vordingborg.dk · web viewtabel 1, grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheden målt...

39
Miljøgodkendelse Præfabrikationsanlæg for broelementer til ny Storstrømsbro, Brovejen 14, 4760 Vordingborg AFDELING FOR BYG LAND OG MILJØ vordingborg.dk

Upload: others

Post on 12-Jan-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Miljøgodkendelse

Præfabrikationsanlæg for broelementer til ny Storstrømsbro, Brovejen 14, 4760 Vordingborg

AFDELIN

G FO

R BYG LAN

D O

G M

ILJØvordingborg.dk

Vordingborg KommuneØstergårdstræde 1A4772 LangebækMiljøgodkendelseUdgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kristine Thorsen/Lars Jensen

INDHOLDSFORTEGNELSE1. STAMDATA.............................................................................................................................4

2. INDLEDNING...........................................................................................................................5

3. AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSE............................................................................6

4. VILKÅR....................................................................................................................................64.1 Almene vilkår............................................................................................................................64.2 Driftsvilkår.................................................................................................................................74.3 Luft...........................................................................................................................................74.4 Støj og vibrationer....................................................................................................................84.5 Spildevand................................................................................................................................94.6 Affald........................................................................................................................................94.7 Jord og grundvand...................................................................................................................94.8 Egenkontrol............................................................................................................................104.9 Driftsjournal............................................................................................................................104.10 Driftsforstyrrelser og uheld.....................................................................................................114.11 Ikke relevante standardvilkår..................................................................................................114.12 Generelle bestemmelser........................................................................................................11

5. MILJØTEKNISK VURDERING..............................................................................................115.1 Anlægslov...............................................................................................................................125.2 VVM og Natura 2000..............................................................................................................125.3 Beliggenhed og planforhold....................................................................................................125.4 Præfabrikationsanlægget.......................................................................................................145.5 Transport til og fra virksomheden...........................................................................................165.6 Luft og lugt..............................................................................................................................175.7 Støj og vibrationer..................................................................................................................185.8 Spildevand..............................................................................................................................195.9 Affald......................................................................................................................................205.10 Jord og grundvand.................................................................................................................205.11 Egenkontrol og driftsjournal....................................................................................................215.12 Driftsforstyrrelser og uheld.....................................................................................................21

6. ANSØGNINGSMATERIALE..................................................................................................21

7. UDTALELSER.......................................................................................................................227.1 Ansøgerens bemærkninger....................................................................................................227.2 Vordingborg Forsynings bemærkninger.................................................................................22

8. KLAGEVEJLEDNING............................................................................................................22

9. UNDERRETNING OM AFGØRELSEN..................................................................................23

10. BILAGSLISTE........................................................................................................................23

3

1. STAMDATAVirksomhedens navn og adresse

Præfabrikationsanlæg for broelementer til StorstrømsbroenBrovejen 144760 Vordingborg

Matrikel nummer, ejerlav 1aa og 2 bh, Masnedø, Vordingborg Jorder

Grundejer/Bygherrer VejdirektoratetBrovejen 16 B4760 VordingborgKontaktperson Niels [email protected] Telefon 72 44 33 33 CVR. 60729018

Totalentreprenør Storstrøm Bridge Joint Venture (SBJV)Færgegårdsvej 15L4760 VordingborgKontaktperson: Ennio [email protected] Tlf. 31101770CVR nr. 39387166

Miljø- og myndighedsansvarlig EKJ Rådgivende Ingeniører A/SBlegdamsvej 582100 København ØKontaktperson Lene Thuren JensenMail: [email protected] Telefon.: 27800132

Listepunkter hovedaktivitet B 202: Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

Godkendelses og tilsynsmyndighed

Vordingborg Kommune. Sag nr. 18/11018

Dato 18. december 2018

4

2. INDLEDNINGEKJ Rådgivende ingeniører A/S har på vegne af Storstrømsbroen Joint Venture (SBJV) ansøgt Vordingborg Kommune om miljøgodkendelse af præfabrikationsanlægget til produktion af betonelementer til den nye Storstrømsbro.

Præfabrikationsanlægget er godkendelsespligtigt jævnfør Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder, bilag 2 punkt 202, som omfatter ”Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år”. Der er lavet standardvilkår for dette listepunkt.

Det samlede betonforbrug forventes at blive ca. 150.000 mᵌ og produktionen forventes at vare 2½ år.

Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro (lov nr. 737 af 1. juni 2015) udlægger et område på Masnedø til arbejdsarealer, hvor firmaet SBJV kan fremstille betonelementerne til den nye Storstrømsbro.

Placeringen af betonelementfabrikken på Masnedø er attraktiv fordi den ligger nær byggepladsen, og der er et stort areal til rådighed. Pladsen ligger desuden i god afstand fra sårbare områder.

5

Præfabrikationsanlæggets område på Masnedø (det grå område mod vest)

Præfabrikationsanlæggets miljøpåvirkninger svarer til andre betonblanderier og betonelementfabrikker. De væsentligste miljøpåvirkninger er støv og støj.

Miljøgodkendelse og byggetilladelse er ikke undtaget myndighedsbehandling i medfør af anlægsloven, hvorfor nærværende miljøgodkendelse meddeles til etablering af en midlertidig betonelementfabrik, som fjernes når broarbejderne er afsluttet.

Miljøgodkendelsen indeholder en udledningstilladelse for overfladevand og tagvand fra arbejdspladsen. Vordingborg Kommune udarbejder en særskilt tilslutningstilladelse vedrørende tilslutning af sanitært spildevand til Vordingborg Forsynings Spildevandssystem.

Støjgrænserne er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder.

3. AFGØRELSE OM MILJØGODKENDELSEPå grundlag af oplysningerne i ansøgning om miljøgodkendelse af 8. juni 2018, samt efterfølgende supplerende oplysninger, meddeles hermed miljøgodkendelse af Præfabrikationsanlæg for broelementer, Brovejen 14, 4760 Vordingborg.

Præfabrikationsanlægget vil blive nedlagt når broen er færdig.

6

Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, § 33, og omfatter kun de miljømæssige forhold, som reguleres af denne lov. Inden etablering af præfabrikationsanlægget skal der bl.a. meddeles byggetilladelse og tilladelse i medfør af jordforureningsloven.

Tilladelse til udledning af overfladevand meddeles i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 28.

Vordingborg Kommune vurderer, at virksomheden kan etableres og drives på stedet uden væsentlige gener for miljø og naboer, under overholdelse af nedenstående vilkår.

Standardvilkår er markeret med standardvilkårets nummer efter vilkåret.

Eventuelle ændringer af indretning og drift i forhold til denne godkendelse skal i god tid meddeles Vordingborg Kommune, hvor efter kommunen beslutter om ændringerne er godkendelsespligtige.

4. VILKÅR 4.1 ALMENE VILKÅR

1. Ved driftsophør skal virksomheden forinden orientere tilsynsmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand (Standardvilkår 1).

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet (Standardvilkår 2).

4.2 DRIFTSVILKÅR

3. Virksomhedens produktion skal foregå mandag - fredag kl. 7.00 – 18.00, og lørdag kl. 7.00 – 14.00. Store broelementer, overdæk og underdæk, støbes hver især i en arbejdsgang, og det accepteres, at disse støbninger fortsættes og afsluttes efter den normale arbejdstids ophør.

4. Cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk samt øvrige pulverformige råvarer, der anvendes løbende i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer. Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte råvarer skal være forsynet med sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. Siloerne skal være tilsluttet silofiltre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene skal være placeret på toppen af siloen (Standardvilkår 3).

5. Pulverformige råvarer i sække, big-bags og lignende, der anvendes til forsøg eller reparationer, skal opbevares indendørs (Standardvilkår 4).

6. Tankbil og pulversilo skal overvåges under opblæsning af råvarer i siloen. Opblæsningen skal standses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo. Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige råvarer er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo. En eventuel prop i aflæsserslange

7

eller rørstop skal forsøges fjernet, uden at aflæsserslangen tages af, og uden at tankbilens topdæksel åbnes (Standardvilkår 5).

7. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser til tankbilchaufførerne om påfyldning af pulversiloer, jf. vilkår 6. Virksomheden skal fremsende instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden (Standardvilkår 6)

8. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne (Standardvilkår 7).

4.3 LUFT

9. Filtre på pulversiloer skal kunne begrænse emissionen af total støv til mindre end 10 mg/normal m3 (Standardvilkår 9).

10. Afkast fra punktudsug fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning) skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m3 (Standardvilkår 10).

11. Luftafkast omfattet af vilkår 10 skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret (Standardvilkår 12).

12. Afkast fra rumudsug, procesanlæg og fra udsugning fra særlige arbejdssteder, der ikke er omfattet af vilkår 10, skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret (Standardvilkår 15).

4.4 STØJ OG VIBRATIONER

13. Driften af virksomheden må ikke medføre, at virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen uden for virksomhedens område overstiger nedenstående grænseværdier i de respektive områder og referencetidsrum. De angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede lydniveauer i dB(A).

Dag Tidsrum Referencetidsrum

(timer)

Erhvervsområde Vordingborg

HavndB(A)

Boligområde Mågevej

dB(A)Mandag - fredag   07.00 - 18.00 8

60 45Lørdag 07.00 - 14.00 7Lørdag 14.00 - 18.00 4

60 40Søn- og helligdage 07.00 - 18.00 8Alle dage 18.00 - 22.00 1 60 40Alle dage 22.00 - 07.00 0,5 60 35Alle dage 22.00 - 07.00 Maksværdi - 50

Tabel 1, grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheden målt udendørs 1 ½ meter over terræn.

Grænseværdierne for støj, anses for overholdt, hvis målte eller beregnede værdier fratrukket ubestemtheden er mindre end eller lig med grænseværdien. Ubestemtheden skal fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Ubestemtheden må ikke være større end 3 dB.

8

Dokumentation af støj14. Tilsynsmyndigheden kan forlange at den udførte støjberegning opdateres, hvis det viser sig

at den faktiske indretning og drift af virksomheden afviger fra forudsætningerne for støjberegningen på en måde, der må forventes at øge støjniveauet væsentligt. Alternativt kan der kræves udført støjmåling for dokumentation for at støjgrænserne i vilkår 13 er overholdt.

Dokumentationen skal tilsendes tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter kravet er fremsat. Hvis støjgrænserne er overholdt kan der kun kræves en årlig støjmåling.

15. Støjberegninger/støjmålinger skal udføres og rapporteres som ”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på Miljøstyrelsens liste over dertil godkendte laboratorier: https://referencelaboratoriet.dk/godkendte-laboratorier/.

16. Hvis en støjberegning viser at der vil være overskridelse af en eller flere støjgrænser skal rapporten beskrive mulige afhjælpende tiltag, samt overslag over de dermed forbundne omkostninger.

17. Udgifter til støjberegninger skal afholdes af virksomheden.

Vibrationer18. Virksomhedens vibrationsbidrag i bygninger uden for virksomhedens egen matrikel må ikke

overstige følgende værdier for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning S (Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1997: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø tabel 4.3):

Områdeanvendelse dB re 10-6 m/s2

Boliger i rene boligområder 75Kontorbygninger i erhvervsområde kl. 18-7 80Erhvervsområde 85

4.5 SPILDEVAND

19. Overfladevand og tagvand skal udledes til Storstrømmen. Afløbssystemet kan opbygges som vist i bilag 3 og 4, men der kan frit vælges udledningspunkter til havnen, efter aftale med Vordingborg Havn.

20. Overfladevand fra område til opbevaring af støbte elementer skal afledes gennem et separat udledningspunkt.

21. Udledningssteder skal indrettes, så der ikke forekommer spuleskader, eksempelvis ved etablering af en stensætning eller dykket udledning.

22. Endelig oversigt over udledningspunkter og tilhørende områder fremsendes til tilsynsmyndigheden for accept inden afløbssystemet etableres.

4.6 AFFALD

23. Spild af pulverformige råvarer, brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.

Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

9

Opsamlingsområder som gruber, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største beholder i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 25. (Standardvilkår 16).

24. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. (Standardvilkår 17).

4.7 JORD OG GRUNDVAND

25. Overjordiske tanke til fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen (Standardvilkår 19).

26. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i egnede, tætte og lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Farligt affald skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

Syrer kan dog opbevares i det fri i lukkede palletanke eller lignende på tæt belægning, såfremt oplagsplads og kloaksystem er indrettet således, at spild af syre ikke vil kunne løbe til jord, grundvand, overfladevand eller kloak (Standardvilkår 20).

27. Spuling af støbeforme og maskindele samt betonkanoner og andet rullende materiel skal ske på tæt belægning med fald mod grube eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning (Standardvilkår 22)

28. Bassiner til procesvand og betonslam skal være tætte (Standardvilkår 23).

29. Tætte belægninger, gruber og bassiner samt opsamlingskar skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret (Standardvilkår 24).

30. Afvanding af betonslam fra bundfældningsbassiner skal ske på et impermeabelt underlag, og drænvandet skal opsamles.

4.8 EGENKONTROL

31. Før nye filtre til pulversiloer og afkast fra henholdsvis støvende procesanlæg, bearbejdning af træ, maskinel slibning og skæring i jern og metal tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation for, at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9 og 10.

Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.

Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene, og kontrollen skal tillige omfatte en visuel inspektion af renluftsiden eller i afkastkanalen af posefiltre og lign. for check af utætheder. Renluftsiden eller afkastkanal skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner (Standardvilkår 25).

10

32. Virksomheden skal efter leverandørens forskrifter, dog mindst 1 gang årligt, foretage eftersyn og funktionsafprøvning af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer på pulversiloer, jf. vilkår 4, f.eks. ved kortslutning af systemernes følere (Standardvilkår 27).

33. Virksomheden skal løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af befæstede arealer og tætte belægninger herunder opsamlingskar, gruber, tankgrave og bassiner. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret (Standardvilkår 28).

4.9 DRIFTSJOURNAL

34. Der skal løbende føres driftsjournal med angivelse af:

Virksomhedens årlige produktion.

Dato for og resultatet af løbende kontrol, vedligeholdelse samt udskiftning af filtre, jf. vilkår 31 (standardvilkår 25. Henvisningen til standardvilkår 26 er ikke medtaget).

Dato for og årsag til hændelser med utilsigtet udslip af pulverformige råvarer samt angivelse af foretagne udbedringer eller korrigerende handlinger.

Dato for og resultatet af kontrol af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer, jf. vilkår 32.

Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af befæstede arealer, tætte belægninger, gruber, opsamlingskar, mv., jf. vilkår 33.

Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden (Standardvilkår 29).

4.10 DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD

35. En opdateret miljøberedskabsplan skal fremsendes til Vordingborg Kommune senest 1 måned efter, at præfabrikationsanlægget er i fuld drift.

4.11 IKKE RELEVANTE STANDARDVILKÅR

36. Følgende standardvilkår er ikke anvendt:

- Vilkår 8 om rumbling af betonvarer.

- Vilkår 11 om afkast fra udsugning ved bearbejdning af træ

- Vilkår 13 om maskinel slibning af jern

- Vilkår 14 om afkast fra bestemte svejsningsmetoder

- Vilkår 21 om indsmøring af betonkanoner

- Vilkår 26 vedr. filtre på luftafkast fra svejsning

Uddybende bemærkninger:

Standardvilkår 13 vedrørende slibning og skæring i jern og metal er ikke relevant, idet virksomheden bruger en anden teknik med jernbinding, armeringsbukker og armeringsklipper.

11

Standardvilkår 14 vedrørende afkasthøjder og rensning i forbindelse med svejsning ud fra antal svejsesteder m.m. er ikke relevant. Virksomheden foretager reparation- og vedligeholdelsessvejsning i mindre omfang med et mobilt anlæg. Standardvilkåret svarer til kravene i svejsevejledningen (ref). Svejsevejledningen indeholder nogle undtagelser fra kravene til afkasthøjder og rensning. Vordingborg Kommune har vurderet, at fabrikkens svejseaktiviteter er omfattet af disse undtagelser.

4.12 GENERELLE BESTEMMELSER

Reglerne for håndtering af erhvervsaffald i Vordingborg Kommune findes i kommunens regulativ for erhvervsaffald, som skal overholdes af alle virksomheder i Vordingborg Kommune. Se kommunens regulativ for erhvervsaffald på dette link. https://vordingborg.dk/erhverv/miljoe-og-affald/erhvervsaffald/

5. MILJØTEKNISK VURDERINGNedenstående miljøtekniske vurdering indeholder kommunens vurdering af oplysningerne i ansøgningsmaterialet samt kommunens begrundelse for de fastsatte vilkår. Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for denne virksomhedstype. Der er ikke foretaget en vurdering af BAT, idet Miljøstyrelsen allerede har foretaget denne vurdering med vedtagelsen af standardvilkårene. Afvigelser eller tilføjelser i forhold til standardvilkårene fremgår af de enkelte punkter.

5.1 ANLÆGSLOV

Lov om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro, lov nr. 737 af 01/06/2015, udlægger et område på Masnedø til arbejdsarealer. Af loven fremgår, at love og regler vedrørende bl.a. lokalplanlægning og kystbeskyttelse ikke finder anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet. I medfør af anlægsloven skal der desuden ikke meddeles landzonetilladelse til etablering af anlæg inden for arbejdsarealerne.

Selve præfabrikationsanlægget for broelementer er ikke en del af anlægsloven, hvorfor der på normal vis skal meddeles miljøgodkendelse, byggetilladelse, tilladelser til jordhåndtering m.v. af Vordingborg Kommune.

5.2 VVM OG NATURA 2000

Trafik-, Bygge – og Boligstyrelsen har udarbejdet en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) i forbindelse med etablering af en ny Storstrømsbro, jf. ” Lov nr. 737 af 01/06/2015 om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro”

VVM-redegørelsen er udarbejdet, jf. lovens §§ 2 - 4, samt §§ 3 - 5 i den tilhørende bekendtgørelse nr. 171 af 13/02/2017 om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000- områder og beskyttelse af visse dyre og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojekter om anlæg af en ny Storstrømsbro og nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro.

VVM redegørelsen er lavet for et tilsvarende præfabrikationsanlæg i Nakskov Havn.

12

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har den 2. juni 2017 vurderet, at en ny placering på Masnedø ikke kræver en supplerende miljøkonsekvensvurdering (VVM). Styrelsen har lagt vægt på, at det nærmeste Natura 2000 område ligger 2,5 km vest for projektområdet, og vurderer at projektændringen ikke kan påvirke dette eller andre Natura 2000 områder væsentligt. Af afgørelsen fremgår det endvidere, at Miljøstyrelsen ikke har haft bemærkninger herom.

Styrelsen har desuden lagt vægt på, at der ikke er registreret beskyttede naturtyper eller sjældne og beskyttede arter på arealet, eller påvirkning af § 3 beskyttet natur, eller anden beskyttet natur. Der er også lagt vægt på, at projektet ikke påvirker vådområder, og at kystområder holdes fri af projektet.

5.3 BELIGGENHED OG PLANFORHOLD

Præfabrikationsanlægget placeres på Masnedø ved Brovejen, hvor der tidligere har ligget en gartnerivirksomhed. Arealet er totaleksproprieret som følge af anlægsloven, og gartneriet er nedrevet og fjernet fra grunden.

Den gældende lokalplan H17.01.03, samt tillæg til kommuneplanen, udlægger et område på 13 ha, samt et 45 ha stort område af søterritoriet, til havneområde. Det nye havneområde skal styrke skibsfart (transport for gods og passagerer). Området er planlagt for virksomheder med naturlig tilknytning til havnen. Det kommende Præfabrikationsanlæg placeres på den sydvestlige del af matrikel 1 cz, som efterfølgende skal indgå i havneområdet. Se nedenstående kort.

Billedet viser lokalplanområdet for eksisterende havneareal, samt den kommende havneudvidelse mod sydvest.

Ligesom de øvrige virksomheder på havneområdet lejes arealet til præfabrikationsanlægget af Vordingborg Havn.

13

Omtrentlig placering af præfabrikationsanlægget

Havneområde

Gødningsterminal

Nedknusningsvirksomhed

Masnedø kraftvarmeværk

Mod nord grænser præfabrikationsanlægget op mod et område, som er udlejet af havnen til en nedknusningsvirksomhed, og bag den ligger Yaras gødningsterminal. Et kommuneplantillæg fastlægger en sikkerhedszone på 150 meter omkring gødningsterminalen, inden for hvilken der ikke må placeres følsomme aktiviteter. Sikkerhedszonen omfatter en del af de arealer, hvor præfabrikationsanlægget for broelementer påtænkes placeret, men præfabrikationsanlægget er ikke en følsom arealanvendelse og kan godt ligge i sikkerhedszonen.

Længere mod nord ligger Vordingborg Forsynings kraftvarmeværk, og mod øst grænser virksomheden op til Brovejen. På den anden side af Brovejen ligger nogle boliger ved Mågevej, og de udgør det nærmeste boligområde.

Mod syd grænser virksomhedens område op til område udlagt til offentlige formål. I området ligger et gammelt fort (Masnedø Fort). Mod syd ligger en stor del af virksomheden ud til Storstrømmen, idet den viste havneudvidelse mod syd først kommer til senere.

Ved skellet mellem Vordingborg Havns område og Vejdirektoratets område går et vandløb i sydvestlig retning gennem virksomhedens område. Da der er to interessenter forudsætter ændring af vandløbet, at der opnås tilladelse hertil ved vandløbsmyndigheden, Vordingborg Kommune.

5.4 PRÆFABRIKATIONSANLÆGGET

Produktionsarealet består af en plads på ca. 10 ha. Den samlede produktion på pladsen forventes at blive 40 elementer til underbygning og 44 viaduktfag til overbygning.

De færdige broelementer læsses på pramme og afskibes via Vordingborg Havn, som indrettes/udbygges til formålet.

Det samlede betonforbrug bliver på ca. 150.000 mᵌ. Der anvendes ca. 22.700 ton stål til armering og 3.900 ton stål til forspænding. Vandforbruget er ca. 60 mᵌ/døgn til produktionen.

14

Udsnit af situationsplan, tegning nr. 93200-PC01-02-D-002-B

Drift

Produktionen af betonelementer til ny Storstrømsbro forventes, at starte i 2019 og varer ca. 2 ½ år, efterfulgt af en periode på et års tid med begrænsede aktiviteter.

Den daglige driftstid er oplyst til at være på hverdage mandag - fredag mellem 7.00 og 18.00, og evt. mellem 7.00 og 14.00 på lørdage.

Der vil jævnligt forekomme store støbeopgaver, hvor støbningen fortsætter uden for normal arbejdstid.

Betonblandestationen

Betonblandestationen består af blander, doseringssystem og transportbånd, samt siloer/tætte beholdere med hjælpestoffer, såsom flyveaske og slagger, samt cement og mikrosilica. Disse materialer pumpes i rør til blandeanlægget. Tilslagsmaterialer opbevares i plansiloer.

15

Ved blandestationen indrettes desuden et mindre laboratorium, som udtager prøver til kontrol af betonproduktionen.

Genvinding af tilslagsmaterialer og vand fra betonslam

Ved blandestationen skylles betonmixerne regelmæssigt. Affaldsstrømmen herfra skønnes til 30 – 75 m3/døgn og vil være vaskevand med indhold af vegetabilsk formolie, samt rester af våd beton med indhold af polymerer. Massestrømmen føres til et vaskesystem ved blandestationen.

Vaskesystemet separerer tilslagsmaterialer over en vis størrelse fra vandet. Tilslagsmaterialerne genbruges direkte i betonproduktionen. Spildevandet herfra indeholder omkring 50 kg suspenderet stof per kubikmeter, som frasepareres i et sedimentationsanlæg med filterpladepresser.

Spildevandet fra filterpressen pH-justeres til pH mellem 7,0 og 8,0, hvorefter det genbruges i blandestationen.

Fremstilling af betonelementer

Præfabrikationsfabrikken består af tre produktionshaller opbygget af lette konstruktioner. I den sto-re produktionshal foregår fremstilling af over- og underbygningselementer til broen. Bropiller og pælefundamenter støbes i de to mindre produktionshaller. Her arbejdes med faste støbepositioner og mulighed for, at lave flere moduler samtidig, modsat produktionen af broelementerne, som foregår i et længere kontinuerligt forløb.

Betonelementerne fremstilles således: Armeringsjernene bindes sammen og støbeformen bygges omkring armeringen. Selve støbeprocessen for over- og underbygningselementer foregår som vist i procesdiagrammet i bilag 2. Først fyldes den færdigblandede beton i støbeforme. Blandestationen forsyner produktionen med beton via pumpesystem. Støbningen foregår af to omgange, idet der først støbes i bundformen og herefter i toppladeformen. Støbeforme er smurt med vegetabilsk formolie. Betonen vibreres, og dernæst skal betonen hærde af.

Efter støbningen fjernes formen fra elementet og elementet løftes med kran til næste trin, som er efterspænding og efterbehandling. Der vil kunne forekomme mindre efterbehandling af betonelementerne, som kan omfatte eventuel tilskæring, slibning og overfladebehandling i produktionshallen.

I tilknytning til produktionshallerne indrettes oplagspladser for de forskellige elementtyper.

Der etableres ind- og udskibningsfaciliteter i tilknytning til havnearealet. De færdige betonelementer transporteres med kran til udskibning på pram.

Formolie

Der forventes anvendt 500 liter vegetabilsk formolie, MasterFinish RL 411, over hele produktionsperioden, fordelt på blandemaskiner og støbeforme, hvor støbebeton kommer i kontakt med flader. Formolien påføres fladen inden den kommer i berøring med betonen. Forbruget af formolie er ikke tilskrevet de enkelte produktionstrin.

Formolien der bruges i blanderiet forventes overvejende at ende i betonslammet/spildevandet fra rengøring af blandemaskinen.

16

Formolien, der bruges ved støbeformene, ender i en vis udstrækning i eller på betonen, og noget bliver siddende på støbeformen.

Polymer

Polymeren MasterSure HES1540 tilsættes betonen for at forbedre betonens bearbejdelighed. Der tilsættes nogle få procent i forhold til betonmassen.

Kontorer og mandskabsrum

Kontor- og mandskabsbygninger placeres ved indkørslen til pladsen.

Varme- og vandforsyning

Virksomheden vil blive forsynet med fjernvarme til produktion og opvarmning af bygninger, hvorfor der ikke er fastsat vilkår vedrørende fyringsanlæg.

Virksomheden vil blive forsynet med vand fra Vordingborg Forsyning.

Servicering af kørende materiel

Til servicering af maskiner, køretøjer og materiel etableres en bygning i den sydlige del af arealet.

Dieselolie til kørende materiel findes i 9.000 liters tank udendørs opstillet ved indkørslen til arbejdsområdet. Jævnfør § 4 stk. 2 i olietanksbekendtgørelsen (bek. 1611, 2015) skal virksomhedens olietank overholde bestemmelserne i §§ 26 og 27, § 28, stk. 1 og 3, nr. 1-5, § 29, § 31, § 36, § 37, stk. 3, §§ 38-44.

Belægning

Pladsen/arbejdsområdet bliver anlagt med tæt belægning (beton og asfalt). Havneområdet og en stor del af produktionsarealet bliver etableret med betonbelægning. Af bilag 1 fremgår, hvor der er beton, asfalt og grønne områder.

5.5 TRANSPORT TIL OG FRA VIRKSOMHEDEN

Tilslagsmaterialer til betonproduktion (sand, grus og cement) bliver primært leveret til præfabrikationsanlægget med lastbiler og evt. med skib. Der forventes til- og frakørsel af 20 - 25 lastbiler nogle dage, og andre dage vil der ikke være lastbiltransporter.

Virksomhedens afgrænsning fremgår af situationsplanen på bilag 1. Tilkørselsvejen, som også er vist på bilaget, er en privat fællesvej. Vordingborg Forsynings administrationsbygning ligger ca. 20 meter fra tilkørselsvejen. Vejmyndigheden godkender indretning af til- og frakørselsforhold, og tager stilling til eventuelle klager over gener fra benyttelsen af den private fællesvej.

I løbet af anlægsperioden vil der blive etableret ny overkørsel til Brovejen ca. 50 meter syd for den nuværende overkørsel, hvorved den mindste afstand til Vordingborg Forsynings administrationsbygning bliver ca. 50 meter, og senere vil trafikken på Brovejen blive omdirigeret ad denne vej.

17

Der produceres et broelement per 14 dage, som afskibes fra Vordingborg Havn og sejles med pram til modtagestedet ved broen. Søfartsstyrelsen er godkendelsesmyndighed vedrørende sejlads af betonelementer ud til broen.

5.6 LUFT OG LUGT

Virksomheden har afkast fra pulversiloer og betonblandeanlæg (evt. svejsning og træbearbejdning). Oversigt over processer med afkast og andre støvende processer fremgår af procesdiagrammet i bilag 2.

Pulversiloer

Cement og flyveaske leveres i tankvogne og opbevares i lukkede siloer. Pulversiloerne forsynes med filtre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene sikrer, at standardvilkåret på 10 mg/Nmᵌ for totalstøv ikke overskrides. Vilkår 3, som er et standardvilkår sikrer, at der etableres overfyldningsalarm på alle siloer.

Blandeanlæg

Blandeanlægget er et lukket system. Støv fra dosering og blanding opsamles og returneres til blandeanlægget. Afkast forsynes med filter, der kan overholde emissionsgrænseværdien for total støv på 10 mg/normal mᵌ i overensstemmelse med standardvilkåret.

Kommunen vurderer, at afkastet fra blandeanlægget skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor de er placeret. Afkasthøjden er indsat som vilkår.

Egenkontrolvilkårene, som er standardvilkår sikrer, at filtrene overholder emissionsgrænserne, og at der er kontrol og vedligeholdelse på filtrene.

I ansøgningen er det beskrevet, at kontrol af filtre til pulversiloer og afkast fra støvende procesanlæg som minimum foregår hver 3 måned. Kontrollen opfylder kravet i standardvilkåret vedrørende egenkontrol.

Træstøv

Der forekommer ikke arbejde, der kræver udsugning af træstøv

Diffust støv

Cement og andre støvende materialer pumpes i lukkede systemer til lukkede beholdere.

Tilslagsmaterialer som sand, sten og grus ankommer med skib og med lastbiler og aflæsses på en ikke overdækket oplagsplads. I tørre perioder skal støv bekæmpes via overdækning og evt. vanding. Af vilkår 8, som er et standardvilkår, fremgår, at virksomheden ikke må give anledning til væsentlige støvgener uden for virksomhedens areal.

Driftsjournal

Jævnfør vilkår 33 under punktet driftsjournal, som er standardvilkår, vil der blive ført driftsjournal med dato for kontrol og vedligeholdelse m.m. af filtre samt instrukser til tankbilchaufførerne i forbindelse med påfyldning af pulversiloer.

18

Vurdering

Vordingborg Kommune vurderer, at når de vilkår der stilles i denne godkendelse overholdes vil virksomhedens bidrag til luftemissioner være begrænsede og miljømæssigt forsvarlige.

5.7 STØJ OG VIBRATIONER

Støjgrænser

Der er fastsat støjgrænser for virksomhedens støjbidrag svarende til anvendelse af de omkringliggende områder. Støjgrænserne gælder i et hvilket som helst punkt udenfor virksomhedens skel i virksomhedens nærområde. Støjgrænserne er fastsat i overensstemmelse med vejledning fra Miljøstyrelsen, ekstern støj fra virksomheder.

Mod nord støder virksomheden op til erhvervs og havneområdet. Der er en del kontorarbejdspladser i området, som vi anser for et områdetype 2 ”Erhvervsområde med forbud mod generende virksomhed”.

De nærmeste boliger ligger ved Mågevej, som ligger øst for virksomheden på den anden side af Brovejen. For dette område anvendes støjgrænserne for områdetype 5 ”Åben og lav boligbebyggelse”.

Syd for virksomheden ligger et fredet rekreativt område ved Masnedø Fort. Det område vil generelt blive belastet af støj både fra præfabrikationsanlægget for broelementer, arbejdet med montering af selve Storstrømsbroen samt etablering af ny vej- og banestrækning. De vejledende støjgrænser er lavere for rekreative områder end for åben og lav boligbebyggelse. Kommunen vurderer, at dis-se støjgrænser ikke kan overholdes.

Da fabrikkens aktiviteter er midlertidige, og fordi dette område generelt vil blive støjpåvirket af støj fra andre aktiviteter i forbindelse med broarbejdet, fastsættes ikke støjgrænser for dette område.

Støjberegning

De væsentlige støjkilder er blandestationen, samt to gaffeltrucks, som har arbejdsområde vest for blandestationen. De to gaffeltrucks er kun i drift i dagtimerne, men blandestationen kan lejlighedsvist være i drift i længere tid i forbindelse med store støbeopgaver.

Den maksimalt forventede kørsel med 25 lastbiler på virksomhedens område i dagtimerne vil ikke være blandt de væsentligste støjkilder for boligerne ved Mågevej.

Beregningspunkt Dag, kl. 07 - 18LAeq, 8t

Aften, kl. 18 - 22LAeq, 1t

Nat, kl. 22 - 07LAeq, ½t

Støjgrænse 45 40 35

BP1, Mågevej 2 42,0 34,7 34,9BP2, Mågevej 12 39,9 32,3 32,5BP3, Viaduktvej 3 37,1 30,3 30,6

19

Afstanden til Vordingborg Forsynings administrationsbygning svarer nogenlunde til afstanden mellem virksomheden og boligerne på Mågevej. Aktiviteter på virksomhedens område burde således ikke medføre støjgener ved administrationsbygningen.

Støjberegningen er udført med SoundPlan som en orienterende støjberegning. Ved ansøgning om miljøgodkendelse for denne virksomhedstype kræves normalt kun oplysninger om de enkelte støjkilder, så støjberegningen har givet et væsentligt bedre grundlag for at vurdere virksomhedens støjforhold. Kopi af støjredegørelsen kan rekvireres ved Vordingborg Kommune.

Støjberegningen indeholder ikke oplysninger om eventuelle impulser eller tydeligt hørbare toner. Der er risiko for impulsstøj ved håndtering af støbeforme og ved lastning og losning ved kajen. Hvis det vurderes at der forekommer impulsstøj mens støjniveauet måles skal beregnings-/måleresultatet gives et impulstillæg på 5 dB(A).

Vibrationer

Der anvendes vibrationsudstyr ved udtagning af betonelementer fra støbeforme. Det er kortvarige operationer, som udføres i dagtimerne. Der fastsættes vilkår om grænseværdier for virksomhedens vibrationsbidrag til omgivelserne.

5.8 SPILDEVAND

Sanitært spildevand

Sanitært spildevand fra kontorbygningerne tilsluttes Vordingborg Forsynings spildevandssystem. Der vil blive meddelt en særskilt midlertidig tilslutningstilladelse hertil.

Overskudsvand fra blandestation/vaskeanlæg

Overskydende vand fra regenerering af betonslam opsamles og bortskaffes som spildevand efter opnået tilladelse. Spildevandet vil være pH-justeret til neutralområdet, men forventes at indeholde en del rester af formolie. Der kan også forventes små mængder polymer i spildevandet.

Overfladevand og tagvand

Overfladevand fra befæstede arealer vil blive udledt til Storstrømmen. Dette er i overensstemmelse med Vordingborg Kommunes spildevandsplan, samt aftaler med Vordingborg Havn vedrørende afvanding af havnens areal. Når virksomheden ophører overgår afløbssystemet på havnens areal til Vordingborg Havn. Afløbssystemet fremgår af bilag 3.

Der kan være rester af formolie på støbte emner, som opstilles udendørs, men det vurderes ikke at være betydende mængder.

Storstrømmen er en robust recipient, og der er derfor ikke fastsat krav om en maksimal udledningsmængde. Kommunen stiller dog vilkår om, at udledningen ikke må give anledning til en spulende effekt ved udløbspunktet.

Vordingborg Kommune vurderer, at indretning og drift af afløbssystemet for overfladevand sikrer, at der ikke sker en væsentlig miljøpåvirkning af recipienten (Storstrømmen). Vordingborg

20

kommune vurderer således, at udledning af overfladevand fra præfabrikationsanlægget ikke vil hindre, at målsætningen om god økologisk og kemisk tilstand for Storstrømmen kan opfyldes.

Storstrømmen opfylder ifølge vandområdeplanen 2015-2021 ikke målsætningen om god økologisk tilstand. Årsagen er tilførsel af næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor. Vordingborg Kommune vurderer, at udledningen af overfladevand fra præfabrikationsanlægget ikke vil bidrage væsentligt til udledning af næringsstoffer. Udledningen foregår endvidere i god afstand af Natura 2000 områder, hvorfor disse ikke påvirkes af udledningen.

Tagvand udledes direkte til grøft med udledning til Storstrømmen. Der er ikke risiko for udledning af forurenende stoffer fra tagvandet. Se bilag 4.

5.9 AFFALD

Præfabrikationsanlægget frembringer affald i form af rene betonrester, betonslam, jern og metal, træaffald og spildolie. Desuden kan der være pap, papir og almindeligt husholdningsaffald.

Virksomheden skal sortere affald og håndtere affaldsfraktionerne på en miljømæssig forsvarlig måde. Der skal laves aftaler med godkendte modtageanlæg vedrørende alle affaldsfraktioner. Der må ikke ophobes væsentligt mere affald på virksomheden af hver type end det der afhentes på et læs.

Virksomheden skal anmelde farligt affald til kommunen i henhold til affaldsbekendtgørelsen.

Det pressede sediment/betonslam genbruges enten i betonproduktionen eller bortskaffes til andre nyttiggørelsesformål.

Hærdet betonaffald afhændes til genanvendelse.

5.10 JORD OG GRUNDVAND

Området hvor virksomheden er placeret er udlagt til område med drikkevandsinteresser.

Virksomhedens oplag af råvarer og kemikalier samt affald findes indendørs på tæt belægning og uden mulighed for udledning til kloak. Alternativt opsættes en kemikaliecontainer, som er indrettet efter reglerne for opbevaring af olier og kemikalier jævnfør vilkår 25, som er et standardvilkår. Den tætte belægning skal sikre, at jord og grundvand ikke forurenes af spild ved tankning af køretøjer.

Der stilles indretningsvilkår til overjordiske bundfældningsbassiner, således at disse er tætte, og dermed ikke kan give anledning til nedsivning af forurenende stoffer fra spildevandet til jord og grundvand jævnfør vilkår 28, som er et standardvilkår.

Afvanding af betonslam (fra bundfældningsbassiner) på ubefæstet areal kan medføre nedsivning af olier og andre forurenende stoffer til jord og grundvand. Kommunen stiller derfor vilkår om, at betonslam skal opbevares og afvandes på impermeabelt underlag med afløb.

Kommunen vurderer, at hvis vilkårene vedrørende opbevaring og håndtering af olier og kemikalier, for såvel råvarer som affald, overholdes vil virksomheden ikke udgøre en risiko for forurening af jord og grundvand.

21

5.11 EGENKONTROL OG DRIFTSJOURNAL

Der er fastsat standardvilkår vedrørende kontrol af filtre på siloer og blandeanlæg, kontrol af ventiler, registrering af utilsigtet udslip og kontrol af belægninger m.m.

Kommunen vurderer, at standardvilkår nr. 29 - 31 vedrørende egenkontrol og løbende ajourføring af driftsjournal jævnfør vilkår 34, som også er et standardvilkår sikre en miljømæssig forsvarlig egenkontrol.

5.12 DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD

Virksomheden er ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen)

Brud på rør-transporterede hjælpestoffer

Brud på slanger eller lignende ved blandestationen kan medføre støvgener. Vilkår vedrørende indretning, drift og egenkontrol forebygger driftsforstyrrelser og uheld, og eventuelle udslip registreres af personalet som er på stedet når anlægget er i drift.

Spild

Der kan forekomme spild af olier eller kemikalier på udendørs befæstede arealer. Virksomheden er opmærksom på at samle spild op og bortskaffe det på forsvarlig vis. I ansøgning om miljøgodkendelse af virksomheden er det beskrevet, at der udarbejdes en miljøberedskabsplan med ansvar, roller og forebyggende tiltag i forbindelse med spild og håndtering af uheld, som fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Vilkår 23 og 24 er standardvilkår vedrørende håndtering af spild fra råvarer, olier- og kemikalier samt opbevaring af råvarer, olier- og kemikalieaffald.

6. ANSØGNINGSMATERIALEDe nærmere forhold omkring indretning og produktion på virksomheden er beskrevet i virksomhedens ansøgning om miljøgodkendelse dateret den 8. juni 2018 samt revideret ansøgning af 27. juni 2018 og 15. august 2018.

7. UDTALELSER7.1 ANSØGERENS BEMÆRKNINGER

Afledningssystemet for overfladevand ønskes ændret, så det alene overholder myndighedskrav. Derfor ønskes ”First Flush”-bassinerne udtaget af ansøgningen.

Vaskning af dæk på det kørende materiel ønskes udtaget af ansøgningen, da vaskepladsen etableres udenfor virksomhedens område.

Spildevand fra betonproduktionen påtænkes opsamlet og bortskaffet efter tilladelse hertil.

22

Tilslutning til Vordingborg Forsynings spildevandssystem vil alene omfatte virksomhedens sanitære spildevand.

7.2 VORDINGBORG FORSYNINGS BEMÆRKNINGER

Af udtalelsen fra Vordingborg Forsyning fremgår det at Vordingborg Forsyning kan og gerne vil levere vand og varme samt aftage spildevandet (ikke regn- og overfladevand).

Vordingborg Forsyning har overfor vejmyndigheden udtrykt bekymring over ind- og udkørsel, og har opfordret til, at ind- og udkørselsvej flyttes til anden placering. I sommeren 2018 har der været massive støvgener og intens lastbiltrafik med jordtransporter til og fra havnen. Støv trængte ind gennem alle revner og sprækker og støvet lagde sig tykt på alt inden- og udendørs. Ventilationsanlæg i administrationsbygning satte ud, da filtre stoppede til af støv. Vordingborg Forsyning ser gerne at der findes et alternativ til ind- og udkørsel.

Tilsvarende ønskes der sikkerhed for, at udendørs oplag i form af sand og grus ikke medfører støvgener.

Vordingborg Forsynings nærmest beliggende bygning er administrationsbygningen og giver udtryk for at administrationsbygningen bør opfattes som støjfølsom anvendelse.

8. KLAGEVEJLEDNINGDenne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jævnfør lov om anlæg af ny Storstrømsbro (lov nr. 737 af 1. juni 2015).  

Afgørelsen kan dog påklages af Vejdirektoratet til transportministeren.

Ønskes afgørelsen prøvet ved domstolene skal der – jf. miljøbeskyttelseslovens § 101 stk. 1 – være anlagt senest 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt.

9. UNDERRETNING OM AFGØRELSENFølgende underrettes om afgørelsen:

- SBJV (Ennio Buson [email protected]

- EKJ Rådgivende ingeniører A/S (Lene Thuren Jensen, [email protected]) og

- Vejdirektoratet (Niels Gottlieb [email protected] og Carsten Benny Rasmussen [email protected])

10. BILAGSLISTE1. Indretning af præfabrikationsanlæg.

2. Diagram vedrørende beskrivelse af produktionsprocessen

23

3. Afløbsplan for befæstede arealer.

4. Afløbsplan for tagvand.

5. Ansøgningsmaterialet

24

Bilag 1. Indretning af præfabrikationsanlæg

25

Bilag 2 Produktionsproces for broelementer.

26

Bilag 3. Afløbsplan for befæstede arealer

27

Bilag 4. Afløbsplan for tagvand

28

29

Bilag 5. Materiale der ligger til grund for afgørelsen

Dokumentnummer i Vordingborg Kommune

Dato Indhold

226091/18 13.11.18 Indholdsfortegnelse til opdaterede tegninger226175 – 226191/18 13.11.18 Opdateret tegningsmateriale. Tegning i dok.nr. 246528/18

erstatter 226184/18230772/18 21.11.18 Mail med Støjrapport Vers. 2232976/18 21.11.18 Telefonnotat. Rettelser til miljøansøgningen246724/18 21.11.18 Endelig støjrapport for betonelementfabrikken234903/18 28.11.18 Endelige oplysninger om afledning af overfladevand246714/18 11.12.18 Ændret oplysning om forbrug af slipmidler246528/18 14.12.18 Tegning af afløbssystem for overfladevand

30

Vordingborg KommunePostboks 200Østergårdstræde 1A4772 LangebækTlf. 55 36 36 36