vejledning om netværksanbringelse og -aflastning · indledning • 9 kære kollega denne...
TRANSCRIPT
Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning
Indhold • 3
Forord ............................................................................................................................................................. 7
Indledning ...................................................................................................................................................... 9
Hvad siger loven om netværksanbringelser? ........................................................................................... 11
Hvornår er noget en netværksanbringelse? ............................................................................................. 12
Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie? ................................................................. 12
Aflønning af netværksplejefamilier ...................................................................................................... 14
Fordele og ulemper ved netværksanbringelser ....................................................................................... 14
Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune ........................................... 17
Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje ..................................................... 18
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk ........................................................... 20
Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket ..................................................... 21
Genogram ............................................................................................................................................... 21
Netværkskort .......................................................................................................................................... 24
Signs of Safety ........................................................................................................................................ 26
Familierådslagning ................................................................................................................................. 29
Netværksmøde ....................................................................................................................................... 33
Indhold
4 • Indhold
Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier ................................................................................ 35
Kriterier for godkendelse ...................................................................................................................... 35
Forundersøgelsesbesøget ...................................................................................................................... 36
Når barnet allerede har taget ophold hos netværksfamilien ............................................................. 37
Vurdering af familiens egnethed .......................................................................................................... 37
Familiens motivation – og mulighed for at sige nej ............................................................................ 38
Inddrag hele barnets familie og netværk i godkendelsen .................................................................. 39
Egne hjemmeboende børn .................................................................................................................... 39
Udstedelse af plejetilladelse .................................................................................................................. 39
Når familien er godkendt ............................................................................................................................ 41
Kursus ...................................................................................................................................................... 41
Tilsyn og supervision .............................................................................................................................. 42
Hvordan gennemføres et tilsynsbesøg ................................................................................................. 43
Samarbejdet med netværksplejefamilier ............................................................................................. 43
Konkluderende bemærkninger .................................................................................................................. 45
Referencer .................................................................................................................................................... 47
Bilag A: Projektbeskrivelse – Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning ............................ 51
Bilag B: Deltagere i projektgruppen .......................................................................................................... 55
Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold .................................................................................... 57
Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning ........... 61
Indhold • 5
Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier ............................................................... 63
Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår? ............................................ 67
Slutnoter ....................................................................................................................................................... 71
Forord • 7
I Socialforvaltningen lægger vi vægt på en høj faglig profil. God kvalitet kræver fokus på borgernes
perspektiv. Vi medinddrager borgerne i undersøgelser og beslutninger om løsninger på sociale pro-
blemer, fordi vi ved, at de løsninger som folk selv har del i, som regel er de mest holdbare. Derfor
lyder Socialudvalgets mission: At bidrage til at borgere i kontakt med Socialforvaltningen får mulig-
hed for at udvikle og udnytte egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til samfundet. Vi
lever på den måde op til Socialudvalgets mission.
Socialt udsatte børn og unge har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag, og deres drømme
og ønsker om et bedre liv bør være udgangspunktet for vores indsats. Serviceloven forpligter os til
altid at vurdere, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Skal et barn
anbringes i familiepleje, er det vores ansvar altid at undersøge om der er mulighed for at anbringe
barnet hos en person fra barnets slægt eller eksterne netværk.
Sådan har det ikke altid været. Netværksanbringelser er stadig et relativt nyt fænomen, og derfor
står vi i en omstillingsproces. Vi har brug for nye metoder og rutiner i arbejdet. Center for Familieple-
je har en væsentlig funktion i den forbindelse. Centret har både en drifts- og en videnscenterfunk-
tion med det formål at bidrage til koordination og metodeudvikling på anbringelsesområdet.
I regi af videnscentret har der siden 2007, i et bredt samarbejde med et antal socialcentre, været ar-
bejdet på at øge kvaliteten i inddragelsen og undersøgelsen af netværket samt at udvikle en styrket
fælles arbejdsform. Et etårigt metodeudviklingsprojekt er netop tilendebragt og resultatet er denne
vejledning, som dels bygger på national og international viden om området og dels bygger på de
mange erfaringer der er rundt omkring på de københavnske socialcentre.
Målgruppen for vejledningen er sagsbehandlere, børne- og ungdomskonsulenter samt andre medar-
bejdere, der arbejder med børnesager.
Forord
8 • Forord
Jeg er glad for at kunne give vejledningen min fulde opbakning og er tilfreds med at forvaltningens
mange medarbejdere, institutioner og kontorer har et stærkt fokus på kvalitetsudvikling og ser mu-
ligheder i nye metoder og arbejdsformer. I en stor forvaltning som vores, er der en udbredt viden, og
en vejledning som denne er en god måde at dele denne viden på, og samtidig sikre en professionel
dialog på tværs af bydele og andre grænser, til gavn for de socialt udsatte københavnske børn.
Rigtig god fornøjelse med læsning og brug.
Anette Laigaard
Adm. direktør
Indledning • 9
Kære kollega
Denne vejledning indeholder en række standarder og metoder til behandling af sager om net-
værksanbringelse og -aflastning. Vejledningen angiver også retningslinjer for, hvordan samarbejdet
mellem socialcentrene og Center for Familiepleje bør forløbe. Den er skrevet til både nyansatte og
mere erfarne medarbejdere og er indrettet således, at man kan slå op på forskellige emner og hente
hjælp og inspiration til de forskellige faser af et anbringelsesforløb.
Formålet med vejledningen er at sikre en ensartet vurdering på et højt fagligt niveau og således styr-
ke kvaliteten i undersøgelsen og inddragelsen af netværket i undersøgelsesprocessen samt i det ef-
terfølgende forløb med at undersøge, godkende og uddanne netværksplejefamilier. Bagest i vejled-
ningen findes et skema, der opsummerer hvem der gør hvad, hvornår (se bilag F).
Baggrunden for vejledningen er bl.a. et møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i november
2003, hvor det blev besluttet, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn skulle
forbedres, herunder at arbejdet med netværksanbringelser skulle fremmes. Anbringelsesreformen
af januar 2006, hvori det understreges, at det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i
familiepleje altid skal overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale, har ligeledes inspi-
reret og aktualiseret arbejdet.
Som en opfølgning på disse begivenheder blev der i 2007 i regi af Videnscenter for Familiepleje
igangsat et etårigt metodeudviklingsprojekt med fokus på netværksanbringelse og –aflastning (se
bilag A). Formålet med projektet var at øge inddragelsen og undersøgelsen af netværket i alle an-
bringelses- og aflastningssager med henblik på grundigt at vurdere mulighederne for en net-
værksanbringelse i hver enkelt sag.
Indledning
10 • Indledning
Vejledningen er bl.a. baseret på viden indhentet af og med deltagerne i projektgruppen, der ud-
over medarbejdere i Center for Familiepleje, involverede medarbejdere fra fem børnefamilieteams
(se bilag B). Der er endvidere foretaget interviews med to konsulenter i Center for Familiepleje og
fem medarbejdere fra tre børnefamilieteams i Københavns Kommune. Endelig har projektleder og
fuldmægtig i Velfærdsministeriet, Iben Attrup Madsen, koordinator for børnefamilieteamgruppen,
Mikkel Damgaards i MR-Børn og fuldmægtig i MR-Børn, Sissa Öhrström, bidraget med kyndig spar-
ring og opbakning. Tak til alle!
Vi håber, at vejledningen vil blive anvendt bredt og på den måde kan være med til at styrke kvalite-
ten i vores fælles arbejde med netværksanbringelser.
Signe Bressendorff og Mette Larsen,
Videnscenter for Familiepleje, juni 2008.
Hvad siger loven om netværksanbringelser? • 11
Hvad siger loven om netværksanbringelser?
Ifølge Servicelovens § 142, stk. 2 skal net-
værksplejefamilier være godkendt som kon-
kret egnede i forhold til et bestemt barn eller
en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune (Jurainformati-
ons Lovbøger 2008:37).
Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. ja-
nuar 2006, fokuserer i særlig grad på inddragel-
se og netværk.
Det betyder bl.a., at den kommunale myndig-
hed bør betragte udsatte børn og unge som
centrale aktører, der i videst mulig omfang skal
inddrages i deres egen sociale sag, samt at kom-
munen skal overveje, hvordan der kan ske en
systematisk inddragelse af barnets familie og
netværk (barnet defineres som børn og unge
under 18 år). Det er desuden et vigtigt mål med
anbringelsesreformen i højere grad at udnytte
ressourcer i barnets familie og netværk, samt at
øge kontinuiteten i anbragte børns liv.
”Med anbringelsesreformens ikrafttræden skal
det i forbindelse med anbringelse af et barn
eller en ung i familiepleje altid overvejes, om en
netværksanbringelse kan komme på tale”
(Styrelsen for Social Service 2007:125).
Af Vejledning om særlig støtte til børn og unge
og deres familier fremgår det bl.a. at:
”Idet netværksfamilier skal godkendes som
konkret egnede til et bestemt barn, gælder det
generelle egnethedskriterium ikke for net-
værksplejefamilier, da det ikke er relevant, om
netværksplejefamilien vil kunne modtage andre
børn eller unge. En netværksplejefamilie vil
godt kunne godkendes til flere børn samtidig,
eksempelvis søskende. Netværksplejefamilien
skal i de tilfælde have en godkendelse for hvert
enkelt barn.
Ved en netværksanbringelse er barnets eller den
unges relationer centrale. Anbringelsen kan
udmærket være hos en familie, som barnet eller
den unge kender, men som ikke nødvendigvis er
kendt af den biologiske familie inden anbringel-
sen. Det er afgørende, at netværksplejefamilien
er parat til at modtage barnet eller den unge
med de opgaver, som følger med.
Målgruppen for netværksplejefamilier er børn
og unge, der ellers ville være blevet anbragt i
plejefamilie. Netværksfamilier vil derfor ikke
12 • Hvornår er noget en netværksanbringelse?
kunne godkendes til børn og unge med omfat-
tende støtte eller behandlingsbehov, således at
børnene efter normal praksis skulle anbringes
på specialinstitution eller i et særligt opholds-
sted. Familien skal have de fornødne ressourcer
til at give det konkrete barn eller den unge den
støtte og omsorg, som barnet har behov for,
evt. suppleret med den nødvendige professio-
nelle behandling udefra.
Det afgørende for, om der i en konkret situati-
on kan vælges en netværksanbringelse, er bar-
nets bedste. Valget af anbringelsen skal ske ud
fra undersøgelsen og handleplanen efter § 50
og 140 sammen med en konkret vurdering af,
hvorvidt der i barnets eller den unges netværk
findes personer, som har ressourcer til at imøde-
komme barnets eller den unges behov ”
(Socialministeriet 2006:163-164).
Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen defi-
neres et netværk således:
”Et netværk er et system af sociale relationer,
der består af familie, slægt, venner, kammera-
ter, naboer samt børn og voksne fra lokalom-
rådet, som har en væsentlig relation til barnet
eller den unge. Blandt sidstnævnte kan der for
eksempel være tale om en nabo, en god kam-
merats familie eller en pædagog fra daginstitu-
tionen” (Styrelsen for Social Service 2007:125).
Der er tale om en netværksanbringelse, når den
personlige relation mellem barnet eller den
unge og familien er afgørende for, at netop
denne familie vælges.
Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie?Af Vejledningen om særlig støtte til børn og
unge og deres familier fremgår det, at:
”I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være
fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpæ-
dagogen, der har en god relation til barnet
eller den unge, vil vurderingen ofte bero på,
hvorvidt den pågældende generelt ønsker at
arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene
vedrører det konkrete barn. Der kan godt ske
godkendelse som netværksplejefamilie, selv om
pågældende i princippet kunne opnå en god-
kendelse som generelt egnet.
Hvornår er noget en netværksanbringelse?
Hvornår er noget en netværksanbringelse? • 13
Hvis der derimod er tale om personer, som
primært har fået tilknytningen i forbindelse
med deres professionelle virke i forhold til
familiens eller barnets sociale problemer, vil ud-
gangspunktet være, at disse personer ikke skal
behandles som netværksplejefamilier”
(Socialministeriet 2006:163-164).
Det vil altså sige, at det afgørende kriterium
for, om en familie skal godkendes som generelt
godkendt plejefamilie1 eller netværksplejefa-
milie, er, om den har arbejdet professionelt
med barnets eller familiens sociale problemer,
eller blot har erhvervet sig en relation til bar-
net. Det betyder, at en pædagog fra daginstitu-
tionen kan godkendes som netværksplejeforæl-
der, hvis arbejdet ikke primært har været at
håndtere barnet eller familiens sociale proble-
mer, mens en pædagog fra samme sted bør
godkendes generelt, såfremt han/hun har væ-
ret ansat til at arbejde med barnets sociale pro-
blemer. Årsagen til denne opdeling er, at støt-
tepædagogen ikke skal stilles ringere end andre
plejefamilier, når indgangsvinklen i relationen
til barnet er professionel.
Eksempel på hvornår en familie skal og ikke skal godkendes som netværksplejefamilie:
En familie med en dreng på fem år har behov for weekendaflastning. Drengen går i en almindelig dag-
institution, hvor en støttepædagog grundet drengens sociale problemer er tilknyttet 20 timer ugentligt.
- En pædagog fra en anden stue end den, drengen går på, henvender sig til forvaltningen og ud-
trykker sit ønske om at være aflastningsfamilie for den pågældende dreng. Pædagogen opnår en
konkret godkendelse til det pågældende barn og bliver således netværksplejefamilie. Dette skyl-
des at pædagogen ikke direkte har arbejdet med drengens sociale problemer, men primært har
erhvervet sig en relation til drengen.
- Drengens støttepædagog henvender sig til forvaltningen og udtrykker ønske om at være aflast-
ningsfamilie for pågældende dreng. Støttepædagogen opnår en generel godkendelse, idet relati-
onen til drengen har været professionel – i den forstand, at støttepædagogen primært har været
ansat til at varetage drengens sociale problemer.
14 • Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser
Honorering af netværksplejefamilierEn netværksplejefamilie modtager ikke veder-
lag, men får dækket de omkostninger, der er
forbundet med at have barnet eller den unge
boende, jf. de særlige godtgørelsesregler for
netværksplejefamilier i Servicelovens § 142, stk.
7. Det er endvidere, i særlige tilfælde, muligt
for kommunen i en periode at godtgøre tabt
arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier
(Jurainformations Lovbøger 2008:37-38).
Såfremt netværksplejefamilien ikke er til-
freds med den godtgørelse, der ydes, kan
den anke afgørelsen. Af Servicelovens § 166,
der omhandler klage og domstolsprøvelse,
fremgår det, at afgørelser efter Serviceloven
kan indbringes for det sociale nævn med
mindre andet er fastsat (Ibid.:43). Af Service-
lovens § 142 stk. 6 fremgår det, at afgørelser
efter stk. 1-5 ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed (Ibid.:37). Idet
godtgørelsesreglerne for netværksplejefami-
lier fremgår af Servicelovens § 142 stk. 7,
medfører det, at netværksplejefamilier, som
de eneste plejefamilier, er ankeberettigede
på det økonomiske område.
Fordele og ulemper ved netværksanbringelser
Mens der bl.a. i USA, Australien, England, Sve-
rige og Norge er en del forskning i effekten
af slægtsanbringelser, er den danske forsk-
ning på området relativt begrænset. Jill
Mehlbye, en af de få danske forskere, der har
forsket i slægtsanbringelser i Danmark, un-
derstreger vigtigheden af, at man ikke blot
ukritisk overfører resultater fra den uden-
landske forskning til en dansk kontekst, idet
resultaterne kan være kulturafhængige
(Mehlbye 2005).
En anden problemstilling er, at forskningen
såvel internationalt som nationalt koncentre-
rer sig om familiepleje i egen slægt. Der eksi-
sterer, så vidt vides, ikke relevant forsknings-
baseret viden om netværksanbringelser uden
for slægten2.
Nedenfor skitseres fordele og ulemper ved
slægtsanbringelser, baseret på den relevante
litteratur på området. Det skal understreges, at
den citerede litteratur udelukkende fokuserer
Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser • 15
på anbringelse i slægten og altså ikke siger no-
get om, hvordan det går de børn, der anbringes
hos f.eks. en nabo eller en pædagog fundet i
barnets netværk.
Fordele ved slægtsanbringelser
En række undersøgelser har vist, at slægtsan-
bringelser er relativt mere stabile end anbrin-
gelser af børn i almindelig familiepleje (Mehl-
bye 2005, Egelund og Hestbæk 2003, Näslund
2002). Hvad teenageanbringelser angår, er der,
ifølge Näslund (2002), halvt så mange sammen-
brud, når barnet anbringes i slægten.
Desuden peger undersøgelser på, at slægtsan-
bragte børn har mere kontakt med deres foræl-
dre end andre anbragte børn, hvilket har betyd-
ning for muligheden for eventuel senere
hjemgivelse (Näslund 2002)3. Näslund (Ibid.)
fremhæver betydningen af, at barnet får nogle
gode rollemodeller fra slægten som et led i en
positiv identitetsudvikling, og argumenterer i
den forbindelse for, at det har en stor betyd-
ning at kunne hjælpe barnet med at opretholde
kontakten med velfungerende familiemedlem-
mer, uanset om barnet anbringes i slægten.
I de tilfælde, hvor slægtsplejefamilien bor tæt
på barnets biologiske forældre, er der endvidere
mulighed for, at barnet kan blive i eget miljø
og på den måde undgå skoleskift og tab af
venner og bekendte i nabolaget. Det kan des-
uden være en fordel, hvis barnet forbliver i et
miljø med samme sociale status, så det undgår
at skulle navigere imellem forskellige sociale
miljøer. Dette kan naturligvis også være en
ulempe, især hvis barnets oprindelige sociale
miljø er præget af store vanskeligheder, som
gentager sig hos slægten, der derved kan have
svært ved at give barnet tilstrækkelig støtte
(Mehlbye 2005).
En anden væsentlig fordel er, at plejeforældre,
der er medlemmer af barnets slægt, hyppigere
oplyser, at de føler sig knyttet til barnet (Niel-
sen 2002 og Mehlbye 2005). Mindst lige så vig-
tigt er det, at barnet føler sig valgt af familien
(Baggesen 2005).
Set fra barnets perspektiv kan det desuden være
en fordel at være anbragt i slægten, fordi det
kan være lettere for barnet eller den unge at
fortælle kammeraterne, at han eller hun bor hos
eksempelvis sine bedsteforældre, eller en tante,
end i en (generelt godkendt) plejefamilie.
Endelig ser det ud til, at børnene udvikler sig
mindst lige så godt i slægtsplejefamilier som i
16 • Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser
andre plejefamilier. Forskning fra England og
USA peger i retning af, at børn, der er placeret i
slægten, på mange måder klarer sig bedre end
andre anbragte børn (Näslund 2002).
Ulemper og dilemmaer
ved slægtsanbringelser
Baseret på bl.a. Mehlbye (2005:15-16) og Bag-
gesen (2005:39) opsummeres nedenfor en
række ulemper og dilemmaer ved slægtsan-
bringelser:
• Nårbarnetanbringestætpådebiologiske
forældre, kan samværet blive svært at styre
for slægtsplejefamilien, og uigennemskue-
ligt for sagsbehandleren.
• Derkan,ifølgesagsbehandlere,opståuhel-
dige alliancer mellem de biologiske forældre
og slægtsplejeforældrene.
• Tilsvarendekandet,ifølgesagsbehandlere,
være vanskeligt at føre tilsyn, fordi familie-
medlemmerne i nogle tilfælde beskytter
hinanden og fortier problemerne.
• Ofteborbarnetalleredeislægtsplejefami-
lien, hvilket kan vanskeliggøre godkendel-
sesproceduren. Sagsbehandlere og konsu-
lenter oplever ind imellem at blive
”gidsler”, fordi det kan være særlig van-
skeligt at give et afslag, når barnet allere-
de er flyttet ind.
• Hvisbarneteranbragthosenmostereller
en onkel, kan forholdet til den ægtefælle,
som barnet ikke biologisk er beslægtet med,
være vanskeligt.
• Derkanværetaleomrelativtgamleslægts-
plejeforældre, når barnet anbringes hos
bedsteforældre, og det kan betyde, at de
måske på sigt ikke vil kunne magte opgaven
– eller være der for barnet barndommen ud.
• Slægtsplejefamilierhar,ifølgesagsbehandle-
re, ikke altid den nødvendige distance og de
faglige forudsætninger for at kunne vurdere
og handle hensigtsmæssigt på barnets pro-
blemer.
• Detættefølelsesmæssigerelationermellem
barn og slægtsplejeforældre kan betyde, at
det er svært at afbryde plejeanbringelsen,
selv om det måske ikke er den optimale løs-
ning for barnet.
• Nårenanbringelsebrydersammen,kandet
have store omkostninger for barnet, der
risikerer at miste kontakten til dele af fami-
lien og måske endda føler skyld over det,
der er sket.
Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune • 17
Mens man i en række vestlige lande indtil
1990’erne var skeptisk overfor slægtsanbringelser,
er udviklingen de senere år vendt, således at bru-
gen af slægt som plejefamilie er i vækst i en ræk-
ke vestlige lande, f.eks. i Holland, Sverige, Israel,
England, Irland og USA. I Irland og USA slægtsan-
bringes et sted mellem 25 og 50 % af alle børn,
der skal anbringes i familiepleje (Nielsen 2002).
Der kan være mange årsager til, at procentde-
len af slægtsanbragte børn varierer meget fra
land til land, bl.a. kan der være store forskelle
på det offentlige serviceniveau. Kigger vi i ste-
det alene på Sverige og Norge, som har offent-
lige systemer, der ligner Danmarks, fremgår
det, at der i såvel Sverige som Norge anbringes
en langt højere andel børn i familiepleje end i
Danmark4(NOFCA2003).Tilsvarendeanbringes
i Sverige og Norge en langt højere andel børn i
slægtspleje end i Danmark (Ludvigsen 2007).
Det er vanskeligt at komme med præcise tal på,
hvor mange børn der anbringes i slægt, netværk
og generelt godkendt familiepleje internationalt,
nationalt og i Københavns Kommune. Det skyldes
bl.a., at der er store forskelle på, hvordan man
beregner tallene samt usikkerheder i opgørelses-
metoderne. Nogle steder udregnes procenten i
forhold til unikke anbringelser (samtlige anbrag-
te børn), andre steder i forhold til nyanbringelser
(børn anbragt i indeværende år). Det er også
forskelligt, om andelen beregnes i procent af
samtlige anbringelser udenfor hjemmet (inklusiv
institution og andet) eller om den beregnes i
procent af samtlige anbringelser i familiepleje.
Endelig skelnes der ikke altid mellem anbringelse
i slægten (familien) og anbringelse i det eksterne
netværk (naboer, venner, pædagoger mm.).
Lindemann og Hestbæk 2004 gør i tråd hermed
opmærksom på, at der ikke er nogen, der har
et fuldstændigt overblik over, hvor mange
slægtsanbragte børn der er i Danmark. Forskel-
lige undersøgelser har vist forskellige tal, alt
efter hvordan, og særligt i hvilke kommuner,
man har spurgt. Der er store variationer mellem
de forskellige kommuner, men der er en ten-
dens til, at slægtsanbringelser bruges hyppigere
Slægtsanbringelser internationalt, nationalt
og i Københavns Kommune
18 • Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje
i de mindre kommuner. Gennemsnitligt estime-
rer forfatterne på baggrund af en undersøgelse
fra 2003, at 5,1 % af samtlige anbragte børn og
unge (altså unikke børn) i Danmark, er anbragt
hos medlemmer af slægten eller nære venner
(Lindemann og Hestbæk 2004:24-25).
På baggrund af en undersøgelse gennemført af
Ankestyrelsen i 2006, kan man imidlertid regne
sig frem til, at 4,29 % af alle anbragte børn
(altså unikke børn) var anbragt i netværks- eller
slægtspleje (Christensen og Iversen 2008)5. De
forskellige tal giver anledning til at overveje om
enten Lindemann og Hestbæks estimerede 5,1
% i 2004 ligger for højt, eller om Ankestyrel-
sens ligger for lavt, idet det forekommer usand-
synligt, at tallet skulle være faldet efter anbrin-
gelsesreformens ikrafttræden.
Anbringelsesreformens politiske mål er at nå op
på, at 15 % af alle nyanbringelser i familiepleje
skal ske i netværkspleje. På landsplan lå det i
2006 på omkring 17 %6.
I 2006 blev der i Københavns Kommune an-
bragt 22 nye børn i netværkspleje, mens 97
nye børn blev anbragt i generelt godkendte
plejefamilier. Det svarer til, at 18,49 % af
samtlige nyanbringelser var i netværkspleje. I
2007 blev 29 nye børn anbragt i netværksple-
je, mens 123 nye børn blev anbragt i generelt
godkendte plejefamilier. Det svarer til 19 %
af samtlige nyanbringelser7. Københavns
Kommune må på denne baggrund siges at
ligge pænt i forhold til den politiske målsæt-
ning på 15 %.
Samarbejdet mellem børnefamilieteams
og Center for Familiepleje
I forbindelse med den ændrede organisati-
onsstruktur i Københavns Kommune i 2006
opstod et behov for at styrke kvaliteten af og
øge dokumentationen i arbejdet med børn og
unge. Fra oktober 2006 blev børnefamilie-
teamene derfor opdelt i henholdsvis en un-
dersøgelsesgruppe og handlegrupper8.
Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje • 19
Undersøgelsesgruppens hovedopgave er at
afdække borgerens ressourcer og problem-
stillinger i en § 50 undersøgelse. Undersøgel-
sesgruppen kan, og opfordres til, at inddrage
Center for Familiepleje i arbejdet med at af-
dække borgerens netværk og ressourcer, hvis
det vurderes, at en anbringelse bliver en mu-
lig foranstaltning. Undersøgelsesgruppens
konklusioner er udelukkende procesbeslut-
ninger. Borgeren skal først have tilsagn om
konkrete foranstaltninger, når der efterføl-
gende, i handlegrupperne, er udarbejdet en
handleplan.
Handlegrupperne træffer beslutning om foran-
staltning efter udarbejdelse af en handleplan
og visiterer til konkrete tilbud.
I projektgruppen samt i samarbejdet med MR
Børn har der været flere drøftelser af, hvornår i
forløbet Center for Familiepleje skal inddrages i
godkendelsesprocessen. Flere modeller har væ-
ret drøftet. Konklusionen er, at det er mest
hensigtsmæssigt, at Center for Familiepleje
inddrages, så snart det vurderes, at barnet skal
anbringes udenfor hjemmet og involveres i un-
dersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne
påtage sig at være netværksplejefamilie og i
givet fald hvem.
En medarbejder fremhæver fordelen ved at be-
nytte Center for Familiepleje i en undersøgelse
af netværket som ressource: ”Familien synes
socialcentret er fedtet ind i sagen, derfor er det
godt at kunne involvere Center for Familiepleje”.
Opmærksomhedspunkt:
• CenterforFamilieplejeskalkontaktes,nåraltpegerpå,atbarnetskalanbringesudenforhjem-
met og inddrages i undersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne påtage sig opgaven.
20 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
Hvad siger loven
Ifølge Servicelovens § 47, skal kommunalbe-
styrelsen overveje, hvordan der kan ske en sy-
stematisk inddragelse af familie og netværk
(Jurainformations Lovbøger 2008:14).
Hvis det besluttes, at et barn eller en ung
skal anbringes i familiepleje, er det endvide-
re kommunens ansvar at undersøge, om der
er mulighed for en netværksanbringelse (Sty-
relsen for Social Service 2007:125). Servicelo-
vens krav om systematisk inddragelse af fa-
milie og netværk forpligter ikke den
kommunale myndighed til at anvende be-
stemte metoder. I realiteten kan det fore-
komme, at en sagsbehandler tager en mors
svar om, at der ikke er nogen i netværket, for
pålydende, og derfor ikke undersøger mulig-
hederne i netværket nærmere.
Interviews med deltagende medarbejdere i
Projekt Netværksanbringelse og -aflastning
afspejler, at flere finder det nødvendigt med
særlige metoder for at sikre, at familie og net-
værk inddrages og undersøges grundigt. En
medarbejder siger f.eks.:
”…... Hvis man ikke gør et eller andet sådan
helt specielt – f.eks. enten at lave genogram
eller noget – så sker der altså ikke noget. Og
det er mit indtryk, at folk [forældrene] er me-
get uvillige til at søge – altså eller at få hjælp
i deres netværk, det er dem så meget imod.
Hver gang man spørger. . . de reagerer re-
fleksmæssigt ved at sige nej”.
Interviews med medarbejdere viser desuden, at
der på de otte socialcentre i Københavns Kom-
mune anvendes forskellige metoder til inddra-
gelse og afdækning af ressourcer i netværket i
de forskellige faser af et sagsforløb, samt at der
er behov for at samle de forskellige metoder til
inspiration på tværs af centrene.
Metoder til inddragelse og
undersøgelse af familie og netværk
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 21
Opmærksomhedspunkter:
• Kommunenerforpligtettiliallesageratoverveje,hvordanderkanskeensystematiskind-
dragelse af familie og netværk.
• Hvisdetbesluttes,atetbarnellerenungskalanbringesifamiliepleje,erdetkommunens
ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse.
• Deternødvendigtatgøreenbevidstindsatsogatanvendesærligemetoderforatsikre,at
familie og netværk inddrages og undersøges grundigt, hver gang et barn eller en ung skal
anbringes i familiepleje.
Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket Nedenfor gennemgås de metoder til afdækning
af ressourcer i netværket, der, ifølge vores
kendskab, aktuelt anvendes på socialcentrene i
Københavns Kommune. Det drejer sig om føl-
gende fem metoder:
• Genogram
• Netværkskort
• SignsofSafety
• Familierådslagning
• Netværksmøde
Metoderne supplerer hinanden, f.eks. kan man
arrangere et netværksmøde undervejs i proces-
sen med at udarbejde et genogram.
Genogram Et genogram er et slags stamtræ, der visualise-
rer familiens medlemmer i flere generationer
samt dens eksterne netværk, personernes ind-
byrdes relationer og relationernes styrke.
Det er en god idé at udarbejde et genogram i
samtlige sager, som fører til foranstaltninger,
fordi man som forvaltningsmedarbejder på
den måde kan danne sig et overblik over per-
soner og ressourcer i en families netværk. Me-
toden kan f.eks. anvendes til at undersøge
muligheder for anbringelse eller aflastning i
barnets netværk.
Hvem kan deltage og hvordan
• Forældremyndighedsindehaver/eindkaldes
til ca. to møder af hver 1,5 times varighed.
• Børnkandeltage.
22 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
• Mødearrangørersagsbehandlerog/eller
børne- og ungdomskonsulent samt evt. en
konsulent fra Center for Familiepleje.
Sammen med familiemedlemmerne tegnes ge-
nogrammet på en tavle, hvor hele netværket
gennemgås (se eksempel nedenfor).
Hvornår i forløbet kan der
udarbejdes et genogram
Det vil være optimalt at udarbejde genogram
som et led i eller lige efter § 50 undersøgelsen.
Man kan vælge indledningsvis at lave geno-
grammet med det formål at få et overblik over
det samlede netværk og udbygge det, når man
ved, hvilken foranstaltning der skal tilbydes.
Feks. kan der, når foranstaltningstypen er ved-
taget, spørges ind til de enkelte personer i net-
værket i forhold til, om de kan bruges til en
anbringelses- eller aflastningsopgave, eller om
de kan bruges til anden støtte. Der kan også
spørges ind til relationers styrke.
Forældremyndighedsindehaverne kan stilles
opgaver undervejs i processen med at udarbej-
de genogrammet: f.eks. at kontakte medarbej-
dere i barnets institution, for at se om nogen
derfra kunne bruges som aflastningsfamilie,
eller at arrangere pasning af børnene i netvær-
ket til en bestemt dato.
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 23
Eksempel på genogram
Peter på 10 år har mistet sin mor. Han og hans far har ikke set hinanden siden forældrene blev
skilt, da Peter var seks måneder. Halvstoresøsteren Ida er flyttet hjemmefra, og de ses kun til fami-
liefødselsdage. Peter har et godt forhold til sin moster:
Mand
Gift med
Skilt fra
Samlevende
Afdød
Kvinde
Alder kan skrives i feltet
Svag relation
Stærk relation
Konfliktfyldt relation
Ida Personens navn kan skrives uden for symbolet
19Ida
10Peter
24 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
Fordele
• Metodenervisueloginddrageraktivt
familien.
• Deteråbentforalle,hvadderforegår–det
giver en tryghed for familien.
• Familiemedlemmerneereksperterne!
• Etgenogramkanværeenstorhjælptilat
danne overblik over ressourcer i hele net-
værket, især i familier, der har et stort og,
for forvaltningsrepræsentanten, uoverskue-
ligt netværk.
• Metodenansvarliggørforældremyndigheds-
indehaverne, så det ikke kun er kommunens
opgave at finde en løsning.
• Detvilofteværeenpositivoplevelsefor
familiemedlemmerne at se, at der er ressour-
cer i deres netværk.
Ulemper
• Metodenertidsmæssigtressourcekrævende
(flere møder). Det viser sig ofte at være godt
givet ud, men ind imellem kan det ende
med, at man må konstatere, at der ikke er
nogen i netværket, der kan anvendes aktivt,
og så kan det opleves som tidsspilde af samt-
lige involverede parter.
Netværkskort Netværkskortet er en metode, der er enkel at
gennemføre og som på en anskuelig måde
kan indkredse menneskers personlige sociale
verden (Hessle 1995:177). Netværkskortet kan
f.eks. tage udgangspunkt i barnet og vil i
givet fald afspejle relationerne omkring bar-
net, som barnet selv oplever dem. Det kan
Opmærksomhedspunkter:
• Vurderingenafressourcerogrelationersstyrkevilværesubjektivogaltsåafhængigaf,hvem
man taler med. Derfor skal så vidt muligt begge forældremyndighedsindehavere deltage, samt
også gerne børn.
• Hvisdetdrejersigomaflastning,erdetvigtigt,atmulighederneinetværketundersøgesgrun-
digt, inden der fra kommunens side gives tilsagn om en ekstern aflastningsfamilie. Det kan
være vanskeligt for nogle familier at få øje på mulighederne i netværket, hvis der allerede er
blevet lovet en ekstern aflastningsfamilie.
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 25
også være relevant at lave et netværkskort
med forældremyndighedsindehaverne.
Netværkskortet kan anvendes på samme måde
som et genogram, men adskiller sig ved, at det
altid kun afspejler et enkelt individs sociale ver-
den. For at afdække mor, far, Ida og Peters ver-
den, skulle man altså tegne fire netværkskort,
hver med udgangspunkt i samtale med den
pågældende person.
Hvem kan deltage og hvordan
Sagsbehandler og/eller børne- og ungdomskon-
sulent (interviewer) tegner og udarbejder net-
værkskortet sammen med barnet (respondent),
eller forældremyndighedsrepræsentanten.
I fællesskab fremstilles personens sociale net-
værk i en cirkel med fem sektorer. I sektoren
”familie” indtegnes de personer, som subjektivt
er vigtige for ham/hende, og som han/hun bor
sammen med. I slægtssektoren anføres tilsva-
rende slægtninge. Derudover er der, hvis re-
spondenten er et barn, en sektor for skolekam-
merater (hvis respondenten er voksen, erstattes
denne af en sektor af ”kollegaer”), en for ”na-
boer/venner” og en ”ekspertsektor”, med mu-
lighed for at indtegne sagsbehandlere, psykolo-
ger, lærere og andre ”eksperter”, som vurderes
som vigtige af respondenten.
Det er vigtigt, at intervieweren under udarbej-
delsen stiller sig nysgerrig overfor, hvordan
respondentens relationer er til familien og an-
dre betydningsfulde personer i netværket – og
stiller åbne og direkte spørgsmål. F.eks.:
• Hvilkevigtigepersonerfindesrundtomdig?
• Hvilkepersonerkendertil,hvordanduhar
det?
• Hvemkandutalemedog/ellerfåhjælpfra?
• Findesderkonfliktermellemvigtigeperso-
ner, som påvirker dig og den situation, du
er i?
De forskellige relationers styrke angives ved at
placere dem enten tæt på eller langt fra ego
(som er i midten af cirklen). Har ego f.eks. et
tæt forhold til sin moster eller gudmor, placeres
hun i indercirklen, mens en person, ego har et
mindre tæt forhold til, f.eks. en klasselærer,
placeres længere væk fra ego (se illustration på
omstående side).
Hvornår i forløbet kan der
udarbejdes et netværkskort
Det er en god idé at udarbejde netværkskort
som et led i eller lige efter § 50 undersøgelsen.
Netværkskortet kan udarbejdes i stedet for
eller som supplement til et genogram.
26 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
Eksempel på et netværkskort:
Fordele og ulemper er stort set de samme som
ved genogram.
Signs of Safety9 Signs of Safety er en systematisk risikovurdering,
som hjælper til at skabe overblik over problemer
og ressourcer i familien. Metoden er udviklet af
australierne Andrew Turnell og Steve Edwards
som et værktøj til sagsbehandlere.
Formålet er at:
• konkretiseredebekymringer,dererforbar-
nets situation – hvad bekymrer?
• kortlæggederessourcerogstyrkerifamili-
en, som skaber tryghed omkring barnet –
hvad virker godt?
• konkretiseredeforandringer,derskaltil,for
at bekymringen for barnet bliver mindre –
hvad mener familien, der skal til? Hvad me-
ner forvaltningen?
Hvornår i forløbet kan
der anvendes Signs of Safety
Mange medarbejdere anvender Signs of Safety
som et led i § 50 undersøgelsen, men metoden
kan også anvendes i handlegrupperne.
Hvem kan deltage og hvordan
• SignsofSafetykangennemføresinternti
forvaltningen eller med deltagelse af et eller
gerne flere familiemedlemmer.
• Barnetkanogsådeltage.
Man indleder ofte med at gennemføre en så-
kaldt ”målafklaring”. Dette indebærer, at såvel
forvaltningens som familiens mål gøres klart. I
den forbindelse skal såvel bekymringer som
ressourcer/tryghed frem i lyset. Det vil sige:
Forhold, der giver anledning til bekymring for
barnet og forhold, der skaber tryghed om bar-
nets situation – igen set fra såvel forvaltningens
som familiens perspektiv. Efterfølgende kan der
Peter
Famile Slægt
Naboer, venner m.f.
Skole/fritids-kammerater
Offentligt ansatte
Ida
Moster
Gudmor
Klasse-lærer
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 27
laves en ”sikkerhedsplan”. Et eksempel på en
sikkerhedsplan kunne være, at man aftaler,
hvad forskellige familiemedlemmer skal gøre i
en given situation – f.eks. hvis far alligevel be-
gynder at drikke igen. Det skal klart fremgå,
hvem der gør hvad og hvordan forvaltningen
kan vide, at det sker.
På et tidspunkt i forløbet kan man vælge at tale
med familien om, på en skala fra 1-10, hvad den
ønsker og gerne vil opnå, og hvor den aktuelt
befinder sig på skalaen. Tilsvarende kan man
tale om, hvad forvaltningen ser som målet. Det-
te kaldes også for en bekymrings- sikkerhedsak-
se. En bekymrings- sikkerhedsakse kan gennem-
føres med de forskellige familiemedlemmer
såvel som med forvaltningsmedarbejdere.
Bekymrings- sikkerhedsaksen
Skala i forhold til barnets trivsel og udvikling
Skalér barnets trivsel og udvikling: på en skala fra
1 til 10, hvor 10 står for, at barnet trives i tilstræk-
kelig grad til, at sagen kan afsluttes, og 1 står for,
at barnet bør anbringes udenfor hjemmet
Skala i forhold til
samarbejdsrelationen til familien
Skalér din (rådgiverens) samarbejdsrelation til
familien: På en skala fra 1-10, hvor 10 står for, at
du har den bedst tænkelige samarbejdsrelation
til familien, og 1 står for, at samarbejdet slet
ikke fungerer (www.solutionfocus.dk).
På omstående side er afbilledet en model, der
anvendes bredt i forvaltningen i arbejdet med
Signs of Safety.
1: BekymringMeget lidt håb
10: SikkerhedMeget håb
5
28 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
SIGNS OF SAFETY
HVAD BEKYMRER? HVAD FUNGERER?
HVAD BEHØVER AT SKE?
De bekymringer som bringer
forvaltningen ind i sagen, og som
det er dens opgave at løse
I specifikke beskrivelser,
handlinger, hyppighed
Med kildereference
Såvel det som er sket,
det som aktuelt sker og
det som vi er bekymrede
for vil ske
”Komplicerede forhold”
som ligger uden for
forvaltningens opgave
Handlinger og forhold som redu-cerer de bekym-
ringer som forvaltningen
skal løse
I specifikke beskrivelser,
handlinger, hyppighed
Ressourcer som indirekte
er en støtte til håndte-
ring af vanskelighederne
FORVALTNINGENSMÅL
Hvad behøver forvaltnin-
gen se ske for at kunne
afslutte sagen?
Bekymringer konverteret
til konkrete adfærdsbe-
skrevne mål
Evt. sikkerhedsplan
FAMILIENS MÅL
Hvilke mål har familien /
hvert familiemedlem?
Mål i konkrete adfærds-
beskrivelser
Mål relateret til
bekymringerne
Øvrige mål
Hvilke af familiens og forvaltningens mål
er der overensstemmelse imellem
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 29
Fordele
• SignsofSafetyerengodmetodetilatfåind-
sigt i såvel bekymringer som ressourcer. På den
måde adskiller den sig fra andre løsningsfoku-
serede metoder, hvor der kan være tendens til
mere ensidigt at fokusere på det, der virker.
• MedSignsofSafetybrugesdertidpåat
inddrage familiens egne idéer om foran-
dring og løsninger på problemerne.
• Metodentydeliggørforfamilien,hvadden
skal kunne ifølge forvaltningen.
• Metodeneretredskab,derkansortereog
systematisere informationerne på en måde,
så forvaltningen opnår mere klarhed.
Ulemper
• Deskemaer,deranvendestilSignsofSafety,
passer ikke ind i det § 50 undersøgelsesske-
ma, der aktuelt anvendes i Københavns
Kommune10.
• Iundersøgelsesgruppenmåmansomud-
gangspunkt ikke pege på løsninger, hvilket
vanskeliggør arbejdet med en løsningsfoku-
seret metode.
• Det,undersøgelsesgruppenharfundetudaf
på basis af Signs of Safety, kan efterfølgende
blive lagt til side af handlegruppen og kan såle-
des være et unødvendigt tids- og ressourcefor-
brug for undersøgelsesgruppen og familien.
Familierådslagning11
Familierådslagning kan defineres som ”en be-
slutningsmodel med tydelige rammer og på
forhånd definerede spørgsmål, hvor den udvi-
dede familie i et privat rum tager stilling til hvil-
ken støtte, der skal ydes fra det offentlige og/
eller familien for at sikre barnets trivsel og ud-
vikling” (Rasmussen 2002:12).
Familierådslagning stammer oprindeligt fra
New Zealand (”Family Group Conference”)12.
Den danske familierådslagningsmodel er in-
spireret af den new zealandske model, men
er et tilbud og ikke et lovkrav, som sagsbe-
handleren eller børne- og ungdomskonsulen-
ten kan give familier med både ”tunge” og
”lette” problemstillinger. Set fra et forvalt-
ningsperspektiv kan et af formålene med at
holde en familierådslagning være at få et
overblik over familiens netværk. I anbringel-
sessager kan en familierådslagning f.eks. an-
vendes til at aftale, hvordan forskellige fami-
liemedlemmer og det nære netværk vil støtte
op om et barn, mens det er anbragt, eller til
at diskutere, om det er muligt at anbringe
barnet i netværket.
30 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
Hvornår kan der afholdes familierådslagning
En familierådslagning kan benyttes på forskel-
lige tidspunkter i et sagsforløb. På Socialcenter
Østerbro-Ryvang anvendes familierådslagning
primært i handlegrupperne, altså efter gen-
nemførelse af en § 50 undersøgelse.
Eksempel på, hvad der kan komme ud af en familierådslagning
SeksårigeOlevaralenemedsinmor,derhavdeenpsykiatriskdiagnose.Underretningertilsocial-
centretfrapsykiatrientydedepå,atOleskulleanbringesudenforhjemmet.Indenanbringelsen
blevOlesfamilieognetværkindkaldttilenfamilierådslagningforatafdække,hvordannetværket
kunne støtte og holde kontakt til ham under anbringelsen. Det endte imidlertid med, at familien
påtogsigansvaretforatstøtteOleoghansmor,såhankunnebliveboendehjemmeistedetfor
en anbringelse uden for hjemmet.
Hvem kan deltage
• Tilmødetsamlesfamilienmedslægtogan-
dre for barnet betydningsfulde personer –
f.eks. venner, naboer, kollegaer, kammerater
med flere.
• Deterbarnetsmøde.Derfordeltagerbarnet
altid, uanset alder. Barnet har altid en bisid-
der med13.
• Familien,sagsbehandlerenogsamordneren
beslutter i fællesskab, hvem der skal deltage
som informatører (se nedenfor) – f.eks. en
lærer, en fodboldtræner, en læge mm.
• Hvisfamilierådslagningenomhandleran-
bringelse, kan en konsulent fra Center for
Familiepleje med fordel deltage med det
formål at informere familien om, hvad det
vil indebære at påtage sig ansvaret for bar-
net, samt hvilke krav der stilles fra kommu-
nens side i forhold til at godkende en familie
som netværksplejefamilie.
• Enneutralsamordner,dereransatafkom-
munen, men ikke selv arbejder i forvaltnin-
gen, hjælper familien med at planlægge og
gennemføre rådslagningen, men deltager
kun selv i dele af selve rådslagningen (se
nedenfor).
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 31
Hvad skal der ske
Det er som regel barnets sagsbehandler, der
tager initiativ til familierådslagningen og træf-
fer de indledningsvise aftaler med familien.
Herefter overgives ansvaret til en ekstern sam-
ordner, der, sammen med familien, finder ud af,
hvem der skal deltage, og sørger for, at de for-
skellige inviteres. Der er ofte tale om et stort og
tidskrævende forarbejde, inden familierådslag-
ningen kan afholdes.
En familierådslagning består af tre dele14:
1) Første del er information fra de professio-
nelle. Den sagsansvarlige fra børne- eller
ungeteamet og evt. andre professionelle
fortæller om barnets situation med fokus på
ressourcer. Barnet og forældrene er på for-
hånd gjort bekendt med, hvad informatører-
ne vil sige.
2) Anden del handler om, hvad familien vil
gøre. Familien, venner og naboer alene:
Barnet og forældrene sidder sammen med
familien, vennerne og naboerne. Nu skal
man ud fra nogle på forhånd givne spørgs-
mål sammen finde frem til løsninger på de
problemer, som barnet har. Der skal laves
en nedskreven handleplan, så barnet får
det bedre.
3) Tredje del: Præsentation af handleplanen
for de professionelle: Målet er her, at hand-
leplanen godkendes af den sagsansvarlige
fra enten børne- eller ungeteamet. Barnet
skal spørges til sidst, om det, der er aftalt,
er i orden.
32 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
Fordele
• Familieognetværkinddragesaktivtiløsnin-
gen af barnets vanskeligheder. Derved kan
netværket komme til at opleve et større an-
svar samt en større grad af forpligtelse og
tilslutning til indsatserne i forhold til barnet,
hvad enten de leveres af familien eller det
offentlige (Rasmussen 2002).
• Deterbarnetsmøde.Barnetinddragesak-
tivt og dermed imødekommes barnets ret til
at blive hørt.
• Fordibarnetselvdeltager,holderfamilienog
netværket som regel fokus på barnets behov.
• DetererfaringenfraSocialcenterØsterbro-
Ryvang, at borgerne gerne vil inddrages, og
at de er meget ansvarlige.
Opmærksomhedspunkter:
• Deternødvendigtmedenledelse,derstøtterogbakkerop,ogsomstillersigtilrådighed,
således at den eller de medarbejdere, der deltagere i rådslagningen, kan komme i (telefo-
nisk) kontakt med lederen for om nødvendigt at diskutere godkendelsen af den handle-
plan, som familien har besluttet. Som regel afholdes familierådslagningen i sene eftermid-
dags- eller aftentimer.
• Fokuseringenpåressourcerkanbetyde,atmanrisikereratoversedet,dermåskeikkefunge-
rer. Man kan derfor med fordel lave en såkaldt ”sikkerhedsplan” med familien (fra Signs of
Safety) i forhold til de bekymringer, man som forvaltningsrepræsentant eller familiemedlem
kanhave.Ensikkerhedsplankanf.eks.væreenplanfor,hvemOleskalringetil,hvismorplud-
selig får det psykisk dårligt, så han kan blive hentet med det samme.
• Handleplanenskalværerealistisk,konkretogdetaljeret,såingeneritvivlom,hvemderskal
gøre hvad og hvornår.
• Manskalsomforvaltningsrepræsentantværeparattilatafgivemagt–deterproblematiski
forhold til metoden, hvis man først til sidst trækker i nødbremsen.
• Etstorttidskrævendeforarbejdeernødvendigtogvigtigt.
Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk • 33
• Undersøgelserviser,atbarnethyppigere
placeres i netværket, hvis der har været af-
holdt familierådslagning forud for placerin-
gen (Näslund 2002).
• Rådslagningenkanisidsteendeværeres-
sourcebesparende, idet man nogle gange vil
finde frem til ressourcer i barnets netværk i
stedet for en offentlig foranstaltning (jævn-
før ovenstående eksempel).
Ulemper
• Detertids-ogressourcekrævendeatforbe-
rede en familierådslagning, men på sigt vil
det som regel være godt givet ud.
• Hvisforvaltningenikkekangodkendefamili-
ens forslag, kan det medføre uvilje og mod-
stand fra familiens side.
• Familierådslagningkanaktivereensårbar-
hed hos barnet og forældrene, som placeres
i en meget udsat position, hvor deres liv og
vanskeligheder fremstilles for hele den udvi-
dede familie og hvor der kan være usikker-
hed om de fremtidige indsatser (Rasmussen
2002). Derfor er det vigtigt, at barnet har en
bisidder, der tager vare på barnet.
Netværksmøde Et netværksmøde er et møde, hvor familien,
sagsbehandleren, det relevante professionelle
og private netværk deltager (Pedersen og Frank
2005 citeret i Styrelsen for Social Service
2007:46).
Et netværksmøde kan f.eks. benyttes til at in-
formere familie og netværk om, hvad det vil
indebære at være netværkspleje eller -aflast-
ningsfamilie. I givet fald vil det være en god idé
at invitere en konsulent fra Center for Familie-
pleje til at orientere om dette.
Hvem kan deltage og hvordan
• Relevantedeltagerekanværebarnet,foræl-
dremyndighedsindehaveren/erne samt rele-
vant privat og professionelt netværk om-
kring barnet.
• CenterforFamilieplejebørdeltage,hvisder
skal orienteres om, hvad det betyder, hvis
man påtager sig opgaven som netværksple-
je- eller aflastningsfamilie.
• Detkanværeenfordel,forudformødet,at
udarbejde et genogram/netværkskort i samar-
bejde med forældremyndighedsindehaveren/
erne og barnet med henblik på at sikre, at
samtlige relevante personer deltager i mødet.
Det er forvaltningsrepræsentanten, der er an-
svarlig for at definere mødets formål, at udar-
bejde en dagsorden og styre mødet. Det er
også forvaltningsrepræsentantens ansvar at
34 • Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk
sende mødeinvitationer ud, der klart tilkende-
giver mødets formål, hvem der skal deltage i
mødet, hvor og hvornår det skal foregå, samt
hvor længe det skal vare.
Hvornår i forløbet kan der
afholdes netværksmøde
Netværksmøder kan gennemføres i alle faser
af et sagsforløb.
Eksempel på netværksmøde:
I en familie havde faderen dræbt moderen og var fængslet. Parrets to halvstore drenge havde
siden boet hos forskellige familiemedlemmer på både mors og fars side. Fra forvaltningens side
havde man en forestilling om, at faderens ældste bror og dennes kone skulle godkendes som net-
værksplejefamilie, men der var også andre søskende, der kunne komme på tale.
Socialcentret og Center for Familiepleje indkaldte i fællesskab faderens fire brødre og disses koner
til et netværksmøde, der bl.a. havde til formål at orientere familiemedlemmerne om, hvad det
ville indebære at være netværksplejefamilie for drengene, samt hvilke krav der ville blive stillet i
forbindelse med godkendelsesprocessen. Under mødet fik medarbejderne indtryk af, at det ikke
var den ældste bror, der havde den største tilknytning til drengene, men derimod den mellemste
bror og dennes kone.
Samtaler med drengene bekræftede antagelsen om, at drengenes tilknytning var størst til den
mellemste bror. Efterfølgende godkendte sagsbehandleren og en konsulent fra Center for Fami-
liepleje i fællesskab den familie, der havde vist sig at have den tætteste relation til drengene.
Opmærksomhedspunkt:
• Detkanværeengodidéatlaveetgenogramindennetværksmødet,såmanfåretoverblik
over, hvem det vil være relevant at invitere.
Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier • 35
Når der er peget på en mulig familie i netvær-
ket, skal familien godkendes. I netværksanbrin-
gelser besøger Center for Familiepleje familien
sammen med den medarbejder fra børnefami-
lieteamet, som har deltaget i processen med at
finde den mulige familie.
Kriterier for godkendelse Andre kriterier for godkendelse af en netværks-
plejefamilie gør sig gældende end ved generelt
godkendte plejeforhold, idet vurderingen af en
netværksplejefamilie først og fremmest bygger
på relationen til barnet. Det betyder, at barnets
kontakt og relation til familien kan have større
betydning end eksempelvis familiens alder og
uddannelsesmæssige baggrund. Dermed ikke
sagt, at netværksplejefamilier skal undersøges
mindre grundigt end generelt godkendte pleje-
familier, men det er vægten af relationen, som
er i fokus. Samtidig kan der ikke alene vurderes
ud fra relationen; netværksplejeforældrene skal
eksempelvis også være i stand til at hjælpe
barnet med de vanskeligheder, som det
kommer med (Styrelsen for Social Service 2007)
– både nu og her og i fremtiden.
Vejledningen om særlig støtte til børn og
unge og deres familier beskriver, som nævnt
Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier
Fordele
• Somforvaltningsrepræsentantkanmanfå
en idé om samspillet de forskellige familie-
medlemmer imellem og om deres respektive
tilknytning til barnet.
• Deterenforholdsvisenkeloghurtigmådeat
videregive informationer om barnet på, og
hvad det vil sige at påtage sig opgaven som
netværksfamilie, samt hvilke krav der stilles i
forbindelse med godkendelsesprocessen.
Ulemper
• Fordiforvaltningsrepræsentanterdelta-
ger i hele mødet, er det muligt, at famili-
en, især i døgnanbringelsessager, vil dæk-
ke over eller nedtone eventuelle
problemer i familien.
• Detkanværesværtatstyreetnetværksmø-
de – man skal have en helt klar dagsorden!
36 • Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier
indledningsvist, hvilke krav der stilles til en net-
værksplejefamilie, udover relationen: ”familien
skal have de fornødne ressourcer til at give det
konkrete barn eller den unge den støtte og
omsorg, som barnet har behov for, evt. supple-
ret med den nødvendige professionelle behand-
ling udefra” (Socialministeriet 2006:164).
Man kan altså godt godkende en familie, der
ikke kan opfylde alle barnets behov, og supple-
re med professionel støtte udefra.
ForundersøgelsesbesøgetInden forundersøgelsen skal der gøres meget ud
af at tale med familien om, hvad det i praksis
betyder at være netværksfamilie, samt klargøres
krav og forventninger til samarbejdet – også
konsekvenser for den ægtefælle, som eventuelt
ikke har en relation til barnet. En medarbejder
fortæller, at det ofte er en proces, familierne
skal igennem, med hensyn til at sige ja til at
være plejefamilie, idet netværksplejefamilierne
ofte ikke er forberedt på at få et nyt barn i fami-
lien, på samme måde som plejefamilier, der har
søgt om en generel plejetilladelse, er det.
Anbringelse i netværket adskiller sig væsent-
ligt fra andre anbringelsesformer ved, at de
involverede parter har en relation og en
historie før anbringelsen, hvilket kan give
anledning til stærke følelser såsom jalousi,
skyld, skam og utilstrækkelighed i forhold til
netværksplejeforældrene. Dette er vigtigt at
være opmærksom på i en godkendelsespro-
ces. En anden væsentlig faktor er at tilkende-
give og anerkende, at en godkendelsesproces
er en vanskelig situation for netværkspleje-
forældrene at befinde sig i (Familieplejecen-
tret, Århus Kommune 2005).
Det er vigtigt at have fokus på de udfordringer,
som en netværksanbringelse kan medføre, såle-
des at de involverede parter er så forberedte
som muligt. Netværksplejeforældrene kan også
opleve dilemmaer i anbringelsen, idet de nogle
gange vil være nødsaget til at sige fra over for
eksempelvis deres datter for at beskytte pleje-
barnet (barnebarnet).
”Den anderledes relation er styrken ved net-
værksfamilien, men også udfordringen” (Styrel-
sen For Social Service 2007:127).
Familien skal gøres opmærksom på, at en an-
bringelse i netværket vil have betydning for
samvær og indbyrdes forhold i netværket. Det-
te gør sig gældende såvel i slægt som øvrigt
netværk. Mormor vil ikke længere bare være
mormor, men også slægtsplejemor, veninden vil
Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier • 37
ikke længere bare være veninde, men også
netværksplejemor. Endvidere vil en anbringelse
i netværket have betydning for netværkspleje-
forældrenes relationer til det øvrige netværk.
Eksempelvis vil en mormor have mindre tid til
øvrige børnebørn og en veninde vil have min-
dre tid til sine øvrige veninder.
For at blive godkendt som netværksplejefamilie
skal man være villig til at blive vurderet løben-
de. En plejefamilie bliver således en form for
”offentlig” familie, hvilket hele familien skal
være indstillet på. Både familiens svagheder og
ressourcer skal afdækkes og beskrives, hvilket
de skal være indforstået med.
Endelig er det vigtigt, at formålet og rammerne
for godkendelsesprocessen – herunder beslut-
ningsgrundlaget – er helt klart for alle parter
inden interviewet starter. Eksempelvis skal fa-
milien være indforstået med, at den måske vil
få besøg flere gange, inden den får besked om,
hvorvidt den er godkendt som netværksplejefa-
milie. Slutteligt er det vigtigt at få afsluttet
interviewet på en måde, så familien føler, at
den er blevet respekteret, har fået sagt det,
den gerne ville, og har fået svar på de spørgs-
mål, den eventuelt måtte have.
Når barnet allerede har taget ophold hos netværksfamilienErfaringsmæssigt viser det sig, at en stor del
af børnene allerede har taget ophold hos
netværksfamilien inden forundersøgelsen
sættes i gang, hvilket vanskeliggør en under-
søgelse i familien. Når barnet allerede er flyt-
tet ind hos netværksplejeplejefamilien inden
forundersøgelsen, kan dette skabe frygt og
bekymring hos barnet og familien for, at de
ikke bliver godkendt. Ifølge Mehlbye kan det-
te bl.a. have den konsekvens, at netværksple-
jefamilien tøver med at drøfte dilemmaer og
problemer, der kan være i relation til anbrin-
gelsen (Mehlbye 2005). Endvidere kan det for
forvaltningsrepræsentanterne være vanske-
ligt at give et afslag, når barnet bor i famili-
en, og både barn og familie er indstillet på,
at barnet skal blive boende.
Vurdering af familiens egnethedSom nævnt adskiller godkendelsesprocessen
af en netværksplejefamilie sig fra en generel
godkendelse ved, at fokus er på familiens
relation til barnet. Endvidere vil godkendel-
sesprocessen være anderledes, når det drejer
sig om en familie i slægten, end når det dre-
jer sig om en familie i det øvrige netværk, da
det hos en slægtsplejefamilie vil være væ-
38 • Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier
sentligt at have et særligt fokus på familiens
indbyrdes forhold og samspillet i familien
(Mortensen 2005).
Såfremt eksempelvis bedsteforældre ikke har
formået at være tilstrækkelige forældre for
egne børn, er det vigtigt at få afklaret årsagen
til dette i en vurdering af, om de kan være
gode plejeforældre for deres barnebarn. End-
videre er det vigtigt, at eksempelvis bedstefor-
ældre er bevidste om deres nuværende for-
hold til egne børn, da familien skal være
opmærksom på de konflikter, der kan opstå.
Bedsteforældre skal endvidere forberedes på,
at de eksempelvis kan opleve modstridende
følelser, såfremt deres datter ikke behandler
plejebarnet (barnebarnet) godt.
Familiens historie og de enkelte familiemedlem-
mers indbyrdes roller og funktion er særlig vig-
tig at få afdækket, da det kan have store om-
kostninger, hvis en slægtsanbringelse bryder
sammen, idet barnet kan risikere efterfølgende
at miste kontakten til hele eller dele af sin bio-
logiske familie.
I tilfælde hvor barnet har et spinkelt netværk,
bør man tilsvarende nøje overveje, om en net-
værksanbringelse er den rigtige løsning. Er bar-
net anbragt hos den eneste person, som det har
en god relation til, risikerer barnet at stå uden
netværk, hvis anbringelsen bryder sammen.
Familiens motivation – og mulighed for at sige nejMotivationen for at tage et barn i pleje som
netværksplejefamilie vil som oftest bero på
relationen til barnet. Derfor er det vigtigt at
vurdere plejeforældrenes relation til barnet og
kendskabet til barnets familie. Det er endvidere
vigtigt at være opmærksom på, om samtlige
parter er motiverede for at tage barnet i pleje.
En anden væsentlig faktor er, hvorfor net-
værksplejeforældrene ønsker at tage barnet i
pleje – hvad forestiller de sig, der vil ske med
barnet, såfremt de ikke tager det i pleje? Det
er vigtigt, at familien orienteres om, at der kan
være andre måder at støtte barnet på end ved
at tage det i pleje og at det er acceptabelt at
sige nej. Fastholder familien deres ønske om at
være plejefamilie for barnet, skal der spørges
ind til plejeforældrenes motivation, samt hvad
de forestiller sig, det vil indebære at være net-
værksplejefamilie – herunder, hvordan de fore-
stiller sig, at deres egne børn vil reagere på et
plejebarn, selvom de kender barnet på for-
hånd (se bilag C).
Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier • 39
Inddrag hele barnets familie og netværk i godkendelsenSom oftest vil omverdenen være positiv over
for en families beslutning om at være plejefa-
milie, men det sker, at personer, der ønsker at
påtage sig opgaven som netværksfamilie,
oplever modstand fra den øvrige familie og
netværk. Det er derfor vigtigt, at øvrig fami-
lie og netværk inddrages i godkendelsespro-
cessen, f.eks. i form af en familierådslagning
eller et netværksmøde (se kapitel 6). Såfremt
familien fortsat støder på modstand, er det
vigtigt, at familien er afklaret omkring denne,
og hvordan den vil tackle det, således at den
kan skærme barnet mod de konflikter, som
denne modstand vil medføre. Netværkspleje-
forældrene skal respektere de biologiske for-
ældre og anse det for vigtigt, at barnet har
kontakt med sine forældre. Endvidere er det
vigtigt, at de er indstillede på at skulle stræk-
ke sig, men også vidende om, at det kan være
nødvendigt at involvere forvaltningen ved
samarbejdsvanskeligheder.
Egne hjemmeboende børnGodkendelse til at blive plejeforældre kræver,
at hjemmeboende børn er med i processen fra
begyndelsen. Det vil aldrig være problemfrit
at anbringe et plejebarn i en familie, hvor der
er børn og unge – også selvom det eksempel-
vis er en fætter, som børnene holder meget
af. Derfor er det vigtigt, at børnene føler sig
hørt og er sikre på deres plads i familien. Net-
værksplejeforældrene skal være opmærksom-
me på, at der kan opstå jalousi mellem egne
børn og plejebarnet. Såfremt en sådan situati-
on opstår, er det af afgørende betydning, at
forældrene er lydhøre og anerkendende i for-
hold til børnenes følelser.
Udstedelse af plejetilladelseNår familien har indvilget i at tage et barn i
pleje og er fundet egnet som netværksplejefa-
milie, skal der udstedes en plejetilladelse. I net-
værksanbringelsessager i Københavns Kommu-
ne vil Center for Familiepleje altid selv udstede
plejetilladelsen, idet godkendelsen af netværks-
plejefamilier, jf. servicelovens § 142 stk. 2, fore-
tages af den anbringende kommune.
Såfremt det vurderes, at familien ikke vil kunne
godkendes til det konkrete barn, meddeler Cen-
ter for Familiepleje afslag. Undersøgelsen skal
afbrydes, når det vurderes, at en familie ikke
kan godkendes. Der skal ikke undersøges mere
end højst nødvendigt.
40 • Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier
Opmærksomhedspunkter:
• CenterforFamilieplejedeltager,sammenmedenmedarbejderfrabørnefamilieteamet,igod-
kendelsesprocessen.
• Sørgforatallepartererinformeredeom,hvaddererformåletogrammerneforgodkendelses-
processen.
• Inddragøvrigfamilieognetværkigodkendelsesprocessen,såallepartererinformerede.
• Talgrundigtmedfamilienom,hvaddetvilindebæreatsigeja.Gørdetklart,atdetogsåerac-
ceptabelt at sige nej. I nogle tilfælde vil være en bedre løsning, at familien på anden vis støtter
op om barnet under anbringelsen, frem for at den bliver godkendt som netværksplejefamilie.
• Itilfældehvorbarnetharetspinkeltnetværk,børmantilsvarendenøjeoverveje,omennet-
værksanbringelse er den rigtige løsning. Er barnet anbragt hos den eneste person, som det har
en god relation til, risikerer barnet at stå uden netværk, hvis anbringelsen bryder sammen.
• Detkanværesærligtvanskeligtatgiveetafslag,nårbarnetalleredeheltellerdelvistborhos
familien. Her vil det være vigtigt at distancere afgørelsen fra barnets og familiens umiddelbare
følelser og behov.
• Inddragnetværksplejefamiliensegnebørnigodkendelsesprocessenfrastarten,sådefølersig
hørt og respekteret.
• Familienskalvide,atdensomnetværksplejefamiliebliverenoffentligfamilie.
• Væropmærksompå,atderkanværestærkefølelserinvolverede.
• Familienskalvide,atdensindbyrdesrollervilbliveændrede.
Når familien er godkendt • 41
KursusHvad siger loven
Ifølge Servicelovens § 142 stk. 3 skal den kom-
munalbestyrelse, der godkender, i forbindelse
med godkendelsen sørge for, at plejefamilien
deltager i et kursus i at være plejefamilie (Ju-
rainformations Lovbøger 2008:37).
Det vil sige, at netværksfamilier, ligesom gene-
relt godkendte plejefamilier, skal deltage i et
kursus i at være plejefamilie i forbindelse med
godkendelsesproceduren (Styrelsen for Social
Service 2007:128-129).
I Københavns Kommune er det Center for Fami-
liepleje, der har til opgave at undervise nye
plejefamilier – netværksplejefamilier såvel som
generelt godkendte familier.
Bliver familien godkendt som netværksplejefa-
milie, vil den blive inviteret til at deltage i et
firedages kursusforløb.
Der arbejdes med følgende emner på kurset:
• Plejefamilienskompetencer.Plejefamiliens
familieliv, at leve i forandring. Hvordan på-
virker et plejebarn livet i familien, plejefami-
liens egne børn? Lovgivning, tavshedspligt,
underretningspligt.
• Opdragelseafbørn.Børnsudviklingogbe-
hov for nærhed og tilknytning. Sorg og krise
i forbindelse med anbringelsen. Arbejdet
medbarnetslivshistorie.Omsorgssvigtede
børns reaktioner.
• Plejebarnetsfamiliesbetydningforbarnets
udvikling og identitet. Samarbejde med bar-
nets forældre. At være del af et team om-
kring barnet. Kommunikation og konflikt-
håndtering.
Som afslutning på kurset tilbydes familierne at
deltage i en netværksgruppe, hvor de kan
møde andre plejefamilier.
Når familien er godkendt
42 • Når familien er godkendt
Tilsyn og supervisionHvad siger loven
Ifølge Servicelovens § 148 stk. 1 fører kom-
munalbestyrelsen i opholdskommunen til-
syn med de tilbud, som kommunalbestyrel-
sen i opholdskommunen i forhold til den
enkelte person har truffet afgørelse om.
Ifølge § 148 stk. 3 skal kommunalbestyrel-
sen under en anbringelse udenfor hjemmet
sikre, at kommunen mindst en gang om året
taler med barnet under tilsynsbesøg på an-
bringelsesstedet (Jurainformations Lovbø-
ger 2008:38-39).
Med mindre hensynet til barnet eller den unge
taler imod det, skal samtalen foregå, uden at
voksne fra anbringelsesstedet er til stede. Idéen
er, at barnet eller den unge frit skal kunne tale
om forholdene under anbringelsen (Styrelsen
for Social Service 2007:161).
Det fremgår af Håndbog om Anbringelsesrefor-
men, at den kommunale myndighed har pligt til
at følge indsats og handleplan op inden for de
første tre måneder og derefter, som minimum,
med 12 måneders mellemrum, samt løbende
føre tilsyn (Ibid.:159).
Der gøres i Vejledningen om særlig støtte til
børn og unge og deres familier opmærksom på,
at netværksfamilier skal sættes grundigt ind i de
konflikter, der kan opstå, f.eks. at samværet
med de biologiske forældre kan være særligt
vanskeligt at håndtere (Socialministeriet
2006:164). ”Forudsætningen for netværksan-
bringelser er derfor, at kommunen bidrager med
den nødvendige supervision og støtte” (Ibid.).
Kravene om tilsyn og opfølgning er de samme
for netværksplejefamilier som for andre pleje-
familier og anbringelsessteder (Styrelsen for
Social Service 2007:158), men en række under-
søgelser dokumenterer, at det ofte vil være en
god idé at yde særlig støtte til netværksfamilier
(Näslund 2002, Baggesen 2005, Mehlbye 2005).
Denne særlige støtte kunne som tidligere
nævnt bestå af supervision.
Ved supervision får netværksplejefamilien mulig-
hed for at arbejde med de problemstillinger, som
opstår i forbindelse med deres virke som plejefa-
milie. Målet med supervisionen er at få netværks-
plejefamilien til at rumme eller løse deres proble-
mer og derved blive bedre i stand til at håndtere
lignende problemstillinger fremover. Supervisio-
nen skal bevilges særskilt af socialcentret, og skal
varetages af en uddannet supervisor.
Når familien er godkendt • 43
Hvordan gennemføres et tilsynsbesøgAf Håndbog om Anbringelsesreformen fremgår
det blandt andet, at tilsynet bør tage udgangs-
punkt i den kontrakt, der er indgået mellem
forvaltning og plejefamilie.
I Københavns Kommune anvendes forskellige
tilgange til at gennemføre et tilsyn. I regi af Vi-
denscenter for Familiepleje undersøges aktuelt
mulighederne for at gennemføre et projekt, der
har til formål at udvikle fælles standarder for,
hvordan et tilsynsbesøg gennemføres i forhold til
samtalen med plejefamilien, herunder med bio-
logiske børn i plejefamilien samt børnesamtalen.
I øvrigt henvises til tre projekter, der er en del
af KABU projektet:
www.KABUprojektet.dk, klik KABU-delprojek-
ter, klik Tilsyn og find følgende tre projekter:
• Opkvalificeringafdekommunalemyndighe-
ders tilsyn med anbragte børn og unge,
2004 (Ullerslevprojektet).
• Kvalitetenaftilsynet–ogsåkvalitetforbørn
og unge, 2005, Frederiksborg Amt.
• Udviklingogbeskrivelseafmodel/manual
for det gode kvalitative tilsyn – set ud fra et
børneperspektiv, Thisted Kommune (Styrel-
sen for Social Service 2007:169).
Samarbejdet med netværksplejefamilierUndersøgelser viser, at slægtsplejefamilier
generelt har mindre kontakt med kommunen
end andre plejefamilier. Dette kan skyldes, at
slægtsplejefamilierne ikke selv ønsker ind-
blanding fra det offentlige og derfor kun
sjældent kontakter forvaltningen. Det kan
også hænge sammen med, at nogle medar-
bejdere har den opfattelse, at slægtsplejefa-
milierne ønsker at passe sig selv og derfor så
vidt muligt undlader at kontakte familierne. I
projektgruppen har flere medarbejdere imid-
lertid den oplevelse, at der er flere møder og
et langt større forarbejde i netværksanbrin-
gelser end ved anbringelser i generelt god-
kendte plejefamilier. Det ser således ud til, at
der i Københavns Kommune, i hvert fald i det
indledende arbejde, er en hyppigere kontakt
med netværksplejefamilier end med generelt
godkendte plejefamilier.
Der findes undersøgelser der viser, at mange
slægtsplejefamilier oplever at blive ladt i stik-
ken. Dette kan måske forklares med, at mange
slægtsplejefamilier, ifølge Näslund, føler sig
krænkede i mødet med systemet: ”Ibland hör
jag kollegor säga att släktinghemmen inte vill
ha kontakt med socialtjänsten. Det stämmer
inte med min erfarenhet. Däremot vet jag att
44 • Når familien er godkendt
mötet mellan släktinghem och socialtjänst kan
leda till att vår hjälp inte efterfrågas. Många
släktinghem känner sig kränkta i mötet med oss
socialarbetare” (Näslund 2002:5).
Noget af det, der kan opleves krænkende for
netværksplejefamilier, er f.eks., hvis kommu-
nen ikke anerkender, at familien har et åre-
langt kendskab til barnet og dets historie og
på den måde ved mest om barnet. Man bør
som medarbejder være bevidst om, at net-
værksplejeforældrenes engagement og følel-
sesmæssige involvering i barnet bunder i et
ønske om at gøre det bedste for barnet. Net-
værksplejefamilien kan ligeledes opleve det
krænkende, hvis forvaltningsmedarbejderen
omtaler barnet som ”en opgave”, idet der jo
er tale om et konkret barn af kød og blod
(Mortensen 2005).
Et andet forhold gælder mere generelt for mø-
det mellem systemrepræsentant og borger. En
undersøgelse har vist, at mange sagsbehandle-
re forsøger at underkommunikere deres myn-
dighedsrolle for at sikre borgerens inddragelse.
De borgere, der blev interviewet i undersøgel-
sen, gav derimod udtryk for, at ”de foretrak
åbenhed og fuld information om egne pligter
og rettigheder, samt sagsbehandlerens rolle
som kommunal embedsmand: Det vil sige, hvor
grænserne går mellem at være hjælper, at være
myndighedsperson og kontrollant” (Nielsen og
Uggerhøj 2005:117).
Det er med andre ord vigtigt, at man som for-
valtningsrepræsentant ikke forsøger at nedtone
magtrelationen. Derimod bør man med ud-
gangspunkt i den relevante lovgivning klart og
tydeligt forklare, hvilken rolle man har, og hvad
man har pligt til at gøre.
Det kræver erfaring og omtanke fra forvalt-
ningens side at samarbejde med netværksple-
jefamilier, der jo som udgangspunkt ikke har
ønsket at påtage sig et arbejde for det offent-
lige, men simpelthen ønsker at tage sig af et
barn, de kender. Som Baggesen rammende
formulerer det:
”Slægten tager sig af Søren, der har visse van-
skeligheder. En fremmed plejefamilie tager sig
af et barn med visse vanskeligheder, der hedder
Søren. Slægten hjælper en søster, der er stof-
misbruger. En fremmed plejefamilie tager sig af
en stofmisbrugers barn” (Baggesen 2005:38).
Konkluderende bemærkninger • 45
Arbejdet i projektgruppen og den temadag,
der blev afholdt som afslutning på projektet
(se bilag D), har gjort det klart, at det kræver
bevidste tiltag at sikre, at barnet og dets net-
værk inddrages aktivt i alle sager, og at mulig-
hederne for en anbringelse i netværket under-
søges grundigt hver gang, et barn skal
anbringes i familiepleje. Ikke mindst i en kom-
mune som København, hvor der er forskel i
metoder og tilgang fra socialcenter til social-
center, fra børnefamilieteam til børnefamilie-
team, og fra medarbejder til medarbejder, er
der behov for at sikre en mere ensartet sags-
behandling af høj kvalitet.
Arbejdet har også tydeliggjort nogle af de om-
råder, hvor der i særlig grad er dilemmaer eller
emner, der bør undersøges nærmere. En med-
arbejder fra et af socialcentrenes børnefamilie-
teams beskriver den holdningsændring, han
Opmærksomhedspunkter:
• Netværksplejefamilierskaldeltageigrundkursusiforbindelsemedgodkendelsepåligefod
med generelt godkendte plejefamilier.
• IKøbenhavnsKommuneerdetCenterforFamiliepleje,derhartilopgaveatunderviseplejefamilier.
• Kravomtilsynogopfølgningerdesammefornetværksplejefamiliersomforgenereltgodkend-
te plejefamilier, men det vil ofte være en god idé at yde særlig støtte til netværksplejefamilier.
• Væråbenogydmygoverfor,atnetværksplejefamilienharetkendskabtilbarnetogdetshistorie.
• Visrespektfornetværksplejeforældrenesengagementogfølelsesmæssigeinvolveringibarnet
og barnets forældre – inddrag dem som samarbejdspartnere i stedet for at ”arbejde med dem”.
• Tilpaskommunikationentilsituationen.Betegnikkebarnetsom”enopgave”.
• Forsøgikkeatnedtonemagtrelationenelleratgiveindtrykaf,atduerfamiliens”ven”eller
advokat. Forklar i stedet klart og tydeligt, med udgangspunkt i den relevante lovgivning, hvad
din rolle er og hvad du har pligt til at gøre.
Konkluderende bemærkninger
46 • Konkluderende bemærkninger
mener, har fundet sted i Københavns Kommune
i de senere år, på følgende måde:
”Jeg synes det er fint, at der er kommet så
meget fokus på det [netværksanbringelser].
Før i tiden – for bare fem år tilbage – der
overvejede man slet ikke netværket…. Og så
må vi se ad åre, om det holder”.
Medarbejderen sætter samtidig ord på et be-
hov for viden om, hvordan det går de net-
værksanbragte børn i et længere tidsperspek-
tiv, hvilket ville være yderst relevant at
undersøge nærmere.
En anden problemstilling er den markante man-
gel på undersøgelser af, hvordan det går de
børn, der anbringes i det eksterne netværk
(naboer, pædagoger, venners og veninders for-
ældre mm.), i forhold til slægtsanbragte børn,
eller børn, der anbringes i generelt godkendte
plejefamilier.
Videnscenter for Familiepleje forventer derfor i
nær fremtid at igangsætte et forskningsprojekt,
der kan besvare nogle af disse spørgsmål, af stor
relevans for kommunens fortsatte arbejde med
at styrke kvaliteten i anbringelser af børn i net-
værks- og generelt godkendte plejefamilier.
Referencer • 47
Ankestyrelsen
2006: Ankestyrelsens statistikker. Børn og unge anbragt uden for hjemmet. Årsstatistik 2006.
Ankestyrelsen.
Baggesen, Bente
2005: Med hjerne og hjerte – dilemmaer når plejebørn anbringes i slægten. KABU projektet.
Socialministeriet, 2. udg.
Christensen, Ane Kirstine og Iversen, Naja Moth
2008: Anbringelsesreformen – er vi bragt i mål? I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 5/2008.
Den nye Vejle Kommune
2007: Standard for Familierådgivningen. Inddragelse af familie og netværk.
http: //boernepolitik.servicestyrelsen.dk/dwn850.
Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe
2003: Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Socialforskningsinstituttet.
Familieplejecentret, Århus Kommune
2005: Familieplejecentrets manual til undersøgelse af plejefamilier. Familieplejecentret, Århus Kommune.
Hedensted Kommune
Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år.
www.hedensted.dk/page 26417.aspx
Referencer
48 • Referencer
Hessle, Sven
1995: Samtaler med B. Om at finde sit sprog. Hans Reitzels forlag.
Jurainformations Lovbøger
2008: Bistand til børn og unge. Januar 2008. Forlaget Jurainformation§.
Københavns Kommune, Lokalcenter Østerbro
2002: Hvad er Familierådslagning. Københavns Kommune.
Københavns Kommune, Socialforvaltningen
2007: Familiefokus: metodehåndbog. Københavns Kommune.
Lindemann og Hestbæk
2004: Slægtsanbringelser i Danmark. En pilotundersøgelse. Socialforskningsinstituttet.
Ludvigsen, Nina Bach
2007: Slægtspleje- og netværksanbringelser. FanNy nr. 42- marts 2007.
Mehlbye, Jill
2005: Slægtsanbringelse – det bedste for barnet? AKF forlaget.
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration
2007: Familierådslagning- når familierne selv lægger planer til gavn for barnet eller den unge.
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.
Mortensen, Birgit
2005: Slægtsanbringelser – en mulig anbringelsesform. KABU projektet. Socialministeriet.
2007: Børneperspektivet i familierådslagning. Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.
Referencer • 49
Mortensøn, Marie Dam og Neerbek, Maja Natacha
2008: Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse uden for hjemmet. SFI.
Näslund, Ewa
2002: Att familjehemsplacera ett barn i släkten. I ”Demokratisering af det sociale arbejde med fami-
lier”. Rapport fra Nordisk Konference om familierådslagning 15-16 marts 2002 i Köbenhavn. Projekt
familjerådslagning i Danmark, s. 32-40, red: faureholm J. & Pedersen K.
2003: Att utreda en familj som barnet är släkt med. FSF-Föreningen Socionomer inom Fosterbarns-
vården 1/2003, s. 13-17, red: Faureholm J. & Pedersen K.
2006: Slægt og netværkspleje. Konferenceoplæg, København den 13. november 2006.
Nielsen, Flemming
2002: Sådan som plejeforældrene ser det – kortlægning og analyse af foranstaltningen familiepleje i
Københavns Kommune. Ph.d. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Nielsen, Steffen Bohni og Uggerhøj, Lars
2005: Mellem nærhed og magt. Om retlig regulering af borgernes medvirken i børn- og ungesager.
I Forskning og socialt arbejde med udsatte børn og unge – En antologi. UFC Børn og Unge.
NordicFosterCareAssociation(NOFCA)
2003: Anbringelsesmønstret i de nordiske lande. Familieplejen Danmark.
Rasmussen, Bo Morthorst
2002: En beslutningsmodel med meget mere. Socialministeriet.
Rødovre Kommune
Sagsbehandlingsstandarder. www.rk.dk/det_politiske_liv/politikker0/boern_og_unge_politik/sags-
behandlingsstandarder.html
50 • Referencer
Socialministeriet
2006: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til Serviceloven.
Socialministeriet.
Styrelsen for Social Service, Socialministeriet
2007: Håndbog om anbringelsesreformen. Revideret udgave 2007. Schultz Grafisk.
Turnell, Andrew og Edwards, Steve
1999: Signs of Safety. A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection Casework.
W.W. Norton and Company.
Vilde læreprocesser
2006: Dokumentation 7 – Inspirationspapir til Københavneruddannelsen. Vilde læreprocesser.
Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning • 51
Projektets navn/arbejdstitelNetværksanbringelse og netværksaflastning
ProjektledereJette Gram og Signe Bressendorff
Dato14.09.07
ProjektperiodeMaj 2007 – august 2008
Overordnet formålØget kvalitet i anbringelse af det enkelte barn.
Direkte formålØget inddragelse og undersøgelse af netværket i anbringelses- og aflastningssager.
Baggrunden og problemstillingenKøbenhavns Kommune besluttede på møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 26. november 2003, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn skulle forbedres. Man ønskede blandt andet at fremme arbejdet med netværksanbringelser. Center for Familiepleje har, i overensstem-melse hermed, som prioriteret målsætning at fremme socialcentrenes anvendelse af netværkspleje, således at minimum 10 % af sager løses ved netværkets medvirken. Dette er i tråd med anbringelsesre-formen, som trådte i kraft 1. januar 2006, hvori det foreskrives, at netværksanbringelse altid skal over-vejes. Barnets mulighed for anbringelse i netværket skal således altid grundigt undersøges, før det an-bringes i familiepleje. Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen defineres netværk således: ”Et netværk er et system af sociale relationer, der består af familie, slægt, venner, kammerater, naboer samt børn og voksne fra lokalområdet, som har en væsentlig relation til barnet eller den unge. Blandt sidstnævnte kan blandt andet være tale om en nabo, en god kammerats familie eller en pædagog fra daginstitutionen” (Styrelsen for Socialservice 2007:125). Konkret oplever Center for Familiepleje, at der er behov for en arbejdsmetode, der sikrer at netværket, i den indledende fase, undersøges tilstrækkeligt. Det er vigtigt at inddrage øvrig familie og netværk ved anbringelse evt. i form af familierådslagning eller netværksmøde samt at oplyse om, hvad det vil indebære for den/de, der påtager sig ansvaret. Et sådant møde vil desuden skabe bedre overblik over det øvrige netværk, således at alle får mulighed for at melde sig på banen og der ikke under forløbet ”dukker” en ny person/familiemedlem op, som der skal tages stilling til.
Forts
Bilag A: Projektbeskrivelse – Projekt
netværksanbringelse og netværksaflastning
52 • Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning
MålgruppenMålgruppen er ansatte i børnefamilieteams i Københavns Kommune og konsulenter i Center for Familiepleje.
De deltagende socialcentre er:
Bispebjerg Børne- og ungdomskonsulent Stine Brønnum (SBR) Socialformidler Marianne Andersen (MA)
Vesterbro-Kgs. EnghaveSocialrådgiver Karina Kirkegaard (KK) Børne- og ungdomskonsulent Susanne Frederiksen (SF)
ValbyBørne- og ungdomskonsulent Per Johansen (PJ) Socialrådgiver Anne Egholm Nielsen (AN)
Vanløse/Brønshøj-HusumPsykolog Per Kirk Jørgensen (PKJ)Børne- og ungdomskonsulent Erik Brix (EB)Socialrådgiver Marianne Ahola (MAH)
Leverancer i projektet Udarbejdelse af vejledning, der giver information om de forskellige faser i netværksanbringelses- aflast-ningssager. Vejledningen introduceres på temadag vedrørende netværksanbringelse- og aflastning, der afholdes i regi af Videnscenter for Familiepleje (VIF) i foråret 2008.
Succeskriterier/indikatorer Succeskriteriet er at få implementeret de gode erfaringer på socialcentrene og i Center for Familiepleje, samt at den udarbejdede vejledning anvendes bredt i forvaltningen.
Forts
Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning • 53
ProjektforløbProjektet forventes at forløbe frem til august 2008. Det påtænkes at inddrage fem døgnanbringelsessa-ger og fem aflastningssager.
Aktuelt arbejdes der med sager fra børnefamilieteamene i Vanløse, Valby og Vesterbro-Kgs. Enghave.
Center for Familiepleje har det overordnede projektansvar, mens socialcentrene er ansvarlige for be-handling af sagerne. Ved Center for Familieplejes deltagelse i godkendelsesprocessen ligger hovedan-svaret i Center for Familiepleje, der blandt andet står for at udarbejde socialrapport, indhente straffeat-test samt udforme plejetilladelse. Det er endvidere Center for Familieplejes ansvar at udarbejde forløbsbeskrivelserne. Nedenstående tids- og aktivitetsmatrix vil løbende blive revideret.
Tids- og aktivitetsmatrix
Hvornår Aktivitet Ansvarlig
April – september 2007Maj – juni 2007
Projektopstart – sager inddrages i projekterneAflastning – Vanløse, tre børn
EB og JG
Maj – august 2007 Aflastning – Vanløse, to børn EB og JG
Maj – juli 2007 Døgnsag – Vesterbro, tvillinger SF og ML
Maj – september 2007 Døgnsag – Amager, to brødre ML
September – januar 200718. september 2007
Projekt sammenlægning. Nye sager inddrages fortsatMøde i projektgruppen
JG og SB
September 2007 Døgnsag – Valby, to børn PJ og ML
23. november 2007 Møde i projektgruppen JG og SB
November – december 2007 Døgnsag – Nørrebro, et barn ML
Januar – marts 2008Januar 2008
Sager følges – forløbsbeskrivelser udarbejdesDøgnsag, Nørrebro, et barn
SB
Januar 2008 Aflastning, Amager, to børn SB
Januar 2008 Døgnsag, Amager, et barn SB
Forts
54 • Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning
Hvornår Aktivitet Ansvarlig
25. januar 2008 Møde i Projektgruppen JG og SB
28. marts 2008 Møde i projektgruppen JG og SB
April – juni 200823. maj 2008
Udarbejdelse af skriftlig vejledning samt afholdelse af temadag.Møde i projektgruppen
JG og SB
April - juni Udarbejdelse af vejledning SB og ML
3. juni 2008 Afholdelse af temadag SB og ML
Intern projektorganisationInternt mødes JG, SB og ML en gang om måneden i regi af Videnscenter for Familiepleje, for at drøfte projektets status og aktuelle udfordringer. Der afholdes møder i den eksterne projektgruppe hver an-den måned.
Evaluering – design og metodeMetoden vil være procesevaluering. Evaluering og erfaringsudveksling vil forekomme ved møder i den eksterne projektgruppe hver anden måned.
Bilag B: Deltagere i projektgruppen • 55
Socialcenter BispebjergBørne- og ungdomskonsulent Stine Brønnum
Socialformidler Marianne Andersen
Socialcenter Vesterbro-Kgs. EnghaveSocialrådgiver Karina Kirkegaard
Børne- og ungdomskonsulent Susanne Frederiksen
Socialcenter ValbyBørne- og ungdomskonsulent Per Johansen
Socialrådgiver Anne Egholm Nielsen
Socialcenter Vanløse/Brønshøj-HusumBørne- og ungdomskonsulent Erik Brix
Børne- og ungdomskonsulent/sagsbehandler Marianne Ahola
Psykolog Per Kirk Jørgensen
Center for FamilieplejeKonsulent Jette Gram
Projektleder og konsulent Signe Bressendorff
Projektleder for Videnscenter for Familiepleje og konsulent Mette Larsen
Bilag B: Deltagere i projektgruppen
Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold • 57
Spørgsmål, der belyser netværksplejeforældrenes motivationHvorfor ønsker familien at tage barnet i pleje?
Hvorfor er det lige netop denne familie, som træder til?
Hvordan er familien blevet opmærksomme på barnets aktuelle situation?
Hvad er familiens relation til plejebarnet?
Hvordan er relationen til plejebarnets forældre?
Hvor ofte og under hvilke former har familien mødtes med barnet tidligere?
- og inden for det seneste år?
Hvad forestiller familien sig, at der vil ske med barnet, såfremt de ikke tager det i pleje?
Hvad kan familien give plejebarnet?
Hvilken indvirkning vil barnet have på familielivet?
Spørgsmål, der belyser plejefamiliens forestilling om, hvad det vil indebære at være netværksplejefamilieEr familien bekendt med barnets eventuelle vanskeligheder eller særlige behov?
Hvordan vil det være at få information om barnet og dets forældre, som ikke
nødvendigvis vil være positiv?
Hvilke personer anser familien for at være de primære for barnet?
Hvad mener familien skal ændre sig, såfremt barnet skal hjem og bo?
Hvor længe forestiller familien sig, at barnet skal bo hos dem?
Hvad tænker familien om kontakten til barnets forældre?
Hvordan vil plejebarnet indgå i familien?
Hvad kunne få familien til at sige fra?
Har familien bekymringer i forhold til at skulle tage barnet i pleje?
Hvordan er familiens holdning til at samarbejde med anbringende myndighed og barnets forældre?
Hvilke forventninger har familien til hjælp fra kommunen?
Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold15
58 • Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold
Spørgsmål til netværksplejeforældrene vedrørende deres egne børnHvordan er børnenes relation til plejebarnet?
Hvordan tror de potentielle netværksplejeforældre, at deres egne børn vil reagere på plejebarnet?
Hvordan forventer familien, at plejebarnet vil matche deres egne børn?
Hvordan forestiller plejeforældrene sig, at barnet vil reagere, såfremt det bliver jaloux? – og hvordan
vil plejeforældrene håndtere dette?
Spørgsmål med fokus på barnets familie og øvrigt netværkEr barnets forældre positive overfor, at familien tager barnet i pleje? – hvorfor/hvorfor ikke?
Hvordan vil familiens samarbejde med den øvrige familie være omkring plejebarnet? - hvad er nær-
meste families holdning til beslutningen om at være plejefamilie?
Tænker familien, at kontakten til barnets forældre kan blive problematisk? Hvis ja, hvorfor? Hvordan
vil familien i givet fald håndtere konflikterne?
Hvad siger venner og naboer?
Hvordan vil familien tackle eventuelle skeptiske personer i netværket?
Spørgsmål til netværksplejeforældrenes egne hjemmeboende børnEr barnet/børnene bekendt med forældrenes ønske om at tage barnet i pleje?
Hvad er barnet/børnenes relation til plejebarnet?
Hvad tænker barnet/børnene om at skulle have ham/hende boende? – Hvad kan være godt, og hvad
kan være mindre godt? Hvorfor?
Særlige spørgsmål til slægtsplejefamilierSærlige spørgsmål til bedsteforældre
Hvad tænker bedsteforældrene om aldersforskellen?
Hvad skal der ske, hvis bedsteforældrene ikke længere magter at have barnet boende?
Hvordan vil bedsteforældrene have det med at sætte grænser overfor deres søn/datter for
plejebarnet (barnebarnets) skyld?
Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold • 59
Hvordan vil bedsteforældrene tackle deres egen og barnets eventuelle sorg relateret til datter/søn
og mor/far? (sorg over psykisk sygdom, misbrug af euforiserende stoffer el.)
Hvordan vil bedsteforældrene beskrive deres børns barndom og voksenliv? – hvad gik godt? – hvad
var deres rolle?
Hvordan er kontakten til egne børn og børnebørn i dag?
Hvordan forholder bedsteforældrenes øvrige børn sig til, at de ønsker at være plejefamilie? – Hvor-
dan forestiller de sig, at kontakten til øvrige børnebørn bliver fremover?
Hvilke traditioner har familien?
Særlige spørgsmål til onkler/tanter og dennes ægtefælle
Hvordan og hvorfor påbegyndte snakken om at tage barnet i pleje? Ser parterne det som en fælles
opgave?
Vil en af parterne være primær i forhold til plejebarnet? Hvem – og hvorfor?
Hvordan er du forskellig fra plejebarnets forældre? (henvendt til den part, som er biologisk familie til
plejebarnet)
Hvordan forholder øvrig slægt sig til, at familien ønsker at tage barnet i pleje?
Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning • 61
Program for temadag
Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning
Tirsdag den 3. juni 2008 kl. 9.00 – 15.30
9.00 - 9.15 Velkomst.
Ved centerleder Klaus Wilmann.
9.15 - 9.30 Introduktion til temadagen.
Ved projektleder i Videnscenter for Familiepleje Mette Larsen.
9.30 - 11.00 Præsentation af projekt netværksaflastning og –anbringelse. Projektets resultater og anbefalinger,
samt udfordringer og barrierer. Spørgsmål og debat.
Ved projektleder Signe Bressendorff og børne- og ungdomskonsulent Erik Brix.
11.00 - 11.15 Pause
11.15 - 12.00 Baggrunden for anbringelsesreformens fokus på netværksanbringelser. Spørgsmål og debat.
Ved fuldmægtig og projektleder i Velfærdsministeriet Iben Attrup Madsen.
12.00 - 13.00 Frokost
13.00 - 14.30 Svenske erfaringer og metoder i arbejdet med netværksanbringelser og –aflastninger.
Spørgsmål og debat.
Ved socionom og magister i socialt arbejde Ewa Näslund.
14.30 – 14.40 Pause
14.40 - 15.15 Hen imod et øget fokus på ressourcer i netværket. Spørgsmål og debat.
Ved kontorchef i MR-Børn Tobias Børner Stax.
15.15 - 15.30 Afsluttende kommentarer, fremtidige perspektiver. Hvad skal de forskellige parter
i Københavns Kommune gøre fremover?
Ved centerleder Klaus Wilmann.
Bilag D: Program for temadag: Metoder i
arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning
Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier • 63
Overvejer I at blive netværkspleje- eller aflastningsfamilie?Ved at være netværkspleje- eller aflastningsfamilie kan I gøre noget værdifuldt for et barn I kender og
hjælpe barnets forældre. Inden I beslutter jer, er der nogle overvejelser, som hele familien bør gøre sig:
Vil I gerne være netværks aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I:
• harengodrelationtilbarnet
• kangivebarnetstabileogtryggerammerogstøttebarnetsudvikling
• kansamarbejdemedbarnetsforældreogøvrigefamilie
• kansamarbejdemeddeoffentligemyndigheder
• haretgodthelbred
• harenrenstraffeattest
• harplads,tidogoverskud
Hvad skal I tænke over, før I beslutter jer?
• atværenetværkspleje-elleraflastningsfamilieinvolvererhelefamilien
• atjeresindbyrdesrollerifamilienbliverændrede
• atplejebarnetsandsynligvisvilhavemangletgodkontakttilvoksne,ogvilhavebrugforjeri
mange timer hver dag
• atetnytbarnifamiliengriberindijeresegnebørnsliv
• athelefamilienskalsynesdeterengodidé
• omIvilkunnemagteathavebarnetboendebarndommenud
• ombådebarnetsforældreogandrefamiliemedlemmersynesdeterengodidé,atIskaltagejer
af barnet – og hvis ikke, hvordan I vil tackle de problemer, uenigheden kan medføre
• omIkanhåndteresamværetmedbarnetsforældre
Bilag E: Information til
netværkspleje- og aflastningsfamilier
64 • Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier
• atIkansigenej,hvisdeterforsværenopgaveforjer,ogistedetvælgeatstøttebarnetpåen
anden måde
• atIbliveren”offentligfamilie”,hvorprofessionellesamarbejdspartnereoftekommerijereshjem
Hvordan bliver I plejefamilie?
• Iskaludfyldeetoplysningsskema
• IskalgiveCenterforFamilieplejelovtilatindhenteoplysningeromjer:helbredsattest,straffe-og
børneattest
• IfårbesøgafenkonsulentfraCenterforFamilieplejeogenmedarbejderfrasocialcentret,som
stiller en række spørgsmål og efterfølgende vurderer, om I kan have barnet boende
Hvad skal der ske inden plejebarnet flytter ind?
• Enmedarbejderfradetanbringendesocialcenteraflæggerjeretbesøg,ogorientererombarnets
aktuelle situation. I bliver orienteret om de forventninger, der er til jeres arbejde, og til hvad I kan
forvente af hjælp og støtte fra socialcentret
Familieplejekontrakten
Når I får et barn i pleje, skal der udfærdiges en familieplejekontrakt, der indeholder aftale om:
• dækningafdemerudgifter,dererforbundetmedathavebarnetboende.Dererfastetaksterfor
kost og logi, lomme- og tøjpenge. Disse takster afhænger af barnets alder. Derudover kan man
søge særlige udgifter til f.eks. medicin, transport m.m.
• opsigelsesregler
• forsikringsforhold
• samarbejdetmedbarnetsforældre
• tilsynogvejledning
Hvad kan være vanskeligt i forbindelse med plejeforholdet?
• jalousimellemplejebarnetogjeresegnebørn
• relationertilplejebarnetsforældreogøvrigefamiliemedlemmer
Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier • 65
• plejebarnetsforældreharforældremyndighedenunderplejeforløbet,oghandlermåskeikkealtid
som I synes er bedst for barnet
• hvisplejebarnetharflyttetskoleellerinstitution,kandethavesværtvedatfaldetilidenyeomgivelser
• atværeen”offentligfamilie”,hvorprofessionellesamarbejdspartnere(psykolog,børne-ogung-
domskonsulent m.fl.) kommer i jeres hjem, og kan have synspunkter omkring anbringelsen, som
afviger fra jeres
Hvem støtter plejefamilien i anbringelsesforløbet?
I modtager jævnligt besøg af socialcentrets børne- og ungdomskonsulent, der fører tilsyn med pleje-
barnet, og som yder jer vejledning og støtte. I kan altid rette henvendelse til jeres børne- og ung-
domskonsulent, når I har brug for det.
Center for Familiepleje inviterer alle nye pleje- og aflastningsfamilier til et obligatorisk grundkursus.
Alle nye plejefamilier får på kurset tilbud om deltagelse i en netværksgruppe med andre plejefamilier.
Center for Familiepleje tilbyder løbende kurser og temadage til pleje- og aflastningsfamilier.
Tavshedspligt
Som netværks pleje- eller aflastningsfamilie har man tavshedspligt med, hvad man erfarer om pleje-
barnets situation. Barnets skole/institution, læge og myndigheder skal naturligvis have de fornødne
informationer til støtte for barnet.
Hvordan afsluttes et plejeforhold?
• barneterblevetvoksentogflytterhjemmefra
• forældreneønskerbarnethjemgivet
• Ibeslutterjerfor,atbarnetikkelængerekanbohosjer
• kommunenbeslutter,atbarnetikkelængerekanbohosjer
• plejebarnetfårbrugforetandettilbud
• plejebarnetønskeratflytte
Københavns Kommune har det endelige ansvar for plejeforholdet og skal altid tage stilling til en
eventuel hjemgivelse.
66 • Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier
Hvad vil det betyde for Jer og for barnet hvis plejeforholdet bryder sammen?
• Detkanhavestorekonsekvenserforjersåvelsomforbarnet,hvisplejeforholdetbrydersammen
undervejs. Det vil i givet fald være vigtigt at forsøge at modvirke at barnet tager ansvar for sam-
menbruddet, samt at forsøge at undgå, at der opstår så store konflikter at barnet efterfølgende
mister kontakten med dele af familien
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Familiepleje:
Center for Familiepleje
Suhmsgade 4, 3. sal, 1125 København K
Telefon 3317 2204
Fax: 3317 2277
Mail: [email protected]
www. Familiepleje.kk.dk
Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår? • 67
Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning
– hvem gør hvad, hvornår?
Lovkrav o
g vejled
nin
g
Hvad siger vejledningen og loven?• Medanbringelsesreformensikrafttrædenskaldetiforbindelsemedanbringelseafetbarn
eller en ung i familiepleje altid overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale.• IfølgeServicelovens§142,stk.2skalnetværksplejefamilierkungodkendessomkonkret
egnede til at modtage et bestemt barn eller en bestemt ung. Det generelle egnethedskri-terium gælder ikke for netværksplejefamilier, da det ikke er relevant, om netværkspleje-familien vil kunne modtage andre børn eller unge.
• Målgruppenfornetværksplejefamiliererbørnogunge,derellersvilleværeblevetan-bragt i generelt godkendte plejefamilier. Netværksplejefamilier vil således ikke kunne godkendes til børn og unge med omfattende støtte eller behandlingsbehov, så børnene efter normal praksis skulle anbringes på specialinstitution eller opholdssted.
Hvornår er noget en netværksanbringelse?• Deterennetværksanbringelse,nårdenpersonligerelationmellembarnetellerdenunge
og familien er afgørende for, at netop denne familie vælges.• Ennetværksplejefamiliemodtagerikkevederlag,menfårdækketdeomkostninger,derer
forbundet med at have barnet eller den unge boende jf. de særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i Servicelovens § 142, stk. 7.
Forts
68 • Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår?
Ind
drag
else, un
dersø
gelse o
g g
od
kend
else af netvæ
rket
Hvornår skal netværket inddrages og undersøges og hvem skal deltage?• Ressourcerinetværketskalundersøgesiforbindelsemed§50undersøgelsen.Undersø-
gelsesgruppen kan inddrage Center for Familiepleje i arbejdet med at afdække borgerens netværk og ressourcer, hvis det vurderes, at en anbringelse bliver en mulig foranstaltning.
• Nårhandlegruppenhartruffetbeslutningomforanstaltning,ogdererudarbejdetenhandleplan med konkret tilsagn om en anbringelse udenfor hjemmet i familiepleje eller weekendaflastning, skal netværket inddrages i beslutningen om, hvor barnet skal bo/i aflastning. Center for Familiepleje skal involveres i undersøgelsen af, om nogen i netvær-ket vil kunne påtage sig at være netværksplejefamilie og i givet fald hvem.
Forskellige metoder til afdækning af ressourcer i netværket:Forskellige metoder kan anvendes og supplere hinanden jf. Servicelovens § 47. Metoderne kan benyttes i alle faser af et sagsforløb.
• Genogram• Netværkskort• SignsofSafety• Familierådslagning• Netværksmøde
Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier:• Nårdererpegetpåenmuligfamilieinetværket,skalfamiliengodkendes.• VisitationsskematilnetværksplejefamilierkanhentespåCenterforFamilieplejeshjem-
meside, eller på blanket-systemet under børn og unge C10728. Visitationsskema skal altid benyttes ved visitation af sager til Center for Familiepleje.
• InetværksanbringelserbesøgerCenterforFamilieplejefamiliensammenmeddenmedarbejder fra børnefamilieteamet, som har deltaget i processen med at finde den mulige familie.
• Nårfamilienharindvilgetiatpåtagesigenopgave,ogerfundetegnetsomnetværk-splejefamilie, skal der udstedes en plejetilladelse. I netværksanbringelsessager udsteder Center for Familiepleje plejetilladelsen.
• Såfremtdetvurderesatfamilienikkevilkunnegodkendestildetkonkretebarn,meddelerCenter for Familiepleje afslag.
Forts
Bilag F: Netværksanbringelse og –aflastning – hvem gør hvad, hvornår? • 69
Efter go
dken
delse
Når familien er godkendt:• IfølgeServicelovens§142stk.3skalnetværksplejefamilier,påligefodmedandreple-
jefamilier, deltage i et kursus, som giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie.
• Udoverreglerneomgodtgørelsetilnetværksplejefamilierskalsamtligealmindeligereglerom anbringelser følges. Det vil sige, at netværksplejefamilier skal have den samme støtte som ved generelle plejeforhold herunder tilsyn og opfølgning, supervision mv.
Center for Familiepleje
Suhmsgade 4, 3. sal
1125 København K
Tel 3317 2204
Fax 3313 2277
Email [email protected]
www.familiepleje.kk.dk
Slutnoter • 71
1) Plejefamilier kaldes generelt godkendte plejefamilier, når plejetilladelsen ikke er til et specifikt
barn, i modsætning til netværksplejefamilier, der godkendes til et specifikt barn.
2) Nielsen 2002 udgør dog en undtagelse, idet han i sin undersøgelse af foranstaltningen
”plejefamilie” i Københavns Kommune beskæftiger sig med anbringelse af børn i familiepleje
hos familiemedlemmer og andre med kendskab til barnet forinden anbringelsen.
3) Det bør dog understreges, at Egelund og Hestbæks undersøgelse fra 2003 ikke kan
dokumentere, at kontakten med forældrene har den positive betydning, som man hidtil har
antaget. Den dokumenterer dog heller ikke det modsatte.
4) Pr. 31. december 2001 var 45 % af alle anbragte børn, i Danmark, anbragt i familiepleje, mens
72 % af alle anbragte børn i Sverige og 87 % af alle anbragte børn i Norge, var anbragt i
familiepleje(NOFCA2003:15).
5) Ifølge Ankestyrelsen 2006 blev der i 2006 anbragt 3.660 børn og unge på et anbringelsessted,
en døgninstitution, et godkendt opholdssted, en netværksplejefamilie eller en plejefamilie.
Ved udgangen af 2006 var 43 % af dem anbragt i plejefamilie. Hver tiende heraf var anbragt i
netværkspleje eller slægtsanbringelse (Christensen og Iversen 2008:6). Ifølge vore beregninger
må det i tal svare til, at 157,38 børn var anbragt i slægt eller netværk, svarende til 4,29 % af
samtlige anbragte børn.
6) Udregningen er baseret på Ankestyrelsen 2006:14.
Slutnoter
72 • Slutnoter
7) TalleneerhentetfraKøbenhavnsKommunesinterneregistreringssystem,BUS,SOFDW,
BO2,Børne-ogFamilieområdet,Anbragtebørn/forebyggende.Talleneskaldoglæsesmed
forbehold, idet der kan opstå unøjagtigheder, hvis ikke samtlige sagsbehandlere indberetter
alle anbringelser.
8) Afsnittet bygger på et internt notat fra MR Børn i Socialforvaltningen i Københavns Kommune
medtitlen”Udkast–Organiseringafbørnefamilieteamene”,dateretden1.juni2006.
Af notatet fremgår det, at børnefamilieteamene opdeles i en undersøgelsesgruppe, en
børnegruppe, en ungegruppe og et sekretariat. Børnefamilieteammedarbejderne betegner
i daglig tale børnegruppen og ungegruppen samlet under begrebet handlegrupper. Når der
henvises til handlegrupper, menes således både børne- og ungegruppen.
9) Afsnittet bygger på Københavns Kommune 2007, Vilde lærerprocesser 2006 samt interviews
med medarbejdere fra flere børne-familieteams i Københavns Kommune.
10) MR Børn er ved at udvikle et § 50 skema, der i højere grad matcher de skemaer, der arbejdes
med i Signs of Safety.
11) Afsnittet bygger på Københavns Kommune 2002, Ministeriet for flygtninge, indvandrere
og integration 2007, Näslund 2002, Rasmussen 2002, samt Styrelsen for Socialservice 2007.
Desuden indgår to interviews med medarbejdere fra Socialcenter Østerbro-Ryvang, der er det
socialcenter i Københavns Kommune, som arbejder mest konsekvent med familierådslagning.
12) I New Zealand blev familierådslagning en del af lovgivningen i 1989. Siden indførelsen i 1989
er der gennemført ca. 150.000 rådslagninger. Rådslagningen er i New Zealand en form for
tvungen hørings- og beslutningsprocedure inden en eventuel domstolsafgørelse i meget
indgribendebørnesager,someksempelvisanbringelserudenforegethjem.Overførttil
danske forhold ville det svare til, at der ifølge Serviceloven ikke kunne anbringes børn og unge
uden en godkendt handleplan fra en familierådslagning (Rasmussen 2002:11-12).
Slutnoter • 73
13) For en diskussion af børneperspektivet i familierådslagning, se Mortensen 2007.
14) Beskrivelsen er baseret på Københavns Kommune 2002 samt to interviews med medarbejdere
fra Socialcenter Østerbro-Ryvang.
15) Spørgsmålene er bl.a. inspireret af Näslund 2002 og 2006, Familieplejecentret, Århus
Kommune, 2005 samt Mortensen, 2005.
KØBENHAVNS KOMMUNESocialforvaltningenCenter for FamilieplejeJuni 2008