1 2 3 4€¦ · tekst: morten bruun et nej for et nej foto: jan sommer maskinarbejder erik busborg...

26 Tonemesteren på Det Kongelige Teater

14 Metal standsede underbetaling 18 Få papir på det du kan 36 Naturgasbiler: Kig med under motorhjelmen 52 Chresten: Fra værktøjsmager til pladesmed

1 2 3 4

mag

asin

et 0

2.20

13Metal

Nyropsgade 38, 1780 København VTelefon: 3363 2000Mail: [email protected]: danskmetal.dk/magasinet

UdgiVer: dansk Metal

ANsVArshAVeNde chefredAKTør:Anders frederik gjesing

redAKTør: Allan Petersen

redAKTioN:Mette rugaard, Kasper hyllested, Anne gooseman hove og Andreas Laurfelt Knudsen

LAyoUT: Jette Nielsen og Marie Jakobsen

TryK: Aller Tryk A/s

ANNoNcesALg: dg Media. Telefon 7027 1155. www.dgmedia.dk

LeVeriNg: henvendelser om levering af Metal Magasinet: Portoservice på tlf. 9644 4540 eller [email protected]

oPLAg iføLge dANsK oPLAgsKoNTroL: 135.902. issN 1903-685X. issN (online) 1903-6876.Magasinet udkommer 4 gange årligt. UdKoMMer NæsTe gANg: 27. august 2013.Metal Magasinet som lydfil på danskmetal.dk

forside/foTo: Tonemesteren Jonas Vest på det Kongelige Teater. foto af sanne Vils Axelsen.

Metal magasinet

ko

lofo

n

Af forbundsformand claus Jensen

Du Står ikke aleneet ødelagt knæ og tre års opslidende kamp for at få erstatning fra arbejdsgiveren. det var, hvad erik Busborg fra glostrup måtte igennem, da en arbejdsskade kostede ham både knæ og job. Men erik tog ikke kampen mod sin arbejdsgiver alene. han allierede sig med sin Metal-afdeling, og sidst i februar fik han den længe ventede erstatning.

det burde ikke være nødvendigt at skulle kæmpe så længe for noget, man har krav på. Men desværre går nogle arbejds-givere rigtig langt for at slippe for at betale for deres fejl – også selv om fejlene har dybt alvorlige følger for med-arbejderne. Nogle arbejdsgivere gør endda hvad de kan for at mistænkeliggøre medarbejderne – fx ved at beskylde dem for at lyve.

den slags kan det være næsten umuligt at kæmpe imod alene. derfor er der nok mange, der helt opgiver at få deres erstatning. de er bekymrede for deres job, og så kommer retten til erstatning i anden række. dermed risikerer de at gå glip af rigtig mange penge – i eriks tilfælde næsten halvanden million.

det er slet ikke i orden, at arbejdsgivere prøver at kue deres medarbejdere til ikke at kræve erstatning. og det er ikke i orden, at man skal føle sig tvunget til at vælge mellem at beholde jobbet eller få den erstatning, man har krav på.

derfor er det utrolig vigtigt, at du kontakter Metal, hvis du får en arbejdsskade. Vi kan rådgive dig og give dig over-blik over dine rettigheder og muligheder. i Metal har du – ligesom erik – nogle, der kæmper på din side. for ingen Metal-medlemmer behøver at stå alene, når uheldet er ude.

du kan læse mere om erik på side 4 i dette Metal Magasin.

”Det er ikke i orden, at man

skal føle sig tvunget til at vælge mellem at beholde jobbet eller få

den erstatning, man har krav på”.

2 Metal Magasinet 02 april 2013

Forhindrede underbetalingi månedsvis forsøgte Metal at få overenskomst for de mange polske håndværkere, som gik side om side med danske på et milliardbyggeri i roskilde. Til sidst måtte Metal roskilde tage konfliktvåbenet i brug for at sikre mod underbetaling og unfair konkurrence.

Få papir på det du kanKan du en masse, som du ikke har papir på? Vil du gerne forbedre dine job- og karrieremuligheder – og måske oven i købet tjene flere penge? så få papir på en ekstra uddannelse.

Tonemesteren på Det Kongelige Teaterdet Kongelige Teater er en atypisk metalarbejdsplads. Men her arbejder 49 metallere, der står for alt fra sminke og kostumer til alt det tekniske arbejde. Mød Jonas Vest, der styrer lyden.

Fra værktøjsmager til pladesmedførst tog chresten røven på alle kolle gerne på Teccon form, da han stillede op i X factor. så tog han dem med storm, fordi han kunne synge. følg X factor-vinderen med ’hjem’ til værktøjsfabrikken i holstebro, hvor ingen af medarbejderne vidste, at deres kollega rent faktisk kunne synge.

Øvrigt inDholD 4 erik fik 1.473.988 kr. i erstatning 6 Nyt & noter12 oK2013 – din nye overenskomst20 På job i Norge – sådan gør du22 Nyt fra a-kassen24 Når ulykken er ude 32 På arbejde: Et job med udsigt44 Jobstafet: Industritekniker

ved et tilfælde46 Branchenyt48 Videnpiloter skaber vækst 50 Læserne skriver 56 gear & grej: Pimp din smartphone

inDholD inD

ho

lD

>14

>18

>26

Fyld naturgas på bilendanmark ligger i europas slæbespor, når det gælder naturgasbiler. der findes 15 af slagsen, men nu begynder de at rulle ud på de danske landeveje. få et kig med under motorhjelmen.

>36

>52

Metal Magasinet 02 april 2013 3


”Det er ikke vor opfattelse, at der har været fejl eller forsømmelser fra vor side, hvorfor vi afviser erstatningspligten.”Så kontant lød det første krumspring, da DSBFirst i januar 2011 i et brev til Metal Hovedstaden nægtede ethvert ansvar for den arbejdsulykke, som den nu 62-årige maskinarbejder Erik Busborg kom ud for i marts 2010.Det svar var Erik Busborg ikke tilfreds med. Og i dag har han 1.473.988 gode grunde til at være glad for, at han ikke tog et nej for nej.

Fyret og på efterlønHan allierede sig nemlig med miljøsekre-tær John Nielsen, Metal Hovedstaden,

og forbundets jurister, og i kraft af deres indsats lykkedes det at føre sagen hele vejen igennem arbejdsskade- og ankesystemet. Og 27. februar i år – næsten på tre-årsdagen for arbejds-ulykken – havde arbejdsgiveren ikke mere ammunition tilbage.Alt iberegnet – lige fra tab af løn til tab af erhvervsevne – landede den samlede erstatning og kompensation fra DSB’s og egne forsikringer på 1.473.988 kroner. Erik Busborg havde dog allerhelst undgået ulykken, som ødelagde

hans ene knæ så voldsomt, at han ikke kunne passe sit arbejde. Ud over at han har fået et kunstigt knæ, blev han også fyret – uden tilbud om skånejob, men trods alt med en god fratrædelse – og er nu på efterløn.

Mistænkeliggjort”Jeg havde regnet med at fortsætte på arbejdsmarkedet nogle år endnu og er selvfølgelig ærgerlig over, at det ikke gik sådan. Men det virkelig triste er, at jeg efter 35 år ved jernbanen oplevede at blive mistænkeliggjort i

Tag aldrig et nej for et nej

Tekst: Morten

Bruun

Foto: Jan Som

mer

Maskinarbejder Erik Busborg ødelagde sit knæ og vandt erstatningssag mod DSBFirst – efter at arbejdsgiveren havde lavet flere krumspring for at undslippe sit ansvar.

Erik Busborg er gammel elitecykelrytter og deltog regelmæssigt i cykelløb, før han blev skadet hos DSBFirst. Efter en ufrivillig pause på knap to år er han i sadlen igen: ”Før cyklede jeg 500 km om ugen – nu er jeg oppe på 50, så det går den rigtige vej.”


urimelig grad af min arbejdsgiver, da sagen kørte. Det værste var, at jeg blev beskyldt for at lyve, da de forsøgte sig med en påstand om, at skaden var sket uden for arbejdstiden,” siger Erik Busborg og tilføjer:”Det er ikke i orden at behandle folk sådan…”Erik Busborg arbejdede ved den dreje-bænk på DSBFirst-værkstedet, hvor man afdrejer og reparerer hjulene på togstammerne. Umiddelbart før ulykken havde Erik Busborg været på ferie, og i den periode var nogle hydrauliske pinoler blevet forlænget med nogle stålklodser, som ragede ud over gang-arealet. ”Det går galt. Der er alt for lidt plads til, at vi kan passere. De skal væk,” husker Erik Busborg, at han advarede kollegerne allerede på sin første vagt efter ferien.Allerede på hans næste vagt gik det galt. Og det var ironisk nok ham selv, det gik ud over. ”Jeg bankede direkte ind i stålklodsen. Det gjorde ondt, men jeg er af den gamle skole og mødte også på job de næste to dage og håbede så, at smer-terne ville forsvinde i påsken. Det skete ikke, og jeg gik til læge og fik at vide, at menisken var røget,” fortæller han.

Det er gigt…Efterfølgende forsøgte DSBFirst at undslippe ansvaret ved at henvise til, at ombygningen af pinolerne var sket i samarbejde med de ansatte for at for-bedre arbejdsmiljøet. Og ingen – heller ikke ’skadelidte’ – havde brokket sig over adgangsforholdene omkring den pågældende drejebænk. Man nævnte ikke stålklodserne – og argumentet duede heller ikke: Gangpladsen var kun 48 centimeter og altså 12 centi-meter smallere end lovkravet, som det er arbejdsgiverens pligt at leve op til.Siden prøvede arbejdsgiveren at bortforklare Erik Busborgs smerter med ’slidgigt’. Det krumspring holdt heller ikke:”Lægerne konstaterede, at den smule slitage, der var i knæet, ikke var spor usædvanlig for en mand i min alder. Og jeg har i øvrigt aldrig haft en syge-dag på grund af dårligt knæ,” siger Erik Busborg.

Erik er ikke aleneMiljøsekretær John Nielsen fra Metal Hovedstaden har set det igen og igen og igen: Arbejdsskader, hvor arbejdsgiveren forsøger at slippe for erstatnings-ansvaret.

”Det er desværre meget typisk. Alene her i afdelin-gen har vi løbende 20-30 sager, hvor vi sideløbende med Arbejdsskadestyrelsens vurdering af skadens omfang også må slås for at få ansvaret placeret. I cirka halv delen af tilfældene er vi nødt til at bede forbundets advokater om at bistå os. Det var blandt andet nødven-digt med Erik Busborgs sag,” fortæller John Nielsen.

Bag den lille statistik gemmer sig imidlertid også et mørketal, som bekymrer John Nielsen:”Jeg tror, vi har en del medlemmer, som dropper erstatningssagen, fordi de lader sig kue af arbejdsgive-ren. De er bange for at miste deres job, hvis de buldrer frem med krav mod arbejdsgiveren. Nogle af dem bliver alligevel smidt ud og kommer så til os, før den tre-årige forældelsesfrist på at rejse kravet er udløbet. Det piner mig, at de går så længe,” siger han.


Er du gået glip af fratrædelsesgodtgørelse?EU-domstolen underkendte sidste år en dansk praksis, der betød, at funktio-nærer og funktionærlignende ansatte med mere end 12 års ansættelse ikke fik udbetalt fratrædelsesgodtgørelse, hvis de samtidig havde mulighed for at få udbetalt en pensionsordning. Hvis du ikke har fået fratrædelsesgodtgørelse, fordi du var 60 år, skal du tale meddin Metalafdeling, så den kan under-søge, om du har krav på fratrædelses-godtgørelsen.

nyt & noter

Samlet fortjeneste oktober kvartal 2012

Metal Sønderborg 161,44

Metal Haderslev 162,75

Metal Himmerland 163,10

Metal Brønderslev 163,30

Metal Lolland Falster 165,24

Metal Storstrøm 165,30

Metal Sønderjylland 165,97

Metal Bornholm 168,77

Metal Grenå 170,07

Metal Nordvestjylland 170,69

Metal Sydfyn 171,29

Metal Midt Skive/Viborg 171,50

Metal Thy-Mors 171,84

Metal Skjern/Ringkøbing 172,60

Metal Sydøstsjælland 172,80

Metal Odense 174,53

Metal Randers 175,35

Metal Bjerringbro Silkeborg 175,98

Metal Grindsted 176,09

Metal Lillebælt 176,37

Metal Herning 176,40

Metal Sæby 176,59

Metal Nordvest Sjælland 176,73

Metal Horsens 176,78

Metal Skanderborg-Odder 177,08

Metal Vendsyssel 177,33

Metal Aalborg 178,62

Metal Kolding-Vejen-Vojens 178,78

Danmark total 180,93

Metal Vest 182,37

Metal Vejle 183,27

Metal Nordsjælland 185,46

Metal Midtsjælland 185,80

Metal Århus 188,49

Metal Roskilde 192,20

Metal Hovedstaden 121 198,99




Metal Kbh. afd. 16 226,08

Baseret på 45155 medlemmer

lØnGeneralforsamlinger (dagsorden ifølge lovene)

Afdeling 16Mandag den 13. maj kl. 16.30. Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Spisning ved tilmelding.

GrenaaTirsdag den 7. maj kl. 19.00 i afdelingen Nygade 6, Grenå. Spisning kl. 18 ved tilmel-ding senest dagen før.

kalenDer

Står du på en landevej – uden at vide præcist hvor – og får brug for hjælp af ambulance, politi eller brandvæsen, kan en ny app nu sørge for, at rednings-mandskabet eller politiet finder dig. Download app’en 112, så sørger din telefon for, at din nøjagtige position bliver sendt til alarmcentralen sammen med dit opkald. Læs mere på 112app.dk

Kom gratis til motor-sportSom medlem af Dansk Metal kan du komme gratis ind til en række motorsportsløb og løb i Dansk Metal Speedway League landet over. Tag medlemskortet og familien i hånden og få en god oplevelse. Læs mere og se kalenderen på danskmetal.dk/motorsport og danskmetal.dk/speedway

lad hjælpen finde dig

Holstebro Mejeri vinder prisArla Foods, Holstebro Mejeri har vundet prisen som årets samarbejdsvirksomhed i Mejeribrugets Samarbejds-forum. Prisen skyldes blandt andet høj inddragelse af med-arbejderne i mejeriets fremtid, høj trivsel, lavt sygefravær.

Se mere pådanskmetal.dk/lon

Risskov Bilferie - Europa til lavpris

Phønix Hotel Brønderslev2 overnatninger2 x morgenbuffet2 x 3-retters menu1 x velkomstdrinkGratis parkering

Oplev Nordjyllands skønne natur og seværdighederBo på nyrenoveret hotel i hyggelige Brønderslev

499,-Kun

Spar op til 58%

Miljøtillæg kr. 35 / døgn

Nordjyske oplevelser

Ankomst: 12.04.13 - 12.04.14. Fredag og lørdag: tillæg 25 kr. per pers./døgn

Nordjylland

Tæt påAalborg

Landgasthof Tarp2 overnatninger m. morgenbuffet2 x 3-retters menu/buffet*2 x kaffe og kage1 fl. vin ved afrejse 1 x keglebane*

Historiske omgivelser tæt ved FlensborgHygge og varm stemning på landsbykroen

649,-Kun

Spar op til 199,-

Landsbyidyl i Tarp

Ankomst: Indtil 28.04.15

Nordtyskland

25 km.fra grænsen

Hotel Playa6 overnatninger6 x morgenbuffet6 x eftermiddags-cappuccino/the6 x aftensmad m. menuvalg1 x velkomstdrink + 1 fl. vand

Nyd en skøn italiensk badeferie for hele familienRimini betragtes som badebyen over dem alle i Italien

2.099,-Fra kun

Spar op til 369,-


Badebyen Rimini

Sæsontillæg fra kr. 17 / døgn | Ankomst: 01.05. - 09.08.13 + 24.08. - 30.09.13

Emilia - Romagna

Kun 50 m.fra havet

Hotel Theresianna3 overnatninger3 x morgenbuffet2 x 3-retters menu/buffet*1 x Grillaften m. musik* + 1 TyrolerschnapsInkl. kurskat

De majestætiske Alper omkranser områdetOmgivet af dybgrønne græsgange og spejlblanke søer

949,-Fra kun

Spar op til 172,-

Hyggelige Westendorf

Sæsontillæg fra kr. 50 / døgn | Ankomst: 27.05 - 10.10.13

Østrig/Tyrol

Nyd tyroler-

stemningen

Hotel Schloss Wedendorf2 overnatninger på slottet2 x morgenbuffet2 x 3-retters menu1 x kaffe og kage1 x velkomstdrink

Idyllisk med udsigt til Wedendorfer søEt af de smukkeste slotte i Mecklenburg - Vorpommern

1.199,-Kun

Spar op til 399,-

Slotsferie i Nordtyskland


Nordtyskland

Blot 39km. fra Lübeck

Hotel Menstrup Kro2 overnatninger2 x morgenmadsbuffet2 x kaffe/hjemmebag2 x 3-retters menu/buffet*2 x før-middag drink

Oplev kroens charmeog hjemlige hygge nær Næstved

699,-Kun

Spar op til 53%


Sjællandsk kroferie


Sjælland

Swimmingpool

- Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG- Prisen er pr. person i dob. vær.- Mulighed for fl ere dage - Mindst inkl. slutrengøring - Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,- - Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl

Læsertilbudoplys/tast

bestillingskoden:

METALSe mere og bestil døgnet rundt på www.Risskov-Bilferie.dk eller ring 70 22 77 17

208x280_hjemmet_template.indd 2 22-03-2013 11:48:55


12,0 procentblev afkastet for det Metalmed-lemmer, der har deres pensions-opsparing i Industriens Pension. PensionDanmark lå lige så pænt med afkast på 9-11 procent.

nyt

& n

ot

er

Sagt på facebook

Metal: Undersøg kræftrisikoMænd med natarbejde har næsten tre gange større risiko for at udvikle prostatakræft end mænd, der aldrig har arbejdet om natten. Derudover er risikoen for at udvikle andre alvorlige kræftformer i eksempelvis lunger, bugspytkirtel, endetarm, tyktarm og lymfesystemet omtrent dobbelt så stor for mænd med natarbejde i forhold til mænd, der arbejder om dagen. Det er konklusionen i en ny canadisk undersøgelse.Resultatet skal ifølge Kræftens Bekæmpelse tages alvorligt, selv om sammenhængen fortsat mangler at blive undersøgt til bunds.Dansk Metal har bedt Arbejdsskade-styrelsen om at se på, om den nye viden giver anledning til at anerkende prostatakræft som en erhvervssygdom forårsaget af natarbejde.

nemmere at søge tilsKudDet er blevet endnu lettere at finde ud af, hvordan du søger tilskud til selvvalgt uddannelse. Hjemmesiden ikuf.dk er blevet mere overskuelig og guider dig trin for trin blandt andet gennem nogle små film, når du vil søge selvvalgt uddannelse. Du kan naturligvis også få hjælp hos din tillidsrepræsentant eller Metalafdeling.

FlErE vil på EFtErUddannElsEBrugen af selvvalgt uddannelse i industrien er steget markant. Nye muligheder gør det endnu mere attraktivt:

• Man skal ikke selv lægge ud for kursusudgiften.

• Man kan spare op og tage 6 ugers uddannelse på et år.

• Man kan bruge selvvalgt uddannelse ved arbejdsfordeling.

DHB 2013 Tag til DHB (Danmarks Hurtigste Bil) 2013 med Dansk Metal. Du får de billigste billetter, VIP-fordele og masser af fede biler og under-holdning.

Læs mErE og BEsTiL

BiLLETTEr på www.danskmetal.dk/dhb

Scan koden og ”synes godt om” claus Jensen på facebook

ikuf.dk

Kontakt: Henning NielsenM: [email protected]: 96 27 57 00 (hovednummer)

Alle får job - gode jobs!

Simon Holmsted 24 år og eget �rma, nyuddannet VVS-installatør

ÅBENT HUS:Tirsdag den 30. april kl. 19.00- 21.00Erhvervsakademi MidtVestGl. Landevej 2, 7400 Herning

• Selvstændig med egen installatør virksomhed

• VVS konsulent for en VVS grossist (Salgsingeniør)

• Rådgiver

• Ansvar for VVS driften på en fabrik (Varmemester)

• Arbejde med forsyningsnet - vandforsyning

• Styring og regulering på VVS anlæg

• VVS projektering • Teknisk ansvarlig i VVS virksomhed

eamv.dk

Tag din familie med til Åbent Hus!

Kom og hør om uddannelsenog mød:- nuværende og tidligere studerende- undervisere - bankrådgivere- studievejledere

og få en snak om din fremtid.Der er ka�e på kanden og enhjemmelavet sandwich.

Vi ses

Dine jobmuligheder efter blot 2 års installatøruddannelse:

Bliv

på blot 2 år!

VVS-INSTALLATØR

• Overmontør

• Energikonsulent

Du kan læse mere om uddannelsen her:

• Underviser

• M.fl.

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

nyt

& n

ot

er


Unge mekanikere får nu igen lov til at tage kørekort til motorcykel. Justitsminister Morten Bødskov (S) vil nemlig ændre reglerne, der trådte i kraft den 19. januar i år og betød, at aldersgrænsen for mellemstor og stor motor-cykel blev forhøjet til henholds-vis 20 og 24 år. Fremover får lærlinge og svende lov til at tage kørekort til mellemstor motor-cykel, allerede når de er 18 og til stor motorcykel når de er fyldt 20 år. Det er blandt andet sket på opfordring af Dansk Metal.

lærlingE Får alligEvEl kørEkort

Glenn Guldbæk

Luther

Jesper Daugaard

Martin E. Thomsen Mattesen

danskE MEstrE28.000 gæster fulgte med, da over 250 unge fra hele landets erhvervsuddannelser dystede i 35 fag ved Danmarksmesterskaberne - Skills.

Glenn Guldbæk Luther, industritekniker-lærling, Jesper Daugaard, personvognsmekaniker, og Martin E. Thomsen Mattesen, klejnsmed, vandt alle guld i netop deres fag.

”Jeg vandt nok, fordi det lykkedes mig at holde hovedet koldt og tage det roligt

”sagde industritekniker-lærling Glenn Guldbæk Luther efter sejren. Han brænder for sit fag og vil gerne gøre op med fordommene om håndværker-fag.

”Præmien står flot derhjemme, og titlen kommer på cv’et. Det er jeg selvfølgelig stolt af. Men jeg deltog mest for min egen skyld og for at vise, at det kræver noget at gennemføre en erhvervsuddannelse. Der er for meget tabu omkring at være håndværker, og det vil jeg gerne til livs”, lød det fra vinderen.

I et forsøg på at gøre op med sort arbejde i Danmark skal vare- eller lastbiler, der udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål, fra 1. januar 2013 have påført virksomhedens CVR-nummer og navn eller logo.De nye regler gælder for danskindre-gi strerede, gulplade vare- og lastbiler med en totalvægt på til og med 4 ton.

Reglerne gælder således ikke for køre-tøjer med papegøjeplader. Virksom-hedens oplysninger skal fremgå på både venstre og højre side af bilen, ligesom CVR-nummeret skal anføres med bogstaver og tal, der er mindst 3 cm høje.

Privat kørselDet er nu muligt at købe brugsretten over en virksomheds gulpladebil til private formål for en dagsafgift af 185-225 kroner.Der gælder nogle få regler for ordnin-gen. Blandt andet må køretøjet ikke have en totalvægt på mere end 4 ton, og hvert køretøj kan kun frikøbes til privatkørsel 20 gange pr. år.

hvordan er det nu på gule plader?Er du i tvivl om reglerne, som blev ændret på nogle punkter i januar, får du her en kort gennemgang.

Handle ind og hente børn?Siden 2008 har det været lovligt at foretage svinkeærinder i sin gulplade-bil, hvis den ikke vejer over tre ton og der samtidig er fratrukket moms ved anskaffelsen. Disse regler er der ikke blevet rørt ved, og derfor må førere af gulpladebiler stadig gerne standse på vejen hjem fra arbejde og handle eller hente børn. Helt nøjagtigt siger reglerne, at man må foretage ærinder i varevogne og gulpladebiler op til 1.000 kilometers kørsel om året, og at småture, der ikke afviger mere end højst et par hun-drede meter fra den erhvervsbetingede kørselsrute, ikke medregnes til de 1.000 km/år.

Se de præcise regler for

gulpladebiler på skat.dk

•Personvogne• Lastvogne•Eldrevneoghybridkøretøjer

Vil du vide mere?KontaktJesperBeckHolmTlf.22710576ellermail:[email protected] Læs mere på sde.dk/autokurser

eller scan koden

Læs mere på sde.dk/smedekursereller scan koden

•Industriteknik:CNC/CAD/CAM*•Automatik:Fejlfinding,PLCoghydraulik•Smed:Rørfitter,CADtegning,allesvejseprocesserialle positionersamtcertificering•Arbejdsmiljøogsikkerhedvedsvejsningogtermiskskæring(§26)•Brandforanstaltningvedgnistproducerendeværktøj(varmtarbejde)•Åbentværksted:Tegningsforståelse,materialeforståelse, CNCkantpresse,CNCplasmaogklip-bukogvalsemaskine*•Tekniskdesigner:CADtegning2Dog3D

Vil du vide mere?Kontakt:AnnetteLindemanCarlsenTlf.:30548513ellermail:[email protected]

*Licens udlånt af EUC Syd og Tech College

EftEruddannElsEskursErinden for auto, smede- og industriteknik

kursEr indEn for auto:

kursEr indEn for smEdE- og industritEknik:

nyT

Din nye over-enskomst

Er Du oFFEnTLiGT anSaT ELLEr arBEJDEr Du På DET GrønnE

oMråDE ELLEr HoS MaSKinHanDLErnE, Har Du FåET ForHanDLET

ny ovErEnSKoMST. DE oFFEnTLiGE ovErEnSKoMSTEr varEr To

år LiGESoM På DET GrønnE oMråDE, MaSKinHanDLErnES ET

år oG MEJEriErnES 11 MånEDEr. SE HovEDELEMEnTErnE i Din

nyE ovErEnSKoMST.

ForLiGEnE På DET oFFEnTLiGE oMråDE aFHænGEr aF

uraFSTEMninGEn – oG aF ET EvT. LovinDGrEB.

staten LønSiKrinG • Lønstigning på 1,1 procent i 2014

(de statsansatte var løbet fra de privatansatte, derfor en lidt mere afdæmpet lønstigning).

• Lønsikring, så statsansatte ikke sakker bagud for de privatansatte.

• Ingen ændring i arbejdstid, så den fortsat opgøres efter månedsnorm.

• Øget indsats for trivsel, faglig udvikling, kvalitet og godt psykisk arbejdsmiljø.

• Flere midler til kompetenceudvikling.• Mulighed for at få delpension, hvis

man vil gå ned i tid som 60-årig.

regioner LønSTiGninG oG DELPEnSion• Lønstigning på 1,91 procent plus

0,25 procent, som de enkelte faglige organisationer kan bruge til forbedringer.

• Mulighed for at få delpension, hvis man vil gå ned i tid som 60-årig.

• Lønsikring, så regionalt ansatte ikke sakker bagud for de privatansatte.

• Styrkelse af kvaliteten i arbejdet og medarbejdernes faglighed – og dermed arbejdsglæde.

• Fastholdelse af tryghedspuljen til afskedigede medarbejdere efter nedskæringer.

• Pensions- og lønforbedringer for lærlinge.

kommuner FLErE PEnGE TiL uDDannELSE

• 25.000 kr. til opkvalificering.

• Lønstigning på 1,91 procent plus 0,25 procent, som de enkelte faglige organisationer kan bruge til forbedringer.

• Mulighed for at få delpension, hvis man vil gå ned i tid som 60-årig.

• Lønsikring, så kommunalt ansatte ikke sakker bagud for de privatansatte.

• Styrkelse af kvaliteten i arbejdet og medarbejdernes faglighed – og dermed arbejdsglæde.

• Fastholdelse af tryghedspuljen til afskedigede medarbejdere efter nedskæringer.

• Pensions- og lønforbedringer for lærlinge.


Din nye over-enskomst

maskinhanD-lerne SEniororDninG, HøJErE BETaLinG oG MErE PEnSion(Dansk Maskinhandlerforening)

• Forhøjelse af pensionsbidraget under barselsorlov (14 uger).

• Seniorordning med mulighed for nedsat tid, hvor dele af pensions-indbetalingen kan konverteres til løn.

• Ret til løn under sygdom efter 6 måne-ders ansættelse mod tidligere 9.

• Alderen for at kunne få indbetalt til pension ændres fra 20 til 18 år.

• Mindstebetalingen hæves til 110,45 kr. i timen fra den 1. marts 2013.

• Tillæg for arbejde på skiftehold, forskudt arbejdstid og overarbejde forhøjes med 1,40 pct. fra den 1. marts 2013.

• Lærlingesatser forhøjes med i gennem-snit 2,25 pct. fra den 1. marts 2013.

• Følger ellers i hovedtræk Industriens Overenskomst.

mejerier uDDannELSE oG SEniororDninG(DI/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening)

• Lønstigning på 1,85 kr. i timen pr. 1. april.

• Forhøjelse af satser, genetillæg og lærlingeløn.


• Oprettelse af udviklings- og sam-arbejdsfond.

• Forbedring af efteruddannelse.

Det grønne områDe STærKErE inDSaTS MoD unDEr BETaLT arBEJDSKraFT(Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening)

• Stærkere kontrol med udenlandsk arbejdskraft. Metal får mulighed for at tage på kontrolbesøg for at sikre, at overenskomsten overholdes. Gælder også underentrepriser.

• Ret til løn under sygdom efter 6 måne-ders ansættelse mod tidligere 9.

• Forhøjelse af pensionsbidraget under barselsorlov (14 uger).


• Vikarer skal have samme overens-komstvilkår som fastansatte – gælder også bl.a. lokalaftaler.

husk at stemmeEr du offentligt ansat, har du nu mulighed for at stemme om din overenskomst. Ved afslutningen af dette blad var der netop sendt stemme- og informationsmateriale ud til de medlemmer, som arbejder i kom-muner og regioner. Du skal stemme senest den 28. april (brevstemmer skal være fremme med morgenposten den 29. april).Ved redaktionens slutning var det endnu usikkert, hvornår overenskomsten på statens område ville blive sendt til afstemning som følge af konflikten på under visningsområdet. Et evt. lovindgreb vil også kunne betyde, at overenskomsten bliver ophøjet til lov og derfor ikke kommer til afstemning. Du kan følge med på Dansk Metals hjemmeside.Overenskomsterne på det private område følger i store træk Metals hovedoverens-komst Industriens Overenskomst, som alle privatansatte medlemmer kan stemme om. De bliver derfor godkendt af kompetent forsamling i Dansk Metal.

fak

ta


læs mere på danskmetal.dk/ok2013


På KARA/NOVORENs byggeplads i Roskilde er hundredvis af håndværkere fra forskellige virksomheder netop nu i gang med at opføre det nye milliard-dyre Energitårn.I månederne før byggeriets begyndelse forhandlede Metal Roskilde overens-komster med langt de fleste af de virksomheder, der skulle have folk på pladsen.En række udenlandske virksomheder afviste dog fra begyndelsen al snak om overenskomst. De henviste blot til, at der i dansk lovgivning ikke står noget om mindsteløn. Fagbevægel-sen blev dog ved med at opfordre til forhandling, men uden resultat. Til sidst var der ingen anden udvej end at tage konfliktvåbenet i brug, og i begyndelsen af februar deltog en stor del af håndværkerne på pladsen i en sympatikonflikt foran indgangene til byggeriet.

Martin Holmberg Bay Nielsen, faglig sekretær i Metal Roskilde, siger om konflikten:

”Vi kan ikke acceptere, at polske håndværkere arbejder på pladsen til 50-60 kroner i timen. Hvis vi bare ser på, er det kun et spørgsmål om tid, før vi selv skal have samme løn- og arbejdsvilkår for at konkurrere med dem”. Uanset om man er dansker, polak eller tysker, skal man behandles ordentligt og have den løn, man fortjener, under-streger Martin Holmberg Bay Nielsen.

Sidste udvejFem dage efter sympatikonflikten be-gyndte, fik fagbevægelsen overenskomst med de konfliktramte virksomheder.

En af hovedentreprenørerne, tyske Martin Gruppen, accepterede at tage et såkaldt kædeansvar for de polske virksomheder, der ikke havde ønsket at indgå overenskomst. Kædeansvaret betyder, at Martin Gruppen hæfter for den manglende løn til håndværkerne, og at de skal fremlægge dokumentation for løn-udbetalinger til Metal Roskilde.”Den polske persondatalov gør godt nok, at vi ikke kan få den helt nøjagtige dokumentation for, at pengene havner det rigtige sted. Vi kan dog se, at pen-gene bliver betalt til virksomhederne, som reglerne foreskriver. Derfor forven-ter vi også, at tingene er i orden”, siger Martin Holmberg Bay Nielsen.Det er dog endnu for tidligt at strække armene i vejret af ren begejstring. Polske Rafako har endnu ikke tegnet overenskomst. Virksomhedens ansatte er ganske vist færdige med at arbejde

Tekst: An

dreas K

nud

senFoto: Scan

pix

Metal StanDSeDe

unDerbetalingi flere måneder forsøgte Metal roskilde at indgå overenskomst for en gruppe polske

håndværkere på Kara/novorEns milliarddyre opførsel af det nye Energitårn i

roskilde. Men virksom heden sagde nej. Til sidst gik Metal og tre andre fagforbund

til kamp, og det fik hoveden treprenørerne til at reagere.

Det lærte de i RoskildeByrådet i Roskilde Kommune

vil fremover sørge for, at bygherren skal sikre løn- og ansættelsesvilkår

efter danske overenskomststandarder. Det skal være en del af udbuds-

materialet, næste gang et bygge projekt etableres

i kommunen.

Fra 2010 til 2012 steg antallet af udenlandske håndværkere fra cirka 5.000 til cirka 13.000.

Kilde: jobindsats.dk

fak

ta

på pladsen, men kan vende tilbage, hvis der skal udføres reparationer. Metal Roskilde vil derfor også have overenskomst med Rafako.

Sikkerhed er en by i…Sideløbende med kritikken af de manglende overenskomster fortæller en række håndværkere på byggeplad-sen, som Metal Magasinet har talt med, at arbejdsforholdene og sikker-heden generelt har været under al kritik. I hvert fald indtil størstedelen af de udenlandske håndværkere pakkede deres ting og rejste hjem lige før påske.Før påske var problemerne blandt andet, at de udenlandske håndvær-kere ikke brugte ordentlig udsugning ved svejsning, at de malede med den forbudte epoxymaling, og at de tilmed var ligeglade med at bevare de sikker-hedsafspærringer, der var sat op for at forhindre nedstyrtninger.Efter påske er forholdene dog blevet bedre. Det skyldes, ifølge de håndvær-kere Metal Magasinet har talt med, at størstedelen af de udenlandske hånd-værkere er færdige med deres arbejde og er taget hjem, og at sikkerhedskoor-dinatorerne på pladsen har fået flere beføjelser over for de håndværkere og virksomheder, som bryder reglerne.Alligevel vil Metal Roskilde ikke acceptere, at der skulle gå så lang tid, før forholdene blev gjort tålelige, og derfor understreger Martin Holmberg Bay Nielsen, at han vil indkalde KARA/NOVORENs ledelse til ekstra-ordinært møde med fokus på den manglende sikkerhed på pladsen.Det forventes, at Energitårnet kan tages i brug i slutningen af 2013.

WWW.MASKINMESTER.DK

EN RIGTIG MESTER ER MASKINMESTERHVAD VIL DU VÆRE ?


HvaD SKaL vi MED ovErEnSKoMSTEr?Overenskomster sikrer ordent lige løn- og ansæt-telsesforhold. Er du ikke om-fattet af en overenskomst, er der i princippet ikke nogen nedre grænse for dine løn- og ansættelses forhold. Der er fx ingen lov om mindste-løn, arbejdsmarkedspension, feriefri dage og efteruddan-nelse. Det klares kun med de aftaler, Metal laver med arbejdsgiverne.

Er DET SærLiGT viGTiGT ovEr For uDEnLanDSKE virKSoMHEDEr?Man kan sige, at overens-komsten er lige vigtig, uanset om virksomheden er fra Danmark, Polen eller Tyskland. Men problemet er større med virksom heder fra fx Østeuropa, fordi de ansatte er vant til en meget lavere løn end danske lønmodtagere. Men i sidste ende vil det også smitte af på det danske lønniveau, som bliver presset ned.

overenSkoMSten

Sikrer Dig MoD lØntrykkere

6 skarpe om overenskomster:

SKaL vi PrESSE ovErEnSKoMSTEr nED ovEr HovEDET På FoLK?Det handler ikke om at presse nogen til noget. Men der er kun én ting, der med sikkerhed sikrer ordentlige vilkår – og det er vores overenskomster. Når en østeuropæisk eller dansk arbejdsgiver nægter at indgå overenskomst, så kan han sætte lønnen lige så lavt som han vil og arbejdstiden næsten så højt han vil. Det tvinger danske lønmodta-gere kraftigt ned i løn, eller de mister deres job.

Er PoLSK Løn i DanMarK iKKE BarE ET SKræMMEBiLLEDE?Det sker hverken i dag eller i morgen, men hvis vi lader nogle virksomheder slippe uden om vores overens-komster, så forsvinder de en efter en. Hvad skal få en dansk smedemester til at bevare sin overenskomst, hvis han bliver udkonkur-reret af naboen, der ikke vil have en aftale med Metal? Og så er det ligegyldigt, om han kommer fra Polen eller Danmark.

Man Kan vEL iKKE TvinGE En ovErEnS-KoMST iGEnnEM?Nej, det er der ingen lov om. Heldigvis får vi gen-nem forhandling da også en overenskomst i de fleste tilfælde, selv om det kan holde hårdt. I sidste ende kan vi jo blive nødt til at gribe til konflikt mod en virksomhed som i Roskilde.

HvaD SKaL FoLK Så GørE?De skal ikke acceptere, at nogle virksomheder i Danmark snor sig uden om overenskomsten eller tegner en discount-overenskomst med fx Krifa blot for at slippe billigere i løn til de ansatte. Der er kun én måde at sikre sig en ordentlig løn, pension, efteruddannelse, ferie og en rimelig arbejds-tid – og på sigt beholde sit job: Det er ved at være medlem af en fagforening med overenskomst som Dansk Metal.

3 5

4 62

1


overenSkoMSten

Sikrer Dig MoD lØntrykkere

når METaL viL HavE ovErEnSKoMSTSådan gør Metal skridt for skridt

1. Forhandler om overenskomst, inden arbejdet går i gang. Det lykkes i de fleste tilfælde.

2. Varsler konflikt, hvis virksom-heden nægter at forhandle. I så fald vil medlemmerne stoppe med at arbejde, indtil der indgås overenskomst.

3. Konflikten går i gang, hvis virksomheden stadig ikke vil indgå overenskomst.

4. Opfordrer til sympatikonflikt, hvor andre fagforbunds medlemmer stopper med at arbejde for virksomhedenen – direkte eller indirekte.

fak

ta


Et supplerende uddannelsesbevis er en blåstempling af nogle ekstra evner, du har fået. Det kan være gennem erfaring på arbejdsmarkedet, og det kan være gennem en række specialkurser.Hvis du fx er uddannet og har arbejdet som maskinarbejder, så kan du tage en række AMU-kurser inden for auto matik. Det kan give dig ret til et supplerende uddannelsesbevis som automatik-tekniker. Alle Metals uddannelser kan åbne andre døre som i eksemplet.

Du skal opfylde disse tre krav for at få et supplerende uddannelsesbevis:

1. Svendebrev.2. Mindst 18 måneders erhvervserfa-

ring med tilknytning til den uddan-nelse, du søger til.

3. En række AMU-kurser inden for den uddannelse, du søger til.

Find ansøgningsskema og vejledning til at søge på danskmetal.dk

Få papir på det du kan

Supplerende uddannelsesbevis

Kan du en masse, du ikke har papir på? Vil du gerne forbedre dine job- og karrieremuligheder og måske tjene flere penge? Så få papir på en ny uddannelse. Se her, hvordan du gør.

Vil du være bedre til dit job og samtidig kunne skrive en ekstra uddannelse på cv’et? Så er et supplerende uddannelsesbevis måske noget for dig. Det er især relevant for dig, der har en faglig uddannelse og gerne vil have papir på en mere, som ligger tæt op ad den uddannelse, du har.


Tekst: An

dreas K

nud

senFoto: M

ichael B

o Rasm

ussenEfter 26 år var det slut. Selv om Kim Borup var familiens tredje generation på cementfabrikken Aalborg Portland, var der intet at stille op, da krisen kradsede. Virksomheden skulle spare og i november 2011 blev Kim Borup præsenteret for en fyreseddel.Den 46-årige maskinarbejder lod sig dog ikke slå ud. Han havde nemlig et ekstra kort i ærmet i form af et supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker. Det fik han i 2005, da Aalborg Portland ønskede at opgra-dere arbejdsstyrken. Det blev en fordel i jobsøgningen. ”Jeg følte, at jeg stod forrest i jobkøen, for uddannelsesbeviset havde givet mig nogle nye færdigheder, og generelt

følte jeg, at jeg var godt klædt på i forhold til hurtigt at komme tilbage på arbejdsmarkedet”, siger Kim Borup.

i job efter en månedAt det gik hurtigt, havde Kim Borup ikke turdet håbe på, men blot en måned inde i den fritstillingsperiode, han havde fået af Aalborg Portland, fik han nyt job. Denne gang på Aalborg Universitet. På universitetet er Kim Borups op-gave at hjælpe de studerende med at lave forsøgsopstillinger. For øjeblikket hjælper han en gruppe unge med at teste, hvordan bølger påvirker vind-møllefundamenter. Også i sit nye job mener Kim Borup, at det supplerende uddannelsesbevis er en fordel.”Når de studerende spørger om hjælp til tingene, har jeg nemmere ved at for-klare dem, hvad de skal gøre, fordi jeg har fået opgraderet min kunnen med uddannelsesbeviset”, siger Kim Borup.

Forrest i jobkøen med to uddannelserKim Borups supplerende uddannelsesbevis som automatiktekniker skulle udvikle ham i jobbet som maskinarbejder. Men det blev også guld værd, da han blev fyret på grund af nedskæringer.

Kim Borup mener, at han er bedre rustet i sit nuværende job, hvor han hjælper unge studerende på Aalborg Universitet med at lave forsøgsopstillinger.


Hvis jeg kommer til skade?Får du en arbejdsskade

under dit arbejde i Norge, er du som udgangspunkt dækket af norsk

lovgivning om social sikring. Arbejdsskader i Norge skal meldes til Folketrygden, som er den offentlige socialforsikring. Læs mere på det norske Arbeids- og Velferdsdirektorats

hjemmeside: www.nav.noEr du udsendt til Norge af en dansk

arbejdsgiver, er du stadig omfattet af dansk lovgivning. Din lokale Metal-afdeling kan hjælpe med at føre en eventuel

arbejdsskadesag.

Hvad skal jeg kunne?

Ofte skal du bestå et sikkerhedskursus eller et

certificeringskursus, hvis du skal arbejde i offshore- eller onshore-

industrien. Nogle kurser er dyre og udbydes af private aktører. Dem vil Jobcentrene sjældent betale.

Undersøg i dit Jobcenter hvilke kurser, du kan få

betalt.

Hvad med min efterløn?

Din indbetaling til efterløn stopper automatisk, når du melder dig ud af den danske a-kasse. Vil du fortsætte i

efterlønsordningen, skal du selv sørge for at lægge pengene til side for din arbejds-periode i Norge og så indbetale dem, når du er tilbage i Danmark og genoptager

indbetalingen. I forhold til efterløn er der flere ting, du skal være opmærksom på,

hvis du tager arbejde i Norge.Læs mere på

www.danskmetal.dk/ arbejdeiudlandet

Hvad med skatten?

Du skal betale skat i det land, hvor du arbejder. Også hvis du

bor i ét land og arbejder i et andet. I Norge betaler man 35,8 pct. i skat. Det

er fordelt på 28 pct. på indkomsten og en socialafgift på 7,8 pct.

De første to år har du som EU-borger et skattefrit fradrag på 40.000 norske kroner.

Husk at indsende din selvangivelse til skattemyndighederne i Norge.

Du kan altid kontakte SKAT i Danmark, hvis du ønsker rådgivning inden

afrejse. www.skat.dk

Hvad med a-kassen?

Du skal være arbejdsløshedsforsikret i Norge. Det betyder, at du er nødt til at

melde dig ud af Metal A-kasse i den periode, du arbejder i Norge.

Du skal være arbejdsløshedsforsikret i Norge, inden du melder dig ud af din danske a-kasse.

Ellers mister du din anciennitet i din danske a-kasse, og det kan have alvorlige konsekvenser for din

dagpengeret og din ret til efterløn. Der er flere ting, du skal være opmærksom på i forhold til dagpenge. Kontakt derfor din Metalafdeling og få rådgivning.

Læs mere på www.danskmetal.dk/

arbejdeiudlandet

Hvem kontakter jeg?

Kontakt altid din Metal-afdeling, inden du tager job i Norge. Her får du hjælp til

at tjekke din arbejdskontrakt og vejledning om alt, hvad vedrører

dit arbejdsliv i Norge.Du kan også læse mere på


Hvor kan jeg søge job

i norge?www.eures.dk

www.jobindex.dk www.jobzonen.dk

Det kan du tjene i NorgeMellem 180-300 kr./

timen.

PensionEr du udsendt i Norge for

en dansk arbejdsgiver, har du mulighed for at få indbetalt til en

skattefri pensionsordning. Når du så er kommet tilbage til Danmark og skal på pension, er udbetalingen af pensionen skattefri. Læs mere på


Hvad med familien?

Arbejdet i Norge er typisk fordelt på 2 uger ude og 3 uger

hjemme. Umiddelbart lyder det ikke så hårdt. Men det kan både være hårdt for den, der tager af sted og

dem, der bliver hjemme. Det er vig-tigt at have talt det igennem med

din familie og venner. Sproget kan også være en udfordring

i det daglige arbejde.


Tekst: An

ne G

ooseman

Hove

LaNgt oppe bag Norges Kyster…

Flere og flere danskere forlader de hjemlige himmelstrøg for at arbejde i Norge. sygeplejersker og læger har gjort det længe. Nu er også flere med-lemmer af Dansk Metal begyndt at søge nordpå efter de job, der kan være så svære at finde herhjemme. Især inden for offshore og onshore industrien er der norsk efterspørgsel på dansk arbejdskraft. også inden for autoområdet og industriproduktion er der en mindre efterspørgsel.

Men inden du pakker tasken og tager på arbejde i Norge, er der et par ting, du skal være klar over.


Permittering fra norsk arbejdsgiver

Mange får arbejde i Norge på grund af ledigheds-situationen i Danmark. Norske arbejdsgivere har

mulighed for at permittere ansatte, hvilket svarer til arbejdsfordeling i Danmark. Er du ansat i Norge og

bliver permitteret af din norske arbejdsgiver, har du to muligheder: Du kan enten sige dit norske job op og få dagpenge i Danmark, hvis du opfylder kravene, eller du kan forblive ansat hos din norske arbejdsgiver og

henvende dig til den norske Folketrygden for at få dagpenge dér. Opsigelse af arbejde i andet

land for andet lands arbejdsgiver medfører ikke karantæne. Læs mere om arbejde i udlandet på www.danskmetal.dk/

arbejdeiudlandet

BEtaling aF EFtErløns Bidrag For 30årigETidligere blev du automatisk tilmeldt efterlønsordningen, når du fyldte 30 år. Men fra 1. januar 2013 er det blevet en tilvalgsordning, så alle, der ønsker at betale efterlønsbidrag, selv skal tilmelde sig ordningen. Metal A-kasse skriver dette til alle medlemmer, et par måneder før de fylder 30 år. Tilmelding til efterløns-ordningen skal ske digitalt via vores hjemmeside på www.danskmetal.dk/digitaleakasse

ret til feriedagPengeDu kan få udbetalt feriedagpenge ved at ansøge om det digitalt på den digitale a-kasse på www.danskmetal.dk/digitaleakasse

Er du ledig, skal du også melde ferie til Jobcentret på Jobnet.dk

For at få udbetalt feriedagpenge skal du på ferie tidspunktet dels holde ferie, dels være dagpenge berettiget og som udgangspunkt have brugt al din arbejdsgiver optjente ferie.

Feriedagpenge kan således ikke udbetales, hvis dag pengeretten er udløbet, fx for med-lemmer på seniorjob.

tilmelding til seniorjob Du kan få seniorjob, hvis du:

• har opbrugt din dagpengeret• er fyldt 55 år• har mindre end 5 år til efterlønsalderen• har ret til efterløn

Seniorjob er ordinært arbejde i kommunen på normale løn- og arbejdsvilkår.Seniorjob skal ansøges i kommunen, og det kan ske, op til 3 måneder før du har opbrugt din dagpengeret og op til 2 måneder efter dagpengerettens ophør. Kommunen er ikke forpligtet til at betale kompensations-ydelse før efter 2 måneder efter ansøgning om seniorjob.Det er derfor vigtigt, at der søges mindst 2 måneder før dagpengeretten ophører, da kommunen i så fald skal betale en kompensationsydelse svarende til hvad man ellers skulle have haft i dagpenge, indtil seniorjobbet tilbydes.

?a-kaSSenoter

spørgsMål oM EFtErløn og arBEjdE i UdlandEt På www.danskmetal.dk/akasse kan du blandt andet finde svar på alt om efterløn og arbejde i udlandet. Det gør du under menupunkterne ”Arbejde i udlandet” og ”Alt om efterløn”. Har du spørgsmål om efterløn eller arbejde i udlandet, kan du ringe til Metal A-kasses Kontaktcenter på telefon 3363 2200. Telefonerne er åbne mandag til torsdag kl. 8.30-17.00.

FEriEdagpEngE For FEriEårEt 2013/2014I begyndelsen af april 2013 får alle medlemmer, der har optjent ret til feriedagpenge, besked om, hvor mange dage med feriedagpenge der er ret til. Der optjenes ret til feriedagpenge af udbetalinger fra a-kassen i 2012 med undtagelse af efterløn, VEU-godtgørelse og befordrings-tilskud. Derudover optjenes der ret til feriedagpenge af sygedagpenge udbetalt af kommunen.

Vi har skoler over hele landet. Kontakt os for at høre mere om jobgaranti efter endt uddannelse.

HUSK: du kan søge løntabsgørelse (VEU) op til kr. 640,- pr. dag efter gældende regler.

LASTBIL, BUS OG TAXI

Uddannelse til last-, bus- eller taxichauffør

STORT KØREKORT

Kr. 3.600,-*

INGEN VENTETID

40.900 Godstransport med lastbil. 40.531 Personbefordring med bus46.927 Personbefordring med taxi. TUC A/S • AMU Center TUC Syd A/S • AMU Center Midtjylland ApS • Uddannelsescenter FynFor målgruppe og yderligere info – se vores hjemmesider* Prisen er gældende for personer i arbejde uden videregående uddannelse. Min. antal deltagere 10

TUC A/S Brøndby

Telefon 43 425 [email protected] • www.tuc.dk

AMU Center TUC Syd A/S Vejen

Telefon 75 55 77 [email protected] • www.tucsyd.dk

AMU Center Midtjylland ApSSkjern

Telefon 97 36 17 [email protected] • www.amumidt.dk

AMU Center Midtjylland ApSBrabrand

Telefon 88 77 93 [email protected] • www.amumidt.dk

Uddannelsescenter FynOdense

Telefon 70 250 [email protected] • www.uc-fyn.dk

a-k

aSSek

oM

Men

tar

Mere end 500 metallere har mistet retten til dagpenge siden nytår, og blot 7 metallere har fået et akutjob.

Ordningen med akutjob er dumpet med et brag, og tilbage sidder tusindvis af arbejdsløse, som med god ret kan føle sig snydt. De har ikke fået de job, de var blevet stillet i udsigt.

Det bør måske ikke komme som en stor overraskelse. Problemet for langtidsledige er jo ofte, at kvalifikationerne ruster, og at man ikke har de kvalifi kationer, arbejdsgiverne efterspørger.

Så er der heldigvis mere ræson i det nye initiativ, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har taget. Hun har nemlig inviteret eksperter, fagforeninger og arbejdsgivere til at være med til at formulere en ny beskæftigelses politik. Jeg deltager fra Metal, og jeg ser meget frem til arbejdet. Det er nemlig på høje tid, at vi får skiftet den tidligere regerings nytteløse regler ud.

Som tiden har vist, får vi ikke arbejdsløse i job gennem mistillid og kontrol. Mit udgangs-punkt er, at arbejdsløse gør et stort arbejde for at komme i job – og det skal vi støtte dem

i med tillid, mulig heder og rettigheder. Vi har mange ønsker til en ny politik, men uddan-nelse – i form af opkvalificering og efter-uddannelse – er et af de aller vigtigste.

Reglerne for dagpenge er ikke en del af arbejdet i ministerens udvalg. Det respekterer vi naturligvis. Men vi pres-ser stadig på for forbedringer, der kan hjælpe de arbejdsløse her og nu.

Derudover er det vigtigt, at alle, der risikerer at miste dagpengene, melder sig til uddannelsesløftet på Jobcenteret. Vi har samlet en række uddannelsespakker, der er målrettet metallere – og fokuseret 100 pro-cent på at få dem i job. Kontakt din Metal-afdeling, inden du taler med Jobcentret, og hør om dine muligheder. For uanset om det handler om politisk eller fagligt arbejde, så er vores vigtigste opgave at hjælpe vores arbejdsløse kolleger tilbage i job.

ToRBen PoulSen HOVEDKASSERER

dUMpEkaraktEr

Tekst: An

dreas K

nud

senFoto: Th

omas Y

de

”Jeg tænkte slet ikke, jeg reagerede bare”. Sådan siger Allan Jørgensen fra Villiam Petersen Tandhjulsfabrik om den december-morgen sidste år, hvor han fandt sin kollega gennem 30 år, Johnny Sørensen, liggende bevidstløs på gulvet i omklædningsrummet.

Virksomheden havde et halvt år inden købt en hjertestarter og i den forbindelse sendt medarbejderne på førstehjælpskursus, men den morgen klarede Allan Jørgensen sig uden hjertestarteren.

”Jeg nåede ikke engang at tænke på hjertestarteren, før jeg fik ringet 112 og begyndte at give hjertemassage indtil ambulancen kom”, fortsætter Allan Jørgensen, der indtil årsskiftet varetog hvervet som tillidsrepræsentant på virksomheden.

alt er som det plejer Det var ellers en helt normal mandag morgen for 57-årige Johnny Søren-sen. Han cyklede tidligt på arbejde og mødte ind som den første, hvorefter han begyndte at klæde om. Herfra husker han intet, før han to uger senere vågnede op på Skejby Sygehus.

Da Metal Magasinet møder Johnny Sørensen i slutningen af februar, er han tilbage på højkant. Han har været udskrevet fra hospitalet siden jul og det eneste tegn på, at han har været døden nær, er tre aflange ar på brystet efter en bypassoperation.

”Jeg har det rigtig godt i dag. Selv-følgelig forsøger jeg at leve lidt sundere og dyrke lidt mere motion, men ellers er alt ved det gamle”, siger Johnny Sørensen.

Penge må ikke være afgørendeHos Villiam Petersen Tandhjulsfabrik glæder man sig naturligvis over, at Johnny Sørensen er i god behold, og samtidig priser man sig lykkelig for, at beslutningen om at tilbyde med-arbejderne et førstehjælpskursus blev truffet i tide.

”Med tanke på, at mange af de ansatte er over 50 år vurderede vi, at det var en god idé at købe en hjertestarter og lære medarbejderne førstehjælp. Den beslutning kan vi kun være glade for i dag”, siger Jan H. Mathiasen fra arbejdsmiljøgruppen, der i sin tid traf den livsvigtige beslutning.

Jan H. Mathiasen erkender, at beslut-ningen ikke blev truffet fra den ene dag til den anden, og at økonomien

Få måneder inden Johnny Sørensen fik hjertestop på sin arbejdsplads, havde han sammen med sine kollegaer været på førstehjælpskursus. Det reddede hans liv.


Det værste, man kan gøre, er ikke at gøre noget

også spillede en rolle, men set i bakspejlet vil han aldrig igen lade pengepungen have betydning, når det potentielt drejer sig om liv eller død blandt folk, man holder af.

”Man kan slet ikke sætte kroner og øre på en kollega gennem 30 år. De fleste herude har arbejdet sammen så længe, at de nærmest er i familie, og værdien af det kan der ikke sættes tal på”, siger Jan H. Mathiasen og opfordrer i samme åndedrag alle virksomheder til at købe en hjertestarter og tilbyde et førstehjælpskursus, for som han siger: ”Man ved jo aldrig, hvornår lynet slår ned”.

Alt for få har hjertestarter

Flere end 3.500 danskere får hvert år et hjertestop uden for hospitalerne. Af dem overlever godt 10 procent. Det tal kan blive højere, hvis alle gjorde en indsats.

En hjertestarter kan fås for ned til 7.000 kroner. Dertil kommer et første-hjælpskursus. Prisen for det afhænger af, hvor mange medarbejdere der skal af sted og hvor omfattende kurset skal være. Et virksomhedskursus kan blandt andet bestilles hos Dansk Folkehjælp.

To ud af tre virksomheder har ikke en hjertestarter, viser en undersøgelse fra 2011. Og det er langtfra nok, lyder det fra TrygFonden. Fonden mener, at mange danskere, der falder om med hjertestop på jobbet, kunne redde livet.TrygFonden anbefaler, at alle virksomhe-der anskaffer sig en hjertestarter, og at den placeres et sted, hvor den er tilgæn-gelig, selv når virksomheden er lukket.

”Man kan ikke blot købe en hjertestar-ter og så tro, at den redder liv. Man er nødt til at tænke på organiseringen omkring den, for den skal placeres rigtigt og gerne være tilgængelig 24 timer i døgnet. Derudover er det en god idé at tilbyde sine ansatte et før-stehjælpskursus, og sidst ikke mindst skal man huske at regi strere hjertestar-teren på hjertestarter.dk, så alle kan henvises til den, når der ringes 1-1-2”, siger Grethe Thomas, projektchef på hjertestarterområdet i TrygFonden.TrygFonden anslår, at der i Danmark er langt flere end 15.000 hjertestartere, men at kun godt halvdelen er registre-ret på hjertestarter.dk.

HjertestopHvert år rammes cirka 3.500 danskere af hjertestop uden for hospitalerne. 350 af dem overlever.Med hjertelungeredning og hurtig hjerte start vil flere over-leve et hjertestop.For hvert minut uden behandling reduceres chancen for overle-velse med 10 procent. Alle kan blive ramt af hjertestop – endda unge mennesker og folk i god form. Læs mere på www.hjertestarter.dk

fak

ta

Hjertestarter på mobilenSe, hvor den nærmeste hjerte-starter hænger og få vejledning – trin for trin – til, hvad du gør, hvis du ser en person falde om. App’en, TrygFonden Hjerte start, kan downloades til både iPhone og Android telefoner.

fak

ta


I starten af marts begyndte Johnny Sørensen (th.) – sammen med sin redningsmand Allan Jørgensen (tv.) – så småt at arbejde igen. Selv om han en gang imellem godt kan mærke, at det trækker lidt i arrene efter operationen, er han glad for at være tilbage.


Tonemesterenpå Det Kongelige TeaterDansk Metal rummer mange fag. Nogle arbejder med CNC-maskiner, nogle med it mens andre reparerer biler. Og så er der Jonas Vest. Han er tonemester på Det Kongelige Teater i København.

Tekst: An

dreas K

nud

senFoto: San

ne V

ils Axelsen


Tonemesterenpå Det Kongelige Teater

Solen sender nogle af forårets første varme stråler ind gennem den pro-minente glasfacade på vandsiden af det nye Skuespilhus i København. I en rødpolstret, tidligere rekvisit af en stol sidder den 39-årige tonemester og far til tre Jonas Vest og nyder den udsigt, der måske er Københavns bedste for årstiden. For en sjælden gangs skyld er det øjnene, der arbejder, mens ørerne får en pause.”Jeg har engang stået oppe på taget med mit udstyr og optaget lyden af krysantemumbomber, der blev sendt af sted fra jorden og eksploderede i taghøjde”, siger Jonas Vest og peger over på Operahuset, der troner frem på den anden side af det travle vand.Jonas Vest er tonemester og dermed et lidt atypisk medlem af Dansk Metal. Han føler sig nu ikke speciel

af den grund. Tværtimod. For ham er arbejdet som tonemester grund-læggende det samme som alt andet arbejde, der udføres af folk, der kan deres kram.”Nogle vil måske synes, at det jeg laver er meget komplekst, men dybest set betjener jeg jo bare et værktøj, ligesom andre betjener en drejebænk eller en fræser. Alt sam-men er højt specialiseret udstyr, og det interessante er, hvad vi bruger værktøjet til”, siger Jonas Vest.

Lyden af sommer og solJonas Vest blev tonemester, fordi han har interesseret sig for teater og musik hele livet. I barndomshjemmet havde han adgang til mikrofoner og spolebåndoptagere, og det fangede i en tidlig alder hans interesse.

Siden da har han spillet på tangent-instrumenter i et rockband, og han har spillet teater, inden han fandt glæden ved at kombinere det hele i et.For tiden spiller Det Kongelige Teater en genskrivning af Mary Shelleys Frankenstein, og det tager naturlig-vis meget af Jonas Vests tid. På en almindelig dag møder han to til tre timer før forestillingen begynder, og under selve afviklingen af forestillin-gen skal han sørge for, at de mange lydeffekter falder på de rigtige steder og med det rette lydniveau. Til trods for hjælpen fra avancerede computersystemer kræver det sin mand at holde styr på alle knapperne på den mixerpult, der er Jonas Vests primære arbejdsredskab.Fra mixerpulten har Jonas Vest direkte udsigt til scenen i Skuespil-husets største sal. Herfra kan han skabe stemninger, der dufter af sommer, og han kan levere lyd til det gigantiske lokomotiv, der i forestillingen Frankenstein pludselig brøler ind over scenen og kører en uvidende skuespiller over.

Mixerpulten, der er Jonas Vest primære arbejdsredskab, kan køre frem i salen på skinner i gulvet.På den måde kantonemesteren komme endnu tættere på den lyd, han selv er med til at orkestrere.


Jonas Vest har arbejdet på Det Kongelige Teater siden 2008 og har undervejs arbejdet sammen med mange prominente skuespillere og sangere.På opsætningen af Frankenstein medvirker blandt andre Anders W. Berthelsen, Lars Brygmann og Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer.



sig anderledes på scenen, end hvad man er vant til, og andre gange igen kan der opstå problemer med teknik-ken, der kræver en pludselig feber-redning fra det tekniske personale.”En forestilling er reelt rutine, men alligevel er der aldrig to dage, der er ens. Derfor kan man ikke bare læne sig tilbage og tro, at tingene går deres vante gang. Hvis vi, der laver teater, ser det som rutinearbejde, smitter det af på forestillingen, og i sidste ende risikerer det at blive uvedkommende for publikum, og så stopper de jo med at komme”, siger Jonas Vest.

For Jonas Vest er det nærmest umu-ligt, at arbejdet bliver rutinepræget, for med den evige udskiftning på instruktør- og skuespillerposterne er han hele tiden nødt til at være omstillingsparat. Men det er kun en god ting, synes han.

”At der kommer nye instruktører og nye skuespillere, der gør tingene på deres egen måde, stiller krav til mig og min nysgerrighed. Det giver mig altid lyst til at forsøge at anskue tin-gene på nye måder, og jeg mener, at det er et stort privilegium at have

så stor omskiftelighed i sit arbejds-liv”, siger Jonas Vest.

Lyden til FrankensteinNår der bliver produceret lyde til en teaterforestilling, foregår det ofte i et lydstudie udstyret med alverdens teknologi, men en gang imellem er der behov for, at man tager udstyret over skulderen og bevæger sig uden for teatret.

Det har eksempelvis været tilfældet under tilblivelsen af Frankenstein, hvor Jonas Vest besøgte en lokomo-tivremise i Roskilde. Han er generelt stor tilhænger af, at man selv er med til at skabe råmaterialet.

”Det giver en større arbejdstilfreds-stillelse, at man er ude med sit ud-styr og optage sit eget råmateriale. Det er altid lidt specielt, når de ting, man laver, er unikke, og ofte er det også uforudsigeligt, hvilke opgaver man bliver stillet over for, når man er ude for at optage lyde. Måske kan jeg om en måned sidde i en lille båd ude på vandet og optage bølgernes lyd med en undervandsmikrofon”, siger Jonas Vest.

”Lyden kan være helt afgørende for publikums indlevelse i forestillingen, og vi er så heldige, at vi kan gøre stort set alt med lyde. Vi kan lave rumklang, så publikum får fornem-melsen af at sidde i en kirke, og vi kan prikke til folks underbevidsthed ved at bruge bestemt musik på særlige tidspunkter”, siger Jonas Vest og fortsætter:”Succeskriteriet er dog som oftest, at lyden skal være usynlig. Hvis pub-likum betragter lyden som en helt naturlig del af forestillingen og ikke studser over den, har vi nået vores mål”, siger han og illustrerer med sin kaffekop, hvordan man ved at fjerne den lyd, der kommer, når koppen sættes på et bord, kan forvrænge opfattelsen af virkeligheden.

respekten for publikumSelv om Jonas Vest og resten af Skuespilhuset afvikler den samme forestilling mange gange i løbet af en teatersæson, er der aldrig to afviklinger, der forløber på nøjagtig samme måde. Nogle gange kan skuespillerne finde på at improvisere og sige noget, der ikke står i manu-skriptet, andre gange bevæger de

Med til mixerpulten hører også adskillige skærme med information af enhver slags. Blandt andet kan man se temperaturen på hvert enkelt højttaler i salen.

roBin HooD i DyrEHavEn

Til sommer får Jonas Vest en særlig udfordring, idet han sammen med

resten af Det Kongelige Teater skal opsætte ’Robin Hood’ i Ulvedalene

i Dyrehaven nord for København.På rollelisten finder man blandt andre

Michael Birkkjær (Robin Hood), Cecilie Stenspil (Lady Marian) og Thomas Bo Larsen

(Broder Tuck). Opsætningen af Robin Hood sker i perioden 29. maj til 6. juli, og billetter kan købes på Det Kongelige

Teaters hjemmeside.

METaL-TEaTErMange tænker måske på røde løbere

og kendte skuespillere, når det handler om teater. Men det er også arbejdsplads for Metals medlemmer. På Det Kongelige Teater udfører 49 metallere et arbejde, teatret ikke kunne være for-

uden. Nogle sminker skuespillerne og sørger for deres påklædning, andre varetager hvervet som sufflør

og hjælper til, hvis en har glemt sin replik, og andre igen holder styr på det kilometerlange

ledningsnet, der løber rundt i huset.Dansk Metal har siden midten af 1980’erne

forhandlet en samlet overenskomst for det tekniske personale på

Det Kongelige Teater.

infoinfo



7 ud af 10 fi nder enbilligere bilforsikringhos Alka

Vi sætter en Guldvask på højkant!Som medlem af Dansk Metal får du 10% rabat og undersøgelser viser, at det faktisk er 9 ud af 10 medlemmer, der kan få en billigere bilforsikring hos Alka. Hvis vi ikke er billigere, så giver vi dig en gratis Guldvask hos Q8 inkl. kaffe. Lav et pristjek på alka.dk - det tager bare 2 minutter - eller ring 70 12 14 16.

... faktisk fi nder9 ud af 10 medlemmeren billigere bilforsikringhos Alka

5011-ALKA_Metal_Guldvask_208x283.indd 1 18/03/13 12.23

Et arbejde med udsigt

på arbeJDe


fotoreportage Sted: Storebæltsbroen i et arbejdsbur 250 meter over havoverfladen

tid: 5. marts 2013

Mandskab: Klejnsmedene Jesper Andersen og Keld Grønhøj, HRS A/S, Korsør.

opgave: Montering af to nye ”ultralyds-bolte” og efterspænding af bol-tene på klemme 113.1 i sydsiden.

Storebæltsbroen har 250 klem-mer, som er monteret på to hovedkabler – et i sydsiden og et i nordsiden. I 232 af klemmerne er der monteret to hængere, som holder vejbanen oppe. Der er et minimumskrav til boltenes fast-spændingsmoment, for at klem-men ikke kan glide ned.

Der skal monteres 40 målebolte. Boltene spændes med 1200 bar svarende til 1080 kN.

fotoreportage



naturgasbiler ruller ind i danmark

Tekst: Morten

Thom

senFoto: C

arsten Sn

ejbjerg

Danmark ligger i Europas slæbespor, når det gælder naturgasbiler.

Mens vi har sat alle kræfter ind på at få el-biler til at fungere, har

bilerne i resten af verden drønet rundt på naturgas. Men nu kommer

de. volkswagen sender deres lille uP ud på de danske landeveje

som en spejder foran resten af bilflåden. Metal Magasinet åbner

motorhjelmen for at inspicere den nye teknologi, som mekanikere

skal kunne ud til fingerspidserne.


naturgasbiler ruller ind i danmark


8

6

7

4+5

Under motorhjelmen:Bilen, der kører på naturgas

Bilenvolkswagens uP kører ud på de danske veje til sommer i en såkaldt EcoFuel-udgave, hvor den hovedsageligt kører på naturgas. Den ser ud som en normal benzinbil, føles som en benzinbil og lyder som en benzinbil. Men bag bilens blanke ydre gemmer sig en simpel, men raffineret teknik, så bilen udleder 17 % mindre Co2. Metal Magasinet har smugkigget under motorhjelmen

Fakta om EcoFuel uP:- UP har både en benzin- og en

naturgastank og kan køre op til 600 kilometer på en optank-ning

- Den kører fra 0-100 km på 16,3 sekunder og har en top-fart på 164 km/t

- Motoren er en 1 liter og 3 cylinder. Den har 68 hk med 90 Nm ved 3.000 omdrejnin-ger per minut

- Naturgas er billigere at køre på end benzin, da bilen forbræn-der 2,9 kg eller 4,4 m3 natur-gas per 100 km. Det svarer til omkring 44 kr. per 100 kørte kilometer

- CO2-udslippet på UP er 79 g/km, hvor den almindelige UP udleder 96/105 g/km. Den er i energigruppe A+

fak

ta

a

B

C

Der er to påfyldningshuller under tankdækslet – en til gas og en til benzin.

Bilen har to gastanke med i alt 11 kg (72 liter), som er skjult i bilens undervogn. Tankene har ekstra kraftige sider på grund af det høje tryk. Bilen kan køre op til 380 km på en gasoptankning.

Bilens benzintank rummer 10 liter, som UP kan køre op til 220 km på.

Bilen har to tankmålere: En til gas-tanken og en til benzintanken. Når du drejer nøglen, tilføres motoren benzin de første 30-45 sekunder, hvis motortemperaturen er under 10 grader. Herefter skifter den automatisk over på naturgas, uden du kan mærke det, og benzintan-ken fungerer som reservetank. Er motortemperaturen over 10 grader, starter bilen op på naturgas. Når bilen starter, viser den først benzinniveauet i to sekunder. Så viser den naturgasniveauet. Hvis en af tankene kører på sine reserver, lyser dens LED-lys på instrumentbrættet. Tank-niveauerne og rækkevidde bliver vist på navigationssystemet.

Et højtryksgasrør løber langs bilen og fører gassen fra tanken over til motoren.

D

E

a

D

8

6

7

4 5

lambda-sonden: Har du tanket bilen op, vil bilen vide, om det er høj- eller lavkvalitets naturgas, der er i tanken. Bilen starter derfor på benzin og sprøjter lidt gas med, hvorefter Lambda-sonden ana-lyserer i udstødningsrøret, om du har tanket høj- eller lavkvalitets gas. Motoren ændrer så indsprøjt-ningstider og tændingstidspunktet automatisk.

Gasregulatoren: Gassen bliver sendt fra højtryksgasrøret til gasregulato-ren. Den sænker trykket på gassen fra op til 200 bar til mellem 4 og 9 bar. Når man sænker trykket, bliver gassen så kold, at regulatoren vil fryse til. Derfor har mekanikerne tilsluttet en kølervæskeslange, så gasregulatoren bliver varmet op af kølervæsken.

Gasskinnen: Gassen bliver transpor-teret fra regulatoren til cylinderne via en gasskinne. Der er indsprøjt-ningsdyser til både benzin og gas ved ventilerne. Er motoren bygget op om TSI-princippet, bliver benzinen sprøjtet direkte ind i cylindrene, mens gassen stadig bliver ført gen-nem ventilerne.

Indsugnings- og udstødningsven-tiler: Ventilerne er blevet pansret og fyldt med nirit. De har en meget høj slidstyrke, og der er kommet en ekstra paklæbe på pakdisen. Paklæ-ben er også forstærket. Gas har ikke den samme smørende egenskab som benzin, så paklæben medfører tvangssmøring af ventilstammen.

Ventilsæder: De er forstærket og korrektionsforstærket, så de ikke ruster, da der kan opstå kondens, når naturgas ændrer temperatur.

Knastaksler: Akslerne flader langsommere ud, efter de er nået toppen, så indsugningsventilerne lukker langsommere for at reducere belastningen. Naturgas i høj kvalitet svarer til oktan 130, derfor er det nødvendigt.

Stempler: Toppen af stemplerne er gjort mere flade. Normalt er der et hulrum i midten for at samle benzin, men der sker ikke den samme for-støvning af gassen. Stemplerne er forstærkede og stempelpinden gjort længere, da der er et højere for-brændingstryk. Materialet er ændret, så de nu har en høj slidstyrke.

Tændrør: Tændrørene skal kunne modstå højere forbrændingstem-peratur. Naturgas’ antændelses-temperatur er på 575-625 grader celsius, mens benzin er på 360 grader. Derfor har tændrørene fået en iridiumstift, og steltråden er lavet af platin frem for nu, hvor det er midterelektroden, som er lavet af platin.

Katalysator: 3 vejs katalysatoren er tilpasset gassystemet, så man undgår skadelige stoffer og kan rengøre den brændte gas. Den er forstærket for at kunne modstå, at metanen er var-mere, når gassen har forbrændt den.

Motoren


Motoren er ændret på en række punkter for at få naturgassen,benzinen og motoren til at snakke sammen. Støbeformen er densamme, og ændringerne er rene materialeforandringer:

1

4

7

8

9

5

6

2

3

8

2

367

9

B

D

E

C

A

4 5

1

naturgas stammer fra undergrunden • Naturgas bliver hovedsageligt brugt til boligop-

varmning og stammer fra boringer i undergrunden. Den er farveløs og lugtfri, men bliver renset, tilført lugt og sendes ud til forbrugerne på 40 bar.

• Naturgas er interessant, fordi der er rigelige mæng-der af den. Naturgasreserven var 46 milliarder m3 i 1970. Den var 208 milliarder i 2011. Det vil sige, at vi har reserver til mere end 70 år og ressourcer til århundreder. I Danmark har vi desuden et godt fundament, da vi har 360.000 km naturgasrør-ledninger.

• Når naturgas bliver brugt til transport, hedder det officielt CNG (Compressed Natural Gas). Dens hovedingrediens er metan (CH4).

• Inden for naturgas bliver der skelnet mellem lav- og højkvalitets gas. Den lave indeholder 85 % metan, har et energiniveau på 10 kWt/kg og en tæthed på 0,81 kg/m3. Den høje indeholder 98 % metan, har et energiniveau på 13,7 kWt/kg og en tæthed på 0,73 kg/m3. Tanker du i Danmark, vil det næsten udelukkende være den høje kvalitet, du fylder på bilen.

naturgas skal være flydende i biler• For at bruge gassen i en forbrændingsmotor skal

den komprimeres i tanken. Det bliver den ved minus 162 grader celsius, og derfor skal trykket være op mod 200 bar.

• Selv om det koster energi at øge trykket, bliver CO2-udslippet alligevel reduceret med 15-20 procent i forhold til en benzin- eller dieselbil.

• Naturgassen afbrændes i en motor med gnist-tænding. Der forskes i øjeblikket i at bruge motorer med kompressionstænding. Hvis det lykkes, vil det forøge effektiviteten voldsomt. Nu skal naturgassen være blandet med 25 procent diesel. Målet er at nå ned til 5 procent.

• For at køre på gas skal motoren være en benzin-motor af nyeste generation, ventilerne i topstykket af motoren skal være forstærkede, da gassen ikke har nogen smørende egenskaber, og bilens gastank skal være forstærket til at kunne modstå trykket.

afgifterne er blevet sænket• Afgifterne er netop blev sænket på gasbiler. Før var

de så høje, at bilimportørerne ikke sendte naturgas-biler ind på det danske marked, men nu er de side-stillet med dieselbiler, så hvis du køber en gasbil, får du et fradrag i registreringsafgiften per kilometer, bilen kører over 18 km/l. Den årlige ejerafgift er på 240 kr. på grund af, at bilen er i energiklasse A+.

• Det betyder, at VW EcoFuel UP starter ved 130.000 kr., hvilket er 15-20.000 kroner dyrere end en UP med benzinmotor.

• Folketinget har afsat 20 mio. kr. til at opbygge infra-strukturen til gasbiler. Du skulle køre til Odense, hvis du skulle tanke naturgas før 2013, hvor Danmarks hidtil eneste opfyldningsstation lå hos Naturgas Fyn, som også har Danmarks største flåde på 17 naturgas drevne biler (VW og Fiat). Men nu er især de offentlige myndigheder begyndt at vise interesse for bilerne, og Skive Kommune har bestilt fire.

det kan naturgasbilernår du sætter dig ind i en bil, starter motoren og trykker på speederen, kan du ikke mærke, om

bilen kører på naturgas eller benzin. Har bilen en sugemotor, yder naturgassen 5kw mindre

end en benzindreven bil. Det vil sige, at du ikke kan mærke forskel, når du kører under 5.500

omdrejninger i minuttet. over de 5.500 er forskellen stadig marginal. Har bilen en turbomotor,

er der ingen forskel på en gas- og en benzinbil, da turbotrykket bliver hævet.

Det vil sige, at naturgasbilen kører 0-100 km/t cirka lige så hurtigt som en benzinbil.

rækkevidden er dog bedre i en naturgasbil. Kører du på gas, kan den køre over 1000 kilometer

på en fuld tank frem for de 600-700 kilometer på en tank benzin.


BenzinDet meste af verden er indrettet til benzinmotorer. Du kan altid finde en benzinstation, og selv om rækkevidden er knap så god som en dieselbil, er benzinbilers præstationer unikke. De er desuden billigst at anskaffe.Bagdelen er, at motoren udleder 164 gram CO2 per kørt kilometer, hvilket gør den til topscorer i bilparken. Dog udleder de bedste benzinmotorer som hos Toyota Prius kun 87 g/km, og benzinmotorer udleder ikke mange skadelige stoffer. Det andet problem er – som du har bemærket – at priserne på olie er skruet op, og verdens olie-ressourcer vil forsvinde i løbet af de næste årtier.

DieselDieselbiler er relativt billige at an-skaffe, og infrastrukturen er i top. Dieselbiler har længere rækkevidde end benzin biler, og CO2-udslippet er lavere – 156 gram per kilometer. VW Polo har en af de bedste diesel-motorer og udleder kun 87 g/km.

Til gengæld udleder dieselbiler par-tikler og NOX – kvælstofilter – som er skadelige for lokalmiljøet. De nyeste dieselbiler har dog en særlig katalysa-tor på, som fanger de fleste partikler.

naturgasNaturen sparer cirka 15-30 % gram CO2 per kilometer, når du vælger en naturgasbil frem for en tilsvarende benzinbil. Og hvis du vælger at tanke bilen med biogas, hvor man eksempel-vis har blandet 50 % biogas og 50 % naturgas, kan man potentielt spare op imod 100 % CO2.Ulempen er, at der er meget langt mellem tankene, fordi infrastrukturen ikke er færdig i Danmark. Kører du udenlands, ser det dog meget bedre ud, hvor eksempelvis Tyskland er tæt på deres mål om at oprette 1000 standere med naturgas langs deres autobahn. Et andet minus er, at anskaf-felsesprisen er noget dyrere. VWs UP koster 15.000 ekstra, mens Fiats Panda koster 20-25.000 kr. ekstra.

ElDet kan være en god idé at vente lidt med at købe en elbil, da teknologien endnu er under kraftig udvikling. Des-uden er priserne endnu ikke konkur-rencedygtige, infrastrukturen er under opbygning, og da motorens række-vidde er begrænset, skal du køre efter, hvor du kan lade bilen op. Det er ikke billigt at køre i elbil, da bilen er relativ dyr at lade op, fordi elselskaberne har investeret mange penge i teknologien

og infrastrukturen og gerne vil have noget af investeringen hjem. Elprisen ved ladestanderne langs vejene er typisk dobbelt så høj, som den ville være i hjemmet.Vi skal dog ikke glemme fordelene: Elbilen er meget støjsvag. Den forure-ner ikke og udleder 0 gram CO2 per kørt kilometer, men afhængig af om elselskaberne fyrer med kul eller har vindmøller, vil CO2-udslippet samlet set blive noget højere.

HybridDer findes to typer hybridbiler: Den første type er hybridbilen, der kun kører på benzin eller diesel, men har en lille elmotor, som hjælper med fremdriften. Den anden type er opladningshybriden, der kan lades op, så den også kan køre på strøm. Hybrid biler som for eksempel Toyota Prius kører på benzin, men den er dyr at anskaffe på grund af registrerings-afgiften. Opladningshybridbilen som eksempelvis Opel Ampera starter med at køre på strøm, hvorefter benzin-motoren overtager, når der ikke er mere strøm tilbage. Da bilen kan køre på benzin, er både rækkevidden og infrastrukturen rimelig. Den er ikke så bundet af, at bilen skal holde hjemme i garagen for at oplade som en normal elbil. Men den er dyr, da den ikke i lighed med elbiler er fritaget for regi-streringsafgift.

Biler og brændstofder findes en håndfuld biltyper på markedet, som kører på hver sit brændstof. FdMs biltekniske redaktør, søren W. rasmussen, guider os igennem biljunglen.


naturgasbiler på vej til danmark


Afgifterne er sænket på naturgasbiler. Naturgasbiler er stadig dyrere end benzinbiler, men nu sender en række importører naturgasbiler til Danmark. Andre bilfirmaer, som har naturgasbiler kørende i vores nabolande, venter med at eksportere dem til Danmark, da de vurderer, at afgifterne stadig er for høje til, at det er interessant for dem. Følgende kommer til Danmark:

FiatDet italienske bilfirma er på vej med naturgas-udgaver af deres Panda, 500L og varebiler. Fiat Panda bliver introduceret til landet i løbet af foråret som Fiats første naturgasbil i Danmark.

vWVolkswagens naturgasbiler hedder EcoFuel. Den første bil er UP, men også Touran, Caddy, Passat, Passat Variant og Golf vil komme i EcoFuel-udgaven.

Mercedes-Benz De kommer på gaden med deres Sprinter NGT. Det har ikke været muligt at få at vide hvornår, og om Mercedes-Benz planlægger at lancere andre modeller.

Mekanikere kan lære at installere gasanlæg

De nye naturgasbiler medfører en ny teknologi, og derfor bliver det nu muligt at tage på et AMU-kursus som mekaniker for at lære at servicere og installere gasanlæg.Det er Metalindustriens Uddannel-sesudvalg, som har iværksat udvik-lingen af sandsynligvis to AMU-kur-ser: Et til service og vedligehold af gasbiler, og et kursus til installering af gasanlæg i biler. Udvalget for-venter, at kurserne bliver udbudt til efteråret og rettet mod mekanikere. AMU-kurser for mekanikere bliver udbudt af TEC i København, CELF i Nykøbing Falster, SDE i Odense, Mercantec i Viborg og EUC Nord i Frederikshavn.



industritekniker ved et tilfælde

Salget af robotter når i disse år nye højder, og teknologien i robotterne udvikler sig hurtigereend aldrig før. Det stiller krav til de folk, der omgås robotterne til daglig. En af dem er Franck Lykkegaard, der er industriteknikermed speciale i robotter.

Tekst: An

dreas K

nud

senFoto: u

lrik Tofte

JobStafet

navn: Franck Lykkegaard

alder: 48 år

beskæftigelse: Industritekniker med speciale i robotter

arbejdsplads: ABB Fredericia

løn: Ca. 27.000 kroner (Gennemsnitslønnen for Metalmedlemmer ved ABB Fredericia).

Det er en service, vi er nødt til at tilbyde vores kunder, for et nedbrud på en robot kan have store konsekvenser.

Hvad er det fede ved at arbejde med robotter?Det er helt klart omskifteligheden i arbejdsopgaverne. Den ene dag kan jeg stå over for en robot som limer skosåler til skohæle, og dagen efter arbejder jeg måske på en robot, der palleterer mælkekasser.

Hvad skal en god industritekniker kunne?Når det kommer til robotter skal man være god til mekanik og el, og det er en fordel, hvis man ved noget om at programmere. Derudover skal man kunne håndtere pressede situationer og sørge for at få opgaven løst korrekt og hurtigst muligt, så kundens produktionstab minimeres.

Hvordan holder du dig orienteret om det nyeste om robotter?Mine kolleger og jeg bliver løbende uddannet, så vi kan sikre kvaliteten og servicen på vores egne ABB-robotter. Det er vigtigt, at vi kender dem ind-gående – især fordi vi er de eneste, som er autorise-rede til at lave service på dem.

Hvordan ser du fremtiden for et job som dit?Jeg tror, der vil blive en øget efterspørgsel efter robotteknik, og dermed også en øget efterspørgsel efter folk til at servicere og vedligeholde robotterne.

Hvem skal have stafetten næste gang?Det skal en skibstekniker. Jeg ved ikke så meget om faget, men jeg ved, at ABB’s offshore-afdeling har leveret software til en række skibe fra Lindøværftet. Om skibsteknikeren har noget med det at gøre, ved jeg egentlig ikke, men jeg kunne godt tænke mig at vide det.

Hvorfor blev du industritekniker med speciale i robotter?Jeg er egentlig udlært automekaniker, men efter en fyring kom jeg til at arbejde på en virksom-hed, der havde robotter. Det fangede hurtigt min interesse, og siden har jeg faktisk arbejdet med robotter. Strengt taget kan man godt sige, at jeg blev indu stritekniker ved et tilfælde, for det var ikke meningen, at jeg skulle have været ved virksom-heden så længe.

Hvordan foregår en normal arbejdsdag?Der går ikke en dag, hvor jeg ikke er ude ved en kunde. Enten skal jeg lave almindelig service på robotterne, eller også rykker jeg ud i tilfælde af nedbrud. En gang om måneden har jeg udrykkervagt, og så skal jeg være klar til at rykke ud 24 timer i døgnet.

JobS

ta

fet


Færge i kulfiberkompositI foråret lægger de to første supplybåde af kulfiberkomposit fra land, og om to år bliver den første færge i Danmark af samme materiale taget i brug mel-lem Thy og Mors. Ifølge Ingeniøren er der et stort potentiale for Danmark i at producere færger i kulfiberkomposit.Niels Christensen fra det maritime videncenter Marcod forklarer, at kul-fiberkompositten er en tredjedel lettere end tilsvarende aluskibe og bare halvt så tungt som et stålskib. Dermed spares der en del brændstof, og desuden skulle disse skibe være billigere i vedligeholdelse. Til gengæld er de dyrere at fremstille, men skulle kunne tjene sig hjem på 8 år.


branchenyt

Smalle dæk skal reducere rullemodstandBridgestone har fremstillet et smalt og tyndt dæk på 19 tommer. Det skal reducere rullemodstan-den med 30 procent i forhold til et gennemsnitligt dæk på 15 tommer. Dimensionerne er 155/55R 19. Målet er at opnå besparelse på brændstoffet.

vil bore dybereMaersk Drilling og BP er gået i samarbejde om at udvikle nye borerigge, der skal kunne ope-rere i såkaldte HPHT-felter. I dag går grænsen ifølge Maersk for det teknisk mulige ved boringer på godt 1.000 bar og temperaturer på omkring 120 grader. Målet er at kunne bore på tryk, der når over 1.300 bar og temperaturer på omkring 177 grader. Det vil kræve udvik-ling af den følsomme elektro-nik, forbedringer af riggenes strukturer, rørføringer og de mekaniske komponenter.

vil flyve på friture fra KinagrillenKan brugt fritureolie fra kinesiske restauranter bruges som flybrændstof? Det vil flyproducenten Boeing nu undersøge. Olien bruges allerede i dag og sælges videre som madolie, men mistænkes for at være sundhedsskadeligt. I tidligere forsøg i Kina er det lykkedes at rense den brugte friture-olie, så den har kunnet anvendes i dieselbusser, skriver det svenske magasin Ny Teknik. I Kina bruges der 29 millioner liter fritureolie om året.

Jernbanebro åbner snartDen berømte og berygtede jernbanebro over Limfjorden ser nu endelig ud til at blive klar til togkørsel efter over et års reparation. Broen blev påsejlet af et finsk fragtskib i marts 2012. Repara-tionen er blevet stærkt forsinket på grund af dårligt svejsearbejde af en polsk underleverandør. Den 29. april skulle broen atter være åben for trafik.

MaritiM

offShore

auto

luftfart bygge & anlæg

Reducér jeres risiko…... når I handler med udenlandske virksomheder.

Som eksporterende eller importerende virksomhed bliver I ofte mødtmed en mængde krav fra jeres kunder.

SGS kan hjælpe jer med at imødekomme disse krav - uanset om detgælder produktcertificering til specifikke lande, inspektioner af varerne

inden afskibning fra Danmark eller kvalitetskontrol af jeresvarer købt i udlandet.

Vi kan ligeledes hjælpe med at sikre social ansvarlighed hos jeresleverandører.

Vælg SGS når du har brug for en uvildig partner!

For mere information kontakt:

SGS Danmark A/SSydvestvej 129C, 1. sal

DK-2600 GlostrupTlf. +45 36 93 33 00

E-mail: [email protected]

SGS Gruppen, med hovedkontor i Geneve, har i over 125 år været førende inden for uafhængig kvalitetskontrol.Vi er flere end 70.000 ansatte i 145 lande med stor erfaring og ekspertise inden for audits, inspektion, certificering og laboratorietestning.

Ann. 208x280 SGS 11.01.13farve:Layout 1 14/01/13 15.41 Page 1


Videnpilot skaber højtflyvende resultaterHun vidste ikke, hvad der var op og ned på et svejseapparat, og hun troede, at hendes nye arbejdsgiver lavede legehuse til børn i stedet for lejehuse til industrimaskiner. Til gengæld vidste akademikeren Anette Kasler så meget andet, og derfor har hun været med til at skabe fremgang for den 160 år gamle maskinfabrik A. Vølund & Søn A/S.

Anette Kasler har nu været på virksomheden i 2 år, og hun afviser ikke at hun er der om 10 år. Hvis hun altså får lov af Anders, som hun siger med et smil.

Hos akademikernes og ingeniørernes

forbund (DJØF og IDA) kan man få hjælp til at

finde en videnpilot.


I 2010 blev familievirksomheden A. Vølund & Søn A/S fra Kalundborg ramt af en kraftig tilbagegang. Finanskrisen havde gjort sit indtog. Tal-lene på bundlinjen var godt nok stadig sorte, men virksomhedens to ejere brødrene Thomas og Anders Vølund var ikke tilfredse med udviklingen.”Vi havde et mål om, at vi skulle bevæge os fremad, men vi havde ikke ressourcerne til det. Vi blev anbefalet at ansætte en videnpilot, og derfor tilbød vi Anette et job, selv om vi ikke havde pengene. Det var egentlig et sats, men det har jo vist sig at være en super god idé”, siger Anders Vølund.Anette Kasler blev ansat på en såkaldt videnpilotordning, hvis formål er at skabe vækst i små og mellemstore virksomheder. Med ordningen kan en virksomhed ansætte en akademiker i løntilskud på 12.500 kroner om måne-den i enten 6 eller 12 måneder.

Flere ansatte og nye maskinerSiden A. Vølund & Søn A/S, der blev etableret i 1853, ansatte Anette Kasler er der sket meget. Maskinfabrikken har ansat fire nye medarbejdere og om-sætningen er tilbage på niveauet før finanskrisen. Senest er virksomheden begyndt at grave ud til en stor CNC-fræser, der er købt for at kunne følge med efterspørgslen. Hvor det tidligere var de to håndværks-uddannede brødre, der alene stod for papirarbejdet, er Anette Kasler i dag en stor aflastning, og hun hjælper til med alt fra hjemmesidedesign til dokumen-tation af udførte arbejdsopgaver. ”I mit gamle arbejde lavede jeg meget af det samme, men her laver jeg så

mange forskellige ting, at jeg får lov at bruge alle facetter af min uddan-nelse. Jeg vidste ikke særlig meget om industrivirksomheder, da jeg startede, men jeg var overbevist om, at jeg kunne sætte mig ind i tingene”, siger Anette Kasler.

Bygger vi legehuse?Anders Vølund er forsigtig med alene at tilskrive Anette Kasler æren for virk-somhedens fremgang, men han er ikke bleg for at erkende, at hun har været kraftigt medvirkende.”Vi vidste jo godt, at der ikke fandtes en person, der uden videre kunne udføre alle de opgaver, vi havde, men Anette har virkelig overrasket mig. Hendes uddannelse betyder, at hun lærer lynhurtigt, og det er altafgø-rende i en mindre virksomhed som vores, hvor det ikke nytter noget at have medarbejdere, der kun kan lave én ting”, siger Anders Vølund.A. Vølund & Søn A/S har ikke haft no-gen problemer i ansættelsen af Anette Kasler, og hvis de absolut skal prøve at komme i tanker om noget, der har været svært for parterne, var det begyndervanskeligheder, som alle blot har trukket på smilebåndet af. Eksem-pelvis troede Anette Kasler, at virksom-heden producerede legehuse til børn, men det viste sig at være lejehuse til industrimaskiner, der blev snakket om.

videnpiloten flyver videreBlandt medarbejderne på A. Vølund & Søn A/S har ansættelsen af Anette Kasler udelukkende været positiv. Det fortæller i hvert fald arbejdsmiljørepræ-sentant Rune Poulsen.”Der er mere styr på de papirer, vi får ud på værkstedet, og det er selvfølge-lig fedt. Herude (i produktionen, red.) kan vi jo godt mærke, at der er blevet mere travlt efter Anette kom til, men der er jo også kommet nye mennesker til, så alt i alt er det gået lige op”, siger Rune Poulsen.

Efter Anette Kaslers etårige periode i videnpilotordningen valgte Thomas og Anders Vølund at tilbyde hende en fastansættelse, og det takkede hun med det samme ja til. Nu går det så godt i virksomheden, at man så småt er begyndt at overveje at ansætte endnu en højtuddannet, men denne gang skal det være en person med en mere teknisk profil, forklarer Anders Vølund.

Videnpiloter baner vejen for vækst

• En videnpilot er en højtuddannet person, der ansættes i løntil-skud.

• Løntilskuddet til en videnpilot er på 12.500 kroner om måne-den i højst ét år.

• I fire ud af fem virksomheder har videnpiloten udviklet nye pro-dukter eller arbejdsprocesser.

• I to ud af tre virksomheder har videnpiloten skabt øget omsæt-ning.

• I to ud af tre virksomheder har videnpiloten udvidet virksom-hedens markedsområde.

• I halvdelen af virksomhederne har videnpiloten banet vejen for andre nyansættelser.

Gå ind på fivu.dk og søg på ’videnpiloter’ for at læse mere om ordningen.

Kilde: Ugebrevet A4 og Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser, FIVU.

fak

ta

Tekst: An

dreas K

nud

senFoto: San

ne V

ils

Aprilluft og lysegrønt – det er forår – hvilket må og skal give tro på, at vore erhvervsuddannelser må få fremgang. Antallet af unge, som søger en erhvervs-uddannelse, har i de senere år været historisk og faretruende lavt. Det skyldes blandt andet, at erhvervs-uddannelserne generelt har været skæmmet af mangel på praktikpladser – dette forhold har gjort at disse ud-dannelser er blevet talt ned under gulvbrædderne i medierne, hvilket igen har skræmt mange unge bort og lige i favnen på gymnasiet.Med udgangen af 2012 er der ganske vist sket et stort fald i antallet af manglende praktikpladser. Man skal dog ikke glæde sig for tidligt. De ekstra praktikpladser, der er kommet i slutningen af 2012, er i vid udstræk-ning kommet, fordi man valgte at fjerne virksomheds-bonusordningen på de 70.000 kr. med udgangen af 2012 og erstatte den med en bonusordning på 33.000 kr. i 2013 – for så at fjerne bonusordningen helt i 2014. Derfor har man ude i virksomhederne, naturligvis, taget den ekstra lærling i 2012, som man ellers først havde tænkt sig at få i 2013. Manglen på praktikpladser ser derfor ud til at stige igen.

også ansattes ansvarOm få år vil vi komme til at mangle rigtig mange faglærte inden for metalområdet. Virksomhedslederne skal derfor være klar til at tage flere lærlinge, men det

Det danske forsvar er en meget stor arbejdsplads for andet end soldater. Det er også en organisation med mange store tekniske installationer, der kræver ved-ligeholdelse og modernisering.Det kræver mange dygtige håndværkere og speciali-serede medarbejdere – altså må forsvaret være en god og alsidig læreplads for nye unge, der ønsker en faglig uddannelse.Der findes arbejdsopgaver af enhver slags, både skibe, fly og kørende udstyr har al tænkelig elektronik og mekaniske komponenter, der skal vedligeholdes.Forsvarets værksteder kan være med til at sikre en bedre og mere lokal uddannelse, der kunne sikre at

flere unge valgte en faglig uddannelse frem for en studenterhue, der ikke giver dem arbejde, men kun status. Rigtig mange ansatte i forsvaret er ansat som civil-arbejdere og er altså ikke s oldater. Lærlinge behøver derfor ikke have et militært ansættelsesforhold.Jeg mener, at man skal undgå at nedlægge militære værksteder. De har mange opgaver, der vil gøre dem til ideelle lære pladser, og undgå at udlicitere arbejds-opgaver. Det vil sikre dansk ungdom og Danmark en fremtid, hvor vi stadig har brug for hinanden.

peer pedersen, frederiksværk

skal virksomhedernes ansatte også. Det er ofte de faglærtes holdning til at tage en ekstra lærling, der er udslagsgivende for om det bliver til noget. Er motivationen til stede hos virksomhedens ansatte, er det langt lettere for en mester at sige ja til en ekstralærling.Som uddannelseskonsulent for DS-Efteruddannelse (Dansk Metal, Blik & Rør, 3F, DS Håndværk & Industri), har jeg nu besøgt 750 små og mellemstore virksom-heder og konstateret, at man rigtig mange steder gør det bragende flot med hensyn til lærlinge. Lad os hjælpe hinanden med at fortsætte denne positive proces.Vi må håbe, at vi i fællesskab kan få talt erhvervs-uddannelserne op på det niveau, hvor de hører hjemme – nemlig i verdensklasse. Opskriften er givet – flere praktikpladser, tak!

frank erhardt andersen, uddannelseskonsulent, DS-efteruddannelse


læSerDebat

giv en hånD til en lærling

nye læreplaDSer veD forSvaret

Undgå at nedlægge militære

værksteder. De har mange opgaver, der

vil gøre dem til ideelle lærepladser, og undgå at udlicitere arbejds

opgaver.

Er motivationen til stede hos virksomhedens ansatte, er

det langt lettere for en mester at sige ja til en

ekstra lærling.

Tak til Metal Magasinet for den udmærkede artikel omkring reparation og fornyelse af et broelement i forbindelse med påsejlingen af Jernbanebroen over Limfjorden. Jernbanebroen skulle have været genåbnet november 2012, men sådan er det desværre ikke gået.Vinderen af opgaven med at udbedre skaderne blev MT Højgård, og selve arbejdet med reparationen gik til det polske firma Tarkon. MT Højgård fik tildelt opgaven i en såkaldt ”begrænset licitation”. Man behøver næppe nogen større handels-skoleeksamen for at være klar over, at de polske arbejdere har været betragtelig billigere (lønkro-ner) end danske underleverandører. Desværre var det svejsearbejde, der blev udført, noget polsk makværk ifølge Metal Magasinet nr. 4 2012. Der er flere tabere i denne sag. De største tabere er den nordjyske befolkning, der må lade sig befragte med togbusser i stedet for tog.

De næste tabere er vores nordjyske metallere, hvor der sikkert er masser af velkvalificerede svejsere imellem. Måske nogle er arbejdsløse, måske er nogle ved at ryge ud af dagpenge-systemet. Den sidste taber er DSB, der mister passagerer. DSB har i mange år lidt under dårlige leverandører herunder IC4-togene, som DSB’s dygtige medarbejdere nu er ved at rette op på.

Jens bilde


læS

erD

ebat

bro bro Drille

Man behøver næppe nogen større handels

skoleeksamen for at være klar over, at de polske

arbejdere har været betragtelig billigere (lønkroner)

end danske underleverandører.

Metal College Aalborg udby-der grundforløbet Produktion & udvikling og uddanner smede, industriteknikere, CNC-teknikere, teknisk designere, industriopera-tører og produktører. Derudover har vi også kompetencegivende efteruddannelseskurser.

Metal College Aalborg er en del af Tech College Aalborg, som er en af landets største erhvervsskoler.

KLAR TIL ET KARRIERESKIFT? Er du CNC-specialist? Bliv faglærer og giv din viden videre

Hos os bliver du en del af et dynamisk læringsmiljø med gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling. Du skal sammen med resten af vores undervisningsteam løfte de mange spændende og udfordrende opgaver på skolens maskintekniske område. VI FORVENTER, AT DU:• Har en faglig baggrund som industritekniker og gerne

med en overbygning som produktionsteknolog eller maskinmester.

• Har stor erfaring med CNC-bearbejdning og gerne flerakset bearbejdning.

• Har min. fem års erhvervserfaring og er velorienteret om den teknologiske udvikling inden for brancheområdet.

• Har gode almene it-færdigheder.• Har lyst til at arbejde med unge mennesker og forståel-

se for deres individuelle behov.• Kan forklare faglige emner på en lettilgængelig måde.• Er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger.• Har lyst til at indgå i et teamorienteret undervisningsmil-

jø og gerne tager et medansvar for at løse opgaverne.

VI TILBYDER:Vi tilbyder attraktive ansæt-telsesvilkår og et job, hvor du bliver udfordret både fagligt og menneskeligt. Vi er teamorganiseret og prioriterer mange ressourcer på løbende at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt. Du vil få kompetente, spændende og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang. Tiltrædelse pr. 1. august 2013. Ansøgningsfristen er den 12. maj 2013 kl.12.00. Har du spørgsmål, så ring til uddannelseschef Niels Kjeldsen på tlf. 7250 5246 eller mobil 2526 6246. Læs hele stillingsopslaget og søg jobbet på www.metalcollege.dk/ommetal/ledigestillinger

Sigrid Undsets Vej 3 | 9220 Aalborg Øst | www.metalcollege.dk | Telefon 7250 5600

GRATIS PÆDAGOGISK DIPLOMUDDANNELSE

Til vores industriteknikeruddannelse søger vi en erfaren CNC-specialist. Du behøver ikke have en pædagogisk uddannelse – den giver vi dig, hvis du har den viden og det engagement, vi søger.


Fra værktøjS-mager til plade-Smed Workingclass hero:Først tog Chresten

røven på alle kollegerne på Teccon Form, da han stillede op i X Factor. Så tog han dem med storm, fordi han kunne synge. og da han midt i et hårdt program vendte tilbage til frokoststuen som nybagt vinder, blev han fejret som en stjerne.

Tekst: Morten

Bruun

Foto: Sann

e Vils (K

øben

havn

) / Jen

s Bach

(Holsteb

ro)

siden, til ingeniører, HK’ere og værk-tøjsmagerne i de blå kedeldragter – er vilde med Chresten. De har stemt på ham, de har downloadet hans musik, og de har solet sig i hans succes:”Da han skulle på den dér bootcamp, sagde han til os, at han skulle på øvelse med hjemmeværnet. Da jeg så opdagede, at han var med i X Factor, tænkte jeg ’nej-nej-nej – den går ikke’. Ingen af os anede, at han kunne synge, men siden har vi selvfølgelig talt utrolig meget om X Factor. Og folk bliver imponerede, når de hører, vi

arbejder sammen med ham”, fortæller værktøjsmager Bent Levring.”Ja, i morges talte jeg med Nordea i København, og de sagde ’hils Chresten’. Og lidt senere hørte jeg din sang i radioen. Det er altså mærkeligt”, supplerer Edith, da Vestjyllands bedste bud på en workingclass hero er dukket op i frokoststuen i sine sorte boots, sine slidte jeans, sin karakteristiske Giants-kasket og T-shirt’en, hvor der står ’I don’t care’.

Har du svinet dig til?Det er mere end to måneder siden, Chresten sidst var på Teccon Form. Og nøjagtig som i tv tager han virakken

Poul Erik Frederiksen sidder helt alene i frokoststuen på Teccon Form i Holstebro. Det er sidste onsdag i marts – dagen før påske – og den 60-årige værktøjs-mager luner sig med en kop kaffe og venter på, at kollegerne og ledelsen kommer forbi for at tage afsked. Efter 43 år på arbejdsmarkedet – de seneste 15 på Teccon Form – er det blevet Poul Eriks tur til at gå på efterløn. Det glæder han sig til. Men selv om det er ham, der er centrum for den lille sammenkomst, er det en af firmaets andre drenge, der stjæler billedet.Det er Chresten. Chresten fra X Factor. Det er kun fem dage siden, han vandt DR’s talentkonkurrence, og nu er den 26-årige vestjyske værktøjsmager i fuld gang med at udleve drømmen om at blive pladesmed og leve af sin musik.

nej-nej-nej – den går ikkeMen trods et stramt program har han insisteret på at være med til at sige pænt farvel til Poul Erik. De to var ofte faste makkere, før Chresten – som Poul Erik udtrykker det – ’tog røven på os alle sammen’ og flyttede ind i fjern-synet med sin guitar og sine sprøde sange, som har taget Poul Erik og hele Teccon Form med storm.Alle 24 på lønningslisten – lige fra ægteparret Poul og Edith Jensen, der etablerede virksomheden for 24 år


med ro, da kollegerne fotograferer ham fra alle tænkelige vinkler med deres telefoner, viser ham de mange X Factor-udklip på køleskabet, studerer hans nye tatovering og står i kø for at høre back stage-historier:”Har du været ude og svine dig til, som der står i den der sladderhistorie i Se og Hør. Har du været hængt op? Har du stadig Ida Corr som støttepædagog? Har du nogen penge for tiden?” spørger de blandt andet – og forærer ham den aluminiumsplade med teksten ’Chre-sten – vinder af X Factor 2013’, som de lavede allerede dagen før finalen.Nej, han har ikke svinet sig til. Og ja, for satan, har han været hængt op. Især efterfesten trak tænder, for han kom først i seng klokken seks og fik kun to timers søvn før en live-optræden i Herning og et kobberbryllup i fami-lien, og nu skal han rundt i hele landet og tale med aviser og radiostationer. Og ja, lige nu har han faktisk så mange støttepædagoger, at han slet ikke be-høver at tænke selv. Og nej, der er sgu ikke mange penge på kontoen, men han håber da snart at få et forskud for den plade, han skal indspille for Sony, fortæller Chresten.

Jobbet er sikret”Men husk nu, der er lige fire styk-ker værktøj, der skal klargøres, før du smutter”, driller direktøren Poul med et grin – velvidende, at virksomheden ikke smider Chresten på porten.

Efter semifinalen, som Edith var i København for at overvære live, fik Chresten nemlig at vide, at han ikke skal bekymre sig om sit job. Han står nu opført som ’vikar’ og kan nærmest komme og gå som han vil, indtil han finder ud af, om guitaren vinder over værkstedet.”Han har altid været der for os. Nu er vi der for ham. Vi er alle sammen så stolte, fordi han har været med til at skabe sammenhold og sætte egnen på landkortet for noget godt”, siger Edith og tilføjer:”Og så kan han jo synge. Hold da kæft for en overraskelse…”

Chresten var ked af at løbe med opmærksomheden, da Poul Erik gik på efterløn. Men der blev også tid til at sludre med den gamle makker og sige pænt farvel.

Kollegernes hyldest blev først overrakt, da Chresten havde skiftet Giantskasketten med en Tecconhat.


Fulgte FarS gode råd

Corrs og bånd og stjerner...

Brugt som forbilledeOgså hans far har oplevet Chresten-feberen. I de to måneder, hvor sønnen satte sig på sendefladen fredag efter fredag, talte hele egnen om Chresten, og medlemmerne dukkede op på Metal-kontoret og spurgte til Eriks knejt.Erik Falck Damborg red naturligvis med på bølgen. Når han overværede live-udsendelserne sammen med blandt andre hustruen Lene, flashede han både det røde Metal-slips og den grønne badge, der symboliserer fag-bevægelsens kampagne for overens-komster og ordnede forhold. Og da Metalformanden først i marts skulle fortælle nogle elever på produk-tionsskolen i Lemvig om arbejdsmar-kedet, var det lidt svært at fange deres opmærksomhed.”Men de vågnede op, da skolens leder fortalte dem, at det var Chrestens far, der var på besøg. Så lyttede de efter, og det var da fint, at jeg kunne bruge ham som eksempel og forbillede på, at man sagtens kan kaste sig over en erhvervs-uddannelse efter en studentereksamen. Det var en god pointe at give dem med”, fortæller Erik Falck Damborg.

Da han gik ud af gymnasiet, vidste han ikke rigtig, hvad han havde lyst til. Han vidste kun, at det – efter tre år med matematik og musik som hovedfag – var musikken, der trak. Han elskede sin guitar, og han havde nydt at synge højt for sig selv, når han tog turen fra hjemmet i Gudum til gymnasiet i Lemvig på sin knallert.”Det lød så godt, når jeg havde styrt-hjelm på”, husker årets X Factor-vinder Chresten Falck Damborg.Men samtidig fik han ofte at vide, at man jo ikke kan leve af musik. Så efter et år som medhjælper på en tankstation i Struer fulgte han sin fars gode råd om at tage en erhvervsuddannelse.

Masser af matematik i maskinerFaderen hedder Erik Falck Damborg og er uddannet smed. Og så er han formand for Dansk Metal i Nordvest-jylland og medlem af forbundets hovedbestyrelse og forretningsudvalg, og han ved nok, at uddannelse nytter.Og i dag har Chresten ikke fortrudt, at han blev værktøjsmager. Selv om det skete lidt tilfældigt. Faget kom nærmest til ham, efter at han havde været til et åbent hus-arrangement med sin far på Teccon Form, som Dansk Metal og Dansk Industri – der har Teccon-direktør Edith Jensen med i den regionale bestyrelse – stod for. ”Jeg anede intet om, hvad en værktøjs-mager laver, men det så ret spæn-dende ud. Der er masser af matematik i arbejdet med de maskiner, det er et udfordrende job, og jeg kan godt lide den præcision, der ligger i håndværket. Det er ikke noget, man bare lige gør”, siger Chresten.

Selvfølgelig er jeg medlemBesøget på Teccon Form resulterede i en læreplads, og Chresten meldte sig – naturligvis – ind i fagforeningen:”Min far sagde, jeg skulle”, siger Chresten med et stille, selvironisk grin.”Nej, det er selvfølgelig ikke derfor. Jeg er medlem, fordi det er vigtigt. Det er fagforeningen, der sikrer os vores rettigheder og overenskomster, og selv om jeg nok er farvet hjemmefra, har jeg aldrig været i tvivl om, at det er det rigtige”, fortsætter Chresten, der siden blev medlem af bestyrelsen i Dansk Metal Ungdom og blandt andet har stået i en Metal-bod på en festival for at rekruttere nye medlemmer.

’Bimbam dynamolygte…’, lød far

Eriks kommentar, da Chresten havde

kvalificeret sig til finalen i X Factor.

Ida Corr til Chresten: Du skal lave musik. Du er

en gave til alle os, der har ører…

Tillykke til jer. Og mange tak fordi jeg

måtte låne jeres søn, sagde Ida Corr, da hun mødte

Chrestens mor Lene og hans far Erik – med

OKbadge og Metalslips.

Tak for sangen…



gear & greJ

Pimp din smartphone

En klog co-driverSelv om din bil har en computer, så er det kun din mekaniker, der kan betjene den. Indtil du køber Auto-matic Link. En lille dims kobles på bilens stik og forbindes trådløst til din smartphone via Bluetooth. Med den gratis app kan du nu få direkte information om benzinøkonomi, advarsler, når du laver for pludselige opbremsninger eller hurtige accele-rationer. Ideen er, at du kan spare på benzinregningen blot ved at få viden om, hvordan du kører. Automatic Link er netop kommet på markedet i USA, men vi må desværre væbne os lidt med tålmodighed, før den når vores breddegrader.Pris: $70 = ca. 400 kr.Web: www.automatic.com

Tag bedre billederSmartphonen er også blevet vores kamera. Men hvis du tager mobilbilleder seriøst, så er det indbyggede objektiv slet ikke godt nok. Det laver Olloclip om på. En lille dims smækkes direkte på telefonen, og så kan du pludselig komme helt tæt på med makro-objektivet eller få hele landskabet med på vidvinklen. Objektiver fylder så lidt, at du sagtens kan have dem med i bukselommen og montere dem hurtigt, når behovet opstår.Pris: $70 = ca. 400 kr.Web: www.olloclip.com

Få en droneAlle raske drenge har drømt om et fjernstyret fly. AR Drone er mere end det. Det er en drone. Fire rotorer gør det muligt at flyve præ-cist, og styringen foregår med smartphonen, hvor du også kan se live video fra dronens HD-kameraer. Pris: 2.600 kr.Web: ardrone2.parrot.com

AppBlasterTilbage i 1990’erne var det popu-lært at rende rundt i mørke rum med lasergeværer og veste, der vibrerede og larmede, når man blev ramt af fjenden. AppBlaster er et plastic-gevær, hvor du monterer din smartphone ovenpå, og så bliver det at lege krig endnu sjovere – både for børn og voksne.Pris: ca. 200 kr.Web: www.apptoyz.com

>

>

>

>


JobS

ta

fet

Pimp din smartphone

Få målt promillenHar du drukket lidt for meget til at tage bilen hjem? Er du i tvivl, så er det bedst at lade være – men du kan måske lettere overbevise kamme-raterne om, at de skal tage en taxa, hvis de har blæst i din smartphone og fået målt promillen. Breathometer kan tilmed selv ringe efter en taxa, hvis promillen er for høj.Pris: $20 = ca. 150 kr.Web: www.breathometer.com

Tag mod pengeSælger du på loppemarkeder, eller styrer du klubbens pengekasse? Så kan iZettle måske gøre din hverdag noget lettere. Med en lille magnetkort-læser i telefonen kan du nemlig modtage kreditkort og få overført penge direkte til din konto. Du betaler et gebyr på 2,75 procent af hver transaktion.Pris: 249 kr.Web: www.iZettle.com

Følg vægtenEn badevægt er lidt kedelig i sig selv, men hvis den kobles til smartphonen, så er det pludselig lidt sjovere at følge med i vægten. Withings Smart Body Analyzer giver dig både oversigt over puls, vægt og en række andre data, og det hele overvåges fra din smartphone.Pris: ca. 1.200 kr.Web: withings.com

Styr dit kameraHar du et Canon-spejlreflekskamera, kan du få fuld kontrol over det direkte fra din smartphone. Alt, du behøver, er et USB-kabel fra telefonen til smartphonen og en lille app. Chainfire DSLR-controller er sådan en app, men der findes også andre.Pris: 53 kr. (for app)Web: dslrcontroller.com

Lys i pærenNu skal pæren også på nettet. Sæt-ter du en LIFX i din lampe, kan du bruge din smartphone til at styre både farve og styrke. Pæren er koblet på dit trådløse netværk.Pris: $70 = 400 kr.Web: lifx.co

Tekst: Kasp

er Hyllested

Hvor varmt er det?Danske Robocat har udviklet en lille nøglering, der gør din smartphone til et avanceret termometer. Sæt dimsen i telefonen og start app’en, så ved du straks, hvor varmt (eller koldt) der er. Thermodo skulle være klar til levering senere i år.Pris: $25 = ca. 150 kr.Web: thermodo.com

>

>

>

>

>

>


Grund-lovsdagMotorcykeltræf /åbent Hus arrangementGrundlovsarrangement på UCH uddannelsescenter Holstebro. på Bastrupgaardvej 5, Holstebro. Har du en motorcykel gammel eller ny – eller en veteranknallert? ja så tag den med til Holstebro. Er du interesseret i at se gammel og ny mekanik eller bare have en hyggelig dag? ja så mød op Grundlovsdag på UCH uddannelsescenter Holstebro, Bastrupgaardvej 5, 7500 Holstebro. Uddannelsescenteret ligger i den nordlige del af Holstebro op ad hovedvej 11 mod Struer – der er skiltet ved hovedvejen.

Program11.00 - åbning11.30 - Musikgruppen ”ivanhoe” underholder.12.00 - velkomst ved skolens direktør Svend ørgaard 12.30 - Grundlovstale v/ Dansk Metals næstformand Henrik Kjærgaard12.45 - Grundlovstale v/ borgmester i Holstebro – H. C. østerby12.55 - 15.30 - åben Skole / Motorcykeltræf / underholdning ved musikgruppen ”ivanhoe”

aktiviteter• Besøg i Uddannelsescenter Holstebros undervisningslokaler for bil,

fly og andre transportmidler.• ”Dynojet rullefelt” hvor alle med LO pluskort gratis kan få målt,

om mc’en er indstillet optimalt.• Hoppeborg for de mindste og fodboldmaskine for de større børn.• Dansk Motorsports Union viser og fortæller om motorcykler til race

– speedway, motocross og road racing.

Mad og drikkePølser, kaffe, te, limonade og isvand som er gratis.Der kan købes øl – sodavand til fornuftige priser.

Vi ses!

onsdag d. 5. juni 2013


Grund-lovsmøde 2013

ProgramKl. 09.00 – 10.00 Musik og fællessang

Kl. 10.00 – 10.15 Velkomst v/ forstander Anders Laubjerg

Kl. 10.20 – 10.35 Grundlovstale v/ MF Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre

Kl. 10.40 – 10.55 Grundlovstale v/ partiformand Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti

Kl. 11.00 – 11.15 Grundlovstale v/ beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, Socialdemokraterne

Kl. 11.20 – 11.35 Grundlovstale v/ handels og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, SF

Kl. 11.40 – 11.55 Grundlovstale v/ forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal

Kl. 12.00 – 14.00 Musik

Anders Laubjerg

Sofie Carsten Nielsen

Lars Barfoed

Mette Frederiksen

Pia Olsen Dyhr

Claus Jensen

Metalskolen JørlundeKlovnen

Peter nørgaard underholder med

familie- og ballonshow og slutter af med is til

børnene. Der vil også være snobrøds-bagning, badges, ansigts-

maling, hoppeborg oghestevognskørsel.

Musik og fællessang med Blå Mandag Jazzband,

morgenmad og en let frokost i det grønne

(husk tæpper). Mulighed for at købe øl, vand og vin.

alle er velkomne

Metalskolen Jørlunde. Kursus- og Konferencecenter. Slagslundevej 13 3550 Slangerup. Telefon: 4739 0100. www.metalskolen.dk

Kort sagtMed Metal JobService er du et skridt foran, når du skal finde dit næste job!

Vil du skifte karriere, er du ledig eller vil du gerne se, hvad der rør sig på jobmarkedet? Så tilmeld dig Metal JobService.

Find Metal JobService på danskmetal.dk/jobservice, hvor du logger ind med NemID.

Skal jobbet finde dig? Så brug Metal JobService!

Brug Metal JobService fordi:1 Du får en fuldstændig oversigt over alle

ledige job i Danmark2 Du får en fuldstændig aktuel liste - hver dag3 Du kan søge på lige netop de job, som er

relevante for dig4 Du får besked, når der er job, som matcher

dine ønsker5 Det er nemt at bruge

På Metal JobService kan du:• Søge alle ledige job, som bliver annonceret

på danske hjemmesider• Oprette en jobagent, så du får besked på

e-mail, når der er relevante job for dig• Gemme ledige job i din egen huskeliste• Oprette og vedligeholde dit CV• Søge ledige job på baggrund af dit CV

1 2 3 4€¦ · tekst: morten bruun et nej for et nej foto: jan sommer maskinarbejder erik busborg...

Documents