VEJVAND, VANDLØB OG SPILDEVAND v/ Therese Hvidberg-Hansen

PROGRAM

P

Velkommen

Opgave - Sandt eller falsk?

Definitioner

Tilladelser og myndighedsregulering

Vejen som spildevandsanlæg

Opgave

Hvem har annsvar for klimatilpasning, der involverer vejanlæg

Afrunding – tak for i dag.

2.

DEFINITIONER

3.

VANDLØB

Vandløbsloven

§ 1 Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand,”

§ 2 Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

stk. 2. Loven finder kun anvendelse på vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i.

NMK43-00405

NMK-43-00383

4.

SPILDEVAND

Spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 3.

”Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning.”

5.

SPILDEVANDSANLÆG

Spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 7:

Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.”

6.

HVAD ER EN VEJ?

Vejlovens § 3, nr. 2:

”Offentlige veje: Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.”

7.

UDLEDNING AF VEJVAND

8.

HVAD GÆLDER FOR VEJVAND? Vejvand er spildevand

Følger direkte af spildevandsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Grøfter og ledninger inden for vejens areal

Teknisk set spildevandsteknisk anlæg ifølge spildevandsbekendtgørelsen § 4. stk. 7.

En del af vejens udstyr – anlægges, ejes og vedligeholdes af vejmyndigheden.

9.

VANDETS FLOW - REGLER

10.

Regn på vej = spildevand jf. spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 3

Egen brønd og/eller ledning/grøft = et spildevandsteknisk anlæg jf. spildevandsbekendtgørelsen § 4, stk. 7, og en del afvejens udstyr jf. vejlovens § 8 – vejmyndighed anlægger og vedligeholder mm. for egen regning

Privat vandløb, f.eks. hen over private ejendomme – dvs. et vandløb som flere benytter – omfattet af vandløbsloven

Egen ledning hen over 3. mands ejendom – ledningen = spildevands teknisk anlæg.

Slutrecipient – havet, søer (offentligt) vandløb ELLER kloak

AFLEDNING AF VEJVAND – HVILKE TILLADELSER

Udledningstilladelse

Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. stk. 1.

Slutrecipient - vandløb, søer, havet.

11.

UDLEDNING AF VEJVAND – HVILKE TILLADELSER

Tilslutningstilladelse

• Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, jf. spildevandsbekendtgørelsen

• Udledning til spildevandsanlæg (forsyning).

• Betaling af vejbidrag efter betalingsloven.

12.

AFLEDNING AF VEJVAND – HVILKE TILLADELSER

Nedsivningstilladelse (til undergrunden)

• Miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3.

• Afledning til undergrunden, dvs. direkte nedsivning af overfladevand til grundvandet evt. via nedsivningsanlæg.

13.

PRIVATE VANDLØB – MEDBENYTTELSE?

Brug af private vandløb

• Medbenytter aftaler vandløbslovens § 63

• Kan kommunen kræve stille vilkår om, at der skal indgås en medbenytter aftale?

• Kommunen kan godkende en aftale – forudsætter ansøgning.

• Kommunen kan ved regulering og vedligeholdelse af et privat vandløb foretage udgiftsfordeling ud fra et nytteprincip.

14.

GRÆNSEFLADER

15.

VANDLØB I FORHOLD TIL VEJLOVENS GÆSTEPRINCIP

Vandløb der var der før vejen • Gæsteprincippet finder

ikke anvendelse på vandløb, der krydser veje.

• Vandløbet vedligeholdes af vejmyndigheden.

Vandløb der etableres efter anlæg af vejen • Gæsteprincippet finder

som udgangspunkt anvendelse.

16.

VANDLØB, VEJANLÆG, SPILDEVANDSANLÆG?

17.

Kan der være tvivl om, hvilket type anlæg der er tale om?

Hvorfor er det så vigtigt at få det afklaret ?

HVILKEN TYPE ANLÆG ER DER TALE OM - JURIDISK?

Hvem ejer anlægget?

Hvad er formålet med anlægget?

Hvem har vedligeholdt anlægget?

Hvad står der i spildevandsplanen?

Hvilket vand (anvendelse) løber i ledningen?

Er der udarbejdet regulativer?

Hvad viser kort (historiske data)?

Fotos?

Tinglysning?

Sognerådsprotokoller?

Øvrige historiske data

18.

HVILKE KONSEKVENSER ?

Vandløb reguleret af vandløbsloven

Spildevandsanlæg reguleret af

Miljøbeskyttelsesloven

Spildevandsbekendtgørelsen

Betalingsloven

Vandsektorloven

Vejafvandingsanlæg reguleret af vejlovgivningen

Dog tilladele efter miljøbeskyttelsesloven.

Evt. medbenyttelse efter vandløbsloven.

19.

HVILKE KONSEKVENSER

Vedligeholdelsespligten?

• Vandløb: Bredejer, kommunen, medbenytter

• Vejanlæg: vejmyndigheden

• Spildevandsanlæg: forsyningsselskabet

20.

GRUPPEOPGAVE

Hvilke problemstillinger gør sig gældende i jeres hverdag både praktisk og juridisk i forhold til udledning af vejvand, vandløb og spildevand?

21.

side 1

VEJEN SOM SPILDEVANDSANLÆG V/HENRIETTE SOJA, ADVOKAT

side 2

Udfordringer med hjemlerne:

− Vejmyndigheden (kommunen) har ejendomsretten til offentligt vejareal (vejlovens kapitel 7)

− Omvendt må kommunen ikke eje eller drive anlæg, der har som deres primære formål at håndtere spildevand (vandsektorlovens § 15)

− Spildevandsselskabers aktivitet må til gengæld som udgangspunkt kun bestå i at eje og drive spildevandsanlæg (vandsektorlovens § 18)

Kan man så meningsfuldt tale om ”vejen som spildevandsanlæg”?

KAN DET LADE SIG GØRE?

side 3

Hvad er et spildevandsanlæg?

Spildevandsbekendtgørelsen, § 4, stk. 7:

”Ved et spildevandsanlæg forstås såvel åbne som lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning eller behandling af spildevand mv. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet, afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse.”

Og hvad er en vej?

Vejlovens § 3, nr. 2:

”Offentlige veje: Veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter denne lov. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.”

SPILDEVANDSANLÆG = VEJ?

side 4

Lov om private fællesveje, § 10, nr. 3:

”Privat fællesvej: Vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, jf. nr. 1, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer.”

OG FOR GOD ORDENS SKYLD…

side 5

Hvad må vejen bruges til?

§ 1 Denne lov skal medvirke til

1) at sikre et velfungerende og sammenhængende vejnet,

2) at sikre mobiliteten på vejene til gavn for samfundsøkonomien og udvikling i alle dele af Danmark,

3) at sikre gode vej- og stiforbindelser mellem hjem, skole, arbejdsplads, kulturinstitutioner og fritidsaktiviteter m.v.,

4) at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen gennem en sammenhængende vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg, og

5) at andre former for infrastruktur kan placeres i forbindelse med vejnettet.

FÆLLES FUNKTIONER?

side 6 FÆLLES FUNKTIONER?

Bemærkninger fra lovforarbejderne til vejlovens § 1: ”Bestemmelsen opregner alene lovens hovedformål og indebærer ikke, at der ikke ved administration af loven kan tages hensyn til andre formål. Vejmyndighederne skal foruden trafikale og vejtekniske hensyn inddrage konsekvenserne for miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige forhold, samfundsøkonomien, samt hensynet til vejens naboer ved administrationen af loven.”

side 7

Alt andet end trafikal benyttelse af vejarealer kræver som udgangspunkt tilladelse fra vejmyndigheden, jf. §§ 80-86.

§ 80 Det offentlige vejareal kan med vejmyndighedens tilladelse anvendes til

1) varig eller midlertidig anbringelse af affald, containere, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, reklamer, hegn el.lign.,

§ 82 Tilledning af spildevand, overfladevand m.v. til offentlige veje eller disse vejes grøfter eller ledninger må kun ske med vejmyndighedens tilladelse

RÅDEN OVER VEJAREAL

side 8

VEJEN SOM SPILDEVANDSANLÆG OPGAVER

side 9

Hvad skal vejmyndigheden overveje i forbindelse med tilladelser til f.eks.:

− Regnvandsbede

− Åbne grøfter langs vejen

− Side- eller midterrabat med græsbevoksning

SPILDEVANDSANLÆG PÅ/I VEJAREAL

side 10

Er der risiko forbundet med at anbringe et spildevandsanlæg (LAR) i vejarealer?

− (Offentlige)vejarealer er umatrikulerede, dvs. der kan ikke tinglyses rettigheder over anlæg i offentlige veje

− Vejlovens § 77, gæsteprincippet: − ”Gæsteprincippet er betegnelsen for den deklaratoriske regel i vejlovens

§ 77 (privatvejlovens § 70), der bestemmer, at arbejder på ledninger i eller over veje, der skyldes foranstaltninger, som vejmyndigheden kan iværksætte inden for lovens formål, skal betales af vedkommende ledningsejer”

LAR-ANLÆGGETS RETLIGE STATUS I VEJEN

side 11

ANSVAR FOR KLIMATILPASNING, DER INVOLVERER VEJANLÆG V/HENRIETTE SOJA, ADVOKAT

side 12

− Fastlægger hovedstrukturen for de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen

− Må ikke stride mod (bl.a.): − vandplanlægningen − den kommunale risikostyringsplan om oversvømmelsesrisikoen fra

vandløb og søer mv.

− Skal (bl.a.) indeholde: − Retningslinjer om anvendelsen af vandløb, søer og kystvande − Rammer for indholdet af lokalplaner vedr. anvendelsen af vandområder

PLANLÆGNING |KOMMUNEPLANEN

side 13

− Lokalplanpligt: Der skal tilvejebringes en lokalplan, hvis den pågældende foranstaltning fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø.

− F.eks. større bygge- og anlægsarbejder

− Planen skal have et formål − Kan siden 2012 nu også være klimatilpasning.

PLANLÆGNING | LOKALPLANEN

side 14

‒ Miljøbeskyttelseslovens § 32: Kommunerne skal udarbejde planer for bortskaffelse af spildevand

‒ Spildevandsplanen skal indordnes i planhierarkiet

‒ Efter vedtagelse af vandplaner og vandhandleplaner skal spildevandsplanen revideres i overensstemmelse hermed

‒ Spildevandsbekendtgørelsens kap. 3 og 4 indeholder regler om indhold og vedtagelse ‒ Kravene til indholdet af spildevandsplanen er nu samlet ét sted, nemlig i

bekendtgørelsens § 5

PLANLÆGNING |SPILDEVANDSPLANEN

side 15

‒ Enkelte af kravene til indholdet af spildevandsplanen: ‒ Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og

vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand (nr. 1)

‒ De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg (nr. 2) ‒ De eksisterende og planlagte projekter til håndtering af tag- og

overfladevand (nr. 5) ‒ Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes

eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand (nr. 9)

PLANLÆGNING |SPILDEVANDSPLANENS INDHOLD

side 16

− Revidering af vandsektorloven og følgelovgivningen trådte i kraft 1. marts 2016.

− Miljøbeskyttelseslovens § 32 b − Forsyningspligt i selskabets kloakeringsområde som fastsat af

kommunen i spildevandsplanen − Ledninger må ikke etableres i strid med spildevandsplanen − Kommunalbestyrelsen kan – hvis det ikke er muligt at opnå en aftale –

påbyde selskabet at gennemføre forsyning af et område inden for en given frist.

Kommunen og Spildevandsselskabet skal holde årligt møde om forsyningsforholdene

SPILDEVANDSPLANENS BETYDNING FOR SELSKABET

side 17 TRE PROJEKTMODELLER

1. Traditionelt spildevandsprojekt:

Spildevandsselskaberne ejer projektet og træffer beslutning om anlæg og drift.

2. Spildevandsselskabernes kvalitetsprojekt:

Spildevandsselskaberne ejer projektet og er ansvarlig for drift og vedligeholdelse. Tilrettelægges i tæt koordinering med kommunerne.

Kommunerne ejer projektet og er ansvarlige for drift og vedligeholdelse. Spildevandsselskaberne bærer en del af omkostningerne.

3. Fælles finansieringsprojekt

Vandløb Vandløb

Vandløb

side 18 HVOR LIGGER FORSKELLEN?

Emne Traditionelt spildevandsanlæg Kvalitetsprojekt Fælles finansieringsprojekt

Projekternes udformning

Traditionelt underjordisk bassinanlæg under vandløbet. Vandløbet retableres i hidtidigt tracé

Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin

Vandløbet retableres med slynget forløb efter etablering af underjordisk bassin

Regulering Miljøbeskyttelsesloven Almindelige betalingsregler (investeringsprisloft)

Miljøbeskyttelsesloven Almindelige betalingsregler (investeringsprisloft)

Vandløbsloven Miljøbeskyttelsesloven Medfinansieringsbekendtgørelse

side 19

− Medfinansieringsbekendtgørelsens formål: Mere omkostningseffektive løsninger til håndtering af regnvand

− Spildevandsselskaber kan bidrage økonomisk til kommunale og private anlæg, der kan anvendes til håndtering af regnvand − OBS: Kun (mer)omkostninger der er nødvendige af hensyn til håndtering af regnvand − Omkostninger må ikke overstige, hvad der sædvanligvis kræves for etablering af en traditionel

spildevandsløsning

− Værktøj til en mere alsidig og økonomisk fordelagtig løsning

− Beslutning om deltagelse foretages af spildevandsselskabet, mens projektets godkendelse foretages af kommunen

− Kommunen/private ejer og driver anlægget med delvis betaling fra spildevandsselskabet

− Sikring af klimanlæg − Vejlovens regler om forbud mod tinglysning

MEDFINANSIERINGSREGLERNE

side 20

− Definition i spildevandsbekendtgørelsen

− Afgørende, at det primære formål med anlægget er at aflede eller behandle spildevand.

− Det er alene spildevandsselskabet, der kan eje og drive spildevandsanlæg

− Det afgørende for afgrænsningen af anlæggets juridiske status er efter min vurdering, hvilket formål anlægget (primært) varetager, og hvem der ejer anlægget

− Det er alene kommunen eller en privat part, der kan eje anlægget i et medfinansieringsprojekt

” VED ET SPILDEVANDSANLÆG FORSTÅS SÅVEL ÅBNE SOM LUKKEDE LEDNINGER OG ANDRE ANLÆG, DER TJENER TIL AFLEDNING ELLER BEHANDLING AF SPILDEVAND MV. I FORBINDELSE MED UDLEDNING TIL VANDLØB, SØER ELLER HAVET, AFLEDNING TIL JORDEN ELLER ANDEN FORM FOR BORTSKAFFELSE."

SPILDEVANDSANLÆG

side 21

− Handlemuligheder i forhold til private fællesveje og private arealer

− Er det en forudsætning, at projektejer ejer de arealer, hvor der skal etableres et medfinansieringsprojekt?

− Hvad nu, hvis de private ikke ønsker at klimatilpasse?

− Aftaleindgåelse med private grundejerforeninger − Fordele og ulemper? − Udfordringer vedr. grundejerforeningers manglende erfaring − Hvem bærer risikoen?

− Erfaringer?

SÆRLIGT OM FORHOLDET TIL PRIVATE

side 22

ANSVAR FOR KLIMATILPASNING, DER INVOLVERER VEJANLÆG OPGAVER

side 23

− Der etableres et vejafvandingsanlæg i kommunen, som alene har til formål at transportere vejvand ud i havnen

− Sondring mellem vejafvandingsanlæg og spildevandsanlæg − Har kommunen hjemmel til at eje dette vejafvandingsanlæg? − Hvor skal snitfladen lægges?

CASE NO. 1

side 24

En Kommune og forsyningsselskabet indgår medfinansieringsaftale om 9 skybrudsprojekter i 3 forskellige skybrudsoplande

- 4 delprojekter ligger på kommunal grund, mens 5 projekter fordeler sig på private arealer, herunder private fællesveje

- Kommunen oplyses om, at der på et af de udpegede private arealer skal bygges boliger, hvilket kan forhindre, at et planlagt forsinkelsesbassin kan anlægges

- I hvilket omfang kan kommunen – som projektejer – opnå råderet over private arealer? - Hvordan kan kommunen sikre, at de private arealer kan anvendes til opfyldelse af konkrete

medfinansieringsprojekter? - Pro og con ved de forskellige redskaber

CASE NO. 2

RETTEVEJLEDNING Sandt eller falsk?

Spørgsmål

Ja

Nej

1. Kan kommunen stille vilkår om medbenytteraftale i

forbindelse med en udledningstilladelse?

X

2. Kan en vejmyndighed blive forpligtet til at bidrage

økonomisk i forbindelse med vedligeholdelse af et vandløb?

X

3. Er der hjemmel til, at der kan træffes afgørelse om, at

vejvand ikke er spildevand?

X

4. Kan en vejmyndighed blive påbudt at regulere

dimensioner mm. i forhold til et vejafvandingssystem?

X

5. Defineres ledninger, der alene leder vejvand, som et

spildevandsanlæg?

X

6. Er det hjemmel til at koble dræn på et

vejafvandingssystem?

X

7. Kan en vejmyndighed blive forpligtet til at bidrage

økonomisk i forbindelse med regulering af et vandløb?

X

8. Kan et udledningspunkt både have en

udledningstilladelse og en tilslutningstilladelse?

X

9. Ved beregning af vejbidrag for statsveje – betales der

for hele vejens matrikel?

X