1

.

2

VEJEN Udgives af:

først og fremmest som information til

foreningens medlemmer:

Artikler, som ikke omhandler

foreningens aktiviteter, og som ønskes

optaget i bladet, bør have til formål at

fremme og udbrede tanken om

pilgrimsvandring som mere end blot

moderne oplevelse-turisme.

Vejens redaktion: Finn Buhl

E-mail:

info@roskildepilgrimsforening.dk

Layout og tilrettelægning:

Finn Buhl

VEJEN udgives og sendes som

vedhæftet fil til E-mail til foreningens

medlemmer. Medlemmer uden E-mail

modtager bladet som tryksag pr. brev:

Andre, som har relation til

pilgrimsbevægelsen, kan modtage bladet, som

vedhæftet fil til E-mail ved at henvende sig til

Roskilde Pilgrimsforening på

info@roskildepilgrimsforening.dk

Tryk: Egent tryk

© Copyright:

Roskilde Pilgrimsforening

Artikler og Billeder modtages som vedhæftet

fil eller på fremsendt USB-stik.

Artikler modtages kun som Word-fil.

Billeder modtages kun som jpg- eller tif-fil.

Lange artikler deles over flere blade.

Indhold:

Side 3……………………Kære læser.

Side 4………………..Den spidse pen.

Side 5….Vandring i Guds store katedral.

Side 7...............En gamblers bodsgang.

Side 8………………...Høst-Vandring.

Side 11………………..LANGSOMHED.

Side 13……..Den Danske Klosterrute.

Side 16…………... Advents-Vandring.

Side 19…………..Den åndelige søgen.

Side 22………………..Pilgrimssalme.

Næste deadline…………1. marts 2013

Nr. 5 udkommer……april kvartal 2013

3

Kære læser!

Af Finn Buhl.

VEJEN er denne gang blevet et rigtigt

spændende blad at læse: Det skyldes først og

fremmest at mange har bidraget med artikler.

Det er en linie, der gerne må fortsætte: Jeg

kan derfor kun opfordre alle, der har noget på

hjertet: SKRIV!.....SKRIV ”lige meget hvad”,

bare det på én eller anden måde har en snert

med pilgrimsvandring at gøre.

Pilgrimsvandring er nemlig i virkeligheden

blot et REDSKAB, og ikke et mål i sig selv.

Derfor vil artikler – om religiøse synspunkter,

filosofiske betragtninger, praktiske

oplysninger, personlige oplevelser,

beretninger og beskrivelser af steder som er

egnede til vandringer, omtale af spændende

kirker og historiske steder, ja alt ”mellem

himmel og jord” – være velkomne. Og

allerhelst ledsaget af billeder: Rigtig mange

billeder! For billeder fortæller visuelt – uden

ord – meget mere end vi ofte går og regner

med. Billeder signalerer stemninger,

signalerer følelser, som ord ikke kan

udtrykke, og SAMMEN fuldstændiggør ORD

og BILLEDER, det vi vil give videre.

VEJEN ønsker at blive det pilgrimsmagasin,

hvor meningerne brydes i en god tone, hvor

forskellige holdninger trækkes op i respekt for

andres synspunkter, og ingen emner holdes

tilbage. VEJEN er ikke udelukkende for

Roskilde Pilgrimsforening, men også for

Roskilde Pilgrimsforening:

VEJEN er for dig, der laver ”dine egne ture”.

VEJEN er for dig, der indbyder andre til at

vandre på specielle ruter og stier i ind- og

udland. VEJEN er for dig, der har været nede

og vandre på én af de mange caminoer i

Spanien, eller på nogle af Jacobs-Vejene i det

øvrige Europa. Så skriv til os: Vi censurerer

ikke. Vi udelader intet, så længe det er skrevet

i et sobert sprog. Vi ønsker – kort sagt –

ALSIDIGHED!

Send dine artikler som word-fil og dine

billeder som JPG-filer til foreningens mail-

adresse: info@roskildepilgrimsforening.dk

Er din artikel ”for lang”, deles den over flere

bladnumre, som en fortsat historie.

God skrivelyst!

4

Ryst støvet af fødderne og gå videre. Af Finn Buhl

Hvis en prædikant oprigtigt brænder for at forkynde ”Evangeliet, som det er”, og gerne vil give det

videre, og så det ikke modtages; kan det sikkert varme vedkommende at læse Jesu ORD, om hvordan

man kan takle DET. Jesus sagde:”…og er der et sted, hvor de ikke vil tage imod Jer og høre på Jer, så

gå derfra og ryst støvet af Jeres fødder, som et vidnesbyrd imod dem.” Mark. 6.11

Et andet sted fortæller Lukas ( Luk. 17.11-19 ), at Jesus helbreder 10 spedalske, og derpå siger, de skal gå

hen til præsterne og blive undersøgt. Lukas skriver: ”Og imens de var på vej derhen, blev de rene. Men

én af dem vendte tilbage og kastede sig på sit ansigt for Jesu fødder og takkede Ham; og det var en

samaritaner. Jesus spurgte: ”Var der ikke ti, der blev rene? Hvor er de ni? Er det kun denne fremmede, der er vendt

tilbage for at give Gud æren?” Og han sagde til ham: ” Stå op og gå herfra! Din TRO har frelst dig!” ”

Måske er det det samme lod, en prædikant er underkastet, når han eller hun forkynder ”Evangeliet,

som det er” : Alle LYTTER, men kun enkelte vender tilbage for at høre mere, fordi de er kommet til

TRO. De fleste - som også ”LYTTEDE” - vender aldrig tilbage …………… for de har hørt rigeligt!

5

På vandring i ”Guds store katedral”. Af Alice Spotte Danske Kirkers Råd.

Solen skinnede, bølgerne slog blidt mod klinten, og mågerne holdt møde på havet. Alt imens gik omkring 25

mennesker langs Stevns Klint og fejrede ”Skabelsestiden” ved at gå pilgrimsvandring i ”Guds store katedral”.

Undervejs blev der holdt andagter med fokus på ”Skabelsen” og ”Skaberværket”.

Velkomst ved Mads Christoffersen i Store Heddinge Kirkegårds Kapel.

Lørdag den 1. september 2012 snørrede vi

vandrestøvlerne og gik fra Store Heddinge til

Stevns Klint, hvor Danske Kirkers Råd og

Roskilde Pilgrimsforening havde arrangeret

pilgrimsvandring. Guds natur viste sig fra sin

bedste side med solskin og skaberhåndens

egne skønmalerier

Andagt i Ny Højerrup Kirke

Undervejs ringede præsten til andagt i

Højerup Kirke, og i kalkbruddet blev der

spillet på trompet for de vandrende. Langs

klinten havde kunstnere lavet kunstværker,

som man kunne fordybe sig i.

Udsigt fra Gl. Højerup Kirke

6

Anja og Jørgen nyder udsigten

Malene Schierling var én af deltagerne – og

hun elsker naturen omkring Stevns Klint: Jeg

er ikke meget religiøs, men jeg kan lide, at

man på denne måde fejrer Skabelsestiden med

fokus på naturen. Jeg kender området og

synes her er vidunderligt. Det er smukt at se

ud over vandet og klinten.”

”Klintekongens harpe”: Ét af kunstværkerne langs Trampestien.

Finn og Anja Buhl er erfarne

pilgrimsvandrere med mange skridt på

Caminoen, og Finn Buhl leder Roskilde

Pilgrimsforening, som var medarrangør på

denne tur.

Finn Buhl peger på, at andagterne betyder

meget for ham: ”For mig er det ikke en

pilgrimsvandring, hvis ikke de er der.

Pilgrimsvandring er en måde at genrejse sin

tro på – at det, der er faldet, bliver rejst.”

Anja Buhl fortæller, at for hende er

pilgrimsvandring en mulighed for at gå stille

og roligt og tænke over tingene selv – en

måde at leve et enkelt liv på. Det handler dog

ikke kun om én selv: ”Pilgrimsvandring giver

også følelsen af fællesskab – at man er

opmærksom på hinanden.”

Mads Christoffersen prædiker i Boeslund Kalkbrud…dog ikke om ”Helvedes Ild”, men om ”Skaberværkets Skønhed”

For mange var ”Ild-Gudstjenesten” i Boesdal

Kalkbrud, hvor vi samledes i den

pyramideformede bygning omgivet af lys og

bål, mens Mads Christoffersen holdt andagt,

et højdepunkt på vandringen. Som Anja Buhl

beskriver det: ”Det var utroligt flot at komme

ind til ildgudstjenesten, mens der blev spillet

trompet.” og Finn Buhl siger: ” Det var

utrolig smukt – som at være i en katedral.”

Efter ”Ild-Gudstjenesten” sluttede vandrerne

af med velfortjent pilgrimskaffe og kage i

Rødvig.

Så går turen hjemad med toget.

7

En gamblers bodsgang.

Af Rune Engstrøm

Jeg har altid haft en stor oplevetrang. På det

arbejdsmæssige plan har det medført, at jeg

har beskæftiget mig med mange forskellige

jobs, siden jeg i tidernes morgen blev

uddannet som kommuneassistent på Tårnby

Rådhus. Selvom jeg var glad for arbejdet, så

kan jeg huske, at min største frygt som ung

mand, var hvis jeg skulle komme til at fejre et

eller andet jubilæum samme sted. Derfor har

jeg siden hen været soldat, lagermand,

postarbejder og meget, meget andet!

På det private plan har min oplevetrang

derimod bragt mig ud på et trist sidespor. For

at finansiere min store udlængsel, om især at

komme ud at rejse, så begyndte jeg med at

spille på tips, heste, oddset og casino. Dette

gik fint i starten. Men endte senere med en

stor social deroute, hvor jeg til sidst følte mig

meget alene i verden. Jeg kunne meget nemt

have valgt løsningen med at sætte mig på en

bænk og skylle tilværelsen væk i gulbajere

sammen med andre ligesindede. Heldigvis

fandt jeg en anden måde at komme videre i

livet på.

En dag stod jeg på jobbet som lagermand hos

Arnold Busck Boghandel. Her stødte jeg på

en bog, der hed ”Mig og Caminoen”, som var

stærkt medvirkende til, at jeg besluttede mig

for at gøre mine egne vandreerfaringer nede i

det nordspanske. Indtil da vidste jeg stort set

intet om pilgrimsvandring. Nu bilder jeg mig

selv ind at vide en hel del mere, og det er

måske ligefrem gået hen og blevet en livsstil

for mig. Således har jeg planer om at vandre

på Sølvruten – ”Via de la Plata” – til næste

forår!

I første omgang skulle jeg stifte bekendtskab

med den mere almindelige Camino i form af

Den Franske Vej fra den pittoreske bjergby

Saint Jean Pied de Port. I foråret 2010

stævnede jeg så ud på en sand livsrejse, der

efter fem ugers vandring sluttede af i den

mågeskræppende havneflække Cap de

Finisterre.

Da jeg nåede mit endelige mål ved det vildt

brusende Atlanterhav, var jeg udmærket godt

klar over, at jeg havde oplevet noget unikt.

Derfor gav jeg mig i kast med at skrive en

bog ved min hjemkomst. Titlen blev meget

sigende: ”En gamblers bodsgang”. Samtidig

havde al skriveriet den side-gevinst, at det

blev en form for selvterapi i min fortsatte

kamp mod ludomanien. Og nu venter jeg blot

håbefuldt på at komme på nye pilgrimseven-

tyr, så en ny bog forhåbentlig kan blive

skrevet!

8

Høstvandring lørdag den 6. Oktober 2012 Af Hans-Jørgen Lykkeboe

Tidligt op og pakke rygsækken med

madpakker, kaffe, vand og lidt ekstra tøj til

vandreturen.

Det er efterårsvejr med frisk luft og drivende

skyer, og måske kan der blive plads til et lille

solstrejf op ad dagen.

Vi ankommer med toget til Ringsted station

kl. 8.07 og påbegynder vandringen til

Klostermarks Kirken kl. 8.30.

Inger Hald har tilrettelagt turen og de første

tre kvarter går vi ad å-stierne, gennem den

smukt hvælvede murstenstunnel under

jernbanen og videre langs levende hegn og

engdrag med græssende køer, og op over

bakkerne til den højtliggende smukke kirke,

som i moderne arkitektonisk med store

kobbertage passer sig fint ind i landskabet,

her nogle få kilometer syd for Ringsted.

Klokken er 9.15 og vi sidder alle 35

pilgrimme andagtsfulde i den store kirkesal

og lytter til Jocelyn Montgomerys bevægende

fortolkning af Hildegard af Bingens

sang.”Viridissima”.

Vi skiftes til at oplæse pilgrimsdigte, som:

”Selv om jeg har båret min rygsæk fra

begyndelsen til enden, og håbet at enhver

pilgrim fik det nødvendige mod, eller overladt

min seng til enhver der ankommer efter mig,

og givet min flaske med vand i bytte for intet,

hvis jeg efter min tilbagekomst til hjem og

arbejde ikke er i stand til at skabe venskaber

og bringe glæde, fred og fællesskab, er jeg

ikke kommet nogen vegne”.

Vi fortsatte vandringen kl. 10. Gik videre ad

å-stierne og stødte, efter en kort vandring, til

hovedlandevejen og fulgte denne i retning

mod Vetterslev Kirke, hvor den næste andagt

var planlagt.

Vi passerede Høm og Inger Hald fortalte om

tidligere tiders sognestridigheder som bl.a.

havde medført, at mejeri, forsamlingshus og

ny skole var blevet opført udenfor

landsbyerne og på sognegrænsen mellem

Vetterslev og Høm.

Vi gik tæt forbi den lille centralskole, med

røde mursten og hvide vindskeder, fra 1943.

Skolens adgangsvej er flankeret af to pæne

lærerboliger med egne haver og 45 graders

taghældning - Midt for på skolens to etager

høje facade, hænger den store hvide urskive

med de sorte visere. Jeg var et øjeblik tilbage

9

i min barndoms skolegård og måtte knibe mig

i armen inden klokken ringede ind!.

Det småregnede nu og vi gjorde holdt ved et

lille bus læskur, for at tage regntøj på. Kort

efter drejede vi væk fra hovedlandevejen og

klokken halv tolv nåede vi frem til Vetterslev

Kirke. Vi efterlod vores våde regnslag,

rygsække og vandrestave i sognegården,

inden vi til ro på kirkebænkene og nød

andagten.

”Himmelske far, vi ved ikke hvor din himmel

er, men når du er hos os, er din himmel her

og du omslutter os. Da er vor ensomhed

brudt, og vor tvivl gjort til skamme.

Vi takker dig for, at vi må kalde dig far, nært

og fortroligt, og kan stole på at du er med os

og har omsorg for os. Tak for den længsel, du

har lagt i os”.

Efter andagten holdt vi spisepause med egen

medbragt mad og drikke. Humøret var højt og

snart fortsatte vi opstemte vores vandring

mod Sneslev – Klokken var nu 12.45.

Ruten førte os ad småveje forbi Sørup

Herregård. Tempoet var blevet sat op og efter

få kilometer var der opstået stor spredning i

feltet: Vi gik nu i små grupper – Nogle stille

og andre snakkende om vind og vejr og

oplevelser fra Caminoen i Spanien. Landskabet varierede mellem marker, levende

hegn og småskov, iblandet små landbrugs –

ejendomme med tomme avlsbygninger, gamle

biler og rustne landbrugsmaskiner og en

enkelt større ejendom med en stor granitsten

formet af naturen og signeret med navnet på

gården for enden af den lange allé.

Skyerne drev hurtigt højt over vore hoveder,

og ind imellem skar en solstråle sig vej ned

gennem skylaget til os.

Vi ankom trætte og svedige til Sneslev Kirke

og faldt straks på plads i de stive kirkebænke

– Klokken var blevet halv tre og vi var en ½

time forsinkede trods det høje tempo.

Det var rart at sidde ned, slappe af og lytte til

præstens fortælling om påskespiralen, hvor

pilgrimme, fremme ved målet, kravlede de

sidste hundrede meter på deres nøgne knæ ind

til spiralens centrum – og ud igen!

Og så to dejlige salmer:

10

”Jeg er i Herrens hænder, når dagen gryr i

øst. Hver morgen han mig sender sit ord med

lys og trøst. Hvad dagen mig vil bringe af

glæde og af savn, jeg kan på bønnens vinge få

kraft i Jesu navn” (Erling Tobiassen 1932),

og...

”Må din vej gå dig i møde, og må vinden

være dig en ven, og må solen varme blidt din

kind, og må regnen vande mildt din jord,

indtil vi ses igen må gud holde, holde dig i sin

Hånd” (Per Harling og Holger Lissner).

Efter en kort kaffepause fortsatte vi

vandringen klokken 15.30. – Trætheden

havde meldt sig hos flere af os og nogle

valgte at stige på bussen og køre de sidste 7-8

km. til Haslev.

Vi gik nu på den store landevej, der forbinder

Ringsted og Haslev. Blæsten var taget til, det

var blevet koldt, og trods vindjakkernes

gavnlige virkning føltes det alligevel langt

inden vi lagde landevejen bag os og nåede

Forslev.

Efter et kort ophold i Forslev Kirke, drejede

vi sydpå og ud gennem landsbyen forbi den

gamle, forfaldne købmandsgård. Solen var

blevet mere gavmild og efter yderligere et par

kilometer fik vi atter kontakt med landevejen

og gjorde holdt, indtil alle igen var samlede.

Der var nu kun to kilometer til målet og vi

passerede snart byskiltet. Men herefter

spredtes feltet igen og en mindre gruppe, med

bl.a. formanden og mig, var pludselig kommet

på vildspor inde i Haslev by, og først efter

mange omveje fandt vi frem til målet, Galleri

Emmaus indrettet i Haslev Højskole.

Vi nåede at få en fin introduktion til galleriets

kunstsamlinger, men tiden var gået og den

søde værtinde bad os ind i den hyggelige

spisesal hvor den lækre mad stod klar til at

tage imod os.

Formanden delte diplomer ud, vi sang, nød

den gode mad og vinen, og hyggede os

ovenpå en lang dags lang vandring og snart

var det tid til at finde toget med afgang 20.24

fra Haslev:

Det var i alt blevet til 26 kilometers traven på

stier og landevej, så det var ikke uden grund

mange var trætte. Lone og jeg var atter

hjemme i Valby klokken 22.15.

Tak for en dejlig vandring

11

Langsomhed!

Af Finn Buhl

Tilværelsen har til alle tider været hektisk:

Uanset hvilken tidsalder vi dykker ned i, har

mennesker været plaget af alt det, de har

skullet nå. Naturligvis var tempoet anderledes

i oldtiden, i middelalderen, renæssancen,

oplysningstiden og industrialiseringens

gennembrud, end i den er i vores

højteknologiske tidsalder, hvor næsten ”hver

dag” byder på forandringer og nye

muligheder, men i hver tidsalder har

menneskene skullet præstere og yde maximalt

i forhold til den tids normer og krav. Det er

derfor ”ikke værre i dag” end tidligere, bortset

fra én ny faktor, som er kommet med:

”Stabilitet” er i dag en ”negativ” egenskab.

Samfundet kræver i stedet konstant

omstillingsparathed: En lille elite elsker dette

høje opskruede tempo og ville dø, hvis ikke

de var på hele tiden. Flertallet følger med,

selvom det er hårdt. En voksende procentdel

halser ubehjælpsomt bagefter og kvæles i

stress, mens de marginaliserede allerede har

givet op og er stået af ræset.

Men hvad har så dette med pilgrimsvandring

at gøre? Jo!...Ét af pilgrimsvandringens

nøgleord er LANGSOMHED, og dét skal

tages bogstaveligt! Ofte møder jeg på de

pilgrimsvandringer, foreningen arrangerer, det

udsagn, at: ”…jeg elsker at gå rask til. Det

passer godt til mig. Det får pulsen op, og man

mærker kroppen bliver brugt. Det er også den

måde, jeg lever på. Hvis jeg går langsomt –

og ikke i mit eget trav – bliver jeg træt.

Så…hvis jeg skal have noget ud af det, er jeg

nødt til at gå i mit eget tempo.”

Ordene varierer naturligvis fra person til

person, men essensen er altid den samme: Det

handler om JEG, og kun om JEG. Al

bevidsthed er vendt INDAD…..mod egne

behov, som gør hjertet tomt. Disse hurtig-

vandrere overser fuldstændig, hvad

pilgrimsvandring ER:

Det er…at lægge sit ego – sit JEG – fra sig,

og i stedet vende sin bevidsthed UDAD mod

Gud og sin næste: For Gud åbenbarer sig i vor

næste. Matt. 25.40 og 45. ”Tvinges” man ned i

tempo, vil man opdage at hjerte og åndedræt

kommer ind i en rytme, som nærmer sig

meditation. Ikke at forveksle med den rytme

hjerte og åndedræt kommer i, når man traver

rask til eller løber, og som mange tror er

meditativ, men blot er at tømme hjernen for

tanker. NEJ!...det meditative opstår, når man

kommer ned i tempo: Så bliver sanserne

rolige, og sindet åbner sig op, og man oplever

på en dyb og inderlig måde naturen, himlen,

dyr og fugle, og ikke mindst stilheden: Man

bliver ydmyg og ”smelter sammen med” de

øvrige pilgrimsvandrere.

LANGSOMHED er ikke blot, ”at alle kan

følge med” ren fysisk, men LANGSOMHED

er , at DET HELE MENNESKE ”kan følge

med”: For at kunne møde Gud, er vi nødt at

komme ned i tempo. For Gud ER….dvs.

hverken HEKTISKHED eller STILSTAND,

men dét, som er ”midt imellem”, nemlig

VÆREN – EKSISTENS – LIV! For

HEKTISKHED fører til DØD, ligesom

STILSTAND er DØD, men NED I TEMPO

er VÆREN – EKSISTENS – LIV!

Pilgrimsvandring er ”at bede med

fødderne”, og når vi beder, så japper vi heller

ikke vores bøn af, men ”smager” på hvert ord

og ”rækker” indholdet til Gud:

Det kan sammenlignes med, når vi går i kirke.

Så ”tvinges” vi også til at sidde stille på

kirkebænken og kikke op på alteret og

prædikestolen. Vi traver ikke op og ned af

kirkegulvet, eller farer omkring i sideskibene

for at se på alle de smukke ting, som er hængt

op. NEJ!....vi sidder ned og lytter, beder og

synger. I kirken falder vi til ro!

Sådan er det også på en pilgrimsvandring: Her

gælder det ikke om at gå flest mulig kilometer

12

på kortest mulig tid, men at komme ned i

tempo, være en del af fællesskabet, nyde det

”bare at gå”. At gå uden at bekymre sig om

tid og vejens længde. Bare gå…gå….og gå!

Nyde vejens frihed. Og når så vandringen

”afbrydes” af en andagt i en kirke, er krop og

sjæl parat til at møde Gud og høre ORDET!

Det er så enkelt: Så tænk på det, næste gang

du går pilgrimsvandring: Kom ned i tempo og

åben dit indre op. Glem alt om tid og sæt blot

den ene fod foran den anden….meter efter

meter, kilometer efter kilometer. Læg dit JEG

bag dig og vær en del af fællesskabet.

LANGSOMHED er den eneste ”tilladte”

hastighed på ”Den Længste Vej”, som går

fra hjernen ned til hjertet. LANGSOMHED er

nøglen til ”at bede med fødderne” –

LANGSOMHED er nøglen til ”at LYTTE”,

så ORDET kan fylde ”dit tomme hjerte”!

HJERTET bliver således ”Stalden i

Betlehem”, hvor Jesus lod sig føde; og atter

lader sig føde, når du indhylles i - favnes af -

LANGSOMHED!

Der er syv begreber pilgrimsvandringen har som fundament:

Langsomhed – enkelthed – ubekymrethed – stilhed - ydmyghed – frihed og fællesskab.

God vandring.

13

Den Danske Klosterrute fra Roskilde til Vordingborg. Tale ved reception i Sorø 12. maj 2012 ( i uddrag )

Af Jens Kristian Krarup.

De to bøger, som udkommer i dag, er de to

sidste af i alt fire bind om Klosterruten på

Sjælland. Ruten på Sjælland har fyldt mit liv i

de sidste fire-fem år, og de første konturer af

ruten var jeg allerede i gang med i årene

forud, samtidig med at jeg arbejdede på

ruteføringen andre steder i landet. Min

fornemmelse nu er den samme, som når ens

børn rejser hjemmefra. Lang tid har vi været

sammen, og pludselig er de væk og skal leve

deres eget liv.

De to bøger er nedfældede erindringer om

mange intense oplevelser af mennesker,

landskaber, huse og kulturminder.

Sankt Bendts kirke i Ringsted Foto: Jens Kristian Krarup

Se for eksempel på forsidebilledet til

Roskilde-Sorø bogen: En tidlig søndag

morgen i juli foran den mageløse romanske

Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Jeg havde

overtalt min kone Anna til endnu en gang at

lade sig fotografere i fuldt vandreudstyr til et

forsidebillede og finde sig i at agere

fotomodel i timevis. Vejrudsigten havde vi

gransket nøje, inden vi tog bilen den lange vej

fra Løgumkloster, for der skulle gerne være

både solskin og gode skyer, og det skulle

være søndag, for dér vrimler det ikke med

biler og folk. Og så stod vi dér, og solen og

skyerne kom som kaldet. Hvor heldig kan

man være!

Herlufsholm Kirke lidt udenfor Næstved: Foto Jens Kristian Krarup

Jeg har i sin tid boet 10 år på Midtsjælland.

Dengang syntes jeg, at den skovløse

strækning mellem Ringsted og Sorø ikke var

noget at juble over. Nej, først i Sorø blev

verden stor, og dér er den jo stor, men når

man er på langsom rekognoscering for at

finde turist- og pilgrimsrute, åbner øjnene sig

14

for detaljerne i landskabet, og det bliver fuldt

af liv. Man går indenfor i enestående

landsbykirker og mærker historiens vingesus

fra middelalderens stormandsslægt Hviderne.

Sorø og Herlufsholm er de store, bevarede

klostersteder fra middelalderen. Som fylder

med sit enorme historiske og kunstneriske

potentiale meget på Klosterruten, og tak fordi

jeg ikke længere behøver at ruske i en lukket

dør til klosterkirken. Nu er den åben året

rundt og byder Klosterrutens vandrere og

cyklister velkommen indenfor. Det

fascinerende ved de to steder er, at de uden

afbrydelse har haft en funktion lige fra

klostertiden til i dag . Rigsadmiral Herluf

Trolle og hans hustru Birgitte Gøye

grundlagde kostskolen Herlufsholm i det

tidligere benediktinerkloster uden for

Næstved. I sandhed et ædelt par, der forstod

at forene magt og rigdom med social

ansvarlighed og indsats for kulturarv og

kunst. Jeg besøgte Herlufsholm flere gange

for at fotografere til forsiden at bindet om

Slagelse til Vordingborg. Det var svært at

finde den rigtige vinkel, indtil jeg fik placeret

mig bag Jens Andersens skulptur af

ægteparret, der står så kærligt ved siden af

hinanden og skuer hen på den gamle

klosterkirke. Det er motivet på forsiden til

Salgelse-Vordingborg bogen.

Sorø Klosterkirke: Foto Jens Kristian Krarup

Hvem skulle tro, at det tæt bebyggede

Sjælland rummer så megen herlig natur, hvor

man kan vandre uforstyrret i timevis? Det

gælder Det Midsjællandske Skovhøjland,

Tystrup-Bavelse Naturpark og kysten i

fjordlandskabet mellem Næstved og

Vordingborg. Billedet på bagsiden af

Slagelse-Vordingborg bogen kalder

indtrykkene frem fra en varm dag langs Avnø

Fjord, lyset over vandet, duftene, hestene,

udsigten til Avnø, stilheden, ensomheden.

Sådan kunne jeg blive ved:

Der er Udby ved Vordingborg med

Grundsvigs fødehjem, en kulturperle af rang,

afspejlet i hans salmer. Der er de

sydsjællandske kirker, som er udstyret med

1600-tals inventar fra Schrøder familiens

billedskærerværksted i Næstved. Der er

mange, mange steder at hefte sig ved, og de

seværdigheder, som tager sig ydmygt ud i

forhold til de store hits, som Gammel Lejre,

Sct. Bendts Kirke i Ringsted, Sorø Akademi

og Vordingborg Slotsruin, kan blive

åbenbaringer for den vandrer, der har lært sig

langsomhedens kunst og giver sig tid til

åndelig fordybelse. Men jeg skal ikke trætte

jer mere. Få selv, eller tag cyklen! Og bøgerne

egner sig også til at blive taget frem fra

handskerummet på næste biltur.

326 km. er Klosterruten mellem Roskilde og

Vordingborg blevet til. Det er kun 1/6 af den

samlede Klosterrute. Så sig ikke, at Danmark

er et lille land! Man skal bare sno sig

tilstrækkeligt meget gennem landskabet, så

bliver det til i alt 2000 km. mellem Helsingør

og Frederikshavn.

Ideen med en turist- og pilgrimsrute gennem

Danmark fra kloster til kloster og mellem den

fra kirke til kirke går tilbage til 1990´erne, og

er inspireret af klostermiljøet i Løgumkloster i

Sønderjylland, hvor jeg har boet i 42 år.

Klostertraditionen er et slående eksempel på

åndens magt. ( Det siger jeg, selv om jeg som

luthersk kristen ikke ønsker munkelivet som

mit ideal.) Med dette udgangspunkt udviklede

Klosterruteprojektet sig fra en forholdsvis lille

sag om en vandring fra Sorø til Løgumkloster,

til et projekt med ti guidebøger i alt. Bøgerne

er blevet meget mere end en nødtørftig

rutebeskrivelse. De skal betragtes som en

15

velment hjælp til at få åbnet sind og sanser for

den kristne kirkes åndelige og kulturelle arv,

ikke set isoleret, men forbundet med

oplevelsen af skaberværket, kunsten og den

fælles historie som folk. Alt sammen med

mulighed for at nå frem til eftertanke,

fordybelse, selvbesindelse, nærvær. Kort sagt:

Det drejer sig om en vision, der kan hvælve

sig over hverdagslivet.

Den sidste abbed i Sorø i den katolske tid hed

Henrik Tornekrans. Han fik lov til at fortsætte

som abbed efter Reformationen. De, der går

op bag alteret, kan se en gravsten for ham.

Over gitteret ved kirkens kor hænger

Danmarks største krucifiks. Det blev skåret i

1527 på Claus bergs berømte værksted i

Odense, mens Henrik Tornekrans var abbed.

På krucifiksets bagside kan man læse hans

valgsprog. Der står på latin: ”omnia in laudem

dei”, dvs. ”alt til Guds ære”. Det er mit ønske,

at det også må gælde for projektet Den

Danske Klosterrute:

Alt til Guds ære!

Udby: Foto Jens Kristian Krarup.

Ovenstående artikel bringes med tilladelse fra Jens Kristian Krarup,

som holdt talen i forbindelse med udgivelsen af de foreløbig to sidste bind af ”Den danske Klosterrute”.

VEJEN´s redaktion takker for tilladelsen.

16

Adventsvandring lørdag d. 24. nov. 2012

Af Ole Danielsen

Roskilde Pilgrimsforening går i dag årets

sidste vandring ”Adventsvandringen”: Mere

end 30 vinterklædte Pilgrimme stævner kl.

09.55 ud fra Hedehusene Station og sætter

kursen mod Sankt Ansgar Kirke. Det er skønt

vandrevejr – køligt, frisk og vigtigst af alt,

næsten vindstille. Træernes blade ligger

mange steder i et tykt lag på stien. Sankt

Ansgar Kirke tager sig smukt ud, da vi

nærmer os fra siden og gennem de lange

smalle vinduesbuer kan se de mange lys

indenfor.

Kirkerummet er indrettet med nye moderne

enkeltstole i forskellige pastelfarver,

lysestager med tændte lys ud for hver

stolerække i stål og glas. Alteret er ganske

enkelt udført i sten og korset i stål og glas. En

ganske usædvanlig og smukt indrettet kirke.

Præsten holdt andagt og der blev sunget

salmer, herunder en af formandens gode

Pilgrimssalmer. Efterfølgende blev vi

trakteret med kaffe og hjemmebagt kage. Her

følte vi os meget velkomne og taget hjerteligt

imod.

Kl. 11 er vi klar til at fortsætte vandringen ad

småveje og gennem villakvarterer i

Hedehusene og 40 minutter senere passerer vi

Fløng Kirke, hvor man desværre ikke havde

tid til at holde andagt.

Efter Fløng drejer vi ind over markerne ad en

nyanlagt asfalteret sti og kan på lang afstand

se ind over Roskildes nye ”Østby” og vandrer

på et tidspunkt på stien benævnt

”Kirkegangen”. Vi får et godt indtryk af hvor

stort et område ”Østbyen” udgør, især for os

der ikke har været her før.

17

Fremme ved Centret ved Trekroner Station

gør vi holdt og indtager vores medbragte mad

og drikke, siddende på trappetrinene til

forretninger. Her er også mulighed for at købe

”Coffee to go” og andre fornødenheder.

Trods en lidt kold vind og et koldt underlag

gør det godt med noget at spise og drikke.

Kl. 13 er vi klar til at gå det sidste stykke mod

Roskilde by og Sankt Ibs Kirke: Vi gør holdt

ved Sankt Gertruds Kilde, hvor Finn Buhl

fortæller om hvordan både Sankt Ibs – og

Sankt Gertruds Kilde en gang i 70` erne

tørrede ud, uden man kunne finde nogen

forklaring herpå. Senere da der af andre

årsager blev foretaget udgravning et andet

sted, begyndte kilderne igen at springe

kraftigt og måtte inddæmmes.

Vi fortsætter frem til Sankt Ibs kirke, hvor der

afholdes en lille lysandagt, hvor hver pilgrim

får et lille stearinlys, stukket gennem en

paptallerken for at forhindre dryp på det

fredede gulv i kirken. Gulvet er samtidigt

beskyttet af et lag gråt papir. Præsten holder

her en lidt afkortet andagt og uden nadver,

idet han pludselig er kaldt ud til anden

opgave. Som tidligere år, en kold men smuk

højtidelighed.

Nu glæder vi os også til at komme indendørs i

varmen i Duebrødre Kloster, hvor Finn og

Anjas datter bistået af hjælpsomme pilgrimme

har sørget for varm kaffe, gløgg og

æbleskiver. Traditionen tro uddeler

formanden navngivne diplomer for veludført

vandring og efter at have sunget ”madsangen”

– ”Vi pløjede og vi såede” nyder vi

traktementet.

18

En dejlig dag og en vandring på små 12 km.

En kavalkade af situationer fra Advents-Vandringen.

19

Folkekirken, pilgrimsbevægelsen og den åndelige søgen

Af Elizabeth Knox-Seith

Folkekirken står i disse år overfor en

afgørende udfordring, nemlig at møde

den åndelige søgen, som på mange

måder pibler frem, alle steder i

samfundet, men som oftest finder veje

uden for kirken.

Morten Thomsen Højsgaard har i sin

bog ”Den tredje Reformation”

analyseret konturerne af denne

bevægelse under begrebet ”google-

buddhismen”. Det er et udtryk for en

søgen, der kan være flakkende og

periferisk i sin natur, men som

samtidig kan være en skjult længsel

efter en dybde, der sjældent finder

umiddelbart gensvar i det, man kan

møde i den overfladiske, surfende

”internet-verden”. Derfor ligger der,

bag bevægelsens ”overflade”, en mere

omfattende længsel, som bør fanges op

og imødekommes.

Denne moderne, søgende bevægelse

kan ikke altid se sig selv ”genspejlet” i

de traditioner, som folkekirken er

bærer og formidler af. Mange

mennesker har ikke et indtryk af en

”levende kirke”, som er vigtig for dem

i dagligdagen, men søger et mangefold

af andre steder hen for at danne

sammenhæng og mening i deres

eksistens.

Vi kender det fra pilgrimsbevægelsen,

hvor vi møder mange selvstændige,

bevidste mennesker, der helst ikke vil

bindes nogen steder. De vil være frie i

sind, ånd og natur, og gøre, hvad de vil

– og de vil også gerne besøge kirker

engang i mellem og sidde stille og

meditere. Men ”knyttes” vil de ikke.

De kan således ikke identificere sig

med den almindelige folkekirkelighed,

som på mange måder kræver at se sig

selv som del af en menighed.

De ”modent åndeligt søgende”:

En ret overset gruppe i folkekirken er

det, jeg vil kalde ”de modne åndeligt

søgende”. Det er mennesker, der har

gået en lang livsvej i refleksion over

eksistentielle spørgsmål, ofte forbundet

med livskriser, for eksempel gennem

mødet med livstruende sygdomme,

stress, udbrændthed, tab, misbrug, eller

en generel ”kommen til kort” i livet,

enten hos den enkelte selv eller dennes

nærmeste pårørende.

Pilgrimme på vej til andagt i Rorup Kirke

.

Mange i denne gruppe finder et ståsted

som pilgrimme, idet det at være

pilgrim handler om at være ”på vej”, at

være i en konstant søgen. Frem for

sognemenigheden søger man

”landevejene”, eller rettere: Alt det

overraskende, der kan møde én i livet,

når man giver sig selv lov til at være på

vej mod hidtil ukendte steder og mål.

Og for mange bliver pilgrimsrejsen

også en måde at bearbejde en sorg,

fundere over nye skridt i livet,

revurdere sin identitet, etc.

Flere – ikke mindst pilgrimmene -

søger kirken midt i de eksistentielle

livskriser, men finder ikke altid den

hjælp, de har brug for. De kommer fra

20

alle samfundslag og er ikke

nødvendigvis traditionelt troende, men

har søgt terapi, østligt orienterede

meditationsformer, m.v. Mange har

desuden brugt mange år af deres liv på

at rejse, og er derfor internationalt

orienterede, på forskellig vis.

Pilgrimme tænder lys i Snoldelev kirke

Pilgrimme til ”lys-andagt” i Sankt Ibs Kirke

.

En stor del af denne gruppe udtrykker

et stærkt behov for ”indefra” at opleve,

hvor eksistensens egentligt ”levende

kilder” kommer fra. De søger derfor

ofte til steder, hvor der tilbydes

meditation, retræter, eller andet, der

skaber rammen om fordybelse. De

fleste vil gerne finde et hjemsted, men

er usikre på, hvor de hører til i kirken –

eller om de hører til i kirken.

Erfaringen er, at mange, der er seriøst

søgende, gennem en længere

dannelsesvej får behov for et mere

stabilt miljø, hvor de kan ”vokse

dybere” ind i den kristne tradition. På

den ene side føler de måske ikke, at de

direkte hører til i folkekirken, og på

den anden side mærker de en

forbindelseslinie til de dybere rødder,

som ligger i kristendommen, eller i

hvert fald i en vis form for

”nysgerrighed” – som når man står og

kigger på en sø og gerne vil svømme,

men helst i begyndelsen vil nøjes med

at ”stikke tåen i”.

Moderne klostre:

Det er derfor væsentligt, at der bygges

et eller flere miljøer op, hvor de mere

”dybdesøgende” kan finde sig hjemme

– en form for ”moderne klostre” i

storbyen eller på landet, hvor stilhed,

bøn og anden åndelig praksis ikke

”drukner” i de mange andre aktiviteter,

som er væsentlige for kirkerne.

Der må bygges miljøer i folkekirkelig

sammenhæng, hvor mennesker kan

komme ”udefra”, og engagere sig på

andre præmisser end dem, vi er vant

til. Der må være plads til åndelig

fornyelse, til åbne samtaler og til

gensidig læring. Og ikke mindst må

man som kirke være opmærksom på at

skabe rum for de åndeligt og

eksistentielt søgende, som er et

potentiale for kirken, men som lige nu

kan have svært ved at finde et

hjemsted.

Pilgrimme tager afsked med præsten efter en andagt i

Sankt Jørgensbjerg Kirke.

21

Dette forudsætter, at vi som kirke er i

stand til at møde mennesker med en

dybere sans for spiritualitet,

livstydning og sammenhængskraft. Vi

må derfor arbejde med vor egen

forståelse af, hvad det er, den kristne

tradition har at give os, og hvilke veje,

den fører os på. Og vi må være

bevidste om, at der i vores tradition

findes mange forskellige former for

”spiritualiteter”, som gensidigt

komplementerer og supplerer

hinanden, og som vi på forskellig måde

kan lære af og leve ud fra.

Pilgrimme på vandring: Viby Sjælland.

Tiltag i de lokale sognemenigheder kunne for eksempel være:

- Samtalegrupper om eksistens og tro

- Dagsretræter med udblik til verden og fordybelse i den kristne tros kilder

- Meditation i kristen tradition

- ”Lectio Divina” - meditative bibelstudiekredse

- Undervisning i bønspraksis

- Pilgrimsvandringer – gerne med forsonings- og dialog-tema´er

- Paneldebatter og dialog omkring den moderne søgen og kirkens globale engagement

- Studiecirkler relateret til religionsteologi, kristen tro og eksistentielle spørgsmål.

Denne artikel bringes med tilladelse af:

Elizabeth Knox-Seith, kultursociolog og præst, tilknyttet pilgrimsprojektet i Helligaandskirken,

København. Redaktør af bogen ”Pilgrimsspor”, Univers 2007. Arbejder p.t. med Klosterruten.

VEJEN´s redaktions takker for tilladelsen.

22

Melodi: Giv mig Gud en salmetunge.

Før Reformatorisk

Ths. Laub 1896

Pilgrim, når du længes mod vandring.

Af Finn Buhl

Pilgrim, når du længes mod vandring,

ønsker du, søger du, vil forandring,

mærker trangen vil ud.

Vandrestaven giver dig støtte,

det er stavens mening og nytte,

hvis du går uden Gud.

Pilgrimsvejen støvlerne slider,

solen den steger, og vinden bider,

holdninger står for skud.

Vandrestaven giver lidt støtte,

det er stavens eneste nytte,

når du går uden Gud.

Mens du går, du tømmes for tanker,

føler dig fri, og du ”letter anker”:

Tvivl, men ej sammenbrud!

Vandrestaven ene din støtte,

men er staven også til nytte,

hvis du går efter Gud?

Som et lyn fra klareste himmel

står alting lysende, du bli´r svimmel,

ser en kirke forud´.

Vandrestaven, giver den støtte?

Er mon staven til mere nytte,

nu du går hen mod Gud?

Salmesang fra kirken dig møder,

bruser så hjerte og sjæl opbløder:

TROEN, den bryder ud!

Vandrestaven ej nogen støtte!

Nu har staven slet ingen nytte,

for nu går du med Gud!

November 2009

23

Vil du godt på vej…så læs bøger fra ”Bøger på Vej”!

Pris 150,00 kr. plus forsendelse:

Sangbogen indeholder 30 pilgrimssalmer og sange, med detaljerede kommentarer

og billeder fra pilgrimsvandringer i ind og udland. Salmer og sange er på kendte

melodier. Der er noder til de få sange, som er nykomponeret.

Pris 150,00 kr. plus forsendelse:

Bogen er opdelt i to dele: Første del indeholder en fyldestgørende indføring i den

kristne tros grundbegreber. Anden del introducerer derpå en fyldestgørende

vejledning i Den Recitative Meditation, som er verdens ældste meditationsmetode,

nænsomt omplantet til Evangelist-Luthersk Kristendom. Bagerst i bogen er en

anvisning på, hvordan man selv kan binde sin Evangelie-Krans.

Evangelie-Kranse i forskellige variationer:

Pris 175,00 kr. plus forsendelse.

Bog og Evangelie-Krans : Pris 300,00 kr. plus forsendelse.

Pris 150,00 kr. plus forsendelse:

En håndbog for lægfolk, der ikke vil snyde de øvrige pilgrimme for en andagt ude

på vandringen. Bogen indeholder anvisninger på forskellige former for

udendørsandagter, og andagter i de kirker, som beredvilligt stilles til rådighed for

pilgrimmene, når den lokale præst er forhindret i at deltage. Endvidere indeholder

bogen tre praktiske bønner til stille stunder ude på vandringen, samt tretten små

kontemplationer, som kan bruges til egen eftertanke, eller som ord til eftertanke for

pilgrimmene under vandringen.

Alle bøger er i handy A5-format med lamineret for- og bagside og spiral-ryg.

Se mere om hver enkelt bog på: www.boegerpaavej.dk

eller skriv til: buhl@compaqnet.dk

24