Masada har det heleVJilm, romaner og videnskabe-lige afhandlinger - lvlasada hargivet anledning til det hele.

Ørkenbjerqenes betagende vildhed. udlordrende dfl slrg arkitektur.ufattelig rigmandsluksus og en dybttragisk historie - Masada har det hele.

N€eppe noget andet sted i lsraelhar i den grad forenet historie, arkæo-logi, fantasi og følelser som l\,4asada.

400 m over Det døde Hav hæverMasada-plateauet sig over omgivel-serne, adskilt fra de omkringliggendebjerge af dybe slugter med stejle klip-pesider. Det 600 m lange og 300 mbrede plateau udqør en naturskabtfæstning, som kun er tilgængelig afstejle og smalle stier.

Dramatisk historieMasada blev forst bebygget underhasmonæer fyrsterne. enten om[ring150 eller 90 f .Kr. l\,4en det var Hero-des den Store (37-4 f.Kr.), der gen-nem tre byggefaser gjorde lvlasada tilet mægtigt fæstningsanlæ9.

Hele plateauet blev omgivet af en1 ,4 km lang dobbeltmur med rum('kasemat-muf ).lnden for murenbyggede Herodes administrationsbyg-ninqer, forrådsrum, badehuse og tostore og tre mindre paladser. Storeakvædukter lørie vd4d fra de næt-liggende bjerge tværs over slugterneog frem til mægtige vandcisterner,udhuggede i selve klippen.

Efter Herodes'død holdt en lille

romersk garnison til på Masada, menved udbruddet af jødernes oprør i 66e.Kr. overtog oprø rerne fæstningen.Efter Jerusalems fald i 70 e.Kr. opholdtknapt 1000 oprørere sig på l\ilasada.En stor romersk hærstyrke belejrededem og byggede en angrebsrampe optil toppen al klippen. Da oprorerne så.at slaget var tabt, valgte de ifølge his-torieskriveren Josefus at begå selvmord f remfor at overgive sig til romer-ne.

I det 5. og 6. århundrede var Masa-da beboet af byzantinske munke, menderefter lå klippen forladi og stort setupaagtet hen til vores århundrede.

I 1950'erne foretog israelskearkæologer foreløbige undersøgelseraf siedet. Og fra 1963-65 stod YigaelYadin i spidsen for en meget omfat-tende udgravning af hele l,4asada. Deendeli0e rapporter fra udgravningenbliver i disse år udgivet af bl.a. EhudNetzer.

Dette nummer af TEL sætter medtekst, fotos og tegninger fokus på l\4a-

sadas dramatiske historie.oa

Paladset,der trodser naturen

Synagogenog dens skrittruller

Masadas laldifølge Josetus

lsraels ældste mønt?

TILLÆG:Farvetegning at Hero-des' palads, Masada

side 2

side 5

side 10

side 12

.ril

Masada-klippens histarie spænder fra fantastisk storhed til tragisk nederlag. (Foto: w. Bnun)

side 6

Palad$Et, der trudser naturenAf Kathleen og Leen Ritmeyer,Harrogate, EnglandOversættelse: Ole Andersen

vis Herodes ikke havde byggetandet end paladset på nordspid-sen af lvlasada, ville det alene

have været nok til at fortjene ham til-navnet'den Store'. Kun en bygmestermed helt enestående evner og opfind-somhed kunne have undfanget ideenom at bygge et luksuspalads på treklippefremspring på den yderste nord-spids af en ørkenlæstning omgivet påalle sider al stelle klippeskrænter.

Josefus Flavius beretninger og rig-holdige arkæologiske lund ud overhele landet vidner om Herodes'manqebyggeprojekter, men paladset på nord-spidsen af lvlasada er det egentligeudtryk for mennesket Herodes. Her af-sløres det fulde udslag af hans sygeligestorhedsvanvid: Selv en ugæstfri bjerg-top måtte bøje sig for hans ønsker.

Her skulle der ligge et palads, somhan kunne trække sig tilbage til i uroti-der. lvlidt ien fæstning, som han havdegjort næsten uindtagelig, skulle palad-set sikre ham og hans følge, at de ikkeskulle lide afsavn på de luksuriøse ogsmagfulde omgivelser, som de varvant til. Her hunne han, som en ørn i

sin rede, sidde isikkerhed hølt hævetover det barske vildnis.

En fæstning blandt flerel\4ens Herodes aldrig Iølte sig hjemmeiJerusalem, hvor hans udelukkelse fraat kunne gå ind ide indre tempel-lorgårde konstant mindede ham omhans status som 'halvjøde', afslørerpaladsbygningerne på Masada hansslægtskab med ø rkenen.

Udsigten fra paladset må haveværet en balsam for den hvileløsemand - mod nord kunne hans øjnehvile på den grønne oase ved EinGedi, og på klare dage var næstenhele Det døde Havs lunklende vand-spejl synligt mod øst med de purpur-farvede Moabs Bjerge ibaggrunden.

Højt hævetover afgrunden anlagde Herodessit pragtpalads på de tre naturlige terrasserpå Masadas nordspids. (Foto: W. Braun)

-

Hans øjne kunne glide hen overørkenlandskabet med en sikker videnom, at han d6r havde andre tilflugts-steder. Mod nordvest lå Hyrkania ogHerodion. Duk, Threx, Cypros og A-lexandrium lå iJordandalen mod nord.Og på den anden side af Det dødeHav lå l\4akærus-borgen.

Paladsbyggerillølge Josefus var det enten l\4ak-kabæer-ypperstepræsten Jonathaneller Alexander Jannæus, som førstbyggede en fæstning på Masada-pla-Ieauel (Jødernes krig 7.285). De vatforfædre til Mariamme, Herodes' højt-elskede anden kone.

Da partherne j år 40 f.Kr. erobredelandet og indsatte Antigonus somkonge, bragte Herodes sin familie (in-klusiv lvlariamme, som han på det tids-punkt var forlovet med) til Masada,mens han selv flygtede til Petra. An-tigonus indledte en belejring af lvlasa-da. De, der havde søgt tilflugt ifæs!ningen, led af en fodærdelig vandman-gel, men et natligt regnskyl fyldtevandreservoirerne på klippetoppen, såflygtningene kunne holde ud, indtil

Herodes kom dem til undsætning.Denne episode fik Herodes til at

beslutte at forstærke fæstningsværketog indrette den naturskabte fæstningtil en sidste tilf lugtsmulighed itilfældeaf jødiske eller romerske intriger modham.

Da Herodes i37 f.Kr. vendte ti -

bage til landet som konge, begyndtehan ombygningen af fæstningen. Jose-fus detaljerede beskrivelse al byggeri-et sætter ord på de usædvanligt velbe-varede arkæologiske rester:

"Først oplørte han rundt om heletoppen en mur af hvide sten, syv stadi-er iomkreds, tolv alen høj og otte alentyk, og på den oprejste han 37 tårnepå 50 alens højde. fra dem var der såindgang til de bygninger, som lå langsindersiden a[ muren. (Jodernes krig7 .286-288).

Joselus [ortsætter med at beskriveet Iantastisk palads:

.Også et palads lod han bygge vedden vestlige opgang neden for ring-muren med f ront mod nord. Dette pa-lads havde ligeledes en høj og stærkmur. og på højderne stod frre tårne på60 alens højde. Inde i paladset var der

N<-

'f:;illi;tr': li,:r;

Dq.i;;'ii:ill:::.,

a1

Fra: Yigael Yadin Masada (Lindhardt og Ringhol 1981)

ninger var a tsa, at det nordlige paladsvar det. som Josefus har beskrevet.[./]en samtidig konkluderede Yadin. ainordpaladset vdr indreltFr udelL(k-ende til privatbolig, mens bygningernepa vestsiden af hojen havde tjent somHerodes'offic elle og ceremonielle pa-lads.

Ehud Netzer, der har red geret denendelige udgravningsrapport om byg-ningerne og ark tekturen pa l\,4asada.d'dger 'nidlen d en ardal kolklLSro'rom nordpaladsets funktion. Selv omnordpaladset er forho dsvis e, menerNetzer, at dets overdadighed og pragt-fu de udsmykninq. der anqt overqar >

mange praegt gi udstyrede sale, sojle-gange og badeværelser. der stod ikkeen sojle. uden at den var af en enke t

sten. og salenes vægge og gulve varbek ædt med mosark. Ved dlle bolrgerne pa hojen, ved paladset oq foranmuren lod han klippen udhugge man-ge store bassiner til vandopsamling ogskaffede derved en sa god vandforsy-n ng tilveje, som om der havde væretkilder pa blerget. Fra paladset forte eni k ippen udhugget. udefra usynlig gangop til klippeioppen - lJodernes kng7 .289-291) .

Hvor - og til hvad?lrdt den staelske u rder. ogol5o5ekspedit on j 1950 erne. havde de forskellige opdagelsesrejsende. der blevtiltrukket af l\,4asada som af en magnet,dentlficeret et stort bygn ngsan æg paden vestlige del af plateauet som detpa ads, der var beskrevet af Josefus.Men da medlemmerne af undersoge'sese ksped itjone n undersogte ru nernenærmere. b ev de overbevist om. atnogle ru ner pa de tre naturlige terrasser neden for klippens nordspids varresterne af pa adset.

Yigae Yadins udgravninger i

1960 erne. der vakte stor internatlonaoprn:erksomhed, bekræftede en rækkedf oeLdlje ne i Joselu" oesk"ivpls..b andt andet den usædvanlige trappeqanq, der qlorde det muliqt for pa adsets gæster at ga fra en terrasse til enanden uden at bl ve set af nogen udenfo r.

Konklusionen pa Yadins udgrav

1990 1995Lørdag 1. april kl. 19.00

på Dansk Bibel-lnstitut, Frederiksborggade 1 8, 1., København

På arkæologisk strejftog i faraonernes rigeFored rag/lysbilleder ved landssekretær Peder Kølle

Kaffe

5 år med SBAved SBA'S formand Jan Mortensen

Andagtved ungdomssekretær Jens Bruun Kofoed

Off entligt møde arrangeret af Selskab for Bibelsk Arkæologi.Alle er hjerteligt velkommen!

il

ISRAEL

Jerusalema

I\,IASADAa

paladset på vestsiden af hØjen, hargjort det mere velegnet til modtagelseog ophold for æresgæster end vestpa-ladset. Herodes må have følt stor til-fredsstillelse og stolthed over - midt i

den afsvedne ørken - at kunne mod-tage gæster i omgivelser, der var entotal triumf over det nådeløse klima.Her på den stejle nordspids kunne hanog hans gæster stort set hele dagensidde iskygge og nyde godt af de vin-dpust. der gjorde livet udholdeligt paklippetoppen lige over det lavestbe-liggende sted på jorden.

Palads i tre etagerHver af de tre terrasser var bygget etteren enestående plan, og tilsammen udg-jorde de et eksotisk, hængende palads.(Se tegningen på midtersiderne.)

lndgangen til paladskompleksetvendte mod øst. Den øverste terrasserummede beboelsesafdelin gen. Detvar et lille kompleks med f ire værelser,hvis vægge var udsmykkede med fres-komalerier [dvs. vægmaling udtørt på

vådt puds, oal, og hvis gulve vardækkede al enkle sort og hvid møn-strede mosaikker. Fra værelserne komman ud på en balkon af form som enhalvcirkel. Resterne viser, at balkonenhavde en overdækket søjlegang, hvor-fra man kunne nyde udsigten.

Den midterste terrasse ligger om-kring 20 meter under den øverste. Dener domineret af en stor. rund bygning.hvis grundplan ligner en pavillon, somHerodes lod opføre ved det nedre pal-ads på Herodion. På lvlasada var pavil-lonen bygget på en pudset platform,der delvist var hugget ud af klippen ogdelvist konstrueret af store kvadersten.Mod syd. bag ved den runde bygning.

lå der yderligere nogle værelser og enlille allang hal. Fra den midterste ter-rasse førte en sti på klippens vestskrå-ning hen til to vandreservoirer, der varhugget ud af klippen.

Den nederste terrasse er berømt,fordi arkæologerne her fandt skeletteraf nogle af lVlasadas forsvarere fra be-lejringen i år 73 e.Kr. Terrassen liggeromkring 15 meter under den midtersteterrasse. Her havde Herodes sit pri-vate bad, der var bygget i klassiskromersk stil med både et koldt, etlunkent og et varmt rum (frigida um,tepidarium og clada um). På toppen afklippen, lige syd lor paladset, lå etstort badehus, der sandsynligvis harværet brugt al paladsets gæster.

Dominerende på den nederste ter-rasse var en stor, firkantet bygning. Denvar bygget på kanten af selve klippenog blev understøttet al høje stØttemure.Bygningen var omgivet af en lukketsøjlegang, hvorfra man gennem vindu-erne mellem de sØjleprydede murekunne nyde udsigten. Søjlehovedernevar udhugget i korinthisk stil og maletqyldne. I overensstemmelse med Jose-lus'beskrivelse al paladset var murenei bygnrngen dekoreret med vægmalerier,der efterlignede marmorpaneler.

Storslået - men forgævesNår man laeser de moderne arkæo-logers beskrivelser af de omfattendeforberedelser, der var nødvendige, førde overhovedet kunne komme til at

undersØge stedet, må man undresover den menneskelige indbildskhed,der fik Herodes til at vælge at byggesit palads netop her.

Da det kom til stykket, kunne byg-geriet på Masada imidlertid ikke reddeham. Det blev sygdom, der kostedeham livet, og hverken de jødiske ellerromerske intriger, som han frygtede,og som havde fået ham til at byggefæstningsværket på lvlasada som ensidste tilf lu gtsm u ligh ed.

I et sidste fortvivlet forsøg på atredde ham lra sygdommens hærgenblev han bragt til kilderne ved Callirrhoepå østkysten af Det døde Hav. Herfrahar han kunnet se tværs over det salteblå vand til l\,4asada. En fornemmelse afdet ørkesløse ved alle hans enormebyggeprojekter kan have medvirket tildet tungsind, der ifølge Josefus grebham, da han vendte tilbage til Jeriko,hvor han kort tid efter skulle dø.

De store lagerbeholdninger, somHerodes havde opmagasineret på Ma-sada, rummede lødevarer nok til mangeår og våben nok til bevæbnjngen af10.000 mænd. Men de store lagre blevhverken til nytte for ham selv eller forhans sønner. Et lille århundrede senereblev de fundet i perfekt stand af zeloterne, da de overtog fæstningen (66 e.Kr.).

I dag er det takket være de israelske

nationalparksmyndigheders fine restau-rering muligt uden fare selv at besøgeog beundre Herodes den Stores nord-palads på [/asada.

Murene på den nederste terrasse var ptydet al indbyggede søjlet og flotte vægmalerier.Mod vest udsigt over Judæas orken. (Foto: W. Braun)

Sy nilgogen og dens sleriftrulleT

Af Yigael Yadin

begyndelsen al vores første ud-gravningsperiode, da vi gravedei det nordvestlige atsnit af Masa-

damuren, stødte vi på en mærkeligbygning, der lå så tæt op mod muren,at den så ud som en del af den, selvom den ragede betydeligt frem indadog mod øst. Den lignede ikke nogen afde andre bygninger, vi indtil da havdeudgravet i muren.

På et tidligt stadium af gravningenbemærkede vi noget, der lignede ler-pudsede bænke. Lidt efter lidt kom dersøjler til syne, lavet af søjletromler, ogda vi var færdige med at grave ud,havde vi for os en rektangulær bygningmed bænke hele vejen rundt langsmurene, række på række, alle pudsetmed ler. På Østsiden var der en åbn-ing. lnde i rummet stod to rækkersøjler. tre søjler isydrækken og to i

nordrækken. Nordvesthlø rnet i bygnin-gen var en slags celle, der stødte op tilmuren og med indgang sydfra overforden vestlige søjle i sydrækken.

Sølle-genbrugEndnu mens vi gravede, havde vi enfornemmelse af, at i hved fald den sidstedel af bygningen og især bænkene varblevet bygget af zeloterne. lkke alenefandt vi mange mønter fra opstandsperio-den på gulvet i rummet her, men hist ogher, hvor pudset på bænkene var skalletaf, kunne vi se, at bænkene var lavet afsten lra stenbruddet og af stykker af til-huggede sten, der var taget fra andrebygninger på Masada.

Særlig iøjnefaldende var noglesøjletromler og kapitaeler, der strakskunne bestemmes til at stamme fraden nederste og måske også fra denøverste terrasse i den nordlige palads-villa. Det var tydeligt, at i det mindstedisse bænke var blevet lavet, efter atforskellige dele af paladsvillaen varblevet ødelagt, og det var endnu tyde-ligere, at denne bygning havde karak-ter af en offentlig bygning, beregnet tiloffentlige møder. l\,4en hvad var hen-sigten med den?

Allerede i den første periode havdevi vovet at foreslå - omend tøvende -

at det måske var en synagoge. Hvad

der styrkede denne formodning, varden kendsgerning, at indgangenvendte mod øst, og at hele byqningenvar vendt mod Jerusalem, som forlanqti de vises bestemmelser. Endviderefandt vi på gulvet en ostrakon lbeskre-vet potteskårl med indskriften "præs-tetiende", d.v.s. en af de tiender, mangav leviterne, samt et potteskår, hvornavnet Hezekiah var indskrevet,måske navnet på en præst.

Hvis det. vi lige havde atdækket.virkelig var en synagoge, så var det etfund af første klasses betydninq forjødisk arkæologi og visselig et af devæsentligste fund på Masada. For ind-til da var de allertidligste synagoger.der var fundet i lsrael, fra slutningen afdet andet eller begyndelsen af dettredje århundrede e.Kr. Der var intetspor af nogen synagoge {ra det andettempels periode.

To faserPå grund af fundets store betydningbesluttede vi at fortsætte udgravningenaf bygningen ianden periode og atgrave snit iden og idens nabolag for

, {t'

at blive i stand til at undersøge stadi-erne i dens konstruktion. Vi følte osisær ansporet ved, at vi henimod slut-ningen af den førsle periode. mens vigravede et snit ibagcellens øverstegulvniveau, fandt basis til endnu ensØjle under det. Det fremgik tydeligt, atde, der havde lavet det sidste gulv,havde fjernet denne søjle og dækketdens basis med gulvet, da de byggedecellen. Det var derfor hlart. at byg-ningens grundplan havde været an-derledes, før zeloterne byggede om.

De udgravningsfelter, der blev an-lagt i anden periode, viste, at der havdeværet to tydelige byggefaser: den sidstebygning med bænkene var som vist påplan B; på et tidligere stadium havdebygningen haft et forrum, og hovedrum-met havde haft søjler langs syd-, vest-og nordsiderne, som det ses på plan A.Da Teloterne lavede cellen og bæn-kene, fjernede de to af søjlerne fra veslrækken og rev væggen, der skilte for-rummet fra hovedrummet, ned og satteto søjler i stedet.

Det er vanskeligt at bestemme byg-ningens funktion iden originale herodi>

Synagogen fotograterct mod vest. Bænkene langs sydmuren blev bygget al zeloterne.Sk ltrulleme blev fundet icellen bag muren lil hojre ibilledet. (Foto: W. Braun)

il

Plan A (ti1 venstre) viser synagogens oprindelige indretning. plan B zeloternes ændringer. zeloterne fjernede forrummet, byggede bænkelangs murene og anlagde et lukket rum i nordvesthjomet.

anske plan, men man tør nok formode,at den også da blev brugt til synagoge.En teori, der kan støttes af følgendeformodninger. For det første forekom-mer det højst usandsynligt, at Herodesskulle have nægtet de iødiske medlem-mer af sin familie og andre jØder, dervar medlemmer af hans hof, et sted tilgudsdyrkelse. For det andet minderden arkitektoniske plan med sine søjlermeget om grundplanen imange tidligesynagoger, der er fundet i Galilæa. Ogfor det tredje er der en stærk konserva-tiv tradition for placeringen af huse tilgudsdyrkelse. og Teloterne var iover-ensstemmelse med denne tradition,når de netop valgte dette sted til deressynagoge, fordi de vidste, at der tidlig-ere havde været en synagoge her.Dette ville også forklare, hvorfor denoprindelige bygning også havde væretvendt mod Jerusalem.

Det er muligt, at bygningen harværet brugt som stald i tiden mellemHerodes og zeloterne, da romernehavde en garnison på l\4asada, for vifandt mange lag gødning mellem de togulve, det oprindelige og det senere.

SkriftrullenJeg vender mig nu til et meget interes-sant fund, som, tror jeg, gør det muligtmed større sikkerhed at lastslå, atdenne bygning faktisk var en synagoge.[,/]ens vi gravede de orienterende snit i

den bagerste celle, målte de to arkitek-ter ivores ekspedition, Dunayevsky ogl\ilenzel, afstanden mellem de to søjlers

E

basis, som vi fandt d6r, og undersøgtefyldet mellem de to gulve. Da de gjordedet, udvidede de udgravningsfeltet ogstødte på et stykke af en sammenrulletskriftrulle. (Det var forøvrigt fØrstegang, at en arkitekt på lvlasada havdedet held af finde en skriftrulle.)

Hvordan var den kommet der, oghvorfor under det øverste gulv? Skriftrul-len blev fundet på bunden af dette hul,som var blevet fuldt med jord og sten, sådet var blevet en slags geniza, d.v.s.en grav for dokumenter på hebraisk. Afrespekt for det hellige sprog villeortodokse jøder ikke tilintetgøre så-danne dokumenter, men begravededem, når de var blevet gamle og lasede,eller hvis der var fejl idem. Denneskrittrulle kan være blevet begravet,

mens zeloterne boede her, fordi denikke var brugbar længere, eller de kanhave skjult den. før de gjorde ende paderes liv. Hvad grunden end har været,så ansporede fundet os til at udgravehele det øverste gulv iden bagestecelle for at se, om der var flere af denslags huller.

'De tørre ben'Jeg overdrog det vanskelige hverv atrydde og sigte jorden over det øverstegulv til oversergent i lsraels flåde MosheCohen. Efter flere dages arbejde opda-gede han en del af det gulv, der man-glede i sydsiden af cellen, og ne-denunder det et hul, fuldt af faststampetjord. I samme øieblik kom der et iltele-qram til N4oshe, der indkaldte ham tjl

De officielle rapporter om udgravningen:

Masada 1-3, The Yigael Yadin Excavations 1963-1965: Final Repons (Jerusalem1989/1989/1991) redigeret af bl.a. E. Netzer. (Flere bind er under udgivelse.)

På dansk lindes Yadins egen populæreog meget velskrevne beretning om udgravnlngen:

Yigael Yadin: Masada. Kong Herodes' læstnlng (Lindhardt og Ringhof, 2. udgave1984). Bogen kan endnu købes til udsalgsprisen 38 kr.

Blandt de utallige artikler på engelsk om Masadakan nævnes følgende tra de senere år:

E. Netzer: The Last Days and Hours at Masada, Biblical Archaeology Beview 17/6(1991)

J. Magness: Masada - Arms and the Man, Biblical Archaeology neview 18/4 (19921

E. Netzer: Masada. Side 973-985 iE. Stern (ed.): The New Encyclopedia ot Archaeo-

hans job i flåden i tre dage. Han bados indtrængende om at vente med atrydde færdigt, til han kom tilbage, ogskønt det var svært for os, lovede vi atudsætte det.

Da han kom tilbage, gravede hanmed det samme hullet ud, mens vi allestod ved siden af, spændte og ophid-sede. I lØbet af et par timer var hannået ned til bunden af hullet. og derfandt han resterne af en sknflrulle.Skønt pergamentet var slemt medtag-et, kunne vi med det samme be-stemme det skrevne som kapitler afEzekiels Bog, og de stykker, der varbedst bevaret, og som vi let kunnelæse, bestod af uddrag af kapitel 37 -Visionen om de tørre ben.

Den sammenrullede skriftrulle, derblev lundet i det [ørste hul. viste sig.da den blev åbnet - og det måtte gøresmed den største omhu i laboratoriet i

Jerusalem - at indeholde dele al de tosidste kapitler af Femte Mosebog. lvlenrullens tæt sammenrullede kærne.som vi havde fæstet så meget håb til,viste sig til vores skuffelse simpelthenat være ubeskrevne slut"ark". De varblevet syet til de beskrevne "ark" forat gøre det lettere at rulle skriftrullensammen og ud.

Vigtige fundDet behØver næppe at tilføjes, atdisse to skriftrulier praktisk talt er iden-tiske med de traditionelle bibelske tek-ster. Der er kun få forandnnger i Eze-kiel-rullen.

Disse to ruller er i sig selv betyd-ningsfulde. Som nævnt støtter de ogsåteorien om, at stedet var en synagoge.Men der er et andet aspekt, ud frahvilket fundet al disse to skriftruller ermeget vigtigt: det er de eneste Masa-da-ruller, der ikke blev fundet på gulveti et værelse, men ien geniza under etgulv, zeloterne har lagt. Det vil sige, atrullerne ikke kan dateres senere end tilåret 73 e.Kr., og selv ikke de mest skep-tiske fagfolk kan drage dette itvivl.

Vi fandt alt i alt dele af 14 skriftrul-ler: bibelske, sekteriske og apokryfe.For skriftrulleforskningen og studiet aflitteratur fra det andet tempels periodevar det de vigtigste lund i vore lvlas-adaudgravninger.

Uddrag fra kapitel 14 af Yigael Yadinsbog "Masada. (oversat af lnger Gud-mundsen, Lindhardt og Ringhof, 2. ud-gave 1984).

Uddrcgene bringes med venlig til-ladelse fra Lindhardt og Ringhot.

Bogen "Masada" kan stadigkøbes, endda til nedsat pris: 38 kr.

Næste nummeraf TEL udkommer

midt ijuni...

A.><FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

lsraelog Messias

Ti virkelighedsberetningerfra det moderne lsrael

1994, 128 sider,98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inf orrnerer om

mission blandt jøder og iormidlerkendskab til messianske jøders vilkår.

Redaklør: Kaj KjærHansen.Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35

6070 Christiansfeldrfi.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

il

Møs adas fa[l if ø[grJose frt

Disse potteskår med hebraiske navne ('oslraka') blev fundet lige syd for paladset, nærVandpoften. Yiaael Yadin mente, at det måske kan have været netop disse potteskår, derblev benyttet ved zeloternes tragiske lodtrækning om, hvem der skulle dræbe de øvrige.

med jern. Herfra skød romerne medmange kastemaskiner og stenkastereefter dem, der kæmpede på muren, ogfik dem hurtigt drevet bort, så at ingenså meget som turde række hovedet opover muren.

Samtidig lod Silva også opstille enstor murbr;ekker og lod den uafladeligstøde mod muren. lVed stort besværnåede den endelig at løsne et stykkeaf muren og støde en breche iden.Dolkemændene havde imidlertid indenfor muren bygget et andet værn, somvar således beskaffent, at maskinerneintet kunne udrette imod det.

For at det skulle være elastisk ogkunne give efter for de stadige stød,var det nemlig opført på følgendemade: Store bjælker var lagt ovenpåhinanden og var forbundne og sam-mentØmrede med hinanden på langs.Der var to sådanne parallelle lag med enafstand som murens bredde, og mellem-rummet var fyldt med jord. For at jordenikke, ettersom denne vold byggedeshøjere og højere, skulle pressebjælkelagene fra hrnanden. var de på

Flavius Josefus

Jødisk historieskriver, derlevede 37 e.Kr.-ca. 100 e.Kr.

Deltog i det jØdiske oprørmod romerne fra 66 e.Kr.,

men overgav sig og lulgteforlØbet al resten al krigen

fra romersk side.

Skrev en række værkerom jødernes historie,

blandt andet bogen

Jødernes krig mod romerneom oprøret 66-73 e.Kr.

Josefus' værker hører til de

absolut vigtigste kildertil forholdene i lsrael

i det 1 . årh. e.Kr.

Flavius Josephus: Jodernes krig modromerne, Kjobenhavn 1 905.Ove rsættelse : Ale xande r R asm ussen.Uddrag af bog 7, kap. Vlll og lX (letteretilpasset).

Da lden romerske statholdedFlavius Silva lefter Jerusalemsfald i70 e.Kr.l fandt hele landet

undertvunget med undtagelse af eneneste fæstning, samlede han heleden hærstyrke, som lå idisse egne, ogrykkede imod denne fæstning. Det varl\4asada. I spidsen for de dolkem;end[oprørere], som havde bemægtiget sigden. stod en dyqliq mand. Eleazar.

lmod Eleazar og de dolkemænd,som sammen med ham holdt l\,4asada

besat, rykkede nu den romerske felt-herre frem med sine stridskræfter. Hanbemægtigede sig straks hele omegnenog lagde besætninger på dertil egnedepunhter. Derpå trak han en mur omkringhele fæstningen, for at de belejrede ikkeså let skulle slippe fra ham, og besattedenne mur med vagtposter.

Selv opslog han sin lejr på det sted,hvorfra han mente. at det ville væreheldigst al abne belejringen. nemligder, hvor fæstningsklippen nærmedesig mest til nabobjerget. Forøvrigtf rembød denne lejrplads vanskelighed-er med hensyn til tilførselen; for ikkealene måtte fødemidlerne langvejsfra

og med stort besvær føres herhen af dedertrl udkommanderede jøder: men ogsådrikkevand måtte hentes til lejren, da deringen kilde fandtes i nærheden.

BelejringenEfter at Silva havde fået alt dette bragtrorden. gav han sig i lag med belejrin-qen, som krævede megen opfindsom-hed og anstrengelse på grund af fæstningens styrke.

Der var kun et punkt, som hanfandt egnet til opførelse af belejrings-volde. Foran det tårn, som spærrededen vestlige vej op til bjergets top,fandtes der nemlig en bred og megetanseelig bjergknude, som dog var 300alen lavere end Masada. lvlan kaldteden det hvide bjerg.

Her steg Silva op, besatte stedet oggav hæren ordre til at forhøje bjergetved opfyldning. Ved mange hændersflittige arbejde blev der så opkastet ensvær vold på 200 alens højde. Dogsyntes denne vold endnu ikke at værehverken staerk eller stor nok til at beeremaskinerne, hvorfor der ovenpå den afsvære, tilhugne sten blev opfØrt ensokkel på 50 alens bredde og højde.

De maskiner, man anvendte,liqnede dem. som tidligere Vespasianog senere Titus havde opfundet til be-lejringsbrug; men desuden byggedesder et 60 alen højt tårn, helt pansret

E

langs liggende bjælker atter forbundetmed tværstykker. Det hele fik såledesudseende som et bjælkehus. og heri-mod prellede maskinernes stød virkn-ingsløst af; ved rystelsen sank jordentværtimod sammen og gjorde det heleendnu fastere.

Da Silva så dette, indså han, at hermåtte snarest ilden kunne udrette no-get, og befalede derfor sine soldater atslynge en masse brændende faklermod skansen. Da værket jo for største-delen bestod af træ, fik ilden hurtigtfat, og da ilden var trængt ind i mel-lemrummene mellem træværket, slogen stor flamme i vejret, og snartbrændte skansen fra øverst til nederst.Glade over, at Gud således stod dembi, vendte romerne tilbage til deres lejr;last bestemte på, at de neeste dag villeloretage en storm. Foreløbig holdt deomhyggelig nattevagt.

Den sidste beslutningFlugt var dog det sidste, Eleazar tænktepå. Da han så skansen blive fortæret afilden og ikke var istand til at udtænkenoget andet middel til redning eller fors-var, forestillede han sig, hvilken behan-dling romerne efter byens indtagelseville give dens lorsvarere samt børn ogkvinder, og fattede den beslutning, atalle frivilligt skulle gå idøden. Da hanvar kommet til det resultat, samlede hande kækkeste af sine mænd og opfor-drede dem til denne dåd.

Opfyldte af en uimodståelig iverskyndte de sig alle at gøre, som hansagde. Den naturlige og inderlige lølelselor deres kære havde visselig ikke for-ladt dem; men de var fuldt forvissedeom, at hvad de havde besluttet, var detbedste for dem, de elskede. Så om-Iavnede de da til afsked deres huslruer,tog børnene på deres arme. trykkedegrædende de sidste kys på deres læberog fuldbyrdede derpå deres beslutninguden at ryste på hænderne. Tanken omde ulykker, som de ville være kommet tilat lide. hvis fjenderne havde fået dem i

deres magt, gjorde dem stærke underderes fortvivlede gerning. Alle gennem-borede de deres nærmeste 6n efter en.

De slæbte da ial hast alle deresejendele sammen ien dynge, satte ildderpå og udvalgte så ved lodtrækningti tjl at dræbe alle de øvrige. Derpålagde de sig ned ved deres hustruersog børns side, slog armene om demog modtog beredvilligt dødsstødet afde ti, som viste dem denne sørgeligevenskabstjeneste. Da disse uden atskælve havde dræbt dem alle, kastedede på samme måde lod om deresegen skæbne: den, som loddet traf,

skulle så dræbe de ni og tilsidst sig selv.De nilulgte så alle de andre i døden,

og den eneste, som nu var tilbage, kast-ede et sidste blik ud over ligdyngen. Dahan imidlertid så, at alle var døde, sattehan ild på paladset, jog med sikker håndsit sværd igennem sig og sank død omved sine kammeraters side.

Således døde de, overbeviste om, atder ikke var 6n levende sjæltilbage,som kunne falde i romernes hånd. Mender var dog en gammel kone, samt enkvindelig slægtning af Eleazar, en ual-mindelig begavet og oplyst kvinde, somsammen med lem børn var krøbet ned i

de underjordiske vandledninger uden atblive bemærket af de andre. Tallet på dedøde - mænd, kvinder og børn - var 960.Denne lrygtelige begivenhed landt stedden 15. imåneden Xanthikos lapril 73eller 74 e.Kr.l.

Uden seirsglædeRomerne, som jo var forberedte på atskulle møde modstand, satte sig ibe-

vægelse om morgenen tidlig, kastedefra belejringsvoldene stormbroer overtil fæstningen og rykkede f rem til an-greb. Da de ikke så nogen fjende, menoveralt kun bemærkede en uhyggeligtomhed og stilhed samt så ildebrandenderinde, kunne de ikke begribe, hvadder var sket.

Endelig istemte de et krigsskrig, derlød så kraftigt, så man skulle tro, atkastemaskinerne var sat i virksomhed,og prøvede, om de ikke derved kunnekalde et menneske frem derindefra.Dette råb hørte kvinderne, de kom fremIra deres skjulested og lortalte romernealt, sådan som det var gået til.

Romerne gav sig i lag med at sluk-ke ilden, banede sig hurtig vej igen-nem den og kom ind i paladset. Da deher mødte dynger af lig, følte de ikkenogen glæde over deres fjenders lald,men fyldtes af beundring over denstorslåede beslutning, de havde taget,og den urokkelige dødsforagl. som såmange mennesker havde udvist.

Romerske krigsmaskiner. (Tegning: Leen Bilmeyer. Gengivel med tilladelse)

til

Israels ældste mØnt?- svar til en læser...Af Sanne Bojesen

hristian Kampen har sendt TELet venligt brev, hvori han bederom flere oplysninger om den

sølvmønt, som jeg omtalte i min artikel

"Velsignelsen i sølv" i TEL 1994 nr. 4.Desuden gør han opmærksom på, atmønten ikke er nævnt i en ny danskbog af Rudi Thomsen om antikke møn-ter.

l\,4ønten er offentliggjort i en aftikel afB. Barcay i 1984-85 nummeret af /sraelNumismatic Journal som jeg desværreikke er i besiddelse af. Jeg vil derfornøjes med at gengive de oplysninger, G.Barkay giver om mønten i sine artikler

om Ketef Hinnom ogsølvrullerne.

3,,:Bøh/:;***mm

G. Barkay beskriver mønten som

"et meget vigtigt fund". Han fortæller,at den er meget lille, kun 11 mm i dia-meter, og meget slidt. MØnten haraltså været i brug igennem lang tid, førden havnede i gravkammer 25 i KetelHinnom. Dens forside bærer billedet afen krabbe, mens der på bagsiden eren firkant.

Mønten kommer fra øen Kos i

Ægæerhavet og er sandsynligvis fradet 6. århundrede f.Kr. Det er megettidligt imønternes historie. De førstemønter møntedes i Lydien i den senedel af det 7. århundrede f.Kr. I lsrael erder kun fundet meget lå mønter fra såtidlig en periode, og mønten lra KetefHinnom kan (som det, måske med enlille overdrivelse, blev anført iTEL)meget vel være den ældste.

Når mønten ikke er medtaget i RudiThomsens bog, kan det skyldes, atfundet er forholdsvis nyt. Men det kan

også skyldes, at mønlen bevidst erudeladt. Iordi den ien brede-

re middelhavssammen-hæng ikke er enestå-ende. Når der lindes

flere eksemplarer afsamme typer mønter,

vælger man ofte at foku-

ligt at medtage samtlige fund.Og Ketef Hinnom-mønten er

næppe nogen af delene.Flere oplysninger kan findes i

følgende artikler:

Barkay, G.: Excavations at Ketef Hin-nom in Jerusalem (Geva Hillel (red.):Ancient Jerusalem Bevealed (Jerusa-lem 1994) pp. 8s-106).

Barkay, R.: An Archaic Greek Coinfrom the 'Shoulder of Hinnom'(/sraelNumismatic Joumal 8 (1984-85) pp. 1-5).