1

i en stille stund, når industrien dørformet af et værft, teknikkens kulturhus

niklas nolsøe 5072 / nicolaj sevel 5143

afgangsprogram 2016bosætning, økologi & tektonik

kunstakademiets arkitektskole 2016

niklas nolsøe / nicolaj sevel

afgangsprogram 2016bosætning, økologi & tektonik

vejl.: kenneth warnke / ingela larssonkunstakademiets arkitektskole 2016

3

Afsæt - 1livet efter industrien

herfra hvor vi ståren by & dens havn

industriens arvteknikkens kulturhus

Stedet - 2de gamle bygningeren silhuet i skyggen

ud af skyggenhvor mennsker færdes

Opgaven - 3fysiske rammer

de tre skalaerrumprogramsammendrag

vejledende afleveringkildeangivelse

indblik

vægmaleri på bygningsfacade i Helsingør af Garin Baker

5

luften er varm, og der er mænd hele linjen neddet er det samme arbejde, bank en nitte iog gør det så igen stål banker mod stål en voldsom sønderrivende larm og så den varme, den ulidelige varme fra ovnenedet er bare stål foran og en mand på hver sidedrengen kommer med en spand med nitterforholderen sætter nitten i, og jeg slårvi står på et stillads 15 meter oppenår vi står her, ser vi kun ståletnår vi går hjem, ser vi hele skibet

stemningsnotat om arbejdet på et værft

7

afsæt

9

livet efter industrien

Lyset kæmper sig på imponerende vis gennem de beskidte og smadrede tagvinduer. Luften er tør og det eneste vi kan høre; er lyden af vores åndedrag. Vi er 40 km Nord for København i Helsingørs Skibsværft tidligere produktionshaller.

Hvad sker der når et af landets største værfter lukker og vi går fra industrisamfund til et videnssamfund. Der er sket en mærkbar forandring og udvikling efter at det gamle værft lukkede. Man har omdannet en værftshal til et Kulturværft og en dok til et museum. De øvrige værftshaller står afventende tomme og fylder stort på havnen.

I den anden ende af byen finder vi Danmarks Tekniske Museum.Museet udstiller den industrielle historie og udvikling gennem teknologiske og mekaniske genstande. Meget af det udstillede må man både røre ved og sidde i - Det er en ret unik ting. Det er et anderledes museum med meget plads, men de nuværende omgivelser og museumsoplevelsen råber på forandring.

Vi vil flytte dette Museum tilbage til centrum i håb om, at forstærke identiteten for Teknisk Museum og Helsingør som helhed.Vi vil gentænke og tilføje funktioner under navnet Teknikkens Kulturhus.

Koblingen af museum og kulturhus samlet i historiske omgivelser skal sammen give den oplevelse, der fanger essensen af, hvad der gør dette til et særligt sted.

1:20000

teknisk museum

kulturhavn kronborg

værftshallerne

11

herfra hvor vi står

Med opvækst i Nordsjælland har vi begge været vidne til de store værfthallers forfald. I barndomsårene har vi tænkt hvad der mon har været inde bag de store mure og i takt med at vi blev ældre har det ændret sig til en undren over, hvorfor man ikke bruger dem til noget.

Denne opgave giver os mulighed for at komme med det bud som kan ændre skæbnen for de historiske bygninger.

Vi har begge igennem vores studie på Arkitektskolen, været optaget af og finde alternative metoder til, at genanvende materialer på. Foruden det åbentlyst bæredygtige aspekt i genbrugstanken, har det en taktilitet og historie som nyproducererede materialer savner. Den historie er vigtig her, hvor den eksisterende bygningsmasse bærer på mange minder.

bane

gård

sverige

tekn

isk m

useu

m

byen

kronborg

søfartsmuseet

kultu

rvæ

rftet

strandvejen

nordhavn

øresundsakvariet

4 km

kultu

rhav

n kr

onbo

rg

værftshallerne

1:10000

5 km

13

5 km

en by & dens havn

Nordhavnen bliver bygget som fiskeri og lystbåde-havn. Udvides i begyndel-sen af 1970’erne til dens nuværende størrelse.

Øresundstolden ophæves og sætte byen i dyb øko-nomisk krise

På den anden side af hav-nen etableres Helsingør station som endestation på Nordbanen fra Køben-havn til Helsingør.

Kulturværftet indtager en af de gamle væftshaller. 13.000 kvadratmeter stort kulturhus, der byder på spisehus, scener, udstil-lingsrum, konferencefaci-liteter, værftsmuseum og biblioteket.

Bag Nordhavnen ligger Øresundsakvariet, et museum for dyrelivet i Øresund.Kulturhavn Kronborg

vedtages og er fælles-betegnelsen for det nye havneområde i Helsingør, hvor kulturen bygger videre på den maritime fortid.

M/S Museet for Søfart bygges

Helsingør i dag, er med sine 46.500 indbyggere den tredje største by på Sjælland.Med 30 min. i bil til København og 15 min. med færge til Helsingborg ligger Helsingør centralt mellem strand, skov og havn.

1973

1864

2010

2013

2016

1990

1932

Helsingør nævnes første gang

Øresundstolden indføres Tolden gik direkte til kongen, men når skibe alligevel skulle lægge til, kunne de ligeså godt proviantere.

Får udvidet købstadsret-tigheder af Erik af Pommern

Kronborg, som vi kender det, anlægges

1288

1442

1857

1500

1426

arbejdere i gang med at bygge M/S Kronprinsesse Ingrid

15

industriens arv

Værftet forlænger bygge-beddingerne, der kan nu bygges fragtskibe op til 14.000 tons. Den gamle dok udskiftes, så det man kan dokke skibe op til 150 meters længde.

Efter en længere ned-gangsperiode i 1970’erne noteres værftet for et vok-sende underskud fra 23 millioner kr. til året efter på 132 millioner kr.

De efterfølgende år har HV-Turbo og senest Sie-mens Turbo, der produce-rer turboladere, benyttet hallerne. Siemens flytter deres produktion til Tysk-land.Værftshallerne står nu endegyldigt tomme

Mads Christian Holm kø-ber værftsgrunden billigt efter ophævelsen af Øre-sundtolden og grundlæg-ger Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S

3600 arbejder på værf-tet, svarende til 1/5 af Helsingørs befolkning. I efterkrigstiden får værftet andel i Marshallhjælpen. Perioden er en opgangstid for virksomheden.

Bestyrelsesformand Aksel Drejet meddeler på sel-skabets generalforsamling at værftet lukker, efter et tab uden sidestykke i dansk værftshistorie. Værftet når lige at fylde 100 år.

1953

1980

2013

1957

1983

1882

J.C.H Ellehammer, dansk opfinder og flypioner her i gang med et af sine berømte flyhop

17

teknikkens kulturhus

Det nuværende Danmarks Tekniske Museum udstiller den industrielle historie og udvikling gennem genstande som fly, biler, dampmaskiner, cykler, computere og meget andet. Museet er placeret i Helsingør Værfts tidligere støberi i et industrikvarter i udkanten af Helsingør. Det er svært at finde og det tager en time til fods fra stationen.De bruger et areal på 8.000 kvadratmeter til at udstille deres genstande. Udstillingen består hovedsageligt af to store rum hvor effekter på kryds og tværs pryder både gulv og loft.

Spørger man folk der har været der, er det et sted der har gjort indtryk. Vi var der selv på en dag, hvor skoleklasser løb rundt og fornøjede sig med at se, røre, høre og prøve de mange maskiner.

Der er ca. 50.000 besøgende årligt, et tal der ligger stabilt trods fremgang i besøgende på Helsingørs øvrige kulturtilbud.Museet har mistet op mod halvdelen af sine besøgende efter at have flyttet fra forskellige lokationer i centrum.

Lokalerne er i dårlig forfatning og opfylder ikke de krav som museets visioner kræver. Museumsdirektøren har ytret ønske om at flytte til en mere central placering og skønner, at det vil betyde en fordobling i besøgstallet.

Teknikkens Kulturhus, vil være en gentænkning af museet. Et museum der samtænkes med andre programmer som vil få glæde af hinanden. Nysgerrighed skal trække én fra den ene oplevelse til den næste.

Med Kulturværftet, Søfartsmuseet og Kronborg ønsker vi med tilføjelsen at skabe en synergieffekt, der kommer alle de kulturelle tilbud til gode.

19

stedet

muren der går i en lang bue og lukker værftsgrunden af fra byen og danserindebrønden

21

sammensætningen i forskellige bygningsmasser og materialeri baggrunden gennem gyden anes kulturværftets bagside

1:1500

14

17

19

21

16

18

23

de gamle bygninger

14 17 19 21

Værftshallerne er tegnet af Emil Gnudtzmann, og hovedparten er opført i 1882. I 1944 var der en stor brand, bygningerne blev restaureret og ombygget herefter. Facaderne er fuldmuret med røde tegl på betonfundament. Lysindfaldet fra facader, er gennem støbejernsvinduer. Solen bryder gennem taget via rytterlys og tagvinduer. Taget er beklædt med tagpap og bæres af stålgitterspær.Bygningerne er i generel dårlig stand med sætninger i murværk og omfattende vandskader og bærer præg af manglende vedligehold.

14. Denne bygning har fungeret som maskinværksted og er som den eneste i rækken vurderet som bevaringværdig. Bygningen danner sammen med kuturværftet en passage fra Søfartsmuseet til en lille plads ved indgangen til værftmuseet.Netto: 3.600 m²Brutto: 5.900 m²

16-18. Opført som grovsmedje og forværksted. Bygningerne ligger i forlængelse af hal 17 og 19 og afviger med sit grundplan i typologi fra resten af bygningerne.Netto: 1.100 m²Brutto: 1.200 m²

17-19. Kedelssmedjen og jernstøberiet er i forlængelse af hinanden og centralt i rækken af haller. Aflange rum med indskudte dæk som hal 14.Netto: 3.000 m²Brutto: 4.400 m²

21. Hallen afviger fra de andre ved at være bygget i 1990 som montageværksted. Udtrykket er forsøgt gentaget fra de gamle haller, men teknikken en anden. Hallen er præfakbrikerede betonelementer monteret i et søjle/drager-system i stål. Netto: 2.700 m²Brutto: 2.700 m²

silhuet af hal 17

25

en silhuet i skyggen

Efter 35 min er vi kommet fra hovedbanegården til endestationen i Helsingør. De tunge udskårne trædøre åbner automatisk på den gamle stationsbygning. Vi bliver mødt af en kold havvind der får os begge til at lyne vores jakker helt op. Der er gang i blomstertorvet ved Sveasøjlen på den anden side af vejen. Man fornemmer at gågaden ligger i den retning.

Vi bliver draget langs kajen og jernbanen mod kulturværftet og den sammensatte facade der spiller i lyset og danser i vandet. Som vi nærmer os Kulturværftet dukker forskellige kunstprojekter op. Først en kæmpe fisk lavet af affald fra havet og længere henne kan vi se ryggen af 4 bronceskulpture af arbejdere fra værftet. Det minder os om at der engang har været en tung industri her.

Havgus og kulde driver os hurtigt ind i cafeen i kulturhuset ved siden af biblioteket. ”2 kopper kaffe, tak”, og kigger ud af de store vinduer mens vi venter. Bag volden troner Kronborg frem, mastodontisk og elegant på samme tid. - et stykke Danmarks historie.

Efter vi har fået varmen tager vi videre i Helsingørs kulturkanon. Mod Kronborg dukker Søfartsmuseet op, der elegant er gemt nede i den gamle dok. Vi går rundt om dokken og ser tilbage på værftet. I skyggen af Kulturværftet ligger værftshallerne og gemmer sig, lukket og ensomt. Størrelsen på bygningerne går op for en når man er helt tæt på. De forskellige masser, der er vokset sammen til én, bevidner om et komplekst og krævende program. De er lidt farlige og rå, hallerne, på sin egen måde utilgængelige, som store silhuetter på havnen.

Inde i hallerne åbner sig en anden verden, sit eget sted. - det er her det har foregået. Vi føler os små og ensomme i disse store rum. Vi opfattede det ikke da vi sad i cafeen, som ellers også er en gammel værftshal. Var det niveauerne der nedbrød skalaen eller var det menneskene? Der er spor og mærker i gulvet efter maskiner, mere end mennesker. Det er mærkeligt hvordan mennesket har formet maskinen og maskinen har formet vores omgivelser.

Trods de store tomme skaller mærker vi vidden af mulighederne og tyngden af byens tidligere stolthed. En stolthed der har indeholdt en stor industri og som nu står lydløst hen. Stilheden ophører så småt, når man kommer ud igen og tilbage til Kulturværftet. Tilbage i nutiden, tilbage med spørgsmålet om hvor fortiden blev af.

KRYDST

OGTSKIB

ESTA

TION

VÆRFTSMUSEUM

KOLLEG

IUM

BÅDEB

YGGER U

DDANNELSE

HAVNEBAD

SHAKESPEARE CENTER

HAVNEBAD GOURMET MARKED

FISKEMARKED

PARKER

INGSH

US

SKATER

PARK

CO² LAB

FAB LA

B

NYT NORDISK

KØKKEN

SKØJTEHAL

TURISMEUDDANNELSE

TYRKISK BAD

TORVEHALLER

RULLES

KØJTEH

AL

BASA

RØRESUNDSAKVARIUM

SUNDHEDSHUS

LEGEL

AND

LOPPEMARKED

ØKO AKADEMI

HOTEL

TEKNISK

MUSE

UM

1:2000

27

ud af skyggen

Efter lukningen af værftet gik en længere periode hvor man diskuterede ivrigt hvad stedet skulle bruges til. Der blev udskrevet en idekonkurrence (arkitekten 17-1988). Helsingør kommune modtog 41 forslag til hvad området kunne indeholde. Mange af forslagene gik på at fjerne alt det eksisterende og bygge boliger. Helsingør kommune indgik et samarbejde med staten, hvor man fredede grundene fra boligbyggeri og døbte projektet ”Kulturhavn Kronborg”.

Kommunen har oprettet en hjemmeside til de ubenyttede værftshaller. Formålet er at oplyse og inddrage borgere i udviklingen af hallerne og hvad fremtiden skal bringe for området. Der er mange forslag og lige så mange meninger.

Gennem et levende og inspirerende byrum, der appellerer til social aktivitet og bevægelse, kan stedet trækkes ud af skyggen.

29

hvor mennesker færdes

Arkitektur er for mennesker. Den sætter rammerne for vores liv, og den præger os med sine værdier og idealer.

fra Arkitekturpolitik, mennesker i centrum

Det er ambitionen at vi med Teknikkens Kulturhus, vil gøre stedet aktivt. Det skal gives tilbage til borgerne i byen og de skal gøre ejerskab. Indtage det og bruge det.

Brugerne af det nye program skal fordeles ud på hele dagen og ikke kun i museernes og bibliotekets åbne timer.

Hvad programmet præcist skal indeholde, udspringer af en nærmere undersøgelse af stedet. Vi kan styrke områdets samlede arkitektoniske værdi og skabe en sammenhængskraft ved at tilføje endnu et kulturelt tilbud.

Hensigten er at bevare mindet om historien og gøre brugerne til den centrale del af stedet.

opgaven

31

1:1500

byggefelt

33

fysiske rammer

Vi møder arkitekturen hver dag, alle steder. Bygninger, landskaber og byrum er en så naturlig del af vores hverdag, at vi oftest ikke tænker over, hvordan de påvirker os. Arkitekturen afspejler vores måde, at leve på og fortæller om tidens værdier. Den udgør de fysiske rammer for, hvordan vi ønsker, at samfundet skal udformes.

Formålet med dette projekt er, med udgangspunkt i mennesket, at udforske de arkitektoniske, rumlige og materielle potentialer i den eksisterende masse. Med et 30.000 m² stort byggefelt vil vi arbejde med at åbne op, invitere ind, bryde skalaen og skabe plads. Vi søger at aktivere hele stedet. Samt at fortolke Helsingør værfts historie og udvikling ved at fremhæve bevaringsværdige helheder og dele. Vi håber at få beskueren til at tænke over rummet, rummets opbygning og rummets sammenbygning.

lys

forbindelse

stoflighed

transparens

passage

sammensathed

mennesker

udstilling

mur

del

helhed

hieraki

genbrug

museet

BYEN

35

de tre skalaer

Til alle byrum, bygninger og design knytter sig en fortælling som rækker ud over den æstetiske dimension.

Værftshallerne har aldrig været tegnet og bygget som et kulturelt værk.Vi vil vurdere om det eksisterende kan bidrage til at skabe nye rum. Undersøge om vi skal ligge os ind til, lige ved, delvis inde eller helt segregere de nye funktioner. Vi vil se på robustheden i det tilføjede og vurdere om det skal stå overfor og bære eller spejle historien.

I projektet vil vi studere, hvordan vi kan lave en omstrukturering af materialer og komponenter ved, at sætte dem i en ny sammenhæng og skabe en ny historie. En arkitektur der opfylder nutidens krav og bidrager til en diskussion af hvordan vi behandler vores arv og vores forhold til det materiale vi bygger med.

Vi arbejder i tre skalaer.byVi undersøger byrummet og muligheden for at binde byen, havnen og værftet sammen med de rum og mellemrum der findes på værftsgrunden. Gennem registrering vil vi antyde forbindelser i den bymæssige kontekst med fleksible funktioner på stedet.

bygningVi arbejder med bygningerne, som de står, som de skal ændres og som der skal bygges nyt. Vi ser på de arkitektoniske værdier og kvaliteter, både i forhold til det nye program, men også i det historiske perspektiv. Vi vil med Teknikkens Kulturhus, skabe en fænomenologisk oplevelse af at bevæge sig igennem forskellige tider og materialer.

delVi undersøger og understøtter de forskellige valg af løsninger, der skal være synlige. Vi vil vise hvordan bygningen står tektonisk og hvordan materialer mødes.

Udstillinger 7.000 m²MaskinerFartøjerTeknologiSærudstilling 1, lille skalaSærudstilling 2, mellem skalaSærudstilling 3, stor skala

Videnscenter 1.000 m²værkstederauditoumbibliotekmødelokaler

Service 1.000 m²Reception & butikCafé/restaurantKøkkenToiletterTeknikDepoter

Interne funktioner 1.000 m²KontorerMøderumVærkstederArkivLager

Samlet i Teknikkens Kulturhus 10.000 m²

37

rumprogram

GenereltI nærværende rumprogram er der lagt fokus på hvad Teknikkens Kulturhus har af krav. Yderligere offentlige funktioner bliver tilføjet og programmeringen herfor bliver undersøgt og fastlagt udfra en arkitektonisk og behovsmæssig analyse i løbet af skitseringen.

Rammerne for de faste udstillinger vil være omdrejningspunktet i Teknikkens Kulturhus. Rummene skal skabe et naturligt og meningsfuldt forløb for den besøgende. Atmosfæren for udstillingsrummene skal være nysgerrig og opfordre til fordybelse gennem aktivitiet.

Særudstillinger er fleksible rum der kan indeholde effekter af forskellig skala. De tre rum vil være i lille, mellem og stor skala og atmosfærren skal gå fra det intime henover det nære til det store rum der også kan indeholde events.

I Videnscenteret skal man have det sjovt i mens man lærer. Stemningen skal være uhøjtidelig med plads til at larme og rum til at svine.

Interne funktioner er det private rum, hvor der kun er adgang for personale. Her skal der være let adgang til både udstillinger og de øvrige servicefunktioner.

sammendrag

Det primære fokus i denne opgave er at lave stemningsfyldte rammer, der opfordre til fordybelse gennem aktivitiet, for Teknikkens Kulturhus.

Der vil være fokus på et konceptuelt helhedsgreb og etablering af de forbindelser vi ser som nødvendige for, at styrke byen og Kulturhavn Kronborgs sammenhængskraft.

Gennem en alternativ måde at bruge og genbruge materialet og detaljen, vil histrien blive respekteret og genfortalt.

39

vejledende aflevering

Tegningerskitsering og detaljering

By 1:2000 / 1:500 helhedsplan

Bygning 1:500 / 1:100 plan, snit, opstalt

Del 1:10 - 1:20 detalje

Visualiseringer

Diagrammerevt. detaljer af materialeudsnit

Modelmodelstudier der forholder sig til 3 skalaer

ByBygningDel

Det angivne afleveringsmateriale er vejledende og fastlægges under udvikling af projektet.

web

Værftshallerne i Helsingørwww.værftshallerne.dkudarbejdet af Helsingør Kommune

Danmarks Tekniske Museumwww.tekniskmuseum.dkudarbejdet af Danmarks Tekniske Museum

Teknikkens Kulturhus i værftshallerne - en visionhttp://www.tekniskmuseum.dk/archive/V%C3%A6rftet/Teknikkens_Kulturhus_en_vision%20ENDELIG%20VERSION_red.pdfudarbejdet af Danmarks Tekniske Museum m.fl.

Idékatalog - Forslag til Værftshallernes fremtidhttp://www.vaerftshallerne.dk/wp-content/uploads/2014/02/Vaerftshallerne-Idekatalog-forslag-til-V%C3%A6rftshallernes-fremtid.pdfUdarbejdet af ehsb & rune fjord studio for flere parter i Helsingør

Smithson, Alison & Peter - ‘The ‘As Found’ and the ‘Found’Essay, Hood Museum of Art, Dartmouth College (1995)http://designtheory.fiu.edu/readings/smithson_as_found.pdf

Her er for 300 mio. kr. drømmehttp://www.nsnet.dk/nyheder/her-er-for-300-mio-kr-droemme/artikel i Lokalavisen Nordsjælland

41

kildeangivelse

litteratur

“Genandvendelse af industriens bygningsarv”udarbejde af bygningsarv, 2011

“A third industrial revolution”udgivet i the economist, 21.04.2012

Lokalplan nr. 1.119“Kulturhavn Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet”udarbejdet af Helsingør Kommune

Idékonkurrence, Helsingør HavnefrontArkitekten 17-1988udgivet af Arkitektens forlag, 27.10.1988

“Arkitekturpolitik, Mennesker i centrum”udgivet af Kulturministeriet, 14.12.2013

“Peter Märkli and Florian Beigel in conversation”udgivet af Emap Publishing Ltd, The Architects Journal, 29.11.2007

43

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skolerfor Arkitektur, Design & Konservering

Arkitektskolen