TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

Februar 2004

15. årgang

1Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

• Ny tekst fundet i Kedrondalen• Hvad fandt de på Hasor i 2003?

En konge i GT på knæ

2

Kong Jehu og hans tribut til assyrerkongen side 3Jehu, konge af Israel side 9Inskription fundet i Kedrondalen side 11Tel Hasor 2003 side 12Jord i hovedet … side 14Redaktørens square side 16

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Kong Jehu af Israel knæler for denassyriske storkonge, Salmanassar III, og kysser jor-den for hans fødder. Oven over Jehu ses solskivenmed stråler som vinger. Stjernen til højre er formo-dentlig Aftenstjernen. Billedet er et lille udsnit afDen sorte Obelisk. Foto: © BAR 1991/1 og TheBritish Museum.

Layout: Corpo Lab, Herning

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),

tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand. theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Stud. theol. Klaus Vibe (næstformand), tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk

• Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

Som følge af bortfaldet af portostøtte til tidsskrifterhar SBA desværre set sig nødsaget til at hæve kon-tingentet med 5 kr.

Prisstigningen for norske medlemmer skyldes pri-mært kursudviklingen.

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Sidon

Tyrus

Jerusalem

Damaskus

Kong

evej

en

Eufra

t

Karan

Tigris

Eufrat Tigris

Nimrud

Assur

Ur

ARAM

SYRIEN

JUDA

ASSYRIEN

GILZANU

URARTU

0 200 400 km

ISRAEL

Urmia-søen

Sidon

Tyrus

Jerusalem

Damaskus

Kong

evej

en

ARAM

ISRAEL

JUDA

Død

ehav

et

Jord

an

Samaria

SepforisNazaret

Jizre'el

Hasor

Dan

GenesaretSø

0 10 20 30 40 50 60 km

GILEAD

BASHAN

OversigtskortGeografiskelokaliteterrelevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

3

Den sorte Obelisk er et enestående og sjældent arkæologiskfund. Den blev udgravet i november 1846 af englænderenHenry Layard i den assyriske hovedstad Nimrud, og siden1848 har den befundet sig på British Museum i London. Densorte Obelisk er en 202 cm høj firkantet sort pille, som påhver af dens fire sider har fem paneler med billeder og rum-mer 129 linjer med kileskrift.

Da obelisken blev fundet, kunne hverken Layard ellerandre lærde læse disse kileskrifttekster. Dog lykkedes det kunfire år senere at tyde nogle ord. Overskriften over den andenbilledrække viste sig at være ganske sensationel: "Tribut fraYaua af Humris hus: Sølv, guld, en guldvase, guldbægere,guldkar, tin ..." Det faldt ikke svært at identificere dennekonge som "Jehu af Omris hus", omtalt i 2 Kong 9-10.

Et billede af kong Jehu af Israel?Dermed fik man for første gang et samtidigt ikke-bibelskdokument i hånden, hvor en bibelsk konge blev omtalt.Mere endnu: Ud fra overskriften over den anden billedrækkelå det lige for, at den person, som knælede for assyrerkongenSalmanassar III, måtte være den bibelske konge Jehu. Såledeser dette den eneste nærorientalske afbildning af en israelitiskkonge, som vi har kendskab til. I mange fremstillinger afIsraels historie bliver dette billede gerne vist med denbemærkning, at vi her ser Jehus underkastelse og betaling aftribut. Her drager man den tilsyneladende logiske slutning,

Af pastor, Dr. Werner Gugler, Holland.Oversat af Carsten Vang, lektor i Gl. Testamente ved Menighedsfakultetet

At finde en inskription, som direkte omtaler en kongei Israel, er lidt af en sensation. Hvis denne inskriptionsamtidig har en afbildning af den pågældende konge,er det ganske enestående. Det er tilfældet med densåkaldte "Sorte Obelisk", der blev fundet for godt 150år siden, og som afbilleder kong Jehu af Israel.Werner Gugler, der for få år siden skrev en afhandlingom denne konge, gennemgår her, hvad vi kan lære afobeliskens omtale af kongen (overs. anmærkning).

Denne stele af sten kaldes Den sorte Obelisk. Den har fem panelermed billeder på alle fire sider. Billedet af kong Jehu af Israel, somknæler dybt for assyrerkongen Salmanassar, ses i 2. billedrække. Påstelens andre tre sider ses rækker af folk, som bærer tribut frem tilassyrerkongen. Foto: © BAR 2003/5 og The British Museum

Kong JehuKong Jehu og hans tribut til assyrerkongenEn helhedstolkning af Den sorte Obelisk

4

at assyrerkongen Salmanassar havde besejret Israelmilitært og gjort det tributpligtigt. Den bibelskeberetning er tavs herom, og derfor frembyder Densorte Obelisk et supplerende ikke-bibelsk vidnesbyrdom Jehus kongedømme (som bekendt indskrænker2 Kong 9-10 sig primært til at skildre hans udryd-delse af kong Akabs slægt).

To principielle synspunkterDen egentlige vanskelighed består i at tolke detteikke-bibelske dokument rigtigt i sin helhed. To prin-cipielle overvejelser skal nævnes her for at undgåfejltolkninger: 1) Det såkaldte Jehu-billede i denanden billedrække må ikke tolkes løsrevet fra doku-mentet som helhed. 2) Tydningen af Jehu-billedetmå ikke dikteres ene og alene ud fra overskriften.

Et lignende billedeAf de 20 panelbilleder på Den sorte Obelisk bliverder for det meste kun henvist til Jehu-billedet i denanden billedrække. Man gør ikke opmærksom på,at i den første billedrække finder vi et billede, somer næsten identisk: det såkaldte Sua-billede.

Ligesom kong Jehu knæler fyrst Sua af Gilzanu foranSalmanassar. Reliefoverskriften lyder: "Tribut fra Suaaf Gilzanu: Sølv, guld, tin, ..., heste, kameler mod-tog jeg".

Gilzanu er et område, som ligger vest og øst for Urmia-søen i den nuværende iranske provinsAzarbaidjan. Allerede i Salmanassars 3. regeringsår(855 f.Kr.) havde Sua frivilligt og uden kamp under-kastet sig Assyriens herredømme. Fra andre kilderved vi, at Jehu i Salmanassars 18. regeringsår (841f.Kr.) bragte tribut.

Det afgørende spørgsmålDet fører os til spørgsmålet, hvorfor netop Sua ogJehu blev udvalgt til at blive udødeliggjort på Densorte Obelisk. Var de så bitre fjender af Assyrien, atderes underkastelse måtte fastholdes billedligt? Før vigiver svar på dette spørgsmål, må vi se nærmere påden tidshistoriske baggrund.

Kong Salmanassar den IIIs regeringstidInskriptionen sammenfatter kong Salmanassarsmagtgerninger som storkonge i de 31 år, han rege-rede. Da Salmanassar besteg tronen i året 858 f.Kr.,må Den sorte Obelisk være skabt omkring 827 f.Kr.,altså ved slutningen af hans regeringstid, daAssyrien var hårdt trængt fra befolkningen i Urartuog fra de såkaldte "rytterfolk". Først og fremmestvar landet dog blevet svækket gennem en borger-krig over flere år, som kongens søn, Assurdanapli,havde sat i værk.

På denne tidshistorisk urolige baggrund bliverobelisken lavet og stillet op på en stor plads for atblive genstand for offentlig beundring – og som etdokument til politisk propaganda. Muligvis blev derspredt kopier over hele landet. Deres funktion kanhave været at imødegå oppositionelle kræfter i lan-det ved i en meget kritisk tid at forherlige den stor-kongelige magt.

Det er meget betegnende, at der overhovedetikke er afbilledet krigsscener på monumentet (helt imodsætning til relieffer fra tidligere år). Det eneste,man ser, er fredelige overrækkelser af gaver fra femkonger og lande til den assyriske hersker. Den næs-ten endeløse strøm af varer fra alle konger og landeunder Salmanassars herredømme bliver her billed-ligt stillet til skue.

Betaling af tributI denne sammenhæng er det vigtigt at komme mednogle kommentarer til begrebet "tribut". Ofte forstår

Kong Jehu og hans tri

Englænderen Henry Layard begyndte i november 1845 atudgrave Nimrud, som var det assyriske riges hovedstadgennem 150 år. Her fandt han bl.a. Den sorte Obelisk.Foto: © BAR 1995/1

tribut: afgift, som en konge betaler til en storkongesom tegn på frivillig underkastelse eller som tvangs-mæssig betaling

5

man "tribut" (assyrisk madattu) som noget, der blevpålagt en fjende, som var overvundet i krig; den årli-ge fremsendelse af madattu betyder hermed den offi-cielle anerkendelse af assyrisk overhøjhed. Ogomvendt: Skulle madattu udeblive, ville det nødven-digvis være det samme som en krigserklæring.

Dog taler Salmanassar i vores tekst kun om mod-tagelse af tribut, men ikke – som ellers ved en succes-fuld overvindelse af en modstander – om pålæggelseaf tribut. Fra andre kilder ved vi, at han modtogdenne tribut i nærheden af Tyrus under sit femteSyrienfelttog i året 841 f.Kr. Dog ved vi ikke, omdenne tribut – som det ellers var praksis ved de årligetvangstributter – blevbragt til byen Assur. Fornylig har C.C. Smith såle-des påvist, at modtagelsenaf madattu normalt viludelukke kamp-, plyn-drings- og ødelæggel-sesaktioner fra assyrernesside mod dem, som betal-te madattu. Med andreord: den, som ville sikresig Assyriens venskab,betalte tribut. Forstået pådenne måde kan det ikke

undre, at alle fem konger og lande, som bringer tri-but på Den sorte Obelisk, frivilligt gav sig underSalmanassars beskyttelse.

Endvidere skal man tage hensyn til, at når Jehufalder ned foran Salmanassar, markerer det ikke i før-ste række ydmygelse, men er derimod udtryk for ensærlig nærhed til kongen, ja netop et privilegium – naturligvis set fra assyrernes synsvinkel. Det propa-gandistiske budskab er tydelig: Enhver, der ligesomJehu og Sua frivilligt ydmyger sig, bliver ophøjet.Han kan regne med at blive belønnet og understøt-tet af storkongen.

but til assyrerkongen

I den 3. billedrække ser vi, hvordan kongedømmet Musri (sandsynligvis sydøstlige Lilleasien) overbringer tribut i form afelefanter og aber. Foto: © BAR 1995/1 og The British Museum

Fyrst Sua af Gilzanu knæ-ler her for Salmanassar.Storkongen har bue i hån-den og embedsmændenebag ham bærer våben.Foto: © BAR 1995/1 ogThe British Museum

lande på obelisken som en geografisk merisme, såangiver Sua af Gilzanu og Jehu af Israel som ledereaf de fjerneste regioner helheden af alle de lande,som anerkender Salmanassars herredømme. Medandre ord: Jehu var kun interessant for Salmanassarfor så vidt, som han boede i det sydvestligste hjørneaf det assyriske rige.

Fra øst til vestEndvidere synes der at være en kronologisk merismepå obelisken. På Gilzanu-billedet står den vingedesolskive til højre for den stjerneformede skive (somsandsynligvis enten er Morgen- eller Aftenstjernen).På Israel-billedet står solen derimod til venstre forstjernen. Solen viser sig altså i Gilzanu-billedet foroven mod øst (højre), men i Israel-billedet neden-under mod vest. Med andre ord: Salmanassars her-redømme strækker sig fra solopgang (øst, Gilzanu)til solnedgang (vest, Israel).

Storkongen som kriger og fredsskaberDesuden har denne merisme et dynamisk aspekt,som fremhæves gennem forskellige attributter hoskongen og hans embedsmænd. På Sua-billedet træ-der den assyriske konge frem med oprejst bue og topile i den fremstrakte højre hånd. Bag ham (se bille-det side 5 forneden) står to våbenbærere. Over forham står den såkaldte "anden mand" og derefter enstav-bærer uden skæg. Kongens omgivelser, tilstede-

Hele Salmanassars store rigeDermed kommer vi tilbage til spørgsmålet, hvorfornetop Sua af Gilzanu og Jehu af Israel bliver fremstil-let på et så prominent sted i hovedstaden.

Det er tydeligt, at de to øverste rækker (d.v.s.Sua- og Jehu-billedrækken) bevidst er konstrueretsom en parallelisme. Begyndende i venstre side servi i begge rækker først to embedsmænd, som kiggermod højre og er tilforordnet kongen, og dernæstkongen selv. Derefter med blikket mod venstre enperson, der er faldet til jorden, dernæst bag ham toassyriske embedsmænd. Rækken fortsætter på sidenaf obelisken med yderligere to assyriske embeds-mænd. Denne række af embedsmænd afsluttes meden såkaldt “vinker”, til slut kommer på begge pane-ler en række tributbærere, som hver ender med en"mand med en fladkurv". Denne stilfigur med paral-lelisme understreger ved hjælp af gentagelsen, atnoget er sikkert og tilforladeligt (jfr. 1 Mos 41,32).

Men hvilken sandhed er det, som skal understre-ges? Dette bliver tydeligt gennem anvendelsen af etandet stilmiddel, som findes på forskellig måde ibegge reliefstriber, nemlig den såkaldte "merisme".En "merisme" betegner en helhed, som bliver formu-leret gennem omtalen af to eller flere, ofte modsat-stående dele. Som eksempel på en merisme pådansk kan nævnes udtrykkene "himmel og jord" eller"mennesker og dyr"; sådanne merismer betegner enhelhed. Forstår man omtalen af navnene på de to

6

Kong Jehu af Israel knæler foran assyrerkongen. Denne bærer i sin hånd en fredsskål. Bag den knælende israelitiske kongestår to assyriske embedsmænd. På de andre tre sider af stelen bliver tributter båret frem. Foto: © BAR 1991/1 og The BritishMuseum

Kong Jehu og hans tri

7

værelsen af hans våben og håndbevægelsen medbue og pile understreger kongens rolle som krigerog sejrherre.I Jehu-billedet viser kongen sig kun forsynet med etsværd (en attribut, som han yderst sjældent aflæg-ger, enten han sidder på tronen eller står foranguderne). I sin hævede højre hånd holder han endrikkeskål. Også hans ledsagere er fremstillet meden udtalt venlig attitude. Den løftede drikke-skål karakteriserer den festende konge som freds-bringer. Dermed er der i de to øverste billedstriberskabt en dynamisk bevægelse i Salmanassars løbe-bane, nemlig som den, der har vist sig i østen somden sejrrige kriger og i vesten som den festendefredsbringer. Hans herredømme bliver fremstilletsom en fredeliggørelse af hele det område, som bli-ver behersket af assyrerne, og som giver Assyrienrig velsignelse (i form af tributgaver).

Kongelig propagandaSom sagt bliver scenerne på Den sorte Obelisk frem-stillet helt igennem uden konflikter. Dette hængerikke blot sammen med valget af de fem tributbetalende lande – ingen af disse havdeSalmanassar taget med magt. Det kan også forklaresud fra den tidshistoriske omstændighed, at konflikterog optøjer netop bliver fortrængt, hvis de egentligfører til en trussel. Det må først og fremmest forståssom en propagandistisk selvfremstilling hos en her-sker under pres, når Salmanassar her i en kritiskperiode for sit kongedømme ikke blot konfrontererde oppositionelle kræfter i riget med sin storkongeli-ge magts vældige styrke, men også ønsker med Suaog Jehu som eksempel at demonstrere, hvordan fyr-ster fra de yderste grænser i sit rige frivilligt begiversig ind i det assyriske fredsrige, så at deres loyalitetbelønnes med det privilegium at stå i et fortroligtforhold til kongen.

Om det så har dækning i den historiske virkelig-hed, at Jehu havde et sådant privilegium, som vi herfår malet for øje, er umuligt at sige. Som følge af vorbegrænsede faktuelle viden om denne periode kandet ikke afgøres. Vi må vel gå ud fra, at Salmanassarkunne tillade sig det og ønskede pralende at trækketo symbolbærende (men militært set ufarlige) randfi-gurer ind i sin nærhed. Det står fast, at Jehu i kongSalmanassars propaganda endnu i 827 f.Kr. blev præ-senteret som en tro vasalkonge i det fjerne vesten,der nød den assyriske konges fulde tillid. Det må velkaldes skæbnens ironi, at netop den Jehu, som vedomstyrtelsen af Akabs hus ikke holdt sig tilbage for atspænde andre for sin ideologiske vogn, på sin sideufrivilligt måtte holde for som propagandamaterialefor en assyrisk kongeideologi, der talte om fred, hvorder ingen fred var.

Under assyrisk protektionDet er meget sandsynligt, at Jehu frivilligt har købtsig til og stillet sig ind under Assyriens beskyttelse.Derimod er det ikke helt klart, af hvilken art dennebeskyttende magt var. Det forekommer nærliggen-de, at Jehu først og fremmest har søgt hjælp til atforsvare sig militært mod det fremadstræbende ara-mæiske rige. Dog kunne det forhold, at Jehu besatteBashan og Gilead i Østjordanlandet (jfr. 2 Kong10,32-33), hvorved han fik den lukrative kontrolover "Kongevejen", tale for, at han stræbte efter atgøre Nordriget til den dominerende magt underAssyriens beskyttende paraply. For Assyrien ville ensvækkelse af aramæerriget kun være belejligt.Desuden kan man ikke udelukke den mulighed, atdenne beskyttelse ene og alene skal forstås i betyd-ningen garanterede handelsrettigheder i det assyriskkontrollerede område.

Et billede af kong Jehu?Til slut skal endnu et spørgsmål besvares: Er der vedJehu-billedet på Den sorte Obelisk tale om et por-træt af den israelitiske konge? Grundlæggende gæl-der det, at der i den assyriske kunst praktisk tagetikke forekommer portrætagtige træk. Ved atsammenligne med Sua-billedet ser man desudentydeligt, at begge figurer (Jehu og Sua) er fremstil-let næsten identisk: En hue, som danner en eller tolæg over en bred, opslået hatteskygge, og somender i en bagover faldende, stort set uskarp snip.Dertil kommer en kortærmet, glat og frynsebesatskjorte med bælte. Deres hårpragt er også densamme.

Det er en bemærkelsesværdig kendsgerning, atbegge konger, som kaster sig ned, er fremstilledenøjagtig ens, selv om de ifølge randbemærkningenstammer fra lande, der ligger meget langt fra hinan-den. Denne omstændighed taler imod, at vi her kanbeundre en enestående gammelorientalsk afbildningaf en israelitisk konge i form af et portræt.

Uddrag af Salmanassars beretning fraåret 841 f.Kr. (Kurba'il statuen):

"I mit 18. regeringsår krydsede jeg Eufratflodenfor 16. gang. Kong Hazael af Damaskus stoledepå sin store mængde af tropper ... men jegbesejrede ham fuldstændigt... På dette tids-punkt modtog jeg tribut fra indbyggerne i Tyrusog Sidon og fra Jehu, manden (d.v.s. kongen) afOmris hus"

Fra W.W. Hallo og andre (udg.) Scripture inContext. Vol. II (Leiden: Brill 2000), side 268;citeret med venlig tilladelse fra forlaget.

but til assyrerkongen

8

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordipolitik, kulur og religion støder sammen i Israel, menførst og fremmest fordi Israel er det folk og det land,Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen afhans frelsesplan.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der skevigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omIsrael på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet ogIsrael’.Læs bl.a. om:

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og TiberiasRing og bestil Ordet og Israel

i dag 86 98 79 12

LÆS “Ordet og Israel”

Litteratur:C.C. Smith, "Jehu and the Black Obelisk of Shalmanesser III", i A.L. Merrill & Th.W. Overholt (udg.),Scripture in History and Archaeology: Essays in Honor of J. Coert Rylaarsdaam (Pittsburg 1977), 71-105.

Betydningen af Den sorte ObeliskSelv om Den sorte Obelisk først og fremmest har betydning for forståelsen af indenrigspolitiske kon-flikter i det assyriske rige ved slutningen af Salmanassars kongedømme, kan den også sige noget omden bibelske historie på den tid og illustrere bestemte bibelske udtryk.

Obelisken giver en information fra Jehus egen tid, som vi ikke har i vor Bibel. Den supplerer denbibelske skildring af kong Jehu ved at antyde, at han var vasal under assyrerne.

Den giver sammen med andre assyriske kilder et nøjagtig kronologisk fikspunkt for Jehus rege-ringstid. Ud fra disse informationer kan vi slutte os til, at Jehu svarede assyrerkongen tribut i 841 f.Kr.,og at han derfor må være kommet til magten senest dette år. Alle de årstal, som Werner Gugler næv-ner i sin artikel, bygger bl.a. på obeliskens oplysninger.

Den viser, at kong Jehu stadig i 827 f.Kr. – 14 år senere – blev opfattet som en loyal vasal underassyrerkongen.

Obelisken viser også, hvordan man afleverede tribut til storkongen. Billederne belyser udsagn i 2 Kong 15,19; 16,7-8; 17,3-4 om, at senere konger i Israel betalte tribut til assyrerkongerne. Den illu-strerer de bibelske oplysninger om, hvordan kong Salomo modtog store gaver fra undergivne konger(1 Kong 5,1). Når Sl 72,10 nævner, at de fjerne lande engang skal bringe tribut til Messiaskongen,hjælper Den sorte Obelisk os til at forstå betydningen af dette. En bibelsk vending som "at slikke støv"får nu mening ved at betragte de knælende figurer på de to øverste paneler på den sorte Obelisk (Es 49,23; Sl 72,9): Det betyder fuld og hel underkastelse med alt, hvad man har.

Carsten Vang

Kong Jehu og hans tribut

Jehu, konge af Israel 9

Assyriske tekster beskriver, hvordan Salmanassar i året841 f.Kr. foretog et stort felttog mod vest og iværk-satte en langvarig belejring af Damaskus. Ved denlejlighed underkastede såvel Jehu som de fønikiskekonger sig. Den sorte Obelisk viser, hvordan Jehubetalte tribut til kongen i dette år for at sikre sig stor-kongens venskab.

Når Den sorte Obelisk beskriver Jehu som enmand af "Omris hus", kan det undre, fordi Jehu ifølgeBibelen ikke stammede fra Akabs far Omri, men fraen anden slægt, og han udryddede Akabs slægt fuld-stændig (2 Kong 10,11.17). Denne karakteristik skyl-des, at assyrerne gerne betegnede kongedømmer ud

Jehu var hærfører og ledte de langvarige kampe modaramæerne om herredømmet over Østjordanlandet.En profet opsøgte ham under felttoget og salvedeham til konge over Israel. Jehu fik hærledelsensopbakning til et hurtigt kup og tog straks til konge-byen Jizre'el, hvor han dræbte kong Joram, kongensmoder Jezabel og kongens søstersøn Akazja, som varkonge over Juda (2 Kong 9). Efterfølgende udrydde-de han hele Akabs familie i Jizre'el og i hovedstadenSamaria, og han fjernede brutalt den fønikiske Ba'al-dyrkelse, som Akabs hustru Jezabel havde introduce-ret (2 Kong 10). Så langt fortæller Bibelen os det.

En ny allianceArkæologien kan her supplere med vigtig informa-tion om Jehu. Siden kong Akabs tid var der en allian-ce mellem Tyrus, Israel og Juda, vendt imod denfrembrusende assyriske stormagt. Akabs hustruJezabel var fønikisk prinsesse (1 Kong 16,31), og enaf Akabs døtre blev gift ind i Davids slægt i Jerusalem(2 Kong 8,16-18). Sådanne giftermål var ofte udtrykfor politiske alliancer, og GT bevidner flere gange detnære samarbejde mellem Akabs dynasti og Davidshus.

Som følge af Jehus blodige kup sættes denne alli-ance imidlertid over styr. De arkæologiske fund afassyriske tekster og Den sorte Obelisk afslører, hvor-dan Jehu straks ved sin tronbestigelse appellerer tilAssyrien om hjælp og beskyttelse, ikke mindst modaramæerne, der i mange år havde kæmpet modNordriget om magten over Østjordanlandet.

Jehu, konge af IsraelAf Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet

Konger i Israel: Omri 884-874 f.Kr.Akab 874-852Akazja 852-850Joram 850-841Jehu 841-814

Sidon

Tyrus

Jerusalem

Damaskus

ARAM

ISRAEL

JUDA

Død

ehav

et

Jord

an

Samaria

Jizre'el

ØST

JOR

DA

NLA

ND

ET

Dan

GenesaretSø

FØN

IKIE

N

0 50 100 km

Hvem var denne Jehu, som ifølge Den sorte Obelisk og andre assyriske kilder betalte tribut tilassyrerkongen Salmanassar III i 841 f.Kr.? Gammel Testamente er ganske tavs om Jehus forholdtil datidens stormagt, Assyrien. Det beskriver kun, hvordan han kom til magten i et blodigtopgør med kong Akabs slægt (2 Kong 9-10).

Områder og byer nævnt i artiklen Jehu, konge af IsraelIllustration: Hartvig Wagner

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen

10

at meddele os. Jehu støtte-de sig i lange perioder tilstormagten Assur. Måskevar det en storpolitisk nød-vendighed, og han havdeikke andet valg end at visebehørig underdanighed.Måske kan man ogsåbetragte Jehus underkas-telse som en yderligere

understregning af det bibel-ske ord i 2 Kong 10,31, at han ikke

omhyggeligt fulgte Guds veje – ikke blot i forhold tilGuds bud, men også i forhold til det at stole på Gudfrem for på politiske alliancer. Efter alt at dømmesynes han at have betalt tributten frivilligt og ikke,fordi han militært var tvunget dertil. Gennem detmeste af sin regeringstid stod han i et vist afhængig-hedsforhold til assyrerne. Så sent som i 827 blev hanpå Den sorte Obelisk stadig beskrevet som en trovasal. Hvis det afspejler virkeligheden og ikke blot erstorkongelig propaganda, antyder det, hvor Jehuhavde grundlaget for sit kongedømme: i det godeforhold til stormagten.

Jehu er den første israelitiske konge, som betaltetribut til assyrerne. Siden gjorde mange andre kong-er det samme. Profeterne fordømte ofte de politiskealliancer som et udtryk for manglende tro på Herren(f.eks. Hos 5,13; Es 30,2; 31,1). ■

fra grundlæggeren af dynastiet (her: Omrishus), uanset om dynastiet stadig var ved mag-ten eller som i Jehus tilfælde var blevet afløst afet andet.

Jehu svækketSalmanassar lægger militært pres på aramæerne 841-838 f.Kr., og Jehu har måske i begyndelsen en vissucces i sine kampe mod dem. I de senere år svække-des han dog politisk og militært, og Israel måtteatter afgive store landområder til den aramæiskekonge Hazael (2 Kong 10,32-33). Den bibelske for-fatter ser denne svækkelse især som en følge af Jehusmanglende troskab mod Gud.

I 1993-94 fandt man i Israels nordligste by Danrester af den såkaldte Dan-stele. Den er oprindelig ensejrsstele skrevet på aramæisk. Her praler en aramæ-isk konge, sandsynligvis Hazael, med, at han harbesejret såvel kong Joram af Israel som kong Akazja"af Davids hus".1 Den israelitiske by Dan har hantaget ved samme lejlighed. Ud fra 2 Kong 9 var detdog Jehu – og ikke Hazael –, som dræbte de tokonger. Senere har Hazael ladet stelen opstille i byenDan for at markere sin triumf. Kong Jehu har ikkeværet i stand til at erobre Dan tilbage, men mistedetværtimod endnu større landområder. Dette afspejlesi stelens ord om, at Hazael "gjorde deres byer til rui-ner og lagde landet øde". Jehu døde ca. 814 f.Kr.efter at have regeret 28 år.

Vigtigt supplementFundet af såvel tekster som obelisk gør således, at vifår en viden om Jehu og de politiske forhold på hanstid, som Bibelens forfatter ikke har fundet nødvendig

Jehu, konge af Israel

1 Se TEL 2003/juni, side 4, TEL 2001/juni, side 6-7 ogTEL 1994/juni, side 1-6.

Ve dem, der drager ned til Egypten efter hjælp!De støtter sig til heste, de stoler på vogne, fordi der er mange, på ryttere, fordi de er talrige; men de ser ikke hen til Israels Hellige, Herren søger de ikke.(Es 31,1)

Stumper af en stele, som blevfundet på Tel Dan i 1993-94.Her omtaler kong Hazael afDamaskus, hvordan hanbesejrede både kong Joram afIsrael og kong Akazja af"Davids hus". Stelen blev stil-let op i byen Dan og under-streger dermed, hvor svækketIsraels konge Jehu var.Foto: © BAR 1997/4

11

Siden er endnu en gammel tekst kommet for dagenslys på samme sted. Den er blevet opdaget lige vedsiden af den første. En nøje undersøgelse af områdetomkring Zakarias-teksten afslørede fordybninger, derkunne tydes som græske bogstaver i navnet "Simeon".På samme måde som ved fundet af Zakarias-tekstenlagde forskerne E. Puech og J. Zias en særlig masse afpapmache over den slidte overflade. De lod den tørre,hvorefter de fik et svagt, men læseligt aftryk af teksten.

Simeons gravTeksten består af 6 linjer med i alt 76 bogstaver. I modsætning til Zakarias-teksten er den skrevet lod-ret; bogstaverne er klodset udformede, og teksten"hopper". Formen på bogstaverne tilsiger, at den er frasamme periode som Zakarias-teksten, dvs. fra ca. 340e.Kr. Oversat til dansk står der: "Simeons grav, som var en meget retfærdig mand. Hanvar gammel og meget from, og han ventede folkets trøst"

Inskriptionen henviser således til den gamle mandSimeon, der tog det spæde Jesusbarn i sine arme, da Josef og Maria fremstillede barnet itemplet (Luk 2). Det er bemærkelsesværdigt, at den sidste sætning

er taget direkte fra Luk 2,25. Det er et meget tidligteksempel på, at sætninger fra Skriften blev hugget isten.

Ikke den rigtige gravDe to fundne indskrifter bekræfter gamle oplysningerfra 400-tallet om, at de bibelske personer Zakarias ogSimeon skulle være begravede på dette sted. Intettyder dog på, at "Absaloms gravmæle" virkelig harrummet de jordiske rester af disse to fromme.Gravmælet er væsentlig ældre, siger forskerne. Detstammer fra hellenistisk tid og har efter alt at dømmestået der i flere generationer, da den gamle Simeontog det spæde Jesusbarn i sine arme inde i et af tem-plets forgårde og lovpriste Gud. Det er næppe tænke-ligt heller, at den såkaldte Absaloms Grav skulle væreblevet genbrugt som grav for Zakarias og Simeon. Ioverensstemmelse med skik og brug er de blevetbegravet i deres respektive familiegravsted. Omvendtkan disse familiegravsteder meget vel have ligget etsted i Kedrondalen eller den tilstødende dal. ■

Den såkaldte Absaloms Grav, som ligger i Kedrondalen iJerusalem. Oven over indgangen (som er på den modsatteside) har man netop tydet to tekster fra det 4. årh. e.Kr.Foto: © BAR 2003/6

InskriptionEn ny inskriptionfundet i Kedrondalen

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet, Århus

I sidste nummer af TEL fortalte vi om en gammel tekst, som ved et tilfælde blev opdaget overindgangen til et gravmonument, der ligger i Kedrondalen og i dag kendes under navnet"Absaloms Grav". Teksten må ud fra bogstavernes form dateres til ca. 350 e.Kr. Den siger, at herskulle den gamle præst Zakarias, far til Johannes Døberen, ligge begravet.

Disse to græske tekster er blevet fundetover indgangen til Absaloms Grav. Teksten tilvenstre nævner "Zakarias' grav". Den lodrettetekst til højre, som først er blevet opdaget for nylig,nævner Simeon. © Emile Puech, Jerusalem. Skitsen viludkomme i tidsskriftet Revue Biblique hefte 3 (juli), 2004, hvorman også finder den videnskabelige beskrivelse af fundet. Tak tilEmile Puech og Joseph Zias for tilladelse til at bringe skitsen påforhånd

I område A4 (se TEL marts 2003 s.14) ser det nu udtil, at vi har fundet noget af det palads, som må haveværet byens administrative magtcenter i denneperiode. I andre områder dukker der ligeledes byg-ninger og anlæg frem fra de tidlige perioder; ogsånogle, der måske skal dateres til sidst i ældre bronze-alder. Det er dog endnu for tidligt at sige noget ombyens indretning.

Vi er nu i patriarkernes tid. Abraham drager fra Urtil Kana'an via Karan (i det sydlige Tyrkiet) tilKana'an. Dvs. netop ad den handelsvej gennem denfrugtbare halvmåne, der konsolideres i mellembron-zealderen. Hasor ligger som strategisk knudepunktpå vejen, og det er ikke usandsynligt, at Abraham errejst forbi på sin vej til Sydlandet.

Udgravningerne giver værdifuld viden om, hvaddet var for et samfund, patriarkerne levede i. Det varen tid med befolkningsvækst og øget politisk og øko-nomisk rationalisering. Småkongedømmer opstår, oget af de førende bliver Hasor. Også det mere daglig-

dags lærer vi nyt om. Grave, husgeråd og knogler fraoffer- og slagtedyr er noget af det, der viser aspekteraf hverdagen.

Der sker mere på Hasor end udgravninger. Maner nu næsten færdige med at bygge et tag over sen-bronze-paladset til beskyttelse mod vejrliget.Samtidig foregår der et konserveringsarbejde påpaladset. Det er en del af det arkæologiske arbejdemed at forstå og tolke de udgravede bygninger ogskal samtidig hjælpe besøgende med at forestille sigpaladsets oprindelige udseende. ■

12

En mere detaljeret rapport om sæsonen findes påhttp://unixware.mscc.huji.ac.il/~hatsor/hazor.htmlSæsonen 2004 er planlagt og fortsætter, hvor vi slapi 2003.

Hjørne af senbronze-paladset (fra perioden1550-1200 f.Kr.). Tilvenstre ses de udgravedemure med væltede ler-sten og indhakkene efterde brændte træbjælker.Til højre er et af derekonstruerede partiermed indfældede bjælker.Foto: © Anine M. Struer2003

Tel HasorNår jorden flyttes, vækkes fortiden til live:Tel Hasor 2003Under udgravningen af en tel arbejder man sig nedad gennem lagene – og tilbage i tid. På TelHasor er vi ved at komme ned til de lag fra mellembronzealderen (2200-1550 f.Kr.), som vi ved,er der. Det er byens storhedsperiode, og den kendes bl.a. fra samtidige skriftlige kilder fraMesopotamien og Egypten.

Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København

13

DVD-TILBUD og BOGANMELDELSE

3 gode tilbud på DVD-filmSBA kan nu tilbyde 3 kvalitets DVD-produkterfra Preserving Bible Times til særlig introduk-tionspris. Alle tre DVDer rummer en kombi-nation af videoklip fra Israel (taget fra heli-kopter) og flotte fotos samlet i små kapitlermed tilhørende forklaring på engelsk (udendansk undertekst). Man kan se hele DVD’ensom en lang video, eller afspille bestemtesekvenser.

De tre produkter er:The Bible and the Land: Gennemgår degeografiske steder fra Abrahams liv (Hermon,Beersheva, Hebron m.v.), fra kongetiden(Jeriko, Davidsbyen, Dan, Megiddo mv.) ogJesu liv (hhv. de tidlige år, Galilæa ogJerusalem). Pris: kr. 170 + forsendelse (nor-malpris kr. 375). The Passion of Jesus: Gennemgår Jesu lidel-seshistorie i løbet af fem underafsnit. Oplagttil brug på fx en bibelstudieaften. Vi følgerJesus fra Cæsarea Filippi over Palmesøndag tilbegivenhederne omkring domsfældelsen,korsfæstelsen, begravelsen og opstandelsen.Pris: kr. 170 + forsendelse (normalpris kr.375). Animals of the Bible: En skæg video for børnfra 4-10 år! Indeholder en sød musikvideomed dyr fra Bibelen, samt klip på ca. 2-3 min.af i alt 14 dyr fra Bibelen. Kan ses i sin helhed,eller bruges som oplæg i fx en børneklub. Tilhvert af dyrene er der knyttet et bibelvers.Pris: kr. 75 + forsendelse (normalpris kr. 150).

NB: Stærkt begrænset antal. Bestilles vedhenvendelse til kasserer Vagn Juhl Jensen,vjj@sba-dk.dk. Se mere om produkterne påwww.preservingbibletimes.org.

Det Nye Testamentes omverdenBirgitte Graakjær Hjort (BGH), tidligere adjunkt i NyTestamente ved Teologi, Aarhus Universitet og nu sog-nepræst ved Christianskirken i Århus, har skrevet en bogom de politiske, religiøse og filosofiske forhold på DetNye Testamentes tid. Bogen er på 335 sider og er deltind i fire dele, som i bogen fremstår som fire kapitler. 1) Jødernes politiske historie fra Alexander den Store(333 f.Kr.) til Bar Kokba-opstanden (135 e.Kr.). 2) Hellenisme. 3) Hellenistisk filosofi. 4) Fællestræk ijødisk gudsdyrkelse. I sidste kapitel behandler BGH end-videre de forskellige retninger inden for jødedommen,nærmere bestemt essæerne, farisæerne og sadukæerne.

Bogen er velskrevet og pædagogisk i sin opbygning ogbehandling af stoffet. Den fremstår ikke som et decide-ret forskningsprojekt og er derfor også møntet på enbredere læserskare end den specifikt fagteologiske/his-toriske. Denne satsning er lykkedes for BGH, da bogenkan læses med udbytte af de fleste, der blot har ensmule interesse for feltet. Alligevel fremstår bogen ogsåsom en introduktion til den aktuelle forskningsmæssigedebat, og skulle man have lyst til videre studier kan manbegynde med at undersøge den ret så fyldige littera-turliste, som følger efter hvert kapitel/hoveddel.

Bogen giver et værdifuldt indblik i de samfundsmæssi-ge forhold på Det Nye Testamentes tid, og mange per-soner, begreber og institutioner, som beskrives i DetNye Testamente, fremstår efter læsning af bogen i etvæsentligt klarere lys. Derfor vil den også være interes-sant for den almindelige bibellæser, der interesserer sigfor Det Nye Testamentes historiske baggrund. Dennelæser vil nok også blive overrasket undervejs af den his-torisk kritiske tilgang, som bogen er skrevet ud fra. Mensom historisk fremstilling giver bogen et værdifuldtsidelys til bibelen, der giver et ekstra og spændendeperspektiv på den (måske) i forvejen velkendte tekst.

Cand.theol. Klaus Vibe

Forfatter:Birgitte Graakjær Hjort

Titel:Om politiske, religiøse ogfilosofiske forhold på DetNye Testamentes Tid

Udgiver:Aarhus Universitetsforlag

Pris: 298 kr.

14

UdgravningDet er først og fremmest spændende: Du får selv his-torien i dine hænder. Det er fascinationen og begej-stringen, når de hver for sig små og ligegyldigt udse-ende brikker i udgravningens puslespil får mening ogdanner håndgribelige dele af den verden, som varengang. Oplevelsen af, at den virkelighed, du graverfrem, giver kød og blod til bibelens beretninger, oggiver dig lov til at opdage en helt ny rigdom afdetaljer, forståelse og liv. Så kommer "skattejæger"-trangen til at finde nye spor, nye brikker, for at fåendnu mere at vide. Den trang, der kan få selv pot-teskåret eller husfundamentet til (næsten) at overgåTutankhamons grav.

Det er også muligheden for at se, hvordan arkæ-ologien arbejder, hvilke muligheder og begrænsning-er den har. At få noget håndfast at forholde sig til,når det gælder Bibelens historiske troværdighed ogdiskussionen i den videnskabelige verden.

Dertil kommer den herlige oplevelse at arbejdesammen med mennesker fra hele verden: Den tyskeskolelærer, den japanske studerende, den israelskeadvokat, den amerikanske fabriksarbejder, den

rumænske professor (og bagefter glæder man sigover e-postens opfindelse).

Til sidst en advarsel: Der er alvorlig fare for, at éngang ikke er nok – at det går én i blodet, og man måbare afsted igen.

Men er det ikke hul i hovedet i det hele taget atrejse til Israel, sådan som den politiske situation erlige nu? TELs redaktion har stillet Jan Mortensen,som bor i Jerusalem og er præst for danskere, et parspørgsmål om sikkerhedsforholdene.

TEL: Er det ikke for farligt at tage til Israel for at deltagei en arkæologisk udgravning? Man hører jo ofte omselvmordsbomber og sammenstød.

JM: Nej, det er ikke farligt. Hvis det var farligt, så villeudgravningerne blive lukket. Mange af de krigssce-ner, man kan se på TV-skærmene, foregår jo påVestbredden eller i Gaza – og ikke inde i Israel.Selvfølgelig er der muligheden for at løbe ind i enselvmordsbombe, selvom der har været forholdsvis fåaf dem de seneste måneder. Det er ganske forfærde-ligt – og det kan jo galt – også for os. Men man skalnu være usandsynlig uheldig for lige at være på detforkerte sted på det forkerte tidspunkt. Turister er joikke et mål for terrorisme hernede – i modsætning til

Der graves og findes. Foto: © BAR 2003/1

Jord i hovedeteller …

På udgravning i IsraelHvad får dog folk til at bruge deres sommerferie på at grave i gamle ruinhøje? Har de jord i hovedet, eller har de fundet et eller andet?

Af stud.mag. Anine Madvig Struer, København og Carsten Vang, Århus

ÅRSMØDE I SBA Årsmøde i SBA

Salomos Tempel – sporløst forsvun-det, men lokkende for arkæologerved cand.theol. Stine Ramati, KøbenhavnAt danne sig et billede af Salomos tempelog gudstjenesten vha. Bibelens beskrivelseralene er svært. Desværre er der ingenarkæologiske rester tilbage af templet, dethele gik tabt i 586 f.Kr. Alligevel har man idag en ret god ide om, hvordan templetså ud og om gudsdyrkelsen, takket væresammenligning af Bibelen med fund afkana'anæiske og nordsyriske templer, ogmed fund af israelitiske kultgenstande.

Kaffe

Joashtavlen – hvad blev der egentlig af den?ved lektor Carsten Vang, ÅrhusDen såkaldte "Joashtavle", som beskriveren reparation af Salomos tempel, skabtevoldsom furore, da den blev offentliggjortsidste år. Siden har mange dømt den"ude", og der er blevet stille om den.

Nyt fra SBA

Lørdag d. 17. april 2004 på Dansk Bibel-Institut, Kbh., kl. 19.00 - 22.00

Alle er hjertelig velkomne!Gratis adgang på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1 B, 1360 København K.

15

f.eks. i Spanien. Mange holder stadig ferie påSolkysten uden at skænke terroristerne en tanke.Vælger man i stedet en tryg busferie til Østrig, ja, såer der ingen garanti for, at bussen ikke kører galt påvejen hjem. Så er det langt sikrere at flyve med El Al.I øvrigt er privattrafikken hernede langt farligere endterrorangrebene, så'n rent statistisk ... Mens man erpå udgravning, vil man sikkert slet ikke opdage, atlandet er i en spændt situation.TEL: Hvad skal man være særligt opmærksom på, hvisman rejser rundt? JM: Det meste giver faktisk sig selv. Man kan ikkesådan lige forvilde sig ind på Vestbredden. Det sør-ger israelske checkpoints for. Hvis man er nervøstanlagt, kan man gå efter de spisesteder, hostelso.s.v., hvor der er sikkerhedsvagt. Nogle gange erder kø foran sådan et sted (mens folk checkes) – ogdet er naturligvis ikke det mest sikre sted at befindesig. Men så kan man gå et andet sted hen. Ellersanbefales det, at man holder sig orienteret om denpolitiske udvikling. Hvis ikke man har adgang til avisog TV, så bør udgravningsledelsen kunne give enopdatering, før man tager på weekend. Check ogsågerne udenrigsministeriets rejsevejledning påhttp://www.um.dk/aspfiles/rejsevejledninger_land.asp?land=238.

Husk også at få nogle officielle papirer med fraudgravningen, så du ikke får problemer med selveindrejsen til Israel ... Sikkerhedsfolkene kan være retstrenge. ■

Har du fået lyst til at grave?SBA har gennem mange år haft Tel Hazorsom "vort" hovedområde. Men der er ogsåmulighed for at komme til at grave mangeandre steder i Israel eller i Jordan, f.eks. iBetsaida eller Capernaum.

Kontakt Jens Bertel Nykjær for nærmereoplysninger. Enten på telf. 8674 0918 ellermail: jbn@sba-dk.dk

TELi sætDu kan købe et sæt afgamle TEL-numre forkr. 200,- + forsen-delse. Nogle numre erudgået, men i alt fremsendesca. 20 numre med masser af godt læsestof.

Skriv til kasserer Vagn Juhl Jensen, adm@sba-dk.dk

TELBliv medlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi og læs hvert kvartalnyt om arkæologiske fund og historiske kilder, der belyser, forkla-rer og underbygger Bibelens beretninger.Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) udgiver hvert kvartal medlemstidsskriftet TEL. Bladet har sit navn fra betegnelsenpå de mellemøstlige ruinhøje (en "tel"), der rummer rester af gamle byer. Gennem TEL ønsker SBA at give sine danskeog skandinaviske læsere:

– ET SPADESTIK DYBERE I BIBELENS VERDEN

• Kendskab til de nyeste arkæologiske fundmed betydning for vores forståelse af Bibelenog dens samtid.

• Dybdeborende artikler skrevet af internatio-nalt førende forskere i et ligefremt og forstå-eligt sprog.

• Historisk og arkæologisk "sidelys" ind overkonkrete bibeltekster. TEL rummer hver gangen "bibellæser-artikel", der på spændende visanvender arkæologisk materiale til at belyseog uddybe forståelsen af passager i Bibelen.

• Anmeldelser af relevante bøger og elektro-nisk undervisningsmateriale inden for bibelskarkæologi og historie.

Særligt indmeldelsestilbud: Bliv medlem af SBA og få indeværendeårs blade af TEL samt den fantastiskflotte og læservenlige bog ”Dagligtliv på Jesu tid” af Miriam Feinberg-Vamosh til en samlet pris af kr. 210(kr. 160 for unge under 26).Normalpris er hhv. for abonnementkr. 145 (kr. 95 for unge under 26)og kr. 98 for bogen. NB: Gælder kun så længe bogen havespå lager.

Medlemskab tegnes ved henvendelse til kasserer Vagn Juhl Jensenpå email: adm@sba-dk.dk eller telefon: 75 12 80 21.

Var der et romersk bad i Nazaret?En butiksejer i Nazaret gjorde for et par år siden et overraskende fund i sin kælder. Under en udvidelse af forret-ningen gravede han sig ned til, hvad der tydeligvis var rester fra antikken. Efter en række indledende undersøgelserstår det klart, at der er tale om et typisk romersk bad.

Selvom der på ingen måde er tale om noget udsædvanligt, har dette fund alligevel trukket overskrifter i inter-nationale aviser. Hvorfor? Fordi det kan have noget med Jesus at gøre! Var der et romersk bad i Nazaret, da Jesusvar barn? Skulle nærmere undersøgelser sandsynliggøre en datering til Jesu tid, vil det faktisk ændre vores syn påNazaret. Hidtidige udgravninger tegner et billede af Nazaret som en lille ubetydelig landsby. Et romersk bad vilændre dette billede radikalt, skabe en forbindelse til den nærved liggende storby Sepforis og give en fornemmelseaf påvirkning fra den store romerske verden.

Men arkæologi som historisk bevisførelse er ikke nogen ligefrem sag. På trods af mange års ihærdig indsats erdet stadig væk kun en meget lille del af de antikke efterladenskaber, der er udgravet. Dertil kommer, at det, der såer bragt frem, er vanskeligt at datere præcist. Fx er den typiske fejlmargin på en kulstof-14 datering af organisk mate-riale fra denne periode ca. 100 år. Og netop i Galilæa har det stor betydning, da der efter år 135 e.Kr. kom langtflere romere til Galilæa efter en jødisk opstand. Badet kan altså vel tænkes først at stamme fra denne periode.

Det er det, der på én gang gør arkæologien spændende og vanskelig. I TEL ønsker vi at give velargumenteredeog afbalancerede fremstillinger, der tager hensyn til både arkæologiens muligheder og begrænsninger. Dens mulig-hed er konstante overraskelser: vi ved ikke, hvad næste uges nyhed er. Dens begrænsning er, at den fx har svært vedmed sikkerhed at fortælle os, om det var Jesus selv eller hans tip-tip-tip-tip-tip nevø, der tog bad i det uden tvivl dej-lige romerske bad i Nazaret!

Morten Hørning Jensen (ansv. red.)

Redaktørenssquare