Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at

biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin søgen efter omsorg og spejling. 

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. 

Daniel Stern

Nervesystemets struktur bestemmer de interaktioner, det kan have med omgivelserne, og det svar det får

tilbage er med til at ændre strukturen.

I nervesystemet findes der således ikke et indenfor eller udenfor, men nervesystemet præges gennem

den stimulering det får.

Sensitive perioder med stort udviklingspotentiale

Når barnet er sammen med voksne reagerer nervesystemet på det, der foregår, uanset om det

vækker begejstring eller frustration. Barnets relation til betydningsfulde voksne sætter sine spor og bliver integreret i de neurale kredsløb. De erfaringer barnet har haft i sin relationer til omsorgspersonen tidligere i

dets liv, udspilles i kommunikationen med andre, i nysgerrigheden overfor omverden og i

opmærksomhedsfunktionerne.

Alle børn har fra fødslen et grundlæggende behov for hjælp til fysiologisk selvregulering og til at etablere

regulering i nervesystemet på grundlæggende niveauer, hvilket øger deres resiliens overfor stress.

Dette gøres bl.a. gennem almindelig forældreadfærd, hvor omsorgspersonerne synkroniserer sig med

barnets nervesystem.

Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

”Når jeg ser og bliver set, så er jeg”

Det er i spejlingerne med den voksne, at barnet gradvist kan erkende, hvem det selv er

Igennem millioner af år har vores hjerne udviklet sig nedefra og op, således at højere centre har udviklet sig som overbygninger af lavere og ældre dele. Herved spiller følelseslivet og sansninger en væsentlig rolle i alle oplevelser, overvejelser og handlinger.

Den neomammale hjerne

Den paleomammale hjerne

Reptilhjernen

Den neomammale hjerne:Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv

Den paleomammale hjerne:Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner

Reptilhjernen:Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression

Præfrontal cortex- tænkende

Limbisk-følende

Autonom- sansende

MestringsområdeNærmeste udviklingszone

Uden for mestringsmuligheder

• Amygdala regulerer frygt og aggression.

• Amygdala har en overvågningsfunktion, den scanner konstant efter sensoriske stimuli over hele hjernen og gør klar til handling på baggrund af det mindste tegn på potentiel fare.

• Frygtaktivering, som er betinget af fx lyde og lys, kan være svær at slukke.

• Amygdalas hukommelsesfunktion er implicit (ubevidst) og dermed ikke normalt tilgængelig for bevidst bearbejdning.

Følelsen af at være forbundet eller på samme bølgelængde, opstår igennem den fælles indflydelse, omsorgsperson og barn har på hinanden og etableres gennem en gensidig tidsmæssig synkroniseret regulering, hvor omsorgspersonens og barnets nervesystem indgår i et resonansfelt med hinanden.

Mødeøjeblikkene øger nervesystemets evne til at forstærke og samregulere sig med en andens aktivitet, forskellige bevidsthedstilstande bliver forbundet, og der opstår en gensidig genkendelse, hvor begge deler en fornemmelse af, hvad den anden oplever.

 

I omsorgsperson-barn-interaktionen betyder gentagelsen af aktiviteter en bevægelsesproces, der skaber et repertoire af nu-øjeblikke, som kun varer få sekunder, men løfter stemningen op på et nyt niveau.

gennem:Taktile, auditive og visuelle stimuli

Kranienerverne styrede tidligt i evolutionen kropslige og selvregulerende funktioner. Hos sociale pattedyr har kranienerverne udviklet stadig flere komponenter, som regulerer kommunikation og følelsesmæssig afstemning

At vække det sociale engageringssystem

Spejlneuroner blev opdaget af forskerne Rizzolatti, Fadiga, Fogassi og Gallese i 1990’erne

De blev først fundet i præmotorisk cortex, men er nu også opdaget i områderne: insula, den forreste del af gyrus cinguli og STS (sulcus temporalis superior)

Findes der mon spejlneuroner på

hjernestammeniveau?

Næsten fra fødslen er det tydeligt for spædbarnet, når de er og når de ikke er afstemte med en voksen, og de viser, at de ikke bryder sig om, ikke at være afstemte

Angst, anspændelse og stress reducerer spejlneuronernes signalrate massivt

Hvis ikke barnet får mulighed for at skabe relationer i løbet af dets første par leveår, hæmmes spejlsystemets funktionsdygtighed

Engagement – at have det sjovt

sammen og

opbygning af selvtillid

Glæde og vitalitetAt bringe barnet ind i glædesfyldt ophidselse, består af en præcis regulering af arousal, som kun lige ligger under punktet, hvor det krænger over og bliver for meget. Denne form for glæde er vital i forhold til udvikling af tilknytningsbånd.

Glæde og vitalitetBekræftelsen på at være set og deling af glæde og vitalitet er helt essentiel for følelsesmæssig udvikling.

Gennem forældrenes attitude danner barnet sin selvoplevelse og følelse af eget værd

Transformation fra lyst til realitetsprincip

Skam

Misafstemning

Lav arousal

Regulering af skamGenopretning af sikker tilknytning

mor

barn

mor

mor

barn

barn

Emotionel smitte: Man kan matche sig med andres følelser.

Empati: Man kan adskille sig fra andre, d.v.s. at man kan kombinere selvopmærksomhed med opmærksomhed på andre og regulere sig emotionelt.

Kognitiv empati (mentalisering): Man kan aktivt arbejde med imaginære repræsentationer af fælles erfaringer. Man forstår årsagen til andres emotioner og kan se det fra deres perspektiv.

(Preston & de Waal, 2002)

Mentalisering er at holde hjerte og tænkning sammen. Det handler ikke blot om at tænke klart, men også om at føle klart.

Mentalisering kan kun udvikle sig, hvis de mellemmenneskelige relationer tilbyder tilstrækkelige interaktionserfaringer.

Psykisk udvikling foregår på følgende niveauer: Synkronisering af kropstilstandeFølelsesmæssig afstemning Mentaliserende dialoger

• Struktur/rammesætning• Rytmer• Forudsigelighed• Forberedelse• Følelsesmæssig neutralitet

• Personlig forankring• Empatisk/Indlevende• Ikke dømmende• Relativ kontingens• Markering

Afstemning på præfrontalt niveau:Oplevelser sprogliggøres, bl.a. om hvordannoget sanses og føles i kroppen. Bekræftigelseog støtte gennem sproglig dialog.

Afstemning på limbisk niveau:Arbejdsalliance. Der opnås følelsesmæssig kontakt gennem limbisk afstemning.

Afstemning på autonomt niveau:Synkronisering gennem fysisk spejling. Nervesystemet støttes i ”grounding”, åndedrætsfunktioner og balancering af sympatiske og parasympatiske funktioner