THEDONALDHan ligner en mand, der har tænkt sig at tromle sig hele vejen ind i det hvide hus i Washington. Undervejs har han fornærmet stort set alt og alle, inklusive golfsportens officielle organer, der har reageret ved at lægge afstand til Trump og hans eksklusive golfresorts. Men hvem er Trump egentlig – og hvor langt rækker forargelsen? Vi tegner et portræt af business-tycoon, golfentreprenør og præsidentkandidat Donald Trump.

TEKST: TORBEN THORNÆS ANDERSEN, FOTO: GETTY IMAGES

Har Donald Trump et hjerte? Spørgsmå-let falder i et interview med det ameri-kanske Golf Digest i 2014, hvor ”The Do-nald”, som fænomenet er blevet døbt, nok en gang forsøger at overbevise alle om, at han er skabt til succes, og at hans golfbaner er verdens bedste. Ikke mindst hans nyeste kreation, Trump Interna-tional Golf Links nord for Aberdeen, der efter åbningen i 2012 er ræset op ad ranglisterne.

Og hvad svarer Trump så? Indholdet si-ger en del om New York’erens forunderli-ge fortolkning af, hvad der hører hjertet til. ”Altså, det er en interessant poin-

te”, kommer det fra Trump, hvoref-ter svaret tager en overrasken-

de drejning. ”Men jeg elsker skabelsen af smukke ting.

Jeg elsker for eksem-pel Doonbeg i Irland, som jeg købte sidste år. Doonbeg bliver fantastisk.”

Donald Trump hører ordet ”hjerte” og begynder at tale om smukke golfbaner og ejendomme, som ser godt ud og kan kø-bes for penge. For ham er hjertets gernin-ger tilsyneladende et spørgsmål om hans seneste akkvisitioner, som Doral i Mia-mi (”Doral er fantastisk. Spektakulær”) og Pine Hill, der er nabo til USA’s golfbane nr. 1, Pine Valley (”Den er lige så god som Pine Valley, hvis ikke bedre”).

Trump skal ikke klandres for at for-veksle indre følelser med ydre skønhed, for det vidner om en romantisk sjæl. Det interessante er hans forestilling om, at alt, hvad der er skønt og smukt, også er en vare, der kan erhverves og omsættes. Det er en forestilling, der går igen i hele hans karriere og som er med til at define-re ham både som menneske og brand.

BEUNDRET TEGNESERIEFIGURDonald John Trumps liv som professi-

onel byggekonge starter på et lille kon-tor i sin fars firma i Queens, New York.

Fred Trump er en relativ succesfuld New York-ejendomsinvestor, der lægger de før-ste sten til familieformuen ved at opføre billige boliger til hjemvendte amerikan-ske soldater i storbyens arbejderkvar-terer. I begyndelsen af 70’erne invite-rer Fred sin søn ind i firmaet, og trods Freds modvilje mod at gøre forretninger på Manhattans rådne ejendomsmarked får Donald lov til at lægge billet ind på et nedslidt jernbaneområde ud til Hudson floden. Grunden får Trump nærmest gra-tis på den betingelse, at han bruger mid-ler på ejendomsudvikling. Det skal vise sig at blive en gylden mulighed.

Handlen fra 1974 bliver startskuddet på en lang række prestigefulde bygge-projekter for den åbenmundede Trump, der hurtigt finder sin position som en af storbyens farverige sønner. Som Gabri-

Har Donald Trump et hjerte? Spørgsmå-let falder i et interview med det ameri-kanske Golf Digest i 2014, hvor ”The Do-nald”, som fænomenet er blevet døbt, nok en gang forsøger at overbevise alle om, at han er skabt til succes, og at hans golfbaner er verdens bedste. Ikke mindst hans nyeste kreation, Trump Interna-tional Golf Links nord for Aberdeen, der efter åbningen i 2012 er ræset op ad ranglisterne.

Og hvad svarer Trump så? Indholdet si-ger en del om New York’erens forunderli-ge fortolkning af, hvad der hører hjertet til. ”Altså, det er en interessant poin-

te”, kommer det fra Trump, hvoref-ffter svaret tager en overrasken-

de drejning. ”Men jeg elsker skabelsen af smukke ting.

Jeg elsker for eksem-pel Doonbeg i Irland,som jeg købte sidste år. Doonbeg bliver fantastisk.”

“… de samme aktiver, der begejstrer mig under jagten, ender, når først

de er sikret, med at kede mig. For mig, ser du, er det vigtige at anskaffe,

ikke selve anskaffelsen.”SURVIVING AT THE TOP, 1990

• 5 5

el Sherman fra New York Magazine for-mulerer det i dokumentarfilmen, The Making of Donald Trump, så er det her, Trump udvikler den selvpromoveren-de karakter, vi kender i dag: ”Han brug-te, hvad hans far havde at tilbyde ham og forvandlede sig selv til denne her tegne-serieagtige version af en ejendomsmogul – og den rolle har han indtaget lige siden.”

Hvad faren har at tilbyde er en milli-on dollars samt en række meget værdi-fulde kontakter til det politisk lag i byens administration. Dem udnytter sønnen til at sætte sig på lukrative ejendomme i et økonomisk trængt New York, der hung-rer efter ny energi og risikovillig kapital. Trump er god for begge dele, og med hans

eksklusive projekter bliver han snart et symbol på Reagan-æraens nye økonomi-ske optimisme. Reagans kampagneslo-gan fra valget i 1980 lyder ”Make Ameri-ca Great Again”, og det går rent ind hos Trump.

I en US Gallup undersøgelse over USA's mest beundrede skikkelser i 1980’erne ender Trump på en syvendeplads, kun overgået af Lech Walesa, paven og fire stadig levende præsidenter. Trump er yuppiekulturens galionsfigur, og selv om en række fejlslagne projekter i Atlantic City i starten af 90’erne er tæt på at sæt-te en kæp i hjulet på Trump-toget, for-mår den snu handelsmand at katapultere konglomeratet til nye indtjeningshøjder ved indgangen til det nye årtusind.

FØDT TIL AT VINDEI Michael D’Antonios biografi, ”Never enough”, kan man læse, at Trump altid starter sin dag med at skrive ned, hvor mange gange hans navn er blevet nævnt i medierne. Denne afsløring udi pedantisk narcissisme kan næsten lyde som et per-fidt rygte, men skulle det være sandt, af-spejler det ganske præcist den målestok, Trump måler verden med.

Forfængelighed er tydeligvis en promi-nent drivkraft for manden, der er indeha-ver af præsidentkampens mest omtalte hårpragt (i parentes bemærket et emne, der går mange rygter om, og som mulig-vis er resultatet af en særlig rede-frem-li-me-fast-rede-tilbage-teknik). Spørgsmå-let om forfængelighed synes dog at være en delmængde i forhold til den succes, der kan måles i dollars. I forbindelse med Trumps nylige kampagne for at få præsi-dent Obama til at vise sit fødselsbevis, bli-

Trump-fakta• Donald Trump er født 14. juni 1946

i Queens, New York. Faren har tyske aner. Moren er skotte og opvokset på øen Lewis and Harris.

• Donald Trump er nr. 324 på For-bes liste over verdens rigeste perso-ner og angiveligt god for 4,5 mia. dollars.

• Trump Golf ejer og driver 12 golfan-læg i USA, to i Skotland, to i Dubai og et i Irland.

• Donald Trumps investeringer i golf startede i slutningen af 90’erne, da han ifølge ham selv via et sagsan-læg vandt 600 hektar jord i Florida. Her opførte han Trump International Palm Beach (1999).

• Donald Trump er gift for tredje gang og har fem børn. De tre, Ivanka, Eric og Donald Jr., har ledende stillinger i farens firma.

“Der er intet, jeg elsker mere end kvinder, men

de er virkelig meget forskellige fra, hvordan de portrætteres. De er

meget værre end mænd, meget mere aggressive

…”THE ART OF THE COMEBACK,

1997

Donald Trump ejer Trump International Golf Links ved Aberdeen

ver han en fast gæst på ABC’s morgenfla-de, og her udtaler Trump sig på en måde, der lader al tvivl ude. ”En af de smukke ting ved mig er, at jeg er rig”.

Denne fuldstændig ublu fokus på egen rigdom og succes er muligvis hård kost i vores del af verden, men i Guds eget land er penge et kontant bevis på egne evner. For Trump er det slet og ret et gudgivet talent. Som Michael D’Antonio bemær-ker i sin biografi: ”Trumps arbejdsmo-ral blev en del af, hvad begge [Trump og hans far] kom til at opfatte som et gene-tisk overført talent for succes. Ifølge dette synspunkt er nogle mennesker simpelt-hen født til at vinde.”

OVERDRIVELSE FREMMER FORSTÅELSENDonald Trump føler, han er en født vin-der, og det er måske en del af forklarin-gen på, han altid deler verden op i vinde-re (dem som forstår ham) og tabere (dem som er dumme, uærlige og ganske ofte grimme). Det gælder i sandhed også på

golfbanen, hvor Trump kan prale af ad-skillige klubmesterskaber på hans hjem-mebane i Bedminster, New Jersey, en ba-nerekord for amatører (66 slag på Palm Beach, Florida) samt en hole-in-one, der helt utroligt fandt sted ved åbningen af hans Bedminster bane (149 yards med et 8-jern).

Kritikere har anført, at mogulen ikke altid følger samme regelsæt som andre. Rick Reilly, journalist ved Sports Illustra-ted, tilbød på et tidspunkt at gå caddy for alle politikere, topatleter og andre kendte mediepersonligheder, der havde lyst, og naturligvis bed den presseglade Trump på krogen. I bogen ”Who’s your Caddy” bemærker Reilly, ”at når det kommer til at snyde, så er [Trump] 11 på en skala fra 1-10”.

At forestille sig Trump som en bundreel golfspiller ville måske også være en naiv tanke. Trump har bygget sit imperium på, hvad han i bogen ”The Art of the Deal” fra 1987 selv kalder for sand-færdig hyperbole. ”Det er en uskyldig

form for overdrivelse og en meget effek-tiv form for promotion”, skriver han i bo-gen. At tegne et billede af verden som lidt bedre, lidt smukkere og lidt mere kompe-tent, end realiteterne tillader, er en del af brandingprocessen – og brandet er i den-ne sammenhæng naturligvis Trump selv.

MODSTANDERE OG MEDSPILLERESelv for en selvovervurderende tycoon kan realiteterne dog en gang imellem ende med at skuffe. Da Trump den 16. juni 2015 officielt opstiller sit kandida-tur til USA’s højeste embede, overgår han samtidig fra at være en farverig penge-mand til en løs politisk kugle på konto-

“De fleste mennesker tænker småt, fordi de

fleste mennesker frygter succes, er bange for

at træffe beslutninger, bange for at vinde. Og det giver mennesker som mig

en stor fordel.”THE ART OF THE DEAL, 1987

• 5 7

rerne hos R&A, USGA og PGA of Ameri-ca. Og kuglen, skal det vise sig, trækker blod fra første dag. I hans kandidattale udtaler han om mexicanske immigran-ter, at ”de kommer med stoffer. De kom-mer med kriminalitet. De voldtager”.

Udtalelsen skal vise sig at blive den før-ste af mange om bl.a. muslimer og kvin-der, der mildest talt udstiller Trump som en lidet diplomatisk no-bulshitter og som gør det svært for sponsorafhæn-gige golfturneringer at smile ved tan-ken om at blive kædet sammen med den republikanske hardliner. Aftaler med Trumps golfresorts bliver for tiden ve-jet på en guldskål af de arrangerende tou-rs, PGA og European Tour, og i dag er det højst usikkert, om for eksempel Doral får lov at lægge græs til flere udgaver af WGC-mesterskabet.

Også i de fine lokaler i Wentworth har forargelsen været til at føle på. I april blev det afsløret, at Scottish Open 2017 skal afholdes på Dundonald Links ved byen Troon, og ikke på Trump International Golf Links, hvilket de fleste havde regnet med. Udnævnelsen af Loch Lomonds sø-

sterbane som vært for turneringen ser de fleste som et tegn på, at i hvert fald briter-ne for en tid har inddraget Trumps licens til at vinde.

Mens de officielle golforganer således føler trang til at distancere sig, er det inte-ressant at høre spillernes reaktion på hele miseren. Da Rory McIlroy blev spurgt di-rekte om hans holdning til Trump i for-bindelse med WGC-turneringen i marts, svarede han meget klogt, ”jeg er ikke amerikaner, jeg kan ikke stemme – og hvis jeg kunne, ville jeg ikke stemme på nogen af kandidaterne”.

Det er der til gengæld andre, der kan. I en anonym undersøgelse fra maj, som blev afholdt af Sports Illustrated, får Trump forholdsvis stor opbakning fra feltet af amerikanske spillere. 45% mod 39% af spillerne mener således, at WGC-turneringen skal fortsætte med at benytte the Blue Monster på Doral – og på Champions Tour er der opbakning fra hele 88%. Også blandt kvinderne er der støtte at hente, idet 67% af spillerne på LPGA gerne stiller op på en Trump-ejet bane.

At den amerikanske golfelite hælder til højre i det politiske spektrum må siges at være en gammel nyhed, men at Trump trods alt kan bevare en sådan grad af ac-cept bør alligevel give stof til eftertan-ke. Mens de ledende organer vasker deres hænder, er mange spillere klar til at skub-be den politiske korrekthed til side og tage imod Trumps invitation til at spil-le golf.

Lige nu har Trump en aftale med USGA og PGA om at afvikle US Womens Open i 2017 (Bedminster), PGA Senior Cham-pionship 2017 (Potomac Falls) og PGA Championship 2022 (Bedminster). Og no-get tyder på, at Trump stadig kan regne med at få fyldt felterne op til de tre tur-neringer.

“Altså, hvis jeg stillede op til præsidentvalget,

ville jeg klare mig bedre som demokrat end republikaner.”PLAYBOY, MARTS 1990

5 8 •

Hvornår mødte du Trump første gang?Det må have været i 2010 og lige op til,

at vi skulle i gang med projektet i Aberde-en. Det gik forbavsende nemt. Jeg må ind-rømme, jeg var lidt skeptisk over at skul-le arbejde sammen med sådan en mand. Mine politiske holdninger ligger temme-lig langt væk fra hans, og så havde jeg jo set The Apprentice [amerikansk reality show], og dér fremstår han som en meget hård og kontant person.

Hvordan forløb mødet så?Han er en meget stor personlighed. Når

han træder ind i rummet – du ved, han er høj og bred, hans person fylder rigtig me-get. Men dernæst var det min opfattelse, at han var meget direkte, og at han lytte-

”Han er ikke god for golf i den engelske opfattelse …”

Interview. Mange har en ide om, hvem Donald Trump er, men den danske golfbanearkitekt Caspar Grauballe behøver ikke

læse i bladene, hvad han skal mene om The Donald. I en årrække fungerede Caspar som udførende arkitekt på Trump International Golf Links ved Aberdeen og fik et nært forhold

til byggematadoren. Her fortæller han om et møde, der startede nervøst og endte overraskende positivt.

TEKST: TORBEN THORNÆS ANDERSEN, FOTO: PRIVAT

6 0 •

de til, hvad man sagde. Det var lidt over-raskende for mig. Jeg tror, han er enormt dygtig til at lære mennesker at kende me-get hurtigt.

Du lyder positivt overrasket – hvad er det han kan, der gør ham så speciel?

Meget handler om, at han er enormt dygtig til at håndtere mennesker. Han omgiver sig med ufatteligt dygtige folk. Da vi sad i de indledende møder og skul-le igennem en kæmpe planlægningsdel – han havde samlet de bedste folk fra New York, han havde fundet de bedste øko-loger, de bedste botanister. Alle var ind-

kaldt for at sikre, vi havde den bedste vi-den på området.

Hvorfor tror du så, han er, som han er i medierne?

Når han skifter karakter, er det fordi, det virker på tv. Første gang vi havde et pressemøde, blev pressekorpset bedt om at tage opstilling, så der kunne tages nog-le billeder. På vej derover nævnte han, at det, alle ville se, var hans ansigtsud-tryk, når han sagde ”you’re fired”. Og gan-ske rigtigt, det var det billede, der kom på forsiden.

Det lyder som om, du har været glad for at

have Trump som arbejdsgiver?Inden projektet var det klart noget jeg

frygtede, men som kunde har han væ-ret noget af det bedste, man kan forestil-le sig. Han har stillet et areal til rådig-hed, som er meget svært at slå. Men han er jo også forretningsmand. Han forven-ter maks. valuta for pengene. Hans team af forhandlere fra New York er det bedste, jeg har set. Ligegyldigt hvad skulle der forhandles om det, og de var gode til altid at opnå gode priser.

Sjovt nok blev der så også brugt penge på unødige ting. Trump har en svaghed for store ure, og så fik han placeret et el-ler andet f…… springvand foran det gamle hus. Han har jo dét der centurionagtige i hans logo. Det er jo lidt morsomt. [Trump elsker romerske springvand, og der findes et på alle hans anlæg].

Vil du så mene, at Trump ligefrem er god for golf?

Han er ikke god for golf i den engelske opfattelse, som R&A står for. Omvendt, i en golfnation som USA, der er han et me-get positivt indslag. Selv om han kom-mer af rige kår, ser mange ham stadig som en ”american dream”, én som stadig ”connec ter” med den lavere middelklasse.

Hans golfsving er også højst uorto-doks – og så går han ikke så højt op i gol-freglerne. Til åbningen af banen i Aber-deen bestemte Trump for eksempel, at matchen skulle spilles uden teesteds-markører. Trump syntes, man skulle spil-le fra, hvor man havde lyst. Der var hel-ler ingen konkurrence – alle skulle bare hygge sig, og vi endte med at spille fra en kombination af teesteder, som forment-lig aldrig kommer til at udgøre en bane i sig selv. Det synes jeg egentlig er super til-talende. Han virker på mange måde som én, der kan hjælpe med at skubbe spillet væk fra alt det konservative.

• 6 1