De seneste numre af RIDS

57. Henning Nølke: Problemer ved opstilling af en typologi for de franske adverbialled.

58. 59,

60.

61.

62.

Daniela Quarta: Gramsci e il futurisme. Ole Hjordt-Vetlesen: Romanske ethnica: Derivation og dis­similation. I del, Italien. Brynja Svane: Politisk engagement og ideologi i Eugene Sue: Les Mysteres de Paris (1842-43) . Iørn Korzen: Substantiv + substantivsammensætninger på moderne italiensk. I: Aflednings- og verbalsammensætninger.

Jose Ma. Alegre Peyr6n: Semblanza de Carlomagno en la Vita Karoli Magni Imperatoris del cronista Eginardo. ~-

63 - Iørn Korzen : Substantiv + substantiv-sammensætninger på moderne italiensk. II- " Ad-Hoc" sammensætninger.

64 - Kirsten Grubb Jensen: Amore romantico e amore neoclas-sico.

65 - Ole Mørdrup : Træk af de franske verbers morfologi.

66. Hans Peter Lund: Elements du voyage romantique. 67. Steen Jansen: A quoi pourra servir une semiotique des textes

litteraires? 68. Marcel Henaff: Les Åges de la lecture sadienne. 69. Luis Adolfo P. Walter De Vasconcelos: Tres estudos portu-

gueses. 7o. Ole Posander: Frie prædikater og le participe present.

71. Gabriele Del Re: La poesia di Dino Campana. 72. Palle Kromann: Den brasilianske haikai. 73. Hans Peter Lund et John Pedersen: Les references de l'oeuvre

de fiction. 74. Finn Sørensen: Orddannelse og semantik.

75. Jonna Kjær: Structure mythique et fonction magique. Essai sur le roman courtois.

76. Henrik Prebensen: Prædikative relativsætninger i fransk gram­matik.

77. E. Lozovan: D. Cantemir avant les "Lumieres".

78. Henning Nølke: Pragmatisk lingvistik i studiet af fremmed­sprog.

79. Henrik Prebensen: Den franske opinion i 1940: Fyrre millioner petainister?

80 . Jørn Ivar Qvonje: Un emploi special du pronom rournain ~ et le probleme de la particule ~·

81. Daniela Quarta: "La Traviata Norma". Espressioni formali di una minoranza nel movimento del '77.

Bente Lihn Jensen

Nummer 83 April 1981

Tegnet si' Et indlæg i

på moderne italiensk diskussionen om hvad 's1"' er.

Romansk Institut Københavns Universitet

Njalsgade 78-80 2300 Kbh. S

-{ n.

Gebyr 5,00 kr.

nEVUE ROMANE ETUDES ROMANES RIDS

Revue Romane Romansk Institut under Københavns Universitet udgiver foru~en R~~ tidsskriftet REVUE ROMANE, der kom.mer med to num:; o~96~et~ær:t støttes af Statens humanistiske Forsl~rungsd.d og har s1. e~ med både Skandinaviens eneste internationale tidsskrift for romanistik litteratur og sprogvidenskab.

I 1980 blandt andet:

Hilde Olrik: Michelet et Lombroso ou le discours exorciste Ebbe Spang-Hanssen: L' analyse transformationnelle du com-

plement de comparaison en fran1;ais B · s Ala'n Robbe Gr1·11et· La Jal ousie. Un roman rynJa vane: ~· - ·

qui a sa propre genese pour sujet? . . .. Carl Vikner: L' infinitif et le syntagme mfin1tif

Etudes Romanes fremstår som særnumre af REVUE RO:MANE og rummer større sam­lede afhandlinger.

Nr. 19 (1979) Arne Schnack: Animaux et paysages dans la description des personnages romanesques (1800-184 5)

Nr. 2o (1979) Lene Waage Petersen: Le strutture dell'ironia ne "La Coscienza di Zeno" di Italo Svevo

Nr. 21 (198o) Michael Herslund: Problemes de sy.ntaxe de l' anden fran1;ais . Complements datifs et genitifs

***

Abonnementstegning og yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Romansk Institut, J ens Schou , Njalsgade 80, 2300 KØbP.nhavn S

Telefon (ol) 542211

0 .

1.

1.1.

1. 2.

2.

2 . o.l.

-3-

I N D H 0 L D S F 0 R T E G N E L S E

Forord side 3 Indledning 4

Emnet for dette Rids 4

Kort syntaktisk beskrivelse af si - konstruktioner 5 Kritisk gennemgang af tidligere udlægninger af 1 si ' lo

'si ' opfattes i alle tilfælde som pronomen lo

2.o.2 . ' si opfattes som pronomen og som noget andet 15 17 3 . En anden udlægning af ' si'

3.1. ' si' som diateseaffix 17

3 . 1.1. Beskrivelse af affixets funktion 17

3.1 . 2 . Fordele og evt . kritisable punkter ved udlægningen 18

3 . 2 . ' si ' som bestemthedsophævende affix 21

3. 2 . 1. Beskrivelse af affixets funktion 21

3 . 2.2. Fordele og evt. kritisable punkter ved udlægningen 22

4. Konklusion 26

Forkortelser og tegnforklaring 27

Bibliografi 28

Q.:.~

Det emne der skal behandles i dette Rids , blev jeg opmærksom på, og

interesseret i da jeg i 1974 besvarede en prisopgave, udskrevet af

Odense Universitet , omhandlende "Anvendelsen af pronominet ' si ' i moderne i~aliensk".

Jeg har siden fulgt med i litteraturen omkring emnet, og jeg har i

perioder arbejdet videre med problematikken, således at min opfattel­

se på visse punkter i dag er væsentligt anderledes end den der kom

til udtryk i den omtalte besvarelse .

Manglende samlet tid har været årsag til at jeg først nu fremlægger min teor i .

-4-

1. INDLEDNING

1.1 Emnet for dette Rids Alle der beskæftiger sig med fremmedsprog og f~emmedsprogsindlær-ing (det være sig som studerende, underviser eller forsker) kender

til at spørge sig selv: hvordan udtrykkes det og det på det givne fremmedsprog? ligesom man også ofte ønsker at få at vide h v o r­

f o r det og det udtrykkes som det gør . Er fremmedsproget italiensk, vil man ofte i forb.m. et givet emne komme ud for ikke at kunne få fyldestgørende oplysninger om det, hvadenten spørgsmålet er af førstnævnte eller sidstnævnte type, hvilket skyldes at det italienske sprog er mangelfuldt udforsket. Vil man f.ex. vide noget om si-konstruktioner - som dette Rids skal beskæftige sig med - kan man få forholdsvis udtømmende oplysninger om hvordan sætninger der indeholder tegnet ' si ' konstrueres; men

det samme kan ikke siges, hvis man ønsker at få at vi de h v o r­f o r sætningerne konstrueres som de gør. Ikke fordi der ikke

findes svar på spørgsmålet, men fordi svarene i mine øjne må siges at være mere eller mindre utilfredsstillende, da de enten er mis­

visende/ulogiske, utilstrækkelige eller komplicerer grammatikken

betydeligt. Det væsentligste krav man efter min mening må stille til en sprog-beskrivelse er at den med dækkende og letfattelige termer, så kort og globalt som muligt, skal give de nødvendige og t ilstrækkelige

oplysninger om sproget .

Hensigten med dette Rids er, under hensyntagen til ovennævnte krav,

at gi ve et mere tilfredsstillende svar på hvorfor si-konstruktioner

konstrueres som de gør. For at kunne gi ve et sådant svar ser det ud til at opfattelsen af

tegnet ' si• må tages op til revision (hvordan ' si 1 hidtil er bleve·

udlagt behandles i afsnit 2). Hvad er dette 'si' ? Hvor hører det m fologisk hjemme? For at besvare dette spørgsmål , må man undersøge

de syntaktiske og semantiske forhold . Som ikke-italiener har jeg valgt primært at basere beskrivelsen p~ syntaks (og morfologi). Det betyder ikke at indholdssiden ikke tag­es i betragtning: det bliver den, da jeg mener at de tre planer u:-

gør et hele. Den udlægning der søges givet, vedrører moderne standarditaliensk.

Med 'moderne ' mener jeg italiensk fra 1945 og frem til i dag . Med ' standarditaliensk ' menes der det italiensk der ikke kan loka-

-5-

liseres regionalt eller socialt, men som teoretisk skulle ku vendes og forstå f 11 nne an-

1. k s a a e - forudsat at vedkommende behersker ita iens og ikke kun d' 1 kt/ . -h /3 / ia e regional variant (herom bl.a i A L &. G

se y 3 og T. De Mauro /21/) . . . . . Lep-

Beskri velsen bygger å t P ege exempelmateriale omfattende små 1 hentet fra skøn- & faglitteratur . . . . o.ooo ex, D ' og Journalistik i perioden 1945- 80

r:a~:em~!~: :;r anfa:res i det følgende, stammer dels fra dette mate-· ' a an e tekst er om emnet' og endelig t struerede

1 op ræder der kon-

exemp er hvortil der vil være f øJ'et dansk gengivelse .

~ Kort syntaktisk beskrivelse af si-konstruktioner

På moderne italiensk typer:

kan tegnet 'si' optræde i følgende konstruktions-

(la) Maria si lava . (lb) Maria e Aldo si

(Maria vasker sig) lavano . (M og A vasker sig)

(2a) Maria si compra (~ og.A vasker hinanden) (2b) Maria e Aldo si un golf. Maria køber sig en sweater)

comprano un golf . (M og A køber sig en sweater)

/~~?Maria si lava le mani. (M~i~gv!s~=~e( ~n )w~ater Jil hinanden) Maria e Aldo si lavanole mani . (M og As~~=keræ{~!~es) hænder

Maria si beve un caffe. (Mari~ ~~i~kvask~r hænder på hinanden~ ~~~!si sente stanc~. (Maria føler =~gs~~æ~) kop kaffe)

( 4) ( 5) (6) (7) (8) (9)

(loa) (lob)

(lla) (llb)

(12a) (12b)

(13) (14) (15) (16)

Maria si ~te~tde tardi. (Maria kommer sent i seng) si irri a. (Maria bl. . . . )

Maria si vergogna (M . iver irriteret · aria skammer · ) ~ap~~~~ s~ S?io~lie . (Sneen smelter)sig

emi si risolvono (Problem ~ ~ Si risolvono i problemi . (Probl erne øser sig,løses ) · { - emerne øses) Le case si vedono da qu· ((~an,Vij løser problemerne)

Da qui si vedono le cas~: (H~~~~! ~=~ ~~:~~:~ La casa si vede da qui (H(Hertfra sehr {man,vi3 husene) Da · · · use ses erfraJ

qui si vede la casa. (Herfra ses huset)

Da qui sivede le case . (~~~~fra ser{frnan,il} huset) DS~ qui_le sivede . (Herfra se~ar~!~ v~fnd~) husene)

i arriva alle 20 . ( lMan v·j nk 1 '

1

Non ~i balla tutta la nott~ a( f~mme~·}kl . 2o .-A~omst kl. 20) . \ an, i danser ikke hele natten) (17) Si parla delle vacanze . (fMa~D~~7 dtanlses ikke h~le natten) • i a er om ferien) (18) Se si e stanchi ( r . (Der ta es om ferien) (19) ci si - irrita 'faci~v~s man er. tr~t, Hvi~ vi er trætte . . j (2o) Li si viene trattati b=n~~ · (D~~ - ~~7itefes \m~}n,vi) let) ~: 'kk 11 iverlman,vi behandlet godt)

i e a e gengivelsesmuligheder er anført, bl-ot de vigtigste.

-6-

Det, dette Rids skal handle om, er som nævnt hvad 'si' er: hvor hør­er det morfologisk hjemme? - og hvordan fungerer det syntaktisk? hvad

er dets betydningsindhold? Som nævnt bygger beskrivelsen primært på syntaks og morfologi. Under­

søger man de opførte konstruktionstyper nærmere, konstaterer man at:

1 . i samtlige konstruktioner anvendes 'esse-' som temporalt Aux: 2. i de sammensatte tider kongruerer perf.part. i ex. 1-12 med det

grammatiske subjekt, medmindre der optræder et direkte obj. i

form af et bundet pron., som f.ex. i (21) Maria se le lava. (Maria vasker dem) hvor part. obligatorisk kongruerer med objektet: (22) Maria se le e lavat~. (Maria har vasket dem) Er obj. udtrykt v . hj.af NS kan part. enten kongruere med subjekt : (23) Mi sone fatte la barba eol vecchio rasoio a lama del nonno.

(Valp. p. 24)

eller med objektet: (24) Attende il ritorno di Nino, il mio compagno di cella che

stamattina aveva un pr ocesso per contrabbando di sigarette. Si e lavata la_m~gli2t!a ede andato ..... (Valp. p. 97)

I ex. 13- 20 opfører part. sig på følgende måde: hvis verbet der er udtrykt i participiet, i personlig, bestemt form bøjes med

'ave-', ender part. i si- konstruktionen på -o: (25) Si e parlat2 delle vacanze. (svarer til (17))

(jf . Maria ha parlato delle vacanze); bøjes det derimod med 'esse-', vil part. ende på -i: (26) Si e arrivati alle 2o. (svarer til (15))

(jf. Maria e arrivata alle 2o). NB! (12b) er ambivalent, det kan konstrueres på begge måder;

3.A. i (1-12) kan det finitte verbum optræde i såvel sg. som pl. Optræder der på det grammatiske subjekts plads en personbetegnel­

se, kan konstrukt i onen også findes i 1. og 2 . pers . sg. og pl . (jf. afsnit 3 . l) . I disse tilfælde vil ' si ' ændre udseende til henholdsvis 'mi, ti, ci, vi', som er bundne varianter . Som det fremgår af (19) kan konstruktionen også optræde i forb.m.

en (noi) si-konstruktion (se pkt . B) , hvor formen, når den er

foranstillet verbalet er ' ci'. Det har normalt udseendet 'si'

hvis det i forb . m. M + Vinf er knyttet til Vinf: (27) Per liberarsi di un ' abitudine senza dial ogo, si educhi alla

sessualita e non si senta complessata per via dell ' eta: si e sempre in tempo quando si vuole istruirsi e vivere piu com­piutamente la propria vita . (Svar i damebrevkasse, Grazia)

-7-

men her kan formen også være 'ci': ( 28)

(29)

Non su?nai m?lte volte nella stanza di Amelie. Non si pote­va ubr1acarc1 ogni mattina. (Pav . p. 61)

Se talvolta accadeva che noi pastorelli ci si incontrasse trantite sotterfugi o per case e i genitori venivano a sa­~erlo, erano botte furiose. Si aveva paura di incontrarci. (Ledda p. 53). .....-...-.;..;;.;..;;;....""""=.:::;.....;::,;:;....==~~~

B. I ex. l2b-2o optræder det finitte verbum altid i 3. pers. sg. I disse ex. er det teoretisk muligt at knytte et 'noi ' til kon­struktionen på følgende måde:

u~~ ~~~i (34 (35 (36)

Da q'ui noi si vede la casa. (svarer ti l 12b ) Da qui noi si vede le case. ( " " 13 ~ Da qui noi le si vede. ( " " 14 Noi .si arri va alle 2o. ( " " 15 No~ non si balla tutta la nette. ( " " 16) Noi ~i,parla delle vacanze. ( " " 17) Se si e stanchi, noi ci si irrita facilmente. (svarer til

~8; 19;.p . gr.af sætningsstrukturen optræder ' noi' ikke i bisætningen)

(37) Li no~ s~ 1 viene trattati bene. (svarer til 2o). ~: Når no1 optræder bliver sætningen entydig: vi gør et

eller andet. -

Hvorvidt 'noi' kan tilføjes eller ej, afhænger af betydningen. I samtlige konstruktioner (12b- 2o) bærer det grammatiske subjekt (der som oftest tillige er det logiske subjekt) det distinktive træk [+persJ. Hvilken eller hvilke personer der refereres til afhænger af konteksten: '

1. der kan være tale om en generel personangivelse: (38) Si vive una sola volta. (Man lever kun en gang) ;

2. der kan være tale om en ubestemt personangivelse hvori a. den talende er inkluderet:

(39) E' una domanda che h? fatte anch'io, trovandomi recente­mente a un convegno in cui cattolici e no si discuteva sul tema della speranza. (Sciascia p. 55)

b. den talende ikke er inkluderet:

(40) Ieri se:a, mentre intorno a me si parlava di squalli de cose e 10, pur ascoltando, altrene pensavo .. . (ib. p.245)

(41) ~n Am~r~ca l~ t;levi~ione.fa trasmissioni speciali per i.ge~i i~e:1ori ~gli anni quattro, gli insegna le mol­t1pl1cazion7, cosi quando vanno alle elementari, si uo passare subi to alla formul a di Einstein. (Gold. A~.78 ).

I denne type (hvor den talende ikke er inkluderet) vil der i langt de fleste tilfælde optræde en tids- eller stedsbetegnel­se, som her 'Ieri sera' i (4o) og 'In America' i (41) ;

3. der kan være tale om en bestemt personangivelse : i så fald vil den talende altid være inkluderet :

(42) "E' quello il Vecchio Signere?" chiesi a Crescenzo, come

-8-

~ circa a meta della costa occidentale dell'isola. (Buzz. p. 35)

(oplysning: der er kun de to nævnte personer til stede); (43) Accendeva.mo la nostra stufa verde, col lungo tubo che

attraversava il soffitto: ci si riuniva !u!ti nella stanza dove c'era la stufa, e ii si cucinava e si man­~. mio marito scriveva al grande t avoio ova~ oa.iiioini-cospargevano di giocattoli il -pavi.mento . Su'i sof· 1i~to aella stanza era dipinta un 'aquila: e !O guar daVO l 'aquila e pensavo che quello (trykfejl?) era l'esilio.

(Ginzb. p. 14)

(44) Dei titoli si parlera piu a.mpiamente nel cap. XII . (Dard. p. 62note)

som det fremgår af sidste ex., kan konstruktionen bruges om

en person: den talende. I de tilfælde hvor personangivelsen indbefatter den talende, kar. der føjes et ' noi' til konstruktionen, hvilket derimod ikke kan lade sig gøre hvis den talende ikke er i ndbefattet som f.ex . i

( 4o-41) . Det at der kan føj es et 1 noi ' til konstruktionen er ik­ke ensbetydende med at det ~ føjes til. I de uendelig mange er. jeg har indsamlet på typerne ( 12b- 2o) optræder ' noi si ' forholds·

vis sjældent, og da hovedsageligt i talesprog og gengivelse af

dette: (45) E questi 4 metri per 2 bastano pure ai v~ll~ggianti ~er.ri­

spondere agli amici che chiedono " dove vi siete cacciati ch: non vi si ve de mai ?" Noi si sta in pi scina . (Gold . Di ' P · 58

(46) " Perche io e lui" soggiunse " ci si conosce." (Vitt . p.221). hvor det som regel angiver et bestemt antal personer, men det

kan også anvendes generelt som i følgende ex . , hentet fra en

reklametekst: (47) Il l atte e la cosa piu "viva" da ber e, sempre che noi

~l~i~a=ni=·~s~i;....;;i~m~p~ar=-i a non bollir lo . (Esp . 7- 1- 79 p . 47 . ita-

Formen er dog ikke udelukket fra fortællende prosa:

(48) Veniva, a volte, nelle nostre case, aggrottato e bonario i figli che ci che noi ci si costruiva: •....

e scrutava con cipiglio nascevano, le famiglie

(Ginzb . p . 30)

(49) Io lo s eguii. ( . . . ) E si parti, noi due , con ritmico bor-bottio . (Buzz. P· 34);

4. de verbalbundne partikler 'lo,la ,li,le,ne ' placer es i ex. af typen (2-4) m e 1 1 em s i - der ændres til ' se ' - og finit

verbum: s e ex (21) . I forb.m . sekvensen M såvel foran M: (5o) Maria se le deve

+ vinf kan ' se {10, la,li ,le, ne} ' optræde

lavare . (Maria bliver nødt til at vaske dE!i

- 9-

som efter Vinf ' hvor de da vil være sammenskrevet med Vinf : (51) Maria deve lavarsele (som (5o)) .

I de tilfælde hvor der optræder ren Vinf ' skrives de nævnte stør­relser sammen med denne på samme måde som i (51) :

(52) Lavandosele, Maria .... (Mens Maria vasker dem, . . ... ) .

Som det ~remgår af (14) placer es 'le' her foran 'si '. Op­

træder der i denne konstruktionstype M + Vinf kan de verbalbundne partikler optræde fo ranstillet M: (53) Da qu i l e si dovrebbe vedere. (Herfra skulle man kunne se dem) eller efterstillet Vinf' men i dette ti lfælde bliver 'si ' stående foran M: (54) Da qui si dovrebbe vederle . (som (53)) . I forb .m. ren Vinf kan ' si ' i ex. som (12b- 2o) ikke optr æde. De øvrige bundne partikler skrives i disse tilfælde sammen med Vinf: (55) Vedendole, si sente che .... (Når man ser dem, mærker man at • . ) .

Disse forskelligheder kunne tyde på at ' si ' er et homonym, såvel mor­

fologisk (det at det kan optræde to gange i samme sætning, som f .ex. i (19) ) .som syntaktisk. Ud fra de anførte oversættel ser kunne det og­

så se ud som om det semantisk var et homonym, men her er det tænke­ligt at de t ikke er 'si',men elementer uden for ' si ' eller i kombi­nation med ' si', der betinger indholdet .

Før de netop fremsatte synspunkter uddybes, vil det være gavnligt at se på hvordan ' si ' - og si- konstruktioner - hidtil er blevet forklaret .

~ KRITISK GENNElllGANG AF TIDLIGERE UDLÆGNINGER AF ' SI '

Spørgsmålet om hvad ' si ' er har beskæftiget mange lingvister (selv om det langtfra gælder alle der har beskæftiget sig med si-konstruk­

tioner), og især i de s i dste 6- 7 år har adskillige taget del i di­skussionen, hvor meningerne er divergerende. Det der diskuteres er først og fremmest om hvorvidt 'si' er et homonym, og om hvorvidt

'si' er et pronomen. I de existerende udlægninger gør to opfattelser sig gældende :

1 . ' si ' opfattes i alle tilfælde som et pronomen; 2. ' si ' opfattes som et pronomen og som noget andet : hvad dette

andet er, kan være forskelligt, hvilket fremgår af afsnit 2 . o .2.

2.0.1. 'si' opfattes i alle tilfælde som et pronomen

2.0.1 .1 . Ifølge den mest udbredte opfattelse er ' si' morfologisk et

ubetonet, refleksivt pronomen. 2 . 0 .1 .1.1. I langt de fleste tilfælde inden for denne opfattelse, siges

pron. syntaktisk at kunne : 1. indgå i refleksive verber , hvor det kan have forskellig status .

Det er med fuldt overlæg at jeg taler om 'status ' og ikke om ' funktion ', da forskellige kriterier lægges til grund for op­

delingen (der er snart tale om syn t akt i ske: 'si' fungerer som objekt eller dativobjekt; ' si ' gør verbet intran-

sitivt; snart om s e m a n t i s k e ·(uden at syntaksen ind-1 o-dr ages) : reciprokt eller passivt indhold ; snart morf o

gi s k e, der hvor der tales om absolut refleksive verber;

2 . udtrykkeubestemt subjekt i forb . m. finit verbal i 3.pers . sg . I denne anv endelse kan der føjes et ' noi' til konstruktionen, hvilket dog har klang af toskansk , og hører talesproget til

(vedr. ex. (12b- 2o) ) . Denne opfattelse kommer til udtryk i langt de fleste grammatikker.

Jeg har her citeret M.Regula-J.Jernej /48/, der giver en af de mere

. udførlige beskrivelser. Hvorvidt en sådan udlægning kan siges at være forsvarlig, afhænger i høj grad af hvad man mener med ' ubetonet, refl eksivt pronomen ' . Så at sige ingen giver en definition af termen, hvorfor man må gå ud fra at der er tale om en alment accepter et term, men for at und­gå eventuelle misfors t åelser skal jeg anføre hvad jeg selv forbinder

med betegnelsen: Betegnelsen 'pronomen ' er for mig primært en syntaktisk betegnelse

for en størrelse der står i st edet for et nomen og som derfor ud-

-11-

fylder nominale ledpladser. Jegmener at det er forsvarligt at bruge termen morfologisk, hvis den givne størrelse primært anvendes som

ovenfor beskrevet; er det derimod ikke tilfældet, er det misvisende at tale om 'pronomen '.

Et refleksivt pronomen opfatter j eg som et pronomen der r epræsente­rer den genstand (i vid forstand) der optræder på det grammatiske subjekts plads. I en sætning som (56) Maria parla di se (stessa ) . (Maria taler om sig selv) repræsenterer 'se' 'Maria', vel at mærke den Maria der optræder på subjektet s plads (det kan i llustreres således: Maria1 parla di Maria1 ) Det betyder at refleksive pron. aldrig vil kunne optræde på subjekt­ets plads.

Betegnelsen ' ubetonet ' anvendes på italiensk om verbalbundne pron . (hvorvidt der er tale om pron. se afsnit 3. 1 . 2 . ), hvilket i praksis vil sige pron. i oblik kasus , hvor de står i modsætning til b e-t o n e d e pr on. som ikke er verbalbundne, men som kan placeres

"frit" i sætningen på samme måde som substantiver . Egentlig ville betegnelser som bundne vs . ubundne pron. være at foretrække, da de såkaldt betonede former langtfra alti d bærer stærktryk . Ud fra denne def . vil det på flere områder medføre en komplicering af sprogbeskrivelsen, og tillige gøre den sel vmodsigende, at udlægge 'si' som et ubetonet , refleksivt pronomen . I forb.m. refleksive verber må der rettes følgende indvendinger mod udlægningen:

1. Det forekommer mig inkonsekvent på en og samme gang at tale om refleksivt pron. og refleksivt verbum, da den første betegnelse ud­trykker en tohedsopfattelse (pron . optræder som selvstændigt led), hvorimod den anden betegnelse angiver en enhed.

2 . Det er misvisende at udlægge 'si' som pron. da det langtfra al­tid kan tillægges objektsfunkti on, det gælder evt . ex . som (8) (her k u n n e det udlægges som objekt, men i så fald ville det være det eneste mulige, og kun i den bundne form) , men indiskutabelt ex. som (lob-12) : her kan det under i ngen omstændigheder udlægges som objekt da verballeksemet 'vede-' kræver ti l stedeværelse af det di stinktive træk [ +anim] ved det grammati ske subjekt, og det er ikke tilfældet ved 'problem-' og ' cas- 1 •

Det at ' s i' ikke altid kan forklares som objekt, medfører at opde~ lingen af de refleksive verber kommer til at bygge på forskellige kri teri er, hvilket er yderst kritisabelt . 3. I de ti lfælde hvor ' si ' kan udlægges som objekt medfører udlæg-

-12-

ningen en komplicering af grammatikken , da den må operere med to sæt regler vedr. brugen af temporalt Aux i forb.m. transitive verber: op­

træder der et refl.pron. på akk.- eller dativobjektets plads er Aux •esse-', hvorimod det er 'ave-' hvis der ikke på de nævnte objekts­

pladser optræder et refl.pron. Det forekommer mig usædvanligt og uforståeligt at en enkelt udfyldning i et paradigme skulle kunne ændre Aux-brugen: især er det uforståeligt

hvordan et dativobjekt, der jo er løsere tilknyttet verbalroden end det direkte objekt, i ex. som (2-4) skulle kunne betinge Aux-brugen. Endvidere må man undre sig over hvorfor Aux er 'esse-' i forb.m. ' si', men derimod 'ave-' i forb.m. den tilsvarende ubundne, betonede form:

(57) Maria si lava. (58) Maria lava se(stessa).

(57a) Maria si e lavata. ( 58a) Maria ha lava to se ( stessa) . I

når der i begge tilfælde er tale om et refleksivt pron .

I forb.m . den under pkt . 2 anførte funktion må man sige at formule­ringen er for vag, da det ikke fremgår om det er 'si' i sig selv der udtrykker ubestemt subjekt, eller om det er kombinationen 'si' + v3sg' Men der kan under ingen omstændigheder være tale om et refl.pron, medmindre sprogbeskrivelsen bliver selvmodsigende, da pron. ikke re­præsenterer nogen anden størrelse, og ikke kan fungere som subjekt .

Derudover må man sige at det er en svaghed ved udlægningen at den ik­ke. giver en syntaktisk forklaring hverken på 'si' eller på ' noi'. I en enkelt grammatik gives der en sådan syntaktisk forklaring, nem­lig i P.Spore /55/. 'si' udlægges her som et bundet subjekts'pronomen (§148), og det påpeges at 'si' er det eneste bundne subjektspron. på

italiensk. Det fremgår ikke af P.Spores grammatik, men i en samtale med P.Spore har han fortalt mig at han opfatter ' noi' som et ubundet

subjektspron. , således at sekvensen ' noi si ' svarer til ' nous on '

på fransk , altså ubundet + bundet subjektspron . Ser man bort fra at det morfologisk er misvi sende at tale om refl.

pron. i disse tilfælde, medfører den foreslåede udlægning en kompli­

ceringen af grammatikken på to punkter: for det første betyder det at der i forb . m. gennemgangen, af subjekts­pron. skal anføres at disse er ubundne på itali ensk, men at det ikke

gælder 'si', s om er bundet; for det andet - og vigtigst - at der skal gives to sæt regler for

ledfølge, afhængigt af om subjektet I / = 's.i' , hvilket fremgår

af omstående: ·. (af hens;Vn til overskueligheden er den danske g~ng~velse udeladt)

-13-

SUbjekt E I Si I subjekt = 1 si'

(59a) Lei va a casa, (59b) Si va a casa. (ledfølgen er her identisk)

(6oa) Lei non va a casa. (6ob) Non si va a casa . (nægtelsen placeres forskelligt)

(6la) Lei ci va. (6lb) Ci si va. (det verbalbundne ' ci' placeres forskelligt)

(62a) Lei vede le torri. (62b) Si vede le torri. (ledfølgen er her identisk)

(63a) Lei le vede, (63b) Le si vede. (det verbalbundne 'le' placeres forskelligt)

(64a) Va a casa lei. (64b) +va a casa si. (da 'si' er verbalbundet kan det ikke placeres sidst i sætningen)

(65a) Lei, va a casa. (65b) +si, va a casa. (da ' si' er verbalbundet kan det ikke sættes i extraposition)

(66a) Lei_parte alle 2o e (66b) +si parte alle 20 e arriva alle 22 . arriva alle 22.

( ' si ' er ikke blot verbalbundet , det er også obligatorisk foran ethvert finit verbum, derfor er perioden (66b) ugram­matisk) ,

2.0.1.1.2. I et enkelt værk - F . Fochi /25/- siges det at der i samtlige tilfælde er tale om refleksive verber (ex. som~2b-14 og 19- 20) be­handles ikke) . Der hvor andre taler om upersonlig anvendelse af ' si ' , mener F.Fochi at der stadig er tale om refl. verber, der i så fald får passivt indhold.

M.h.t. ' noi' pointerer han at det i ex. som (15- 18) ikke fungerer som subjekt, men derimod "vuol essere uno dei tanti pleonasmi che la lingua tollera e spesso apprezza" (p. 259) .

En sådan forklaring må siges at være uacceptabel, da den bortfor­klarer fænomenet snarere end at forklare det.

2.0 .1 . 2 . I A. L. & G. Lepschy /33/ , samt i enkelte andre som M. Plum / 46/ og J.E.Holst - C. Zimmer /30/, siges det at ' si ' i visse tilfælde på det nærmeste har karakter af et selvstændigt subjektspron.

Lepschy'erne taler om at 'si' af praktiske grunde kan sammenlignes med 'one '• (eng . ) og ' on' (fr . ) , men gør samtidig opmærksom på at ' si ' historisk set har relation til det refleksive ' si' . Ingen definerer ' si ' som indefinit pron. I /33/ udlægges sætningerne (lob) og (llb) som tvetydige: de kan siges at indeholde såvel passivt som upersonligt ' si ' . Det påpeges i gennemgangen at verbet i forb .m. det upersonlige ' si ' kongruerer med objektet, hvilket kan ses .når dette optræder i pl. (p. 214- 5) . Den udlægning er ikke rigtig : ' si ' kan ikke være det upers. 'si' da det p . gr . af verbets kongruens med NS ikke kan udlægges som sub-

-14-

jekt. Verballeddet kongruerer aldrig i tal med objektet. Normalt kon­gruerer det med subjektet, men man kan hos børn og folk med utilstræk·

kelig skoleuddannelse finde at verbet optræder i 3.pers.sg. selv om subjektet optræder i pl. - dog kun hvis subjektet er efterstillet:

(67) Dopo qualche mese che frequent~vo la s?uola ?omincio i Erimi urti col professore. (Montaldi: Autob1ograf1e della teggera p .-321, Torino 1961; cit. in Alisova /1/ p. 147)

( 68) Ieri passe i colombacci e la mamma disse: "Tra poco e arrivata - li' i5 - - - · E f · rlo? "E' la primavera! avvero? domando 10. c?me a~ ~ ~ape .. ~

passato i colombacci e quando Ea~san2 siamo v1c1lll all a prima-vera." -('Stil-fra-elev i ScuoTa eiementare N.Scuro, Galluzzo

cit. in Alisova /1/ p. 148). I forb.m. de omtalte sætninger (lob + llb) kunne man sige at de se­mantisk udtryh-te passivt og/eller upersonligt indhold; men ikke at

'si' i sig selv udtrykker upersonligt indhold.

2.0.1.3. Cr.Castelfranchi - D.Parisi /11/ & /12/ fremlægger - efter føri at have arbejdet med at 'si' er to forskellige pron, nemlig et refl.

pron, der semantisk er specifikt (ex . 1-loa), og et ubestemt pers. subjektspron., der semantisk er non-specifikt (ex. lob-2o) - den hypo·

tese at •si • i alle tilfælde skulle være et og samme pron. - men ikke som vi hidtil har set et refl.pron. - men derimod et henvisende pren.

der semantisk aldrig er fuldt specifikt. Emnet behandles i to artikler: først i en italiensk udgave, senere i

en engelsk version. M.h.t. formuleringen af hypotesen er der under­vejs sket en ret mærkbar modificering, men trods denne forskel til­lader jeg mig at behandle de to artikler under et, og refererer m.h.t

hypotesen til den engelske version. Den hypotese der fremlægges siger for mig at se ikke andet end hvad mange i lang tid har ment om pronominer, nemlig at de er grammatiske, abstrakte størrelser der "ligesom sætter en tom ramme op" for at sige det med P.Diderichsen /23/, Skulle hypotesen have nogen betydning, måtte det i mine øjne indebære at 'si' skulle være det eneste henvis­

ende pron. på italiensk, hvilket jo langtfra er tilfældet. Selv om der i det meste af artiklen skelnes mellem refl. og ubestemt 'si', er det ikke den samme kritik der skal rettes mod denne teori

som mod de hidtil omtalte m.h.t. det refl.pron. For det første tales der ikke samtidig om refleksive verber . For det andet trækkes skillelinjen mellem refl . 'si' og ubestemt 'ei'

mellem ex. (loa) og (lob), således at 'si' i ex. som (lob og 11-12)

ikke udlægges som objekt, men som ubestemt subj, pren. For det tredje mener de ikke at brugen af Aux afhænger af hvorvidt verbalroden er transitiv, men derimod af om prædikatet i en sætning

-15-

udtrykker at det argument der optræder på det grammatiske subjekts

plads kommer/er i en tilstand. Er det tilfældet anvendes 'esse-', er det derimod ikke tilfældet anvendes 'ave-'. Denne f orklaring fremlæg­ges ikke i de nævnte artikler, men derimod i en artikel af D.Parisi om perf.part. /45/, som der henvises til.

Mod udlægningen af 'si' som ubestemt subjektspron. må der rettes den

samme kritik som mod /33/ (jf. 2.0.1.2.), nemlig at det ikke syntak­tisk er forsvarligt at udlægge 'si' som subjekt i ex. som (lob-12) .

~ 'si' opfattes som pronomen og som noget andet

At 'si' ikke altid skulle være et pron. konuner til udtryk i følgen­de værker: V.Lo Cascio /37/, D,Jo Napoli /41/, T.Alisova / 1/ , A.No­centini /42/ og N.Costabile /2o/.

De fem lingvister er ikke indbyrdes enige, hverken om hvornår der er tale om refl.pron. og hvornår der er tale om noget andet, ell&r om hvad dette andet er .

Da pronominalopfattelsen er blevet vurderet i det foregående, og da

der ikke føjes nye aspekter til i de omtalte værker, vil jeg her kun

beskæftige mig med den del af udlægningen der vedrører 'si' ~ pron.

' .0 . 2 .1. V. Lo Cascio's udlægning

V. Lo Cascio mener at 'si' i ex . som (1-loa) er et refl.pron., hvor­imod det er et verbalmorfem i ex. som (lob- 2o). Det fremgår ikke

klart hvilken funktion dette verbalmorfem har, men det er på en eller 'Ulden måde knyttet til den semantiske operator [ +upersonlig].

, .0 . 2 . 2 . D. Jo Napoli ' s udlægning

Donna Jo Napoli fore t ager s amme opdeling som Lo Casci o , men i mod­sætning t il ham anfører hun at 'si' i ex. som (lob- 2o ) er "et ver­

balmærke der fortæller at subjektet er et specielt ubestemt subjekt, hvis træk adskiller sig fra andre subjekters" (p . 132). Spørgsmålet er om der tænkes på det grammatiske eller logi ske sub­jekt, hvilket ikke fremgår af artiklen. Hvis der er tale om det grammatiske subjekt, bliver sætninger som (lob- llb) syntaktisk uforklarlige, som påvist i 2 . 0 . 1.2. Er der tale om det logiske subjekt, må en sætning som (20) udelukkes .

Desuden er det ikke muligt v.hj.af denne beskrivelse at forkl are hvor­for 'noi' i nogle tilfælde ikke kan føjes til konstruktionen selv om de i afsnit 1. 2. pkt. 3B nævnte betingelser er til stede: betingelser som D. Jo Napoli selv omtaler (p . 136) . En sætning som (69) +Noi si vedono le case .

er ugrammatisk på standarditaliensk.

-16-

2.0.2.3. T.Alisova og A.Nocentini's udlægning De samme indvendip_ger kan man rette mod Alisova og Nocentini' s udlæg· ning, da også de udlægger 'si' i ex. som (lob-2o) som verbalmorfem,

der angiver at subjektet er ubestemt.

Inden for de konstruktionstyper hvor de bundne varianter 'mi, ti, ci

og vi' kan forekomme, skelner de to sprogforskere mellem refl.pron., som foreligger i de tilfælde hvor det kan erstattes af den tilsvaren· de betonede form 'se' eller 'l'un l'altro'; og et affix, der iflg. Alisova primært angiver at et oprindeligt kausativt, transitivt ver­bum er blevet ikke-kausativt og intransitivt (p. 57- 8); og som iflg. Nocentini er et diatesemærke der angiver at der er tale om i ntern diatese, og at verbet optræder intransitivt (p.464). Nocentini anfører at det er umuligt at fastlægge hvor skellet melle~ de to si'er går (p. 464). At det forholder sig sådan ( og det er jeg enig med Nocentini i) er for mig at se et tydeligt bevis på at der er noget i vejen med teorien: en sprogbeskrivelsesmodel må k unne ad­

ministreres, hvis ikke, må den forkastes.

-17-

l.:_ EN ANDEN UDLÆGNING AF 'SI ' Som vist i det forudgående afsnit lever de bestående teorier desvær­re langtfra op til det krav der i i ndledningen blev stillet til en sprogbeskrivelse om at den med dækkende og letfattelige termer skulle give de nødvendige og tilstrækkelige opl ysninger om sproget. Man kunne derfor eventuelt fristes til at spørge sig selv om ikke krav­et er for.strengt . Det er velkendt at der hidtil ikke er udfor met nog-

en sprogteori der i sin helhed kan l eve op til kravet, men det må for mig at se være det krav man skal sti le imod ; og jeg skal i det følgen­de forsøge at vise hvordan de allerfleste af de påpegede komplikation-er, om i kke alle, kan fjernes hvis ' si ' forklares som en ren grammatisk

størrelse der ALTID på den ene eller den anden måde er knyttet til verbet: man kunne definere ' si ' som et verbalaffix eller verbalmorfem. Dette .verbalaffix kan syntakti ek anvendes på to måder:

1. som diateseaffix

('si'+ ver bum angiver medial ver balform) 2 . som bestemthedsophævende affix

Mod begges udlægning må man indvende at 'si' +verbum ikke altid op­træder intransitivt (hvilket Alisova selv gør op:nærksom på), og dette..l.:.k

(hermed menes· at den person- oe talnotion der er indeholdt i verbalfleksivet, annuller es) .

'si' som diateseaffix faktum svækker deres teori.

.l:.l.,;,1:_ Beskrivelse af affixets funktion 2.0.2.4. N.Costabiles udlægning

Den eneste der tager højde for de syntaktiske forskelle mellem kon­

struktioner som (lob-12b) på den ene side og konstruktioner som (12b-2o) på den anden, er N.Costabile, der mener at 'si' i ex. som (12b- 2o) er et verbalmærke der angiver at det grammatiske subjekt er blevet neutrali seret, hvorimod der i ex. som (lob-12b) er tale om et andet 1 si', da det grammatiske subjekt i disse sætninger er nominal­syntagmet. Dette ' si ' er ikke et r efl .pron . : det foreligger derimod

i ex. som (1-loa). Der s i ges ikke noget om hvad dette ' si 1 i (lob-l?b er, ud over at det indgår i en konstruktion der udtrykker passivt

indhold. costabile understreger at et ex . som (12b) er ambivalent m.h.t . syn-

takti sk udlægning (p. 71) . Co stabiles udlægning forekommer mig at være den mest acceptabl e af de her omt alte udlægninger da den giver en såvel syntaktisk som sem~

tisk forsvarli g udlægning af konstruktionerne. Endvidere åbner den mulighed for at gi ve en præcis syntaktisk forl:l81' ing på ' noi 1 i ex. s om (12b- 2o) (det gør Costabil e dog ikke) - en fe~

klaring iflg. hvilken 'noi ' passer ind i det italienske sprogsystem

(se afsnit 3 . 2 . 1 . ) .

Denne anvendelse af ' si ' foreligger i ex. (1-12), hvor det kan op­

træde i forb.m. såvel finit som infi nit verbalfor m. I denne funktion er affixet ikke altid ' si ' - det kan også være 1mi,ti,ci,vi 1 afhængigt af det grammatiske subjekt :

mi anvendes hvor subjektet er J . pers . sg . ti li li li li 2.!Jer s . sg .

ci " li li li l.pers . pl. eller aperE. (Ee 3 . 2.1. ) vi li li li li 2. pers. pl.

Der er sålede s tale om bundne vari anter af diateseRffixet. lJen mediale verbalform ligger på linje med aktiv og passiv verbal­form, som den står i modsætning til . Hagle verballeksemer kan for P.komme i alle t r e diateseformer, andre i to af diateseformerne (da aktiv og medium) , og atter andre kun i en ciat eseform (aktiv eller me dium) .

Hyppigt a~vendes den mediale ver balfor m til også at udtrykke media~t indhold; men passivt indhold udtrykkes også hyppigt gennem denne form, dog skal subjektet optræde i 3 . pers . for at dette er muligt:

det vil med andre or d si ge at hvi s subjektet er 1 . eller 2 . pers ., kan indholdet ikke være passivt. Formen kan i sjældne tilfælde des-

- 18-

uden udtrykke aktivt indhold. Note: Aktivt indhold foreligger i de tilfælde hvor den genstand (i VI'dforstand) der figurerer på det gra.mmatiske subjekts plads, udfør­er den handling der udtrykkes gennem verbalet . Denne handling er re-t et mod en genstand uden fo1· den handlende. . Medial t indhold foreligger i de tilfælde hvor verbalhandlingen fore­går inden for den genstands sfære som figurerer på det grammatiske subjekts plads. Den handlende kan enten være genstanden selv, og der kan da være tale om refleksivt eller reciprokt indhold; eller den . handlende kan være ukendt: man kan blot konstatere at det verbalhan·· lingen udtrykker, sker inden for genstand~ s sfær e : det. er f . ~x. ti!• fældet i (7o) Maria si a.mmala. (Maria bliver syg). I disse tilfælde kan der ikke tales om refleksivt eller reciprokt indhold. Passivt indhold foreligger der hvor verbalhandlingen udefra er retti mod den genstand der optræder på det grammatiske subjekts plads .

At en og samme diateseform kan udtrykke forskelligt indhold er ikke

noget særsyn, hvilket nedenstående oversigt illustrerer:

form aktiv medium passiv

indhold

AKTIV Lavo Pierino Lavo i piatti Mi lavo i piatti

Lavo me stessa Mi lavo Lavano le mani Si lavano le mani l'un all'altro Si baciano

Lo ricordo Me lo ricordo MEDIUM Maria dorme La neve si scio-

La lettera brucia glie Il problema si risolve da se

La porta si apre

Ricevo una let- Si apre la porta Maria vi ene lavata

tera Si risolve il La porta e aperta problema cos i Come sara risolto

PASSIV Si lavano i pi at- il problema? ti I piatti vengono

Si cercano tre lava ti giovani

Omvendt kan det samme indhold udtrykkes v.hj. af forskellige diates

former, hvilket fremgår af overstående skema.

3.1.2. Fordele og evt . kritisable punkter ved &en foreslåede udlægning At udlægge ' si' som diateseaffix, og ikke som refl.pron., bevirker: 1. at den konsekvente brug af 'esse-' som temporalt Aux bliver for­

ståelig, da man derved kan sige at valget af Aux på moderne ita­

liensk er betinget af diateseformen: i forb.m. medial og passiv verbalform anvendes ALTID ' esse-' ;

i forb.m. aktiv form kan såvel ' ave-' som ' esse-' anvendes . Samtidig bliver der ikke længer e noget paradoksalt i at der anve:-

-19-

des 'ave-' i forb.m. ' se' da 'se' ~ et pron. der fungerer som

objekt for et verbal i aktiv form . Derimod er 'si' en del af den mediale verbalform;

2 . at distinktionen mellem pron. og afledningsaffix, som foreslået

af Alisova og af Nocentini (jf . 2.0 . 2.3 . ) bliver irrelevant, hvil­ket er af det gode, da den ikke kunne administrer es ;

J. at det ligeledes bliver irrelevant at skelne mellem refl . ' si', reciprokt 'si', passivt 'si', sådan som det gøres i grammatikkerne,

da det ikke er 'si' i sig selv der angiver dette indhold, men der­imod en kombination af flere faktorer i sætningen.

Anmærkning: Jeg vil på dette sted henlede opmærksomheden på at det samme fænomen kendes fra dansk: det -s der findes i ord som f . ex: 'slå~', 'minde~', ' læges' er et resultat af århundreders udvikling af det refl.pron. 'sigT (men trods denne oprindelse har jeg aldrig set -s blive udlagt som refl.pron. på moderne dansk, men derimod som verbalfleksiv). Dette - s kan, afhængigt af verbalrod og sætningskonstruktion an-give forskelli~t indhold : ' PASSIV: (71) Græsset slås to gange om ugen.

(72) Børn slås ofte af deres forældre. RECIPROK : (73) Børnene slås så snart de kan komme til det . MEDiuM ikke- RECIP: (74) Jeg mindes det med glæde.

(75) Deres veje skiltes. (76) Såret læges hurtigt .;

4. at verbets kongruens med det logiske objekt

lader sig forklare, da verbet ikke optræder i i ex. som (11) let aktiv form, men der-

imod i medial form; og ' si' skal således ikke udlægges som selv­stændigt sætningsled, men som en del af verballeddet. Det logiske objekt kommer derved til at fungere som subjekt . Konstruktionen er uhyre udbredt på moderne italiensk: det er den

helt almindelige konstruktion når man ønsker at udtrykke at det logiske subjekt er ubestemt/generelt, hvorimod ex. som (13) hører til sjældenhederne. - Nu vil nogen måske indvende at der her må

være tale om en såkaldt upers. si-konstruktion, da det logi ske sub­jekt jo er ubestemt/ generelt . Ja, det er rigtigt, men spørgsmålet er hvordan sætningen syntaktisk er opbygget, og ud fra det kriterium må 'le case' i (11) udlægges som subjekt (jf. 2 . 0.1 . 2 . ).

Anmærknirn;P Jeg vil endnu en gang drage en parallel til dansk. hvor man kan sige: (77) . Man kan fremhæve adskillige gode ting ved forslaget. (78) Der kan fremhæves adskil~ige gode ting ved forslaget. Indholdsmæssigt er der så at sige ingen forskel på de to udsagn, hvilket der derimod er syntaktisk: i (77) optræder verbalet i aktiv form og det grammatiske subjekt er 'man'; i (78) optræder verbalet i ~assiv form og det grammatiske subjekt er 'adskillige gode ting ' . I (77) er der overensstemmelse mellem det grammatiske og logiske subjekt, hvilket .der i kke er i (78), hvor det logiske subjekt ud-

- 20-

trykkes extralingvisti~k.. . ( ) ( 78) Vender vi nu tilbage til italiensk, svarer 11 til , mens (13) svarer til (77).

Mod den foreslåede udlægning er der blevet rettet følgende indvend-

inger, der vedrører si- konstruktioner med medialt indhold: l. Hvordan ka.n 'mi, ti, ci, vi • udlægges som verbalaffix, når de også

udlægges som pron. hvor de fungerer som akk.- eller dativobjekt? å å I . I Og da ' si ' indgår i paradigme med disse størrelser, m ogs si

- 21-

se ord altid er bundet til verbet - i forb.m. såvel fini t som in­

finit form - kunne tyde på at de ikke udfylder en selvstændig led­plads, men derimod skal henregnes til verbalet (en lignende opfat­telse kommer til udtryk i Fransk grammatik /27/ 4 . 5.Arun . ) , og i så

fald svækkes indvendingen betydeligt . Spørgsmålet bliver så at re­degøre for de verbalbundne størrelsers kombinatorik, hvilket falder uden for dette emne; men der kan henvises til f.ex. V.Lo Cascio /39/ og P.A.M.Seuren /54/.

udlægges som pron. . 2 H rtil kan der svares at de nævnte størrelser har det specielle ve. li 'si' som bestemthedsophævende affix

s~g, at de angiver pers. og tal (ligesom finitte verber), men ikke l:......:l..:.. Beskrivelse af affixets funktion

køn og tal (hvilket er karakteristisk for nominale størrelser) . J~ Det bestemthedsophævende ' si ' foreligger entydigt i ex. (13- 20) ; og

kan derfor ikke se at det er et vægtigt argument. 'si' i (12b) kan, men skal ikke, udlægges som sådan. Anmærkni ·.~elv om der her er tale om en synkron redegørelse, vi~ Denne anvendelse af 'si' kan KUN forekomme i forb.m. finit verbum i • hii~*}~anske kort at omtale et diakront forJ:iold . Jeg er selv ~~gden opfattelse at 'si' oprindeligt har været li?eså.meget pren. 3.pers.sg da det ophæver den person- og talnotion der er indeholdt i

1 · t· · v; • hvilket ses af at Aux på ældre italiensk var verbalfleksivet. Normalt giver et verbalfleksiv oplysning om: person, som mi , i , ci' ~ • , , 1 • men fra 'ave-'. I en periode anvendtes såvel ave- som fes~e- :, 0 bliver tal, tempus og modus. Optræder formen derimod sammen med det bestemt-det 17. årh. slår ' esse-' igennem på bekostIUng a . ave g enerådende i skriftsyroget og på toskansk (oplysningerne er base-ret på G.Rohlfs /51/ § 73~) . . . .. I store træk forestiller J~g mig følgende u~vikling. t ·t·vt 1 fase· 'si' (+varianter) opfattes som obJekt for.et r~si i v~rbum i aktiv form. Der er med A.B~inke~bergs terminologi /7/ tal. om • extern transi ti vi tet ' . Aux = ave- å . . d 2 fase· 'si' +ver bum opfattes som et fast udtryk p .lin~efme f:ex. • ~ver paura ': ' si ' fungerer her som 'inter~t obJekt or ver

t Aux = ' ave-' / ' esse- . e ·f d , · 1 altid optræder i umiddelbar nær hed af verbet og <i"l 3. ase: a si · d t · g til 'paura' der drig som selvstændigt sætningsled - i mo sæ nin f ex kan fungere som externt objekt i (79) Aveva una -paura enorme. (Han.var forfærdelig bange), eller som subjekt (80) La su~ ~~ur~ era enorme. (Hans angst var forfærdelig sto:r:) - ~pfattes si b ~ -terhånden som en størrelse der ikke lader sig skille fra ver e , og objektsopfattelsen forsvinder .

Aux = 'esse-' 2. Hvordan kan man forsvare at opfatte 1 si 1 (og varianter) som verb ,' af fix (og alt så som en del af verbet) når det ikke altid optræder

· 1f ld t h · s et direkte objekt ge foran ver bet, hvilket f.ex. er ti æ e vi som f . ex. 'le mani' i (3) pronominaliseres: (81) Maria se le lava. (Maria vasker dem) eller hvis et indirekte objekt hvis forbinder er ' di ' pronominali-

seres: (82) Maria si vergogna dell ' episodio . (M skammer sig over episoder.

(M skammer sig over den) ? (83) Mari a se ne vergogna. Opfattes disse ubetonede, verbalbundne småord som værende primære led der udfylder en afgrænset , selvstændig ledplads i sætningen, .t.\ en sådan indvending siges a t have sin berettigelse; men det at dis·

hedsophævende 'si', gives der kun oplysning om tempus og modus:

'si' + v3sg udgør en enhed, som jeg vil kalde apersonlig verbalform, da subjektet i disse konst ruktioner altid bærer det distinkt ive træk

[+per~, hvorimod verbalformen i sig selv ikke angiver hvilken per­son der er tale om (jf.l . 2 . pkt.3B).

Da 'si' + v3sg udgør en enhed, burde man egentlig operere med 7 -fremfor med 6 finite verbalformer inden for hver tempus- modus:

!.pers.

2.pers. 3. pers .

PART- o PART- i PART- e

pl. PART-iamo PART- i te apers . anumerisk: si PART- e PART- ono

Det skal dog pointer es at den apers . form ikke ligger fuldt på linje

med de øvrige seks finite former, da der knytter sig et karaktertræk alene til denne form som gør den ene- stående blandt de fini te former

på italiensk: dette karaktertræk er at det temporal e Aux altid er ' esse-' .

Den apers . form kan forekomme i samt lige tre diatesefor mer, hvilket fremgår af ex. (13- 20). I lighed med de per s. verbalformer (hermed menes 1.-2 . - 3. pers.) kan der i visse ti lfæl de også til den apers . form knyttes et ydr e subjekt i form af pers . pron., neml ig ' noi ' - se ex , (29) (vedr. betingelserne for noi's ti l stedeværelse se l.2 . pkt . 3B) . Dette pron. kan som andre subjektspron. efterstilles ved emfase :

-22-

(84) "Bravi ragazzi" ci dicevano i borghesi "_::!i _ sta_m.§:lji. anche noi. · · e di· ci· amo al governo che 'basta. (Pav. p/ Mettiamoci insieme

Den apers.form kan ikke bruges som imperativ (= indbyrdes opfordr!

her kan man kun anvende l.pers.pl. som i det netop anførte ex,og.

(85) _ ... Io pero comincio a sentire umido .. . Qi_si mu~v~? -Muoviamoci. Ma per andar dove? (Cassola p. 32)

Forklaringen er formentl i g at imperativen er en konjunktivform, hv

for man vælger l.pers.pl. og ikke den apers .form som føles tung .

~Fordele og evt. kritisable punkter ved den foreslåede u~lægni At opfatte ' si' +V som en enhed, og ikke, som flere har gJort,

3sg en tohed, har for mig at se to helt klare fordele:

d det at grarnmati. kken kun skal anføre et sr. - for det første bety er regl er for ledfølge;

_for det andet at •noi ' i forb.m. apers . form l ader sig forklare• taktisk: der er tale om et ydre subjekt, der anvendes og placere.

på helt samme måde som andr e ydre subjekter. Vender vi et øjeblik tilbage til ex . ( 59- 66), ser vi at sætningso.

· d t · k i· a - og b- sætningerne når ' si' henregnes til bygningen er i en is

verballeddet:

'$: subjekt sub- næg- v e r b a 1 objekt adver- subje '

i extra jekt tel- bundne bi al emfast

pos . se småord vf . f

( 59a) (lei~ va a casa

(59b) (noi si va a casa

(6oa) (lei) non va a casa

(6ob) (noi) non si va a casa

( 6la) (lei) ci va (6lb) (noi) ci si va

~62a) (lei) ve de l e torri

62b) (noi) si ve de le torri

(63a) (lei) le ve de ( 63b) (noi) le si ve de

(64a~ va a casa lei

(64b si va a casa noi

~65a~ l ei va a casa

65b noi va a casa

(66a) (lei) parte alle 20 arriva alle 22

(66b) (noi) si parte alle 20 si arriva alle 22

Ovenstående er et semplificeret sætningsskema. Sub jektet i ex . (59-63) og (66) anføres i ( ) da der er tale om fo-kultative led.

- 23-

Det eneste sted der viser sig ikke at være overensstemmelse mellem

apers . og pers . konstruktion , er i forb .m. det verbalbundne 'ne' : i den pers. konstruktion placeres ' ne ' umiddelbart foran vf, hvorimod

det placeres mellem apers . ' si' og v 3sg i den apers . konstruktion : (86) Parla delle vacanze . (Hun tal er om ferien) (87) Ne parla . (Hun taler om den) over for:

(88) Si parla delle vacanze C(Man,Vi} taler om ferien) (89) Se ne parla. C(Man, ViJ taler om den) Denne uoverensstemmelse kunne tyde på at udlægningen ikke er holdbar ; men såfremt de ubetonede, verbalbundne størrelser - som foreslået i

3.1 . 2. - udlægges som hørende til verbalet, bort falder derme indvend­ing.

Et vægtigere argument - der taler~ teorien - er at 'ne ' i forb . m.

vf + vinf kan knyttes til vinf' hvorimod ' si' forbliver foran vf.

Ud over de netop omtalte fordele, som jeg opfatter som de vigtigste,

medfører udlægningen at følgende lader sig forklare : 1 . det at 'si ' ved sidestilling/opremsning af verballed optræder ved

hvert enkelt som det fremgår af ex.(66b); 2.det at diateseaffixet i apers . form har udseendet 'ci': det skyldes

uden tvivl det semanti ske indhold. Ganske vist kan konstruktionen også referere til personer I NOI , men NOI er langt det hyppigste .

Som oftest er 'ci' blevet forklaret fonologisk : for at undgå sekven­"e" ' "i si' er det første blevet ændret til ' ci ' ; men :let argument

er ikke holdbart, da diateseaffixet i forb .m. Vinf kan være 'ci' som vist i ex. (28- 29) .

Det at diateseaffixet efterstillet Vinf i denne konstruktion kan være ' ci ', taler endvidere stærkt for at ' ci ' i (19) er diateseaffixet og ikke det apers . ' si ', således som nogle har udlagt det , bl.a . V. Lo Cascio /37/ (p . 177) ; 3. det at possessivet i visse tilfælde er ' nostr- 1 og ikke ' propri- 1

som det ~ævdes af alle : ( 9o) . • La stessa vergogna che provavo da "zia" Anita, pur col bene

che le volevo, quando si andava a trovarla, il giorno stesso del ~ arri vo . ( Cancogni p . 8)

(indholdet af si-konstruktionen svarer til pkt.3. under l . 2 . pkt . 3B) (91) Duecent ocinquanta , duecent oottant a , trecento, erano ormai pas­

sati quasi due anni, si era al termine della nostra avventura? ------ (Buzz . Boutique p-:-2II}

(indholdet svarer her til pkt . 2a) (92) "Tu Carl etto" gli dissi "ti e mai successo che una cosa era

decisa da qualcuno prima ancora che t u lo facessi?"

-24-

Parlammo un pezzo e lui diceva che e cosi per tutti quanti. Che c'e sempre qualcuno che si mette di mezzo, e si vorrebbe dir la nostra e non si puo. "Ma il be11o invece e dir la nostra . 11

" Si capisce" mi disse. (Pav: p. 183) (indholdet svarer her til pkt. 1) Brugen af 1 no str- 1 synes begrænset til de tilfælde hvor den taler.-

de indgår i subjektet, som er indeholdt i den apers . verbalform:

4 . det at 'esse-' konsekvent bruges som temporalt Aux. Aux-brugen kommer ved denne udlægning til at afhænge af verbalet , og i kke af en enkelt udfyldning i et subjekt- paradigme der er ka­

rakteriseret ved det distinktive træk l+per~. Som før nævnt er den apersonlige form ene- stående på i taliensk. De

særlige ved en er, at det er en non-specifik form m.h.t . person og

tal, i modsætning til de andre fini te former der er specifikke m ...

de to omtalte træk. Dette non-specifikke indhold kunne meget vel tænkes at betinge den konsekvente brug af 'esse-', men det lader sig vanskeligt fastslå, da formen netop er særegen og derfor i kke kan sammenlignes med andre lignende konstruktioner i sproget .

Der er blevet rettet følgende indvendinger mod udlægningen: 1. Gunver Skytte Schmidt har gjort mig opmærksom på at det apers .

' si' godt kan forekomme i forb.m. i nfinit verbalform i en konstru.t.·

tionstype som: (93 ) Questa possibili ta e da escludersi. (Denne mulighed må udelukk

Infinitiven kan dog her også optræde uden ' si ':

(94) Questa possibilita e da escludere . Forskellen på de to udsagn skulle være, at det i (94) skulle være muligt via konteksten at identificere det logiske subjekt som er

bestemt person, hvorimod det skulle vær e udelukket i (93) . J eg er enig me d G.S.S. i at det logiske subjekt i (94) kan været stemt, men at det er udelukket i (93): men jeg mener ikke at ' si' derfor skal udlægges som apers . 'si 1

, men derimod som diateseaffi hvilket ikke udelukker at det logiske subjekt er ubestemt/generel·

som vist tidligere (p.19 Anm.). Udlægges ' s i' som diateseaffix, betyder det samtidig at konstruktionen derved kommer til at pas ind i den italienske sprogs truktur, da det logiske subjekt normal i kke udtrykke s sprogligt i den nævnte konstruktion . Et udsagn son:

(95) +Questa possibilita e da escludernoi

er ikke grammatisk acceptabel. 2. Den foreslåede udlægning siges at komplicere grammatikken da ';

også i ex. (13- 20) kan udlægges som diateseaffix .

- 25-

I vi sse tilfælde - ved ex . som (15- 18) - kunne en så dan opfattel-se måske umiddelbart synes forsvarli· g, d t t A og e a ux også i disse ex. er ' esse-' kunne taler imod den:

synes at bestyrke opfattelsen, men følgende

- det at ' si ' kan optræde i forb .m. samtlige tre diateseformer : - det at 'noi' kan knyttes til konstruktionen på den måde det gø-res: skulle der være tale om en intr. passiv , som F .Fochi /25/ taler om, måtte man forvente at AGENTIV ville blive udtrykt v h · af ' da noi ' og ikke 'noi 1 ; • J •

- det at 'si ' i ex . (13- 20) ALTID optræder foranstillet kan ikke - i modsætning til ' si' i ex.(1-12) - knyttes

i sekvensen Vf + V. f " Udsagn som· + in ·

(96) Deve parlarsi delle vacanze. og (97)+Puo ballarsi fino alle 3 di notte. er ugrammatiske;

V f: det

til vinf

- det at ' si' i et ex . som (14) kan skilles fra det verbalbundne 'le', som vist i ex . (54), hv . lk t d · i e erimod ikke er muligt i ex.

(1-12) (jf. ex. (5o- 51)); - det åt det logiske objekt i ex. (14) udt r ykkes h ' v. J . af den gram-

matisk specifikke objektsform 'le'. Jeg mener derfor ikke det er forsvarligt at tale om et og samme ' si ' i samtlige konstruktionstyper; og jeg mener at skillelinjen skal trækkes mellem ex . (12a) og (13) , forstået på den måde at ex . (12b) syntaktisk er ambivalent .

Anmærkning· 0 ' · f b Ilf ~· gsa i ?r . m. det bestemthedsophævende affix kan man ~ 1=~~ea/ djr historisk s~t er tale om det refl.pron. ' si ', hvilket

~:dt~~~!~:!~i~i:~~~~s~dI~:!~sm~~md:ld~~;Y~~re;0

~tm~~ta!rs~de~~~~~en i •

:~!~~~e~~!~i~~~kd~~eu~~f~i!~l~~ge~i~te~e~o~~~~=;~~~~t~~~~~~~o~! 'kk. · person og ta~; og som sådan bredt sig til områder hvor det i e synes forsvarligt a t udlægge formen som en intr passiv• ·e ~ænkd er her fåørst og fremmest på en konstruktionstype.som (14) Jd~r i e senere r har vundet stærkt frem . '

-26-

.2..:.. KONKLUSION

Honorerer den foreslåede udlægning det fremsatte sprogbeskrivelses­

krav? og Hvad er det videre arbejde?

Det omtalte krav går som nævnt ud på at sprogbeskrivelsen så entyd­digt , kortfattet og globalt som muligt skal give de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger om emnet , og at disse oplysninger ikke m

vær e i modst r id med oplysninger om andr e dele af sproget. M. h . t. hvad ' si ' er, mener jeg at det stillede spør gsmål må besvarei

positivt . Tegnet ' si ' er et homonymt verbalaffix. Det kan anvendes på to måder

1 . det annullerer den person- og talnotion der er indeholdt i det finite verbum ;

2 . det angiver medial diatese- form. Det bestemthedsophævende eller apersonlige ' si', der vedrører det grammatiske subjekt - uden selv at være det , optræder altid i forb .

m. f init ver bum i 3 . per s . sg . I de fleste tilfælde vil der i sætningen ikke optræde noget ydre sUJ

jekt; men det kan forekomme, og da i form af 'noi' eller tilsvarenu

udtryk .

I de tilfælde hvor ovenstående betingelser ikke er opfyldt, vil der

-27-

Det ville være nytti gt at få klarlagt h 'lk 1 vi e e ementer der mere præ-cist er tale om .

Normalt si ges faktor er som or dstilling, og +/~ tilst edeværelse af

det ~istinkti ve t r æk (+per s] ved de t grammati ske subjekt at have be­tydning ; men er det de enest e faktor er?

Endvidere ville det vær e r art at få kl arlagt hvorfor det medial · d-hol d . . t e in

.i vi sse ilfælde også kan udtrykkes v . hj. af aktiv verbalform + ObJe~t/dativobjekt i for m af ubundet pr en. , mens det i andre til­fæl de i kke e,r muli gt . Castelfranchi - Parisi /11 & 12/ kommer ind på dette emne , men er det den fulde for klaring der gi ves her ? Endel i g mangler der en forklaring på hvorfor di ateseaffixet ~kk kan optræde i f orb.m. ver bet ' fare ' . Det er mig bekendt aldrig ;lev­et for klaret: det konstateres blot at det forholder sig sådan .

Der er s~ledes flere ting i forb .m. si- konstrukti oner , der venter på at blive udfor sket .

Jeg 1 h~~er - og tror - at der med den for eslåede udlægning af tegn­et si er skabt et mere homogent og for ståeligt udgangspunkt for den vi dere udforskning af si- konstruktioner .

ooOoo

være tale om diateseaffixet 'si ' . Inden for den mediale anvendelse af 'si ' findes de bundne varianter Forkortelser og tegnforklar ing

' mi,ti,ci,vi ' , som kun kan forekomme i forb .m. medialt indhold.

I sætninger af

si + V 3sg i

typen (12b) Sivede la casa., der består af

usammensat tid + nominalt led der kan udl~gges ~om logisk obJekt

er tvetydige: her kan ' si 1 udlægges enten som apers . ' si ' eller som medialt ' si '. Det samme gælder i sammensat tid hvor det logiske ob­

jekt optræder i mask . , men ikke i fem . da: (98) Si e vista la casa. (Huset blev set) er ent ydigt medialt , syntakt isk set , p . gr . af par ticipiets kongruen~

med ' la casa '; og (99) Si e viste la casa. Man, Vi så huset)

er entydigt apersonligt , da par t. ikke kongruerer med ' la casa'.

Semanti sk set er ' si ' i sig selv en bet ydningstem, grammatisk stør­

r else. De forskel lige betydningsi ndhold der kan tillægges en si-ko~ str uktion, afhænger ikke af ' s i' alene, men af ' si ' i kombination

med andre elementer i den sætning 'si ' optr æder i .

Aux M

NS

vf

vinf

v3sg

hjælpeverbum modalverburr.

nominalsyntagme f i nit verbum

infinit verbalform finit verbum i 3 . pers . sg .

NB ! NOI er på side 23 skrev et med stor t for at i ndhold . angive det semantiske

hver af de foresl åede størrelser · d f ( } in en or er mulig . forskellig f r a

identisk med +for an sætni ng · angiver at den ikke er grammatisk acceptabel .

- 28-

B I B L I 0 G R A F I

Undersøgte værker

Når et værk er blevet omtalt i teksten, er der blevet refereret til

det v.hj. af forfatternavn + nununer omgrænset af//. Dette nummer

anføres i bibliografien foran det enkelte værk.

/1/

/2/

13/ /4/

/5/

/6/

/,7/

/8/

/9/

/lo/

/11/

/12/

/13/

/14/ /15/

/16/

/17/

/18/

ALISOVA , T: Strutture semantiche e sintattiche della proposi­zione semplice in italiano, Sansoni , Firenze 1972

ALTIERI BIAGI, M.L. - L. HEILMANN: La lingua italiana, Mursia, Milano 1973-74

ARISTA, G.B: Italiensk Grammatik , Borgen, Kbh. 1965 BARBIERI, G: Le strutture della nostra lingua, La Nuova Italia.

Firenze 1971

BATTAGLIA, S. - V.PERNICONE: La grammatica italiana Loescher, Torino 1951

BENVENISTE,E: La nature des pronoms in: For Roman Jakobson pp . 34-37, The Hague 1956

BLINKENBERG,A: Le probleme de la transitivite en francais moderne, Munksgaard, Kbh. 1960

BOYSEN,G: L'emploi des verbes auxiliaires en ita~ien in: Actes du 6: Congres des Romanistes Scandinaves, Upsal 11- 15 aout 1975, pp. 23- 30 , Uppsala 1977

CAMILLI,A : La diatesi verbale in: Lingua Nostra val XIII pp. 122- 23, Firenze 1952

CAMILLI,A: I verbi riflessivi in: Lingua Nostra val XII pp. 104-06, Firenze 1951

CASTELFRANCHI Cr . - D.PARISI: Per un solo 'si' in: Studi

1

per un modello del linguaggio PP· 195- 227 CNR, Roma 1975

CASTELFRANCHI,Cr. - D.PARISI: Towards ane ' si ' in : Italian Linguistics I,2 pp . 83 - 119. Lisse 1976

CHIAPPELLI , F: Note sul tipo " Mi lava le mani " " ~evati il cap­pella", in: Lingua Nostra vol XV pp 56-9, Firenze 1954

CHOMSKY , N: Syntactic Structures, Mouton, The Hague 1957

CHOMSKY,N: Aspects of the Theory of Syntax, The M.I.T . Press, Massachusetts 1965

CINQUE,G: Appropriateness Conditions for the Use of Passives and Impersonals i n I talian in: Italian Linguistics I,l pp. 11-31 , Lisse 1976

CINQUE,G: 'PROPRIO ' e l'unita del ' SI ', in: Rivista di grammatica generativa I, 2 pp . lol-13, Padova 1976

CIRSTEA,M: Apropos de l'engendrem~nt de la particule ' ne ' da: la langue italienne contemporaine _ in: Cahiers de lingui st i que theorique et appliquee 7 pp. 85- loo, Bucarest 1970

- 29-

/19/ CIRSTEA,M: La generazione della forma atona 'ci' nella lingua italiana contemporanea in: Revue roumaine de lingui stique 15 pp 34 5- 67 , Bucarest ' 7o

/2o/ COSTABILE,N: Le strutture della lingua italiana Patron ed., Bologna 1967

/21/ DE MAURO,T: Storia linguistica dell ' Italia Unita Laterza, Bari 1970

/22/ /23/ /24/

/25/ /26/

/27/

/28/

/29/

/3o/ /31/

/32/

/33/

/34/

/35/

/36/

/37/

/38/

/39/

/4o/

'DEVOTO,G . - D. MASSERO: Grammatica italiana, Lecce 1962 DIDERICHSEN,P: Elementær Dansk Grammatik , Gyldendal, Kbh . 1957 FILLMORE,Ch: The case for case, in : Universals in linguistic

theory pp. 1-88, eds. E.Bach -R.Harms, New York 1968

FOCHI,F: L'italiano facile, Feltrinelli, Milano 1966 FOGARASI,M: Grammatica italiana del Novecento Sistemazione

descrittiva, Bucarest 1969 ' FF.ANSK GRAMMATIK v. J.Pedersen - E. Spang-Hanssen - C. Vikner

Akademisk Forlag , Kbh . 1980 FRANSK SYNTAKS v . J.Pedersen - E. Spang- Hanssen - C.Vikner

Akademisk Forlag, Kbh . 1970 HJELMSLEV,L : La nature du pronom

in: Melanges, Jacques van Ginneken pp. 51- 8, Paris 1937 HOLST,J . E.- C. ZIMMER: Italiensk grammatik, Hagerup, Kbh . 1956

KONTZ~,R: Der Ausdruck .. der Passividee im alterem Italienischen i~ : Zeitschrift fur romanische Philologie, Beiheft 99, Tubingen 1958

LEONE,A: Dal SI riflessivo al SI impersonale i n: Lingua Nostra val XL pp . 21- 23, Firenze 1979

LEPSCHY,A.L. & G: The Italian Language Today Hutchinson, London 1977

LESCHY,G : Alcune costruzioni con 'si', in: Saggi di linguisti­ca italiana pp. 31-9, il Mulino , Bologna 1978

LEPSC~Y,G: L~ gramma~ica ital~ana : problemi e proposte in: Scritti e ricerche di grammatica italiana pp . 3-13 Lint ed. Trieste 1972

LEPSCHY,G : Two Observations on Castelfranchi & Parisi : " To­wards ane ' si'", in: I talian Linguistics I,2 pp.157-60 Lisse 1976

LO CASCIO,V: Alcune strutture della frase impersonale italiana in: Fenomeni morfologici e sintattici nell ' italiano con­temporaneo pp . 167-95, Bulzoni, Roma 1974

LO CASCIO,V: On ' Linguist ic Variabl es ' and Primary Object- To­picalization in Italian in: Italian Linguistics I,l pp . 33-75, Lisse 1976

LO CASCIO , V: Strutture pronominali e verbali italiani Zanichell i, Bologna 1970

MICHELINI, G: Diatesi. e rif·lessi vita in una teoria strutturale in: Studi ital . di linguistica teorica ed applicata VI , 1- 2 pp . 25- 43, Padova 1977

-30-

/41/ NAPOLI, Donna Jo: At Least Two SI's in: Italian Linguistics I,2 pp . 123-47, Lisse 1976

/42/ NOCENTINI,A: Sulla diatesi del verbo italiano in: Studi di grammatica italiana vol VI pp.451-71, Firenze 1977

/43/ PARISI,D. - F . ANTINUCCI: Elementi di grammatica Boringhieri, Torino 1973

/44/ . PARISI,D: LO sta a SUO come SI sta a PROPRIO, in: Rivista di grammatica generativa I,l pp . 99- lo2, Padova 1976

/45/ PARISI,D: Participio passato in: Studi per un modello del linguaggio pp . 173-94 CNR, Roma 1975

/46/ PLUM,M: Italiensk grammatik, Reitzel, Kbh. 1978 /47/ PUGLIELLI,A : Strutture sintattiche del predicato in italiano

Adriatica ed. Bari 1970 /48/ REGULA,M. - J.JERNEJ: GrammatiRa italiana descrittiva su basi

storiche e psicologiche 2 ed. Francke Verlag, Bern und Munchen 1975

/49/ REICHENKRON , G: Passivum, Medium und Reflexivum in den romani­schen Sprachen, in: Berliner Bei trage zur Romanischen Phi­lologie Bd. III,l pp.I- X + 1- 69, Jena und Leipzig 1933

/5o/ RIZZI,L: A Restructuring Rule in Italian Syntax in: Recent Transformational Studies in European Langua­ges pp. 113-58 , ed . S.Jay Keyser

/51/

/52/

/53/

/54/

/55/ /56/

/57/

/58/

/59/

The M.I.T. Press, Massachusetts 1978 ROHLFS, G: Grammatica storica della lingua i taliana e dei suoi

dialetti, Einaudi, Torino 1966 SCHLAEPFER,R: Die Ausdrucksformen fur "man" im Italienischen

Inaugural-Dissertation, Zurich 1933 SCIARONE,B: La place du sujet avant ou apres le verbe en ita­

lien, in: Vox Rornanica 28 pp. 118-35, Bern 1969

SEUREN,P.A.M: Clitic Pronoun Clusters in: Italian Linguistics I,2 pp. 7-35, Lisse 1976

SPORE,P: Italiensk grammatik, Odense Universitetsforlag 1975

TOGEBY,K: Fransk grammatik . Gyldendal, Kbh. 1965 VALESIO,P: Between Italian and French: the Fine Semantics of

Act i ve versus Passive in: Italian Linguistics I,l pp . 107-144, Lisse 1976

VALESIO,P: Osservaziorti sui verbi attivi e i verbi passivi in : Grammatica trasformazionale italiana pp . 225-45 Bul zoni, Roma 1971

WEIZSACHER , V: Die Ausdrucksfor men passivi scher Vorstellungen und i hre Strukturumsetzungen aus dem Englischen ins . Franzosiche , Ital ienische und Deutsche Inaugural-Disser tation, Stuttgart 1968

Skulle have været ind mell em /lo/ og /11/ /60/ CASAGRANDE, G: Modern Usage and Syntactic Construction of the

" Impersonal si" in Italian in: Modern Language Journal 51 pp . 492- 96, 1967

- 31-

Citerede værker

Nedenfor anføres kun Undersøgelsen bygger

de værker der er blevet citeret i dette skrift . dog på et langt større materiale (jf . 1 .1.).

Yderst til højre anføres i parentes den forkortelse der er blevet brugt i forb . m. citatet.

Et evt . årstal i parentes angiver året f or førsteudgivelsen.

BUZZATI,D: La boutique del mistero Oscar Mondadori, Verona 1973 (l968)

BUZZATI,D: Le notti difficili Mondadori, Verona 1971

CANCOGNI,M: Lo scialle di Marie Rizzoli, Milano 1971

CASSOLA,C: Una relazione Einaudi, Torino 1969

DARDANO,M: Il linguaggio dei giornali italiani Laterza, Bari 1974 (1973)

L'ESPRESSO ugeblad l'Ll anno XXV 7-1-79, Roma GINZBURG,N: Le piccole virtu

Einaudi, Torino 1967 (1962) GOLDONI,L: Di ' che ti mande io

Mondadori, Verona 1976 GOLDONI,L: E' gradito l'abito scuro

Oscar Mondadori, Verona 1976 (1972) GRAZIA ugeblad 23- 4- 72 .:,EDDA, G: Padre padro ,-:.e

Feltrinelli, Milano 1978 (1975 ) PAVESE,C: Il compagno

Oscar Mondadori, Verona 1969 (19 50 ) SCIASCIA,L: Nero su nero

Einaudi, Torino 1979 VALPREDA,P: E' lui!

Rizzoli, Milano 1974 VITTORINI,E: Le denne di Messina 2a ed .

Bompiani, Milano 1964

(Buzz. Boutique)

(Buzz . )

(Cancogni)

(Cassola)

(Dard. )

(Esp.) ( Gi nzb . )

(Gold. Di ' )

(Gold . Abito)

(Grazia) ( Ledda)

(Pav.)

(Sciascia)

(Valp.)

(Vi tt . )