Torsdagskoncert8. november 2007 kl. 20Radiohusets Koncertsal

TorsdagskoncertDR RadiosymfoniorkestretTorsdag 8. november kl. 20 Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Josep PonsSolister: Per Arne Glorvigen, bandoneonMichala Petri, blokfløjteKoncertmester: Christina Åstrand

Joan Albert Amargós (f. 1950)Northern Concerto – koncert for blok-fløjte og orkester (2005). 1. opførelse i Europa

3 satser

Varighed: ca. 23’

Astor Piazzolla (1921-1992)Aconcagua – koncert for bandoneon og orkester (1979)

Allegro MarcatoModeratoPresto

Varighed: ca. 22’

Pause: ca. 20.50

Manuel de Falla (1876-1946)Den trekantede hat, suite nr. 1 (1921)

Nr. 1 Introducción Nr. 2 La tarda Nr. 3 Danza de la molinera (Fandango)Nr. 4 El CorregidorNr. 5 La molineraNr. 6 Las uvas

Den trekantede hat, suite nr. 2 (1921)

Nr. 1 Danza de los vecinos (Seguidillas)Nr. 2 Danza del molinero (Farrauca)Nr. 3 Danza final (Jota)

Varighed: ca. 26’

Kl. 19: introduktion med Joan Albert Amargós, Per Arne Glorvigen og Valdemar Lønsted.

Koncerten sendes direkte i P2 og genud-sendes søndag 11. november kl. 10 i P2. Koncerten sendes også til Finland, Holland, Serbien, Spanien, Rumænien, Australien, USA og EBU’s Natradio.

Koncerten overværes af H.K.H. Prinsesse Benedikte.

TORSDAGSKONCERT

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Peter Rønn-Poulsen. Producer: Preben Iwan. Teknik: Jan Oldrup. Regissør: Benedicte Balslev.

KLASSISK KONCERTKALENDER GRATIS GLÆDER ANBEFALINGER

Få Optakt gratis på spillesteder, biblioteker og kulturhuse m.v.

Eller få Optakt tilsendt direkte på din adresse hver måned i 2008 for kun kr. 200 i forsendelse.

Bestil nu og få som ekstra bonus Optakt tilsendt i nov. og dec. 2007 uden beregning.

Din bestilling kan ske på www.optakt.com eller på telefon 33 86 29 37.

bringernyheder og artikler om klassisk musik – HVER MÅNED!

Bestil gratis abonnement

Josep Pons, dirigent

Den catalanske dirigent Josep Pons er født i Barcelona. Han er chefdirigent for Det spanske Nationalorkester og gæstedirigent ved operaen i Barcelona, Gran Teatro del Liceo.

Inden sine nuværende poster har han været chefdirigent for Kammerorkestret ved det berømte Teatre Lliure i Barcelona og for Granada Symfoniorkester. En ganske særlig opgave for Josep Pons var at stå for den musikalske side af de Olympiske Lege, der i 1992 blev afholdt i hans hjemby Barcelona.

Josep Pons er en efterspurgt gæstedirigent. Blandt de orkestre, han senest har dirigeret, er Göteborg Symfoniorkester, Det franske Nationalorkester, Tokyo Filharmonikerne, Rotterdam Filharmonikerne, Orchestre de Paris, Stockholm Filharmonikerne og Melbourne Symfoniorkester. I denne sæson skal han bl.a. dirigere det portugisiske Gulbenkian Orkester, BBC’s Symfoniorkester og Suisse Romande Orkestret. Desuden dirigerer Josep Pons gerne operaforestillinger, og hans repertoire spænder fra verdens ældste opera, Monteverdis Orfeo, til helt nyskrevne uropførelser.

For det franske pladeselskab Harmonia Mundi, som har eksklusiv kontrakt med Josep Pons, har han indspillet en hel del spansk musik, bl.a. samtlige orkesterværker af Manuel de Falla og musik af den argentinske tangokomponist Astor Piazzolla, her-iblandt Piazzollas bandoneonkoncert. Josep Pons’ seneste cd er med musik af argentineren Alberto Ginastera, og i den kommnende tid vil han hellige sig musik af flere sydamerikanske komponister.

Jens Cornelius

Per Arne Glorvigen, bandoneon

Per Arne Glorvigen er fra Norge, men er en af verdens kendteste solister på den argentinske harmonika, bandoneonen. Han er født 1963 i Dovre og uddannet på Norges Musikkhøgskole. I 1987 flyttede han til Paris for at studere videre, bl.a. hos harmonikamesteren Richard Galliano, og han har boet i Paris siden.

I 1988 mødte han den argentinske bandoneonspiller Juan José Mosalini, og det fik Glorvigen til at hellige sig bandoneonen og ikke mindst den tangomusik, som instrumentet er så nært forbundet med. Han studerede hos Mosalini i tre år og tog også på flere studieture til Buenos Aires. Det lykkedes også for Glorvigen at møde tangoens mester, Astor Piazzolla, kort tid inden denne døde i 1992.

Bortset fra sine mange optrædener med tango spiller Per Arne Glorvigen også alt muligt andet på sin ban-doneon, bl.a. barokmusik, jødisk klezmermusik og sine egen versioner af nationalkomponisten Griegs musik. Han har uropført flere nyskrevne bandoneonkoncerter og har spillet ny bandoneonmusik sammen med den berømte Alban Berg Strygekvartet. Glorvigen tog i 2006 en sabbat for selv at studere komposition hos den franske komponist Eric Tanguy.

Per Arne Glorvigen spiller i den norske trio Tango for 3, der er et af verdens førende tangoensembler. Grup-pen har bl.a. opført forestillingen Tangotanko, hvor Glorvigen selv har skrevet teksten, der handler om forskellene mellem Buenos Aires og Dovre. Glorvigen har også turneret med Piazzollas koncertopera Maria de Buenos Aires og opført den på bl.a. Komische Oper i Berlin.

Per Arne Glorvigen har spillet sammen med musi-kere som klezmer-klarinettisten Giora Feidman og guitaristen Göran Söllscher, og han har været solist hos Oslo Filharmonikerne, Det norske Kammerorkester, Göteborg Symfonikerne, Stockholm Filharmonikerne og Det russiske Nationalorkester. Hans vigtigste samarbejdspartner har dog nok været violinisten Gidon Kremer, med hvem han har givet over 100 koncerter og indspillet fire cd’er.

Jens Cornelius

Foto: Siri Juell Rasmussen

Foto: Peter Olsen

Michala Petri har modtaget en lang række priser og hædersbe-visninger, bl.a. Dannebrogsordenen og den europæiske solistpris Pro Europa. I år 2000 modtog hun Léonie Sonnings Musikpris. ”Hun har med sit enestående spil sikret blokfløjten plads som nutidigt soloinstrument og har samtidig formået at nå et bredt publikum”,lød det i begrundelsen.

Michala Petri, blokfløjte

For længst er Michala Petri anerkendt som verdens førende blokfløjtspiller og som en af Danmarks førende kulturpersonligheder. Michala Petri har været optrædende musiker stort set hele livet. Hun optrådte i radioen, da hun var fem år, gav sin første officielle koncert som 11-årig og var allerede som ung pige et verdensnavn. Hun har optrådt på fire kontinenter og har efter eget regnskab givet over 3.000 koncerter.

Michala Petris repertoire spænder fra den tidlige barokmusik til helt ny musik, og mange komponister har skrevet musik specielt til hende. Fra Danmark bl.a. Vagn Holmboe, Per Nørgård, Axel Borup-Jørgensen, Ole Buck og Thomas Koppel og af udenlandske komponister bl.a. Malcolm Arnold og Gordon Jacob. I sidste måned uropførte hun en ny koncert af svenskeren Daniel Börtz, og til foråret uropfører hun en koncert af kineseren Chen Yi.

Som solist og kammermusiker har Michala Petri optrådt med verdens bedste musikere som fx obo-isten Heinz Holliger, violinisten Pinchas Zukerman, fløjtenisten James Galway, trompetisten Maurice André, pianisten og cembalisten Keith Jarrett og dirigenter som Christopher Hogwood og Claudio Abbado. Hun har samarbejdet særlig tæt med en række af verdens førende kammerorkestre, bl.a. Moskva Virtuoserne og I Solisti Veneti. I mange år har Michala Petri interesseret sig for kombinationen af blokfløjte og guitar, og siden 1992 har hun dan-net duo med sin mand, guitar- og lutspilleren Lars Hannibal. Sammen har de turneret i Europa, Japan og USA og indspillet en hel del cd’er. De modtog den tyske grammy, Deutscher Schallplattenpreis, for en duo-cd med musik af Fritz Kreisler.

Blandt hendes seneste cd’er er Vivaldis De fire årstider, dirigeret af Thomas Dausgaard, og en cd med Los Angeles Street Concerto og andre værker af Thomas Koppel. Cd’en blev valgt som Årets Klassiske Cd ved P2 Prisen 2006. Tidligere i år udkom cd’en Movements med tre værker, skrevet specielt til Michala Petri, bl.a. koncerten af Joan Albert Amargós, der spilles i aften.

Jens Cornelius

Læs mere om DR butikkens udflytning til DR Byen på dr.dk/rso

I efterårsferien flyttede DR butikken til nye flotte lokaler i DR Byen.

DR butikkens nye adresse er Emil Holms Kanal 20, og indgangen er placeret på torvet til venstre for DR Byens hovedre-ceptionen.

I forbindelse med koncerter i Radiohuset vil billetlugen i forhallen i Radiohusets Koncertsal være åben 2 timer før kon-certstart.

DR butikken er flyttet til DR Byen

DR Radiosymfoniorkestret og Michala Petri på cd

Michala Petri vover sig ud i nyt musi-kalsk farvand på denne udgivelse, der byder på tre forskellige blokfløjtekon-certer af henholdvis Amargós, Börtz og Stucky. I hver koncert udforskes blok-fløjtens intense musikalske komplek-sitet og imponerende rytmiske styrke, men også de ekstreme dynamiske forskelle mellem solisten og orkestret. Cd’en har fået strålende anmeldelser verden over. Bl.a. med rene 10-taller fra Klassik Heute og Classics Today.

Det er muligt at købe cd’en, signeret af Michala Petri i pausen.

Amargós: Northern Concerto – koncert for blokfløjte og orkester

Den catalanske komponist Joan Albert Amargós er født i Barcelona i 1950. Han er også pianist, klarinettist, arrangør og dirigent inden for mange forskellige stilar-ter og har arbejdet med så forskellige mu-sikere som flamenco-guitaristen Paco de Lucía, operasangerne Plácido Domingo og Montserrat Caballé, vibrafonisten Gary Burton og klaverduoen Katia og Marielle Labèque. Joan Albert Amargós har også sin egen jazzgruppe, som kalder sig Musica Urbana.

Amargós’ kompositioner omfatter kam-mermusik for bl.a. fløjte, guitar og klaver, orkesterværker og solokoncerter, bl.a. en klarinetkoncert, og et Flamenco Requiem for kor og orkester. Han har også skrevet jazzmusik for bigband og en hel del musik til film, teater og ballet. Joan Albert Amar-gós har tidligere skrevet en ’Sydkoncert’, Concert del Sud, for violin, cello og orkester. Den har nu fået sin modsætning i form af ’Nordkoncerten’, der er kompo-neret specielt til Michala Petri. Amargós har skrevet nogle ord om sit nye værk:

”Det er ikke ofte, man som komponist får mulighed for at skrive en koncert til en virkelig exceptionel solist. Udfordringen havde positiv indflydelse på mine res-sourcer og fik mig til at nå til det yderste af min formåen. Mit hovedformål med koncerten har været at skrive et partitur, der giver solisten mulighed for at vise sit ypperste inden for sit instruments tekni-ske og udtryksmæssige muligheder og derved opnå den størst mulige integration med værket.”

I Amargos’ musik kan man tydeligt høre hans alsidige musikalske baggrund i både klassisk, jazz og flamenco. Musik-ken er overdådigt og meget farverigt orkestreret, og temaerne har et eksotisk og jazzy skær. Forløbet er det klassiske, tre-satsede i rækkefølgen hurtig-lang-som-hurtig, og i pagt med traditionen er der i slutningen af sidste sats indlagt en virtuos solo-kadence for blokfløjten. Men ellers er musikken helt sin egen. En bigband-inspireret blæserorkestre-ring trækker blokfløjten ind i den store

orkesterbesætning på en ganske original måde. Og Joan Albert Amargós’ sans for drama og mystik passer mærkeligt nok strålende til blokfløjten, der i løbet af koncerten viser helt andre sider end dem, man sædvanligvis forbinder med det lille instrument.

Northern Concerto blev uropført sidste år af Michala Petri ved en koncert med Singapore Symfoniorkester. I aften får værket sin første europæiske opførelse, men Michala Petri og DR Radiosymfonior-kestret har allerede indspillet koncerten på cd (udgivet på Michala Petris eget pla-demærke OUR Recordings i samarbejde med Dacapo). Da cd’en udkom i sommer, fik den strålende anmeldelser – ”Gå ikke glip af denne forrygende plade!” skrev det førede Internet-magasin for klassiske cd’er, Classics Today.com.

Piazzolla: Koncert for bandoneon og orkester

Det argentinske nationalinstrument ban-doneon kommer egentlig fra Tyskland. Der blev det i 1854 opfundet af instrumentbyg-geren Heinrich Band, og hans hensigt var at lave en billig erstatning for et stueorgel. Det blev desværre et meget vanskeligt instrument at spille på. I modsætning til en almindelig harmonika er der ingen akkord-knapper (’basser’) i den ene side. Desuden sidder skalaernes toner skiftevis i højre og venstre side. Og som om det ikke var nok, kan hver knap frembringe to forskellige toner, alt efter om man trækker eller skub-ber med bælgen. Det samme gælder for den traditionelle danske spillemandshar-monika (en ’to-rader’), men bandoneon’en er meget mere omfangsrig. Der er virkelig noget at rive i.

Bandoneon’en kom med tyske immigran-ter til Argentina omkring år 1900. Det var harmonikainstrumenternes guldalder, og med sin gennemtrængende lyd og dynami-ske muligheder blev bandoneonen snart et populært instrument. Den udkonkurrerede den lille sømandsharmonika concertinaen, og bandoneonen blev et klingende symbol for gadelivet og underverdenen i Buenos Aires. Lyden af bandoneon’erne på gade-hjørnerne, i knejperne og bordellerne kom

til at præge den argentinske komponist Astor Piazzolla for altid.

Astor Piazzolla havde rødder i både den argentinske tango og den klassiske musik. I Paris prøvede han på at blive så europæ-isk som muligt, men hans berømte lærer Nadia Boulanger overbeviste ham om, at den ægte Piazzolla var ham, der holdt fast i tangoen og bandoneonen. Hjemme i Argentina igen revolutionerede han den traditionelle tangomusik i en sådan grad, at mange så ham som en forræder. Piazzolla forsvarede sig og kaldte sin stil for nuevo tango – den nye tango.

Det værk af Piazzolla, som tydeligst forbin-der tangoen med klassisk musik, er hans Koncert for bandoneon og orkester. Den blander arven fra de klassiske solokoncer-ter med tango-rytmer og den argentinske orkestertype orquesta tipica, som består af bandoneoner, violiner og klaver. Formen er en traditionel tre-satset solokoncert med en dynamisk førstesats, en langsom andensats og en hurtig sidstesats. Skelet-tet minder i virkeligheden mest om en concerto grosso fra barokken, fx Bachs Brandenburgkoncerter, men udtrykket har det typiske Piazzolla-præg af voldsomme modsætninger og heftigt artikuleret rytmik. Der er noget rituelt og også neurotisk over de stærke og gentagne rytmer.

1. sats er symmetrisk opbygget. I midten er der et roligt og sangbart afsnit, der indle-des og afrundes med en solokadence for bandoneonen. Men det er er satsens indle-dende og afsluttende dele, der stjæler bil-ledet. Det er hurtig og markeret musik, der repeterer korte moduler i regelmæssige perioder uden at flytte sig fra grundtonear-ten. Deciso – bestemt – er karakterbeteg-nelsen, og det føres konsekvent igennem indtil det næsten enerverende.

2. sats minder om en langsom sats af Bach eller et af Chopins drømmende klaverstyk-ker. Her hører man for første gang den helt ’almindelige’ tangorytme, som man kender fra standarddanse og slagere som Du gamle måne og Man binder os på mund og hånd. Men det går betydeligt langsommere her, og satsen har en stærk tristesse. Det er bandoneonens solospil, der dominerer, indtil den får følge af en violin, en harpe

og en cello. Efterhånden kommer hele violingruppen ind over, og musikken tager farve af det traditionelle argentinske orquesta tipica.

Finalen er stærkt rytmisk, intens og trod-sig. Den skifter rykvist mellem to tonearter og kommer til at minde lidt om Miles Davis’ modaljazz eller Philip Glass’ minimalisme. Satsens forløb er indledningsvist som en neoklassisk tango-udgave af en hurtig rondo, men efter et stykke tid går satsen overraskende ned i tempo. Et nyt tema folder sig ud i et afsnit, der er markeret melancólico final. Til sidst bryder Piazzolla igen af og sætter gang i en lang coda, hvor en lille figur gentages igen og igen, mens volumen skrues op fra pianissimo til ffff (= så kraftigt som muligt). En vældig knaldeffekt, som der er rigtig mange af i Piazzollas hårdtslående musik.

Falla: Den trekantede hat, suite 1 og 2

Spansk musik stod temmelig stille det meste af 1800-tallet. Imens drømte man sig i resten af Europa til det eksotiske land, som de færreste havde besøgt, men som syntes at rumme noget oprindeligt, uopdaget og uendelig tiltrækkende. Der var god plads til at tænke sig til, hvordan lyden af Spanien var. De mange fantasiforestillinger kom næsten til at overskygge virkeligheden, og herhjemme fik Lange-Müller en kæmpe skuffelse, da han endelig fik besøgt Alhambra – det så slet ikke ud, som han havde forestillet sig det i sin orkestersuite, der beskriver det berømte palads.

I Frankrig voksede interessen for det spanske til det maniske og førte til en strøm af pragtfuld, spansk-inspireret musik: Ravels Bolero og Rapsodie espag-nole, Bizets Carmen, Debussys Iberia og Chabriers España er nogle af de kendteste eksempler. Trafikken mellem Spanien og Frankrig gik sjældent den anden vej, men i 1907 flyttede den spanske komponist Manuel de Falla til Paris. Han var en undseelig og asketisk lille mand, der aldrig trængte sig på, og som slet ikke levede op til franskmændenes forestilling om en lidenskabelig hidsigprop med eksotiske vaner. Men han var lykkelig for at se Paris,

Balletten er en underholdende historie om flirt, begær og jalousi. Den foregår omkring år 1800 i en andalusisk landsby. En aldrende corregidor (en slags guver-nør) gør kur til en smuk ung møllerkone. Han har dog ikke heldet med sig, højst med efterhånden at gøre mølleren vældig jaloux. Da corregidoren falder i vandet og må hænge sit fine tøj til tørre, opfatter mølleren synet af tøjet som bevis på, at hans kone alligevel har overgivet sig. Møl-leren stikker af med corregidorens tøj på for at prøve lykken hos hans kone. Til slut får den fine mand dog halen på komedie, og landsbyboerne giver ham en ordentlig omgang ’himmelspræt’.

Musikken er en serie ekstravagante og saftige danse i folkedanserytmer – fandangoer, seguidillaer og jotaer. Som sædvanlig bruger Manuel de Falla ikke ægte folkemelodier, men skaber i stedet sin egen kunstmusik over spanske elementer. Han er en fremragende og ret uortodoks orkestrator, og det giver hans orkestermusik en herlig glød. Efter den succesfulde balletpremiere lavede Falla musikken om til to koncertsuiter, der tilsammen rummer stort set al musikken, men i en ny rækkefølge. Det er i den form, musikken opføres i aften.

Jens Cornelius

og især da det lykkedes ham at møde sit idol, Debussy. ”Hvor er jeg glad for at møde Dem, Maître. Jeg elsker fransk musik!”, sagde Manuel de Falla. ”Gør De det?”, svarede Debussy. ”Det gør jeg ikke. Farvel, min herre.”

Manuel de Falla var rejst til Frankrig for at prøve lykken. I Spanien havde han vundet en pris for sin opera La viva breve (’Det korte liv’), men ingen ville opføre den. Operaen kom i stedet op i Nice, og det blev Fallas gennembrud. Efter at have slået sit navn fast i Frankrig, vendte han hjem til Madrid og skrev to balletter. Det er de værker, man oftest hører fra hans pro-duktion: El amor brujo (der bl.a. indeholder den berømte Ilddans) og El sombrero de tres picos (’Den trekantede hat’).

Den trekantede hat begyndte med at være en pantomime, som Falla skrev i 1916 med titlen Corregidoren og møllerkonen. Han var ikke helt tilfreds med den, men balletimpresarioen Sergej Djagilev fra den berømte parisertrup Ballets Russes pres-sede på, for at Falla skulle skrive musikken om til en to-akter for stort orkester. Og i 1919 fik Den trekantede hat premiere ved en spektakulær uropførelse i London: Kulisserne var af Picasso, koreografien af Leonid Massine, og Ernest Ansermet dirigerede.

DR Radiosymfoniorkestret – Torsdagskoncert

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR butikken på tlf. 3520 6262

Torsdag 15. november kl. 20Dirigent: Thomas DausgaardSolister: Kronos Kvartetten

Mozart: Ouverturen til Don JuanPelle Gudmundsen-Holmgreen: Concerto GrossoSibelius: Symfoni nr. 1

Der er introduktion med Pelle Gudmund-sen-Holmgreen, Kronoskvartetten og Valdemar Lønsted kl. 19

Dania annonce

Vores katalog spænder ligefra endags arrangementer tiloversøiske rejser

WWW.DANIAREJSER.DK

Tlf. 45 280 280 (Ma-fr 9 -17)

Rejs med os ud i musikkens store verden

Bestil vores store katalog og bliv inspireret

OPERA - BALLET - KONCERT

DANIA2-08-07 14/08/07 15:44 Side 1

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen & Annemarie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens Fond

Kong Christian den Tiendes FondKonsul Georg Jorck og hustru Emma Jorck´s Fond Oticon FondenTømmerhandler Johannes Fogs Fond

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

www.dr.dk/rsowww.dr.dk/vewww.dr.dk/rkwww.dr.dk/rpkwww.dr.dk/druen

DivisionschefMorten Hansen Pankoke

Orkesterchef Per Erik Veng

Korchef Lene Nordin

ChefdirigentThomas Dausgaard

1. gæstedirigentYuri Temirkanov

Æresdirigent Herbert Blomstedt