the intertwining of autofiction and multimediality ... · louise brix jacobsen [email protected]...
TRANSCRIPT
TATION pRÆSEN
JANUAR 2014 AARHUS UNIVERSITET
FIKTIOBIOGRAFISME OG KLOVN
FIKTIONALISERING SOM STRATEGI I KENDTES SELVFREMSTILLING
LOUISE BRIX JACOBSEN
CENTER FOR FIKTIONALITETSSTUDIER
INSTITUT FOR ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION
NORDISK SPROG OG LITTERATUR
1
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
FIKTIOBIOGRAFISME OG KLOVN
› Klovn som eksempel på en bestemt type værker (de fiktiobiografiske), hvor
kendte kan udnytte fiktionalitet til at skabe et bestemt billede af sig selv.
› At spille sig selv i Klovn kan bruges som led i en mere generel
selvfremstillingsstrategi på forskellige medieplatforme i virkeligheden.
› Fiktionalitet i biografisk ærinde: Fiktiobiografisme
› Med fiktiobiografisme skabes en særlig involveret modtagerposition, der konstant
analyserer på forholdet mellem skuespilleren som person og skuespilleren som
rolle.
2
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
HVAD ER FIKTIOBIOGRAFISME?
3
Instr: Mikkel Nørgaard.
Manus: Frank Hvam &
Casper Christensen.
Zentropa, DK. 2005-2009.
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
Screenshot. Klovn the movie. (Instr: Mikkel Nørgaard 2010) 4
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
KENDTE SELVOPTRÆDENDE I KLOVN OG KLOVN THE MOVIE
› Bille August, Mikael Bertelsen, Tina Bilsbo, Bent Fabricius-Bjerre, Klaus Bondam,
Ole Bornedal, Mads Brügger, Martin Brygmann, Michael Carøe, Casper
Christensen, Peter Gantzler, Geo (Christian Geo Heltboe), Jan Gintberg, Vibeke
Hartkorn, Niels Hausgaard, Iben Hjejle, Lars Hjortshøj, Brian Holm, Uffe Holm, Frank
Hvam, Pernille Højmark, Tomas Villum Jensen, Steen Jørgensen, Jimmy
Jørgensen, Katja K, Simon Kvamm, Alexander Kølpin, Sofie Lassen-Kahlke,
Michael Laudrup, Jørgen Leth, Signe Lindkvist, Mette Lisby, Mia Lyhne, Michael
Meyerheim, Ib Michael, Ole Michelsen, Mads Mikkelsen, Jarl Friis Mikkelsen,
Charlotte Munck, Tor Nørretranders, Lasse Spang Olsen, Niels Helveg Petersen,
Klaus Riskjær Petersen, Esben Pretzman, Søren Rasted, Peter Reichardt, Remee,
Lasse Rimmer, Stig Rossen, Poul Erik Skammelsen, Eddie Skoller, Peter Sommer,
Sofie Stougaard, Palle Strøm, Leif Sylvester, Szhirley, Rune Tolsgaard, Lars von
Trier, Sune Wagner, Thomas Wivel, Michael Wulff, Joan Ørting, Flemming
Østergaard, Peter Ålbæk.
5
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
FIKTIOBIOGRAFISME
› ”I det fiktiobiografiske værk bevirker selvoptræden et samtidigt overskud af
fiktionalitet og biografiske detaljer. Det komplicerer en entydig kategorisering af
værket.” (Jacobsen: ”Fiktiobiografisme. Perception og fiktionalisering”. Spring 31-
32, 2011: s. 58)
› Eksempel: Frank og Mia hos fotomanden
6
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
FIKTIOBIOGRAFISME
› Virkeligheden trænger sig på, men det gør fiktionaliteten også.
› Fiktiobiografisme er derfor hverken bare fiktion eller entydigt ikke-fiktion.
› Fiktiobiografiske værker er fiktionstvetydige.
› Eksempel: Jarlens død
8
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
DEN FIKTIOBIOGRAFISKE TØVEN
› De samtidige overskud af biografiske oplysninger og fiktionalitet kan bevirke en
tøven hos modtageren.
› Vi tøver overfor forholdet mellem værk og virkelighed og forholdet mellem rolle
og virkelig person.
› Forholdet til virkeligheden er hele tiden til forhandling. Som modtagere befinder
vi os i en forhandlingssituation, når vi ser og skal forstå fiktiobiografiske værker.
› Vi forhandler mellem det, vi ser og det, vi ved fra andre medieplatforme (vores
mediekulturelle viden)
10
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
DET FIKTIOBIOGRAFISKE VOLUMENDIAGRAM
Den fiktiobiografiske invitation kan karakteriseres ud fra et diagram, hvor der kan
skrues op og ned for henholdsvis fiktionalisering og biografisk indhold.
Det biografiske overskud kan være lige så provokerende ekspliciteret som
fiktionaliteten.
11
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
DET AUDIOVISUELLE POTENTIALE
› Hvad betyder det, at vi kan se og høre karaktererne?
I litteratur (jf. autofiktion) har vi kun navnet at hænge det op på
Den audiovisuelle kontekst:
› Navnets kobling til den krop, vi også kan se i virkeligheden, giver en dimension,
som kun det audiovisuelle kan skabe.
› Etiske spørgsmål og den selvoptrædendes samtykke
12
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
RYGTESKABELSE
› Fiktiobiografiske værker er afhængige af modtagerens kendskab til gældende
kulturelle diskurser.
› Gennem forhandlingspositionen kan der skabes rygtespil på tværs af
medieplatforme
› Eksempler: Caspers utroskab (og Franks)
› Artikel i Se og Hør
13
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
› Vi forhandler med ting, vi kan huske fra Klovn og det, vi præsenteres for i SE og
HØR. Samtidig forhandler vi også med hele vores mediekulturelle viden, der
omhandler Casper Christensen og kendis-kulturen generelt.
17
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
› En ny måde at fortælle på – at fortælle intermedielt – gennem og mellem
forskellige medietekster.
› Vekselvirkning eller feedbackloop
› Fiktiobiografisme er en fortællemodus, der kan anvendes strategisk i et værk
(Klovn) men også udenfor værksammenhæng (interviews osv.). Fiktiobiografisme
er derfor ikke bare en genre, men en modus, der ikke er fast bundet til bestemte
genrer.
AT FORTÆLLE MELLEM MEDIER
18
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
SELVIRONI SOM KATARSIS
Hvorfor ydmyge sig selv: være pinlig, arrogant eller moralsk forkastelig med vilje?
› Eksempel: Lars Hjortshøj og Vibeke Hartkorn
19
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
SELVIRONI SOM KATARSIS
› Bondam, Laudrup, Don Ø m. fl.
› Katarsis gennem selvironi: at tage rygtet/omverdenens stigmatisering på sig
› Selvironi + mod = sympatiske karaktertræk
› Usympatisk opførsel kan lede til sympati hos modtageren
21
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
FIKTIOBIOGRAFISME OG SELVFREMSTILLING
› Hvilke konsekvenser har fiktiobiografisk adfærd?
22
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
KLOVN-DISKURS UDEN FOR KLOVN
”Casper og Frank. Frank og Casper. KLOVN! Jeg kan simpelthen ikke lade
være med at tænke sådan, da jeg sidder over for Casper Christensen og
Frank Hvam, for de ligner dem i Klovn, de taler som dem i Klovn, de
fordeler roller som dem i Klovn, men de er jo også dem i Klovn.” (Truelsen
2011: 6)
”Det er meget lidt. Jeg er virkelig et dumt svin.” (Casper Christensen til TV2
Sputnik, Ib 2006)
”Man bliver derfor i tvivl om, om skuespillerne faktisk er sig selv” (Ib 2006)
23
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
› Også udenfor Klovn svært at adskille personerne fra deres Klovn-roller. De spiller
på og henviser til rollerne og de kan indoptage dem i deres adfærd.
› Det massive intermedielle spil mellem værk, kontekst, afsender og modtager –
som er udviklet gennem en årrække af Klovnafsnit, ser ud til at have fået
uafgørligheden og tøven til at klæbe til personerne.
24
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
IDENTITETSSKABELSE I
Det dobbelte loops konsekvenser for (og muligheder i forhold til) de kendtes
selvfremstilling og identitetsskabelse:
› Dorte Søndergaards teori (ud fra Judith Butler) om at spille rolle:
› Vores identitet skabes, når vi skal navigere rundt mellem forskellige roller i
samfundet.
› Identitet opstår og forhandles mellem mennesker
› Spilles en rolle nok gange over tid, bliver den en del af din identitet
26
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
IDENTITETSSKABELSE II
› Når Frank og Casper trækker på Klovn-rollen i deres virkelige medie-
performances, og når vi ikke kan adskille rollen fra virkelig person, bliver rollen en
del af deres identitet
› Fiktiobiografismen viser, hvordan også æstetiske ting være medforhandlere af
identiteten. Fiktionalisering kan bruges til at skabe et andet selvbillede.
› Det kan de kendte udnytte strategisk, fordi de kan bruge fiktiobiografismen til at
skabe sig selv fremadrettet: fx til at skabe et mere positivt indtryk.
27
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
MÅL/OPSUMMERING
1) Hvad vinder afsenderen ved at benytte sig af en fiktiobiografisk modus? Hvad er
afsenderens mål med at lave værker som Klovn? Hvorfor optræde som sig selv på
denne måde?
2) Hvad vinder modtageren ved at opfatte kommunikationen ud fra en
fiktiobiografisk modus?
28
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
AFSENDERPERSPEKTIVET
På afsenderniveauet kan fiktiobiografisme bruges som
1) Selvfremstillingsstrategi. De kendte kan bruge fiktiobiografisme til at skabe sig
selv som populærkulturelle fænomener i det medialiserede samfund.
2) Samtids- og samfundskritik. Fiktiobiografisme skaber mulighed for at kritisere,
drille og ydmyge uden det får retslige konsekvenser.
29
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
MODTAGERPERSPEKTIVET
1) For den almindelige tv-seer indebærer fiktiobiografisme en anden form for
tilskueraktivering. Modtagelsen får karakter af en fortsat forhandling med værket,
der kvalificeres gennem modtagerens viden om samtiden og gældende
kulturelle diskurser. Pinligheden får os til at reagere kropsligt.
2) På baggrund af fiktiobiografismen kan der etableres en analysemetode, der
kan samlæse Klovn med dens virkelighedseffekter.
30
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
FORSLAG TIL UNDERVISNINGEN
At undersøge, hvordan kendte mediepersonligheder kan udnytte fiktiobiografiske
optrædener til at kommentere på virkelige forhold (og typisk for at fremstå mere
sympatiske)
- Lars Løkkes numsesved (Knæk Cancer). Se klippet på nettet og diskuter denne
optræden overfor vores indtryk af Lars Løkke fra medierne generelt.
- Interview med Casper Christensen og Frank Hvam: hvordan forholder de sig til
Klovnrollerne i deres virkelige adfærd?
- Rygtecasen med Casper Christensen og stripperen fra Ålborg
- Frederik Fetterlein i Kræftens Bekæmpelses Kampagne: Skru ned 31
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
OPSUMMERING: BORGEN OG KLOVN
Borgen: Præsenteres som ren fiktion
Klovn: Fiktionalitet og biografisk overskud er lige påtrængende
Borgen
› Afsenderne af tv-serien kan bruge fiktionalitet til at kommentere på virkelige
forhold. Den kommer til at sætte en dagsorden.
› Politikerne kan bruge Borgens fiktionalitet i deres politiske virke.
Klovn
› Fiktionalitet bruges helt konkret i biografisk ærinde (som selvfremstillingsstrategi)
32
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
EKSEMPLER PÅ FIKTIOBIOGRAFISKE VÆRKER I DK
› Den 11. time. Bertelsen, Michael & Brügger, Mads: Danmarks Radio, Danmark. Tv-serie, 2007-.
› Offscreen. Instr: Christoffer Boe. Manus: Christoffer Boe; Knud Romer Jørgensen. Alphaville Pictures
Copenhagen, Danmark, 2006.
› Pokerfjæs. Manus: Dejan Cukic; Thomas Busk; Claus Bek Nielsen. Silverback, Danmark, 2011.
› Deroute. Instr: Søren Fauli. Manus: Martin Kongstad. Danmark, 2008.
› Wulffs Magasin. Instr. Nicolaj Monberg. Manus: Mikael Wulff; Marie Østerbye. Social Club Productions,
Danmark, 2008.
› Klovn. Instr: Mikkel Nørgaar.: Manus: Frank Hvam; Casper Christensen. Zentropa Episode ApS/ Nutmeg
Movies, Danmark, 2005-2009.
› Klovn – The Movie. Instr: Mikkel Nørgaard: Manus: Frank Hvam; Casper Christensen. TV2 Zulu/ Zentropa
Productions, Danmark 2010.
› Epidemic. Instr: Lars von Trier: Manus: Lars von Trier; Niels Vørsel. Det Danske Filminstitut/ Elementfilm A/S,
Danmark, 1987.
33
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
EKSEMPLER PÅ FIKTIOBIOGRAFISKE VÆRKER I UDLANDET
› Curb Your Enthusiasm. Larry David. HBO Films, USA, 2000-.
› Hjerte til Hjerte. Linn Skåber; Terje Solli. NRK Underholdning, Norge, 2007-
› Pastewka. Instr: Joseph Orr. Manus: Bastian Pastewka; Chris Geletneky et. al. Sat1, Tyskland.
2005-
34
LOUISE BRIX JACOBSEN
AARHUS
UNIVERSITET
REFERENCER
› Butler, Judith (1997): Excitable Speech. A Politics of the Performative. Routledge, New York.
› Jacobsen, Louise Brix (2011): ”Fiktiobiografisme. Perception og fiktionalisering”. I Spring. Nr. 31-32. S. 57-
78.
› Jacobsen, Louise Brix (2012): Fiktiobiografisme. Fiktionalisering som performativ strategi i dansk film og tv
fra 2005 og frem. Ph.d.-afhandling. Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.
› Jacobsen, Louise Brix m.fl. (2013): Fiktionalitet. Samfundslitteratur, København.
› Søndergaard, Dorte Marie (2000): Tegnet på Kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i
Akademia. Museum Tusculanums Forlag, København.
› Walsh, Richard (2007): The Rhetoric of Fictionality. The Ohio State University Press, Columbus.
35