tl.dk · web vieweasv sønderborg – pt3 produktionsteknologer 2016 – studietur vi er 15...
TRANSCRIPT
EASV Sønderborg – PT3 Produktionsteknologer 2016 – Studietur
Vi er 15 personer inklusiv underviser fra 3. Semester på produktionsteknolog-uddannelsen på
Erhvervsakademi Sydvest Sønderborg, der har været på studietur i Prag, Tjekkiet fra søndag
d.9. til fredag d.14 oktober 2016. Turen var arrangeret i samarbejde med Alfa Travel.
Vi skulle flyve med Eurowings fra Hamborg lufthavn, så søndag kørte vi med bus fra Alsion i
Sønderborg kl. 5:45 og var fremme i Prag om eftermiddagen. Fredag da vi skulle hjem skulle vi
igen flyve med Eurowings fra Prag til Hamborg, og derfra med bus til Alsion, hvor vi var
fremme ca. kl.17. Under hele vores ophold i Prag boede vi på City Centre Hotel.
Vi havde kun noget på programmet tirsdag og onsdag. Tirsdag var vi på rundtur på Skoda
fabrikken. Her hørte vi om deres historie, fulgt rundt i deres museum af en engelsk guide og
afslutningsvis rundt i noget af deres produktion. Her så vi blandt andet
udstansningsprocessen af de dele der er lavet af ”sheet metal”, isætning af instrumentbræt og
døre i bilen m.m. Efter besøget ved Skoda var vi i Theresienstadt, hvor vi blev guidet rundt på
arealet af en engelsktalende guide.
Onsdag var vi på besøg hos TPCA – Toyota Peugeot Citroën Automobile. Dette besøg mindede
en del om vores Skoda besøg. Vi startede med at se en film om deres historie, hvorefter vi var
rundt i deres produktion af Toyota Aygo, Peugeot 108 og Citroën C1. Her kom vi forbi
sammensvejsning af karrosseri, isætning af instrumentbræt, sæder, døre m.m. og kontrol af
bilerne og dens funktioner. Herefter var det planlagt at vi skulle have været på
helikopterfabrikken LOM men det var blevet aflyst, så vi tog på et helikopter og fly museum i
stedet for.
Resten af tiden gik vi rundt i lidt mindre grupper og oplevede byen, både i dag- og
nattetimerne. Vi boede i Prag 1, så der var mange butikker og lige rundt om hjørnet var der et
stort center, ”Palladium”, som vi alle kom forbi på et tidspunkt. Derudover var der nogle der
var ude og køre i en Hummer limousine, på ”Det gule marked”, ”Prague Beer Museum”, ”Det
tekniske museum”, og der var nogle der var en tur på en skydebane. Torsdag sluttede vi turen
af med at vi alle var på restaurant og spiste sammen.
Billeder fra turen kan ses på de efterfølgende sider: