Professor Ussishkin ved muren i område D. (Foto: JM)

God sæson på Tel JizreelKong Akabs gamle fæstn ngsby, Jizreel, i

det nordlige lsrael blev igen I år angrebetaf en stor gruppe mennesker fra mangeforskellige lande. lMed skovle, koste oggraveskeer forsøgte arkæologer og volontører at fravr ste kongebyen dens hem-meLigheder.

Udgravningssæsonen var iår på seksuger, fra slulningen af junl til begyndelsenaf august. Det er andet år i træk, at dergraves iden gamle b belske by. Ligesom

1990 ledtes udgravningerne i år af Da-vid Ussishkin fra Tel Aviv Universitet ogJohn Woodhead fra den britiske arkæo ogiske skole i Jerusalem.

Både David Usslshkin og John

Woodhead udtrykker stor tilfredshed medde to fØrste sæsoners udgravninger. Derer ikke gjort de helt store sensationelleenkeltfund, men til gengæld han man efter bare to sæsoner et klart bi lede aff æstnlngsværkets opbygning i

konget den og af de forskellige lag i

tellen.

Dansk deltagelseFn gruppe på rall 8 danske,e dellogkortere eller længere tid isommerens udgravning. Blandt disse 8 var to bestyrelsesmedlemmer fra Selskab for BibelskArkæologi, Sanne Bojesen og Jan N.4or-

tensen. Den danske gruppe var i år noget

mindre end sidste år Det skyldes nokisær Golfkrigen, der ivinteren og foråretgiord-e relser lrl i,4ellernøsten usikre.

Årets udgravn:ng var en slor opre-velse, fortæller Jan Mortensen. Det helevar betydeligt bedre organrseret end sid'ste år. Volontørerne havde klart bedre forhold, og der var en meget god atrnosfære mellem arkæologer og volontØrer.

På side 4 fortæller Jan Mortensen omresultaterne af de første to års udgravnrn-ger iJizreel. Og tre af de danskevolontører fortæller på side 5 6 om deresoplevelser under udgravningerne.

oa

I lsrael er der i årenes løb fundet bådesegl og aftryk af segl fra bibelsk tid. Mensantallet af fundne segl er lille, er der fun-det i hundredevis af små lerklumper medaftryk at segl. Gennem disse segl ogseglaftryk er navnene på en lang rækkepersoner ira del gamle lsrael blevet be-varet op til vores tid.

Speciel interesse knytler sig tii lo afde fundne segl og fire af seglaftrykkene I

d sse seks tiLfælde kan ejerne nemlig

identificeres med bibelske personer Femaf dem er nævnt ved navn i Bibeleo, menspiller lngen særlig rolle i de bibelske beretninger Det gør derimod den sjette:skriveren Baruk, der var profeten Jere-mias'ven og hiælper.

På s de 3 fortæller Tsvi Schneider omBaruk og det aftryk af hans segl, der erfundet i Jerusalem.

Bibelske segl fundet

Hazor:opå sporct al arkivet?

Et af somrnerens mest omta te fund i ls-rael skete på Tel Hazor. Midt r udgravningssæsonen fandt man et fragment afen lertavle med kileskr ft. Fundet kaldtede store overskrlfter frem i de israelskeaviser, fordi det pustede nyt liv i håbet omat finde de garnle kongel ge arkiver fradet kanaanæiske Hazor (2. årtusind i.Kr.).

lden kanaanæiske periode indenisraelitternes indvandring var Hazor enmeget vigtig by. I Bibelen omtales Hazorsom hovedstad for de omknngliggendebystater. I det store arkiv, der blev fundetMari i det moderne Syrien, og som stam-

mer fra det lB. århundrede t.Kr, blev derfundet breve lra kongen af Hazor. Marr-fundet er et indirekte vidnesbyrd om, atder kan ligge et tilsvarende arkiv gemt i

Tel Hazor. I 1960'erne fandt turister ved tolejligheder t lfældigv s fragmenter af kile-skrlftlavler. Men det fragment. der b evfundet ju i måned, er det lørste, der erfundet under en udgravning.

Udgravningerne på Tel Hazor ledes alproiessor Amnon Ben-Tor lra universitetetiJerusalem. len artikel ITEL 1991 nr. 2skrev Amnon Ben-Tor, at det vilie væremeget bemærkelsesværdigt, hvis detsku e ykkes at finde arkiverne i Hazor.Efter sommerens udgravninger siger hanlil Jerusalem Post, at han nu er "sikker"

på, at Hazors kongelige arklver vil blivefundet under de næste års udgravrrnger.

LærerigtTre unge danskere deltog isommerensudgravninger i Haz or. En af dem er stud.teol. Allan Petersen fra København. Hanhar været i lsrael føl men det er førstegang, han selv deltager i en arkæologiskudgravning.

Jeg har været utroiig glad for at væredernede, siger han. Det var både spæn-dende og lærerigt Lederne var megetdygtige til at fortælle os om, hvad der fo-regik, og hvorfor vi gjorde, som vi gjorde.Der blev holdt forelæsningel og der varekskursioner til andre arkæologiske steder i Galilæa.

Volontørerne boede I Safed undergode forho d og rned en fin udsigt overGenezaret SØ. Transporten ned til tellenforegik med busser. -Jeg kan varmt anbe-fale Hazor udgravningen, siger Allan Pe-tersen. Og mon ikke mange - også dan-skere - vil bruge nogle uger af sommerfe-rien de næste år på Tel Hazor?

I et følgende nummer af TEL vil derblive bragt en grundrgere omtale al som,merens udgravninger på Tel Hazor

o2

Amnon Ben Tor leder udgravningerne påTel Hazor

ISRAET

Luftfoto af Tel Hazor, taget tør de sidste to års udgravninger.

BaruksseglAl Tsvi Schneiderbibliotekar på lnslitut of Archaeology,Hebrew Universi ty, J erusalem.Ove rsættelse : Ole Andersen.

loldtiden brugte man segl som under-skrift på dokumenter. Seqiet blev pressetned i en lille klump ler, der kaldes enbulia (i ilertal: bul/ae). Ejerens navn varindgraveret iseglet og blev derfoi'aftrykt i

ieret. Sammen med eieres eget navn stodogså hars fars ravn og unde'tidea eie-rens titel.

Papyrus-dokumenter blev lukket ved,at man rullede dem sammen og bandt ensnor omkring dem. En lille klump vådt lerblev så lagt oven på knuden. hvorefterseglet blev trykket ned i den. Hvis der varflere, der skulle bevidne samme doku-ment, bandt man flere snore orn doku-rnentet og beseglede hver enkelt snot Ef-ter at leret var tørret, opbevarede mandokumentet i et arkiv.

Når oldtidens byer blev erobret, vardet alrnindeligt, at de blev brændt af. ll-den ødelagde det meste af byen, rnen desmå ler-bullae blev brændt til keramik ogblev på den måde næsten umuliqe atødelægge. Denne "forudseenhed" fraassyrernes, babylonernes og andreerobreres side har glort, at mange bullaeer blevet bevaret og nu kan findes af ar-kæologer

I årenes løb er der fundet i hundredvisaf sådanne gamle hebraiske segl ogbullae. Og i seks tilfælde kan vi med nogenlunde sikkerhed identiiicere segleneselere med personer, der er kendte fra Bi-belen. Disse seks personer levede og ar-beidede alle i de sidste stormfyldte årtierinden babylonernes erobring af Jerusa-lem i 58286 f .vt. Da blev Jerusalembrændt af, og kong Salomons tempel, dervar bygget mere end 350 år tidligere,blev ødelagt.

skriveren BarukDen bedst kendte bibelske person, hvisnavn kan identificeres på en bulla, erBaruk, Nerijas søn. Baruk var skriver oggod ven og politisk støtte for profeten Je'remias.

lnskriptionen på denne bulla er på trelinier og lyder: "Tilhører Berekjahu / søn afNeriiahu / skriveren". Bulla'en refererer tilBaruk med hans fulde navn "Berekjahu".Endelsen " jahu" er en forkortet lorm afJahve, lsraels Guds navn. Denne endelsefindes ofte igamle hebraiske navne, spe-cielt iJuda. "Berekjahu" betyder "Herrensvelsignede', og det var åbenbart detnavn, som Jeremias' skriver brugte ifor-melle eller officielle situationer. Den lidtanderledes form af navnet er ikke nogetproblem for identifikationen. I dag vil en

samme dag, hvor han havde oplæstbogrullen itemplet, fik han bud om ogsåat oplæse den for et "min sterrådsmøde".Ministrene rådede ham til at drage iskiul,hqesom Jeremtas havde glort BådeBaruk og Jeremias måtle således llygtefor at redde livet på grund af Jeremias'profetier, der blev betragtet som tilskyn-delse til forræderi. Da en af minlstrenelæste profetierne for kong Jojakim, blevkongen rasende og brærdte oogrlllen.Men Jeremias d.'terede iger p'ofetre,'nefor Baruk, der skrev en ny bogrulle, såprofetierne blev bevaret.

Nogle forskere mener, at Baruk er forfatteren til de biografiske dele af Jeremias' Bog. I hvert fald må Baruks skrifterhave leveret hovedparten af det materiale, der findes i Jeremias' biografi.

At se aftrykket fra denne bibelske per'sons segl er en bevægende og gribendeoplevelse.

lllegalt lundDesværre ved vi ikke, hvor denne bullakommer fra. Det blev fundet i en privatsamling af bullae, der var købt gennemantikvitetshandlere. Samlingen indeholdtover 250 bullae, der over en lid blev solgti små grupper på antikvitetsmarkedet.

At disse mange bullae ikke er blevettundet r en arkæologisk udgravnrng'etse'selvfølgellg spørgsmålet om deres ægthed. Professor Nahman Avlgad fraHebrew University i Jerusalem udelukkerdog muligheden for en forfalskning afflere grunde: Deres øoelagte og for-

brændte tilstand er for ægte til, at de kanvære forfalskede. Desuden passer deleaf ødelagte bullae, der er købt gennemtorskellige antikvitetshandlere, sammen,og bullae i forskellige grupper er stempletmed samme segl.

De antikvitetshandlere, der solgte demange bullae, fortalte Avigad, at de varfundet idet sydlige Judæa. Men det erfup. Det arkiv, der oprindeligt rummededokumenterne med disse bullae, måhave været opbevaret iJerusalem. Navnepå ti regerings embedsmænd er fundet i

samlingen. Det er usandsynllgt, at en så-dan samling skulle have ligget i et arkiv etandet sted end iJerusalem. Og de man-ge bullae's forbrændte tilstand modsiger,at de skulle være blevet ført isikkerheduden for Jerusalem inden branden, derødelagde byen i 587/6 f.v.t.

Jeg tror, at d'sse bullae er fundel ienillegal udgravning inden for det område,der udgjorde Jerusalem I det 7. og 6. år'hundrede f.v.t., og senere er blevet solgtaf smuglere til antikvitetshandlerne.

Artiklen er et uddrag af en længere artikelaf Tsvi Schneider iBiblical ArchaeologyReview (BAR) JJ,y/ALgust 1991:"SxBiblical Signatures. Seals and Seallmpressions of Six Biblical PersonagesRecovered". Artiklen bringes med venligtilladelse. Abonnement på BAR kan teg-nes ved henvendelse til BAR. PO.Box7026, Red Oak, lA 51591, USA.

person, der hedder Michael (hvor endelsen '-el' også er ordet "gud"), ofte afengelsktalende venner blive kaldt Mike.(På samme måde er oqså navnene Neriiaog Nerijahu ivirkeligheden samme navn.)

Baruk iBibelenBaruk, Nerijas søn, var iføige seglet skri-ver Fire beretninger iJeremias'Bog næv-ner skriveren Baruk, Nerijas søn. I denførste (Jer. 32,9ff) er han vidne ved Jere-mias' køb al et stykke iord i profetenshjemby, Anatot. Jeremias' køb af iordensymboliserer hans tillid til fremtiden påtrods af den truende dom. Det fundne af-tryk fra Baruks segl kunne for så vidt godthave været det, der blev anbragt på skø-det for dette slykke iord.

Etter Jerusalems ødelæggelse tvangnogle flygtninge fra Judæa Jeremias ogBaruk med til Egypten (Jer. 43,1-7). Deter anden gang, vi hører om Baruk.

Det tredje sted tortæller om Baruksindre kamp mellem at adlyde Gud ogsøge store ting for sig selv (Jer. 45).

BogrullanDen fjerde og mest dramatiske begtven-hed, hvor Baruk oplrædet skete tidlrgereog er fortalt iJer.36. Denne begivenhedforeqik i "kong Jojakim af Judas fjerderegeringsår' (36,1), hvad der svarer til605 f.v.t., altså næslen 20 åt føtbabylonernes ødelæggelse af Jerusalem.Det var samme ildevarslende år, hvorbabylonske tropper under Nebukadnezarødelagde den egyptiske hær vedKarkemisj (JeL 46,2\, et truende varselom, hvad der ventede Juda. Netop det åroptegnede Baruk "efter Jeremias' mund"Jeremias' profetier om den kommendeødelæggelse ien bogrulle. Efteroptegnelsen sendte Jeremias Baruk henfor at oplæse profetierne itemplet på enfastedag, hvor der var store skarer samlet. Selv drog Jeremias i skjul.

Baruk var tilsyneladende velkendt formyndighederne i Jerusalem. For senere

Tel Jizreel 1991 i stikordAf Jan Mottensen

I sommeren 1991 deltog ca. 170 volontører iden anden sæson af udgravnrngenaf Tel Jizreel i lsrael. Volontørerne kom fra15 forskellige lande (bl.a. England, Skot-land, lrland, USA, Canada, Australien,Tyskland, Schweiz, lsrael, Korea, Sverige,Norge og Danmark). Der blev gravet i

fern områder på tellen (ill. 1).'

Hovedmål for sæson '91Denne sæsons udgravninger havde tovigtige mål: For det første at undersøgefæstningsværkets beskaffenhed, hoved-sageligt i de område( der blev åbnet i

1990, nemlig område D (det nordøstligehjørne), B (det sydøstlige hjørne ogvoldgraven) og A (afsnit af den sydligebymur og voldgrav). Og for det andet atfinde byens udstrækning mod sydvest(det nye område F) og eventuelt porten.

ResultatHele iæstnrngsværket iJrzreel er 6n sammenhængende struktur fra 6n periode.Potteskår og arkitektur daterer opførelsenti jernalder llB,, det g århundrede f.Kr.(det vil sige under kong Omri eller Akab).

Fæstningsværket (ill. 2 og 3) har haftsto.e l"jørnerårne (de to østrige er lundet)iorbrndet af kasematmure (dvs. endobbeltmur bestående af to parallellemure forbundet med tuærgående mure,der således danner små rum). Murene erstøttet af en massiv vold, der igen har enstøttemur på kanten af den enorme voldgrav hugget ud iklippen (ca.3-4 meterdyb). lnden for murene i område D blevder fundet den ene side af et fundamenttil en stor bygning (paladset?) Det harværet et imponerende bygningsværk.Alene voldgraven er enestående for jern-alderen

Udstrækningen af f æstningsværketmod vest er endnu jkke klarlagt. Dergættes på tre forskellige muligheder, derskal undersøges ifølgende sæsoner

Fæstningsværket blev ødelagt i jern-alderen (måske iforbindelse med Jehusrevolte i 841). Tellen er brugt til beboelsesenere ijernalderen, men uden befæst-ning. Der blev fundet beboelseslag klodsop af den tidligere bymur. Dele af detindre murværk er brugt til disse huse. I

område F blev der lundet en del af ethusfundament, der muligvis kan daterestil jernalderen.

Andre lldsepoketDer blev fundet en del materiale frachalkolitisk tid (ca 4500-3100 f.Kr.) samtpotteskår fra den tidlige bronzealder (ca3100-2200 f.Kr.) - nok til at antage, at derhar været en beboelse, men der er endnuikke fundet nogle bygningssirukturer Enchalkolitisk bosættelse neden for tellen vil

4

I

lll. 1: Udgravningsområderne på Tel Jizreel (lll: JM)

blive udgravet senere.Fra byzantinsk tid3 blev der fundet et

hus med ovn (og cisterne?) på kanten aftellen i område B og et trug (og cisterne?)i område E I voldgraven (område A) blevder fundet masser af byzantinske potte-skå1 men endnu er der ikke fundet tilsva-rende bebyggelse. Byzantinske børne-grave og nogle få voksengrave er fundet i

område E, uden for korsfarerkirken. Delsynes nu klart, at korsfarerkirken er byg-get på fundamentet af en eller flere tidli-gere kirker.

t.2

SmålundUnder udgravningerne i sommer er dergjort en række forskellige fund. Det drejersig om jernalderkeramik, lidt kyprio føni-kisk keramik, to pilehoveder (jernalder),et stykke af en kam af ben (jernalder), etegyptisk skarabæ-segl, to stumper ud-skåret elfenben (senere), ringe, armbånd,perler, over 30 byzantinske mØnter, ba-saltskåle og mange andre spændendeting.

Slulnotsr[1] Ang. udgravningerne i 1990 se interviewet med David Ussishkin i TEL1990 nr 2[2] Jernalderen: ca 1200 ca 580,altså omfanende hele kongeltden i lsrael. Jernalderen er inddelt i en rækkeunderperioder.[3] Den byzantinske periode: 4. 6.årh.e. Kr

lll. 2: Skitse over de fæstningsværker, dernu er belæg tor.1. Kasematmur, 2. Hjømetårn, 3. Vold,4. Voldgrav. (lll: JM)

lll. 3: Tværsnit al tellen1. Klippegrund, 2. Voldgrav, 3. Støttemur,4. Vold, 5. Stenfyld, 6. Fyld (rød lerjord),

Kasematmure

IIIIttItI

[' ;QI,

47

Sådan oplevede de detBlandl de 170 volantører, der deltog I

sommerens udgravning på Tel Jizreel,var B danskere Tre af dem har til TELfatlall om deres oplevelse af udgrcvningen. Det et Fna Co.ge La AthusVibeke Holm tra Vejle og Jakob Engbergfra Tjele.

Jakob Engberg:Det var rimel gt dyrt at deltage i udgrav-

ningen, men jeg må sige, at pengene varg vet godt udl De eneste tidspunkter,hvor jeg "bittert fortrød", at jeg var tagelmed, var om morgenen, når jeg b evvækket før lem.

Det var isig selv en stor opievelse atbo i krbbutzen og være med larbeldetsammen med unge fra mange landeverden N,4en for rnig blev oplevelsen ikkeringere af, at det foreg k i et b belsk m ljØ.

Jeg er sikker på, at jeg vil lå stø(e udbytte af del, når jeg I fremtiden læser omJizree Brbeien - for nu kan leg bedre sefor mig, hvordan der ser ud på stedet.

Vibeke Holm:-Efter tre ugers udgravning på Tel Jizreelhar leg bestemt ikke lortrudt rnit valg ata ternativ ferie! Det har været en megetnteressant og lærerig oplevelse.

Bibelen ndeholder it leeg lil slne ån-delige værdier også mange histor ske be-retningel sorn det tidligere ikke h'ar været mul gt al bevise eller rnodbev se. Denmoderne arkæo ogr har gennem udgrav-n nger kunnet skabe et godt bilede afBibelens h storiske baggrund. Jeg fØlerikke, at jeg har haft brug for yderligerebek'æfre se af Bibe ens troværd,gied.men det er a ligevel trosstyrkende, nårman ved udgravninger har fundet kulturer, miljøer samt bibelske person ogstednavne, der stemmer overens medBibe ens beskrivelse.

Erna Gonge:-Jeg synes, det var spændende at gåomkrifg på te len og forestille s g, hvor-dan Akab og Jesabel har set ud, hvordanbyer så ud på oeres tro, l'vor Naoots vin-gård lå osv ,.jeq har fået ny inspiration tilmin undervisning i orientering og kristen-dom. - Og så synes jeg, at jeg har låetmere "fod" på arkeeologienl

Område DJakob Engberg.De to uger leg gravede på te len, arbej-

dede jeg i område D, det vil sige i detnordØst|ge h1ørne. Derfra har man dengode udsigt over J zreeldalen, der måhave vaeret en vigtig årsag til, al J zreelblev den ene af to res densbyer for kongAkab. Men kan også se over på GilboasBlerg, hvor Sau og hans ke sØnner døde.Stedet er således virke g "mættet' med

Volontører på rundvisning ved hjørnelårnet i område B (Folo: JM).

Hårdt arbeide?Vibeke Holm:At rejse t I lsrae for at grave betyderikke, at man ikke bestil er andet. I iØbet afugen var der ture llL blandt andetMegrddo og Bet She'an. Desuden var derundervrsning og tid ti at slappe af vedswirnmingpoo en.

Jeg havde forventet, at arbejdet villevære l^årot, megel'rå'ol N,4en eg måsige, at leg blev positi!4 overrasket. Delvar kke så slernt, som jeg havde troet. Erman i nogenlunde god tysisk form, behø-ver man kke at aiho de s g fra at relse.Der forventes, al du yder det, du kan,men heiler lkke mere.

forlsættes side 6

b belsk histor e.De bibelske beretninger om Nabot,

Jehu, Akab, Jesabe og f ere andre ud-spi ledesgheriJizreel De arkæo ogiskefund kan altså relateres t disse beretnrn-ger. Sor0 eksempel kan nævnes funda-mertet til el slo lårn, oer olev lLndet I

område D. Det kan være det tårn, deromta es i 2. Kong. 9,17

Erna Gonge:-Jeg arbejde også noget af liden iområde D. Der fik ieg den store oplevelse atfinde et stykke ai den yderste mur Det 1ken a'de rsraelsne ar(æologer trl al sige.at så havde jeg da fortjent morgenmadenden daql

Krukken i fargrunden er fra denisr ae I ili ske kongetid. ( Foto. J M ).

Område A. Nederst rødt lerfyld: i midtenkasematmuren og øverst bosættelse lrajernalderen (bl a lo ovne) (Fato: JM)

Erna Gonge:-Det er delligt at bruge sine kræfter på".o'o-og betonarbelde', når man som,eger vant til, at håndtering af et stykkeskolekridt er den største fysiske belast.nrng, man kan komme ud for!

ForudsætningerVibeke Holm:'FØr jeg reiste, var jeg lidt betænkeligmed hensyn tii min manglende viden pådet arkaeologiske område. Min eneste forudsætning var en stor interesse for Detgamle Testamente og lsraels historie.Men jeg fandt hurtigt ud af, at der blandtde 80 100 oellagere var slor spredn ngpå det faglige område. De fleste menne-sker er meget interesserede i at dele udaf deres viden, og sådan var det også påudgravningen.

Del er en stor fordel at være inde tstnbibelhistorie - det giver arbejdet et heltandet perspektiv. Derfor synes jeg også,at det var mere spændende at finde deleaf en mur, end at finde potteskår. Mure erpå en mere konkret måde med til at re-konstruere bibelske og historiske hæn-delser og sammenhænge.

Jakob Engberg:-Kort sagtr En rejse og et stykke arbejde,der giver 6n en oplevelse for livet - nogetjeg varmt vil anbefale andre at få eller"købe" sig til!

oa

Jerikos mure faldt. Det er ikke blot temaetlor en populær sang, men også for en bi-belsk beretning. Bibelen lægger vægt påberetningen orn hebræerne, der krydserJordanfloden og slår lejr ved Jeriko.

Josuabogen forlæller om det trdlrgelsraels førsle succeser under Josuakrigstogter mod syd og nord og sejreover lokale konger Men der berelles kunom erobring af tre egentlige byer (Jeriko,Al og Hazor). Dommerbogen afslØrer,hvor hurtigt lsraels stammer mistede en-heden 09 initiativet og ofte blev under-kuet af deres kanaanæiske naboer. Kunlangsomt erobrede de større dele afKanaans land og bosatte sig der Underpres fra nabofolkene valgte de sig til sidsten konge som hersker (Saul).

"Landet loran jer"I den sene bronzealder omkring 1200f.Kr. var Kanaans land hjemsted formange små bystater. Hver by med sit om-liggende område var regeret af en konge.Det gjaldt Ha2ot Megiddo, Jerusalem,Lakisj og Gezer. Kongen af Hazor havdedog indflydelse ud over hans eget om-råde - "Haz or var nemlig fordum alledisse kongerigers hovedstad". I

Området var under det egyptiskeimperiums kontrol (ca 1550-1150 f.Kr.).Bystaterne betalte skat til Egypten, menhavde til gengæld nogenlunde sikkerhedmod udefra kommende fjender. Mangebyer havde ikke længere egentligeforsvarsmure, men kun en ring af husebygget side ved side som værn mod til-fældige fjender Således var skøgenRahabs hus iJeriko bygget på ruinerneat den gamle mellembronze-mur - og der-for kunne hun hjælpe Josuas spioner

med at flygte fra byen (Jos. 2,15).Kanaan og Syrien havde deres egen

kultur, men var også stærkt præget afegyptisk og mesopotamisk kultur.Kanaanæ ske konger og hand ende barrigt udsmykkede, ankellange ulddragter.De skrev deres internationale korrespondance med mesopotamisk kileskrift pålertavler. Når de skrev til Farao, var tonenkrybende - som for eksempel i dette brevtil Akhenaten (nr 329 af de berømteAmarna breve): "Til kongen, min herre,min gud, min sol, himlens sol - et budskab fra Zimri-Adad, hersker af Lakisj, dintjener, støvet under dine fødder. Jeg ka-sler mig ned ior fødderne af kongen. 'n nherre, himlens sol, syv gange og endnusyv gange. Fra den udsending, kongen,min herre, sendte til mig, hat jeg nEe høfthans ordre og vil handle i overensstemmelse med hans befaling".

Kanaanæerne havde en hel gudever-den, som vi kan lære at kende gennemde poetiske myter og legender, der erblevet fundet ved Ugarit på Syriens kyst.Der var guden Baal, vejrets og frugtbar-hedens gud. Anat og Astarte var gudi-nder for krig og kærlighed. Mot vardødsguden. El var gudeverdenens øverste. Myterne fortæller om disse gudershandlinger, der lå langt fra, hvad vi forstårved moral. Med en gudeverden prægetaf vellevned og svingende følelser varder ingen grund for mennesker til at leveet liv præget af omsorg og pligtopfyl-delse. Det kan ikke undre, at hebræernefør indvandringen i Kanaan gang pågang hører, at "l må ikke handle, som lolkene d6r gør...'.

fottsættes næste side

lsrael i Kanaans landAf prolessor K. A. Kitchen, LiveeoolOvercættelse: Ole Andersen

Kanaanæiske købmænd besøger/Egypten

6

lsrael har netop nu brug for vor støtteog solidaritet. Meld Dem derfor på enaf følgende afgange.

. Afg. 2419 - lsrael'10 dages stor klassisk rundreise under"Løvhyttefesten".. Afg.28ls - Egypten/lsrael13 dage "l Moses Fodspor" med Cairo/Sinaihalvøen/Eilat og rundrejse i lsrael. Afg. l3/10 - lsrael8 dage iJerusalem med udtlugt bl.a. tilGalilæa og Det døde Hav.. Afg. 19/10 - EgyptenI dage med Cairo og spændendeNiikryds fra Luxor til Aswan.. Afg. 5/11 - lsrael10 dages rundrejse med Eilat og evt.Sinai.. Afg. 7/11 - lsrael8 dages badeferie i Eilat.. Afg. 19/12 - lsrael11 dages stor jule-rundrejse.

Ring efter vort flotte farvekatalog medalle årets rejser.

Kamp om land€lOmkring 1200 f.Kr. bragte omvæltninger i

Mellemøsten nye folk til Kanaan."Sø-folkene' dukkede op efter detmykenske riges fald, overstrømmede Cy-pern, kom derfra til Syrien og drog modsyd gennem Kanaan, hvor Ramses den3. slog dem i 1180 f.Kr. Frygiske folk ogandre forårsagede det hettitiske rigesfald iLilleasien. Mod øst bredtearamæerne sig over Syrien og kæmpedemed det ny-hettitiske rige. Fra syd var derangreb ind iKanaan af midianitter,moabitter og ammonitter. I sydvest dan-nede filistrene (en gruppe af"Sø-fo kene') et forbund af fem bystater,der senere kom til at beherskehebræerne.

Den bibelske beretning fortæller, atJosua og lsrael omringede og indtogJeriko og senere Aj. Af senbronzensJer ko er der næsten ikke bevaret noget.400 års erosion ned til kong Akabs tid har

ISRAEL * MISSIONISRAELSUtSStONlsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder ogformidler kendskab til messians-ke jøders vilkår.

Redaktør : Kai Kjær HansenAvisen kan rekvireres grat s frai

Den Danske lsraelsmissionBox 35,6070 ChristiansfeldI11.745622ss.Giro 3 05 45 00

fjernet alle spor af muren og af det mesteaf byen. Tidligere var meget afmellembronzebyen gået til i løbet af bare200 år, så det er ikke overraskende, atsenbronze-byen forsvandt i løbet af disse400 år.

Situationen omkring Aj er ikke så klar.Ft ler. der ide.rtrfrceres meo Al, vrser rn-gen bosættelse eftet 22oo f .Kr.Senbronzens Aj ligger altså måske uop-daget et helt andet sted. Til gengæld varødelæggelsen af Hazor længere modnord iøjnefaldende - og kan meget velvære et vidnesbyrd orr Josuas erobring.Gennem israelitternes øvri ge krigstogtermistede kanaalræiske konger deres hoveder, men ikke deres byer. Landet blevlangt fra erobret pludseligt og fuidstæn-digt. Da Josua er blevet gammel, sigesder til ham, at "der er endnu såre megettilbage af landet at indtage'(Jos. 13,'1).

At lsrael var r Kanaans land omk';ag1209 f.Kr., bevises af den såkaldte"lsrael-stele'. Den er et sejrsmonumentior farao i/erenptah i hans femteregenngsår. På den nævnes la'aos selre t

Kanaan over Askalon, Gezer, Yenoam og"lsrael, der ikke har nogen sæd'.

Under dommerne bosatte israelitternesig langsomt istørre dele af Efraimsblerge og bredte sig mod syd I det, derblev Judæa, og mod nord i Galilæa. Silo,hvor pagtens ark blev opstillet, blev cen-trum for stammernes gudsdyrkelse. Folkets ledere, dommerne, forsøgte at skabeet forsvar mod angreb fra midianitter ogandre folk. Det stærkeste pres kom dogfra filistrene isydvest, der tvang

israelitterne tilbage trods energlsk indsatsfra personer som Samson og Samuel.Der er gjort utallige arkæo ogiske fund afhuse, gårde, landsbyer og byer fra denneperiode (1150 1000 f.Kr.), der viserisraelitternes voksende udbredelse i lan-det.

lslaels tørate kongeI det lange løb blev lsrael træt af kun athave lejlighedsvise "nød-ledere'. Derf orpressede folket profeten Samuel til atsalve en konge "ligesom alle de andrefolk har det' (1.Sam. 8,5). Samuel advarede dem stærkt mod de omkostninger,en mulig despotisk konge ville.kunne påføre totkel m.litær-udskflvnr'rg, hover,arbejde, konfiskationer ogskatteinddrivelse. Disse t ng var ikke bareudslag af en pessimistisk fantasi. Hverenkelt af disse ting fandtes idekanaanæiske kongeriger og er bevidnetteksterne fra Ugarit mindre end 150 årtidligere.

Trods dette blev SauJ lndsat somkonge. lbegyndelsen havde han sJcces,rnen efternården blev oqså ha't overvur-det af lilistrene og t I sidst blev hans ligsammen med |gene ai hans sø'r1erhængt op på Bet Sjans mure (1.Sam.31,10). lsrael var underkuet.

Arkæologien har vist, at f ilistrene varet stærkt folk. Deres frygtede krigere dukker først op i kampen med farao Ramsesden 3. (1180 f.Kr). I filisterbyerneAshdod, Askalon og Ekron er der iundethuse, te.npter og masser af de'es specr-elle keramik, malet i rødt og sort. N,ien

filistrenes herredømme over Kanaan oglsrael blev kort takket være detgenopdukkende egyptiske rige og enung mand ved navn David.

Slutnoter[1] Jos. 1 1,10. Angående Haz or og

de moderne udgravninger det se AmnonBen-Tor's artikel iTEL 1991 nr 2.

ryEksempel på filistrenes keramik

A._r(-F-=,r--sRADIO OG:f\/

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67.

NVt lra SBASelskab for Bibelsk Arkæologi biev stiftet1 . aprll 1990. Siden da har selskabet haftdeltagere ito udgravningssæsoner i ls-rael. lsær det nære samarbeide med le-delsen af den store Tel Jiz'eel-udgravringhar været en gevinst for SBA. I sommeren1991 deltog Sanne Boiesen og Jan l,/ortensen fra SBAS ledelse i

Jizreel-udgravningen. i,4ere end tyveforske lige tldsskrifter og blade har bragtartikler om Jizreel-udgravningen og SBA.Der er udsendt fem numre af TEL med in-formationer om udgravninger ogbaggrundsartikler om bibelsk arkæologi.

Før sommerferien skete en mindre

ændring iSBA'S ledelse. Sanne Bolesen,der siden stiftelsen har været medlem afSBAs bestyrelse, trådte ud af bestyrel-sen, fordi hun det næste år skal studerearkæologi ved universitetet i Jerusalem.Nyt bestyrelsesmedlem blev stud.teol.Jens Bruun Kofoed fra København. Efterændringen iedes SBA af følgende personer:

BestyrelsenFormandi Cand. teol. et art. Ole Ander-sen (telf. 47 38 58 58).Næstformand og sekretær: Cand. teol. etart. N colai WintherNielsen (telf.31 69 792s).Kasserer: Lekto( civ.ing. OleFrederikssen (telf. 42 98 05 60).Stud. teol. Jens Bruun Kofoed, Køben-havn.Stud. teol. Jan l\.4ortensen, Århus.

øvrige repræsentanlskabsmedlemmerMediesekretær Erik BangStud. teol. Sanne BojesenSælger Birger D. ChristensenFolketingsmedlem Henning Lysholm Chri-stensenReklamekonsulent Hans EkbergEDB-konsulent Hans HansenForfatter Poul HoffmannHøjskolelærer lnger N/|argretheKofod-SvendsenLærer Jens Kofoed-NielsenLærer Steen B. KristensenDirektør Mogens LarsenStud. teol. Krista Rosenlund LarsenStud. teol. ole MogensenCand. mag. Eva Ravn MøenbakStud. teol. Vibeke Sode NielsenPastor Oluf PaaskeValgmenighedspræst lngolf Henoch Pe-dersenAfdelingsleder Samuel RoswallSognepræst JØrgen Bækgård ThomsenMF-lærer Carsten VangProgramchef Jakob ZeuthenLektor Peter Øhrstrøm

Den danske ambassadør i lsrael besøgte Tel Jizreel og de danske volontører. Fravenstre: Sanne Bojesen, ambassadørcn, Jan Mortensen, Vibeke Holm, Grclhe Larcenog Kristian Nielsen (siddende).

E Ja,ieg vil gerne være støttemedlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi

Jeg har indbetait kr. 40,- for resten af 1991 til:giro 7 63 96 43,Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd

Navn:

Adrese

oa

TELudgives afSelskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 17, 2BB0 Bagsværd,Giro 7 63 96 43

Redaktion:Ole Andersen (ansv. red.)Nlcolai Winther-NielsenSanne Bojesen

rryk:S.[,l.Olsen, Holbæk

Artikler i TEL dækker ikke nØdvendig-vis redaktionens eller SBA s synspunkter.

TEL sendes gratis til alle støtlemed'lemmer af Selskab for Bibeisk Arkæo-logi.

Selskabets bestyrelse:cand. teol. Ole Andersen(formand)

cand. teol. et art.Nicolai Winther-Nielsen(næstformand oginternational sekretær)

civ. ing. Ole Frederiksen(kasserer)

stud. teol. Jens Bruun Kofoed

stud. teol. Jan N,4ortensen(volunlørkontakt)

lssN 0905 - 5827

(sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)