tendenser i sprogdidaktisk forskninguv.neft.dk/fip-italiensk 2016.pdfinput-baseret aktiviteter (fx...
TRANSCRIPT
TATION pRÆSEN
AARHUS
UNIVERSITET
TENDENSER I SPROGDIDAKTISK FORSKNING
FAGUDVIKLING I PRAKSIS (FIP) I ITALIENSK - 2016
SUSANA S. FERNÁNDEZ
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR
1
AARHUS
UNIVERSITET
›
2
Andersen, Hanne Leth, Fernández, Susana S., Fristrup, Dorte &
Henriksen, Birgit (2015) Fagdidaktik i sprogfag. København:
Frydenlund.
Andersen, Hanne Leth, Fernández,
Susana S., Fristrup, Dorte & Henriksen,
Birgit (red.) (2014) Fremmedsprog i gymnasiet:
teori, praksis og udsyn. København: Samfundslitteratur.
AARHUS
UNIVERSITET
3
Kommunikativ
undervisning + fokus
på form
Interkulturel tilgang
Akademisk kontekst:
teorier og
undersøgelser
International kontekst:
EU
Politisk/institutionel
kontekst:
Bekendtgørelsen
Lokal kontekst: skolen,
kolleger, traditioner
Teacher cognition
AARHUS
UNIVERSITET
COUNCIL OF EUROPE
COMMON EUROPEAN FRAMEWORK OF
REFERENCE FOR LANGUAGES
› Intercultural approach: to promote the favourable
development of the learner’s whole personality and sense of
identity in response to the enriching experience of otherness
in language and culture.
› Action-oriented approach: it views users and learners of a
language primarily as ‘social agents’, i.e. members of
society who have tasks (not exclusively language-related) to
accomplish in a given set of circumstances, in a specific
environment and within a particular field of action.
http://www.coe.int/t/dg4/linguistic/cadre_en.asp
4
AARHUS
UNIVERSITET
KOMMUNIKATIV KOMPETENCE (CANALE & SWAIN)
1980)
Lingvistisk kompetence
Sprogets formregler
Pragmatisk kompetence Evne til at kommunikere
situationstilpasset
Diskursiv kompetence Evne til at skab sammenhængende
diskurs
Strategisk kompetence Evne til at kommunikere på trods af
manglende sprogfærdighed
5
Interkulturel kommunikativ kompetence Evne til at leve som verdensborger i
den flerkulturelle og globaliserede
verden (Risager, 2000)
MICHAEL BYRAM, 1997
Grammatik
og ordforråd
Skrif
tlig
hed
AARHUS
UNIVERSITET
GRAMMATIK VS. ORDFORRÅD
Grammatik Ordforråd Fokus på form Fokus på form og fokus på former
Kontekstualiseret Kontekstualiseret og dekontekstualiseret
Kommunikative øvelser Både kommunikative og mindre
kommunikative øvelser
Gentagelse Gentagelse
6
AARHUS
UNIVERSITET
Grammatik
FORM FUNKTION
BETYDNING
Fokus på grammatik
AARHUS
UNIVERSITET
FOKUS PÅ BETYDNING I GRAMMATIK
› I Kognitiv Lingvistik: Hvad betyder et bestemt grammatisk element (fx
et bestemt tempus, passiv, konjunktiv, ser/estar)? Hvordan adskiller to
relaterede grammatiske elementer sig fra hinanden? Hvilke mekanismer
er på spil?
› I den Sociokulturelle Teori (Vygotskianerne): ”Begreb-baseret
undervisning” – begreber som medierende redskaber/stilladsering til
forståelse af et grammatisk fænomen
8
AARHUS
UNIVERSITET
FOKUS PÅ BETYDNING I GRAMMATIK
› 1) Find en god forklaring på et bestemt fænomen
› 2) Gerne med en visuel repræsentation (både læreren eller
elever kan stå for at lave den!)
› 3) Giv mulighed for at applicere forklaringen på egen
produktion
› 4) Giv mulighed for at snakke med andre i kollaborative
opgaver 9
AARHUS
UNIVERSITET
TEKSTER OM KOGNITIV GRAMMATIK
›
Introduzione alla linguistica. Un
approccio cognitivo
di René Dirven e Marjolin Verspoor
(edizione italiana a cura di Gabriele
Bersani Berselli, Marcello Soffritti e
Federico Zanettin)
AARHUS
UNIVERSITET
TEKST OM GRAMMATIKUNDERVISNING
› DALLA TEORIA ALLA PRATICA: LA GRAMMATICA NELLA CLASSE DI ITALIANO L2
› Elena Maria Duso
11
AARHUS
UNIVERSITET
TEKST OM GRAMMATIKUNDERVISNING
› Modelli di grammatica nell'insegnamento
dell’italiano come LS
› Aggiornamenti Numero 3 • anno 3 (2013)
› http://adi-
germania.org/drupalfiles/public/Aggiorna
menti/aggiornamenti_0313.pdf
12
AARHUS
UNIVERSITET
GRAMMATIKUNDERVISNING I DAG
Consiousness-
raising
Contrastivity Contextualization
AARHUS
UNIVERSITET
Intensiv grammatik-
undervisning
Ekstensiv grammatik-
undervisning
Meget tid på ét emne
(koncentreret)
Mange emner på kort tid –
emner efter behov!
PPP (Present – Practice –
Produce)
I forbindelse med en task:
Traditionel ”grammatiktime” Som forberedelse (pre-
emptive focus on form)
Korrektiv feedback
AARHUS
UNIVERSITET
›
15
TASK
En problemorienteret
kommunikativ
læringsaktivitet
1. Fokus på betydning
2. Informationshul
3. Den lærende vælger
lingvistiske ressourcer
4. Kommunikativt
produkt
Mål: grammatisk – pragmatisk – diskursiv –
strategisk (lære at lære)
Michael Svendsen Pedersen (2001) Task Force. Et bud på kommunikativ sprogundervisning. Sprogforum 20.
AARHUS
UNIVERSITET
› At liste noget. Det færdige resultat er en liste.
› At ordne og sortere. Tasks, som går ud på at ordne i rækkefølge,
rangordne, kategorisere eller klassificere.
› At sammenligne. Tasks, som går ud på at finde forskelle og ligheder.
› At problemløse. Tasks, som kræver overvejelse og omtanke – fx gåder
eller logiske problemer.
› At dele personlige erfaringer. Tasks som lader eleverne tale frit om sig
selv og dele hinandens erfaringer.
› Kreative tasks. Projekter med flere trin, som kan omfatte de ovennævnte
tasktyper og behov for at foretage undersøgelser af projektets emne.
› http://www.willis-elt.co.uk/taskbased.html
16
AARHUS
UNIVERSITET
Før-task Under-task Efter-task
Input-baseret
aktiviteter (fx video-
eller audiooptagelser
af native speakers)
Forskellige taskfaser Analyse
Omorganisering af det
sproglige system
Konsolidering
Integration med andre
sproglige fænomener
Aktiverende aktiviteter
(fx brainstorming)
Indsamling af
materialer
Korrektiv feedback
Bevidstgørende
aktiviteter (fx fokus på
grammatik)
Gruppe-, par- og
individuelt arbejde
Fokus på form (de
former som eleverne
har valgt i udførelsen
af tasken)
Planlægning Taskgentagelse eller
udvikling
Offentlig fremlæggelse 17
AARHUS
UNIVERSITET
MAN HAR BRUG FOR… › 2000 ord for at kunne begå sig i almindelig daglig
samtale
› 3000 ord for at kunne begynde at læse autentiske tekster
med glosering
› 5000 ord for selvstændigt at kunne læse autentiske
tekster
› 10.000 ord for at kunne fungere på avanceret fagligt
niveau
18
Fokus på Ordforråd
AARHUS
UNIVERSITET
VIDSTE DU AT…
›
19
Vi har brug for at kende/forstå ca. 98% af ordene for at kunne læse en tekst!
AARHUS
UNIVERSITET
› Størrelse (kvantitet) og dybde (kvalitet)
› Grader af viden om ordets betydning
› Ordets integrering i det mentale leksikon – kendskab til
ordets relationer til andre ord
› Receptiv og produktiv kontrol
› At huske ordet
20
Leksikalsk kompetence
Gradvis og akkumulativ
Langsom og delvis
Kræver meget og varieret
input
Kræver megen gentagelse
Frustrerende
Livslang
B. Henriksen
AARHUS
UNIVERSITET
VIGTIGE FAKTORER › At ordet bemærkes
› Elevens behov for ordet
› Gentagelse
› Dybdebearbejdning
› Generativ brug i nye situationer
B. Henriksen
21
AARHUS
UNIVERSITET
›
22
Laufer (2005)
AARHUS
UNIVERSITET
ORDFORRÅDSØVELSER › Brainstorming og associationsøvelser, hvor eleverne på
baggrund af tekstens emne tænker højt om hvilke centrale
ord, de forventer at finde i teksten
› Identifikationsøvelser, hvor eleverne skal finde bestemte ord
i teksten, f.eks. centrale ord fra brainstormingsøvelsen, ord fra
bestemte ordklasser, negative eller positive ord, osv.
› Sorterings- og matchingsøvelser, hvor eleverne skal sortere
ordene i forskellige undergrupper.
› Transformationsøvelser, hvor eleverne ændrer ord fra
teksten fra én ordklasse til en anden 23
AARHUS
UNIVERSITET
› Udskilningsøvelser, hvor eleven skal identificere det
ord, som skiller sig ud fra de andre (”odd-man-out”)
› Graderings- og rangordningsøvelser, hvor eleverne
skal blive enige om at rangordne ord fra teksten,
f.eks. egenskaber hos nogle af personerne fra
teksten.
› Indsættelses- og udskiftningsøvelser, hvor eleverne
sætter ord ind i teksten, f.eks. tillægsord eller
adverbier, eller udskifter ord med andre ord, f.eks.
negative ord med positive, synonymer eller mere
formelle ord.
24
Andersen & Henriksen, kap. 13
AARHUS
UNIVERSITET
OPSUMMERING AF ORDFORRÅDSFORSKNING (SCHMIDT 2008)
oLearners need large vocabularies to successfully use a
second language, and so high vocabulary targets need to
be set and pursued.
oVocabulary learning is a complex and gradual process, and
different approaches may be appropriate at different points
along the incremental learning process.
oAt the beginning, establishing the meaning–form link is
essential, and intentional learning is best for this. Using the L1
is one sensible way to quickly establish this initial link.
oOnce this initial meaning–form link is established, it is crucial
to consolidate it with repeated exposures.
25
Glosses
AARHUS
UNIVERSITET
FORTS.
o It is also important to begin enhancing knowledge of
different aspects of word knowledge. Some of these may be
usefully learned explicitly (e.g. knowledge of derivative
forms), but the more ‘contextualized’ word knowledge
aspects (e.g. collocation) are probably best learned by being
exposed to the lexical item numerous times in many different
contexts.
oMake sure that learners maintain the maximum amount of
engagement possible with lexical items.
26
AARHUS
UNIVERSITET
FOKUS PÅ SKRIVNING
27
”Classroom tasks
aim to unpack
ideologies,
relationships
and identities as
a way of
helping students
make choices in
their writing that
reflect who they
are and who
they want to be” Paltridge (2004)
Eversen (2010) og Solheim og Matre (2014)
AARHUS
UNIVERSITET
BEGYNDERSKRIVNING
28
Relevant?
Motiverende?
Forberedende
aktiviteter:
brainstorming, fast
skrivning, hv-
spørgsmål om
emnet
Kontekstualisering:
Forestillede og
reelle læsere
Efterarbejde:
Feedback,
peer-
feedback,
selv-
evaluering
Flere udkast
Emner: velkendte, personlige
Learning to
write
Writing to
learn
AARHUS
UNIVERSITET
RELEVANT BEGYNDER- SKRIVNING
›Afsnit skrivning:
1. Self description
2. Daily routine
3. A favorite subject I study and why it interests me
4. Elaboration on paragraph 3: What and whom I know in this
profession; why there is a demand for people in this field
5. Typical schedule of activities and attire for people in the field
described in paragraphs 3 and 4
6. How Spanish might be useful for someone in the field
described in the previous three paragraphs
7. Concluding paragraph to sum up or to tie the paper together 29
”Enfoque ecológico”:
Hvem er jeg?
Hvem bor jeg med?
Hvor bor jeg?
Hvad kan jeg lide?
Stokes (2007)
AARHUS
UNIVERSITET
KOLLABORATIV SKRIVNING
› Peer-samarbejde
› Kollaborativ dialog
› ”Languaging”
30
Dictogloss
AARHUS
UNIVERSITET
FEEDBACK
› En led i skriveprocessen og ikke en efterbehandling af en
færdigskrevet tekst!
› Systematisk og konsekvent
› Tydelig (så det bliver opfattet som rettelse)
› Tid og mulighed for reparation
› Intensiv (hurtig feedback!)
› Tilpasset elevens udviklingsstadium
31
AARHUS
UNIVERSITET
PEER -FEEDBACK
32
beskrivelse
ros
forslag
AARHUS
UNIVERSITET
NY TEKST AF LONE AMBJØRN
Lone Ambjørn (2016)
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af skriftlighed i
sprogundervisningen. – Vejledende materiale til
kompetenceudvikling.
lone-ambjoern.dk, webpubliceret vejledningsmateriale, 34
sider.
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Synlig-og-differentieret-laering-skriftlighed-sprog-vejledning.pdf
33
AARHUS
UNIVERSITET
OPSUMMERING: HVOR ER VI I DAG?
› Indlæring som kompleks kognitiv proces
› Indlæring foregår i en social kontekst – stilladsering og
kollaborativ læring
› Fokus på både form og betydning – kommunikativ fokus +
grammatik efter behov samt ordforrådstræning
› Relevant og motiverende skrivning – forskellige skrivehandlinger
› Husk den interkulturelle tilgang!
34
AARHUS
UNIVERSITET
REFERENCER › Byram, M. (1997). Teaching and Assessing Intercultural Communicative
Competence. Clevedon: Multilingual Matters.
› Europarådet. (2001). Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog: Læring,
Undervisning og evaluering. Elektronisk version tilgængelig på:
› file:///C:/Users/romssf/Downloads/111221%20den_faelles_europaeiske_referen
ceramme.pdf
› Eversen, L.S. (2010). En gyldig vurdering av elevers skrivekompetanse? I: Jon
Smidt, Ingvild Folkvord og Arne Johannes Aasen (red.), Rammer for skriving (s. 13-
32). Trondheim: Tapir akademisk forlag.
› Laufer, B. (2005). Focus on form in second language vocabulary learning.
EUROSLA Yearbook, 5, 223-250.
› Paltridge, B. (2004). Approaches to teaching second language writing. 17th
Educational Conference Adelaide 2004, Adelaide, Australia.
› Schmitt, N. (2008) Review article: Instructed second language vocabulary
learning. Language Teaching Research, 12(3), 329-363.
› Solheim, R. & Matre, S. (2014). Forventninger om skrivekompetanse. Perspektiver
på skrivning, skriveopplæring og vurdering i ”Normprosjektet”. Viden om læsning
15, 76–88.
› Stokes, Jeffrey (2007) Meaningful writing for beginners. Hispania, Vol. 90, Nr. 3, pp
543-550
35
