ISSN

139

9-77

34

TIDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR DECEMBER

2002

Pengevirke 4-2002

2

Indhold3 Livskvalitet .................................................................... af Dennis Payall

4 Solens Børn – gadeprojekt i Peru ........................................ af Jens Laurits Sørensen

5 Det haster – digt ............................................................. André Bjerke

7 Danmark og Norge to helt ulike verdener .................... av Arne Øgaard

8 Ungdomsmødet i Järna ................................................ av Stine Swensen

9 Hva interesserer ungdommen seg for? .......................... av Arne Øgaard

9 De voksnes verden ....................................................... av Arne Øgaard

10 Svein Berglund – reflektert bankpionér – Intervju .................. av Jannike Østervold

11 At få lov til at arbejde i en anderledes bank .................. af Caroline Panum

12 Derfor har jeg valgt å arbeide i Cultura ........................ av Jannike Østervold

13 Turene på stranden – om Heinrich Hansen

14 Bærekraftige julegaver .................................................. av Jannike Østervold

15 Merkurfonden................................................................ af Lars Pehrson

16 Bankimpuls i nordisk perspektiv ................................... af Morten Gunge

18 McUniversiteter ............................................................ af Paul McIlvenny m.f.

20 Miljøansvar – ny eksistentiel mening i forbrugersamfundet ....... af Karsten Bruun Hansen

21 Det levende arvesølv .................................................... af Rolf Dorset

22 Penge er et specielt stof (3) .......................................... af Rolf Kerler

23 Lev og lad leve ............................................................. af Lønne Votborg

24 Nytt fra Cultura

24 Nyt fra Merkur

26 Hvordan har Folkecenteret klaret skærene? .................. af Preben Maegaard

28 Aktuelle bøger

30 Smånytt

31 Testamente – en bevisst avslutning ..................................... av Arne Øgaard – at tænke udover døden .................................. af Lars Pehrson

32 Konfliktløsning - ikke krig............................................... af Jan Øberg

Lad julefreden vare ved…De fleste af os oplever det, om ikke dagligt så jævnligt, at det er vanskeligt i dag atetablere varige sociale relationer, men meget nemt at komme i konflikt.

Samtidig kan det være vanskeligt at opnå sammenhæng mellem arbejdsliv ogprivatliv. Det er forskellige verdener med forskellige normsæt og som oftest to kon-kurrerende roller: legebarn//skoleelev; ung//lærling, studerende; arbejdsliv//privatliv.

Det er svært at skabe overensstemmelse mellem idealer og det praktiske liv.Tilsyneladende er det først i pensionsalderen mennesket kan beskæftige sig med

sine interesser og derved bringe sammenhæng mellem indre og ydre liv.Det går igen i flere af indlæggende i dette blad: et ønske og en stræben efter

sammenhæng mellem indre verden og ydre sociale levevilkår. Når det lykkes opleveslivskvalitet.

Vi har valgt at afslutte denne udgave af bladet med et ønske om julefred – mensom konkret og målrettet alternativ til den krigsrumlen, der breder sig overalt i detpolitiske liv og understøttes gennem presse og medier. Det er de færreste, der ønskerkrigen, men "Der bliver krig, hvis krig er den eneste plan på bordet" (Jan Øberg).

På bagsiden viderebringer vi derfor Jan Øbergs plan for fred og konfliktløsning. Med ønske om en glædelig jul og et fredfyldt nytår.

Redaktionen

Mindst 17,5 % af fibrene benyttet under fremstillingen afdette papir stammer fra velforvaltede skove,der individuelt er certificeret ifølge reglernefra Forest Stewardship Council. 50 % afpapiret stammer fra genbrug af papir.

CERTIFIED BY SMARTWOOD · SW-COC-717FSC Trademark © 1996 Forest Stewardship Council A.C.

De holdninger og synspunkter, der kommer tiludtryk i de enkelte artikler og indlæg her i bladeter de pågældende forfattere selv ansvarlige for.

De er således ikke nødvendigvis udtryk for redak-tionens synspunkter.

ISSN 1399-7734

Pengevirke 4-2002udgives afMerkur, Danmark ogCultura Sparebank, Norge

E-mail:merkurbank@merkurbank.dkcultura@cultura.no

Hjemmesider:www.merkurbank.dkwww.cultura.no

Udkommer4 gange om åretNæste gang 10. april 2003

Oplag: 7.700

Fristfor bidrag til næste nummer er 10. marts 2003

Danske indlægsendes til MerkurVejgaard Møllevej 3, Boks 2039DK-9100 Aalborg0045 98101835

Norske indlægsendes til Cultura SparebankP.b. 6800 St. Olavs plassN-0130 Oslo0047 22995199

Redaktionsgruppen består af Ole Uggerby (ansv. i Danmark)uggerby@image.dkArne Øgaard (ansv. i Norge)arne.oegaard@steinerskolen.noJannike Østervold (sekr.)jannikeo@cultura.no

Tryk:Bræmer Tryk A/S FSC co-certificeretMiljøcertificeret ISO 14001Trykt på: RePrint FSC

Tema denne gang: Livsfaser.

Kommende arbejdstemaer: 1/2003 – Boformer, byggeri og økologiske

landsbyer2/2003 – Tregrening. Hvilke samfunds-

mæssige opgaver har bankerne?3/2003 – Arbejdets organisering4/2003 – Kvindeperspektiv på økonomi

og/eller økonomi & helse

Grafik inde i bladet: Grete Siegler, Kunstner, Gilleleje

Bagsidetekst:Jan Øberg. F.1951 PhD i sociologi. Freds-og konfliktforsker. Grundlægger og direk-tør af TFF The Transnational Foundationfor Peace and Future Research, Lund,Sverige. www.transnational.org

LivskvalitetEfter 2. verdenskrig har den vestligeverdens industrialiserede lande ople-vet et halvt århundrede i ubrudt vækst.Levestandarden er blevet meget for-bedret, og i lyset af denne fremgangkunne man mene, at der burde væreskabt et solidt fundament for person-lig lykke og tilfredshed.

Men det viser sig at være problem-fyldt at komme til en forståelse af be-grebet livskvalitet, da samspillet mel-lem ydre faktorer, som økonomi, boligog sikkerhed langt fra altid danner fun-dament for en positiv vurdering af livs-kvalitetens indre faktorer, som f.eks.selvværd og lykke.

Målbare faktorerAt den økonomiske faktor kun kan væreet delaspekt er indlysende, og da derligeledes er politiske og økonomiskeinteresser forbundet med et parametersom livskvalitet, har man interesseretsig særligt for at finde pålidelige ogmålbare faktorer, der kunne gøre detmuligt at hæve betragtningerne over i etmere objektivt lys.

Der hersker fortsat stor uenighed om,hvorvidt den materielle fremgang, somden vestlige verden har oplevet, egentlighar bidraget positivt til den generelle livs-kvalitet, og i hvilket omfang det materiellegrundlag strækker sig ind på subjektivite-tens område.

Studiet af de subjektive faktorer er for-bundet med forståelsen af mennesket somsocialt og åndeligt væsen, og her kommerforskningen ind i et rammeområde, hvor vistadig mangler væsentlig grundforskning,for overhovedet at nærme os en begyn-dende forståelse.

Undersøgelser i den vestlige verdensindustrilande viser alle stigende statistikkerfor selvmord, alkoholisme, stofmisbrug,psykosomatiske sygdomme, kriminalitet ogvold, og i lyset af disse alvorlige udtryk forgenerelt manglende livskvalitet, synes derat være et krav til alle mennesker om atkomme til en større forståelse af betingel-serne for netop "at være menneske".

Det følgende vil koncentrere sig om deforhold, som ikke er målbare, men somalligevel er tungtvejende faktorer.

LivsformåletFor de fleste mennesker er det dagligearbejde tilværelsens omdrejningspunkt.Det er hovedsageligt gennem arbejdet, at

man definerer sit tilhørsforhold til samfun-det, og hvis man er heldig, er det her vorindividuelle livsmission kommer til udtryk.Forbindelsen mellem livskvaliteten, arbej-det og den indre fornemmelse af at værepå "rette hylde" er et meget vigtig para-meter for en positiv opfattelse af livskvali-tet, men også den sværeste at bringe tilvirkeliggørelse. Fra et overordnet synspunktser vi, at der i samfundsmaskineriet sker enensretning af uddannelser hen imod mereerhvervsspecifikke kompetencer, hvilket

foranlediger, at det indre personligemål let går tabt.

Erhvervslivets indblanding i uddan-nelsernes indhold og karakter er enulykke for mennesket. Ved de ungesindtræden på arbejdsmarkedet styresde ikke af egne ønsker, men af det øje-blikkelige udbud -og efterspørgsels-situation, hvorved mange kommer tilat gå en vej i livet, som ikke svareroverens med deres egne ønsker. Nårarbejdet i samfundsøkonomisk sam-menhæng udelukkende defineressom det at "tjene til livets oprethol-delse", har vi underkendt vigtighedenaf menneskets stræben mod det atkunne manifestere sig helt og fuldt ilivets fulde spekter. Og når vi i ung-dommen har stærke ønsker om atgøre det ene eller det andet til vores"livsmission", er det, på trods af deofte urealistiske tanker, udtryk for endyb viljes impuls, der skal respekteressom en manifestation af noget indivi-

duelt skabende. Noget samfundet burdelade komme til udtryk i et videst muligtomfang.

Helt fra første skoledag må vi have øjefor, hvordan undervisningen bør lade indi-videt komme mest muligt til udtryk, oghvordan senere uddannelsens kulturimpulsskal vægtes frem for erhvervslivets nyttebe-tragtninger. I den individuelle vilje har videt, som skal bringe fornyelse ind i verdengennem den skabende originalitet. Men iden spæde tilblivelsesfase er det vigtigt, atomgivelserne forstår, respekterer ogbeskytter dette kim.

I en omfattende engelsk undersøgelseviste det sig, at kun ca. 32 procent af deadspurgte ville fortsætte i deres nuværen-de arbejde, hvis ikke de var tvungne aføkonomiske årsager. Sammenhængenmed den overordnede vurdering af livskva-liteten er indlysende.

Det sociale fællesskabGraden af sammenhæng og fællesskabs-følelse i det sociale felt er af afgørendebetydning for menneskets oplevelse af livs-kvalitet. Samtidig forekommer det, at kon-takten mellem mennesker i vor tid er ble-vet vanskeliggjort markant i forhold til tid-ligere tider.

For at nærme sig en forståelse af dettesociale problem må der inddrages to andre

Pengevirke 4-2002

3

LivskvalitetKampen for selvstændighed, fællesskab og sammenhæng i en splittet verdenaf Dennis Payall

Fortsættes side 6

I en verden,

hvor mange menneskers

liv er præget af stress,

ensomhed og manglende

tilfredshed,

er livskvalitet blevet et

essentielt begreb.

Pengevirke 4-2002

4

Det Kreative Hjem for gadebørnene iCusco kaldes på det lokale Quechua-sprog for Inti Runakunaq Wasin ogbetyder Solfolkets Hus. Her kommerder dagligt mellem 50 og 80 børnog her får de mad og undervisning ibl.a. læderarbejde, træsløjd, håndar-bejde, madlavning, musik, malningsamt læsning og skrivning. Elleve fri-villige peruanere står for det prakti-ske arbejde under ledelse af projek-tets bestyrelse. I august 2002 flytte-de projektet til et mindre sted, menmere centralt, i Cusco. Det var nød-vendigt at flytte for at få en laverehusleje – og desværre er økonomienen stopklods for arbejdet. Hver lør-dag deltager folk fra projektet på etlille marked, hvor de sælger håndar-bejde som børnene har lavet og hjem-melavet mad, for på den måde at tjeneflere penge til mad til børnene og tilhusleje. Der er har desværre endnu ikkevist sig en sponsor.

I Chillcachaca, en lille landsby i 1700meters højde ca. 200 km øst for Cusco,bor meget fattige indianere. Projektet hergår dels ud på at undervise og oplæredisse indianere i bæredygtigt landbrug,genplantning af områdets regnskov oghjælp til opstart af en landsbyskole.Projektet har en 2 hektar stor ejendom tilsin disposition.

Solens Børn

- et gadebørnsprojekt i Peru af Jens Laurits Sørensen

Siden første præsentation af projekt Solens børn er

der nu dannet en dansk støtteforening med det

formål at formidle penge og gaver både til Det

Kreative Hjem for gadebørnene i Cusco, der er en

by med 350.000 indbyggere beliggende i 3300

meters højde i Andesbjergene og til projektet i

landsbyen Chillcachaca, hvor der arbejdes på at

lave et økologisk landbrugsfællesskab.

Indtægter frabørnenes bodpå markeds-pladsen er ettiltrængt til-skud til økono-mien.

Blandt fattigeindianere ibjergene for-beredes etlandbruge- ogskoleprojekt.

Flere og flere børn finder vej til “Solfolkets Hus” og får herlidt mad og omsorg.

Pengevirke 4-2002

5

Dikt av André Bjerke

DET HASTER!Les leksene, barn ! Det er stor konkurransei verden i dag. Du må lese på spreng!Hvis landet skal bedre sin handelsbalanse,må din karakterbok ha mange poeng.Bli nyttig for samfunnet! Barndommen kasterjo svært lite av seg. Så skynd deg! Det haster!Ja, se å få barndommen unnagjort

fort, fort!

Og så ble du stor? Men er stadig for fattig.Det haster med høyere levestandard,for hva er din knallert mot Meyers Bugattiog din kones rev mot fru Steens leopard?Du ble disponent? Men du får ikke fred idin sjel før Hopp-Gundersens stilling blir ledig,så du kan få satt DIREKTØR på din port

fort, fort!

Det haster! Det haster! Hør hurtigtogstonenfra hjulene: Godt at din fart er så stor!Du må komme tidsnok til endestasjonenmed skilt i granitt over seks fot jord!Hva rakk du å se? Dette landskap der ute,ditt liv, hva var dét? Noen blink mot en rute.Som stolper langs linjen fløy dagene bort

fort, fort!

Det haster! – med at du går utfor i svingenog kjører i grøften. Du mister et fly,men rekker i stedet sommerfuglvingen,et gresshoppegniss og en drivende sky.Den driver så langsomt…. Så legg deg til rettei gresset. Det ene som haster, er detteå vite: Du lever – og livet ditt er

Nu. Her.

Jens Laurits Sørensen F. 1960, på Fyn. Folkeskolens 10. kl. Uddannetlandmand fra Dalum Landbrugskole.Har boet 31/2 år i Peru og arbejdet med gadebørn. Initiativtager til DetKreative Hjem for børn. Rejsearrangør – se: www.kauna.dkTelf. 2712 0821. jensls@kauna.dkBlangstedgaards Allé 100, mf. 5220 Odense SØ.

LÆS MEREwww.streetkidscusco.8m.comwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

FaktaForeningen Solens Børn startede i april2002 og kontingentet er fastsat til 50kr. for studerende; 100 kr. for enkelt-personer; 175 kr. for familier og 250kr. for virksomheder. • Foreningens adresse er

Blangstedgaard, Blangstedgaards Allé 104, 5220 Odense sø. Tlf. 45 6615 5355, mail: solensboern@get2net.dk.

Jens Sørensen, der oprindelig tog ini-tiativ til projektet, holder gerne fore-drag om projektet, når han er iDanmark. Siden august 2002 harforeningen tilknyttet en fondraiser,Lene Pedersen, der kan træffes på tlf. 3874 1135 / 2892 4218 eller via mail: tolene@tiscali.dk eller solensboern@get2net.dk

Bidrag kan indsættes på foreningenskonto i Merkur: Reg. nr. 8401. konto nr. 1038589.

Husk også at indlån og opsparing iMerkur kan øremærkes til et konkretprojekt, hvis der opstår behov for låntil projektet.

Andre Bjerké (1918-1985), en av Norges mest kjente og kjære diktere med stor produksjon både av egne dikt og av gjendiktinger. Han har også utgitt barnevers, kriminalromaner og essaysamlinger.

I hjemmet øves der både sociale og prak-tiske færdigheder.

betragtninger. For det første: mennesket eri sin historiske udvikling kommet til etpunkt, hvor udviklingen af de individualis-tiske træk tærer på de sociale drifter. For detandet: frigørelsen fra de religiøse impulsersdominans, der er en medvirkende faktor i"jeg-udviklingen", efterlader os uden enoverordnet social forståelsesramme.

Ligesom vi kan se det enkelte menneskesudvikling fra barn til voksen, som en udvik-ling hen imod stadig stærkere jeg-bevidst-hed, er det også muligt i historisk perspek-tiv at se en udvikling af hele menneskehe-dens sjælelige konstitution i retning af denuafhængige og frie individualitet.

Tidligere var gruppedannelser som i na-tionalismen eller ved blodsbåndet i slægt-skabet langt mere betydende, hvor tilknyt-ningskraften i dag mister sin betydning tilfordel for fællesskaber, som vi selv vælgerud fra rent personlige præferencer. I over-gangsfasen har vi dog mistet et grundfæsteog sikkert tilhørsforhold i det sociale, som

gjorde, at vi aldrig var alene, og vi harendnu ikke kunnet erstatte det med dennye tids sociale orden. Kraften til individua-liseringen fjerner os til en vis grad frafællesskabet og lader ensomheden råde.

Det fællesskab, som opstod omkringtroen, var indtil for ganske nylig et var-mende socialt netværk, som gav menne-sket et ståsted i det sociale. Men de sidste100 års opgør med den etablerede religi-on i den vestlige verden har fjernet detsamlende fokuspunkt og efterladt et sporaf tomhed og meningsløshed.

Man kunne få den tanke, at vores frigø-relse i ovennævnte sammenhæng kun ernegativ, men vejen frem mod individualite-ten, der udelukkende beror på sig selv, erfor menneskeheden en velgerning, somrepræsenterer den virkelige udvikling. Deter overgangssmerterne vi må lære athåndtere.

På det nære plan betyder disse udvik-lingstendenser noget meget virkeligt. Vi har

svært ved at få de sociale sammenhænge ihverdagen til at fungere. Og her er somallerede nævnt en hovedfaktor til forringelseaf livskvaliteten. En virkelig sjælelig forbin-delse fra menneske til menneske er i dagvanskelig at etablere. Vi efterlades ofte, påtrods af den gode vilje, alene tilbage.

Livskvalitetens grundlagLivskvaliteten er egentlig et udtryk for denharmoniske sammenhæng mellem menne-sket og verden, og selv om de ovenståendeeksempler er simple indblik i praktiskepsykologiske sammenhænge mellem indivi-det og omgivelserne, må vi forstå, at livs-kvalitetens udtryk i f.eks. glæde, tilfredshedeller fornemmelse for selvværd er langtmere omfattende og finder sit udspring ide dybere lag af sjælen.

Rudolf Steiner beskriver i bogen "Viden-skaben om det skjulte", hvordan menne-sket, hvis det ikke formår at finde kraften tilat vende sig mod det åndelige i tilværelsen,efterhånden må opleve en sådan svækkelseaf livet, at der indtræder en sjælelig døds-

tilstand. Vi nær-mer os dennedødstilstand, derogså manifesterersig som indretomhed ogmeningsløshed,når vi udelukken-de må hente kraftudefra. Hvis vi kunkan "fyldes" af det,som vi kan mod-tage fra omgi-velserne, det, somvi kan trække udaf ting, væsenerog processer isanseverdenen, vil

det i længden føre til håbløshed og fortviv-lelse. En tid lang kan vi opfyldes og glædesover det, vi passivt kan modtage fra om-givelserne, men gradvist mister de ydreoplevelser deres belivende kraft, og vi kon-fronteres med en sjælelig tomhed. Vi serdet ofte med mennesker, der et liv igennemudelukkende har været optaget af den ydresanseverden. Når de bliver ældre, begyn-der denne at miste sin tiltrækning, hvoreftermennesket selv begynder at miste lysten tillivet. I sin ekstreme konsekvens kommerdette til udtryk i selvmordet, der begås, nåralt håb om nogensinde igen at få sansetil-fredsstillelse fra det ydre er opgivet.

Positiv livskvalitet drejer sig således i sininderste kerne om på den ene side at gåfra selvforglemmelsen i den sansebaseredevirkelighed til en opvågnen i det indre, somskabende individ, og på den anden sideom at komme fra en tænkning, der ude-lukkende rummer den ydre verdens objek-ter til en tænkning, der, ved at vende sig

mod sig selv, kommer til en forståelse afselve erkendelsen og af jegets natur.

Meget i den moderne tilværelse synes atstræbe efter at gøre mennesket til et pas-sivt væsen, og vi overvældes ofte i en sådangrad af det, som kommer udefra, at denindre skabelsesproces går i stå. Men denneudvikling må vendes, hvis vi skal gøre oshåb om at genoprette en sund balancemellem os og verden, og genfinde et indreliv, der ikke bare er en bleg, uvirkelig ogskyggeagtig kopi af den ydre verdens far-verigdom og solide virkelighedsfornem-melse.

I alle livets forhold er det gennem tænk-ningen, at vi kommer til bevidsthed ombåde indre og ydre fænomener. Tænk-ningen står som en bro mellem os ogverdenssammenhængen, og det er i kraftaf tænkningens mulighed for at bringeden skjulte sammenhæng frem til bevidst-heden, at vi kan komme til en oplevelse afen vis sikkerhed i tilværelsen. En indrebegrebsmæssig forståelse bringer os nyekræfter, og det er også gennem tænknin-gens kraft, at vi har nået meget af det vikalder moderne fremskridt. Men densamme tænkning viser sig at være tveæg-get, idet den også er ansvarlig for netopde tilstande, der har ført til, at vi lider. Detsynes at være indlysende, at dén tænk-ning, der ikke magter at trænge frem til etåndeligt indhold, efterhånden vil berøvemennesket enhver livskvalitet, og det ernetop ud fra denne erkendelse, at vi kanse de første skridt til en videre udvikling."Alle gåder, som angår ånd og materie,må mennesket genfinde i den gåde, somligger til grund for dets eget væsen", sigerRudolf Steiner, og løsningen af gådenbegyndes med tænkningen.

I en besinden sig på sig selv begyndernoget nyt, noget som gør, at vi kan kom-me til den bevidsthedsmæssige udvidelseog forandring af vores væsenskerne, der erlivskvalitetens egentlige grundlag.

Det er sagt før - så ofte, at det er bleveten kliché, der ikke længere regnes for andetend tom tale, men her skal det siges igen:mennesket står ved en korsvej i sin udvik-ling, og fremtiden vil på alle måder afgøresaf, hvad mennesket i dag vælger ved dennekorsvej. Hvis ikke vi ud fra en vågen be-vidsthed gør op med det i tiden, som ogsåhar sit udtryk i sjælelivets formørkelser, vilikke bare livskvaliteten, men hele kulturengå svære tider i møde.

Forkortet version af indlæg bragt iSTEINERSKOLEN 2/2002

Pengevirke 4-2002

6

Livskvalitet: fortsat fra side 3

I den individuelle vilje har vi det, som skal bringe fornyelse ind i verdengennem den skabende originalitet. Men i den spæde tilblivelsesfase erdet vigtigt, at omgivelserne forstår, respekterer og beskytter dette kim.Fra KristofferSkolen, Roskilde - 1. Klasse sommerfest spil i skolens sal.

Dennis Payall F. 1957. Lærer påRudolf Steinerskolen i Vordingborg.

LÆS MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Foto

: E

rik R

ahb

ek

Pengevirke 4-2002

7

I Norge finnes det også slike friskoler pågymnasnivå eller videregående nivå somdet nå heter. Disse skolene får som deandre "friskolene" dekket 85% av de antat-te driftsutgiftene fra det offentlige, men detgis ingen dekning til ervervelse eller leie avbygninger. I den forbindelse har det fornoen skoler vært viktig å kunne oppta rime-lige lån i Merkur og Cultura Sparebank.Elevene som fullfører videregående på stei-nerskolen får ikke karakterer, men et fyldigvitnesbyrd. Dette vitnesbyrdet gir mulighettil å komme inn på videre studier ved uni-versiteter og høyskoler.

Nasjonal vurderingskomitéDet offentlige (Norge) har nedsatt en komi-té som heter "Nasjonal komité for vurde-ring av steinerskolevitnemål". Her leses vit-nesbyrdene og det blir fastslått om eleve-ne har "Generell studiekompetanse", detvil si at de har adgang til alle åpne studier.Elevene blir også grovsortert slik at de let-tere kan vurderes i forhold til opptak pålukkede studier. Vitnesbyrdet blir ikke om-regnet til karakterer, men det vurderesskjønnsmessig.

Denne ordningen har steinerskolene ogmyndighetene utviklet i fellesskap gjenn-om flere tiår og den fungere stadig bedre.En stor andel av steinerskoleelevene harfått adgang til studier på universiteter oghøyskoler på grunnlag av sitt steinerskole-vitnesbyrd. Dette gjelder ikke bare norskesteinerskoleelever, men også elever fra enrekke andre land. Det har imidlertid ikkevært like enkelt for norske steinerskole-elever å ta universitets og høyskoleutdan-nelse i Danmark.

Hvilket menneskesyn ligger bakInternasjonalt merkes det nå en sterk ten-dens til ensidig kunnskapsinnlæring i sko-len. Det er ikke spørsmål om hvilke ferdig-heter man har utviklet eller hva slags men-nesker man har blitt. Det er kun spørsmålom hvor mye man har lært. Mennesketblir betraktet som en tom tønne som må

fylles opp med mest mulig kunnskap for atdet skal kunne komme seg vellykket gjenn-om livet. Det er selvsagt viktig å lære noepå skolen, men selv har jeg vanskelig for åforstå den ensidige forkuseringen på kunn-skaper. Etter endt universitetsutdannelse,etter å ha pugget meg gjennom meter-høye bokstabler, stod jeg en dag medhodet proppfullt av kunnskaper og lurtepå hva jeg så skulle ta meg til. Jeg ble littdeprimert fordi ingen lot til å være interes-sert i kunnskapene mine. Det var ingensom stilte noen av de utalllige spørsmålenejeg kunne svare på.

Pedagogikk for menneskelig utviklingI Norge har det lenge vært en skepsis tilen ensidige kunnskapsskolen. Det kom tiluttrykk allerede i 1883 med AlexanderKiellands roman "Gift", hvor lille Marius faltdød mens han fremsa sin latinlekse. I 1955fikk også det offentlige skolesystemet enhard omgang i Jens Bjørneboes bok"Jonas". Disse bøkene har sammen med en

rekke andre impulser medført at det iNorge har vært stor åpenhet for pedago-gikk som har sett på menneskelig utviklingsom like viktig som kunnskapstilegnelse.Man har snakket mye om at barna målære å bli sosiale gjennom gruppearbeidog andre samarbeidsprosjekter, de måutvikle ansvar for egen læring osv.

Innenfor steinerpedagogikken har manlang erfaring og meget omfattende tankerom hva et barn trenger for å utvikle seg tilå bli et menneske som kan ta tak i de pro-blemene verden nå står inne i. Det er ikkeså mange som har satt seg grundig inn isteinerskolens pedagogikk, men når jeghar vært med å representere steinerskolenpå møter i departementer eller andreoffentlige organer har jeg møtt stor gradav respekt og forståelse.

Bred politisk opbakningI dag har steinerskolene støtte fra de flestepolitiske partiene, selv om deres motiver ernoe forskjellige. Noen er mest opptatt avat foreldrene får ta et fritt skolevalg, mensandre er opptatt av en karakterfri skole. Sålenge de ikke blir en eliteskole, hvor barede rike har adgang vil også de fleste sosial-demokratene støtte steinerpedagogikken.Steinerskolene har i de siste tiårene nedlagtet stort arbeid i å oppnå kontakt medmyndighetene, og dette arbeidet har værtmeget fruktbart. Noe betyr det vel også atdet i Norge er flere betydelige personlig-heter som enten selv har gått på steiner-skolen eller som har hatt sine barn der. Denforrige sosialdemokratiske statsministerenJens Stoltenberg gikk sine første syv år påsteinerskolen. Lenger kunne man ikke gåden gangen. Vår prinsesses ektemann, for-fatteren Ari Behn gikk alle sin 12 skoleår påRudolf Steinerskolen i Moss, men det erogså en rekke andre kjente kulturpersonersom har tilbrakt sin skoleår på steinerskolen.Ute blant vanlige nordmenn kan innsikteni og forståelsen for steinerskolen være nok-så variabel, men i det offentlige liv er denanerkjent som et nødvendig korrektiv tilden offentlige pedagogikken.

Danmark og Norge- to helt ulike verdenerav Arne Øgaard

Arne Øgaard F.1952. Cand. mag. irealfag og ernæringsfysiolog. Leder avForstanderskapet i Cultura Sparebank.Arbeider på Steinerskolens videregå-ende trinn i Moss.

LES MEREwww.diewaldorfs.waldorf.net www.steinerskolen.no

I Danmark finnes det en rekke friskoler. I Norge er "friskolene"

godkjent ut i fra privatskoleloven. For at en skole skal bli godkjent

må den enten representere et pedagogisk alternativ eller et livs-

syn. Det finnes en rekke kristne livssynsskoler i tillegg til Rudolf

Steinerskolene og Montesorriskolene som er godkjent ut fra en

alternativ pedagogikk

Pengevirke 4-2002

8

Den uken det varte ble detholdt foredrag og workshopshver dag. Som workshopkunne man velge hva somhelst, men noen ble strøketp.g.a. lite interesse. På kvel-den var det samling i Kultur-huset’s store sal. Og etter litttriviell informasjon, var detdisko eller konsert på scenen.

Dette førte til rimelig sene netter, menetter å ha dratt seg ut av soveposene, utav teltene eller ut av sovesalene klokka8.30, var det lett å våkne med en solid fro-kost som de Rammstein-diggende kokkenehadde laget. Og når man i tillegg kunnesove seg gjennom foredragene, var detganske lett å bli uthvilt til workshops kl 3.

Maten på ungdomsmøtet er et kapittelfor seg. Det var kun vegetarisk kost, ogden var selvfølgelig biodynamisk dyrket.Og den er KJEMPE GOD!!Bare det er en unn-skyldning for ådra…

Hvaungdomav Arne Øgaard

Arkitekturhistorie med vekt på

nyere tidSituasjonstilpasning som

utgangspunkt for arkitektur

Stanley Kubrick

Filmproduksjon

Filmens utvikling

Special effects

Sammenligning mellom

teater og film

Det 20. århundrets

teaterhistorie i Europa

AnimasjonFosterets utvikling (2)

Det første leveåret

Barn med Downs syndrom

Barndom, lek og selvutvikling

Medisinsk etikk

Utviklingspsykologi

Akupunktur

RyggenKornsirklerKommunikasjon mellom

menneske og hund

KattedyrSchäferhunden

DyreetikkBruk av lippizanerhester

ElektrisitetRoboter til hjelp og nytte

Geometriske mønstre

FraktalerInfitesimalregning

Billedkunstteknikker

Glasskunst (2)

Portretter gjennom tidene

Novellesamling med musikk

Det gylne snitt

KeramikkKlassisk skulptur

Origami –papirkunst fra Østen

Bokillustrasjonskunstens utvikling

Illustrert bok

PapirDesignJ.M.W. Turner

GrafittiOmbygging av bil

Folkevognen

Bygdeborger

Vi har samlet inn

en oversikt over de

seneste skoleårets

årsoppgaver:

Ungdomsmøteti Järna 2002af Stine Swensen

I sommerferien i år var jeg på ungdomsmøtet i Järna, nærmere

bestemt på Kulturhuset i Ytterjärna. Ungdomsmøtet er, som

navnet tilsier, et møte for ungdommer i alderen 15 til 25 år,

i regi av Antroposofisk Selskap i Sverige. Der samles mange

"steiner-barn" (men også "vanlige" ungdommer) fra hele Sverige,

og meg fra Norge. Det var også noen fra Finland der.

Jeg kan virkelig anbefale Ung-domsmøtet til alle mellom 15 og 25 år!www.ungdomsmotet.netStine Swensen er elev i 1. videre-

gående på Rudolf Steinerskolen i Moss.

Pengevirke 4-2002

9

interesserer men

seg for?

Devoksnesverden

Tidsskriftet Steinerskolen oppfordretsteinerskoleelever i Norge ogDanmark til å levere litterære bidragtil temaet De voksnes verden. Debeste av disse bidragene ble trykketi tidsskriftet Steinerskolens andreutgivelse i 2002. Det var ikke bareoppløftende å lese de ungesbetraktninger av de voksne. I sværtmange bidrag ble det fokusert påat de voksne stresser rundt og atdet de er mest opptatt i livet er å fåbetalt sine regninger: Heldigvis såflere av barna at det også fantesulike verdier i de voksnes liv.

Vi bringer nedfor noen utdrag frade publiserte bidragene:

"Jeg ser på livet i de voksnes verdensom et ganske kjedelig liv. Jeg tenkerikke så mye på voksnes verden, mennår jeg tenker på den, synes jeg det errart at de orker å dra på jobb, kommehjem igjen, så jobb, hjem, jobb, hjem,jobb, hjem helt til helgen kommer igjen.

Det jeg føler er at de voksnes verdener mye stress og kjefting. Men selv omdet hender at jeg får skjenn, så vet jeginnerst inne at de er glade i meg…….

Mange voksne må lage mat selv omde ikke er flinke til det. Selv om man ervoksen og kan bestemme over seg selv,er det mange ting man ikke kan gjøre.Voksne kan for eksempel spise så myesjokolade de vil, men de gjør det ikke.Det er på en måte en usynlig lov somsier at det ikke går."

Martin , 5. klasse

Metallarbeid i middelalderen

KniverVåpenhistorie i middelalderen

Fredsorganisasjonen CISV

Teknisk etterforskning

Anarkismen

Tolkiens verden

Ringenes herre

Visjon og virkelighet

SpråkDialekter

Industribyen Moss

SjøfartFotballFallskjermhopping

Sport med vindens kraft

SnøskredFjell og tindebestigning

kommunikation

Våben Eksperiment med naturvæsner

prærieindianere

Barokken og dens strygeinstru-

menterUSA’s indflydelse på Europa

Menneskets ordløse sprog

Manipulationens magt

Spiseforstyrrelser

Moden gennem tiderne

personlig udvikling

Bach og hans samtid

Astronomi

HekseFotojournalistik

Ulandsarbejde

Hulfotografi

Det danske retssystem

Viljens udtryk

Tidens ungdom

Det perfekte menneske

Ungdom og helse

IskremKakaobønnen – til

glede for hvem ?

Mat og kultur

KaffeVegetarkokekunst

Coca ColaElvis Aron PresleyNorsk rock

RockKordireksjonSymfoniske diktGitaren (3)

Elektrisk gitarMusikkproduksjon på dataPianorestaurering Musikklivet i Trondheim på1990-tallet

Musikkhistorien fra 1920Musikkens betydning formenneskets utvilingMusikk som terapiKomponeringIrsk musikkØst Europeisk sigøynermusikkSalsa

Bryllupsritualer og tradisjoner iPakistan og NorgeBryllupstradisjonerMonarkiet i Norge fra 1905 til idag. Hva er fremtidens stats-form?Eidsvold 1814MilitærnektingOppbyggingen av nedreManhatten

KinaMao ZedongBorgerkrigen i SpaniaMaurernes påvirkning i spania –med fokus på geometriske for-mer

USAs rolle i Gulfkrigen og forhol-det mellom USA og Irak i dagDen franske revolusjonKonflikten i Nord IrlandDe gamle kelterne Andre verdenskrig i Norden

Forbindelsen mellom Malta og DanmarkHolocaustBerlinmurenIndias kultur og klesdraktSør AfrikaSenegalesisk magiLatinamerikansk dansDen egyptiske dødebokenNordamerikas indianereTotempelenKeltisk mytologiÅsatroFeer og alverMeditasjonInteriør og fargerInteriørarkitekturScandinavisk designBokstavdesignKlesdesign (2)SminkeMoter i det 20. århundredeDa moten kom på mote.Kvinnemoten fra 1900-1950Kjole fra 1600-1700Bunad og folkedraktDrakthistorieNonner og klosterlivEventyr og fablerParzifalreise bilderFaustKaspar HauserNorrøn mytologiSlektsgranskningNynorsk før og noSkuespillBokenBarnelitteraturBarnetegningerGjøglingHva er tidInternettDatamaskinen funkerFoto (4)Gummitrykk en måte å foto-grafere og fremkalle bilder på

Det er mange ulike synspunkter på dagens ungdom, men hva

interesser de seg egentlig for? I det siste året på Rudolf

Steinerskolens videregående trinn leverer elevene en oppgave

som de har arbeidet med gjennom et helt år. De får fritt velge

emne og selv om de får noe veiledning, er oppgaven en prøve

i evne til selvstendig arbeid:

Pengevirke 4-2002

10

Inspirasjon fra antroposofi til økonomiDa jeg kom i berøring med antroposofien,så jeg hvordan den virket fruktbart inn påpraktiske områder, f.eks. pedagogikk ogmedisin, som jeg var opptatt av som nybaktpappa. Lenge bar jeg på et spørsmål omantroposofien også kunne virke befrukten-de inn på økonomi og næringsliv, som jovar mitt yrkesvalg. Spørsmålet dukket oppfordi jeg så mange skjevheter i hvordandet økonomiske livet var bygget opp, bådei teori og praksis.

Dette førte til at jeg var med og tok ini-tiativet til å lage et omsetningsledd forbiodynamiske varer, en virksomhet som idag er godt kjent under navnet Helios. Detstartet opp omkring 1968. I noen år etter-på forsøkte vi som var aktive i Heliossam-menheng å etablere en finansieringsvirk-somhet som kunne hjelpe til med finansie-ring ikke bare av Helios selv, men også avbutikkene som skulle starte og andre akti-viteter. Norsk lovgivning satte etter hverten begrensning for hva det kunne utvikleseg til, og det ble ført videre som HeliosSparefond. Imidlertid surret tanken videre imitt bakhode om at det måtte være muligå lage en finansieringsvirksomhet med til-knytning til bl.a. økologisk jordbruk, ogsom kunne utformes etter de impulsenesom de nye antroposofisk-inspirerte banke-ne i Europa arbeidet frem i 70-årene.

1982 – Culturaarbeidet begynnerI 1982 ble det tatt et initiativ for å utredespørsmålet om vi kunne skape en alterna-tiv finansieringsinstitusjon i Norge. Vi varen krets på ca. 20 mennesker som arbeidetmed spørsmålet, bl.a. personer somHolbæk Hansen, Alf Bugjerde, Erik Siem, IbKondrup, Terje Haukland og Trygve Sund –for å nevne noen. Dette var personer somhadde tilknytning tilSteinerskolebevegelsen og økologisk jord-bruk. Det som var hovedimpulsen var alle-rede den gang ikke primært å finansiereantroposofiske virksomheter, men å betrak-

te forvaltning av penger som et samfunns-messig anliggende, en grunntanke somhar fulgt Culturaarbeidet opp gjennomårene.

Påvirkning fra antroposofienI selve antroposofien ligger noen hoved-konsepter/grunnsyn som har vært med påå forme idégrunnlaget for banken. Jeg ten-ker spesielt på Rudolf Steiners syn på pen-gekvaliteter, hvor han har tilført modernepengeteori nye grunnleggende tanker, ikkeminst om gavepengenes oppgave i sam-funnet. Viktig er også hans syn på atånds- og kulturlivet må få en selvstendigog tydelig plass i en samfunnsstruktur.Slike tanker er blitt tydelige i verdenssam-funnet i løpet av 90-årene, hvor man snak-ker om en tredeling mellom politikk, øko-nomi og det sivile samfunn.

Culturas verdigrunnlagCulturas verdigrunnlag er blitt til gjennommange menneskers innspill og tanker overflere år. Det er vokst frem av Rudolf Steinerssyn på samfunn og økonomi og av andrebankers arbeid i 70-årene – og er blittvidereutviklet gjennom vårt eget arbeid.

Jeg har i de siste månedene tenkt myeover verdigrunnlaget vårt og er ganske til-freds med måten vi har formulert det på.Et verdigrunnlag er noe alle menneskerkan ta stilling til, det er en allmenn måte åbeskrive bankens virksomhet på. Culturasverdigrunnlag kan man trolig slutte seg tilut fra ulike ståsteder, enten du er antropo-sof, buddhist eller humanetiker.

Et risikabelt prosjektDu hadde fast stilling og stor familie somskulle forsørges, da var det vel ikke så lett ågi avkall på økonomisk trygghet og kasteseg ut i det usikre?

Det er ofte slik at skal man bygge noehelt nytt, så kan det sjelden kombineresmed å fortsette med det trygge etablerte.Det var en ganske vågal sak å tro at man

kunne bygge opp en bank fra scratch,både med tanke på mennesker og kapital.Det som ga meg tillit og gjorde det mulig,var at det sto en krets av mennesker rundt,som hadde sagt seg villige til å være med-bærere – ikke minst styret.

I begynnelsen var jeg den eneste ansat-te. I tillegg til bankarbeidet gjorde jeg noekonsulenttjenester/regnskap. Fra 84-86 varjeg delvis selvstendig næringsdrivende ogdelvis arbeidet jeg med å finne en form påen alternativ finansieringsinstitusjon. Etterå ha forkastet noen organisasjonsformerble Cultura Lånesamvirke startet i 1986, ogfra da av arbeidet jeg heltid med Cultura.Jeg fikk ganske snart inn medarbeidere, ogi 1988 kom Gerd Berge, som fortsatt ermed i Culturaarbeidet.

I dag har banken 10 medarbeidere.Culturas positive utvikling hadde ikke værtmulig uten det gode samarbeidet og denintense innsatsen fra alle medarbeiderne. Itillegg har banken hatt fordel av å ha etaktivt og kompetent styre.

Fra gavepenger til brukspengerVi møtte jo stor interesse, og vi har hattveldig lite problemer og konflikter. Det varet sterkt gaveelement i oppstarten. Vibegynte egentlig med en type penger somligger veldig nær gaver. Vi fikk 350 tusenfra Rudolf Steiner stiftelsen, gaver fra pri-vatpersoner og mange spareinnskudd somikke behøvde rente. Dette er ikke unaturlig– en virksomhet som skal etableres trengergavepenger som fødselshjelp. Etter hvertgikk vi mer over til sparekvalitet – medsparekonti og rolige midler. Vi hadde barelangsiktige spareinnskudd, ingen brukskon-ti. Dette var karakteren av virksomheten ibegynnelsen av 90-årene.

Etter hvert ønsket vi å utvide kunde-grunnlaget og nærme oss brukspengeom-rådet, så vi opprettet brukskonti og fikk tilet samarbeid med postgiro for å kunne

Svein Berglund– reflektert bankpionér Intervjuet av Jannike Østervold

Svein Berglund, daglig leder i Cultura siden starten, er for mange

selve "herr Cultura". Etter mange års innsats med å bygge opp

banken planlegger han nå å gå av med pensjon i løpet av år 2003.

Vi benytter anledningen til å be ham kaste et tilbakeblikk på Cultura-

arbeidet.

Fortsættes side 27

Foto: Borgny Berglund

Pengevirke 4-2002

11

Nysgerrigt åbnede jeg brevet og til minstore glæde var det fra min gamle kollegaClaus, som jeg havde arbejdet sammenmed i nogle år, da vi begge var i sammepengeinstitut. Det var efterhånden en delår siden at jeg havde hørt fra Claus, hørthvad han nu beskæftigede sig med.

Og så var han lige pludselig der i et brevmed en masse læsestof vedlagt, som jegsad og kiggede i med stor interesse.

Claus beskrev at han nu arbejdede i enholdningspræget bank, hvor udlån sker påbaggrund af økonomiske, etiske, sociale ogmiljømæssige vurderinger – banken havdeogså privatkunder. Indlånskunderne kunneøremærke sin opsparing til særlige formål– jamen jeg havde da aldrig hørt om ensådan bank.

Derudover beskrev Claus, at det var engod og travl arbejdsplads og om jeg monkendte nogen inden for branchen som jegkunne forestille mig ville jobbe i en sådanbank.

Stor var min nysgerrighed og jeg sattemig i forbindelse med Merkur og fikmeget hurtigt et møde i stand i bankensnye lokaler på Vesterbrogade 40.

Her mødte jeg en anderledes bankind-retning, bankfolk i afslappet tøjstil og fremfor alt en god stemning der tydeligt kunnefornemmes. Her var rart at være.

Mødet gjorde et stort indtryk på mig og

gav mig stof til eftertanke, da jeg var kom-met hjem igen. Det her virkede så rigtigt –der var ingen stivhed at fornemme, menmennesker bag det hele. Jeg fornemmedeat der blev givet plads i denne bank.

Merkur’s holdninger lå helt i tråd medmine egne holdninger til tilværelsen.

Mine tanker var blevet sat i gang –noget med om jeg lige for tiden gjordedet rigtige i mit arbejdsliv – jeg havdeværet i gennem, jeg ved ikke hvor mangeorganisationsændringer – tilpasninger, der-under nedskæringer, sammenlægning affilialer. Så dét jeg var i, var ikke helt hvadjeg brændte for med samme styrke somtidligere. Andre skulle i højere grad be-stemme over min hverdag og min afvik-ling af hverdagen i min filial.

Længe havde jeg haft det sådan billed-ligt, “at jeg åbnede en dør og så genkend-te jeg , at der ville ske det og det, i taktmed hvilken direktør der nu sad i “bestem-merstolen” det år.”

Februar måned gik og lidt inde i martsmåned 2001 kontaktede jeg igen Merkurog meddelte at jeg desværre ikke kunnepege på nogle gode emner til jobbene iMerkur, men til gengæld spurgte jeg Claus,min daværende chef, om de kunne brugemig.

Som sagt så gjort – jeg sagde op i mitdaværende pengeinstitut som filialdirektør

og startede som kunderådgiver i Merkurden 1. maj 2001.

Siden har jeg været mere end glad forat stå op hver eneste dag og gå af sted tilmit job i Merkur. Det var simpelthen såbefriende og ukompliceret. Jeg var fri forat blive "målt og vejet" hver dag. Jeg kunnegå ind på jobbet og levere min arbejds-kraft – være med til at videreudvikle Merkurind- og udadtil og bedst af alt, blive lyttettil. Sådan!

I løbet af foråret 2002 stod det klart attidligere afdelingsleder, Amdi Hansen,ønskede at ændre på sit jobindhold – Amdiville gerne have mindre ansvar. Vi varbegyndt at kigge på organisationen og jeghavde på det tidspunkt en gruppeleder-funktion.

Undervejs i dette forløb, kunne jegmærke at lysten til igen at stå i spidsen vartilstede - jeg søgte stillingen som afde-lingsleder og begyndte som sådan pr. 1.august d.å.

Min glæde er stor – jeg har i en alder af51 et dejligt job – og er mere end lykkeligfor at gå på arbejde hver eneste dag.

Det er et bredtfavnende og udfordrendejob – særdeles udviklende for mig at væremed i Merkur’s videre udvikling i det kom-mende ti-år.

At få lov til atarbejde i enanderledes bankaf Caroline Panum

Caroline Panum København. F. 1951Traditionel bankuddannelse incl. diversebankskoler, undervist i uddannelsesafde-lingen, lederuddannelse. Danske Bank1970-1998. Bankbestyrer 1988-1990,Privatkundechef fra 1990-1994,Bankbestyrer 1994-1998.BG Bank 1998-2001. Filialdirektør.Gift med Leif Johansson – jazzmusikerog komponist.Bor i Odsherred, har 2 børn og 5 bør-nebørn. Bondehus – operaelsker.

LÆS MEREArtiklen findes uforkortet på: www.mer-kurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

En dag i februar måned 2001 hvor jeg kom hjem fra mit arbej-

de, som filialdirektør i én af de store banker i Danmark, lå der et

stort tykt brev fra en virksomhed, der bar navnet Merkur.

DE VOKSNES VERDEN"Voksne virker meget stressede. De farer rundt og taler altid omat de skal holde op med at ryge, få betalt huslejen og skatten. Deholder nok bare ikke op med at ryge. Der er også nogle voksnesom, forstår barn og taler og laver sjov uden at virke åndsvage.Men så er det også nogle voksne, som bare er åndsvage, ligeme-get hva de siger, og de tror de er så smarte. Det er nok fordideres humor er meget annerledes end børns, mer ironisk."

Camilla, 6. klasse

Pengevirke 4-2002

12

Min første faste jobb var i Svalbard Spare-bank i Longyearbyen, der jeg full av even-tyrlyst og i en alder av 21 år ble banksjef,ettersom ingen av de andre to som arbei-det der ønsket lederstillingen. Dette varikke resultatet av et veloverveid valg, jegville gjerne være en stund på Svalbard oghadde søkt alle ledige jobber i Longyear-byen som kunne passe for meg – og så tokjeg den første jeg fikk. Etter 4 år sluttet jegfor å studere videre, og jeg var ganske sik-ker på at jeg aldri mer skulle tilbake tilbank igjen, nå skulle jeg videre og utforskenye områder. Men min far insisterte på atjeg likevel skulle fullføre utdanningen sombankøkonom – og det gjorde jeg, selv omjeg egentlig syntes det var bortkastet.

Så ble det utdannelse som samfunns-økonom og arbeid innenfor både admini-strasjon og forskning. Jeg jobbet et par år iadministrasjonen på Universitetet i Oslo ogderetter som forsker i Rikstrygdeverket, enfast og trygg stilling som jeg kunne habeholdt til jeg fikk en god pensjon fra

Statens pensjonskasse. Men etter hvertsnek det seg innpå meg en følelse av atdet var noe som manglet. Gjennom frivil-lig organisasjonsarbeid opplevde jeg gle-den av å samarbeide med andre som varsterkt engasjert i det samme som jeg selv,og jeg begynte, uten å ha noen konkreteideer om hva slags jobb jeg ønsket meg,å lese stillingsannonser for å se om jegkanskje kunne finne en jobb et sted derjeg kunne oppleve noe av den sammebegeistring og fellesskap og følelsen av åbruke kreftene på noe meningsfylt.

Jeg hadde etter hvert fått to barn, somgikk på steinerskole og i steinerbarnehage.En dag falt blikket mitt på en annonse ibladet Steinerskolen. En åpent formulertannonse fra den nyetablerte CulturaSparebank, som ønsket å komme i kontaktmed personer som kunne tenke seg åarbeide der nå eller senere. Jeg hadde johørt om Cultura og fikk en magefølelse avat dette var verdt å undersøke. Jeg ringteog forhørte meg litt og interessen vokste.

Da jeg hadde vært på besøk i banken ogsnakket med banksjefen, Svein Berglund,kjente jeg på meg at dette var et sted jeghadde lyst til å arbeide, og ikke så lengeetterpå var ansettelsen et faktum. Endeligforsto jeg hvorfor det hadde vært viktig åfullføre bankøkonomutdannelsen.

Jeg må legge til at jeg ikke brente allebroer med det samme, men hadde ett årspermisjon fra min gamle jobb. Men daåret var gått var det med lett hjerte jegsendte inn oppsigelsen, og jeg har aldriangret en dag. Det viktigste for meg er atCulturas verdisyn og mitt eget stemmergodt overens. Det er dessuten tilfredsstil-lende å arbeide i en liten bedrift som er ivekst og få være med på å forme denfremtidige utviklingen. Jeg ser Cultura somen spennende arbeidsplass som gir meg etmeningsfylt arbeid og muligheter for per-sonlig og faglig utvikling i et usedvanliggodt arbeidsmiljø.

Derfor har jegvalgt å arbeide

i CulturaAv Jannike Østervold

Jannike Østervold Oslo. F. 1956.Utdannet samfunnsøkonom fra Univer-sitetet i Oslo og bankøkonom. Hun erogså musikkutdannet. Ansatt i CulturaSparebank siden 1998. Arbeider bl.a.med informasjon, markedsføring ogEDB-prosjekter. Redaksjonssekretær iPengevirke.

LES MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

DE VOKSNES VERDEN"Egentlig tenker jeg at de voksne bare lengter etter mitt liv, barneli-vet, barneverdenen. Selv om man er voksen vil man være barn igjenog gjøre som oss barn, men det funker ikke på samme måte…..

Det finnes voksne her i verden som gråter og sørger over at alt formange amerikanske menneskeliv gikk tapt på en dag. Det er ingentinggalt i det, men hvorfor skjenker de ikke en liten tanke til det faktumat denne tragedien i New York må gjentas hver dag i ett år for åkomme opp i de samme tallene som etter nedslaktingen i Rwanda i1994 ?"

Ingeborg, 8. klasse

Da jeg begynte i Cultura Bank var det som om brikkene falt på

plass og jeg kunne se hvordan tilsynelatende tilfeldige beslut-

ninger og hendelser over lang tid hadde ført meg frem til dette

stedet

Pengevirke 4-2002

13

Heinrich er daglig leder af Merkurs Århus-afdeling og de blankpolerede herresko erskiftet ud med mere fodvenlige mokkasi-ner. Slipset og den hvide skjorte er skiftetud med lidt mere afslappet arbejdstøj.

Jeg pakker stadig min madpakke ind isølvfolie og bliver drillet af mine kollegaermed det. Men endnu har jeg altså ikke fun-det en bedre og mere miljørigtig afløser tildet formål, smiler afdelingslederen.

Det har aldrig stået i kortene at HeinrichHansen skulle ende i en lederstilling iDanmarks hastigst voksende pengeinstitut.

I mange år havde jeg det fint med atarbejde i den konventionelle bankverden.

Tvunget i knæMen i 1993 skete der noget, som fik hamtil at stoppe op.

Fra den ene dag til den anden blev jegramt af sygdommen Møller-fishers Syndrom,som er en lidelse, der kan ende med døden,fordi kroppen "glemmer" at trække vejret.Lidelsen kom fra den ene dag til den andenog betød tre måneders fravær fra det stres-sende bankjob, fortæller Heinrich Hansen,der forklarer sygdommen med, at indersi-den af kraniet mister isoleringsevnen. Detbetyder, at de forskellige "ledninger" i hjer-nen støder sammen og kortslutter.Bankmanden kunne ikke gå og kunne ligepludselig heller ikke styre øjnene.

Det var slemt, men på en eller andenmåde affandt jeg mig meget hurtigt med,at sådan skulle det altså være, fortællerhan.

Stof til eftertankeTil alt held blev Heinrich Hansen helt raskigen efter et års tid. Men han begyndte såsmåt at tage sit liv op til revision, hvilket

betød, at han og hustruen Kirsten solgteden store Villa Vidtskue i Odder og flyttedened til skov og strand.

Efter nogen tid nåede Heinrich Hansenog BG Bank til den konklusion at vejenemåtte skilles. Fra den ene dag til denanden var han røget fra toppen af densociale rangstige til noget nær bunden.

Det var hårdt, fordi min fornuft sagdemig, at jeg som 51-årig godt kunne skydeen hvid pind efter et nyt job. Men menne-skeligt gav det mig et stort løft, fordi jeg fiktid til at tænke over tilværelsen, siger hanog mindes et efterår, hvor familiens tohunde blev luftet meget og længe påstranden ved Hou. Her nåede Heinrichfrem til, at han ikke længere ville havenoget med bankverdenen at gøre.

Jeg søgte da flere jobs og henvendte migpå eget initiativ til en erhvervspsykolog forat finde ud af, hvor jeg hørte til i erhvervsli-vet. Det at skulle gå uden arbejde resten afmit liv var ikke lige sagen, fortæller han ogsender mandlige bekendte i omgangs-kredsen en venlig tanke.

Flere havde prøvet nedturen fra den enedag at være 50.000 kr. værd om månedentil kun at tjene ca. 13.000 kr. Det kan godtgive lidt af en identitetskrise. Men vi vargode til at bakke hinanden op, fortællerhan.

De mange jobansøgninger bar frugt daHeinrich Hansen i starten af 1999 blev an-sat i Merkurs nystartede afdeling i Århus.

Følg hjertetDet var dog en noget anderledes form forbankvirksomhed end Heinrich var vant til. IMerkur tjener direktør og bankdame nogetnær det samme og begge kan finde på atgå i sandaler.

Det er blevet så spændende at gå påarbejde, fordi jeg igen har fundet min pladssom rådgiver. Ganske vist er kun 20 pro-cent privatkunder, men bag de øvrige 80procent gemmer sig en masse projekter,forklarer afdelingslederen, der herigennemhar meget kontakt med friskoler, social-pædagogiske projekter og økologiske initi-ativer.

Meget firkantet kan jeg sige, at vi lånerpenge ud til dem, som de konventionellebanker ikke vil have med at gøre. Det bety-der dog ikke at vi spiller hasard med kun-dernes penge, for vi investerer jo kun i øko-nomisk bæredygtige projekter, forklarerbankmanden, der i dag igen har tæt dia-log med kunderne.

Artiklen har været bragt i Odder Avis – sept.1999.

Turene påstranden gav stof

til eftertankefra en artikel i Odder Avis

De fleste mennesker i Odder husker Heinrich Hansen som en af

mange bankfolk, der gik rundt i hvid skjorte og kørte i store biler.

Den karriere og de tilhørende frynsegoder har den nu 53 årige

finansmand opgivet til fordel for et liv, der er mere i overensstem-

melse med.

Heinrich Hansen Odder. F. 1947.Afdelingsleder. Uddannet i Privatbankenog videreuddannet indenfor bl.a. ledel-se, generationsproblemer, jura, regn-skab, kreditgivning, boligrådgivningsamt livs- og skadesforsikring. Ansat i20 år ved BG Bank - bl.a. 8 år somleder af en ny BG Bank-afdeling ogsenere i bankens hovedkontor i Århusog bankens pensionscenter Østjylland.Ansat i Merkur 1999. Erhvervs-, institu-tions- og privatkunder, pensions- ogforsikringsrådgivning.

LÆS MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

DE VOKSNES VERDEN"Voksne er veldigbarnslige med røykingog drikking og krang-ling og skilling. Jegsier bare en ting:Voksne bli voksne!"

Solveig 6.klasse

Framtiden i våre hender har gitt oss ikkebare gaveforslag, men også listen medjulegaver du bør bytte umiddelbart.

Julegaver du bør bytte umiddelbart Garasjeport i BurmateakUlvepelsDiamanter fra Sierra LeoneBjørnebiffBarneklær fra Gucci StatoilaksjerNorsk oppdrettslaksProdukter fra NRKs "Månetoppen""Hot spring" vinterbassengLøvblåser"Min første shoppingbok" til barnGolftur til ThailandTerrassevarmerKindereggGavekort fra BenettonPanelovnHytte i strandsonen eller sårbar fjellnatur

Gavetips fra Framtiden i våre henderGavekort på dine egne tjenester:

· Kurs i språk, data, spille instrument.· Rundvask av huset· Barnevakt X antall ganger· Reparasjon av klær, bilen, møbler.

FjernadopsjonRestaurantmiddagØkologisk vinGavekort til teater/kino/konserterEn picnictur til vårenAbonnement på tidsskrift/avisInterrailbillettSexy undertøy - i økologisk bomullGavekort til:

· Humanitære-/miljøorganisasjoner· Skjønnhetspleie/massasje/ aromaterapi

Kosmetikk (ikke testet på dyr)Et selvskrevet diktElektrisk scooterKajakk/kanoBøker

Solcelledrevet radio, kalkulator etc.Sykkel og sykkelutstyrSki, ryggsekk med turtilbehørKunnskaps- og kortspill

Søt julegaveMax Havelaar driver en jule-kampanje for etisk handelog tilbyr i den forbindelseen gavepakke med sjokola-de eller kaffe, bok, julekortog bokmerker. Her får du tre gode ting påen gang (skulle tro det var et "kinderegg").Mottakeren får en fin gave, produsenteneav innholdet får en skikkelig lønn, og dustøtter en god sak - Max Havelaar.Sjokoladegavepakken koster kr 210,-. RingMax Havelaar på telefon +47 23 01 03 30eller skriv til maxhavelaar@maxhavelaar.nohvis du vil vite mer.

Fargerik julegaveHelios driver med mer enn økologisk mat.Blant annet leverer de farger og annetmateriell til skoler. Et julegaveforslag forden som drømmer om å utfolde segkunstnerisk er et komplett Stockmar akva-rellsett (pris kr. 625,-). Dette er et treskrinmed 12 forskjellige farger + diverse tilbe-hør. Fargene er lysekte, uskadelig for helseog miljø og svært drøye. Fargetonene ervalgt ut slik at de kan blandes til alle mel-lomfargetoner uten å miste lyskraften.Blandet med hvitt kan akvarellfargene ogsågi en dekkende farge. Oversikt over Helios-butikker finnes på www.helios.no, ellerring +47 31 29 28 50.

Aromatisk gaveSkal du bare ha en liten vennegave, kandet kanskje smake med økologisk dyrket tefra Nepal, som finnes i både sort og grønnvariant. Teen er dyrket av et kooperativ og

Pengevirke 4-2002

Bærekraftige julegaverav Jannike Østervold

14

Så er den der igjen – julen.

Handlemanien sprer seg som vannkopper og

selv mange mennesker som er ganske miljøbe-

visste og nøkterne i hverdagslivet blir grepet av

panikk på lille julaften og julaften, og løper ut

for å kjøpe noen ekstra gaver i siste liten. Som

en motvekt til den overveldende reklamen fra

handelsstanden, bringer vi derfor noen forslag

til bærekraftige julegaver.

Hudplejeserie, se www.helios.dk

Stockmar-farver, se www.helios.no

Pengevirke 4-2002

15

MERKURFONDENGavepenge

Giv et bidragtil udvikling,

nytænkning og kultur

Af Lars Pehrson

Merkur beskæftiger sig ikke kun med opsparing og lån, vi har også en fond –Merkurfonden – der er en selvstændig juridisk enhed, der arbejder med dona-tioner og testamenter.

En stor del af den forskning og nyudvikling, der understøtter en bæredyg-tig udvikling, kan ikke finansieres med lån, da der ikke er mulighed for atbetale tilbage. Det betyder imidlertid ikke, at sådanne projekter ikke kantilføre samfundet en betydelig merværdi – tværtimod.Det samme gælder mange kulturelle aktiviteter,især de mere eksperimenterende. Det er derfornødvendigt, at der i samfundet cirkulerer friepenge i form af gaver, og ikke kun via detoffentlige (skatter), men også fra virksom-heder og enkeltpersoner.

Merkurfonden modtager langt flere ansøg-ninger, end vi kan bevilge til. Vi mangler der-for bidrag fra virksomheder (som vil give endel af deres overskud) og fra enkeltpersoner.

Food, Quality and HealthBlandt de initiativer, der i 2002 har modtaget beløb fraMerkurfonden, kan vi som et godt eksempel nævne Food, Quality andHealth, et europæisk samarbejdsprojekt om fødevarekvalitet og sundheds-mæssige sammenhænge. FQH gennemføres som et samarbejde mellem Uni-versitetet i Kassel, Lois Bolk Instituttet i Holland og den danske forsker JensOtto Andersen, der nyligt tog en PhD grad på sin banebrydende indsats iforskning i fødevarekvalitet ved hjælp af såkaldt billeddannende metoder.FQH-projektet kan give os afgørende viden om, hvilke faktorer der betingeren god fødevarekvalitet og hvordan ikke mindst dyrknings- og forarbejd-ningsmetoder påvirker fødevarekvaliteten.

Merkurfonden har bidraget med 20.000 kr.,men behovet er langt større.

Beløb kan indsættes på Merkurfondenskonto 8401 1016064, evt. med anbefaling af et konkretprojekt, hvis man ønsker det.

Bidrag til Merkurfonden er fradragsberetti-gede inden for en grænse på 5.000 kr., dogkan de første 500 kr. ikke fradrages, dvs.

maksimalt fradrag fordrer et bidrag på 5.500 kr. Mindre gaver har også stor betydning – 100 mennesker, der hver giver 200

kr. bliver til 20.000 kr., svarende til det beløb, vi kunne støtte fødevareforsk-ningen med.

er importert direkte. 5% av overskuddetgår til drift av skole i Katmandu. Prosjekteter i regi av Lions Club Holmenkollen/Osloog teen fås kjøpt hos Helios.

Gaven som nytesHvis du ikke ønsker å bidra til at dine ven-ner og slektninger får huset fullt av endaflere ting, så er mitt eget favorittgavetipså gi dem noe de kan spise eller drikke, ogaller helst noe du har laget selv. Foreksempel hjemmebakte julekaker, hjem-melaget marsipankonfekt, syltetøy, saft,tørkede traktkantareller, pickles ellerkanskje en lekker chillisaus.

Redd Barna konto og NaturkontoHvis du skal gi penger i gave, vil vi foreslåat du gir dem på en Redd Barna konto iCultura Bank, en spesiell sparekonto derdu støtter Redd Barna samtidig som dusparer. Innskyteren får 2% i rente. I tilleggtil dette gir Cultura hvert år 1,5% av gjen-nomsnittlig innestående på Redd Barnakonti som et bidrag til Redd Barna. Det eruttaksbegrensninger på konto (1 uttak pr.måned uten gebyr, ellers kr 50 pr. uttak.)Cultura anbefaler også Naturkontoen,som er laget etter samme modell. Her gårstøtten til Verdens naturfond (WWF).

www.fairtrade.dk

Flere alternative gaveideer, se:www.fairtrade.dkwww.helios.dkwww.aurion.dkwww.solhjulet.dkwww.ecocentria.com

Pengevirke 4-2002

16

En af initiativtagerne var Wilhelm-ErnstBarkhoff*. Han fremførte ofte to hovedmo-tiver, når han talte om fremtidens bankar-bejde: at omgås pengene med bevidsthedog at gøre det sammen!

En af Barkhoffs gode historier varfølgende:

Både i himlen og i helvede spiserman suppe. Men det foregår på heltforskellig vis. Ganske vist findes der ihelvede en stor suppegryde, som allesamles omkring, men der er jammerog elendighed og alle er så skrække-lig sultne! Skeerne, som alle er forsy-net med, har så lange skafter, at selv

om det er let at tage suppe op afgryden – så er det næsten umuligt at

få suppen ind i munden.I himlen findes en lignende gryde og

også her er alle forsynede medlangskaftede skeer. Her er alle mætteog tilfredse, for man har lært at made

hinanden – og til det brug fungererskeerne udmærket!

Bankimpulsen i NordenI begyndelsen af 80’erne begyndte der atske noget på det bankmæssige områdeogså i Norden. De første frø til en slagsnye banker blev sået. I Sverige var det FriaKulturfonden, i Danmark var det Merkur iJylland og Trion på Sjælland. I 1986 starte-de SOLA i Sverige og straks efter ligeledesCultura Lånesamvirke i Norge – beggemed den hensigt, til en begyndelse, atfinansiere Rudolf Steiner Skolebyggeri.

I alle tre lande findes der nu egentligepengeinstitutter: Ekobanken er medlems-bank; Cultura er en sparebank og Merkuren andelskasse. Også i Finland har der i

mange år været et bankinitiativ som i øje-blikket er under udvikling i samarbejdemed Merkur.

På det internationale plan er der somallerede nævnt, GLS Gemeinschaftsbank iTyskland, hvor der aktuelt foregår en over-tagelse af den gamle Ökobank, der havdehovedsæde i Frankfurt. I Holland findesTriodos Bank med filialer i Belgien ogEngland.

Perspektiver for det nordiskebankarbejdeVores samfund i Norden er præget af, atvære udifferentierede. Man kunne ogsåkarakterisere dem som præget af relativstor lighed imellem f.eks. de velstillede ogde dårligst stillede; de højtuddannede ogde dårligst uddannede; de ledende ogdem der bliver ledet; kvinder og mænd;unge og gamle.

Den enkelte bliver relativt godt aner-kendt og respekteret og forskellen imellemyderpolerne er ringe. Den enkeltes betyd-ning viser sig traditionelt også i den rollesom folkebevægelserne har haft og har foropbygningen af vores samfund. De er et

andet særkende for de nordiske samfund.Der kan stadig appelleres til en fællesansvarlighed – og når der skal samarbejdesimellem de sagkyndige eksperter og denfolkelige kraft nyder vi fordel af det, der tid-ligere blev kaldt det udifferentierede; mensom også kunne beskrives som en relativstor sans for det almen menneskelige.

Indenfor bankarbejdet har vi hverkenhaft den eller de geniale pionerer med denhelt ekstraordinære inspirationskraft ellerden helt store donation, som udgangs-punktet var i Bochum, hvor ægteparretFrederike og Alfred Rexroth forærede enstørre formue som grundlæggende egen-kapital.

Vi har en anden situation med godemuligheder for i fællesskab at udvikle ban-ken; således må vi f.eks. benytte os af det iandre lande usædvanlige, at lånere måvære med til i betydeligt omfang (5-7% aflånene) solidarisk at tilvejebringe egenkapi-talen; selv om vi gerne ville kunne klare osmed mindre fra den kant.

Typisk for det nordiske er også, at vi nu ibåde Danmark og Norge har bankkort, såalmindelige mennesker med sympati forarbejdet inviteres til lettere at kunne brugeos som deres eneste bank. Tilsvarendedrøftes evt. bankkort også som et muligtfremtidsperspektiv i Ekobanken.Konsekvenserne er at bankerne på allemåder kan stå mere inde i samfundslivet.

Et andet karakteristisk træk i Norden ervort idéindhold og forholdet til antroposo-fien, hvor grænserne mellem antroposofiskinspireret virksomhed og det øvrige sam-fund ikke er så markante, som en delandre steder. Et eksempel på dette er dennaturlige måde arkitekturimpulsen fraJärna indgår i den nordiske arkitekturhisto-rie. Dette skyldes bl.a. at vi her i Nordengenerelt giver de store formidealer ellerstilarter en modificeret udgave, mere til-

Foredrag holdt ved Ekobankens årsmåde i april 2002

Bankimpuls iNordisk perspektivAf Morten Gunge

Begyndelsen på det antroposofisk inspirerede bankarbejde blev

gjort i Bochum, Tyskland med dannelse af nogle forløbere allerede

i 60’erne som senere i 1974 førte til grundlæggelse af GLS

Gemeinschaftsbank.

Kristofferskolen (Rudolf Steinerskolen i Roskilde)Indviet sept. 2002. Skolen er finansieret i etsamarbejde mellem Merkur, GLS Gemeinschaft-bank, Tyskland og Triodos, Holland.

Foto: Erik Rahbek

passet livet i formerne. En del af det somikke mindst arkitekt Erik Asmussen** harvist i sin måde at forløse på kunstnerisk.

Folkelige fælles trækSer man på de kvaliteter som lever mere"sjæleligt" i de enkelte lande kan man noksige, at Danmark på flere punkter minderlidt om Frankrig. Men den franske egenarter kraftigere og renere end den danske,som er modificeret. Tilsvarende kunne enanalyse nok vise visse fællestræk mellemSverige og Italien og imellem Norge ogEngland. Men selv om man kan finde vissetendenser til forskellige sjælelige holdnin-ger her hos os i Norden er fællestrækkeneos imellem så kraftige at vi lettere kansamarbejde indbyrdes end de store natio-ner kan.

Tradition for samarbejdeDer er således tradition for at vi i Nordenkan arbejde i bredden også henover græn-

serne uden at der bliver skabt centralemagtorganer, hvilket både skyldes sansenfor det funktionelle pragmatiske liv ogslægtskabet imellem folkene.

Også mellem de tre nordiske bankerfindes der allerede et tættere samarbejde,som kommer til udtryk i • et årligt medarbejdermøde, hvor prakti-

ske og overordnede temaer behandles; • to årlige møder mellem direktører og

bestyrelsesformænd omkring spørgsmå-let: hvordan kan vi konkret støtte hinan-dens virksomhed;

• et samarbejde omkring større låneprojek-ter;

• en likviditetssamarbejdsaftale; • et fælles spørgsmål omkring opgaven

med egenkapital; • et fælles tidsskrift for

Cultura og Merkur.

I Norden har vi som idealat kunne samarbejde og

samtidig bibeholde vores egenart. Vi harhelt særlige muligheder for at give bankar-bejdet et folkepædagogisk præg. Mendette kræver både menneskelig og tekniskkapacitet.

*Wilhelm-Ernst Barkhoff(1916-1994) tysk juristmed en skabende fantasi,der muliggjorde dan-nelsen af en række forskellige instrumenter fornye sociale fællesskaber med samfundsmæssigtsigte. Således længe før bankarbejdet f.eks. låne-fællesskaber, som muliggjorde, at også mindre-bemidlede udfra det solidariske princip kunnevære med til at finansiere f.eks. skoler.

**Arkitekt Erik Asmussen (1913-1998) har i Järnabl. a. bygget for Rudolf Steinerseminariet, Vidar-klinikken og Kulturhuset (se fotos her under).

Pengevirke 4-2002

17

Morten Gunge Købenkavn. F. 1948.Arkitekt MAA med egen tegnestuesiden 1979. Bestyrelsesformand iMerkur siden 1994. Medl. af bestyrel-sen for Ekobanken, Sverige.

LÆS MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Biblioteket, Rudolf Steiner seminariet, Järna.Kulturhuset, Järna

▼

▼

Annonce

Aktører i spillet om økonomiskglobaliseringDer findes en række aktører, der spil-ler med i denne bekymrende udvik-ling. En af disse er verdenshandels-organisationen WTO - en transnatio-nal organisation, der er blevet ind-begrebet af neoliberal globalisering.Grunde til at vi beskæftiger os medWTO i denne artikel skyldes, at et aforganisationens mål er at liberalisereden offentlige sektor i ethvert afWTO’s medlemslande. På sin vis villedet være ønskværdigt med en glo-bal, demokratisk traktat, der sikrederetfærdige spilleregler og ligebyrdi-ge handelsbetingelser mellem lan-dene, men i sin nuværende udform-ning er WTO ikke organisationen,der kan udfærdige en sådan traktat. Devigtigste kritikpunkter mod WTO går påudemokratiske beslutningsprocesser, detransnationale selskabers indflydelse oginfiltrering og organisationens uretfærdigeog ugennemsigtige regelsæt, der favorise-rer i-landene. Desuden har WTO til hensigtat benytte den meget lidt kendte multi-laterale GATS-aftale til at gennemføre enliberalisering af den offentlige sektor i allede lande, der har underskrevet aftalen.Dette er grunden til, at ATTAC og en langrække andre NGO’er og INGO’er (nationa-le og internationale ikke-statslige organisa-tioner) arbejder imod WTO eller arbejderpå at ændre WTO’s struktur.

Som læser af denne artikel vil du måskespørge, hvad al denne snak om handel og

henvisninger til fjerne, uansvarlige organi-sationer vedkommer dig. Men offentligetjenesteydelser vedkommer dig i høj grad.De vedkommer dig, når du tager busseneller toget, går i skole, tager en videre-gående uddannelse, går på pension ellerbliver opereret på det lokale sygehus.

Hvilken indflydelse har GATS på detoffentlige uddannelsessystem?Udover tjenesteydelser på sundheds- ogpensionskasseområdet, står tjenesteydelserinden for (højere) uddannelse højt påmange nationalstaters liberaliseringsdags-orden. F.eks. har den amerikanske regeringforeslået, at man som et første skridt skullelade al uddannelse, der ligger over kandi-datniveau, være omfattet af GATS-trakta-ten. Det er samtidig den sektor, som WTOser som den mest egnede til omfattendeliberalisering inden for rammerne af GATS-aftalen.

Uanset hvad WTO påstår, vil GATS-afta-len – hvis den implementeres i sit fuldeomfang – uigenkaldeligt åbne den offentli-ge uddannelsessektor for private virksom-heder, hvilket vil resultere i, at uddannel-sesbegrebet vil blive omdannet til et salgs-produkt. Det er den amerikanske regeringsudtrykkelige intention at tvinge den poten-tielt lukrative europæiske uddannelsessek-tor til at åbne op for ivrige amerikanskeselskaber. Og hvad der er endnu værre:det vil kun være muligt at melde fra ellerat få princippet ændret, hvis samtlige med-

lemmer af WTO går ind fordette, og tilsidesættelse af prin-cippet vil pålægge den stat, dergør sig skyldig i en sådan over-trædelse, pligt til at betale erstat-ning til den skadelidte, hvilketkan blive en meget dyr fornøjel-se! Staternes demokratiske sty-ring af de offentlige uddannel-sessystemer vil blive opfattetsom - en handelsbarriere - ogulovlig protektionisme. Indenfor uddannelsessektoren vil så-danne tekniske handelshindrin-ger ofte være regeringsfastsatteregler, som fx regler om ikke atville anerkende udenlandskevirksomheder, foranstaltningertil begrænsning af udenlandske

investeringer, opretholdelse af offentligemonopoler eller offentlig finansiering afnationale virksomheder, osv. Det er disseforanstaltninger, som tilhængerne af fri-handel – med en række transnationaleselskaber i spidsen – ønsker at svække ellerhelt fjerne. Faren ved det er, at mangepunkter trods beroligende ord fra WTO,EU-kommissionen og uddannelsesministreri EU, allerede er besluttet og i gang medat blive implementeret – uden en offentligdebat. EU er indstillet på at nedbryde denoffentlige sektor og velfærdsstaten til gavnfor de multinationale selskaber og interna-tionale handelsforhandlinger.

På den baggrund kan det ikke overraske,at det ikke kun er WTO, der fremmer libe-raliseringen af den offentlige uddannelse.Også industriens lobbyister såsom EuropeanRound Table of Industrialists (ERT) og denglobale alliance for transnationale uddan-nelser (GATE) har – sammen med EU-mini-strene - været aktive i at gøre Europa til etattraktivt og konkurrencedygtigt markedinden for videregående uddannelser. En afgrundene til, at man har plejet uddannel-sesområdet i EU, er, at man derved er klartil konkurrencen med det amerikanskemarked. En anden grund er, at man har etønske om at eksportere uddannelse til u-landene, hvilket føjer spot til skade, idetman herved risikerer at påføre u-landeneuddannelsesmodeller, der kan svække ellerskade deres egne systemer.

En af de væsentligste udfordringer til de

Pengevirke 4-2002

18

Følgende artikel er baseret på tre personers erfaringer fra ’uddannelsesmarkedet’ i tre forskellige lande i Europa. Forfatterne er også medlemmer afATTAC - en ikke-voldelig international bevægelse, der arbejder for social retfærdighed og lighed i verden.

McUniversiteter– er det afløseren for det offentlige uddannelsessystem?Af Paul McIlvenny, Inger Lassen og Pirkko Raudaskoski

For tiden foregår der et globalt,

neoliberalistisk projekt, der går ud på at

åbne den samlede internationale offentlige

uddannelsessektor for erhvervslivet. Vi kal-

der det McDonalisering af universitetet.

Der er tale om et udsalg af offentlige akti-

ver, der bliver forvandlet til et lukrativt

drømmemarked i milliardklassen. Det kan

virke overraskende, at uddannelsessektoren

så længe har undgået erhvervslivets

opmærksomhed.

Inger Lassen Brønderslev. PhD,Docent. Lektor ved Institut for Sprogog Internationale Kulturstudier, AalborgUniversitet. inglas@sprog.auc.dk Pirkko Raudaskoski Aalborg. PhD,Docent. Lektor ved Institut for Kommu-nikation, Aalborg Universitet.pirkko@hum.auc.dk Paul McIlvenny PhD, Docent. Lektorved Institut for Sprog og InternationaleKulturstudier, Aalborg Universitet.paul@sprog.auc.dk

LÆS MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

nationale universiteter er den voksendesammenhæng mellem økonomiske, kultu-relle, sociale og miljømæssige spørgsmål iforskellige dele af verden. Med den stigen-de internationale mobilitet hos undervisereog studerende stilles der krav om, at uni-versiteterne skal standardiseres, liberalise-res og tilpasses markedsmodellen, så ud-vekslinger kan ske så gnidningsfrit sommuligt.

Hvordan ser fremtiden ud forstatsstøttede uddannelser i Danmarkog i EU?På grundlag af en række kilder, herunderisær rapporter og PR-materiale fra EU, virk-somheder og reklamebureauer, der støtterprivatiseringstanken, har vi forsøgt atopstille det vi ser som det værst tænkeligescenario af alle med hensyn til det offentli-ge uddannelsessystem i Danmark. Og deter ikke for de sarte!

Vi forudser at:• Private selskaber i stigende grad vil

bevæge sig fra investering i uddannelsesom indtægtsgivende virksomhed til ensituation, hvor de også bestemmer, hvadder skal undervises i, hvordan der skalundervises, og hvor mange studerendeder skal optages (for at beskytte deresintellektuelle ejendomsret og aktionærer-nes investeringer).

• SU-systemet vil blive privatiseret og destuderende vil skulle betale undervis-ningsafgift for at sikre, at universitetetgiver overskud.

• Kursusudbud og –planlægning vil bliveliberaliseret, fx gennem udlicitering afkurser, sådan at undervisningsselskaberudliciterer kurser til løst ansat personalepå freelance-basis. Dette kan betyde etfarvel til faste stillinger, akademisk frihedog oplærings modellen.

• Universiteternes ledelse på samtligeniveauer – rektor, dekan og institutleder -vil blive privatiseret. Disse ledelsesfunkti-oner vil blive erstattet af en direktion ogen universitetsbestyrelse.

• Der vil blive indført New Public Manage-ment-strategier på universiteterne, hvil-ket vil tilskynde til ledelsesformer som iden private sektor, indførelse af markeds-mekanismer, budgetstyring, rationalise-ring og revisionsordninger, der vil med-føre uhensigtsmæssig vækst i universite-ternes administrationsomkostninger.

• Universiteterne vil blive integreret somen relativ billig forsknings- og udviklings-ressource for erhvervslivet (forholdsvislave lønomkostninger og gratis studen-terarbejde), hvilket vil medføre, aterhvervslivet overtager styringen af denakademiske arbejdskraft og samtidigafskaffer forskningsfriheden.

• Der vil opstå et underskud af færdighe-

der og kreativ kompetence.• Udenlandske transnationale selskaber vil

få kontrol over universitetssektoren, hvil-ket vil medføre, at statsstøtten til under-visning enten afskaffes eller reduceres.

Vort uddannelsessystem er ikke til salgSnarere end en udemokratisk politisk løs-ning, der ikke åbner mulighed for et alter-nativ, vil vi foretrække en løsningsmodelmed mange alternativer. I konklusionendiskuterer vi derfor det, vi opfatter somnogle af de vigtigste spørgsmål i forhold tilet revitaliseret uddannelsessystem, der påafgørende vis er uafhængig af økonomiskeinteresser og indblanding udefra. Vi opfor-drer i særdeleshed EU-Kommissionen ogregeringerne i Europa og den øvrige ver-den til ikke at sætte uddannelse på dags-ordenen ved kommende GATS-møder.Men debatten må tage sit udgangspunktlokalt, og det er det, vi ønsker at opnåmed nærværende artikel.

Universitetet i civilsamfundet ogcivilsamfundet i universitetetUddannelse er en menneskeret og et offent-ligt gode. Et uafhængigt universitet er enaf nøglekomponenterne i et livsdueligtcivilsamfund. Det tilskynder til livlig intel-lektuel debat, det fremmer tilstedeværel-sen af uafhængige, forskningsbaserede ele-menter i folkestyret og sikrer et sted, hvorsocial retfærdighed, kollektivt ansvar kannyde fremme og meninger kan brydes.Det offentlige uddannelsessystem er ikkeperfekt, men den store betydning universi-tetet har og den rolle, det spiller ved at

sætte spørgsmålstegn ved et nyt postnati-onalt globalt civilsamfund, bør styrkes –ikke indskrænkes.

Vi ser ofte at virksomhederne manglervisioner og prioriterer grundforskning lavt,mens de er mere interesserede i kortsigte-de løsninger, der giver et hurtigt afkast, ognedprioriterer efteruddannelse af deresmedarbejdere – alt sammen problemer,der findes i den private sektor? Måske skul-le vi kræve, at der blev indført kollegialeoffentlige uddannelsesmodeller i erhvervs-virksomhederne.

Demokratisk underskudDer er et demokratisk underskud i den pri-vate sektor, som står i misforhold til detoffentlige uddannelsessystem. Udover for-sigtighedsprincippet, der går ud på atpotentielt skadelige og uforudsigelige poli-tiske beslutninger ikke bør hastes igennemog aldrig uden offentlige høringer, bør vivedtage princippet om kritisk refleksion,idet et universitet, der ikke er i stand til attage kritisk stilling eller fremsætte alter-native synspunkter eller debattere de pro-blemstillinger, der rører sig inden for detsegne vægge, ikke fortjener at blive kaldt etuniversitet, og dette gælder i særdeleshedi relationerne til de eksterne sponsorer ierhvervsvirksomhederne. Fx burde ethvertforsknings- eller undervisningsprojekt, somet universitet godkender, være forpligtet tilat opstille et regnskab over, hvilke sociale,kulturelle eller miljømæssige konsekvenserprojektet vil få. Hvis uddannelsesområdetfremover skal styres af, hvad der giverstørst afkast, kan man forudse en rækkestrukturelle problemer i samfundet.

Pengevirke 4-2002

19

Hvad er GATS?Aftalen om handel og tjenesteydelser (General Agreement on Trade and Services) er etdokument, der er udformet på en sådan måde, at alle tvivlsspørgsmål skal afgøres af envoldgiftsdomstol bestående af tre personer, der er valgt på udemokratisk vis. Der erhverken mulighed for offentlig høring eller for at appellere en afgørelse. Ethvert med-lemsland har ret til at indsende en officiel klage til denne domstol, hvis det skønner, atet andet medlemsland har brudt WTO-reglerne ved fx uretmæssigt at beskytte sit natio-nale marked mod konkurrence udefra. Beklageligvis er det i strid med GATS-reglerne atindføre sociale, kulturelle og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger, idet disse villeblive betegnet som ’handelshindringer’ og derfor sjældent kan nyde fremme ved vold-giftsdomstolen. Der er i den forbindelse to principper, som ifølge GATS-aftalen er bin-dende, nemlig princippet om den mest begunstigede handelspartner og ligeretsprin-cippet, der handler om ligelig behandling på det nationale marked. Ifølge det først-nævnte princip skal ethvert GATS-medlemsland, som giver et andet land favorable vil-kår vedrørende import eller eksport af tjenesteydelser, tilbyde samtlige GATS-medlems-lande de samme vilkår. Ligeretsprincippet fastsætter, at udenlandske virksomheder, deretablerer sig på et givet lands hjemmemarked, som et minimum skal have samme vilkårsom de indenlandske virksomheder. Den eneste undtagelse fra dette princip er offentli-ge tjenesteydelser, som staten i de enkelte lande udbyder, og som hverken udbydes ’pået kommercielt grundlag eller i konkurrence med en eller flere serviceudbydere’. Dettebetyder i praksis, at hvis der findes konkurrerende udbud i et medlemsland, skal helemarkedet for offentlige tjenesteydelser åbnes, uden at borgerne i det enkelte land bliverspurgt. Eftersom en tjenesteydelse betragtes som værende i konkurrence, hvis der bareer én ’konkurrerende’ privat udbyder, som fx private skoler, hospitaler eller pensions-ordninger, vil det være vanskeligt i det moderne samfund at forestille sig en offentligsektor, der ikke ville være sårbar over for en sådan skævvridning.

Den økonomiske rationalitet er blevet dendominerende "normalitet", så det er ikkemiljødirektør Lomborg vi skal grine af,men vores egen ’indre Lomborg’ som sty-rer vores tanker og handlinger. Denne kan-det-betale-sig-mentalitet er årsagen til atomstillingen mod et bæredygtigt samfundgår langsomt. Miljø hensyn står i modsæt-ning til den materielle identitet.

Guds ‘død’ gav eksistentiel rastløshedIdentitetsmodellen har rødder langt tilbage.I løbet af 1800-tallet opstod ideen om, atden enkelte skulle søge sin egen unikkeidentitet. Guds ’død’ og naturvidenska-bens instrumentelle logik skabte et eksi-stentielt tomrum, som selvrealisering skulleråde bod på. Det kom ikke til at holde stik:Det er vanskeligt af finde mening i til-værelsen, når værdier og betydning kanudskiftes efter forgodtbefindende.Subjektiveringen medførte i stedet forstær-ket eksistentiel usikkerhed. Denne eksisten-tielle rod- og rastløshed ser erhvervslivetsom en nærmest uendelig mulighed for atproducere identitets-skabende mærkevarerog statussymboler. Konturerne af og meka-nismen i forbrugersamfundet bliver hurtigttydelig: Lønarbejde betyder penge, pengemuliggør forbrug og forbrug skaber merearbejde. Arbejde og forbrug er hinandensforudsætning. Det er blevet omdrejnings-punktet i vores dagligdag – med globale

miljøproblemer tilfølge.

Individualiseringhar skabt en størregrad af personlig fri-hed, men samtidig med-ført at det vigtigste i liveter - én selv. Det stemmer godtoverens med den liberale ideologi, hvorman skal tilstræbe maksimal egennytte.Men den materielle selvrealisering har ikkeformået at skabe mening i tilværelsen.Tværtimod har det store omkostninger iform af høje skilsmisse- og selvmordsrater,et rekordstort forbrug af psykopharmakaog et meningstomt liv.

Den økonomiske rationalitet har reduce-ret os til nærsynede cost-benefit-analytike-re: Den ’indre Lomborg’ råber straks op,hvis man i Kvickly ser på tre øko-bananertil 19 kr., når man kan få 10 for 20 kr. Såhvisker ’han’: "du kan få tre gange såmange, ungerne skal jo ikke spise skrællen,det er nok bare snyd".

Økonomisk rationalitet styrer adfærdenHvis vores samfund i fremtiden skal værebæredygtigt, må vi gradvist etablere engrundlæggende ny "normalitet", som del-vist peger udover den gamle økonomiske.Men det bliver vanskeligt - vi er knap nokblevet klar over i hvor høj grad kortsigtedeøkonomiske kalkuler styrer vores daglig-

dag. Regeringen siger; "Mest muligt forpengene", lige meget hvad de taler om.Hvorfor? Måske fordi de ved at signalereøkonomisk ansvarlighed, skattestop ogbedre sygehuse, bevidst appellerer til denenkeltes egennytte-tænkning.

Imidlertid savner den enkelte uegennyt-tige værdier og ny eksistentiel mening ihverdagen - og det er miljøsagens storechance. Den kan og skal tilbyde eksistenti-el mening, nyt livsindhold og optimisme –

netop ved at pegeudover selvopta-gethed og maksi-mal egenvinding.Naturen - miljøet- kan blive enmeningsskabendedimension, somoverskrider denmaterielle selvop-tagethed: Hvisman giver en tier

mere for en poseMax Havelaar-

kaffe, gør mannoget meningsfuldt.

10’eren er en dagslønfor en familie i et u-land, og det vil uund-gåeligt bidrage til en mere lige verden.Økologiprodukter indtænker i højere graddyrevelfærd, fremtidens drikkevand ogvores børns nuværende sundhed – hvadkan være mere meningsfuldt? Problemeter, at det lader vores økonomiske grund-perspektiv os ikke tænke. I stedet vælger vifem poser kaffe for 100 kr., det er det ene-ste "normale" i egennytte-paradigmet.

Find værdigrundlaget i din virkelighedMiljøansvar har mulighed for at åbne til etmere rigt liv, der peger udover den selvfor-stærkende økonomiske mentalitet, som vialle reproducerer hver dag. Miljøsagen skalikke formidle ’triste’ miljøproblemer, men –simpelthen – tilbyde et bedre liv. Det for-udsætter dog et gevaldigt opbrud i voresgrundlæggende livsperspektiv. Hvis voreskortsigtede økonomiske tankegang blivermindre dominerende i hverdagen, kanman påbegynde en ny form for "normali-tet" – miljøansvar – men først skal vi opda-ge værdigrundlaget i vores menings-tomme ’virkelighed’.

Pengevirke 4-2002

20

Miljøansvar– ny eksistentiel mening i forbrugersamfundetaf Karsten Bruun Hansen

Den overraskende modvilje til regeringens miljøpolitik kan

tyde på, at vi er ved at åbne øjnene for at miljøproblematikken

udspringer af vores egne levede liv i forbrugssamfundets

behagelige spændetrøje. Det selvom den efterhånden

gamle identitetsmodel – en materiel selvrealisering –

afspejler sig overalt i vores hverdag.

Karsten Bruun Hansen F. 1961.Kulturgeograf, ph.d. fra AAU. Forsva-rede i september 2002, ph.d.-projek-tet: "Miljøproblematikken i et lærings-og identitetsperspektiv". (Se kronik iPol. d. 06-06-02) brunlyby@worldonline.dk

LÆS MEREwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Annonce

Pengevirke 4-2002

21

Det gælder alle racer: kvæg, heste, svin,fjerkræ, geder, får - hvor det førhen vardyr af gammel dansk afstamning, somfyldte staldene, er det i dag dyr, som ilangt overvejende grad er af udenlandskafstamning.

Hvis vi skal redde de få rester, der endnufindes takket være en håndfuld privateavlere, er det sidste udkald, for dersom

antallet af oprindelige dyr falder yderlige-re, vil det blive overordentlig vanskeligt atføre racerne videre på grund af indavlspro-blemer.

Værdifulde egenskaberNår det nu er en kendsgerning, at degamle dyrs produktivitet er så meget rin-gere end de modernes, hvorfor så ikke bare

lade dem uddø, alt harjo sin tid?

Svaret er: fordi dissegamle racer har kvalite-ter, som de modernehar sat til.

Disse racer har gen-nem århundreder til-passet sig de danskebiotoper og vejrlig, ogda de samtidig er ble-vet holdt i deres rene,oprindelige former, erde bærere af egenska-ber, som de moderneproduktionsdyr, somalle er ekstremt specia-liserede, har mistet.Dertil kommer, at detved mange undersø-gelser er blevet påvist,at de både udnytterføden langt bedre, ogat deres produkter, f.eks.mælken, er betydeligmere næringsrige ogfordøjelige. For slet ikkeat tale om smagen.

I disse år er det kvali-teter, som ikke vurdereshøjt i landbruget, derhar siddet og sidder alleadvarsler i form af epi-demier, nye sygdom-me, tidlig dødelighedog lav fødevarekvalitetoverhørig. Men dettekan hurtigt ændre sig,

enten fordi de moderne, langt mindrevitale racer bryder sammen, eller fordifødevarekvaliteten ikke får den høje priori-tering, den bør have. I så fald er de gamleracer det eneste sted, man kan hente deoprindelige robuste gener. Gener, der erforsvundet, er forsvundet for altid.

En levende genbankDisse oversete dyr udgør derfor en genre-serve, der kan vise sig af afgørende betyd-ning, ikke kun i lokalområdet, men på glo-balt plan, hvilket også FN har indset ogderfor opfordret medlemslandene til atværne om de gamle husdyrracer, som ogsåpå verdensplan er på vej mod udryddelse.

Foreningen Gamle Danske Husdyrracerhar det dobbelte formål dels at informereom de gamle dyrs historie og egenskaberdels at bidrage til deres overlevelse. Dettesidste er for øjeblikket ret uoverskueligt,idet det statslige bidrag til bevaringsarbej-det i år er blevet udsat for en så sønder-lemmende kritik i en internationalt udar-bejdet evalueringsrapport, at ingen aner,hvordan rammerne om bevaringsarbejdetvil blive. De, der skulle være interesserede iat støtte sagen, gør det derfor bedst vedat sende et beløb til foreningen (Giro-nummer: 000-1074), hvorefter foreningenvil formidle pengene til de mest betrængteavlere.

Rolf Dorset Odense. F. 1938.Cand.mag. Kulturredaktør på AalborgStiftstidende 1968-74, dramaturg oginstruktør på Aalborg Teater ogDanmarks Radio 1975-79. Freelanceforfatter og instruktør 1980-83. Journa-list og redaktionschef på Fyens Stifts-tidende 1983-2000. Arbejder pt. somfree-lancejournalist og foredragsholder.Fik i foråret 93 tildelt årets publicistpris.

LÆS MEREwww.gamle-husdyrracer.dkwww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Seminar med Trond Skaftnesmo Norsk biolog, filosof og forfatter til "Frihedens biologi" fredag d. 7. og lørdag d. 8. marts 2003 på Rudolf Steiner-skolen i Odense, Lindvedvej 64, 5260 Odense S

Tilmelding senest 20. februar 2003 (begrænset deltager antal) til Rudolf Steiner-skolen i Odense, tlf. 65957004, tlf. 65973050 eller e-mail: biodynamisk@mail.tele.dk

Pris:Hele seminarit kr. 300,-Studerende kr. 200,-Mulighed for at deltage i enkelte foredrag.

Rekvirer program.

Det levende arvesølv

Af Rolf Dorset

Gorm Benzon (tv) fra Foreningen Gamle Danske Husdyrracer modta-ger Merkurs Pionerpris på kr. 10.000 af best.fmd., Morten Gunge.

De gamle danske husdyrracer var primitive dyr,

der langt fra har samme ydeevne som de moder-

ne produktionsdyr. Følgen var, at i takt med at pro-

duktionskravene blev skruet op, gled de ud af

landbruget. Først langsomt, siden omkring 1960-

70 stadig hurtigere, og i dag er de stort set væk

Annonce

Dermed er jeg nået frem til det næsteemne: "Penge", et stof, der er ret vanske-ligt at håndtere. Det forsøges jo igen ogigen at forstå bankarbejde som en slagssocial kunst. Hver kunst har sin stoflighed,som den ændrer på. Og penge kunneman jo se som en sådan slags stof. Dettestof er blevet usynligt i løbet af menneske-hedens historie. Først ret sent i historienblev det klart, at det slet ikke er vigtigtmed stofligheden, med pengenes materi-elle substans, eller næsten ikke er vigtigt,skulle jeg måske sige lidt mere forsigtigt.Man må stille sig selv følgende spørgsmål:Er det alligevel nødvendigt med lidt silici-um? Man kan til tider få det indtryk, atpenge er som elektricitet, som en spænd-ing, måske slet ikke på et niveau, der kanregistreres af sanserne, men på et substan-tielt niveau.

Forståelse for pengeSelvfølgelig støder man af og til på græn-ser, når det drejer sig om forståelsen af,hvad penge er.

Den manglende forståelse er den enevanskelighed. Den anden er spørgsmåletom magten over dette stof. En "ekspert"skrev i det tyske tidsskrift "Der Spiegel" heltåbent om det: " Penge er et vildt dyr, derskal tæmmes", men han vidste ikke, hvor-dan man gør det og hvem der kan gøredet. Er det bankfolk, eller hvem er det?

Hvordan håndterer vi disse problemerinden for en antroposofisk bankimpuls?Man kan jo ikke vente, til alle spørgsmål erafklarede. Vi skal alligevel, så godt vi nukan, håndtere dette vanskelige element,skabe det. Det kan jo også være at svarenepå disse spørgsmål først kommer under-vejs, måske når det mislykkes.

I vore bankinitiativer drejer det sig joikke om at virkeliggøre bank- og penge-teorier. Starten på denne impuls, i detomfang jeg har været med til den, stodaltid i forbindelse med konkrete menne-sker og deres problemer. På dette grund-lag opstod først opgaverne og derefterløsningerne på dem. I Tyskland startededette i forbindelse med GemeinnützigeTreuhandstelle i Bochum.

I Bochum var der mennesker, der hen-vendte sig til W.-E. Barkhoff i hans egen-skab af skatterådgiver og spurgte ommuligheder for at spare skat på deres til

tider høje overskud og hvordan man der-efter kunne investere de penge, der blevsparet, så der skulle betales så lidt skatsom muligt. Man søgte dengang blandtandet efter afskrivningsmodeller og lignen-de. W.-E. Barkhoff sagde rent ud, hvad hantænkte: "Den bedste måde at spare skatpå er at forære pengene væk til et fornuf-tigt formål". Det overbeviste alligevelmange. Og den næstbedste eller måskelige så væsentlige løsning var fra førstefærd at bruge overskuddene på en andenmåde, så de ikke til sidst havnede i denprivate indkomst.

Magtdeling - i samtale medmenneskerPå denne måde startede Treuhandstellesom en del af en udvidet bankvirksomhedpå forsøgsbasis. Det hele var nemlig inte-greret i en slags beredvillighed til at giveudfra en hjælpende indstilling. Jeg anserdenne baggrund for vigtig. Det har aldrigdrejet sig om "selve pengenes væsen",men om konkrete mennesker med derespengeproblemer - enten med for mangeeller for få penge. Ofte stod det ved sam-talens start ikke klart, om den, der villegøre noget godt, ville yde et lån eller giveen gave. Treuhandstelle var fra starten en"blandet landhandel". Og det gav mulig-hed for at lære at skelne, at opdagegrænser, til tider at føle, når lån og kreditalligevel bliver til køb, eller gaven falder til-bage til en form for lån eller endda købosv. osv. I hvert fald syntes det at være enfordel ikke at have adskilte, specifikke inve-steringsprogrammer, men at få en sådandialog i gang med menneskene, at manfår diskuteret mangt og meget og kanudforme ting, som tidligere slet ikke var tilat overskue.

Menneskelige målI en årrække i starten, hvor Gemeinschafts-bank var mindre, havde vi en maksimalkreditramme pr. låner på 200.000 DM - enfrivillig grænse. Vi fastsatte selv kreditram-men under synspunktet "smålån i stedetfor store lån". Et stort lån kan på en prak-tisk måde opstå ved, at mange menneskerassocierer deres lån med hinanden. Hvadvi i dag over hele verden oplever af kæm-pefinansieringer overstiger den menneske-lige fatteevne, og det er ikke til at overskue,

hvor koncentrationstendensen inden forbankverdenen vil føre hen. Det kunnevære et bidrag fra et antroposofisk bank-væsen at udvikle synspunkter for menne-skelige mål i lånebranchen og også atintroducere dem i den offentlige debat.Altså at man skal tænke over, om der fin-des sådanne mål eller ej. Og hvis de fin-des, hvor befinder de sig?

Motivet for dette mål er for mig fra star-ten af forbundet med den antroposofiskebankimpuls. Efter at "Andrea Doria" vargået ned den 25. juli 1956, blev tabet påflere milliarder opfanget af risikosprednin-gen. Ved en slags forstøvning blev risikoenfordelt således, at ingen af de involveredeforsikringsselskaber skulle betale mere endti tusind dollar. Lige siden har det fascine-ret mig, at man kan udvikle sådanne me-toder. Det forekommer mig, at vi selv vilkomme i pengenes vold, hvis vi ikke arbej-der intensivt, konkret, frivilligt og bevidstvidere med at fordele den risiko, kapital ogmagt, der utvivlsomt er forbundet medpenge og banker, ud blandt dem af os, dervil deltage på en basis af fælles tillid.

En vej til fri samfundsdannelse"Hvorfor laver I ikke bare en investerings-forening for etiske opgaver? Det er megetnemmere end en bank, end et andelssel-skab med andelshavere og ledelse, medlove for kreditvæsen og streng overvåg-ning." Spørger man på den måde, harman ikke forstået, hvad det drejer sig om.Det drejer sig nemlig ikke i første rækkeom pengene, om investering, men omsamfundsdannelse. Det drejer sig om kon-kret samarbejde mellem mennesker. Banken

Pengevirke 4-2002

Penge er et specielt stofAf Rolf Kerler (3. del)

22

Rolf Kerler F. 1941 i Bietigheim.Studerede efter endt bankuddannelseøkonomi og socialvidenskab i Mann-heim og München. Siden 1968 aktivmedvirkende til dannelsen af GLSGemeinschaftsbank, Bochum hvor hanblev direktør. Medlem af bestyrelsenfor det almene antroposofiske Selskab iDornach i 1988 som økonomiansvarlig.

LES MEREwww.gemeinschaftsbank.dewww.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

I de første to afsnit behandlede forfatteren spørgsmålet om hvorvidt det overhovedet er muligt for mennesket at styre den økonomiskeproces, hvad intet i øjeblikket tyder på. Og hvis vi alligevel sætter os for bevidst at omgås penge til gavn for menneskets udvikling,hvordan skal bankvirksomhed så se ud? En ny menneskelig bank adskiller sig ikke kun ved indholdet af sine aktiviteter med ved det meto-diske og ved at medvirke til at skabe menneskelige vilkår efter menneskelig målestok. I denne sidste del af artiklen handler det om at nå tilforståelse af begrebet penge og håndtering af magten, der følger med pengene.

er en vej til denne samfundsdannelse. Detdrejer sig - efter min mening - heller ikkeprimært om indhold såsom miljøbeskyttel-se eller naturfredning eller om realiseringaf pædagogiske koncepter eller om etiskeanlæg eller alternativer til noget, vi kenderi forvejen. Sådanne koncepter og alternati-ver kan slå fejl, men menneskene arbejdervidere.

Vi bør ikke lægge os fast eller lade oscementere som en "økologisk" bank elleren "pædagogisk" bank eller en "alternativ"bank, men se os selv som en bank medmennesker og for mennesker. Der define-res i dag alt for mange mål, der iværksæt-tes til egne formål.

Vi kan arbejde for en mere menneskeligverden, hvis vi appellerer til fremtiden ogmulighederne og aktiverer kræfterne i demennesker, som vi samarbejder med. Detdrejer sig altså inden for dette bankvæsenom menneskelig udvikling. Dette forud-sætter, at vi i det hele taget forstår menne-sket som et udviklingsvæsen. I hvert pro-jekt, der skal finansieres, om det sker gen-nem banker eller forvaltningsinstitutioner,står for mig dette perspektiv på førsteplad-sen: at befri sig i det mindste gradvist forufrihed og afhængighed af fremmede, forøkonomisk afhængighed, for juridisk af-hængighed, for åndelig afhængighed, ikkekun for åndelige autoriteter og førerskikkel-ser af enhver art, men også for de tilegne-de ideer, som man ikke er sig bevidst, atman er i besiddelse af.

Vi kan eller bør forstå de finansierings-teknikker, vi har udviklet eller skal til at ud-vikle, på en sådan måde, at de hjælpermennesker, hvad enten det er folk medindlån eller låntagere, til at befri sig - i hvertfald en lille smule - for fremmed formyn-deri og nærme sig deres almindelige men-neskelige væsen, deres udviklingsvæsen.Jeg udvikler mig jo ikke blot ved, at jeg selvgør noget, begår fejl og så videre, menogså, ved at jeg går lidt videre, idet jeghjælper andre. Jeg kan ved hjælp af ban-ken fremme begge sider af mit dobbeltevæsen, der jo består af både sociale ogantisociale drifter.

Måske har vi i det 20. århundrede allige-vel lært noget om menneskets væsen: Atmennesket er ufuldkomment, sårbart,angribeligt, at det har behov for beskyttel-se, men at det også er fuldt af muligheder,og at det har brug for banker, hvor derarbejder mennesker, som forstår dette ogsom netop bruger "pengene", dette magt-middel, der slet ikke forekommer menne-skeligt, til beskyttelse og udvikling af dettevæsen.

Oversat fra tysk af Karin Ballermann, DKFra "Was hat Geld mit mir zu tun?", Rolf Kerler,Verlag am Goetheanum, ISBN 3-7235-1102-3Foredrag holdt ved det internationale antropo-sofiske bankstævne i 2000

Pengevirke 4-2002

23

Dansk Vegetar Forening er en gammel for-ening fra 1896 for folk med trang til detgrønne. Blandt grundene til at leve helteller delvist vegetarisk er følgende:

Sundhedsmæssige årsager (for at fore-bygge eller evt. helbrede sygdom),

Dyrevelfærd (fordi man ikke synes, dyre-ne behandles godt i det industrialiseredelandbrug),

Etiske grunde (fordi man ikke kan nænneat slå dyr ihjel eller være medvirkende årsagtil, at andre slår dem ihjel),

Solidaritet med dem, der sulter (fordider ville være mad nok til alle på dennejordklode, såfremt alle levede vegetarisk/vegansk) og endelig

Miljømæssige årsager (fordi produktionaf animalske levnedsmidler forbruger rela-tivt store mængder energi og vand).

HistoriskDen første formand for Dansk vegetar For-ening var dr. Michael Larsen, børnelæge ogkommunelæge. I 1907 fik foreningen siteget medlemsblad kaldet Solblink og derblev taget mange initiativer for at fremmeden vegetariske sag. Storhedsperioden forforeningen lå i begyndelsen af 1920´ernehvor der er 1230 medlemmer. Siden dahar mange ting ændret sig. Foreningenhar oplevet en vis ustabilitet, der dogaldrig har betydet at foreningen måttelukke. Heldigvis for det!

AktueltNetop i disse år er der flere og flere men-nesker der får en større interesse for hvadde spiser. For dem der vælger at leve vege-tarisk er foreningen en kilde til megen godinformation og spændende oplevelser.Medlemsbladet bliver nu udgivet på 93.årgang under titlen "Vegetaren". Bladets

indhold er bredt og varieret. Det indehol-der alt fra artikler om økologi, kost ogsundhed til boganmeldelser, beretningerfra vegetarer og opskrifter på grønne ret-ter. Det er målet at bladet må være spæn-dende læsestof for alle og enhver medinteresse for det grønne.

Kommmende aktiviteterBlandt vores kommende aktiviteter er der"Grønt i Aalborg" – et aftenarrangement(se annoncen) hvor alle med interesse fordet grønne er hjertelig velkomne.

Arrangement er skabt på tværs af DanskVegetar Forening (DVF), Butik Papaya,Grønne Familier og VEMA (Aalborgsvegetariske madklub).

I løbet af aftenen vil der blive fortalt omde forskellige foreninger. Der vil også væremuligheder for at købe spændende bære-dygtige produkter fra Butik Papaya, der til-byder mange gode ting til køkkenet oghjemmet. Økologisk landmand MetteTolstrup Sørensen fra Jerslev vil fortælle lidtom sit landbrug, økologi og sine økologi-ske grøntsagskasser der fås på abonne-ment. Der vil også være økologiske grønt-sager og andet at købe.

Fredag den 17. januar 2003 kl. 18.30 er der vegetarisk fællesspisning iKanalhuset på Damstræde i Aalborg Østmed efterfølgende præsentation af demedvirkende aktører.

Alle med interesse for det grønne er hjertelig velkomne.

Bag arrangement står Dansk Vegetar Forening (DVF), Butik Papaya, Grønne Familier og VEMA (Aalborgs vegetariske madklub).

Deltagelse i spisningen koster kr. 50 for voksne og kr. 25 for børn under 12 år. Betaling sker i forbindelse med arrangementet. Bindende tilmelding inden den 7. januar til lv@indbakke.dk eller pr. telefon 98159023 til arrangementets koordinator Lønne Votborg (DVF).

Lønne Votborg Aalborg. F. 1977.Uddannet bibliotekar med speciale ikulturformidling. Underviser i grønmadlavning. Foredragsholder om"Kulturen og det gode børneliv".Initiativtager til Aalborg vegetariskemadklub VEMA. Desuden medlem afButik Papaya (Fair trade) og GrønneFamilier. dennisroar@mail.tele.dk eller lv@indbakke.dk.LÆS MEREwww.vegetarforening.dk www.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Lev og lad leveAf Lønne Votborg

Grønt i Aalborg

Annonce

Pengevirke 4-2002

24

Åpningstid i jule- og nyttårs-helgen.Julaften er banken stengt. Fredag 27.12 og mandag 30.12 eråpningstiden 0900-1500.Nyttårsaften er åpningstiden 0900-1200.

Artikkel om "Bank og etikk"Vi har fått trykket opp en del eksemplarerav Svein Berglunds artikkel "Bank og etikk,rapport fra en finansiell forsøksvirksomhetmed en allmennmenneskelig profil". Detteer et særtrykk fra Makt og avmakt,Nansenskolens skriftserie nr. 2/2001-2002.Interesserte kan få artikkelen tilsendt vedhenvendelse til Cultura Bank 22 99 51 99.

Cultura gavefondCultura Bank tok i høst initiativet til åetablere en stiftelse med navn "CulturaGavefond". Gavefondet skal ta i mot gaverog frie midler, som kan gis videre til initia-tiv og prosjekter som har behov for støtte.Dermed består "Cultura-familien" av treorganer som hver for seg eller i samarbeidkan hjelpe til med å finansiere viktige tilt-ak: Cultura Bank – Cultura Garantifond ogCultura gavefond.

Cultura på AlternativmessenCultura deltok i november i år på den storealternativmessen i Oslo, i forbindelse meden felles presentasjon av "Antroposofiensbidrag til det sivile samfunn". Det var gle-delig å merke at mange av de besøkendepå standen kjente til Cultura fra før. SveinBerglund bidro med foredraget "Pengerkan temmes".

For mye post fra oss?Hvis du ikke ønsker å motta bladet, ellerdu får for mange eksemplarer, kontaktCultura Bank på telefon 22 99 51 99 ellercultura@cultura.no.

Abonnement på PengevirkeI Norge kan abonnement på Pengevirketegnes ved å kontakte Cultura Bank.Bladet finansieres ved frivillig fastsattabonnementsavgift. Selvkost er ca. kr 150,- pr. år. Beløpet kaninnbetales til konto 1254.96.00555,adresse Cultura Sparebank, Postboks 6800St. Olavs plass, 0130 Oslo. Merk giroen"Pengevirke 2003".

Nyttfra Cultura

Merkur indgår samarbejde medtotalkreditMerkur kan nu formidle realkreditlån i pri-vate ejerboliger og fritidshuse.

Gennem årene har kunderne gentagnegange spurgt os, om Merkur havde mulig-hed for at yde realkreditlån i deres boliger.Det er nu blevet muligt gennem et samar-bejde med Danmarks mest succesrige real-kreditinstitut, Totalkredit, der ejes af enlang række regionale og lokale pengeinsti-tutter, heriblandt nu også Merkur.

Totalkredit tilbyder såvel fastrente lånmed lang løbetid (10,15,20 eller 30 år) ogrentetilpasningslån ("flexlån") i forskelligevarianter, hvor der sker en tilpasning afrenten hvert år eller med andre intervaller.Totalkredit tilbyder desuden det populære"BoligXlån", som er et rentetilpasningslånmed loft over, hvor meget renten kan stigeved rentetilpasningen.

Totalkredit arbejder decentralt, dvs. alsagsbehandling foregår i pengeinstituttet,som også sørger for vurdering af ejendom-men, udfærdigelse af dokumenter osv.Som kunde i Merkur skal du derfor blothenvende dig til din sædvanlige kunderåd-giver, hvis du ønsker at optage et realkre-ditlån i din bolig, eller ønsker at omlæggeeksisterende realkreditlån. Det samme gæl-der, hvis du ønsker at købe ny bolig ogskal have denne finansieret – nu kan Merkurtilbyde en totalløsning, hvor økonomiengennemregnes og finansieringen sammen-sættes efter dit behov.

Totalkredit har én af markedets absolutbilligste bidragssatser: 0,50% ved belåningop til 80% af ejendommens værdi og0,30% ved belåning op til 40% af ejen-

dommens værdi. Det kan derfor som oftestbetale sig at få et tilbud fra Totalkredit,uanset om ejendomsmægleren i sin salgs-opstilling lægger op til en anden finansie-ring. Det samme gælder ved låneomlæg-ning.

Lige nu er renten rekordlav, både pålange lån med fast rente og rentetilpas-ningslån. Lad derfor Merkur vurdere dinboligfinansiering og lad os beregne, hvadTotalkredit kan tilbyde dig.

Samarbejdet med Totalkredit betyderikke, at Merkur binder flere penge i privatelåneformål, da Totalkreditlånene finansieresved salg af obligationer i markedet.

Samarbejdet med Totalkredit er en delaf en partnerstrategi, som bl.a. gav sig ud-slag i, at Merkur i 2001 blev medejer afDLR Kredit, der yder realkreditlån til voreøkologiske landbrugskunder, samt til udlej-ningsejendomme.

PensionsopsparingDet er tid at tænke på indskud på pensions-opsparing for 2002. De politiske signalerer ganske klare: En større og større del afvor pension skal komme fra egen opspa-ring.

Merkur tilbyder både kapitalpension ogratepension til konkurrencedygtige satser.

En kapitalpension er kendetegnet ved,at der årligt kan indskydes op til et maksi-mumsbeløb (for 2002: 37.600 kr.) og athele pensionsordningen udbetales på éngang på et valgfrit tidspunkt mellem det60. og det 70. år og med en éngangsafgifttil staten på 40%.

Indskud på kapitalpension fratrækkes iden skattepligtige indkomst, dog gives derikke fradrag i topskatten – betaler mantopskat, bør ratepension derfor overvejes.

En ratepension er kendetegnet ved, atder kan indskydes ubegrænset og at pensi-onen udbetales i rater over 10-20 år.Indskud fratrækkes i den skattepligtige ind-komst, herunder også topskatten og kanderfor få en skatteværdi på op til næsten60%. De ratevise udbetalinger beskattes

Nytfra Merkur

NY AFDELINGSDIREKTØR I MERKUR, AALBORG

Alle 3 afdelinger af Merkur har nu enafdelingsdirektørPr. 01.12.2002 er Asbjørn Andersen tiltrådt som afde-lingsdirektør i Merkurs Aalborg afdeling. Dermed haralle Merkurs afdelinger hver sin afdelingsdirektør, somvaretager afdelingernes daglige drift og kontakten tilkunderne. De 3 afdelingsdirektører og direktør LarsPehrson koordinerer Merkurs virksomhed og deler deforskellige generelle ledelsesopgaver mellem sig.

Asbjørn Andersen er 43 år og kommer fra en stilling iNordea. Han har lang erfaring med arbejde i kredit- ogerhvervsafdelinger. Asbjørn har desuden et økologisk

hobbylandbrug og et mangeårigt engagement i socialt arbejde.

som almindelig indkomst, men da indtæg-ten ved udbetalingen oftest vil være lavereend ved indbetalingen, vil udbetalingenreelt blive beskattet lavere end den ind-tægt, opsparingen i sin tid blev fratrukketi. Indskud aftalt over en 10 årig periodekan fratrækkes fuldt ud i indskudsåret, een-gangsindskud fordeles over 10 år, dog kander altid foretages et såkaldt opfyldnings-fradrag (i 2002: 37.600 kr.).

Der kan tilknyttes forskellige former forforsikring til din pensionsopsparing iMerkur, både ved dødsfald, invaliditet ogtab af erhvervsevne.

En del af pensionsopsparingen kan medfordel placeres i B-andele i Merkur, seandetsteds i bladet.

Kontakt din afdeling af Merkur og lad osse på, hvilken opsparingsordning, vi kansammensætte for dig.

Andele i Merkur – en fornuftiginvesteringMerkurs B-andele er eet af markedetsmest stabile værdipapirer. Merkur er vokset ca. 20% årligt i de sene-ste år, og alt tyder på en fortsat voksendeinteresse for bæredygtig bankvirksomhed.En så stor interesse for Merkur kræverimidlertid, at vi øger vort kapitalgrundlag –og det gør samtidig Merkur til en interes-sant virksomhed at investere i.

Vi vil gerne indbyde dig til at tage del ikapitaludvidelsen.

Hver gang der indskydes 1.000 krandelskapital, skabes der grundlag forudlån af 12.000 kr - dermed er Merkursandele en af de mest effektive måder,hvorpå du kan fremme en ansvarlig sam-fundsudvikling.

Andelskapital kan være et godt alterna-tiv som placering af en del af ens opspa-ring. Beskatning af afkastet er efter 3 årlempeligere end beskatning af renter, ogdet er let at sælge andelene igen, hvispengene skal frigøres til andre formål.

I 2000 gav B-andelene et afkast på5,25% og i 2001 på 6,00%. Dermed harMerkurs B-andele faktisk været ét af demest stabile værdipapirer i en periode, hvoraktiebørserne verden over har været prægetaf tildels meget store kursfald.

Op til 20% af indeståendet på en kapi-tal-, rate- eller selvpensionsordning kanplaceres i andele i Merkur. Dog kan manaltid placere andele for et beløb op til37.600 kr. Afkastet af Merkurs B-andelebeskattes indenfor pensionsordningen med15% ligesom andre former for afkast ellerrenter.

B-andele kan derfor være et interessantelement at tilføje pensionsopsparingen

Andele er et værdipapir og IKKE indlån.Derfor er andelskapital ikke omfattet afIndskydergarantien. Tilliden til andelsbevi-serne skal baseres på Merkurs erfaring gen-

nem 20 år, vor forsigtige forretningspolitik,vore resultater indtil nu og spredningen afudlånet på mange hundrede forskelligeprojekter.

Du kan rekvirere et fuldstændigtprospekt i din afdeling af Merkur, ligesomdu kan finde yderligere oplysninger påwww.merkurbank.dk

Kursen på Merkurs B-andele er fastsat til118,75 til og med 20.01.2003. Derefterfastsættes en ny kurs.

Du er naturligvis også velkommen til atkontakte din sædvanlige kunderådgiver.

GavekortDer er mangekunder derønsker at giveen gavecheckog det har ofteværet et ønske,at Merkur ogsåhavde et gave-kort, der kunne gives sammen medchecken. Nu har vi fået trykt to forskelligegavekort illustreret af kunstneren GreteZiegler. Checken koster som hidtil 20 kr. atfremstille. Kortet koster 10 kr.

20 års jubilæum og ny pionerprisDen 10. oktober fejrede Merkur sit 20 årsjubilæum med åbent hus i de tre afdelin-ger. Ved samme lejlighed blev Pionerprisenuddelt for første gang.

Prisen blev delt mellem to pioner-projek-ter: Nordvestjysk Folkecenter for Ved-varende Energi, Ydby ved Hurup, Thy (seside 26) og Foreningen Gamle DanskeHusdyrracer (se side 21).

Pengevirke 4-2002

25

Grete Siegler

Grete Siegler

– nogen må tage det første skridt...

Bolig til kreativt MenneskeFra d. 1.1.03 udlejs bolig 1. sal – ca.70m2 + fri have og værksted.Husleje 3.000 kr. incl. forbrug.

Fra ca. 1.6.03 er 90 m2 bolig til leje istuen i samme hus med mulighed forværksteds- og havebrug.Husleje 3.600 kr. incl. forbrug.

Beliggende i Løkken-Vrå kommune.

Henv. til Digter & BilledhuggerBjarne P. EjaasVollerupvej 83, Em9760 VråTlf. 98 98 00 88

Fra jubilæumsfesterne

Annonce

Pengevirke 4-2002

26

20 års indsats afviklesVi fik ingen meddelelser i øvrigt fra rege-ringen. Derimod skrev nogle folketings-medlemmer til os, forklarede situationen,sagde, vi havde gjort det godt og ønskedeos ellers held og lykke fremover. Heldigvisvar Energistyrelsen samarbejdsparatomkring et afviklingstilskud, så at vi her i2002 har kunnet klare vore forpligtelseroverfor de ansatte og forretningsforbindel-ser uden at gå konkurs. Pr. 1. august ersituationen, at vi har 4-5 ansatte imod tid-ligere 20. Det har været en særdeles bekla-gelig proces at skulle sige farvel til megeterfarne medarbejdere med op til 17 årsanciennitet.

Dersom vi er meget påpasselige, skullevi kunne undgå lukning det næste halveår. Vi lever delvist af et lån, som blev opta-get forrige år i forbindelse med en omprio-ritering. Dermed er vi i samme situationsom mange andre mindre enheder, dereksisterede indenfor det statslige,Udviklingsprogrammet for VedvarendeEnergi, UVE’s rammer. Næsten alle er entenbukket under eller kører for laveste blus.

På sin vis kunne vi godt stille om til etandet økonomisk grundlag, men den slagstager erfaringsmæssigt 3-4 år. Det alvorlig-

ste problem er, at vi har måttet sige farveltil de medarbejdere, der skulle være detvigtigste aktiv for et nyt forretningsgrund-lag. En særdeles positiv officiel evalueringaf os fra december 2001 er ikke til retmegen hjælp i den aktuelle situation.

Viden nok! Regeringen mener, at "kendskabet til ved-varende energi er tilstrækkeligt"; mensådan møder vi ikke virkeligheden.Behovet for viden indenfor vedvarendeenergi er enormt. Vi modtager dagligthenvendelser fra erhvervslivet, medierne,skolerne, ja, og også politikere, som ønskervores hjælp og inddragelse i alt muligtindenfor bæredygtige løsninger. Vi kantydeligt mærke, at behovet for viden oginformation eruformindsket stort,og at der er få ste-der at henvendesig.

Vi får tillige tal-rige henvendelserfra udlandet. Ogsåfra medierne.Således har BBCTV, det russiskestatsfjernsyn, detspanske TVCatalan og RadioFrance hver isæropholdt sig hos osi nogle dage for atlave optagelser.Endvidere bliver viofte inviteret tiludlandet for atkomme med ind-læg.

Et foregangslandDet er vi naturligvis glade for, herunder atvi kan få lejlighed til at vise omverdenen,hvor langt vi er kommet med VE iDanmark. Man vil også høre om den aktu-elle situation, som man står helt uforståen-de overfor, fordi Danmark netop var blevetkendt som landet, der på samme tid stille-de om til vedvarende energi og skabte enny industriel sektor med alle de økonomi-ske fordele, som det giver.

Det er samtidig et problem for os medde mange henvendelser, for langt detmeste kan man ikke tage penge for oglangt fra, de reelle omkostninger. Så når viopfylder et samfundsmæssigt behov forviden, inspiration og kommentarer, så bli-ver det reelt betalt ud af vores resterenderessourcer og er ren altruisme. Det ernaturligvis ikke en holdbar situation.

10.000 besøgende årligtVi har kontakt til brede kredse, herunderungdommen, som er voldsomt frustreretog uforstående overfor regeringens slagt-ning af en sektor, de mener, mere endnoget tilhører fremtiden. Op til 10.000besøger os om året for at hente oplysnin-ger om det helt nye indenfor bølgekraft,planteolie og brint til transportformål, ombygningsintegrerede solceller foruden demange allerede kendte VE-teknologier.

Hvordan har Folkecenteretklaret skærene?

Af Preben Maegaard

Preben Maegaard forstander påNordvestjysk Folkecenter, vicepræsi-dent for EUROSOLLAR, DenEuropæiske Forening for VedvarendeEnergi.

LÆS MEREwww.folkecenter.dk www.eurosolar.orgwww.windea.org.www.merkurbank.dk/pengevirkewww.cultura.no/pengevirke

Finansloven for 2002 var et chok for alle, der forskede og udvikle-

de indenfor vedvarende energi. Den 11. januar kunne vi i dag-

bladene og på økonomiministeriets hjemmeside se, at på finans-

loven for 2002 ville med tilbagevirkende kraft den bevilling ikke

optræde, som vi ellers havde modtaget i 20 år. I 2001 var basis-

bevillingen blevet pristalsreguleret til 8 millioner kroner om året.

Dertil kommer projekter for nogle millioner om året, men dem

kan man ikke basere driften på.

Preben Maegaard modtager her Merkurs pionerpris på 10.000 kr. afdirektør i Merkur, Lars Pehrson.

Men i 2002 har vi måttet sige nej tilmange studiegrupper, fordi vi ikke harkapacitet hertil. Bygninger og forsøgsan-læg skal jo holdes i ordentlig stand, og detkoster langt mere, end vi kan opkræve ihonorar.

Tak for MERKUR-PRISEN I denne meget beklagelige situation hardet været en stor opmuntring at modtageMERKUR’s pionerpris. Ikke bare pengeneer vigtige; symbolværdien tæller endnumere, for prisen er et signal til omverde-nen om, at vedvarende energi har enalmen betydning.

Vi er på Folkecenteret naturligvistaknemmelige for at have kunnet arbejdemed fremtidens energiformer i så mangeår, hvorved vi har øvet et bidrag til voresfælles fremtid, som prisen er en påskønnel-se af. Det har været interessant og samti-dig et privilegium. Men tingene sker ikkeaf sig selv. Kigger vi bare nogle få årtierind i fremtiden, vil det være nødvendigt,at nogle fortsat går foran og udforsker nyeteknologiske løsninger og ikke mindst stra-

tegier for en omstilling, så vi kan undgåden fælde, som afhængigheden af de fos-sile brændsler i løbet af få årtier ellers vilfange os i.

Vi vil gøre alt, hvad der er menneskeligtmuligt for at være med til at videreføredet nødvendige arbejde for en bæredyg-tig udvikling i den ånd, hvori MERKUR-pri-

sen er blevet tildelt os. Og så tror oghåber vi, at der findes kræfter i samfundet,der erkender, at det er en fælles opgave atføre ikke blot Danmark men det globalesamfund ind i en fremtid, hvor økologi,genbrug og vedvarende energi kommertil at udgøre grundlaget for den materielleside af vores tilværelse.

Pengevirke 4-2002

27

FaktaFolkecenterets mission og opgaverGennem forskning og udvikling skaber Folkecenteret innovation indenfor vedvarendeenergiteknologier. I samarbejde med målgruppen, de mindre og mellemstore virksom-heder, udvikler staben af ingeniører og biologer nye miljørelaterede produkter medstort vidensindhold. Opbygning af viden foregår gennem forsøg, teknologioverførselog samarbejde med brugerne, hvilket resulterer i prototyper, demonstrationsanlæg ogdokumentation indenfor førkommercielle teknologier såsom bølgekraft, bygningsinte-grerede solceller samt planteolie og brint til transport. En række eksperimentelle byg-ninger og talrige forsøgsanlæg illustrerer forskningens karakter. Folkecenterets afdelingi Afrika gennemfører programmer indenfor vedvarende energi. Viden og resultaterudveksles igennem et omfattende internationalt netværk og formidles til interesseredebrugere i form af besøgsvirksomhed, studieophold og publikationer. Aktiviteterne brin-ger Folkecenteret i hyppig kontakt med myndigheder, politikere og medier.

påta oss betalingsformidling. Dette pågikknoen år og ble så avsluttet etter initiativfra posten. Med etablering av Cultura somsparebank gikk vi aktivt og målbevisst inn ibetalingsformidlingstjenestene, som frem-deles er under utvikling. Så sent som i årfikk vi på plass kortet. Utviklingen har altsågått fra gavepenger til sparepenger tilbrukspenger, men i et langsommere tempoenn vi hadde forestilt oss.

SamarbeidspartnereVi har hatt flere samarbeidspartnereunderveis. Steinerskolene prøvde seg medegen finansieringsfunksjon "Låne- oggarantiforbundet", som skulle gi lån oggarantier for skolene. Oppgaven viste segå bli for omfattende å administrere, så dekom til Cultura rundt 1990 og spurte omvi kunne overta låne- og garantiforbundet,som var bygget opp med gaver fra skole-ne. Så kom Norgesfondet, et låne- og spa-relag som var sprunget ut av Framtiden ivåre hender. En tredje samarbeidspartnervar "Fondet for frie initiativer", som var etforsøk på å omforme gavepenger til billigelån. Det lever videre som Cultura garanti-fond i dag. Etter hvert har behovet værttilstede for å etablere et gavefond, ogCultura gavefond ble derfor etablert i år.

En spirituell dimensjonSom din medarbeider har jeg ofte værtimponert av hvordan du kan skjære gjenn-

om uvesentligheter og klarer å trenge inn tilkjernen i en sak. Hvordan gjør du det?

Jeg ser på hvert menneske som en indi-vidualitet med en åndelig kjerne. Historienbeveges av mennesker og menneskemøter,hvor dette åndelige potensialet blir virk-somt. Både historien og livet beveger segved inspirative innslag som mennesket stårfor. Når jeg skal vurdere en konkret sakprøver jeg å se hva det er som er åndeligvirksomt i en situasjon, og hva er de dype-religgende motivene for personene. Dettekommer til nytte i det daglige arbeidet, foreksempel i møtet med lånsøkere.

Cultura om 10 årHva tror du om Culturas videre utvikling,for eksempel 10 år frem i tiden?

Jeg ser for meg at vi kommer til å etab-lere avdelingskontorer på vestlandet og iTrøndelag. Helt fra gamle tider var jo Norgetredelt, med Eidsivating, Gulating og Frost-ating. Vi er ikke en ordentlig riksbank før vihar representasjon i alle tre områder. Menda vil nok de som bor nord for Trondheimføle seg tilsidesatt, så vi burde kanskje haet kontor i Tromsø også.

Det at vi blir større vil i seg selv åpne nyemuligheter. Vi arbeider mye med å endreholdninger og gi impulser til enkeltmenne-sker og virksomheter, men i dag har vi liteneller ingen påvirkning på det politiske plan.Etter hvert som vi vokser og blir kanskje 4ganger så store og får 30-40 medarbeide-re, så vil vi bli et mer kraftfullt arbeidssen-ter, med mer ressurser til å drive utadrettet

virksomhet. Vi vil få større påvirkningsmulig-heter og kan arbeide bredere for å spre enannen forståelse av pengenes vesen.

Pensjonist i år 2003I Norge ligger pensjonsalderen fra 67-70år. Jeg var opptatt av å være i forkant foret generasjonsskifte og har derfor ønsket åfinne en ordning allerede i år 2003, nårdet gjelder det daglige ansvaret for ban-ken, og vi arbeider for tiden med å finnemin etterfølger.

Hva vil du bruke tiden din til sompensjonist?Det som opptar meg er å komme viderenår det gjelder økonomi og etikk ogkanskje kunne gå noen skritt når det gjel-der å synliggjøre økonomi og etikk ibedriftenes regnskaper på en bedre måteenn det vi hittil har klart. For øvrig håperjeg at jeg i flere år kan få være med å gibidrag til bankens utvikling på områderder jeg har noe å tilføre.

Blir det i det hele tatt tid til å gjøre noeannet enn å jobbe med økonomi?

Det blir en liten pause, og jeg lurer påom dette er noe jeg må komme tilbake tiletter at han har fått sjansen til å prøvepensjonisttilværelsen i praksis, men såkommer det, med et smil:

Jeg håper jeg kan få mange gode årsammen med min kone Borgny og at jegfår anledning til å reise litt sammen medhenne og bli bedre kjent med andre kultu-rer og levemåter.

En bankpioner... Fortsat fra side 10

Pengevirke 4-2002

28

Konflikter, hva vil de lære oss ?Hans Brodal og Leif Nilsson, Antropos forlag 1999ISBN 82-7940-005-2, kr.130,-

Selvutvikling er iskuddet, bøkerog kurs selges tilhøye priser. Mendet finnes ogsågode utviklings-muligheter somdukker opphelt gratis. Rettsom det erhavner vi ikonflikter, og

da spørs det om vi er i stand til åbruke disse som et utgangspunkt for vårselvutvikling.

Hans Brodal og Leif Nilsson fra SEA(Institutet för Sosialekologi) har gjennommange år arbeidet med å hjelpe menne-sker til å komme seg ut av ulike konflikterpå en slik måte at de kan lære noe av det.I den lille boken Konflikter –hva vil de læreoss?, har de beskrevet noen av sine ideerog arbeidsformer.

Vi lever i en tid hvor menneskets frihet-strang er sterk, samtidig som vi i økendegrad blir avhengige av hverandre. Både påarbeidsplassene og i hjemmene er det der-for gode muligheter for konflikter. Om viikke er i stand til å gjennomskue det somskjer på et tidlig tidspunkt vil vi raskt rivesmed og før vi vet ordet av det stå inne ien innbitt kamp.

Denne boken kan hjelpe oss å gjennom-skue de ulike fasene i en konflikt, og det ågjennomskue er det beste utgangspunktetfor å snu en destruktiv prosess til en kon-struktiv.

Det som sies er enkelt og egentlig sel-vinnlysende, men det er samtidig momen-ter som vi har lett for å overse eller glem-me. Boken er derfor både en viktig vekkerog påminner. Den er befriende fri formoralisering, og fremstiller en del av stof-fet fra litt humoristiske vinkler, blant anneti de glimrende beskrivelsene av sladrebasil-len, fikseringsbasillen og overtalelsesbasil-len. Det skisseres også hvordan vi kankomme ut av en konflikt. Dette er selvsagtikke så enkelt at vi kan gjøre det medboken i hånden. Å løse konflikter er enkunst, og denne boken peker på noengrunnleggende teknikker innenfor denne

kunsten. For å bli dyktige trengs det selv-sagt at teknikkene øves flittig

For å komme styrket ut av en konflikt måvi bearbeide noe i oss selv. Det er sjeldenat den andre har all skyld. De aller flestekonflikter gir derfor mulighet til menneske-lig vekst. Men skal en kunne gå inn i enkonflikt med en konstruktiv holdning erdet selvsagt viktig å ha arbeidet en delmed sin egen utvikling på forhånd. Bokengir også korte anvisninger for et sliktarbeid. AØ

ET ANDET EU ER MULIGT!-mere demokrati, mindre nyliberalismeEn ATTAC-bog om EU. En artikel samling redigeret af AndersLundkvist og Lars Bohn. 139 sider.ISBN 87-7887-147-6, Frydenlund Grafisk.

Bogen handler omEU's rolle i globali-seringen og bely-ser bl.a.- det indre marked

med dets privati-seringer og libe-raliseringer- GATS og kom-

mercialiseringenaf uddannelseog sundhed

- energiens vej fra forbrugerandele til aktier- det liberaliserede arbejdsmarked med

større arbejdsløshed og mindre tryghed- og endelig østudvidelsen, der kritiseres

for at være nyliberal kolonisering. OU

En Solar verdensøkonomi Hermann Scheer, Forlaget Hovedland 2002,ISBN: 87-7739-537-9, 324 sider.Forord ved Preben Maegaard

Forfatteren erdriftsøkonom ogsamfundsforsker. I1998 modtoghan Verdenssol-energiprisen, i1999 den alter-native nobelpris.Han hævder ibogen at denmoderne ver-densøkonomi er

et fossil uden fremtid – baseret somden er på fossile brændstoffer og råstoffer,

der nærmer sig deres udtømning.Desuden fremmer den nuværende ver-densøkonomi en koncentrationsproces,der truer med at undergrave både demo-kratiet og markedsøkonomien. Derfor erdet helt afgørende at vi omlægger ogopbygger fremtidens samfund på vedva-rende energikilder i økologiske og regio-nale økonomiske systemer. OU

Fremtidens pengeBernard Lietaer, Borgens Forlag 2002 ISBN: 87-21-01740-9, 436 sider.

Bernard Lietaer erikke økonom mensystemanalytiker. Idenne bog bely-ser han væsentli-ge problemstil-linger ved detglobale økono-miske systemsamtidig medat han gen-

nemgår systemets funktio-nalitet og dets grundelementer. Hensigtener at fremme en udvikling der sætter men-neskene i stand til at udnytte det udvik-lingspotentiale, der ligger i(økonomi)systemets kriser.

Hans påstand er, at forsvindende fåmennesker har forstået pengenes natur, atden økonomiske videnskab snarere end atafsløre lovmæssigheder tilhyller den og såtager han udgangspunkt i fire fremher-skende udviklingstendenser i vor tid:

Aldersbølgen, monetær ustabilitet, pres-set på naturen og informations(teknologi)-revolutionen.

Disse "megatrends" må nødvendigvispåkalde sig opmærksomhed og løsninger.

En stor del af bogen handler om kom-plementære valutaer, der påstås at havekvaliteter, man ikke finder hos de nationalevalutaer, der bl.a. er baseret på rentebe-grebet. Dette bevirker nemlig helt grund-læggende, (1) at deltagerne i økonomienstår i en indbyrdes konkurrencesituation –(2) at der opstår en problematisk forde-lingssituation, hvor de rigeste 1% harstørre formue end de fattigste 90% tilsam-men, (3) og endelig forudsættes en kon-stant vækst.

For at løse disse negative tendenser vedden kapitalistiske økonomi anbefalerLietaer indførelse af komplementære valu-

AktuelleBØGER

taer, som han påpeger allerede eksisterer ikimform rundt om i verden.

Bogen adskiller sig positivt fra mangeandre bøger om økonomi ved de mangesmå anekdoter og baggrundshistorier, derer med til at fastholde interessen og moti-vationen for emnet samt en pædagogisk,letforståelig indføring i økonomiens grund-begreber og mekanismer. OU

Din tanke er din skjebne – Sol Seim og hennes forskningAv Per Kristian Haugen og Ragnhild Eidem

Krüger. Akribe forlag. 2000/2001 ISBN:82-7950-006-5

I en alder av 83 år fullfør-te psykologen Sol Seim(1913-2000) sitt forsk-ningsprosjekt om intelli-gens, personlighetsutvik-ling og alder. Observa-sjonsmaterialet strakteseg over en periode på57 år.

Den norske psykologen Sol Seim gjenn-omførte et enestående forskningsprosjektom utvikling av intelligens og personlig-het, der hun undersøkte de samme perso-nene som 13-åringer, 30-åringer og igjen,etter at hun selv var blitt pensjonist, som60- og 70- åringer. Resultatene hennes harfått stor oppmerksomhet både nasjonaltog internasjonalt.

Hun fant blant annet at intelligensensteg fra 13 til 30 års alder, og at 60 åringe-ne scoret like bra som da de var 30.Dessuten viste personlighetstester at 60-åringene var blitt mer tolerante og haddemer sans for kunst, natur og mennesker.For 70-åringene var det en liten nedgang,men bare for dem som hadde svekkethelse. Noen av 70-åringene gjorde det fak-tisk bedre enn de hadde gjort tidligere.Tidligere hadde det vært en utbredtoppfatning at intelligensen utviklet seg

etter en regnbueformet kurve - stigendetil 30 års alderen og deretter synkende.

Sol Seim var selv et strålende eksempelpå at arbeidlyst og åndsevner ikke lar segstoppe av at en tilfeldigvis har oppnåddpensjonsalder. Hun avsluttet sitt forsk-ningsprosjekt om intelligens da hun var 83og som 85 åring holdt hun foredrag for4000 tilhørere på psykologkongress i SanFransisco – uten manuskript, da synetbegynte å svikte. Hun døde i år 2000, 87år gammel, og hadde før sin død gitt fraseg sitt forskningsmateriale til Per KristianHaugen, som skal videreføre hennes arbe-id. Kanskje blir det en ny undersøkelse avforsøksgruppen som 80-åringer? JØ

Makt over maten – Hvordanvirker WTO?Helge Christie, Landbruksforlaget 2002, ISBN:82-529-2555-3, 512 sider, kr. 348,-.

Verdens Handelsorganisasjon (WTO) er enmektig institusjon som i stadig sterkeregrad legger føringer på enkeltstaters poli-tikk med hensyn til både handel, jordbruk,patentspørsmål, intellektuelle eiendomsret-tigheter og sosiale tjenester. Slik griper deninn i våre liv på stadig flere områder.Derfor er initiativet til en håndbok omWTO prisverdig. Helge Christie har lagtvekt på en framstilling der folkeopplysnin-gen er fremste mål. Boka er rik på informa-sjon om temaer som matkvalitet, patentpå liv, jordbruksspørsmål og velferdsstaten– temaer som er viktige for å forstå virknin-gene av WTO. I behandlingen av WTO blirbåde historie, avtaler og maktforholdbelyst. Boka gir en fyldig beskrivelse avmotstanden mot WTO og setter dette inni en interessant sammenheng der blantannet virkningene av USAs krig mot terrorblir berørt. Forfatteren diskuterer til sluttulike handlingsalternativer for folkeligengasjement og avrunder med et oppleggfor studiearbeid.

Dessverre har boken tre vesentlig svakheter:– Den gir en tildels mangelfull og rotete

framstilling av WTO. – Den er tendensiøs i sin framstilling på

flere områder og en rekke påstander erikke tilstrekkelig underbygget.

– Den maler bildet for svart-hvitt, ogmangler viktige nyanser.

Det mangler en hel del informasjon omWTOs begrunnelse, struktur og formelleprosesser som burde være sentrale i enhåndbok om organisasjonen. WTO fram-stilles som en omforming av Generalav-talen for toll og handel (GATT), mens den ivirkeligheten er en organisasjon som om-fatter GATT – som en av tre avtaler. Disseavtalene – eller pilarene – danner kjernen iWTO og denne strukturen burde værtframhevet i boken.

I temakapitlene blir det stadig gjort kryss-referanser til WTO-forhold, men uten atleseren har fått den nødvendige informa-sjon om hva disse går ut på. Slik blir foreksempel en viktig og kontroversiell WTO-regel om patent på livsformer kritisert lengefør den blir presentert. Presentasjonen erogså mangelfull fordi et viktig ledd i rege-len om landenes muligheter til å utviklealternative systemer til patenter – ut fraegne forutsetninger – blir feil oversatt.Dermed blir denne sentrale mulighetenikke fulgt opp i boka.

Begreper om patenter og andre formerfor intellektuelle eiendomsrettigheter blan-des sammen, og boka gir dermed ikke denpresisjon som er viktig for å øyne hand-lingsmuligheter. En overflod av forkortelsergjør ikke bildet klarere. I flere kapitler kom-mer overtydelige konklusjoner først, utenat leseren har fått anledning til å gjøre segopp sin egen mening, og uten at det leve-res tilstrekkelige argumenter for slike slut-ninger. Overskrifter som "To land styrerverden politisk – USA og EU" er både mis-visende (EU er ikke et land) og overdrevet.De to er svært mektige, men de har hel-digvis ikke all makt i himmel og på jord.Boka tjener ikke på en slik svart-hvitmaling. Den ville blitt langt sterkere omflere nyanser hadde fått slippe til.

Forfatteren har et viktig budskap og etsterkt engasjement. Dette er flott og lovergodt. Derfor håper jeg at han i sin nestebok vil legge større vekt på presisjon ognyanser, og vie de ulike synspunktene merplass. Dette vil gi langt større tyngde tilargumentene. Dersom strukturen også blirmer ryddig, vil en slik bok kunne bli engod kilde til kunnskap om et vanskeligtema – og til idéer for handling.

Boka Makt over maten – Hvordan virkerWTO? er best på sine temakapitler ommatkvalitet og jordbruk, og den er fin i singjennomgang av folkelig engasjement. Herkan den gi inspirasjon og mot. Men den girikke tilstrekkelig informasjon om WTO. R A

Pengevirke 4-2002

29

Annonce

Pengevirke 4-2002

30

Cultura Bank – er en alternativ bank for degsom er optatt av temaer som: alternativ øko-nomi – grønn økonomi – ny økonomi.

Cultura finansierer bl.a. prosjekter som kanforbedre økosystemene, skape renere luftmil-jø, gi verdige sosiale forhold, dekke behov foromsorg og gi barn og ungdom bedre vekst-vilkår. Cultura ønsker å utvikle en ny form forbankvirksomhet. Gjennom et samarbeid medkundene skapes en pengestrøm som bevisstkan settes inn i samfunnsfornyende og miljø-rettede formål.

Målsetningen for Cultura er å medvirke vedfinansieringen av samfunnstjenlige prosjekter.Videre å bevisstgjøre holdninger til penger ogøkonomi slik at kapital kan styres mot reellebehov og uløste oppgaver i samfunnet.

Bankens arbeidsområde vil være hele landetog banken vil tilstrebe nærkontakt til sine kun-der. Å arbeide for at etikk, moral og verdi-skapning kan innarbeides i det økonomiske liv

via et nytt syn på penger, økonomi og hvalønnsomhet er. Vi er av den tro, at det er muligå utvikle nye samfunnsøkonomiske konsepterog holdninger, hvor man ikke ensidig basererseg på egennytten som drivkraft.

Cultura samarbeider med lignende bank-initiativer i andre land herunder også de nor-diske land og med organisasjoner som WWFog Redd Barna, Norge. Cultura har i øyeblikketen balanse på ca. 130 mio. NOK. Der er 10medarbeidere på kontoret i Oslo.

Merkur er et holdningspræget pengeinstitut,hvor udlån sker på baggrund af såvel økono-miske som etiske, sociale og miljømæssigevurderinger.

Ved at finansiere projekter ud fra disse krite-rier ønsker Merkur at påvirke samfundsudvik-lingen i en mere bæredygtig retning, miljø-mæssigt som socialt. Mange af Merkurs låne-projekter har medvirket til at inspirere andre

og givet impulser til videre udvikling. Merkurønsker således med sit virke at række udoverden umiddelbare finansiering og virkelig-gørelse af konkrete initiativer.

Mere end 7500 privatkunder, virksomhe-der, foreninger og institutioner har på dettegrundlag valgt at benytte Merkur som derespengeinstitut.

I kraft af den her nævnte udlånspolitik fårMerkurs indlånere den yderligere mulighed, atman kan øremærke sin opsparing til særligeformål – fx til økologisk eller biodynamiskjordbrug, økologisk byggeri, vedvarendeenergi, bæredygtig produktion og handel,økosamfund og bofællesskaber, frie skoler ogbørnehaver, institutioner for social omsorg,kunst og kulturel virksomhed m.m.

Merkur har i øjeblikket en balance på over380 mio. kr. Af det samlede udlån på kr. 280mio. udgør de almennyttige, samfundsgavnli-ge projekter ca. 90%. De øvrige er udlån tilprivate - fortrinsvis til boligformål.

Merkur har 25 ansatte fordelt på afdelingeri Aalborg, Århus og København, et repræsen-tationskontor i Hamborg for ca. 300 nordtyskekunder samt kontor- og mødefaciliteter iOdense med én medarbejder.

Cultura Sparebank Postboks 6800 · St. Olavs plass · N-0130 Oslo · Tlf. +47 22 99 51 99 · cultura@cultura.no · www.cultura.noMerkur Vejgaard Møllevej 3 · Postboks 2039 · DK-9100 Aalborg Tlf. +45 98 10 18 35 · merkurbank@merkurbank.dk · www.merkurbank.dk

Pengeseminar i Tysklandsommeren 2003"MONEY MOVES" – away from Greed andScarcity, er titlen på et engelskspråkligsymposium 5. – 7. juli 2003 i Lebens-garten Eco-village, Steyerberg, Tyskland.Blant foredragsholderne er dr. HazelHenderson USA og Dr. Margrit Kennedy,Steyerberg. Samme sted arrangeres ogsåen workshop "Implementing global andbio-regional complementary currencies"fra 7. – 12. juli 2003. Kontaktinfo@lebensgarten.de for nærmere infor-masjon.

Transkulturell teaterutdanningNordic Black theatre starter i januar ettoårig prosjekt for mennesker mellom 18og 25 år med transkulturell bakgrunn.Programmet omfatter bl.a. skuespillertre-ning, workshops og produksjonsoppbyg-ging under ledelse av Nordic BlackTheatres lærere. Mulighet for økonomiskstøtte/stipend. For mer informasjon ringkontor: 22 67 93 60 eller e-post teatersko-len@nordicblacktheatre.no.

Økologisk utsyn 2002 Framtiden i våre henders forskningsinsti-tutt utga i september Økologisk utsyn2002, som gir en oversikt over de økologi-ske konsekvenser av Norges økonomiskeutvikling det siste året. Rapporten harfokus på siste års hendelser og drøfterhvordan de bidrar til å bevege Norge i ret-ning mot eller bort fra bærekraft.Rapporten kan bestilles fra Framtiden ivåre hender (tlf. 22 03 31 50) og koster kr90,-. Økologisk utsyn ble første gangutgitt i 1995.

SSmmåånytt Annonce

Kloge ord:The future is here. It's just not widelydistributed yet.

William Gibson, forfatter

Kloge ord:Vi lever i et samfund præget af enorme

forandringer ikke mindst som følge af nyeteknologier, men afviser alle nye socialeeksperimenter for i stedet krampagtigt atholde fast i institutioner, der blev formet idet 19. århundrede,

Ulrich Beck, tyske sociolog

En arv har gitt mange mulighet

til å realisere sine drømmer. For

andre har en arv gitt mulighet

til å bli i drømmen slik at ikke

noe ble realisert.

Foreldre vil ofte sine barns beste og atderes verdier skal overføres til barna når deforlater denne verden. Nylig møtte jeg engammel dame som var utrolig skuffet.Gjennom et langt liv hadde hun spinketog spart, og nå når hun selv visste at hunikke lenger kom til å trenge mye penger,hadde hun gitt barna det meste i for-skuddsarv. Barna som nå var godt voksnesløste bort disse pengene på kort tid, ogdermed oppstod den store skuffelsen. Jeghar møtt flere foreldre som er skeptiske tilbarnas pengeforbruk og som synes at deunge har mer enn nok. De vil derfor testa-mentere sine etterlatte verdier til noe deopplever som et godt formål, det kanvære Frelsesarmeen, Kreftforskningen, en

antroposofisk virksomhet eller noe annet.I Norge setter imidlertid loven strenge

rammer for hvor stor del av ev verdiene enkan fordele ut fra et slikt bevisst valg.

Hvis man verken har ektefelle, barn ellerbarnebarn kan man testamentere bort altman eier. Har man barn eller barnebarn eradgang til å testamentere bort til andrebegrenset til en tredjedel. Er man av deriktig formuende slik at barna får minst enmillion hver kan man testamentere bortmer. Dersom noen av barna er døde måderes eventuelle barn igjen få kr. 200.000,-hver.

Er ektefellen i live er reglene enda merkomplekse, men ektefellen vil alltid ha kravpå et beløp som tilsvarer minst fire gangergrunnbeløpet i folketrygden.

Et testamente må settes opp korrekt.Det kan være en fordel å bruke advokat,men en får også vite det meste som trengsi den lille trykksaken "Nyttig å vite omtestament" som er utgitt av Den NorskeKreftforening (kreft@kreft.no).

Døden er ofte et tabu, som vi viger tilbagefra, herunder også at tage stilling til, hvadder skal ske med vort jordiske gods. Menrent faktisk er et testamente en måde atbevidstgøre sit forhold til penge og andreværdier, og dermed også til at påvirkeudviklingen videre, når man selv er af-skåret fra at gøre det direkte. For mange erbørnene selvfølgelige arvinger, menmange mennesker, der ikke har børn, gørsig ofte ikke forestillinger om, at fjernereslægtninge kommer til at arve – og i detilfælde, hvor der slet ingen arvinger kanfindes, tilfalder boet statskassen. Opnårman en høj alder, vil ens børn i mangetilfælde være godt etablerede, og stårmåske heller ikke lige og mangler demuligheder, en arv kan give. Dette ernaturligvis meget individuelt.

Selve testamentet er enkelt at opretteog kan altid tilbagekaldes eller ændres.Processen er derfor at finde ud af, hvilken

fordeling af arven, man selv har det bedstmed. Har man livsarvinger (børn/børne-børn) kan man disponere over halvdelenaf boet i sit testamente; har man ingenlivsarvinger, kan man disponere over dethele.

De organisationer og foreninger, der ergodkendt efter ligningslovens § 8A (fradagfor gaver op til 5.500 kr., se ovenfor) erogså fritaget for boafgift til staten, derellers ved arv til fjernere slægtninge kanvære ret betydelig. Det øger naturligviseffekten af arven, at den ikke beskattes.

Merkurfonden er godkendt i.h.t. oven-stående, og vi rådgiver gerne om, hvilkemuligheder der findes. Vi har gennem vorvirksomhed kendskab til mange spænden-de initiativer, som kan inspirere, hvis mangår i overvejelser omkring oprettelse aftestamente. Kontakt Lars Pehrson på 98101835 eller pehrson@merkurbank.dk.

Pengevirke 4-2002

31

– en bevisst avslutningAv Arne Øgaard

– at tænke ud over dødenAf Lars Pehrson

Testamente JULJULav Arne Øgaard

Julen domineres i økende grad av han-delsstandens mange forsøk på å fangevår oppmerksomhet. I julen har en rekkeskikker utartet til det groteske når detgjelder frotsing og pengeforbruk. Menlikevel fortsetter vi å feire jul med mereller mindre vellykkede forsøk på å holdedet hele innenfor en anstendig ramme.Det er noe med denne høytiden i åretsmørkeste netter som berører oss. Menhva er det ? Hva er det som kan skapeen virkelig høytid i julen ? Mange av desom har hatt en tilknytning til RudolfSteinerskolene har vært så heldige at dehar fått se de gamle julespillene fraOberufer. Disse stammer fra middelalde-ren og ble reddet fra den totale forglem-melse av den øsertiske filologen KarlJulius Schrøer som utga dem i 1868.Schrøer var også en av Rudolf Steinerslærere. Disse spillene har en høytid,varme og humor som mange oppleversom et av de beste uttrykk for julensinnhold.

Her bringer vi et lite utdrag av densamtalen hyrdene har etter at de har for-latt Josef, Maria og Jesusbarnet i stallen.

Hyrden Gallus:Men hvordan kan det være hendt,at han er født så ubekjent ?Og lider slik av sult og kulde,han som i verden regjere skulle ?

Hyrden Witok:Fattig er han kommet ned til vår jordfor å skjenke oss sitt nådens ord,og i sin himmel oss gjøre rike,til sine kjære englers like.Dette har han for mennesket gjortat vi fra hovmod skal vende oss bort,og i fra ødseldom og kiv,og derimot føre et ydmykt liv.

Hyrden Gallus:Men når vi skal gjøre bekjentdette store som her er hendt,vil ingen tro hva vi forteller,men ganske sikkert le av oss heller,og mene at saken ikke er sann,fordi dette går over menneskelig for-stand.

"Hyrdespillet" findes få dansk. Tekster og noder tilsangene findes på tysk fra Rudolf Steiner Verlag,Dornach, Schweiz. Kontakt Audonicons BogsalgTlf: 86 52 11 17 · Fax: 86 52 44 39 e-mail: audonicon@get2net.dk

Uanset hvilken holdning, man iøvrigt har til EU, kan vi europæere ikke være bekendt at sidde og blot ventepå at blive tilskuere til Bush-regimets krig, der uundgåeligt vil få omfattende konsekvenser også for Europa.EU-lande eller EU som helhed må nu tage et mæglingsinitiativ i konflikten mellem Irak og USA. For der bli-ver krig, hvis krigen er den eneste plan på bordet. Her følger ti forslag på vejen til en løsning:

1) Hurtigst muligt fastlægge en progressiv udenrigs- og sikkerhedspolitik over forIrak og dets folk, ikke kun Saddam Hussein. Sanktionspolitikken, som kun USAønsker, er et folkemord på irakerne, der ikke har de tilsigtede politiske effekter.

2) Indsamle fakta og viden gennem uafhængige eksperters og mediers besøg i Irak.Giv økonomisk støtte til forbindelser og dialog mellem Irak og EU-landene påmange niveauer - forskere, læger, lærere, folkelige bevægelser, kvinder, præster,social- og kulturarbejdere. Vi må lære hinanden at kende som mennesker.

3) Opmuntre erhvervskredse til at handle med og investere i Irak. Der er gigantiskemuligheder i det land, og det er i Europas interesse, at USA ikke sætter sig på dethele.

4) Genoprette ambassader så hurtigt som muligt og bemande dem med EU's mestselvstændige og kreative diplomater.

5) EU bør fremlægge sine egne krav til Irak som betingelse for at, senere, se bort frade USA styrede FN-sanktioner og senere, åbne normale diplomatiske, økonomi-ske og kulturelle forbindelser med Irak. Irak skal naturligvis afruste sine eventuellemasseødelæggende våben, men ikke ydmyges politisk og kulturelt som hidtil.

6) Oprette en kontakt/mæglingsgruppe gerne sammen med Rusland, Kina og få på-begyndt det møjsommelige arbejde med at finde løsninger gennem forhandling.

7) Tage initiativ til en regional konference med den europæiske OSCE-proces somforbillede. Konferencen skal koble det irakiske problem sammen med Mellem-østen-spørgsmålet og Israel-Palæstina-problemet.

8) Udvikle en ny sikkerhedsordning for regionen. En sådan burde sigte på at nå etmeget lavere rustningsniveau, skabe alternativ militær sikkerhed, ikke-volds-for-svar, forsoning, demokratisering og fred i hele området. EU-landene bør afbrydeal våbeneksport og gennemtvinge, at hele Mellemøsten, inklusive Israel, bliveren zone fri for masseødelæggende våben sådan som FN's Sikkerhedsråd harbesluttet for længe siden i resolution 687.

9) EU bør informere FN om alt, hvad man gør, men ikke lade sig afskrække af, omBush-regimet er uenig.

10) Men hvad skal vi gøre med Saddam Hussein? Spørgsmålet er galt stillet! Truslermod ham gør det sværere at opnå det samarbejde, som mægling kræver. Detøger også irakernes opslutning bag ham. Jeg ved fra et besøg i landet, at selv de,der er kritiske over for Saddam, ikke vil have en amerikansk installeret regering afirakere i udlandet eller af amerikanere.

Hvis det irakiske folk ikke ønsker Saddam, må disse godt og vel 2o millioner selv vælte ham. Det kan kunlykkes ved det stik modsatte af krig, nemlig ikke-voldelig kamp - som det skete mod Sovjet i Polen ogTjekkoslovakiet, Shahen af Iran, Pinochet i Chile, Marcos i Filippinerne og Milosevic i Jugoslavien. Det er ikkenok at være imod krig, heller ikke for en fredsbevægelse. Krig afværger man ved at have bedre ideer endkrig. Og så må du såmænd gerne undre dig over, at disse i og for sig banale forslag overhovedet ikke disku-teres internationalt eller i Danmark, og at vi heller ikke har haft en folketingsdebat. De, der vil krig, ønskerikke en anden debat om Irak.

Indlægget, der har været bragt i MetroXpress, Århus den 29.11.2002, bringes her med forfatterens tilladelse.

ET JULEØNSKE:

Konfliktløsning - ikke krigaf Jan Øberg

PengevirkeT IDSSKRIFT FOR NY BANKKULTUR