tæt på familien - prototyper udviklet og testet i 2015

FAMILIEN

PROTOTYPERudviklet og testet i 2015

2

KORT OM Tæt på FamilienDen 1. januar 2015 startede Københavns Kommunes socialforvaltning omstillingen ’Tæt på Familien’ af ungeområ-det i Borgercenter Børn og Unge (BBU). Omstillingen er målrettet de 13-17-årige og de 18-23-årige, som modta-ger efterværn. Frem til 2020 vil myndighedsarbejdet og hele tilbudsviften på det specialiserede ungeområde være en del af omstillingen. Det vurderes, at arbejdet vil omfatte i omegnen af 1200 medarbejdere i BBU. Omstillingen er sat i gang med den ambition, at udsatte unge københavnere i fremtiden skal have samme muligheder i livet som deres jævnaldrende.

Med Tæt på Familien skal specialiserede foranstaltninger i højere grad ses som afgrænsede indsatser på vejen tilba-ge til almenområdet og familien. Der skal satses på kortere og mere fokuserede anbringelser. Det kræver et tæt tværprofessionelt samarbejde. Det kræver, at sagsbehandleren er på forkant og har en god fornemmelse for det enkelte forløb. Det kræver, at den unge og familien systematisk inddrages som vigtige samarbejdspartnere.

Derfor placerer Tæt på Familien det vigtigste udviklingsarbejde hos praktikerne og de unge – bl.a. gennem Ungefo-rum og udviklingen af lokale prototyper, som senere kan opskaleres og spredes. Derudover er metoden Fair pro-ces blev brugt til at skabe tydelige rammer og retning for inddragelsen og udviklingen.

4

TÆT PÅ FAMILIENS PROTOTYPERI 2015 er der igangsat en række projekter på tværs af Borgercenter Børn og Unge – og sammen med eks-terne samarbejdspartnere – for at udvikle og afprøve nye løsninger til gavn for udsatte unge i København.

Formålet har været at udvikle prototyper – dvs. rå modeller – i relativt lille skala. Ambitionen har været at komme hurtigt i gang med afprøvningsfasen og få konkrete erfaringer med de nye arbejdsformer i praksis.

På baggrund af evalueringer skal projekterne nu videreudvikles inden de skaleres eller spredes til andre dele af organisationen. Der blev i 2015 sat 21 projekter i gang. Du kan her læse om 12 af projekterne her, som alle er blevet evalueret af den interne evalueringsgruppe for Tæt på Familien.

5

INDDRAGELSE AF UNGE I EGET FORLØBProjekt 1 på side 6 • Projekt 2 på side 8 • Projekt 3 på side 10 • Projekt 4 på side 12 • Projekt 6 på side 16 Projekt 7 på side 18 • Projekt 8 på side 20 • Projekt 10 på side 24

INDDRAGELSE AF FORÆLDRE I EGET FORLØBProjekt 1 på side 6 • Projekt 2 på side 8 • Projekt 3 på side 10 • Projekt 4 på side 12 • Projekt 6 på side 16 Projekt 9 på side 22 • Projekt 12 på side 28

STYRKELSE AF DEN UNGES EVNE TIL AT HÅNDTERE VOKSENLIVETProjekt 2 på side 8 • Projekt 4 på side 12 • Projekt 6 på side 16 • Projekt 10 på side 24

SAMMENHÆNGENDE OG FLEKSIBEL INDSATSProjekt 1 på side 6 • Projekt 3 på side 10 • Projekt 4 på side 12 • Projekt 5 på side 14 • Projekt 6 på side 16Projekt 7 på side 18 • Projekt 9 på side 22 • Projekt 11 på side 26 • Projekt 12 på side 28

UNGE OG FORÆLDRE SOM EKSPERTERProjekt 6 på side 16 • Projekt 8 på side 20 • Projekt 11 på side 26

STYRKET SKOLEGANG, UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSEProjekt 7 på side 18 • Projekt 8 på side 20

STØTTE TIL AKTIV FRITID OG GODE FÆLLESSKABERProjekt 7 på side 18 • Projekt 9 på side 22 • Projekt 10 på side 24

STYRKELSE AF RELATIONER I OG OMKRING FAMILIENProjekt 1 på side 6 • Projekt 2 på side 8 • Projekt 6 på side 16 • Projekt 7 på side 18 • Projekt 9 på side 22 Projekt 12 på side 28

PROTOTYPERNES OVERORDNEDE TEMAER

6

Hvad ville vi?Afprøve nye arbejdsformer, når ung og plejefamilie bliver matchet, når der bliver ført tilsyn samt når der bliver iværksat rådgivning og supervision af plejefamilien – med det formål at fremme brugen af plejefamili-er til unge.

Hvad gjorde vi? Match mellem ung og plejefamilie tog udgangspunkt i den unges interesser, værdier og ønsker. Og vi arbejdede for, at biologiske forældre og plejefamilie passede sammen Den unge deltog i møder og interview med plejefamilien, og forældrene mødte plejefamilien før match Forventningssamtaler mellem alle parter og evaluering med den unge efter hver samtale Øgede samarbejdet mellem sagsbehandler og familieplejekonsulent mv. Matchningskonsulent møder ung før match og sagsbehandler møder plejefamilie før match Iværksatte ventetidsindsatser Hyppige netværksmøder i matchningsfasen og det første år i anbringelsen (afprøves først i Det gode Match, som er en videreførelse af dette projekt)

Hvad fik vi ud af det? Et bedre match mellem den enkelte unge og plejefamilien Større inddragelse af den unge og forældrene i anbringelsen Udviklede samarbejdet mellem sagsbehandler og familieplejekonsulent Bidrog til at forebygge sammenbrud Sikrede progression i forhold til de fastsatte mål

ØGET BRUG AF PLEJEFAMILIER

1

7

Er der opmærksomhedspunkter? Det kræver en del ressourcer at afholde forventningssamtaler. Sagsbehandler og familieplejekonsulent skal inden samtalen have forventningsafstemt og afklaret rollefordeling I sager, hvor der er risiko for sammenbrud, kan der være behov for konflikthåndtering Den intensiverede indsats er ressourcekrævende – særligt i begyndelsen af et forløb – men investeringen kan modvirke konflikter og sammenbrud

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet med fem unge og deres forældre. Dertil kommer afprøvning med yderligere fem unge og foræl-dre fra ultimo 2015. Partnerne er: BBU Amager Center for Familiepleje

Hvad er status på skalering og spredning? Afprøvningen fortsætter i 5 nye sagsforløb På baggrund af afprøvningen er projekt ”Det gode Match” igangsat med støtte fra Egmont Fonden Det vil kræve yderligere ressourcer, hvis alle matchningsforløb i Center for Familiepleje skal anvende denne model

PROJEKTETS TEMAERInddragelse af unge i eget forløb

Inddragelse af forældre i eget forløb

Sammenhængende og fleksibel indsats

Styrkelse af relationer i og omkring familien

8

Hvad ville vi?Tilbyde fælles familieaktiviteter, som dokumenteres, for at skabe en ny og positiv opfattelse af, hvem fami-lien er som helhed. Og tilbyde familieaktiviteter, der målrettet skal styrke de relationelle kompetencer i familien og fremme familiens egne ressourcer.

Hvad gjorde vi? Afholdt hyppige netværksmøder, fx hver anden måned, med deltagelse af den unge, forældrene/ netværket, sagsbehandler, institution og evt. andre Udviklede et aftaleskema med tydelig afklaring af opgaver og roller til netværksmøderne Øgede samarbejdet mellem det pædagogiske team, socialrådgiver og den unge samt forældrene/ netværket i perioderne mellem netværksmøderne

Hvad fik vi ud af det? Inddragelse af den unge og forældre i forhold til anbringelse og udviklingsmål Sagsbehandler kommer tættere på familien og indsatsen Alle omkring den unge kender hinanden og kan tale ind i samme mål På sigt kan der bruges mindre tid på kommunikation og misforståelser Forskellige fagpersoners syn på samme forløb giver kvalificerede faglige drøftelser og læring

NETVÆRKSINDDRAGELSE

2

9

Er der opmærksomhedspunkter? Den unge og netværket har ikke altid ressourcer til at deltage ved netværksmøderne. Så kan arbejdsmøderne med fordel bruges på videndeling, fælles beslutninger, justering af indsats osv Det kan være udfordrende og demotiverende, fx hvis en ung har meget modstand eller forældrene er svære at samarbejde med Det kræver megen koordinering at holde netværksmøder med mange deltagere, særligt hvis der er deltagere fra andre sektorer eller forvaltninger Netværksmøderne skal tilpasses den enkelte unge og familiens behov, fx afholdelse af hyppige men korte møder med kun ét tema

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet med tre unge og deres forældre. Og partnerne er: BBU Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave Hybelinstitutionen – Hjulmagerstien (Center for Akutinstitutioner) Øvrige: Den Korte Snor, U-turn, Spydspidsen, privat arbejdsgiver, Behandlingsskolerne, BUC

Hvad er status på skalering og spredning? Hybelinstitutionen vil fortsætte med netværksmøderne for udvalgte unge Den nye praksis kan eventuelt spredes til unge fra andre BBU enheder Erfaringerne med netværksmøder kan bruges af alle i BBU




Styrkelse af den unges evne til at håndtere voksenlivet

10

Hvad ville vi?Tilbyde et håndholdt kombinationstilbud som alternativ til anbringelse på døgninstitution. Tilbuddet mø-der den unge i eget miljø med indsatser, der styrker den unges nære relationer og skaber alternative so-ciale relationer.

Hvad gjorde vi? Tilbuddene i Center for forebyggende og rådgivende institutioner blev brugt fleksibelt og flere aktører deltog Alle beslutninger blev taget helt tæt på og med den unge Afholdt hyppige og korte netværksmøder, fx af 20 minutters varighed Kompetencen blev givet til sagsbehandleren, som kan træffe beslutninger sammen med den unge og familien uden at skulle vente på en bevilling

Hvad fik vi ud af det? Et fleksibelt tilbud, som kan rumme flere sideløbende, specialiserede tiltag Den unges nære relationer styrkes og der bygges bro til det omgivende samfund Det øgede samarbejde mellem de professionelle giver en oplevelse af fælles ansvar, bedre overgange og mere sammenhæng i indsatsen for den unge Inddragelse kan give større tilfredshed hos den unge og familien og styrke tilliden til forvaltningen Mange, men korte netværksmøder kan være mindre overvældende for en udsat familie, hvilket kan styrke den reelle inddragelse og styrke de professionelles kontakt til familien

3ANBRINGELSE I KOMBINATIONSTILBUD

11

Er der opmærksomhedspunkter? Korte netværksmøder kræver fokus, og at der kun er ét emne på dagsordenen Det kan virke overvældende for den unge og familien at sidde til møde med mange fagpersoner Når myndighed og udfører ikke har detailkendskab til hinandens opgaver, kan der opstå uenighed om mål og metoder Hvordan samarbejder man, når der indgår anonyme tilbud i indsatsen omkring den unge?

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet med 3-4 familier, og partnerne er: BBU Nørrebro Center for forebyggende og rådgivende institutioner Spydspidsen (Center for forebyggende og rådgivende institutioner) Den Korte Snor (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Gadeplansmedarbejder, Københavnerteamet (Center for forebyggende og rådgivende institutioner) U-turn (Center for Unge og misbrug)

Hvad er status på skalering og spredning? Man arbejder videre med afprøvning af kombinationstilbud i Center for forebyggende og rådgivende institutioner




12

Hvad ville vi?Udvikle en model for samarbejdet mellem myndighed og institution ved anbringelse på akutinstitution, herunder fælles indsatser med definition af konkrete mål, rollefordeling, afdækning af netværk og samar-bejde med eksterne partnere.

Hvad gjorde vi? Udviklede en drejebog for det gode samarbejde mellem myndighed, institution og evt. andre parter, med udgangspunkt i familiernes erfaringer Hyppig mødeaktivitet og grundig orientering, bl.a. hyppige statusmøder med deltagelse af familien, netværksmøder mindst hver 8. uge samt børnesamtaler Mødeaktiviteter med veldefinerede formål og afklaring om mødedeltagere osv. Fokus på familierne frem for den unge, så de bliver aktører frem for informanter

Hvad fik vi ud af det? En god og tydelig opstart giver et fælles arbejdsgrundlag for alle, inklusiv familien Styrket samarbejdet med familien under anbringelsen bidrager til forældrenes medvirken og støtte At sætte ekstra ressourcer ind – særligt i starten af et forløb – sparer tid på længere sigt og skabe bedre sammenhæng i indsatsen for familien Bedre mulighed for løbende at fordele arbejdsopgaver efter, hvad der giver mening, og hvem der har tid Øget fremdrift i sagerne og familien oplevede, at de professionelle siger og mener det samme

4DET GODE SAMARBEJDE (tidl. Familieorienterede indsatser ved akutanbringelser)

13

Er der opmærksomhedspunkter? Ikke alle børn og unge ønsker at deltage i møder. De skal anerkendes som centrale aktører og gives vished om, at deres perspektiver og ønsker er vigtige Forskellige fagligheder kan indimellem udfordre i forhold til at finde en fælles retning og fremstå enige over for familien Hvordan tackler man tavshedspligten, når mange aktører er inddraget i samarbejdet?

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet med to familier, og partnerne er: BBU Brønshøj-Husum-Vanløse Frederiksholm (Center for Akutinstitutioner)

Hvad er status på skalering og spredning? Frederiksholm benytter drejebogen ved alle nyindskrivninger på institutionen Andre institutioner kan blive inspireret af drejebogen Andre kan blive inspireret af ideen om at interviewe familierne og tage udgangspunkt i deres erfaringer i forhold til samarbejdet


Inddragelse af forældre inddrages i eget forløb



14

Hvad ville vi?Finde et alternativ til, at børn og unge anbringes uden for hjemmet over længere tid ved at iværksætte flexpladser som en helhedsorienteret løsning, hvor støtteforanstaltningerne tilpasses specifikt efter den enkelte unges behov.

Hvad gjorde vi? Oprettede en ’flexplads’ som et pusterum, hvor den unge midlertidig aflastes uden for hjemmet. Det kan ske i en af følgende to løsningsmodeller: 1) en mentorfamilie, som i praksis fungerer som udvidet aflastningsfamilie eller 2) på et Rådighedsværelse Sammensatte en pakke af professionel hjælp ud fra den unges konkrete behov som supplement til flexpladsen, fx hjælp til skole, fritidsliv, familiebehandling eller rådgivning Startede sparringsforum, hvor myndighedssagsbehandler kan få ligeværdig faglig drøftelse og alle kan byde ind med deres erfaringer uden nødvendigvis at have en aktie i det videre forløb

Hvad fik vi ud af det? Øget sammentænkning af indsatsen styrker den unges og familiens oplevelse af, at der er en rød tråd i indsatsen Et forum med kontinuerlige møder og ugentlig kontakt muliggør hurtig justering og tilpasning af indsatsen til den unges aktuelle udfordringer Den samlede viden bruges til at lave fleksible løsninger og skræddersy kombinationsforløb, som ikke er taget ud af tilbudskataloget At samle mange professionelle til sparringsforum skaber et fælles ansvar for at finde en løsning

DET 5. ELEMENT

5

15

Er der opmærksomhedspunkter? Der er udfordringer forbundet med etablering af flexpladsen, både økonomi, jura og geografisk placering. Hvor går skellet fx mellem flexplads, aflastning og permanent anbringelse? Det er nødvendigt med procedurer for, hvordan flexpladsen kan benyttes – kan den unge fx bare dukke op eller skal man ringe i forvejen?

Hvor langt er vi og hvem deltog?Flexplads er afprøvet med én ung og dennes netværk. Sparringsforum er afholdt i ca. fem sager. Partnerne er: BBU Brønshøj-Husum-Vanløse Brydes Allé (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Idrætsprojektet (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Rymarksvænge (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Center for Familiepleje Øvrige: Wake up call, Fritidsjob med mentor m.fl.

Hvad er status på skalering og spredning? Fagligt sparringsforum kan inspirere alle og etableres i alle BBU enheder I dette projekt har man erfaringer med, at rådighedspladsen indebærer nogle udfordringer og skal afprøves noget mere. BBU City-Østerbro og Rymarksvænge har dog også afprøvet ideen om en rådighedsplads som en del af ny fleksibel praksis. De har gode erfaringer med denne nye indsatsform, som kan inspirere andre.

PROJEKTETS TEMASammenhængende og fleksibel indsats

16

6Hvad ville vi?Skabe processer, hvor de unge, deres netværk og de professionelle samarbejder om at skabe overgange til voksenlivet og helhedsløsninger, der er holdbare, meningsfulde og relevante for de unge. Formålet er, at de unge og deres netværk bliver aktive medspillere, tager ejerskab og får medindflydelse i egen udvikling og sagsforløb.

Hvad gjorde vi? Afholdt hyppige netværksmøder med mange aktører, hvor den unges private netværk inddrages og de professionelle koordinerer Afholdt hyppige (telefon)møder mellem myndighedssagsbehandler og institution med videndeling, fordeling af opgaver og vurdering af den aktuelle situation samt strategi for det videre forløb Interviewede unge, forældre og professionelle gennem metoden ”Servicerejse” Inddrog og ansvarliggjorde den unge i forhold til delmål i handleplanen

Hvad fik vi ud af det? Den fælles referenceramme giver helhedssyn og fælles mål God forberedelse giver mulighed for at træffe beslutninger på netværksmøderne, fordi præmissen og problemstillingerne er kendt på forhånd Inddragelse af netværket kan spare tid på kommunikation imellem møder og sikre færre misforståelser. Det styrker forældrenes/netværkets ejerskab til planen og øger tilfredsheden Praktisk hjælp og vejledning til forældrene kan styrke deres deltagelse i den unges liv og styrke relationen

Er der opmærksomhedspunkter? Netværksmøder med mange aktører kræver god tid til planlægning og mødeforberedelse Det kan være en fordel at tale med forældrene/netværket forud for netværksmødet, så de er godt forberedt Ikke alle unge kan eller vil deltage i alle netværksmøder, men det kan være meningsfuldt at holde arbejdsmøder uden deltagelse af den unge/netværket

BEDRE OVERGANGE TIL VOKSENLIVET

17

For den unge kan det være overvældende at skulle opstille mål og deltage i udarbejdelse af planen. For medarbejderne er det en udfordring at give tid og ikke falde tilbage i kendte handlemønstre At holde netværksmøder sparer ingen tid på den korte bane, men skaber mere holdbare løsninger for den unge

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet med to unge og deres familier. Partnerne er: Hybelinstitutionen – Hjulmagerstien (Center for Akutinstitutioner) Kløvermarken (Center for Akutinstitutioner) BBU Brønshøj-Husum-Vanløse BBU Amager Rymarksvænge (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Borgercenter Voksne Øvrige: Væksthuset, Dialog mod Vold, ekstern kontaktperson, Ungdommens Uddannelsesvejledning, CKB, privat praktiksted

Hvad er status på skalering og spredning? På Hulmagerstien vil man bruge netværksmøder ved alle nyindskrivninger, og planen er, at alle medarbejdere skal kunne arbejde på denne måde På Kløvermarken er afprøvningsprocessen ikke afsluttet, men man vil gerne arbejde videre med netværksmøder på institutionen Andre i BBU kan bruge erfaringerne fra netværksmøder og den øgede inddragelse af unge og forældre/ netværk



Unge og forældre som eksperter




18

Hvad ville vi?Ophæve ”pausen” i den unges skolegang ved afbrudt skoleforløb med et tilpasset læringsforløb, som både sigter mod, at den unge udvikler kompetencer til at mestre traditionelle skolefag og får styrket selvtillid, selvværd og sociale kompetencer.

Hvad gjorde vi? Skræddersyede læringsforløb ud fra, hvor den unge befinder sig i forhold til geografi, døgnrytme, fagligt standpunkt, interesser osv. Aktiverede den unge mange timer om dagen, fem dage om ugen med udgangspunkt i den unges interesser (idrætsaktiviteter, faglige aktiviteter mm.) Den unge formulerede selv delmål for indsatsen – de mål der arbejdes med i hverdagen – mens de overordnede mål er formuleret i et samarbejde mellem BBU og familien En tovholder (skolesocialrådgiver fra BBU BHV) havde løbende og tæt kontakt til alle aktører ”Wake up call” indgik i samarbejdet og sikrede brobygning ved indslusning i skoletilbud

Hvad fik vi ud af det? Der skabes bro tilbage til folkeskolen eller andet relevant uddannelsestilbud Alle ressourcer omkring den unge inddrages systematisk En hverdag med indhold og faste aftaler kan ændre den unges selvopfattelse positivt og øge troen på, at det er muligt at påvirke egen livssituation Forløbet kan vise i hvilken grad den unge har et realistisk billede af egne faglige og sociale styrker og svagheder – og en vilje til at arbejde med disse En tæt og koordineret indsats fra de professionelle kan styrke den unges og netværkets oplevelse af hurtig handling fra ’systemet’ med et fælles mål En fast tovholder kan styrke indsatsen, fordi tovholderen kender alle parter og problematikker

INGEN PAUSER

7

19

Er der opmærksomhedspunkter? Forløbet kræver stor fleksibilitet, kreativitet og vedholdenhed fra de professionelle Det professionelle fokus bør være på interessefællesskaber mere end på relationsarbejde – målet er ikke at skabe en relation til den unge, men at have en mere faciliterende rolle Det er en fordel, når Idrætsprojektet kan kobles på en ung, allerede dagen efter den unge forlader skolen Hvordan sikres god overlevering til BUF, når den unge vender tilbage til skolen?

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet med én ung og dennes familie. Partnerne var: Idrætsprojektet BBU Brønshøj-Husum-Vanløse Wake up call

Hvad er status på skalering og spredning? Idrætsprojektet arbejder videre med modellen og mener, den bør spredes til alle bydele Idrætsprojektet arbejder på et tættere samarbejde med BUF omkring fælles mål, opgave og ejerskab i forhold til indslusning i skoletilbud



Styrket skolegang, uddannelse og beskæftigelse

Støtte til aktiv fritid og gode fællesskaber


20

Hvad ville vi?Inddrage unge i at finde holdbare løsninger og forhold, der kan motivere til refleksion over eget rusmid-delforbrug og fastholde den unge i uddannelsessystemet. Sikre at institutionsmedarbejderne føler sig bed-re rustet til at navigere i dilemmaet omkring hashforbrug blandt unge på institutionen.

Hvad gjorde vi? Afholdt et heldagsarrangement, hvor U-turn faciliterede oplæg for personalet med refleksioner om praksis, tilgang og holdninger til rusmidler U-turn faciliterede et arrangement, hvor de unge i en gruppesamtale er eksperter i forhold til unge og rusmidler De unge besøgte U-turn, hvor de bl.a. laver Tip en 13’er om rusmidler U-turn præsenterede fire cases for de unge, hvor de forholder sig til relevante problematikker UU-vejlederen havde grundige snakke med de unge om uddannelsesplaner og -muligheder Planlagde et højtideligt afsluttende arrangement med de unge samt en fælles evaluerende dag for alle medarbejdere på institutionen

Hvad fik vi ud af det? Inddragelse af de unge kan bidrage til holdbare løsninger og refleksion over eget rusmiddelforbrug samt fastholde i uddannelsessystemet Forløbets velkendte ramme kan skabe tryghed (fx sidde rundt om bordet til et måltid og snakke), hvilket er vigtigt for at skabe reel inddragelse At flytte fokus fra den enkelte unge til en gruppe kan give de unge mulighed for at tale mere frit, dele erfaringer og inspirere hinanden At lade de unge indtage rollen som eksperter har gjort det muligt at udforske et ellers følsomt tema, unge og professionelle sammen At bruge de unge som eksperter kan gøre de professionelle klogere, så indsatsen bedre kan tilpasses de unges behov og ønsker.

8ANBRAGTE UNGE OG RUSMIDLER

21

Er der opmærksomhedspunkter? Det kræver forarbejde og koordinering, når der skal være arrangementer med de unge, fx kan arbejdstider være en udfordring Det kan være en fordel, at det er de samme medarbejdere fra institutionen, der deltager i forløbet, for at opretholde en tryghed, når svære emner udforskes Det kræver særlige kompetencer og metoder at facilitere denne type af gruppeprocesser med unge

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet på én institution med alle medarbejdere og ca. 7 unge. Partnerne er: U-turn (Center for unge og misbrug) Hybelinstitutionen – Brorson (Center for Akutinstitutioner) Ungdommens Uddannelsesvejledning

Hvad er status på skalering og spredning?

U-Turn arbejder videre med modellen sammen med andre døgninstitutioner Andre kan blive inspirerede af formen med gruppesamtaler i forhold til vanskelige temaer


Unge og forældre som eksperter

Styrket skolegang, uddannelse og beskæftigelse

22

Hvad ville vi?Skabe positiv indflydelse på børn og unges trivsel og selvforståelse gennem et aktivt liv, deltagelse i fælles-skaber og mulighed for at skabe relationer, som fortsætter efter anbringelsen.

Hvad gjorde vi? Fast ugedag, hvor medarbejdere og frivillige fra Idrætsprojektet lavede aktiviteter på institutionen Aktiviteterne var for alle børn, unge og familier, som bor på institutionen. Venner, netværk og lignende er velkomne Gennem aktiviteterne skabtes brobygning til fritidsaktiviteter uden for institutionen – med støtte fra forældrene og fritidsguiderne. Fritidsguiderne styrkede bæredygtigheden og sammenhængen i indsatsen, når barnet udskrives fra institutionen

Hvad fik vi ud af det? Et mere aktivt liv kan skabe deltagelse i fællesskaber og relationer, som fortsætter efter anbringelsen Fokus på fritidsaktiviteter kan give børnene interesse for, at man kan ”gå til noget”, og skabe fokus hos personalet i forhold til at støtte op om børnenes fritidsinteresser Et aktivt fritidsliv kan bidrage til at synliggøre børnenes/de unges ressourcer, både over for forældrene og personalet At unge, som tidligere selv har boet på institutionen, deltager som frivillige instruktører, kan give dem en rolle som forbilleder

ET AKTIVT FRITIDSLIV FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

9

23

Er der opmærksomhedspunkter? Det kan være en fordel med planlægningsmøder, hvor der bliver lavet forpligtende og konkrete aftaler. Der bør være én tovholder, da der er megen koordinering mellem de forskellige parter Børnene har deltaget med stor gejst og interesse, men det kræver mere at få de unge til at deltage Der kan være skepsis blandt medarbejdere i forhold til at åbne op for lokalområdet, men projektet har givet positive erfaringer med det

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet forløb på én akutinstitution med hele børnegruppen (primært børn fra 4-13 år har deltaget). Partnerne er: Idrætsprojektet (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Frederiksholm (Center for Akutinstitutioner) BBU Brønshøj-Husum-Vanløse Fritidsguiderne (Kultur- og Fritidsforvaltningen)

Hvad er status på skalering og spredning? Afprøvningen på akutinstitutionen går videre. Næste fase er at invitere den lokale fritidsklub til at deltage i aktiviteterne på institutionen. Tredje fase bliver at invitere børnefamilier fra lokalområdet til at deltage Andre institutioner kan blive inspireret af at åbne institutionen for lokalområdet og skabe brobygning til fritidsaktiviteter og lokale tilbud

PROJEKTETS TEMAERInddragelse af forældre i eget forløb




24

Hvad ville vi?Styrke de unge sociale kompetencer og netværk i civilsamfundet, så det kan motivere dem til at deltage aktivt i deres skole- eller uddannelsestilbud.

Hvad gjorde vi? Fast ugedag, hvor to medarbejdere fra Idrætsprojektet lavede aktiviteter med de unge fra institutionen – de unge spillede selv en rolle i forhold til idégenerering og planlægning Aktiviteterne var for alle på institutionen. Venner, familie og netværk er velkomne Aktiviteterne foregår oftest uden for institutionen – gerne på et eksisterende fritids- eller kulturtilbud, som de unge kan gøre sig bekendt med

Hvad fik vi ud af det? At de unge følges som gruppe sammen med kendte voksne kan give dem mulighed for at gøre sig bekendt med lokale fritids- og kulturtilbud på en tryg måde, og dermed skabe brobygning til civilsamfundet De nye og legende rammer for samværet mellem unge og personale giver begge parter mulighed for at se nye sider af hinanden, hvilket kan gøre relationen mere ligeværdig Åbenhed i forhold til planlægning af aktiviteterne giver personalet mulighed for at bidrage med personlige ressourcer, kompetencer og interesser

SAMMEN OM KULTUR

10

25

Er der opmærksomhedspunkter? Pga. døgnpersonalets vagtskemaer kan det være en udfordring at have en nøgleperson/ansvarlig på institutionen, som er fast deltager fast Det kan være en udfordring at motivere de unge til at deltage

Hvor langt er vi og hvem deltog?Forløbet er afprøvet på én døgninstitution med hele ungegruppen. Partnerne er: Idrætsprojektet (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Hybelinstitutionen – Brorson (Center for Akutinstitutioner) 2200 Kultur og Nørrebrohallen

Hvad er status på skalering og spredning? Hybelinstitutionen og idrætsprojektet vil arbejde videre med gruppen af unge




26

Hvad ville vi?Øge inddragelsen af unge og deres familier i egen sag, så de unge i højere grad tager ansvar for deres handleplan, bl.a. via en ny model for en samarbejdsaftale mellem myndighed, den unge og familien. Modellen udvikles i et forløb, hvor de unge og forældrene inddrages som eksperter.

Hvad gjorde vi? Et indledende forløb med de involverede unge i med introduktion til projektet og en bowlingaften Et weekendforløb med unge og forældre, hvor konsulenter faciliterede processer om, hvordan myndighed og borger kan etablere et godt samarbejde på borgerens præmisser, bl.a. med en samarbejdsaftale. De professionelle arbejdede med visioner for et godt samarbejde, dels internt i BBU, dels mellem BBU og BCV for at styrke overgangen fra BBU til voksenområdet De professionelle arbejdede med visioner for et godt samarbejde internt i BBU Afholdt et opfølgende arrangement, hvor de unge fremlagde konklusioner fra weekendforløbet for forældre og professionelle Afholdt et afsluttende arrangement, hvor den endelige model for en samarbejdsaftale præsenteres for de unge, forældrene og professionelle Havde løbende arbejdsgrupper af professionelle på tværs af enheder og institutioner i BBU

Hvad fik vi ud af det? Trygge rammer, som de unge selv har været med til at sætte, kan styrke deres engagement og deltagelse At give forældre mulighed for at dele deres erfaringer i et uformelt, trygt rum kan bidrage til et godt samarbejde mellem forældre og myndighed At inddrage unge og forældre som eksperter kan styrke deres positive selvopfattelse, hvilket giver større ejerskab og ansvarliggørelse i forhold til mål og planer At lade dygtige konsulenter tage ansvar for en proces, kan give både borgere og professionelle energi og mod til at deltage og tænke nyt

11AT FEJE FORAN FÆLLES PORT FREM FOR EGEN DØR

27

Er der opmærksomhedspunkter? Det kan være en stor udfordring at rekruttere unge og forældre til at deltage i et forløb Som en samlet medarbejdergruppe kræver det god afklaring at møde borgere i en inddragende proces. Der er nødt til at være medarbejderinddragelse på tværs, før der kan være borgerinddragelse At gå i tæt, åben dialog med borgeren kræver tydelighed i forhold til, hvad man kan love Der kan med fordel etableres arbejdsgrupper og en styregruppe, som har ansvar for strategi, kommunikation, kalenderkoordinering mv.

Hvor langt er vi og hvem deltog?Forløbet er afprøvet med otte unge og seks forældre. Partnerne var: De 4 Årstider (Center for Forebyggende og Rådgivende Institutioner) BBU City-Østerbro Borgercenter Voksne Nørrebro Rymarksvænge (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Brydes Allé (Center for Udsatte og Kriminalitetstruede Unge) Headspace

Hvad er status på skalering og spredning? Samarbejdsaftalen er færdigudviklet, og modellen er klar til at blive afprøvet på udvalgte unge Der er ikke lagt planer for den videre implementering Projektet kan med fordel tænkes ind i BBUs videre arbejde med Ungeforum Den trykte samarbejdsaftale skal distribueres til relevante samarbejdspartnere i BBU

PROJEKTETS TEMAERUnge og forældre som eksperter


28

Hvad ville vi?Afprøve fordele ved, at unge i dagbehandlingstilbud i stedet for en ekstern kontaktperson bliver tilknyttet en kontaktpædagog fra dagbehandlingen. Den tillid og relation, der allerede er opbygget, forventes at dan-ne grundlag for, at der hurtigt kan arbejdes videre med de ønsker og mål, den unge har.

Hvad gjorde vi? En kontaktpædagog fra den unges dagbehandling blev frikøbt 5-7 timer om ugen og tilknyttet den unge som kontaktperson Der blev opsat særskilte, konkrete, tidsbegrænsede mål for kontaktpersonarbejdet, som evalueres løbende Kontaktpersonen havde hyppig kontakt med sagsbehandler, ugentlige telefonmøder

Hvad fik vi ud af det? De unge oplever kontinuitet og en sammenhængende indsats med gennemgående voksne, der kender dem i forvejen. At tilknytte en gennemgående voksen, som den unge og forældrene har tillid til, kan give tryghed og øget samarbejdsvilje hos både unge og forældre En professionel med flere roller mindsker antallet af professionelle rundt om familien. Kontinuiteten kan være særlig værdifuld, fx ved overgang til folkeskole, efterskole mv. Et uformelt og fleksibelt samarbejde kan give sagsbehandler større indblik og nuanceret viden om den unge, hvilket kan bidrage til at kvalificere indsatsen

ØGET SAMMENHÆNG/KONTAKTPERSONTILBUD

12

29

Er der opmærksomhedspunkter? Pædagogens rolle som kontaktperson giver mere arbejde i form af dokumentation som statusskrivelser, logbøger mv. Det er erfaringen, at der kan være to unge tilknyttet ordningen af gangen, da det vil gå ud over de andre unge, hvis personalet skal frikøbes som kontaktpersoner flere timer

Hvor langt er vi og hvem deltog?Afprøvet med to unge og deres forældre i foråret 2015. Projektet er efterfølgende blevet en del af driften, hvor yderligere to unge har været involveret. Partnerne er: BBU Brønshøj-Husum-Vanløse BBU Nørrebro Arildsgård (Center for Dag- og Døgnbehandling)

Hvad er status på skalering og spredning? Projektet er blevet en del af driften, så Arildsgårds personale løbende varetager kontaktpersonsopgaver Der er planer om at etablere brobygning til et par lokale skoler i de områder, hvor Arildsgård har flest elever for at styrke kendskabet til hinanden og sparre om modtagelsen af specialskolelever

PROJEKTETS TEMAERInddragelse af forældre i eget forløb



TryK

Ker

iet

• Fo

tos

Phili

p Pe

ng R

osen

thal

• 2

016

MedTæt på Familien skal de unge opleve:

tættere kontakt og øget dialog med deres sagsbehandler at der opbygges og fastholdes støttende relationer mellem dem selv, familien og personer i familiens omgangskreds at de inkluderes i det almindelige samfund gennem skole, fritidsjob og aktiv fritid at indsatsen er sammenhængende og passer til de behov som de selv og familien har

tæt på familien - prototyper udviklet og testet i 2015

Documents