Vi lejereL E J E R N E S LO ’ S M E D L E M S B L A D N R . 4 N O V E M B E R 2 0 0 6

UDLEJERS HÆVN EFTER TRE TABTE SAGER:BETJENT CHIKANERET UD

www. l e j e rnes lo. d k

LEJERE I 3.GRADS-FORHØRLLO: LEJERNE SKAL HAVE LEJENEDSÆTTELSEREGERINGEN STJÆLER LEJERNES OPSPARINGFYNSKE FAMILIER FÅR HJÆLP MOD SKIMMELSVAMPSPEKULANT SMIDT UDSPAR PENGE PÅ VARMEN

L E D E R

TAL DOG MED LEJERNE

2 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

Af Klaus Hansen, formand for Lejernes LO C H I K A N E

Regeringen og Dansk Folkeparti fortsætter med attage de penge fra Landsbyggefonden, som lejerne idet almene byggeri betaler til over huslejen. 3.1 milli-arder kr., svarende til 6.000 kr. pr. lejlighed, vil manfjerne nu, for yderligere at øge overskuddet i stats-kassen. Folketinget har allerede i 2002 - 2006 taget8 milliarder kr., svarende til ca. 16.000 kr. pr. almen

bolig. Denne særskat på at bo til leje i en almen lejebolig kommer samti-dig med, at boligejerne får foræret mange milliarder i værdier, som kanbelånes og omsættes i forbrug.

Dette er en klar fordelingspolitik, hvor der tages og gives.Uretfærdigheden står med flammeskrift.

Så nytter det ikke, at Socialminister Eva Kjer Hansen, Venstre, nu medrund hånd vil fordele 600 mio. kr. af lejernes egne penge til udsatte pro-blemområder eller sætte lidt småpenge af til lejenedsættelser.

Særskatten på den almene boligform er uretfærdig. Det er en generelopgave for staten og kommunerne at sikre et rimeligt boligudbud, ogsåmed almene boliger. Regningen herfor skal ikke kun sendes til én gruppei befolkningen – i dette tilfælde lejere, der bor i almene boliger.

Lejernes LO har tidligere rejst krav om, at huslejen nedsættes, både iden almene og den private boligsektor. Det skal ske alene som en retfær-dig fordelingspolitisk beslutning set i lyset af den begrænsning i ejen-domsværdibeskatningen, der betyder, at regeringen forærer ejere storeformuer. Nu fremlægger vi, som det kan ses inde i bladet, et konkret for-slag.

Nu til en anden sag. Vores indsats for sunde boliger, herunder kampenimod skimmelsvamp i lejemålene, hvor passive udlejere og administrato-rer lader stå til, fortsætter. Formanden for Folketingets boligudvalg, LissaMathiasen, har - på inspiration af vores konference i Horsens - rejst pro-blemet i Folketinget. Hun har med egne øjne set flere lejemål, hvor lejer-ne er syge på grund af skimmelsvamp i boligen. Der er læge-erklæringerpå, at børnene har stoffet i blodet og fået astma og nedsat lungekapaci-tet. Årsagen er, at børnene har opholdt sig i rum med skimmelsvamp.Familier må købe for flere hundrede kr. medicin og piller for at holde føl-gesygdommene nede.

Et forslag fra Socialdemokratiet i Folketinget, hvorefter ejere af ejen-domme, hvor der blev konstateret skimmelsvamp, skulle have handle-pligt til at fjerne svampen, fik en underlig skæbne. Regeringspartierne,med støtte fra Dansk Folkeparti og de Radikale afviste, at det var udleje-rens pligt at handle!

Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de Radikale skulle tage og talemed nogle af de mange lejere, der har oplevet følgerne af en usundbolig. De vil høre beretninger om børn, der har fået målt spor af skim-melsvamp i blodet og efterfølgende fået astma. De vil høre om hovedpi-ne, tørre luftveje og koncentrationsbesvær. Men de vil desværre ogsåhøre, at alle fralægger sig ansvaret. Vi spør`: Hvor er embedslægeinstitu-tionen? Hvor er boligkommissionerne, som efter vores opfattelse børhandle - straks?

Det er forståeligt at lejere, som en sjælden gang er i forbindelse meden offentlig myndighed og her bliver møde med denne mur af ligegyldig-hed, nu mister tilliden til de offentlige institutioner. Lejernes LO kræverhandling, og det er NU. Ejendomsretten til mursten omfatter ikke rettentil at ødelægge andres helbred og velfærd.

Lejerne kræver sunde boliger. Sygdomme foranlediget af usunde boli-ger bør høre fortiden til.

Selv en politibetjent måtte meldepas overfor en udlejer i Esbjerg.Politimanden vandt tre sager vedhuslejenævnet på et halvt år. Menhan tabte på den chikane, familienefterfølgende blev udsat for.

Tre gange på kun 6 mdr. har ejeren af enlejlighed i Esbjerg midtby tabt en sagmod sin lejer. Alligevel har han vundet –på chikane! Og det endda over en pro-fessionel repræsentant for lovens for-længede arm, nemlig en politibetjent.

Det er politibetjent Palle HolmPedersen, der tager ordet ”chikane” i sinmund om sin nu tidligere udlejer.

”Fra første færd førte udlejeren sigfrem uden respekt og med herremands-manerer”, siger Palle Holm til Vi lejere.

Krævede stigning på 2.250 kr.Efter godt 5 år i stuelejligheden påKronprinsensgade 67 skiftede huset ejer.Det var i 2005. Det lå hurtigt i luften, atnu skulle den ny ejer, Arnth Hansen,tjene penge på sin investering.

Så begyndte besværlighederne. Togange ville udlejeren hæve huslejenmed store beløb, men tabte. Første gangmed 2.250 kr. (fra 4.250 kr. pr. måned til6.500 kr. plus forbrug. Det svarer til 53pct.). Anden gang til 5.000 kr. Tredjenederlag i huslejenævnet fik han på ensag om et ugyldigt vandregnskab.

Alligevel valgte Palle Holm Pedersenog hans samleverske Sus Vang at flytteden 30. juni. Denne gang for at blivehusejere.

”Vi skal ikke have noget af at prøve enny udlejer”, siger Sus Vang.

Råb og skrig kl. 7De havde fået nok af de chikanerier,der fulgte, da ejeren tabte sine sager.Brovtende og opfarende kom ArnthHansen på utallige uanmeldte besøg ihuset. Det skete bl.a., mens Palle HolmPedersen var på kursus i København ogSus alene hjemme. ”Én gang kom hankl. 7 om morgenen med råb og skrig.”

Sus Vang fortsætter: ”Jeg følte migikke tryg ved at konfrontere ham med

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 3

Af Kjeld Hammer

loven (om varsling. red.), fordi jeg var ihuset alene fra søndag aften til fredagaften. Og jeg blev mere og merebekymret for hans temperament, hvisjeg skulle stå ansigt til ansigt medham. Èt af hans ”påbud” kom, mensPalle var i København i en periode på 4uger. Jeg følte mig slet og ret intimide-ret”.

Andre chikanerier handlede om hun-dens ophold i haven, en havelåge, udlej-eren pludselig fjernede, om Palle Holmsparkerede bil i indkørslen og trusler omopsigelse. I dette forløb kom udlejerenbl.a. med bemærkningen. ”Det er jo mithus!”. Underforstået: Jeg kan jo gøre,som jeg vil.

”En dag midt i den kolde vinter for-

svandt varmen fra badeværelset. Dendag i dag ved vi ikke hvad det skyldes,men vi har da gjort os vore tanker”, for-tæller Palle Holm. ”Efter flere uger fik viselv genetableret varmen”.

Chikane og hetzFormanden for Lejernes LO i Ribe Amt,Anna Marie Nissen, har hjulpet parretigennem hele sagsforløbet. Hun siger:”Jeg har ikke et øjeblik været i tvivl omudlejerens hensigt, da han tabte sinesager ved huslejenævnet. Han ville chi-kanere parret ud af lejemålet i en hetz,som ingen ende ville tage”.

Anna Marie Nissen fortsætter:”Men den næste lejer, hvad kommer

hun til at betale i husleje?”.

Hun spør´, fordi hun frygter, det gårsom så mange andre steder, nemlig atejeren vil ”glemme” alt om sine tabtesager og bare indkræve den store hus-leje af den næste lejer.

”Det er jo sådan, det er”, siger AnnaMarie Nissen. ”Hvis lejeren ikke kenderloven og står fast på sin ret, så er hanaltid den svage part. Derfor er det godtat kende Lejernes LO. Vi er her for detsamme”.

Mens hun går og indretter sit nyehus siger Sus Vang:

”Jeg er utrolig taknemmelig for, atder er noget, der hedder Lejernes LO ogat vi bare trygt har kunnet overladesagen til Anna Marie”.

POLITIBETJENTCHIKANERET UD

”Fra første færd førteudlejeren sig frem uden

respekt og med herre-mandsmanerer”,siger Palle Holm

Pedersen, der her er fotograferet foran sinbolig gennem 6 1/2 år.

4 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

B O L I G - P L A T

Skarp kritik fra Lejernes LO af etudlejningsfirma, der beder ansøgeresvare på en række spørgsmål -nogle af dem særdeles private.

”Har du prøvet at køre en klagesag viaLLO?” ”Har du prøvet at have en sag iHuslejenævnet?”. ”Er du registreret i RKI?”(som dårlig betaler. red.)

Det er blot nogle af de spørgsmål, bolig-udlejningsselskabet TrekaBO iTrekantsområdet beder boligsøgendesvare på.

”Hensigten med spørgsmålene er heltklar, nemlig at sortere ”besværlige” lejerefra og diskriminere medlemmer afLejernes LO”, siger formanden for LejernesLO i Horsens, James Arbøl. Han kalderfremgangsmåden ”umoralsk”, ”utilstede-lig” og ”langt over grænsen”. ”Derudoverer det formentlig ulovligt, fordi der er taleom organisationsforfølgelse og systema-tisk indsamling af private oplysninger”,siger Arbøl.

Han henviser bl.a. til registerloven.

Private spørgsmålTo andre spørgsmål på ansøgningsskema-et handler om, hvorvidt man har haft eneller flere dårlige erfaringer med tidligereudlejere og i givet fald hvilke?

I alt 20 spørgsmål og en række under-spørgsmål – nogle meget private – og somunder ét nærmer sig et 3. grads forhør.Tilsammenligning skal man kun svare på 12spørgsmål for at blive minister i Sverigesnye regering.

For at blive ”godkendt” som lejer hosTrekaBo skal man f.eks. svare på, hvorforman vil flytte ind hos netop dem, om mantidligere er blevet opsagt og hvorfor, omman vil søge offentlig hjælp til boligen ogom man vil optage banklån for at betaleindskud.

Løftet brudtFørst afviste TrekaBo kritikken:“Vi går op i at få gode lejere, og vi stiller enrække spørgsmål for at få et helhedsind-

tryk af, om vi har at gøre med en fjendtliglejer”, sagde firmaets ejer og stifter, KennthLund, til Radio VLR i Vejle den 15. septem-ber.

Men efter skarp kritik fra Lejernes LO iHorsens lovede Kenneth Lund et par dagesenere at ændre praksis og fjerne skemaet.

“Vi kan ikke leve med de potentieltnegative opfattelser af ansøgningsproce-duren, for det er ikke det, vi står for og dadet er vores hensigt at blive opfattet somseriøse og professionelle udlejere iTrekantsområdet, har vi derfor valgt attage ansøgningsproceduren op til overvej-else igen og har fjernet ansøgningsskema-et fra hjemmesiden”, lød det nu fraKenneth Lund.

Men dette klokkeklare løfte har KennethLund blæst på. Skemaet blev IKKE fjernetfra firmaets hjemmeside, hvor det kunneses så sent som 5. november 2006.

Lind strøm af klagerAt det i det hele taget står sløjt til med atholde løfterne hos TrekaBo, er der mangevidner på. Selskabet var i sommer med pålisten, da Ekstra Bladet kårede Danmarks10 værste udlejere. Og Lejernes LO iHorsens får en lind strøm af henvendelserfra lejere, der klager over selskabet. ”Det erisær høje fraflytningsregninger og mangelpå vedligeholdelse, som der klages over”,siger James Arbøl.

”Hund, papegøje og mange børn”Pernille Cidlik fra Vejle er et af eksempler-ne. Hun kom til at betale knap 20.000 kr.udover huslejen for at bo to måneder i enaf TrekaBos lejligheder på adressenVesterbrogade 29 B i Vejle. Da hun flyttedetil Nordjylland efter det korte lejemål, blevhun opkrævet 6.000 kr. for rengøring.Vedindflytningen gjorde hun selv rent. Det fikhun et gavekort på 250 kr. for! Lejligheden skulle også have høvlet gulvened efter det korte lejemål, mente bolig-selskabet. Istandsættelsesarbejdet hangbl.a. sammen med tydelige mærker efter

UDLEJER SÆTTER LEJERE I 3. GRADS FORHØR

Kenneth Lund forsøgte på TV at forklare sinemærkelige regninger til sine lejere. (Foto fra TV2).

Pernille Cidlik fik en fraflytningsregning på små 20.000 kr. Nu vil hun sammen med LejernesLO gå til boligretten for at få sit indskud tilbage. (Foto: fra TV2)

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 5

P O L I T I K

Som så mange gange dokumenterether i Vi lejere, har VK - regeringen for-æret boligejerne en forbrugsfest og enformuegevinst. Danmark er blevetmere ulige. Lejernes LO kræver, at derrettes op. Det kan realpolitisk set kunske via huslejenedsættelser. Lejerne ide godt 110.000 højlejeboliger i denprivate udlejningssektor skal have etindkomstuafhængigt huslejetilskudpå 250 kr. pr. kvm. og lejerne i de150.000 højlejeboliger i den almenesektor skal have en finansieringsre-form, der sætter lejen 20 – 25 % ned.

”Alle boligformer subsidieres”Velfærdskommissionen skriver i sin2006-rapport ” Stort set alle boligfor-mer subsidieres i dag”. Den skrivervidere:

”Med ejendomsværdiskattenbeskattes afkastet fra ejerboligen min-dre end anden kapitalindkomst.Andelsboliger subsidieres primært,fordi friværdien i boligen (selve ande-len) kan betragtes som en ejerbolig,men alligevel ikke pålignes ejendoms-værdiskat. Almene boliger støttesdirekte gennem offentligt kapitalind-skud og ydelsesstøtte. Hertil kommerhuslejereguleringen, der betyder, athuslejen i mange lejemål er betydeligunder markedslejen.”

Tre undtagelserSom det fremgår af citatet er stort setalle boligformer subsidieret. Sammeanalyse fremlagde vismændene i

deres forårsrapport 2001.Men der er som nævnt nogle undta-

gelser. Her skal nævnes tre eksemplerfra den private udlejningssektor.

Efter 1991Lejere, der bor i ejendomme ibrugta-get efter 1991, betaler markedsleje.Disse lejere modtager ikke noget sub-sidie til deres boligudgift, men betaleren leje, der bestemmes af udbud ogefterspørgsel. Socialministeriets bud-getlejeundersøgelse fra 2003 viser, atden gennemsnitlige leje i april 2002ligger på 776 kr. pr. kvm. boligarealårligt. Det var i 2002. I dag ligger lejenpå 1000 – 1100 kr. pr. kvm., i gennem-snit, og højest i hovedstadsområdet(1100 – 1300 kr. pr. kvm).

Reguleret huslejeLejere, der bor i lejemål, der har fået

fastsat lejen efter Brl. § 5. stk. 2 betaleren leje, der bestemmes af det lejedesværdi (lejelovens § 47).Socialministeriet budgetundersøgelse2002 viser, at den gennemsnitlig leje iapril 2002 for disse lejemål lå på 792kr. pr. kvm., dvs. endda over den gen-nemsnitlige frimarkedsleje. I dag lig-ger lejen i disse lejemål på 900 – 1000kr. pr. kvm., i gennemsnit, og højest ihovedstadsområdet (1000 – 1100 kr. pr.kvm.).

Ejendomsforeningen Danmark har ien huslejeundersøgelse fra 2004påvist, at der ikke er stor forskel pålejen i lejemål, hvor lejen fastsættesefter Brl. § 5 stk. 2 og frimarkedslejenefter lejeloven § 53. stk.2 / Brl. § 15. Dvslejen er næsten en slags frimarkeds-leje.

Mellem 1973 og 1992Endelig er der de lejemål, der ligger iejendomme opført efter 1973 og før1992. Her fastsættes lejen efteromkostningsbestemte principper.Lejelovskommissionen undersøgelsefra 1997 viste, at kapitalafkast kan

Lejerne i de godt 110.000 højlejeboliger i den private udlejningssektor skal have etindkomstuafhængigt husleje-tilskud på 250 kr. pr. kvm.Lejerne i de 150.000 højlejebo-liger i den almene sektor skalhave lejen 20 – 25 pct. ned.

Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO

3

Af Kjeld Hammer

LEJERNE SKAL HAVE LEJENEDSÆTTELSE

Pernille Cidliks store hund, en papegøje ogmange børn. Sådan skrev TrekaBo tilHuslejenævnet. Men Pernille havde hver-ken hund eller papegøje. Derimod tobørn, siger hun til Ugeavisen Vejle.Selvom hun på den korte tid ikke havdenået at hænge billeder eller lamper op, ersamtlige rum blevet malet for et beløb på12.585 kr.

Til boligrettenHuslejenævnet i Vejle har ikke villetbehandle sagen med den begrundelse, atnævnet ”ikke er et egnet forum for bevis-førelse om nødvendigheden af alleredeudførte istandsættelsesarbejder”. Derforvil Pernille nu – med støtte af Lejernes LO iHorsens – gå til boligretten for at få sitindskud tilbage. Hun peger bl.a. på, at vin-duerne ikke kunne lukke og at der ikke varnogen emhætte, selvom der fremgår afpapirerne.

Stor regning – intet arbejdeTV2s forbrugerprogram ”Basta” haromtalt Pernilles sag og endnu en sag meden anden lejer, Bjørn Bukholt. Han flyttedeind i en lejlighed, der ikke var istandsat.Da han flyttede efter 10 mdr. fik han enfraflytningsregning på 15.625 kr., bl.a.5.000 kr. for maling af stuen og 5.600 kr.for gulvafhøvling. Men ingen af deleneblev udført. Bjørn har sammen med TV2besøgt sin gamle lejlighed, hvor den nyelejer forklarer, at han selv har malet.

Man kan gætte på, om den nye lejer fåren tilsvarende regning, når han flytter.

James Arbøl fra Lejernes LO siger ligeud:”Det er sådan de gør. Går den, så går den.Og firmaet, der istandsætter, er naturlig-vis udlejerens eget!”

Efter TV-udsendelsen sagde KennethLund til Ekstra Bladet, at hans firma harlært af kritikken og ”derfor lavet noget,der hedder depositumgaranti”.

Men ellers er han stærkt fortørnet overat være blevet omtalt i medierne.

”Efter sommerferien har forskelligemedier viderebragt historier fra tidligerelejere, som mener at TrekaBo har afregnetdepositum forkert, men jeg sværger vedde højere magter, at det er falske påstan-de, men fremgår det af mediernesdækning?”, skriver han på sin hjemmesi-de.Se også annoncen side 15 om hvordan dukan få hjælp fra Lejernes LO ved flytning.

6 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

beregnes meget højt i disse ejendomme.Deraf følger, at lejen efter omkostnings-bestemte principper også kan beregnesmeget højt. I dag ligger lejen i disse leje-mål på 900 – 1100 kr. pr. kvm. i gennem-snit og højest i hovedstadsområdet.Huslejen i disse lejemål subsidieres ikkeaf det offentlige. Lejerne betaler en mar-kedsleje, som ikke er formindsket af etoffentligt tilskud.

Subsidier er nødvendigeDet er velkendt, at vismændene, vel-færdskommissionen, lejelovskommissio-nens ekspertmindretal og OECD ønskeren deregulering og en afsubsidiering afboligmarkedet. Lejernes LO er uenig.Subsidierne er nødvendige og ønskelige,fordi de både sikrer boligejerne, andels-haverne og lejerne et boligforbrug, der erstørre og bedre end hvad markedsmeka-nismen kan tilbyde. Men skævheden i til-skuddene skal rettes op.Egentlig burde alle lejere uanset ind-komst og uanset boligforbrug nu have etekstra tilskud til deres boligforbrug, for atrette op på de gevinster, som regeringenhar foræret boligejere og andelshavere.

Gevinst-beskatning er urealistiskMen ligesom det er politisk urealistisk atforestille sig en beskatning af boligejer-nes gevinster, er det politisk urealistisk atforestille sig et generelt tilskud til lejer-nes boligforbrug, uanset indkomst ogboligstørrelse. Det er kun noget, boligej-erne kan realisere, fordi de er så stærk envælgergruppe, og fordi de har noglemeget stærke lobbyister på deres side(kreditforeninger, banker etc.)

250 kr. pr. kvm.Derfor foreslår Lejernes LO, at det forelø-bigt kun er de lejere, der bor i højlejeboli-gerne som nævnt ovenfor, som får et til-skud til boligforbruget. Vi har beregnet,at det indkomstuafhængige tilskud tilhuslejen i den private udlejningssektorskal være på ca. 250 kr. pr. kvm. årligt, hvisder skal være økonomisk balance mellemden gennemsnitlige boligudgift i disselejemål og den støttede boligudgift i ejer-boligen. Derudover skal regler for finansi-eringen af det nyere almene udlejnings-byggeri laves om, således at lejerne i detalt for dyre nye almene boligbyggeri kanfår sat lejen markant ned.

AFVÆRGEMANØVRESocialministeren har d. 14 oktober2006 forslået huslejenedsæt-telser til lejerne via et huslejetil-skud. Tilskudet gives, sådan somLLO har foreslået, dvs. uden ind-komstafhængighed mv. Det ergodt. Men det er rigtig skidt, atforslaget kun rækker til under1000 lejeboliger. Så det lignermere end afværgemanøvre, enden reel indsats.

SF OG SOCIAL-DEMOKRATIETBåde SF og Socialdemokratiet harforslået huslejenedsættelser forlejerne. Først alene for lejerne ide almene boliger. Og senere,efter at Lejernes LO påpegededet, også for lejerne i de privateudlejningsboliger.

I København ligger huslejen i nyere, privat udlejningsbyggeri på 1.000-1.100 kr. pr. kvm. – uden offentlig tilskud. Her er der brug for enlejenedsættelse.

P O L I T I K

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 7

Bag om ryggen på lejerne giverregeringen milliarder i skatterabattil boligejerne, mens den samtidigtager lejernes opsparing iLandsbyggefonden. Hvorfor skalhr. og fru Jensen fra Brøndby Strandhave en særlig forpligtelse til atbetale, når der skal bygges plejebo-liger i Gentofte?

Håbet om, at regeringen vil frede lejer-nes milliard-opsparing i Landsbygge-fonden brast, da regeringen d. 28. august2006 fremlagde sit forslag til finanslovfor 2007. Her lægges der op til, atLandsbyggefonden skal bidrage medyderligere 3,1 mia. kroner de næste fire år.Dermed vil landets knap én millionalmene beboere om fire år have betalt ialt 11 mia. kroner til statskassen. Pengeneskal blandt andet bruges til at støttenybyggeri.

Også ældreboliger, plejehjem og ungdomsboligerRegeringen søger gang på gang at ret-færdiggøre sin handling med, at det altidhar været meningen med Landsbygge-fondens midler, at midlerne skal finansi-ere nybyggeriet.

Det er imidlertid ikke blevet bestridt afLLO, at regelsættet om Landsbyggefon-den tilbage fra 1967 - eller for så vidtreglerne om byggefondene tilbage fra1933 - oprindeligt har haft til hensigt atoverføre midler fra eksisterende byggeritil nybyggeri. Men i løbet af de sidste 40år er der sket en markant udvidelse afLandsbyggefondens aktiviteter, oghovedvægten er i stigende grad blevetlagt på indsatsen i forhold til særligeproblemer i sektoren. Nu støtter fondenf.eks. ikke bare almindelige lejeboliger til

familier, men også byggeri af ældreboli-ger, plejehjem, ungdomsboliger. Opgaversom burde betales af alle skatteborgere.Hvorfor skal hr. og fru Jensen fra BrøndbyStrand have en særlig forpligtelse til atbetale, når der skal bygges plejeboliger iGentofte?

Dobbelt bedrageriMen ikke nok med det. Der er i dennesag endnu et regulært bedrageri overforlejerne. Boligejerne og andelshaver fåren skatterabat. Det siger Vismændene.Det siger OECD. Det siger velfærdskom-missionen. Ingen boligejer eller andels-haver betaler markedsprisen for at bo.Skatterabatten udgjorde i 2001 15 mia. kr.årligt. Oven i dette har regeringen gen-nemført et skattestop for boligejerne.Det har ifølge Told og Skat en værdi af 3,2mia. kr. i 2005. Og oven i det har boligeje-re fået en forøgelse af formuen, fordihuspriserne er eksploderet. Bare i 2005steg boligejernes formue ifølgeDanmarks Nationalbank med 500 mia.kr. Dvs. en halv million til hver boligejer.

Regnskabet for lejerneHvad får lejerne? De har fået en årlig

reguleringsgevinst 1) på 14 mia. kr. (2001)og et murstenstilskud 2) på 3,9 mia. kr.(2001) til nyopførelse af de almene boli-ger. Skatteværdien af reguleringsgevin-sten er 7 mia. kr., dvs. ca. halvdelen afboligejernes skatterabat. Derudover fårlejerne en individuel boligstøtte, somudgør 10 mia. kr. (2005) årligt. Men denmå ikke indgå i regnestykket, fordi, somogså Velfærdskommissionen understre-ger, der er tale om en ren boligsocialstøtte med henblik på at give lavindkom-sterne et højere boligforbrug, end manellers havde råd til.

”Skræmmekampagne”Så regeringen bedrager lejerne. Bag omryggen på lejerne giver regeringen milli-arder i skatterabat til boligejerne, mensden samtidig tager lejernes opsparing iLandsbyggefonden. Hver gang nogen kri-tiserer regeringens politik, kalder rege-ringen det en skræmme -eller en løgne-kampagne. I sagen om lejernes kommen-de milliardopsparing i Landsbyggefon-den snyder regeringen lejerne. Underdække af et falsk argument og fortielseaf den økonomiske sammenhæng, tagerregeringen uretmæssigt lejernes penge.

P O L I T I KAf Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO

Note: 1) ”Reguleringsgevinsten” er forskellen mellem den betalte leje i dag og markedslejen.2) ”Murstenstilskuddet” er det offentlige tilskud til anskaffelsessummen for nyt alment boligbyggeri.

En del af beløbet kan kræves tilbagebetalt.

Det gode eksempel på anvendelsen af Landsbyggefondens midler: Grantoften i Ballerup facaderenoveres med midler fra fonden.

REGERINGEN STJÆLERLEJERNES OPSPARING

3

8 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO

EMBEDSMANDSRAPPORT DOKUMENTERER:

Kilde: Socialministeriet, embedsmandsrapporten side 309

Sideløbende med finanslovsforslagethar et udvalg under socialministerietsiden 2005 arbejdet på en udredningvedrørende den almene boligsektorsfremtid. Udvalget er i september kom-met med en diger rapport, ”Den alme-ne boligsektors fremtid”.

I rapporten fastslås, at hvis Landsbyg-gefonden (LBF) fortsat skal kunne ydeden nødvendige, økonomiske støtte tilrenoveringer og ghettoindsats, vil denikke kunne bidrage til betalingen afudgifterne til nybyggeri.

Rapporten fra regeringens arbejds-gruppe om den almene boligsektor erdermed en ren tilståelsessag. Den logis-ke følge er, at regeringen endelig selverkender, at man har drevet konfiska-tionen af lejernes egne opsparedepenge i Landsbyggefonden for vidt. Derer ikke penge til både at lade lejernebetale for nye boliger og til at vedlige-holde de eksisterende.

TalleneI figuren nedenfor ses udviklingen ilandsbyggefondens likvide nettofor-mue 2007-2030 (2007-priser), hvis degældende ordninger for finansieringfortsætter.

Den mørkeblå kurve viser LBF ’s for-mue, hvis fonden bare skal betale sine

nuværende forpligtelser. Den lyserødekurve viser LBF ’s nettoformue, hvis fon-den herudover også skal betale enrenoveringsindsats på 1,5 mia. kr. årligt.Den grønne kurve viser, hvis fondenendvidere skal finansiere en ghettoind-sats. Og den lyseblå kurve, hvis fondenogså hertil skal betale 50 % af den ydel-sesstøtte, som det offentlige i dag givertil nyt alment boligbyggeri.

Dvs., skal fonden fortsætte med atbetale, hvad den betaler i dag, renove-ringer, ghettoindsats og tvangsstøtte tilnyt byggeri, så er kassen tom, ja, den erfaktisk i et minus på 15 mia. kroner(2007 kroner) i år 2030.

De politiske forhandlinger netop nu(oktober 2006) handler om, hvordankagen nu skal skæres. Der er ikke pladstil, at regeringen kan få det hele.

Fingrene vækFor Lejernes LO er svaret helt klart.Regeringen skal holde fingrene fraLandbyggefondens midler, og ladepengene gå til de allerede gældendeforpligtelser og støtte til renoveringer.Støtte til nybyggeriet er en sam-fundsopgave ligesom støtte til ghet-toindsats er en samfundsopgave. Beggedele skal betales af hele befolkningenover skatten, og ikke kun lejerne.

“KASSEN ER TOM”

Af Kjeld Hammer

Hårdt ramte lejere fra Odense anlæg-ger sag. Skimmelsvamp dukker opher og der og alle vegne. Nybyggeri iLangeskov også ramt. I Odense rivesen kommunal ejendom ned.

En halv snes familier i det hårdt ramteboligkvarter Hvenekildeløkken i Sedenudenfor Odense har besluttet at læggesag an mod deres udlejer, HD-ejendom-me. I alt er 62 familier er ramt, men noglehar forholdt sig afventende til en retssag.Fyns Amt har bevilget enkelte lejere friproces til at føre sagen mod udlejeren, HDEjendomme, mens andre får retshjælps-dækning via deres forsikringsselskab. Friproces betyder, at lejerne får omkostning-erne ved retssagen dækket af staten. Enaf lejerne, Amalie Nielsen siger, at det varen stor lettelse at få at vide, at der bevil-ges fri proces.

Flere på vej”Vi har ikke vidst, om vi var købt ellersolgt, om vi skulle ud og tage lån eller forat betale retssagerne”, siger hun. ”Det harogså afholdt flere andre familier fra at gå igang med en retssag. Jeg er overbevistom, at denne afgørelse vil få mange fleretil at sagsøge HD Ejendomme, der haransvaret for skimmelsvampen”, siger hun.Amalie og hendes familie er hårdt ramt:tre børn fik astma på tre uger, det fjerdehar kronisk høfeber. Men en halv timesvarsel måtte de flytte ud af deres række-hus og ind i et andet i samme bebyggelse.Her er der nu også konstateret skimmel-svamp.

Advokat Erik Larsson, København, harpå vegne af Lejernes LO hjulpet lejerne tilat søge fri proces. ”Statsamtet har vurde-ret, at der er grund til at føre sagen. Det ervi meget tilfredse med”, siger han og til-føjer, at det viser, at det ikke er lejernesskyld der er skimmelsvamp i det omfang,der er tale om.

59 boliger fraflyttetTørre tal viser den katastrofale situationfor lejerne i Seden. Af de 69 boliger er dernu konstateret skimmelsvamp i 62. De 59

RETSAGER

P O L I T I K

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 9

S K I M M E L S V A M P

af boligerne er fraflyttet og står – af godegrunde – tomme. Beboerne i de sidste 10venter på at blive genhuset – de fleste iBjerggårdsløkken i Seden. Genhusningenskulle være sket i slutningen af oktober,men måtte udskydes fordi også det nyested var ramt af fugt. Også disse boligertilhører HD Ejendomme.

En halv snes af lejerne er opsagt, fordi deikke ville frafalde deres ret til senere atkræve erstatning af HD Ejendomme. Detvar HD Ejendommes krav for at genhuse.En nydannet beboerrepræsentation er vedat miste ”pusten” efterhånden som lejerneflytter fra Hvenekildeløkken.

25 medicindoser pr. dagOg Amalie, hendes mand og fire børn? Ja,de har besluttet at flytte. Familien flytterom 14 dage ind i en lejebolig i et nybyggethus i Herluf Trolle udenfor Odense. ”Vigider ikke mere HD Ejendomme og skim-melsvamp”, siger Amalie.

-Glæder i jer?”Det kan du tro. Flytningen er lyspunk-

tet i vores liv lige nu. Lægen har lige satCarolines medicindoser op til 25 pr. dag.Hun er lige fyldt ét år og vi må næstendagligt konsultere lægen. Samtidig harlægen sagt, at hun aldrig vil blive astma-fripå lungerne.”

Rives nedEt andet sted i Odense, på Krogslundvej,ejer kommunen en udlejningsejendommed tre lejligheder. En af dem har gennemet år været hårdt angrebet af skimmel-svamp. I oktober besluttede kommunen atrive hele ejendommen ned og skaffe de trefamilier nye steder at bo.

Troede det var løgnProblemet med skimmelsvamp dukker op iejendomme og boligkvarterer i hele lan-det.

Lejernes LO i Horsens troede med egneord, at det var ”løgn”, hvad en lejer kunnefortælle om hendes boligsituation iHaderslev. Lige indtil man aflagde besøgpå stedet.Vandet drev af vinduerne, og de nymaledetapeter var sorte af skimmelsvamp.Lejeren, Anne-Mette Hansen, er enlig mor

med to børn. Hun har i 2 1/2 år forsøgt at fåudlejeren til at gøre noget ved forholdene isin lejlighed, men han kom aldrig og så påskaderne. I stedet lå der en dag en artikel ihendes postkasse om, hvordan man lufterud.

”Jeg ved godt, det er vigtigt at lufte ud,jeg har jo et barn med astma”, siger Anne-Mette.

Lejernes LO fik udvirket, at der blev tagetprøver fra lejligheden, som TeknologiskInstitut senere har bekræftet er ”kraftigskimmelvækst”.

Lejeren havde klaget til Huslejenævnet,men her kunne man ikke træffe en afgø-

relse. Nævnet har heller ikke hjemmel til atpålægge ejeren at afhjælpe forholdene.Nu har embedslægen været ude og se påforholdene. Hans rapport siger direkte, atlejligheden er ”uegnet som bolig for perso-ner med astma, allergi eller anden overføl-somhed.”

LangeskovI Langeskov Kommune på Fyn er et splin-ternyt boligkvarter med 18 lejligheder iElmehaven massivt ramt af skimmel-svamp. Efter kun to måneder måtte denførste af beboerne flytte ud i en skurvognpå gårdspladsen. Små børn fik diare ogastma, voksne fik luftvejssygdomme.Udlejeren, Compass Gruppen, giver entre-prenøren, Danbeton skylden for bygge-sjusk. Det var også Danbeton, der stod foren del af byggeriet i Hvenekildeløkken. I alt7 familier er ramt.

Vicestatsministeren: ”Ikke gratis…”Uanset antallet af sager og omfanget afde menneskelige følger, gør det ikke ind-tryk på regeringspartierne på Christians-borg. Ikke bare V og K, men hele den bor-gerlige fløj i Folketinget, inkl. de Radikaleafviste før sommerferien et socialdemo-kratisk forslag om, at udlejeren har pligt tilat udbedre skaderne. Den konservativevicestatsminister Bent Bendtsen sagdeligeud til TV2 den 10. august:

”Det er jo ikke gratis dette her. Jeg trorpolitikerne ind imellem skal passe lidt påmed, hvad de lovgiver om”.

LLOs formand giver Bent Bendtsen svarpå tiltale:

”Bent Bendtsen siger jo rent ud, at dethandler om penge. Han er jo valgt på Fyn.Det kan jo være, at fynboerne fremoverskal passe på med ikke at stemme på hamog hans parti”, siger landsformanden forLejernes LO, Klaus Hansen.

I TV2s udsendelse kalder en af landetseksperter på området, mikrobiolog AnnaPia Koch fra Teknologisk Institut, byggerieti Hvenekildeløkken for ”klart byggesjusk”.Og TV 2 oplyser, at ”9 ud af 10 entreprenø-rer ikke overdækker nybyggeri”. Det ernetop en hovedårsag til, at der senereopstår skimmelsvamp.

MOD UDLEJER AF BYGGESJUSK

LLO troede det var løgn, da man besøgteAnne-Mettes lejlighed i Haderslev. Og embeds-lægen var enig. Her er børnene Cecilie (10 år)og Magnus (3 år) fotograferet i børneværelsetmed skimmelsvamp på væggen.(Foto: James Arbøl)

10 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

HERNING:

ÅRHUS:

KØBENHAVN:

DYR PÅSTAND OM LØGNTidligere var det Lejernes LO, hun yndede at hade. Men da for-manden for afdelingsbestyrelsen i Porshøj-bebyggelsen iHerning, Jane Svanholm Pedersen, kaldte formanden forHerning AndelsBoligforening for en løgner, så faldt hammeren.

Jane Svanholm skal nu betale formanden for HerningAndelsBoligforenning 10.000 kr. i såkaldt tortgodtgørelse.Derudover straffes hun med ti dagbøder af 100 kr. plus 5.000 kr. isagsomkostninger, i alt 16.000 kr.

Udtalelsen kom på et repræsentantskabsmøde i Herning

AndelsBoligforening. Under punktet valg til hovedbestyrelsenpåstod Jane Svanholm, at Martin Hjelm Kristensen havde lovethende en plads i bestyrelsen. Da han nægtede svarede hun, athan løj, og at hun fremover måtte have en båndoptager med,når hun havde møde med ham. Martin Hjelm, der selv er advo-kat, mente det ville skade ham i hans virke som advokat at blivekaldt løgner på et stort offentligt møde og han anlagde injurie-sag. Det er den, han nu har vundet.

KjH

Det lyder som titlen på endnu en ameri-kansk bog om, hvordan man kan blive rig ien fart. Men det er det ikke. Det køben-havnske boligmarked er i dag så ophedet,at der er millioner at tjene – for ejerne afejendommene, ikke for lejerne! I sit senestenyhedsbrev har ejendomsmæglerfirmaetSadolin og Albæk fastslået, at salget afudlejningsboliger til andelsboligforeningeri København næsten er gået i stå. Ikke fordisalget af ejendomme er gået i stå, menfordi priserne er blevet så høje, at lejernesimpelthen ikke har råd til at købe ejen-dommene på andelsbasis. Ejendomsfore-ningen Danmark har begejstret fortalt omdet enorme afkast, som udlejningsejen-dommene har givet de senere år. I 2005steg udlejningsejendommene med 34 %.

Ikke et dårligt afkast, hvis man sammenlig-ner med den gennemsnitlige lønmodta-gers 0,25 % rente på lønkontoen.

Et eksempel fra Lejernes LO i Hoved-stadens egen hverdag er den ejendom,hvor foreningen har lejet lokaler til sitsekretariat (billedet). I midten af 90érneblev ejendommen handlet for 40. mio. kr. Ibegyndelsen af 2006 blev ejendommensolgt for 113 mio. kr. Ni måneder senere blevden solgt for 144 mio. kr. De to ejere, somnåede at eje ejendommen i 9 måneder harhver tjent 15,5 mio. kr. – uden at foretage signoget som helst andet end at købe ogsælge ejendommen. Så vil du være rig, erder ikke så meget hokus pokus. Du skalblot have adgang til at låne ca. 100 mio. kr.

PILGÅRDS FINGERAFTRYK PÅ EN STOR KONGRESFormanden for AAB i Århus, Erik Pilgård,er også metalarbejder. Han var delegeretpå Dansk Metals kongres i september iÅlborg og fik sat sit helt eget fingeraftrykpå kongressens beslutninger. Først gikhan på talerstolen og rettede en kraftigkritik mod regeringen for siden 2001 athave haft ”sugerøret nede iLandsbyggefonden”. ”Thor Pedersen harsuget 7.8 mia. kr. ud til finansiering afskattestoppet. Og han ved godt, der ertale om tekniske penge. Det er en sygtanke. Det går ud over vore medlemmer,der bor i de almene boliger og det går udover vores arbejdspladser”, sagde Pilgård,som også kaldte det for ”det største tyve-

ri af penge siden det store togrøveri iEngland”. Han opfordrede de 400 dele-gerede til at stemme for et forslag tiludtalelse, som Metal Århus havde ind-sendt om boligpolitik. Det gjorde de.Forinden havde Pilgård også fået ethåndslag fra Metals formand,Thorkild E.Jensen, for sit indlæg. Den politiske reso-lution, som nu er Metals officielle politik,fik på denne måde sit eget afsnit omboligpolitik. Heri bruges direkte udtryk-ket ”tyveri” fra Landsbyggefonden.”Metal tager skarpt afstand fra detteindgreb i lejernes opsparede midler, derrammer de svageste i samfundet”, løddet fra en enig Metal-kongres. KjH

L A N D E T R U N D T

BLIV MULTIMILLIONÆR PÅ 9 MÅNEDER

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 11

HERNING:

Stor-udlejeren fra Herning, Ejnar Kristiansen, som Ekstra Bladet isommer udnævnte til en af Danmarks 10 værste udlejere, er nuogså røget uklar med sine kolleger i bestyrelsen for HerningGrundejerforening.

Ejnar Kristiansen er åbenbart så stor en belastning for sinelidt pænere kolleger i grundejerforeningens bestyrelse, at fler-tallet ikke længere syntes, det var passende at være i stue medEjnar Kristiansen.

Udadtil fremstilles det som om, han gik frivilligt fra besty-relsen d. 22. august for at skåne grundejerforeningens omdøm-me nu, hvor han selv er kommet i søgelyset. Men HerningFolkeblad kan fortælle en helt anden historie. Ifølge avisen stodEjnar Kristiansen til udsmidning, fordi han har sendt en klage tilHernings borgmester over kommunens huslejenævn. Klagenblev afsendt i grundejerforeningens navn, men Ejnar Kristiansenundlod at orientere sine bestyrelseskolleger herom, hvorfor kla-gen selvfølgelig ikke var godkendt i bestyrelsen, men var hanseget personlige brev.

Fuld opbakningFormanden for grundejerforeningen, K. James Andersen, giver ien pressemeddelelse fuld opbakning til Ejnar Kristiansens for-retningsmetoder. ”Vi har ingen grund til at antage eller tro, atEjnar Kristiansen ikke følger lejelovgivningen til punkt og prikke”,siger formanden. Han hævder samtidig, at Ejnar Kristiansen desidste tre år har vundet 8 sager ved huslejenævnet, boligret ellerlandsret, som Herning Lejerforening og Lejernes LO har indbragtmod ham.

26 sagerMen grundejerforeningen er med denne hvidvaskning af EjnarKristiansen ude i et tvivlsomt ærinde. Huslejenævnets sekretari-at for Herning og Ikast kommuner oplyser nemlig til HerningFolkeblad, at Ejnar Kristiansen fra 2001 til 2006 har været impli-ceret i 26 sager, hvoraf han har fået fuldstændig medhold i præ-cis halvdelen. Omvendt har tre lejere fået fuldstændig medhold,mens både lejer og udlejer har fået delvist medhold i seks sager.Fire sager er blevet afvist, fordi det kræver bevisførelse, hvilketligger ud over nævnets kompetenceområde

Lejerforeningen er utilfreds med den måde, grundejerfor-eningen har behandlet det, der er kommet frem om EjnarKristiansens forretningsførelse. Sagsbehandler Lars Dohn siger:

”Herning Grundejerforening burde forholde sig til den reellesituation, hvor der blandt andet er kommet belastende udsagnom Ejnar Kristiansen fra både tidligere ansatte og lejere.”

Dohn mener blandt andet, at der er kommet ting af svigagtigkarakter frem om metoder, der netop ligger ud over de ting,huslejenævn og boligret normalt kan behandle.

”Jeg savner, at grundejerforeningen tager stilling til de ting,der har været fremme om Ejnar Kristiansens forretningsførelse”,tilføjer han.

”Hold kæft din gamle kælling”Formanden for lejerforeningen, Jytte Sørensen, lægger ikke fing-

re imellem. Hun siger til Herning Folkeblad, at Ejnar Kristiansenhar bedrevet hetz mod sine lejere i årevis og hun betegner hamsom direkte ubehagelig. Grundejerforeningens opbakning tilhans metoder giver hun ”ikke fem flade øre for”.

”Da jeg hjalp to unge lejere ved et flyttesyn, blev jeg låst indei lejligheden af Ejnar Kristiansen, efter at han selv havde liggetpå gulv og køkkenbord og ledt efter ridser med en lup”, sigerJytte Sørensen.

”Da jeg bad dem lade være med at skrive under, sagde han:“Hold din kæft, din gamle gråhårede kælling”.

Ifølge Jytte Sørensen har hun ikke mødt en eneste lejer hosEjnar Kristiansen, der ikke har været himmelhenrykt over defolk, der har stået frem med navn i avisen og fortalt om man-dens forretningsmetoder.

Ingen kommentarerEjnar Kristiansen ønsker ikke selv at udtale sig til pressen. TilFolkebladet siger han blot:

”Jeg har ikke nogen kommentarer”. Dermed er det fortsatuvist, om den omstridte udlejer også vil trække sig fra sin postsom medlem af huslejenævnet for de ni kommuner vest forHerning. KjH

L A N D E T R U N D T

SPEKULANTEN BLEV SMIDT UD

Ejnar Kristiansen skulle i juli have overrakt ”månedens balle” af Ekstra

Bladet, men løb bort og flygtede i sin bil.

Opgør med VK-regeringen.Huslejereguleringen bevares i provinsen.Meningsløse moderniseringer.Omkostningsbestemt leje på vej ud.Udvalg skal kulegrave beboer-demokratiet i den almene sektor.

En trimmet og stærk lejer-organisationmed en helt ny struktur. Men en organisa-tion i dyb konflikt med landets regeringom et Danmark, der bliver mere og mereulige og skævt.

Det var essensen af Lejernes LOs kon-gres den 28. oktober i Middelfart.

76 aktive organisationsfolk fra hele lan-det mødtes og udstak i stor enigheddagsordenen for de kommende tre årsarbejde.

”Løgne- og skræmmekampagne”Landsformand Klaus Hansen komplimen-terede i sin beretning statsminister AndersFogh Rasmussen for at holde sit løfte ivalgkampen 2005 om ikke at røre ved hus-lejereguleringen – akkurat som det skete ivalgkampen 2001 – og på trods af alle”gode” råd om et frit boligmarked. ”Mengarantien var ikke en nem gevinst for os.Vimåtte gå meget aktivt ud i pressen og fikigen gjort lejernes sag til en central del afvalgkampen”, sagde landsformanden. Hanerkendte, at nogle medlemmer opfattedeLejernes LO som ”betonagtige” og at detgjorde ondt på mange tillidsfolk, nårAnders Fogh Rasmussen kaldte kampag-nen for en ”løgnekampagne” eller en”skræmmekampagne”.

”Men som vi har set så mange gange, erdet den tone, regeringen vælger hvergang, den bliver angrebet. Uanset om deter forældrene i nedskæringsramte børne-haver, ældre, der klager over den dårligeservice på plejehjemmene eller LejernesLO, der advarer om risikoen for et frit bolig-

marked med en borgerlig regering, så erdet for statsministeren en løgne- ogskræmmekampagne”, sagde KlausHansen. Han afviste regeringslederen medhenvisning til, at Anders Foghs egne minis-tre vil liberalisere huslejen, hvis det stod tildem.

Lejelovs-forhandlingerKlaus Hansen kommenterede også de for-handlinger, socialministeren forestårmellem udlejere og lejerorganisationer omregelforenkling af lejelovgivningen. ”Vi ved

godt, at bliver vi ikke enige, så vil Ejen-domsforeningen Danmark (udlejerne.red.)gå til regeringen og foreslå at bruge detsåkaldt uafhængige oplæg fra to professo-rer, som Ejendomsforeningen Danmarkselv har bestilt. Den situation er vi forbe-redt på”, sagde han og oplyste, at lejer-organisationerne har forberedt et alterna-tivt oplæg til professoroplægget. ”LejernesLO forlader ikke forhandlingsbordet.Vi bli-ver siddende til vi bliver smidt ud, men vivil ikke acceptere, at forhandlingerne bru-ges til at forhindre rimelige lovændringer iat blive vedtaget”.

Billige boliger forsvinderFlere og flere udlejere laver meningsløsemoderniseringer ved genudlejning.Resultatet er, at huslejeniveauet iKøbenhavn, Frederiksberg og Århus rykkerfra 500 kr. pr. kvm. op til 1.000 kr. pr. kvm. IOdense og Aalborg ligger niveauet påomkring 700 kr. pr. kvm, men det er også iforhold til de lokale forhold alt for højt,mente Klaus Hansen og kaldte situationenfor ”katastrofal”. De billige boliger foralmindelige indkomster forsvinder ogalmindelige familieindkomster og enligepresses ud af byen. Skolelærernes og syge-plejerskernes fagforening har fattet, atbyen nu er blevet så dyr, at deres medlem-mer ikke har råd til at bo der. At deres egnepensionskasser selv står i første række, nårdet gælder modernisering ved genudlej-ning, gør jo ikke situationen mindre utåle-lig og paradoksal. Efter genudlejning fast-sættes huslejen efter det lejedes værdi. Ipraksis tæt på frimarkedslejen. Det ændrerhele situationen for private udlejningsboli-ger. LLOs prognose viser, at om 10 år vilantallet af lejligheder i storhuse medomkostningsbestemt leje være faldet fra130.000 i dag til 90.000 og om yderligere10 år til 60.000. Om 30 år vil der være30.000 tilbage, fordi mellem 2.000 og3.000 lejligheder hvert år moderniseresved genudlejning og fordi der omdanneslejeboliger til andelsboliger. ”Uanset om vi

12 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

L E J E R N E S L O

LEJERNES LO - STÆRKT OG TRIMMET

Karsten Gylling og Jørgen D. Jensen morer sig iden livlige kontingentdebat. Den endte med, atGylling trak sit forslag om en større forhøjelseend foreslået.

Ole Lagoni, Hovedstaden, på talerstolen om bebo-erdemokratiet i den almene sektor.

Poul Erik Jensen, Slagelse (nr. to fra venstre)nyvalgtes til forretningsudvalget. Ellers var dergenvalg over hele linien. Her ses landsorganisa-tionens øverste ledelse efter kongressen.

gør noget, så er den omkostningsbestemteleje på vej ud,” konstaterede han. Derimodmente Klaus Hansen at LLO skal gørenoget ved den udvikling, hvor det er detlejedes værdi eller simpel frimarkedsleje,der fastsætter lejen.

Huslejeregulering bevaresDet er ikke lykkedes de borgerlige politike-re at få de større kommuner til at opgivehuslejereguleringen. Udlejernes og borger-lige politikeres forsøg på at få vendt udvik-lingen i Skive, Randers,Viborg og Svend-borg er mislykkedes, men der er stadig pro-blemer med Herning og Ikast.

6 nye regionerI kongresperioden er strukturen i LLO ble-vet grundlæggende forandret. Kredsene ernedlagt og 6 nye regioner opstået. Kun iKøbenhavns Amts område har der væretproblemer med afgrænsningen. Efter denstore omlægning af strukturen, stårLejernes LO står nu stærkt rustet til at løsede mange opgaver, fremtiden byder..

Saml lejerbevægelsen!13 delegerede var på talerstolen i debattenom formandens beretning. Chr. Juhl,Silkeborg, så det som en hovedopgave atsamle lejerbevægelsen i Danmark i denkommende kongresperiode. Han mente, athovedbestyrelsen skulle invitere DanmarksLejerforeninger til et konkret samarbejde,både centralt og lokalt. Næstformanden,Jørgen D. Jensen, Skive, konstaterede, atLejernes LO er nødt til at skabe en stærkereorganisation i provinsen.

Landsformanden sagde i sin replik, athan er helt med på at snakke samarbejdemed Danmarks Lejerforeninger. Han bebu-

dede samtidig fortsat politisk kamp modskimmelsvamp.

Uændret medlemstalLejernes LO har i dag 30.000 forenings-medlemmer og 11.000 enkeltmedlemmer.Tallet er ikke ændret væsentligt de sidstetre år. Men for 10 år siden var der hen-holdsvis 42.000 foreningsmedlemmer og12.000 enkeltmedlemmer.

LovændringerKongressen besluttede, at regionernesregnskaber skal revideres af en registrereteller autoriseret revisor, hvis omsætningenudgør mere end 500.000 kr. Endvidere atregionen er selvstændig i økonomisk for-stand i forhold til landsorganisationen ogat det fremover hedder landsorganisatio-nen og ikke landsforbundet. Fremover eralle medlemmer valgbare i forbindelsemed valg i afdelingen, i regionen og påkongressen.

I forbindelse med det boligpolitiske prin-cip- og arbejdsprogram vedtog kongressenat nedsætte et udvalg, der kulegraver heleafsnittet om beboerdemokrati i den alme-ne sektor.

Lille kontingentstigningKontingentet til landsforbundet for enkelt-medlemmer og foreningsmedlemmer sti-ger med 2 pct. årligt de næste tre år. D.v.s.fra 112,66 kr. årligt i 2007 til 117,22 kr. årligt i2009.Tilsvarende for foreningsmedlem-mer fra 45,71 kr. til 47,50 kr. Et forslag fraKarsten Gylling, Skive, om en endnu størrestigning blev trukket efter en livlig debat.Kontingentet til Solidaritetsfonden stigermed 1,50 kr. hvert år de kommende tre år.

Nyvalg til FULandsformand Klaus Hansen, næstfor-mand Jørgen D. Jensen og hovedkassererJames Arbøl genvalgtes uden modkandi-dater.Til forretningsudvalget genvalgtesHelene Toxværd, Hovedstaden, SigrunMønnike-Hald, Aalborg, og Lizzie Olsen,Hovedstaden.Nyvalgt blev Poul Erik Jensen, Slagelse. JanGrabas, Næstved, trak sig fra forret-ningsudvalget efter tre år.

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 13

Af Kjeld Hammer

OPSANG TIL REGERINGENKongressen vedtog énstemmigt en udtalelsemed bl.a. denne opfordring:

• At standse tyveriet af midler fra lejernes opsparing i landsbyggefonden

• At forhindre, at der hvert år forsvinder4000 billige private udlejningsboliger.

• At sikre, at der bygges 15.000 almenefamilieboliger årligt. Størstedelen i de stør-re byer. Der er brug for lejeboliger, ikke ejerboliger.

• At støtte de forslag, der er fremsat iFolketinget med det formål at forbedre lej-ernes stilling, når det gælder alvorlige vedli-geholdelsesmangler, fraflytningsregninger,spekulationsudlejning via sindrige virksom-hedskonstruktioner, forrentning af lejerde-positum, ulovlig boligformidling samt ikkemindst de forslag, der øger lejernes indsigtog indflydelse i de enkelte ejendomme.

• At igangsætte undersøgelser, der skal bely-se, hvor mange boliger, der lider under skimmelsvamp.

Fremtrædende gæster på kongressen: direktør Lars Axelsen, Grundejernes Investeringsfond, direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening og formanden for Folketingets boligudvalg, Lissa Mathiasen(s).

14 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

J U R I D I S K K O M M E N T A R

Ny Vestre Landsrets dom har fastslået, at det er en gyldigheds-betingelse, at udlejeren dokumenterer, at den hidtil gældendeleje ikke kan dække ejendommens driftsudgifter.

Ved Højesterets dom i U 2002.356 blev det fastslået, at det eren forudsætning for, at udlejeren kan kræve lejeforhøjelser efterboligreguleringslovens kapitel II, at lejen ikke kan dække ejen-dommens nødvendige driftsudgifter. I den pågældende sag varder en del lejere, som betalte mere end den korrekt beregnedeomkostningsbestemte leje med moderniseringstillæg m.v. Idenne situation kunne udlejeren ikke få nogen lejeforhøjelse.Han skulle således ”spise op” af den tidligere leje, før han kunnekræve en forhøjelse.

Huslejenævn, boligret og landsret på lejernes sideVed Randers Huslejenævns afgørelse af 15. juli 2005 fastslog

huslejenævnet, at det er en gyldighedsbetingelse for at kunnevarsle en lejeforhøjelse efter boligreguleringslovens kapitel II, atudlejeren med varslingsskrivelsen viser, at den gældende lejeikke er tilstrækkelig til at dække ejendommens driftsudgifter.Afgørelsen blev indbragt for boligretten i Randers, der ved domaf 23. februar 2006 stadfæstede denne med følgendebemærkninger:

” Det krav om lejeforhøjelse, som sagsøgeren har fremsatoverfor de sagsøgte i medfør af boligreguleringslovens § 12, stk.1, er et krav om lejeforhøjelse efter reglerne om omkostningsbe-stemt leje, jf. boligreguleringslovens § 7.

Det er ved Højesterets dom gengivet i Ufr 2002.356 fastslået,at det er en betingelse for at kræve lejeforhøjelse i medfør afboligreguleringslovens § 7, stk. 1, at ejendommens samlede lej-eindtægt ikke kan dække de nødvendige driftsudgifter ogafkastningen af ejendommens værdi. Bedømmelsen af ombetingelserne for, at sagsøgeren hos de fem sagsøgte har kravom lejeforhøjelse i medfør af boligreguleringslovens § 7, stk. 1,skal således ske på grundlag af en samlet opgørelse for heleejendommen.

I den omhandlede ejendom er der 16 lejemål. Der er medvirkning fra den 1. maj 2004 alene varslet omkostningsbestemtlejeforhøjelse overfor otte lejere, og det må lægges til grund, atlejeindtægten fra de øvrige lejemål ikke efter særlig hjemmelkan holdes uden for opgørelsen af ejendommens samledeudgifter.

Varslingen til ikrafttræden den 1. maj 2004 indeholder ikkeoplysninger, der viser, at den samlede lejeindtægt ikke kandække driftsudgifterne og afkastningen.

Efter boligreguleringslovens § 12, stk. 1 er et krav om lejefor-højelse efter § 7 ugyldigt, hvis varslingen ikke indeholder de ibestemmelsen angivne oplysninger. Bestemmelsen må derforfortolkes efter sin ordlyd, således at varslingen kun behøver atindeholde de oplysninger, som med sikkerhed kan udledes afbestemmelsen. Varslingen skal indeholde en angivelse af leje-forhøjelsens beregning. Efter en naturlig sproglig fortolkningfindes dette udtryk at kunne tage sigte på såvel indtægts- somudgiftssiden i denne beregning.

Under henvisning hertil, og da det under de foreliggendeomstændigheder må anses for at være af væsentlig betydning

for lejernes stillingtagen til lejeændringen, at udlejeren i vars-lingsskrivelsen herom giver oplysninger, der viser, at lejeindtæg-ten ikke kan dække driftsudgifterne og afkastningen, opfyldervarslingerne ikke kravet om angivelse af lejens beregning i boli-greguleringslovens § 12, stk. 1, og er som følge heraf ugyldige.

De sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.”Afgørelsen blev indbragt for Vestre Landsret, der ved dom af 3.

oktober 2006 kom til samme resultat med følgendebemærkninger:

”Af de grunde, som boligretten har anført, stadfæster lands-retten dommen.”

Vidtrækkende betydningDet er således nu fastslået, at det ikke alene er en materielbetingelse, at udlejeren har ”spist op”. Det er også en formel gyl-dighedsbetingelse for et varsel, hvilket jo tvinger udlejerne til atundersøge, om den nugældende leje kan dække ejendommensudgifter, før der varsles en lejeforhøjelse.

Dommen har en vidtrækkende betydning for varsler omomkostningsbestemte lejeforhøjelser. Man skal nu umiddelbarti varslingsskrivelsen kunne se, om udlejeren har medtaget allerelevante lejeindtægter på indtægtssiden. Dette er en væsentligforbedring af lejernes retsstilling.

J U R I D I S K K O M M E N TA R

AF LARS HELMS,ADVOKAT

UGYLDIGE LEJEVARSLER

8 lejere i denne ejendom, Scandiagade 12-14 i Randers, fik brev om lejefor-

højelse. Retten gav dem ikke alene medhold i deres protest. Dommen kræver

også, at når udlejeren varsler husleje-forhøjelse, skal han dokumentere, at

den hidtil gældende leje ikke kan dække ejendommens driftsudgifter. Dette

er en væsentlig forbedring af lejernes retsstilling.

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 15

L E J E R N E S L O H J A L P

Er du nervøs for en stor flytteregning nu - eller når du flytter ud igen?- Så få hjælp fra LLO Skal du til at flytte - ind eller ud?Vi kan hjælpe dig både ved indflytning og udflytning

I dag betaler mange lejere alt for store fraflytningsreg-ninger, fordi de ikke kender reglerne og fordi de ikkeved, i hvilken stand lejligheden skal afleveres. Ofte er derogså sket det, at man ved overtagelsen ikke fik gjortudlejeren opmærksom på, hvad der var galt i lejligheden– og det kan bliver dyrt, når man flytter ud.

Er du medlem af Lejernes LO i Hovedstaden, kan du altid– gratis - få rådgivning ved at ringe til os eller besøge os,men nu kan du også – mod betaling - få en konsulent ud,som grundigt gennemgår din lejlighed. Du kan også fåen konsulent ud, den dag du og din udlejer besigtiger lej-ligheden og du kan få en konsulent ud, når du har fåeten ny lejlighed, sådan at du ikke hænger på fejl, som duhar overtaget.

Når du flytter ind i en lejlighed, skal du sikre dig, at alt

er, som beskrevet i lejekontrakten, så du ikke hænger påfejl og mangler, som du ikke selv har noget at gøre med,den dag du flytter. Ved indflytningen kan du også få enkonsulent ud og få lavet en rapport over lejlighedens til-stand – og få hjælp til at kræve fejl og mangler udbedret.

Det koster 2.500 kr. inkl. moms at få Lejernes LO iHovedstadens konsulent ud på et syn, hvor du ud overrådgivningen får en omfattende dokumentation i form afsynsrapport og billeder.

Se mere på www.llo.dk om priser og omfang, eller ringtil os på 33 11 30 75

Venlig hilsenLejernes LO i Hovedstaden

ER DU SIKKER PÅ, AT DU IKKE BETALER FOR MEGET I HUSLEJE?I løbet af de første 9 måneder af 2006 har Lejernes LO iHovedstaden skaffet mere end 3 mio. kr. tilbage til voresmedlemmer.

Bor du i en fremlejet andels- eller ejerlejlighed, er der en storsandsynlighed for, at du betaler for meget i husleje. Men ogsåhvis du bor i en egentlig lejelejlighed, risikerer du at betale formeget i leje.

Normalt regner man lejepriser i kr. pr. kvadratmeter pr. år. Foren lejlighed på 100 kvadratmeter, der koster 50.000 om året, erlejen altså 500 kr. pr. kvadratmeter.

Der er mange forskellige måder at fastsætte lejen på. Fællesfor dem er, at det er de såkaldte huslejenævn, som kan godken-de eller afvise en leje som for høj. Huslejenævnenes afgørelserkan ganske vist ankes til boligretten, men det sker ikke så ofte.

400-800 kr. pr. kvm.I hovedstadsområdet ligger huslejen som oftest mellem 400og 800 kr. pr. kvadratmeter. Lejen afhænger af, hvor god lejlig-heden er. Er der nyt bad og køkken? Ligger den i toppen? Er derikke bad og et gammelt køkken, ligger den i bunden.

Installationer som fjernvarme og termovinduer har også ind-flydelse på prisen. Det har derimod ikke ejendommens ydrevedligeholdelse – at facadepudsen hænger i flager eller attrappeopgangen trænger til maling har faktisk ikke den storebetydning for lejens størrelse. En god udsigt fra lejligheden harprincipielt heller ikke den store betydning for lejens størrelse.

Spørg LLOSom tommelfingerregel kan du gå ud fra, at hvis du betalermere end 800 kr. pr. kvadratmeter, så bør du altid rådføre digmed LLO, om du ikke betaler for meget. Hvis du bor i en dårliglejlighed uden gode installationer, så bør lejen være tilsvarendelav. Hvis du er i tvivl kan du altid få det vurderet af huslejenæv-net – og bare rolig – du kan ikke siges op, fordi du går til husleje-nævnet.Hvis du er i tvivl, er det en god ide at begynde med at spørgedine naboer. Hvor meget betaler de? Hvilke installationer harde?, osv.

I Lejernes LO i Hovedstaden får vi nedsat huslejen i syv ud afti tilfælde, når vi indbringer sagerne for huslejenævnet.

I løbet af de første 9 måneder af 2006 har vi tjent mere end3,5 mio. kr. til vores medlemmer på bl.a. disse sager.

16 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

K U R S E R · K O N F E R E N C E R · M E D D E L E L S E R

• Beboerrepræsentationskursus, København Lørdag den 3. februar og 6. oktober 2007 • Nævnskonference (HHE), husleje – og beboerklagenævn, Lørdag den 24. marts 2007• Lejelov, lejers rettigheder m.v. Lørdag den 21. april 2007• Lejelov for øvede, lejers rettigheder m.v. Lørdag den 25. august 2007• Advokatkonference (LH) fredag den 7. september 2007• Konference for lægdommere, huslejenævnsmedlemmer og sagsbehandlere (LH), dissenser og strategi

Lørdag den 22. september 2007• Lejeretskonference (HKJ), nye domme Lørdag den 3. november 2007• Almene budgetter/regnskaber Lørdag den 17. november 2007For at undgå store afbestillingsudgifter beder vi jer allerede nu kontakte den lokale afdeling af Lejernes LOfor at tilmelde jer de enkelte kurser hurtigst muligt.Kursusprogram for hele året kan rekvireres hos lokalafdelingerne og i sekretariatet fra starten af december.

Kurser og konferencer 2007

Hjælp os! – medlemsnummer eller journalnummer.Lejernes LO i Hovedstadens telefoniske medlems-rådgivning er åben mandag-torsdag kl. 10-16 på3311 3075, og det er der heldigvis rigtig mange, derbenytter sig af – faktisk besvarer vi mere end30.000 opkald om året.

Derfor er det også en meget stor hjælp for os, atman er klar med sit medlemsnummer eller journal-nummeret på den sag, man gerne vil høre til, nårman ringer op. Til gengæld kan den medlemsrådgi-ver, der besvarer opkaldet, hurtigt få adgang til deoplysninger der efterspørges, og det betyder, at vikan give en meget hurtigere og bedre medlems-rådgivning. Medlemsrådgivningen er ikke enomstilling, men er betjent af kompetente medar-bejdere, der i de fleste tilfælde kan afslutte rådgiv-ningen i løbet af telefonsamtalen eller beslutte, omder er grundlag for at åbne en sag.

HUSK også altid at angive medlemsnummerog/eller journalnummer, når du skriver eller mailertil os – det letter os meget i det daglige arbejde.

Indbetaling af kontingent Vi modtager desværre fra tid til anden henven-delser fra medlemmer, som har fået rykkerbreve tiltrods for, at de har indbetalt kontingent rettidigt.Dette skal vi naturligvis beklage. Det skyldes ikke”rod i regnskaberne”, men at posthusene taster for-kert i kodelinien. Når dette sker, har vi ikke mulig-hed for at placere indbetalingen på medlemsnum-meret, men må føre beløbet på en fejlliste.Vi skal derfor bede jer om – hvis I modtager et ryk-kerbrev, og har indbetalt kontingent – at sende enkopi af kvitteringen ind til os, og vi vil straks rettefejlen. Derudover vil vi anbefale, at man tilmeldersig BetalingsService, så er man helt sikker på atundgå denne fejl.

Når du flytter …. Alt for mange glemmer at melde flytning til os. Detbetyder at vi får forsendelser retur fra postvæsenetog må sende endnu en gang med ekstra portoud-gifter til følge. Det er ærgerlige penge som vi gernevil spare.Så husk venligst at give os besked når du skifteradresse – gerne via info@llo.dk med angivelse afmedlemsnummer, gammel og ny adresse.

JuleferieLejernes LO i Hovedstaden holder julelukket fra fre-dag den 22. december til og med mandag den 1.januar. Kontoret åbner igen tirsdag den 2. januar2007. Vi ønsker alle vores medlemmer en glædeligjul og et godt nyt år.

Nyt fra Lejernes LO i Hovedstaden

Generalforsamling i HorsensHorsens afdeling afholder den årlige Generalforsamling mandag den 5.februar 2007kl.19 i Håndværkerforeningen.Tilmelding skal ske til kontoret på grund af ”lidt mad”.Nærmere oplysning kan ske på afdelingens kontor.

Juleferie i SekretariatetSekretariatet holder Juleferielukket fra fredag den 22. December 2006 til tirsdag den 2. januar 2007, begge dage inkl.

Klaus Hansen fyldte 60

De var der alle sammen som gratulanter, daLejernes LOs formand, Klaus Hansen, rundede de 60år med en fødselsdagsreception. Politiske venner ogmodstandere, velhavere og mindrebemidlede, tidli-gere og nuværende medarbejdere, lejere og udleje-re, enkelte arbejdsgivere og mange fagforenings-folk, socialister og borgerlige, ”almindelige” borgereog samfundets spidser, unge og ældre, håndbold-spillere og lejere..

I tre timer strømmede gæsterne ind i klubloka-lerne hos Ajax København Boldklub, hvor Klaus

Hansen har været formand siden år 2000, og vidne-de om hans mange berøringsflader og den respekt,han og Lejernes LO nyder i samfundet.

I 21 år har Klaus Hansen været lejernes landsfor-mand og fra 1978 til 2005 – med en 4-årig afbry-delse – medlem af KøbenhavnsBorgerrepræsentation, bl.a. som gruppeformand.

Tre uger efter sin fødselsdag blev Klaus Hansengenvalgt som formand for Lejernes LO for endnu en3-års periode.

KjH

8 unge fra Københavns Idrætsefterskole mødte op

og gav den 60-årige en lufttur.

Tidl. miljøborgmester Winnie Berndtson gav et rig-

tigt fødselsdagsknus.

I tre timer strømmede det ind med gæster. Hele 8

tidl. og nuværende borgmestre (og en bydelsborg-

mester) kiggede forbi. Her er det Københavns tidl.

socialborgmester, Pelle Jarmer, der hilser på.

Chefpolitiinspektør Per Larsen, BL-direktør Gert

Nielsen og tidl. overborgmester Lars Engberg.

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 17

X - O R D

Navn:

Adresse:

Postnr. By:

Indsend krydsen senest den 15. januar 2007 til:“Vi lejere” · Lejernes LO · Reventlowsgade 14 · 4. sal · 1651 København VMærk kuverten “Kryds og tværs”.

VIND TRE FLASKER VINVinder af x-ordet i nr 3 2006 blev:

Ketty JakobsenThorsgade 37400 Herning

Årstiden er til gyldne farver, koldekinder og varme i gryden. Som her,hvor et par små fjerkræ får lov atsimre sig møre i mørkt øl. Til dessertfølger nogle krydrede æbler.

Ordet efterår hiver straks andre ord medsig op af hjernekisten: kastanjer, blæst,æbler, svampe, nødder, vildt, fasaner.Æblerne er der rigtig mange af i år, ogmange af os kender sikkert nogen, somhvert år brænder inde med kassevis afæbler. Måske forærer de dem gerne væk –

især i år – eller også er du heldig selv athave et æbletræ i gavehumør. Da er dissevarme, krydrede æbler en let og dejligmåde at få brugt nogle af dem på.

I anledning af efteråret gik jeg også påjagt efter en fasan. Altså ikke rigtigt medriflen over skulderen – men kender dunogen, der gør, er det bare om at holdesig til. Jeg var på jagt hos fiskehandlere,hvor man i sæsonen kan få fasaner tilomkring 45 kr. Denne dag havde jeg dogikke heldet med mig, men til gengæld varder tilbud på poussiner – en særlig franskfjerkræsrace, som også går under navnetportionskyllinger – så dem fik jeg to af for

en 50’er. Da det var en lørdag, skulle de afmed kantarellerne, så prisen var god, menman kan sagtens variere med nogleandre svampe.

Når kødet simrer i mørkt øl som her, fårsaucen en fyldigere smag end i en suppeog knap så skarp som en sauce på vin. Jegfandt en bakke aspargeskartofler til, menman kan også vælge kartoffelmosen, hvil-ket jeg selv synes er en skøn ting, nårman har sådan en sauce. Man kan i øvrigtsagtens bruge almindelig kylling eller enkanin til samme ret.

Velbekomme!

18 VI LEJERE · NR. 4 · 2006

G O D O G B I L L I G M A D

HØNS I HUMLE

Fjerkræ i mørkt øl2 poussiner? pakke bacon2 løg2 fed hvidløg100-150 g kantareller eller andre svampe1,5 dl porter3 dl hønsefond eller –bouillonlidt rosmarinlidt cayennepeber1/2 æble i tern 1,2 dl fløde – gerne piskeflødesalt og peber en klat smør til stegningpersilleevt. skal af en økologisk citronaspargeskartofler

Brunes på alle siderVarm en stegegryde op med lidt smør i,og skær 1-2 skiver bacon i småstykker oglæg ned til smørret. Brun de små høns påalle sider og tag dem op. Kom hakket løgog hvidløg i gryden og rør rundt, til de erklare. Lad omkring en fjerdedel af svam-pene stege lidt med.

Kom nu fuglene tilbage i gryden oghæld fond/bouillon og øl ned til dem.Læg låg på, og lad dem småkoge et kvar-ters tid.

Imens renses resten af svampene, somsteges på en pande sammen med denresterende bacon, også i mindre stykker.Skrub kartoflerne og sæt dem klar i gry-den.

Når der er gået et kvarter, vendesfuglene i gryden, drys rosmarin og cayen-nepeber i sammen med æbleternene, oggiv det hele 15-20 minutter mere.

Tænd for kartoflerne.Hak persillen fint – evt. sammen med

skal fra en økologisk citron.Fuglene er klar, når saften, der kommer

ud, når man stikker i dem, er klar. Tagdem da op, men hold dem varme. Hældfløden i gryden, og lad det koge ind til ca.det halve.

Si nu saucen og varm den igennem, til-

sæt ristede svampe og baconstykker ogsmag evt. til med salt og peber.

Hvis poussinerne er blevet kolde, kande lige få en tur tilbage i gryden igen, førde anrettes på fad eller direkte på taller-kenerne og serveres drysset med persil-le(blanding).

Hold øje med, at kartoflerne ikke får formeget imens, og lav evt. kartoffelmos,mens poussinerne får varmen igen.

Kan serveres med en grøn salat medvalnødder og æbletern til, hvis man harlyst til det.

VI LEJERE · NR. 4 · 2006 19

Af Pernille Mac Dalland

GOD MAD FOR 40 KR.Dyre råvarer og masser af tid øgerchancen for succes i køkkenet, menhvad gør man, hvis køkkenet er lilleog måske blot udstyret med to blusog en lille ovn, og hvis hverken tideller penge rækker til de storeudskejelser i det daglige? Den kom-mende tid giver ´Vi lejere´ nogle bud

på retter, der både smager og mætter, er nemme atlave, og som maksimalt koster 40 kr. pr.person.Forfatteren er journalist og madskribent Pernille MacDalland

TUSINDVIS AF PERSONLIGE TRAGEDIERDen Internationale Union af lejere (IUT) satte i år et særligttema på sin dagsorden, nemlig det voksende problem medmassive tvangsudsættelser af lejere.

Det skete på den internationale lejer-dag i Ljubljana iSlovenien, hvor repræsentanter for 54 medlemslande varsamlet. Blandt mødedeltagerne var næstformanden forLejernes LO, Jørgen D. Jensen, Skive.

Den internationale lejerbevægelse besluttede i 1986 atden første mandag i oktober skulle være international lejer-dag. Forklaringen er, at FN året forud havde udpeget netopdenne dag til FNs internationale (bolig)miljø dag.

Fra Pakistan til PragIUTs statistik taler for sig selv:• I Nigeria f.eks. er 800.000 mennesker i 49 kvarterer blevet

hjemløse på grund af tvansudsættelser i årene 2003-2006.

• I England er 26.000 lejere blevet tvangsudsat i2002/2003. 93 pct. af udsættelserne skyldtes manglendebetaling af husleje.

• I New York gennemføres årligt 25.000 udsættelser.• 700.000 mennesker i Zimbabwe leder stadig efter husly

efter de sidste par års tvangsfor-flyttelser.• I Prag må lejere, der er beordret ud af udlejeren, selv

bevise i retten, at ordren er grundløs.• I Polen benyttes metoder som afbrydelse af el- og vand-

og varmeforsyning for at komme af med besværlige leje-re.

• I Pakistan medfører anlæggelsen af en ny motorvej, atmere end 250.000 mennesker bliver hjemløse.

• I Osaka i Japan føler ca.10.000 hjemløse sig truet bort fraderes nuværende, midlertidige opholdssted langs flod-bredder, i gader og parker.

• I Australien foregår der hvert år 100.000 tvangsudsæt-telser.

Behøver vi flere eksempler, spør´ IUT? Bag hver eneste afdisse tal ligger der en personlig tragedie. Uden besvær kanman se de desperate ansigter på de tvangsudsatte –en ung mor med sit barn, faderen med kone og fem børnudenfor et hus, der lige er væltet af en bulldozer eller enældre kvinde, der ikke forstår de nye love og måske tidernesskift fra kommunisme til kapitalisme.

Strider mod FN-konventionerTvangsudsættelser uden anvisning af alternativ bolig striderimod flere internationale konventioner, bl.a. FN-konventio-ner, fremhæver IUT.

I Danmark hindrer lejeloven udsættelser og vilkårlige over-greb mod lejere. Det er en beskyttelseslov, men også en lov,der beskytter lejere mod andre lejere. Derfor kan Lejernes LOi enkelte tilfælde tilslutte sig udsættelser på grund af støj ogtruende adfærd f.eks., men under den klare forudsætning, atder er tale om veldefinerede og juridisk velbegrundede til-fælde. Også manglende betaling er udsættelsesgrund. KjH

Krydret æbledessert3-4 æbler1 appelsin – samt skallen af den, hvis man investerer i en økologisk3-4 spsk. rørsukker, brun farin eller muskovadosukker? tsk. revet muskatnød? tsk. stødte nellikerevt. ? tsk. stødt kanel

Skræl det orange af appelsinskallen, hvis den er økologisk. Pressaften af frugten og hæld den i en skål sammen med evt.appelsinskal.

Vask æblerne, befri dem for kernehus og skær dem i smallebåde. Man kan sagtens beholde skrællen på, men nogle fore-trækker dem uden. Bland æblerne rundt i appelsinsaften – detforhindrer dem i at blive brune i luften.

Bland sukkeret med krydderierne i en lille kop, og rør blan-dingen rundt mellem æbleskiverne, som derpå bredes ud i etlille ildfast fad. Mens man spiser fuglene, står æblefadet iovnen ved 180 grader i 15-20 minutter. Vend gerne rundt pådem en enkelt gang eller to. Sluk for ovnen og lad bare æblernestå til I er klar til at spise dem. Server de varme æbler med enklat god vaniljeis eller blot med flødeskum, som du har pisketaf den anden halvdel af fløden fra hovedretten.

I øvrigt gør æbler på denne måde sig også rigtig godt i enæbletærte på en mørdejsbund med lidt sukker i. Forbag dejen,til den lige tager farve (ca. 15 min.), og så bare i med æblerne og15-20 minutter mere i ovnen.

Men de kan altså sagtens spises uden bund til – det gør baredesserten lettere.

I N T E R N A T I O N A LT

Ved at skrue helt op for en enkelt radiator ogslukke de tre andre, det får varmeregningentil at stige. Omvendt: ved at indstille alleradiatorer på svag varme, frem for at nøjesmed at åbne for én, får du en bedre varme-dækning.

18-22 graderDin bolig skal helst være jævnt opvarmetover det hele og den anbefalede stuetem-peratur er mellem 18-22 grader. Hver ekstrastreg på termostaten betyder 5-6 procentstørre varmeudgifter. Start med at stille ter-mostaten et sted mellem 3 og 4, som erstandardindstillingen. Hvis du ikke kan opnåden ønskede temperatur, til trods for at ter-mostatventilen er justeret højere end trin 4,skal du meddele det til varmemesteren i dinejendom. Det hjælper ikke at skrue endnuhøjere op. Grunden er sandsynligvis, at tem-peraturen på centralvarmevandet ikke erhøj nok eller at termostaten er defekt. Tjekdog først, at alle radiatorer i boligen ertændt og undersøg, om der står vindueråbne.

Undgå tildækningEt andet problem kan være, at radiatoren erdækket til. Radiatorens termostatventil vir-ker gennem en føler, som enten er indbyggeti håndtaget eller er placeret et andet sted.Hvis føleren er dækket af f.eks. gardiner ellermøbler, så virker den ikke. Sørg altså altid forat holde din radiator fri. Luk aldrig helt forvarmen i de rum, du aldrig bruger, da byg-ningen kan tage skade. Er de ubenyttederum godt isolerede, kan du stille termosta-

terne på trin 1, hvilket skal svarer til 12 – 14grader.

Kort og godt:1. Sørg for, at radiatorerne altid fungerer, somde skal. Det gør de, når de er varme i toppenog kolde i bunden.2. Find en passende temperatur i de forskelli-ge rum. For hver grad du hæver temperatu-ren, bruger du nemlig 5 procent mere energi.Der bør være mindst 16 grader i alle rum.Kommer temperaturen under 14 grader, kandet give fugtproblemer.3. Tænd for mange radiatorer samtidig. Påden måde bliver varmen behageligt fordelt.Du sparer ikke noget ved bare at skrue heltop for én radiator. Den bruger nemlig merevarme end to eller tre, der kører på kvart drift.4. Lad være med at tørre tøj på en radiatoreller stille møbler for tæt på den. Så kan denikke komme af med varmen og skal brugefor meget energi på at varme rummet op.5. Radiatorens termostat må ikke være dæk-ket af møbler eller gardiner - så kan den ikkeføle rumtemperaturen. Kontrollér 1-2 gangeårligt, om termostaterne virker: Når du skru-er helt op, skal radiatoren blive varm over dethele. Når du slukker, skal den blive kold efter1-2 timer. Hvis ikke, skal den repareres.6. Luft ud 2-3 gange dagligt, så du undgårproblemer med fugt og dårligt indeklima.Den bedste måde er at skabe gennemtræk i5-6 minutter og vinduerne skal være heltåbne. Lad ikke vinduerne stå på klem længe-re tid ad gangen. Det kan ske, at termosta-ten sætter sig fast henover sommeren. Hvisdet sker, så kontakt varmemesteren.

Afsender:Franzen portoService ApSPostboks 94909490 Pandrup

Maskinel MagasinpostID-nr. 42230

MEST VARME FOR PENGENE

VI LEJEREUdgiver, ekspedition og annoncer:Lejernes Landsorganisation •Reventlowsgade 14,1651 Kbh. VTlf.: 3386 09 10 Fax: 33 86 09 20.Her modtages henvendelser vedrørende abonnement.

Ansv. redaktør:Kjeld Hammer (DJ) e-mail: kjhammer@mail.dk

Deadline for næste nummer:Mandag d. 15. januar 2007

Udkommer fire gange årligt:februar,maj,august,november

Oplag: 93.000

Tryk: Franzen Layout: XTERN/Lars Thomsen

L E J E R S K O L E N