udgiver attere illustrationer k difs specialforbund · illustrationer jan hejle fotos sportsfoto...

Idrættens HusBrøndby Stadion 20DK-2605 Brøndby

UdgiverDanmarks Idræts-Forbund

Pædagogisk bearbejdelseJan MilandtGert EgstrupTorben BundgaardKeld Mørch Andersen

ForfattereSusanne Ravn Poul Dyhre PoulsenKjeld Fredens

IllustrationerJan Hejle

FotosSportsfoto m.fl.

TrykPitney Bowes

Salg og distributionDanmarks Idræts-ForbundForsendelsesafdelingenIdrættens Hus2605 Brøndby

Telefon: 43 26 20 60 (man.-tor. 9.00-16.00, fre. 9.00-15.30)Fax: 43 26 26 29Internet: www.dif.dk

© Danmarks Idræts-Forbund 2002Eftertryk ikke tilladt

1. udgave, 1. oplag 2002ISBN 87-90316-80-0

Danmarks Amerikansk-Idræts Forbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Atletik Forbund

Dansk Automobil Sports Union

Dansk Badminton Forbund

Danmarks Basketball-Forbund

Den Danske Billard Union

Danmarks Bokse-Union

Dansk Boldspil-Union

Dansk BordTennis Union

Dansk Bowling Forbund

Danmarks Brydeforbund

Dansk Bueskytteforbund

Dansk Cricket-Forbund

Dansk Curling Forbund

Danmarks Cykle Union

Dansk Dart Union

Dansk Drageflyver Union

Dansk Faldskærms Union

Dansk Fægte-Forbund

Dansk Gangforbund

Dansk Golf Union

Danmarks Gymnastik Forbund

Dansk Handicap Idræts-Forbund

Dansk Hockey og Floorball Union

Dansk Håndbold Forbund

Danmarks Ishockey Union

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union

Dansk Kano og Kajak Forbund

Dansk Karate Forbund

Dansk Kegle Forbund

Dansk Militært Idrætsforbund

Dansk Minigolf Union

Danmarks Motor Union

Dansk MultiSport Forbund

Dansk Orienterings-Forbund

Dansk Petanque Forbund

Dansk Ride Forbund

Dansk Forening for Rosport

Dansk Rugby Union

Dansk Sejlunion

Dansk Skiforbund

Dansk Skytte Union

Dansk Skøjte Union

Dansk Sportsdanserforbund

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Squash Forbund

Dansk Styrkeløft Forbund

Dansk Svæveflyver Union

Dansk Svømmeunion

Dansk Taekwondo Forbund

Dansk Tennis Forbund

Dansk Vandski Forbund

Dansk Volleyball Forbund

Dansk Vægtløftnings-Forbund

KFUMs Idrætsforbund i Danmark

DIFs specialforbund

Sansemotorik og tekniktræning


Træ

nin

g

Anatomi og bevægelseslære i idræt, Rolf Wirhed

Fysisk træning

Idræt og træning

Trænerrollen

Kredsløbstræning

Bevægelighedstræning

Træningsplanlægning

Ernæring

Styrketræning

Testning

Idrætsmassage

Alder ingen hindring

YO-YO testene, 3 lydbånd + hæfte eller 3 cd-rommer

Den nye Bedst når det gælder, Willi Railo

Tilbage til idræt 1 og 2, videoer

DIFs UDDANNELSESMATERIALER

Danmarks Idræts-Forbund har derudover udgivet en lang række emnehæfter, bøger og videoer inden for træning, idrætsskader, psykologi, ledelse etc.Nyttig viden og inspiration i relation til træning kan bl.a. hentes derfra. Se www.dif.dk under “uddannelse”, “bøger”.

Bestilling af materialer samt gratis brochurer og pjecer vedrørende DIFs uddannelsesvirk-somhed kan ske i DIFs forsendelsesafdeling, tlf. 43 26 20 60 eller på www.dif.dk

24 · S a n s e m o t o r i k

Idrættens træningslæreA. Gjerset m.fl., GAD/Danmarks Idræts-Forbund, 2001

Motorlearning and PerformanceRichard A. Smith, Human Kinetics Books, 1991

De mange intelligensers pædagogikHoward Gardner redigeret ved Per Fibæk Laursen, Gyldendal Undervisning, 1997

Menneskets fysiologiBente Schibye, Klaus Klausen m.fl., FADL, 1992

Kropumulige ungerGudrun Gjesing, Institut for Idræt, 1999

LITTERATURLISTE


Side

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2Neurofysiologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Sanserne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Nervesystemets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Sensoriske og motoriske nervebaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Skeletmusklens aktivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Regulering af kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Sensorisk information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Reflekser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Refleksregulering af muskellængden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Refleksregulering af muskelkraften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Antagonisthæmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Viljestyrede bevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Programmeret aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Psykomotorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Hvad er udvikling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Motorisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Synssansens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Høresansens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

De 7 kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Bevægelseslæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Pas på sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Fysiske forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Kropsbevidsthed og bevægelseserfaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Indlæringens 3 faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Tekniktræning og fejlretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

DIFs uddannelsesmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

INDHOLD

Hæftet her kunne have heddet koordina-tionstræning. Begrebet koordination bliverdog brugt i mange forskellige sammen-hænge og i forskellige betydninger. Derforhar vi valgt indledningsvis at præciserede områder, som behandles i dette hæfte.Sansemotorik og tekniktræning hører såle-des ind under det samlende begreb koordi-nationstræning.

Der sker ingen bevægelse uden at san-serne aktiveres. Nervesystemet fungerersom en samarbejdende helhed, og det erikke muligt at skille de enkelte funktionerud. Sansemotorik beskæftiger sig medsamspillet og samhørigheden mellem desensoriske og de motoriske dele i nerve-systemet. Det skal bemærkes, at når mani neurofysiologien beskriver de sensoriskeog de motoriske dele hver for sig, er detsåledes kun af pædagogiske grunde.

Tekniktræning fokuserer på at få bestemtebevægelser til at lykkes og kan derforbetragtes som en specialiseret del af san-semotorikken. Tekniktræning forstås i dettehæfte dog meget bredt. Tekniktræninghenviser derfor både til de grundlæggendefærdigheder, der er nødvendige for atkunne deltage i den enkelte idrætsdisciplinog til den avancerede specialtræning af énenkelt bevægelse. Som udgangspunkt er

tekniktræning helt afhængig af den bevæ-gelseserfaring, den enkelte udøver har atgøre brug af. Eller sagt på en anden måde:tekniktræning er afhængig af den generellesansemotoriske erfaring.

Hæftet er delt op i følgende 3 overordnedeafsnit:Et neurofysiologisk afsnit om sanse-motorik og tekniktræning. Her beskrivesde 5 relevante sanser, de sensoriske ogmotoriske nervebaner samt hvordan vilje-styrede bevægelser kontrolleres og hvilkenbetydning reflekserne kan have for dissebevægelserEt psykomotorisk afsnit. Her behandlesbegrebet modning i forhold til den individu-elle udvikling. Den individuelle udvikling ergrundlæggende baseret på den individuellesansemotoriske oplevelse og erfaring.Desuden redegøres for, hvorledes menne-sket er i besiddelse af 7 kompetencer, hvil-ket i princippet betyder, at en opgave kanløses ud fra flere forskellige synsvinklerEt praktisk relateret afsnit. Her omsættesde to teoretiske afsnit til praksis-situatio-nen. Hvad kan man gøre for at fremme ogbevidstgøre den sansemotoriske erfaring,og hvordan instruerer og fejlretter manmest hensigtsmæssigt tekniktræningen?


INDLEDNING

Tekniktræning fokuserer på at få bestemte bevægelser til

at lykkes og kan derfor betragtes som en specialiseret del

af sansemotorikken.

S a n s e m o t o r i k · 23

rundsving af begge arme ses det f.eks.forholdsvis ofte, at skuldrene trækkes op tilørene. Få udøveren til at stå med skuldreneløftet helt op til ørene i 30-60 sekunderog derefter slappe af. Derefter gentagesrundsvingene.

Ret kun én ting ad gangen – prioritér!Rettelsen skal forstås og indarbejdes. I desituationer, hvor flere instruktører i bedstemening giver deres kommentarer og ret-telser samtidigt, bliver det næsten umuligtat være idrætsudøver!

Sørg for at udøveren arbejder med de"rigtige" billeder i hovedet frem for et heltbilledkatalog over fejl og mangler. Fremhævaltid det korrekte bevægelsesbillede ogarbejd positivt. Bevægelsesbilleder skalforstås i forhold til den kinæstetiske ople-velse. De repræsenterer derfor ikke nød-vendigvis form og position - men i lige såhøj grad kropsfornemmelse.

GOD TRÆNING!


Tekniktræning og fejlretningFejlretning kan og bør foregå i alle 3 faser.For eksempel kan idrætsudøveren haveforstået færdigheden forkert, det kan væreden basale timing, der skal korrigeres og/eller der kan være fejl eller mangler i denfinere justering af bevægelsen. Her følgernogle forslag til, hvordan man kan gribefejlretningen an:

Brug et spejl (en glasrude kan også bru-ges, hvis der er mørkt på den anden side).Synets opfattelse af det, der sker, koblesherved direkte sammen med kropsbevæ-gelsen. Man kan se, hvad man gør - og omman nu også gør det, man tror, man gør(den kinæstetiske oplevelse sammenlignesmed den visuelle information - hvorefterden kinæstetiske indlæring justeres).

Brug video. Videoen skal ses umiddelbartefter bevægelsen er udført, hvis det skalhave betydning som feedback. Princippeter det samme som ved brug af spejl.Videoen giver dog større frihed i bevæ-gelserne, idet man ikke behøver at kunneholde øje med sig selv, mens man udførerbevægelsen. Derudover kan man se, hvor-dan valget af bevægelse er i forhold til dengivne situation. Video kan på denne mådevære med til at klargøre udvælgelsen afmotoriske programmer og kan dermedvære med til nedsætte reaktionstiden, nårman kommer ud på eksempelvis fodbold-banen, tennisbanen eller basketballbanenigen.

Leg gerne med små ændringer til øvel-sen. Ideen er, at man skal få kroppen tilat udforske og kende bevægelsen, kendemulighederne for små justeringer og allede sammenhænge bevægelsen kan indgåi. "Træn under variable forhold og/ellermed varierede tilgange til bevægelsen" eren anden måde at udtrykke det på. Denbevægelseserfaring, i forhold til en givenøvelse, giver den bedste baggrund for atkunne forstå fejlrettelser.

Få udøveren til at fortælle, hvad han gør- mens han gør det. Det giver instruktørenet meget klart billede af, hvad idrætsud-øveren tror, han gør. Samtidig kan det foridrætsudøveren være med til at klargøre,hvad bevægelsen egentlig indeholder afsensoriske input.

Lad instruktør og udøver bytte rolle: Ladinstruktøren udføre en bevægelse og fåudøveren til at korrigere ham.

Udfør bevægelsen med modsatte side,eksempelvis med modsatte hånd. Hervedgenopdages færdigheden. Udøveren kanblive mere opmærksom på "glemte" sen-sorisk input, når der skiftes tilbage til "denrigtige hånd" igen.

Vær opmærksom på unødig spænding.Få eventuelt idrætsudøveren til at spændeden unødigt spændte muskel maksimaltfor derefter at slappe den af og udføre fær-digheden igen. I forbindelse med samtidigt

Leg gerne med små ændrin-

ger til øvelsen. Ideen er, at

man skal få kroppen til at

udforske og kende bevægel-

sen, kende mulighederne for

små justeringer og alle de

sammenhænge bevægelsen

kan indgå i.


Sanserne

FølesansenFra huden kommer information omtryk, berøring, temperatur og smerte.Følesansen er særlig følsom for ændringer istimulusstyrken og for stimuli, der bevægersig hen over huden.

SynssansenVia øjnene kommer information om posi-tionen af objekter i vores omgivelser og afkroppens stilling i forhold til omgivelserne.Synssansen er sammensat. Vi har dele, derbestemmer objekternes placering, deresafgrænsning, størrelse, form og belysning.En anden del sætter farve på objekterne ogen tredje del er særlig følsom for objekter,der bevæger sig gennem synsfeltet. De to

først beskrevne dele giver svar på hvad viser, mens den sidst beskrevne del af synethurtigt giver svar på hvor det er.

HøresansenSneglen i det indre øre omsætter lydbølgertil nerveimpulser og gør os i stand til atopfatte en lyds frekvens, lydens styrke oglydkildens placering i rummet. Derudoverunderstøtter hørelsen rum-, retnings- ogafstandsfornemmelsen.

De vestibulære sanserDisse er også lokaliseret i det indre øre.Ligevægtsorganet registrerer lineær acce-leration. Ved hjælp af ligevægtsorganetorienterer vi hovedets stilling i forhold tillodret. Buegangene registrerer rotationsac-celeration og hjælper til at stabilisere synetog kroppens stilling under bevægelse.

De proprioceptive sanserFra muskler, sener og led kommer informa-tion om musklens længde (muskeltenene),musklens spænding (senetenen), om deenkelte legemsdeles stilling i forhold tilhinanden og om bevægelser i leddene (semere herom i DIFs hæfte Bevægeligheds-træning i Træningslære-serien). Sansernekaldes proprioceptive, fordi vi selv frem-kalder dem, når vi bevæger os. De proprio-ceptive sanser kaldes også den kinæste-tiske sans (bevægelsessansen).Der findes specielt mange propriorecepto-rer i nakkeregionen og omkring ankelled-det. Disse receptorer er vigtige for kontrol-len af hovedets stilling i forhold til kroppenog dermed af kroppens stilling og kroppensposition i rummet.

Kvaliteten - eller “hvad det er vi føler”-bestemmes af sansenervernes forbindelseri centralnervesystemet. Således vil f.eks.en ændring af fyringsfrekvensen (nerveim-pulser/s) i synsnerven altid føre til opfat-telsen af et synsindtryk. Det er ligegyldigtom nerveimpulserne er opstået efter enmekanisk påvirkning af øjet eller ved lys-indfald i øjet. I begge tilfælde vil vi opfattedet som synsindtryk. Føleorganerne isansenerverne er dog mest følsomme overfor den "rigtige" påvirkning det, der kaldesden adækvate stimulus.

Nervesystemets opbygningMenneskets bevægerepertoire kan være altfra reflekser, hvor en stimulus kan udløse

NEUROFYSIOLOGI

Figur 1. Ligevægtsorganet, sneglen og buegangene

Buegange

Ligevægtsorgan

Ydre øre

Sneglen

Indre øre

Mellemøret


en forudsigelig simpel bevægelse, til megetkomplicerede og præcise bevægelser hosf.eks. musikere eller topidrætsudøvere,hvor bevægelsen igangsættes og styresmeget bevidst. Både sensoriske og moto-riske dele af nervesystemet er involveret istyringen af bevægelser, og det er nødven-digt at udnytte en meget stor del af nerve-systemets kapacitet til hele tiden at kon-trollere og graduere musklernes aktivitet.

For at forstå nervesystemets funktion erdet nødvendigt at kende til nervesystemetsopbygning. Nervesystemet er opbyggetaf et perifert- og et centralt nervesystem.Centralnervesystemet (CNS) består af stor-hjerne, lillehjerne, forlængede marv og ryg-marv, mens nervetrådene, der går mellemCNS og hud, muskler og andre organer,udgør det perifere nervesystem.CNS er opbygget af utallige nerveceller,som hver især består af et cellelegeme, derhar en eller flere udløbere (axoner). Noglenerveceller har lange udløbere, der samlessom nervebaner eller udgår fra CNS somnervefibre, som samles til perifere nerver.Andre nerveceller har korte udløbere, derså har forbindelse til andre nerveceller iCNS. I hjernen er nervecellernes cellelege-mer lokaliseret i hjernebarken, der er noglefå millimeter tyk. På et snit af hjernen erhjernebarken grålig, deraf udtrykket desmå grå hjerneceller. Der er også et cen-tralt område i hjernen med samlinger afgrå hjerneceller, de kaldes thalamus og debasale kerner. I rygmarven er cellelegemer-ne lokaliseret i et centralt område i midtenaf rygmarven, den grå substans. Restenaf nervevævet udgøres af hvid substans,som er områder uden nerveceller men mednervetråde. Den hvide farve skyldes, atnervetrådene er omgivet af et hvidt fedtlag(myelin), der virker isolerende på sammemåde som plastik omkring ledninger. Dehvide områder i centralnervesystemet oghjernen består således af nervefibre, mensde grå områder består af nerveceller.

Figur 2. CNS´ hovedkomponenter

Sensorisk hjernebark

Motorisk hjernebark

LillehjernenHjernestammen

Basale ganglier

Cervicale del

Thoracale del

Lumbale del

Sacrale del

Storhjernen

Coccygeale del

Udsnit af rygmarven

Inddeling af rygmarven


Den automatiserende faseBevægelsen begynder at ligge i et fastmønster. Nu kan man begynde at arbejdepå at udbygge bevægelseserfaringen spe-cifikt i forhold til færdigheden og dermedjustere teknikken.Eksperimentér med forskellige nuanceri bevægelsesrytmen. Nyn bevægelsensrytme i færdigheden. Prøv derefter atfinde "andres" bevægelsesrytme i sammefærdighed. Forsøg at udføre til nye bevæ-gelsesrytmer. Nyn melodien højt - og husk:det er ikke remser men rytme, det drejersig om; samspillet mellem spænding,afspænding.Træn meget gerne forskellige færdighederi tilfældig rækkefølge. At udføre et motoriskprogram er også at udvælge programmet.Det er ikke kun stereotype bevægelser,det drejer sig om at gentage flest muliggange. Dette synes mest oplagt for åbnefærdigheder som i f.eks. tennis, hvor detdermed er en fordel at træne forhånd ogbaghånd blandet. Det gælder dog også forforholdsvis lukkede færdigheder som i ryt-misk sportsgymnastik, hvor udøveren skaludføre en nøje indstuderet sammenkæd-ning af bevægelser. De enkelte elementer iøvelsen skal således netop ikke altid træ-nes isoleret 10 gange i træk, men kan medfordel trænes i blandet sammenhæng.

Lad idrætsudøveren træne med så kortpause så muligt – dvs. flest mulige forsøgpr. træningsenhed. Man behøver altsåikke have "gode, lange" pauser mellemhvert forsøg for at lære bedst muligt hvergang. Det betyder, at den idrætsudøver, dernår 30 forsøg på én træningsenhed á 1/2

time, vil have lært det motoriske programbedre at kende end den idrætsudøver, derkun har haft 15 forsøg på den sammetid. Pauserne kan sagtens være minimalesamtidig med, at den motoriske træning eroptimal. Samtidig skal det understreges, atman skal tage hensyn til fysisk træthed ogdermed risiko for skader. Træning af pas-sager over hækken i hækkeløb og dobbeltsalto fra forskudt barre skal selvsagt ikkepresses i tid. Træningsenhedens længdeafhænger af sværhedsgraden. Der skalvære tilstrækkelig pause mellem trænings-enhederne, dels så udøveren kan "kommetil kræfter", dels fordi hukommelsen kon-solideres under pausen.

Giv udøveren mulighed for

at finde bevægelsen frem.

Lad udøveren finde et møn-

ster. Vær specielt opmærk-

som på timing og forkerte

bevægelsesbaner. Det er i

denne fase, bevægelsens

grove mønster og basis-

timing skal på plads.


Indlæringens 3 faserDet skal understreges, at der ingen præ-cise grænser er mellem de her beskrevnefaser i indlæringsprocessen. Inddelingen eri højere grad foretaget for, at instruktørenkan få struktur på undervisningen, end foraf beskrive, hvorledes idrætsudøveren ind-lærer det motoriske program.

Man kan inddele i følgende indlæringsfaser:- Den verbal-kognitive fase- Den motoriske fase- Den automatiserende fase

Den verbal-kognitive fase- Giv udøveren en helhedsforståelse af

opgaven. Tænk på timing, kraft og krops-fornemmelse frem for form og positioner.Hvor skal der være en kraftindsats? Hvorføles muskelstrækket? Osv.

Ved indlæring:- Vis i helheder, tal i helheder og brug

gerne billedsprog- Undgå opsplitning i biomekanisk analy-

serede fragmenter- Bevægelsesanalysen er trænerens

værktøj- Man kan ikke undervise på samme

måde, som man analyserer!

Den motoriske fase- Giv udøveren mulighed for at finde

bevægelsen frem. Lad udøveren findeet mønster. Vær specielt opmærksompå timing og forkerte bevægelsesbaner.Det er i denne fase, bevægelsens grovemønster og basistiming skal på plads.

- Lad udøveren eksperimentere udenat overdynge med fejlrettelser og nyeanvisninger.

- Det er ikke nogen fordel at føreudøveren gennem bevægelsen først,fordi bevægelsen dermed gennemprøvesuden egentlig kraftindsats og timing.Det betyder, at en del af den sensoriskeinformation vil være anderledes, end nårudøveren selv skal udføre bevægelsen.Det er dog relevant at føre eller bære,hvis der er angst og risiko forbundetmed færdigheden. Udøveren kan dermedblive fortrolig med forløbet i bevægelsenog en del af de sensoriske input fra bl.a.syns- og labyrintsanser (eksempelvisved træning af baglæns salto).

- Det er heller ikke en god idé at forsøgesig med at indlære enkeltdele af bevæ-gelsen for at koble dem sammen tilsidst. Eksempelvis at dele kraftspringetop i en tilløbs-/afsætsfase, opsving tilhåndstand og bevægelse over i rygbro.Det kan have sin berettigelse som endel af den verbal-kognitive fase, såudøveren forstår, hvilke elementer hanskal igennem - men det at opsplittebevægelsen ændrer på timingen ogkraftisætningen, som de skal fungere iden færdige bevægelse.

- Hvis man ønsker at ændre den basaletiming i bevægelsen, kan man ikke kunændre én del af programmet, man ernødt til at ændre programmet som ensamlet helhed.

Figur 13


Nervesystemet er hierarkisk opbygget:Simple funktioner som reflekser og auto-matiske bevægelser er styret lokalt, f.eks. irygmarven.Mere indviklede, bevidste og målrettedebevægelser styres fra højere niveauer ihjernen, der på sin side udøver kontrol vedat styre funktionerne, der er lokaliseret i delavere centre eller i rygmarven.De helt komplicerede funktioner styresaf selve storhjernen, som via flere laverecentre til sidst udfører funktionen præcissom ønsket. Hjernebarken, de basale ker-ner, thalamus, lillehjernen, hjernestammenog rygmarven deltager alle i kontrollen afbevægelser.

Store dele af hjernen skal altså samar-bejde, for at den kan styre bevægelserne.Koordineringen af bevægelserne sker ved,at der i storhjernen sættes en plan for akti-vering af musklerne, hvorefter lillehjernenkontrollerer, at alt udføres efter planen,mens bevægelsen foregår.I et spark eller slag, hvor bevægelsenforegår meget hurtigt, kontrolleres udfø-relsen af planen først efter, at bevægelsener afsluttet. Planen rettes herefter til, ifaldbevægelsen ikke gav det ønskede resultat.

Sensoriske og motoriskenervebanerFra følelegemerne føres nerveimpulsernevia de perifere nerver ind til rygmarven.Følelegemerne er specialiserede celler ellernerveender, der kan omsætte en stimulustil nerveimpulser. Nerveimpulserne ledessamlet i nervebaner til hjernestamme oghjerne. Nervebanerne krydser i rygmarveneller højere oppe, over til den modsatteside. I hjernebarken er de propriocep-tive sanser og hudsanserne lokaliseret ibestemte, afgrænsede områder i isselap-pen - som et "landkort" over kroppen.Kortet kan ses som et billede af den mod-sidige kropshalvdels overflade, idet nerve-banerne som sagt krydser. I pandelappen,lige foran det sensoriske kort, er det moto-

riske kort for den modsidige kropshalvdelplaceret.Figuren herunder viser sammenhængenmellem antallet af de sensoriske og moto-riske baner, og de områder af kroppen deknytter sig til. Således kan man se, at enforholdsmæssig stor del af banerne knyttersig til hænder og ansigt.

Fra den motoriske hjernebark leder nerve-baner ned til den forlængede marv, hvor dekrydser over til den modsatte side og føresvidere ned i rygmarven. Omkring 20% afnervefibrene er direkte og løber helt frahjernebark til rygmarv. Nervefibrene kansåledes være over 1 m lange. Resten afnervefibrene afbrydes og har overgang tilnye nerveceller i forskellige kerner under-vejs.

Figur 3. Motorisk hjernebark, Thalamus, basalganglier og motoriske ledningsbaner

Hjernestamme

Rygmarvsudsnit

Thalamus

Basale ganglier

Decussatio pyramidum

Capsula interna

Motorisk cortex


De sensoriske nerver fører informationfra følelegemer i organerne til CNS, hvorinformationen behandles. Resultatet afbehandlingen fører eventuelt til et svar, derledes via de motoriske nerver til musklereller andre organer, som for eksempel nårman trækker fingrene til sig efter at havebrændt sig på en tændstik. CNS fungerersåledes som et slags indviklet filter, derbehandler sensorisk information, og på

baggrund af informationen og tidligereerfaringer tager en beslutning og effek-tuerer et eventuelt svar. På grund af led-ningstid i nervefibrene og behandlingstid iCNS tager det en vis tid, før beslutningenkan effektueres.

Skeletmusklens aktiveringEn muskelfiber er 10-100 mm i diameterog fra få millimeter til ca. 8 cm lang. En

muskel som biceps brachii er sammen-sat af ca. 800.000 muskelfibre og bliverinnerveret af ca. 800 motoriske nervefibre(motorneuroner). En motorneuron inner-verer således fra omkring 100 op til fleretusinde muskelfibre. En motorneuron og detilhørende tværstribede muskelfibre, somnervefiberen innerverer, kaldes en motoriskenhed, og det er musklens funktionelleenhed.

Figur 4. Motoriske enheder ved muskelfibre af type ST, FTa og FTb

Motor neuron

Motorisk enhed

Twitch

Udholdenhed

Motor enhed Type FTb FTa ST

msec

min

0

1

2

3

4

5

1000 1000 1000 200

100 %

60 2 4 min

100 %

60 2 4 60 min

100 %

60 2 4 60


Eksempel:Den ene person løber en given distancefrem og tilbage i forhold til makkeren, derstår stille. Undervejs skal der kastes i alt6 gange. Der skal ikke kastes i en forud-sigelig rytme. Derefter byttes roller. Kanogså laves med to (evt. forskellige) boldesåledes, at der ligger en ny bold klar i denene ende af løbebanen – eller øvelsen kanlaves med forhindringer undervejs i løbe-banen.

Træning i samkøring af flere motoriskeprogrammerIdeen går her ud på, at man sætter etmotorisk program i gang i en del af krop-pen og øver sig i at "lade programmet"køre af sig selv, mens man koncentrerersig om et andet motorisk program, derinvolverer andre kropsdele.

Eksempel 1:2 og 2 over for hinanden med 1 basket-ballbold. Den ene bestemmer en hoppese-kvens - eksempelvis hop ud i bredståendeog ind til samlet igen. Den anden udførerhoppesekvensen samtidig med at boldengribes og returneres med begge hænder.Der må ikke være pause mellem gribe- ogkastebevægelsen. Den skal køre uafhæn-gigt af benenes hoppesekvens. Variér medandre hoppesekvenser. Prøv med twist hopeller en asymmetrisk hoppesekvens, dvs.højre og venstre ben laver noget forskelligteksempelvis et højt knæløft med venstreben og et hoppende bensving til siden medhøjre.Øvelsen kan også udføres med andre boldef.eks. medicinbolde, i så fald bliver det endel sværere.Øvelsen her kan sandsynligvis ogsåbetragtes som en måde, hvorpå man kanindøve balancejustering under bevægelse.

Eksempel 2:Samme grundidé som ovenfor, men enanden udgave. 2 og 2 over for hinanden

med en badmintonketsjer og 1 fjerbold.Den ene hopper eksempelvis 2 hinkehoppå højre ben og udfører derefter et knæ-optræk hoppende på venstre ben. Samtidigskal han hele tiden returnere makkerensslag. Der må ikke være afbrud i benenesrytme.

StillingsdansHver udøver finder 5 forskellige mere ellermindre underlige stillinger - alle asym-metriske, dvs. højre side er forskellig fravenstre side. Hver af stillingerne har etnummer - henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5. Tilet meget taktfast stykke musik trænerhver enkelt sin egen sammensætning af5 forskellige stillinger. Der kan eksem-pelvis skiftes stilling på hvert eller hvertandet taktslag. Det er en god ide at lærestillingerne kropsligt, før der kobles etnyt stillingsnummer på rækkefølgen. Øveksempelvis stilling 1 og 2 til musik indtilde "sidder fast". Derefter kobles stilling 3på osv.

Opgave 1:Instruktøren ændrer herefter rækkefølgen– f.eks. 3, 5, 2, 1, 2, 4 osv.

Opgave 2:Udøverne går sammen 2 og 2. Den eneskal nu lære sin sammensætning videre tilden anden, som har bind for øjnene. Den"blinde" skal "modelleres" ud i de forskel-lige stillinger uden brug af ord. Man måkun fortælle, når makkeren står i den rettestilling, f.eks. "det er stilling 1".

Opgave 3:En fortsættelse af opgave 2. Skift makkereog lær nu de 5 stillinger videre ved kun atbruge ord og uden at berøre makkeren.Efter at have lært de 5 stillinger kan mak-keren evt. få det som opgave at udføre dethele som en lang glidende bevægelse, hvorder netop ikke stoppes i stillingerne.

- Er det sværere at huske stillinger end bevægelser?

- Hvordan er det at lære en kropsstil-ling, når synet ikke må bruges?

- Hvordan er det at blive "modelleret" ud i kropsstillingerne i forhold til at blive "talt" ud i kropsstillingerne?

Stillingsdansen samt opgave 1 er gode ogsjove opvarmningsøvelser.Den kinæstetiske sans skærpes ofte vedudelukkelse af synssansen. Stillingsdansener et eksempel på, hvordan man kan gøreidrætsudøvere mere opmærksom på desanseindtryk, de modtager.

Betoning af kropslig fornemmelseMan kan fortsætte med øvelser, der beto-ner den proprioceptive information i despecifikke idrætsfærdigheder. Det er såle-des oplagt at udføre kendte øvelser medlukkede øjne. Sanseindtrykkene fra krop-pen kan yderligere forstærkes ved, at enmakker eller instruktøren berører, trykkereller trækker hensigtsmæssigt undervejs iden bevægelse, der trænes. Eksempelvisved træning af den successive bevægel-sessammenhæng:At kropsdelene bevæges successivt bety-der, at de bevæges på hinanden følgendesom i en lang kæde (se fig. 13). Såledesroteres først kroppen, derefter trækkesskulderen fremefter, armen strækkes ogafvikles til slut i håndleddet. I det suc-cessive bevægelsesforløb i eksempelviset kast eller et spark, arbejder musklerneexcentrisk, før de arbejder koncentrisk. Lukøjnene og lad makkeren holde lidt igen påarmen, så strækningen af brystmuskulatu-ren mærkes tydeligt. Der skal kun sættesind med relativ lille muskelkraft i bevægel-sen under denne øvelse, da man ellersrisikerer forstrækninger.


Øvelse 2. Kombineret mave/ryg øvelseI stedet for almindelige maveøvelser udfø-res følgende: udgangsstillingen er siddendepå bagdelen med begge fødder løftet - sefigur 12 - herfra strækkes ben og hofte udsamtidig med at der rulles til venstre én

omgang rundt - tilbage til udgangsstillin-gen. Arme, bryst og underben må ikke røreunderlaget under rulningen. Øvelsen gen-tages til højre side og så fremdeles. Benytevt. en rullemåtte, for at undgå blå mærkerpå hoftebenene.

Træning af en generel færdighedTil dette eksempel er valgt et kast.Det er vigtigt med variation i valget af øvel-ser i forbindelse træningen af en færdighed- i dette tilfælde kast og grib. Der skal heletiden være små ændringer i øvelserne. Detkan være boldens størrelse, tyngde, afstan-den, retning, antal bolde, kast i forskelligeløberetninger, kast umiddelbart efter en

180 graders vending, hvor man først sersin makker i dét øjeblik, man vender sig,stafetter 2 og 2 over lang af stand osv.Ideen går ud på at udøveren hele tidentræner færdigheden i situationer, der varie-rer såvel sensorisk input og motorisk juste-ring, for at få færdigheden til at lykkes.

Figur 11

Vip 2x - skift ben Gyng 1x i armstrækliggende til knæsiddende koldbøtte over skulder og forfra

Figur 12

Løft ben og krum ryg stræk ben og hofte og rul på maven

Rul rundt

Løft ben og krum ryg

Rul rundt


Når motorneuronet er aktivt, deltageralle dets muskelfibre i kontraktionen.Muskelfibrenes anatomiske, fysiologiskeog biokemiske egenskaber er megetforskellige. Muskelfibre deles efter deresegenskaber i flere typer. Type ST-fibre ermørke (røde), de kontraherer sig langsomtmen er udholdende. Type FT-fibre er lyse,kontraherer sig hurtigt men udmattes let.Der er alle mulige varianter og en glidendeovergang mellem hovedtyperne. Det ermotorneuronet, der afgør egenskaberne, ogderfor har alle muskelfibrene i en motoriskenhed de samme egenskaber.Små motorneuroner innerverer små moto-riske enheder med få muskelfibre, og deer alle af type ST, mens de større motor-neuroner innerverer mange muskelfibre- hovedsagelig af type FT. Kraftudviklingener derfor meget større og mere eksplosivi de store motoriske enheder med type FTmuskelfibre end i de små motoriske enhe-der med type ST muskelfibre. Fordelingenaf fibertyperne er hovedsagelig genetiskbestemt, men brugen af musklerne og træ-ningen influerer på musklernes fibersam-mensætning og dermed også på muskler-nes hurtighed, kraft og udholdenhed.

Regulering af kraftKraftudviklingen i en muskel bestemmesdels af antallet af aktive motoriske enhederog dels af fyringsfrekvensen i de enkeltemotorneuroner - samt af muskelfibrenesmekaniske egenskaber.De små motorneuroner er lettest at akti-vere, ved en kontraktion starter de derforførst. Jo stærkere kontraktion, jo flere - og

større motorneuroner involveres. Princippetindebærer, at de mindste motoriske enhe-der altid er aktive selv ved lette kontraktio-ner, og at de større motoriske enheder, derbestår af type FT muskelfibre, kun sjældentaktiveres.

Kraften reguleres således ved antallet afrekrutterede motoriske enheder. I håndensmuskler og specielt i øjenmusklerne, kankraften reguleres fint, dels fordi antal-let af fibre i den motoriske enhed er lavt(omkring 100), og specielt fordi muskel-fibrene har et lille tværsnit. Den enkeltemotoriske enhed giver derfor ringe kraft.Hvis man arbejder med lav intensitet, vilkun de små og udholdende motoriskeenheder involveres. Selv om bevægelserneer hurtige, sker aktiveringen af de motori-ske enheder også efter størrelse.

Det nedsætter ikke den maksimale kon-traktionshastighed, at de langsommemuskelfibre også er aktive. De store moto-riske enheder, der består af hurtige muskel-fibre, er kun aktive ved store belastninger,og de trættes meget hurtigt. Ved træning afidrætsudøvere er det derfor vigtigt at ind-lægge øvelser med store belastninger overkort tid for at træne de største og mestkraftfulde motoriske enheder. De helt småmotoriske enheder er normalt så aktive vedalmindelige belastninger, at træning ikkeøger deres ydeevne væsentligt.

Sensorisk informationMan skelner mellem reflekser og viljesty-rede bevægelser, men der er en glidende

overgang mellem de to typer bevægelser.- Reflekser kan være meget komplicerede

og styrede, mens- Viljestyrede bevægelser kan være meget

simple.

Bevægelser medfører ændringer i ledvink-ler, i muskellængder og kraft, og bevægel-sen vil derfor udløse nerveimpulser i sen-soriske nerver. Bevægelser alene vil derfori sig selv kunne udløse reflekser, og det måCNS tage højde for under udførelsen af enbevægelse.

ReflekserBevægelser, som sættes i gang uden ydrepåvirkning, kaldes viljestyrede bevægelser.Udløses bevægelsen derimod af en ydrestimulus, kaldes den en refleks. En refleksdefineres som et svar på en ydre stimulus.Svaret skal være forudsigelig (stereotypt),ske hurtigt og automatisk. Reflekser kanmodificeres eller eventuelt helt bortfalde ivisse situationer.

Refleksvejen består af et følelegeme, ensensorisk nervebane, en central behandlingaf informationen og en motorisk nerve-bane, der går til musklen. Reflekstidener tidsrummet mellem stimulus og tilbevægelsen begynder. Den er summen afledningstiden i den sensoriske nervebane,behandlingstiden i centralnervesystemet,ledningstiden i den motoriske nervebanesamt tiden for aktivering af musklen - i altca. 60-100 ms.


Reflekserne er under viljestyret kontrol.Træder man på en skarp sten, kan smertenfra fodpuden udløse en refleks. Benet bøjesog foden løftes væk fra den smertevol-dende sten, samtidig med at man læggervægten over på det modsatte ben, hvilketkaldes en krydset strækrefleks. Dissebevægelser styres automatisk i rygmarvenog er til stede, selv efter skader højereoppe i rygmarven. Reflekserne er normaltunder kontrol fra højere centre i hjernenog de kan eventuelt helt undertrykkes. Foreksempel stopper man ikke op og stillersig med bøjet ben og løftet fod, hvis mantræder på en skarp sten under udførelsenaf sin drømmepræstation. Man bider smer-ten i sig og fortsætter. Vi kan således styrevores reflekser.

Refleksregulering afmuskellængdenHvis man banker let på en sene med engummihammer, reagerer musklen ved attrække sig sammen hurtigt og kortvarigt.Denne reaktion kaldes en strækrefleks.Strækrefleksen udløses ved den pludseligeforlængelse af musklen, som er fremkaldtaf slaget på senen. Ved forlængelsen

strækkes muskelfibrene og muskeltenene,der ligger parallelt med muskelfibrene.Muskeltenene registrerer muskellængdenog sender gennem sensoriske nervefibresignaler til rygmarven. I rygmarven har defremmende (excitatorisk) forbindelse til demotorneuroner, der innerverer muskelfibre-ne i den muskel, hvor muskeltenen ligger.Strækrefleksen kaldes også den myotatiskerefleks (se hæftet Bevægelighedstræningi DIFs Træningslære-serie). Muskeltenensfølsomhed for stræk kan reguleres afcentralnervesystemet. Muskeltenen regi-strerer og signalerer muskellængden.Informationen kan således bruges til kon-trol og regulering af musklernes længde.Strækrefleksen beskrives indgående i lære-bøger inden for bl.a. idræt og fysioterapi,fordi den anvendes klinisk og tilsyneladen-de er nem at forstå. Selv om vi kender allede elementer, der indgår i strækrefleksen,kender vi alligevel ikke dens funktionellebetydning; vi ved ikke, hvor vigtig den erunder bevægelser. Formodentlig er reflek-serne mere eller mindre undertrykt underviljestyrede bevægelser, for under normalebevægelser udløses de jo ikke - selv ommuskellængderne forandres hele tiden.

Figur 5. Refleksbuen for strækrefleksen

Motorneuron

Sansenerve

Muskeltene

+

_

Antagonisthæmning

Ved træning af idræts-

udøvere er det vigtigt at

indlægge øvelser med

store belastninger over

kort tid for at træne

de største og mest

kraftfulde motoriske

enheder.


KropsstabilitetStabilitet i kropsstammen er en vigtigforudsætning for accelerationsbevægelser,hop og hurtighed. Det er en forudsætning,at der trænes almen styrke for mave ogryg. Det kan derudover være en god ide atudføre opvarmning og almen styrketræ-ning, hvori behændighedsøvelser indgår.Det kan være kombinationer med forlæns-og baglæns rulle, hop over og under forhin-dringer i hurtigt tempo, håndstand etc.

Øvelse 1. OpvarmningsøvelseDet ene ben er bøjet og langt fremme forandet andet ben, begge hænder støtter igulvet. Vip 2 gange, skift så det andet benkommer forrest, vip 2 gange igen, hop der-efter til armstrækliggende og gyng 1 gang - hop og før begge ben frem til knæsiddende- forlæns rulle skråt over den ene skulder(ligesom et forlæns rullefald) - direkte overi udgangsstillingen men med det andetben fremme. Gentag øvelsen alt efter hvadpladsen og udøvernes træningsform tillader.

Det er en god ide at udføre øvelsen påen måtte eller som alternativ sørge for atudøverne har en tyk sweatshirt på.

Figur 10

Afsæt venstre ben

Eksempel 2

Samlet afsæt Enkelt afsæt Enkelt afsæt

Eksempel 1

Afsæt højre ben Afsæt venstre ben Afsæt højre ben

Samlet afsæt

Eksempel 3

Samlet afsæt Samlet afsæt Samlet afsæt

Drej 45 grader Drej 45 grader Drej 45 grader

Samlet landing


Fysiske forudsætningerMed en god grundtræning bag sig vilidrætsudøveren have gode fysiske forud-sætninger i forhold til de allerfleste idræts-grene. Det kan være de medfødte fysiskeforudsætninger i kombination med træ-ningsformen, der er den begrænsende fak-tor, når en ny færdighed eller en ny idrætskal læres. Eksempelvis forudsætter detstyrke i arme og fingre, hvis man vil læreat windsurfe og bevægelighed i skulderled-det, hvis man vil lære at stå på hænder.Det er en af trænerens opgaver at væreopmærksom på, om idrætsudøverens fysi-ske forudsætninger og træningsform er godnok i forhold til den givne idrætsfærdighed.

Kropsbevidsthed ogbevægelseserfaringKrops- og bevægelseserfaringen er denbaggrund den enkelte forstår og lærer nyebevægelser ud fra. Det er her vigtigt athuske, at krops- og bevægelseserfaringenbåde består af motorisk og sensorisk infor-mation til de kendte bevægelser. I idræts-sammenhænge kan man tale om basalekropsfærdigheder, dvs. en videreudviklingaf de grovmotoriske færdigheder. Det ervæsentligt at have stor bevægelseserfaringi forhold til de basale kropsfærdigheder:kast, hop, spark og løb. Nedenståendeøvelser og opgaver kan være med til at øgekrops- og bevægelseserfaringen.

Mild plyometrisk springtræningmed variationerDet er i de fleste idrætsgrene vigtigt efteren bevægelse at kunne bevæge sig hurtigtvidere i en hvilken som helst retning i enny bevægelse. En fintebevægelse er et

godt eksempel i den sammenhæng. I defølgende øvelser trænes landing og afsæti sammenhæng og med retningsskift. Detbetyder også at benmuskulaturen førstarbejder under forlængelse (excentrisk) ogderefter under forkortelse (koncentrisk) iforbindelse med retningsskiftet.Stil 5 hække op med passende indbyrdesafstand og med passende højde i forholdtil de pågældende idrætsudøveres niveau.Start eksempelvis med at sætte hækkenecirka i knæhøjde. Hvis man ikke har hækkeså find noget andet. Eksempelvis kan mankøbe farvede elastikker i legetøjsbutik-kerne. Lad så halvdelen af holdet stå medelastikkerne 2 og 2 om benene, mens deandre hopper.

Hop over hækkene på forskellige måderog i forskellige kombinationer:

Eksempel 1:Samlet afsæt, landing og afsæt på et ben,landing og landing på samlede ben.

Eksempel 2:Stil hækkene med forskellig afstand og evt.forskudt i forhold til hinanden. Hop medsamlet afsæt og landing over hækken ellerudfør første afsæt på et ben, landing ogafsæt på det andet ben, landing og afsætpå det første ben osv.

Eksempel 3:Afsæt og landing med samlede ben. I hverthop over hækkene drejes 45 grader, dvs. atman kommer til at lande skiftevis fremefterog sidelæns.

PRAKSIS

Det er i de fleste idrætsgrene

vigtigt efter en bevægelse at

kunne bevæge sig hurtigt videre

i en hvilken som helst retning i

en ny bevægelse.


Refleksregulering afmuskelkraftenI senerne findes senetene, som er føle-legemer, der registrerer kraften i senen.De sensoriske fibre fra senetenene går tilrygmarven og har via indskudsneuronerhæmmende forbindelse til motorneu-ronerne. Belastes musklen og dermedsenen, vil denne refleks forsøge at holdekraften konstant ved at afslappe musk-len. Refleksen kaldes den antimyotatiskerefleks. Senetenen signalerer således krafteller spænding i vævet og informationenkan selvfølgelig bruges til regulering afmuskelkraften. Da det er umuligt at ændrelængden af en muskel uden at ændrekraften, må nervesystemet beslutte om deter muskeltenenes information eller sene-tenenes information, der er vigtigst - og såafveje de to refleksers styrke i forhold tilhinanden. Muligvis er det forholdet mellemkraft og længde, dvs. stivheden/elasticite-ten i musklerne, der reguleres.

AntagonisthæmningNormalt vil det være en fordel at hæmmebøjemusklen (dvs. antagonistmusklen),hvis strækmusklen er den aktive muskelog omvendt, idet den ellers vil modar-bejde bevægelsen. I rygmarven koblesinformationen fra muskeltenen gennemet indskudsneuron til antagonistmusklenog hæmmer den. Ydermere forholder detsig således, at en refleks, der aktiverer énmuskel, hæmmer den tilsvarende modsi-dige, hvilket vi kan drage fordel af underautomatiserede bevægelsesforløb. Undergang og løb er refleksernes virkning afpas-set benenes og armenes bevægelse, ogrefleksaktiveringen er således passet indi den voluntære bevægelses rytme. Devoluntære bevægelser for gang og løb erstyret fra rygmarven.

Viljestyrede bevægelserIdeen til en bevægelse opstår på ukendt visi hjernen. Vi ved heller ikke præcist hvor. Itidsrummet fra ideen opstår, til bevægelsenigangsættes, aktiveres meget store deleaf hjernen. Når ideen opstår et eller andetsted i hjernen, sendes information fra store

dele af hjernebarken - via en kort slynge- til hjernens basale kerner, dernæst tilthalamus og retur til den motoriske del afhjernebarken. De basale kerner i hjernen eruhyre vigtige for igangsættelsen - og ophø-ret - af en bevægelse.

Samtidig aktiveres en anden slynge frahjernebarken - via hjernestammen, lil-lehjernen og thalamus - til den motoriskehjernebark. Slyngerne sammensætterinformation om tidligere indlærte motoriskeprogrammer og programdele og sam-menstykker bevægelsen. Her holdes redepå kroppens stilling og legemsdelenesbevægelse og inerti (træghed). Når beggeslynger er aktiverede og bevægelsenigangsat, regulerer lillehjernen den igang-værende bevægelse ved at sammenlignedét hjernen sender ud til musklerne meddét, der sendes retur gennem de sensori-ske nerver. På den måde kontrollerer lille-hjernen udførelsen af bevægelsen, og den

kan justere bevægelsen, hvis der opstårfejl under udførelsen, f.eks. fordi belast-ningen var vurderet for lav. Lillehjernen harsåledes to funktioner: den deltager både iplanlægning og kontrol af udførelsen. Vedmental træning, hvor man gennemarbejderen bevægelse i tankerne, udnytter man, atplanlægning og udførelse af bevægelsener funktionelt adskilt i forskellige områderi hjernen. Via lange nervebaner kontrollerer hjer-nebarken, samt kerner i hjerne og hjerne-stamme, fyringsfrekvensen af motorneuro-nerne i rygmarven.

Der er to hovedtyper af forbindelser mel-lem de motoriske centre og motorneuro-nerne: Forbindelsen kan være- direkte fra hjernebarken til motorneuro-

nerne (pyramidebanerne) eller- indirekte, afbrudt undervejs i synapser,

som ender på indskudsneuroner, der såhar forbindelse til motorneuronerne.

Figur 6. Informationsslynger ved voluntære bevægelser. Se endvidere figur 3

Hjernebarken

Basalekerner

Thalamus

Hjernestammen

De motoriske ledningsbaner

Segmentelleneuronnetværk

Lillehjernen


Muskler

Muskler

Samletafferent input

Belastning

Ændring i muskellængdeog lemmernes

stilling

Aktivering afproprioceptive

receptorer

Kraft

Kraft

Sensoriske ledningsbaner

Hjernen

Rygmarven


Fordelen ved de direkte baner er, at de erhurtige, mens fordelen ved de indirektebaner er, at signalerne kan modificeres isynapserne. Banerne er krydset således, athøjre hjernehalvdel styrer bevægelserne ivenstre side af kroppen og omvendt.Finere bevægelser i hænder og fødderstyres sandsynligvis via de direkte for-bindelser, mens bevægelser i de store ledog den aksiale muskulatur langs ryggenstyres via de indirekte baner. Den aksialemuskulatur kontrolleres især via nerveba-ner fra ligevægtsorganet, og den har særligbetydning for balancen og kontrollen afden stående stilling. Den er dog også vigtigfor kontrollen af hånd og fod. Eksempelvisvil blot en lille vinkelændring i skulderled-det flytte hånden mange centimeter. Demange synapser i de indirekte baner gørdet muligt at kontrollere kropsstillingenmeget nøjagtigt ud fra informationer framange sider f.eks. synet, ligevægtssansen,bevidstheden og bevægelse af andre deleaf kroppen.

Programmeret aktivitetMange bevægelser er medfødte f.eks.synkebevægelsen, det basale gangmønster,åndedrætssbevægelserne, sutte- og tyg-gebevægelserne. Disse bevægelser udføres

rytmisk og automatisk kort efter fødslenog må derfor bygge på faste forbindelser inervesystemet og være genetisk bestemt.

De rytmiske gangbevægelser vedligeholdesaf en central mønstergenerator lokaliseret irygmarven og kan udføres uden sensoriskeinput.Imidlertid kan reflekser i nogen gradmodificere gangen. Under gang vil enberøring af forsiden af underbenet i benetssvingfase få personen til at løfte benethøjere - ligesom for at løfte benet over enforhindring. I benets støttefase vil sammestimulus få personen til at strække benet.Reflekserne lægges oven på det basalegangmønster.I mange idrætsgrene udnytter man denaturlige reflekser og skaber en bevæ-gelse, hvor reflekserne vil assistere bevæ-gelserne.

Bevægelser kan styres af reflekser og densensoriske tilbagekobling eller af planlagt,programmeret aktivitet styret fra hjernen.Reflekser har principielt den fordel, at dekan udløses hurtigere end viljestyredebevægelser, men under mange bevægelserinden for idræt vil selv reflekserne værefor langsomme eller måske direkte uhen-

sigtsmæssige. Det er meget få idrætsgrenehvor en forsinkelse på 60-100 ms. kanbruges funktionelt. Skal bevægelser foregåhurtigt og præcist, er det nødvendigt, atudføre bevægelserne efter et forud fastlagtprogram altså uden sensorisk tilbagekob-ling, og håbe at det motoriske program erperfekt. Dette kan man betegne som feedforward aktivering af musklerne. Det kræ-ver flere hundrede ms. at forberede et pro-gram. For at koordinere bevægelserne erkunsten derfor både at forudsige, hvad derskal til og derefter finde den rigtige løsningog starte de rigtige motoriske kommandoerpå det rigtige tidspunkt. Opbygningen af etmotorisk program er vanskelig og krævertræning. Afvikling af et motorisk programbygger på den igangværende bevægelse.Programmet er således afhængigt af, hvadman lige har gjort.

Man kan derfor ikke træne små delele-menter af en bevægelse med henblik påat sammensætte programstumperne til etfærdigt program. Hele bevægelsen skalindøves på en gang eller trænes i så storeelementer, at der er en naturlig overgangmellem delene.

Blot en lille vinkelændring i skul-

derleddet vil flytte hånden mange

centimeter. De mange synapser i

de indirekte baner gør det muligt

at kontrollere kropsstillingen

meget nøjagtigt ud fra infor-

mationer fra mange sider f.eks.

synet, ligevægtssansen, bevidst-

heden og bevægelse af andre

dele af kroppen.


BevægelseslæringNår et barn konstruerer ting med sinehænder og krop, når det danser til musik-ken, eller når det spiller bold, så byggerdet samtidig viden og erfaring op. Kort sagtså konstruerer barnet sin egen version afverden. Teorien om de mange kompetencerpræciserer, at man véd og kan mere, endman kan udtrykke i ord. Man har en tavsviden. Der er tavs viden, som let kan udta-les, og der er tavs viden, som kun vanske-ligt - eller slet ikke kan udtales. Eksempel:Den tavse viden, der er forudsætning forat kunne cykle, kan aldrig formuleres i 10punkter for, hvordan man udfører dissehandlinger. Det hænger sammen med, athandlingerne er processer, der forløbersamtidigt, og dermed udgør udelelige hel-heder. Når vi bruger sproget, kan vi kuntale om én ting ad gangen.

Kroppen rummer tavs viden, og det drejersig om at finde en måde at få kroppen itale på. Man lærer meget gennem efter-ligning, og man får en fornemmelse afdet rette håndelag ved at se på andre.Imitation er derfor ikke bare et udtryk foren passiv overføring af viden og kunnenfra en person til en anden. Den imitativesituation har dels den fordel, at den kanfungere uafhængigt af verbalsproget, delsden mulighed, at man kan iagttage bådeprocessen og produktet.Imitationen indeholder to sider:- på den ene side følger vi spillets regler

og kopierer trofast et produkt- på den anden side befordrer imitationen

en genskabelse på egne præmisser.

Som proces er imitation en rekonstruktion- som produkt er den en kopi. Imitationen

er en mulig tilgang til at få kroppen i tale.

Pas på sprogetMan skal være påpasselig med det sprog,man bruger som træner. Her er teorien omde mange kompetencer inspirerende.Det er let at gribe til den sproglige kom-petence, når man skal forklare, hvordanen bevægelse skal udføres. Men den, derspiller fodbold, spiller ikke med sproget,men med kroppen. Derfor er det de 3kompetencer: krop, rum og musik, der skal"tales" til. Bagefter kan man snakke om- og analysere færdigheden eller præstatio-nen, hvorved man bruger de to resterendekompetencer: sprog og logik.

Tager man udgangspunkt i det talte sprog,så kan det indgå i forskellige alliancer. Dettalte sprog kan blive et stærkt analytiskværktøj, når det samarbejder med logikken.Det er dog billedsproget, man skal havefat i, når man vil lære andre at lære sig enbevægelse: Hvad minder bevægelsen om?- Hvad ligner det? Eksempelvis kan beskri-velsen: "Kroppen bevæger sig på samme måde, som når man går op ad et bjerg og ned igen" give en kropslig fornemmelse afgradvist stigende spænding mod et højde-punkt og overgang til afspænding.Hvad vil det sige at fornemme et ben, nårman spiller fodbold? Føler man benet, serman det, eller hører man det? Det vil nokoverraske nogen, at man kan høre et ben,men når der virkelig spilles, så ophævesgrænsen mellem ben og bold, mellem kropog genstand. De bliver en helhed. Derforkan man også høre benet - hvis man gøresopmærksom på det.Det bliver således en vigtig opgave for træ-neren, at kunne vejlede udøveren i forholdtil kroppens eget sprog.

Det er let at gribe til den

sproglige kompetence, når

man skal forklare, hvordan

en bevægelse skal udfø-

res. Men den, der spiller

fodbold, spiller ikke med

sproget, men med kroppen.

Derfor er det de 3 kompe-

tencer: krop, rum og musik,

der skal "tales" til.


Vi ved, at selvom synssansen allerede frafødslen er specialiseret, så skal den ogsåudvikles for at kunne fungere. Synssansenskal stimuleres, og her er det nærliggende atslutte, at det kræver aktivitet og bevægelse.Udviklingen af synssansen bliver dermedafhængig af menneskets kropslige aktiviteter.

Høresansens betydningHørelsens betydning for den rumlige udvik-ling er parallel med synssansens.Ud over de helt indlysende sociale ele-menter som kommunikation og sprogliginformation, får vi via hørelsen en mængdeinformationer dels om omgivelsernesbeskaffenhed, om kvaliteten af materialersamt om vores orientering i forhold til disse.Vi bruger også hørelsen til at understøttebalancesanserne.At se en film uden lyd giver kun en delop-levelse. Man afskæres fra væsentligeinformationer om stemning, intensitet ogom aktivitet uden for synsfeltet. Det bliversværere at tolke situationerne. Lydindtrykhjælper os til at fokusere og at orientere osi forhold til den aktivitet, vi ønsker at udøve.Også høresansen skal udvikles for atfungere optimalt. Det sker under fysiskaktivitet og i høj grad under fysisk og socialinteraktion med omgivelserne.

De 7 kompetencerDer er ikke to mennesker, der er ens.Det er for enkelt at tro, at intelligens kanudtrykkes som noget, vi alle har i størreeller mindre omfang. Howard Gardner varprovokerende, da han i 1983 kom fremmed en teori om "de syv intelligenser".De 7 intelligenser, som også kaldes kom-petencer, er: kropslig (kinæstetisk), rum-lig, musisk, sproglig, logisk-matematiskog til sidst intelligensen for det personligeindre og intelligensen for den personligeomverden. De to sidste intelligenser foku-seres der ikke på i dette hæfte. De sesbåde som udgangspunktet og målet for de5 førstnævnte kompetencer. Man skal der-udover være opmærksom på, at udviklingaf den kropslige kompetence har betydningfor udviklingen af de øvrige 4 kompetencer.Uanset, hvad man gør, så kan det gørespå flere forskellige måder afhængigt af,hvilken kompetence man primært gør brugaf. Teorien handler derfor ikke om 5 for-skellige fag. Tværtimod handler den om, atuanset hvilken disciplin, man beskæftigersig med, kan det gøres med mindst 5 for-skellige tilgange til opgaven.

Figur 9. De 7 kompetencer

PersonligIndre

SprogligMusisk

Kropslig

Rumlig

LogikMatematik

PersonligOmverden

De syv kompetencer


En træner skal kunne mere end at under-vise i bestemte bevægelser og tekniskefinesser. Han skal kunne lære en andenperson at lære sig en bevægelse. Derfor erdet vigtigt at skelne mellem undervisningog læring. Træneren skal kunne fornemme,hvornår og hvordan han skal handle, oghvornår han skal være afventende. Nårman er optaget af noget, er man nemligvældig god til at lære uden at blive under-vist.

Hvad er udvikling?I fodbold skal man lære både at rammebolden, aflevere til en medspiller og holdeøje med de øvrige spillere. I begyndelsenkan man kun én ting, men efterhåndenbliver man i stand til at bevare overblikketsamtidig med, at man har bolden.Bevægelsesudvikling handler både ombevægelse, rumlig orientering og ikkemindst om forestilling og bevægelsestænk-ning.

Det betragtes som et trin i den motoriskeudvikling, når barnet bevæger sig fra krav-lestadiet til at kunne gå. Den dag barnetgår, er der sket en forandring. Udviklinger en gradvis proces, dvs. man kan være"under udvikling", hvorimod forandring eren mere pludselig omvæltning.Fordi udvikling er en usynlig proces, måtræneren være indstillet på, at der skerlangt mere, end han kan se og være viden-de om. Man skal ikke udelukkende betrag-te udvikling som en trappestige, man klat-rer opad, da det vil medføre, at man fejlag-tigt tror, at det ene trin leder til det næste.Man kommer derved til at ignorere, atbåde omgivelserne og personen selv ogsåhar indflydelse på udviklingen. Udviklingkan betragtes som et edderkoppenet. Derskal billedligt set etableres mange trådei mange retninger, før man kravler viderei nettet, ligesom der er mange retningerat kravle videre i – én bestemt vej er ikkegivet på forhånd.

PSYKOMOTORIK

Figur 7

Én vej - Trappestigen Mange veje - Nettet

Færdighed

Færdighed


Man kan skelne mellem en normativ og enpersonlig udvikling.Den normative udvikling handler om degenerelle forandringer, alle menneskerhar til fælles. Visse sider af den motoriskeudvikling er normativ, fordi den byggerpå medfødte motoriske programmer ogmodning i nervesystemet, kort sagt biolo-giske processer. Det er baggrunden for dealdersbestemte og regelmæssige foran-dringer.Men udvikling sker også i en foranderligverden, som stiller krav om tilpasning ogsom åbner mulighed for individualitet. Densansemotoriske udvikling har hele perso-nen som sit mål og er samtidig et vigtigtgrundlag for den følelsesmæssige, intellek-tuelle og sociale udvikling - kort sagt denpersonlige udvikling.Modning er udtryk for en vækst, der min-der om trappestigen. Læring er derimoden personlig aktivitet, som bedst beskrivessom et edderkoppenet. Modning og læringer ligesom arv og miljø ikke modsætninger,der udelukker hinanden. Spørger man,hvor meget modning og læring hver isærskubber til udvikling, så er svaret, at beggebidrager med 100%. Synkerefleksen eret eksempel på en ulært aktivitet, somudelukkende skyldes modning. At stå påski er derimod en lært aktivitet, som dogforudsætter en motorisk modenhed i bevæ-geapparatet.Træneren kan sætte en læringsproces igang og denne læringsproces kan acce-lerere modningen. Man skal således ikkeudsætte læring, fordi man skønner, at del-tagerne ikke har den rette modenhed. Manskal derimod arbejde både med kort- og

langsigtede mål. Skabes der en modningog dermed parathed, så finder forandrin-gen hurtigere sted. Er der derimod mindreparathed, så vil en læring kunne accele-rere modningen. Resultatet ser man førstsenere, men under alle omstændighedertidligere, end hvis man havde forholdt sigafventende.Læring har således både en korttids- ogen langtidseffekt. Samtidig har læring enafsmittende effekt, fordi læring og dermedudvikling i ét område påvirker udviklingeni andre. Når man f.eks. træner fodbold,udvikler det ikke bare benene motorisk ogfysisk, men også ens selvtillid, intellekt ogsociale samspil.

Motorisk udviklingNår det handler om menneskets sansemo-toriske udvikling, bør man skelne mellem- den neurofysiologiske udvikling og- den psykomotoriske udvikling.

Den neurofysiologiske udvikling handlerisær om normativ udvikling i nervesyste-met og dermed om modning.Den psykomotoriske udvikling handlerderimod langt mere om den personligeudvikling. Det drejer sig om læring og der-ved om motivation, engagement og bevæ-gelsestænkning.Inddelingen er kunstig men praktisk atarbejde med, når man beskæftiger sig medmenneskets bevægelsesmæssige udvikling.Ser man på menneskets udvikling som enhelhed, så forløber den generelt fra stabili-tet via mobilitet til fleksibilitet, hvor fleksi-bilitet handler om tilpasning, dvs. at kunnetilpasse og variere bevægelsesfærdigheder.

Den neurofysiologiske tilgang til sansemo-torisk udvikling handler især om balance(stabilitet) og mobilitet. Her tænkes især påde grundlæggende grovmotoriske bevægel-ser som at kravle, gå, løbe, springe, hoppe,kaste. Den neurofysiologiske udvikling ergrundlaget for den psykomotoriske udvik-ling, der især handler om bevægelsernesfleksibilitet. Sagt på en firkantet måde, såer dét at kunne bevæge sig neurofysiologi,mens dét, der drejer sig om at kunne til-passe og udvikle bevægelsen her og nu,hører under psykomotorikken.

Psykomotorik er dog mere end tilpasningog fleksibilitet af grovmotoriske bevægel-sesformer. Det er også en udvikling af definmotoriske bevægelser, og her når psyko-motorikken sin højeste udvikling i håndensog fingrenes evne til at manipulere - ihåndens gestik og i ansigtets evne til atfrembringe tale og mimik. Psykomotorik erligeledes en intellektuel funktion, hvor vibevidst kan tænke en bevægelse.

Samspillet mellem den neurofysiologisketilgang til sansemotorik og psykomotorikkan eksemplificeres ved at se på, hvordanet barn på 6 år lærer at cykle på en tohjuletcykel. Det drejer sig i første omgang omstabilitet eller balance. Uden den er deringen mobilitet, som hér handler om atstyre og træde i pedalerne. Så snart barnetmestrer balancen, kan det håndtere bevæ-gelserne, men der er endnu ikke den storefleksibilitet. I første omgang cykler barnetligeud. Snart kan det dreje til højre og ven-stre. Og dét stiller nye krav til balancen. Detåbner for nye bevægelser, så barnet senere


på dagen kan køre slalom og op og ned adbakkerne i skoven. På den måde danner detre begreber stabilitet, mobilitet og fleksibi-litet en cirkel, hvor de stimulerer hinandenindbyrdes og drivkraften er motivation.

Sideløbende med den sansemotoriskeudvikling udvikles kropsbevidstheden ellerden kinæstetiske kompetence. Dennekompetence omfatter endvidere evnen tilbevidst at kunne forestille sig bevægelser- at visualisere.Man kan tale om kroppen med talesproget,men den kinæstetiske kompetence er tilstede før sproget. På den måde dannermenneskets bevægelsesmæssige udviklinget grundlag både for den sproglige - ogintellektuelle udvikling og for selvopfat-telsen.

Synssansens betydningDen rumlige udvikling handler om at kunneorientere sig, om overblik på banen ogom det gode boldøje. Synssansen er som

tidligere beskrevet sammensat. Nogle delegiver information om hvad det er man ser,mens en anden del af sansenerverne frasynssansen specielt er knyttet til informa-tion om objekters bevægelser i synsfeltet.Man kan sige om en person, der er god tilat spille bold, at han har boldøje. Boldøjeter knyttet specielt til den del af synssan-sens sansenerver, der bearbejder infor-mation om objekters bevægelse. Står manmed et boldtræ og skal slå til en bold, somkommer lige imod én, så kan denne del afsynssansen registrere, hvordan billedet afbolden vokser på nethinden, når den nær-mer sig. På det grundlag kan den beregneboldens position, hastighed og den tid, detvil tage at få armen i sving, så bolden ram-mes i det helt rigtige øjeblik.

Golfspilleren, der skal slå til bolden, derligger stille, bruger også denne del af syns-sansen. Ved at holde blikket fast på boldenfås et referencepunkt. Hvis blikket ellerkroppen bevæges vil det registreres, og dervil derefter straks blive sørget for korrek-tioner i kroppens muskler. Golfspilleren kanpå den måde bibeholde en stabil udgang-sposition. Syn og bevægelse er gensidigtforbundne.

Synet fortæller ikke bare om, hvad vi serog hvor det befinder sig. Synet fortællerogså om kroppens egen position og ori-entering i rummet. Hertil kommer at øjetsydre muskler underretter om øjets egenbevægelse i forhold til resten af kroppensbevægelse. Synssansen giver derfor ogsåen rumlig orientering om kroppens oghovedets position i rummet.

STABILITET

MOBILITET

FLEKSIBILITET

Figur 8

Synet fortæller om

kroppens position og

orientering i rummet.


Vi ved, at selvom synssansen allerede frafødslen er specialiseret, så skal den ogsåudvikles for at kunne fungere. Synssansenskal stimuleres, og her er det nærliggende atslutte, at det kræver aktivitet og bevægelse.Udviklingen af synssansen bliver dermedafhængig af menneskets kropslige aktiviteter.

Høresansens betydningHørelsens betydning for den rumlige udvik-ling er parallel med synssansens.Ud over de helt indlysende sociale ele-menter som kommunikation og sprogliginformation, får vi via hørelsen en mængdeinformationer dels om omgivelsernesbeskaffenhed, om kvaliteten af materialersamt om vores orientering i forhold til disse.Vi bruger også hørelsen til at understøttebalancesanserne.At se en film uden lyd giver kun en delop-levelse. Man afskæres fra væsentligeinformationer om stemning, intensitet ogom aktivitet uden for synsfeltet. Det bliversværere at tolke situationerne. Lydindtrykhjælper os til at fokusere og at orientere osi forhold til den aktivitet, vi ønsker at udøve.Også høresansen skal udvikles for atfungere optimalt. Det sker under fysiskaktivitet og i høj grad under fysisk og socialinteraktion med omgivelserne.

De 7 kompetencerDer er ikke to mennesker, der er ens.Det er for enkelt at tro, at intelligens kanudtrykkes som noget, vi alle har i størreeller mindre omfang. Howard Gardner varprovokerende, da han i 1983 kom fremmed en teori om "de syv intelligenser".De 7 intelligenser, som også kaldes kom-petencer, er: kropslig (kinæstetisk), rum-lig, musisk, sproglig, logisk-matematiskog til sidst intelligensen for det personligeindre og intelligensen for den personligeomverden. De to sidste intelligenser foku-seres der ikke på i dette hæfte. De sesbåde som udgangspunktet og målet for de5 førstnævnte kompetencer. Man skal der-udover være opmærksom på, at udviklingaf den kropslige kompetence har betydningfor udviklingen af de øvrige 4 kompetencer.Uanset, hvad man gør, så kan det gørespå flere forskellige måder afhængigt af,hvilken kompetence man primært gør brugaf. Teorien handler derfor ikke om 5 for-skellige fag. Tværtimod handler den om, atuanset hvilken disciplin, man beskæftigersig med, kan det gøres med mindst 5 for-skellige tilgange til opgaven.

Figur 9. De 7 kompetencer

PersonligIndre

SprogligMusisk

Kropslig

Rumlig

LogikMatematik

PersonligOmverden

De syv kompetencer


En træner skal kunne mere end at under-vise i bestemte bevægelser og tekniskefinesser. Han skal kunne lære en andenperson at lære sig en bevægelse. Derfor erdet vigtigt at skelne mellem undervisningog læring. Træneren skal kunne fornemme,hvornår og hvordan han skal handle, oghvornår han skal være afventende. Nårman er optaget af noget, er man nemligvældig god til at lære uden at blive under-vist.

Hvad er udvikling?I fodbold skal man lære både at rammebolden, aflevere til en medspiller og holdeøje med de øvrige spillere. I begyndelsenkan man kun én ting, men efterhåndenbliver man i stand til at bevare overblikketsamtidig med, at man har bolden.Bevægelsesudvikling handler både ombevægelse, rumlig orientering og ikkemindst om forestilling og bevægelsestænk-ning.

Det betragtes som et trin i den motoriskeudvikling, når barnet bevæger sig fra krav-lestadiet til at kunne gå. Den dag barnetgår, er der sket en forandring. Udviklinger en gradvis proces, dvs. man kan være"under udvikling", hvorimod forandring eren mere pludselig omvæltning.Fordi udvikling er en usynlig proces, måtræneren være indstillet på, at der skerlangt mere, end han kan se og være viden-de om. Man skal ikke udelukkende betrag-te udvikling som en trappestige, man klat-rer opad, da det vil medføre, at man fejlag-tigt tror, at det ene trin leder til det næste.Man kommer derved til at ignorere, atbåde omgivelserne og personen selv ogsåhar indflydelse på udviklingen. Udviklingkan betragtes som et edderkoppenet. Derskal billedligt set etableres mange trådei mange retninger, før man kravler viderei nettet, ligesom der er mange retningerat kravle videre i – én bestemt vej er ikkegivet på forhånd.

PSYKOMOTORIK

Figur 7

Én vej - Trappestigen Mange veje - Nettet

Færdighed

Færdighed


Fordelen ved de direkte baner er, at de erhurtige, mens fordelen ved de indirektebaner er, at signalerne kan modificeres isynapserne. Banerne er krydset således, athøjre hjernehalvdel styrer bevægelserne ivenstre side af kroppen og omvendt.Finere bevægelser i hænder og fødderstyres sandsynligvis via de direkte for-bindelser, mens bevægelser i de store ledog den aksiale muskulatur langs ryggenstyres via de indirekte baner. Den aksialemuskulatur kontrolleres især via nerveba-ner fra ligevægtsorganet, og den har særligbetydning for balancen og kontrollen afden stående stilling. Den er dog også vigtigfor kontrollen af hånd og fod. Eksempelvisvil blot en lille vinkelændring i skulderled-det flytte hånden mange centimeter. Demange synapser i de indirekte baner gørdet muligt at kontrollere kropsstillingenmeget nøjagtigt ud fra informationer framange sider f.eks. synet, ligevægtssansen,bevidstheden og bevægelse af andre deleaf kroppen.

Programmeret aktivitetMange bevægelser er medfødte f.eks.synkebevægelsen, det basale gangmønster,åndedrætssbevægelserne, sutte- og tyg-gebevægelserne. Disse bevægelser udføres

rytmisk og automatisk kort efter fødslenog må derfor bygge på faste forbindelser inervesystemet og være genetisk bestemt.

De rytmiske gangbevægelser vedligeholdesaf en central mønstergenerator lokaliseret irygmarven og kan udføres uden sensoriskeinput.Imidlertid kan reflekser i nogen gradmodificere gangen. Under gang vil enberøring af forsiden af underbenet i benetssvingfase få personen til at løfte benethøjere - ligesom for at løfte benet over enforhindring. I benets støttefase vil sammestimulus få personen til at strække benet.Reflekserne lægges oven på det basalegangmønster.I mange idrætsgrene udnytter man denaturlige reflekser og skaber en bevæ-gelse, hvor reflekserne vil assistere bevæ-gelserne.

Bevægelser kan styres af reflekser og densensoriske tilbagekobling eller af planlagt,programmeret aktivitet styret fra hjernen.Reflekser har principielt den fordel, at dekan udløses hurtigere end viljestyredebevægelser, men under mange bevægelserinden for idræt vil selv reflekserne værefor langsomme eller måske direkte uhen-

sigtsmæssige. Det er meget få idrætsgrenehvor en forsinkelse på 60-100 ms. kanbruges funktionelt. Skal bevægelser foregåhurtigt og præcist, er det nødvendigt, atudføre bevægelserne efter et forud fastlagtprogram altså uden sensorisk tilbagekob-ling, og håbe at det motoriske program erperfekt. Dette kan man betegne som feedforward aktivering af musklerne. Det kræ-ver flere hundrede ms. at forberede et pro-gram. For at koordinere bevægelserne erkunsten derfor både at forudsige, hvad derskal til og derefter finde den rigtige løsningog starte de rigtige motoriske kommandoerpå det rigtige tidspunkt. Opbygningen af etmotorisk program er vanskelig og krævertræning. Afvikling af et motorisk programbygger på den igangværende bevægelse.Programmet er således afhængigt af, hvadman lige har gjort.

Man kan derfor ikke træne små delele-menter af en bevægelse med henblik påat sammensætte programstumperne til etfærdigt program. Hele bevægelsen skalindøves på en gang eller trænes i så storeelementer, at der er en naturlig overgangmellem delene.

Blot en lille vinkelændring i skul-

derleddet vil flytte hånden mange

centimeter. De mange synapser i

de indirekte baner gør det muligt

at kontrollere kropsstillingen

meget nøjagtigt ud fra infor-

mationer fra mange sider f.eks.

synet, ligevægtssansen, bevidst-

heden og bevægelse af andre

dele af kroppen.


BevægelseslæringNår et barn konstruerer ting med sinehænder og krop, når det danser til musik-ken, eller når det spiller bold, så byggerdet samtidig viden og erfaring op. Kort sagtså konstruerer barnet sin egen version afverden. Teorien om de mange kompetencerpræciserer, at man véd og kan mere, endman kan udtrykke i ord. Man har en tavsviden. Der er tavs viden, som let kan udta-les, og der er tavs viden, som kun vanske-ligt - eller slet ikke kan udtales. Eksempel:Den tavse viden, der er forudsætning forat kunne cykle, kan aldrig formuleres i 10punkter for, hvordan man udfører dissehandlinger. Det hænger sammen med, athandlingerne er processer, der forløbersamtidigt, og dermed udgør udelelige hel-heder. Når vi bruger sproget, kan vi kuntale om én ting ad gangen.

Kroppen rummer tavs viden, og det drejersig om at finde en måde at få kroppen itale på. Man lærer meget gennem efter-ligning, og man får en fornemmelse afdet rette håndelag ved at se på andre.Imitation er derfor ikke bare et udtryk foren passiv overføring af viden og kunnenfra en person til en anden. Den imitativesituation har dels den fordel, at den kanfungere uafhængigt af verbalsproget, delsden mulighed, at man kan iagttage bådeprocessen og produktet.Imitationen indeholder to sider:- på den ene side følger vi spillets regler

og kopierer trofast et produkt- på den anden side befordrer imitationen

en genskabelse på egne præmisser.

Som proces er imitation en rekonstruktion- som produkt er den en kopi. Imitationen

er en mulig tilgang til at få kroppen i tale.

Pas på sprogetMan skal være påpasselig med det sprog,man bruger som træner. Her er teorien omde mange kompetencer inspirerende.Det er let at gribe til den sproglige kom-petence, når man skal forklare, hvordanen bevægelse skal udføres. Men den, derspiller fodbold, spiller ikke med sproget,men med kroppen. Derfor er det de 3kompetencer: krop, rum og musik, der skal"tales" til. Bagefter kan man snakke om- og analysere færdigheden eller præstatio-nen, hvorved man bruger de to resterendekompetencer: sprog og logik.

Tager man udgangspunkt i det talte sprog,så kan det indgå i forskellige alliancer. Dettalte sprog kan blive et stærkt analytiskværktøj, når det samarbejder med logikken.Det er dog billedsproget, man skal havefat i, når man vil lære andre at lære sig enbevægelse: Hvad minder bevægelsen om?- Hvad ligner det? Eksempelvis kan beskri-velsen: "Kroppen bevæger sig på samme måde, som når man går op ad et bjerg og ned igen" give en kropslig fornemmelse afgradvist stigende spænding mod et højde-punkt og overgang til afspænding.Hvad vil det sige at fornemme et ben, nårman spiller fodbold? Føler man benet, serman det, eller hører man det? Det vil nokoverraske nogen, at man kan høre et ben,men når der virkelig spilles, så ophævesgrænsen mellem ben og bold, mellem kropog genstand. De bliver en helhed. Derforkan man også høre benet - hvis man gøresopmærksom på det.Det bliver således en vigtig opgave for træ-neren, at kunne vejlede udøveren i forholdtil kroppens eget sprog.

Det er let at gribe til den

sproglige kompetence, når

man skal forklare, hvordan

en bevægelse skal udfø-

res. Men den, der spiller

fodbold, spiller ikke med

sproget, men med kroppen.

Derfor er det de 3 kompe-

tencer: krop, rum og musik,

der skal "tales" til.


Fysiske forudsætningerMed en god grundtræning bag sig vilidrætsudøveren have gode fysiske forud-sætninger i forhold til de allerfleste idræts-grene. Det kan være de medfødte fysiskeforudsætninger i kombination med træ-ningsformen, der er den begrænsende fak-tor, når en ny færdighed eller en ny idrætskal læres. Eksempelvis forudsætter detstyrke i arme og fingre, hvis man vil læreat windsurfe og bevægelighed i skulderled-det, hvis man vil lære at stå på hænder.Det er en af trænerens opgaver at væreopmærksom på, om idrætsudøverens fysi-ske forudsætninger og træningsform er godnok i forhold til den givne idrætsfærdighed.

Kropsbevidsthed ogbevægelseserfaringKrops- og bevægelseserfaringen er denbaggrund den enkelte forstår og lærer nyebevægelser ud fra. Det er her vigtigt athuske, at krops- og bevægelseserfaringenbåde består af motorisk og sensorisk infor-mation til de kendte bevægelser. I idræts-sammenhænge kan man tale om basalekropsfærdigheder, dvs. en videreudviklingaf de grovmotoriske færdigheder. Det ervæsentligt at have stor bevægelseserfaringi forhold til de basale kropsfærdigheder:kast, hop, spark og løb. Nedenståendeøvelser og opgaver kan være med til at øgekrops- og bevægelseserfaringen.

Mild plyometrisk springtræningmed variationerDet er i de fleste idrætsgrene vigtigt efteren bevægelse at kunne bevæge sig hurtigtvidere i en hvilken som helst retning i enny bevægelse. En fintebevægelse er et

godt eksempel i den sammenhæng. I defølgende øvelser trænes landing og afsæti sammenhæng og med retningsskift. Detbetyder også at benmuskulaturen førstarbejder under forlængelse (excentrisk) ogderefter under forkortelse (koncentrisk) iforbindelse med retningsskiftet.Stil 5 hække op med passende indbyrdesafstand og med passende højde i forholdtil de pågældende idrætsudøveres niveau.Start eksempelvis med at sætte hækkenecirka i knæhøjde. Hvis man ikke har hækkeså find noget andet. Eksempelvis kan mankøbe farvede elastikker i legetøjsbutik-kerne. Lad så halvdelen af holdet stå medelastikkerne 2 og 2 om benene, mens deandre hopper.

Hop over hækkene på forskellige måderog i forskellige kombinationer:

Eksempel 1:Samlet afsæt, landing og afsæt på et ben,landing og landing på samlede ben.

Eksempel 2:Stil hækkene med forskellig afstand og evt.forskudt i forhold til hinanden. Hop medsamlet afsæt og landing over hækken ellerudfør første afsæt på et ben, landing ogafsæt på det andet ben, landing og afsætpå det første ben osv.

Eksempel 3:Afsæt og landing med samlede ben. I hverthop over hækkene drejes 45 grader, dvs. atman kommer til at lande skiftevis fremefterog sidelæns.

PRAKSIS

Det er i de fleste idrætsgrene

vigtigt efter en bevægelse at

kunne bevæge sig hurtigt videre

i en hvilken som helst retning i

en ny bevægelse.


Refleksregulering afmuskelkraftenI senerne findes senetene, som er føle-legemer, der registrerer kraften i senen.De sensoriske fibre fra senetenene går tilrygmarven og har via indskudsneuronerhæmmende forbindelse til motorneu-ronerne. Belastes musklen og dermedsenen, vil denne refleks forsøge at holdekraften konstant ved at afslappe musk-len. Refleksen kaldes den antimyotatiskerefleks. Senetenen signalerer således krafteller spænding i vævet og informationenkan selvfølgelig bruges til regulering afmuskelkraften. Da det er umuligt at ændrelængden af en muskel uden at ændrekraften, må nervesystemet beslutte om deter muskeltenenes information eller sene-tenenes information, der er vigtigst - og såafveje de to refleksers styrke i forhold tilhinanden. Muligvis er det forholdet mellemkraft og længde, dvs. stivheden/elasticite-ten i musklerne, der reguleres.

AntagonisthæmningNormalt vil det være en fordel at hæmmebøjemusklen (dvs. antagonistmusklen),hvis strækmusklen er den aktive muskelog omvendt, idet den ellers vil modar-bejde bevægelsen. I rygmarven koblesinformationen fra muskeltenen gennemet indskudsneuron til antagonistmusklenog hæmmer den. Ydermere forholder detsig således, at en refleks, der aktiverer énmuskel, hæmmer den tilsvarende modsi-dige, hvilket vi kan drage fordel af underautomatiserede bevægelsesforløb. Undergang og løb er refleksernes virkning afpas-set benenes og armenes bevægelse, ogrefleksaktiveringen er således passet indi den voluntære bevægelses rytme. Devoluntære bevægelser for gang og løb erstyret fra rygmarven.

Viljestyrede bevægelserIdeen til en bevægelse opstår på ukendt visi hjernen. Vi ved heller ikke præcist hvor. Itidsrummet fra ideen opstår, til bevægelsenigangsættes, aktiveres meget store deleaf hjernen. Når ideen opstår et eller andetsted i hjernen, sendes information fra store

dele af hjernebarken - via en kort slynge- til hjernens basale kerner, dernæst tilthalamus og retur til den motoriske del afhjernebarken. De basale kerner i hjernen eruhyre vigtige for igangsættelsen - og ophø-ret - af en bevægelse.

Samtidig aktiveres en anden slynge frahjernebarken - via hjernestammen, lil-lehjernen og thalamus - til den motoriskehjernebark. Slyngerne sammensætterinformation om tidligere indlærte motoriskeprogrammer og programdele og sam-menstykker bevægelsen. Her holdes redepå kroppens stilling og legemsdelenesbevægelse og inerti (træghed). Når beggeslynger er aktiverede og bevægelsenigangsat, regulerer lillehjernen den igang-værende bevægelse ved at sammenlignedét hjernen sender ud til musklerne meddét, der sendes retur gennem de sensori-ske nerver. På den måde kontrollerer lille-hjernen udførelsen af bevægelsen, og den

kan justere bevægelsen, hvis der opstårfejl under udførelsen, f.eks. fordi belast-ningen var vurderet for lav. Lillehjernen harsåledes to funktioner: den deltager både iplanlægning og kontrol af udførelsen. Vedmental træning, hvor man gennemarbejderen bevægelse i tankerne, udnytter man, atplanlægning og udførelse af bevægelsener funktionelt adskilt i forskellige områderi hjernen. Via lange nervebaner kontrollerer hjer-nebarken, samt kerner i hjerne og hjerne-stamme, fyringsfrekvensen af motorneuro-nerne i rygmarven.

Der er to hovedtyper af forbindelser mel-lem de motoriske centre og motorneuro-nerne: Forbindelsen kan være- direkte fra hjernebarken til motorneuro-

nerne (pyramidebanerne) eller- indirekte, afbrudt undervejs i synapser,

som ender på indskudsneuroner, der såhar forbindelse til motorneuronerne.

Figur 6. Informationsslynger ved voluntære bevægelser. Se endvidere figur 3

Hjernebarken

Basalekerner

Thalamus

Hjernestammen

De motoriske ledningsbaner


Lillehjernen


Muskler

Muskler

Samletafferent input

Belastning

Ændring i muskellængdeog lemmernes

stilling

Aktivering afproprioceptive

receptorer

Kraft

Kraft

Sensoriske ledningsbaner

Hjernen

Rygmarven


Reflekserne er under viljestyret kontrol.Træder man på en skarp sten, kan smertenfra fodpuden udløse en refleks. Benet bøjesog foden løftes væk fra den smertevol-dende sten, samtidig med at man læggervægten over på det modsatte ben, hvilketkaldes en krydset strækrefleks. Dissebevægelser styres automatisk i rygmarvenog er til stede, selv efter skader højereoppe i rygmarven. Reflekserne er normaltunder kontrol fra højere centre i hjernenog de kan eventuelt helt undertrykkes. Foreksempel stopper man ikke op og stillersig med bøjet ben og løftet fod, hvis mantræder på en skarp sten under udførelsenaf sin drømmepræstation. Man bider smer-ten i sig og fortsætter. Vi kan således styrevores reflekser.

Refleksregulering afmuskellængdenHvis man banker let på en sene med engummihammer, reagerer musklen ved attrække sig sammen hurtigt og kortvarigt.Denne reaktion kaldes en strækrefleks.Strækrefleksen udløses ved den pludseligeforlængelse af musklen, som er fremkaldtaf slaget på senen. Ved forlængelsen

strækkes muskelfibrene og muskeltenene,der ligger parallelt med muskelfibrene.Muskeltenene registrerer muskellængdenog sender gennem sensoriske nervefibresignaler til rygmarven. I rygmarven har defremmende (excitatorisk) forbindelse til demotorneuroner, der innerverer muskelfibre-ne i den muskel, hvor muskeltenen ligger.Strækrefleksen kaldes også den myotatiskerefleks (se hæftet Bevægelighedstræningi DIFs Træningslære-serie). Muskeltenensfølsomhed for stræk kan reguleres afcentralnervesystemet. Muskeltenen regi-strerer og signalerer muskellængden.Informationen kan således bruges til kon-trol og regulering af musklernes længde.Strækrefleksen beskrives indgående i lære-bøger inden for bl.a. idræt og fysioterapi,fordi den anvendes klinisk og tilsyneladen-de er nem at forstå. Selv om vi kender allede elementer, der indgår i strækrefleksen,kender vi alligevel ikke dens funktionellebetydning; vi ved ikke, hvor vigtig den erunder bevægelser. Formodentlig er reflek-serne mere eller mindre undertrykt underviljestyrede bevægelser, for under normalebevægelser udløses de jo ikke - selv ommuskellængderne forandres hele tiden.

Figur 5. Refleksbuen for strækrefleksen

Motorneuron

Sansenerve

Muskeltene

+

_

Antagonisthæmning

Ved træning af idræts-

udøvere er det vigtigt at

indlægge øvelser med

store belastninger over

kort tid for at træne

de største og mest

kraftfulde motoriske

enheder.


KropsstabilitetStabilitet i kropsstammen er en vigtigforudsætning for accelerationsbevægelser,hop og hurtighed. Det er en forudsætning,at der trænes almen styrke for mave ogryg. Det kan derudover være en god ide atudføre opvarmning og almen styrketræ-ning, hvori behændighedsøvelser indgår.Det kan være kombinationer med forlæns-og baglæns rulle, hop over og under forhin-dringer i hurtigt tempo, håndstand etc.

Øvelse 1. OpvarmningsøvelseDet ene ben er bøjet og langt fremme forandet andet ben, begge hænder støtter igulvet. Vip 2 gange, skift så det andet benkommer forrest, vip 2 gange igen, hop der-efter til armstrækliggende og gyng 1 gang - hop og før begge ben frem til knæsiddende- forlæns rulle skråt over den ene skulder(ligesom et forlæns rullefald) - direkte overi udgangsstillingen men med det andetben fremme. Gentag øvelsen alt efter hvadpladsen og udøvernes træningsform tillader.

Det er en god ide at udføre øvelsen påen måtte eller som alternativ sørge for atudøverne har en tyk sweatshirt på.

Figur 10

Afsæt venstre ben

Eksempel 2

Samlet afsæt Enkelt afsæt Enkelt afsæt

Eksempel 1

Afsæt højre ben Afsæt venstre ben Afsæt højre ben

Samlet afsæt

Eksempel 3

Samlet afsæt Samlet afsæt Samlet afsæt

Drej 45 grader Drej 45 grader Drej 45 grader

Samlet landing


Øvelse 2. Kombineret mave/ryg øvelseI stedet for almindelige maveøvelser udfø-res følgende: udgangsstillingen er siddendepå bagdelen med begge fødder løftet - sefigur 12 - herfra strækkes ben og hofte udsamtidig med at der rulles til venstre én

omgang rundt - tilbage til udgangsstillin-gen. Arme, bryst og underben må ikke røreunderlaget under rulningen. Øvelsen gen-tages til højre side og så fremdeles. Benytevt. en rullemåtte, for at undgå blå mærkerpå hoftebenene.

Træning af en generel færdighedTil dette eksempel er valgt et kast.Det er vigtigt med variation i valget af øvel-ser i forbindelse træningen af en færdighed- i dette tilfælde kast og grib. Der skal heletiden være små ændringer i øvelserne. Detkan være boldens størrelse, tyngde, afstan-den, retning, antal bolde, kast i forskelligeløberetninger, kast umiddelbart efter en

180 graders vending, hvor man først sersin makker i dét øjeblik, man vender sig,stafetter 2 og 2 over lang af stand osv.Ideen går ud på at udøveren hele tidentræner færdigheden i situationer, der varie-rer såvel sensorisk input og motorisk juste-ring, for at få færdigheden til at lykkes.

Figur 11

Vip 2x - skift ben Gyng 1x i armstrækliggende til knæsiddende koldbøtte over skulder og forfra

Figur 12

Løft ben og krum ryg stræk ben og hofte og rul på maven

Rul rundt

Løft ben og krum ryg

Rul rundt


Når motorneuronet er aktivt, deltageralle dets muskelfibre i kontraktionen.Muskelfibrenes anatomiske, fysiologiskeog biokemiske egenskaber er megetforskellige. Muskelfibre deles efter deresegenskaber i flere typer. Type ST-fibre ermørke (røde), de kontraherer sig langsomtmen er udholdende. Type FT-fibre er lyse,kontraherer sig hurtigt men udmattes let.Der er alle mulige varianter og en glidendeovergang mellem hovedtyperne. Det ermotorneuronet, der afgør egenskaberne, ogderfor har alle muskelfibrene i en motoriskenhed de samme egenskaber.Små motorneuroner innerverer små moto-riske enheder med få muskelfibre, og deer alle af type ST, mens de større motor-neuroner innerverer mange muskelfibre- hovedsagelig af type FT. Kraftudviklingener derfor meget større og mere eksplosivi de store motoriske enheder med type FTmuskelfibre end i de små motoriske enhe-der med type ST muskelfibre. Fordelingenaf fibertyperne er hovedsagelig genetiskbestemt, men brugen af musklerne og træ-ningen influerer på musklernes fibersam-mensætning og dermed også på muskler-nes hurtighed, kraft og udholdenhed.

Regulering af kraftKraftudviklingen i en muskel bestemmesdels af antallet af aktive motoriske enhederog dels af fyringsfrekvensen i de enkeltemotorneuroner - samt af muskelfibrenesmekaniske egenskaber.De små motorneuroner er lettest at akti-vere, ved en kontraktion starter de derforførst. Jo stærkere kontraktion, jo flere - og

større motorneuroner involveres. Princippetindebærer, at de mindste motoriske enhe-der altid er aktive selv ved lette kontraktio-ner, og at de større motoriske enheder, derbestår af type FT muskelfibre, kun sjældentaktiveres.

Kraften reguleres således ved antallet afrekrutterede motoriske enheder. I håndensmuskler og specielt i øjenmusklerne, kankraften reguleres fint, dels fordi antal-let af fibre i den motoriske enhed er lavt(omkring 100), og specielt fordi muskel-fibrene har et lille tværsnit. Den enkeltemotoriske enhed giver derfor ringe kraft.Hvis man arbejder med lav intensitet, vilkun de små og udholdende motoriskeenheder involveres. Selv om bevægelserneer hurtige, sker aktiveringen af de motori-ske enheder også efter størrelse.

Det nedsætter ikke den maksimale kon-traktionshastighed, at de langsommemuskelfibre også er aktive. De store moto-riske enheder, der består af hurtige muskel-fibre, er kun aktive ved store belastninger,og de trættes meget hurtigt. Ved træning afidrætsudøvere er det derfor vigtigt at ind-lægge øvelser med store belastninger overkort tid for at træne de største og mestkraftfulde motoriske enheder. De helt småmotoriske enheder er normalt så aktive vedalmindelige belastninger, at træning ikkeøger deres ydeevne væsentligt.

Sensorisk informationMan skelner mellem reflekser og viljesty-rede bevægelser, men der er en glidende

overgang mellem de to typer bevægelser.- Reflekser kan være meget komplicerede

og styrede, mens- Viljestyrede bevægelser kan være meget

simple.

Bevægelser medfører ændringer i ledvink-ler, i muskellængder og kraft, og bevægel-sen vil derfor udløse nerveimpulser i sen-soriske nerver. Bevægelser alene vil derfori sig selv kunne udløse reflekser, og det måCNS tage højde for under udførelsen af enbevægelse.

ReflekserBevægelser, som sættes i gang uden ydrepåvirkning, kaldes viljestyrede bevægelser.Udløses bevægelsen derimod af en ydrestimulus, kaldes den en refleks. En refleksdefineres som et svar på en ydre stimulus.Svaret skal være forudsigelig (stereotypt),ske hurtigt og automatisk. Reflekser kanmodificeres eller eventuelt helt bortfalde ivisse situationer.

Refleksvejen består af et følelegeme, ensensorisk nervebane, en central behandlingaf informationen og en motorisk nerve-bane, der går til musklen. Reflekstidener tidsrummet mellem stimulus og tilbevægelsen begynder. Den er summen afledningstiden i den sensoriske nervebane,behandlingstiden i centralnervesystemet,ledningstiden i den motoriske nervebanesamt tiden for aktivering af musklen - i altca. 60-100 ms.


De sensoriske nerver fører informationfra følelegemer i organerne til CNS, hvorinformationen behandles. Resultatet afbehandlingen fører eventuelt til et svar, derledes via de motoriske nerver til musklereller andre organer, som for eksempel nårman trækker fingrene til sig efter at havebrændt sig på en tændstik. CNS fungerersåledes som et slags indviklet filter, derbehandler sensorisk information, og på

baggrund af informationen og tidligereerfaringer tager en beslutning og effek-tuerer et eventuelt svar. På grund af led-ningstid i nervefibrene og behandlingstid iCNS tager det en vis tid, før beslutningenkan effektueres.

Skeletmusklens aktiveringEn muskelfiber er 10-100 mm i diameterog fra få millimeter til ca. 8 cm lang. En

muskel som biceps brachii er sammen-sat af ca. 800.000 muskelfibre og bliverinnerveret af ca. 800 motoriske nervefibre(motorneuroner). En motorneuron inner-verer således fra omkring 100 op til fleretusinde muskelfibre. En motorneuron og detilhørende tværstribede muskelfibre, somnervefiberen innerverer, kaldes en motoriskenhed, og det er musklens funktionelleenhed.

Figur 4. Motoriske enheder ved muskelfibre af type ST, FTa og FTb

Motor neuron

Motorisk enhed

Twitch

Udholdenhed

Motor enhed Type FTb FTa ST

msec

min

0

1

2

3

4

5

1000 1000 1000 200

100 %

60 2 4 min

100 %

60 2 4 60 min

100 %

60 2 4 60


Eksempel:Den ene person løber en given distancefrem og tilbage i forhold til makkeren, derstår stille. Undervejs skal der kastes i alt6 gange. Der skal ikke kastes i en forud-sigelig rytme. Derefter byttes roller. Kanogså laves med to (evt. forskellige) boldesåledes, at der ligger en ny bold klar i denene ende af løbebanen – eller øvelsen kanlaves med forhindringer undervejs i løbe-banen.

Træning i samkøring af flere motoriskeprogrammerIdeen går her ud på, at man sætter etmotorisk program i gang i en del af krop-pen og øver sig i at "lade programmet"køre af sig selv, mens man koncentrerersig om et andet motorisk program, derinvolverer andre kropsdele.

Eksempel 1:2 og 2 over for hinanden med 1 basket-ballbold. Den ene bestemmer en hoppese-kvens - eksempelvis hop ud i bredståendeog ind til samlet igen. Den anden udførerhoppesekvensen samtidig med at boldengribes og returneres med begge hænder.Der må ikke være pause mellem gribe- ogkastebevægelsen. Den skal køre uafhæn-gigt af benenes hoppesekvens. Variér medandre hoppesekvenser. Prøv med twist hopeller en asymmetrisk hoppesekvens, dvs.højre og venstre ben laver noget forskelligteksempelvis et højt knæløft med venstreben og et hoppende bensving til siden medhøjre.Øvelsen kan også udføres med andre boldef.eks. medicinbolde, i så fald bliver det endel sværere.Øvelsen her kan sandsynligvis ogsåbetragtes som en måde, hvorpå man kanindøve balancejustering under bevægelse.

Eksempel 2:Samme grundidé som ovenfor, men enanden udgave. 2 og 2 over for hinanden

med en badmintonketsjer og 1 fjerbold.Den ene hopper eksempelvis 2 hinkehoppå højre ben og udfører derefter et knæ-optræk hoppende på venstre ben. Samtidigskal han hele tiden returnere makkerensslag. Der må ikke være afbrud i benenesrytme.

StillingsdansHver udøver finder 5 forskellige mere ellermindre underlige stillinger - alle asym-metriske, dvs. højre side er forskellig fravenstre side. Hver af stillingerne har etnummer - henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5. Tilet meget taktfast stykke musik trænerhver enkelt sin egen sammensætning af5 forskellige stillinger. Der kan eksem-pelvis skiftes stilling på hvert eller hvertandet taktslag. Det er en god ide at lærestillingerne kropsligt, før der kobles etnyt stillingsnummer på rækkefølgen. Øveksempelvis stilling 1 og 2 til musik indtilde "sidder fast". Derefter kobles stilling 3på osv.

Opgave 1:Instruktøren ændrer herefter rækkefølgen– f.eks. 3, 5, 2, 1, 2, 4 osv.

Opgave 2:Udøverne går sammen 2 og 2. Den eneskal nu lære sin sammensætning videre tilden anden, som har bind for øjnene. Den"blinde" skal "modelleres" ud i de forskel-lige stillinger uden brug af ord. Man måkun fortælle, når makkeren står i den rettestilling, f.eks. "det er stilling 1".

Opgave 3:En fortsættelse af opgave 2. Skift makkereog lær nu de 5 stillinger videre ved kun atbruge ord og uden at berøre makkeren.Efter at have lært de 5 stillinger kan mak-keren evt. få det som opgave at udføre dethele som en lang glidende bevægelse, hvorder netop ikke stoppes i stillingerne.

- Er det sværere at huske stillinger end bevægelser?

- Hvordan er det at lære en kropsstil-ling, når synet ikke må bruges?

- Hvordan er det at blive "modelleret" ud i kropsstillingerne i forhold til at blive "talt" ud i kropsstillingerne?

Stillingsdansen samt opgave 1 er gode ogsjove opvarmningsøvelser.Den kinæstetiske sans skærpes ofte vedudelukkelse af synssansen. Stillingsdansener et eksempel på, hvordan man kan gøreidrætsudøvere mere opmærksom på desanseindtryk, de modtager.

Betoning af kropslig fornemmelseMan kan fortsætte med øvelser, der beto-ner den proprioceptive information i despecifikke idrætsfærdigheder. Det er såle-des oplagt at udføre kendte øvelser medlukkede øjne. Sanseindtrykkene fra krop-pen kan yderligere forstærkes ved, at enmakker eller instruktøren berører, trykkereller trækker hensigtsmæssigt undervejs iden bevægelse, der trænes. Eksempelvisved træning af den successive bevægel-sessammenhæng:At kropsdelene bevæges successivt bety-der, at de bevæges på hinanden følgendesom i en lang kæde (se fig. 13). Såledesroteres først kroppen, derefter trækkesskulderen fremefter, armen strækkes ogafvikles til slut i håndleddet. I det suc-cessive bevægelsesforløb i eksempelviset kast eller et spark, arbejder musklerneexcentrisk, før de arbejder koncentrisk. Lukøjnene og lad makkeren holde lidt igen påarmen, så strækningen af brystmuskulatu-ren mærkes tydeligt. Der skal kun sættesind med relativ lille muskelkraft i bevægel-sen under denne øvelse, da man ellersrisikerer forstrækninger.


Indlæringens 3 faserDet skal understreges, at der ingen præ-cise grænser er mellem de her beskrevnefaser i indlæringsprocessen. Inddelingen eri højere grad foretaget for, at instruktørenkan få struktur på undervisningen, end foraf beskrive, hvorledes idrætsudøveren ind-lærer det motoriske program.

Man kan inddele i følgende indlæringsfaser:- Den verbal-kognitive fase- Den motoriske fase- Den automatiserende fase

Den verbal-kognitive fase- Giv udøveren en helhedsforståelse af

opgaven. Tænk på timing, kraft og krops-fornemmelse frem for form og positioner.Hvor skal der være en kraftindsats? Hvorføles muskelstrækket? Osv.

Ved indlæring:- Vis i helheder, tal i helheder og brug

gerne billedsprog- Undgå opsplitning i biomekanisk analy-

serede fragmenter- Bevægelsesanalysen er trænerens

værktøj- Man kan ikke undervise på samme

måde, som man analyserer!

Den motoriske fase- Giv udøveren mulighed for at finde

bevægelsen frem. Lad udøveren findeet mønster. Vær specielt opmærksompå timing og forkerte bevægelsesbaner.Det er i denne fase, bevægelsens grovemønster og basistiming skal på plads.

- Lad udøveren eksperimentere udenat overdynge med fejlrettelser og nyeanvisninger.

- Det er ikke nogen fordel at føreudøveren gennem bevægelsen først,fordi bevægelsen dermed gennemprøvesuden egentlig kraftindsats og timing.Det betyder, at en del af den sensoriskeinformation vil være anderledes, end nårudøveren selv skal udføre bevægelsen.Det er dog relevant at føre eller bære,hvis der er angst og risiko forbundetmed færdigheden. Udøveren kan dermedblive fortrolig med forløbet i bevægelsenog en del af de sensoriske input fra bl.a.syns- og labyrintsanser (eksempelvisved træning af baglæns salto).

- Det er heller ikke en god idé at forsøgesig med at indlære enkeltdele af bevæ-gelsen for at koble dem sammen tilsidst. Eksempelvis at dele kraftspringetop i en tilløbs-/afsætsfase, opsving tilhåndstand og bevægelse over i rygbro.Det kan have sin berettigelse som endel af den verbal-kognitive fase, såudøveren forstår, hvilke elementer hanskal igennem - men det at opsplittebevægelsen ændrer på timingen ogkraftisætningen, som de skal fungere iden færdige bevægelse.

- Hvis man ønsker at ændre den basaletiming i bevægelsen, kan man ikke kunændre én del af programmet, man ernødt til at ændre programmet som ensamlet helhed.

Figur 13


Nervesystemet er hierarkisk opbygget:Simple funktioner som reflekser og auto-matiske bevægelser er styret lokalt, f.eks. irygmarven.Mere indviklede, bevidste og målrettedebevægelser styres fra højere niveauer ihjernen, der på sin side udøver kontrol vedat styre funktionerne, der er lokaliseret i delavere centre eller i rygmarven.De helt komplicerede funktioner styresaf selve storhjernen, som via flere laverecentre til sidst udfører funktionen præcissom ønsket. Hjernebarken, de basale ker-ner, thalamus, lillehjernen, hjernestammenog rygmarven deltager alle i kontrollen afbevægelser.

Store dele af hjernen skal altså samar-bejde, for at den kan styre bevægelserne.Koordineringen af bevægelserne sker ved,at der i storhjernen sættes en plan for akti-vering af musklerne, hvorefter lillehjernenkontrollerer, at alt udføres efter planen,mens bevægelsen foregår.I et spark eller slag, hvor bevægelsenforegår meget hurtigt, kontrolleres udfø-relsen af planen først efter, at bevægelsener afsluttet. Planen rettes herefter til, ifaldbevægelsen ikke gav det ønskede resultat.

Sensoriske og motoriskenervebanerFra følelegemerne føres nerveimpulsernevia de perifere nerver ind til rygmarven.Følelegemerne er specialiserede celler ellernerveender, der kan omsætte en stimulustil nerveimpulser. Nerveimpulserne ledessamlet i nervebaner til hjernestamme oghjerne. Nervebanerne krydser i rygmarveneller højere oppe, over til den modsatteside. I hjernebarken er de propriocep-tive sanser og hudsanserne lokaliseret ibestemte, afgrænsede områder i isselap-pen - som et "landkort" over kroppen.Kortet kan ses som et billede af den mod-sidige kropshalvdels overflade, idet nerve-banerne som sagt krydser. I pandelappen,lige foran det sensoriske kort, er det moto-

riske kort for den modsidige kropshalvdelplaceret.Figuren herunder viser sammenhængenmellem antallet af de sensoriske og moto-riske baner, og de områder af kroppen deknytter sig til. Således kan man se, at enforholdsmæssig stor del af banerne knyttersig til hænder og ansigt.

Fra den motoriske hjernebark leder nerve-baner ned til den forlængede marv, hvor dekrydser over til den modsatte side og føresvidere ned i rygmarven. Omkring 20% afnervefibrene er direkte og løber helt frahjernebark til rygmarv. Nervefibrene kansåledes være over 1 m lange. Resten afnervefibrene afbrydes og har overgang tilnye nerveceller i forskellige kerner under-vejs.

Figur 3. Motorisk hjernebark, Thalamus, basalganglier og motoriske ledningsbaner

Hjernestamme

Rygmarvsudsnit

Thalamus

Basale ganglier

Decussatio pyramidum

Capsula interna

Motorisk cortex


en forudsigelig simpel bevægelse, til megetkomplicerede og præcise bevægelser hosf.eks. musikere eller topidrætsudøvere,hvor bevægelsen igangsættes og styresmeget bevidst. Både sensoriske og moto-riske dele af nervesystemet er involveret istyringen af bevægelser, og det er nødven-digt at udnytte en meget stor del af nerve-systemets kapacitet til hele tiden at kon-trollere og graduere musklernes aktivitet.

For at forstå nervesystemets funktion erdet nødvendigt at kende til nervesystemetsopbygning. Nervesystemet er opbyggetaf et perifert- og et centralt nervesystem.Centralnervesystemet (CNS) består af stor-hjerne, lillehjerne, forlængede marv og ryg-marv, mens nervetrådene, der går mellemCNS og hud, muskler og andre organer,udgør det perifere nervesystem.CNS er opbygget af utallige nerveceller,som hver især består af et cellelegeme, derhar en eller flere udløbere (axoner). Noglenerveceller har lange udløbere, der samlessom nervebaner eller udgår fra CNS somnervefibre, som samles til perifere nerver.Andre nerveceller har korte udløbere, derså har forbindelse til andre nerveceller iCNS. I hjernen er nervecellernes cellelege-mer lokaliseret i hjernebarken, der er noglefå millimeter tyk. På et snit af hjernen erhjernebarken grålig, deraf udtrykket desmå grå hjerneceller. Der er også et cen-tralt område i hjernen med samlinger afgrå hjerneceller, de kaldes thalamus og debasale kerner. I rygmarven er cellelegemer-ne lokaliseret i et centralt område i midtenaf rygmarven, den grå substans. Restenaf nervevævet udgøres af hvid substans,som er områder uden nerveceller men mednervetråde. Den hvide farve skyldes, atnervetrådene er omgivet af et hvidt fedtlag(myelin), der virker isolerende på sammemåde som plastik omkring ledninger. Dehvide områder i centralnervesystemet oghjernen består således af nervefibre, mensde grå områder består af nerveceller.

Figur 2. CNS´ hovedkomponenter

Sensorisk hjernebark

Motorisk hjernebark

LillehjernenHjernestammen

Basale ganglier

Cervicale del

Thoracale del

Lumbale del

Sacrale del

Storhjernen

Coccygeale del

Udsnit af rygmarven

Inddeling af rygmarven


Den automatiserende faseBevægelsen begynder at ligge i et fastmønster. Nu kan man begynde at arbejdepå at udbygge bevægelseserfaringen spe-cifikt i forhold til færdigheden og dermedjustere teknikken.Eksperimentér med forskellige nuanceri bevægelsesrytmen. Nyn bevægelsensrytme i færdigheden. Prøv derefter atfinde "andres" bevægelsesrytme i sammefærdighed. Forsøg at udføre til nye bevæ-gelsesrytmer. Nyn melodien højt - og husk:det er ikke remser men rytme, det drejersig om; samspillet mellem spænding,afspænding.Træn meget gerne forskellige færdighederi tilfældig rækkefølge. At udføre et motoriskprogram er også at udvælge programmet.Det er ikke kun stereotype bevægelser,det drejer sig om at gentage flest muliggange. Dette synes mest oplagt for åbnefærdigheder som i f.eks. tennis, hvor detdermed er en fordel at træne forhånd ogbaghånd blandet. Det gælder dog også forforholdsvis lukkede færdigheder som i ryt-misk sportsgymnastik, hvor udøveren skaludføre en nøje indstuderet sammenkæd-ning af bevægelser. De enkelte elementer iøvelsen skal således netop ikke altid træ-nes isoleret 10 gange i træk, men kan medfordel trænes i blandet sammenhæng.

Lad idrætsudøveren træne med så kortpause så muligt – dvs. flest mulige forsøgpr. træningsenhed. Man behøver altsåikke have "gode, lange" pauser mellemhvert forsøg for at lære bedst muligt hvergang. Det betyder, at den idrætsudøver, dernår 30 forsøg på én træningsenhed á 1/2

time, vil have lært det motoriske programbedre at kende end den idrætsudøver, derkun har haft 15 forsøg på den sammetid. Pauserne kan sagtens være minimalesamtidig med, at den motoriske træning eroptimal. Samtidig skal det understreges, atman skal tage hensyn til fysisk træthed ogdermed risiko for skader. Træning af pas-sager over hækken i hækkeløb og dobbeltsalto fra forskudt barre skal selvsagt ikkepresses i tid. Træningsenhedens længdeafhænger af sværhedsgraden. Der skalvære tilstrækkelig pause mellem trænings-enhederne, dels så udøveren kan "kommetil kræfter", dels fordi hukommelsen kon-solideres under pausen.

Giv udøveren mulighed for

at finde bevægelsen frem.

Lad udøveren finde et møn-

ster. Vær specielt opmærk-

som på timing og forkerte

bevægelsesbaner. Det er i

denne fase, bevægelsens

grove mønster og basis-

timing skal på plads.


Tekniktræning og fejlretningFejlretning kan og bør foregå i alle 3 faser.For eksempel kan idrætsudøveren haveforstået færdigheden forkert, det kan væreden basale timing, der skal korrigeres og/eller der kan være fejl eller mangler i denfinere justering af bevægelsen. Her følgernogle forslag til, hvordan man kan gribefejlretningen an:

Brug et spejl (en glasrude kan også bru-ges, hvis der er mørkt på den anden side).Synets opfattelse af det, der sker, koblesherved direkte sammen med kropsbevæ-gelsen. Man kan se, hvad man gør - og omman nu også gør det, man tror, man gør(den kinæstetiske oplevelse sammenlignesmed den visuelle information - hvorefterden kinæstetiske indlæring justeres).

Brug video. Videoen skal ses umiddelbartefter bevægelsen er udført, hvis det skalhave betydning som feedback. Princippeter det samme som ved brug af spejl.Videoen giver dog større frihed i bevæ-gelserne, idet man ikke behøver at kunneholde øje med sig selv, mens man udførerbevægelsen. Derudover kan man se, hvor-dan valget af bevægelse er i forhold til dengivne situation. Video kan på denne mådevære med til at klargøre udvælgelsen afmotoriske programmer og kan dermedvære med til nedsætte reaktionstiden, nårman kommer ud på eksempelvis fodbold-banen, tennisbanen eller basketballbanenigen.

Leg gerne med små ændringer til øvel-sen. Ideen er, at man skal få kroppen tilat udforske og kende bevægelsen, kendemulighederne for små justeringer og allede sammenhænge bevægelsen kan indgåi. "Træn under variable forhold og/ellermed varierede tilgange til bevægelsen" eren anden måde at udtrykke det på. Denbevægelseserfaring, i forhold til en givenøvelse, giver den bedste baggrund for atkunne forstå fejlrettelser.

Få udøveren til at fortælle, hvad han gør- mens han gør det. Det giver instruktørenet meget klart billede af, hvad idrætsud-øveren tror, han gør. Samtidig kan det foridrætsudøveren være med til at klargøre,hvad bevægelsen egentlig indeholder afsensoriske input.

Lad instruktør og udøver bytte rolle: Ladinstruktøren udføre en bevægelse og fåudøveren til at korrigere ham.

Udfør bevægelsen med modsatte side,eksempelvis med modsatte hånd. Hervedgenopdages færdigheden. Udøveren kanblive mere opmærksom på "glemte" sen-sorisk input, når der skiftes tilbage til "denrigtige hånd" igen.

Vær opmærksom på unødig spænding.Få eventuelt idrætsudøveren til at spændeden unødigt spændte muskel maksimaltfor derefter at slappe den af og udføre fær-digheden igen. I forbindelse med samtidigt

Leg gerne med små ændrin-

ger til øvelsen. Ideen er, at

man skal få kroppen til at

udforske og kende bevægel-

sen, kende mulighederne for

små justeringer og alle de

sammenhænge bevægelsen

kan indgå i.


Sanserne

FølesansenFra huden kommer information omtryk, berøring, temperatur og smerte.Følesansen er særlig følsom for ændringer istimulusstyrken og for stimuli, der bevægersig hen over huden.

SynssansenVia øjnene kommer information om posi-tionen af objekter i vores omgivelser og afkroppens stilling i forhold til omgivelserne.Synssansen er sammensat. Vi har dele, derbestemmer objekternes placering, deresafgrænsning, størrelse, form og belysning.En anden del sætter farve på objekterne ogen tredje del er særlig følsom for objekter,der bevæger sig gennem synsfeltet. De to

først beskrevne dele giver svar på hvad viser, mens den sidst beskrevne del af synethurtigt giver svar på hvor det er.

HøresansenSneglen i det indre øre omsætter lydbølgertil nerveimpulser og gør os i stand til atopfatte en lyds frekvens, lydens styrke oglydkildens placering i rummet. Derudoverunderstøtter hørelsen rum-, retnings- ogafstandsfornemmelsen.

De vestibulære sanserDisse er også lokaliseret i det indre øre.Ligevægtsorganet registrerer lineær acce-leration. Ved hjælp af ligevægtsorganetorienterer vi hovedets stilling i forhold tillodret. Buegangene registrerer rotationsac-celeration og hjælper til at stabilisere synetog kroppens stilling under bevægelse.

De proprioceptive sanserFra muskler, sener og led kommer informa-tion om musklens længde (muskeltenene),musklens spænding (senetenen), om deenkelte legemsdeles stilling i forhold tilhinanden og om bevægelser i leddene (semere herom i DIFs hæfte Bevægeligheds-træning i Træningslære-serien). Sansernekaldes proprioceptive, fordi vi selv frem-kalder dem, når vi bevæger os. De proprio-ceptive sanser kaldes også den kinæste-tiske sans (bevægelsessansen).Der findes specielt mange propriorecepto-rer i nakkeregionen og omkring ankelled-det. Disse receptorer er vigtige for kontrol-len af hovedets stilling i forhold til kroppenog dermed af kroppens stilling og kroppensposition i rummet.

Kvaliteten - eller “hvad det er vi føler”-bestemmes af sansenervernes forbindelseri centralnervesystemet. Således vil f.eks.en ændring af fyringsfrekvensen (nerveim-pulser/s) i synsnerven altid føre til opfat-telsen af et synsindtryk. Det er ligegyldigtom nerveimpulserne er opstået efter enmekanisk påvirkning af øjet eller ved lys-indfald i øjet. I begge tilfælde vil vi opfattedet som synsindtryk. Føleorganerne isansenerverne er dog mest følsomme overfor den "rigtige" påvirkning det, der kaldesden adækvate stimulus.

Nervesystemets opbygningMenneskets bevægerepertoire kan være altfra reflekser, hvor en stimulus kan udløse

NEUROFYSIOLOGI

Figur 1. Ligevægtsorganet, sneglen og buegangene

Buegange

Ligevægtsorgan

Ydre øre

Sneglen

Indre øre

Mellemøret

Hæftet her kunne have heddet koordina-tionstræning. Begrebet koordination bliverdog brugt i mange forskellige sammen-hænge og i forskellige betydninger. Derforhar vi valgt indledningsvis at præciserede områder, som behandles i dette hæfte.Sansemotorik og tekniktræning hører såle-des ind under det samlende begreb koordi-nationstræning.

Der sker ingen bevægelse uden at san-serne aktiveres. Nervesystemet fungerersom en samarbejdende helhed, og det erikke muligt at skille de enkelte funktionerud. Sansemotorik beskæftiger sig medsamspillet og samhørigheden mellem desensoriske og de motoriske dele i nerve-systemet. Det skal bemærkes, at når mani neurofysiologien beskriver de sensoriskeog de motoriske dele hver for sig, er detsåledes kun af pædagogiske grunde.

Tekniktræning fokuserer på at få bestemtebevægelser til at lykkes og kan derforbetragtes som en specialiseret del af san-semotorikken. Tekniktræning forstås i dettehæfte dog meget bredt. Tekniktræninghenviser derfor både til de grundlæggendefærdigheder, der er nødvendige for atkunne deltage i den enkelte idrætsdisciplinog til den avancerede specialtræning af énenkelt bevægelse. Som udgangspunkt er

tekniktræning helt afhængig af den bevæ-gelseserfaring, den enkelte udøver har atgøre brug af. Eller sagt på en anden måde:tekniktræning er afhængig af den generellesansemotoriske erfaring.

Hæftet er delt op i følgende 3 overordnedeafsnit:Et neurofysiologisk afsnit om sanse-motorik og tekniktræning. Her beskrivesde 5 relevante sanser, de sensoriske ogmotoriske nervebaner samt hvordan vilje-styrede bevægelser kontrolleres og hvilkenbetydning reflekserne kan have for dissebevægelserEt psykomotorisk afsnit. Her behandlesbegrebet modning i forhold til den individu-elle udvikling. Den individuelle udvikling ergrundlæggende baseret på den individuellesansemotoriske oplevelse og erfaring.Desuden redegøres for, hvorledes menne-sket er i besiddelse af 7 kompetencer, hvil-ket i princippet betyder, at en opgave kanløses ud fra flere forskellige synsvinklerEt praktisk relateret afsnit. Her omsættesde to teoretiske afsnit til praksis-situatio-nen. Hvad kan man gøre for at fremme ogbevidstgøre den sansemotoriske erfaring,og hvordan instruerer og fejlretter manmest hensigtsmæssigt tekniktræningen?


INDLEDNING

Tekniktræning fokuserer på at få bestemte bevægelser til

at lykkes og kan derfor betragtes som en specialiseret del

af sansemotorikken.


rundsving af begge arme ses det f.eks.forholdsvis ofte, at skuldrene trækkes op tilørene. Få udøveren til at stå med skuldreneløftet helt op til ørene i 30-60 sekunderog derefter slappe af. Derefter gentagesrundsvingene.

Ret kun én ting ad gangen – prioritér!Rettelsen skal forstås og indarbejdes. I desituationer, hvor flere instruktører i bedstemening giver deres kommentarer og ret-telser samtidigt, bliver det næsten umuligtat være idrætsudøver!

Sørg for at udøveren arbejder med de"rigtige" billeder i hovedet frem for et heltbilledkatalog over fejl og mangler. Fremhævaltid det korrekte bevægelsesbillede ogarbejd positivt. Bevægelsesbilleder skalforstås i forhold til den kinæstetiske ople-velse. De repræsenterer derfor ikke nød-vendigvis form og position - men i lige såhøj grad kropsfornemmelse.

GOD TRÆNING!


Idrættens træningslæreA. Gjerset m.fl., GAD/Danmarks Idræts-Forbund, 2001

Motorlearning and PerformanceRichard A. Smith, Human Kinetics Books, 1991

De mange intelligensers pædagogikHoward Gardner redigeret ved Per Fibæk Laursen, Gyldendal Undervisning, 1997

Menneskets fysiologiBente Schibye, Klaus Klausen m.fl., FADL, 1992

Kropumulige ungerGudrun Gjesing, Institut for Idræt, 1999

LITTERATURLISTE


Side

Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2Neurofysiologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Sanserne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Nervesystemets opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Sensoriske og motoriske nervebaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Skeletmusklens aktivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Regulering af kraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Sensorisk information . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Reflekser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Refleksregulering af muskellængden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Refleksregulering af muskelkraften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Antagonisthæmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Viljestyrede bevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Programmeret aktivitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Psykomotorik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Hvad er udvikling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Motorisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Synssansens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Høresansens betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

De 7 kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Bevægelseslæring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Pas på sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Fysiske forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Kropsbevidsthed og bevægelseserfaring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Indlæringens 3 faser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Tekniktræning og fejlretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

DIFs uddannelsesmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

INDHOLD

Anatomi og bevægelseslære i idræt, Rolf Wirhed

Fysisk træning

Idræt og træning

Trænerrollen

Kredsløbstræning

Bevægelighedstræning

Træningsplanlægning

Ernæring

Styrketræning

Testning

Idrætsmassage

Alder ingen hindring

YO-YO testene, 3 lydbånd + hæfte eller 3 cd-rommer

Den nye Bedst når det gælder, Willi Railo

Tilbage til idræt 1 og 2, videoer

DIFs UDDANNELSESMATERIALER

Danmarks Idræts-Forbund har derudover udgivet en lang række emnehæfter, bøger og videoer inden for træning, idrætsskader, psykologi, ledelse etc.Nyttig viden og inspiration i relation til træning kan bl.a. hentes derfra. Se www.dif.dk under “uddannelse”, “bøger”.

Bestilling af materialer samt gratis brochurer og pjecer vedrørende DIFs uddannelsesvirk-somhed kan ske i DIFs forsendelsesafdeling, tlf. 43 26 20 60 eller på www.dif.dk

Idrættens HusBrøndby Stadion 20DK-2605 Brøndby

UdgiverDanmarks Idræts-Forbund

Pædagogisk bearbejdelseJan MilandtGert EgstrupTorben BundgaardKeld Mørch Andersen

ForfattereSusanne Ravn Poul Dyhre PoulsenKjeld Fredens

IllustrationerJan Hejle

FotosSportsfoto m.fl.

TrykPitney Bowes

Salg og distributionDanmarks Idræts-ForbundForsendelsesafdelingenIdrættens Hus2605 Brøndby

Telefon: 43 26 20 60 (man.-tor. 9.00-16.00, fre. 9.00-15.30)Fax: 43 26 26 29Internet: www.dif.dk

© Danmarks Idræts-Forbund 2002Eftertryk ikke tilladt

1. udgave, 1. oplag 2002ISBN 87-90316-80-0

Danmarks Amerikansk-Idræts Forbund

Dansk Arbejder Idrætsforbund

Dansk Atletik Forbund

Dansk Automobil Sports Union

Dansk Badminton Forbund

Danmarks Basketball-Forbund

Den Danske Billard Union

Danmarks Bokse-Union

Dansk Boldspil-Union

Dansk BordTennis Union

Dansk Bowling Forbund

Danmarks Brydeforbund

Dansk Bueskytteforbund

Dansk Cricket-Forbund

Dansk Curling Forbund

Danmarks Cykle Union

Dansk Dart Union

Dansk Drageflyver Union

Dansk Faldskærms Union

Dansk Fægte-Forbund

Dansk Gangforbund

Dansk Golf Union

Danmarks Gymnastik Forbund

Dansk Handicap Idræts-Forbund

Dansk Hockey og Floorball Union

Dansk Håndbold Forbund

Danmarks Ishockey Union

Dansk Judo og Ju-Jitsu Union

Dansk Kano og Kajak Forbund

Dansk Karate Forbund

Dansk Kegle Forbund

Dansk Militært Idrætsforbund

Dansk Minigolf Union

Danmarks Motor Union

Dansk MultiSport Forbund

Dansk Orienterings-Forbund

Dansk Petanque Forbund

Dansk Ride Forbund

Dansk Forening for Rosport

Dansk Rugby Union

Dansk Sejlunion

Dansk Skiforbund

Dansk Skytte Union

Dansk Skøjte Union

Dansk Sportsdanserforbund

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Squash Forbund

Dansk Styrkeløft Forbund

Dansk Svæveflyver Union

Dansk Svømmeunion

Dansk Taekwondo Forbund

Dansk Tennis Forbund

Dansk Vandski Forbund

Dansk Volleyball Forbund

Dansk Vægtløftnings-Forbund

KFUMs Idrætsforbund i Danmark

DIFs specialforbund



Træ

nin

g

udgiver attere illustrationer k difs specialforbund · illustrationer jan hejle fotos sportsfoto...

Documents