Variationer i

kystprofi let

Projekt Variationer i kystprofi let

Startdato: September 2002Slutdato: December 2005

Projektgruppe:

Projektansvarlig (PA): Per Sørensen

Projektleder (PL): Søren Bjerre Knudsen

Projektmedarbejdere (PM): Holger Toxvig Madsen

Irene Andersen

Timeregistrering 11522

Kontering 11522

Godkendt af

Nøgleord Sandbølger, Revler, Sedimenttransport,Satellitfotos, Radar

Distribution Internt, Transport- og Energiministeriet, www.kyst.dk, Det Kongelige bibliotek

Gr. 150-49

Variationer i kystprofi let

December 2005

Indh

olds

fort

egne

lse

INDHOLD

Tegningsliste

Referenceliste

1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4

2 Resumé og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

3 Monitorerings- og analysemetoder anvendt i projektet . . . . .14

3.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

3.2 Satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

3.2.1 Satellitter og udbydere af satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

3.2.2 Erfaringer fra anvendelsen af satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

3.3 Flyfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

3.4 Radar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

3.4.1 Generelle oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

3.4.2 Egne erfaringer med anvendelse af radar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

3.5 Sidescan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

3.6 Sediment trend analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

3.7 3D-afbilning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

3.8 Revleanalyse på grundlag af de opmålte lokalbathymetrier . . . . . . . . . . . . . . . 23

3.9 Revleanalyse på grundlag af vestkystopmålingerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

4 Sedimenttransport i den ydre del af kystprofi let . . . . . . . . . . .24

Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Beskrivelse af monitoreringsprogrammet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Indh

olds

fort

egne

lse

Bølge- og strømforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

Morfologisk beskrivelse af sandbølgerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Analyser på grundlag af geologisk information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Sedimenttransporten i det monitorerede område . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Anvendelse af resultaterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Konklusioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

5 Nye resultater vedrørende den ydre del af profi let . . . . . . . . .38

5.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

5.2 Overblik over sandbølgerne på den centrale del af Vestkysten . . . . . . . . . . . . . 38

5.3 Fodringssandets kornstørrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

6 Husby-strækningen (Naturligt referenceområde) . . . . . . . . . . .46

6.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

6.2 Bølge- og strømforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

6.3 Bathymetrier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

6.4 Revleanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

6.5 Radarbilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

6.6 Satellitfotos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

6.7 Sidescan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

6.8 Sandprøver inkl. sediment trend analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

6.8.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

6.8.2 Visuel bedømmelse af prøverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61

6.8.3 Sediment trend analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

6.9 Kystlinjebugtninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

6.10 3D-analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

6.11 Numerisk modellering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

6.12 Sammenfatning af analyseresultaterne i en hypotese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

7 Søndervig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .71

7.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

7.2 Den historiske kystudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

7.2 De senere års kystudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Indh

olds

fort

egne

lse

7.3 Tolkning af observationerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

7.4 Praktisk anvendelse af erfaringerne fra Søndervig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

8 Skagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78

8.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

8.2 Variationen i kystlinjens beliggenhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

8.3 Ind- og udbugtninger på kystlinjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

8.4 Planlægning af en analyse af en kystfodring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

9 Andre strækninger på Vestkysten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86

9.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

9.2 Sdr. Holmsland Tange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

9.2.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

9.2.2 Analysemetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

9.3 Blåvands Huk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

9.4 Fjaltring (Nourtec) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

9.4.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

9.4.2 Sediment trend analysen under Nourtec-projektet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

9.4.3 Tracerforsøget under Nourtec . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

10 Havneindsejlinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .95

10.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

10.2 Thorsminde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

10.2.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

10.2.2 Sammenhæng mellem oprensning og revlestrukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

10.2.3 Hypotese for sammenhængen mellem oprensning og revlestruktur . . . . . . . . . . . . 96

10.2.4 Fastlæggelse af revlestrukturen nord for Thorsminde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

10.2.5 Forsøg på forudsigelse af revlestrukturen ud for Thorsminde . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

10.3 Hvide Sande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

10.3.1 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

10.3.2 Sammenhæng mellem oprensningsmængden og fysiske påvirkninger samt revler 101

10.3.3 Hypotese for sammenhæng mellem oprensning og revlestruktur . . . . . . . . . . . . . 103

Tegn

ings

liste

TEGNINGER

Nr. Titel

5.1 Sandbølgekort

5.2 Geologien under mobilt sand

6.1 Differensplan mellem første og sidste opmåling 21.04.1999 - 29.03.2005

6.2 Differensplan svarende til det første år 21.04.1999 - 20.03.2000

6.3 A Husby - strækningen De målte profi ler i langsgående linie (forskellige farver)

6.3 B Husby - strækningen De målte profi ler i langsgående linie (3 farver)

6.4 Revlehullets placering bestemt ud fra radarbilleder af brydende bølger

6.5 Husby - strækningen Lokalpejling 1999.04.21

6.6 Husby - strækningen Lokalpejling 1999.09.15

6.7 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.03.20

6.8 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.05.16

6.9 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.08.28

6.10 Husby - strækningen Lokalpejling 2000.12.19

6.11 Husby - strækningen Lokalpejling 2001.03.08

6.12 Husby - strækningen Lokalpejling 2001.05.09

6.13 Husby - strækningen Lokalpejling 2001.09.24

6.14 Husby - strækningen Lokalpejling 2002.03.14

6.15 Husby - strækningen Lokalpejling 2002.08.06

6.16 Husby - strækningen Lokalpejling 2002.11.04

6.17 Husby - strækningen Lokalpejling 2003.02.20

6.18 Husby - strækningen Lokalpejling 2003.05.27

6.19 Husby - strækningen Lokalpejling 2003.09.29

6.20 Husby - strækningen Lokalpejling 2004.03.06

6.21 Husby - strækningen Lokalpejling 2004.03.31

6.22 Husby - strækningen Lokalpejling 2004.08.10

6.23 Husby - strækningen Lokalpejling 2005.03.29

7.1 Søndervig-strækningen satellitfotos 1998.04.23 og 1999.07.28

7.2 Søndervig-strækningen satellitfotos 2000.05.11 og 2001.05.01

7.3 Søndervig-strækningen satellitfotos 2002.05.13 og 2003.06.01

7.4 Søndervig-strækningen satellitfotos 2004.06.01 og 2004.10.10

7.5 Søndervig-strækningen satellitfotos 2005.06.07

9.1 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2000 og 2005 ud fra satellitfotos

9.2 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2000 og 2002 ud fra satellitfotos

Tegn

ings

liste

9.3 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2002 og 2004 ud fra satellitfotos

9.4 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Kystlinie 2004 og 2005 ud fra satellitfotos

9.5 Sdr. Holmsland Tange - SIC-forsøg Målt kystlinie under forsøget

9.6 Blåvands Huk Bathymetri fra 1969 samt enkelt linie fra 2005

Refe

renc

er

REFERENCER

Bell P.S. and Thorne P.D. (2001). Application of X-band Radar and

Acoustic Measurements for Surfzone Hydro and Mopho-dynamics.

Borge J.C.N., Reichert K., Dittmer J. and Rosenthal W. (1998). WaMoS

II: A Wave and Current Monitoring System. Proceedings of the COST

714 conference, 1998, Paris.

Calkoen C.J., Hesselsmans H.F.M., Wensink G.J. and Vogelzang J.

(2001). The Bathymetry Assessment System: Effi cient Depth Mapping

in Shallow Seas Using Radar Images. International Journal of Remote

Sensing, 2001, Vol. 22, No. 15, 2973-2998.

Danish Coastal Authority (1997). Nourtec – Thorsminde Tange. Syn-

thesis Report 96.

DHI – Institut for Vand og Miljø (2005). Sedimenttransport omkring

revlesystemer.

GeoSea Consulting Ltd. (2005). An Analysis of Grain-Size Data Sets

from the West Coast of Denmark.

GEUS (1999). Geologisk kortlægning af Vestkysten. Regionalgeologisk

tolkning af kystzonen mellem Lodbjerg og Nymindegab.

GEUS (2001). Geologisk kortlægning af Vestkysten. En vurdering af

afl ejringsforholdene i området mellem Nymindegab og Horns Rev.

Hersen P. (2004). Flow effect on the morphology and dynamics of

barchan dunes. 2nd international workshop on Marine Sandwave and

River Dune Dynamics. Enschede, The Netherlands, 2004.

Kystinspektoratet (1991). Vestkysten 90.

Kystinspektoratet (1999). Sedimentanalyse – Vestkysten 1999.

Kystinspektoratet (2000). Skagen ’99 – evaluering og fremskrivning.

Kystdirektoratet (2001a). Sedimentomsætning offshore.

Kystdirektoratet (2001b). Naturligt referenceområde.

Refe

renc

er

Kystdirektoratet (2001c). Sedimentbudget Vestkysten.

Kystdirektoratet (2005). Fodringseffektivitet.

Larsen B. (2003). Blåvands Huk – Horns Rev området – et nyt Skagen?

Nyt fra GEUS. Nr. 4, 2003.

OceanWaves GMBH (2004). High Resolution Current and Depth Esti-

mation – Husby, Denmark.

Olsen H.A. (1985). Analyse af den morfologiske udvikling på strand-

planet ud for Thorsminde Havn.

Quester Tangent (2004). Acoustic Seabed Classifi cation. Report on

Classifi cation of Reson 8101 Multibeam Data and Edgetech Sidescan

Sonar Data.

Rijkswaterstaat – RIKZ (1997). NOURTEC – Final Report

Ruessink B.G., Bell P.S., van Enckevort I.M.J. and Aarninkhof S.G.J.

(2001). Nearshore Bar Crest Position Derived From Remote Sensing

Techniques.

Ruessink B.G., Bell P.S., van Enckevort I.M.J. and Aarninkhof S.G.J.

(2001). Nearshore Bar Crest Location Quantifi ed from Time-averaged

X-band Radar Images. Coastal Engineering 45 (2002) 19-32.

Indl

edni

ng

4

IndledningDet er under storm, at de gennemførte kystbeskyttelsesarbejder skal

stå deres prøve. Et godt mål for en storms virkning på Vestkysten er

størrelsen af skrænterosionen. Det er en almindelig erfaring, at når

skrænttilbagerykningen gøres op efter en storm, er der stor variation

i tallene. Hvis den gennemsnitlige skrænttilbagerykning er 1-2 m, er

der ofte et sted, hvor tilbagerykningen har været måske 20 m.

Det bedste eksempel fra nyere tid er fra stormen den 6. november

1985. Stormen, der på grundlag af de registrerede vandstande, blev

kategoriseret som en 10 års storm, bevirkede en skrænttilbagerykning

ved Nygård Dige vest for Harboøre på ca. 60 m. Skrænttilbageryknin-

gen på den øvrige del af strækningen Lodbjerg – Nymindegab var helt

ordinær.

Et helt aktuelt eksempel oplevede man under orkanen den 8. januar

2005. Hvor den gennemsnitlige skrænttilbagerykning på strækningen

Lodbjerg – Nymindegab var ca. 3 m, var tilbagerykningen ved Sønder-

vig ca. 25 m.

Det er karakteristisk for disse strækninger med særlig stor erosion, at

man ikke på forhånd opfattede dem som særligt udsatte. Det har hel-

ler ikke efter stormene været muligt at fi nde forklaringen på, hvorfor

en bestemt strækning blev særligt hårdt ramt. Den mest anvendte for-

klaring har været, at det var et revlehul, der var årsagen. Forklaringen

er imidlertid kun en hypotese, der har været vanskelig at få verifi ceret

på grund af manglende opmålinger af revlesystemet umiddelbart før

og efter stormen.

Det er klart, at det for Kystdirektoratet som ansvarlig for kystbeskyttel-

sen på strækningen Lodbjerg – Nymindegab er af stor værdi at kende

forklaringen på disse lokale kraftige angreb på kysten. Med en forstå-

else af sammenhængen vil der være mulighed for at forudse, hvor det

næste angreb kommer, og dermed vil der i bedste fald være mulighed

for at forebygge stormens erosion i klit eller skrænt f.eks. ved en for-

øget fodringsindsats.

AFSNIT 1

Indl

edni

ngIn

dled

ning

5

I det foreliggende projekt har hovedformålet været at udvikle en me-

tode, så man er i stand til at forudsige disse lokale angreb på kysten.

Parallelt hermed er der arbejdet med muligheden for at forudsige

pludselig tilsanding af indsejlingerne til Thorsminde og Hvide Sande.

De to formål er koblet sammen, idet det er detaljeret kendskab til rev-

lestrukturen, der er grundlaget for begge forudsigelsesmetoder. Den

model, der er udviklet i tilknytning til de to hovedformål, gør det også

muligt at forudsige de kystlinjebugtninger, der overlejrer de variatio-

ner, der skyldes de direkte bølgepåvirkninger. Denne viden vil bl.a.

kunne udnyttes i forbindelse med planlægning og gennemførelse af

forsøg med f.eks. kystfodring.

Projektet tager afsæt i Kystdirektoratets projekt »Sedimentomsætning

offshore«, der blev afsluttet i 2001. I dette projekt blev der især fo-

kuseret på sedimenttransporten i den ydre del af profi let i form af de

op til 5 m høje sandbølger, der bevæger sig nordpå og samtidig indad

mod kysten.

I det foreliggende projekt opdateres dokumentationen for sandbøl-

gerne på grundlag af de opmålinger, der er udført siden afslutningen

af ovennævnte projekt. Hovedindsatsen ligger imidlertid på analysen

af revlesystemet. Sandbølgernes og revlesystemets bevægelser giver

anledning til hvert sit system af bugtninger på kystlinjen, der bedst

kan beskrives som harmoniske svingninger. Bugtningerne, der hænger

sammen med sandbølgerne, vandrer mod nord, medens de kystlin-

jebugtninger, der hænger sammen med revlesystemet, bevæger sig i

samme retning som revlesystemet. Da revlesystemet bevæger sig sva-

rende til nettosedimenttransporten, gælder det samme også for disse

kystlinjebugtninger. De vandrer altså mod syd syd for Langerhuse og

mod nord nord for Agger. På den mellemliggende strækning er ret-

ningen mod Thyborøn Kanal.

Det har været et sideordnet formål med projektet at undersøge og

beskrive en række af de metoder til monitorering af kystlinjen og

revlesystemet, der er blevet praktisk anvendelige inden for de senere

år. Det drejer sig om satellitfotografering, radarmålinger, sidescan-

ning og avancerede sediment trend analyser. Under projektet er disse

monitoreringsværktøjer anvendt i analyserne, så der er opnået en god

erfaring med anvendelsen af dem i praksis. Der er også gennemført

en numerisk modellering af et område med henblik på at udbygge

forståelsen af sammenhængen mellem påvirkning og udvikling.

Projektet er gennemført i perioden 2002-05, og det indgår i Kystdi-

rektoratets udviklingsprogram KUP for perioden 2002-06.

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

6

Resumé og anbefalinger

Anvendte monitorerings- og analysemetoder

Rapporten indledes med en gennemgang af de monitorerings- og

analysemetoder, der er anvendt i projektet. Det drejer sig om satel-

litfotos, fl yfotos, radar, sidescan, sediment trend analyser og 3D-ana-

lyser. Gennemgangen er holdt på et overordnet niveau med fokus

på, hvad metoderne kan bruges til, og hvordan man kommer i gang.

Afsnittet giver et grundlag for at kunne vurdere, om den pågældende

metode kan bruges i forbindelse med en konkret kystteknisk opgave.

Resumé af ”Sedimentomsætning offshore”

Da projektet tager afsæt i Kystdirektoratets projekt »Sedimentom-

sætning offshore« fra 2001, er et resumé af dette projekt medtaget

i afsnit 4 i form af en oversættelse af det paper, der blev præsenteret

på »The 28th International Conference on Coastal Engineering« i

Cardiff i 2002. I projektet blev det dokumenteret, at profi lerosionen

fortsætter ud til mindst 20 m dybde, og at det eroderede sand trans-

porteres skråt ind mod kysten. Uden for 10 m dybde skyldes transpor-

ten hovedsagelig den kombinerede virkning af bølger og kyststrøm.

Erosionen og sedimenttransporten fører til dannelse af op til 5 m høje

sandbølger, der bevæger sig nordpå med en indadrettet komposant.

Nye resultater vedrørende den ydre del af profi let

I afsnit 5 præsenteres nye resultater vedrørende den ydre del af profi -

let. Det er sådan, at der siden 1995 er blevet gennemført opmålinger

i langsgående linjer uden for 12-15 m dybde. Fra 1999 blev denne

form for opmåling en del af vestkystopmålingen på strækningen Lod-

bjerg – Nymindegab, idet den erstattede den yderste del af de tradi-

tionelle opmålinger i vestkystlinjerne. På nuværende tidspunkt er hele

strækningen opmålt to gange, idet der dog er forskel på antallet af

linjer. For hver linje er de to opmålinger sammenholdt, og sandbølger-

nes højde og vandringshastighed er bestemt og præsenteret på tegn.

nr. 5.1. Det fremgår, at der især er sandbølger ud for Limfjordstanger-

AFSNIT 2

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

7

ne, strækningen Bovbjerg – Husby samt Sdr. Holmsland Tange. Højden

er størst mellem 15 og 20 m dybde og aftager både indad og udad.

Hvor der ikke er sandbølger, er det fordi, der ikke er sand i den ufor-

styrrede bund. Beregninger viser nemlig, at sandbølger, der vandrer

ind over lerbund, kun når ca. 1 km ind, inden de går i opløsning på

grund af indadrettet sedimenttransport.

Under projektet er der gjort den opdagelse, at ethvert område af bun-

den har et karakteristisk A/E-forhold, der afspejler både sammensæt-

ningen af den uforstyrrede bund og tværtransportens størrelse. A er

afl ejring, og E er erosion, jfr. fi g. 2.1, og begge størrelser fremkommer

ved en mængdeberegning mellem to opmålinger. Hvis man i første

omgang ser bort fra mængdetabet fra området, vil A/E = 0, hvis der

er lerbund, og A/E = 1, hvis den uforstyrrede bund består af sand eller

grus. Hvis der indgår både sand og ler i den uforstyrrede bund, vil A/E

have en værdi mellem 0 og 1, som kan beregnes ud fra kendskab til

sandbølgerne i området. Når mængdetabet indad i profi let indregnes,

vil A/E få en mindre værdi, men forholdet vil stadig være en konstant

for det pågældende område.

Erosion (E)Aflejring (A)

Bevægelsesretning

Fig. 2.1 Defi nition af A/E-forholdet

A/E-forholdet kan anvendes til at fastlægge forholdet mellem sand

og ler i den uforstyrrede bund på grundlag af f.eks. to bathymetriske

opmålinger, forudsat at disse er uden ensidige målefejl. En endnu

mere interessant anvendelse er til fastlæggelse af størrelsen af den

ensidige fejl på den enkelte opmåling i et område. Fejlen på opmålin-

gen beregnes som den forskydning, der skal til, for at A/E i forhold til

foregående og efterfølgende opmåling er identisk med områdets A/E.

Metoden er anvendt med succes på de 19 bathymetriske opmålinger

af Naturligt referenceområde ved Husby.

Afsnit 5 afsluttes med omtale af en bestemmelse af fodringssandets

kornstørrelse samt kornstørrelsen for det naturlige sand inden for 6

m dybde. Undersøgelsen er gennemført ved databasetræk og viser, at

fodringssandets gennemsnitskornstørrelse er 0,47 mm, medens det

naturlige sand har en gennemsnitskornstørrelse på 1,95 mm, når frak-

tionen over 2 mm medtages.

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

8

Husby-strækningen

Afsnit 6 er helliget en detaljeret behandling af data fra den naturlige

referencestrækning ved Husby. Betegnelsen refererer til, at der på den

3 km lange strækning aldrig er udført nogen form for kystbeskyttelse.

Siden 1999 er strækningen opmålt 2-4 gange om året, således at der

foreligger 19 bathymetrier, der udgør en enestående dokumentation

for udviklingen i området.

I forbindelse med analysen af området er der fundet en forklaring

på, hvorfor Kystdirektoratets bølgedata viser svag repræsentation af

bølgeretninger fra VSV og V, selvom vinden ikke har en tilsvarende

retningsfordeling. Forklaringen er knyttet til, at der for en given 20

minutters bølgeregistrering anvendes den såkaldte peak wave direc-

tion som bølgeretning. Hvis mean wave direction anvendes i stedet,

får man en mere troværdig retningsfordeling. Det anbefales derfor, at

Kystdirektoratet fremover også beregner mean wave direction for de

registrerede bølgedata, så muligheden for at anvende denne retning

er til stede.

Ved analyse af den ydre del af bathymetrierne på strækningen ser

man de forventede sandbølgebevægelser mod nord. Et godt eksem-

pel er vist på tegn. nr. 6.3, hvor de 19 opmålte profi ler i en langsgå-

ende linje er tegnet sammen. Analysen af den gennemførte sidescan

opmåling af området bekræftes af oplysningerne om sandbølgerne

og de indsamlede bundprøver. Kystdirektoratets egen sidescanner

kan skelne mellem ler og sand/grus, og det anbefales derfor, at der

fremover ved opmåling i de kystparallelle vestkystlinjer også udføres

sidescan.

Hovedindsatsen har ligget på en detaljeret analyse af revle- og kyst-

linjeudviklingen på strækningen. Grundlaget har været de 19 bathy-

metrier behandlet på en sådan måde, at revlen fremstår tydeligt, samt

11 satellitfotos fra den samme periode. Midlede radarbilleder, hvor

bølgebrydningen aftegner revlesystemet, har også været anvendt.

Der har endvidere været gennemført en sediment trend analyse. Me-

toden bygger på, at sedimenterne på bunden sorteres under trans-

porten, således at kendskab til kornstørrelsesfordelingen for et stort

antal bundprøver, kan anvendes til at fastlægge transportretningen.

Sediment trend analysen viser, at der er sedimenttransport udefra og

ind mod revlen. Endelig er der også udført en numerisk modellering af

området. Opgaven er udført af DHI – Institut for Vand og Miljø.

Resultaterne fra projektet »Sedimentomsætning offshore« og det

foreliggende projekt er sammenfattet i følgende hypotese for sam-

menhængen mellem den ydre del af profi let, revleudviklingen og kyst-

linjezonen:

Kysten rykker tilbage som et ligevægtsprofi l ud til mindst 25 m dybde.

Sandet transporteres ind mod kysten, og uden for ca. 10 m dybde

skyldes transporten hovedsagelig den kombinerede virkning af bølger

og strøm. Når kyststrømmen og bølgerne går i samme retning, er der

indadrettet transport og udadrettet transport, når kyststrømmen og

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

9

bølgerne er modsatrettede. Det er imidlertid den førstnævnte situa-

tion, der er langt den hyppigste, og derfor er nettotransporten indad-

rettet.

Inden for 10 m dybde begynder skævheden af bølgernes orbitalbe-

vægelser også at spille en rolle for den indadrettede transport, der

fortsætter ind til inderste revle. Hvis der er rigeligt med sand til stede,

fortsætter den indadrettede transport helt ind til kystlinjen.

Sedimenttransporten sker via et system af sandbølger på bunden. De

ca. 1000 m lange og op til 5 m høje sandbølger vandrer nordpå med

en indadrettet komposant. Der eroderes i den uforstyrrede bund i

sandbølgedalene, og dette materiale sammen med eroderet materiale

fra sandbølgernes sydside føres i gennemsnit 7 bølgelængder frem,

inden det afl ejres. Sandbølgerne er tydeligst uden for ca. 14 m dybde.

Længere inde viskes de ud af bølgerne, og derfor er der næsten ingen

tegn på sandbølger på 8-10 m dybde. Denne del af profi let fremstår

derfor roligt, og det er baggrunden for den gamle teori om en såkaldt

closure depth.

Når bølgerne bryder, sendes store vandmængder ind over revlen og

op på stranden. Vandet løber tilbage og samles i revletruget, hvor

strømretningen svarer til bølgeindfaldsretningens kystparallelle kom-

posant. Når der er et svagt punkt i revlen, strømmer det opstuvede

vand ud igen. Afstanden mellem disse revlehuller er typisk 5 km.

Revlen består således af ca. 5 km lange segmenter, der får en måne-

form, idet begge ender er drejet indad mod kystlinjen. Med den frem-

herskende bølgeretning og sydgående langs transport vil det enkelte

revlesegment være svagt mod nord og stærkt mod syd. Hvor revlen er

svag, er der lille langstransport på revlen. Til gengæld forøges trans-

portkapaciteten ved kystlinjen, og der sker tilbagerykning her. På en

stærk revle er der stor langstransport og lille transportkapacitet ved

kystlinjen og derfor kystlinjefremrykning, jfr. fi g. 2.2.

Bølgeretning

Kraftig revleStærk strømtransport

Lille bølgegenereret transport

Svag strømtransport

Stor bølgegenereret transport

Svag revle

Lille bølgegenereret transport

Fig. 2.2 Pricipskitse af sammenhængen mellem revlestrukturen og kystlinjebugtningerne

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

10

På denne fi gur ser man også virkningen af udstrømningen fra rev-

letruget. Lige før revlehullet er strømmen i truget meget stærk, og

det medfører erosion og lokal kystlinjetilbagerykning. Når strøm-

men kommer fri af revlen, falder strømhastigheden, og en del af det

transporterede sand afl ejres. Derved fremkommer den karakteristiske

udbugtning på kystlinjen, som kan ses på mange satellitfotos. Revle-

segmenterne vandrer svarende til langstransportretningen, og da det

er revlestrukturen, der er årsag til kystlinjebugtningerne, følger bugt-

ningerne med.

Under storm med høj vandstand vil skrænterosionen være størst,

hvor stranden er lav og smal. Det vil være tilfældet, hvor der er en

kystlinjeindbugtning. Da det er muligt at følge indbugtningerne, kan

man forudsige, hvor der kan opstå ekstraordinær stor skrænterosion i

tilfælde af storm. Det vil derfor være muligt at forebygge situationen

ved hjælp af kystfodring.

Søndervig

Den udviklede hypotese/forståelse er i afsnit 7 anvendt på stræknin-

gen ud for Søndervig, hvor der var 20-25 m skrænttilbagerykning

under orkanen den 8. januar 2005. På satellitfotos fra 1998 til som-

meren 2005 kan man følge en kystlinjeindbugtning. Vandringshastig-

heden er ca. 400 m/år mod syd, og indbugtningens dybeste punkt var

beliggende umiddelbart nord for Badevej under orkanen.

Der er ingen tvivl om, at kystlinjeindbugtningen sammen med den til-

hørende revlestruktur er en del af årsagen til den store skrænterosion.

En medvirkende årsag er også det forhold, at skrænttilbagerykningen

de sidste ca. 15 år har været langt mindre end kystlinjetilbageryknin-

gen. Da skrænttilbagerykningen kun sker i situationer med høj vand-

stand og store bølger, medens tilbagerykningen af profi let uden for

kystlinjen sker mere jævnt, kan der ske det, at skrænttilbagerykningen

kommer »bagefter«. Denne manglende ligevægt i profi let genskabes

så under en storm.

På grundlag af erfaringerne fra Søndervig anbefales følgende proce-

dure indført:

• Der holdes øje med kystlinjeindbugtninger på kysten. Da de

normalt udvikles over et stykke tid og i øvrigt bevæger sig med

nogenlunde konstant hastighed, er det en overkommelig opgave

især med den nuværende mulighed for at rekvirere satellitfotos

af god kvalitet til en fornuftig pris.

• Ved analyse af de opmålte kystprofi ler skal der holdes øje med,

om skrænttilbagerykningen er bagefter tilbagerykningen i den

øvrige del af profi let. Hvis det er tilfældet, er der grundlag for en

større skrænterosion, end man umiddelbart skulle forvente.

For Fællesaftalestrækningen anbefales det, at lade ovennævnte punk-

ter indgå i forarbejdet til den årlige Handlingsplan. Hvis der er risiko

for ekstraordinær stor erosion, vil problemet i de fl este tilfælde kunne

afhjælpes med fodring, især hvis fodringen igangsættes i god tid.

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

11

Skagen

I afsnit 8 er en strækning ved Gl. Skagen behandlet. På grundlag af

vestkystmålingerne på strækningen er variationen i kystlinjens belig-

genhed analyseret. En stor del af variationen vinkelret på kysten skyl-

des i virkeligheden, at ind- og udbugtninger på kystlinjen bevæger sig

mod nord. På grundlag af 12 satellitfotos fra perioden 1998-2003 er

kystlinjebugtningerne fulgt, og vandringshastigheden er bestemt til

ca. 250 m/år, medens bølgelængden er ca. 1.000 m.

Hvis man på sådan en strækning skulle analysere effekten af f.eks.

kystfodring, er det klart, at en direkte sammenligning af udviklingen

på fodringsstrækningen med udviklingen på referencestrækninger

kan føre til forkerte resultater. På grund af de store naturlige svingnin-

ger betyder det meget for resultatet af analysen, hvor fodringen bliver

udført, hvornår analysen bliver igangsat, og hvor længe den løber.

Derfor er der udarbejdet følgende forslag til, hvordan en sådan ana-

lyse burde udformes, så betydningen af de naturlige svingninger bliver

elimineret:

• Strækningens kystlinjebugtninger kvantifi ceres bedst muligt

• Strækningen inddeles i delstrækninger, der opdeles i to ensartede

grupper

• Den autonome udvikling i analyseperioden beregnes for alle del-

strækninger

• Ved lodtrækning bestemmes, hvilken gruppe der skal anvendes

som fodringsstrækninger, og hvilken der anvendes til reference-

strækninger.

Andre strækninger på Vestkysten

I afsnit 9 er Sdr. Holmsland Tange og Blåvands Huk inkl. Skallingen

behandlet. Ud fra 14 satellitfotos fra perioden 1997-2005 er kystlinjen

på Sdr. Holmsland Tange fastlagt i forhold til middelkystlinjen. Kystlin-

jerne er udglattet matematisk, og det er beregnet, at i perioden 2000-

2005 er der sket en forskydning af kystlinjebugtningerne mod syd på

ca. 1200 m svarende til 230 m/år.

Afl ejringsområdet syd for Blåvands Huk betegnes Ulven. På grundlag

af Kystdirektoratets opmåling af området i vestkystsystemet i 1969 og

opmålingen af Horns Rev i 2005 er ændringen af Ulven bedømt. Ul-

ven er vokset ca. 1100 m mod SSV i perioden svarende til ca. 30 m/år.

Den tilsvarende årlige afl ejringsmængde er beregnet til 1,1 mio. m³,

og mængden er i fi n overensstemmelse med en tidligere mængdebe-

regning udført på en anden måde. Denne forlængelse af Ulven er sat i

sammenhæng med områdets overordnede udviklingshistorie.

Afsnittet afsluttes med en revurdering af nogle analyseresultater fra

Nourtec-projektet, der foregik i perioden 1993-96. Det drejer sig om

resultater fra sediment trend analyser og fra anvendelse af fl ouresce-

rende sand som tracer. Resultaterne var overraskende på daværende

tidspunkt, men er med den nuværende viden om sedimenttranspor-

ten indad i profi let helt, som man skulle forvente.

Resu

mé

og a

nbef

alin

ger

12

Havneindsejlinger

I afsnit 10 beskrives et forsøg på at fi nde en sammenhæng mellem

detailstrukturen af revlesystemet ved indsejlingerne i Thorsminde og

Hvide Sande og oprensningsbehovet. Datagrundlaget for analysen har

ikke været særligt omfattende, men der er formuleret den hypotese,

at beliggenheden i forhold til indsejlingen af revlen og kystlinjebugt-

ningerne, som de fremgår af fi g. 2.2, har stor betydning for oprens-

ningsbehovet. Da revlestrukturen vandrer på langs ad kysten, er det

nærliggende at tænke på muligheden for at forudsige revlestrukturen

1-3 år i forvejen på grundlag af satellitfotos. Fordelen for havnene,

ville bestå i, at man ville kunne anvende forudsigelserne om oprens-

ningsbehovet i planlægningen.

Sammenfatning

Projektets vigtigste resultater er:

• En overordnet gennemgang af en række nyere monitorerings- og

analysemetoder, der er anvendt i projektet.

• På grundlag af Kystdirektoratets opmåling i langsgående linjer

er sandbølgernes højde og vandringshastighed på strækningen

Lodbjerg - Nymindegab bestemt og præsenteret på et kort.

• Der er opstillet den hypotese, at A/E er en karakteristisk konstant

for en kyststrækning. A og E er henholdsvis afl ejring og erosion i

en periode.

• Hvis A/E-forholdet skal være konstant, kan fejlen på den enkelte

opmåling i en serie af opmålinger beregnes. Når bathymetrierne

herefter korrigeres for den beregnede ensidige målefejl, er hy-

potesen, at de fremkomne bathymetrier giver et mere retvisende

billede af udviklingen end de originale. Det anbefales, at der ar-

bejdes videre med hypotesen.

• På grundlag af en meget detaljeret analyse af udviklingen på

Husby-strækningen, hvor der aldrig er udført kystbeskyttelse, er

der opstillet en hypotese for sammenhængen mellem den ydre

del af profi let, revlezonen og kystlinjezonen.

• Der er opstillet en forklaring på, hvorfor skrænterosionen under

orkanen den 8. januar 2005 var så stor ved netop Søndervig.

Forklaringen er anvendt til at forudsige den fremtidige udvikling

ved Søndervig samt til at foreslå en forbedring af proceduren for

Kystdirektoratets løbende overvågning af kystudviklingen på fæl-

lesaftalestrækningen.

• På grundlag af en analyse af variationen i kystlinjens beliggenhed

ved Gl. Skagen, er der opstillet et forslag til, hvordan en analyse

af en kyststrækning kan forbedres, så betydningen af de natur-

lige variationer bliver elimineret i analyserne.

• Der er gennemført en analyse af kystlinjefl uktuationerne på Sdr.

Holmsland Tange. Endvidere er udviklingen af afl ejringsområdet

Ulven syd for Blåvands Huk analyseret og forklaret.

Indl

edni

ng

13

• Der er opstillet den hypotese, at variationen i oprensningsbeho-

vet i indsejlingerne til Thorsminde og Hvide Sande kan forklares

ud fra beliggenheden af revlen og kystlinjebugtningerne.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

14

Monitorerings- og analysemetoder anvendt i projektet

3.1 Indledning

I dette afsnit gennemgås de monitorerings- og analysemetoder, der er

anvendt i projektet. Nogle af metoderne har tidligere i mindre omfang

været anvendt af Kystdirektoratet, men de fl este er nye både for Kyst-

direktoratet og i det hele taget.

Gennemgangen er holdt på det overordnede niveau med fokus på,

hvad metoden kan bruges til, og hvordan man kommer i gang. Hvad

angår detaljerne, henvises der til litteraturen.

3.2 Satellitfotos

3.2.1 Satellitter og udbydere af satellitfotos

Området satellitfotos er under voldsom udvikling i disse år. Det gælder

antallet af satellitter og udbydere, billedkvaliteten samt prisniveauet.

Udviklingen er fulgt siden 1999, og på grundlag heraf må det forven-

tes, at udviklingen fortsætter. I den korte periode mellem 1999 og

2005 vurderes prisniveauet for sammenlignelige fotoopgaver at være

reduceret med 70%. Det kan derfor anbefales, at der til en ny kyst-

teknisk undersøgelse indhentes de nyeste oplysninger om udbydere,

billedkvalitet og prisniveau, inden der tages stilling til, om satellitfotos

skal indgå som en del af grundlaget for undersøgelsen.

I det følgende gives nogle oplysninger om de satellitter, der har været

undersøgt i det foreliggende projekt:

Quick Bird

Satellitten tager kun billeder på bestilling. Da der formentlig ikke

AFSNIT 3

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

15

er andre end Kystdirektoratet, der tidligere har bestilt fotos af Vest-

kysten, vil det sandsynligvis ikke være muligt at fi nde arkivfotos af

denne strækning.

Oplysninger om forhandlere og priser fi ndes på www.digitalglobe.

com. I starten af 2005 var GRAS-Geographic Ressource Analysis &

Science Ltd. på Geografi sk Institut, Københavns Universitet enefor-

handler i Danmark. I efteråret 2005 har fotos også kunnet købes hos

Eurimage og Lantmäteriet i Kiruna, www.lantmäteriet.se.

IKONOS

Satellitten tager kun billeder på bestilling. Det vil derfor formentlig

ikke være muligt at fi nde arkivfotos af Vestkysten. Oplysninger om

fotos fra satellitten fi ndes på www.spaceimaging.com. Eventuelle ar-

kivfotos kan fi ndes på www.euspaceimaging.com. Fotos til projektet

er købt hos Lantmäteriet, Kiruna.

EROS

Satellitten tager kun billeder på bestilling. Det vil derfor formentlig

ikke være muligt at fi nde arkivfotos af Vestkysten. Oplysninger om

fotos fra satellitten fi ndes på www.imagesatintl.com. Fotos fra denne

satellit har ikke været benyttet i projektet.

SPOT

Der eksisterer arkivfotos af Vestkysten. I øjeblikket er opløsningen på

fotos fra satellitten enten 2,5 m eller 5 m. Oplysninger om fotos fi n-

des på www.spotimage.fr. Udover oplysninger om priser m.v. fi ndes et

online katalog med gamle fotos. Det er dog ikke lykkedes at bestille

fotos online. I stedet er fotos bestilt gennem Lantmäteriet, Kiruna og

GRAS.

IRS

Der eksisterer arkivfotos af Vestkysten. I øjeblikket er opløsningen

på fotos fra den indiske satellit 5,8 m. Oplysninger om satellitten

fi ndes på www.euromap.de, medens salget sker på http://eoweb.dlr.

de:8080/index.html på grundlag af en fotooversigt.

Landsat

Der eksisterer arkivfotos af Vestkysten helt tilbage til 1972, hvor satel-

litten blev opsendt. I øjeblikket er opløsningen på fotos fra satellitten

15 m. Det gør det vanskeligt at følge kystlinjeind- og udbugtninger,

og der er derfor ikke i projektet benyttet fotos fra denne satellit. Hvis

opgaven f.eks. bestod i at følge udviklingen af Horns Rev, ville det

være oplagt at benytte fotos fra satellitten.

3.2.2 Erfaringer fra anvendelsen af satellitfotos

I projektet er der arbejdet med både sort-hvide fotos og farvefotos.

Sort-hvide fotos er billigst, og det er erfaringen, at de er bedst, når

det drejer sig om at fastlægge kystlinjen.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

16

Hvis det primært er revlesystemet, man er interesseret i, er der to mu-

ligheder. Hvis sigten i vandet er god, kan man se revlen direkte især

på farvefotos, se fi g. 3.1. Imidlertid er sigten i vandet generelt dårlig

på Vestkysten. De bedste chancer for god sigt er om foråret og efter-

året med roligt vejr og svag vind fra sydvest. En mulighed kunne være

at få information om sigten i vandet fra pejlebåden i Thors min de og

på grundlag heraf afgive bestilling på fotografering af en strækning.

Den anden måde at få informationer om revlesystemets beliggenhed

på er ved at skaffe fotos af en strækning, når der er bølgebrydning på

revlen, se fi g. 3.2. Man får den mest nøjagtige fastlæggelse af revlens

beliggenhed, når bølgerne kun er lidt højere end kriteriet for brydning

på den pågældende revle.

En af de største udfordringer i forbindelse med anvendelsen af satel-

litfotos til monitorering af kystlinjebugtninger er at få vist udviklingen

grafi sk. Da bugtningerne har en bølgelængde på måske 6 km, og

variationen på tværs er ca. 30 m, er det fænomener, der umiddelbart

lettest kan ses på tegninger i gulvstørrelse. Det er selvsagt et problem

at vise det samme på en A4-tegning. Anvendelse af større målestok

på tværs af kystlinjens orientering har været anvendt med succes.

Endvidere har der været anvendt en metode, hvor hele farvespektret

er anvendt, så der fremkommer et markant farveskifte ved overgan-

gen mellem vand og sand. Ved placering af fotos kronologisk over

hinanden er det så muligt at følge bugtningerne. Til formidling af

resultaterne er det erfaringen, at en Power Point-præsentation er en

god metode, når de fastlagte ind- og udbugtninger markeres med

pile.

Fig. 3.1 Eksempel på satellitfoto hvor revlen ses direkte.

3.2.3 Prisniveau

Som nævnt er prisen på satellitfotos faldet betragteligt i projektpe-

rioden. Det er endvidere erfaringen, at prisen er meget afhængig af

områdets udstrækning og betingelserne for aftalen. Det er klart, at

en aftale om fl ere fotos reducerer prisen, og muligheden for med kort

varsel at bestille eller afbestille hæver prisen. Der er en række specielle

aftaleformer, det vil føre for vidt at gennemgå. I en konkret situation

skal man blot være forberedt på at undersøge en række muligheder

for at få den optimale pris.

For at give et indtryk af prisniveauet i efteråret 2005 kan det oplyses,

at fotos med opløsningen 0,6 m af den 95 km lange strækning fra

Lodbjerg til Hvide Sande i en bredde på ca. 3,5 km har kostet 47.000

kr. ekskl. moms. Det svarer til en pris på ca. 500 kr. pr. km kyst.

Bad

evej

2005.06.07

Fig. 3.2 Eksempel på satellitfoto hvor bølgebrydning fastlægger revlens beliggenhed.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

17

3.3 Flyfotos

Flyfotografering er en velkendt metode til monitorering af kysten. Om

man i et konkret tilfælde vælger at anvende satellitfotos eller fl yfotos

afhænger af prisen og muligheden for at få udført fotograferingen på

et bestemt tidspunkt.

Et fl yfoto kan man i princippet få taget netop den dag, man ønsker

det. Det er dog sådan, at det hovedsageligt er om foråret, at fotofl y-

ene arbejder og derfor har kamera monteret. Uden for denne periode

skal man selv dække hele udgiften til til- og afrigning af fl yet, hvilket

naturligvis gør fotograferingen dyr. Endvidere er det tidskrævende og

dermed dyrt at få de analoge fotos digitaliseret og rettet op.

Hvis det er meget afgørende, at man får fotograferet en kyststræk-

ning inden for et kort tidsrum, vil det være sikrest at anvende fl yfoto-

grafering. Selvom en satellit som f.eks. Quick Bird kan tage fotos hver

tredje dag, kan der let gå en måned fra bestillingen, til fotoet bliver

taget på grund af dårligt vejr de dage, hvor satellitten er over stræk-

ningen.

I det foreliggende projekt har der kun været anvendt en fl yfotografe-

ring af en del af Vestkysten. På grund af at den var en del af en fælles

afdelingsordre, blev det ikke diskuteret med leverandøren, hvordan

man bedst får revlesystemet til at fremgå af fotoet. Derfor er det først

bagefter opdaget, at fotografering midt på dagen betyder, at sollysets

refl eksion i vandet gør det umuligt at se revlerne, selvom sigten i van-

det er god. Fotograferingen skulle altså have været udført først eller

sidst på dagen.

3.4 Radar

3.4.1 Generelle oplysninger

Radar kan benyttes til kortlægning af lavvandede områder, og selve

radarudstyret kan være monteret på en satellit, et fl y eller en båd.

Radaren kan også være opstillet på land. I det følgende beskrives for-

skellige måder at anvende radaren på.

Egentlig radaropmåling af bunden benyttes i lande med god sigt i

vandet som f.eks. i Australien. Med radaren monteret på et fl y fås

refl eksion dels fra vandoverfl aden, dels fra bunden. For et par år siden

var Kystdirektoratet lige ved at få gennemført et forsøg med metoden

i forbindelse med, at et fl y fra Australien var på vej til en opgave i Nor-

ge. Opmålingen blev imidlertid aldrig gennemført, og det vurderes, at

metoden ikke i praksis er anvendelig på Vestkysten på grund af den

normalt ringe sigt i vandet.

En mere realistisk anvendelse af radar på vestkysten er at nøjes med

en indirekte fastlæggelse af bundtopografi en på grundlag af radar-

refl eksionen fra vandoverfl aden. F.eks. kan metoden anvendes til at

interpolere en opmåling med en linjeafstand på 600 m eller 1.000 m

i stedet for at benytte en opmåling med en linjeafstand på 200 m.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

18

Det giver en besparelse, og ifølge (Calkoen C.J. et al., 2001) kan der

opnås en standardafvigelse på 30 cm beregnet ved at sammenligne

radarbathymetrien med dybderne i de traditionelt målte linjer, der ikke

er brugt til at fastlægge bathymetrien. Vedrørende kommerciel anven-

delse af metoden henvises til http://www.argoss.ni/.

Der er ikke i projektet benyttet radar fra satellit. Det er der fl ere grun-

de til. For det første kræver denne type opmåling moderat vind og

stærk tidevandsstrøm, og disse forhold er ikke til stede på Vestkysten.

For det andet er modellen Bathymetry Assessment System (BAS) endi-

mensional og dermed uegnet til anvendelse på den komplekse bathy-

metri i revlezonen. Endelig er det en erfaring, at det er vanskeligt at

anvende opmålinger med varierende nøjagtighed inden for samme

opmåling. I projektet »Sedimentomsætning offshore« blev det såle-

des påvist, at til en typisk kystteknisk analyse er det bedre at anvende

opmålte linjer med stor nøjagtighed jævnt fordelt over et område end

en fl adedækkende opmåling, hvor nøjagtigheden varierer hen over

området.

Der er i 2002 udarbejdet en oversigt over satellitter, der er udstyret

med radar, der kan anvendes til fremstilling af bathymetrier. Det drejer

sig om satellitterne ERS, Radarsat og JERS, der arbejder med opløsnin-

ger på henholdsvis 30, 8-100 og 18 m.

Hvis radaren opstilles på land, er der to anvendelser af radaren til

fastlæggelse af bundtopografi en. Ved den ene metode tages et stort

antal radarbilleder en dag, hvor bølgerne bryder på revlen. Ved at ad-

dere de mange billeder fås et tydeligt billede af, hvor bølgerne bryder

og dermed af revlens placering, jfr. (Ruessink B.G. et al., 2001). Meto-

den svarer til at addere en række videobilleder som i systemet ARGUS.

Begge metoder bygger på, at brydende bølger refl ekterer mere lys/

energi end ikke-brydende bølger. I (Ruessink B.G. et al., 2001) er de to

metoder sammenlignet.

Ved den anden metode sker der en beregning af bølgehøjde og

–periode samt strøm på grundlag af 64 radarbilleder optaget med et

tidsinterval på 1,5 sekund. Beregningsmetoden er beskrevet i (Borge

J.C.N. et al., 1998). På grundlag af ændringer i de nævnte parametre

hen over området beregnes efterfølgende bathymetrien. Beregningen

er i princippet det omvendte af den velkendte beregning af bølgernes

udbredelse hen over en kendt bathymetri. Ved projektstarten var der

ingen kommercielt tilgængelige programmer, der kunne anvendes til

beregningerne. Metoden var imidlertid blevet anvendt med succes i

projektet COAST 3D, jfr. (Bell P.S. and Thorne P.D., 2001). Her var bl.a.

strækningen Egmond aan Zee behandlet, og strækningen minder om

Husby-strækningen.

3.4.2 Egne erfaringer med anvendelse af radar

Radaren af typen X-band blev anskaffet i 2003. På dette tidspunkt

var der to fi rmaer – Miros og OceanWaves – der solgte programmer

til beregning af bølgehøjde og –periode samt strøm. Da OceanWaves

var det eneste af fi rmaerne, der var ved at udvikle et program til be-

regning af bathymetrien ud fra disse data, blev dette fi rma valgt som

leverandør. Senere har det hollandske fi rma SeaDarq også udviklet et

program til at udføre denne beregning på grundlag af X-band radar.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

19

Fig. 3.3 Den anskaffede radar

Kystdirektoratets erfaringer med beregning af bathymetrier ud fra

radaroptagelser ved anvendelse af programmet fra OceanWaves er

dårlige. Det har derfor været overvejet at få SeaDarq til at behandle

området ved Husby. Det er imidlertid ikke lykkedes at få tilstækkeligt

overbevisende dokumentation for kvaliteten til, at behandlingen har

kunnet igangsættes.

Systemet fra OceanWaves er imidlertid velegnet til online bølgemå-

ling, og der er fundet god overensstemmelse med Kystdirektoratets

andre bølgemålinger, jfr. (OceanWaves, 2004). Derimod er de bereg-

nede strømhastigheder og –retninger ikke særligt overbevisende, når

der sammenlignes med ADCP-målinger af strømmen. OceanWaves

påstår, at deres system måler overfl adestrømmen, og at ADCP-måle-

ren ikke kan måle strømmen her, og at det er forklaringen på forskel-

len.

Kystdirektoratet har undersøgt problematikken nærmere. Ved Hvide

Sande blev der udlagt et strømkors, medens OceanWaves samtidig

målte strøm med radaren. Der var ingen overensstemmelse mellem

de to former for strømmåling. Det er som om, at OceanWaves næ-

sten altid måler en strøm væk fra kysten, medens det almindelige er

en langsgående tidevandsstrøm. Kystdirektoratets konklusion er, at

strømmålingerne er forkerte, og at de ikke må anvendes. Når strøm-

men er forkert, er det indlysende, at de beregnede dybder også bliver

forkerte.

OceanWaves har beregnet bathymetrien ud for Husby, jfr. fi g. 8 i

(OceanWaves, 2004). Det er klart, at det vil være muligt at kalibrere

bathymetrien med et par pejlelinjer, så den kommer tæt på den målte

bathymetri, jfr. fi g. 5 og 6 i samme rapport. En eventuelt kalibreret

bathymetri vil imidlertid ikke bidrage til forståelsen af ændringerne

i området. Uden for revlezonen er ændringerne så små og så regel-

mæssige, at de let kan følges ved traditionel opmåling samt interpola-

tion mellem opmålings linjerne. I revleområdet er ændringerne hurtige

og store, og her kan interpolation ud fra traditionel opmåling give

betydelige fejl. Her var det ventet, at radarsystemet kunne bidrage til,

at man kunne følge udviklingen. Programmet fra OceanWaves virker

imidlertid ikke, når bølgerne bryder.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

20

Metoden med at anvende selve radarbillederne til at fastlægge revlen

har fungeret bedre. Princippet i den anvendte metode er, at radaren

udsender et signal og efterfølgende registrerer det tilbagekastede

signal. Her registreres retningen af det tilbagekastede signal samt

tidspunkt og styrke. På grundlag af det dannede billede ud fra de

tilbagekastede signaler kan man se bølgerne. Hvis man så midler de

tilbagekastede signaler, får man et gennemsnitsbillede for et område,

hvor man kan se, hvor bølgerne bryder og dermed revlens belig-

genhed. Der er ikke korrigeret for afstanden til radaren. Signalet er

jo stærkere tæt på radaren end længere væk. Med lidt tilvænning er

det imidlertid let at bestemme revlens placering. Der er ikke korrigeret

for vandstand, bølgehøjde og brydningens afstand fra revletoppen.

Det skyldes, at formålet ikke har været at fastlægge små fl ytninger

på tværs, men derimod at følge revlesystemets bevægelser på langs

ad kysten. I praksis er revlens fl ytning på langs bestemt ved, at der

alle dage, hvor bølgehøjden har været større end 1,2 m, er dannet et

radarbillede for hver time. Ved efterfølgende at vælge det bedste hver

dag og senere igen det bedste hver uge er der fremkommet en serie

billeder, der beskriver revlens bevægelse.

3.5 Sidescan

En traditionel bathymetrisk opmåling udføres i princippet på den

måde, at et ekkolod udsender en lydpuls og derefter måler, hvor lang

tid det tager for lyden at nå bunden og komme tilbage igen. Når lyd-

hastigheden i vandet er kendt, kan dybden derfor bestemmes.

Sidescan er også baseret på, at ekkoloddet udsender lydpulser. Ved si-

descan er det imidlertid primært styrken af det refl ekterede signal, der

registreres. Der fi ndes to former for sidescan:

Ved den ene metode registreres kun styrken af det refl ekterede signal.

Man får altså ingen position for det stykke af bunden, der refl ekterer

ekkosignalet. Ved anvendelse af denne metode forsøges sidescan-

fi sken ført i en bestemt afstand fra bunden. Ideelt set vil sidescanbil-

ledet så beskrive en vis bredde af bunden, og variationen i billedet

skyldes variation i bundhældning og materialerne på bunden.

Ved den anden metode måles ud over styrken af det refl ekterede

signal også tiden. Til sidescanbilledet vil der derfor også være knyttet

dybder. Fordelen ved denne metode er, at det eksisterende multi-

beammåleudstyr kan anvendes. Når dybden vokser, vokser også det

udsnit af bunden, der skal vises på sidescanbilledet, og opløsningen

falder derfor.

Under projektet er der foretaget sidescan efter begge metoder. Umid-

delbart har metoden med at slæbe sidescanudstyret i en bestemt af-

stand over bunden givet det bedste resultat. Sammenligningen er dog

ikke nødvendigvis helt retfærdig, idet den sidescanner, der er anvendt

i en bestemt afstand over bunden, er væsentligt nyere end det multi-

beamudstyr, der er anvendt ved den anden sidescanmetode.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

21

Firmaet Quester Tangent udfører bundklassifi kation på grundlag af

sidescandata. Først sker der en korrektion af signalet for afstanden til

bunden og for bundhældningen. Den tilbageværende forskel i signa-

lets styrke tolkes som forskel i bundsedimenterne. Firmaet er blevet

anmodet om at foretage en behandling af de indsamlede sidescan-

data, men at undlade tolkning, da sigteanalyserne af bundprøverne,

som skulle anvendes til kalibrering, først blev udført senere. Quester

Tangent har påpeget, at Kystdirektoratets multibeamudstyr ikke leve-

rer sammenhørende sidescanværdier og positioner. Det antages, at

problemet skyldes, at målingerne sendes over lokalnet i opmålingsfar-

tøjet og først bliver tidsstemplet, når de kommer til computeren. Hvis

der er forsinkelser på nettet, bliver tidsstemplingen forkert, og den

dybde, der bliver knyttet til en bestemt sidescanmåling, bliver forkert.

EIVA, som er leverandør af multibeamudstyret, er blevet orienteret om

problemet, men har ikke været i stand til at foreslå en løsning.

Sidescanmosaikkerne er blevet gennemgået i eget regi. Områder med

lerbund kan umiddelbart ses på begge typer af sidescanbilleder. Op-

deling af områder med sandbund efter kornstørrelse volder imidlertid

problemer. Der er ikke gået i dybden med denne tolkning på grund

af, at der er nogle forskelle i sidescanbilledet fra pejlelinje til pejlelinje,

som ikke har med bunden at gøre og derfor ikke burde være der.

I forbindelse med Kystdirektoratets pejlinger registreres ekkosigna-

lets styrke til brug ved fastlæggelse af tidspunktet for ekkoet. Når

tidspunktet er bestemt, smides oplysningerne om styrken væk. Disse

styrkedata er jo egentlig sidescandata, og da der er de omtalte anven-

delsesmuligheder for dem, anbefales det, at disse data gemmes fra

opmålingen af de vestkystlinjer, der går parallelt med kysten.

3.6 Sediment trend analyse

En nettosedimenttransport i en bestemt retning hen over en sand-

bund vil medføre, at der opstår en variation i kornstørrelsesfordelin-

gen hen over bunden. Det er denne variation, de forskellige udgaver

af sediment trend analyser bygger på. På grundlag af kornstørrelses-

fordelingen for prøver af bunden udtaget i f.eks. et kvadratisk net

søges fastlagt den tilhørende nettosedimenttransportretning.

Allerede mellem 1930 og 1980 blev metoden anvendt. Kun én for-

delingsparameter f.eks. middelkornstørrelsen blev anvendt, og re-

sultaterne var ikke overbevisende. Fra omkring 1980 forsøgtes fl ere

parametre anvendt i analyserne. Det var normalt middelkornstørrelsen

samt fordelingens spredning og skævhed. Samtidig skete der også

en udvikling fra analyser i kun én retning til todimensionale analyser.

Metodeudviklingen blev også understøttet af udviklingen inden for

computerområdet. Det er klart, at uden anvendelse af en computer

bliver niveauet af tolkningen hurtigt begrænset af, hvad det er muligt

at holde styr på ved anvendelse af papir og blyant.

Kystdirektoratet har fulgt metodeudviklingen siden begyndelsen af

1980’erne. Der har bl.a. været holdt fl ere informationsmøder med Pa-

trick McLaren, der er en af hovedmændene bag metodeudviklingen.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

22

Første gang, metoden blev anvendt af Kystdirektoratet, var under

Nourtec-projektet mellem 1993 og 1996. Senere under projektet

»Sedimentomsætning offshore« blev en mere avanceret udgave af

metoden anvendt.

Den udgave af sediment trend analyserne, der er anvendt i det forelig-

gende projekt, er beskrevet i (GeoSea Consulting, 2005). Analysen er

udført af fi rmaet GeoSea ved Patrick McLaren. Først gennemføres en

vektoranalyse, der giver sammenhængen mellem sedimentkilden og

det afl ejrede sediment. Herefter gennemgås materialet linje for linje,

hvor udvalgte sedimenttransportforløb undersøges individuelt for at

sikre, at de er baseret på et tilstrækkeligt stærkt statistisk grundlag.

Ved gennemgangen bruges også en metodik, hvor man antager en

sedimenttransportretning og på grundlag heraf fastlægger variationen

i kornstørrelsesfordelingen. Denne variation sammenholdes så med

den faktiske variation. Hvis der er en betydelig forskel modifi ceres den

oprindelige antagelse om transportretningen, og forløbet gentages.

Proceduren gentages indtil den bedst mulige overensstemmelse er

opnået.

Overordnet kan man sige, at metoden bygger på et stærkt videnska-

beligt grundlag i form af sammenhængen mellem sedimenttransport-

retningen og kornstørrelsesfordelingen for sedimenterne på bunden.

Med programmeringen af de fl este analyserutiner er man også nået

meget langt i retning af at kunne holde styr på de mange data og de

tilhørende mange sammenhænge. Imidlertid er variationen af korn-

størrelsesfordelingen på bunden i et kystområde mellem kystlinjen og

f.eks. 15 m dybde på et givet tidspunkt ikke nødvendigvis bestemt

af en enkelt klart defi neret meteorologisk situation, og det slører na-

turligvis de sedimenttransportretninger, man forsøger at fastlægge

med metoden. Det er imidlertid vurderingen, at metoden med den

udvikling, der de senere år er sket inden for den statistiske del, er et

meget stærkt værktøj til at fastlægge hovedretningerne for sediment-

transporten.

3.7 3D-afbildning

Et program til visning af en bathymetri tredimensionalt er til stor nytte,

når udviklingen i et område skal forstås. Med den rette overhøjde og

belysningsretning er det muligt at afsløre små opmålingsfejl og følge

sandbølger og revleudviklingen.

I projektet er programmet GeoZui3D anvendt. Det er en gratis version

af programmet Fledermaus, og programmet har derfor nogle mangler

i forhold til det kommercielle program. F.eks. kan den viste grafi k på

skærmen ikke printes. Endvidere kan der ikke optages fi lm af de »fl y-

veture«, der er foretaget mellem to på hinanden følgende bathyme-

trier. Det har også været besværligt at drapere en sidescan optagelse

hen over den opmålte bathymetri.

Mon

itore

rings

- og

anal

ysem

etod

er a

nven

dt i

proj

ekte

t

23

3.8 Revleanalyse på grundlag af de opmålte lo-kalbathymetrier

Kystdirektoratet har i tidligere projekter analyseret revleudviklingen på

grundlag af lokalmålingsbathymetrierne. Revlen har manuelt været

fastlagt i alle de opmålte linjer på grundlag af et kriterium om mindst

1 m dybdeforskel mellem revletop og revletrug. Kriteriet er enkelt at

anvende manuelt, men der er naturligvis nogle mindre revler, der ikke

kommer med.

I projektet er revlen fastlagt på grundlag af kriteriet stigende bund

mod vest. Kriteriet er let at programmere, og de fremkomne bathyme-

trier har givet et godt billede af revlesystemet.

3.9 Revleanalyse på grundlag af vestkystopmå-lingerne

De såkaldte vestkystlinjer ligger med 600-1.000 m afstand på Vest-

kysten. Der har tilbage i tiden ofte været foretaget revleanalyser på

grundlag af de opmålte profi ler. Det har der også i dette projekt, men

resultatet er på grund af den store linjeafstand og tidsafstanden mel-

lem opmålingerne så dårligt sammenlignet med de øvrige informa-

tioner, der er samlet om revlebevægelserne, at det er vurderet, at det

ikke tjener noget formål at præsentere materialet.

Oplysningerne om revlebeliggenheden i en vestkystlinje vil i fremtiden

hovedsageligt blive anvendt til verifi cering og kvantifi cering af revler

fastlagt på grundlag af satellitfotos eller radarbilleder.

ICCE

pap

er

24

Sedimenttransport i den ydre del af kystprofi let

S. Bjerre Knudsen1, C. Laustrup2, H. Toxvig Madsen1 og E. Damgård Christensen3

1 Senioringeniør, Kystdirektoratet, Postboks 100, 7620 Lemvig, Danmark, kdi@kyst.dk

2 Afdelingsleder, Kystdirektoratet, Postboks 100, 7620 Lemvig, Danmark, kdi@kyst.dk

3 DHI Institut for Vand og Miljø, Agern Allé 11, 2970 Hørsholm, Danmark, edc@dhi.dk

Oversættelse af paper fra The International Conference on Coastal Engineering

2002, Proceedings of the Conference, American Society of Civil Engineers, der blev

afholdt i juli 2002 i Cardiff, Wales.

Resumé

På grundlag af 25 års bathymetriske opmålinger af høj kvalitet er til-

stedeværelsen af sandbølger på 10-25 m dybde uden for den danske

Nordsø-kyst dokumenteret. Efter et omfattende hydrografi sk moni-

toreringsprogram, der også omfatter strømmålinger samt geologiske

undersøgelser og matematisk modellering, har det været muligt at

forklare sandbølgernes bevægelse og komme frem til et estimat for

deres bidrag til den tvær- og langsgående sedimenttransport.

Indledning

Kystdirektoratet har siden 1874 gennemført et bathymetrisk op-

målingsprogram på den danske Nordsø-kyst. Programmet omfatter

profi lmålinger mellem klittop og ca. 25 m dybde i faste linjer med en

indbyrdes afstand på ca. 1 km. Med henblik på at undersøge opmå-

lingsnøjagtigheden blev opmålingsprogrammet i 1977 udvidet med

AFSNIT 4

ICCE

pap

er

25

nogle langsgående linjer på dybder mellem 10 og 20 m, idet man på

det tidspunkt antog, at bunden her var stabil. Linjeafstanden var 500

m, og opmålingen blev udført en gang om året.

Det stod imidlertid hurtigt klart, at bunden ikke var stabil, men

derimod dækket af migrerende bundformer. Derfor blev afstanden

mellem målelinjerne i 1984 reduceret til 100 m, og tiden mellem de

enkelte opmålinger blev forøget til tre år. Baseret på disse opmålings-

data blev det i 1993 fastslået, at 100-500 m lange og op til 4 m høje

sandbølger bevæger sig mod nordøst, dvs. skråt indad mod kystlinjen.

Udbredelseshastigheden mod nord var 5 m/år på 18 m dybde og 20

m/år på 12 m dybde. På begge dybder havde hastighedsvektoren en

indadrettet komposant på 3 m/år.

For at forbedre forståelsen af sandbølgefænomenet igangsatte Kystdi-

rektoratet et omfattende monitorerings- og analyseprogram i slutnin-

gen af 1990’erne. Selvom sandbølgerne er beliggende uden for den

primære interessezone i relation til kystbeskyttelse, var opfattelsen

den, at sandbølgerne kunne have en indvirkning på revle- og kystlin-

jezonen. En fastlæggelse af profi lvariationerne uden for 10 m dybde

kunne være medvirkende til en bedre forståelse af nogle af kort- og

langtidsfl uktuationerne i den indre del af profi let.

Beskrivelse af monitoreringsprogrammet

Det monitorerede område er beliggende ved Fjaltring på den cen-

trale del af den danske Nordsø-kyst, se fi g. 4.1. Kysten er domineret

af bølger fra vest, og i gennemsnit er der ca. 75 dage om året, hvor

den signifi kante bølgehøjde er over 2,5 m. Kystprofi let har en gen-

nemsnitshældning på ca. 1:100, og sandets kornstørrelse er 0,3 mm.

Profi ltilbagerykningshastigheden er ca. 4 m/år. Den resulterende bøl-

gegenererede strøm er sydgående, medens kyststrømmens resultant

er rettet mod nord.

Norge

Nordsøen

England HollandTyskland

Danmark

Sverige

Fjaltring

Fig. 4.1 Beliggenhedsplan

Det område, der er monitoreret detaljeret, har en udstrækning på

langs ad kysten på 7,8 km og en bredde på 3 km, og dybden varierer

mellem 10 og 20 m. Området ligger umiddelbart syd for det gamle

område, der er monitoreret siden 1977, se fi g. 4.2. De bathymetriske

ICCE

pap

er

26

opmålinger af området er udført i 1995, 1998, 1999, 2000 og 2001.

Opmålingerne er udført med et multi-beam ekkolod og et GPS-posi-

tioneringssystem. Afstanden mellem de enkelte opmålingslinjer var 50

m, så opmålingerne var fl adedækkende.

Noter:

FodringVandstand

10 - 15 m

Bathymetri 2000

BølgerVind

Strøm

AD

CP

3

AD

CP

2

AD

CP

1S

4

Thorsminde

Nissum Fjord

Fjaltring

Nyt område1995 - 2001

Gl. område1977 - 1999

0 0.5 1km

Fig. 4.2 Det opmålte område samt placeringen af de hydrografi ske målestationer

På fi g. 4.2 er placeringen af de hydrografi ske målestationer vist. Vin-

den, vandstanden og bølgehøjde og -retning er registreret på faste

målestationer, medens strømmålerne var udlagt som en del af projek-

tet. Strømmåleren inden for revlen er en S4. De andre tre, der er pla-

ceret på henholdsvis 10, 14 og 17 m dybde, er af ADCP-typen.

Der er taget sedimentprøver i et 250 m net. I alt 348 prøver pr. kam-

pagne blev taget i 1999, 2000 og 2001. En supplerende kampagne

blev gennemført i 2001, hvor prøvetagningsområdet var udvidet mod

øst ind til revlen.

Sidescanning har også været en del af monitoreringsprogrammet. Ved

scanningen i 1998 var linjeafstanden 500 m, medens afstanden kun

var 50 m ved scanningerne i 1999 og 2000. Der blev også udført en

sidescanning i 2001, men i dette tilfælde var det kun området land-

værts hovedområdet, der blev scannet.

ICCE

pap

er

27

Med henblik på at beskrive formen af sandbølgerne og om muligt de

indre strukturer er der i 1998 gennemført et seismisk undersøgelses-

program. Netstørrelsen var 500 m, og de seismiske data blev tolket af

GEUS. Til støtte for tolkningen var der blevet udført 14 vibrocore-bo-

ringer. Også et antal C14-dateringer var en del af programmet.

Bølge- og strømforhold

På fi g. 4.3 er de overordnede strømforhold i Nordsøen vist. Som det

fremgår, går der en nordgående kyststrøm langs den danske Nordsø-

kyst. Strømmen, der normalt er forholdsvis svag, er skabt af tidevand

og Golfstrømmen i Atlanterhavet. Imidlertid vil stormsituationer med

kraftig vestlig vind bevirke vandstandsstigning i Tyske Bugt, som vil

forøge kyststrømmen.

Atlantic

water

Atlantic water(west)

North North Sea water

South NorthSea

water

Balticwater

Jutla

ndco

asta

l wat

er

Cha

nnel

wat

er

Fair Isle Current

Central North Sea water

Norw

egiancoastal water

ScottishC

oasta

lw

ate

r

Co

ntinental Coastal water

Dooley Current

Fig. 4.3 Nettostrømme i Nordsøen

Der er målt strøm i en periode på 2½ år, og fi g. 4.4 er udarbejdet på

grundlag af disse strømmålinger. For perioder med bølger højere end

2 m fra henholdsvis NV og SV er middelstrømmen vist. Det fremgår, at

strømmen er betydelig både inden for og uden for 8 m dybde. Inden

for 8 m dybde er den bølgegenererede nettostrøm sydgående, fordi

den resulterende bølgeretning er NNV. Uden for 8 m dybde er net-

tostrømmen nordgående, fordi kyststrømmen er dominerende her. De

største strømhastigheder målt på S4-måleren og ADCP 1, 2 og 3 er

henholdsvis 2,1, 1,6, 1,2 og 1,0 m/s.

ICCE

pap

er

28

Kystlinje

10 m

15 m

H > 2 mRetning210° - 240°

H > 2 mRetning300° - 330°

ADCP 3

ADCP 2

ADCP 1

S 4

ADCP 3

ADCP 2

ADCP 1

S 4

0.13

0.13

0.18

0.48

0.37

0.43

0.43

0.42

5000

4000

3000

2000

1000

0

m

Fig. 4.4 Middelstrømmen i m/s med bølger fra NV og SV

Korrelationen mellem bølger og strøm er også analyseret. På fi g. 4.5

er middelstrømmen ved ADCP 1 vist for alle målte kombinationer af

bølgehøjde og –retning. Det er ikke overraskende, at den bølgegene-

rerede strøm målt af den inderste strømmåler har samme retning som

bølgernes kystparallelle komposant. Imidlertid er der for ADCP 1 en

trekant, hvor strømmen løber i modsat retning af de indkommende

bølger. Trekanten er bestemt af hjørnekoordinaterne (270°, 0 m),

(270°, 7 m) og (320°, 0 m).

mBølgehøjde ADCP 1

8

6

4

2

0180° 200° 220° 240° 260° 280° 300° 320° 340° 360°

Bølgeretning

0.80 - 1.40 m/s

0.20 - 0.80 m/s

-0.20 - -0.80 m/s

Indad

Udad

Strøm mod nord

Strøm mod syd

Transportretning

-0.60

0

0

-0.20

-0.20

0.20

0.20

0.80

0.80

315°

270°

225°

Fig. 4.5 Middelstrømmen ved ADCP 1 for alle kombinationer af bølgehøjde og –retning

ICCE

pap

er

29

Morfologisk beskrivelse af sandbølgerne

Sandbølgerne er observeret over hele det monitorerede område. De

største har en bølgelængde på 3-4 km. De to sandbølger inden for

området kan ses på fi g. 4.2 og fi g. 4.6. Fig. 4.6 er et 3D-billede på

grundlag af en af multi-beam opmålingerne. Sandbølgernes rygge er

orienteret SV-NØ.

2 1

km

N

Fig. 4.6 3D-billede af bathymetri (Højdemålestokken er 40 gange længdemålestok-

ken)

Sandbølger med bølgelængde på omkring 500 m kan ses over hele

området. Orienteringen er V-Ø, og længden af bølgefronterne varierer

mellem 1 og 3 km. Hældningen af bølgerne er mindre på sydsiden af

fronten end på nordsiden. Sandbølgerne ser ud til at være bedst ud-

viklede, hvor bunden er relativt høj, og hvor mængden af mobilt sand

er rigelig. Derimod er de små eller helt fraværende i de relativt dybe

områder. Med en udbredelsesretning mod nord er det fastslået, at dis-

se sandbølger forøger deres højde på vej mod toppen af ryggene. På

vej ned igen på den anden side forøges sandbølgernes højde i halvde-

len af tilfældene og reduceres i resten. Grunden til denne reduktion

af højden er formentlig ikke, at sandbølgerne er på vej nedad, men

derimod at de er så tæt ved bunden af de overordnede sandbølger, at

erosionen må fortsætte i det oprindelige geologiske profi l.

ICCE

pap

er

30

Hvor det mobile sand er til stede i rigelige mængder er der også sand-

bølger med bølgelængde mellem 10 og 100 m. Også disse sandbøl-

ger har en orientering V-Ø. Der er også observeret sandbølger inkl.

ribber med bølgelængde under 10 m. De er kun observeret i områder

med grus, og deres orientering er SV-NØ. Denne observation er base-

ret på to sidescanninger og fi re multi-beam opmålinger.

Der er stor forskel i højden på sandbølgerne. Den maksimale højde er

7 m midt i området. Maksimumshøjden aftager til 3 m i den østlige

del af området og til 4 m i den vestlige del.

Den gennemsnitlige udbredelseshastighed for sandbølgerne er 5 m/år

i den vestlige del af området og 20 m/år i den østlige del. De maksi-

male hastigheder er henholdsvis 10 og 30 m/år.

Det monitorerede område er generelt under erosion. Ud fra 17 bathy-

metriske opmålinger af høj kvalitet siden 1977 er det beregnet, at

erosionen er 0,38 mio. m³/år. Det svarer til en vertikal erosion på 1,6

cm/år. Transformeres dette tal til en profi ltilbagerykningshastighed, får

man en værdi svarende til kystlinjezonens tilbagerykningshastighed.

Disse resultater viser, at profi lerosionen fortsætter til mindst 20 m

dybde. Resultatet er i modsætning til det meget benyttede closure

depth koncept. Afhængig af hvordan denne dybde beregnes, får man

en værdi mellem 6 og 12 m for den danske Nordsø-kyst. Det er doku-

menteret med sikkerhed, at erosionen uden for disse dybder ikke er af

en negligibel størrelsesorden.

Analyser på grundlag af geologisk information

På fi g. 4.7 er et typisk seismisk profi l vist. På det langsgående profi l ser

man tydeligt sandbølgerne oven på et plant ekko, der repræsenterer

overfl aden af det uforstyrrede geologiske profi l. Det totale volumen af

det mobile sand i området er 28,8 mio. m³ eller 1,2 m i gennemsnit.

Mellem det mobile sand og det uforstyrrede geologiske profi l er der i

13 ud af de 14 vibrocore-boringer et tyndt lag af groft sand eller grus.

Laget af groft materiale er en del af det mobile sand. Begrundelsen

herfor er:

• Beregninger med bølger og strøm under kulings- og stormsitua-

tioner viser, at det grove materiale let kan fl yttes.

• Hver gang en dykker har afmonteret strømmåleren, har han ob-

serveret grus i hulrum i fundamentet.

• Hvis gruset ikke kunne fl yttes, ville laget forsegle de underliggen-

de uforstyrrede geologiske lag. I så fald ville sandbølgerne med

de gældende erosionshastigheder for området forsvinde i løbet

af 80 år. I perioden siden 1977, hvor sandbølgerne er blevet

monitoreret, har sandbølgerne højde været konstant eller svagt

stigende.

• Tre C14-dateringer af skalfragmenter fra laget har givet aldre på

103, 980 og 1195 år, hvilket er i overensstemmelse med sandbøl-

gernes udviklingsforløb.

ICCE

pap

er

31

Sandbølger

Fig. 4.7 Eksempel på et langsgående seismisk profi l, der viser tilstedeværelsen af

sandbølger

Derfor er grundlaget for sandbølgerne de uforstyrrede geologiske lag

neden under det tynde gruslag. Ud fra vibrocore-boringerne og den

geologiske tolkning af de seismiske data er sandindholdet i disse lag

bestemt til ca. 60%. Det betyder, at førnævnte totale erosion i områ-

det på 0,38 mio. m³/år frigiver en sandmængde på 0,23 mio. m³/år.

Kornstørrelsen for det uforstyrrede sand er ca. 0,3 mm, hvilket er det

samme som kornstørrelsen for det mobile sand.

Ud fra de tre prøvetagningskampagner er gennemsnitskornstørrelsen

bestemt til 0,32 mm, og kornstørrelsen er næsten ens for de tre kam-

pagner. Standardafvigelsen er også næsten konstant 0,15 mm. Der er

set bort fra 4% af prøverne, der havde en D50 over 1 mm.

Der er registreret en stigning af kornstørrelsen mod vest i det strøm-

dominerede område uden for 10 m dybde. Det er det modsatte af,

hvad der normalt registreres i et bølgedomineret profi l. Forklaringen

på denne forskel kunne være, at sandet i den vestlige del af området

er næsten identisk med det uforstyrrede sand i det geologiske profi l,

fordi sorteringen her er begrænset. Længere mod øst, hvor bølgerne

er mere dominerende, transporterer de det grove sand ind mod revle-

zonen, medens det fi ne efterlades.

Med det formål at fastlægge transportretningerne for sandet er der

gennemført en sediment trend analyse i overensstemmelse med (Gao

and Collins 1992). A priori hypotesen var, at to forskellige transportsy-

stemer var mulige:

• Transport domineret af den nordgående kyststrøm. Denne strøm

giver i retning mod nord fi nere og bedre sorteret sand med en

negativt skæv fordeling.

• Transport domineret af bølgernes transport ind mod revlen. Den-

ne mulighed bevirker, at sandet bliver grovere og bedre sorteret

indad mod revlen. Samtidig bliver kornstørrelsesfordelingen mere

positivt skæv indad.

Det fremgår af fi g. 4.8, at gennemsnittet af de tre sediment trend

analyser viser en transport hen mod de områder, hvor lagtykkelsen af

det mobile sand er stor. Samtidig fremgår det, at den gennemsnitlige

transportvektor er rettet mod NØ.

På grundlag af de gennemførte side scanninger er der udarbejdet side

scan mosaikker. Ved anvendelse af et multivariatanalyseprogram er

der fundet en korrelation mellem bundhældningen i N-S-linjer og det

refl ekterede side scan signal. Da det refl ekterede signal er stærkt kor-

releret med kornstørrelsen på bunden, kan det konkluderes, at korn-

størrelsen er korreleret med bundens hældning i N-S-retningen.

ICCE

pap

er

32

Kornstørrelse: 0,3 mm - 10 mm

1 - 2 m sand

2 - 4 m sand

Sum af alletransportvektorer

Middel af 3 kampagner 1 kampagne

Fig. 4.8 Resultatet af sediment trend analysen

Sedimenttransporten i det monitorerede om-råde

Sedimenttransporten i det monitorerede område er blevet modelleret

af DHI – Institut for Vand og Miljø. Formålet med modelleringen var

at forbedre forståelsen af sandbølgernes udbredelse samt at beregne

sedimenttransporten ind og ud af området både på tværs og på langs

ad kysten. Modelleringen blev gennemført med modelkomplekset

MIKE21 ved anvendelse af modulerne for bølger, strøm og sediment-

transport. Bølgemodellen MIKE21 NSW er en stationær retningsopdelt

parameteriseret spektral vind-bølge model. Modellen giver som out-

put reaktionskraften, som anvendes i strømningsmodellen. MIKE21

HD er en todimensional dybdemidlet hydrodynamisk model. Den

simulerer vandstandsvariationer og strøm ud fra påvirkningerne. I den

foreliggende modellering er modellen anvendt til at simulere vand-

standsvariationer og strøm på grundlag af spændingerne hørende til

bølgens reaktionskraft og de overordnede kyststrømme. Resultaterne

fra strømnings- og bølgemodellerne blev anvendt i sedimenttransport-

modellen MIKE21 STQ3, som er en deterministisk intra-wave-period

sedimenttransportmodel. Modellen inkluderer en quasi 3D-beskrivelse

af strømprofi let og sandtransportprocesserne, idet metoden i (Elfi nk et

ICCE

pap

er

33

al. 1996) anvendes. MIKE21 STQ3 anvendte to forskellige beskrivelser

af bølgerne. Den ene er baseret på Stoke’s førsteordens bølgeteori,

medens den anden tager hensyn til skævheden i bølgernes orbitalbe-

vægelser som beskrevet i (Doering og Bowen 1995). De to forskellige

metoder blev anvendt med henblik på at kalibrere virkningen af bøl-

geskævheden.

Fig. 4.9 Observerede og modellerede bundændringer med sedimenttransportretninger

En periode på et halvt år blev modelleret, og modellen blev kalibreret

på grundlag af erosionen i området i løbet af 24 år. Modelberegnin-

gerne blev gennemført med forskellige konstante kornstørrelser over

hele området samt med et kornstørrelseskort udarbejdet på grundlag

af de indsamlede bundprøver. Det kalibrerede resultat er vist på fi g.

4.9. De kalibrerede sedimenttransportretninger er baseret på de to

forskellige beskrivelser af bølgerne i sedimenttransportmodellen samt

med en konstant kornstørrelse over hele området på 0,3 mm.

Resultaterne med forskellige kornstørrelseskort viser, at det fi ne se-

diment følger den nordgående kyststrøm, medens det grovere sand

følger bølgerne på tværs af kysten. De årlige transportmængder er

vist på fi g. 4.10. Det fremgår, at der er en tilførsel af sediment til den

indre del af profi let på ca. 42 m³/m/år. Endvidere fremgår det, at der

er en tilførsel af sediment udefra til området. Et andet vigtigt resultat

er forholdet mellem størrelsen af den langsgående transport og tvær-

transporten. På fi g. 4.11 kan man se, at den langsgående transport er

næsten det dobbelte af den tværgående transport i den største del af

ICCE

pap

er

34

det strømdominerede område. På 15 m dybde begynder den langs-

gående transport at aftage, og tværtransporten vokser, så de to slags

transport er lige store på 12 m dybde.

X =

445

000

Y = 6255000

X =

445

000

Y = 6250000

Flux, Nord

Flux, Vest Flux, Øst

Flux, Syd

13

32

32

42

Thorsminde

Nissum Fjord

Transport i m3/(m x år)32

Fig. 4.10 Årlige transportmængder ind og ud af det monitorerede område

Fig. 4.11 Beregnet langsgående og tværgående transport

Forklaringen af princippet i sedimenttransporten, der skyldes samvirke

mellem bølger og strøm, er illustreret på fi g. 4.12. Her er strømmen

nordgående, og bølgerne kommer fra SV. På grund af at sediment-

ICCE

pap

er

35

transporten er tilnærmelsesvis styret af den kombinerede strømhastig-

hed i anden potens, er sedimenttransporten under en enkelt bølgecy-

klus som vist på fi guren. Det betyder, at sedimenttransporten er rettet

indad mod kysten.

Strø

m

Bølgens

orbit

albev

ægelse

Denøjeblikkeligehastighedsvektor

Denøjeblikkeligesedimenttransportvektor

Transportretning iforhold til strømmen

Gennemsnitligsedimenttransportvektor

Fig. 4.12 Princippet i sedimenttransporten

Baseret på den samme teori kan det vises, at i tilfælde af at bølgerne

kommer fra VNV, og kyststrømmen samtidig er nordgående, vil sedi-

menttransporten være udadrettet. I dette tilfælde vil transporten være

relativt lille, idet kyststrømmen er svag jfr. fi g. 4.5. Midlet over et år vil

sedimenttransporten fra det monitorerede område derfor være rettet

indad mod land og dermed revlen.

Det er tidligere nævnt, at de meget korte sandbølger eller ribber er

orienteret SV-NØ. Forklaringen er, at ribberne er dannet, når der ikke

er kyststrøm. En sådan situation forekommer med bølger fra NV, se

fi g. 4.5.

Baseret på den detaljerede modellering af sedimenttransporten i det

monitorerede område har DHI beregnet den tværgående sediment-

transportkapacitet videre mod syd på den danske Nordsø-kyst. Ud fra

kapaciteten er den faktiske transport beregnet. Denne transport er

anvendt til at opstille et nyt sedimentbudget for denne kyststrækning.

Anvendelse af resultaterne

Som et resultat af den forøgede viden om sandbølgebevægelserne i

den ydre del af kystprofi let har Kystdirektoratet justeret det løbende

ICCE

pap

er

36

bathymetriske opmålingsprogram på Nordsø-kysten. Tidligere blev op-

målingerne udført hvert andet år i faste linjer vinkelret på kysten ud til

ca. 4 km fra kystlinjen.

Siden 1999 er opmålingerne i de vinkelrette linjer blevet udført hvert

år, men nu til kun ca. 2 km fra kystlinjen. Udenfor udføres opmålin-

gerne i linjer parallelle med kystlinjen med et tidsinterval på 5 år. Op-

måling i disse parallelle linjer udføres til ca. 10 km fra kystlinjen. Dette

opmålingsprogram anses for optimalt inden for den opmålingskapaci-

tet, der er til rådighed.

Som tidligere nævnt har den nye viden ført til en revision af sedi-

mentbudgettet for den danske Nordsø-kyst. I det nye budget er den

langsgående transport forøget med ca. 80% i forhold til det tidligere

budget.

Udover de allerede gennemførte ændringer forventes det, at fastlæg-

gelsen af nye sandindvindingsområder vil kunne udnytte den opbyg-

gede viden om sandbølgerne. Det forventes også, at der vil kunne ud-

arbejdes bedre forudsigelser af detailudviklingen i kystlinjezonen med

kendskab til beliggenheden og udbredelseshastigheden af de store

sandbølger. Sådanne forudsigelser vil være værdifulde i planlægnin-

gen af kystbeskyttelse og i forbindelse med den efterfølgende analyse

af effekten.

Konklusioner

På grundlag af 25 års bathymetriske opmålinger af høj kvalitet er det

blevet dokumenteret, at der på den danske Nordsø-kyst er en bety-

delig erosion uden for den såkaldte ”closure depth” på omkring 10

m vanddybde. Størrelsen af denne erosion sammenholdt med profi l-

hældningen betyder, at denne ydre del af kystprofi let rykker tilbage

med den samme hastighed som den indre del. Derfor kan det fastslås,

at ligevægtsprofi let fortsætter til mindst 20 m dybde – altså til den

dobbelte dybde af ”closure depth”.

På grundlag af opmålinger, sediment trend analyser, teoretiske over-

vejelser og matematisk modellering er det vist, at det eroderede sand

transporteres skråt indad mod kysten. Beregninger har vist, at tilførs-

len af sand til den indre del af profi let inden for 10 m dybde er ca. 42

m³/m/år.

Transporten af sand sker i form af vandrende sandbølger af varierende

størrelse. Tabet af sand til den indre del af profi let bliver udlignet ved

erosion i de underliggende uforstyrrede geologiske lag samt ved tilfør-

sel endnu længere udefra i profi let. På denne måde holdes systemet

af sandbølger intakt.

Årsagen til erosionen i den ydre del af profi let uden for ”closure

depth” er tilstedeværelsen af en temmelig stærk kyststrøm.

Beregningerne med de numeriske modeller har vist store langsgå-

ende variationer i tværtransporten i afhængighed af beliggenheden

ICCE

pap

er

37

af specielt de store sandbølger. Det forventes, at denne langsgående

variation i tværtransporten kan forklare en stor del af variationerne i

revle- og kystlinjezonen.

Skønt resultaterne stammer fra et område på den danske Nordsø-kyst,

forventes det, at tilsvarende resultater vil kunne opnås på andre lige

kyststrækninger med moderat tidevand.

Referencer

Gao, S. and Collins, M. 1992. Net sediment transport patterns infer-

red from grain size trends, based upon defi nition of »transport vec-

tors«. Sediment Geol., 81, 47-60.

Elfrink, B., Brøker, I., Deigaard, R., Hansen, E. A. and Justesen P. 1996.

Modelling of 3D sediment transport in the surf zone. Proceedings of

the 25th International Conference on Coastal Engineering (ICCE), Or-

lando, USA, 1996.

Doering, J.C., and Bowen A.J. 1995. Parameterization of orbital ve-

locity asymmetries of shoaling and breaking waves using bispectral

analysis. Coastal Eng., Vol. 26, No. 15-33, pp. 15-33.

Nye

resu

ltate

r ved

røre

nde

den

ydre

del

af p

rofi l

et

38

Nye resultater vedrørende den ydre del af profi let

5.1 Indledning

Siden projektet »Sedimentomsætning offshore« blev afsluttet i 2001

er programmet for opmåling i de 15 langsgående linjer på stræknin-

gen Lodbjerg – Nymindegab fortsat. Det er sådan, at siden 1995 er

1/5 af strækningen blevet opmålt hvert år bortset fra i 1996 og i

1998. Det betyder, at med opmålingen i 2005 er strækningen fra

Lodbjerg til Hvide Sande opmålt to gange i de pågældende linjer. Des-

uden er der på Sdr. Holmsland Tange opmålt en enkelt linje to gange.

Det er disse opmålinger, der er grundlaget for det foreliggende afsnit.

5.2 Overblik over sandbølgerne på den centrale del af Vestkysten

På grundlag af de to opmålinger i de langsgående linjer er sandbøl-

gekortet på tegn. nr. 5.1 udarbejdet. Som det fremgår, er højden og

udbredelseshastigheden mod nord angivet. På grund af målelinjernes

orientering har der ikke kunnet uddrages oplysninger om den indad-

rettede komposant.

I »Sedimentomsætning offshore« viste analysen, at på strækningen

Fjaltring - Thorsminde er sandbølgerne størst mellem 3.000 og 4.000

m fra kysten. Af tegn. nr. 5.1 fremgår det, at det samme gælder på

størstedelen af den strækning, der har kunnet kortlægges. Indad i

profi let aftager sandbølgehøjden, og den når et minimum omkring

9 m dybde, der nogenlunde svarer til den gamle closure depth. Fra

denne dybde og indad vokser de naturlige variationer igen, men her

skyldes variationen revlens bevægelser. Også udad i profi let aftager

sandbølgehøjden. Det skyldes den voksende dybde og dermed mindre

bølgepåvirkning af bunden. En medvirkende årsag er, at kyststrøm-

AFSNIT 5

Nye

resu

ltate

r ved

røre

nde

den

ydre

del

af p

rofi l

et

39

men også aftager udad. I en afstand på 9 km fra kystlinjen er der

imidlertid stadig tydelige sandbølgebevægelser, men hastigheden

mod nord er nede på nogle få m om året svarende til en sediment-

transport på ca. 15 m3/m/år.

Projektets arbejdshypotese er, at der på Vestkysten på dybder mel-

lem 10 og 30 m vil være sandbølger, såfremt der er sand til rådighed

i bunden under de mobile lag. Når sandbølgerne bevæger sig fra et

område med sand i den uforstyrrede bund ind over et område uden

sand, vil sandbølgerne ret hurtigt forsvinde.

År m

SandLer0 0

50 500

3.000 m

3.000 m

3.000 m

Tværtransport30 m³/(m·år)

Vandrin

gshas

tighed

10m/år

Tværtransport30 m³/(m·år)

Tværtransport30 m³/(m·år)

100 1000

1 m

1 m

0,5 m

1 m

0 m1 m

Fig. 5.1 Skitse der viser sandbølgernes forsvinden hen over lerbund

På grund af den indadrettede sedimenttransport fjernes der hele ti-

den sand fra systemet af sandbølger, og er der f.eks. smeltevandsler

neden under sandbølgerne, tilføres der ikke sand nedefra. Hvis man

antager, at udstrækningen af sandbølgeområdet er 3.000 m på tværs

af kysten jfr. fi g 5.1, og den gennemsnitlige lagtykkelse af sandet er 1

m, vil sandmængden i en kasse med udstrækningen 1 m på langs ad

kysten være 3.000 m3. Med en indadrettet transport på 30 m3/m/år

jfr. (Kystdirektoratet, 2001a) vil der gå 100 år, inden sandbølgerne er

væk. Med en gennemsnitlig vandringshastighed på 10 m/år vil sand-

bølgesystemet i løbet af de 100 år have bevæget sig 1.000 m. Derfor

må sandbølgerne være forsvundet ca. 1 km nord for grænsen mellem

et område med sand under de mobile lag og et område uden sand.

Overordnet set må der derfor gælde, at der kun eksisterer sandbøl-

ger, når der i den uforstyrrede bund nedenunder også er sand. Det er

derfor interessant at sammenholde sandbølgekortet tegn. nr. 5.1 med

de oplysninger, der foreligger om geologien umiddelbart under de

mobile lag.

Derfor er der som tegn. nr. 5.2 medtaget et kort, der på strækningen

Lodbjerg – Nymindegab viser geologien under de mobile lag. Kortet er

udarbejdet af GEUS i forbindelse med den geologiske kortlægning af

Nye

resu

ltate

r ved

røre

nde

den

ydre

del

af p

rofi l

et

40

Vestkysten, der blev udført for Kystdirektoratet i perioden 1998-2001

jfr. (GEUS, 1999).

Da det desværre har vist sig, at oplysningerne på det geologiske kort

nogle steder ikke svarer til virkeligheden, vil andre oplysninger om

geologien under de mobile lag blive inddraget. Det drejer sig om

resultaterne af de mange prøvepumpninger, der i et 250 m net er ud-

ført de sidste 25 år.

En anden kilde til information om geologien under de mobile lag ud-

gøres af selve opmålingerne i de tidligere omtalte langsgående linjer i

vestkystsystemet. Hvis man ser på et givet område, hvor der er udført

to bathymetriske opmålinger med fem års mellemrum og beregner

henholdsvis afl ejringsmængden og erosionsmængden, vil forholdet

afl ejringsmængde/erosionsmængde - A/E - give et indtryk af sand- og

lerindholdet i havbunden under de mobile lag.

Erosion (E)Aflejring (A)

Bevægelsesretning

Fig. 5.2 Pricipskitse til forklaring af A/E-forholdets betydning

A/E-forholdets betydning forklares i det følgende med henvisning til

fi g. 5.2. For at forenkle forklaringen ses der i første omgang bort fra

tværtransportens gradient. Langstransportens gradient er sammenlig-

net hermed negligibel og dermed næsten uden betydning for mæng-

deregnskabet.

Hvis bunden består af 100% lersedimenter

I så fald sker erosionen i ler, der ikke afl ejres igen inden for området.

Afl ejringsmængden A vil derfor være 0, og A/E derfor også 0. Det er i

øvrigt sådan, at selvom bunden består af rent ler, er den ofte bølget,

som var der tale om en bund med sandbølger. Erosionen i en sådan

bølget lerbund vil normalt også ske på opstrøms side af forhøjninger-

ne, men der vil altså ikke være nogen afl ejring på nedstrøms side.

Hvis den uforstyrrede bund består af sand eller grus

I dette tilfælde vil den eroderede mængde afl ejres igen. Afl ejringen

sker normalt ikke på samme sandbølges nedstrøms side. Ud fra langs-

transporten jfr. fi g. 4.10 og sandbølgernes fl ytning kan man beregne,

Nye

resu

ltate

r ved

røre

nde

den

ydre

del

af p

rofi l

et

41

at afl ejringen sker 6-7 bølgelængder længere nedstrøms. Det vigtigste

er, at den eroderede mængde afl ejres igen inden for området. Derfor

vil erosion og afl ejring være lige store, og A/E derfor 1.

Hvis den uforstyrrede bund består af både ler og sand/grus

I denne situation vil de eroderede lersedimenter forsvinde, medens

sandet afl ejres igen. Hvis den uforstyrrede bund i et område består af

20% ler og 80% sand, vil A/E være lidt mindre end 1. Med kendskab

til sandbølgernes højde, længde og vandringshastighed vil det nøjag-

tige A/E-forhold kunne fastlægges.

Hvis tværtransporten inddrages

Man kan selvfølgelig ikke se bort fra tværtransporten. Det er gradi-

enten på tværtransporten, der er hovedansvarlig for nettoerosionen

uden for 10 m dybde, og dermed for, at denne del af profi let i hvert

fald ud til mindst 25 m dybde rykker tilbage med samme hastighed

som den indre del af profi let, og dermed er en del af ligevægtsprofi -

let.

Tabet fra et område indad i profi let vil betyde, at en mindre del af

den eroderede mængde afl ejres igen, end tilfældet var, da der blev

set bort fra tværtransporten. Da det må være en rimelig antagelse, at

tværtransporten er proportional med E, vil A/E stadig være en karakte-

ristisk konstant for et område. Værdien vil imidlertid være mindre end

værdien uden tværtransport.

Sammenfatning vedrørende A/E-forholdet for et område

På grundlag af ovenstående ræsonnement må A/E-forholdet være

konstant for et givet område. Den absolutte størrelse afspejler både

sammensætningen af den uforstyrrede bund og tværtransporten og

dermed profi ltilbagerykningshastigheden på strækningen.

A/E-forholdet beregnes på grundlag af to opmålte bathymetrier ved

hjælp af KI-menuen (Kystdirektoratets program til behandling af

bathymetriske data). Hvis de to bathymetrier var målt helt uden ensi-

dige målefejl, ville A/E-forholdet beregnet på grundlag af de to bathy-

metrier være identisk med det karakteristiske A/E-forhold for området.

Ensidige målefejl vil påvirke A/E. Ligger den sidst målte bathymetri

f.eks. 1 cm for højt, vil den beregnede E blive for lille og den beregne-

de A for stor, og A/E dermed noget større end områdets karakteristi-

ske A/E-forhold. Man kan derfor anvende den beskrevne metode til at

fastlægge størrelsen af den ensidige fejl. Herefter kan bathymetrierne

korrigeres for denne fejl, og der fremkommer et bedre bathymetrisk

datagrundlag til brug for de forskellige kysttekniske analyser.

Metoden og især anvendelsesmulighederne er behandlet mere detal-

jeret i (Kystdirektoratet, 2005).

-------

For strækningen Lodbjerg – Hvide Sande, hvor de langsgående linjer

er målt to gange, er A/E-forholdet beregnet, se tabel 5.1.

Nye

resu

ltate

r ved

røre

nde

den

ydre

del

af p

rofi l

et

42

Strækningsbetegnelse A/E

Flade Sø 0,03

Agger Tange 0,25

Thyborøn 0,22

Harboøre Tange 0,01

Harboøre 0,00

Vejlby 0,09

Ferring 0,38

Fjaltring 0,30

Ndr. Thorsminde Tange 0,40

Sdr. Thorsminde Tange 0,37

Husby 0,29

Husby Klit 1,01

Søndervig 0,25

Hvide Sande 0,26

Tabel 5.1 Forholdet mellem afl ejring og erosion (A/E) på strækningen Lodbjerg

– Hvide Sande

Tallene i tabel 5.1 er imidlertid både påvirket af geologien under det

mobile sand, tværtransporten og de ensidige målefejl. Selvom der alt-

så er tre faktorer, der påvirker A/E-forholdet, forsøges i det følgende

at anvende de faktiske A/E-værdier beregnet ud fra de to sæt målin-

ger til at bedømme geologien under det mobile sand. Der henvises til

tegn. nr. 5.1 og 5.2.

Flade Sø

Strækningen ligger delvis nord for det område, der er kortlagt af

GEUS. A/E er meget lille, og der er ingen sandbølger. Det tyder på rent

ler i stedet for moræneler, som angivet af GEUS. Leret kunne være

Agger-ler.

Agger Tange

GEUS har angivet marint ler i hele området samt i de nærliggende

områder. Der er sandbølger, og A/E varierer fra 0,12 til 0,34 med en

middelværdi på 0,25. A/E er så konstant, at væsentlige systematiske

målefejl kan udelukkes. Derfor kan der med ret stor sikkerhed konsta-

teres, at der er mere sand i området, end GEUS har angivet.

Thyborøn

GEUS angiver marint ler i hele området. Gennemsnitsværdien af A/E

er 0,12 for de inderste otte linjer og 0,59 for de to yderste. Derfor er

det korrekt med marint ler i de inderste linjer, men der må være bety-

delige mængder sand i den yderste del, hvor der også er fundet store

sandbølger.

Harboøre Tange

GEUS angiver hovedsageligt smeltevandssand i området. Med et A/E-

forhold på 0,01 er der næsten ingen afl ejringer, og der er da heller in-

gen sandbølger. Opmålingerne i 1995 og 2002 viser en gennemsnitlig

Nye

resu

ltate

r ved

røre

nde

den

ydre

del

af p

rofi l

et

43

årlig erosion, der svarer til rimelige profi ltilbagerykningshastigheder på

disse dybder. Der er derfor ikke noget, der tyder på systematiske må-

lefejl. Hvis der ved næste opmåling også anvendes sidescanner, kan

det med stor sikkerhed fastslås, at bunden består af ler.

Harboøre

Der er ingen sandbølger, og A/E er 0. Området består derfor med stor

sandsynlighed af ler. Det er forskelligt fra GEUS’ angivelse af smelte-

vandssand og moræneler.

Vejlby

Der er nogle få sandbølger i den sydlige del af området i overensstem-

melse med det lave A/E-forhold på 0,09. Mod nord ligner området

nabostrækningen og består formentlig af ler. Der er altså ikke meget,

der støtter GEUS’ oplysninger om smeltevandssand i den yderste del

og moræneler i den inderste del af området.

Ferring

GEUS angiver moræneler i det meste af området. Da moræneler

normalt indeholder forholdsvis meget sand, passer det fi nt med A/E

= 0,38 og den kendsgerning, at der er sandbølger i det meste af om-

rådet. Da A/E kun varierer mellem 0,18 og 0,52, er der derfor intet,

der tyder på systematiske målefejl. GEUS har et område med tertiært

glimmerler/glimmersand i den sydlige del. Der er kun tale om en

strækning på 2 km, men selvom det er for kort en strækning til at sige

noget med sikkerhed, tyder opmålingerne på, at det er sand, der er

dominerende.

Fjaltring

Det beregnede A/E-forhold på 0,30 er påvirket af, at der er indvundet

store mængder sand i området. For de 5 linjer landværts indvindings-

området er A/E = 0,67. Det passer meget bedre sammen med, at der

er fl otte sandbølger i området. Da geologien er meget kompleks,

kommenteres GEUS’ kort ikke.

Thorsminde Tange

A/E er ca. 0,4. Der er generelt mange fl otte sandbølger, men der er

også områder uden. Der er god overensstemmelse med GEUS’ kort.

Husby

A/E er 0,29 i gennemsnit, men varierer fra 5,66 til 0 for enkeltlinjer.

Over en 4,2 km lang strækning er A/E større end 1 svarende til større

afl ejring end erosion. Her må der være tale om målefejl. Der er kendte

problemer med opmålingsnøjagtigheden i dette område på grund

af problemer med GPS. Det forholdsvis store A/E-forhold bør derfor

ikke tolkes som udtryk for, at der er sand i området. GEUS angiver

glimmerler i store dele af området, og det passer fi nt med fraværet af

sandbølger.

Nye

resu

ltate

r ved

røre

nde

den

ydre

del

af p

rofi l

et

44

Husby Klit

A/E-forholdet på 1,01 dækker over en variation mellem 0 og 27,29.

Det betyder, at der er problemer med opmålingen. GEUS’ angivelse af

glimmerler passer fi nt sammen med, at der kun er få og små sandbøl-

ger.

Søndervig

A/E er 0,25, men varierer fra 0,07 til 1,00. Der er fi ne sandbølger i

den nordvestlige del af området, men A/E er forstyrret af stor sandind-

vinding. Det forholdsvis lave A/E-forhold passer sammen med kortet

fra GEUS, der viser skiftevis sand og ler. Umiddelbart er der ikke helt

sammenfald mellem sandbølgerne og sandforekomsterne. Det vil

kræve detaljerede undersøgelser med sidescan at afklare forholdene

yderligere.

Hvide Sande

Der er sandbølger i det meste af området, men A/E-forholdet på 0,26

tyder på, at der er op til 50% ler. Det er forskelligt fra GEUS’ oplys-

ning om rent sand i det meste af området.

Sdr. Holmsland Tange

Der er kun målt en enkelt linje på strækningen, og A/E-forholdet er

ikke beregnet, da det vil være for påvirket af svingningerne i GPS-høj-

den. GEUS har udelukkende sand i området. Det passer fi nt med, at

der er sandbølger overalt bortset fra de sydligste 3 km.

5.3 Fodringssandets kornstørrelse

Ifølge projektet »Sedimentomsætning offshore« er den samlede

onshore transport på 10 m dybde på strækningen Lodbjerg - Ny-

mindegab ca. 1,5 mio. m³/år. Mængden, der føres ind over 6 m

dybdekurven, er derfor endnu større. Den naturlige tilførsel af sand

til strand- og revlezonen er derfor af samme størrelsesorden som kyst-

fodringen.

De to slags sand har samme oprindelsessted, idet fodringssandet

indvindes på 20-24 m vanddybde ud for anvendelsesstedet. Derfor er

hypotesen, at der i virkeligheden ikke er nogen forskel på de to slags

sand.

I projektet »Sedimentomsætning offshore« er det dokumenteret, at

sandbølgesandet er grovere end den bund, der er kilden til sandet.

Det skyldes, at en væsentlig del af ler- og siltfraktionen forsvinder

under den proces, der fører bundens materialer op på sandbølgernes

forside mod nord. Derfor er det sand, der som onshore transport føres

ind i revle- og strandzonen, væsentligt grovere end de geologiske lag,

der er udgangspunktet.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

45

Det sand i indvindingsområderne, der pumpes op i lasten og bliver

til fodringssand, er en blanding af sandbølgesand og sand indvundet

i oprindelig lejring. Under indvindingen sker der et tab af de fi nere

fraktioner, så fodringssandet er grovere end de geologiske lag på

strækningen. Den almindelige antagelse er, at fodringssandet er gro-

vere end det naturligt forekommende sand på strækningen. Der er to

uafhængige årsager til denne antagelse. Den ene er, at D50 for fod-

ringssandet fastlægges på grundlag af den del af fodringssandet, der

bliver på stranden efter indpumpning, og dette sand er grovere end

det sand, der er i skibslasten. Den anden årsag er, at fodringssandet

normalt sammenlignes med strandens D50, der er fastlagt for den del

af strandmaterialerne, der er under 2 mm.

Under projektet »Sedimentanalyse. Vestkysten 1999« (Kystinspek-

toratet, 1999) blev der indsamlet sedimentprøver i 34 profi ler i 4

kampagner i 1999. Ved databasetræk er middelkornstørrelsen D50 for

de prøver, der er taget inden for 6 m dybde i profi ler på strækningen

Lodbjerg – Nymindegab, bestemt til 1,95 mm. Der ligger 1702 prøver

til grund for dette tal. Tilsvarende er middelkornstørrelsen D50 for alle

strandfodringer bestemt til 0,47 mm på grundlag af 680 prøver. Mid-

delkornstørrelsen for kystnære fodringer er 0,32 mm på grundlag af

126 prøver. Det naturlige sand inden for 6 m dybde er altså signifi kant

grovere end fodringssandet. Forskellen mellem kornstørrelsen for de

to slags fodringssand skyldes hovedsageligt forskellen i prøvetagnings-

metoder.

Der har været tradition for at se bort fra fraktionen større end 2 mm

ved fastlæggelsen af D50 for det naturlige sand på stranden og i den

øvrige del af kystprofi let. Bestemmes D50 for andelen fi nere end 2

mm for det naturlige sand fås i stedet for 1,95 mm en middel D50 på

0,33 mm. I forhold til denne værdi er fodringssandet grovere. Det er

imidlertid de 1,95 mm, der må være den korrekte middel D50 for det

naturlige sand, og derfor er konklusionen, at det naturlige sand er

klart grovere end fodringssandet.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

46

Husby-strækningen (Naturligt referenceområde)

6.1 Indledning

Området, der behandles i afsnittet, er en ca. 3 km lang strækning ud

for Vedersø Klit, hvor der ikke udføres eller tidligere er udført nogen

form for kystbeskyttelse jfr. fi g. 6.1. Det er altså en strækning, der

udvikler sig naturligt, og det har været baggrunden for at følge udvik-

lingen i området.

Siden 1999 er området opmålt 2-4 gange om året i et linjesystem be-

stående af linjer vinkelret på kysten med en indbyrdes afstand på 200

m samt tre langsgående linjer. På nuværende tidspunkt foreligger der

19 bathymetrier, der udgør en enestående dokumentation for kystud-

viklingen i området.

Vedersø Klit

HusbyKlitplantage

Felsted Kog

HusbySø

Nørresø

0 1 2 3 4 5 Km

Fig. 6.1 Beliggenhedsplan

AFSNIT 6

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

47

I Kystdirektoratets projekt »Naturligt referenceområde« (Kystdirek-

toratet, 2001b) blev udviklingen i området frem til sommeren 2001

behandlet meget detaljeret. I det foreliggende projekt behandles

udviklingen på strækningen ikke tilsvarende detaljeret. Derimod foku-

seres der på den del af udviklingen, der svarer til emnet for det fore-

liggende projekt.

Struktureringen af afsnittet svarer til de metoder, der er anvendt i

undersøgelsen. For hver metode fremhæves de observationer, der har

kunnet anvendes til at forstå udviklingen i området, og til slut sam-

menfattes de forskellige observationer i en syntese, der anvendes til at

opstille en hypotese for sammenhængen mellem revlestrukturen og

kystlinjebugtningerne.

6.2 Bølge- og strømforhold

Der blev udlagt en ADCP-måler i området på ca. 15 m dybde i juni

2003. Den har registreret strøm og bølger indtil umiddelbart efter

orkanen den 8. januar 2005. Under orkanen blev der målt en strøm-

hastighed på 1,1 m/s, der er den største strømhastighed på denne

dybde, som Kystdirektoratet har målt i de ca. 4 år, hvor der har været

målt strøm.

Udover at blive anvendt til at måle strøm og bølger er ADCP-måleren

utilsigtet også blevet anvendt til at måle lagtykkelsen af afl ejringen

på positionen under og umiddelbart efter orkanen. Det var nemlig

sådan, at måleren ophørte med at fungere kl. 21 den 8. januar 2005,

altså ca. 5 timer efter orkanens kulmination om eftermiddagen den 8.

januar 2005. Ved dykkerinspektion i marts kunne det konstateres, at

måleren var totalt begravet. I forhold til udgangssituationen betyder

det, at der er sket en afl ejring på mindst 0,6 m. Det svarer til det, dif-

ferensplanen ud fra de opmålte bathymetrier omkring tidspunktet for

orkanen, viser, jfr. afsnit 6.3. Her foretages der også en detaljeret tolk-

ning af den særprægede observation.

Foruden med ADCP-måleren har Kystdirektoratet foretaget bølgemå-

linger med retning med en waverider. Waverideren har ligget ud for

Fjaltring siden 1991. Der har været tradition for som bølgeretning for

den enkelte 20 minutters registrering at anvende den såkaldte peak

wave direction. Denne retning er fastlagt som den retning, hvorfra

den største del af bølgeenergien kommer.

Udarbejder man et histogram for fordelingen af bølgeretningerne for

en given periode, får man normalt en fordeling som vist til venstre på

fi g. 6.2. Heraf fremgår det, at hyppigheden af bølger fra VSV og V er

meget begrænset, medens retningerne SV og NV er langt hyppigere.

Dette resultat er overraskende, idet vindretningen ikke udviser en til-

svarende fordeling. Der har i en række år været søgt en forklaring på

den specielle fordeling af bølgeretningen. En forklaring, der har været

overvejet, har været, om waveriderens krængning under kulings- og

stormsituationer, hvor der også normalt er en stærk kyststrøm, skulle

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

48

være årsagen. Da ADCP-måleren imidlertid giver den samme retnings-

fordeling for bølgerne, har det kunnet afvises, at det er instrumentfejl,

der er forklaringen.

Det har imidlertid vist sig, at hvis mean wave direction anvendes i ste-

det, bliver retningsfordelingen mere svarende til det forventede. Mean

wave direction beregnes som gennemsnitsretningen for en 20 minut-

ters registrering, og den tilhørende retningsfordeling er vist til højre på

fi g. 6.2.

0

25

50

75

100

125

150

175

200

225

340335330325320315310305300295290285280275270265260255250245240235230225220215210205200

340

330

320

310

300

290

280

270

260

250

240

230

220

210

200

Bølgeretning i grader

Antal Peak wave directions

0

25

50

75

100

125

150

175

200

225

340335330325320315310305300295290285280275270265260255250245240235230225220215210205200

340

330

320

310

300

290

280

270

260

250

240

230

220

210

200

Bølgeretning i grader

Antal Mean wave directions

Fig. 6.2 Fordeling af bølgeretningerne afhængig af analysemetode

En mulig forklaring på peak wave retningernes fordeling kunne

være, at kyststrømmen refrakterer dybtvandsbølgerne på vej ind til

bølgemåleren. I (Kystdirektoratet, 2001a) er det dokumenteret, at

kyststrømmen er nordgående ved vindretninger fra SV til og med V.

Derfor må dybtvandsbølgerne fra disse retninger refrakteres nogle

grader, så retningen bliver lidt sydligere ved bølgemåleren. Tilsvarende

er kyststrømmen sydgående ved vind og bølger fra NV og VNV. Dybt-

vandsbølgerne fra disse retninger vil derfor være lidt nordligere ved

bølgemåleren. På grund af kyststrømmen vil bølgeretningerne po-

pulært udtrykt drejes lidt væk fra V mod enten SV eller NV og derfor

give den fundne fordeling af peak wave retningerne. En medvirkende

årsag kunne også være det forhold, at bølgerne i Nordsøen bevæger

sig hurtigere end et typisk lavtryk. Medens vinden er i SV vil der alle-

rede være dannet bølger fra NV på bagsiden af lavtrykket i den nord-

vestlige del af Nordsøen. Disse bølger vil nå Vestkysten, inden vinden

når om i NV, og det betyder, at peak wave retningen springer direkte

fra SV til NV.

Da instrumentfejl kan udelukkes, må man imidlertid tage forskellen

i fordelingen af de to former for bølgeretning til efterretning. Det er

imidlertid sådan, at forsøget på at korrelere bølger og strøm giver

bedre resultater, når mean wave direction anvendes. Man undgår der-

med, at bølgeretningen under en række konkrete kulings- og stormsi-

tuationer springer direkte fra SV til NV uden at have været i V. Det an-

befales derfor, at Kystdirektoratet fremover også beregner mean wave

direction for de indsamlede bølgedata, så muligheden for at anvende

denne retning er til stede.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

49

6.3 Bathymetrier

Som nævnt foreligger der 19 bathymetrier fra området fra perioden

1999-2005. Det er karakteristisk, at hvis udviklingen bedømmes ud

fra de 18 differensplaner mellem på hinanden følgende opmålinger

får man umiddelbart et ret kaotisk billede. Det er sådan, at i den ydre

del af området uden for ca. 7 m dybde er de virkelige bundændringer

i løbet af de f.eks. 3 måneder mellem to opmålinger af samme stør-

relsesorden som målenøjagtigheden. Det betyder, at i et område, hvor

der over de seks år f.eks. er en klar afl ejring, vil der være mange af de

omtalte differensplaner, der viser den modsatte tendens. Det vanske-

liggør naturligvis opgaven med at opstille en overbevisende korrela-

tion mellem påvirkninger og bundændringer.

Dette problem er der foreslået en løsning på i projektet »Fodringsef-

fektivitet« (Kystdirektoratet, 2005). På grundlag af områdets karakte-

ristiske forhold mellem afl ejring og erosion (A/E) er der foretaget en

beregning af den enkelte bathymetris ensidige fejl. Når bathymetrien

korrigeres svarende hertil, er det pludselig muligt at etablere den sam-

menhæng mellem påvirkninger og kystudvikling, der jo nødvendigvis

må være. Det kan oplyses, at de ensidige fejl ligger inden for +- 4 cm.

Den overordnede udvikling fremgår af differensplanen mellem første

og sidste opmåling jfr. fi g. 6.3 og tegn. nr. 6.1. Det ses, at der er et

stort område ca. midt i den yderste del, hvor der er sket afl ejring på

op til 0,5-1 m. Endvidere er der et stort område i den sydlige tredje-

del, hvor der er sket erosion på op til 0,5-1 m. Yderligere et erosions-

område kan ses i nordvesthjørnet af området.

Fig. 6.3 Differensplan mellem 21.04.1999 og 29.03.2005

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

50

Ser man på udviklingen det første års tid jfr. fi g. 6. 4 og tegn. nr. 6.2,

fremgår det, at den svarer til den overordnede udvikling, idet dog

afl ejringstykkelsen og erosionsdybden er klart mindre. Man kan ved

at sammenligne de to fi gurer se, at der sker en sandbølgebevægelse

mod nord. Det er lettest at se i erosionsområdet i nordvesthjørnet.

Sandbølgebevægelsen er imidlertid endnu lettere at se på en udteg-

ning af de opmålte linjer i en af de tre langsgående linjer jfr. tegn. nr.

6.3.

Fig. 6.4 Differensplan mellem 21.04.1999 og 20.03.2000

Som nævnt i afsnit 6.2 sandede ADCP-måleren til under slutningen

af orkanen. Ud fra differensplanen på grundlag af bathymetrierne før

og efter fremgår det, at der i perioden er afl ejret ca. 0,6 m sand på

strømmålerens position. Det skønnes, at langt den største del er afl ej-

ret i forbindelse med orkanen. Da måleren først blev begravet 5 timer

efter orkanens kulmination kl. 16 den 8. januar 2005, tyder det på, at

afl ejringen først foregår, når stormen og dermed strømmen begynder

at aftage.

Antagelsen passer fi nt med beregninger foretaget under projektet

»Sedimentomsætning offshore« (Kystdirektoratet, 2001a). Her vi-

ste beregninger, at sand, der bliver eroderet på opstrøms side af en

sandbølge, skal bevæge sig i gennemsnit 7 sandbølgelængder mod

nord, inden det afl ejres, hvis erosions- og afl ejringsmængderne skal

passe med de numeriske modelberegninger af transporten mod nord.

De 7 sandbølgelængder passer fi nt sammen med den strækning, et

opslæmmet sandskorn kan transporteres af kyststrømmen under en

tidevandsperiode.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

51

6.4 Revleanalyse

Revleudviklingen er vanskelig at følge på differensplaner, da fl ytninger

i planen ikke fremgår direkte, men kun indirekte. Hvis derimod de tra-

ditionelle bathymetrier behandles i et program (program met Surfer),

der skaber en glidende overgang mellem de farvetoner, der repræsen-

terer de forskellige dybdeintervaller, får man en langt bedre mulighed

for at følge revlerne. Differensplanerne kan dog anvendes som sup-

plement til at anskueliggøre, hvor revlefl ytningen er stor. Endvidere er

anvendt en udgave af bathymetrierne, hvor områder med aftagende

dybde mod vest er vist med en farve. Disse planer er anvendt til at

måle, hvor stor revlefl ytningen konkret har været.

På fi g. 6.5-6.23 er Surfer-planerne vist. I det følgende gennemgås

revleudviklingen detaljeret, idet teksten er placeret mellem de bathy-

metrier, der kommenteres.

Fig. 6.5 Bathymetri 1999.04.21

Revlen i den nordlige tredjedel af området er stort set uforandret i

perioden. Den markante kystlinjeudbugtning bliver mindre, hvilket er

naturligt, da en markant kystlinjeudbugtning hænger sammen med,

at revlen bevæger sig mod syd. Samtidig er der sket en markant kyst-

linjefremrykning over en ca. 1.000 m lang strækning umiddelbart syd

for midten af området.

Fig. 6.6 Bathymetri 1999.09.15

I perioden er der sket en markant revlevandring mod syd. Kystlinjeud-

bugtningen er som følge heraf igen blevet meget markant.

Fig. 6.7 Bathymetri 2000.03.20

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

52

Revlen har trukket sig en lille smule tilbage mod nord (kan kun ses på

differensplan og hældningsplan), og kystlinjeudbugtningen er udjæv-

net lidt og samtidig udstrakt ca. 200 m længere mod syd.

Fig. 6.8 Bathymetri 2000.05.16

Der er sket en revlefl ytning mod syd, og udbugtningen er svarende

hertil igen blevet meget markant.

Fig. 6.9 Bathymetri 2000.08.28

Revlen har trukket sig lidt tilbage mod nord, og den markante ud-

bugtning er forsvundet. Samtidig kan man mod syd tydeligt se en

revle, der går ud fra kystlinjen.

Fig. 6.10 Bathymetri 2000.12.19

Der er sket en lille tilbagetrækning af den nordlige revle samtidig

med, at den er svækket.

Fig. 6.11 Bathymetri 2001.03.08

Igen er der sket en lille tilbagetrækning af den nordlige revle, og den

er blevet yderligere svækket. Årsagen til svækkelsen er, at der er re-

duceret tilførsel af sand fra den ydre del af profi let, fordi bunden her

hovedsageligt består af ler. Endvidere er der i den indre del af profi let

mellem 6 og 10 m dybde en sandbølgedal, der også medfører mindre

sandtilførsel.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

53

Fig. 6.12 Bathymetri 2001.05.09

Den nordlige revle er vandret lidt mod syd under fortsat svækkelse.

Igen er kystlinjeudbugtningen blevet markant.

Fig. 6.13 Bathymetri 2001.09.24

Revlefl ytningen mod syd er fortsat.

Fig. 6.14 Bathymetri 2002.03.14

Revlen er vandret lidt mod syd og svækket yderligere.

Fig. 6.15 Bathymetri 2002.08.06

Revlebeliggenheden har været stabil i perioden.

Fig. 6.16 Bathymetri 2002.11.04

Revlen har fl yttet sig lidt mod syd, idet den er svækket.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

54

Fig. 6.17 Bathymetri 2003.02.20

Fortsat fl ytning mod syd, idet revlen svækkes.

Fig. 6.18 Bathymetri 2003.05.27

En ny revle kommer ind i billedet mod nord, idet den gamle svækkes

yderligere. Samtidig sker der en styrkelse af den indre revle. Det virker

som en naturlov, at der skal være en revle af en vis størrelse, hvis der

er sand nok.

Fig. 6.19 Bathymetri 2003.09.29

Den nordlige del af den ydre revle er nærmest væk. Til gengæld vok-

ser den indre revle der, hvor den ydre revle er svag eller væk. Samtidig

vandrer den indre revle ud til den sydlige del af den gamle revle og

går i forbindelse med den. Man ser nu den nordlige del af en måne-

formet revle i området.

Fig. 6.20 Bathymetri 2004.03.06

Revlen har trukket sig lidt tilbage mod nord.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

55

Fig. 6.21 Bathymetri 2004.03.31

Revlen vandrer lidt mod syd.

Fig. 6.22 Bathymetri 2004.08.10

Revlen er vandret udad på grund af orkanen den 8. januar 2005.

Tilsyneladende er revlen vandret lidt mod nord, men det er svært at

afgøre på grund af den store fl ytning mod vest.

Fig. 6.23 Bathymetri 2005.03.29

6.5 Radarbilleder

Som tidligere nævnt lykkedes det ikke at beregne en pålidelig bathy-

metri ud fra radaroptagelserne. Derimod er radarbillederne anvendt

direkte til at fastlægge revlestrukturen. Det er sket ved at et stort antal

billeder er adderet og derefter divideret med antallet. Denne midling

er sket enten på grundlag af 32 eller 64 billeder. Det er erfaringen, at

revlestrukturen er meget lettere at se på et midlet billede end på et

direkte billede. Bølgebrydningen er jo under en situation med f.eks.

1,5 m høje bølger ikke begrænset til selve revlen. Der er også bølge-

brydning udenfor. Denne brydning er imidlertid mere diffus end bryd-

ningen på revlen og foregår derfor ikke nøjagtigt det samme sted på

hvert billede. Det er denne forskel, der gør, at revlen slår igennem, når

et stort antal billeder bliver anvendt til at danne et midlet billede.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

56

Fig. 6.24 Eksempel på et radarbillede

Der har været anvendt forskellige principper for udvælgelsen af bil-

leder til midling. I starten blev der valgt et billede for hver time. På

grundlag heraf blev det bedste billede for hver dag valgt og senere

det bedste billede for hver uge. Det viste sig uoverkommeligt at vælge

mellem alle billeder, da der er taget et radarbillede hvert femte minut.

Senere blev det besluttet kun at se på billeder fra dage, hvor bølge-

højden var over 1,2 m.

Der er ikke foretaget korrektion af billederne for forskellen i afstanden

til radaren. Det betyder, at brydende bølger tæt på radaren fremstår

tydeligere end tilsvarende brydende bølger længere væk. Derfor kan

billederne ikke anvendes til at vurdere variationen i revlehøjden på

langs ad kysten. Derimod kan billederne anvendes til at bedømme

revlefl ytninger samt til at fastlægge beliggenheden af revlehuller.

Fig. 6.24 viser et eksempel på et enkelt radarbillede, hvor man tydeligt

ser bølgefronterne. Fig. 6.25 og tegn. nr. 6.4 er eksempler på an-

vendelse af midlede billeder. Man kan se på tegningen, at revlehullet

har fl yttet sig mod syd. Da radaren dækker et større område end de

bathymetriske opmålinger, er det muligt at følge revlehullet uden for

det opmålte område jfr. fi g. 6.25. Mellem de to positioner er der ca.

1.250 m svarende til en fl ytning på 500 m/år.

Fig. 6.25 Revlehullets beliggenhed på bathymetri og midlet radarbillede

I projektet har der især været fokus på at bruge radarbillederne til at

følge revlehullet. Det er imidlertid klart, at metoden også kan bruges

til at vurdere ændringen af revlehøjden over tid på et givet sted. Hvis

bølgehøjden 1,5 m giver brydning på et tidspunkt, men ikke senere

hvor bølgehøjden 2 m til gengæld giver brydning, så er revlen blevet

lavere.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

57

6.6 Satellitfotos

Strækningen er dækket af 11 satellitfotos fra perioden april 1998 til

juni 2005. I det følgende præsenteres de enkelte fotos efterfulgt af en

kommentar. På hvert foto er der påsat en pil, der viser beliggenheden

af kystlinjeindbugtningens dybeste punkt. Som det vil fremgå, er der

forskel på, hvor veldefi neret punktet er. På alle fotos er beliggenheden

af indbugtningen i 1998 også vist, så den samlede forskydning af ind-

bugtningen fremgår.

Naturligt referenceområde 1998.04.23

1998

Fig. 6.26 Satellitfoto 23.04.1998

Det fremgår, at stranden er smal i den nordlige del af området, og at

der er en kystlinjeudbugtning lidt syd for midten af området.

Naturligt referenceområde 1999.07.28

19991998

Fig. 6.27 Satellitfoto 28.07.1999

Indbugtningen er vandret lidt mod syd, og den største udbugtning lig-

ger stort set midt i området. På fotoet kan den inderste revle ses. Man

ser, at der ikke er en revle ud for indbugtningen, og at der ud for ud-

bugtningen starter en revle, som fjerner sig fra kysten mod syd. Man

kan se, at der nord for referenceområdet er en revle, medens det ikke

er tilfældet sydfor. Det skyldes muligvis, at onshoretransporten her er

meget lille.

Naturligt referenceområde 2000.05.11

2000

1998

Fig. 6.28 Satellitfoto 11.05.2000

Indbugtningen er midt i området. Den ydre måneformede revle slut-

ter som forventet ud for indbugtningen. Udbugtningen er nu i den

sydlige halvdel af området. Den er imidlertid ikke så tydelig, da en

strandsø eller en ralafl ejring ligger centralt i bulen.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

58

Naturligt referenceområde 2001.05.01

2001

1998Fig. 6.29 Satellitfoto 01.05.2001

Indbugtningen er ikke så tydelig, medens udbugtningen helt mod syd

er meget veldefi neret.

Naturligt referenceområde 2002.05.132002

1998

2002

Fig. 6.30 Satellitfoto 13.05.2002

Den oprindelige indbugtning er ikke tydelig, men den er fastlagt ved

at se på, hvor revlen ender, og stranden er smal. Fotoet viser desuden,

at en ny indbugtning er på vej ind i området fra nord, medens den

oprindelige udbugtning er forsvundet ud af referenceområdet mod

syd.

Naturligt referenceområde 2002.07.28

2002

1998

2002

Fig. 6.31 Flyfoto 28.07.2002

De to indbugtninger er lidt vanskelige at lægge fast. Revleendens be-

liggenhed samt den smalleste strand er anvendt.

Naturligt referenceområde 2003.04.16

2003

1998

2002

2003

Fig. 6.32 Satellitfoto 16.04.2003

Et fi nt foto hvor især den nordlige indbugtning er tydelig. Også de to

udbugtninger henholdsvis nord og syd for referenceområdet er tyde-

lige. Man kan ane revlen.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

59

Naturligt referenceområde 2003.06.01

2003

1998

2002

2003

Fig. 6.33 Satellitfoto 01.06.2003

Fotoet er forholdsvis godt. Den nordlige indbugtning er tydelig, me-

dens den sydlige indbugtning er fastlagt som det smalleste sted mel-

lem to mindre udbugtninger. I øvrigt er den inderste revle synlig, men

igen er der ingen revle syd for referenceområdet.

Naturligt referenceområde 2003.10.13

2003

1998

2002

2003

Fig. 6.34 Satellitfoto 13.10.2003

Et særdeles godt foto med en meget tydelig indbugtning mod nord.

Her er revlen meget svag eller mangler helt. Den sydlige indbugtning

er nu vandret ud af referenceområdet. Mellem de to indbugtninger

ses en tydelig måneformet revle.

Naturligt referenceområde 2004.06.01

2004

1998

2002

2004

Fig. 6.35 Satellitfoto 01.06.2004

Et godt foto med en tydelig indbugtning mod nord. Stranden er me-

get smal her. Den sydlige indbugtning er utydelig og fastlagt som det

smalleste sted nord for den sydlige udbugtning.

Naturligt referenceområde 2005.06.07

2005

1998

2002

2005

Fig. 6.36 Satellitfoto 07.06.2005

Et meget skarpt foto, hvor både den inderste og den yderste revle

kan ses. Ved indbugtningen mod nord peger revlen fra nord ind mod

punktet, medens revlen mod syd udgår derfra. Den sydlige indbugt-

ning er ikke tydelig, og kun med meget god vilje kan man se, at den

ydre revle peger ind mod kysten tæt på indbugtningen.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

60

Det fremgår tydeligt på grundlag af de viste fotos, at indbugtningen

vandrer mod syd. I de tilfælde hvor revlen kan ses, ligger den som for-

ventet. Da påvirkningerne kommer fra vest, er det revlesystemet, der

vandrer mod syd, medens kystlinjebugtningerne blot afspejler revlens

bevægelse.

6.7 Sidescan

Kystdirektoratet foretog i 2003 en sidescan opmåling af området. Det

6 km2 store område er målt både med Kystdirektoratets eget ekkolod

Reson 8101 og med en sidescan fi sk fra Edgetech. I de yderste ca. 1,5

km af området er scanningen fl adedækkende, medens der i den in-

derste del er målt med en linjeafstand på 100 m.

Da Kystdirektoratet ikke har software til at behandle sidescan data,

er behandlingen udført af fi rmaet Quester Tangent. Behandlingen er

rapporteret i (Quester Tangent, 2004). Firmaets behandling er gen-

nemført ved anvendelse af en række avancerede automatiserede be-

handlingsteknikker, der deler bundsegmenterne op i en række klasser

på grundlag af forskel i energiintensitet i sidescan signalet. Resultatet

af behandlingen præsenteres på planer, hvor de forskellige farver viser

bundens opdeling i klasser.

Se tegn. nr. 6.3 A/B Se tegn. nr. 6.3 A/B

Fig. 6.37 Sidescan mosaik og kompleksitetsplot

På fi g. 6.37 er to fi gurer fra rapporten vist. Af sidescan mosaikken

fremgår det, at bundsedimenterne er ret ensartede over størstedelen

af området. Mod nordvest og mod syd er der imidlertid områder, der

afviger fra dette billede. Dette mønster bekræftes af den anden del

af fi guren, der er et såkaldt kompleksitetsplot. Jo rødere farven er, jo

mere kompleks er bunden.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

61

På grundlag af de mange prøver af bunden, der er indsamlet af dyk-

ker, kan det fastslås, at de to områder, der skiller sig ud, består af ler

og grus, medens bunden i den øvrige del af området består af sand.

Viden om, hvorvidt bunden består af sand eller ler, er vigtig, når

bathymetriske opmålinger analyseres med hensyn til sandbølger. Sam-

menholdes to pejlinger med nogle års mellemrum i en linje parallel

med kysten, vil en lerknold, der fejlagtigt opfattes som en sandbølge,

kunne medføre en fejltolkning. Hvis lerknolden af en eller anden

grund eroderes hurtigere på nordsiden end på sydsiden, vil det kunne

tolkes som om, en sandbølge vandrer mod syd, hvilket er modsat be-

vægelsesretningen.

Sidescan vil kunne anvendes til at fastlægge, hvor sandet er groft, og

hvor det er fi nt. Denne analyse vil normalt give det bedste resultat

uden for 10 m dybde, idet de større variationer i dybden indenfor gør

analysen vanskeligere her. Analysen af sandets kornstørrelse har imid-

lertid måttet opgives i det foreliggende projekt, da der er betydelige

forskelle i sidescanbillederne fra linje til linje. Disse langsgående striber

har ingen sammenhæng med bundsedimenterne og burde naturligvis

ikke have været der.

Som det fremgår, er oplysningerne om, hvorvidt bunden består af

sand eller ler, overordentligt nyttige i forbindelse med analysen af

sandbølger. På grundlag heraf anbefales det, at Kystdirektoratet ved

den fremtidige opmåling af de kystparallelle vestkystlinjer også udfø-

rer sidescan med multibeamudstyret, der har en sidescanner indbyg-

get. Scanneren er tilstrækkelig god til at kunne skelne mellem sand

og ler. Hvis der også ønskes oplysninger om sandets kornstørrelse,

anbefales anvendelse af en egentlig sidescanner indbygget i en fi sk,

der føres i en fast afstand af bunden.

6.8 Sandprøver inkl. sediment trend analyser

6.8.1 Indledning

Der er gennemført 3 prøvetagningskampagner i området med 90

prøver i hver kampagne. Prøverne er taget af dykker i et 200 m net.

For at få en korrekt repræsentation af grusfraktionen var prøvestør-

relsen på ca. 20 kg. Alle sten over 16 mm er blevet vejet, og resten af

prøven er neddelt inden sigtning. Det har givet en korrekt kornkurve,

når grusfraktionen ikke har været alt for stor. Det har imidlertid vist sig

i forbindelse med sediment trend analysen, at den helt fi ne andel af

prøven også er meget vigtig. De udførte sigteanalyser beskriver ikke

den fi nkornede fraktion detaljeret nok, og i tilfælde af at der senere

skal gennemføres en ny sediment trend analyse, bør det overvejes at

skaffe bedre sigteudstyr eller lade sigtningen udføre af andre f.eks.

GEUS eller fi rmaet, der skal udføre sediment trend analysen.

6.8.2 Visuel bedømmelse af prøverne

I projektet »Sedimentomsætning offshore« blev sten og grus fra

havbunden mellem 15 og 25 m vanddybde sammenlignet med sten

og grus fra stranden. Det viste sig, at sten fra havbunden var mere

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

62

kantede end sten fra stranden. Nogle få sandprøver fra de to områder

blev testet på Arla’s forskningslaboratorium i Århus ved anvendelse af

elektronmikroskop og et program til beregning af et indeks for korne-

nes kantethed. Man fandt imidlertid ingen signifi kant forskel i kantet-

heden af sand fra de to dele af profi let.

I det foreliggende projekt har det været undersøgt, om det er muligt

at se forskel på materialer fra henholdsvis ca. 15 m dybde og stran-

den. Materialerne over 16 og 32 mm blev fotograferet, men det var

ikke muligt at se forskel. Derimod var der stor forskel på, hvor stor en

andel af prøverne, der indeholdt materiale større end 16 mm. 13 af

de 15 prøver fra stranden indeholdt en fraktion større end 16 mm,

medens det kun var tilfældet for en af de 15 prøver fra havbunden.

Grunden til, at det ikke var muligt at se forskel på sten fra havbunden

og fra stranden, antages at være, at stenene i dette område er afl ej-

ret i tertiærtiden, hvorimod de i området ved Fjaltring, der dannede

grundlag for det tidligere projekt, er afl ejret i kvartærtiden. Tertiære

afl ejringer er vandafl ejrede, og derfor ændrer det ikke på kantethe-

den, at materialet transporteres ind på stranden.

Der er dog en forskel på stenene over 32 mm afhængig af, om de er

fra havbunden eller fra stranden. Stenene fra havbunden er begroet

med rurer, og det må betyde, at de har ligget stille i fl ere måneder.

6.8.3 Sediment trend analyse

Sediment trend analysen blev gennemført af det canadiske fi rma Geo-

Sea, og rapporteringen foreligger i form af (GeoSea Consulting Ltd.,

2005).

Grundlaget for fi rmaets analyse er 6 datasæt i form af sigteresultater.

De to datasæt hører til prøvetagningskampagner, hvor der er taget

prøver i alle netpunkter i et 200 m net, der dækker hele området. De

4 øvrige datasæt hører til prøvetagningskampagner, hvor prøverne er

taget i 4 linjer vinkelret på kysten. Hvert datasæt omfatter sigteresul-

tater fra ca. 90 prøver.

Analysen af prøverne i de to net gav nogenlunde samme resultat for

sedimenttransportretningen i området, jfr. fi g. 6.38 og 6.39. På stran-

den er der sydgående transport, medens der uden for revlen er nord-

gående transport. De modsatrettede transportretninger i de to dele af

kystprofi let mødes i revlezonen, hvor transportretningen både indefra

og udefra er nogenlunde vinkelret på kysten.

Det fremgår også af fi gurerne, at der uden for revlen hovedsageligt

er områder med dynamisk ligevægt, dvs. at der hverken sker erosion

eller afl ejring. Der er også områder, hvor der sker erosion, og det er

vurderingen, at erosionen sker i sedimenter i oprindelig lejring. På

stranden er anvendt betegnelsen »mixed case«, hvilket betyder, at der

både er erosion og afl ejring.

Analysen af datasættene fra de fi re linjer bekræfter ovennævnte resul-

tater.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

63

Fig. 6.38 Sedimenttransportretninger på grundlag af kampagne den 9.-11. septem-

ber 2003

Fig. 6.39 Sedimenttransportretninger på grundlag af kampagne den 6. marts 2004

6.9 Kystlinjebugtninger

I dette afsnit er det især kystlinjens ud- og indbugtninger, der be-

handles. Grundlaget er tegn. nr. 6.5-6.23, hvor surferbathymetrier og

satellitfotos er sat sammen. Da det er kystlinjens variation i forhold til

kystlinjens overordnede form, der er af interesse, er kystlinjens belig-

genhed i forhold til middelkystlinjen vist. Der er anvendt en meget

større målestok på tværs end på langs for at fremhæve variationen.

Bathymetri 21.04.1999 – tegn. nr. 6.5

Der er en markant kystlinjeudbugtning i forlængelse af revlen. Det

antages at skyldes, at hastigheden for den bølgegenererede strøm in-

den for revlen falder, når der bliver mere plads, efter at revleenden er

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

64

passeret. Det fremgår også, at der er dybt mellem kystlinjeudbugtnin-

gen og revleenden, og at der indenfor er en kystlinjeindbugtning. Det

tyder på kraftig strøm her.

Bathymetri 15.09.1999 – tegn. nr. 6.6

Udbugtningen er ikke så koncentreret, men er mere langstrakt end på

den foregående bathymetri. Der har heller ikke i den foregående pe-

riode været en markant revlevandring mod syd. Det er karakteristisk,

at en tydelig revlevandring betyder en markant kystlinjeudbugtning.

Forklaringen på dette er formentlig, at en markant revlefl ytning svarer

til markant sydgående sedimenttransport og derfor en periode med

vind fra retninger nord for vest. Hvis revlen ikke fl ytter sig, har vejret

været mere blandet, og de markante kystlinjeudbugtninger sløres.

Bathymetri 20.03.2000 – tegn. nr. 6.7

Kystlinjeudbugtningen er igen blevet meget markant. Der har også

i den foregående periode været en meget tydelig vandring af revlen

mod syd. Det bør også bemærkes, at kystlinjen ligger meget tilbage-

trukket i den sydlige del af området. Grunden hertil er en svag eller

manglende ydre revle. På satellitfotoet ses den ydre revle mod nord,

medens der ingen ydre revle er mod syd.

Bathymetri 16.05.2000 – tegn. nr. 6.8

På de to måneder siden sidste bathymetri er der næsten ikke sket no-

get.

Bathymetri 28.08.2000 – tegn. nr. 6.9

Igen er der en tydelig udbugtning. Det passer fi nt sammen med, at

revlen er vandret mod syd. Det er også karakteristisk, at når udbugt-

ningen er stor og markant, er indbugtningen det også, idet årsagen til

begge bugtninger er den samme.

Bathymetri 19.12.2000 – tegn. nr. 6.10

Udbugtningerne er ikke særligt markante. Det passer med, at revlen

har trukket sig tilbage mod nord. Der er sket en betydelig kystlin-

jefremrykning på den nordlige del af strækningen, hvor revlen er

kraftig. Når revlen er høj, foregår der stor sedimenttransport her og

mindre i kystlinjezonen. Transportkapaciteten er derfor lille omkring

kystlinjen, og der sker afl ejring af sand her, hvad enten sandet kom-

mer fra nord eller syd.

Bathymetri 08.03.2001 – tegn. nr. 6.11

Revlen er blevet svækket, og det betyder, at kystlinjebugtningerne bli-

ver mindre markante.

Bathymetri 09.05.2001 – tegn. nr. 6.12

Revlen er yderligere svækket, og kystlinjebugtningerne bliver endnu

mere jævnet ud. Variationen af bugtningerne ligger mellem -5 og 25

m og er dermed den hidtil mindste.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

65

Bathymetri 24.09.2001 – tegn. nr. 6.13

Revlen er blevet en lille smule kraftigere, og det gælder også for ud-

bugtningen.

Bathymetri 14.03.2002 – tegn. nr. 6.14

Revlen er vandret meget mod syd, og man bemærker, at den nordlige

del er klart svagere end den sydlige del. Den svage revle mod nord

betyder øget transport i strandzonen og erosion her. Det betyder, at

kystlinjen for første gang i lang tid ligger inden for middelkystlinjen.

Bathymetri 06.08.2002 – tegn. nr. 6.15

Revlen er meget svækket, og kystlinjens bugtninger er de hidtil mind-

ste.

Bathymetri 04.11.2002 – tegn. nr. 6.16

Revlen er vandret lidt mod syd og er blevet svækket yderligere. En

svag revle betyder forøget sedimenttransport i strandzonen, og man

ser en begyndende indbugtning mod nord.

Bathymetri 20.02.2003 – tegn. nr. 6.17

Revlen svækkes fortsat, og der opstår nogle mindre kystlinjebugtnin-

ger mod nord.

Bathymetri 27.05.2003 – tegn. nr. 6.18

Revlen er meget svag, og kystlinjen er næsten uden bugtninger.

Bathymetri 29.09.2003 – tegn. nr. 6.19

Den ydre revle er næsten væk. Der er en ny revle på vej ind i området

fra nord. Endvidere er der opstået en revle tæt ved kystlinjen lidt syd

for midten af området.

Bathymetri 06.03.2004 – tegn. nr. 6.20

Den oprindelige ydre revle er væk. Den førnævnte strandnære revle er

gået sammen med resterne af den ydre revle mod syd. Fra nord er rev-

lespidsen kommet længere ind i området. Bag de to revler sker der en

fremrykning af kystlinjen, medens der sker tilbagerykning, hvor revlen

mangler.

Bathymetri 31.03.2004 – tegn. nr. 6.21

Der er næsten intet sket, men der er også kun gået 25 dage siden

sidste opmåling.

Bathymetri 10.08.2004 – tegn. nr. 6.22

Revlen fra nord er stadig på vej ind i området, og der er kommet en

udbugtning på kystlinjen i forlængelse af revlen.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

66

Bathymetri 29.03.2005 – tegn. nr. 6.23

Der er to revler i den nordlige del af området. Selvom revlespidsen

ikke er så tydelig på den indre revle, kan man se den udvikling, der er

på vej, og som tydeligt fremgår af satellitbilledet fra den 7. juni 2005.

6.10 3D-analyse

Som tidligere omtalt er der til 3D-analysen benyttet programmet

GeoZui3D, der er en gratis version af det kommercielle program Fle-

dermaus. Der kan ikke printes fra GeoZui3D, så de viste eksempler er

skærmprint.

Fig. 6.40 3D-billede af revlefl ytningen fra april 1999 (rød farve) til august 2000 (lys

farve)

På fi g. 6.40 ses revlens vandring mod syd fra april 1999 til august

2000. På fi g. 6.41 er de mellemliggende 4 bathymetrier fra den første

i april 1999 til den sidste i december 2000 medtaget, og igen kan

man se revlefl ytningen.

Figurerne giver kun et begrænset indtryk af de muligheder, der er for

visualisering, når man arbejder ved skærmen, og det er sådan, at 3D

har været et værdifuldt værktøj til at opbygge en forståelse af udvik-

lingen i området.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

67

Fig. 6.41 3D-billede af revlefl ytningen fra april 1999 til december 2000 inkl. de mel-

lemliggende bathymetrier

6.11 Numerisk modellering

Med henblik på at belyse sammenhængen mellem revlens variation

på langs ad kysten og tilførslen af sand til kystlinjezonen blev DHI

– Institut for Vand og Miljø anmodet om at gennemføre en numerisk

modellering for området. Modelleringen er rapporteret i (DHI – Institut

for Vand og Miljø, 2005).

Modelleringen er gennemført med den dybdeintegrerede hydrody-

namiske model MIKE 21 HD. Perioden 04.03.2004 – 31.03.2004 er

anvendt til kalibrering af modellen. Perioden er kort, og den indehol-

der en storm. Endvidere er der både bølge- og strømdata til rådighed.

Modellen er derefter anvendt på perioden 20.02.2003 – 27.05.2003,

hvor der sker en interessant udvikling i revlezonen.

Kvaliteten af en modellering bedømmes normalt ved at sammenligne

den modelberegnede bathymetri ved slutningen af den modellerede

periode med den opmålte bathymetri på dette tidspunkt. For begge

perioder gælder, at overensstemmelsen mellem de to bathymetrier er

meget dårlig og i særdeleshed i området ved enden af revlen. Dette

område var i forhold til formålet med modelleringen af særlig inter-

esse.

Det har derfor ikke været muligt at anvende resultaterne fra model-

leringen til at forklare sammenhængen mellem revleudviklingen og

kystlinjebugtningerne.

Dog anvendes oplysningen om, at transporten konstant skifter mel-

lem revlen og kystlinjezonen. Det betyder, at når revlen er svag, vil

transporten på revlen være lille, men til gengæld stor i kystlinjezonen.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

68

Det medfører erosion inden for en svag revle. Tilsvarende betyder en

kraftig revle stor transport på revlen og lille transport i kystlinjezonen

og derfor afl ejring her.

6.12 Sammenfatning af analyseresultaterne i en hypotese

I det følgende opstilles en hypotese for sedimenttransporten fra den

ydre del af kystprofi let ind mod revlezonen samt for revleudviklingen

og revlens sammenhæng med kystlinjens bugtninger. Hypotesen er

baseret på projektet »Sedimentomsætning offshore«, hvis hovedre-

sultater er gengivet i afsnit 4, samt på de nye resultater vedrørende

den ydre del af profi let i afsnit 5 og på afsnit 6’s resultater vedrørende

revlen og kystlinjen.

Kysten rykker tilbage som et ligevægtsprofi l mindst ud til 25 m dybde.

Sandet transporteres ind mod kysten, og uden for ca. 10 m dybde

skyldes transporten hovedsagelig den kombinerede virkning af bølger

og strøm. Når kyststrømmen og bølgerne går i samme retning, er der

indadrettet transport og udadrettet transport, når kyststrømmen og

bølgerne er modsatrettede. Det er imidlertid den førstnævnte situa-

tion, der er langt den hyppigste, og derfor er nettotransporten indad-

rettet.

Inden for 10 m dybde begynder skævheden af bølgernes orbitalbe-

vægelser også at spille en rolle for den indadrettede transport. Den

indadrettede transport fortsætter ind til inderste revle, og hvis der er

rigeligt med sand til stede, fortsætter den helt ind til kystlinjen. Sidst-

nævnte situation er dokumenteret af sediment trend resultaterne un-

der Nourtec-forsøget i perioden 1993-96, se afsnit nr. 9.4.2.

Den indadrettede sedimenttransport sker via et system af sandbøl-

ger på bunden. De ca. 1000 m lange og op til 5 m høje sandbølger

vandrer nordpå med en indadrettet komposant. Der eroderes i den

uforstyrrede bund i sandbølgedalene, og dette materiale sammen

med eroderet materiale fra sandbølgernes sydside føres i gennemsnit

7 bølgelængder frem, inden det afl ejres.

Sandbølgerne er tydeligst uden for ca. 14 m dybde. Længere inde

viskes de ud af bølgerne, og derfor er der næsten ingen tegn på sand-

bølger på 8-10 m dybde. Denne del af profi let fremstår derfor roligt,

og det er baggrunden for den gamle teori om en såkaldt closure

depth.

Når bølgerne bryder, sendes store vandmængder ind over revlen og

op på stranden. Vandet løber tilbage og samles i revletruget, hvor

strømretningen svarer til bølgeindfaldsretningens kystparallelle kom-

posant. Når der er et svagt punkt i revlen, strømmer det opstuvede

vand ud igen. Afstanden mellem disse revlehuller er typisk 5 km.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

69

Revlen består således af ca. 5 km lange segmenter, der får en måne-

form, idet begge ender er drejet indad mod kystlinjen. Som det frem-

går af fi g. 6.42 er revlens overordnede form tilpasset den fremher-

skende bølgeretning fra VNV-NV. Når bølgerne kommer fra SV vil den

svage nordende af revlen drejes indad, så hele revlesegmentet får den

karakteristiske måneform.

Bølgeretning

Fig. 6.42 Revlesegmenternes form

Med den fremherskende bølgeretning og sydgående langstransport

vil det enkelte revlesegment være svagt mod nord og stærkt mod syd.

Hvor revlen er svag, er der lille langstransport på revlen. Til gengæld

forøges transportkapaciteten ved kystlinjen, og der sker tilbagerykning

her. På en stærk revle er der stor langstransport og lille transportkapa-

citet ved kystlinjen og derfor kystlinjefremrykning, jfr. fi g. 6.43.

På denne fi gur ser man også virkningen af udstrømningen fra rev-

letruget. Lige før revlehullet er strømmen i truget meget stærk, og

det medfører erosion og lokal kystlinjetilbagerykning. Når strømmen

kommer fri af revlen, falder strømhastigheden, og en del af det trans-

porterede sand afl ejres. Derved fremkommer den karakteristiske ud-

bugtning på kystlinjen, som kan ses på bl.a. fi g. 6.7 og 6.28. Udbugt-

ningen beskyttes muligvis i en vis grad af, at udstrømningen gennem

revlehullet får bølgerne til at bryde lidt længere ude, så der er mindre

bølgeenergi inde ved kystlinjen.

Bølgeretning

Kraftig revleStærk strømtransport

Lille bølgegenereret transport

Svag strømtransport

Stor bølgegenereret transport

Svag revle

Lille bølgegenereret transport

Fig. 6.43 Principskitse af revle og kystlinje

Revlesegmenterne vandrer svarende til langstransportretningen. Da

det er revlestrukturen, der er årsag til kystlinjebugtningerne, følger

bugtningerne med, som det fremgår af fi g. 6.44.

Husb

y-st

rækn

inge

n (N

atur

ligt r

efer

ence

områ

de)

70

Fig. 6.44 Flytning af revle og kystlinje

Under storm med høj vandstand vil skrænterosionen være størst, hvor

stranden er lav og smal. Det vil være tilfældet, hvor der er en kystlinje-

indbugtning. Da det er muligt at følge indbugtningerne, kan man for-

udsige, hvor der kan opstå problemer med skrænterosion i tilfælde af

storm. Det vil derfor være muligt at forebygge situationen ved hjælp

af kystfodring.

Sønd

ervi

g

71

Søndervig

7.1 Indledning

Orkanen den 8. januar 2005 medførte betydelig kliterosion på store

dele af Vestkysten. Ingen steder var erosionen imidlertid større end

ved Søndervig, hvor der blev registreret en skrænttilbagerykning un-

der orkanen på ca. 20 m. Dertil kommer, at der i løbet af det forud-

gående år i fl ere omgange var sket skrænttilbagerykning på 1-2 m pr.

gang under situationer med vindhastigheder fra vest på under 20 m/s.

I det følgende analyseres kystudviklingen på strækningen, og der op-

stilles en forklaring på, hvorfor virkningen af orkanen blev så voldsom

netop ved Søndervig.

7.2 Den historiske kystudvikling

Bedømt over lang tid er kysttilbagerykningen ved Søndervig beskeden

sammenlignet med mange andre lokaliteter på Vestkysten. I rapporten

»Vestkysten 90« (Kystinspektoratet, 1991) er kystlinjens beliggenhed

på tre forskellige tidspunkter vist på en tegning. Den ene kystlinje

stammer fra Videnskabernes Selskabs kort fra 1795, den anden fra

Generalstabens topografi ske kort fra 1872, medens den tredje fra

1988 er fastlagt af Kystinspektoratet. På grundlag heraf kan kystlin-

jetilbagerykningen ved Søndervig beregnes til ca. 1,0 m/år i perioden

1795-1872 og til ca. 0,7 m/år i perioden 1872-1988.

Siden 1957 er kystprofi let ved Søndervig opmålt i de såkaldte vest-

kystlinjer. I starten gik der 3-5 år mellem de enkelte opmålinger, der-

efter 1-2 år og siden 1998, er der målt op hvert år. Disse vestkystop-

målinger udgør grundlaget for de analyser af kystudviklingen, som er

præsenteret i de forskellige vestkystrapporter, Kystdirektoratet har ud-

arbejdet. For at reducere betydningen af opmålingsunøjagtigheden og

for at eliminere de såkaldte tilfældige variationer mellem de enkelte

AFSNIT 7

Sønd

ervi

g

72

vestkystlinjer har der været tradition for at opdele kysten i delstræk-

ninger på 3-5 km og så behandle vestkystmålingerne på strækningen

samlet. Ved Søndervig drejer det sig om profi lerne L 5490 – L 5530, se

fi g. 7.1.

Ringkøbing

Søndervig

Badevej

Ringkøbing Fjord

Stadil Fjord

5 Km0 1 2 3 4

54905500

5510

5520

5530

Fig. 7.1 Beliggenhedsplan.

På grundlag af de opmålte profi ler er udviklingen i beliggenheden af

kystlinjen og skræntfoden beregnet og vist på fi g. 7.2. Til illustration

af forskellen på, om de fem linjer behandles samlet eller enkeltvis, er

resultatet af begge behandlinger vist.

Det fremgår tydeligt, at tilbagerykningen af kystlinjen foregår mere

jævnt, når analysen sker på grundlag af de fem linjer samlet, end når

de behandles enkeltvis. For de enkelte linjer er der kystlinjefl ytninger

fra en måling til den efterfølgende måling på op til 80 m. Det fremgår

også, at selvom der lægges ca. 20 års målinger til grund, er der varia-

tioner fra en tilbagerykning på 4,5 m/år til en fremrykning på 0,7

m/år. Der er altså i en periode på næsten 20 år i en enkelt linje kon-

stateret en kystlinjefremrykning på 0,7 m/år, selvom langtidsudviklin-

gen på strækningen er kysttilbagerykning på ca. 1 m/år.

Metoden med at analysere et antal vestkystlinjer samlet giver et

godt grundlag for at bedømme den overordnede kystudvikling på en

strækning. Derfor er det den rigtige metode at anvende, når der skal

diskuteres fremtidig målsætning for den maksimale kysttilbagerykning

samt forslag til, hvilke kystbeskyttelsesarbejder det er nødvendigt at

gennemføre for at opfylde denne målsætning.

Den store variation f.eks. i kystlinjens beliggenhed, der fremkommer,

når linjerne behandles enkeltvis, bør imidlertid ikke opfattes som et

udtryk for opmålingsfejl eller tilfældige variationer. Størstedelen af va-

riationen skyldes harmoniske svingninger i kystmorfologien. Svingnin-

gerne foregår imidlertid i alle tre dimensioner. Derfor er det vanskeligt

at anvende tværprofi ler målt med ca. 1 km afstand til visuelt at se de

forskellige svingninger i kystmorfologien for sig.

Sønd

ervi

g

73

1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090

100110120130140150160170

55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År

Afstand fra referencem L 5490 - L 5530

Kystlinje

Skrænt

Periode Tilbagerykning1957-2004 1,2 m/år

Periode Tilbagerykning1972-2004 0,8 m/år

1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090

100110120130140150160170

55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År

Afstand fra referencem L 5490

Kystlinje

Skrænt

Periode Tilbagerykning1965-1981 4,5 m/år1981-2004 -0,1 m/år1957-2004 1,4 m/år

Periode Tilbagerykning1972-2004 1,3 m/år

1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090

100110120130140150160170

55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År

Afstand fra referencem L 5500

Kystlinje

Skrænt

Periode Tilbagerykning1957-1978 -0,2 m/år1978-2004 2,1 m/år1957-2004 1,5 m/år

Periode Tilbagerykning1972-2004 1,1 m/år

1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090

100110120130140150160170

55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År

Afstand fra referencem L 5510

Kystlinje

Skrænt

Periode Tilbagerykning1957-1981 -0,3 m/år1981-2004 1,2 m/år1957-2004 1,4 m/år

Periode Tilbagerykning1972-2004 0,4 m/år

1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090

100110120130140150160170

55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År

Afstand fra referencem L 5520

Kystlinje

Skrænt

Periode Tilbagerykning1957-1981 -0,2 m/år1981-2004 2,0 m/år1957-2004 1,1 m/år

Periode Tilbagerykning1972-2004 0,7 m/år

1955196019651970197519801985199019952000200520100102030405060708090

100110120130140150160170

55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 05 10 År

Afstand fra referencem L 5530

Kystlinje

Skrænt

Periode Tilbagerykning1957-1984 -0,7 m/år1984-2004 1,8 m/år1957-2004 0,6 m/år

Periode Tilbagerykning1972-2004 0,5 m/år

Fig. 7.2 Kystlinje- og skrænttilbagerykning i 5 vestkystlinjer samlet og enkeltvis.

7.2 De senere års kystudvikling

Vestkystlinje L 5510 ligger kun 200 m nord for Badevej. Det fremgår

af fi g. 7.2, at kystlinjetilbagerykningen i linjen har svaret nogenlunde

til gennemsnittet de sidste 15 år. Derimod har skrænten haft nogen-

lunde samme beliggenhed i 1990 og i 2004 og har i øvrigt i en del af

den mellemliggende periode haft en mere fremskudt beliggenhed.

Sønd

ervi

g

74

Fra sommeren 2004 til foråret 2005 er skrænten rykket tilbage som

vist på fi g. 7.3. Den største tilbagerykning er sket omkring Badevej

med ca. 25 m, hvoraf de ca. 20 m skete under orkanen den 8. januar

2005.

Fig. 7.3 Skrænttoppen efter orkanen vist på lasertopografi fra 2004.

Der er skaffet satellit- og fl yfotos af strækningen tilbage til 1998. Bille-

derne er vist på fi g. 7.4 samt på tegn. nr. 7.1-7.4. På hvert af billeder-

ne er kystlinjeindbugtningens dybeste punkt markeret. Det fremgår, at

der er betydelig forskel fra billede til billede på, hvor entydigt punktet

kan fastlægges. Der er imidlertid ikke tvivl om, at indbugtningen van-

drer mod syd. Vandringshastigheden er ved lineær regression fastlagt

til ca. 400 m/år. Det fremgår også, at indbugtningen lå tæt på Badevej

i efteråret 2004 og vinteren 2005, hvor skrænterosionen var voldsom

her.

Badevej

1998.04.23

Bad

evej

1999.07.28

Bad

evej

2000.05.11

Fig. 7.4a Satellitfotos 1998-2000 med kystlinjeindbugtningens fl ytning.

Sønd

ervi

g

75

Badevej

2001.05.01

Bad

evej

2002.05.13

Bad

evej

2003.06.01

Bad

evej2004.06.01

Bad

evej

2004.10.10

Bad

evej

Længde 3060 mHastighed 385 m/år

2005.06.07

Fig. 7.4b Satellitfotos 2001-2005 med kystlinjeindbugtningens fl ytning.

7.3 Tolkning af observationerne

Af de fremskaffede satellitfotos fremgår det, at der på strækningen er

en tydelig kystlinjeindbugtning, der er på vej mod syd. På nogle satel-

litfotos viser bølgebrydningen beliggenheden af revlesystemet. Det

drejer sig om billederne fra maj 2000, maj 2002 og juni 2005. På disse

tre fotos ses et revlebillede omkring indbugtningens dybdepunkt, der

bekræfter den opstillede hypotese for sammenhængen mellem revle-

systemet og beliggenheden af kystlinjeindbugtningen.

Sønd

ervi

g

76

Da kystlinjeindbugtningen og revlesystemet bevæger sig som en hel-

hed, kunne man forvente at fi nde en klar sammenhæng mellem de

enkelte fl ytninger af indbugtningens dybdepunkt og den tilhørende

påvirkning på kysten. Ved anvendelse af korrelationsanalyseprogram-

met Unscrambler er der fundet følgende korrelationer:

Metode Korrelationskoeffi cient

Langstransport (CERC) 0,7

H² 0,93

H²·cos(indfaldsvinkel) 0,95

Tabel 7.1 Korrelation mellem påvirkning og fl ytning af indbugtningen.

Det fremgår, at det ikke, som man vel skulle forvente, er den akku-

mulerede langstransport, der er bedst korreleret med fl ytningen af

indbugtningen. Der er bedre korrelation med H², der er proportional

med den bølgeenergi, der sendes ind på kysten uden hensynta-

gen til retningen. Den bedste korrelation er imidlertid opnået med

H²*cos(indfaldsvinkel), der er proportional med den del af bølgeener-

gien, der sendes vinkelret ind på kysten.

At skrænterosionen blev så stor ud for indbugtningen skyldes, at ind-

bugtningen medfører en lav og smal strand samt et hul i revlen, som

det fremgår af principskitsen fi g. 6.43. En anden medvirkende årsag

er det forhold, der fremgår af fi g. 7.2, at skrænttilbagerykningen de

sidste ca. 15 år har været langt mindre end den gennemsnitlige kyst-

linjetilbagerykning. Da skrænttilbagerykningen kun sker i situationer

med høj vandstand og store bølger, medens tilbagerykningen af pro-

fi let uden for kystlinjen sker mere jævnt, kan der ske det, at skrænt-

tilbagerykningen kommer »bagefter«. Denne manglende ligevægt i

profi let genskabes så under en storm.

7.4 Praktisk anvendelse af erfaringerne fra Søn-dervig

Skrænttilbagerykningen ved Søndervig i løbet af efteråret 2004 og

under orkanen i januar 2005 bevirkede, at den aftalte målsætning for

kysttilbagerykningen under Fællesaftalen blev ændret. Før orkanen

var målsætningen at reducere den naturlige kysttilbagerykning til ca.

0,7 m/år. Efter orkanen blev målsætningen ændret til standsning af

tilbagerykningen. Som en del af aftalen er der blevet anlagt 720 m

skræntfodsbeskyttelse ved Badevej og Hafavej. Fremover forventes

målsætningen opfyldt ved hjælp af kystfodring.

Det er naturligt på grundlag af erfaringerne fra Søndervig at overveje,

om man kunne have forudset situationen. Selve stormen kan man

naturligvis ikke forudse. Hvad angår størrelsen af erosionen, svarer

den til Kystdirektoratets kriterier for bredden af højvandsbarrieren sva-

rende til en 100 års storm. På grundlag af målte kliterosioner under

storme i begyndelsen af 90’erne er den maksimale erosion under en

100 års storm bestemt til 30 m. Denne grænse holder erosionen ved

Søndervig sig under. Til de 30 m lægges i øvrigt et sikkerhedstillæg på

10 m, så det anvendte kriterium for mindste barrierebredde er 40 m.

Sønd

ervi

g

77

Der, hvor der er muligheder for forbedringer, er med hensyn til at

forudse den lokalitet, hvor en eventuel storm eller orkan vil forårsage

størst skrænterosion. Der har tilbage i tiden været eksempler på, at

en storm især har ramt en bestemt lokalitet, uden at det har været

muligt efterfølgende at forklare, hvorfor erosionen netop skete der. Et

eksempel er erosionen ved Ferring Sø under en storm i begyndelsen

af 90’erne. I dette tilfælde var man meget tæt på et egentligt dige-

gennembrud. Det har i projektet været undersøgt, om man ved at

anvende gamle satellitfotos kunne fi nde en forklaring på erosionen.

Det er imidlertid ikke muligt, idet satellitfotos fra den periode har for

dårlig opløsning til at kunne anvendes.

På grundlag af erfaringerne fra Søndervig anbefales følgende proce-

dure indført:

• Der holdes øje med kystlinjeindbugtninger på kysten. Da de

normalt udvikles over et stykke tid og i øvrigt bevæger sig med

nogenlunde konstant hastighed, er det en overkommelig opgave

især med den nuværende mulighed for at rekvirere satellitfotos

af god kvalitet til en fornuftig pris.

• Ved analyse af de opmålte kystprofi ler skal der holdes øje med,

om skrænttilbagerykningen er bagefter tilbagerykningen i den

øvrige del af profi let. Hvis det er tilfældet, er der grundlag for

en større skrænterosion, end man umiddelbart skulle forvente.

Hvis man anvendte Vellingas metode til beregning af skrænte-

rosionen, der bygger på en beregning af det aktuelle kystprofi ls

afvigelse fra stormprofi let hørende til stormvandstanden, ville

man afsløre det samme, men det er enklere blot at sammenligne

skrænttilbagerykningen med den øvrige del af profi lets tilbage-

rykning.

For Fællesaftalestrækningen anbefales det, at lade ovennævnte punk-

ter indgå i forarbejdet til den årlige handlingsplan, hvori det følgende

års arbejder fastlægges i detaljer. I tilfælde af at det tyder på, at der

er potentiel risiko for ekstraordinær skrænterosion under en storm,

vil problemet i de fl este tilfælde kunne afhjælpes med fodring, især

hvis fodringen igangsættes i god tid, inden skrænterosionen bliver et

egentligt problem.

Skag

en

78

Skagen

8.1 Indledning

Ved Gl. Skagen er der i perioden 1999-2003 gennemført en række

lokalmålinger af stranden. Da dette datamateriale foreligger, er det

valgt at analysere vestkystmålinger og lokalmålinger på strækningen

med henblik på at beskrive de variationer og svingninger, der fore-

kommer i kystlinjens beliggenhed. Denne analyse er suppleret med en

analyse af en serie satellitfotos af strækningen fra de senere år.

På grundlag heraf er det skitseret, hvordan en analyse af f.eks. en

kystfodring kunne tilrettelægges, så der tages hensyn til de naturlige

svingninger. Herved må resultatet af analysen forventes at blive for-

bedret i forhold til, hvis der kun sker en direkte sammenligning mel-

lem udviklingen på selve fodringsstrækningen og på referencestræk-

ninger.

8.2 Variationen i kystlinjens beliggenhed

På fi g. 8.1 er den analyserede strækning vist. Man ser de delstræk-

ninger, hvor der er udført strandnivellementer, samt Kystdirektoratets

vestkystlinjer.

Vestkystlinjerne er målt med 1-5 års mellemrum. På grundlag af op-

målingerne er kystlinjens og skræntfodens beliggenhed i perioden

1978-2000 beregnet og vist på fi g. 8.2.

Det fremgår, at der er stor variation i kystlinjens beliggenhed fra må-

ling til måling. Den største fremrykning af kystlinjen sker i L 1120 fra

1977 til 1978 og er på 37 m. Gennemsnittet af de største fremryk-

ninger i de enkelte linjer er 11,3 m med en standardafvigelse på 9,6

m. Svarende til kystlinjefremrykningen sker der en forøgelse af sand-

mængden på stranden. Gennemsnittet af de største afl ejringer i de

enkelte linjer mellem kote 0 og kote +1,5 m er beregnet til 13,3 m³/m

med en standardafvigelse på 10,4 m³/m.

AFSNIT 8

Skag

en

79

0 1 2 3 4 5 Km

1120

113011401150116011701180

1190120012101220

Gl. Skagen

Kandestederne

Skagen

A

B

C

Fig. 8.1 Beliggenhedsplan

Over lang tid er der kysttilbagerykning i alle vestkystlinjer på stræknin-

gen, men der er som nævnt betydelige svingninger omkring denne

overordnede udvikling. Da der er tale om svingninger, betyder det, at

hvis kystlinjen på et tidspunkt ligger meget fremskudt eller alternativt

meget tilbagetrukket, er der meget stor sandsynlighed for, at kyst-

linjen ved den følgende måling ligger mindre ekstremt placeret. Der

er gennemført en analyse, hvor strandens bredde regnet fra klitfod

til kystlinjen er bestemt for alle opmålingstidspunkter i alle linjer. I 13

tilfælde ud af 121 mulige er strandens bredde mindre end 30 m. I 12

af de 13 tilfælde gælder, at strandens bredde er forøget i den efterføl-

gende måling. Der er i mange af tilfældene tale om en betydelig bred-

deforøgelse. I gennemsnit udgør forøgelsen 33%.

På grundlag heraf kan man konstatere, at hvis den kystfodring, der

skal analyseres, tilfældigt eller bevidst bliver etableret på en strækning,

hvor stranden er ekstremt smal i forhold til gennemsnitsbredden, vil

analyseresultatet med stor sandsynlighed blive for positiv, hvis der

blot sker en direkte sammenligning med udviklingen på en reference-

strækning. Den omvendte situation kan naturligvis også forekomme,

såfremt kystfodringen, der skal analyseres, bliver etableret på et tids-

punkt og på en strækning, hvor stranden er meget bred.

Skag

en

80

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1120

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1130

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1140

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1150

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1160

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1170

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1180

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1190

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1200

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1210

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

1975 1980 1985 1990 1995 2000 20050

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

110

Afstand fra referencem L 1220

75 80 85 90 95 00 05 År

Kystlinje

Skrænt

Fig. 8.2 Kystlinje- og skrænttilbagerykning i 11 vestkystlinjer

Skag

en

81

8.3 Ind- og udbugtninger på kystlinjen

I det foregående afsnit er der bl.a. set på variationen af kystlinjens be-

liggenhed i målelinjerne, der ligger nogenlunde vinkelret på kystlinjen.

En del af denne variation skyldes i virkeligheden, at ind- og udbugt-

ninger på kystlinjen bevæger sig mod nord.

Strækning A1998.05.12

Strækning A1999.07.09

Strækning A2000.05.12

Strækning A2001.05.11

Strækning A2002.06.01

Fig. 8.3 Satellitfotos af strækning A

Skag

en

82

Strækning B 1998.05.12

Strækning B 1999.09.05

Strækning B 2001.05.11

Strækning B 2002.08.18

Strækning B 2003.05.17

Fig. 8.4 Satellitfotos af strækning B

I rapporten »Skagen ’99« (Kystinspektoratet, 2000) blev der foretaget

en analyse af udbugtningerne på strækningen. Man fandt, at udbugt-

ningerne havde en indbyrdes afstand på i gennemsnit 3,5 km, og at

deres vandringshastighed mod nord var ca. 170 m/år. Undersøgelsen

er baseret på fl yfotos taget med 3-6 års mellemrum. På grund af den

store tidsafstand mellem de enkelte fotos og på grund af den lille

Skag

en

83

målestok, der er anvendt, er det i praksis vanskeligt at følge især de

mindre ind- og udbugtninger.

Derfor er undersøgelsen gentaget ved anvendelse af satellitfotos. For

perioden 1998-2003 er der anskaffet i alt 12 satellitfotos med en op-

løsning på 5,8 m. På fi g. 8.3-8.5 er der vist fotoserier af de tre stræk-

ninger A, B og C. Det er de bedste fotos, der er vist.

Strækning C 1998.05.12

Strækning C 1999.05.28

Strækning C 2000.05.12

Strækning C 2002.08.18

Strækning C 2003.05.17

Fig. 8.5 Satellitfotos af strækning C

Skag

en

84

Det fremgår af fi g. 8.3, at en tydelig udbugtning er på vej mod stræk-

ning A. For strækning B fremgår det af fi g. 8.4, at der både er en

ind- og en udbugtning, der passerer strækningen. Endelig fremgår det

af fi g. 8.5, at der i begyndelsen af monitoreringsperioden var en kyst-

linjeindbugtning på stræknig C, og at den vandrer ud af området og

igennem høfdesystemet nordfor.

Der er som nævnt udført en række opmålinger på strækningerne A,

B og C. Opmålingerne på strækning C i januar 1999 og et år senere

er behandlet matematisk, idet det polynomium, der bedst beskriver

kystlinien, er fundet. Af fi g. 8.6 fremgår forskydningen mod nord af

kystlinjebugtningen i løbet af det første år. Det fremgår også, at der

på den overordnede bugtning ligger et system af mindre bugtninger

med mindre bølgehøjde og –længde. Man kan bl.a. se, at en mindre

udbugtning i løbet af året nærmer sig toppen af den store udbugt-

ning. Den lille vil blive opslugt af den store og forstærke denne.

Strækning C0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

0 500 1000 1500 2000

Afstand fra referencem

Stationering

1999.01.272000.01.18Poly. (1999.01.27)Poly. (2000.01.18)

Fig. 8.6 Kystlinjebugtningerne behandlet matematisk

På grund af kystprofi lets større stejlhed er det vanskeligere at fastlæg-

ge og følge kystlinjebugtningerne ved Skagen end f.eks. på Holms-

land-tangerne. Det skal der tages hensyn til ved at anvende relativt

fl ere satellitfotos på en strækning som ved Skagen, og samtidig bør

opløsningen være bedre end de anvendte 5,8 m.

På trods heraf er der ingen tvivl om bugtningernes tilstedeværelse på

strækningen, samt at de vandrer mod nord. Vandringshastigheden

er bestemt til ca. 250 m/år, og bølgelængden er ca. 1.000 m. Der er

altså fundet en kortere bølgelængde end i Kystdirektoratets tidligere

undersøgelse. Det er ikke overraskende, idet fotogrundlaget for analy-

sen har været meget bedre denne gang, således at fl ere af de mindre

bugtninger er kommet med. Med fl ere mindre bugtninger, er det helt

naturligt, at vandringshastigheden går op, idet små kystlinjebugtnin-

ger og sandbølger vandrer hurtigere end store jfr. (Hersen P., 2004).

8.4 Planlægning af en analyse af en kystfodring

Tilstedeværelsen af vandrende kystlinjebugtninger m.v. er en kends-

gerning, man må forsøge at tage bedst muligt hensyn til i analyser af

kyststrækninger.

Skag

en

85

En måde at undgå problemet på er ved at udføre sine analyser på

meget lange strækninger, så både fodringsstrækninger og referen-

cestrækninger har en længde på fl ere gange bugtningernes bølge-

længde. Så ideelle analysebetingelser er imidlertid sjældne i praksis.

Normalt er både strækningen og tiden, der er til rådighed, kort bl.a.

af økonomiske grunde. Man får altså normalt en strækning på 1-2

km måske med en klar kystmorfologisk variation på langs, hvor der så

i løbet af måske et eller to år skal gennemføres en fagligt acceptabel

analyse.

I en sådan situation anbefales det at starte med at få styr på stræk-

ningens forskellige langsgående svingninger. Hvis der i årene forud er

gennemført et regelmæssigt opmålingsprogram, er det naturligvis en

stor fordel, og disse data skal gennemanalyseres. Selvom der eksiste-

rer sådanne data og selvfølgelig i særdeleshed, hvis der ikke gør, bør

der anskaffes så mange satellitfotos af strækningen som muligt.

På grundlag heraf fastlægges de forskellige svingninger på stræknin-

gen bedst muligt, og de søges kvantifi ceret ved fastlæggelse af bølge-

længde, bølgehøjde og vandringshastighed. Herefter inddeles stæk-

ningen i delstrækninger, og disse delstrækninger deles herefter op i to

grupper, der er så ensartede som muligt. Den ene gruppe anvendes til

fodringsstrækninger, medens den anden anvendes til referencestræk-

ninger.

Herefter skal der så opstilles det bedste bud på, hvordan hele stræk-

ningen ville udvikle sig i analyseperioden uden fodring. Denne auto-

nome udvikling skal gøres kvantitativ, så den kan anvendes i f.eks.

mængdeberegninger. Testes fodringen f.eks. på, i hvilket omfang den

er i stand til at forøge mængden af sand på stranden mellem kote 0

og klitfoden i måske kote 3, skal den autonome udvikling omsættes

til mængder i dette koteinterval.

Disse beregninger kan være besværlige og tidskrævende, men de er

nødvendige for at kunne komme ud med et troværdigt analyseresul-

tat. Når de så er gennemført bedst muligt, og der dermed foreligger

et kvalifi ceret bud på den autonome udvikling på de forskellige del-

strækninger i den kommende analyseperiode, er man klar til at kunne

igangsætte selve fodringen. Forinden skal der foretages en lodtræk-

ning om, hvilken af de to grupper af delstrækninger, der skal være

fodringsstrækninger, og hvilken der skal være referencestrækninger.

Ved at indskyde denne lodtrækningsprocedure optimerer man ana-

lysebetingelserne, idet man reducerer indfl ydelsen på resultatet fra

dem, der har gennemført beregningerne af den autonome udvikling.

Det kunne for analyser i eget regi være Kystdirektoratet, der havde

gennemført dem. Man kan i det hele taget sige, at man så har gjort

mest muligt for at leve op til anbefalingerne for en god kystteknisk

analyse.

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

86

Andre strækninger på Vestkysten

9.1 Indledning

Efter den detaljerede gennemgang af Husby-strækningen samt Søn-

dervig og Skagen behandles i dette afsnit yderligere tre strækninger,

men mere summarisk. Det er satellitfotos, der er grundlaget for

analysen af Sdr. Holmsland Tange og Blåvandshuk inkl. Skallingen,

medens den sidste del af afsnittet omfatter en revurdering af nogle af

undersøgelsesresultaterne fra Nourtec-projektet, der foregik i perio-

den 1993-96. Det er sediment trend analysen og tracerundersøgelsen,

der vurderes med baggrund i den erfaring og viden, der er opbygget

siden.

9.2 Sdr. Holmsland Tange

9.2.1 Indledning

Som nævnt i afsnit 8 er muligheden for at følge kystlinjebugtninger

på Sdr. Holmsland Tange god på grund af, at kystprofi let her er fl ade-

re end de fl este andre steder på Vestkysten. I det følgende resumeres

en undersøgelse af kystlinjebugtningerne på strækningen.

9.2.2 Analysemetode

Den strækning, der er analyseret, er en ca. 11 km lang strækning på

den sydlige del af Sdr. Holmsland Tange. Grundlaget for analysen er

14 satellitfotos af strækningen fra perioden 1997-2005. Endvidere

foreligger der 3 strandnivellementer fra 2005.

Middelbeliggenheden af kystlinjen på strækningen er fastlagt ud fra

Kystdirektoratets opmålinger i vestkystlinjerne på strækningen i pe-

rioden 1957-2004. I MapInfo er afstanden fra denne middelkystlinje

til kystlinjen på de 14 satellitfotos samt på de tre opmålinger bestemt

for hver 200 m. På denne måde får man så de i alt 17 kystlinjers belig-

genhed i forhold til middelkystlinjen.

AFSNIT 9

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

87

9.2.3 Resultater

Kystlinjerne, der er fastlagt ud fra satellitfotos, er udglattet ved hjælp

af et 6. grads polynomium. På fi g. nr. 9.1 og tegn. nr. 9.1 er kystlinjen

i 2000 og 2005 på grundlag af satellitfotos vist. Det fremgår, at der i

perioden er sket en forskydning af kystlinjebugtningerne mod syd på

ca. 1200 m svarende til ca. 230 m/år.

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000

-100

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

Afstand framiddelkystlinie

Stationeringm

m

2000.05.152005.09.05Polyn. 2000.05.15Polyn. 2005.09.05

Fig. 9.1 Kystlinjebugtninger 2000-2005

På tegn. nr. 9.2 – 4 ses kystlinjebugtningernes forskydning de mellem-

liggende år. Det fremgår, at fra 2000 til 2002 og fra 2004 til 2005 er

der en klar forskydning mod syd, medens forskydningen fra 2002 til

2004 ikke entydigt er mod syd.

Forskydningen af bugtningerne foregår ikke jævnt. Forskydningen må

variere med påvirkningerne, men det er endnu ikke lykkedes at fi nde

sammenhængen. Det er klart, at når denne sammenhæng er kendt,

vil fremskrivningen af den autonome udvikling kunne forbedres.

Det fremgår også tydeligt af tegningerne, at de overordnede bugtnin-

ger er overlejret af et system af bugtninger med kortere bølgelængde.

Disse bugtninger vandrer ifølge litteraturen om sandbølger hurtigere

end de overordnede, men de er ikke blevet analyseret nærmere. De

små bugtningers vandring hen over de store gør det undertiden van-

skeligt at følge de store, især hvis tiden mellem de to målinger er lille.

Dette forhold er der taget hensyn til ved udvælgelsen af de satellitfo-

tos, hvis kystlinje er præsenteret.

På fi g. nr. 9.2 og tegn. nr. 9.5 er kystlinjen på grundlag af de tre op-

målinger i januar, april og juni 2005 vist. Der ses en forskydning mod

syd, men den er på grund af den korte periode ikke helt entydig.

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

88

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000

-100

-80

-60

-40

-20

0

20

40

60

80

Afstand tilmiddelkystlinie

Stationeringm

m

2005.01.262005.04.272005.06.30

Fig. 9.2 Tre opmålte kystlinjer fra 2005

9.3 Blåvands Huk

På satellitfotos indkøbt for at kunne følge kystlinjebugtningerne var

det umuligt at overse afl ejringsområdet syd for Blåvands Huk. Områ-

det, der betegnes Ulven, fremgår tydeligt f.eks. på det fremragende

foto fra den 5. september 2005, se fi g. 9.3. Ud over Ulven viser foto-

et, der har en opløsning på 0,6 m, meget tydeligt to revler ned langs

strækningen Vejers – Blåvands Huk. Det er altså muligt at se revlernes

placering direkte, når sigten i vandet er god. Sigten i vandet er bedst

forår og efterår, og det bør derfor tilstræbes at bestille fotos taget på

dette tidspunkt. Man bør også ved ordreafgivelsen sikre, at man kan

få et preview, så det kan afgøres, om fotoet skal købes i sort-hvid eller

farver.

Kystdirektoratets vestkystsystem dækker Ulven, men på grund af de

lave dybder på revet er de to mest interessante linjer i forhold til Ulven

normalt ikke målt. I 1969 blev hele linjesystemet imidlertid målt, se

tegn. nr. 9.6. Det er endvidere sådan, at Kystdirektoratet i september

2005 har gennemført en opmåling af hele Horns Rev. Den inderste

målelinje ligger sådan, at den også giver information om Ulven, jfr.

tegn. nr. 9.6. Det ses, at opmålingsfartøjet har været nødt til at for-

lade linjen for at have tilstrækkelig vanddybde til rådighed. Ved at

sammenligne dybderne i den sejlede linje med de tilsvarende dybder

på bathymetrien fra 1969, fremgår det tydeligt, at Ulven er vokset

mod SSV. Forlængelsen er ca. 1100 m, således at længdeforøgelsen

har været ca. 30 m/år i perioden siden 1969. Man ser også på tegnin-

gen, at dybdekurverne rykker indad vest for spidsen af Blåvands Huk.

Længere nordpå er der den modsatte udvikling.

Hvis man antager, at de 30 m fremrykning om året gælder for hele

revet til ca. 20 m dybde, og at revet har en bredde ved enden på ca.

4 km, vil der afl ejres ca. 1,1 mio. m³ om året. Denne mængde er i

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

89

meget fi n overensstemmelse med Kystdirektoratets rapport »Sedi-

mentbudget Vestkysten« (Kystdirektoratet, 2001c). Her er man via en

anden beregningsmetode kommet frem til en afl ejringsmængde på

Ulven på ca. 1 mio. m³/år.

Fig. 9.3 Satellitfoto fra den 5. september 2005 af Blåvands Huk og det lavvandede

område Ulven

Sandet til forlængelsen af Ulven tilføres af den bølgegenererede strøm

ved vind fra nordvestlige retninger. Når strømmen efter Blåvands

Huk kommer ud på større vanddybder, aftager strømhastigheden, og

sandet afl ejres. Når denne proces er foregået tilstrækkeligt længe,

og afl ejringsområdet er blevet tilstrækkeligt stort og lavt, vil onshore

transporten begynde at skubbe sandet op over kote 0, og dermed vil

en tangedannelse være i gang.

Revet har fra 1969 til i dag ændret hovedretning fra SV til SSV. Man

kan forestille sig, at onshore transporten efterhånden som den afl ejre-

de mængde vokser, og vanddybden aftager, fører mere og mere sand

ind over revet til revets østside. Denne proces vil med tiden bevirke, at

revet drejer.

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

90

For den inderste del af revet vil der, når den egentlige tangedannelse

er gået i gang, ske havrendinger, der fører sand over på tangens øst-

side. Kombinationen af havrendinger og onshore transport uden for

enden af tangen vil bevirke, at tangen vokser mod SØ. Det er denne

udvikling, der med tiden fører til dannelse af en ny udgave af Skal-

lingen uden for den eksisterende, ligesom man har set tidligere jfr. fi g.

9.4. Under fremrykningen af den nye Skallingen vil der fortsat ske

erosion på især den østligste halvdel af Skallingen, og muligheden er

så, at selve Skalling Ende bliver til en ø som følge af en havrending.

Det svarer til den måde, øen Langli blev dannet på.

Forlængelsen og drejningen af Ulven reducerer tilførslen af sand fra

nord til Skallingen. Samtidig bevirker den mindre vanddybde over Ul-

ven større bølgerefraktion og formentlig større langsgående sediment-

transport. Endelig ændres kystens orientering på grund af variationen

af tilbagerykningshastigheden langs strækningen.

Fig. 9.4 Skallingens udviklingshistorie (Larsen B., 2003)

9.4 Fjaltring (Nourtec)

9.4.1 Indledning

Nourtec-projektet foregik i perioden 1993-96 jfr. sammenfatningsrap-

porten (Rijkswaterstaat, 1997) og den danske rapport (The Danish

Coastal Authority, 1997). Under det EU-støttede projekt omfattede

den danske del en sammenligning af virkningen af en strandfodring

og en revlefodring.

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

91

Under projektet gennemførtes en meget omfattende dataindsamling

og et stort antal analyser. Bl.a. gennemførte GeoSea Consulting en

sediment trend analyse på grundlag af to prøvetagningskampagner.

Endvidere gennemførte Kystdirektoratet en analyse af sedimenttrans-

porten i området på grundlag af en optælling af antal tracerkorn i

sandprøverne fra tre kampagner. Det var sådan, at der til fodringssan-

det var tilsat fl ourescerende tracersand med det formål at kunne følge

fodringssandet, efter at det var eroderet.

Resultaterne af de to analyser er naturligvis medtaget og tolket i slut-

rapporten for projektet. Resultaterne var imidlertid overraskende på

daværende tidspunkt, og derfor blev resultaterne nærmest opfattet

som et tegn på, at de to metoder ikke var anvendelige. Med nutidens

viden må resultaterne vurderes anderledes, og derfor præsenteres i

det følgende en nyvurdering af de to gamle undersøgelser.

9.4.2 Sediment trend analysen under Nourtec-projektet

De to fodringer var afsluttet ved udgangen af marts 1993, medens de

to prøvetagningskampagner, der ligger til grund for GeoSea’s analyse,

blev gennemført den 10. juni 1993 og den 15. juli 1993. Prøverne

blev taget i linjer med 500 m indbyrdes afstand.

På grundlag af de fremsendte sigteanalyseresultater blev analysen

gennemført. Hvad angår det teoretiske grundlag for analysen, henvi-

ses til afsnit 3.6. I 1993 var analyserutinerne imidlertid ikke så auto-

matiserede, som tilfældet er i dag. Analysens hovedresultat fremgår af

fi g. 9.5 og 9.6.

10 m

4 m

4 m

ErosionEquilibriumNet AccretionMixed CaseNourishment AreasClay

0 0.5 1 Km

Fig. 9.5 Sedimenttransportretninger juni 1993

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

92

10 m

4 m

4 m

ErosionEquilibriumMixed CaseAmbiguous DirectionNourishment AreasClay

0 0.5 1 Km

Fig. 9.6 Sedimenttransportretninger juli 1993

På grund af at prøverne er taget i et linjesystem og ikke et kvadratisk

net, har GeoSea kun udtalt sig om transportretningen vinkelret på

kysten. Det fremgår af fi gurerne, at i 23 af de 27 linjer går transpor-

ten indad. Af Nourtec-rapporten fremgår det, at der i de pågældende

linjer havde været erosion i den samme periode. Konklusionen var

dengang, at indadgående transport og erosion ikke passede sammen,

og på det grundlag blev der reelt set bort fra rapporten fra GeoSea.

Ud fra resultaterne under projektet »Sedimentomsætning offshore«

samt resultaterne fra Husby-strækningen jfr. afsnit 6 er der ingen

modstrid mellem indadgående transport og erosion. Der gælder nem-

lig, at der altid er indadgående transport fra ca. 10 m dybde ind til

revlen. I et afl ejringsområde eller et fodret område, hvor der er rigeligt

med sand til rådighed, fortsætter denne transport helt ind på stran-

den. I et erosionsområde derimod er der udadgående transport fra

stranden ud til revlen.

Fodringssandet i Nourtec-projektet var fi nere end det naturlige mate-

riale på stranden. Derfor er det naturligt, at GeoSea fandt udadrettet

transport i 2 af de 27 linjer, medens fi rmaet i undersøgelsen af Husby-

strækningen fandt indadgående transport i alle linjer, idet der her kun

er naturligt sand.

9.4.3 Tracerforsøget under Nourtec

Det fl ourescerende tracersand blev blandet i fodringssandet under

indvindingen. Der blev anvendt blå tracer i strandfodringssandet og

rød tracer i sandet til revlefodringen. Når fodringen var gennemført,

og omfordelingen af fodringssandet gik i gang, ville fordelingen af an-

tallet af tracerkorn i bundprøverne fra en kampagne give information

om fodringssandets bevægelse.

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

93

På fi g. 9.7 og fi g. 9.8 er antallet af tracerkorn i prøverne fra kampag-

nerne den 10. juni og den 15. juli 1993 vist. Det var de samme prøver,

der blev anvendt af GeoSea jfr. ovenfor.

150014001300120011001000

900800700600500400300200100

00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m

m

150014001300120011001000

900800700600500400300200100

00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m

m

Number pr. kilo sand

40-5030-4020-3010-200-10Coast lineNourishment with

Fig. 9.7 De røde tracerkorns fordeling i juni og juli 1993

Det fremgår, at de røde tracerkorn fra revlefodringen især er ført mod

nordvest. Det skyldes, at udjævningen af fodringen i begyndelsen især

skete mod vest, idet fodringens længde bevirkede et dybt og bredt

revletrug indenfor, som sandet ikke kunne passere. Mængdebereg-

ninger under Nourtec støtter denne antagelse. Efter at fodringssandet

er blevet ført lidt mod vest, vil kysttstrømmen føre sandet videre mod

nord, så det altså kan spores mod nordvest i de første prøvetagnings-

kampagner efter fodringens afslutning. I senere prøvetagningskam-

pagner kan de røde tracerkorn især ses i nærheden af kystlinjen og

på stranden. Det er i overensstemmelse med GeoSea’s oplysning om

indadrettet transport, når profi let har normal form.

150014001300120011001000

900800700600500400300200100

00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m

m

150014001300120011001000

900800700600500400300200100

00 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 m

m

Number pr. kilo sand

40-5030-4020-3010-200-10Coast lineNourishment withblue (B) or red (R) tracer

Fig. 9.8 De blå tracerkorns fordeling i juni og juli 1993

Andr

e st

rækn

inge

r på

Vest

kyst

en

94

Af fi g. 9.8 fremgår det, at de blå tracerkorn fra strandfodringen især

er blevet fundet i nærheden af kystlinjen i den sydlige del af området.

Det er i overensstemmelse med hovedsagelig indadrettet transport i

profi let og sydgående sedimenttransport omkring kystlinjen som følge

af den generelt sydgående bølgegenererede strøm. I fl ere kampag-

ner er der imidlertid også fundet en del blå tracerkorn længere ude i

profi let. Det skyldes, at bølgerne under hård vind og kuling eroderer i

strandfodringen og kortvarigt fører sandet og de blå tracerkorn udad.

Havn

eind

sejli

nger

95

Havneindsejlinger

10.1 Indledning

Oprensning i indsejlingen er for både Thorsminde Havn og Hvide San-

de Havn en stor udgiftspost. Flere gange i tidens løb er indsejlingerne

justeret for at reducere oprensningsbehovet. I dette afsnit beskrives et

forsøg på at fi nde en sammenhæng mellem oprensningsbehovet og

detailstrukturen af revlesystemet omkring indsejlingen. H.A. Olsen har

i (Olsen H.A., 1985) arbejdet med noget af det samme, men hans op-

fattelse af revlens udviklingsforløb er forskellig fra den opfattelse, der

fremgår af den foreliggende rapport.

10.2 Thorsminde

10.2.1 Indledning

Oprensningen i indsejlingen til Thorsminde har i perioden 1981-1996

ligget på ca. 80.000 m³ om året. I de efterfølgende år frem til 2003

har gennemsnittet været ca. 105.000 m³.

I 2004 blev der gennemført en omfattende ombygning af indsejlin-

gen. Som følge heraf forventes oprensningen reduceret til ca. 35.000

m³/år.

10.2.2 Sammenhæng mellem oprensning og revlestrukturen

Det er valgt at fokusere på de år, hvor oprensningsmængden enten

har været meget stor eller meget lille. For disse år er revlestrukturen

analyseret enten på grundlag af lokalpejlinger eller for de senere år på

grundlag af satellitfotos.

AFSNIT 10

Havn

eind

sejli

nger

96

Perioden efter 1990

Perioden er valgt, da besejlingsdybden blev forøget fra 2,5 m til 3,5

m i 1989. Samme år blev indvindingen på stranden nord for nordre

ledemole indstillet.

Oprensningen har været mindst i 1990 og 2002. Der er ikke satellit-

fotos fra disse år, hvor bølgehøjden er over 1,5 m, så der er brydning

på revlen. Der er imidlertid lokalpejlinger. På lokalpejlingen fra 1990 er

der ingen tydelige revler. Det er der på lokalpejlingen fra 2002. Revlen

foran indsejlingen har imidlertid en dybde over revletoppen, der er så

stor, at revlen ikke generer besejlingen af havnen.

De største oprensninger i perioden har været i 1998 og i 2003. For

1998 er der imidlertid hverken satellitfotos eller en lokalpejling. For

2003 er der både et satellitfoto og en lokalpejling, men der er ingen

tydelig revle.

Perioden 1980-1988

Perioden ligger mellem ledemolens forlængelse i 1979 og dybde-

forøgelsen i indsejlingen i 1989. Der er ingen satellitfotos fra denne

periode.

De største oprensninger fi nder sted i 1980 og i 1987. Da der ikke er

nogen lokalpejling i 1987, ses der kun på revlens beliggenhed i 1980.

Dette år er der en kraftig revle fra nordre ledemole og nordpå.

De mindste oprensninger er i 1982 og i 1983, men der er ikke lokal-

pejlinger fra disse år.

Perioden 1970-1979

Perioden ligger før ledemolens forlængelse i 1979.

Den største oprensning fandt sted i 1977. Lokalpejlingen viser en revle

umiddelbart uden for indsejlingen.

Oprensningen er mindst i 1970, men der er ingen lokalpejling fra

dette år.

Som det fremgår, er datagrundlaget for sammenhængen mellem op-

rensning og revlestruktur beskedent på grund af, at der ikke er udført

årlige lokalpejlinger. Der kan derfor ikke opstilles en model for sam-

menhængen. Derfor vil der kun blive formuleret en hypotese.

10.2.3 Hypotese for sammenhængen mellem oprensning og revlestruktur

Hypotesen er, at de migrerende måneformede revlers øjeblikkelige be-

liggenhed i forhold til indsejlingen er bestemmende for oprensnings-

behovet. Behovet for oprensning kan skyldes revlen i sig selv, hvis

vanddybden over revletoppen er under 3,5 m. Oprensningsbehovet

kan også skyldes den afl ejring inden og uden for indsejlingen, som

revlestrukturen bevirker.

Havn

eind

sejli

nger

97

På fi g. 10.1 er vist et revlesystem bestående af halvmåneformede

revlesegmenter svarende til principskitsen fi g. 6.43. Dette revlesystem

migrerer mod syd med en hastighed på 200-600 m om året. Revle-

systemet vil derfor kunne komme til at ligge på en række principielt

forskellige måder i forhold til havneindsejlingen. Af præsentationstek-

niske grunde er nogle af disse placeringer vist ved, at indsejlingen er

indtegnet forskellige steder i forhold til revlesystemet. I det følgende

kommenteres de viste beliggenheder.

Bølgeretning

Kraftig revleStærk strømtransport

Lille bølgegenereret transport

Svag strømtransport

Stor bølgegenereret transport

Svag revle

Lille bølgegenereret transport

C A B

Fig. 10.1 Pricipskitse af revlesystemets beliggenhed i forhold til indsejlingen

Ved beliggenhed A på fi g. 10.1 går revlen ubrudt forbi indsejlingen.

Det, der er afgørende for, om der er behov for oprensning, er vand-

dybden over revletoppen. Umiddelbart efter færdiggørelsen af den

nye indsejling i 2004 havde man situationen vist på fi g. 10.2. Vand-

dybden over revletoppen er kun 2,5 m – altså mindre end de tilstræb-

te 3,5 m. Oprensningsbehovet i denne situation skyldes altså revlen i

sig selv og ikke den sedimentation, der er en følge af revlestrukturen.

Fig. 10.2 Bathymetri fra den 28. september 2004

Havde vanddybden over revletoppen i stedet været over 3,5 m, ville

der ikke have været besejlingsproblemer jfr. fi g. 10.3. Jo længere ude

revlen ligger, jo større er sandsynligheden for, at der mindst er 3,5 m

dybde over revletoppen.

Havn

eind

sejli

nger

98

Fig. 10.3 Bathymetri fra den 3. april 2002

Hvad enten dybden over revletoppen er over eller under 3,5 m, må

situationen betragtes som forholdsvis stationær. En kulingssituation

vil formentlig ikke ændre på situationen. Det betyder, at en gennem-

gående revle med over 3,5 m vanddybde over revletoppen beskytter

indsejlingen mod tilsanding, idet den langsgående sedimenttransport

føres forbi.

Fig. 10.4 Bathymetrier fra 1975-77

Ved beliggenhed B af indsejlingen i forhold til revlesystemet er revlen

svag eller helt væk. I denne situation må der forventes erosion uden

for indsejlingen og altså et begrænset oprensningsbehov.

Beliggenhed C er karakteriseret ved, at revlen fra nord slutter umid-

delbart nord for indsejlingen. Ved nordvestlig vind vil strømmen i

revletruget afl ejre det transporterede sand i eller inden for indsejlings-

åbningen, da strømmen mister hastighed efter at være kommet fri af

revlen. Situationen svarer til, at indsejlingsåbningen ligger, hvor der

Havn

eind

sejli

nger

99

på en kyst uden havn ville have været en udbugtning. På fi g. 10.4 er

vist et eksempel på udviklingen frem mod en sådan situation. Man ser

revleenden ca. 500 m nord for indsejlingen, og man ser, hvordan kyst-

linjeudbugtningen vandrer sydpå. I 1977 når udbugtningen havnen,

og det medfører stor tilsanding og behov for oprensning.

Hypotesen er altså, at det er en af de tre beskrevne revlestrukturer,

der vil være til stede ved indsejlingen størstedelen af tiden. Da der er

stor forskel på de besejlingsforhold, der er under de tre situ ationer, er

det en del af hypotesen, at situationerne kan forudses måske 1-2 år

i forvejen på grundlag af detailkendskab til revlestrukturen nord for

havnen.

10.2.4 Fastlæggelse af revlestrukturen nord for Thorsminde

Når målet er at få et billede af revlestrukturen nord for havnen, er

vestkystprofi lerne ikke velegnede, idet de på strækningen kun er målt

pr. ca. 1 km og kun en gang om året. Her er satellitfotos langt mere

velegnede.

Da det er sjældent, at sigten i vandet er så god, at revlen kan ses di-

rekte, er det en erfaring under projektet, at man i stedet skal forsøge

at skaffe satellitfotos fra dage, hvor der er bølger over ca. 1,5 m –

gerne lidt højere. Bølgerne vil så bryde på de revler, der har betydning

for besejlingen, og skummet vil tegne et billede af revlestrukturen.

På fi g. 10.5 er vist 6 satellitfotos af Sdr. Thorsminde Tange fra perio-

den 1997-2005. Det fremgår, at der i 1997 er en kraftig sammen-

hængende ydre revle på den nordlige del af strækningen. Det går

igen på de to fotos fra 1999. Selv om der kun er 40 dage imellem

dem, kan man se, at revlesystemet er vandret mod syd. Flytningen er

imidlertid ikke så stor, som det ser ud til, idet bølgehøjden er 0,4 m

højere på det sidste foto. På fotoet fra 2000 er revlen meget utydelig,

da bølgehøjden kun er 1,6 m. Den smule, der kan ses af ydre revle,

ligger midt på tangen, og det må altså være den højeste del af revlen.

På fotoet fra 2003 er den ydre revle tydelig, og den når næsten ned til

Thorsminde. På det sidste foto fra 2005 er revlen nået endnu tættere

på indsejlingen.

10.2.5 Forsøg på forudsigelse af revlestrukturen ud for Thors-minde

Med en hypotese om at oprensningsbehovet er bestemt af revlestruk-

turen omkring indsejlingen, er det nærliggende at tænke på mulig-

heden for at forudsige revlestrukturen 1-3 år i forvejen. Fordelen for

havnen ville bestå i, at man kunne anvende forudsigelsen i planlæg-

ningen.

Grundlaget for forudsigelsen er detaljeret kendskab til revlesystemet

nord for indsejlingen og gerne på hele tangestrækningen. Den billig-

ste måde at skaffe denne information på vil være ved hjælp af satel-

litfotos på dage med en passende bølgehøjde. Ved anvendelse af de

årlige pejlinger i vestkystlinjerne vil det være muligt at supplere oplys-

ningerne fra satellitbillederne om beliggenheden af revlesystemet med

oplysninger om dybden over revletoppen m.v.

Havn

eind

sejli

nger

100

1997.11.02

1999.02.14

1999.03.23

2000.05.11

2003.04.03

2005.06.07

Fig. 10.5 Satellitfotos af Sdr. Thorsminde Tange 1997-2005

Havn

eind

sejli

nger

101

Med detaljeret kendskab til revlestrukturen umiddelbart nord for ind-

sejlingen foregår forudsigelsen ved at forskyde revlestrukturen f.eks.

1, 2 og 3 gange den gennemsnitlige årlige fl ytning. For den forud-

sagte revlestruktur foran indsejlingen bedømmes oprensningsbehovet

herefter som værende f.eks. stort, middel eller lille.

Den vanskeligste del af forudsigelsen vil formentlig være knyttet til

den tidligere omtalte beliggenhed A. Om der er mere end eller mindre

end 3,5 m dybde over revletoppen, er jo afgørende for oprensnings-

behovet. Det er klart, at en kraftig storm i forudsigelsesperioden kan

ændre dybden over revlen, men der må være mere end 50% sandsyn-

lighed for, at revlen bevæger sig sydpå, uden at dybden over revletop-

pen ændrer sig væsentligt.

10.3 Hvide Sande

10.3.1 Indledning

Den nuværende oprensningsmængde i indsejlingen til Hvide Sande

ligger på ca. 180.000 m³ om året i fast mål. Indsejlingens offi cielle

dybde var indtil 1989 3,5 m. Siden dette tidspunkt har dybden været

4,5 m.

10.3.2 Sammenhæng mellem oprensningsmængden og fysiske påvirkninger samt revler

Det er det foreliggende projekts hypotese, at revlestrukturen omkring

indsejlingen har stor betydning for oprensningsbehovet. Det er derfor

valgt at fokusere på de år, hvor oprensningsmængden enten er me-

get stor eller meget lille. For disse år er revlestrukturen analyseret på

grundlag af lokalpejlinger, såfremt de er udført.

De fem største oprensninger foregik i 1976, 1989, 1992, 1994 og

1995. Der er lokalpejlinger fra 1992 og 1994. I begge tilfælde er der

en sammenhængende revle nord for indsejlingen med en dybde over

revletoppen på under 3 m.

De fem mindste oprensninger foregik i 1979, 1982, 1983, 1984 og

1986. Der er lokalpejlinger fra 1979, 1983, 1984 og 1986. På disse

pejleplaner er der ingen sammenhængende revle med vanddybde

over revletoppen på under 3 m nord for indsejlingen.

Oprensningen i indsejlingen må også være afhængig af de fysiske

påvirkninger på strækningen. Derfor er der udført korrelationsanalyse

mellem den årlige vindenergi og den årlige oprensningsmængde for

årene 1982-2004. Korrelationen er imidlertid forholdsvis dårlig.

Sammenhængen mellem den månedlige bølgeenergi og den måned-

lige oprensningsmængde for peri oden 1994-2005 er også analyseret.

Korrelationen er igen forholdsvis dårlig. Der er en lidt bedre korrela-

tion, når bølgeenergien fra den foregående måned anvendes i stedet.

Havn

eind

sejli

nger

102

Den bedste sammenhæng er opnået, når oprensningsmængden sam-

menkobles med antal dage pr. måned med en vindhastighed over 14

m/s, jfr. fi g. 10.6. Her er glidende gennemsnit over 3 måneder plottet

som funktion af tiden. Det ses, at der er en rimelig god sammenhæng

mellem de to kurver. Nogle gange er der ikke overraskende en forsin-

kelse fra påvirkningen til oprensningen. Grunden til denne acceptable

sammenhæng mellem vind og oprensning fra 1994 til 2004 antages

at være, at revlestrukturen er nogenlunde uændret i denne periode.

0

10

20

30

40

50

60

0

5

10

15

20

25

30

1994 1995 1996 1997 1998 20001999 2001 20032002 2004 2005

1.000 m3/måned dage/måned

Tid

Månedlig oprensning - glidendegennemsnit over 3 mdr.

Antal dage pr. måned medvindhastighed over 14 m/s - glidendegennemsnit over 3 måneder

Hvide Sande

Fig. 10.6 Glidende gennemsnit over 3 måneder af oprensning og antal kulingsdage.

Der er for perioden 1990-2004 foretaget en korrelationsanalyse af

sammenhængen mellem oprensningsmængden, påvirkningerne og

revlebeliggenheden umiddelbart nord for havnen. Revlebeliggenhe-

den er bestemt på grundlag af profi lmålingerne i vestkystlinje L5640.

Der er beregnet en rimelig høj korrelation på 0,93, og analysen viser

endvidere, at revlernes placering er vigtigere for korrelationen end

bølger og vind. Den fundne korrelation på 0,93 svarer til, at 60% af

oprensningen kan forklares/modelleres ud fra de undersøgte variable.

Det har været forsøgt at beskrive revlestrukturen mere detaljeret om-

kring indsejlingen ved anvendelse af satellitfotos. På de satellitfotos,

der har været til rådighed, fremgår den yderste revle ikke, idet bøl-

gerne ikke har været tilstrækkeligt høje på de tidspunkter, hvor opta-

gelserne blev foretaget.

Som det fremgår, er datagrundlaget beskedent. Det vanskeliggør også

analysearbejdet, at oprensningsmængderne ikke altid afspejler det

øjeblikkelige oprensningsbehov. Der kan have været udført forsøg

med at holde større dybder i indsejlingen end de offi cielle, eller der

kan have været udført forebyggende oprensninger nord eller syd for

indsejlingen. Hvis der skulle fi ndes en sammenhæng i tingene, skulle

afl ejringsmængden i indsejlingsområdet så vidt muligt fastlægges på

grundlag af bathymetriske opmålinger.

Havn

eind

sejli

nger

103

10.3.3 Hypotese for sammenhæng mellem oprensning og revle-struktur

Hypotesen for sammenhængen mellem oprensningsbehovet og revle-

strukturen ved Hvide Sande er den samme, som blev præsenteret for

Thorsminde Havn jfr. afsnit 10.2.3. Det vil derfor formentlig også være

muligt for Hvide Sande at forudsige størrelsesordenen af oprensnin-

gen 1-3 år forud jfr. afsnit 10.2.5.