Undervisningsmateriale til

Livlægens Besøg

P.O. ENQUISTS GRIBENDE FORTÆLLING OM ULYKKELIG KÆRLIGHED OG POLITISK MAGTSPIL I KONGENS KØBENHAVN

I 1760’ernes Europa er nye tanker om frihed og lighed ved at få fodfæste. I Danmark har vi et indestængt enevælde, en konge der var dømt sindssyg, en ung dronning, og landet styres af en håndfuld mænd, der helt har taget magten over Christian VII. Kongen får en livlæge, Johann Friedrich Struensee, og snart knyttes der et politisk og stærkt tillidsfuldt bånd mellem Dronning Caroline Mathilde, Struensee og Christian VII. En særlig trekløver, der starter en dansk revolution – en generation for tidligt.

P. O. Enquists mesterlige roman bliver nu omsat til teater - en rørende og kraftfuld fortælling om oplysningstidens idealer, om ulykkelig kærlighed og om at kæmpe hårdt for det, man virkelig tror på.

Spilleperiode: 17. november - 31. december

Spilletider: Tirsdag til fredag kl. 20

Lørdag kl. 16

Søndag kl. 15

Varighed: 2,5 time inkl. Pause

Instruktør: Emmet Feigenberg

Scenografi og kostumer: Karin Betz

Lysdesign: Christian Alkjær

Dramatiseret af: Norberg og Garpe

Christian VII: Elliott Crosset Hove

Caroline Mathilde: Signe Egholm Olsen

Struensee: Troels Thorsen

Guldberg: Nicolai Dahl Hamilton

Reventlow / Voltaire: Ole Lemmeke

Brandt: Asbjørn Krogh Nissen

Enkedronningen: Tina Gylling Mortensen

Von Plessen: Julie Agnete Vang

Rantzau: Tom Jensen

Støvlet-Katrine: Rikke Westi

Arveprinsen: Sander Asbjørn Thorlaksen

Jonathan Westphal Stennicke

OM UNDERVISNINGSMATERIALET

Undervisningsmaterialet egner sig til folkeskoleelever i 8-10. klasse og gymnasieelever, og er velegnet til

undervisningen i dansk, historie, samfundsfag, religion, psykologi og drama.

Dette undervisningsmateriale handler om reformer, censur og oplysningstiden. Øvelserne kan stå alene,

men passer også ind som et led i undervisningen af oplyst enevælde, Stanislavskij eller Ludvig Holberg.

Rigtig god fornøjelse!

Skoletilbud:

- Min. 15 unge under 25 år:

Hver tirsdag kan I få Billy+ billetter til kun 60

kr. pr. billet (Kategori B og C)

- Min. 2 unge under 25 år:

100 kr. pr. person (Kategori B)

- Min. 2 studerende m. studiekort (uanset alder):

125 kr. pr. person (Kategori B)

Billetbestilling :

Hos Teaterbilletter kan du få hjælp til din bestilling.

Ring på telefon 70 27 22 72 eller skriv til

billet@teaterbilletter.dk

Åbningstider: Mandag til fredag kl. 12-18, lørdag kl.

10-14.

INSTRUKTØR EMMET

FEIGENBERG SIGER:

- om Danmark som foregangsland:

Livlægens besøg er en pragtfuld blanding mellem et

kongedrama og et eventyr. Men det allermest

fascinerende er i virkeligheden, at forestillingen

samtidig beskriver en del af det historiske

fundament, vores egen tid bygger på. Altså hele

oplysningsprojektet, troen på fornuften og tilliden til

humanismen.

For mig har det været nærmest chokerende at

erkende, at Danmark i 1771-72 kun var nogle få

kongelige underskrifter fra at realisere de

frihedstanker, som først mange år senere blev

gennemført under den franske revolution.

- om det spektakulære trekantsforhold ved hoffet:

Forholdet mellem Christian VII, dronning Caroline

Mathilde og livlægen Struensee, som mange jo

sikkert kender i forvejen, er bestemt ikke bare en

celeber og højdramatisk trekantshistorie. De tre

havde et fælles projekt, som rækker langt ud over

det private. I vores forestilling peger vi på, at der var

en sammenhæng mellem deres brud med normerne

inden for intimsfæren og de politiske reformer, de

gennemførte.

Deres forhold endte meget dramatisk, bl.a. fordi

hoffet var voldsomt provokeret af, at dronningen

ikke bare havde et forhold til Struensee, men at der

var tale om et trekantsforhold, hvor Christian VII

indgik. Han vidste udmærket, hvad der foregik. Han

opfordrede selv Struensee til at overtage de

erotiske forpligtelser over for dronningen, som han

ikke selv magtede. Jeg mener, det er en delvis

overset pointe, at der var tale om slags polyamori –

hvor de alle tre havde stærke følelser for hinanden.

- om at være spændt ud mellem tillid og frygt:

Den politiske situation i Livlægens besøg er meget

kompleks. Der er politiske kræfter, der manipulerer

stærkt for at forhindre oplysningstankerne i at blive

realiseret. De er usynlige og farlige. Og dermed

bliver forestillingen bag om personhistorien en

fortælling om et samfund, der er spændt ud mellem

to poler: på den ene side er det påvirket af en drift

mod frihed og retfærdighed, eller man kunne kalde

det en skrøbelig menneskelighed tillidsfuldhed; på

den anden side råder den robuste grådighed og

frygten for at miste eller blive løbet over ende.

Som samfund har vi hele tiden bevæget os mellem

de to poler. Med røsterne om, at vi bør melde os ud

af konventionerne, rulle frihedsrettighederne

tilbage eller begrænse ytringsfriheden er jeg er

bange for, at vi i dag nærmer os det punkt, hvor

frygtens pol har vokset sig så stærk, at den igen

bliver virkelig farlig. På den baggrund kan man sige,

at Livlægens Besøg handler om fortiden, men får os

til at mærke, at nogle grundlæggende værdier, som

vi troede var urørlige, er kommet under pres i dag.

OPLYSNINGSTID, TRYKKEFRIHED

OG ET BREV FRA VOLTAIRE

I Europa starter den periode, som vi kender som

oplysningstiden, omkring 1690’erne og slutter knap

100 år senere, da romantikken bliver den

dominerende strømning i tiden. Oplysningstiden

dækker over et væld af forskellige filosofiske og

videnskabelige retninger, der varierer fra land til

land. Grundlæggende er det dog, at det er en

periode, hvor Kirken, Kongen og Adelen er under

pres fra et voksende borgerskab, der ønsker

indflydelse.

Nye videnskabelige landvindinger i tiden før

oplysningstiden, fx Newtons opdagelse af

tyngdekraften betyder, at videnskaben i stadig

stigende grad udfordrer religionen som

forklaringsramme.

I Danmark bliver der også diskuteret oplysnings-

ideer, og Holberg bliver periodens vigtigste stemme

i kraft af sine komedier. Der går dog en del år, før

oplysningstiden for alvor når til Danmark, men da

det endelig sker, så sker det ganske eftertrykkeligt!

En milepæl i den danske oplysningstid er, da

Christian VII skriver under på Struensees

trykkefrihedslov i 1770. Loven gør med ét slag

Danmark til én af de mest moderne nationer i

Europa. Den oplysningsflamme der har brændt i

store dele af Europa i over 50 år, har endelig fået

tag i Danmark. I et offentligt brev til Christian VII

hylder Voltaire landets nye trykkefrihed. Og det er

ikke uden grund. Det frie ord, og ikke mindst

muligheden for at dele det igennem tidsskrifter og

bøger, var en central del af oplysningstidens

tankesæt. Kun via oplyste borgere kunne samfundet

udvikle sig og opnå sit fulde potentiale.

Tanken om at det var borgerne, og ikke Gud, der

skabte samfundet, rokkede imidlertid ved den

grundpille, som de fleste monarker stod på. De

mente nemlig, at de var indsat af Gud! Af samme

grund var de færreste af Europas herskere særlig

begejstrede for trykkefriheden.

LUDVIG HOLBERG (1684-1754)

I Danmark kan man ikke sige oplysningstid uden at

sige Ludvig Holberg. Ludvig Holberg var en

intellektuel kapacitet af de store og den første

dramatiker til at skrive komedier på dansk. Før

Holberg begyndte at skrive sine komedier, var

teater noget, der kom på besøg fra udlandet i form

af omrejsende trupper fra fx Frankrig, Tyskland,

England og Italien.

Inspirationen fra udlandet ses tydeligt i Holbergs

dramatik, der fx trækker på kendte scenarier og

karakterer fra den italienske Commedia dell’arte

samt græske og franske komedier

Men Holberg gjorde komedierne til sine egne og

formåede med vid og dygtighed at få sine pointer

igennem til trods for censur.

Og hvad var Holbergs pointer? Som berejst og

meget belæst oplysningsmand mente han, at hvis

man lod fornuften råde og handlede rationelt, ville

det påvirke samfundet i positiv retning. Han troede

altså ikke på, at samfundsordenen var givet af Gud –

det var et nybrud! Det var en holdning, der tillagde

mennesket en stor betydning. Det var en optimistisk

holdning. Det var en holdning, der var indbegrebet

af oplysningstanken!

NÅR TRÆERNE ALLIGEVEL IKKE

VOKSER IND I HIMMELEN

Selvom Holberg, døde før Struensee overhovedet

fik sagt Guten Tag til Caroline Mathilde, så havde de

to oplysningsmænd meget til fælles. De var begge

kritiske overfor Kirken og Kongen og mente, at

fornuften burde guide mere end Gud. Et tydeligt

bevis på den tankegang er, at Holberg donerer det

meste af sin formue til Sorø Akademi, så adelens

sønner kan få sig en ordentlig uddannelse.

Struensee forsøger at lave bedre vilkår for uægte

børn, afskaffe tortur og meget andet moderne og

fornuftigt.

Når alt dette er sagt, skal man huske at læse

imellem linjerne, når det gælder de oplyste mænd.

De var progressive i forhold til deres tid. Deres

tanker varslede en ny tid, hvor religionen gradvist

trådte i baggrunden til fordel for videnskabelige

forklaringer. MEN træerne vokser ikke ind i

himmelen.

Når man i oplysningstiden talte om lighed, så var

det langt fra alle, der var inkluderet i ligheden. Man

skal bare kigge på Holbergs komedie ”Jeppe på

bjerget”, der blandt andet handler om, hvor galt det

går, når en mand fra pøblen får magt.

Så selvom Holberg og Struensee var

oplysningsmænd, var de ikke modstandere af

kongemagten. De mente blot, at kongemagten ville

være bedre, hvis kongen ville lytte til folket (som i

dette tilfælde bestod af mænd fra eliten.) Det et en

tanke, vi kender som ”oplyst enevælde”.

Hvis du fik magten i Danmark,

hvilken reform ville du så lave??

Øvelse 1.0: En interessant karakter - Diskussion

For instruktør Emmet Feigenberg er det Christian VII, der er hovedpersonen. Ikke Struensee, som det

ellers er i filmatiseringen af Nikolaj Arcels ”En Kongelig Affære” (2012).

I mange historiebøger bliver Christian VII betegnet som psykisk syg, flere mener endda, at han led af

ungdomssløvsind, det man i dag kender som skizofreni. Skizofreni er en alvorlig psykiatrisk lidelse, der

bryder ud i ungdomsårene og blandt andet giver sig udslag i symptomer som apati, sløvhed,

vrangforestillinger, rodede tanker og tale.

Skizofreni er til dels arveligt betinget og fælles for patienter med diagnosen er, at de har en høj grad af

følsomhed i hjernen.

Men ofte opstår sygdommen også som følge af et stort psykologisk eller socialt pres på barnet. Det kan

være mobning, overgreb, omsorgssvigt eller dødsfald i den nærmeste familie.

I dag er historikerne uenige om, hvorvidt Christian VII rent faktisk var psykisk syg. Nogle mener, at hans

”galskab” var et udtryk for en coping-mekanisme som opstod i kølvandet på en brutal opvækst præget af

bl.a. hård fysisk afstraffelse.

Vi kan altså ikke vide med sikkerhed, om Christian VII var syg, forsøgte at få opmærksomhed, forsøgte at

overleve eller lidt af det hele.

Det vi ved er, at han var et følsomt og intelligent barn. Et barn som vi i dag måske ville kalde for særligt

sensitivt. Men det følsomme barn blev banket godt og grundigt ud af ham. Han skulle hærdes, og det fik

store menneskelige konsekvenser. Men intelligensen kunne ingen tage fra ham, og igennem hele sit liv

vedblev han med at have øjeblikke, hvor han udtrykte sig utrolig klart og skarpt.

Spørgsmål:

1. Hvem mener I er stykkets hovedperson, og hvorfor?

2. Hvorfor tror I, at instruktøren ser Christian VII som hovedperson?

3. Kan man se dette valg i iscenesættelsen?

4. Er det vigtigt om Elliott, der spiller Christian VII, har som undertekst, at han er psykisk syg eller

”bare” forsøger at overleve i en sindssyg verden?

5. Hvilken undertekst tror I giver mest spillerum for skuespilleren?

1.1 Opvarmning til at spille Christian VII

1. To elever sætter sig pa en stol foran resten af holdet. De far besked pa at gentage en sætning inde i

hovedet (indre monolog). Eleverne skal enten sige ”Jeg elsker dig eller ”Jeg hader dig”. De far strenge

ordrer om ikke at spille skuespil, hvilket de ellers godt kan have en tendens til.

2. Klassens elever skal nu gætte, hvilken monolog de to elever i den varme stol havde. De skal begrunde

deres gæt. Hvilke ting i kropssproget fortæller hvad personen gentager inde i sit hoved. Snak om

sammenhængen mellem sind og krop.

1.2 Opvarmning til at spille Christian VII

1. Alle eleverne pa gulvet. De vælger, inden øvelsen gar i gang, hvilken indre monolog, de vil sige

(enten ”jeg hader dig” eller ”jeg elsker dig).

2. Eleverne far besked pa at ga rundt imellem hinanden, imens de ”siger” deres indre monolog. De ma ikke sige noget, og de ma ikke spille skuespil.

Opgaven for eleverne er at finde sammen med andre elever, der har den samme indre monolog.

Nar de mener, at de befinder sig tæt pa elever med samme monolog, star de stille.

Nar alle har fundet sig pa plads, udspørger læreren den enkelte elev, hvorfor man placerede sig ved netop disse elever.

HJEMMEARBEJDE: EN SKUESPILLER FORBEREDER SIG

Inden øvelserne 1.2 og 1.3 kan eleverne med fordel forberede sig hjemmefra.

1. Research på nettet og læs mere om den karakter, du skal spille.

2. På baggrund af research, forsøg at lave en indre monolog, som du mener passer til karakteren og

scenen.

3. Lær dine replikker i scenen udenad.

NB! Arbejdet som skuespiller handler ikke kun om at føle, det handler også om at skabe sig en solid

ramme at arbejde kreativt ud fra.

1.3 Én karakter to indre monologer

1. Klassen bliver delt op i grupper, der hver skal spille en scene fra forestillingen, hvor Christian er med.

2. De elever der spiller Christian, skal vælge, om de mener han er sindssyg eller blot prøver at overleve. Deres valg skal påvirke den indre monolog, de spiller scenen med.

3. De elever der spiller de andre karakterer, skal også vælge en indre dialog. Efter at grupperne har haft tid til at finde deres indre monologer og øve scenerne, viser de dem for klassen.

4. Eksempler på spørgsmål: Spillede I Christian, som gal eller noget andet? Hvorfor dette valg? Hvad gjorde det lettere/sværere end alternativet? Hvilke indre monologer tror publikum, at karaktererne har, og hvorfor?

1.4 Variation

En variation af øvelsen er at spille scener, hvor eleverne selv beslutter om, det er Caroline Mathilde, Struense eller Christian VII, der er hovedperson.

Spørgsmål:

1. Hvad betyder det for indholdet, at hovedpersonen ændrer sig?

2. Hvad skal man ændre i iscenesættelsen for at gøre en anden karakter til hovedperson?

3. Hvad kan historien OGSÅ handle om, hvis en anden karakter bliver hovedperson.

NB! En pointe her er, at de samme ord og scener kan spilles på et væld af forskellige måder, der kommer

til at betyde forskellige ting. Fx kan man let lave et trekantsdrama ud af historien. TOLKNINGER ER KEY!

Øvelse 2.0: Forestillingsanalyse

Første indtryk af forestillingen

- Hvad havde du forventet?

- Hvordan reagerede du?

- Hvordan reagerede det øvrige publikum?

- Hvad husker du bedst fra forestillingen?

- Hvilke billeder/scener fra forestillingen kunne du bedst lide?

- Er der noget du ikke forstår?

Scenografi/Lys/Lyd

- Hvordan ser scenografien ud?

- Hvordan er rummet indrettet (farver, materialer, rekvisitter, kostumer)?

- Hvordan bliver lyset brugt? Som stemning, til at skabe rum osv.

- Hvorfor tror du, at scenografien ser sådan ud? Hvordan hænger den sammen med forestillingens

tematik?

Forestillingens tematiske sammenhænge /dramaturgi

- Hvad handler forestillingen om?

- Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?

- Hvem er forestillingens hovedperson – hvorfor?

Beskrivelse af forestillingen

- Hvordan kan man beskrive spillestilen?

(naturalistisk/realistisk, cirkusagtig, kropslig, dansepræget etc.)

Øvelse 3.0: Skriveøvelse – En nation, hvor ordet ”Tak” er forbudt

NB! Hvis talerne skal læses højt, så husk at sige det til eleverne ved øvelsens start.

Introduktion:

I 1700-tallet er der censur. Man kan blive straffet for at fornærme Kirken, Kongen og Adelen. Det har

store konsekvenser for, hvad der bliver skrevet. Da Ludvig Holberg i starten af 1700-tallet begynder at

skrive samfundssatiriske komedier, er det samtidig en balancegang for at undgå censuren.

Opgaven:

Skriv en takketale til én, du holder meget af, men du må ikke bruge ordene: Tak, elsker, altid,

taknemmelig, kærlig, kærlighed, vigtig, fantastisk, min.

Alternativ opgave:

Skriv et afskedsbrev til en vigtig person i dit liv. En person som du måske aldrig får at se igen. Du må ikke

bruge ordene: Farvel, tak, elsker, vigtig, gensyn, savne(r), afsked, rejse.

Alternativ opgave:

Skriv en støttetale for demokratiet.

Eleverne skal holde en politisk tale, hvor de skal kæmpe for demokratiet. De forbudte ord er: Demokrati,

frihed, rettigheder, lighed, valg, stemme, indflydelse, bedre.

NB! Find gerne på flere forbudte ord.

3.1 Hold talen… og hold den igen

1. Alle elever skal nu holde talen, de har skrevet. Alle holder tale samtidig og forestiller sig personen, de

taler til.

2. Når alle har holdt talen, skal de nu finde en ny motivation for talen, så den er modsat af de ord de siger.

Fx ”takketalen til den veninde, der stjal min kæreste og delte mine hemmeligheder på Facebook”.

Alternativ:

Eleverne kan også bytte taler, så de får en tale, de ikke selv har skrevet.

Øvelsen kan udvides og udvikles, så man leger med mange forskellige følelser, kontekster og spillestile.

Kilder:

www.bettynansen.dk/

www.bettynansen.dk/da/oplev/forestillinger/livlaegens-besoeg/

www.emu.dk/modul/øvelser-i-stanislavskijsystemet#

www.psykiatrifonden.dk