veejjlleeddeennddee … · 4 den nyeste version af afklaringskataloget findes på 1.2 værdier for...

1

VVVEEEJJJLLLEEEDDDEEENNNDDDEEE AAAFFFKKKLLLAAARRRIIINNNGGGSSSKKKAAATTTAAALLLOOOGGG PPPÅÅÅ OOOMMMRRRÅÅÅDDDEEETTT FFFOOORRR HHHJJJÆÆÆLLLPPPEEEMMMIIIDDDLLLEEERRR OOOGGG

BBBEEEHHHAAANNNDDDLLLIIINNNGGGSSSRRREEEDDDSSSKKKAAABBBEEERRR

III RRREEEGGGIIIOOONNN MMMIIIDDDTTTJJJYYYLLLLLLAAANNNDDD

--- EEENNN SSSAAAMMMAAARRRBBBEEEJJJDDDSSSAAAFFFTTTAAALLLEEE MMMEEELLLLLLEEEMMM RRREEE---GGGIIIOOONNN OOOGGG KKKOOOMMMMMMUUUNNNEEERRR

UUUDDDGGGAAAVVVEEE MMMAAARRRTTTSSS 222000111666

WWWWWWWWW...HHHJJJAAAEEELLLPPPEEEMMMIIIDDDLLLEEERRR...RRRMMM...DDDKKK

2

Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING OG FORMÅL ................................................................................................... 3

1.1 INDLEDENDE ................................................................................................................................................... 3

1.2 VÆRDIER FOR SAMARBEJDET ......................................................................................................................... 4

KAPITEL 2: UDDYBNING OG TOLKNING AF AFGRÆNSNINGSCIRKULÆRET ........................ 5

2.1 KATEGORIER ................................................................................................................................................... 6

2.2 SERVICENIVEAU ............................................................................................................................................11

KAPITEL 3: ANSVARSDELING AF BEHANDLINGSREDSKABER/HJÆLPEMIDLER ...............11

3.1. OVERSIGT OVER ALMINDELIGT FOREKOMMENDE BEHANDLINGSREDSKABER/HJÆLPEMIDLER .....................12

1. Bade- og toiletstole ...............................................................................................................................14

2. Bandager ..................................................................................................................................................15

3. Elektriske stimulatorer .........................................................................................................................22

4. Ernæring ..................................................................................................................................................25

5. Injektion og testmaterialer .................................................................................................................29

6. Gangredskaber .......................................................................................................................................32

7. Senge og tilbehør ..................................................................................................................................33

8. Stole ..........................................................................................................................................................37

9. Sårbehandling.........................................................................................................................................41

DEFINITION AF BEGREBER: ...............................................................................................................................41

10. Vejrtrækningshjælpemidler ..............................................................................................................42

11. Udskillelse..............................................................................................................................................52

12. Forflytningsredskaber ........................................................................................................................55

13. SDO-dragter .........................................................................................................................................55

14. Høreapparater ......................................................................................................................................57

15. Behandlingsredskaber og hjælpemidler til patienter/borgere tilknyttet det udgående apopleksiteam .............................................................................................................................................58

16. Skinner ...................................................................................................................................................59

17. Proteser ..................................................................................................................................................61

18. Diverse ...................................................................................................................................................63

KAPITEL 5: SUNDHEDSAFTALE PÅ OMRÅDET FOR HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER .........................................................................................................................72

KAPITEL 6: ERSTATNINGS- OG KLAGEMULIGHEDER SAMT RÅDGIVNING TIL KOMMUNER OG REGIONER .........................................................................................................................73

6.1. ERSTATNINGSMULIGHEDER ..........................................................................................................................73

6.2. PATIENTOMBUDDET ......................................................................................................................................74

6. 3. DET SOCIALE NÆVN ....................................................................................................................................74

6.4. RÅDGIVNING ................................................................................................................................................75

6.5 PATIENTKONTOR ............................................................................................................................................75

KAPITEL 7: PRINCIPAFGØRELSER OG VURDERINGER AF ENKELTSAGER I UNDERGRUPPEN VEDR. HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER ...........................76

KAPITEL 8: BILAG ............................................................................................................................................77

BILAG 8.1. KOMMISSORIUM FOR UNDERGRUPPEN VEDR. HJÆLPEMIDLER OG BEHANDLINGSREDSKABER ..........77

BILAG 8.2: PJECE OM BEHANDLING PÅ PRIVATHOSPITAL FOR SELVBETALERE ....................................................79

3

Kapitel 1: Indledning og formål

1.1 Indledende

Strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 har betydet ændringer i opgavevaretagelsen på området for hjælpemidler, behandlingsredskaber og genoptræning. Sundhedsministeriet har i den forbindelse udsendt et afgrænsningscirkulære (”Cirkulære om afgrænsning af behandlings-redskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet”) af d. 22. februar 2013, der indebærer, at myndigheds- og finansieringsansvaret på området er placeret i både region og kommune. Dette medfører, at hospitalet er leverandør af behandlingsredskaber, mens kommunen leverer hjælpemidler og træningsredskaber. Denne ændrede opgavevaretagelse på området for hjælpemidler, behandlingsredskaber og genoptræning skaber behov for, at region og kommuner samarbejder om at fastsætte fælles retningslinjer for indsatsen på området. Dette sikres gennem den lovpligtige administrative aftale om hjælpemidler og behandlingsredskaber i Region Midtjyllands sundhedsaftale 2011-2014, der bl.a. præciserer arbejdsdeling og dialog mellem kommune og region, samt ansvars-placering i forhold til tilvejebringelse, udlevering, finansiering, instruktion, styring af kapacitet mv. Nærværende afklaringskatalog er en udmøntning af Region Midtjyllands sundhedsaftale på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber gældende fra 1. december 2008. Kataloget er udarbejdet af det tidligere Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og be-handlingsredskaber til afklaring af ansvarsfordeling mellem region og kommune i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afklaringskataloget opdateres løbende af undergrup-pen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber, der er nedsat i forbindelse med udarbejdel-sen af sundhedsaftalen 2015-20181. Afklaringskataloget er tiltrådt af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen. Nærværende katalog skal betragtes som vejledende, og vil derfor være et arbejdsredskab for personale på hospitaler og i kommuner. I afklaringskataloget anvendes begrebet borger, som en samlebetegnelse for borger, patient og bruger. Problemstillinger søges i første omgang løst lokalt ud fra principperne i afklaringskataloget. Lykkes det ikke at nå til enighed lokalt, kan sagen søges at blive løftet op i undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber ved henvendelse til Nære Sundhedstilbud i Region Midt. Opdatering af afklaringskataloget

Nærværende afklaringskatalog er dynamisk. Kataloget udbygges således løbende med nye beskrivelser, samt relevante værdier og principper. Undergruppen vedr. hjælpemidler og be-handlingsredskaber har til opdrag at sikre dette arbejde.

1 For yderligere detaljer om undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber se Kapitel 8, bilag 1

4

Den nyeste version af afklaringskataloget findes på www.hjaelpemidler.rm.dk

1.2 Værdier for samarbejdet

Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har udarbejdet en række værdier, som afklaringskataloget bygger på. Værdierne har til formål at understøtte det gode samar-bejde kommuner og hospitaler imellem.

• Princippet om det sammenhængende patientforløb: Afklaringskataloget bygger på et princip om sammenhængende patientforløb. Det bety-der, at der skal være så gnidningsfrie ”overleveringsforretninger” som muligt. Dette princip viger ikke fra rent juridiske vurderinger af, hvornår henholdsvis kommu-ne/region skal levere hjælpemidlet/behandlingsredskabet

• Gensidig respekt: Der skal være gensidig respekt om den anden sektors faglige vurdering af borgerens behov for hjælpemidler/behandlingsredskaber

• Hensyn til serviceniveau:

Det er vigtigt ikke at love borgere udlån af hjælpemidler/behandlingsredskaber på veg-ne af en anden sektor, idet der tages hensyn til regionens og den enkelte kommunes serviceniveau

• Initiativpligten:

Som udgangspunkt skal borgeren ikke komme i klemme mellem to sektorer. Opstår der tvivl om, hvem der skal udlåne et nødvendigt hjælpemiddel/behandlingsredskab til en borger, udlånes hjælpemidlet/behandlingsredskabet derfor af den sektor, som har kon-takten med borgeren. Tvivlen må derefter søges afklaret sektorerne imellem.

5

Kapitel 2: Uddybning og tolkning af afgrænsningscirkulæret

Afgrænsningscirkulære nr. 9079 af den 22. februar 2013 har til formål at definere, hvad be-handlingsredskaber er, og at afgrænse behandlingsredskaber over for tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler (jf. kapitel 4). Afgrænsningscirkulæret skelner mellem fem kategorier af apparatur, redskaber og hjælpemid-ler:

1. Behandlingsredskaber. Udgiften afholdes af hospitalerne efter Sundhedsloven. Behand-lingsredskabet udleveres af hospitalerne

2. Hjælpemidler og forbrugsgoder. Udgiften afholdes af kommunerne efter Lov om social

service. Hjælpemidler og forbrugsgoder udleveres af kommunerne 3. Plejehjælpemidler. Udgiften afholdes af kommunerne efter bekendtgørelse og retningslin-

jer om hjemmesygepleje, Sundhedsloven. Plejehjælpemidler udleveres af kommunerne 4. Hjælpemidler/redskaber i forbindelse med genoptræning. Udgiften afholdes af kommu-

nerne efter Sundhedsloven. Redskaber/hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræ-ning udleveres af hospitalerne, mens redskaber/hjælpemidler til almindelig ambulant genoptræning udleveres af kommunerne*

5. Hjælpemidler i øvrigt

*Finansiering

Da kommunerne allerede finansierer 100 % af den specialiserede ambulante genoptræning samt 70 % af genoptræning under indlæggelse, er finansiering af hjælpemidler/redskaber mel-lem de to instanser allerede udredt. Der er således ikke penge direkte mellem hospital og kommune. Jf. ”Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområ-det” nr. 102 af den 6. december 2012.

6

2.1 Kategorier

Kategori 1: Behandlingsredskaber (Udgiften afholdes af hospitalerne) Kategori 1.1

Kategori 1.2 Kategori 1.3 Kategori 1.4

Hjælpemidler og apparatur, som indopereres som led i behandlingen på et hospital/ speciallægeprak-sis.

Hjælpemidler og appa-ratur, som ordineres som led i behandling på hospital/ speciallæ-gepraksis, og hvor pa-tientens anvendelse af behandlingsredskabet typisk er under kontrol af hospitalet eller spe-ciallægepraksis indtil tilstanden er stationær. Hjælpemidler i forbin-delse med et lægeordi-neret regi-me/restriktioner. For disse regime/ restrikti-ons-hjælpemidler gæl-der, at de er nødvendi-ge for ikke at ødelæg-ge resultatet af be-handlingen.

Apparatur, som ordineres som led i behandlingen på hospital/ speciallægeprak-sis eller som fortsættelse af den iværksatte behand-ling, og som anskaffes til midlertidigt eller perma-nent brug i hjemmet.

Hjælpemidler og apparatur, som patienten efter hospitalets vurde-ring har behov for, imens patienten venter på hospi-talsbehandling. Gælder kun for patienter, som har været til forunder-søgelse.

Eksempler Eksempler Eksempler Eksempler Hjerteklapper Kunstige arterier Pacemakere Endoproteser

Regime/restriktions hjælpemidler Lungebehandlingsud-styr Orthoser VAC behandling Kateter til brug ved medicinering

Nervestimulationsappara-ter Iltapparater Insulinpumpe Respiratorer Inhalationsapparater Hjemmedialyse Sug Trachealkanyler

Albuestokke Toiletforhøjer Kørestole

7

Kategori 2: Hjælpemidler og forbrugsgoder (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 2.12

Kategori 2.2

Der kan ydes støtte til hjælpemidler til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan af-hjælpe de varige følger af den nedsatte funkti-onsevne eller i væsentlig grad kan lette den dag-lige tilværelse i hjemmet.

Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgo-der til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når forbrugs-godet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsev-ne og i væsentlig grad kan lette den dagli-ge tilværelse i hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til køb af for-brugsgoder, som koster mindre end 500 kr. eller til forbrugsgoder som anses for at være sædvanligt indbo (findes i ethvert hjem, der måtte ønske det).

Eksempler Eksempler Kørestol Elektrisk kørestol Gribetang Toiletforhøjer Badebænk Rollator

Elevationssengebund Elektrisk køretøj

Kategori 3: Plejehjælpemidler (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 3 Almindelige anvendte plejehjælpemidler, som er nødvendige for, at hjemmesygeplejen straks kan iværksætte den lægeordinerede sygepleje og eller behandling. Typisk er der tale om sygeplejeartikler, som findes på et kommunalt hjemmesygeplejedepot eller en sygeplejeklinik. Indhold på sygeplejedepot kan variere fra kommune til kommune. Eksempler Sterilt plaster Sårforbinding Rense- eller skyllevæsker (fx natriumklorid) Engangsbækken

2 Kategori 2.1 = § 112 i Lov om Socialservice. Det skal bemærkes, at stk. 3 vedr. erhverv ikke er relevant for nærvæ-rende afklaringskatalog, hvorfor det er udeladt.

8

Kategori 4: Behandlingsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med genoptræning (Udgiften afholdes af kommunerne) Kategori 4.1 Kategori 4.2 Kategori 4.3

Lægefagligt begrundet behov for træning af en borger un-der indlæggelse på et hospital er en integreret del af hospi-talsbehandlingen. De redska-ber/hjælpemidler, der måtte være brug for i den forbindel-se, stilles til disposition af hospitalerne efter sundheds-lovens bestemmelser

Lægefagligt begrundet be-hov for specialiseret, ambu-lant genoptræning af en borger efter udskrivning fra et hospital udføres af regio-nen, og finansieres af kom-muner. Den specialiserede, ambu-lante genoptræning foregår altid på hospitalet og de hjælpemidler/redskaber, som ordineres borgeren, som led i den specialisere-de, ambulante genoptræ-ning, udlånes af hospitalet efter sundhedslovens be-stemmelser (med genop-træningsplan)

Lægefagligt begrundet behov for almindelig, ambulant genop-træning af en borger efter ud-skrivning fra et hospital er en kommunal opgave. De hjælpe-midler/redskaber, som ordine-res borgeren, som led i genop-træningen, udlånes af kommu-nerne efter sundhedslovens bestemmelser (med genoptræ-ningsplan)

Eksempler Albuestokke Skinne Rollator Kørestol

Albuestokke Skinne Rollator Kørestol ADL-hjælpemidler

Albuestokke Skinne Rollator Kørestol ADL-hjælpemidler

Kategori 5: Øvrige hjælpemidler

• Efter overenskomsten vedrørende speciallægehjælp, indgået mellem regionerne og for-eningen af speciallæger, kan speciallæger efter nærmere fastsatte retningslinjer ordine-re hjælpemidler/redskaber på regionens regning3

• Private hospitaler og hospice, som har indgået overenskomst med regionerne, skal ud-

låne behandlingsredskaber, genoptræningsredskaber og hjælpemidler svarende til de offentlige hospitalers forpligtelser. Der henvises til folder om behandling på privathospi-tal for hvem der selv vælger at betale for hjælpemidler og står for genoptræningen – jf. bilag 8.2

• Regionale skadesklinikker og skadestuer

3 Der er pt. ikke udarbejdet nærmere fastsatte retningslinjer herom i Region Midtjylland

9

Hospitalet har forpligtelse til at udlåne de mest nødvendige hjælpemidler/redskaber. Eksempelvis albuestokke, kørestole, badebænke, toiletforhøjer m.m. Hjælpemidler/teknologier til effektive arbejdsgange Hjælpemidler som anvendes med det formål at spare personaleressourcer, anskaffes af den instans, der skal tilrettelægge arbejdet. Eksempler: Telesundhed og intelligente senge.

• APV hjælpemidler Hjælpemidler, som anvendes med det formål at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for det personale, som skal bistå andre i forbindelse med personlig pleje og forflytnin-ger. Eksempelvis lifte og plejesenge.

APV hjælpemidler tilhører gruppen af hjælpemidler, som er udviklet til personhåndte-ring. De tages i anvendelse af personalet efter behov, og betjeningsmulighederne er udviklet med overvejende hensyn til dem, som skal betjene hjælpemidlet. Dermed fal-der APV hjælpemidler uden for den gruppe af hjælpemidler, som borgerne efterspørger for at blive mere selvhjulpne i hverdagen.

Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det arbejdsgiveren, som er ansvarlig for, at de nød-vendige APV hjælpemidler er til stede under arbejdet. Dermed er det også arbejdsgive-ren, som er ansvarlig for, hvilke APV hjælpemidler der er nødvendige. Borgeren skal ac-ceptere anvendelsen af APV hjælpemidler, hvis de vil modtage hjælp fra personalet.

Eksempler på APV hjælpemidler: plejeseng, lift, drejetårn, vendesystem m.m.

• Uddannelsessektoren

Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbin-delse med at fremme udviklingen hos førskolebørn og til tilrettelæggelsen af undervis-ningen af skolebørn med særlige behov. Disse skal stilles vederlagsfrit til rådighed efter folkeskolelovens regler om specialundervisning. Eksempelvis teleslynge, speciel soft-ware, computer, IT rygsæk m.m.

• Beskæftigelsessektoren Hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretning, når hjælpemidlerne har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Disse stilles vederlagsfrit til rådighed efter reglerne om beskæftigelse. Eksempelvis særlige armstøtter, arbejdsborde, særlige redskaber, særlige sikkerhedssko m.m.

Konklusion

Såfremt et hjælpemiddel, apparatur eller redskab ikke falder ind under én af ovennævnte fem kategorier, må hjælpemidlet, apparaturet eller redskabet typisk betales af borger selv.

10

Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har dog fokus på én kategori, som ikke er nævnt i afgrænsningscirkulærets fem kategorier, og som dermed ikke tydeligt fremgår af den gældende lovgivning på området: midlertidige hjælpemidler. Som alternativ til egenbe-taling har de midtjyske kommuner og Region Midtjylland indgået en lokal samarbejdsaftale om midlertidige hjælpemidler. Se mere under lokal samarbejdsaftale.

Lokal samarbejdsaftale om midlertidige hjælpemidler

Midlertidige hjælpemidler (uden egenbetaling)

Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet vurderer, at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre ba-sale daglige gøremål – eksempelvis en badebænk, så borgeren kan tage et bruse-bad. Situationen vil opstå, når behovet for hjælpemidlet ikke er varigt, og hvor der ikke er nogen klar og entydig lægefaglig begrundelse for at udlåne, hverken som led i genoptræningen eller som led i behandlingen. Hjælpemidlet udlånes af den instans, som har ansvaret for at udlåne hjælpemidler/behandlingsredskaber, som led i genoptræningen eller som led i behandlingen efter udskrivelse.

• Kommunen udlåner til borgere med en genoptræningsplan til almindelig am-bulant genoptræning, og til borgere med en genoptræningsplan til egen træ-ning, som får personlig hjælp fra kommunen.

• Det er en betingelse, at det midlertidige hjælpemiddel bidrager til at nå målet med træningen, og at formålet med træningen er rettet imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger.

• Hospitalet udlåner til borgere uden en genoptræningsplan, og til borgere med en genoptræningsplan til specialiseret ambulant genoptræning.

Ansvaret fordeles således imellem kommuner og region. Samarbejdsaftalen om kommunernes ansvar er udarbejdet med baggrund i formålsbestemmelserne i Vejledningen om træning i kommuner og region. Her fastslås, i et lidt bredere perspektiv, at hjælpemidler/redskaber, som led i genoptræningen, er et middel til at nå målet med træningen, hvor formålet ikke kun er rettet imod kroppens ned-satte funktion, men også imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger (Vejled-ning nr. 110 om træning i kommuner og region af 01/12 2009, pkt. 3.1).

Midlertidige hjælpemidler, som kan bidrage til at nå målet med træningen, hvor formålet er rettet imod aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger udlånes dermed efter sundhedsloven § 140.

Det er op til den enkelte kommune og det enkelte hospital at afgøre, om man vil yde dette serviceniveau. Herudover skal der i hvert enkelt tilfælde træffes en kon-kret individuel afgørelse. Hvis kommuner og hospitaler ikke udlåner i ovennævnte

11

tilfælde, så er det op til borgeren selv at anskaffe sig et passende hjælpemiddel, jf. afgrænsningscirkulæret.

Midlertidige hjælpemidler (med egenbetaling)

• Hjælpemidler, som kommunen eller hospitalet forudser, at borgeren kan få brug for i en midlertidig periode efter udskrivelse, for selvstændigt at kunne udføre basale daglige gøremål – eksempelvis en badebænk, så borgeren kan tage et brusebad, betales som udgangspunkt af borger selv.

• Hjælpemidler, som borger har behov for, mens borger venter på indkaldelse til

forundersøgelser4, betales som udgangspunkt af borger selv.

2.2 Serviceniveau

2.2.1 Alle udlån sker ud fra et mindste indgrebs princip – billigst og fagligt bedst egnet. 2.2.2 Som udgangspunkt udlånes hjælpemidler/behandlingsredskaber fra hospitalerne

med henblik på at understøtte den iværksatte behandling. Der udlånes ikke hjæl-pemidler/behandlingsredskaber til ”aktiviteter” udenfor hjemmet, f.eks. kørestol til kirkegang, udflugter, weekendophold m.m.

2.2.3 Borgeren skal så vidt muligt selv sørge for transport af hjælpemid-

ler/behandlingsredskaber til og fra hospitalet. Hospitalet kan vælge at transporte-re hjælpemidlerne/behandlingsredskaberne for borgeren.

2.2.4 Mindre træningsredskaber, som kan købes i almindelige sportsforretninger såsom

bolde, elastikker, balancebræt m.m., udlånes som udgangspunkt ikke af hverken hospitaler eller kommuner.

2.2.5 Som udgangspunkt udlånes ikke reservehjælpemidler og to af hver slags. Det understreges at udlån af hjælpemidler og behandlingsredskaber sker på baggrund af en konkret individuel vurdering.

Kapitel 3: Ansvarsdeling af behandlingsredskaber/hjælpemidler

4 Forundersøgelse forstås som første kontakt

12

3.1. Oversigt over almindeligt forekommende behandlingsredska-ber/hjælpemidler

1. Bade- og toiletstole: 1.1 Toiletforhøjere, bade- og toiletstole 2. Bandager: 2.1 Kompressionshandske

2.2 Kompressionsstrømpe 2.3 Dropfodsskinne 2.4 8-tals bandage 2.5 Finger-håndleds og albuebandager og skinner 2.6 Kompressionsmaskine 2.7 Trochanterbælte 2.8 Rygbælter 2.9 3-punkts og helkorset

3. Elektriske stimulatorer: 3.1 Dropfodsstimulator

3.2 Elektrisk spasticitetsdæmpende stimulator 3.3 TNS (transkutan nervestimulering) 3.4 Varmehjælpemidler

4. Ernæring: 4.1 Blender

4.2 Remedier til sondeernæring 4.3 Ernæringspræparater 4.4 Dropstativ

5. Injektion og testmaterialer: 5.1 Blodsukkerapparat

5.2 Insulinpumpe 5.3 Kontinuerlig glukosemåler

6. Gangredskaber: 6.1 Diverse gangredskaber 7. Senge og tilbehør: 7.1 Antidecubitusmadras (både luft og skum)

7.2 Senge 7.3 Sengegalge 7.4 Sengeklodser

8. Stole: 8.1 Arbejdsstol

8.2 Kørestol, manuel 8.3 Kørestol, elektrisk 8.4 Børnekørestol

9. Sårbehandling: 9.1 Undertryksbehandling af sår 10. Vejrtrækningshjælpemidler: 10.1 Apnø alarm

10.2 Apnø madras 10.3 C-PAP 10.4 Forstøver/Inhalationsapparat/Medicinforstøver 10.5 Højtryksforstøver 10.6 Indåndingsbeholder/inhalationsdevice 10.7 Peakflow-meter 10.8 PEP – RMT

13

10.9 Respirator 10.10 Sug 10.11 Transportabel ilt 10.12 Cuffet trachealtube

10.13 Tilbehør til trachealkanyler

11. Udskillelse: 11.1 Katetre

11.2 Stomi 11.3 Apparatur til irrigation

11.4 Nefrostomikateter 12. Forflytningsredskaber: 12.1 Lift/stålift 13. SDO-dragter: 13.1 SDO dragt (Sensorisk Dynamisk Ortose) 14. Høreområdet: 14.1 Udlevering af høreapparat incl. tilbehør 14.2 Høreomsorg 14.3 Hørepædagogik 14.4 Høreteknik 15. Hjælpemidler og behandlingsredskaber til patienter/borgere tilknyttet det ud- gående apopleksiteam: 15.1 Indlagt eller udskrevet fra hospital (OBS: der afventes

yderligere afklaring af registreringspraksis) 16. Skinner 17. Proteser 17.1 Proteser med protesehylster 17.2 Knogleforankrede (osseointegrationsproteser) 18. Diverse: 18.1 Infusionspumpe

18.2 Gribetang 18.3 Kilepude 18.4 Lejringspude/packs 18.5 Silikoneliner 18.6 Trykaflastende siddepude 18.7 Kugledyne/kuglepude 18.8 Dørtrinsramper/-udligner 18.9 Kørestolsramper

14

1. Bade- og toiletstole

Type (navn)

1.1. Toiletforhøjere, bade- og toiletstole

Beskrivelse af behandlings-redskabet/hjælpemidlet (an-vendelse, evt. tilbehør og for-løbsbeskrivelse)

Anvendes til borgere med funktionsevnenedsættelse, der medfører behov for enten/eller

• højt toilet og eventuelt armlæn • at sidde i forbindelse med vask/bad • at patienten ikke kan benytte eksisterende toilet i boli-

gen

Toiletforhøjere, bade- og toiletstole og udlånes enten for at gøre borgeren selvhjulpen, af hensyn til regime/restriktioner eller af hensyn til hjælpepersonalets arbejdsmiljø. APV hjæl-pemidler overtrumfer regimehjælpemidler I hvilke situationer kan der være behov: 1.1.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 1.1.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling efter at have væ-ret til forundersøgelse 1.1.3. Borgere, som er indlagt på hospital 1.1.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime, hvori redskabet er en forudsætning for, at regimet kan overholdes 1.1.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 1.1.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 1.1.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 1.1.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne

Myndighedsvurdering, udleve- Hospital Kommune Borger

15

ring og instruktion

1.1.2, 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, 1.1.7

1.1.6, 1.1.8 1.1.1

Vedligeholdelse og reparation Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans.

Bemærkninger APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler

2. Bandager

Type (navn)

2.1. Kompressionshandske


Anvendes til borgere med dysfunktioner i lymfesystemet for-årsaget af traumer eller anden sygdom. I hvilke situationer kan der være behov: 2.1.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.1.2. Borgere, som er i ambulant behandling/kontrol på hospital 2.1.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.1.4. Borgere med varig nedsat funktionsevne, når behovet er op-stået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet

2.1.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 2.1.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne

Myndighedsvurdering, udleve-ring og instruktion

Hospital Kommune Borger 2.1.1, 2.1.2, 2.1.4, 2.1.5

2.1.3, 2.1.6.

Vedligeholdelse og reparation

Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans.

Bemærkninger

Type (navn)

2.2. Bandage (kompressionsstrømpe) ved lymfødembe-handling

16


Anvendes til borgere med dysfunktioner i lymfesystemet for-årsaget af traume eller anden sygdom. I hvilke situationer kan der være behov: 2.2.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.2.2. Borgere, som er i ambulant behandling/kontrol på hospital. 2.2.3. Borgere med varig nedsat funktionsevne


Hospital Kommune Borger

2.2.1, 2.2.2 2.2.3



Bemærkninger

Type (navn)

2.3. Dropfodsskinne


Anvendes til borgere med nedsat eller manglende muskel-funktion over fodleddet. I hvilke situationer kan der være behov: 2.3.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.3.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.3.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.3.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 2.3.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne



2.3.1, 2.3.2, 2.3.4 2.3.3, 2.3.5



17

Bemærkninger

18

Type (navn)

2.4. 8-tals-bandage


Anvendes til borgere, der har nedsat eller manglende muskel-funktion over fodleddet. I hvilke situationer kan der være behov: 2.4.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.4.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.4.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.4.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 2.4.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne


Hospital Kommune Borger 2.4.1, 2.4.2, 2.4.4 2.4.3, 2.4.5


Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans – ud-skiftes efter slid.

Bemærkninger

19

Type (navn)

2.5. Finger-. Håndleds og albuebandager og skinner


Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støtten-de eller aflastende funktion med henblik på at sikre funktions-evne i arm og hånd. I hvilke situationer kan der være behov: 2.5.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.5.2. Borgere, som efter lægelig vurdering har behov for smertelin-dring ved bandage 2.5.3. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.5.4. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.5.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behand-ling 2.5.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne



2.5.4, 2.5.6



Bemærkninger

20

Type (navn)

2.6. Lymfepresmaskine (vaskulær kompressor)


Anvendes til borgere med kredsløbslidelser. I hvilke situationer kan der være behov: 2.6.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.6.2. Borgere med behov i forbindelse med behandling i eget hjem, hvor borgeren er i kontrol på hospitalet. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet 2.6.3. Borgere med varig nedsat funktionsevne, hvor lymfødemet er kronisk og sygehusbehandlingen er afsluttet


Hospital Kommune Borger 2.6.1, 2.6.2

2.6.3



Bemærkninger

2.6.3. Der henvises til principafgørelse: 135-10

Type (navn)

2.7. Trochanterbælte


Anvendes til ledaflastning ved ledproblemer f.eks. i forbindel-se med graviditet. I hvilke situationer kan der være behov: 2.7.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.7.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 2.7.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.7.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behand-ling 2.7.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne

Myndighedsvurdering, udleve- Hospital Kommune Borger

21

ring og instruktion

2.7.1, 2.7.2, 2.7.4 2.7.3, 2.7.5


Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende instans – ud-skiftes ved slid.

Bemærkninger

Type (navn)

2.8. Rygbælte


Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støtten-de eller aflastende funktion. I hvilke situationer kan der være behov: 2.8.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.8.2. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 2.8.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 2.8.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter behand-ling 2.8.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne



2.8.1, 2.8.2, 2.8.4 2.8.3, 2.8.5



Bemærkninger

22

Type (navn)

2.9. 3-punkts- og helkorset


Anvendes til borgere med behov for en korrigerende, støtten-de eller aflastende funktion. I hvilke situationer kan der være behov: 2.9.1. Borgere, som er indlagt på hospital 2.9.2. Borgere som er i ambulant behandling 2.9.3. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes. 2.9.4. Borgere med varig nedsat funktionsevne


Hospital Kommune Borger 2.9.1, 2.9.2, 2.9.3 2.9.4



Bemærkninger

3. Elektriske stimulatorer Type (navn)

3.1. Dropfodsstimulator


Anvendes af borgere med funktionsevnenedsættelse ved gang. Virker ved gennem elektrisk strøm at stimulere muskel-tonus. Tilbehør: Elektroder I hvilke situationer kan der være behov: 3.1.1. Borgere, som er indlagt på hospital 3.1.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 3.1.3.

23

Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller egen træning 3.1.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 3.1.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne



3.1.1, 3.1.2, 3.1.4 3.1.3, 3.1.5



Bemærkninger

Vedr. Elektroder: Jf. Ankestyrelsens principafgørelse 63-14 om hjælpemiddel – elektroder til dropfodsstimulator af den 14/11 2014, dækkes udgifterne til udskiftning af elektroder til dropfodsstimulator som en del af dropfodsstimulatoren. Hvis hospitalet udleverer dropfodsstimulatoren, er det således en regional udgift. Hvis kommunen udleverer dropfodsstimulatoren, afholdes udgiften af kommunen.

Type (navn)

3.2. Elektrisk, spasticitetsdæmpende stimulator


Elektrisk stimulator, der virker spasticitetsdæmpende. Kan bruges til muskelgrupper forskellige steder på kroppen. I hvilke situationer kan der være behov: 3.2.1. Borgere, som er indlagt på hospital 3.2.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet





Bemærkninger

24

Type (navn)

3.3. TNS (transkutan nervestimulering)


Nervestimulationsapparat inkl. elektroder, der anvendes til at reducere smerter. I hvilke situationer kan der være behov: 3.3.1. Borgere, som er indlagt på hospital 3.3.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidig eller permanent brug i hjemmet





Bemærkninger

Type (navn)

3.4. Varmehjælpemidler – eks. varmehandsker og var-mestrømper


Varmehjælpemidler bruges af borgere, der lider af Ranyauds syndrom i så svær grad, at det medfører fysisk funktionsned-sættelse. Varmehjælpemidler søges først, når medicinsk be-handling ikke afhjælper problemet. Herudover skal borgeren have afprøvet kemiske lommevarmere, vanter, sokker m.m. I hvilke situationer kan der være behov: 3.4.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 3.4.2. Borgere med varig nedsat funktionsevne


Hospital Kommune Borger 3.4.1 3.4.2



Bemærkninger

25

4. Ernæring Type (navn)

4.1. Blender


Anvendes til findeling af mad. I hvilke situationer kan der være behov: 4.1.1. Midlertidigt behov for blender i forbindelse med behandling på hospital 4.1.2. Blender til permanent behov 4.1.3. Blender til terminale patienter (Serviceloven § 122)


Hospital Kommune Borger 4.1.1 4.1.3 4.1.2



Bemærkninger

4.1.2 Som udgangspunkt anses en blender for et forbrugsgo-de under 500 kr. (Serviceloven § 113)

Type (navn)

4.2. Remedier til sondeernæring


Borgere, der indtager ernæringspræparater via sonde, skal anvende visse remedier. Det kan dreje sig om overledningssæt, sonder og dertilhøren-de sprøjter. I enkelte tilfælde bruges desuden ernæringspum-pe. I hvilke situationer kan der være behov: 4.2.1. Under indlæggelse på hospital afholdes udgiften til remedier og ernæringspumpe af hospitalet til både børn og voksne 4.2.2. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, kan få udgiften til remedier og ernæringspumpe dækket af hospitalet, når behovet er opstået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet 4.2.3. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, og som ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen

26

kan få et tilskud på 60% af udgiften til remedier og ernæ-ringspumpe, når en privatpraktiserende læge har overtaget ordinationen af ernæringspræparater på grund af svær syg-dom eller alvorlig svækkelse. De resterende 40% af udgiften er egenbetaling. Regionsrådet i borgerens bopælskommune yder et tilskud på 60 pct. af borgerens udgifter til remedier og 60 pct. af borge-rens udgifter til leje af en ernæringspumpe. De resterende 40 pct. af udgiften til remedier og leje af ernæ-ringspumpen skal borgeren selv betale. 4.2.4. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, som er i kontakt med hjemmesygeplejen, får re-medier og ernæringspumpe gratis stillet til rådighed af hjem-mesygeplejen, når en privatpraktiserende læge har overtaget ordinationen af ernæringspræparater på grund af svær syg-dom eller alvorlig svækkelse 4.2.5. Børn og voksne med behov for remedier og ernæringspumpe i eget hjem, og som er terminale, kan få tilskud til egenbetalin-gen på 40 % af den samlede udgift til remedier og og ernæ-ringspumpe efter Serviceloven § 122 4.2.6. Børn, som er omfattet af den målgruppe, som kan få dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet efter serviceloven § 41, kan søge om dækning af udgiften til egen-betalingen jf. pkt 4.2.3. 4.2.7. Voksne, som er omfattet af den målgruppe, som kan få dæk-ning af nødvendige merudgifter efter serviceloven §100, kan søge om dækning af udgiften til egenbetalingen jf. pkt 4.2.3.


Hospital Kommune Borger 4.2.1., 4.2.2, 4.2.3 (region).

4.2.4., 4.2.5. (4.2.6.), (4.2.7.)

4.2.3.



Bemærkninger

Bek. nr. 1491 af 14.12.2006 om tilskud til ernæringspræpara-ter Vejledning nr. 115 af 8.12.2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) Det er en betingelse, at patienterne er gruppe 1- og 2-sikrede jf. Bekendtgørelse nr. 1491 § 1, og at patienterne er omfattet af målgruppen ”svær sygdom og alvorlig svækkelse” jf. Vej-ledning nr. 115 afsnit 2.

27

Jf. Svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet af 8. oktober 2010 på henvendelse fra Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (se www.hjaelpemidler.rm.dk)

Type (navn)

4.3. Ernæringspræparater


Gruppe 1 og gruppe 2 forsikrede borgere har ret til tilskud til tilskudsberettiget ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom og alvorlig svækkelse.

Ernæringspræparater er præparater som under lægelig vej-ledning anvendes til erstatning for eller til supplering af den sædvanlige kost. Ernæringspræparater kan tilføres via mun-den eller sonde og fås i flydende tilstand eller som pulvere til oprøring. Der vil blive ydet tilskud til såvel standardprodukter som specialprodukter.

I hvilke situationer kan der være behov: 4.3.1. Under indlæggelse på hospitalet afholdes udgiften til ernæ-ringspræparater af hospitalet til både børn og voksne 4.3.2. Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, kan få et tilskud på 60 % af udgiften til ernæringspræ-parater, når behovet er opstået som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet. De resterende 40 % af udgiften er egenbetaling. Regionsrådet i borgerens bopælskommune yder et tilskud på 60 pct. af borgerens udgifter til ernæringspræparater. De resterende 40 pct. af udgiften til ernæringspræparater skal borgeren selv betale. De 40 pct. vil svare til den gennemsnitlige udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 pct. dækker således gennemsnitligt borgerens merudgift til ernæringspræparater. 4.3.3. Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, kan få et tilskud på 60% af udgiften til ernæringspræ-parater, når en privatpraktiserende læge har ordineret ernæ-ringspræparater på grund af svær sygdom eller alvorlig svækkelse. De resterende 40% af udgiften er egenbetaling. 4.3.4 Børn og voksne med behov for ernæringspræparater i eget hjem, og som er terminale, kan få tilskud til egenbetalingen på 40 % af den samlede udgift til ernæringspræparater efter

28

serviceloven §122


Hospital Kommune Borger 4.3.1 4.3.3. 4.3.2

Bemærkninger

Bek. nr. 1491 af 14.12.2006 om tilskud til ernæringspræpara-ter Vejledning nr. 115 af 8.12.2006 om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater (sondeernæring m.v.) SM C – 52 – 03 (ernæringspræparater til terminale)

Type (navn)

4.4. Dropstativ


Dropstativ anvendes ved ernæring eller medicingivning (til smerte- og væskebehandling). I hvilke situationer kan der være behov: 4.4.1. Borgere, som er indlagt på hospital 4.4.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling, i forbindelse med hjemmeparente-ral ernæring 4.4.3. Terminale patienter (Serviceloven § 122) 4.4.4. Borgere med behov i eget hjem i forbindelse med medicinsk behandling


Hospital Kommune Borger 4.4.1, 4.4.2, 4.4.4 4.4.3



Bemærkninger

4.4.2 Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse O-51-98

29

5. Injektion og testmaterialer Type (navn)

5.1. Blodsukkermåleapparat


Måleredskab der bruges ved blodsukkermåling. Borgeren fore-står selv målingerne. I hvilke situationer kan der være behov: 5.1.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospita-let 5.1.2. Borgere med insulinkrævende diabetes kan få tilskud til 50 pct. af udgiften til et blodsukkermåleapparat 5.1.3. Borgere med ikke insulinkrævende diabetes (tabletbehandlet) kan ikke få tilskud


Hospital Kommune Borger 5.1.1 5.1.2 5.1.3


Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren.

Bemærkninger

30

Type (navn)

5.2. Insulinpumpe


Pumpe til brug ved insulinindsprøjtning. Borgeren stikker selv kanyle ind og vedligeholder denne. Insulinpumpen giver mulighed for at kontrollere blodsukkeret nøje. Dette ved, at man forebygger senfølger. Insulinpumpen anses som et apparatur, der benyttes til administration af tilførsel af insulin. Ved brug af måleredskabet kan borgeren selv kontrollere sit blodsukker og sin diabetes, således at bor-geren i videst muligt omfang kan varetage sine daglige funk-tioner. Tilbehør: batterier og svaps til afspritning af huden. I hvilke situationer kan der være behov: 5.2.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospita-let 5.2.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger

Engangssprøjter i tilfælde af, at pumpen er ude af drift finan-sieres af den myndighed, der udleverer insulinpumpen

31

Type (navn)

5.3. Kontinuerlig glukosemåler


Måleredskab der bruges af borgere, som har svært ved at styre deres blodsukker. Glukosesensoren føres ind under hu-den. Denne måler sukkerværdien i vævsvæsken, og udskiftes hver 3. dag. Borgeren har mulighed for at se om koncentrati-onen er for opadgående eller nedadgående. På baggrund af alarm skal borgeren reagere og give insulin eller modsat for at stabilisere blodsukkerniveauet. I hvilke situationer kan der være behov: 5.3.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospita-let 5.3.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger

32

6. Gangredskaber Type (navn)

6.1. Diverse gangredskaber


Gangredskaber, der håndteres med en arm eller begge arme. Stok, gangstativ, rollator, underarmsstøttet rollator, høj gangvogn m.m. I hvilke situationer kan der være behov: 6.1.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 6.1.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse 6.1.3. Borgere, som er indlagt på hospital 6.1.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 6.1.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 6.1.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 6.1.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 6.1.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne



6.1.2, 6.1.3, 6.1.4, 6.1.5, 6.1.7

6.1.6, 6.1.8 6.1.1



Bemærkninger

33

7. Senge og tilbehør Type (navn)

7.1. Tryksårsforebyggende madras (både luft og skum)


Specialmadrasser der bruges i situationer, hvor der er risiko for trykskader/tryksår til personer med svære kredsløbspro-blemer, immobilitet og ophævet sensibilitet. I hvilke situationer kan der være behov: 7.1.1. Behandling på hospital medfører, at borgeren i en periode har trykspor/tryksår, som denne er i behandling for. Tryksåret forventes at kunne hele op i løbet af en periode (Borgeren scores efter godkendt scoringsskema). Borgeren har ikke tid-ligere været i risikozone, og man forventer, at borgeren på sigt vil blive risikofri 7.1.2. Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risi-kozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scorings-skema. Man forventer, at borgeren fremover vil være i risiko-zone 7.1.3. Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risi-kozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scorings-skema. Man forventer ikke, at borgeren fremover vil være i risikozone


Hospital Kommune Borger 7.1.1, 7.1.3 7.1.2



Bemærkninger

34

Type (navn)

7.2. Senge


Plejesenge er senge med specialfunktioner, og udlånes enten for at gøre borgeren selvhjulpen, af hensyn til regi-me/restriktioner eller af hensyn til hjælpepersonalets ar-bejdsmiljø. I hvilke situationer kan der være behov: 7.2.1. Hensyn til hjemmeplejens arbejdsmiljø, herunder pårørende på plejeorlov 7.2.2. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori sengen er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 7.2.3. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen 7.2.4. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen 7.2.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse, og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen (uden hjælp til personlig pleje) 7.2.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne, og hvor sengen gør borgeren selvhjulpen


Hospital Kommune Borger 7.2.2, 7.2.3, 7.2.5 7.2.1, 7.2.4, 7.2.6


Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans

Bemærkninger

Børn hvor pårørende har behov for plejeseng for at varetage pleje af barnet hører under 7.2.1 APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler

35

Type (navn)

7.3. Sengegalger


Sengegalger tildeles patienter med mobiliseringsproblemer med henblik på at lette det at komme ud og ind ad seng samt flytte sig i seng. I hvilke situationer kan der være behov: 7.3.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 7.3.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse 7.3.3. Borgere, som er indlagt på hospital 7.3.4. Borgere, som efter udskrivning fra hospital i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forud-sætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 7.3.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 7.3.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 7.3.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 7.3.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne


Hospital Kommune Borger 7.3.2, 7.3.3, 7.3.4, 7.3.5, 7.3.7

7.3.6, 7.3.8 7.3.1



Bemærkninger

36

Type (navn)

7.4. Sengeklodser


Tildeles borgere med bevægelsesindskrænkning/dårlig mu-skelkraft i hofteled – eks. hofteopererede eller ødemtilstande. I hvilke situationer kan der være behov: 7.4.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 7.4.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse 7.4.3. Borgere, som er indlagt på hospital 7.4.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 7.4.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 7.4.6. Borgere som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 7.4.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 7.4.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne

Myndighedsvurdering


7.4.6, 7.4.8

7.4.1



Bemærkninger

37

8. Stole Type (navn)

8.1. Arbejdsstol m. særlig indretning (ex. centralbrem-se)


Særlig stol der tildeles i specielle tilfælde efter lægelig eller terapeutisk vurdering til arbejde i hjemmet. I hvilke situationer kan der være behov: 8.1.1. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 8.1.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 8.1.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 8.1.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 8.1.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne



8.1.1, 8.1.2, 8.1.4 8.1.3, 8.1.5


Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgere. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans.

Bemærkninger

For at der kan blive tale om at bevilge en arbejdsstol, skal der være tale om behov for særlig indretning. Almindelige ar-bejdsstole uden central bremse henvises til regler for sædvan-ligt indbo.

38

Type (navn)

8.2. Manuel kørestol

Beskrivelse af behandlingsred-skabet/hjælpemidlet (anven-delse, evt. tilbehør og forløbs-beskrivelse)

Kørestol til mobilisering ved nedsat og/eller ophævet gang-funktion. I hvilke situationer kan der være behov: 8.2.1. Borgere, som er indlagt på hospital, som ikke i forvejen er kø-restolsbruger 8.2.2. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 8.2.3. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 8.2.4. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 8.2.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurde-rer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 8.2.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne 8.2.7. Borgere, der er mobiliseret ved ganghjælpemiddel, men som ønsker en kørestol til ferieture, byture o. lign



8.2.4, 8.2.6 8.2.7



Bemærkninger

39

Type (navn)

8.3. Elektrisk kørestol


En kørestol til at afhjælpe et varigt og væsentligt kørselsbe-hov for borgere med en nedsat og/eller ophævet gangfunkti-on. I hvilke situationer kan der være behov: 8.3.1. Borgere, der på grund af en varig lidelse og som er at betrag-te som permanent kørestolsbruger, kan få bevilget en elek-trisk kørestol, når det er vurderet, at denne i væsentlig grad vil afhjælpe borgerens varige funktionsnedsættelse og i væ-sentlig grad lette hverdagen for pågældende borger


Hospital Kommune Borger 8.3.1


Daglig rengøring og vedligehold påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans.

Bemærkninger

40

Type (navn)

8.4. Børnekørestole


Anvendes til mobilisering ved nedsat og/eller ophævet gang-funktion – børn. I hvilke situationer kan der være behov: 8.4.1. Børn, der venter på forundersøgelse 8.4.2. Børn, der venter på hospitalsbehandling og har været til for-undersøgelse 8.4.3. Børn, som er indlagt på hospital 8.4.4. Børn, som efter udskrivning i en periode skal overholde regi-me/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes

8.4.5. Børn, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 8.4.6. Børn, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træ-ning eller til egen træning 8.4.7. Børn uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 8.4.8. Børn med varig nedsat funktionsevne



8.4.2, 8.4.3, 8.4.4, 8.4.5, 8.4.7

8.4.6, 8.4.8 8.4.1


Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans.

Bemærkninger

41

9. Sårbehandling Type (navn)

9.1. Undertryksbehandling af sår


Undertryksbehandling af sår med henblik på at fremme sårhe-lingen.

Definition af begreber:

Undertryksbehandling af sår: I såret appliceres et negativt (subatmosfærisk) tryk, som dekomprimerer en svamp eller gaze under en tætsluttende film NWPT: Negative Pressure Wound Therapy TNP: Topical Negative Pressure (synonym) VAC: Vacuum Assisted Closure (synonym) Tilbehør: Svampe, gaze, tilkoblingsslanger, opsamlingsbehol-dere og film I hvilke situationer kan der være behov: 9.1.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 9.1.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Pumper og tilbehør udlånes til midlertidigt eller permanent behov.





Bemærkninger

Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans.

42

10. Vejrtrækningshjælpemidler Type (navn)

10.1. Apnø alarm


Apparat, som udsender en alarm, hvis vejrtrækningen ophø-rer. Tilbehør: føler med ledning – skal udskiftes 1 gang ugentligt. I hvilke situationer kan der være behov: 10.1.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.1.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov




Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren, herun-der også udskiftning af batterier. Det driftsmæssige ansvar, herunder udskiftning af elektroder, påhviler udlånende instans.

Bemærkninger

Føler udleveres af udlånende afdeling/hospital.

43

Type (navn)

10.2. Apnø madras


Luftmadras med sensorer, som registrerer vejrtrækningen. I hvilke situationer kan der være behov: 10.2.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.2.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger

44

Type (navn)

10.3. C-PAP


C-pap understøtter luftvejsmuskulaturen og letter vejrtræk-ningen. Kan medvirke til at holde luftvejene frie og til at beva-re lungernes elasticitet. Omfatter: C-PAP apparat incl. filtre, slanger og masker. I hvilke situationer kan der være behov: 10.3.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.3.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger

Det årlige forbrug af filtre, masker og slanger afhentes på regionens hospital. Der er indgået en § 3 aftale med en speciallægepraksis i Hol-stebro, hvorfor der i Vestklyngen kan være tilfælde, hvor ud-leveringen af C-PAP foregår fra denne speciallægepraksis.

45

Type (navn)

10.4. Forstøver/Inhalationsapparat/Medicinforstøver


Apparat der forstøver inhalationsmedicin. Tilbehør: slange, kamre, masker, mundstykker, filter. I hvilke situationer kan der være behov: 10.4.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.4.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger

Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånene instans.

Type (navn)

10.5. Højtryksforstøver


Apparat der forstøver inhalationsmedicin. I hvilke situationer kan der være behov: 10.5.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.5.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger


46

Type (navn)

10.6. Indåndingsbeholder/inhalationsdevice


En åndingsbeholder som placeres mellem borger og inhalati-onsaerosolen. Kan eventuelt kombineres med en maske. Let-ter brugen af inhalationsaerosolen. Anvendes til inhalationer, og tildeles efter lægeordination fra hospitalet. I hvilke situationer kan der være behov: 10.6.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.6.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger


Type (navn)

10.7. Peakflow–meter


Et Peakflow-meter bruges til at måle og vurdere lungefunktio-nen og er især velegnet til at registrere ændringer i lunge-funktionen. Anvendes især til:

• diagnosticering af astma, • til at kontrollere virkningen af astmamedicin, • som et vigtigt led i selvstyreplan for astmabehandling

Tildeles efter lægeordination fra hospitalet. I hvilke situationer kan der være behov: 10.7.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.7.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





47

Bemærkninger


Type (navn)

10.8. PEP – RTM


PEP - "Positive Expiratory Pressure" Anvendes til afhjælpning af sekretproblemer hos borgere med såvel akut som kronisk obstruktiv lungelidelse f.eks.: cystisk fibrose, kronisk bronkitis og astma og til forebyggelse og be-handling af postoperativ atelektase. Tildeles efter lægeordination på hospitalet. RMT - "Respiratory Muscle Training" Anvendes til styrke- og udholdenhedstræning af inspirations-muskulaturen specielt diafragma, for at mindske dyspnoe i forbindelse med: neuromuskulære sygdomme og emfysem. Tildeles efter lægeordination på hospitalet. 10.8.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.8.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt behov 10.8.3. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 10.8.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskriv-ning 10.8.5. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning



10.8.5.



Bemærkninger


48

Type (navn)

10.9. Respirator


En respirator har til opgave at overtage svage vejrtræknings-musklers arbejde enten helt eller som supplement til ens egen vejrtrækning. Det vil sige, at en respirator i nogle tilfælde kun er nødvendig om natten, mens den i andre tilfælde også bru-ges om dagen - eventuelt hele døgnet. Vejrtrækning gennem en respirator kan enten ske gennem en maske over næsen, gennem et mundstykke eller gennem et hul foran på halsen ind til luftrøret (en trakcheostomi). Omfatter: Respirator, utensilier, strøm, renovation og respira-torhjælpere. Tilbehør: Respiratorholder m.v. på kørestol er et hjælpemid-del, som er knyttet til kørestolen, og således en kommunal opgave. I hvilke situationer kan der være behov: 10.9.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.9.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger


49

Type (navn)

10.10. Sug


Et apparat, som kan suge luftvejene fri for slim og sekret. Tilbehør: slanger, filtre, connecter, sugekatetere m.m. I hvilke situationer kan der være behov: 10.10.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.10.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger


Type (navn)

10.11. Transportabel ilt


Transportabel iltflaske. Tilbehør: Iltflaskeholder er et hjælpemiddel, som er knyttet til ganghjælpemiddel. I hvilke situationer kan der være behov: 10.11.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.11.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov



10.11.1, 10.11.2



Bemærkninger


50

Type (navn)

10.12. Cuffet trachealtube


Cuffet trachealtube er en kunstig luftvej, som forhindrer fejl-synkning. Cuffet trachealtube indopereres i struben. Tilbehør: c-pap, cough-assist, utensilier, cuff-trykmåler, ilt. I hvilke situationer kan der være behov: 10.12.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 10.12.2. Borgere med behov i eget hjem/rehabiliteringstilbud, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger

Personer der udskrives med cuffet trachealtube kan visiteres til det regionale sociale rehabiliteringstilbud til senhjerneska-dede på Tagdækkervej i Hammel.

51

Type (navn) 10.13. Tilbehør til trachealkanyler

Beskrivelse af behandlingsredska-bet/hjælpemidlet (anvendelse, evt. tilbehør og forløbsbeskrivelse)

Trachealkanyle anvendes til borgere, som har fået fore-taget en tracheostomi (indsættelse af kanyle fra forsiden af halsen ind i luftrøret). Trachealkanyle er en kunstig luftvej, som indsættes og som sikrer sufficient respirati-on. Trachealkanylen sikrer adgang til eventuel sugning til sikring af frie luftveje. Trachealkanylen er et behandlingsredskab, som udleve-res af hospitalet (kategori 1.1). Herunder hører også taleventil, nakkebånd og evt. sølvkæde. Tilbehør til vedligeholdelse: Rensebørste, piberensere, servietter, splitkompres, vat-pinde og saltvand Tilbehør til behandlingsredskab: Gåsefjer, sugekatetre, svenske næser og andre filtre I hvilke situationer kan der være behov for tilbehør til behandlingsredskab: 10.13.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospitalet 10.13.2. Borgere med behov i forbindelse med fortsat behandling i eget hjem, hvor hospitalet fører kontrol. Udlånes til mid-lertidig eller permanent behov. I hvilke situationer kan der være behov for tilbehør til vedligeholdelse: 10.13.3. Borgere med behov i forbindelse med afsluttet behand-ling i eget hjem, hvor hospitalet kun fører sporadisk kon-trol (1 gang årligt) og hvor borger passes i eget hjem af hjemmesygeplejen. Varigt behov. 10.13.4. Borgere med behov i forbindelse med afsluttet behand-ling i eget hjem, hvor hospitalet kun fører sporadisk kon-trol (1 gang årligt) og hvor borger ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, men klarer sig selv. Varigt behov (Servicelovens § 112).

Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion

Hospital Kommune Borger 10.13.1., 10.13.2.

10.13.3., 10.13.4.

Vedligeholdelse og reparation Trachealkanylen skiftes oftest på hospitalet eller hos

52

speciallæge. Daglig rengøring påhviler borgeren. Bemærkninger Når hjemmesygeplejen yder hjælp udleveres tilbehør til

vedligeholdelse fra hjemmesygeplejen (sygeplejeartik-ler). Når hjemmesygeplejen ikke yder hjælp udlånes tilbehør til vedligeholdelse i henhold til Serviceloven §112. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse SM C 259-10

11. Udskillelse

Type (navn)

11.1. Katetre


Katetre og øvrigt tilbehør der anvendes ved manglende eller ufuldstændig blæretømning. Tilbehør: urinposer og fikseringstape. I hvilke situationer kan der være behov: 11.1.1 Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospita-let 11.1.2 Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital f.eks. i forbindelse med urologiske/gynækologiske operationer 11.1.3 Borgere med behov i forbindelse med varigt nedsat blære-funktion





Bemærkninger


53

Type (navn)

11.2. Stomi


Stomiprodukter anvendes i forbindelse med anlæggelse af en kunstig åbning fra tarm eller blære til kroppens overflade. Kolostomi: kunstig åbning til tyktarmen Ileostomi: kunstig åbning til tyndtarmen Urostomi: urinafledning Blindtarmsstomi (appendikostomi): Kunstig åbning fra tyk-tarmen via blindtarmen. Tilbehør: poser, plader, fastgøringsanordninger, poselåse og lugtfjerner. I hvilke situationer kan der være behov: 11.2.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospita-let 11.2.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital f.eks. en aflastende stomi 11.2.3. Behov i forbindelse med varigt nedsat funktionsniveau





Bemærkninger

Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. Jf. principafgørelse 51-15 er appendikostomi ikke omfattet af 11.2.3., hvorfor personer med appendikostomi ikke kan tilde-les hjælpemidler af kommunen. Appendikostomi opfattes som behandling, hvorfor der kun kan leveres behandlingsredskaber af hospitalet.

54

Type (navn)

11.3. Apparatur til transanal irrigation


Apparatur der anvendes til tømning af tarm. Tildeles efter lægeordination fra hospitalet. Tilbehør: pose, slange, irrigator, sprøjte, skylleærme. I hvilke situationer kan der være behov: 11.3.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 11.3.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov





Bemærkninger

Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse SM – C – 23 – 08

Type (navn)

11.4 Nefrostomikateter


Katetre og øvrigt tilbehør der anvendes ved nyrebækkenet. Tilbehør: urinposer og fikseringstape. I hvilke situationer kan der være behov: 11.4.1 Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospita-let 11.4.2 Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital 11.4.3 Borgere med behov i forbindelse med varig lidelse




Det er hospitalet, som skifter kateteret og det er den kommu-nale hjemmepleje, som renser og skyller kateteret.

Bemærkninger Tilbehør, reservedele, driftsudgifter, udskiftelige dele m.m. påhviler udlånende instans.

55

12. Forflytningsredskaber

Type (navn)

12.1. Lift/stålift


Anvendes til at løfte/forflytte immobile borgere. Tilbehør: sejl I hvilke situationer kan der være behov: 12.1.1. Hensyn til hjemmeplejens arbejdsmiljø, herunder pårørende på plejeorlov 12.1.2. Borgere, som er indlagt på hospital


Hospital Kommune Borger 12.1.2 12.1.1



Bemærkninger

APV hjælpemidler overtrumfer regimehjælpemidler Specialsejl som tilbehør til lift i forbindelse med regime - spe-cialsejlet udlånes af hospitalet

13. SDO-dragter

Type (navn)

13.1. SDO dragt (Sensorisk Dynamisk Ortose) Specialsyet elastisk og tætsiddende lycra dragt. Anvendes mindst 6 timer dagligt og ikke om natten.


Anvendes til borgere (særligt børn) med behov for (konstant) proprioceptiv stimulation af kroppens receptorer. Kan forbedre balance, kropsstabilitet, kropsholdning, fremme bevægelighed, reducere forhøjet muskeltonus og fremme lav muskeltonus. Det er afgørende, om formålet med anvendelse er: 1. At tilvejebringe bedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandlingen, eller at forhindre forringelse af behandlingsresultatet (behandlingsredskab) 2. At forbedre (udvikle), vedligeholde eller forhindre forringel-se af det aktuelle funktions- og færdighedsniveau (træningsredskab)

56

I hvilke situationer kan der være behov for en SDO dragt: 13.1.1. Borgere med behov, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet. Udlånes til brug på hospitalet 13.1.2. Borgere med behov efter udskrivelse, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospitalet. Udlånes til midlertidig eller permanet brug i hjemmet 13.1.3. Borgere med behov, som led i den specialiserede træ-ning (genoptræningsplan efter sundhedsloven §140). 13.1.4. Borgere med behov, som led i den almindelige ambu-lante træning (genoptræningsplan efter sundhedsloven §140) 13.1.5. Borgere med behov, som led i træning som kan for-bedre (udvikle), vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau. For børn med behov for træning anvendes servicelovens § 11 stk. 3 eller serviceloven § 52, stk. 3, nr. 10. For børn med behov for vedligeholdende træning anvendes serviceloven § 44. For voksne med behov for træning anvendes serviceloven § 86 stk. 1 ved genoptræning, og § 86 stk. 2 ved vedligeholdende træning.


Hospital Kommune Borger 13.1.1, 13.1.2, 13.1.3,

13.1.4, 13.1.5



Bemærkninger

Skive Kommune har fået to afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor der i de konkrete sager træffes afgørelse om, at SDO dragten ikke har karakter af et hjælpemiddel efter serviceloven §112, da SDO dragten ikke afhjælper de varige følger af en nedsat funktionsevne eller letter den daglige tilværelse i hjemmet. I de konkrete sager medfører SDO dragten bedre balance og siddestabiliteten, bedre vægtbæring på begge ben, bedre kropsstabilitet, bedre hovedkontrol, bedre kontakt med omverdenen, giver barnet et mere nuanceret sprog. Formålet er dermed at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau.

57

14. Høreapparater Type (navn)

14.1 Høreapparat


Hvad er et høreapparat? Et høreapparat er en batteridreven elektronisk enhed som kan hjælpe personer med høretab til at høre bedre. Et høreapparat består af en mikrofon, en forstærker og en højtaler. 14.1.1. Udlevering af høreapparat incl. tilbehør Tilbehør: Batterier, fjernbetjening, slanger, filtre, propper, chips, domes m.m. Et høreapparat kan afprøves i op til 3 måneder. Der ydes hjælp til justering af høreapparat og instruktion i brug af høreapparat ved udlevering. Hjælp til justering kan ydes i en periode på 3 måneder efter udlevering. 14.1.2. Høreomsorg Vejledning i anvendelse, betjening og daglig vedligeholdelse af høreapparat. 14.1.3. Hørepædagogik Undervisning og specialpædagogisk bistand der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en hørenedsættel-se. Herunder undervisning i brugen af høreapparat, efterjuste-ring af høreapparat (efter de 3 måneder) samt rådgivning og vejledning om fx muligheder og begrænsninger ved brug af høreapparat. 14.1.4. Høreteknik Høretekniske hjælpemidler der kan afhjælpe følgerne af en hørenedsættelse for høreapparatbrugere. Hjælpen ydes som udlån.

Myndighedsvurdering

Hospital Kommune Borger 14.1.1 14.1.2, 14.1.3,

14.1.4



Bemærkninger

Det er hospitalet som er ansvarlig for udskiftning og reparation af høreapparater. Herunder erstatning af et høreapparat som er tabt. Borger er ansvarlig for den daglige vedligeholdelse af høreapparatet

58

15. Behandlingsredskaber og hjælpemidler til patienter/borgere tilknyttet det udgå-ende apopleksiteam Type (navn)

15.1. Indlagt eller udskrevet fra hospital

Ansvarsbeskrivelse

15.1.1 Udskrevet fra hospitalet Borger er udskrevet fra hospitalet, opholder sig i eget hjem og følges af det udgående apopleksiteam fra hospitalet: Hospitalet udlåner:

• behandlingsredskaber, som anvendes som led i eller fort-sættelse af den behandling som er iværksat under ind-læggelse til varigt eller midlertidigt brug i hjemmet

• behandlingsredskaber, som er nødvendige i forbindelse med læge ordinerede regimer/restriktioner (regimehjæl-pemidler)

• hjælpemidler, som anvendes som led i specialiseret gen-optræning (genoptræningsplan)

Kommunen udlåner: • hjælpemidler, som anvendes til at afhjælpe en varig ned-

sat funktionsevne

• plejehjælpemidler, som er nødvendige for at de kommu-nale hjemmesygeplejersker kan igangsætte sygepleje i eget hjem

• hjælpemidler, som anvendes som led i almindelig genop-træning (genoptræningsplan)

• hjælpemidler, som er nødvendige for at skabe et sikkert arbejdsmiljø (APV hjælpemidler) for de medarbejdere, som skal yde pleje i borgerens hjem

I de tilfælde, hvor hospitalet eller kommunen vurderer, at borger kan få brug for hjælpemidler i en midlertidig periode efter udskri-velse, for at klare basale daglige gøremål fx en badebænk, afgør genoptræningsplanen, hvilken sektor, der udlåner:

• Når borger udskrives og tilknyttes apopleksiteamet uden en genoptræningsplan eller med en genoptræningsplan til specialiseret træning, udlåner hospitalet

• Når borger udskrives og tilknyttes apopleksiteamet med en almindelig genoptræningsplan udlåner kommunen.

15.1.2. Indlagt på hospitalet Borger er indlagt på hospitalet, opholder sig i eget hjem og følges af det udgående apopleksiteam fra hospitalet: Hospitalet udlåner

• Behandlingsredskaber, som anvendes under indlæggelse

59

• Hjælpemidler, som anvendes under indlæggelse

Kommunen udlåner:

• hjælpemidler, som er nødvendige for at skabe et sikkert arbejdsmiljø (APV hjælpemidler) for de medarbejdere, som skal yde pleje i borgerens hjem

Når borgeren ikke længere har status som indlagt, træder an-svarsdelingen, som er beskrevet under ”Udskrevet fra hospitalet” i kraft.

Bemærkninger

Der er behov for at se på den kommunale forberedelsestid i for-hold til visitering til og udbringning af visse hjælpemidler til apo-pleksipatienter i eget hjem tilknyttet det udgående apopleksiteam Den nuværende forberedelsestid i forhold til visse hjælpemidler vurderes ikke at være dækkende for behovet, og en kortere for-beredelsestid vil blive en udfordring for kommunerne. Da en del borgere ikke har fået vurderet behovet for genoptræ-ningsplanen inden de udskrives fra akutafdelingen (overflyttes til videre behandling ved apopleksiteamet i hjemmet), vil hospitalet ofte komme til at udlåne hjælpemidler til patienter, som efterføl-gende ordineres almindelig genoptræning. Der er således tale om en udvidelse af hospitalets udlån af hjælpemidler i forhold til tidli-gere praksis. Endelig opfordrer undergruppen vedr. hjælpemidler og behand-lingsredskaber til, at hospitalerne og kommunerne anvender værdierne for det gode samarbejde, blandt andet ved at tage initiativpligten i anvendelse, så eventuelle tvivlstilfælde ikke kommer til at hindre det sammenhængende og gnidningsfrie pa-tientforløb.

16. Skinner Type (navn)

16. Skinner (Orthoser)


Skinner kan have mange funktioner som behandling, træning, hjælpemiddel m.v. Det er skinnens funktion, der er afgørende for myndigheds-/finansieringsansvaret. Hvis den samme skin-ne har flere funktioner, er det skinnens overvejende funktion, der er afgørende. I hvilke situationer kan der være behov for: 16.1.1 En skinne kan være et hjælpemiddel jf. Servicelovens § 112,

60

såfremt skinnen bringer borgeren i stand til at udføre en dag-ligdags aktivitet f.eks. at gøre rent eller lave mad. Det er en forudsætning, at betingelserne i servicelovens § 112 f.eks. væsentlighed og varighed er opfyldt 16.1.2 En skinne kan være et behandlingsredskab efter sundhedslo-ven, så længe skinnen anvendes for at fastholde resultatet af en hospitalsbehandling f.eks. forlængelse af akillessene og indtil tilstanden er stationær, eller som direkte led i hospitals-behandling. Hospitalet vurderer om en skinne kan ordineres som et behandlingsredskab. 16.1.3 En skinne, der anvendes i forbindelse med en almindelig gen-optræningsplan, kan være et træningsredskab f.eks. i forbin-delse med kontraktur profylakse eller vægtbæring, såfremt skinnen skal anvendes som led i selve træningsydelsen efter f.eks. sundhedslovens § 140, servicelovens § 86 og § 44 for børn. Det er den instans, der har ansvaret for at levere træningen, der vurderer, om en skinne kan udlånes som et træningsred-skab f.eks. aflastende skinner og bandager efter operationer, dropfodsskinne som led i genoptræning, samt skinner, der er nødvendige for, at borgeren kan benytte et ståstøttestativ. 16.1.4 En skinne, der udlånes i forbindelse med en specialiseret gen-optræningsplan, kan være et træningsredskab, såfremt skin-nen skal anvendes efter sundhedslovens § 140. Det er hospi-talet, der vurderer, om en skinne kan udlånes som et træ-ningsredskab. 16.1.5 Ankestyrelsen har udtalt, at skinner, der anvendes passivt om natten, er behandling og dermed et regionalt ansvar. 16.1.5 Såfremt en skinne ikke kan udlånes af hverken kommune eller region, vil det typisk være op til borgeren selv at afholde ud-giften.



16.1.1, 16.1.3 16.1.5



Bemærkninger

Vedr. 16.1.4. Der arbejdes stadig på afklaringen heraf. Mens undergruppen venter på Ministeriets svar på afklarende hen-vendelse, følges Ankestyrelsens afgørelse.

61

17. Proteser Type (navn)

17.1 Proteser med protesehylster


En protese med protesehylster er et hjælpemiddel, der erstat-ter en mangelfuldt udviklet eller amputeret kropsdel. Formålet med protesen er at give borgeren mulighed for at leve et så normalt og aktivt liv som muligt. Protesen vil give nogle af funktionerne tilbage, så borgeren kan udføre de fleste gøre-mål som tidligere. I hvilke situationer kan der være behov for: 17.1.1 Borgere med varig nedsat funktionsevne som følge af ampu-tation eller mangelfuldt udviklet kropsdel


Hospital Kommune Borger 17.1.1



Bemærkninger

Type (navn)

17.2 Knogleforankrede proteser (osseointegrationspro-teser)


Borgere, hvis amputationsstump er utilstrækkelig til en hyl-sterprotese, eller som oplever betydelige svedproblemer, gnavesår, forringet aktivitetsniveau eller ubekvemhed ved hylsterprotese, kan tilbydes en knogleforankret protese (OI-protese). Det er kun Aarhus Universitetshospital, der er autoriseret til at indoperere den knogleforankrede skrue (distance), der føres ud gennem huden, så protesen kan fastsættes herpå. Meto-den indebærer 2 operationer med 6 måneders mellemrum før distancen er klar til at blive forsynet med en protese. Efter 2. operation må borgeren, i en periode på mindst 6 uger, ikke anvende en protese. Derefter må borgeren starte med at belaste på en træningsprotese. 12 uger efter 2. opera-tion må borgeren anvende en osseointegrationsprotese. I hvilke situationer kan der være behov for: 17.2.1 Borgere med varig nedsat funktionsevne som følge af ampu-

62

tation eller mangelfuldt udviklet kropsdel, som oplever bety-delige problemer med anvendelsen af hylsterproteser 17.2.2 Træningsprotese, som borgeren skal anvende før den OI-protesen må tages i brug 17.2.3 Tilbehør: Knæ og fødder, der ikke er en del af stan-dardprotesen, men som er nødvendige for, at borgeren kan bibeholde sit arbejde eller arbejdsevne, som letter borgerens hverdag betydeligt eller som borgeren kan få behov for i takt med at funktionsevnen højnes. Det er Regionsrådet i borge-rens bopælsregion, der, ud fra et sundhedsfagligt skøn, vur-derer, om sådanne knæ og fødder er nødvendige for, at bor-geren kan få fuldt udbytte af behandlingen og ikke stilles rin-gere end hvis borgeren havde bibeholdt en hylsterprotese og kunne søge tilbehør som hjælpemidler efter Serviceloven.


Hospital Kommune Borger 17.2.1, 17.2.2, 17.2.3


Daglig rengøring påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans – udskif-tes efter slid.

Bemærkninger

Da operationerne kun kan udføres på Aarhus Universitetsho-spital bemærkes det, at det, jf. Sundhedslovens §79, er Regi-onsrådet i borgerens bopælsregion, der afholder udgiften til borgerens sygehusbehandling ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners sygehuse.

63

18. Diverse Type (navn)

18.1. Infusionspumpe


Infusionspumpe anvendes til borgere med kroniske smerter. Typisk til borgere tilknyttet og i kontrol af palliativt team eller anæstesiafdeling. I hvilke situationer kan der være behov: 18.1.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 18.1.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt eller permanent behov

Myndighedsvurdering




Bemærkninger

Type (navn)

18.2. Gribetang

Beskrivelse af behandlingsredska-bet/hjælpemidlet (anvendelse, evt. tilbehør og forløbsbeskrivelse)

Anvendes til at afhjælpe borgere, der ikke kan eller må bukke sig fremover. I hvilke situationer kan der være behov: 18.2.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 18.2.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse 18.2.3. Borgere, som er indlagt på hospital 18.2.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overhol-de regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forud-sætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 18.2.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret am-bulant træning

64

18.2.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambu-lant træning eller til egen træning 18.2.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurderer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 18.2.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne 18.2.9. Borgere, der har glæde af/ønske om at benytte en gribe-tang, men hvor de ovenfor anførte eksempler ikke er opfyldt

Myndighedsvurdering, udlevering og instruktion


18.2.6, 18.2.8 18.2.1, 18.2.9


Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler den udlånende in-stans.

Bemærkninger

65

Type (navn)

18.3. Kilepude


Skrå siddepude som bl.a. anvendes til borgere med dårlig ryg, hoftealloplastik (Gælder kun kilepude over 5 cm). I hvilke situationer kan der være behov: 18.3.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 18.3.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse 18.3.3. Borgere, som er indlagt på hospital 18.3.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 18.3.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 18.3.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 18.3.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 18.3.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne 18.3.9. Borgere, der har glæde af/ønske om at benytte en kilepude, men hvor de ovenfor anførte eksempler ikke er opfyldt



18.3.6, 18.3.8 18.3.1, 18.3.9



Bemærkninger

Kilepuder under 5 cm er et forbrugsgode, som koster under 500 kr.

66

Type (navn)

18.4 Lejringspude/packs


Kiler og puder til lejring f.eks. af hemiplegipatienter med hen-blik på dæmpning af spasticitet, DS-patienter og borgere med para- eller tetraplegi. I hvilke situationer kan der være behov: 18.4.1. Borgere, der venter på forundersøgelse 18.4.2. Borgere, der venter på hospitalsbehandling og har været til forundersøgelse 18.4.3. Borgere, der er indlagt på hospital 18.4.4. Borgere, som efter udskrivning i en periode skal overholde regime/restriktion, hvori hjælpemidlet er en forudsætning for, at regimet/restriktionen kan overholdes 18.4.5. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 18.4.6. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 18.4.7. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemidlet i en kort periode efter udskrivel-se 18.4.8. Borgere med varig nedsat funktionsevne.



18.4.6, 18.4.8 18.4.1



Bemærkninger

67

Type (navn)

18.5. Siliconeliner


1. Siliconeliner anbefales efter amputation i stedet for stump-forbinding som en del af sygeplejen.

2. Siliconeliner er en integreret del af en protese. I hvilke situationer kan der være behov: 18.5.1. Borgere, der behandles under indlæggelse efter amputation med siliconeliner med henblik på at drænere og forme stum-pen 18.5.2. Borgere, der udskrives til fortsat stumpbehandling i kommu-nen. Siliconelineren skal pga. en vellykket drænering udskiftes til en mindre 18.5.3. Efter en periode forsynes borgeren med protese til varigt brug, hvor silikonelineren er en integreret del af protesen


Hospital Kommune Borger 18.5.1 18.5.2, 18.5.3



Bemærkninger

Siliconelinere anvendes i stigende grad i stedet for stumpfor-binding, da den er let at påsætte og uafhængig af hjælperens færdigheder i at anlægge stumpforbinding

68

Type (navn)

18.6. Trykaflastende siddepude


Specialpude, der aflaster i forhold til trykstadie 3 og 4. Pude der er trykfordelende aflaster svarende til stadie 1 og 2. Anvendes til borgere, som har trykskader eller risiko for at udvikle trykskader. I hvilke situationer kan der være behov: 18.6.1. Behandling på hospital medfører, at borgeren i en periode har trykskader, som denne er i behandling for. Trykskaderne for-ventes at kunne hele op i løbet af en periode (Borgeren scores efter godkendt scoringsskema). Borgeren har ikke tidligere været i risikozone, og man forventer, at borgeren på sigt vil blive risikofri 18.6.2. Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risi-kozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scorings-skema. Man forventer, at borgeren fremover vil være i risiko-zone 18.6.3. Efter behandling på hospital skønnes borgeren, at være i risi-kozone for tryksår. Borgeren scores efter godkendt scorings-skema. Man forventer ikke, at borgeren fremover vil være i risikozone





Bemærkninger

En trykaflastende pude kan ikke betragtes som led i genop-træning, men er et forebyggende hjælpemiddel, der skal und-gå at påføre borgeren yderligere skader/gener.

69

Type (navn)

18.7. Kugledyne/kuglepude


Kugledyner og kuglepuder til dæmpning af smertelindring, ledstabilisering, uro og udad reagerende adfærd. I hvilke situationer kan der være behov: 18.7.1. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 18.7.2. Borgere med behov i eget hjem, som led i eller fortsættelse af den iværksatte behandling på hospital. Udlånes til midlertidigt behov 18.7.3. Borgere med varig nedsat funktionsevne



18.7.3



Bemærkninger

Det er generelt vanskeligt at påvise væsentlighedskriteriet i forhold til kugledyner og kuglepuder. Der henvises til principafgørelser: SM - C - 07 – 01 og SM - C - 07 – 08

70

Type (navn)

18.8. Dørtrinsramper/-udligner


Anvendes til borgere, der anvender kørestol, rollator eller lig-nende ganghjælpemidler. I hvilke situationer kan der være behov: 18.8.1. Borgere med behov under indlæggelse på hospital f.eks. ved weekendorlov 18.8.2. Borgere, som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 18.8.3. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 18.8.4. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vurde-rer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskrivelse 18.8.5. Borgere med varig nedsat funktionsevne


Hospital Kommune Borger 18.8.1, 18.8.2, 18.8.4

18.8.3, 18.8.5


Daglig rengøring og vedligeholdelse påhviler borgeren. Det driftsmæssige ansvar påhviler udlånende instans.

Bemærkninger

71

Type (navn)

18.9. Kørestolsramper


Anvendes til kørestolsbrugere, der skal forcere mindre niveau-forskelle såsom trappetrin og lignende. I hvilke situationer kan der være behov: 18.9.1. Borgere med midlertidig funktionsnedsættelse 18.9.2. Borgere med behov i forbindelse med behandling på hospital 18.9.3. Borgere som får genoptræningsplan til specialiseret ambulant træning 18.9.4. Borgere, som får genoptræningsplan til almindelig ambulant træning eller til egen træning 18.9.5. Borgere uden en genoptræningsplan, og hvor hospitalet vur-derer behov for hjælpemiddel i en kort periode efter udskri-velse 18.9.6. Borgere med varig nedsat funktionsevne


Hospital Kommune Borger 18.9.2, 18.9.5 18.9.3, 18.9.4,

18.9.6 18.9.1



Bemærkninger

72

Kapital 4: Lovgrundlag

o Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes

af sygehusvæsenet nr. 9079 af 22/02/2013

o Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1023 af 23/ 09/ 2014

o Bekendtgørelse om hjemmesygepleje, nr. 1601 af 21/12 2007

o Sundhedsstyrelsens vejledning 102/2006 om hjemmesygepleje

o Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr. 1202 af 14/11/2014

o Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsom-

rådet, nr. 102 af 06/12/2011

o Vejledning nr. 110 om træning i kommuner og regioner af 01/12 2009 – Gæl-

dende indtil Sundhedsstyrelsens nye vejledning træder i kraft.

Alt lovmateriale på området kan findes i retsinformation, blot man er i besiddelse af et num-mer og et årstal. Link til retsinformation: https://www.retsinformation.dk/

Kapitel 5: Sundhedsaftale på området for hjælpemidler og behand-lingsredskaber Sundhedsaftalen gældende for valgperioden 2011-2014 indeholder en delaftale om hjælpemid-ler og behandlingsredskaber. Aftalen er opdelt i en politisk, en administrativ og en sundheds-faglig del. Nærværende afklaringskatalog er en del af sundhedsaftalen om hjælpemidler og behandlingsredskaber. Derudover består sundhedsaftalen af et lokalt tillæg for hver af de 19 kommuner. Sundhedsaftalens tre versioner (politisk, administrativ og sundhedsfaglig) samt lokalaftaler for hver af de 19 kommuner findes på www.sundhedsaftaler.rm.dk.

73

Kapitel 6: Erstatnings- og klagemuligheder samt rådgivning til kommuner og regioner Erstatnings- og klagemuligheder beskrives i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet samt lov om social service (og retssikkerhedsloven).

6.1. Erstatningsmuligheder

Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet giver dækning for patientska-der, der påføres i forbindelse med behandling på sygehus, i forbindelse med levering af kom-munale sundhedsydelser og ved behandling hos privatpraktiserende autoriserede sundheds-personer. Det betyder, at der er mulighed for erstatning (også til efterladte), hvis patienten får en skade i forbindelse med f.eks.

- manglende/forkert instruktion under genoptræning på sygehus, i kommunal genoptræ-ning eller hos privatpraktiserende fysio-/ergoterapeut

- manglende/forkert instruktion i anvendelsen af behandlingsredskab/hjælpemiddel - behandling foretaget af hjemmesygeplejen

Sundhedspersonen er forpligtet til at informere patienten om erstatningsmuligheden5, hvis sundhedspersonen bliver bekendt med en skade, som må antages at kunne give ret til erstat-ning. Sundhedspersonen må i fornødent omfang bistå med anmeldelse til Patientforsikringen. Erstatningsmuligheden indtræder især, hvis skaden med overvejende sandsynlighed er forår-saget på en af følgende måder:

- skaden kunne være undgået ved en bedre behandling - skaden skyldes fejl eller svigt i teknisk apparatur, og redskaber mv. - skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden lige så effektiv behandlingsteknik

eller metode - skaden er meget sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, man behandles for og

dermed går ud over, hvad man med rimelighed bør tåle

Erstatningen skal overstige 10.000 kr. for at blive udbetalt.

Skader indtrådt fra 2007 skal anmeldes senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden. En absolut forældelse indtræder 10 år efter skadedatoen. Patientforsikringens afgørelse kan indbringes for Patientombuddet.

5 § 23

74

Patientforsikringen og Patientombuddet har pligt til ex officio at indhente alle nødvendige op-lysninger for at vurdere, om skaden er omfattet af loven. Patienterne har således ikke behov for at lade sige bistå af advokat eller andre.

6.2. Patientombuddet

Patientombuddet har to hovedopgaver

1. at behandle klager over sundhedspersoners faglige virksomhed og 2. at behandle klager over kommuners og regioners administrative afgørelser

Ad 1. Sundhedspersoner er dels sundhedspersonalet med en særlig autorisation dels de persongrup-per, som ved ministeriel bestemmelse ved udøvelse af sundhedsfaglig virksomhed er omfattet af Patientombuddets virksomhed, f.eks.

- sygehjælpere - social- og sundhedsassistenter - plejere og - plejehjemsassistenter

En klage over den faglige virksomhed skal være indgivet 2 år efter, at klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Der er en absolut forældelsesfrist på 5 år. Det vil f.eks. være en faglig klage, hvis en læge afviser behandling med et bestemt behand-lingsredskab (pacemaker, méniett-apparatur). Ad 2. Klager over et regionsråds (sygehusenes) praksis i forbindelse med udlevering af behandlings-redskaber indbringes for Patientombuddet. Eksempler: afslag i henhold til vedtagne retningslinjer på udlån af kørestol, krykstokke, lymp-ha-press mini. En klage over en kommunalbestyrelse eller et regionsråds afgørelser skal indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Klagegangen tilsvarer, at før 2007 kunne afslag på behandlingsredskaber indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.

6. 3. Det sociale nævn

Efter retssikkerhedsloven og lov om social service behandler det sociale nævn kommunens afgørelser om hjælpemidler. Klagen skal af borgeren være indgivet 4 uger efter modtaget skriftligt afslag.

75

Ankestyrelsen kan tage stilling til principielle afgørelser, der indbringes af enten klager eller kommunen.

6.4. Rådgivning

Rådgivning, herunder hjælp til afklaring af afgrænsningsproblemer, søges primært i egne ad-ministrationer eller hos de ministerier, der er ansvarlige for lovområdet, Indenrigs- og Social-ministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Eventuelt kan henholdsvis Kommunernes Landsforening eller Danske Regioner inddrages. Jf. dog også 6.5. for så vidt vedrører patienternes muligheder for rådgivning.

6.5 Patientkontor

Der er i alle regioner etableret patientkontorer med patientvejledere. Patientkontorerne skal vejlede og rådgive patienter om sundhedsvæsenets ydelser, herunder undersøgelse, behandling, pleje, genoptræning, befordring m.v. Patientkontorerne skal bidrage til, at der sker afklaring af eventuelle misforståelser mellem patienter og sundhedspersoner i forbindelse med patientbehandlingen. Patientkontorerne skal også bistå med vejledning og rådgivning om patientrettigheder, herun-der reglerne på klage- og erstatningsområdet. Patientkontorerne skal endvidere hjælpe patienter med videresendelse og udformning af klager eller erstatningskrav til rette myndighed.

76

Kapitel 7: Principafgørelser og vurderinger af enkeltsager i under-gruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber Problemstillinger søges i første omgang løst lokalt ud fra principperne i afklaringskataloget. Lykkes det ikke at nå til enighed lokalt, kan sagen løftes op til drøftelse i Det Regionale Sam-arbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber, og i sidste ende i Det Socia-le Nævn/Ankestyrelsen. Nærværende afklaringskatalog er udarbejdet på baggrund af gældende retspraksis. Afklarings-kataloget er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget, hvorfor principperne i afklaringskata-loget er gældende indtil der foreligger en ny ”retspraksis” på området. I sådanne tilfælde tilret-tes afklaringskataloget. Link til Ankestyrelsens principafgørelser: www.ast.dk Link til undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber: www.hjaelpemidler.rm.dk

77

Kapitel 8: Bilag

Bilag 8.1. Kommissorium for undergruppen vedr. hjælpemidler og behand-lingsredskaber

Baggrund

Myndigheds- og finansieringsansvaret på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber er placeret i både region og kommune, således at hospitalet udlåner behandlingsredskaber, mens det påhviler kommunerne at udlevere hjælpemidler og træningsredskaber. For at sikre, at borgerne ikke oplever utryghed på grund af unødigt lange sagsbehandlingstider som følge af denne organisering, er der behov for et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem kommuner og region om at fastsætte fælles retningslinjer for indsatsen på området. Undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber er et samarbejdsforum mellem kommuner og region, der har til formål at opretholde og udbygge samarbejdet på området for hjælpemidler og be-handlingsredskaber. Undergruppen er nedsat af Sundhedsstyregruppen i forbindelse med ud-arbejdelsen af Region Midtjyllands sundhedsaftale 2015-2018 og refererer til Temagruppen vedr. behandling, pleje, genoptræning og rehabilitering. Undergruppens opgaver

Der er udarbejdet et vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behand-lingsredskaber, der fungerer som et opslagsværk for personale på hospitaler og i kommuner. Formålet med afklaringskataloget er at skabe klarhed om ansvarsdelingen mellem kommune og region i forbindelse med bestemte typer hjælpemidler og behandlingsredskaber. Under-gruppen har følgende opgaver:

• Afklaring af lokale/regionale tvister vedr. tolkning af Cirkulære om afgrænsning af be-handlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet - hermed Det vejleden-de afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (hent afkla-ringskataloget)

• Løbende udvikling og opdatering af Det vejledende afklaringskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber

• Håndtering af henvendelser fra klyngerne vedrørende afklaringskataloget • At følge udviklingen på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber • Varetagelse af den overordnede opfølgning på sundhedsaftalen om behandlingsredska-

ber og hjælpemidler • Overordnet regional drøftelse af den lokale planlægning og styring af kapaciteten i de

regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter • Inspirationsforum for udvikling af kompetencer hos involveret personale i primær og

sekundær sektor (fælles skolebænk) • At følge den decentrale implementering af sundhedsaftalen ved medlemmernes tilba-

gemelding fra de lokale klynger

78

Undergruppen mødes ca. 1 gang i kvartalet og ad hoc ved presserende sager.. Medlemmerne af undergruppen holder de lokale klyngestyregrupper orienterede om under-gruppens arbejde for at sikre sammenhæng mellem den lokale klyngesamarbejdsstruktur og undergruppen. Undergruppen har i den forbindelse tilknyttet en kontaktperson i hver kommu-ne og hospitalsenhed, der løbende modtager referater fra møder i undergruppen. Kontaktper-sonerne har ansvar for at orientere det respektive bagland om udviklinger og afgørelser på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber.

Undergruppens sammensætning

Undergruppens medlemmer består af:

• Jens Bejer Damgaard, kontorchef i Nære Sundhedstilbud (regional medformand) • Birte Sønderskov Hansen, Funktionsleder i Silkeborg Kommune (stedfortræder for Loui-

se Krarup Lyngsøe) • Louise Krarup Lyngsøe, Teamleder i Viborg Kommune • Dorte Blichfeld, Sundhedsfaglig konsulent, Aarhus Kommune • Ulla Brit Hansen, Ledende terapeut i Herning Kommune • Grith Ellerup Asboe, Sektionsleder i Hjælpemiddeldepotet på Aarhus Universitetshospi-

tal • Rikke Bech Krogsgaard, Leder af Hjælpemiddelenheden på Hospitalsenheden Vest • Sara Holm Kristensen, AC-fuldmægtig i Nære Sundhedstilbud (sekretær) • Kommunale og regionale jurister tilknyttet på ad hoc basis

Der er delt formandskab, idet der er udpeget en formand blandt de kommunale repræsentan-ter og en formand fra Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland. Nære Sundhedstil-bud varetager sekretariatsfunktionen.

79

Bilag 8.2: Pjece om behandling på privathospital for selvbetalere

Pjece om behandling på privathospital for selvbetalere – hvem betaler for hjælpemidler og står for genoptræning?

Kommuner og Regionens sygehuse oplever at få henvendelser fra borgere, som har valgt selv at betale for at blive behandlet på et privat hospital eller klinik. Henvendelserne drejer sig typisk om spørgsmål vedr. lån af hjælpemidler og genoptræning. Borgerens rettigheder er:

Hvis du selv vælger at blive behandlet på et privathospital for egen regning, skal du selv

sørge for hjælpemidler, apparatur og behandlingsredskaber.

Hvis en læge vurderer, at du har behov for genoptræning efter udskrivelse, skal dit lokal-

sygehus vurdere, om du kan få genoptræning på sygehuset eller i kommunen eller om du

selv skal sørge for genoptræning. Hjælpemidler

Hvis du har valgt selv at betale/eller via din forsikring for at blive behandlet på et privathospi-tal eller en privat klinik, skal du selv/eller din forsikring betale for de hjælpemidler, som kan være nødvendige at anvende i perioden efter behandlingen, eks. krykstokke. Privathospitalet kan give rådgivning om dit samlede behandlingsforløb. Genoptræning

Hvis privathospitalet/klinikken skønner, at der kan være behov for genoptræning, sender læ-gen en henvisning til det regionale sygehus som er tættest på din bopæl. Det regionale syge-hus vil indkalde til ambulant besøg, hvor de vurderer dit behov for genoptræning. Herefter udfærdiger sygehuset en genoptræningsplan, hvis der er et behov for genoptræning. Er du henvist til specialiseret ambulant genoptræning, kan du frit vælge mellem genoptræ-ningstilbud på alle sygehuse i Danmark, der kan tilbyde den genoptræning, du har behov for. Sygehuse i andre regioner, end den du bor i, har dog ret til at afvise dig, hvis de ikke har plads. Er du henvist til almindelig ambulant genoptræning, kan du frit vælge mellem din egen kom-munes genoptræningstilbud og genoptræning på andre kommuners egne institutioner. Andre kommuner har dog ret til at afvise dig, hvis de ikke har plads.

80

Din kommune kan rådgive dig om dine valgmuligheder i forhold til almindelige ambulante gen-optræningstilbud. Er du henvist til egentræning har din genoptræningsplan alene til formål at understøtte din egentræning samt at informere din praktiserende læge og din kommune. Kørsel til genoptræning: Du kan kontakte din kommune for oplysninger om gældende regler for kørsel og kørselsgodt-gørelse i forbindelse med genoptræning.

veejjlleeddeennddee … · 4 den nyeste version af afklaringskataloget findes på 1.2 værdier for...

Documents