Tobaksintervention i Psykiatrien -Hvordan?Erfaringer fra Psykiatrien i Region Nordjylland v. sundhedskoordinator Bodil Nielsen

Disposition

• Rammer og organisering af tobaksintervention i Psykiatrien• Vores koncept for tobaksintervention• Rygestoprådgivning i Psykiatrien - Hvordan?• Hvor er vi - Og hvor vil vi hen?• Barrierer og udfordringer (erfaringsbaserede)

Psykiatriske sygehuse

2 sygehuse• Brønderslev

(inkl. en sengeafdeling i Frederikshavn)• Aalborg – Universitetshospital

(inkl. tre sengeafdelinger i Aalborg Øst)

1 åben sengeafdeling (”døgnhus”) i Thisted

Distriktspsykiatrien har også lokaler i bl.a. Nykøbing, Hjørring og

Hobro

Psykiatrien i tal

• Budget på ca. 501 mio. kr. i 2009

• Ambulante aktiviteter ca. 64.000 (2009)

• 277 sengepladser – 264 disponible

• Ca. 950 medarbejdere

De psykiatriske sygehuses placering

Brønderslev Psykiatriske SygehusBrønderslev + Frederikshavn

Aalborg Psykiatriske SygehusMølleparkvej + Brandevej

Døgnhuset i Thisted

Historien bag ”Røgfri psykiatri”Sep. 2006: Psykiatrien uddanner 20 Rygestoprådgivere.

Okt. 2006: Netværk af forebyggende sygehuse udgiver: ”Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter?En ikke-systematisk gennemgang af litteraturen”.

2007: Psykiatrien skal være røgfri indendørs for både patienter, personale og pårørende (= trin 3). Derudover skal patienter tilbydes en rygevanesamtale.

2008: Psykiatrien indgår Forebyggelsesaftale med Region Nordjylland om patientrettet forebyggelse relateret til KRAM risikofaktorerne.

2009: Der uddannes rygestoprådgivere til alle åbne afsnit i Psykiatrien.

2009: Der udarbejdes en Retningslinie for Tobaksforebyggelse i Psykiatrien.

2009 Udgivelse af pjecen ”Rygning og psykisk sygdom” målrettet patienter og pårørende.

Baggrunden for den patientrettedeforebyggelse i Psykiatrien

Regionens politik til

fremme affolkesundhed

Målsætning i Forebyggelses-

aftalen

Sundheds-loven

Styregruppe/ Sundheds-koordinator

Psykiatri-ledelsen og Afdelings-ledelsen

Forskning:Forebyggelse

af fysisksygdom

DDKM

Psykiatriplan og

Sundheds-aftaler

Patienternesforebyggelses-

tilbud?

Folkesundhedspolitikkens målsætninger i Region Nordjylland

• Region Nordjylland har som mål:• at sygehusene ser forebyggelse som en naturlig og integreret del

af sygehus-behandlingen • at gøre ”ventetid til forberedelsestid” • at sygehusene skaber rammer, der indbyder patienterne til en

sund livsstil indenfor områderne kost, røg, alkohol og motion.

”Gør det sunde valg til det lette valg”

Folkesundhedspolitikkens målsætninger - fortsat

• Patienterne på sygehusene skal KRAM-screenes i forhold til livsstil – screeningen skal foretages på så tidligt et tidspunkt som muligt i forhold til en tidlig forebyggende indsats.

• Sygehusene skal tilbyde en forebyggende indsats til alle patienter, de får henvist til behandling.

• Den forebyggende indsats skal differentieres i forhold til patientens sygdomsbillede og ressourcer.

• Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal bygge på høj faglig standard.

Den overordnede strategi:Det sundhedsfremmende og forebyggende sygehus

Folkesund-

hedspolitik

Systematisk indsat

Kvalitet

Intervention

Organisation

Kommunikation

Uddannelse

Konceptet for tobaksinterventionen i overskrifter:

• ”Tobaksforebyggelse under indlæggelse som døgnpatient i Psykiatrien.”

• Rygevanesamtale konceptet• KRAM rådgivere• Rygestoprådgivning • Pjecen: Rygning og psykisk sygdom• Hjemmesiden. www.nordjysksundhed.dk

Formål med Rygevanesamtalen

• At få kendskab til patientens rygevaner, så han/hun kan støttes optimalt i at håndtere at være indlagt på et røgfrit sygehus.

• At tilbyde patienten en uforpligtigende samtale om rygevaner og helbred samt evt. vejledning om hjælp til rygestop.

• At dokumentere en systematisk tobaksforebyggelsesindsats.

• At sikre et røgfrit miljø for patienter, pårørende og personale i Psykiatrien.

Kompetence til at udføre rygevanesamtalen:

• Undervisning i Rygevanesamtalen • Sparring med rygestoprådgiver og KRAM rådgiver• Politik om aktivitetsplaner• Kognitiv terapeutisk tilgang• Relationsbehandlings-kompetencer• Evt. Den Motiverende samtale• Den overordnede retningslinje

Hvilken samtale-strategi skal vælges?

MotivationspyramidenOpdeling i den ”forpligtigende” og den ”uforpligtigende” samtale

Rygestop-

rådgivning

Aktiv ryger, som er i Før-Overvejelse:

Tilbyd uforpligtigende samtale om 1) afhængighed eller 2) rygestop/fortsat

rygning eller 3) rygestoptilbud

Aktiv ryger, der ikke ønsker et rygestop:Fagerstrøms test - inkl. ordination af

nikotinsubstitution

Aktiv ryger, der ikke ønsker at stoppe!• Samtalen varer max. 15 min.

• Undersøge rygevaner

• Sygehusets røgpolitik

• Hjælp til at håndtere rygning på sygehuset

Rygevanesamtalen – de fire hjørnestene i undervisningen

1.Rygning og helbred

2.Myter om psykisk sygdom og rygning

3.Nikotinhjælpemidler

4.Relationen i rygevanesamtalen

Rygevanesamtalen – hvornår er det en succes?

Hvor langt er vi nået og hvor vil vi hen?

• Rygestoprådgivere på døgnafsnit – Ambulant regi er uafklaret. • Systematik på afsnitsniveau omkring uddannelse og udførelse af

rygevanesamtalen samt tilbud om rygestoprådgivningCa. 50 %’s opfyldelse

• Uddannelse af læger i medicin og ændring af rygeadfærdCa. 50 %’s opfyldelse

• Øge samarbejde med kommuner om opfølgningog ambulante patienter

• Pjece udgivet – Mangler synliggørelse på hjemmeside• Registrering i database – Kommer i 2010!• De fysiske rammer – Den lette adgang til røgfrihed• Revidering af Psykiatriens røgpolitik

Myter og udfordringer …

Myter og udfordringer – en proces på det organisatoriske niveau

Dilemmaer i et kulturelt perspektiv

• En tømrer har sin hammer• En kok har sin kniv• En psykisk syg har sin cigaret!

Patientens omgivelser og deres betydning

Patienten

• Psykisk syg eller person med en sygdom?

• Produkt af opvækst/kultur eller et upåvirkeligt menneske-ege

• Forventning til behandling

•

Omgivelserne

• Normer og værdier i Psykiatrien omkring kerneydelsen

• Parallel kultur• Afgrænsning til det øvrige

sundhedsvæsen• Omsorg eller misforstået?

”FIF”

• Fokus på faktuel viden om passiv rygning – med understregning af, at det har betydning for både personale og patienter.

• Første skridt kan være hjælp til bedre søvn.• Nedgraduering af den dårlige patients ”lektier”.• Fokus på, at rygning er noget konkret og håndterbart -

og måske derfor mindre vanskeligt at arbejde med end fx. relationer?

• Tegning om ”velbehagskurven” – fokus på stressreduktion.

• Proaktivt samarbejde med socialpsykiatrien.

”FIF” – fortsatUdsving af velbehag i Rygekarrieren

Skab mening og håb for både personale og patienter …

De stærke argumenter!

• Psykisk syge rygere får mange tobaksrelaterede sygdomme og har en overdødelighed af tobaksrelaterede dødsfald!

• Psykisk syge rygere har generelt flere psykiatriske symptomer og øget risiko for misbrug af alkohol og stoffer end psykisk syge ikke-rygere!

• Psykisk syge rygere har behov for øgede, ofte fordoblede medicindoser! (flere bivirkninger, dårligere reguleret)

• Mange udgifter til tobak kan bevirke, at patienten må leve med:• Elendig mad• Ingen biografture/koncerter/ferie• Svært ved at invitere andre• Dårligere livskvalitet og isolation

•

Kilde:Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

De gode argumenter:Studie vedr. rygeforbud på retspsykiatrisk afdeling

• 140 patienter• sammenligning 4 uger før og efter totalt rygeforbud• Negativ adfærd blev mindsket markant blandt moderat- og

storrygere• mindre vold blandt patienter• mindre undergrundshandel• øget fællesskab da alle kan være samme sted• mindre uro pga. trang, økonomiske problemer mv.

Studie fra England

• Harpland Hospital – akut psykiatrisk hospital• Indførte rygeregler 2006: kun rygning udendørs• April 2005 - april 2006 = 1294 voldelige episoder• April 2006 - april 2007= 738 voldelige episoder• Fald i alle typer af episoder

Emma Gad 1919 …

Hvor hensynet til en eller flere bedagede Damer ikke gør sig gældende ryges der i alle stuer.

Damer må nødig træde hindrende i Vejen for Rygning. Når de har ondt ved at taale den, må de blive hjemme.

Forandringscirklen – Implementeringsprocessen på individniveaui Psykiatrien

Handle

Overveje ændring

Forberede ændring

Vedligeholde

TilbagefaldIkke interesseret i ændring

Stabil vedvarende ændring

Udfordringer –Forandring af fag-identitet på gruppeniveau

Turningpoint- offentliggørelse

Tvivle-fasen

Nye identifikations objekter

Justeringsprocessen

TilbagefaldIkke interesseret i ændring

Ny reference-gruppe, rolle exit

Ligesom recovery så handler forebyggelse og sundhedsfremme om at få mennesker, du møder, til at vokse….

2 ud af 10 sindslidende vurderer eget helbredsom godt eller virkelig godt.

Kilde: SUSY UDSAT-2005

Skal vi være tilfredse med det?

Forebyggelsesmantra:Man skal ikke gøre, men muliggøre