herninghfogvuc.dk · web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med...

12
EKSAMENSPROJEKT-OPSKRIFT Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du arbejder tværfagligt inden for et selvvalgt emneområde. Eksamensprojektet fremkommer ved, at du udarbejder en synopsis og efterfølgende går til en mundtlig eksamen. Forløb Det er vigtigt, at du holder dig ajour med de konkrete deadlines for valg af fag, godkendelse og aflevering af emne samt aflevering af synopsis. Du skal vælge fag i løbet af januar. Derefter får du tildelt en eller flere vejledere, du kan benytte gennem forløbet. Du skal aflevere en blanket med dit opgave-valg senest 4. april. Selve skriveprocessen foregår i april. Grupper eller individuelt? Eksamensprojektet kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Projektet afsluttes med en mundtlig individuel eksamen på baggrund af en synopsis. Udarbejder du eksamensprojektet i en gruppe, vil I få fælles vejledning og kan vælge at aflevere fuldstændig ens synopser eller ganske forskellige indenfor samme emne. Valg af fag Eksamensprojektet skrives i 2 (3 fag også muligt, men ikke anbefalelsesværdigt, da det er vanskeligt at opfylde tre fags faglige krav til eksamen). Der er ingen krav til hvilket niveau, du skal have haft faget på, men du vil blive bedømt på det højeste faglige niveau, du har haft faget på. Hvis du fx ønsker at skrive i historie og religion,

Upload: others

Post on 16-Feb-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

EKSAMENSPROJEKT-OPSKRIFT Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du arbejder tværfagligt inden for et selvvalgt emneområde. Eksamensprojektet fremkommer ved, at du udarbejder en synopsis og efterfølgende går til en mundtlig eksamen.

Forløb Det er vigtigt, at du holder dig ajour med de konkrete deadlines for valg af fag, godkendelse og aflevering af emne samt aflevering af synopsis.

Du skal vælge fag i løbet af januar. Derefter får du tildelt en eller flere vejledere, du kan benytte gennem forløbet.

Du skal aflevere en blanket med dit opgave-valg senest 4. april. Selve skriveprocessen foregår i april.

Grupper eller individuelt?Eksamensprojektet kan udarbejdes i grupper eller individuelt. Projektet afsluttes med en mundtlig individuel eksamen på baggrund af en synopsis. Udarbejder du eksamensprojektet i en gruppe, vil I få fælles vejledning og kan vælge at aflevere fuldstændig ens synopser eller ganske forskellige indenfor samme emne.

Valg af fag Eksamensprojektet skrives i 2 (3 fag også muligt, men ikke anbefalelsesværdigt, da det er vanskeligt at opfylde tre fags faglige krav til eksamen).

Der er ingen krav til hvilket niveau, du skal have haft faget på, men du vil blive bedømt på det højeste faglige niveau, du har haft faget på. Hvis du fx ønsker at skrive i historie og religion, og du har religion som valgfag på B-niveau, er det B-niveauets faglighed, der indgår i eksamensprojektet.

Valg af fag senest den 25. januar (link mailes og udfyldes)

Vejledning Ledelsen fordeler vejlederne til eksamensprojekterne, men du kan ønske hvem du gerne vil have. Vejlederne medvirker i hele forløbet. Det er op til dig at kontakte og benytte dig af dine vejledere – de er ofte nemmest at få kontakt til via mail ([email protected]). For at få et godt vejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en

Page 2: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring valg af emne, problemformulering, disposition mm. Det er vigtigt, at du er den aktive part! Det bliver støttet af vejledningsark. Det første ark skal udfyldes og mailes til vejleder senest 27. marts.

Dine vejledere vil kunne hjælpe dig med at holde fokus på, hvilke kriterier der anvendes ved bedømmelsen af eksamensprojektet i netop de fag, du har valgt.

Valg af emne – vejledningsblanket 1Når du har fået tildelt en eller flere vejledere, skal du efter en samtale med dem vælge et emne for dit eksamensprojekt som er godt i forhold til begge de fag, du skriver i. Det er vigtigt, at det er et emne, der interesserer dig, men også at du lytter til din vejleder med hensyn til, om det er et emne, der vil kunne laves en fyldestgørende faglig besvarelse ud fra. Emnet bør ikke være for snævert, så der ikke er stof nok at arbejde med. Husk, at det er dit ansvar at få valgt et emne. Valg af emne skal ske senest den 4. april (afleveres i administrationen).

Emnet må ikke ligge så tæt op af tidligere afleverede opgaver, at du ville kunne genanvende afsnit direkte derfra. Emnet må dog gerne ligge i forlængelse af emner, der er arbejdet med i undervisningen eller i din SSO, men skal indeholde nyt stof og nye synsvinkler.

Litteratursøgning – vejledningsblanket 2 og bibliotekshjælp 28. martsNår emnet er fastlagt, skal du selv finde frem til den faglitteratur, som du finder relevant. Den kan selvfølgelig suppleres med materiale foreslået af vejlederen. Du bør benytte bibliotekerne til din søgen. Planlæg lån af bøger mm i god tid, så du har de nødvendige bøger og kopier til rådighed i de perioder, du skal arbejde med eksamensprojektet.

Når du søger materiale, må du regne med at orientere dig i flere bøger, end du får brug for. Det er meget vigtigt, at du frasorterer det materiale, du ikke skal bruge, og herefter har et alsidigt og overskueligt materiale at arbejde videre med. Husk at du også kan benytte lydfiler, film og naturligvis information fra internettet.

Læs så meget af stoffet, som du kan overkomme, således at du får overblik over området. Tag fornuftige noter og kopiér gerne indholdsfortegnelsen. Det betyder nemlig, at det senere bliver nemmere for dig at finde ud af, hvad du skal læse, og hvor du kan finde det.

Gennem hele projektforløbet er der normal skolegang, med hvad dertil hører af både mundtligt og skriftligt hjemmearbejde. Det skal naturligvis passes. Det er derfor begrænset, hvor megen tid der kan blive tilovers til arbejdet med eksamensprojektet. Det gælder derfor om at arbejde regelmæssigt med projektet fra valg af fag til aflevering af synopsis og den mundtlige eksamen.

Page 3: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

Eksamensprojekt er en tredelt prøve: Synopsis, mundtligt oplæg og dialog.

Skriftlig synopsis

Omfang: 3-5 sider

Mundtligt eksamensoplæg

Tidsramme: 7-10 min.

Dialog

Tidsramme: 10-15 min.

Formål: Din synopsis præciserer i kort form, hvad din undersøgelse går ud på. Din lærer og censor skal bruge den til at orientere sig i dit valg af emne og dets relevans, din måde at behandle stoffet på, din viden om de to valgte fag og din evne til at tænke de to fag sammen i forhold til en sag; altså din evne til at arbejde tværfagligt i EP.

Fremgangsmåde: Synopsen skal indeholde nedenstående punkter (se den udbyggede disposition på side 2):

Forside

Indledning

Problemformulering

Problemstillinger

Synopsens hoveddel

Konklusion på de enkelte problemstillinger

Den overordnede konklusion

Litteraturliste

Brug synopsen som optakt til den mundtlige fremlæggelse. Synopsen skal ikke indeholde hele din undersøgelse. Uddyb det mest interessante og selvstændige i den mundtlige del, og skriv i synopsen, hvilke elementer der uddybes mundtligt.

Karakteren i EP gives for den mundtlige prøve. Din synopsis bedømmes ikke som skriftligt produkt. Men du bedømmes på brugen af den.

Formål: Dit mundtlige oplæg er optakt til dialogen med eksaminator og censor. Her fremlægger og uddyber du resultater, konklusioner og perspektiver af din undersøgelse. Eksaminator og censor kan afbryde dig og stille opklarende spørgsmål.

Fremgangsmåde: Censor og eksaminator har læst din synopsis, så brug ikke din mundtlige fremlæggelse til blot at referere den. Den skal derimod uddybes. Vi foreslår denne disposition for dit talepapir:

Kort indledning. Undersøgelsens fokus: tag udgangspunkt i din problemformulering

Præsenter dernæst dine vigtigste konklusioner

Fremlæg og uddyb dit faglige arbejde ved at komme med gode og gerne nye eksempler på faglig dokumentation, f.eks. grafer, tabeller, tekstanalyse. Det er her, du skal vise din faglige viden inden for emnet i de to fag

Med udgangspunkt i fremlæggelsen af dit faglige arbejde skal du diskutere og reflektere over, hvordan de anvendte teorier bidrager til dine konklusioner om det emne, du undersøger.

Hvilke typer af konklusioner kan man nå frem til ved at bruge de valgte teorier/metoder - hvilke kan man ikke? Hvilke styrker og begrænsninger har teorierne/metoderne i forhold til din undersøgelse - kunne du have anvendt andre?

Formål: Dialogen med eksaminator og censor afdækker omfanget af din faglige viden i de to fag og din evne til at anvende dem i et tværfagligt arbejde om en problemformulering.

Fremgangsmåde: Dialogen foregår med udgangspunkt i dit mundtlige oplæg og med spørgsmål fra censor og eksaminator.

Brug det mundtlige oplæg som optakt til dialogen

Skab sammenhæng mellem synopsis, oplæg og dialog

Vær opmærksom på tidsrammen:

ca. 7-10 minutter til det mundtlige eksamensoplæg

10-15 minutter til dialogen.

Page 4: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

Vær i god tid Hvis du udarbejder eksamensprojektet i et af de eksperimentelle fag – fysik, biologi, geografi og kemi - og hvis du planlægger at belyse dit emneområde ved hjælp af et eller flere eksperimenter, er det vigtigt, at du tidligt i forløbet taler med din vejleder om, hvordan det kan planlægges.

Problemformulering I eksamensprojektet er det dig selv, der skal formulere en problemformulering og problemstillinger – din opgave. I starten af forløbet skal du afgrænse dit emne og diskutere mulige problemformuleringer med dine vejledere. Du vil således skulle arbejde med problemformuleringen gennem en periode, aflevere et udkast til din vejleder og få respons derpå. Din problemformulering skal godkendes af din vejleder!

Din opgave skal indeholde aspekter fra begge fag og må ikke bygge direkte på stof, der indgår i den almindelige undervisning, men gerne anvendes som et springbræt til dit videre arbejde.Problemformuleringen skal angive hvilke fænomener du vil undersøge og den skal præcisere hvordan dette skal udmøntes i en konkrete analyse – kan du fx benytte kilder og materiale til at undersøge problemformuleringen? Kan der foretages empiriske undersøgelser/eksperimenter?

Forud for udarbejdelsen af en problemformulering er det godt at stille sig selv spørgsmål a la: Hvad er det jeg vil undersøge? Hvordan vil jeg undersøge det? Hvorfor synes jeg, det her emne er spændende? Hvad undrer mig ved emnet?

På den måde kan man indkredse, hvad det egentlig er, man finder interessant ved emnet, og om det er en nærmere undersøgelse værd.

En problemformulering kræver, at du er grundigt inde i et emne, så før du kan lave formuleringen skal du læse om og arbejde med dit emne. Der vil inden for de forskellige fag være store forskelle på, hvordan man traditionelt opstiller problemformuleringer. Det er derfor vigtigt at du er i tæt kontakt med dine

Page 5: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

vejledere omkring din udformning af problemformuleringen, så du er klar over de forskellige fags krav til indhold og metode.

OPSKRIFT PÅ SYNOPSIS

Synopsen har typisk et omfang på 3 sider (min. 2 og max. 5 sider anbefales). Mindstekravet til din synopsis er en problemformulering, en besvarelse af opgaven i stikord og en litteraturliste.

Det er vigtigt at du drøfter din synopsis med dine vejledere. Der kan være forskel på udarbejdelsen af en synopsis i de forskellige fag.

Generelt kan en synopsis dog karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog (eksamen). Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af din problemformulering. Synopsen er karakteriseret ved - i modsætning til traditionelle opgavebesvarelser - at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder dele, som lægger op til dialog (fx spørgsmål). Synopsen kan medvirke til at strukturere din mundtlige fremlæggelse til eksamen og fastholder den røde tråd i dit oplæg.

Du skal i synopsen angive, hvilke teorier, metoder og fremgangsmåder du har benyttet for at besvare opgaven. Det kan være litteraturstudier og/eller indsamling af data (eksperimenter, observationer, interview, spørgeskema).

Tal med din vejleder om metodekravene i de forskellige fag. I metodedelen bør du komme med overvejelser over valg men bestemt også fravalg af materiale

Page 6: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

Bekendtgørelsens krav Eksamensprojekt = synopsis-opgave sider

Titel på emnet og angivelse af fagkombination = Forside

I Ludus finder du den blanket, der skal udfyldes og placeres som forside på din synopsis.

Indledning Det er vigtigt, at du skriver en kort og god indledning, der leder fra den overordnede EP-opgave til din tværfaglige undersøgelse. Når læseren har læst din indledning, skal han forstå, hvorfor dit fokus er relevant inden for det overordnede emne.

½-1

Problemformulering Din indledning skal naturligt lede op til din problemformulering over en sag, der kan belyses gennem flere fags teorier og metoder. Problemformuleringer kan variere fra fag til fag og kan bestå af 1) et eller flere sammenhængende spørgsmål2) sammenhængende fænomener eller udsagn, som du ønsker at redegøre for, klassificere, analysere og fortolke, diskutere, integrere, vurdere3) en påstand, du vil argumentere for.

Præsentation af de problemstillinger, der er arbejdet med

Problemstillinger er de underspørgsmål, der er nødvendige at undersøge for at besvare problemformuleringen.Det er ikke nok at skrive problemstillingerne i punktform. Du skal også uddybe, hvorfor dine problemstillinger er relevante i forhold til din undersøgelses fokus. Og hvordan de indbyrdes hænger sammen.

½-1

Analyse og diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne

Vis læseren, hvordan du griber din undersøgelse an. I afsnittet skal du komme ind på:Hvilke materialer har du anvendt? Redegør for dit valg af materiale, fx værker, personer, begivenheder, eksperimenter eller statistik.Hvilke teorier og metoder har du selv anvendt eller/og er anvendt i dit materiale? Redegør for valg af teori.Hvorfor er der anvendt disse teorier og/eller metoder? Diskuter, hvorfor valgte teorier og metoder er relevante i forhold til den sag, du undersøger. Og diskuter, hvilke fordele eller begrænsninger valgte fag, teorier og metoder har i forhold til den sag, du undersøger.

ca. 2

Konklusioner på arbejdet med de enkelte problemstillinger

Her konkluderer du på de underspørgsmål, du har formuleret som del af din problemformulering. Det kan være naturligt her kort at trække tråde til dine refleksioner om teori og metode.

ca.½

En sammenfattende konklusion og formulering af spørgsmål til videre undersøgelse

Den overordnede konklusion skal sammenfatte resultatet af din samlede undersøgelse og svare på problemformuleringens hovedspørgsmål. Herudover forventes, at du giver ideer til, hvordan undersøgelsen kunne udbygges.

ca.½

Litteraturliste Litteraturliste, hvor du angiver anvendt materiale.

Bilag Centrale artikler, tekstuddrag, grafer, modeller, figurer mm., som du har anvendt direkte.

Page 7: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

Aflevering Senest mandag den 23. april kl. 12.00 afleveres din synopsis i receptionen i 3 eksemplarer – sammenhæftet med forside.

Hvis du har udarbejdet synopsen i en gruppe, skal der afleveres 3 eksemplarer for hvert enkelt medlem af gruppen. Gruppens synopser må dog gerne være helt ens.

Aflever til tiden!! Afleveringen betragtes som en eksamen og undskyldninger som forsinkede tog, printere der brød sammen osv. godtages ikke.

Den mundtlige eksamen

Du skal i løbet af eksamensperioden til en individuel mundtlig prøve på baggrund af din synopsis. Du skal selv medbringe synopsen og dine supplerende noter til eksamen. Eksaminationstiden er 30 min inkl. tiden til karakterfastsættelse, så regn med max. 25 min i praksis.

Prøven består af, at du starter med at holde et oplæg, derefter vil din vejleder og censor stille uddybende spørgsmål. Udgangspunktet for eksamen er din synopsis, og det er godt, hvis du starter med lige kort at opridse din plan for oplægget, så eksaminator og censor ved, hvad du vil komme omkring. Du skal ikke blot præsentere din problemformulering og konklusion, men også vigtige indholdsmæssige pointer, fx centrale teorier, begreber, facts og dokumentation. Du må godt inddrage nye relevante aspekter i diskussionen ud over dem, du har nævnt i synopsen. Du må godt benytte et præsentationsprogram fx PowerPoint til dit oplæg, men husk, at der ofte går lidt tid med at tilslutte projektor mm – en tid du så ikke vil kunne bruge til at fremlægge alt det, du kan! Hvis du ønsker at benytte et præsentationsprogram så aftal det på forhånd med din vejleder. Det gode oplæg afsluttes med et oplæg til faglig dialog med eksaminator og censor. En god fordeling mellem oplæg og diskussion er ca. halvdelen af eksaminationstiden til hver del, så med et oplæg på omkring 12 min vil du ikke være helt galt på den. Husk, at hvis dit oplæg er meget langt, vil du sandsynligvis ikke få mulighed for at færdiggøre det, da eksaminator vil blive nødt til at bryde ind for at kunne nå at stille uddybende spørgsmål.

Hvad bliver du bedømt på? Bedømmelsen af eksamensprojektet er en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet. Du er således ikke sikret en god karakter på baggrund af din synopsis, hvis din mundtlige præstation ikke er god. Ifølge læreplanen lægges der ved bedømmelsen altid vægt på følgende generelle forhold:

– Behandling af emnet ud fra problemformuleringen: Dvs. om du formår at besvare og belyse din problemformulering fyldestgørende. Da eksamensprojektet er flerfagligt bedømmes du også på, om du formår at inddrage flere fags faglighed i besvarelsen af din problemformulering.

Page 8: herninghfogvuc.dk · Web viewvejledningsforløb er det vigtigt, at du jævnligt har kontakt med dine vejledere. Aflever en skriftlig fremstilling af, hvilke tanker du gør dig omkring

– Strukturering og formidling af det faglige stof: Dvs. om du er i stand til at fremlægge stoffet, så ”den røde tråd” fremstår tydeligt for eksaminator og censor, og at du anvender fagsprog fra de to fag.

Desuden bedømmes, om du kan indgå i en faglig dialog med eksaminator og censor. – Inddragelse af relevant baggrundsstof: Dvs. om din valg af materialer og andet er fyldestgørende i forhold til problemformuleringen og besvarelsen deraf i forhold til de to fag, der indgår i eksamensprojektet.

Derudover bedømmes du på om de faglige mål i de fag, der indgår i eksamensprojektet, er opfyldt. (Fagenes læreplaner findes på www.uvm.dk).

Hvis du bliver syg Hvis du bliver syg på eksamensdagen, skal du straks give os besked (ring til receptionen tlf. 9727 6230) og gå til lægen, for at få en lægeerklæring. Straks du er rask, skal den afleveres i receptionen.

Hvis vi får en lægeerklæring, kan du gå til sygeeksamen i eksamensprojektet i august – og i bedste fald allerede senere i juni.

Selvstuderende Selvstuderende kan udarbejde et eksamensprojekt. Som selvstuderende vil du ikke få tilknyttet en vejleder.