Erna Gonge:-Det er delligt at bruge sine kræfter på".o'o-og betonarbelde', når man som,eger vant til, at håndtering af et stykkeskolekridt er den største fysiske belast.nrng, man kan komme ud for!

ForudsætningerVibeke Holm:'FØr jeg reiste, var jeg lidt betænkeligmed hensyn tii min manglende viden pådet arkaeologiske område. Min eneste forudsætning var en stor interesse for Detgamle Testamente og lsraels historie.Men jeg fandt hurtigt ud af, at der blandtde 80 100 oellagere var slor spredn ngpå det faglige område. De fleste menne-sker er meget interesserede i at dele udaf deres viden, og sådan var det også påudgravningen.

Del er en stor fordel at være inde tstnbibelhistorie - det giver arbejdet et heltandet perspektiv. Derfor synes jeg også,at det var mere spændende at finde deleaf en mur, end at finde potteskår. Mure erpå en mere konkret måde med til at re-konstruere bibelske og historiske hæn-delser og sammenhænge.

Jakob Engberg:-Kort sagtr En rejse og et stykke arbejde,der giver 6n en oplevelse for livet - nogetjeg varmt vil anbefale andre at få eller"købe" sig til!

oa

Jerikos mure faldt. Det er ikke blot temaetlor en populær sang, men også for en bi-belsk beretning. Bibelen lægger vægt påberetningen orn hebræerne, der krydserJordanfloden og slår lejr ved Jeriko.

Josuabogen forlæller om det trdlrgelsraels førsle succeser under Josuakrigstogter mod syd og nord og sejreover lokale konger Men der berelles kunom erobring af tre egentlige byer (Jeriko,Al og Hazor). Dommerbogen afslØrer,hvor hurtigt lsraels stammer mistede en-heden 09 initiativet og ofte blev under-kuet af deres kanaanæiske naboer. Kunlangsomt erobrede de større dele afKanaans land og bosatte sig der Underpres fra nabofolkene valgte de sig til sidsten konge som hersker (Saul).

"Landet loran jer"I den sene bronzealder omkring 1200f.Kr. var Kanaans land hjemsted formange små bystater. Hver by med sit om-liggende område var regeret af en konge.Det gjaldt Ha2ot Megiddo, Jerusalem,Lakisj og Gezer. Kongen af Hazor havdedog indflydelse ud over hans eget om-råde - "Haz or var nemlig fordum alledisse kongerigers hovedstad". I

Området var under det egyptiskeimperiums kontrol (ca 1550-1150 f.Kr.).Bystaterne betalte skat til Egypten, menhavde til gengæld nogenlunde sikkerhedmod udefra kommende fjender. Mangebyer havde ikke længere egentligeforsvarsmure, men kun en ring af husebygget side ved side som værn mod til-fældige fjender Således var skøgenRahabs hus iJeriko bygget på ruinerneat den gamle mellembronze-mur - og der-for kunne hun hjælpe Josuas spioner

med at flygte fra byen (Jos. 2,15).Kanaan og Syrien havde deres egen

kultur, men var også stærkt præget afegyptisk og mesopotamisk kultur.Kanaanæ ske konger og hand ende barrigt udsmykkede, ankellange ulddragter.De skrev deres internationale korrespondance med mesopotamisk kileskrift pålertavler. Når de skrev til Farao, var tonenkrybende - som for eksempel i dette brevtil Akhenaten (nr 329 af de berømteAmarna breve): "Til kongen, min herre,min gud, min sol, himlens sol - et budskab fra Zimri-Adad, hersker af Lakisj, dintjener, støvet under dine fødder. Jeg ka-sler mig ned ior fødderne af kongen. 'n nherre, himlens sol, syv gange og endnusyv gange. Fra den udsending, kongen,min herre, sendte til mig, hat jeg nEe høfthans ordre og vil handle i overensstemmelse med hans befaling".

Kanaanæerne havde en hel gudever-den, som vi kan lære at kende gennemde poetiske myter og legender, der erblevet fundet ved Ugarit på Syriens kyst.Der var guden Baal, vejrets og frugtbar-hedens gud. Anat og Astarte var gudi-nder for krig og kærlighed. Mot vardødsguden. El var gudeverdenens øverste. Myterne fortæller om disse gudershandlinger, der lå langt fra, hvad vi forstårved moral. Med en gudeverden prægetaf vellevned og svingende følelser varder ingen grund for mennesker til at leveet liv præget af omsorg og pligtopfyl-delse. Det kan ikke undre, at hebræernefør indvandringen i Kanaan gang pågang hører, at "l må ikke handle, som lolkene d6r gør...'.

fottsættes næste side

lsrael i Kanaans landAf prolessor K. A. Kitchen, LiveeoolOvercættelse: Ole Andersen

Kanaanæiske købmænd besøger/Egypten

6

lsrael har netop nu brug for vor støtteog solidaritet. Meld Dem derfor på enaf følgende afgange.

. Afg. 2419 - lsrael'10 dages stor klassisk rundreise under"Løvhyttefesten".. Afg.28ls - Egypten/lsrael13 dage "l Moses Fodspor" med Cairo/Sinaihalvøen/Eilat og rundrejse i lsrael. Afg. l3/10 - lsrael8 dage iJerusalem med udtlugt bl.a. tilGalilæa og Det døde Hav.. Afg. 19/10 - EgyptenI dage med Cairo og spændendeNiikryds fra Luxor til Aswan.. Afg. 5/11 - lsrael10 dages rundrejse med Eilat og evt.Sinai.. Afg. 7/11 - lsrael8 dages badeferie i Eilat.. Afg. 19/12 - lsrael11 dages stor jule-rundrejse.

Ring efter vort flotte farvekatalog medalle årets rejser.

Kamp om land€lOmkring 1200 f.Kr. bragte omvæltninger i

Mellemøsten nye folk til Kanaan."Sø-folkene' dukkede op efter detmykenske riges fald, overstrømmede Cy-pern, kom derfra til Syrien og drog modsyd gennem Kanaan, hvor Ramses den3. slog dem i 1180 f.Kr. Frygiske folk ogandre forårsagede det hettitiske rigesfald iLilleasien. Mod øst bredtearamæerne sig over Syrien og kæmpedemed det ny-hettitiske rige. Fra syd var derangreb ind iKanaan af midianitter,moabitter og ammonitter. I sydvest dan-nede filistrene (en gruppe af"Sø-fo kene') et forbund af fem bystater,der senere kom til at beherskehebræerne.

Den bibelske beretning fortæller, atJosua og lsrael omringede og indtogJeriko og senere Aj. Af senbronzensJer ko er der næsten ikke bevaret noget.400 års erosion ned til kong Akabs tid har

ISRAEL * MISSIONISRAELSUtSStONlsraelsmissionens avis informerer om mission blandt jøder ogformidler kendskab til messians-ke jøders vilkår.

Redaktør : Kai Kjær HansenAvisen kan rekvireres grat s frai

Den Danske lsraelsmissionBox 35,6070 ChristiansfeldI11.745622ss.Giro 3 05 45 00

fjernet alle spor af muren og af det mesteaf byen. Tidligere var meget afmellembronzebyen gået til i løbet af bare200 år, så det er ikke overraskende, atsenbronze-byen forsvandt i løbet af disse400 år.

Situationen omkring Aj er ikke så klar.Ft ler. der ide.rtrfrceres meo Al, vrser rn-gen bosættelse eftet 22oo f .Kr.Senbronzens Aj ligger altså måske uop-daget et helt andet sted. Til gengæld varødelæggelsen af Hazor længere modnord iøjnefaldende - og kan meget velvære et vidnesbyrd orr Josuas erobring.Gennem israelitternes øvri ge krigstogtermistede kanaalræiske konger deres hoveder, men ikke deres byer. Landet blevlangt fra erobret pludseligt og fuidstæn-digt. Da Josua er blevet gammel, sigesder til ham, at "der er endnu såre megettilbage af landet at indtage'(Jos. 13,'1).

At lsrael var r Kanaans land omk';ag1209 f.Kr., bevises af den såkaldte"lsrael-stele'. Den er et sejrsmonumentior farao i/erenptah i hans femteregenngsår. På den nævnes la'aos selre t

Kanaan over Askalon, Gezer, Yenoam og"lsrael, der ikke har nogen sæd'.

Under dommerne bosatte israelitternesig langsomt istørre dele af Efraimsblerge og bredte sig mod syd I det, derblev Judæa, og mod nord i Galilæa. Silo,hvor pagtens ark blev opstillet, blev cen-trum for stammernes gudsdyrkelse. Folkets ledere, dommerne, forsøgte at skabeet forsvar mod angreb fra midianitter ogandre folk. Det stærkeste pres kom dogfra filistrene isydvest, der tvang

israelitterne tilbage trods energlsk indsatsfra personer som Samson og Samuel.Der er gjort utallige arkæo ogiske fund afhuse, gårde, landsbyer og byer fra denneperiode (1150 1000 f.Kr.), der viserisraelitternes voksende udbredelse i lan-det.

lslaels tørate kongeI det lange løb blev lsrael træt af kun athave lejlighedsvise "nød-ledere'. Derf orpressede folket profeten Samuel til atsalve en konge "ligesom alle de andrefolk har det' (1.Sam. 8,5). Samuel advarede dem stærkt mod de omkostninger,en mulig despotisk konge ville.kunne påføre totkel m.litær-udskflvnr'rg, hover,arbejde, konfiskationer ogskatteinddrivelse. Disse t ng var ikke bareudslag af en pessimistisk fantasi. Hverenkelt af disse ting fandtes idekanaanæiske kongeriger og er bevidnetteksterne fra Ugarit mindre end 150 årtidligere.

Trods dette blev SauJ lndsat somkonge. lbegyndelsen havde han sJcces,rnen efternården blev oqså ha't overvur-det af lilistrene og t I sidst blev hans ligsammen med |gene ai hans sø'r1erhængt op på Bet Sjans mure (1.Sam.31,10). lsrael var underkuet.

Arkæologien har vist, at f ilistrene varet stærkt folk. Deres frygtede krigere dukker først op i kampen med farao Ramsesden 3. (1180 f.Kr). I filisterbyerneAshdod, Askalon og Ekron er der iundethuse, te.npter og masser af de'es specr-elle keramik, malet i rødt og sort. N,ien

filistrenes herredømme over Kanaan oglsrael blev kort takket være detgenopdukkende egyptiske rige og enung mand ved navn David.

Slutnoter[1] Jos. 1 1,10. Angående Haz or og

de moderne udgravninger det se AmnonBen-Tor's artikel iTEL 1991 nr 2.

ryEksempel på filistrenes keramik

A._r(-F-=,r--sRADIO OG:f\/

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67.