16

Tungdykkerteknik

Sven Erik Jørgensen Dykkehistorisk Tidsskrift nr. 16 - 2002

Den klassiske tungdykkerudrust-ning med luftforsyning fra overfladenbestår af en tæt og sammentrykkeligdykkerdragt, hvorpå der er montereten usammentrykkelig kobberhjelm.Hjelm og dragt er i åben forbindelsemed hinanden. Luften, der pumpesned til dykkeren, samler sig i hjelmenog øverst i dragten og danner her enluftpude. Det er luften i denne pudedykkeren ånder i. For at forny lufteni puden, pumpes der konstant luft nedtil dykkeren. Den overskydende luftbobler ud gennem en fjederbelastetovertryksventil, der er monteret påhjelmen. Denne ventil kaldes luftaf-gangsventilen. Luftmængden, derbobler ud i vandet, er stort set lig medden luftmængde, der pumpes ned tildykkeren.

Luftpude og luftafgangsventilFor at luftpuden ikke skal løfte dyk-

kerens hjelm, der vejer 20 – 24 kg, erder på hjelmen monteret et ryglod oget brystlod af bly. Lodderne vejer til-sammen ca. 30 kg og fastgøres til to

knaster på brystpladen. For at stabili-sere dykkeren i lodret stilling på bun-den, har dykkeren et par blysko påfødderne. Blyskoene vejer tilsammenca. 16 kg. Mængden af luft i pudenog dermed opdriften reguleres ved, atdykkeren med hånden drejer på luft-afgangsventilen, hvorved fjedertryk-ket reguleres. Øges fjedertrykket, skalder et større lufttryk til, før fjedertryk-ket overvindes, og der slippes luft udi vandet. Det øgede fjedertryk øgerluftmængden i puden. Tilsvarendereduceres luftmængden, når fjeder-trykket mindskes. Ved variation afluftmængden sænkes eller hæves luft-pudens underkant. Det forholder sigsådan, at trykket i luftpuden er ligeså stort som vandtrykket ved pudensunderkant.

Når luftpuden øges, bliver dykke-ren lettere. Øges puden tilstrækkeligt,vil dykkeren stige op gennem vandet.Tilsvarende vil dykkeren kunne gøresig tungere ved at reducere luftpuden.

Dykkeren har brug for at regulereopdriften, hvis han vil stå tungere ogmere solidt på bunden, eller hvis hanskal løfte tunge ting.

Luftpuden kan være problematiskfor dykkeren, bl.a. som følge af at denaltid vil søge mod det højeste sted idragten. Har dykkeren brug for atlægge sig ned på den side, hvor luft-afgangsventilen vender ned mod hav-bunden, vil luftpudens underside kun-ne placere sig højere end luftafgangs-ventilen. Trykket i vandet udenforluftafgangsventilen vil dermed værestørre end trykket i hjelmen. Da luft-afgangsventilen ikke nødvendigvis erhelt tæt, vil der kunne trænge vandind i hjelmen. En hård tilspænding afventilen vil gøre den mere tæt og for-hindre eller mindske vandindtræng-ningen. Først må dykkeren dog bedepumpemandskabet stoppe pumpen,for at luftpuden ikke skal udvide sigså meget, at den trækker dykkerenmod overfladen. Afbrydelse af pum-

pen har dog en stakket frist, da dyk-keren naturligvis på et tidspunkt fårbrug for frisk luft.

Dykkeren er stabil så længe, han harluftpuden oppe i hjelmen og blysko-ene nedad. Skulle dykkere ved etuheld blive vendt rundt, vil luftpudenflytte ned i dykkerdragtens ben, oghjelm og blylodder vil stabilisere dyk-keren med hovedet nedad. Luften vilikke kunne undvige gennem luftaf-gangsventilen, når denne ligger dy-

Underkanten af luftpuden er sædvanlig-vis skarp markeret. Trykket i luftpudensvarer til trykket i vandet ved pudensunderkant

Tungdykkerhjelmensventiler

Lufttilgangsventil

Luftafgangsventil

Lufthane

Siebe Gorman hjelm

17

bere end luftpuden. Så længe derpumpes luft ned til dykkeren, vil luft-puden vokse og øge dykkerens op-drift. Skulle dykkerne ikke få styr pådenne uheldige situation ved evt. atfå pumpen stoppet, vil han kunne sti-ge mod overfladen med benene først.Efterhånden som dykkeren stiger opgennem vandet, vil luftpudens stør-relse - og dermed opdriften - øges ale-ne som følge af det faldende vand-tryk. Dykkeren kan komme ind i enukontrolleret opstigning, som udoverat påføre ham trykfaldsskader kanmedføre overbelastningsskader pådragten og dermed vandindtræng-ning. Som tidligere angivet, vil derogså kunne trænge vand ind i hjelmengennem luftafgangsventilen. Skulledykkerens luftslange eller livline væreblevet viklet ind i et eller andet på

havbunden, opstår der en særdelesfarlig situation, hvor dykkerne holdesfast med hovedet nedad i hjelmen. Idette tilfælde risikerer dykkeren atdrukne i det vand, der evt. løber ind ihjelmen.

For at undgå at overflademandska-bet kommer til at vende dykkeren påhovedet, i det tilfælde at de får brugfor at trække ham til overfladen, fø-res luftslangen fra hjelmen ned gen-nem dykkerens bælte, hvorefter denbindes fast til hjelmen. Tilsvarendebliver livlinen, der er bundet om livetpå dykkeren, fastgjort til hjelmen. Nårmandskabet haler ind på livline ellerluftslange, løfter de således dykkereni hjelmen.

Skulle dykkeren have brug for atarbejde med hjelmen under fødder-nes niveau, må han for ikke at bliveustabil, bede pumpemandskabet stop-pe lufttilførslen, og han må lukke såmeget luft ud af luftpuden, at denmindskes så meget, at blyskoene kanholde benene nede. Samtidig må hanspænde luftafgangsventilen hårdt til.Dykkeren kan kun arbejde kortvarigtmed hovedet nedad, da han jævnligtmå bringe sig i lodret stilling for at

kunne forny luften i hjelmen.

Sædvanligvis er luftafgangsventilenforsynet med en nikkeplade indven-digt i hjelmen. Dykkeren kan medhovedet påvirke nikkepladen og der-med tvangsåbne ventilen, således atluften strømmer ud af dragten. Detteer bl.a. praktisk, når dykkeren er op-taget med begge hænder, og samtidigskal reducere opdriften.

LufttilgangsventilLuftslangen er fastgjort til hjelm-

ens lufttilgangsventil. Fra denne ven-til ledes luften gennem kanaler ind-vendig i hjelmens top mod vinduer-ne, hvor den indstrømmende luft ermed til at holde vinduerne dugfrie.

Lufttilgangsventilen indeholderogså en kontraventil, som skal forhin-drer luften i at løbe ud af hjelmen idet tilfælde, at slangen rives over.

Skulle kontraventilen være defektog slangen blive revet over, kan dettevære fatalt for dykkeren, da luften vilforlade dragten gennem slangen.Luftudslippet vil først ophøre, nårtrykket i slangen er reduceret til dettryk, der er i vandet omkring brud-det. Det samme reducerede tryk vilherske i hjelmen, der jo ikke kan pres-ses sammen. Jo højere over dykke-ren bruddet sker, desto større forskelvil der være mellem det vandtryk, der

Bliver dykkeren vendt rundt, og dermedfår luftpuden op i benene, kan der opståen kritisk situation, såfremt luftslangeeller livline fanges i noget på bunden.

Luftafgangsventil

Lufthultil hjelm

Reservoir tilopsamling af vandfra en utæt ventil

Nikkeplade

Ventilplade

Håndhjul forjustering af fjeder-spænding

Luftafgangsventil af SiebeGorman typen

Lufttilgangsventil

Ventilplade

Fjeder

Lufttilgangsventil af SiebeGorman typen

18

Sikring af dykkeren

Ved arbejde i f.eks. vrag hvordykkeren bl.a. skal kravle frem,er der en særlig risiko for, at dyk-keren får luftpuden op i beneneog vendes rundt. En sammensnø-ring af benene, som det se på denamerikanske Mark V dykker her-under, vil sammen med vægtbæl-tet, der er placeret om dykkerenshofter i væsentlig grad forhindredette. Det amerikanske vægtbæl-tes lave placering vil ligeledesgøre liggende arbejde mindre ri-sikofyldt og lettere.

påvirker dykkerens krop, og det re-ducerede lufttryk der påvirker hanshoved. Selv en forholdsvis ringetrykforskelle kan være fatal for dyk-keren. I yderste konsekvens vil dyk-kerens bløddele blive presset op i hjel-men. Regner man med, at vandtryk-ket påvirker 1 m2 af dykkerens krop,og bruddet sker over vandet, medensdykkeren opholder sig på 10 metersdybde, vil der være et samlet tryk på10 tons på dykkerens krop, uden atder er en tilsvarende belastning afdykkerens hoved.

Sådanne fatale ulykker er sket.

En tilsvarende situation vil kunneopstå, hvis dykkeren falder, dvs. athan ukontrolleret synker mod bunden,uden at pumpetrykket kan følge meddet hastigt stigende vandtryk. I den-ne situation vil luftpudens størrelse –og dermed opdriften - blive reduce-ret samtidig med at vandtrykket sti-ger. Er dykkeren ikke hurtig nok til atskrue luftafgangsventilen til, og der-med øge luftpuden, kan faldet bliveukontrolleret og fatalt.

LufthanePå mange dykkerhjelme findes der

forrest på hjelmen - ved underkantenaf det forreste vindue - en lufthane.Lufthanen er udformet som en told-hane. Drejes denne, etableres en for-bindelse mellem havet og hjelmensindre. Ventilen betegnes også meddens engelske navn ”spitcock” – spyt-ventil. Da luftpudens underkant sæd-vanligvis befinder sig omkring mid-ten af dykkerens lunger, vil der væreet større tryk i hjelmen end i vandetudenfor lufthanen. Åbnes lufthanen,

Lufthane

Lufthane af Siebe Gorman typen

vil der derfor strømme luft ud af den-ne. Dykkeren kan bruge lufthanen tilat lukke luft ud af dragten, eller hankan sætte munden til lufthanens åb-ning i hjelmen og suge vand ind igen-nem denne og med en velrettet vand-stråle skylle et vindue for dug.

I tidligere tider hvor dykkerne skrå-ede, kunne ventilen bruges til lukkeer ”skråspyt” ud af hjelmen. Måskestammer navnet ”spitcock” herfra.

KommunikationI dag foregår kommunikationen

med overflademandskabet gennemhøjtaler/mikrofon i hjelmen. Indender blev etableret telefonforbindelsetil dykkeren, foregik kommunikationmed dykkeren gennem signaler i liv-linen. Kommunikationskablet føresind i hjelmen gennem et vandtæt stik.Højtaleren kan være monteret påhjelmens inderside, eller den kanvære indbygget som høretelefoner ogmikrofon i en hjelmhue, som dykke-ren bærer under dykningen.

DykningenFor at undgå et fald er det vigtigt,

at dykkeren har kontrol over nedstig-ningen, og at han under nedstignin-gen tilpasser luftpuden ved at regule-re på luftafgangsventilen. Nedstignin-gen kan ske ved, at dykkeren går nedaf et bundtov, eller blive sænket tilbunden stående på en dykkerplatform.

På vej mod bunden må dykkerenforetage trykudligning for ikke at be-skadige trommehinderne. Kan hanikke klare trykudligningen med ensynkebevægelse, må han trykke næ-sen flad mod frontruden for at kunnetrykke luft op i det eustachiske rør.

På bunden regulerer dykkeren luft-trykket i hjelmen, således, at luftpu-den giver en tilpas opdrift til, at hanved at læne sig fremover og flyttebenene samtidig kan gå rundt på bun-den.

Dykkerens opstigning fra bundenforgår ligeledes langs et bundtov el-ler på en dykkerplatform, og dykke-ren må også her tilpasse luftpuden vedat regulere på luftafgangsventilen forat undgå en opblæsning og dermedrisiko for skader.

Dykkerplatform