til patienter med bipolar affektiv sindslidelse og deres ......3 introduktion alle patienter med...
TRANSCRIPT
Psykoedukation til patienter med Bipolar affektiv sindslidelse og deres pårørende
En manual
Februar 2012
2
Indholdsfortegnelse
INTRODUKTION ................................................................................................................. 3
EVIDENS ............................................................................................................................ 4
FORMÅL MED PSYKOEDUKATION ..................................................................................... 5
MÅLGRUPPEN FOR PSYKOEDUKATION .............................................................................. 6
UNDERVISNINGENS FORM ................................................................................................ 8
OPBYGNING AF ET UNDERVISNINGSFORLØB ................................................................... 11
DOKUMENTATION MV. ................................................................................................... 16
SESSION 1: INTRODUKTION TIL FORLØBET OG RECOVERY ............................................... 18
SESSION 2: MYTER OG FACTS .......................................................................................... 19
SESSION 3: FORLØB OG ÅRSAGER ................................................................................... 20
SESSION 4: SÅRBARHED OG STRESS ................................................................................ 21
SESSION 5: SYMPTOMER PÅ MANI OG HYPOMANI ......................................................... 22
SESSION 6: SYMPTOMER PÅ DEPRESSION OG BLANDINGSTILSTAND ............................... 23
SESSION 7: MEDICINSK BEHANDLING .............................................................................. 24
SESSION 8: MEDICINSK BEHANDLING – HVAD SKAL JEG SELV GØRE? .............................. 25
SESSION 9: ANDRE FORMER FOR BEHANDLING ............................................................... 26
SESSION 10: RAMMER FOR BEHANDLINGEN ................................................................... 27
SESSION 11: MISBRUG OG COMORBIDITET ..................................................................... 28
SESSION 12: ADVARSELSSIGNALER PÅ MANI OG HYPOMANI .......................................... 29
SESSION 13: ADVARSELSSIGNALER VED DEPRESSION OG BLANDINGSTILSTAND ............. 30
SESSION 14: STRUKTUR OG RISIKOSITUATIONER ............................................................ 31
SESSION 15: HANDLEPLAN .............................................................................................. 32
SESSION 16: SUNDHED .................................................................................................... 33
SESSION 17: LIVSVÆRDIER OG VANER ............................................................................. 34
SESSION 18: RELATIONER OG KOMMUNIKATION ............................................................ 35
SESSION 19: OPSAMLING OG EVALUERING AF FORLØBET ............................................... 37
SÆRLIGT FORLØB FOR PÅRØRENDE OG NETVÆRK .......................................................... 38
DELTAGERE I ARBEJDSGRUPPEN ..................................................................................... 39
OVERSIGT OVER BILAG .................................................................................................... 40
Den generelle del________
Tema 1_________________ Introduktion til forløbet og
recovery
Tema 2_________________ Bipolar lidelse og
symptomer
Tema 3_________________ Behandling
Tema 4_________________ Advarselssignaler og
handlemuligheder
Tema 5_________________ At skabe en god hverdag
Tema 6________________ Tema 7________________ Pårørende______________
Udgivet april 2013. Afsnittet om dokumentation er opdateret december 2015 og yderligere i 2019.
En række links er opdateret juli 2019.
3
Introduktion
Alle patienter med bipolar affektiv sindslidelse og deres pårørende skal tilbydes psykoedukation1.
Denne manual beskriver, hvordan psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse og
deres pårørende skal tilrettelægges. Beskrivelsen er målrettet underviserne på forløbet.
Manualen skal anvendes til forskellige grupper af voksne patienter med bipolar affektiv sindslidelse:
Til patienter, som har haft sygdommen i kortere eller længere tid - og til såvel patienter, der er
indlagt, som patienter i ambulant behandling. Manualen skal derfor kunne bruges fleksibelt, så den
enkelte patients eller pårørendes behov imødekommes.
Manualen beskriver et gruppeforløb med 19 sessioner, som fordeler sig på 7 overordnede temaer.
Til individuelle forløb med færre sessioner tages der udgangspunkt i de 7 overordnede temaer, og
man kan hente materiale og inspiration i gruppesessionerne. Manualen er kompatibel med
Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse.
Når et forløb tilrettelægges, skal der være fokus på, hvilke temaer og emner, der er relevante i
forhold til den enkelte person eller gruppe. Det kan således variere fra gruppe til gruppe, eller
individuelt, hvor meget de enkelte temaer kommer til at fylde.
Psykoedukation skal baseres på værdierne i Brugerstyret psykiatri. Den grundlæggende tanke er
her, at både behandlernes faglige ekspertise og patientens ekspertise i egne oplevelser og
præferencer er afgørende. Også de pårørendes erfaring og ressourcer er værdifulde. Samarbejdet
mellem fagpersoner, patienter og pårørende skal være baseret på respekt, anerkendelse og håb.
Psykoedukation tilrettelægges i dialog med deltagerne og ud fra et læringsperspektiv, der lægger
vægt på involvering og giver mulighed for at udveksle tanker og erfaringer.
Psykiatriens vision i forhold til psykoedukation er at:
Have fokus på at give redskaber og forebygge sygdom
Skabe fleksibilitet i forhold til den enkelte patient
Inddrage familien i en åben og ærlig dialog
Give personalet en fælles systematik i arbejdsgange og holdninger
Stille forskningsbaseret viden til rådighed
Definition af psykoedukation
Psykoedukation er i Region Sjælland defineret sådan:
Psykoedukation er defineret som systematisk og struktureret undervisningsaktivitet i
psykiatriske sygdomme og deres behandling. Disse aktiviteter skal øge patientens
muligheder for at skabe et selvstændigt og meningsfyldt liv. Psykoedukation er en del af
behandlingen for patienten og et tilbud til de pårørende i Psykiatrien Region Sjælland.
1 Nærmere krav til hvornår psykoedukation skal tilbydes patienter og pårørende beskrives i retningslinjen Manualiseret psykoedukation
4
Sammenhængen mellem psykoedukation og rehabilitering
Hele behandlingen i Psykiatrien har overordnet til formål, at patienten rehabiliteres, dvs. bliver rask
eller i stand til at leve med sin sygdom. Psykoedukation er en del af rehabiliteringsprocessen.
Rehabilitering omfatter mange andre indsatser, både i Psykiatrien, i kommunerne og hos den
praktiserende læge.
Evidens
Forskning viser, at psykoedukation til mennesker med bipolar affektiv sindslidelse har effekt med
hensyn til at mindske risikoen for tilbagefald og øge sandsynligheden for at den medicinske
behandling følges.
Tidlige studier2 viste, at der ikke var forskel på patienter, der havde modtaget et kort
psykoedukationsprogram, og patienter, der ikke modtog det, i forhold til genindlæggelser og
adherence. Et senere studie3, hvor patienterne fik tilbudt et længere program (11 måneder), viste
gode resultater i forhold til adherence.
Studier lavet af Colom et al4 er de første studier, der viser den forebyggende effekt af
gruppepsykoedukation. Studierne viser en solid effekt i forhold til alle typer episoder og i forhold til
hospitalsdage. Også ved et 5-års follow up-studie vises det, at der effekt i forhold til tilbagefald og
adherence 5.
Coloms program for psykoedukation er af længere varighed og har – ud over viden om sygdommen
og medicin – blandt andet fokus på at lære patienterne at spore tidlige advarselstegn, håndtere
stress samt arbejde med bl.a. livslinje6.
2 Van Gent & Zwart (1991), Harvey & Peet (1991) 3 Clarkin et al (1998) 4 Colom et al (2003 og 2004) 5 Colom et al: Group Psychoeducation for stabilised bipolar disorders: 5-year outcome of a randomised clinical trial, The British Journal og Psychiatry (2009) 6 Programmet er beskrevet i Psychoeducation Manual for Bipolar Disorder, Francesc Colom & Eduard Vieta (2006)
At skabe sin egen vej …
5
Formål med psykoedukation
Formålet med psykoedukation er, at deltagerne opnår viden om sygdommen og får bedre mulighed
for at mestre sygdommen. Mere specifikt er det formålet at:
Styrke og understøtte patientens evne til at mestre hverdagen
Forbedre oplevelsen af livskvalitet
Øge muligheden for tidligt at opdage tegn på tilbagefald
Øge effekten af behandlingen og forebygge at sygdommen eventuelt forværres eller
videreudvikles
Optimere samarbejdet med de pårørende/netværket i behandlingen
Skabe håb
Mål for patienter
For patienter er målet med et psykoedukationsforløb at:
Opnå viden om sygdommen, dens symptomer og behandling
Få kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og symptomer
Blive i stand til at genkende og vurdere tegn på tilbagefald og handle på dem
Få redskaber til at mestre livet med bipolar affektiv sindslidelse
Opnå større bevidsthed om egne ressourcer
Få mulighed for at udveksle erfaringer (i gruppeforløb)
Blive støttet i at arbejde hen imod en for den enkelte størst mulig livskvalitet
Få viden om, hvor man kan søge hjælp
Mål for pårørende
For pårørende er målet med et psykoedukationsforløb at:
Opnå viden om sygdommen, dens symptomer og behandling
Få kendskab til sammenhængen mellem stress, sårbarhed og symptomer
Få viden om, hvordan familie og netværk kan støtte i forløbet
Få mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk
Opnå indsigt i at sige ’til’ og ’fra’ i forhold til egen situation
Få viden om, hvor man kan søge hjælp
Udveksling …
6
Målgruppen for psykoedukation
Beskrivelse af målgruppen
Alle patienter med en bipolar affektiv lidelse skal tilbydes psykoedukation som en del af
behandlingen. Også pårørende til disse patienter skal tilbydes psykoedukation. Målgruppen for
forløb beskrevet i denne manual er voksne patienter og deres pårørende. Unge under 18 år og
deres pårørende er ikke omfattet.
Forudsætninger man skal tage højde for
For at sikre det størst mulige udbytte af psykoedukation er det vigtigt at være opmærksom på
følgende:
Akutte faser
Det vil ikke være udbytterigt for patienten at deltage i psykoedukation i de mest syge faser, enten
som meget manisk eller meget depressiv. Patienten skal helst have et nogenlunde neutralt
stemningsleje ved starten af psykoedukation, men behøver ikke nødvendigvis at være helt stabil.
Effekter af øget indsigt
Psykoedukation hjælper mange patienter til en større indsigt i sygdommen og forståelse af deres
vanskeligheder. Jo større forståelse og indsigt, jo bedre forudsætninger har patienten for at arbejde
med metoder, der gør det lettere at mestre sygdommen. Men større indsigt kan også medføre en
øget risiko for depression. Det kan for nogle være hårdt at se tilbage, fx når der arbejdes med
livslinjen. Derfor er det vigtigt, at der i forløbet er fokus på patientens livskvalitet og livsværdier.
Det er også vigtigt, at psykoedukation foregår i et nært samspil med primærbehandler.
Kognitive vanskeligheder
Patienter med bipolar affektiv sindslidelse kan have kognitive vanskeligheder. Det er derfor vigtigt
at overveje, hvilken form for formidling, der giver deltagerne det største udbytte. Nogle patienter
profiterer af et individuelt, nøje tilpasset program, mens mange har glæde af at dele erfaringer i en
gruppe. Enkelte patienter har måske ikke stort udbytte af selve indholdet af programmet, men kan
få meget ud af at være i gruppe og udveksle erfaringer med ”ligesindede”. Det er vigtigt at være
opmærksom på, at gentagelse ofte er nødvendigt, og at mange desuden har glæde af at få de
vigtigste pointer med på skrift.
Deltagelse i gruppeforløb
Psykoedukation tilbydes som udgangspunkt som et gruppeforløb.
Grupperne er principielt lukkede, således at alle deltagere gennemgår sessionerne sammen og i
samme rækkefølge. Dog kan der de første få sessioner komme nye deltagere ind i gruppen. De nye
deltagere sættes så ind i, hvad gruppen har gennemgået, via en individuel samtale.
Der kan være patienter, som ikke kan få udbytte af at deltage i en gruppe. Patient og behandler
vurderer i samarbejde, om patienten vil have udbytte af at deltage i et gruppeforløb.
Underviseren har ansvaret for at skabe et trygt og godt undervisningsklima i gruppen, og man
beder deltagerne om at behandle de oplysninger, der udveksles, med fortrolighed.
7
Deltagerantal på hold
Deltagerantal på fastsættes lokalt, så der tages højde for lokale forhold og muligheder samt
eventuelt forventet frafald.
Individuel psykoedukation
Hvis patient og behandler sammen vurderer, at patienten ikke er i stand til at deltage i et
gruppeforløb, skal patienten tilbydes systematisk og struktureret individuel psykoedukation.
Det individuelle forløb planlægges i et samarbejde mellem underviser og patient, og der afsættes
datoer og sted for undervisningen. Forløbet planlægges med udgangspunkt i manualens temaer.
Indholdet tilpasses patientens situation, ønsker og behov.
Inddragelse af pårørende og netværk
Pårørende til patienter med bipolar affektiv sindslidelse skal tilbydes psykoedukation. ’Pårørende’
defineres af patienten. Det kan være familiemedlemmer, kæreste, venner, bedsteforældre eller
andre nære personer for patienten.
Pårørende tilbydes som udgangspunkt psykoedukation på en af disse måder:
1. Pårørende deltager i 2 eller flere sessioner i psykoedukationsforløbet for patienter sammen
med patienterne. Der kan i psykoedukationforløbet eventuelt indlægges ekstra sessioner til
dette.
2. Pårørende deltager i psykoedukation for pårørende alene, typisk i form af 2 – 3 sessioner.
Der er i denne manual beskrevet et forslag til et særligt forløb for pårørende og netværk.
Pårørende kan godt deltage i psykoedukation på hold for pårørende, selvom patienten ikke ønsker,
at de bliver involveret i behandlingen, da der ikke udveksles personlige oplysninger. Det er dog
vigtigt altid at fortælle patienten, at der er undervisning for pårørende.
Pårørende, patient og
behandlere i samme båd …
8
Undervisningens form
Region Sjælland har vedtaget en række principper for sundhedspædagogik på regionens
gruppebaserede patientuddannelser. Psykoedukation er i denne manual sidestillet med begrebet
patientuddannelser, og beskrivelserne nedenfor er i tråd med principperne.
Pædagogisk tilgang
Målet med psykoedukation er, at patienterne øger deres handlekompetence, så der skabes varige
sundhedsfremmende forandringer. Dette søges opnået ved en undervisning, der vægter:
Deltagelse og dialog
Opmærksomhed på at deltagerne er forskellige
Et bredt og positivt sundhedsbegreb med fokus på det, der giver værdi i deltagernes
hverdagsliv
Mulighed for udveksling af tanker og erfaringer
At inddrage patientens netværk
Fokus på læring frem for formidling
Repetition, struktur og genkendelighed
Kognitive vanskeligheder som nedsat koncentrationsevne eller nedsat hukommelse kan gøre det
sværere at tilegne sig information. Underviseren kan imødegå dette ved at bruge repetition, ved at
give mulighed for at vende tilbage til tidligere gennemgåede temaer, og ved at engagere deltagerne
i en dialog, hvor de selv formulerer meninger og tanker om stoffet. Det anbefales også, at der er en
klar, overskuelig og genkendelig struktur på sessionerne.
Underviseren skal således evne at skabe et trygt og forudsigeligt miljø med en passende balance
mellem struktur og fleksibilitet. For eksempel:
Fast ugedag, tidspunkt og lokale
To gennemgående undervisere til gruppeforløb
God, klar struktur
Genkendelighed, overskuelighed, angstdæmpning
Repetition af pointer
Klart og enkelt materiale
Gerne kaffe og te til rådighed
Fleksibilitet
Fleksibilitet er et nøglebegreb i forhold til at inddrage deltagerne. Det er derfor vigtigt, at
underviserne udviser fleksibilitet, både i forhold til emner, metoder og læringsprocessen.
Hver session har en fast struktur, men inden for denne ramme er der mulighed for at vælge ud i det
materiale, der er til rådighed. Fx kan en gruppe være meget optaget af stress, kilder til stress, at
identificere og genkende stress hos sig selv. Man kan da forestille sig, at gruppen arbejder med
temaet stress og sårbarhed over flere gange. Omvendt, hvis kun få i gruppen har oplevet problemer
med misbrug, er det måske ikke så vigtigt at vægte dette emne højt.
Fleksibilitet er også vigtigt for at inddrage deltagerne i drøftelser af temaerne og give mulighed for,
at alle kommer til orde. Deltagerne har forskellige forudsætninger, og underviserne skal kunne
veksle mellem de metoder, de anvender, for at inddrage alle i snakken, såvel de mere stille som de
meget aktive.
9
Man kan også forestille sig, at man for de enkelte deltagere tilrettelægger ”hjemmeøvelser”, der er
konstrueret således, at den enkelte ud fra sine forudsætninger får bedst muligt udbytte af øvelsen.
Læringsmiljø
Underviseren skal medvirke til at:
Skabe et trygt læringsmiljø for alle deltagere
Skabe sammenhæng mellem viden om sygdommen og den enkeltes hverdagsliv
Sikre at deltagerne har indflydelse på undervisningen
Facilitere deltagernes aktive deltagelse
Der arbejdes løsningsorienteret
En måde at skabe tryghed i rummet for læring er at være åben om, hvad der skal foregå, hvad
målet er med forløbet og at give deltagerne mulighed for at italesætte forventninger. Tryghed kan
også skabes gennem fælles aftaler om:
At udvise fortrolighed
At vise respekt for hinandens grænser
At der tales i en respektfuld tone til hinanden
At der ikke findes dumme spørgsmål
At kreativ tankegang legaliseres osv.
Metoder i undervisningen
Læring, der er oplevelsesorienteret, har en større tilbøjelighed til at blive husket og dermed
anvendt. Dette fremmes ved at bruge øvelser, spil, lege, filmklip, eller billeder i stedet for tekst.
Forskellige typer af øvelser understøtter forskellige læringsstile og forudsætninger hos deltagerne.
Udover de øvelsesorienterede metoder, kan der anvendes:
PowerPoints med begrænset tekst og gerne med billeder
Fortællinger
Forskellige materialer med et unikt udtryk
Kunst
Hjemmeopgaver
Det anbefales, at deltagerne får hjemmeopgaver mellem hver session. Med hjemmeopgaverne får
deltagerne et tilbud om noget, de kan gå hjem og arbejde med – gerne i samarbejde med de
pårørende. Mange af de foreslåede hjemmeopgaver i denne manual er konstrueret sådan, at
deltagerne kan forberede sig på det emne, der tages op i den næste session.
Man skal som underviser være bevidst om, at man står med en ekstra udfordring, når man giver
deltagerne hjemmeopgaver. Underviserne bør derfor forinden have gjort op med sig selv:
Hvordan der skal følges op på hjemmeopgaverne
Forventes det, at deltagerne laver opgaven, eller er det evt. et frivilligt tilbud
Hvordan man tackler, hvis deltagerne ikke laver hjemmeopgaven
Opfølgning
Det aftales med deltagerne hvordan der følges op på den enkelte hjemmeopgave, da det vil være
forskelligt fra gang til gang. Nogle hjemmeopgaver kan være formuleret som specifikke
refleksioner, som deltagerne forventes at skrive svar til mellem sessionerne. Andre hjemmeopgaver
10
er formuleres som øvelser. Underviserne skal være opmærksomme på, at opfølgningen på nogle af
hjemmeopgaverne må fordeles over flere sessioner. Det gælder særligt Livslinjen (som introduceres
i session 4). Her kan man gennemgå 1-2 deltageres livslinje i de efterfølgende sessioner.
Hvis deltagere ikke har lavet hjemmeopgaven
Man kan, når man spørger til hjemmeopgaven, forudsætte, at de har lavet det. Og man kan
pointere, at det er vigtigt - og sørge for at følge op. Det kan kræve en indsats.
Ikke terapi
I psykoedukation er det vigtigt at holde balancen mellem undervisning og terapi. Opfølgning på
hjemmeopgaver kan let glide over i individuel terapi. Her kan det blive nødvendigt at afgrænse og
henvise den enkelte deltager til samtaler med deres individuelle kontaktpersoner
Krav til underviseren
Fagspecifik viden indenfor undervisningsfeltet
Kompetencer indenfor de valgte pædagogiske tilgange og metoder
Kunne indtage forskellige roller afhængigt af situationen, fx være styrende, empatisk,
støttende og inspirerende
Kunne vurdere, i hvilket omfang der i en gruppe er tryghed til at drøfte personlige
refleksioner og erfaringer, eller om drøftelsen skal foregå på et mere generelt plan
Ved gruppeforløb tilknyttes to, eventuelt flere, gennemgående undervisere. Mindst én med
gruppeerfaring.
Øvelses- og dialogbaseret …
11
Opbygning af et undervisningsforløb
Undervisning i grupper og individuel undervisning for patienter skal tage udgangspunkt i
nedenstående temaer. Temaerne beskrives i de følgende afsnit.
Temaer for patienter
Der er 7 temaer, som alle forløb skal omfatte. Temaerne kan have forskellig vægt. I tabellen er det
vist, hvor mange sessioner, hvert tema kan omfatte, hvis forløbet er et gruppeforløb med 19
sessioner.
Temaer Sessioner
Rækkefølgen af temaerne er lagt således, at der i første halvdel af forløbet er mere fokus på
faktuelle emner, mens anden halvdel af forløbet har et større fokus på deltagernes eget liv.
1. Introduktion til forløbet og
recovery
2. Bipolar lidelse og
symptomer
3. Behandling
4. Advarselssignaler og
handlemuligheder
5. At skabe en god hverdag
6. Relationer og
kommunikation
7. Opsamling og evaluering af
forløbet
1. Introduktion til forløbet og Recovery
2. Myter og facts
3. Forløb og årsager
4. Sårbarhed og stress
5. Symptomer på mani og hypomani
6. Symptomer på depression og blandingstilstand
7. Medicinsk behandling
8. Medicinsk behandling – hvad skal jeg selv gøre?
9. Andre former for behandling
10. Rammer for behandlingen
11. Misbrug og comorbiditet
12. Advarselssignaler på mani og hypomani
13. Advarselssignaler på depression og
blandingstilstand
14. Struktur og risikosituationer
15. Handleplan
16. Sundhed
17. Livsværdier og vaner
18. Relationer og kommunikation
19. Opsamling og evaluering af forløbet
12
Opbygning af et forløb for patienter
Fleksibilitet
Psykoedukationsforløbet sammensættes og tilrettelægges lokalt. Et forløb for patienter bør som
udgangspunkt omfatte alle temaerne. Ved tilrettelæggelse af et forløb skal man forholde sig til alle
temaerne, men afhængig af relevans for deltagerne kan enkelte dele springes over i forløbet.
Det er op til underviserne sammen med deltagerne at planlægge tyngden af temaerne. Der tages
udgangspunkt i, hvad der er relevant for den enkelte patient, eller for den enkelte gruppe.
Afhængigt af ønsker og behov kan temaerne således foldes ud eller ind som en harmonika: Nogle
temaer kan således strække sig over mange sessioner, hvis det er relevant, mens andre temaer
kan fylde mindre.
Under hvert tema er der i denne manual nævnt en række forslag til indhold i undervisningen. Der
kan sorteres i forslagene, og man kan udvælge det indhold, der er relevant for gruppen, indenfor
det enkelte tema.
Der skal være mulighed for at gruppen eller den enkelte er med til at bestemme indholdet i forløbet
og i den enkelte session.
Antal sessioner
I beskrivelsen af temaerne foreslås i denne manual et gruppeforløb med 19 sessioner á 1½ times
varighed. Timeantallet er kompatibelt med Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse 7.
Ved individuel psykoedukation tilbydes som udgangspunkt 7 sessioner af 1 times varighed.
Afhængig af den enkelte patients (eller gruppens) ressourcer og behov - kan forløbet justeres, så
der kan være færre eller flere sessioner inden for det samlede antal timer.
For at kunne fastholde deltagernes motivation til at deltage i hele forløbet, er det vigtigt at forløbet
afvikles med en forudsigelig og fast kadence, hvilket indebærer, at aflysning er en absolut
undtagelse.
Tilpasning af metoder og materiale
Under beskrivelsen af temaerne længere fremme i denne manual er der forslag til metoder og
materiale, der kan anvendes ved undervisning i 19 sessioner af 1½ times varighed. Også her er der
stor mulighed for fleksibilitet.
Underviserne kan således vælge at tilpasse materialet og fx redigere i PowerPoints, så indholdet
passer til gruppen og til det planlagte antal sessioner. Man kan også vælge at bruge sit eget
materiale, blot formålet med temaet opfyldes.
Til flere sessioner er der udarbejdet flere slides end det giver mening at gennemgå i sessionen. Hele
materialet kan udleveres til deltagernes samlemapper, således at deltagerne ved behov I ro og mag
kan sætte sig ind i det supplerende materiale.
Alt materialet findes på Psykiatriens intranet under Psykoedukation. Herfra kan man gemme det på
eget drev/PC og derefter tilrette, så det passer til undervisningen lokalt.
7 Pakkeforløbet beskriver, at der ved undervisning i gruppe som udgangspunkt skal tilbydes 28 timer.
13
Invitation, kursusfolder og samlemappe
Til gruppeforløb skal der sendes/udleveres en invitation til deltagerne. Der skal udarbejdes en folder
til hvert forløb, som præsenterer forløbet og giver praktiske oplysninger. Denne folder sendes ud
eller udleveres sammen med invitationen til deltagerne.
Kursusfolder til patienter – eksempel
Vejledning til udarbejdelse af folder
Ved første session udleveres en samlemappe til patienterne, som det udleverede materiale fra
sessionerne kan sættes ind i undervejs.
Særligt tilrettelagt forløb for pårørende
I denne manual er beskrevet et særligt forløb for pårørende. Indholdet i forløbet overlapper
indholdet i temaerne for patienter, men er kondenseret og har særligt fokus på de pårørendes rolle
og situation.
Forløbet for pårørende kan gennemføres over 2-3 aftener. Som beskrevet på s. 7 kan pårørende
kan også inviteres til at deltage i 2 eller flere sessioner i psykoedukationsforløbet for patienter
sammen med patienterne.
Til det særlige forløb for pårørende udarbejdes lokalt en invitation og en folder, som præsenterer
forløbet og giver praktiske oplysninger:
Kursusfolder til pårørende
Vejledning til udarbejdelse af folder
Evaluering
Psykoedukationen skal evalueres sammen med deltagerne efter hver session og ved forløbets
afslutning. Formålet er at sikre, at deltagernes behov opfyldes i videst mulige omfang, og at mål og
forventninger indfries for den enkelte.
Løbende evaluering
Ved evalueringen taler gruppen – eller den enkelte - sammen med underviseren om, hvad der
næste gang skal samles op på, og hvilke temaer, der er vigtige at fokusere mere på. Derved får
deltagerne indflydelse på forløbet, og samtidig får underviseren mulighed for eventuelt at justere
form og indhold.
Forslag til enkel evalueringsmetode
For nogle deltagere kan det være uvant at sige noget i en gruppe. Derfor er det vigtigt, at
evalueringsmetoden er enkel men alligevel kan vise noget.
En måde at gøre det er at anvende enkle skemaer. På den første session udfylder alle deltagere et
forventningsskema. Der udfyldes et evalueringsskema efter hver session. Alle skemaer gemmes og
bruges i den afsluttende evaluering/feedback.
Efter hver endt undervisningssession og udfyldt evalueringsskema er der dialog om, hvor vidt
forventningerne er indfriet, og om resultatet af evalueringen. Disse skemaer kan bruges:
Forventningsskema
Evalueringsskema
Beskrivelse af evalueringsmetoden
14
Logbog for undervisere
Det kan være en god ide, at underviserne efter hver session noterer stikord i en logbog. Fx hvis et
emne har givet anledning til kraftige reaktioner, hvis en deltager har været forstyrrende, eller at
tiden var for knap. Det kan også være forslag til tilpasninger. Disse input er meget brugbare ved
tilrettelæggelsen af den kommende session og giver kolleger mulighed for at orientere sig om
forløbet.
Eftersamtale
For at sikre sig, at der efter et endt forløb bliver samlet op på den enkelte patients udbytte af
forløbet, kan man holde en individuel eftersamtale med hver deltager. Samtalen har fokus på, hvad
den enkelte deltager har fået ud af forløbet, og hvad han eller hun vil arbejde videre med.
Evaluering af det samlede forløb
Opsamling og evaluering af det samlede forløb er i denne manual beskrevet som et særskilt tema.
Til evalueringen ved forløbets slutning kan anvendes et enkelt spørgeskema. Spørgeskemaet kan
udfyldes på den sidste session, eller hvis der holdes eftersamtale, kan deltagerne få skemaet med
hjem som forberedelse til denne.
15
De enkelte sessioners struktur
En undervisningssession kan opbygges sådan:
Velkomstdel
Kan fx indeholde:
Velkomst
Præsentation
Introduktion til dagens arbejde
Tanker siden sidst:
o Hvad tog du med dig?
o Hvad gav mening?
Evt. opfølgning på hjemmeopgave
Indholdsdel
Vil være en blanding af fremlæggelse og deltagernes forholden sig til dagens emne gennem fx
øvelser, dialog og udveksling af tanker og erfaringer samt eventuelt drøftelse af ny hjemme-
opgave.
Deltagernes refleksion over dagens emner kan enten ske sideløbende med fremlæggelsen eller
mere samlet efterfølgende – eller begge dele.
Under de enkelte temaer findes forslag til metoder og materiale, som man kan bruge eller lade
sig inspirere af.
Pause(r) indlægges efter aftale, fx midtvejs.
Afslutningsdel
Kan fx indeholde:
Evaluering af sessionen: (Evt. med evalueringsskema)
o Hvordan har det været?
o Hvad tager du med dig?
Hvornår mødes vi næste gang?
Hvad skal der ske næste gang?
16
Dokumentation mv.
Dokumentation
Dokumentation af psykoedukation har til formål at
Sikre videndeling om, hvad der er planlagt for patienten og de pårørende
Sikre videndeling om, hvilke temaer patienten er blevet undervist i, så patienten kan opleve
sammenhæng og kontinuitet i kontakten med psykiatrien
Gøre det muligt at følge op på, om der tilbydes psykoedukation til patienter med skizofreni
og andre psykoser, jf. afsnittet nedenfor
Det er beskrevet i retningslinjen Manualiseret psykoedukation hvordan psykoedukation skal
dokumenteres.
Dette afsnit er opdateret december 2015 og igen juli 2019
Dokumentation er nu alene beskrevet i retningslinjen
17
Kvalitetssikring
Manualen og det tilhørende materiale revideres som minimum i forbindelse med revision af
retningslinjen. Alle, der anvender manualen, er velkomne til løbende at give feedback via feedback-
funktionen til retningslinjen i D4.
I de årlige tilfredshedsundersøgelser spørges patienterne, om de har modtaget undervisning i deres
sygdom og behandling, og om de synes, det har givet dem bedre muligheder for at håndtere livet
med sygdommen. Også i tilfredshedsundersøgelserne for pårørende, der gennemføres hvert 3. år,
spørges til psykoedukation.
At imødegå udfordringer i forhold til at gennemføre forløb
Kortlægningen af psykoedukation i 2011 viste, at forskellige forhold kan skabe vanskelige vilkår for
psykoedukation. Det er vigtigt at imødegå disse vanskeligheder, som er nævnt nedenfor.
Forhold i organisationen:
Tid: At implementere manualiseret psykoedukation kræver ordentlig og gentagen
information over tid. Det kan være svært blandt mange presserende opgaver. Vær bevidst
om, at der skal afsættes tid til implementeringen.
Forberedelse og opfølgning: Det tager ofte lige så lang tid at forberede undervisning, som at
afvikle den. Det er derfor vigtigt, at der gives tid til forberedelse og opfølgning af
undervisningen, også når psykoedukation er implementeret.
Ansvar: Det skal være tydeligt, hvor ansvaret for psykoedukation er placeret. Der bør i hver
enhed være en nøgleperson, der er ansvarlig for implementering og udvikling af
psykoedukation lokalt.
Kontakt: Ved psykoedukation på hold er det vigtigt, at der er kontakt mellem underviserne
og primærbehandlerne. Dette vil sikre sammenhængende forløb, hvor psykoedukation og
den øvrige behandling støtter op om hinanden.
Dokumentation: Manglende registrering kan gøre indsatsen mindre synlig og vanskelig at
følge op på. Derfor er det vigtigt at registrere al form for psykoedukation til både patienter
og pårørende. Det er også vigtigt, at dokumentationen i journalen fyldestgørende viser,
hvilken form for psykoedukation, patienten har fået, således at der kan bygges videre på
det, der er givet.
Forhold ved selve psykoedukationen:
Indhold: Hvis indholdet ikke er afstemt efter gruppedeltagerne eller den enkelte, risikerer
man, at det ikke opleves relevant, at læringsudbyttet minimeres, og at psykoedukation
fravælges. Det er derfor vigtigt med et inspirerende og nutidigt program.
Uddannelse: Underviserne skal have mulighed for at øge sine kompetencer om såvel
indhold, metoder og læring.
Transport:
Lang og besværlig transport kan gøre det svært for deltagerne at møde frem. Nogle har ikke
selv bil, og transportmulighederne er i visse dele af regionen begrænsede. For patienter på
kontanthjælp kan være umuligt jævnligt at bruge op mod 100 kr. pr. gang på transport til
deltagelse i et gruppeforløb.
Muligheder: Det har vist sig, at når patienterne eksempelvis afhentes på stationen, er der en
højere deltagelsesgrad. Visse steder har behandleren samlet 2-3 patienter i en lille gruppe
tæt på deres hjem. Dette fungerede fint. I visse tilfælde vil der være mulighed for at
kørselsgodtgørelse – læs mere her.
18
Session 1: Introduktion til forløbet og recovery
Sessionens formål
Formålet med sessionen Introduktion til forløbet og recovery er at give overblik over forløbet og
forståelse af betydningen af psykoedukation. Rammerne og forventninger til forløbet drøftes og
afstemmes, og grundlaget for tryghed i gruppen etableres.
Begrebet Recovery introduceres med det formål at øge deltagernes bevidsthed om muligheden for
at komme sig og skabe muligheder for recovery i sit eget liv, og bidrage til en stemning af håb.
Målet er at deltagerne:
Får overblik over forløbet
Får viden om betydningen af psykoedukation
Får viden om tilbuddets formål, indhold og rammer
Får delt egne forventninger til forløbet og erfaringer med gruppen
Får viden om begrebet Recovery
Muligt indhold
Viden
Formålet med Psykoedukation
Beskrivelse af forløbet og temaerne
Rammerne for undervisningen, herunder gruppe/individuelt, struktur for afvikling af hvert
tema mm.
Spilleregler i gruppen, herunder fortrolighed og accept af hinandens grænser
Begrebet Recovery i relation til psykisk sygdom
Hvad Recovery betyder for forskellige mennesker
Refleksion
Forventninger til forløbet?
Hvad betyder Recovery for dig?
Mestring
Sætte mål for egen Recovery
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 1: Introduktion og Recovery
Hjemmeopgave 1: (a) Tænk over, hvordan du vil præsentere dig til næste gang. (b) Tænk
over, hvad du ved om bipolar lidelse
Filmklip om recovery, fx Region Sjællands helbredsprofil eller fra siden Psykiatri og recovery
Dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne
Brainstorm
Fortælling om at komme sig efter psykisk sygdom
Samlemappe, som skal bruges til løbende at samle og gemme materiale fra undervisningen
og tage med hjem
Mulige gæster
Person med recovery-erfaring
Introduktion til forløbet og recovery Tema 1
19
Session 2: Myter og facts
Sessionens formål
Formålet med sessionen Myter og facts er at give viden om og mulighed for at drøfte myter og facts
i forhold til bipolar affektiv sindslidelse. Samt få viden om hvordan og hvorfor diagnoser bruges.
Målet er at deltagerne:
Får viden om og mulighed for at drøfte myter og facts i forhold til bipolar affektiv lidelse
Får mulighed for at drøfte de udfordringer, det er at leve et liv med en bipolar affektiv
lidelse
Får viden om hvorfor og hvordan diagnoser bruges
Muligt indhold
Viden
Facts om bipolar affektiv sindslidelse
Brugen af diagnoser
Refleksion
Hvilke myter har I hørt om?
Kender I nogle, som har oplevet fordomme?
Hvordan er det at høre disse ting?
Hvad ved I selv om bipolar lidelse
Hvad betyder det for jer, at andre fortæller om oplevelser med sygdommen?
Mestring
Øve sig i åbenhed om sygdommen
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 2: Myter og facts
Hjemmeopgave 2: Hvad mener du er den udløsende årsag til din sygdom?
Metode til præsentation af hinanden (fx ifm opfølgning på hjemmeopgaven): Man
præsenterer sig for hinanden 2 og 2 og efterfølgende fortæller man om den anden i plenum
Dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne
Brainstorm
Mulige gæster
En ambassadør (med patienterfaring) fra kampagnen EN AF OS, der har til formål at
mindske tabu om psykisk sygdom. PsykInfo kan formidle kontakten.
Tema 1 Introduktion til forløbet og recovery
20
Session 3: Forløb og årsager
Sessionens formål
Formålet med sessionen Bipolar lidelse, forløb og årsager er at give deltagerne viden om
sygdommen og en forståelse af, at sygdomsforløb er forskellige. Dette skal bidrage til, at
deltagerne får større indsigt i sit eget forløb, så de med denne viden vil få mulighed for at påvirke
deres eget sygdomsforløb
Målet er at deltagerne:
Får viden om årsager til bipolar affektiv lidelse – fx arvelighed, biologisk, psykologisk
Får viden om udløsende faktorer – fx sociale, psykologiske
Får viden om tilstande i bipolar lidelse: Mani, hypomani, depression, blandingstilstand og
’rapid cycling’
Får en forståelse af, at ikke 2 forløb er ens
Muligt indhold
Viden
Får viden om forskellige faser og forskellige forløb af sygdommen
Får viden om mulige årsager og udløsende faktorer i forbindelse med udvikling af bipolar
lidelse - og bliver bevidste om forskellen mellem de to
Refleksion
Hvordan kan et forløb se ud, og hvordan ser mit forløb ud - udgangspunkt i forløbskurven.
Mestring
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 3: Forløb og årsager
Hjemmeopgave 3: Hvad er stress for dig?
Dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne
Brainstorm
Fysisk model af en hjerne
Mulige gæster
Læge eller psykolog med specialviden om, hvad der sker i hjernen
Tema 2 Bipolar lidelse og symptomer
21
Session 4: Sårbarhed og stress
Sessionens formål
Formålet med sessionen Sårbarhed og stress er, at deltagerne bliver bevidste om og får en
forståelse af sammenhængen mellem stress, sårbarhed og psykisk sygdom og sætte det i relation
til sit eget forløb via Livslinjen.
Målet er at deltagerne:
Får en viden der gør dem i stand til at definere deres egne stressorer og hvordan de kan håndtere
eller undgå dem.
Muligt indhold
Viden
Sammenhængen mellem stress, sårbarhed og psykisk sygdom
Stressende og beskyttende faktorer
Introduktion til Livslinjen (forberedelse til hjemmeopgave)
Refleksion
Hvad belaster og hvad beskytter? Fx med udgangspunkt i Vægten.
Mestring
Det kan derfor være en god ide at blive opmærksom på hvilke situationer, du især er sårbar
overfor (risikosituationer).
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 4: Sårbarhed og stress
Hjemmeopgave 4: (a) Begynd at lave din egen livslinje, (b) Tænk på en periode og prøv at
beskrive symptomerne på mani/hypomani
Dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne
Brainstorm
Tema 2 Bipolar lidelse og symptomer
22
Session 5: Symptomer på mani og hypomani
Sessionens formål
Formålet med sessionen Symptomer på mani og hypomani er, at deltagerne får viden om
symptomer og større indsigt i egne symptomer, og at deltagerne kan skelne mellem symptomer på
mani og hypomani og hvad der er naturlige humørsvingninger og personlighed.
Målet er at deltagerne:
Får kendskab til symptomer ved mani og hypomani
Opnår øget bevidsthed om egne symptomer
Bevidsthed om forskellen mellem sygdom og almindelig lykkefølelse
Muligt indhold
Viden
Symptomer ved mani
Symptomer ved hypomani
Youngs maniskala – et redskab til vurdering af sygdommens sværhedsgrad
Refleksion
Hvilke symptomer har du selv haft?
Forskellen mellem mani og almindelig lykkefølelse
Mestring
Øge bevidsthed om egne symptomer
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 5: Symptomer på mani og hypomani
Hjemmeopgave 5: (a) Prøv at beskriv en typisk depressiv episode. (b) Hvis du har oplevet
en blandingstilstand, forsøg da at beskrive episoden. (c) Arbejd videre med din livslinje
Brainstorm om oplevede symptomer: Skrives ned på tavle eller whiteboard, hvorefter der
sammenlignes med en liste (fx i en PowerPoint), og de symptomer, der ikke er nævnt af
deltagerne, bliver nævnt
Dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne
Gennemgå en/to af deltagernes livslinje
Tema 2 Bipolar lidelse og symptomer
23
Session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand
Sessionens formål
Formålet med sessionen Symptomer på depression og blandingstilstand er, at deltagerne får viden
om symptomer og større indsigt i egne symptomer, og at deltagerne kan skelne mellem symptomer
på depression og blandingstilstand og hvad der er naturlige humørsvingninger og personlighed.
Målet er at deltagerne:
Får kendskab til symptomer ved depression og blandingstilstand
Opnår øget bevidsthed om egne symptomer
Bevidsthed om forskellen mellem sygdom og almindelig tristhed
Muligt indhold
Viden
Symptomer ved depression
Symptomer ved blandingstilstand
Psykosesymptomer
Hamiltons depressionsskala – et redskab til vurdering af sygdommens sværhedsgrad
Refleksion
Hvilke symptomer har du selv haft?
Hvad tænker du er forskellen mellem depression og almindelig tristhed
Mestring
Øve sig i at få en større bevidsthed om egne symptomer
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand
Hjemmeopgave 6: (a) Hvilken slags medicin har du fået? (b) Arbejd videre med din livslinje
(følges evt. først op i session 8)
Brainstorm om oplevede symptomer: Skrives ned på whiteboard, hvorefter der
sammenlignes med en liste (fx i en PowerPoint), og de symptomer, der ikke er nævnt af
deltagerne, bliver nævnt
Dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne
Husk evt. fortsat at gennemgå en/to af deltagernes livslinje
Tema 2 Bipolar lidelse og symptomer
24
Session 7: Medicinsk behandling
Sessionens formål
Formålet med Sessionen Medicinsk behandling er, at deltagerne får viden om de forskellige
muligheder for medicinsk behandling af bipolar lidelse.
Målet er at deltagerne:
Får viden om forskellige former for medicin til behandling af bipolar lidelse, herunder deres
virkning og bivirkninger
Opnår en bevidsthed om, at det er individuelt, hvordan medicinen virker
Får mulighed for at drøfte oplevelser af medicinens virkning
Muligt indhold
Viden
Effekt af:
o Stemningsstabiliserende medicin
o Antipsykotiska
o Antidepressiva
o Beroligende medicin
Forslag til overvejelser vedrørende medicin
Refleksion
Egne oplevelser med virkning og bivirkninger
Omgivelsernes oplevelse af medicinens virkning
Mestring
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 7: Medicinsk behandling
Hjemmeopgave 7: (a) Hvilke tanker gør du dig om det at tage medicin? Tag udgangspunkt i
skemaet: Viden og refleksion om medicin, (b) Er du nogensinde stoppet med din medicin
uden aftale med din behandler?
Øvelsen ”Lægens bord”: Deltagerne forbereder spørgsmål om behandling, og lægen giver
svar
Spørgsmål du kan drøfte med din læge (ark til udlevering)
Fordele-ulempeskema – et redskab til at reflektere over fordele og ulemper fx ved at tage
medicin. Kan også bruges til refleksion over andre emner (findes i PowerPoints)
Gennemgang af livslinjer springes over denne gang, da indholdet i sessionen er meget
omfattende. Man kan evt. også sprede noget af indholdet til session 8.
Mulige gæster
Læge med specialviden om behandling af bipolar lidelse
Tema 3 Behandling
25
Session 8: Medicinsk behandling – hvad skal jeg selv gøre?
Sessionens formål
Formålet med sessionen Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre? er, at deltagerne bliver
bevidste om vigtigheden af at følge den medicinske behandling og får viden om, hvad de selv kan
gøre for at få den bedst mulige effekt af behandlingen.
Målet er at deltagerne:
Oplyses om risici ved at afbryde behandlingen
Opnår forståelse for vigtigheden af fortsat behandling over længere tid
Får viden om, hvad man selv kan gøre for at optimere effekten af behandlingen
Muligt indhold
Viden
Risiko hvis man stopper den medicinske behandling
Virkning af sygdom vs. oplevede bivirkninger
Nødvendig og tilstrækkelig behandlingseffekt
Stemningsregistrering
Refleksion
Hvordan kan du være med til at sikre, at din behandling bliver så god som mulig?
Hvad kan hjælpe dig i at fastholde behandlingen?
Fordele og ulemper ved at tage medicin
Mestring
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 8: Medicinsk behandling - hvad kan jeg selv gøre?
Viden og refleksion om medicin (ark til udlevering)
Forslag til at gøre det lettere at huske og tage medicinen (ark til udlevering)
Hjemmeopgave 8: (a) Udfyld eventuelt stemningsregistreringsskema, (b) Har du
nogensinde prøvet anden behandling end medicinsk? (c) Har du nogen sinde prøvet anden
behandling – medicinsk eller terapeutisk – end den, dine behandlere har foreslået?
Stemningsregistreringsskema (findes i PowerPoints)
Gennemgå en/to af deltagernes livslinje
Mulige gæster
Læge med specialviden om behandling af bipolar lidelse
Tema 3 Behandling
26
Session 9: Andre former for behandling
Sessionens formål
Formålet med sessionen Andre former for behandling er, at deltagerne får viden om de forskellige
muligheder for behandling udover den medicinske, herunder ECT.
Målet er at deltagerne:
Får viden om forskellige former for psykoterapeutiske behandlingsformer
Får viden om ECT-behandling
Muligt indhold
Viden
ECT -behandling samt virkning
Psykoedukation og terapi kan være et supplement til medicinsk behandling
Hvornår er terapeutisk behandling hensigtsmæssig
Former for behandling som ikke vurderes hensigtsmæssig
Refleksion
Egne erfaringer med virkning af medicinsk behandling/forskellige
Dine omgivelsers oplevelse af medicinens virkning
Mestring
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 9: Andre former for behandling
Hjemmeopgave 9: Har du nogen sinde været indlagt? Hvis ja, hvordan var din oplevelse?
Hvis nej, hvad er din forestilling om indlæggelse?
Gennemgå en/flere af deltagernes livslinje
Mulige gæster
Psykolog med specialviden om psykoterapeutisk behandling af bipolar lidelse
Tema 3 Behandling
27
Session 10: Rammer for behandlingen
Sessionens formål
Formålet med sessionen Rammer for behandlingen er, at deltagerne får viden om, hvilke
behandlingsformer der gives under indlæggelse og desuden orienteres om tvang og
patientrettigheder i forbindelse med tvang.
Målet er at deltagerne:
Får viden om de grundlæggende principper for behandlingen under indlæggelse
For forståelse for skærmning og at det kan være nødvendigt
Får kendskab til lovens bestemmelser om anvendelse tvang, herunder hvilke rettigheder,
man har som patient
Muligt indhold
Viden
Indikationer for indlæggelse
Grundlæggende behandlingsprincipper: Beskyttelse, støtte, struktur og medicinsk
behandling
Skærmning
Samtykke vs. anvendelse af tvang
Regler for anvendelse af tvang
Patientrettigheder i forbindelse med tvang, herunder klagemuligheder og patientrådgiver
Refleksion
Erfaringer med indlæggelse
Hvad tror du kan hjælpe til at forebygge tvang?
Mestring
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 10: Rammer for behandling
Hjemmeopgave 10: (a) Har du indtaget alkohol, hash, kokain, speed, designer stoffer eller
lignende? (b) Oplever du andre psykiatriske symptomer uden for de bipolare faser? (c) Har
du nogen fysiske sygdomme foruden den bipolare lidelse?
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien (pjece til udlevering)
Husk evt. fortsat at gennemgå en/flere af deltagernes livslinje
Tema 3 Behandling
28
Session 11: Misbrug og comorbiditet
Sessionens formål
Formålet med temaet comorbiditet og misbrug er at skabe opmærksomhed på de fysiske og
psykiske sygdomme, som hyppigt kan forekomme i forbindelse med bipolar affektiv sindslidelse.
Desuden sættes fokus på brugen af rusmidler i relation til at have en bipolar affektiv sindslidelse og
hvordan det kan forårsage forværring i sygdommen og gøre det vanskeligere at leve med bipolar
affektiv sindslidelse. Deltagerne præsenteres for strategier til en ædru og stoffri livsstil.
Målet er at deltagerne:
Får kendskab til psykiske og fysiske sygdomme, som hyppigt forekommer i forbindelse med
bipolar affektiv sindslidelse
Får viden om rusmidler og dets virkning
Får viden om hvorledes rusmidler virker i forhold til at have en bipolar affektiv sindslidelse
Får viden om strategier til en ædru/stoffri livsstil.
Muligt indhold
Viden
Facts om psykiske og fysiske sygdomme i relation til Bipolar affektiv sindslidelse
Rusmidler og deres virkning
Hvad gør rusmidler i relation til at have en Bipolar affektiv sindslidelse
Strategier til en ædru og stoffri livsstil
Refleksion
Erfaringer ved brug af alkohol og stoffer
Erfaringer med positive ændringer til en ædru og stoffri livsstil
Mestring
Øget bevidsthed om risici ved indtagelse af alkohol og stoffer, når man har sygdommen
Bipolar affektiv sindslidelse.
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 11 – Misbrug og comorbiditet
Hjemmeopgave 11: Hvis du har haft en mani, prøv at nævne, hvad du tror var de udløsende
faktorer. Lagde du mærke til nogle advarselstegn?
Almindeligt brugte rusmidler og deres virkning (ark til udlevering)
Skemaer til øvelser: (1) Grunde til at bruge alkohol eller stoffer; (2) Negative virkninger af
at bruge alkohol eller stoffer; (3) For og imod brugen af rusmidler
Dialog og erfaringsudveksling mellem deltagerne
Brainstorm
Tema 3 Behandling
29
Session 12: Advarselssignaler på mani og hypomani
Sessionens formål
Formålet med sessionen Advarselssignaler på mani og hypomani er, at deltagerne får en øget
bevidsthed om advarselssignaler på mani og hypomani og bliver i stand til at registrere og opdage
egne tidlige advarselstegn.
Målet er at deltagerne:
Får genopfrisket deres viden om symptomer
Får viden om advarselssignaler, deres udvikling og hvilke handlinger/hjælp, der kan sættes
ind med på forskellige niveauer
Får øget bevidsthed om egne advarselssignaler
Muligt indhold
Viden
Advarselssignaler
Eksempler på advarselssignaler – og at det kan være individuelt
Advarselssignaler og symptomer
Symptomers udvikling og hvad man kan gøre
Ressourceperson - og betydningen af at have en ressourceperson
Refleksion
Hvad er mine egne advarselssignaler?
Mestring
Blive opmærksom på egne advarselssignaler på mani og hypomani
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 12: Advarselssignaler på mani og hypomani
Hjemmeopgave 12: (a) Hvis du har haft en depression, prøv at nævne, hvad du tror var de
udløsende faktorer, (b) Lav en personlig liste over operationelle advarselstegn på depression
(c) Overvej: Hvem i dine omgivelser er bedst til at opdage tilbagefald hos dig – din
”ressourceperson”?
Handleplan depression – udleveres. Der skal arbejdes med den over flere gange
Handleplan mani – udleveres. Der skal arbejdes med den over flere gange
Deltagerne opfordres til over de kommende sessioner at udarbejde en personlig handleplan,
gerne med et personligt udtryk, hvis de ønsker det. De behøver ikke bruge det udleverede
skema, men kan bruge deres kreativitet
Tema 4 Advarselssignaler og handlemuligheder
30
Session 13: Advarselssignaler ved depression og blandingstilstand
Sessionens formål
Formålet med sessionen Advarselssignaler på depression og blandingstilstand er, at deltagerne får
en øget bevidsthed om advarselssignaler og bliver i stand til at registrere og opdage deres egne
advarselssignaler.
Målet er at deltagerne:
Får genopfrisket deres viden om symptomer på depression og blandingstilstand
Får viden om tidlige advarselstegn, deres udvikling og hvilke handlinger/hjælp, der kan
sættes ind med på forskellige niveauer
Får øget bevidsthed om egne tidlige advarselstegn
Muligt indhold
Viden
Tidlige advarselssignaler
Eksempler på advarselssignaler
Advarselstegn og symptomer
Symptomers udvikling og hvad man kan gøre
Introduktion til handleplan, som der skal arbejdes videre med i senere sessioner
Refleksion
Hvad er mine egne tidlige advarselssignaler?
Mestring
Blive opmærksom på egne tidlige advarselstegn på mani og hypomani
Ud fra sessionen og Livslinjen finde egne advarselstegn og laver liste over disse – som
forarbejde til den kommende handleplan
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 13: Advarselssignaler ved depression og blandingstilstand
Hjemmeopgave 13: (a) Hvordan ser din døgnrytme ud? (b) Lav en optegnelse af hvor
mange timer du sover. Skriv også dit energiniveau (1-10) og hvordan du har det.
Individuel liste over advarselssignaler ved depression
Tema 4 Advarselssignaler og handlemuligheder
31
Session 14: Struktur og risikosituationer
Sessionens formål
Formålet med sessionen Struktur og risikosituationer er, at deltagerne bliver bevidste om, hvad en
stabil døgnrytme betyder for sygdommen og opnår øget bevidsthed om risikosituationer generelt.
Målet er at deltagerne:
Får viden om døgnrytmens betydning for udvikling af nye episoder
Får vejledning om, hvordan de kan fastholde en stabil døgnrytme
Bliver opmærksomme på risikosituationer, hvor det er særligt vigtigt at være opmærksom
på stabilitet
Muligt indhold
Viden
Sammenhængen mellem døgnrytme og bipolar affektiv sindslidelse
Søvn, herunder anbefalinger
Risikosituationer og risikofaktorer
Refleksion
Hvilke risikofaktorer kender du?
Erfaringer med døgnrytme og dens virkning på sygdommen
Hvordan er dine erfaringer med at skabe en stabil søvn- og døgnrytme?
Mestring
Bliver opmærksom på risikosituationer
Registrerer døgnrytme og energiniveau
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 14: Struktur og risikosituationer
Hjemmeopgave 14: (a) Hvad kunne være risikosituationer for dig? Tal eventuelt med dit
netværk om det. Brug også din livslinje.(b) Tænk over, hvordan en handleplan kan se ud.
Involver gerne dine pårørende.
Tema 4 Advarselssignaler og handlemuligheder
32
Session 15: Handleplan
Sessionens formål
Formålet med sessionen Handleplan er, at deltagerne ud fra viden og bevidsthed om egne tidlige
advarselssignaler og viden om handlemuligheder ved henholdsvis mani og depression laver en
individuel plan for, hvordan de kan handle, når de opdager advarselssignaler. Deltagerne
introduceres herunder til aktivitetsplanlægning.
Målet er at deltagerne:
Får viden om forskellige handlemuligheder ved henholdsvis mani og depression, herunder
aktivitetsplanlægning
Får mulighed for at arbejde med deres individuelle handleplan
Muligt indhold
Viden
Handlemuligheder ved manisk episode
Handlemuligheder ved depressiv episode
Aktivitetsplanlægning
Refleksion
Drøfte hvordan pårørende kan involveres i aktivitetsplaner og handleplaner
Mestring
Laver aktivitetsplanlægning med afsæt i advarselssignaler for henholdsvis at mindske eller
øge aktivitetsniveauet
Udfærdiger en handleplan til at håndtere tidlige advarselssignaler og risikosituationer, så
tilbagefald forhindres
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 15: Handleplan
Hjemmeopgave 15: (a) Optegn din handleplan. (b) Find et billede eller en genstand, der
siger noget om, hvad sundhed er for dig
Ugeskema til aktivitetsplanlægning (findes i PowerPoint)
Handleplan mani – hvis ikke allerede udleveret
Handleplan depression – hvis ikke allerede udleveret
Deltagerne opfordres til at udarbejde en personlig handleplan, gerne med et personligt
udtryk, hvis de ønsker det. De behøver ikke bruge det udleverede skema, men kan bruge
deres kreativitet
Tema 4 Advarselssignaler og handlemuligheder
33
Session 16: Sundhed
Sessionens formål
Formålet med sessionen Sundhed er, at deltagerne introduceres til bred og positiv tilgang til
sundhedsbegrebet, får viden om sammenhængen mellem fysisk og psykisk sundhed samt mulighed
for at forholde sig til deres egne mål for livsstil og sundhed.
Målet er at deltagerne:
Bliver bevidste til egne holdninger til livsstil og sundhed.
Introduceres til sundhed som både ”sundhedsfremme” og ”forebyggelse”
Får kendskab til livsstilens betydning for sygdommen og behandling
Får mulighed for at forholde sig til egne mål for livsstil og sundhed
Muligt indhold
Viden
Psykisk sygdom og det fysiske helbred – sammenhænge
Livsstilens betydning for sygdom og behandling
KRAM-faktorerne – kost, rygning, alkohol, motion, evt. søvn og seksualitet
Motivation og mål
Refleksion
Hvad er sundhed for dig?
Hvilke aktiviteter kunne du have lyst til?
Hvad kunne være dit sundhedsmål?
Hvilke barrierer kan der være?
Hvad skal der til?
Mestring
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 16: Sundhed
Hjemmeopgave 16: Tag en ting eller et billede med, der illustrerer dine livsværdier
Øvelse vedr. mål - Betydning og tiltro. Kan laves ud fra slide 12-15 dias i PowerPoint
Mulige gæster:
Diætist
Tema 5 At skabe en god hverdag
34
Session 17: Livsværdier og vaner
Sessionens formål
Formålet med sessionen Livsværdier og vaner, at deltagerne gør sig overvejelser om deres egne
værdier og mål i livet. Der rettes fokus mod recovery, samt hvordan man i lyset af sin sygdom kan
forme sit eget liv og hverdag og forfølge egne mål.
Målet er at deltagerne:
Får mulighed for at arbejde med egne livsværdier og mål
Overvejer, hvordan værdier og mål kan realiseres under hensyntagen til sygdommen
Overvejer, hvordan nye vaner kan hjælpe med at nå målene
Muligt indhold
Viden
Værdier på forskellige områder/’domæner’ i livet
Gode råd til hvordan man kan ændre vaner
At sætte delmål
Refleksion
Hvad er dine livsværdier – på forskellige områder i dit liv?
Hvad kan du gøre, for at dine livsværdier og mål kommer til udtryk i dit liv?
Hvordan fastholder du det, du er glad for og får mere af det gode?
Hvordan kommer jeg i gang? Hvad skal der til?
Mestring
Blive bevidst om værdier og kunne identificere områder i livet, hvor der er ubalance
Sætte mål og delmål
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 17: Livsværdier og vaner
Drøftelse af case: Fx Alan og Gert mødes i storcenteret
Værdiskema (Metoden forklares i PowerPoint)
Måltrappen (indgår i PowerPoint)
Filmklip om recovery fra Region Hovedstaden, fx Det tager tid, Kære depression eller Bente
føler sig rask igen (se også under session 1)
Hjemmeopgave 17: (a) Hvilket emne kunne I tænke jer, at vi arbejder med i den sidste
session? (b) Hvem er dine pårørende/netværk? Hvordan er jeres forhold? Hvad er godt? Og
hvad er svært? (Netværksskema til session 18 kan evt. udleveres)
Mulige gæster
En patient, der er kommet videre efter – eller med – sygdommen. Eventuelt en ambassadør
fra kampagnen EN AF OS. PsykInfo kan formidle kontakt.
Tema 5 At skabe en god hverdag
35
Session 18: Relationer og kommunikation
Temaets formål
Formålet med temaet Relationer og kommunikation er, at skærpe deltagernes opmærksomhed på,
hvordan pårørende og netværk kan være en ressource, når det gælder om at opdage tidlige
advarselssignaler og risikosituationer.
Der vil også være fokus på, hvad der kan være vanskeligt i relationen med de pårørende, og
hvordan man kan værne om de gode relationer. Herunder hvordan man kan kommunikere om sin
sygdom i forhold til familie og omverden.
Målet er at deltagerne:
Opnår forståelse for relationers betydning for livskvalitet
Får viden om netværkets betydning for støtte i et sygdomsforløb
Får en øget bevidsthed om hvem der i deres eget liv er gode relationer
Får en større forståelse for hvordan man værner om gode relationer
Får mulighed for at reflektere over åbenhed i kommunikationen, fx om sin lidelse, i forhold
til venner, familie og omverden
Muligt indhold
Viden
Sammenhæng mellem relationer og menneskelig trivsel - Maslow
Ændrede roller i familien og netværket
Åbenhed i kommunikationen
Familiens og netværkets betydning
At tale med sine børn
Refleksion:
Hvem er dine pårørende? Netværk?
Hvordan er jeres forhold? Hvad går godt, hvad er svært?
Hvilken betydning har din sygdom haft for jeres relation?
Erfaringsdeling om netværk og relationers betydning for det gode liv
Erfaringsdeling om relationen til de pårørende, fx under neutral, depressiv og manisk fase
Drøftelse af, hvordan en episode kan opleves forskelligt af patient og pårørende/netværket.
Evt. gives eksempler på forskellige oplevelser eller gruppens eksempler skrives på tavlen
Hvem kan jeg bruge som sparringspartnere?
Hvordan kan jeg bruge mine pårørende/netværket på en konstruktiv måde (Forslag skrives
ned på tavlen)
Hvordan kommunikerer jeg om min sygdom?
Mestring
Kommunikere om sygdommen
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints til session 18: Relationer og kommunikation
Supplerende PowerPoints om børn som pårørende
Ark til udlevering: Forskellige oplevelser af mani og depression
Netværksskema kan evt. udleveres: Hvilket netværk har du?
Tema 6 Relationer og kommunikation
36
Hjemmeopgave 18: (a) Tænk over hvordan det har været at deltage i dette forløb. (b) Hvad
tager du med dig på din vej mod recovery
Mulige gæster
Læge, psykolog, patient samt pårørende
Hvordan ser netværket ud?
Tema 6 Relationer og kommunikation
37
Session 19: Opsamling og evaluering af forløbet
Temaets formål
Temaet Opsamling og evaluering af forløbet har til formål, at deltagerne får mulighed for at tage
emner fra tidligere sessioner op, som de gerne vil arbejde mere med, eller at nye temaer tages op.
Forløbet afsluttes og evalueres.
Målet er, at deltagerne:
Får direkte indflydelse på, hvad de vil beskæftige sig med
Får mulighed for at repetere indhold fra tidligere sessioner eller for at arbejde med et emne
de er optagede af
Reflekterer over udbyttet af forløbet og hvad de evt. selv kan opsøge mere viden om
Giver input og erfaringer videre til gavn for kommende forløb
Muligt indhold
Viden
Faglige emner ønsket af deltagerne
Hvor kan man søge yderligere støtte, hjælp, litteratur, kurser osv.
Refleksion
Hvordan har forløbet været?
Hvad har du/I fået ud af det?
Forslag til ændringer og justeringer i forløbet?
Hvad vil jeg gerne arbejde videre med efter dette forløb?
Mestring
Opsøge mere viden om emner, man ønsker at vide mere om
Forslag til materiale og metode
Brug gerne en recovery-historie og inviter gerne en patient ind, der er kommet langt i sin
recovery-proces.
Oversigt over supplerende litteratur og materiale
Skema til slutevaluering
Mulige gæster
En patient, der er kommet videre efter – eller med – sygdommen. Eventuelt en ambassadør
fra kampagnen EN AF OS. PsykInfo kan formidle kontakt.
Tema 7 Opsamling og evaluering af forløbet
38
Særligt forløb for pårørende og netværk
Særligt for pårørende /netværk
Dette tema er særligt målrettet pårørende og indeholder emner som det er af stor betydning at de
pårørende har viden om. Nogle af emnerne overlapper de øvrige temaer i manualen, der primært er
målrettet patienter.
Formål
At pårørende får kendskab til bipolar affektiv sindslidelse, symptomer og behandling og derved får
bedre mulighed for at støtte patienten i forløbet og ligeledes at tage vare på sig selv.
Forløb
Et forløb for pårørende kan fx gennemføres over 2-3 aftener og gentages hvert halve eller hele år.
Der samles en gruppe af pårørende (op til 20) til patienter med bipolar lidelse. Undervisningen
lægges om aftenen, eksempelvis fra kl.17-20 for at komme pårørende med arbejde i møde De to
aftener kan fx primært fokusere på formidling af viden, mens der den sidste aften kan vises film
med efterfølgende drøftelse.
Målet er at deltagerne:
Opnår viden om bipolar lidelse, symptomer og behandling
Får kendskab til sammenhængen mellem stress og symptomer
Får viden om, hvordan familie og netværk kan støtte i forløbet
Får viden om vigtigheden af at passe på sig selv
Får mulighed for at udveksle erfaringer og danne netværk
Muligt indhold
Viden
Hvad er bipolar lidelse, fakta og myter
Symptomer og diagnose
Årsager til sygdommen - stress og sårbarhed
Faser og forløb
Forskellige former for behandling
Forskellige måder at mestre sine symptomer på
Familiens krise
Følelser og reaktioner i familien
Familiens betydning for forløbet
Hvor man kan søge hjælp som pårørende: Patient- og pårørendeforeninger, PsykInfo mv.
Refleksion
Drøft rollen som pårørende, fx ud fra en film/case eller et oplæg fra en pårørende
Hvordan kan man sørge for at passe på sig selv og samtidig støtte op om patienten?
Hvordan kan man selv få støtte?
Mestring
Hvor og hvordan kan pårørende få hjælp til sig selv?
39
Forslag til metoder og materialer
PowerPoints: Pårørendeundervisning 1 – bipolar affektiv sindslidelse
PowerPoints: Pårørendeundervisning 2 – bipolar affektiv sindslidelse
Supplerende PowerPoints om børn som pårørende
Oversigt over supplerende litteratur og materiale
Psykisk Sårbar: Filmklip fra Psykiatritopmøde 2009: Topmødet hvor psykisk sårbare –
brugere og pårørende – er i centrum. Fx:
o At give slip som pårørende – en mor fortæller
o En god pårørende – set fra en tidligere brugers synsvinkel
o Netværk og pårørende - Netværket skal også komme sig
Mulige gæster
En pårørende, der fortæller om sine erfaringer
Deltagere i arbejdsgruppen
Karin Larsen, ergoterapeut, Distriktspsykiatrisk Center, Næstved
Elisabeth Kronvald Jørgensen, sygeplejerske, Distriktspsykiatrien, Roskilde
Charlotte Rohde Vinding, sundhedsfaglig rådgiver, PsykInfo
Lotte Risak Asp, udviklingskonsulent, Psykiatrihuset
Karin Mardahl, udviklingskonsulent, Psykiatrihuset (projektleder)
Tegninger
Alle tegninger i manualen er lavet af Frits Ahlefeldt under konferencen ”Brobygning mellem
pårørende og Psykiatrien”, d. 5.–6. december 2012.
Litteratur
Psychoeducation Manual for Bipolar Disorder, Francesc Colom & Eduard Vieta (2006)
40
Oversigt over bilag
Alle bilag findes på Region Sjællands hjemmeside under Sundhed Psykiatrien For fagpersoner
Psykoedukation. Klik her for at komme direkte ind på siden.
Kursusfoldere og invitation
Vejledning til udarbejdelse af folder
Folder om psykoedukation til patienter - eksempel
Folder om psykoedukation til pårørende - eksempel
Bilag vedrørende evaluering
Forventningsskema
Evalueringsskema
Beskrivelse af evalueringsmetoden
Materiale og metoder til temaerne
Tema 1:Introduktion til forløbet og recovery
PowerPoints til session 1: Introduktion til forløbet og recovery
PowerPoints til session 2: Myter og facts
Tema 2:Bipolar lidelse og symptomer
PowerPoints til session 3: Forløb og årsager
PowerPoints til session 4: Sårbarhed og stress
PowerPoints til session 5: Symptomer på mani og hypomani
PowerPoints til session 6: Symptomer på depression og blandingstilstand
Tema 3: Behandling
PowerPoints til session 7: Medicinsk behandling
PowerPoints til session 8: Medicinsk behandling - hvad kan jeg selv gøre?
PowerPoints til session 9: Andre former for behandling
PowerPoints til session 10: Rammer for behandling
PowerPoints til session 11 – Misbrug og comorbiditet
Session 7: Spørgsmål du kan drøfte med din læge
Session 8: Viden og refleksion om medicin
Session 8: Forslag til at gøre det lettere at huske og tage medicinen
Session 10: Dine rettigheder som patient i Psykiatrien
Session 11: Almindeligt brugte rusmidler og deres virkning
Session 11: Skema 1 til øvelse: Grunde til at bruge alkohol eller stoffer
Session 11: Skema 2 til øvelse: Negative virkninger af at bruge alkohol eller stoffer
Session 11: Skema 3 til øvelse: For og imod brugen af rusmidler
Tema 4: Advarselssignaler og handlemuligheder
PowerPoints til session 12: Advarselssignaler på mani og hypomani
PowerPoints til session 13: Advarselssignaler ved depression og blandingstilstand
PowerPoints til session 14: Struktur og risikosituationer
PowerPoints til session 15: Handleplan
41
Session 12 til 15: Handleplan depression
Session 12 til 15: Handleplan mani
Tema 5:At skabe en god hverdag
PowerPoints til session 16: Sundhed
PowerPoints til session 17: Livsværdier og vaner
Session 17: Case: Alan og Gert mødes i storcenteret
Session 17: Værdiskema
Tema 6: Relationer og kommunikation
PowerPoints til session 18: Relationer og kommunikation
Session 18 - Supplerende PowerPoints om børn som pårørende
Session 18: Forskellige oplevelser af mani og depression
Session 18: Netværksskema
Tema 7: Opsamling og evaluering af forløbet
Oversigt over supplerende litteratur og materiale
Særligt tema for pårørende:
PowerPoints: Pårørendeundervisning 1 – bipolar affektiv sindslidelse
PowerPoints: Pårørendeundervisning 2 – bipolar affektiv sindslidelse
Supplerende PowerPoints om børn som pårørende
Oversigt over supplerende litteratur og materiale