guideFEBRUAR 2012 - Se flere guides på bt.dk/plus

Slip af med din

EnklE øvElSERDEt kAn DU gøREBEhAnDling - hElt UDEn mEDicin

16sider

Angst

2 3Se flere guides på B.T. Plus Bliv fri for angst

Angst - en folkesygdomHjertet hamrer. Pulsen sidder nær-

mest oppe i halsen, og brystet føles, som om det skal sprænges. Du trækker vej-ret i hurtige, anstrengte ryk. Hænderne ryster, og koldsveden presser på…

Rigtig mange af os – ja, langt de fleste - kender til den: Angsten. Det er nor-malt at opleve angst en gang imellem. Men hver femte af os får angst i et omfang, så man kan tale om en egentlig lidelse. Mindst 350.000 danskere skøn-nes at have alvorlige angst-symptomer, og sygdommen koster samfundet det næsten svimlende beløb af seks mia. kr. om året i form af sygedage, tabt arbejdsfortjeneste, terapi, behandling og medicin.

- Angst er på vej til at blive så udbredt, at man med god ret kan tale om en fol-kesygdom. Den spænder fra den mildere form, som man selv er i stand til at hånd-tere ved at søge oplysning og med støtte fra sine omgivelser, til den svære form, hvor man kan have behov for terapeutisk assistance og måske medicin. Mange angste forveksler symptomerne med dem, vi ser ved alvorlige hjertetilfælde.

Det er således meget almindeligt, at personer med angst går til lægen eller tager på skadestuen for at få tjekket hjertet, siger Jes Gerlach, speciallæge i psykiatri og mangeårig formand for Psykiatrifonden.

En del bliver ligefrem indlagt under angstanfaldet, fordi det kan være svært for lægen at afgøre, om det ’bare’ er angst eller et hjertetilfælde.

- Angstanfald er imidlertid aldrig di-rekte farlige – det er alvorligt nok, men man dør ikke af det, selv om det let kan føles sådan, siger Jes Gerlach.

- Alle oplever angst indimellem. Det er normalt at opleve angst. Typisk sådan noget som præstati-onsangst, som vi oplever, når vi skal til jobsamtale eller eksamen eller holde en festtale for et familiemedlem, der fylder rundt. Så får man hjertebanken eller bliver tør i munden, siger psykiateren.

I denne guide får du et overblik over, hvilke typer angst, der findes - og hvor-dan du kan blive angsten kvit.

B.T. Plus udgives af Berlingske Media. Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktionschef: Anders-Peter Landert.

Redaktion og layout: Lisa Fuchs. Tekst: Torben Bagge. Foto: Iris/Scanpix, Jeppe Michael Jensen, Keld Navntoft,

Søren Bidstrup, Kristian Sæderup.

Sådan opstår angsten

Ved angstanfald sker der en kemisk proces i hjernen, hvor der udskilles adrenalin, og hvor amygdala - et lille område i hjernens tindingelap spiller en særlig rolle.

Bag alle følelser ligger nogle komplicerede hjernestrukturer, og de hænger sammen med en række indviklede processer.

Hvis du udsættes for en angstfrem-kaldende oplevelse, udskilles adrena-lin. Herved skærpes dit beredskab. Det øger energien på de områder, du har brug for: Muskelkraft, dit åndedræt og dit hjerteslag. Samtidig sparer du på alt det, du ikke har brug for i den akutte situation.

1

6

52

43

HJERNENS KEMI

1. PandelapFølelsen af selvværd

2. HypothalamusAppetit og søvn

3. HippocampusHukommelse

4. InsulaHumør

5. AmygdalaAngst,uro

6. HjernestammeHukommelse

4 5Se flere guides på B.T. Plus Bliv fri for angst

Angst eller frygt?mange blander de to begreber sammen - men hvad er forskellen?

Angst betyder, at man er bange for noget uden at vide hvorfor.

Angst kan også være en komplikation til en række fysiske sygdomme (f.eks. astma og hormoneller forandringer i for-bindelse med kvinders overgangsalder).

Frygt betyder, at man er bange for noget bestemt. Man kan

være bange for højder, bange for hvepse, bange for ild, eller bange for tyverier. Frygt er en normal reaktion på ydre og

indre hændelser, som opleves som truende eller farlige.

Men selv om det er definitionen, er der mange, som forveksler begreberne. F.eks. taler man om dødsangst eller eksamensangst, selv om det i vir-keligheden handler om frygt.

F.eks. havde vi en patient på Rigshospitalet, som var meget bange for biler. Det var så slemt, at han ikke turde gå på gaden overhovedet. Men det havde en naturlig forklaring – han var blevet kørt over af biler 6-7 gange i sit liv.

Angst og frygt kan være invalide-rende som hos denne patient, der

Angstens mange ansigter

PanikangstDen mest udbredte angstlidelse -

80 pct. rammes af denne form for angst. Typiske symptomer er hjertebanken, ån-denød og øget svedprodukion. Angsten kan både opstå i bestemte situationer eller uden en oplagt og logisk årsag. Ofte knytter angsten sig til en situation, hvor den viste sig første gang, hvad der typisk fører til, at personen gør alt for at undgå den situation.

- Panikangsten kommer som et lyn fra en klar himmel. F.eks. mens du sidder i

sofaen derhjemme og ser ud til at hygge dig med din partner, en god film i tv eller en interessant bog. Pludselig hamrer hjertet bare 180 slag i minuttet, og du tror, at nu er din sidste time kommet, siger Jes Gerlach, speciallæge i psykiatri og manden bag Psykiatrifonden.

- Det er forfærdeligt ubehageligt, mens det står på, men det forsvinder som regel i løbet af et kvarters tid. Det handler meget om viden – at være forbe-redt på situationen. Når man har oplevet det nogle gange, forstår man, at angsten forsvinder igen.

Hvad er angst? Hvad er frygt? Mange af os har svært ved at holde rede på de to begreber. Charlotte Bech, læge, angstterapeut og forfatter, der behandler mange med angstanfald, forklarer:

ikke turde gå på gaden. Nogle

mennesker er bange for forsamlinger, og de bliver meget en-somme. Andre mennesker lider af angst uden årsag, og det kan betyde, at de ikke tør gå ud af deres lejlighed, dvs. aldrig kommer på gaden.

De fleste former for angst og frygt er naturlige og opstår med

bagrund i realiteter. Angst, frygt og tristhed forekommer ofte som normale psykologiske reaktioner på de hændel-ser, vi udsættes for.

Mange mennesker er bange for (ufarlige) edderkopper, og nogle

kan få lammende angst ved at se blod eller få taget blodprøver. Ofte opstår

angsten i forbindelse med bekymringer/frygt for sygdom

eller ulykker for en selv eller de nærmeste.

Lider du af panikangst?

De mulige symptomer er:HjertebankenØget svedtendensDu dirrer/rysterÅndenødKvælningsfornemmelseBrystsmerterMathedUtilpashedUvirkelighedsfornemmelseVarmefornemmelse

6 7Se flere guides på B.T. Plus Bliv fri for angst

Social-angstStærkt ubehag i sociale sam-

menhænge. Personen kan f.eks. opleve uro og angst, når hele familien er samlet til fest. Angsten vil ofte være stærkest i situationer, hvor han eller hun føler sig som genstand for andres kritiske opmærksomhed.

Nogle oplever angsten, når de skal spise sammen med mange andre men-nesker, f.eks. i kantinen på arbejds-pladsen. Det er den samme angst, man kan opleve, hvis man skal holde en tale eller deltage i en diskussion med mange tilhørere.

Ofte er der tale om situationer, hvor man skal præstere noget, og hvor andre kan se, at man er angst.

- Denne angstform hører til de lidt mere uhyggelige. Hvis den angste ikke vælger at isolere sig fra andre, er det typisk folk, som f.eks. skynder sig hen i baren ved en reception for lynhurtigt at drikke to store drinks, så de bedre er i stand til at være sammen med de andre, siger psykiater Jes Garlach.

Generalisteret angstEn angst, der ikke er rettet mod

bestemte ting eller situationer. Typiske fysiske symptomer er muskelspændin-ger, manglende koncentrationsevne, irritablitet og søvnbesvær. Angsten er ofte tæt forbundet med en bekymring for, hvordan det skal gå i fremtiden – om man f.eks. bliver arbejdsløs eller ram-mes af alvorlig sygdom. Bekymringerne er ofte ubegrundede, men alligevel kan personen ikke kontrollere sin angst.

AgorafobiAngst for at opholde sig på steder

med mange mennesker. Det kan f.eks. være et supermarked med lange køer eller et overfyldt S-tog.

EnkeltforbierAngst, der er begrænset til

særlige situationer eller genstande. Det er en angst, de fleste har oplevet i en eller anden grad, Angst for lukkede rum, flyskræk, højdeskræk, angst for edderkopper eller andet kryb, frygt for at se blod er nogle af de mest almindelige fobier. Selv om angsten ofte forekom-mer irrationel, indeholder den i yderste konsekvens ofte et element af reel fare (det sker jo, at et fly falder ned).

BEHANDLINGENS TRE TRIN

Oplysning er første skridt. Patienten skal blive bevidst om sygdommen. Hvad er symptomerne, hvad kan være årsa-ger, og hvordan kan det behandles.

Samtaler er næste skridt, for eksempel kognitiv terapi, hvor det ubevidste bliver gjort bevidst. Patienten bliver bevidst om, hvor og hvornår han/hun bliver

angst og øver sig på nogle rytmer og regler, som gør det lettere at leve med angst.For for eksempel at undgå eller håndtere mange mennesker omkring sig.

Hvis ikke oplysning og terapi er nok, kan angst behandles med medicin.

Helbredsangst (Hypokondri)Personen er besat af bekymring

for at få en alvorlig sygdom og overfor-tolker kropslige symptomer og tror, at alt er tegn på farlig sygdom. Søger ofte information, bl.a. på nettet, som kan bestyrke mistanken.

Tvangstanker/tvangshand-linger (Obsessiv kompulsiv

tilstand, OCD)Fænomenerne optræder gerne sammen, men tvangstanker kan også optræde alene. Tvangstankerne kan handle om f.eks. smitterisiko ved omgang med andre mennesker. Tvangstankerne kan medføre gentagne, rituelle handlinger – f.eks. at man vasker hænder igen og igen. Tvangsbehandlingen vil ofte ned-sætte angsten i kortere eller længere tid.

- Det er en ofte lammende form for psykisk lidelse, som ca. 100.000 dan-skere skønnes at lide af i et eller andet omfang, siger psykiater Jes Gerlach.

- De fleste kender til det i mild grad. Jeg skal altid selv trykke en ekstra gang eller to på den fjernbetjente billås for at være sikker på, at bilen virkelig er aflåst. En mild form for tvangshandling. Her kan man i mange tilfælde komme langt med såkaldt kognitiv terapi.

1

2

3

8 9Se flere guides på B.T. Plus Bliv fri for angst

Information og samtalerBliv ekspert på din angstlidelse.

Find ud af, hvad der er af symptomer, hvad der kan være årsag, og hvad du kan gøre.

Angst behandles ifølge psykiater Jes Gerlach bedst med viden, men også med samtaler og træning.

- Først skal man vide noget om symptomerne, og man skal forstå, at det er helt ufarligt. Det kan også være en hjælp at få talt om det med sin partner, nærmeste venner eller kolleger, siger Jes Gerlach.

- Husk, vi har alle lidt angst i os. Så lad være at gå med problemet for dig selv. Hvis det ikke hjælper, må man overveje at tage kontakt til en behandler.

Psykoterapi/ kognitiv adfærdsterapi

Her arbejder man med langsomt at lære at tackle angsten, når den kom-mer væltende. Man lærer at gå imod sin angst og at overbevise sig selv om dens ligegyldighed.

Man øver sig i at gennemføre ting, der ellers kan virke provokerende. Hvis en togtur f.eks. udløser angst, begynder man med at køre én station og trapper derefter langsomt op, indtil man kan gennemføre en hel togtur uden at mærke angsten eller angsten for angsten.

I terapien kan man også analysere oplevelser og mønstre, man har bragt med sig fra barndommen i håb om at blive klogere på, hvorfor man reagerer, som man gør og derved afdramatise eller slippe for angsten.

- Det gælder om at ændre de negative olg ubegrundede tanker til positive, relevante tanker. Det kan godt kræve en del tid og træning at gøre det. På Centret for Sindsro ved Vordingborg arbejder man f.eks. med nærvær, omsorg, ansvar og handling hos den enkelte, fortæller Jes Gerlach.

Autogen træningAutogen træning er en serie

enkle, mentale øvelser, der er beregnet til at gavne helbredet ved at fremkalde dyb afslapning og stimulere kroppens selvhelbredende mekanismer. Det er nærmest en kombination af selvsug-gestion og meditation. Har vist sig at kunne hjælpe en hel del angstramte. Søg yderligere information og evt. en behandler på nettet.

MeditationDer foreligger en hel del undersø-

gelser, som dokumenterer en betydelig reduktion i angsten og uroen ved at lave meditaionsøvelser. Bl.a. er effek-ten af transcendental meditation god.

- Jeg havde an kvindelig patient, som var plaget af angst og uro, og som ikke kunne sove om natten. Det var begyndt for otte år siden, da hendes datter begik selvmord. Hun – moderen – fandt hende død. Hun havde ikke sovet mere et par minut-ter ad gangen i de otte år siden da. Hun lærte transcendental medi-tation og kom til at sove normalt igen. Den postive effekt opnåede hun meget hurtigt, fortæller Charlotte Bech, læge og angsttera-peut.

Bekæmp angsten - uden medicin

10 11Se flere guides på B.T. Plus Bliv fri for angst

Vær din egen coachDu skal være din egen

opmuntrende coach. Her er række hjælpsomme sætninger,

du skal øve dig i at holde fast i:

Det er o.k.Jeg kan godt klare det.Jeg behøver ikke at handle overilet.Jeg er stærk nok.Jeg har ret til at reagere følelsesmæs-sigt.Det går over.Det er ikke farligt.Jeg har prøvet det før.Følelser kommer og går – det er ikke tegn på, at der er noget rivende galt med mig.

Kilde: Irene Oestrich, psykoterapeut, og forfatter.

Øvelse - fem enkle trin

LydterapiHar i mange tilfælde vist sig at

have god effekt, især såkaldt Vedisk Lydterapi. Man hører en række vediske lydsekvenser, der hævdes at kunne stimulere kroppens egne helbredende kræfter. Lydene minder om recitation af Tibetanske munke. Søg yderligere infor-mation og evt. en behandler på nettet.

MassageMassage kan opløse spændin-

ger, når man er plaget af hyppig angst og måske depression. Prøv f.eks. en ayurvedisk oliemassage med opvarmet sesamolie. Massagen beroliger og afba-lancer følelserne. Tag et varmt bad efter massagen, der også stimulerer udskillel-sen af toksiner og andre affaldsstoffer.

YogaYoga har god dokumenteret

effekt på angst og uro. Yogaøvelserne giver dig mulighed for at abstrahere fra angsten. Især anbefales horisontalstillin-gen. Kontakt en af de mange yogaskoler.

Vejrtrækningsøvelser Simpel rytmisk vejrtrækning gennem næsen er godt. Ånd

ind, mens du tæller til fire, og ud, mens du tæller til otte. Hyperventilation /stærkt øget vejrtrækning er alminde-ligt ved angst og spændinger. Det kan man overvinde ved at blive bedre til den afspændte vejrtrækning. Find evt. en dygtig instruktør på nettet. Også afslapningsøvelser kan i mange tilfælde være en rigtig god hjælp, oplyser læge og angstterapeut Charlotte Bech.

AromaterapiMange æteriske olier virker beroligende, stressreducerende,

og harmoniserende, fx æteriske olier af lavendel, rosengeranium og kamille. Man kan købe en duftlampe og sætte den i kontoret eller soveværelset.

Angst er en grundfølelse, der udløses for at beskytte dig. Men angsten kan vise sig på rigtig mange måder.

Fra den milde angst, en svag følelse af uro og usikkerhed, til den svære angst, der farver alt med fysisk ubehag og en række kropslige angstsympto-mer. Hvis din angst skal blive mindre, handler det om at kortlægge den. Få vished om, hvor og hvornår du rammes.

Jo mere du ved om dine egne følelser og reaktioner, jo bedre er dine mulighe-der for at blive problemet kvit. Det kan denne lille 5-trins øvelse hjælpe dig med.

Mad mod angst

Mange vil føle at lidt kulhydrater – måske 50-60 gram/svarende til to spiseskefulde sukker – vil udløse dan-nelsen af den stemningsændrende kemiske forbin-delse, serotonin, som mildner angst på mindre end 20 minutter.

Du kan skære toppen af din angst, uro og stress ved at spise flere komplekse kulhydrater, f.eks. pasta og kartofler.

Ønsker du en hurtig, beroligende virkning, skal du spise eller drikke noget, der indeholder sukker eller honning.

Når man ønsker at slappe af, er et af de bedste midler kulhydrater, og det vil sige komplekse kulhydrater som kartofler, pasta, brød, bønner og kornprodukter.

Skriv ned hvad dit problem er – så konkret som muligt.Eksempel: ’Jeg oplever angst, hver gang jeg forlader mit hjem’.

Skriv ned, hvad du ikke er i stand til at gøre på grund af angsten.Eksempel: ’Jeg kan ikke gå ud og handle alene’.

Skriv ned, hvad du burde øve dig i, og hvor meget ubehag du så ville føle – på denne skala:0 = intet ubehag

100 = maximalt ubehagEksempel: ’gå ned til bymidten hver dag = 95’

Skriv ned, hvad du er bange for, og hvad du tror, der kan ske.Eksempel: ’Jeg risikerer at dø, hvis jeg går en tur’.

Spørg dig selv, hvor stor sandsynligheden er for, at det, du er bange for, virkelig vil ske.Eksempel: hvor sandsynligt er det, at jeg vil dø, når jeg går en tur?

Kilde: Fobier’ af Kerstin Helström m.fl.

2

3

5

4

1

12 13Se flere guides på B.T. Plus Bliv fri for angst

Vær fysisk aktivRengøring og andet husligt arbejde, f.eks. madlavning, kan give dig følelsen af orden og stabilitet på et tidspunkt, hvor dit indre føles kaotisk. Forsøg at holde dig i gang i stedet for at sidde og ruge over tingene. Al fysisk aktivitet kan give dig følelsen af igen at have kontakt med kroppen. Du kommer ud af din vane med kun at leve i tankerne og følelserne.

Vis følelserDet er uhyre vigtigt at turde vise følel-ser. Græd din sorg ud, når der er grund til det, smil, syng og dans, når du er glad. Vi er mennesker, fordi vi har følel-ser, og de skal ud. Øv dig i at være mere tolerant, accepterende og opmuntrende over for dig selv – i stedet for at holde dig selv nede.

Den vigtige søvnDet er veldokumenteret, at regelmæssig søvn modvirker både angst og depres-sion. Gå i seng på faste tidspunkter, f.eks. kl. 22, og fald lidt ned før sengetid.

- Det er vigtigt at slappe af i mindst en time, før man lægger sig til at sove, siger psykiater Jes Gerlach.

- Det kan let forstærke angsten, hvis man skændes eller diskuterer f.eks. økonomi før sengetid. Ligesom det er dumt at at se en alt for spændende film. Det speeder alt sammen op for hormo-nerne og signalstofferne, så man sover dårligere.

Masser af lysFå lys hver dag. Det stimuler udskil-lelsen af vigtige, humørregulerende signalstoffer i hjernen. Om vinteren kan du bruge en lysterapilampe.

Pas på koffeinHvis du lider af angst, så udelad eller skær ned på dit kaffeforbrug i mindst en uge og se, om angsten begynder at

fortage sig. Det samme gælder forbruget af te, kakako, cola og chokolade. (Du kan få koffein-abstinens-symptomer, typisk lidt hovedpine). Koffein kan fremkalde stærke angst- og panikanfald hos per-soner med panikangst, men – hvad der kan overraske – også hos helt almin-delige mennesker. Panikanfaldene kan fremprovokeres af selv moderate doser på bare 480 milligram kofein – svarende til fire-fem kopper kaffe.

Drop alkoholHvis du føler, du bliver mere panisk eller angst efter at have drukket alkohol, så skær ned på forbruget eller hold helt op. Mærk efter, hvad der så sker.

Den amerikanske psykiater og forsker Thomas Uhde anbefaler personer med panikangst at holde op med at drikke al-

kohol eller højst drikke én-to genstande om dagen for at se, om alkoholen evt. medvirker til af fremme panikanfaldene. Ifølge læge Charlotte Bech forværrer alkohol ofte angst og uro.

- Ved at drikke alkohol med måde kan man nedsætte mængden af stresshor-moner i kroppen.

Spis på faste tiderSpis på regelmæssige tidspunkter hver dag. Det er både sundt og giver mere ro i sindet.

Spis naturligtSpis flere ’intelli-gente’ fødevarer. Dvs. ting, der er naturlige, uforarbejdede. Til angste anbefa-ler lægen og kost-eksperten Charlotte

Bech bl.a. masser af frugt og grønt og ikke mindst rigelige mænder af nødder, frø, fuldkornsprodukter, frugt som f.eks. pærer, rosiner og kokosnød.

Undgå junkfood, hvis du vil løfte humøret. Undgå helst mad på dåse og andre færdigretter.

Vær socialJo mere du er sammen med andre, jo mindre plads får angsten.

- Det er uhyre vigtigt at omgive dig med positive, kærlige mennesker, der

støtter dig følelsesmæssigt, og som også støtter dig i at føre et posi-

tivt liv, siger læge og angsttera-peut Charlotte Bech.

Vær sammen med menne-sker, der respekterer dig, som

har varme, humor, om som skaber en ’opløftende’ følelse hos dig.

Enkle råd til digmed små ænringer i din hverdag, kan du dæmpe angsten og få højere livskvalitet

Motion skaber miraklerAngst er en af de mange forstyrrelser, der kan bekæmpes effektivt med regelmæssig motion. Det er dokumenteret af en række grundige undersøgelser. Løb, cykling, gåture, svøm-ning er blandt de velegnede motionsformer.

- Motion stimulerer dan-nelsen af vigtige signalstof-fer i hjernen – stoffer, som modvirker tendensen til at føle angst, siger psykiater Jes Gerlach.

14 15Se flere guides på B.T. Plus Bliv fri for angst

FÅR KOLDSVEDIb Michael, kendt forfatter, lider af panikangst og har gjort det siden barndommen. Anfal-dene kommer mest tidligt om morgenen – lige efter den dybe søvn.

-Ud over den dybe angst-følelse, oplever jeg fysiske symptomer på angsten, men de varierer en smule. Jeg kan både få hjertebanken og ånde-nød, men det mest gennemgå-ende symptom er koldsved… Og så jo, en følelse af åndenød oplever jeg også temmelig ofte, siger Ib Michael i bogen ’Ang-sten i kunsten’.

De lever med angstenMindst 350.000 danskere er i

perioder plaget af angst. Her er nogle af de kendte danskere, som har angsten som følgesvend.

BESAT AF ANGSTAnders Lund Mad-sen, studievært, har i mange år haft angsten som sin føl-gesvend. I dag trigges hans angst især, når han opholder sig i en lufthavn.

-Lufthavne kan vir-kelig skræmme mig, fordi der er så mange situationer, der kan gå galt. Alligevel kan det jo ikke gå helt galt. Man bliver jo ikke slået ihjel, siger han til ’Psykologi’.Også S-tog har øget hans angst.

- Jeg var helt besat af angsten for at sidde forrest i S-toget. Det blev en meget stor ting i mit liv at undgå det, siger han.

ANFALD HVER AFTENNaja Marie Aidt, forfatter og modtager af Nordisk Råds Lit-teraturpris, har været plaget af svær panikangst. Hun søgte hjælp hos en psykiater, der be-handlede med såkaldt kognitiv terapi og med medicin.

- Jeg havde angstanfald stort set hver aften, og jeg oplevede, at de tog til i styrke. Det var forfær-deligt, og jeg tabte mig yderligere i vægt. En del af forklaringen var, at angsten skabte en indre uro, som gjorde, at jeg konstant var i bevægelse. Jeg kunne simpelthen ikke sidde stille, for så mærkede jeg min krop, siger hun i bogen ’Angsten i kunsten’. MÅTTE INDLÆGGES

Morten Sabroe, kendt forfat-ter, kender bedre end nogen til angsten. Som ung fik han at vide, han havde en alvorlig hjertesygdom. I mere end 40 år fastholdt diagnosen ham i en spændetrøje af dødsangst. I sin angst opstillede han en række begrænsende levereg-ler:

- Jeg måtte ikke løbe efter bussen, ikke anstrenge mig, ikke svømme ud, hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg tog hele tiden min egen puls. Jeg hyperventilerede og fik min (daværende) kone til at ringe efter ambulancer. Jeg blev indlagt virkelig mange gange, siger Morten Sabro til ’Rask’.

16 Bliv fri for angst

- meget mere indhold på bt.dk/plus

Få adgang til alle vores guides

kun

kroner pr. måned

29guide

NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16sider

Vinterdepressionens

ABC DERfOR BliVER Du tRiSt

SåDaN kOMMER Du ViDERE

SåDaN fOREByggER Du

Undgå det farlige

guideNOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus

16sider

FÅ dEN REttE MEdiciNdEt kaN du gøRE SElVuNdgÅ BlOdPROPPER - lEV lÆNgERE

kolesterolgOdE RÅd 16

sider

guideNOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus

ønskebarnet

BEhaNdliNg af BaRNløShEd

fup Og fakta OM dE gOdE Råd

øg chaNcERNE fOR gRaViditEt

Når

ikke kommer af sig selv

Receptpligtig medicin af typen SSRI med virkestofferne sertralin og citalo-pram er førstevalg mod angst og medicin kan være løsningen, hvis alt andet ikke virker. Men det er det sidste, man skal gribe til, mener psykiater Jes Gerlach.

- Når samtaleterapi, kognitiv adfærds-terapi og aldet andet ikke nytter, må man til sidst prøve med piller, siger han.

- ’Lykkepiller’ bruges både mod angst og depression, f.eks. af typen Cipramil. Lykkepillerne hjælper en hel del. Uden dem ville mange mennesker simpelthen ikke få et liv med indhold, fordi ang-sten hæmmer dem. Det gælder ikke mindst unge, som ikke må forhindres i at udvikle de vigtige intellektuelle og sociale kompetencer. Børn bør dog ikke få medicin efter min vurdering.

- Kronisk angste skal holde sig fra de såkaldte benzodiazepiner, der kan virke stærkt vanedannede, siger Jes Gerlach.

Den antidepressive medicin (SSRI) øger mængden af serotonin i hjernen. Det stof mangler en del angstramte. Mange får i øvrigt depressive sympto-mer i kølvandet på angsten.

Medicin kan være nødvendig