tema kommunevalg 2013org.enhedslisten.dk/files/medlemsblad/rg49_web.pdf · september 2013 nr 49...

se

pt

em

be

r 2

013

nr

49

Me

dle

msb

lad fo

r En

he

dsliste

n

TEMA

Kommunevalg 2013Enhedslisten ser ud til at få sit helt store kommunale gennem-brud, når danskerne går til valgurnerne i november. Rød+Grøn ser nærmere på nogle af de store muligheder og udfordringer, der venter partiet.

Side 12-17.

2 rød+Grøn september 2013

Forestil dig, at du er 43 år og bor med din kæ-reste og to børn. Du blev syg på arbejdet og har problemer med smerter i hele kroppen. Du har været sygemeldt så længe, at du nu er på kon-tanthjælp.

Den 1. januar 2014 mister du kontanthjælpen, fordi regeringen mener, at din samlever skal for-sørge dig. Så har I ikke længere råd til huslejen.

Eller at du er 27 år, har ADHD, får for meget hash og alkohol, er uden uddannelse og på kon-tanthjælp. Den 1. januar 2014 bliver din kontant-hjælp halveret, fordi regeringen tror, at du så får arbejde. Så har du ikke længere råd til huslejen.

Mange tusinde bliver kastet ud i fattigdom af den regering, der startede med at afskaffe tre andre fattigdomsydelser. To af fattigdomsydelserne havde S og R selv været med til at indføre sam-men med VKO.

Men vedholdende arbejde fra mange gode kræfter fik S og R på andre tanker. Det, der især hjalp, var de mange anonyme personlige beret-ninger om konsekvenserne. Der er stort behov for, at vi gør det samme igen.

Både i forhold til de nye fattigdomsydelser og i forhold til dem, vi endnu ikke har fået afskaffet.

Mange fattige tør ikke stå frem. De er bange for at blive hånet og forfulgt i medierne og so-cialt. Enhedslisten skal være med til at få beret-ningerne frem om, hvad det er for menneske-skæbner.

Vi skal sige højt, at ethvert menneske har ret til at blive behandlet med respekt og værdig-hed. Og at fattigdom er uværdigt for samfun-det - det er ikke de fattige, der er uværdige. Fat-tigdom ødelægger både mennesker og sam-fund. Det trykker lønnen og fører til dårligere arbejdsvilkår.

Og ikke mindst skal vi have fagforeninger-ne til at tage de fattige ind som medlemmer og slås for deres sag. Den, der er i arbejde i dag, kan være syg og på kontanthjælp i morgen. Det kræ-ver, at vi hver især tager spørgsmålet op i vores fagforening. Og at vi støtter foreninger som Syg i Svendborg og andre, der i fællesskab arbejder for en anstændig behandling og ordentlige vil-kår. Uden fattigdom!

»Vi skal sige højt, at ethvert men-neske har ret til at blive behandlet med respekt og værdighed. Og at fat-tigdom er uværdigt for samfundet.«

Ud med fattigdommen

RETNING

Redaktør: Simon Halskov

Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt: [email protected]: 1903-8496

Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/årMedlemmer modtager automatisk bladet.

Administration/ abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline: 13. september kl. 9.00

Debatindlæg:må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+GrønChristiansborg, 1240 Kbh K

Udgives af: Enhedslisten

Forsidefoto: R+G

Oplag: 10.700 Tryk: KLS Grafisk Hus

Line BarfodMedlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

INDhoLD

Dette nummer

Kampagne: Fællesskab fungerer s3

Au pair: husarbejde til discount s6

Den hemmelige partistøtte s7

Klimaplan på skråplan s10-11

Tre små skarpe: Egypten s18-19

Ø's internationale arbejde s20-21

Aftenskolen Grobund s22

Nyt fra hovedbestyrelsen s23

Debat s24-29

Kalender s30-31

Bagside: over stregen s32

+ Finanslov 2014. s4-5Regeringens udspil til finansloven lægger ikke op til det opgør med sparepolitikken, som er helt afgørende for at få Enhedsli-sten med i en aftale. Svære forhandlinger venter forude.

+ Afghanistan - krigen uden mål s8-912 års krigsførelse har dræbt tusindvis af uskyldige mennesker i Afghanistan. Rød+Grøn giver et tilbageblik på en krig uden mål.

+ Tema: Kommunevalg 2013 s12-17Enhedslisten står på dørtærsklen til et kommunalpolitisk gennembrud. I dette tema kan du møde nogle af partiets kan-didater og læse om kampagner og mær-kesager i by og på land.

rød+Grøn september 2013 3

I september og oktober lancerer Enhedslisten en landsdækkende annoncekampagne under overskriften ”Fællesskab Fungerer”. På togstationer rundt omkring i hele landet vil vi sammen slå fast, at Enhedslisten arbejder for at styrke fællesskabet i kommuner, regio-ner og i Folketinget. Følg med på enhedslisten.dk/faellesskab.

Kampagnen ”Fællesskab fungerer"

Anne Marie Larsen, kommunika- tions- og kampagnemedarbejder

- Mange kommentatorer snakker om, at regeringens faldende me-ningsmålinger er dens største pro-blem. Det syntes jeg faktisk ikke. Dens største problem er, at den har svigtet det solidariske velfærds-samfund og vendt ryggen til årtiers kamp for bedre vilkår og rettighe-der. Nu taler den i stedet om velfær-den som en byrde, siger Johanne.

Usolidarisk mirakelkur- En stærk offentlig sektor og et samfund med universelle vel-færdsydelser har ikke bare har skabt et mere socialt retfærdigt Danmark, men også et af de mest produktive og effektive samfund, påpeger Johanne.

Hun har med skuffelse set, hvor-dan de andre partier på venstre-fløjen er gået med på højrefløjens usolidariske mirakelkur, hvor ned-skæringer i velfærden er ’nødven-dighedens politik’ og selskabsskat-telettelser skal skabe arbejdsplad-ser.

- Faktum er bare, at det er ham-rende ineffektivt og ikke skaber hverken velstand eller arbejdsplad-ser, siger Johanne.

Nu blæser Enhedslisten til kamp for fællesskabet med kampag-nen ”Fællesskab Fungerer”. Den skal fortælle, hvordan fællesska-bet skaber det økonomisk sundeste og mest retfærdige samfund. Kam-pagnen kører lige op til kommunal-valget for at bakke op om afdelin-gernes lokale valgkampagner.

- Fællesskabet betyder, at de tu-sindvis af danskere, som har mistet deres job, har penge at leve for, til de finder et nyt. At vi ikke skal have dankortet frem, når vi skal til læ-gen. At vores børn kan få en uddan-nelse - uanset hvor mange penge, vi tjener. Og at vi sammen kan pri-oritere klimaet frem for at lade mar-kedskræfterne bestemme, siger Jo-hanne.

Hun understreger samtidig, at vores samfundsmodel langt fra er perfekt, men at forbedringer for al-mindelige mennesker ikke kommer ved at vende ryggen til den frihed og tryghed, fællesskabet har givet.

Ringere mulighederDen økonomiske krise har skabt utryghed og konflikter. Derfor har vi mere end nogensinde brug for fællesskabet, mener Johanne.

- Det er fuldstændig forkert at gøre som regeringen og kopiere høj-refløjens ideer om at skære i vel-

færden, øge uligheden og give mar-kedskræfterne frit spil på bekost-ning af demokratiet. Hvis ikke vi udvikler og styrker fællesskabet, vil vi opleve, at en ny generation for første gang får ringere muligheder end de foregående, advarer hun og kommer med en klar opfordring:

- Vi skal være stolte af den kamp, generationer af arbejdere og socia-lister har taget igennem de sidste 150 år. Men kampen for frihed og lighed er langt fra færdig. Enheds-listen arbejder hver dag for et mere demokratisk, socialistisk fælles-skab. Fordi fællesskab fungerer.

Fællesskab fungererI stedet for at læne sig op ad højrefløjens fortælling om, at velfærden er en byrde, skal venstrefløjen genfinde stoltheden over det solidariske velfærdssamfund, som generationer før os har kæmpet hårdt for. Sådan lyder meldingen fra Johanne Schmidt-Nielsen forud for den politiske sæson.

Enhedslisten blæser til kamp for fællesskabet med kampagnen "Fællesskab fungerer"


Fin

an

slo

v 2

014

Simon Nyborg, politisk-økonomisk medarbejder

Finansminister Bjarne Corydon er altid klar med historien om, hvor-dan regeringen både investerer og er ansvarlig. Hvordan regerin-gen både kan tilgodese finansmar-kederne, EU og aftalerne med Ven-stre med en stram styring af udgif-terne og dermed bevare udlandets tillid og de lave renter, samtidig med at den gør alt, hvad den kan for at skabe vækst og arbejdsplad-ser.

I den henseende er forslaget til fi-nansloven for 2014 ikke nogen und-tagelse, og den har derfor også fået titlen ’Vækst og balance’.

Nu forholder det sig dog sådan, at en finanslov ligesom andre budget-

ter har en bundlinje, og derfor be-høver man heller ikke nøjes med at lytte til Corydons alvorstunge bas-stemme, når man skal bedømme fi-nansloven. Og bundlinjen er, at fi-nansloven hverken gør fra eller til – den fastholder status quo i en tid, hvor virksomhederne ikke investe-rer, og hvor den indenlandske efter-spørgsel i årevis har ligget under-drejet.

Mangler arbejdspladserDerfor opfylder regeringens forslag til en finanslov heller ikke Enheds-listens hovedkrav om, at den skal skabe flere arbejdspladser.

- Det er sigende, at beskæftigel-sen fortsat er lavere, end da rege-ringen kom til. Det bliver der ikke ændret på med den finanslov, re-

geringen har lagt frem, siger Frank Aaen, finansordfører og en af folke-tingsgruppens forhandlere.

Et andet hovedmål for Enhedsli-sten er, at der skal rettes op på den borgernære velfærd efter år med nedskæringer, hvor der er forsvun-det 30.000 offentligt beskæftige-de siden 2009. Selv om der kommer 2.000 flere offentligt ansatte i 2014, så er det langt fra nok til bare at op-

veje faldet i den offentlige beskæf-tigelse i årene 2011-2013.

- Der vil fortsat være færre ansat-te inden for velfærden, end da rege-ringen kom til, siger Frank Aaen.

Forkert kursNår beskæftigelsen stadig er på niveau med de værste kriseår, så hænger det sammen med, at re-geringen fortsat fører en stram fi-

Finansloven fortsætter den stramme kursRegeringen bryster sig af, at den investerer i ar-bejdspladser, velfærd, miljø og uddannelse og samtidig er ansvarlig. Facit er dog, at finanspoli-tikken ikke gør noget videre for beskæftigelsen og velfærden. ”Utilstrækkeligt”, siger Frank Aaen.


• 23. august: Enhedslistens folketingsgruppe holder sit årlige sommerpressemøde.

• 27. august: Regeringens forslag til finanslov 2014 offentliggøres.• 3. september: Deadline for indlevering af finanslovskrav

fra landsorganisationen.• 10. september: Førstebehandling af finanslovsforslaget

i Folketinget.• 14. september: Hovedbestyrelsesmøde: Første mandat

til folketingsgruppen til forhandlinger om finanslov.• 1. oktober: Folketingets åbningsdag.• 3. oktober: Åbningsdebat.• Primo oktober: De første formelle forhandlinger om finansloven

begynder.• Primo november: Afslutning på de politiske forhandlinger

om finansloven.• 19. november: Kommunalvalg.• 9.-16. december: Finansloven og ændringsforslag til anden-

og tredjebehandling i Folketinget.

Finanslovens tidslinje

Anders Hadberg, politisk-økonomisk medarbejder

Enhedslisten kom i slutningen af august med to markante udmeldin-ger om finansloven for 2014, som trækker skarp front overfor rege-ringens nedskæringspolitik frem mod de kommende finanslovsfor-handlinger.

Den 18. august vedtog hoved-bestyrelsen en udtalelse, der skit-serer ”Den finanslov Danmark har brug for”. Udtalelsen slår fast, at en sådan finanslov ”vil sætte en anden dagsorden end den, som højreflø-jen fastlagde gennem ti år, og hvis økonomiske rammer den nuværen-de regering har holdt sig inden for”.

Den 23. august fulgte folke-tingsgruppen op på udtalelsen, da den lancerede sit sommerud-spil: ”Fællesskab fungerer”. Udspil-

let indeholder fuld beskæftigel-se, genopretning af velfærd og lig-hed og grøn omstilling – konkrete forslag til en ændret kurs i samar-bejde med Enhedslisten frem mod næste valg.

Behov for kursskifteOg der er behov for et kursskifte, hvis finansloven skal blive en rea-litet. Så sent som i foråret har re-geringen lavet store aftaler om den økonomiske politik med de bor-gerlige partier. Der blev lavet en vækstplan (skattelettelser til er-hvervslivet, nedskæringer i det of-fentlige forbrug), en reform af kon-tanthjælpen og af SU’en, som beg-ge tager penge fra disse grupper og giver afgiftslettelser til erhvervs-livet.

Imidlertid er den borgerlige kri-sepolitik slået fejl – i hvert fald

hvis målet er at skabe arbejdsplad-ser. Godt nok har arbejdsløsheden – hjulpet på vej af tyveriet fra over-førselsindkomsterne – medført et fald i reallønnen. Men virksomhe-derne hamstrer stadig kapital, og jobskabelsen udebliver. Arbejds-giverne kan ikke lokkes til at inve-stere, hvis de kan tjene bedre an-dre steder.

Pres fra bagland er nødvendigtDer er ingen tvivl om, at hvis rege-ringen skal skifte kurs, vil det kun ske efter massivt pres fra baglan-det. Derfor har Enhedslisten lige-som sidste år skrevet ud til de fag-lige organisationer og en mas-se kontakter i faglige, miljø- og ud-dannelsesorganisationer med en opfordring til at hjælpe Enhedsli-sten med at stille de rette krav.

Den 14. september holder ho-vedbestyrelsen sit næste møde, hvor finansloven er på dagsorden. Her samles der op på input fra både landsorganisationen og græsrød-derne. Disse input bruges til at for-mulere hovedkravene til forhand-lingerne om finansloven, som for-melt foregår i oktober måned.

Udfaldet er uvistIndtil videre tyder alle signaler fra regeringen på, at de forventer at lave en finanslov med Enhedsli-sten. Men spørgsmålet er, om rege-ringen er villig til at foretage det nødvendige kursskifte. Efter præ-sentationen af regeringens finans-lovsforslag venter et slagsmål om den økonomiske politik. Det er ikke givet på forhånd, hvem der vinder – det vil de kommende måneder vise.

• Læs Hovedbestyrelsens udtalelse på:

• www.enhedslisten.dk/artikel/den-finanslov-vi-har-brug-71756

• Læs Enhedslistens sommergrup-peudspil på: www.enhedslisten.dk/files/enhedslistens_sommer-gruppeudspil_2013.pdf

Finanslov 2014:

Får vi brudt med nedskæringspolitikken?

nanspolitik, samtidig med at den hvert år sætter sin lid til, at væk-sten kommer tilbage næste år. Det gør væksten nemlig altid på læn-gere sigt i de økonomiske modeller, regeringen betjener sig af. Igen og igen skuffer virkeligheden, uden at det fører til selvransagelse i de øko-nomiske ministerier.

- Regeringen lægger op til en stram finanspolitik samtidig med, at den igen må sænke forventnin-gerne til væksten. Det hænger ikke sammen at holde foden på bremsen, når økonomien kun lige slæber sig af sted, siger Frank Aaen.

Der skal mere tilFrank Aaen vil ikke på forhånd ude-lukke, at Enhedslisten i sidste ende kan lave en finanslovsaftale. Men der skal mere til, end regeringen lægger op til.

- Vi kan godt lave en finanslov, hvis den skaber beskæftigelse, for-bedrer velfærden og fremmer den grønne omstilling. Men det, regerin-gen har spillet ud med, er utilstræk-keligt, konstaterer Frank Aaen.

Enhedslisten går til årets finanslovsforhandlinger med krav om, at nedskæringspolitikken skal bry-des. Men regeringen ser ud til at køre videre i sam-me sorte spor. her får du et overblik over Enhedsli-stens markeringer og selve finanslovsprocessen.

Med sin rolige basstemme gentager Corydon sit mantra om, at med re-geringens politik går investering og ansvarlighed hånd i hånd. Men der er og bliver tale om en stram kurs, mener EnhedslistenFoto: R+G


• Au pairs er kontraktmæssigt forpligtet til at arbejde mellem 17 og 30 timer om ugen.

• Au pairs skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres indkomst.• Au pairs skal have en arbejdsskadeforsikring.• I Sverige får au pairs automatisk en arbejdstilladelse, når de kom-

mer til Sverige på au pair-ordning. • SFI-rapporten bemærker, at alle interviewede, både værtsfamilier

og au pairs taler om funktionen som arbejde – og at det kulturelle i bedste fald har en supplerende plads.

Derfor er au pair arbejde

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Da Enhedslisten i foråret stillede en række forslag om forbedringer af au pairs vilkår, nægtede regeringen at tage stilling, før der blev frem-lagt en rapport om emnet.

Nu har Det Nationale Forsknings-center for Velfærd (SFI) fremlagt en rapport, som konkluderer, at au pair er arbejde – og at ordningen giver en stærkt skæv magtfordeling. For mens au pairs næsten ingen rettig-heder har, har værtsfamilierne no-get nær fuld kontrol over den un-derbetalte arbejdskraft.

Grov diskriminationDet er overklassen, der har råd til au pairs. Hele 20 procent af de au pairs, der er i Danmark, er i Gentofte kom-mune. Omvendt er over 80 procent af au pairs kvinder fra Filippinerne. Mange rejser fra land til land for at tjene penge til sig selv og deres fa-

milie – fordi de håndører, de tjener, alligevel er mere, end hvad de kan tjene hjemme.

Au pairs er underlagt betingelser, som er stærkt ufrie og diskrimine-rende. Au pairs må f.eks. ikke have børn. Nogle har det alligevel – og der er mindst et tilfælde, hvor en au pair har følt sig presset af, at værts-familien vidste det. Det er også for-budt at blive gravid i den periode, hvad der burde være helt uhørt i Danmark 2013.

Au pairs må ikke modtage mere end to modulers sprogundervisning og har dermed ikke samme mulig-heder for at lære dansk, som andre indvandrere har. Og så må au pairs ikke arbejde for andre eller flyt-te, hvormed de er helt overladt til værtsfamiliernes nåde.

Skal anerkendes som arbejdeIfølge SFI-rapporten taler alt for, at au pairs skal behandles som arbej-dere med en overenskomst, og at au pairs skal kunne bosætte sig, hvor de vil, have familie og efter almin-delige regler opnå permanent op-hold.

Det vil give menneskerettighe-der til au pairs, og det vil koste de

familier, der har en au pair 3-4000 kr. om måneden. Som det er nu, er udgiften til en au pair ca. 9-10.000 kr. om måneden, mens en måneds-løn for 30 timers arbejde i et lavt-lønsfag vil være ca. 13.000 kr.

Nu er tiden kommet til at presse regeringen til at lave reglerne om, mener FOA, der hilser rapporten velkommen.

- Rapporten viser, at der er tale om arbejde. Derfor presser vi på for, at det bliver anerkendt som arbej-de, siger Jacob Bang, der er forhand-lingschef i FOA.

Au pairs skal ifølge FOA have en arbejdstilladelse, mens de har op-holdstilladelse i Danmark. Det vil

også løse det problem, at nogle au pairs er nødt til at arbejde sort, som regel med rengøring i andre priva-te hjem end deres værtsfamilie. For ved at give dem en arbejdstilladel-se, kan dette arbejde gøres hvidt.

FoAs seje trækDet er FOA, der skal have æren for at have sat au pairs arbejdsvilkår på dagsordenen, sammen med den aktivitet, som au pairs selv har ud-foldet (bl.a. ved at opstarte en au pair-klub i FOA-regi). I 2008 udar-bejdede FOA en rapport, der kon-kluderede, at au pair-ordningen var diskriminerende, og at au pairs ar-bejder. Denne rapport førte til SFI-rapporten, som konkluderer præcis det samme.

SFI-rapporten har været en syl-tekrukke for regeringen. Men nu, hvor den er her, er der ikke længe-re nogen undskyldning for at diskri-minere au pairs.

Rapporten Den Danske au pair-ordning – en kvalitativ og kvanti-tativ undersøgelse kan downlades gratis på www.sfi.dk.

Husarbejde til discountprisEn ny rapport fjerner regeringens undskyld-ning for ikke at gøre noget ved diskrimina-tionen af au pairs.

Ak

tue

l po

liti

k

Både FOA og Enhedslisten mener, at au pairs skal have de samme vilkår og rettigheder som andre arbejds-tagere.Foto: SanFranAnnie/Flickr


Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører Vi kan til gengæld uden videre finde ud af, at pengestrømmene fra det private erhvervsliv til partierne på højrefløjen er vokset helt vildt over de sidste ti år. Aldrig før har der væ-ret så mange penge i dansk politik, og de fleste partier vil ikke frivilligt fortælle om deres indtægtskilder.

Den form for hemmeligheds-kræmmeri er en hån mod vælger-ne og demokratiet. Når de borgerli-ge sender milliard-store rednings-pakker til bankerne, er det vel ri-meligt, at de fortæller, hvor stort et beløb der efterfølgende sættes ind på kampagne-kontoen fra de selv samme banker?

Presset begynder at virkeTil folkemødet på Bornholm i juni op-fordrede jeg Lars Løkke til at komme ud af busken og tage sine partiregn-skaber med. Siden da har Enhedsli-sten gjort rigtig meget for at sætte den hemmelige partistøtte på den politiske dagsorden. Vi har indrykket annoncer i aviserne, har lagt pres på de øvrige partier på Christiansborg og benyttet enhver anledning til at slå et slag for mere åbenhed.

Og presset begynder så småt at virke. Venstre, Konservative og Li-beral Alliance vil stadig ikke være med. De tre partier vil tilsynela-dende gøre alt for at undgå at løfte sløret for deres sponsorer. Men der tegner sig alligevel et lille flertal i Folketinget for at ændre de nuvæ-rende partistøtteregler, som er alt for løse og nemme at omgå.

Kampagnen skal op i gearVi skal smede mens jernet er varmt og sætte ekstra kraft på kampag-nen for åbenhed op til kommunal-valget.

Mens dette blad er i trykken, lan-cerer Enhedslisten derfor en ny kampagne, som skal bide de parti-er og politikere, som er særligt gla-de for at være lyssky, i haserne. Hvis den skal lykkes, har vi brug for alle jer, som skal føre kommu-nalvalgkamp lokalt: Hjælp med at få den hemmelige partistøtte ind i valgkampen! Skriv læserbreve, stil spørgsmål til vælgermøder og af-kræv svar fra jeres politiske ven-ner og modstandere om, hvem der finansierer deres kommunale kam-pagne.

Det er meget simpelt: Det handler om demokrati. God kamp!

Den hemmelige støtte skal frem i lysethvad koster en ny lov? Forhåbentlig kan den hverken bestilles eller betales, men vi ved det faktiske ikke. For i Danmark er lovgivningen skruet sådan sammen, at man som vælger ikke har nogen som helst mulighed for at gennemskue, hvor lovgiverne får deres partistøtte fra.

De danske regler for partistøtte har været under massiv international kritik på grund af den manglende åbenhed, som kan skabe mistanke om korruption.

Lyssky millioner til højrefløjenTil sidste valgkamp fik Venstre 35 mio. kr. i bidrag fra erhvervslivet. Konservative og Liberal Alliance fik hhv. 31 og 24 mio. kr. De tre par-tier fik tilsammen over 90 millioner. Dertil kommer millioner i bidrag til kandidaternes private valgkampsfonde, som er hemmelige. Til sammenligning fik partierne i rød blok 29 mio. kr. i alt.

Enhedslisten kræver fuld åbenhedI dag skal kun sponsorer, der giver over 20.000 kr., fremgå ved navn, og beløbets størrelse skal ikke offentliggøres. Enhedslisten foreslår i stedet, at alle donationer over 5.000 kr. skal offentliggøres i partier-nes regnskaber. Hemmelige valgfonde og partistøtte til kandidater skal underkastes fuld åbenhed.

International kritikDe danske regler for partistøtte har været under massiv internatio-nal kritik fra både Europarådets antikorruptionsenhed og Transpa-rency International. Kritikken går især på den manglende åbenhed, som kan skabe mistanke om korruption.

Fakta om partistøtten


Inte

rna

tio

na

lt

Eva Flyvholm, forsvarspolitisk medarbejder

Da Danmark sendte de første stør-re hold soldater af sted i 2005, var skabelsen af demokrati den offi-cielle begrundelse for krigen. Men efter flere mislykkede forsøg på at

afholde demokratiske valg, og med en udbredt korruption i præsident Harmid Karzais regeringstid, blev demokrati og statsopbygning ned-tonet som begrundelse for krigen.

Enhedslisten har aldrig ment, at demokrati kunne opnås i kraft af militære midler. Som Frank Aaen

konstaterede for fem år siden, så er ”krigen i Afghanistan, ligesom kri-gen i Irak, en fejltagelse. Den hviler på den fejlagtige opfattelse, at de-mokrati kan indføres fra oven.”

Senere er kvindefrigørelse og pi-geskoler blevet brugt for at retfær-diggøre krigen, mens det sikker-hedspolitiske argument om terror-forebyggelse har været populært i flere omgange.

Stigende terrortrusselI de senere år har terrorbekæmpel-se været den dominerende begrun-delse for krigen. Da det i marts blev

besluttet at begynde tilbagetræk-ningen sagde daværende forsvars-minister Nick Hækkerup: ”Vi har løst det, vi kom for, nemlig at be-kæmpe terrorisme.” Han tilføjede, at det var lykkedes at trænge Al-Qaeda tilbage og presse Taleban.

Men sideløbende med krigen i Af-ghanistan har vurderingerne af terrortruslen mod Danmark været stigende (bl.a. også pga. Muham-medtegningerne), og de terrori-ster, der populært regnes for at ud-gøre en trussel mod vestlige lande, har slet ikke befundet sig i Afgha-nistan. Al-Qaeda bevægede sig fra

Afghanistan – krigen uden målGennem 12 års krigsførelse er titusindvis af afghanere blevet dræbt, langt de fleste civile, og 43 danske soldater har mistet livet, mens mange flere er blevet sårede. 300 danske soldater vil stadig være i Afghanistan efter det danske exit.

Vi efterlader Afghanistan i kaos. 12 års krig har kostet 43 danske soldater livet, mens Afghanistans tabstal skal opgøres i titusinder, langt de fleste civileFoto: Heri Hammer Niclasen/Forsvaret

• Stemt imod dansk militær deltagelse i ”den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan” (14. december 2001).

• Været imod de danske troppers indsættelse i Afghanistan og har stemt imod udvidelser af mandatet for den danske indsats (bl.a. i 2004).

• Flere gange foreslået, at tropperne trækkes ud af Afghanistan (bl.a. 2009, 2010).

• Stillet forslag om, at Danmark skal tage ansvar for fanger (2007, 2010)

• Været med til at sikre en undersøgelseskommission, der under-søgte grundlaget for Irak- og Afghanistankrigene (2012).

• Løbende indkaldt til samråd om behandling af fanger, om civile ofre i Afghanistan m.m.

• Været med til at lave en ny forsvarslov, der har til hensigt at nedlægge Forsvarskommandoen, så der skabes mere åbenhed i Forsvaret (2013).

Det har Enhedslisten gjort

Afghanistan til Pakistan allerede i 2001-2002, altså ved krigens be-gyndelse, hvilket Washington si-den har indrømmet.

Det afghanske Taleban er ho-vedsageligt en national bondebe-vægelse, der ifølge terrorforsker Lars Erslev Andersen har som mål at kæmpe mod de vestlige styrker i Afghanistan og vinde Afghanistan tilbage, både med militær konfron-tation og med engagement i lokal-samfundet i de mere sikre områder. Det afghanske Taleban har primært arbejdet på hjemmebane og lagt af-stand til det pakistanske Taleban og Al-Qaeda, der er mere orienteret mod international terrorisme. Den sikkerhedspolitiske begrundelse for Afghanistankrigen er altså ikke holdbar.

Begraver familien i stilhed Lokalbefolkningen i Afghanistan, især i de landlige områder som Helmandprovinsen, hvor de dan-ske styrker er, har oplevet en usik-ker hverdag præget af fattigdom og krig. Amnesty-rapporter beret-ter således om 200.000 internt for-drevne alene i Helmandprovinsen pga. af konflikten. Disse mennesker mangler stort set alt: bolig, fødeva-rer, vand, sanitet og lægehjælp. Det er nærmest umuligt for dem at fin-de arbejde til sig selv eller uddan-nelse til deres børn.

Den danske journalist og forfatter Nagieb Khaja har rejst i Afghani-stan og fortæller i bogen ”Historien der ikke bliver fortalt” hvordan rig-tig mange afghanere har oplevet, at deres familie og venner er ble-vet dræbt i luftangreb fra de vest-lige styrker. Og hvordan befolknin-gen i Helmand er vant til, at myn-dighederne ikke tror på dem, når de fortæller om bombninger og dræb-te familiemedlemmer. Ofte begra-ver folk derfor deres døde i stilhed, og de fleste civile tab bliver ikke re-gistreret. Militæret gør meget lidt for at registrere civile dræbte, hvil-ket vi i Enhedslisten har kritiseret. Og der er ingen, der ved, hvor man-ge civile tab, der har været i for-bindelse med ISAF-missioner, som Danmark har deltaget i.

De mange civile dræbte har ifølge Nagieb Khaja været med til at øge støtten til Taleban. Ikke fordi folk er specielt begejstrede for Taleban, men fordi de er blevet meget util-fredse med de vestlige styrker.

Danmark må tage ansvarDårlig behandling af fanger og ud-bredt tortur i de afghanske fængs-ler har også været et stort problem under krigen. Mange lokale har op-levet at blive mishandlet af de af-ghanske sikkerhedsstyrker og i nogle tilfælde også af de vestlige soldater.

Enhedslisten har gennem hele kri-gen arbejdet på at afdække, hvad der sker med fangerne, og at få Danmark til at tage ansvar for de fanger, der er taget i dansk-ledte missioner og sikre, at de ikke over-drages til fængsler, hvor de udsæt-tes for tortur. Det er lykkedes at få mange af problemerne frem i lyset, men vi kæmper fortsat for at få æn-dret reglerne, så Danmark ikke skal kunne unddrage sig ansvaret ved at lade afghanske og britiske solda-ter foretage anholdelser.

Manglende selvransagelse Regeringen og forsvaret er travlt optaget af at lave et skønmaleri af Afghanistankrigen. Dette billede af krigen som en succes, kan Nikolaj Villumsen dog slet ikke genkende.

- Vi efterlader Afghanistan i kaos. 12 års krig har kostet 43 dan-ske soldater livet, mens Afghani-stans tabstal skal opgøres i titusin-der, langt de fleste civile. De vestli-ge styrker har hverken skabt fred eller stabilitet i Afghanistan, kon-staterer Enhedslistens forsvars-ordfører.

Eksperter som seniorforsker Henrik Ø. Breitenbach fra Center for Mili-tære Studier ved Københavns Uni-versitet har foreslået en kulegrav-ning af krigen i Afghanistan, og mange forskere, bl.a. Peter Viggo Ja-kobsen fra Forsvarsakademiet, pe-ger på, at det er et problem, at de an-svarlige politikere ikke vil evaluere krigen og lære af erfaringerne, men derimod holder krampagtigt fast i en fordrejet fortælling om succes i Afghanistan.

Alt skal frem i lysetEnhedslistens vigtigste opgaver er at arbejde for at få de sidste 300 sol-dater ud fra Afghanistan hurtigst muligt, og at krigens omkostninger og problemer kommer frem i lyset. At det ikke en anden gang skal være så let for ledende politikere at føre Danmark i krig. Vi ønsker, at Dan-mark i fremtiden igen vil blive kendt som et fredsbevarende land og ikke som en nation, der sender sine unge soldater ud i håbløse invasioner af fremmede lande, på baggrund af forkerte eller ligefrem løgnagtige begrundelser.

»Målet er at hjælpe befolkningerne til frihed og selvbestemmelse. Til genopbygning og økonomisk udvikling. Og til fred og stabilitet.«Statsminister Anders Fogh Rasmussen, oktober 2006

»Det gør vi helt grundlæggende for at modvirke, at Afghanistan igen bliver fristed for terrorister. Det gør vi også for at give den enkelte afghaner muligheden for et bedre liv.«Statsminister Lars Løkke Rasmussen, april 2011

»Vi har løst det, vi kom for, nemlig at bekæmpe terrorisme.«Nick Hækkerup, marts 2013

Sagt om dansk krigsdeltagelse i Afghanistan



Kli

ma

Karl Vogt-Nielsen, klima- og energi-rådgiver

Men nogen egentlig klimaplan var det ikke. Vi blev spist af med et helt uforpligtende idékatalog fra em-bedsværket. Mange forslag blev straks skudt ned at Socialdemokra-terne. Vi vil ikke genere bilisterne, hedder det.

Spørgsmålet er i skrivende stund, om regeringen overhovedet vil lave en samlet klimaaftale på nuværen-de tidspunkt. Meget tyder på, at re-geringen stikker halen mellem be-nene og udskyder de konkrete handlinger for ikke at blive upopu-lære i landbruget og på motorvejen på denne side af et valg.

Reduktionen på 40 procentI regeringsgrundlaget har regerin-gen lovet at gennemføre tiltag, som sikrer, at Danmarks CO2-udledning i 2020 er 40 procent lavere end i 1990.

Gennem årene er gennemført mange tiltag, og da regeringen overtog roret, var vi ca. halvvejs. Med energiaftalen bliver der redu-

ceret med yderligere 9 mio. tons år-ligt – i hvert fald på papiret – og re-geringen har beregnet, at der sta-dig mangler en reduktion på 4 mio. tons årligt. En ny aftale skulle såle-des sikre, at målet nås.

Energiaftalen omfatter hele ener-gisektoren og energibesparelser i el og varme. Det dækker det såkald-te kvotebelagte område, som på EU-plan er styret af en pulje af forure-ningstilladelser til at udlede CO2. Kli-maplanen skal nu omfatte det ener-giforbrug og de klimagasser, som ikke er kvotebelagt: transportsekto-ren, landbruget og de bygninger, der har egen varmeforsyning.

Snydes der på vægten?Regeringen bruger alle midler til at mindske den mængde CO2, vi mangler at reducere med. Siden 1990 er udledningen her sat til ca. 69,3 mio. tons CO2. En reduktion på 40 procent er således 27,7 mio. tons. Med nye beregningsmetoder sæn-ker regeringen nu vor udledning i 1990 til 67,2 mio. tons – og dermed er målet nu at sænke med 26,9 –

Klimaplan på skråplanSå kom den. Den såkaldte klimaplan, som skal lukke hullet mellem de hidtidige klimatiltag og målet om 40 procent reduktion af Co2 i 2020.


og vupti: så forsvandt lige 0,8 mio. tons, som vi så ikke skal hente hos bilisterne eller landbruget!

Det fremgår også, at Danmark nu har optaget 2 mio. tons CO2 mere i jord og skov i forhold til 1990 – til trods for mere industrielt landbrug og mindre skov (nå nej – den stati-stik blev jo lukket for mange år si-den, så vi aner faktisk ikke, hvor-ledes det ser ud). Denne reduktion forventes at kunne dokumenteres en gang i 2015!

Så hvor meget mangler der egentlig for at nå de 40 procent? Svaret blæser i vinden.

Trafikken er smertensbarnetTager vi de positive briller på, så går det den rigtige vej i næsten alle sek-torer. Men absolut ikke på trafikom-rådet. Det er til gengæld ikke nogen overraskelse. Den ene regering ef-ter den anden har forkælet bilister-ne med stadigt billigere biler og la-vere transportomkostninger. Til gengæld er billetpriserne til kollek-tiv trafik eksploderet.

Staten er blevet så afhængig af afgifterne på transportområdet, at Finansministeriet modsætter sig enhver tanke om at begrænse ben-zinforbruget. Ifølge idékataloget er det samfundsøkonomisk tåbeligt at indskrænke privatbilisme. Tværti-mod er finansministeren kisteglad, jo flere biler der købes og jo mere benzin, der fyres af. Det skæpper i statskassen.

Vil udskyde initiativerEnhedslisten vi lægge maksimalt pres på regeringen for, at der ind-gås en aftale om, hvorledes de 40 procent nås. Og indsatsen skal om-fatte transportområdet, hvor vi vil styrke den kollektive trafik mar-kant.

Regeringen vil formentlig udsky-de nye initiativer til næste år, når de fremlægger en egentlig klimalov og så aftale tiltag for et år ad gan-gen og se, hvorledes det går. Et så-dant skråplan for klimaindsatsen vil give regeringen mulighed for at udskyde egentlige tiltag til næste valgperiode.

Bedre kollektiv trafikSkal staten bruge 2,5 mia. kr. til at sænke prisen på nye bi-ler med middelmådig benzin-økonomi eller bruge pengene til bedre kollektiv trafik?I 2007 indførtes et fradrag for nye biler, der dengang kørte langt pr. li-ter benzin. Da bilerne løbende for-bedres, kostede det sidste år staten 3,6 mia. kr. i tabte indtægter – og det vokser med ca. 1 mia. kr. årligt. Fra-draget skal moderniseres og prove-nuet gå til kollektiv trafik.

CykelpakkeSkal staten bruge 250 mio. kr. til bilradioer i nye biler eller bruge pengene til en cykel-pakke?For at fremme adgang til ”trafikra-dioen” blev for 20 år siden indført fradrag for bilradioer.

Tiden er løbet fra denne skattefi-nansiering af bilradioer i nye biler og kan i stedet gå til at fremme cyk-lisme.

Lavere billetpriserSkal staten bruge 1,6 mia. kr. til at finansiere ABS-brem-ser og ESP udskridningssyste-met eller i stedet bruge penge-ne til at sænke billetpriserne i den lokale kollektive trafik?Fradraget for ABS blev indført i 1993 for at fremme blokeringsfri bremser i biler. Det blev i 2003 suppleret med fradrag for ESP. ABS har været stan-dardudstyr i nye biler de seneste 10 år, og ESP-udskridningssystemet har EU gjort lovpligtigt fra 2011.

De samme penge kan sænke bil-letpriserne i den lokale kollektive trafik med 30 procent over hele lan-det.

Grøn trafikomstillingVed en ændring af registreringsafgiften på biler vil det være oplagt at se på, hvordan en række for-ældede fradrag kan erstattes af grønne tiltag .

Der var tale om et uforpligtende idé-katalog, da regeringen fremlagde sin såkaldte klimaplan. Og meget tyder på, at regeringen ikke tør tage de nødvendige, CO2-reducerende tiltag i forhold til trafik og landbrug. Foto:

Felipe Spencer/Flickr


te

ma

Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvordan undgår vi at ende som ”administratorer” på linje med mange af de andre kom-munalpolitikere?- Vi vil som parti være nødt til en gennemgå en mindre organisato-risk og politisk revolution. Nogle af vores mest aktive og engagerede medlemmer risikerer at bliver pak-ket ned i en kommunal foldemappe. Men samtidig kan vi komme tætte-re på vores målsætning om at være en synlig faktor i alle kommuner, alle lokalområder og alle regioner. Kommunalvalget er ikke bare nog-le poster, som skal fyldes ud. Vores kommunale arbejde skal ses som en del af vores overordnede strategi.

Hvordan sikrer vi, at vi bruger pladserne i byråd og regions-

råd til at sætte dagsordener, få skabt politisk debat og nogle gange få gennemført forbedringer?- Det bliver politisk kunst på højt plan. Evnen til at se mere på mu-lighederne end på begrænsninger-ne. F.eks. kan en kamp for åbenhed i kommunen eller regionen være med til at sætte en dagsorden, også selvom det ikke koster kommunen eller regionen noget nævnevær-digt. Vi vil selvfølgelig også gerne opprioritere nogle områder økono-misk. Men nogle gange kan der la-ves vigtige ændringer i en kommu-nes ageren, som betyder meget for mange mennesker, og som ikke ko-ster noget.

Hvordan sikrer vi, at de mange valgte i byråd og regionsråd får en ordentlig opbakning, et

bagland at diskutere med og få støtte til arbejdet fra?- Det er et meget vigtigt spørgs-mål. Lige nu er der mange, som la-ver baggrundsgrupper til deres må-ske kommende byrådsmedlemmer. Erfaringen viser, at det er en kamp at holde disse grupper intakte i hele valgperioden. Måske kan afdelin-gerne i de kommuner, vi bliver re-præsenteret i, gå sammen og an-sætte en fælles person til at hjælpe de valgte. Udover lokale baggrunds-grupper skal vi også organisere no-get på landsplan. Hovedbestyrel-sen har besluttet at lave en per-manent stilling til det kommunale område, som skal indgå i vores orga-nisationsteam.

Hvordan sikrer vi, at de nye parlamentariske pladser fører til langt mere lokal og regional aktivitet uden for byråd og regionsråd, i stedet for at ende med bare at drøfte de dagsordner, andre har sat?- Det er i høj grad afdelingerne, der har ansvaret for, at der kommer mere lokal og regional aktivitet. De skal hele tiden tænke på, hvordan

det, der rør sig i byrådet, og det, der rør sig i byen, spiller sammen. Mu-lighederne går begge veje. Kritik af forhold på en lokal folkeskole kan blive til en politisk sag i byrådet, og en sag i byrådet kan blive til en folkelig sag, der involverer mange mennesker.

Hvad gør vi i forhold til de kommunale budgetforhand-linger?- Kernen i denne diskussion er ikke, om vi overhovedet kan være med til at lave et budgetforlig, men om der er nogle områder, som er mere hellige end andre. I den forbindel-se kommer man sikkert også til at forholde sig til budgetændringer, som må betragtes som bagatelag-tige. Vi skal hele tiden holde den lo-kale politik op mod vores overord-nede mål.

Hovedbestyrelsen har beslut-tet, at der holdes et årligt møde for kommunalrødder, og at der vælges en fælles landsdækkende kommun-algruppe på ca. 15 personer. Her kan der sikkert laves nyttig erfarings-udvekling, ikke mindst i forhold til budgetforhandlinger.

Kommune- og regionsvalg ’13

Fremgang og udfordringer i sigte

Med udsigt til massiv fremgang i hele landet står Enhedslisten på dør-trinnet til en lokalpolitisk revolution. I dette tema sætter Rød+Grøn fokus på nogle af de mange opgaver, som vores kandidater og kommende byrådsmedlemmer står overfor.

hvordan skal Enhedslisten håndtere de store ud-fordringer, som en stor fremgang ved kommune- og regionasvalget vil medføre? Rød+Grøn har talt med Bruno Jerup, som er hovedbestyrelses-medlem og kandidat i Region Sjælland.


te

ma

Jeppe Rohde, Rød+Grøn

Det kan dårligt blive værre end det er nu, mener Bente Lerche-Thom-sen, der er Enhedslistens spidskan-didat i Guldborgsund.

- Tingene rasler fra hinanden. Jeg har gennem mange år arbejdet med børn med særlige behov og har op-levet, hvordan kommunen har skå-ret og skåret. Nedskæringspolitik-ken rammer alt, hvad der hedder borgernær service: børnehaver, fol-keskoler, handicaptilbud, ældreple-je. Men vi vil ikke være med til at lade børn og ældre betale for krisen, siger Bente.

Modstand mod superskoleSelvom Guldborgsund er en af de fattigste kommuner i landet, har byrådet sat sig for at bygge en så-kaldt ”superskole” til mindst 170 millioner. Et unødvendigt prestige-byggeri, lyder det fra Enhedslisten, der blæser til kamp mod projektet.

- Man vil bruge flere hundrede milli-oner kroner på en ny superskole, og samtidig lukker man de lokale sko-ler. Man har allerede lukket fem, og hvis det her projekt bliver en rea-litet, vil der lukke et par stykker mere, fortæller Bente.

Hun mener hverken, at supersko-len vil være billigere eller bedre end de skoler, kommunen har i dag.

- Samtidig vil byggeriet formo-dentlig medføre nedrivning af et ellers velfungerende behandlings-center og deraf følgende genhus-ning af svage, handicappede men-nesker og ældre fra deres vante om-givelser til en utryg fremtid. Det er en tåbelig plan, som bestemt ikke er i borgernes interesse.

Aktivistisk afdelingI en måned har afdelingen været på gaden og samlet over tusind under-skrifter mod superskolen.

- Vi gør meget for at blive kend-te i gadebilledet. Vi er på gaden hver

lørdag, når der er torvedag i Nykø-bing Falster. Her uddeler vi flyers og snakker med folk, og det hænder, at nogen melder sig ind, fortæller Ben-te.

Afdelingen har også lavet mere fantasifulde aktioner, såsom dåse-kast-bod, julemænd i gågaden og slået byrådet af tønden. Frem mod valget vil aktivisterne endvide-re tage på en lille gade-tourné i en række byer.

- Vi har arbejdet målrettet på kommunalvalget i flere år. Enheds-

listen har aldrig været i byrådet her på egnen, men den har gang skal det bare lykkes. Som mange an-dre steder, er der sket rigtigt me-get i vores lokalafdeling, og vi vejrer morgenluft, fortæller Bente.

- Vi vil sparke til ’vi plejer-menta-liteten’. Borgerne er grumme træt-te af nedskæringer, umyndiggørel-se og manglende demokrati. Det er på tide, at der kommer nye boller på suppen!

Guldborgsund vil have nye boller på suppenArbejdsløsheden på Lolland og Falster er høj. Mange, især unge, forlader landsdelen, og det er det svært at trække nye folk til. Samtidig har det borgerlige bystyre i Guldborgsund skåret hårdt ned på alle velfærdsområder.

• Efter flere år, hvor topstyring og nedskæringer forklædt som ef-fektivisering har præget kommunen, skal kursen lægges om. Vi vil lytte til borgerne i stedet for at lave politikken hen over hove-det på dem.

• Gode folkeskoler, daginstitutioner og en bedre ældrepleje er afgø-rende for at sikre et solidarisk samfund, hvor alle har lige mulighe-der. Nedskæringerne i den kommunale service skal stoppes for at forhindre stigende ulighed og private løsninger, hvor god service afhænger af pengepungen.

• Der skal skabes lokale jobs ud af de store anlægsbyggerier i kom-munen, eksempelvis en kommende Femern-forbindelse og det nye fængsel på Nordfalster. Det er vigtigt, at vi sørger for at arbejds-forholdene er i orden, så vi ikke bliver underbudt af østeuropæ-isk arbejdskraft. Vi arbejder for sociale klausuler, kædeansvar og krav om oprettelse af praktikpladser.

Tre mærkesager i Guldborgsund


Foto: /Flickr

• I de sidste fire år er der blevet lukket flere skoler, og man har fy-ret mange lærere og pædagoger. Vi er imod sammenlægninger og lukning af de små landsbyskoler. Vi vil have en bedre folkeskole og bedre daginstitutioner. Derfor er vi mod besparelser på børneom-rådet og mod forringelse af arbejdsforhold og arbejdstiden for læ-rere og pædagogisk personale. Vi har stillet forslag om en ny lokal-aftale med lærerne, hvor de får bedre tid til forberedelse.

• Kommunen skal være frontløber i den grønne omstilling til bære-dygtighed, blandt andet gennem investeringer i klimarenovering, anvendelse af vedvarende energi, omlægning til økologi og mere natur. Vi vil arbejde for, at indkøb af varer og tjenester til kommu-nen foretages under hensyn til miljø og mennesker.

• Kommunerne er bundet af snævre økonomiske rammer, som rege-ringen har tvunget igennem. Vi vil have ophævet service- og an-lægsloftet, så vi kan få gang i jobskabelsen, eksempelvis ved at gennemføre renoveringer af kommunens bygninger. Kommunen skal udfordre de økonomiske rammer, og dens repræsentanter i KL skal kæmpe imod flere økonomiaftaler med regeringen. Vi skal ud af den statslige spændetrøje.

Tre mærkesager i Frederikshavn

Jeppe Rohde, Rød+Grøn

Ved sidste valg var Enhedslisten via et valgforbund med til at sik-re SF’s fjerde mandat i Frederiks-havn, der betød, at venstrefløjen fik et spinkelt flertal i byrådet. Men lige efter valget sprang en social-demokrat fra, og SF konstituerede sig i stedet med højrefløjen og bak-kede op om en venstreborgmester, fortæller Ida skov, der er kontakt-person i Enhedslisten Frederiks-havn.

- Det har skabt stor vrede, og der er flere aktive SF’ere, der er skiftet

til Enhedslisten. Det har naturligvis givet os lidt ekstra tyngde. Vi holder hårdt fast i vores rød-grønne profil og vil aldrig sælge ud af principper-ne for at få nogle ”ben”, såsom eks-tra udvalgsposter, fastslår Ida.

I Frederikshavn har Enhedslisten en åben kommunalpolitisk gruppe med cirka ti medlemmer.

- Sammen med resten af afdelin-gen har vi arbejdet på højtryk hele året med at udvikle vores kommu-nalpolitiske program. I dag har vi fået sendt vores valgkampspjece i trykken, og det var et vigtigt skridt, fortæller Ida.

En sag, der har givet Enhedslisten medvind i det nordjyske, er mod-standen mod udvinding af skifer-gas i den lokale undergrund. Et olie-selskab har allerede lavet prøvebo-ringer, men metoden, som bruges til udvindingen, beskyldes blandt an-det for at forurene drikkevandet. Derfor prøver en række aktive bor-gere at forhindre, at der gives tilla-delse til at sætte en egentlig pro-duktion i gang.

- Vi skal ikke sætte vores drik-kevand på spil. Vi har brug for re-elle alternativer, ikke flere fossile brændstoffer, påpeger Ida.

Til at starte med var kun den lo-kale venstrefløj imod boringerne, men efterhånden er det nærmest blevet en folkesag. Der er blevet holdt stormøder og en demonstra-tion, der er blevet skrevet sange og samlet underskrifter ind.

- Vores byråd er ret påvirkelige, så nu er de fleste imod det. Men det lader desværre til, at regeringen vil trumfe boringerne igennem, koste hvad det vil, forudser Ida.

Hun er dog sikker på, at Enhedsli-sten har vundet en del lokal respekt på grund af partiets aktive mod-stand mod boringerne.

Ø i Frederikshavn: Vi sælger aldrig udVed sidste kommunevalg bragte SF de borgerlige til magten i Frederikshavn. Det har skabt stor vrede blandt tidligere SF’ere, der derfor er strømmet til Enhedslisten. og for første gang føler lokalafdelingen, at Enhedslisten har en god chance for at komme i byrådet.

Naturen i Frederikshavn er truet af planen om at udvinde skifergas af under-grunden. Enhedslisten kæmper imod planen.


???

tx

tt

em

a

Filip Soos, kommunalvalgsmedarbej-der i København

Mange flere har fået øjnene op for Enhedslisten. Mere end hver fem-te vælger i København overvejer at stemme Ø til november. Dét skal udnyttes, så der bliver brug for alle kræfter i valgkampen.

Københavnerne vil blive mødt af parolerne ”Ét job til hver”, ”Bilerne Bagerst” og ”Boliger du har råd til”, både på gaden og i brevsprækken. Under valgkampen skal der omdeles valgaviser til 250.000 hjem i byen. Hertil kommer plakater, klistermær-ker og foldere til gadeuddelinger.

Alle 14 københavnske afdelinger har været med til at sætte den poli-

tiske dagsorden til valget. Nu forbe-reder afdelingerne sig på et brag af en valgkamp.

Der er brug for digSom medlem opfordres du til at del-tage aktivt i valgkampen. Du kan hjælpe med husstandsomdelingen, dele løbesedler ud, hænge plaka-ter op og meget mere. Kontakt din lokalafdeling for at høre, hvad der sker i dit område. Mange afdelinger forbereder særligt lokalt materia-le, der forholder sig til bydelens helt nære udfordringer.

Det er afgørende for valgkam-pens succes, at vi kommer i dialog med så mange københavnere som muligt. Særligt i de boligområder,

hvor valgdeltagelsen er helt nede omkring 30 procent. Derfor handler kommunalvalget ikke kun om, hvad vi mener. Valgkampen handler også om at få folk ned til stemmeboksen på dagen.

Alle afdelinger opfordres til at lave gadeaktiviteter og gå dør-til-dør. Der bliver også fester og en pre-miere på vores korte valgfilm. Der vil med sikkerhed være noget du kan deltage i. Også hvis du ikke tidli-gere har været aktiv i Enhedslisten.

Stem trygt på ØValgkampen kommer op i højeste gear efter efterårsferien. Men det

er en god idé at tage kontakt til sin lokalafdeling allerede nu, så du ved, hvad der kommer til at ske.

Har du ikke mulighed for at del-tage direkte i kampagnen, så kan man tale politik med venner, kolle-ger og studiekammerater. De skal vide, hvad Enhedslisten står for og være trygge ved at stemme på os.

Du kan læse mere om kampag-nen på Enhedslisten Københavns hjemmeside: kbh.enhedslisten.dk. Her kan du også finde vores hand-lingsprogram, der går i dybden med vores planer for de næste fire år på Rådhuset.

Valgkamp tæt på københavnerneI hovedstaden vil Enhedslisten bruge lygtepælene til at sætte arbejdsløshed, trafikproblemer og alt for dyre boliger på dagsordenen. Det tynder gevaldigt ud i listen over steder, hvor Enhedslisten end-

hvis du har 5 minutter:

• Del en kampagnenyhed på Facebook• Send en støtte-SMS til valgfonden• Tal med en ven eller nabo om at stemme Ø

hvis du har 1 time:• Vær med til at dele løbesedler ud • Hent en plakat og hæng den op på din skole• Skriv et læserbrev til lokalavisen

hvis du har 3 timer: • Tag en rute med omdeling af valgaviser• Hæng en stak plakater op i dit lokalområde• Tag en tvivler med til et valgmøde

Kontakt din lokalafdeling for at blive aktiv. Find din kontaktperson på kbh.enhedslisten.dk/afdelinger.

Det kan du gøre under valgkampen

Med én borgmester og fem pladser i Borgerrepræsentationen står Enhedslisten allerede stærkt i København. Ved valget er der mulig-hed for at blive endnu stærkere. Flere målinger har vist, at hver fem-te københavner overvejer at stemme Ø i november. Holder det til valgdagen, så vil Enhedslisten sætte sig på over 10 af 55 pladser på Rådhuset.

Der bliver trykt hele 250.000 valgaviser, som omdeles af medlem-merne under valgkampen. Det er det største antal nogensinde i København.

Fakta om valget i København


Aarhus

SpidskandidaterMaria Sloth, 24 år, lærerstuderendeJette Jensen, 54 år, lærer og byrådsmedlemPeter Hegner Bonfils, 33 år, historiker

MærkesagerVi kæmper for at gøre Aarhus til et eksempel på kommunesocialisme: en by, hvor mennesker og miljø sættes i højsædet. En by, der ikke lader sig be-grænse af fortidens snærende bånd, men som skaber udvikling og frem-skridt gennem sociale løsninger. Der skal gøres op med markedsgørelse og new public management. I stedet skal kommunen arbejde med og udvikle rød-grønne finansieringsmodeller og opbygge og udvikle velfærdsledelse.

Læs mere på Aarhus.enhedslisten.dk

odense

SpidskandidaterPer Berga Rasmussen, 67 år, byrådsmedlemBrian Skov Nielsen, 33 år, konsulent

MærkesagerRummelighed og bæredygtighed i fællesskab skal være udgangspunktet for al udvikling i Odense. Kun hvis vi løfter i flok, kan vi få en kommune med plads til alle og med det serviceniveau, der er nødvendigt for, at ingen lades i stikken. Uligheden vokser, og miljøet lider skade. Det er nødvendigt, at der gribes ind. Enhedslisten er garant for velfærd.

Læs mere på odense.enhedslisten.dk

Kandidater og mærkesager i de store byer

Det tynder gevaldigt ud i listen over steder, hvor Enhedslisten end-nu ikke har kandidater klar til kommunevalget. Partiet er i skrivende stund uden kandidater i Billund, Dragør, Egedal, Fanø, Lemvig, Læsø, Solrød, Struer, Vallensbæk, Vesthimmerland, Hedensted og Vejen. Og i de sidste to kommuner arbejdes der på højtryk på at blive klar til valget den 19. november.

Vi er valgklar i 86 kommuner

Aalborg

SpidskandidaterPer Clausen, 58 år, medlem af FolketingetLasse P.N. Olsen, 32 år, studerendeCæcilie Lyndgaard Andersen, 27 år, studerende

MærkesagerArbejdsløse skal have arbejde og uddannelse – ikke tvangsaktivering. De ansatte i Aalborg Kommune skal have mere indflydelse på deres arbejde, og tillid skal erstatte kontrol.

Bedre vilkår for gående, cykler og brugere af den kollektive trafik og min-dre bilkørsel. Der skal spares på energien og etableres vedvarende energi-anlæg som solceller over alt i kommunen. Affaldsmængden skal reduceres og alt affald skal genanvendes. Alle kommunes køkkener skal omstilles til økologi.

Integrationspolitikken skal baseres på gensidig respekt og tage udgangs-punkt i flygtninge og indvandreres behov og ønsker. Kulturpolitikken skal sikre mangfoldigheden gennem støtte til alternativer og nyskabende kul-tur.

Læs mere på aalborg.enhedslisten.dk


tre

sm

å s

ka

rpe

Er det folket eller militæret, der er årsag til regeringens fald i Egypten?- Det var militæret, der lavede kuppet i Egypten. Militæret brugte blot de store folkelige mobilise-ringer mod præsident Morsi som anledning til at tage magten. I virkeligheden har militæret hele tiden haft magten. Den gamle præsident Muba-rak var militærets mand. Det egyptiske militær er også Egyptens største kapitalist, der ejer fa-brikker, store jordområder, turistfaciliteter osv. Samtidig er det egyptiske militær allieret med USA og Saudi-Arabien.

Under det egyptiske forår beholdt militæret magten, selvom Mubarak blev afsat. Militæret blandede sig i, hvilken forfatning Egypten skul-le have. Da der havde været parlamentsvalg, og man ikke var tilfredse med parlamentets sam-mensætning, blev det afsat.

Kuppet er blevet fuldt op med undertrykkelse af alle de medier, der støttede broderskabet, for-følgelse af medlemmer, og massevis af arrestati-oner.

Der var store folkelige mobiliseringer mod Mor-si. Morsi videreførte den neoliberale og socialt ka-tastrofale politik. Han havde i virkeligheden ikke noget andet valg, for han havde ikke den reelle

magt. Han ville også trække det egyptiske sam-fund i en religiøst præget retning, som vi ikke kan støtte. Men det gør ikke militærkuppet legi-timt – og kuppet vil ikke fremme demokratiet.

Når militæret er færdige med broderskabet, kommer turen uden tvivl til de sekulære, ven-streorienterede kræfter, fagforeninger osv.

Kan vi i dette tilfælde støtte en omstyrt-ning af den demokratisk valgte regering?- Nej. Vi kan ikke støtte dette militærkup. Det må stå 100 procent klart efter de seneste dages massakrer. Lad os lige huske på, hvad der er sket: I hvert fald tusinde mennesker er blevet dræbt, fordi de demonstrerede og krævede den gamle præsident genindsat. Og disse drab er sket på den mest brutale måde, beordret af den nye egypti-ske regering og udført af det egyptiske politi og hær. Man har beskudt og stormet moskeer, hvor mennesker havde søgt tilflugt. Det muslimske broderskab har en legitim ret til at demonstrere. Her er der tale om en menneskerettighedskræn-kelse i klasse 1A – en forbrydelse mod menneske-heden. Den regering og de officerer, der har or-ganiseret massakrerne, hører hjemme i fængsel.

Hvordan bør venstrefløjen forholde sig til situationen i Egypten – er der noget vi kan/bør gøre?- Politisk er Det muslimske broderskab langt fra Enhedslisten. Men demokrati og menneskeret-tigheder må jo både være for dem, man er enige og uenige med. Derfor må vi kræve et stop for un-dertrykkelsen i Egypten og frigivelse af fængs-lede medlemmer af Det muslimske broderskab, herunder præsident Morsi. Militæret skal holdes fast på deres vage løfter om demokratiske valg, og vi må være solidariske med de socialistiske kræfter i Egypten, der bekæmper militærstyret. Og så må vi presse på for, at Danmark tager po-litisk forfulgte fra Egypten som politiske flygt-ninge.

Situationen i EgyptenEfter store folkelige protester har militæret afsat den første folkevalgte præ-sident i Egypten, Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab. I skrivende stund er der dødelige kampe mellem militæret og Morsi-tilhængere, der kræ-ver deres præsident tilbage. Rød+Grøn har spurgt to fremtrædende Ø-med-lemmer om deres vurdering af situationen i Egypten.

Mikael HertoftInternationalt ansvarlig i Hovedbestyrelsen og medlem af Forretningsudvalget


Er det folket eller militæret, der er årsag til regeringens fald i Egypten?- Hovedårsagen til Morsis fald er, at han havde gjort sig grundigt upopulær i meget store dele af befolkningen, siden han blev valgt til præsident den 30. juni 2012. Uden den store modstand mod Morsi, der kom til udtryk i de folkelige protester den 30. juni, havde det ikke været muligt for den egyptiske hær at vælte Morsi. Umiddelbart ligne-de hærens indgreb en efterkommelse af den fol-kelige bevægelses krav om Morsis tilbagetræ-den. Morsi fik muligheden for ”frivilligt” at træde tilbage - men nægtede. Militæret udnyttede si-tuationen til at gribe magten.

Det nok mest magtfulde udtryk for den folkeli-ge protest er indsamlingen af 22 mio. underskrif-ter (med ID på hver enkelt!), som partier, organi-sationer, fagforeninger, universiteter og skoler har stået bag i en længere periode op til 30. juni. Disse 22 mio. er flere end dem, der stemte på Mor-si sidste år, hvor han valgtes med et meget snæ-vert flertal på 51 procent af de 50 procent af væl-gerne, der stemte.

Det skal tilføjes hertil, at i den første runde af præsidentvalget var han kun en af tre kandida-ter, der fik næsten lige mange stemmer. De to an-

dre var sekulære kandidater. Dette viser, at den reelle opbakning til Morsi nok snarere har ligget på ca. en tredjedel af vælgerne.

Trods dette forfulgte Morsi en politik, hvor han lod hånt om samarbejde og kompromis med an-dre politiske kræfter, samt kravene fra den folke-lige bevægelse. Han fortsatte en nyliberalistisk økonomisk politik, dikteret af IMF, og han tog fat på en islamisering af samfundet - ikke mindst ved at fjerne kvinder fra flere poster i instituti-onerne. Men også ved at indsætte medlemmer af det Muslimske Broderskab på stadig flere poster.

Dermed undergravede Morsis styre den demo-kratiske proces, og dette var i høj grad baggrun-den for, at netop de, der havde stået bag revoluti-onen i januar 2011 igen mobiliserede.

Men der var også sociale og økonomiske årsa-ger.

Ikke desto mindre har frygten for islamise-ringen haft en meget væsentlig betydning, som man ikke skal undervurdere.

I Egypten er der modsætninger mellem funda-mentalistiske muslimer (politisk islam – dvs. det Muslimske Broderskab og Salafisterne) og mode-rate muslimer, der skelner mellem religion og po-litik.

Kan vi i dette tilfælde støtte en omstyrt-ning af den demokratisk valgte regering?- Det vigtige her er at støtte den demokratiske bevægelse, der 30. juni krævede Morsis afgang og nye snarlige valg. De stillede krav om en de-mokratisk afprøvning af Morsis mandat. Vi skal ikke undsige den folkelige bevægelse - og dens krav, som var rimelige og demokratiske.

Hvordan bør venstrefløjen forholde sig til situationen i Egypten – er der noget vi kan/bør gøre?- Det vigtige i den nuværende situation er fortsat at støtte den demokratiske bevægelse, og især at vi støtter op om den egyptiske venstrefløj. Pt. foregår et voldeligt opgør mellem den egyptiske hær og det Muslimske Broderskab, der meget let kan ende i et militærdiktatur, hvor den folkeli-ge bevægelse og venstrefløjen vil komme i klem-me. Januar 2011-revolutionen er ikke slut, bevæ-gelsen for den er langt mere organiseret end tid-ligere, men et militærdiktatur vil sætte den på stand-by. Vi må fordømme militærets overgreb og kræve demokratiske valg og tilbagevenden til civilt styre så hurtigt som muligt.

»Enhedslisten fordømmer volden og krænkelserne af grundlæggende ret-tigheder i Egypten. Vi er derfor positive overfor alle initiativer for at lægge pres på det egyptiske militær, men mener at dis-se initiativer i lyset af situationens alvor bør være markante og mærkbare. Ligele-des bør EU opfordre USA til at følge trop og indstille sin direkte støtte til det egyp-tiske militær.

Enhedslisten støtter hverken det egyptiske militær eller det muslimske bro-derskab. Vi tager afstand fra volden og krænkelserne og støtter de demokratiske og folkelige kræfter, der gang på gang har været på gaden og krævet demokrati og en mere retfærdig samfundsudvikling..«

Christian Juhl, udenrigsordfører

Det har vi sagt

omsituationen i Egypten10. september kl. 19-20.30. Studiestræde 24, København.

hvad kan venstrefløjen gøre?Oplæg til debat ved Mikael Hertoft (Ho-vedbestyrelsen) og Thomas Eisler (Ara-bisk forårsgruppe)

Arr. Internationalt Udvalg.

Debat

Inger V. JohansenMedlem af Internationalt Udvalg og Arabisk Forårsgruppe

Foto: Oxfarm / Flickr


ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

Hvad er dine visioner for Enhedslisten?- Enhedslistens skal være kendt som et parti, der er stærkt glo-balt orienteret og som har fokus på de aktuelle internationale kam-pe. Klassekampen er national i sin form men international i sit ind-hold, og det skal Enhedslisten ger-ne afspejle.

Hvordan kan vi styrke inter-nationalismen i Enhedslisten?- Jeg mener, at Enhedslisten bør bli-ve bedre til at koble de nationa-le kampe til en global kontekst. Det er en svær men vigtig opgave. Der-udover bør vi også blive bedre til at

samarbejde med andre bevægelser og organisationer – både nationalt og internationalt – der deler vores visioner. Hvilke internationale områ-der bør Enhedslisten sætte fo-kus på?- Der er rigtig mange vigtige områ-der internationalt, der burde have vores fokus. Palæstina, Vestsaha-ra og kampen mod krig og militarise-ring er bare et par eksempler. Aktu-elt mener jeg, at Enhedslisten sær-ligt bør fokusere den europæiske krise, angrebene fra EU og konse-kvenserne af nedskæringspolitik-ken, der særligt har ramt Sydeuropa.

Flavia Oregon, international sekretær

Internationalt udvalg (IU) er et af Enhedslistens ældste, største og mest velfungerende udvalg. Alli-gevel mener kontaktperson Asger Hougaard, at der er plads til forbed-ringer.

- Vi kan blive bedre til at fremme aktivismen. Og så skal vi have flere unge med. Vi skal være mere udad-vendte og blive bedre til det, vi la-ver, siger han.

- Vi arbejder nu på at integrere det internationale mere i partiets politiske arbejde, bl.a. ved at sætte fokus på det internationale under kommunalvalget, forklarer Asger.

- Vi har en stor erfaring blandt vores medlemmer. Men vi skal selv-følgelig forsætte med opdatere vo-res viden og måde at arbejde på, blandt andet ved at lade os inspire-re af vores samarbejdspartnere ude i verden, siger Asger.

For nyligt var Internationalt ud-valg medarrangør af et stort, inter-nationalt seminar, der tog tempera-turen på Enhedslistens udenrigs-politiske arbejde.

- Vi havde blandt andet gæster fra udenlandske partier med afde-linger i Øresundsregionen og orga-nisationer fra det danske solida-ritetsmiljø. Sammen med dem har vi lagt en strategi for et fremtidigt samarbejde, fortæller Asger.

Klassekampen er internationalEnhedslisten er et internationalistisk parti, der på mange forskellige fronter arbejder sammen med bevægelser og søsterpartier rundt omkring i Verden. Rød+Grøn giver her et overblik over Enhedslistens internationale arbejde.

Tobias Clausen er en af hovedbestyrelsens internationalt ansvarlige. han har arbejdet for Søren Søndergaard i EU-parlamentet og har mange års erfaring fra solidaritets- bevægelsen Afrika Kontakt.

Enhedslistens internationale udvalg har fået ny kontaktperson. han hedder Asger hougaard og læ-ser historie og arbejder som studentermedhjælper på Dansk Institut for Flerpartisamarbejde.

Nationale kampe skal gøres globale

Internationalt udvalgs unge ansigt


Flavia Oregon, international sekretær

Europapolitisk udvalg (EPU)Som aktiv i udvalget er man med til at styrke EU-kritikken og modstan-den. Frem til EU-valget i 2014 arbej-der vi for at mobilisere Enhedslisten til at bidrage til en god valgkamp for Folkebevægelsen.

EPU holder et månedlig møde og arbejder i undergrupper om særlige emner. Som medlem af EPU har du mulighed for at deltage i møder og kongresser i udlandet.

Kontaktpersoner: Inger V. Johansen ([email protected]) og Andreas Nissen ([email protected]).

Palæstina-udvalgetPalæstinaudvalget følger situatio-nen i Israel/Palæstina og arbejder for fuld anerkendelse af Palæstina. Udvalget fungerer også som bag-grundsgruppe for Enhedslistens partisamarbejde i Palæstina og del-tager aktivt i solidaritetsbevægel-sen uden for Enhedslisten.

Du kan bl.a. blive kontaktperson for udvalget, danne en undergrup-pe i din lokalafdeling og deltage i udvalgets årlige seminar.

Kontaktperson: Inger V. Johansen ([email protected]).

Arabisk forårsgruppeGruppen følger udviklingen i de lan-de, der var omfattet af det arabiske forår, med særligt fokus på Egypten

og Syrien, hvor der arbejdes på at etablere kontakt med venstrefløjs-organisationer.

Gruppen arrangerer offentlige møder for at skabe oplysning og de-bat i og omkring Enhedslisten.

I Arabisk forårsgruppe kan du være med til at koordinere kontakt med venstrefløjen I Egypten og Sy-rien.

Kontaktperson: Thomas Eisler ([email protected]).

Latinamerika-gruppenDenne gruppe arbejder med ud-valgte lande og organisationer fra Latinamerika, lige fra Mapu-cherne i det sydlige Chile til FMLN i El Salvador. I efteråret er fokus på 40-årsdagen for kuppet i Chi-le og dets betydning i Latinameri-ka. Der vil også være arrangemen-ter op til præsidentsvalget i Hon-duras.

Du kan være med til at arrange-re debatmøder, skrive indlæg og ko-ordinere kontakt med vores samar-bejdspartnere i Latinamerika og det latinamerikanske solidaritetsmiljø i Danmark.

Arbejdsudvalg: Waldo Salomon ([email protected]), Christian Gorm ([email protected]) og Hans Aalborg ( [email protected]).

Flerparti- samarbejdetEnhedslistens styregruppe for in-ternationalt partisamarbejde koor-dinerer arbejdet med Dansk Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD) og administrerer de midler for søster-

partistøtte, som tilfalder Enhedsli-sten.

Midlerne bruger vi til at støtte progressive venstrekræfter i kam-pen for social retfærdighed og mod diktatur, besættelse og undertryk-kelse. Enhedslisten har samar-bejdsprojekter i Palæstina, Hondu-ras og Swaziland.

Palæstina: Ungdomsprojekt med de tre ven-strefløjspartier Democratic Front for the Liberation of Palestine (DFLP), Palestinian People’s Par-ty (PPP) og Palestinian Democratic Union (FIDA). Formålet er at støt-te samling og samarbejde på den palæstinensiske venstrefløj, med særligt fokus på at styrke unge og kvinders position i partierne.

Kontaktperson: Emil Birk ([email protected]).

honduras:Samarbejdsprojekt med Mod-standsfronten FNRP, der opstod ef-ter militærkuppet i 2009, og parti-et LIBRE. Fokus i år er at bidrage til, at valget i november bliver frit og transparent.

Du kan være aktiv som valgo-bservatør eller give en hånd un-der LIBREs besøg i Europa og Dan-mark.

Kontaktperson: Hilde Hylland Uhlving ([email protected]).

Swaziland:Samarbejdsprojekt med demokra-tibevægelsen People’s United De-mocratic Movement (PUDEMO), som kæmper for flerpartidemokrati i Swaziland. Deres ungdomsorgani-sation er forbudt, og der slås hårdt ned på deres aktiviteter.

Kontaktperson: Thomas Eisler ([email protected]).

Vi spiller på mange internationale hesteUdover Internationalt Udvalg findes der en række andre fora i Enhedslisten, der arbejder for at styrke international solidaritet. her kan du læse om nogle af de mange forskellige fokusområder og om, hvordan du kan deltage.

Vil du høre mere om Inter-nationalt udvalgs arbejde, så kom til introaften den 14. september på Landskonto-ret og få et overblik over de mange muligheder for poli-tikudvikling og aktivisme på udenrigsområdet i Enhedsli-sten. Tilmelding til: [email protected].

På www.iu.enhedslisten.dk kan du læse om alt det spæn-dende arbejde, Enhedslisten laver på det internationale område, tilmelde dig udval-get og det international ny-hedsbrev.

hør mere:


ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

Lole Møller, Rød+Grøn

- Folkeoplysning har altid været en hjørnesten i arbejderbevægelsens og venstrefløjens indsats for at give den enkelte viden, indsigt og redskaber til at forstå og tage aktivt del i sam-fundet. Det er en tradition, vi gerne vil holde fast i, understreger Hanne og tilføjer, at Grobund er den eneste

aftenskole, der ønsker at fremme ud-viklingen af en moderne, demokra-tisk og mangfoldig socialisme.

- Når det gælder en dybere for-ståelse af samfundsudviklingen, er den teoretiske tilgang og de ana-lytiske redskaber på mange måder gået tabt og det på et tidspunkt, hvor der i høj grad er brug for kritik af markedsgørelsen og den neolibe-

ralistiske udvikling, påpeger Karen.Samtidig er venstrefløjen frag-

menteret, fortsætter hun.- Der er behov for både at skabe

større bredde og bedre rammer om en samfundskritisk debat. Det er vores håb, at aftenskolen kan bidra-ge hertil.

Aftenskole til tidenGrobunds efterårsprogram er høj-aktuelt. Regeringen har netop fremlagt en klimaplan, der indehol-der både skidt og kanel. Man kan bli-ve godt klædt på til den debat ved at deltage i møderækken om rød-grøn politik ved klimakorsvejen.

Vækst, vækst, vækst - et hyppigt gentaget mantra, hvis indhold man

kan blive klogere på ved at få ind-sigt i regnedrengenes talmagi på højt niveau.

Men findes der alternativer? Kan vi styre finanskapitalen? Er koope-rationen en mulig og brugbar stra-tegi for sociale og socialistiske be-vægelser? Grobund inviterer alle til at være med til at finde svarene, fortæller Hanne og Karen.

Næste forår afholdes der EU-par-lamentsvalg, og her giver Grobund mulighed for at blive opdateret på finanspagt, bankunion, social dum-ping og nedskæringspolitikken, som er hverdag overalt i EU.

Læs mere om de mange tilbud på hjemmesiden www.grobund.nu.

Globalt udsyn og kritisk stillingtagenDet er et tungt administrativt cirkus at drive en kommunal aftenskole. Så hvad får egentlig Gro-bund til at diske op med et spækket efterårspro-gram for tredje år i træk? Rød+Grøn har talt med økonom Karen helveg Petersen og arkitekt hanne Schmidt, der begge sidder i Grobunds bestyrelse.

100 SUF’ere i aktion”Hvorfor står vi stille, når vi stadigvæk kan nå det? ”. Sådan lød parolen fra 100 SUFere på sommerlejr, da de i en sprælsk aktion for klimaet stormede igennem Es-bjerg gågade. Og stoppede pludseligt op som statuer.

Den største sommerlejr i SUFs historie viste, at sam-menholdet og energien i SUF når nye højder: Oplægget fra Henning Hyllested kickstartede en emnegruppe, natløbet og blokadetræningen rustede folk til at over-skride grænser og strandfesten i solnedgangen skabte de bånd, der giver glæde og gejst til kampen.

Sommeruniversitet i PortugalVenstrepartiernes udvikling i Europa, gældskrise, miljøpolitik og økosocialisme var nogle af de emner, der blev diskuteret på European Left’s sommeruniversi-tet i Porto. Også i år var sommeruniversitetet en god mulighed for at få et dybe-re kendskab til udviklingen i Europa og på den europæiske venstrefløj. Værter-ne var den portugisiske Venstreblok, og otte fra Enhedslisten deltog.

Samtidig var den portugisiske regering truet af sammenbrug og lærerne strejkede mod store løn nedskæringer.

Sommerlejr med ivrig debatFakseladeplads fik i juli besøg af 100 glade Ø-medlemmer på sommerlejr, der traditionen tro bød på spændende oplæg og socialt samvær.

Der var fulde huse, da medlemmer af folketingsgruppen og hovedbesty-relsen besøgte sommerlejren og igangsatte en debat, der fortsatte i flere dage.

Mindst lige så ivrigt blev kommunalvalget diskuteret, og mange gode råd blev langet over bordene. Onsdag var også i år sommerlejrens store udflugts-dag. Turen gik til Stevns fortet og geologisk museum ved kalkbruddet. Læs mere på www.sommerlejr.nu.

Røde sommeraktiviteter


Rasmus Bredde, faglig sekretær

I Enhedslisten er man ikke bare medlem af sin lokale afdeling. Der er også mulighed for at organisere sig i faglige netværk inddelt i for eksem-pel fagforening, forbund eller bran-che.

Den 12.-13. oktober mødes En-hedslistens fagligt aktive i Odense. Her skal vi planlægge aktiviteter, diskutere fagbevægelsens fremtid og holde workshops.

Om lørdagen er der faglig kon-ference. I lyset af forårets lock-out og efterfølgende regeringsind-greb skal vi diskutere fremtiden for overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Er den danske model død på det offentlige område, og hvad gør vi ved næste overens-komstforhandlinger? Det diskute-rer vi med repræsentanter fra flere offentlige forbund. Sidst på dagen

skal vi vælge et nyt Fagligt Lands-udvalg (FLU).

Søndagen byder på træf for de faglige netværk. Her har du mulig-hed for at møde andre fagligt akti-ve fra dit eget forbund og udveks-le erfaringer mellem de faglige net-værk. Der bliver også en workshop i mobilisering. Hvis der ikke er noget fagligt netværk indenfor dit områ-de, kan du få inspiration til at starte dit eget netværk op.

Du kan tilmelde dig den fagli-ge konference om lørdagen, net-værkstræffet om søndagen eller begge dele ved at skrive til [email protected].

Pris for deltagelse i hele weeken-den er 225 kr. Enhedslisten dækker dine rejseomkostninger efter gæl-dende regler.

Se foreløbigt program på faglig.en-hedslisten.dk/traef13.

Fagligt aktive stimler sammenEr du fagligt aktiv, eller vil du gerne blive det, kan du i oktober mødes med ligesindede i partiet.

Kampklar til kommunalvalg og 25 års jubilæumPå de indenrigspolitiske linjer vedtog vi en køreplan for den fortsat-te kamp mod dagpengeforringelserne. Vigtigt er det her, at vi udnyt-ter kommunalvalgkampen til at komme ud med vores synspunkter og krav til etablering af rimelige levevilkår - uanset om man er i beskæf-tigelse eller ej. Ambitionsniveauet er højt, og vi ser frem til en forry-gende aktivistisk kommunalvalgkamp, fulgt op af støtte til de mange nye kommunalrødder, som vi håber at få indvalgt i hele landet.

Hovedbestyrelsen diskuterede også årsmøde 2014 - hvor listen kan fejre 25 års jubilæum! En positiv udfordring er her, at vi i lyset af den rivende medlemsudvikling har brug for stadigt større (og der-for dyre) faciliteter, hvis alle afdelinger skal repræsenteres forholds-mæssigt godt, som vi har tradition for. Ved valg af sted skal vi sørge for, at mange mennesker kan mødes, diskutere og træffe beslutnin-ger. Samtidig skal vi sikre, at årsmødet ikke bliver uoverskueligt stort og med alt for mange dagsordenpunkter, som ikke behandles med til-strækkelig grundighed.

Hovedbestyrelsen besluttede, at årsmødet især prioriterer diskus-sion og vedtagelse af nyt principprogram, og at det afholdes i Øksne-hallen, nær hovedbanegården i København. De nærmere beslutnin-ger om antallet af delegerede, øvrig dagsorden samt jubilæumsfest træffes på et senere tidspunkt.

På årsmødet vedtog vi, at Enhedslisten ikke stiller selvstændigt op til EU-parlamentsvalget men i stedet anbefaler at stemme på Folke-bevægelsen. Vi står imidlertid overfor en uløst problemstilling, idet der i skrivende stund endnu ikke er fundet en oplagt spidskandidat, som vil stille op for Folkebevægelsen. Det blev besluttet, at Forret-ningsudvalget skal prøve at finde en løsning.

Endelig drøftede Hovedbestyrelsen også rammerne omkring de kommende finanslovsforhandlinger som optakt til næste møde, hvor forhandlingsmandat til folketingsgruppen skal vedtages.

Janne GleerupMedlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

På hovedbestyrelsens første møde efter sommeren var dagsordenen præget af internationale temaer som begivenhederne i Egypten, vores samarbejde med europæiske venstrefløjsorganiseringer og parlamentsvalget til EU i 2014.

HOVeDbestYreLsen

I oktober mødes Enhedslistens fagligt aktive i Odense for at planlægge akti-viteter og diskutere fagbevægelsens fremtid.

Doner billeder påfoto.enhedslisten.dk


De

ba

t

Godt nummer, men

Programdebat og historie

Programdiskussion

Gunna Starck, Indre By

Aj, for et godt nummer af R+G.Desværre har jeg den vane altid

at begynde bagfra - nok en avisva-ne fra Politiken, hvor bagsiden er det hele værd.

At begynde bagfra på R+G kan ikke anbefales - bagsiden er fin, men så er festen forbi.

20 læserbreve fra mere eller min-dre sure mænd. Der er alt fra (få) kloge tanker, vrøvl, belæring, per-sondyrkelse, uvidenhed og cut & paste af gengengenbrugte indlæg.

Næste dag begyndte jeg af pligt og med ulyst fra side 1, og bortset fra kønsfordelingen, som stadig var småskæv, så var det en fornøjelse. Gode lange artikler, korte fyndige udtalelser. Der var noget lokalt, in-ternationalt, grønt og rødt, parla-ment og bevægelse.

Og så var billederne pludselig nogle med liv på i stedet for de sæd-vanlige portrætter.

Skulle vi ikke afskaffe de læser-breve, eller lave en liste med for-

fatter og overskrift og et link til den fulde ordlyd Så kunne man selv af-gøre, om der skulle være noget, man ikke med stor forudsigelighed havde læst før fra den pågældende.

Til gengæld ville det være et fund, hvis R+G havde Listens svar på AtTænkeSig.

Hvad med én sætning fra Top-styringen og to fra de Undertrykte Mindretal, et interview med Lands-kontorets telefonsvarer, råd om hvordan man løser konflikter inden de opdages, en forklaring på perse-verere, bud på hvad de undertryk-te læser mellem linjerne i vedtæg-terne, en sexologs råd til de mange mænd med skrivekløe og en forkla-ring på, hvorfor R+G ikke klør hos kvinderne. Ja, der er mange store spørgsmål at tage fat på.

Der må da være nogle med sans for tilværelsens absurditeter, med-lemmernes selvhøjtidelighed og le-delsen skræk for ballade, der kan tage pis på det hele - i en lille bitte spalte bare. Det må til gengæld ger-ne være småskævt.

Per Hørning, Nordvest

Når man læser »Debatoplæg til En-hedslistens programdebat« (Årsmø-dehæfte 3, s. 35ff) beskrives kapita-lismen som noget vi er imod, fordi det indeholder systemfejl. Men intet om kapitalismens opståen som re-sultat af en revolution, der tilintet-gjorde de tidligere magthavere og skabte kapitalismens revolutione-rende produktionsforhold og nok så vigtigt fødte proletariatet.

Proletar er den, der ikke selv ejer produktionsmidler, men må opret-holde livet ved at sælge sin arbejds-kraft. Det gælder i dag for alle løn-modtagere; alle tilhører de arbej-derklassen, selv om de ikke ved det. Her ligger vores agitatoriske opga-ve.I vores borgerligt demokratiske samfund er udbytning en men-neskeret, som er lovfæstet i ejen-domsrettens ukrænkelighed. Og vores allierede USA forsvarer den-ne menneskeret overalt på jorden, ligesom EU gør det i Europa.

Udbytning: Når kapitalisten har købt arbejdskraft, ejer han den værdi, som arbejderen skaber i pro-duktionen. Arbejderens løn udgør

dog kun en del af denne værdi. For-skellen mellem de to størrelser er merværdien; og udbytningen ud-trykkes altså i merværdiens stør-relse.

Da Socialdemokratiet blev til et folkeparti, blev aldersrente, syge-kasser og socialhjælp til folkepen-sion, sygesikring og kontanthjælp. Vi fik et velfærdssamfund, hvor velfærdens oprindelse forsvandt og blev til småborgerlige begreber uden klasserelation.

I debatoplægget står der: »Som det nuværende program næsten po-etisk slår fast, skal fremtidens mu-sik komponeres af fremtidens men-nesker. Dette princip er bærende for Enhedslisten, når vi diskuterer so-cialisme«.

Men hvorfor fastholde et princip der absolut intet siger de menne-sker vi skal vinde for socialismen. Poetisk eller ej; hvorfor skulle men-nesker synes om socialisme, kæm-pe for det og måske ligefrem have drømme om noget vi medlemmer af Enhedslisten af princip ikke må be-skæftige os med?

Også i en socialistisk økonomi er arbejde, kapital og produktion fun-damentale størrelser.

Ole Waagensen, Lolland

Enhedslisten går på stort set alle punkter frem, medlemsmæssigt, vælgermæssigt, styrker organisa-tionen, økonomisk. Kun på et punkt synes der at være kræfter der øn-sker at gå tilbage - på programmet.

Med floskler som ”arkaisk sprog-brug” eller tåbeligheder som på-standen om at længden af princip-programmet i sig selv har betyd-ning for dets anvendelighed (ikke indhold men omfang - ikke væsen men fremtrædelsesform, gøres til det grundliggende) som om at alle med progressive tilbøjeligheder med begejstring vil haste sig over et skrift, alene pga. dets længde; med disse ”begrundelser” stræbes efter at udvande principprogram-met.

Den egentlige begrundelse for disse bestræbelser synes mig at være: hvis vi klart mener noget - hvis vi utvetydigt sætter socialis-men som mål, så risikerer vi at støde nogle fra os. Er dette ikke at vende alting på hovedet? Er det ikke netop i kraft af klare holdninger, at vi til-trækker mennesker til vores parti?

Under det eksisterende prin-cipprogram, har vi på alle punkter 3-doblet os, hvordan kan man påstå at programmet er en hindring for udvikling pga. dets sprogbrug?

Et minimumskrav til et redige-ret principprogram, må være at det tydeliggør socialismens nødven-dighed og dermed, en revolutionær samfundsforandring.

At ændre i et program, må være et skridt frem for at give mening - ikke et skridt tilbage.

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det førstkommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

Rød+Grøn

Principprogrammet

Intromøder for nye medlemmer

Enhedslistens rejsehold holder introduktionskurser for dig, der er ny i Enhedslisten eller ikke har været aktiv før. Kurset vil introducere dig til Enhedslistens politik, principper og historier.

I september er der intromøder følgende steder:

• Sydjylland den 21. september• Fyn den 22. september• København den 22. september

Skriv til [email protected] for tilmelding og information.

Følg kampagnen Fællesskab fungere på enhedslisten.dk/faellesskab


Alarmklokkerne er begyndt at ringe - i hvert fald hos mig

Kærlighed og respekt er nice – det er diskrimination aldrig

Aktiv dødshjælp - endnu engang

”Imod den mindste forringelse”

Ib Olsen, Slagelse

Efter at have læst Erik Thyge Niel-sens debatindlæg i det sidste num-mer af Rød+Grøn kom jeg i tvivl om, det var det samme årsmøde, vi har været til. Jeg må have sovet væl-digt under årsmødet, hvis partipro-grammet har afskrevet Enhedsli-sten som et revolutionært parti. Jeg bemærkede dog en del talere, der tydeligvis var reformister. Det er fint at partiet har fået så man-ge medlemmer, men spørgsmålet er, om mange medlemmer altid er en fordel. Jeg husker fra mine 20 år i Argentina, hvordan Peronistparti-et efterhånden blev så stort, at der var en venstrefløj og en højrefløj, som mindede om den rene fascis-me. Jeg har været i kontakt med fle-re medlemmer af Enhedslisten som overvejer at melde sig ud, idet de føler at partiet er skredet for langt imod højre. Jeg deler ikke denne lyst til at melde mig ud, tværtimod me-ner jeg, at vi skal forsøge at bremse tendenserne. Jeg var, er og vedbli-ver at være trotskist og dermed en tilhænger af en verdensrevolution.

Personligt har det kostet meget dyrt at have den holdning. Ubeha-

gelige fængselsophold og forføl-gelse har været en del af hverda-gen, men samtidigt en følelse af samhørighed med de 30.000 kam-merater, der mistede livet under Jorge Rafel Videla og Emilio Mas-seras militærstyre. Jeg husker ty-deligt et årsmøde i Dansk Flygtnin-gehjælp hvor nogle unge forfatte-re fremlagde deres bog om 40 års flygtningehjælp i Danmark. Jeg kri-tiserede voldsomt at de ikke havde nævnt de 30.000 som mistede livet under militærdiktaturet i Argen-tina, mens det var nævnt fire ste-der, at Pinochet kostede 3500 chile-nere livet. Vi var trods alt godt 100 flygtninge fra Argentina, der kom til Danmark efter kuppet den 24. marts 1976, men vi findes ikke i bo-gen. Derimod har jeg nok fået en lil-le plads i PETs arkiver, i hvert fald er jeg ikke blandt de fire, som er bevil-get aktindsigt. ”Af hensyn til sta-tens sikkerhed og vort samarbejde med fremmede magters efterret-ningsvæsener ser vi os ikke i stand til at bevilge dig aktindsigt”. Tænk at man er så bange for en 78-årig mand, at han ikke kan få aktindsigt.

Forkortet af redaktionen

Ahmad Walid Rashidi, Skanderborg

Forleden mødte jeg en kammerat, jeg ikke har set i flere år. Han var tid-ligere medlem af SF, og jeg husker ham som en kammerat, der kæm-pede ihærdigt for samfundet og de-mokratiet.

Da jeg mødte ham, kunne jeg knapt nok tro mine egne øjne. Han havde mistet sin kampgejst og til-liden til demokratiet og partisy-stemet, hvilket gjorde mig ked af det. Han fortalte mig, at han havde meldt sig ud af SF og dermed også demokratiet, da han følte sig ud-nyttet af partiet og politikere.

Da han gang på gang blev udvalgt af sit parti til at optræde til forskel-lige debatter, følte han, at han hav-de reelle chancer for at få sine visi-oner udlevet og at hans indsats var det værd. Men alle de steder, han blev sendt til, hed de enten Abdul-lah, Fatima eller lignende, og det gik op for ham, at partiet udnyttede ham til komme i kontakt med folk af anden etnisk herkomst end dansk - fordi mennesker fortsat skulle tro på, at SF var et fremmedelske-de parti.

Det blev så frustrerende, at han tog en snak med ledelsen i SF, som

desværre bekræftede hans antagel-se. De var glade for at have ham om-bord - for sådan kunne de komme i kontakt med ”de andre”. Han meld-te sig ud, da han følte, at den samme diskrimination, som han havde ople-vet i gaden, blev videreført i partiet, blot i en anden udgave.

Kære kammerater, dette øn-sker jeg ikke sker for vores parti el-ler andre individer - jeg tror på vo-res mangfoldighed og på vores knaldrøde Ø. Jeg har ikke selv op-levet det men har oplevet, at når deltagelse til forskellige debat-ter planlægges, sker det enten på baggrund af ens alder, erhverv el-ler farve, og det synes jeg er pro-blematisk. Det behøver ikke altid være vores modne kammerater, der skal debattere på plejehjem, en 21-årig som jeg kan jo lige så godt gøre det, hvis jeg brænder for området og føler, jeg har kendskab til det. Li-gesom en mand sagtens kan hol-de en tale og kæmpe for kvinderet-tigheder uden at selv være kvinde. I Ø bekæmper vi alle slags diskri-minationer, blandt andet derfor, er jeg et stolt medlem. Lad os blive ved med det.


Mogens Elmer, Østerbro

Niels Peder Agger (NPA) finder det ”dybt pinligt”, at Enhedslistens folketingsmedlemmer har erklæret sig mod aktiv dødshjælp.

Denne holdning er ”reaktionær og zombiagtig” ifølge NPA.

Det er imidlertid fuldstændig ude af proportioner - og politisk uan-svarligt - når NPA mener, at dette spørgsmål bør være bestemt af et folkeflertal. Det ligger på linje med Dansk Folkepartis ideer om, at følge folkeflertallets afgørelser om men-neskerettigheder og diskrimination.

Jeg skulle betakke mig for et sam-fund, hvor et lille radikalt parti bå-ret af en befolkningsstemning skul-le afgøre, hvor, hvornår og hvordan vi skulle dø.

Jeg er på god demokratisk vis til-

freds og tryg med, at ”statsmagten” gennem etisk råd formulerer de overordnede etiske regler om noget så sammensat og kompliceret som aktiv dødshjælp. Hvem i alverden skulle ellers formulere loven i et de-mokratisk samfund?

I øvrigt har spørgsmålet intet at gøre med ”socialisme”, eller ”revo-lution”, Når der afholdes internati-onal konferencer om dette emne er amerikanere, russere, cubanere, ki-nesere og svenskere delt på tværs af nationale og politiske anskuelser.

Det eneste land der indtil år 2000 havde praktiseret aktiv dødshjælp var Nazityskland. Det burde være nok til, at NPA kunne forstå, at det ikke nødvendigvis er specielt socia-listisk og at man skal tænke sig gru-eligt godt om, før man giver nogle mennesker ret til at slå andre ihjel.

Viggo Jonasen, Aarhus

Nedsat tilskud til tandrensning – el-ler: højere regning for tandlægebe-søg, for rig som for fattig. TV- avi-sen 2013.07.15 kunne berette, at Enhedslisten og regeringen har af-talt den ændring, som led i et for-lig november 2012 om flere pladser i kriminalforsorgen. ”For den mind-ste forbedring – imod den mindste forringelse”? Monstro folketings-gruppe og HB/FU har tænkt: de fat-

tige kommer alligevel ikke til tand-lægen, så for dem gør det ingen for-skel – ergo: ingen forringelse.

I samme forlig går vi også ind for beskæring af varigheden af løntil-skud til ansættelse i det offentli-ge fra 12 til 6 måneder. Hvor mange mennesker i hvilke typer job vil det ramme med ledighed?

Hvis forligets finansieringsdel har været omtalt på hjemmeside el-ler i bladet, så har jeg overset det. Forklaring udbedes!

Øvrigt om Enhedslisten

Enhedslisten havde den 27. august: 9.980 medlemmer


De

ba

t

Debat og fællesskab i Enhedslisten?

Ang. deltagelse i forlig ny pædagoguddannelse

Hvor skal Enhedslisten hen?

Svar til Mogens Petersen

Anna Rytter, Østerbro

I juli måned fik jeg en invitation til en møderække med titlen Progres-siv Politik – debat og fællesskab i Enhedslisten. På facebook kunne man se, at politisk rådgiver Pelle Dragsted og folketingsmedlem Sti-ne Brix skulle holde oplæg. Arran-gøren af mødet var Anders Jonas-sen, der er ansat på Christiansborg, og på deltagerlisten var mange an-satte og folkevalgte fra Enhedsli-sten. Logoet for begivenheden in-deholdt Enhedslistens klassiske ta-leboble. Man fik derfor det klare ind-tryk, at der var tale om et officielt Enhedsliste-arrangement. Da min oplevelse de senere år i listen har været, at der er blevet mindre og mindre tid og rum til debat, mente jeg, at det her kunne være et fanta-stisk initiativ til at samle og skabe fællesskab, som mødets overskrift jo også hentyder til. Jeg skulle dog blive klogere...

Efter en uges tid ændredes be-skrivelsen af begivenheden til ikke længere at være et åbent arrange-ment, men et lukket møde, hvor kun helt bestemte holdninger var vel-komne. For at måtte deltage skulle man være tilhænger af Årsmødets forslag 7.2.

Altså: for at deltage i debatræk-ken med partiets spidser skal man være tilhænger af en politik, som ikke engang er Enhedslistens egen, nemlig et forslag, som ikke blev ved-taget ”rent”, men med ændringsfor-slag, der ændrer dets politiske linje væsentligt.

Jeg bryder mig ikke om den ud-vikling, dette såkaldte debatmøde er et udtryk for. Der er mange må-der at takle, at man ikke opnår fler-tal for sit forslag på et Årsmøde. Den bedste er at blive ved med at diskutere med de kammerater, man er uenig med og samtidig tage til ef-terretning, at et flertal vil noget an-det. Den værste er at isolere sig med sine meningsfæller og udelukke de-bat med de kammerater, man ikke er på linje med. Enhedslisten står ikke nødvendigvis for enighed – der skal være højt til loftet og plads til for-skellighed. Men vi står for ENHED – udelukkelse af kammerater til poli-tiske møder skaber ikke enhed!

Mogens Petersen, Østerbro

Kære Rosa (Lund).Vi var begge til Folkemødet på

Bornholm – hvor der bl.a. var en god paneldebat om ”Det gode børneliv” – så vidt så godt.

Men da jeg kom hjem efter et par dage senere blev jeg godt nok over-rasket. I avisen kunne jeg nemlig læse, at ”Regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti er blevet enige om en reform af Danmarks største uddannelse, pædagoguddannelsen.”

Det blev jeg, bl.a. fordi jeg nu en-gang er kontaktperson for det pæ-dagogiske netværk, og ikke havde hørt den mindste lyd om at der var forhandlinger i gang om pædagog-uddannelsen, endsige et forlig med EL skulle være i hus; hverken på

Folkemødet eller ved nogen anden lejlighed. Det er ikke hverken disku-teret eller bare orienteret om forud f.eks. på vores Facebook-gruppe. Så er det jeg undrer mig over, hvordan dét kan gå til og det giver anledning til en række spørgsmål. Som f.eks.: Hvornår blev forhandlingerne ind-ledt? Hvilke krav og ønsker havde du med, på vores vegne? Hvem har været med som eventuelle spar-ringspartnere? Hvordan og af hvem er det besluttet, at vi, EL, skulle være med i den reform? Osv. osv.

Når vi så ser bort fra hvordan det er forgået, så er der indholdsmæs-sige. Det forekommer mig, at da vi i det pædagogiske netværk sidste år drøftede netop pædagoguddan-nelsen ikke gik ind for en opdeling af den, i hvert fald ikke som den er

blevet udmøntet. I dine kommen-tarer efterfølgende lægger du ene og alene vægt på det kønsrelatere-de aspekt i reformforslaget. Det er i og for sig fint nok, men er det ene-ste væsentlige i den reform? BUPL er bestemt ikke ubetinget positive – og fra anden side siges det” Den nye pædagoguddannelse passer per-fekt til den ny reform af folkesko-len.” Den folkeskolereform vi mig bekendt er ret lidt begejstrede for.

Alt i alt synes jeg ikke rigtig, at det ikke lever op til det som blev vedtaget på Årsmødet, nemlig at ”Folketingsgruppen og hovedbe-styrelsen skal sende udspil samt væsentlige sager til høring i det/de relevante udvalg og netværk.”.

Nu er der så heldigvis stadig en pæn del af høringsfristen tilbage.

Niels Frølich og Trine Simmel, Østerbro, Bodil Garde og Helge Bo Jensen, Albertslund, Mille Stockner og Nicolaj Brasgaard, Høje Taastrup, Jakob Lausch Krog og Marianne Rosenkvist, Amager Vest, Cecilia Juhler-Toxværd og Jeanne Toxværd, Gentofte

Er navnet på den konference 5 afde-linger, Østerbro, Albertslund, Ama-ger Vest, Høje Taastrup og Gentof-te, har taget initiativ til at afholde d. 7.september.

Omdrejningspunktet for konfe-rencen er medlemsdemokratiet.

Hvordan udvikler vi medlemsde-mokratiet sammen med de mange nye medlemmer, samtidig med at vi

holder fast i de dynamiske demokra-tiske processer der er forudsætnin-gen for at vi kan udgøre et moderne antikapitalistisk socialistisk parti?

Hvordan undgår at vi at lade os besnære af topstyring og centra-lisering? Og hvordan kan vi bidra-ge med reelle systemoverskriden-de krav og argumenter for Enheds-listens mål om et antikapitalistisk socialistisk samfund?

Der er skabt plads til livlige de-batter og spændende workhops, hvor man kan møde gode kammera-ter fra hele landet, da denne konfe-rence er åben for ALLE medlemmer af Enhedslisten!

Du vil kunne læse mere om kon-ferencen på hvorskalenhedslisten-

hen.dk. Du melder dig til ved at skri-ve til [email protected].

Der er god plads til røde faner og masser af mulighed for at debattere Enhedslistens værdier, principper, demokrati og udvikling.

Vi glæder os til at se dig.

Rosa Lund, uddannelsesordfører

Kære Mogens. Du har fuldstændig ret!

I forbindelse med forhandlinger-ne om den nye pædagoguddannel-se har jeg ikke været gode nok til at inddrage det pædagogiske net-værk.

Det skyldes, at forhandlingerne pludselig tog fart og gik hurtigere, end jeg havde regnet med. Det var

en fejlvurdering fra min side. Det er jeg selvfølgelig ked af.

I forhandlingerne kæmpede En-hedslisten for, at pædagoguddan-nelsen ikke ville blive splittet op, som vi kender det fra 1992, og det er min opfattelse, at vi stadig har en en-hedsuddannelse. Hvis Enhedslisten ikke havde været med, havde spe-cialiseringen nok været endnu skar-pere, end den er endt med at blive.

Og det er samtidig min opfattel-se, at forliget har styrket pædagog-

uddannelsen, bl.a. pga. kønsdimen-sionen.

Når det er sagt, så vil jeg altid ger-ne mødes med det pædagogiske netværk og har i skrivende stund allerede taget kontakt, så vi kan få en tæt kontakt, når lovbehandlin-gen går i gang.

Til slut vil jeg gerne understre-ge, at der er stor viden i Enhedsli-stens pædagogiske netværk, som jeg fremover vil huske at drage nyt-te af.

Tilmeld dig nyhedsbrevet på

www.enhedslisten.dk


For mindste forbedring, imod mindste forringelse - eller noget

Enhedslistens dagpengesvigt

Allan Krautwald, Svendborg

I Pinsen indgik partiet et forlig med regeringen som vil hjælpe nogle tusinde som pga. formueforhold el-ler ægtefælles indtægt ellers ikke ville kunne få kontanthjælp, når de ryger ud af dagpengesystemet - det er godt for de, der får glæde af det.

En del af finansieringen er fun-det ved, at ældre ledige som el-lers ville kunne have fået senior-job ved udløbet af dagpengeperio-den nu får denne mulighed udskudt i 15 måneder, hvilket betyder at de i de 15 måneder nu skal gå til den særligt lave arbejdsmarkedsydel-se på ca. 10.500 kr. om måneden. Jeg har talt med en bekendt hvis ægtefælle bliver ramt af dette. Det vil alene betyde mistet indtægt på 105.000 kr. hvis man sammenlig-ner mellem dagpenge og den kon-tanthjælps lignende ydelse. Men da et seniorjob jo er på overenskomst-mæssige vilkår, vil de ramte i reali-teten miste langt mere.

Man kan altid diskutere, hvad der er en forbedring og en forringelse,

men med denne finansiering er vil-kårene for en række ældre medbor-gere blevet forringet markant og det mener jeg ikke flugter med vore principper.

Vi har med aftalen hjulpet nog-le tusinder og forringede vilkårene markant for nogle andre tusinder, men det store problem med dagpen-gereformen står uløst tilbage, nem-lig at ca. 25.000 foreløbig er faldet ud af dagpengesystemet og er pla-ceret på en ydelse svarende til kon-tanthjælp.

Et resultat af den indgåede afta-le er desværre, at presset mod re-geringen er aftaget, idet regerings-partiernes baglande og store dele af fagbevægelsen har stoppet de-res kritik. Det bliver derfor en svær og stor opgave op af bakke, at skabe et fornyet pres i den kommende tid.

Derfor nytter det heller ikke no-get, at vore talsmænd igen og igen udtaler, at ”vi fik reddet mange af de, der stod til at miste deres dag-pengeret”. Der er ikke reddet en eneste dagpengemodtager og det må vi holde fast i, ellers bliver det svært at opbygge et fornyet pres.

Johan Keller, Gladsaxe

I martsnummeret af Rød+Grøn remsede Christian Juhl de 13 for-slag op som folketingsgruppen vil-le fremsætte inden sommerferi-en. Bl.a. jobgaranti, 4 års dagpen-ge, forkortelse af genoptjenings-kravet, jobrotation og løntilskud skulle give genoptjening – og man-ge flere. Presset på regeringen var stort, og selv DF ville fremsæt-te forslag om halvering af optje-ningsperioden.

Men hvad blev der af forslagene? De blev jo aldrig fremsat? Så kom re-geringen med en ”midlertidig ud-sættelse af dagpengereformen”, så arbejdsløse kan få et midlertidigt

”forsørgelsesgrundlag” på 60 % af dagpengesatsen – et ret pinligt lap-peri som EHL endda så blev sat til at finde en næsten ligeså pinlig fi-nansiering til. Og hermed forsvandt pressens interesse for sagen des-værre.

Men det kan jo ikke fortsætte så-dan, at EHL på vores højst priorite-rede politikområde kapitulerer for regeringen og endda trækker egne forslag og egen politik tilbage? Det bliver jo SF om igen. Og hvad me-ner Hovedbestyrelsen om sagen? En redegørelse her i Rød+Grøn må være på sin plads.

Og så må disse krav gøres til en absolut betingelse for at kunne støtte finanslov 2014!

Dagpengeaftaler

Organiseringsværkstedet byg Op: Styrk jeres lokale valgkamp

21.-22. sep. Brandbjerg højskole, Vejle – for Vestdanmark. 5-6. okt. Klinten Kursuscenter, Stevns – for Østdanmark.

Byg Op! er Enhedslistens organisatoriske uddannelse for medlem-mer, der vil have redskaber til at få afdelingen til at køre endnu bed-re, eller brænder for at skabe en stærk lokal valgkamp.Hver afdeling inviteres til at sende to aktive medlemmer til hvert af de to spor:

Find den fælles melodi! Kommunikation i afdelingen: Webkommunikation, aktivitetsplan-lægning mm.

Få budskabet ud! Ekstern kommunikation: Retorik, lokal pressehåndtering mm.

Tilmelding foregår via kontaktpersonen i din afdeling. Frist: Vestdanmark - 10. september. Østdanmark - 24. september.

Mere information og tilmelding: [email protected] kan også høre om skræddersyede kam-pagneworkshops til din afdeling.

Kulturpolitisk seminar

28. september kl. 13-22. København.

Kulturudvalget og kulturordfører Jørgen Arbo-Bæhr ønsker at invi-tere alle fra Enhedslisten, der beskæftiger sig med og interesserer sig for kulturpolitik, til en inspirerende dag, der står i kulturpolitik-kens tegn.

Formålet med seminaret er at skabe inspiration og et udgangspunkt for dannelsen af Enhedslistens Kulturpolitik. En kulturpolitik, der skaber sociale, demokratiske og kvalitative rammer for kulturen, kunsten og dets skabere.

For at kunne skabe og formulere disse rammer, er der brug for viden og inspiration fra de, som ved noget om betingelserne for kulturska-belse. Kulturudvalget inviterer derfor repræsentanter fra de forskel-lige kulturelle områder, såsom billedkunst, musik, scenekunst, idræt og litteratur til at holde oplæg om kulturens rammebetingelser og vi-sionerne for dem.

Der er et deltagergebyr på 75 kroner. Ønsker du at deltage, så tilmeld dig venligst via [email protected] inden til 7.septem-ber. Der ydes rejserefusion.

Hit med billederneHar du gode billeder fra f.eks. Ø-arrangementer og demonstra-tioner, modtager Enhedslisten dem med kyshånd. Du kan dele dine billeder via hjemmesiden foto.enhedslisten.dk (virker også via visse telefoner).

Følg Enhedslisten på facebook


De

ba

t

Grønt er grønt

Euroen ødelægger EU

Andreas M. Nielsen, Østerbro

Normalt forbinder man kemiske in-dustrier med noget forurenende og beskidt. Men der er gode nyhe-der. I kemiundervisningen for labo-ranter fokuserer man en del på sik-re kemiske alternativer. Ved at gra-ve dybere i det med sikker kemi, kan man støde på plante kemi. Med

plante kemi kan man relativt sim-pelt fremstille lægemidler, sprøjte-midler og plastik. Alt sammen med samme styrke, som hvis man havde brugt kemikalier. Det kedelige er, at de kemiske industrier ikke ønsker, at gå ind i en produktion lige nu. Teknologien til sikker kemi er dog noget, der er udtænkt.

Erik Thyge Nielsen, Frederikshavn

Efter sovjetstatens sammenbrud opstod der i Rusland en bytteøko-nomi, hvor befolkningen handle-de med tjenesteydelser og varer i en pengeløs økonomi. For en given tjenesteydelse fik man f.eks. frugt, kød, huder eller f.eks. tøj eller red-skaber.

En tilsvarende arbejds- og vare-bytteøkonomi er under kraftig ud-vikling i de økonomisk svage EU-medlemslande.

Den pengeløse bytteøkonomi lø-ser dagen og vejen-problemerne for de svage EU-landes borgere. Men på sigt virker den som at tisse i bukser-ne. Den luner her og nu; men på sigt bliver det temmelig koldt.

Bytteøkonomien resulterer jo i, at borgernes beskatningsgrund-lag bliver mindre og mindre. Herved mindskes de svage EU-staters be-skatningsprovenu løbende. Og de-res økonomiske krise udvikler sig gradvist til økonomisk uføre.

Senest har vi oplevet, at Græ-kenland ikke kan overholde de af-talte afdragsrater på de ydede EU-milliardlån. I Grækenland, Spanien og Portugal er arbejdsløsheden på over 25 procent. Ungdomsarbejds-

løsheden er over 50 procent i disse lande. Og i Italien og Frankrig øges antallet af arbejdsløse løbende. 26 millioner EU-borgere står uden ar-bejde. Og 20 procent af jobbene i EU er dårlige med lav løn og høj risiko for tidlig nedslidning.

Hvis èt lands økonomi ikke fun-gerer, går det ud over de andre lan-de. På sigt vil de svage lande svæk-ke samtlige EU-landes økonomi.

Havde disse lande stadig haft de-res nationale valuta, kunne politi-kerne via devaluering regulere lan-dets im- og eksport, så den var i ba-lance i forhold til landets national-produkt. Og landets borgere kunne via den lokale valuta købe og sæl-ge tjenesteydelser og landets egne produkter og derigennem via be-skatning sikre det enkelte land et beskatningsprovenu og dermed et offentligt forbrug, der stod i rime-ligt forhold til landets økonomiske formåen.

Vi oplever økonomisk recession i de svage EU-medlemslande, for-di landenes økonomier er for sva-ge til at fungere med euroen som internet og eksternt betalingsmid-del, derfor må euroen afskaffes som fælles valuta i EU.

Er det i orden at ofre 2850 ældre ledige i pinsens dagpengeforlig?

Inger Colding-Jørgensen og Bente Lildballe, Amager Øst

Retten til seniorjob bortfalder el-ler udskydes. Vi stilles i udsigt at skulle slutte vores arbejdsliv på en arbejdsmarkedsydelse på 60 % af dagpengene. For de 10.430 kr. pr. måned, skal vi i op til 15 mdr. både overleve og fortsat betale knap 1000 kr. til A-kasse og Efterløn. Det vil være næsten umuligt at nå frem til efterlønsalderen, uden at opgi-ve vores nuværende bolig og meget mere. Indenfor to år tvinges vi tid-ligt på efterløn - uanset om vi vil el-ler ej. Men på 91 % af dagpengene. De samme årgange er nemlig kun fuldtidsforsikret, hvis vi kan ud-skyde starten på efterløn.

Det seniorjob, der før pinse stod som et lys for enden af tunnelen, viser sig pludselig at være et mod-kørende tog. Det seniorjob, vi be-rettiget har set frem til og bidra-get til via mange års betaling til A-kasse og efterlønsordning, og som for få måneder siden var hovedår-sagen til, at vi valgte at blive i ord-ningen også efter efterlønsrefor-

mens forringelser. Os der er årgang 54 eller 55 og er mindre end de 2 år fra vores efterlønsalder, bliver eks-tra hårdt ramt. Her er ikke tale om udskydelse af retten til seniorjob, men et bortfald af denne sidste mu-lighed for at finde plads på arbejds-markedet igen.

Vi er i en sen alder blevet afskedi-get indenfor det sidste år, og er hav-net på et arbejdsmarked, der alders-diskriminerer ved hjælp af portaler, der sorterer os fra via det cpr-nr, man skal indtaste, for at komme til at aflevere en ansøgning. Alle ved det er næsten umuligt for netop os at få job igen.

Enhedslisten og Regeringen har med forliget tilrettelagt en kynisk deroute for et par specifikke årgan-ge - på vores vej ud af arbejdsmarke-det efter et langt livs bidrag til sam-fundet.

Vi har sendt et åbent brev til Fol-ketingets beskæftigelsesudvalg. Vi appellerer indtrængende til, at EL her er med til at sørge for, at hen-vendelsen behandles seriøst og at denne del-finansiering genoverve-jes.

Behov for whistleblowers i psykiatrienSøren Juul-Nielsen,

Aarhus

Gennem det seneste år har vi i psy-kiatrien fået flere beviser for, at whistleblowers kunne være på-krævet beskyttelse, som EL fore-slår i overensstemmelse med rege-ringspartiernes tidligere plan (fra før de blev regering og skabte en to-talitær ”offentlighedslov”).

Vi så med Glostrup-sagen mis-handling af psykiatriske patien-ter, grænsende til det veterinære, med uhørte doser psykofarmaka. Der gik halve og hele år, inden det-te blev stoppet, da mange var ban-ge for at stå frem.

Hvad angår den igangværende destruktive ødelæggelse af psyki-atrien, der hele tiden tiltager med endnu flere DJØF-regimer og fasci-stoide, urørlige, halvt hemmelige konstruktioner, har vi nu sidste kre-

ation i rækken: ”Den centrale visita-tionsenhed” (sieg heil!).

På en eller anden adresse i Silke-borg sidder ukendte personer, man ikke kan kontakte og uden faglig kvalifikation (de er skrivebordssy-geplejersker, med ordrer fra høje-ste sted). Her opsuges og opløses de henvisninger, som praktiserende læger sender for at få deres patien-ter i behandling et sted i psykiatrien.

Henvisningernes skæbne må ikke følges, og man kan ikke ringe til de involverede, selv hvis man vid-ste, hvem de er. De kan så dukke op alle mulige eller ingen steder efter et stykke tid.

Tidligere var der en fri, åben kontakt mellem den praktiseren-de læge og den specialafdeling, der med klar afgrænsning havde sin målgruppe. Man kunne gå direkte til fælles aftalt handling med kort varsel, til gavn for patienterne.

Diverse

Kursus i konfliktløsningI de kommende måneder vil Enhedslisten uddanne personer, der kan og vil indgå i et mæglerkorps til håndtering af konflikter i partiet.Kurset i konfliktløsning finder sted den 21. og 22. september som et internat, et opfølgningsmøde den 22. oktober samt en opfølgnings-dag den 11. januar.

Udvælgelsen vil finde sted på baggrund af en ansøgning, som skal sendes til sekretariatsleder Henrik Kjær, [email protected].


Krisens endelige løsning Afghanistan-krigen – en imperialistisk krig

Radikal degeneration

Anders Liljensøe, Assens

Endelig falder arbejdsløshedstallet, samtidigt med at den neutrale tæn-ketank KRAKA, har fundet krisens løsning!

Ifølge KRAKA, så bør alle lønmod-tagere sløjfe en feriedag, dette vil hæve arbejdsudbuddet med 10.000.

At hæve arbejdsudbuddet med 10.000, er det samme, som at øge arbejdsløsheden med 10.000. At øge arbejdsløsheden er at øge kri-sen. Denne form for manipulation er uden hæld forsøgt af den blå re-gering flere gange. Først ville man løse krisen med noget, som blev kaldte ”Færd løsning”. Vi skulle bare arbejde 12 minutter længere, det er 1 time om ugen. Med en arbejdstid som ville blive på 38 timer, og med 2.500.000 på arbejdsmarkedet, så vil det øge krisen der med arbejds-løsheden med 66.000. Derefter prø-vede Helle Thorning Schmidt at ”løse” problemerne med afskaffel-

se af to helligdage, hvilket ville øget arbejdsløsheden og krisen med 20.000 arbejdsløse.

Med hensyn til den faldende le-dighed, så må vi ikke glemme, at den blå regering har skubbede 23.000 arbejdsløse over på kontanthjælp i juli måned. Den slags ”pynter” jo på deres statistik samt deres menne-skefjendske livssyn!

Øgningen af krisen har to formål:1: Hvis socialdemokraten Helle

Thorning Schmidt, følger den ultra-liberale Angela Merkels politik, så sikrer hun sig en stor og givtig post i EU, helt på linje med Anders Fog Ras-mussen, som fulgte Bush i en ulovlig krig, og fik et kæmpe job i NATO.

2: Ved at øge arbejdsløsheden i Danmark, så får vi Østeuropæiske lønningerne, se hvad der sker i Syd-europa!

Regeringens blå politik vil betyde grove nedskæringer i kommuner-ne, derfor er der kun et parti, som vil kæmpe for din velfærd!

Lene Junker, Odense

I disse dage vender størstedelen af de danske soldater hjem fra Af-ghanistan efter næsten 12 års krig. Godt for soldaterne og godt for af-ghanerne.

Som resultat af 11. september 2001 og den efterfølgende krig mod terror, gik Danmark med Poul Ny-rups ord og Anders Foghs bevidste indsats ”med USA hele vejen”. Først Afghanistan, siden i Irak og Libyen.

Med forsvarsforliget fra 2011 fortsætter alle partier fra SF til DF denne militaristiske udenrigspolitik. Der afsættes penge til nye kampfly, kamphelikoptere og droner.

Politikerne bag den militaristi-ske udenrigspolitik har i alle årene afvist at lytte til advarsler og kri-tik. Fra mange sider blev der adva-ret imod, at krig ikke ville formind-ske terrortruslen. Tværtimod. Alli-gevel startede Afghanistan krigen selvom man kunne have forhandlet med Taliban. Irak krigen blev star-tet på løgne. I Libyen krigen var på-skuddet et folkemord, men den re-sulterede i en voldsom borgerkrig.

Resultatet af krigene er, at der er installeret nye regimer, som er af-hængige af Vestens (USA og Nato)

militære magt og penge. De tilla-der Vesten permanente baser, vå-bensalg og lukrative kontrakter til vestlige selskaber.

Desværre for det store flertal af overlevende afghanere, irakere og libyer, så er de på alle måder dårli-gere stillet end før krigene.

Her på krigens 12. år, hvor USA og NATO trækker de fleste kamptropper ud, er ingen af de officielle mål nået:

Fra dag ét kunne USA og NATO have forhandlet med Taliban. I dag, 12 år efter, er de tvunget til at for-handle med dem for at få en ”ære-fuld exit” fra Afghanistan og sikre sig permanente baser.Fra dag ét var afghanerne tiltænkt rollen som statister i USA’s og NA-TOs geopolitiske magtspil og kamp om adgang til regionens naturres-sourcer? Det gælder også irakerne og libyerne. Sådan ser imperialis-men i den 21. århundrede ud.I Enhedslisten skal vi bekæmpe op-rustningen og de nye våbenkøb, som leder frem til deltagelse i nye imperialistiske krige. I stedet skal man bruge pengene på velfærd og grønne job herhjemme og på global social retfærdighed.


Henning Sørensen, Norddjurs

I årene 1949 til 59 var der en mili-tærnægterlejr i Oksbøl. Nægternes opgave var at fjerne resterne af den tyske flygtningeby og tilplante are-alerne. De således anlagte planta-ger er desværre for længst ødelagt af militæret.

I denne militærnægterlejr aftjen-te jeg i 1954-56 min ”værne”-pligt. Jeg var i størstedelen af min næg-tertid nægternes talsmand, og jeg var med til at arrangere en række foredrag, bl.a. med den mangeårige formand for ”Kvindernes Internati-onale Liga for Fred og Frihed”, mag. art. Else Zeuthen (1897-1975) der fra 1953 til 1960 sad i Folketinget for Det Radikale Venstre. I sit fore-drag komplimenterede hun os for at have valgt at være militærnæg-tere, og hun beklagede, at ikke fle-re valgte det samme. Tanken om at indføre tvungen ”værne”-pligt for kvinder var allerede dengang frem-me. Hun betegnede dette som ”fuld-

kommen vanvid”; men hvis det alli-gevel blev indført, var hun sikker på, at der ville blive mange og store militærnægterlejre. Militær og mili-tarisme var efter Else Zeuthens op-fattelse produkter af mandstanke-gang og var kvinder uværdige.

Siden er der sket en forråelse af den danske folkesjæl i alminde-lighed og af Det Radikale Venstre i særdeleshed. Mange unge kvin-der melder sig frivilligt til militæ-ret, og Det Radikale Venstres folke-tingskvinde, Zenia Stampe, arbej-der ’for ligestilling mellem kønnene i militæret’, og hun er ikke afvisen-de over for kvindelig ”værne”-pligt. Enhedslisten er i vor tid det mest antimilitaristiske parti; men Johan-ne Schmidt-Nielsen er til min græm-melse ikke 100 % afvisende over for Zenia Stampes forrykte tanker. Den fornemme klassiske pacifisme er pt. ikke repræsenteret på Christi-ansborg; men for denne vil jeg vir-ke i de næppe mange år, der måtte være tilbage til mig.

Konference: Hvor skal Enhedslisten hen?

7. september kl. 13-19. Mølleholmskolen, Mølleholmen 20, 2630 Taastrup.

Enhedslisten er et revolutionært parti, som tager demokrati alvorligt. Men hvordan sikrer vi, at Enhedslisten bevarer, styrker og videreud-vikler medlemsdemokratiet i den nuværende politiske situation? Og hvor skal Enhedslisten hen? Tag til konference for medlemmer af En-hedslisten og debattér Enhedslistens udvikling og fremtid. En række oplægsholdere vil lægge op til debat i plenum og workshops.

Der er efterfølgende aftensmad for alle deltagere.

Klik ind på www.hvorskalenhedslistenhen.dk. Her kan du bl.a. se navne på oplægsholdere, program for dagen, finde praktisk info og læse mere om baggrunden for konferencen.

Konferencen koster 50 kr. Der ydes rejserefusion til deltagere uden-for hovedstadsområdet, hvis deltagerens lokalafdeling ikke ser sig i stand til at dække rejseudgiften.

Tilmelding sker via mailen: [email protected] Har du ikke en e-mail, er du velkommen til at kontakte arrangørerne på anden vis. Arrangørerne af konferencen er Albertslund, Amager Vest, Gentofte, Høje Taastrup, Østerbro samt frivillige fra andre afdelinger.

www.enhedslisten.dk


Ka

len

de

r

Møder og arrangementer

(M) – Medlemsmøde(o) – Offentlig eller åbent møde(S) – Studiekreds/Seminar(F) – Fest arrangement(A) – Andet

Aabenraa (o) 18. Sep. 19Emnet er Arbejdsløshed og aktivering. 3f’s lokaler, H.P. Hanssensgade 21, 6200 Åbenrå

Allerød (A) 31. Aug. 9-13.30Enhedslisten i Allerød deltager i Aktiv Fritid. Gågaden i Allerød.

Billund (M) 11. Sep. 18.30Om: kommunal- og regionsvalg. Charlotte Abildgaard, Østergaardsvej 2, Stend-Krogager, 7200 Grindsted

Blågård (o) 10. Sep. 19.30 Fra Big Bang til socialisme. Per Bre-gengaard fortæller om sin bog. Arr: Aftenskolen Grobund og Literatur Haus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

Christianshavn (M) 19. Sep. 19.30Christianshavn Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh. K

Esbjerg (o) 12. Sep. 19 Med Frank Aaen - Hvorfor har vi krise? Hovedbiblioteket Storm P salen, Nørregade 19.

Esbjerg (M) 18. Sep. 19 Om folkeskolen og børneområdet. 3F Transport, Nyhavnsgade 25

Favrskov (M) 30. Sep. 19.30 Om Kommunevalg. Overdrevets Fæl-leshus, Overdrevet 1, 8382 Hinnerup

Fredericia (M) 11. Sep. 19-21 Beboerlokalet, Prinsessegade 39, o.g.

Fredericia 28. Sep. 10-12 Medlemsbrunch Beboerlokalet, Prinsessegade 39, o.g.

Frederiksberg (M) 24. Sep. 19.30-21.30 Enhedslisten Frederiksberg, Hostrupsvej 8, kld.

Frederikshavn (M) 26. Sep. 19-21Stedet vil blive oplyst pr. mail.

Furesø (M) 19. Sep. 18 Afdelingsmøde med spisning på en restauran. Mere info via mail. tilmel-ding til [email protected]

Faaborg-Midtfyn (M) 1. Sep. 13Tiilmelding senest 28/8: 2695 5268 eller [email protected] Lars Bennedbæk, Klaus Berntsens Vej 14, Eskilstrup, 5750 Ringe.

Greve-Solrød (M) 5. Sep. 19 Margit Dujardin, Aspegården 38, 2670 Greve.

Guldborgsund (o) 24. Sep. 19Fra Big Bang til socialisme. Per Bregengaard fortæller om sin bog. Kulturforsyningen, Voldgade 1, 4800

Nykøbing F

halsnæs (F) 8. Sep. 13Sommerfest i shelteren i Ullerup skov. Tilmelding: Lisbet: [email protected]

halsnæs (A) 14. Sep. 10-18.30Kom forbi afdelingens bod på Krudtværksfestival i Frederiksværk

halsnæs (o) 24. Sep. 19.30Lisbet Møller, Tjørnevej 7, 3390 Hundested

herning 2. Sep. 19Aktivitetsmøde ang. kommunalvalg-kamp i Herning. Kulturellen Medborgerhuset, Nørregade 7.

hillerød (A) 2. Sep. Aktivmøde: Valgkamp - se hjemme-siden. Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2.

hillerød (o) 5. Sep. 19 Med Maria Gjerding m.fl. 3F, Milnersvej 41D.

hillerød (A) 9. Sep. Aktivmøde: Valgkamp - se hjemmesiden. Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2.

hillerød (A) 16. Sep. Aktivmøde: Valgkamp - se hjemmesiden. Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2.

hillerød (A) 23. Sep.Aktivmøde: Valgkamp - se hjemmesi-den. Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2.

hillerød (A) 30. Sep.Aktivmøde: Valgkamp - se hjemmesi-den. Enhedslisten Hillerød C/O Røde hus, Holmegårdsvej 2.

holbæk (A) 30. Aug. 16-22Gadeaktion i forbindelse med aftensalg. Derefter natteløb

holstebro-Struer-Lemvig (M) 4. Sep. 19 Særlig gæst er LO-formanden i Vest-jylland. Aktivitetscenteret i Holstebro, Danmarksgade 13A, 7500 Holstebro

høje Taastrup (M) 25. Sep. 19.30-22 Tema - Valgkampen status og valg-aktivteter. Taastrup Kulturcenter, Poppel Allé 12, 2630 Tåstrup

Indre Nørrebro (o) 10. Sep. 19.30 Fra Big Bang til socialisme. Per Bre-gengaard fortæller om sin bog. Arr: Aftenskolen Grobund og Literatur Haus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

Ishøj (M) 5. Sep. 19 Foreningshuset Vejlebrovej, Vejlebrovej 45b.

Kolding (M) 3. Sep. 19 Pakhustorvet 16.

Kolding (A) 4. Sep. 9 Pakhustorvet 16 - Valgkontoret arbejder. Alle er velkommen.

Landskontoret har knas på linjenDer er i øjeblikket problemer med at komme igennem til landskontoret pga. det høje antal medlemmer og henvendelser. Landskontoret arbejder på at løse sagen.

600 medlemmer står til sletningRekord mange medlemmer står til at blive slettet på grund af manglende kontingentbetaling. Ved udgangen af september vil op mod 600 medlem-mer blive slettet, hvis ikke de inden da har betalt deres kontingent.

Grunden til de mange sletninger netop nu er primært et efterslæb efter det store medlemsboom i sommeren 2012.

Med en kommunevalgkamp på trapperne er der mulighed for at fastholde nogle af de medlemmer, der står til sletning. Mange afdelinger plejer at have megen succes med en rundringning til de sletningstruede medlemmer. Når et medlem får en opringning fra sin kontaktperson, er der mange, der væl-ger at blive og betaler deres kontingent i sidste øjeblik.

For at hjælpe afdelingerne med at holde fast på deres lokale medlemmer, laver landskontoret i starten af september lister over de medlemmer, der står til sletning.

Kære kontaktperson(for en afdeling, et netværk, et udvalg etc.)

Så er det igen tid til at overveje, om I har planlagt de møder, I skal holde i den kommende tid.

Send en mail til [email protected] med info, hvis I har mø-der i oktober, som skal med i Rød+Grøns kalender.

Der er deadline for info til kalenderen mandag den 9. september kl. 9.00. Husk dato, tid, sted og evt. emne.

Gør som mange af Rød+Grøns læsere

– bliv klogere på toilettet!

Ledige stillinger på landskontoret Vi søger en FU/HB-sekretær (barselsvikariat) pr. 1. oktober 2013 (ansøgningsfrist 9. september)

Læs mere på www.enhedslisten.dk/job.

Meddelelser


Kolding (o) 11. Sep. 17.30 Offentligt møde med Johanne Schmidt-Nielsen og Benny Dall: ”Finansloven og Kommunerne”. Alle er velkommen. KUC, Ågade 27.




Køge (M) 5. Sep. 19 Fra Big Bang til socialisme. Per Bre-gengaard fortæller om sin bog: ”En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen”. Kulturhus Køge , Strandvejen 40-42.

Køge (o) 25. Sep. 19 Kurt Jacobsen – Porfessor CBS, tidli-gere Land og Folk korrespondent i Mo-skva – fortæller om sin LENIN biografi. Arr. EL og DKP sjælland. Kulturhus Køge , Strandvejen 40-42.

Langeland (M) 23. Sep. 19-21 Der er kaffe og mulighed for samkør-sel. Anna Kjærbøll, Søndre Landevej 6, Kurvemose, 5900 Rudkøbing

Lejre (o) 16. Sep. 19-21 Mød Johanne Smith Nielsen til et offentligt møde om ”Du har ret til velfærd.” Hvalsø Kulturhus, Skolevej 12, 4330 Hvalsø

Lolland (O) 24. Sep. 19 Fra Big Bang til socialisme. Per Bregengaard fortæller om sin bog. Kulturforsyningen, Voldgade 1, 4800 Nykøbing F

Mariagerfjord (M) 3. Sep. 19 Vigtigste emne. Kommunalvalget i Nov. ’13. Medborgerhuset i Hobro, Skibsgade 26, 9500 Hobro

Middelfart (M) 5. Sep. 19-21.30 Aktivitet med vægt på efterårets valg-kamp. 3F Vestfyn, Langelandsvej 3.

Middelfart (M) 12. Sep. 18.30-21.30 Aktivitet med vægt på efterårets valg-kamp. 3F Vestfyn, Langelandsvej 3.

Middelfart (M) 19. Sep. 18.30-21.30 Aktivitet med vægt på efterårets valg-kamp. 3F Vestfyn, Langelandsvej 3.

Middelfart (M) 26. Sep. 18.30-21.30Aktivitet med vægt på efterårets valg-kamp. 3F Vestfyn, Langelandsvej 3.

Nordvest (A) 31. Aug. 13-14.30Afdelingen går på gaden med en bod op i Bispeparken, hvor vi vil i dialog med NV-beboerne om bla boligpolitik og beskæftigelse.

Nordvest (M) 5. Sep. 19-21Bogcafeen NV, Frederikssundsvej 64, st., 2400 Kbh. NV

Nordvest (A) 7. Sep. 13-14.30 Afdelingen går på gaden med en bod op i Lersø Parken, hvor vi vil i dialog med NV-beboerne om bla miljø, grønne områder og ulighed i sundhed.

Nørrebro Park (S) 7. Sep. 13-17 Politisk skolingsseminar hos Enheds-listen Nørrebro Park - Arbejderklasse, feminisme og revolution. Målgruppe: Seminariet henvender sig til dig, der enten er nyindmeldt i Enhedslisten, eller dig, der er et mere erfaren. Bebo-erlokalet på hjørnet af Bregnerødgade og Tikøbgade, 2200 Kbh. N

Nørrebro Park (M) 9. Sep. 19-21 Beboerlokalet, Julius Bloms gade 28, 2200 Kbh. N

Nørrebro Park (o) 10. Sep. 19.30 Fra Big Bang til socialisme. Per Bre-gengaard fortæller om sin bog. Arr: Aftenskolen Grobund og Literatur Haus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

odense (M) 9. Sep. 10 Om Odense Kommunes budget 2014,på Odense Rådhus.

odsherred (S) 31. Aug. 10-17 Temadag om byrådsvalg. Organisationernes Hus, Havnegade 5, 4500 Nykøbing Sj

Rebild (M) 2. Sep. 19 Kulturstationen Skørping, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Region Sjælland 6. Oct. Justering af valgkamp

Roskilde (M) 12. Sep. 19:00 - 21:30, Lokale 102 Kulturhuset Kildegården, Helligkorsvej 5.

Roskilde (S) 21. Sep. 13-17 Boot camp for kandidater til kom-munalvalget. Klostermarksskolen, Kongebakken 19, lokale 2.

Rødovre (M) 2. Sep. 19-22 ”Rødovregård, Kirkesvinget 1.

Samsø (M) 4. Sep. 19-21 Peder Lund, Østerlykkevej 50.

Samsø (M) 24. Sep. 19-21 Jannie Annette Mogensen, Vestervang 8.

Skanderborg (M) 18. Sep. 19-21.30 Lokale oplyses senere.

Sorø (M) 4. Sep. 19.30Lokale 206.. Værkerne Sorø Kultur- og Fritidscenter,, Frederiksvej 27.

Stevns (o) 17. Sep. 19 Åbent bestyrelsesmøde. Jonna Faur-skov, Elvervangen 3B, 4652 Hårlev

Stevns (o) 18. Sep. 19 Offentligt møde med Christian Juhl Mødestedet Hårlev Bibliotek, Bredgade 1, 4652 Hårlev

Svendborg (M) 18. Sep. 19 Enhedslisten Svendborg, Møllergade 105.

Sydhavnen (o) 15. Sep. 11-13.30 Søndagsbrunch i Sydhavnen. Prostitution og sexkøb: for eller i mod. Tilmelding: Jan Fønss tlf. 53949171, mail: [email protected] Pris: 50 kr. Medborger Center Sydhavnen, Peter Sabroes Gade 1, 2450 Kbh. SV

Sønderborg (M) 4. Sep. 19 Medborgerhuset Sønderborghus, Løngang 1.

Sønderborg (M) 18. Sep. 19 Medborgerhuset Sønderborghus, Løngang 1.

Sønderborg (M) 2. Oct. 19 Medborgerhuset Sønderborghus, Løngang 1.

Thy-Mors (F) 5. Sep. 17 Sommerfest. Vi mødes ved P-pladsen ved Isbjerget ved Nors Sø i Thy. Alle medbringer mad te/kaffe til sig selv +1. Husk tæppe, stol, service, mygges-pray osv. Enheslisten sælger øl og vand.

Vejle (M) 9. Sep. 19.30 Bygningen, Ved Anlæget 14B.

Vesterbro (M) 3. Sep. 19.30-22 om Kommunalvalgkampen på Vesterbro: dannelse af grupper, brainstorm og planlægning. Demokratihuset, Valde-marsgade 4, 1665 København V

Vesterbro (F) 7. Sep. 19-? Aktivistfest i Valdemarsgade 4, for alle dem der har været aktive i Enhedslisten Vesterbro, og dem der gerne vil være aktive. Demokrati- huset, Valdemarsgade 4, 1665 Kbh. V

Vesterbro (o) 17. Sep. 19-22Møde i bestyrelsen i enhedslisten Vesterbro. Hvis man er interesseret i at være med i bestyrelsen, eller bare gerne vil være med på en lytter, så er man velkommen til at komme.. Demokratihuset, Valdemarsgade 4, 1665 København V

Viborg (M) 4. Sep. 19-21 Om valgforberedelse, Klima, miljø, be-skæftigelse. 3F Viborg’s mødelokale, Gothersgade 45.

Viborg (M) 11. Sep. 19-21 Valgforberedelse, Børn og Unge. 3F Viborg’s mødelokale, Gothersgade 45.

Viborg (M) 19. Sep. 19-21 Om valgforberedelse, kommunens økonomi. 3F Viborg’s mødelokale, Gothersgade 45.

Viborg (o) 26. Sep. 19.30-21.30 Psykiatri, handicap, sundhed v/Stine Brix. 3F Viborg’s mødelokale, Gothersgade 45.

Ydre Nørrebro (M) 4. Sep. 19.30- 21.30 Mødet finder sted på Rådhuset hvor Signe Færch vil vise os rundt og Morten Kabell fortælle os om sine visioner.

Ydre Nørrebro (o) 10. Sep. 19.30 Fra Big Bang til socialisme. Per Bre-gengaard fortæller om sin bog: ”En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen”.. (Medarrangør: Aftenskolen Grobund og LiteraturHaus). Literatur Haus, Møllegade 7, 2200 Kbh. N

Østfyn (M) 9. Sep. 19 Orla Eggebrecht, Rynkebyvej 269, 5350 Rynkeby

Århus (F) 31. Aug. Enhedslistens Århus’ sommerfest og arbejdsdag Enhedslisten Århus, Mindegade 10, 8000 Aarhus C

Århus (M) 10. Sep. 19-21.30 Kommunalvalgstemaer. Energi og klima v. Søren Egge Rasmussen. En-hedslisten og budgetforhandlingerne v. Jette Jensen” Enhedslisten Århus, Mindegade 10.

Århus (A) 12. Sep. 17-21 KV13 startskudsmøde for alle interesserede. Enhedslisten Århus, Mindegade 10, 8000 Aarhus C

Århus (M) 24. Sep. 19-21.30 Organisering af valgkampen ved valg-kampsmedarbejder Rasmus Vester-gaard Madsen Enhedslisten Århus, Mindegade 10, 8000 Aarhus C

Netværk og udvalg

Kulturudvalget 4. Sep. 19.30 Udvalgsmøde. Enhedslisten, Landskontoret, Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K

Kulturudvalget 25. Sep. 19.30 Udvalgsmøde . Enhedslisten, Lands-kontoret, Studiestræde 24, 1., 1455

Regioner og storkredse

Fagligt netværk for folkeskole-lærere (S) 31. Aug. Landsmøde i Enhedslistens Lærer- netværk.

Fagligt netværk for hK’ere 9. Sep. 19 Fagligt Netværksmøde. Selvkøbt mad fra kl. 18. Dagsorden fås ved hen-vendelse til kontaktpersonen Merete Pedersen, [email protected].. Enhedsli-sten, Landskontoret, Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K

Fagligt netværk for pædagoger & pædagogisk personale 17. Sep. 17.30 Fagligt Netværksmøde. Emner: Kommissorium for netværket (jvf. Årsmøde-vedtagelse), Den nye pæ-dagoguddannelse, Pædagogikken og kommunevalget. Nærmere inf. følger. Husk vi har også en Facebook, hvis du vil med der så kontakt 50130596/[email protected] Enhedslisten, Landskontoret, Studiestræde 24, 1., 1455 Kbh. K

over stregen

Ny i Enhedslisten

Magasinpost SMPId nr: 42332

40 mm

Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx udgivers telefon nr.

Der er valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter.

a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS

Postboks 9490, 9490 PandrupELLER

b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email:

UMMId nr.: xxxxx

Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post ved tilføjelse af følgende tekst “Retuneres ved varig adresseændring”

Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt.

Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis:Post DanmarkCityMail Danmark

30 mm

135

mm

Post Danmark

Rød+GrønStudiestræde 24, 1. 1455 København K

»Vi mangler lodder i vægtskålen til venstre. Jeg har derfor meldt mig ind i Enhedslisten og vil forsøge at blive valgt for Liste Ø til Jammerbugt kommunes byråd .«

Tina Lønstrup Poulsen41 år, social- og sundhedsassistent og kandidat for Enhedslisten i Jammerbugt Kommune

...41 milliarder kroner i skattelettelser.

...en årlig rapport fra statsministeren om

danskheden.

...vi vil hjælpe de mange ledige videre ved at spare �re milliarder på beskæftigelsesområdet

og sløjfe deres ret til uddannelse.

Det bedste ved sommergruppemøder er, at man bliver mindet om, hvor meget værre tingene kunne være med en anden regering.

* hjælp din lokalafdeling med at forberede kommune- og regionsvalget. Du kan finde kontaktinfo på www.enhedslisten.dk/parti/lokalafdelinger.

* Besøg Enhedslistens nye kampagneside www.pengeklubberne.dk, hvor vi sætter fokus på den hemmelige pengestrøm til de borgerlige partier.

* Læs Enhedslistens sommergruppeudspil Fællesskab fungerer. Du kan finde det på www.enheds-listen.dk/sommergruppemode2013.

Det bedste ved sommergruppemøder er, at man bliver mindet om, hvor meget værre tingene kunne være med en anden regering.

Tre ting du kan gøre i september

Sarah Glerup Kristensen / Rød+Grøn

tema kommunevalg 2013org.enhedslisten.dk/files/medlemsblad/rg49_web.pdf · september 2013 nr 49...

Documents