t j g l b g 2011 - greve.dk · interviewene havde en varighed på gennemsnitligt 2-2,5 time, hvor...

1

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF JOBCENTER GREVE

FOR LOKALT BESKÆFTIGELSESRÅD GREVE

2011

BASERET PÅ FIRE FOKUSGRUPPEINTERVIEW MED KONTANTHJÆLPS- OG

DAGPENGEMODTAGERE I FEBRUAR 2011

2

Indholdsfortegnelse Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Del 1: Formål og metode ................................................................................................................................... 4

Formål ............................................................................................................................................................ 4

Målgruppe, deltagerrekruttering og afgrænsning ........................................................................................ 4

Metode .......................................................................................................................................................... 6

Deskriptiv meningsanalyse ............................................................................................................................ 6

Del 2: Deskriptiv meningsanalyse af fokusgruppeinterview ............................................................................. 7

Deltagernes umiddelbare indtryk af Jobcenter Greve .................................................................................. 7

Fællestræk på tværs af ledighedsgrupperne ............................................................................................. 7

Forskelle mellem ledighedsgrupperne ...................................................................................................... 9

Tema 1: Jobcentrets formidling af krav og regler over for ledige ............................................................... 11

Fællestræk på tværs af ledighedsgrupperne ........................................................................................... 11

Forskelle mellem ledighedsgrupperne .................................................................................................... 11

Tema 2: Jobcentrets henvendelsesform over for ledige ............................................................................. 14



Tema 3: De personlige samtaler mellem borger og rådgiver i jobcentret .................................................. 17



Tema 4: Jobcentrets aktive tilbud til ledige borgere ................................................................................... 21



Del 3: Resultater og anbefalinger .................................................................................................................... 24

Jobcentrets kommunikation over for ledige ........................................................................................... 24

Jobcentrets indsats over for ledige ......................................................................................................... 25

Bilag 1: Fokusgruppedeltagernes alder og køn ............................................................................................... 28

Bilag 2: Interviewguide .................................................................................................................................... 29

3

Indledning

Gennem det seneste år har medierne haft fokus på ledige borgeres oplevelse af indhold og værdi af

beskæftigelsesindsatsen og i forlængelse heraf kritiseret jobcentrenes service. Derfor har Lokalt

Beskæftigelsesråd Greve taget initiativ til en tilfredshedsundersøgelse af servicen i Jobcenter Greve forstået

som jobcentrets kommunikation og indsats over for ledige borgere.

Nærværende undersøgelse er baseret på fire fokusgruppeinterview med ledige borgere, som aktuelt er

tilknyttet jobcentret. Deltagerne er fordelt i fokusgrupper efter ledighedslængde og forsørgelsesgrundlag

for at sikre, at deltagernes holdninger afspejler jobcentrets største brugergrupper, og at undersøgelsen

dermed kan bidrage med en indsigt i, hvordan jobcentrets indsats opfattes og modtages af brugerne selv.

Interview og analyse er gennemført af Haaland Kommunikation, som gennem en deskriptiv meningsanalyse

loyalt vil forsøge at gengive deltagernes holdninger til udvalgte emner om jobcentrets kommunikation og

indsats i indeværende rapport.

Rapporten indeholder en række anbefalinger til jobcentrets fremadrettede kommunikation og indsats, der

dels er baseret på deltagernes egne forbedringsforslag, dels på Haaland Kommunikations vurdering af, hvor

der er mulighed for forbedring inden for jobcentrets rammebetingelser.

Anbefalingerne såvel som analysen skal ses i lyset af et arbejdsmarked, der aktuelt er kendetegnet ved en

høj arbejdsløshed, et snævert manøvrerum (jf. detailreguleringen af og incitamentsstrukturen for

beskæftigelsespolitikken) samt medarbejdere, der skal løbe stærkere for at betjene et stadig større antal

ledige borgere.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at fokusgruppeinterview med sine få deltagere og mange

variable ikke er en metode, der kan frembringe generaliserbare data.

Fokusgruppeinterview kan imidlertid vise tendenser og give mulighed for at gå et spadestik dybere i

forståelsen af de lediges holdninger til den lokale beskæftigelsesindsats.

Fokusgruppeinterviewene har i denne undersøgelse været kendetegnet ved meget åbne, konstruktive og

engagerede deltagere.

Lokalt Beskæftigelsesråd Greve og Haaland Kommunikation vil gerne takke deltagerne for deres bidrag til at

øge jobcentrets forståelse af egen indsats og de mange gode råd, som deltagerne har givet jobcentret med

på vejen.

4

Del 1: Formål og metode

Formål Lokalt Beskæftigelsesråd har defineret følgende tre formål for undersøgelsen, som analysen tager

udgangspunkt i:

1. Gennem interviews med udvalgte grupper af ledige søges belyst i hvilket omfang de finder, at

jobcenteret på tilstrækkelig vis har opfyldt de lediges forventninger.

2. På baggrund af undersøgelsens resultater vurderes i hvilket omfang jobcenteret udfylder den rolle,

som det gennem lovgivningen er tiltænkt.

3. Undersøgelsens resultater analyseres med henblik på, at øge Jobcenterets forståelse af egen

indsats og kommunikationsform.

Målgruppe, deltagerrekruttering og afgrænsning

Målgrupper

Lokalt Beskæftigelsesråd har defineret følgende fem målgrupper for undersøgelsen:

Gruppe 1: Dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders ledighed

Gruppe 2: Dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed

Gruppe 3: Kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed

Gruppe 4: Kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed

Gruppe 5: Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 6 måneder og

mindre end 2 års ledighed

Rekruttering

Deltagerne blev rekrutteret gennem personlige samtaler med jobcentrets ansatte, der stod for at indhente

samtykkeerklæringer fra ledige. Rekrutteringen er således sket på baggrund af deltagernes lyst til at

medvirke. Efterfølgende har jobcentret opdelt personerne i grupper ud fra ledighedslængde og

forsørgelsesgrundlag (jf. målgrupperne) og videresendt kontaktinformationerne til Haaland

Kommunikation.

På baggrund af kontaktinformationerne rekrutterede Haaland Kommunikation

fokusgruppeinterviewdeltagerne ved personlig henvendelse, hvor undersøgelsens formål og forløb blev

forklaret. Dernæst modtog deltagere, som fortsat var interesserede/havde mulighed for at deltage, en

bekræftelsesmail og flertallet modtog ligeledes en sms-påmindelse dagen før, interviewets skulle

gennemføres.

I grupperne 1-4 blev 7-8 personer inviteret til at deltage. Her lå fremmødeprocenten på ca. 50 %. Der var

således ingen grupper, som havde mindre end de nødvendige tre deltagere for at gennemføre et

fokusgruppeinterview. Det begrænsede fremmøde viste sig imidlertid ikke at udgøre et problem, idet

talelysten generelt var meget stor, ligesom der var en god gruppedynamik.

5

Begrænsninger

En gruppe alene med ikke-arbejdsmarkedsparate ledige lod sig imidlertid ikke etablere. Denne gruppe

måtte jobcentret opgive at indhente samtykkeerklæringer fra, da borgere fra målgruppen ikke kunne

overskue at deltage. Dvs. på nær en ikke-arbejdsmarkedsparat borger, som i stedet indgik i gruppe fire med

andre kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed, der viste sig også at have problemer

ud over ledighed. Denne ledige borger skilte sig imidlertid ud i gruppen ved at have større problemer

udover ledighed end de øvrige deltagere samt ved at have svært ved at forholde sig til interviewets

beskæftigelsesrettede temaer, da pågældende pga. sygdom ikke kunne se sig selv som en del af

arbejdsmarkedet. Pågældende udtrykte imidlertid stor tilfredshed med jobcentrets hjælpsomhed og gav

udtryk for efter bedste evne at prøve at leve op til jobcentrets forventninger til fx arbejdsprøvning.

Det skal samtidig nævnes, at der i grupperne var en forholdsvis skæv køns- og aldersfordeling.1 Således var

der i gruppe 2, 3 og 4 en overvægt af midaldrende kvinder og i gruppe 1 en overvægt af unge mænd.

Deltagersammensætningen i fokusgrupperne afspejler således udelukkende ledighedslængde og

forsørgelsesgruppe, imens det ikke har været muligt at opnå en spredning på køn og alder. Dette vil der

blive forsøgt taget højde for i analysen, da der var enkelte emner, som delte deltagerne i kraft af alder

snarere end på baggrund af ledighedslængde og forsørgelsesgrundlag.

I starten af interviewet med gruppen af dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed, blev

moderator opmærksom på, at jobcentret havde registreret to kontanthjælpsmodtagere med mere end 6

måneders ledighed som dagpengemodtagere. Disse personer skilte sig imidlertid ud fra den resterende

gruppe ved blandt andet at have helbredsrelaterede problemer udover ledighed (i øvrigt ligesom de andre

deltagere i gruppen af kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed). Løsningen blev, at

adskille disse to deltageres udsagn fra de andres i analysen.

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at et fokusgruppeinterview baseret på et lille udsnit af brugere

og mange variable ikke er en metode, der kan frembringe generaliserbare data. Deltagernes udsagn og

holdninger må derfor ikke anses som repræsentative for de fire målgrupper, men skal snarere opfattes som

tendenser.

Muligheder

Til gengæld er fokusgruppeinterviewet et godt værktøj til at skabe social interaktion mellem deltagerne og

metoden øger spontanitet og kreativitet såvel som erindring hos deltagerne i diskussionerne om

jobcentrets beskæftigelsesindsats. Da deltagerne i de fire fokusgrupper ofte kommenterede på hinandens

udmeldinger, er det også Haaland Kommunikations vurdering, at der kom holdninger frem, som ellers ikke

ville være fremkommet under et normalt interview.

Fokusgruppeinterviewformen anvendes generelt i sammenhænge, hvor der er en forventning om, at

deltagerne har en mening om det emne, interviewet handler om. Dette var også tilfældet med deltagerne i

denne tilfredshedsundersøgelse, som alle havde holdninger til det at være ledig og en del af jobcentrets

beskæftigelsesindsats.

1 Jf. oversigt i bilag 1

6

Metode

Varighed

Interviewene havde en varighed på gennemsnitligt 2-2,5 time, hvor alle deltagere kom til orde.

Anonymitet

Interviewene blev optaget på bånd efter forudgående godkendelse fra deltagerne. Kun Haaland

Kommunikation har haft adgang til optagelserne, som efter analysearbejdet er blevet slettet. Tre af

interviewene er gennemført med en konsulent og et interview med to konsulenter.

Interviewguide

Interviewene er bygget op omkring en tematiseret interviewguide (se bilag 2) med semistrukturerede

spørgsmål. Interviewguidens tematiske rækkefølge blev justeret undervejs, da deltagerne indledningsvis

viste sig helst at ville tale om tema 2: deres første møde med jobcentret.

Interviewguiden blev forud for gennemførelsen af interviewene vendt med sekretariatet for det lokale

beskæftigelsesråd (LBR). Tema 1 om formidling af krav og regler blev tilføjet efter opfordring fra LBR-

sekretariatet med det formål at gøre undersøgelsen så operationel som mulig, altså at tage udgangspunkt i

jobcentrets virkelighed (rammebetingelser) med henblik på at generere så direkte anvendelig viden for

jobcentret som muligt. De øvrige temaer (2, 3 og 4) omhandler jobcentrets øvrige kommunikationsform og

indsats (henvendelser, samtaler og aktivering/uddannelse).

Hvert tema blev indledt med et overordnede spørgsmål og underspørgsmålene kun brugt i det omfang, det

var nødvendigt at spore deltagerne ind på emnet.

Deskriptiv meningsanalyse Som analysemodel er anvendt den deskriptive meningsanalyse, hvormed forskelle, sammenhænge og

mønstre i de indsamlede data identificeres og beskrives.

De indsamlede data er baseret på deltagernes holdninger, forventninger og oplevelser med jobcentrets

kommunikation og indsats.

Analysen er struktureret efter interviewguidens temaer og består således af en overordnet og fire delvist

overlappende delanalyser med understøttende citater:

Deltagernes umiddelbare indtryk af Jobcenter Greve

Deltagernes holdning til jobcentrets formidling af krav og regler

Deltagernes holdning til jobcentrets henvendelsesform

Deltagernes holdning til de personlige samtaler med rådgiver

Deltagernes holdning til jobcentrets aktive tilbud

7

Del 2: Deskriptiv meningsanalyse af fokusgruppeinterview

Deltagernes umiddelbare indtryk af Jobcenter Greve Indledningsvis blev deltagerne bedt om at fortælle de første ord, de kom i tanke om, når der blev sagt

”Jobcenter Greve”.

Reaktionerne var meget blandede og spændte fra stikord som ”hjælpsomhed”, ”god behandling” og ”hjælp

til at søge job” til ”gentagelse”, ”tidsspilde”, ”penge”, ”et sted for tabere” og ”?”.

Alligevel var der nogle fællestræk og forskelle på tværs af grupperne, som præsenteres nedenfor sammen

med øvrige holdninger til jobcentrets kommunikation og indsats, som øvelsen også igangsatte diskussioner

om i grupperne.

Alle tendenser skitseret nedenfor vil blive yderligere omtalt i analysens fire deltemaer.

Fællestræk på tværs af ledighedsgrupperne

Generelt positivt indtryk af medarbejdernes kommunikationsform

Fælles for flertallet2 af deltagerne i de forskellige fokusgrupper var, at de i større eller mindre grad havde et

positivt indtryk af jobcentrets medarbejdere, uanset om de havde en forventning om, at jobcentret kunne

fremme deres jobsituation eller ej. Med positivt indtryk forstås beskrivelser som, at

jobcentermedarbejderne er hjælpsomme, venlige, forstående, hensynsfulde, omsorgsfulde, etc. Som en

dagpengemodtager med mindre end 6 måneders ledighed sagde:

”Når jeg tænker på første gang, jeg gik derned [i jobcentret], så tænker jeg på ordet: Hjælpsomhed.

[Jobcentermedarbejderen] var utrolig sød og venlig til at gå derover [ved computeren]og tage mig i hånden

og sige: Nu skal jeg hjælpe dig. Jeg vil så sige, at det næste ord, jeg tænker på efter hjælpsomhed, er:

Tomhed. Jeg har også været til en samtale dernede, og [jobcentermedarbejderen] var simpelthen så sød og

rar, men jeg gik derfra med en fornemmelse af, at det var spild af [jobcentermedarbejderens] og min tid.”

Gruppen af kontanthjælpsmodtagerne med mere end 6 måneders ledighed var generelt meget tilfredse

med jobcentrets måde at kommunikere på. Som en af deltagerne sagde:

”Jeg har skrevet hjælpsom. Og det var ikke kun med arbejde – de har været venlige og forstående.”

Tid og hjælpsomhed afgør første kontaktoplevelse

Der var både deltagere, som havde haft en positiv oplevelse i Infocentret, hvor de havde oplevet, at der

blev taget godt hånd om dem, samt deltagere der syntes, at den første kontakt med jobcentret var

2 Kun en deltager fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed skilte sig ud ved at have haft en

meget ubehagelig oplevelse med en rådgiver i jobcentret, som ikke længere arbejder i jobcentret. Deltagerens efterfølgende

kontakt med jobcentret, havde ligesom de øvrige deltagere været positiv og ført til uddannelse, men det var den første kontakt,

som fik pågældende til at melde sig til fokusgruppeinterviewet for at forebygge, at det kunne ske for andre. Som deltagernes selv

beskrev: ”Det har været meget negativt til at starte med, og nu er det kun positivt.”

8

upersonlig. De følte ikke, at der var tid til dem, når de henvendte sig i Infocentret. Det forklarede de

imidlertid selv med, at der var få medarbejdere og travlt. Tiden og muligheden for en mere personlig snak

med frontpersonalet skilte de gode oplevelser fra de dårlige. Som en dagpengemodtager med mindre end 6

måneders ledighed forklarede:

”Jeg fik ikke noget hjælp. [Jobcentermedarbejderen] var skide sød, det var ikke det, men jeg tror ikke

[jobcentermedarbejderen] havde tid til det, og jeg tror, det er der, den ligger.”

Forståelsen for jobcentermedarbejdernes arbejdsvilkår var også karakteristisk for holdningerne, der blev

tilkendegivet under de andre temaer: Deltagerne viste god forståelse for jobcentermedarbejdernes

hverdag, deres travlhed og de regler, de er underlagt, ligesom de satte pris på deres hjælpsomhed og

omsorg. Samtidig efterlyste de et mere personligt, konkret- og handlingsorienteret forløb.

Efterlyser mere hjælp til selvhjælp

En fjerde generel tendens, som flere deltagere italesatte, var forventningen om at få hjælp til at blive bedre

til at søge arbejde. Under diskussionerne kom det frem, at de færreste forventede, at jobcentret ville skaffe

dem et arbejde, men de fleste forventede, at jobcentret kunne hjælpe dem på vej med faglig vejledning om

uddannelses- og jobmuligheder samt målrettet virksomhedsnær aktivering, der kunne øge deres mulighed

for selv at skaffe sig et arbejde eller vælge den rette uddannelse. Som en dagpengemodtager med mere

end 6 måneders ledighed sagde:

”Jeg havde ikke nogen forventning om, at de kunne skaffe mig et arbejde – hive et op ad skuffen og sige:

´Her er et job´. Men måske hvordan, jeg kunne få et job, men det er jo lidt umuligt, når der ikke er nogen.”

Vil ”tages mere i hånden”

En femte generel tendens, der kom til udtryk i den indledende drøftelse, men også kom frem i diskussionen

under tema 3 og 4 om de personlige samtaler og tilbud, var, at de fleste ønskede at blive ”taget mere i

hånden”, dvs. blive motiveret, få afklaret deres muligheder og hjulpet på rette vej. Som en

dagpengemodtager med mindre end 6 måneders ledighed forklarede:

”Jeg gik derned med et åbent sind og tænkte, det er guld for mig, hvis de kan guide mig og give mig nogle

tilbud for at motivere og aktivere mig, men jeg har måske bare brug for at blive taget lidt i hånden og få at

vide: ´Du kunne jo evt. gøre sådan, eller hvad nu hvis du gjorde sådan og sådan´. Den fornemmelse havde

jeg ikke, og jeg vil ikke sige et ond ord om [jobcentermedarbejderen], [jobcentermedarbejderen] var rigtig

sød og rar.”

En gruppe, der skilte sig ud i denne sammenhæng, var kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders

ledighed. Gruppen gav udtryk for at være blevet taget godt ved hånden (dette uddybes i analyseafsnittet

om samtaler), omend de ligesom de øvrige grupper gerne ville have modtaget en tidligere indsats.

Vil ”holde sig i gang”

En sjette generel tendens var, at deltagerne alle var bekymrede for, om de som ledige ville komme ind i en

dårlig døgnrytme og derigennem fjernede sig fra arbejdsmarkedet. Alle ville de gerne i job og var åbne over

for relevant uddannelse og meningsfuld aktivering for at holde sig i gang og nærme sig arbejdsmarkedet

igen.

9

De fleste af deltagerne fortalte desuden, at de var arbejdsløse for første gang i deres liv. En

dagpengemodtager med mindre end 6 måneders ledighed forklarede det således:

”Man skal virkelig tage sig selv i nakken hver morgen og sige: ´Du skal stå op!´ Jeg er nødt til at planlægge,

at der er ting, jeg skal hver dag, ellers sumper jeg lidt. Det er rigtig svært, og det er første gang i mit liv, jeg

har prøvet at være arbejdsløs.”

De deltagere, der på tværs af grupperne, nærmede sig de 60, var generelt mere bekymrede for, om de

nogensinde kom i arbejde igen, end de andre deltagere, men var stadig motiverede for det. Som en

dagpengemodtager med mere end 6 måneders ledighed fortalte:

”Og det med at hjælpe mig i job, ja i aktivering. Jeg er tidligere blevet hjulpet i job, men nu tror jeg nærmest,

de har opgivet mig, for de kan godt se på min dåbsattest, at det ikke varer mange år, før jeg runder de 60.

Men jeg søger stadig revl og krat og lidt til.”

Forskelle mellem ledighedsgrupperne

Tidsspilde

Det var især dagpengemodtagerne, der uafhængig af ledighedslængde var i tvivl om, hvad de skulle bruge

jobcentret til. I gruppen af dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed var der enighed om, at

processen i jobcentret i store hele var en gentagelse af processen i a-kassen og flere mente, at det var

tidsspilde. Som en deltager i denne gruppe udtrykte:

”Jeg synes, det er dobbeltkonfekt, hvis man [også] er i fagbevægelsen. Man får det samme at vide. Jeg

kunne godt undvære jobcentret.”

I gruppen af dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders ledighed herskede der også tvivl om, hvad

de skulle bruge jobcentret til, men de gav ikke udtryk for at foretrække a-kassen. Denne gruppes tvivl kom

bl.a. til udtryk på følgende måde:

”Jeg har kun været der[i jobcentret] en gang, hvor jeg var inde og snakke med en meget sød og rar

[jobcentermedarbejder], og [jobcentermedarbejderen] kunne godt forstå min situation, men jeg tænkte:

´Hvad skal jeg bruge jobcentret til? For de kan jo ikke skaffe et job. Jeg fik nogle oplysninger, som jeg ligeså

godt kunne hente i en pjece.”

Skuffet over manglende hjælp til jobsøgning

Det var især gruppen af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders

ledighed, der følte, at deres forventning om, at jobcentret kunne hjælpe dem med at blive bedre til at søge

job, ikke blev indfriet. Som en deltager fra hver gruppe i ovennævnte rækkefølge udtrykte:

”Inden man kom derop [i jobcentret], tænkte man: ´Her skal man lære at lave et ordentligt CV og ansøgning

og lære hvordan, man skal opføre sig under en jobsamtale´. Men når man så kommer derop, får man et 5-

10 minutters møde, fordi man er under 25 år og skal have en uddannelsesplan, og så bliver man bare sat

foran en computer og skal søge, jeg tror, det var 4-5 ansøgninger om ugen. Og det er det fire timer hver

dag.”

10

”Jeg havde forventet, at jobcentret var min redning for at kunne lære at skrive en ansøgning og dygtiggøre

mig.”

11

Tema 1: Jobcentrets formidling af krav og regler over for ledige

Deltagerne blev indledningsvis gjort opmærksomme på, at de som ledige var underlagt en række nationalt

bestemte krav og regler, som jobcentret skulle håndhæve. Diskussionen gik derfor ikke på holdninger til de

eksisterende regler, men på i hvor høj grad og hvordan jobcentret formidler og håndhæver dem. For som

en af deltagerne selv sagde:

”Krav og regler er jo en regeringsbeslutning. Det kan de ikke gøre så meget ved nede i jobcentret.”

Nedenfor gennemgås fælles tendenser og forskelle mellem ledighedsgruppernes holdninger.


Målrettet information

Størstedelen af deltagerne var enige om, at de kunne ønske sig en mere målrettet information om krav og

regler. Måden deltagerne var blevet informeret på varierede fra ingen/begrænset information til

orientering i forbindelse med anden aktivitet og indkaldelse til et informationsmøde.

Deltagerne i de forskellige grupper var enige om, at de ønskede information om de væsentligste regler fra

første dag, de blev tilknyttet jobcentret. På tværs af grupperne blev det foreslået at formidle

basisinformation om krav og regler gennem en folder, som man kunne få tilsendt eller få med hjem første

gang, man henvendte sig i jobcentret.

De basisinformationer, som deltagerne efterlyste omhandlede overvejende følgende:

sanktion ved udeblivelse

bekræftelse af aktiv jobsøgning på Jobnet.dk

registrering af CV på Jobnet.dk

Som en dagpengemodtager med mere end 6 måneders ledighed forklarede, ville vedkommende gerne have

haft at vide, at man skulle være særlig på:

”De ting [regler], som man er forpligtet til [at leve op til], for ikke at komme ud af systemet.”

Derudover ønskede de fleste sig et informationsmøde så hurtigt som muligt, efter de var blevet tilmeldt

jobcentret, og dem, der havde deltaget i et sådant, anbefalede denne formidlingsform.

Som en dagpengemodtager med mindre end 6 måneders ledighed forklarede, ønskede vedkommende

tidligere information om regler end ved første samtale, som flere af deltagerne i denne gruppe havde

oplevet:

”Det er langt henne i forløbet. Jeg ville hellere have haft den [information om reglerne] første gang jeg var

deroppe [i jobcentret] for at lave mine papirer om, at jeg var arbejdsledig.”


Ledighedsgrupperne havde alle et ønske om mere målrettet information om krav og regler og kunne blive

enige om en folder og et informationsmøde, men her hørte lighederne også op.

12

Rundbordsinformation

De unge kontanthjælpsmodtagere ønskede på tværs af ledighedslængde at få information gennem en

rundbordsmetode, hvor reglerne ikke kun blev givet på skrift, men også forklaret, og hvor man selv fik

mulighed for at stille spørgsmål, hvilket en af deltagerne tidligere havde haft en positiv oplevelse med. Som

en af deltagerne forklarede:

”Så ved man, om alle forstår. Mange synes, at det er flovt at sige, hvis man fx ikke kan læse.”

Ikke alle regler på en gang

Forskellen mellem kontanthjælpsmodtagerne på tværs af ledighedslængde var også, at de ældre var enige

om, at det ville være for overvældende at blive orienteret om alle regler på en gang. De følte sig stressede

nok i forvejen og kunne ikke overskue flere regler, end det var nødvendigt at kende til (jf.

basisinformationerne beskrevet ovenfor), imens dette ikke syntes at bekymre de unge.

Blandt deltagerne i både gruppen af kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed og i

gruppen af dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders ledighed var der enighed om, at det var

vigtigt, at første samtale ikke handlede om regler, men tog udgangspunkt i dem og deres individuelle

situation. Oplysninger om regler foretrak de ligesom de øvrige grupper at modtage gennem et brev og et

informationsmøde. Som henholdsvis en dagpengemodtager med mindre en 6 måneders ledighed og en

kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed i nævnte rækkefølge anbefalede:

”Giv os en folder med krav og regler og brug i stedet tiden konstruktivt på at guide os.”

”Man skal først finde ud af, hvordan personen er, og så ved andet møde, fx 14 dage efter, få at vide, at i

Danmark stiller vi de og de krav, og så tredje gang få at vide, at nu skal du aktiveres, du, du, du.”

Mere information om muligheder

Flere af dagpengemodtagerne var på tværs af ledighedslængde også enige om, at der blev brugt for meget

tid på regler og for lidt tid på at forklare deres muligheder, forstået som deres fremtidige mulighed for fx at

komme i praktik og løntilskud.

De ville gerne kende til deres muligheder fra begyndelsen, så de kunne forberede sig på, hvad der ventede

dem, hvis de ikke kom hurtigt i arbejde. De ville gerne kunne gå og tænke over, hvad der ville være relevant

for dem i forhold til et uddannelsesforløb, praktik eller et løntilskudsforløb. Som en dagpengemodtager

med mere end 6 måneders ledighed forklarede:

”Det ville have været godt at være blevet forberedt ved at høre: Du skal nok regne med, at din

ledighedsperiode godt kan blive lang, men du har de og de muligheder. Så kunne jeg have vidst det med

praktik og løntilskud. Det var bare i sidste øjeblik jeg hørte det, og så sidder man der og ved ikke rigtigt.

Ellers ville man måske kunne have brugt sin periode lidt anderledes og forberedt sig før tilbuddet kom ved at

tænke over det og selv opsøge et sted.”

13

Håndhævelse af regler

De unge kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed havde en blandet oplevelse af

jobcentrets håndhævelse af reglerne, imens dette ikke synes at være noget, de øvrige grupper var

utilfredse med.

Gruppen var meget tilfredse med, at jobcentret tog hensyn til sygdom og situationer, hvor de hjemmefra

havde behov for at forberede sig på en forestående jobsamtale.

En af deltagernes gav også et eksempel på en regelhåndhævelse, som pågældende og de i øvrige i

fokusgruppen fandt rigid. Historien handlede kort om, at en person ikke måtte forlade jobværkstedet for at

køre sin gravide søster til sygehuset, hvis vandet gik. Konsekvensen blev, at deltageren og en medkursist

fandt en anledning til at blive væk på dagen, hvor søsteren havde termin, for at være sikker på at kunne

køre hende, når fødslen gik i gang. Det, der irriterede de unge mest, var, at det blev pointeret, at man skulle

følge reglerne, som om man var på en rigtig arbejdsplads. Selv vurderede de, at der på en rigtig

arbejdsplads, ville blive vist større fleksibilitet i sådanne situationer.

14

Tema 2: Jobcentrets henvendelsesform over for ledige

Deltagerne blev spurgt, hvordan de oplevede jobcentrets måde at henvende sig til dem på, hvilket hurtigt

udviklede sig til en diskussion om deltagernes første møde med jobcentret efterfulgt af diskussioner om

jobcentrets kommunikationsform generelt, herunder ved samtaler, i breve, i jobværksted, etc.

Nedenfor beskrives fællestræk og forskelle mellem ledighedsgrupperne.


Første kontakt med jobcentret3

Ved første møde med jobcentret oplevede de fleste deltagere på tværs af ledighedsgrupper en god

betjening af venlige og hjælpsomme ansatte. Som en dagpengemodtager med mere end 6 måneder

ledighed beskrev:

”Jeg har kun fået god behandling de gange, jeg har været deroppe [i jobcentret].”

Dem, der ved første møde oplevede en mere upersonlig og hurtig betjening, pegede på, at der var travlt i

jobcentret, da de var der, og der kun var en eller få medarbejdere til mange mennesker.

Deltagerne var på tværs af grupper enige om, at den personlige kontakt var den bedste

kommunikationsform. Især ved det første møde med jobcentret, hvor alt var nyt og stressende. Som en

kontanthjælpsmodtager med mere end 6 måneders ledighed forklarede:

”Jeg forstår bedre, når jeg kan se personens kropssprog, ellers kan jeg misforstå tingene.”

Eller som en dagpengemodtager med mindre end 6 måneders ledighed fortalte:

”Jeg savner dialogen, den personlige kontakt. Giv mig nogle informationer og noget hjælp i stedet for, at

man skal finde alting på computeren.”

Brugen af computer i jobsøgningsprocessen syntes denne gruppe af dagpengemodtagere med mindre end

6 måneders ledighed generelt var svært og blev opfattet som en upersonlig kommunikationsform. Som en

anden af deltagerne sagde:

”Den der:´ Gå over til computeren´, synes jeg generelt er rystende, uanset om man kan det eller ej.”

Velkomstbrev og informationsmøde

På tværs af grupperne efterlyste deltagerne et velkomstbrev, når de blev tilmeldt jobcentret, så de vidste,

hvad der skulle ske hvornår og således kunne forberede sig mentalt på forløbet i jobcentret. De følte sig alle

meget stressede over uvisheden om, hvad der skulle ske.

3 Se også afsnittet om deltagernes umiddelbare indtryk af jobcentret, hvor første møde også var et tema.

15

I gruppen af dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed var der fx en deltager, som fortalte,

at vedkommende have fået dårlig samvittighed ved første indkaldelse til samtale, hvilket de andre i samme

gruppe kunne genkende følelsen af. Som pågældende forklarede:

”Den første kontakt er et brev, der bliver sendt hjem til dig. Så står der, at man skal til samtale, og så får

man allerede dårlig samvittighed. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør man. Man tænker: ´Skal jeg nu op og

stå skoleret over for én, der skal diktere mig et eller andet, jeg skal gøre.´ Men hvad skal de gøre? De kunne

måske lige have uddybet, hvad det drejer sig om… så kunne man sige: ´Nåh, ok, det er ikke andet, så pyt lad

os komme af sted.´”

Et fælles ønske på tværs af alle fire grupper var at blive inviteret til et informationsmøde tidligt i

ledighedsforløbet, hvor de kunne blive grundigt informeret om regler og muligheder samt få mulighed for

at stille spørgsmål om det, de hver især gik og spekulerede over. Som en dagpengemodtager med mere

end 6 måneders ledighed sagde:

”Det ville være rart, hvis der var én, der lige kunne gennemgå det [reglerne] på et informationsmøde. Det

tager ikke mere end et kvarter.”

Hvorefter vedkommende blev suppleret af anden deltager i samme gruppe:

”Man aner jo ikke, hvad der er vigtigt.”


Kontaktperson og sms

Udover ønsket om et velkomstbrev efterspurgte deltagere i gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere med

mindre end 6 måneders ledighed også, at der var anført en kontaktperson i velkomstbrevet, som man

kunne ringe til, hvis man havde spørgsmål.

Flere i denne gruppe havde også oplevet at misforstå et fremmøde og var frustrerede over det. De ønskede

at få at vide med det samme, hvis de havde gjort noget forkert, eller få en opringning eller sms frem for at

vente på et brev om, at de var udeblevet. En af deltagerne havde følgende forslag:

”Send en sms: ´Du er udeblevet fra jobcentret, ring venligst tilbage og giv en forklaring.´ Så ville jeg bare

tage kontakt og låne en kammerats telefon, hvis der fx ikke var mere taletid på min mobil. Mobilen er det,

man bruger i dag.”

Tiltaleformen

De unge kontanthjælpsmodtagere havde meget forskellige oplevelser med måden at blive talt til på. De

følte sig på en og samme tid taget moderligt hånd om og talt ned til. Som en ung kontanthjælpsmodtager

med mere end 6 måneders ledighed beskrev:

”Jeg startede i aktivering [jobværksted]. De talte til os, som om vi var små børn, men der var jo nogen, som

havde svært ved at forstå det. Alt blev skåret ud i pap. Det var irriterende, men man vidste i hvert fald alle

detaljer og vidste godt, at hvis man glemmer, bliver man meldt ud af jobcentret. Vi var også kun unge, så

det var meget pædagogisk.”

16

Dette blev også diskuteret i gruppen af kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed,

hvor en deltager sagde:

” [Jobcentermedarbejderen] taler lidt til én, som om man er fem år.”

Det kunne de andre godt genkende men supplerede:

”De er jo skide flinke, det er jo ikke det. [Jobcentermedarbejderen] er på en god måde lidt moragtig.

[Jobcentermedarbejderen] gør hvad [jobcentermedarbejderen] kan for at hjælpe én.”

Tidligere samtale

Både gruppen med de unge kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed og gruppen af

dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders ledighed ville gerne have en hurtigere personlig samtale,

så jobcentret kunne lære dem at kende. Begge grupper betonede vigtigheden af at føle sig set og forstået.

Som en af de unge kontanthjælpsmodtagere med mindre en 6 måneders ledighed bramfrit udtrykte det:

”Man skal ligesom vise, at man ikke hører med til røvhulsklassen [tidligere defineret af deltager som dem,

der udnytter systemet for pengenes skyld], men er en af dem, der godt kan finde ud af at tale sammen.”

17

Tema 3: De personlige samtaler mellem borger og rådgiver i jobcentret

Den personlige samtale var et vigtigt emne for deltagerne, der på tværs af grupperne delte holdninger til,

hvad der var vigtigt for en god samtale. Der var imidlertid nuancer imellem grupperne, som sammen med

fællestrækkene præsenteres nedenfor.


Den første samtale

Deltagerne følte sig på tværs af grupperne generelt uforberedte, stressede og nervøse forud for den første

samtale. De gjorde sig mange tanker om, hvad der skulle tales om, og nogen var bange for, at de havde

gjort noget forkert. Som beskrevet i den forrige delanalyse om jobcentrets henvendelsesform pegede

deltagerne selv på, at det ville være godt, hvis de i indkaldelsesbrevet kort blev orienteret om, hvad der i

hovedtræk skulle ske på mødet, så de kunne forberede sig på samtalen.

Menneskelig forståelse og faglighed

I grupperne var der enighed om, at det vigtigste ved en samtale var, om de blev venligt mødt som individer

af en fagligt kvalificeret rådgiver, samt at samtalen førte noget konkret med sig. Dagpengemodtagerne med

mere end 6 måneders ledighed betonede, at dette var vigtigere end antallet af samtaler og det at møde

samme rådgiver hver gang.

Fælles for alle grupper var, at de efterlyste mere handlingsorienterede samtaler, hvor de fx kunne få

opdateret viden inden for deres felt, kendskab til opdaterede branchetitler ved ansøgninger og konkrete

redskaber til at komme nærmere arbejdsmarkedet eller uddannelse. Som en dagpengemodtager med

mindre end 6 måneders ledighed sagde:

”Udviklingen betyder, at der er så mange udtryk, som er nye ude i erhvervslivet, når man skal søge job igen.

Det er jobcentret, der bør være formidler og kunne hjælpe én med at tyde dem.”

Tages mere i hånden

Mange af deltagerne på tværs af grupperne følte sig overladt for meget til sig selv og ønskede med deres

egne ord ”at blive taget mere i hånden”. Som en deltager blandt gruppen af dagpengemodtagere med

mindre en 6 måneders ledighed udtrykte det:

”Man er overladt til sig selv alle steder. Både i jobcentret og i a-kassen. Der stilles en masse krav, men hvor

er hjælpen?”

Undtagelsen var gruppen af kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed, der over en

bred kam følte sig godt taget hånd om i Infocentret såvel som af rådgiver ved personlige samtaler. Som en

af deltagerne i gruppen beskrev:

”De var gode til at hjælpe mig. [Jobcentermedarbejderen] var god til at sige, at [jobcentermedarbejderen]

ville tale med [virksomheds]konsulenten, så jeg kunne komme i gang med noget. Det gik meget hurtigt. Jeg

var oppe hos [jobcentermedarbejderen], vi fandt ud af noget, og to dage efter havde

18

[jobcentermedarbejderen] fundet et sted [praktikplads]. Jeg ville aldrig nogensinde kunne holde ud at gå

derhjemme.”

Samtaler i enerum

Et andet forhold, som forenede deltagerne på tværs af grupper, var, at samtaler skal afholdes i enerum. To

af de unge kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed havde både oplevet korte

samtaler i åbne rum og i enerum med kursuslederne, som de beskrev som henholdsvis upersonlige og

personlige samtaler. Samtaler i åbne rum beskrev de som utrygge og begrænsende for, hvor meget man

åbnede sig:

”Hvis man sidder i et rum fuld af personer, bliver det mere upersonligt og sværere at finde frem til, hvad

man vil med sin fremtid.”

”Det føler jeg mig ikke tryg ved.”

De to deltagere forklarede det imidlertid selv med, at der var dårlige lokaliteter og glædede sig til, at

jobcentret rykkede ned på Hundigeskolen, hvor de havde fået fortalt, at der var mere plads.

Samme oplevelser havde to deltagere fra gruppen af dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders

ledighed haft. Begge havde erfaret en personlig samtale med rådgiver i åbne rum. En havde lukket af og

fortalte:

”Jeg sad i et åbent lokale. Hvis [jobcentermedarbejderen] havde sat mig ind i et lukket rum, så havde jeg

åbnet op. Det gjorde jeg ikke der. Jeg svarede bare på det, [jobcentermedarbejderen] spurgte om.”

En anden fortalte, at hun havde siddet og grædt under en samtale i et åbent rum, da hun skulle fortælle om

sin situation og følt det meget uværdigt, at andre var til stede. En anden af deltagerne sagde, at

vedkommende havde overværet netop denne episode og faktisk kunne genkende hende.

De øvrige deltagere havde alle kun oplevet samtaler i enerum og kunne ikke tænke sig andet.


Uddannelsesvejledning

De unge kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed var enige om, at man ved en god

samtale sporer sig ind på sine muligheder og får en vurdering af, om det man vil uddanne sig til, er

henholdsvis muligt, realistisk og økonomisk fornuftigt. Det følte de imidlertid ikke havde været tilfældet

under deres forløb i jobcentrets jobværksted, hvor de efterlyste større viden om uddannelsessystemets

muligheder. Som en af deltagerne sagde:

”Når der nu er krav om at få en uddannelsesplan, så kunne de lige sende os ned med elevatoren til

uddannelsesvejlederne i UUV.”

Særligt for de unge kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed var imidlertid, at ingen

endnu havde været til en personlig samtale med en rådgiver. I stedet havde de haft to personlige samtaler

med to forskellige kursusledere á ca. 5-10 minutters varighed først i et enerum og dernæst i et åbent lokale,

hvor andre ledige også var til stede.

19

Overlap mellem samtaler i jobcenter og a-kasse

Dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed følte, at der var overlap mellem de samtaler, de

havde i a-kassen og i jobcentret. De oplevede at skulle gentage sig selv. En af deltagerne i denne gruppe

mente, at det var a-kassen, som var bedst til at hjælpe pågældende i job og havde en positiv oplevelse med,

at a-kassen havde anbefalet et seks ugers kursus, som pågældende havde gennemført med godkendelse fra

jobcentret. De øvrige dagpengemodtagere var uanset ledighedsperiodens længde mere optagede af,

hvordan de blev hjulpet i arbejde end af hvem.4

Samtalernes længde

En enkelt deltager fra gruppen af dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed følte ikke, at

der var afsat tid nok til samtalerne.

I de øvrige grupper var der ikke var nogen, som havde oplevet, at tiden havde været for knap under de

samtaler, de havde deltaget i. De var mere optagede af samtalens indhold, om den var målrettet deres

situation. Som en dagpengemodtager med mere end 6 måneders ledighed sagde:

”En samtale er god, når rådgiveren kan tale ud over det skema med ting, der skal tales om.”

Samme rådgiver ved hver samtale

For deltagerne i gruppen af kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed var det vigtigere

end for de andre grupper at møde den samme rådgiver hver gang, da de alle havde prøvet at skulle forklare

sin situation forfra til ny rådgiver. Deltagerne beskrev, at det var følelsesmæssigt hårdt gang på gang at

rippe op i historien. De var derfor enige om, at det vil være en fordel at have den samme rådgiver ved hver

samtale, eller bare én som havde forberedt sig, så man ikke skulle starte forfra med at forklare sin situation

hver gang, man mødte op til en samtale. Som en af deltagerne beskrev:

”Jeg har været til tre møder med tre forskellige, hvilket ikke er så godt, for så skal de lige finde ud af, hvad

der er sket siden sidste gang, og så skal man fortælle det igen og igen og igen.”

Som konsekvens forklarede en anden af deltagerne at have samlet alle sine papirer/lægejournaler i en

mappe, fordi pågældende oplevede, at de blev væk for jobcentret.

Job eller uddannelse

Alle, på nær en ikke-arbejdsmarkedsparat deltager i gruppen af kontanthjælpsmodtagere med mere end 6

måneders ledighed, så sig selv som en del af et fremtidigt arbejdsmarked og havde et håb om, at forløbet i

jobcentret kunne føre dem nærmere målet.

Om forløbet i jobcentret skulle føre til job eller uddannelse først afhang imidlertid af deltagernes alder og

mulighed for at indtræde i den branche, de kom fra, snarere end ledighedslænge og forsørgelsesgrundlag.

De unge kontanthjælpsmodtagere samt øvrige kontanthjælps- og dagpengemodtagere, som ikke

vurderede, at det var fysisk muligt at indtræde i samme branche pga. helbred eller familieliv, var alle

orienterede mod uddannelse, mens de øvrige ønskede hurtigst mulig beskæftigelse.

4 Se også underafsnittet ”tidsspilde” i analysens indledende del om deltagernes umiddelbare indtryk.

20

For de unge kontanthjælpsmodtagere havde uddannelse imidlertid ikke været deres umiddelbare

udgangspunkt, inden de blev mødt med krav om en uddannelsesplan i jobcentret, men det var nu det, de

var indstillet på omend de unge mænd i gruppen stadig godt kunne tænke sig hurtigt at få et arbejde. Som

to kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed og en kontanthjælpsmodtager med

mere end 6 måneders ledighed fortalte i nævnte rækkefølge:

”Jeg havde slet ikke forventet uddannelse […] Det havde jeg heller ikke, hvis det ikke havde været for min

mor, der ved den slags.”

”Det var takket være det jobværksted, at jeg fandt ud af, at jeg ikke ville være det, jeg troede, men noget

andet. Det var meget rart.”

21

Tema 4: Jobcentrets aktive tilbud til ledige borgere

Fælles for alle grupper var et ønske om aktivitet frem for passivitet. Deltagerne frygtede at komme ind i en

negativ døgnrytme med sene aftener og morgener, som de mente ville fjerne dem fra arbejdsmarkedet og

gøre det sværere for dem at komme i gang igen. Som en kontanthjælpsmodtager med mere end 6

måneders ledighed sagde:

”Det er vigtigt, at de forstår, at vi gerne vil ud og lave noget.”

Der var imidlertid meget forskellige holdninger til, hvilke aktiviteter, deltagerne fandt relevante, og hvor

ivrige de var efter at komme i aktivering, ligesom der er forskel på, hvilke tilbud de forskellige

forsørgelsesgrupper har ret til og hvornår jf. lovgivningen.


Deltagerne ville på tværs af grupperne generelt gerne have afklaret deres jobsituation og modtage et tilbud

om aktivering tidligere i deres ledighedsperiode end lovgivningen umiddelbart påkræver. Som en af

dagpengemodtagerne med mindre end 6 måneders ledighed argumenterede:

”Giv mig mulighed for a) at lære at lave en god ansøgning og b) smid mig ud i praktik – måske tilbyder de

mig et job efter en uge – giv mig muligheder!”

Og som en kontanthjælpsmodtager med mere end 6 måneders ledighed forklarede:

”Jeg kan godt gå hjemme i tre måneder, men efter tre måneder bliver det for meget.”

Der var imidlertid forskel på, hvilken form for aktivering, de forskellige grupper foretrak. De ældre

kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed ønskede, at der skulle ske noget inden for

det første halve år ”uanset, hvad det så var”. Denne holdning blev også delt af nogle af de ældre

dagpengemodtagere.

Dagpengemodtagerne var på tværs af ledighedslængde generelt også positive over for aktivering om end

mere fokuserede på tilbuddets faglige relevans. Som to dagpengemodtagere med mere end 6 måneders

ledighed understregede:

”Det skal være noget, der kan forbedre ens mulighed.”

”Det skal være relateret til det, man laver.”

De personer, der på tværs af grupperne udviste størst tilfredshed med jobcentrets tilbud, var dem, der

havde fået personlig hjælp af deres rådgiver til at finde en relevant praktik/løntilskudsplads på en

arbejdsplads eller en (tillægs-)uddannelse, som de selv vurderede kunne hjælpe dem ind i et nyt

arbejdsområde/branche eller i hvert fald holde dem relevant beskæftiget for en tid. De var alle taknemlige

for disse tilbud og brugte dem som eksempler på et positivt samarbejde med jobcentret.

De unge kontanthjælpsmodtagere var dog på tværs af ledighedslængde generelt mere skeptiske over for

aktivering end de andre deltagere og havde primært fokus på kursus og uddannelse.

22

Jobsøgningskursus

Mange af deltagerne forventede at få hjælp til selvhjælp i deres jobsøgning ved at blive bedre til at skrive

en ansøgning og et CV. Ingen af deltagerne havde imidlertid oplevet at blive tilfredsstillende hjulpet på

dette område. I tre ud af fire af grupper5 var der et ønske om et jobsøgningskursus, hvor de kunne forbedre

deres jobsøgningskompetencer i forhold til udarbejdelse af ansøgning og CV, brug af søgemaskiner og

hvordan man bedst tackler en jobsamtale.

Dagpengemodtagerne med mindre end 6 måneders ledighed efterlyste fx facts om, hvor de kan søge

arbejde, og hvordan de kan målrette ansøgninger. Som en af deltagernes i denne gruppe sagde:

”De kunne fx give facts om, hvilke steder man også kan søge og fx tjekke de ansøgninger, man har lavet.

Søger man får smalt? For bredt?”

De unge kontanthjælpsmodtagere var enige om, at det ikke gav mening for dem at sidde i et fælles

computerrum og skrive ansøgninger til job, som de ikke vurderede at være inden for rækkevidde. I stedet

vil de gerne øve sig i at skrive bedre ansøgninger og målrette dem. Som deltagerne sagde:

”Jeg har jo ikke problemer med at trykke på en knap og sende ansøgninger ud. Men jeg ville rigtig gerne

have haft noget hjælp til mit CV, min ansøgning og et kursus i jobsamtaler.”

”Vi ved jo godt, at det ikke skal være som i en skole at gå deroppe [i jobværkstedet], men det kunne være

meget fedt at få sin ansøgning kigget igennem for fejl.”

EDB-kursus

I alle grupper var der en deltager, som nævnte EDB som en barriere de enten selv eller andre ledige, de

kendte til, havde. Og der blev på tværs af grupperne hurtig enighed om, at jobcentret burde tilbyde

introduktion til brugen af EDB i jobsøgningsprocessen. I gruppen med unge kontanthjælpsmodtagere blev

dette ønske også fremsat, selvom de ikke selv havde problemer med at betjene en computer. De var

imidlertid bekymret for andre ledige, som ikke havde kompetencen. De unge var selv interesseret i et

kursus om søgemaskiner.


Praktik og løntilskud

Som tidligere nævnt i analysen var de unge kontanthjælpsmodtagere mere skeptiske over for at skulle ud i

praktik og løntilskud end de øvrige ledighedsgrupper. De unge var usikre på, hvad de skulle bruge en praktik

til.

Holdningerne blandt de unge kontanthjælpsmodtagere spændte fra ”Det er fint nok, så længe man har

noget at lave” til følelsen af at blive brugt som gratis arbejdskraft. Flere af de unge, syntes det var ok, hvis

det var inden for et område, man gerne ville uddanne sig og have erfaring med, men det skulle være til

mindsteløn og være færre end 30 timer om ugen, så der også var tid og overskud til at søge job.

5 Dvs. på nær gruppen dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed, som enten havde deltaget i et CV-

kursus eller var blevet advaret i mod det.

23

En af de unge kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed havde oplevet at blive sendt

for hurtigt ud i praktik inden for et område, vedkommende ikke vurderede at have nogen fremtid i pga. sin

sygdom, og blev da også taget ud af praktikken igen, da den fysiske barriere for udførelse af arbejdet viste

sig:

”[Jobcentermedarbejderen] blev ved med at tale om den praktik og til sidst tænkte jeg bare, ok så gør jeg

det, selvom jeg jo godt vidste, at det ikke var det, jeg ville lave resten af mit liv.”

Derudover mente de unge kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed, at der i

orienteringen om praktikforløb mangler gejst og motivation og anbefalede:

”De [jobcentret] skal lære at sælge tingene ordentligt.”

Seks ugers selvvalgt uddannelse

Dagpengemodtagerne var på tværs af ledighedslængde glade for muligheden for seks ugers selvvalgt

uddannelse og flere havde benyttet sig af at kunne opkvalificere sig inden for deres område.

Et par af de unge kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed misundte denne ret, og

ville selv gerne have mulighed for at tage et erhvervskørekort, så de kunne komme ud af jobcentret og

tjene deres egne penge. Som en af deltagerne argumenterede:

”Det ville godt kunne betale sig for kommunen. Det koster 3000-5000 kr. at give mig et erhvervskørekort, to

måneders kontanthjælp, og så vil jeg kunne tjene penge[som chauffør] og komme væk fra jobcentret.”

Netværk

Deltagerne i gruppen af dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders ledighed efterlyste et forum,

hvor de kunne dele erfaringer og hente motivation fra andre, der var i samme situation som dem selv. De

blev enige om at anbefale jobcentret at etablere et frivilligt netværk for ledige.

De beskrev, hvordan de følte sig alene i deres situation og havde en god oplevelse med at møde andre i en

lignende situation i forbindelse med gruppeinterviewet. Enkelte udvekslede kontaktoplysninger efter

fokusgruppeinterviewet. De foreslog selv en cafémodel, hvor de fik stillet et lokale og kaffe til rådighed,

gerne med computere til jobansøgning, så det var et sted man kunne mødes og lade sige inspirere af

hinanden.

24

Del 3: Resultater og anbefalinger

Deltagerne var på tværs af ledighedslængde og forsørgelsesgrundlag alle motiverede for at indtræde på

arbejdsmarkedet og tilsvarende bekymrede over at gå ledige. Dette særligt i en tid, som de selv beskrev

som værende præget af stor arbejdsløshed, få reelle jobåbninger, lang tids venten på, at der sker noget

samt ingen til at tage dem i hånden og hjælpe dem på vej mod relevant og realistisk job og uddannelse.

Jobcenter Greve blev generelt rost for sine flinke og hjælpsomme medarbejdere samt for sin

beskæftigelsesindsats af især de deltagere, som på tværs af fokusgrupperne havde oplevet at blive

personligt hjulpet i en retning, de følte var rigtig for dem. Fx i form af en anbefalet praktik/løntilskudsplads

eller et efteruddannelsestilbud inden for et område, hvor de så deres fremtidige job.

Der var ifølge deltagerne imidlertid også rum for forbedring i jobcentret kommunikation og indsats over for

dem.

I det følgende vil deltagernes beskrivelse af god kommunikation og god indsats blive opsummeret og

suppleret med anbefalinger til, hvordan jobcentret kan forbedre sin kommunikation og indsats.

Anbefalingerne er baseret på deltagernes egne råd til jobcentret samt Haaland Kommunikations vurdering

af forbedringspotentialer inden for jobcentrets rammebetingelser.

Jobcentrets kommunikation over for ledige

Det vigtigste for deltagerne er, at de føler sig taget seriøst og at jobcentrets ansatte udviser menneskelig

forståelse for deres individuelle situation.

Derudover er det vigtigt for deltagerne, at de personlige samtaler med rådgiver foregår i enerum og

udmunder i konkrete initiativer/planer/værktøjer, som kan hjælpe dem med at fremme deres

beskæftigelsessituation imellem samtalerne.

Deltagerne ønsker også mere og tidligere information om de mest basale regler, fremtidige

aktiveringsmuligheder samt indholdet af de personlige samtaler, så de har mulighed for at forberede sig.

Anbefaling 1: Styrke modtagelsen og forberedelsen af ledige

Jobcenter Greve anbefales at styrke modtagelsen af ledige gennem mere systematisk

information om regler og muligheder. Fx i form af:

Velkomstbrev til alle nyledige sammen med en folder, der indeholder information om de

mest basale regler, de bør være opmærksomme på (om sanktioner samt CV og ugentlig

bekræftelse på Jobnet.dk).

Indkaldelse til informationsmøde om regler og muligheder tidligt i ledighedsforløbet evt.

suppleret af e-learning om anvendelse af Jobnet.dk. Kollektive informationsmøder om

generelle anliggender vurderes generelt at kunne frigive tid til individuel jobvejledning

under de personlige samtaler.

25

At supplere indkaldelsen til den første personlige samtale med en kort beskrivelse af,

hvad der skal tales om ved samtalen, så den ledige får vished og kan forberede sig.

At stille mere frontpersonale til rådighed i Infocentret, så der er mere tid til at tage i mod

og tage sig af de nyledige, der henvender sig fra gaden.

Anbefaling 2: Sikre at personlige samtaler afholdes i enerum

Jobcenter Greve anbefales at prioritere, at personlige samtaler afholdes i enerum, så den

ledige føler sig tryg ved samtalen og tør være åben om sin situation og sine ønsker for

fremtiden.

Anbefaling 3: Forebygge at personer med et langt ledighedsforløb skal gentage sig selv ved

samtaler

Jobcenter Greve anbefales at styrke systematikken i journaliseringen af sagsdokumenter (fx

lægejournaler) for at forebygge, at personer med længere tids ledighed og problemer udover

ledighed, ikke gentagne gange skal forklare deres situation til nye rådgivere.

Derudover anbefales jobcentret, at indarbejde arbejdsgange, hvor der systematisk afsættes

tid til at læse journaler forud for mødet med den ledige borger.

For borgere med problemer udover ledighed anbefales jobcentret desuden at prioritere, at

borgeren møder den samme rådgiver, hver gang vedkommende indkaldes til en samtale.

Anbefaling 4: Kattelem for tidligere udarbejdelse af handlingsorienteret jobplan

Jobcenter Greve anbefales at lave en kattelemordning for personer, der på grund af helbreds-

eller familierelaterede årsager fra start i ledighedsperioden er afklaret med at skulle foretage

et brancheskift. Ordningen skal sikre, at disse personer tidligt i ledighedsperioden (fx inden

for de første 2 måneder) får udarbejdet en jobplan, og at aktivering efter ønske kan

igangsættes tidligere end kort før retskravet om tilbud inden for de første 9 måneders

ledighed indtræffer (jf. lovgivningen om rettidige tilbud til dagpengemodtagere).

Generelt anbefales Jobcenter Greve, at etablere et samarbejde med den ledige borger om

udarbejdelse af en handlingsorienteret jobplan så hurtigt som muligt i ledighedsforløbet.

Jobcentrets indsats over for ledige

Deltagerne under 30 år er alle indstillede på at komme i uddannelse efter at have mødt krav om

uddannelsesplan og et par stykker er samtidig interesseret i at få job, imens deltagerne på 40+ alle er

orienteret mod arbejde, herunder evt. omskoling for at kvalificere sig inden for et nyt område.

Tilsvarende er det især de unge under 30 år, som efterlyser kursustilbud og uddannelsesvejledning, imens

de ledige over 30 år ønsker relevant virksomhedsnær aktivering som fx praktik og løntilskudsjob for at

fremme deres mulighed for at komme i arbejde.

26

Deltagerne efterlyser generelt mere kvalitet og faglighed i såvel samtaler som i tilbud, så de i højere grad

kan blive fagligt afklaret og vejledt om arbejdsmarkedet, jobsøgning, uddannelsesvalg og omskoling.

På tværs af alder, ledighedslængde og forsørgelsesgrundlag er der desuden bred tilslutning til

jobsøgningskurser. Ikke som det fungerer i dag med et jobværksted med produktion af ansøgninger for de

unge, som deltagerne oplever at få afslag på uden at blive bedre til at skrive dem. I stedet i form af et

kursus, der har fokus på kvaliteten af ansøgningen, brancher og samtaleteknikker.

Anbefaling 5: Styrke den faglige del af jobsøgningskurser og udvide tilbuddet til flere

ledighedsgrupper

Jobcenter Greve anbefales at styrke den faglige del af vejledningen i jobsøgning, for at

imødekomme dels den store efterspørgsel blandt deltagerne om faglige input i

jobsøgningen, dels behovet for et netværk, hvor man kan hente sparring og inspiration fra

personer i samme situation.

I jobcentrets nye lokaliteter på Hundigeskolen kan man fx etablere en stor åben jobcafé med

computere og cafeborde, som ledige kan benytte til at hente hjælp og sparring i

jobsøgningsprocessen.

For nogle ledighedsgrupper kan der etableres et obligatorisk ansøgningskursus på stedet (fx

for unge under 30 år), og for andre grupper kan anvendelsen af jobværkstedet være frivillig.

Jobbutikken i Askerød kunne tjene som inspiration til en frivillighedsmodel, der giver

muligheder til dem, der frivilligt opsøger hjælp til at fremme deres job- eller

uddannelsessituation.

Til jobværkstedet anbefales det, at der løbende bliver lavet uge/månedsprogrammer med

oplæg og aktiviteter af ansatte, der er eller bliver fagligt rustet til at vejlede de ledige om

jobsøgning. Det kunne fx være i form af:

Personlig jobcoaching, som man kan melde sig til, svarende til de tilbud som sygemeldte

tilbydes af jobcoaches i Håndværkerbyen

Fællesoplæg om:

o Den gode ansøgning

o Det gode CV

o Håndtering af jobsamtaler

o Anvendelse af computere og søgemaskiner

o Evt. suppleret med konkrete eksempler på ansøgninger og øvelser med

samtalesituationer

27

Anbefaling 6: Inddrage UUV tidligere og mere systematisk i ungeindsatsen

Jobcenter Greve anbefales at styrke samarbejdet med UUV om uddannelsesvejledning for de

unge kontanthjælpsmodtagere, der bliver mødt med krav om uddannelsesplan, så de

systematisk får booket en samtale hos en UUV-vejleder inden for den første måneds

ledighed.

Anbefaling 7: Sprede brugen af praktik- og løntilskudspladser til flere ledighedsgrupper

Jobcenter Greve anbefales, at sprede brugen af praktik- og løntilskudspladser mere ud på

alle aldre, da de ældre synes at være mere interesserede og motiverede for tilbuddet end de

unge.

De unge, som snart skal starte uddannelse, bør ikke sendes i praktik- og løntilskud med

mindre, det er relevant for afklaring af uddannelsesvalg eller giver erfaring med det område,

vedkommende skal uddanne sig indenfor.

28

Bilag 1: Fokusgruppedeltagernes alder og køn

Fokusgrupper6 Køn Aldersspredning

Gruppe 1 4 kvinder 40-60 år

Gruppe 2 2 kvinder 1 mand

40-60 år

Gruppe 3 2 mænd 1 kvinde

18-25 år

Gruppe 4 4 kvinder 1 mand

20-60 år

I alt 15 personer: 11 kvinder 4 mænd

20-60 år

6 Gruppe 1: Dagpengemodtagere med mindre end 6 måneders ledighed

Gruppe 2: Dagpengemodtagere med mere end 6 måneders ledighed Gruppe 3: Kontanthjælpsmodtagere med mindre end 6 måneders ledighed Gruppe 4: Kontanthjælpsmodtagere med mere end 6 måneders ledighed

29

Bilag 2: Interviewguide

Introduktion

Deltagerne vil indledningsvis få genopfrisket undersøgelsens baggrund og formål samt modtage en

introduktion til dagens forløb, temaer, deltager- og ordstyrerrollen, spilleregler for diskussionen,

deltageranonymitet og diverse praktiske forhold.

Personlige spørgsmål Overordnet spørgsmål: Vi starter med en præsentationsrunde. Fortæl lidt om jer selv.

Uddybende spørgsmål:

- Hvis I kan fortælle lidt om jer selv, jeres fornavn og alder, så kan vi lære hinanden lidt at kende

inden vi starter med temaerne.

- I må også meget gerne fortælle, hvor længe I har været i kontakt med jobcentret?

Indledende opvarmningsspørgsmål – deltagernes udgangspunkt Overordnet spørgsmål: Hvis jeg siger ”jeres lokale jobcenter i Greve”, hvad siger I så? / Hvad er de første

ord, der falder jer ind? / Det første I tænker på?

Uddybende hv-spørgsmål som fx:

- Hvorfor?

- Hvordan kan det være?

- Hvad skyldes det?

- Etc.

Tema 1: Forventninger og oplevelser med krav og regler i samarbejdet med

jobcentret Intro: I jobcentret er der en række krav og regler, som er bestemt af lovgivningen, og som alle jobcentre

skal leve op til. Der er fx faste regler om:

- at jobcentret skal indkalde jer til samtaler inden en bestemt dato, efter I er blevet registreret som

ledige – også selvom om nogle af jer allerede går til samtaler i a-kassen

30

- at de skal få jer til at vise, at I er aktivt jobsøgende ved hver uge at bekræfte det på Jobnet.dk og

lave ugentlige ansøgninger

- at de skal tilbyde jer og forpligte jer til at deltage i aktiveringstilbud efter et bestemt stykke tid

- at de inden de tilbyder jer aktivering laver en jobplan sammen med jer

- at de skal sanktionere/trække jer i kontanthjælp eller indberette det til a-kassen, hvis I udebliver/

ikke overholder reglerne.

Nogle af disse krav og regler har I sikkert allerede mødt. Det første tema handler ikke om hvad I synes om

disse krav og regler. For dem kan hverken jobcentret eller I ændre ved her i dag. Temaet handler i stedet

om, hvordan I synes jobcentret håndterer og informerer om disse krav og regler over for jer.

Overordnet spørgsmål: Hvad synes I om den måde jobcentret informerer om / håndterer krav og regler?

- Hvilke krav og regler har I mødt /oplevet i jobcentret? Hvordan var det? Hvorfor oplevede I det

sådan?

- Hvad er en god måde at informere om / håndterer krav og regler på? Hvorfor?

- Hvad er en dårlig måde at informere om / håndterer krav og regler på? Hvorfor?

- Hvilke forventninger havde I til jobcentrets krav og regler?

- Lever jeres oplevelser op til det, I forventede? Hvorfor/hvorfor ikke?

- Hvis I skulle give et godt råd til jobcentret om, hvordan de bedre kan informere om / håndtere

reglerne, hvad skulle det så være?

I de næste tre temaer skal vi tale om noget helt andet end krav og regler. Vi skal tale om jobcentrets

måde at henvende sig til jer på, jeres personlige samtaler i jobcentret, og de tilbud I får tilbudt og

deltager i. Vi tager 5 min. pause inden vi går videre til næste tema.

Tema 2: Generelle forventninger og oplevelser med jobcentrets

henvendelsesform Overordnet spørgsmål: Hvad synes I generelt om den måde jobcentret henvender sig til/kontakter

/informerer jer på?

Relaterede underspørgsmål, som følges op af yderligere hv-spørgsmål:

- Hvordan oplevede I den første kontakt med jobcentret? Fik I et brev ind af døren? Henvendte I jer

personligt i jobcentrets infocenter? Var I til et møde?

- Hvad synes I om den måde Jobcenter Greve henvender sig til/kontakter Jer på? Ringer de til jer?

Skriver de breve? Giver de information gennem en folder eller hjemmeside? Hvilken måde kan I

bedst lide, at de henvender sig på?

- Hvad er en god måde at henvende sig/kontakte/informere på? Har I haft en god oplevelse med den

måde jobcentret henvender sig til jer på?

- Hvad er en dårlig måde at henvende sig/kontakte/informere på? Har I haft en dårlig oplevelse med

den måde jobcentret henvendte sig til jer?

31

- Hvilke forventninger havde I til jobcentrets måde at henvende sig på/kontakte/informere jer?

Hvordan troede I, at jobcentret ville henvende sig til jer?

- Hvis I skulle give et godt råd til jobcentret, som kan forbedre deres måde at henvende sig/

kontakte/informere på, hvad skulle det så være? Hvordan kunne man på en bedre måde

henvende sig til jer?

Tema 3: Forventninger og oplevelser med de personlige samtaler i jobcentret Overordnet spørgsmål: Hvad synes I om de personlige samtaler med jobcentrets rådgivere?

Relaterede underspørgsmål, som følges op af uddybende hv-spørgsmål:

- Hvad er en god samtale i jobcentret? Hvornår har I haft en god samtale i jobcentret? Hvad skal der

til for en samtale bliver god? Hvad betyder fx rådgiveren, tiden, spørgsmålene, etc. for samtalen?

- Hvad er en dårlig samtale? Har I oplevet en dårlig samtale i jobcentret?

- Hvilke forventninger havde I til samtaler i jobcentret? Hvordan troede I, at et møde i jobcentret

ville foregå? Hvad troede I, at I skulle tale om?

- Har det været, som I forventede? Hvorfor/hvorfor ikke?

- Hvis I selv kunne bestemme, hvad skulle samtalerne så indeholde? Hvad skulle I tale om?

Tema 4: Forventninger og oplevelser med jobcentrets tilbud Overordnet spørgsmål: Hvad synes I om de tilbud, som jobcentret giver jer?

Relaterede underspørgsmål, som følges op af uddybende hv-spørgsmål:

- Har I modtaget et tilbud fra jobcentret? Fx om et jobsøgningskursus, praktik, løntilskud eller

uddannelse?

- Hvad er et godt tilbud? Har I modtaget/deltaget i et godt tilbud fra jobcentret?

- Hvad er et dårligt tilbud? Har I modtaget/deltaget i et dårligt tilbud fra jobcentret?

- Hvilke forventninger havde I til de tilbud, som jobcentret kan tilbyde?

- Lever jeres oplevelser op til det, I forventede? Hvorfor/hvorfor ikke?

- Hvis I selv kunne bestemme, hvad ville så være et godt tilbud? Hvad, tror I, vil hjælpe jer i arbejde

på den bedste måde?

Er der noget, I afslutningsvis synes, jeg mangler at spørge om, som I gerne vil have, at jobcentret skal

vide?

t j g l b g 2011 - greve.dk · interviewene havde en varighed på gennemsnitligt 2-2,5 time, hvor...

Documents