Abstract

This paper examines Aarhus Folk-music-house from an anthropological angle. It uses the observa-tion-participation technique in the field-analysis. In puts the subject in to perspective, using the 70s as reference point. It talks about how America and Bob Dylan influenced the Danish folk music wave in the beginning of the 70s. It tells about how folk music has developed through the years, from being a spare-time treat for the farmers to becoming socially accepted all the way up to the highest parts of society. Furthermore it shows how dancing was also a big part of the folk wave. As an extra it shows how the music has evolved since the 70s in to a more rocky sound with people such as Allan Olsen. The music did also keep its traditions through people like Benny Andersen. Furthermore the study shows that the music scene is still alive today through organizations such as ROD.As a result we can conclude that folk music has always been a part of the Danish national feeling and that folk music is still alive.

2

IndholdIndledning.............................................................................................................................................4

Feltanalyse............................................................................................................................................5

Udenlandsk påvirkning på den danske folkemusikbølge anno 1970.................................................10

Folkemusik i 1960-70’erne i Danmark..............................................................................................11

Folkedans............................................................................................................................................12

Folkemusikkens historie og popularitet.............................................................................................14

Sammenkædning................................................................................................................................16

Bilag...................................................................................................................................................17

Interview med Christian Foged......................................................................................................17

Interview med Eva..........................................................................................................................23

Interview med Kirsten....................................................................................................................27

Interview med Gunner....................................................................................................................32

Folkemusikkens hus observation Trine..........................................................................................37

Omgivelser......................................................................................................................................37

Observation.....................................................................................................................................37

Observation over enkelt person......................................................................................................39

Renskrivning af notater fra Folkemusikhuset Anne.......................................................................39

Observation af Folkemusikhuset Naja............................................................................................43

Folkemusikhuset 2. observation Naja.............................................................................................45

Kildeliste.........................................................................................................................................46

3

Indledning

Vores antropologiske undersøgelsesfelt er Folkemusikhuset i Aarhus. Folkemusikhuset blev i 1983 startet af en håndfuld unge som havde interesse i folkemusik og folkedans. Disse unge var en del af den store folkemusik og folkedansebølge der kom til Danmark i slutningen af tresserne til starten af halvfjerdserne. Denne bølge kom fra bl.a. USA. Vores feltanalyse er opbygget over vores deltagerobservation i folkemusikhuset. I vores perspektivering har vi valgt at perspektivere til halvfjerdserne. Dette har vi valgt at gøre på det grundlag af, at mange af de adspurgte i Folkemusikhuset har deltaget i folkemusik og folkedanse bølgen der, som sagt foregik i halvfjerdserne. Desuden er grundlaget for folkemusikhuset bygget på et fundament af de idealer som herskede omkring det unge folkemusik og folkedanse miljø i halvfjerdserne.

4

Feltanalyse

Da vi er kommet ind i Folkemusikhuset, bliver vi mødt af to ældre herre og to unge piger i 20’erne, der sidder og spiller violin i enden af lokalet. Ældre mennesker, flest kvinder, er godt i gang med at opstille bordene og stolene i siden, så der er plads til at kunne danse. Derefter sætter kvinderne sig hen for at skifte til nogle laksko, der er glatte under bunden, så de bedre kan glide hen over gulvet. Nogle flere er så småt begyndt at komme til, og mens de venter på at starte, sidder mange af dem og snakker og vipper med foden i takt til musikken.

Nogle få par begynder så småt at gå ud og danse. Efterhånden kommer der flere med samtidig med, at flere ankommer. Da de fleste er ankommet, danser alle par rundt i en cirkel og ved lige præcis, hvad for nogle trin det er. De danser i et par minutter, hvorefter de tager et plastik krus, skriver deres navn på det og drikker en masse vand. I den korte drikkepause præsenterer formanden Margit Schmykker os for danserne og fortæller kort, hvorfor vi er her og sætter sig derefter hen til klaveret. Inden de begynder at danse igen, bliver der strøget noget, der ligner salt på gulvet. Danseinstruktøren og kassereren Eva Ross fortæller, at det er noget, der hedder Tanznixe, som gør det nemmere at glide på gulvet. De plejede at bruge kaffepulver, men nu havde de fået dette her. Eva fortæller kort om den dans, de skal til nu, og derefter begynder musikken. Parrene danser rundt i en cirkel, hvor Eva står i centrummet. Eftersom der gradvist er kommet flere til, og der ikke er mere plads på gulvet, sidder der nogle få på stolene ude i siden og venter på at danse. Der går ikke mere end to danse før, der er drikkepause igen. Vinduerne bliver åbnet, da der allerede er kommet dug på. Folk står og snakker og griner, mens de drikker adskilligt med vand. Der kommer en mand og en dame hen og giver drikkevarer til musikerne. De bliver kaldt sammen igen, og får den nye dans at vide. De begynder, men Eva stopper dem hurtigt igen for at demonstrere dansen med den samme dame i en lang rød nederdel, som hun demonstrerer med hver gang. Hun tysser meget på dem, som var de urolige børnehavebørn, men mange bliver dog ved med at larme. Eva går rundt og retter dem, hvis der er fejl, mens de danser. Mens de danser, ankommer der, som de eneste, to unge. En dreng og en pige. De er i starten af 20’erne. Til at starte med står de ude i siden og kigger på.

Da dansen er slut, råber hun, at der er kaffe og kage. Danserne samler bordene og stolene i midten til to borde. Der bliver serveret kaffe, te og kiks, hvor de lægger penge for kaffen og teen i en lille flettet kurv. I pausen synger de også 2-3 sange, som ikke er bestemt på forhånd. Samtidig med at danserne sidder og hygger sig, tager de to unge kvindelige violinister hjem. Inden pausen slutter fortæller en mand ved navn Christian Foged om de bøger, dvd’er og cd’er, han har med, der omhandler traditionel folkemusik, og herefter gennemgår Eva de kommende aktiviteter til inden jul. Nogle går op og kigger på det, Christian har medbragt, mens andre folk så småt begynder at opstille bordene og stolene ude i siden igen, så de kan danse i den lille time, der er tilbage.

De begynder igen at danse, og danser to danse igennem inden Eva kommer på, og viser dem den næste dans med den samme ældre dame igen. De to unge danser med på denne dans, men da de er nybegyndere, kan de ikke dansen, så de står inde i centrum sammen med Eva, hvor hun viser dem trinnene. I den følgende drikkepause kan man godt se, at danserne begynder at have det varmt. Mange af dem tager en ekstra trøje af, tørrer panden med et håndklæde eller står og vifter med deres

5

tøj. Der begynder også at blive lidt lummert derinde. Lokalet er heller ikke så stort, og når der er samlet mange mennesker på så lille et sted samtidig med, at der også bliver svedt, bliver der hurtigt fugtigt og lummert. Da de er færdige stiller de bordene og stolene tilbage til der, hvor de stod, da de kom. De siger farvel, og enten kører eller cykler hjem.

Dette er hvad, der skete på en almindelig mandag i folkemusikhuset. Vi vil nu komme nærmere ind på feltens fysiske rammer.

Huset er et hvidt murstenshus med et stort nummer ”53” på forsiden. Det er en spejderhytte. Der er en parkeringsplads med småsten og græs hele vejen rundt om huset. Det ligger lidt gemt væk fra omverdenen ved hjælp af nogle buske ved vejen og nogle store huse ved siden af. Når man kommer ind, er der en lille entré med et lille rum til højre, hvor der er knager til at hænge ens jakke og placere ens sko ved. Til venstre er der et lille toilet med hvidtegls vægge. Længere oppe ad den cirka gangen, er der et lille køkken på venstre side. I køkkenet er der et komfur, et køleskab, en vask og et par skabe. Det er ca. 4 m2 stort. Inde i det store opholdsrum er der et lille opbevaringsrum på højre side. Rummet er rektangulært. På venstre side er der fire skabe. De fire skabe har hver sin størrelse. På hver langside er der tre korkopslagstavler. På opslagstavlerne er der opslag om mange forskellige folkemusikrelaterede ting såsom salg af instrumenter, info om kurser, reklamer for uddannelser, opslag om arrangementer og tegninger. På hver langside er der fire par vinduer og to radiatorer. På loftet er der otte lysstofrør fordelt, så der er fire pr. langside. Der er et køleanlæg på venstre langside mellem tredje og fjerde vindue. Lige til højre for døren er der et stykke papir med instruktioner til, hvordan man bruger ventilationsanlægsknapperne (som sidder lige over). Væggene er hvidmalede med groft tapet. Rummet er cirka 30 gange 15 meter. I den modsatte ende af indgangen er scenen med et klaver på højre side og en reol på venstre. På hver side er der en brun dør. Der er ti borde med seks stole per bord.

Ovenstående observationer giver et indtryk af noget, vi ikke havde forventet. Som tidligere sagt kunne man, ud fra hjemmesidens billeder, få det indtryk af, at rummet var meget større end det i virkeligheden er. Stemningen i rummet er derfor meget forsamlingshusagtig, fordi loftet er lidt lavt, og faciliteterne ikke er de mest luksuriøse. Ydermere er odøren i rummet en medgivende faktor. Odøren kan beskrives som lettere indelukket i lidt for lang tid, dog med et frisk pust af menneskelig kroplugt. Akustikken er gennemsnitlig for et rum på den størrelse. Dog kan der opleves meget lydt, når flere mennesker taler højlydt i samlet flok. Med scenen og gulvets kvalitet kan man godt fornemme, at dette er et sted, hvor der kan danses og spilles. Man kan sagtens forestille sig flere forskellige genrer, ville kunne optræde i dette rum. Opslagene på væggen viser en bred interesse indenfor folkemusikkens mange aspekter. Der var indtil flere opslag om salg af strygerinstrumenter. Dette giver en følelse af, at dette rum er et kreativt rum, uanset hvor meget det ellers ser ud som et almindeligt forsamlingshus. Rummet tillige en aura af åbenhed, eftersom det er relativt stort og hvidt og har døre og vinduer, der giver en et indtryk af et miljø, hvor man nemt kan komme både ind og ud. Det giver ydermere et indtryk af et

6

aktivt miljø, da gulvene har en hvis form for slid, som kun kan opnås ved hyppig aktivitet. De forskellige størrelser skabe signalerer et sted med mange overvejelser, da der var brug for mere skabsplads, end der var i pulterkamrene. Overvejelserne kommer af, at der er ting at opbevare i så forskellige størrelser, at det må have en hvis betydning.

Alt dette kan have en indvirkning på folk. Vi vil nu komme ind på de ting, som skete mellem folk. Nærmere betegnet hvilke typer af mennesker, som var til stede under observationen.

Forestillingen om at det var ældre mennesker, der gik til folkedans, var egentlig rigtig nok. Der var rigtig mange ældre menneske, der mødte op, og det virkede til at være en form for pusterum. I luften var der glæde, og folk var glade for at se hinanden igen. Det var rart for dem at komme tilbage, det var en ting, der var helt sikkert. Man kunne også fornemme, at de var glade for, at vi var kommet. Der var spænding omkring os, og dem der kom, virkede meget interesseret i, hvem vi var, hvor vi kom fra, og hvorfor vi var der. Faktisk så interesseret at de kunne finde på at tage vores papirer. Det var lidt mærkeligt, men det gik. Da de kom ordentlig i gang med at danse, fik man helt selv lyst til at danse med. Der var virkelig positiv energi i rummet, og alle var meget søde og glade.

Der var nogen af dem, der var der, hvor man godt kunne fornemme, hvem der havde været der i mange år, og hvem der måske ikke havde været der i så forfærdelig lang tid. Men alle dansede nu med alle, det var de jo nød til eftersom, der ikke var fast partner. Det virkede nu til at alle kunne sammen. Helt ligesom du gik til en form for sport. Man mødes, man ses, og man tager hjem igen, når der er fyraften. Selvom unge mennesker nok ikke ville have valgt at mødes omkring folkedans, virkede det som det helt rigtige for dem. Nu har unge og ældre nok heller ikke lige de samme interesser, men det var den samme glæde og energiske ånd, der lå bagerst i folk, det kunne man virkelig mærke. Der var ikke noget sted, de hellere ville være. Dog dukkede der få unge menneske op. Det var ret interessant. De kom nu med lige så stor en glæde. To unge piger spillede violin, hvorefter der senere kom en ung mand og en ung dame, der gerne ville danse med. Her var det nu de ældre, der styrede. De var virkelig på hjemmebane, kunne man fornemme. Hvor ved en sport eller hobby kunne man forestille sig, at det nok oftest er de unge, der har mest krudt, energi og har den fordel, at man er noget yngre. Ikke her. Her var det de ældre, der havde tjek på tingene, og de unge måtte få hjælp til at blive skubbet igennem dansene. Det var alligevel en forandring at se, at det var de ældre, der var på pletten.

Da de alle dansede rundt, kom smilene frem, og intet kunne tage det fra nogen. Folk nynnede med og var enormt glade. De var også temmelig gode alle sammen, selvfølgelig nogle bedre end andre, men det var ikke fordi, det gjorde noget for den store forsamling. De virkede til at være nogle ret erfarne typer og virkede til at have tjek på tingene. Det var ret fedt at se. Da de dansede, kunne man

7

ikke selv holde smilet tilbage. Folk dansede og smilede, og der har helt sikkert ikke været mere glæde og dans noget andet sted end der den aften.

Når man har talt om personer generelt, må man også komme ind til kernen. D.V.S. hvad er de i forhold til hinanden. Dette vil vi komme mere ind på i følgene afsnit.

Folkemusikhuset i Aarhus er delt op i roller, både professionelt og socialt – ligesom alle andre steder. Der er for eksempel en danselærer. Hun kommer hver mandag og underviser dem i folkedans. Da det er hende, der skal lære dem, er det dermed også hende, der er højest stillet og har den vigtigste rolle. Det ved hun også godt selv. Hun tysser på de andre, for man snakker jo selvfølgelig ikke i munden på sin lærer. Hun er bestemt ganske sød, men hendes rolle er hun ikke spor i tvivl om.

Så er der jo ”eleverne”. Dem der er kommet for at danse. De er ligeså delt op i grupper og har roller i forsamlingen. Der er for eksempel de nye – dem der er kommet til for ikke ret mange måneder siden. Vi lagde især mærke til én speciel mand, der var forholdsvis ny. Han stod stort set for sig selv og var ganske stille. Når der så skulle danses, kunne han sine ting, men tøvede også meget med sine trin. Så det var altså ”klassens nye, stille dreng”. En kvinde vi især lagde mærke til, blev også den kvinde, vi skulle interviewe senere. Hun hed Kirsten og havde været med her siden foreningen startede. Hun havde sågar været med til at starte det hele op for omkring 30 år siden. Hun kom i det rigtige outfit med lang, flot nederdel, der suser rundt når hun danser. Derudover var hun også vældig pænt klædt på. Man kunne se, hun følte sig hjemme i den forsamling, da hun kunne opsøge et hvert menneske og få sig en god samtale. Det var også hende, der blev brugt af danselæreren inde i midten, når de andre skulle lære et nyt trin. Man kunne mærke, at det var her, hun hørte til, og at det var her, hun havde været i lang tid og nok ligeså her, hun vil være de næste mange år. Hun var ”klassens populære pige”.

En anden mand, vi også lagde specielt mærke til, var en mand midt i 60’erne, der var lille, sød og ganske forvirret. Vi blev advaret af en anden mand, Gunnar, om, at hvis den lille mand kom hen for at snakke, skulle vi bare afvise ham. Når han så stillede danselæreren et spørgsmål, stod folk rundt omkring og snakkede om ham. ”Åh, nu begynder han igen!” eller ”Det var sgu da utroligt med ham.” Det, der så undrede os var, at han snakkede lige så meget som de andre folk, der kom hen til os, og nogle snakkede endda mere. Han virkede lidt forvirret, men stadig ganske rar. Han fandt sig bare i, hvordan folk snakkede om ham lige for næsen af ham om, hvor dum og irriterende han var. Så han var uden tvivl ”klassens upopulære dreng”. Der er vi sikre på, at de alle havde hver deres rolle, som gjorde dem til en speciel del af denne forsamling. Det ville nok bare have taget lidt længere tid at observere. For igen, som den nye i en skoleklasse eller som den nye vikar, vil man opleve, at nogle er mere åbne end andre og også nemmere at læse.

Det hele kan godt sammenlignes lidt med en folkeskole klasse. Det kender vi alt for godt til, da vi har brugt 10 år i en. Der er roller, som også er nødvendige, ellers ville alle bare traske forvirret rundt. Der er selvfølgelig mere styr på det her, da det ikke er en flok teenagere, men en flok lidt ældre mennesker.

8

Organiseringen for aftenen virkede fint. Dansen starter på et bestemt tidspunkt hver mandag aften. Kaffen bliver serveret på samme tidspunkt. Og folk kommer hjem, så de kan få deres sædvanlige ostemad til nyhederne. Alt virkede til at gå fint og som sædvanligt. Der er på forhånd bestemt hvilke danse, der skal danses også helt henne i det nye år. Dermed også hvilket musik der så kommer hvornår – selvfølgelig, da dansene afhænger af det. Så virkede det også til, at numrene var nøjagtig så lange, at de kunne nå et par danse af den ene slags, og et par danse af den anden slags inden kaffepausen. Så derefter er der lige sat tid af til den tredje og den fjerde slags efter pausen. Det hænder også, at de allerede kan dansene og bare danser rundt, da erfaringer fra 30 års dans gør, at de har været igennem den slags dans en enkelt gang før eller to. Da der så var kaffepause hjalp alle med at stille borde op som en selvfølge, at alle hjælper til. Der blev snakket og spist småkager i ca. en halv time, hvorefter der blev sunget. Det kunne selvfølgelig være tilfældigt, at de alle kendte tidsplanen og gjorde, som de nu gjorde. Men efter kun to observationer, kan vi konkludere, at sådan har det været i mange år – måske endda fra foreningens start. Sådan vil det være de mange næste år, denne forening er til.

9

Udenlandsk påvirkning på den danske folkemusikbølge anno 1970

Når man taler om den udenlandske påvirkning i forhold til folkemusik, er man nødt til at nævne USA, og nævner man folkemusik i USA, er man nødt til at nævne Bob Dylan. Han startede som en ung mand i Minnesota med at lytte til Countrymusik. Han blev især grebet af den legendariske Woody Guthrie, der var en singer/songwriter og folkemusiker i 1940’erne og frem. Han endte med at blive en form for mentor for Bob Dylan1. Han tog derefter til Greenwich Village i New York. Bob Dylan brød igennem som en del af ungdomsfolkemusikbevægelsen i Greenwich Village. Det siges2, at han fik at vide, at han ikke skulle spille folkemusik om at rejse med fragttoge og leve under depressionen, men om sin egen tid. Det gjorde han så. I stor stil endda. For at nævne et par af hans mest indflydelsesrige sange fra hans tidlige periode, er der ”The Times Are A’Changing”, ”Mr. Tambourin Man” og ”Blowin’ In The Wind”. Disse sange og andre var protestbevægelsernes slagsange i USA under ungdomsoprøret og borgerrettighedsoprøret i 1960’erne. Han gik blandt andet sammen med Joan Beaz om at lave protestsange. I hans tidlige periode spillede han udelukkende akustisk. Da han senere gik over til at spille elektrisk, opfattede mange det som et forræderi mod folkemusikken.

Da folkesanger- og folkemusikbevægelsen i Danmark for alvor kom i gang, var det med inspiration fra USA og England. Især Bob Dylan var katalysatorer på grund af, at han fik så stor kommerciel succes. I Danmark startede det ud med, at man lavede meget folkemusik i den stil, men man gik senere hen til at lave ny folkemusik. Med ny folkemusik menes det, at man tager gamle melodier og sætter ny tekst på. Denne tekst kan referere til samfundstilstanden eller være en protest, som det ses i sangen ”Kapitalismen” af Per Dich. En anden, som var katalysator til den danske folkemusikbølge, var Benny Holst. Benny Holst skrev blandt andet sangene ”Din Rygmarv Visner Hvis Ikke Du Danser Med Din Bedstemor” og ”Julies Sprog”. Disse sange siger blandt andet, at man skal kigge ind for at skabe musik. Det vil sige at i stedet for at lave amerikansk inspireret folkemusik, skal man lave dansk folkemusik med dansk indflydelse og om danske problemer. Det blev også taget i en anden retning af blandt andre Benny Andersen og Povl Dissing, der skrev folkemusikinspirerede sange om danske problemer, her iscenesat af Svante. Benny Andersen og Povl Dissings musik blev kategoriseret indenfor genren ”viser”3. Viserne handler meget om Svantes forhold til alkohol, kærlighed og livet. I 1980’erne gik man over til et mere rocket udtryk. Dette var folk som Allan Olsen, der med numre som ”Taberens Søn”4 lavede en form for ny folkemusik genre.

1 Som nævnt dokumentarfilmen om ham. Filmen hedder : ”No Direction Home-Bob Dylan”2 I filmen der er baseret på hans liv og sange: ”I’m not there”3 Som nævnt ved blandt andre: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Benny_Allan_Andersen4 Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Folkemusik/Danmark_(Musik_-_Folkemusik)

10

Da man begyndte at tage hul på den nye bølge af folkemusik, fulgte folkedansen naturligvis med. Dette var blandt andet under indflydelse af Benny Holst og ”Din Rygmarv Visner Hvis Du Ikke Danser Med Din Bedstemor”. Hovedbudskabet ved mange af 70’ernes folkesange og viser var, at man skulle finde tilbage til traditionerne, og dansen var en ligeså stor del af folkebevægelsen som musikken var; men dette vil vi komme ind på senere.

Det korte af det lange er, at dansk folkemusik og -dans oplevede en opblomstring i 70’erne med stor inspiration trukket fra guds eget land USA. Men danskerne sagde at, de ville finde tilbage til deres egne rødder; hvilket har resulteret i, at vi i de følgene genrationer har fået en masse fantastiske sange og viser, som vi stolt kan både spille og danse til. Da bølgen startede i USA, kom det så til Danmark, pga de store navne. En anden ting der førte til folkemusik, var overraskende nok kampanger imod atom våben.

Folkemusik i 1960-70’erne i Danmark

Starten på ungdomsoprøret i 1960’erne var kampagnerne mod atomvåben. Det førte til utallige protester som fx omhandlede Vietnam-krigen. Generationen ville gerne omdefinere deres holdninger og finde nye værdier. Ungdommens musik var rock blandet med folkemusik. I midten af 1960’erne blev det populært at lytte til forskellige musiktraditioner, såsom folkeviser og højskolesange5. Det blev især populært blandt de unge. Folkemusikbølgen påvirkede beatmusikken6, og påvirkelsen blev stærkere, og folkemusikken blev en meget stor del af musikkulturen. Dele af folkemusikkens opmærksomhed skyldes sangerinden Ingeborg Munch og violinisten Evald Thomsen, der formidlede deres musik videre til den nye generation. Munch lærte Povl Dissing sine sange, og Thomsen optrådte på Thylejeren i 1970 og på Roskilde i 19737. I forbindelse med Thomsens musik udviklede i 1970’erne en række nye spillemandsorkestre. I 1980’erne udbyggede og fastholdte kunstnere som Povl Dissing og Benny Andersen deres popularitet på visemusikscenen, mens fx Lars Lilholt valgte at gå i retningen mod rockmusik. Fordi den historiske og politiske situation var, som den var, hvor ungdommen gik mod autoriteterne og ville danne deres egne meninger og holdninger, var folkemusikken blevet mere aktuel, og den var på vej tilbage i folks bevidsthed8.

Beatmusikken var kombineret med forskellige folkelige udtryk, som fx folkemusik og højskolesange. Resultatet var holdningsmusikken, der afspejlede musikkens fastgørelse i en folkelig virkelighed. Holdningsmusikken byggede både på folkelige traditioner og politiske visioner. For målet var stadig et oprør ført gennem en folkelig og national kultur. Folkemusikkens fornyede popularitet kom til udtryk specielt gennem sange skrevet med stilinspiration fra folkeviser, både

5 ”Ungdomsoprør og beatmusik” (PDF)6 Er engelsk rockmusik i 1960’erne7 ”Ungdomsoprør og beatmusik”8 ”Ungdomsoprør og beatmusik”

11

tekstmæssigt og musikalsk. Det blev opfattet som en afgørende kvalitet ved folkemusikken, at den var enkel og sangbar. Det gjorde den velegnet i fællesskabet, blandt andet ved demonstrationer. Sangbarhedens vigtighed kom bl.a. til udtryk i periodens mange sangbøger.

Den instrumentale folkemusik er især dansemusik, men har også været brugt i forbindelse med ceremonier og arbejde9. Sangene havde en social funktion som dansemusik, marchmusik eller rituel musik, hvilket koncertmusikken aldrig ville komme til at have. Hvad der førhen havde været balmusik eller underholdning for familie og venner, bragede folkemusikken i 1970'erne igennem med status, betydning og opmærksomhed10. Desuden sammenlignedes spillemandsmusikken med de samme kvaliteter, som rocken havde haft tidligere, før den blev til kunstmusik med et intellektuelt præg.. men fra hele denne historie om folkemusikken, var der jo selvfølgelig en start på det hele, der startede i 1700 tallet.

Folkedans

Folkedans er tæt knyttet til folkemusik. Oprindeligt blev folkedans ikke lært specielt formelt. Folk blev blot samlet, man observerede og til sidst forsøgte man selv at danse. Det er naturligvis forskelligt, hvad begrebet folkedans er afhængig af, hvilket land man taler om. Før i tiden blev dansen ikke opført på en scene, og der var ikke nogen koreograf, som der oftest er i dag.

Begrebet folkedans blev benyttet til at beskrive mange former og rækker af danse, der deler punkter som:

• Folkedans var oprindelig ikke knyttet til regler om, hvordan dansen skulle udføres, og ingen havde oprindeligt en definition på, hvad folkedans var eller skulle udføres.

• Oprindeligt var det helt almindelige folk der dansede folkedans, det var alt efter hvad borgerskabet helst ville danse.

• Folkedans er knyttet til folkemusik• Til ceremonier eller kulturelt fælleskabsleg var folkedans knyttet til.• Folkedansens oprindelse var omkring 1800-tallet eller før• Folkedansens udførelse er bestemt af tradition

Så frem at musikken begynder at spille, kan man også lytte sig til hvilke trin, man skal bruge. Dansen afhænger oftest af musikken. Der er mange underdelinger, man kan dele hele dansen op i. Det kommer så an på, hvilke trin man skal bruge, hvordan man stiller op, og hvor legestue-egnede de er. En legestue er, hvor publikum er lige så meget med, som dem der danser. Til et dansestævne i

9 ”Danmark - folkemusik” Den store danske10 ”Sanger i grænseland: Hansine Tækker” (PDF)

12

folkedans er der ikke noget, der hedder konkurrence.

Trinene indenfor folkedans har deres egne navne afhængig af, hvordan man sætter fødderne, og hvordan man holder. Der er vigtige ting inde for folkedans, danse, folkeeventyr, folkemusik og folkedragter. Der ikke noget folkemusik hus, bruger. Men det er meget vigtigt for folks ide af folkemusik og deres gamle normer.

Folkedragter

En nationaldragt eller folkedragt er en påklædningsart eller et kostume, hvor dets udseende afhænger af hvilken national afstamning, det har.

Folkedansernes dragter i Danmark er inspireret af 1700-1800-tallet. De ligner som regel landbefolkningens festdragt.Afhængig af hvor du kommer fra i landet varierer både farve og form på dragten. Folkedragter har forandret sig igennem tiden. Den er blevet inspireret af udenlandske moder og den udvikling, der har været op gennem Danmark. Mændenes folkedragt består af knæbukser, skjorte, vest, (rød) tophue og om vinteren træsko. Kvindernes folkedragt består oftest af kjole med kåbe og en kyse, som bindes under hagen. Der var forskel på giftes og ugiftes dragt. Der findes også specielle børnedragter.

Der var forskel på højtidsdragter, hverdagsdragter eller arbejdsdragter. Fiskerne og sømændene havde for eksempel lange bukser. Møllerne havde hvidt tøj, så melet ikke så nemt kunne ses. Høstfolkene kunne arbejde i undertøj.

De sidste der gik med en engsdragt, var handlende folk, som drog til torvet i København for at sælge deres varer iført dragter fra Valby, Amagerdragter, Hedeboegnen eller Skovshoved.Her ser i et eksempel på en traditionel folkedans.Nationalromantikken er tæt forbundet med folkedragterne. I Europa kom der interesse omkring 1800-tallet, hvor man søgte national kultur og historie, som blandt andet kom fra danske eventyr, fortællinger, sange og viser. Nogle af de første foreninger i Danmark, der havde interesse før den traditionelle folkedans og beklædning, opstod i København omkring 1900-tallet. I dag er der også museer og arrangementer, der omhandler folkedans og folkedragter.

13

Det er heller ikke alle, der bruger folkedragter. Det virker til, at det blev taget mere seriøst før i tiden. I dag vælger man selv som forening eller som person, hvad der er mest optimalt. Folkedragter ligner måske for nogle (måske mest i mændenes tilfælde) noget som er højtideligt. Som måske nisser, med nissehuer og træsko. Folkedragterne er også ældre inspireret. Det har en ældre form for stil. De stammer også helt tilbage fra 1700-1800-tallet, hvor moden nok var noget andet end, hvad den lige er i dag. Hvis der blev lavet folkedragter i dag, ville de med garanti se helt anderledes ud, hvis de skulle følge med nutidens mode. Men som sagt er det ikke alle steder, man går ligeledes op i 11dem. F.eks. i Folkemusikhuset i Aarhus bruger de aldrig dragter. De danser naturligvis, som de ville gøre, hvis de brugte dragter, men det er blot en regel i foreningen om, at det bruger de ikke. Folkedragter er heller ikke specielt billige. Der kan købes mange brugte, men hvis du skal havde en antik finpudset folkedragt i god stand, kan du komme helt op på 9000 kr. Hvor en brugt derimod koster omkring 3000-2000 kr. Det kunne også være en af grundene til, at ikke alle vælger at danse med dragt, da 9000 kroner umiddelbart virker som mange pengene for et kostume. Man ser det måske også lidt som et kostume. Hvis man virkelig skal leve sig ind rollen og virkelig gerne vil det, så kunne man jo, hvis man har råd og lyst, købe en folkedragt. Eller, nu hvor det oftest er ældre mennesker i denne form for forsamling, kunne det måske tænkes, at man kunne sy et selv. Efter vi har været inde på alle disse emner, ved vi lidt om folkemusik. Men folkemusik var jo ikke noget, hvis ingen kendte det, så folkemusikkens popularitet er meget vigtig.

Folkemusikkens historie og popularitet

Folkedansen stammer oprindeligt fra 1700-1800-tallet, hvor der blev holdt baller både for de rige og de fattige. For at folk så kunne gå på dansegulvet uden at ligne en flok idioter, blev der hyret danselærere, såkaldte ”dansemestre”. De lærte folk og blev også inspireret af dansemestre fra andre steder i verdenen. Og det var så der, folkedansen blev til. De rige dansede rundt med deres flotte kjoler i deres sale til baller, mens de fattige dansede rundt i byerne med deres lidt mere beskedne kjoler og med kyser på hovedet. Dragterne var lidt ligesom små nissedragter med træsko osv.

I Aarhus Folkemusikhusforeningen danser de ikke med dragter og har aldrig gjort det. De føler ikke, de vil kalde sig selv for folkedansere, men folk der danser til gammeldans. De siger, de er der fordi, de enten får deres mandagsmotion, eller fordi de godt kan lide at danse. De kræver ikke 9.000 kroners dragter til deres baller, folkehistorier eller andre normer. De er der udelukkende for dansen og musikkens skyld. Hver gang der danses, om det er undervisning eller baller, er der livemusik, og det er kun musikerne, der bestemmer aftenens forløb og danse. Men folkedans stammer oprindeligt fra 1700-tallet. Så omkring 70’erne blev det trendy igen, da en Amerikansk musiker ved navn Bob Dylan blev verdensberømt og sendte trenden med folkemusik til Danmark og sikkert også mange andre lande. Unge folk samledes forskellige steder og dannede små grupper, der dansede sammen, både gamle og unge. Musikforeningen i Aarhus startede i Hoager, som er en lille by, der ligger imellem Holstebro og Viborg. Det fandt sted på en gammel skole, hvor en mand ved navn Thorkild

11 ”Folkedans og folkedragter” – Wikipedia

14

Knudsen sammen med hans kone købte skolen og startede små baller der. De samlede så folk fra byen og inviterede gamle spillemænd til. Siden hen har de været på et museum og så her på Viborgvej i Aarhus.

Folkedansen kom stille op sidst i 60’erne, 70’erne og start 80’erne. Så det har haft en pause, hvor det ikke var helt så populært i Danmark. De gamle foreninger, som for eksempel denne i Aarhus, fortsatte med at danse. Det blev til traditioner blandt ældre mennesker, men i 1995 skete der noget nyt. Folkemusikkens fællessekretariat opfordrede en kvinde ved navn Anja Mikkelsen til at lave en liste over, hvor mange unge musikere der var i Danmark. Andre undersøgte lidt i hvad der gjorde, at unge stadig spillede folkemusik. De fandt ud af, at det var det sociale, der trak dem. Så de lavede deres første ROD-stævne på Torsted Skole i Horsens. Der startede foreningen ”ROD”, som vi kender i dag. En forening for unge folkemusikere mellem 15 og 25. Foreningen er blandet både nybegyndere, der har lyst til at lære om folkemusik og garvede musikere, der stort set kun spiller folkemusik. Stævnet i 1996 blev første gang, at så mange unge folkemusikere mødtes på ét sted. Siden det blev en stor succes, lavede de det andet stævne i 1997, og der fik foreningen navnet ”ROD”. Siden de to store stævner i 1990’erne, har ROD udviklet sig og har gjort folkemusik mere hipt igen blandt unge. I 2011 var der udsolgt på de 125 deltagere, der kunne være med i arrangementet. Imens ROD så har vokset, har det også sat gang i folkemusikken for folk omkring den, og flere og flere folkemusikuddannelser bliver taget, som med hjælp fra Per Bo Jensen nu er muligt at tage på konservatoriet.

“På Tønder Festival rokker gråmuler og teenagere side om side til et musikprogram, der er mere alsidigt end nogensinde før. For folkemusik i det 21. århundrede er meget andet end træsko og kædedans. Det vil man kunne se ved uddelingen af dette års Danish Music Award Folk den 30. november i Jazzhouse.”

Ovenstående bliver der skrevet i ungdomsmagasinet GAFFA. GAFFA er et blad, der holder unge opdateret om det nye musik, der er oppe I tiden. Det er der vores store navne kommer I og bliver promoted. GAFFA ligger typisk rundt på skoler, ungdomsskoler og ungdomsuddannelser, så man kan tage et blad til gratis læsning. Bladet siger også, at folkemusik helt klart har ændret sig, så de mere mainstream unge også kan lytte og spille til det. Der har folkemusikken udviklet sig for at blive til enhver smag. Det har dermed også spredt sig, og er blevet mere populært. De gamle normer omkring spillemænd, folkehistorier og kyser følger ikke med mere i ungdommens folkemusik. Der findes dog stadig foreninger med ældre mennesker, der går mere op i de gamle normer og om, hvordan folkemusikken oprindeligt fandt sted. Folkemusikhuset i Aarhus har en smule kontakt til ROD, og der kommer til tider, unge og spiller til husets baller, men i de store træk er det to vidt forskellige ting. Folkedans kan være mange vidt forskellige ting. Nogle har valgt at udvikle det helt, og andre bliver ved de gamle normer og traditioner. For at holde folkemusikken i gang, især blandt unge, er der den årlige Tønderfestival, hvor der bliver spillet folkemusik. Der er der gamle bands, der kommer igen hvert år for at vedligeholde det. Men på samme tid kommer der også nye bands til hvert år for at trække de lidt yngre til. Dette er grupper som The Eclectic Moniker og Flogging Molly. Det er stadig ikke navne som Rihanna og Beyonce, men det er musik, som unge kender lidt til. Så siden midten af 90’erne har der været fokus på at trække flere folk til folkemusikken, og det

15

er på vej tilbage i sin egen nye form, og det tror vi, det vil blive ved med.12

Sammenkædning

Ud fra vores feltanalyse kan vi uddrage, at Folkemusikhuset i Aarhus er en forening med stor forskellighed indenfor dens medlemskreds. Der er folk som har danset folkedans og har spillet traditionel musik hele deres liv, mens der er andre der først lige er blevet grebet af folketraditionens mange aspekter. Men en ting har disse folk dog tilfældes. De mødes alle i denne forening hvor man ikke danser med dragt, og er meget bundet i halvfjerser traditionen med at finde tilbage til rødderne uden at behøves at leve dem; dvs. man kan godt spille melodierne, danse dansene og synge sangene uden at bundet i at skulle have fint bal tøj på.

Selve folkemusikhuset har flyttet sig igennem årene, og har været mange forskellige fysiske steder. Men stedet hvor de er nu er et sted som kommunen har givet dem: en gammel spejderhytte midt i Aarhus. Dette er et sted hvor man straks fornemmer at man er et sted med aktivitet. Et sted hvor mennesker mødes, og venskaber opstår. Det er et sted som er flydende og foranderligt. Det kan tilpasse sig tidens normer, og kan følge med i samfundets udvikling som det sker, men samtidig holde fat i den danske folketradition.

Ud fra vores perspektivering kan vi uddrage, at folkemusik fik en form for genopstandelse i halvfjerdserne efter at have ligget i baggrunden i flere år. Før i tiden havde den også haft et turbulent liv. Den startede ud som noget for bønderne og blev senere hen hvermandseje. Men efter den industrielle revolution og verdenskrigene gik det lidt tilbage for det, men det blev dog holdt i hævd af de mange danske spillemænd. Da man i USA i tresserne og halvfjerdserne begyndte at genopdage folkemusikken som udtryksform og den begyndte at blive etableret og kommerciel, kom den til Danmark og inspirerede de unge til at selv komme ud og finde de gamle spillemænd, og lære hvordan man skulle spille de gamle sange. Ydermere fandt vi frem til at folkemusik har udviklet sig siden halvfjerdserne bl.a. igennem Benny Andersen og Allan Olsen og frem til nu hvor traditionen føres videre af en ny generation gennem organisationer som ROD.

Ud fra disse uddrag kan vi sammenkædet konkludere at folkemusikhuset udspringer af folkebølgen i halvfjerdserne og at den er med til stadig at inspirere og give grundlag for kommende generationers udvikling indenfor folkemusik og –dans.

12 http://www.folkekultur.dk/Danseformer_i_1700tallets_slutning.htmhttp://rodfolk.dk/2014/http://gaffa.dk/nyhed/78711

16

Bilag

Interview med Christian FogedNaja: Hvordan opstod din interesse for folkemusik?Christian: Det gjorde den i og for sig, helt tilbage, da jeg var 14 år, fordi i 1965 der var der en bølge. En såkaldt folkesanger bølge, der gik over den vestlige verden. Og i Danmark kom det jo så selvfølgelig fra USA og England. Det var sådan noget som Donovan og Bob Dylan og Joan Beaz. Men så i Danmark var der jo nogen der begyndte, sådan at syntes at det skulle være dansk, og dansk folkesang. Også nogen begynder jo ligesom at tage noget gammelt frem, dansk folkesang…. og så lave nogle nye sange. Der var en der hed Cæsar han lavede en sang om storkespringvandet, og det var ham der lavede den og sang den. Har du nogensinde hørt den?

Naja: Ja, jeg har hørt om den.

Christian: Ja, Alibalialibalibi/Luk nu dine øjne i. Og der begyndte jeg så at spille guitar, også… jamen det var starten jo… at jeg at så… ja, det var så otte år senere at jeg løb ind i folkemusik huset i Broager og dansk folkeminde samling. Som jeg arbejdede lidt med.. det ved du godt lidt om, ik? At dansk folkemindesamling det er en institution i København, der indsamler dansk folkemusik og alt det der ligner. Og de har lavet en afdeling oppe i Holstebro, som hed Hogager. Og der kom jeg til at arbejde for dem i stedet for at være soldat, altså som militærnægter og det var ikke tilfældigt, og så kørte det derfra.

Naja: Du siger at, øhh, at der var en bølge der i 70’erne.

Christian: Ja.

Naja: Hvordan kan du beskrive historien, udviklingen for dansk folkemusik fra 1900 tallet?

Christian: Der var den der bølge jeg nævnte det var helt tilbage i 1965 med folkesangerbølgen, så der midt i 70’erne der går sådan en generel folkemusik bølge og dansk folkemusik og tilsvarende i Norge og Sverige og Finland, okay.

Naja: Hele Skandinavien?

Christian: Ja, en bølge i… jeg tror svenskerne nok var lidt før ude, men sådan generelt. I 70’erne, midt 70’erne, også øhm…. Der sker jo simpelthen det at øh, der opstår sådan en noget bred interesse sådan for det i Danmark, hvor ja det var nogen unge, yngre mennesker det var jo ikke sådan, også unge jo men lidt den yngre del af befolkningen vel? Men det var ikke, sådan hvad skal man sige, noget alle og en hver lagde mærke til, men den var alligevel til, at få øje på.

Naja: Ja?

Christian: og der var mange øh, altså ø-lejrbevægelsen kommer jo også op der.

Naja: Ø-lejrbevægelsen?

17

Christian: Ja, det fænomen med at tage på ø-lejr.

Naja: Ja.

Christian: Det dukker jo også op der i 70’erne, øh, starten af 70’erne ik’. Det passer jo godt sammen. Kvindebevægelsen prøvede jo også, og tog også noget af sangen til sig rødstrømpebevægelsen, faktisk med tiden gjorde sådan, ja. Så det sådan det var det med halvfjerdserbølgen og sådan noget som det her(folkemusikkens hus, red.) det er jo en udløber af . Det har jo en rød tråd helt tilbage til sidst i 70’erne.

Naja: Hvordan det?(3,41)

Christian: Vi startede ud i.. Gellerup(???) parken jævnplan. Hvor vi var nogen stykker der spillede, altså den form for musik og så lavede vi sådan nogen eftermiddage søndag eftermiddage oppe i tovets gård. Altså noget forsamlingshusagtigt, åbent hus. Med folkemusik og dans og sang osv. OG så fandt vi på mellem nogle stykker at lave øh.. noget aftensskolekurser med folkemusik.

Naja: Ja

Christian: Og der fik vi så lov at lave det inde i øhh.. katedralskolen altså gymnasiet inde ved siden af domkirken. Og det gjorde jo så at altså man kunne appellere til folk der bor i hele Aarhusområdet. Omtrent ikke, og der var Eva samme Eva som du kender mere eller mindre, hun startede begivenhedslaget for det.

Naja: Ja.

Christian: Og…. Så med tiden så, så var det ikke bare i Gellerup men så var det ligesom i Århus. Og lige så stille var vi så begyndt at hedde Århus Folkemusikhus.

Naja: Ja.

Christian: Ja.

Naja: Hvordan, øh.. Kan du beskrive hvordan i får folk til?

Christian: Jeg kan ikke beskrive ret meget om nutiden for jeg har arbejdet så meget med det, altså jeg deltager ikke særligt meget i det der foregår i nutiden. Men jeg ved da noget om historien, absolut. Det var nok også derfor der var nogen der sagde at du skulle snakke med mig.

Naja: Hvordan vil du så beskrive de forskellige regioner

Christian: I Danmark?

Naja: Ja, indenfor folkemusikken.

Christian: Jah, altså hvem spiller hvad, og… Huha.

Naja: Og forskellene.

18

Christian: Ja, Jamen det er jo fandeme det jo, jeg kunne jo snakke om det her i flere dage hæhæhæ. Det er… Det er svært fordi skal man tage udgangspunkt i, hvordan er det her nu eller skal man se det historisk eller hva’. I dag er det jo du ved godt er der er sådan en ung folkemusikbevægelse

Naja: Rod?

Christian: Ja. Rod og fod og sådan det miljø der. Det er der helt klart og folkemusik kan jeg jo konstatere har fået en plads i.. i mediebilledet ik’ ogs’ som man nok ikke har set så meget før det er jo både og men altså, der er noget der ik’. Øh… det er jo… og der er kommet nogle fantastisk dygtige… der er jo kommet en uddannelse for ti år siden eller tolv eller hvor meget det nu er på konservatoriet og der er jo en del der er blevet uddannet; der er masser dygtige unge og yngre musikkere, folkemusikkere…. Der er jo skolet virkeligt, oplært. Så det har fået sådan en.. det er kommet sådan en ny æra vil jeg sige og… men det kender jeg jo ikke så meget til. Men jeg kender meget til det der var før har jeg jo været med i sindssygt meget altså jeg har været lige midt i det. Jeg har jo været formand for det her i årtier.

Naja: Hvordan vil du beskrive forholdet mellem dansk folkemusik og folkemusik fra andre kulturer?

Christian: Andre kulturer? Eller..

Naja: Ja.

Christian: Det kender jeg jo selvfølgelig også noget til, for jeg har jo for jeg har jo arbejdet noget interesseret primært med (utydeligt) OG det er jo skide spændende ikke at få sådan nogle kulturer for vi forstår jo godt hinanden, fordi vi har jo en eller anden kerne som jeg føler er den samme ikke så vi kan godt kommunikere og selvfølgelig i norden der er vi jo ikke så langt fra hinanden der går det jo fint jo.

Naja: også længere ude?

Christian: Ja det gør vi. Og hvis du kommer rigtig langt altså… hvis der kommer en gruppe med folkemusik, etnisk musik et eller andet sted i Afrika, jeg vil sige at der et fælles sprog, en eller form for fælles kerne. Der kan man,

Naja: Ja.

Christian: Jamen en eller anden kerne der er den samme ikke. Selvom… At det man hører og ser det kan være meget forskelligt vil jeg sige at kernen er der. Der er noget grundlæggende der er ens. Om det så er afrikanske trommer eller det er dansk spillemandsmusik med dans så kan man…. Og tror også at man accepterer meget. Man lytter og man prøver at forstå. Acceptere det, det kan man så.

Naja: Hvordan prøver i at inkorporere andre kulturer, for man har jo den fordom at dansk folkemusik er meget indelukket, og du siger jo at den er meget åben, så vil du sige at det er en forkert fordom?

19

Christian: Åltså… puha det er jo igen fordi altså jeg har jo aldrig personligt følt… for mig har det jo aldrig været lukket. Nej; jeg kan godt forstå at nogen kan komme til at opfatte det. Men jeg vil også tro at der er mange som har beskæftiget sig med det som egentlig helst vil have at det sådan var lukket af ikke? Altså.. nogen gange har jeg været at dansk folkemusik; undskyld hvad hedder det, dansk folkeparti skulle tage patent på dansk folkemusik, det ville være grimt. De må gerne bruge alt af det og jeg vil gerne både synge og spille og danse med dem men hvis de sådan ligesom omklamrer det ikke også og sku ligesom bruge det det ville jeg ikke kunne lide fordi så ville det blive grimt for så ville det jo blive lukket.

Naja: Ja.

Christian: For jeg mener at det kan det modsatte det kan åbne op til andre kulturer så man kan mødes. Og det er jo nok ikke det de vil bruge det til. Men det er måske bare mine fordomme, hæhæhæ. Jaja.

Naja: Hvordan tror du at folkemusik vil udvikle sig?

Christian: Ja, men.. det… det er ikke noget jeg går og tænker over det er ikke noget jeg går og forstiller mig og tænker på. Det er et godt citat som der var en der sagde for mange år siden, der var en der sagde: ”Der er nogen der siger at dansk folkemusik ikke er hvad det har være, og dertil kan man sige: Nej det har det aldrig været!” Det er flydende og for mig må det meget gerne være det men; det går sådan lidt organisk det springer i sådan nogle bølgemønstre både foran og bagud der sker meget med nutiden(utydeligt)

Naja: Hvad er dansk folkemusiks plads i historien.

Christian: Jamen det er jo så… det kan jeg jo der kan jeg jo næsten ikke undgå at tage min egen historie. For jeg ved jo.. jeg har jo set mig om i dansk folkemusik: Sang, spil og dans, med mere. Jeg har arbejdet sammen med fx der var noget man kaldte beboerbevægelsen igen der sidst i 70’erne. Der var jo vældigt meget kontakt igennem den, den tog rundt i beboerhuse og sådan noget men det er jo alligevel længe siden. Jeg ved ikke sådan lige… jeg er jo lidt bekymret og det at de unge som er meget, meget dygtige at man sagtens kan sættes sig ned og lytte på det og høre. Men der bliver jo ikke danset til sådan som det vi spiller. Og (de/vi) vil jo også forvente direkte ud til koncerter, det er det de vil såhh… jamen jeg kan godt været bekymret for at man får isoleret selve musikken, men for mig er folkemusik jo primært sammenhængen omkring det såh… det er det jeg synes er turning point nu i tiden. For mig set.

Naja: Hvordan tror du man kan beskrive forholdene for dansk folkemusik i dag?

Christian: Ja, altså det har jo aldrig haft en stor plads i dansk kulturpolitik det har jo heller ikke været muligt jo, og tilsyneladende er der jo nok sket et skred for jeg formnemmer at den danske folkemusik og den eksperimenterende folkemusik er mere accepteret i dag i større lokal sammenhæng i Danmark. Det tror i hvert fald. Jeg tror at der er sket noget der og det er formodentlig fordi at det rent musikalsk, spillemæssigt der er der jo kommet det der lag af unge jo

20

som er rigtig, rigtig dygtige og de taler jo ligesom det sprog som andre musikere gør. De gør meget ud at kunne sælge sig selv og reklamere og mest bare deres måde at kommunikere på det er bedre.

Naja: Er de bedre så i forhold til..

Christian: Ja på en måde synes jeg de er bedre de er mere bevidst om det de går efter noget; men jeg har jo haft en anden vinkel til det jeg har skullet…. Blev man kendt for at spille til dans så er det det. Men jeg ved da også at mange af de gamle har været meget bevidst om hvad de gjorde men det er jo bare en anden tid og en anden sammenhæng så… OG der er det jo så at den unge folkemusik ida indgår i en meget større sammenhæng, og så har de jo det at selve kommunikations midlerne de er jo blevet meget tættere der sker jo så meget med alt det der du kender det jo bedre end jeg gør, hæhæhæ, med internet og så videre og så videre og det er jo klart ikke altså danskfolkemusik er jo virkelig kommet på nettet.

Naja: Kan du beskrive om det har hjulpet dansk folkemusik?

Christian: Ja det har det har hjulpet med at det så er blevet mere kendt og det er blevet mere, jeg vil sige mere accepteret eller mere iværksat. Ja det tror jeg det er. Jamen jeg har jo lige set… der var en der fik en af kronprinsparrets priser, han fik den helt nede i Sydney det var sådan en dansk trio af sådan nogle unge fyre. Og de så jo helt rigtige ud for de havde jo også skæg, hæhæhæ, der sådan et eller andet med; nu har jeg jo aldrig barberet mig og så lige pludselig de unge ikke, og det er jo ikke bare sådan almindeligt skæg det synes jeg er meget morsomt og det er jo lidt skægt ikke? For sådan var det jo ikke for fem år siden. Men det siger jo noget om det der ikke. De opfatter sig selv som spillende folkemusik og de har jo også en del fra den danske tradition men de tager jo også fra andre sider. Og de er jo fandeme blevet meget hipt så.. Der tror jeg jo også at det har hjulpet med hvad hedder det youtube og sådan. Det har også været med til at gøre dem kendte. Der sker her nu om stunder sådan noget med det der bliver smidt ud på nettet og så pludselig så fænger det med en rullende bils hastighed, men hvorfor det gør det nogen gange og andre gange ikke det tror jeg der er mange der sider og funderer over. Altså hvad er det der pludselig bliver: alle ske se, alle skal høre, alle skal snakke om. Det skulle være meget interessant men jeg ved ikke noget om det. Der er jo noget der går hele verden rundt og så bliver det set af 5 milliarder. 500.000. Det der ”gangnam style”. Og det kan jo ske for mange. Lige pludselig så kan der være mange… Den dag der lige pludselig sidder noget dansk folkemusik der kan det jo give et mærkeligt spring. Et ryk ikke, lige pludselig.

Naja: Du siger at der er mange dygtige unge, så hvad tror du det gør?

Christian: Jamen det gør jo at det eksperimenterer noget mere og de hvad skal man sige prøver noget mere af så der er noget mere. De gamle var også en klasse for sig selv for der er noget de kunne som de unge ikke kan. Men det er jo også forskelligt hvad der passer ind i omgivelserne og tiden så..

Naja: Hvordan tror du at din generation af folkemusikere har påvirket min generation?

21

Christian: Meget, fordi tilbage der, der havde vi jo en masse store folk som står i den der bog du har med hjem nu, især fra midt i 70’erne da jeg begynder og koble mig på det der og oplever rigtig meget og rigtig mange og kommer rundt i hele landet og spiller og gør ved. Så vi havde jo os der var omkring 25-35 år, vi havde jo det vi kaldte de gamle dvs. pensionsfolk som havde lært det ved at spille rundt omkring. Og i dag er det lag der jo ikke rigtig mere så skal man altså gå til kilderne altså plader og bånd og arkiver og sådan noget. Nu var der en meget kendt spillemand der hed (utydeligt) han døde her for 10 dage siden. Om ham har man nogen gange sagt at han var den sidste af den slags. Hvis der så er noget så må det være det der lag af mine kollegaer som er 60 puls minus 10 som er. Og dem er der også mange af. Mange af de unge har jo lært af os, helt personligt har jeg jo aldrig været lærer på konservatoriet men det er der mange af mine kollegaer og kammarater der har været. Og Det er jo os der har været med til at skubbe for at få uddannelsen i gang og også undervise i, men altså; Men då vi skulle lære det så var det med at komme ud og finde de der på 60 år plus minus 10, så det hænger godt nok sammen.

Naja: hvilke udfordringer tror du der i nu i forhold til dengang du startede og hvilke?

Christian: En ting der nok er mest få frem tilbage i den bølge der, der kom midt i halvfjerdserne og frem i femten år. Der var os der tog del i den, der var ikke mange af os der troede på at vi skulle være professionelle altså have det som et erhverv eller et levebrød. Det var en generator og så var man tømrer eller skolelærer eller psykolog eller hvad end man var ved siden af ik’? Men der er det jo tydeligt at dem som er optaget af folkemusik i dag og der er især den instrumentale der er jo klart en tendens til at man går efter at være professionel musiker; så det er jo to forskellige ting og der gør jo også at

Naja: Påvirker det musikmiljøet?

Christian: Ja, det er mere koncert en det er en del af et forsamlingshus. Og dansen ligesom kommer ned i krogen lidt fjernt fra måske.

Naja: Hvad tror du er bedst? Koncertdelen eller forsamlingshuset?

Christian: For mig har det personligt altid handlet om at… folkemusik og sammenværd det er sådan et udtryk vi er kommet med. At det indgår i en sammenhæng, en større sammenhæng. Det kan være en temmelig bærende del men, ja. Alligevel en del, og derfor var scenen, altså der hvor det foregik det var jo forsamlingshuset; nu er det jo sådan. Hvor er det du kommer fra?

Naja; Hinnerup

Christian: Ja, så kender du jo lidt til Århus. Så vil jeg sige Atlas, det er et spillested nede ved åen

Naja: Ja.

Christian: Atlas er jo ret nyt, og så var der det over på den anden side, samme bygning,

Naja: Radar?

22

Christian: Nej, det…. Det er ikke Train jeg tænker på men altså, spillestedet Atlas det er jo nok målet for mange af de der grupper, og spille sådan et sted. Mens målet for min generation, om man så må sige, men der var vel at spille forsamlingshuse. Ja det var det.

Naja: Jeg tror jeg har fået det jeg har brug, og der er også gået 26 minutter men.

C: Ja det er fint.

Naja: Så tror jeg at jeg slukker.

Interview med Eva

Anne: Hvordan vil du beskrive folkemusikmiljøet nu i forhold til 70’erne?

Eva: Hm, hvordan det har ændret sig… Jamen altså, jeg vil sige, da jeg startede i 70’erne og der, var der mange flere, der gik til denne her form for dans. Der var jo mange der gik til folkedans i folkedanseforeninger, men dette her… Altså, jeg kalder det mere gammeldans. Altså det, jeg i hvert fald vægter at lære danserne her, det er nogle danse, så når de så kommer til bal en fredag eller/og lørdag aften, om der så bliver spillet bal til Læsø eller Thybal eller Vestjysk bal, så kan de gå ud og være med, og det er ikke noget med, at der skal stå en og forklare – de kender dansene så meget, at de kan gå ud og være med til at spille. Øh, som man brugte det i gamle dage, og det gjorde man jo meget. De gamle spillemænd spillede op til bal og så danser man, alt efter hvilken egn, man nu kom fra.

Anne: Og så kunne man bare dansene der?

Eva: Så kunne man bare dansene. Altså når man spiller op til trekant, jamen så vidste man, sådan danser man trekant, og firetur – sådan danser man firetur og kredsdansene.

Anne: Så du har godt kunne mærke gennem de mange år, du har været her, at det har ændret sig, altså fx medlemmer?

Eva: Medlemsantal – meget. Altså, vi har mange medlemmer og meget aktivitet i Aarhus Folkemusikhus, men der er også mange andre steder i landet, hvor de ikke kan trække ret meget. Det er rigtig ærgerligt. Men også tilbage i 70’erne, der levede det jo også på den måde, der var der mange af de gamle spillemænd, der levede endnu, og så var de med til vores kurser og med til vores bal – spillede til vores bal og sådan. Og den sidste af dem døde her for to uger siden. Altså, jeg vil sige, det var den sidste af de gamle spillemænd Karl Skaarup fra Thy. Han spillede mange gange til bal i Aarhus Folkemusikhus. Men der har været masser af vestjyske spillefolk, Thy spillefolk og fra alle egne, som vi har lært det af, som spillefolkene har lært musikken af, og vi har lært dansene. Nu her hvor jeg underviser i Læsø-dans, den har jeg lært af Julie, en dame fra Læsø, som har spillet det hele sit liv. Så har jeg haft hende med på kurser og været oppe at danse med hende oppe i hendes lille hus i weekender.

23

Anne: Så folkemusik har fulgt dig hele livet? Er det noget, du altid har interesseret dig for?

Eva: Nej, egentlig ikke. Altså, jeg startede med at gå i sådan en folkedansforening i 1979, hvor vi var 150 mennesker. Meget kvadrille danse sådan med fire par og så gør damerne det, og noget lignende det, vi også har lært. Så var der en veninde, der lokkede mig med på et dansehold nede i Børnenes hus, hvor vi kun var 25, og jeg synes umiddelbart, at det var da kedeligt. Men så året efter så startede vi på Aarhus Katedral, altså gymnasiet, og så var vi et dansehold for begyndere og deres hold for viderekomne med violin, harmonika, guitar, klarinet, fløjte og sang. Så var vi ude i grupperne i to timer, og så mødtes vi i den sidste time fælles. Det levede i mange, mange år, og det trak så mange folk til. Det var et virkelig fantastisk projekt, og når det var færdigt kl. 22, så fortsatte vi nede i skolegaden på et værtshus, hvor der var så meget plads, så vi kunne danse. Så det… Jeg ved ikke, hvor mange år det levede, men altså mange. Og det var deraf, vi fandt ud af at oprette Aarhus Folkemusikhus, fordi så var der nogle, der havde gået rundt i rigtig mange år og ligesom ikke kunne lære mere der. Vi manglede et sted, hvor nogle kunne udvikle sig videre. Så fik vi idéen til Aarhus Folkemusikhus, det var jeg også med til at oprette dengang. Sammen med Gunnar – spillemanden her (ham der spiller violin).

Anne: Så du har været her siden, det her Folkemusikhus blev oprettet?

Eva: I 30 år. Vi har lige haft 30-års jubilæum. Og så har det jo så udviklet sig, så har vi været nogle forskellige steder i byen. Haft forskellige tilholdssteder forskellige steder i byen, og der har været kurser, og der har været baller. Nu er der jo så nogle spillegrupper, der skiftes til at spille her. Der er masser af aktivitet her.

Anne: Du synes selvfølgelig, at det er ærgerligt, at folkemusik ikke er så udbredt mere ikke?

Eva: Ja altså, det synes jeg. Ja det er, men jeg er også godt klar over at det… Altså det er en lille del af befolkningen, der interessere sig for det, og der synes, at det er godt. Men jo, for jeg synes det er en fantastisk og god måde at være sammen på.” Der er heller ikke ret mange unge, der kender til det. ”Nej det er der ikke, men så er der det der ROD, som du nok kender til, som er for unge folkemusikere. Og så er der noget, der hedder FOD, som er for unge dansere, men der er også spillefolk med. De mødes hvert år i efterårsferien, og Rod mødes hvert år i påskeferien.

Anne: Så det er for nybegyndere?

Eva: Altså, Rod var sidste år 120 unge folkemusikere, der spillede. Men de har ikke dansen med på samme måde, men nu kommer nogle her. Du så dem ved første besøg, der var der nogle af de der og de to piger, der spillede med også.” De unge er omkring 20´erne eller hvad? ”De skal være mellem 15 og 25 for at være med i ROD.

Anne: Der er ikke ret mange unge her jo, så komme der ikke ret mange nye til?

Eva: Nej, der er ikke ret mange unge. Der kommer ikke rigtigt nye til, og det er meget Rod-folk, altså af de unge, der så også gerne vil have dansedelen med jo.” Men er der også nogle, der falder fra, altså melder sig ud? ”Ja, det er der også, men måske mest fordi… Altså, nu ser jeg jo… Altså,

24

jeg er kasserer så… Min fornemmelse er, at det er mere fordi, folk flytter. Og vi har også medlemmer, der kommer langt fra, som kommer måske… Vi har sådan noget, der hedder gammeldags-moderne, og vi har også polska, og så bliver der pludselig langt at køre, og det er sådan nogle ting, der gør. Ellers så oplever jeg ikke, at folk melder sig ud. Altså, det er meget få. Altså, jeg underviste dengang på Katedralskolen, de sidste år, og der er en af de dansere derude, der er startet ved mig, og det er 30 år siden nu, det er 33 år siden nu. Så der er nogle af dem der, der har danset i 30 år. Men konceptet er her, at det skal være sådan, at nye også skal få lov at være med hvert år, for ellers bliver vi sådan en gruppe i gruppen, og det har jeg også sagt ud til dem, at det skal de være indstillet på, at når vi starter til september, er det grundtrin, grunddansene – valsen, polska og hopsa, og så laver vi trænerøvelser, for at få de nye med, og så hjælper de egentlig bare med at danse med de nye, for det er en god måde at lære det på.

Anne: Hvordan tror du, folkemusikken kommer til at udvikle sig i fremtiden?

Eva: Altså, jeg tror ikke, det forsvinder helt, fordi der vil hele tiden være en lille interessegruppe, og der er nogle af dem, der har lært det af de gamle spillemænd, som lærer det videre.

Anne: Førte du det også videre?

Eva: Ja altså, jeg gik på Katedralskolen i tre år, og så overtog jeg danseholdet fra en, der holdte op. Jeg synes, det er en dejlig måde, at være sammen på, men der har også været år, hvor jeg ikke har været så med. Altså, jeg fik børn og sådan noget. Jeg sidder også i en landsdækkende forening, der har med folkemusik at gøre, og der er ikke så meget at komme efter mere, men da jeg startede, i denne folkemusikhus ring, var der mange, mange medlemmer, og der fik vi penge af statens musikråd. I dag får vi penge fra Kunstrådet Mor/Mur(utydeligt), og vi får øremærket til det kursus og det kursus og det kursus. Dengang kunne vi godt sidde med en stak ansøgninger på 10, hvor folk kunne søge om tilskud til deres projekt, eller til deres arrangementer, men det kan man ikke mere. Det er svært at holde det i live med så få penge. Vi eksisterer stadigvæk men… Vi har så lavet bøger. Jeg tror ikke, det lever mere, men så længe vi får tilskud fra Kunstrådet til at lave nogle kurser, så bliver vi ved.

Anne: Så hvis I ikke får tilskud, så stopper I?

Eva: Ja, det gør vi, for så er der ikke noget at gøre med. Men vi får 60.000, og det har vi fået de sidste par år, og der ser vi så nogle kurser, sommerkurser, men det er ikke så meget, vi har råd til.

Anne: Kan du så mærke, og der er sket nogle ændringer i Folkemusikhuset? Såsom dans og aldersgruppe.

Eva: Jamen, der er ikke ændret på dansestilen, fordi… Altså, vi har det her, som er gammeldans, det vil jeg hellere kalde det end folkedans, fordi mange har den forestilling om folkedans som træsko, dragter og optræden, og det er ikke det, vi laver, men det her er også folkedans. Derfor vil jeg hellere kalde, det vi laver for gammeldans. Vi har lært det af de gamle, vi bruger det, der er blevet brugt et helt liv igennem.

25

Anne: Så I vil gerne holde fast i traditionerne?

Eva: Ja, og gør meget for at holde fast i traditionerne, og jeg synes, det er spændende at dykke ned i, hvordan de danser på Læsø, og nu har vi lige haft et langt forløb med alle Thy dansene, og så skal vi efter jul have et forløb med alle Vestjysk dansene, der er Margit, der spiller på klaver, datter af en vestjysk spillemand, så det er simpelthen lige… Og vi skal også have Fanø dansene, hvor det også er helt specielt. Jeg kan godt lide sådan at dykke ned og se hvordan… Jeg kan også 7 – 8 forskellige måder at danse en trekant på, og laver jeg også nogle forløb med. Så danser vi noget Thy, Vestjylland, Østjylland osv.

Anne: Så I kunne ikke tænke jer at modernisere det sådan lidt?

Eva: Nej, men dermed sagt så synes jeg, at når de unge har ROD og Fod, så danser vi lidt de samme danse, men mere lystigt og på en anden måde, og det er helt fint. De kan også danse, og de kan også spille jo, en Læsø. På fuld hammer jo. Det har jeg fuld respekt for, og så er det jo det. Men jeg synes, det er vigtigt at holde fast i de gamle traditioner og ikke… Men du vil også kunne møde andre foreninger, hvor de tager lidt fra Sverige og Tyskland og sådan. Jeg prøver at… Men jeg kunne godt komme i tanke om noget fra fx Hamborg også fordi, det kan de godt lide, og det bliver spillet til baller, men altså mest dansk. Men så har foreningen et polskakursus en søndag om måneden, så danser de polska hernede. Det er svensk og norsk. Der kommer mange til også. Så har vi også et kursus i gammeldags-moderne. Tango, quickstep og sådan noget. Så der er mange forskellige kurser. Vi har 10 spillegrupper, og så spiller de på skift hernede til fredagsballer. De to grupper der deler en aften, og de spiller også forskelligt, fx Vestjysk og Læsø. De har også forskellige dialekter, de arbejder med.

Interview med Kirsten

Trine: ja, men det vi jo egentlig laver i vores opgave, det er jo altså eh folkemusik fra halvfjerdserne, og så til nu.

Kirsten: Ja, så passer det her jo godt ind.

Trine: Det gør det i hvert fald, ja. Og hvor lang tid var det du har danset?

Kirsten : ehm, jeg mødte jo en mand som hed Christian Foged, som faktisk har været med til, at sætte det i gang her i byen.

Trine: det var ham vi så sidst, ikke?

Kirsten: jo i så ham sidste gang, og han er jo stadig vældig aktiv. Han tager jo rundt på lokal centre og synger viser, med sin guitar på ryggen

Trine: Nej hvor fint.

26

Kirsten: eh, og han havde været militær nægter i i Hoager, eh som den gang var en gammel skole, der var blevet til et folkemusikhus. Der var en arkivar fra danske folkeminde samling i København. Thorkild Knudsen der sammen med sin kone Anne-lise flyttede til Hoager der ligger i Vestjylland, oppe ved Holstebro. Og de overtog simpelthen den der gamle skole, og lavede et folkemusikhus, hvor de holdte åbent hus aftener, og hvor de forsøgte at få egnens syngene gamle mænd og koner og spille mænd, til at komme, og så var der jo samvær. Man dansede, sang og drak noget kaffe, og ja, hyggede sig simpelthen sammen, med den der gamle samlingsform.

Trine: ja, okay. Miljøet i folkemusik, altså når i er her og sådan noget. Hvordan vil du beskrive det den gang? Altså, hvordan var det dengang det kom til?Kirsten: Dengang? Ja det var altså lige slut i 70’erne jeg kom ind i det her og der gjorde man meget ud af at have både dans og fortælling og sang. Det var ligesom alle de der ingredienser man har brugt, til sammenværd i gamle dage. Dem ville man gerne genoplive. Og der var sådan en bølge, hvor man begyndte at bruge simpelthen dansk kultur. Og nu er det mest en danse forening. Sangen den er sådan synet lidt hen, og fortællingen, den er væk. Det kan ske en gang på en fredag, at der kommer en fortæller. Der kan også ske de synger

Trine: okay

Kirsten: Men mandage og fredage, der er det mest dans. Det hygger vi os meget med. Og folkemusikhuset har jo mange spille grupper, så vi har altid levende musik til, så det bliver ikke tungt for dem der skal spille, for de skal ikke spille ret tit.

Trine: Dem i har stående på jeres hjemmeside, er det kun dem i bruger? For jeg har set nogle navne på hjemme siden.

Kirsten: Altså vi har jo nogle faste grupper, så spiller nogle forskellige dialægter, som vi siger. Altså der er nogen, nu hørte du lige der var nogen der spillede Læsø musik.

Trine: ja.

Kirsten: Og de kommer jo så herefter nytår og er sammen med os. Og så er der nogen der spiller vestjysk musik, nogen der spiller Thy musik og nogen der spiller Fanø musik, og det er vældig forskelligt.

Trine : ja, hold da op.

Kirsten: På Fanø har vi jo sådan en gammel tradition med det der hedder synder Honing, der er en helt anden slags musik og dans. Så det skal man jo sådan ligesom.. ja.

Men jeg har faktisk ikke lært det ved at gå til dans, som man ellers siger. Jeg har lært det ved sådan for 30 år siden at få lov til at træde nogle dansere som der kunne det her over tæerne, indtil jeg også kunne. Og det er jo fint hvis der kommer nogle nye, altså sende dem ud og danse med nogen der er vant til det. Så bliver de vældig hurtigt samlet op.

Trine: Ja, okay. Det er jo rart at vide når vi lige skal ud lidt senere.

Kirsten: ja så kan i jo prøve det.

Trine: det gør vi nok engang herefter.

27

Kirsten: det der jo så er vigtigt, det er at der er noget god musik til. I gamle dage sang man også til, men det har vi ikke vejr til længere.

Trine: nej og imens i danser.

Kirsten: ja, simpelthen de gamle synge koner og mænd og trællede, de sang jo og så var der jo noget der ikke var ord, der bare var mund musik, som de sagde. Så sang de en sang og så ind imellem når de ikke havde vejret til eller kunne huske teksten, så trællede de bare.

Trine: nå ja ja. Det var en god måde at gøre det på. Du sagde noget før om, at det var nærmere dans til spille mands musik.

Kirsten: ja, vi plejer at kalde det dans til spille mands musik. Fordi vi synes det er anderledes end det man kalder folkedans, som man dyrke i nogle foreninger. Og hvor man danser kvadrilier og hvor man har en danse lærer, som sådan ligesom har et helt fast program. Der har vi jo spillemænd der kommer, og så danser vi det de spiller. Og de bestemmer suverænt hvad aftnen skal indeholde.

Trine: og i alle sammen kom frivilligt og der er ingen der bliver betalt.Kirsten: ja ja, og der er ingen der får løn for noget, og det synes vi jo er rigtig flot, at de vil bruge deres kræfter på det.

Trine: bestemt, det synes jeg også. Ehm Hvad så med selve musikken, er der sket noget med musikken?Kirsten: ja altså de der spille folk er blevet vældig dygtige efterhånden. Det kan du jo også se når de ikke har noder til. Altså de kan simpelthen spille næsten hvad som helst. Altså Gunner, ham den lille grå med violinen, han kan spille alt muligt.Trine: og han havde spillet med en gammel spillemand?Kirsten: Ja, en gammel spillemand der hedder Thomas Thomsen som boede ude i Ørnhøj, og senere i Holstebro. Som vi faktisk har kendt.

Trine: okay, har han også været her og spille så?Kirsten: ja.. nej ikke i det her folkemusikhus men han har spillet på annegade skolen til sådan nogle aftner med musik, altså kultur aftner simpelthen. Han døde, jeg tror det var i 2000, jeg husker det ikke helt. Men der omkring døde han.

Trine: Ja, okay, så det var en gammel spille mand?

Kirsten: ja.

Trine: kan du huske hvad årstal du cirka begyndte med folkedans? Det var sidst i 70’erne ikke?

Kirsten: jo, jeg tror det må have været i 78

Trine: 78, ja. Siden du begyndte, hvad med alders gruppen, var det en anden generation dengang?

Kirsten: Det var jo folk på min alder der var, og er blevet ved her og nu er det så, altså her i foreningen er vi nok imellem 40 og 75 vil jeg troTrine: Var der nogen ældre mennesker dengang også, eller var det mest unge mennesker?

Kirsten: neej, det var nok en bevægelse sådan i blandt de unge, der satte det i gang. Men der var jo, altså enkelte mennesker der havde danset som børn. Egentlig i Vestjylland, men også på Sjælland. I rebel har man jo haft en ubrudt tradition, men de er jo så gamle nu, at de er nærmest væk. Det er jo

28

lidt sørgeligt. Der kommer ikke rigtig unge mennesker til.Trine: nej.Kirsten: det som jo er godt nu, det er at man har de der rod og fod, hvor unge mennesker, altså måske fra konservatoriet i Odense lærer nogle ting, og får lyst til at spille sammen. Og ind imellem er de også her i byen, og der er jo vældig krudt i dem. Altså det er jo godt.

Trine: Danser i så sammen, kommer de her?

Kirsten: engang imellem kommer der nogle stykker, men de kommer nok mest for at prøve at spille sammen med de gamle spillemænd. Altså dem, som vi kalder gamle nu her.

Trine: ja ja selvfølgelig.

Kirsten: og så prøve simpelthen, dem der har lært af nogen, der jo er endnu ældre.

Trine: okay, du sagde du stod for noget af det her. Har i også haft noget med det der rod at gøre, eller er det..

Kirsten: nej det er unge mennesker der selv har organiseret det.

Trine: okay.

Kirsten: På Fyn i Højby en gang om året, der er der sådan et stort stævne, og der kommer den gruppe rod, og de udfolder sig rigtig meget. De spiller rigtig meget, og de er vældig energiske, og det er jo dejligt.

Trine: det er rigtig.

Kirsten: men de skal jo finde deres måde, at gøre det på. De skal jo ikke bare komme og ja.. gøre som vi gør. Det vil de heller ikke.Trine: nej.

Kirsten: Engang i mellem kommer der nogen, der prøver at være lidt med. Du kan se de 2 unge som spiller med her om mandagen.

Trine: Ja, de 2 violinister, ikke?

Kirsten: ja, som har været på efterskole og har fået lyst til det.

Trine: hvor fint.

Kirsten: Det ved jeg ikke, om i har den slags på jeres efterskole?Trine: nej, ikke rigtig. Det er sådan mere en helt klassisk eller rigtig rytmisk og poppet. Men jeg tror da der er nogen der har kigget lidt til det. Sådan en som Naja, hende der sidder derude. Hun spiller harmonika, og spiller lidt af hvert. Hvad så med dragter og sådan noget. Det har i jo ikke nu, men har i haft sådan noget?

Kirsten: slet ikke, nej. Altså det er sådan helt unde specielt tøj. Man kommer i det man har. Altså helst nået let fordi man får det varmt. Men noget der sådan kan gå i vaskemaskinen.

Trine: ja selvfølgelig.

Kirsten: Men det er mere folkedanserene, der har det.

29

Trine: ja, okay. Godt nok. Antal af folk der møder op. Er der større eller mindre bal end dengang, eller hvad?Kirsten: åh, det er svært at sige. Altså der er jo ikke så mange steder hvor der er baller længere. Men der er nogle gode folk der kan komme rundt i landet og lave nogle ballader, som har lært af de gamle. Altså vi synes det er fint hvis vi er 35 i gennemsnit hver mandag hernede. Og det har vi været de sidste par år.

Trine: hvor mange var der så i starten. Var det meget udbredt?

Kirsten: nej, det var nok lige deromkring. Vi startede jo egentlig nede ved den gamle hammelbane, altså der hvor by museet var. Og så flyttede vi herop fordi det kunne ikke rigtig forenes med udstillingerne. Og så har vi så været her siden, og det synes vi går godt. Og det er sådan et folkemusik hus hvor der ikke har været splid, fordi mange steder der.. altså folk de tager det så personligt, nogle steder, så bliver man så uenige, så splitter det over i 2 grupper og så bekriger man hinanden. Og det har vi faktisk aldrig haft her.

Trine: okay.

Kirsten: det er også en af grundene til, at vi stadigvæk er så mange.

Trine: for det er hyggeligt man kan komme og bare mærke hvordan i har det godt.

Kirsten: ja, altså nogen kommer for at få motionen om mandagen, og nogen kommer for at hygge sig og glemme lidt hvad de sådan har af daglige stress momenter. Så får man jo en dans og en sang og en snak, og lidt kaffe.

Trine: ja, hehe. Det synes jeg da bestemt er super hyggeligt. Nu skal jeg se om jeg egentlig har mere.

Kirsten: ja.

Trine: hvordan vil du beskrive dit forhold til det her?

Kirsten: ja, altså jeg er stadig vældig engageret. Der er somme tider jeg bliver spurgt om jeg ikke bliver træt af at komme til det samme og det samme, men jeg oplever det ikke som det samme. Fordi hver aften er forskellige, og jeg holder meget af at danse. Jeg synes jeg får rørt mig godt igennem og sover godt om natten, når jeg kommer hjem. Side lidt og få en ostemad, så er det fint..

Trine: ja, det er jo kun dejligt.

Kirsten: så er det godt. Jeg er rigtig glad for det.

Trine: Hvornår fik du din mand med? Han sagde han ikke havde danset alle årene.

Kirsten: eh nej, for jeg var jo egentlig gift med en anden mand som døde i 95 og som også dansede meget. Og da han så var væk, så tænkte jeg nå, jeg kan jo blive ved med at komme i musikhuset, og det gjorde jeg faktisk. Og nu bor jeg så sammen med Finn, som faktisk begyndte at komme på den tid. Og han havde heller ikke kendt min mand, så det er fint. Så de ligner ikke hinanden, sådan er det. Så det er ikke sådan jeg har valgt en af samme type, så det er jo fint nok. Vi fandt så sammen der i 97.

Trine: Så det var i den her forening?

30

Kirsten: ja det var det faktisk nede i hammelbanen, hvor han var forholdsvis ny.

Trine: så det var der i mødtes?Kirsten: ja, han havde læst en artikel i Aarhus onsdag, at dans var sjovt. Og så tænkte han, det vil jeg da prøve, så dukkede han op der, og så ved jeg ikke hvordan vi kom til at snakke sammen.

Trine: nej det var da fint.

Kirsten: og det var til en sommerfest, hvor det sluttede. Så synes vi der var længe til efteråret, og så gik vi i byen sammen. Og såe.. når ja, så kunne vi da også godt holde sommerferie sammen og ja.

Trine: ej hvor dejligt.Kirsten: og så efterhånden, så flyttede vi jo så sammen. Vi er ikke gift, vi bor bare sammen.

Trine: det er jo også en fin måde at gøre det på, jo.

Kirsten: vi havde heldigvis ikke hjemmeboende børn på det tidspunkt. Jeg har 3 og han har 3 og det er jo fint, at de var voksne.

Trine: ja.

Kirsten: så der var ikke nogle komplikationer der.

Trine: ja det kan jo blive til noget vrøvl.

Kirsten: det er jo et stort arbejde, bare at lære et nyt menneske at kende. Men han er blevet glad for det, så det er jo jeg jo også glad for.Trine: og det er jo dejligt at i har den ting til fælles.

Kirsten: om sommeren rejser vi til Sverige, og danser polska.

Trine: hvor hyggeligt.

Kirsten: oppe i dalerne hvor de gamle spillemænd de spiller, i gamle forsamlings huse og så hygger vi os med det. Og der er udsigt over et skønt landskab. Det kan anbefales.Trine: det kunne jeg jo næsten godt finde på at prøve, det lyder jo vildt hyggeligt.

Kirsten: om ikke andet, så for landskabets skyld. I de lyse nætter.

Trine: det er rigtig, det skulle være pænt deroppe.

Kirsten: de blånende bjerge.

Trine: ej hvor hyggeligt. Jamen ehm, så tror jeg faktisk ikke, jeg har mere. Og så vil jeg sige rigtig mange tak fordi jeg måtte stille dig nogle spørgsmål.kirsten : jamen velbekom. Jeg håber du kan bruge det til noget.Trine: det er helt sikkert. Mange tak.

Interview med Gunner (betegnet som mand)

31

Naja: Hvor langt har du været med i folkemusikMand: I det her, eller sådan i det hele taget?Naja: I det hele taget Mand: Øhm, det har jeg været siden, jeg startede i 70’erne.

Naja: Ja, ja, jaMand: Øhm, og jeg holdt jeg ved og jeg var med til at starte foreningen her også såå.Naja: Ja.

Mand: Og det er jooo, ja der er 30 års jubilæum nu her i år.Naja: Det er meget rart du siger 70’erne, for det vil vi gerne ind på også. Så hvordan vil du beskrive folkemusik i 70’erne?Mand: Jamen øhm, i 70’erne der skete der det at der bredte det sig meget. Der blev den gamle folkemusik jo opdaget, igen, af af unge mennesker der jo som på en eller anden måde interesserede sig for det og jo ville lærer at de gamle. Dem som vi kaldte ”de gamle” dengang er jo så døde nu, men de levede af at spille til bal, som vi jo gør her, men det var meget til familiefester, sølvbryllupper og bryllup. Jeg var lige ved at sige begravelser, men det var det jo nok ikke. Men altså familiefødselsdage, forsamlingshus fester og alt mulig.Naja: Ja, ja, kan man det mere?Mand: I teorien kan man godt, men det eksisterer ikke mere. Du ved jo nok selv hvad det er der bliver spillet til fester, og hvis det er unge menneske, så er det jo høj disco musik. Og hvis det er til sådan nogen på min alder, så er det jo nok John Mogensen, og ting der, vil jeg tro.Naja: Ja. Altså vil du beskrive om der er sket nogle forbedringer, til at folkemusik var ude og spille og så til 70’erne.Mand: Den stod jeg ikke helt, prøv lige igen.Naja: Om der er sket nogle ændringer, til der vaaar.. Eller hvad der ligesom gjorder at det blev genopdaget måske. Mand: Nåår, du mener altså fra dengang de gamle levede af det?Naja: Ja, hvad gjorder at det blev genopdaget?Mand: Jamen, det er jeg faktisk ikke helt klar over, hvad der gjorder det, men lige pludselig såå såå, så var der nogen der interesserede sig for det, og s var det jo også blandt andet fordi at der blev oprettet et folkemusik hus i Hogager, fra 1970, jeg ved ikke lige hvornår det var, det var nok sidst i 60’erne eller sådan noget. Og øh, og øh, de havde jo den filosofi at øhm samle folkemusik ude ved almuen, altså bønder og land mænd og daglegere og hvad men ellers kan benævne. Så derfor blev det folkemusik øhm, det folkemusik hus der, det blev jo, altså det kom vi jo til gode af ude i Holstebro, og der eksisterer det jo endnu, i 15-20 år endn og så bliver det måske lukket senere.Naja: Hvorfor det?Mand: Jamen øhm, det var fordi at øhm, altså ja, pga. økonomiske nedskæringerne og det var vist ikke helt så strøm ligne som man gerne ville havde det skulle være. Men Øhm, det var jo Torben Knudsen som startede det. Torben Knudsen som der var ansat i København. Og han insisterede på at det burde ku, der hvor kilder var. Og det var sådan set rigtig nok men det holdte så ikke så længe, det holdte ikke længere ind de der 20 år, vel så nu er det hele samlet i København igen, og øhm i Rebild der såå.

32

Naja: Kan du beskrive hvilke ændringer der er sket med folkemusik, fra 70’erne og så til nu?Mand: Jamen der er jo sket store ændringer, for som sagt, sådan nogle folk på min alder, vi har jo lært af de gamle spille mænd, som jeg snakkede om før, som havde spillet til bal, og levede at det foruden at de så har valgt at af linje. Og det var jo simpelthen en lærer, altså det var en praksis, man sad ved siden af dem når de spillede til bal, og så lærte man simpelthen på den der måde der, ved at efterabe, simpelthenNaja: HhmmOg der var jo ikke så meget pædagogik ind over det, så hvis du spillede forkert eller for hurtigt, så blev man sparket over skinne benet, eller sådan et dvaskt blik. Så det var bare om at rette ind til højre. Det var ikke så meget pædagogik ind over det der så. Når man så slog til og gjorder noget godt, så fik man da lige et luftet øjenbryn, og så viste, nå det er måske ikke helt tosset det jeg laver. Vi har jo også spillet i Rebild, og i Rebild er der jo også, eller Rebild har vi også stadig en Rebild musik tradition, hvor an kunne spille det der bal hver eneste søndag og spille til dans. Og der har jeg så i de sidste tyve år, spillet til bal en gang om året nemlig. Tit ved siden af nogen, nogen af de erfarende spille mænd. Og det er der jeg har lært det sådan set.Naja: Hvordan ville du sige at forholdene var for folkemusik i 70’erne.Mand: I og med at man har en stor interesse for det, alle folk, eller mange folk skal jeg nok sige for det var da ikke alle som øhm, interesserede sig utroligt meget for det.Naja: Hvilken gruppe var det?Mand: Jamen det var folk i 20’erne og op efter som øhm, de havde oplevet hvor meget man kunne med folkemusik, og så købte de så en violin eller noget andet, og så begynde dde at spille folke musik uden at havde lært en disse. Så deeet, altså jeg var jo heldig for jeg havde lært og spille efter noder og alt muligt efter jeg var barn af. . Så jeg kunne jo læse noder, så det var jo stort. Og så man spurgt:” Kan du ikke lige spille det her” og så spillede jeg. Det meget sådan.Naja: Hvordan var støtten sådan til folkemusikMand: Jamen det har jeg ikke så meget overblik over, men overordnet set var der mere støtte til folkemusik end der er nu. Det er blevet mere tusaneliseret (utydeligt), og så øhm, ja de kalder det jo krise det der er nu, og man skal spare alle vegne. Men tidligere var det lettere at få støttepenge til arrangementer, som nu som den her slags. Men jeg skal ikke gå for meget ind i det, for jeg har ikke så meget forstand på det. Naja: Hvad med folkestøtte?Mand: Folkemusikken?Naja: Ja altså folkenes støtte til folkemusikken, altså hvordan..Mand: Når opbagningen, når det er det du snakker om?Naja: Ja.Mand: Amen der var meget større opbagning, fordi dem vi spillede for og dem der dansede, det var jo ældre mennesker. Ja, de har jo nok den alder jeg har nu vil jeg tro. De kunne jo danse, de havde jo lært at danse fra barn af og deres forældre, og det var en selvfølge at man dansede alle de her gamle danse, når der var fest. Og alle dem i dag, de gi’r jo mere eller mindre væk, altså de gamle der. Og så er der de nye, den nye årgang som har lært det på en anden måde. Og der er nogen der har lært, der er nogen der er kommet med folkemusik linje, på konservatoriet. Hvor de så lærer at spille folkemusik, og lærer at ave bal, og så videre. Og dem som jo så kommer ud derfra er jo mere

33

interesseret i at stå på en scene, og lave scene musik, og det er jo sådan set også i orden, men det der med at spille til danse, det kan man ikke læse sig til, der skal men havde erfaret sig frem, man vil helst spille sammen med en som kan, ikke også.Naja: Men hvordan er forskellen på at være på en scene og så på at spille til dans? Er det noget dynamikken eller er det selve følelsen af det?Mand: at spille scene musik?Naja: Forskellen på at spille scene musik og på at spille til dans, ja.Mand: Nu skal jeg lige være klar her (han tygger mad).Naja: Du også undskylde jeg afbryderMand: Det er helt i orden, helt i orden. Jamen forskellen er jo at man skal kigge på folk mens de spiller, fordi man skal se hvordan de har det der ude på gulvet, hvor hurtigt de danser, og musikken skal passe til det tempo som folk de danser. Hvis de danser en eller anden dans med et hop i, så nytter det jo ikke noget at man spiller så langsom at folk kun kan nå gulvet inden musikken er færdig. Man kan jo ikke svæve. Og det er jo det samme som at spille i takt, nu kan du jo bare se en march ikke, den skal havde det tempo, som man går i. Det nytter ikke noget at man spiller for hurtigt, fordi så skal men løbe og se bliver det ikke en ordentlig march, og alt sådan noget der. Det handler simpelthen om at spille i det tempo som folk synes er behageligt, altså et behageligt gå tempo, om man så danser vals eller noget andet, det er i og for sig lige meget. Et grund element i at dans er at gå i takt til musikken, og så skal musikken passe til det tempo man går i. Og det kan man ikke få det til hvis man sidder og glor i noder, man skal se på folk. Man skal kunne materialet uden ad. Det er den ene ting, den anden ting er at når man skifter fra dans til dans, og man spiller sådan af set ad gangen, to polkaer og to vals. Men skal kunne se når folk de er færdige med den ene dans og man skal lige trække vejret to gange og så kommer den næste melodi. Og hvis det varer for længe inden man kommer i gang med den næste melodi, jamen så sætter folk sig ned. De vender sig om og kigger på musikken, og tænker hvaaa… kommer der noget eller hvad. Så man skal simpelthen være klar til at toget det kører. Man skal simpelthen være klar som det, hvis man vil spille flere melodi, så skal man være klar med den næste. Det nytter ikke noget man lige havde fundet noden eller hvad er det lige for en toneart, altså så har folk sat sig ned, så det skal være der med det samme. Og hvis man danser en kredsdans eller en figur dans så skal man tilpasse stykkerne til folk, så hvis de nu er ude og rende rundt og samle sig i midten så skal man tilpasse så folk kan nå at komme ind i midten inden man begynder på det næste set. Så tempoet skal sådan varierer lidt op og ned. Så man skal kunne styrer tempoet.Naja: Du nævnte tidligere at du var med at starte folkemusik huset her i Århus. Hvorfor og hvordan.Mand: Ja, det kan jeg godt forklarer. Det hele startede med at vi havde noget aften skole og hvor vi så blandende holdene, det var jo usædvanligt den, vi blandende joo øhmm.. vi havde musik hold og så havde vi danse hold og de var jo adskilte hold. Men så fik vi jo dispensation hvor at musikeren kunne komme ind og spille for danserne. Og det kaldte man åbenplan og det var der nogen der regnede ud at det var sådan de skulle være og så var der nogen der havde fået dispensation der ved aften skolen. Det kørte som et forsøg, for det er noget med at der skal være et bestemt antal på hvert hold, for at kunne finansierer en lærer og sådan det praktiske ikke også. Det kørte da egentlig i en del år, faktisk ligesom det gør her med lærer og sådan. Men så på et tidspunkt kunne vi ikke blive ved at få de lokaler som vi havde haft i lang tid. Vi var nød til at flytte til nogle dårligere lokaler og

34

sådan, så det så rigtig skidt ud. Og så kiggede vi på hinanden og sagde jamen så laver vi bare en forening, og så måtte kommunen finde et lokale til os, og det var faktisk sådan folkemusik huset startede. Så det var aften undervisning, der satte det i gang, som nu har kørt i 30 år.Naja: Er der sket nogle ændringer i de 30 år?Mand: Ja, det er der. Øhm, for det første er der selvfølgelig kommer flere medlemmer. Jeg ikke hvor mange vi startede, en 50-100 stykker, og nu er vi omtrent 300. Så er der også indholdet af det vi beskæftiger os med, det har udviklet sig. Det startede med at vi umeldbart interesserede os for dansk folkemusik og spille til dans, det var det. Men så var og nogen der sagde, vi skal da og hører nogle gård-sange. Og øhm, så var der nogen der kendte nogle gård-sangere.Naja: Går-sangere?Mand: Ja altså gård-sangere der stillede sig op i en gård og sang og spillede for penge. De var heller ikke helt forsvundet på det tidspunkt. De fortalte jo, og spillede og sang jo. Og så efterhånden så udviklede det sig, vi flyttede jo rundt omkring i bilen tre-fire steder inden vi kom her til. Efterhånden som kommunen byggede om og lokaler skulle bruges og så var vi nød til at flytte. Men i dag er der jo polka hold og folk der danser gammeldags moderne og så er der noget der hedder kravlegård. Kravlegård der musikundervisning for ny begynder.Naja: Er det begyndere i alle aldre?Mand: Ja, det er lige meget om det unge eller gamle. Desværre er vi langt over 30 de fleste af os. Så det her det her det har udviklet sig til meget. Da vi startede der var vi en eller to grupper der spillede til dans, og i dag er vi en tretten-fjorten stykker. Så det har også udviklet sig på den måde der. Det er grupper der kommer her og gerne vil øve sig i at spille til dans. Nej, det er ikke ret mange steder man kan komme og øve sig i det. Så det her det er et rigtig godt sted. Og nu efter vi er flyttet her op, og har etableret den her danse undervisning. Det startede med at mig og så en anden spillede til det her undervisning. Så fik jeg de to elever der som lige gik nu. Så blev de involveret og så blev de og spillede med til dans. Og så efterhånden så kom der flere og flere og nu kan vi komme op på en syv stykker der spiller til dans. Det er lidt svært at styrer men det er jo sjovt, for så kommer musiksiden også frem og der er mange der gerne vil lærer at spille til dans. Så det er sådan i grovetræk hvad der sådan er sket med folkemusik huset.Naja: Kan du se hvilken udvikling der er sket i musikken, altså sådan generelt i dansk folkemusik. Mand: Jamen, der er der det igen som jeg nævnte før, at det er blevet mere scene musik end det er blevet musik til dans.Naja: Tænker på for eksempel, altså når du sir det der så kommer jeg til at tænke på Allan Olsen.Mand: Ja, ja lidt i den stil der. Altså det der er nok lidt mere noget som folk end det er folkemusik. Det er sådan set den retning det har taget. Pga. at folk hellere vil stå på en scene.Naja: Er det en ulempe?Mand: Jamen det behøver det ikke at være. Det er en ændring og man kan lide det eller lade være. Det er en smagssag, men man kan sige at man kan konstatere at der er ikke så mange der har muligheden for at sætte et ordenligt danse stykke sammen, og det kan man ikke læse sig til nogen steder, det skal man lærer. Og det lærer man ikke at spille fra en scene hvor folk de hopper rundt. Jeg tror det er hvor det er nogen som ikke kan danse i forvejen. Og med at kunne danse, der mener jeg dem som kan de gamle danse. Det er jo en selvforstærkende effekt, for hvis der ikke er nogen mennesker der kan de danse og spille for, så kan man ikke spille til den slags danse. Og når man

35

ikke lærer at spille til den slags danse så kommer der heller ikke nogen der kan danse. Så det er selvforstærkende. Musik delen kan ikke undværer den anden del, de folk som kan danse. Der kan jo heller ikke blive noget dans hvis der ikke er noget musik. Så de hænger sammen de to ting.Naja: Ja. Hvad tænker du vil blive det næste stridt for dansk folkemusik?Mand: Uhh ha, det er jo noget med at det er lidt svært, for hvis det gør som der gør, altså der er jo opgang og nedgangs tider. Det kan man se med alle mulige ting. Moden ikke, altså man kan jo gå med tøjet så det kan nå at blive moderne en to-tre gange ikke, og man slider det op. Men altså med hensyn til det her med gamle musik, så er der i hvert fald nogen af os der tænker, at nu har nedgangsperioden været her i så lang tid, så nu må der snart komme en opgangs periode. Så det er det mest præcise man kan sige om det. For hvor vi spillede for en ti-femtem år siden, og spillede for en 40-50 mennesker, så spiller vi i dag for en seksten-tyve stykker. Og det er jo simpelthen for alle dem vi spillede for, alle dem der kunne danse, de er jo døde, de er blevet gamle og så dør man og der er ikke rigtigt kommet nyt til. Og det har man så indset nogen stedet at vi skal havde vores børn vent til at det er med i daglig dagen, det der med at danse. Og de skal jo vendes til det fra de kan gå, fordi øhm, når de kommer op i tolv-tretten års alderen, så hovedet jo, det for en ombygning og så skal de alt muligt andet. Så går der nogle år til de er 20-25 år, hvor de så kommer tilbage igen. Så det er jo et langtidsprojekt ikke også, hvis man skal vende sine børn på tre-fem år til at det at danse er en almindelig del af daglig dagen. Det er er en investering på en tyve år. Og det er vi kommet for sent i gang med, så der går i hvert fald en tyve år før de, eller der er o hvert fald en procent del eller promille af dem der vender tilbage. Så det er sådan velkørende ser ud i dag så vidt jeg kan se. Der skal nok være andre ting at påpege men øhm, det er det jeg lige kan sige.Naja: Er dansk folkemusik levende?Mand: Nogen vil påstå at vi er museums foreninger kustoder, men øhm en anden synsvinkel er jo at vi forsøger at holde det i live, netop ved sådan nogle aktiviteter som det her, som øhm ja, det er vel det mest præcise svar jeg kan give på det. Spørgsmålet om det er levende eller ej, det er en problemstilling som vi jævnligt diskuterer, ikke. Nemlig er vi levende eller er vi bare museums kustoder som bare holder liv i en eller anden aktivitet som i virkeligheden er død for snart 100 år siden, 50 år måske. Men det er jo en smagssag.Naja: Jamen øhm, jeg tror ikke jeg har så mange flere spørgsmål.Mand. Jamen det er fint.

Folkemusikhuset – observationer

OmgivelserHuset er en lille spejder hytte med en stort hvidt nummer 53 på bygningen. Det ligger i en blokke/ bolig kvarter, gemt lidt bagud bag buske ved vejen. Der er en grus indkørsel, hvor huset ligger for enden. Entreen eller lille og man kommer først på venstre hånd ind til et hvidt lille køkken. Når man kommer ind er der også lyst, hvidt og forholdsvis højt til loftet. Der er lange hospitals lamper i loftet. Der står forholdsvis nye grå borde omkring med hvide og sorte stole, der helt klart er købt

36

sammen med bordene. Gulvet er forholdsvist lyst træ. Der hænger brune opslagstavler rundt på væggene med reklamer for en masse folkemusiks pjat. Der hænger grønne og blå mønstrede gardiner i vinduerne der ligesom døren er grå malet træ. Der dufter forholdsvist nyt i lokalet. Ovre i hjørnet står et gammelt, stort og mørkt klaver. Ved siden af er der en lille scene til musikerne. Ikke mere en 30 cm høj. På den anden side af klaveret er en reol til deres noder. Der er en dør i hver hjørne.

ObservationVi kommer ind til 2 ældre herre og 2 unge piger først i tyverene der sidder og spiller på deres violiner. Lystigt glad musik. Ældre mennesker kommer lige så stille til og flytter stolene og bordene ud til siden, så der er plads til de kan danse. Derefter sætter de sig og skifter til en slags laksko der er glat under bunden. De sætter sig så pænt og venter på det hele begynder. Mange kommer en 10-15 minutter før tid. De virker glade og snakker muntert i takt til musikken, eller sidder pænt og venter. En mand kommer ind og stiller en papkasse med forårs – og efterårs honning som er fra egen farm. Som han sælger til 30 kroner pr. Bøtte.

Nu begynder musikken og folk stiller sig parvist op og gør klar til dans. De danser i ring og de kan alle trinene. De fleste er i mand kvinde, men 2 par er kvinde, kvinde. 2 mænd sidder som bænke varmere. En kvinder der kommer lidt senere og byder den ene af mændene op til dans. Efter første nummer bliver der klappet flittigt. Nogle af kvinderne danser i fine store nederdele, mens nogle mænd har polo trøjer på. En enkelt mand har en ret ungdommelig hætte trøje på, med en rød og sort stribet trøje under. Der kommer stadig folk et stykke tid efter det er startet. Når de danser går de rundt og snakker og griner med deres partner. Nogle af menneskerne bliver forpustet efter 3 dans og de sveder også inden første pause. Det er der efter 3 dans. Der står små plastik krus, de alle skriver deres navn på med en blå tusch. Under pausen stiller en forholdsvis ung forstander sig op og fortæller om vores tilstedeværelse og der bliver kastet sjove kommentarer ud i luften der også bliver taget pænt imod med en grin fra de andre. En slags salt bliver strøget på gulvet inden næste runde –Tanznixe. De plejer at bruge kaffe pulver men har nu fået nyt. Det er til for, at de glider bedre rundt på gulvet når de skal danse. Til næste runde skifter mange danse partnere. Forstanderen har sat sig ved klaveret for at spille, og en fløjtenist er også kommet til, som den eneste der egentlig spiller efter noder. En dame går ud i midten og kigger på folk. Det er deres danselærer. Hun fortæller efter sange hvilke slags sange de skal danse. De skal i grupper/ cirkler på 4 mand, hvor de så skal danse 8 mands valsen. Valsen ender i et halvt kaos så de skubber til hinanden og snakker under dansen. En man kommer senere hen og fortæller os om, at der senere kommer en gammel kme elev. Han var til 10 års jubilæum her for ikke så længe siden på skolen.

Under dansen er en lille mand der er over et hoved lavere end kvinderne, som bare river dem rundt på dansegulvet. Han glider rundt som på skøjter. Det gør de alle mere eller mindre.

Mange smiler og er glade og vugger i takt til musikken når de snakker mens de venter det bliver deres tur til, at komme op og danse. Danselæreren står i hjørnet og vugger mens hun kigger på danserne. Hun ser ud til at nyde musikken. Der går ikke mere end 2 sange før der så er pause igen. Vandet bliver drukket og vinduerne åbnet. Der er også allerede dug på vinduerne. De står rundt i

37

krogene med deres vand og snakker. En mand har taget et håndklæde som han tørrer sit hoved med. Den unge violinist sidder og sms’ er i pausen, så hun var alligevel ikke helt fra en typisk ung. Vi bliver af en ældre herrer advaret om en gammel manisk mand og vi bliver fortalt vi bare skal afvise ham hvis han kommer for at snakke. Senere kommer han så hen, men han snakker ikke mere end de andre ældre, og han giver hurtigt op og fortsætter videre til noget andet. Samtale emner i rummet er vej arbejde og vild med dans. Om de følger med, hvem de stemmer på, og hvad deres mænd så laver i mellemtiden. En violinist har halls med hun spiser af. Der bliver også talt om strikke opskrifter. Nu skal de danse den trekantede sløjfe fra thy. En anden slags folkedans. Folk danser flittigt rundt mens nu 3 kvinder sidder som bænke varmere. En langhåret kvinde med blå blomstret trøje, har sat foran mig stort set hele tiden, og har kun hurtigt været oppe og danse. Imellem sangene bliver de tysset på som skolebørn, fniser og snakker stadig.. som skolebørn. En også ret ung violinist er kommet til. De 2 unge kvindelige violinister kommer ned og danser sammen. De kan begge trinene fint. En nydelig ældre dame, med fint sat hår, cowboy bukser og grøn trøje kommer med en kop kaffe og snakker med mig. Hun fortæller mig at mange kommer single, også gifte der har en partner der ikke vil med til dans. Hun fortæller med navne, som om jeg kender dem alle, hvem der kommer i par. Der bliver serveret kaffe og der bliver lagt tykke mapper på bordene. Der er kiks og cockies og kaffe. Der bliver sunget og fortalt om jule afslutning osv. Der er kaos i sangen indtil Christian kommer og synger og reklamere for en af de cd’ er han sælger. Han sælger også bøger.

Observation over enkelt personEn forholdsvis lav person med langt gråt hår der er sat feminint op med et spænde bagi nakken. Hun har en hvid t-shirt på med en smule puf i ærmerne. Hun har et sort lille ur på hendes arm, fine guld og perle øreringe og sølvhalskæde. Hun har en stor struttende rød nederdel på, fra taljen til under knæene. Hun har hvide lange strømper på og flade skindende laksko på. Hun kommer her med sin mand. Hun hopper voldsomt rundt og smiler når der skal danses. Hun bliver også brugt når danselæreren skal vise et trin. Hun lukker også øjnene og smiler når hun danser. Hun ar også et stort smil på når hun sidder og griner af de jokes der bliver fyret af i pauserne.

Renskrivning af notater fra Folkemusikhuset

Første besøg

Forholdsvis ældre kvinder kommer ind og tager stole ned fra bordene og stiller dem ud mod væggen

Én enkelt mand indtil videre Én af kvinderne skiftede til nogle specielle sko Det er et rektanglet rum

38

Sorte og hvide stole To brune døre i enden af lokalet Seks opslagstavler med forskellige sedler på Forskelligfarvet gardiner – alle ens 10 grå borde med stålben Et klaver i enden af lokalet En lille scene til venstre for klaveret De stiller bordene ud til siden Fire violinister på scenen

To af dem er unge piger – to andre er ældre mændBegge kvinder og én af mændene vipper med fødderne temmelig højt

En kvinde siger: ”Tak for sidst” til en af mændene En del flere mænd er kommet til I den anden ende af lokalet er der et lille ”indhak”, hvor der står nogle blå mapper i en stak +

nogle små papkasser De starter med at danse i par rundt i en cirkel De fleste par består af en kvinde og en mand – to par består af en kvinde og en kvinde To mænd sidder og kigger på

En kvinde spørger, om den ene mand vil danse De klapper en smule, når musikken stopper Alle kvinderne har specielle sko på To af kvinderne har en forholdsvis lang nederdel på, der flagrer meget En kvinde har sat sig ved siden af den ene mand ude ved siden på stolene De kender alle sammen dansene Mange af mændene har et stift ansigt Nogle få smiler Der står kander med vand på et bord + nogle plastikkrus som de fleste skriver navn på Merit fortæller om os – hvad vi laver Mange kender hinanden Grundtonen bliver slået an på klaveret Lille pause – de fleste snakker med hinanden En ekstra violinist er kommet til – en ung mand med briller Størstedelen af dem har briller En mand stryger noget ud på gulvet – det ligner lidt salt En ekstra violinist – ældre kvinde En dame siger: ”Hej, velkommen” Der er også kommet en pianist til Alle undtagen én har en partner (en kvinde) Et par bumper sammen – griner lidt En kvinde står i midten med sine briller i hånden – snakker lidt - fortæller om det de strøg på

gulvet og de kommende danse En kvinde råber: ”Tove hun kommer. Tove!”

39

En gruppe mangler et par til dansen, hvor de skal være flere par sammen De tysser lidt på hinanden De danser ottemandsdansen fra Thy Første gang de skal gå gennem hinanden, går det galt for de fleste grupper Lederen instruerer dem, hvis der er behov for det To kvinder sidder og kigger på Mange er forpustet og har det varmt Mændene har også specielle sko på Kvinderne har sko med en lille hæl – de fleste Tre kvinder sidder i siden og kigger på Nogle giver den mere gas end andre De har hængt deres jakker på stolene + skoene under stolene De har pause næsten mellem hver dans En kvinde vifter med sit tøj pga. varme To mænd snakker om busser i Aarhus og hvordan det var i gamle dage En kvinde og en mand kommer ind med drikkevarer til musikerne En mand siger, at det ikke nytter noget, at kvinderne danser, da der snart kommer kage, som

de spiser meget af Lederen (dame) inde står inde i centrummet af cirklen og kigger – stopper hurtigt de

dansende og demonstrerer trinnene først uden og bagefter med musik Lederen hjælper der, hvor der er behov for det Én mand og én dame kigger på

Damen vipper med hovedet og fødderne Manden sidder med armene over kors og bevæger munden lidt

Lederen danser nu med den kvinde, der havde set på, i centrummet af cirklen Lederen råber: ”Så er der kaffe!” De dansende samler bordene og stolene i midten til et langt bord og et lidt kortere bord –

spiser kage og drikker kaffe Nogle af violinisterne tager hjem

De krammer farvel De blå mapper ligger nu på bordene En mand (Christian) lægger bøger, dvd’er og cd’er med traditionel folkemusik på et bord

Han fortæller kort om det, han har medbragt Nogle få folk går op for at kigge på det medbragte – flest kvinder En kvinde siger, at materialet på bordene ligger til grund for musikken og dansene En dreng og en pige er kommet til (i 20’erne) og snakker med den unge violinist

Drengen laver ikke noget (skolemæssigt) – begyndte at kunne lide folkemusik efter hans efterskoleår

Lederen fortæller om de kommende aktiviteter Tysser meget på dem

De blå mapper er sangmapper

40

Pigen har en lang brun nederdel med knapper og firkanter på + sort bluse + lyst opsat hår Drengen har sorte løse bukser på + dreadlocks Drengen prøver at sætte et rødt bånd i pigens hestehale

Hun tager hestehalen ud og han sætter det i men tager det hurtigt ud igen Drengen kan en af sangene udenad – næsten De dansende giver penge for at få te og kaffe Den unge dreng og unge musiker kigger på de dansende der sidder og synger De rydder bordene og stolene til side og begynder så småt at danse igen Lederen demonstrerer næste dans med den samme partner hver gang – en meget gammel

kvinde med lang rød nederdel En mand siger, at musikerne spiller frivilligt – ingen løn, måske en lille julegave

Den unge dreng

Sidder med pigen og kigger på at lederen demonstrerer De står nu inde i centrum af midten og lærer dansen af lederen Han gnider sig på kinderne Han går bagved lederen for at lære trinnene Danser med pigen og en mand og dame (firmandsdans) Kigger på lederen Lederen er henne ved hans gruppe Han smiler meget Skar en grimasse da mændene skulle bytte plads i dansen Har åben mund når han danser

Med tungen lidt ude af munden

Andet besøg

Nogle få gengangere Flere unge par er kommet til – nok omkring de 30-40 De to unge kvindelige violinister hænger lidt med violinen Lederen demonstrerer igen med kvinden i den røde nederdel De kender igen alle dansene bortset fra én, som de lærte på selve dagen Bordene og stolene er opstillet som sidste gang De åbner vinduerne i drikkepausen Den ene af de to unge kvinder sidder med sin iPhone i drikkepausen Næsten alle snakker med nogle

Nogle få gør ikke En enkel kvinde har sin egen kop med – hende i den lange røde nederdel Lederen sagde: ”Jeg kan altså ikke forklare det, hvis ikke I holder jeres mund.” Lederen er ikke bange for at råbe en smule

41

De fleste er meget stramme i ansigtet – mest mændene Næsten alle de yngre smiler I den lange pause får de gløgg + æbleskiver + brunkager De to violinister er taget hjem i den lange pause igen Giver penge for kaffe og te igen De blå sangmapper er fremme igen Der hænger en masse forskellige artikler og annoncer på opslagstavler De synger nok hver gang i pausen – den lange pause

De bestemmer sangene på selve dagen

Observation af Folkemusikhuset

Et lokale med hvide vægge og parketgulv. Ca. 30x15 m. Vinduer på begge langsider. Vinduerne er hvidmalede, der er 4 vinduespar pr. langside. De har farverige, ternede gardiner. Der hænger 8 lysstofrørslamper i loftet, 4 pr. langside. Der er 3 opslagstavler af kork pr. langside. Ved indgangens højre side er der en skaberække med 4 skabe i alt. Til venstre for indgangsdøren ligger et lille siderum med et skab. Udenfor indgangen ligger en gang med to rum(et køkken og et slags pulterkammer) på højre side og et toilet på venstre side. Opslagstavlerne er ca. fyldt halvt op med forskellige opslag såsom: avisartikler, et ”no smoking” skilt, en tegning og reklamer for forskellige folkemusik relaterede aktiviteter. Der er to radiatorer pr. langside. Der er ti borde stablede i henholdsvis: 2 af 3 og 4 af 1. Der er et køleanlæg mellem 3. og 4. vindue fra indgangen på højre side. Nede ved sceneenden er der en scene, på venstre side af scenen er der et klaver; på højre en reol. På begge sider er der en brun dør. På indgangsvæggen er der et ur over døren. På venstre side af døren er der et stykke papir med skrift og under det er der en vippeknap. Der er 14 dansepar. Ca. 75 % af parrene er mand og kvinde. Resten er kvinde og kvinde. På scenen sidder 4 violinister, 2 mænd og 2 kvinder, de dansende har alle nogenlunde flade sko på. Nogle har flade, lave hæle. Der er en kvinde som præsenterer os. 19:45 kommer en pianist (kvinden som præsenterede os) og to violinister og slutter sig til spillegruppen på scenen. Det første nummer spiller i 2/4 med ca. 120 BPM. 0. Kvinden i lilla kjole med kvindedansepartneren i sort kigger ikke på hinanden under dansen. Da de laver et fejltrin griner de og kigger på hinanden. Taler derefter en kvart omgang i dansecirklen. Da der kommer beskeder kigger de begge lidt utålmodigt derefter opmærksomt da noget bliver sagt af lederen om hvilke danse der skal danses. Ved 4pars dansen finder parrene hurtigt sammen.1. Mand med briller og stribet trøje med kvinde i lilla trøje kigger på der hvor de skal hen under dansen. Når de er sammen mest på hinanden. Fast holdning. Guider de andre til hvad de skal gøre. Kigger ca. 60/40 hvor de skal hen og hinanden. 2. Kvinden med gul skjorte og manden med sweatshirt og store runde briller kigger på hvor de skal hen 75% af tiden. Blød-medium holdning. Ved pause går alle undtagen to kvinder hen til vandet. Folk grupperer sig hurtigt i grupper fra 1-4. Flest 2-3. Man taler i medium niveau i 1-2 minutter og går derefter over og sætter sug eller tager noget vand. Ved instruktion til 2. dans 50% af tiden øjnene på leder og 50% på andet. 3. Mand med

42

forskellig ternet grå t-shirt og kvinde med grønmeleret trekvart trøje ser på hvor de skal hen 70% af dansen. Medium holdning. Den Toppede Høne: 3. par: 70% på hvor de skal hen. 4. Mand med grå skjorte, medium runde briller og kvinden med blomstret skjorte. 70% hvor de skal hen. Taler kort sammen ved pause om tekniske detaljer:” Så skal vi jo holde takten” Mand.Støjniveau 5% højere end 1. pause. Dog er der 10% flere der trækker sig længere væk. Størstedelen af de dansende er gråhårede.”Russeren”: Masuka- KorsbækTonen i samtalerne er venlige og imødekommende. Kollegial i al forstand.Mand i blå t-shirt stoppet ned i bukserne. Mens de alle er i gang med at dække op til kaffe hjælper han i starten. Dæmper dog arbejdsopgaverne efter. Lægger noget ned i en pose med regnbuetryk. Sidder mellem to kvinder, venstre iført rød cardigan, højre iført grønlig/sort/hvid meleret trøje. Har navn skrevet på koppen. Sort kaffe i koppen.

3. Pause musikkerne går. Størstedelen. Der er kiks, kaffe og sangbøger på bordene. –Mælk og sukker. Ved sang var der misbilligende blikke mod violinist fra ROD(KME 03/04) Ved sangen synger alle med undtagen manden fra par 3. Efter sang lavt lydniveau. Da violinisten begynder at spille(mand med spraglet skjorte, briller, musikker) først mumle. Svag snak og flakken med papir. Ved midt første vers er alle med. Rummet er godt oplyst. Medium rumklang. De yngste(20-25) og sidst ankommende(ved pause 3) snakker ved venstre langside. Ved oprydning hjælper alle til. Ved 75% færdig tynder flokken ud til ca. 7 personer.Folk spreder sig til siderne af lokalet. 4 ser på butikken. Da musikken begynder er folk klar til at danse igen; dog først efter forspillet. Nu kun 3 violinister og 1 pianist. Lederen: Instruerer folk i dansen.

Folkemusikhuset 2. observation

Ved endt første dans alle ud til siden.Da musikken begynder igen er alle oppe efter 45 sek.Mand med tørklæde og mand med gråternet skjorte tjatter til hinanden.Ved danselæring kigger alle på danselærerindens fødder eller danselærerinden eller gulvet.Danselærerinden fortæller anekdoter om sin egen danselærerinde: ”Som et skiv” (om at vippe på fødderne.)Da musikken begynder er 80% af danserne med på dansen.Danselærerinden taler og folk er stille og lytter. Når der danses observerer hun mens danserne taler.I polkamusik er der mange gentagelser.”Polka kan alle finde ud af” mand observatør dansede med.

Læsø 6 turs dans:

43

Ved instruktion småsnak.At gå skulti= kæde uden at tage hinanden i hænderne.Under denne dans knap så meget snak. Da folk finder formen begyndes der dog så småt at småsnakkes. Der er dog stadig visse fodfejl, fx: efter mændene har haft deres runde og ikke går ind i parbytningen.

Størstedelen af de dansende smiler. Især dem som har svært ved det. ”Læsøvalsen er lidt sej i det” instruktør ved instruktion til samme.

Forkert vals=forkert vej rundt i salen danses ret om.

Der blev under dansen skiftet partnere tre gange. Folk virker villige til at skifte partnere.

KildelisteDen store danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Danmark – folkemusik

Bach, Steffen: Folkemusik og fællessang, skrevet i november 2011

Malm, Lars Gottschau: Ungdomsoprør og beatmusik, Roskilde Universitet, Specialeafhandling 2009

1960’erne.dk: Oprør – ungdomsoprøret, http://www.1960erne.dk/veungdomsopror.php

Politiken.dk: Folkemusik er blevet rock´n´roll, 30. maj 2010

Bak, Kirsten Sass: Sanger i grænseland: Hansine Tækker Film”I’m not there” af Tod Haynes fra 2007

”No direction home” af Martin Scorsese fra 2005Sange”Kapitalismen” af Per Dich”Din rygmarv visner hvis ikke du danser med din bedstemor” af Benny Holst”Julies Sprog” af Benny Holst”Svantes viser” af Benny Andersen i samarbejde med Poul Dissing

AndetInterview med Christian Foged

http://www.folkekultur.dk/Danseformer_i_1700tallets_slutning.htm

http://rodfolk.dk/2014/

44

http://gaffa.dk/nyhed/78711

Interview med Kirsten

Folkedans og folkedragter –Wikipedia

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Musik/Folkemusik/Danmark_(Musik_-_Folkemusik)

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/Efter_1940/Benny_Allan_Andersen

Forsidebillede fra: http://politiken.dk/kultur/musik/ECE983003/folkemusik-er-blevet-rocknroll/

45