Man kan ikke redde verden med ord, men man kan forstå

den bedre.

Velskrevet viden

Af JEPPE MATZEN

»Allah, alt, hvad vi beder om, er din hjælp.« Sådan indledte det nye stjer-neskud i pakistansk politik, Imran Khan, talen til sine tilhængere i Karachi

forleden. Hundredtusind stod tætpakket i indhegninger for mænd, kvinder og familier med børn for at høre Khans opskrift på, hvordan han vil bringe Pakistan på ret køl. Og lederen af Retfærdighedspartiet – Tehreek-e-Insaf – svig-tede ikke de fremmødtes forventninger.

I bedste Obama-stil lovede Khan forandringer, hvis han kommer til magten efter næste valg om et års tid. Al korruptionen vil blive afskaffet i løbet af 90 dage, og alle borgere vil få juridisk og social retfærdighed.

»Jeg vil sikre, at I aldrig mere behøver at bøje jer for nogen,« erklærede Khan, mens folkemas-sen foran landsfaderen Ali Jinnahs mausoleum brød ud i nationalsange og slagord.

Vejen til et bedre Pakistan lagde Khan også frem, som svar på tiltale fra de politiske modstan-dere, der kritiserer ham for at mangle et sammen-hængende politisk program. Planen er, annonce-rede Khan, at skabe en islamisk velfærdsstat.

»Den første islamiske velfærdsstat var Det Rettelig Vejledte Kalifat (lige efter Profetens tid, red.). I Vesten har selv dyr rettigheder. En politimand blev sendt i fængsel for at torturere en hund. Vi vil sørge for retfærdighed i landsbyerne. De, som ikke har råd til en advokat, skal have én stillet til rådighed af staten. Hospitalerne skal være gratis for alle. Universiteterne ligeså,« lovede Khan.

Den slags visioner går rent hjem – især hos pakistanske unge under 30, der tæller mere end halvdelen af landets 180 millioner store befolk-ning. En opinionsundersøgelse fra det ameri-kanske Pew Research Center fra juni i fjor viste, at Khan nu er blandt landets mest populære politikere. Mere end halvdelen af de adspurgte gav ham sin støtte.

Opgør mod dynastierne Khans nyvundne popularitet manifesterede sig for alvor i oktober, da han første gang mobilise-rede flere end 100.000 tilhængere til et stormøde i Lahore, hovedstaden i Punjab-provinsen, hvor landets tidligere premierminister Nawas Sharif traditionelt dominerer den politiske scene. Siden da er Khan blevet regnet som en seriøs kandidat til posten som Pakistans næste premierminister, og han udfordrer nu åbent landets to altdomine-rende partier, Nawas Sharifs Pakistans Mus-limske Liga og regeringspartiet Det Pakistanske Folkeparti med præsident Asif Ali Zardari i spidsen.

Den udvikling er banebrydende i Pakistan, hvor politisk indflydelse i løbet af de sidste 40 år har været forbeholdt overklassens politiske kaster og familiedynastier, Nawas og Bhutto.

Bhutto-familien kommer ud af en godsejerslægt fra Sindh-provinsen, mens Nawas Sharif er en af Pakistans rigeste mænd og arvtager til sin fars stålindustri-konglomerat.

Imran Khan er i den sammenhæng et nyt fænomen. Selv om han kommer fra den øvre middelklasse og er uddannet i England, betragter hans tilhængere ham som et friskt pust, og støt-ten til ham er et opgør med den politiske elite og dens mere eller mindre korrupte og ineffektive måde at regere landet på.

Tilslutning til Khan og hans Retfærdigheds-parti afspejler en pakistansk befolkning, som er desillusioneret over de eksisterende partier og situationen i Pakistan generelt. Det mener Hasan Askari Rizvi, der er mangeårig politisk analytiker og kommentator.

»Khans fremvækst er i høj grad de unges protest over det eksisterende politiske system. De ser umiddelbart mørkt på fremtiden, men Khan giver dem en drøm om et andet og bedre Pakistan,« fortæller Rizvi fra Lahore.

Han bakkes op af tallene fra Pew Research Center, der viser, at 84 procent af pakistanerne er utilfredse med nationens tilstand – et tal, der er steget fra 39 procent i 2005.

National genrejsningImran Khan repræsenterer ifølge Rizvi en drøm om national genrejsning. Som anfører for det pa-kistanske cricketlandshold, der blev verdensme-stre i 1992 ved at vinde over England i finalen, er han en elsket nationalhelt. Selv om han under sin karriere som cricketspiller og i årene umiddelbart efter blev kendt som en international playboy, der hang ud på eksklusive natklubber i London, har han takket være velgørenhed og opførelsen af et hospital relanceret sig som en god muslim.

Senest har han i sin selvbiografi forklaret, hvor-dan han altid har været troende muslim, men blot har været ledt på afveje i en årrække. Det hamskifte har befolkningen taget til sig. For dem er verdensmesterskabet i cricket det afgørende, og Khans bedrift appellerer til de millioner af pa-kistanere, der føler, at deres islamiske fædreland ikke har fået den plads i historien, som var det tiltænkt, dengang det blev adskilt fra hinduernes Indien for mere end 60 år siden.

Følelsen af at Pakistan har været genstand for en national ydmygelse er stærk på landets nationalistiske højrefløj. Her ser man Pakistans ulyksaligheder som et udtryk for udefrakom-mende overgreb og som et resultat af, at man har været for eftergivende – især over for USA ved at indgå som allieret i krigen mod terror.

Det seneste års tid har den tankegang fået for-nyet kraft og tilslutning. Først var der sidste forår den såkaldte Davis-affære, hvor en CIA-agent slap af sted med at dræbe tre pakistanere uden at blive retsforfulgt. Dernæst var der amerikanernes operation mod Osama bin Laden i Abbottabad, der ydmygede nationens stolthed, militæret, sam-

tidig med at den i overlegen stil forbrød sig mod Pakistans suverænitet. Senest har en amerikansk kamphelikopters nedslagtning af 24 pakistanske soldater på grænsen til Afghanistan styrket følel-sen af, at et pakistansk liv ikke tæller lige så me-get som et amerikansk, og det har bragt sindene i kog. Anti-amerikanismen har nået hidtil usete højder og flyttet befolkningen – herunder også mange af middelklassens og storbyernes mange unge og veluddannede – mod højre.

Det er den nationalistiske folkestemning, som Imran Khan har kapitaliseret på ved at opsamle den del af befolkningen, herunder især ungdom-men, der har mistet tiltroen til det traditionelt mest nationalistiske af de to store etablerede partier, Nawas Sharifs Pakistans Muslimske Liga. Ligesom Barack Obama gjorde under sin valgkampagne, har Imran Khan mobiliseret ungdommen ved at bruge sociale medier som Facebook og Twitter.

Som Imran Khans talsmand, Shafqat Mah-mood, forklarer, er det på tide, at Pakistan gør op med præsident Asif Ali Zardaris følgagtige politik over for USA og den hårde kurs mod talebanerne i Pakistans stammeområder.

»Pakistan skal ikke være en del af krigen i Afghanistan. Derfor vil vi ikke deltage i nogen operationer mod talebanerne, og vi vil stoppe droneangrebene på pakistansk jord. Samtidig går vi ind for en fredsaftale med Pakistans egne tale-

banere. Vi vil ikke have økonomisk hjælp udefra, men klare os selv,« forklarer Mahmood.

Flirter med ekstremister

Devisen er altså enkel. Pakistan skal vende sig indad og hive sig selv op af moradset ved at vægte det nationale fællesskab og religiøse dyder om lighed og retfærdighed. Partiet kan ikke betegnes som islamistisk, men Khan spiller på mange af de samme religiøse strenge som islamisterne og henter forbilleder i en gylden islamisk fortid.

Khans islamiske nationalisme rammer plet i den pakistanske folkesjæl, hvad angår konserva-tive og kollektivistiske sociale normer. Adskil-lelse af kønnene, som han gør et stort nummer ud af at tilbyde til sine vælgermøder, finder for eksempel opbakning blandt hele 85 procent af befolkningen. At stene folk, der begår utroskab, mener 82 procent af befolkningen er en god idé, ifølge Pew Research.

Disse tal vidner om et Pakistan, der bevæger sig i en konservativ og religiøs fundamentalistisk retning. Landet har – især siden krigen mod terror blev indledt i 2001 – været kastet ud i en kulturkamp mellem modernister og fundamen-talister. Kampen står om, hvorvidt den islamiske Republik Pakistan skal være en stat, der har til formål at indføre den rette form for islam eller

blot skal være et hjemsted for muslimer af alle slags, hvor islam spiller en mindre fremtrædende rolle i statens lovgivning. Spørgsmålet om, hvor-vidt landets blasfemilove skal opretholdes i deres nuværende form – hvor blasfemi giver dødsstraf – er i den forbindelse et kontroversielt punkt.

Og her har Imran Khan valgt at støtte opret-holdelsen af blasfemilovene i deres nuværende form. Selv om han har fordømt misbrugen af blasfemilovene og ekstremisternes selvjustits over for blasfemikere, anklager kritikere fra den libe-rale lejr Khan for at gøre fælles sag med landets ekstremister. Khan, mener de, er med sådanne holdninger med til at skubbe en ung befolkning, der allerede driver i en stadig mere anti-liberal retning, over i en fundamentalistisk lejr, som er betænkeligt tæt på de religiøse ekstremister.

Den udvikling vækker bekymring hos den 27-årige aktivist Imran Khan, navnebror til Retfærdighedspartiets leder. Som liberal aktivist arbejder han til daglig for ungdomsbevægelsen Khudi, der forsøger at påvirke landets unge til at modstå den religiøse ekstremismes fristelser.

»Ifølge Imran Khan vil ekstremismen og ter-rorismen i Pakistan forsvinde, hvis bare USA forlader Afghanistan. Han ser disse fænomener som en reaktion på amerikansk udenrigspolitik. Det er forsimplet. Vi har også en del af ansvaret,« siger aktivisten Khan.

»Derudover er jeg bekymret over, hvordan Imran Khan bevæger sig tættere og tættere på ekstremistiske kræfter, som for eksempel Jamaat-u-Dawan (terrororganisationen Lashkar-e-Taibas velgørenhedsorganisation, red.). Derudover har Imran Khan heller aldrig fordømt Taleban,« forklarer den unge aktivist.

Militærets darlingMen netop organisationer som Lashkar-e-Taiba, der stod bag terrorangrebet i Mumbai i 2008, bliver i Pakistans ultra-nationalistiske lejr ikke betragtet som en terrororganisation. Her bliver Indien set som den store fjende, og Lashkar-e-Taibas militante islamister opfattes som allierede i forsvaret af Pakistan over for hindustaten i øst.

Den logik bunder i det pakistanske militærs mangeårige forsvarsdoktrin, hvor man traditionelt har benyttet sig af militante, ikke-statslige aktører, som for eksempel Taleban, til at opnå sine sikker-hedspolitiske mål blandt andet i Afghanistan.

Og Imran Khans sikkerhedspolitiske program, herunder afvisningen af at hjælpe amerikanerne i Afghanistan, går derfor også fint i spand med den dagsorden, som eksisterer blandt militærets høge. Khan, mener mange iagttagere, kan derfor regne med at få militærets opbakning op til det næste valg, der skal afholdes inden februar 2013.

Skulle Imran Khan komme til magten eller få afgørende indflydelse i pakistansk politik, er der meget, der tyder på, at USA kan indstille sig på endnu mindre samarbejde fra pakistansk side i krigen mod Taleban i Afghanistan.

Pakistan. Cricketanfører og tidligere international playboy. Nu genfødt muslim og det nye stjerneskud i pakistansk politik. Imran Khan inkarnerer den pakistanske ungdoms drømme om retfærdighed og national genrejsning.

Cricketheltens vision

Imran Khan, crickethelten, der blev politiker. Får han afgørende indflydelse på pakistansk politik, må USA indstille sig på endnu mindre samarbejde fra Pakistan i krigen mod Taleban. FOTO: REUTERS/MIAN KHURSHEED

Logona • sukí skin care • The Organic Pharmacy • Jane Iredale m. fl.

Webshop: pureshop.dk • Fragtfrit over 500 kr.Butikker: Grønnegade 31 & 36 • Kbh. K • Tlf. 33 17 00 70

Få et flot nyt look med LOGONAs anti-ageingmake-up serie baseret på naturlige mineraler,vitaminer og ægte funklende ædelstene

Få professionelle råd om make-up ogfarvevalg af kosmetologer i Danmarksstørste økologiske parfumeri i Grønnegade

økologisk make-up

24.1

1.11

Ta’ bilen på skiferieSelvfølgelig kan du fl yve sydpå i vinterferien. Men hvis du ta’r bilen og sejler Gedser-Rostock, skal du ikke møde op 2 timer før afgang, med mindre du vil nå en tidligere færge. Du sparer også en masse penge, både på transporten og på alle de gode tilbud i færgens Travel Shop og den spritnye BorderShop i Rostock. Book billetten i god tid på scandlines.dk/skiferie – go’ tur!

Gedser-Rostock fra kun 399 kr. – eller 99,75 per person i en bil med 4 personer.*

scandlines.dk/skiferie

*Økonomi-enkeltbillet via Gedser-Rostock, kan kun købes onlinesenest 14 dage i forvejen. Begrænset antal billetter og afgange.Der pålægges håndteringsgebyr på 30 kr. ved billetkøb via service-center eller i havnen.

Scan koden og se hvor meget du kan spare

LAYOUT: BENTE BRUUN KORREKTUR: FLEMMING GERTZ

Udland # 04 27. januar 2012 11Weekendavisen