Side 1 af 22

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj-juni 2017

Institution Skive-Viborg HF&VUC

Uddannelse Hfe

Fag og niveau DanskA

Lærer(e) Lise Elmgaard

Hold vDh7DaA

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1 Bruge sproget

Titel 2 Hvad er en fiktiv tekst, og hvad kan og vil den?

Titel 3 Hvilke virkemidler anvendes i fiktionen?

Titel 4 Eventyr

Titel 5 Nyhedsjournalistik og meningsjournalistik

Titel 6 Værklæsning

Titel 7 Folkeviser

Titel 8 Oplysningstiden og romantikken

Titel 9 Fortællinger i medier

Titel 10 Det moderne gennembrud

Titel 11 Salmer

Titel 12 Journalistik med fokus på den fortællende

Titel 13 Litteratur i 1900-tallet. Realisme og modernisme

Titel 14 Nyeste tid. Litteratur, medier, sprog

Side 2 af 22

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Retur til forside

Titel 1

Bruge sproget

Indhold

Læst:

Bekendtgørelsen for dansk

Birgitte Darger: Begreb om dansk s. 17-20 om fakta og fiktion samt fakta- og

fiktionskoder.

Ole Schultz Larsen: Oversigt over fakta- og fiktionskoder, fra Håndbog til

dansk

Diskuteret og analyseret:

Theis L. Smedegaard: Livet er ikke altid målet i sig selv, debattekst fra Politiken

juli 2016

Karen Dahl Hansen: Det moderne liv skaber deprimerede, leder fra Kristelig

dagblad 15-8-2016

Helle Helle: Syltning, novelle

Skriftlige øvelser:

Skrev et talepapir til en præsentation af en medkursist

Skrev et portræt af en medkursist, som blev lagt på SharePoint

Skrev jeres egen mening om et af debatteksternes emne. Var I enige/

uenige med skribenten? Og hvorfor?

Skrev et digt i grupper

Nogle skrev et Haiku-digt

Skrev en tekst om et sted, I holder af. Afleveret til mig.

Mundtlige øvelser:

Præsentere en medkursist for en tredje kursist.

Forklare hinanden, hvad fakta og fiktion er

I grupper blive enige om indholdet i de overtalende tekster og finde

påstand og belæg

Diskutere novellens jeg-fortæller og give en ydre og indre karakteristik

Arbejdet med grammatiske øvelser.

Omfang

14 timer

Særlige

fokuspunkter

Lære hinanden at kende

Arbejde sammen på forskellig vis

Øvelser i at bruge sproget fagligt

Talepapir/ skriftlig tekst – hvad er forskellen?

Skrive faktatekst og fiktionstekst, hvad er forskellen?

Variere sproget gennem f.eks. en sanselig beskrivelse

Side 3 af 22

Introducere få faglige begreber: fakta og fiktion, informerende og

overtalende, påstand og belæg, ydre og indre personkarakteristik, strofer

og vers og enderim.

Væsentlige

arbejdsformer

I har hovedsageligt arbejdet i par og grupper for at lære hinanden at kende og

samarbejde.

I har arbejdet med mundtlige og skriftlige øvelser for at komme i gang med at

bruge jeres eget sprog og det faglige sprog.

Det individuelle har ligget i nogle af skriveøvelserne.

Titel 2

Hvad er en fiktiv tekst, og hvad kan og vil den?

Litterært emne

Indhold

Læst:

Birgitte Darger m.fl.: af: Begreb om dansk, om fiktive tekster og fiktionskoder.

Berit Riis Langdahl m.fl: af: Krydsfelt Genretræets grene

Anette Nielsen m.fl.: af: Skriveøvelser til hf-dansk: Præsentation af en tekst,

Resumé af en tekst og Brug af citater

Analyseret:

Pia Juul: Nyt bestik, novelle

Jesper Wung-Sung: De tre veninder, novelle

Henrik Pontoppidan: En stor dag, novelle

Hassan Preisler: af: Brun mands byrde, roman

Jens Schjørring: Kærlighed fra Gud, salme

Michael Strunge: Helligt, helligt, digt

Marianne Larsen: og til sidst, digt

Kjeld Abell: af: Eva aftjener sin barnepligt, femte billede, drama

Skriftlige øvelser:

Skrev et resumé af novellen De tre veninder, uploadede på SharePoint

Skrev stikord til analyse af Helligt, helligt, uploadede på SharePoint

Skrev en analyse af Brun mands byrde, med særligt fokus på personkarakteristik,

præsentation, resume, brug af citater og overskrift.

Grammatiske øvelser.

Mundtlige øvelser:

Fremlagde gruppearbejder og individuelt arbejde.

Diskuterede børneopdragelse.

Side 4 af 22

Prøvede at arbejde med roller i gruppearbejdet.

Repeterende spørgsmål, som skulle forklares for en anden kursist.

Omfang

18 timer

Særlig

fokuspunkter

Få en forståelse af genrerne under fiktion

Få nogle analyseredskaber: personkarakteristik (ydre, indre), udvikling,

tema, forfatterens hensigt/holdning, tekstens begyndelse/slutning,

gentagelser, påfaldende ord. Få en formel viden: præsentation af en tekst, resumé og brug af citater

Afprøve forskellige arbejdsformer Være en aktiv læser, strege under, tage notater

Øve mundtlig og skriftlig formidling, kunne forklare, være tydelig Grammatiske øvelser

Væsentlige

arbejdsformer

I har arbejdet i grupper og fremlagt for hinanden og for holdet.

I har først arbejdet sammen for dernæst at skrive individuelt, og under

skriveprocessen har I kunnet hente hjælp hos hinanden og hos mig.

I har læst hinandens tekster for at hente inspiration.

Nogle tekster har vi arbejdet med sammen på holdet, for at I vænner jer til at

deltage i en større gruppe.

Titel 3

Hvilke virkemidler anvendes i fiktionen?

Sprogligt emne

Indhold

Læst:

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk

Komposition, Fortæller, Ordenes betydning, Sproglige

figurer, Ordklasser, Rim og rytme, Stil og tone.

Papir om Billedsprog

Analyseret:

Pia Juul: Nyt bestik, novelle

Jesper Wung-Sung: De tre veninder, novelle

Henrik Pontoppidan: En stor dag, novelle

Hassan Preisler: af: Brun mands byrde, roman

Jens Schjørring: Kærlighed fra Gud, salme

Michael Strunge: Helligt, helligt, digt

Marianne Larsen: og til sidst, digt

Side 5 af 22

Skriftlige øvelser:

- Gav hinanden skriftlig respons på skriveøvelsen om Brun mands byrde.

- Skrev tre tekster med hver sin fortællertype. Jeg-fortælling, indre, nutid, 3.

person, ydre observerende, nutid, 3. person, indre, datid.

- Sin/hans på Studieportalen.

Mundtlige øvelser:

- Forklarede hinanden fagligt stof

- Mødtes med jeres responsmakker

- Finde på eksempler på de fire slags billedsprog, samt finde eksempler i

teksterne

Omfang

12 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Blive bevidst om sproglige virkemidler i fiktion gennem teori, analyser,

øvelser og refleksioner.

Særligt fokus på: komposition, fortæller, semantiske skemaer, sproglige

figurer som gentagelser og modsætninger, ordklasser, rim og rytme, stil og

tone, billedsprog – og hvilken betydning disse virkemidler har for tekstens

hensigt og vores tolkning og oplevelse.

Anvender de samme litterære tekster som i forløb 2 for

at tydeliggøre de to vinkler - den indholdsmæssige og den stilistiske.

Grammatisk øvelse i sin/hans.

Væsentlige

arbejdsformer

I dette forløb har vi vekslet mellem holdundervisning i en del af teorien, dernæst

individuelt arbejde, eller samarbejder i par og grupper.

Hensigten har været, at I er blevet præsenteret for teoretisk stof og dernæst

arbejdet konkret med det i forhold til tekster og egne øvelser.

Titel 4

Eventyr

Litterært og sprogligt emne

Indhold

Læst:

Litteraturhåndbogen: Eventyr

Vibeke Blaksteen og Kirsten Møller: fra: ”Eventyr i dansk”, indledningen:

- Folkeeventyr

- Kunsteventyr

- Eventyrets episke love, Strukturalistisk læsning, Freudiansk læsning,

Jungiansk læsning

Side 6 af 22

Analysemodel til folkeeventyr.

Papir om Skriftligt og mundtligt sprog på baggrund af Peter Heller Lützen:

Sprog og kommunikation.

Papir om Sproget i folkeeventyr og kunsteventyr

Papir om Forvægt og bagvægt

Annette Hauer m.fl.: Tal og skriv: At referere, At resumere, At gøre rede for

Papir om Skriveprocessens faser

Papir om hvordan man skriver en Indledning og Afslutning

Analyseret:

Folkeeventyr:

- Prinsessen i det underjordiske slot

- Kong Lindorm

- Prinsessen med de tolv par guldsko

- Indledningen til De elleve svaner – sammenlignet med H.C.

Andersens eventyr

H.C. Andersen, kunsteventyr:

- Hyrdinden og Skorstensfejeren

- Indledningen til De vilde Svaner – sammenlignet med folke-

eventyret De elleve svaner

- Nissen hos Spekhøkeren

Skriftlige opgaver: - Skrev, hvad I vidste om eventyrgenren før forløbet

- Skrev en analyse af kunsteventyret Nissen hos Spekhøkeren:

Arbejdede med skriveprocessens tre faser og de taksonomiske

niveauer (redegøre, analysere, perspektivere).

I skrev individuelt, arbejdede i grupper om indholdet og læste hin-

andens undervejs.

Mundtlige opgaver:

- Forklarede hinanden faglig viden i par og grupper

- Grupper fremlagde dele af en analyse for holdet

- Grupper fremlagde en hel analyse for holdet, som gav respons på

styrker i fremlæggelsen

- Udfyldte først individuelt et begrebsskema til eventyr, dernæst hjalp

I hinanden, der hvor der var behov. Hvad ved vi efter forløbet om

eventyrgenren?

Omfang

22 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Blive bevidst om eventyrgenren, både med hensyn til indhold,

opbygning og sprog.

Side 7 af 22

Blive bevidst om forskelle mellem folkeeventyr og kunsteventyr

både indholdsmæssigt og sprogligt.

Blive bekendt med to læsninger: den strukturalistiske og den

psykologiske.

Øve litterær analyse og fortolkning.

Øve samarbejde og mundtlig formidling.

Øve skriftlighed.

Grammatik.

Væsentligste

arbejdsformer

Hovedsageligt arbejde i par og grupper om forståelse af teoretisk stof og om

analyser.

Individuelt arbejde med formulering af skriftlig opgave og grammatiske

opgaver.

Titel 5

Nyhedsjournalistik og meningsjournalistik

Medier

Indhold

Læst:

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk

- kap. 5.1: Avisjournalistik – bortset fra afsnit om Fortællende journalistik og

Servicejournalistik

- kap. 4.9: Retorik

- kap. 4.10: Argumentation

Analysemodel til journalistiske tekster

Papir om Argumentationsanalyse

Analyseret:

Nyhedsjournalistik:

Louisa Halleday Valeur og Pernille Mainz: Lærere: Lad forældre bestemme over

skolestart, nyhedsartikel Politiken 28-09-16

Signe Thomsen: Blodprøve kan snart vise, om babyer udvikler sygdomme,

nyhedsartikel Politiken 29-09-16

Fandt selv en nyhed på nettet, som I lavede en analyse af.

Avisforsider fra samme dag, men tre forskellige aviser: Politiken, Kristelig

Dagblad, Viborg Stifts Folkeblad

Analyse af samme nyhed formidlet i to aviser:

Sandra Meinicke, Pia Buhl Andersen og Sofie Buch Hoyer: Nyfødt pige fundet i

plasticpose, Politiken den 10-15-13

Jan Søgaard, Michael Bo Mortensen, Jakob Hansen: Pludselig rørte plastikposen

sig, Ekstra Bladet den 10-15-13

Side 8 af 22

Meningsjournalistik:

Investér i naboskab, leder i Politiken den 14-09-16

Adda Djørup: Farvel iPhone. Jeg vil hellere købe katten i sækken end en sæk lort,

debatindlæg i Politiken den 18-09-16

Fire debatindlæg om danskhed på baggrund af tv-programmet Debatten:

Bjørn Bredal: Når danske Jens ikke er dansk nok

Martin Henriksen: Danskhed er sindelag

Johanne Schmidt-Nielsen: Den, der føler sig dansk, er dansk

Philip Yazdani: Martin Henriksen skal ikke afgøre, om jeg er dansk

To læserbreve om nedskæring i SU’en:

Signe Munk og Helle Storm: Det er virkelighedsfjernt at skære i SU’en

Politiken den 12-10-16

Mads Knudsen: Kære studerende – tænk jer om! Viborg Stifts Folkeblad

den 11-10-16

Mundtlige opgaver:

Fremlægge analyse af selvvalgt nyhed på nettet for en medkursist

Fremlægge sammenlignende analyse af nyheder om samme begivenhed i

to aviser

Diskutere ud fra en bestemt position. Spille rollen som en af de fire

debattører om hvad danskhed er

Skriftlige opgave:

Redegøre for forskellige synspunkter på nedskæring af SU’en, samt

formulere egen holdning.

Omfang

17 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Lære hvad nyheds- og meningsjournalistik er

Lære en metode til analyse af disse tekster

Læse om og anvende argumentationsanalyse

Haft særligt fokus på: avistyper, nyhedskriterier, nyhedstrekanten, vink-

ling, kildetyper, Ciceros pentagram, layout, appelformer, hovedpåstand,

belæg

Forberedende øvelse til skrivegenren: den argumenterende artikel

Væsentlige

arbejdsformer

Teorien til nyhedsjournalistik og appelformer forklarede I hinanden.

Teorien til argumentation blev forklaret med et læreroplæg og øvelser i par.

Analyser af nyhedsartikler arbejdede vi med på holdet, i grupper samt individuelt.

I arbejdet med meningsjournalistik inddrog vi også en mundtlig øvelse i at forstå

og diskutere ud fra en andens holdning, samt en skriftlige øvelse i at redegøre for

andres synspunkter og dernæst formulere sin egen.

Side 9 af 22

Titel 6

Værklæsning

Litterært emne

Indhold

Læst:

analysemodel til episke tekster

Analyseret:

Erlend Loe: Doppler, roman fra 2004

Omfang

5 lektioner + forberedelse hjemme

Særlige

fokuspunkter

Læse en længere tekst

Øvelse i at få overblik og i at anvende et større stof fokuseret

Øvelse i at analysere

Øvelse i at fremlægge

Øvelse i at diskutere, have belæg for analysen og egne meninger

Væsentligste

arbejdsformer

Hurtigskrivning om Doppler.

Karakteristikken af romanen lavede vi på holdet.

Analysen af Doppler lavede I i grupper.

En gruppe fremlagde, og alle analyserede og diskuterede videre på den baggrund.

Titel 7

Folkeviser

Litterært emne

Indhold

Læst:

Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs:

Middelalderen s. 9-11

Folkeviser s. 25-28

Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens veje:

Folkeviserne

Papir om Litteraturen i middelalderen

Analysemodel til folkeviser.

Ordbog til folkeviser.

Analyseret:

Ebbe Skammelsøn, riddervise

Jomfruen og dværgekongen, tryllevise

Side 10 af 22

Germand Gladensvend, tryllevise

Harpens kraft, tryllevise

Set: animationsfilm over Ebbe Skammelsøn.

Hørt: eksempler på fremførelser af folkeviser.

Mundtlig opgave:

Øve at præsentere, resumere, perspektivere, genrebeskrive, påvise syrebads-teknik

og fortolke symboler.

Omfang

10 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Få en viden om folkevisen og undergenrerne: riddervise og tryllevise

Læse og fortolke riddervise og trylleviser

Blive bevidst om fortællestil og sprog i viserne

Kunne sammenligne trylleeventyr og trylleviser, samt de to genrer

generelt

Få en viden om middelalderen

Væsentligste

arbejdsformer

Vi arbejdede med oplæsning og forståelse af viserne på holdet.

I arbejdede med en afsluttende opgave i grupper.

Titel 8

Oplysningstiden og Romantikken

Litterært og sprogligt emne

Indhold

Læst:

Oplysningstiden – 1700-tallet

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: af: Litteraturhistorien – på langs

og på tværs: Oplysningstiden, s. 51-55, 59-62, 64-66.

Papir om Oplysningstiden

Papir om Drama

Papir om Ludvig Holberg.

Papirer om Den argumenterende artikel.

Analyseret:

Ludvig Holberg: af: Om fornemmes og bønders giftermål

Epistola XCI, om the- og kaffedrikning

Om dårlig smag

af: Niels Klim, Riget Mardak og Kongeriget

af: Erasmus Montanus

Side 11 af 22

Set:

Ludvig Holberg: Jean de France, 1. akt, teateropførelse fra TV

Mundtlige øvelser:

- Øvelse i at bruge appelformerne.

- Læste uddrag af komedien Erasmus Montanus op.

- Forklare begreber og fremlægge analyser for hinanden.

- Repeterende Kahoot.

Skriftlige øvelser:

- Skrev en argumenterende artikel.

- Skrev en definition af ordet fornuft, samt hvornår det er vigtigt at bruge

den.

Læst:

Romantikken - 1800-1870

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: af: Litteraturhistorien – på langs

og på tværs: Romantikken s. 67-76, 88-90

Ole Schultz Larsen: af: Håndbog til dansk: Filmiske virkemidler –

billedbeskæring, perspektiv, klipning.

Papirer om Det analyserende oplæg og Den introducerende artikel.

Analyseret:

Johann Wolfgang Goethe: af: Den unge Werthers lidelser

Schack Staffeldt: Indvielsen

Ved Söen

Adam Oehlenschläger: Morgenvandring

Simon Peder

H.C. Andersen: Klokken

Nissen hos Spækhøkeren

Antoine de Saint-Exupéry: Den lille Prins (individuel værklæsning).

Set:

Malerier af Caspar David Friedrich, Thomas Lundbye og Peter Skovgaard.

En bid af historien, udsendelse på TV2 om romantikken.

Mundtlige øvelser:

- Forklarede, fremlagde, diskuterede begreber og analyser.

- Forberedte en mundtlig fremlæggelse, hvor I skulle analysere H.C.

Andersen: I Danmark er jeg født, Natasja: I Danmark er jeg født, DR-

pigekorets indspilning af sangen + video, selv lave et powerpoint med

jeres forståelse af, hvad Danmark er.

- Fremlagde individuelt værk for hinanden i grupper, gav respons og

evaluering af læring.

Side 12 af 22

Skriftlige øvelser:

- Skrev en definition af ordet: følelse, og hvornår det er vigtigt at bruge den.

- Skrev enten et analyserende oplæg eller en introducerende artikel om

romantikken.

Omfang

38 timer

Særlige

fokuspunkter

Blive bevidst om periodernes ideer, tanker og litterære udtryk

Repetere argumentationsanalyse i forbindelse med læsning af Ludvig

Holberg og i arbejdet med en argumenterende skriftlig opgave

Øve digtanalyse og inddrage stilistisk analyse i forbindelse med

romantikken

Blive mere sikker i skriveprocessen

Introduceres for de tre skrivegenrer

Individuel værklæsning

Øve mundtlig formidling, diskussion, samarbejde og fagligt sprog

Sammenligne de to perioder og perspektivere til i dag

Begyndt at arbejde med: billedbeskæring, perspektiv, klipning og lyd

Arbejdsformer

Har hovedsageligt arbejdet i grupper om tekstanalyser og argumentation.

Fortsat forklaret og fremlagt for hinanden for at øve mundtlig formidling og et

præcist fagligt sprog.

Har arbejdet i faste grupper – først om oplysningstiden, dernæst om romantikken -

om både mundtlige og skriftlige opgaver.

Den argumenterende artikel blev skrevet på skolen.

Den næste store skriftlige opgave blev der arbejdet med både i skolen i grupper og

individuelt hjemme.

Individuelle oplæg om kanonforfatterne i perioderne.

Arbejdet med Den lille prins har I selv organiseret i grupper på 5-6.

Titel 9

Fortællinger i medier

Medieforløb

Indhold

Læst:

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk:

- Fakta- og fiktionskoder i film og tv

- Reklamefilm

- Oversigt til film, beskæring, kameraføring, lyd, lys, farver osv.

- Medieanalyse af reklamefilm

Filmanalysemodel.

Analyseret:

Anslaget til fiktionsfilmen Schindlers liste / anslaget til dokumentaren

Side 13 af 22

Eksperiment mobning, DR2.

Hvordan kan man se, den første er fiktion, og den anden er dokumentar?

Reklamefilm om Dove

Kampagnefilm Save the Children.

Analysere hver for sig og sammenligne virkemidler, fortællinger osv.

Værklæsning:

Sammenlignende analyse af tre sundhedsfaglige kampagnefilm, samt selv

lave en kampagnefilm og et emne inden for sundhed.

Filmene: Alkohol, sundhedsministeriet

Håndvask, sundhedsministeriet

Stress blandt unge, produceret af en gruppe unge.

Som engle vi falder, instruktør Maria Winther Olsen, Færøerne 2014.

Novellefilm.

Mundtlige opgaver:

Fremlæggelser af arbejdet med filmene for holdet og for en anden gruppe.

Øve faglighed og struktur.

Praktisk opgave:

I grupper lave en film om et sundhedsfagligt emne.

Omfang

18

Særlige

fokuspunkter

Analysere fortællinger og sammenhænge i film

Få en viden om de filmiske virkemidler og kunne bruge dem i en

indholdsanalyse

Blive bevidst om fakta- og fiktionskoder i film og tv

Øve argumentation og vurdering

Øve struktur og sammenhæng i mundtlige fremlæggelser

Værklæsning

Væsentlige

arbejdsformer

Gruppearbejde om de fleste film.

Selvstændigt længere arbejde med værklæsningen.

Skrev i et fællesdokument til analysen af novellefilmen.

Mundtlige fremlæggelser og respons på faglighed, formidling og sammenhæng.

Side 14 af 22

Titel 10

Det moderne gennembrud

Litterært forløb

Indhold

Læst:

Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien – på langs

og på tværs: Det moderne gennembrud, s. 91-111

Papir om Impressionisme

Analyseret:

Zakarias Nielsen: Den gamle stenslager / Jeppe Aakjær: Jens Vejmand

Thomasine Gyllembourg: af: Ægtestand

St. St. Blicher: Skinsyge

Illa Christensen: Kvinden

Amalie Skram: af: Forraadt (norsk)

J.P. Jacobsen: 1. kap. af: Fru Marie Grubbe

Herman Bang: Den sidste balkjole

Foran Alteret

Victoria Benedictson: Giftermål på besparing (svensk)

Henrik Pontoppidag: Nådsensbrød

: af: Lykke-Per

August Strindberg: Reformforsøg, (svensk)

Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (Idyl)

Henrik Ibsen: Et dukkehjem Værklæsning

Set:

Første og tredje akt af Et dukkehjem

Hørt:

Kursistoplæg om fagbevægelsens historie.

Mundtlige øvelser:

Arbejdet i grupper om en projektopgave.

Fremlagt opgaven og givet hinanden respons.

Skriftlige øvelser:

Skriftligt talepapir.

Skriftlige noter til repeterende spørgsmål om perioden.

Skrevet opgavesættet om Samtaler og Det moderne gennembrud.

Omfang

30 timer

Særlige

Fokuspunkter

Få en viden om Det moderne gennembrud

Blive sikker i den litterære analyse og perspektivering

Trække linjer til Oplysningstiden, Romantikken, Biedermeier og Poetisk

realisme og dermed få en baggrund til en litterær og kulturel

perspektivering

Side 15 af 22

Væsentlige

arbejdsformer

Øve sammenhæng og forklaring

Øve fremlæggelse og respons

Litteraturhistorien og analyserne er der arbejdet med både individuelt, parvis, i

grupper og på holdet.

Nogle tekster har vi læst sammen, fordi de var vanskelige at forstå.

Andre har I arbejdet med selv og formidlet jeres arbejde på forskellig vis.

I havde et længere gruppearbejde om tre tekster med hvert sit tema og en

perspektivering. Nogle grupper fremlagde deres arbejde for holdet, mens andre

gav faglig respons.

De skriftlige opgaver har I arbejdet med i skrivegrupperne og individuelt.

Titel 11

Salmer

Sprogligt og litterært emne

Indhold

Læst

Lea Schøler Christensen: Hvad er en salme, Kristendom dk, 1-1-2006

Litteraturhåndbogens leksikon: Salme

Papir om barokken

Noter til ”Keed af Verden og kiær ad Himmelen”

Morten Nøhr Mortensen: Kim Larsen-sang er håbløs til begravelser, 26-1-2003

Digtanalysemodel.

Analyseret

Thomas af Celano: Dies Irae

Martin Luther: Vor Gud han er så fast en borg

Thomas Kinge: Keed af Verden og kiær ad Himmelen

N.F.S. Grundtvig: At sige verden ret farvel

J.P. Jacobsen: Morgensang

Lars Busk Sørensen: Menneske, din egen magt

Skriftlige opgaver: - Refleksioner over egen viden om salmer før forløbet

- Skrev en definition på en salme

- Skrev en tekst om forfængelighed

- Skrev stikord til salmerne i et skema for at få overblik over forskelle og

ligheder

Mundtlige opgaver - I kunne vælge mellem at forberede et analyserende oplæg eller et

introducerende oplæg, som skulle fremlægges for holdet

Side 16 af 22

Titel 12

Journalistik med fokus på den fortællende

Medie- og sprogligt forløb

Indhold

Læst:

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk:

- Fortællende journalistik og Feature s. 213-216.

- genlæst kap. 5 om Medier.

Søren Boy Skjold: Den journalistiske fortælling:

- Analysemodel til fortællende journalistik s. 36-37

- Citater om den gode fortællende journalistik

- ”Bruderov” – en eksemplarisk analyse

Analysespørgsmål til fortællende journalistik.

Papir om nyhed / reportage, feature

Analyseret:

Pernille Mainz, Politiken den 31/1/2017: 2-årige kan lære markant mere,

nyhedsartikel.

Alfred Tværsig Olesen, Viborg Stifts Folkeblad den 18/1/2017: Bæredygtigt

landbrug er fremtiden, debatindlæg.

Thomas Godsk Larsen, Politiken den 18/1/2017: Fortravlede forældre er deres

egen værste fjende, debatindlæg.

Per Dyrlund Arnoldi, Politiken 18/1/2017: Reformér reformen, debatindlæg.

Frank Hvilsom, Politiken den 7/1/2017: ”Koncentrationslejr? Jo, mentalt er det”,

fortællende journalistik.

Hanne Mølby Henriksen, Weekendavisen den 26/8/2013: Bruderov, fortællende

journalistik.

- Frederik fortalte om Reformationen og Martin Luther

Omfang

11 timer

Særlige

fokuspunkter

Få kendskab til genren: salme

Repetere digtanalyse, billedsprog og andre stilistiske virkemidler

Se en historisk udvikling i genren

Arbejde selvstændigt

Væsentlige

arbejdsformer

Individuelle skriveøvelser.

Arbejde parvis og i grupper om salmerne.

Diskussioner på holdet.

Oplæggene måtte I selv bestemme, om I ville forberede individuelt eller sammen.

Side 17 af 22

Jakob Sheikh, Politiken den 21/9/2014: Fra barndommens gade til kalifatets

frontlinje, fortællende journalistik.

Line Holm Nielsen, Berlingske Tidende den 17/4/2003: Fire sekunder,

fortællende journalistik, indledningen.

Olav Hergel, Politiken den 12/2/2017: ”Det er en hændelse. Ikke en tendens”,

siger de i rystede Ry, fortællende journalistik.

Set:

Rebecca Louise Law: Hovmod, udstilling på Skovgaard Museet i forbindelse med

udstillingerne på midtjyske museer om de syv dødssynder.

Skrevet:

Enten et debatindlæg eller en fortællende artikel efter besøget på Skovgaard

Museet.

Omfang

15 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Repetere faglige begreber i forbindelse med nyheds- og

meningsjournalistik

Lære hvad fortællende journalistik er og få begreber til at analysere denne

genre

Blive bevidst om forskelle på nyheder, fortællende journalistik og fiktion.

Væsentlige

arbejdsformer

Repeteret begreber ved at I forklarede dem for hinanden.

Arbejdet på holdet med nyhed og debatindlæg.

Arbejdet i grupper med fortællende journalistik.

Skrev individuelt en artikel efter besøget på Skovgaard Museet. Artiklen blev læst

i grupper, og I gav hinanden respons.

Titel 13

Realisme og modernisme i 1900-tallet

Litterært og sprogligt emne

Indhold

Litteraturhistorie

Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs

og på tværs”:

Modernisme og realisme s. 112-118, 122-144, 148-163, 164-182.

Papirer om realisme, modernisme, eksistentialisme, ekspressionisme,

kulturradikalisme, 60’er-modernisme, postmodernisme, minimalisme, kortprosa.

Susan Mose m.fl.: Som en samtale i bussen, om Helle Helle fra ”Danske

forfatterskaber 1985-2005.

Analysemodeller

Side 18 af 22

Analyseret

Begyndelsen af 1900-tallet

Johan Skjoldborg: af: Gyldholm kap 13.

Johs. V. Jensen: Paa Memphis Station

Efter 1. Verdenskrig og 20’erne

Pär Lagerkvist: Ångest, Ångest

En hjältes Död

Broby-Johansen: Bordelpige dræber ufødt

LILI!

Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål

: Ulykken

1930’erne

Kjeld Abell: af: Eva aftjener sin barnepligt

Hans Scherfig: af: Den forsvundne fuldmægtig

Harald Herdal: af: Der er noet i vejen

1940’erne og 50’erne

Martin A. Hansen: Agerhønen

Ragnvald Skrede: Reven

Karen Blixen: Ringen

Klaus Rifbjerg: Under vejr med mig selv Værklæsning

1960’erne

Erik Knudsen: Varehuset TOTAL

Ivan Malinovski: Annonce

Klaus Rifbjerg: Terminologi

: Det er blevet os pålagt

Benny Andersen: Smil

Det er på høje tid

Peter Seeberg: Patienten

Leif Panduro: Uro i forstæderne

1970’erne og 80’erne

Vita Andersen: Hun ser godt ud / Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (70’er/60’er)

Kristen Bjørnkjær: Hvis du forlader mig

Pia Tafdrup: Mere end et liv

: Længere endnu / Michael Strunge: Helligt, Helligt

Michael Strunge: Natmaskinen

Den hæslige by

Søren Ulrik Thomsen: Levende / Kirsten Hammann: Jeg er så træt af min krop

(80’er / 90’er)

1990’erne

Kirsten Hammann: Jeg er så træt af min krop

Helle Helle: En stol for lidt

Side 19 af 22

Fasaner

af: Ned til hundene (2008)

Charlotte Weitze: Villy

Naja Marie Aidt: En kærlighedshistorie

Kortprosa:

Thøger Jensen: Ford 4550

Preben Major Sørensen: Rosendrømmen

Peter Adolphsen: Madeleine. Lille trist roman

Omfang

56 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Arbejde med litteraturen ud fra to hovedretninger – realisme og

modernisme

Blive bevidst om forskelle mellem de to retninger både sprogligt og

indholdsmæssigt og om årsager til deres skiftende dominans

Blive sikker i den stilistiske og litterære analyse og i perspektiveringen

Arbejde med sammenhænge mellem teksterne i de enkelte perioder og i

forskellige perioder

Blive sikker i mundtlig fremlæggelse, struktur og sammenhæng

Arbejde med forståelse af de skriftlige opgaver og med det forberedende

gruppearbejde til skriftlig eksamen.

Blive sikker i hvilke modeller og begreber der er anvendelige til hvilke

typer tekster og opgaver.

Fælles værklæsning

Terminsprøve

Væsentlige

arbejdsformer

Kursistoplæg for holdet om forfattere, perioder og af tekstanalyser.

Gruppearbejde med og uden individuelle fremlæggelser.

I grupper udarbejde oversigt over relevante modeller, metoder, papirer osv. til

forskellige typer tekster og opgaver.

Fælles analysearbejde og diskussion på holdet.

Arbejdet med den samme tekst fra en litterær indholdsmæssig vinkel og fra en

stilistisk.

Arbejde i skrivegrupperne om forarbejde og efterfølgende respons.

Side 20 af 22

Titel 14

Nyeste tid

Medier, sprog og litteratur

Indhold

Læst:

Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs

og på tværs: Det 21. århundrede: eksperimenterende realisme s. 164-182.

Papirer om tendenser, litteratur og begivenheder i 2000-tallet.

Genlæse teori i Håndbog til dansk om Filmanalyser og Filmiske virkemidler.

Analyseret:

Michael Iversen: Dream a Little Dream, kortfilm 2017

Christian E. Christiansen: En perfekt dag, kortfilm 2015

Fødevarestyrelsen: Skyl salat og krydderurter, kampagnefilm 2014

: Find fars fejl ved grillen, kampagnefilm 2015

Jan Sonnergaard: Reprise på Krogs fisserestaurant

Caspar Eric: jeg går ud på badeværelset

jeg har tømmermænd

Pia Juul: Alle kan ro

Dorthe Nors: af: Spejl skulder blink

Naja Marie Aidt: Kvinden i baren

Ida Jessen: af: En ny tid

Maria Helleberg: af: Kvinderne fra Thy

Naja Marie Aidt: af: Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage

Gita Pasternak: af: Interview med Naja Marie Aidt om ”Har døden taget noget

fra dig, så giv det tilbage”

To Nyhedsartikler

To Debattekster

En Fortællende journalistisk artikel

Mundtlige opgaver:

- Holde oplæg om perioden

- Fremlægge analyser af tekster

- Fremlægge analyse af jeres individuelle værk Værklæsning

Skriftlige opgaver:

- Skrive opgave om Nyhedsformidling

- Skrive noter til, hvordan man kan arbejde med forskellige tekster og

opgaver

- Skrive refleksioner over, hvad I lærer af de forskellige opgaver.

Omfang

29 lektioner

Side 21 af 22

Særlige

fokuspunkter

Få en viden om perioden 2000-tallet

Reflektere over, hvorfor disse udtryk i vores samtid?

Trække linjer bagud i litteraturhistorien og til tidligere forløb

Blive sikker i metoder, papirer og opslag

Blive sikker i formidling

Individuel værklæsning

Give respons

Hvordan forbereder jeg mig til eksamen?

Væsentlige

arbejdsformer

Individuelle fremlæggelser af værklæsning, perioder, analyser.

Individuelle refleksioner.

Gruppearbejde om analyser og respons.

Fælles diskussioner.

Individuel værklæsning, dansk vDh7DaA Første individuelle værklæsning

Ved den første individuelle værklæsning valgte holdet at læse den samme bog og arbejde

selvstændigt med den både individuelt og i grupper.

Værket var: Antoine de Saint-Exupéry: Den lille Prins, som blev læst i forbindelse med

romantikken og efter forløb om eventyr.

Anden individuelle værklæsning

Her var opgaven, at kursisterne skulle vælge en nordisk roman eller spillefilm (ikke krimi), som var

skrevet eller produceret mellem 2005-2017.

Værklæsningen relaterede til forløbet om Nyeste tid, og kursisterne fremlagde analyserne for

hinanden i grupper og gav efterfølgende respons.

Dianna Hjortkær Balzersen: Niels Malmros: Sorg og glæde, film

Frederik Nørgaard Harders: Erling Jepsen: Kunsten at græde i kor, film

Ida Kristiane Andersen: Niels Malmros: Sorg og glæde, film

Jeannette Pedersen: Thomas Vinterberg: Jagten, film

Joseph Deng Arou: Jonas Jonasson: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og

forsvandt, roman

Julie Borgen Eriksen: Simon Fruelund: Borgerligt tusmørke, roman

Lasse Storgaard Nielsen: Jonas Jonasson: Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og

forsvandt, film

Lykke Petersen Andersen: Knud Romer: Den som blinnker er bange for døden, roman

Mathilde Grethe Siig: Jesper W. Nielsen: Der kommer en dag, film

Michael Holm: Jan Guillou: Madame Terror, roman

Ndima Mwanabo: Roy Jacobsen: Vidunderbarn, roman

Pernille Amstrup Leegaard: Susanne Bier: Hævnen, film

Side 22 af 22

Rikke Fyrst: Naja Marie Aidt: Bavian, novellesamling

Sony Kasukule: Tomas Vinterberg: Jagten, film

Svitlana Golovan: Helle Helle: Ned til hundene, roman

Terese Jone Kesylis: Tomas Alfredson: Let the Right One In, film

Tetiana Mchanetska: Bent Q. Holm: Fredrik Wenzels rejse, roman

Trine Hårbo Tougaard: Matin Pieter Zandvliet: Under sandet, film

Cecilia Regitze Hansson: Tomas Vinterberg: Jagten, film

Selvstuderende:

Chris Schneider Munch:

1. værk: Jakob Ejersbo: Nordkraft, roman

2. værk: Janus Metz Pedersen: Armadillo, film

Fayez Sanlayman Saaduldin:

1. værk: Antoine de Saint-Exupéry: Den lille Prins

2. værk: Peter Schrøder: Lotto, film

Frederik Ertmann Huerta:

1. værk: J.D. Salinger: Forbandet ungdom, roman

2. værk: Susanne Bier: Hævnen, film