tema om nanoteknologi nano sniger sig ind overalt

FORBRUGERRÅDETS MEDLEMSBLAD | 128 | MAJ | 2012

TEMA OM NANOTEKNOLOGI

Nano sniger sig ind overalt

USIKKER FLYBILLETSe listen over fl ysel-skaber uden rejsegaranti

TEST AF CYKLERDyre cykler er udstyret med billigt bras

TEST AF ANTIVIRUSGratis program sikrer din computer mod angreb

De mikroskopiske partikler kan være farlige for

din sundhed. Alligevel indeholder fl ere og fl ere

produkter nano, og du kan ikke se det

taenk_t128_001.indd 1taenk_t128_001.indd 1 19/04/12 11.2019/04/12 11.20

2 TÆNK // MAJ 2012 // LEDER OG INDHOLD

Hør lige ...

Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. Tlf. 7741 7777

BEDST I TEST

RedaktørMette [email protected]

REDAKTION

Redaktør Tage [email protected]

Art directorGeira Bjørn [email protected]

ProduktionBjarne Ø[email protected]

JournalistErik Valeur [email protected]

Journalist Julie Hjerl [email protected]

JournalistMarianne Sø[email protected]

JournalistMarianne Troelsen [email protected]

Journalistpraktikant Asbjørn [email protected]

KONTAKT Læserbreve og kommen-

tarer: [email protected]. Testresultater og

metode: [email protected]. Abonnement

og adresseændring: [email protected].

Medlemsservice: [email protected].

MAGASINET Ansv. chefredaktør:

Lis Hornø. Tænk er Forbrugerrådets

medlemsblad, og vi optager ikke

annoncer.

Alt materiale i Tænk og på tænk.

dk er ophavsretligt beskyttet. Som

medlem/abonnent må du kopiere,

udskrive og downloade materiale til

eget brug, men materialet må ikke

deles med andre på sociale medier

eller på anden vis. Redaktionel gen-

givelse af artikler og skemaer samt

enhver kommerciel brug af oplysnin-

ger i Tænk og fra tænk.dk må kun

finde sted med tilladelse fra Tænk.

Krænkelser af disse rettigheder kan

blive retsligt forfulgt.

PRISER Bladmedlemskab,

6 mdr: 319 kr., 12 mdr: 619 kr.

Webmedlemskab, 12 mdr: 399 kr.

Erhvervsabonnement, Tænk 12 mdr:

773,75 kr., web 12 mdr: 498,75 kr.

(begge inkl. moms).

PRODUKTION Repro:

Highlight A/S. Tryk: Color

Print A/S. Papir: Galerie

Fine Silk. ISSN 1604-6307.

Næste nummer af Tænk:

25. maj 2012.

Forside: Scanpix

Din garanti for et kvalitetskøb!

De sidste tre år har jeg dækket digitaliseringen af tv-sig-

nalet og overgangen fra MPEG2 til MPEG4 og beskrevet,

hvordan det har kostet forbrugerne milliarder i nyt udstyr,

retssager og elskrot. Selv har jeg været forskånet, fordi jeg

har kabel-tv og er tilfreds med mit gamle B&O-tv, der hver-

ken har HD eller internetadgang. Når det mobile bredbånd

rulles ud fra næste år, er jeg ikke sikker

på, at jeg vil kunne slippe for forstyrrel-

ser. Jeg håber, at branche og myndig-

heder kommer frem til en afklaring.

JournalistThomas [email protected]

Vi begyndte cykeltesten med et ekset dæk. Derefter

skulle der justeres bremser, støtteben og ringeklokke gik

i stykker, lygter virkede ikke, skærme raslede, bagage-

bærere var ubrugelige, og efter en måneds daglig brug

kunne vi konstatere rust på syv ud af ti cykler. Jeg synes,

det er synd, at man sætter så ringe udstyr på dyre cyk-

ler. Cykelhandlerne ville få travlt, hvis vi alle gjorde brug af

købe lovens to års reklamationsret.

ProjektlederRasmus Partsch, [email protected]

Nano – mirakel eller asbest?I dag kan jeg grine ad det, men da mikrobølgeovnen kom på mar-

kedet, var jeg overbevist om, at mikrobølgemad var farlig. Jeg

tænkte, at der måtte være en ukendt risiko ved at opvarme en ret

så hurtigt med stråler. Så sent som oktober 2009 undersøgte Tænk

sagen grundigt og fandt, at ovnene er harmløse.

Nanoteknologi er fascinerende og bekymrende på samme måde

som mikrobølger dengang. Temaet i dette Tænk er et forsøg på at

skære igennem skræmme- og jubelartikler i andre medier og give

et balanceret overblik over, hvad forskerne faktisk ved om nanos

potentiale og farlighed.

På plussiden kan teknologien revolutionere sektorer som medicin,

landbrug, fødevarer og energi. Som menneskehed må vi ikke lade

de muligheder gå fra os. På minussiden kan de forsvindende små

nanopartikler for eksempel ophobes i kroppen, spredes gennem luft

og udvaskes i vandmiljøet. Ingen kender præcis virkningen, men

forsøg har vist, at frie nanopartikler kan øge risikoen for kræft og

hjertekarsygdomme, mens kulstofnanopartikler kan have effekter,

der minder om asbest.

Nanopartikler findes i en del hverdagsprodukter for eksempel

sportsbeklædning, solcreme, maling og helsedrik. Der er ingen pligt

til at deklarere, hvis der er nano i et produkt, og nanopartikler kan

på samme måde som andre kemikalier frit bruges, så længe det

ikke er dokumenteret, at de er farlige.

Historisk har vi anvendt stoffer og stråler, der hurtigt viste sig gif-

tige, men hvor lovgiverne var op til 100 år om at indføre forbud

eller grænseværdier. Det gælder asbest, røntgenstråling, benzen og

PCB. Miljølovgivningen tager i dag ikke højde for det nye fænomen,

som nano er, og hvor de nævnte gifte kunne isoleres, fjernes eller

destrueres, lader nanopartikler spredt i naturen sig ikke samle op.

Nano rummer fantastiske muligheder, og selvfølgelig skal forsknin-

gen fortsætte. Men da vi ved så lidt om risici, må

vi bede lovgiverne opdatere miljølovene, så de

forhindrer, at nano bliver den nye asbest – eller

det, der er værre.

Lis HornøChefredaktør, [email protected]


TestchefNiels Ebbe [email protected]

Journalistpraktikant Martin Stokkebro [email protected]

ProjektlederJakob Sindballe [email protected]

TEST

ProjektlederGitte Sørensen [email protected]

ProjektlederLars [email protected]

MarkedsresearchPeter Skjødt [email protected]

MarkedsresearchMariane Andersen [email protected]

MarkedsresearchLisette [email protected]

22

TEMA NANO

7 Nano sniger sig ind overalt Ganske almindelige produkter, som du kan købe

overalt, kan indeholde nanomaterialer – du kan bare

ikke se det.

11 Nanopartikler kan skade miljøet og din sundhed Forskerne er bekymrede over de mulige skade-

virkninger ved nanomaterialer.

14 Nanoteknologien falder igennem hul i lovgivningen De små og lette nanopartikler falder igennem

lovgivning, der regulerer efter vægt.

ARTIKLER 20 Vær sikret, hvis fl yselskabet krakker Pas på fl yselskaber, der ikke er medlem af Rejse-

garantifonden. Går de konkurs, kan du ikke være

sikker på at få dine penge tilbage.

32 Politikere kræver afklaring af tv-problemer Folketingets teleordførere kræver klar besked om,

hvor mange husstande der kan blive påvirket af det

mobile bredbånd.

41 Betal og vi beskytter dig Virksomheder kan købe sig til kontrol med omtale

af deres forretning på anmeldelsessider på nettet.

42 Det intelligente hjem er en tand for smart Producenterne elsker de teknologiske landvindinger,

men de glemmer at tænke menneskerne med, mener

den prisvindende it-forsker Marianne Graves Petersen.

KORT OG GODT

4 Kort nyt

46 Nye test på tænk.dk

47 Medlemmerne spørger

50 Medlemssiden

TEST

16 Kaffemaskiner

22 Herrecykler

28 PC-sikkerhedspakker

34 Plæneklippere

38 Vaskemaskiner

42

»Hvis man skal være grov, kan man sige, at nogle i it-branchen kommer til at tænke det hele lidt for smart.«

16

Projektleder Stine Müller [email protected]


4 TÆNK // MAJ 2012 // KORT NYT

kort nyt tusinde kroner er forskellen på dyreste og billigste pensionsopspa-ring. Det viser Tænk Penges test af private pen-sionsordninger. ”Omkostningerne er helt afgørende,” bekræfter den uafhængige øko-nomiske rådgiver, Kim Valentin fra Finanshuset i Fre-densborg. Testen omfatter tre for-skellige pensions-ordninger, nemlig produkter med gennemsnitsrente, markedsrente og Unit link-produkter. Testen viser pris-forskelle på mellem 173.000 kroner og helt op til 379.000 kroner alt efter, hvilket pensions-selskab eller pengeinstitut du placerer dine pen-sionskroner i. mes

Bakterier i kød FØDEVARER Kommer din lør-

dagskylling fra Polen, Spanien eller

Holland, er der større risiko for,

at du får overført bakterier, der er

resistente over for antibiotika, end

hvis kyllingen havde levet sit korte

liv i Danmark.

Forbruget af antibiotika i den

samlede kødproduktion i EU lig-

ger mellem 68-165 milligram pr.

kilo kød. Danske landmænd bruger

53 mg pr. kilo kød, men niveauet

er lavere i de andre nordiske lande.

Det viser en opgørelse af forbruget

i ni EU-lande, som European Medi-

cines Agency har udgivet.

Antibiotikaresistens udgør iføl-

ge Verdenssundhedsorganisatio-

nen, WHO, en af de største trus-

ler mod menneskesundheden. En

trussel, der kun kan bekæmpes,

hvis overforbruget af antibiotika

ophører. Videnskaben viser en klar

sammenhæng mellem forbruget af

antibiotika til dyr og forekomsten af

resistente bakterier, der overføres

til mennesker gennem kød.

Danmark har i 15 år haft et over-

vågningsprogram af forbrug og

resistens i kødproduktionen. Det

halter fortsat med en lignende

overvågning i mange europæiske

lande. mas

Forbruger vinder i MPEG4-sag ELEKTRONIK Der er håb for de

over 1.000 forbrugere, der står

med nyindkøbte tv-apparater, som

ikke kan modtage det nye digitale

signal. Østre Landsret fastslog 27.

marts, at en forbruger har ret til

at få sine penge tilbage for et tv-

apparat med MPEG2-tuner, som

han købte i januar 2008, fordi han

ikke blev oplyst om den fremti-

dige overgang til MPEG4-signalet.

Dansk Erhverv har dog anket afgø-

relsen til Højesteret.

Ifølge Østre Landsret burde tv-

forhandlerne fra november 2007

have vidst og oplyst kunderne om,

at de nye DR-kanaler med opstart

i 2009 alene skulle sendes i MPEG

4, og at DR1, DR2 og TV 2 m.fl.

fra et tidspunkt i 2012 ville blive

udsendt i MPEG4. Er forbrugeren

ikke blevet oplyst om det, har det

været en væsentlig mangel, som

berettiger forbrugeren til at få pen-

gene tilbage. tl

Forældre overvåger deres børns telefonELEKTRONIK Forældre er vilde

med at overvåge deres børn. Over

8.000 gange blev den nye app

MyMobile Kids Protection down-

loadet alene i marts. Og tallet er i

stærk vækst, siger kommunikati-

onschef Stine Mynster fra MyMo-

bileSecurity, der står bag app’en,

til Tænk.

App’en viser, hvor barnets tele-

fon – og dermed også barnet –

befinder sig. Det sker via gps-spo-

ring og giver forældrene adgang

til at læse de sms’er, mms’er og

e-mails, som barnet modtager. For-

ældrene kan også blokere bestem-

te telefonnumre og lukke for Face-

bookadgangen på barnets telefon.

App’en findes indtil videre kun

til Android, men kommer også til

Apples produkter. tl

Gedemælk god-kendt til babyerFØDEVARER Modermælkserstat-

ning baseret på gedemælk har fået

grønt lys af den europæiske fødev-

areautoritet, EFSA. Hidtil har gede-

mælkserstatningen været ulovlig at

sælge i Danmark, fordi der ifølge

Fødevarestyrelsen ikke var tilstræk-

kelig videnskabelig dokumentation

for, at proteiner fra gedemælk er

egnet til babymad.

På baggrund af en ansøgning fra

et gedemælks-mejeriselskab fra

New Zealand har EFSA's videnska-

belige komite vurderet flere forsøg

med gedemælk som proteinbase i

modermælkserstatning. Et stort

australsk forsøg med 200 babyer

viste ingen forskel på babyers

vækst i forhold til vægt, længde og

hovedomkreds, hvad enten de

havde drukket gedemælksbaseret

eller komælksbaseret moder-

mælkserstatning.

Inden modermælkserstatningen

bliver godkendt til salg, skal direk-

tivet ændres af EU-Kommissio-

nen. mas

Fejl i cykelstoltestRETTELSE I testen af cykelstole,

som vi bragte i Tænk nummer

126, skete der desværre en fejl i

bedømmelsen af, om Yepp Maxi

beskytter børnenes fødder mod at

komme ind i hjulet. Derfor fik sto-

len en samlet bedømmelse på 60

procent.

Efter opdagelse af fejlen får sto-

len en samlet bedømmelse på 75

procent, hvilket betyder, at Yepp

bliver en af to cykelstole med

Bedst i Test. mas

379


5

Klager hober sig opANKENÆVN Var

hotelmaden uspise-

lig, eller fik du aldrig

den lovede hav-

udsigt? Danskere,

der har klaget over

en rejseoplevelse,

venter for øjeblik-

ket meget længe

på at få deres sag

afgjort i Pakkerejse-

ankenævnet. Siden

september 2011

har nævnet været

uden formand, og

nævnet har således

ikke kunnet træffe

afgørelser i klagesa-

gerne. I hele sidste

kvartal af 2011 og

første kvartal i år

har nævnet ikke

afsagt kendelser.

Samtidig er den

gennemsnitlige

sagsbehandlingstid

steget. Pakke-

rejseankenævnet

behandler for-

brugernes klager

vedrørende rejser,

der er arrangeret

og/eller solgt af et

rejsebureau her i

landet. mes

KONKURRENCE Virksomheds-

ledere risikerer at skulle ind og

ruske tremmer i helt op til seks år,

hvis de gør sig skyldige i ulovlig

karteldannelse. Samtidig hæves

bødeniveauet ved overtrædelse af

konkurrenceloven. En alvorlig over-

trædelse kan for eksempel udløse

bøder fra 20 millioner kroner og

opefter.

Det fremgår af en ny rapport fra

konkurrencelovsudvalget, der, på

opfordring fra Erhvervs- og vækst-

minister Ole Sohn, har udformet

en række anbefalinger til at styrke

efterlevelsen og håndhævelsen af

konkurrenceloven.

Erhvervs- og vækstminister Ole

Sohn er positiv over for udvalgets

anbefalinger.

”Det virker på mig fornuftigt, når

et flertal i udvalget anbefaler, at der

indføres væsentligt højere bøder og

fængselsstraf i konkurrencesager.

Karteller og kunstigt opskruede pri-

ser er skadelige for samfundet. Vi

skal stå på forbrugernes og alle de

lovlydige virksomheders side og

gå hårdt efter dem, der vil snyde,”

siger Ole Sohn.

Rapportens anbefalinger vil nu

indgå i arbejdet med det konkur-

renceudspil, som regeringen vil

fremlægge inden længe.

I januar afslørede Tænk, at bin-

dende videresalgspriser var prak-

sis hos alle de syv producenter af

dansk mærkevarebørnetøj, som

Tænks undercover-journalist kon-

taktede. Den praksis sætter den

frie prisdannelse ud af kraft og

betyder, at forbrugerne betaler alt

for meget for varerne. Den slags

overtrædelser af konkurrenceloven

kan i fremtiden udløse bøder i mil-

lionklassen.

I Forbrugerrådet ser chefkon-

sulent Martin Salamon frem til den

opstramning, der lægges op til:

”Konkurrenceområdet er klart

undersanktioneret i forhold til, hvor-

dan man straffer anden økonomisk

kriminalitet – især når man ser på

overtrædelsernes skadevirkninger

på forbrugere og samfund.” mts

Virksomhedsledere kan i fremtiden se frem til fængselsstraf og millionbøder, hvis de overtræder konkurrenceloven ved at

danne karteller eller diktere bindende videresalgspriser i for eksempel børnetøjsbutikker. Arkivfoto Jeppe Carlsen.

Test af plæneklippere er topscorerDen mest læste test på tænk.dk for øjeblikket er testen af

sæsonens nye plæneklippere; men det er jo også nu, at græsplænen skal have årets første trimning. 2.987 gange er

læsere klikket ind for at se, hvordan plæneklipperne performer. Her i bladet fi nder du testen på side 34.

Fængselsstraf til kartelbagmænd


6 TÆNK // MAJ 2012 // KORT NYT

kort nyt

Ny formand for ForbrugerrådetMEDLEM Forbrugerrådet har fået

ny frontfigur. 46-årige Anja Philip

blev valgt på rådsmødet den 17.

april og var indstillet som besty-

relsens eneste kandidat som ny

formand for forbrugernes interesse-

organisation. Forbrugerrådets nye

talskvinde vil arbejde for, at mange

flere danskere får øjnene op for, at

Forbrugerrådet kæmper for deres

rettigheder i samfundet:

”Jeg vil arbejde for at give forbru-

gerne et ansigt og en stemme. Jeg

vil gerne bidrage til at sikre forbru-

gerne indflydelse, tryghed og sik-

kerhed. Vi skal hjælpe den enkelte

til at kunne træffe det bedste valg.”

De seneste seks år har Anja Phi-

lip været projektchef for Kræftens

Bekæmpelse, før det har hun været

studievært og tilrettelægger i Dan-

marks Radio samt ansat ved Expe-

rimentarium. mesLæs interview med den nye for-mand i næste måneds Tænk.

Slut med ål i Coop BÆREDYGTIGHED Ålen er en

truet dyreart, og derfor har Coop

nu besluttet at stoppe salget af ål i

Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brug-

sen, Fakta og Irma.

WWF Verdensnaturfonden har

i flere år presset på for, at Coop

skulle stoppe salget af ål: ”Vi er

utroligt glade for, at Coop nu har

valgt at lytte til den massive kritik

fra både miljøorganisationer, for-

skere og forbrugere. Den euro-

pæiske ålebestand er presset helt

i bund, og ålen betragtes som en

af de mest truede fiskearter i ver-

den,” siger Gitte Seeberg, general-

sekretær i WWF Verdensnaturfon-

den. Dansk Supermarked fjerne-

de allerede i 2009 den truede ål fra

Netto, Føtex og Bilka. jhh

Ftalater kobles til barnløshedSUNDHED Flere og flere må ty

til hjælp fra lægevidenskaben, når

storken lader vente på sig. Noget

tyder på, at de hormonforstyrrende

ftalater, som kan optræde i vores

hverdagsprodukter og omgivelser,

bidrager til problemet. Par, som

skal have hjælp til at få børn, har

flere ftalater i kroppen end par,

som har fået et barn på naturlig

vis. Det viser et nyt italiensk studie.

Både mænd og kvinder hos 56

barnløse par havde flere ftalatrester

i urinen end 56 par, som var blevet

forældre på normal vis.

For at undgå ftalater kan du gå

uden om produkter lavet af blød

PVC. Du kan også lufte ud og gøre

rent jævnligt. I hjemmet findes

ftalaterne nemlig også i luften og i

støvet. Nogle af ftalaterne står på

EU’s liste over særligt problemati-

ske stoffer, den såkaldte Kandidat-

liste. Du kan spørge i butikken, om

et produkt indeholder stoffer på

listen. Du skal have svar inden for

45 dage, hvis et af stofferne er i.

Kilde: forbrugerkemi.dk

Farvestoffer kan øge hyperaktivitetKEMIKALIER En blanding af azo-

farvestoffer og konserveringsmid-

let natriumbenzonat, som blandt

andet findes i læskedrikke og slik,

kan gøre børn hyperaktive. Det

tyder engelsk forskning på, og

Fødevarestyrelsen melder nu ud, at

der er grund til at tage undersøgel-

sen alvorligt.

Undersøgelsen viser ikke, at far-

vestofferne er årsagen til hyper-

aktivitet hos følsomme børn, men

at farvestofferne kan forværre en

allerede tilstedeværende tilstand.

Fødevarestyrelsen anbefaler der-

for, at børn højst drikker en halv

liter sodavand og saft om ugen og

kun spiser slik ved særlige lejlighe-

der. jhh

Forbrugere lokket til medlemskab MARKEDSFØRING Spillesiden

Lotto24 ApS er blevet idømt en

bøde på 60.000 kroner for at

vildlede forbrugere til at tro, at

de kun deltog i en konkurrence

om en jordomrejse, mens de i

virkeligheden samtidig tegnede

et medlemskab på spillesiden.

Oplysningen om, at medlemskabet

automatisk blev fornyet til fuld pris

efter prøveperiodens udløb, blev

givet i et link til betingelserne og til

allersidst i konkurrencen, efter at

ordet ”gratis” flere gange var blevet

fremhævet i teksten. Det skriver

Forbrugerombudsmanden i en

pressemedelelse. tl

9%af pakkerne med hakket oksekød indeholder over en procent af en anden kødtype. Det vil sige, at der er små mængder af eksempelvis svi-nekød i oksefarsen og omvendt. Det viser Fødevaresty-relsens seneste kontrol af knap 150 grossister og slag-tere. I otte procent af pakkerne med hakket kød er der desuden mere fedt end deklareret, og i fem procent er fedtindholdet lavere end angivet på pakken. jhh

FOTO NICOLA FASANO


7

NANO SNIGER SIG IND

OVERALT

Nanokulstofrør er et af de stærkeste kendte mate-

rialer og bruges både i racercykelstel, golfkøller

og mobiltelefoner. Nogle kulstofnanorør kan have

asbestlignende virkning ved indånding.

Foto Scanpix


Nano og fødevaremangelMed nanoteknologi kan man ændre fødevarer, så eksempelvis vitaminer og stoffer med

antioxidantvirkning lettere optages, fortæller ph.d. og vicecenterleder for Aarhus Universi-

tets iNANO-center, Peter Thostrup.

Man kan også arbejde med korns rodstruktur, så kornet optager mere næring gennem

rødderne.

”Hvis man kan udnytte bare et par procent mere af energien i fødevarerne, vil det kunne

brødføde et par procent mere af jordens voksende befolkning,” siger leder af Københavns

Universitets Nano-Science Center, professor Morten Meldal.

Forskernes forventninger til nanoteknologi inden for fødevare-, medicinal- og miljø-området er høje.

8 TÆNK // MAJ 2012 // NANO

DU KAN KØBE NANOPRODUKTER UDEN AT ANE DETDu kan godt have købt et produkt med nanomaterialer i uden at vide det. Selv om nanopartikler kan være skadelige for mennesker og miljø, skal de ikke deklareres i forbrugerprodukter.

AF JULIE HJERL HANSEN / GRAFIK RASMUS BUHL

GGanske almindelige produkter, som du

kan købe i danske butikker, kan indehol-

de nanomaterialer, uden at du aner det.

Der kan eksempelvis være sølvnanopar-

tikler i alt fra barbermaskiner til sokker og

sportstøj.

”Der er masser af produkter med nano-

materialer tilgængelige for danske forbru-

gere via internethandel, men der er også

forholdsvis mange produkter tilgængeli-

ge på hylderne i almindelige butikker og

supermarkeder,” siger seniorforsker ved

DTU’s institut for Vand- og Miljøteknologi,

Steffen Foss Hansen.

Ligesom når man leger med legoklod-

ser, kan man med nanoteknologi – atom

for atom – skræddersy materialer, så de

får helt særlige egenskaber. Men når man

ændrer materialernes grundlæggende

egenskaber, risikerer man, at de også får

nogle uheldige sideeffekter.

Forskningen viser blandt andet, at nogle

nanopartikler kan være skadelige for mil-

jøet og for menneskers sundhed. Alligevel

kan producenter i dag sælge forbrugerpro-

dukter med nanopartikler i uden at skulle

deklarere det.

”De fleste forbrugere aner ikke, at der er

nano i nogle af de produkter, de køber, og

de har heller ikke mulighed for at finde ud

af det og fravælge produkterne, selv om

de potentielt er sundhedsskadelige,” siger

miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrådet,

Claus Jørgensen. Han mener derfor, det

burde være lovpligtigt at deklarere brugen

af nanopartikler i forbrugerprodukter.

Der er ikke nok kontrolMange af de forskere, Tænk har inter-

viewet, er enige i, at der ikke er nok kon-

trol med brugen af nanomaterialer i forbru-

gerprodukter.

Ulla Birgitte Vogel, som er professor

ved det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø og specialist i nanopartiklers

skadevirkninger på lungerne, kalder det ”et

stort problem, at man ikke skal deklarere

nano i forbrugerprodukter.”

Peter Thostrup, ph.d. og vicecenterleder

for iNANO på Aarhus Universitet, synes

også, man kunne deklarere, hvilken type

nanopartikler der bliver brugt i forbruger-

produkter, som kommer i direkte kontakt

med forbrugeren.


9

”Når man ikke med sikkerhed kender

virkningerne, kan man i det mindste give

folk valget. Men at stoppe al nanoproduk-

tion ville være overkill, for så går man glip

af alle de gode egenskaber, der kan være

ved nanoteknologi. Samtidig må man slå

fast, at nanomaterialer er lige så forskelli-

ge som alle mulige andre kemiske stoffer,”

siger Peter Thostrup.

Unødvendigt i mange produkter Med nanoteknologi håber forskerne at

kunne løse nogle af samfundets store

udfordringer inden for blandt andet medi-

cin, energiteknologi og fødevaresikkerhed.

Men mens det unge forskningsfelt udvikler

sig, strømmer forbrugerprodukter med

nanopartikler ud på markedet.

”Nano har en masse fantastiske mulig-

heder. Sæt fuld fart på forskningen i kræft-

behandling og miljøbeskyttelse med nano-

teknologi, men lad være med at putte

nano i solcremer og andre forbrugerpro-

dukter, indtil vi har afdækket de potentielle

skadevirkninger,” siger Claus Jørgensen fra

Forbrugerrådet.

Det er seniorforsker Steffen Foss Han-

sen fra DTU enig i: ”Der er rigtigt mange

produkter, hvor jeg ikke kan forstå, hvor-

for man har lov til at anvende nano, for det

virker fuldstændigt unødvendigt.”

Intet overblik over brug af nanoSteffen Foss Hansen kalder det hovedry-

stende, at vi ikke har overblik over, hvilke

nanoprodukter der er på markedet, og

hvad der er i dem.

Mens nogle produkter indeholder nano-

partikler, selv om det ikke bliver oplyst, er

der også mange producenter, som hæv-

der, at der er brugt nano i et produkt, uden

at det er tilfældet, og det kan ifølge Steffen

Foss Hansen være problematisk for nano-

teknologiens omdømme:

”Hvis et produkt viser sig at være ska-

deligt, og der står nano på, uden at det er

i, risikerer hele teknologien at få en negativ

vinkling i medierne og i folks bevidsthed,

og det er ikke særlig smart,” siger Steffen

Foss Hansen og fortsætter:

”Samtidig er mange virksomheder

begyndt at tage nano claims af produkter-

ne igen, fordi de mener, at det skader mar-

kedsføringen mere, end det gavner. Og det

gør det fuldstændig uigennemskueligt for

forbrugerne – og myndighederne for den

sags skyld – hvornår der er nano i et pro-

dukt.”

Miljøminister Ida Auken arbejder på at

skabe overblik over, hvilke produkter for-

brugerne kan købe, som indeholder nano-

materialer.

”Vi er ved at oprette et nanoregister over

produkter, der indeholder nanomaterialer.

Med det kan vi måske gå ind og vurdere,

om der kan være brug for, at der skal stå

på nogle typer produkter, at de indeholder

nano,” siger Ida Auken.

Fra 2013 bliver det lovpligtigt at angi-

ve brugen af nanomaterialer i kosmetikpro-

dukters ingrediensliste, og i EU’s kommen-

de regler bliver der også indført tilsvarende

krav om deklarering af nano i biocider.

Miljøministeren mener dog, man skal

passe på, at en ny nanodeklaration ikke

ender med at skabe unødig bekymring

og frygt. Hun understreger, at nano kan

være mange forskellige ting, og at der der-

for kan være lige så store forskelle i egen-

skaber mellem nanomaterialer, som der er

mellem andre kemikalier.

Nano og medicinForskere arbejder på at udvikle nanostrukturer til behandling af

blandt andet kræft, Alzheimers, Parkinsons og hjertekarsygdomme.

”Nanoteknologi kan bruges til at målrette medicin og på den måde

mindske bivirkninger,” siger leder af Københavns Universitets Nano-

Science Center, professor Morten Meldal: ”Man kan for eksempel

pakke den giftige kemoterapi ind i nanopartikler, så kemoterapien

kun kommer derhen i kroppen, hvor den skal være.”

Nano og miljøForskerne håber blandt andet, at nanoteknologi kan give mere energief-

fektive apparater, alternative brændstoffer, bedre isolering, lettere køretøjer

og nye og stærkere plastiklignende materialer uden brug af råolie.

”Inden for solceller kan man næsten ikke komme længere med den nuvæ-

rende teknologi. Men med nanoteknologi kan man finde et helt nyt kon-

cept for, hvordan solceller skal virke, ved at designe materialet og ændre

den måde, hvorpå atomerne sidder i forhold til hinanden,” siger ph.d. og

vicecenterleder for Aarhus Universitets iNANO-center, Peter Thostrup.

HVAD ER NANO?En nanometer er en milliontedel af en millimeter. Det vil sige

ca. 100.000 gange mindre end tykkelsen på et menneskehår.

Størrelsesforholdet mellem en nanometer og en fodbold

svarer til størrelsesforholdet mellem en fodbold og jordkloden.

Nanoteknologi refere til, at det, man arbejder med, er meget småt – mindre end 100 nanometer

(nm). I nanoform ændres materialers fysiske, kemiske og biologiske egenskaber fundamentalt.

Ved at arbejde i nanoskala kan man skræddersy materialer med særlige egenskaber, og nogle

mener derfor, at nanoteknologi kan føre til en ny industriel revolution i stil med indførelsen af damp-

maskinen, elektricitet og computerteknologi. Fordi stofferne ændrer sig fundamentalt i nanostørrelse,

kan stoffernes virkning på sundhed og miljø dog også ændre sig radikalt.

Kilde: Miljøministeriet, EU-Kommissionen, OECD

mange

hvor

gør det fuldstændig uigennemskueligt for

forbrugerne og myndighederne for den

eter

alt.

gle

af damp-

ostørrelse,



Billedet viser zinkoxid nanowirer, som forskere blandt

andet håber at kunne bruge til at lave ultraviolette lasere

i miniatureform samt solceller. Zink er i sig selv giftigt,

men er i nanoform ekstremt toksisk, og dyr i vandmiljøer

dør selv ved lave koncentrationer.


1 1

I nanostørrelse ændrer stoffer karakter

og får helt nye egenskaber. Det åbner en

verden af muligheder for forskningen, men

også en verden af ukendte effekter ved de

nye stoffer.

”Vi er bekymrede for, at nanomateria-

ler kan have utilsigtede negative bivirknin-

ger,” siger professor ved Institut for Fol-

kesundhed på Aarhus Universitet, Torben

Sigsgaard.

Selv om man har forsket intensivt i muli-

ge skadevirkninger ved nanopartikler i

løbet af de seneste ti år, hvor nanoteknolo-

gien har fået luft under vingerne, er mange

spørgsmål stadig ubesvarede.

”Man ved stadig meget lidt, selv om der

arbejdes intensivt med det. Der er forsøg,

der tyder på skadevirkninger, men det har

vist sig svært at bruge standardmetoder til

at undersøge nanopartiklers toksiske virk-

ninger,” siger Torben Sigsgaard.

Forsøg har vist sundhedsskadelige virk-

ninger ved en række stoffer i nanostørrel-

se. Men forskerne har diskuteret, om ska-

devirkningerne skyldes de enkelte stoffer,

eller at stofferne optræder i nanostørrelse.

Nanopartikler kan skade lungerneNy forskning viser imidlertid, at det ikke

kun er stoffet, men også selve partikelstør-

relsen, der kan være skadelig, fortæller

Ulla Birgitte Vogel, professor ved det Nati-

onale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

”Partiklerne er så små, at de ryger helt

ned i lungernes fineste dele – alveolerne –

hvor de giver skadelige effekter,” siger Ulla

Birgitte Vogel:

”Lungerne er simpelthen designet til

større partikler, som vil blive stoppet høje-

re oppe i luftvejene, hvor de bliver trans-

porteret op og for eksempel bliver til bus-

semænd.”

Nanopartikler ryger derimod helt ned

dybt i alveolerne, hvor lungerne har meget

svært ved at transportere dem op igen.

”Det kan blandt andet give en langva-

rig betændelsestilstand, ligesom når man

får et fremmedlegeme som eksempelvis en

splint i fingeren. Og det kan kobles direk-

te til større risiko for kræft og for hjertekar-

sygdomme,” siger Ulla Birgitte Vogel.

Nogle nanopartikler har en yderligere

skadelig effekt.

”Nogle former for kulstofnanopartikler

kan eksempelvis have en asbestlignende

NANOPARTIKLER KAN SKADE MILJØET OG DIN SUNDHED Forsøg viser, at nanopartikler kan skade lungerne og øge risikoen for kræft og hjertekarsygdomme, mens eksempelvis nanosølv kan skade miljøet.

AF JULIE HJERL HANSEN / GRAFIK RASMUS BUHL / FOTO SCANPIX

HER STØDER DU PÅ NANO

I VÆSKERForbrugeren er udsat for stor eksponering, fordi der ofte er tale om produkter, som kommer i direkte kontakt med huden, f.eks. kosmetik, rengøringsmidler og maling. Miljøet kan blive ekspo-neret, når man for eksempel spilder rengøringsmidler og vasker kosmetik af; eller når malerpens-ler og tomme behol-dere skal renses eller smides ud.

I SPRAYForbrugeren er udsat for stor eksponering både gennem hudkon-takt og indånding. Sprayprodukterne kan for eksem-pel være bilvoks, diverse forseg-lingsprodukter, antirustprodukter og rengøringsmidler. Desuden kan miljøet blive eksponeret ved spild og bort-skaffelse.

PÅ OVERFLADEN AF PRODUKTETBåde forbrugeren og miljøet bliver eksponeret. I eksempelvis sports-tøj med nanosølv vil nanosølvpartikler blive vasket ud og ført med spilde-vandet ud i miljøet, ligesom forbrugeren via huden vil blive eksponeret for nanosølvpartiklerne.

INDKAPSLET I PRODUKTETForbrugeren er almindeligvis ikke eksponeret, da nanomaterialet er kapslet ind i eksem-pelvis tennisketsjer eller cykelstel. Selv hvis materialet skulle gå i stykker, er den forventede risiko for, at forbru-geren bliver ekspo-neret for nanoma-terialet, lille. Miljøet bliver eksponeret ved bortskaffelse.

>



effekt. Fibrene er så tynde, at de kan ind-

åndes, og så lange, at de ikke kan fjer-

nes af lungernes skraldemandsceller. Når

de først er kommet ned i lungerne, kan de

ikke komme væk igen. Og de kan forårsa-

ge lunge- og lungehindekræft,” siger Ulla

Birgitte Vogel.

Meget nanoteknologi er ufarligtSelv om nanopartikler kan være sund-

hedsskadelige ved indånding, er megen

nanoteknologi ufarlig. Hovedparten af

forskningen i nano foregår nemlig slet ikke

med nanopartikler, men ved eksempelvis

at ridse noget i nanostørrelse ind i en over-

flade.

Samtidig vil nanopartiklerne i mange

produkter være indkapslede i et materiale

og slet ikke komme i kontakt med forbru-

geren. Der er eksempelvis kulstofnanorør

i nogle tennisketsjere, racercykler og golf-

køller.

Forskerne ved dog ikke, hvad der sker

med kulstofnanorørene, når tennisketsje-

re, mobiltelefoner og racercykler efter endt

brug smides ud og bliver brændt. Men

man ved, at indånding af frie kulstofnano-

rør kan være skadelig.

”Der er kulstofnanopartikler i mange

mobiltelefoner. De bliver ikke indåndet af

forbrugerne, men måske af de arbejdere,

der fremstiller mobiltelefonerne,” siger Ulla

Birgitte Vogel.

Forbrugeren risikerer især at blive eks-

poneret for nanopartikler, når der er tale

om sprayer og flydende produkter, eller

hvis nanopartiklerne sidder på overfladen

af produkterne.

”Nanosølv bruges ofte på overflader

eller som en væske, hvorfra der let frigives

nanopartikler, som forbrugeren kan komme

i kontakt med,” siger seniorforsker ved

DTU’s Institut for Vand- og Miljøteknologi,

Steffen Foss Hansen.

Nanosølv giver problemerNetop sølv i nanoform optræder i mange

forbrugerprodukter og særligt træningstøj,

fordi sølv har antibakteriel virkning og kan

fjerne svedlugt. Man kan blandt andet

købe sokker med nanosølv, barbermaski-

ner med nanosølv og en række nanosølv-

helsedrikke, som hævder at styrke immun-

systemet.

”Det undrer mig, at det overhovedet

er tilladt at sælge helsedrikke med nano-

sølv. Sølv har en antibakteriel effekt, og

hvis man drikker det, vil det i virkelighe-

den ødelægge tarmfloraen,” siger ph.d. og

seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab

ved Aarhus Universitet, Anders Johansen,

MENNESKERI 2004 fandt en forskergruppe fra

NASA ud af, at mus fik lungeskader

efter at være udsat for kulstofnano-

rør. Siden har man fundet ud af, at

kulstofnanorør kan have en asbestlig-

nende virkning. I dag ved forskerne,

at indånding af frie nanopartikler kan

føre til øget risiko for kræft og hjerte-

karsygdomme. Man ved desuden, at

nogle nanopartikler kan trænge ind i

celler.

Om et nanomateriale er sundhedsska-

deligt eller ej, afhænger af dets fysi-

ske og kemiske karakteristika såsom

størrelse, overfladeareal, form med

mere. Selv om et materiale er ufarligt i

større form, kan det godt være giftigt i

nanostørrelse, både fordi nogle stoffer

er mere reaktive i nanostørrelse, og

fordi de er så små, at de kan trænge

længere og dybere ind i mennesker,

dyr og planter.

NANO PÅVIRKER MENNESKER OG MILJØ

MEGET NANOTEKNOLOGI ER UFARLIGNanoteknologi kan både dække over, at man arbejder med noget i nanoskala, og at

man arbejder med nanopartikler. Arbejdet med nanopartikler udgør kun en lille del

af forskningen i nanoteknologi. Det er visse nanopartikler og ikke alt i nanostørrelse,

som mistænkes for at være skadelig for mennesker og miljø.

Kilder: Miljøministeriet, DTU

»Der er kulstofnanopartikler i mange mobiltelefoner. De bliver ikke indåndet af forbrugerne, men måske af de arbejdere, der fremstiller mobiltelefonerne.«

ULLA BIRGITTE VOGEL, PROFESSOR VED DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

>

MILJØNogle nanomaterialer er proble-

matiske, hvis de kommer ud i

miljøet. Det gælder blandt andet

kobber, zink og sølv i nanostør-

relse.

Nanosølv hæmmer blandt andet

algevækst og kan dræbe krebs-

dyr i vandløb og små orm, nema-

toder, i jordbunden.

Mange nanomaterialer kender

forskerne endnu ikke miljøpåvirk-

ningerne af.


13

RENGØRINGSSVAMP

Betsys Nano Svampe beskrives på producentens

hjemmeside som en mirakelsvamp, der blandt andet

kan fjerne børnetegninger fra vægge.

TENNISKETSJERE

Babolat® NS™ Drive Tennis Racket indeholder

kulstofnanorør, som kan have asbestlignende egen-

skaber ved indånding.

BILRENS

Turtle Wax Extreme Nano-tech er en serie rensepro-

dukter til biler. Man kan blandt andet købe et spray-

renseprodukt til fælge.

BARBERMASKINE

Remingtons Clean X Change-barbermaskine reklame-

rer med at indeholde nanosølv.

SOKKER

I Sport-Master kan man købe et par sokker med

”Polyamide nanoglide” fra Asics. Sokkerne skulle

forbedre blodcirkulationen og holde mælkesyren

væk i længere tid.

NANOSØLV HELSEPRODUKTER

Skybright’s Colloidal Silver Spray sælges via inter-

nettet og hævder at styrke kroppens immunsystem

og naturlige healing med hjælp af nanosølv. Kan både

påsmøres og indtages.

MENNESKE

MENNESKE

MILJØ

MILJØ

Læs gode råd om, hvordan du forholder dig til nano, og søg efter produkter med nanoindhold i den nye nanodatabase: nano.tænk.dk

som har forsket i nanomaterialers miljøpå-

virkning.

Han mener desuden, at brugen af

sølvnano i forbrugerprodukter som eksem-

pelvis sportstøj er overflødig.

”Man bruger sølv, som er en begræn-

set ressource, selv om effekten af sølvna-

no i strømper og T-shirts er tæt på ikke-

eksisterende. I stedet kunne man jo bare

vaske sit tøj,” siger Anders Johansen.

Sølvnanopartiklerne forsvinder nemlig ud

af tøjet ved vask.

”Dels aftager virkningen, og dels bliver

sølvnanopartiklerne vasket ud i miljøet,”

siger Anders Johansen.

Rensningsanlæg har svært ved at rense

sølvnanopartikler fra. De kan derfor blive

spredt i vandløbene, og forsøg har vist, at

sølvnano kan være skadelig for både alger

og krebsdyr i vandmiljøer og for små dyr i

jorden.

”Vi har testet sølvnanomaterialer på

nematoder, som er en lille orm, der natur-

ligt findes mange steder i miljøet. Ormene

dør ved selv lave koncentrationer af nano-

sølv (5-15 mg pr. liter), og de bliver bevæ-

gelseshæmmede ved endnu mindre kon-

centrationer,” siger Anders Johansen, som

fortæller, at også svampe er yderst følsom-

me over for nanosølv.

Risiko for multiresistensSølvnano har vist sig at have gavnlige

egenskaber i medicinsk sammenhæng,

hvor man blandt andet bruger bandager

og forbindinger belagt med nanosølv for at

mindske risikoen for infektioner. På samme

måde kan nanosølv muligvis bruges til at

behandle patienter, der er inficeret med

bakterier, der er resistente over for eksem-

pelvis penicillin.

Der er imidlertid også risiko for, at den

udbredte brug af sølvnano kan medvirke til

at udbrede resistensegenskaber hos syg-

domsfremkaldende bakterier og føre til

øget multiresistens over for antibiotika.

”Bakterier udvikler potentielt resistens-

mekanismer over for alle hæmmende stof-

fer og kan også have gener, der giver

dem resistens over for sølvnano, ligesom

der findes resistens over for penicillin. Der-

for er der teorier om, at brugen af sølvnano

kan øge forekomst af multiresistens, men

man ved endnu ikke, om det er tilfældet i

praksis,” siger Anders Johansen.

EKSPONERING FARE

UKENDT LAV MEDIUM HØJ

Nanomaterialer skal ikke deklareres. Forbrugerrådet lancerer derfor nu sammen med Det Øko-

logiske Råd og DTU Miljø en database over produkter, som f.eks. kalder sig for noget med nano

eller reklamerer med nano. Databasen giver dig mulighed for at tjekke, om et produkt hævder

at indeholde nano, og viser en risikovurdering af hvert produkt. Nogle nanomaterialer kan være

sundhedsskadelige, men fordi de er indkapslede, udgør de ikke nødvendigvis en sundhedsfare for

forbrugerne. Risikovurderingen er derfor inddelt i eksponering for mennesker og miljø samt fare

for mennesker og miljø.

Der findes i alt 1.082 produkter i databasen. I 673 af produkterne risikerer forbrugerne at blive

eksponeret for nanomaterialer, og i 80 af dem eksponeres forbrugeren for et nanomateriale, som

kan være sundhedsskadeligt. Forskerne kender dog ikke nanomaterialet i 791 af produkterne.

NY DATABASE GØR DET MULIGT AT FINDE NANOPRODUKTER

RISIKOVURDERING AF 6 PRODUKTER FRA NANO-DATABASEN

MMMME



Der er huller i EU-lovgiv-ningen, når det gælder brugen af nanomateri-aler i forbrugerprodukter. Miljøministeren er ikke klar til dansk særlovgivning.

AF JULIE HJERL HANSEN / FOTO SCANPIX

Så længe det ikke er bevist, at et pro-

dukt er sundheds- eller miljøskadeligt, kan

producenter bruge nanomaterialer i forbru-

gerprodukter. Og Miljøstyrelsen har indtil

videre vurderet, at der ikke er tilstrækkelige

videnskabelige beviser for, at nanopartikler

generelt er miljø- og sundhedsskadelige.

”Situationen er den samme som for

almindelige kemikalier. De må bruges så

længe, det ikke er dokumenteret, at de er

farlige,” siger Flemming Ingerslev fra Kemi-

kalieenheden i Miljøstyrelsen.

Selv om forsøg viser, at nanopartik-

ler kan skabe problemer for både miljøet

og menneskers sundhed, kan forbruger-

ne købe et stigende antal nanoprodukter i

danske butikker og på nettet.

”Problemet er, at mange videnskabeli-

ge data stammer fra forsøg, hvor man ikke

direkte kan sammenligne med, hvad der

sker i mennesker. At et stof for eksem-

pel har en effekt i et reagensglasforsøg,

er ikke nødvendigvis bevis for, at det også

vil være skadeligt for et menneske,” siger

Flemming Ingerslev.

Miljøpolitisk medarbejder i Forbrugerrå-

det Claus Jørgensen mener, at bevisbyr-

den bør vendes om, så forbrugerne bliver

beskyttet så længe, der er usikkerhed om,

hvorvidt nanopartikler er sundhedsskadeli-

ge: ”Producenterne burde skulle bevise, at

nanomaterialerne er ufarlige, inden de får

lov til at putte dem i forbrugerprodukter.”

Leder af Københavns Universitets Nano-

Science Center, professor Morten Meldal,

mener på samme måde, at produkter med

nanopartikler burde godkendes som sikre,

inden de sælges.

”Hvis man bruger nanoteknologi i almin-

delige forbrugerprodukter, bør der være

en officiel myndighedsgodkendelse, inden

produkterne kan sættes på markedet, fordi

man ved, at nanopartikler kan være for-

bundet med risici,” siger han og understre-

ger samtidig, at det er vigtigt, at forskerne

fortsat har frie hænder.

Morten Meldal mener, der bør være en

konstant opfølgning på, hvad der bliver af

nanopartikler, både når produkter tages i

brug, og når de efterfølgende smides ud:

”Man er eksempelvis i dag ved at lave

forsøg med nanomaterialer som fødevare-

indpakning. Man skal sikre, at nanopartik-

lerne bliver i plasten, og man skal vide,

hvor nanopartiklerne bliver af efterfølgen-

de, når emballagen smides ud.”

Lovgivning er mangelfuldI dag er nanomaterialer reguleret under

EU’s kemikalielovgivning REACH på lige

fod med alle andre kemikalier, og der er

ikke særregler for nano i REACH. Lovgiv-

ningen fungerer sådan, at importører og

producenter skal registrere brugen af et

stof, hvis de importerer eller bruger mere

end et ton af stoffet årligt. Producenter og

Brug af nano falder igennem hul i lovgivningen

1895 Wilhelm Conrad Röntgen opdager røntgenstråling.

1896 Forskere melder om skader på øjne og hud som følge af over-dreven brug af røntgen.

1897 Rapporter fra blandt andet Sverige viser, at benzen skader knoglemarven.

1926 Forskere finder et unormalt lavt antal hvide blodceller hos mennesker, der arbej-der med benzen.

1928 Det første tilfælde af leukæmi forårsaget af benzen rapporteres.

1934 Forskere rappor-terer om mere end 200 strålingsrelaterede døds-fald blandt radiologer.

1918 Forsikringsselskaber i USA vil ikke længere forsikre asbestarbejdere på grund af sundhedsrisikoen ved arbejdet med asbest.

1939 Anbefalinger om at erstatte benzen med andre opløsningsmidler overhøres.

1911 Rotteforsøg tyder på, at asbeststøv kan være skadeligt. 1898 En britisk fabriks-

inspektør advarer om skadevirkninger ved asbeststøv.

1906 En fransk fabrik indrapporterer 50 døds-fald blandt kvindelige asbest-tekstilarbejdere.

1904 I mere end 200 rapporter dokumenterer tandlægen William Rollins skader fra røntgenstråling.

ASBEST

TIDLIGE ADVARSLER, FOR SEN REAKTION

1920

BENZEN

På trods af tidlige tegn på risiko for kræft ved for eksempel ASBEST, BENZEN og RØNTGENSTRÅLING har myndighederne været årtier om at reagere.

RØNTGENSTRÅLING

1880


15 15

importører skal samtidig vurdere, hvilke

risici der kan være forbundet med stoffet,

samt hvordan stofferne håndteres på en

forsvarlig måde.

Nanopartikler er imidlertid kendeteg-

net ved at være ekstremt små og lette, og

mange nanomaterialer vil derfor slet ikke

falde ind under mængdekravet om regi-

strering i REACH.

”Der er huller i EU-lovgivningen, og der-

for bør Danmark gå forrest og sikre, at hvis

man vil sælge produkter med nanomateria-

ler i Danmark, så skal de være ufarlige, og

de skal registreres hos myndighederne,”

siger Claus Jørgensen.

Miljøministeren er dog endnu ikke klar

til at lade Danmark gå forrest med lovgiv-

ningen.

”EU-Kommissionen kommer snart med

en vurdering af, hvordan nano i dag er

reguleret af EU-lovgivningen. Når vi har set

den og diskuteret det med de andre lande,

vil jeg forholde mig til, om vi har behov

for særlige nationale initiativer,” siger Ida

Auken og fortsætter:

”Lige nu er der ikke grundlag for at

hævde, at nano er farligere end andre stof-

fer og kemikalier. Men da forbrugerne

er bekymrede, vil der være behov for en

bedre dokumentation for nanomaterialer.”

Regeringen har derfor afsat 24 millioner

kroner på finansloven over de næste fire år

til en kortlægning af produkter i Danmark

med nanomaterialer.

1977 For første gang offentliggøres et større studie, der sætter benzen direkte i forbindelse med udviklingen af leukæmi hos arbejdere.

1987 Efter mere end 200 dødsfald på ti år sænkes tolerancetærsklen for benzen i USA.

1996 Studier viser, at men-nesker kan blive syge ved eksponering af benzen i selv minimale doser.

1978 Benzen udfases af for-brugerprodukter i USA.

1977 Den internatio-nale Kommission for Strålebeskyttelse (ICRP) anbefaler, at stråling kun må bru-ges, når det er nød-vendigt, og i lavest mulige dosis.

1958 Et forsknings- studie linker røntgen- stråling af gravide med forekomsten af leukæmi hos børn.

2005 EU indfører forbud mod salg af asbest.

1980 Anvendelsen af asbest bliver forbudt i Danmark. Der bliver dog givet dispensation til visse virksomheder.

1961 I Storbritannien vedtages lovgivning om stråling. På dette tidspunkt har røntgenstråling været brugt til hårfjerning på skønhedsklinikker, behandling af ringorm hos børn og behand-ling af psykisk syge.

Kilde: ”Late lessons from early warnings”, European Environment Agency

Nanoskum kan

bruges som isole-

ring i biler, fly og

bygninger og er

mindre pladskræ-

vende end almin-

delig isolering.

2000


16 TÆNK // MAJ 2012 //

FILTERKAFFEMASKINER LABORATORIE- OG SENSORISK TEST

TRADITIONEL KAFFEBRYGGER HOLDER STADIG

Du kan sagtens få god kaffe med en billig maskine. Smart design koster dog ekstra.

AF MARIANNE SØNDERGAARD / TESTANSVARLIG

GITTE SØRENSEN / MARKEDSRESEARCH MARIANE

ANDERSEN OG PETER SKJØDT

5 MEGET GOD 4 GOD 3 MIDDEL 2 UNDER MIDDEL 1 DÅRLIG

Står du for at skulle

udskifte kaffemaski-

nen? Og vil du have en fyldig kaffe uden

at tømme tegnebogen, så kig på Bosch

TKA8013. Den fremstiller, ifølge vores sen-

soriske testpanel, en tilfredsstillende kop

kaffe. Og du bliver ikke flået, for salgspri-

sen ligger fra 430 kroner.

Nummer to i vores test af kaffemaskiner

med filter, Moccamaster KBT741, klarer sig

bedre i forhold til temperatur, tidsforbrug

og støj under brygningen. Vores sensoriske

panel fandt Moccamasters kaffe behagelig

om end lidt tynd.

Samlet klarer Bosch sig en smule bedre

end Moccamaster på smag og funktioner

som drypstop samt indikator for, hvornår

maskinen trænger til afkalkning.

God kaffe trods lav temperaturIngen af de to vinder dysten om den bed-

ste kaffesmag. Det gør Phillips HD7448/20

til 269 kroner. Panelet oplevede kaffen fra

1 Bosch TKA8013** B 4 66 430 Glas 3 4 3 5 8 4 94 82

2 Moccamaster KBT741 4 65 1.299 Termo 3 4 4 4 7 5 94 89

3 Philips HD7448/20 4 65 269 Glas 4 4 3 5 9 3 88 80

4 Moccamaster KB741 AO 4 62 888 Glas 4 4 2 11 7 5 95 84

5 Hugin Azuria 4 60 350 Termo 3 3 4 5 8 3 90 80

6 Braun KF570 3 60 575 Glas 3 4 4 4 8 4 89 84

7 Melitta Aroma Excellent 3 59 400 Glas 3 4 4 4 7 4 94 83

8 Severin KA5700 3 59 754 Glas 3 4 3 5 10 4 94 83

9 Melitta Enjoy Termos 3 57 345 Termo 2 4 3 5 10 4 94 82

10 Electrolux EKF7000 3 57 469 Glas 3 4 4 4 7 4 95 78

11 Krups KM5055 3 56 565 Glas 4 3 4 4 8 3 87 78

12 Philips HD7546/20 3 53 453 Termo 2 4 4 4 8 4 94 83

13 OBH Nordica Café Avanti 3 51 485 Glas 2 3 4 4 9 3 84 78

14 Electrolux EKF 5220 3 47 599 Glas 2 3 2 7 10 4 89 81

Samlet bedømmelse

Samlet bedømmelse

, pct.

Fund

et ti

l, kr.

Placer

ing

Kande

Brygget

id fo

r 3 k

opper, m

in.

Brygget

id fo

r 8 k

opper, m

in.

Brygget

id

Kaffebryg

ning

Sensoris

k test

Tem

perat

urer

Tem

perat

ur i

filter

et u

nder

bry

gning,°C

Kaffe

ns te

mper

atur

lige

efte

r bry

gning,°C

TEST

BEDST I TEST

* En kWh koster cirka 2 kr. / ** Identisk med Bosch TKA 8011. / *** Modellen har ikke drypstop.

To gode bud på kaffemaskiner – testvinderen fra Bosch og modellen

fra Moccamaster med termokande.


TÆNK ANBEFALERBosch TKA8013 er Bedst i Test. Den klarer sig fint på de fleste testparametre, men er dog blandt de støjende i testen. Går du efter en model med termokande, kan vi anbefale Moccamaster KBT741. Vær dog opmærksom på, at drypstoppet ikke er helt pålideligt, så er du blandt de utål-modige, der ikke kan vente, til al kaffen er løbet igennem, er den ikke det bedste valg.

FAKTA OM TESTENVi har testet 14 kaffemaskiner til filterkaffe. Ti maskiner er med glaskande og varme-plade, og fire er med termokande. Vi har både gennemført funktionstest og smags-testet den kaffe, maskinerne brygger.

Sensorisk er maskinerne bedømt ved, at et panel af fire kaffeeksperter har smagt på kaffe brygget på alle 14 maskiner. Kaffen er brygget på Irma After Dinner (hele bøn-ner). Bønnerne blev kværnet umiddelbart inden testen. Der er brugt 47 gram kaffe-pulver til 1 liter vand på alle maskiner.

Kaffebrygning er en samlet bedømmelse af bryggetid, temperatur og drypstop.

Bryggetiden er målt både ved brygning af 3 og 8 kopper kaffe (henholdsvis 412 og 1.100 ml vand).

Temperaturerne er målt under kaffebryg-ningen i filteret og umiddelbart efter bryg-ningen i den færdige kaffe. Vi har desuden bedømt, hvor godt kaffen holder sig på både varmepladen og i termokanden.

Drypstoppet er bedømt ud fra, hvor godt det forhindrer kaffe i at dryppe fra filteret ned på varmepladen, hvis kanden fjernes.

Brugervenlighed er en samlet bedøm-melse af brugermanualen, knapper og indikatorer, kanden samt, hvor let det er at fylde vand på maskinen og håndtere filteret. Desuden er rengøringsvenlighed og afkalkningsproceduren bedømt.

Strømforbrug er målt ved brygning af 8 kopper kaffe samt ved varmholdning i 1 time. Desuden er standby-forbruget målt.

Sikkerhed er en samlet bedømmelse af den elektriske sikkerhed, varmesikkerhe-den og risici ved fejlbrug. Varmesikkerhe-den er en bedømmelse af temperaturer uden på maskinen og kanden under bryg-ningen af kaffen samt varmholdningen.

Støj er bedømt subjektivt under hele bryg-geprocessen.

Samlet bedømmelse vægtes således: Sensorisk 35 pct., kaffebrygning 20 pct., brugervenlighed 20 pct., strømforbrug 10 pct., sikkerhed 10 pct. og støj 5 pct.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

17

den billige maskine som en drik i balance

med megen sødme og lav bitterhed.

Forunderligt nok brygger Philips-modellen

kaffen ved en temperatur på 88 grader. Og

ifølge alle kaffeeksperter og opslagsværker

skal kaffe brygges på en temperatur mellem

92 og 96 grader for at blive god.

Måden, vandet løber ned på kaffen,

har også betydning for smagen. Jo stør-

re område af kaffen der på en gang bliver

plasket vådt af vand, jo bedre.

De fleste maskiner i testen opvarmer

vandet i beholderen dråbe for dråbe, men

begge modeller fra Moccamaster samt

Melitta Aroma Excellent varmer på forskel-

lig vis større mængder af vand, som så

plasker ned over malet kaffe. Alle klarer sig

godt i testen. Disse maskiner har vand

stående inden i rør eller særlige vand-

reservoirer. Brygger du kaffe dagligt, giver

det ikke problemer. Har du kaffemaskinen

stående i sommerhuset, så skal du huske

at vende maskinen over køkkenvasken, så

vandet kan komme ud, inden du kører

hjem.

Lang bryggetid på tre kopper kaffeVi har også set på bryggetiden, og på

Moccamaster KB741 AO kom vi til at

vente hele 11 minutter på tre kopper kaffe,

mens det paradoksalt nok kun varede syv

minutter at brygge otte kopper kaffe på

maskinen.

Maskinerne fra Moccamaster er udsty-

ret med en funktion på filterbeholderen til

at brygge færre kopper. Den virkede fint på

søstermodellen, men på KB741 AO fun-

gerede anordningen skidt. Det tyder på

en svigtende kvalitetsstyring i produktio-

nen. Så med lidt held får du en maskine,

der virker. Er uheldet ude, kommer du til at

vente længe på din kaffe.

Ikke rigtig termoEfterhånden er salget af kaffemaskiner

udstyret med termokande vokset til knap

en femtedel af markedet for filterkaffe-

maskiner. Men ifølge producenterne er

kanderne ikke rigtige termokander, men

såkaldte holde varm-kander.

”I og med at der er et hul, hvor kaffen

løber ned i kanden, kan det aldrig blive en

termokande,” siger Morten Liengaard fra

Bosch.

Termo- eller holde varm-kander klarer

sig generelt ikke bedre end glaskanderne

i testen. Men de er bedre end glaskander

på blus, hvis du godt kan lide at drikke en

kande kaffe over et par timer og ikke får

hældt kaffen på en rigtig termokande.

Vores sensoriske panel gensmagte kaf-

fen efter nogen tid, og der var markant for-

skel på drikken fra glaskanden og termo-

kanden. Kaffen fra glaskanden var blevet

bitter af at stå på varmepladen, mens kaf-

fen i termokanden ikke havde ændret sig

væsentligt i smag ud over, at den var ble-

vet koldere.

17

COPYRIGHT TÆNK

81 5 4 5 5 4 4 124 66 4 4 3

68 2 4 5 4 2 4 116 - 4 5 5

87 5 4 3 3 5 4 118 67 3 4 3

90 3 4 5 4 2 3 126 75 2 2 5

63 4 3 4 4 2 5 110 - 4 5 4

84 5 4 4 3 4 4 122 61 4 4 3

80 1*** 4 5 3 5 4 127 61 4 4 4

77 5 4 5 4 4 4 130 56 2 5 2

68 5 4 4 3 2 5 117 - 4 5 4

84 5 4 3 3 3 2 120 65 3 4 4

75 5 4 2 3 2 2 123 53 3 3 3

65 5 3 4 3 2 5 115 - 4 5 2

81 4 3 2 3 1 3 112 82 3 3 4

83 3 4 3 5 2 2 118 68 3 4 4

Tem

perat

ur e

fter v

arm

hold

ning i

120 min.

,°C

Drypst

op

Brugerve

nlighed

Vand

påfyld

ning

Afkalk

ning

Rengørin

g

Strømfo

rbru

g

Strøm

forb

rug ti

l bry

gning a

f 8 k

opper, W

h

Strøm

forb

rug ti

l 1 ti

me

på va

rmep

laden

, Wh

*

Sikkerhed

Varm

esikk

erhe

d

Støj

Se alle detaljer om de testede modeller: tænk.dk/test/kaffemaskinerScan koden med din smartphone: tænk.dk/qr


18 TÆNK // MAJ 2012 // FILTERKAFFEMASK INER

7 TIPS TIL GOD KAFFE• Brug en god kaffe. Din kaffe bliver ikke bedre end de bønner, du bruger. Du skal

bruge cirka syv gram kaffe pr. kop.

• Hold kanden ren. Ellers får kaffen en bitter smag.

• Pas på kalk i maskinen. Det kan sænke temperaturen på vandet, og det går ud over kaffens smag.

• Opbevar bønnerne mørkt og køligt. Put en uges forbrug i en lufttæt beholder.

• Papirfiltre kan afgive smag. Et guldfilter kan genbruges og filtrerer ikke de æteriske olier i kaffen fra. Filtre må ikke være for tætte. Løber vandet for langsomt igennem, bliver kaffen for stærk.

• Opbyg ikke et lager af kaffe. Kaffe skal helst drikkes senest et par uger efter købet.

• Stil kaffen i fryseren. Har du købt for meget, kan du opbevare den i en lufttæt frysepose, men sørg for at tage den ud af fryseren dagen før, du skal bruge den, så den får stue-temperatur, før du begynder at brygge.

PANELET BESTOD AF 1. Karen Elisabeth Dysted Barista siden

2004. Har bl.a. lært om kaffe i Kenya.

Nordisk mester i 2009 med det danske

baristalandshold.

2. Jakob Dupont Har arbejdet med kaf-

feristning og smagning i syv år for Estate

Coffee/Copenhagen Roaster, kvalitetsan-

svarlig siden 2008. Kontroldrikker kaffe

flere gange om ugen.

3. Troels Overdal Poulsen Har 13 års

erfaring som barista på Cafe Europa og

siden partner i kafferisteriet Kontra. Vandt

World Barista Championship i 2005.

4. Morten Münchow Kandidat i biologi og

idéhistorie/filosofi. Tidligere ristemester hos

Kontra. Udvikler ved Copenhagen Coffee

Academy siden 2004.

Alle sanser er i spil:

De fire garvede kaf-

fesmagere forsøgte at

opfange alle smags-

og duftnuancer, og

de noterede flittigt

efter hver smagning.

Kafferne blev serve-

ret umiddelbart efter

brygningen, og hver

smager bedømte fire

kopper ad gangen.

Imellem smagningerne

blev munden renset

med æblestykker og

vand, så smagsløgene

var klar til brug igen til

næste kop.

Foto Thomas Tolstrup.

Se video med

baristaens

tips til god

kaffe: tænk.dk/

kaffevideo

1

2 3 4


19

Danskere befinder sig i top tre over

verdens mest kaffedrikkende folkefærd, og

mange danskere er vågnet til filterkaffema-

skinens snorken ude i køkkenet.

Men gennem de senere år er salget af

filterkaffemaskiner faldet støt til fordel for

smarte espressomaskiner og brugervenlige

kaffepude- og kapselmaskiner.

Sidste år satte kapselmaskiner som

Nespresso, Tassimo og Dolce Gusto et

dødsstød ind på den traditionelle filterkaf-

femaskine, der faldt fra 82 procent af mar-

kedet i 2010 til kun 62 procent. I 2008 lå

filtermaskinernes markedsandel på 94 pro-

cent ifølge tal fra Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdnings-

apparater, FEHA.

Filterkaffe supplerer espressoTrods den voldsomme tilbagegang mener

direktør Henrik Egede fra FEHA ikke, at

filterkaffen forsvinder fra morgenbordet og

ned i historiebøgerne.

”Mange danskere har i dag både en kaf-

femaskine og en espressomaskine stå-

ende, så de supplerer hinanden. Der er

mange veje til kaffe,” siger han og sam-

menligner tendensen med, at nogle både

har en robotstøvsuger og en almindelig

støvsuger i hjemmet.

Moderne forbrugere kan heller ikke klare

sig alene med den ene slags støvsuger,

mener han.

Hos kaffemaskineproducenten Melitta

kan salgschefen Kristina Kumini omvendt

godt forestille sig en ikke så fjern fremtid

uden filterkaffe. Melitta fik sved på panden,

da kapselmaskinerne bed sig fast i kaffe-

markedet for et par år siden.

”Men vi vender det til noget positivt. Der

har aldrig været så stor interesse for kaffe

som nu, og forbrugeren stiller større krav

til kaffens smag, det kan vi udnytte i vores

udvikling af produkter,” siger Kristina Kum-

ini.

Derfor sælger Melitta også elkedler, der

bruges til det stigende forbrug af instant-

kaffe, samt fuldautomatiske espresso-

maskiner. Indtil videre har virksomheden

afholdt sig fra kapselmaskiner.

”Vi har intentioner om vækst inden for

frisk kaffe. Samtidig er kaffe dyrere i kap-

selmaskiner og mere miljøbelastende, så vi

ser dem som en mellemstation, der fører

forbrugeren til de fuldautomatiske espres-

somaskiner, hvor en espresso har en kost-

pris på 30-40 ører mod 2,37 kroner for

en kop fra kapselmaskinen,” siger Kristi-

na Kumini.

Selv om salget af de traditionelle kaffe-

maskiner dykker, blev der sidste år – ifølge

FEHA – sat 168.000 eksemplarer til salg

ude i butikkerne.

Maskiner til smart kaffe møver sig ind foran de traditionelle fi lterkaffemaskiner i de danske hjem.

SALG AF KAFFEMASKINER STYRTDYKKER

Alle 14 maskiner blev stillet op til smagstesten, så de kunne brygge kaffe på samme tid, for at der kunne brygges frisk kaffe til panelet, uden at kaffen

risikerede at blive bitter og kold på kanden. Paneldeltagerne brugte teskeer til at slubre kaffen fra. Denne metode kaldes cupping, hvilket gør smagerne i

stand til at opfange selv små forskelle på kaffernes smag og aroma. Foto Thomas Tolstrup.

9 ud af 10 kaffemaskiner går i stykker, fordi brugeren glemmer afkalkning. Af-hængig af vandets hård-hed skal maskinen afkalkes efter 30-40 brygninger.

Find fl ere fakta om kaffe på tænk.dk/kaffefakta


Det er snart sommer, og ferien nær-

mer sig. Den tid på året, hvor vi valfarter til

lufthavnene for at udskifte hverdagen med

spændende oplevelser eller afslapning

under andre himmelstrøg. Mange bestil-

ler rejsen i god tid for at spare penge. Men

risikoen for, at flyselskabet går konkurs i

mellemtiden, er til stede.

Du kan ikke sikre, at du kommer af

sted, hvis flyselskabet, du har bestilt billet-

ter hos, skulle gå konkurs inden eller under

rejsen, men hvis flyselskabet er medlem af

Rejsegarantifonden, får du i det mindste

dine penge tilbage.

På Rejsegarantifondens hjemmeside fin-

der du en liste over 37 flyselskaber, der

ikke er medlem af fonden. Listen tæller

nogle af de mest populære flyselskaber i

Danmark som Norwegian, easyJet, Ryan

Air og Air Berlin.

10.000 stod uden billetI år er to flyselskaber, Spanair og Malev,

allerede gået konkurs. Mens Malev var

medlem af Rejsegarantifonden, var Spanair

det ikke, og det ramte tusindvis af danske

forbrugere.

Dansk Rejsebureau Forenings direk-

tør Lars Thykier har kendskab til mere end

10.000 danskere, som pludselig stod med

ubrugelige flybilletter fra Spanair og uden

sikkerhed for, at de kunne få deres penge

tilbage. Han fortæller også, at Spanairs

konkurs sandsynligvis gik ud over mange

flere. De 10.000 inkluderer ikke kunder,

der har købt deres billet via udenlandske

hjemmesider eller direkte hos Spanair. En

del kunder har fået pengene retur gennem

deres rejsebureau eller bank, men ikke alle

får dækket tabet.

Værst stillet var de kunder, der havde

købt billet direkte hos flyselskabet. Havde

de betalt med Visa eller MasterCard, fik

de i nogle tilfælde dækket tabet af deres

bank. De, der købte gennem et dansk rej-

sebureau, var bedre stillet. I mange tilfæl-

de dækkede rejsebureauet. Alligevel kørte

der efterfølgende en række sager mellem

kunder og rejsebureauer hos Forbrugerkla-

genævnet.

Husk konkurssikringVil du helt undgå tovtrækkeri, er det ikke

nok bare at flyve med et selskab, der er

medlem af Rejsegarantifonden. Du skal

også være sikker på, at du har købt en

konkursdækning. Den såkaldte konkurssik-

ring koster 20 kroner – og vær opmærk-

som, for det er ikke sikkert, at du opdager,

hvor du skal tilvælge den.

Flyselskaberne placerer nemlig kon-

kursdækningen forskellige steder på deres

hjemmesider. Derfor har Forbrugerom-

budsmanden for nylig indskærpet, at fly-

selskaberne skal udbyde konkurssikringen

på en klar og tydelig måde. Forbrugerne

skal have tilbuddet i forbindelse med selve

købet af flyrejsen og ikke blot eksempelvis

under en sidemenu med generelle rejseop-

lysninger.

En undersøgelse, som Tænk Analyse

foretog i slutningen af 2011, viste, at kun

15 procent af de flyrejsende, der kunne

have tegnet forsikringen, kunne huske, at

de havde fået tilbuddet.

Forbrugerrådet arbejder i øjeblikket på

at få gjort konkursdækning obligatorisk

på afgange til eller fra danske lufthavne.

Rådet arbejder også for en fælles euro-

pæisk ordning. Indtil da er det sikreste, du

kan gøre, at undgå de 37 flyselskaber og

være sikker på, at du køber en konkurs-

dækning.

Lavprisselskaberne Norwegian, Ryan Air, easyJet og Air Berlin er blandt de 37 fl y-selskaber, der ikke er medlem af Rejsegarantifonden. Som kunde risikerer du derfor at miste dine penge i tilfælde af en konkurs. To selskaber er allerede krakket i år.

AF ASBJØRN BRANDT-PEDERSEN / FOTO SCANPIX

VÆR SIKRET HVIS FLYSELSKABET KRAKKER

20 TÆNK // MAJ 2012 // REJSER

REJSEGARANTIFONDENRejsegarantifonden er en selvejende institution, som kan hjælpe dig, hvis din rejseudbyder går konkurs. Det kan blandt andet være et flyselskab, busselskab eller et rejsebureau. Hvis en rejseudbyder er medlem af Rejse-garantifonden, er den forpligtet til at tilbyde dig en konkursdækning. Se, om din flybillet er omfattet af fondens dækning på: rejsegarantifonden.dk

Kend din ret, hvis

fl yselskabet krakker: tænk.dk/fl ykonkurs


21

Adria AirwaysAeroflotAir BalticAir BerlinBH AirlinesBritish Midland (bmi)Corendon AirlinesCSA Czech AirlinesDanish Air TransporteasyJetEstonian AirFreebirdGermanwingsIberworldIceland ExpressIran AirJet TimeMalmö AviationNextjetNIKI

NovairNorwegianOLT Ostfriesische LufttransportOnur AirPegasus AirlinesPrimera AirRyan AirSATA InternationalSky AirlinesSkywaysSun ExpressSyrianAirThomas Cook AirlinesTUIfly NordicVuelingWiderøeWindjet

INGEN GARANTI VED KONKURSFølgende 37 flyselskaber er ikke medlem af Rejsegarantifon-den. Hvis du flyver med et af dem, kan du ikke være sikker på at få pengene tilbage ved konkurs:


22 TÆNK // MAJ 2012 //

HERRECYKLER BRUGERTEST

DYRE CYKLER MED SL INGRENDE KVAL ITET

Kører du ofte på

landevej, og fore-

trækker du at komme hurtigst muligt fra A

til B? Eller cykler du rundt inde i byen med

konstante stop ved lyskryds? Foretrækker

du at sidde oprejst eller mere foroverbøjet?

Vores brugertest af herrecykler viser, at det

rigtige valg af cykel i høj grad afhænger af,

hvem du er, og hvordan du bruger den.

Suveræn testvinderEn stor del af vores test baserer sig på et

brugerpanel af mænd i forskellige aldre. De

testede cyklerne i deres dagligdag, havde

vidt forskellige cykelvaner, og deres syn på

cyklerne var næsten lige så forskelligt. Alli-

gevel skilte en enkelt cykel sig så markant

positivt ud, at vi giver den Bedst i Test.

Testvinderen Trek Zektor klarer sig godt

på alle parametre og var meget popu-

lær i brugerpanelet. Lægger man prisen

for det nødvendige udstyr som eksempel-

vis bagagebærer, skærme og støtteben

oven i salgsprisen, er det samtidig testens

dyreste cykel. Vil du have en cykel, der

kører hurtigt, svinger godt og ligger solidt

på vejen, bliver du ikke skuffet over denne

model. Foretrækker du at sidde med rank

ryg, når du cykler, skal du vælge en anden.

Populære rullebremser Det er værd at bemærke, at fire af de fem

cykler, der får højeste samlede bedøm-

melse i testen af bremser, har rullebremser.

Rullebremser har den fordel, at de stort

Selv om du giver 4.000 kroner for en cykel, kan den godt have mangler og ende med at blive endnu dyrere, fordi den ikke har det mest basale udstyr. For nogle cyklister er den næstdårligste model i vores test bedre end Bedst i Test-cyklen.

AF ASBJØRN BRANDT-PEDERSEN / TESTANSVARLIG

RASMUS PARTSCH / MARKEDSRESEARCH MARIANE

ANDERSEN / FOTO JEPPE CARLSEN

TEST

Treks rød-hvide testvin-

der var meget populær

i testpanelet. Den bliver

mere end tusind kroner

dyrere end indkøbspri-

sen, hvis du vil have

alt standardudstyr sat

på den.


23

set er vedligeholdelsesfrie. Mosquito får

bedømmelsen under middel for bremserne,

som ifølge brugerpanelet fungerer dårligt –

både forbremsen og fodbremsen, der ikke

tager hurtigt nok fat.

Mosquito og Batavus delte i det hele

taget brugerpanelet. Flertallet var ikke

glade for de to modeller, men de fik allige-

vel gode bedømmelser hos et par testbru-

gere. Fælles for begge cykler er, at man

sidder med ret ryg, og at de er svære at få

op i fart. Foretrækker du at køre i et adsta-

digt tempo og oprejst positur, kan de være

et godt valg for dig. En deltager i bruger-

panelet skrev om Batavus Stratos De Luxe

2012, at det er en ”herlig cykel til en gam-

mel mand som mig”.

Gear er for laveDe tre øverst placerede i testen er samtidig

dem, der er bedst gearet og giver bedst

udnyttelse af de syv gear. Derfor egner

de sig bedst til kørsel på lange, lige stræk

som eksempelvis landevej.

Der var generel utilfredshed med gearin-

gen på mange af cyklerne, som blev kri-

tiseret for ikke at være gearet højt nok

og ikke have tilstrækkelig forskel mellem

de forskellige gear. Kildemoes-cyklen var

eksempelvis meget populær i brugertesten,

men gearet trak den samlede bedømmel-

se ned. En enkelt fra brugerpanelet skrev i

sin bedømmelse af gearet, at ”de fire lave-

ste af de syv gear kan ikke bruges til noget

– undtagen på Mont Ventoux”.

Skal du have alt ekstraudstyr på, bli-

ver Kildemoes-cyklen 1.000 kroner billi-

gere end testvinderen. Cykler du meget

inde i byen, hvor du sjældent kommer op

i høj fart, og vil du have en sporty cykel,

der kører og drejer godt, kan du overveje

at købe denne model frem for testvinderen.

Vil du have en god, billig cykel, er Ever-

ton City Zone oplagt. Den er 2.000 kroner

billigere end den dyreste cykel i testen og

klarer sig overordnet godt, selv om pane-

let vurderede, at den var blandt de mindre

komfortable cykler. Den har ikke så dår-

lig komfort, at det er et problem, men vi

anbefaler, at du investerer i mere skridsikre

pedaler til den.

I sidste ende handler dit valg af cykel i

høj grad om, hvordan du bruger den, og

hvilke egenskaber du vægter højt. Derfor

bør du prøvekøre flere cykler, før du beslut-

ter dig for én.

Billigt bras på dyre cyklerEt skævvredet dæk. Bremser, der peb

og satte sig fast. Gummidutter, der faldt

af støttebenene. Ødelagte ringeklokker.

Slappe bagagebærere. Skærme, der

raslede. Glatte pedaler. Lygter, der ikke

virkede. Og rust på mange dele. Det var

resultatet, efter at Tænks cykelpanel dag-

ligt havde prøvekørt ti nye cykler i seks

uger. Og ingen af problemerne skyldtes

uheld eller styrt.

Alle ti cykler koster over 3.900 kro-

ner og er dermed ikke i den billige ende

af cykelmarkedet. Alligevel var meget

af udstyret dårligt monteret og gik hur-

tigt i stykker. Syv af ti cykler havde rust-

ne dele. Selv om rusten var kosmetisk og

ikke havde konsekvenser for, hvor godt

cyklen fungerede, er en måned kort tid,

før din cykel ikke længere ser ny ud.

Dårlige pedaler kan have fatale kon-

sekvenser. Pedalerne på to af cyklerne

dumper. Det drejer sig om Everton City

Zone, nr. 907, og Raleigh Sprite Alu. Det

gør de, fordi foden let glider på dem –

især i regnvejr.

Butikken skal betale defekter Ødelagte ringeklokker har andre kon-

sekvenser. Det er lovpligtigt at have en

ringeklokke, der virker. De ringeklokker,

der går i stykker, er som regel lavet af

skrøbelig plastik. Bed om at få en anden

ringeklokke på, hvis den ser skrøbelig ud.

Du kan med fordel undersøge kvali-

teten af det udstyr, der sidder på den

cykel, du overvejer at købe. Prøv at holde

cyklen fem centimeter over jorden, og giv

slip på den for at høre, om noget rasler.

Hvis du også oplever ødelagt udstyr i

løbet af de første uger og måneder, efter

du har købt cyklen, kan du møde op hos

den cykelhandler, som solgte den til dig.

Her kan du bede cykelhandleren om at

reparere eller sætte nyt udstyr på – på

butikkens regning. Du har to års rekla-

mationsret, så alle defekter inden for de

første to år, der ikke enten er forvente-

lige eller selvforskyldte, dækkes af for-

handleren. Ødelagte ringeklokker, brem-

ser, der piber og sætter sig fast, og lyg-

ter, der ikke virker, er næppe forventelige

efter så kort tid, medmindre du er styrtet

på den.

Du kan ikke være sikker på, at det udstyr, der følger med din cykel ved købet, er godt nok.

Ringeklokken på billedet til venstre går let i stykker, rustpletterne på biledet i midten er kommet

efter en måneds brug, og pedalen på billedet til højre er ikke skridsikker i regnvejr.


24 TÆNK // MAJ 2012 // HERRECYKLER


Til de hurtige, der kører langt1 TREK ZEKTOR 1 20122 GIANT ESCAPE NEXUS 7 2012 3 CENTURION DISCOVERY 7G

Til de dynamiske, der mest kører i byen5 KILDEMOES STREET STD 767 6 EVERTON CITY ZONE, NR. 907 8 MBK OCTANE PLUS 7G

Til de afslappede, der vægter komfort over fart4 MOSQUITO CITY COMFORT LUX7 NISHIKI TOURING MASTER 9 BATAVUS STRATOS DE LUXE 201210 RALEIGH SPRITE ALU

1 Trek Zektor 1 2012 B 4 80 5.299 6.533 5 5 4 4 5 4 5

2 Giant Escape Nexus 7 2012 4 71 4.999 6.233 4 4 5 3 4 4 4

3 Centurion Discovery 7G 4 67 5.499 6.484 4 4 4 4 4 4 4

4 Mosquito City Comfort Lux 4 63 5.499 5.499 3 3 2 3 4 4 3

5 Kildemoes Street STD 767 4 61 5.299 5.468 4 4 4 4 3 4 4

6 Everton City Zone, nr. 907 4 61 3.999 4.417 3 4 4 3 4 3 3

7 Nishiki Touring Master 4 60 4.499 5.484 3 3 3 3 3 3 3

8 MBK Octane Plus 7G 3 60 4.799 4.968 4 4 4 3 3 4 3

9 Batavus Stratos De Luxe 2012 3 59 5.999 5.999 3 3 4 4 4 3 3

10 Raleigh Sprite Alu 3 55 4.199 4.199 3 3 3 3 3 4 3

Placer

ing

Samlet

bed

ømm

else

Samlet bedømmelse

, pct

Pris so

m leve

ret,

kr.

Pris in

klusiv

e ud

styr,

kr.

Cykleegensk

aber

Køreeg

ensk

aber

Brem

ser

Styre

egen

skab

er

Gear

Komfo

rt

Panele

ts s

amled

e

bedøm

mels

e

1 TREK ZEKTOR 1 2012Let cykel, der er nem at manøvrere, har meget gode køreegenskaber og meget god gearing. Cyklen kan anbefales til dem, der ønsker fart. Ikke velegnet til dem, der ønsker et adstadigt tempo i oprejst siddeposition.

6 EVERTON CITY ZONE, NR. 907En god allround cykel til fornuftig pris, der virker solid og sikker i sving. Gearingen er lidt for lav, men fungerer godt. Det kan være svært at dosere bagbremsen.

2 GIANT ESCAPE NEXUS 7 2012Denne cykel er god på landevej og i by, med gode køreegenskaber og gear, der dog er lidt lave.

7 NISHIKI TOURING MASTERDenne cykel deler vandene i vores testpanel og kan bedst anbefales til cyklister, der kører i oprejst siddeposition og ikke har for travlt.

3 CENTURION DISCOVERY 7GHurtig cykel med et godt interval imellem gearene og et højt syvende gear. Cyklen lig-ger godt i sving, og komforten er fin.

8 MBK OCTANE PLUS 7G Vi kan konstatere rust på skærme, pedaler, støtteben og nav efter en måneds test. Gode køreegenskaber til rolig bykørsel og gode bremser


TÆNK ANBEFALERTrek Zektor 1 2012 får prædikatet Bedst i Test. Der skal tilkøbes meget udstyr, så cyk-len ender med at være testens dyreste.Everton City Zone, nr. 907, er god til prisen, men køb et sæt bedre og mere sikre pedaler.

FAKTA OM TESTENTænk har testet ti hverdagscykler, som hur-tigt kan fragte brugeren til og fra arbejde i al slags vejr. Vi har lagt vægt på, at cyklerne er velegnet til dagligt brug og har derfor monteret nødvendigt udstyr som skærme, bagagebærer, lygter og lys, hvis det ikke er monteret fra producentens side. Cyklerne er testet i vinteren 2012, og derfor har vi ikke medtaget cykler fra supermarkederne, fordi de endnu ikke havde de nye modeller klar.

Cykleegenskaber er en samlet bedømmelse baseret på vores brugertest af cyklerne. Et panel på otte pendlere har kørt minimum to dage på hver cykel til og fra arbejde over en periode på seks uger fra februar til begyn-delsen af marts. Panelet har efter endt kørsel bedømt cyklernes køre- og styreegenskaber, bremser, gear og komfort samt givet en overordnet vurdering af cyklerne. Hver cykel har i snit kørt 250 km.

Rust er baseret på en visuel inspektion af cyklerne efter brugertesten. Vi har talt, hvor mange steder der er tydelig rust på de enkelte cykler. Cyklerne har været udsat for almindelig daglig brug i februar måned og været opbevaret udendørs.

Udstyr er en samlet bedømmelse baseret på vurderinger af ekstraudstyr som pedaler, ringeklokke, støtteben, saddel og indstil-lingsmuligheder. Kun ekstraudstyr, der er påmonteret ved køb, er vurderet.

Vægt af cyklerne er vejet med 100 grams nøjagtighed, inklusive eventuelt ekstra udstyr.

Samlet bedømmelse vægtes således: Cykleegenskaber 60 pct., rust 20 pct., udstyr 10 pct. og vægt 10 pct.

COPYRIGHT TÆNK

25

5 4 Nej Nej Nej Ja Ja 4 - - Ja 4 4 15,7

5 4 Nej Nej Nej Ja Ja 4 - - Nej 4 3 15,9

4 4 Nej Nej Nej Ja Ja 4 - Plast Ja 4 4 16,1

5 4 Ja Ja Ja Ja Nej 4 Ja Plast Nej 5 4 17,2

4 3 Ja Nej Ja Ja Ja 4 Nej Plast Nej 4 3 16,6

4 3 Nej Nej Ja Nej Nej 2 Nej Plast Ja 4 3 15,0

4 4 Nej Nej Nej Nej Nej 4 - Metal Nej 4 5 14,9

3 4 Ja Nej Ja Nej Nej 3 Ja Plast Nej 4 3 15,1

4 4 Ja Ja Ja Ja Nej 4 Ja Plast Ja 5 4 17,4

4 4 Ja Ja Ja Nej Nej 2 Nej Plast Ja 5 3 16,3

RustUdsty

r

Lås

Forly

gte

Baglyg

te

Rulleb

rem

ser,

for

Rulleb

rem

ser,

bag

Pedale

r

Just

erbar

t stø

tteben

Skærm

Saddelb

esky

tter

Indst

illingsm

ulighe

der

for s

tyr o

g sad

del

Ringek

lokke

Vægt, kg

4 MOSQUITO CITY COMFORT LUXCyklen er blandt de tungeste i testen og er ikke for hurtig med sine brede dæk. Model-len er til gengæld stabil og velafbalanceret til adstadig bykørsel. Bagbremsen er svær at dosere.

9 BATAVUS STRATOS DE LUXE 2012Tung cykel. Let at køre og styre, men skyder ikke så let frem. Køreegenskaberne gør den velegnet til cyklister i oprejst siddeposition og uden behov for fart. Har det nødvendige eks-traudstyr, til daglig brug, i fin kvalitet.

5 KILDEMOES STREET STD 767En af de mest populære cykler i vores bruger-test. Intervallet mellem gearene er godt nok minimalt og for lavt, men gearskiftets tom-melfingerbetjening er et godt alternativ til det udbredte rullegear.

10 RALEIGH SPRITE ALUDenne cykel kan anbefales til cyklister, der sidder oprejst og vægter komfort over det at køre hurtigt. Bremserne peb, og fodbremsen låste i testen. Cyklen er monteret med alt udstyr, men af svingende kvalitet.

Scan koden med din smartphone, og se alle detaljer om de 10 testede modeller: tænk.dk/test/cykler


26 TÆNK // MAJ 2012 // HERRECYKLER

Efter et besøg hos cykelsmeden ryger

der hurtigt et par hundredelapper op af

pungen for service på cyklen. Derfor kan

det være tillokkende at udskyde besøget,

så længe hjulene stadig drejer rundt, når

du træder i pedalerne.

Men ifølge Allan Carstensen, der er spe-

cialist i cykelteknik hos Cyklistforbundet,

er det en dårlig ide. Både for cyklen og for

din pengepung. Han fortæller, at reparatio-

nen i mange tilfælde bliver dyrere, hvis du

udskyder den. Hylende bremser er et godt

eksempel på, hvornår det kan betale sig at

handle med det samme.

”Man hører nogle gange bremser, som

skurer helt vildt. Det er simpelthen, fordi

bremseklodsen er slidt ned. Inde i brem-

seklodsen sidder en ståldims, og når den

kommer frem og går ind i fælgen, øde-

lægger man sine fælge rigtig hurtigt. Der

går man fra at skulle skifte bremseklodsen

ud til også at skulle skifte fælgen. Og det

er væsentligt dyrere og mere besværligt,”

siger han.

Penge er ikke den eneste gevinst ved

at tage sig af cykelproblemerne i god

tid. Cyklen bliver i mange tilfælde også

væsentligt dårligere at cykle på ved mang-

lende vedligehold.

”Fra cyklen er i perfekt stand, og til den

er så dårligt vedligeholdt, at den holder

op med at køre, vil der være en tiltagende

grad af ubehag ved at cykle på den, en til-

tagende grad af spildt energi og en tilta-

gende grad af usikkerhed,” siger han.

Allan Carstensen fortæller, at du ikke

behøver at besøge din lokale cykel-

smed hver anden dag. Du skal blot være

opmærksom og hele tiden lytte til din

cykel.

”Cyklen har ikke en rød lampe, der lyser,

når der er noget galt. Man er nødt til hele

tiden at være opmærksom på, om den gør

noget, som den ikke plejer. Det kan beta-

le sig at lytte til sin cykel. Hvis man vedli-

geholder den løbende, betyder det også,

at man kan undgå en masse sammenbrud.

Det er surt at stå med en knækket kæde

på vej til et møde.” abp

GODE RÅD TIL KØB AF NY CYKELTænks testpanel påpeger store forskelle i køreegenskaberne på cykler, der umiddelbart ser meget ens ud. Prøv derfor flere forskellige modeller, inden du bestemmer dig.Få cykelhandleren til at pege på modeller, der passer til dit behov. Vær især opmærksom på udstyret. Her er et par ting, som vi opdagede:

• Pedaler skal være skridsikre og må ikke blive glatte, når det regner.

• Ringeklokker med plastikhammer går hurtigt i stykker.

• Et støtteben kan give sig over tid og bør derfor kunne justeres i højden.

• De indvendige gear i testen blev kritiseret for intervallet mellem gearene og for, at det højeste gear er for lavt. Tjek forskellen i gearene, og tjek, om de er høje nok til, at du kan få fart på.

• Cyklens pris kan snyde. Nogle modeller har alt udstyr påmonteret, mens du på andre selv skal købe lygter, lås, skærme, støtteben eller bagagebærer.

• Hvis cyklen ikke føles helt perfekt, så find en anden model. Der er mange på markedet.

• Nogle cykler har ikke fodbremse, men kun to håndbremser. Paneldeltagerne foretrækker rullebremser.

Lyt til cyklen – og undgå bøvlDin cykel minder om et kæledyr. Lyt til den for at fi nde ud af, om noget er galt. Så kan du løse problemer i opløbet, få en bedre køreoplevelse og spare penge.

At tilpasse saddel og styr i højden er nemt.

Gearet er imidlertid svært at ordne selv, med

mindre du har flair for mekanik. Foto Jeppe

Carlsen.


27

4 NEMME TIPS: TRIM DIN CYKELAllan Carstensen, der er specialist i cykelteknik hos Cyklistforbundet, fremhæver fi re forholdsvis lette ting, som du selv kan gøre for at sikre, at du får det optimale ud af din cykel.

1 LAV ET RASLETJEK ”Man laver et rasletjek ved at løfte cyklen fem centi-meter over jorden og slippe den. Det er en god ide at gøre det, når man køber cykel. Den lyd, som den giver der, må man meget gerne lære at kende, så man kan høre, hvordan den skal lyde, når man gør det efterfølgende. Hvis noget sidder løst, kan man høre, at det rasler. Det skal det ikke,” siger Allan Carsten-sen. I nogle tilfælde kan du selv spænde efter. Ellers er det en god ide at besøge cykelsmeden.

2 PUMP DÆKKENE HELT OP”Luft i dækkene er rigtig vigtigt. Dækkene bliver slidt op meget hurtigere, hvis man kører med halv-suttede dæk. Til sidst flæk-ker de i siden. Og så er cyklen tungere at køre på, hvis dækkene ikke er pum-pet helt op,” forklarer Allan Carstensen.

3 GIV KÆDEN OLIE”Når der er noget i vejen med en cykel, er det typisk kæden eller kablerne, den er gal med. De bliver slidte, rustne eller løse. Kig på kæden indimellem. Den må gerne se lidt våd ud, men den skal ikke søbe i olie,” siger Allan Carstensen.Kæden har brug for at få olie med jævne mellem-rum, men ikke for ofte. Om sommeren kan du gøre det hver anden måned, mens det om vinteren gerne skal være en gang om ugen – især, hvis der er salt på vejene. Det er svært selv at gøre noget ved kablerne, medmindre du er en habil hobbymekaniker.

4 RENS CYKLEN FOR SALT ”Vejsalt er virkelig ondt for en cykel. Hvis der har været saltet, kan det være en god ide at skylle det af med en børste og en have-slange. Du må endelig ikke bruge en højtryksspuler. Det er en dødssynd,” for-tæller Allan Carstensen.Hvis du spuler cyklen, risikerer du at spule olien af eller få presset vand ind i kuglelejerne.

Find tjekliste til cykelkøb

på tænk.dk/

test/herre-cykler


28 TÆNK // MAJ 2012 //

BESKYT COMPUTEREN – GANSKE GRATIS

PC-SIKKERHEDSPAKKER LABORATORIETEST

Du bruger din com-

puter til mange ting

– blandt andet til at overføre penge, som

hackere på stadig mere kreativ vis forsøger

at få fat i. Og selv om risikoen er begræn-

set, hvis du bevæger dig varsomt, er det

alligevel en god ide at sikre din computer

så godt som muligt. Du kan ikke beskytte

dig hundrede procent, men med et godt

sikkerhedsprogram og en skeptisk indstil-

ling til de hjemmesider, du besøger på

nettet, er du godt stillet.

Det er ikke ligegyldigt, hvilket antivirus-

program du bruger. Hvis det ikke er sikkert

nok, er der større risiko for, at din compu-

ter bliver langsom og fyldt med irriterende

programmer, der forstyrrer dit arbejde, og

til sidst måske bliver helt ubrugelig.

Gratis er godt nokEn sikkerhedspakke består af et antivi-

rusprogram og en firewall. Hvis du ser et

Windows-ikon på din skærm, når du star-

ter computeren, har du allerede en firewall.

Du kan trygt beholde dankortet i pungen og i stedet downloade Aviras gratis antivirusprogram, hvis du har en computer med Windows 7.

AF ASBJØRN BRANDT-PEDERSEN / TESTANSVARLIG JAKOB SINDBALLE /

MARKEDSRESEARCHER LISETTE OLSGAARD / ILLUSTRATION ANDERS ARHØJ


1 Avira Internet Security 2012 B 4 67 300 Nej Ja Ja Ja 4

2 G-Data InternetSecurity 2012 4 66 295 Nej Ja Ja Ja 4

3 Kaspersky Internet Security 2012 4 64 499 Ja Ja Ja Ja 4

4 Eset Smart Security 5 Home Edition 4 64 405 Ja Ja Ja Ja 3

5 Avira Free Antivirus + W7 Firewall B 4 62 0 Nej Ja Nej Nej 3

6 Bitdefender Internet Security 2012 3 59 285 Nej Ja Ja Ja 4

7 Avast! Software Internet Security 6 3 58 399 Nej Ja Ja Ja 3

8 Avast! Software Free Antivirus + W7 Firewall 3 58 0 Nej Ja Nej Nej 3

9 Avg Technologies Anti-Virus Free Edition 2012 + W7 Firewall 3 58 0 Ja Ja Nej Nej 3

10 Avg Technologies Internet Security 2012 3 57 366 Ja Ja Ja Ja 3

11 Microsoft Security Essentials + W7 Firewall 3 56 0 Ja Ja Nej Nej 3

12 Symantec Norton Internet Security 2012 3 56 429* Ja Ja Ja Ja 3

13 F-Secure Internet Security 2012 3 56 293 Ja Ja Ja Ja 4

14 BullGuard Internet Security 12 3 55 400* Ja Ja Ja Ja 3

15 Trend micro Titanium Internet Security 2012 3 54 299 Ja Ja Ja Ja 3

16 McAfee Internet Security 2012 3 49 265 Ja Ja Ja Ja 3

17 Check Point ZoneAlarm Internet Security Suite 2012 3 49 262* Nej Ja Ja Ja 3

18 Panda Internet Security 2012 3 49 499 Nej Ja Ja Ja 2

* Prisen er for tre licenser

Samlet bedømmelse

Samlet bedømmelse

, pct.

Fund

et ti

l, kr.

Placer

ing

Dansk

ver

sion

Antisp

ywar

e

Antip

hishin

g

Antisp

am

Antiviru

sfunktio

n

TEST


29

>

COPYRIGHT TÆNK

TÆNK ANBEFALERBegge pakker fra Avira opnår Bedst i Test.

Vælg det gratis program Avira Free Antivirus,

hvis du har Windows 7. Den fulde pakke fra

Avira giver din computer den bedste beskyt-

telse, hvis du har en ældre version af Win-

dows eller behov for særlig sikkerhed.

FAKTA OM TESTEN Antivirusfunktion: Vi har testet, hvordan

programmerne reagerer på alle typer af vira.

Der er udført en scannetest af 11.000 infi-

cerede filer for at teste signaturdatabasen

i programmerne. Desuden har vi besøgt

inficerede hjemmesider og været koblet på

internettet i fem uger for at sammenligne,

hvordan programmerne reagerer over for

nye trusler.

Firewallfunktion Vi har bedømt, om det

er muligt at trænge ind i computeren, men

også hvor nemt det er at sende trafik ud

af computeren, hvis du allerede er inficeret

med virus. Desuden har vi testet for DOS-

angreb, hvor udefrakommende trafik lammer

computeren.

Ressourcer Vi har vurderet, hvor meget

antivirusprogrammerne forlænger opstarts-

tiden, hvor lang tid det tager at scanne for

virus, og hvor meget RAM, CPU og harddisk

programmerne lægger beslag på.

Brugervenlighed Vi har vurderet, hvor

nemt det er at komme i gang med program-

merne, hvordan det er at ændre på sikker-

hedsindstillingerne, om du bliver generet af

beskeder, hvor overskueligt menusystemet

er, og om der er en ordentlig hjælpefunktion.

Installation Vi har vurderet installationspro-

ceduren, og hvordan programmerne hånd-

terer konflikter med allerede installerede

sikkerhedsprogrammer.

Standardindstillinger Langt de fleste bru-

gere ændrer aldrig på indstillingerne. Vi har

vurderet, hvor sikre standardindstillingerne

er.

Boot-medier Går din computer helt i sort,

er det vigtigt at kunne få lavet et boot-

medie. Vi har vurderet processen og funk-

tionerne.

Samlet bedømmelse vægtes således:Antivirus 40 pct., brugervenlighed 25 pct.,

ressourcer 20 pct., firewall 10 pct., instal-

lation 2 pct., standardindstillinger 2 pct.,

boot-medier 1 pct.

Testen er gennemført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

Men det er kun firewallen i Windows 7, der

er god nok til, at vi kan anbefale den.

Hvis du har en computer med Win-

dows 7, behøver du ikke betale en krone

for at føle dig tryg. Så kan du nøjes med at

downloade Aviras gratis antivirus-program,

som er det bedste gratis-program i vores

test. Hvis du har en ældre version som for

eksempel Windows Vista eller XP, er de

gratis pakker ikke gode nok, så her bør du

købe en af pakkerne øverst i skemaet.

Vi har testet 18 forskellige sikkerheds-

pakker. Heraf er de fire gratis antivirus-

programmer, der sammen med en Win-

dows 7-firewall udgør en sikkerhedspakke.

Alle programmerne er testet til Windows. I

år står Avira bag både den bedste sikker-

hedspakke og det bedste gratis antivirus-

program.

Er du Apple-bruger, er risikoen for virus

betydeligt mindre. Derfor bliver der også

lavet færre sikkerhedspakker til Mac. DK-

CERT, der overvåger it-sikkerheden i Dan-

mark, skriver dog i en ny rapport, at Macs

markedsandel efterhånden er blevet så

stor, at risikoen for hackerangreb mod

Apples computere snart må stige.

Sikkerhed giver sløvhedDet er bemærkelsesværdigt, at hele ti sik-

kerhedspakker i vores test er dårligere end

4 4 3 3 3 2 5 4 3 4 4 3 5 5

4 5 4 3 4 1 2 3 3 2 4 3 3 5

2 5 4 2 2 1 2 4 3 3 4 4 5 5

2 5 3 4 4 5 1 4 4 3 4 4 5 2

4 3 3 2 1 5 4 4 4 4 4 3 5 5

3 5 4 2 2 2 4 3 4 2 4 4 3 4

2 4 4 2 1 5 2 4 4 4 4 3 4 1

2 4 4 2 1 5 4 4 3 4 4 4 5 1

2 5 3 2 1 5 4 4 3 4 4 4 5 3

2 5 3 2 1 5 1 3 1 3 4 4 4 3

2 3 4 2 1 5 4 4 5 4 4 4 3 1

2 5 1 1 1 1 3 4 5 3 4 3 5 4

3 5 3 2 1 1 4 3 2 4 4 3 3 3

3 4 3 1 1 2 2 4 3 3 4 3 3 1

2 4 1 2 1 5 3 4 5 2 4 3 4 1

3 4 1 1 1 1 3 3 4 2 4 3 4 1

2 3 4 1 1 1 1 3 1 3 4 3 5 1

2 4 1 2 1 2 5 3 1 4 4 3 4 5

Scann

etst

Besky

ttelse

mod

infice

rede

hjem

emsid

er

Reakt

ion på

nye

vira

Firewallfu

nktion

Udgåend

e te

st

Indgåe

nde

test

DOS-ang

reb

Ressourc

er

Forlæ

ngels

e af

opst

arts

tid

RAM, h

arddisk

og C

PU

Brugerve

nlighed

Installa

tion

Standardindsti

llinger

Boot-medier

Se alle detaljer om de testede produkter: tænk.dk/test/antivirus-programmerScan koden med din smartphonetænk.dk/qr


30 TÆNK // MAJ 2012 // PC-SIKKERHEDSPAKKER

Avira Free Antivirus kombineret med Win-

dows 7 Firewall. Har du en af disse ti pak-

ker på en computer med Windows 7, kan

du med fordel afinstallere den og down-

loade Aviras gratis antivirusprogram.

Enkelte betalingsprogrammer giver

bedre beskyttelse. Det drejer sig om

F-Secure, som Yousee og TDC tilbyder

deres kunder, og sidste års testvinder Bit-

defender. Ulempen er, at de begge er

meget krævende. F-Secure forlænger din

computers opstartstid og er lang tid om

at scanne for skadelige programmer. Bit-

defender får generelt din computer til at

arbejde langsommere.

Har du en ny computer, skal du ikke

bekymre dig så meget om ressourcefor-

bruget. Den burde ikke blive mærkbart

langsommere af de testede programmer.

Pas på følsomme dataGevinsten ved at købe en sikkerhedspakke

er, at du får antispam og antiphishing. Men

hvis du bruger din computer med omtan-

ke, behøver det ikke at betyde det store.

Antispam skal beskytte din indbakke

mod falske mails, der ser ud, som om de

kommer fra eksempelvis din bank, et kre-

ditkortfirma eller Muammar Gaddafis rige

nevø, som vil betale dig for at smugle hans

penge ud af Libyen. Mange mailprogram-

mer frasorterer selv spammails. Får du en

mail, hvor afsenderen beder om dine kort-

eller kontooplysninger, er det oftest spam-

mail.

Phishing er, når hackere opsætter en

falsk version af en hjemmeside for at lure

dine konto- eller dankortoplysninger og

bruge dem til at få fat på dine penge.

Hackerne lokker dig over på siden ved

hjælp af links i blandt andet spammails.

Du kan klare dig uden antiphishing, hvis

du blot følger en enkelt simpel grundregel:

Gå kun ind på din netbank og andre sider,

hvor du skal udlevere sårbare oplysnin-

ger, via adressefeltet øverst i din browser.

Mange internetbrowsere har også et filter

for antiphishing indbygget.

G-Data beskytter bedstSurfer du meget på hjemmesider, der ikke

har en tydelig afsender, har du brug for

ekstra beskyttelse. Og så anbefaler vi at

købe en sikkerhedspakke.

Der er som hovedregel størst risiko for

virus på spillesider, fildelingssider og por-

nosider. Også uofficielle antivirussider lig-

ger højt på risikobarometeret.

Testens to øverste pakker fra Avira og

G-Data sikrer din computer bedst. Avira

Internet Security 2012 får Bedst i Test,

fordi den både har antivirusfunktion, en

fornuftig firewall, bruger få ressourcer og er

brugervenlig. Ser du alene efter den bed-

ste beskyttelse, er G-Data InternetSecurity

2012 bedre mod hjemmesider, der er infi-

ceret med virus. Og der er større sandsyn-

lighed for, at den opdager de nye vira, som

hackerne hele tiden udvikler og sender af

sted. Når den ikke vinder testen, er det,

fordi den har et meget højt ressourcefor-

brug. Det kan gøre din computer langsom-

mere, men har du en hurtig computer, kan

den køre G-Data uden at tabe pusten.

WWW

Læs, hvorfor tabte og stjålne smartphones

er en større sikkerhedsrisiko end virus – og

hvad du kan gøre for at beskytte dig:

tænk.dk/mobilvirus

>


31

Ikke nok med at du skal beskytte dig

mod de lumske angreb, som hackerne

udtænker. Selve jagten på antivirus kan

også være en farefuld færd. Både hack-

erne og antivirusfirmaerne vil have dine

penge. Du bliver udsat for tricks, der kan

være svære at greje. Så det er sundt at

være skeptisk, når du klikker nettet rundt

efter det rigtige antivirusprogram.

Hackerne udgør den største trussel.

De forsøger at udnytte den tillid, mange

har til antivirussiderne, ved at oprette fal-

ske hjemmesider, som smitter din compu-

ter med virus. Der er også risiko for virus

på nogle af de sider, der sammenligner

antivirusfirmaernes produkter. Det kloge-

ste, du kan gøre, er at tænke dig godt om

og lukke en side, hvis du ser noget mis-

tænkeligt. Ved kun at gå ind på firmaer-

nes officielle sider og ikke downloade pak-

kerne via andre sider er du sikker på, at du

ikke kommer til at invitere en virus ind i din

computer.

Får adgang til din kontoOgså antivirusfirmaerne bruger små numre.

Når du køber en sikkerhedspakke

online på en hjemmeside fra et af firma-

erne, vil du i mange tilfælde samtidig til-

melde dig automatisk fornyelse. Bitdefen-

der kalder det ”continuous protection”, og

Trend Micro kalder det ”permanent protec-

tion service”. I bund og grund dækker det

over, at du giver dem tilladelse til at træk-

ke penge fra din konto hvert år, mod at

de leverer deres nyeste sikkerhedspakke

til dig.

Hvis ikke du er opmærksom, risike-

rer du meget let at tilmelde dig dette uden

at være klar over det. Nogle skilter bedre

med det end andre. Hos Avira er der en

lille tekst på betalingssiden, hvor der står

renewal: automatic. Hvis du klikker på

automatic, får du mulighed for at fravælge

det. På McAfees hjemmeside kan du ikke

afmelde den automatiske fornyelse, før du

betaler. Først når du har betalt, kan du gå

ind på din kontoside på mcafee.com og

afmelde den automatiske fornyelse.

Fjern fluebenetAutomatisk fornyelse er generelt en dårlig

ide, hvis du ønsker at beskytte din com-

puter bedst muligt. Det er langt fra sikkert,

at årets bedste pakke også er god næste

år. Eksempelvis er Bitdefender, der vandt

sidste år, i år dårligere end en gratis kom-

bination, hvis du har Windows 7 på din

computer.

Mange af de testede firmaer lægger

automatisk en backup-cd i kurven, når du

bestiller en antiviruspakke. Det er en cd,

som du kan bruge til at geninstallere din

sikkerhedspakke fra, hvis det skulle blive

nødvendigt. Du kan også geninstallere via

internettet, selv om det er en anelse mere

besværligt. Fjern fluebenet ud for cd’en,

hvis du føler dig hjemme på internettet.

Hvis du afmelder automatisk fornyelse

og holder dig til firmaernes officielle web-

sider, bør antivirusjagten ende med den

fangst, du er ude efter – en sikker com-

puter uden uønskede træk på bankkonto-

en.

Din jagt er belagt med fælder

GODE RÅD, FØR DU KØBER SIKKERHEDS-PAKKE

Køb ikke det samme virusprogram hvert år. Undersøg i stedet, hvad der

er bedst det pågældende år, og om

du kan nøjes med en gratis kombi-

nation.

Download din sikkerhedspakke

direkte fra antivirusfirmaets hjemme-

side og ikke via andre sider.

Søg ikke hele internettet rundt for

at finde den rigtige pakke. Mange af

siderne kan smitte din computer med

virus.

Dobbelttjek, at du er på den officielle hjemmeside og ikke på en, der ligner.

Vær opmærksom på, om du tilmelder

dig automatisk fornyelse, når du

køber en sikkerhedspakke – og hvor-

dan du framelder det.

Lad dig ikke forføre af firmaer, der

skriver, at de har vundet forskellige

priser, du aldrig har hørt om. Ifølge

deres hjemmesider er de alle prisvin-

dere.

Lad dig ikke lokke af gratis tilbud

i din Google-søgning. Det er ofte de

links, der leder dig over til falske sider,

som hackere har sat op.

3 GODE RÅD TIL SIKKERHED• Opdatér alle dine programmer løbende. Et

program, der ikke er opdateret, er et hul i

den fæstning, der skal beskytte din compu-

ter. Du kan bruge Secunia Online Software Inspector til at finde ud af, hvilke af dine

programmer der mangler at blive opdateret.

• Klik ikke på links i mails, som angiveligt er

sendt af din bank, dit kreditkortfirma eller

lignende.

• Brug forskellige passwords på forskellige

sider.

Både hackere og antivirusfi rmaer lægger fælder for dig på nettet. Du risikerer blandt andet computer-nedbrud og uønskede træk på bankkontoen.

AF ASBJØRN BRANDT-PEDERSEN / MARKEDSRESEARCHER LISETTE OLSGAARD


32 TÆNK // MAJ 2012 // TV-FL IMMER

”Højst 10.000.” ”Mange flere.” Erhvervs-

styrelsen og tv-branchen er stærkt uenige

om, hvor mange husstandes tv-signal der

vil blive forstyrret af det kommende mobi-

le bredbånd.

Men nu kræver politikerne på Christians-

borg en afklaring.

På et møde mellem Folketingets tele-

ordfører og erhvervsminister Ole Sohn (SF)

i marts blev det besluttet, at Erhvervssty-

relsen nu skal tage kontakt til Branchefor-

eningen Forbrugerelektronik og nå til enig-

hed om, hvor stort problemet egentlig er,

og hvordan det kan løses.

”Vi skal som politikere have et solidt

grundlag at kunne træffe beslutninger på,

og det har vi ikke fået endnu,” siger Ven-

stres telepolitiske ordfører, Torsten Schack

Pedersen.

Også Socialdemokraternes teleordfører,

Trine Bramsen, ser frem til en afklaring af

problemerne.

”Som politikere er vi jo ikke eksperter. Vi

er afhængige af, at vi får klar besked om

problemets omfang. Vi vil hellere kende

konsekvenserne frem for at skulle ud og

brandslukke efterfølgende,” siger Trine

Bramsen.

Også problemer med spritnye tv’erEn række tv-kanaler sendes allerede for

kabel-tv’s vedkommende i samme del af

frekvensbåndet, som det mobile bredbånd

skal ligge i, mens det for antenne-tv ligger

tæt op ad frekvensområdet.

Hvis der ikke skal opstå forstyrrelser,

skal tv-antenner på hustage og signalmod-

tagere i selve fladskærmene både kunne

modtage tv-kanaler og kunne modstå sig-

nalet fra det mobile bredbånd.

Man kan ikke blot tage en anden del af

frekvensbåndet i brug, fordi resten af fre-

kvensbåndet allerede benyttes til andre

formål.

Hvor mange og hvilke typer fladskærme

der kan blive forstyrret direkte af det mobi-

le bredbånd, er ukendt.

Erhvervsstyrelsen har over for Tænk

og flere andre medier udtalt, at også helt

nye fladskærme kan blive forstyrret af det

mobile bredbånd. Det bekræfter Branche-

foreningen Forbrugerelektronik.

Erhvervsstyrelsen henholder sig til en

konsulentrapport, der vurderer, at 10.000

antenne-tv-husstande kan blive påvirket

af problemet, men at disse husstande kan

klare sig med at udskifte forstærkere, stik

og kabler og bruge særlige filtre. Styrelsen

mener dog, at det i visse tilfælde kan være

nødvendigt at udskifte selve tv’et, og at

det for flere hundrede husstande kan vise

sig nødvendigt helt at skifte fra antenne-tv

til en anden modtageplatform.

DR og virksomheden Boxer mener, at

langt flere end 10.000 antenne-husstan-

de bliver berørt. Samtidig påpeger de og

andre aktører i branchen, at forstyrrelser

på fladskærme hos kabel-husstande ikke

er med i dette tal.

Pulje til hårdt ramteTænk har tidligere beskrevet, at forbrugere,

der er nødt til at udskifte fladskærme,

kabler og stik og have besøg af en elinstal-

latør, kan få udgifter på mange tusinde

kroner.

Torsten Schack Pedersen siger, at han

muligvis er parat til at arbejde for at opret-

te en fond eller pulje, der kan hjælpe for-

brugere, der har udgifter over gennemsnit-

tet, til at sikre deres tv-udstyr mod forstyr-

relser.

Det betyder, at det bliver muligt for for-

brugere at søge om at få dækket udgif-

ter, der overstiger investeringer i nye kab-

ler og stik.

Det har TDC og professor på Aalborg

Universitets Center for Kommunikation,

Medier og Informationsteknologier, Knud

Erik Skouby, foreslået.

”Men det kommer helt an på, hvad der

kommer ud af dialogen mellem Erhvervs-

styrelsen og Brancheforeningen Forbruger-

elektronik,” siger Torsten Schack Peder-

sen.

POLITIKERE KRÆVER AFKLARING AF TV-PROBLEMERFolketingets teleordførere vil have, at Erhvervsstyrelsen og tv-branchen kommer til enighed om, hvor mange husstande der kan blive påvirket af det nye eller mobile bredbånd, når det ligger på samme frekvens som tv-signalerne.

AF THOMAS LEMKE / FOTO THOMAS WILLADS

»Vi skal som politikere have et solidt grundlag at kunne træffe beslutninger på, og det har vi ikke fået endnu.« TORSTEN SCHACK PEDERSEN,

VENSTRES TELEPOLITISKE ORDFØRER


33

VENT OG SEFra starten af 2013 og frem til udgangen af 2015 bliver det mobile bredbånd rullet ud i Danmark, men det er ikke til at sige, om du vil opleve forstyrrelser på dit tv. Lokale forhold, dine naboers apparater i etageejendomme og rækkehuse, dit modtageudstyr, og hvor tæt du bor på sendemasterne, kan spille ind på, om dit tv-signal bliver påvirket. Derfor er det bedste råd at vente og se i stedet for at investere i en masse nyt udstyr lige nu. Overvejer du at købe et nyt fladskærms-tv, så husk at spørge i butik-ken, om det kan modstå forstyrrelser fra det mobile bredbånd. Du kan ikke være sikker på at få et brugbart svar, men du kan være med til at lægge et pres på producenterne, så de oplyser om det og pro-ducerer fladskærme, der kan modstå signalerne. Alternativet er at vente med at købe en ny fladskærm, til der er større klarhed over problemet.

HVIS UHELDET ER UDEHvis dit tv-signal bliver forstyrret, kan du undersøge, om dine kabler og stik er afskærmet ordentligt, hvis du modtager signalet via kabel. Har dit antennestik for eksempel kun en hvid eller grå plastikkappe og ikke en af metal, kan det, være et problem. Hvis du har meget gamle installationer i væggene, kan de også volde problemer, og så skal du måske have besøg af en elinstallatør.Der kan også være forstyrrelser fra din eller naboens telefon eller tablet-computer, hvis du bor i lejlighed eller rækkehus. Det kan betyde, at du må flytte dit fjernsyn eller tale med din nabo om en løsning. Sølvpapir på væggen kan måske afskærme, men er nok ikke en holdbar løsning i længden. Modtager du signalet på antenne, kan du måske klare dig med et filter på tagantennen. Det kræver måske professionel hjælp at få sat den fast. Filteret er endnu ikke på det danske marked.

Læs tema om,

at bredbånd

forstyrrer tv-

signalet: tænk.

dk/bredbånd-

tvfl immerEt ukendt antal tv-seere risikerer flimmer, lydudfald og pixellering på deres tv, når en ny frekvens til det

mobile bredbånd indføres fra 2013.


34 TÆNK // MAJ 2012 //

PÆN PL ÆNE MED BILL IG KL IPPER

PLÆNEKLIPPERE LABORATORIETEST

En god plæneklipper behøver ikke koste alverden – om den så bliver drevet af benzin eller el. Tænk har testet otte elektriske og syv benzin-drevne græsslåmaskiner til under 3.000 kroner.

AF ASTRID LÆRKE RANTORP / TESTANSVARLIG RASMUS PARTSCH / MARKEDSRESEARCHER MARIANE ANDERSEN / FOTO ICRT


Samlet bedømmelse

Samlet bedømmelse

, pct.

Fund

et ti

l, kr.

Placer

ing

Angive

t klip

pebre

dde, c

m

Vægt,

kg

Plæneklip

ning, samlet b

edømmelse

Vedlig

ehold

e st

andar

dplæne

Vådt g

ræs

Lang

t græ

s

Blomst

eren

g

Ujævn

plæ

ne

BENZINPLÆNEKLIPPERE

1 McCulloch Edition 1 B 4 74 2.995 53 38 5 5 5 5 5 4

2 Stiga Combi 48S 4 72 2.599 46 32 4 4 4 5 5 5

3 Alko Silver 46 BR-A comfort 4 70 2.722 46 33 4 4 4 4 4 5

4 Alpina BL 460 SB 4 68 1.995 46 27 4 4 4 4 4 4

5 MTD 46 SPO 4 62 1.994 46 30 3 4 3 3 3 2

6 Texas XTB 46 TR/W 3 58 2.199 46 27 3 3 4 3 3 2

7 Park 46TR combi 3 58 1.999 46 33 3 4 2 3 4 2

ELEKTRISKE PLÆNEKLIPPERE

1 Bosch Rotak 37 B 4 78 1.562 37 9 4 4 5 4 5 3

2 Gardena Powermax 36E 4 76 1.562 36 12 4 4 4 4 4 5

3 Honda HRE370P 4 75 1.895 37 14 4 4 5 4 4 3

4 Alko Comfort 40E 4 72 1.177 40 16 4 4 5 3 4 5

5 Bosch Rotak 32 4 67 739 32 7 3 4 4 3 2 3

6 Alko Classic 3.2E 4 60 662 32 11 3 3 4 2 3 2

7 Gardena Powermax 32E 3 59 917 32 8 3 3 2 2 3 3

8 Skil F0150710 AS 3 55 798 32 11 3 3 3 3 1 3

Se alle detaljer om 43 testede modeller: tænk.dk/test/plaeneklippereScan koden med din smartphonetænk.dk/qr


TÆNK ANBEFALERVælg efter dit behov. Har du en plæne, der er over 200 m2, eller skal du en gang imellem slå græsset på en naturgrund, kan vi anbefale McCulloch Edition 1, der forhandles af Bauhaus. Til mindre plæner anbefaler vi Bosch Rotak 37, der er nem at arbejde med og klipper godt.

FAKTA OM TESTENI denne test har vi koncentreret os om de lidt billigere plæneklippere, som kan købes i diverse super- og byggemarke-der.

Plæneklipning er testet på forskellige typer plæner lige fra 40-50 mm græs, over halvlangt græs, fugtigt græs og helt op til 30 cm langt, kraftigt græs med vilde blomster og ukrudt, der betegnes som blomstereng. Vi har vurderet, hvor let og hurtigt det er at få arbejdet gjort, samt hvordan resultatet ser ud efter endt græsslåning og efter tre dage. Endelig har vi vurderet maskinernes egnethed til at slå græs på henholdsvis en skrånende og en ujævn grund samt langs blomster-bede og hegn.

Brugervenligheden er vurderet med vægt på manøvredygtighed rundt om bede og mellem træer samt indstillings-muligheder som for eksempel, hvor let det er at håndtere græsboksen og justere klippehøjden.

Støjen er både målt ved operatørens ører og vurderet subjektivt på ti meters afstand.

Energiforbruget er målt for benzin- og elmodellerne under klipningen af den vedligeholdte standardplæne. Vurderin-gerne er foretaget med udgangspunkt i, hvad det koster i brændstof eller el at slå 250 m2 græsplæne.

Holdbarhed er en vurdering af plæne-klippernes tilstand efter endt test. Her er indbefattet, om maskinerne brød sam-men undervejs, krævede reparation eller manglede bolte og møtrikker.Endelig har vi tjekket, om alle plæneklip-perne lever op til de europæiske standar-der for maskinsikkerhed.

Samlet vurdering vægtes således: Plæneklipning 45 pct., brugervenlighed 30 pct., energiforbrug 10 pct., støj 5 pct., holdbarhed 5 pct., indstillingsmuligheder og funktioner 5 pct.

Testen er gennemført i samarbejde med de øvrige europæiske forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

35

Naboens græs er

altid grønnere, siger

man. Men det behøver ikke koste en for-

mue at få en grøn og veltrimmet græsplæ-

ne, ligegyldigt om du har et lille frimærke af

en have eller en mindre boldbane.

Tænk har testet 15 elektriske og ben-

zindrevne plæneklippere, der alle koster

under 3.000 kroner, og en del af dem kla-

rer jobbet fint.

Især benzinplæneklipperen McCulloch

Edition 1 gør et godt stykke arbejde blandt

andet på grund af sin klippebredde på 53

centimeter – testens bredeste. Den får top-

bedømmelse, hvad enten den skal klippe

græs, der har almindelig højde, er langt,

vådt eller en blomstereng. Modellen er en

benzinplæneklipper, og den får derfor

bedømmelsen under middel i støj og ener-

giforbrug, da denne type plæneklippere ofte

larmer og koster mere i benzinforbrug, end

de elektriske modeller koster i elforbrug.

Ferielangt græs volder kvalerAlle plæneklipperne er blevet testet på

flere forskellige typer plæner. Først har de

klippet en standardplæne – hvor græsset

var 6 cm i højden – ned til cirka 2,5 cm.

Alle plæneklipperne kan slå græsset, og

det bliver efterfølgende vurderet, hvor lang

tid det har taget at slå plænen, og hvor

pæn plænen er blevet. Testvinderen, ben-

zinplæneklipperen fra McCulloch, er den

eneste, der opnår topbedømmelse i den

disciplin. Men generelt klarer plæneklip-

perne det godt.

I løbet af en sommer må plænen ofte

passe sig selv i et par uger, hvis vi skal på

ferie. Derfor har laboratoriet også testet,

hvor nemt plæneklipperne har ved at klip-

pe en plæne, hvor græsset har fået lov

til at vokse op til 30 cm i højden. Her

løber flere maskiner ind i problemer. De

to elektriske modeller Alko Classic 3.2E

og Gardena Powermax 32E får de lave-

ste bedømmelser i det lange græs. For

at komme til bunds i de lange strå måtte

gartnerne indstille klippehøjden på maski-

nerne, så de først klippede græsset lidt

ned og derefter helt i bund. Det vil sige,

at de måtte bruge tid på at slå plænen to

gange.

Skærer huller i ujævne plænerIkke alle græsplæner er lige så jævne og

plane som en boldbane. Derfor er plæne-

klipperne også testet på henholdsvis skrå

og ujævn grund. Nogle af maskinerne har

problemer med at klare de ujævne plæner.

Hele fire maskiner skal du holde dig fra,

TEST

>

COPYRIGHT TÆNK

Skrå

plæne

Klipnin

g til k

ant a

f heg

n og b

ed

Bioklipnin

g

Brugerve

nlighed

Man

øvrer

ing

Just

ering

af k

lippeh

øjde

Knapper

og h

åndta

g

Støj

Energifo

rbru

g

Holdbarhed

5 4 4 4 5 2 5 2 2 5

5 5 4 4 4 5 4 3 3 5

5 4 4 4 5 4 5 3 2 5

4 5 - 4 4 4 4 4 3 5

4 5 4 4 4 2 4 3 2 5

3 1 4 4 4 5 3 3 2 5

4 2 3 4 4 5 4 3 1 5

5 5 - 5 5 4 4 2 4 5

5 5 4 5 5 5 2 3 4 5

5 2 - 5 5 5 5 4 5 5

5 3 3 4 4 5 5 3 4 5

4 5 - 5 5 3 4 3 4 5

4 5 - 4 4 2 3 4 4 5

2 4 - 4 5 5 2 3 3 5

3 3 - 4 5 3 3 4 5 3


36 TÆNK // MAJ 2012 // PLÆNEKLIPPERE

hvis du har en ujævn græsplæne, da de

kører skævt og skærer huller i plænen, når

du klipper græsset helt kort.

Det gælder de benzindrevne plæneklip-

pere MTD 46 SPO, Texas XTB 46 TR/W,

Park 46TR combi og den elektriske Alko

Classic 3.2E. Gardena Powermax 32E er

svær at håndtere på en skrå plæne.

Vil du have en god maskine, der både

kan klippe den ujævne og skrå plæne, skal

du gå efter Stiga Combi 48S og Alko Sil-

ver 46 BR-A comfort blandt benzinplæne-

klipperne eller Gardena Powermax 36E og

Alko Comfort 40E blandt de elektriske.

Kom nemt om blomsterbedeneHar du en have med masser af blomster-

bede og eventuelt et lille havebassin, er

det rart at slippe for at gå hele haven efter

med en kanttrimmer. Hvis haven samtidig

er stor, kan du vælge benzinplæneklippe-

ren Stiga Combi 48S. Er din have lille og

til at komme rundt i med en ledning, kan

du derimod vælge Bosch Rotak 37. Begge

modeller er gode til at klippe ind til kanten,

hvad enten det drejer sig om en husmur,

et hegn eller et blomsterbed.

Flere af plæneklipperne har funktionen

bioklip, hvor det klippede græs bliver hak-

ket i mindre stykker, som bliver liggende og

gøder plænen i stedet for at blive samlet

i en beholder. At bruge bioklipning funge-

rer bedst, hvis græsset ikke er for langt, og

det er helt tørt, når du slår det. Ellers vil det

våde græs klumpe sig sammen.

WWW

Få en flot grøn plæne og undgå mos: tænk.dk/gode-råd/tips-til-græsplænen

ROBOTPLÆNEKLIPPER: Husqvarna Automower 220 AC til cirka 15.000 kroner fik den bedste placering blandt de testede robotplæne-klippere. Klarer haven som en leg, har masser af mulig-heder for programmering og et meget lavt støjniveau.

HÅNDSKUBBER: Gardena 380C til cirka 1.000 kroner er vores gartneres favorit blandt de hånddrevne modeller. Den er robust og opnår gode resultater på standardplænen og i det våde græs – med eller uden græsopsamler.

BENZINPLÆNEKLIPPER: McCulloch Edition 1 til 2.995 kroner er den bedste i vores test. Den er effektiv, slår plænen hurtigt og efter-lader den pæn, selv når græsset er meget langt eller vådt. Modellen kan let indstilles fra at opsamle græsset til bioklip. Den eneste anke mod denne model er, at højdeindstillingen skal foretages på hvert enkelt hjul.

ELEKTRISK PLÆNEKLIPPER: Bosch Rotak 37 til 1.562 kroner er en god plæneklip-per til mindre plæner. På trods af sin størrelse klarer Bosch Rotak det grove og høje græs i vores test og efterlader plænen nydelig uden store bunker af afklip-pet græs. Brugervenligheden er god, så maskinen er nem at manøvrere, indstille, tømme græsbeholder på og løfte på plads i et bagagerum eller på en trailer. Modellen er efter vores test opdateret med et nyt håndtag.

Plæneklipperens design afgør, hvor god den er til at slå græsset helt ud til kanten af blomsterbedet, muren eller have bassinet. Hvis hjulene sidder

inden for skæret på plæneklipperen, er der mindre grund til at gå plænen efter med en kantklipper efter græsslåning. Men når hjulene sidder på

ydersiden, vil det ofte være svært at komme helt ud til kanten.

DE BEDSTE KLIPPERE PÅ TÆNK.DK

BEDST I TEST

BEDST I TEST

BEDST I TEST

BEDST I TEST

>


GUIDE TIL DET GODE KØB

37

65% af de plæneklippere, der holder græsset nede i de danske haver, er benzin-drevne. Til sammenligning udgjorde de benzindrevne plæneklippere hele 85 procent af markedet i 2009. Tallene gælder kun plæneklippere, ikke plænetraktorer.

Er din plæne under 100 m2, kan du for-

mentlig klare plænen med en håndskub-

ber. Men du skal huske, at håndskubbere

skal klippe plænen ofte, da cylinderplæne-

klipperen ikke kan tygge langt græs. Som

alternativ kan du vælge en elektrisk plæne-

klipper eller den dyrere batteriplæneklipper.

Til græsplæner mellem 100 og 300 m2, hvor der ikke er mange blomsterbede

eller andre forhindringer, kan en elplæne-

klipper være det rigtige valg. Men du skal

være opmærksom på afstanden til nærme-

ste stikkontakt fra plænens fjerneste hjør-

ne. De elektriske plæneklippere er lette i

vægt og forholdsvis støjsvage. De har ofte

en smallere klippebredde end en benzin-

plæneklipper, så kig på klippebredden,

inden du køber. Jo større grund, jo større

klippebredde. Har du mange bede og lig-

nende, kan du overveje en benzinplæne-

klipper.

Er din plæne over 300 m2, vil en ben-

zinplæneklipper være det optimale, da den

vil spare dig en masse tid, og du kan nemt

komme rundt om for eksempel blomster-

bede. Benzindrevne forurener og larmer

mere end elektriske plæneklippere, og de

kræver mere vedligeholdelse.

Endelig kan du selvfølgelig vælge en

mindre havetraktor eller en robotplæne-

klipper.

Er du ejer af en naturgrund eller en

grund, hvor græsset sjældent bliver klip-

pet, skal du vælge en benzinplæneklipper.

De kan klare det lange, seje græs, og en

klippebredde på eksempelvis 50 cm gør

dig hurtigere færdig.

Til sidst skal batteriplæneklipperen også

nævnes. Har du en mindre grund med mange forhindringer, kan du overve-

je en batteriplæneklipper. De er nemme at

manøvrere, lette at håndtere og kan godt

klare det høje græs. Men du skal være

opmærksom på, at de bedste i vores test

holder cirka 25 minutter på en opladning.

Plæner på 300 m2 skal derfor minimum

bruge to opladninger/batterier. Batteriplæ-

neklipperne er ofte dyrere end tilsvarende

modeller med ledning.

Din plæne bestemmer din plæneklipper

TJEKLISTE I BUTIKKEN• Nogle plæneklippere er såkaldte bioklip-

pere, der ikke bruger græsboks. De kræver, at du slår plænen ofte – ellers ligger der en masse græs tilbage efter klipningen. Mange maskiner har mulighed for let at lade sig omstille fra græsopsamler til bioklipper, og tilbage igen.

• Er plæneklipperen robust bygget, den skal kunne holde til lidt af hvert.

• Store baghjul gør det lettere at manøvrere de store benzinklippere.

• Jo større klippebredden er, jo hurtigere er du færdig.

• På nogle maskiner sidder dækkene inden for skærene, så du kan komme tættere på kanter.

• Det skal være let at justere klippehøjden på maskinen med et enkelt håndtag.

• Benzinplæneklipperen skal helst være for-hjulstrukne, da det gør den nemmere at styre og manøvrere rundt med.

• Hvis du køber en akku-plæneklipper, der kører på batteri, skal du være opmærksom på, hvad batterierne koster. Det kan være en god ide at have et ekstra batteri lig-gende. Derudover varer batterierne ikke mere end et par år, så du skal under alle omstændigheder være forberedt på at købe et nyt.

trendsDer er to trends inden for plæne-klipning:Den helt store trend er robot-plæneklippere. Tidligere købte mange en plænetraktor selv til en lille plæne. Men nu vil mange i stedet investere i en robotplæne-klipper, så de kan læne sig tilba-ge og se den udføre arbejdet.Stik modsat er den gode, robuste håndklipper eller cylinderklipper også i fremmarch. Den er forure-ningsfri og giver samtidig god motion, så man kan spare nogle penge på fitnesscentret.


38 TÆNK // MAJ 2012 //

VASKEMASKINER LABORATORIETEST

VASKEMASK INER FYLDT MED EKSTRA HUSHJÆLP

Snart kan vi bare

smide den plettede

og svedlugtende skjorte i vaskemaskinen,

trykke på en knap og tage en glat, ren og

tør skjorte ud af tromlen – lige til at tage

på. Eller det skulle man tro med alle de

nye funktioner, som producenterne forsø-

ger at sælge deres vaskemaskiner på. Vi

har testet nogle af funktionerne.

AEG L98699FL tilbyder flere damppro-

grammer, hvor tøjet bliver dampet i maski-

nen for at friske det op, så det ikke krøller.

Tøjet kommer vådt og varmt ud af maski-

nen, og du får kun glæde af funktionen,

hvis du har strygebræt og strygejern klar,

så snart vasken er færdig. Hvis du lader

skjorten ligge en time eller mere, før du

stryger, har dampfunktionen ikke nogen

effekt.

Luftbobler er varm luftSamsung WF1704WSW er blevet testet

to gange. En gang på et almindeligt pro-

gram og anden gang på et såkaldt bob-

leprogram, som ifølge Samsung skulle

vaske tøjet renere. Der blæses bobler

ind i maskinen, som ifølge producenten

skulle opløse sæben bedre og få den til at

skumme mere for at vaske renere. Tøjet

bliver også renere på bobleprogrammet i

forhold til Samsung-maskinens almindelige

program, men andre vaskemaskiner giver

stadig et bedre vaskeresultat.

Derudover viser det sig, at det er lidt

sværere at skylle sæben ordentligt ud af

tøjet, når boblefunktionen er slået til, hvil-

ket trækker ned i den samlede bedøm-

melse.

Producenter af vaskemaskiner lancerer hele tiden nye funktioner og programmer, som skal spare os penge, gøre vores tøj renere og mindre krøllet. Tænk har testet, hvor gode de faktisk er.

AF ASTRID LÆRKE RANTORP / TESTANSVARLIG RASMUS PARTSCH /

MARKEDSRESEARCHER MARIANE ANDERSEN


1 LG F1480QDS B 4 68 4.599 1.400 7 5 3 4 3 4

2 Miele W 5800 WPS HomeCare XL B 4 66 12.252 1.600 7 5 3 4 3 5

3 Bosch WAQ28461SN 4 64 3.545 1.400 7 5 3 4 2 4

4 Bosch WAS32880SN * 4 63 6.745 1.600 8 4 3 4 3 4

5 Siemens WM16S871DN * 4 63 7.235 1.600 8 4 3 4 3 4

6 Samsung WF1704WSW 3 59 4.399 1.400 7 4 3 4 3 4

7 AEG L98699FL 3 57 7.998 1.600 9 4 2 4 3 4

8 Whirlpool AWO/D7216 3 55 4.225 1.600 7 4 2 4 3 4

9 Panasonic NA-148VG3 2 35 5.999 1.400 8 2 1 3 3 5

* De to maskiner er identiske, men forhandles under hvert sit navn.

Se alle detaljer om 24 testede modeller: tænk.dk/test/vaskemaskinerScan koden med din smartphone: tænk.dk/qr

Samlet bedømmelse

Samlet bedømmelse

, pct.

Fund

et ti

l, kr.

Placer

ing

Mak

simal

cent

rifug

ering

shas

tighe

d

Kapac

itet,

kg

VaskSkyl

Centrifugerin

g

Strømfo

rbru

g

Vandforb

rug

TEST


TÆNK ANBEFALERLG F1480QDS ligger stadig i toppen

blandt alle vores testede modeller på

tænk.dk og kan anbefales, da den vasker

rent.

Miele W 5800 WPS HomeCare XL er en

god maskine. Den opnår den bedste

balance mellem vandforbrug og vaske-

evne, som Tænk nogensinde har testet.

Bosch WAQ28461SN er det mere økono-

miske bud på en god vaskemaskine.

FAKTA OM TESTENTænk har testet ni vaskemaskiner med

kapacitet på syv til ni kg. Efter gransk-

ning af informationen på maskinerne og

brugervejledninger har vi udvalgt et bom-

ulds- og et syntetisk program på 40° til

test af vaskeevne.

Vask er testet ved at fylde maskinerne

op til 80 pct. af den angivne kapacitet,

hvilket er, hvad de fleste gør i hjemmet.

Vi har også testet med kun tre kg tøj i

tromlen for at se, hvordan det påvirker

vaskeevnen. Vi har vasket simulerede

pletter af olivenolie, fedt, blæk og kos-

metik.

Skyl, der angiver, hvor godt maskinerne

skyller tøjet frit for sæberester, er testet

ved at centrifugere vasketøjet umiddel-

bart efter vask ved 2.800 omdrejninger i

minuttet i en testcentrifuge. Sæbeindhol-

det er målt i restvandet.

Centrifugering er målt ved vejning af

vasketøjet før og umiddelbart efter vask.

Forskellen er lig indholdet af vand efter

centrifugering. Jo mindre vand, jo bedre

centrifugerer maskinen.

Strøm- og vandforbrug er bedømt ud

fra maskinens kapacitet for at give det

mest retvisende billede ved sammenlig-

ning af maskinerne.

Brugervenlighed er bedømt af tre per-

soner for alle tænkelige aspekter ved

maskinen i forhold til, hvor nem den er

at arbejde med. Vi ser på, om lågen kan

åbne helt, om sæbeskålen er nem at tage

ud med én hånd, og om betjeningspane-

let er logisk udformet. Desuden bedøm-

mes, hvor fyldestgørende brugervejled-

ningen er, og hvor let den er at forstå.

Tidsforbruget for de testede program-

mer i skemaet er angivet for et 40° bom-

uldsprogram.

Støjen er bedømt af fem laboratorie-

assistenter, der hver især vurderer, hvor

højt maskinen støjer, når den henholdsvis

vasker og centrifugerer.

Samlet bedømmelse vægtes således: Vaskeevne 37 pct., skylleevne 11 pct.,

centrifugering 11 pct., strømforbrug 15

pct., vandforbrug 5 pct., brugervenlighed

10 pct., tidsforbrug 6 pct., støj 5 pct.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

39 39

COPYRIGHT TÆNK

3 2 4 2 5 4 3 4 2

3 3 3 3 4 4 5 3 3

4 3 4 2 5 3 3 3 3

3 3 4 3 5 4 3 3 3

3 3 4 3 5 4 3 3 3

3 2 2 2 5 2 3 3 2

3 2 3 3 5 2 3 4 3

2 2 1 2 4 3 3 3 3

3 2 3 2 4 4 3 4 3

Brugerve

nlighed

Fyld

e og tø

mm

e m

askin

en

Sæbes

kål

Indst

ille p

rogra

m

Info

rmat

ion un

der o

g efte

r vas

k

Vedlig

ehold

else

Bruger

vejle

dning

Tidsforb

rug

Støj

Bosch WAS32880SN’s evne til at dose-

rer, sæben er en bedre oplevelse. For

maskinen kan selv justere forbruget af

sæbe alt efter vandets hårdhed og efter,

hvor meget tøj der er i tromlen. Du fyl-

der bare sæbeskålen op med flydende

vaskemiddel til flere vaske og vælger pro-

gram, så doserer maskinen selv hver vask.

Modellen i testen havde lidt svært ved at

vurdere mængden af tøj og kom derfor –

i nogle af vores testkørsler – lidt mindre

vaskemiddel i, end der burde være. Des-

uden er en maskine med selvdoserende

system dyrere. Generelt fungerer systemet

dog godt.

Lavt vandforbrug, men snavset tøjDen dårligst placerede maskine i testen er

Panasonic NA-148VG3. Der er skruet for

meget ned for vand- og tidsforbruget til, at

den vasker ordenligt rent på det almindeli-

ge vaskeprogram. Det er godt for vandreg-

ningen, men det kræver nu engang en vis

mængde vand at vaske og skylle tøjet rent.

Maskinen fra Panasonic bruger 51 liter

vand pr. vask, mens eksempelvis Bosch

WAS32880SN bruger 75 liter pr. vask og

opnår et godt vaskeresultat. Du skal derfor

vælge Panasonics specialprogrammer, der

varer længere og bruger mere vand, for

at få et godt vaskeresultat. Og så er det

begrænset, hvor meget du ender med at

spare på vandet.

Vaskemaskinen Miele W 5800 WPS

HomeCare XL formår at give et godt

vaskeresultat uden at bruge meget vand,

men modellen er langt den dyreste maski-

ne i testen.

WWW

Print en tjekliste:

tænk.dk/test/vaskemaskiner/tjekliste

BEDST I TEST BEDST I TEST

Miele W 5800 WPS HomeCare XL er

bedst blandt de nye modeller

LG F1480QDS blev testet allerede i 2011

og er stadig i toppen.


4 JO MERE VASKEPULVER, JO RENERE VASK!Svaret afhænger af vaskepulveret. Du

kan faktisk overdosere vaskepulvere

med tensider, som er molekyler, der

sørger for, at sæben fungerer optimalt.

Overdoserer du vaskepulveret, mister

tensiderne effekt, og du får en lidt dår-

ligere vask.

Derudover spiller vandets hårdhed og

mængden af tøj en rolle.

Det er et svært regnestykke,

så følg anvisningerne på

vaskemiddelpakken.

3 VASK I HÅNDEN ER BLIDERE END MASKIN-ULD-VASK!De skånsomme programmer, for

eksempel uldprogrammer, er ret milde.

Det, der slider mest på tøjet, er cen-

trifugeringen, så undgå at centrifugere

sart tøj, og lad være med at overfylde

tromlen.

Det slider også hårdt på tøjet at vaske

det i hænderne, hvor du må vride det

ret kraftigt for at få vandet ud af tøjet.5 TØJET BLIVER LIGE SÅ RENT VED 15 GRADER SOM VED 40 GRADER!Dit tøj kan godt blive rent og frisk, hvis

du vasker det ved 15 grader med et

vaskepulver, der er beregnet til koldt

vand. Vaskepulveret indeholder enzy-

mer, der fungerer bedst ved lave tem-

peraturer. Derimod kan

enzymerne gå i stykker,

hvis du vasker ved for

høje temperaturer.

2 LUKKET LÅGE GIVER DÅRLIG LUGT I TROMLEN!For at undgå lugt skal du lade tromlen

dampe af og blive helt tør, hvilket den

gør bedst med en åben låge. Der efter-

lades fugt, bakterier og stivelsesrester i

maskinen efter brug, specielt ved vask

på lave temperaturer.

Skal du rense din vaskemaskine, kan

du komme en teskefuld brun sæbe i

maskinen, køre et program på 60 gra-

der uden tøj og efterfølgende et skyl-

leprogram.

Derudover skal du sørge for jævnligt at

tømme risten, gøre filteret

rent, tørre gummiringen i

lågen af og vaske sæbe-

bakken.

40 TÆNK // MAJ 2012 // VASKEMASKINER

5 udsagn om vaskemaskiner

SANDT

SANDT

FALSK

FALSK

Vasker en maskine tøjet på 60 grader, når man indstiller maskinen til det? Dette og fl ere andre spørgsmål kan du fi nde svaret på, hvis du klikker ind på tænk.dk/test/vaskemaskiner

1 VASKEMASKINEN SLIDER PÅ TØJET!Ja, vask slider på tøjet, men maskinerne er blevet bedre end tidligere. Formen på

tromlen og ”rumdelerne” er blevet optimeret, så tøjet bevæger sig i maskinen

uden så meget slid.

Tøjet bliver især slidt under centrifugeringen, eller hvis du overfylder

maskinen. Hvis du vender tøjet på vrangen, holder det længere

og bliver mindre slidt. SANDT

SANDT

Der fl orerer mange myter om vaskemaskiner. Vi har bedt Michael René om at gå dem efter i sømmene. Han er lektor på Professions-højskolen Metropol og forfatter til Håndbog i praktisk hjælp.

AF ASTRID LÆRKE RANTORP


41

”Hvis du betaler, skal vi nok beskytte

dig.” Sådan oplever flere virksomheder

anmeldelsessiden Trustpilot. Virksomhe-

derne føler sig presset til at købe et busi-

nessabonnement for at undgå anonyme

brugeranmeldelser.

Da babymøbelbutikken Bino opdage-

de en anmeldelse med usande påstan-

de, kunne indehaveren Anna Elholm hver-

ken kontakte anmelderen eller få fjernet

anmeldelsen, fordi den var ældre end seks

måneder. Til gengæld blev hun opfordret til

at svare anmelderen på siden, når hendes

butik havde oprettet en businessprofil. Den

er gratis i 14 dage, men koster derefter.

”Vi skal betale 5.120 kroner årligt, og

det er en stor udgift med de få kunder, vi

har. Men vi tør ikke andet end at betale,

hvis vi vil undgå, at alle kan gå ind og skri-

ve hvad som helst om vores virksomhed,

uden at det kan blive slettet igen på trods

af dokumentation for det modsatte,” for-

tæller Anna Elholm.

En anden kritiker af Trustpilot er Lars

Kroman fra Det Lille Vinhus. Han oplevede

en kunde give ham en et-stjernet anmel-

delse med overskriften ”Bondefangeri,

snyd og vildt overpriced.”

”Kunden kom med et værdibevis, hvor-

af det fremgik, at han skulle have en vin-

smagning og tapas. Og det fik han. Men

fordi han først fik vinsmagningen og efter-

følgende tapas, skrev han ord som bon-

defangeri og snyd. Jeg er frustreret over,

at Trustpilot tillader, at man kan skrive så

negativ en anmeldelse, når kunden fik det,

han betalte for. De fralægger sig ethvert

ansvar,” mener Lars Kroman.

Han betalte 7.200 kroner om året for sit

businessabonnement, men sagde det op,

fordi han ikke følte, han fik noget for pen-

gene.

Misinformation til forbrugerneJimmi Frederiksen, der er multichannel-

manager i Elgiganten, er heller ikke impo-

neret over Trustpilot:

”Når man som kunde er utilfreds, er

det nemt at afse tid til at skrive om det på

sider som Trustpilot. Men en positiv histo-

rie finder typisk kun vej til Trustpilot, hvis

man gør kunderne opmærksom på, at de

har den mulighed.”

Når en virksomhed tegner en business-

profil på Trustpilot, får den mulighed for at

sende mails ud til kunder, som har hand-

let i virksomhedens netbutik. Elgiganten

havde en middelkarakter på 4-5 med få

hundrede anmeldelser, inden virksomhe-

den indgik aftale med Trustpilot. I dag har

Elgiganten cirka 13.000 anmeldelser og en

score på 8,3, oplyser Jimmi Frederiksen:

”Min personlige mening er, at Trustpilot

først giver et reelt billede af ens virksom-

hed, når man abonnerer på deres løsning.”

Chefkonsulent Martin Salamon fra For-

brugerrådet mener, at eksemplerne anty-

der en tvivlsom praksis. Der lægges et

hårdt pres på virksomheder, der har fået

en dårlig anmeldelse, for at få dem til at

betale retten til at komme til orde eller få

falske anmeldelser fjernet. Den praksis går

ud over både virksomheder og forbrugere,

mener han:

”Alle virksomheder bør kunne komme til

orde, og de bør være sikre på, at det er en

reel kunde, der står bag. Det er klart i for-

brugernes interesse at få siet forkerte og

manipulerede anmeldelser fra.”

Ifølge Trustpilots administrerende direk-

tør, Peter Holten Mühlmann, vil der natur-

ligvis opstå situationer, hvor en virksomhed

og en bruger er uenige om en anmeldelse.

”Virksomheden har derfor altid mulighed

for at besvare anmeldelsen og give udtryk

for sit synspunkt. En anmeldelse slettes

kun, såfremt den overtræder vores ret-

ningslinjer,” siger han.

WWW

Hver tredje dansker læser brugeranmeldelser på

nettet, og af dem siger 93 procent, at de bliver

påvirket af andres bedømmelser, før de køber

en vare.

Læs mere på tænk.dk/brugeranmeldelser

Hjemmesiden Trustpilot tjekker brugeranmeldelser for de erhvervskunder, der betaler. For forbrugerne betyder den praksis misinformation.

AF MARIANNE SØNDERGAARD

BETAL OG VI BESKYTTER DIG

17

I>

BRUGEREN HAR TAGET MAGTEN

I gamle dage brokkede vi os ved lands-byens kær. Med massemediernes indtog overtog de professionelle smagsdommere rollen som anmeldere. Nu har internettet givet ganske alminde-lige brugere deres stemme tilbage. I dag er det ikke kun familien og naboerne, vi brok-ker os til – vi deler vores mening med hele verden.

Vi læser, skriver og påvirkes i stigende omfang af brugeranmeldelser på hjemme-sider som Tripadvisor, Amazon og Trust-pilot. Hver tredje dansker læser brugeran-meldelser på nettet, og af dem bliver 93 procent påvirket af andres bedømmelser, før de køber en vare. Og 12 procent giver udtryk for, at de har valgt en vare stort set ud fra brugeranmeldelserne. Det fremgår af en ny spørgeundersøgel-se af erfaringer med brugeranmeldelser, som Tænk Analyse gennemførte i januar 2012 blandt 990 danske forbrugere. Brugeranmeldelses- og bedømmelses-sider vælter op på nettet, og de får vok-sende magt i online- og butikshandlen. Modtager vi forkerte varer eller får en dårlig service, sladrer vi på nettet.

”Netværk er i dag ikke bare dem, vi ken-der, men også alle dem som vi har noget

til fælles med – a person like you. Måske har vi bare læst den samme bog, men så har vi det fællesskab,” fortæller Christian Schwarz Lausten fra konsulentvirksomhe-den Seismonaut, der rådgiver virksomhe-der i at navigere i det digitale landskab.

Frygt for bundlinjenI den anden ende har virksomhederne med gru opdaget sladrehanke-mentaliteten. Er der noget danske virksomheder frygter, er det at ende som Vordingborg Køkkenet. Et eksempel, som flere virksomheder nævner over for Tænk. Søger man på Vordingborg Køkken på Google ligger køkkenfirmaets hjemmeside øverst, men lige under duk-ker “BRUG ALDRIG Vordingborg Køkken!!! www.vok.dk” op. Bag hjemmesiden står en forbruger, der har haft dårlige oplevelser med køkkenfir-maet fra Vordingborg.

Frygten får næring af, at brugernes negative anmeldelser kan aflæses direk-te på bundlinjen. I 2005 skrev den ameri-kanske journalist Jeff Davis om sine dårli-ge oplevelser med computerfirmaet Dell på sin blog. Tusinder læste bloggen og skrev videre på den. Med tiden kom bloggen til at ligge som nummer to, lige under Dell’s

Forbrugerne har fået stemme på internettet. Brugeranmeldelses-sider vælter frem, og vi har stor tillid til andres købsoplevel-ser. Virksomhederne frygter brugernes dom, for dårlige brugeranmeldelser skader salget.AF MARIANNE SØNDERGAARD / ILLUSTRATION FLEMMING DUPONT

AUGUST 2011 Jeg køber et gråt cover til iPad’en på Amazon.co.uk. Efter fem dage modtager jeg

et grønt cover. Så skriver jeg en anmeldelse på Amazon om, at jeg er træt af at modtage varen i en

forkert farve, for nu skal jeg på posthuset og for egen regning sende den retur. Få minutter senere

dukker dette svar fra forhandleren op i min indbakke: ”Jeg beklager meget denne fejltagelse, og du

kan være sikker på, at du ikke kommer til at betale yderligere omkostninger. Jeg vil sende den kor-

rekte vare til dig i morgen og sætte penge for din returnering af varen ind på din Amazon-konto. Jeg

forstår, at dette er meget frustrerende for dig, og jeg er virkelig ked af det ... Jeg vil venligst bede

dig genvurdere din anmeldelse, da den har ødelæggende virkning på vores forretning og stopper

salget.” (oversat til dansk, red.)

16 TÆNK // APRIL 2012 // BRUGERANMELDELSER

I sidste måned beskrev Tænk, hvordan vi som

forbrugere læser, skriver og i stigende grad påvir-

kes af brugeranmeldelser på hjemmesider som for

eksempel Trustpilot, Tripadvisor og Amazon.


42 TÆNK // MAJ 2012 // FORBRUGERELEKTRONIK42 TÆNK // MAJ 2012 /2 /2 /// FORFORORBRUBRUBRUGERELEKTRONIK

INTELLI HJEM ER

DET

Har du en trådløs brand- eller tyverialarm? En vaskemaskine,

du kan indstille til at gå i gang, når du ønsker det? Eller er du en

af de danskere, der har investeret i et system, hvor lyset i din ind-

kørsel tænder af sig selv, når du kommer hjem om aftenen?

Så er du beboer i et intelligent hjem – sådan da. For selv om

mange har et ’intelligent’ apparat eller system derhjemme, er der

lang vej fra den typiske tyverialarm i det danske gennemsnitshjem

til de store fremtidsvisioner om, hvordan vi kan bruge teknologi til

at få vores hjem til at tænke for os.

Som for eksempel køleskabet, der selv bestiller mælk og hak-

ket oksekød hjem, når det mangler. Eller vaskemaskinen, der

advarer dig, når du ved en fejl forsøger at kogevaske din dyre

kashmir uldsweater.

”Vi har teknologierne, og det er et marked i kæmpe vækst.

Men det er også et marked med store udfordringer. Få har taget

de produkter, der findes, til sig. De er for dyre, og de er ikke bru-

gervenlige nok. Så der, hvor det intelligente hjem i dag er mest

rullet ud, er typisk hos mennesker med rigtig mange penge, der

har fået specialudviklet løsninger til deres hjem,” siger Marianne

Graves Petersen, ph.d. og lektor ved Datalogisk Institut på Aar-

hus Universitet og en af de it-forskere herhjemme, der ved mest

Det intelligente hjem er et fænomen i hastig vækst. Men producenterne har glemt mennesket, siger den prisvindende it-forsker Marianne Graves Petersen.AF ULRIKKE MOUSTGAARD


4343

GENTE EN TAND FOR SMART

>

om udviklingen af det intelligente hjem – fra interaktive møbler til

trådløs styring af hjemmet.

Man glemmer mennesketMen selv om samspillet mellem teknologi og mennesker er hen-

des professionelle lidenskab, er Marianne Graves Petersen skep-

tisk over for mange af de intelligente løsninger til hjemmet, der

findes i dag. Teknologien overser nemlig dem, det hele handler

om: brugerne.

“Hvis man skal være grov, kan man sige, at nogle i it-branchen

kommer til at tænke det hele lidt for smart. De er dygtige til at

udvikle teknologisk infrastruktur. Men de glemmer at tænke ind,

hvordan det er for mennesker at leve i de her intelligente hjem. Og

tager man det intelligente hjem ud i sin ekstreme form, er det sim-

pelthen en blindgyde, for så bliver det uigennemskueligt for folk,

hvad der foregår. Så bliver det ren science fiction,” siger hun.

Hendes favoriteksempel på et lidt for smart system handler om

dengang, hendes forskerhold fik lov til at opleve et særdeles intel-

ligent hjem på nært hold. Det tilhørte en velhavende mand, der

havde en fuldtidsansat til at programmere sit hjem, som var fyldt

med trådløse sensorer og computerstyrede systemer.

”De skulle så overnatte i hans gæsteanneks – og heldigvis var

der en almindelig lampe med en almindelig kontakt på, for ellers

havde de ikke kunnet få lys om aftenen. Lyset var nemlig pro-

grammeret til at gøre et eller andet, som de ikke kunne gennem-

skue. De vidste ikke, hvor de skulle trykke, eller om de skulle

klappe eller hoppe for at aktivere sensorerne. De kunne ikke inter-

agere med systemet, fordi det var automatisk,” fortæller Marianne

Graves Petersen.

Livet er ikke programmerbartMange af de intelligente løsninger, der i dag er til salg på det dan-

ske marked, virker tillokkende, selv om de er dyre: eksempelvis et

system, der automatisk tænder og slukker lamper, tv og computer

i dit hjem eller skruer op og ned for varme eller udluftning på de

tidspunkter om dagen, hvor du er ude af huset. På den måde

sparer du både strøm og penge.

Men produkterne har en bagside, som de ser ud i dag, mener

Marianne Graves Petersen. For hvad sker der den dag, du må

blive hjemme i sengen med influenza?

”En af de store faldgruber i det automatiserede, intelligente

hjem er, at det ikke passer sammen med folks faktiske liv,” siger


44 TÆNK // MAJ 2012 // FORBRUGERELEKTRONIK44 TÆNK // MAJ 2012 // FORBRUGERELEELEKTRKTRKTRONIONIONIKKK

VISIONEN OM DET INTELLIGENTE HJEM HAR MANGE ÅRTIER PÅ BAGEN

I 1939 bød det amerikanske magasin Popular Mechanics på en stor artikel om fremtidens smarte elektroniske hjem, hvor husmoderen både kunne styre madlavning, husholdning og lukke gæster ind ad hoved-døren fra et fjernstyret kontrolpanel i hjem-met.

I 1950 bød Popular Mechanics på en reportage fra et amerikansk hjem, hvor en teknologi-nørd havde automatiseret sit hjem og kunne styre lys, vinduer og gardiner gen-nem et sindrigt knapsystem i et tøjskab i soveværelset.

I 1960’erne kunne amerikanske tv-seere følge med i den populære futuristiske tv-tegneserie The Jetsons, hvor en robot tog sig af tøjvask og rengøring, mens space age-familien selv fik maden serveret ved et enkelt tryk på en knap.

Marianne Graves Petersen. Systemerne er programmeret efter

nogle faste mønstre, men i det virkelige liv lever folk meget sjæl-

dent efter et fast skema: Der er man pludselig hjemme en dag,

fordi ens barn er syg, eller man får lyst til at være meget længe

op en aften.

”Vi lever ikke i sådan nogle programmerbare mønstre, men det

tager systemerne ikke højde for,” siger hun.

For systemerne kan ikke lige laves om den dag, du vågner med

influenza og ikke har behov for, at varmen automatisk skrues ned,

og lyset slukker klokken otte. Så skal systemet omprogrammeres,

og du må typisk have fat i udbyderen.

”Det betyder, at folk ikke har kontrollen med deres intelligen-

te hjem, og det er ret uheldigt. Vi skal som brugere kunne agere,

så vi føler, at det er os, der har kontrollen over hjemmet – og ikke

omvendt.”

Derfor arbejder forskeren og hendes kolleger med et såkaldt

end user programming-koncept, hvor brugeren selv programme-

rer og designer sit intelligente hjem. For eksempel gennem nogle

få klik på en fjernbetjening eller en mobiltelefon.

”Når vi indretter os i vores fysiske hjem, vil vi gerne kunne flyt-

te rundt på tingene og prøve os lidt frem. Vi sætter lampen over

i et andet hjørne, flytter lidt på en stol og flytter den tilbage igen.

Sådan skal det også være med hjemmets teknologi. Den skal

kunne bruges og tilpasses af alle, uanset om vi er voksne, børn,

beboere eller gæster.”

Teknologi skal være synligMennesket skal i centrum, understreger Marianne Graves Peter-

sen. Og derfor kan hun ikke lide udtrykket det intelligente hjem:

”Jeg plejer at sige: Det er menneskene – og ikke hjemmet – der

skal være intelligente.”

Et af it-forsker Marianne Graves Petersens projekter med elek-

>

FOTO POPULAR MECHANICS

FOTO POPULAR MECHANICS


4545

I 1970’erne og 80’erne skete der for alvor noget, da der kom gang i it-teknologien. De første chips blev opfundet og pc’en – hjem-mecomputeren – kom på markedet. Det førte til de første rigtige forbrugerprodukter til det intelligente hjem: tyverialarmer, brandalarmer og lyskontrol.

I 2000’erne kom den trådløse teknologi i højsædet. Mængden af maskiner, kabler og ledninger i hjemmet skulle erstattes af ”det trådløse hjem”. Store producenter som Sony og Phillips lancerede såkaldte mediecentre, der kunne integrere vores tv, musikanlæg og computere, så maskinparken kunne styres centralt og trådløst.

I 2010’erne er det hotte emne stadig den trådløse teknologi. Men fjernbetjeningen er afløst af mobiltelefonen, og et af de store markeder er energistyring. Nu handler det for eksempel om at skrue op og ned for varmen i hjemmet via applikationer på sin smartphone eller at parre vaskemaskinen med priserne på el fra det lokale elværk, så maskinen tænder, når energien er billigst.

tronikvirksomheden B&O handler om at tænke menneskelivets

fysiske og sociale verden ind i teknologien.

Når vi er i vores hjem, trækker vi i dag spor efter os: en halv-

læst avis i sofaen, brødkrummer på køkkenbordet eller en bog på

sengebordet. De spor vil forsvinde, når avisen læses på en iPad

eller børnenes godnathistorie på en e-bog.

Derfor arbejder Marianne Graves Petersen og den danske elek-

tronikvirksomhed på at udvikle interaktive borde, hvor man kan

efterlade ting, som man ville gøre på et almindeligt bord – et styk-

ke mp3-musik, en e-bog eller et fotoalbum. Samtidig kan familien

stadig samles omkring spisebordet og dele oplevelser, når feriebil-

lederne for eksempel projekteres op på bordpladen.

”Når alting bliver digitalt, bliver rutiner og spor efter andre i

hjemmet usynlige. Man taler meget om, at teknologi skal være

usynligt, men der er faktisk brug for at synliggøre den, for at vi

kan forholde os til den,” siger hun.

BLÅ BOGMarianne Graves Petersen er født i 1972.Ph.d. fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet i 2002. Lektor i inter-aktionsdesign ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Projektleder i Center for Interactive Spaces, et tværfagligt forsknings-center under Aarhus Universitet, som forsker og udvikler projekter i feltet mellem arkitektur, ingeniørvirksomhed og computerteknologi.Blev i 2007 tildelt prisen ”Peoples’ Choice Award” på verdens mest prestigefyldte forskerkonference inden for Human Computer Interac-tion for sin udvikling af en interaktiv sækkestol finansieret af Microsoft.

FOTO SCANPIX

FO

TO

PO

LF

OT

O

FOTO LAURITZ KNUDSENFOTOTO LAULAURR


46 TÆNK // MAJ 2012 // TESTAFDEL INGEN FORTÆLLER

TEST

NUTCASE FÅR EN NY CHANCE

TEST PÅ VEJ 461BRUGERANMELDELSER af navigati-ons-app'en Skobbler Gps Navigation 2 til iPhone ligger der indtil videre på den danske Apple App Store. I gennemsnit tildeles den fire ud af fem stjerner. Vi har nu fået inkluderet smartphone-applikationer i vores gps-test. Og vi glæder os til at se, hvordan Skobbler til 60 kroner for hele Europa klarer sig. jsi

NYE TEST PÅ NETTET Cykelhjelme til børn og voksne

Cykelstole til børn

Digitalkameraer

Fladskærme

Gps

Printere

Robotstøvsugere

Sommerdæk

Tablets – iPad, Android og Microsoft

Videokameraer

Vådservietter

På tænk.dk/test får du hver uge nye testresultater.

SE TV VIA DIN COMPUTER

NET-TV Tænk tester både fladskærme, digitale modta-gerbokse og tv-pakker. I frem-tiden vil tv-forbruget i stigende grad også foregå på internet-tet. Derfor undersøger vi nu dine muligheder for at streame

tv og leje film på din computer, tablet og smartphone.Vi ser på, om nettet byder på billige alternativer til store, dyre tv-pakker eller en mulighed for at se alle sportsudsendelserne, når du er på farten.

Vi er i skrivende stund i gang med undersøgelserne, så du kan finde resultaterne på tænk.dk/net-tv, når du læser dette. jsi

CYKELHJELME De skulle beskytte hovedet, når uheldet var ude. Men stød-absorbtionen i hjelmene fra producenten Nutcase var simpelthen så ringe, at hjel-mene dumpede i sidste års test af cykel-hjelme til voksne.”Det er hamrende ærgerligt, at de falder igennem på sikkerheden,” sagde projekt-leder og cykelekspert hos Dansk Cyklist Forbund, Allan Carstensen, dengang til Tænk.Efter testen måtte Nutcase fjerne de smarte hjelme fra hylderne. Nu får

Nutcase en ny chance. Vi tester nem-lig cykelhjelme igen – og denne gang af prøver vi både hjelme til børne- og voksenhoveder. Ifølge Allan Carstensen har Nutcase med sit trendy design været en vigtig spiller i arbejdet med at få sat hjelme på hovedet af de danske cyklister. I næste nummer af Tænk kan du se, hvordan den nye generation af Nutcase klarer sig sammen med 40 andre cykel-hjelme til store og små. Læs resultaterne allerede nu på tænk.dk/test. sm


47

»Mureren bør dog altid informere dig, hvis det undervejs i arbejdet står klart, at den endelige pris afviger meget fra overslaget, og prisforskellen må heller ikke være urimeligt stor.«

Hormonforstyrrende stoffer i makeupJeg har kigget på jeres liste over, hvilke makeupproducenter der henholdsvis bru-ger og ikke bruger de 17 hormonforstyr-rende stoffer i deres produkter. Når jeg ikke kan finde et mærke på listen – hvad betyder det så? Eksempelvis Dior, Gosh, Rimmel, Clarins og Clinique kan jeg hver-ken finde på den røde eller den grønne liste.Michelle Hansen, Aarhus N

SVAR: Forbrugerrådet fører to lister: en over

produkter, der indeholder hormonkemi, og en

over produkter eller mærker, der vil udfase

henholdsvis ikke udfase hormonkemien. Dior,

Gosh, Rimmel, Clarins og Clinique har alle

produkter på vores liste over anmeldte pro-

dukter (tænk.dk/hormonkemi). Det vil sige, at

de har produkter, der indeholder et eller flere

af de mistænkte stoffer. Vi har kontaktet alle

virksomhederne bag, men de har ikke svaret,

så vi ved desværre ikke, hvad de har tænkt

sig, derfor står de ikke på vores liste over

producenter, der vil udfase henholdsvis ikke

udfase.

Desværre er tendensen, at de internationa-

le producenter enten ikke vil gøre noget eller

ikke svarer, når vi henvender os. Navnene på

den grønne liste er dem, der har meldt tilbage

og garanteret, at deres produkter er fri for

hormonkemi. Forbrugerrådet fortsætter kam-

pen, og så må vi håbe, at de internationale

selskaber også udfaser stofferne.

Claus Jørgensen, miljøpolitisk medarbejder

Gyldighed for yoga-klippekortJeg har købt et klippekort til yogatimer hos Hamsa Yoga og Yogacentralen og undrer mig over købsbetingelserne for klippene. Som jeg kan forstå, forbeholder de sig ret til at slette klippekortet efter tre måneder, hvis det ikke er blevet brugt i tre måneder. Da jeg arbejdede i et fitness-center, solgte vi også klippekort med udløbsdato, men fik at vide, at man ikke må sætte udløbsdato på klippekort. Gæl-der det samme disse yogaklip? Jeg synes, at det er en sløj regel. Jeg mener da ikke,

at DSB har udløbsdato på deres togkort, og om jeg køber togrejser eller yogatimer er vel det samme?Goran Tufekovic, Frederiksberg

SVAR: Lovgivningens udgangspunkt er, at

gavekort og tilgodebeviser har en gyldighed

på tre år. Reglen gælder også for klippekort

som det omtalte. Der kan dog – med en god

begrundelse – fastsættes en kortere frist,

men den må ikke være urimelig kort. Jeg

kan ikke umiddelbart se det rimelige i, at de

pågældende klip kan blive ubrugelige efter

blot tre måneder. Jeg vurderer, at den frist er

urimelig og dermed ugyldig. Kan du ikke nå til

enighed med Hamsa Yoga eller Yogacentra-

len, og har kortet kostet mindst 800 kroner,

kan du eventuelt klage til Forbrugerklagenæv-

net for at få afgjort sagen.

Jakob Steenstrup, jurist

Tvist om murerregningIfølge aftale med et murerfirma ville reg-ningen for udkradsning af noget murværk komme til at lyde på 500 kroner. Da reg-ningen kommer, lyder den på 3.400 kroner. Der er også udskiftet noget zinkbelæg-ning. Mit spørgsmål lyder: Kan et firma udføre noget arbejde – zinkbelægningen – som ikke er aftalt, og forhøje regningen med flere hundrede procent?

Jeg har haft skriftlig kontakt med firma-et flere gange og påpeget, at jeg er meget uforstående over for regningen. Hvad er min ret, og hvad kan firmaet forlange?Kirsten Bollmann, Sønderborg

SVAR: Mureren har givet dig et prisoverslag

på 500 kroner for udkradsning af murvær-

ket. Et prisoverslag er en anslået cirkapris

og derfor ikke bindende. Du må forvente, at

mureren – som kyndig fagmand – rammer

den oplyste pris nogenlunde. Skulle arbejdet

vise sig vanskeligere og blive dyrere end først

antaget, er det dig, der bærer risikoen for

den ekstra udgift. Mureren bør altid informere

dig, hvis det undervejs i arbejdet står klart,

at den endelige pris afviger meget fra over-

medlemmerne spørgerTænk vil gerne høre fra dig som medlem! Har du spørgsmål om forbrugerjura, skal du skrive til [email protected]. Har du spørgsmål til test, skal du skrive til [email protected]. Har du spørgsmål eller kommentarer til redaktionen, skal du skrive til [email protected]. Vi forbeholder os ret til at redigere henvendelserne. Oplysningskonsulent Susanne Danø udvælger spørgsmålene, der bringes i bladet. Hvis du ringer til Medlemsservice på 7741 7777 mandag til fredag klokken 9.00-15.00, skal du opgive dit medlemsnummer. Det står på bagsiden af bladet lige over dit navn.


48 TÆNK // MAJ 2012 // MEDLEMMERNE SPØRGER

slaget, og prisforskellen må heller ikke være

urimelig stor.

Da du ikke har aftalt med mureren, at der

skulle udskiftes zink, har du ikke pligt til at

betale for det. Det er imidlertid dig, der skal

bevise, at mureren har foretaget reparationer

ud over det aftalte. Det kan være svært at

bevise, hvis der er tale om en mundtlig aftale.

Har du derimod en bestillingsseddel, hvor

det fremgår, hvad du har bestilt, kan du løfte

bevisbyrden. Derfor er det altid en fordel at

få et tilbud eller overslag skriftligt, så der ikke

senere opstår strid om, hvad der var aftalt.

Du kan informere mureren om, at du vil

betale for murværksarbejdet. Kan du bevise,

at det ikke er aftalt, at der skulle udskiftes

zink, skal du intet betale for den ydelse.

Bliver I uenige, kan du klage til Byggeriets

Ankenævn.

Andrea Banasik Ramsgaard, stud.jur.

”Naturlig” parfume fremkalder også allergiMin datter bliver hos en kosmetolog anbe-

falet en creme fra Decléor, men takker

nej, da der er parfume i produktet. Hun

får nu at vide, at der står parfum på pro-

duktet – og ikke parfume – og at parfum

udelukkende er naturlige plantestoffer, og

at produktet dermed ikke er problematisk

med hensyn til parfumeallergi. Kan det

svar have sin rigtighed?

Maj-Britt Lyhne-Hansen, Børkop

SVAR: Parfume er parfume, uanset om det

er naturligt eller kommer fra laboratorium, og

uanset om det staves parfume eller parfum.

Det er en skrøne, at naturlige eller økologiske

parfumer eller duftstoffer er mindre allergi-

fremkaldende end kunstigt fremstillede. De

økologiske parfumer har den fordel, at der i

produktionen er taget hensyn til miljøet, men

når det kommer til allergi, har de samme

egenskaber som de naturlige eller kunstigt

fremstillede duftstoffer. Ifølge Videncenter for

allergi er det faktisk de naturlige ekstrakter,

som er hyppigste årsag til parfumeallergi.

Man kan godt være allergisk over for nogle

duftstoffer og ikke allergisk over for andre.


Reklamationsret afhænger ikke af, hvem der reparerer varenJeg har købt en Iphone 4S på afbetaling

gennem Call me. Jeg tabte telefonen, så

skærmen gik i stykker. Jeg ringede til Call

me for at høre, hvad det koster at få den

repareret, her fik jeg en pris på minimum

2.400 kroner. Jeg har fundet et andet sted,

hvor de kan reparere den for 900 kroner

med originale dele, og det sted er autori-

seret. Men Call me siger, at hvis jeg lader

den reparere et andet sted, bortfalder min

reklamationsret samt min garanti. Kan

dette passe?

Martin Olsen, Odense S

SVAR: Når du har tabt telefonen, er repara-

tionen som udgangspunkt ikke dækket af

reklamationsretten eller garantien.

At du får repareret skærmen et andet sted,

medfører derimod ikke, at reklamationsretten

bortfalder, ligesom det normalt betragtes som

et urimeligt og dermed ugyldigt vilkår, hvis en

garanti betinges af, at produktet repareres af

et bestemt firma.

Hvorvidt reparationen sker autoriseret og

med originale dele, er principielt underord-

net, men det kan naturligvis få en betydning

for dine efterfølgende klagemuligheder over

for Call me, hvis en fejl, der måtte vise sig

senere, konkret skyldes den uautoriserede

reparation. Din reklamationsret kan ikke

generelt bortfalde, fordi du lader et andet

firma reparere varen.

Jakob Steenstrup, jurist

Holdbarhed på cremerJeg har hos Kvickly i Odder set, at der

sælges solcreme, som ikke har en hold-

barhedsdato påført. Er det lovligt? Per-

sonalet siger, at det ikke er nødvendigt,

når der bare anføres, at cremen er holdbar

12 måneder efter åbning. Skal der ikke stå

en holdbarhedsdato på?

Marianne Juhler, Højbjerg

SVAR: I kosmetikdirektivet, i Danmark kaldet

kosmetikbekendtgørelsen, står, at produ-

centerne kun skal skrive holdbarhedsdato

på et produkt, hvis det ikke kan holde sig i

30 måneder i uåbnet tilstand. Jeg er endnu

aldrig stødt på et kosmetikprodukt med hold-

barhedsdato. I stedet for holdbarhedsdato

skal producenterne angive på produktet, hvor

længe det kan holde efter åbning. Det gør de

med symboler, som kan vise en cremedåse

med åbnet låg og påskriften ”12 M”. I dette

eksempel kan produktet holde sig 12 måne-

der efter åbning. Der kan stå andre tal, som

indikerer kortere eller længere holdbarhed.


Hvad er en sliddel?Jeg har ofte været ude for, at en rekla-

mation afvises med begrundelsen ”det er

en sliddel”. I betragtning af, at selv com-

puterbatterier falder ind under de to års

reklamationsret, er det misvisende, at for

eksempel en helt ny cykelsaddel til 500-

600 kroner, hvor sædebetrækket er revnet

allerede efter seks måneder, afvises med

den begrundelse. Jeg har også været ude

for argumentet i forbindelse med køb af

en lygte, hvor pæren var defekt efter en

uge uden påviselig grund. Her fik jeg dog

en ny pære gratis.

Hvad mener Tænk om det? Hvad er

sliddele, og hvad er ikke? Hvis en cykel-

saddel er en sliddel, hvad så med styr,

pedaler, hjul, ringeklokke, bremser? Fort-

sættes denne logik, er hele cyklen jo en

samling sliddele, og sådan kan man argu-

mentere for ethvert produkt.

Poul Kjelgaard Nielsen, Kgs. Lyngby

SVAR: I Forbrugerrådets rådgivning hører vi

ofte, at forbrugere får afvist deres reklamation

hos en forhandler med argumentet om, at der

er tale om en sliddel. Men det er ikke sandt,

at dele, som kan slides op i løbet af kortere

tid end to år, pr. definition er undtaget fra

reklamationsretten. Uanset, hvilken del der

er tale om, har du ret til at klage over de fejl

og mangler ved en vare, som har eksisteret

fra købet, hvis problemet kommer til udtryk

inden for de første to år. Det væsentlige er

ikke, hvilken del eller vare der er tale om,

men om der er tale om en fejl eller ej. Almin-

delig slitage på en genstand er en forventelig

konsekvens af at bruge den og kan ikke

medlemmerne spørger


49

JuristJakob Steenstrup

kategoriseres som en fejl. ”Almindeligt slid” er

selvsagt et variabelt begreb, men udgangs-

punktet er det slid, som forventeligt opstår

gradvist i en del af eller hele varen købt til

det konkrete formål. For eksempel vil skoså-

ler blive mere og mere slidte, når man går i

skoene. Tandremmen på en bil skal udskiftes

efter et givent antal kilometer. Og en pære

kan ikke lyse for evigt.

Hvis en sliddel slides hurtigere, end man

må forvente, kan der være tale om en fejl.

Hvis sålen på skoen for eksempel er slidt

ned, før skoene har været brugt særlig

meget, kan det være en fejl, som forhandle-

ren skal løse.

I din sag synes jeg ikke, det virker sagligt,

at en cykelforhandler fraskriver sig ansvar

ved at påstå, at sadlen er en sliddel, der kan

være slidt op efter et halvt års brug. Hvis din

saddel ikke har været udsat for en usædvan-

lig belastning, lyder det, som om den har en

fejl, når betrækket revner efter så kort tid. Så

må forhandleren bytte sadlen, reparere den

eller give dig pengene tilbage.

Mie Velebilová Sloth Carlsen, oplysningskonsulent

Fedtskat undskyldning for at hæve prisen ekstraFør fedtskatten blev indført, købte jeg fem kilo jordnødder uden skal hos Køge Korn og Foderstof for 95 kroner. Jeg bruger det som foder til havens fugle. Efter fedtskat-ten skal jeg betale 170 kroner for fem kilo. Det har da vist ikke ret meget med fedt-skat at gøre. Jeg synes mere, det ligner en mulighed for at profitere sig yderligere.Hvad mener Tænk?Berit Gevad, Lille Skensved

SVAR: Flere observationer tyder på, at nogle

butikker har brugt fedtskatten som anledning

til at give priserne et ekstra hak i vejret. Den

prisstigning, du nævner, kan umuligt være

forårsaget alene af fedtskatten.

Vi har fri prisdannelse i Danmark, så butik-

kerne må sælge varerne for de priser, de har

lyst til. Til gengæld må forbrugerne så købe

varerne der, hvor de er billigst. Vores råd til

forbrugerne er at lade være med at interes-

sere sig for butikkernes forklaringer på deres

priser, men alene se på, hvad priserne er, og

så se, hvor man kan få en vare billigst i for-

hold til kvaliteten. Danmark har højere priser

på dagligvarer end de fleste andre europæ-

iske lande, så der er al mulig grund til at se

sig for, når man køber ind.

Vagn Jelsøe, afdelingschef

Kritik af Forbrugerrådets moralJeg var ved at tabe både næse og mund, da jeg her til morgen hørte jeres holdning til først at gå i specialbutikker for at få rådgivning og få lov til ”at røre varen” for så efterfølgende gå hjem og finde den samme vare billigere på nettet.

Det er helt fint, at man kan købe næsten alt på nettet oven i købet til lavere priser, men jeg føler også, at man må tage et valg. Jeg kunne aldrig finde på at simulere et eventuelt køb og så bruge en fagmands tid på at finde den rigtige løsning til mig. Enten handler man på internettet og klarer sig selv, eller også betaler man lidt mere og får den hjælp, man betaler ekstra for.

Jeg stod for nylig i kø i en fotoforret-ning, hvor kunden foran mig brugte mindst 20 minutter på at få en forklaring på et kameras fortræffeligheder og specifika-tioner. Alt blev skrevet ned, og ingen, der overhørte det, var i tvivl om, at han aldrig havde tænkt sig at købe noget i forretnin-gen. Det, jeg hørte jeres talerør sige, er i min optik dårlig opdragelse, dårlig moral og kun for tøsedrenge. Og jeg driver ikke selv forretning. Kan I hygge jer og se at finde lidt moral frem og ikke bare den, der sidder i baglommen?Klaus Ribe, Rønde

SVAR: Tak for din kommentar. Jeg beklager,

hvis det har lydt, som om Forbrugerrådet

bare anbefaler folk at gå i butikker for at se

og føle på varerne for derefter at købe dem

på internettet. Vores erfaring samt en under-

søgelse af bogmarkedet tyder på, at det går

begge veje: Folk lærer om produkterne på

nettet og køber dem så i butikkerne, ligesom

det hænder, at de ser dem i butikkerne og

køber dem på nettet.

Martin Salamon, chefkonsulent

»Flere observationer tyder på, at nogle butikker har brugt fedtskatten som anledning til at give priserne et ekstra hak i vejret.«

Stud.jur.Andrea Banasik Ramsgaard

ChefkonsulentMartin Salamon

AfdelingschefVagn Jelsøe

Oplysnings-konsulentMie Velebilová Sloth Carlsen

Miljøpolitisk medarbejderClaus Jørgensen


50 TÆNK // MAJ 2012 // MEDLEMSSIDEN

Nu er din solcreme fri for hormonkemi

Vær med til at udpege de virksomheder, der opfører sig dårligt: tager urimelige gebyrer, tilbyder absurde eller ulovlige aftaler eller udøver vildledende markedsføring. Blandt de nominerede vil de værste skurke blive kåret fredag den 15. juni ved Folkemødet på Bornholm, hvor Forbrugerrådet deltager. Gå ind på tænk.dk og anmeld en skurkagtig virksom-

hed, det skal ske senest den 11. maj. Blandt de, der har anmeldt, udlodder vi tre rejser direkte til Folkemødet. Man vinder billetten fra sin bopæl i Danmark til Allinge Havn tæt på Folkemødet og retur.

Læs mere om Folkemødet og deltagelse i konkurren-cen på tænk.dk/folkemødet

Udpeg en skurk


51

”Det er fedt, at så mange har

gjort noget, og at det har vir-

ket. Det er virkelig stærkt!”

Sådan siger Karina Dam-

gaard, der tilbage i december

måned kom hjem og opdagede

fire forskellige slags parabener

i det ansigtsrenseprodukt, hun

lige havde fået en prøve på hos

kosmetologen.

”Da jeg slog det op, viste det

sig at være lige præcis de fire,

det ikke må være,” siger hun

og tilføjer: ”Og så blev jeg irri-

teret, for jeg vil ikke bruge pro-

dukter med hormonforstyrren-

de stoffer.”

Ligesom mere end 700

andre forbrugere gik Karina

Damgaard derfor ind på For-

brugerrådets hjemmeside for

at anmelde produktet. Og det

er den indsats, der nu har

givet pote. Efter massivt for-

brugerpres og mere end 1.200

anmeldelser har 52 kosmetik-

mærker på det danske marked

valgt at udfase de hormonfor-

styrrende stoffer.

”Det er meget positivt og et

glimrende eksempel på, at pres

fra forbrugerne virker,” siger

direktør i Forbrugerrådet, Ras-

mus Kjeldahl, om udfasningen

af de 17 stoffer fra den farlig-

ste kategori på EU’s liste over

stoffer med hormonforstyrren-

de effekt.

Glad for mulighedenDe 17 stoffer påvirker kroppens

hormonsystem, og de er blandt

andet mistænkt for at bære en

del af skylden for den kraftige

stigning i tilfælde af testikel-

kræft, dårlig sædkvalitet hos

unge mænd samt piger, der får

bryster som otteårige.

Oplysningerne får det til at

løbe koldt ned ad ryggen på

23-årige Eva Lyng, der også

har været med til at indberet-

te kosmetikprodukter med hor-

monkemi til Forbrugerrådet.

”Jeg synes, det er så

megaklamt. Bare det, at der er

mistanke om de her ting, burde

være nok til, at producenter-

ne ikke putter stofferne i,” siger

hun.

Da hun hørte, at man kunne

anmelde produkter, gik hun

derfor straks ud på badeværel-

set og begyndte at kigge alle

toilethyldens produkter igen-

nem, og hun er glad for at

kunne sende et signal til produ-

centerne, for, som hun siger:

”Det er jo forbrugerne, der

skal bruge de produkter, og

hvis vi brokker os, så har de da

bare at lave dem om.”

Vil gøre det igen Også 26-årige Thure Lorentzen

er glad for at gøre en forskel.

Han anmeldte en barberskum

fra Gillette, som han for sent

opdagede indeholdt parabener.

Normalt går han ellers efter

produkter uden hormonforstyr-

rende stoffer.

”Men udbuddet er ikke så

stort, så enten skal man bruge

tid på at finde det rigtige pro-

dukt, eller også må man bare

købe det, man har brug for

her og nu. Det er et problem,”

siger han.

Selv om der stadig er

mange kosmetikprodukter

med hormonforstyrrende stof-

fer på markedet, glæder Thure

Lorentzen sig over, at der nu er

52 færre.

”Hvis der skal så lidt til at

påvirke producenterne og

ændre noget, vil jeg helt sikkert

gøre det igen,” siger han.

WWW

På tænk.dk/hormonkemi kan du

læse gode råd om mistænkt hor-

monforstyrrende stoffer i kosmetik

og plejeprodukter. Du kan printe

en liste over stoffer, som du bør

undgå. Tag listen i pungen, og tjek

indholdsdeklarationer, når du køber

ind.

Tænk er Forbrugerrådets medlemsblad

MEDLEMSSIDEN

Det er en sejr for forbrugerne, at 52 kosmetikmærker har valgt at udfase hormonforstyrrende stoffer. Resultatet er et bevis på, at det nytter at lægge pres på producenterne.

AF KERSTIN BRUUN-HANSEN / FOTO SCANPIX

FÅ INDFLYDELSEVil du have indflydelse på Forbrugerrådets arbejde? Hvis ja kan du nu stille op som kandidat til at repræ-sentere de personlige medlemmer i Forbrugerrådets øverste organ, Rådsforsamlingen.

Tilmeld dig på tænk.dk/valg2012

AUGUSTGiv os din mening

SEPTEMBERMød kandidaterne

OKTOBERStem på din kandidat

NOVEMBERValgresultat

MAJOpstil som kandidat

MAOpk

AUGivm n

SEMøk

R OKStek

n NOVal

VIND EN MIDDAGPå siden tænk.dk/vindenmiddag kan du deltage i en konkurrence for alle de personlige medlemmer. Du kan – sammen med en ledsager, som du selv invi-terer – vinde en middag på en eksklusiv restaurant sammen med Forbrugerrå-dets direktør, Rasmus Kjeldahl. Ud over behageligt selskab og god mad får du en unik chance for at fortælle Rasmus Kjeldahl din mening om Forbrugerrådet og diskutere Forbrugerrådets politiske indsatser i 2012.

Valg til rådet


TÆNK POSTBOX 2188 1017 KBH. K

TEST I DETTE NUMMERUAFHÆNGIGE OG VIDENSKABELIGE

FIND OVER 100 TEST PÅ TÆNK.DK

Vaskemaskiner får hele tiden nye funktioner, og

vi har testet, hvor smarte de faktisk er. En af de

ni modeller dumper, fordi den ikke vasker rent

nok. To maskiner er Bedst i Test, den dyreste

koster over 12.000 kroner. Men en god vaskema-

skine kan fås for 3.500 kroner.

Vores brugertest af ti herrecykler viser, at det er meget individuelt, hvilken model der er den bedste.

Selv om cyklerne koster fra 4.000 kroner, har de mangler, og på flere er det nødvendigt at købe det

mest basale udstyr som ekstraudstyr.

Hvis du har Windows 7, kan du sagtens beskyt-

te din computer mod virus og hackerangreb

med en gratis programpakke. Har du særlige

behov for sikkerhed, eller har du en ældre

Windows, koster den sikreste af de 18 pakker i

testen dig 300 kroner.

KAFFEMASKINER

SIDE 16

PLÆNEKLIPPERE

SIDE 34VASKEMASKINER

SIDE 38

HERRECYKLER

SIDE 22

PC-SIKKERHEDSPAKKER

SIDE 28

På trods af espresso- og kapselmaskinernes

fremmarch bliver der stadig solgt mange filter-

kaffemaskiner. De kan koste over 1.000 kroner,

men testvinderen kan du få for godt 400 kroner.

Uanset om du slår græsset med en plæneklipper

drevet af benzin eller el, kan du sagtens få en

god maskine til under 3.000 kroner. De fleste af

de 15 testede modeller slår græsset pænt, og to

bliver Bedst i Test.

BEDST I TESTBEDST I TEST

BEDST I TEST BEDST I TEST


tema om nanoteknologi nano sniger sig ind overalt

Documents