ulrik mejdahl nielsen speciale

Fejl og svigt i byggeriet

Ulrik Mejdahl Nielsen

University College Nordjylland

3. Semester – speciale

Dette speciale henvender sig til bygningskonstruktører og person med en højere byggeteknisk uddannelse.

3. Semester speciale Fejl og svigt i byggeriet Ulrik Mejdahl Nielsen

Titelblad

Rapport titel: Fejl og svigt i byggeriet

Vejleder: Henriette Hassing

Forfatter: Ulrik Mejdahl Nielsen

Studienummer: 1037846

Bilag: 7

Anslag:

General information: All rights reserved – ingen del af dette special må gengives uden tilladelse fra forfatteren.

NB: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør. Alt ansvar for specialet konklusion samt beskrivelse fraskrives.

S i d e 1 | 19


Indholdsfortegnelse

Titelblad ............................................................................................................................................................. 1

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Introduktion til problemet .............................................................................................................................. 3

Begrundelse for valg af problemstilling og fagligt formål ............................................................................ 4

Problemformulering ...................................................................................................................................... 4

Under spørgsmål ............................................................................................................................................ 4

Afgrænsning .................................................................................................................................................. 5

Definitionen af svigtgrupperne .................................................................................................................. 5

Metode ........................................................................................................................................................... 5

Beskrivelse af fejl og svigt ................................................................................................................................ 6

Udvælgelse af fejl og svigt ............................................................................................................................ 6

Beskrivelse af problemer i tagkonstruktion ................................................................................................... 7

Beskrivelse af problemer i de bærende og stabiliserende konstruktioner ..................................................... 8

Beskrivelse af problemer i ydervægge ........................................................................................................ 10

Resultat af eftersynsrapporter .......................................................................................................................... 11

Diskussion ....................................................................................................................................................... 14

Konklusion på problemformuleringen............................................................................................................. 16

Konklusion på de personlige mål med specialet.............................................................................................. 17

Litteraturliste ................................................................................................................................................... 19

Bilag ................................................................................................................................................................ 19

S i d e 2 | 19


Indledning

Introduktion til problemet Hvert år koster fejl og svigt i byggeriet det danske samfund et tocifret milliard beløb, fejlene opstår

i alle slags byggerier. I 2005 lavede VK-regeringen en aftale med byggebranchen om, at de sammen

skulle halvere omfanget af de fejl og svigt, der forekommer i byggeriet. Dette mål blev desværre

aldrig opfyldt, og i 2013 droppede energistyrelsen at måle fejlmængden. Da aftalen ikke kunne

overholdes. Nedenstående figur 1 viser, at omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i byggeriet i

2012 er tæt på at være det samme som i 2000, hvorfor dyre fejl og svigt stadig kan siges at præge

byggebranchen.

Figur 1: Svigt, fejl, mangler og skader i byggeri

(Kirchgässner 2013)

Fejl og svigt i byggeriet vil ifølge forsker Lise Damkjær altid være en del af byggebranchen, dog

mener hun ikke, at byggebranchen skal lade problemerne stå til. Fejl og svigt opstår i alle af

byggeriets faser. Der er dog en tendens til, at det er den udførende del, som bærer ansvaret for de

fejl og svigt, der opstår. De projekterende bærer også en del af ansvaret for nogle af de fejl og svigt,

der opstår i byggeriet. Et problem, der forekommer indenfor byggeriet er, at én bestemt løsning kan

være den korrekte i 90% af tilfældene, mens den i de sidste 10 % kan være årsagen til fejl.

S i d e 3 | 19


Specialet har til formål at klarlægge, hvem der oftest bærer ansvaret for de fejl og svigt, som opstår

i byggeriet, samt at danne et overblik over, hvilke former for fejl og svigt, der kan opstå (Kreiner &

Damkjær 2011:19, Reenberg 2010, Kirchgässner 2013, Berlingske Business 2004 & Erhvervs- og

Byggestyrelsen 2011)

Begrundelse for valg af problemstilling og fagligt formål Grunden til, at denne problemstilling har fanget min interesse er, at jeg gerne vil vide mere om de

steder, hvor fejl og svigt forekommer, så jeg fremover kan være mere opmærksom på de steder, når

jeg er færdiguddannet og kommer ud i erhvervslivet. Lige meget om det bliver som projekterende

eller som udførende, er det vigtig at kende til de steder, hvor der oftest opstår fejl. Målet med at

dykke ned og se på ansvarsforholdet mellem byggeriets forskellige parter er en måde, hvorpå

specialet kan bidrage med at få en bedre og mere fyldestgørende viden om AB92 samt ABR89.

Byggejuraen er noget man som færdiguddannet kan komme til at arbejde med uanset, hvilken

stilling man kommer til at bestride. Grundet at jeg endnu ikke har bestemt, hvilken vej jeg vil gå,

når jeg er færdiguddannet, har jeg valgt et emne, der både kan bruges ved de projekterende og de

udførende.

Problemformulering

Hvem har ansvaret for de fejl og svigt, der sker i byggeriet, og som opdages ved 1-års

eftersynet?

Under spørgsmål

- Ligger ansvaret for de fejl og svigt, der sker i byggeriet, som opdages ved 1-års eftersyn hos

de udførende?

- Ligger ansvaret for de fejl og svigt, der sker i byggeriet, som opdages ved 1-års eftersyn hos

de projekterende?

S i d e 4 | 19


Afgrænsning

For at have mulighed for at kunne nå omkring problemstillingen indenfor specialets omfang,

afgrænses projektet til at omhandle et til to problemer indenfor de konstruktioner, hvor der hyppigst

sker fejl. Samtidig afgrænses specialet til at omhandle fejl og svigt i svigtgruppe 3,4 og 5. De fejl og

svigt, der tages udgangspunkt i er for perioden 2000-2015 og er udført i en fagentreprise.

Definitionen af svigtgrupperne

Svigtgruppe 3

”Bygningsemnet har væsentlige byggetekniske svigt eller byggeskade, men i mindre omfang,

og/eller der mangler oplysninger om væsentlige bygningsdele.”

Svigtgruppe 4

”Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller byggeskade i stort omfang. Der er sandsynlighed for

at der udvikles en byggeskade, eller at en byggeskade udvikles yderligere.”

Svigtgruppe 5

”Bygningsemnet har byggetekniske svigt eller skade, der er alvorlige og af betydning for person

sikkerheden.”

Definitionen af de tre svigtgrupper stammer fra eftersynsrapporterne. Disse kan findes i vedlagte

bilag: 4-7.

Metode Som skrevet er omdrejningspunktet i specialet de fejl og svigt, som i byggeriet bliver fundet ved

eftersyn, hvorfor der tagets udgangspunkt i eftersynsrapporter hentet fra byggeskadefondens

hjemmeside. Specialet tager samtidig udgangspunkt i et søjlediagram, som er lavet specifikt til

hertil. Diagrammet bygger på 40 eftersynsrapporter fra perioden 2000-2015, og omfatter 1 års

eftersyn. Søjlediagrammet er lavet på den måde, at svigt og fejl i svigtgruppe 3,4 og 5 er tastet ind i

Excel. Når der i diagrammet eksempelvis står 31, betyder dette at der i 31 ud af de 40

S i d e 5 | 19


eftersynsrapporter var fejl og svigt i denne kategori. Mit empiri vil jeg fortrinsvis samle i AB92 og

ABR89.

Beskrivelse af fejl og svigt I den beskrivende del af specialet bliver der gået i dybden med fire eftersynsrapporter. De fejl og

svigt, der er blevet registret i disse rapporter beskrives. For at undgå, at specialet bliver for

generaliserende, tages der kun ét punkt ud af hver eftersynsrapport. Eksempelvis tag fra den ene og

ydervæg fra den anden. De registrerede fejl og svigt, der vil blive beskrevet ligger alle i svigtgruppe

4. Denne svigtgruppe er valgt, da den giver mulighed for at få mest fagligt indhold med i specialet.

Svigtgruppe 3 og 5 er derfor kun benyttet til at konstruere søjlediagrammet.

Udvælgelse af fejl og svigt

Figur 2: Fejl og svigt i byggeriet

Søjlediagrammet er brugt til at kunne vælge de problemfelter, der var mest hyppige. I den

efterfølgende del af specialet vil der blive udvalgt en specifik sag fra de tre hyppigste problemfelter.

Diagrammet er lavet på baggrund af 40 eftersynsrapporter. Lavet af: Ulrik Mejdahl Nielsen

14

2023

31

18

4

15

6

0

5

10

15

20

25

30

35

Anta

l fej

l og

svig

t.

Fejl og svigt i byggeriet

S i d e 6 | 19


Disse vil blive beskrevet, hvilket danner grundlag for de efterfølgende resulter og konklusion på

specialets problemformulering.

Beskrivelse af problemer i tagkonstruktion Den pågældende sag omhandler en tagkonstruktion, hvor der ved 1-års eftersynet er registreret fejl

og svigt i svigtgruppe 4. Rapporten som det nedenstående tager udgangspunkt i kan ses i bilag 4.

Undertaget er udført med Huntonit masonitundertag. Flere gennemføringer samt åbninger er udført

uden, at der har været tilstrækkelig med fastunderlag, hvilket kan forudsagde, at vand og fygesne

kan trække ind i konstruktionen. Dette er sket på trods af, at producenten foreskriver at

gennemføringer og åbninger skal udføres med fastunderlag, som eksempelvis krydsfiner eller

brædder. Dette ville sikre at gennemføringerne og åbningerne ville kunne udføres tætte.

Gangbroen på loftet er nogle steder udført så isoleringen og krydsfineret støder sammen. Det

resultere i manglende ventilation under gangbroen, hvilket kan medføre udvikling af råd, skimmel

og svampeangreb. Eftersynsrapporten foreslår, at der skal holdes ekstra øje med gangbroerne i

driften, for på den måde hurtigst muligt at kunne opdage opfugtning af træet. Skulle dette ske, skal

der fjernes isolering under gangbroen, så der kan ventileres ordentligt herunder. Der skal dog tages

hensyn til energiberegningen, hvis dette skulle udføres.

Der er en del af bygningens tagflader, der ikke er ventileret efter forskrifterne. Det er eksempelvis

problemer omkring skotrenden mellem gavlboligerne, ved overgange mellem udhuse og hovedtag

samt ved karnappens sammenbygning med hovedtaget. Der er ved eftersynet foretaget fugtmålinger

på op mod 23% i skotrenden. Derfor bør konstruktionen ændres, så der sikres korrekt ventilation af

tagfladerne.

Tagene over karnapperne er udført uden fald mod tagrenden, hvilket vil resulterer i, at der vil stå

vand på tagene under nedbør. Qua at karnaptagene er sammenbygget med hovedtaget, vil der selv

ved små nedbørsmængder ske opstuvning af vand på taget, hvilket vil resultere i at vandet vil løbe

udover sternkanterne. Det stående vand vil endvidere også kunne forudsagde, at tagpappet får

frysninger, hvilket vil resultere i en betydelig kortere levetid for tagpappet. Yderligere udgør det

S i d e 7 | 19


også en stor risiko for, at der trækker vand ind i konstruktionen. Derfor skal tagkonstruktionen på

karnapperne ændres, så de afvandes korrekt.

Tage over udhuse samt karnapperne er udført uventilerede. Der er projekteret med, at der skal

bruges en hygrodiode som dampbremse i udhuset. Anvendelse af hygrodiode som dampspærre i

udhuset er dog uhensigtsmæssigt, da der på indvendig side er opsat en krydsfiner, hvilket vil

resultere i at vandet ikke kan drives ud gennem hygrodioden. Samtidig skal tagene, hvor der er

anvendt hygrodiode være solbeskinnede, samt der skal i udhuset ventileres for at fjerne den fugt,

der måtte være. Taget på karnapperne er udført ventilerede, dog er den udvendige beklædning

udført uventileret. Taget er udført i tagpap mens sternen er udført i zinkbeklædning. Denne

konstruktion giver derfor anledning til fugtophobning, hvorved der vil kunne udvikles råd, skimmel

og svamp i konstruktionen. Derfor skal disse konstruktioner laves om, så de ventileres korrekt.

Bygningens dampspærre er udført utilstrækkelig i flere tilfælde. Dampspærren er udført med

simpelt overlæg, hvor der ikke er understøtning. Ligeledes er der flere steder, hvor

gennemføringerne også er udført uden understøtning. Ses der på reglerne til udførslen af en

dampspærre, skal der være fast underlag ved gennemføringer og samlinger for at kunne sikre

lufttæthed og holdbarhed. Der anbefales derfor, at der udføres en ’blower door test’ på bygningen

for at kunne dokumentere, at dampspærren ikke overholder kravet til bygningsreglementet.

I tagets sammenbygninger er der registret flere fejl og svigt på de skotrender, der er udført. Der er

allerede ved 1-års eftersynet registret opfyldning af blade og andet, hvilket vil forhindre vandet i at

løbe frit fra taget. Der er i skotrenderne endvidere ikke udført en tætning mellem skotrende og

undertaget, som skal forhindre vandet i at trække bagom skotrenden og derfra ind i

tagkonstruktionen. Undertaget, der er udført i Huntonits masonitundetag kan ikke tåle længere tids

opfugtning, hvorfor der skal udføres en tætning mellem skotrende og tagsten så tagkonstruktionen

sikres mod fugt.

Beskrivelse af problemer i de bærende og stabiliserende konstruktioner

Dette punkt vil omhandle to forskellige eftersynsrapporter, da der herved bedre kan dannes et

billede af fejlene i de bærende og stabiliserende konstruktioner. Den første sag, der beskrives,

S i d e 8 | 19


omhandler fejl og svigt i tagets del af de stabiliserende og bærende konstruktioner. Rapporten det

nedenstående er baseret på, er vedlagt i bilag 5.

Gangbroerne i loftniveau er i det pågældende projekt beregnet til at skulle indgå i det stabiliserende

system, hvorved det kan afstive bygningerne vandret for vindlast. De er dog ikke projekteret eller

udført, så det har tilstrækkelig styrke til at kunne indgå i det stabiliserende system. Gangbroerne er

udført med loftslemme, som afbryder konstruktionen. Opbygningen af gangbroerne er udført i

brædder, således, at der ikke dannes en ordentlig bjælkevirkning. Loftskiven er udført

utilstrækkeligt, hvilket er medvirkende til, at bygningerne ikke er sikret for den vindlast, som

kommer parallelt på facaderne

Bygningernes forbindelser er heller ikke udført korrekte, da forbindelsen mellem spærfod og

lejlighedsskel samt spærfødderne og indervæggene har utilstrækkelige forbindelser. Forbindelsen

mellem gangbroen og spærene er ligeledes utilstrækkelig. De vandrette laster, der påvirker

bygningernes tag og facader, vil derfor ikke blive overført på en korrekt og ordentlig måde.

Endvidere er der på bygningerne heller ikke udført tilstrækkelig længdeafstivning af tagværket,

hvorved de valmede gavle ikke får den ønskede afstivende virkning på tagkonstruktionen. I denne

eftersynsrapport gøres der opmærksom på, at de fejl og svigt, der er i bygningerne ikke opfylder de

krav, som står nævnt i DS409. Derfor er der en risiko for, at der kan udvikles skader på vægge,

skalmure m.m.

Den anden sag, der beskrives, omhandler også fejl og svigt i tagværkets del af de stabiliserende og

bærende konstruktioner. Rapporten den nedenstående beskrivelse bygger på er vedlagt i bilag 6.

Bygningernes gangbro er udført med brædder 3 stk. 25x100 mm. Gangbroen er ikke udført korrekt i

forhold til ingeniørens beskrivelser. Ingeniøren har beskrevet, at der skal være to gangbroer, hvilke

skal udføres som gitterbjælker. Derved fremstår byggeriet ikke med en tilstrækkelig stiv loftskive.

Forbindelsen mellem spærret og nabolejligheden er heller ikke udført tilstrækkeligt, hvorved der er

manglende forbindelse mellem loftskive og afstivende væg.

Vindafstivning af tagkonstruktionen er udført med trækbånd i dimension 40x2 mm. Dette er valgt

S i d e 9 | 19


fremfor de 2 sæt BMF vindafstivningssystem 25, der står i ingeniørens projekt. Vindafstivningen er

endvidere ikke opspændt tilstrækkeligt og kan derfor betegnes som uvirksomt. Vindafstivningen er

ikke samlet korrekt ved tagfoden, hvorfor vindkræfterne ikke kan føres videre til ydervæggen på

korrekt vis. I denne sag konkluderer eftersynsrapporten, at de fejl og svigt, der er fundet i den

manglende udførte tagskive, forbindelser, og tagafstivning kan forudsagde, at bygningen vil

deformere, slå revner og endda kan nogle bygningsdele kollapse, hvis det ikke udbedres.

Beskrivelse af problemer i ydervægge

Den pågældende sag omhandler en ydervægs konstruktion, hvor der ved 1-års eftersyn er registreret

fejl og svigt i svigtgruppe 4. Rapporten som den følgende beskrivelse bygger på kan ses i bilag 7.

Der er konstateret utætte elastiske fuger i ydervægskonstruktionen, hvor to ydervægskonstruktioner

mødes. Dette har medført, at der trænger vand ind i de underliggende samt bagvedliggende

konstruktioner. Eftersynsrapporten foreslår en gennemgang af alle elastiske fuger grundet fundet af

fugesvigtet. Samtidig skal driften øges af de elastiske fuger for herved at undgå utætte fuger. Der er

ligeledes fundet revnedannelser i murværkskonstruktionen. Dette er dog begrænset til fugerne,

hvorfor eftersynsrapporten kun foreslår udbedring af disse.

Ved bygningernes karnapper er der konstateret svigt og fejl i den lette ydervægskonstruktion. Der er

fundet vandindtrængning ved de høje vinduers hjørnesamlinger. Vandet er endvidere løbet langs

karmenes underside, hvorfra det er løbet ud på trægulvet. Det indtrængende vand på

vindueskarmene har medført revnedannelse i vindueskarmenes samlinger. I samlingerne er der

konstateret et fugtindhold på op imod 47%. Fugtproblemerne er vurderet til at være et generelt

problem i alle karnapperne. Årsagen til dette registrerede forhold vurderes til at være forudsagt af

generelle utætte samlinger i de anvendte stålprofiler, hvorved vandet trænger bagved stålprofilerne

og ned i drænrenden. Drænrenden kan ikke nå at dræne tilstrækkelig fugt ud, og derved vil der

trænge vand ind på vinduets karme. Der er flere steder konstateret manglende drænhuller over

vinduerne. Utæthederne er forsøgt udbedret med elastiske fuger samt udskumning i samlingerne.

Det vurderes at denne udbedring ikke har haft den store effekt. Grundet det indtrængende vand må

der forventes en nedsat levetid på de berørte konstruktioner. Eftersynsrapporten foreslår, at der skal

udføres en konstruktiv og håndværksmæssig korrekt løsning på dette problem. Endvidere skal det

S i d e 10 | 19


måske overvejes at udskifte dele af konstruktionen for herved at kunne opretholde en

tilfredsstillende levetid for bygningsejeren.

Resultat af eftersynsrapporter

I dette afsnit vil der blive samlet op på de forskellige fejl og svigt, der fundet ved

eftersynsrapporterne. Dette gøres for at se, hvordan ansvarsforholdet er ved de beskrevne fejl og

svigt. Det skal samtidig pointeres, at der ved udarbejdelse af en eftersynsrapport ikke placeres

ansvar for de fejl og svigt, der skulle blive registreret. Eftersynsrapporten belyser og beskriver

problemet, og derefter skal der andre instanser til at placere ansvaret. I det nedstående resultat vil

ansvarsplaceringen være et skøn baseret på byggejuraen samt den personlige overbevisning.

Materialet som specialet har taget udgangspunkt i, er kun de tilgængelige eftersynsrapporter.

For de fejl og svigt, hvor den udførende kan skønnes at være den ansvarlige er der en generel

tendens til, at der afviges fra de konstruktioner og materialer, som de projekterende beskriver.

Eksempelvis i den ene sag, hvor det stabiliserende og bærende system ikke var tilstrækkelig har

ingeniøren beskrevet, hvordan tagkonstruktionen skal afstives med 2 sæt BMF

vindafstivningssystem 25. Dette vælges overses, hvorfor den udførende i denne sag i stedet vælger

at bruge almindelige trækbånd, som hverken er dimensionerede eller udført tilstrækkeligt i

samlingerne. Det kan blive en dyr beslutning for den udførende, da han i et sådant tilfælde

overtræder nogle regler fra AB92.

Et andet sted, hvor den udførende oftest kan være den ansvarshavende, er ved de fejl og svigt, hvor

producentens vejledninger og anvisninger ikke er fuldt. Den udførende er ansvarlig, da det er hans

eget ansvar at indhente tilstrækkelig med oplysninger og vejledninger til det anvendte produkt. Det

er endvidere også den udførendes ansvar at indhente oplysninger fra den projekterende ved alle

former for tvivlsspørgsmål, hvis det ligger udenfor den udførendes område. I en af de beskrevne

sager, hvor der er fejl og svigt hos den udførende skyldes det dårlig udførte undertag. I sagen var

undertaget ikke udført korrekt ud til skotrender og ved gennemføringer. Det er et krav, at den

udførende, som byder ind på et projekt har de nødvendige kompetencer til at udføre projektet

S i d e 11 | 19


fagmæssigt korrekt. Det må derfor ikke ligge bygherren til last, at den udførende ikke har de

fornødne kompetencer. Forekommer dette må den udførende selv betale for yderligere hjælp.

Nogle af de overtrædelser, som den udførende ofte bliver ansvarsforpligtig af er:

§ 10 arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt, eller i

overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger efter § 15. (Hansen 1993:38)

§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder

tilstrækkelig vejledning til udførsel af arbejdet. (Hansen 1993:59)

§ 17. stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke entreprenøren for selv at føre kontrol. (Hansen

1993:66)

§ 30 stk. stk. 1. Hvis entreprenøren ikke har fulgt de anvisninger om arbejdets udførsel, som han i §

15 har indhentet hos bygherren. Fordi entreprisekontrakten ikke har givet tilstrækkelig vejledning

om udførsel af arbejdet, eller arbejdet ikke har kunne udføres som aftalt. (Hansen 1993:124)

Se bilag 1 og 2 for yderligere punkter.

De projekterende har også et ansvar for nogle af de fejl og svigt i de beskrivende sager, men ikke i

helt så høj grad som de udførende. Der er dog i flere af sagerne anvendt dårlige konstruktioner, som

har resulteret i større drift eller nedsat levetid på andre konstruktioner. For nogle af

konstruktionerne gør det sig gældende, at de skal laves helt om. Et eksempel kunne være den sag,

hvor der var anvendt en hygrodiode som dampbremse i alle udhusene samt ved karnapperne.

Eftersynsrapporten konkluderede, at det ville være at fortrække en anden konstruktion, da den

anvendte konstruktion ville give en meget besværlig drift. Blev konstruktionen ikke anvendt

korrekt, ville det resultere i råd og svamp i konstruktionen. De projekterende burde kunne gøres

ansvarlig for denne fejl, da der ligger et byg-erfa blad fra 2005, hvor de fraråder at bruge

hygrodiode i konstruktioner som denne (Bunch-Nielsen & Christensen 2005:1-2). De projekterende

er højst sandsynligt omfattet af ABR89 i denne byggesag. I forhold til ABR89 har rådgiverne ikke

overholdt disse punkter:

S i d e 12 | 19


”Rådgivere er ansvarlige for de skader, som opstår i forbindelse med arbejde, han har påtaget sig,

når skaden skyldes hans eller hans folks mangel på fornøden faglighed eller omhu” (jf. ABR89 pkt.

6.2.1)

”Rådgiveren er således ikke hæfter for skader, der opstår som følge af forhold, der ikke kan

betragtes som almindelig kendt inden for fagkredse” (jf. ABR89 pkt. 6.2.1.1)

Når det kommer til ansvarsplaceringen, har bygherren selv et stort ansvar. Det er bygherren, der

skal stå for de undersøgelser, der skal til for at kunne placere ansvaret. Bygherren har et ansvar

gennem hele byggeriet, hvor bygherren ofte betaler enten en bygherrerådgiver eller en rådgiver ved

de projekterne til at løse de opgaver, som han er ansvarlig for. Det er derfor meget vigtig for

bygherren, at han finder nogle dygtige rådgivere, da de i sidste ende kan spare ham for penge eller

modsat koste ham mange penge, hvis de ikke hele tiden er skarpe på at overholde hans opgaver.

Bliver nogle af bygherrens opgaver ikke efterfulgt kan han eksempelvis miste retten til at få noget

udbedret fra entreprenørens side. Når der er tale og fejl og svigt, som er konstateret ved eftersyn er

det bygherren, der har bevisbyrden mod den udførende eller de projekterende. Når der konstateres

fejl og svigt ved eftersyn skal bygherren sende eftersynsrapporten ud til alle relevante parter og

samtidig reklamere over de konstaterede fejl og svigt. Opstår der ved reklamationen

uoverensstemmelser mellem parterne, der skal udbedre skaderne er det bygherrens ansvar, at der

bestilles et syn og skøn, som skal afholdes. Formålet med et syn og skøn er at få en vurdering af de

tekniske spørgsmål, som parterne ikke selv kan blive enige om. Et syn og skøn indebærer dog ikke

en afgørelse af sagen. Er der stadig efter syn og skøn uoverensstemmelser mellem parterne, skal

sagen for en voldgiftsret (Hansen 1993:162). Det er altså bygherrens ansvar at bestille disse tiltag.

Tager bygherren ikke sit ansvar i et tvist, kan hans ret til reklamation og erstatning frafalde, idet

bygherren har udvist passivitet. I den ene af de beskrevne sager, har bygherren udvist passivitet i

mellem 1-års og 5-års eftersynet, hvilket har ført til, at der er nogle af de konstaterede fejl og svigt,

der stadig ved 5-års eftersynet ikke var udbedret. Bygherren har derfor mistet retten til at få

udbedret nogle af disse fejl. Noget af det ansvar bygherren har ved 1-års og 5-års eftersynet i

henhold til AB92 fremgår af følgende paragraffer:

S i d e 13 | 19


§ 30.(1). Bygherre har bevisbyrden for, at der er et svigt ved entreprenørens arbejdsudførsel.

(Hansen 1993:125)

§ 30. Hvis der er påvist et svigt ved bygværk, men det ikke er bevist, at dette skyldes

arbejdsudførelsen, fordi det er uafklaret, om årsagen er en projektfejl, har bygherren ikke løftet sin

bevisbyrde efter (1). Det har ham heller ikke, hvis der ved delt entreprise er uafklaret, om et svigt

ved arbejdsudførelsen skyldes en anden entreprenør. (Hansen 1993:125)

I tilfælde hvor ansvaret ved en fejl kan være solidarisk mellem den udførende og de projekterende,

har bygherren ansvaret for, at der findes en afgørelse på ansvarsforholdet.

Diskussion

I denne del af specialet vil der blive tolket samt blive konkluderet på resultaterne af undersøgelsen.

Der vil blive set på resultaterne fra de forskelliges parters synsvinkel.

Entreprenøren bærer en stor del af ansvaret for de fejl, som er blevet registeret. Entreprenøren har

ved et byggeprojektet stor risiko for at stå med ansvaret for nogle fejl og svigt, selvom det kan være

de projekterende, der har beskrevet eller tegnet forkert. Hvis fejlen kan vurderes at være af en sådan

karakter burde entreprenøren have opdaget fejlen grundet hans underretningspligt (Hansen 1993:

124). Denne regel kan være lavet for at beskytte bygherren og de projekterende mod, at en

entreprenør kan drage fordel af en fejl i projektmaterialet. Et eksempel er hvis de projekterende har

glemt at beskrive en del af arbejdet korrekt. Entreprenøren kan herved drage fordel af, at der med

sikkerhed vil komme noget ekstra arbejde, da den pågældende fejl skal udføres så bygningen kan

bruges. Underretningspligten kan dog også gøre entreprenøren ansvarspligtig for nogle fejl, hvis

entreprenøren er en håndværksuddannet selvstændig person. Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om

entreprenøren har de nødvendige kompetencer til at kunne overholde loven fra AB92, hvor det

netop forlanges, at entreprenøren har de fornødne kompetencer. Hvad er de fornødne kompetencer

for en entreprenør? Skal en entreprenør selv kunne løse de knudepunkter, hvor der ikke er

grænseflader til andre entreprenørers arbejder? Hvis det er tilfældet skal en entreprenør selv kunne

tage stilling til, hvordan en tagfod eksempelvis skal udføres, så der ikke opstår fejl og svigt derved.

Er det tilfældet, kan der stilles spørgsmålstegn ved om de håndværkere, der kommer ud i dag, har de

S i d e 14 | 19


fornødne kompetencer inden for konstruktioner. Kan en håndværksuddannet person påtage sig det

ansvar, det er at opfylde de krav der står i loven? For en mellemstor og større entreprenører er det

måske ikke et problem med at finde de fornødne kompetencer i firmaet til at byde ind på en sag, da

der muligvis sidder en bygningskonstruktør eller ingeniør, der kan tage ansvaret for at en bestemt

løsning er tilstrækkelig. De har netop et tværfagligt kendskab til byggeriets problemer og er

uddannet til at kunne tage sådanne beslutninger. Det kan straks blive et større problem for en

mindre entreprenør, hvor der sandsynligvis kun er håndværkuddannede medarbejder i

virksomheden. Beslutninger skal derfor tages af virksomhedsejeren selv eller en af de

medarbejdere, der har meget erfaring. Der kan derved stilles spørgsmål ved, om den slags personer

har de fornødne kompetencer til at tage sådanne beslutninger? En håndværksuddannet person

kender ikke altid til det almene tekniske fælles eje, hvilket bygningskonstruktører, arkitekter eller

ingeniører bruger til at tage de rigtige beslutninger. Det kan derfor blive dyrt for en mindre

entreprenør at tage beslutninger omkring arbejdets udførsel, da han bliver ansvarspligtig herfor. Det

er slet ikke sikkert, at alle entreprenører kender deres forpligtelser i en byggesag, hvilket kan være

med til at give et meget problemfyldt byggeri med mange fejl og svigt, som måske kunne have

været undgået, hvis entreprenøren vidste bedre. Det kunne for eksempel være fra en af de beskrevne

sager, hvor taget over karnappen er lagt uden fald. Det er en fejl, hvor entreprenøren eller hans

medarbejdere burde have været opmærksom med deres håndværksmæssige baggrund og viden.

Entreprenøren burde ligeledes have reageret grundet hans solidarisk ansvar, hvorved fejlen muligvis

kunne have været undgået.

De projekterende er ifølge eftersynsrapporterne ansvarlige for de fejl og svigt, der forekommer i

byggeriet, når de ikke får brugt det almene tekniske fælles eje tilstrækkeligt. Et eksempel herpå er

sagen, hvor der var benyttet en hygrodiode til dampbremse. Da sagen blev projekteret, var der et

byg-erfa blad tilgængeligt, hvor det var bevist at være en dårlig konstruktion (Bunch-Nielsen &

Christensen 2005:1-2). De projekterende burde opdage en sådan fejl i deres kvalitetssikring og

igennem de kompetencer, der sidder ude på tegnestuen. Det kan samtidig diskuteres, om de

projekterende har for lidt ansvar i den udførende fase af et byggeri. De har måske for lidt interesse i

at afhjælpe de problemer, som den udførende skulle komme ud for i den udførende fase af

byggeriet. Den manglende interesse opstår muligvis, da de formedelig ikke får mere i honorar for

dette.

S i d e 15 | 19


Bygherren kunne i den udførende fase af byggeriet eventuelt være med til at holde omfanget af fejl

og svigt nede. Dette kunne eksempelvis være i form af ekstra honorere til rådgiverne, hvorved de

altså vil få penge for at hjælpe entreprenøren med at løse de problemer, der måtte opstå i den

udførende fase. Bygherren kan igennem hele byggeriet have brug for rådgivning af en

bygherrerådgiver, så han er sikker på at overholde sit ansvar gennem hele byggeriet. Bygherren må

samtidig anbefales at have tilknyttet en bygherrerådgiver til eftersyn af det udførte arbejde, da der i

denne del kan være mange ansvarspligtige opgaver, som kan være svære at overskue, hvis

bygherren ikke har den faglige baggrund til det. Det kan i sidste ende blive dyrt, hvis hans

ansvarspligt misligholdes.

Konklusion på problemformuleringen Specialets formål har været at finde ud af, hvem, der havde ansvaret for de fejl og svigt, der blev

registret ved 1-års eftersyne. Konklusionen baseres på de få sager, der er beskrevet og anvendt i det

ovenstående, hvorfor den kan siges at være generaliseret en del. Dog er den stadig medvirkende til,

at danne et billede af, hvordan det forholder sig ude ved byggeriets parter. Det kan konkluderes at

ansvaret ved 1-års eftersyn ikke kan placeres på én af parterne i byggeriet. Det kan dog

konkluderes, at det ofte er den udførende, der står med ansvaret for de fejl og svigt, som er blevet

registret. Grunden til, at den udførende ofte bliver ansvarlig er, at der mangler faglige kompetencer i

de udførende virksomheder. Specialet påviser, at den udførende ikke er sit ansvar bevist, hvorved

det kan udledes, at den udførende måske ikke kender konsekvenserne ved at afvige fra

projektmaterialet samt ansvaret ved de beslutning, som en håndværksmæssig uddannet person tager.

Det kan konkluderes, at den udførende part i flere tilfælde ”gør som man plejer” uden at tænke over

de konsekvenser det har. Hvis der i specialet skulle gives et bud på at sænke fejl og svigt i

byggeriet, burde den udførende bruge flere ressourcer på at have tilknyttet en person med de

nødvendige faglige kompetencer til at rådgive sig igennem et byggeri. Herved ville den udførende

også spare penge, da fejlene forhåbentlig i nogen grad mindskes. Den udførende mangler også de

faglige kompetencer til at vurdere, hvornår det er de projekterende, der skal løse et problem samt

hvornår det er den udførende selv, der skal løse et opstået problem. Den udførende kan derved

påtage sig ansvaret for en fejl uden at vide det. Bygherren vil derfor også få et bedre byggeri, idet at

S i d e 16 | 19


kompromiserne vil kunne minimeres. Ligeledes kunne forsinkelser i byggeriet forhåbentlig også

minimeres.

De projekterende har også en del af ansvaret for nogle af de fejl og svigt, der bliver registret ved

eftersyn. Det er oftest de steder, hvor der er anvendt en forkert konstruktion. Ved nogle tilfælde har

de projekterende og de udførende et solidarisk ansvar. Grunden til, at den projekterende ofte ikke

har den største del af ansvaret for fejlene er, at de projekterende finder deres fejl, inden de kommer

ud på byggepladsen. Ligeledes vil de fejl, der bliver sendt ud til de udførende løbende blive rettet,

når de udførende finder dem, inden de bliver udført på pladsen. De udførende kan i nogle tilfælde

også fratage de projekterende en del af ansvaret. Det kan forekomme, hvis den udførende selv

vælger at løse de opståede problemer på byggepladsen fremfor i stedet at rådføre sig med de

projekterende. I sådanne filfælde vil den udførende påtage sig ansvaret for fejl.

En løsning på de mange fejl og svigt, der bliver registret ved eftersyn kunne også nedbringes, hvis

bygherren selv tog mere ansvar for sit byggeri. Det kunne for eksempel være ved at give ekstra

honorar til de projekterende, hvorved de skal bistå den udførende med de problemer, der kunne

opstå, på trods af, at det egentlig er den udførendes eget ansvar. Bygherren kunne modsat få et

bedre byggeri samt undgå den efterfølgende ansvarsplacering.

Konklusion på de personlige mål med specialet Mit mål med valget af specialet var, at jeg skulle finde nogle af de steder, hvor der oftest skete fejl

og svigt ved eftersyn. Derved kan jeg selv undgå at lave samme fejl, når jeg er færdig som

bygningskonstruktør. Arbejdet med specialet og granskningen af de forskellige eftersynssager, har

været meget lærerigt. Det har som sådan ikke været de specifikke fejl, der har været lærerige. Det

har mere været at se, hvilke fejl som de forskellige parter udfører. Det har været en overraskelse, at

den udførende har så meget ansvar, når først byggeriet er i gang. Det har samtidig vist mig, at der

virkelig er brug for, at de udførende bliver mere skarpe på, hvad deres ansvar endelig er. De skal

især bliver skarpere på, hvornår de selv skal tage en beslutning, samt hvornår de har ret til at få de

projekterende til at løse en problemstilling. Det vil kunne spare entreprenøren for unødvendige

omkostninger. Jeg er blevet overbevist om, at mange af de fejl, der bliver lavet kunne undgås, hvis

den udførende har en rådgiver tilknyttet, som kender til hans ansvar. Den viden jeg har fået tilegnet

S i d e 17 | 19


i udarbejdelsen af specialet, kan jeg bruge uanset, hvilken stilling jeg skulle ende ud med, når jeg er

færdig som bygningskonstruktør. Specialet har samtidig givet grobund til et nyt specialemne.

S i d e 18 | 19


Litteraturliste

ABR89 (1989): Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand

Berlingske Business (2004): ”Svigt og fejl i byggeriet for milliarder”. Leder d. 12 november.

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011): Omfanget af svigt, fejl og mangler og skader i dansk byggeri 2001-2009. Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Hansen, Mogens. m.fl. (1993): AB92. Ballerup: Rosenberg tryk.

Kirchgässner, Martin (2013): ”Lang vej til halvering af fejl i byggeriet”. Ingeniøren, d. 5 april.

Kreiner, Kristian & Lise Damkjær (2011): Fejl I byggeriet – Når erfaringen fører os på vildspor. Valby: Nyt teknisk forlag.

Reenberg, Lars Markan et al. (2010): Rapport – Måling af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri. Erhvervs- og Byggestyrelsen. København K: Rambøll

Bilag

Bilag 1: Paragraf fra AB 92

Bilag 2: Paragraf fra AB92

Bilag 3: Sammenstilling af eftersynsrapporter, der er anvendt til udarbejdelsen af søjlediagrammet.

Bilag 4: Eftersynsrapport – Tagkonstruktion

Bilag 5: Eftersynsrapport – Bærende og stabiliserende konstruktioner 1

Bilag 6: Eftersynsrapport – Bærende og stabiliserende konstruktioner 2

Bilag 7: Eftersynsrapport – Ydervæg

S i d e 19 | 19

ulrik mejdahl nielsen speciale

Education