udeva årsrapport 2014 /udeva årsrapport... · 2015-04-09 · resumé 6 resumé denne årsrapport...

UD

EV

A å

rsra

pp

ort 2

014

Region Hovedstaden

UDEVA årsrapport 2014

Evaluering af kliniske uddannelsesforløb for

sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og

social- og sundhedsassistentelever

Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

2

UDEVA årsrapport 2014

Evaluering af kliniske uddannelsesforløb for

sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og

social- og sundhedsassistentelever

Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

på vegne af Center for HR, Uddannelse,

Region Hovedstaden

Evalueringskonsulent Malene Bjældager

Evalueringskonsulent Kirsten Hindsholm

Specialkonsulent M. Zubair Butt Hussain

Enhedschef Marie Fuglsang

© Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region

Hovedstaden, april 2014

ISBN: 978-87-93047-60-0

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod

tydelig kildeangivelse.

Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38 64 99 66

E-mail: [email protected]

Fotograf: Klaus Sletting

http://www.patientoplevelser.dk/

mailto:[email protected]

3

Indholdsfortegnelse

Resumé 6

1 Om undersøgelsen 10

1.1 Baggrund 10

1.2 Formål 10

1.3 Metode 11

2 Læsevejledning til resultater 16

3 Bioanalytiker 17

3.1 Fordeling af besvarelser 17

3.2 Grundstammen af spørgsmål 17

3.3 Modulspecifikke spørgsmål 19

3.4 Tabeller og figurer 20

4 Ergoterapeut 27





5 Fysioterapeut 37





6 Jordemoder 48



6.3 Forløbsspecifikke spørgsmål 50


7 Klinisk diætist 58




4


8 Radiograf 67





9 Social- og sundhedsassistent 79



9.3 Periodespecifikke spørgsmål 80


10 Sygeplejerske 87





11 Sygeplejerske – modul 14 95

11.1 Antal besvarelser 95

11.2 Spørgsmål med lukkede svarkategorier 95

11.3 Åbne kommentarfelter 96


12 Bilag 102

Bilag 1a. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, grundstammen 103

Bilag 1b. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, modulspecifikke 105

Bilag 2a. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, grundstammen 106

Bilag 2b. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, modulspecifikke 108

Bilag 3a. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, grundstammen 109

Bilag 3b. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, modulspecifikke 111

Bilag 4a. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, grundstammen 113

Bilag 4b. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, forløbsspecifikke 115

Bilag 5a. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, grundstammen 116

Bilag 5b. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, modulspecifikke 118

Bilag 6a. Spørgsmål: Radiografstuderende, grundstammen 119

Bilag 6b. Spørgsmål: Radiografstuderende, modulspecifikke 121

5

Bilag 7a. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, grundstammen 123

Bilag 7b. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, periodespecifikke 124

Bilag 8a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, grundstammen 125

Bilag 8b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modulspecifikke 127

Bilag 9a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgsmål 1-22 128

Bilag 9b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgsmål 23-25 129

Resumé

6

Resumé

Denne årsrapport samler op på UDEVA resultaterne for år 2014. Rapporten er baseret på i alt

3.393 spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever, som er indgivet i kalenderåret 2014.

Om undersøgelsen

UDEVA er en løbende evaluering af kliniske uddannelsesforløb i Region Hovedstaden for

sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Evalue-

ringen omfatter uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk

diætist, radiograf, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.

Det overordnede formål med UDEVA er at indsamle viden om de studerendes/elevernes vurde-

ringer og oplevelser af deres kliniske forløb, for på den baggrund at kvalificere uddannelserne.

Evalueringen gennemføres med brug af elektroniske spørgeskemaer, som de studerende og ele-

verne besvarer ved afslutningen af deres kliniske forløb. Der er et særskilt spørgeskema til hver

enkelt uddannelse. Spørgeskemaerne er opbygget med en grundstamme på ca. 22 spørgsmål

samt ca. 3 specifikke spørgsmål vedrørende læringsudbyttet/læringsmålet for det enkelte mo-

dul/praktikperiode. Alle spørgsmål vurderes på svarskalaer fra 1 til 5, hvor 1 er mest negativt, og

5 er mest positivt. Derudover er der i spørgeskemaerne åbne kommentarfelter, hvor de studeren-

de/eleverne har mulighed for at skrive fritekst.

Positive vurderinger for alle uddannelser

De sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og eleverne giver generelt spørgsmålene om

deres kliniske forløb vurderinger i den positive ende af svarskalaen fra 1 (’uenig’) til 5 (’enig’),

hvor en høj score er udtryk for en positiv vurdering. For uddannelserne samlet set spænder gen-

nemsnitsscoren på grundstammen af spørgsmål fra 3,0 på det lavest placerede spørgsmål til 4,9

på det højest placerede spørgsmål. De studerende og eleverne vurderer hovedparten af spørgs-

målene med gennemsnitsscorer på 4 eller derover. Af Tabel 1 herunder fremgår det, inden for

hvilket spænd gennemsnitsscoren på spørgsmålene ligger for de enkelte uddannelser.

Tabel 1 Gennemsnitsscore på det lavest placerede og det højest placerede

spørgsmål i grundstammen for de enkelte uddannelser

Uddannelse

Laveste

gennemsnitsscore

Højeste

gennemsnitsscore

Bioanalytiker 3,2 4,8

Ergoterapeut 3,7 4,7

Fysioterapeut 4,2 4,9

Jordemoder 3,0 4,8

Klinisk diætist 4,2 4,9

Radiograf 3,4 4,8

SOSU-assistent 4,0 4,8

Sygeplejerske 4,0 4,7

Resumé

7

Tendenser på tværs af uddannelser

For alle uddannelser er der et spørgsmål, som omhandler de studerendes/elevernes samlede op-

levelse af deres kliniske forløb. Spørgsmålsformuleringen varierer lidt fra uddannelse til uddan-

nelse. På tværs af uddannelser vurderer de studerende og eleverne spørgsmålet om deres samle-

de oplevelse af deres kliniske forløb med gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,4 og 4,8 (se

Tabel 2). Spørgsmålet ligger derfor blandt de højest placerede spørgsmål i spørgeskemaerne.

Tabel 2 Gennemsnitsscore på spørgsmål om samlet oplevelse

Uddannelse

Spørgsmålsformulering

Gennemsnit 2014

Bioanalytiker Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,5

Ergoterapeut Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,5

Fysioterapeut Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,7

Jordemoder Alt i alt har jeg haft et godt klinisk uddannelsesforløb 4,5

Klinisk diætist Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,8

Radiograf Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,6

SOSU-assistent Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb 4,5

Sygeplejerske Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken 4,4

Derudover er der en tendens til, at de studerende og eleverne giver relativt høje svarscorer på

spørgsmålet om at føle sig velkommen på det kliniske undervisningssted ved forløbets start og

spørgsmålet om at have ydet sit bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken.

Der er en tendens til, at spørgsmålet om sammenhæng mellem henholdsvis den teoretiske un-

dervisning på uddannelsesinstitutionerne og de kliniske forløb er blandt de mindst positivt vur-

derede spørgsmål i spørgeskemaet. Dette gælder dog med undtagelse af de jordemoderstuderen-

de, hvor samme spørgsmål ligger relativt højt placeret. Ydermere er der for nogle uddannelser et

spørgsmål om, hvorvidt arbejdet med portfolio har understøttet de studerendes læring. Disse

spørgsmål ligger også blandt de lavest placerede spørgsmål i spørgeskemaerne.

Kommentarer på tværs af uddannelser

For de seks uddannelser, der indgår i UDEVA fra 2014, er de studerendes kommentarer i spør-

geskemaerne afrapporteret i årsrapporten. Det gælder således uddannelserne til bioanalytiker,

ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, klinisk diætist og radiograf.

I de åbne kommentarfelter giver mange af de studerende udtryk for, at de samlet set har haft po-

sitive oplevelser med at være i kliniske undervisningsforløb.

I forhold til introduktionen i klinikken er der blandt andet kommentarer fra de studerende om, at

de har haft en god opstart med tilstrækkelig information. Nogle oplever dog, at de har fået in-

formationerne om deres kliniske forløb for sent. Derudover er der flere studerende, som oplever,

at der ikke var en tilstrækkelig forventningsafstemning i starten af forløbet.

I de åbne kommentarfelter vedrørende de kliniske undervisere/vejledere skriver flere af de stu-

derende, at det er vigtigt med engagerede kliniske undervisere/vejledere. Mange giver udtryk for

Resumé

8

en stor tilfredshed med den vejledning, de har modtaget. Samtidig er der flere studerende, som

har oplevet ikke at have nok tid sammen med deres kliniske vejledere/undervisere, fordi ved-

kommende ikke har været til stede i den studerendes forløb i tilstrækkeligt omfang.

I kommentarfelterne omhandlende læringsmiljøet skriver flere studerende, at de har oplevet

imødekommende personale og et godt læringsmiljø på det kliniske undervisningssted. Nogle op-

lever, at de i passende omfang er blevet udfordret, mens andre har savnet udfordring. Flere af de

studerende har oplevet, at de skulle observere personalet udføre arbejde, som de gerne selv ville

have afprøvet i praksis. I den forbindelse omhandler flere kommentarer vigtigheden af, at perso-

nalet kender de studerendes læringsmål. Derudover er der flere studerende, som har savnet spar-

ring – både med personale og medstuderende.

Med hensyn til trivsel og arbejdsmiljø skriver nogle af studerende i kommentarfelterne, at det er

vigtigt, at de har mulighed for at sige fra i forhold til opgaver, som de ikke føler sig trygge ved

at udføre.

Endelig skriver flere af de studerende i kommentarfeltet for temaet om tilrettelæggelse af forløb,

at de savner en bedre kobling mellem teori og praksis. Nogle studerende udtrykker ønske om

mere teoretisk viden fra uddannelsesinstitutionen om det konkrete felt, som de skal arbejde in-

den for i det kliniske undervisningsforløb.

Udvikling fra 2013 til 2014

For social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende findes der sammenlignelige data

fra tidligere år, hvorfor der for disse uddannelser er foretaget sammenligninger over tid.

Sammenlignet med resultaterne for 2013 er der for social- og sundhedsassistenteleverne en posi-

tiv udvikling i gennemsnitsscoren på tre af spørgsmålene i grundstammen. Alle tre spørgsmål

har en fremgang på 0,2 enheder på fempunktsskalaen. To af spørgsmålene omhandler praktik-

vejlederen.

I spørgeskemaet til sygeplejestuderende på kliniske moduler er der en tilbagegang på to af

spørgsmålene i grundstammen fra 2013 til 2014. Her er tilbagegangen på 0,1 enheder på

fempunktsskalen. Samtidig er der fremgang på 0,2 enheder på fempunktsskalaen for ét af de

modulspecifikke spørgsmål til sygeplejestuderende på modul 11.

I det særskilte spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14 er der fremgang på ét spørgs-

mål fra 2013 til 2014: Mine kliniske vejledere har haft et godt kendskab til indholdet af under-

visningen på skolen. Fremgangen er på 0,3 enheder på fempunktsskalen.

Generelt er det blandt de lavest placerede spørgsmål i spørgeskemaerne, at der findes en signifi-

kant udvikling fra 2013 til 2014. Det gælder både for spørgsmål, hvor der er en positiv og en ne-

gativ udvikling.

Afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende

I det særskilte spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14 er det spørgsmålet Jeg vil anbe-

fale uddannelsen til andre, der har den højeste gennemsnitlige svarscore. Det fremgår af resulta-

terne, at de sygeplejestuderende oplever at have et relativt stort udbytte af de kliniske uddannel-

sesforløb sammenlignet med undervisningen på skolen og bachelorprojektet.

I de åbne kommentarfelter ytrer de studerende blandt andet ønske om mere praksisnær undervis-

ning med øvelser op til de kliniske undervisningsforløb, at de kliniske prøver i højere grad tager

Resumé

9

afsæt i de studerendes praktiske færdigheder samt bedre kommunikation mellem uddannelsesin-

stitutionerne og de kliniske vejledere.

Om undersøgelsen

10

1 Om undersøgelsen

1.1 Baggrund UDEVA (UDdannelsesEVAluering) er en løbende evaluering af kliniske uddannelsesforløb i

Region Hovedstaden for sundhedsfaglige professionsbachelorstuderende og social- og sund-

hedsassistentelever. Evalueringen omfatter uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut, fysio-

terapeut, jordemoder, klinisk diætist, radiograf, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent.

Evalueringen gennemføres med brug af elektroniske spørgeskemaer, som de studerende og ele-

verne besvarer ved afslutningen af deres kliniske uddannelsesforløb.

Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever har siden foråret 2011 anvendt

UDEVA til at evaluere deres kliniske forløb i Region Hovedstaden. I foråret 2014 blev de øvrige

seks professionsbacheloruddannelser inkluderet i evalueringen, således at UDEVA nu omfatter

otte uddannelser.

1.2 Formål Det overordnede formål med UDEVA er at indsamle viden om de studerendes/elevernes vurde-

ringer og oplevelser af deres kliniske forløb, for på den baggrund at kvalificere uddannelserne.

De løbende resultater af evalueringen skal give de enkelte afsnit/afdelinger – herunder den en-

kelte kliniske vejleder – input til at forbedre tilrettelæggelsen af de kliniske forløb.

På hospitals- og regionsniveau er formålet, at resultaterne skal anvendes til systematisk at følge

udviklingen i de studerendes/elevernes vurderinger, for på den baggrund at kunne iværksætte

eventuelle initiativer til fremme og fastholdelse af kvaliteten i uddannelsesforløbene.

På uddannelsesniveau skal resultaterne anvendes til at følge og kvalitetssikre forholdene og ni-

veauet på de kliniske undervisningssteder. Derudover skal resultaterne på uddannelsesniveau

anvendes til fortsat at udvikle undervisningen på uddannelsesinstitutionerne og sikre sammen-

hæng mellem den teoretiske og den kliniske undervisning.

Et væsentligt formål med at evaluere er desuden at lade de studerende/eleverne komme til orde,

få dem til at reflektere over deres læring i de kliniske forløb og give dem medindflydelse på de-

res uddannelse.

Om undersøgelsen

11

1.3 Metode Evalueringen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse. Der er udviklet et særskilt spørge-

skema til hver enkelt uddannelse. Spørgeskemaerne er opbygget med en grundstamme på ca. 22

spørgsmål samt ca. 3 specifikke spørgsmål vedrørende læringsudbyttet/læringsmålet for det en-

kelte modul/praktikperiode.

Spørgeskemaerne er inddelt i temaer, eksempelvis: Introduktion, Klinisk underviser, Lærings-

miljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb, Samlet oplevelse og Modulspecifikke

spørgsmål (terminologien varierer lidt fra uddannelse til uddannelse). Derudover er der åbne

kommentarfelter, hvor de studerende/eleverne har mulighed for at skrive fritekst.

For de sygeplejestuderende er der – foruden spørgeskemaet til studerende på de kliniske modu-

ler – et separat spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14, som er ved at afslutte deres

uddannelse. Alle spørgeskemaer er vedlagt som bilag.

Svarskalaer

Spørgsmålene i grundstammen er udformet som en række udsagn, hvortil studerende og elever

skal erklære sig ‘enige’, ‘overvejende enige’, ‘hverken enige eller uenige’, ‘overvejende uenige’

eller ‘uenige’ (Figur 1.1). Svarskalaen for de modul-, forløbs- og periodespecifikke spørgsmål er

en fempunktsskala gående fra ‘slet ikke’ til ‘i meget høj grad’ (Figur 1.2) Ved begge skalaer er

der desuden mulighed for at svare ’Ved ikke/ikke relevant’. I det særskilte spørgeskema til sy-

geplejestuderende på modul 14 anvendes samme svarskala som på grundstammen af spørgsmål.

Dette gælder med undtagelse af de tre sidste spørgsmål (spørgsmål 23, 24 og 25) i spørgeskema-

et, hvor den samme svarskala som for de modul-, forløbs- og periodespecifikke spørgsmål an-

vendes.

Det er muligt at beregne gennemsnit på besvarelserne, da spørgsmålene i spørgeskemaerne be-

svares på en Likert skala med numeriske værdier på samtlige svarmuligheder, hvor det antages,

at afstanden mellem svarkategorierne er ens.

Figur 1.1 Svarskala for grundstammen af spørgsmål

Uenig

1

Overvejende

uenig

2

Hverken enig

eller uenig

3

Overvejende

enig

4

Enig

5

Ved ikke/

Ikke relevant

Figur 1.2 Svarskala for modul-, forløbs- og periodespecifikke spørgsmål

Slet ikke

1

I ringe grad*

2

I nogen grad*

3

I høj grad*

4

I meget høj grad

5

Ved ikke/

Ikke relevant

* For sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne er der dog kun tal ved svarkategorierne 2-4. Der er

således kun tekst ved svarkategorierne i yderpunkterne på skalaen, 1 = ”Slet ikke” og 5 = ”I meget høj grad”.

Om undersøgelsen

12

Afrapportering

De løbende resultater af evalueringen stilles til rådighed på www.udeva.dk.

Én gang årligt udarbejdes en årsrapport, der samler op på tendenser i spørgeskemabesvarelserne

for et helt kalenderår. Nærværende årsrapport er baseret på spørgeskemabesvarelser, som er ind-

givet i 2014. Der er udarbejdet årsrapporter for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassi-

stentelever siden 2011, mens det er første gang, de seks nye professionsbacheloruddannelser i

UDEVA indgår i årsrapporten.

Inklusion/eksklusion af besvarelser

Data i årsrapporten for 2014 er baseret på spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever,

hvor samtlige spørgsmål i spørgeskemaet er besvaret. De studerende/eleverne skal i spørgeske-

maet afkrydse, på hvilken organisatorisk enhed de har været i klinisk forløb. Studerende/elever,

som ikke har indplaceret sig på en organisatorisk enhed, der er omfattet af evalueringen, er fra-

sorteret. Det vil sige, at studerende og elever, som har evalueret kliniske forløb i udlandet, ikke

indgår i rapporten. Ligeledes er studerende, der fx har været i klinisk forløb i kommuner, frasor-

teret for de uddannelser, hvor det kun er kliniske uddannelsessteder i Region Hovedstaden, der

er omfattet af evalueringen.

Det varierer fra uddannelse til uddannelse, hvilke organisatoriske enheder, der er inkluderet. I

Tabel 1.1 ses en samlet oversigt over de uddannelser med tilhørende moduler/praktikperioder og

kliniske undervisnings-/praktiksteder, som i 2014 er omfattet af UDEVA.

Tabel 1.1 Studerende og elever omfattet af UDEVA i 2014

Uddannelse

Moduler/praktikperioder

Kliniske undervisnings-/praktiksteder

Bioanalytiker 4, 11, 12 og 14 Region Hovedstaden

Ergoterapeut 3, 6 og 9 Region Hovedstaden

Fysioterapeut 2, 4, 7, 9 og 12 Professionshøjskolen Metropol: Region Hovedstaden

Professionshøjskolen UCC: Region Hovedstaden, Region

Sjælland, kommunale og private steder

Jordemoder 2-4, 7-8 og 10-12 Region Hovedstaden og Region Sjælland

Klinisk diætist 9 og 12 Region Hovedstaden

Radiograf 3, 4, 8, 10 og 11 Region Hovedstaden og Region Sjælland

SOSU-assistent P1 og P2 Region Hovedstaden

Sygeplejerske 4, 8, 11 og 12 Region Hovedstaden

Sygeplejerske 14 Alle kliniske undervisningssteder samlet

Om undersøgelsen

13

Spørgeskemabesvarelser i 2014

I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 3.393 spørgeskemabesvarelser fra studerende og elever,

som opfylder ovenstående kriterier for inklusion. Tabel 1.2 viser, hvor mange besvarelser der

indgår i årsrapporten for 2014 fordelt på de enkelte uddannelser.

Tabel 1.2 Spørgeskemabesvarelser i årsrapporten 2014

Antal

udsendte

Antal

besvarelser

Antal

frasorterede

Endeligt antal

besvarelser

”Svar-

procent”*

Bioanalytikerstuderende

Modul 4, 11, 12 og 14 285 125 4 121 43 %

Ergoterapeutstuderende

Modul 3, 6 og 9 117 56 2 54 47 %

Fysioterapeutstuderende

Modul 2, 4, 7, 9 og 12 653 330 9 321 50 %

Jordemoderstuderende

Modul 2-4, 7-8 og 10-12 152 95 0 95 63 %

Klinisk diætist-studerende

Modul 9 og 12 27 25 0 25 93 %

Radiografstuderende

Modul 3, 4, 8, 10 og 11 295 159 0 159 54 %

Sosu-assistentelever

Praktikperiode 1 og 2 1779 822 62 760 44 %

Sygeplejestuderende

Modul 4, 8, 11 og 12 3487 1734 117 1617 48 %

Sygeplejestuderende

Modul 14 790 241 0 241 31 %

* ”Svarprocenten” er beregnet som det endelige antal besvarelser divideret med antallet af udsendte spørgeskemaer

fratrukket antallet af frasorterede besvarelser.

”Svarprocenten” i UDEVA er en tilnærmelsesvis svarprocent, der er beregnet som det endelige

antal besvarelser divideret med antallet af udsendte spørgeskemaer fratrukket antallet af frasorte-

rede besvarelser. Det er ikke muligt at beregne en egentlig svarprocent i undersøgelsen, da fra-

faldsprocenten blandt studerende og elever, der sendes spørgeskemaer til, ikke er kendt. Derud-

over er udsendelsen af spørgeskemaer baseret på oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om,

hvilke studerende og elever der skal modtage et spørgeskema. Nogle gange indeholder oplys-

ningerne fra uddannelsesinstitutionerne dog flere studerende og elever, end dem evalueringen

omfatter. Det er således uvist, hvor mange af dem, der udsendes spørgeskemaer til, der reelt skal

svare. Ovenstående ”svarprocenter” kan derfor være underestimerede.

Om undersøgelsen

14

”Svarprocenten” for social- og sundhedsassistentelever var i 2013 på 38 %, mens den i 2014 er

44 % – altså en forskel på 6 procentpoint. For sygeplejestuderende på modul 4, 8, 11 og 12 var

”svarprocenten” i 2013 på 55 %, mens den i 2014 er på 48 %, hvilket betyder en forskel på 7

procentpoint. For de sygeplejestuderende på modul 14 var ”svarprocenten” 33 % i 2013 og 31 %

i 2014, hvilket vil sige en forskel på 2 procentpoint.

Baggrunden for den lavere ”svarprocent” for sygeplejestuderende har været drøftet i UDEVA

følgegruppen for sygeplejerske- og social- og sundhedsassistentuddannelserne. Det har dog ikke

været muligt at finde en forklaring på, hvorfor andelen af besvarelser har været faldende. Følge-

gruppen oplever, at en ekstra indsats fra de kliniske vejledere kan få flere af de studerende til at

besvare spørgeskemaet.

For de seks professionsbacheloruddannelser, som er inkluderet i årsrapporten for første gang i

2014, er ”svarprocenten” i 2014 på mellem 43 % og 93 %.

Under resultatafsnittene for hver enkelt uddannelse fremgår det, hvordan antallet af besvarelser

fordeler sig på moduler og praktikperioder.

Kvantitative analyser

I årsrapporten er der gennemført en række statistiske analyser af de kvantitative spørgeskemada-

ta indgivet i 2014. Der er udarbejdet figurer, der viser svarfordelingen på de enkelte spørgsmål

inden for både grundstammen af spørgsmål og inden for de modul-/periodespecifikke spørgsmål

for alle uddannelser. Det samme gælder for spørgsmålene i det særskilte spørgeskema til syge-

plejestuderende på modul 14.

For hver uddannelse er der udarbejdet tabeller, som indeholder gennemsnitsscorer på de enkel-

te spørgsmål i 2014. For sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever, hvor der fo-

religger data fra tidligere år, er der ligeledes foretaget en sammenligning med gennemsnitssco-

rer i 2013. Ved sammenligningen af gennemsnitsscorer fra 2013 og 2014 rapporteres udviklin-

gen i enheder på Likert skalaen gående fra 1 til 5. En udvikling kommenteres kun i rapporten,

hvis der er en statistisk signifikant forskel mellem gennemsnitsscoren i 2013 og 2014.

Endelig er der – for grundstammen af spørgsmål til de enkelte uddannelser – lavet analyser af

spredningen i besvarelserne. Analyserne viser spændvidden mellem gennemsnitsscoren for det

højst placerede hospital og gennemsnitsscoren for det lavest placerede hospital på de enkelte

spørgsmål1. En stor spredning i besvarelserne mellem hospitaler kan bruges som en indikator

for, at der er mulighed for forbedring på det lavest placerede hospital. Dog kan spredningen pga.

få observationer være et udtryk for én eller ganske få studerendes eller elevers særligt dårlige el-

ler gode oplevelser på et bestemt hospital.

Åbne kommentarfelter

I alle spørgeskemaerne er der spørgsmål med åbne kommentarfelter, hvor de studeren-

de/eleverne har mulighed for at skrive fritekst. De åbne kommentarfelter i spørgeskemaerne til

sygeplejestuderende på modul 4, 8, 11 og 12 og til social- og sundhedsassistentelever i praktik-

periode 1 og 2 afrapporteres ikke i nærværende årsrapport, men afrapporteres løbende til de re-

levante organisatoriske enheder. De åbne kommentarfelter i det særskilte spørgeskema til syge-

plejestuderende på modul 14 afrapporteres ikke løbende og indgår derfor i denne årsrapport.

1 For fysioterapeutuddannelsen indgår andre organisatoriske enheder end hospitaler, herunder private og kommunale kliniske under-

visningssteder. Hhv. private steder og kommunale steder indgår i analysen på samme måde som ét hospital.

Om undersøgelsen

15

For de seks uddannelser, som indgår i årsrapporten for første gang i 2014 er de kvantitative re-

sultater suppleret med de studerendes besvarelser af de åbne kommentarfelter, selvom de også

afrapporteres løbende til de relevante organisatoriske enheder.

Læsevejledning til resultater

16

2 Læsevejledning til resultater

Resultaterne for 2014 er præsenteret i de efterfølgende ni afsnit, som er opdelt efter uddannel-

serne. Årsrapporten er opbygget, så det er muligt at læse resultaterne for de enkelte uddannelser

hver for sig. Det betyder, at der er nogle gentagelser på tværs af afsnittene. Hver uddannelse er

markeret med en farve, som er gennemgående i rapporten. Uddannelserne afrapporteres i alfabe-

tisk rækkefølge:

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Fysioterapeut

Jordemoder

Klinisk diætist

Radiograf

Social- og sundhedsassistent

Sygeplejerske

Sygeplejerske – modul 14

I gennemgangen af resultater for de enkelte uddannelser fremhæves spørgsmålene med hen-

holdsvis de højeste og laveste gennemsnitlige svarscorer i spørgeskemaerne. Det er vigtigt at

understrege, at der ikke er foretaget statistiske test af forskelle mellem gennemsnitsscorer på de

enkelte spørgsmål i spørgeskemaerne, hvorfor forskellene kan skyldes statistisk usikkerhed.

Derudover gælder det for flere af uddannelserne, at de gennemsnitlige svarscorer på mange af

spørgsmålene ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Det kan derfor være små forskelle, som

er afgørende for, om et spørgsmål ligger blandt de højest eller lavest placerede.

For sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever fremhæves de spørgsmål, som

har en statistisk signifikant udvikling i svarscoren fra 2013 til 2014.

For de seks uddannelser, der er nye i UDEVA fra 2014 – bioanalytiker, ergoterapeut, fysiotera-

peut, jordemoder, klinisk diætist og radiograf – er de studerendes kommentarer i spørgeskema-

erne gennemlæst. En opsummering af de studerendes kommentarer indgår i afrapporteringen

som kvalitative input.

Hvordan arbejde med resultaterne?

Der er ikke fastlagt et fagligt niveau for, hvornår et gennemsnit, en fordeling eller en udvikling

er tilfredsstillende. Det er op til læseren, den kliniske vejleder, ledelsen etc. at afgøre, hvilke

forhold de finder interessante og vigtige at arbejde videre med i lyset resultaterne. Således kan

nogle læsere for eksempel finde det mere relevant at handle på et mere positivt vurderet spørgs-

mål, der dog har en større spredning mellem højst og lavest placerede hospital end et mere nega-

tivt vurderet spørgsmål med mindre spredning mellem hospitalerne.

Bioanalytiker

17

3 Bioanalytiker

Spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af modu-

ler, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: In-

troduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og

Samlet oplevelse.

Derudover er der tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 4, modul

11, modul 12 og modul 14. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de på-

gældende moduler.

3.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 121 besvarelser fra bioanalytikerstuderende. Fordelingen af

besvarelserne på de enkelte moduler ses af Tabel 3.1 nedenfor.

Tabel 3.1 Antal besvarelser fra bioanalytikerstuderende i 2014

Modul 4 Modul 11 Modul 12 Modul 14 Total

46 27 28 17 121

3.2 Grundstammen af spørgsmål Bioanalytikerstuderende giver generelt de kliniske undervisningsforløb vurderinger i den positi-

ve ende af svarskalaen fra 1 (’uenig’) til 5 (’enig’), hvor en høj score er udtryk for en positiv

vurdering. Samlet set ligger de studerendes besvarelser af spørgsmålene med gennemsnit på

mellem 3,2 og 4,8 (se Tabel 3.2).

Nedenfor gennemgås resultaterne for grundstammen af spørgsmål temavist. For hvert tema i

spørgeskemaet er der et åbent kommentarfelt. Indholdet af de åbne kommentarfelter er afrappor-

teret i opsummeret form.

Samlet oplevelse

De bioanalytikerstuderende vurderer spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervis-

ningsforløb med en gennemsnitlig svarscore på 4,5. I det åbne kommentarfelt beskriver flere af

de studerende en generel tilfredshed med deres kliniske undervisningsforløb, som flere oplevede

oversteg deres forventninger.

De studerende vurderer spørgsmål 21: Jeg har taget ansvar for min egen læring (fx ved at være

forberedt, samarbejdsvillig og engageret) med en svarscore på 4,6, hvilket gør dette spørgsmål

til det spørgsmål i spørgeskemaet, som har den anden højeste gennemsnitlige svarscore.

Introduktion

I forbindelse med temaet Introduktion vurderer de studerende spørgsmål 2: Jeg følte mig vel-

kommen på det kliniske undervisningssted, da jeg startede med en svarscore på 4,6 – den tredje

højeste svarscore i spørgeskemaet.

Bioanalytiker

18

I det åbne kommentarfelt tilkendegiver nogle studerende, at de ikke deltog i en forventningssam-

tale med deres kliniske underviser ved starten af det kliniske undervisningsforløb. Flere stude-

rende giver udtryk for, at de gerne ville have haft information om deres klinikophold tidligere

end ved modulets start.

Klinisk underviser

Spørgsmål 7: Jeg overholdt de aftaler, jeg indgik med den kliniske underviser (fx om mødetid og

afleveringsfrister) er med en gennemsnitlig svarscore på 4,8 det spørgsmål i spørgeskemaet, der

får den højeste gennemsnitlige svarscore samlet set. 98 % af de studerende har anvendt svarka-

tegorierne ’enig’ og ’overvejende enig’ (se Figur 3.1). De øvrige spørgsmål om den kliniske un-

derviser ligger med svarscorer på 4,3.

I det åbne kommentarfelt giver nogle studerende udtryk for en gennemgående tilfredshed med

de kliniske undervisere. Flere studerende udtrykker et ønske om, at der fremadrettet skabes et

teoretisk fundament til den praktiske tilgang til de forskellige apparater. Det kan fx være igen-

nem opgaver i forhold til, hvilke ting der er vigtige at være opmærksom på ved et givent apparat.

Nogle studerende ytrer ønske om, at underviserne i højere grad er der for de studerende, hvis de

studerende har nogle problemer, de gerne vil tale om.

Læringsmiljø

Spørgsmålene inden for temaet Læringsmiljø ligger med gennemsnitlige svarscorer på mellem

4,0 og 4,5. Spørgsmål 13: De fysiske rammer på det kliniske undervisningssted (fx lokaler, in-

ventar og indeklima) har understøttet et godt læringsmiljø ligger med den laveste gennemsnitli-

ge svarscore inden for temaet på 4,0. Spørgsmål 8: Jeg vidste, hvilke arbejdsopgaver jeg kunne

udføre, når den kliniske underviser ikke var til stede ligger med den højeste svarscore inden for

temaet på 4,5.

I det åbne kommentarfelt giver nogle studerende udtryk for en oplevelse af imødekommenhed

fra personalet på de kliniske undervisningssteder. De beskriver en stor tilfredshed med, at stem-

ningen har været afslappet, og at der har været mulighed for at finde frem til deres interesseom-

råder.

Med hensyn til de fysiske rammer beskriver flere studerende, at det kan være udfordrende, når

de er for mange studerende i forhold til den plads, der er til rådighed. Flere studerende tilkende-

giver, at indeklimaet var dårligt, og at der var for lidt plads til at studere eller modtage undervis-

ning. Flere studerende giver udtryk for et ønske om mere plads, så de ikke skal stå for tæt på

hinanden, når de udfører øvelser.

Det er forskelligt, hvad de studerende skriver om at blive udfordret i forbindelse med deres ar-

bejdsopgaver. Nogle studerende oplever, at de fik lov til meget, og at det var udfordrende, mens

andre oplever, at de i høj grad skulle observere erfarne bioanalytikere og derfor havde svært ved

at blive udfordret.

Trivsel/arbejdsmiljø

De tre spørgsmål, der handler om trivsel og arbejdsmiljø ligger med gennemsnitlige svarscorer

på mellem 4,4 og 4,5 og er dermed blandt de spørgsmål i spørgeskemaet, som de studerende gi-

ver de højeste svarscorer.

Bioanalytiker

19

I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende, at der var stor opmærksomhed på dem på

afdelingerne, således at de ikke følte sig presset ud i opgaver, de ikke havde lyst til at udføre. De

giver udtryk for, at de fik hjælp og samtidig havde mulighed for at sige fra. Ligeledes beskriver

nogle studerende det positivt, at deres grænser blev respekteret samtidig med, at de også blev

hjulpet til at overskride nogle grænser.

Tilrettelæggelse af forløb

Fire spørgsmål i grundstammen af spørgeskemaet ligger med gennemsnitlige svarscorer på un-

der 4,0. Tre af de spørgsmål er under temaet Tilrettelæggelse af forløb. Spørgsmålene omhand-

ler sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og det kliniske forløb og har gennemsnit-

lige svarscorer på mellem 3,2 og 3,5.

I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende, at der manglede en kobling mellem under-

visningen på Metropol og det kliniske undervisningsforløb, og de udtrykker ønske om en bedre

kommunikation mellem Metropol og de forskellige kliniksteder. Nogle studerende beskriver, at

meget lidt af det, de lærte på skolen, kunne anvendes i det kliniske undervisningsforløb, og at

det ville være dejligt med noget mere teoretisk viden, inden de startede i klinikken. På den måde

oplever flere studerende, at de ville være bedre rustet til at deltage og engagere sig i selve det

kliniske undervisningsforløb.

Temaet har været drøftet i UDEVA følgegruppen for bioanalytiker- og radiografuddannelsen.

Det overrasker ikke følgegruppens medlemmer, at det er spørgsmålene om sammenhæng mel-

lem den teoretiske undervisning på Metropol og undervisningsforløbet i klinikken, der har de

laveste svarscorer. De begrunder det med, at der på uddannelsen undervises i fag, som primært

er tilknyttet enkelte eller ét enkelt speciale, mens de studerende efterfølgende kommer ud på for-

skellige specialiserede afdelinger i de kliniske forløb, hvor den aktuelle teoretiske undervisning

ikke i alle tilfælde er relevant.

Forskelle mellem hospitaler

Der er forskel i de bioanalytikerstuderendes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 3.6).

Det drejer sig særligt om spørgsmål 1: Jeg fik tilstrækkelig information på IntraPol om mit klini-

ske undervisningsforløb, inden jeg startede og spørgsmål 17: Der var en god sammenhæng mel-

lem læringsmålene for modulet og mit forløb i klinikken. Omvendt findes en relativt lille spred-

ning mellem hospitalerne på spørgsmål 7 og 12.

En stor spredning i besvarelserne fra hospital til hospital kan være en indikator for, at der er mu-

lighed for forbedring blandt de hospitaler, som er lavest placerede. Spredningen kan dog være

udtryk for ganske få studerendes særligt dårlige eller gode oplevelser på et bestemt hospital.

3.3 Modulspecifikke spørgsmål De studerende bliver stillet spørgsmål, der er specifikke for henholdsvis modul 4, modul 11,

modul 12 og modul 14. Alle spørgsmålene vedrører læringsudbyttet af de kliniske undervis-

ningsforløb.

Bemærk at svarskalaen, der anvendes til de modulspecifikke spørgsmål, er gående fra 1 (’slet

ikke’) til 5 (’i meget høj grad’) og dermed adskiller sig fra svarskalaen ved grundstammen af

spørgsmål i spørgeskemaet. En høj score er udtryk for en positiv vurdering.

Bioanalytiker

20

For de bioanalytikerstuderendes vedkommende ligger besvarelserne på de modulspecifikke

spørgsmål med gennemsnit på mellem 3,6 og 4,4 (se Tabel 3.3).

De to modulspecifikke spørgsmål med de laveste gennemsnitlige svarscorer på hhv. 3,6 og 3,7

ligger på modul 11. På modul 4 ligger det modulspecifikke spørgsmål, som de studerende giver

den højeste gennemsnitlige svarscore på 4,4. Det drejer sig om spørgsmål 25: I hvilken grad er

du blevet bedre til at udføre udvalgte analyser og eller undersøgelser? Her har ingen studerende

har anvendt svarkategorierne ’slet ikke’ og ’i ringe grad’.

I det åbne kommentarfelt til modul 4, skriver nogle studerende, at de lærte meget i det kliniske

undervisningsforløb, og at personalet var gode til at tilpasse niveauet til de studerende. De be-

skriver, at deres læring både skete gennem observationer, arbejde med patienter og udførelsen af

analyser.

I det åbne kommentarfelt for modul 11 beskriver flere studerende, at det var svært at være i kli-

nisk undervisning, samtidig med at de skulle forberede sig, skrive opgave og læse op på relevant

pensum. Nogle studerende fremhæver Journal Club som et godt redskab, men de beskriver sam-

tidig, at det var svært at nå at forberede sig til det efter en lang dag i klinikken. Nogle studerende

ønsker, at der bliver givet en bedre introduktion til Journal Club i starten af hvert modul, så det

derefter bliver lettere at koncentrere sig om det videre kliniske undervisningsforløb.

Overordnet nævner nogle studerende, at der både i de kliniske undervisningsforløb samt på Me-

tropol mangler faglig udfordring på de senere moduler sammenlignet med de tidligere. I den

forbindelse er der et ønske om, at de senere moduler bygger videre på den studerendes eksiste-

rende faglige viden.

3.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for bioanalytikerstuderende.

Bioanalytiker

21

Figur 3.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til bioanalytikerstude-

rende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende.

Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Gennem-

snitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1a findes

de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.

Procentandelene i figuren viser den procentvise svarfordeling på de enkelte spørgsmål. Da der kun vises hele procenttal

kan afrundingen af tallene bevirke, at der nogle gange ses en sum på 99 % eller 101 %. Uden afrunding summer talle-

ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

1825281414

2430231310

213625118

353312137

4032189

46351064

55241235

4737123

5529943

5326182

503694

5328164

5825862

6224103

6718932

652113

6625432

632962

6823622

731872

70245

811727 Jeg overholdt aftaler indgået med klinisk underviser (117)

21 Jeg har taget ansvar for min egen læring (118)

2 Jeg følte mig velkommen på undervisningsstedet ved start (118)

14 Jeg trivedes godt i klinikken (118)

8 Jeg kendte mine arbejdsopgaver ved klinisk undervisers fravær (117)

22 Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb (118)

15 Acceptabelt at sige fra i forhold til arbejdsopgaver (103)

16 God mulighed for støtte i følelsesmæssigt udfordrende situationer (87)

11 God mulighed for faglig sparring med medstuderende i klinikken (115)

6 Der var en god kommunikation mellem den kliniske underviser og mig (118)

3 Afstemte forventninger ved indledende forventningssamtale (112)

12 Tilstrækkeligt udfordret i mine arbejdsopgaver udført i klinikken (117)

9 Jeg fik tilstrækkelig vejledning og feedback fra bioanalytikerne (115)

5 Klinisk underviser bidrog til læring gennem planlagt undervisning (115)

4 Klinisk underviser bidrog til læring gennem feedback og vejledning (116)

10 God mulighed for faglig sparring med bioanalytikerne i klinikken (115)

17 God sammenhæng mellem læringsmålene og mit forløb (112)

13 De fysiske rammer har understøttet et godt læringsmiljø (117)

1 Jeg fik tilstrækkelig information om undervisningsforløb inden start (113)

19 Den anvendte litteratur fra Metropol var anvendelig (104)

18 Den teoretiske undervisning fra Metropol var anvendelig (109)

20 Sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og klinikken (106)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig

Hverken enig eller uenig

Overvejende enig

Enig

Bioanalytiker

22

Figur 3.2 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 4 til bioanalyti-

kerstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 4 i spørgeskemaet til bioanalytikerstude-

rende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst.

Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1b

findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.



ne op til 100 %.

Figur 3.3 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 til bioanaly-

tikerstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 i spørgeskemaet til bioanalytikerstu-

derende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst.





ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

2843262

4635172

533313

23 Øget forståelse af kvalitetssikringsprocedurer i klinikken (46)

24 Øget forståelse af analyse eller undersøgelsesprincipper (46)

25 Blevet bedre til at udføre udvalgte analyser/undersøgelser (45)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad

5: I meget høj grad

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

748377

115237

305911

24 Blevet bedre til at diskutere og anvende videnskabelige artikler (27)

23 Blevet bedre til at diskutere faglige problemstillinger (27)

25 Udviklet kompetence til at arbejde selvstændigt (27)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Bioanalytiker

23


tikerstuderende







ne op til 100 %.


tikerstuderende







ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

1554238

30303011

255718

23 Blevet bedre til at planlægge og udføre bioanalytiske forsøg (26)

25 Blevet bedre til at forbedre procedurer for kvalitetssikring (27)

24 Blevet bedre til at forstå procedurer for kvalitetssikring (28)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

243541

414118

474166

25 Blevet bedre til at formidle faglige problemstillinger (17)

23 Blevet bedre til at identificere faglige problemstillinger (17)

24 Udviklet kompetence til at udføre analyser eller undersøgelser (17)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Bioanalytiker

24

Tabel 3.2 Gennemsnitsscorer på grundstammen af spørgsmål til bioanalytiker-

studerende

Introduktion

1 - Jeg fik tilstrækkelig information om undervisningsforløb inden start 3,8

2 - Jeg følte mig velkommen på undervisningsstedet ved start 4,6

3 - Afstemte forventninger ved indledende forventningssamtale 4,3

Klinisk underviser

4 - Klinisk underviser bidrog til læring gennem feedback og vejledning 4,3

5 - Klinisk underviser bidrog til læring gennem planlagt undervisning 4,3

6 - Der var en god kommunikation mellem den kliniske underviser og mig 4,3

7 - Jeg overholdt aftaler indgået med klinisk underviser 4,8

Læringsmiljø

8 - Jeg kendte mine arbejdsopgaver ved klinisk undervisers fravær 4,5

9 - Jeg fik tilstrækkelig vejledning og feedback fra bioanalytikerne 4,3

10 - God mulighed for faglig sparring med bioanalytikerne i klinikken 4,2

11 - God mulighed for faglig sparring med medstuderende i klinikken 4,4

12 - Tilstrækkeligt udfordret i mine arbejdsopgaver udført i klinikken 4,3

13 - De fysiske rammer har understøttet et godt læringsmiljø 4,0


14 - Jeg trivedes godt i klinikken 4,5

15 - Acceptabelt at sige fra i forhold til arbejdsopgaver 4,5

16 - God mulighed for støtte i følelsesmæssigt udfordrende situationer 4,4


17 - God sammenhæng mellem læringsmålene og mit forløb 4,1

18 - Den teoretiske undervisning fra Metropol var anvendelig 3,4

19 - Den anvendte litteratur fra Metropol var anvendelig 3,5

20 - Sammenhæng mellem undervisningen på Metropol og klinikken 3,2

Samlet oplevelse

21 - Jeg har taget ansvar for min egen læring 4,6

22 - Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb 4,5

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderende.

Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i

tabellen er afrundet og vises med én decimal.

Bioanalytiker

25

Tabel 3.3 Gennemsnitsscorer på modulspecifikke spørgsmål til bioanalytikerstu-

derende

Læringsudbytte på modul 4

23 - Øget forståelse af kvalitetssikringsprocedurer i klinikken 4,0

24 - Øget forståelse af analyse- eller undersøgelsesprincipper 4,2

25 - Blevet bedre til at udføre udvalgte analyser/undersøgelser 4,4


23 - Blevet bedre til at diskutere faglige problemstillinger 3,7

24 - Blevet bedre til at diskutere og anvende videnskabelige artikler 3,6

25 - Udviklet kompetence til at arbejde selvstændigt 4,2


23 - Blevet bedre til at planlægge og udføre bioanalytiske forsøg 3,8

24 - Blevet bedre til at forstå procedurer for kvalitetssikring 4,1

25 - Blevet bedre til at forbedre procedurer for kvalitetssikring 3,8


23 - Blevet bedre til at identificere faglige problemstillinger 4,2

24 - Udviklet kompetence til at udføre analyser eller undersøgelser 4,3

25 - Blevet bedre til at formidle faglige problemstillinger 3,8

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på de modulspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytikerstuderen-

de. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tal-

lene i tabellen er afrundet og vises med én decimal.

Bioanalytiker

26

Figur 3.6 Gennemsnitsscorer for samtlige hospitaler samt for højest og lavest

placerede hospital for bioanalytikerstuderende

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til bioanalytiker-

studerende samt gennemsnitsscoren for det højest og lavest placerede hospital. Figuren viser således spændvidden

mellem det højest og lavest placerede hospital på de enkelte spørgsmål. Spørgsmålene er rangeret efter gennemsnits-

scoren for samtlige hospitaler. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 1a findes de fulde

spørgsmålsformuleringer.

Blå = Gennemsnit for samtlige hospitaler, rød = gennemsnit for lavest placerede hospital, grøn = gennemsnit for hø-

jest placerede hospital.

Ergoterapeut

27

4 Ergoterapeut

Spørgeskemaet til ergoterapeutstuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af modu-


troduktion, Klinisk underviser, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og

Samlet oplevelse.

Derudover er der tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 3, modul 6

og modul 9. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de pågældende modu-

ler.

4.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 54 besvarelser fra ergoterapeutstuderende. Fordelingen af


Tabel 4.1 Antal besvarelser fra ergoterapeutstuderende i 2014

Modul 3 Modul 6 Modul 9 Total

7 17 30 54

4.2 Grundstammen af spørgsmål Ergoterapeutstuderende giver generelt de kliniske undervisningsforløb vurderinger i den positive

ende af svarskalaen fra 1 (’uenig’) til 5 (’enig’), hvor en høj score er udtryk for en positiv vurde-

ring. Samlet set ligger de ergoterapeutstuderendes besvarelser af spørgsmålene med gennemsnit

på mellem 3,7 og 4,7 (se Tabel 4.2).



teret i opsummeret form under hvert enkelt tema.

Samlet oplevelse

De studerende vurderer spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb

med en gennemsnitlig svarscore på 4,5. Spørgsmål 21: Jeg tog ansvar for min egen læring (fx

ved at være forberedt, samarbejdsvillig, engageret og møde til tiden) ligger med den højeste

svarscore i spørgeskemaet på 4,7.

I det åbne kommentarfelt skriver flere af de studerende, at de havde et godt samlet forløb og op-

levede en stor udvikling, hvilket gav dem et positivt syn på fremtiden som ergoterapeut.

Introduktion

Spørgsmålene inden for temaet Introduktion er blandt de spørgsmål i spørgeskemaet med de hø-

jeste gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,5 og 4,7. Spørgsmål 1: Jeg følte mig velkommen på

det kliniske undervisningssted, da jeg startede vurderer de studerende med en svarscore på 4,7,

som er den anden højst placerede i spørgeskemaet. Ingen af de studerende har anvendt svarkate-

gorierne ’uenig’ eller ’overvejende uenig’ ved dette spørgsmål (se Figur 4.1).

Ergoterapeut

28

I det åbne kommentarfelt beskriver flere af de studerende, at deres velkomst var god. Dog tilfø-

jer nogle studerende, at selve introduktionen først blev givet efter to til tre uger, hvilket var for

sent.

Klinisk underviser/kontaktergoterapeuten2

Spørgsmålene indenfor temaet Klinisk underviser ligger med gennemsnitlige svarscorer på mel-

lem 4,4 og 4,6. De studerende vurderer spørgsmål 4: Den kliniske underviser og/eller kontakter-

goterapeuten havde godt kendskab til læringsudbyttet for modulet, og spørgsmål 10: Jeg havde

et godt samarbejde med kontaktergoterapeuten med gennemsnitlige svarscorer på 4,6.

I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende, at de i løbet af det kliniske undervisnings-

forløb fik en god vejledning, men at de manglede feedback på, hvad der gik godt, og hvad der

kunne forbedres. Nogle studerende skriver, at de manglede sparring, fordi den kliniske undervi-

ser/kontaktergoterapeuten var væk i en periode af det kliniske undervisningsforløb.

Flere studerende skriver, at koblingen mellem teori og praksis er vigtig, og de nævner, at det

ville være en hjælp, hvis de kliniske undervisere/kontaktergoterapeuterne løbende stillede de

studerende spørgsmål til teori. Flere studerende peger på, at det er vigtigt med en engageret kli-

niske underviser/kontaktergoterapeut.

Læringsmiljø

Inden for temaet Læringsmiljø ligger spørgsmålene med gennemsnitlige svarscorer på mellem

3,7 og 4,5. Spørgsmål 13: Arbejdet med portfolio har understøttet min refleksion og læring er

med en gennemsnitlig svarscore på 3,7 det eneste spørgsmål i spørgeskemaet som har en svar-

score på under 4,0. 15 % af de studerende svarer ’uenig’ eller ’overvejende uenig’ på spørgsmå-

let (se Figur 4.1). I det åbne kommentarfelt nævner nogle af de studerende, at portfolio er et godt

arbejdsredskab i det kliniske undervisningsforløb, fordi det understøtter læring og refleksion.

Spørgsmål 12: Jeg havde god mulighed for faglig sparring med medstuderende i mit kliniske

undervisningsforløb ligger med en svarscore på 4,2 som den fjerde laveste svarscore i spørge-

skemaet. I det åbne kommentarfelt skriver flere studerende, at de ikke så deres medstuderende

meget under det kliniske undervisningsforløb, hvorfor de manglede sparring med medstuderen-

de. En studerende ytrer ønske om en tværfaglig temauge med fokus på samarbejde mellem de

studerende.


Spørgsmål 16: Jeg følte mig som en del af fællesskabet blandt terapeuterne på det kliniske un-

dervisningssted vurderer de studerende med en svarscore på 4,2, hvilket gør spørgsmålet til det

tredje lavest placerede spørgsmål i spørgeskemaet. De øvrige spørgsmål inden for temaet har

gennemsnitlige svarscorer på 4,6.

I det åbne kommentarfelt skriver flere studerende, at det kliniske undervisningsforløb var følel-

sesmæssigt udfordrende. Dette uddybes ikke yderligere. Nogle studerende beskriver, at der

grundet pladsmangel var stor afstand mellem de studerende og det øvrige personale, hvilket de

oplevede som ærgerligt, da de på den måde gik glip af nogle gode faglige snakke.

2 Spørgsmålene i dette tema handler om den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten. Nogle steder har de studerende kun

en kliniks underviser, mens studeredne andre steder både har en klinisk underviser og en kontaktergoterapeut (fx i psykiatrien).

Ergoterapeut

29


De to spørgsmål inden for temaet Tilrettelæggelse af forløb ligger med gennemsnitlige svarsco-

rer på 4,0 og 4,5. Spørgsmål 20: Der var en god sammenhæng mellem den teoretiske undervis-

ning på Metropol og det kliniske undervisningsforløb ligger med den anden laveste svarscore i

spørgeskemaet.

I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende en oplevelse af manglende kobling mellem

teori og praksis. Flere studerende tilkendegiver, at det er vigtigt med viden om, hvordan praksis

fungerer. De efterspørger viden fra skolens side om, hvordan de skal tilgå det praktiske arbejde i

de kliniske undervisningsforløb. Nogle studerende beskriver, at de havde et stort læringsudbyttet

af undervisningen på Metropol, da underviseren fik de studerende til at reflektere over sammen-

hængen mellem praksis og teori. I den sammenhæng foreslår nogle studerende, at de kliniske

undervisere i højere grad inddrages i undervisningen på Metropol, for at kombinere den teoreti-

ske undervisning med erfaringer fra praksis.

Flere studerende nævner, at de generelt mangler viden om psykiatrien, og at de ville ønske, at

der var mere fokus på psykiatrien i undervisningen.

Endelig er der et ønske om et større fokus på læringen omkring IPLS (interprofessionel læring

og samarbejde), så de studerende lærer at blive en del af et tværfagligt team og ikke føler sig

utrygge eller uvidende om forskellige patienters behandlinger.


Der er forskel i de ergoterapeutstuderendes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 4.5).

Det drejer sig særligt om spørgsmål 5: Den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten

bidrog til min læring gennem vejledning og konstruktiv feedback. Omvendt findes en relativt lil-

le spredning mellem hopitalerne på spørgsmål 1: Jeg følte mig velkommen på det kliniske under-

visningssted, da jeg startede.




4.3 Modulspecifikke spørgsmål De studerende bliver stillet spørgsmål, der er specifikke for henholdsvis modul 3, modul 6 og

modul 9. Alle spørgsmålene vedrører læringsudbyttet af de kliniske undervisningsforløb.




For de ergoterapeutstuderendes vedkommende ligger besvarelserne på de modulspecifikke

spørgsmål med gennemsnit på mellem 3,0 og 4,4 (se Tabel 4.3).

Det modulspecifikke spørgsmål med den højeste gennemsnitsscore på 4,4 er spørgsmål 23 på

modul 6: I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder i forhold til at anvende en ergotera-

peutisk arbejdsproces? På den anden side er det modulspecifikke spørgsmål med den laveste

gennemsnitlige svarscore på 3,0 spørgsmål 24 på modul 9: I hvilken grad har du udviklet dine

kompetencer til at søge evidensbaserede løsninger på faglige problemstillinger fra praksis?

Ergoterapeut

30

I det åbne kommentarfelt til modul 6 beskriver flere studerende et ønske om at få mulighed for i

højere grad at stå på egne ben. På modul 9 skriver nogle studerende, at de føler sig godt i stand

til at bruge deres viden fra tidligere moduler, og at de føler sig i stand til at argumentere for de-

res egne fagspecifikke interventioner.

4.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for ergoterapeutstuderende.

Ergoterapeut

31

Figur 4.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til ergoterapeutstude-

rende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til ergoterapeutstuderende.






ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

26352496

3338254

4830139

6491584

5235104

56301122

5829842

6322411

5924134

623026

613072

672274

672446

692246

652862

7118102

682552

702262

751393

7420222

70264

801342221 Jeg tog ansvar for min egen læring (54)

1 Følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted ved start (54)

3 Afstemte forventninger til forløbet ved forventningssamtalen (54)

10 Godt samarbejde med kontaktergoterapeuten (32)

4 Underviser/kontaktergoterapeut havde godt kendskab til læringsudbyttet (54)

18 God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt udfordrende situationer (44)



2 I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for (54)

9 Godt samarbejde med den kliniske underviser (54)

5 Underviser/kontaktergoterapeut bidrog med vejledning og feedback (54)

19 God sammenhæng mellem læringsudbyttet og mit forløb (54)

15 Blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i mine opgaver med klienter (53)

8 Underviser/kontaktergoterapeut var til stede i tilstrækkeligt omfang (54)

14 Tilstrækkelig klientkontakt (54)

6 Underviser/kontaktergoterapeut tilpassede vejledning til mine behov (52)

7 Underviser/kontaktergoterapeut støttede i at koble teori og praksis (54)

11 God mulighed for faglig sparring med samarbejdspartnere (52)

12 God mulighed for faglig sparring med medstuderende (53)

16 Følte mig som en del af fællesskabet blandt terapeuterne (54)

20 God sammenhæng mellem undervisning på Metropol og forløb (52)

13 Arbejdet med portfolio har understøttet refleksion og læring (54)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig

Ergoterapeut

32

Figur 4.2 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 3 til ergotera-

peutstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 3 i spørgeskemaet til ergoterapeutstude-






ne op til 100 %.


peutstuderende







ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

432929

2971

4357

25 Udviklet færdigheder til at indgå på en arbejdsplads (7)

24 Udviklet færdigheder til at indgå i terapeutisk kontakt med klienter (7)

23 Udviklet færdigheder til at undersøge klienter (7)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

186518

414712

474112

24 Udviklet færdigheder til at anvende interventionsformer og strategier (17)

25 Udviklet færdigheder til at indgå i samarbejdsrelation med klienter (17)

23 Udviklet færdigheder til at anvende en ergoterapeutisk arbejdsproces (17)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Ergoterapeut

33


peutstuderende







ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

2357137

3747133

335313

24 Udviklet kompetencer til at søge løsninger på faglige problemstillinger (30)

25 Udviklet kompetencer til at dokumentere ergoterapeutisk intervention (30)

23 Udviklet kompetencer til at gennemføre ergoterapeutisk arbejdsproces (30)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Ergoterapeut

34

Tabel 4.2 Gennemsnitsscorer på grundstammen af spørgsmål til ergoterapeut-

studerende

Introduktion

1 - Følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted ved start 4,7

2 - I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for 4,5

3 - Afstemte forventninger til forløbet ved forventningssamtalen 4,6 Klinisk underviser

4 - Underviser/kontaktergoterapeut havde godt kendskab til læringsudbyttet 4,6

5 - Underviser/kontaktergoterapeut bidrog med vejledning og feedback 4,5

6 - Underviser/kontaktergoterapeut tilpassede vejledning til mine behov 4,4

7 - Underviser/kontaktergoterapeut støttede i at koble teori og praksis 4,5

8 - Underviser/kontaktergoterapeut var til stede i tilstrækkeligt omfang 4,4

9 - Godt samarbejde med den kliniske underviser 4,5

10 - Godt samarbejde med kontaktergoterapeuten 4,6 Læringsmiljø

11 - God mulighed for faglig sparring med samarbejdspartnere 4,3

12 - God mulighed for faglig sparring med medstuderende 4,2

13 - Arbejdet med portfolio har understøttet refleksion og læring 3,7

14 - Tilstrækkelig klientkontakt 4,4

15 - Blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i mine opgaver med klienter 4,5 Trivsel/arbejdsmiljø

16 - Følte mig som en del af fællesskabet blandt terapeuterne 4,2


18 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt udfordrende situationer 4,6 Tilrettelæggelse af forløb

19 - God sammenhæng mellem læringsudbyttet og mit forløb 4,5

20 - God sammenhæng mellem undervisning på Metropol og forløb 4,0 Samlet oplevelse

21 - Jeg tog ansvar for min egen læring 4,7


Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til ergoterapeutstuderende.



Ergoterapeut

35

Tabel 4.3 Gennemsnitsscorer på modulspecifikke spørgsmål til ergoterapeutstu-

derende


23 - Udviklet færdigheder til at undersøge klienter 3,4

24 - Udviklet færdigheder til at indgå i terapeutisk kontakt med klienter 3,3

25 - Udviklet færdigheder til at indgå på en arbejdsplads 3,1 Læringsudbytte på modul 6

23 - Udviklet færdigheder til at anvende en ergoterapeutisk arbejdsproces 4,4

24 - Udviklet færdigheder til at anvende interventionsformer og strategier 4,0

25 - Udviklet færdigheder til at indgå i samarbejdsrelation med klienter 4,3 Læringsudbytte på modul 9

23 - Udviklet kompetencer til at gennemføre ergoterapeutisk arbejdsproces 4,2

24 - Udviklet kompetencer til at søge løsninger på faglige problemstillinger 3,0

25 - Udviklet kompetencer til at dokumentere ergoterapeutisk intervention 4,2

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på de modulspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til ergoterapeutstuderen-



Ergoterapeut

36


placerede hospital – ergoterapeutstuderende

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til ergoterapeut-







Fysioterapeut

37

5 Fysioterapeut

Spørgeskemaet til fysioterapeutstuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af modu-


troduktion, Klinisk underviser i fysioterapi, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse

af forløb og Samlet oplevelse.

Der er dog fem af spørgsmålene i grundstammen, som ikke stilles til studerende i de korte klini-

ske forløb på modul 2, 4 og 7. Det gælder spørgsmål 6, 11, 12, 13 og 14. Således er der en ’kort

version’ af spørgeskemaet til studerende på modul 2, 4 og 7 og en ’lang version’ af spørgeske-

maet til studerende på modul 9 og 12.

Derudover er der to-tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 2, 4, 7,

9 og 12. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de pågældende moduler.

5.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 321 besvarelser fra fysioterapeutstuderende. Fordelingen af


Tabel 5.1 Antal besvarelser fra fysioterapeutstuderende i 2014

Modul 2 Modul 4 Modul 7 Modul 9 Modul 12 Total

69 34 99 44 75 321

5.2 Grundstammen af spørgsmål Fysioterapeutstuderende giver generelt de kliniske undervisningsforløb vurderinger i den positi-

ve ende af svarskalaen fra 1 (’uenig’) til 5 (’enig’), hvor en høj score er udtryk for en positiv

vurdering. Samlet set ligger de fysioterapeutstuderendes besvarelser af spørgsmålene med gen-

nemsnit på mellem 4,2 og 4,9 (se Tabel 5.2).




Samlet oplevelse

De fysioterapeutstuderende vurderer spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt kliniske under-

visningsforløb med en gennemsnitlig svarscore på 4,7. Spørgsmål 21: Jeg har taget ansvar for

min egen læring (fx ved at være engageret, velforberedt og møde til tiden) får den tredje højeste

svarscore i spørgeskemaet på 4,8 (se Figur 5.1).

I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende deres samlede kliniske undervisningsforløb

som godt og lærerigt. Herunder bliver udfordring, læring, sparring og selvstændighed fremhævet

som ord, der beskriver de studerendes oplevelser med forløbet.

Fysioterapeut

38

Introduktion

Spørgsmålene inden for temaet Introduktion ligger med gennemsnitlige svarscorer på mellem

4,4 og 4,9 (se Tabel 5.2). De studerende vurderer spørgsmål 2: Jeg følte mig velkommen på det

kliniske undervisningssted, da jeg startede med den højeste gennemsnitlige svarscore i spørge-

skemaet på 4,9. 91 % af de studerende anvender ved dette spørgsmål den mest positive svarka-

tegori ’enig’ (se Figur 5.1).

I det åbne kommentarfelt er der delte meninger mht. velkomsten på det kliniske undervisnings-

sted. Nogle studerende skriver, at introduktionen var god og imødekommende, mens andre skri-

ver, at de savnede information om retningslinjer, arbejdsprocedurer, hjælpemidler samt ansvars-

områder og ansvarspersoner. Flere af de studerende efterspørger en introduktion til de forskelli-

ge patienttyper, der arbejdes med, så de bedre kan forberede sig på mødet med patienterne. Nog-

le studerende oplever, at de mangler information om, hvordan de håndterer specifikke situatio-

ner og viden om, hvor de forskellige hjælpemidler er placeret.

Klinisk underviser i fysioterapi

Spørgsmålene inden for temaet Klinisk underviser i fysioterapi ligger med gennemsnitlige svar-

scorer på mellem 4,5 og 4,7. De studerende vurderer spørgsmål 9: Jeg havde et godt samarbejde

med den kliniske underviser med den højeste svarscore inden for temaet og spørgsmål 5: I star-

ten af forløbet fik jeg i samarbejde med den kliniske underviser sat konkrete mål for min egen

læring med den laveste svarscore inden for temaet.

I det åbne kommentarfelt skriver flere studerende, at de samlet set fandt deres kliniske undervi-

ser engageret og imødekommende, hvilket medvirkede til, at de studerende følte, at de kunne

stille spørgsmål og derfor lære mere. De nævner, at de kliniske undervisere havde tid og lyst til

både at undervise, vejlede og komme med feedback. Desuden beskriver flere studerende en op-

levelse af, at også det øvrige personale bidrog til og støttede dem i deres læring.

Nogle studerende beskriver den feedback, de modtog på deres patientbehandlinger, som god og

konstruktiv. Nogle beskriver på den anden side en oplevelse af, at de ikke fik feedback eller at

den feedback, de modtog, kun var kritisk funderet.

I forbindelse med læringsmålene udtrykker nogle studerende ønske om mere fokus på, hvordan

den enkelte studerende lærer bedst muligt. Nogle studerende tilføjer, at det ville være af stor

værdi, hvis de fik lov til at definere mål og fokus med de kliniske undervisningsforløb allerede

ved den indledende udviklingssamtale. Andre studerende føler ikke, de har behov for vejledning

til at sætte mål for deres læring.

Læringsmiljø

De studerende vurderer spørgsmål 11: Jeg havde god mulighed for at arbejde selvstændigt med

behandling af patienter/borgere3 med den anden højeste svarscore i spørgeskemaet. Spørgsmål

15: Min læring blev understøttet af at de anvendte KRIF (modellen for kliniske ræsonnering i

fysioterapi) får en svarscore på 4,2, hvilket er den laveste gennemsnitlige svarscore i spørge-

skemaet (se Figur 5.1).

I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende, at der var pladsmangel i træningssale og

behandlingslokaler, når der både skulle være patienter, terapeuter og studerende. Nogle stude-

3 Spørgsmålet stilles kun til studerende på modul 9 og 12.

Fysioterapeut

39

rende omtaler også indeklimaet som et problem, hvor små lokaler, meget støj og mange menne-

sker påvirkede udførelsen af arbejdet.

Flere studerende skriver, at de havde god mulighed for selv at have patienter, og at de kliniske

undervisere var gode til at give dem mulighed for selv at udføre tværfaglige samtaler. Nogle

studerende pointerer, at det var i den selvstændige praksis, de oplevede størst læring. I den for-

bindelse giver nogle udtryk for utilfredshed, fordi de skulle observere andre terapeuters arbejde

frem for at udføre behandlingerne selv. Nogle af de studerende ville gerne have haft træning

med flere patienter for at få mere erfaring.

Med hensyn til KRIF beskriver flere studerende, at KRIF er svært at arbejde med. Nogle stude-

rende tilføjer, at selve forberedelsen til KRIF kunne være bedre, så de studerende kunne føle sig

mere sikre i at arbejde med de specifikke områder i det kliniske undervisningsforløb.

Generelt beskriver flere af de studerende et ønske om mere sparring med medstuderende og te-

rapeuter.


De to spørgsmål inden for temaet Trivsel/arbejdsmiljø ligger med gennemsnitlige svarscorer på

4,7.

I det åbne kommentarfelt skriver flere studerende om et rigtig godt arbejdsmiljø. De oplevede de

øvrige fysioterapeuter som hjælpsomme, imødekommende og venlige, og de oplevede, at det

tværfaglige samarbejde mellem sygeplejersker og læger bidrog til at styrke viden og læring.

Flere studerende pointerer, at der generelt manglede information om, hvad de studerende måtte

foretage sig og hjælpe med på en given afdeling. I forhold til muligheden for at sige fra i forhold

til opgaver, skriver nogle af de studerende, at de fik lov til at sige fra, mens andre oplevede, at

det ikke var muligt at sige fra.


De studerende vurderer spørgsmål 20: Der var god sammenhæng mellem den teoretiske under-

visning på uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningsforløb med en svarscore på 4,3,

hvilket er den anden laveste svarscore i spørgeskemaet.

I det åbne kommentarfelt skriver flere studerende, at der manglede overensstemmelse mellem

undervisningen på uddannelsesinstitutionen og praksis i de kliniske undervisningsforløb. Nogle

af de studerende bruger læring om neurologi som et eksempel på, at den viden de fik på uddan-

nelsesinstitutionen, ikke stemte overens med det, de oplevede i praksis.

Flere af de studerende beskriver det som positivt, når de løbende i de kliniske undervisningsfor-

løb havde nogen at sparre med om, hvordan praksis kan sammenholdes med teorien fra under-

visningen på uddannelsesinstitutionen. Flere studerende tilkendegiver, at det er vigtigt at have en

overordnet struktur på det samlede kliniske undervisningsforløb. Fx foreslår nogle studerende et

fast ugentligt morgenmøde, eller en fast ugentlig skemalagt dag med henblik på at skabe mere

struktur for de studerende.

Nogle studerende udtrykker ønske om, at eksamen ligger i slutningen af et forløb, da det virker

demotiverende for de studerende at skulle til eksamen, når et forløb ikke er afsluttet.

Fysioterapeut

40

Forskelle mellem organisatoriske enheder

Der er forskel i de fysioterapeutstuderendes besvarelser mellem de organisatoriske enheder, ek-

sempelvis hospitaler (se Figur 5.7). Det drejer sig særligt om spørgsmål 13: Jeg havde god mu-

lighed for faglig sparring med medstuderende og spørgsmål 19: Der var god sammenhæng mel-

lem læringsmålene for modulet og mit kliniske undervisningsforløb. Omvendt findes en relativt

lille spredning mellem organisationerne på spørgsmål 2 og 11.

En stor spredning i besvarelserne mellem de organisatoriske enheder kan være en indikator for,

at der er mulighed for forbedring blandt de enheder, som er lavest placerede. Spredningen kan

dog være udtryk for ganske få studerendes særligt dårlige eller gode oplevelser på en bestemt

organisatorisk enhed.

5.3 Modulspecifikke spørgsmål De studerende bliver stillet spørgsmål, der er specifikke for henholdsvis modul 2, 4, 7, 9 og 12.

Alle spørgsmålene vedrører læringsudbyttet af de kliniske undervisningsforløb.




Spørgsmålene med hhv. den højeste og laveste gennemsnitlige svarscore ligger på modul 12

med gennemsnit på 4,4 og 3,4. Spørgsmål 23 på modul 12: I hvilken grad har du udviklet dine

kompetencer til selvstændigt at planlægge, gennemføre og evaluere en målrettet og sammen-

hængende fysioterapeutisk intervention? får den højeste gennemsnitlige svarscore blandt de mo-

dulspecifikke spørgsmål. Spørgsmål 25 på modul 12: I hvilken grad har du udviklet dine kompe-

tencer til at søge, udvælge og anvende forsknings- og udviklingsbaseret viden får den laveste

svarscore blandt de modulspecifikke spørgsmål (se Tabel 5.3).

I det åbne kommentarfelt på modul 2 beskriver flere studerende, at informationsmængden var i

overkanten i forhold til, hvor meget patientkontakt de havde. På modul 4 skriver nogle af de stu-

derende, at ny læring i selve forløbet var begrænset, men at de i høj grad fik brugt eksisterende

viden. Flere studerende på modul 4 beskriver modulet som fastlåst med manglende mulighed for

kreativitet og udvikling. På modul 7 fremhæver flere studerende, at de manglede en kobling

mellem undervisningen fra uddannelsesinstitutionen og den praksis, de oplevede på afdelingen.

Flere studerende på modul 12 skriver, at der ikke var fokus på at indhente ny viden ude på afde-

lingerne, og at de derfor selvstændigt måtte arbejde med dette.

5.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for fysioterapeutstuderende.

Fysioterapeut

41

Figur 5.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til fysioterapeutstude-

rende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til fysioterapeutstuderende.



de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes. Det skal bemærkes, at spørgsmål 6 og 11-14

kun stilles til studerende på modul 9 og 12.



ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

53281443

54281152

5628133

5727124

553293

593254

6424542

602982

702442

721972

69253

732142

751752

75212

781542

811242

81125

79164

78183

81172

8711


11 God mulighed for at arbejde selvstændigt med behandling (119)

21 Har taget ansvar for min egen læring (320)


18 Acceptabelt at sige fra i forhold til opgaver ved manglende viden (306)

9 Godt samarbejde med den kliniske underviser (321)


7 Klinisk underviser bidrog med konstruktiv feedback og vejledning (321)

6 Ved midtvejsevalueringen blev konkrete læringsmål revideret (117)

17 Trivedes godt blandt medarbejderne på stedet (321)

4 Afstemte forventninger til forløb ved indledende udviklingssamtale (319)

3 Fik den information om normer og rutiner, som jeg havde behov for (321)

14 Godt udbytte af |klinikkerne| i det kliniske undervisningsforløb (116)

8 Klinisk underviser støttede i at inddrage teoretisk viden i praksis (320)

5 Fik i samarbejde med klinisk underviser sat konkrete mål for læring (321)

10 Tilstrækkelig patient/borgerkontakt (321)

16 De fysiske rammer har understøttet et godt læringsmiljø (319)

19 God sammenhæng mellem læringsmålene for modulet og mit forløb (318)

1 Fik tilstrækkelig information om forløbet inden start (319)

12 God mulighed for at arbejde tværprofessionelt med behandlinger (117)

20 God sammenhæng mellem teoretisk undervisning og klinisk forløb (316)

15 Min læring blev understøttet af, at jeg anvendte KRIF (316)

Samlet gennemsnit

1: Uenig

2: Overvejende uenig

3: Hverken enig eller uenig

4: Overvejende enig

5: Enig

Fysioterapeut

42

Figur 5.2 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 2 til fysiotera-

peutstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 2 i spørgeskemaet til fysioterapeutstude-






ne op til 100 %.


peutstuderende







ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

26521633

3536253

3546973

23 Udviklet kompetencer til at undersøge overfladiske vævsstrukturer (69)

25 Udviklet kompetencer til hensigtsmæssige arbejdsteknikker (69)

24 Udviklet kompetencer til manuelle undersøgelses og behandlingsgreb (69)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

262432126

24382469

2629359

25 Udviklet kompetencer til at koble træningsfysiologi og didaktik (34)

23 Udviklet kompetencer til at udføre individuelt træningsforløb (34)

24 Udviklet kompetencer til at planlægge, udføre og justere holdtræning (34)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Fysioterapeut

43


peutstuderende







ne op til 100 %.


peutstuderende







ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

1648305

2836322

285318

24 Udviklet kompetencer til intervention ved livsstilsrelaterede problemer (98)

25 Udviklet kompetencer til at anvende sundhedspædagogik i praksis (99)

23 Udviklet kompetencer til at udføre undersøgelse og behandling (99)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

2348272

34579

24 Udviklet kompetencer til at anvende måleredskaber til evaluering (44)

23 Udviklet kompetencer til at udføre fysioterapeutisk intervention (44)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Fysioterapeut

44


peutstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 i spørgeskemaet til fysioterapistude-






ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

152943113

1837377

48439

25 Udviklet kompetencer til at søge og anvende forskningsbaseret viden (75)

24 Udviklet kompetencer til at vurdere økonomiske og sociale konsekvenser (73)

23 Udviklet kompetencer til selvstændig fytioterapeutisk intervention (75)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Fysioterapeut

45

Tabel 5.2 Gennemsnitsscorer på grundstammen af spørgsmål til fysioterapeut-

studerende

Introduktion

1 - Fik tilstrækkelig information om forløbet inden start 4,4


3 - Fik den information om normer og rutiner, som jeg havde behov for 4,6

Klinisk underviser i fysioterapi

4 - Afstemte forventninger til forløb ved indledende udviklingssamtale 4,6

5 - Fik i samarbejde med klinisk underviser sat konkrete mål for læring 4,5

6 - Ved midtvejsevalueringen blev konkrete læringsmål revideret 4,7

7 - Klinisk underviser bidrog med konstruktiv feedback og vejledning 4,7

8 - Klinisk underviser støttede i at inddrage teoretisk viden i praksis 4,6

9 - Godt samarbejde med den kliniske underviser 4,7

Læringsmiljø

10 - Tilstrækkelig patient-/borgerkontakt 4,4

11 - God mulighed for at arbejde selvstændigt med behandling 4,8

12 - God mulighed for at arbejde tværprofessionelt med behandlinger 4,4


14 - Godt udbytte af ”klinikkerne” i det kliniske undervisningsforløb 4,6

15 - Min læring blev understøttet af, at jeg anvendte KRIF 4,2

16 - De fysiske rammer har understøttet et godt læringsmiljø 4,4


17 - Trivedes godt blandt medarbejderne på stedet 4,7

18 - Acceptabelt at sige fra i forhold til opgaver ved manglende viden 4,7


19 - God sammenhæng mellem læringsmålene for modulet og mit forløb 4,4

20 - God sammenhæng mellem teoretisk undervisning og klinisk forløb 4,3

Samlet oplevelse

21 - Har taget ansvar for min egen læring 4,8


Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til fysioterapeutstuderende.

Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 3a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Det skal

bemærkes, at spørgsmål 6 og 11-14 kun stilles til studerende på modul 9 og 12. Tallene i tabellen er afrundet og vises

med én decimal.

Fysioterapeut

46

Tabel 5.3 Gennemsnitsscorer på modulspecifikke spørgsmål til fysioterapeutstu-

derende


23 - Udviklet kompetencer til at undersøge overfladiske vævsstrukturer 4,0

24 - Udviklet kompetencer til manuelle undersøgelses- og behandlingsgreb 4,0

25 - Udviklet kompetencer til hensigtsmæssige arbejdsteknikker 4,0


23 - Udviklet kompetencer til at udføre individuelt træningsforløb 3,6

24 - Udviklet kompetencer til at planlægge, udføre og justere holdtræning 3,7

25 - Udviklet kompetencer til at koble træningsfysiologi og didaktik 3,5


23 - Udviklet kompetencer til at udføre undersøgelse og behandling 4,0

24 - Udviklet kompetencer til intervention ved livsstilsrelaterede problemer 3,7

25 - Udviklet kompetencer til at anvende sundhedspædagogik i praksis 3,9


23 - Udviklet kompetencer til at udføre fysioterapeutisk intervention 4,3

24 - Udviklet kompetencer til at anvende måleredskaber til evaluering 3,9


23 - Udviklet kompetencer til selvstændig fysioterapeutisk intervention 4,4

24 - Udviklet kompetencer til at vurdere økonomiske og sociale konsekvenser 3,6

25 - Udviklet kompetencer til at søge og anvende forskningsbaseret viden 3,4

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på de modulspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til fysioterapeutstuderen-



Fysioterapeut

47

Figur 5.7 Gennemsnitsscorer for samtlige studerende samt for højest og lavest

placerede organisatoriske enhed – fysioterapeutstuderende

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål til fysioterapeutstuderende samt

gennemsnitsscoren for den højest og lavest placerede organisatoriske enhed. Organisatoriske enheder er i analysen

de enkelte hospitaler samt alle private steder samlet og alle kommunale steder samlet. Figuren viser således spændvid-

den mellem det højest og lavest placerede organisatoriske enhed på de enkelte spørgsmål. Spørgsmålene er rangeret

efter gennemsnitsscoren for samtlige studerende. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 3a

findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Bemærke at spørgsmål 6 og 11-14 kun stilles til studerende på modul 9 og 12.

Blå = Gennemsnit for samtlige studerende, rød = gennemsnit for lavest placerede organisatoriske enhed, grøn = gen-

nemsnit for højest placerede organisatoriske enhed.

Jordemoder

48

6 Jordemoder

Spørgeskemaet til jordemoderstuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af modu-


troduktion, Kontaktjordemoderen, Den uddannelsesansvarlige jordemoder, Læringsmiljø, Triv-

sel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse.

Derudover er der tre forløbsspecifikke spørgsmål til studerende i forløb på henholdsvis modul 2-

4, modul 7-8 og modul 10-12. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de

pågældende moduler.

6.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 95 besvarelser fra jordemoderstuderende. Fordelingen af

besvarelserne på de enkelte forløb ses af Tabel 6.1 nedenfor.

Tabel 6.1 Antal besvarelser fra jordemoderstuderende i 2014

Modul 2-4 Modul 7-8 Modul 10-12 Total

26 38 31 95

6.2 Grundstammen af spørgsmål Generelt giver jordemoderstuderende de kliniske uddannelsesforløb vurderinger i den positive


ring. Samlet set ligger de jordemoderstuderendes besvarelser af spørgsmålene med gennemsnit

på mellem 3,0 og 4,8 (Tabel 6.2).




Samlet oplevelse

De studerende vurderer spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt klinisk uddannelsesforløb

med en gennemsnitlig svarscore på 4,5. Derudover vurderer de studerende spørgsmål 21: Jeg

har taget ansvar for min egen læring (fx ved at være opsøgende, velforberedt og samarbejdsvil-

lig) med den højeste gennemsnitlige svarscore i spørgeskemaet på 4,8.

I det åbne kommentarfelt skriver flere af de studerende, at de har været glade for og tilfredse

med deres forløb, hvor de oplever, at der har været gode, trygge rammer for læring.

Nogle af de studerende skriver, at travlhed på afdelingerne har påvirket deres forløb. De skriver,

at der ved travlhed kan være en tendens til, at de studerende fungerer som en del af normeringen

og føler, at de bør tage sig af de mindre komplicerede patienter, samt at de oplever at være til

besvær, når de stiller spørgsmål.

Jordemoder

49

Introduktion

Spørgsmålene indenfor temaet Introduktion ligger med gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,3

og 4,8. De studerende giver spørgsmål 2: Jeg følte mig velkommen på det kliniske uddannelses-

sted, da jeg startede den anden højeste gennemsnitlige svarscore i spørgeskemaet på 4,8.

I det åbne kommentarfelt giver flere studerende udtryk for, at de var godt tilfredse med introduk-

tionsforløbet. De skriver, at forløbet var godt afstemt i mængden af tid og informationer, og at

de oplevede at blive taget godt imod. Nogle af de studerende ytrer ønske om at modtage infor-

mation om studiestart tidligere, end de fik.

Kontaktjordemoderen

De tre spørgsmål inden for temaet Kontaktjordemoderen ligger med gennemsnitlige svarscorer

på mellem 4,2 og 4,3. Spørgsmål 4: Kontaktjordemoderen bidrog til min læring gennem

spørgsmål, arbejdsopgaver og feedback som det spørgsmål, der vurderes med den fjerde laveste

gennemsnitsscore i spørgeskemaet.

I det åbne kommentarfelt nævner flere studerende, at de havde fået meget ud af et dagslangt mø-

de med kontaktjordemoderen. Flere studerende understreger vigtigheden af at have en fast og

behjælpelig kontaktjordemoder. Studerende, som har manglet tid og kun haft få vagter sammen

med deres kontaktjordemoder, skriver, at de var frustrerede, da de brugte for meget energi på

dagligt at indgå i nye relationer, hvilket gik ud over tiden og energien til at lære.

Den uddannelsesansvarlige jordemoder

De to spørgsmål, der handler om den uddannelsesansvarlige jordemoder, ligger med gennem-

snitlige svarscorer på 4,5 og 4,6 og er blandt de spørgsmål i spørgeskemaet, som de studerende

giver de højeste gennemsnitlige svarscorer.

I det åbne kommentarfelt skriver mange af de studerende, at de uddannelsesansvarlige jorde-

mødre har været gode og imødekommende. De skriver, at selvom de uddannelsesansvarlige jor-

demødre ikke altid var til stede i de studerendes hverdag, så oplevede de studerende, at de ud-

dannelsesansvarlige jordemødre havde tid til at tale med de studerende, hvis der var brug for

dette.

Læringsmiljø

Tre af spørgsmålene i grundstammen ligger med gennemsnitlige svarscorer på under 4,0. Alle

tre spørgsmål findes under temaet Læringsmiljø og har gennemsnit på mellem 3,0 og 3,4. Det

drejer sig om:

Spørgsmål 11: Personalet, som jeg fulgte på de forskellige afdelinger, havde kendskab til læ-

ringsmålene for modulerne i det kliniske uddannelsesforløb.

Spørgsmål 13: Jeg havde god mulighed for at komme med ideer til nye tiltag i klinikken (fx på

baggrund af erfaringsbaseret eller ny forskningsbaseret viden).

Spørgsmål 14: Det daglige arbejde med portfolio har understøttet min læring.

Ved disse tre spørgemål er det mellem 36 % og 52 %, der anvender en af de to mest positive

svarkategorier ’enig’ og overvejende enig’ (se Figur 6.1).

I de åbne kommentarfelter understreger flere studerende vigtigheden af, at personalet på afdelin-

gerne kender læringsmålene for modulerne. Derudover har flere studerende oplevet, at de ikke er

Jordemoder

50

blevet udfordret og udviklet tilstrækkeligt i forløbene. Det gælder blandt andet på neonatale af-

delinger, hvor flere af de studerende ikke oplevede, at medarbejderne kendte deres læringsmål.


Spørgsmålene indenfor temaet Trivsel/arbejdsmiljø ligger med gennemsnitlige svarscorer på

mellem 4,3 og 4,5.

I det åbne kommentarfelt skriver flere af de studerende, at de jordemødre, som de skulle følges

med, var imødekommende. Nogle af de studerende har dog oplevet, at nogle jordemødre ikke

havde overskud til at have studerende til at følge dem.

Derudover skriver flere af de studerende, at deres kontakt- og uddannelsesansvarlige jordemødre

har været god at snakke med om svære ting, samt gode til at understøtte de studerendes velbe-

findende i klinikken.


Inden for temaet Tilrettelæggelse af forløb vurderer de studerende spørgsmål 19: Den teoretiske

undervisning fra jordemoderuddannelsen var anvendelig i det kliniske uddannelsesforløb med

den tredje højeste gennemsnitsscore i spørgeskemaet. Spørgsmål 20: De kliniske prøver var til-

rettelagt, så de afspejlede læringsmålene for modulerne i det kliniske uddannelsesforløb vurde-

rer de studerende med en gennemsnitlig svarscore på 4,4.

Nogle studerende nævner i det åbne kommentarfelt, at de kliniske prøver ikke altid afspejlede

læringsmålene, og at prøverne burde være mere praksisnære. Flere af de studerende efterspørger

mere undervisning, flere fagcafeer og flere øvelser, da de oplever, at det ville skabe en god kob-

ling mellem teori og praksis samt skabe et rum for sparring med medarbejdere og andre stude-

rende. Nogle nævner, at uddannelsen er for komprimeret, og at de ville foretrække, hvis uddan-

nelsen blev til en fire-årig uddannelse.


Der er forskel i de jordemoderstuderendes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 6.5). Det

drejer sig særligt om spørgsmål 4: Kontaktjordemoderen bidrog til min læring gennem spørgs-

mål, arbejdsopgaver og feedback og spørgsmål 13: Jeg havde god mulighed for at komme med

ideer til nye tiltag i klinikken (fx på baggrund af erfaringsbaseret eller ny forskningsbaseret vi-

den). Der findes en relativt lille spredning mellem hopitalerne på spørgsmål 21: Jeg har taget

ansvar for min egen læring (fx ved at være opsøgende, velforberedt og samarbejdsvillig).




6.3 Forløbsspecifikke spørgsmål De studerende bliver stillet tre forløbsspecifikke spørgsmål, der er specifikke for forløb på hen-

holdsvis modul 2-4, modul 7-8 og modul 10-12. Alle spørgsmålene vedrører læringsudbyttet af

de kliniske uddannelsesforløb.

Bemærk at svarskalaen, der anvendes til de forløbsspecifikke spørgsmål, er gående fra 1 (’slet



Jordemoder

51

For de jordemoderstuderendes vedkommende ligger besvarelserne på de forløbsspecifikke

spørgsmål med gennemsnit på mellem 3,3 og 4,7 (se Tabel 6.3). Kun to af spørgsmålene har

gennemsnitlige svarscorer på under 4,0. Det drejer sig om følgende:

Spørgsmål 25 for modul 7-8: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at varetage

omsorg for og deltage i pleje af nyfødte med behov for specialiseret indsats?

Spørgsmål 23 for modul 10-12: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at deltage

i pleje og behandling af kvinder med gynækologiske problemer (fx af betydning for fertilitet,

graviditet, fødsel og barsel)?

De to forløbsspecifikke spørgsmål med de højeste svarescorer inden for de forløbsspecifikke

spørgsmål er:

Spørgsmål 24 på modul 2-4: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til, under vej-

ledning, at udføre jordemoderfaglig omsorg for kvinder med ukompliceret fødsel?

Spørgsmål 24 på modul 10-12: I hvilken grad du udviklet dine kompetencer til selvstændigt at

varetage jordemoderfaglige arbejdsopgaver?

I det åbne kommentarfelt til modul 7-8 skriver flere studerende, at de har haft svært ved at finde

ud af, hvad der blev forventet af dem i forløbet. Nogle studerende oplever, at det blev forventet,

at de vidste lige meget om komplicerede- og ukomplicerede fødselsforløb, mens de selv følte, at

de kun havde viden nok til at udføre de ukomplicerede fødsler selv.

I forhold til modul 10-12 skriver nogle af de studerende, at de ikke har fundet arbejdet med port-

folio så relevant, når de er så langt i deres uddannelse. De oplever, at portfolio er mere anvende-

lig på de tidligere moduler.

6.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for jordemoderstuderende.

Jordemoder

52

Figur 6.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til jordemoderstuderen-

de

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til jordemoderstuderende.






ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

729282610

133930910

232133185

48364102

4740832

56281123

543358

6123934

5532922

6226624

612594

593172

6625422

652562

62297

652652

682424

672822

781236

66312

86652

792021 Jeg har taget ansvar for min egen læring (95)

2 Følte mig velkommen på det kliniske uddannelsessted ved start (95)

19 Teoretisk undervisning var anvendelig i det kliniske uddannelsesforløb (95)

8 Kunne henvende mig til den uddannelsesansvarlige ved behov (95)

12 Blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med opgaver (94)

17 Acceptabelt at sige fra i forhold til jordemoderfaglige opgaver (92)

15 Godt udbytte af den planlagte undervisning (95)

22 Alt i alt har jeg haft et godt klinisk uddannelsessforløb (95)

7 Tilrettelæggelse af forløb med mulighed for at opnå læringsmålene (95)


20 Kliniske prøver afspejlede læringsmålene (95)

18 God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer (92)

5 Godt samarbejde med kontaktjordemoderen (94)

10 Ved statussamtalen blev gjort status på læringsmål og planlagt fremad (92)

6 Kontaktjordemoderen var tilstrækkeligt til stede i forløbet (94)

16 Oplevede at være en del af fællesskabet på stedet (95)

1 Fik tilstrækkelig information om forløbet inden start (95)

9 Blev opmærksom på, hvordan jeg kunne opnå målene for min læring (92)

4 Kontaktjordemoderen bidrog til min læring (94)

13 God mulighed for at komme med ideer til nye tiltag i klinikken (84)

14 Det daglige arbejde med portfolio har understøttet min læring (93)

11 Personalet, som jeg fulgte, havde kendskab til læringsmålene (92)

Samlet gennemsnit

1: Uenig



4: Overvejende enig

5: Enig

Jordemoder

53

Figur 6.2 Svarfordeling på forløbsspecifikke spørgsmål for modul 2-4 til jorde-

moderstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på de forløbsspecifikke spørgsmål for modul 2-4 i spørgeskemaet til jordemoder-

studerende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst.





ne op til 100 %.

Figur 6.3 Svarfordeling på forløbsspecifikke spørgsmål for modul 7-8 til jorde-

moderstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på de forløbsspecifikke spørgsmål for modul 7-8 i spørgeskemaet til jordemoder-






ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

314227

464212

77194

23 Udviklet kompetencer til at rådgive gravide om sundhedsfremme (26)

25 Udviklet kompetencer til at vejlede om ukompliceret barselsperiode (26)

24 Udviklet kompetencer til omsorg ved ukompliceret fødsel (26)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

332578

274330

245719

25 Udviklet kompetencer til specialiseret indsats for nyfødte (37)

24 Udviklet kompetencer til omsorg ved kompliceret barselsperiode (37)

23 Udviklet kompetencer til at identificere komplikationer hos fødende (37)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Jordemoder

54

Figur 6.4 Svarfordeling på forløbsspecifikke spørgsmål for modul 10-12 til jor-

demoderstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på de forløbsspecifikke spørgsmål for modul 10-12 i spørgeskemaet til jordemo-

derstuderende. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score

øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I

bilag 4b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.



ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

2733337

4555

6733

23 Udviklet kompetencer til kvinder med gynækologiske problemer (30)

25 Opnået færdigheder i forhold til korrekt journalføring (31)

24 Udviklet kompetencer til selvstændigt at varetage arbejdsopgaver (30)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Jordemoder

55

Tabel 6.2 Gennemsnitsscorer på grundstammen af spørgsmål til jordemoderstu-

derende

Introduktion

1 - Fik tilstrækkelig information om forløbet inden start 4,3

2 - Følte mig velkommen på det kliniske uddannelsessted ved start 4,8

3 - Afstemte forventninger ved indledende forventningssamtale 4,5 Kontaktjordemoderen

4 - Kontaktjordemoderen bidrog til min læring 4,2

5 - Godt samarbejde med kontaktjordemoderen 4,4

6 - Kontaktjordemoderen var tilstrækkeligt til stede i forløbet 4,3 Den uddannelsesansvarlige jordemoder

7 - Tilrettelæggelse af forløb med mulighed for at opnå læringsmålene 4,5

8 - Kunne henvende mig til den uddannelsesansvarlige ved behov 4,6 Læringsmiljø

9 - Blev opmærksom på, hvordan jeg kunne opnå målene for min læring 4,3

10 - Ved statussamtalen blev gjort status på læringsmål og planlagt fremad 4,4

11 - Personalet, som jeg fulgte, havde kendskab til læringsmålene 3,0

12 - Blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med opgaver 4,6

13 - God mulighed for at komme med ideer til nye tiltag i klinikken 3,4

14 - Det daglige arbejde med portfolio har understøttet min læring 3,4

15 - Godt udbytte af den planlagte undervisning 4,5 Trivsel/arbejdsmiljø

16 - Oplevede at være en del af fællesskabet på stedet 4,3

17 - Acceptabelt at sige fra i forhold til jordemoderfaglige opgaver 4,5

18 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer 4,4 Tilrettelæggelse af forløb

19 - Teoretisk undervisning var anvendelig i det kliniske uddannelsesforløb 4,6

20 - Kliniske prøver afspejlede læringsmålene 4,4 Samlet oplevelse

21 - Jeg har taget ansvar for min egen læring 4,8

22 - Alt i alt har jeg haft et godt klinisk uddannelsesforløb 4,5

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til jordemoderstuderende.



Jordemoder

56

Tabel 6.3 Gennemsnitsscorer på periodespecifikke spørgsmål til jordemoderstu-

derende

Læringsudbytte på modul 2-4

23 - Udviklet kompetencer til at rådgive gravide om sundhedsfremme 4,0

24 - Udviklet kompetencer til omsorg ved ukompliceret fødsel 4,7

25 - Udviklet kompetencer til at vejlede om ukompliceret barselsperiode 4,3 Læringsudbytte på modul 7-8

23 - Udviklet kompetencer til at identificere komplikationer hos fødende 4,1

24 - Udviklet kompetencer til omsorg ved kompliceret barselsperiode 4,0

25 - Udviklet kompetencer til specialiseret indsats for nyfødte 3,3 Læringsudbytte på modul 10-12

23 - Udviklet kompetencer til kvinder med gynækologiske problemer 3,8

24 - Udviklet kompetencer til selvstændigt at varetage arbejdsopgaver 4,7

25 - Opnået færdigheder i forhold til korrekt journalføring 4,5

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på de forløbsspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til jordemoderstuderen-



Jordemoder

57


placerede hospital – jordemoderstuderende

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til jordemoder-







Klinisk diætist

58

7 Klinisk diætist

Spørgeskemaet til klinisk diætist-studerende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af mo-

duler, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne:

Introduktion, Den kliniske vejleder og den kliniske ansvarlige, Læringsmiljø, Triv-

sel/arbejdsmiljø, Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse.

Derudover er der tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 9 og 12.

Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de pågældende moduler.

7.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 25 besvarelser fra klinisk diætist-studerende. Fordelingen af


Tabel 7.1 Antal besvarelser fra klinisk diætist-studerende i 2014

Modul 9 Modul 12 Total

21 4 25

Der er flest besvarelser fra studerende på modul 9. For begge moduler gælder det dog, at resulta-

terne skal anvendes med forsigtighed pga. det lave antal studerende.

7.2 Grundstammen af spørgsmål Generelt giver de klinisk diætist-studerende spørgsmålene vedrørende de kliniske undervisnings-

forløb vurderinger i den positive ende af svarskalaen fra 1 (’uenig’) til 5 (’enig’), hvor en høj

score er udtryk for en positiv vurdering. Samlet set ligger de klinisk diætist-studerendes besva-

relser af spørgsmålene i grundstammen med gennemsnit på mellem 4,2 og 4,9 (se Tabel 7.2).

På 15 ud af de 22 spørgsmål er der ingen af de studerende, der anvender nogen af de to mest ne-

gative svarkategorier ’uenig’ og ’overvejende uenig’ (se Figur 7.1).




Samlet oplevelse

Begge spørgsmål under temaet Samlet oplevelse har en gennemsnitsscore på 4,8. Det gælder:

Spørgsmål 21: Jeg har ydet mit bedste for at få et velfungerende klinisk undervisningsforløb.

Spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb.

I det åbne kommentarfelt skriver mange studerende, at de alt i alt har haft en positiv oplevelse

med at være i klinisk undervisning. Flere studerende skriver, at diætisterne var inddragende i de-

res vejledninger, og at de studerende følte, at de hurtigt fik lov til at vejlede selv.

Klinisk diætist

59

Introduktion

Spørgsmålene under temaet Introduktion har gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,6 og 4,8.

Spørgsmålet inden for temaet med den laveste svarscore på 4,6 er spørgsmål 3: Til den indle-

dende forventningssamtale afstemte min kliniske vejleder og jeg vores forventninger.

I det åbne kommentarfelt nævner flere af de studerende, at der manglede en forventningsafstem-

ning, og at en forventningsafstemning – fra både den kliniske vejleders og den studerendes side

– kunne have været udbytterig i opstarten.

Den kliniske vejleder og den kliniske ansvarlige

I gennemsnit besvarer de studerende spørgsmålene inden for temaet Tilrettelæggelse af forløb

med svarscorer på mellem 4,4 og 4,8. Spørgemål 4: I samarbejde med den kliniske vejleder fik

jeg sat konkrete mål for min læring i forhold til læringsmålene for modulet er lavest placeret in-

den for temaet.

Nogle af de studerende skriver i det åbne kommentarfelt, at de kliniske vejledere har brugt tid

med de studerende og har prioriteret de studerendes opgaver og spørgsmål, hvilket de opfatter

meget positivt. En studerende skriver dog, at det ville have været rart, hvis den studerende kunne

udarbejde mål sammen med vejlederen, så dette ikke var den studerendes opgave alene.

Flere studerende skriver i kommentarfeltet, at det var rart, at der var løbende evaluering i deres

kliniske forløb, da eventuelle problemer således blev løst.

Læringsmiljø

Spørgsmålene inden for temaet Læringsmiljø har gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,2 og

4,8. Fire af spørgsmålene inden for temaet er blandt de fem lavest placerede spørgsmål i grund-

stammen. Det gælder:

Spørgsmål 10: Jeg havde god mulighed for at indgå i det tværprofessionelle samarbejde i kli-

nikken.

Spørgsmål 11: Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige vejlednings- og formid-

lingsteknikker i forhold til patienter.

Spørgsmål 12: Jeg havde tilstrækkelig patientkontakt.

Spørgsmål 15: Jeg havde et godt udbytte af de fælles undervisningsdage.

I det åbne kommentarfelt skriver flere af de studerende, at patientkontakten er meget lærerig.

Flere skriver, at der har været mange patientafbud, hvilket de finder frustrerende, idet de ople-

ver, at det er gået ud over deres udvikling og læringsudbytte. Nogle af de studerende har i deres

kliniske forløb savnet tid til og fokus på refleksion efter patientkontakt, og andre skriver, at der

manglede et sted, hvor de studerende kunne sidde og arbejde selvstændigt.


Alle tre spørgsmål inden for temaet Trivsel/arbejdsmiljø har gennemsnitlige svarscorer på 4,9

(se Tabel 7.2). Dette gør de tre spørgsmål til de tre højest placerede spørgsmål i grundstammen.

Alle studerende har anvendt en af de to mest positive svarkategorier ’enig’ og ’overvejende

enig’ ved samtlige spørgsmål inden for temaet (se Figur 7.1).

Flere studerende skriver i det åbne kommentarfelt, at de generelt har oplevet at få god støtte

gennem deres kliniske forløb, og at der er blevet taget hensyn til dem. Nogle studerende skriver,

Klinisk diætist

60

at diætisterne har været gode til at støtte op om de studerende og tale med dem om situationer,

der kan være voldsomme at befinde sig i. En studerende skriver dog også, at det i starten af for-

løbet kan være vanskeligt at sige fra, fordi den studerende gerne vil vise sig fra sin bedste side.


I gennemsnit besvarer de studerende spørgsmålene om Tilrettelæggelse af forløb med svarscorer

på mellem 4,2 og 4,5. Spørgsmål 20: Den teoretiske undervisning på Metropol har været anven-

delig i det kliniske undervisningsforløb er det spørgsmål i grundstammen, som har den laveste

gennemsnitlige svarscore.

Mange studerende skriver i det åbne kommentarfelt, at den teoretiske undervisning generelt var

relevant og anvendelig i forhold til de kliniske forløb. Nogle oplever dog, at den socialpædago-

giske teori fyldte for meget, i forhold til hvor meget denne blev anvendt i praksis. Dog kunne

disse studerende bedre forstå meningen hermed, efter det kliniske forløb var afsluttet.

Nogle studerende skriver, at de manglede studietid til at reflektere over de nye indtryk og opga-

ver, der blev varetaget i løbet af det kliniske undervisningsforløb, samt tid til at udføre de skrift-

lige opgaver, der ligger i forbindelse med forløbet.


Der er forskel i de klinisk diætist-studerendes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 7.4).

Det drejer sig særligt om spørgsmål 4: I samarbejde med den kliniske vejleder fik jeg sat konkre-

te mål for min læring i forhold til læringsmålene for modulet. Der findes en relativt lille spred-

ning mellem hopitalerne på spørgsmål 5, 7 og 21.




7.3 Modulspecifikke spørgsmål De studerende bliver stillet tre spørgsmål, der er specifikke for henholdsvis modul 9 og modul

12. Spørgsmålene vedrører læringsudbyttet af de kliniske undervisningsforløb.




For de klinisk diætist-studerende ligger besvarelserne på de modulspecifikke spørgsmål med

gennemsnit på mellem 3,6 og 4,6 (se Tabel 7.3 ).

Resultaterne for de modulspecifikke spørgsmål til modul 12 er baseret på ganske få besvarelser

og må derfor tolkes med forsigtighed.

Det modulspecifikke spørgsmål med den højeste gennemsnitlige svarscore er spørgsmål 23 til

modul 9: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for dataindsamling og doku-

mentation? Det modulspecifikke spørgsmål med den laveste gennemsnitlige svarscore er

spørgsmål 25 til modul 9: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at udføre ernæ-

ringsterapi over for småtspisende patienter?

Klinisk diætist

61

I det åbne kommentarfelt til modul 9 skriver flere af de studerende, at de kun i meget lille om-

fang har beskæftiget sig med ernæringsterapi i deres kliniske forløb, hvorfor de ikke oplever at

have udviklet deres kompetencer væsentligt på dette område.

7.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for klinisk diætist-studerende.

Klinisk diætist

62

Figur 7.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til klinisk diætiststude-

rende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til klinisk diætist-studerende.






ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

286012

4044124

4440124

484048

444484

60328

60328

60364

761644

71254

75214

76204

83134

7525

7624

7624

8020

84124

84124

8614

8813

92816 Trivedes godt blandt diætisterne i klinikken (25)



21 Ydet mit bedste for et velfungerende klinisk undervisningsforløb (25)

6 Løbende god dialog med den kliniske vejleder (25)

1 Følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted (25)


5 Klinisk vejleder bidrog til læring med spørgsmål, opgaver, feedback (25)

13 Tilstrækkeligt udfordret i forbindelse med opgaver i klinikken (24)

7 Fik konstruktiv feedback fra klinisk vejleder ved slutevalueringen (23)

2 Fik i introduktionen information om stedets normer og rutiner (25)

8 De øvrige diætister havde god forståelse for min rolle som studerendes (24)

9 De øvrige diætister gav konstruktiv feedback på arbejdsopgaver (24)


14 God mulighed for faglig refleksion på klinisk undervisningssted (25)

19 God sammenhæng mellem læringsmålene og mit kliniske forløb (25)

4 Fik i samarbejde med klinisk vejleder sat konkrete mål for læring (25)

15 Godt udbytte af de fælles undervisningsdage (25)

12 Tilstrækkelig patientkontakt (25)

10 God mulighed for at indgå i tværprofessionelt samarbejde (25)

11 God mulighed for indsigt i vejlednings og formidlingsteknikker (25)

20 Teoretisk undervisning på Metropol anvendelig i det kliniske forløb (25)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig

Klinisk diætist

63

Figur 7.2 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 9 til klinisk diæ-

tist-studerende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 9 i spørgeskemaet til klinisk diætist-






ne op til 100 %.

Figur 7.3 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 til klinisk

diætist-studerende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 i spørgeskemaet til klinisk diætist-






ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

19294310

433819

5743

25 Udviklet kompetencer til at udføre ernæringsterapi (21)

24 Udviklet kompetencer til at give individuel diætvejledning (21)

23 Udviklet kompetencer inden for dataindsamling og dokumentation (21)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

7525

7525

502525

23 Udviklet kompetencer til at udføre kompleks diætvejledning (4)

25 Udviklet kompetencer til at søge og anvende forskningsbaseret viden (4)

24 Udviklet kompetencer til at vejlede og undervise grupper af patienter (4)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Klinisk diætist

64

Tabel 7.2 Gennemsnitsscorer på grundstammen af spørgsmål til klinisk diætist-

studerende

Introduktion

1 - Følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted 4,8

2 - Fik i introduktionen information om stedets normer og rutiner 4,7

3 - Afstemte forventninger ved indledende forventningssamtale 4,6 Den kliniske vejleder og den kliniske ansvarlige

4 - Fik i samarbejde med klinisk vejleder sat konkrete mål for læring 4,4

5 - Klinisk vejleder bidrog til læring med spørgsmål, opgaver, feedback 4,8

6 - Løbende god dialog med den kliniske vejleder 4,8

7 - Fik konstruktiv feedback fra klinisk vejleder ved slutevalueringen 4,7 Læringsmiljø

8 - De øvrige diætister havde god forståelse for min rolle som studerendes 4,7

9 - De øvrige diætister gav konstruktiv feedback på arbejdsopgaver 4,7

10 - God mulighed for at indgå i tværprofessionelt samarbejde 4,2

11 - God mulighed for indsigt i vejlednings- og formidlingsteknikker 4,2

12 - Tilstrækkelig patientkontakt 4,3

13 - Tilstrækkeligt udfordret i forbindelse med opgaver i klinikken 4,8

14 - God mulighed for faglig refleksion på klinisk undervisningssted 4,6

15 - Godt udbytte af de fælles undervisningsdage 4,3 Trivsel/arbejdsmiljø

16 - Trivedes godt blandt diætisterne i klinikken 4,9


18 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt udfordrende situationer 4,9 Tilrettelæggelse af forløb

19 - God sammenhæng mellem læringsmålene og mit kliniske forløb 4,5

20 -Teoretisk undervisning på Metropol anvendelig i det kliniske forløb 4,2 Samlet oplevelse

21 - Ydet mit bedste for et velfungerende klinisk undervisningsforløb 4,8


Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til klinisk diætist-

studerende. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 5a findes de fulde spørgsmålsformule-

ringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én decimal.

Klinisk diætist

65

Tabel 7.3 Gennemsnitsscorer på modulspecifikke spørgsmål til klinisk diætist-

studerende


23 - Udviklet kompetencer inden for dataindsamling og dokumentation 4,6

24 - Udviklet kompetencer til at give individuel diætvejledning 4,2

25 - Udviklet kompetencer til at udføre ernæringsterapi 3,6 Læringsudbytte på modul 12

23 - Udviklet kompetencer til at udføre kompleks diætvejledning 3,8

24 - Udviklet kompetencer til at vejlede og undervise grupper af patienter 4,3

25 - Udviklet kompetencer til at søge og anvende forskningsbaseret viden 3,8

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på de modulspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til klinisk diætist-

studerende. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 5b findes de fulde spørgsmålsformule-

ringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én decimal

Klinisk diætist

66


placerede hospital – klinisk diætist-studerende

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til klinisk diætist-







Radiograf

67

8 Radiograf

Spørgeskemaet til radiografstuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af moduler,

og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Intro-

duktion, Den kliniske vejleder og den klinisk ansvarlige, Læringsmiljø, Trivsel/arbejdsmiljø,

Tilrettelæggelse af forløb og Samlet oplevelse.

Derudover er der tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 3, 4, 8,

10R, 10S, 10N, 11R, 11S og 11N4. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på

de pågældende moduler.

8.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 159 besvarelser fra radiografstuderende. Fordelingen af be-

svarelserne på de enkelte forløb ses af Tabel 8.1 nedenfor. På nogle af modulerne er der ganske

få besvarelser fra studerende, hvorfor resultaterne for disse må anvendes med stor forsigtighed.

For modul 11 N er der ingen besvarelser i 2014.

Tabel 8.1 Antal besvarelser fra radiografstuderende i 2014

Modul 3 Modul 4 Modul 8 Modul

10 R

Modul

10 S

Modul

10 N

Modul

11 R

Modul

11 S

Modul

11 N Total

74 33 18 11 1 1 20 1 0 159

8.2 Grundstammen af spørgsmål Radiografstuderende giver generelt de kliniske undervisningsforløb vurderinger i den positive


ring. Samlet set ligger de radiografstuderendes besvarelser af spørgsmålene med gennemsnit på

mellem 3,4 og 4,8 (se Tabel 8.2).




Samlet oplevelse

Inden for temaet Samlet oplevelse ligger de to spørgsmål, som de studerende vurderer med de

højeste gennemsnitlige svarscorer i spørgeskemaet. Spørgsmål 21: Jeg har ydet mit bedste for at

få et velfungerende klinisk undervisningsforløb (fx ved at være engageret, møde til tiden og ind-

gå i det sociale) er med en gennemsnitlig svarscore på 4,8 det spørgsmål i spørgeskemaet, der

får den højeste svarscore. Spørgsmål 22: Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb

har med en svarscore på 4,6 den andet højst vurderede svarscore i spørgeskemaet (se Figur 8.1).

I det åbne kommentarfelt beskriver flere studerende, at de havde et godt og spændende kliniske

undervisningsforløb.

4 På modul 10 og 11 er de studerende på forskellige studieretninger: R står for radiologi, S står for stråleterapi og N står for nuklear-

medicin. Der er forskellige modulspecifikke spørgsmål til hver studieretning.

Radiograf

68

Introduktion

De studerende vurderer spørgsmål 1: Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted,

da jeg startede med den tredje højeste svarscore i spørgeskemaet på 4,6.

I det åbne kommentarfelt giver flere studerende udtryk for, at de kliniske vejledere tog godt

imod dem på de kliniske undervisningssteder. Nogle studerende nævner, at radiograferne i kli-

nikken var svære at omgås, og at de studerende hele tiden var nødt til at vise, hvad de kunne, for

at blive accepteret. Flere studerende udtrykker ønske om, at der i introduktionen var blevet for-

talt om kulturen og de usagte normer og værdier, der eksisterede blandt personalet på de kliniske

undervisningssteder.

Flere studerende omtaler forudsætningssamtalen med afstemning af forventninger til de kliniske

undervisningsforløb negativt. Nogle studerende har slet ikke haft en forudsætningssamtale. An-

dre beskriver, at deres forudsætningssamtale blev afholdt sammen med ti andre studerende, og at

samtalen på den måde blev upersonlig og ikke fokuserede på den enkelte studerendes lærings-

mål. Nogle studerende ville ønske, at de fik en afkrydsningsliste allerede i starten af det kliniske

undervisningsforløb, således at de kunne afkrydse og følge med i, hvilke læringsmål de opfyldte.

Den kliniske vejleder og den klinisk ansvarlige5

Spørgsmålene inden for temaet Den kliniske vejleder og den klinisk ansvarlige ligger med gen-

nemsnitlige svarscore på mellem 4,1 og 4,4.

I det åbne kommentarfelt udtrykker flere studerende, at de havde brug for mere vejledning samt

mere kontakt til den klinisk ansvarlige radiograf. Flere studerende oplever, at de udmeldinger,

de fik fra deres kliniske vejleder og deres øvrige vejledere var divergerende, hvilket skabte for-

virring. Flere beskriver, at der var så mange forskellige vejledere, at det ikke var til at finde ud

af, hvem de skulle gå til. Det medvirkede til, at nogle studerende endte med ingen vejledning at

få. Til dette tilføjer de studerende, at det givetvis ville være bedre at have én gennemgående vej-

leder, som kunne følge de studerendes forløb fra opstart til eksamen.

Nogle studerende skriver, at de slet ikke havde en vejleder, eller at den vejleder, de havde, pri-

mært tog nattevagter eller var på deltid. På den måde blev det vanskelig at arrangere et møde

med vejlederen.

Læringsmiljø

Tre af spørgsmålene i grundstammen ligger med gennemsnitlige svarscorer på under 4,0. To af

disse ligger under temaet Læringsmiljø og har gennemsnit på mellem 3,5 og 3,8. Det drejer sig

om spørgsmål 9: Personalet på det kliniske undervisningssted havde en god forståelse for, hvad

jeg skulle lære og spørgsmål 13: Arbejdet med portfolio har understøttet min læring i klinikken.

Flere studerende nævner i det åbne kommentarfelt, at de ikke selv fik lov til at prøve ting af i

klinikken, selvom det var en del af læringsmålene. Nogle studerende skriver, at hvis de selv in-

volverede radiograferne i deres læringsmål, så var de gode til at lære fra sig.

Flere studerende skriver, at portfolio ikke var en del af praksis i klinikken. Nogle studerende op-

levede den som stressende fremfor en hjælp, og andre nævner, at de manglede tid til forberedel-

5 Spørgsmålene i dette tema handler om den kliniske vejleder og/eller den klinisk ansvarlige (på nogle afdelinger kaldes de også kli-

nisk uddannelsesansvarlige eller kliniske undervisere). De studerende bliver i spørgeskemaet bedt om at svare ud fra deres samlede

oplevelse af den/de kliniske vejledere/kliniske ansvarlige/klinisk uddannelsesansvarlige/kliniske undervisere.

Radiograf

69

se i løbet af det kliniske undervisningsforløb. Nogle studerende oplever, at der manglede vejled-

ning i, hvordan de kunne bruge portfolio bedst muligt i forhold til praksisprøven.

Til sidst er der flere studerende, der beskriver det som frustrerende, at der ikke var nok udstyr, i

forhold til hvor mange studerende de var på et givent undervisningssted. Eksempler som fire

computere til otte studerende eller én CT-scanner til tre studerende bliver i denne sammenhæng

fremhævet som noget, der forringer læringen.


Spørgsmålene inden for temaet Trivsel/arbejdsmiljø ligger med gennemsnitlige svarscorer på

mellem 3,4 og 4,6 (se Tabel 8.2). Spørgsmål 17: Det var nemt at finde oplysninger om, hvem jeg

kunne henvende mig til på Metropol, hvis jeg oplevede problemer på det kliniske undervisnings-

sted får den laveste svarscore i spørgeskemaet. Her er det 31 % af de studerende, der anvender

en af de to mest negative svarkategorier ’uenig’ og ’overvejende uenig’ (se Figur 8.1).

I det åbne kommentarfelt ses en stor forskel på de studerendes oplevelser af trivslen på det klini-

ske undervisningssted. Nogle studerende skriver, at de følte sig velkomne og som en del af per-

sonalegruppen på det kliniske undervisningssted. Andre beskriver, at radiograferne på de klini-

ske undervisningssteder var svære at arbejde sammen med, at de følte sig nedværdigede eller ik-

ke accepteret i deres position som studerende. Flere af de studerende beskriver, at det ikke var

acceptabelt at sige fra, at de blev mødt med sarkastiske bemærkninger, samt at radiografer selv

udførte alle opgaverne og ikke gav plads til de studerende.

Flere studerende skriver, at det ville få færre studerende til at miste modet, hvis personalet i hø-

jere grad roste de studerende frem for at kritisere dem. Flere tilkendegiver, at det ville være rart,

hvis personalet blev undervist i, hvad det indebærer at arbejde med studerende i et klinisk un-

dervisningsforløb.

Nogle studerende nævner, at de manglede viden om, hvem de kunne henvende sig til på Metro-

pol, hvis de oplevede problemer. Nogle foreslår en liste over kontaktnumre, de kunne ringe til i

nødstilfælde.


De to spørgsmål inden for temaet Tilrettelæggelse af forløb ligger med gennemsnitlige svarsco-

rer på 4,0 og 4,3. Spørgsmål 19: Den teoretiske undervisning fra Metropol var meget anvendelig

i det kliniske undervisningsforløb vurderer de studerende med den fjerde laveste svarscore i

spørgeskemaet.

I det åbne kommentarfelt skriver flere af de studerende, at de manglede et teoretisk fundament

på nogle områder forud for de kliniske undervisningsforløb. Nogle tilføjer i den forbindelse, at

de løbende selv måttet opsøge litteratur. Nogle nævner mammografi og CT-teknik, som områ-

der, hvor de manglede teori og viden. Nogle af de studerende beskriver, at de radiografer, de

mødte i klinikken, ikke kendte til faglige udtryk som fx eksponeringsfaktor, hvilket de studeren-

de oplevede som frustrerende, da de af den grund ikke kunne få vejledning indenfor den teori, de

havde lært.

Flere studerende udtrykker ønske om en løbende dialog omkring det kliniske undervisningsfor-

løb, så de studerende får mulighed for at forbedre sig undervejs. Ligeledes udtrykker flere stude-

rende ønske om hjælp til at skrive læringskontrakter. Flere studerende foreslår en ugentlig vej-

ledning, hvor læringskontrakter bliver gennemgået og koblet med relevant litteratur, samt hvor

Radiograf

70

der er mulighed for at fortælle om praksiserfaringer. Det foreslås at erstatte den ugentlige tema-

dag på uddannelsesinstitutionen med en sådan ugentlig vejledning i klinikken.


Der er forskel i de radiografstuderendes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 8.10). Det

drejer sig særligt om spørgsmål 6: Jeg havde løbende en god dialog med den kliniske vejleder og

spørgsmål 7: Ved slutevalueringen gav den kliniske vejleder mig konstruktiv feedback på mit for-

løb i klinikken. Omvendt findes en relativt lille spredning mellem hopitalerne på spørgsmål 22.




8.3 Modulspecifikke spørgsmål De studerende bliver stillet tre spørgsmål, der er specifikke for modul 3, 4, 8, 10R, 10S, 10N,

11R, 11S og 11N. Spørgsmålene vedrører læringsudbyttet af de kliniske undervisningsforløb.




For de radiografstuderende ligger besvarelserne på de modulspecifikke spørgsmål med gennem-

snit på mellem 2,3 og 5 (se ). Tabel 8.3

Resultaterne for de modulspecifikke spørgsmål til modul 10S, 10N og 11S er baseret på kun én

besvarelse og må derfor tolkes med stor forsigtighed. I årsrapporten er de alligevel afrapporteret

på samme måde som resultaterne for de øvrige moduler med henblik på at gøre afrapporteringen

konsistent. Dog er spørgsmålene til læringsudbyttet på modul 11N ikke afrapporteret, da der slet

ikke er nogen besvarelser.

Det modulspecifikke spørgsmål med den laveste gennemsnitlige svarscore er spørgsmål 25 til

modul 10R: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at UL-scanne? Her svarer 63 %

af de studerende ’slet ikke’ eller ’i ringe grad’ (se Figur 8.5).

I det åbne kommentarfelt til modul 3 beskriver flere studerende, at logbogsskrivningen ikke var

relevant, da modulet var meget kort, og de studerende hellere ville have brugt tiden på eksa-

mensforberedelse. I kommentarfeltet til modul 4 beskriver flere studerende, at der var for lidt

viden om læringsudbyttet på modulet.

I det åbne kommentarfelt til modul 10R beskriver nogle af de studerende, at de ikke oplevede, at

blive undervist i UL-scanning, selvom det var noget af det, der blev undervist i på uddannelses-

institutionen. Andre studerende beskriver, at de ikke fik lov til at udføre UL-scanninger, da det-

te var en del af hospitalets retningslinjer.

Flere studerende efterspørger i kommentarfeltet til modul 11 mere kvalitetssikring på modulet.

De oplever, at der først kommer teori om kvalitetssikring på modul 12, men at denne viden er

anvendelig før. Nogle studerende beskriver, at læringsudbyttet på modul 11 var svært at gen-

nemskue, og at det ville være en fordel at gøre dette modul mere gennemsigtigt.

8.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for radiografstuderende.

Radiograf

71

Figur 8.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til radiografstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til radiografstuderende.






ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

262122238

292324169

33381686

45341056

49281193

55211285

50291344

54241353

5424138

503397

5232942

543096

6124104

612477

583344

672084

632754

65259

741653

731764

731863

831621 Har ydet mit det bedste for et velfungerende klinisk forløb (159)



15 Acceptabelt at sige fra i forhold til kliniske opgaver (152)

20 Har ydet mit bedste for at opnå læringsudbytterne for modulet (159)

14 Trivedes godt blandt personalet på det kliniske undervisningssted (159)


2 Fik i introduktionen den information, jeg havde behov for (158)

4 Fik gennemgået modulets læringsudbytte (157)


3 Afstemte forventninger til forløbet ved forudsætningssamtalen (157)

18 God sammenhæng mellem læringsudbytte og mit kliniske forløb (158)

10 Tilstrækkelig vejledning i forbindelse med undersøgelser/behandlinger (159)

6 Klinisk vejleder/ansvarlige understøttede min faglige refleksion (157)

6 Klinisk vejleder/ansvarlige bidrog med konstruktiv vejledning (158)

11 Personalet, jeg fylgtes med, var åbne over for at lære fra sig (159)

7 Vejledningssamtalerne understøttede læring i klinikken (153)

8 Havde løbende åben dialog med klinisk vejleder/ansvarlige om forløbet (158)

19 Teoretisk undervisning fra Metropol var meget anvendelig (114)

9 Personalet havde god forståelse for, hvad jeg skulle lære (159)

13 Arbejdet med portfolio har understøttet læring i klinikken (154)

17 Nemt at finde oplysninger om kontaktperson på Metropol ved problemer (91)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig

Radiograf

72

Figur 8.2 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 3 til radiograf-

studerende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 3 i spørgeskemaet til radiografstuderen-

de. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst. Gen-

nemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 6b




ne op til 100 %.


studerende







ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

363923

473020

47439

25 Udviklet evner til at forstå og anvende medicinsk fagsprog (74)

24 Udviklet grundlæggende kompetencer omkring strålebeskyttelse (74)

23 Udviklet kompetencer inden for grundlæggende radiografi (74)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

25441993

41509

503416

25 Tydeligt højere krav til kompetencer på modul 4 i forhold til modul 3 (32)

23 Udviklet kompetencer til at identificere behov for pleje og omsorg (32)

24 Udviklet kompetencer til at udføre pleje og yde omsorg for patienter (32)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Radiograf

73


studerende







ne op til 100 %.

Figur 8.5 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 10 R til radio-

grafstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 10R i spørgeskemaet til radiografstude-






ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

17332822

50446

612811

25 Mulighed for at identificere anatomiske strukturer på billedmateriale (18)

23 Udviklet kompetencer til at håndtere jodholdige kontraststoffer (18)

24 Mulighed for at udvikle færdigheder til i.v.anlæggelse (18)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

99182736

36271818

186418

25 Udviklet kompetencer til at ULscanne (11)

24 Udviklet kompetencer til begrundet valg af apparatur og metode ved UL (11)

23 Udviklet kompetencer til begrundet valg afapparatur og metode ved MR (11)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Radiograf

74

Figur 8.6 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 10 S til radio-

grafstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 10S i spørgeskemaet til radiografstude-




OBS. Vær opmærksom på, at figuren er baseret på kun én besvarelse.

Figur 8.7 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 10 N til radio-

grafstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 10N i spørgeskemaet til radiografstude-





Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

100

100

100

24 Udviklet kompetencer til at udføre dosisplanlægning (1)

23 Udviklet kompetencer til at udføre terapiscanninger (1)

25 Udviklet kompetencer til at udføre strålebehandlinger (1)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

100

100

23 Udviklet forståelse for de nuklearmedicinske principper (1)

24 Udviklet kompetencer til at beskrive apparatur og metode (1)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Radiograf

75

Figur 8.8 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 R til radio-

grafstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 11R i spørgeskemaet til radiografstude-






ne op til 100 %.

Figur 8.9 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 S til radio-

grafstuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 11S i spørgeskemaet til radiografstude-





Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

53242165

114726115

2142325

24 Opnået indsigt i organisering og ledelse inden for specialet (19)

25 Udviklet kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre patientforløb (19)

23 Udviklet kompetencer inden for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (19)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

100

100

100

25 Udviklet færdigheder til at informere patienter i strålebehandlingsforløb (1)

24 Udviklet færdigheder til at dokumentere kvalitetssikring i praksis (1)

23 Opnået viden om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i praksis (1)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2: I ringe grad

3: I nogen grad

4: I høj grad


Radiograf

76

Tabel 8.2 Gennemsnitsscorer på grundstammen af spørgsmål til radiografstude-

rende

Introduktion


2 - Fik i introduktionen den information, jeg havde behov for 4,4

3 - Afstemte forventninger til forløbet ved forudsætningssamtalen 4,3

Den kliniske vejleder og den kliniske ansvarlige

4 - Fik gennemgået modulets læringsudbytte 4,4

6 - Klinisk vejleder/ansvarlige bidrog med konstruktiv vejledning 4,2

6 - Klinisk vejleder/ansvarlige understøttede min faglige refleksion 4,2

7 - Vejledningssamtalerne understøttede læring i klinikken 4,1

8 - Havde løbende åben dialog med klinisk vejleder/ansvarlige om forløbet 4,1

Læringsmiljø

9 - Personalet havde god forståelse for, hvad jeg skulle lære 3,8

10 - Tilstrækkelig vejledning i forbindelse med undersøgelser/behandlinger 4,3

11 - Personalet, jeg fulgtes med, var åbne over for at lære fra sig 4,2


13 - Arbejdet med portfolio har understøttet læring i klinikken 3,5


14 - Trivedes godt blandt personalet på det kliniske undervisningssted 4,5

15 - Acceptabelt at sige fra i forhold til kliniske opgaver 4,6

16 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt udfordrende situationer 4,4

17 - Nemt at finde oplysninger om kontaktperson på Metropol ved problemer 3,4


18 - God sammenhæng mellem læringsudbytte og mit kliniske forløb 4,3

19 - Teoretisk undervisning fra Metropol var meget anvendelig 4,0

Samlet oplevelse

20 - Har ydet mit bedste for at opnå læringsudbytterne for modulet 4,5

21 - Har ydet mit det bedste for et velfungerende klinisk forløb 4,8


Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til radiografstuderende.



Radiograf

77

Tabel 8.3 Gennemsnitsscorer på modulspecifikke spørgsmål til radiografstude-

rende


23 - Udviklet kompetencer inden for grundlæggende radiografi 4,4

24 - Udviklet grundlæggende kompetencer omkring strålebeskyttelse 4,2

25 - Udviklet evner til at forstå og anvende medicinsk fagsprog 4,1


23 - Udviklet kompetencer til at identificere behov for pleje og omsorg 4,3

24 - Udviklet kompetencer til at udføre pleje og yde omsorg for patienter 4,3

25 - Tydeligt højere krav til kompetencer på modul 4 i forhold til modul 3 3,8


23 - Udviklet kompetencer til at håndtere jodholdige kontraststoffer 4,4

24 - Mulighed for at udvikle færdigheder til i.v.-anlæggelse 4,5

25 - Mulighed for at identificere anatomiske strukturer på billedmateriale 3,4

Læringsudbytte på modul 10 R

23 - Udviklet kompetencer til begrundet valg af apparatur og metode ved MR 4,0

24 - Udviklet kompetencer til begrundet valg af apparatur og metode ved UL 3,6

25 - Udviklet kompetencer til at UL-scanne 2,3

Læringsudbytte på modul 10 S

23 - Udviklet kompetencer til at udføre terapi-scanninger 4,0

24 -Udviklet kompetencer til at udføre dosisplanlægning 3,0

25 - Udviklet kompetencer til at udføre strålebehandlinger 5,0

Læringsudbytte på modul 10 N

23 - Udviklet forståelse for de nuklearmedicinske principper 4,0

24 - Udviklet kompetencer til at beskrive apparatur og metode 4,0

25 - Oplevet et velfungerende samarbejde mellem Metropol og UCL -

Læringsudbytte på modul 11 R

23 - Udviklet kompetencer inden for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 3,7

24 - Opnået indsigt i organisering og ledelse inden for specialet 3,1

25 - Udviklet kompetencer til at tilrettelægge og gennemføre patientforløb 3,5

Læringsudbytte på modul 11 S

23 - Opnået viden om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i praksis 5,0

24 - Udviklet færdigheder til at dokumentere kvalitetssikring i praksis 4,0

25 - Udviklet færdigheder til at informere patienter i strålebehandlingsforløb 3,0

Tabellen viser gennemsnitsscoren fra 2014 på de modulspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet radiografstuderende. Tek-

sten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 6b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i

tabellen er afrundet og vises med én decimal

Radiograf

78


placerede hospital – radiografstuderende

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til radiografstu-

derende samt gennemsnitsscoren for det højest og lavest placerede hospital. Figuren viser således spændvidden mellem

det højest og lavest placerede hospital på de enkelte spørgsmål. Spørgsmålene er rangeret efter gennemsnitsscoren for

samtlige hospitaler. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 6a findes de fulde spørgsmåls-

formuleringer.




79

9 Social- og sundhedsassistent

Spørgeskemaet til social- og sundhedsassistentelever består af 21 spørgsmål, som er ens på

tværs af praktikperioderne, og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er

inddelt i temaerne: Introduktion, Tilrettelæggelse af praktikforløb, Praktikvejleder, Læringsmil-

jø, Trivsel/arbejdsmiljø og Overordnet.

Derudover er der tre-fire periodespecifikke spørgsmål til elever i henholdsvis praktikperiode 1

(P1 – somatik) og praktikperiode 2 (P2 – psykiatri), som vedrører læringsmålene.

9.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 760 besvarelser fra social- og sundhedsassistentelever. For-

delingen af besvarelserne på de enkelte praktikperioder fremgår af Tabel 9.1 herunder. Der er

flest besvarelser fra elever i praktikperiode 1.

Tabel 9.1 Antal besvarelser fra social- og sundhedsassistentelever i 2014

P1 (somatik) P2 (psykiatri) Total

538 222 760

9.2 Grundstammen af spørgsmål Social- og sundhedsassistenteleverne giver generelt spørgsmålene om deres praktikforløb vurde-

ringer i den positive ende af svarskalaen fra 1 (’uenig’) til 5 (’enig’), hvor en høj score er udtryk

for en positiv vurdering. Samlet set ligger elevernes besvarelser af spørgsmålene i grundstam-

men med gennemsnit på mellem 4,0 og 4,8 (se Tabel 9.2).

Spørgsmålet med den højeste gennemsnitlige svarscore er spørgsmål 18: Jeg har selv ydet mit

bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken. 98 % af eleverne besvarer spørgsmålet med

en af svarkategorierne ’enig’ eller ’overvejende enig’(se Figur 9.1). De to øvrige spørgsmål

blandt de tre højest placerede er:

Spørgsmål 16: Det var acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver, jeg ikke

havde viden om eller var utryg ved at udføre

Spørgsmål 1: Personalet på praktikstedet var forberedt på min ankomst.

Ved begge spørgsmål svarer 90 % af eleverne ’enig’ eller ’overvejende enig’, og på fempunkts-

skalaen er der en gennemsnitlig svarscore for begge spørgsmål på 4,6.

Spørgsmål 10: Min praktikvejleder og jeg gennemgik i fællesskab målene for praktikforløbet er

det lavest placerede spørgsmål med en gennemsnitlig svarscore på 4,0. Dette spørgsmål besvarer

73 % af eleverne med ’enig’ eller ’overvejende enig’.


Der ses fremgang på tre af spørgsmålene i grundstammen i 2014 sammenlignet med 2013 (se

Tabel 9.2). Det gælder:


80

Spørgsmål 10: Min praktikvejleder og jeg gennemgik i fællesskab målene for praktikforløbet.

Spørgsmål 11: Jeg har løbende modtaget god vejledning fra min praktikvejleder.

Spørgsmål 20: Den teoretiske undervisning fra skoleperioden har været meget anvendelig i

praktikforløbet.

Alle tre spørgsmål har en fremgang i den gennemsnitlige svarscore på 0,2 enheder på

fempunktsskalaen. De tre spørgsmål er dog fortsat blandt de fire spørgsmål i grundstammen af

spørgsmål til social- og sundhedsassistentelever, som har de laveste gennemsnitlige svarscorer.

For de øvrige spørgsmål i grundstammen er der ikke nogen statistisk signifikant udvikling fra

2013 til 2014.


Der er forskel i elevernes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 9.4). Det gælder især føl-

gende spørgsmål:

Spørgsmål 7: Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de pleje- og omsorgs-

opgaver, som jeg udførte på praktikstedet.

Spørgsmål 12: Personalet på praktikstedet havde en god forståelse for min rolle som elev.

Spørgsmål 16: Det var acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver, jeg ikke

havde viden om eller var utryg ved at udføre.

Spørgsmål 17: Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelses-

mæssigt belastende situationer på praktikstedet.

En stor spredning i besvarelserne fra hospital til hospital kan indikere, at der er mulighed for

forbedring blandt de hospitaler, som har de laveste gennemsnitsscorer på de pågældende

spørgsmål. Spredningen kan dog være udtryk for ganske få elevers særligt dårlige eller gode op-

levelser på et bestemt hospital.

9.3 Periodespecifikke spørgsmål Der er tre periodespecifikke spørgsmål til P1 (somatik) og fire periodespecifikke spørgsmål til

P2 (psykiatri).

Bemærk at svarskalaen, der anvendes til de periodespecifikke spørgsmål (bortset fra spørgsmål

3b), er gående fra ’slet ikke’ (1) til ’i meget høj grad’ (5) og dermed adskiller sig fra svarskalaen

ved grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet. En høj score er udtryk for en positiv vurde-

ring.

De periodespecifikke spørgsmål til social- og sundhedsassistentelever har i 2014 gennemsnitlige

svarscorer på mellem 4,2 og 4,6 (se Tabel 9.3).

Det periodespecifikke spørgsmål med den højeste gennemsnitlige svarscore for praktikperiode 1

(somatik) er spørgsmål 23: I hvilken grad er du blevet mere bevidst om din rolle som social- og

sundhedsassistent? Spørgsmålet har en svarscore på 4,5.

Det periodespecifikke spørgsmål med den højeste gennemsnitlige svarscore for praktikperiode 2

(psykiatri) er spørgsmål 24: I hvilken grad har du øget dit kendskab til sundhedsfremme og syg-

domsforebyggelse? Spørgsmålet har en svarscore på 4,6.


81


Generelt vurderer eleverne de periodespecifikke spørgsmål på samme måde som i 2013 (se Ta-

bel 9.3). Der er ikke statistisk signifikant udvikling fra 2013 til 2014 på nogen af de periodespe-

cifikke spørgsmål til social- og sundhedsassistentelever.

9.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for social- og sundhedsassistentelever.


82

Figur 9.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til social- og sundheds-

assistentelever

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til social- og sundhedsassistent-

elever. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst.

Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 7a




ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

551810610

51291344

54251155

62191046

6022845

5828744

6123943

6123933

6618744

6719644

6323842

6621634

7017534

7116725

7216525

7019623

702072

7218523

7515424

7713523

841418 Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb (758)

16 Acceptabelt at sige fra i forhold til pleje og omsorgsopgaver (754)

1 Personalet var forberedt (755)

3 Indledende samtale afklarede forventninger (758)

8 Mulighed for indsigt i patientforløb (756)

15 Trivedes godt blandt medarbejderne i klinikken (757)

19 Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback (662)

17 Mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer (711)

21 Alt i alt godt tilfreds med forløb (759)

2 Introduktion gav nødvendig information (756)

6 God sammenhæng mellem pleje og omsorgsopgaver og praktikmål (757)

5 Vidste hvem der kunne spørges når vejleder ikke var til stede (758)

9 Kliniske vejleder kendte målene for praktikken (749)

4 Kendte pleje og omsorgsopgaver når vejleder ikke var til stede (758)

7 Tilstrækkeligt fagligt udfordret (756)

14 Tilstrækkelig sygeplejefaglig vejledning fra personale (756)

13 Mulighed for faglig refleksion (759)

11 Modtog løbende god vejledning fra vejleder (756)

12 Personalet havde forståelse for elevens rolle (758)

20 Skolens teoretiske undervisning anvendelig i forløb (754)

10 Gennemgik målene for praktiken med vejleder (753)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig


83

Figur 9.2 Svarfordeling på forløbsspecifikke spørgsmål for praktikperiode 1 (so-

matik) til social- og sundhedsassistentelever

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for praktikperiode 1 i spørgeskemaet til social- og

sundhedsassistentelever. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste

score øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet

form. I bilag 7b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.



ne op til 100 %.

Figur 9.3 Svarfordeling på forløbsspecifikke spørgsmål for praktikperiode 2

(psykiatri) til social- og sundhedsassistentelever

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for praktikperiode 2 i spørgeskemaet til social- og

sundhedsassistentelever. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste

score øverst. Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet

form. I bilag 7b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Antal besvarelser er angivet i parentes.



ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

51399

53369

57337

22 Opnået øgede kompetencer i grundlæggende sygepleje (535)

24 Øget kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (535)

23 Blevet mere bevidst om social og sundhedsassistentrollen (536)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2

3

4


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

5724954

45449

52388

633222

3b. Tryg ved samarbejde med personer med psykisk sygdom. (222)

22 Opnået overordnet indsigt i sygdomme indenfor psykiatri (221)

23 Opnået øgede kompetencer (personer med psykisk sygdom) (221)

24 Udviklet evne til relationer med personer med psykisk sygdom (221)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2

3

4



84

Tabel 9.2 Gennemsnitsscorer og udvikling over tid på spørgsmål i grundstam-

men til social- og sundhedsassistentelever

Spørgsmål 2013 2014 Udvikling

Introduktion

1 - Personalet var forberedt 4,5 4,6 0,1

2 - Introduktion gav nødvendig information 4,4 4,4 0,0

3 - Indledende samtale afklarede forventninger 4,4 4,5 0,1

Tilrettelæggelse af praktikforløb

4 - Kendte pleje- og omsorgsopgaver, når vejleder ikke var til stede 4,3 4,3 0,0

5 - Vidste hvem der kunne spørges, når vejleder ikke var til stede 4,4 4,4 0,0

6 - God sammenhæng mellem pleje- og omsorgsopgaver og praktikmål 4,4 4,4 0,0

7 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret 4,3 4,3 0,0

8 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb 4,5 4,5 0,0

Praktikvejleder

9 - Klinisk vejleder havde godt kendskab til målene for praktikken 4,3 4,4 0,1

10 - Gennemgik målene for praktikken med vejleder 3,8 4,0 0,2*

11 - Modtog løbende god vejledning fra vejleder 4,1 4,3 0,2*

Læringsmiljø

12 - Personalet havde god forståelse for elevens rolle 4,2 4,2 0,0

13 - God mulighed for egen faglig refleksion 4,3 4,3 0,0

14 - Tilstrækkelig vejl. fra personale bl.a. ift. tilrettelæggelse af opg. 4,3 4,3 0,0


15 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken 4,5 4,5 0,0

16 - Acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver 4,6 4,6 0,0

17 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer 4,4 4,5 0,1

Overordnet

18 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb 4,8 4,8 0,0

19 - Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb 4,4 4,5 0,1

20 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb 4,0 4,2 0,2*

21 - Alt i alt godt tilfreds med forløb 4,4 4,5 0,1

Tabellen viser gennemsnitsscoren i 2013 og 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til social- og sund-

hedsassistentelever. Derudover vises udviklingen mellem 2013 og 2014. En * i kolonnen ”udvikling” indikerer, at udvik-

lingen fra 2013 til 2014 på det pågældende spørgsmål er statistisk signifikant. Teksten angiver spørgsmålsformulerin-

gerne i afkortet form. I bilag 7a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én

decimal.


85

Tabel 9.3 Gennemsnitsscorer og udvikling over tid på periodespecifikke spørgs-

mål til social- og sundhedsassistentelever


P1 (somatik)

22 - Opnået øgede kompetencer i grundlæggende sygepleje 4,3 4,4 0,1

23 - Blevet mere bevidst om social- og sundhedsassistentrollen 4,4 4,5 0,1

24 - Øget kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 4,5 4,4 -0,1

P2 (psykiatri)

3b. Tryg ved samarbejde med personer med psykisk sygdom. 4,3 4,2 -0,1

22 - Opnået overordnet indsigt i sygdomme indenfor psykiatri 4,3 4,3 0,0

23 - Opnået øgede kompetencer (personer med psykisk sygdom) 4,4 4,4 0,0

24 - Udviklet evne til relationer med personer med psykisk sygdom 4,4 4,6 0,2

Tabellen viser gennemsnitsscoren i 2013 og 2014 på de periodespecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til social- og

sundhedsassistentelever. Derudover vises udviklingen mellem 2013 og 2014. En * i kolonnen ”udvikling” indikerer, at

udviklingen fra 2013 til 2014 på det pågældende spørgsmål er statistisk signifikant. Teksten angiver spørgsmålsformule-

ringerne i afkortet form. I bilag 7b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med

én decimal.


86


placerede hospital – social- og sundhedsassistentelever

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til social-og

sundhedsassistentelever samt gennemsnitsscoren for det højest og lavest placerede hospital. Figuren viser således

spændvidden mellem det højest og lavest placerede hospital på de enkelte spørgsmål. Spørgsmålene er rangeret efter

gennemsnitsscoren for samtlige hospitaler. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 7a fin-

des de fulde spørgsmålsformuleringer.



Sygeplejerske

87

10 Sygeplejerske

Spørgeskemaet til sygeplejestuderende består af 22 spørgsmål, som er ens på tværs af moduler,

og som derfor kaldes grundstammen af spørgsmål. Spørgsmålene er fordelt på temaerne: Intro-

duktion, Tilrettelæggelse af forløb og læringsmål, Klinisk vejleder, Læringsmiljø, Triv-

sel/arbejdsmiljø og Overordnet.

Derudover er der tre modulspecifikke spørgsmål til studerende på henholdsvis modul 4, 8, 11 og

12. Disse spørgsmål vedrører de studerendes læringsudbytte på de pågældende moduler.

10.1 Fordeling af besvarelser I løbet af 2014 er der indsamlet i alt 1.617 besvarelser fra sygeplejestuderende. Fordelingen af


Tabel 10.1 Antal besvarelser fra sygeplejestuderende i 2014

Modul 4 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Total

468 400 399 350 1.617

10.2 Grundstammen af spørgsmål Sygeplejestuderende giver generelt de kliniske undervisningsforløb vurderinger i den positive


ring. Samlet set ligger de sygeplejestuderendes besvarelser af spørgsmålene i grundstammen

med gennemsnit på mellem 4,0 og 4,7 (se Tabel 10.2).

Spørgsmålet med den højeste gennemsnitlige svarscore er spørgsmål 17: Det var acceptabelt at

sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver, jeg ikke havde viden om eller var utryg ved at ud-

føre. 92 % af de studerende svarer ’enig’ eller ’overvejende enig’ til dette spørgsmål (se Figur

10.1).

Andet og tredje højest placerede spørgsmål er henholdsvis spørgsmål 19: Jeg har selv ydet mit

bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken og spørgsmål 10: Den kliniske vejleder havde

et godt kendskab til læringsmålene for modulet.

Det lavest placerede spørgsmål er med en gennemsnitlig svarscore på 4,0 er spørgsmål 21: Den

teoretiske undervisning fra sygeplejeskolen har været meget anvendelig i det kliniske undervis-

ningsforløb. 74 % af de studerende besvarer spørgsmålet med en af svarkategorierne ’enig’ eller

’overvejende enig’.


I 2014 vurderer de sygeplejestuderende spørgsmålene med den samme eller med en lavere gen-

nemsnitlig svarscore end i 2013 (se Tabel 10.2). I sammenligning med 2013 er der i 2014 en til-

bagegang på gennemsnitsscoren på to af spørgsmålene til sygeplejestuderende. Det drejer sig

om:

Sygeplejerske

88

Spørgsmål 7: Der var en god sammenhæng mellem undervisningsforløbet i klinikken og læ-

ringsmålene for modulet.

Spørgsmål 21: Den teoretiske undervisning fra sygeplejeskolen har været meget anvendelig i

det kliniske undervisningsforløb.

Begge spørgsmål har en tilbagegang på 0,1 enheder på fempunktsskalaen. De to spørgsmål lig-

ger blandt de tre lavest placerede spørgsmål i grundstammen af spørgsmål til sygeplejestuderen-

de.


Der er forskel i de sygeplejestuderendes besvarelser fra hospital til hospital (se Figur 10.6). Det

drejer sig særligt om spørgsmål 21: Den teoretiske undervisning fra sygeplejeskolen har været

meget anvendelig i det kliniske undervisningsforløb.




10.3 Modulspecifikke spørgsmål For de sygeplejestuderende er der tre modulspecifikke spørgsmål til henholdsvis modul 4, 8, 11

og 12.

Bemærk at svarskalaen, der anvendes til de modulspecifikke spørgsmål, er gående fra ’slet ikke’

(1) til ’i meget høj grad’ (5) og dermed adskiller sig fra svarskalaen ved grundstammen af


De modulspecifikke spørgsmål har gennemsnitlige svarscorer på mellem 4,0 og 4,4 (se Tabel

10.3).

Det modulspecifikke spørgsmål med den højeste gennemsnitlige svarscore er spørgsmål 23 til

studerende på modul 4: I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for grundlæggen-

de sygepleje? Ved dette spørgsmål svarer 53 % af de sygeplejestuderende ’i meget høj grad’(se

Figur 10.2).

Det modulspecifikke spørgsmål med den laveste gennemsnitlige svarscore er spørgsmål 23 til

studerende på modul 8: I hvilken grad har du udviklet din evne til at identificere sygeplejefaglige

problemstillinger inden for psykiatrien?


Der er en positiv udvikling fra 2013 til 2014 på ét af de modulspecifikke spørgsmål. Det gælder

spørgsmål 24 til de sygeplejestuderende på modul 11, som lyder: I hvilken grad har du udviklet

din evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde? Her ses en fremgang på 0,2 enheder på

fempunktsskalaen i 2014 sammenlignet med 2013. For de øvrige modulspecifikke spørgsmål er

der ikke nogen statistisk signifikante forskelle mellem 2013 og 2014 (se Tabel 10.3).

10.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for sygeplejestuderende.

Sygeplejerske

89

Figur 10.1 Svarfordeling på grundstammen af spørgsmål til sygeplejestuderen-

de

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til sygeplejestuderende.






ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

40341476

51281074

50281364

53281064

51291163

5427974

55261064

60201064

5726964

6221954

6717754

6719734

6818734

6722732

7017732

6919732

7018732

701863

7515532

7416622

71254

7715517 Acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver (1587)

19 Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb (1615)

10 Klinisk vejleder havde godt kendskab til modulets læringsmål (1605)

1 Personalet var forberedt (1612)

2 Introduktion gav nødvendig information (1610)

16 God trivsel blandt medarbejderne i klinikken (1612)

3 Indledende samtale afklarede forventninger (1615)

18 God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer (1463)

9 God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb (1612)

20 Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb (1288)

22 Alt i alt godt tilfreds med forløb (1612)

12 Løbende god dialog med klinisk vejleder om forløb (1610)

6 Vidste hvem der kunne spørges når vejleder ikke var til stede (1609)

8 Tilstrækkeligt fagligt udfordret (1611)

11 Klinisk vejleder bidrog til læring (1609)

13 Personalet havde god forståelse for studerendes rolle (1615)

5 Kendte sygeplejefaglige opgaver når vejleder ikke var til stede (1608)

14 God mulighed for egen faglig refleksion (1606)

15 Tilstrækkelig sygeplejefaglig vejledning fra personale (1613)

7 God sammenhæng mellem forløb i klinik og læringsmål (1604)

4 Tilstrækkelig førundereftervejledning i udførelse af opgaver (1613)

21 Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb (1571)

Samlet gennemsnit

1: Uenig



4: Overvejende enig

5: Enig

Sygeplejerske

90

Figur 10.2 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 4 til sygeple-

jestuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 4 i spørgeskemaet til sygeplejestuderen-






ne op til 100 %.

Figur 10.3 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 8 til sygeple-

jestuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 8 i spørgeskemaet til sygeplejestuderen-






ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

424115

42479

533772

25 Udviklet evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger (468)

24 Udviklet evne til at foretage et sygeplejefagligt skøn (468)

23 Udviklet kompetencer inden for grundlæggende sygepleje (468)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2

3

4


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

2947185

3546154

4042135

23 Udviklet evne til at se sygeplejefaglige problemer i psykiatrien (398)

25 Opnået overordnet sygdomsindsigt inden for psykiatri (398)

24 Udviklet evne til relationer med patienter med psykisk sygdom (398)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2

3

4


Sygeplejerske

91

Figur 10.4 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 til syge-

plejestuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 11 i spørgeskemaet til sygeplejestude-






ne op til 100 %.

Figur 10.5 Svarfordeling på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 til syge-

plejestuderende

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på modulspecifikke spørgsmål for modul 12 i spørgeskemaet til sygeplejestude-






ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

3745143

3849102

4442113

24 Udviklet evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde (396)

25 Udviklet evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger (394)

23 Udviklet evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje (395)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2

3

4


Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

394613

493992

493993

25 Udviklet evne til analyse af problemer vha. forskningsbaseret viden (349)

23 Udviklet evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje (350)

24 Udviklet evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde (350)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2

3

4


Sygeplejerske

92

Tabel 10.2 Gennemsnitsscorer og udvikling over tid på grundstammen af

spørgsmål til sygeplejestuderende


Introduktion

1 - Personalet var forberedt 4,6 4,6 0,0

2 - Introduktion gav nødvendig information 4,6 4,5 -0,1

3 - Indledende samtale afklarede forventninger 4,5 4,5 0,0

Tilrettelæggelse af forløb og læringsmål

4 - Tilstrækkelig før-under-efter-vejledning i udførelse af opgaver 4,2 4,1 -0,1

5 - Kendte sygeplejefaglige opgaver når vejleder ikke var til stede 4,2 4,2 0,0

6 - Vidste hvem der kunne spørges når vejleder ikke var til stede 4,3 4,3 0,0

7 - God sammenhæng mellem forløb i klinik og læringsmål 4,2 4,1 -0,1*

8 - Tilstrækkeligt fagligt udfordret 4,3 4,3 0,0

9 - God mulighed for indsigt i forskellige patientforløb 4,5 4,5 0,0

Klinisk vejleder

10 - Klinisk vejleder havde godt kendskab til modulets læringsmål 4,6 4,6 0,0

11 - Klinisk vejleder bidrog til læring 4,3 4,3 0,0

12 - Løbende god dialog med klinisk vejleder om forløb 4,4 4,4 0,0

Læringsmiljø

13 - Personalet havde god forståelse for studerendes rolle 4,3 4,2 -0,1

14 - God mulighed for egen faglig refleksion 4,2 4,2 0,0

15 - Tilstrækkelig sygeplejefaglig vejledning fra personale 4,2 4,2 0,0


16 - God trivsel blandt medarbejderne i klinikken 4,6 4,5 -0,1

17 - Acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver 4,7 4,7 0,0

18 - God mulighed for støtte ved følelsesmæssigt belastende situationer 4,5 4,5 0,0

Overordnet

19 - Har selv ydet mit bedste for et velfungerende forløb 4,7 4,7 0,0

20 - Afsluttende samtale gav tilstrækkelig feedback på forløb 4,5 4,4 -0,1

21 - Skolens teoretiske undervisning meget anvendelig i forløb 4,1 4,0 -0,1*

22 - Alt i alt godt tilfreds med forløb 4,5 4,4 -0,1

Tabellen viser gennemsnitsscoren i 2013 og 2014 på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til sygeplejestude-

rende. Derudover vises udviklingen mellem 2013 og 2014. En * i kolonnen ”udvikling” indikerer, at udviklingen fra 2013

til 2014 på det pågældende spørgsmål er statistisk signifikant. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet

form. I bilag 8a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én decimal.

Sygeplejerske

93

Tabel 10.3 Gennemsnitsscorer og udvikling over tid på modulspecifikke

spørgsmål til sygeplejestuderende


Modul 4

23 - Udviklet kompetencer inden for grundlæggende sygepleje 4,4 4,4 0,0

24 - Udviklet evne til at foretage et sygeplejefagligt skøn 4,3 4,3 0,0

25 - Udviklet evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger 4,2 4,2 0,0

Modul 8

23 - Udviklet evne til at se sygeplejefaglige problemer i psykiatrien 4,1 4,0 -0,1

24 - Udviklet evne til relationer med patienter med psykisk sygdom 4,2 4,2 0,0

25 - Opnået overordnet sygdomsindsigt inden for psykiatri 4,2 4,1 -0,1

Modul 11

23 - Udviklet evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje 4,1 4,3 0,2

24 - Udviklet evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde 4,0 4,2 0,2*

25 - Udviklet evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger 4,1 4,2 0,1

Modul 12

23 - Udviklet evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje 4,4 4,3 -0,1

24 - Udviklet evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde 4,3 4,3 0,0

25 - Udviklet evne til analyse af problemer vha. forskningsbaseret viden 4,2 4,2 0,0

Tabellen viser gennemsnitsscoren i 2013 og 2014 på de modulspecifikke spørgsmål i spørgeskemaet til sygeplejestude-

rende. Derudover vises udviklingen mellem 2013 og 2014. En * i kolonnen ”udvikling” indikerer, at udviklingen fra 2013

til 2014 på det pågældende spørgsmål er statistisk signifikant. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet

form. I bilag 8b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én decimal.

Sygeplejerske

94


placerede hospital – sygeplejestuderende

Figuren viser gennemsnitsscoren for hvert spørgsmål på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til sygeplejestu-

derende samt gennemsnitsscoren for det højest og lavest placerede hospital. Figuren viser således spændvidden mellem

det højest og lavest placerede hospital på de enkelte spørgsmål. Spørgsmålene er rangeret efter gennemsnitsscoren for

samtlige hospitaler. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 8a findes de fulde spørgsmåls-

formuleringer.




95

11 Sygeplejerske – modul 14

Foruden spørgeskemaet til sygeplejestuderende på de kliniske moduler, er der et særskilt spørge-

skema til sygeplejestuderende på modul 14, som er ved at afslutte deres uddannelse. Spørge-

skemaet omhandler alle de kliniske undervisningsforløb, som de studerende har været igennem

på uddannelsen, samlet set.

Spørgeskemaet er inddelt i temaerne: De kliniske undervisningsforløbs indhold og tilrettelæg-

gelse, Kliniske prøver, Samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder, Bachelorpro-

jekt, Din samlede oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen og Læringsudbytte af dit samlede for-

løb på sygeplejerskeuddannelsen.

11.1 Antal besvarelser I 2014 har i alt 241 sygeplejestuderende besvaret det afsluttende spørgeskema på modul 14,

hvilket svarer til 31 % af dem, spørgeskemaet er udsendt til (se Tabel 11.1).

Tabel 11.1 Antal besvarelser fra sygeplejestuderende på modul 14 i 2014

Antal udsendte Antal besvarede Svarprocent

790 241 31 %

11.2 Spørgsmål med lukkede svarkategorier Spørgsmålene 1-22 vurderes på en fem-punkts skala fra 1 (’uenig’) til 5 (’enig’).

I 2014 ligger de studerendes besvarelser af spørgsmålene i det afsluttende spørgeskema til syge-

plejestuderende med gennemsnit på mellem 3,4 og 4,4. (se Tabel 11.2).

Blandt de første 22 spørgsmål i spørgeskemaet er det i 2014 spørgsmål 22: Jeg vil anbefale ud-

dannelsen til andre, der har den højeste gennemsnitlige svarscore. Her er det 85 % af de stude-

rende, som anvender en af de to mest positive svarkategorier ’enig’ og ’overvejende enig’ (se

Figur 11.1).

Med en gennemsnitsscore på 4,3 er følgende to spørgsmål også blandt de tre højest placerede:

Spørgsmål 5: Gennem sygeplejerskeuddannelsen har jeg oplevet et stigende fagligt niveau i

den kliniske undervisning.

Spørgsmål 11: Underviserne på skolen har været godt forberedt til at deltage i de kliniske

prøver.

Det lavest placerede spørgsmål med en gennemsnitsscore på 3,4 er spørgsmål 13: Mine kliniske

vejledere har haft et godt kendskab til indholdet af undervisningen på skolen. 25 % af de stude-

rende besvarer dette spørgsmål med en af de to mest negative svarkategorier ’uenig’ og ’overve-

jende uenig’ (se Figur 11.1).

Med en gennemsnitlig svarscore på 3,7 er de øvrige spørgsmål blandt de tre lavest placerede

spørgsmål i spørgeskemaet:


96

Spørgsmål 2: Der har været klare informationer om, hvad der fagligt set forventedes af mig i

klinikken.

Spørgsmål 12: Der har været en tydelig ansvarsfordeling mellem min skole og mine kliniske

undervisningssteder.

Generelt ligger de lavest placerede spørgsmål inden for temaerne ’Samarbejde mellem skole og

kliniske undervisningssteder’ og ’De kliniske undervisningsforløbs indhold og tilrettelæggelse’.


Det eneste spørgsmål, hvor der ses en statistisk signifikant udvikling fra 2013 til 2014 er

spørgsmål 13: Mine kliniske vejledere har haft et godt kendskab til indholdet af undervisningen

på skolen. Der er en fremgang på spørgsmålets gennemsnitsscore fra 3,1 i 2013 til 3,4 i 2014 (se

Tabel 11.2). Dog er det som tidligere nævnt fortsat det spørgsmål i spørgeskemaet, som har den

laveste gennemsnitlige svarscore.

Spørgsmålene 23-25 vurderes på en fem-punkts skala fra 1 (’slet ikke’) til 5 (’i meget høj grad’).

De sygeplejestuderende vurderer i lighed med foregående år deres læringsudbytte af de kliniske

undervisningsforløb (spørgsmål 24) mere positivt, end de vurderer læringsudbyttet af undervis-

ningen på skolen og bachelorprojektet (spørgsmål 23 og 25).

11.3 Åbne kommentarfelter De studerende har i en række åbne kommentarfelter mulighed for at komme med forslag til for-

bedringer inden for de forskellige temaer. En bearbejdet udgave af de studerendes kommentarer

og forslag er herunder sammenfattet i punktform under temaerne: De kliniske undervisningsfor-

løbs indhold og tilrettelæggelse, Kliniske prøver, Samarbejde imellem skole og kliniske under-

visningssteder og Bachelorprojektet.

Forslag til de kliniske undervisningsforløbs indhold og tilrettelæggelse

Mere praksisnær undervisning op til de kliniske undervisningsforløb. De studerende efter-

spørger mere undervisning og flere øvelser i instrumentel sygepleje, herunder eksempelvis

flere øvelser i injektioner og sondeanlæggelse. De mener, dette vil ruste dem bedre til de kli-

niske undervisningsforløb. En del af de studerende roser især simulationsøvelserne, der fore-

går i Sim-lab, og ønsker, at der skal bruges mere tid med dette værktøj.

Mere undervisning i naturvidenskabelige fag såsom fysiologi, anatomi, sygdomslære og mi-

krobiologi. De studerende oplever, at det især er færdigheder indenfor disse fag, som efter-

spørges på de kliniske undervisningssteder.

Flere undervisningstimer i fag såsom sexologi, palliativ pleje, stofmisbrug, konflikthåndtering

og samtaleteknikker. Nogle af de studerende giver udtryk for, at de står i situationer med pati-

enter og pårørende ude på afdelingerne, hvor mere viden inden for disse områder kunne være

brugbart.

Flere og længere kliniske undervisningsforløb. En af de studerende foreslår, at den teoretiske

undervisning kan foregå sideløbende med de kliniske undervisningsforløb for hermed at ska-

be større sammenhæng mellem det teoretiske og det praktiske på uddannelsen.

Højere krav til de studerende allerede fra starten af uddannelsen. Flere af de studerende kom-

menterer, at niveauet er for lavt. Der er et forslag om, at underviserne og de kliniske vejledere

løbende bør integrere flere prøver i undervisningen og afholde flere undervisningstimer.


97

Forslag til de kliniske prøver

At de kliniske prøver i højere grad skal tage afsæt i de studerendes praktiske færdigheder, og

at prøverne med fordel kan foregå ude på afdelingerne. I forlængelse heraf ønsker nogle stu-

derende at selve eksamensformen skal ændres til løbende prøver, eller at vejleder skal give en

samlet vurdering af undervisningsforløbet.

Forslag til samarbejdet imellem skole og kliniske undervisningssteder

Bedre og mere kommunikation imellem skolerne og de kliniske vejledere. Flere af de stude-

rende ønsker en ensretning på forløbene. En af de studerende foreslår, at både underviserne,

vejlederne og de studerende kan gennemgå læringsmål og modulbeskrivelser for de kliniske

undervisningsforløb løbende og i samråd, da de studerende oplever forskellige forståelser af,

hvordan disse fortolkes og implementeres i de kliniske undervisningsforløb.

Modulbeskrivelserne og læringsmålene for de forskellige moduler skal gøres nemmere at for-

stå, så der ikke opstår forvirring om, hvad modulerne skal indeholde.

Større sammenhæng mellem det teoretiske fra skolen og de praktiske færdigheder i de klini-

ske undervisningsforløb. Nogle af de studerende efterspørger, at underviserne fra skolerne

skal involvere sig mere i de kliniske undervisningsforløb, og omvendt bør de kliniske vejlede-

re sætte sig mere ind i, hvad der undervises i på skolerne, med henblik på at gøre uddannelsen

mere sammenhængende.

Mere kontakt fra skolerne, når de studerende er i kliniske undervisningsforløb. Flere af de

studerende fremhæver, at en fast tildelt underviser fra skolen, som de løbende kan kontakte,

hvis der skulle opstå en konflikt med det kliniske undervisningssted eller vejleder, vil være en

god støtte i forløbene.

Ruste de studerende bedre til det, der møder dem i de kliniske forløb, eksempelvis ved tidlige-

re at introducere dem til deres afdeling og forberede dem bedre på, hvad de kan forvente i det


Forslag til bachelorprojektet

Grundigere indføring i opbygningen af et bachelorprojekt og gerne tidligere på studiet. Her-

under ønsker de studerende mere viden om de enkelte afsnit. En af de studerende foreslår, at

man på semestret inden bachelorprojektet får mulighed for at afprøve og forberede nogle af de

elementer, som bacheloropgaven skal indeholde, eksempelvis indsamling af data, analyseme-

toder og fortolkning af disse.

Større samarbejde omkring emner, som også de kliniske undervisningssteder finder relevante.

De studerende giver udtryk for, at de kliniske undervisningssteder ikke har den store interesse

i at deltage i undersøgelserne, og håber at styrke interessen ved at sikre, at resultaterne kan

bruges til at forbedre praksis efterfølgende.

11.4 Tabeller og figurer I det følgende præsenteres tabeller og figurer for sygeplejestuderende på modul 14.


98

Figur 11.1 Svarfordeling på spørgsmål 1-22 i det afsluttende spørgeskema til

sygeplejestuderende på modul 14

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på grundstammen af spørgsmål i spørgeskemaet til sygeplejestuderende på mo-

dul 14. Spørgsmålene er sorteret ud fra gennemsnitsscoren på de enkelte spørgsmål med den højeste score øverst.

Gennemsnitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 9a




ne op til 100 %.

Uenig

1 2 3 4 5

Enig

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

192927205

214025122

282830103

24392593

22442013

283720113

343219114

244718102

324013123

31401883

2551168

38371393

3937149

49251565

52231385

43361452

4042126

47311562

6218785

49371032

5133115

592610422 Vil anbefale uddannelsen til andre. (239)

5 Stigende fagligt niveau i klinisk undervisning gennem uddannelsen. (237)

11 Undervisere fra skolen har været godt forberedt til de kliniske prøver. (237)

6 Oplevet støtte fra skolen i kliniske forløb hvis behov derfor. (233)

17 Erfaringer fra klinikken var anvendelige i bachelorprojektet. (237)

8 Tydelig sammenhæng mellem kliniske prøver og kliniske forløb. (241)

10 Kliniske vejledere har været godt forberedt til at afvikle kliniske prøver. (240)

19 Bachelorprojekt har givet kompetencer som kan bruges i fremtidigt job. (238)

18 Tilstrækkelig støtte fra relevante klinikker i bachelorprojektet. (210)

7 Klare krav til præstation ved kliniske prøver. (241)

9 Kliniske prøver har understøttet læring i klinisk sygeplejepraksis. (240)

1 Studerende følte sig godt forberedt til kliniske undervisningsforløb. (241)

15 Undervisere på skolen har godt kendskab til klinisk sygeplejepraksis. (235)

20 Uddannelsen har levet op til den studerendes forventninger. (235)

3 Fagligt indhold i den kliniske undervisning levet op til forventninger. (240)

16 Bachelorprojektet er godt integreret i det samlede uddannelsesforløb. (240)

21 Føler sig klar til at fungere som sygeplejerske nu. (240)

4 God sammenhæng ml teori fra udd. og sygeplejeopgaver i klinikken. (241)

14 Undervisere på skolen har godt kendskab til indholdet i kliniske forløb. (234)

12 Tydelig ansvarsfordeling mellem skole og kliniske undervisningssteder. (223)

2 Klar information om klinikkens faglige forventninger. (241)

13 Kliniske vejledere har godt kendskab til undervisningen på skolen. (239)

Samlet gennemsnit

Uenig

Overvejende uenig


Overvejende enig

Enig


99

Figur 11.2 Svarfordeling på spørgsmål 23-25 i det afsluttende spørgeskema til

sygeplejestuderende på modul 14

Oversigtsfiguren viser svarfordelingen på spørgsmål 23-25 i spørgeskemaet til sygeplejestuderende på modul 14.


snitsscoren er markeret med en sort prik. Teksten angiver spørgsmålsformuleringerne i afkortet form. I bilag 9b findes




ne op til 100 %.

Slet ikke

1 2 3 4 5

I meget høj grad

0 % 25 % 50 % 75 % 100 %

37312093

2848186

563573

25 Udbytte af læringssituation: Bachelorprojektet. (239)

23 Udbytte af læringssituation: Undervisningen på skolen. (240)

24 Udbytte af læringssituation: De kliniske uddannelsesforløb. (240)

Samlet gennemsnit

1: Slet ikke

2

3

4



100

Tabel 11.2 Gennemsnitsscorer og udvikling over tid på spørgsmål 1-22 i det af-

sluttende spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14


De kliniske undervisningsforløbs indhold og tilrettelæggelse

1- Studerende var godt forberedt til klinisk undervisning. 3,9 3,9 0,0

2 - Klar information om klinikkens faglige forventninger. 3,7 3,7 0,0

3 - Fagligt indhold i klinisk undervisning så godt som forventet. 3,8 3,8 0,0

4 - Sammenhæng ml teori fra udd. og sygepleje-opgaver i klinik. 3,6 3,7 0,1

5 - Stigende fagligt niveau i klinisk undervisning. 4,2 4,3 0,1

6 - Fået støtte fra skolen i kliniske forløb hvis behov derfor. 4,3 4,2 0,0

Kliniske prøver

7 - Klare krav til præstation ved kliniske prøver. 4,1 4,0 0,0

8 - Tydelig sammenhæng mellem kliniske prøver og kliniske forløb. 4,1 4,1 0,0

9 - Kliniske prøver har understøttet læring i sygeplejepraksis. 4,1 4,0 -0,1

10 - Kliniske vejledere var godt forberedt til kliniske prøver. 4,1 4,1 0,0

11 - Undervisere fra skolen var forberedt til kliniske prøver. 4,2 4,3 0,1

Samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder

12 - Tydelig ansvarsfordeling mellem skole og klinik. 3,7 3,7 0,0

13 - Kliniske vejledere har kendskab til undervisning på skolen. 3,1 3,4 0,2*

14 - Undervisere på skolen har godt kendskab til kliniske forløb. 3,5 3,7 0,2

15 - Undervisere på skolen har godt kendskab til klinisk praksis. 3,7 3,9 0,2

Bachelorprojektet

16 - Bachelorprojektet er godt integreret i uddannelsesforløbet. 3,6 3,8 0,2

17 - Erfaringer fra klinikken var anvendelige i bachelorprojektet. 4,0 4,2 0,1

18 - Tilstrækkelig støtte fra klinikker i bachelorprojektet. 3,9 4,1 0,2

19 - Bachelorprojekt gav kompetencer til brug i fremtidigt job. 4,0 4,1 0,1

Din samlede oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen

20 - Uddannelsen har levet op til den studerendes forventninger. 3,8 3,9 0,1

21 - Føler sig klar til at fungere som sygeplejerske nu. 3,7 3,8 0,1

22 - Vil anbefale uddannelsen til andre. 4,2 4,4 0,2

Tabellen viser gennemsnitsscoren i 2013 og 2014 på spørgsmål 1-22 i det afsluttende spørgeskema til sygeplejestude-

rende på modul 14. Derudover vises udviklingen mellem 2013 og 2014. En * i kolonnen ”udvikling” indikerer, at udvik-


gerne i afkortet form. I bilag 9a findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én

decimal.


101

Tabel 11.3 Gennemsnitsscorer og udvikling over tid på spørgsmål 23-25 i det

afsluttende spørgeskema til sygeplejestuderende på modul 14


Læringsudbytte af dit samlede forløb på sygeplejerskeuddannelsen*

23 - Udbytte af læringssituation: Undervisningen på skolen. 3,9 4,0 0,0

24 - Udbytte af læringssituation: De kliniske uddannelsesforløb. 4,5 4,4 0,0

25 - Udbytte af læringssituation: Bachelorprojektet. 3,9 3,9 0,0

Tabellen viser gennemsnitsscoren i 2013 og 2014 på spørgsmål 23-25 i det afsluttende spørgeskema til sygeplejestude-

rende på modul 14. Derudover vises udviklingen mellem 2013 og 2014. En * i kolonnen ”udvikling” indikerer, at udvik-


gerne i afkortet form. I bilag 9b findes de fulde spørgsmålsformuleringer. Tallene i tabellen er afrundet og vises med én

decimal.

Bilag

102

12 Bilag

Alle UDEVA spørgeskemaer er vedlagt som bilag. Herunder er en oversigt over bilagene.

Bilag 1a. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, grundstammen side 103

Bilag 1b. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, modulspecifikke side 105

Bilag 2a. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, grundstammen side 106

Bilag 2b. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, modulspecifikke side 108

Bilag 3a. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, grundstammen side 109

Bilag 3b. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, modulspecifikke side 111

Bilag 4a. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, grundstammen side 113

Bilag 4b. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, forløbsspecifikke side 115

Bilag 5a. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, grundstammen side 116

Bilag 5b. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, modulspecifikke side 118

Bilag 6a. Spørgsmål: Radiografstuderende, grundstammen side 119

Bilag 6b. Spørgsmål: Radiografstuderende, modulspecifikke side 121

Bilag 7a. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, grundstammen side 123

Bilag 7b. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, periodespecifikke side 124

Bilag 8a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, grundstammen side 125

Bilag 8b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modulspecifikke side 127

Bilag 9a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgsmål 1-22 side 128

Bilag 9b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgsmål 23-25 side 129

Bilag

103

Bilag 1a. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, grundstammen

Introduktion 1. Jeg fik tilstrækkelig information på IntraPol om mit kliniske undervisningsforløb, inden jeg

startede.

2. Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted, da jeg startede.

3. Ved den indledende forventningssamtale afstemte min kliniske underviser og jeg forventnin-

ger til forløbet i klinikken.

Du kan uddybe dine svar, komme med forslag til forbedringer eller skrive andre kommentarer til

temaet ”Introduktion” her:

____________________________________________________________________________

Klinisk underviser 4. Den kliniske underviser bidrog til min læring gennem feedback og praktisk vejledning.

5. Den kliniske underviser bidrog til min læring gennem planlagt undervisning (fx tavleunder-

visning, undervisning ved analysepladser og gennemgang af opgaver).

6. Der var en god kommunikation mellem den kliniske underviser og mig.

7. Jeg overholdt de aftaler, jeg indgik med den kliniske underviser (fx om mødetid og afleve-

ringsfrister).


temaet ”klinisk underviser” her:

____________________________________________________________________________

Læringsmiljø 8. Jeg vidste, hvilke arbejdsopgaver jeg kunne udføre, når den kliniske underviser ikke var til

stede.

9. Jeg fik den vejledning og feedback fra bioanalytikerne, som jeg havde brug for i forbindelse

med mine arbejdsopgaver.

10. Jeg havde god mulighed for faglig sparring med bioanalytikerne i klinikken.

11. Jeg havde god mulighed for faglig sparring med medstuderende i klinikken.

12. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de arbejdsopgaver, jeg udførte i

klinikken.

13. De fysiske rammer på det kliniske undervisningssted (fx lokaler, inventar og indeklima) har

understøttet et godt læringsmiljø.


temaet ”Læringsmiljø” her:

____________________________________________________________________________

Trivsel/arbejdsmiljø 14. Jeg trivedes godt i klinikken.

15. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til arbejdsopgaver, jeg ikke havde viden om eller var

utryg ved at udføre.

16. Der var god mulighed for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt udfor-

drende situationer i klinikken.


temaet ”Trivsel/arbejdsmiljø” her:

____________________________________________________________________________

Bilag

104

Tilrettelæggelse af forløb 17. Der var en god sammenhæng mellem læringsmålene for modulet og mit forløb i klinikken.

18. Den teoretiske undervisning fra Metropol var anvendelig i mit forløb i klinikken.

19. Den anvendte litteratur fra Metropol var anvendelig i mit forløb i klinikken.

20. Jeg oplevede undervisningen på Metropol og forløbet i klinikken som et sammenhængende

forløb.


temaet ”Tilrettelæggelse af forløb” her:

____________________________________________________________________________

Samlet oplevelse 21. Jeg har taget ansvar for min egen læring (fx ved at være forberedt, samarbejdsvillig og enga-

geret).

22. Alt i alt har jeg haft et godt klinisk undervisningsforløb.


temaet ”Samlet oplevelse” her:

____________________________________________________________________________

Afsluttende åbent kommentarfelt Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer af dit kliniske undervisnings-

forløb, kan du skrive dem her:

____________________________________________________________________________

Bilag

105

Bilag 1b. Spørgsmål: Bioanalytikerstuderende, modulspecifikke

Læringsudbytte på modul 4 23. I hvilken grad har du øget din forståelse af kvalitetssikringsprocedurer i klinikken?

24. I hvilken grad har du øget din forståelse af analyse- eller undersøgelsesprincipper?

25. I hvilken grad er du blevet bedre til at udføre udvalgte analyser eller undersøgelser?


temaet ”Læringsudbytte” her:

____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 11 23. I hvilken grad er du blevet bedre til at diskutere bioanalytikerfaglige problemstillinger i for-

hold til analyser eller undersøgelser?

24. I hvilken grad er du blevet bedre til at udvælge, diskutere og anvende videnskabelige artikler

i en laboratoriemedicinsk sammenhæng?

25. I hvilken grad har du udviklet kompetence til at arbejde selvstændigt i en laboratoriemedi-

cinsk afdeling?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 12 23. I hvilken grad er du blevet bedre til at planlægge og udføre bioanalytiske forsøg (fx i forbin-

delse med implementering af nyt apparatur eller analysemetoder)?

24. I hvilken grad er du blevet bedre til at forstå procedurer for kvalitetssikring af analyser eller

undersøgelser?

25. I hvilken grad er du blevet bedre til at forbedre procedurer for kvalitetssikring af analyser el-

ler undersøgelser?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 14 23. I hvilken grad er du blevet bedre til at identificere bioanalytikerfaglige problemstillinger?

24. I hvilken grad har du udviklet kompetence til at planlægge, udføre, dokumentere og vurdere

analyser eller undersøgelser?

25. I hvilken grad er du blevet bedre til mundtligt og skriftligt at formidle bioanalytikerfaglige

problemstillinger?



____________________________________________________________________________

Bilag

106

Bilag 2a. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, grundstammen Introduktion 1. Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted, da jeg startede.

2. I introduktionen fik jeg den information, som jeg havde behov for (fx om organisationen, pro-

cedurer, tværfagligt samarbejde og praktiske forhold).

3. Ved forventningssamtalen afstemte den kliniske underviser og jeg vores forventninger til det




____________________________________________________________________________

Klinisk underviser/kontaktergoterapeuten Spørgsmålene i dette tema handler om den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten. Nogle ste-

der har de studerende kun en klinisk underviser, mens studerende andre steder både har en klinisk under-

viser og en kontaktergoterapeut (fx i psykiatrien). Hvis du kun har haft en klinisk underviser, skal du blot

besvare spørgsmålene ud fra dine oplevelser med den kliniske underviser. Hvis du både har haft en klinisk

underviser og en kontaktergoterapeut, skal du svare ud fra dine samlede oplevelser af, hvordan de vejled-

ningsopgaver, der spørges til i spørgsmålene, blev varetaget.

4. Den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten havde et godt kendskab til læringsud-

byttet for modulet.

5. Den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten bidrog til min læring gennem vejled-

ning og konstruktiv feedback.

6. Den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten tilpassede sin vejledning til, hvordan

jeg lærer bedst.

7. Den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten støttede mig i at koble teori og prak-

sis.

8. Den kliniske underviser og/eller kontaktergoterapeuten var til stede sammen med mig i forlø-

bet i det omfang, jeg havde behov for det.

9. Jeg havde et godt samarbejde med den kliniske underviser.

10. Jeg havde et godt samarbejde med kontaktergoterapeuten.


temaet ”Klinisk underviser/kontaktergoterapeuten” her:

____________________________________________________________________________

Læringsmiljø

11. Jeg havde god mulighed for faglig sparring med samarbejdspartnere på det kliniske under-

visningssted.

12. Jeg havde god mulighed for faglig sparring med medstuderende i mit kliniske undervisnings-

forløb.

13. Arbejdet med portfolio har understøttet min refleksion og læring.

14. Jeg havde tilstrækkelig klientkontakt.

15. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de opgaver, jeg udførte med klien-

ter.



____________________________________________________________________________

Trivsel/arbejdsmiljø 16. Jeg følte mig som en del af fællesskabet blandt terapeuterne på det kliniske undervisnings-

sted.

Bilag

107

17. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til arbejdsopgaver, jeg ikke havde viden om eller var

utryg ved at udføre.

18. Der var god mulighed for at få støtte fra personalet i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæs-

sigt udfordrende situationer på det kliniske undervisningssted.



____________________________________________________________________________

Tilrettelæggelse af forløb 19. Der var god sammenhæng mellem læringsudbyttet for modulet og mit kliniske undervis-

ningsforløb.

20. Der var god sammenhæng mellem den teoretiske undervisning på Metropol og det kliniske




____________________________________________________________________________

Samlet oplevelse 21. Jeg tog ansvar for min egen læring (fx ved at være forberedt, samarbejdsvillig, engageret og

møde til tiden).




____________________________________________________________________________



_____________________________________________________________________________

Bilag

108

Bilag 2b. Spørgsmål: Ergoterapeutstuderende, modulspecifikke Læringsudbytte på modul 3 23. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder i forhold til at undersøge klienter? 24. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder i forhold til at indgå i terapeutisk kontakt

med klienter? 25. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder i forhold til at indgå på en arbejdsplads?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 6 23. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder i forhold til at anvende en ergoterapeutisk

arbejdsproces? 24. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder i forhold til at anvende ergoterapeutiske in-

terventionsformer og strategier? 25. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder i forhold til at indgå i en samarbejdsrelation

med klienter?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 9 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til selvstændigt at gennemføre den ergote-

rapeutiske arbejdsproces?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at søge evidensbaserede løsninger på fag-

lige problemstillinger fra praksis?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at dokumentere den ergoterapeutiske in-

tervention?



___________________________________________________________________________

Bilag

109

Bilag 3a. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, grundstammen Introduktion 1. Jeg fik tilstrækkelig information om det kliniske undervisningsforløb, inden jeg startede.

2. Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted, da jeg startede.

3. Jeg fik den information om normer og rutiner på det kliniske undervisningssted, som jeg hav-

de behov for.



____________________________________________________________________________

Klinisk underviser i fysioterapi (KUF) 4. Ved den indledende udviklingssamtale afstemte den kliniske underviser og jeg forventninger

til det kliniske undervisningsforløb.

5. I starten af forløbet fik jeg i samarbejde med den kliniske underviser sat konkrete mål for min

læring.

6. Ved midtvejsevalueringen reviderede den kliniske underviser og jeg mine konkrete lærings-

mål.*

7. Den kliniske underviser bidrog til min læring gennem konstruktiv feedback og vejledning.

8. Den kliniske underviser støttede mig i at inddrage teoretisk viden i praksis.

9. Jeg havde et godt samarbejde med den kliniske underviser.


temaet ”Klinisk underviser” her:

____________________________________________________________________________

Læringsmiljø 10. Jeg havde tilstrækkelig patient-/borgerkontakt.

11. Jeg havde god mulighed for at arbejde selvstændigt med behandling af patienter/borgere.*

12. Jeg havde god mulighed for at arbejde tværprofessionelt i forbindelse med mine patient-

/borgerbehandlinger.*

13. Jeg havde god mulighed for faglig sparring med medstuderende.*

14. Jeg havde et godt udbytte af ”klinikkerne” i det kliniske undervisningsforløb.*

15. Min læring blev understøttet af, at jeg anvendte KRIF (modellen for klinisk ræsonnering i

fysioterapi).

16. De fysiske rammer på det kliniske undervisningssted (fx lokalestørrelse, inventar og inde-

klima) har understøttet et godt læringsmiljø.



____________________________________________________________________________

Trivsel/arbejdsmiljø 17. Jeg trivedes godt blandt medarbejderne på det kliniske undervisningssted.

18. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til opgaver, jeg ikke havde viden om eller var utryg

ved at udføre.



____________________________________________________________________________

Tilrettelæggelse af forløb 19. Der var god sammenhæng mellem læringsmålene for modulet og mit kliniske undervisnings-

forløb.

Bilag

110

20. Der var god sammenhæng mellem den teoretiske undervisning på uddannelsesinstitutionen

og det kliniske undervisningsforløb.



____________________________________________________________________________

Samlet oplevelse 21. Jeg har taget ansvar for min egen læring (fx ved at være engageret, velforberedt og møde til

tiden).




_____________________________________________________________________________

Afsluttende åbent kommentarfelt

Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer af dit kliniske undervisnings-


_____________________________________________________________________________

* Spørgsmål 6 og 11-14 kun stilles til studerende på modul 9 og 12.

Bilag

111

Bilag 3b. Spørgsmål: Fysioterapeutstuderende, modulspecifik-ke Læringsudbytte på modul 2 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at undersøge og vurdere overfladiske

vævsstrukturer?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at anvende manuelle undersøgelses- og

behandlingsgreb?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at anvende hensigtsmæssige arbejdstek-

nikker ved eget arbejde samt ved personforflytning?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 4 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at planlægge, udføre og justere et indivi-

duelt træningsforløb? 24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at planlægge, udføre og justere en hold-

træning? 25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at koble træningsfysiologi og didaktik

ved både holdtræning og individuel træning?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 7 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at planlægge, udføre og justere fysiotera-

peutisk undersøgelse og behandling?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at gennemføre fysioterapeutisk interven-

tion af patienter/borgere med livsstilsrelaterede problematikker?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at anvende sundhedspædagogik i prak-

sis?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 9 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at udvælge, tilrettelægge, iværksætte og

justere en relevant fysioterapeutisk intervention?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at anvende anerkendte måleredskaber til

at evaluere en fysioterapeutisk intervention?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 12 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til selvstændigt at planlægge, gennemføre

og evaluere en målrettet og sammenhængende fysioterapeutisk intervention?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at vurdere økonomiske og sociale konse-

kvenser af et interventionsforløb for en patient/borger?

Bilag

112

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at søge, udvælge og anvende forsknings-

og udviklingsbaseret viden?



____________________________________________________________________________

Bilag

113

Bilag 4a. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, grundstammen Introduktion 1. Jeg fik tilstrækkelig information om det kliniske uddannelsesforløb, inden jeg startede.

2. Jeg følte mig velkommen på det kliniske uddannelsessted, da jeg startede.

3. Ved den indledende forventningssamtale fik kontaktjordemoderen og/eller den uddannelses-

ansvarlige og jeg afstemt vores forventninger til forløbet i klinikken.



___________________________________________________________________________

Kontaktjordemoderen 4. Kontaktjordemoderen bidrog til min læring gennem spørgsmål, arbejdsopgaver og feedback.

5. Jeg havde et godt samarbejde med kontaktjordemoderen.

6. Kontaktjordemoderen var til stede sammen med mig i det kliniske uddannelsesforløb i til-

strækkeligt omfang til, at jeg kunne opnå mine læringsmål.


temaet ”Kontaktjordemoderen” her:

___________________________________________________________________________

Den uddannelsesansvarlige jordemoder 7. Den uddannelsesansvarlige havde tilrettelagt mit kliniske uddannelsesforløb, så jeg havde mu-

lighed for at opnå læringsmålene for modulerne.

8. Jeg kunne henvende mig til den uddannelsesansvarlige, hvis jeg havde behov for det.


temaet ”Den uddannelsesansvarlige jordemoder” her:

___________________________________________________________________________

Læringsmiljø 9. I samarbejde med den uddannelsesansvarlige og/eller kontaktjordemoderen blev jeg opmærk-

som på, hvordan jeg kunne opnå målene for min læring.

10. Ved statussamtalen fik kontaktjordemoderen, den uddannelsesansvarlige og jeg gjort status

på mine læringsmål og lagt en plan for den tilbageværende periode.

11. Personalet, som jeg fulgte på de forskellige afdelinger, havde kendskab til læringsmålene for

modulerne i det kliniske uddannelsesforløb.

12. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de jordemoderfaglige opgaver,

som jeg udførte i klinikken.

13. Jeg havde god mulighed for at komme med ideer til nye tiltag i klinikken (fx på baggrund af

erfaringsbaseret eller ny forskningsbaseret viden).

14. Det daglige arbejde med portfolio har understøttet min læring.

15. Jeg havde et godt udbytte af den planlagte undervisning under mit kliniske uddannelsesfor-

løb (fx suturering, injektion, genoplivning og fagcafé/studiecafe).



_________________________________________________________________________

Trivsel/arbejdsmiljø 16. Jeg oplevede at være en del af fællesskabet på det kliniske uddannelsessted.

Bilag

114

17. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til jordemoderfaglige opgaver, jeg endnu ikke havde

kompetencer til at udføre.

18. Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt bela-

stende situationer i klinikken.



____________________________________________________________________________

Tilrettelæggelse af forløb 19. Den teoretiske undervisning fra jordemoderuddannelsen var anvendelig i det kliniske uddan-

nelsesforløb.

20. De kliniske prøver var tilrettelagt, så de afspejlede læringsmålene for modulerne i det klini-

ske uddannelsesforløb.



____________________________________________________________________________

Samlet oplevelse 21. Jeg har taget ansvar for min egen læring (fx ved at være opsøgende, velforberedt og samar-

bejdsvillig).

22. Alt i alt har jeg haft et godt klinisk uddannelsesforløb.



___________________________________________________________________________

Afsluttende åbent kommentarfelt Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer af dit kliniske uddannelsesfor-

løb, kan du skrive dem her:

___________________________________________________________________________

Bilag

115

Bilag 4b. Spørgsmål: Jordemoderstuderende, forløbsspecifikke Læringsudbytte på modul 2-4 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at rådgive den gravide om sundheds-

fremme i konsultationen?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til, under vejledning, at udføre jordemoder-

faglig omsorg for kvinder med ukompliceret fødsel?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at rådgive og vejlede familier om den

ukomplicerede barselsperiode (fx om blødning, amning og barnets trivsel)?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 7-8 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at identificere komplikationer hos den

fødende?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at varetage omsorg for kvinder med

kompliceret barselsperiode?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at varetage omsorg for og deltage i pleje

af nyfødte med behov for specialiseret indsats?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 10-12 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at deltage i pleje og behandling af kvin-

der med gynækologiske problemer (fx af betydning for fertilitet, graviditet, fødsel og barsel)?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til selvstændigt at varetage jordemoderfag-

lige arbejdsopgaver?

25. I hvilken grad har du opnået færdigheder i forhold til korrekt journalføring?



____________________________________________________________________________

Bilag

116

Bilag 5a. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, grundstam-men Introduktion 1. Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted.

2. I introduktionen fik jeg den information om stedets normer og rutiner, jeg havde behov for.

3. Til den indledende forventningssamtale afstemte min kliniske vejleder og jeg vores forvent-

ninger.



____________________________________________________________________________

Klinisk vejleder 4. I samarbejde med den kliniske vejleder fik jeg sat konkrete mål for min læring i forhold til læ-

ringsmålene for modulet.

5. Den kliniske vejleder bidrog til min læring gennem relevante spørgsmål, opgaver og feed-

back.

6. Jeg havde løbende en god dialog med den kliniske vejleder.

7. Ved slutevalueringen gav den kliniske vejleder mig konstruktiv feedback på mit forløb i kli-

nikken.


temaet ”Klinisk vejleder” her:

____________________________________________________________________________

Læringsmiljø 8. De øvrige diætister havde en god forståelse for min rolle som studerende.

9. De øvrige diætister gav mig konstruktiv feedback på de arbejdsopgaver, jeg udførte i klinik-

ken.

10. Jeg havde god mulighed for at indgå i det tværprofessionelle samarbejde i klinikken.

11. Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige vejlednings- og formidlingsteknikker i

forhold til patienter.

12. Jeg havde tilstrækkelig patientkontakt.

13. Jeg blev tilstrækkeligt udfordret i forbindelse med de opgaver, jeg udførte i klinikken.

14. Jeg havde god mulighed for faglig refleksion på det kliniske undervisningssted.

15. Jeg havde et godt udbytte af de fælles undervisningsdage.



____________________________________________________________________________

Trivsel/arbejdsmiljø 16. Jeg trivedes godt blandt diætisterne i klinikken.

17. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til arbejdsopgaver i klinikken, jeg ikke havde viden

om eller var utryg ved at udføre.

18. Der var god mulighed for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt belastende

situationer i klinikken.



____________________________________________________________________________

Bilag

117

Tilrettelæggelse af forløb 19. Der var en god sammenhæng mellem læringsmålene for modulet og mit kliniske undervis-

ningsforløb.

20. Den teoretiske undervisning på Metropol har været anvendelig i det kliniske undervisnings-

forløb.



____________________________________________________________________________

Samlet oplevelse 21. Jeg har ydet mit bedste for at få et velfungerende klinisk undervisningsforløb.




____________________________________________________________________________



____________________________________________________________________________

Bilag

118

Bilag 5b. Spørgsmål: Klinisk diætist-studerende, modulspeci-fikke Læringsudbytte på modul 9 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for dataindsamling og dokumentati-

on?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at give individuel diætvejledning?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at udføre ernæringsterapi over for småt-

spisende patienter?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 12 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til selvstændigt at udføre kompleks diætvej-

ledning (fx ved flere diagnoser og inddragelse af samarbejdspartnere)?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at vejlede og undervise grupper af patien-

ter?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at søge, udvælge og anvende forsknings-

baseret viden i det diætetiske arbejde?



___________________________________________________________________________

Bilag

119

Bilag 6a. Spørgsmål: Radiografstuderende, grundstammen Introduktion 1. Jeg følte mig velkommen på det kliniske undervisningssted, da jeg startede.

2. I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for.

3. Ved forudsætningssamtalen blev forventningerne til det kliniske undervisningsforløb afstemt.



____________________________________________________________________________

Den kliniske vejleder og den klinisk ansvarlige Spørgsmålene i dette tema handler om den kliniske vejleder og/eller den klinisk ansvarlige (på nogle afde-

linger kaldes de også klinisk uddannelsesansvarlige eller kliniske undervisere). Når der spørges til den

kliniske vejleder og/eller klinisk ansvarlige, skal du svare ud fra din samlede oplevelse af den/de kliniske

vejledere/klinisk ansvarlige/klinisk uddannelsesansvarlige/kliniske undervisere.

4. Jeg fik gennemgået modulets læringsudbytte, så jeg vidste, hvad jeg skulle opnå.

5. Den kliniske vejleder og/eller den klinisk ansvarlige bidrog til min læring gennem konstruktiv

vejledning.

6. Den kliniske vejleder og/eller den klinisk ansvarlige understøttede min faglige refleksion.

7. Vejledningssamtalerne understøttede min læring i klinikken.

8. Jeg havde løbende en åben dialog med den kliniske vejleder og/eller den klinisk ansvarlige

om det kliniske undervisningsforløb.


temaet ”Den kliniske vejleder og den klinisk ansvarlige” her:

____________________________________________________________________________

Læringsmiljø 9. Personalet på det kliniske undervisningssted havde en god forståelse for, hvad jeg skulle lære.

10. Jeg fik tilstrækkelig vejledning af personalet i forbindelse med de undersøgel-

ser/behandlinger, jeg udførte.

11. Personalet, som jeg fulgtes med i det daglige, var åbne over for at lære fra sig.

12. Jeg havde god mulighed for faglig sparring med medstuderende på det kliniske undervis-

ningssted.

13. Arbejdet med portfolio har understøttet min læring i klinikken.



____________________________________________________________________________

Trivsel/arbejdsmiljø 14 Jeg trivedes godt blandt personalet på det kliniske undervisningssted.

15. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til kliniske opgaver, jeg ikke havde viden om eller

var utryg ved at udføre.

16. Der var god mulighed for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt udfor-

drende situationer på det kliniske undervisningssted.

17. Det var nemt at finde oplysninger om, hvem jeg kunne henvende mig til på Metropol, hvis

jeg oplevede problemer på det kliniske undervisningssted.



____________________________________________________________________________

Bilag

120


18. Der var god sammenhæng mellem modulets læringsudbytte og mit kliniske undervisnings-

forløb.

19. Den teoretiske undervisning fra Metropol var meget anvendelig i det kliniske undervisnings-

forløb (Obs: Spm. skal ikke stilles til M3, som har taget klinik før teori.).



_____________________________________________________________________________

Samlet oplevelse

20. Jeg har ydet mit bedste for at opnå læringsudbytterne for modulet.

21. Jeg har ydet mit bedste for at få et velfungerende klinisk undervisningsforløb (fx ved at være

engageret, møde til tiden og indgå i det sociale).




_____________________________________________________________________________

Afsluttende åbent kommentarfelt

Hvis du har yderligere kommentarer eller forslag til forbedringer af dit kliniske undervisnings-


_____________________________________________________________________________

Bilag

121

Bilag 6b. Spørgsmål: Radiografstuderende, modulspecifikke Læringsudbytte på modul 3 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for grundlæggende radiografi?

24. I hvilken grad har du udviklet dine grundlæggende kompetencer omkring strålebeskyttelse?

25. I hvilken grad har du udviklet dine evner til at forstå og anvende medicinsk fagsprog?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 4 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at identificere behov for pleje og omsorg

for patienter inden for grundlæggende radiografi?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at udføre pleje og yde omsorg for patien-

ter inden for grundlæggende radiografi?

25. I hvilken grad er det tydeligt for dig, at der er højere krav til dine kompetencer på modul 4

sammenlignet med modul 3?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 8 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at håndtere og indgive jodholdige kon-

traststoffer?

24. I hvilken grad har du haft mulighed for at udvikle dine færdigheder til i.v.-anlæggelse?

25. I hvilken grad har du haft mulighed for at udpege og navngive anatomiske strukturer på bil-

ledmateriale ved anvendelse af CT, mammografi og gennemlysning?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 10R 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at begrunde valg af apparatur og metode

ved MR-undersøgelser? 24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at begrunde valg af apparatur og metode

ved UL-undersøgelser/behandlinger? 25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at UL-scanne?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 10S 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at udføre terapi-scanninger? 24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at udføre dosisplanlægning? 25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at udføre strålebehandlinger?



___________________________________________________________________________

Bilag

122

Læringsudbytte på modul 10N 23. I hvilken grad har du udviklet din forståelse for de nuklearmedicinske principper, herunder

strålehygiejne og de radiofysiske egenskaber af de radioaktive lægemidler?

24. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at beskrive det nuklearmedicinske appa-

ratur og metode?

25. I hvilken grad har du oplevet et velfungerende samarbejde mellem Metropol og UCL fx i

forhold til planlægning af forløbet, litteraturlister mv?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 11R 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for kvalitetssikring og kvalitetsudvik-

ling i radiologisk praksis?

24. I hvilken grad har du opnået indsigt i organisering og ledelse inden for det radiologisk bil-

leddiagnostiske speciale?

25. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at vurdere, tilrettelægge og gennemføre

patientforløb inden for det radiologisk billeddiagnostiske speciale?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 11S 23. I hvilken grad har du opnået viden om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i stråleterapeu-

tisk praksis? 24. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder til at dokumentere kvalitetssikring i strålete-

rapeutisk praksis?

25. I hvilken grad har du udviklet dine færdigheder til at informere og vejlede patienter ved start

og undervejs i deres strålebehandlingsforløb?



____________________________________________________________________________

Læringsudbytte på modul 11N 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer til at kommunikere og yde omsorg for pati-

enter i krisefyldte situationer?

24. I hvilken grad har du opnået forståelse for fremstilling, håndtering og bortskaffelse af PET-

tracere?

25. I hvilken grad har undervisningen via telepresence understøttet din læring?



____________________________________________________________________________

Bilag

123

Bilag 7a. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, grundstammen Introduktion 1. Personalet på praktikstedet var forberedt på min ankomst.


3. Til forventningssamtalen fik min praktikvejleder og jeg afklaret vores forventninger til sam-

arbejdet.

Tilrettelæggelse af praktikforløb 4. Jeg vidste, hvilke pleje- og omsorgsopgaver jeg kunne udføre, når min(e) vejleder(e) ikke var

til stede.

5. Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede.

6. Der var en god sammenhæng mellem mine pleje- og omsorgsopgaver på praktikstedet og må-

lene (faglige, personlige og praktikmål).

7. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de pleje- og omsorgsopgaver, som

jeg udførte på praktikstedet.

8. Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb.

Praktikvejleder 9. Min praktikvejleder havde et godt kendskab til målene for praktikken.

10. Min praktikvejleder og jeg gennemgik i fællesskab målene for praktikforløbet.

11. Jeg har løbende modtaget god vejledning fra min praktikvejleder.

Læringsmiljø 12. Personalet på praktikstedet havde en god forståelse for min rolle som elev.

13. Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på praktikstedet.

14. Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra personalet i forhold til tilrettelæggelse og løsning af pleje-

og omsorgsopgaver.

Trivsel/arbejdsmiljø 15. Jeg trivedes godt blandt medarbejderne på praktikstedet.

16. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver, jeg ikke havde viden



stende situationer på praktikstedet.

Overordnet 18. Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende praktikforløb.

19. Til den afsluttende vejledningssamtale gav min praktikvejleder mig tilstrækkelig feedback

på mit praktikforløb.

20. Den teoretiske undervisning fra skoleperioden har været meget anvendelig i praktikforløbet.

21. Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb.

Kommentarfelter

Beskriv, hvad der havde størst betydning for din læring i løbet af praktikforløbet:

____________________________________________________________________________

Hvis du har yderligere kommentarer til dit praktikforløb, kan du skrive dem her:

____________________________________________________________________________

Bilag

124

Bilag 7b. Spørgsmål: SOSU-assistentelever, periodespecifikke Læringsudbytte i forhold til praktikmål for somatik 22. I hvilken grad har du opnået øgede kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

23. I hvilken grad er du blevet mere bevidst om din rolle som social- og sundhedsassistent?

24. I hvilken grad har du øget dit kendskab til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse?

Læringsudbytte i forhold til praktikmål for psykiatri 3b. Efter introduktionen følte jeg mig tryg ved at skulle samarbejde med personer med psykisk

sygdom.

22. I hvilken grad har du opnået en overordnet indsigt i sygdomme indenfor psykiatri (sygdoms-

lære)?

23. I hvilken grad har du øget dine kompetencer inden for sygepleje til personer med psykisk

sygdom?

24. I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i en relation med personer med en psykisk

sygdom?

Bilag

125

Bilag 8a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, grundstammen Introduktion 1. Personalet i klinikken var forberedt på min ankomst.


3. Til den indledende studiesamtale fik min kliniske vejleder og jeg afklaret vores forventninger

til forløbet i klinikken.

Tilrettelæggelse af forløb og læringsmål 4. Jeg fik tilstrækkelig før-under-efter-vejledning af en medarbejder med en sygeplejefaglig

baggrund, i forbindelse med at jeg udførte sygeplejefaglige opgaver.

5. Jeg vidste, hvilke sygeplejefaglige opgaver jeg kunne udføre, når den kliniske og/eller daglige

vejleder ikke var til stede.

6. Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når den kliniske og/eller daglige vejleder

ikke var til stede.

7. Der var en god sammenhæng mellem undervisningsforløbet i klinikken og læringsmålene for

modulet.

8. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de sygeplejefaglige opgaver, som

jeg udførte i klinikken.

9. Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb.

Klinisk vejleder 10. Den kliniske vejleder havde et godt kendskab til læringsmålene for modulet.

11. Den kliniske vejleder bidrog til min læring gennem spørgsmål, opgaver og feedback.

12. Jeg havde løbende en god dialog med den kliniske vejleder om forløbet i klinikken.

Læringsmiljø 13. Personalet i klinikken havde en god forståelse for min rolle som studerende.

14. Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på det kliniske undervisningssted.

15. Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra personalet i forhold til at tilrettelægge og løse sygepleje-

faglige opgaver.

Trivsel/arbejdsmiljø 16. Jeg trivedes godt blandt medarbejderne i klinikken.

17. Det var acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver, jeg ikke havde viden



stende situationer i klinikken.

Overordnet 19. Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken.

20. Ved den afsluttende studiesamtale fik jeg tilstrækkelig feedback på mit forløb i klinikken.

21. Den teoretiske undervisning fra sygeplejeskolen har været meget anvendelig i det kliniske


22. Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken.

Kommentarfelter

Beskriv, hvad der havde størst betydning for din læring i løbet af modulet:

_________________________________________________________________________

Hvis du har yderligere kommentarer til klinikforløbet, kan du skrive dem her:

____________________________________________________________________________

Bilag

126

Tilrettelæggelse af forløb 18. Der var god sammenhæng mellem modulets læringsudbytte og mit kliniske undervisnings-

forløb.

19. Den teoretiske undervisning fra Metropol var meget anvendelig i det kliniske undervisnings-

forløb.*



____________________________________________________________________________

Samlet oplevelse 20. Jeg har ydet mit bedste for at opnå læringsudbytterne for modulet.

21. Jeg har ydet mit bedste for at få et velfungerende klinisk undervisningsforløb (fx ved at være

engageret, møde til tiden og indgå i det sociale).




____________________________________________________________________________



___________________________________________________________________________

* Spørgsmål 19 stilles ikke til studerende på modul 3, som har været i klinisk forløb inden teoretisk forløb.

Bilag

127

Bilag 8b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modulspecifikke Læringsudbytte på modul 4 23. I hvilken grad har du udviklet dine kompetencer inden for grundlæggende sygepleje?

24. I hvilken grad har du udviklet din evne til at foretage et sygeplejefagligt skøn?

25. I hvilken grad har du udviklet din evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger?

Læringsudbytte på modul 8 23. I hvilken grad har du udviklet din evne til at identificere sygeplejefaglige problemstillinger

inden for psykiatrien?

24. I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i relationer med patienter med en psykisk

sygdom?

25. I hvilken grad har du opnået en overordnet sygdomsindsigt inden for psykiatri (sygdomslæ-

re)?

Læringsudbytte på modul 11 23. I hvilken grad har du udviklet din evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje?

24. I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde?

25. I hvilken grad har du udviklet din evne til at begrunde sygeplejefaglige handlinger?

Læringsudbytte på modul 12 23. I hvilken grad har du udviklet din evne til selvstændigt at udøve kompleks sygepleje?

24. I hvilken grad har du udviklet din evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde?

25. I hvilken grad har du udviklet din evne til at analysere sygeplejefaglige problemstillinger på

baggrund af forskningsbaseret viden?

Bilag

128

Bilag 9a. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgs-mål 1-22

De kliniske undervisningsforløbs indhold og tilrettelæggelse 1. Jeg har følt mig godt forberedt til de kliniske undervisningsforløb.

2. Der har været klare informationer om, hvad der fagligt set forventedes af mig i klinikken.

3. Den kliniske undervisnings faglige indhold har levet op til mine forventninger.

4. Den teori, jeg har haft i løbet af sygeplejerskeuddannelsen, hænger godt sammen med de sy-

geplejefaglige opgaver, jeg har udført i klinikken.

5. Gennem sygeplejerskeuddannelsen har jeg oplevet et stigende fagligt niveau i den kliniske

undervisning.

6. Jeg har fået den støtte fra skolen, som jeg har haft behov for i forbindelse med mine kliniske

undervisningsforløb. (Svar "Enig", hvis du ikke har haft behov for støtte).

Skriv hvis du har forslag til forbedringer i forhold til det faglige indhold og støtten fra skolen

under de kliniske undervisningsforløb.

_____________________________________________________________________________

Kliniske prøver 7. Der har været klare krav til min præstation ved de kliniske prøver.

8. Der har været en tydelig sammenhæng mellem mine kliniske prøver og de kliniske undervis-

ningsforløb.

9. De kliniske prøver har understøttet min læring i klinisk sygeplejepraksis.

10. De kliniske vejledere har været godt forberedt til at afvikle de kliniske prøver.

11. Underviserne på skolen har været godt forberedt til at deltage i de kliniske prøver.

Skriv hvis du har forslag til, hvordan indhold og form af de kliniske prøver kan sikre størst mu-

ligt læringsudbytte.

_____________________________________________________________________________

Samarbejde mellem skole og kliniske undervisningssteder 12. Der har været en tydelig ansvarsfordeling mellem min skole og mine kliniske undervisnings-

steder.

13. Mine kliniske vejledere har haft et godt kendskab til indholdet af undervisningen på skolen.

14. Mine undervisere på skolen har haft et godt kendskab til indholdet i de kliniske undervis-

ningsforløb.

15. Mine undervisere på skolen har haft et godt kendskab til klinisk sygeplejepraksis (sygeple-

jerskers arbejdsgange i klinikken).

Skriv hvis du har forslag til, hvordan samarbejdet mellem skole og klinik kan styrkes.

_____________________________________________________________________________

Bachelorprojektet 16. Bachelorprojektet er godt integreret i det samlede uddannelsesforløb.

17. Jeg har kunnet trække på mine erfaringer fra klinisk undervisning i udarbejdelsen af bache-

lorprojektet.

18. Jeg har fået tilstrækkelig støtte fra relevante klinikker til udarbejdelse af bachelorprojektet.

19. Bachelorprojektet har givet mig kompetencer, jeg kan bruge i mit kommende arbejde som

sygeplejerske.

Skriv hvis du har forslag til forbedringer af kobling mellem bachelorprojekt og klinisk sygeple-

jepraksis.

_____________________________________________________________________________

Bilag

129

Din samlede oplevelse af sygeplejerskeuddannelsen 20. Sygeplejerskeuddannelse har levet op til de forventninger, jeg havde til uddannelsen.

21. Jeg føler mig klar til at fungere som sygeplejerske nu.

22. Jeg vil anbefale uddannelsen til andre.

Er der noget, du godt kunne tænke dig, at sygeplejerskeuddannelsen havde indeholdt mere af, set

i forhold til arbejdet inden for det sygeplejefaglige område?

_____________________________________________________________________________

Hvis du har yderligere kommentarer til uddannelsesforløbet, kan du skrive dem her.

_____________________________________________________________________________

Bilag 9b. Spørgsmål: Sygeplejestuderende, modul 14, spørgs-mål 23-25

Læringsudbytte af dit samlede forløb på sygeplejerskeuddannelsen I hvilken grad har du haft udbytte af følgende læringssituationer?

23. Undervisningen på skolen.

24. De kliniske uddannelsesforløb.

25. Bachelorprojektet.

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]

www.patientoplevelser.dk

udeva årsrapport 2014 /udeva årsrapport... · 2015-04-09 · resumé 6 resumé denne årsrapport...

Documents