teknik & miljø august 2008
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
DanskeParkdage2008
Kan afløbsbran-chen gøresmere innovativ?
Fællesoffentligtflyfotoarkiv i Region Syddanmark
Rekruttering:Teknik og Miljøtil salg!
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
AUGUST 2008 • NR. 8
Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg:
Du bliver aldrig profet i din egen by!
Program– KTC Årsmøde 2008:
Klima – mellem teknik og politik!
Udvalgsformand Hanne Olsen:
Silkeborg skal have en motorvej. Endelig!
De klimaskabte udfordringer kræver gennem grib-ende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij | Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med
til at forbedre fremtidens klimasamfund – herunder bl.a. energibesparelser, CO2-kvoter og vedvarende energi. Læs mere på www.grontmij-carlbro.dk
Globale udfordringer starter lokalt
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3
Overblikket...
Tærsbøls vision kostede 6000 stemmerKulturhavn Kronborg har været 25 år undervejs, siden Helsingørs gamle hjerte -
skibsværftet - blev nedlagt i 1983. Det har været en sej kamp fortæller byens
legendariske borgmester, der tabte 6000 stemmer ved kommunalvalget. Sagen
har ændret det politiske billede i byen med dannelsen af lokallisten Lokaldemo-
kraterne og 13.000 borgere har skrevet under på en protestskrivelse mod dele af
projektet.
Læs interview med borgmester Per Tærsbøl og om konflikterne om Kuturhavnen.
Side 28 ff
Klima – mellem teknik og politik!Hvordan kan Teknik- og Miljøområdet få en mere central rolle i de kommunale hel-
hedsorganisationer – og i den offentlige debat? Og hvordan kan vi, i spændingsfeltet
mellem teknik og politik, præsentere klimaløsninger til gavn for klimaet og for Dan-
mark? Det er nogle af overordnede temaer, når KTC holder årsmøde i Odense d. 25.
og 26. september – se programmet og læs om formen som ligger op til debat og
dialog - og kom tæt på resultaterne fra Klima Camp DK 08.
Teknik og Miljø til salg!Der er rekrutteringsproblemer i de danske kommuner og mangel på vejinge-
niører, spildevandsingeniører, byplanlæggere og byggesagsbehandlere. Derfor
sætter KTCs faggruppe for Ledelse, Kompetence og Organisation fokus på
rekruttering. Det indebærer bl.a. deltagelse i de mange job- og karrieremesser,
der afholdes rundt om i landet. Der forestår en stor opgave med at brande kom-
munerne i spillet om de unge medarbejdere.
Læs interview med driftschef Carsten Leth og teknisk direktør Ole Møller.
Side 22
Danske Parkdage 2008Natur og kultur – i Danmark og internationalt! Sådan lyder
overskriften på Danske Parkdage 2008, som afholdes i Hel-
singør i dagene 8. til 10. september. Her i bladet kan du bl.a.
læse en række artikler om Helsingør og om de temaer, der i
øvrigt er på programmet på Danske Parkdage. Læs bl.a. ind-
læg om grøn byudvikling og driftskontrakter på park- og
naturområdet.
Læs fra side 26
Ekspropriationer sikrer sammen-hængende byudviklingI juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlæg-
ningsudvalg og miljøministeren. Missionen var klar, ekspropriationsdebat-
ten skulle på rette spor igen. Folketingspolitikerne skulle høre kommuner-
nes argumenter i sagen for, hvorfor ekspropriation er et nødvendigt og
godt planlægningsredskab. KL rapporterer fra mødet.
Læs side 46
4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Af teknisk direktør Trine Lindegaard Holmberg, Gentofte Kommune
Medlem af KTCs bestyrelse
I nærværende nummer af ’Teknik & Miljø’ påpeger
teknisk direktør Ole Møller og driftschef Carsten Leth i
artiklen ’Teknik og Miljø til salg’, de udfordringer, som
de tekniske forvaltninger har i forhold til at rekruttere
medarbejdere med de rette kvalifikationer. De under-
streger det behov, vi har i kommunerne for at brande
os med de mange spændende opgaver, som vores
opgaveområde indeholder. Og i den sammenhæng
nævnes den gode historie som redskab – det forhold,
at alle vi ansatte i det kommunaltekniske område kan
og skal fortælle vidt og bredt om vores gode arbejds-
pladser.
Den gode historie handler om de dygtige faglige mil-
jøer og de udfordrende opgaver. Men den gode histo-
rie handler også om de mere bløde værdier. Hvordan
behandler vi hinanden på arbejdspladsen, hvilke men-
neskelige holdninger ligger til grund for vores handle-
måder og hvordan kommer det til udtryk i dagligda-
gen. Her er den gode historie, at vi behandler hinan-
den, vores samarbejdspartnere og kunder ordentligt,
hæderligt og gennemskueligt. Hvis det er en del af
vores image, er meget vundet.
Vi er her tilbage til den gamle traver værdibaseret
ledelse, som der er sagt meget om – ikke mindst og
meget rigtigt, at kun værdier der anvendes i praksis
hver dag, har en betydning. Værdier som blot står i en
pæn mappe på reolen er i bedste fald ligegyldige. De
gammeldags dyder som ordentlighed og hæderlighed
skal gennemsyre det vi gør – udadtil og indadtil. I det
mindste skal vi stræbe efter det.
Berlingske Nyhedsmagasin har i samarbejde med de
faglige organisationer 3C, DJØF og IDA i begyndelsen
af dette år gennemført en undersøgelse blandt 3024
yngre akademikere. Resultaterne viser blandt andet, at
virksomheder med værdisæt generelt har flere tilfred-
se medarbejdere, og at det især hjælper på tilfredshe-
den, hvis medarbejderne synes, at en virksomhed i
høj grad efterlever sine værdier.
Så altså: En nødvendig del af den kommunaltekniske
imagepleje og branding handler om den etik, vi hand-
ler efter i vores organisationer – og vi kan selvfølgelig
kun brande os på det, hvis det har bund i virkelighe-
den. Et ry som fair og ordentlige arbejdspladser skal
være med til at rekruttere de medarbejdere, vi har så
hårdt brug for.
POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE
DanskeParkdage2008
Kan afløbsbran-chen gøresmere innovativ?
Fællesoffentligtflyfotoarkiv i Region Syddanmark
Rekruttering:Teknik og Miljøtil salg!
TEKNIK & MILJØS TA D S O G H AV N E I N G E N I Ø R E N
AUGUST 2008 • NR. 8
Tærsbøl om Kulturhavn Kronborg:
Du bliver aldrig profet i din egen by!
Program– KTC Årsmøde 2008:
Klima – mellem teknik og politik!
Udvalgsformand Hanne Olsen:
Silkeborg skal have en motorvej. Endelig!
Fagbladet Teknik & MiljøHersegade 20, 1.th4000 RoskildeFax 46 33 53 63
Redaktion:Chefredaktør, cand. techn. soc.Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Tlf. 46 33 53 60E-mail: [email protected]
Journalist Kristian JørgensenTlf. 46 33 53 62
Annoncer:Henning NørsgaardTlf. 46 33 53 61E-mail: [email protected]
Abonnement:Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13.Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]
Hjemmeside:http://www.teknikogmiljo.dk
UDGIVER:KOMUNALTEKNISK CHEFFORENINGVejlsøvej 51,8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samtKommunal Vejteknisk Forening
Sats:Grafikom A/S
Tryk:KLS Grafisk Hus A/S
Abonnementspris:Kr. 590,00 + moms om åretfor 11 numre
Løssalg:Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse
Oplag:Kontrolleret af
Kontrolleret oplag: 3.135 ekspl.I perioden 1. juli 2006 - 30. juni 2007
Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling
ISSN 1902-2654
Leder
Den gode historie om Teknisk Forvaltning
Forsidefoto: Polfoto.
Vi er en lille del af et stort team, som hver dag forsøger at fåskabt noget kvalitetsbyggeri. Vi har omtanke for hinandenher på byggepladsen og stoler på, at alle gør deres bedste hver gang - det giver et godt arbejdsmiljø og det bedste resultat.
Kan du gætte hvem vi er?
WWW.NCC.DK
VI STOLER PÅHINANDEN
6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Indhold
Politik- og ledelse 17 I Silkeborg skal have en motorvej
Silkeborg forventer, at regeringen lever op til løfterne om en optimal motorvejsløsning!
18 I Klima – mellem teknik & politikProgram til KTCs årsmøde
20 I KTCs årsmøde i Odense
22 I Teknik og Miljø til salg!De tekniske forvaltninger mangler unge medarbejdere. KTC har iværksat en kampagne for at synliggøre de attrakti-ve arbejdspladser.
Byudvikling 26 I Danske Parkdage i Helsingør
Danske Parkdage afholdes i Helsingør – temaet er natur ogkultur.
28 I Fra værftsby til kulturel by!Helsingørs borgmester Per Tærsbøl er om nogen manden bag realiseringen af Kulturhavn Kronborg.
32 I Konflikten om KulturhavnenKulturhavn Kronborg vækker langt fra udelt begejstring i Helsingør.
34 I Tænk tæt og grønt!Et spøgelse går gennem Europa. Navnet på spøgelset er urban sprawl - byspredning
38 I Byer skal være til at gå og opholde sig i!Det er oppe i tiden at fremme betingelserne for cyklister oggående i byerne! Interview med Lars Gemzøe, Gehl Architects.
40 I Fra industrihavn til moderne boligkvartermed fjordudsigtI Frederikssund er Sydkajen og Tippen blevet forvandlet til et arkitektonisk spændende boligområde
44 I Landskabskaraktermetoden i praksisKommunerne opfordres til at anvende en ny metode i for-valtningen af landskabet.
46 I Ekspropriationer sikrer sammenhæn-gende byudviklingI juni mødtes en delegation fra KL med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg og miljøministeren og talte om eks-propriation.
Diverse 48 I Driftskontrakter – De 10 huskeregler!
10 huskeregler, der kan anvendes som hjælp i udformnin-gen af driftskontrakter i forskellige sammenhænge.
52 I Fællesoffentligt flyfotoarkiv i Region SyddanmarkBorgerne i Region Syddanmark kan se tilbage i tiden påInternettet.
56 I Ny samarbejdsform om transport af affaldVestforbrænding vil skabe en ny samarbejdsform mellem transportører og genbrugsstationer.
58 I Vidensbaseret udvikling af genbrugs-stationerVestforbrænding har gjort de første erfaringer med en metode at gennemføre brugerundersøgelser på genbrugs-stationer.
60 I Nem jordhåndteringNyt system gør det nemt at anmelde og anvise flytning af jord
62 I Kan afløbsbranchen gøres mere innova-tiv?Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbranchen over for nye udfordringer og øger behovet for innovation.
Nyt 66 I Erhvervsnyt
68 | Ingen klimaindsats uden byggeerhvervet
78 I KTC Nyt
56
32 40
DDO® – når du vil helt tæt på
DDO®land 2008
DDO®by 2007
Nu kan du komme virkelig tæt på hele Danmark gennem opdaterede og detaljerede udgaver af Danmarks Digitale Ortofoto – DDO®. Hele landet er dækket i 12½ cm opløsning, og Hovedstaden samt de 4 største byer er dækket i 5 cm opløsning.
Vi kan levere allerede fra 1. oktober 2008.
Hvis nøjagtighed, præcision og detalje er af betydning for dig– så kontakt COWI for mere information.
Kongens LyngbyParallelvej 22800 Kongens LyngbyTlf. 45 97 22 11Fax 45 97 22 12
www.cowi.dk/kort
OdenseOdensevej 955260 Odense STlf. 63 11 49 00Fax 63 11 49 49
SilkeborgNygade 258600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00Fax 87 22 57 01
AalborgThulebakken 34 9000 Aalborg Tlf. 99 36 77 00 Fax 99 36 77 01
8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Kulturarvskommuner er fundet
Svendborg Havn (foto Flemming Wedells)
Kommuners kappestrid om at blive valgt af Kulturarvsstyrelsen og
Realdania til kulturarvskommune er nu afgjort. Kulturarvskommuner-
ne, der får støtte til at gøre kulturarven mere synlig og brugbar for at
tiltrække nye borgere og turister samt skabe lokal stolthed, er:
Mariagerfjord Kommune, Det Sydfynske Øhav (samarbejde mellem
Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg Kommuner),
Halsnæs Kommune og Vordingborg Kommune.
”Kommunerne har fået øjnene op for kulturarvens muligheder.
Med strukturreformen fik kommunerne en stor del af ansvaret for
den faste kulturarv, og ansøgningerne viser, at de vil løse opgaven
seriøst,” siger direktør i Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass.
Mariagerfjord Kommune vil lave en samlet fjordprofil, der knytter
byerne langs vandet sammen ved at synliggøre områdets kulturmil-
jøer. Det Sydfynske Øhav vil også benytte havet som fællestræk og
sætte fokus på de fem kulturhavnes fortællinger og dermed binde
området sammen. Halsnæs Kommune bringer områdets militær- og
industrikultur i spil ved at tydeliggøre krudtværket og stålværkets altaf-
gørende betydning for identiteten. Vordingborg Kommune vil skabe
nyt liv i de gamle købstæder og udvikle landdistrikterne til ferieformål
for at profilere området som et alternativ til hovedstaden.
33 kommuner søgte om af få del i Kulturarvsstyrelsens og Realda-
nias støtte på i alt fire Millioner kroner, som nu gives i form af konsu-
lent- og rådgiverbistand til udvikling af strategier, formidling og net-
værksarbejde.
”Vi er glade for at bidrage til, at kommunerne nu aktiverer kulturar-
ven som ressource.
Det bliver lærerigt at se projekterne konkretiseret og indarbejdet i
de enkelte kommuneplaner,” siger direktør i Realdania Hans Peter
Svendler.
Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania
I dette nummer kan du finde annoncerfra følgende firmaer:Firma side
Grontmij / Carl Bro A/S 2NCC Construction A/S 5COWI A/S 7Orbicon A/S 9RGS 90 A/S 11KTC Sekretariatschef 13Erhvervs & byggestyrelsen 14Blom Info A/S 15Flygt 16Krüger A/S 1Byggecentrum 24Krüger A/S 25Skov og landskab 27Guldager A/S 31Rambøll A/S 37Dakofa 39Niras A/S 43MiljøLaberatoriet 47SKI A/S 51Dantonit A/S 55Stena Miljø A/S 57Tankegang 63Uponor A/S 65Vej-eu 69Ferskvandscentret 70COK 70Foreningen af vandværker i Danmark 76
Konference: Rekruttering gennemattraktive arbejdspladserDe fleste kommuner oplever vanskeligheder med at rekruttere nye
medarbejdere – en udfordring, der vil blive endnu større i de kommen-
de år. Færre uddanner sig inden for de traditionelle kommunale fag, og
knap halvdelen af de kommunale ledere vil gå på pension de næste 5-
10 år.
Der er flere veje til at løse den udfordring. Én af dem er at fokusere
på videreudviklingen af attraktive kommunale arbejdspladser. Konferen-
cen ’Rekruttering gennem attraktive arbejdspladser’ den 27. august sæt-
ter spot på rekrutteringsudfordringer og strategier inden for fagområder-
ne teknik/miljø, daginstitution/skole, ældre/omsorg samt HR og den
overordnede kommunale strategi.
Hvad der er attraktivt for nuværende og nye generationer på
arbejdsmarkedet er et af de spørgsmål, der vil blive drøftet i workshops,
som formand for KTC Mikael Jentsch og formænd for andre cheffore-
ninger vil forestå.
På konferencen vil direktør Lars Goldschmidt, DI, tale om lederskab
på den attraktive arbejdsplads, og direktør Henrik Engelund, core:wor-
kers, vil debattere mulighederne i branding af den attraktive kommuna-
le arbejdsplads. Endelig vil repræsentanter fra Microsoft og ISS fortælle
om, hvordan de arbejder med fastholdelse, rekruttering og attraktive
arbejdspladser.
Se program og tilmelding på www.kl.dk/attraktivearbejdspladser
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9
Derfor gør de fleste kommuner f.eks. en indsats for at begrænse oversvømmelser af kældre, veje og marker.
Tal med en rådgiver, der ser sammenhængene mellem oversvømmelser, vandkvalitet, grundvand og naturværdier, og opnå:
Færre oversvømmelserBedre vandmiljøFlere rekreative områderStørre udbytte af investeringerne
www.orbicon.dk
••••
”Alle får søkig og fuld kælder !”Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på
I gennemsnit bliver 150.000 danskere hjemme fra jobbet hver eneste
dag, mange af dem på langtidssygemeldinger. Regeringen vil gerne
en større andel af langtidssygemeldingerne til livs og har derfor netop
offentliggjort en handlingsplan for, hvordan man nedbringer det syge-
fravær, der årligt koster samfundet 37 milliarder kroner.
Men planen vil næppe gøre hverken fra eller til, mener Erik Parkvald,
selvstændig konsulent med 20 års erfaring i rådgivning og uddannel-
se af ledere især inden for den offentlige sektor. Planen lider nemlig
af den grundlæggende fejl, at den fokuserer alt for ensidigt på at få
den syge tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt – i stedet for at
gøre noget ved de forhold på arbejdspladsen, der gør medarbejderen
syg.
”De metoder, man indtil videre har brugt, ser ikke ud til at virke. Det
bliver jo bare værre. Var det så ikke på tide at finde på noget andet?
Det er derfor, jeg mener, at i stedet for at skrue på medarbejderne, så
skru dog på ledelse,” siger Erik Parkvald til Ugebrevet A4.
Ifølge Erik Parkvald har alt for mange lønmodtagere urimeligt dårlige
arbejdsvilkår med for mange opgaver i forhold til ressourcerne, for
mange unødige administrative opgaver, for megen kontrol og styring
– og for dårlig ledelse. Og ved at gøre medarbejderen til det problem,
der skal ”skrues på”, skubber man ansvaret for det høje sygefravær
nedad i hierarkiet. Man tørrer det simpelthen af på de medarbejdere,
der hverken har ansvaret for urimelige arbejdsforhold eller mulighe-
derne for at gøre noget ved dem.
Erik Parkvald mener dermed, at lønmodtagerne gennem sygemeldin-
ger selv påtager sig det ansvar, som lederne burde tage: Nemlig at
passe på medarbejderne.
”Jeg siger ikke, at enhver form for pjæk er i orden. Men jeg prøver at
definere et område af pjæk, der handler om, at man som medarbej-
der forsøger at passe på sig selv. Og det synes jeg faktisk er i orden.
Det er ansvarligt,” siger Erik Parkvald.
Politikere og topchefer har ansvaret for det høje sygefravær
10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Yderområderne trækkeri arbejdstøjetDanmarkskortet skævvrides i disse år. Mens hovedstaden og de større
bycentre vokser, er billedet et andet i yderområderne. Mange steder
står huse tomme og forfalder, butikker og institutioner lukker. Men
yderområderne har ikke tænkt sig at give op. I samarbejde med Real-
dania trækker landkommunerne Thisted, Lolland og Bornholm nu i
arbejdstøjet for at vise, at der findes alternative veje til positiv udvikling i
landdistrikterne.
Under overskriften ’Mulighedernes Land’ begyndte kommunerne
Thisted, Lolland og Bornholm i 2007 et partnerskabsprojekt med Real-
dania. I det forløbne år har kommunerne i dialog med borgerne under-
søgt og analyseret deres forskellige lokale styrker og potentialer. På den
baggrund har byrådene i de tre kommuner nu vedtaget en række
demonstrationsprojekter, der skal realiseres i løbet af de næste 4 år.
Eksempelvis satser Thisted Kommune på at udnytte deres særligt
gode surferbølger og det unikke klitlandskab, så demonstrationsprojek-
terne skal gøre det lettere at komme ud og opleve områdets natur- og
kulturattraktioner, der blandt andet tæller Danmarks første Nationalpark.
”Hvis yderområderne skal overleve som samfund, er der brug for
nye metoder og nye strategier, som involverer det fysiske miljø. Mange
af landsbyerne og landdistrikterne i de tyndt befolkede områder besid-
der store kvaliteter, som ikke findes andre steder, nu handler det om at
udvikle de stedbundne ressourcer, så Danmark ikke skævvrides, men
udvikles i parallelle om end forskelligartede spor,” siger projektleder i
Realdania Karen Skou.
Kilde: Realdania
Stadig behov for byfornyelseNæsten 125.000 boliger har stadig installationsmangler, det er de
dårligste lejligheder, der ikke nås af byfornyelsen, og mange boliger
på landet er usunde som følge af dårligt indeklima. Der er altså stadig
behov for byfornyelse, konkluderer evalueringen af byfornyelsesloven
fra 2004, som Statens Byggeforskningsinstitut og Dansk Byplanlabo-
ratorium har gennemført.
Evalueringen viser, at byfornyelsen har bevæget sig i den ønskede
retning, men samtidig viser forventningerne til fremtidens byfornyelse
sig at være for høje i forhold til de begrænsede midler og beføjelser,
der er til rådighed.
Men hvor de offentlige investeringer er begrænsede, viser det sig,
at der er en betydelig spin off-effekt i form af følgeinvesteringer. Hver
statslig krone investeret i helhedsorienteret byfornyelse har afledt en
investering på faktor 5 blandt ejerne i området. Således har 674 milli-
oner offentligt investerede kroner medført 3 milliarder i private inve-
steringer.
Kilde: Velfærdsministeriet
Får sættes ind i kampen modBjørneklo På naturområdet Syhavnstippen i København har man – som
mange andre steder – problemer med den aggressive bjørneklo,
der fortrænger al anden flora og fauna. Men nu har By & Havn ind-
gået et samarbejde med Grøn Sydhavn Naturgruppen og Grøn
Vesterbro/Sydhavn om et pilotprojekt, der indebærer udsættelse af
får på den fredede del af Sydhavnstippen. Fårene, der sættes ud i
løbet af det næste år, skal blandt andet bekæmpe bjørnekloen.
Ifølge Økologisk Råd vil man i løbet af få år kunne udrydde
planten, hvis fårene sættes ud i april i så stort et antal, at de kan
æde de fremspirende skud af kæmpebjørneklo i takt med, at de
skyder op. Med dette tiltag vil områdets rige dyre- og planteliv for-
håbentlig blive bevaret på den fredede del af Sydhavnstippen - til
glæde for de mange københavnere, der hvert år nyder naturen i
området.
”Vi er indgået i dette pilotprojekt, da får før har vist sig meget
effektive som naturplejere. Vi håber, at de er meget sultne, så vi
kan få has på de aggressive planter og bevare områdets mangfol-
dighed,” siger Hans Vasehus, havnebygmester i By & Havn, der
ejer området.
Kilde: By og Havn
Den 1. september åbner Danmarks første
miljøzone i hovedstaden. Et miljøvenligt initi-
ativ, der skal begrænse trafikkens udslip af
ultrafine partikler, som hvert år er årsag til op
imod 500 for tidlige dødsfald alene i Køben-
havn og på Frederiksberg. Skiltningen, der
skal markere miljøzonen, er netop godkendt.
I første omgang åbner loven om miljøzo-
ner mulighed for at stille krav om partikelfiltre
på ældre tunge lastbiler og busser over 3,5
tons. Så det er køretøjer som disse, der per
den 1. september i år skal være udstyret
med et partikelfilter og det nye miljøzone-
mærkat i forruden, hvis de lovligt skal køre
ind i miljøzonen. Indførelsen af miljøzonen
forventes at reducere luftforureningen fra de
ultrafine partikler med knapt 20 procent på
under to år.
Inden for miljøzonen bor 65 procent af
borgerne i Københavns Kommune og på Fre-
deriksberg. Det er også her, at 85 procent af
de to kommuners arbejdspladser ligger. Kører
man ulovligt ind i zonen, lægger politiet og
kommunerne op til en bødestørrelse på ca.
15.000 kroner til vognmanden samt yderlige-
re 5.000 kroner til chaufføren af køretøjet.
Den endelige bøde fastlægges ved domstole-
ne.
Teknik og Miljøudvalget i Københavns
Kommune har netop vedtaget at udvide mil-
jøzonen til at omfatte hele kommunen. Bor-
gerrepræsentationen tager endelig stilling til
forslaget i august 2008. Ambitionen er, at
udvidelsen af miljøzonen kommer til at gæl-
de fra 1. november 2009.
Kilde: Københavns Kommune
Nyt skilt markerer Danmarks første miljøzone
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11
12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Styrket forskning i Skov & Land-skabSkov & Landskab på Københavns Universitet har netop udgivet Cen-
terberetning 2007. Af beretningen fremgår det, at der er gode resulta-
ter og fremgang på de fleste arbejdsområder. Blandt andet har cen-
tret udgivet flere videnskabelige artikler, og interessen for de internati-
onale uddannelser er steget.
”Efter centret har været igennem to større fusioner og organisati-
onsomlægninger, er det glædeligt at se, at resultaterne nu begynder
at vise sig i form af synergi inden for både forskning og undervisning.
Vi har i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere opstillet nogle
relativt ambitiøse måltal for ‘produktionen’, og vi kan konstatere, at
der er god fremdrift i bestræbelserne på at nå disse mål,” siger cen-
terdirektør Niels Elers Koch.
Udover de traditionelle universitetsopgaver har centret også forsk-
ningsbaserede opgaver for tre andre ministerier, og det bevirker en
væsentlig større bredde i de opgaver, som centret løser.
”Myndighedsbetjeningen er vigtig for centrets arbejde, blandt
andet fordi vi herved bevarer en tæt kontakt med slutbrugerne af
vores viden og med erhvervet. Også her viser beretningen, at vi leve-
rer varen i forhold til aftalerne med de enkelte ministerier,” fortæller
direktøren.
KL etablerer kvalitetsnetværkinden for teknik og miljøAlle landets kommuner er i gang med at indføre et kvalitetsstyringssy-
stem på natur- og miljøområdet. KL opstarter i den forbindelse et
kvalitetsnetværk for kommunerne inden for teknik og miljø med det
formål, at kommunerne får rum til at sparre og erfaringsudveksle
med hinanden.
Kvalitetsnetværket vil bestå af fire årlige møder, og det første møde
afholdes d. 20 oktober 2008. På hvert møde vil der om formiddagen
være to-tre faglige indlæg, der omhandler forskellige aspekter af
arbejdet med at indføre et kvalitetsstyringssystem. Der vil også blive
oprettet et elektronisk netværk, således at de tilmeldte kommuner
har mulighed for også at sparre og udveksle erfaringer imellem de
fysiske netværksmøder.
Deltagelse i netværket koster 6000 kroner årligt. Der er fire netværks-
arrangementer inkluderet i prisen, som kommunerne hver især kan
tilmelde to deltagere til. Det koster 500 kroner pr. ekstra deltager.
Kommunerne skal være villige til at ”lægge hus” for et netværksmø-
de, hvor KL betaler udgifterne til forplejningen.
Gang i miljøgodkendelserMiljøminister Troels Lund Poulsen blev i slutningen af juni enig med
Kommunernes Landsforening om, at kommunerne skal færdigbehandle
mindst 1200 godkendelser efter reglerne i husdyrloven i 2008.
"Jeg er glad for aftalen med Kommunernes Landsforening om, at de
inden nytår færdigbehandler mindst 1200 sager. Der skal mere fart på
sagsbehandlingen i alle kommuner. Det skylder vi de landmænd, der ger-
ne vil i gang med at ændre deres ejendomme - og det skylder vi miljøet:
Jo flere landbrug, der bliver godkendt efter husdyrlovens regler, jo bedre,"
siger Troels Lund Poulsen (V).
Samtidigt viser en ny undersøgelse, at der faktisk er kommet skred i kom-
munernes miljøgodkendelser af husdyrbrug. Kommunerne har fx allerede
nu færdiggjort over dobbelt så mange godkendelsessager i år, som kom-
munerne færdiggjorde i hele 2007.
Sprøjtemidel-rester i NissumFjord I alt 20 forskellige ukrudtsmidler og nedbrydningsprodukter er fun-
det i Nissum Fjord, hvor forskerne for første gang har konstateret
denne form for forurening i en dansk fjord. Ét stof, diuron, er skøn-
net at forekomme i en koncentration, der nedsætter fotosyntesen i
ålegræs og skader plantens tilvækst. Det viser en undersøgelse fra
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
Undersøgelsen er udført i samarbejde med Miljøcenter Ringkøbing,
som også har finansieret studiet.
Ukrudtsmidler fra landbruget, de såkaldte herbicider, og nedbryd-
ningsprodukter af dem ender tilsyneladende i større antal i de kyst-
nære områder. Det viser prøvetagninger i efteråret sidste år i van-
det ved to lokaliteter i Nissum Fjord i Vestjylland. Prøvetagningerne
blev foretaget med ”passive prøvetagere”, der fanger eventuelle
pesticider i vandstrømmen.
Ved analyser af prøverne fandtes i alt 25 stoffer og nedbrydnings-
produkter af stoffer. Af disse er 12 ukrudtsmidler og otte nedbryd-
ningsprodukter af ukrudtsmidler. De sidste fem stoffer er nitrophe-
noler, der dannes i atmosfæren ved fotokemisk reaktion mellem
NOx og aromatiske kulbrinter. Blandt ukrudtsmidlerne forekom
også stoffer, der ikke længere må benyttes i Danmark, herunder
atrazin, der har været forbudt i de seneste ti år. Forekomsten af
bl.a. atrazin peger på, at der fortsat sker en udvaskning af dette og
andre forbudte stoffer fra jorden.
www.dmu.dk
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13
Den ledende kraft for den kommunaltekniske sektori Danmark, det er i al sin enkelhed ambitionsniveau-et for KTC. At det ikke bare er kunstigt opskruede for-ventninger til egen formåen, vidner foreningensstærke engagement og indflydelse om. Foreningener allerede kendt som en stærk samarbejdspartner,der kan sætte dagsordenen og kvalificere det politi-ske beslutningsgrundlag, såvel lokalt som nationalt.
Den stærke medlemsskare repræsenterer - sammenmed de associerede foreninger – en eneståendeviden og indsigt i det kommunaltekniske område ogdermed også en solid platform for at realisere deambitiøse visioner, som KTC netop har vedtaget. Degode relationer til medlemmer, samarbejdsparter ogassocierede medlemmer er i høj grad foreningenslivsnerve og har derfor også høj prioritet.
Lidt om foreningenKommunalteknisk Chefforening er en forening, derbestår af topchefer for det kommunale område oghar som formål at være talerør og udviklingsforumfor sektoren. Foreningen har i alt 178 medlemmer ogrepræsenterer dermed langt hovedparten af de dan-ske kommuner.
I forbindelse med kommunalreformen har forenin-gen haft lejlighed til at revurdere sit grundlag, såle-des at den i dag fremstår som en moderne forening,hvor fokus er på ledelse af den kommunaltekniskesektor.
KTC råder over sit eget medlemsblad, der i høj grader respekteret for at være det medie, der sætter denfaglige og ledelsesmæssige dagsorden for den kom-munaltekniske sektor.
StillingenSekretariatet består af i alt tre personer og er hjem-mehørende i Silkeborg. Sekretariatslederen referererdirekte til bestyrelsen og har løbende tæt kontakt tilformanden.
Sekretariatslederen vil blive ansat på en overens-komst svarende til den, der gælder på det kommuna-le område. Som udgangspunkt forventes en årslønpå ca. 500.000 kr. ekskl. pension, men efter nærmereforhandling.
Kommunalteknisk Chefforening søger ny sekretariatsleder:
Lille forening med store visioner
Job- og personprofilOplysninger om foreningen kan findes på www.ktc.dk.Der er udarbejdet en uddybende job- og personprofil, der kanrekvireres på foreningens hjemmeside eller på www.lundgaard-konsulenterne.dk.
Er der behov for uddybende oplysninger, kan der ske henvendelsetil partner Ole Bladt-Hansen på telefon 7542 4233/4034 8304eller til formand, teknisk direktør i Frederikshavn Kommune,Mikael Jentsch 9845 5000.
Ansøgningen sendes elektronisk til [email protected] eller med post til LundgaardKonsulenterne, Puggaardsgade 4, 6760 Ribe, så den er modtagetsenest tirsdag den 26. august 2008 kl. 9.00.
www.lundgaard-konsulenterne.dk
14 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Deadline
Bedre tilgængelighed forhandicappede24 mio. kr. til tilgængelighed i 2008Manglende fysisk tilgængelighed kan være en alvorlig barriere for mennesker, der lever med et handicap. Derfor blev der ved sats -puljeforhandlingerne i 2007 afsat penge til en tilgængeligheds -pulje. Puljen skal sikre, at der løbende arbejdes med tilgængeligheds -forbedringer, så handicappede kan deltage i alle dele af samfunds-livet på lige fod med andre. I 2008 vil der blive uddelt 24 mio. kr.fra puljen.
Hvem kan søgeTilgængelighedspuljen 2008 kan søges af kommunale, regionale ogandre offentlige institutioner.Der kan søges om medfinansiering til forbedringer af handicappedeborgeres tilgængelighed til eksisterende byggeri med borgerrettedeservicefunktioner. Der ydes et fast tilskud på 25 pct.
TildelingskriterierProjektet skal som minimum opfylde et eller flere af de 8 bestem-melser i bygningsreglementet 2008, der vedrører tilgængelighed.Kravene drejer sig om etablering af handicaptoiletter, elevatorer,handicapparkeringspladser, teleslynger, niveaufri adgang oghandicappladser. Tilgængelighedsforbedringer på rådhuse, sund-hedsklinikker, jobcentre og kulturinstitutioner vil blive prioriteret.
Praktiske oplysningerAnsøgere skal benytte ansøgningsskema. Ansøgningsskema ogyderligere oplysninger kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsenshjemmeside. Læs mere på www.ebst.dk/tilgaengelighedspulje.
Ansøgningsfrist er 1. oktober 2008.
Ny metode bag oprensning af en afFyns største forureningerEn ny metode, som Region Syddanmark tog i brug i juni, kan gøre
rensningen af alvorlige jordforureninger med klorerede opløsnings-
midler mere effektiv og samtidig spare tid. Metoden skal bekæmpe
en af de største jordforureninger på Fyn ved at koge forureningen
væk. Forureningen, der truer værdifuldt grundvand, stammer fra et
tidligere renseri i Højby.
Det er den første oprensning i verden, der kombinerer to kendte
metoder, som hver for sig har vist sig at fungere godt. Oprensningen
sker ved, at man varmer de øverste jordlag op ved hjælp af elektrisk
opvarmede stålrør, der er boret ned i jorden. I de underliggende jord-
lag pumpes samtidig damp ned, så forureningen koges væk og sam-
les op.
"De samfundsmæssige perspektiver ved at kunne rense en så
alvorlig forurening op, som den vi har her i Højby, er meget store.
Samtidig kan erfaringerne nyttiggøres i mange andre sager" siger regi-
onsrådsformand i Region Syddanmark Carl Holst (V).
Kombinationen af de to metoder er ikke afprøvet før og vil derfor
blive fulgt med stor interesse blandt fagfolk såvel herhjemme som i
udlandet. Den valgte kombination af metoder er meget anvendelig,
fordi den muliggør oprensning i tæt bebyggelse uden nedrivning af
bygninger. Desuden er det en hurtig metode, sammenlignet med
andre metoder.
"Den forurenede grund i Højby er bebygget, hvilket ville fordyre og
dels begrænse mulighederne for en oprensning med traditionelle
rensemetoder," forklarer projektleder Hans Skou fra Jordforurening i
Region Syddanmark.
Oprensningen forventes at koste ca. 21 millioner kroner, som
finansieres af Region Syddanmark. Miljøstyrelsen har desuden bidra-
get til projektet, da styrelsen forventer, at erfaringerne fra projektet
kan bruges ved lignende jordforureninger fremover. Oprensningen vil
være færdig til jul.
Kilde: Region Syddanmark
EU støtte til regnvandsprojekt Når de nye kommuner nu for alvor skal til at forberede sig på at leve op
til kravene i EU's Vandrammedirektiv i 2015, kan det betale sig at finde
løsninger, som er både effektive og smukke. Forurenende stoffer i regn-
vand fra veje, hustage og andre overflader kan f.eks. renses i regnvands-
bassiner, der anlægges som kunstige søer. Ud over at forskønne bymiljøet
er løsningen også billigere end bagefter at rense de søer, åer og vandløb,
som i dag modtager de urensede og forurenende stoffer med regnvan-
det. Det konkretiseres i et nyt samarbejde mellem Silkeborg Kommune,
Århus Kommune, Odense Vandselskab, samt Aalborg Universitet og
Århus Universitet. Parterne søsætter netop nu et treårigt udviklingsprojekt,
som i alle tre kommuner afprøver tekniske løsninger i sammenhængende
vandområder på tværs af store bydele. Netop fordi alle tre kommunale
partnere har forpligtet sig til en såkaldt fuldskalatest, er der store forvent-
ninger til at realisere visionerne om at sætte nye standarder for design af
regnvandsbassiner, som er i harmoni med omgivelserne i byen.
Ud af projektets samlede budget på 35 mio. kr. finansierer EU-LIFE den
ene halvdel og de tre kommunale partnere samt Miljøstyrelsen tilsam-
men den anden halvdel.
Kilde: www.silkeborgkommune.dk
3D BY® og ORTOFOTO DANMARK®LANDSDÆKKENDE
3D BY® og ORTOFOTO DANMARK® erselvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke.
3D BY® fremstilles i flere versioner:
med tilføjet „tag-udstyr“,
ortofotos.
ORTOFOTO DANMARKfremstilles på grundlag af farve-
UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren 2008.
I 2008 BlomInfo A/Sto nye landsdækkende produkter.
Masnedøgade 202100 København ØTlf.: 70 20 02 [email protected]
True Møllevej 98381 Tilst
Tlf.: 70 22 04 [email protected]
Vi kender markedets bedste trykforøgeranlæg, gør du?- nu kommer de med motorer i energiklasse 1.
Flygt’s trykforøgeranlæg uden membranbeholder (TFA) er nu med motorer i energiklasse 1. Sammen med den nye microprocessorbaseret styring, Hydrovar, der er en integreret frekvensomformer med brugervenligt dis-play på hver pumpe, får du et trykforøgeranlæg der er endnu mere strømbesparende end tidligere.
Hydrovars nye software giver mange muligheder:Trinløs hastighedsreguleringStyreenhed indbygget fra 1-8 pumperAlternering imellem pumperne Ekstern start og stopEkstern ændring af set punktTørløbssikringModbus kommunikation indbyggetOp til 22 kWUdkobling ved lavt flow
www.flygt.dkFor yderlige information, ring til R. Khan: tlf. 43 200 960
Midtjylland mangler motor-vejen, men Silkeborg skalleve med konsekvenserneaf den og forventer, atregeringen lever op til løf-terne om en optimalløsning!
/ Af formand for Plan- og Miljøudvalget og
viceborgmester Hanne Bæk Olsen (S),
Silkeborg Kommune
Silkeborg skal have en motorvej.
Endelig! Vi skal bare ikke have den
motorvej, som et flertal af borgerne
og politikerne ønsker. Vi skal have
den linieføring, som statsministeren
har sat alt ind på, var den rigtige -
for ham. Vi ved nu, at der er flertal
for den linieføring i Folketinget. Og,
nu er vi kørt så møre i Silkeborg, at
også udskiftes, så vi får to smukke
vejbroer, som klæ’r og ligner hinan-
den.
Vi vil også have en støjafskærm-
ning der er optimal i forhold til, at
motorvejen går igennem bymæssig
bebyggelse. Kort sagt – når flertal-
let har sagt A, så må de også sige B
– og sikre, at der afsættes penge
nok til en fremtidssikret linieføring,
der tager hensyn til mennesker og
miljø. Det skylder de hele Midtjyl-
land, som mangler motorvejen, og
det skylder de Silkeborg, som skal
leve med resultatet. Hvis statsmini-
steren ikke lever op til sit løfte til
Silkeborg om, at prisen på motor-
vejen ikke er afgørende, men at
”gennempløjningen” af byen skal
løses optimalt, så er det ikke kun
løftebrud – så er det omsorgssvigt!
Lad os så komme i gang – så vi har
motorvejen klar om 10 år.
vi bare siger tak for overhovedet at
have fået en beslutning.
Planlægningsarbejdet skal nu i
gang, og vi er helt parate til at
bidrage. Næste skridt er, at vi hur-
tigt får afsat penge på anlægsloven,
så vi kan få den motorvej igennem
Silkeborg by. Vi har oplevet et
overgreb i forhold til Silkeborgs
egne ønsker – nu vil vi høres, når
selve udformningen af vejen skal
besluttes og føres ud i livet. Nu skal
folketingets politikere – som ikke
skal leve med linieføringen – høre
efter. Motorvejen skal udformes og
gennemføres, så den også er den
gode løsning om 25 år. Det vil sige,
at når motorvejen skal krydse over
Gudenåen (ja, det skal den altså
stadigvæk!) skal det ske over en ny
vejbro. En smuk, enkel bro, som
underordner sig Gudenåen og det
øvrige landskab på dette vigtige
sted, hvor Silkeborg Langsø glider
ind i selve Gudenåens løb.
Den nuværende rute 15 passe-
rer Gudenåen på samme sted, og
denne gamle vejbro skal naturligvis
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 17
Den nye motorvej i Midtjylland skal også krydse Gudenåen.
Silkeborg skal have enmotorvej!
Formand for Plan- og Miljøudvalget iSilkeborg Kommune, Hanne Olsen.
Politisk kommentar
Klima er én af de spænden-de og højt prioriteredeopgaver, der kan bidrage tilat skabe ny synlighed forteknik- og miljøområdet.
/Af teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg kom-
mune og chef for Teknik & Miljø Jesper Brandt, Gre-
ve kommune, begge KTCs bestyrelse.
På de foregående sider kan du
læse annonce for KTCs årsmøde
2008. Vi har vist alle næsten fået
nok af klima - på overskriftsplanet i
hvert fald - og derfor er der i pro-
grammet også lagt vægt på at
temaerne uanset deres klima- ord-
lyd, bliver hægtet uløseligt sammen
med organisation og ledelse gene-
relt, ligesom det er et mål at
afdække hvordan klimadebatten på
godt og ondt lever sit liv midt imel-
lem teknik og politik.
Tæt på Klima Camp DK 08På KTCs årsmøde kan man også
komme tæt på Klima Camp DK 08
og de anbefalinger og ideer som
kom ud af campen. Du kan høre
oplæg om Klima Camp DK 08, både
på formiddagens konference og
eftermiddagens temakonferencer og
være med til at videreudvikle og
diskutere ideerne. Samarbejdsfor-
men – processerne og dyrkelsen af
netværk med udspring i de faglige
temaer, giver deltagerne – både fra
virksomheder og
kommuner et
spændende ind-
hold og mulighed
for at dyrke net-
værket. Virksom-
hedernes delta-
gelse i årsmødet
ændres og indgå
i den ramme, der
skabes for lige-
værdig debat og
dialog.
Klima Camp
DK 08 blev
afholdt i maj
måned i et sam-
arbejde mellem FRI og Dansk Mil-
jøteknologi.
Udvidet målgruppeKTC satte i 2006 en udvikling af
foreningens årsmøde i gang – med
fokus på mere debat og dialog og
netværksdannelse mellem delta-
gerne. Årets årsmødearrangement
er næste skridt i udviklingen af års-
mødet. Det indebærer dels at kon-
ferencen afvikles over 2 dage og
dels, at målgruppen udvides. Kon-
ferenceprogrammet tilrettelægges,
så det er relevant for KTC-medlem-
merne, KTCs faggrupper og med-
lemmer af KTCs associerede fore-
ninger samt kommunernes rådgive-
re og private samarbejdspartnere.
KTC tager konsekvensen af de
seneste års dalende interesse fra KTC
medlemmernes ægtefæller, således
at der ikke længere laves særlige
arrangementer for denne gruppe.
To dageOverordnet set bliver de 2 dage
inddelt således at der på førsteda-
gen fokuseres på det offentlige og
private samspil, hvor konferencens
deltagere gennem styrede proces-
ser – faglige oplæg og alternative
arbejdsformer, udarbejder et fælles
aktionskatalog med
årsmødets faglige
tema i højsædet. På
andendagen inte-
greres den nye
viden i KTCs egne
rækker – i faggrup-
per og KTC Kredse-
ne og der skrues op
for ambitionerne
gennem intern stra-
tegiudvikling, ledel-
sestemaer og
spændende indspil
udefra. KTC-med-
lemmerne får mulig-
hed for at dyrke
deres regionale og personlige net-
værk og afholder på 2. dagen lige-
ledes KTCs generalforsamling.
Du kan finde program og tilmel-
dingsblanket på www.ktc.dk
20 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
KTC årsmøde 2008 i Odense
Klima – mellem teknikog politik!
”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller
besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har
spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og
teknologier.”
Leif Bentsen, direktør for
Krügers danske division
Vi har fået nyt logo
Krüger står for innovative løsninger og teknologier til
vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende
ekspertise og erfaring kombineret med lokal
tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.
Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab
inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk
erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.
fvd
f
d
Krüger A/Si Danmark og Norden
Over 600 engagerede medarbejdere ►
Helhedsorienteret samarbejdspartner►til kommuner og industrier
10 specialiserede datterselskaber, ►bl.a. Krüger Aquacare, Hydrotech, AnoxKaldnes og Rossmark
Innovativeløsninger og teknologier
Til drikkevand, procesvand, ►afløbssystemer, spildevandsanlæg, slambehandling, kontrolsystemer og jordrensning
Mere end 250 patenterede teknologier:►Coplator, Actiflo, Multiflo, BioDenitro, Biostyr, MBBR, MetClean, BioTherm, BioCon, Pyrofluid, Athos, STYR on-line, STAR2 osv.
Utallige referencerKøbenhavn, Randers, Draguignan, Odense, ►Varde, Borås, Søborg, Århus, Hedensted, NoviSad, Aalborg, Søllerød, Silesia, Aranda, Kolding, Xian, Vilnius, Slagelse, Helsinki, Helsingør, Budapest, Skt. Petersborg, Farum, Hobart, Kaliningrad, Oslo, Malmø, Lissabon, Lago Agrio, Klaipeda, Lodz, Kgs. Lyngby, Haderslev, Roskilde, Warszawa, Sandby, Mora, Hapaavesi, osv.
De tekniske forvaltningerhar bunker af spændendeopgaver og mangler blotunge kvikke hoveder til atløse dem.
/ Af Lone Misfeldt, Tankegang a-s
Det er sommer i Danmark. Solen
skinner fra en skyfri himmel. Vejen
mod Roskilde Rådhus bugner af
afslappede, ferieklædte unge, der
som lemminger trækker i en ret-
ning – mod festivalpladsen fuld af
musik og gang i den. På Rådhuset i
Roskilde sidder Teknisk direktør Ole
Møller og driftschef Carsten Leth fra
Albertslund. Begge sommerklædte.
Ole Møller er i ført det obligatoriske
orange festivalarmbånd og tilhøren-
de T-shirt. Festivalen er en af de
mange farverige opgaver, der gør
det sjovt at være ansat i den tekni-
ske forvaltning i Roskilde. Det er
måske ikke lige de unge på vej til
musikfest, som samtalen handler
om, men manglen på unge hove-
der i de tekniske forvaltninger er et
stigende problem.
”Der er stadig større rekrutte-
ringsproblemer i de danske kom-
muner. Der er mangel på vejinge-
niører, spildevandsingeniører,
byplanlæggere og byggesagsbe-
handlere,” forklarer Ole Møller.
”Og jo længere væk fra uddan-
nelsesstederne kommunerne lig-
ger, jo sværere er det at tiltrække
kvalificerede ansøgere.”
Derfor sætter KTCs faggruppe
for Ledelse, Kompetence og Orga-
nisation fokus på rekruttering.
Gruppen er i fuld gang med at få
udviklet en udstillingsstand til nogle
af de mange job- og karrieremes-
ser, der afholdes rundt om i landet.
Det har været en opgave, som fag-
gruppen har prioriteret højt. KTC
har valgt at bidrage med økono-
misk støtte til projektet.
Privat eller offentlig”Det er rift om byggesagsbehand-
lerne,” fortæller Carsten Leth.
”Byggeboomet og den manglen-
de arbejdskraft giver længere sags-
behandlingstider for borgerne.”
I stedet bliver der brugt konsu-
lentydelser fra private rådgivere, og
det er et godt supplement til den
manglende arbejdskraft. Der er dog
stadig områder, hvor det er nød-
vendigt at have den tilstrækkelige
kompetence in-house.
”Vi har langt bedre erfaringer
med at have den nødvendige byg-
herrerådgivning selv,” lyder det fra
Ole Møller og peger ud gennem
vinduet på den store byggeplads,
der på et tidspunkt skal blive til stor
tilbygning til rådhuset, så den fusio-
nerede kommune kan samle alle
sine administrative medarbejdere
på én adresse.
”Vi kan sagtens lægge projekte-
ring og byggemodning ud til private
firmaer, men selve styringen vil vi
altså gerne have hånd i hanke
med. Vi kender det politiske system
og rammerne, så den del er vi
meget bedre til.”
”Enig,” supplerer Carsten Leth.
”På samme måde kan man godt
købe hjælp til udarbejdelse af lokal-
planer, men kendskabet til lokale
forhold og den politiske proces lig-
ger i forvaltningen. Og det er den
opgave, vi skal ud at sælge til de
unge mennesker.”
De private rådgivningsvirksom-
heder kan løse mange opgaver,
men ejerskabet til en proces eller
et projekt har kommunen. Det er
22 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Teknik og miljø til salg
KTC på jobmesserDer er foreløbigt reserveret
plads på følgende messer:
Aalborg den 7-8. oktober
Odense den 23. oktober (fore-
løbig accept)
Århus d. 6. november (i første
omgang på venteliste)
Lyngby marts 2009
ØkonomiKTC finansierer udviklingen af
et samlet udstillingskoncept og
tilhørende stand.
Kommunerne tilbydes en
udstillingspakke, der indehol-
der:
- pressepakke
- annoncemateriale
- udstillingsavis med gode
portræthistorier af unge med-
arbejdere
- visitkort til udstillere
- udstiller T-shirt
- fælles coaching af udstillere
- deltagergebyr
Pakken vil komme til at koste
ca. 20.000 kr. ex. moms.
medarbejderne, der styrer proces-
sen igennem fra planlægningsfasen
over første spadestik til projektet
står funklende og færdigt, som den
rådhusbygning vil gøre om føje år.
På samme måde er det alfa og
omega for lokalplansprocessen, at
det er kommunens egne medar-
bejdere, der er tovholdere.
De dygtige ungeNye uddannelser, anderledes krav
og mangfoldighed betyder, at de
unge i dag kan arbejde på tværs af
faggrupper. De har fokus på proces
og er fagligt kompetente.
”Mange af dem er bare så dygti-
ge og selvstændige. Jeg har også
haft held med at ansætte folk med
en lidt anden baggrund, end dem
der er gået på pension fra stillinger-
ne. Fx. har vi nogle landskabsarki-
tekter, der udfylder ingeniørstillin-
ger, fordi de har meget fokus på
proces og projektstyring” siger Ole
Møller.
Til gengæld stiller de unge krav,
og de er ikke så længe i samme
job eller samme kommune som de
var en gang. Som en del af forar-
bejdet med at finde de rigtige bud-
skaber til det kommende udstil-
lingsmateriale, er der blevet afholdt
en workshop med unge medarbej-
dere i Albertslund, Høje Taastrup og
Roskilde.
Resultaterne herfra taler deres
tydelige sprog. De unge er målret-
tede, og hvis ikke forholdene er i
orden, så er det videre til næste
sted.
”De er der ikke så lang tid. Der
er hurtigere omsætning af unge
medarbejdere.
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 23
Teknisk direktør Ole Møller fra Roskilde Kommune og driftschef Carsten Leth fra Albertslund vil have flere unge hoveder i de tekniske forvaltninger.
Yderligere informationI august vil der blive udsendt en samlet beskrivelse til alle tekniske
direktører og chefer. Af hensyn til den videre planlægning, så er det
vigtigt med en hurtig tilbagemelding.
Flere oplysninger kan fås hos:
Ole Møller Roskilde Kommune telefon 46 31 34 00,
mail [email protected]
Carsten Leth, Albertslund Kommune telefon 43 66 04 66,
mail [email protected]
Jens Stærdahl, Roskilde Kommune, telefon 46 31 34 04 ,
mail [email protected]
(projektsekretær)
Lone Misfeldt, Tankegang a-s, telefon 70 12 44 12, mail lone@tanke-
gang.dk
Flere af de unge nyuddannede
ser et job i den tekniske forvaltning
som en karrieremulighed. De
opbygger de nødvendige kompe-
tencer og har gode muligheder for
en videre karriere i andre kommu-
ner eller i den private sektor,” for-
tæller Carsten Leth.
Jobmesser er første skridtDerfor er det så vigtigt at vise, at
den tekniske forvaltning er en
spændende arbejdsplads med højt
til loftet. De mange nye storkom-
muner giver nogle helt nye mulig-
heder. Der er plads til flere opgaver,
og de faglige miljøer er blevet
større og mere spændende.
”Rekruttering og fastholdelse er
et indsatsområde. Det er tydeligt, at
vi skal gøre noget,” siger Ole Møller.
”Derfor har vi bedt Tankegang
om at hjælpe os med at lave en
udstilling, der kan bruges på de
mange jobmesser.”
”Kommunerne er jo ikke kendt
for at brande sig, men vi har man-
ge gode projekter som fx vores
arbejde med klima,” tilføjer Carsten
Leth.
Begge er enige om, at kommu-
ner, der er kendte for et godt ima-
ge i andre sammenhænge, har
nemmere ved at tiltrække virksom-
heder, borgere og kvalificerede
medarbejdere. Det er et langt sejt
træk, som kommunerne står over-
for. Udstillingen på jobmesserne er
kun et lille bidrag. Samtidig opfor-
drer de to chefer alle deres kollega-
er til at åbne dørene for de unge.
Det kan ske ved at tage praktikan-
ter eller stille sig til rådighed med
specialeemner og måske en speci-
aleplads.
”Alle os, der er ansat i den tekni-
ske forvaltning, har en opgave med
at fortælle de gode historier om
24 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Øget fokus på økonomien i byggeprojekterne afføder et stigende pres for et IT-værktøj, der er nemt at bruge, og som hurtigt kan give det nødvendige overblik.
BSA Projektregnskab er udviklet for bygherrer og rådgivere og håndterer på en enkel måde økonomien i projekterne. Ikke uden grund er BSA Projektregnskab Danmarks mest udbredte projektregnskabsværktøj.
Få mere at vide på byggecentrum.dk/bsa eller ring til os på 70 12 06 00.
BYGGESAGSADMINISTRATION
Hvor svært ka’ det være?
Det siger de ungeSom del af det indledende arbejde med at finde de rigtige budskaber
afholdte Fagruppen for Ledelse, Kompetence og Organisation sam-
men med Tankegang en workshop med unge nyansatte fra Alberts-
lund, Høje Taastrup og Roskilde.
Deres budskaber var blandt andet:
”Tag udgangspunkt i vores kompetencer.”
De unge vil have indflydelse både på opgaver og arbejdsplads. Umid-
delbart kan kommunen opleves som et stift system, hvor der er man-
ge arkivskabe og stempler samlet. Det kommer blandt andet til udtryk
i jobannoncerne.
”I er for dårlige til at sælge jer selv”
Der mangler forståelse for, hvad er det for typer af opgaver, som kom-
munerne har. Det gælder både blandt de studerende og undervisere.
Samtidig tænker kommunerne ikke altid over, hvem de sender ud for
at repræsentere dem i undervisning eller foredrag. De gamle tørvetril-
ler sælger ikke billetter hos de unge og er med til at opretholde det
lidt forstokkede, matadoragtige billede, som både de unge og deres
omgangskreds har af kommunen som arbejdsplads.
”Vi skaber virkeligheden”
De unge oplever, at der er mulighed for både at være i dialog med
borgere og politikere. Som ansat i kommunen er man tæt på den
politiske proces. Det er spændende at arbejde i en politisk organisati-
on, og der er ikke to dage, der er ens.
”Arbejdstiderne passer til familielivet”
De unge oplever, at der bliver taget hånd om dem. Det er ok også at
vil have en familie, og der er mulighed for, at mænd også kan holde
barsel.
”Stort udviklingspotentiale”
Der er gode muligheder for efteruddannelse, og man får hurtigt
ansvar for større opgaver. Samtidig er de unge også utålmodige. De
sidder ikke og venter på at få indflydelse – de går målrettet efter den.
Og de bruger deres netværk til at tage referencer på kommende
arbejdspladser.
vores arbejdsplads. Det er både
ved middagsselskaber, når vi er
ude som censorer og i mange
andre sammenhænge,” fortsætter
Ole Møller.
”Ja, vi skal tænke over, hvem vi
sender ud som repræsentanter for
vores arbejdsplads. De unge med-
arbejdere, som vi indledningsvis
har talt med, havde flere skrækhi-
storier om deres møde med kom-
munalt ansatte i forbindelse med
deres studie,” forklarer Carsten
Leth.
”Vi er alle ambassadører for
vores fag.”
”Ring til os på tlf. 3969 0222 eller
besøg vores website www.kruger.dk, hvis du har
spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores løsninger og
teknologier.”
Leif Bentsen, direktør for
Krügers danske division
Krüger står for innovative løsninger og teknologier til
vand- og spildevandssektoren. Vores styrke er en omfattende
ekspertise og erfaring kombineret med lokal
tilstedeværelse og et effektivt globalt netværk.
Vi er en aktiv del af Veolia familien, verdens førende selskab
inden for vand- og spildevandsbehandling. Med den unikke kombination af dansk
erfaring og internationalt samarbejde sikrer vi vores kunder de bedst tænkelige løsninger.
Vi har fået nyt logo
Veolia WaterSolutions & Technologies
Over 250 patenterede teknologier►
7 700 medarbejdere, ►heraf 60% forskere, ingeniører og projektledere
120 selskaber i 55 lande►
Krügers moderselskab og ►en division i Veolia Water
Veolia Water
Verdens førende inden for services til ►vand- og spildevandssektoren
83 000 medarbejdere►
Specialiseret i drift af vand- og spildevands-►anlæg med 5.000 driftskontrakter i 60 lande
En division i Veolia Environnement►
Veolia Environnement
Specialiseret i helhedsløsninger ►på miljøområdet
Består af fire divisioner: Veolia Water, ►Veolia Energi, Veolia Miljøservice og Veolia Transport
300 000 medarbejdere, heraf er 800 ►alene ansat til forskning og udvikling
r r
Konflikten mellem bevaringog fornyelse er et af tema-erne Danske Parkdage2008 som afholdes i Hels-ingør i dagene 8. til 10.september.
/ Af Micharl Nørgaard
Arrangørerne bag Danske Parkdage
er Kommunale Park- og Naturfor-
valtere og Skov & Landskab ved
Københavns Universitet. Arran-
gørerne har indfanget nogle af de
mest spændende og relevante
temaer på park og naturområdet
lige nu og programmet giver mulig-
hed for at diskutere og høre erfarin-
ger om alt fra borgerinddragelse til
parkforvaltning og driftskontrakter.
Over de sidste par år er konfe-
rencen også blevet et mødested
for kommunalpolitikere med inter-
esse for området; man er godt på
vej med at skabe en god platform
for dialog med politikerne og et
rum, hvor politikerne kan komme
tættere på nogle af de vigtigste
temaer på området.
Et af temaerne på konferencen
er ”bevaring og fornyelse” og da
Helsingør er vært for årets udgave
af Danske Parkdage, så er Projekt
Kulturhavn Kronborg og erfaringer-
ne herfra udgangspunkt for et af
temaerne på konferencen. Vi har i
den anledning været i Helsingør og
taget en snak med borgmester Per
Tærsbøl som du også kan møde på
konferencen. Tærsbøl fortæller i
interviewet om den lange vej fra et
forladt værftområde og til den for-
anstående realisering af projektet.
Projektet har også skabt konflikter
og var også grundlag for et nyt parti.
Læs interview fra Helsingør på
de efterfølgende sider.
Byudvikling ogparkforvaltningOg så har vi også et par artikler, der
sætte fokus på nogle af de oplæg
der er på konferencen Danske
Parkdage. Læs de spændende
artikler med direkte relevans til kon-
ferenceprogrammet, bl.a. om
bæredygtig byudvikling i en tid,
hvor store arealer hvert år inddra-
ges til byområde på bekostning af
skov og natur. Læs også 10 gode
huskeregler, når man skal udarbej-
de driftskontrakter på parkområdet.
26 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Danske Parkdage 2008
Natur og kultur! Fakta om KommunalePark- og Naturforval-tereKommunale Park- og Naturfor-
valtere er en faglig interesse-
forening, der blev stiftet i
1955. Foreningen har en ræk-
ke aktiviteter og er bl.a. med i
række udvalg, komitéer og
arbejdsgrupper og i samfunds-
debatten om offentlige friarea-
ler, og formidler artikler herom
til bl.a. tidsskriftet "Teknik &
Miljø - Stads- og havneingen-
iøren". Sidst men ikke mindst
arbejder foreningen for at sikre
en god kontakt og erfaringsud-
veksling mellem foreningens
medlemmer.
A R R A N G Ø R E R
Skov & Landskab, Københavns Universitet
Kommunale Park- og Naturforvaltere
U D D R A G F R A P R O G R A M
D A N S K EP A R K D A G E
Danske Parkdage besøger i år Helsingør, en af landets smukkeste og mest attraktive kommuner med en historisk købstad og en levende natur. Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere står bag det tradi tionsrige arrangement.
Med udgangspunkt i værtsbyen Helsingør behandler Danske Parkdage 2008 fi re aktuelle emner:
Projekt Kulturhavn Kronborg danner udgangspunkt for en diskussion om principper for bevaring og fornyelse af kulturværdier i byen.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som er planlagt til efteråret 2009, er eksempel på det øgede samarbejde mellem Miljøministeriet og de kommunale park- og naturforvaltninger.
Borgerinddragelse med erfaringer fra amerikansk parkforvaltning.
Helsingør er porten til Sverige, og dermed et naturligt udgangspunkt for ekskursion til Skåne.
T I L M E L D I N G
Tilmelding online på www.sl.life.ku.dk > Kurser
Tilmeldingsfrist er d. 8. august 2008.
S E P R O G R A M M E T P Å W W W . S L . L I F E . K U . D K
Kulturhavn Kronborg – landskabsplanen der binder byen og borgen sammenTina Elkjær Christensen, projekt koordinator,
Kulturhavn Kronborg
Jeppe Aagaard Andersen, landskabsarkitekt
MDL
Historiske haver I: G.N. Brandt og den grønne revolutionLulu Salto Stephensen, kunsthistoriker
Historiske haver II: Principper for bevaring og omdannelse af det urbane landskabMalene Hauxner, professor, Skov & Landskab
Byen som mødestedLars Gemzøe, arkitekt MAA, Gehl Architects
Public participation and private involve-ment in park management in New York CityAdrian Benepé, Park Commis sioner, New York
City Department of Parks and Recreation
Regeringens politik på park- og natur-områdetMiljøminister Troels Lund Poulsen
Samarbejdsformer i forvaltningen – intern
drift, udlicitering og partnerskaber
Samlet park- og naturpolitik og hvordan om-
sætter man politikken til konkrete planer og
handlinger, fx perspektivplaner
Profi lering af den kommunale park- og natur-
forvaltning
Bæredygtig byudvikling – byvækst uden
byspredning i det åbne land eller i byens
grønne områder
Natur og kultur– i Danmark og internationalt8. - 10. september 2008 på Lo-skolen i Helsingør
P A R A L L E L L E S E S S I O N E R
Helsingørs borgmester PerTærsbøl er om nogen man-den bag realiseringen afKulturhavn Kronborg, somhar været 25 år undervejs,siden byens gamle hjerte -skibsværftet - blev nedlagti 1983. Det har været en sejkamp, men han er sikkerpå, at det vil give et stortløft til byen.
/ Af Kristian Jørgensen
Tiderne hvor Helsingør Havn sum-
mede af larmen fra stål, svejseap-
parater og beskidte værftsarbejdere
er for længst forbi. Nu er Helsingør
Havn noget, turisterne kører forbi
for at komme ud til det verdensbe-
rømte Kronborg Slot, mens havnen
har fået lov at sygne hen.
”Det er lige over 25 år siden, vi
lukkede værftet, og så har det ligget
mere eller mindre ubrugt hen, og vi
har haft mange tanker om ditten og
datten, og ingenting af det er blevet
realiseret. Der må helst ikke ske
forandringer – alle er så konservati-
ve, at de stemmer på mig,” siger
Per Tærsbøl, konservativ borgme-
ster i Helsingør siden 1994 og
medlem af byrådet helt tilbage fra
1974.
Men det ændrer sig nu endelig.
I september tages første spadestik
til en total omlægning af Helsingør
Havn, og borgmesteren er sikker
på, at Kulturhavns-projektet vil løfte
hele byen til et nyt niveau, når det
hele står klar i 2012. Og han ser
allerede tegn på, at Kulturhavnen
vil trække endnu mere udvikling
med sig til havneområdet:
”Det her giver en synergi-effekt.
Her sidste uge (slutningen af juni,
red.) kunne vi offentliggøre, at Øre-
sundsakvariet – som også ligger
her – også barsler med nogle tan-
ker. Det er et projekt til 300 millio-
ner, hvor de vil udvide i det områ-
de og lave noget helt unikt. Det
giver altså noget synergi, men det
trænger vi også til. Helsingør er jo
ikke en industriby mere, som den
var i gamle dage; vi skal leve af turi-
sterne og af handelsliv. Vi kommer
jo ikke til at leve af fabrikationsvirk-
somheder mere. Jeg er helt sikker
på, at i indre by, specielt nede
omkring havnen, der vil ske en
masse i de kommende år.”
Helsingør er en turistbyHelt tilbage i 1989 ville Per Tærsbøl
gerne have opført 60.000 kvadrat-
meter boliger, hotel og kongres-
center på værftets gamle område.
Det fik han ikke lov til, og i bakspej-
let kan han godt se, det var forkert,
for så var Kronborg blevet gemt helt
af vejen. Men der er Kulturhavnen
og Kulturværftet mere i respekt for
Kronborg, samtidig med at man får
trukket mere liv og mennesker ned i
den ende af byen, der indtil nu har
været den døde ende. Problemet
28 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Tærsbøls vision:
Fra værftsby til kulturel by!
Borgmester Per Tærsbøl foran Kronborg, der skal fremhæves med det storstile-de projekt ’Kulturhavn Kronborg’.
har været, at der ikke var noget liv
mellem Kronborg og byen, så de to
ting har ligget adskilt, og derfor har
man heller ikke fået udnyttet hele
det potentiale, der ligger i de mange
turister, der besøger Kronborg.
”De kommer i busser, og så
kører de ind på Kronborg, og så er
det bal forbi. Det kommer vi til at
vende rundt på, forstået på den
måde, at når alt det her bliver lavet,
så bliver der også andet end Kron-
borg at kigge på – Handels- og
Søfartsmuseet for eksempel er
noget helt unikt,” siger Per Tærsbøl.
Han mener, at det er turisterne,
Helsingør kommer til at leve af i
fremtiden, fordi de store virksomhe-
der ikke længere ligger i byen. Der-
for fokuserer man udviklingen på
det kulturelle område, hvor udviklin-
gen af havneområdet ikke vil blive
en enlig svale. Blandt andet vil man
også udvikle byens lystbådehavn,
der er en af Danmarks to største.
”Vi må indstille os på, at vi ikke
er en værftsby mere, vi er en kultu-
rel by,” siger borgmesteren.
Helsingør har ellers altid båret
præg af at have været en værftsby.
Tidligere kom alle drenge i byen i
lære på værftet, men det er nu 25
år siden, værftet lukkede, og byen
har en af de højeste gymnasiefre-
kvenser i landet. Alligevel er det en
smule vemodigt for Per Tærsbøl, at
man nu siger farvel til noget af det
sidste fra værftsbyen Helsingør.
”Jeg var borgmester i de tre
måneder, hvor værftet skulle lukkes,
og det var fandeme ikke sjovt. I 94-
95 væltede vi de store haller nede
på den grønne plet. Det var en
vemodig oplevelse, jeg slet ikke ville
have været foruden. Der stod 200
værftsarbejdere og jeg dernede, og
så stod vi der og fik et par bajere, og
så græd nogen af dem en lille tåre,”
siger den lune borgmester.
Det har været op ad bakkeDet har nu ikke været nemt at nå
hertil, erkender Per Tærsbøl. Gen-
nem flere år har der været diskussi-
on om Kulturværftet og Dokhalv-
øen (som omtales andetsteds i bla-
TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 29
Ombygningen af Helsingør Havn består af fire dele:1) Kulturhavnen: Genskabelse af Kronborgs forsvarsanlæg med
opførelse af bastioner, volde og Von Scholtens Ravelin, som
tager pladsen fra den nuværende dokhalvø i havnen. Samtidig
moderniseres havnen med nye pladser og kajanlæg, blandt
andet en ny og større Kongekaj, hvor Kongeskibet kan lægge til.
Hensigten med projektet er at fremhæve Kronborgs placering,
binde byen og slottet mere sammen og skabe mere liv i hav-
neområdet. Projektet har en pris af 291 millioner kroner.
2) Handels- og Søfartsmuseet: Som erstatning for det nuværende
museum på Kronborg etableres et helt nyt, banebrydende
søfartsmuseum i en nedlagt dok mellem Kronborg og det kom-
mende Kulturværft. Det oprindelige budget på 135 millioner
kroner indså man hurtigt var for lidt, men i juni blev der givet
tilsagn om 212 millioner kroner samt midler til senere indret-
ning af museet og etablering af byggepladsen, mens opførel-
sen står på.
3) Kulturværftet: Der anlægges en stor værftsplads, og de gamle
værftsbygninger laves om til et kulturcenter med bibliotek og
en multisal til koncerter, teater og kongresser. Helsingør Kom-
mune står alene for finansieringen af de 260 millioner kroner.
4) Udvikling af Kronborg Slot: For at styrke slottets status som ver-
densarv sættes der fokus på liv, aktiviteter og historiefortælling.
Forventet samlet pris for perioden 1998-2010 på 250 millioner
kroner.
Helsingør Havn som den så ud før i tiden, da der var værft. Halvøen er nu ryddet for bygninger og er i stedet grønt areal.
det), og ifølge Tærsbøl selv har der
været mindst 1.000 læserbreve,
der har skældt ham ud over det
kommende projekt. Men han for-
nemmer, at stemningen vender sig,
jo tættere på projektet kommer.
”Det har da været op ad bakke
for at sige det pænt. Men nu kan vi
begynde at høre, at folk siger ’det
er nok ikke så ringe’. Men der er
inkarnerede modstandere – der
må jo ikke ske noget. Jeg kom til at
sige i en fjernsynsudsendelse, at
hvis ikke man havde ladet nogen
komme med nogle ideer og få
dem gennemført, så havde vi boet
i jordhuler endnu. Det skulle jeg
nok ikke have sagt.”
En del af kritikken er gået på
finansieringen, men der er slet ikke
et problem, hævder Per Tærsbøl.
Snarere tværtimod.
”Vi har pengene til det her. Det
er jo det store problem, at vi har
penge til at bygge, men staten
siger, at vi ikke må nu. Nu er der jo
anlægsstop og driftsstop og fanden
og hans pumpestok. Det man så
kan sige er, at alle de her ting hæn-
ger sammen. Staten er involveret i
det, Handels- og Søfartsmuseet
kommer ikke, hvis ikke vi laver
vores, og Realdania kommer heller
ikke, så det hænger sammen i en
pakke, hvor staten er involveret.
Det hele hører jo sammen, så der-
for får vi nok lov at bygge,” siger
Tærsbøl og tilføjer, at Helsingør
Kommune havde 528 millioner i
kassen ved årsskiftet og ikke har
skullet låne til byggeriet.
Den 68-årige borgmester tror
også, at en del af kritikken er et
politisk spil, og at mange politikere
bruger sagen til at køre sig i stilling
til næste valg. For Kulturhavnen har
ikke været en vindersag blandt væl-
gere, hvilket man også kan se af de
over 13.000 protestunderskrifter i
en by med 34.000 indbyggere
(kommunen 61.000).
”Det her kostede mig 6.000
stemmer sidste gang ved valget.
Forrige gang bar jeg 12 af vores 13
mandater ind i byrådet, og sidste
gang fik vi 9, og det var Kulturværf-
tet,” siger Tærsbøl, der dog stadig
tror på projektet trods modgangen:
”Jamen, to år efter det her er
bygget, så står alle sammen og
klapper i deres må hænder og siger
’det har vi sagt hele tiden’. Nu kom-
mer de farende alle sammen, og
der er jo næsten størst interesse
udefra. Du bliver jo aldrig profet i
din egen by.”
Læs mere om Kulturhavns-projek-
tet i artiklen ”Kronborg får nye
naboer” af Kulturhavnens Projekt-
leder Tina Elkjær Christensen. Du
finder den på
www.teknikogmiljo.dk
30 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Kronborg blev før i tiden gemt helt af vejen for værftet. Selvom der nu ikke længere er værft, skal byens vartegn endnumere frem i lyset.
32 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Kulturhavn Kronborg væk-ker langt fra udelt begejst-ring i Helsingør. 13.000borgere har skrevet underpå en protest mod Kron-borgs nye ravelin, dererstatter en nuværendehalvø i havnen, og det nyekulturhus i det gamle værfthar delt både byen og byrå-det.
/ Af Kristian Jørgensen
Kulturhavn Kronborg og det til-
hørende Kulturværft har sat sinde-
ne i kog i Helsingør. Et nyt kultur-
hus på den gamle værftsgrund og
en ombygning af havnen, så Kron-
borg får sine oprindelige omgivel-
ser tilbage, er langt fra nogen god
idé, mener mange i domkirkebyen.
Faktisk har protesterne mod projek-
tet født et helt nyt parti i Helsingør,
Lokaldemokraterne. Partiet blev
startet i protest mod Kulturværftet
af Jan Ryberg, der tidligere var for-
mand for Socialdemokraterne i Hel-
singør.
Protesterne har først og frem-
mest været rettet mod Kulturværf-
tet, der skal opføres, hvor det gam-
le værft hidtil har stået, og ned-
læggelsen af den såkaldt Dokhalvø,
som tidligere husede værftshaller,
og hvor man nu har et grønt areal
til koncerter, kræmmermarkeder og
andet. Og så er der lige det med
pengene – budgettet er efterhånd-
en løbet op i over en milliard kro-
ner, hvoraf Helsingør Kommune
skal betale hele Kulturværftet til
260 millioner og 52 millioner til
Kulturhavnen.
”Grundidéen i at lave forskøn-
nelse af området og få tingene til at
hænge bedre sammen, så det bli-
ver en mere naturlig del af Helsin-
gør by og havn, den er jeg sådan
set med på. Men jeg er ikke med
på finansieringsmodellen, jeg er
ikke med på at nedlægge Dokhalv-
øen, og jeg er slet ikke med på at
flytte et velfungerende bibliotek,”
siger Jan Ryberg og henviser med
det sidste til, at Kulturværftets pri-
mære funktion bliver at huse byens
hovedbibliotek.
Jan Ryberg mener som flere
andre modstandere, at placeringen
af biblioteket på havnen er fejlagtig,
fordi et bibliotek ikke kan give turi-
ster og byens borgere en kulturop-
levelse på den mest attraktive
plads i byen. Den anden af hoved-
Helsingør:
Konflikten om Kulturhavnen
Kulturværftet, der skal opføres i de gamle værftsbygninger, er genstand for stor opstandelse i Helsingør. Det samme erDokhalvøen, som man kan se i forgrunden (Foto: Torben Sørensen).
TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 33
ankerne mod projektet er som
nævnt, at man vil fjerne Dokhalv-
øen i Helsingør Havn. Over 13.000
borgere Helsingør har skrevet
under på en protest mod at ned-
lægge Dokhalvøen for at genetab-
lere den historiske Von Scholtens
Ravelin ved Kronborg.
”Det (Dokhalvøen, red.) mener
jeg, vi skal lave om til en folkepark,
hvor vi kan have alle mulige former
for aktiviteter. Cirkusplads, koncerter,
kræmmermarkeder – alt hvad man
kan lave nede på den kæmpestore,
meget meget flotte plads, der ligger
nede ved Helsingør Havn. At grave
den væk, det er simpelthen det gla-
de vanvid,” siger Jan Ryberg, som
mener, at den nye ravelin bliver for
lille og for skrånende til at blive
anvendt på samme måde.
Det kræver politisk modMen at der er en så betragtelig
modstand blandt borgerne, det må
man leve med som politiker,
mener Malene Carmel (K), for-
mand for Kulturudvalget og ivrig til-
hænger af Kulturhavnen.
”Man skal selvfølgelig altid passe
på med, hvordan man reagerer over
for sådan nogle ting, men jeg har det
sådan, at alle større ting har en eller
rækken ud mod havnen. Det skulle
være et byområde med en plads,
ligesom når du tager til Rom eller
Paris,” siger Jens Ole Andersen.
Han er også modstander af sel-
ve funktionen med at placere et
kulturbyggeri på havnen. Han tror,
at kulturkonceptet er overvurderet,
fordi der i forvejen er så stor kon-
kurrence på området, og derfor er
pengene givet dårligt ud på Kultur-
værftet. Især med tanke på, at
kommunen har måttet lægge hele
sin økonomi om og tage afdragsfrie
lån i en periode for at finansiere et
projekt, der ikke kommer til at ska-
be en indtægt i den anden ende.
”Vi får for lidt for pengene. Hvis
du sammenholder investeringen
med udbyttet af det, synes jeg ikke,
det står i forhold til hinanden. Kom-
munen er nødt til at udvikle
værftsarealet, men jeg synes ikke,
det er det rigtige, man går i gang
med,” siger Jens Ole Andersen,
mens Jan Ryberg er mere kontant i
sin udlægning:
”Når vi ikke har råd til at bygge
plejehjem, der er vedtaget, og vi
sammenlægger skoler og ned-
lægger ungdomsskoler, lukker bør-
nehaver, så står jeg helt af på
sådan et prestigeprojekt.”
anden form for modstand. Hvis man
kigger tilbage gennem tiden og ser,
hvad der er blevet opført af større
ting, så er det ikke noget, der bare
kommer til. Det kræver noget politisk
mod at gå ind og sige ’vi tror på, at
det her bliver godt, og vi tør godt gøre
det, for vi ønsker faktisk at bidrage det
her til vores borgere’”, siger hun.
Hun lægger vægt på, at byen får
et helt nyt og moderne renoveret
havneområde, som vil løfte kom-
munen op på et helt andet niveau,
både med hensyn til det kulturelle
og det rent æstetiske. Hun forven-
ter, at det vil løfte hele området fra
Helsingørs gamle bykerne over til
Kronborg, så havneområdet bliver
et nyt midtpunkt for kommunen.
”Jeg synes, det bliver helt fanta-
stisk med den sammenhæng, det
giver mulighed for. Det ser meget
trist og slidt ud, som det ligger der
nu, og derfor er det noget, der er
helt shinet op og giver nogle helt
nye muligheder i forhold til det, der
er nu,” siger Malene Carmel.
Den giver Jan Ryberg dog ikke
meget for. Han tror, at området med
Kulturværftet bliver frataget alt liv.
”Alt i alt mener jeg, det er en
katastrofe for hele havneområdet.
Det bliver for koldt, der bliver ikke
nogen skibe at se på i havnen, der
vil ikke være noget liv, der vil ikke
være nogen mennesker, der ophol-
der sig dernede. Det der har skabt
liv nede ved værftet, det er de
kunsthåndværkere, der har været
dernede, det er den store dokhalvø
med græsset, hvor du kan gå med
din hund, og Nordre Mole hvor du
kan køre ud og sidde i bilen og se
ud over vandet, og hvor fiskekutter-
ne lægger til. Ravelinen lukker af
for hele den indre del af havnen,
så det naturlige liv, der gør, at man
kommer dernede, det er fuldstæn-
dig væk. Så kan du gå ind på bibli-
oteket og låne en bog,” siger han.
For lidt for pengeneOgså i Venstre har der været uenig-
hed om projektet. Jens Ole Ander-
sen gik imod resten af sit parti i
spørgsmålet Kulturværftet, mens
han intet har imod selve havnepro-
jektet. Jens Ole Andersen mener
blandt andet, at placeringen af Kul-
turværftet helt ud til havnebassinet
er dårlig, fordi man på den måde
lægger en barriere på tværs af
området frem for at åbne pladsen.
”Jeg synes, man afskærer sig fra
muligheden for at binde to ting
sammen ved at bevare bygnings-
Handels- og Søfartsmuseet bliver indrettet under jorden, og denne dok kommer til at udgøre indgangspartiet (Foto: Arne Orslev).
Et spøgelse går gennemEuropa. Navnet på spøgel-set er urban sprawl ellerbyspredning - på dansk.
/ Af Kjell Nilsson og Gertrud Jørgensen,
Skov & landskab, Københavns Universitet
Ifølge en rapport fra det euro-
pæiske miljøagentur blev et areal
på størrelse med staten Luxem-
bourg, fra år 1990 til 2000, i Euro-
pa konsumeret af byvækst og til-
hørende infrastruktur. Det svarer til
en øgning med 5,4 %.
Det svarer også til at 0,25 % af
Europas samlede landbrugs-, skov-
brugs- og naturarealer i løbet af en
tiårig periode er blevet konverteret
til byformål. En kvart procent lyder
måske ikke så voldsomt, men det
skal ses i forhold til at byvæksten
primært sker i de samme områder
som havde en stærk vækst også i
1970- og 1980-erne. Og på længe-
re sigt taler vi om rigtigt store area-
ler. En enkel ekstrapolering viser at
hvis byerne vokser med 0,6 % om
året leder det til en fordobling af
byarealet på lidt mere end100 år.
En anledning til den store vækst
er at hver byboer bruger stadig
mere plads. Siden midt i 1950-
erne er byarealet vokset med 78
%, mens befolkningen i den sam-
me periode kun er vokset med 33
%. Der har for eksempel aldrig
boet så mange i Københavns kom-
mune som i 1950, hvor byen hav-
de 768.000 indbyggere sammen-
lignet med 503.344 i 2007 – på
det samme areal. Saneringerne af
de dårligste boliger sendte folk fra
Nørrebro og Vesterbro ud til parcel-
huskvartererne i Herlev og Ballerup.
Byplanteoretikere som Peter
Hall og Michael Batty har opfordret
til kamp imod byspredning, og EU-
kommissionen skriver i sit oplæg til
en strategi for bymiljø at byspred-
ning er den vigtigste udfordring for
byplanlæggerne i Europa.
De væsentligste ulemper (eller tru-
sler) ved urban sprawl er ifølge EU-
projektet SCATTER:
- Forbrug af ikke fornybare res-
sourcer som fx produktiv ager-
jord
- Tab eller fragmentering af natur-
områder
- Øget transport og dermed øget
energiforbrug og bidrag til kli-
maændringer
- Lange rejsetider, bilkøer og
dårlig udnyttelse af infrastruktur
- Triste bymiljøer i byernes cen-
trale dele
- Øget segregation og risiko for
social polarisering
- Dårlig adgang til service for
grupper med nedsat rørlighed
Grænsen mellem by og landDanmark er et af de lande som,
bortset fra udstykningerne langs
med motorvejene, har haft nogen-
lunde styr på byspredningen. Men
nu ser vi tendenser i den modsatte
retning.
Et aktuelt eksempel på byspred-
ning, men også på en opblødning
af grænsen mellem by og land, er
vinderprojektet for den nye bydel
Tankefuld i Svendborg. Den nye
bydel kommer stort set til at fylde
lige så meget som det nuværende
Svendborg, hvor der nu bor ca.
27.000 mennesker, mens der i den
nye bydel kun kommer til at bo
mellem 6.000 og 8.000.
Tankefuld breder sig ud over det
smukke Sydfynske landskab, helt
34 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Bæredygtig byudvikling:
Tænk tæt og grønt
Ved at øge andelen af grønt i byområderne kan temperaturstigninger mindskes.
op til bakkeformationen Egense Ås.
Åsen, der blev dannet i sidste istid,
hæver sig nu over det omkringlig-
gende landskab. Når den omgives
af bebyggelse, forsvinder den i
landskabet, og oplevelsen af land-
skabet forsvinder med den i al
fremtid. I vinderprojektet arbejder
man bevidst med at skabe en dif-
fus grænse mellem by og land. Det
kan give fordele for den enkelte
beboer, men ulemper for andre
brugere. I Danmark har vi en lang
tradition for en klar opdeling af by
og land. Det har sikret gode pro-
duktionsvilkår for landbruget, men
også medvirket til at skabe og
bevare store landskabsoplevelser
for alle som færdes der. Landska-
bet er en unik og begrænset res-
source, som vi har været enige om
at værne om. Et projekt som Tanke-
fuld bryder klart med de værdier.
Velafprøvede muligheder for at for-
hindre byspredning i vækstområder
er:
- Fredning af grønne kiler og
åbne landskaber
- Sammenfattende planer med
klare og letforståelige mål og
midler
- Stabile bygrænser med god
ne betragteligt .
Beregningerne viser at man ved
at øge andelen af grønt i boligom-
råderne kan være med til at forhin-
dre at byen opvarmes, da grønne
områder - og især træer - har en
evne til at sænke temperaturen.
Bare 10 % mere grønt kan sænke
temperaturen med 1,2 ºC i parcel-
huskvarterer og 3,7 ºC i byens cen-
trum. Det svarer nogenlunde til den
temperaturstigning, man forventer
frem til år 2080 - når man ser bort
fra det mest ekstreme scenarie for
klimaet. Træerne og de grønne
områder kompenserer for uund-
gåelige temperaturstigninger. Parker
med mange træer og småskove er
de køligste udearealer i byen. Såle-
des viser modelberegningerne over
et klimascenarie i Manchester, at
mens overfladetemperaturen i
byens centrum i gennemsnit var
32,1 °C var temperaturen i en
større park blot 18,4 °C.
…og monsterregnDMI’s klimascenarier forudsiger
desuden, at nedbøren frem til år
2100 vil fordele sig skævt med
mindre sommerregn og mere vin-
ternedbør, og at regnen generelt
vil falde i voldsommere regnskyl.
kontakt mellem by og landska-
ber
- Planlægning og forvaltning af
bynære landskaber med fokus
på økosystem tjenester, biodi-
versitet, rekreation og friluftsliv
- Sikring af gode og relativt tætte
bymiljøer, hvor det er rart at bo
Mere kompakte byerEn måde at undgå byspredning er
at gøre byerne mere kompakte. I
regeringens oplæg ”Grønt ansvar –
debatoplæg om en strategi for
bæredygtig udvikling” er bæredygti-
ge, kompakte byer en vigtig priori-
tet.
”Regeringen vil understøtte en
bæredygtig byudvikling i retning af
mere kompakte byer og ønsker at
undgå utilsigtet byspredning i det
åbne land for blandt andet heri-
gennem at reducere transport- og
energibehovet og give mulighed
for en miljørigtig forvaltning af
byens ressourcestrømme.”
Et af hovedargumenterne er at
mindske energiforbruget og der-
med bremse den globale opvarm-
ning. Australieren Peter Newman
har i et klassisk studie om vores
afhængighed af bilismen vist at
energiforbruget per indbygger er
mindre i den kompakte by sam-
menlignet med i den spredte by,
og det er siden fulgt op af danske
forskere med samme resultat .
Men den kompakte by er også
en sårbar by, specielt når nyurba-
nismen er ”in” med en bymæssig
karakter i form af store befæstede
arealer, selv i parcelhusenes forha-
ver. Det er her vi møder det man
på engelsk taler om som ”the
potential conflict between mitigati-
on and adaption to climate chan-
ge”: Kompakte byer er godt for at
mindske klimaforandringer på langt
sigt, men de må også kunne mod-
stå pres fra klimaforandringer her
og nu.
Grønne områder vigtige ikampen mod hedeslagMed den globale opvarmning stiger
temperaturen, særligt i byerne. I
Danmark forudsiger DMI’s klima-
scenarier, at frem til 2100 vil
årstemperaturen stige 0,6-4,7 °C. I
Sydeuropa kostede sidste hedebøl-
ge over 30.000 mennesker livet
bl.a. som følge af hedeslag og
væskemangel. Men nu viser et net-
op afsluttet forskningsprojekt fra
England, at flere grønne områder
kan mindske temperaturstigninger-
TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 35
De tætte byområder skal være rare at bo i, hvis byspredning skal undgås.
De voldsommere regnskyl betyder i
første omgang, at kloakkerne ikke
kan følge med mere. Vi kan såle-
des forvente endnu flere af veje og
kældre og udledning af urenset
spildevand til hav, søer og åer. Her
kan byernes grønne områder spille
en særlig rolle i forhold til at fore-
bygge disse problemer.
Hvis man i et område har kapa-
citetsproblemer i kloakken kan
løsningen være at få koordineret
anlægsinvesteringen med andre af
byens mål. Mange kvarterer, både
bolig- og erhvervsområder, kan
gøres mere attraktive ved hjælp af
blå og grønne elementer. På den
måde kan byens afvanding ikke
blot sikre en fremkommelig og mil-
jømæssigt forsvarlig by, men også
understøtte byens øvrige visioner
og politikker på helt andre områder
end de rent afvandingsmæssige.
Det er blandt andet formålet med
forskningsprojektet Black, Blue and
Green – Integrated Infrastructure
Planning as a Key to Sustainable
Urban Water Systems
(www.2BG.dk).
Det er også muligt at afvande
tæt befæstede byområder decen-
tralt, f.eks. via forsinkelse på tage og
pladser og nedsivning via underjor-
diske faskiner. Her er det dog
afgørende, at vi har styr på kvalite-
ten af vandet. Når regnen skyller
over byens overflader, ikke mindst
de trafikerede arealer, forurenes det
nemlig betydeligt. I Ørestad
afprøves i øjeblikket en ny og
lovende teknik til hurtig og effektiv
rensning af regn fra veje.
Den kompakte haveby Går det at forene de to standpunk-
ter? På den ene side en tæt by
med gode forudsætninger for kol-
lektiv trafik og på den anden side
en grøn by med kvaliteter for ind-
byggernes sundhed og livskvalitet?
Malmø kommune har arbejdet
med sin planlægning for at skabe
et grønt miljø i den tætte bolig
bebyggelse.
Den nye bydel Västra Hamnen er
planlagt og designet med fokus på
adgang til naturen og på økologiske
tiltag. Kommunens fremgangsmåde
har været at bruge en ”grönytefak-
tor” (standard for grønt areal) og
”gröna punkter”, bl.a. med inspirati-
on fra Berlins bypolitik. Bygherren
er således forpligtet til en grøn fak-
tor på mindst 0,5, hvilket betyder
minimum. 50 m2 plantedække for
hver 100 m2 byggegrund. Desuden
har bygherren forpligtet sig til at
opfylde mindst ti grønne punkter
fra en liste med i alt 35 mulige mil-
jøvenlige initiativer. Det kan være
alt fra anvendelse af hjemme-
hørende vilde planter, træer og
buske, til lokal håndtering og kreativ
brug af regnvand, opsætning af fug-
lekasser eller udlægning af erstat-
ningsbiotoper.
Resultatet er blevet et markant
grønt og blåt islæt af grønne tage,
gårdrum og legepladser, naturnære
parker, vegetationsklædte facader,
samt ikke mindst utallige synlige,
åbne regnvandsbassiner og -kana-
ler med rigt indhold af grøn vand-
vegetation. I mange detaljer har
man i uderummet brugt naturma-
terialer som sten, grus, træ, tegl, og
planter af hjemmehørende arter.
Et andet eksempel er Økosta-
den Augustenborg i Malmø, der er
blevet gennemrenoveret med
fokus på mere kvalitet i de grønne
områder og på lokal håndtering af
regnvand. Ved hjælp af EU-midler
og tilskud fra svenske statskasse
startede i 1998 et projekt for at
gøre Augustenborg til et socialt,
økonomisk og økologisk bæredyg-
tigt boligområde. I dag, 10 år sene-
re er området forvandlet fra en
almindelig bebyggelse fra
1950’erne til et flagskib for bære-
dygtig byfornyelse. 90 % af hus-
holdningernes affald går til genbrug
og takket være Skandinaviens
største grønne tag og et åbent
kanalsystem som håndterer 70 %
af regnvandet er det lykkedes at
løse områdets store problemer
med oversvømmelser.
Den grønne infrastrukturEt andet vigtigt element i den grøn-
ne, tætte og bæredygtige by er den
grønne infrastruktur som er let til-
gængelig for alle og som kobler
byens parker og grønne områder
sammen med omgivelsernes natur
og skove.
I dag er der stadig pres på de
grønne områder, og der bliver ofte
hugget en hæl og klippet en tå. Set
hvert for sig er det enkelte indgreb
måske ikke så alvorligt. Det er
effekten af flere små indgreb, som
på længere sigt kan få alvorlige
konsekvenser.
Meget tyder på, at lovgivningen
på området er for svag. Der er i dag
to muligheder for at frede grønne
områder i byen. Det ene er Natur-
beskyttelsesloven, men den har pri-
mært til formål at beskytte natur i
det åbne land. Den anden mulig-
hed er Bygningsfredningsloven. Det
forudsætter imidlertid, at det grøn-
ne område ligger tæt på en beva-
ringsværdig bygning.
Kommunerne har Planloven
som redskab. Kommuneplanen kan
bruges til at sikre hovedtrækkene i
den eksisterende og fremtidig grøn-
ne struktur, mens lokalplaner kan
fastlægge bindende bestemmelser
for udformning af byens grønne
rum, torve og pladser. Men kom-
munalbestyrelsen kan til enhver tid
gå ind og ændre i bestemmelser-
ne.
Det er behov for et nyt og dyna-
misk instrument, som sætter fokus,
ikke kun på at bevare men også
udvikle byernes grønne infrastruk-
tur. I Finland går man også ind for
tættere byer, men samtidig har
man udviklet et koncept med nati-
onalstadsparker for at bevare byer-
nes natur- og kulturværdier. Et af
kriterierne for en nationalstadspark
er at de grønne områder skal være
sammenhængende så at man fær-
des fra én ende af byen via cen-
trum til en den anden. Det er kom-
munerne selv der skal tage initiati-
vet, men det er Miljøministeriet
som uddeler titlen og som skal
godkende forvaltningsplanen.
På nuværende tidspunkt findes
der fire finske byer – Hämeenlinna,
Heinola, Pori og Hanko – hvis grøn-
ne infrastruktur har fået national-
parksstatus, og der er yderligere ti i
pipeline. Hvornår får vi den første
danske urbane nationalpark?
Kilder:1) EEA, European Environment Agency2006: Urban sprawl in Europe – the igno-red challenge. European EnvironmentAgency. Avaliable athttp://reports.eea.europa.eu/eea_report_2006_10/en (31. march 2008).
2) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKEFÆLLESSKABER: MEDDELELSE FRA KOM-MISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PAR-LAMENTET om en temastrategi for bymil-jøet, 2006 KOM(2005) 718. Find den på:http://ec.europa.eu/environment/urban/pdf/com_2005_0718_da.pdf
3) Newman, Peter W.G. and Jeffrey R.Kenworthy, 1989: Cities and automobiledependence : a sourcebook. Gower publis-hers.
4) Se fx:- Næss, Petter, 1997: Fysisk planlegging ogenergibruk, Tano Aschehoug. ISBN:8251835429- - Hartoft-Nielsen, Peter: Byudvikling i storebyer - mulige konsekvenser for transport.By- og Landsplanserien nr 17, 2002, Forsk-ningscentret for Skov & Landskab.
5) Walsh, C.L., m fl. (eds.), 2007: BuildingKnowledge for a Changing Climate: colla-borative research to understand and adaptto the impacts of climate change on infra-structure, the built environment and utiliti-es. Newcastle University,http://www.k4cc.org/news/bkcc-publicati-on . (Downloaded June 2008)
36 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Grønne overskudsarealer kan anvendes til fritidsbrug.
Viden der bringer mennesker videre
Forurenet jord er et vilkår som mange borgere må forholde sig til. Forureningen er opbygget gennem mange år og skyldes påvirkning fra trafik, industri og husholdninger. Derfor klassificeres jord i byzoner i dag som lettere forurenet, og jordflytning skal anmeldes til kommunen.
Rambøll rådgiver om udarbejdelse af regulativer, tilpasning af områdeklassifikation samt borgerinddragelse og offentliggørelse til gavn for både borgere og miljø. www.ramboll.dk
Jorden er giftig---
Det er oppe i tiden at frem-me betingelserne for cykli-ster og gående i byerne,men det har i årtier væretideologien for Gehl Archite-cts, der rådgiver byer somNew York og Beijing i,hvordan man skaber byer,der er rare for menneskerat opholde sig i.
/ Af Kristian Jørgensen
Det er egentlig meget simpelt. Det
handler om at indrette byer, så
mennesker kan lide at leve i dem.
Skab nogle pladser, hvor man kan
opholde sig, gør det let at bevæge
sig rundt i byen til fods og gør det
nemt at komme ind til byen med
offentlig transport. Det er nogle af
grundreglerne for Gehl Architects,
der vel ikke klinger så velkendt som
Jørn Utzon og Henning Larsen,
men som ikke desto mindre er lige
så kendt ude i verden og har gjort
nogle af verdens største byer til det,
de er i dag. Det startede i 1971
med Jan Gehls ’Livet mellem huse-
ne’, og i dag er tegnestuen efter-
spurgt verden over som rådgivere
om, hvordan man skaber liv i byer
og gør dem rare at være i.
Lars Gemzøe, partner i Gehl
Architects, holder på Danske Park-
dage et foredrag om netop, hvor-
dan man skaber byer, som er gode
at opholde sig i.
”For det første er det vigtigt at
finde ud af, hvad mennesker laver,
når de er i byer. Det er meget af
det, vi er opmærksomme på, når vi
laver undersøgelser af byer: hvad
laver mennesker i byerne, og hvad
har de af behov,” siger Lars
Gemzøe.
Gælder også helbred ogklimaNoget helt centralt er, at det er
nemt og rart at færdes i en by –
uden at køre i bil vel at mærke,
men ved at gå, cykle og sidde, fordi
det er det, der skaber et godt
bymiljø. Lars Gemzøe mener, at vi
herhjemme har været gode til at
dæmpe biltrafikken i byerne og
gøre det attraktivt at cykle og gå, så
man får blødere og venligere byer
med plads til, at mennesker kan
opholde sig i dem.
”Det er en kulturel forandring,
der er sket over tid. Nu taler vi
meget mere om, at byer skal være
’liveable’ (til at leve i, red.). Det er
blevet et vigtigt kriterium: hvad er
det, der gør det dejligt at opholde
sig i en by?,” siger han og tilføjer, at
netop den vinkel er blevet meget
mere aktuel inden for de seneste
år, hvor også andre end byplan-
læggere har fattet interesse for at
give incitament til at gå og cykle i
byen.
”Nu får det også betydning for
helbredssektoren, fordi vi er blevet
opmærksomme på livstilssygdom-
me, fordi vi får for lidt motion. Og
det får også en anden gevinst med
den globale opvarmning, hvis der
er flere, der går og cykler,” siger
Lars Gemzøe.
Øget internationalt fokusPå grund af det øgede fokus på kli-
maspørgsmålet er der også opstået
mere international opmærksomhed
omkring det at skabe byer, der
giver gode muligheder for at gå og
cykle. For eksempel er Lars
Gemzøe og Gehl Architects i gang
med et projekt i New York, hvor
man planlægger at anlægge 4000
kilometer cykelsti. Og i Beijing
arbejder de med at finde alternati-
ver til den nye dominerende biltra-
fik.
Gehl Architects har også rådgivet
danske byer som Svendborg,
Odense og Vejle, men over halvde-
len af deres arbejde ligger i udlan-
det, hvor man blandt andet er
involveret i Sydney, San Francisco,
Seattle og Brisbane, men Lars
Gemzøe fremhæver især Melbour-
ne som et eksempel på en by, der
har gennemgået en fantastisk
38 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Byer skal være til at gåog opholde sig i
Forstæderne står forskud
Mens vi i Danmark har arbej-
det meget med gågader og
bykerner, så der er stadig
områder at tage fat på. De fle-
ste byer er gået i gang med at
byudvikle tidligere industrikvar-
terer og havne, men det
næste skridt bliver længere
ude. Den næste udfordring er
at gøre noget ved forstæderne,
hvor man ifølge Lars Gemzøe
bør begynde at bygge tættere,
fordi der er alt for spredt
bebyggelse til, at der bliver
skabt liv.
udvikling. Den australske storby lig-
ger ikke i et fantastisk landskab
som eksempelvis Sydney, og byen
er præget af mange brede gader,
men på 15 år er byen gået fra at
være en kedelig by med et tomt
centrum til at fokusere på at skabe
liv i bymidten, så Melbourne nu er
udformning og arkitektur. Men der
er prioriteringen klar for Lars
Gemzøe:
”Vi vil gerne opnå æstetisk skøn-
hed, men ikke på bekostning af, at
der gives mulighed for at gå, stå og
opholde sig og komme frem og til-
bage.”
kåret som den fjerdebedste by i
verden at leve i.
Det handler ifølge Lars Gemzøe
om at finde ud af, hvilke kvaliteter
der er til rådighed i byen, og hvilke
ulemper man skal tage højde for.
For eksempel skabte man liv i Mel-
bournes store, brede gader ved at
anlægge brede fortove og møblere
gaderne, så de indbyder til, at man
opholder sig i dem.
Gehl Architects’ arbejdsmetoder
er dog ikke god latin blandt alle
arkitekter, fordi det er så lavpraktisk
og ikke drejer sig så meget om den
mere kunstneriske side af byernes
TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 39
Gode muligheder for cyklister er med til at skabe gode byer for mennesker!
Den nye europæiske affaldspolitik – det nye affaldsrammedirektiv
Tirsdag den 26. august 2008 kl. 09.00-16.00 i Ingeniørhuset,Kalvebod Brygge 31, København
Det nye affaldsrammedirektiv er lige på trapperne, da et politisk forlig mellem Rådet ogEuropa-Parlamentet forventes indgået lige inden sommerferien. På konferencen vil det nyeaffaldsrammedirektiv blive præsenteret og konsekvenser for både den danske og europæiskeaffaldssektor analyseres. Affaldsrammedirektivet vil bl.a. få direkte konsekvenser for organi-seringen af den danske forbrændingssektor, som pt. afventer forhandlingsresultatet.Konferencen vil derfor også belyse konsekvenserne for den nye danske affaldssektor og detkommende politiske forlig.
UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 – eller på www.dakofa.dk
Deltagerpriser (excl. moms):
DAKOFA-medlemmer 2.350,-Ikke-medlemmer 3.850,-
Til/frameldingsfrist19. august 2008 ko
nfer
ence
I Frederikssund er Sydkajen- et gammelt industripræ-get havneareal - og Tippen- en tidligere fyldplads -blevet forvandlet til et arki-tektonisk spændende bolig-område med fjordudsigt oget stort rekreativt areal.
/ Af Hans Bengtsson & Jørn Jensen, NIRAS samt
Hans Riis Laursen,
Frederikssund Kommune
Nogle af kravene i de arkitektoniske
visioner for Sydkajen og Tippen i
Frederikssund var at skabe økono-
misk fornuftige og alternative
løsninger, som samtidig sikrer et
samspil mellem fjord og land.
Et centralt element i den skabte
helhedsløsning var at etablere en
kanal, som adskiller halvøen med
Sydkajen og Tippen fra selve
bymidten. Adgangen til halvøen
foregår via en bro for biler og to
mindre gangbroer. Stenværkshav-
nen i syd danner en blød overgang
fra fjorden, mens Sydkajen i nord
danner en byhavn med anløbs-
plads for lidt større skibe og en pro-
menade, der fører over havneplad-
sen til bymidten. Tippen fungerer
som et fremskudt udsigts- og
opholdsområde. Resultatet er et
populært boligområde, hvor huspri-
serne taler deres klare sprog. Her
vil både tilflyttere og gamle Frede-
rikssundere gerne bo.
Oplagt visionByudvikling i havneområder er ble-
vet et vigtigt tema for mange kom-
muner og havne. De mest interes-
sante og helstøbte løsninger bygger
på god koordinering mellem flere
fagdiscipliner, hvor kernen typisk er
et konstruktivt samspil mellem
anlægsteknik og miljøviden. Men
for at opnå den mest hensigts-
mæssige byggemodningsstrategi
og de bedste løsninger kræver pro-
jektet en god dialog mellem de for-
skellige plan- og miljømyndigheder.
Faktorer, som til fulde blev opfyldt i
projektet. Her har været en god
dialog mellem rådgivere, bygherre
og de forskellige planmyndigheder.
Uden denne gode dialog, var pro-
jektet næppe blevet realiseret efter
byrådets oprindelige hensigter.
Projektet skulle løse især to for-
hold:
• Sikre Tippen så området uden
risiko kunne benyttes som rekre-
ativt areal. Løsningen skulle dels
hindre kontakt med forurenede
jordlag og dels hindre udsivning
af forurening fra Tippen til Roskil-
de Fjord, der er udpeget til inter-
nationalt naturbeskyttelsesområ-
de. Endvidere var det et ønske at
sikre kystlinien, som var i en
dårlig forfatning.
• En miljømæssig hensigtsmæs-
sig disponering af overskudsjord
fra udgravning af kanalen (ca.
10.000 m3 jord).
Det var mest hensigtsmæssigt at
løse begge forhold i én sammen-
hæng, og da udformningen af Tip-
pens bakke krævede tilførsel af
betydelige jordmængder lå løsnin-
gen lige for: Overskudsjorden fra
kanalen skulle naturligvis anvendes
til bakken på Tippen.
40 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Fra industrihavn tilmoderne boligkvartermed fjordudsigt
En ny kanal indgik i de arkitektoniske visioner om at skabe en effektiv og lettereløsning i udviklingen af det nye bynære område
Et driftigt havneområde”Halvøen” (Sydkajen) er opstået
ved opfyldning i 1920’erne og
1930’erne omkring en banedæm-
ning for den midtsjællandske jern-
bane, der var i drift fra slutningen af
1920’erne til 1936. Gennem tiden
har ”Halvøen” huset stenværk,
pakhuse og magasiner/siloer til
korn, foderstoffer, gødning, trælast
og kul. Der har også været
tørbejdsning af korn med kviksølv-
holdige bejdsemidler, oplag af olie-
/benzinprodukter, værft til reparati-
on af både og tømmerhandel. Så
det var ikke overraskende, at for-
skellige undersøgelser gennem
tiden har dokumenteret forurening
flere steder på halvøen.
Tippen (ca. 27.500 m2) blev
etableret i årene 1975-82 som
fyldplads for jord og bygningsmate-
rialer. Undersøgelser i 1990’erne
har dokumenteret jord- og grund-
vandsforurening, og derfor er områ-
det registreret i henhold til den
daværende affaldsdepotlov.
Omfattende ændring afterrænetPlanlægningsarkitekten ønskede at
fastholde, at den nye bydel skulle
separeres fra land ved en gennem-
jekter i kommunen. I samråd med
Frederiksborg Amt blev jord fra
kanalen og jord fra de 4 bygge- og
anlægsprojekter dokumenteret og i
henhold til Miljøbeskyttelsesloven
blev der givet en §19-tilladelse til at
genanvende den lettere forurenede
jord. Kraftigere forurenet jord blev
bortkørt til deponering og/eller
rensning hos godkendt modtager.
Der blev herefter udarbejdet et
projektforslag for Tippen, hvor en
slutafdækning med ren jord, og
dræn for opsamling af perkolat
gjorde, at lettere forurenet jord kun-
ne anvendes i terrænudformnin-
gen. Dermed kunne arealet som
planlagt bruges til rekreativt områ-
de.
Projektet skulle også inddrage
en omfattende kystsikring af selve
Tippen. Da kystsikringen delvis skul-
le foretages på søterritoriet og del-
vis inden for strandbeskyttelseslini-
en krævede det både tilladelse af
Kystdirektoratet efter kystbeskyttel-
sesloven og af Frederiksborg Amts
efter naturbeskyttelsesloven. Frede-
riksborg Amt vurderede, at projek-
tet ikke ville omfatte eller væsent-
ligt påvirke det internationale natur-
beskyttelsesområde, som projekt-
området delvist ligger i og grænser
gående kanal, broer med videre.
På grund af områdets historik
var det vigtigt at afklare, om jorden
i kanaltracéet var forurenet og i
givet fald hvor kraftigt. Så da de
geotekniske forhold i kanaltracéet
blev undersøgt, foretog vi samtidig
en orienterende afklaring af jordens
indhold af miljøfremmede stoffer
såsom olie, PAH’er (tjærestoffer)
og tungmetaller. Undersøgelsen
viste, at vi skulle forvente forurenet
jord navnlig i den nordlige ende af
kanaltracéet, mens vi kunne udgra-
ve en større del intakt, ren jord i
den sydlige del af tracéet.
Da terrænudformningen af Tip-
pen krævede mere jord, end der
var fra kanaltracéet, ønskede Frede-
rikssund Kommune yderligere at
genanvende ca. 8.000 m3 jord fra
4 forskellige bygge- og anlægspro-
TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 41
Gammelt og nyt forenes smukt i den nye bydel med fjordudsigt i Frederikssunds gamle industrihavn Sydhavnen
Broer over kanalen binder området sammen med de rekreative arealer, giver etutraditionelt miljø med havnestemning og gav samtidig en økonomisk fornuftigløsning i harmoni med de arkitektoniske visioner.
op til. Men da projektet indebar
omfattende opfyldning på kystterri-
torium iværksatte HUR en VVM-
screening. VVM-screeningen viste,
at der ikke var behov for en egent-
lig VVM-redegørelse.
Men selv om det kan synes som
en kompliceret og omstændelig
proces, har det givet et godt resul-
tat: Projektet blev gennemført med
et minimum af jordtransport og
brug af brændstof, fordi det var
muligt at genanvende både ren og
lettere forurenet jord. Udgifterne til
deponering af jord fra kanalen og
fra diverse kommunale bygge- og
anlægsprojekter blev lavere. Projek-
tet fik derved også en positiv øko-
nomisk effekt for andre projekter.
Projektet har også medført en sik-
ring mod udsivning til fjorden fra
Tippen, og åbnet for en rekreativ
udnyttelse af området.
Budgettet holderDen ny bydel i Frederikssund Havn
er nu blevet etableret og efter de
retningslinier som det daværende
byråd godkendte med beslutnings-
grundlaget fra 1996/97.
Den gang herskede der en del
usikkerhed om forureningsgraden
af underbunden, men merudgifter-
ne til etablering af den nye kanal
blev i 1996/97 skønnet til ca. 10
mio. kr. Med en fremskrivning af
anlægsudgifterne med 4% over
den 10-årige periode kan anlægs-
udgiften over perioden fremskrives
til ca. 12,5-13 mio. kr, da udgifterne
er afholdt successivt over 10 år.
I denne periode har de udføren-
de entreprenører i et godt samar-
bejde med kommunens teknikere
og NIRAS på opgaven medvirket til
ca. 8-10 anlægsprojekter. En sum-
marisk gennemgang af anlægsud-
gifterne er opgjort i box 1.
De samlede udgifter i faste pri-
ser har kunnet holdes på ca. 13,0
mio. kr., hvilket svarer forbavsende
godt til det oprindeligt forventede.
Men det samlede regnestykke
bør også indregne de besparelser
andre kommunale projekter har haft
ved at kunne genanvende både ren
og lettere forurenet jord på Tippen.
Havde byrådet valgt ikke gen-
nemført kanalprojektet, ville projektet
være blevet ca. 8-9 mio. kroner billi-
gere. Men denne ”merudgift” opve-
jes dog rigeligt af, at hele området er
blevet opgraderet med en værditil-
vækst, der må forventes langt at
overstige de ekstra omkostninger..
Gennemtænkt byfornyelseProjektet er et godt eksempel på
gennemtænkt byfornyelse, hvor
relevante fagkompetencer finder
tværgående løsninger, fremsynede
politikere vælger de visionære pro-
jekter og langsigtet planlægning
skaber en ny og meget attraktiv
bydel. Det er ikke mærkeligt, at
både nye og gamle borgere er gla-
de for det spændende nye kvarter
med både rekreative arealer og
boliger med Ny Fjordudsigt i Frede-
rikssund.
42 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
BOX 1: Anlægsudgifter – Frederikssund Havn
• Kanalprojektets 1. etape med gangbro år 2001 ca. 2,0 mio. kr.
• Tippen med ”operapladsens” etablering år 2002 ca. 3,0 mio. kr.
• Nokken, Flytning 2 gange, delvist skøn år 2002-4 ca. 0,5 mio. kr.
• Vej- og fodgængerbro. 2.etape år 2003 ca. 2,0 mio. kr.
• Fiskerihavn med rampe for fiskerne (Tippen) år 2003 ca. 1,0 mio. kr.
• Sydkajen. Renovering* (år 2004 ca. 2,5 mio. kr.)
• Sydkajen. Promenaderenovering* (år 2004-5 ca. 0,5 mio. kr.)
• Kanalprojektets 3. etape med gangbro** år 2006-7 ca. 4,5 mio. kr.
• Relevante udgifter for kanalprojektet i alt, ex. moms ca. 13,0 mio.kr.
* = Ej relevant for kanalprojektet
** = Jordforureningen udgjorde ekstra ca. 2,0 mio. kr.
Den oprindelige helhedsplan er udar-bejdet af Arkitekt Dan B. Hasløv. Alle-rede den gang var visionen at kombi-nere gammelt og nyt, rekreative områ-der og bymiljø, havn og strand.
www.niras.dk
Din kilde til viden– også om bynær natur
By og natur behøver ikke være modsætninger. Netop nu er NIRAS rådgiver på et projekt i Snejbjerg, hvor veje, kloaknet, bassiner og landskabsarkitektur er i tæt balance med natur, liv og menneskers færden. I Hedensted har vi indarbejdet fremtidens klimaforandrin-ger i nutidens bynære natur og med Amager Strandpark fik køben-havnerne et tiltrængt åndehul.NIRAS leverer engageret og udfordrende rådgivning om dynamisk infrastruktur, bæredygtigt miljø og natur.
Uanset om dine projekter er store eller små, er vi klar til at realisere dine visioner. Kontakt os og aftal et møde.
NIRAS • Sortemosevej 2 • 3450 Allerød • Tlf. 4810 4200
Kommunerne opfordres tilat anvende en ny metode iforvaltningen af landska-bet. Den har vist sig somen metodisk og helstøbtfremgangsmåde, der ogsåhar givet gode erfaringermed borgerinddragelse.
/ Af Helle Hangaard og Katrine Binzer, landskabs-
arkitekter Thing & Wainø Landskabsarkitekter
Den nye metode inden for land-
skabsanalyse, landskabskarakterme-
toden, har nu været udgivet i et lille
års tid, med en opfordring fra sta-
ten til kommunerne om at bruge
metoden i deres forvaltning af
landskabet. Landskabsarkitekttegne-
stuen Thing og Wainø er et af de
konsulentfirmaer, der har brugt
metoden på konkrete projekter i
det åbne land og vil med denne
artikel dele nogle af de erfaringer,
det har medført.
Tegnestuens konsulentbistand
har især omfattet fase 1-3 i analy-
sen, der omfatter kortlægning, vur-
dering og strategi for landskabet og
er udført på dele af kommuner og
på mere specifikke projekter af
mindre økonomisk tung karakter,
end hvis hele og flere kommuner
skulle kortlægges på én gang.
Ned på jorden og ud imarken.Tilgangen til metoden har været
nede på jorden og ude i marken.
Tegnestuen har længe beskæftiget
sig med landskabsanalyse, og det
nye i forhold til regionplanernes
mere sektorprægede analyser er, at
den rumlige, visuelle analyse bliver
en vigtig del af kortlægningen. Den
giver et generelt, overordnet syn på
landskabet, der kæder de kulturhi-
storiske og naturgeografiske ”skrive-
bordsanalyser” sammen.
Analysen af landskabet er såle-
des ikke kun et spørgsmål om at
sidde ved skrivebordet og trække
linjer på et kort, man må også ud i
landskabet og verificere de oplys-
ninger, man kan se på kortet, og
udføre en rumlig og visuel analyse,
der afdækker landskabets aktuelle
rumlige og visuelle værdier og
muligheder - et feltarbejde der er
uundværligt som grundlag for for-
valtningen af det åbne land.
Målrettede analyserTegnestuen har med gode resulta-
ter brugt landskabskaraktermeto-
dens systematik i forbindelse med
specifikke projekter i det åbne land.
Ved projekter som eksempelvis pla-
cering af større trafikanlæg og skov
samt kortlægning af landskabet
som grundlag til helhedsplaner for
landsbyer og senest en kortlægning
og strategi for et landskab, hvor der
skal udlægges ny byzone samt sta-
tion. I arbejdet med projekterne er
den grundlæggende landskabsana-
lyse udført efter landskabskarakter-
metoden, suppleret med nødvendi-
ge observationer, analyser og stra-
tegier/forslag.
Erfaringen med den nye meto-
de er, at den virker som en god
tjekliste, så alt bliver systematisk
registreret og dokumenteret. Selv-
om metoden er udviklet med hen-
blik på, at hele eller flere kommu-
ner kortlægges under ét, har den
sin ret på mindre områder, blandt
andet fordi skalaen for analysen
kan tilrettes den specifikke opgave,
og fordi det systematiske analysear-
bejde kan genbruges ved et senere
ønske om at udvide området. Ved
at benytte den samme analyseme-
tode i sådanne sammenhænge vil
man teoretisk set kunne sammen-
stykke et analysekort for større
sammenhængende områder, også
selvom skalaen for de enkelte ana-
lyser vil variere. Det kan ses som
en fordel for kommunerne, der
således har mulighed for at kom-
me i gang med karakterkortlægnin-
gen gennem anvendelsen ved kon-
krete opgaver, hvilket betyder, at
kommunerne ikke bliver unødven-
digt pressede på tid og økonomi.
Konkrete eksemplerTegnestuen har brugt metoden på
en opgave i Sønderjylland, hvor
landskabet omkring fem forskellige
landsbyer er blevet karakteriseret
og beskrevet. Baggrunden for opga-
ven var, at kommunen og de fem
lokale landsbylaug havde brug for
et beslutningsgrundlag for en frem-
tidig disponering af landskabet.
Landsbylaugene havde udarbejdet
forskellige ønsker til deres lokalom-
råde, lige fra flere rekreative mulig-
heder til en samlingsplads og byud-
vikling. Ønskerne skal på sigt imple-
menteres i en helhedsplan for
landsbyerne i den udstrækning,
ønskerne kan indpasses i landsby-
en og det omgivende landskab.
Projektet har ud over selve ana-
lysearbejdet indeholdt en borger-
inddragelsesproces, hvor tegnestu-
44 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Landskabskarakter-metoden i praksis
en har formidlet analysens resulta-
ter til de lokale landsbylaug. Erfarin-
gerne fra dette arbejde har været,
at selvom de lokale beboere har
haft en god overordnet forståelse
af landskabet, er det af stor værdi
for dem at få sat ord på de sam-
menhænge - både historisk, geolo-
gisk og biologisk - der har medført,
at landskabet har fået sit særlige
visuelle og rumlige udtryk og land-
skabskarakter – en forståelse, der
kan bruges til i det videre arbejde
med at få implementeret ønsker
og behov i helhedsplanen.
I et andet projekt om udform-
ning af en helhedsplan for Svan-
ninge Bjerge, et stort skovområde
på Sydfyn, er metodens systematik
brugt i det indledende analyse- og
kortlægningsarbejde. Baggrunden
for arbejdet var at udpege områ-
der, der kunne opfylde det opsatte
mål for området om at formidle
natur- og landskabshistoriske for-
tællinger i Svanninge Bjerge.
Erfaringen fra dette arbejde er,
at den tværfaglige tilgang til land-
skabet, hvor både biologiske, kul-
turhistoriske, driftmæssige og æste-
tiske hensyn kobles sammen, har
givet en helstøbt plan for den fysi-
ske udformning af skoven. Særlige
områder i skoven blev udpeget på
baggrund af landskabsanalysen.
Det var områder med forskellige
biologiske, driftsmæssige, landska-
belige og historiske fortællinger,
som hver især blev beskrevet og
vurderet, og som vil blive formidlet
til besøgende skovgæster gennem
afmærkede temaruter.
sen og at styrke områdets identitet
og beboernes tilknytning til deres
lokale landskab. Der tages
udgangspunkt i fordelen ved et
samspil mellem børn og voksne i
denne proces. Det er målet, at de
identificerede brugsmønstre, værdi-
sætninger og visioner indarbejdes i
landskabsanalysen, og at der udfor-
mes en strategi for landskabet,
med forslag til konkrete handlinger
og fremtidige rammer for land-
skabsplanlægningen.
Den metodiske tilgang og
beskrivelse af delområderne, gav
desuden et godt og gennemarbej-
det grundlag for en drift og pleje-
plan.
BorgerinddragelseErfaringer fra tegnestuens arbejde
har vist, at man ved at inddrage
borgerne i planlægningen, skaber
en større forståelse og medejer-
skab for det pågældende projekt.
Tegnestuen planlægger derfor at
indgå i et udviklingsprojekt med
Skov & Landskab: Landskabskarak-
teranalysen med borgerinddragel-
se - som redskab til lokal identitet
og udvikling. Tanken med projektet
er, at der omkring et antal udvalgte
landsbyer - i samarbejde med
lokalbefolkningen - kortlægges og
vurderes landskabskvaliteter og
rekreative muligheder med afsæt i
Landskabskaraktermetoden. Der
ønskes udviklet gode metoder til at
inddrage lokalbefolkningen og
andre aktører i udpegning af land-
skabets oplevelsesværdier, af
adgangs- og aktivitetsmuligheder
og udarbejdelse af en landskabsvi-
sion. Denne proces har til formål at
kvalificere landskabskarakteranaly-
TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 45
Helhedsplan for Svanninge Bjergemed temaruter.
I juni mødtes en delegationfra KL med FolketingetsMiljø- og Planlægningsud-valg og miljøministeren.Missionen var klar, eks-propriationsdebatten skullepå rette spor igen. Folke-tingspolitikerne skulle hørekommunernes argumenter isagen for, hvorfor eksprop-riation er et nødvendigt oggodt planlægningsredskab.
/ Af Birthe Rytter Hansen og Christina Føns, KL
Baggrunden for et fælles møde
mellem Folketingets Miljø- og Plan-
lægningsudvalg, KL og miljømini-
steren var, at der i de seneste
måneder har været en række folke-
tingspolitikere, som har udtalt skarp
kritik af kommunernes ekspropriati-
oner. Der har i den forbindelse
været forslag om at begrænse
kommunernes adgang til at eks-
propriere. Samtidig har der været
en skarp kritik af kommunernes
erstatninger i forbindelse med eks-
propriationerne.
I debatten har der ofte været
taget udgangspunkt i konkrete sager,
hvor det alene er borgerens version,
der har været bragt frem i lyset.
Samtidig har miljøministeren igang-
sat et serviceeftersyn af planlovens
ekspropriationshjemler for at vurde-
re, om der til efteråret skal fremsæt-
tes lovforslag om ændringer og
måske helt ophævelse af kommu-
nernes ret til at ekspropriere.
For at debatten ikke skulle gå
helt i selvsving og alene blive styret
af fjernsynsbilleder af familier med
små børn, der måtte flytte fra hus
og hjem, var det kommunernes
opfattelse, at der i debatten dels
manglede objektive fakta om eks-
propriation og dels kommunernes
argumentation for, at ekspropriation
er et nødvendigt og godt planlæg-
ningsredskab.
Tre klare budskaberKommunerne havde på mødet tre
klare budskaber:
1. Ekspropriationsadgangen sikrer
en hensigtsmæssig byudvikling:
Et plansystem uden denne
mulighed, eller hvor private skal
have samme ret til at byudvikle
som kommunerne, vil få stor
betydning for den måde, byer-
ne i fremtiden vil udvikle sig på.
Byudviklingen vil blive meget
skævt fordelt i landet, fordi pri-
vate developere naturligvis kun
vil byudvikle der, hvor de er sik-
re på at få deres penge hjem
igen. Den langsigtede byudvik-
ling, som er kernen i forsynings-
sikkerheden for erhvervs- og
boliggrunde, bliver også en illu-
sion.
2. Indbyggede retsgarantier: Der
er indbyggede retssikkerhedsga-
rantier i de nuværende eks-
propriationshjemler i medfør af
planloven. Både spørgsmålet
om kommunen kan eksproprie-
re, og spørgsmålet om eksprop-
riationserstatningens størrelse
kan prøves dels af Naturklage-
nævnet og dels af Taksations-
kommissionen og Overtaksati-
onskommissionen. I sidste
ende kan begge spørgsmål
også indbringes for domstole-
ne. Der er således taget hånd
om, at det er en alvorlig sag at
ekspropriere, og at der derfor
skal være maksimal mulighed
for at få prøvet kommunens
beslutning.
3. Få ekspropriationer: Der foreta-
ges forholdsvis få ekspropriatio-
ner i forhold til den samlede
jord, som kommunerne
opkøber til brug for byudvikling.
Det betyder, at kommunerne
anvender redskabet med
omhu. Det er kun i de tilfælde,
hvor det er absolut nødvendigt,
at kommunerne eksproprierer.
Dette er også forklaringen på, at
det ofte er bøvlesagerne, som
ender som ekspropriationssa-
ger. Kommunerne har således
pligt til i henhold til det forvalt-
ningsretlige proportionalitets-
princip at anvende det mindst
indgribende værktøj over for
borgerne først. Derfor skal kom-
munen forsøge at opnå en fri-
villig handel med de berørte
lodsejere, før der træffes beslut-
ning om ekspropriation.
Under mødet fremgik det klart, at
det er selve erstatningen, der er et
af hovedproblemer set i forhold til
kritikerne af systemet. Som syste-
met er i dag, skal lodsejeren have
fuldstændig erstatning for sit tab,
helt i tråd med de almindelige
erstatningsretlige principper. Det
betyder, at han skal stilles som om,
han ikke var blevet eksproprieret.
Han får derfor en erstatning for sin
46 TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING
Ekspropriationer sikrersammenhængendebyudvikling
jord og eventuelt bygninger ud fra
en handelsværdi med et tillæg af
en forventningsværdi, der er bereg-
net ud fra en vurdering af, hvad jor-
den skal bruges til og hvornår.
Ofte har lodsejer store forvent-
ninger til at skulle sælge til meget
høje priser, idet de har fået tilbudt
en urealistisk høj pris for deres jord
priationshjemler. Eftersynet består
af en undersøgelse af kommuner-
nes ekspropriationspraksis og
erstatningsudmåling, og det er
meningen, at der efter sommerferi-
en skal være en politisk drøftelse
om, hvorvidt der skal ske en
ændring af planlovens ekspropriati-
onshjemler.
af private developere. Det er dog
værd at bemærke, at priserne klart
afspejler, at køberne ikke overtager
den økonomiske risiko for jorden,
fordi jorden købes med forbehold
for at der for eksempel udarbejdes
lokalplaner for området. I erstatnin-
gen er der heller ikke indbygget
mulighed for at erstatte ”det per-
sonlige” tab, som nogle politikere
fremførte som et ønske. Omvendt
er erstatningen skattefri, og det spil-
ler en ikke uvæsentlig rolle i forhold
til landmænd, der skal eksproprie-
res.
Afslutningsvis på mødet oriente-
rede miljøministeren om hans ser-
viceeftersyn af planlovens ekspro-
TEKNIK & MILJØ I BYUDVIKLING 47
Der foretages kun få ekspropriationer, så redskabet benyttes med omhu af kommunerne. Men det kan være nødvendigt for at sikre den rigtige byudvikling.
Denne artikel præsenterer10 huskeregler, der kananvendes som hjælp iudformningen af driftskon-trakter i forskellige sam-menhænge. Der findes ikkeen optimal udformning afdriftskontrakten. Udform-ningen er derimod etspørgsmål om afvejningenaf fordele og ulemper vedhvert valg i den konkretesammenhæng.
/ Af cand. scient. adm. Andrej Christian Lindholst,
Udbudskonsulent, ansat i Frederiksberg Kommune.
Set i lyset af de mange krav der stil-
les til dagens parkforvaltning, er
spørgsmålet om, hvordan parkfor-
valteren udformer sine driftskon-
trakter til stadighed aktuelt. Svaret
er ikke givet på forhånd. Hvad der
virker i en sammenhæng, virker
ikke nødvendigvis i en anden sam-
menhæng. Sammenhængen
bestemmes blandt andet af hvilke
formål og værdier, der er defineret
for driften, hvilke ressourcer og
kompetencer, der er rådighed, hvil-
ke typer af grønne områder park-
forvaltningen har ansvar for, hvilke
typer af brugere, der anvender de
grønne områder, samt hvordan
markedssituationen ser ud.
Det er i forhold til de forskellige
aspekter i den konkrete sammen-
hæng, at driftskontrakten bør udfor-
mes. Der findes ikke en optimal
kontrakt der kan løse alle proble-
mer på en gang. Derimod bør park-
forvalteren afklare hvilke fordele og
ulemper, der er ved hvert valg, i
udformningen af kontrakten.
I følgende præsenteres 10
huskeregler, som parkforvalteren
kan anvende som hjælp til at
udforme en driftskontrakt i en kon-
kret sammenhæng og dermed sik-
re balance og helhed i kontrakten.
Hver huskeregel skal afvejes og
tænkes sammen de andre huske-
regler.
1. Koordiner aktiviteterDet mest afgørende formål med
kontrakten er at sikre koordination
af aktiviteter mellem forvalter og
tjenesteyder. Dette omhandler
spørgsmål vedrørende hvad, hvor,
hvornår og hvordan. Standardtilgan-
gen til koordinering af grønne drifts-
kontrakter har bygget på specifikati-
on, prissætning, levering og kontrol
af teknisk definerede ydelser (fx
gennem angivelser af mængder,
frekvenser samt tilstands- og udfør-
selskrav). I standardtilgangen anses
kontrakten som en ramme for
løbende køb og salg af specificere-
de og prissatte ydelser. Omdrej-
ningspunktet er: ’hvad kan jeg
få/hvad får jeg?’. Hertil findes en
række former for udvidet koordina-
tion, der enten kan komplementere
eller erstatte standardtilgangen.
Dette kan fx omhandle servicemål,
strategi, handleplaner, åbne regn-
skaber, økonomiske incitamenter
og bonusordninger, fælles planlæg-
ning eller mere omfattende samar-
bejdsmodeller (fx en partnering-
aftale). Et nyt omdrejningspunkt for
koordination bliver her: ’ hvad gør
vi/hvad kan vi gøre bedre?’ Dårlig
og/eller manglende koordination
kan føre til, at aktiviteter ikke har til-
strækkelig værdi eller at parterne
’sub’-optimerer egne interesser på
bekostning af modparten.
2. Afvej for og imoddecentraliseringEt andet vigtigt valg er beslutningen
om, hvor snitfladerne skal gå mel-
lem forvalter og tjenesteyder. ’Cen-
tralisering’ af kontrakten betyder, at
forvalteren træffer alle valg angåen-
de aktiviteter (driften). Omvendt
betyder ’decentralisering’, at tjene-
steyderen får rettigheder til at træf-
fe beslutninger vedrørende aktivite-
ter. En god kontrakt bør decentrali-
sere beslutninger til det niveau, der
har størst indsigt i de enkelte aktivi-
teter. Fordelen er, at risikoen for at
vigtig viden ignoreres minimeres,
samt at forbruget af tid og ressour-
cer til udarbejdning og formidling af
information ligeledes minimeres.
Bagsiden ved decentralisering er en
øget risiko for manglende overord-
net koordination og gensidighed i
kontrakten.
3. Håndter risiko ogusikkerhedMinimering af risiko og usikkerhed
er afgørende for en rationel plan-
lægning af aktiviteter. Planlægning
og drift af fx grønne områder er
genstand for en række specielle
usikkerheder og risici. Nogle
eksempler herpå er fx vejrforhold
(fx nedbør eller temperatur), økosy-
stemer (fx plantesygdomme), bru-
geradfærd (fx hærværk), politiske
prioriteringer (fx budgetter) eller
48 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Parkforvaltning:
Driftskontrakter – De 10huskeregler
priser på produktionsfaktorer (fx
løn). Hertil kan der være usikker-
hed omkring modpartens adfærd.
Fx kan tjenesteyderen have en risi-
ko ved tilfældig eller varierende
anvendelse af kontrol. Manglende
adressering af risiko og usikkerhed
kan vanskeliggøre korrekt prissæt-
ning af kontrakten i udbudsproces-
sen og dermed enten fordyre kon-
trakten eller skabe vanskeligheder,
når priserne ikke sikrer tjenesteyde-
ren et tilstrækkeligt økonomisk
resultat. Såfremt forvalteren ensi-
digt ønsker at have så stor fleksibili-
tet eller sikkerhed i kontrakten som
muligt (fx gennem centralisering),
kan dette anses som en øget øko-
nomisk risiko for tjenesteyderen (fx
i planlægningen af driften). Stor
vægt på tilstandskrav medfører her
øget økonomisk risiko for tjenestey-
deren, mens udførselskrav (under
forudsætning af faste frekvenser)
mindsker risikoen.
4. Faciliter kommunikation ogsamarbejdeStandardtilgangen lægger ikke vægt
på samarbejde og kommunikation.
Der er derfor ikke nogen formalise-
rede muligheder/rettigheder til at
afstemme forventninger, optimere
og arbejdet i de pågældende områ-
der. Kontrakten bør derfor tilskynde
tjeneteyderen til at foretage specia-
liserede investeringer og udvikle og
bevare unik viden. Specialiserede
investeringer eller unik viden vil
miste produktionsmæssig værdi,
såfremt disse ikke anvendes i den
pågældende kontrakt. Dette kan
skabe problemer med uligevægt i
en forhandlingssituation. For tjene-
steyderen vil det være et problem
såfremt, at specialiserede investe-
ringer ikke får lov til at tjene sig
hjem. I et længere tidsperspektiv vil
det være et problem for forvalteren
såfremt, at tjenesteyder afholder sig
fra at foretage specialiserede inve-
steringer eller ikke bevarer unik
viden.
7. Håndter opportunismeDet primære motiv for at indgå en
driftskontrakt er oftest forventnin-
gen om, at kunne sikre den bedst
mulige økonomi. I forlængelse her-
af kan forvalteren og tjenesteyde-
ren forstås som to ’sæt’ af rationel-
le økonomiske beslutninger. For at
optimere værdien i en kontrakt kan
en part dog have en tilskyndelse til
at handle opportunistisk. Dette
omfatter blandt andet tilbagehol-
aktiviteter, udveksle erfaringer eller
håndtere konflikter og/eller rette op
på mindre fejl/misforståelser
førend de udvikler sig til større pro-
blemer. Kommunikation og samar-
bejde vil endvidere sikre at forvalter
og tjenesteyder i større grad har
den nødvendige information til
rådighed for deres arbejde, samt at
kompetencer kan anvendes mere
optimalt. Kommunikation og sam-
arbejde organiseres ofte uformelt
på ad hoc basis, såfremt dette ikke
er formaliseret i kontrakten. En
uformel organisering er dog sårbar
overfor udskiftninger i personale
eller længerevarende problemer.
En formalisering og aktiv opbakning
kan sikre at kommunikation og
samarbejde løbende fungerer opti-
malt. Bagsiden ved en formalisering
er øgede omkostninger til kontrakt-
styring i form af anvendt tid og res-
sourcer.
5. Fastsæt kompetencekravBåde forvalter og tjenesteyder skal
besidde de ’rette’ kompetencer for
at kunne udfylde deres respektive
roller i kontrakten. Man kan skelne
mellem tekniske og basale/udvide
kontraktmæssige kompetencer
samt evnen til aktivt og/eller pas-
sivt at varetage modpartens inter-
esser (udvise ’goodwill’). Standard-
tilgangen forudsættes af tekniske
og basale kontraktmæssige kompe-
tencer. Dette omfatter blandt andet
evnen til at definere hvilket arbejde,
der skal leveres på en klar og enty-
dig måde, samt evnen til at levere
det aftalte arbejde i overensstem-
melse med kontraktens kravspecifi-
kation. Mere avancerede tilgange
såsom partnerskabsbaseret udlicite-
ring forudsættes endvidere af udvi-
dede kontraktmæssige kompeten-
cer og evnen til aktivt eller passivt
at varetage modpartens interesser.
Dette omfatter blandt andet evnen
til at kunne definere strategiske
målsætninger, indgå i samarbejde,
løse konflikter på et tidligt stadie
eller en organisation der kan arbej-
de med åbne regnskaber. Udfor-
dringen er at sikre, at det rette
kompetenceniveau er til stede, eller
kan udvikles i løbet af kontraktperi-
oden.
6. Skab investeringer ogkontinuitetEn optimal prissætning af kontrak-
ten kræver oftest specialiserede
investeringer i maskiner og mand-
skab eller en unik viden om driften
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 49
De 10 huskeregler til driftskontrakter er skabt med afsæt i 15 parkforvaltningers erfaringer med udbud og udlicitering.
delse/fordrejning af information,
udeladelse af aktiviteter, samt snyd
og løftebrud. Anvendelsen af kon-
trolinstrumenter er en måde at
forebygge opportunistisk adfærd.
Her er det afgørende at kontrolin-
strumenterne er troværdige. Tro-
værdigheden afhænger dog ikke
kun af udformningen og anvendel-
sen af kontrolinstrumenterne, men
også af den kontekst de skal funge-
re i. I tilfælde af at prissætningen
har været for lav, vil kontrolinstru-
menter fx have en tendens til at
være ineffektive. En overvægt af
kontrolinstrumenter vil endvidere
indebære omkostninger i sig selv,
der skal afvejes i forhold deres vær-
di for hele kontrakten. Fokus kan fx
flytte sig fra sikring af samarbejde
og forebyggelse af konflikter, eller
tage tid fra vigtige planlægning- og
udviklingsopgaver.
8. Skab engagement ogmotivationUdover det økonomiske motiv kan
forvalter og tjenesteyder også enga-
geres og motiveres ved en indre
’arbejdsglæde’. Dette gælder fx ved
opgaver, der er professionelt og
personligt udfordrende, eller opfat-
tes som interessante eller noget
særligt. Indre motivation og engage-
ment er afgørende, såfremt opga-
verne er mere sammensatte eller
krævende i deres natur. Standardtil-
gangen medtænkter ikke aktivt
muligheden for at sikre motivation
og engagement og kan i uheldige
tilfælde føre til at engagement og
motivation mindskes. Behovet for at
minimere risikoen for opportunisme
ved hjælp af kontrolinstrumenter
skal afvejes i forhold til en aktiv ind-
sat for at sikre motivation og enga-
gement. Det handler om i fælles-
skab at kunne supplere et fokus på
’hvad kan jeg få/hvad får jeg?’ med
et fokus på ’hvad gør vi/hvad kan vi
gøre bedre?’
9. Minimer omkostningerFør kontraktstarten er der omkost-
ninger til udarbejdning, indgåelse,
investeringer og forberedelse af
kontrakten. Efter kontraktstart er der
omkostninger til styring, kommuni-
kation, samarbejde og kontrol.
Effektiv håndtering af huskereglerne
1-8 bidrager i det store hele til øge-
de omkostninger til kontraktstyring.
Hovedreglen er at sådanne
omkostninger bør minimeres i
størst muligt omfang. På den
anden side bidrager kontraktstyrin-
gen også til at der udarbejdes infor-
mation, der kan anvendes i den
løbende koordination og justering
af aktiviteter. Såfremt aktiviteterne
ikke koordineres og justeres løben-
de, øger det risikoen for, at der
forekommer aktiviteter, der ikke
bidrager med tilstrækkelig værdi.
Ressourcerne risikerer at blive spildt
på de forkerte aktiviteter.
10. Skab klarhedMere omfattende og detaljerede
kontrakter er en måde at sikre et
komplet grundlag for parkforvalte-
ren og tjenesteyderens arbejde. Set
i sin helhed kan en omfattende og
detaljeret kontrakt dog samtidig
være ugennemskuelig og uforståe-
lig. Det kan efterfølgende være
vanskeligt at koordinere aktiviteter-
ne eller varetage interesser rationelt
på grundlag af kontrakten. Alle
aspekter i kontrakten bør således
gennemgås og afvejes for og imod,
hvilken klarhed de skaber for arbej-
det.
Anvendelsen af de 10huskereglerDe 10 huskeregler er udviklet ved
at kombinere forskellige teoretiske
perspektiver med 15 parkforvaltnin-
gers erfaringer med udbud og udli-
citering. De 10 huskeregler sam-
menfatter således erfaringer med
udbud og udlicitering på en måde,
der kan anvendes fremadrettet.
Anvendelsen af de 10 huskeregler
forudsættes endvidere af et kend-
skab til forskellige typer af kontrakt-
instrumenter. De 10 huskeregler
kan derfor med fordel anvendes til
at nytænke eller supplere de eksi-
sterende kvalitetsbeskrivelser, part-
nering-samarbejder eller BUM-
modeller, der forefindes i branchen.
De 10 huskeregler kan dog også
anvendes til at stille nye spørgsmål
og efterspørge nye kontraktinstru-
menter og modeller.
1) Artiklen bygger på resultaterne fra ph.d.-projektet: ”partnerskaber i parkforvaltnin-gen?” Projektet har været finansieret af Vej-direktoratet, HedeDanmark, samt Skov &Landskab. Den 30. September 2008 vilprojektet blive præsenteret og diskuteretved et ph.d.-forsvar på Skov & Landskab,Københavns Universitet. Forfatteren vilendvidere holde oplæg på danske parkda-ge 2008.
50 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
De 10 huskeregler
Huskeregel Beskrivelse
1. Koordiner aktiviteter Hvad, hvor, hvordan, hvornår?
2. Afvej for og imod decentralisering Hvem gør hvad, hvor, hvordan og hvornår?
3. Håndter risiko og usikkerhed Risiko og usikkerhed bør afklares og minimeres
4. Faciliter samarbejde og kommunikation Samtale fremmer forståelsen, forebygger proble-mer og sikrer udvikling
5. Fastsæt kompetencekrav Kompetence er en nødvendig forudsætning
6. Skab investeringer og kontinuitet Optimale priser kræver optimale produktionsmæs-sige investeringer
7. Håndter opportunisme Kontrakten skal forebygge tendenser til ’sub’-opti-meringer
8. Skab engagement og motivation ’Arbejdsglæde’ er væsentligt for både parkforvalter og tjenesteyder
9. Minimer omkostninger En aktivitet skal tilføre værdier større end omkost-ningerne.
10. Skab klarhed Kontrakten skal være en forståelig ramme for den grønne drift.
Der stilles mange krav til dagens parkforvaltning - også fra brugerne,
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 51
Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Zeppelinerhallen Islands Brygge 55 DK-2300 København S
Tlf. +45 33 42 70 00 Fax +45 33 91 41 44 [email protected] www.ski.dk
Læs mere på www.ski.dk/ingenioerydelser
SKI har gennemført et omfattende udbud og fundet 44 virksomheder,
som kan løfte dine offentlige rådgivningsopgaver. Naturligvis på de
fordelagtige SKI-vilkår.
Skal du bruge en rådgivende ingeniør, behøver du altså ikke gå
i udbud. Du kan efter saglig og objektiv argumentation vælge en
af vores leverandører eller yderligere konkurrenceudsætte dit projekt
ved hjælp af et miniudbud.
Under alle omstændigheder sparer du tid og ressourcer, som du
kan bruge på andre aktiviteter. Til glæde for dem det egentlig handler
om, borgerne.
Nu kan du købe rådgivende ingeniører uden at gå i udbud SKI er en indkøbscentral, der gennemfører EU-
udbud på vegne af det offentlige. Det er en
fordel at samle det offentliges udbudsforretnin-
ger, da det sparer tid, ressourcer og ofte giver
bedre aftaler end den enkelte enhed selv kan
opnå. Udbuddene udmønter sig i attraktive ind-
købsaftaler, der fremmer og effektiviserer of-
fentligt indkøb, og dermed er et bidrag til at
sikre den danske velfærd.
Flere penge til dem, det egentlig handler om
I alt 44 ingeniørvirksomheder kan hjælpe dig med:Rådgivningsydelser i forbindelse med planlægningBygherrerådgivningsydelserRådgivende ingeniørydelser – projekter anlægRådgivende ingeniørydelser – projekter byggeri
Nu kan borgerne i RegionSyddanmark se tilbage itiden på internettet. Enomfattende samling afmere end 40.000 flyfotos -hvor de ældste er fra 1945 -gøres nu tilgængelig foroffentligheden.
/ Af Niels-Peter Jensen, I•GIS, og Lars Aaboe Kri-
stensen, Esbjerg Kommune
Det er et unikt samarbejde mellem
Miljøministeriets to miljøcentre i
Odense og Ribe, Region Syddan-
mark samt alle regionens 22 kom-
muner, der står bag projektet om et
offentligt flyfotoarkiv i Region Syd-
danmark. Kommunerne er repræs-
enteret via de to kortsamarbejder
Sydkort og Grundkort Fyn, som
også har været tovholdere for pro-
jektet. Konsulentvirksomhederne
I•GIS og U-GIS, begge fra Århus,
har stået for det tekniske, hvor
deres web-applikationer I•Archive
og KortInfo udgør motoren i arkivet.
I•Archive håndterer store data-
mængder fra flyfoto- og billedarki-
ver. I•Archive ”limer” geokodede
enkeltbilleder sammen til en mosa-
ik og kan dels benyttes som en
webGIS, hvor alle med en internet
browser kan se billedmaterialet, og
dels som en WMS-service, der
leverer billeder til en hvilken som
helst GIS, der understøtter dette,
f.eks. MapInfo, ArcGIS og GeoMe-
dia.
Lige nu er der ca. 40.000 flyfo-
tos i I•Archive, som spænder over
en lang tidsperiode, fra 1945 frem
til 1993. Og mere er på vej, idet
flere kommuner har bestilt årgang
1945, som er fotograferet af Royal
Air Force, så hele den jyske del af
regionen får årgangen.
Hvert enkelt billede måler i origi-
nal 24 x 24 cm og er scannet i
1200 dpi, hvilket for et sort/hvid
billede giver en filstørrelse på 130
Mb. Det er altså betydelige data-
mængder, der skal håndteres af
systemet.
Arkivets funktionerEt skærmbillede fra I•Archive består
af en række enkeltbilleder, der
vises med en ramme omkring. Når
der panoreres, skifter placeringen af
de enkelte billeder, så billedet nær-
mest centrum lægges øverst. Der-
udover beskæres rammen af det
enkelte foto løbende, så kun den
centrale del bliver brugt. Derved
opnås den fordel, at det er den
bedste del af et billede, der bliver
brugt, og at billederne udgør et
sammenhængende sømløst kort.
En fysisk beskæring af de skan-
nede billedfiler, inden det lægges
ind i I•Archive, er dermed ikke nød-
vendig. Det sikrer, at der ikke opstår
”huller” i den dannede mosaik, hvis
beskæringen har været for kraftig,
og ikke mindst at der kan ændres
på dette, hvis behovet efterfølgen-
de opstår. En anden fordel er, at
det kan gøres muligt at hente et
originalt billede ned via nettet.
Hvert enkelt billede registreres
med koordinater, så det lægger sig
geografisk rigtigt. Registreringen er
en såkaldt 1. ordens tilpasning. En
sådan tilpasning er ikke altid lige
præcis, men den er fundet tilstræk-
kelig, da det kun er den midterste
del af billedet, der benyttes. Meto-
dens klare fordel er, at den gør det
økonomisk overkommeligt at lave
geo-refereringen og derfor muligt
at lægge de mange serier ind i
systemet.
I•Archive er som nævnt både en
WMS og en WebGIS løsning. I
webGIS løsningen kan I•Archive
materiale vises sammen med
andre data. Det er selvfølgelig
muligt at skifte mellem de enkelte
serier, men der er også andre
muligheder, for eksempel opmåling
52 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Fællesoffentligt flyfotoar-kiv i Region Syddanmark
Nye anvendelserI Ribe Amts sidste dage gen-
nemgik en arkæolog noget af
det nyscannede materiale. På
3 dage var det muligt at regi-
strere et stort antal ikke tidlige-
re kendte overpløjede grav-
høje. Det var nemlig sådan, at
mekaniseringen af landbruget,
som skete da de tidligste flyfo-
tooptagelser blev taget, gjorde
at man kunne pløje lidt dybere
end man tidligere kunne med
hestetrukne plove. Derfor kun-
ne man registrere farveforskel-
le i jorden der hvor de over-
pløjede gravhøje lå. Digitalise-
ringen gjorde, at han langt hur-
tigere kunne gennemgå et
omfattende antal fotos og
foretage GIS-registreringen,
end hvis det sammen skulle
foregå ”ud og ind” af et kort-
skab.
eller optegning af arealer, foretage
stedsøgning samt selvfølgelig at
lave en udskrift. Endvidere er det
muligt at benytte en rullegardin-
funktion, så man kan se på to
årgange på en gang. WebGIS
løsningen baserer sig på KortInfo
fra U-GIS.
WMS løsningen gør, at I•Archive
materialet kan benyttes i en hvilken
som helst GIS, der understøtter
wms, f.eks. MapInfo, ArcGIS og
GeoMedia. Hermed kan billedma-
terialet vises sammen med organi-
sationens andre data. Også andre
applikationer, f.eks. CAD kan benyt-
te WMS.
Desuden kan de fleste webGIS
løsninger trække på en WMS og
dermed på I•Archive. Interessenter-
ne får dermed fleksible muligheder
for at distribuere flyfotografierne i
egne interne applikationer og eks-
ternt til borgere og virksomheder.
Baggrund for projektetBaggrunden for flyfotoarkivet er
reelt kommunalreformen. Amter-
nes aktiver skulle fordeles sammen
med opgaverne til stat, regioner og
kommuner. Amternes analoge fly-
fotoarkiver, som er opbygget gen-
nem årene med regelmæssige
procent af de såkaldte ”statussager”
fremover kan behandles ved ude-
lukkende at bruge de digitale flyfo-
to og altså uden at skulle bruge tid
på at finde papirbillederne frem i
arkivet, som er temmelig tid-
krævende. Groft skønnet vil det
svare til en besparelse eller potenti-
el produktivitetsforbedring på 1/2-1
dag pr. uge i en gruppe på 3 ”§3-
medarbejdere” eller 40.000 –
80.000 sparede kroner om året.
Hvad har det kostet?Amternes scanning af de analoge
kontaktkopier skønnes til ca. 1 milli-
on kroner for området, der dækker
region Syddanmark. Som eksempel
havde Ribe Amt en udgift på
276.000 for 12.000 stk.
Efterbehandlingen – dvs. geo-
kodning og indlægning i I•Archive
m.v. - beløber sig til knap 400.000
kroner, og endelig vil der fremover
være en fast driftsudgift til hosting
m.v. Ved at gennemføre projektet
som ”sammenskudsgilde” mellem
tre myndighedsniveauer, herunder
22 kommuner, er det en klar opfat-
telse, at den enkelte myndighed
”gør en god handel”, hvad enten
det er en kommune, regionen eller
et miljøcenter.
systematiske overflyvninger, har
været anvendt som vigtig doku-
mentation i en bred vifte af forskel-
lige faglige sammenhænge. Alle tre
myndighedsniveauer ville have
behov for adgang til arkiverne, hvis
de skulle kunne løse deres opga-
ver. Derfor lod de fleste – måske
alle - af landets amter arkiverne
scanne, så de nu kunne fordeles i
kopi. Dermed var det helt basale
behov dækket; nemlig elementær
adgang til data.
Men det blev hurtigt klart, at det
kunne gøres endnu bedre og til en
overkommelig pris. Hvis de scanne-
de filer kunne præsenteres i en
sammenhæng - a la det vi kender
fra ortofotos – på en enkel fleksibel
måde, ville det give en betydelig
serviceforbedring for kolleger, bor-
gere og virksomheder. Der blev
netværket på kryds og tværs, for-
ventninger, teknik og økonomi blev
afklaret, og sidste sommer blev alle
enige om den kontrakt, der danner
den formelle ramme om projektet.
Efter projektet har alle adgang til
data via internettet. Vi er nu i stand
til at finde de ønskede oplysninger
langt hurtigere end før og kan se
billederne i en sammenhæng a la
ortofotos. Eksempelvis i forbindelse
med en §3-sag efter naturbeskyt-
telsesloven, hvor en erfaren sags-
behandler skønner, at op mod 75
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 53
Figur 1: Dækningskort over serier fra I•Archive i regionen. I alt 50 serier er lagt ind. Serierne varierer i skala fra 1:2.000 til 1:40.000.
Figur 2: To skærmudsnit der viser hvordan I•Archive løbende lægger det centra-le billede øverst. Til venstre er billedet med den blå ramme øverst, mens det tilhøjre er billedet med den røde ramme der er øverst.
PerspektiverSom nævnt er projektet gennem-
ført for at sætte myndighederne i
stand til blandt andet at løse de
opgaver, som de har arvet fra
amterne. Det alene bærer argu-
mentet for investeringen. Men der
er nogle gratis ”sidegevinster”:
• De digitale flyfotos kan uden
omkostninger stilles til rådighed
for offentligheden, enten via
KortInfo, som er omtalt, eller
egne WebGIS-applikationer.
• Den øgede tilgængelighed giver
mulighed for nye afledte anven-
delser. Det kan være hos ”os”
selv, eller det kan være museer,
universiteter, lokalhistoriske arki-
ver, foreninger, som fremover
kan blive i stand til at løse
opgaver eller generere viden,
som ellers ikke var muligt på
grund af tid, økonomi eller blot
adgang til data.
For disse nye brugere kan det
måske komme til at virke lidt kun-
stigt at skulle tænke i gamle amts-
grænser, eller for den sags skyld i
nye regionsgrænser. Nogle kom-
muner i andre dele af landet er lige
nu i gang med at skabe tilsvarende
flyfoto-arkiver på nettet. Her kan de
også se behovet, og i Region Syd
har vi bevist, at samarbejde mellem
myndighedsniveauer kan etableres.
Hvem ved – måske vi om nogle
år er blevet enige om én lands-
dækkende flyfoto-portal, som
løbende bliver suppleret med opta-
gelser, der måtte dukke op rundt
om i landets arkiver. Der er eksem-
pler på optagelser fra 1920’erne.
Kunne man få ”det hele med”, vil
landets udvikling kunne dokumen-
teres i en ganske pæn periode, og
dermed vil man få et solidt værktøj
til mangeartede offentlige arbejds-
opgaver, men også et både nyttigt
og sjovt redskab for historisk inte-
resserede institutioner og private.
Se flyfotoarkivet på denne web-
adresse:
drift.kortinfo.net/Map.aspx?Site=I-
Archive&Page=Syddanmark
54 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Figur 3: I•Archive/KortInfo hvor dobbelt baggrundskort er aktiveret. Den blå lin-je kan skydes til begge sider.
Figur 4: Eksempel på WMS i ArcGIS. Esbjerg kommune har bl.a. fået lagt detaljerede billeder ind i løsningen. Her er fotos fra 1972 af Esbjerg havn optaget i 1:2000.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 55
Dermed er det på en miljømæssigforsvarlig måde blevet muligt at anvende dansk bentonit til en lang række forskellige formål:
• Opbygning af vandtætte membra-ner under og over deponier.
• Etablering af slidsevægge til ind-dæmning af forureningsstrømme.
• Forsegling af nedlagte vandborin-ger og brønde.
• Opbygning af membraner i søer, regnvandsbassiner og vandhuller.
• Sikring mod nedsivning af forure-nende stoffer fra f.eks. parkerings-pladser og tankanlæg.
Bentonit er en plastisk lerart, dannet for mere end 50 mio. år siden ved erosion af vulkansk aske.
Bentonits høje indhold af lermine-ralet montmorillonit giver den de unikke egenskaber som gør den velegnet til opbygning af vandtætte membraner.
Hent mere information på www.dantonit.dkeller kontakt os på 63 15 21 81.
DANTONIT A/SINDVINDER OG FORARBEJDERBENTONIT FRA TÅSINGE
Dantonit A/S · Energivej 30 · 5260 Odense S · www.dantonit.dk
Vestforbrænding vil skabeen ny samarbejdsform mel-lem transportører og gen-brugsstationer omkringaffaldstransporten og detilhørende opgaver. Gront-mij | Carl bro skal hjælpemed at se på rammerne forny partnerskabsaftale.
/ Af Specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen,
Vestforbrænding, og chefkonsulent
Birgitte Fjeldberg, Grontmij | Carl Bro.
Byggebranchen benytter OPP og
andre typer af partnerskaber. Nu
skal tankegangen om nye samar-
bejdsformer også prøves af i
affaldssektoren. Mængderne af
affald stiger i disse år på de danske
genbrugsstationer, og der er behov
for at optimere aftalerne om trans-
port af affaldet.
Vestforbrænding og Grontmij |
Carl Bro har derfor nedsat en
arbejdsgruppe, der er gået i gang
med at se på rammerne for et
anderledes og bedre samarbejde
mellem genbrugsstationerne og de
entreprenører, der står for transpor-
ten af affald fra stationerne til
behandlingsanlæg.
I arbejdsgruppen lægger vi op til
en helt ny måde at samarbejde på
i sektoren – en invitation til at se
anderledes på opgaverne, som for-
håbentlig kan danne forbillede for
mange andre aftaler i affaldsbran-
chen. Vi ser ikke kun på økonomi,
men også på hvordan vi kan opti-
mere drift og service.
Transporten sidder med vedbordetTransportopgavernes karakter og
omfang gør, at OPP og partnering
ikke vil være relevante. Derfor lader
vi os blot inspirere af disse samar-
bejdsformer og kalder samarbejds-
formen ”partnerskabsaftale”, så det
ikke forveksles med OPP og part-
nering.
Vestforbrænding og Grontmij |
Carl Bro har inddraget eksterne
sparringspartnere i arbejdsgruppen
for at få belyst alle muligheder
omkring en partnerskabsaftale og
for at få beskrevet indholdet af afta-
lerne så præcist og kvalificeret som
muligt. Flere af partnerne har erfa-
ring med partnering.
Dansk Industri sidder med ved
bordet som repræsentant for trans-
portørerne.
”Fra branchen ser vi positivt på
Vestforbrændings initiativ. Det er
godt, at man overvejer nye måder
at udbyde på, og det bliver spænd-
ende at følge udbuddet. Vi håber,
at der bliver større fokus på den
gode dialog om løsningen af opga-
verne end i dag, hvor udbuddene
af transportopgaver ofte er ledsaget
af bodsbestemmelser, ” udtaler
direktør Michael Svane fra DI Trans-
port – transportens branchefore-
ning i DI.
Det er pladsfolkene på gen-
brugsstationerne, der sammen
med affaldstransportørerne skal
praktisere aftalen i hverdagen. Der-
for er det vigtigt at få deres erfarin-
ger og vurderinger inddraget i
arbejdet.
Desuden ser arbejdsgruppen
også på de økonomiske incitamen-
ter i forbindelse med opgaven, så
vi sikrer, at de parametre, der
måles på, bliver en motiveringsfak-
tor for et godt samarbejde. Det er
også vigtigt, at der fra begyndelsen
opbygges en gensidig tillid mellem
partnerne. Derfor bliver åbne regn-
skaber et centralt element i aftalen.
Perspektiver for heleaffaldssektorenVestforbrænding vil begynde med
at udbyde transporten fra Ballerup
Genbrugsstation. Hvis det lykkes at
få transportøren til at se opgaven
som noget andet og mere end blot
containerkørsel, så er vi godt på vej
mod målet. Bliver projektet en suc-
ces her, og både pladspersonale og
transportører finder sig godt til rette
i samarbejdet, vil Vestforbrænding
lade samtlige aftaler om transport
fra 24 genbrugsstationer udbyde
som partnerskabsaftaler.
56 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Ny samarbejdsform omtransport af affald
Den direkte vej til markedsrigtige priser,moderne og effektive behandlingsanlæg samt
miljøgodkendte processer går via
• Jern & Metal• Alle kvaliteter papir, aviser, pap & plastik• Miljøaffald• Elektronik
Og vi yder tilhørende service:
• Rådgivning og miljøregistrering• Transport & logistik• Bemanding af genbrugsplader m.m.
Snyd ikke dig selv for et indblik i de mange muligheder vi tilbyder - kontakt os for mere information!
Vi tales ved
www.stenametall.dk
STENA selskaberne tilbyder et professionelt samarbejde med direkte afsætning til de markedsførende producenter indenfor:
Vestforbrænding har sam-men med Processor udvik-let og implementeret enmetode til systematisk atgennemføre brugerunder-søgelser på genbrugsstati-oner. Brugerundersøgel-serne skal sikre, at gen-brugsstationerne bliverdrevet og udviklet pågrundlag af viden om bru-gernes ønsker og forvent-ninger om indretning ogservice.
/ Af Marcus Müller, driftschef i Vestforbrænding
Vestforbrænding har indtil nu gen-
nemført undersøgelser af 14.000
brugeres tilfredshed med 11 for-
skellige genbrugsstationer og plan-
lægger at gennemføre brugerun-
dersøgelser på omkring seks gen-
brugsstationer i september.
Formålet med brugerunder-
søgelserne er at vurdere, om gen-
brugsstationerne i Vestforbrænd-
ings opland leverer en tilfredsstil-
lende service. Vi vil bruge under-
søgelserne til at forbedre de områ-
der, som borgerne tillægger værdi,
eller hvor de oplever servicen som
mindre god.
Desuden giver undersøgelserne
os et redskab til at evaluere den
daglige drift og ledelse samt et
godt grundlag for at måle effekten
af nye tiltag.
Godt er ikke godt nokDet, der satte skub i vores systema-
tiske arbejde med brugerunder-
søgelser, var et fælles ønske med
ejerkommunerne om at kunne måle
brugernes tilfredshed med servicen
på genbrugsstationerne og en
mulighed for at kunne benchmarke
genbrugsstationerne. Flere og flere
af kommunerne benytter desuden
brugerundersøgelser som en del af
det kommunale kvalitetsledelsessy-
stem. Og anvendelsen af brugerun-
dersøgelser hænger godt sammen
med Vestforbrændings arbejde med
LEAN, hvor et af nøgleordene er
kundefokus.
Det er vigtigt for os, at vi hele
tiden udvikler og optimerer den ser-
vice, vi yder brugerne af genbrugs-
stationerne. Så selv om de første
undersøgelser viser, at genbrugsstati-
onerne er en succes, at de bliver flit-
tigt brugt, og at brugerne generelt er
tilfredse, har vi ikke i sinde at hvile
på laurbærrene. Bag tilfredsheden
gemmer der sig nogle relativt klare
tilkendegivelser af, hvad der kan ska-
58 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Vidensbaseret udviklingaf genbrugsstationer
Gennemsnitssco-re for tilfredshedog vigtighed for8 spørgsmål.Generelt viser tal-lene stor tilfreds-hed, men i til-fredsheden gem-mer der sig noglerelativt klare til-kendegivelser af,hvad der kan ska-be mere værdi påden enkelte gen-brugsstation.
be mere værdi for borgerne. Det
kan vi bruge til at prioritere den
fremadrettede indsats på den enkel-
te genbrugsstation og i affaldsord-
ningen som helhed.
UndersøgelsenDa vi skulle i gang, kontaktede vi
konsulentfirmaet Processor, som har
erfaring med udvikling af brugerun-
dersøgelser og kendskab til affald-
sområdet. Sammen udviklede vi
konceptet for, hvordan undersøgel-
serne skulle udformes, gennemføres
og anvendes.
Det første led i processen var at
beskrive, hvad vi ønskede at opnå
ved at gennemføre brugerunder-
søgelser. Vi nåede frem til, at formå-
let var, at:
- kortlægge hvad brugerne til-
lægger værdi, og hvor tilfredse
de er
- identificere forbedringsmulighe-
der og måle effekten af nye tiltag
- evaluere den daglige drift og
ledelse
- understøtte en dialog med rele-
vante personalegrupper om en
fælles god brugerbetjening, dia-
log og service
- definere et fælles serviceniveau
- forbedre og målrette dialog og
kommunikation med vore inte-
ressenter
- understøtte beslutninger om for-
deling af omkostninger og geby-
rer
- understøtte dialogen med bor-
gerne
DataBrugerundersøgelserne bliver gen-
nemført ved hjælp af spørgeskema-
er, som efter en kort mundtlig intro-
duktion fra interviewerne bliver udle-
veret til brugerne på genbrugsstatio-
nerne.
I undersøgelsen bliver der stillet
spørgsmål til brugernes tilfredshed
med otte parametre, som ifølge
Vestforbrændings erfaring er vigtige
for brugerne på genbrugsstationer-
ne: åbningstid, skilte, personalets
synlighed, personalets vejledning,
orden på pladsen, plads i container-
ne, indretning af pladsen samt ven-
re, mængden af affald og bruger-
nes tilfredshed med genbrugsstati-
onerne. Der er med andre ord
sammenhæng mellem, hvor man-
ge ressourcer, der bliver brugt, og
hvor tilfredse brugerne på gen-
brugsstationerne er.
Brugerundersøgelserne giver os
et redskab til at justere præcis de
rigtige stedet for at skabe mere
værdi og bedre service for bruger-
ne af de enkelte genbrugsstationer.
Derfor er vi spændte på, hvad de
næste målinger vil fortælle os. De
skulle jo gerne vise, at brugerne er
blevet endnu mere tilfredse med
genbrugsstationerne end sidst, vi
spurgte.
tetid. Dette er den faste kerne af
spørgsmål, der går igen fra år til år,
og som giver mulighed for at sam-
menligne resultaterne genbrugsstati-
onerne imellem og for at følge
udviklingen over tid.
Derudover rummer skemaet spe-
cifikke spørgsmål, der er aktuelle for
de enkelte kommuner, og spørgs-
mål til brugernes baggrund. Endelig
har brugerne mulighed for at afgive
kommentarer og komme med for-
slag til forbedringer.
Når data fra spørgeundersøgel-
serne er klar, bliver de analyseret og
bearbejdet til en rapport med resul-
tater om tilfredsheden med gen-
brugsstationerne og anbefalinger til,
hvor Vestforbrænding kan sætte ind
for at forbedre genbrugsstationerne
og skabe større værdi for brugerne.
Ét led i strategienResultaterne af brugerundersøgel-
serne bliver brugt som et led i Vest-
forbrændings strategi til at optimere
service og drift af genbrugsstationer-
ne. Brugerundersøgelserne giver et
øjebliksbillede af brugernes tilfreds-
hed og ønsker til genbrugsstationer-
ne, men de står ikke alene. For at få
et mere nuanceret billede sammen-
ligner Vestforbrænding resultaterne
af brugerundersøgelserne med nøg-
letal og driftstabeller fra genbrugssta-
tionerne.
Vestforbrænding benytter fem nøg-
letal, der udtrykker belastningen af
genbrugsstationen:
1. Mængden af affald pr. åbnings-
time
2. Mængden af affald pr. medar-
bejdertime
3. Antal besøgende pr. åbningsti-
me
4. Antal besøgende pr. medarbej-
dertime
5. Mængden af affald pr. arealen-
hed
Når vi sammenligner nøgletallene
og resultaterne fra brugerunder-
søgelserne, er det tydeligt, at der
generelt er god overensstemmelse
mellem genbrugsstationernes
størrelse, bemanding, antal bruge-
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 59
14.000 borgere er blevet spurgt om deres tilfredshed med Vestforbrændings genbrugsstationer.
RGS90 og Grontmij | CarlBro står bag www.jord-web.dk, som gør det nemtog hurtigt at anmelde oganvise flytning af jord ioverensstemmelse med denye, stramme bestemmel-ser i Jordforureningsloven.Værktøjet anvendes allere-de af 22 kommuner, ogendnu 40 er interesserede iat bruge systemet.
/ Af Jens Arre Nord RGS90, Anders Humle og
Kristian Kirkebjerg Grontmij-Carl Bro
I Danmark har lovgivningen i en
årrække sigtet på at gøre håndte-
ring af jord miljømæssigt gennem-
sigtig og forsvarlig. Det gældende
regelsæt er løbende blevet ændret
og tilpasset for at sikre, at alt blev
behørigt registreret. Ifølge Jordforu-
reningsloven fra 2006 anses al jord
i byzoner som udgangspunkt for
lettere forurenet. Fra 2008 skal flyt-
ning af jord fra byområder anmel-
des til kommunen og godkendes,
og i den forbindelse skal kommu-
nerne sikre, at anmeldelse af jord
kan ske elektronisk.
Entreprenører og rådgivere har
længe været vant til, at proceduren
for jordhåndtering medførte ekstra
omkostninger og øget tidsforbrug.
Men nu er der fundet en løsning,
som kan frigive de mange ressour-
cer, der anvendes til jordhåndtering
hos såvel anmeldere som kommu-
ner, transportører og jordmodtagere
Det er miljøvirksomheden RGS90,
som i samarbejde med Grontmij |
Carl Bro har udviklet et simpelt, inter-
netbaseret værktøj, www.jordweb.dk.
Et job for fru HansenJordweb er opstået som en reakti-
on på de nuværende besværlige
og langsomme arbejdsgange. Ide-
en bag JordWeb er ganske enkelt,
at jordflytning skal være et job for
fru Hansen og ikke en højt betalt
ydelse fra rådgivende ingeniører
eller entreprenører. Indtil nu er
kommunikationen udelukkende
foregået gennem telefonopkald og
afsendelse af dokumenter med
almindelig post eller fax. For det
meste skal de samme informatio-
ner sendes flere gange frem og til-
bage, og det giver selvsagt en
administrativt meget tung sagsgang.
Gratis for kommunerneRGS90 stiller JordWeb vederlagsfrit
til rådighed for kommunerne og
har samtidig forpligtet sig til at
opdatere systemet, hvis der sker
ændringer i lovgivningen såsom
revision af anmeldebekendtgørel-
sen. Kommunerne afholder dog
selv udgifter til hosting og diverse
services i forbindelse med syste-
met, der er fuldstændigt ens i alle
kommuner.
Mange kommuner har allerede
fra begyndelsen vist stor interesse
for det tidsbesparende og effektive
web-værktøj, som p.t. er imple-
menteret i 22 kommuner. Blandt
dem, der har taget JordWeb i brug,
er Odense Kommune.
”Vi havde en forventning om, at
de nye regler om områdeklassifice-
ring og anmeldelse om jordflytning
ville resultere i mange flere anmel-
delser end hidtil. Vi så et stort
behov for at smidiggøre anmeldel-
sessystemet både for anmelder,
kommunen og modtageanlæg.
Derfor besluttede vi at implemen-
tere JordWeb, og det har vist sig at
være en god løsning for alle parter.
På årets første fem måneder har vi
modtaget 270 anmeldelser om flyt-
ning af jord, heraf de 250 via Jord-
Web. Så vi har allerede sparet
meget papir, scanninger og mails.
Systemet er nemt at anvende,
meget driftssikkert, og langt de fle-
ste anmeldelser anvises fra dag til
dag. Vi har selvfølgelig ønsker til
60 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Nem jordhåndteringmed JordWeb
Du kan se en prøveversion og læse mere på www.jordweb.dk
forbedringer af systemet, og indtil
videre har Grontmij Carl Bro samt
RGS90 været meget indstillet på at
indfri ønskerne. Vi glæder os til at
se resultatet,” siger sagsbehandler
Jane Immerkær, afdeling for Natur,
Miljø og Trafik i Odense Kommune.
Bedre kommunikationGennem jordweb har den enkelte
bruger adgang til en række relevan-
te informationer. Det gør det muligt
for en bygherre eller transportør
hurtigt og enkelt at gennemføre en
anmeldelse af jordflytning. Samtidig
har kommunens sagsbehandler
mulighed for at se anmeldelserne,
som er baseret på de registrerede
oplysninger, på en simpel og over-
skuelig måde. Kommunikationen
mellem de involverede parter er
forbedret ved brug af automatisk
genererede e-mails, som udsendes
hver gang, der registreres nye
anmeldelser og anvisninger. Der
sendes først en e-mail til modtage-
ren og transportøren, når kommu-
nen har godkendt anvisningen fra
modtagelokaliteten. Derudover
sendes e-mails til kommunen, når
jorden er modtaget, og sagen luk-
kes. Løsningen indebærer også en
funktionalitet til opsætning af mod-
tageanlæg og transportører samt
brugerprofiler og -rettigheder.
En stor fordel ved JordWeb er, at
jordejeren kan følge sin ansøgning,
og der hele tiden er styr på den
seneste version af alle dokumenter.
Kommunen får elektroniske data,
som kan lægges direkte ind i de
relevante opbevaringssystemer.
Også jordmodtageren er fuldt infor-
meret og kan enkelt og hurtigt
levere dokumentation for modtaget
jord til kommunen.
Nye løsninger påjordhåndtering Fremtidens jordhåndtering vil
omfatte en øget brug af bæredygti-
ge løsninger, hvor energiforbrug og
den total miljøbelastning bliver
udslagsgivende for håndteringsreg-
lerne. Grontmij | Carl Bro har udvik-
let IT-baserede værktøjer til optimal
jordhåndtering, hvoraf JordWeb er
det seneste skud på stammen.
Løsningerne omfatter altid scree-
ning af markedets muligheder for
genanvendelse af jorden, herunder
om sortering af jordvolumen i flere
fraktioner kan medføre den samlet
set bedste løsning for både jordejer
og jordmodtager.
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 61
Fra 1. januar 2008 skal der altid følge en anmeldelse og en analyse med lastbilen, der transporterer jord fra et byområde, med mindre det er med i ”områdeklassifi-ceringen”, der omfatter uforurenede grunde. (Foto: RGS90).
JordWeb kort fortalt: www.jordweb.dk
Adgang til JordWeb starter ved brugerlogin.
Brugere, der ønsker at foretage en anmeldelse om flytning af jord,skal udfylde en standardformular samt vælge modtagelokalitet ogtransportør ud fra et databaseopslag.
Relevante dokumenter uploades til JordWeb i overensstemmelsemed de gældende krav om dokumentation for jordens beskaffen-hed.
Når en anmeldelse er registreret i JordWeb, sendes automatisk ene-mail til kommunens sagsbehandler, som dermed gøres opmærk-som på, at der findes en ny anmeldelse, der skal behandles.
Sagsbehandleren logger ind via et link i e-mailen og kan herefterbehandle anmeldelsen. Såfremt anvisning kan ske, registreres det-te i JordWeb, og der sendes automatisk en mail til modtager ogtransportør.
Af mailen fremgår det, at der er anvist jord til modtagelokaliteten.Samtidig sendes automatisk en mail til anmelderen med informati-on om, at anvisning er sket som beskrevet i anmeldelsen. I beggemails er der link til relevante informationer i JordWeb.
Al kommunikation mellem anmelder og kommune registreres iJordWeb, hvormed kommunens notatpligt automatisk overholdes.Kommunikationen fortsætter, indtil kommunen anser jordflytnings-sagen for veldokumenteret. Hermed kan jordflytningen endeliganvises eller afvises.
Når al jorden er flyttet, og jordmodtageren lukker sagen, registreresdette i JordWeb, og der sendes en e-mail til kommunens sagsbe-handler med information herom. De enkelte brugere har mulighedfor at følge deres egne sager. En sagsbehandler i kommunen kansåledes kun følge med i kommunens egne sager.
Tilsvarende vil et modtageanlæg, en bygherre eller transportør kunkunne følge med i egne sager. Alle brugere har mulighed for atprinte informationer vedrørende deres egne sager.
/ Af Marina Bergen Jensen, Skov & Landskab v.
KU-LIFE, Hanne Kjær Jørgensen, Rørcentret v.
Teknologisk Institut, Per Bjerager, Skov & Land-
skab v. KU-LIFE, Inge Faldager, Rørcentret v. Tek-
nologisk Institut, Hans-Henrik Høg, Albertslund
Kommune, Søren Gabriel, Orbicon A/S, og Knud
Erik Klint, GEUS
Fokus i projekt 19K er på bæredyg-
tig håndtering af regnvand i forhold
til vandets kvalitet, afvandingskapa-
citet og branchens interaktioner.
Artiklen informerer om Projekt 19K
og opfordrer til respons på, om de
problemstillinger, projektet har
identificeret, er de væsentligste.
Heldet følger de forberedte!Inspireret af Louis Pasteurs citat:
”Luck favours the prepared mind”
satser 19K på to ting: parathed og
netværk. For at være parat til at gri-
be den gode idé skal man kende
sin problemstilling i detaljen og
have adgang til den nyeste viden.
Det sikrer et indgående kendskab
til de krav, som skal stilles til en
løsning. Med et godt netværk
opnås den korteste vej til ressour-
cer og de rette samarbejdspartnere
for idéens videre liv.
Afløbsbranchen (kloakforsynin-
ger, rådgivere, entreprenører og for-
skere) har i mange år levet en lidt
tilbagetrukken og anonym tilværel-
se og er kun kommet i fokus i
særlige oversvømmelsessituationer
eller i forbindelse med den evige
diskussion om efterslæbet på
kloaksaneringsområdet. Med klima-
udfordringen er dette billede dog
ændret i betydelig grad. Det er der-
for oplagt, at branchen nu markerer
sig og deltager aktivt i debatten om
blandt andet lovgivning, vandkvali-
tetskrav, tekniske løsninger og plan-
lægningen af fremtidens byer.
19K står for de 19 kommuner,
som var med til at starte projektet.
Siden er der kommet et par mere
til. Udover afløbsfolk fra tekniske
forvaltninger og forsyningsselskaber
deltager en række producenter,
rådgivere, forskere og brancheorga-
nisationer (se listen over alle
aktører på www.19k.dk).
Planlægning og bearbejdning af
delresultater foretages af en styre-
gruppe fra Københavns Universitet
og Teknologisk Institut. Spilde-
vandskomitéens udvalg vedrørende
62 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Kan afløbsbranchengøres mere innovativ? Klimaændringer og øgede miljøkrav stiller afløbsbran-chen over for nye udfordringer og øger behovet for inno-vation. I Projekt 19K udvikles og afprøves en metode tilat fremme innovation i den kommunale forvaltning og ide offentlige forsyningsselskaber.
Figur 1. En ”stafet-struktur” sikrer, at alle projektdeltagerne i projekt 19k arbejder med alle problemstillinger
det separate regnvand under IDA-
miljø bidrager med sparring og kva-
litetssikring af produkter.
Innovation i tre faserFor at skabe en dynamisk og over-
skuelig proces er innovationsprojek-
tet opdelt i tre faser. Den første
fase er en erkendelsesfase, hvor
branchens problemer beskrives og
analyseres. Det foregår i tre regio-
nale grupper, der arbejder med
udgangspunkt i følgende problem-
stillinger:
1) vandets kvalitet 2) afvan-
dingskapaciteten og 3) afløbsbran-
chens interne og eksterne interakti-
oner.
Den næste fase er den generi-
ske fase, hvor der arbejdes med
forslag til løsninger. Der tænkes for-
domsfrit og fantasifuldt, og der
foretages ingen sortering. Dog skal
det stå klart, hvilke krav en løsning
skal leve op til, sådan at der arbej-
des inden for en realistisk ramme.
I den sidste fase, prioriteringsfasen,
skal de fundne løsninger modnes
og prioriteres og så vidt muligt
køres i stilling til afprøvning.
En ”stafet-struktur” sikrer, at alle
projektdeltagere kommer til at
arbejde med alle problemstillinger i
løbet af projektperioden (se figur
1).
50-hjerners brainstormProjektet lagde ud med en fælles
brainstorm i januar 2008, hvor de
ca. 50 projektdeltagere formulere-
de problemstillinger omkring hånd-
tering af regn. Det resulterede i en
kortlægning af afløbsbranchens
problemstillinger, der blev inddelt i
de tre allerede nævnte kategorier.
Problemstillingerne blev efterføl-
gende bearbejdet, dels i de tre
regionale grupper og dels på et
koordineringsmøde for alle deltage-
re med foredrag, workshops og
netværksøvelser.
I juni 2008 mødtes alle igen på
Teknologisk Institut for at overdrage
de endelige problemstillinger til
bearbejdning i den generiske fase
(figur 2). Til dette møde havde fle-
re deltagere inviteret ekstra kolleger
med. Der er identificeret følgende
problemer:
Vandets kvalitet – vi må videmere, så vi kan handleRegn, der strømmer af fra byens
overflader, er ikke rent. Ingen ved
med sikkerhed, hvor slemt det er,
men det er et faktum, at afstrøm-
ningen blandt andet indeholder
tungmetaller i miljøskadelige kon-
centrationer. Det er også et faktum,
at listen over miljøfremmede stof-
fer observeret i afstrømningen fra
byer nærmest er uendelig lang, og
at mange af disse stoffers indvirk-
ning på mennesker og miljø er
ukendt.
Den stigende opmærksomhed
på vandets kvalitet betyder skærpe-
de krav til branchen på flere måder,
og konsekvensen er, at vi må være
i stand til at handle, til trods for at
vores viden er ufuldstændig. For
det første forventes bl.a. Vandram-
medirektivet at skærpe de krav, der
stilles til vand, der udledes fra byer-
ne til vandområderne (søer, åer og
kystområder) eller til grundvandet.
Hvordan skal overholdelse af disse
krav dokumenteres, og med hvilke
metoder skal den rette vandkvalitet
opnås?
For det andet presser kombinati-
onen af klimaændringer og - gene-
relt set - for lille afvandingskapacitet
branchen til nytænkning. Det kan
bl.a. betyde, at nedsivning via faski-
ner og infiltrationsanlæg bliver langt
mere udbredt. Hvordan sikrer vi, at
en sådan ny praksis ikke forurener
vores drikkevand eller giver anled-
ning til andre uheldige konsekven-
ser?
For det tredje efterspørger bor-
gere, og dermed politikere, at regn-
vand udnyttes som en ressource til
at skabe mere attraktive bymiljøer.
Under hvilke omstændigheder og
til hvilke formål kan branchen imø-
dekomme dette?
Afvandingskapacitet – enkernekompetence under presAfløbsbranchen er danmarksmestre
i at håndtere vand. Alligevel er vi
usikre på, om vi fortsat kan levere
tilfredsstillende svar på byens
afvandingsbehov. Mange års
byvækst og byfortætning har øget
presset på kloaksystemerne, og i
talrige byer er der seriøse proble-
mer med overløb og oversvømmel-
ser. Med de varslede klimaændrin-
ger forventes denne situation at bli-
ve værre. Branchen udfordres der-
for på en af sine kernekompeten-
cer ved at skulle håndtere endnu
mere regn.
Den ekstra afvandingskapacitet
skal leveres i en i forvejen presset
situation, hvor der er:
• Stigende krav til vandets kvalitet
• Forventning om, at regnvandet
udnyttes som positiv ressource
i bybilledet
• Et utæt og generelt nedslidt klo-
aknet med betydelige ind- og
udsivningsproblemer.
Branchens interaktion medandre aktører – kom ud afskabet!Kloakker er usynlige. Det samme
kan i nogen grad siges om afløbs-
branchen, der typisk fungerer som
sidste led i en planlægningsproces.
De nye krav til vandets kvalitet og
de voksende udfordringer med at
levere den nødvendige afvandings-
kapacitet, kræver imidlertid, at bran-
chen sætter sit fingeraftryk på
byens udviklingsplaner, mens disse
endnu er åbne og fleksible. Byud-
viklingen skal fremover spille for-
svarligt sammen med de lokale
afvandingsvilkår. Hvordan skal bran-
chen klædes på til at indgå i nye
former for professionelle samarbej-
der?
Hvis en del af den nødvendige
ekstra afvandingskapacitet skal
opnås ved, at regnvand håndteres
lokalt (f.eks. af private borgere,
grundejerforening eller boligsel-
skab), må branchen også forbere-
de sig på at skulle samarbejde med
borgere og politikere i et helt andet
omfang end tidligere.
Branchen skal spille en mere
aktiv rolle i forbindelse med
udformning af lovgivning på områ-
det. Der er behov for at ændre /
Udsigt til etnyt livEt nyt liv, en ny verden, havet,
skoven og byen. Det er udsigten
fra de byggegrunde, Hjørring
Kommune tilbyder. Tankegang
har tilrettelagt en flerårig kam-
pagne for at øge salget. Vi til-
rettelægger events og udsmyk-
ker en rullende salgsvogn, hvor
alle kan komme ind og nyde de
gode udsigter.
Vanebrydende visuel kommunikation
Frederikshavn
København
T: 70 12 44 12
www.tankegang.dk
BYGGEGRUNDE
smidiggøre lovgivning vedrørende
ejerskab og vedligeholdelse af
installationer på privat grund og i
forhold til recipienter. Også incita-
mentstrukturer og evt. graduerede
takster kan vise sig hensigtsmæssi-
ge. Herudover er det vigtigt, at
afløbsfolkene tager del i den kom-
munale planlægning og bidrager til
udarbejdelse af kommune- og
lokalplaner. Derved kan de stadig
større krav til vandets kvalitet og
synlighed i bybilledet sandsynligvis
realiseres.
Det kan også blive nødvendigt
med bedre kompetencer til synlig-
gørelse af parternes ansvarsområ-
de. Her tænkes f.eks. på de overløb
og oversvømmelser, der ligger
inden for servicekravet, men hvor
afløbsbranchen alligevel stilles til
ansvar.
På www.19k.dk er det muligt at
downloade de fulde problembe-
skrivelser.
Fra problem til mulighed –nye kompetencer, nyeprodukter, nye markederI 19K-projektets generiske fase ven-
des tingene nu på hovedet. Proble-
mer skal ses som udfordringer, der
kan gøre det mere festligt at arbej-
de i afløbsbranchen, fremme dan-
ske kompetencer og føre til nye
produkter og metoder. Et katalog
over mulige løsninger er under
udarbejdelse og vil løbende blive
opdateret på www.19k.dk. Kan vi
finde løsninger på de nævnte pro-
blemer, er det ikke usandsynligt, at
andre også kan bruge dem. Har vi
oven i købet mod til at prøve også
nogle af de mere ambitiøse ting af,
er chancen for at skabe noget vir-
kelig banebrydende inden for ræk-
kevidde. Modet vokser, når bran-
chen står sammen om at udnytte
ressourcer, og den enkelte tør give
sin opbakning. Derfor er der fokus
på både kompetencer og netværk.
Alle opfordres til at givederes besyv med!Projektets ambition er som sagt at
Danmarks afløbsbranche bliver
mere innovativ. I 19K deltager ca.
en fjerdedel af landets kommuner
og en række andre aktører. Målet
er, at projektet også bliver forankret
hos øvrige kommuner, producenter,
rådgivere, forskere og politikere.
Alle interesserede opfordres derfor
til at give deres besyv med. Er de
problemstillinger, 19K har identifi-
ceret, de vigtigste? Er de korrekt
beskrevet?
Læs mere om 19K på projektets
hjemmeside www.19k.dk – og
send gerne en kommentar! Eller
deltag i Rørcenterdagene den 17.
og 18. juni 2009, hvor projektets
foreløbige resultater vil blive præs-
enteret.
Ordforklaring:
Afstrømning er det vand, der
strømmer af, når regnen har ramt
en flade (fx tag, vej, fortov, fliser
osv.). I afløbsbranchen betegnes
dette også overfladevand.
Overfladevand er en fælles beteg-
nelse for tagvand, vejvand samt
vand, der strømmer af fra pladser,
fortove, fliser osv. (kaldes også for
afstrømning). Overfladevand bru-
ges dog også som betegnelse for
vandet i vandløb og søer.
Tagvand er det regnvand, der
strømmer af fra tagflader.
Vejvand er det regnvand, der
strømmer af fra veje, parkeringsare-
aler og andre trafikerede områder.
Tak til Johanne Mathiasen fra Skri-
verhuset for korrekturlæsning m.v.
64 TEKNIK & MILJØ I DIVERSE
Figur 2. Overdragelse af problemstillinger til bearbejdning i den generiske fase
TEKNIK & MILJØ I DIVERSE 65
Med Uponor får du viden og indsigt til at vælge rigtigt
Hvordan skal vi fx forholde os til globale klimaforandringer og de med følgende
regnmængder? Hvordan skal vi gribe nutiden an for at sikre fremtiden?
Uponor Academy er et nyt uddannelsescenter, der giver dig svarene på de mange
spørgsmål. Kurserne henvender sig til alle i VA-branchen, der oplever et øget behov
for indsigt og teknisk viden om forsyning af vand og afl edning af spildevand. Med
Uponor Academy samt Uponor teknisk håndbog ønsker vi at skabe et professionelt og
fremtidsorienteret forum, hvor målrettet teori kombineres med praktiske workshops.
Tilmeld dig på www.uponor.dk.
66 TEKNIK & MILJØ I NYT
Leverandør til teknisk forvaltningLeverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt
Bjarne Franck trækkersig tilbageEfter 29 år i Franck Geoteknik har Bjarne Franck besluttet at trække
sig tilbage fra posten som administrerende direktør i den virksom-
hed, som han i 1979 startede sammen med broderen Freddie.
Ny administrerende direktør er Peder Hauritz, der siden 2003 har
været medejer. Generationsskiftet finder sted sidst på året, men Bjar-
ne vil stadig være i virksomheden som formand for den ny bestyrel-
se og konsulent i Horsens-afdelingen.
Kilde: Franck Geoteknik
Samarbejde mellem Vattenfall og Kommune-kemi gavner miljøetVattenfall og Kommunekemi a/s har indgået en kontrakt over 5 år
om årlig leverance af ca. 2.000 tons bioflyveaske.
Vattenfall etablerer i øjeblikket et nyt kraftvarmeværk på Fynsværket i
Odense, der fra begyndelsen af 2009 skal producere energi ved for-
brænding af biomasse. Ud over varme og strøm til forbrugerne,
giver det også et restprodukt i form af bioflyveaske.
Bioflyveasken indeholder et af naturens værdifulde råstoffer kalium-
klorid. Asken indeholder imidlertid også tungmetaller som cadmium.
Kommunekemis proces isolerer tungmetallerne og forædler kalium-
kloriden til et produkt, der kan sælges som gødning og til andre
industrielle formål.
Vattenfalls halmfyrede kraftvarmeværk bliver et af landets største og
kan forbrænde 170.000 tons halm om året. Det kan erstatte ca.
100.000 tons kul og reducerer CO2-udledningen med ca. 245.000
tons årligt.
”Investeringerne i halmfyring på Fynsværket er ét skridt på vejen til
at gøre vores el- og varmeproduktion i Norden CO2-neutral. Men
også på det lokale miljøområde gør vi en indsats. Aftalen med Kom-
munekemi gavner miljøet, fordi den sikrer, at værdifulde stoffer fra
vores restprodukt udvindes og genanvendes optimalt,” siger Marian-
ne Grydgaard, kommunikationschef i Vattenfall.
Aarsleff skal udbyggeestisk havnAarsleff har indgået kontrakt på udbygning af containerterminalen i
Muuga Havn ved Estlands hovedstad Tallinn. Havnen i Tallinn er
blandt de største ved Østersøen og består af flere havne, hvoraf
Muuga er den absolut største.
Udbygningen er en del af en større plan for Muuga Havn og består i
udførelse af nye kajanlæg, indpumpning af sand og uddybningsarbej-
der. Kontrakten skal udføres i samarbejde med danske Rohde Niel-
sen A/S og lettiske KMG Insenerehituse AS. Aarsleff skal udføre de
800 løbende meter kajvæg, som består af rammede spunsjern og
rørpæle. Derudover skal Aarsleff udføre stensætningsarbejderne be-
stående af 30.000 kubikmeter brudsten.
Kontrakten er vundet i international licitation, og den samlede kon-
traktsum er på 430 millioner kroner, hvoraf Aarsleffs andel er på 200
millioner kroner. Arbejderne begynder nu og forventes afsluttet om
18 måneder.
Kilde: Aarslef
Grøn smiley til arbejdsmiljøet på UponorUponor Infrastruktur i Hadsund er blevet grundigt gennemgået af
Arbejdstilsynet, og det resulterede i, at Uponor fik tildelt en grøn smi-
ley. Allerede i december 2005 begyndte sikkerhedsorganisationen på
Uponor at forberede sig på en screening ved at bede BST (Bedrifts-
sundhedstjenesten) om at foretage en forscreening, og i hele 2006
og 2007 blev der arbejdet på at klargøre virksomheden, så samtlige
krav til arbejdsmiljøet kunne opfyldes.
”Arbejdstilsynet nåede at komme rundt i alle virksomhedens afdelin-
ger og fik talt med mange af Uponors medarbejdere. Alt lige fra psy-
kisk arbejdsmiljø til sikkerhedsarbejdet blev nøje gennemgået i admi-
nistrationen og produktionen og fundet yderst tilfredsstillende,” for-
tæller sikkerhedsrepræsentant Jan Nielsen fra Uponor.”
Kilde: Uponor
TEKNIK & MILJØ I NYT 67
Leverandør til teknisk forvaltningErhvervsnyt
Komplekse projektergiver succes for Moe & BrødsgaardFokus på komplekse projekter og økonomistyring skaber fortsat
vækst i det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard, som i
sommer har vundet en perlerække af projekter i Danmark og i
udlandet. Man har netop rundet medarbejder nr. 300, som sam-
men med sine nye kolleger skal projektere Den Blå Planet, det nye
Danmarks Akvarium ved Kastrup Havn. Moe & Brødsgaard skal
også i gang med Copenhagen Markets, Københavns nye en gros
grønttorv, et overhalingsspor på jernbanen ved Ringsted og et par
nye kraftværker i Tyskland.
I de senere år har Moe & Brødsgaard er oparbejdet en særlig eks-
pertise indenfor den økonomiske styring af de komplekse projek-
ter. Med den fokus der har været på økonomien i en række større
byggeprojekter, er det blevet en efterspurgt kvalitet. Senest har
Moe & Brødsgaard som bygherrerådgiver afleveret Det Kgl. Teaters
nye skuespilhus til 770 mio. kroner – til tiden og til den aftalte pris.
Kilde: Moe & Brødsgaard
Huset forsyner sig selvmed energi
En CO2-neutral, rund bygning, Green Lighthouse, indvies i København
i foråret 2009 og viser dermed vejen for fremtidens klimavenlige
lavenergibyggeri. En bæredygtig, rund bygning vil fra foråret 2009
danne ramme for undervisning, møder og administration på Køben-
havns Universitet.
Idéen er at bygge et hus - kaldet Green Lighthouse - der bruger
mindst muligt energi til opvarmning og ventilation, og som selv pro-
ducerer strøm til f.eks. belysning. Det sker bl.a. gennem solceller, sol-
fangere, naturlig ventilation, afskærmning fra solen - så man undgår
kølebehov - og ved at udnytte dagslyset optimalt gennem høje vin-
duer i facaden og ovenlys. Derudover bygger man huset som en cir-
kel, da det giver et mindre facadeareal, hvorved behovet for rumop-
varmning minimeres.
Bag projektet står Universitets- og Bygningsstyrelsen, Københavns
Universitet, Københavns Kommune og VELUX. Projektet er udviklet i
et tæt samarbejde mellem totalentreprenør Hellerup Byg A/S, Chri-
stensen & Co arkitekter as og COWI A/S. COWI har stået for inge-
niørrådgivning og udvikling af energikonceptet.
Huset skal ligge i vinklen mellem Tagensvej og Nørre Allé i Køben-
havn.
Ny direktør skal udvikleforretningsområde i Dalgasgroup A/SDalgasgroup A/S, der varetager Hedeselskabets kommercielle aktivi-
teter, har inden for det seneste år igangsat en række initiativer, der
skal forstærke udviklingen af selskabets aktiviteter inden for skove og
energi. De nye aktiviteter omfatter blandt andet investeringer i Polen,
Rusland og Slovakiet, hvor selskabet arbejder med mekanisering af
skovbruget, forarbejdning af træ samt vedvarende energiproduktion.
For at styrke denne udvikling har Dalgasgroup pr. 1. juni ansat Lisbeth
Erlands som direktør med ansvar for at udvikle et nyt forretningsom-
råde inden for skove og energi på basis af eksisterende og nye aktivi-
teter. Lisbeth Erlands er 42 år og kommer fra en stilling som Senior
Investment Manager i Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene
og Investeringsfonden for Østlandene (IFU/IØ).
”Lisbeth Erlands har gennem mere end 15 år opbygget et indgående
kendskab til såvel erhvervsliv som politiske og kulturelle forhold i Øst-
europa. Hun har samtidig opbygget et stort netværk blandt danske
og østeuropæiske virksomheder via en lang række bestyrelsesposter,
hvor hun har varetaget IØ’s investeringer. Dermed besidder hun de
optimale kompetencer i forhold til at udvikle Dalgasgroups nye forret-
ningsområde,” konstaterer Ove Kloch, adm. direktør og koncernchef i
Hedeselskabet og Dalgasgroup.
Virksomheder forkælerunge ingeniørerMens det var ualmindeligt svært overhovedet at komme ind på
arbejdsmarkedet for ingeniørerne fra årgang 2002, er de i dag en
efterspurgt vare. Det kan de mærke på både lønnen og ledernes
opmærksomhed. De unge fra årgang 2002 er blevet en eftertragtet
vare. En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA blandt dimitten-
der fra hhv. 2002 og 2007 viser, at mere end hver anden ingeniør fra
årgang 2002 i høj eller nogen grad forsøges headhuntet til andre
virksomheder. Årgangen med seks års erfaring er noget mere efter-
tragtede end de næsten nyuddannede fra 2007, hvor kun hver tredje
får henvendelser fra andre virksomheder.
Kilde www.ing.dk
Næsten halvdelen af detsamlede energiforbrug skeri bygninger. Derfor indta-ger byggeerhvervet en cen-tral rolle i fremtidens kli-maindsats
/ Af direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen
Med en overordnet politisk målsæt-
ning om, at vi i løbet af de næste
50 år skal blive CO2-neutrale, er
udfordringerne store. EU's klima-
og energiplan fra januar, der blev
fulgt op af en dansk energiaftale i
februar 2008, indeholder mål om
20 % vedvarende energi (VE) i
energiforsyningen i 2011, et fald i
bruttoenergiforbruget på 4 % frem
til 2020 og årlige energibesparelser
på 1,5 % samt en reduktion af
energiforbruget i nye bygninger på
75 % i 2020.
Hvis målene for reduktion af
CO2-udledning og forbrug af fossile
energikilder skal lykkes, skal der ske
en udvikling af nybyggeriet og en
modernisering af hele den bes-
tående bygningsbestand.
Der skal produktudviklesOpgaven er stor samtidig med, at
den rummer nye muligheder for
byggeerhvervet. Der findes mange
strenge at spille på. Der er næsten
ubegrænsede mængder af vedva-
rende energi på kloden. Det store
problem består i at udvælge og
udvikle de snildeste og mest
omkostningseffektive metoder og
teknologier. Det vil stille både byg-
geerhvervets parter og deres kun-
der overfor en omfattende foran-
dringsproces.
For byggeerhvervet betyder de
ambitiøse mål, at der skal produkt-
udvikles. Der skal arbejdes med
systemløsninger både når det gæl-
der nybyggeri og renovering. Der
skal udvikles pakkeløsninger til byg-
ningsejere, der skal renovere deres
bygninger. Det skal gøres nemt og
gennemskueligt at vælge bygge-
komponenter ud fra energimæssi-
ge egenskaber. Og der skal opbyg-
ges viden hos de mange forskellige
aktører, der rådgiver bygningsejere
om energieffektivisering.
Det er naturligvis svært at forud-
sige, i hvilket tempo omstillingen vil
ske. Det afhænger både af de mål-
sætninger for energibesparelser og
reduktion i CO2-udledningen, der
vedtages politisk i Danmark, EU og
på globalt niveau.
Men også de ledsagende ram-
mevilkår for udvikling, demonstrati-
on og implementering af nye tek-
nologier har stor betydning for
udvikling af produkter, ydelser og et
marked.
Mest for pengeneNormalt ved byggeriets kunder
godt, hvad de ønsker - fx et
bestemt køkken. Men når det dre-
jer sig om energirenoveringer eller
konvertering til vedvarende energik-
ilder, er de fleste bygningsejere af
gode grunde i tvivl om, hvilken
løsning der er den rigtige. Hvor får
man mest besparelse for pengene?
Er det isolering af klimaskærmen,
udskiftning af varmeanlægget,
installation af en varmepumpe,
udskiftning af vinduer, et solcellean-
læg på taget – eller en kombinati-
on af forskellige løsninger, der er
den optimale løsning? Det er van-
skeligt for den enkelte bygningsejer
at vurdere.
For at få et marked etableret er
det vigtigt, at der både er et udbud
af ydelser og produkter samt en
efterspørgsel på disse. Og her er vi
ved en central udfordring for hele
energieffektiviseringen af den bes-
tående bygningsbestand.
Det offentlige skal gå foranFor at få et marked løbet i gang må
det offentlige går foran, sådan som
det også er beskrevet i Folketingets
energihandlingsplan. Det er i den
sammenhæng bekymrende, at det
går meget langsomt med, at det
offentlige lever op til kravene om at
energimærke deres bygninger. Der-
til kommer, at en meget stram sty-
ring af det offentliges udgifter til
bygningsfornyelse og forbedring
forhindrer mere langsigtede inve-
steringer, der kan reducere energi-
forbruget i det offentliges bygnin-
ger.
Der er behov for politisk vilje til
at skabe de nødvendige rammebe-
tingelser for at der kan udvikles et
marked for energieffektivisering.
Samtidig skal byggeerhvervet være
klar til at udvikle produkter, løsnin-
ger og opbygge kompetencer på
området.
68 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Ingen klimaindsats udenbyggeerhvervet
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 69
70 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
KTC-nyt
Nye medlemmerPark- og Vejchef Niels Christian Koefoed Gentofte KommuneTeknisk chef Jesper Hahn-Pedersen Ikast-Brande Kommune
Nyt fra COK Forvaltningsret – medarbejdere i tekniskforvaltningMålgruppen er medarbejdere i teknisk forvaltningKursusperioder: 22.09. - 24.09.2008
Driftsledere på kommunale renseanlægMålgruppen er driftsledere og driftsassistenter vedrenseanlægKursusperioder:Modul 1 - Myndighed: 26.08. - 28.08.2008Modul 2 - Ledelse: 06.10. - 08.10.2008Modul 3 - Teknik: 24.11. - 26.11.2008Modul 4 - Prøven: 1 6.12. - 17.12.2008
Ledelse i praksis udgøres af 4 moduler og består affølgende moduler: Ledelse i praksis - lederen som rol-lemodel (modul 1). Ledelse i praksis – lederen somcoach (modul 2). Ledelse i praksis – Modstandensdynamik(modul 3) og Ledelse i praksis – kultur- og for-andringsledelse (modul 4)Modulerne kan tages uafhængigt af hinanden
Ledelse i praksis – kultur- og forandringsledelse(modul 4)Målgruppen er afdelingsledere, mellemledere og decen-trale ledereKursusperiode: 19.11. – 21.11.2008
Funktionsbaserede brandkravMålgruppen er ledere og medarbejdere, der arbejdermed byggesagsbehandlingKursusperiode 22.09. – 24.09.2008
Fra sokkel til kipKurset er for ledere og medarbejdere der har væretbeskæftiget med byggesagsbehandling igennem mini-mum et par år, og/eller som har gennemført kursetByggesagsbehandling - grundlæggende på COK - DenKommunale Højskole eller et tilsvarende kursusKursusperiode: 29.09. – 01.10.2008
Program og tilmelding – www.cok.dkEller kontakt COK, Center for Offentlig Kompetenceud-vikling, Kystvej, 8500 GrenaaT: 8959 5959
Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 1.-2. sep.) ................................3.-5. sep.Husdyrgodkendelse for begyndere .........................................................................4. sep.Funktionspraksis for afløbssystemer under regn ..........................................8.-9. sep.Vandløbsplanter ......................................................................................................8.-9. sep.El på renseanlæg ..........................................................................................................9. sep.Områdeklassificering - ændringer ........................................................................10. sep.Grundkursus for åmænd..................................................................................10.-12. sep.Miljøgodkendelse af husdyrbrug - nye sagsbehandlere........................17.-18. sep.Genbrugsstationer - træf for pladspersonale...................................................18. sep.Selskabsdannelse - Vandsektorlov........................................................................22. sep.BAT i landbrugssagsbehandlingen................................................................22.-23. sep.Fredninger ............................................................................................................22.-23. sep.Grønne regnskaber ............................................................................................23.-24. sep.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet .......................................25.-26. sep.Miljøgodkendelser - industri ..........................................................................25.-26. sep.Hedepleje......................................................................................................................27. sep.Vedligeholdelse af problemvandløb.............................................................29.-30. sep.Ansvarsforhold ved privat og offentlig kloak .............................................30.-1. okt.Praktisk el på renseanlæg ...................................................................................1.-2. okt.Procesteknik 1..........................................................................................................1.-3. okt.EU's udbudsregler ...................................................................................................2.-3. okt.Vandløbslovgivning og -administration - videregående............................6.-7. okt.
Mil jøkurserFølg med på vores hjemmeside - klik ind og læs mere
om kurserne på www.ferskvandscentret.dk/kursus
- kilden til et bedre miljø
Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]
HøringerFaggrupperne har i perioden 1. juni -31. august 08 afgivet svar i følgendehøringssager:• Høring af udkast til ændret
bekendtgørelse om pant på ogindsamling m.v. af emballager tilvisse drikkevarer
• Revision af bekendtgørelse omteknisk godkendelsesordning forkonstruktion, fremstilling og opstil-ling af vindmøller
• Høring af udkast til ændretbekendtgørelse om pant på ogindsamling m.v. af emballager tilvisse drikkevarer
• Natura 2000-retningslinier for mål-fastsættelse og indsatsprogram
• Vejregel om variable vejtavler• Revision af privatvejsloven• Bekendtgørelse om ændring af
Stærkstrømsbekendtgørelsen,afsnit 8
• HØRING over bekendtgørelse omændring af Stærkstrømsbekendt-gørelsens afsnit 6 Elektriske instal-lationer (benævnt afsnit 6C)
• Ekstern høring - opdatering af vej-ledning om enkeltbetaling 2008
• Anmodning om dispensation forbagakseltryk
• Høring om udkast til ny bekendt-gørelse om deponeringsanlæg
• Udkast til redegørelse for bedre til-syn med vandforsyninger
• Høring over udkast til bekendt-gørelse om husdyrhold og areal-krav m.v.
• udkast til bekendtgørelse om jord-brugets anvendelse af gødning ogom plantedække i planperioden2008/2009
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 71
ADMINISTRATIVDATABEHANDLING
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Elbek & Vejrup A/S,Olof Palmes Allé 25, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail: www.elbek-vejup.dkHos Elbek & Vejrup A/S udvikler vi fagspeci-fikke it-forretningsløsninger baseret påMicrosoft Dynamics NAV og Microsoft.NET.Vores løsninger er målrettet især ressource-,sags-, kontrakt- og økonomistyring samtledelsesinformation til et bredt udvalg afbrancher og offentlige forvaltninger medsærligt fokus på tekniske forvaltninger samtentreprenør-og forsyningsvirksomhed.
Geokon A/S,Rødovrevej 11, 2610 Rødovre.Tlf. 36 72 30 11. E-mail: [email protected]øsninger til miljø, vand, affald, natur, byg-gesager, administration og kvalitetsstyring. Find oplysninger om hele programmet påwww.geokon.dk
Orbicon A/SFind os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk
ADVOKATBISTAND
Advokataktieselskabet Horten,Ved Stranden18, Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.horten.dkVi har i de senere år bistået mere end 70kommuner.
Advokatfirmaet Bech-BruunTlf.: 72 27 00 00www.bechbruun.comVores mange specialister har stor erfaringog kompetence inden for alle områder, dervedrører kommuner og deres virksomhe-der. Vores spidskompetencer omfatter bl.a.teknik og miljø, energi og forsyning, byud-vikling og ekspropriation, udbud samtoffentlig-private samarbejder og partnerska-ber. Vi samarbejder med mange kommu-ner og offentlige virksomheder. Vi har kon-torer i København og Århus.
AFFALDSBEHANDLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
AFFALDSINDSAMLINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Special Affald A/S,Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.
joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bio-affaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo tilglas/papir. Kompostbeholdere, undergro-und-containere.
Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde. Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskom-primatorer. Sulo minicontainere og under-ground systemer.
ARBEJDSMILJØOrbicon Arbejdsmiljø VestLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiskesom det psykiske arbejdsmiljø. Her-ning tlf. 97 22 44 22. • www.orbicon.dk
Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel detfysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Ros-kilde tlf. 46 30 03 10. • www.orbicon.dk
BETON OG STENVARERByggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93.www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam,affald samt til indretning af gren-, container- ogmateriale pladser. Vægge og sandwichfacader.
BROER OG TUNNELLERBroconsultwww.broconsult.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
GG Construction ApS,Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
BYGNINGS-VEDLIGEHOLDELSE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
BYPLANLÆGNINGOG FORNYELSE
AGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93. E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
DIGITALE ARKIVERJO Informatik ApSTlf. 49 20 20 67.FilArkiv til scannede bygge- og miljøsager.FlyfotoArkivet til historiske luftfotos.Læs mere: www.jo-informatik.dk
EJENDOMSMÆGLEREKE Ejendomssalg,Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]
ENERGIBESPARELSERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silke-borg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågningaf el, vand og varme. Energibesparende ogadfærdsregulerende patenterede løsninger.Erfaring med opsamling af data til »Grønneregnskaber«.
FORSYNINGSTEKNIKOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORURENET JORDOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
FORURENINGS-UNDERSØGELSER
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 Aal-borgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/SFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelingerFax 87 36 22 23 - www.dge.dk
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
GADE- OG PARKINVENTARInventarrum A/S),Håndværkervej 14, 7000 FredericiaTlf. 75 56 47 00 • Fax 75 56 43 31.Mail: [email protected]: www.inventarrum.dkInventar til det offentlige rum udendørs ogindendørs.
Technical Traffic Solution (TTS),Havnegade 23, 5000 Odense C.Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.
Leverandør til teknisk forvaltning
72 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
Veksø A/S,Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00 . Fax 79 21 22 [email protected] • www.veksoe.com<http://www.veksoe.com/>Bænke og borde, affaldskurve, cykelstativer,pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere,træhulsriste, overdækninger, rygeoverdæknin-ger, busstop, miljøstationer, saltskærme, post-kasser, belysning.
GENBRUGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
GEOTEKNISKEUNDERSØGELSER
Andreasen & Hvidberg K/S,Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.
DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S). Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.
GLASFIBERPRODUKTERFiberline Composites A/S,Barmstedt Allé 5, 5500 Middelfart. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersy-stemer, gangbroer og konstruktioner i fiber-armeret plast.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
GRAFISK DATABEHAND-LING - IT-GIS
BlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 0426.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling afdigitale kort og ortofotos, konvertering, geo-grafisk databehandling, rådgivning og konsu-lentbistand inden for GIS.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden forGIS, WEB, ledningsregistrering, drift-og vedli-gehold, håndtering af kort og geografiskedata samt integration mellem forskelligeregistre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.
GEOGRAF A/S,Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-basere-de systemer til digital kort- og ledningsregi-strering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering afdata, digitalisering og kurser.
Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GISog Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.
Informi GIS AS,Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI.Rådgivning, systemintegration og konsulenty-delser drift og vedligehold. GIS-løsninger tilDigital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistre-ring telekommunikation og fiber.
LandCAD® til Windows.Dansk Geografisk Informationssystem tillandmåling, GPS, ledningsregistrering, kort-håndtering og professionelle oversættelserimellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstati-on, DanDAS, Dan-VAND og ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacob-sensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.
LIFA A/S,Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense. Tlf. 6313 68 00. Fax 6313 68 01.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunal-teknisk anvendelse, herunder udarbejdelse afejendomsrelaterede temakort på baggrund afregisterinformationer og analyseresultater. LIFAløsninger er baseret på de på markedet mestudbredte CAD/GIS platforme.
NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsnin-ger, konsulentbistand og rådgivning omkringGIS, SRO, SCADA, web- og databaseteknolo-gi til forsynings- og afløbsområderne samt tildigital forvaltning og borgerservice.
GRUNDVANDSSÆNKNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk..
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
GRØNNE OMRÅDER,-VEDLIGEHOLDELSER
C-muld/Lynge Naturgødning ApS,Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring -Barkflis - Rhododendronspagnum -Spagnum - Specialblandinger efter ønske -Jord til ethvert formål.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Tage Kansager, Landskabsarkitektur& Driftsplanlægning,Kildebakken 20, 4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] •www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser,Arbejdspladsvurdering, Sikkerhedsinspk. aflegepladser.Dækbark fra Kold,Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vogn-mand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HAVNEBYGNING OG - VEDLIGEHOLDELSE
BAC Corrosion Control A/S,Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60. E-mail: [email protected] - www.cowi.dk
Havnecon Consulting ApS,Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning ogkystsikring samt offshore konstruktioner.
Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførel-se af alle former for havne- og vandbyg-ningsarbejder. Nyanlæg såvel som renove-ring og vedligeholdelse.
Nellemann & Bjørnkjær,Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner,sejlløb og klappladser. Volumenberegningerm.v.
NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32. • www.niras.dk
RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected] Web:http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning ved-rørende alle aspekter af havneplanlægning,marine anlæg og vandbygning i øvrigt. For-undersøgelser, VVM redegørelser, matema-tisk modellering, projektering, udbud, pro-jektstyring og tilsyn. Salg af InternetbaseretIT-system til havnevedligehold.
C. G. Jensen A/S,Fabriksparken 37, 2600 Glostrup. Tlf. 43 44 68 00 Rokhøj 8, 8520 Lystrup. Tlf. 87 43 17 08.Udførelse af alle former for havne- og vand-bygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejdertil moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsar-bejder og kystsikring samt alle andre formerfor anlægsarbejder.Besøg os på www.cgjensen.dk
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 73
IDRÆTSANLÆGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl.kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk
KLOAKERING, TRYKSAT
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] og pumpeleverance medLPS 2000 tryk-afløbssystemet.
KOMMUNIKATION OGDESIGN
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
SHCOK - Sylvester Hvid & Co.Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] •www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentligeDanmark siden 1899.
Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tan-kegang.dk
Dialog og design om teknik & miljø.
KOMPOSTERINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KORTFREMSTILLINGBlomInfo A/S,Masnedøgade 20, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, kon-vertering, ajourføring og opgradering af kort-databaser.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som orto-fotos, højdemodeller, 3D bymodeller ogskråfoto for udvalgte områder.
Kort & Matrikelstyrelsen,Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk
LEDNINGSRENOVERINGNCC Construction A/S,Miljø, Tuborghavnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. E-mail: [email protected] af vand ved bursting og kloak-ledninger ved strømpeforing, rørsprængning.Omegalinier og udførelse af styreunderbo-ring.
LUFTFOTOJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.
COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk
LUGTMÅLINGERGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivningom lugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.
Rambøll Danmark, Englandsgade 25, 5100 Odense CTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, onlinevisning af lugtspredning og rådgivning omreduktion af lugtgener. www.ramboll.dk
MILJØMÅLING UDFØRELSE AF
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
FORCE Technology,Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S,Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] Web adr.: www.lr-ods.comAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgiv-ning.
NATUR- OG MILJØKim Neider Skov- og vandløbsserviceTlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.
NATUR- OG VANDMILJØGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
NEDSIVNINGIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected]
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] produktprogram af nedsivningsan-læg.
PAVILLONER OG MANDSKABSFACILITETER
Scandi Byg as,Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mand-skabsvogne.
PumperHIDROSTAL Pumper Skandinavien,Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] www.hidrostal.dk
LYKKEGAARD A/S.Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] www.lykkegaard-as.dk
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected] for tryksat kloakering.
RØR OG LEDNINGER,KONTROLOG RENSNING AF
Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling,tørstofsugning, kloakrensning.
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.d
RØR- OGBRØNDRENOVERING
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] løsninger i plast: Flexorenog Omega-Liner.
Leverandør til teknisk forvaltning
74 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.
Munck Forsyningsledninger a/sSivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 87 35.E-mail: [email protected]ørsprængning, bursting med MaxiPipe,brøndrenovering og styret underboring. Tilslut-tet ”Kontrolordning for ledningsrenovering”.
RÅDGIVNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
COWI A/S,Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk
Dansk Miljørådgivning A/S/DMRGeoteknikFind den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.
DISUD - Vand og Miljøv/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected]
Dynatest Denmark A/S,Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected]åling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring,lagtykkelser samt skadesregistrering. Rådgiv-ning om vejvedligehold samt implemente-ring af pavement management systemer.
Franck Geoteknik A/S,Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88.www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af allegeotekniske rutineforsøg i egne laboratorier,udførelse af alle typer borearbejder, flåde afborerigge fra 900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52,8270 Højbjerg.Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40. Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk
NmN Ledelsesrådgivning,Howitzvej 13, 2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse;www.nmn.dk
NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk
Rambøll Danmark A/SViden der bringer mennesker videre.Se www.ramboll.dk
sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dksbs rådgivning Århus, Fredensgade 36,8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder,lokal- og kommuneplaner, Trafik- og by-rumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentligebygherrer, både nybyggeri og renovering, boli-ger og erhverv. Projektering, teknisk byggesty-ring, tagboliger, køb og salg af ejendomme.
Vejteknisk Institut,Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11,8660 Skanderborg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyan-læg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Målingaf bæreevne, friktion, jævnhed, overflade-temperatur,geometri samt videooptagelser.VEJMAN/VEJOPS.
Vianova System Denmark AS,Dusager 10 1. sal, 8200 Århus N.Tlf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, pro-jektpræsentationer, visualisering og kurser.
SCANNING
Dansk Scanning A/SScanning af byggesagsarkiver.danskscanning.dk • [email protected]
Mikro-Tegn A/S,Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scan-nes også mikrofilm. Præcisionsvektorisering.Få tilbud.
SLAMBEHANDLINGOrbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
HedeDanmark A/S,Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 01 80 • Fax 46 30 01 90 e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevands-slam i totalentreprise. Tømning af slammine-raliseringsanlæg.
Miljøservice A/S,Ådalen 13A, 6600 Vejen. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected]ætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.
SPILDEVANDSAFLEDNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Mosbæk A/S,Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] www.mosbaek.dkVandbremser, afløbsregulatorer.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.
Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] www.uponor.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] plastrørsystemer til regn- og spil-devand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
SPILDEVANDSRENSNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunalerenseanlæg inkl. kommunikation til pumpes-tationer, levering af radioanlæg samt totaleprojekter.
Dankalk,Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16.www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg ogdoseringsudstyr. pH-regulering, slamhygiejni-sering og røgrensning. Kridt til røgrensning.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
Inja Miljøteknik,Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlægfor særlig forurenet spildevand - Præfabrike-rede regnvandsbassi-ner. REKemira Miljø A/S,Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.
KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
New Line Miljøteknik,Faaborg Værft A/S, Havnen, 5600 Faaborg.Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt ialle renseklasser Biologiske renseanlæg optil 2000PE..
PURUS as,Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.purus.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtud-skillere.PURAC/NCC,Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dk • [email protected] sortiment af benzin-, olie- og fedtud-skillere.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.
Leverandør til teknisk forvaltning
TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 75
SPRINGVAND OG BASSINER
AQUA NAUTICA, Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19.www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001),Pumper, Dyser, Belysning, Vandbehandlingog Vandplanter.
Fokdal Springvand A/S,Tlf. 59 44 05 65Østerled 28, 4300 Holbæk.www. fokdalspringvand.dkDesign, bygning af, renovering af springvandtil det offentlige rum. Vandbehandling, dyser,pumper m.v. Drift- og vedligeholdelsesaftaler.
STØJBEKÆMPELSEGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
PileByg ApS,Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73.www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flette-de pilehegn.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Akustik, støj og vibrationer - læs mere påwww.lr-ods.com
TRAFIKTÆLLINGER- OGANALYSER
Efterbehandling i Mastrasystemet.Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]
TOILETBYGNINGERDANFO DANMARK A/STlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37.www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.
TÆTHEDSPRØVNINGAF TANKE
TANK•TEST A/S,Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77.www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brænd-stofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser.Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr.DS 455.
VANDFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
B.V. Electronic A/S,Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålin-ger for vandforsyninger.
GEOMaglebjergvej 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 Besøg os på www.geo.dk
Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk
KWH PIPE (DANMARK) AS,Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk
Uponor A/S,Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected]
Vandmand A/S,Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] www.vandmand.dk
WavinWavinvej 1, 8450 HammelTlf. 86 96 20 00 · Fax 86 96 94 61www.wavin.dkSikre rørsystemer til transport af drikkevand.
Watertech a/s,Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk
VANDLØBS-VEDLIGEHOLDELSE
HedeDanmark A/SRingstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk
VARMEBEHANDLET TRÆ &BESKYTTELSE
Fromsseier Plantage A/S,Nørrebyvej 20, 6623 Vorbasse. Tlf. 75 3330 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.
VARMEFORSYNINGGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEDVARENDE ENERGIGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
VEJARBEJDE, MATERIALER FOR
Byggros A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.Tlf. 59 48 90 00. Fax 54 48 90 [email protected] • www.byggros.comTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.
GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV. Tlf. 9818 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.
VEJARBEJDE,UDFØRELSE AF
COLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, over-fladebehandling.
Munck Asfalt a/sSlipshavnsvej 12, 5800 NyborgTlf. 63 31 35 35 • Fax 63 31 35 [email protected] former for asfaltarbejde, fræsning ogoverfladebehandling.
Pankas A/S,Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner ogmodificerede bindemidler.
VEJE- OG MÅLEUDSTYRDanvægt A/S,Fanøvej 3, 8382 Hinnerup. Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregi-strering.
VEJUDSTYRGrontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Dansk Auto Værn A/S,Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.
ViaTec A/S,Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.
VEJSALTAkzo Nobel Salt A/S,Hadsundvej 17, 9550 Mariager.Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].
Brøste A/S,Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.
VINTERVEDLIGEHOLDELSEVEJE
Grontmij I Carl Bro,find din lokale rådgiver på www.grontmij-carlbro.dk.
Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50,Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sne-plove, fejemaskiner og professionelle græs-klippere.
KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 [email protected] www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000.
Magasinpost UMMld-nr.: 42393
Adresseændring og lignende tlf. 8921 2113
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg · Tlf. 89 21 21 13 · Telefax 89 21 21 14 · E-mail: [email protected]
Foreningen af vandværker i Danmark (FVD) søger til Team Øst en konsulent til at rådgive
medlemmerne i juridiske, tekniske og økonomiske spørgsmål om vandforsyning.
Du får brug for din omfattende erfaring og viden om området til at løse mange forskellige
konsulent-, rådgivnings- og kursusopgaver for vores ca. 2.100 medlemmer. Du har en stor
interesse i at give Danmark rent drikkevand og kan lide at have en afvekslende hverdag, hvor
der bliver stillet store krav til din faglige viden og dine arbejdsmetoder. Du er sikkert en god
kommunikator, som forstår at få andre med på dine tanker og idéer, så du kommer i mål med
dine opgaver.
Vi forestiller os, at du kan kombinere din analytiske sans og din evne til at handle. Som person
er du udadvendt, og du har opbygget et omfattende netværk og en betydelig pondus i løbet
af din karriere, som er baseret på en lang videregående uddannelse. Din procesmæssige og
juridiske indsigt er formodentlig erhvervet i en offentlig organisation eller forvaltning eller
i privat rådgivende ingeniørvirksomhed - gerne indenfor vandforsyning.
Udnyt din umiddelbare interesse og ring til vores organisationskonsulent Per Schorling,
www.processupport.dk
Vil du give Danmark rent drikkevand?
Konsulent - Vand - Solrød
FVD er en velkonsoli-deret interesseorgani-sation for privatejede vandværker.
Foreningen består af et repræsentantskab med en lands-bestyrelse, samt 5 regioner med hver sin bestyrelse.
Foreningens sekre-tariat er placeret i Solrød, hvor 6 med-arbejdere er ansat. Herudover er en sagsbehandler ansat i Silkeborg.
Vores medlemmer har fra 11 til 30.000 installationer, og FVD skal derfor kunne rådgive om jura, teknik og økonomi på mange niveauer.
læs mere om os på fvd.dkVand og miljø