tema idrÆt og bevÆgelse › wp-content › uploads › 2018 › 12 › Øjensynligt-nr… ·...

jens nligtForældre, børn, unge og syn Nr. 3 - 2018

TEMA IDRÆT OG BEVÆGELSE Motion i fritid og skole er svært. Læs hvorfor og hvad du selv kan gøre

NYE DBS-TILBUD TIL BØRN OG UNGE Fuglsangcentret bygges om efter norsk forbillede

TILGÆNGELIG GUIDELæs om gode og dårlige sommerseværdigheder

2 / Ø J E N S Y N L I G T / N R . 3 / 2 0 18 Ø J E N S Y N L I G T / N R . 3 / 2 0 18 / 3

Ensomhed og overvægt flytter langt oftere ind i et liv med synshandicap, vi-ser statistikken. Ikke som en direkte bivirkning af det manglende syn, snarere som et resultat af de begrænsninger synet kan give.

Det begynder i de mindste klasser. Idrætslærerens faglige viden om syns-handicap kan afgøre, om blinde og svagsynede kan deltage på samme vilkår som klassekammeraterne, og de første sejre og nederlag kan få stor betydning for, hvor motiveret man senere bliver for fysiske aktiviteter.

For idræt er langt mere end et fag. Det er også erfaringer med at tage del i en samlende aktivitet, som har stor betydning for ens sociale liv. Både i sko-len og i fritiden. Det er med andre ord en vigtig del af inklusion og rehabili-tering, at man med et synshandicap deltager i idræt og bevægelse på samme vilkår som almindeligt seende.

Som forældre har vi selvfølgelig også et ansvar. Min bedste anbefaling er så tidligt som muligt at lade børnene prøve både at tumle på madrassen, løbe på ujævnt terræn, kaste med bold eller gå til gymnastik eller anden idræt. Min egen søn på 10 år er ikke pjattet med sport, selvom vi igennem årene har forsøgt os med forskellige fysiske aktiviteter uden helt at finde det rette for ham. Men han er generelt godt inkluderet i skolen, og i sin fritid er han aktiv med vennerne. Han hopper i trampolin, spiller bold i haven og går ture. I sommer fik han adgang til en tandem og er så småt ved at vænne sig til at køre på den.

I dette nummer af Øjensynligt får du inspiration til forskellige typer bevæ-gelse og idræt, man kan dyrke med et synshandicap. Du kan også læse, hvor-dan vinderen af en bronzemedalje til PL i goalball har kastet sin tid og kær-lighed på at gøre judo populært blandt synshandicappede. Fordi det er sjovt, styrker motorik, balance og kondition og giver den tætte fysiske og sociale kontakt med andre mennesker, som kan være svær uden normale øjne.

Thomas Sonne Jensenformand

Børn bevæger sig til sundhed og inklusion

Indhold

Kort nyt 4

Nye DBS-tilbud skal styrke selvtilliden 6

Motion er en mangelvare 8

Sådan tilpasses idrætsundervisning 10

En fed judoweekend 11

Synsvenlige idrætsgrene 12

Rollemodel: Lykke(n) er en krop i bevægelse 14

Varm sommer med lunken tilgængelighed 16

Flere unge fik fritidsjob med projekt 18

Blinfo giver samme muligheder som seende 20

Tankevækkende konference om inklusion 22

jens nligtForældre, børn, unge og syn Nr. 3 - 2018

Øjensynligt udkommer tre gange om året og udgives af interesse-foreningen LFBS. Vi arbejder for at skabe gode vilkår for blinde og svagsynede børn, unge og deres familier både medicinsk, socialt og i dagtilbud, skoler og fritid.

LFBS søger politisk indflydelse, samarbejder med aktører på synsområdet og arrangerer kurser og aktiviteter, hvor børn, unge og voksne kan mødes på tværs for at lære og udveksle erfaringer.

Knap 2000 børn og unge under 18 år med et synshandicap er opført i Synsregisteret. Cirka 60 procent er svagsynede, de øvrige er blind. Lidt mere end halvdelen har både et synshandicap og mindst en anden funktionsnedsættelse.

www.lfbs.dk

Bladet udgives af Landsforeningen afforældre til blindeog svagsynede

RedaktionAnnette Haugaard, redaktørThomas Sonne Jensen, ansv.havende

Mail [email protected]

Layout og trykSynscenter Refsnæs

AdresseændringStine Haubro Falk [email protected]

Deadline for næste nummer2/1 2019

Formand for LFBSThomas Sonne JensenKingstrupvej 152B5591 GelstedTlf. 28700096Mail: [email protected]

STØT LFBS’ arbejde via mobilepay 75192


Forældrekurser på podcast Tag hovedtelefonerne på og lyt til viden, gode råd og øvelser om børn og unge med et synshandicap. IBOS, Synscenter Refsnæs og LFBS producerer frem mod sommeren 2019 podcastkurser til forældre og fagpersoner. De varer cirka 30 minutter. De første handler om sociale kompetencer og videregående uddannelse. De findes på www.ibos.dk/podcast

Ny lov om forskelsbehandlingFra 1. juli 2018 er det forbudt at forskelsbehandle mennesker på grund af handicap. Det betyder f.eks., at et diskotek ikke må sige nej til en synshandicap-pet gæst i kørestol. Hidtil har forbuddet kun dækket forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, men det er nu udvidet til al offentlig og privat virksomhed. Klager rettes til Ligebehandlingsnævnet, www.ast.dk/naevn/ligebehandlingsnaevnet

Få individuel Handicaptransport En del unge synshandicappede over 18 år kan nu få handicaptransport via kommunen takket være en ny lov. Transporten gælder fritidsformål, og man beta-ler for den direkte tur fra dør til dør med taxa eller minibus sammen med andre. Udgangspunktet er 104 enkeltture om året. Kontakt kommunen, der visite-rer, for at undersøge om du eller dit barn er omfattet af ordningen. Tilbuddet gælder alene socialt og prak-tisk blinde, der typisk dokumenteres ved, at man er medlem af Dansk Blindesamfund.

PEP på vej til arbejdsmarkedet’Det er nærmest et must,’ lød det begejstret fra en af de første kursister på IBOS’ PEP-forløb. Pre-Employ-ment Program forbereder mennesker med synshandi-cap til selv at søge og få job bl.a. ved analyse af egne kompetencer og værdier og råd til, hvordan man bru-ger sit netværk og præsenterer sit synshandicap for en arbejdsgiver. Kurset varer 15 dage, er gratis og kræver, at man har styr nok på IT til at skrive en ansøgning og søge på nettet, og at man selv kan klare transport. Virksomheden All Ears er med i projektet. Læs mere på www.ibos.dk/pep

K O R T N Y TLFBS-kurser i 2019Du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen tre gange i 2019, når LFBS holder arrangementer. 16. og 17. marts er der kursus for småbørnsforældre, 31. maj til 2. juni er der aktiv familieweekend og 13. – 15. september Syn på Sagen. Alt foregår på Fuglsangcentret i Fredericia.

Fællesspisning på IBOS Er du nuværende eller tidligere kursist på IBOS, kan du mødes med andre den sidste tirsdag i må-neden – bortset fra juli og december. Der er hver gang aftensmad og f.eks. fællessang eller foredrag. Det koster 50 kroner. Tilmeld dig på www.ibos.dk/faellesspisning

Hjælp goalball-landsholdet på vejHerrelandsholdet i goalball drømmer om komme til C-EM i 2019 og blive blandt de tre bedste og om at få en topplacering ved PL i Paris i 2024. Foreningen ’Dansk Goalball’ skal skabe økonomisk frihed til at indfri planerne, og du kan blive støttemedlem ved at maile navn og adresse til [email protected] og indsætte 250 kroner på reg. 8401, konto 0001053638 mærket dit navn. Læs mere på www.facebook.com/DenmarkMensGoalballTeam/

Maj• Møde med CKV i Odense om ’Alle i

bevægelse’ og ’Mit første job’ (Claus)• Orienteringsmøde i Socialstyrelsen (Chrestine)• Bestyrelsesmøde IBOS (Chrestine)Juni• Oplæg om ’Mit første job’ på

Synskonsulenternes konference (Claus, Chrestine)

• VM i Goalball, Malmø (Claus)• Folkemødet på Bornholm med DBSU (Claus)August• Fagligt Råd på Synscenter Refsnæs (Niels Bo)• Møder om podcast til forældrekurser på

Synscenter Refsnæs/IBOS (Niels Bo)• Planlægning af Lalandia-tur 2019 (Niels Bo)

Bestyrelsens arbejde• Bestyrelsesmøde LFBS (Niels Bo, Thomas,

Claus, Chrestine)• Styregruppemøde Blindes Arbejde (Chrestine)• Amo-kursus med Blindes Arbejde (Chrestine)September• Ungdommens Folkemøde med DBSU og

SUMH (Claus, Chrestine)• Netværksmøde DBS og DBSU (Claus,

Thomas)• Projekt Idræt og bevægelse (Chrestine)

Bestyrelsesmøde LFBS (Claus, Thomas, Chrestine, Stine, Niels Bo)

• Konferencen Syn & Inklusion (Thomas)Oktober• DBS stormøde om beskæftigelse af

synshandicappede (Claus)

http://www.ibos.dk/pep


vennerne om ting, de har prøvet. Det har stor værdi og giver selvtillid at have prøvet mere og vildere ting end kammeraterne.”

Mod i trygge rammerBirgitte Lilletvedt mener generelt, det er vig-tigt ikke at lægge begrænsninger på børn med synshandicap. ”Nogle forældre er helt forståeligt bekymrede, men også børn med synshandicap skal lære at håndtere udfordringer og selv sætte grænser. De skal turde. Ofte kan de meget mere, end forældre-ne tror, især hvis de får lov at prøve i trygge ram-mer, hvor udfordringerne er tilrettelagt i forhold til synshandicap, og hvor andre end forældrene udfordrer. Det giver mod på mere derhjemme som at gå ned i den lokale idrætsklub, fordi man nu ved, at man kan noget,” siger hun og under-streger, at DBS’ nye tilbud til børn, unge og fami-lier ikke kun skal have fokus på fysisk aktivitet. ”Det at fremme mestring, sprænge grænser og få øget selvtillid kan lige så godt handle om andre områder. Det kunne f.eks. være en kulturaften, som børn og unge selv arrangerer og hvor man tager mod til sig og synger en sang, læser et digt højt eller opfører et lille skuespil, man selv har skrevet,” siger Birgitte Lilletvedt.

Hele familien er i fokusDBS’s nye og kommende familiekurser bliver for hele familien. ”Mange forældre efterspørger mere oplæring i, hvordan de kan støtte deres synshandicappede børn, både når det kommer til hjælpemidler, ny teknologi, mobilitet, fritidsinteresser, og hvilke rettigheder synshandicappede børn har. Dansk Blindesamfund har bred kompetence og vil me-get gerne bidrage,” siger Birgitte Lilletvedt. ”Vi vil skabe et familietilbud, som også in-kluderer seende søskende, så vi arbejder med at vende rollerne om. Når børn står over for en udfordring som at klatre i træer eller gå over hængebroer, kunne deres seende søskende få bind for øjnene, så barnet med synshandicap fører sin søster eller bror. På den måde ser alle børn situationen med andre øjne, og det bliver tydeligt, at barnet med synshandicap er en res-

source. Det ændrer familiedynamikken på en positiv måde.”

Plads til erfaringer og læringDBS’ kommende familiekurser skal også give faglig læring med f.eks. redskaber til lektie-læsning, ny viden om at tilrettelægge en god skoledag eller i samarbejde med DBSU at udvikle et kursus til unge om at flytte hjemmefra. ”Unge kan få god hjælp og vejledning fra rol-lemodeller, der selv er flyttet hjemmefra, håndte-rer deres egen privatøkonomi og får dagligdagen til at fungere,” siger Birgitte Lilletvedt og under-streger, at på samme måde skal forældre kunne udveksle erfaringer på kurserne. ”Kurserne skal være et vigtigt mødested for familier, som kan lære af hinanden og møde an-dre i samme situation. For nogle familier vil det være indlysende og kendt, for andre nyt og ander-ledes. Uanset hvor man er i forhold til at støtte sit barn, har alle brug for netværk og trygge sociale relationer, så man kan spejle sig i hinandens ud-fordringer og succeser,” siger Birgitte Lilletvedt.

I gang fra 2019DBS forventer, at de første tilbud til familier og unge er klar i løbet af 2019. Kurserne vil derefter blive udbygget i takt med, at der bliver råd til nye rammer på Fuglsangcentret. ”Heldigvis har fantasien ingen grænser, men det har ressourcerne! Vi går meget realistisk til værks og kommer i første omgang til at udnytte naturen rundt om Fuglsangcenteret, ligesom vi planlægger at forbedre svømmehallen. Vi begynder i det små, men vi er i gang med at finde ressourcer til at byg-ge et motionsunivers,” slutter Birgitte Lilletvedt.

Tekst: Christina Hammer, kommunikationskonsulent DBSFoto: Henrik Frydkjær

Børn og unge med synshandicap skal turde ka-ste sig ud i livet - både i overført betydning og bogstaveligt. Det er visionen hos DBS, Dansk Blindesamfund, som derfor i de kommende år vil skabe nye tilbud til børn, unge og deres familier. Inspirationen til DBS’ nye rehabiliteringsstra-tegi kommer bl.a. fra Norge, hvor rehabiliterings-chef Birgitte Lilletvedt i en tilsvarende stilling hos Norges Blindeforbund har opnået gode resul-tater med en målrettet indsats for børn og unge. ”Vi skal naturligvis lave en dansk model og samarbejde med LFBS og andre aktører, for der findes allerede tilbud på Synscenter Refsnæs og i kommunerne, som er gode og væsentlige for børn og unge. Vores indsats skal supplere og ikke kon-kurrere, men der er behov for flere muligheder, for vi kan se, at færre unge med et synshandicap får en uddannelse, og flere børn og unge er i ri-siko for mobning og at falde ud af sociale fælles-skaber,” siger Birgitte Lilletvedt.

Vilde tanker om selvtillidI foråret 2018 besøgte hun og DBS’ regionskonsu-lenter kursusafdeling Hurdalcentret, hvor Norges Blindeforbund har skabt et rehabiliteringscenter ud fra en filosofi om tidligt at præsentere børn for vilde udfordringer som at klatre i høje træer eller stå på vandski. Drømmen er i samme stil at udbygge Fuglsangcentret i Fredericia, så det kan danne rammen om DBS’ nye familietilbud. ”Vores vision er at skabe et stort motionsuni-vers som en del af strategien for børn, unge og

familier. Større fysisk aktivitet er livsforbedrende, fordi man kommer i god form, men idræt og mo-tion sikrer også et socialt netværk, som er vigtigt for trivslen,” siger Birgitte Lilletvedt. ”Jeg drømmer vilde tanker om Fuglsangcen-tret med svævebaner ned gennem haven eller et skråt tag på en ny hal, som man kan klatre på el-ler svæve hen over. Synshandicappede børn skal ikke halte bagud i forhold til jævnaldrende, men kunne komme tilbage til hverdagen og fortælle

Nye DBS-tilbud skal styrke selvtilliden hos børn og unge

Svævebane, svømmebassin og solid læring er et par af elementerne i DBS’ nye familie-

kurser, der skal foregå på et udbygget Fuglsangcenter efter inspiration fra Norge. Det

fortæller Birgitte Lilletvedt om Dansk Blindesamfunds nye rehabiliteringsstrategi.

8 / Ø J E N S Y N L I G T / N R . 3 / 2 0 18 Ø J E N S Y N L I G T / N R . 3 / 2 0 18 / 98 / Ø J E N S Y N L I G T / N R . 2 / 2 0 18 Ø J E N S Y N L I G T / N R . 2 / 2 0 18 / 9

Alt for mange børn og unge med en synsned-sættelse er henvist til en passiv plads på gulvet i gymnastiksalen, en pause på biblioteket eller ligefrem at få fri fra skole, når der står idræt på skemaet. Og i fritiden dyrker kun få blinde og svagsynede sport eller bevæger sig fysisk. Forklaringerne er mange. Lærerne er usikre på, hvordan de inkluderer synshandicappede elever i undervisningen, forældre mangler energi til at støtte deres barn i at få motion, og børn og unge foretrækker måske også selv at være in-aktive, fordi de er udtrættede og helst vil undgå nederlag. Men konsekvensen er stor. Blinde og stærkt svagsynede er oftere overvægtige og har gene-relt dårligere helbred end seende. Samtidig bety-der manglende bevægelse, at børn og unge går glip af vigtige erfaringer og fællesskaber.

Mangler viden om vigtigt områdeDer er få undersøgelser om motionsvanerne hos børn og unge med nedsat syn, og statistisk

opgør man ikke hvor mange synshandicappede, der er medlem af en idrætsforening. ”Der mangler viden, og området er generelt underbelyst, hvilket er underligt, fordi der i disse år er stort fokus på bevægelse, idræt og motion,” siger Hannah Maya Fold Kjærsgaard, konsulent og cand.scient. i idræt med speciale i synshandi-cappede. ”Vi ved ellers, at det er særlig vigtigt at be-væge sig, når man har dårligt syn. Det kan både styrke motorik og balance, og sport og idræt kan være en god adgangsbillet til fællesskaber, hvor man kan spejle sig i andre, få venner, lære at begå sig socialt og opdage, hvad man kan, og hvad kroppen formår. Det har alt sammen stor betydning for, hvordan synshandicappede børn kan forstå sig selv og udvikle sig generelt.” Sanne Koppeschaar er synskonsulent i Re-gion Hovedstadens Kommunikationscenter og oplever, at motion er et følsomt emne, når hun og kollegerne møder familier. ”Det er sårbart og kræver mange ressourcer,

så selvom man kender gevinsterne ved motion og bevægelse, er det måske ikke det, man i før-ste omgang har overskud til at gøre noget ved. Nogle forældre beskytter måske også deres børn fra at opleve nederlag, fordi de ikke kan deltage i sport på samme måde som seende,” siger hun.

Hver fjerde fritages for idrætDanske Handicaporganisationer spurgte i 2016 forældre til børn med funktionsnedsættelser, hvordan de oplever inklusion i skolen, og hver fjerde svarede, at deres barn fritages for fag og især idræt og bevægelse. ”Lærerne mangler viden og ved ofte ikke, hvad de skal stille op med elever med funktions-nedsættelser i idrætsfaget. De kan være bange for, hvordan de f.eks. både tilgodeser seende og blinde og svagsynede, og så er det lettere at give dem fri, at de laver lektier på biblioteket eller får en særlig rolle, så de ikke deltager i timen som andre elever,” siger Tine Soulié, konsulent i Handicappens Videnscenter. Hun er en af forfat-terne til bogen ’Alle Til Idræt’ med inspiration til, hvordan lærere planlægger idrætsundervis-ning, der bl.a. egner sig til synshandicappede. En vigtig pointe er at skifte fokus fra, hvad ele-verne skal lave til hvad de skal lære. ”Der er tradition for, at idrætsfaget handler meget om aktiviteter som fodbold eller atletik, men hvis man i stedet kigger på, hvad børnene skal have ud af aktiviteterne, er det nemmere at inkludere og differentiere undervisningen. Blinde og svagsynede kan sagtens få udbytte af idrætstimerne, hvis de får mulighed for at udnytte andre sanser,” siger Tine Soulié.

Kom i gang så tidligt som muligtBørnehavealderen er det bedste tidspunkt at hjælpe sit barn i gang med motion. ”Det lille barn møder ofte færre fordomme og vil måske i mindre grad selv opleve, at det skiller sig ud. Ældre børn som måske også er overvægtige og har få erfaringer med at bevæge sig, har sværere ved at bryde den negative spi-ral,” siger synskonsulent Sanne Koppeschaar.Hannah Maya Fold Kjærsgaard er enig. ”Det er veldokumenteret, at jo tidligere man

begynder at bevæge sig, desto større er sandsyn-ligheden for, at motion bliver en del af hele ens liv. Men det er aldrig for sent at begynde.” Hun erkender dog, at geografi spiller ind i forhold til, hvor let det at få et synshandicappet barn i gang med sport. Bor man langt fra en større by, er der færre specialklubber, længere transporttid og få blinde og svagsynede i nær-området at dyrke idræt sammen med. ”Jeg kan sagtens forstå, at forældre til et synshandicappet barn har meget at se til, men sport er en god nøgle til at støtte udviklingen på mange områder, så man gør sit barn en bjørnetjeneste ved helt at skåne det for fysiske udfordringer eller fra at møde seende i almin-delige foreninger. Især holdsport har den fordel, at børn kan spejle sig i og dele erfaringer med andre både med og uden syn, og det er utrolig givende,” siger Hannah Maya Fold Kjærsgaard.

Tekst: Annette Haugaard, redaktørFoto: Sonja Iskov

5 GODE RÅD TIL FORÆLDRE 1. Fortæl dit barn, at synshandicappede kan

dyrke idræt og være aktive. Forældres atti-tude er vigtig for barnets mod.

2. Vær ikke bange for, at barnet slår sig. Knubs er en del af alle børns fysiske udvikling.

3. Lad barnet lege vildt, hoppe og tumle med venner og søskende eller klatre i træer. Det giver erfaringer med mange bevægelses-mønstre.

4. Dans med dit barn, tag sammen i svømme-hallen, på cykeltur eller ud og løbe, hvor du fungerer som ledsager. Motion behøver ikke foregå i en klub.

5. Fortæl dit barns idrætslærer, at du ønsker dit barn deltager i undervisningen. Henvis evt til bogen ’Alle Til Idrætø på www.han-divid.dk/idraet/praksisudvikling/hent-alle-til-idraet-gratis

Motion er en mangelvare

TEMA: IDRÆT OG BEVÆGELSE

Synshandicappede dyrker sjældent idræt i skole og fritid. Tre konsulenter opfordrer

forældre til at sætte deres børn i bevægelse, for det gavner mere end konditallet.



Lav regler og mindre holdFællesregler kan hjælpe, så alle f.eks. skal røre bolden et antal gange, før der må scores. Den synshandicappede elev kan også med fordel være den første kaster, så det ikke foregår i højt tempo. Man kan løbe to og to sammen som makker eller arbejde i små hold og på afgræn-sede, mindre områder. Lad evt. den synshandi-cappede elev gå tidligere ud til omklædning og giv barnet en fast plads.

Kommuniker ekstra megetMange bevægelsesmønstre er usynlige eller uty-delige for synshandicappede, så flere ord og for-klaringer hjælper. Lad f.eks. børnene sige navnet på den, de kaster bolden til eller fortæl præcis, hvilke stillinger der er rigtige og korriger ver-balt, når noget ikke er helt rigtigt endnu. Lære-ren bør altid afklare med den synshandicappede elev og de øvrige elever hvilke regler og hensyn, der passer bedst. Forældre kan med fordel tage initiativ til at tale med idrætslæreren om, hvad der skal til for at faget fungerer bedst.

Find forslag til konkrete aktiviteter i ’Alle Til Idræt’ fra Handicappens Videnscenter.


”Det nemmeste er at sige, at en elev med nedsat syn ikke skal deltage i idræt i skolen, men det er hverken okay eller nødvendigt. Det kan ligefrem være en gevinst for klassen at have en blind el-ler svagsynet elev, og for mange lærere er det en øjenåbner, at de med få ressourcer kan skabe stør-re inklusion ved at justere deres undervisning.” Sådan lyder det fra synskonsulent Sanne Koppeschaar fra Hovedstadens Kommunika-tionscenter og idrætskonsulent Hannah Maya Fold Kjærsgaard, som har flere bud på, hvordan lærere tilrettelægger idrætsundervisning for synshandicappede.

Vær bevidst om rekvisitterMaterialer gør en stor forskel. Bolde med lyd el-ler kontrastfarver er hjælpsomme, ligesom man kan spille badminton med en ballon, som flyver langsommere og er nemmere at se. Har læreren farvet vest på og løber forrest under opvarmnin-gen, har den svagsynede elev noget at pejle efter. I holdsport kan modstanderne også bære farvede veste, så det er tydeligt, hvem man kæmper imod. I atletik og springgymnastik kan man markere området for afsæt med farvet tape på gulvet. Generelt skal man være opmærksom på lyset.

Sådan tilpasses idrætsundervisning

En fed judo-weekend

Gode grin og ømme muskler var ud-byttet, da Niels Bo Hermansen prøvede en sport, der passer godt til nedsat syn.

I anledning af Danish Open i Judo i februar 2018 arrangerede Lykke Vedsted en judo-weekend for synshandicappede. Vi boede på Fuglsangcentret og blev hver dag kørt til DGI-centret uden for Vejle, hvor vi blev modtaget af trænere og hjælpere fra Judo Danmark. Vi fik udleveret kampdragten gi, og så var det ellers i gang med opvarmning, hvor man bruger hinandens kroppe som redskaber. Efter en kort introduktion til de basale regler og greb, begyndte den første direkte kamp mellem deltagerne alle-rede efter en time. Det var virkelig vildt. Den første dag vekslede mellem indføring i greb, tricks og kampe på gulv mellem delta-gerne, mens vi næste dag lærte om faldteknik og stående kamp. Judo er en sport med meget kropslig nærkontakt, så man lærer utrolig me-get om sig selv og sin krop, og judo er på alle måder en god sport for synshandicappede. Alle træningspas starter med en briefing om, hvad der skal ske og afsluttes med en kort evaluering, så det er nemt at overskue. Desuden kan man føle sig tryg, for man må hverken sparke, slå eller rive. Vi grinede en masse, selvom vi også var så trætte, at nogen af os knap kunne komme ud af sengen på dag to! Mit indtryk er, at judomil-jøet er utrolig omfavnende, rummeligt og virkelig gerne vil synshandicappede. Vi blev f.eks. begavet med medaljer og gaver af formanden fra Dansk Judo Forbund, og jeg vil gerne rose trænere og hjælpere for deres måde at være på og vise, hvor-dan judo foregår. Også en stor tak til Lykke Ved-sted for at arrangere.

Af Niels Bo Hermansen, bestyrelsesmedlem

Judo er en kampsport, der går ud på at få mod-standerens ryg i gulvet. Man begynder i stå-ende stilling, hvor de to kæmpere holder fast i hinanden, når kampen sætter i gang. Hvis man kaster modstanderen direkte ned på flad ryg, svarer det til knock out, og kampen er vundet med det samme. Lander modstanderen kun på gulvet, fortsætter man kampen her. Vinderen er den, der først får modstanderen lagt på ryg-gen og holder personen der i 20 sekunder. Hvis man selv vil prøve judo, kan man kontakte Parasport Danmark eller finde en liste over lokale klubber på www.lfbs.dk

http://www.lfbs.dk


12 / Ø J E N S Y N L I G T / N R . 2 / 2 0 18

#1 JUDOJudo er en japansk kampsport med kasteteknik-ker, stående og liggende kamp. Man kan deltage i konkurrencer eller træne sig op til forskellige bæltegrader. Judo styrker smidighed og balance og træner reaktionsevne og faldteknikker. Judo dyrkes på lige fod med seende, hvor man træner de samme teknikker.

#2 GOALBALLEn fantastisk holdsport hvor alle spillere har bind for øjnene. Der er tre på hvert hold, som skal få en bold med klokker ned bag modstanderens bag-linje. Spillerne ligger på gulvet for at parere mod-standerens bold og forhindre deres mål. Goalball styrker samspillet og kommunikationsevner, træ-ner hele kroppen og skærper reaktionsevnen.

#3 SVØMNINGUden fuldt syn kan svømmetag læres ved at få demonstreret, hvordan arme og ben bevæger sig korrekt, og huske antallet af armtag pr. bane for at undgå at svømme ind i kanten. Projekt Su-perleder kan også hjælpe med en støtteperson i vandet. Svømning er godt for balancen og giver motion til hele kroppen.

#4 LØB OG ATLETIKAtletikdiscipliner som løb, kast og spring kan dyr-kes af synshandicappede. Løb er især populært, fordi man kan bruge en seende løbemakker til at holde kursen ved at være forbundet med et kort reb. Det er let at finde en løbemakker. Løb styrker balance og koncentration, smidighed og kondition.

#5 GYMNASTIKMotionsgymnastik kan dyrkes af alle. Træning indeholder typisk faste øvelser, som gør det forud-sigeligt for synshandicappede. Gymnastik styrker kondition, smidighed og orienteringsevne.

#6 RIDNINGRidning kan dyrkes af alle, og de fleste klubber har handicapridning. Der afholdes handicap-stævner i dressur, hvor blinde og svagsynede får hjælp af en seende opråber eller et lydfyr, som angiver banens størrelse og retningen man skal ride. Ridning styrker muskler i ryg, ben og mave og forbedrer balance og koordination.

#7 SKYDNINGElektronskydning foregår med luftgevær. Man bruger et specielt sigte, der søger efter et kraf-tigt lys på skiven og omsætter lysintensiteten til lyd i skyttens hovedtelefoner. Elektronskydning skærper koncentrationen og orienteringsevnen.

#8 SKISynshandicappede dyrker typisk langrend og orienterer sig via sporet eller en ledsager. Det styrker balance og giver motion i frisk luft.

#9 SHOWDOWNAlle kan spille showdown, der er en slags bord-tennis. Deltagerne bærer sorte stofbriller, og bordet har en bande, som afgrænser bolden, der giver lyd fra sig. I begge ender af bordet er der en mållomme, som bolden skal ramme for at få point. Showdown er teknisk krævende, styrker motorik og hurtighed og opbygger koncentration og orienteringsevne.

Inspiration til synsvenlig idrætNår jeres barn skal vælge idrætsgren og klub, er der en række overvejelser, man med fordel kan gøre sig. Skal det f.eks. være en individuel sport eller holdsport? Hvor lang transporttid kan fun-gere for familien? Hvilke idrætter dyrker barnets venner? Hvad er ambitionerne, og hvilke mulig-heder er der evt. for at konkurrere mod andre? Parasport Danmark står altid klar til at være sparringspartner om idrætsmuligheder og valg. Vi kan rådgive og vejlede om muligheder i den lokale klub, muligheder for at blive inkluderet på

et hold. Hvis jeres barn allerede går til idræt, kan Parasport Danmark vejlede i, hvad der skal til for at barnet kan udvikle sig og bevare motivationen. Projekt Superleder kan desuden hjælpe med at finde og finansiere en støtteperson for børn og unge under 18 år. Støttepersonen kan guide og være med til at skabe overblik, så idrætsoplevel-sen bliver god og tryg. I kontakter os ved at beskrive jeres ønsker og udfylde kontaktoplysninger på www.komigangmedparasport.dk

Ø J E N S Y N L I G T / N R . 3 / 2 0 18 / 13

Forslagene er udarbejdet af Torben Hahn Nygaard, projektmedarbejder i Parasport Danmark. [email protected], tlf. 24 91 44 85

http://www.komigangmedparasport.dk

mailto:[email protected]


”Mød mine to venner Viljestyrke og Stædig-hed,” siger Lykke Vedsted med bøjede arme og hilser med et smil på de muskler, der i snart 38 år har bevist, at blinde øjne ikke behøver forhin-dre ret meget. Sport har siden barndommen gjort Lykkes krop og personlighed så stærk, at det har banet vej for en plads på landsholdet i goalball, flere medaljer og en tro på, at hun kan klare det me-ste. Uanset om det er at flytte tunge møbler, vælte vægge, springe i faldskærm eller gøre judo populær blandt synshandicappede. ”Jeg kan godt lide at gøre ting, jeg ikke burde

som blind. Alle kæmper med noget, og det må ikke definere, hvem man er. Jeg bliver så ked af det, når nogen antager, at der er noget, de ikke kan på grund af deres syn.”

Goalball som frirum for synetEn synskonsulent fik Lykke i gang med at bruge sin krop, da hun som seksårig fik konstateret en øjensygdom, der siden har gjort hende næsten blind. Selvom Lykkes familie ikke er særlig sportslig, gik hun både til gymnastik og atletik, før valget faldt på goalball. ”Jeg gik i en god klasse uden mobning, men

goalball blev alligevel mit frirum. Det var sjovt og socialt, og det eneste sted jeg ikke følte, at mit synshandicap hæmmede mig, fordi synet er sat ud af kraft.” I begyndelsen snød Lykke og holdkamme-raterne. De skubbede masken op i panden for at ane, hvad der foregik på banen, og den svagsy-nede træner opdagede det ikke. Så til den første turnering i England, fik holdet et chok. ”Pludselig skulle vi spille efter reglerne, og så fik vi tæsk! Vi tabte en kamp 22-2, og blev nummer to bagfra, kan jeg huske.” Det vakte Lykkes indre kampgejst. Med talent og målrettet træning sikrede hun sig en plads på landsholdet i goalball allerede som 15-årig.

Retter ryggen på landsholdetKun to minutter blev det til ved Lykkes første kamp i landsholdstrøjen, men siden kom hun til et utal af EM, to gange VM og paraolympiske lege i Beijing. ”Det er noget helt særligt at gå på banen med Danmark stående på ryggen, høre sit navn blive råbt op og lytte til den danske nationalmelodi. Så retter man ryggen lidt ekstra.” I 2010 besluttede Lykke dog at stoppe på landsholdet, da hun var gravid med sin søn. Men året efter skulle der for første gang være EM på hjemmebane i Danmark, og da landsholdet

aldrig havde vundet guld ved netop det mester-skab, blev Lykke overtalt til at fortsætte. ”Vi var de evige toere, der bare ikke kunne vinde finalen ved et EM. Nu gik vi all in med mental træning og arbejdede med kommunika-tionen på holdet for at bryde forbandelsen.” Det lykkedes, og holdet tog guld. ”Det var et højdepunkt, men personligt er jeg mest stolt af bronzemedaljen ved PL i Kina, fordi min individuelle præstation var bedre.”

Inspireret af en genial sportLykke stoppede al elitesport, mæt af intens træning og med lyst til at bruge tid på sin nye familie. Men kroppen blev holdt i gang gennem tumlelege med sønnen, planken på stuegulvet og løb i den lokale klub, så hun var klar til nye ud-fordringer, da hun for knap to år siden prøvede judo første gang. ”Det er en genial sport med et stort poten-tiale, fordi der kun skal en enkelt tilpasning til, at vi kan være med. Judo er sjovt, giver kropsbe-vidsthed og en masse kropskontakt, som ellers kan være svært som blind.” Siden har Lykke deltaget i enkelt nordisk me-sterskab, men nøjes ellers med at træne selv og bruger i stedet tid på at gøre judo tilgængelig for andre med et synshandicap. Hun har taget ini-tiativ til at få uddannet seks judoinstruktører i at træne synshandicappede og startet en facebook-gruppe, som hjælper andre i gang. ”Det er ærgerligt, at mange blinde og svagsy-nede er bange for eller ikke har erfaring med at bruge deres krop. Det er vigtigt både på grund af sundheden, men også fordi det giver selvtil-lid, livskvalitet og et naturligt socialt fællesskab. Jeg har selv brugt rollemodeller i mit liv til at udvikle mig, og hvis jeg kan inspirere andre til at bruge kroppen, vil det være en fornøjelse.”

Tekst: Annette Haugaard, redaktør Foto: Parasport Danmark

Lykke(n) er en krop i bevægelseSport gav Lykke Vedsted så stor social og kropslig glæde som barn, at hun siden vandt medaljer ved EM og PL i goalball. I dag vil hun gøre judo populær blandt blinde og svagsynede.


”Det står ikke særlig godt til, men det er mere positivt end forventet,” siger DBSU’s kasserer Gustav Kallan om foreningens miniundersø-gelse af tilgængelighed i sommerlandet. Det er første gang DBSU har spurgt, hvad folk mener om synshandicappedes brug af populære feriesteder og forlystelser. Undersø-gelsen er hverken stor eller videnskabelig men giver indblik i, hvad 15 personer svarede på et spørgeskema og andre skrev til på Facebook. ”Vi vil gerne i dialog for at skabe større til-gængelighed, men det kræver, at vi har præcis viden om problemerne, så jeg vil opfordre flere til at deltage i vores fremtidige undersøgelser,” siger Gustav Kallan.

Forlystelser på næsten lige vilkårTivoli, Legoland, Bonbonland, Djurs Som-merland, Tivoli Friheden, Kragerup Go High, Gorilla Park i Svendborg, Rønbjerg Feriecen-ter, Fregatten Jylland, Roskilde Festival, Skarø Festival og to strande er anmeldt af brugerne. På en skala fra 1 til 5 vurderer de aktiviteterne, adgangsforhold og hjemmesiden, og de fleste steder får karakteren 2, som betyder god. Men der er store forskelle, ”I forlystelsesparker kan synshandicappede være med til mange aktiviteter på relativt lige vilkår. Når man først sidder i en karrusel eller rutsjebane, har man nogenlunde samme ople-velse som andre. Men stederne er generelt ret store, og udfordringen er at finde rundt imellem aktiviteterne og mange mennesker. Det kræver typisk hjælp fra seende,” siger Gustav Kallan. Forlystelsesparkernes hjemmesider er også langt fra tilgængelige. ”Det digitale halter gevaldigt. Mange web-funktioner kan ikke bruges, og det er svært at

finde ud af noget så simpelt som, hvornår har stedet åben, og hvad koster det.”

Musikfestival er drøm og mareridtFlere dage med musik, øl og gode venner står højt på unges ønskeseddel, men det afskrækker at skulle begå sig uden syn blandt fulde, der vælter rundt i støv, tis og teltpæle. ”Musikfestivaler er det flest drømmer om og frygter mest. Sagt lidt i sjov er det nærmest en del af dannelsen for unge, fordi man gerne vil opleve og snakke med om det, andre unge bru-ger sommeren på. Men festivaler er totalt uover-skuelige. Der er ingen ledelinjer, og det værste mareridt er at stå helt alene midt på pladsen uden at kunne finde vej.” De fleste festivaler giver adgang for ledsa-gere, og Gustav Kallan vurderer, at de er bedst egnede sammen med seende venner, man har 100 procent tillid til. ”Hvis man tager af sted, må man håbe på det bedste og være parat til at tage nogle slag. Men man skal have nogen med, som kan vejlede en, og som man stoler fuldstændig på også midt i festen.” DBSU er allerede i dialog med Roskilde Fe-stivalen om at øge tilgængeligheden.

Sikker klatring i højderneKlatreture i høje træer mange meter over jorden kunne også lyde som et mareridt, men DBSUs undersøgelse viser, at netop den aktivitet er meget tilgængelig. ”Tilbagemeldingerne er, at det er let og sik-kert, fordi man er spændt fast og kan orientere sig via tov og wirer på banen,” siger Gustav Kallan. Ligesom i forlystelsesparker kan det dog være svært at komme fra bane til bane som synshandicappet, men klatrestederne har ofte færre gæster, og hjælpen er stor. ”Instruktørerne er meget hjælpsomme, og mange steder må man også have ledsager med. Klatring er en klar vinder af tilgængelighedste-sten, og det er en fed måde at bruge sin krop og prøve grænser af på samme vilkår som seende.”

Børnevenligt Tante Andantes Hus Udklædte voksne, workshop med sange og fortællinger, ridetur på Pippis hest, købmands-butik, bordfodbold, dukketeater og instrumen-ter gør Tante Andantes hus i Lemvig godt for børn, vurderer familien Larsen fra Ikast med

drenge på 2 og 4 år. Huset er lille, overskueligt og har så mange rum, at gæsterne kan fordele sig. Det giver ro til fordybelse i eget tempo.

God Gorilla Park i SvendborgEn fantastisk oplevelse, hvor man virkelig får afprøvet sine grænser. Sådan siger Marlene Dahl om Gorilla Park i Svendborg, som hun har besøgt med sin 11-årige søn, der er blind. Gorilla Park har 8 klatrebaner i træerne med forskellig sværhedsgrad. Marlene Dahls søn kunne selv klare aktiviteterne ved at føle sig frem langs wirerne, men han havde brug for hjælp til at finde fra bane til bane. Marlene Dahl vurderer dog, at Gorilla Park kræver, at man ”tør kaste sig lidt ud i ingenting!”

God og dårlig strandEn asfalteret sti fører direkte ud i en træmåtte, så synshandicappede kan komme i vandet fra bade-broen og nå frem til både ishus og toiletter uden at vade rundt mellem badegæster, man ikke kan se. Mie Henriksen er begejstret for Kerteminde Sydstrand, der også er let at komme til med bus. Stranden ved Kalundborg er til gengæld rigtig

Varm sommer med lunken tilgængelighed

Festivaler er uoverskuelige og klatring overraskende nemt, viser DBSU-undersøgelse af, hvordan synshandicappede kan bruge populære sommeraktiviteter.


’Mit første job’ har høstet vigtige erfa-ringer med, hvad der skal til for at få unge tidligt i gang på arbejdsmarkedet. Tre ud af syv unge med et synshandicap har nu et fritidsarbejde takket være projektet ’Mit første job’, som LFBS satte i søen i foråret 2018 sammen med DBS og DBSU. Derudover har to unge været til samtaler, en fik tilbudt arbejde men takkede nej, og en er stadig uden hverken job eller erfaringer med at gå til samtale. Det er alt i alt et godt resultat af, at frivillige i projektet formidlede kontakten mellem interes-serede virksomheder og unge jobsøgende, så de kom i direkte dialog. Men ligeså vigtigt gjorde pilotprojektet os klogere på, hvad forældre skal være opmærksomme på, hvis de vil hjælpe deres unge igang på arbejdsmarkedet.

Støb fundamentet derhjemmeEn del unge synshandicappede har en iboende usikkerhed over for deres chance for at få et arbejde. Det kan skyldes konkrete personlige erfaringer, men det kan også være en falsk forestilling om de begrænsede muligheder. Det er vigtigt ikke at lade sig afskrække af falske myter, men støtte sit barn aktivt i at opsøge arbejdsgivere eller mulige opgaver. Et fritidsjob som synshandicappet kræver dog, at den unge allerede har lært sociale kom-petencer derhjemme, i skolen eller gennem ak-tiviteter i fritiden. Det kan være svært at begå sig på en arbejdsplads, hvis man ikke kan tolke kollegernes signaler. På samme måde er det helt basalt afgørende, at den unge kan klare en række praktiske opgaver selv. Man skal f.eks. kunne spise selv og transportere sig fra a til b. Alt for lang transporttid til fritidsjobbet kan dog let betyde, at den unge løber sur i jobbet,

Flere unge fik fritidsjob

Adham Usalma El-Souxxi er en af dem, som fik job via projektet. Han begyndte i sommer at arbejde på Café Social i Odense.

dårlig. Der er mange sten og små skranter alle vegne, som er svære at navigere i som synshan-dicappet, lyder vurderingen fra Clara Jensen.

Alt er taktilt på Fregatten JyllandMan kan røre ved alting og f.eks. prøve at binde knob, klatre i master eller sætte sejl, så Fregatten Jylland i Ebeltoft er et hit for syns-handicappede, vurderer Gustav Kallan. Skibet fra krigen mod Tyskland i 1864 er langt fra et støvet museum med utilgængelig formidling i glasmontrer. Der er rampe og elevator i skibet.

Okay Tivoli i KøbenhavnDanmarks næstældste forlystelsespark i hoved-staden er okay for synshandicappede. Man får rabat med ledsagerkort og kan prøve mange ting. Men det er besværligt at finde rundt, og der er mange mørke steder og trappetrin, lyder vurderingen fra Rosa Engholm Larsen, der efterlyser bedre skiltning.

Af Annette Haugaard, redaktør

så selvom et fritidsjob er en oplagt mulighed for, at forbedre sine mobility færdigheder, skal man tænke over afstanden. Den helt store ge-vinst kommer, når den unge erfarer, at han eller hun både kan klare et arbejde og gøre det uden alt for meget hjælp.

Sådan kan samfundet hjælpe tilSelvfølgelig har forældrene ikke alene ansvaret for at ruste deres barn til et fritidsjob – og livet i øvrigt. Som far og mor skal vi skubbe på,

men myndighederne skal hjælpe til. LFBS vil derfor arbejde for;• at synshandicappede unge kommer i erhvervs-

praktik mindst en uge i 7., 8. og 9. klasse.• at UU-vejledningen får mere fokus på unge

synshandicappede, så de aktivt opsøger praktikpladser i samarbejde med lokale synskonsulenter og civilsamfundet.

• At der bliver afholdt en årlig fritidsjob-kampagne for udsatte og handicappede i kommunerne

• At forældre til synshandicappede børn til-bydes kurser, der styrker deres børns sociale kompetencer allerede i børneårene.

Af Claus Sørensen, Bestyrelsesmedlem LFBS


”Toilet på højre hånd”. Sådan kunne det lyde fra telefonen, når man går rundt på Blindecen-ter Bredegaard i Fredensborg og har downloa-det den gratis app Blinfo. Blinfo er en teknologi, som via små sendere kaldet beacons sat op rundt om i omgivelserne udsender bluetooth-signaler, så brugeren får tekstbeskeder med stedspecifik information ind på sin mobiltelefon, hvorefter VoiceOver-funktionen læser indholdet højt. Bredegaard har sammen med Blinfo-producenten Social Digital videreudviklet funktionen specifikt til deres eget sted i samarbejde med beboerne, og siden 2016 har de brugt Blinfo som det første botilbud i verden. ”Blinfo virker som talende skilte og gør omgivelserne mere tilgængelige ved at kom-munikere det, som seende ser med øjnene. Når du træder ind i vores administrationsbygning

får du f.eks. at vide, hvor toilettet er, og hvor hjernestarteren hænger,” forklarer Heidi Stener Larsen, der er konsulent på Bredegaard med ansvar for IT og velfærdsteknologi.

Udviklet af brugerne selvBeboere og brugere på Blindecenter Bredegaard har fra dag ét været med til at udvikle Blinfo på Bredegaard. Netop den høje grad af bruger-inddragelse var en af årsagerne til, at app’en i 2018 blev nomineret til Digitaliseringsprisen i kategorien innovation. ”Blinfos superbrugere er overvejende yngre mennesker, der er vokset op med en mobiltele-fon i hånden. De er nysgerrige og villige til at prøve ny teknologi, som kan lette deres hver-dag og øge deres selvstændighed. Det giver god mening så tidligt som muligt at involvere dem, der skal bruge løsningen, for kun de ved,

hvilken information, de har brug for,” siger Heidi Stener Larsen.

Ny viden om 7-ElevenBlindecenter Bredegaard er nu sammen med Fre-densborg Kommune i gang med at udbrede app’en Blinfo til lokalsamfundet med økonomisk støtte fra Jascha-fonden og kommunens Handicapråd. ”I første omgang har vi kortlagt ruter fra Bredegaard til den nærmeste tankstation og til togstationen. Beboerne på Bredegaard vil f.eks. gerne gå på småindkøb i 7-Eleven på tanken, de vil gerne have information om tilbud i de lokale butikker, og de vil gerne vide hvor de kan betale med MobilePay,” siger Heidi Stener Larsen. En af dem er Tanja Maj Gylche fra super-brugergruppen på Bredegaard. Blinfo betød f.eks. at hun blev dybt overrasket over, at 7-Ele-ven er et mindre supermarked, som også har et stort udvalg af færdiglavet mad. ”Det anede jeg simpelthen ikke! Jeg troede kun, at man kunne købe benzin og sprinkler-væske og den slags,” griner Tanja Maj Gylche, der før hun brugte Blinfo var 100 procent af-hængig af en ledsager eller personalet, hvis hun skulle have informationer om sine omgivelser. Når Blinfo bliver taget i brug i lokalmiljøet omkring Bredegaard, vil hun derimod selv kunne finde rundt i butikken.

Flere planer for fremtidenBlinfo bliver i dag brugt som teknologi f.eks. i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, på Vendsyssel Ny Teater og hos Hjørring Bor-gerservice. På Bredegaard ser man dog et endnu større udviklingspotentiale i Blinfo. ”Vi kunne rigtig godt tænke os at udskifte den nuværende batteriløsning, så den fremover bliver opladet af solcelleenergi. Det kunne også være spændende at give brugerne mulighed for at tilpasse Blinfo-appen mere individuelt, så de kun modtager beskeder, de selv er interes-serede i. F.eks. hvis man går ned ad en gågade, skulle man kunne vælge hvilke butikker, man vil have information fra,” siger Heidi Stener Larsen. Det kunne også være oplagt at kombinere Blinfo med et navigationsværktøj, så brugerne ikke kun får at vide, hvad der findes i omgivel-serne, men også får hjælp til at navigere rundt. App’en er afhængig af, at mennesker indtaster beskeder i et internetbaseret IT-system, og det er Blinfos svage led. ”Vi er i gang med at gøre indtastningen af beskeder til et tilbud under vores beskyttede beskæftigelse og en opgave for de kommende receptionister i vores administration. Der er flere beboere og brugere, som både kan og vil give sig i kast med det. Drømmen er at gøre Blinfo uafhængigt af personale og båret ude-lukkende af brugernes egne behov,” siger Heidi Stener Larsen.

Af Maria Kümmel Nielsen, kommunikations- og HR-medarbejder, Blindecenter Bredegaard

Blinfo giver samme muligheder som seende

På Blindecenter Bredegaard i Nordsjælland taler omgivelserne helt bogstaveligt

til beboerne. En gratis app giver synshandicappede svar, så de kan færdes frit

uden at spørge andre om hjælp.

Om Blindecenter BredegaardBlindecenter Bredegaard er et højt spe-cialiseret bo- og dagtilbud til blinde og svagsynede voksne mennesker med multi-ple funktionsnedsættelser. Herunder også mennesker med erhvervet eller medfødt døvblindhed. Bredegaards kerneopgave er at give en sammenhængende indsats, der støtter borgeren til en selvstændig og aktiv livsførelse ud fra egne ønsker og ressourcer.

Få mere at vide på [email protected], tlf 23 25 95 92 eller www.blinfoapp.dk


Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud til blinde og svagsynede børn og unge i Danmark

Vi tilbyder: Efterskole Kurser til børn/unge og forældre Udredning med hensyn til skolestart Produktion af undervisnings- materialer til synshandicappede Intern folkeskoleundervisning Intern STU-tilbud Socialpædagogisk ophold på en boafdeling

Vil du vide mere: www.synref.dk

Tag hele eller dele af en STU på IBOS. For unge med nedsat syn og andre funktionsnedsættelser. Og du kan også bo her!

Instituttet for Blinde og Svagsynedewww.ibos.dk / [email protected] 45 25 45

FRA BØRNELIV TIL UNGDOMSLIV

Dagtilbud og skolegang kan være hårdt for mennesker med et synshandicap, det samme kan arbejds markedet og det offentlige rum. Den 5. og 6. september var Instituttet for Blinde og Svagsynede vært for den anden nordiske konfe ren ce om ’Syn & Inklusion’.

Opdag utilsigtede eksklusionerFor børn med synshandicap var en af hoved-pointerne, at der foregår en masse non-verbal kommunikation, når de danner lege og grup-per i dagtilbud og skole. De sender hinanden blikke, vender ryggen til, nikker eller smiler, og signalerne kan hurtigt ændre tingene, uden at det synshandicappede barn opdager det. Så det er vigtigt, at støttepersoner opdager og medvirker til at undgå også små utilsigtede eksklusionsmekanismer.

I forhold til arbejdsmarkedet var en vigtig pointe, at man som person selv skal forstå og mestre sin funktions nedsættelse. Uanset om den er kognitiv eller fysisk. Man skal erkende og kunne beskrive sine skånebehov og behov for hjælpemidler så præcist og enkelt som mu-

ligt, for det hjælper inklusion på vej, at arbejds-giveren har noget konkret at forholde sig til.

Indret omgivelserne for alleStatens Byggeforskningsinstitut fortalte om for-skellen på tilgængelighed og universelt design.

Tilgængelighed betyder ofte, at man laver spe-cielle løsninger for at gøre en bygning eller et sted tilgængeligt for mennesker med særlige behov. Man laver f.eks. en rampe til kørestolsbrugere, specielle handicap toiletter eller en separat ind-gang ved bygninger eller forlystelser, der endda kan være placeret, så man skal gå mod strømmen af dem, der er på vej ud. Så tilgænge lig hed er til-pasninger, der i et vist omfang kan eksklu dere og udstille mennesker med funktions nedsættelse.

Universelt design har derimod som hoved-formål, at alle så vidt muligt kan bruge de samme løsninger. Er der behov for en rampe eller lede-linjer, skal de inkluderes i det overordnede design og invitere til, at alle kan benytte løsningen.

Det er jo egentlig det, inklusion handler om!

Af Thomas Sonne Jensen, bestyrelsesform. LFBS

Tankevækkende konference om inklusion

Børn, unge, skole, arbejdsmarked og omgivelser skal rustes til inklusion i alle livets faser, lød pointerne på en nordisk konference i september.

Følg også med påwww.lfbs.dk, Facebook og de månedlige nyhedsbreve

tema idrÆt og bevÆgelse › wp-content › uploads › 2018 › 12 › Øjensynligt-nr… ·...

Documents