04/11 - dbio · 2013. 9. 16. · 5. maj 2011, frist: 14. april 2011 nr. 06/07 udkommer 9. juni...

du ved, du er bioanalytiker ...

04

/11

Her2: den biologiske sladrehank i kampen mod brystkræft

når patienten er torturoffer

ny afdeling i odense har opsat successamler

Imagine… innovating the science of histopathology

Dedicated to Histopathology

Sakura Finetek, again, improves the laboratory.

By offering products to automate manual

procedures and smoothen the workflow,

the histotechnologists can easily complete

the other activities required and eliminate

potential risks. As the innovative company

in histopathology, Sakura Finetek is continuously

looking for possibilities to improve the laboratory...

and succeeds in offering solutions for the problems

found in the histopathology laboratory.

Sakura Finetek Denmark ApSØrestads Boulevard 73

2300 København STel. +45 44 48 3342Fax +45 44 48 1974

[email protected]

SMART Automation sets the standard with: • A continuous efficient workflow • Unmatched same day results• A consistent high quality• Improved patient care

SMART Automation sets the standard with:

11-007-SFDK-Adv Automation 215x315.indd 1 22-2-11 16:53

Danske Bioanalytikere 04//11 3

dbio nr. 04

31. marts 2011

udgiver

Danske Bioanalytikere

Sankt Annæ Plads 30

Postboks 74

1003 København K.

Tlf.: 4695 3535

Fax: 4695 3500

e-mail: [email protected]

www.dbio.dk

redaktionsudvalg

Camilla Bjerre, Dinah Sloth

Andersen, Inger Merete

Paulsen, Kirsten Riisgaard

Sørensen, Lene Fryd,

Hanne Nielsen,

Jytte Kristensen (ansv.)

stillingsannoncer

Pia Vinther Christensen,

[email protected]

tlf. 4695 3535 lokal 3513

tekstsideannoncer

Dansk Mediaforsyning

tlf. 70 22 40 88

[email protected]

design, produktion og

tryk Datagraf Auning AS

Trykt på Miljøpapir

oplag 6.800

Udkommer hver måned

forside

Foto: Lars Aarø

Tilsluttet Dansk Fagpresse-

forening og Fagpressens

Medie Kontrol.

Artikler i ”danske bio ana-

lytikere“ dækker ikke nød-

vendigvis redaktionens/

Danske Bioanalytikeres syns-

punkter. Eftertryk kun tilladt

med kildeangivelse, dog ikke

i erhvervsmæssig sammen-

hæng.

afleveringsfrister

Sidste frist for aflevering

af redaktionelt stof og

annoncer er klokken

12.00 på dagen for

deadline. Denne frist

kan ikke overskrides.

nr. 05 udkommer

5. maj 2011,

frist: 14. april 2011

nr. 06/07 udkommer

9. juni 2011,

frist: 19. maj 2011

nr. 08 udkommer

4. august 2011,

frist: 19. juli 2011

april 2011

26 bio-tips Gentofte Hospital har nedsat svartiderne for analyserne Troponin og Hæmoglobin

27 3,3 mio gener i tarmen Henrik Bjørn Nielsen holder oplæg på NML- kongressen om perspektiverne ved at kortlægge mikroorganismerne i mave-tarmsystemet

29 spørgeJørgen Kan jeg overføre min ferie til næste år?

30 lokalnyt og aktiviteter

news 6

Imagine… innovating the science of histopathology

Dedicated to Histopathology

Sakura Finetek, again, improves the laboratory.

By offering products to automate manual

procedures and smoothen the workflow,

the histotechnologists can easily complete

the other activities required and eliminate

potential risks. As the innovative company

in histopathology, Sakura Finetek is continuously

looking for possibilities to improve the laboratory...

and succeeds in offering solutions for the problems

found in the histopathology laboratory.

Sakura Finetek Denmark ApSØrestads Boulevard 73

2300 København STel. +45 44 48 3342Fax +45 44 48 1974

[email protected]

SMART Automation sets the standard with: • A continuous efficient workflow • Unmatched same day results• A consistent high quality• Improved patient care

SMART Automation sets the standard with:

11-007-SFDK-Adv Automation 215x315.indd 1 22-2-11 16:53

22 nu måler vi vores succeser TR Birthe Faurskov fortæller, hvordan hun og kollegerne har skabt en helt ny afdeling med plads til alle

24 hpv-udstyr skal sammenlignes Hvidovre Hospital afprøver udstyr til diagnosticering af human papillomavirus. Fire firmaer deltager i konkurrencen

Faglig

8 ”arbeJdsgiverne fik kamp til stregen”

1000 tillidsrepræsentanter fra Sundheds- kartellet fik præsenteret overenskomstresulta-tet på stormøde

10 når patienten er torturoffer På Rehabiliterings- og ForskningsCen-tret for Torturofre indgår Vibeke Hintze Holm i et team, der behandler patienter med følges-kader efter tortur

14 her2: biologisk sladrehank i kampen mod brystkræft Proteinet Her2 kan måles i væv og i blod. Ingen af blodets celler indeholder Her2 receptoren, men den ekstra cellulære del af receptoren ECD findes i plasma og serum

18 velkommen til nye kolleger I januar 2011 fik 115 nyuddannede bioanalytikere deres eksamensbevis

19 naturfag gavner integration Kvindelige studerende med indvandrerbaggrund gennemfører deres uddannelse i langt højere grad end deres medstuderende

rekordmange ansøgere til kvote 2 De unge har fået øjnene op for bioanalytikeruddannelsen

20 ledighed kan gavne faget Studerende ser kandidatuddannelser med direkte adgang som en gylden chance for udvikling af bioanalytikerfaget

www.bauta.dk ∙ Tlf.: 3315 1545

Få bedre råd

BAUTA FORSIKRING A/S

Med en Studieforsikring hos BAUTA er du sikret til lav pris

Studieforsikringen omfatter:

• Indboforsikring - 50% rabat• Rejseforsikring Verden - 50% rabat• Ulykkesforsikring - 25% rabat

Flere fordele:

• Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring• Spar 8% ved at betale én gang om året

Studieforsikringen koster mellem 356 og 473 kr. pr. kvartal (indeks 2011) alt efter, hvor i landet du bor.

STUDIE

FORSIKRING

2011


Som så mange andre i fagbevægelsen har jeg været skeptisk – ja, mere end det – overfor de tendenser, der ligger i EU´s såkaldte Konkurrenceevnepagt – også bare kendt som Europagten.

Pagten, der har til formål at styrke eurolandenes økonomi, foreslår en række for-skellige tiltag, bl.a. løntilbageholdenhed. Det lyder som et klokkeklart attak på Den Danske Model – arbejdsmarkedets tradition for selv at forhandle sig til rette om løn og arbejdsvilkår.

Nu har Løkke-regeringen ganske vist givet garanti for, at såvel forhandling af fi-nanslov som lønninger fortsat vil være suveræne danske anliggender, også efter en tilslutning til pagten. Danmark kan nemlig bare vælge nogle andre af de øko-nomiske indgreb, der ligger i pagten, hedder det.

Som fagforeningsmand vil jeg nu alligevel sove med støvlerne på; der foregår i disse år på flere fronter en underminering af fagbevægelsen og dermed det berøm-mede danske aftalesystem. Så når regeringen bedyrer, at den ikke kunne drømme om at undergrave Den Danske Model, så vil jeg sige, at det har den allerede gjort. Nedsættelsen til 3000 kr. som det maksimale beløb, en lønmodtager kan trække fra i fagforeningskontingent, vil helt sikkert presse nogle kriseramte lønmodtagere til at melde sig ud af deres fagforening. I parentes bemærket får arbejdsgiversiden stadig fuldt fradrag for deres kontingent til Dansk Arbejdsgiverforening!!!

Færre medlemmer betyder på sigt mindre legitimitet.Nedsættelsen af dagpengeperioden til to år vil efter flere arbejdsmarkedsforske-

res vurdering også betyde et frafald, da fordelene ved at betale til en a-kasse for-mindskes – og medlemskab af en A-kasse og en fagforening hænger i manges øjne sammen.

Hvornår vil det blive helt logisk at argumentere for, at det er for ressourcekræ-vende, ja – meningsløst, at iværksætte centrale overenskomstforhandlinger, når lønmodtagerne ”selv” har valgt ikke at understøtte systemet?

I min fantasi kan jeg faktisk sagtens forestille mig en situation, hvor kravene til Danmark vil blive så specifikke, at Den Danske Model vil blive modereret, tilpasset, justeret – kald det, hvad I vil; kunne EU for eksempel ikke finde på, at lægge en øvre ramme for lønudviklingen i de enkelte medlemslande, svarende til laveste fælles-nævner f.eks. Grækenland? Den formel kender vi i dén grad på det offentlige ar-bejdsmarked herhjemme, kunne jeg da lige hilse og sige. Jeg mener derfor, at vi fortsat skal stå vagt om Den Danske Model. Den bør ikke blive reduceret til en klump modellérvoks i hænderne på harmoniseringsivrige EU-politikere og -bu-reaukrater.

bert asbild formand for danske Bioanalytikere

leder

Den Danske Model(lérvoks)?

Kommentér Bert Asbilds leder på www.dbio.dk

›

Danske Bioanalytikere 04//116

news

KræftKur Kan Komme fra mexicansK salamander

Axolotl hedder en salamanderart, der lever i Mexico og er karakteriseret ved,

at den forbliver i larvestadiet hele livet. Nu vi-ser ny forskning fra universitetet i Nottingham, England, at æggene fra salamanderen kan benyttes som en kur mod bl.a. brystkræft. Proteiner fra æggene kan angiveligt stoppe tumorvækst.

Oocyterne, som er fagbetegnelsen for æggene inden ægløsning, synes nemlig at kunne bremse den ukontrollerede celledeling, der får en kræftsvulst til at vokse. Det skyldes formentlig, at oocyterne er fyldt med molekyler, der har en kraftig modificeringsevne.

Forsøg med ekstrakt fra salamanderæggene på brystkræftceller har således formået at reaktivere tumorens supressorgener, så væksten stoppede. Efter 60 dage var der ikke længere spor af tumorvækst.

Næste skridt er for forskerne at finde ud af, hvilke specifikke proteiner i æg-gene der besidder de mirakuløse egenskaber. De kunne formentlig udvikles som en ny form for kræftterapi.KILDE: INgENIøREN Og MOLECULAR CANCER

marKør Kan forudsige tuberKuloseforløb

På baggrund af en blodprøve taget på det tidspunkt, hvor en patient får konstateret lungetuberkulose, kan lægerne forudsige prognosen for pa-

tienten. Det er resultatet af en undersøgelse af 218 vestafrikanske patienter med lungetuberkulose, som Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus har foreta-get sammen med Bandim Health Project i guinea-Bissau.

På diagnosetidspunktet fik patienterne målt koncentrationen af stoffet procal-citonin i blodet. Tidligere forskning har vist, at netop dette stof kan være med til at afgøre, om personer med luftvejsinfektioner vil have gavn af antibiotika.

Af det foreliggende studie fremgik det, at den patientgruppe, der af lægerne blev vurderet til at være alvorligst ramt af lungesygdommen, også havde den største koncentration af procalcitonin. Samt at der i den tredjedel af patienterne, der havde størst koncentration på diagnosetidspunktet, ligeledes forekom flest dødsfald.

Samlet set kan markøren bruges til at identifi-cere de patienter med lungetuberkulose, der kræver særlig opmærksomhed.KILDE: ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL SKEJBy

er medlem af dan-sKe bioanalytiKere på facebooK

918

mr-scanner flåede palleløfter fra flyttemand på Hvidovre Hospital

I flere uger har en palleløfter sid-det fast på siden af en eksperi-

mentel MR-scanner på Hvidovre Hospital.

Der er den havnet, fordi en flyt-temand i forbindelse med en flyt-ning af en hyperpolarisator kom for tæt på den eksperimentelle 4.7 tesla-scanner, som bliver brugt til undersøgelse af mindre forsøgsdyr i forskningsøjemed, skriver fagbla-det Ingeniøren.

»Magneten i denne her scanner er altid 'tændt', så den er altid far-lig - det er et vigtigt budskab at få ud,« udtaler Hartwig Siebner, le-dende overlæge ved MR-afdelin-gen på Hvidovre Hospital til Inge-niøren.

Flyttemanden er angiveligt af egen drift gået i gang med flytte-arbejdet, hvor han så er kommet for tæt på det meget kraftige magnetfelt, der strækker sig 1–1,5 meter ud fra scanneren.

Hverken flyttemand eller MR-scanner kom til skade, da den 65 kg. tunge palleløfter røg gennem luften. Det var dog sin sag at få palleløfteren pillet af MR-scanne-ren igen. Planlægningen tog flere uger med hjælp fra et special-flyt-tefirma.

Afmonteringen af palleløfteren foregik ved at skubbe et plastik-stykke ind mellem MR-scanneren og palleløfteren. Plastikstykket blev derefter pustet op, så palle-løfteren blev skubbet væk fra MR-scanneren. Samtidig blev der truk-ket i palleløfteren via et spil og fastgjorte wirer.


bioanalytiKere vil lære om børn og blodprøver

Over dobbelt så mange, som der er plads til, havde tilmeldt sig dbio’s temadag om blod-

prøvetagning på børn. Kurset, der blev afholdt i Odense den 28. marts, havde en begrænsning på 30 pladser, mens 66 bioanalytikere åbenbart syn-tes, at det var relevant at lære om, hvordan de tackler børns angst ved at blive stukket.

Undervisere på temadagen var henholdsvis en ergoterapeut, der også er forfatter, foredragshol-der og filmproducent, samt sygehuspæda-gogen – også kendt som hospitals-klovn – fra H.C. Andersen Børne-hospital på Odense Universi-tetshospital.

En tilsvarende temadag er annonceret den 7. november i Hillerød. Den kemisk-bio-kemiske udviklingsgruppe i dbio, der tilrettelagde dagen, overvejer nu at arrangere endnu en temadag et andet sted i landet i vinteren eller foråret 2012.

sKoldKopper og Kemoterapi giver børn Helvedesild

Næsten en tredjedel af de børn, der har haft skoldkopper, og som får kemoterapi for akut lymfatisk leukæmi, ALL, rammes

af helvedesild.Lidelsen, der også kaldes herpes zoster, er ellers yderst sjælden

hos raske børn, men kan udvikle sig meget alvorligt hos børn i ke-moterapi. Det viser en undersøgelse på Århus Universitetshospital Skejby og Aalborg Sygehus, der omfatter samtlige børn med ALL over en 15-årig periode. Her registre-rede man i alt 90 tilfælde af her-pes zoster hos 63 børn.

Ingen af udbruddene havde dødelig udgang, men medfør-te ekstra indlæggelsesdage med intravenøs behandling, ikke-planlagt afbrydelse af kemoterapien og i enkelte tilfælde langvarige nerves-merter.KILDE: ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

vi beKlagerdet er klinisk Biokemisk nord, sygehus vendsys-sel, der er specialister i misbrugsanalyser. ved en fejl kom vi i indholds-fortegnelsen til blad nr. 3 til at skrive, at det var kBa på aalborg nord.

918sensor Kan screene for virus i luften

Roskildesyge og andre smitsomme, luftbårne vira kan opsnappes, før de be-gynder at sprede sig; en nyudviklet svensk sensor opsnapper ved hjælp af

antistoffer de eventuelle vira, der kan være i luften på eksempelvis et hospital, en daginstitution eller et plejehjem. På den måde kan personalet gribe ind i tide og få stoppet eller begrænset smitten. Den nye strategi er særlig hensigtsmæssig, fordi symptomerne først viser sig i mennesker i op til et par dage efter smitten.

Sensoren, der fanger og fastholder viruspartikler i luften, mens andre partikler bliver frasorteret, kan registrere vira helt ned til få nanogram. Resultatet forelig-ger efter få minutter.

Også i Danmark bliver flere og flere syge af den meget smitsomme roskilde-syge, der giver akut maveinfektion, diarré og opkast.KILDE: INgENIøREN


ja eller nej?Resultatet af urafstemningen offentliggøres den 29. marts. Det vil sige umiddelbart før dette blad udkommer 31. marts.

Godt 1000 tillidsrepræsentanter fra Sundhedskartel-let var den 11. marts samlet i København for at få præsenteret overenskomstresultatet.

arBejdsgiverne fik kamp til stregen

af jytte Kristensen // redaktørlotte Kamph // foto

”Vi anbefaler ikke resultatet, fordi vi har sprængt rammen. Det er ikke skelsættende, og det går ikke over i historien, men det er det bedst opnåelige, og jeg står hundrede procent inde for det. Vi har fået de lønkroner ud af arbejdsgiverne, som vi overhovedet kunne. Der bliver ingen lønstigninger i 2011, der beta-ler vi vores gæld, men i 2012 får vi næsten 3 procent. Vi ville ikke trække specielle grupper ud, men har i stedet givet generelle lønforbedringer”.

Sundhedskartellets formand Grete Christensen un-derstregede i sin gennemgang af OK11 resultatet, at de har givet arbejdsgiverne kamp til stregen.

”Resultatet skal vurderes ud fra den økonomiske si-tuation. Vi startede i minus på grund af regulerings-ordningen, og vi har brugt mange kræfter på at und-gå skrappe krav fra arbejdsgiverne. Men medlemmer-ne har realistiske forventninger. De ved det godt. De forventer ikke, at vi kan aflyse finanskrisen, finde en guldmine eller støve et nyt oliefelt op i Nordsøen. De forventer, at vi giver arbejdsgiverne kamp til stregen, og det har vi gjort”.

Også Sundhedskartellets andre formænd under-stregede, at de af arbejdsgivernes krav, som de havde afværget - bl.a. kravet om at arbejdstiden forhøjes ud over sædvanlig fuldtid - skulle regnes med i det samle-de resultat.

Formændene for organisationerne i Sundhedskartellet svarede på spørgsmål fra salen. Hanne Præst, bioanalytiker og tillidsrepræsentant spurgte panelet:

”Hvad vil der ske, hvis urafstemningen ender med et nej til OK-resultatet. Bliver vi så sat net i løn?”

”Ja”, lød svaret fra sundhedskartelformanden Grete Christensen: ”Hvis re-sultatet bliver et nej, er jeg sikker på, at det første vi bliver præsenteret for, er et krav om at gå ned i løn”.

Med kun to år til næste overens-komstforhandling kom debatten naturligt til at pegede fremad:

Jordemoderforeningens for-mand Lillian Bondo spillede ud: ”Til OK13 skal vi jo diskutere, om vi vil endeligt af med regule-ringsordningen”.

Bert Asbild, bioanalytikernes formand greb udspillet: ”Regule-ringsordningen vil betyde, at løngabet mellem offentligt og privatansatte øges. Derfor skal vi af med den.”

(Reguleringsordningen skal sikre en nogenlunde parallel lønud-vikling mellem den offentlige og private sektor. Årligt foretages en regulering med 80 pct. af forskellen mellem lønstigningen i de to sektorer. Reguleringsord-ningen kan udmønte både posi-tivt og negativt red.)

I 2008 var det tilsvarende stormøde præ-get af eufori over det ekstraordinært gode resultat og afslutningen på den lange kon-flikt. Stemningen i år var kendetegnet ved realisme set i lyset af de igangværende be-sparelser og fyringer på sygehusene og fi-nanskrisen. Regionsformand Birgitte Scharff mente dog, at arbejdsgiverne hav-de haft for let spil:

”Jeg skal nok stemme ja til resultatet, men jeg håber ikke, at vi nogensinde igen, vil lægge os fladt ned og lade kamphun-dene bide os i struben”, sagde hun.

Grete Christensen replicerede: ”Jeg synes ikke vi har været svage, vi har været der, hvor medlemmerne er, og vi har afværget rigtigt mange krav fra arbejdsgivernes side.”


ramiz kurt, tr, klinisk fysiolo-gisk og nuklearmedicinsk af-deling, Hvidovre Hospital”generelt er det jo sparsomt, hvad vi har fået ud af overenskomstforhand-lingerne denne gang. Jeg vil anbefale mine kolleger at stemme ja, set ud fra de stramme rammer, forhandlerne har måttet arbejde under, men personligt synes jeg ikke, resultatet er godt nok.

Jeg er dog tilfreds med, at senior-ordningen bliver permanent, og at kampen for ligeløn stadig er med i OK-resultatet.” ( Overenskomstparterne skal indtil næste forhandlingsrunde drøfte initiativer, der kan bløde op på det kønsopdelte danske arbejdsmar-ked. Red.)

Michael ravn Hansen, ftr, kli-nisk Biokemisk afdeling, Bispe-bjerg Hospital”Jeg har ikke besluttet endnu, om jeg stemmer ja eller nej, men hvis det bliver et nej, skal det ses som et oprør mod regeringens politik. Jeg kan selvfølgelig godt se, at vi heller ikke kommer videre ved at stemme nej, og set i lyset af de ultra stramme økonomiske rammer, er det da et relativt godt resultat. Så jeg vil anbefale mine kolleger et ja, men per-sonligt, ja så ved jeg ikke…..”

klara skødt Jørgensen, ftr, klinisk Bioke-misk afdeling, Hvidovre Hospital”Resultatet er vel som forventet. Vi vidste jo godt, at der ikke var mange penge at hente. Jeg er ked af, at vi har været for defensive i forhold til at kræve faste regler for tilbageløbsmidlerne. (De penge, som orga-nisationerne tidligere har fået afsat til forhandling af lokal løn red.) I Region Hovedstaden får vi den be-sked, når vi beder om tilbageløbsmidlerne, at vi skal spare, og at så skal der fyres nogle i stedet for. Jeg er dog glad for, at der i OK-resultatet er fokus på, at der SKAL være en årlig forhandling om lokal løn, selvom der ikke er afsat penge til forlodsfinansiering”.

nadine Hammouda, tr, patologiafdelin-gen, Bispebjerg Hospital”Jeg synes, at vi skal fokusere på, at vi ikke har fået en 0-løsning, men trods alt får en lønfremgang i perioden. Og som Sundhedskartellets chefforhand-ler viste på plancherne, ligger resultatet på linje med tidligere års, når vi lige ser bort fra OK08, som jo gav et ekstraordinært godt resultat. Forhandlerne har gjort, hvad de kunne og været realistiske. Jeg er særligt glad for at seniorordningen er blevet varig, og at tillidsrepræsentanterne nu har krav på kom-petenceudvikling og faglig ajourføring”.

rekordstor tilmelding til elektronisk afstemningFem bioanalytikere kan glæde sig til en tur på cafe ´og i biffen sammen med en ledsager de, selv vælger.

De har nemlig vundet i den konkurrence, som Danske Bioanalytikere udskrev, for at få så mange som muligt til at tilmelde sig til at få materialet til OK-urafstemningen via en e-mail. For hver 500 der tilmeldte sig, udloddede foreningen et gavekort for to personer til en biograf- og cafétur. I alt 2551 medlemmer valgte den elektroniske løs-ning, hvilket svarer til 47,5 procent af alle stemmeberetti-gede på regionernes område.

Det er en stigning på 37 procent i forhold til OK08, hvor 1869 medlemmer tilmeldte sig.

Medlemmernes elektroniske valg har i øvrigt betydet, at

Danske Bioanalytikere har sparet en pæn sum penge, som ellers skulle være brugt til tryk og porto.

de fem heldige vindere er udtrukket tilfældigt. de er:- Ulla Frantsen, bioanalytiker, Hillerød Hospital, Klinisk Biokemisk Afdeling- Jytte Ernlund Malmberg, bioanalytiker, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus , Klinisk Mikrobiologisk Afdeling- Maria Louise Lyngsø, bioanalytiker, Århus Universi- tetshospital, Skejby, Klinisk genetisk Afdeling- Sandra Reinholt Nielsen, bioanalytiker, Rigshospitalet, Blodbanken- Jesper Pedersen, bioanalytikerstuderende, University College Sjælland.

På statens område er der er i alt 212 stemmeberettigede bioanalytikere og laboranter. Heraf er de 185, på forhånd tilmeldt til at modtage urafstemningsmaterialet elektro-nisk, da det er de medlemmer, som Danske Bioanalytikere har registreret en mailadresse på. De skulle kontakte dbio, hvis de ønskede materialet med posten. De resterende 27 fik sendt det med posten.På statens område er der udtrukket èn vinder af et gave-kort for to til biograf- og cafétur.

den heldige vinder er:- Jacqueline Martini Tybjerg, bioanalytiker, KU – Sund- hedsvidenskabeligt Fakultet, Biomedicinsk Institut.

oK-KonKurrence

reg

ion

ern

es om

rå

de

staten

s om

rå

de

Hvad synes du om oK-resultatet?


En andErlEdEs arbEjdspladsreHabiliterings- og forsKningscentret for torturofre

når patienten er tortur-offer

I sit daglige arbejde på Rehabilite-rings- og Forskningscentret for Torturofre indgår Vibeke Hintze Holm i et team, der behandler pa-tienter med følgeskader efter tor-tur. Arbejdet har ændret hendes verdenssyn


››

En andErlEdEs arbEjdsplads

af anette lahn Hansen // journalistper gudmann // foto

Når bioanalytiker Vibeke Hintze Holm sidder i et S-tog over for en person med anden etnisk baggrund, tager hun sig nogle gange i at sidde og betragte perso-nen nøje.

”Jeg tænker på, om han eller hun er flygtning, og hvad vedkommende mon har været ude for. Om personen har væ-ret udsat for tortur, har set meget død el-ler måske mistet sine børn. Tankerne er en direkte følge af mit arbejde her på RCT. I den tid jeg har arbejdet her, har jeg fået et helt andet syn på den verden, der omgiver os. Jeg ser også tv-avis fra ver-dens brændpunkter på en anden måde. Jeg har fået medmenneskeligheden mere på dagsordenen,” forklarer hun.

Siden 1. juni 2010 har Vibeke være an-sat i Forskningsafdelingen på RCT. Afde-lingen arbejder tæt sammen med Reha-biliteringsafdelingen.

Ifølge RCT viser undersøgelser, at 65-73 pct. af flygtningene udviser tegn på posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og at prognosen for helbredelse er bedst, hvis lidelsen behandles tidligt og effek-tivt. Potentielt vil 15-30 pct. udvikle en kronisk form for PTSD. Desuden peger undersøgelser på, at patienter med syn-dromet ofte har flere diagnoser sammen med PTSD, fx depression, angst, alkohol- og stofafhængighed og personligheds-forstyrrelser.

tanker på forhåndVibeke er 42 år. Hun er uddannet som bioanalytiker på KBA i Roskilde og har siden arbejdet 17 år på Frede-riksberg Hospital, hvor hun var afde-lingsbioanalytiker for ambulatoriet og mobiltjenesten og også har arbej-det med administrative opgaver og

håndtering af klini-ske projekter. Un-dervejs har hun ta-get en diplomud-dannelse i ledelse, og inden hun kom til RCT, var hun et par år tilbage i Ros-kilde som afde-lingsbioanalytiker.

At arbejdet på RCT kunne være krævende på det psyko-logiske plan, var Vibeke allerede klar over, inden hun søgte stillingen.

”Jeg tænkte grundigt over det og læste om, hvordan tortur påvirker folk. Tortur er ondt, grusomt og nedbrydende for de personer, det går ud over, og jeg ville være sikker på, at jeg kunne rumme det, for det skal man kunne for at kunne ar-bejde med patienterne. Jeg søgte stillin-gen, fordi det var en mulighed for at ar-bejde for patientgruppen og vel også i det stilfærdige håb, at jeg kunne være med til at gøre en forskel,” forklarer hun.

”Jeg er i det hele taget blevet meget mere bevidst om, at det ikke kun er i ud-landet, problemerne ligger. Vi har også asylansøgere, som kunne trænge til hjælp, men man skal have opnået asyl i Danmark, før RCT kan hjælpe,” siger hun og fortæller, at Dina Yafasovas ” Dagbog fra Sandholm” har gjort indtryk på hende.

”Den var simpelthen chokerende læs-ning,” siger hun med et fast blik.

et helt anderledes miljøSkiftet til RCT har været et skift fra den kendte sygehuskultur til et helt andet ar-bejdsmiljø. Fra hvide kitler til privat tøj. Fra sygehuset til 4. sal i Borgergade midt i København – kun et par minutter fra Kongens Have og Kgs. Nytorv.

Ude i kontorgangen hænger utallige plaketter og hædersbevisninger, som RCT’s grundlægger, Inge Genefke, har modtaget, og fra sit kombinerede kontor og blodtagningsrum har Vibeke udsigt til trætoppene på Landgreven, og hun kan også høre lyden af byens pulserende

reHabiliterings- og forsKningscentret for torturofre RCT’s vision er en verden uden tor-tur og andre former for organiseret vold.

RCT har eksisteret siden 1982 og har siden spillet en førende rolle i kampen mod tortur og organiseret vold. RCT har udviklet sig fra hoved-sageligt at rehabilitere torturofre til også at indgå i et globalt netværk af menneskerettighedsorganisationer, der arbejder med at forebygge tor-tur og organiseret vold.

Sundhedsstyrelsen har tildelt RCT en særlig status som ét af tre natio-nale centre i Danmark med speciale i behandling af særligt traumatise-rede flygtninge.

RCT modtager flygtninge, som har permanent ophold i Danmark, som har været udsat for tortur og andre former for organiseret vold el-ler traumatiske hændelser i form af oplevelser under krig, borgerkrig el-ler politisk forfølgelse, der har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer.

Tilbuddet på RCT er målrettet til torturoverlevere med en sårbarhed, som nødvendiggør en særlig, indivi-dualiseret, terapeutisk indsats for at undgå yderligere traumatisering. Behandlingstilbuddet kan inddrage fysioterapi, socialrådgivning, læge-lig behandling og psykoterapi.

Ud over individuel rehabilitering arbejder RCT også med rehabilite-ring af familier, rehabilitering i grup-per og en smerteskole.

Vibeke Hintze Holm skal også tage EEG´er som led i et kommende forskningsprojekt. Projektet skal vise, om tortur bevirker over-belastning af hjernen, som medfører hjer-neskade. Her er det fagbladets journalist, der agerer forsøgsperson.

››Ifølge Vibeke er tre ud af fire torturofre

på RCT mænd. Hun forklarer, at mange

mænd undlader at søge behandling i al

for lang tid, fordi de føler, at deres ære

og stolthed er krænket så dybt af tortu-

ren, at det er pinligt at fortælle om.


liv. Lige nu speeder en motorcykel op og suser af sted.

”Det hele er meget anderledes her. Både rammerne og arbejdet. Fagligt har jeg været godt klædt på til stillingen som bioanalytiker og forskningsassi-stent, fordi jeg er vant til at arbejde selv-stændigt og tage ansvar. Forskellen er bare, at hvor bioanalytiker-fagligheden på sygehuset var centrum for arbejdet i hele afdelingen, så er den lidt i periferi-en her. Jeg er den eneste bioanalytiker på en arbejdsplads, hvor kollegaerne har vidt forskellig baggrund, men overve-jende er sundhedspersonale og akade-mikere, f.eks. antropologer og psykolo-ger. Det er også nyt, at der ikke er en dagsproduktion, men mange projekter, som kræver tid til fordybelse,” forklarer hun.

Hun understreger, at fordybelsen ikke betyder, at der ikke er rigeligt at lave. Det er der, men det er bare på en anden måde.

Vibekes arbejdsopgaver i øjeblikket er blodprøvetagning på patienterne, data-behandling i forbindelse med forsk-ningsprojekter og indkøb og forberedel-se af arbejdsopgaverne til et nyt forskningsprojekt. I det skal der indgå både EEG-undersøgelse og oprettes en biobank, og Vibeke står for metodeud-vikling, kvalitetssikring, dokumentation og for at udarbejde instrukser.

Når patienterne får taget prøver, som led i den lægelige udredning på RCT, kø-rer prøverne på patientens CPR-nummer, men skal svarene anvendes til forskning, skal de anonymiseres, og derfor har hun sat systemet hos RCT op, så de udeluk-kende kommer til at indgå i forskningen med et anonymt lab-nummer.

risiko for flashbacksI Vibekes kombinerede kontor og blod-tagningsrum står en briks, en alminde-lig spisestuestol med armlæn og en lidt

faKta om torturIfølge "FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedvær-digende behandling eller straf" er der tale om tortur, når følgende fire punkter er opfyldt:• Tortur er en bevidst handling• Når en person påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk • Når man søger at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe • Når en offentlig myndighed udfører, opfordrer eller giver samtykke til tortur. KILDE RCT

højhalset, sort kontorstol. Vibekes erfa-ring er, at patienterne helst vil have ta-get blodprøver siddende i den alminde-lige stol.

”I nogle lande er der sundhedsperso-nale impliceret i tortur, så jeg har mit normale tøj på. Jeg har heller ikke hand-sker på, og jeg prøver at pejle mig ind på patienten, inden jeg skal tage prøven. Jeg har fået at vide, at vores patienter kan få pludselige flashbacks af hvad som helst. Det kan være lyden af en hæl i gulvet eller en kanyle, der åbnes, eller synet af en kanyle, blod eller plaster. Det kan også være fornemmelsen af en sta-seslange, der strammer.”

Heldigvis har hun mulighed for at kig-ge i patientjournalen på de planlagte patienter og se, om der er noget særligt, hun skal være opmærksom på med den næste patient.

Hvis der er en tolk med, eller hvis pa-tienten kan dansk eller engelsk, kan hun småsnakke lidt med patienten som af-ledning, men hvis patienten er alene og ikke taler dansk, må Vibeke gå særligt forsigtigt frem.

”Der findes ingen færdige løsninger på, hvordan jeg skal gribe det an. Jeg må føle mig frem i hvert enkelt tilfælde og prøve at skabe en god kontakt. Som bio-analytiker skal man selvfølgelig altid re-spektere patientens grænse, men på sy-gehuset ville jeg nok mildt opfordre en ”lidt tvivlende patient” til at få prøven overstået for sin egen skyld. Her har jeg alle antennerne ude, for der kan være patienter, der ikke kan magte en blod-prøve, og jeg vil hellere lade en patient gå og så måske komme tilbage på et se-nere tidspunkt i behandlingen. Alfa og omega på RCT er at opbygge patienter-nes tillid til os, ellers kan vi ikke behand-le dem.”

brug for somatisk udredningPatienter med Post Traumatisk Stress

Disorder (PTSD) oven på tortur eller or-ganiseret vold har ofte uforklarlige smerter, f.eks led- og muskelsmerter, hjertebanken, træthed, koncentrations- og søvnproblemer, angst og depression. Derfor er de blodprøver, lægerne på RCT selv rekvirerer, analyser, som skal opda-ge somatiske sygdomme.

”Typisk vil lægerne gerne udelukke, at der f.eks. er tale om hjerte-kar-lidelser, D-vitaminmangel eller stofskiftesyg-domme. Mange patienter isolerer sig derhjemme, fordi de psykisk eller fysisk ikke tør gå ud – eller ikke magter det. Manglende fysisk aktivitet, samtidig med at patienterne får for lidt eller for dårlig søvn og mad, betyder, at det er svært at skelne symptomer på alminde-lige somatiske sygdomme og sympto-merne på PTSD,” forklarer Vibeke.

Siden hun begyndte på RCT, har hun løbende læst sig til viden om både tor-turofre og PTSD, og hun har også lært meget af sine kolleger.

”I mange tilfælde er patienterne kom-met hertil som flygtninge og har udadtil været velfungerende i mange år, men pludselig kommer der en voldsom reak-tion – nogle gange uden ydre årsag, an-dre gange trigget af et nyt traume. Det kan fx være et dødsfald hos familien i hjemlandet, hvor de ikke kan komme hjem til begravelsen.”

Ifølge Vibeke er tre ud af fire torturof-re på RCT mænd. Hun forklarer, at man-ge mænd undlader at søge behandling i al for lang tid, fordi de føler, at deres ære og stolthed er krænket så dybt af tortu-ren, at det er pinligt at fortælle om. Det samme gør sig gældende for både kvin-der og mænd, der har været udsat for seksuelle overgreb. Det er tabu for dem.

”Patienterne betror sig aldrig til mig, men jeg hører selvfølgelig om den smer-te og ydmygelse, som vores patienter har været udsat for, og læser om det i journalerne. Det rammer mig dybt og har ændret mit syn på både de flygtnin-ge, jeg møder, og verden omkring mig,” understreger Vibeke.

”Jeg har også læst og tænkt meget over torturbødlernes rolle. Selvfølgelig er der sadister imellem, men oftest er bødlerne folk, som selv er bange for et regime, og som ganske langsomt bliver trukket ind i at udføre torturen, måske under trusler mod dem selv eller famili-en. Det er frygteligt at tænke på, at det


I nogle lande er der

sundhedspersonale im-

pliceret i tortur, så jeg

har mit normale tøj på.

Jeg har heller ikke hand-

sker på, og jeg prøver at

pejle mig ind på patien-

ten, inden jeg skal tage

prøven. Jeg har fået at

vide, at vores patienter

kan få pludselige flash-

backs af hvad som helst”

››RCT ligger midt i København på 4. sal i Borgergade. Vibe-ke er her i kontorgangen, hvor de plaketter og hædersbe-visninger hænger, som RCT´s grundlægger, Inge Genefke, har modtaget siden 1982, hvor hun stiftede RCT.

faKtaFormålet med RCT er at• Forebygge tortur gennem oplys-

ning, dokumentation eller under-visning

• Forske i nye behandlingsmetoder og andre torturrelaterede emner

• Udvikle diagnostik og behandling af torturoverlevere via systemati-ske undersøgelser af torturofre

• Behandle og rehabilitere tor-turoverlevere

• Undervise fagfolk i behandlings-metoder og følgerne af tortur og informere og bidrage til den glo-bale indsats for at afskaffe tortur.

KILDE RCT

også kan være sundhedspersonale, f.eks. læger,” siger hun og ryster på hovedet.

undgår ambulatorietUd over de planlagte blodprøver tager Vibeke også blodprøver på nogle af de patienter, der er i behandling i RCT og samtidig følger et ambulant forløb hos f.eks. en speciallæge.

”Det kan være et helt uoverstigeligt problem for vores patienter at sidde i et stort venteværelse sammen med mange andre mennesker, så når det er muligt, tager jeg prøverne her i stedet. RCT har et ydernummer, præcis ligesom prakti-serende læger, ” forklarer Vibeke.

Alle prøver sendes til KPLL, og Vibeke holder så øje med, at svarene går ind.

styr på teknikkenHvor blodprøver er kendt land for Vibe-ke, er EEG’er ganske nyt, så derfor har hun fået oplæring, og nu har hun kørt apparaturet ind med sine kolleger som forsøgspersoner.

Udstyret, en BrainAmp, er bestemt af den seniorforsker, professor, dr.med. Bengt Sjölund, der står for projektet.

”Netop når der er tale om torturofre, vil der være patienter, der har været ud-sat for enten elektrisk tortur eller slag med ledninger og kabler f.eks under fød-derne. EEG-apparaturet er jo også fyldt med elektroder og kan derfor være

skræmmende i sig selv, også for patien-ter uden torturbaggrund. Samtidig kom-mer en undersøgelse til at vare en time til halvanden, hvor jeg er meget tæt på patienten. For nogle patienter kan det også være grænseoverskridende at have en anden person så tæt på i længere tid, så det er et must med fleksibilitet i un-dersøgelsen.”

Derfor er en del af udstyret placeret på et infusionsstativ med en lille hylde, så patienten har mulighed for at gå lidt ud på gangen med stativet, hvis han el-ler hun trænger til en pause, fx når Vibe-ke har sat elektroderne på hætten, og in-den selve målingerne begynder.

”I det hele taget skal jeg være forbe-redt på, at der kan komme en reaktion fra patienterne, selvom de har sagt ja til at medvirke i forskningsprojektet,” for-klarer hun.

Projektet går ud på at tage EEG og blodprøver, når patienterne begynder deres rehabiliteringsforløb på RCT, og igen, når behandlingen er slut – efter ca. et år. Blodprøverne er alt fra almindeli-ge markører som kortisol og noradrena-lin til mere specifikke cytokiner.

For at kunne behandle og opbevare blodprøverne korrekt skal hun i nærme-ste fremtid indkøbe både minus 80 °C-frysere og kølecentrifuge. I øjeblikket lægger seniorforskeren sidst hånd på forsøgsprotokollen, inden den skal ind-sendes til Videnskabsetisk Komité.

”Tesen for projektet er, at tortur med-fører en overbelastning af hjernen, som medfører en hjerneskade, og vi vil gerne vide, hvor i hjernen der er ændret noget. Derfor vil vi gerne monitorere patienter-ne med EEG både før rehabiliteringen og igen. Samtidig vil vi tage blodprøver og se, om de ændrer sig. Det bliver me-get spændende at være en del af, og jeg håber, at resultaterne kan give mere vi-den om tortur og effekten af rehabilite-ring,” understreger Vibeke.


af overlæge, ph.d. // sven tyge langkjeronkologisk afd., århus sygehus

Behandlingen af brystkræft er blevet tiltagende kompleks, i takt med at man igennem årene har opnået større viden. Ud over at brystkræften kan være påvirkelig af hormoner, ved man nu, at også vækstfaktorer spiller en rolle. Allerede i 1960 opdagede den amerikanske biokemiker, Stanley Cohen, Epider-mal Growth Factor (EGF). Når Cohen injicerede ekstrakt fra musespytkirtler i nyfødte mus, så han, at musens udvikling ac-celererede. De åbnede øjnene hurtigere, fik hurtigere tænder osv. Cohen forklarede det med, at der i spyt-ekstraktet var en vækstfaktor, som han kaldte Epidermal Growth Factor (EGF). Han så, at væksten af epithelceller i hud og cornea blev stimu-leret. Dette gav ham i øvrigt Nobel-prisen i 1986. Man fandt, at vækst-faktorer ikke stimulerer alle celler i kroppen, kun de cel-ler, som har receptor for vækstfaktoren.

I 1983 finder Michael Waterfield, leder af Imperial Cancer Research Fond i London, det protein, som fungerer som EGF- receptor. En medarbejder, Axel Ullrich, en tysk biolog, kunne herefter isolere genet. Waterfield, Ullrich og en protein-eks-pert, Joseph Schlesinger, kunne nu i 1984 påvise, at vækstfak-torer ofte spiller en hovedrolle i udviklingen af kræft. Man fandt, at der var en hel familie af humane epidermale vækst-faktor-receptorer, også kendt som ErbB-familien af tyrosin ki-nase-receptorer. Ullrich, som var en mester i kloningsteknik-ker, kunne bestemme proteinerne, for hvilket genet kodede. Genet er kendt som Her2/neu-genet eller Erb2. Herefter kom en ny spiller på banen, nemlig Dennis Slamon fra UCLA, en medicinsk onkolog og doktor i cellebiologi. Han havde en sam-ling af friske vævsprøver fra forskellige tumorer. Der blev ind-ledt et samarbejde, hvor Slamon kunne konstatere, at Ullrichs Her2/neu matchede med DNA-ekstrakt fra visse bryst- og ova-riecancere. Ullrich og Slamon fandt, at onkogenet ikke var mu-teret, men at cellerne, som havde genet, producerede det kor-responderende protein i rigtig store mængder, det fænomen, der kaldes overekspression. Yderligere forskning viste, at pro-

teinet fandtes på celleoverfladen som en receptor. Man fandt receptoren på celler fra en række tumortyper, men også i gan-ske små mængder på raske celler. De maligne celler havde blot langt flere receptorer. Fx i nogle brystcancere er antallet af re-ceptorer pr. celler et par mio., mens antallet på de normale cel-ler varierer mellem 50.000 og 100.000.

Man fandt sammen med William McGuire, en navnkundig forsker fra San Antonio, ved test af en række patient-tumor-prøver med tilhørende sygehistorier, at såfremt tumorvævet udtrykte Her2-overekspression, så gik det patienten dårligt. Pa-tienten havde således højere risiko for recidiv, metastaserne voksede hurtigere, og patienten havde kortere restlevetid (Sla-mon 1987). Ullrich fik nu kollegerne ved den immunologiske afdeling ved firmaet Genentech til at lave et monoklonealt antistof mod Her2/neu- antigenet. Når dette antistof blev til-sat vævskulturer af celler med overekspression af Her2/neu, holdt cellerne op med at gro og dele sig. Hermed var et nyt antistof født. Det humaniserede monoklonale antistof blev, vha. forskere fra Cambridge, sat i produktion som det, vi i dag kender som Herceptin eller Trastuzumab.

prognostiske og prædiktive markørerEn prognostisk markør kan identificere patienter med en spe-cifik risiko for recidiv eller død. En forudsigelse af sygdom-mens natur-forløb, hvis patienten er ubehandlet. Man kan med en prognostisk markør skelne mellem grupper af patien-ter med forskellige risici for recidiv og dermed udvælge patien-ter til behandling eller ikke-behandling – uden at sige noget om, hvilken slags behandling der skal gives.

Med en prædiktiv markør kan man forudsige, om en patient med en given markør har gavn af en bestemt behandling. Fle-re af de markører, der bruges i klinikken i dag, er en blanding af prognostiske og prædiktive markører. Ved brystkræft er lymfeknudestatus i aksillen den vigtigste prognostiske faktor. Ved den primære brystoperation foretages også en vurdering af spredningen til aksillymfeknuderne. Tumorstørrelsen bety-der noget, alder, østrogenreceptorstatus og endelig Her2-sta-tus spiller som ovenfor anført en stor rolle for den videre pro-gnose. I 20-30 % af brystkræfttilfældene ses overekspression af human epidermal vækstfaktor-2 (Her2-positive), sædvanligvis betinget af amplifikation af genet, som koder for dannelsen af proteinet.

Om tumorcellerne er Her2-positive eller ej, undersøges ver-den over, standardiseret med en blanding af immunhistokemi (IHC) og fluorescens in situ-hybridisering (FISH). Viser tumor-cellerne overekspression/amplifikation af protein og/eller gen,

Nye undersøgelser viser, at en blodprøvetest målrettet brystkræftramte kvinder både kan angive, om patienten responderer på den modtagne behandling, og om kræften er på vej tilbage.

Opdagelsen af Her2

Her2: Biologisk sladrehank tager kampen op mod metastatisk brystkræft


faglig

af overlæge // ivan brandslundlaboratoriecentret på sygehus lillebælt, vejle

regnes det normalt for at være en prognostisk markør for reci-div og død.

Her2 har også betydning som prædiktiv markør. Her2 positi-vitet prædikerer, at adjuverende behandling med antistoffet Trastuzumab, som jo er rettet mod receptoren, reducerer risi-koen for recidiv med ca. 50 % og reducerer risikoen for død med ca. 30 %.

Blandt visse klinikere har der været et ønske om et redskab (en blodprøvemarkør) til effektivt at kunne påvise evt. tilbagefald af brystkræften tidligt og til hurtigere og bedre at kunne eva-luere effekten af behandlingen.

Netop her kunne en måling af Her2-koncentrationen i se-rum måske være klinikeren en hjælp. Studier har vist, at hvis patienten udvikler et recidiv, kan man ofte påvise, at koncen-trationen i serum af Her2 begynder at stige. Det sker underti-den, inden patienten har symptomer på recidiv, og inden man kan påvise dette ved en rutinescanning.

Hvis høje koncentrationer af serum Her2 under recidivbe-handlingen falder, stemmer det overens med, at der også er god effekt af behandlingen. >

Måling af Her2

Studier har vist, at hvis patienten udvikler et recidiv, kan det ofte påvises, at koncentrationen i serum af Her2 begynder at stige. Det sker undertiden, inden patienten har symptomer på recidiv, og in-den det kan påvises ved en rutinescanning. Hvis høje koncentratio-ner af serum-Her2 under recidiv behandlingen falder, stemmer det overens med, at der også er god effekt af behandlingen.

Proteinet Her2 kan måles både i væv og i blod. Ingen af blodets celler indeholder dog Her2-receptoren, men den ekstra cellu-lære del af receptoren ECD (Extra cellular domain) findes i en shedded form i plasma og serum. Vi har fundet fin overens-stemmelse mellem koncentrationen af Her2 i cancervæv, målt med Elisa og immunkemilluminiscensteknik over for immun-histokemi, dog således at koncentrationsmålingen afspejler en stigende koncentration i forhold til, hvad der patologisk-anato-misk betegnes som IHC 0, 1, 2 og 3+. Normalt betragtes cancer-væv som værende meget inhomogent med ujævn fordeling af kræftceller i det i øvrigt normale væv, hvorfor vi har udført ægte dobbeltbestemmelser med udtagning af væv flere steder i canceren for at undersøge dette. Ved de volumina, der udta-ges, hyppigst minimum 1 x 1 x 1 mm, ses denne inhomogenitet ikke at spille nogen rolle pga. de logaritmiske stigninger, der findes af Her2-receptoren, ved cancer. Det kunne se ud, som om vævskvantiteringen er mere følsom for øgede Her2-kon-centrationer end immunhistokemi og fluorescens insituhybri-disering, der fastslår, om der er genamplifikation, dvs. mere end 2 kopier af genet pr. celle, hvorfor undersøgelser er i gang med henblik på at følge ca. 450 patienter, hvor samtlige under-søgelser er lavet på alle disse. Der er ca. 50 patienter, som her viser øgede koncentrationer af Her2 i vævet, men uden at de klassificeres som amplifikationspositive med IHC og FISH.

målinger af Her2 i serumFor patologiske-anatomiske analyser gælder jo, at når cance-ren er fjernet, kan man ikke udføre flere analyser i efterforlø-bet på patienten, og det er derfor vigtigt at have metoder, der er lette og hurtigere udført direkte på blod for at kunne følge effekten af behandlingen.

De traditionelle årsager til at bruge klinisk biokemiske ana-lyser oversat til brugen i brystkræft er jo egentlig:

1. At kunne screene for tilstedeværelse af brystkræft 2. At monitorere effekten af kirurgi 3. At forudsige effekten af en given behandling og dermed kunne vælge den rette behandling 4. At justere behandlingsdosen eller varigheden i relation til serumværdier eller indikatorer i blodet generelt 5. At detektere effekten af denne behandling 6. At detektere bivirkninger af behandlingen.

For serum Her2 har det vist sig, at der ikke er nogen værdi i screening for cancer mammae, da antallet af positive patien-


faglig

ter med øgede koncentrationer ud over det normale ved diag-nosetidspunktet er få procent. Selv patienter, som er amplifi-kationspositive med IHC og FISH, hvilket gælder ca. 25 % af patienterne, har sjældent forhøjede serumværdier i blodet på diagnose- og operationstidspunktet. Serum Her2 duer derfor heller ikke til at monitorere effekten af primær kirurgi eller de-tektere effekten af behandling ved den indsatte 1.- gangs-behand-ling eller i relation til kirurgien. Behandlingen med Herceptin hviler således fortsat i det nydiagnosticerede forløbsammenhæng direkte på analysen for Her2-patoanatomisk.

detektion af recidiv efter primær behandlingVi har fulgt 862 patienter gennem op til 5 år efter primærbe-handling med serum Her2-målinger ved de rutinemæssige fastlagte kliniske kontrolbesøg. Ud af de 862 udviklede 149 po-sitiv serum Her2 (>15 μg/l), heraf var de 35 fra vævspostitive patienter, 69 fra vævsnegative patienter, og 45 havde ukendt vævsstatus, idet de var opereret, før fastlæggelse af Her2-vævsstatus var rutine (se tabel side 17).

Af patienter med øget serum Her2 var de 25 af de 35 fra vævspositive patienter reelt med recidiv eller med tilbagefald i

form af metastaser, mens 29 af 69 vævsnegative, men serum-positive, havde tilbagefald (se tabel). Disse forskelle er højsig-nifikante. Omsat til prædiktive værdier er den positive prædik-tive værdi i vævsnegative patienter af en serum Her2 over 15 μg /l 42 %. Øges cut off’en til 25 μg/l, er den prædiktive positive værdi 100 %. Tilsvarende i vævspositive patienter er den præ-diktive positive værdi af resultater over 15 μg/l 71 %, mens en ændring af cut off’en til 32 μg/l giver en prædiktiv positiv vær-di på 100 %.

På basis af disse undersøgelser har vi foreslået en algoritme som vist i figuren nederst. De patienter, der havde øget serum Her2 og igangsatte en behandling, viste uden undtagelse kraf-tige fald ned mod normalområdet ved klinisk effekt af be-handlingen.

monitorering af den enkelte patients værdiNogle af patienterne viste ikke værdier over normalområdet, men viste signifikant stigning i relation til deres egne ud-gangsværdier. Det er vigtigt at vide, at den biologiske og ana-lytiske variation på serum Her2 under ca. 20 μg/l er ca. 7,5 %, hvorfor en ændring fra måling til måling skal overstige 2,77 x

proposal for seruM Her2 test algoritHM

FISH farvning af normale celler. Kromosom 17 fremstår som grønne pletter.

FISH farvning af patogent væv, viser kromosom 17 samt adskillige røde områder svarende til amplifikationer af Her2 genet.

Danske Bioanalytikere 04/11 17

faglig

Referencer:

1 Clin Chem Lab Med 2009;47(9):1117-1123.

SerumHER-2concentrationsfor monitoringwomenwithbreast cancerinaroutineoncologyset ting Patricia Diana Sørensen1*, Erike Hugger Jakobsen2, Sven Tyge Langkjer2, Susanne Bokmand3, Birthe Østergaard4, Dorte Aalund Olsen1, Jonna Skov Mad- sen1 and Ivan Brandslund1

1 Department of Clinical Bioche- mistry, Lillebaelt Hospital, Vejle Denmark, 2 Department of Oncolo-gy, Lillebaelt Hospital, Vejle Den-mark, 3 The Mamma Center, Lilleba-elt Hospital, Vejle Denmark, 4 De-partment of Clinical Pathology, Lille-baelt Hospital, Vejle Denmark.* [email protected]

2 Clin Chem Lab Med. 2007;45(2):177-82HER-2 protein concentrations in bre-

ast cancer increase before immuno-histochemical and flourescence in situ hybridization analysis turn po-sitive.Olsen DA, Østergaard B, Bokmand S, Wamberg PA, Jakobsen EH, Brands-lund I. Department of Clinical Bio-chemistry, Vejle County Hospital, Vejle, Denmark. [email protected] 3 Clin Chem Lab Med. 2009;47(8):977-84HER1-4 protein concentrations in

normal breast tissue from breast cancer patients are expressed by the same profile as in the malignant tis-sue.Olsen DA, Østergaard B, Bokmand S, Wamberg PA, Jakobsen EH, Jakobsen A, Brandslund I. Department of Cli-nical Biochemistry, Vejle County Ho-spital, Vejle, [email protected]

tissue tissue unknown total

positive negative tissue status

Positive serum Her2 35 69 45 149

Negative serum Her2 171 368 174 713

206 437 219 862

7,5 %, dvs. ca. 22 % for at der er statistisk signifikant forskel på 95 %-niveau, så vi ikke kun detekterer støj på målingen.

Der foreligger ikke umiddelbart undersøgelser, der har op-gjort værdien af at måle en individuel stigning i forhold til en værdi over referenceintervallet.

monitorering af effekt af behandlingFlere forfattere har vist, at patienter, som opnår mere end 20 % fald i deres serum Her2 i forhold til eget udgangspunkt, har en signifikant længere overlevelse end patienter med uændrede værdier eller et lille fald.

monitorering af patienter under Herceptin-be-handlingCa. 50 patienter er under Herceptin-behandling blevet fulgt i op til 5 år med systematiske målinger af serum Her2. Hoved-konklusionen på disse er, som også andre forfattere har påvist, at klinisk effekt er tæt forbundet med et fald i serumværdien, og generelt kan man konkludere, at opnår man ikke et fald i serumværdien ned i referenceintervallet, er overlevelsen ringe. Patienter, der ikke får noget fald, eller endog stiger under be-handlingen, har dårlig prognose mht. overlevelse.

mulig værdi af serum Her2 under Herceptin-be-

handlingEt fald i serum Her2 varsler en god respons på den givne Her-ceptin-behandling i kombination med øvrigt givne stoffer og kan derfor tages som udtryk for en effekt af behandlingen. Et manglende fald eller en stigende værdi bør derimod straks føre til overvejelser om behandlingsresistens over for Hercep-tin, og andre stoffer, fx Lapatinib, bør overvejes taget i anven-delse. Kasuistisk har vi set flere responser på Lapatinib, som ikke fandtes over for Herceptin, men dette kræver validering i form af en kontrolleret undersøgelse.

KonklusionSerum Her2 synes at være af værdi såvel i detektion af recidiv med en leadtime i forhold til standard image-teknologier på i gennemsnit 6 måneder (men op til 12 måneder). Desuden til monitorering af effekt af behandling med Herceptin i kombi-nation med anden kemoterapi. Og sidst, men ikke mindst, som indikator for, hvorvidt patienten har behandlingsresistens over for Herceptin

ARTIKLERNE ER TIDLIgERE PUBLICERET I SIEMENS HEALTHCARE DIAgNOSTICS BLAD NExTLEVEL

”Når canceren er fjernet, kan man ikke udføre flere analyser i efterforløbet på patienten, og derfor er det vigtigt at have metoder, der er lette og hurtigt udført direkte på blod for at kunne følge effekten af behandlingen.”


i alfabetisk rækkefølge: Anders Holm Jørgensen, Anita Kruse, Bernd André Johansen, Camilla Tophus Laursen, Charlotte Du-elund Majborn, Charlotte Rom-lund, Christina Juulstrup Madsen, Christina Agerup Udby Morten-sen, Ditte Nørgaard Bertelsen, Dit-te Pindstrup Jensen, Ditte Høgh Nørholt, Dorte Thorsager Nielsen, Evin Dul Ziyanak, Esra øztoprak, Fanny Lysdal Mathiasen, gitte Lili-endal Valbjørn Møller, Helle Lyng Christensen, Heidi Christina Lar-sen, Jane Larsen, Karina Knop-Madsen Katre Köllo,Karina Ziegler Nielsen, Katja Kjeldgaard Miltersen,Katrine Sandgaard Abild Olsen,Kirsten Knudsen Andreasen, Kristina Kær Krog, Line gedsig Schmidt, Line Frederiksen, Line Pind Nielsen, Line Søvsø Vester-skov Jensen, Louise Le Dous, Loui-se Forsmann grønnemark, Maj-Britt Conny Christensen, Maria Helena Højgaard, Maria Dimitrova Philipsen, Marianne Bæklund Madsen, Marianne Damgaard Jensen, Mette Korsgaard Knudsen, Mette Rode Pedersen, Niagalé K. M. Overby, Pia Thyra Munk-Pedersen, Regitza Korsbæk Andersen, SarahChristen-sen, Rune Holm Nielsen, Sanne Hermansen, Sanne Marie Justesen, Sisse Camilla Wahl de Siqueira, Simon Daugaard Rasmussen, Stine Jørgensen, Tobias Hermansen, Volmar Sigurd Holm, Winnie Hedegaard. Uddannel-sesleder Susanne Markussen står på bagerste række midt for.(Ikke alle var til stede ved fotograferingen)

i alfabetisk rækkefølge: Alkan Turan, Amal Ibrahim Rifai, Anbre-en Hayat, Anne Julie Heiden Niel-sen, Asker Marquard Thomasen, Bolette Katja Bangsbo Sørensen, Camilla Kønemann, Camilla Baun-gård Hansen, Camilla Hindborg Kristensen, Camilla Schouv Olsen, Celestina Amoateng, Charlotte Feldmose Antonsen, Christian Jan Andreas Vilenius, Christina grøn-høj, Dua Khalaf Edan, Faton Me-misi, Hanan Nadhem youssef, Heidi Ugleholdt, Iben Alleslev Wagner, Ikhlas Samsam, Josef Bjørn Aronsø, Julian Vitcetz-Kon-das, Katrine Kragekjær, Linda Bech, Linda Wergeland Schneider, Line Brandt Kronborg, Masar Al Mafarji, Melek gül, Merete Over-gaard, Mette Koefoed, Michael Antony Wilson, Muhammad Zes-han Afzal, Musarat Zahoor Ah-med, Nada Awad, Rahime Celik, Nahid Shahhosseine-Poorjeddie, Robert youssef, Sabine Zavala Hoi-elt, Safeer Hussain, Sanam Choughti, Sanne Krusaa Møller, Shahid Riaz Ahmad, Siham Berrhi-li, Sofie Lykke Larsen, Stella glukova Johansson, Stine Rubin Willum Hansen, Stine Steen Mah-ler, Thomas André Roholm, Vibeke Høgsberg, Vicky Bjerg Jørgensen. (Ikke alle var til stede ved fotogra-feringen)

velkommenI januar dimitterede 115 bioanalytikere fra uddannelsesstederne i Kø-benhavn, Århus og Næstved. Fagbladet har desværre ikke kunnet få et foto af de 13 dimittender fra University College Sjælland.

til nye Kolleger

professionsHøjsKolen metropol

via university college, årHus


En undersøgelse, blandt studerende på Metropols uddannnelser til sygeplejer-ske, radiograf, fysioterapeut, ergotera-peut, laborant, procesteknolog og bio-analytiker, viser, at 75 % af de kvindelige bioanalytikerstuderende med indvan-drerbaggrund gennemfører uddannel-sen mod 63 % af etnisk danske kvinder. Det betyder, at 12 % flere indvandrer-kvinder gennemfører deres uddannelse i forhold til de danske kvinder. De mandli-ge studerende ligger noget lavere med en gennemførsel på 64 % for de etnisk danske mænd og 54 % for mandlige stu-derende med anden etnisk baggrund.

Ydermere har de kvindelige bioanaly-tikerstuderende med anden etnisk bag-grund end dansk den højeste gennemfø-relsesprocent overhovedet, blandt samtlige studerende i denne undersø-gelse, som har startet deres uddannelse i perioden 2005 – 2007.

et særligt naturfagligt sprogRandi Brinckmann, direktør for Teknolo-gi, Ernæring og Sundhed på Metropol, har en forklaring : "De høje gennemfør-

selsprocenter for de etniske studerende kan naturligvis tillægges forskellige fak-torer, men der er to centrale forhold, som jeg vurderer, har afgørende betydning . Den første handler om kultur og sprogli-ge forudsætninger. Vi ved, at opvækst og de studerendes sociokulturelle baggrund er afgørende for, hvor langt de når i ud-dannelsessystemet. At børn af akademi-kere har langt større mulighed for at kla-re sig på de videregående uddannelser. Det særlige ved de teknologiske og na-turvidenskabelige uddannelser er dog, at de ikke i samme grad er kulturafhængi-ge, som mange af f.eks. de humanistiske uddannelser er. Bioanalytikeruddannel-sen er en sundhedsuddannelse, der er naturvidenskabeligt funderet, og som rummer en pædagogisk tradition og en begrebsverden, der er lige for alle, og som i høj grad er forenelig med den kul-turelle baggrund, som en del af de stude-rende med indvandrerbaggrund kom-mer med. På Bioanalytikeruddannelsen er særlige kulturelle sprog- og begrebs-forståelser derfor ikke en forudsætning for at klare sig godt. Alle skal lære det

nye "naturfaglige sprog", og dermed neutraliseres så at sige de danske stude-rendes fordele på dette område", konklu-derer Randi Brinckmann.

støtte uden forskelsbehandling Den anden faktor handler om fokus på ligeværd og støtte til alle studerende:

"På bioanalytikeruddannelsen har vi haft særligt fokus på ligeværd – at alle studerende skal anerkendes og inklude-res på lige vilkår. Det er vores erfaring, at der er meget ringe tilslutning til initiati-ver, der specifikt henvender sig til grup-per af studerende med særlige behov. De studerende vil simpelthen ikke for-skelsbehandles. I stedet har vi fokus på det enkelte individs viden, færdigheder og kompetencer. Eksempelvis betyder indførelsen af en såkaldt mentor-men-tee ordning, at de fra studiestart følges af en ældre studerende, der hjælper dem i det nye studieliv. Derudover indgår de i strukturerede forløb med individuelle studieudviklingssamtaler og kan også få tilknyttet en studiecoach ", siger Randi Brinckmann

naturfag gavner integration

Kvindelige studerende med ind-vandrerbaggrund gennemfører deres uddannelse i langt højere grad end deres medstuderende. Det viser tal fra bioanalytikerud-dannelsen på Metropol

bioanalytiKeruddannelsen er populær

af siska Harrebye // kommunikationskonsulent, professionshøjskolen metropol

Samtlige bioanalytikeruddannel-ser har en pæn stigning i de vigti-

ge 1. prioritets ansøgninger

Den 15. marts kunne landets professionshøjskoler tælle de såkaldte Kvote 2 ansøgere op. Flere rektorer gik i dagene efter i pressen og udtrykte deres glæde. De seneste års stigning i ansøgere synes nemlig at fortsætte, og dertil kommer, at høje ansøgertal til kvote 2 plejer at være en god indikator for, hvor mange der søger uddannelsen via kvote 1.

Bioanalytikeruddannelserne optager 50 procent af årets studerende via kvote 2.

2010 2010 2011 2011 2010 - 2011 1. prioritet i alt 1. prioritet i alt % stign. 1. prioritetMetropol, København 67 102 76 148 13,4UCS Næstved 10 21 26 58 160UCL Odense 35 55 38 71 8,6UC Syd Esbjerg 16 23 19 40 18,7VIAUC Århus 22 80 67 120 204

Kvote 2 ansøgere til bioanalytikeruddannelserne


Som bioana-lytikerstude-rende har jeg mange gange snak-ket med mine med-studerende om de mu-ligheder, der

findes, for at læse videre, når man er færdiguddannet bioana-lytiker. For et par år siden dog kun en gang imellem. De fleste af os regnede med at søge job, så snart vi blev færdige. I løbet af det sidste år er vi blevet stadig flere, som seriøst overvejer at læse videre, da vi ikke længere kan regne med, at det bliver så let at finde arbejde efter uddannelsen.

Især for os, der bliver færdiguddannet i løbet af det næste år, ser fremtiden ikke lovende ud. Hver tredje nyuddannede er ar-bejdsløs, og ledigheden for nyuddannede bioanalytikere er for-doblet fra marts 2009 til april 2010. Man har svært ved at fore-stille sig, at situationen forbedrer sig, så længe der er ansættelsesstop i flere af regionerne.(1)

Jeg har tænkt på, om ikke disse uheldige omstændigheder muligvis kan vise sig at være en gylden chance for udviklingen af bioanalytikerfaget.

fremtid i sundhedsteknologiDen 28. oktober 2010 blev det offentliggjort, at regeringen har afsat 767 mio. kr. til forskning, der giver vækst. Heraf skal 105 mio. kr. bruges til forskning inden for sundhed, miljøfaktorer og velfærdsteknologi. (2) Uddannelsen i Medicinsk Laborato-rieteknologi er én af de få, der ikke kun er en sundhedsfaglig eller teknisk uddannelse, men en uddannelse, hvor der er fokus på samspillet mellem det sundhedsfaglige og det tekniske. Med den øgede opmærksomhed på velfærds- og sundhedstek-nologi i 2011 ser jeg en mulighed for, at vi kan udvikle vores fag og eventuelt blive en endnu større del af fremtidens højtekno-logiske sundhedsvæsen.

optagelseskriterier hæmmer I England findes diverse kandidatuddannelser, fordelt på over

20 universiteter, som man har direkte adgang til som færdig-uddannet bioanalytiker. De fleste af kandidatuddannelserne har eksisteret siden 1980’erne og 1990’erne. (3) Nu, hvor bio-analytikeruddannelsen er blevet en generalistuddannelse, kan man undre sig over, at der ikke i Danmark findes flere mulig-heder for at specialisere sig inden for ét eller flere af specialer-ne. Som uddannelsen er opbygget i dag , virker det, som om muligheden for at specialisere sig er fuldstændig afhængig af, hvor man bliver ansat.

I løbet af mine mange samtaler med mine medstuderende har jeg gentagne gange hørt, at mange gerne vil læse videre, men at det virker alt for uoverskueligt pga. manglende direkte adgang til kandidatuddannelserne. De fleste synes ikke, det ly-der særligt tiltrækkende at skulle tage mindst et halvt års sup-pleringskurser uden SU eller op til 1,5 års supplering, hvor man så ender med ikke at have SU-klip nok til at gennemføre en kandidatuddannelse.

Her er direkte adgangDer FINDES imidlertid to kandidatuddannelser her i landet, som vi har direkte adgang til UDEN suppleringskurser. På Aal-borg Universitet har bioanalytikere direkte adgang til Kandi-datuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi. Uddannel-sen kan bruges til: Deltagelse i forskning og udvikling i sund-hedssektoren, udvikling af medicoteknisk udstyr, rehabilite-ringsudstyr, nyt udstyr til undersøgelse og behandling inden for billeddiagnostik o.l. og arbejde inden for projektledelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Uddannelsen varer to år, og på sidste år kan de studerende vælge mellem to specialer: Re-habiliteringsteknologi: Teknologi til undersøgelse, behandling og rehabilitering inden for sanse-motoriske systemer og Tele-medicin: Tele-homecare og billedanalyse. (4) Mere information findes på: http://kvt.hst.aau.dk/.

På Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus har bio-analytikere direkte adgang til Kandidatuddannelsen i Biome-dicinsk Teknologi. Uddannelsen kan bruges til: Udvikling og rådgivning om det udstyr, som sundhedsvæsenet bruger til overvågning, behandling og diagnostik. Efter endt uddannelse vil man have mulighed for job i virksomheder, hvor man vil kunne arbejde med selve udviklingen af udstyret, eller inden for sundhedsvæsenet som fx rådgiver ved køb af hospitalsud-

Vil bruge risiko for ledighed til gavn for faget

Bioanalytikerstuderende ser kandidatuddannelser med direkte adgang som en gyl-den chance for udvikling af bioanalytikerfaget i en tid, hvor det er blevet sværere for nyuddannede at få job

af bioanalytikerstuderende // sara r. newell // via university college århus


styr. Uddannelsen er toårig med mange muligheder for at spe-cialisere sig fx inden for: biomekanik, medicinsk billeddannel-se eller neuroscience. (5) Mere information findes på: http://studieinfo.au.dk/kandidat_introduktion_dk.cfm?fag=2320.

vil gavne fagetJeg har længe glædet mig til den dag, jeg dimitterer, men i ste-det for at se på det som en dag der markerer afslutningen på min tid som studerende, har jeg valgt at se på det som dagen, der giver anledning til noget nyt og spændende. Til efteråret starter jeg på Kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi på Aalborg Universitet, hvor jeg regner med at spe-cialisere mig inden for billedanalyse, og jeg håber på at arbejde inden for forskning og udvikling efter endt uddannelse. Jeg har nydt min tid som bioanalytikerstuderende, men jeg glæder mig endnu mere til at være én af forhåbentlig mange, der vil være med at til at udvikle bioanalytikerfaget og fremtidens højteknologiske sundhedsvæsen.

GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN

Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk. Her kan du også læse mere om andres erfaringer med at arbejde i Grønland.

gjob.dk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Er du klar til en udfordring med lidt mere faglighed og indfl ydelse – og lidt mindre sygehuse?

BLAD4dbio_140x180_TYPO_FAGLIGHED.indd 1 15/03/11 10.19

1 Fagbladet ”danskebioanalytike-re” 13.4.2010

2 Aftale mellem regeringen, So-cialdemokraterne, Dansk Folke-parti og Det Radikale Venstre om: Fordelingafglobaliserings-reserventilforskningogudvik-ling 2011-2012. Den 28. oktober 2010

3 Biomedical Science Congress: www.ibmscongress.com

4 KandidatuddannelseiKliniskVi-denskabogTeknologi: http://kvt.hst.aau.dk/

5 KandidatuddannelseiBiomedi-cinskTeknologi-Introduktion: http://studieinfo.au.dk/kandi-dat_introduktion_dk.cfm?fag=2320

Digitalisering indenfor patologien, hvor vævssnit på objektglas fx hurtigt konverteres til digitale billeder af så høj en kvalitet, at de oftest kan bruges til at stille en diagnose, er et af de felter, Sara Newell ser som et oplagt arbejdsområde for bioanalytikere i frem-tiden. Bioanalytikere ville være selvskrevne i udviklingen af sådan-ne teknologier, mener hun.

Referencer:


Den 1. januar 2010 blev Klinisk Genetisk Afdeling i Odense en selvstændig afde-ling. Vi havde hidtil været en del af af-deling for Biokemi, Farmakologi og Ge-netik (BFG). Ændringen har givet os en masse nye udfordringer med mange nye opgaver og helt nye samarbejdsre-lationer.

Nu et år senere og mange erfaringer ri-gere, bl.a. beriget af tre temadage under le-delse af coach Arne Nielsson, finder vi, at vi er i mål med vores nye afdeling og har fået et fantastisk godt arbejds miljø.

trivselsprojektetI juni 2010 søgte afdelingsledelsen og af-delingens trivselsudvalg midler fra ”Pulje til personalepolitiske projekter i Region Syddanmark” og fik bevilget penge til tre

temadage under navnet: ”Ny afdeling – Nye veje” ledet af coach Arne Nielsson.Målet med projektet var:• At give den nysammensatte medarbej-

derstab et fælles afsæt mod fremtiden.• At skabe et godt og holdbart funda-

ment for den fremtidige afdeling.• At skabe en ny kultur med fælles vær-

dier. • At bryde med gamle ”mønstre” og

opnå større forståelse for forskellighe-der.

• At fastholde trivsel og dermed også medarbejdernes hidtidige lave syge-fravær.

sådan skabes et teamFørste temadag var et oplæg ved Arne Nielsson – om at lykkes som et team, og

De har roet kano med bind for øjnene, de har lært at udnytte hinandens forskellig-heder, og de synes i dag, at de har en af Danmarks bedste ar-bejdspladser. Tillids-repræsentant Birthe Faurskov fortæller om, hvordan de har skabt en helt ny afde-ling med plads til alle

af bioanalytiker og tillidsrepræsentant // birthe faurskovKlinisk genetisk afdeling, odense universitetshospital

ny afdeling – nye veJe


faKtaMedarbejderstaben er sammensat af personale fra flere forskellige grupperinger fra den tidligere afde-ling BFg samt nyansat personale. Staben består i dag af:• 4 overlæger heraf 1 professor og

forskningsleder• 2 læger• 3 molekylærbiologer• 23 bioanalytikere og laboranter• 2 genetiske assistenter• 5 sekretærer.

om KlinisK genetiKKlinisk genetik er et forholdsvis nyt speciale fra 1995. Inden da havde funktionen overvejende været udført af genetiske insti-tutter på de tre universiteter i Odense, Aarhus og København. Afdelingen i Odense varetager overordnet to kliniske funktio-ner:

genetisk rådgivningAmbulante patienter henvises til udredning for arvelige syg-domme hos enten dem selv el-ler familiemedlemmer. En stor del af de henviste patienter er selv raske. Der foretages udred-ning for mulig arvelighed, gen-undersøgelse, risikovurdering og henvises til kontrolprogram-mer, hvor dette haves.

laboratoriumDer foretages analyser på blod, væv fra fostre samt levende og afdøde personer med henblik på diagnosticering af arvelige lidelser. Der foretages cytoge-netiske analyser samt dna-ana-lyser.

På afdelingen findes endvidere en stor forskningsenhed med høj aktivitet. Human MicroArray Centre (HUMAC) er et ressour-cecenter for hele OUH, SDU og andre, som ønsker at anvende de teknikker, som vi råder over. Tvillingeregistrets og epidemio-logisk forskningsenheds dna-la-boratorium er placeret fysisk på afdelingen, hvorfor vi har ca. 20 SDU-ansatte med fast arbejds-funktion på afdelingen.

hvordan vi kunne skabe flere positive arbejdsdage ved at fokusere på de posi-tive oplevelser – at skabe såkaldte: Hæn-der Over Hovedet-dage – HOH-dage.

Han fortalte også om, hvordan vi kun-ne lære at genkende de forskellige per-sonlighedstyper og at lære at bruge vore forskelligheder i samarbejde med det fælles mål: at lykkes – at få succes.

Der blev nedsat grupper, der skulle komme med ideer til, hvordan vi kunne dele positive oplevelser med hinanden.

På den næste temadag skulle vi afprø-ve teambuilding i praksis, idet vi i grup-per skulle løse forskellige ret vanskelige opgaver ved at udnytte vore forskellige kompetencer. Det var en meget begiven-hedsrig dag, idet vi bl.a. oplevede at bin-de knuder op og i med bind for øjnene, at gå på line, bygge broer og sejle kano samt køre 4-hjuls-crosser ligeledes med bind for øjnene, alt under vejledning af kollegerne i gruppen. Det var en fornøje-lig øvelse i samarbejde og viste os i praksis, at vi ikke var lige gode til alt, men at alle kunne byde ind med noget.

På den sidste temadag samlede vi op på det, vi havde lært, og diskuterede, hvordan vi kunne holde fast i den positive stem-ning i fremtiden og få ”den røde tråd” til at løbe gennem hele afdelingen.

træningen fortsætterFølgende træningsområder vil vi fortsat arbejde med:• Meld dine kompetencer ud.• Skab oplevelser på tværs.• At bruge vore forskelligheder – det er

vores styrke.• Husk at byde ind, når du kan.• Åbenhed omkring hinanden, og husk

at bevare entusiasmen.• Undersøg frem for at antage.• Spil hinanden gode bolde.• Det, du ser efter, får du øje på.• Det, du træner til, bliver du bedre til.• Tag udviklingstrappen frem for kæl-

dertrappen.

vi har lært: At genkende og respektere forskellige personlighedstyper: entusiasten, analy-tikeren, diplomaten og praktikeren. Der er brug for os alle.

At bruge hinandens personlighed og faglighed til at skabe helhed, at se den røde tråd og sætte fælles mål.

At gøre hverdagens succeser synlige

for hinanden for at skabe flere gode ar-bejdsdage.

Vi har fået mere forståelse for hinan-den, og vi skal blive ved med at arbejde med dette samt holde fast i den røde tråd på tværs.

Rundt om på afdelingen er der i dag små sedler, klemmer, tavler, tuscher og opslag, hvor vi ansatte beskriver vores små succeser. Vi har også fået succes-samleren, som er et højt, gennemsigtigt rør med kulørte bolde, som man med tusch skriver sin succes på. Mængden af succes bliver større og mere synlig for hver dag, og nogle af boldene læses op på personalemøder. Vi udnævner hver måned ”månedens geni”, som er en per-son, der har gjort sig særligt bemærket den pågældende måned, og som får æren af at bære en badge.

en af dK´s bedste arbejdspladserDer har været mange nye opgaver i for-bindelse med etablering af den nye af-deling. Vi har bl.a. skullet udarbejde egne budgetter, give alle vore leverandø-rer og samarbejdspartnere besked om den nye afdeling, ændre alle ydernumre, starte ny hjemmeside, opnå selvstændig registrering i diverse databaser, etablere ny samarbejdsorganisation, herunder MED-udvalg, og naturligvis også få os indrettet rent fysisk i de lokaler, vi har fået tildelt til den nye afdeling. Samtidig har vi formået at indkøre nye analyser, således at vi i dag også laver array CGH.

Alt dette har kun kunnet lade sig gøre, fordi mange har været inddraget i at løse opgaverne, og fordi vi har oplevet en ledelse, der her uddelegeret mange opgaver til medarbejdere, der entusia-stisk har kastet sig ud i nye projekter.

Vi har lært, at vi kan mere, end vi tror. Sammen kan vi løse rigtig mange opga-ver, når blot vi respekterer hinandens forskelligheder og udnytter disse, så vi yder det, vi hver især er gode til. Dette samarbejde og den gensidige respekt er vejen frem og har givet os, vil jeg påstå, en af Danmarks bedste arbejdspladser.

HOH – vi har Hænderne Over Hovedet – og kan næsten ikke få dem ned igen.


CoBAS® 4800 SySTeM MoDUleR• Kapacitet: 2-3 kørsler per dag á 94 patientprøver + to

kontroller• Primær patientprøverør indsættes direkte på cobas x

480 sammen med forbrugsvarer og reagenser • cobas x 480 forbereder prøver og PCR opsæt i 96-brønds

PCR plade, som derefter flyttes til cobas z 480 • PCR resultater svares ud som pos/negativ for 14 hrHPV

genotyper samt genotypebestemmelse af 16 & 18• Systemet kan koble til laboratorieinformationssystemer

(LIS) og vha. tovejs-kommunikation kan prøveoplysnin-ger hentes direkte fra LIS, og resultater kan sendes di-rekte til LIS.

hpv-udstyr skal sammenlignes På Hvidovre Hospital er man netop gået i gang med at afprøve udstyr til automatisk diagno-sticering af human papillomavirus. Verdens fire førende firmaer har stillet deres apparatur gratis til rådighed for den første konkurrence af sin art af Helle broberg nielsen // journalist

Patologiafdelingen på Hvidovre Hospi-tal er frem til efteråret den fysiske ram-me om en helt særlig medicoteknisk manøvre; de fire førende producenter af udstyr til automatisk diagnosticering af human papillomavirus, HPV, stiller kvit og frit deres analyseapparatur til rådig-hed for verdens første sammenligning. Afprøvningen foregår som en del af forskningsprojektet, HORIZON-studiet, der skal vurdere, om en HPV-test kan af-løse smear-testen i screeningsprogram-met for livmoderhalskræft.

Livmoderhalskræft skyldes nemlig vedvarende infektion med HPV, og tidlig konstatering af HPV kan derfor være en fornuftig forebyggelsesstrategi. Under-søgelser af smears fra livmoderhalsen, typisk mikroskopi og væskebaseret cy-tologiundersøgelse er desuden tidskræ-vende og langt fra så præcise, som man kunne ønske sig det. Derfor diskuteres det, om en automatiseret primærtest for HPV er vejen frem.

Kvalitet og analytisk sensitivitet er de nøgleparametre, som HORIZON-studiet er designet til at belyse. Det sker med en samtidig sammenstilling til cytologi, så-ledes at også den kliniske specificitet kan vurderes.

De øvrige parametre er dels produkti-onstid for henholdsvis 100 og 500 prø-ver, hands-on time for personalet, kali-brering, vedligeholdelse samt afslutning af kørsel og nedlukning af udstyr.

28.600 analyser”Vi tager ét udstyr af gangen og kører de samme 5.000 prøver på dem. Desuden har vi en række tekniske analytiske un-dersøgelser, der tilsammen udgør 1400 prøver pr. testsystem. Det vil sige i alt 28.600 analyser. Prøverne er rutineprø-ver, der efter den egentlige diagnose og svarafgivelse til patienten, bliver præpa-reret og frosset ned. To af apparaterne, der skal testes, er så nye, at der er tale om prototyper – absolut stateoftheart -ud-styr. I første omgang er det apparaturet fra Roche Diagnostics, der afprøves,” for-klarer Vibeke Deleurand, ledende bioana-lytiker på afdelingen.

Der er fem af Patologiafdelingens 30 bioanalytikere beskæftiget indenfor det molekylærpatologiske område; to på fuldtid og tre, der roterer mellem mole-kylærbiologien og histologien. En bioan-analytiker er direkte tilknyttet projektet. Desuden er en bioanalytikerstuderende i gang med at lave bacheloropgave med afsæt i studiet.

I den tværfaglige forskergruppe ind-går endvidere en specialestuderende i biomedicin og en ph.d.-studerende i mo-lekylærmedicin. Sammen med Patologi-afdelingens overlæge Carsten Rygaard og projektleder, molekylærbiolog Jesper Bonde, begge Hvidovre Hospital. Fra In-stitut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet kommer post doc. Matejka Rebolj og professor Elisa-

beth Lynge, der står i spidsen for under-søgelsen.

Vibeke Deleurand:”Selvom det nok også kunne være re-

levant, bliver udstyret ikke vurderet på ”bløde” parametre som arbejdsstillinger og ergonomi; dels er noget af udstyret ikke færdigudviklet endnu, og dels har vi det kun til rådighed i en meget begræn-set periode. Man har derfor valgt kun at opgøre de ”hårde” tal,” siger den ledende bioanalytiker.

opfølgning og controlHORIZON-studiet fik i første omgang be-vilget 6,4 mio. kr. Senest har Det Strate-giske Forskningsråd givet yderligere 10,7 mio. kr. til et 3-årigt klinisk opfølgnings-forløb. Denne del af projektet er blevet navngivet CONTROL-studiet og har til formål at følge de kvinder, der på grund af HPV-infektion har haft øget risiko for at udvikle livmoderhalskræft. Bl.a. på baggrund af ekstra screening af kvin-derne vil forskerne forsøge at forstå, hvordan man mest hensigtsmæssig ind-retter et eventuelt fremtidigt scree-ningsprogram

Foruden Roche Diagnostics, er det Qiagen Ltd., Genprobe inc. Og Genomica SAU, der har indvilget i at udsætte deres apparatur for den sammenlignende af-prøvning.

50 C

M

90 C

M

57 CM57 CM

CoBAS® 4800 SySTeMeT består af et modul til fuldautomatise-ret oprensning af DNA fra patientprøver og et modul til realtime PCR analyse.

Foto udlånt af Roche Diagnostics. Udstyret fra Roche er det første, der afprøves.

www.siemens.dk

Siemens Healthcare Diagnostics

Siemens i Danmark er en del af den internationale Siemens koncern, der med flere end 400.000 medarbejdere i mere end 190lande er en af verdens største virksomheder inden for elektronik og elektroteknik. Vores 3 værdier; Responsible, Excellent ogInnovative er grundlaget for vores måde at tænke og handle på, og vores innovative løsninger giver svar på verdens sværestespørgsmål inden for industri, energi, miljø og sundhed.

Produktspecialist til HealthcareConsulting Solutions

Siemens Healthcare Diagnostics er en del afSiemens Healthcare Sector, der er en af verdensstørste leverandører til sundhedsvæsenet, trend-sætter inden for billeddiagnostik, laboratoriedi-agnostik, medicinsk informationsteknologi samthøreapparater. Siemens er den første og hidtileneste virksomhed, der bygger bro mellem in-vivo og in-vitro diagnostik. I Healthcare Diagno -stics er fokus diagnosticering, behandling ogmonitorering. Kerneområderne spænder frasåvel små som store løsninger inden for hæma-tologi, klinisk kemi, immunkemi, urinkemi, dia-betes, blodgas, molekylær diagnostik, koagula-tion, mikrobiologi og laboratorieautomatisering.Vores produkter og tjenester kombinerer viden-skab, teknik og praktisk anvendelighed, samtgiver læger de vigtige oplysninger, som de harbrug for til at give patienter bedre behandlingoveralt i verden.

JobbetVi søger en produktspecialist, med primærtansvar for Healthcare Consulting Solutions(HCS). Du bliver ansvarlig for udførelsen afworkflow- og workload-analyser, kapacitetsbe-regninger og LEAN-aktiviteter på bl.a. kliniskbiokemiske og klinisk mikrobiologiske laboratori-er i Danmark. Du vil endvidere være en del afdet team, som har ansvar for Siemens Automa -tion Solutions og IT. Med disse ansvarsområderkommer du til at indgå i såvel nordiske som glo-bale netværk af HCS-specialister. Du bliver endel af den danske marketingorganisation og ermed til at lægge strategi og planlægge aktivite-ter, udstillinger og møder i Danmark. Dine opgaver bliver blandt andet at:

• Udføre og lede workflow- og workload-analyser,procesoptimering, værdistrømsanalyser og ROI

• Arrangere og lede LEAN-aktiviteter• Udfærdige rapporter på baggrund af workflow

observationer og databehandling• Præsentere løsningsforslag for større forsam-

linger• Skabe og vedligeholde kunderelationer• Være ansvarlig for udvikling af nye forretnings-

områder • Deltage i udformningen af marketingplaner• Deltage i udstillinger, lokale arrangementer,

messer m.m.• Deltage i nationale såvel som internationale

marketingmøder• Være budgetansvarlig for dine produktområder

For at kunne varetage alle opgaver, vil vi sørgefor relevant oplæring. Du vil arbejde fra hjem-mekontor, men med mulighed for arbejdspladspå vores kontor efter behov. Da der må påreg-nes rejseaktivitet, vil der være firmabil knyttet tilstillingen.

Dine kvalifikationerDin baggrund kan være bioanalytiker eller enanden relevant uddannelse med kendskab til kli-nisk biokemi og evt. klinisk mikrobiologi, gernemed salgserfaring eller erfaring fra lignende stil-ling. Du har et godt kendskab til arbejdsgangenog organiseringen af danske hospitalslaboratori-er samt god teknisk- og økonomisk forståelse.Du har arbejdet med forskellige LEAN teknikker idit nuværende eller tidligere job. Du beherskerengelsk i skrift og tale og har MS-Office kund-skab på højt niveau. Som person er du både kreativ, struktureret ogfleksibel og kan lide at være med i front. Selvom arbejdet foregår i et team, skal du kunnearbejde selvstændigt samt være ansvars- og kva-litetsbevidst. Du tager selvstændige initiativerog følger op på dine opgaver. Du har en positiv udstråling, er udadvendt,energisk og motiveres af en travl hverdag.

Hvad tilbyder vi? Du bliver en del af en åben og dynamiskarbejdsplads, hvor faglig og personlig udviklingstår højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode kar-rieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljømed spændende udfordringer.

Vi prioriterer ansvarlighed for vores medarbejde-res sundhed og trivsel og tilbyder mange medar-bejder goder såsom sundhedstjek og trænings-faciliteter. Vi har desuden favorable pensionsfor-hold med helbredssikring for dig og din familie,og vi arbejder med work-life balance for atskabe gensidige, fleksible arbejdsforhold.

Er du interesseret?Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen,er du velkommen til at kontakte: Marketingchef Merete Askestad på telefon 44 77 48 18 eller 40 34 34 70 eller direktørBirgit Eskildsen på telefon 44 77 47 47 eller 29 60 25 04. Send din ansøgning elektronisk senest den 15. april 2011 via www.siemens.dk/job, jobnr. 44315

Fokus på din karriere

dbio har ikke overenskomst med arbejdsgiveren. Medlemmer, der indkaldes til ansættelsessamtale, bør kontakte konsulent Rasmus Høgh i Danske Bioanalytikeres sekretariat.


bio-tipsNY SERIE Fagbladets redaktion vil gerne være med til at formidle gode ideer fra laboratori-erne, så flere kan få gavn af dem. Vi starter serien med to eksempler fra Klinisk Biokemisk Afdeling på gentofte Hospital, hvor de har nedsat svartiderne for Troponin og Hæmoglobin.

troponinHjerteinfarktmarkøren Troponin I bliver ofte bestilt sammen med stofskifteanalysen TSH. De to analyser udføres på samme blodprøveglas, da de udføres på samme analysemaskine. Efter at blodprøverne er sat på apparatet, har Troponin I en analyse-tid på 15 minutter, og TSH en analysetid på 35 minutter. Analy-semaskinen afgiver imidlertid først svar, når samtlige analy-ser, der skal udføres på det pågældende blodprøveglas, er fær-dige. Troponin I venter på TSH-resultatet, selv om klinikerne (og patienterne) først og fremmest har brug for Troponin I. Ved at tage blod til Troponin I i et selvstændigt glas med eget prøvenummer bliver svartiden for Troponin I nedsat, således at 50 % af prøvesvarene afgives efter 30 minutter mod før ef-ter 55 minutter, jf. figur

HæmoglobinAf figur 2 ses, hvordan svartiden for hæmoglobin gennem de sidste år har bevæget sig mod venstre, dvs. mod kortere svarti-der. Af de tiltag, der successivt er blevet indført ved hæmatolo-giudstyret, kan nævnes: Automatisk frigivelse af svar, der lig-ger inden for normalområdet (autofiling), ny pauseskærm med reminder om godkendelse af ikke-autofilede resultater, begge analysemaskiner anvendes samtidig, apparaterne ana-lyserer også i frokost- og spisepauser, hver blodprøve sættes direkte i de holdere, der anvendes til analyseapparatet, frem for som tidligere først i et stativ og så transport til maskinen og derefter i holderne.

Har du/i en god ide, som i gerne vil for-tælle andre bioanalytikere om, så ring eller mail til fagbladets redaktion på [email protected] eller tlf. 46 95 35 14.

Den gode ide behøver ikke som her at handle om hurtigere svartider. Det kan også være resultatet af afprøvninger af procedurer, teknikker og appa-ratur. Eller måske en god ide til et bedre arbejdsmiljø eller et tip om en ny, fantastisk maskine. Vi glæder os til at høre fra jer.

▲


nml-kongres og deks brugermøde 2011 d

ec

em

be

r 2

010

no

ve

mb

er

20

10

jan

ua

r 2

011

fe

br

ua

r 2

011

ma

rt

s 2

011

ap

ril

20

11

ma

j 20

11

jun

i 20

11

jul

i 20

11

au

gu

st

20

11

se

pt

em

be

r 2

011

2. announcement

NML-kongres og DEKS Brugermøde 2011

www.dbio.dk www.deks.dk www.lsb-bio.dk

DEKS Brugermøde og NML-kongres er en nordisk kongres. Afholdes i et samarbejde mellem DEKS, LSB og dbio.

- for bioanalytikere, læger, kemikere, farmaceuter mv.

Tema: Laboratoriemedicin – det forunderlige fagDato: 13. - 15. september 2011Sted: København, CPH Conference, DGI - BYEN

Tilmelding Forhøjet deltagergebyr efter 1. april 2011

Abstrakts Sidste frist for indsendelse af abstrakts til frie foredrag og postere er 1. marts 2011

Tilmelding og indsendelse via hjemmesiden www.nml2011.dk

MIKRoBIoNoMeT tæller flere gener end mennesket selv

Det er et ret nyt forskningsområde, biolog og ph.d. i bioinformatik, Henrik Bjørn Nielsen præsenterer på NML-kongressen i september; men kort-lægningen af det såkaldte mikro-bionom – den samlede genetik på alle mikroorganismer i mave-tarm-kanalen – ser allerede nu ud til at byde på en ganske anderledes tilgang til livsstils-sygdomme som fx fedme, diabetes, men også inflammatoriske lidelser som Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

”Der er over 1.000 forskellige arter af bakterier i tarmfloraen, hvilket sva-rer til 3,3 mio. gener. Det er faktisk 100 gange flere end i det menneskeli-ge genom. Tarmfloraen varierer fra person til person, og det kan have be-tydning for vedkommendes sund-hed,” forklarer Henrik Bjørn Nielsen, der er lektor på DTU og tilknyttet en international forskningsgruppe, der

netop i 2010 fremlagde deres katalog over mikrobionomet.

Der er stadig tale om grundforsk-ning, som er gjort mulig af de tekno-logiske fremskridt, der er komme med, hvad han kalder next generation sequencing. Men på baggrund af for-søg på mus er forventningerne store:

”Forestil dig, at man kan kurere al-vorlig sygdom ved at give en patient et antibiotikum eller introducere en særlig bakterie i vedkommendes tarm-system. Det er ikke dér, vi er endnu, for vi kender slet ikke nok til samspil-let mellem bakterierne indbyrdes, og vi ved ikke, hvad der kan være årsag til sygdomme. Måske handler det om at skabe den korrekte balance i tar-mens mikrobiologi,” siger Henrik Bjørn Nielsen.

sidste frist for tilmelding til den lave pris er 1. april. Herefter er Kongresgebyr Kr. 3500,- + moms. læs mere på nml.dbio.dKHusK!

Henrik Bjørn Nielsen holder oplæg på NMl-kongressen om perspektiverne ved at kortlægge det genetiske materiale på samtlige mikroorganismer i mave-tarm-systemet

iVed fristen for indsendelse af forslag til frie foredrag og po-stere var der kommet 10 frie foredrag og 28 postere, heraf 12 fra Danmark, seks fra Sveri-ge, seks fra Norge og fire fra Finland. Forslagene skal nu be-dømmes i den videnskabelige komité for NML-kongressen.

kongressen finder sted den 13. til 15. september 2011.

se foreløbigt program på www.nml2011.dk/program.

prisopgave om farlige gamle metoderHar bioanalytikere øget risiko for fx kræft, reproduktions- og nerveska-der, fordi de har været udsat for kemiske påvirkninger i deres arbejde? I Danmark og udlandet er der udført en del undersøgelser af, hvordan ar-bejdet påvirker bioanalytikeres helbred, men der eksisterer ikke en op-dateret oversigt over undersøgelser og konklusioner. For at gøre sådan et projekt attraktivt udlover Danske Bioanalytikere derfor nu 10.000 kroner til et litteraturstudie, som skal samle eksisterende viden på om-rådet. Forretningsudvalget forestiller sig, at opgaven udføres af en ud-dannet bioanalytiker, som er i gang med en masteruddannelse,fx Master of Public Health, MPH, eller en kandidatuddannelse, fx cand.scient.san. Er du interesseret i opgaven, og ønsker du at høre mere om krav til opgavens indhold, kan du kontakte organisatorisk chef Torben Jensen på [email protected] eller 46 95 35 04 senest den 15. april 2011.

DSA indkalder til ordinært delegeretmøde torsdag 9. juni 2011 kl. 10.00 på Royal Hotel, Hammerichsgade 1, København V. DSAs delegerede er a-kassens øverste politiske ledelse og indkaldes til det årlige delegeret-møde. Du har også mulighed for at deltage.

Deltag som tilhørerAlle medlemmer af a-kassen har nemlig adgang til at overvære delegeretmødet som tilhører uden tale- og stemmeret. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til [email protected] med oplysning om navn og fødselsdato senest 30. maj 2011.

Send dit forslagAlle medlemmer af DSA kan indsende forslag til behandling under dagsordenens punkt 9. Du kan sende dit forslag til [email protected]. Forslagene skal være DSA i hænde senest 9. maj 2011 kl. 12.00. Forslagsstillere har taleret under behandlingen af det pågældende forslag.

Få mere at vide om hovedbestyrelsenDu finder en beskrivelse af hovedbestyrelsens arbejdsopgaver på dsa.dk.

DELEGERETMØDE I DIn A-KASSE

Dagsorden

1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Valg af stemmetællere 4. Godkendelse af dagsorden 5. Godkendelse af forretningsorden 6. Beretning 7. Regnskab 8. Fastsættelse af administrations -

bidrag for 2012 9. Behandling af indkomne forslag 10. Eventuelt

DAnSKE SUnDHEDSORGAnISATIOnERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE

DSA.DK DIn SIKKERHED ALTID

43860_Annonce_180x280mm_Delegeret_Dbio-bladet.indd 1 16/02/11 13:38:47


sara beck jochumsen // konsulent i [email protected]

tlf. 46 95 35 35, lokal 3517

Mange medlemmer og tillidsrepræsentan-ter ringer til dbio med spørgsmål om løn og arbejde. I hvert nummer af fag bladet brin-ger vi hyppigt stillede spørgsmål med svar fra konsulenterne på området.

spørge-Jørgen

Jeg er ansat på et sygehus og kan på grund af travlhed ikke nå at holde resten af min ferie, in-den ferieåret udløber. Hvad gør jeg? Jeg har 2 ugers ferie tilba-ge plus den 6. ferieuge.

Du har ret til at holde din ferie i ferieåret. Hvis du ikke gør det, er ferien som udgangspunkt tabt.

Der er dog forskellige muligheder for at overføre og få udbetalt ferien, hvis den ikke

afholdes.Da du er ansat i en region, står dine ret-

tigheder i ferieaftalen.

overførsel af ferieAf ferieaftalens § 16, stk. 1 fremgår det, at

du og din arbejdsgiver kan aftale at optjente uafviklede ferietimer ud over 4 uger kan over-

føres til det/de følgende ferieår.Du har derfor mulighed for at overføre 5. og 6. fe-

rieuge. Men ikke andre uger. Derfor går din ferie tabt, hvis du ikke holder den.

Har du haft en feriehindring op til udløbet af ferie-året, kan du dog aftale med din arbejdsgiver at overfø-

re alt ikke-afviklet ferie.En feriehindring er fx

barselsorlov, egen syg-dom mv.

En aftale om overfør-sel af ferie skal være skriftlig og ske inden ferieårets udløb den 30. april.

udbetaling af den 5. ferieugeHvis du ikke kan få en aftale om overførsel af ikke-afholdt ferie, har du ret til at få udbetalt lønnen for den 5. ferieuge, hvis denne ikke er holdt inden ferie-årets udløb. Hvis beløbet udgør mindre end 1.500 kr. efter skat og arbejdsmar-kedsbidrag, skal din arbejdsgiver udbetale beløbet til dig automatisk. Udgør beløbet mere end 1.500 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag, skal du bede om, at han gør det.

Hvis du har en feriehindring op til ferieårets udløb, kan du vælge at få hele den ikke-afholdte ferie udbetalt.

udbetaling af den 6. ferieugeSom månedslønnet har du jf. ferieaftalens § 19 ret til at få udbetalt den 6. fe-rieuge, hvis ikke du vil eller kan få den overført.

Den enkelte region kan dog have begrænset adgangen til at få udbetalt 6. ferieuge. Dette kræver, at regionen senest ved ferieårets start har meddelt de ansatte, at de inden den 1. oktober (eller en anden dato fastsat af regionen) skal fortælle arbejdsgiveren, om den 6. ferieuge ønskes udbetalt.

Hvis din region har meddelt dette, og undlader du herefter rettidigt at for-tælle din arbejdsgiver, at du vil have 6. ferieuge udbetalt, overføres en ikke-af-holdt 6. ferieuge som udgangspunkt til næste ferieår.

6. ferieuge kan dog stadig udbetales, hvis din ferie alligevel ikke kan holdes pga. en feriehindring. Eller hvis din arbejdsgiver har undladt at imødekomme dit ønske om, hvornår den 6. ferieuge skal afholdes, med henvisning til at ar-bejdets tilrettelæggelse forhindrer det.

Dandiag A/S l Mårkærvej 92630 Tåstrup l T: 4343 3057

www.dandiag.dk [email protected]

Tilbuddene gælder i perioden d. 1.april -15. maj.

Kan ikke kombineres med anden rabat.Ring og hør nærmere!

Super smarte miksere- Ingen brug af kræfter- Automatisk start af miksning ved infrarød sensor

Stor udvalg af omrørere- Let vedligeholdelse- Positionslys

15% Rabat på super god priser

25% Rabat på eLINE pipetter- Ved køb af 4 pipetter leveres en gratis karruselstander


Untitled-1 1 10/02/11 13.33

få 20 % rabat Hos fitness.dKSom medlem af Danske Bioanalytikere kan du træne til nedsat pris i Fitness dk. Er du over 26 år koster det 295 kr. pr. måned, og er du under 26 år koster det 230 kr. pr. måned. Det svarer til en rabat på 20%.

gå ned i dit nærmeste fitness.dk center og medbring et girokort fra Danske Bioanalytikere eller andet, hvoraf det fremgår, at du er medlem af fagforeningen. Rabatordnin-gen gælder fra 1. oktober 2010.

Læs mere om fitness.dk på www.fitnessdk.dk og læs mere om ordningen på www.dbio.dk/medlemsfordele

patient-case-temadag – Kom bag om sygeHistorien!Den infektionsmedicinske DIC(dissemineret intravaskulær koagulation) 59-årig patient med 1 uges uspecifikke symptomer i form af bensmer-ter og åndenød. Via egen læge behandlet for pneumoni med antibio-tika. Indlægges via skadestuen pga. 12 timers forværring. Ved an-komst ses patienten septisk og mistanke om meningitis rejses. Sådan starter casen til vores patient-case-temadag, som afholdes den 25. maj.

program:gennemgang af caseTEg-analysen og DIC-diagnostik på klinisk immunologisk afdeling.Hvordan laves hæmostaseanalyser på hhv. klinisk biokemisk og klinisk immunologisk afdeling?

Mikrobiologisk udredning og antibiotisk behandling.Leukocytskintigrafi.

Dagens forløb relaterer sig hele tiden til den aktuelle case og kædes sammen med konkrete eksempler.

Undervisere: Læge Trine Stissing, læge Jacob Stensballe, overlæge gitte Kronborg, afdelingsbioanalytiker Tim Lundby.

tilmelding inden den 25. april. Se dbio.dk/kurser.

organtransplantation samt aKtuelt emne

Afholdes på Dalum Landbrugsskole torsdag den 12. maj 2011 fra 9.30-16

09.30 – 9.45 Velkomst og praktiske oplysninger v/ afd.bioanalytiker Majken Holm, Herlev

9.45 – 10.45 Organdonor: - Etiske og kliniske forhold vedrørende organtrans-

plantation - Organudtagning v/ sygeplejerske, Neurokirurgisk afdeling RH

10.45 – 11.00 Pause

11.00 – 12.00 Kort gennemgang vedr.: - HLA vævstypesystemet - AB0 og Rh blodtypesystemerne - Krav til matchgrad ved de forskellige organtrans-

plantationer v/ afdelingslæge Kristian Assing, Odense

12.00 – 12.30 - Familiedonation, hvilke organer - AB0 uforligelig nyretransplantation - Cases v/ afdelingslæge Kristian Assing, Odense

12.30 – 13.30 Frokost

13.30 – 14.00 Bioanalytikerens rolle i vagtsituationer - Opgaver og analyser v/ bioanalytiker Dorte Foged Mathiasen, Skejby

14.05 – 14.45 Recipienten efter transplantation - Livskvalitet, medicinering - Organoverlevelse v/ afdelingslæge Kristian Assing, Odense

14.45 – 15.00 Kaffepause

15.00 – 15.30 Aktuelt emne: Nedfrysning og optøning af testerytrocytter v/ afd.bioanalytikere Berit Antonsen og Marianne

grønholdt, Odense

15.30 - 15.45 Opsamling og afslutning v/ afd.bioanalytiker Majken Holm, Herlev

NB: Alle oplæg er inkl. 5-10 min. til spørgsmål

dansKe bioanalytiKeres efteruddannelse

Der er ledige pladser på følgende kurser i foråret 2011

kursus 11/04 temadag om proteiner – fra gen til funktion Afholdes på Århus Universitetshospital, Skejby den

10. maj 2011. frist rykket til 8. april 2011

kursus 11/11 d-vitamin – hot or not Afholdes på Quality Park Hotel Middelfart den 24. maj 2011. frist rykket til 11. april 2011

kursus 11/15 organtransplantation samt aktuelt emne Afholdes på Dalum Landbrugsskole i Odense den 12. maj 2011. frist 12. april 2011

kursus 11/20 inr-Monitorering og ekg – for praksispersonale Afholdes på Dalum Landbrugsskole i Odense den 5. maj 2011. frist rykket til 14. april 2011

kursus 11/24 den infektionsmedicinske dic – en patientcasetemadag Afholdes på Best Western Hotel Jens Baggesen, Korsør den 25. maj 2011 frist rykket til 25. april 2011

Du kan læse mere om kurserne på vores hjemmeside www.dbio.dk under uddannelse/dbio kurser

Er der ledige pladser på kurser, hvor fristen er over-skredet, kan du kontakte Janne Felby [email protected] el-ler Pia Vinther [email protected] og høre om muligheden for at deltage.

efteruddannelse


annoncer

lokal nyt dbio- Hovedstaden

blodpropper

Torsdag d. 7. april 2011 kl. 16.30-21.00Auditorium 1, Rigshospitalet

Program:Kl. 16.30 Velkomst v. bioanalytiker Lise Buchardt, dbio-Hovedstaden

Kl. 16.35 Blodpropper og koagulation v. overlæge Jørn Dalsgaard-Nielsen

Kl. 17.10 Blodpropper og åreforkalkning v. overlæge Steen Stender

Kl. 17.45-18.00 Kort pause

Kl. 18.00 Blodpropper og diagnostik samt behandling v. overlæge Johnny Koerstz Madsen

Kl. 18.35 Blodpropper og genetik v. afdelingslæge Ruth Frikke-Schmidt

Kl. 19.10-19.50 Spisepause. Der serveres sandwich samt diverse vand

Kl. 19.50 Blodpropper og genoptræning v. fysioterapeutunderviser Jette Bjørn

Kl. 20.25 Blodpropper og forebyggelse v. sygeplejerske Birgitte Brage Stevens

Kl. 21.00 Afslutning v. bioanalytiker Ane Marie Laursen, dbio-Hovedstaden

Dørene åbnes kl. 16. Der vil være lidt at spise og drikke

TILMELDINg SENEST den 31. marts 2011 kl. 12.00.

tilmelding Kan Kun sKe på dbio-Hovedstadens Hjemmeside: WWW.dbio.dK/Hovedstaden, klik på: medlemsaktiviteter - klik på: Blodpropper - klik på: Tilmelding. Når din tilmelding er registreret på hjemmesiden, kan du deltage. Klik på ”se deltagere”.

dbio- nordjylland

forårstur til tHistedTag med dbio-Nordjylland på en udflugt til historiske Thisted med de snoede gader og torve med arkitektur fra flere århundreder. Mest kendt er den gotiske kirke fra ca. 1490, flere borgerhuse fra 1700-1800-tallet og Det gamle Rådhus fra 1853, tegnet af arkitekt Michael gottlieb Bindesbøll.

Program:

Vi mødes kl. 17.00 ved Biblioteket, Tingstrupvej 19, 7700 Thisted og begynder med en guidet rundvisning i Thisted efterfulgt af en middag. (Sted oplyses senere). Turen slutter med en rundvisning på Laboratoriet på Thisted Sygehus. tid: Den 9. maj 2011.tilmelding: Senest den 2. maj på www.dbio.dk/nordjylland eller til [email protected].

Der er ikke arrangeret fælleskørsel.

Antistoffer og Celle-undersøgelser 2011Vi udbyder lige nu kurser i:

Flowcytometri

Immunsystemet og vaccination

ELISA teknikker

Kurserne afholdes på forskningsenheden Immunologi og Mikrobiologi, Syddansk Universitet i Odense.

Tilmelding og information på www.sdu.dk/sdue

E-mail: [email protected], Tlf. 6550 1079

Kurser hos syddansK universitets efteruddannelse

ny fælles pensionsKasse?

Bestyrelser fra fire PKA-pensionskasser anbefaler en sammen-lægning. Målet er at skabe en robust pensionskasse, der bedre kan varetage medlemmernes pension.

De fire pensionskasser, der foreslås lagt sammen, er pensions-kassen for kost- og ernæringsfaglige, jordemødre, ergo- og fysioterapeuter samt bioanalytikere. Det er faggrupper og pensionskasser, der i forvejen kender hinanden godt, samar-bejder på andre områder og har fælles holdninger til med-lemsservice, investeringsrammer, etik m.v. Det nære forhold mellem medlemmerne, organisationerne og pensionskassen, som i dag kendetegner PKA-pensionskasserne, vil dermed kunne fortsætte. Og det er fortsat PKA, der varetager admi-nistrationen af pensionskassen.

Det er først og fremmest robusthed over for fremtidige udfor-dringer, der har begrundet forslaget. Jo mindre pensionskas-se, jo mere sårbar og dermed forsigtig. En større pensions-kasse kan bedre håndtere de risici, der gælder for en pensi-onsopsparing til gavn for medlemmernes pensioner.

Den nye pensionskasse får navnet Pensionskassen for Sund-hedsfaglige.

På pka.dk kan du læse de oftest stillede spørgsmål og få svar.

Untitled-1 1 10/02/11 13.33

bøger sKal Købes på nettetSom medlem af Danske Bioanalytikere er du garanteret mini-mum 10% på bøger, når du handler hos SAxO.com. Dan-marks største internetboghandel – www.saxo.com For at opnå rabatten skal du benytte et link via dbio´s hjemmeside www.dbio.dk/saxo

PPPost Danmark

MMP + id-nr. 42015

AL HENVENDELSE; DANSkE BioANALytikErE, [email protected]; t: 46 95 35 35

du ved, du er bioanalytiker ...

...når du drømmer om udsåning af uriner...

tegneserie i fagbladet”Du ved du er bioanalytiker, når” hedder vores tegneserie i bladet. Teksterne har vi hentet fra facebook-siden af samme navn, hvor bioanalytikere giver deres egne bud på, hvad der er helt karakteristisk og måske lidt nørdet ved bioanalytikeren som en faglig species.

04/11 - dbio · 2013. 9. 16. · 5. maj 2011, frist: 14. april 2011 nr. 06/07 udkommer 9. juni...

Documents