370rrebro teater 2018) - skoletjenesten.dk filevang, henrik noél olesen, anders budde christensen,...

Nørrebro Teater / Ravnsborggade 3 / 2200 Kbh. N / www.nbt.dk

1

RYK UNDERVISNINGEN I TEATRET NÅR NØRREBRO TEATER PRÆSENTERER

DIKTATOREN CHAPLINS MESTERLIGE FILM SOM TEATER

MAGTBEGÆR, DIKTATUR, KRIG, FRED OG FÆLLESSKAB ER NØGLEORD I NIKOLAJ CEDERHOLMS TEATERVERSION

AF CHARLIE CHAPLINS LEGENDARISKE KOMEDIE Kære underviser

Hvad sker der, når en politisk satirisk film fra 1940

bliver forvandlet til teater i 2017?

Charlie Chaplins DIKTATOREN står som en af

filmhistoriens allerstørste milepæle. Nu kan du

gense den rørende, morsomme og nærmest

skræmmende relevante fortælling, når den

genopsættes på Nørrebro Teater.

Chaplin begyndte arbejdet med filmen i 1938 –

en tid, hvor Hitler havde overtaget magten i

Tyskland, og hvor nazismen bredte sig i Europa.

Med DIKTATOREN ville Chaplin på satirisk vis

sætte fokus på den eskalerende diskriminering og

undertrykkelse af jøderne, som fandt sted i

1930’erne. Han ville gøre grin med og fordømme

Adolf Hitler og nazismen, men som 2. Verdenskrig

udviklede sig, gik DIKTATOREN fra at være en

satirisk komedie til at blive en uhyggelig allegori.

En allegori, der den dag i dag stadig er relevant,

da den kan sættes ind i en større historisk, kulturel

og social kontekst og fungere som en øjenåbner i

forhold til de tendenser og begivenheder, som

finder sted i vores egen tid.

I forbindelse med forestillingen har Nørrebro

Teater udviklet et inspirationsmateriale særligt

rettet mod drama, dansk, mediefag, historie og samfundsfag. Det er vedlagt her

og kan desuden hentes elektronisk på nbt.dk samt

hos Skoletjenesten og Materialeplatformen. På

forespørgsel vil det være muligt at få tilsendt


2

uddrag af manuskriptet, ligesom det er muligt at

arrangere en introduktion, en samtale efter

forestillingen eller lign. efter aftale med Nørrebro

Teater.

For yderligere information kontakt venligst

arrangementschef Charlotte Kjær: 52 14 14 30 /

[email protected].

DIKTATOREN spiller 25. maj – 9. juni 2018 på

Nørrebro Teater. Se spilletider på www.nbt.dk

Billetter fra 75 kr. pr. stk. ekskl. gebyr ved

minimum 6 unge under 25 år www.nbt.dk /

www.teaterbilletter.dk. Vi tilbyder samme pris til

medfølgende undervisere.

Med venlig hilsen

Nørrebro Teater


3

MAGTBEGÆR, DIKTATUR, KRIG, FRED OG FÆLLESSKAB ER NØGLEORD I NIKOLAJ CEDERHOLMS TEATERVERSION

AF CHARLIE CHAPLINS LEGENDARISKE KOMEDIE

HANDLING Historien starter i 1918, hvor en lille jødisk barber er i krig for at kæmpe for sit fædreland. Ved en ulykke

pådrager han sig et hukommelsestab og bliver indlagt på hospitalet. Da barberen efter 20 år vågner op og

bliver udskrevet, er det til en ny og barsk virkelighed. Her spiller den opblæste diktator Hynkel badebold

med verdensfreden og drømmer om den rene ariske race. Barberen, hans kæreste Hannah og deres venner

tager kampen op mod Hynkel, men det ser mildest talt sort ud. Tilfældet vil dog, at barberen ligner diktatoren

på en prik, og en dag bliver de to forvekslet.

MEDVIRKENDE Olaf Johannessen, Søren Pilmark, Jesper Hyldegaard, Asbjørn Krogh Nissen, Peter Zandersen, Julie Agnete

Vang, Henrik Noél Olesen, Anders Budde Christensen, Emil Bodenhoff-Larsen, Olivier Antunes.

MANUSKRIPT Charlie Chaplin

INSTRUKTION OG DRAMATISERING Nikolaj Cederholm

SCENOGRAFI Kim Witzel

KOSTUMEDESIGN Line Bech

PIANIST OG ARRANGØR Olivier Antunes

KOREOGRAF Anja Gaardbo

SLAPSTICK-KONSULENT Kasper Ravnhøj

MUSIKKONSULENT Kåre Bjerkø

SPILLEPERIODE 25. maj – 9. juni 2018 på Nørrebro Teater. Se spilletider på www.nbt.dk


4

FORESTILLINGSANALYSE

OPGAVE 1 Inspirationsspørgsmål (før forestillingen) Hvad kommer du til at tænke på, når du hører titlen

DIKTATOREN?

Hvilke historier forestiller du dig, at der vil blive fortalt i

forestillingen? (Handling)

Hvilke temaer forventer du vil blive belyst i forestillingen?

Hvad forventer du dig af forestillingens visuelle udtryk?

(Scenografi og lys)

Hvordan forestiller du dig, at musik og lyd vil indgå i

forestillingen?

Hvilke figurer/karakterer forventer du optræder i forestillingen?

OPGAVE 2 Det beskrivende plan (under og efter forestillingen) En forestillingsanalyse er en metode til at undersøge, hvordan en teaterforestilling er bygget op, hvad den

indeholder, og hvad den betyder. Forestillingsanalysen er opbygget i tre planer: et beskrivende plan, et

fortolkende plan og et perspektiverende plan, der skal hjælpe tilskueren til at iagttage og forstå en

forestillings DNA. Derfor er det vigtigt, at du er meget opmærksom, når du ser forestillingen. Du skal bl.a.

lægge mærke til selve teatret og teaterrummet, scenografi, rekvisitter, lys, lyd, karakterer og spillestil(e). Som

professor i teatervidenskab Michael Eigtved siger, så betyder alt i en forestilling noget, og der er derfor ikke

noget, som bare er der eller kan betragtes som ligegyldigt. Derfor kan alt analyseres.1

Sæt jer sammen to og to og besvar i fællesskab nedenstående arbejdsspørgsmål. Husk at lave noter, I skal

bruge dem igen i opgave 3.

Sted og rum Noget af det første, man som publikum er bevidst om og oplever, inden man ser en forestilling, er selve

stedet og rummet, hvor forestillingen finder sted. Dette sted, f.eks. et teater, kan altså have en betydning og

en medskabende kraft i forhold til den forestilling, man skal se.

• Hvordan definerer Nørrebro Teater sig selv som teater? http://www.nbt.dk/om-os/

• Hvilken betydning har teatrets kunstneriske profil i forhold til jeres forventninger til DIKTATOREN?

Levede forestillingen op til disse forventninger?

• Beskriv scenerummet: Er rummet stort, lille, mørkt, lyst eller andet? Hvordan er publikum placeret i

rummet?

• Kan scenerummet defineres som ’klassisk’, eller brydes der med traditionerne? Beskriv hvordan.

1 Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse – en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag 2010.


5

Scenografi Scenografien er det rum, som scenografen skaber til forestillingen. Scenografien spiller en stor rolle, og

sammen med lys og kostumer er scenografien en væsentlig del af det visuelle udtryk samtidig med, at den

også kan være medfortællende i forhold til stykkets handling.

• Hvordan ser scenografien ud? (Farver, materialer, rekvisitter, kostumer)

• Hvad tilfører det til forestillingen, at scenografien er, som den er?

• I forestillingen bliver der brugt forskellige rekvisitter – hvilke har især stor betydning i forestillingen?

• Beskriv samspillet mellem rummet, scenografien og skuespillernes handlinger. Hvilket udtryk giver

det, og hvordan fungerer det?

Lyd og lys Lyd og lys spiller en stor rolle i teaterforestillingens samlede udtryk, da det er lyssætningens og lydens opgave

at forstærke scenografien og de rumlige handlinger, så de påvirker tilskuerens sindsstemninger og sanser

og skaber associationer.

• I hvilke scener gjorde lyset indtryk på dig?

• Hvilke forskellige stemninger er lyset og lyden med til at skabe i stykket?

• Hvilken betydning har pianisten for forestillingen? Hvilke lyde og stemninger skaber han? (Stemme,

musik, effektlyde, reallyde osv.)

• Hvordan ville det være, hvis pianisten ikke var en del af forestillingen? Er han væsentlig for

helheden?

Karakterer og spillestil Noget af det helt centrale ved teater er skuespillerens krop og handlinger på scenen, når de spiller en

karakter. Det er skuespillerens bevægelse i samspil med scenografien, lys og lyd, der bærer betydningen

frem. Skuespilleren agerer og bevæger sig i forhold til rummet og sine medspillere samt håndterer rekvisitter.

Når karakteren handler, fortæller han/hun om sine relationer til rum og medspillere.

• Flere af skuespillerne spiller mange forskellige karakterer. Hvilke forskellige karakterer møder vi?

Hvordan ser de ud? Hvordan er deres kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser)

og mimik (ansigtsbevægelser)?

• Olaf Johannessen anvender forskellige spillestile i forestillingen, når han spiller hovedrollen som

henholdsvis den lille jødiske barber og den store diktator Hynkel. Hvad kendetegner hans spillestil

hos disse to karakterer? Hvad er forskellen?

• Hvad tilfører det forestillingen, at der er en fortæller?

• Fik publikum tildelt ’roller’? Hvordan påvirkede publikum stykket?

Det fortolkende plan At fortolke er en del af en helhedsundersøgelse, hvor man veksler mellem at søge at forstå den overordnede

mening og at undersøge mindre dele af en forestilling, for derved igen at kunne sige mere om forestillingen

som helhed. En fortolkning er altså et forsøg på at finde ud af, hvad det, der sker på scenen, tilsammen er

et udtryk for – hvilke temaer forestillingen udgør.

Tematik • Hvad handler forestillingen om?

• Hvad er historiens plot/konflikt?


6

• Fortolk en scene 1: Scenen hvor Hynkel danser med en stor oppustelig globus. Hvad er denne scene

et billede på? Hvordan skal den forstås og ses i sammenhæng med resten af stykket?

Scenen fra filmen kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=YqyQfjDScjU

• Hvilke tematikker findes i forestillingen?

Det perspektiverende plan På et perspektiverende plan sætter man sin analyse og

fortolkning af forestillingen ind i en større kulturel og social

sammenhæng. Man skal altså undersøge forestillingen

som et udtryk for noget, der er på spil i samfundet og en

måde at nærme sig sin egen tid på.

Perspektivering • Hvad fik forestillingen jer til at tænke over?

• Hvorfor tror I, at Nørrebro Teater har valgt at sætte

DIKTATOREN på scenen i dag?

• Hvilken mening/budskab får I ud af forestillingen?

• Fortolk en scene 2: Fortolk Nikolaj Cederholms

udgave af den tale, som Hynkel afholder, første

gang vi ser ham. Hvordan kan talen spejles i forhold til det samfund, vi lever i? Er den relevant for

vores samtid? (Talen er vedlagt herunder)

Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål - http://politiken.dk/debat/art5878139/Trump-er-ikke-Hitler.-Men-er-han-lige-s%C3%A5-farlig

- http://www.bt.dk/udland/trump-kritiker-advarer-det-er-saadan-diktatorer-plejer-at-goere-som-det-

foerste

- http://videnskab.dk/kultur-samfund/diktaturforsker-kan-trump-smadre-demokratiet

- http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5607397/Den-blomstrende-nationalisme-truer-Vestens-

fremtid

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/2014-05-24/nationalisme.-den-st%C3%B8rste-trussel-i-

europa

- https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-hoejrepartier-paa-fremmarch-i-europa

Inspirerende kilder brugt til ovenstående analysemetoder og -tilgange: • Eigtved, Michael: Forestillingsanalyse – en introduktion. Samfundslitteratur. 1. udgave, 2. oplag

2010.

• Sørensen, Karen: Dramatik – en grundbog. Systime A/S. 1. udgave, 1. oplag 2008.


7

UDDRAG AF NIKOLAJ CEDERHOLMS DRAMATISERING AF CHARLIE CHAPLINS FILM-MANUSKRIPT TIL DIKTATOREN. NØRREBRO TEATER 2017.

SCENE 4, HOS HYNKEL. TALE.

(Jubelråb og klap da han kommer ind)

Hynkel:

Når vi står her i dag, sammen, i en rus af succes og medgang, er det næsten umuligt at huske den tid, da

det var svært at være nationalsocialist. Nu kan de ikke længere sige, at de ikke vil have os ind i deres

stuer, for nu er det os, der bestemmer i hele huset.

(Jubel og klap)

Jeg tror ikke på globalisering. Jeg tror på fred og samhandel, men jeg tror ikke på globalisering. Jeg tror,

at social og national er synonymer. For at være social må man være national: sammen med dem af

samme slags som én selv! Kun i den ramme kan vi være ægte sociale. Globalisterne ser bort fra, at vi har

forskellige kulturer, de er også ligeglade, for de er kun interesseret i at tjene penge.

(Jubelråb og klap)

Imidlertid kan det, for en ægte og stærk kultur, aldrig være et mål i sig selv at tjene penge. Der findes

langt større sager i vores liv end penge, og disse må naturligvis have forrang. Det er der nogen, som ikke

kan forstå. Folk som kun er optaget af at lave forretninger og tror at alt kan gøres op i penge. Disse folk

er en pest for vores land. I ved, hvem jeg taler om.

(Jubelråb og heil)

Da I viste mig den store tillid at vælge mig til jeres leder, var landet fattigt. Mere end 6 millioner var

arbejdsløse. Bønderne var ved at gå fra gårdene, og i dag må I indrømme, at jeg har holdt, hvad jeg

lovede. Faktisk er der mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange industrier, fordi den økonomiske

udvikling går så godt.

Da jeg kom her for fire år siden, og påtog mig denne opgave, havde jeg ikke noget guld, jeg havde ingen

penge, intet maskineri, ingen kolonier vi kunne udnytte, jeg havde kun én ting: jeres vilje. Det tomanske

folks vilje. I valgte mig til jeres leder og med mig, har I fået magten tilbage. Jeg tog magten fra den

korrupte elite og gav den tilbage til folket. Og I valgte mig ikke bare som passivt stemmekvæg, I forstod,

at hvis man har en fælles vilje, så kan man genvinde vores tabte storhed.

(Jubel)

Vi må gøre op med klassesamfundet med sin gøren forskel på folk. Vi skal ikke længere have nogle

klasser. Vi skal ikke opdele vores folk, som Inderne, i fine og mindre fine, nogen med privilegier og nogen

uden. Vi skal have statsfinansierede uddannelser for alle. Og alle skal kunne købe en bil, og alle skal


8

kunne tage på ferie, men i togene og på skibene, vil vi ophæve de forskellige klasser. For vi er ét folk. Det

tomanske folk. Dem vi er.

(Jubel)

De andre nationer ser ned på os og tror, at de kan behandle os nedladende og patroniserende. Det er

slut nu. Det vil vi ikke finde os i. Det vil jeg ikke finde mig i. Det vil Tomania ikke finde sig i.

(Klapsalver og tilråb og heilen)


9

TEATERANMELDELSE

OPGAVE 3 Teater – hvad synes du? Når man har set en teaterforestilling, vil den som regel altid efterlade en eller anden form for indtryk. Dette

indtryk kan være enten positivt eller negativt – eller begge dele. Ens mening om forestillingen kommer oftest

til udtryk, når man taler med vennerne efter forestillingen, i diskussionsfora, på teaterwebsider eller i en

anden sammenhæng. For bedre at kunne sætte ord på det indtryk og de meninger, man har om

forestillingen, er det en god ide at formulere det på skrift ved f.eks. at lave en teateranmeldelse. Dette kræver

overblik, evne til at gennemskue sammenhænge og til at strukturere en argumentation, hvilket er med til at

styrke ens skriftlige færdigheder. At skrive en teateranmeldelse er langt mere og andet end blot at give udtryk

for sin umiddelbare mening. Anmeldelsen er en selvstændig genre med en række karakteristika og uskrevne

regler, som man kan vælge at overholde eller bevidst bryde.

Anmeldelse I denne opgave skal du skrive en anmeldelse af teaterforestillingen DIKTATOREN. En anmeldelse er din

personlige mening og vurdering af f.eks. en bog, en film, en koncert eller en teaterforestilling.

Du skal se din anmeldelse som en form for ’brugervejledning’, der skal hjælpe folk med at finde ud af, om

de skal gå i teatret og se DIKTATOREN eller ej. Det er derfor vigtigt, at du begrunder dine meninger med

gode argumenter, uanset om du kunne lide forestillingen eller ej. Start med at læse følgende råd:

• Lav en god overskrift, der opsummerer det, du skriver i anmeldelsen på en præcis og fængende

måde.

• De første linjer er vigtige. Bliver læseren ikke fanget med det samme, er det ikke sikkert, at

vedkommende har lyst til at læse videre. Hav gerne en let og sjov tone, som kan medvirke til at

fastholde læserens interesse.

• Din anmeldelse skal bl.a. indeholde resumé og eksempler fra handlingen. Det er vigtigt, at du har

de mest relevante informationer med, men samtidig ikke afslører for meget (for hvem gider kende

slutningen på en forestilling på forhånd?)

• Hvad synes du? Din holdning skal fremstå klart i anmeldelsen. Det er selve vurderingen, der adskiller

en anmeldelse fra et resumé, så derfor skal du være personlig i din anmeldelse, men pas på med

ikke at blive det i sproget ved at komme til at bruge slang og talesprog.

• Lav en fakta-boks med de oplysninger, der ikke er plads til i selve anmeldelsen. Det kan være

forestillingens spilleperiode, instruktørens navn, skuespillernes navne etc. Informationerne kan findes

her: http://www.nbt.dk/forestillinger/diktatoren/

• Sæt meget gerne et billede ind i din anmeldelse – husk billedtekst og kreditering af fotografen. Fotos

fra forestillingen kan downloades her: http://nbt.dk/presse/

Nu er du lige straks klar til at skrive din anmeldelse. Læs dine noter fra forestillingsanalysen igennem igen

og besvar arbejdsspørgsmålene på næste side, hvorefter du er klar til at skrive. Som inspiration til, hvordan

du kan opstille og skrive en anmeldelse, kan du gå ind på den4vaeg.dk eller ungtteaterblod.dk og læse et

par af deres anmeldelser.


10

Arbejdsspørgsmål til anmeldelse af DIKTATOREN: • Hvad handler DIKTATOREN om?

• Hvad var godt ved forestillingen? Hvad var skidt?

• Hvilke øjeblikke i forestillingen gjorde særligt indtryk på dig? Positivt eller negativt?

• Hvad var forestillingens budskab? Var budskabet klart?

• Vil du anbefale andre at se forestillingen? Hvorfor eller hvorfor ikke?


11

REMEDIERING

OPGAVE 4 Remediering – fra film til teater At remediere betyder at genbruge eller overføre elementer fra et medie til et andet og findes inden for alle

kunstarter. Det kan f.eks. være at bearbejde en tv-serie til et teaterstykke eller et eventyr til en popsang. Det

kan også bare være enkelte elementer, der bliver genbrugt i et andet medie, f.eks. en tegneseriefigur, der

dukker op i et kunstmaleri. En stor del af de videoer som findes på YouTube genbruger klip fra f.eks. film

eller tv, og derfor er det også en form for remediering.

Fænomenet er langt fra nyt, men inden for teatret har det bredt sig siden 1990’erne, hvor man begyndte at

skæve til andre medier som film, tv og litteratur. En del af de tekster, der bliver spillet på teatrene landet

over, er derfor ikke traditionelt skrevne dramaer, men består af et alsidigt spænd af musikdramatik, doku-

teater, konceptteater samt dramatiseringer af litteratur og film. Denne udvikling hænger sammen med den

proces, der siden 1970’erne har fundet sted inden for teatret, som man kalder for det postdramatiske teater.

Det postdramatiske teater dækker over, at tekstbegrebet er blevet udvidet, og at det traditionelle drama har

mistet sin forrang i forhold til andre typer af tekster.

På det seneste har der især været en tendens til at remediere film til teater, hvilket bl.a. gør sig gældende

inden for musical-genren med eksempler som Den eneste ene, Efter brylluppet og Saturday Night Fever.

Det interessante ved remediering er selve transformationen fra film til teater. Filmmediets teknikker som

panorering, zoom, close-up, klip mellem kameravinkler, beskæring m.m. er umulige at overføre til teatret,

hvor scenen er mere eller mindre stationær uden kameraets mulighed for at bevæge og kontrollere

tilskuerens blik. Samtidig skiller teater sig ud ved, at det er bundet til tid, rum og fysisk tilstedeværelse, hvilket

både er en styrke og en begrænsning, da det er forbundet til det nærvær, som opstår i selve

opførelsessituationen.

Forestillingen DIKTATOREN er netop en remediering af Charlie Chaplins gamle film. I de følgende opgaver

skal I arbejde den måde, hvorpå Nikolaj Cederholm har remedieret DIKTATOREN til teaterscenen.

DIKTATOREN – fra film til teater (før og under forestillingen) Gå sammen i grupper og fordel de følgende fire scener fra filmen mellem grupperne. I skal holde øje med,

hvordan Nikolaj Cederholm har valgt at omsætte filmscenen til teaterscenen. Når I har set forestillingen,

skal I sætte jer I jeres grupper og tale om følgende spørgsmål: Fortæller scenen det samme? Har scenen

det samme udtryk? Fungerer den bedst på film eller i teatret?

Fremlæg herefter jeres iagttagelser for de andre grupper. Indled evt. med at vise klippet fra filmen, så det

er tydeligere for de andre at forstå forskellen.

1. Flyverscenen med Charlie og Schultz: https://www.youtube.com/watch?v=cXQJLzUnP7c

2. Charlie slås med Hynkels soldater: https://www.youtube.com/watch?v=abmXaIAtvyQ

3. Hynkel danser med stor globus: https://www.youtube.com/watch?v=YqyQfjDScjU

4. Charlies store afslutningstale: https://www.youtube.com/watch?v=J7GY1Xg6X20


12

DIKTATOREN – fra film til teater (efter forestillingen) Nikolaj Cederholm har fastholdt filmens grundlæggende handlingsforløb samt den historiske tidsperiode og

allegorien til Hitler og Det Tredje Rige. For at tilpasse historien til teaterscenen, har han foretaget nogle

praktiske justeringer. Bl.a. har han tilpasset historien således, at den er skrevet til ni skuespillere, modsat

filmen, der består af et stort cast fyldt med statister og biroller. De medvirkende i Nikolaj Cederholms

teaterversion spiller derfor flere roller, hvilket vil sige, at den samme skuespiller f.eks. optræder som både

soldat, læge, jøde, sekretær m.m. Olaf Johannessen der spiller Charlie/Hynkel, veksler dog kun mellem

disse to roller. Yderligere har Nikolaj Cederholm tilføjet et par nye karakterer, nemlig en fortæller og en

pianist, som akkompagnerer med klaverspil og lydeffekter.

• Hvorfor tror I, at historien er tilpasset ni skuespillere?

• Hvorfor tror I, at Nikolaj Cederholm har tilføjet en fortæller? Hvad er fortælleren en remediering

af, som ellers er til stede i filmen?

• Hvorfor tror I, at Nikolaj Cederholm har valgt at tilføje en pianist? Hvad bidrager pianisten med til

teaterforestillingen?

• Vælg i gruppen en scene fra filmen DIKTATOREN, som I skal remediere til teater. Vis herefter jeres

scene for de andre grupper. Jeres scene må max vare 2 minutter. Filmen kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=dwIIXhxx9hg


13

DISKUSSION

Charlie Chaplins film DIKTATOREN tog verden med storm efter biografpremieren i 1940 og står den dag i

dag som et af filmhistoriens allerstørste mesterværker. Ligesom filmen opruller forestillingen på Nørrebro

Teater en rørende, morsom og skræmmende relevant fortælling, som med underspillet humor,

overrumplende slapstick og vaskeægte kærlighed spejler magtens begær, menneskehedens håb og kampen

for en verden uden krig.

Chaplin begyndte arbejdet med filmen i 1938 – en tid, hvor

Hitler havde overtaget magten i Tyskland, og hvor nazismen

spredte sig i Europa. Med DIKTATOREN ville Chaplin på satirisk

vis sætte fokus på den eskalerende diskriminering og

undertrykkelse af jøderne, som fandt sted i 1930’erne. Han ville

gøre grin med og fordømme Adolf Hitler og nazismen, men som

2. Verdenskrig udviklede sig, gik DIKTATOREN fra at være en

satirisk komedie til at blive en uhyggelig allegori. En allegori,

der den dag i dag stadig er relevant, da den kan sættes ind i en større historisk, kulturel og social kontekst

og fungere som en øjenåbner i forhold til de tendenser og begivenheder, som finder sted i vores egen tid.

OPGAVE 5 Diskussion Sæt jer sammen to og to og diskuter følgende arbejdsspørgsmål, der sætter fokus på nogle

samfundsrelaterede og historiske perspektiver i forhold til Nikolaj Cederholms teaterversion af

DIKTATOREN.

• Er der noget i vores samtid, der taler for, at Nørrebro Teater overhovedet bør opsætte

DIKTATOREN? Hvilket?

• DIKTATOREN er en komedie. Er komediegenren velegnet til at arbejde med så alvorlige emner,

som vi oplever i DIKTATOREN? Kan morskab og alvor gå hånd i hånd?

Inspirerende artikler til ovenstående spørgsmål - http://politiken.dk/debat/art5878139/Trump-er-ikke-Hitler.-Men-er-han-lige-s%C3%A5-farlig

- http://www.bt.dk/udland/trump-kritiker-advarer-det-er-saadan-diktatorer-plejer-at-goere-som-det-foerste

- http://videnskab.dk/kultur-samfund/diktaturforsker-kan-trump-smadre-demokratiet

- http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5607397/Den-blomstrende-nationalisme-truer-Vestens-fremtid

- https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/2014-05-24/nationalisme.-den-st%C3%B8rste-trussel-i-europa

- https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-hoejrepartier-paa-fremmarch-i-europa

• Set ud fra et historisk perspektiv, hvor tæt er forestillingen DIKTATOREN så på Hitler og nazismen?

Hvad er tydelige billeder/tegn, og hvad kan I genkende fra Hitler og nazismen?

• Sammenlign begivenheder og situationer fra forestillingen med den historiske virkelighed, der

fandt sted i den periode (altså fra 1918 til 1938).

En allegori er en sproglig eller

billedlig fremstilling, som har overført

betydning, dvs. udtrykker noget andet

end det, som helt konkret fortælles

eller vises. Manden med leen og

timeglasset er f.eks. en allegori på

døden.


14

Brug nedstående billeder som inspiration til disse spørgsmål: Fra virkeligheden Fra Nørrebro Teaters DIKTATOREN

Hitler Hynkel

Hitlers hagekors Hynkels tegn

370rrebro teater 2018) - skoletjenesten.dk filevang, henrik noél olesen, anders budde christensen,...

Documents