1

Tusarfik September 2012

Tid �l evaluering

Sommeren er ved at gå på hæld, og de lange lyse næ�er er ovre for denne gang. Nu er det !d !l rensdyrsteg, bær og inden-

dørs hygge, og I de�e nummer af Tusarfik kan du blandt andet finde en opskri& på marmelade med sortebær, som er per-

fekt !l rensdyrstegen, ligesom du kan finde to bud på kager !l e&erårets kaffemikker.

De�e er den femte udgivelse af Tusarfik, og det er blevet !d !l evaluering. Vi vil ikke bare skrive og udsende et nyhedsbrev,

fordi vi selv synes det er en god ide, og derfor har vi udarbejdet et spørgeskema. Vi vil nemlig gerne finde ud af om I, læser-

ne og kollegerne rundt omkring i organisa!onen, er enige med os i, at Tusarfik fortsat skal udgives. Spørgeskemaet er blevet

sendt !l alle på mailinglisten NO fælles, og mange har allerede svaret på det. Ud fra besvarelserne kan vi se, at I generelt er

glade for Tusarfik. Der er plads !l forbedringer, og mange har taget sig !den !l at give os god og konstruk!v feedback, hvil-

ket vi er meget glade for. Hvis du ikke har modtaget mailen med linket !l spørgeskemaet, eller hvis du ikke har nået at svare

på det endnu, kan du stadig give din mening !l kende på h�ps://www.surveymonkey.com/s/Tusarfik, hvor spørgeskemaet

ligger frem !l 12. oktober.

Der er nogle der siger, at man enten er under udvikling, eller også er man under afvikling. Vi vælger at være under udvikling

og hele !den arbejde ak!vt på at blive bedre !l det vi gør. Ud over at bede om jeres meninger gennem spørgeskemaet, har

vi også set kri!sk på vores egne arbejdsgange, og erkendt at vi må foretage nogle ændringer. På grund af det store arbejds-

pres der er rundt omkring i Selvstyrets kontorer, kan vi ikke være a3ængige af, at det er de samme personer der skal levere

indlæg !l Tusarfik hver måned. Derfor vil vi i endnu højere grad opsøge jer derude for at finde de gode historier. Det bety-

2

der at vi nu, mere end !dligere,

vil sæ�e pris på, at I giver os et

prej om hvor de gode historier

befinder sig, og om hvad I har

lyst !l at læse om. I vil selvfølge-

lig også fortsat være velkomne

!l at udfolde jeres indre journa-

list og skrive ar!kler !l nyheds-

brevet, lige så o&e I har lyst !l

det. Send !l hver en !d fif, prej

og ar!kler !l info@nanoq.gl.

Noget af det, som vi allerede nu

kan læse ud af besvarelserne på

spørgeskemaet er, at Mærkeda-

gene skiller vandene. Mange

giver udtryk for, at de godt kan

lide at følge med i fødselsdage

og jubilæer. Men der er også et

par stykker, som ikke bryder sig

om at resten af arbejdspladsen

ved, hvornår de fylder rundt, og

det respekterer vi selvfølgelig. Vi

har derfor valgt at lade mærke-

dagene udgå i de�e nummer af

Tusarfik, og for frem!den vil vi

gerne bede jer om, personligt

eller departementsvis, at gøre

opmærksom på, hvis I har en

mærkedag, som I kunne tænke

jer at få med i Tusarfik. Mærke-

dagene sendes også !l in-

fo@nanoq.gl.

Nok er e&eråret på vej, og de

fleste er ved at være !lbage fra

ferie, men her på Tusarfik skal vi

lige have det sidste af ferien

med, og derfor springer vi okto-

ber over, så næste nyhedsbrev

udkommer i november. Der vil

du blandt andet kunne læse,

hvad vi har fundet ud af gennem

spørgeskemaundersøgelsen. Vi

glæder os !l at se, hvad I synes

om Tusarfik, og ud fra jeres be-

svarelser planlægge nyhedsbre-

vets frem!d.

Trivselsundersøgelsen 2012

Nu er det endnu engang �d �l den årlige Trivselsundersøgelse i Selvstyrets Central-

administra�on. Undersøgelsen kører i perioden fra mandag d. 27. august �l og med

onsdag d. 12. september 2012.

Af Ka�e Lundgaard Pedersen, HRU

Frugtordning

Sidste år kunne enheder med en lokal svarprocent på 80 eller derover vinde en må-

neds gra!s frugtordning med en ugentlig levering af frisk frugt.

Frugtordningen var en succes, hvorfor det er blevet beslu�et at gentage successen.

De enheder, der opnår en lokal svarprocent på 80 eller derover, vil derfor igen i år

blive belønnet med en måneds gra!s frugtordning.

Opfordring

Alle opfordres !l at deltage i undersøgelsen, således resultaterne afspejler en repræ-

senta!v og valid måling af trivsel, arbejdsglæde og arbejdsmiljø i Selvstyrets Central-

administra!on.

Postkort – vi dyrker trivsel

I anledningen af de�e års Trivselsundersøgelse er der blevet sendt to postkort ud !l

alle ansa�e i Selvstyrets Centraladministra!on. Postkortene giver mulighed for at glæ-

de to kollegaer ved at fortælle dem, hvorledes de er med !l at skabe glæde på ar-

bejdspladsen. Det er et håb, at de vil skabe glæde og gode oplevelser kollegaer imel-

lem i Selvstyrets Centraladministra!on.

En lille historie fra hverdagen

Karen Lynge, kontorchef i DcR, havde været på ferie i en uge, da hun en mandag mor-

gen mødte op på kontoret. På hendes bord lå et postkort fra en af hendes medarbej-

dere. Hun tænkte ikke yderligere over det, da hun tog kortet op for at læse det. Mens

hun læste det væltede en glæde ind over hende. ”Jeg blev så glad og meget rørt.”

I kortet stod der ganske kort hvordan Karen, som leder, skaber arbejdsglæde, tryg-

hed, !llid og mo!va!on hos den pågældende medarbejder og i DcR.

”Det var helt uventet at få ros fra én af mine medarbejdere. Det betyder, at jeg gør

det godt og det mo!verer mig derfor !l at fortsæ�e med det jeg i forvejen gør. Jeg

kan ikke lø&e en opgave uden at have nogen at lø&e den sammen med. Jeg ser min

afdeling som et team, hvor nøgleordene for et godt samarbejde er !llid, tryghed, ar-

bejdsglæde og mo!va!on. Kortet er derfor en bekræ&else på, at jeg gør det rig!gt.”

Karen om

postkortene:

”Jeg synes, at

det er et rig-

!g godt ini!a-

!v og god

inspira!on !l,

hvordan der

kan skabes

arbejdsglæde

og mo!va!on

på arbejds-

pladsen.”

3

Den 24. september 2012 holder Uddannelsesministeriet den årlige Polarforskerdag på Aarhus Universitet. I år får vi selskab af

uddannelsesminister Morten Østergaard. Sidste år havde vi selskab af den grønlandske minister Palle Chris�ansen.

Af Me�e Hansgaard, Kontoret for Ark�s

Polarforskerdagen er en faglig dag for de danske forskermiljøer, der beskæ&iger sig med de polare områder. Som udgangspunkt

dækker vi både Ark!s og Antark!s, men det er en kendt sag, at den danske forskning på området primært har arbejdet med

Grønland. Formålet med Polarforskerdagen er at bringe de danske forskningsmiljøer og museer tæ�ere sammen. Forskningen

foregår spredt ud over alle de danske universiteter og sektorforskningsins!tu!oner, og derfor har vi fundet behov for et forum,

hvor miljøerne kan mødes og høre om, hvad vi hver især laver, og hvor der er mulighed for samarbejde. Vi håber, at dagen by-

der på en lejlighed !l at holde sig ajour og en mulighed for at netværke. Selv om det er et dansk ini!a!v, så har vi igennem åre-

ne lagt vægt på, at også Selvstyret og de grønlandske forskningsins!tu!oner m.v. deltager.

Dagen er tværfaglig, fordi dansk polarforskning spænder over alle de faglige hovedområder. Det er ikke kun naturvidenskab,

men også fx sundhedsvidenskab og humaniora.

I år har vi valgt at sæ�e fokus på råstofudvinding i Ark!s. Ikke så meget på selve

udvindingen af olie, gas og forskellige mineraler, men mere på konsekvenserne

af storskalaprojekter i bred forstand. Disse projekter vil have konsekvenser for

fx miljøet, bæredyg!gheden, samfundsudviklingen og den sikkerhedsmæssige

situa!on. Vi håber derfor, at dagen kan sæ�e en råstofudvinding i perspek!v og

give et bud på, hvilken forskningsbaseret viden, en sådan råstofudvinding kalder

på i bred forstand, og hvor de danske forskningsmiljøer har kompetencer at

bidrage med.

Det er første gang, vi har sat et samlende tema på Polarforskerdagen, og vi hå-

ber at miljøerne vil tage godt imod denne nye model. Der er i hvert fald ingen

tvivl om, at temaet er et, der optager sindene både i Danmark og i Grønland.

Hvis projekterne realiseres vil det være en ny verden, som også vil give os alle

nye udfordringer.

Polarforskerdag på Århus Universitet

Rettelse

Fritz Gedionsen fra Tolkekontoret fyldte 60 år den 4. august. Af

en eller anden grund var han ikke kommet med i

augustnummerets mærkedage. Vi siger undskyld til Fritz og

ønsker et forsinket tillykke med fødselsdagen.

4

FRA NAP NYT NAP NYT er nyhedsbrevet fra repræsentationen i Bruxelles. Det bliver skrevet af Lida Skifte Lennert, Jakob Isobosethsen og repræsentationens praktikant, som lige nu er Maliina L. Lyberth. Vi har fået lov at bringe følgende tre artikler fra sidste udgivelse af NAP NYT. Onsdag den 6. juni 2012 deltog Grønlands Repræsenta!on i en debata&en

hvor Danmarks hvalposi!on overfor Grønland, Danmark og EU blev deba�e-

ret.

Rapporten ”Breaking ranks” var baggrunden for denne debata&en.

”Breaking ranks” er skrevet af Dr. Sandra Altherr og Jennifer Lonsdale.

Rapporten beskriver forholdet mellem Danmark, Grønland, og Færøerne

samt Danmarks rolle i IWC. Ifølge rapporten har Danmark konstant ignoreret

sine forpligtelser som medlem af EU, for i stedet at stø�e den kommercielle

hvalfangsts ini!a!ver og interesser.

MEP Margrete Auken lagde ud med at kri!sere ”Breaking ranks” rapporten.

Ifølge Margrete Auken var det ikke tydeligt i rapporten, hvilket samarbejde der havde været mellem Grønland og

Danmark.

Biolog fra Society for the Conserva!on of Marine Mammals, Birgith Sloth, som har fulgt Danmarks hvalhistorie siden

1982, forklarede Danmarks hvalhistorie. Danmarks hvalhistorie begyndte i 1980´erne hvor flere NGO´er blev mere og

mere involverede i Danmark. På baggrund af de�e stø�ede Danmark op om et foreløbigt forbud mod hvalfangst i

1982. De�e har dog ændret sig gennem årene.

Deba�ens første spørgsmål var et spørgsmål om hvor Danmark stod i dag, e&er den nye regering.

Her svarede MEP Margrete Auken, at der skal være en god kontakt mellem Grønland og Danmark, og EU skal forstå,

at EU og Danmark har brug for stø�e fra Grønland. ”Grønland burde blive behandlet som ligeværdig partner, med

samme krav og problema!kker. Grønland bør ikke behandles som andenrangsborgere, de skal være med og vise, at

de selv kan”, sagde Margrete Auken.

Margrete Auken mente, at det først og fremmest var vig!gt at forstå folket før man gik imod det. Derfor kan Danmark

ikke gå imod Grønland, og derfor er det vig!gt at forstå, at det går ud over den enkelte fanger, hvis Danmark vil holde

med EU i denne sag.

Under deba�en gjorde forfa�eren bag rapporten, Jennifer Lonsdale opmærksom på, at Danmark står i et dilemma i

denne hval-sag, og gang på gang nævnte MEP Jo Linnen, at Danmark var nødt !l at holde sig på EU's side, da Danmark

i år har formandskabet.

Maliina L. Lyberth er lige startet som prak-tikant på Grønlands Repræsen-tation i Bruxelles, hvor hun skal være frem til 1. februar 2013.

Debatmøde om hvaler i parlamentet

5

OLT orienteringsrejse Grønland har i 2012 OLT formandsskabet for de Oversøi-

ske Lande og Territoriers associering �l EU (OLT). For-

manden for Naalakkersuisut er i sin egenskab som med-

lem af udenrigsanliggender derfor også Formand for

OLT’erne.

Sidst i juni måned

var Formanden for

Naalakkersuisut på

OLT orienteringsrej-

se i Caribien, og

besøgte øerne Bri-

!sh Virgin Islands,

Aruba og Curacao.

Formålet med rej-

sen var at drø&e

”green growth”

agendaen, samt

drø&else af de poli-

!ske resolu!oner

og den poli!ske

synlighed af OLT’erne på den interna!onale scene. Da

Grønland er formand for OLT’erne, skal Grønland repræ-

sentere alle 26 OLT’er i EU regi. Derfor er det også vig!gt

at have et indgående kendskab !l samarbejdsparterne,

forholdet !l de andre regeringer og se de samfund som

de repræsenterer.

Kuupik Kleist mødtes bl.a. med de tre regeringsledere

Orlando Smith, Mike Eman og Gerrit Scho�e samt andre

ministre som hver især oplyste om regeringernes priorite-

ringer inden for grøn vækst og deres udvikling generelt.

Der blev også !d !l at møde de tre guvernører som bl.a.

fortalte om forholdet mellem Holland og UK. Møderne

blev fuldt op af velbesøgte pressekonferencer på alle tre

øer.

Grønland og andre OLT lande har mange sammenlignelige

forhold med Bri!sh Virgin Islands, Aruba og Curacao. Alle

øerne ligger langt væk fra Europa, økonomierne hviler

typisk på et enkelt erhverv, der er flere muligheder for

udny�else af de naturlige ressourcer og så er der et ønske

om et bredere og mere moderne samarbejde med EU og

omverdenen. For OLT’erne i Caribien er det oplagt at op-

søge muligheder med USA, La!n- og Sydamerika.

Finansiel services, turisme samt ren og vedvarende energi

er hovedtemaer på øerne. Specielt vindmølle- solvarme

anlæg er oplagt, da øerne har en konstant vind og masser

af sol året rundt.

Som et eksempel på energiforbruget, bruger øerne i Cari-

bien op mod 60 % af deres elektricitet !l at nedkøle huse-

ne med aircondi!on og i Grønland bruger vi ca. 60 % af

elektricitet forbruget !l at varme op.

Det var et stramt mødeprogram og der blev set, oplyst og

oplevet en masse på rejsen og det var et godt led i forbe-

redelserne !l det årlige ministermøde og EU-OLT Forum i

Ilulissat i september måned.

6

Fornyelse af partnerskabet mellem EU og Grønland

De formelle rammer for partnerskabet mellem EU og Grønland, som blev etableret �lbage i 2006, udlø-

ber formelt ved udgangen af 2013. Da både Grønland og EU ønsker at fortsæ9e partnerskabet, har Euro-

pakommissionen fremsat forslag �l, hvordan partnerskabet skal se ud fra 2014 og syv år frem.

Denne ar!kel er et bidrag fra Ambassadesekretær Peter W. Linde (EFTA, OLT, Ark!sk, hvaler og juridisk

rådgiver).

I løbet af det sidste halve år har EU’s medlemsstater drø&et Kommissionens forslag, og på udenrigsmini-

stermødet i juni måned blev der opnået enighed om, hvordan EU ønsker at fortsæ�e partnerskabet. Det

eneste udestående på nuværende !dspunkt er nu størrelsen af det finansielle bidrag fra EU !l Grønland.

Det beløb indgår i de overordnede forhandlinger om de flerårige finansielle perspek!ver i EU, som man

håber på at opnå enighed om i løbet af foråret 2013.

EU lægger op !l, at samarbejdsområderne i det nye partnerskab bl.a. skal være uddannelse, turisme, kul-

tur, naturressourcer, energi, klima, miljø, ark!ske spørgsmål, fødevaresikkerhed, forskning og innova!on.

Det er i høj grad en videreførelse af samarbejdsområderne under det eksisterende partnerskab. Fra grøn-

landsk og dansk side har man argumenteret for, at der fortsat bør være fokus på uddannelse i partnerska-

bet. Hvad der ender med at blive fokusområder bliver afgjort på et senere !dspunkt i samarbejde mellem

Grønland og Europakommissionen.

I !llæg !l de formelle rammer for partnerskabet arbejder Grønland og Danmark for, at den poli!ske fælles-

erklæring, som ligger !l grund for partnerskabet, også skal fornys. Grønland og Danmark har fremsendt et

forslag !l en ny erklæring !l Europakommissionen. Forhandlingerne om erklæringen forventes at fortsæ�e

i e&eråret 2012.

EU’s forberedelse �l årsmøde i Den interna�onale hvalkommission

Danmark havde i det første halvår af 2012 formandskabet for EU. Det indebar bl.a., at Danmark var ansvar-

lig for EU’s forberedelse !l årsmødet i Den interna!onale hvalkommission, som blev a3oldt i begyndelsen

af juli i Panama.

Der blev a3oldt tre arbejdsgruppemøder under det danske formandskab, hvor de 27 medlemsstater og

Europakommissionen deltog. Selve årsmødet blev dog afviklet under cyprio!sk EU-formandskab.

Et af de store spørgsmål under forberedelsen og på selve årsmødet var forslaget !l nye fangstkvoter for

Grønland. Hverken internt i EU eller i hvalkommissionen kunne man blive enige om at stø�e Danmarks for-

slag !l nye kvoter for de næste seks år. På årsmødet resulterede det i, at kvoteforslaget ikke blev vedtaget.

Grønland og Danmark arbejder nu videre på at finde en løsning, der sikrer, at de grønlandske fangere fort-

sat kan fange den nødvendige mængde hvaler sam!dig med, at fangsten er bæredyg!g.

7

8

Sommeren er ved at slippe sit tag og allerede nu er der

godt gang i de udenrigspoli�ske ak�viteter, som Udenrigs-

direktoratet (UD) har ansvaret for.

Af Mininnguaq Kleist, kontorchef, Udenrigsdirektoratet

Ligesom mange andre enheder i selvstyret, har UD ha&

travlt med at færdiggøre sine punkter !l Inatsisartuts dags-

orden !l e&erårssamlingen – disse er: Udenrigspoli!ske Re-

degørelse, Redegørelse om Nordisk Samarbejde og udkast

!l Inatsisartutlov om Grønlands råd for MenneskereUghe-

der.

Formanden for Naalakkersuisut har i den første del af au-

gust været i Nunavut på officielt besøg. I Nunavut mødtes

Kuupik Kleist med Nunavuts Premier Eva Aariak, hvor fokus-

områderne var større økonomisk, erhvervs- og handelsmæs-

sigt samarbejde. Besøget centrerede sig fortrinsvist om

Iqaluit, hvor Kuupik Kleist med sin delega!on mødtes med

bl.a. Dep. of Economic Development, forsknings- og uddan-

nelsesins!tu!oner, fiskeriselskaber og interesseorganisa!o-

ner. Der blev også mulighed for et besøg i fiskerbyen Pang-

nirtung, hvor fiskere fra Ilulissat hjælper !l med vidensde-

ling indenfor hellefiskeriet. I det hele taget oplevede For-

manden pæne poten!aler for øget samarbejde mellem vore

to lande indenfor fiskeriet og fødevarer. Dog er der naturlig-

vis også barrierer, der vil skulle adresseres.

Et godt besøg, som vil blive opfulgt på embedsmandsplan.

Lige nu er der godt gang i forberedelserne !l Sydkoreas præ-

sident, Lee Myung-bak’s, besøg - protokollen har således

travlt med mange af de prak!ske forberedelser. Dagsorde-

nen for mødet mellem præsidenten og formanden er også

på plads. Punkterne vil omhandle klima, uddannelse, forsk-

ning, råstoffer, Ark!sk Råd, infrastruktur, etc. MOU’s !l

underskrivelse på forskellige områder er i nogle !lfælde

færdiggjorte og i andre stadig i dra&ing-processen. Departe-

mentet for Uddannelse og Forskning, Råstofdirektoratet og

Udenrigsdirektoratet er involveret i disse processer, samt

bl.a. Ilisimatusarfik og Nuna Minerals.

Præsidenten kommer !l Kangerlussuaq og Ilulissat d. 9.-10.

sept. Europaminister Nicolai Vammen samt Kronprinsen

deltager også i besøget.

Kollegerne i Grønlands Repræsenta!on i Bruxelles, sammen

med protokollen, har lige nu travlt med at forberede OLT EU

Forum (de oversøiske lande og territoriers halvårlige forum

med EU), der kører af stablen d. 24.-28. sept. i Ilulissat.

Grønland er som bekendt formand for OCTA (Overseas

Countries and Territories Associa!on). Forud for forum skal

Formand Kuupik Kleist !l Paris og mødes med den nye fran-

ske minister for Frankrigs oversøiske områder d. 12. sept.

Aktuelle udenrigspoli!ske ak!viteter Som led i OLT formandskabet, besøgte Kuupik Kleist i juni

måned Aruba, Curacao og Bri!sh Virgin Islands, der alle er

medlemmer af OCTA. Fokus for Grønlands formandskab er

”grøn vækst”.

I juni var UD koordinator på Grønlands deltagelse i Rio+20,

sammen med Dep. for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø,

Dep. for Finanser og Dep. for Uddannelse og Forskning.

Medlem af Naalakkersuisut Maliina Abelsen var head of

delega!on, som ansvarlig for bæredyg!ghedsindsatsen, og

medlem af Naalakkersuisut med ansvar for Nordisk Samar-

bejde Palle Chris!ansen deltog også på vegne af de nordiske

lande.

Andre aktuelle UD-ak�viteter i punk:orm (ikke-

udtømmende):

• EU-GRL Le�er of Intent-opfølgning i Bruxelles d. 14.

sept. Råstofdirektoratet, Repræsenta!onen i Bruxelles samt

Udenrigsdirektoratet deltager.

• Schultz-Grube-departementschef-møde har været

a3oldt i Udenrigsministeriet d. 16. aug. Et af emnerne var

det grundlæggende samarbejde på det udenrigs- og sikker-

hedspoli!ske områder mellem Grønland og Danmark.

• I samme uge a3oldt Jørn Skov Nielsen en præsenta-

!on for det diploma!ske korps i Danmark over status på

råstofområdet samt mulighederne for investeringer inden-

for området i Grønland. Et arrangement Grønlands Repræ-

senta!on i Danmark stod for.

• UD forbereder Palle Chris!ansens deltagelse i NSK &

MR-SAM i Washington 18.-20. feb. 2013, hvor der derud-

over skal være Nordic Cool event i Kennedy Centret i de

samme dage. Og der!l kan i øvrigt nævnes, at Nordisk Råds

session skydes i gang i år d. 30. okt. i Helsinki. Forud for

de�e er der Nordisk Samarbejdsministermøde på Svalbard

d. 5. sept.

Derudover kan nævnes, at Naalakkersuisuts beslutning sid-

ste år om at arbejde for opre�elsen af Nordisk Selvstyre

Forum (Åland, Færøerne, Grønland i Nordisk samarbejde) er

tæt på realisering. De re�e dokumenter vil forhåbentligt

kunne ligge klar !l de tre regeringslederes underskrivelse på

sessionen i Helsinki. Det planlægges, at de tre samarbejds-

ministre undertegner et "le�er of intent" i marginen af mø-

det på Svalbard.

9

Tag trappen og mød frisk op på

arbejdet...

Af Niels Lyberth, APNN

En velkomst !l det nye kontortårn !l alle Departementerne

skal også lyder herfra med en opfordring !l at komme i ny og

bedre form. Til de friske er der nemlig nu en mulighed for at

starte og slu�e dagen med trappetræning ved at tage trappen i stedet for elevatoren.

Trapper tager virkelig fat i musklerne, hvert skridt svarer !l et lille squat, så både ben, balder og kropskernen styrkes. Hvis du

tager dobbelte trin, kan du gøre det ekstra hårdt.

Ved at tage trappen opnår du, at:

forbrænde kalorier

spare Selvstyrets eludgi&er

gavne miljøet

slippe for at vente på elevatoren og komme for sent

...!lføj selv flere gode grunde

Hvis du skal på rensdyrjagt, kan du tyvstarte træningen med at tage trappen.

Hvis du er stresset eller bare trænger !l en pause, så tag en tur op og ned ad trappen, det klarer hjernen!

• Møde a3oldt med ny fransk udsending for Frankring-

Grønland samarbejdet, Charles Plasson. Charles Plasson har

sin daglige gang ude i Ilisimatusarfik.

• Folke!ngets forsvarsudvalg er i Nuuk d. 29.-30. aug.

Formand Kuupik Kleist mødes med udvalget.

• Der planlægges deltagelse på forskelligt niveau ved

følgende konferencer i løbet af e&eråret: Arc!c Impera!ve

Summit, Arc!c Shipping Forum og Inuit Studies Conference.

• Rigsmøde d. 30.-31. aug. i Sydgrønland. Afrejse fra

Nuuk !l Narsarsuaq d. 30. aug.

• 3. sept. – Nye medarbejdere starter: Allan Peter Ol-

sen og Mira Kleist

• WWF – MOU-dra&ing process går i gang i slutningen

af august / starten af september.

• Forberedelse af asia!ske ambassadørers besøg i au-

gust/september i Nuuk.

• Northern Periphery Program - PMC-møde i Uumman-

naq d. 3.-5. sept.

• Koordina!on af Grønlands deltagelse ved Ark!sk

Råds Senior Arc!c Officials-møde i Haparanda, Sverige, d. 14.

-15. november.

Tillykke Laila

Kollegerne i Departementet for Finanser vil gerne

lykønske vores kollega, Laila Møller-Josefsen.

Den 1. juli 2012 kunne Laila fejre 37 års ansæ�else,

og det synes vi fortjener et HIP HIP HURRA – og i den

forbindelse vil vi gerne sige stort tak !l Laila. Både i

hendes egenskab som kollegial samlingskra&, men

også tak !l Laila for hendes direkte måde at være på.

11

600 gram sortebær

300 gram æble

100 gram tørrede eller friske abrikoser

750 gram sukker

2 hele vaniljestænger

1/2 dl. portvin

evt. en smule mandelessens

4 tsk geleringspulver f.eks. Rød Mela!n (eller mere, hvis man vil have en fastere marmelade)

1 tsk konserveringspulver - f.eks. Atamon

Skoldede marmeladeglas

Sådan gør du:

Skær æblerne i små stykker. Skyld sortebærerne. Skær abrikoserne i små stykker. Put alle frugterne i en stor gryde og kog ca. 5

min. Tilsæt sukkeret og vaniljestængerne, som er skåret i halve og flækket. Sørg for at skrabe vaniljekornene ud af stængerne

og !lsæt !l frugterne. Sæt gryden over og lad det småkoge en halv !me. Tag gryden af og brug stavblænder !l at blænde, hvis

du ønsker en mere jævn og smørbar marmelade. Hvis der er meget væske hæld det fra. Dere&er !lsæ�es geleringspulveret

som er blandet med 2 spsk sukker. Lad det koge op i ca. 2 minu�er. Tag gryden af og !lsæt atamon under omrøring. Hæld den

varme marmelade på de skoldede glas og luk glassene. Marmeladen er god !l brød, is, desserter men også !l rensdyrsteg.

Luksuslagkage

Bund og låg

4 æggehvider

175g sukker

1 spsk kartoffelmel

Pisk æggehviderne s!ve, !lsæt sukkeret og pisk helt s!&. Rør forsig!gt kartoffelmelet i. Smør dejen ud !l bund og låg på bage-

papir. Tegn evt. omrids af det fad, du vil servere kage på, så du er sikker på at bund og låg passer !l fadet.

Fyld

Fløde

Creme fraiche

Æbler

Skræl æblerne og skær dem i små tern. Pisk fløde og creme fraiche s!& og bland æbleternene deri. Smør fyldet på kagebunden

og læg låget ovenpå.

Karamel

60g flormelis

2 spsk sirup

2dl fløde

1 tsk vaniljesukker

Bland ingredienserne og kog forsig!gt !l en klæbrig masse. Hæld ud over låget, mens karamellen stadig er varm.

Diana Lennert fra Råstofdirektoratet serverer al!d sin luksuslagkage, når hun hol-

der kaffemik, og her deler hun opskri&en med os andre.

Maliinas Sortebærmarmelade med æble, abrikos og vanilje

12

Fisk kan man al!d spise Mange af os ved godt, at vi egentlig burde spise mere fisk, men alligevel spiser mange af os for lidt fisk. Det er ærgerligt, for

fisk er sund spise, som foruden slankende proteiner og sunde omega-3-fedtsyrer, er særligt rig på D-vitamin, jod og selen.

Stoffer som man ikke får nær så meget af i andre madvarer.

Af Niels Lyberth, APNN

Det er laksesæson for !den, laks kan købes på fx bræ�et eller fanges !l eget forbrug ind!l 31. oktober. Laks er en af topscorerne

mht. sunde stoffer. Sam!dig er det godt for miljøet hvis man køber lokalt, da det reducerer import af fødevarer og således bidra-

ger !l at reducere de globale CO2-udledninger.

Anbefalede mængder

Anbefalinger fra sundhedsmyndighederne er, at vi skal spise omkring 300 gram fisk om ugen. Man når langt med at spise fisk !l

frokosten, fx en skive rugbrød med laks !l frokost og et a&ensmål!d med fisk.

Hvis man er ude e&er omega-3-fiskeolier findes de også på dåsemad, men det skal være fisk i vand eller tomat, fx en dåse makrel

i tomat. Tun i olie indeholder ikke ret meget omega-3-fedtsyrer. Der kan også være fisk fra dambrug som ikke indeholder ret

meget omega-3, de�e a3ænger af hvad de fodres med.

Visse madolier ophæver den gode virkning af omega-3-fiskeolie. Vælg rapsolie og valnøddeolie i forbindelse med !lberedning af

fisk, for at bevare omega-3. Olivenolie kan også bruges, men er ikke nær så god i denne sammen-hæng.

Vælg den rig�ge fisk

På tabellen er fisk inddelt i magre fisk som man al!d kan spise meget af, og i fede fisk som har anbefalede mængder. Mellem

yderpunkterne ligger fx havkat. Husk også fiskeæg som lakserogn, stenbiderrogn og torskerogn, som også er rige på omega-3 og

D-vitamin.

Metaller/forurening

Fisk kan være forurenet med tungmetaller, især rovfisk som er højere oppe i fødekæden. Fx frarådes gravide at spise laks fanget

i Østersøen. Men generelt opvejer de sunde stoffer i fisk så rigeligt evt. skadevirkninger fra tungmetaller og gi&stoffer i havene.

FiskeopskriAer

Du kan finde opskri&er og inspira!on !l fiskere�er, supper og fisk på madpakken

mv. på interne�et fx: www.2gangeomugen.dk og www.fiskeopskri&.dk.

Sydgrønland satser på at blive Grønlands spisekammer, Smagen af Grønland

har også et par fiskeopskri&er på deres hjemmeside:

h�p://www.mamartut.gl/dansk/opskri&er/fisk/fisk.htm

Magre fisk Fede fisk

Rødspæ�e, torsk, sej, skrubbe,

tunge og kulmule

Laks, ørred, ål, hellefisk, sild og ammassat/

lodde

Minimum om ugen 150g Ca. 150g

Maksimum om ugen 100g rovfisk (fx helleflynder og

gedde). Ellers intet lo&

150g (gælder ikke opdræ�et ørred og laks

Hvor meget protein typisk Ca. 19g pr. 100g fisk Ca. 19g pr. 100g fisk

Hvor meget omega-3 typisk Ca. 0,3g pr. 100g fisk Ca. 3g pr. 100g fisk

Hvor meget D-vitamin typisk Ca. 1,5mikrogram pr. 100g fisk Ca. 20mikrogram pr. 100g fisk

Risiko for tungmetaller Lav for de ovennævnte fisk

høj for rovfisk

Moderat. Dambrugsfisk er et trygt valg

Hvor mange kalorier typisk Ca. 85 kcal pr. 100g fisk Ca. 175 kcal pr. 100g fisk

VVVVeeeellllbbbbeeeekkkkoooommmmmmmmeeee

Kilde: I Form 11/2011

13

Trofast slædehund Susan Frydendahl har tjent Grønland i 40 år, og tager gerne 10 år �l.

Af Marie Leth Rasmussen

Da jeg første gang ringer !l Susan Frydendahl for at a&ale et interview, kan jeg høre, at hun mest har lyst !l at sige nej !l por-

træ�et. Men pligten sejrer, og vi mødes næste dag på Nordatlan!sk Brygge. I begyndelsen går interviewet lidt trægt. Der er

mange pauser, og Susan vil ikke rig!g lukke op for posen. Men langsomt begynder hun at tø op og !lstår, at hun i virkeligheden

er ret privat:

”Der er nok mange, der kender mig, fordi jeg har været med så lang !d. De tænker nok: er hun her stadig! griner Susan og fort-

sæ�er: Men inderst inde er jeg ret privat. Jeg kan godt lide at have en personlighed, der er min egen. Jeg kan godt lide at sidde

i baggrunden og trække i trådene. Jeg har ikke behov for at være ude på pla]ormen. Det er Grønland, som er interessant. Ikke

mig.”

Startede som 17-årig

Susan Frydendahl begyndte som kontorelev i Ministeriet for Grønland som 17-årig. Hun drømte egentlig om en karriere som

korrespondent i EF. Men arbejdet i ministeriet var for spændende !l, at hun rig!g kunne koncentrere sig om sine studier på

Handelshøjskolen. Og i 1975 blev hun sekretær for Ministeren for Grønland. Det var i årene, da Hjemmestyrekommissionen

blev nedsat, og lovforslagene nærmest fløj gennem lu&en. Så der var gang i den. Senere blev hun ansat i Hjemmestyrets Dan-

markskontor og arbejder nu som Informa!onsmedarbejder i Grønlands Repræsenta!on.

”Noget af det bedste ved mit job har været rejserne !l Grønland. Grønland er et fantas!sk smukt land med en meget differen-

!eret geografi. Jeg glæder mig al!d !l, jeg skal af sted. Lige nu har jeg ingen dato for mit næste besøg. Det er lidt underligt. En

anden !ng jeg virkelig holder af, er alle de mennesker, jeg har mødt. Man siger jo, at hvis to grønlændere mødes, så er der en

fest. Menneskerne og rejserne. Det har virkelig været toppen af poppen”, siger hun.

Frivillig i Mødrehjælpen

Susans kærlighed !l Grønland har hun givet videre !l hendes to børn. Siden hun en sommer inviterede dem med på en rejse,

har de ha& en venera!on for Grønland. Nu er de voksne, men der er endnu ikke kommet børnebørn !l verden. Så i stedet for

at sidde og vente på lyden af små børnefødder, har Susan engageret sig i et projekt i Mødrehjælpen, hvor hun mødes med un-

ge mødre og deres børn og laver mad. Ellers går !den med at passe haven, spille golf, strikke og lave smykker.

40 år på den samme arbejdsplads er lang !d, og undervejs har Susan også ha& en del overvejelser om, hvorfor hun egentlig

endte, hvor hun gjorde:

”Da jeg havde 25 års jubilæum, havde jeg lidt krise. Hvad

var det lige, der var sket? Sådan har jeg det ikke nu. Der

er jo ikke groet mug på mig. Selvom jeg har været det

samme sted i 40 år, så laver jeg jo ikke det samme som

dengang. Jeg har jo været gennem en dynamisk udvik-

ling, og det er stadig spændende at gå på arbejde. Jeg

tager helt sikkert ! år !l!”

Blå Bog

1972: Kontorelev i Ministeriet for Grønland

1975: Sekretær for Ministeren for Grønland

1983: Sekretær i Hjemmestyrets Danmarkskontor

1996 Informa!onsmedarbejder i Grønlands Re-

præsenta!on i København

14

Sundhed i Alaska

Erfaringsudveksling på højt plan

Når man arbejder med sundhed og problems!llinger inden

for de�e område, kan man hente stor inspira!on og få nye

ideer gennem erfaringsudveksling med netop disse lande.

For vi har ikke kun store geografiske afstande og klimaud-

fordringer !lfælles, men også fællestræk, når det gælder

helbredsmønster og levevilkår.

Konferencedeltagerne !lhørte ikke én bestemt faggruppe,

men arbejder alle inden for sundhedsområdet – i bredeste

forstand. På denne måde bliver ét emne belyst fra flere si-

der, hvilket i høj grad er med !l at øge udby�et.

Vi kan lære af de andre deltagende lande, men de kan også

lære meget af os. Den grønlandske delega!on bidrog ved

konferencen med det højeste antal foredrag nogensinde –

ca. 45 indlæg i alt. Emnerne i de grønlandske foredrag

spændte fra fødselsdepression !l tuberkulose, fra telemedi-

cin !l ark!sk sygepleje, fra anæstesiudstyr !l vold og alko-

holrelaterede

skader. For at

nævne bare

nogle af de

områder,

hvor vi har en

stor viden og

erfaring at

bidrage med.

Piller i auto-

maten

E&er konfe-

rencen be-

søgte delega-

!onen fra PN

en lokal

I starten af august deltog mere end 20 personer fra Departementet for Sundhed (PN), Landslægeembedet og sundhedsvæse-

net i sundhedskonferencen ICCH15 – Interna�onal Conference on Circumpolar Health. Ud over Grønland var der deltagere fra

lande som Danmark, Canada, USA, Rusland, Norge. Nogle af deltagerne var endda kommet hele vejen fra Australien.

Af Hanne Vibjerg, Departementet for Sundhed

Ryg

ekabine

sundhedsklinik i Nenana syd for Fairbanks, der blandt viste

deres nye pille-automat frem – en automat, der i høj grad

ligner en slikautomat. Forskellen er dog, at denne _ernstyres

fra et centralt apotek flere hundrede kilometer væk, og når

du trykker D9 falder en pakke med hjertemedicin ud – ikke

en marsbar.

I Nenana blev der også !d !l at frokost på den lokale restau-

rant e&er anbefaling fra personalet på klinikken. Det var en

udmærket frokost, men for en studietur angående sundhed

indeholdt den måske lige vel meget smeltet ost og bacon.

Men vi var jo i USA, så skik følge eller land fly.

Telemedicin med poten�ale

E&erfølgende blev der a3oldt møder i Anchorage, blandt

andre med AFHCAN, der står bag det telemedicinudstyr vi

bruger her i landet. Det var meget interessant at se, at de

havde oplevet nøjag!g de samme såkaldte

”børnesygdomme” som os. Det var oplø&ende at høre om

alt det, som de i dag kan gøre for deres borgere i yderdistrik-

terne, som de ellers ikke ville være i stand !l. Telemedicin

har været brugt i Alaska 5-6 år længere end hos os.

Der er dog særligt en !ng, som adskiller os fra en stat som

Alaska. Og det er antallet af systemer, organisa!oner og ak-

tører. Som udefrakommende kan man blive ganske rundtos-

set af at holde styr på dem. Vores værter beskrev således

vores besøg i deres e&erfølgende nyhedsbrev:

“They toured ANMC, spent !me in ANTHC’s CHAP training

area at the

COB, and re-

ceived upda-

tes on AF-

HCAN techno-

logy”

Man må håbe,

at de selv kan

holde styr på

ansvarsområ-

derne – og

forkortelser-

ne.

Birgit Niclassen

15

Forbi NSN på vej til JapanForbi NSN på vej til JapanForbi NSN på vej til JapanForbi NSN på vej til Japan Unge Nick Bæk Heilmann skiAede Chris�ansborgs gange ud med et job som studentermedhjælper i Udenrigsdi-

rektoratet. Vi fangede ham under en pause, og s�llede ham en række spørgsmål.

Af Sofia Geisler, Tusagassiivik

Nick Bæk Heilmann, 23, har en ungdomsuddannelse både fra Ballard High School, Sea�le, og en Interna!onal Bacca-

laureate (IB – Interna!onalt Gymnasium), Kolding Gymnasium. P.t. studerer han BSC in Interna!onal Business and

Poli!cs, Copenhagen Business School.

Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?

- Som led i min uddannelse har jeg et sommerjob i Udenrigsdirektoratet med det formål at få indsigt i hvordan Grøn-

land samarbejder med andre lande, hvilke udfordringer der eksisterer nu og i frem!den, og få lidt indsigt i hvordan

Grønland har tænkt sig at agere fremadre�et på den interna!onale scene. I den forbindelse har jeg været meget

interesseret i at vide noget om udfordringerne på råstofområdet.

Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet? Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet? Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet? Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet?

- E&er sommerferien tager jeg et på et halvt års udvekslingsophold i Beppu, Japan. Her skal jeg studere asia!sk øko-

nomisk udvikling og business kultur. Dere&er håber jeg på at få prak!sk erfaring indenfor det samme område, fordi

jeg skal på et halvt års prak!kophold i Tokyo på Royal Greenlands kontor dér.

Hvorfor Japan?Hvorfor Japan?Hvorfor Japan?Hvorfor Japan?

- Jeg har i mange år ha& interesse for japansk kultur og historie, men har aldrig rig!gt gjort noget ved det. Nu får jeg

gode muligheder for både at opleve den japanske kultur tæt på og sam!dig (forhåbentlig) lære noget af deres effek-

!vitet og produk!vitet.

Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?

- Det har været virkeligt spændende og meget lærerigt. Det har været en fed oplevelse at være i den bygning, hvor

de vig!gste beslutninger bliver taget, og man får fornemmelsen af at det er et vig!gt arbejde der bliver lavet her.

16

Paretos lov – 80/20-reglen Her er en kort intro �l 80/20-reglen. Paretos princip som den også kaldes, kan bruges �l at styrke ens prioritering i det daglige,

både mht. �dsforbrug og opgaveprioritering. Indlægget er ment som en appe�tvækker med henblik på at skabe interesse for

den.

Af Niels Lyberth, APNN

Reglen er opkaldt e&er den italienske økonom Vilfredo Pareto (1848-1923), der bemærkede, at 20 % af Englands befolkning ejede

80 % af værdierne. Reglen kan bruges !l at udtrykke en slags lovmæssig skævdeling, fx at 20 % af husholdningerne har 80 % af ind-

komsten – og at 80 % af husholdningerne dermed har 20 % af indkomsten. Det er en empirisk lov, som ingen kan forklare.

For o&e viser det sig, at den mindste del af alle indsats/årsager sædvanligvis fører !l den største del af alle resultater/belønning.

Dvs. at 80 % af arbejdsresultaterne, stammer fra 20 % af den !d man arbejder på en opgave. Så det meste af det vi gør, betyder

fak!sk ikke ret meget. Det er kun 20 % af vores indsats, der tegner sig for 80 % af resultaterne.

Denne ubalance er ikke al!d lige netop 80/20, men kan være 65/35, 70/30, 75/25, 80/20 eller et hvilket som helst andet forhold.

Her er eksempler i hverdagen rundt om i verden, som viser samme ubalance.

Ca. 20 % af de kriminelle er ansvarlige for 80 % af al kriminalitet

20 % af trafikanterne forårsager 80 % af uheldene

I dit hjem vil 20 % af dine tæpper blive udsat for 80 % af slitagen

20 % af dit tøj vi være i brug 80 % af !den

Forbrændingsmotoren er en stor hyldest !l 80/20 reglen, da 80 % af energien går !l spilde under

forbrændingen, og kun 20 % når frem !l hjulene

20 % af en virksomheds kunder a&ager 80 % af salget fra virksomheden

20 % af medarbejderne lægger beslag på 80 % af lederens !d

20 % af de unge tager 80 % af de højere uddannelser

På en virksomhed vil 80 % af alle fejl skyldes 20 % af fejltyperne

Hvordan kan du bruge 80/20 reglen i din hverdag

Så ideen er, at vi bør koncentrere vores arbejde om de !ng, der giver resultater. Når du investerer dine penge forholder du dig !l i

forhold !l det du får igen. Men hvor o&e gør du det også med din !d. Vær selek!v, ikke grundig. Gennemtænk, på hvilke områder

20 % af indsatsen kan føre !l 80 % af resultaterne.

For nogle vil de�e være et opgør med tanken om at alle mennesker skal behandles ens, at der ikke gøres forskel eller at alle opga-

ver skal løses lige godt.

Emnet behandles i adskillige lærebøger, så mange har sikkert stødt på den i studie!den. Man kan

også google emnet på interne�et. Der kan man finde bøger specielt om Paretos lov fx med Ri-

chard Koch. Følgende hjemmesider er bl.a. brugt !l de�e indlæg: www.feldstedt.dk/paretos-8020-

regel.html og www.odsherrederhverv.dk/archive/V%C3%A6rkt%C3%B8jskassen/80-20%20reglen%

20-%20Paretos%20princip1.pdf.

17

Gertrud Jakobsen Inuusu�ut Inaat

Kennet Lynggaard Ilisimatusarfik

Keun Myung Hwang Grønlands Sta!s!k

Flemming Mathias-

sen Hammeken

Fanger og Fiskeruddannelse

Ole Larsen Fanger og Fiskeruddannelse

Tove Rossen Ska�estyrelsen

Miki Willumsen Ska�estyrelsen

Gwilli Bergenholtz Peqqissaanermik Ilinniarfik

Petrine Ostermann Ilisimatusarfik

Gerda Fly Prinsesse Margrethes

Børnehjem

Louise Abelsen Prinsesse Margrethes

Børnehjem

Kaalat Wilche Departementet for Familie,

Kultur, Kirke og Liges!lling

Sivert Lynge Provsteqarfik Qeqqa Tunu

Nick Bæk Heilmann Udenrigsdirektoratet

Inoqut Kristensen Grønlands Sta!s!k

Mike K. Andersen Råstofdirektoratet

Chris!na Mølholm Angerlarsimaffik Uulineq

Sofie Abelsen Departementet for Fiskeri,

Fangst og Landbrug

Bente Olsvig Departementet for Families

Danmarksafd.

Tiltrædelser i juli 2012

Carsten Høgh Ilinniarfissuaq

Lida Lorentzen GU-Nuuk

Hans Kristoffersen Sanaartornermik Ilinniarfik

Chris!an Tidemand Provsteqarfik Avannaa

Jens-Jørgen Hansen Provteqarfik Kujataa

Jørgen Holm Sanaartornermik Ilinniarfik

Tippu Kristensen Sanaartornermik Ilinniarfik

Lene S. Nielsen Oqaatsinik Pikkorissarfik

Hans Hansen Departementet for uddannelse og forskning

Johannes Jeremiassen GU-Nuuk

Rene Hansen Røde kors børnehjem

Helene Kleist Mogensen IKIN Det gule hus afd. 44339

Rikke Jørgensen GU-Nuuk

Torben Rønne GU-Nuuk

Zeth Leander Qasapermiut

Silpa Igna!ussen Røde kors børnehjem

Pia Pedersen Meeqqat Illuat

Karla Olsen Perorsaanermik Ilinniarfik (SPS)

Vilhelm Egede Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Charlo�e Nebel

Pedersen

Departementet for uddannelse og forskning

Marie Thorin Ska�estyrelsen

Kirsten Heilmann Landsbibliotek

Frederik Qvist Landsbibliotek

Ole Peter Kristensen Departementet for Finanser

Evy Egede Ivaaraq

Maren Louise Brandt GU-Aasiaat

Johanne Zethsen Økonomi- og Personalestyrelsen (Intern Revision)

Kunuunnguaq Fleischer Økonomi- og Personalestyrelsen (debitor afdeling)

Karen Joelsen Kristensen Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Liges!lling

Mar!n Krogh Andersen GU-Aasiaat

Marie-Louise Olsen Sungiusarfik "Aaqa"

Kunuunnguaq Fleischer Departementet for uddannelse og forskning

Bjarke Thomsen Økonomi- og Personalestyrelsen (Bygning)

Kathrine Heilmann Sanaartornermik Ilinniarfik

Steen Mielec Sanaartornermik Ilinniarfik

Abigael Poulsen Prinsesse Margrethes Børnehjem

Gudrid Johansen GU-Qaqortoq

Lisa Chris!ansen Peqqissaanermik Ilinniarfik

Lars Bay Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse

Bikki P. Kleist IPIS

Anita Tørner Inuili

Fratrædelser i juli 2012

VIDSTE DU at Selvstyret

har en personalepolitik

om kærlighedsforhold

på arbejdspladsen, og

en personalepolitik om

familierelationer på

arbejdspladsen? Læs

kærlighedspolitikken,

familiepolitikken og de

øvrige

personalepolitikker på

Nanuaraq under

Personale.