virborg stiftsbog 2011

1

De levende stenViborg Stiftsbog 2011

3

De levende stenViborg Stiftsbog 2011

»De levende sten«Viborg Stiftsbog 2011

Udgivet af:Viborg StiftDomstræde 1 · 8800 ViborgTlf. 8662 0911www.viborgstift.dk

Redaktion:Bent Ingemann Jensen Eli Højbjerg AndersenOle BlumeThomas FrankKnud MogensenTrine Kofoed Romanini, ansvarshavende

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S

ISBN: 87-91376-38-6

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

»Sten - om at bygge kirke«Af Biskop Karsten Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

»Fundamentet - hvem ejer kirkerne«Af Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

»Viborg Domkirke - porten«Af Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

»Karup Kirke - tårnet«Af Journalist Knud Mogensen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

»Skarrild Kirke - spær nummer 9«Af Mediekonsulent Ole Blume . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

»Thyborøn Kirke - brugskunst«Af Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

»Almind Kirke - koret«Af Journalist Knud Mogensen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Vejviser Viborg Stift 2011

Viborg Stiftsråd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Udvalgsoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Stiftsadministrationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Stiftskonsulenterne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

Provstierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

I Viborg Stift alene er der 288 kirker, hvoraf de fleste er blevet bygget tidligt i kristendom-mens historie. De står i dag rundt om i land-skabet, som egne vidnesbyrd for troen. Og uanset deres alder, er de alle forudsætningen for, at vi kan være kirke i dag, fordi stenene, kirkebygningerne, er det sted, hvor vi, som menighed, mødes og fejrer gudstjeneste sam-men. Så kirken er både de fysiske sten, kirke-bygningerne, og de levende sten, menighe-derne. I år har Stiftsårbogen sten som tema. Med titlen »De levende sten«, er der sat fokus på det arbejde, menighedsrådene gør for at ska-be gode fysiske rammer i kirkerne, så det kir-kelige liv kan blomstre. Bogen er, med konkrete historier fra stiftet, bygget op som en mosaik med nogle af de delelementer, en kirke består af:Sten er, på alle måder, det råstof, kirken be-står af. Deres evighedskarakter er med til, at vi som menighed indirekte bestyres i troens evigheds- og opstandelsesperspektiv.Af stenene bygges fundamentet, for, som Paulus siger, uden det er vi intet. Fundamen-tet for menighedsrådenes handlemuligheder med kirkerne er blandt andet love og regler

for, hvad det er tilladt at gøre. I det arbejde er stiftsøvrigheden menighedsrådene behjælpe-lig, hvad enten det er tidligt i processen, hvor visioner oftest er af mere luftig karakter, eller senere i en byggesag, hvor der er tale om kon-krete projekter.Adgangen til kirken er gennem kirkedøren. Og indgangen til Viborg Domkirke er en stor port. Menighedsrådet ved Domsognet i Viborg har i sit virke ønsket at arbejde mod, at kirken kan få et nyt indgangsparti og en ny port, så kirken kommer til at fremstå som en samlet enhed. Menighedsrådet kontaktede kunstneren Maja Lisa Engelhardt, der har arbejdet intenst på projektet, så Porten både bliver et sammenhængende teologisk og kunstnerisk hele. Hendes indledende arbej-der om Porten har været udstillet på Skovga-ard Museet i Viborg hen over sommeren, og menighedsrådet håber snart at have økono-mien på plads, så projektet kan realiseres i den nærmeste fremtid.En kirkeklokke kalder til gudstjeneste, og til en kirke hører der et kirketårn. Det synes menighedsrådet i Karup. Og derfor har net-op dette været en del af menighedsrådets vi-sion for sin valgperiode, fordi Karup Kirke

Forord

ikke har et tårn og ikke har haft det i knap 300 år. Menighedsrådet ønsker enten at re-tablere kirkens gamle tårn eller at bygge et nyt tårn til den gamle kirke. Dette projekt er endnu kun på idéplanet.En kirke har et tag. Og et tag holdes oppe af spær. Det har været sådan alle dage, lige siden Skarrild Kirke blev bygget i 1100 tallet. Men selv gamle spær kan blive slidt af tidens tand og skal have hjælp til det videre liv af meget kyndige og dygtige fagfolk. Arbejdet er nu så langt, at menighedsrådet håber, at kirken kan blive genindviet inden jul.Under taget befinder selve kirkerummet, eller kirkeskibet, sig. Og det gør det, hvad enten kirken er gammel eller ny, som det er tilfældet for Thyborøn Kirke. Stiftets nyeste kirke blev indviet i begyndelsen af februar 2011, og i sig bærer den nye kirke den gamle kirke, der blev bygget i 1908. Ved bygningen af den nye kir-ke lagde menighedsrådet bevidst vægt på at genbruge dele af den gamle kirke i den nye kirke, så den nye kirke bærer historien med sig videre ind i fremtiden. Projektet er fær-digt, og kirken står smukt i vest og byder vel-kommen, hvad enten man kommer fra vand eller fra land.

Endelig er der et kor i kirken. I Almind har menighedsrådet ønsket at erstatte det eksi-sterende alter med et nyt alter. Der har været en aktiv dialog mellem kunstneren Bjørn Nørgaard, menighedsrådet og stiftsøvrighe-den for at finde en løsning med overensstem-melse mellem kirkens historiske forankring og menighedsrådets visioner for fremtiden, uden at der gives køb på nogle af delene. Ny kirkekunst i eksisterende kirker har jo netop som sit fornemmeste formål at integrere gam-le med nye sten til ét bygningsværk, der kan bestå fremover. Projektet mangler endnu fi-nansiering for at kunne blive realiseret.

Måske kan denne bog inspirere til det fremti-dige arbejde.

God læselyst. Trine Kofoed Romanini

9

Der er en egen ro over stedet, når man nær-mer sig i bil eller til fods. Øjet vandrer langt ud over sletten, og finder hvile i de mange grønne farvenuancer og i de grå fjelde, der hæ-ver sig blidt op i horisonten. Man føler sig på en ganske særlig måde i kontakt med den storslåede natur. Når man har nået målet, og begiver sig ud på vandring ad områdets man-ge stier, rejser klippevægge sig lodret på begge sider. Det er som om klippen har åbnet sig, og krænget sig selv til side for at give plads til mennesket. Geologer kan fortælle, at vi befin-der os netop på det sted, hvor kontinenternes undergrund mødes og skilles.

Stedet er Tingvalla sletten på Island. Fra år 930 og indtil slutningen af 1700 årene mød-tes det islandske alting på Tingvalla, som blev et enestående sted i udviklingen af nordisk kultur, demokrati og religion. Her tog man vidtrækkende beslutninger af stor betydning for det islandske samfund, her afgjorde man stridigheder og her fældede man domme. I år 1000 blev kristendommen indført som fælles religion for alle islændinge ved den hedenske

Sten - om at bygge kirke

Biskop Karsten Nissen

9

10

lovsigemand Thorgeirs formidling, og i de føl-gende årtier samlede man sten og byggede kir-ker på Island. Hele denne historie føler man sig i tæt kontakt med, når man befinder sig på Tingvalla. De sten, som ved første øjekast vir-ker så hårde og uforanderlige, viser sig ved nærmere eftertanke at fortælle denne lange hi-storie. Stenene bringer os tæt på en længst svunden tid.

På en blødere og mindre tydelig måde er sam-me udvikling sket i Danmark. I Jelling finder vi runestenen, som fortæller om Danmarks religionsskifte fra hedenskab til kristendom efter Harald Blåtands dåb i 960 i år. Også i Danmark fulgte en kirkebygningsperiode. Først opførte man trækirker på de steder, hvor danerne havde ofret til de nordiske guder, og senere, især i 1100 årene, byggede man granit-kirker af de sten, som isen havde ført til Dan-mark og efterladt på markerne. Da bygme-strene opførte de danske granitkirker, ud-smykkede stenkunstnerne døbefonte, portaler

og granitkvadre på en sådan måde, at det hår-de materiale blev bærer af den kristne urfor-tælling om kampen mellem lys og mørke.

Sten er af natur et uforgængeligt og bestan-digt materiale. Den stabilitet og evighed, der er i materialet, er en garant for troens styrke. Og når dette uforgængelige materiale des-uden er at finde på helligstedet, må det have en hel særlig betydning for muligheden for kontakt med Gud på dette sted. Både i Det Gamle og i Det Nye Testamente optræder sten mange gange, både konkret og i overført og fortolket betydning.

I Det Gamle Testamente drømmer Jakob, mens han hviler med hovedet på en sten. Den beretning er en af de første beskrevne oplevel-ser af helligstedets betydning for kontakten mellem himmel og jord. I 1. Mosebog sker der da også det, at Jakob blev angst og sagde: »Hvor forfærdeligt er dog dette sted! Visselig, her er Guds hus, her er Himmelens port!«.

10

11

Stenens hellighed er tæt forbundet med hel-ligstedet, der både er farligt og tiltrækkende. Det er derfor en naturlig slutning, at i et hel-ligt byggeri med denne særlige karakter, må placeringen af hovedhjørnestenen være den allermest betydningsfulde opgave. Hoved-hjørnestenen er nemlig den sten, grundste-nen, hvorfra alle bygningsværkets proportio-ner, vinkler og dimensioner styres, og kun hvis den ligger med nærmest overjordisk præ-cision, vil bygningen ikke senere komme på afveje og stadig bibeholde, at være kontakten mellem jord og himmel.

Det Gamle Testamentes fortolkning af sten bæres videre i Det Nye Testamente, hvor Kristus kaldes hovedhjørnestenen, ja faktisk verdens grundvold, eller kampesten, om man vil. I Kristus er stenen blevet levende, og templet, af sten, kan flytte ind i menneske-kroppen, og blive åndeliggjort som menighe-den, som de levende sten.

Hovedhjørnestenens betydning for byggeriets (efterfølgende) proportioner, vinkler og di-mensioner bliver utvetydig da Jesus vælger den/det menneske, han vil bygge sin kirke på, og giver ham navnet Peter. Peters oprindelige navn var Simon, men han blev af Jesus givet navnet »Kefas«, hvilket betyder klippesten - på græsk Petros, altså Peter eller på dansk Steen. Peter bliver Roms første biskop, og kri-stenhedens første pave.

Peter er tydeliggørelsen og markereingen af både de døde og de levende sten. De er begge nødvendige. Huset, eller stenen, er vigtig for helligstedet, fordi den er forudsætningen for kontakten mellem Gud og mennesker, men de levende sten er måske endnu vigtigere. For uden de levende sten er der ingen til at have kontakten til/med det hellige, til Gud.

11

12

En af de mest sungne og elskede kirkesalmer er Grundtvigs »Kirken, den er et gammelt hus«. Her finder vi de ofte citerede ord: »Vi er Guds hus og kirke nu, bygget af levende stene«. Det er mesterligt set, at Grundtvig her sammenhol-der to billeder. På en ene side den hårde sten, som har siddet på sin plads i kirkens mur 8-900 år, og som før den tid var en del af et norsk eller svensk fjeld, og på den anden side det skrøbelige og bløde menneske, som kun lever en tid på denne jord.

Men netop sådan har Gud valgt at bygge sin kirke. Hans nåde er uforanderlig og fast som stenen, der sidder i kirkens mur. Men hans kirke består af levende mennesker som os, der kæmper med livet og med den synd, som er en del af os selv. Gud vil bruge os som redskaber for sit værk. Og denne levende kirke af leven-de sten er et ufuldendt bygningsværk, som er under opførelse helt indtil den dag, da Gud er alt i alle. Christian Richardt har udtrykt det sådan i et lille vers, der findes i salmebogen som en selvstændig salme: Du, som freden mig forkynder, du en frelser, jeg en synder, du med amen, jeg med bøn, du med nåden, jeg med skammen, ak, hvor vi to passer sammen, du Guds Salvede, Guds Søn.

12

13

I 1768 sælger og afhænder ridder Mogens Rosenkrans til Spøttrup og Hesthave, Harre Kirke i Salling til hr. hoff agent og banco com-missarius Niels Ryberg i København. Afstan-den mellem Spøttrup Slot og Harre kirke er omkring 40 kilometer, og Mogens Rosen-krans var på flere måder tæt på sin kirke, men med overdragelsen af Harre kirke til Niels Ryberg øges afstanden mellem kirken og eje-ren. (Se kontrakt næste side).

Forhistorien til ovenstående korte uddrag af skødet er, at ved reformationen i 1536 havde kongen overtaget mange kirker og meget kir-kegods rundt om i Danmark. Lidt efter lidt blev det givet bort til adelige personer, som kongen gerne ville belønne. Kirkerne kom til at tilhøre den stedlige herremand, som Mo-gens Rosenkrans, der havde jordbesiddelser i sognet, eller en lidt fjernere herremand, som

Niels Ryberg, der havde større og flere jord-besiddelser, og derfor også flere kirker, der måske endda var fordelt over flere egne af lan-det. I 1768 var kirker blevet en handlesvare, hvis de lå på en herremands jord. De kunne købes og sælges, og ved overdragelserne blev der udfærdiget skøder, der omfattede ansvar og forpligtelser for bygninger og inventar.

Med tiden er det derimod alene sognene, og i sognene folkekirkemedlemmerne, der er ble-vet ejere af Viborg Stiftets 288 kirker. Folke-kirken og sognets kirke er i dag folkekirkeeje, eller sagt med andre ord: Kirkebygningerne ejes af de folkekirkemedlemmer, som p.t. har bopæl i sognet, inklusiv herremandens efter-kommere, hvis de ikke er flyttet til et andet sogn siden eller i mellemtiden har meldt sig ud af folkekirken. Kirken er som bekendt bygget af levende sten, medlemmerne, og de

Fundamentet - hvem ejer kirkerne?

Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini

13

16

levende sten er ejere og via menighedsrådet førsteforvaltere af ejerskabet til de døde sten, de konkrete kirker.

Så enkelt er det: Kirkebygningerne er ejet af dem, der på stedet er kirke. Ejerskab giver brugsret og frihed til at handle, som man vil, og det medfører samtidig ansvar og forpligtel-ser. Og når det gælder de døde sten, kirken, er området dækket af loven om folkekirkens bygninger, der har følgende formål:

• atvirketil,atfolkekirkenskirkebyg- ninger danner den bedst mulige ramme om menighedens gudstjenester, de kirkelige handlinger og andre kirkelige aktiviteter, […]• atsikre,atderikkeskerenforringelseaf de kulturværdier, der er knyttet til kirke- bygninger og kirkegårde.

Det vil sige, at det er bygningerne, eller de dø-de sten, der skal understøtte menigheden, de levende sten. De døde sten skal være ramme for de levende sten, uden at det dog betyder, at de levende sten kan gøre hvad som helst med de døde sten, for med ejerskab følger både fri-hed og ansvar, rettigheder og pligter.De levende sten, de facto menighedsrådet, har initiativretten, også når det gælder kirkebyg-ningerne. Og initiativerne skal, via provstiud-

valget, godkendes af stiftsøvrigheden. Stifts-øvrigheden, der udgøres af biskoppen og stiftamtmanden, fører blandt andet tilsyn med stiftets kirkers forvaltning af kirkebyg-ningerne. Hvis kirkebygningerne er over 100 år gamle, skal stiftsøvrigheden godkende æn-dringer.

Stiftsfuldmægtig Dorthe Pinnerup har blandt andet juridisk behandling af byggesager, der omfatter kirker og deres inventar, som sit ar-bejdsområde og det er hende, der rådgiver og vejleder menighedsrådene, så der både tages hensyn til kirkebygningernes forankring i hi-storien og til menighedsrådenes visioner for fremtidens kirke.

I erkendelse af, at byggesager er et kompleks område, har stifterne på landsplan laves fælles byggevejledninger, der er tilgængelige på it-skrivebordet.

Dorthe Pinnerup tilføjer, at byggevejlednin-ger på ingen måde kan stå alene, og menig-hedsrådene altid kan kontakte stiftet, og her få gratis råd og vejledning om sagsgangen i byggesagerne.

Og som Dorthe Pinnerup siger: »Det er et spændende område af mit arbejde at rådgive og vejlede menighedsrådene i processen med at rea-

16

17

lisere deres ønsker for sognekirken og muliggøre deres tanker om de levende sten. Det er en glæde at hjælpe, så der i det konkrete resultat er over-ensstemmelse mellem menighedsrådenes forestil-linger og de begrænsninger og forbehold, lovgiv-ningen giver. Mit råd til ethvert menighedsråd er at kontakte stiftsøvrigheden så tidligt som mu-ligt i processen. På den måde kan vi så sammen arbejde hen imod at tilgodese og balancere visio-ner og muligheder, og sammen fortsat sætte de rigtige rammer for at være levende sten«.

17

19

En port er en stor dør. En passage, en gennem-gang, der fører ud og ind. Den står både for en åbning og en lukning, for adgang og udgang. Rummene, porten forbinder, er forbundne og alligevel adskilte, og skal helst tillade, at passa-gen går begge veje: at man føler sig lukket ind i modsætning til at være lukket inde, eller ude for den sags skyld. Inkluderende og ikke eks-kluderende.Og sådan skal adgangen til en kirke netop væ-re – alle skal have mulighed for at gå ind – men de skal også have mulighed for at gå ud igen. Ingen skal være lukket inde eller ude. Porten adskiller og forbinder to verdener eller to tider, om man vil, og skal afgrænse de to rum fra hinanden: det hellige og det verdslige. Men porten giver også adgangen fra det ene rum til det andet og til tiden i det hellige rum, der er en anden end tiden i vores hverdag. Her er det på en måde, som om tiden står stille.

Porten er ikke bare en hvilken som helst stor dør. Kunstneren Maja Lisa Engelhardt har beskæftiget sig indgående og længe med den og har allerede på nuværende tidspunkt tænkt mange tanker om den. Maja Lisa Engelhardts forestillinger om porte og Porten er ikke alene hendes egne, men bunder i ældgamle forestil-linger om, hvilke funktioner porte altid har haft. I det Gamle Testamente var porten til det Allerhelligste ikke af bronze, men kunne være et forhæng, der var nødvendigt, fordi Gud var usynlig og farlig og skulle på behørig afstand. Igennem hele det Gamle Testamente er der en dyb ærefrygt over for Gud som det ukendte, fremmede og anderledes og når Gud kommer til syne, er det gennem naturfæno-mener, som da Moses møder Gud i den bræn-dende tornebusk. Der udgår fra disse oplevel-ser en kraft, der sætter mennesket ind i en ny sammenhæng, så det opdager, hvem og hvad

Viborg Domkirke - porten


21

det selv er. Og denne hellige kraft drager og er så stærk, at det er nødvendigt for mennesker at holde sig på afstand, beskyttet af et for-hæng. Kun én gang om året måtte ypperste-præsten gå igennem forhænget og få lov til at træde ind i det Allerhelligste, Guds Rige på jorden. Da Kristus, i Det Nye Testamente, dør på korset, flænges dette forhæng, og det er ikke længere kun forbeholdt de særligt udvalgte adgangen til Gud, men alle mennesker har fra nu af direkte adgang til Guds Rige og kan selv gå gennem Porten, ikke kun en gang om året, men alle dage, om man ønsker det. Den gam-le Pagt erstattes af den nye Pagt eller som Kristus selv siger det: Jeg er den nye Pagt.Alt dette er årsagen til, at Maja Lisa Engel-hardts nye bronzeport til Viborg Domkirke er udformet som et forhæng. Som et symbol på, at det nu ikke længere kun er ypperstepræ-sten, der som den eneste én gang om året på forsoningsdagen må træde igennem forhæn-get til det Allerhelligste. Nu er der åbnet en adgang ind til det hellige rum, som dermed al-tid er tilgængeligt for alle. Og Porten i bronze, som et forhæng, bliver et konkret symbol, man går igennem, når man går ind i Viborg Domkirke: Man går ind i Kirsti legeme. Mod-tager velsignelsen. For, med den, atter at træde gennem forhænget, tilbage til hverdagen og den verden, hvor vi lever vores liv. Den nye

21

22

Pagt er ikke begrænset til at være bag forhæn-get men er netop åben, rækkende begge veje.Derfor må den kommende Port til Viborg Domkirke selvsagt heller ikke være tung at åb-ne, selvom den skal støbes af 1 tons bronze og ikke er et forhæng i florlet silke. Den forudsætning er en udfordring for Mar-celle Meier, der er restaureringsarkitekt, og projektleder. Som hun siger: »Jeg kan jo ikke

bare sætte et håndtag på Porten«. Æstetikken og det kunstneriske udtryk må ikke ødelægges af funktionalitet og lovgivning om, hvordan døre skal kunne åbnes i dag.»Men udfordringer er jo til for at blive mødt og taget op«, og Marcelle fortsætter: »Det skal væ-re lige akkurat så let at træde gennem Porten, som Maja Lisa Engelhardt har tænkt sig det«.

22

25

Næsten profetisk skriver lærer J.P. Wammen i sit skrift om Karup Kirke, udgivet i 1911, føl-gende:»Hvilken Pryd ville det ikke være for Alheden, ja, for hele Karup-Fladen, om den gamle »Vor Frue Kirke« atter blev rejst af sin fornedrelse, så dens Spir igen »om Vinterdagstid« kunne blive »den Vejfarende til gode«.For, præcis 100 år efter, gøres der - igen - et forsøg på at udbedre de talrige skader, den tid-ligere så stolte kirkebygning har været udsat for, dels af vejrliget, dels af mangel på penge til vedligeholdelse og tillige en hårdhændet be-handling under kommerceråd Steen Jørgen-sens ejerskab fra 1743 og nogle år frem.Konkret ønsker menighedsrådet, at Karup Kirke atter får et tårn, så kirken i lighed med langt de fleste andre kirker i Danmark bliver synlig i landskabet. I dag er det kartoffelmels-fabrikkens siloer, der dominerer, især når man

kommer fra Herningsiden. Selvom kirken lig-ger højt, ses den beskedne og »kullede« kirke ikke, og det opleves jævnligt, at gæster udefra har svært ved overhovedet at finde den.Kirkens oprindelige tårn styrtede delvis sam-men efter et lynnedslag den 22. februar 1714 og tårnet måtte helt nedbrydes i 1734. Bereg-ninger har vist, at tårnet dengang har været mellem 33 og 36 meter højt. Det har været synligt fra Karuphøj mellem Frederiks og Ka-rup og det har virket som pejlemærke for folk, der skulle over heden.Der har tidligere været gjort forsøg på at gen-give Karup Kirke sit tårn, nemlig i 1919, 1941 og i 1972. Og efter menighedsrådsvalget i 2008 kom opførelsen af et tårn med i det nu-værende menighedsråds visionsplan, ikke mindst i kraft af sognepræst Lotte Boas, og formand Margit Gjødesen har et enigt me-nighedsråd bag sig i ønsket om at få et tårn

Karup Kirke - tårnet

Journalist Knud Mogensen

25

26

opført. I menighedsrådet er der nedsat et sær-ligt tårnudvalg med 10 medlemmer, som skal arbejde videre med sagen. Fordi menigheds-rådet har initiativretten i forhold til kirkens bygninger, har der været en besigtigelse af kir-ken med deltagelse af tårnudvalget, stiftsøv-righeden, nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør, som en del af processen imod en mulig byggesag. Et tårn til Karup kir-ke er et ønske for det nuværende menigheds-råd, og idéen skal bearbejdes og tilpasses, blandt andet så der kommer mere sammen-hæng mellem kirken og et eventuelt tårn. Og som en del af hele beslutningsprocessen er det for stiftsøvrigheden af afgørende betyd-ning, at opførelsen af et tårn til Karup kirke

26

27

skal gavne menigheden, og derfor lyttes der her både til de stemmer der taler for opførel-sen af et tårn og de stemmer, der taler imod opførelsen af et tårn.Visionerne for et nyt tårn, er, at det kunne tænkes at være 27 meter højt og have en grundplan på ni gange syv meter. De 60 kva-dratmeter kunne gøre nytte, og bruges til dåbsværelse, for de omkring 40 dåb der er om året i kirken, til legerum for børn, der deltager i gudstjenesten, til samtalerum og til gardero-be. Alt dette bruges, som i andre kirker, vå-benhuset til.I menighedsrådet er der er enighed om, at næ-ste skridt mod at gøre projektet konkret er, at samle så mange penge ind lokalt, for på den

måde både at skabe opbakning til, og op-mærksomhed om projektet. Herefter vil man tage kontakt til en arkitekt, for udfærdigelse af tegninger, så tårn og kirke kommer til at hæn-ge sammen som en naturlig enhed, der både tilgodeser kirkebygningernes forankring i hi-storien og til menighedsrådenes visioner for fremtidens kirke. Arkitekten vil komme til at stå med en delvis bunden opgave, for der skal blandt meget andet sikres harmoni mellem den nuværende kirkebygning, som er 20 me-ter lang, og tårnet. Tårnudvalget arbejder med en idé om, at tårnet skal opføres i munkesten, der kalkes hvide og at spiret kunne tænkes ud-

27

28

ført i kobber. Alt dette er som sagt visioner. De senere - mange - penge til selve realiserin-gen skal derimod hentes fra fonde, og selvom det i sagens natur er svært at lægge budget for opførelse af et kirketårn har 10-12 millioner kroner været nævnt. Fra menighedsrådets side understreger man, at der under ingen om-stændigheder bruges penge fra kirkekassen, li-gesom det heller ikke kommer på tale at opta-ge lån.Om nogen tidsplan for et nyt tårn tør ingen gætte lige nu, men som sognepræst Lotte Boas siger: »Det skal nok lykkes, når bare vi har ihær-dighed og tålmodighed nok«. Og så tilføjer sog-nepræsten, at den lokale opbakning til projek-tet er altafgørende.Rent praktisk tænkes tårnet opført på kirkens vestside, som traditionen jo byder. Og lykkes projektet, får Karup igen en kirke, der kan ses - og findes af fremmede - ganske som i kirkens storhedstid.

28

31

For 1000 år siden var jeg et af de største træer her på egnen, men nogle syntes, at jeg kunne gøre mere fyldest på en anden plads. Jeg blev hugget om, tørret og flækket for at blive brugt som tømmer til egnens nye kirke. Her har jeg så siddet i alle årene siden. Med skærpede sanser, for selv om man er skilt fra sin rod, kan man godt indsnuse de mange indtryk og lyde, der omgiver en i de nye omgivelser. I stedet for vindens og egebladenes susen fyldtes mine knaster nu med menneskesnak og salmesang. En helt ny fornemmelse kryd-ret med unge og ældre stemmer, der sang med. Gennem årene har det lydt så dejligt, at jeg næsten ikke kan forholde mig i ro. Men det har også nogle gange været uhygge-ligt at sidde heroppe i mørket. Tordenvejr bryder jeg mig ikke om, og det gør de andre tagspær heller ikke. Men trods uhyggen står vi sammen skulder ved skulder. Flyvemaski-

ner er heller ikke vores livret. Bare lyden, så kommer jeg til at tænke på den gang i 1944, hvor en britisk flyvemaskine styrtede ned syd for kirken. Ude på kirkegården ses i dag en mindemur samt deres ødelagte propel fra fly-et. På vej hjem fra et bombetogt blev »vores fly« indfanget af en tysk jager og skudt i brand. Halen brækkede af ved Skarrild bæk og flyet styrtede ned kort efter. Alle syv besæt-ningsmedlemmer omkom. Tyskerne ville ha-ve begravet de døde i en fællesgrav på stedet, hvilket de havde fået ordre til, men lokalbe-folkningen fik gennemtrumfet, at de dræbte blev jordfæstet på Skarrild kirkegård. Sognets beboere mødte op med blomster og undgik ikke tyskernes beskyldning for at være pro-engelske. Det var flot, at lokalbefolkningen fik signaleret, at vi herude ønsker at tage vare på alle uanset alder, rang og nationalitet.

Skarrild Kirke - spær nummer 9

Mediekonsulent Ole Blume

31

32

Og nu efter snart 1000 år i mørket har jeg få-et nye oplevelser. Taget er fjernet fra min plads, og jeg kan se, de folk, der kommer til kirke, og det meget smukke landskab, vi bor i. Jeg er også blevet set efter i sømmene. Karsten tømrer og hans folk har haft mig nede på brik-sen, for de konstaterede, at jeg var både vind og skæv i ryggen, men det er der vel ikke noget

at sige til efter alle de år kombineret med min nysgerrighed. Med sav og høvl, bolte og lim er jeg nu ved at være i form til de næste 1000 år. En efter en har vi alle været igennem tømrer-nes bedømmelse. I 11 uger blev vi hver især vurderet og bedømt. Nogle af tagspærene skulle repareres mere end andre. Min nabo har for eksempel fået hele 11 nye reservedele,

32

33

mens jeg var den, der slap heldigst af kirkens 13 spærfag. Lige nu mangler jeg kun at få min fod tilpasset. Det er derfor, der sidder en skruetvinge der. Jo, den klemmer godt nok på et par af mine knyster, men man må jo lide lidt for skønheden, har tømreren fortalt mig. Om lidt kommer han og klarer det sidste. Det er sjovt, som de kan stønne, når de bruger håndsaven. De mener, at vi er nogle seje plan-ker, og der går den ene sav til efter den anden. Jeg tror efterhånden, at der hænger omkring 10 save ovre på et søm ved nabospæret. De

33

34

mener vist, at savenes tænder er blevet for dår-lige. Godt, at et tagspær ikke sådan kasseres. Karsten tømrer har for resten fortalt mig, at om kort tid bliver han nødt til at lukke for ta-get igen. Selv om det har været sjovt at få et kig ind i hverdagen anno 2011, skal jeg ikke klage. Når mørket falder på igen, vil jeg glæde mig til at høre de kendte lyde på ny nede fra kirkerummet. Så skærpes høresansen. Orgel-musikken og menighedssangen kan godt få harpiksen frem i mine gamle knaster endnu. Og som noget helt nyt har Morten præst skre-vet Danmarkshistorie i vores gamle kirkerum. Han har udviklet de såkaldte frimesser, og det er ikke fordi, han vil have ekstra fri. Nej, det er gudstjenester, hvor han har frihed til at prøve lidt nyt. Det synes vi alle godt om heroppe i tagetagen. Vi har hørt nye tiltag hen ad vejen, men det her er noget helt nyt. Somme tider er der solosang, andre gange sætter de ekstra strøm til nogle instrumenter, så selv orgelet må give fortabt, men indholdet i præstens prædiken er der til gengæld ikke pillet så me-get ved. Du spørger om en af de store oplevelser i mit lange liv. Ja, så bliver det måske den januar dag i 1929, hvor der trods kulden udenfor blev tændt op i kakkelovnen i kirkerummet. Vi vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske, men sidst på eftermiddagen kom et ungt par, Kaj og Lise, sammen med præsten ind i kirken, og her blev de viet som hr. og fru Munk. Ja, det er

34

35

den Kaj Munk, I alle kender. Efter lidt uover-ensstemmelser imellem det unge par havde vores præst, der var en personlig ven af Kaj Munk, mæglet mellem parterne og fået dem forligt. Og det blev altså også ham, der skulle foretage vielsen. Jo, det at være kirketagspær - det giver oplevel-ser - og nu skulle fremtiden være sikret de næ-ste 1000 år, og kommer du forbi kirken, skal du være hjertelig velkommen. Husk for resten at lægge mærke til kirkens indgangsdør med en fisk som håndtag. Ikke fordi vi herude føler os forfulgte, men snarere som endnu et tegn på, at her værner vi om historien.

35

363636

37

GPS’en viser mig, at jeg er på rette vej, da jeg kører ind i Thyborøn. Alligevel kan jeg i første omgang slet ikke få øje på kirken. Den rager ikke op på samme måde som de andre kirker, jeg har set på min vej herover. De hvide lands-bykirker fra 1200-tallet, der pryder bakke-toppene. Men Thyborøn ligger jo heller ikke på en bakketop. Den ligger på en landtange ude ved Vesterhavet. Helt derude, hvor landet møder havet, og hvor vind og vejr er livsbetin-gelser, vi andre næsten ikke kan tænke os til. Herude hvor himmel og hav kan stå i et, og det er nødvendigt med pejlemærker for at kunne navigere i hård sø og finde ind til land og ikke blive fortabt og forlist. Det, jeg får øje på, er tårnet med korset for-oven. Som en bøje leder den mig på vej. Og jeg finder den. Den nye kirke i Thyborøn. Den har den farve, kirker skal have, men det er også det eneste, den har tilfælles med de øvrige kirker i landskabet. Og var det ikke for

korset, kunne jeg næsten tage fejl af kirken og fiskeriauktionen, der ligger lige i nærheden. Kirken afspejler mentaliteten. Det var tårnet, der førte mig hertil, og da jeg står ud af bilen, bliver jeg helt naturligt ledt videre af fliserne i jorden, der med deres farve byder mig velkommen og fører mig videre, hen til døren og igennem den, ind til kirken. Og her, i det lyse våbenhus, bliver jeg modta-get af Robert Enevoldsen, der er præst ved kirken, og af Viola Bro, der har været menig-hedsformand lige indtil for ganske nylig.Vi har sat hinanden stævne i stiftets nyeste kirke en mandag formiddag, hvor kirken er lukket for de besøgende, som der er mange af. Jeg er nemlig ikke den eneste, der kommer for at se og beundre og høre en del af historien om den nye kirke, der blev indviet søndag den 6. februar i år.Udefra kan jeg kikke gennem døren ind i kir-kerummet, og da jeg skubber på håndtaget,

Thyborøn Kirke - brugskunst


37

38

glider døren let og stille op, og et fantastisk rum, kirkeskibet, byder mig velkommen. Det minder om stævnen på et skib, der rejser sig i høj sø, og beroliger dem, der ængstelige, står inde på stranden og spejder ud i stormen, og giver håb.

Intet er overladt til tilfældighederne i kirke-skibet, og jeg bider mærke i, at Viola Bro bru-ger ordet brugskunst om den nye kirke. Det er et smukt ord, og det er en smuk, og meget præcis beskrivelse af virkeligheden. For det er jo i sandhed det, de er, vore kirker. Brugs-

3838

39

kunst. Og Thyborøns kirke, og kirkeskib, er brugskunst af nyt og gammelt, der er til glæde og gavn for både ansatte og menighed. Mid-tergangen er lavet netop så bred, at de ansatte kan gøre deres arbejde på den rette måde, samtidig med, at der er taget hensyn til me-nigheden, der skal gå ind og ud af kirkeskibet. Der er taget nogle ting med fra den gamle kir-ke, så historien får lov til at leve videre fra den-gang, den første kirke blev bygget i Thyborøn i 1908. Det er ellers ikke til at se, at døbefon-ten er over 100 år gammel, som den står der, nyrestaureret. Kirkebænkene er nye, men de gamle rosetter er indfældet i gavlene, ligesom det ene skib, der hænger ned fra loftet, orgelet og altervæggen er flere af de genstande, der er fulgt med fra den gamle kirke.Vi sætter os på en kirkebænk og mærker kir-kerummet. Selvom det ikke er et gammelt kir-kerum, der kan fortælle historier om mange generationer og komme os i møde med tusind års bønner og salmer, er kirkerummet i Thy-borøn kirke fyldt med den samme ånd. Her er på mere end én måde højt til loftet, og der er plads til både klage og taksigelse. Kirkerum-met byder velkommen og er i sin blanding af nyt og gammelt med til at danne bro mellem fortiden og fremtiden. Og det er ikke kun fremmede som mig, der finder vej til kirken. Viola Bro fortæller, at den nye kirke har givet mange mennesker en undskyldning for at fin-

3939

40

de vej til kirken og komme til gudstjeneste. Og så er det jo lettere at komme igen en anden gang, måske også fordi den nye kirkebygning har et stort vindfang, der gør kirkekaffen til en del af søndagens gudstjeneste.

4040

414141

43

For nu en halv snes år siden blev de første frø sået til et større projekt i Almind Kirke - en ny alterudsmykning og et nyt knæfald, sup-pleret med isætning af glasmosaikker i tre af vinduerne i koret.Kunstneren Bjørn Nørgaard var straks meget optaget af mulighederne i kirkerummet, da han var på besøg i Almind kirke for første gang og han har selv formuleret følgende om alterudsmykningen, der er et kors: »Korset er udført som en rustfri stålkonstruktion, hvorpå er monteret tresidede pyramider af glas i tre højder, henholdsvis 10, 20 og 30 cm. Ind imellem er der »pauser« af fladt glas. Glassene er svagt farvede som kirkeåret, grøn, violet, rød og gylden - det forener korset og tornekronen i ét. Alterbordet er et cirkeludsnit af to cirkler, der angiver korset - et symbol på den tomme grav, som korset stiger op fra. Knæfaldet er en skammel i træ, polstret med stof, formentlig damask, i en bordeaux, rød og violet. Balustrene er i smedejern og forestiller sti-

liserede kornaks, strå og blade. Aksene er for-gyldt og henviser til lignelsen om sædemanden. I det nuværende alterparti er præsten 15-20 cm over gulvet - i det nye på jorden som os andre«.Præsten kommer ikke kun længere ned, men også tættere på sin menighed. For med det nye alterparti og knæfald bliver der mindre afstand mellem præst og menighed, der i dag til tider kan synes langt fra hinanden. Ikke al-le i sognet er glade for de ændringer, det vil medføre for alterparti og kor. Især kan der spores modstand fra ældre beboere, som er vokset op med den nuværende altertavle, for-tæller Hans Werner Klausen.Inden den første kontakt til Bjørn Nørgaard havde et særligt udsmykningsudvalg, nedsat af menighedsrådet, brugt mange lørdage på at studere kunst i adskillige kirker. Almind kir-kes nuværende altertavle fra 1929 tillægges ikke nogen stor kunstnerisk værdi og desuden hindrer den, at der kan strømme lys ind gen-

Almind Kirke - koret

Journalist Knud Mogensen

43

45

nem vinduet i apsis. Netop lyset er en væsent-lig del af idéen med Bjørn Nørgaards kors - ly-set vil brydes i korset, og der skal sættes glas-mosaik i både det nordlige og det sydlige vin-duesparti i koret.Stiftsøvrigheden kunne ikke godkende Bjørn Nørgaards første forslag, men efter en længere dialog mellem parterne, er resultatet blevet til alles tilfredshed. Og i dag - hvilket vil sige ok-tober 2011 - er sagen nået så langt, at menig-hedsrådsformand Hans Werner Klausen har underskrevet en kontrakt med billedhuggeren professor Bjørn Nørgaard, hvis reviderede forslag til ny alterudsmykning og nyt knæfald er godkendt både af menighedsrådet og af stiftsøvrigheden. Arne Ottosen fra udsmyk-ningsudvalget glæder sig over den positive medvirken under sagsbehandlingen fra stifts-øvrigheden, og vurderer, at selvom processen til tider har været vanskelig, har der hele tiden været en god dialog mellem partnerne og, at sagen nu inde på det rigtige spor, der tilgode-ser både menighedsrådets ønsker, kunstne-rens nytænkning af kirkerummet og stiftsøv-righedens ansvar for bygningernes historiske forankring. Hvornår alterudsmykningen kan blive til vir-kelighed afhænger blandt andet af den for-nødne finansiering, der endnu ikke er på plads. Den nye alterudsmykning, det nye knæ-fald og glasmosaikkerne i vinduerne vil koste

45

46

ca. to millioner kroner. Hertil kommer egen-tlige håndværkerudgifter, bl.a. til gulvlægning. Hans Werner Klausen oplyser, at der vil blive søgt midler hos fonde, ganske som da Almind Kirke fik sin nye klokke i 1995. Finansierin-gen kan ikke ske over ligningen, og der bliver heller ikke tale om at optage lån. Og selvom en ny alterudsmykning har lange udsigter, op-

lyser Arne Ottosen, at ifølge Bjørn Nørgaard kan arbejdet være færdigt omkring et år efter, at dette er sket. I øvrigt er det en del af aftalen med kunstneren Bjørn Nørgaard, at udsmyk-ningsprojektet gennemføres, også i det tilfæl-de, at kunstneren skulle være afgået ved døden inden gennemførslen.

46

49

Vejviser i Viborg Stift

Viborg StiftsrådFødte medlemmer: Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift Domprovst Thomas Frank, Viborg Domprovsti Læge medlemmer: Jørgen Tværmose Andersen (formand), Kølkær menighedsråd Bent Bjerring Pedersen, Søndermarks menighedsråd Egon Noe, Rødding menighedsråd Lone Hede Wagner, Rødding-Lem-Lihme-Vejby menighedsråd Egon Espersen, Rønbjerg menighedsråd Erling Bitsch Vingborg, Løgstør menighedsråd Bent Elmer Hansen, Haunstrup menighedsråd Karen Smith, Mejdal menighedsråd Christian Futtrup, Gudum menighedsråd Asger Christen Østergaard, Fonnesbæk menighedsråd Bent Ingemann Jensen, Odby menighedsråd

Provster: Provst Knud Erik Schultz Nissen, Lemvig Provsti Gejstlige medlemmer: Sognepræst Anne Røndal Kjeldsen, Engesvang Pastorat

Sognepræst Orla Villekjær, Sønder Felding Pastorat Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær Naur, Sir og Holstebro Pastorater

Viborg stifts udvalg: Mellemkirkeligt Udvalg Karen Smith (formand), HolstebroNiels Iver Juul, VesthimmerlandOle Andersen, ViborgGrete Bækgaard Thomsen, LemvigPoul Bech, KibækJette Skaarup Kristensen, ViborgBertel Lundby, LemStiftspræst Trine Kofoed Romanini, Viborg

Medieudvalget Henning Bjerg Mikkelsen (formand), Lemvig ProvstiJørgen Nielsen, Skive ProvstiPoul Erik Heegaard, Viborg DomprovstiLars Raahauge, Viborg Østre ProvstiErik Krogh Kristensen, Salling ProvstiArne Kjøller, Vesthimmerlands ProvstiJens Peder Wolf, Herning Nordre ProvstiErik Bjørn, Holstebro ProvstiVilly Stampe, Herning Søndre Provsti

(fortsættes næste side)

49

50

Anker Tang Sørensen, Ikast-Brande ProvstiKaren Togsverd Hansen, Struer ProvstiBiskop Karsten Nissen Domprovst Thomas FrankTeologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini

Udvalget for Undervisning Niels-Peter Lund Jacobsen (formand), Rødding Bodil Frøsig, Viborg Gerd Rathje, Lemvig Charlotte Falkenberg, Holstebro Karsten Vinther, Lemvig Margrete Møller, Selde Merete Lindhardt Christensen, Bjerringbro Stiftspræst Hanne Høgild, ViborgBirgitte Svenstrup, Viborg

Udvalget for Gudstjeneste og Forkyndelse Birgitte Refshauge Kjær (formand), SkiveBirgitte Vognstoft, HolstebroJacob Fløe Nielsen, SallingKaren Togsverd, StruerGitte Preussler, Holstebro, Else Kruse Schleef, ViborgMarianne Klausen, VesthimmerlandStiftpræst Thomas Felter, Vesthimmerland

Udvalget for Mission og Religionsmøde Christian Bach Iversen (formand), VesthimmerlandVilhelm Værge, HolstebroErnst Nielsen, ViborgPer Toftdahl, HerningSteffen Nørregaard, ViborgMartin Boje Christensen, StruerMarianne Skjølstrup, HolstebroKarin Vestergaard, Ikast-BrandeStiftpræst Peter Nikolaj Frøkjær-Jensen, Salling

Udvalget for Diakoni Lotte Martin Jensen (formand), ViborgKirsten Hansen, SkiveEbbe Larsen, HerningElse Bjerg, ViborgGrethe Laursen, ViborgAase Hebsgaard-Pedersen, ViborgOle Andersen, Ikast-BrandeSøren Nielsen, HolstebroStiftspræst Søren Tolstrup Christensen, Vesthimmerland

50

51

Administration

Stiftskontorchef Bodil Abildgaard:• Amanuensisforbiskoppen• Generelsagsbehandling• Personalechefforstiftetsansatte

Stiftsfuldmægtig Dorthe Pinnerup:• Juridisksagsbehandling• Rådgivningogsagsbehandling om personaleforhold ved kirker og kirkegårde• Bygge-ogplansagervedkirker,

kirkegårde, præstegårde mv.• Rådgivningvedr.gravstedsaftaler• Tværstiftligeopgaverindenforpersonale- forhold, byggevejledning mv.

Stiftskasserer Pouli Petersen:• AnsvarligforViborgStiftsbudget og regnskab• Ansvarligforregnskabetfordet bindende stiftsbidrag

• AnsvarligforViborgStiftsstiftsmiddel- regnskab, herunder ind- og udlån samt likviditetsstyring• DeltagerisekretariatetfordenFælles Kapitalforvaltning• IndgåridetAdministrativeFællesskabfor Stiftsmidlerne

Teologisk medarbejder Trine Kofoed Romanini:• Forberedendearbejdefor biskoppen• Ansvarligforkoordineringaf stiftsudvalgenes arbejde, præs- ternes tutorordning og supervision• RedaktørafViborgStiftsbog• Ansvarligforstiftshjemmeside

Afdelingsleder Birte Laugesen:• Telefonekspedition• Journalføringogafnotering• SuperbrugerAcadre- journalsystem• Sagsbehandler,herunderrådgiv- ningsmæssig bistand til menighedsråd og provstiudvalg for kirkefunktionærer i Holstebro Provsti, Skive Provsti, Herning Nordre og Herning søndre Provsti• Anvisningafhonorarforemereti• Informationafnyepræsterogansvarligfor præsteeffekter• Ansvarligforudsendelseafstiftsbøger• Ansvarligfordenofficiellepostkasse• Anvisningaflån• Stiftspræstekørsel

(fortsættes næste side)

51

52

Kontorfuldmægtig Vibeke Lund Jensen:• Administrationafgravsteds- aftaler i hele Viborg Stift• Tovholderpådiverselister/ mærkedatoer samt ajourføring

heraf• MedansvarligforadministrationafIntranet• Medansvarligforadministrationaf hjemmesiden• Ansvarligforindkøbafkontorartikler• Ansvarligfordiversekopimaskinerm.v.• MedansvarligforM-tid• MedansvarligforKIS(menighedsrådm.v.)• Kontaktpersonforrengøringshjælp(indkøb)

Afdelingsleder Lene Østergaard:• OverordnetFLØS• FLØS-sagsbehandlerfor:Viborg Østre Provsti, Vesthimmerlands Provsti, Herning

Nordre Provsti, Holstebro Provsti, Herning Søndre Provsti og Ikast-Brande Provsti.• Sagsbehandler,herunderrådgivningsmæssig bistand vedrørende kirkefunktionærer samt rådgivning til menighedsråd og provstiudvalg vedrørende lønspørgsmål• MedansvarligforM-tid• Kontaktpersonforrengøringshjælp(lønm.v.)

Kontorfuldmægtig Susanne Enevoldsen:• Ansvarligforpræstelønninger samt boligbidrag og varmebidrag.• Ansvarligforpræsterskørsels- regnskaber.• FLØS-ansvarlig-præster• FLØS-sagsbehandlerfor:Viborg Domprovsti og Salling provsti.• AnsvarligforKISforsåvidtangårpræster• Anvisningafsyge-ogdagpengetilpræster• Afløservedjournalføring

Bispesekretær / fuldmægtig Mette Nielsen:• Sekretærforbiskoppen• Ekspeditionafpræsteansættel- ser / konstitutioner• Godkendelseafpræstersansøg- ning om optagelse på TPC• Boligvurderingertjenesteboliger• Sekretærforstiftskontorchef• Sagsbehandler,herunderrådgivning vedrørende kirkefunktionærer til menigheds- råd i Viborg Domprovsti, Viborg Østre Provsti, Salling Provsti, Vesthimmerland Provsti, Lemvig Provsti, Ikast-Brande Provsti samt Struer Provsti. Udarbejdelse af nyheds- breve til menighedsråd m.v..• KA-superbruger/EDB-ansvarlig• MedansvarligforadministrationafIntranet• Medansvarligforadministrationafny hjemmeside

52

53

• Medansvarligforadministrationafejen- dommen, herunder kontakt til håndværkere og indkøb i forbindelse med Ejendommen / indkøb af inventar• Sekretærpåbyggesager

AssistentDorthe Christensen Høgh:• Telefonekspedition• Indtastningaflønoplysningeri FLØS• Indtastningafaftalervedrørende

gravstedsvedligeholdelse• Sagsbehandlingiforbindelsemedplansager• Øvrigeforekommendeallroundadministra- tive opgaver

Bogholder Mette Ritter:• BogholderiforViborgStift

Bogholder Gitte Sloth Jørgensen:• BogholderiforViborgStift

Mediekonsulent Ole Blume:• ProducererTv-udsendelserogindslag til regionalt Tv• Konsulentimediespørgsmålogpressearbejde• Kontaktpersontilstiftetsmedieudvalg• Referentforstiftssamrådetogredaktions- medlem af Viborg Stiftsårbog• Ansvarligfordiversefotoopgaver

53

5454

Konsulenter

Kgl. Bygningsinspektør:Arkitekt m.a.a. Niels Vium Kjær & Richter A/SMejlgade 7 · 8000 Århus C.Tlf. 86 13 06 33 [email protected]

Kirkegårdskonsulent:Arkitekt m.a.a., m.d.l. Mogens B. Andersen Vibevej 6 · 9000 AalborgTlf. 98 16 59 [email protected]

Bygningskonsulent:Arkitekt Thomas Meedom-Bæch Sct. Laurentii Vej 6 · 8800 ViborgTlf. 86 62 67 [email protected]

Klokkekonsulent (VEST+ØST): Organist og klokkenist Per Rasmus Møller Nørregade 4 · 8550 RyomgårdTlf. 86 39 40 48/ 23 80 44 [email protected] Orgelkonsulent (VEST):Organist Torben Krebs Filosofgangen 12 · 5000 Odense C.Tlf. 66 14 45 54 / 53 65 57 [email protected]

Varme-, energi- og klimakonsulent:Civilingeniør Poul Klenz Larsen Vilvordevej 55 2920 CharlottenlundTlf. 39 64 34 63/ 20 15 35 [email protected] Estate mægler Inge Marie Munk Grønnegade 21 · 8800 ViborgTlf. 87 25 41 [email protected](vurdering af statens tjeneste- og lejeboliger i forbindelse med boligfastsættelse) Videncentret for Landbrug Plan & Miljø, Afdeling for landbrugAgro Food Park 15 · 8200 Århus N.Tlf. 87 40 50 00Rasmus Klim Christensen Tlf. 87 40 52 [email protected] Haahr Jensen (ansv.) Tlf. 87 40 51 31 [email protected] Stiftsamtmand Leif Sondrup Aalborghus Slot Slotspladsen 1 · 9000 AalborgTlf. 72 56 88 86/ 41 95 55 [email protected]ær Joan Thomsen Tlf. 72 56 88 [email protected]

54

55

Gudum

Dommer- by

Hygum

TørringEngbjerg

Vandborg

Hove

Ferring

Trans

Fjaltring

Dybe

Ramme

Bøvling

NeesMøborg

Flynder

Lomborg

Rom Fabjerg

Hel-dum

Nørre-Nissum

Nørlem

Lemvig

Harboøre

Thyborøn

Vester-bølle

Øster-bølle

Testrup

GedstedFjelsø

UlbjergVesterTostrup

Hvam

Låstrup

SimestedÅle-strup

Lynde- rup

Skals

VesterBjerre-grav

Hersom

Klej-trup

Roum

Gullev

Løvel

Peder-strup

Vammen

Bigum

Lindum

Nr.Vinge

Vorning

Hammers- højRødding

Vej- rum

Viskum Skjern

Lee

MammenHjort-hede

Bjerring

VindumBrandstrup

Els-borg

HøbjergSahl

Bj. Bro

Kvor-ningØrum

Tjele

Hjer-mind

Enges- vang

BordingFaurholt

Isenvad

Kristianshede

Frederiks

Karup

ViumSjør-slev

Levring

ThorningHørup

AnsGrønbæk

Hinge

Vinderslev

Grathe

Ikast

Vestervang

TårupKvols Vorde

Fiskbæk

RomlundViborg Domsogn

Ravn-strup Sdr.

SognSdr. Mark

Houl-kær Tap-

drup As-mild

Vinkel

Sdr. Rind

Finde- rup

Hald Ege

DollerupAlmind

Ørre

Sinding

Simmelkær

Ilskov

Sunds

Tjørring Gulle-strup

Gjellerup

HerningHedeager Fredens

Sct. Johannes

KollundRind

Snejbjerg

Haunstrup

Studsgård

Assing Arnborg

Kølkær

Fasterholt

SkarrildSønderFelding

Ilder- hede

Karstoft

Dølby

HemResen

Skive

Estvad

Ege- ris

Højslev

Lundø

Ørslev-kloster

Ørum

Kobbe- rup Felding-

bjergStoholm

FlyIglsø

Gammel- strup

Vrid-sted

Vroue

Smolle- rup

Nr.Borris

Mønsted

Daugbjerg

Resen

Røn-bjerg

Hind-borgBalling

Fur

Sæby

GlyngøreNautrup

Vile

Krejbjerg

Rødding

Lihme

Lem

Vejby

Volling

Otting

Oddense

Hjerk

Åsted

Durup

HarreRoslev

Selde

Thorum

Junget

ThiseRybjerg

Grinderslev

GrønningLyby

Jebjerg

Brøn-dum

Tøndering

Hvid-bjerg

Ram-sing

Håsum

NørreFelding

Tvis

Hjerm Øst

Hjerm

EllebækMåbjerg Mejrup

Borbjerg

NørrelandHolstebro

Idom

Råsted

Mej-dal

Venø

Humlum

StruerResen

Ølby Gimsing

FousingVejrum

Asp

Naur

Sir

Ryde

VindVinding

Ørnhøj

Tiphede

Vildbjerg

Timring

Aulum

Hods- ager Feldborg

Herrup

Haderup

Sevel

Hand-bjerg

Vinde- rup

Ejsing

Sahl

Grove

Tran-dum

Hogager

Nøvling

Aggersborg

Næsborg

Løgstør Skarp-salling

Løgsted

Vind-blæs Oudrup

VilstedRanum

Overlade Flejsborg

Gunder-sted

Hylle-bjerg

VesterHornum

UlstrupBlære Skivum

Strandby

Farsø

Havbro Aars

Giver

GislumVognsild

Svingel-bjergFovlum

Ullits

Kor-num

Malle

Alstrup

Lovns

Lyngs

Hvidbjerg Jegindø

Sønd-bjerg

Odby

Gludsted

Nørre Snede

Klovborg

Hampen

Ejstrup

Brande

Blåhøj

Uhre

Skærlund

Struer Provsti

Lemvig Provsti

Holstebro Provsti

Herning Nordre Provsti

Herning Søndre Provsti

Ikast-Brande Provsti

Viborg Østre Provsti

Viborg Domprovsti

Skive Provsti

Salling Provsti

Vesthimmerland Provsti

Fonnesbæk

Lysgård

55

56

Provstier og provster i Viborg Stift

Viborg DomprovstiDomprovst: Thomas Frank Sct. Leonis Stræde 1 · 8800 Viborg Tlf. 86 62 04 37 Sekretær: Berit Rasmussen Vognmagervej 14 · 8800 Viborg Tlf. 86 46 76 86 E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected] Viborg Østre ProvstiProvst: Jørn-Ole Knudstrup Olesen Højbjerg Møllevej 24 · Højbjerg 8840 Rødkærsbro Tlf. 86 65 83 01 Sekretær: Marianne Trolle Byskov Vognmagervej 14 · 8800 ViborgTlf. 86 46 76 86 E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected] Salling ProvstiProvst: Susan AaenBredgade 62 · Glyngøre · 7870 Roslev Tlf. 97 73 10 11 Sekretær: Jette Dalsgaard Sallinggade 1, 1. tv. · 7800 Skive Tlf. 97 52 52 92 E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected]

Skive ProvstiProvst: Betty Grønne Ahrenfeldt Bilstrupparken 3 · 7800 Skive Tlf. 97 52 80 40 Sekretær: Bodil KristensenSallinggade 1, 1.tv. · 7800 Skive Tlf. 97 52 52 92E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected] Vesthimmerlands ProvstiProvst: Hanne PetersenHvalpsundvej 2 · Hornum · 9600 Aars Tlf. 98 66 10 27 Sekretær: Brita Mathiasen Messevej 2 · 9600 Aars Tlf. 96 36 97 30 E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected] Herning Nordre ProvstiProvst: vakant Sekretær: Kirsten Kruse Elmholdt Gl. Kirkevej 33 · 7400 Herning Tlf. 97 14 77 71 E-mail provst: provsti: [email protected]

56

57

Holstebro ProvstiProvst: Niels Arne Christensen Helgolandsgade 74 · 7500 Holstebro Tlf. 97 42 06 48 Sekretær: Else Marie Sloth Linde Kirkestræde 9 A · 7500 Holstebro Tlf. 96 10 08 63 E-mail: [email protected] provsti: [email protected] Herning Søndre ProvstiProvst: Kirsten Braad Thyssen Løvbakkevej 7 · Gullestrup · 7400 Herning Tlf. 97 21 34 22 Sekretær: Kirsten Kruse Elmholdt Gl. Kirkevej 33 · 7400 Herning Tlf. 97 14 77 71 E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected] Lemvig ProvstiProvst: Knud Erik Schultz NissenBøvlingvej 15 · Bøvling · 7650 Bøvlingbjerg Sekretær: Jette Sørensen Bøvlingvej 15 · Bøvling · 7650 Bøvlingbjerg Tlf. 97 88 50 05 E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected]

Ikast-Brande ProvstiProvst: Børge Jensen TerpPræstegårdsvej 12 · 7361 EjstrupholmTlf. 75 77 22 40 Sekretær: Karen Marie Andersen Præstegårdsvej 12 · 7361 EjstrupholmTlf. 75 77 22 40 E-mail provst: [email protected] provsti: [email protected] Struer ProvstiProvst: vakant Sekretær: Susanne Muff Sørensen Fælledvej 17 · 7600 Struer Tlf. 97 46 44 55 E-mail provst: provsti: [email protected]

57

ISBN: 87-91376-38-6

virborg stiftsbog 2011

Documents