synstræning kea 230913

Synstræning- fortolket og anvendt

ud fra et naturvidenskabeligt ståsted

Torben Helstrup

Neurooptometrist FCOVD

Binokulære lidelser

• Beslutningsgrundlag- evidens, fysiologi (nærtriade)

• Dømmekraft- kliniske erfaringer

• Klinisk handling- metode og forløb

Voksne mennesker med asthenopi (i studie og erhverv), samt personer med erhvervet hjerneskade

KriseSkillevej ?

KI, evidens: Optikeren 9/13

”Faglig udvikling kommer ikke af sig selv, og vi kan heldigvis se bagud på en række unikke og originale bidrag. Arvegodset fejler ikke noget, tværtimod. Men når fortolkningen af dette ender op i et livstilsevangelium, havner vi i frikirketænkning og prædiken. Fred være med det, men lad os fremover omtale det, som det er.”

”Jeg kan med det samme afsløre, at jeg er lysår fra at sympatisere med de synspunkter som fremføres af Irisgruppen (Thorkild Rasmussen, Lene Rasmussen, Hans Tærsbøll, Doris Holmer og Kim Fogelberg Christoffersen), samt den tivoliserede udgave som Maria Beagle står for.”

Fortid

Skeffington’s fire cirkler:

Model og arbejdsplan eller

forståelsesramme for udvikling og læring ?

Anti-gravity

Centering Identification

Speech-auditory

vision

6Torben Helstrup. 2012

Mig-mig; indre sammenhænge

Kroppens lodlinie (SPV)Op, ned, højre, venstret, x, y, z i krop og rækkeviddeBalance med tyngdekraftenBase for aktion

Jeg-det, det-det; rummets beskaffenhed

Visuelle lodlinie (SVV)Fiksationssløjfen: Mind’s eyet, x, y, z dimensionerne i rummetTriangulation, rumtidInput-output drevetCOR, VOR

Det; helhedens beskaffenhed

Udforske, ”gramse”Se, høre, føle, lugte, smageSansefletning,Sammenhænge, helheder,

Hukommelse

Jeg; identitet

SprogNavngivningEmotionTænkningSeriel analyseSyn: Større end enkeltdelene

Anti-gravity

Centering Identification

Speech-auditory

SYN

7

Ortodoks udviklingsplan

• Grovmotorøvelser (primitive reflekser, krybe, kravle, balance > lateralisering

• Finmotorøvelser (fokus, pursuits, saccader > binokularitet, ØB - HB)

- 4 faser i behandling:Monokulære øvelserBi-okulære øvelserBinokulære øvelserAutomatisering

• Ernæring (orthomolekylær medicin)

Neurooptometri

Fiksation (”Visual evoked potential”)I forhold til konceptet ”grovmotor > finmotor udvikling”:DEN RYGENDE PISTOL


Gensidigmodulation

(Bi) fiksationVersionVergens(sigte)

AkkommodationRefraktion

(fokus)

PursuitFastholdeFiksation

(følgebevægelse)

SaccadeOpsøge ny Fiksation

(bevægelse i spring)

Identifikation

Biomekaniske enheder for synssansStartpunkt for behandling

OptokinetiskeRefleks

COR

Vestibulo-okulæreRefleks

VOR

MuskelapparatVisuel positionering

af hoved og krop.Bevægelsesstyring

(Bi) fiksationVersionVergens(sigte)

AkkommodationRefraktion

(fokus)

PursuitFastholdeFiksation

(bevægelse)

SaccadeOpsøge ny Fiksation

(omgivelser)

Identifikation

Biomekaniske grundlag for visuel perception og kompetente handlinger i tid og rum

Gensidigmodulation

Neuropsykologisk model

http://cognitivepsychology.wikidot.com/cognition:topdown

http://cognitivepsychology.wikidot.com/cognition:topdown

Neurooptometri

• Neurooptometriske disciplin:

– Læren om sammenhængen mellem hjerneprocesser og adfærd, med særlig henblik på visuel perception og efterfølgende meningsfyldte handlinger.

– Fokus på udvikling og helbredelse frem for sygdom.

Neurooptometri

• Neurooptometrisk test:

– Kunstarten at sammenkæde og fortolke kliniske validerede markører for veludviklede og automatiserede processer for visuel perception og iværksættelse af meningsfyldte handlinger.

– Evaluering af kvalitet og evt. formulering af beslutningsgrundlag for intervention.

Neurooptometri

• Neurooptometrisk terapi:– Kunstarten at udbedre og videreudvikle hjerneprocesser

for visuel perception og iværksættelse af meningsfyldte handlinger.

– Interventionsplanen er baseret på en systematisk tilgang til menneskets udviklingsforløb, samt håndtering af funktionelle biomekaniske færdigheder som kendetegner det optomotoriske bevægeapparat.

– Nøglebegreber: Feedback i træningssituationen, aktiv selvmedvirken i evaluering og formulering af løsninger. Styrkelse af processer som betjener automatiseret visuelt input og output.

– Ved uoprettelige skader: Anvendelse af linser, prismer og filtre for maksimal lindring.

OPTOMETRIC CARE OF THE PATIENT WITH ACQUIRED BRAIN INJURY (1)

Vision dysfunctions are among the most common sequelae associated with acquired brain injury (BI). The anatomy and physiology of the vision system, the vascular and neural network of the brain, and the dynamics of head trauma all contribute to the high incidence of visual dysfunction with brain injury. Causes of brain injury which may contribute to visual dysfunction include blunt, penetrating, or acceleration/deceleration trauma; suffocation/hypoxia; pharmacological toxicity; and cerebral vascular accidents. Injury to the eye or the sensory, motor or associated areas of the visual system of the BI patient may result in the development of the following:

Strabismus Binocular vision dysfunctions Reduced visual acuity at far Accommodative disorders Ocular motility disordersintegration

Reduced visual acuity at near Visual field loss Deficits in visual motor integration Difficulties in visual perception

www.aoa.org

OPTOMETRIC CARE OF THE PATIENT WITH ACQUIRED BRAIN INJURY (2)

Since activities of daily living involve effective integration of visual information processing and visual motor performance, the BI patient is frequently handicapped as a consequence of disruption in the visual system. A significant number of patients with BI will present with signs and symptoms which indicate a vision problem. These include, but are not limited to, the following:

Symptoms Double vision Blurred vision Reduced ability to sustain attention on visual tasks Dizziness Headaches Eye strain Confusion related to visual tasks Difficulty reading

Signs Eye turn Closing or covering one eye Head tilts or turns Bumping into objects Abnormal posture Balance and coordination problems Poor judgement of depth Reduced ability to accurately localize objects

www.aoa.org

Occurrence of oculomotor dysfunctions in acquired brain injury: A retrospective analysis

Kenneth J. Ciuffreda, O.D., Ph.D: Optometry (2007) 78, 155-161

Table 3. Summary of the percentage of individuals in each subgroup (where for TBI n= 160 and for CVA n= 60) within a given category of ocular motor dysfunction and the most common anomaly present

Ocular motor dysfunction TBI (%) Most common anomaly CVA (%) Most common anomaly

Accommodation 41.1 Accommodative insufficiency 12.5 Accommodative infacility

Versional 51.3 Deficits of saccades 56.7 Deficits of saccades

Vergence 56.3 Convergence insufficiency 36.7 Convergence insufficiency

Strabismus 25.6 Strabismus at near 36.7 Strabismus at far

CN palsy 6.9 CN III 10 CN III

Note: The “n” represents the number of persons tested for accommodation, which onlyincluded those under the age of 40 years (i.e., prepresbyopic),TBI = 51 and CVA= 8.

General approach to diplopia.

Danchaivijitr C , Kennard C J Neurol Neurosurg Psychiatry

2004;75:iv24-iv31©2004 by BMJ Publishing Group Ltd

TBI/CVA

Nerveforsyning og aktioner

Filtre, prismer og sektorokklusion

Hjælpemidler: Indsatsområder

Øvelser: Øjne, syn og balance

Sektorapplikation: Prisme og okklusion

Hel tildækning: Klap eller kontaktlinse

Sygdom versus lidelse

• Problemet med at benævne alle øjenlidelser for øjensygdomme er, at sygdomsbetegnelsen indikerer at noget organisk er sygt, og derfor behøver lægelig udredning mhb. på diagnose og evt. medicinering.

• Det åbner kolossale muligheder for misforståelser - mellem sygdomme som behøver lægelig udredning, og funktionelle lidelser som behøver funktionel udredning.


Sygdom versus lidelse

• En anden uheldig virkning af sygdomsbegrebet er, at når der ikke stilles en medicinsk diagnose (og behandling) - så opfattes tilstanden ikke som så alvorlig.

• Det er helt forkert.

• Funktionsfejl kan afstedkomme meget alvorlige symptomer. Personer kan være meget forpinte og helt uarbejdsdygtige.


Funktionslidelse versus organlidelse

• Funktionsfejl opbygges typisk over tid.• Kompensationsstrategier er mere reglen end

udtagelsen.• Funktionstestning skal derfor afdække lag-på-lag,

og udredningen skal følge en protokol skabt til formålet.

• Medinddrages kompensationsstrategien ikke risikeres, dels at tilstanden slet ikke opdages, dels at en evt. behandling konserverer kompensationen, og derfor ikke adresserer den underliggende årsagsrelaterede tilstand.


Synstræning

ØjensygdommeVestibulære sygdomme

Systemiske sygdommeMedicin (bi)virkningAlmen fysik (udmattelsesgrænse)

Synslidelser(bi)fiksation)Visuo-motor

Psykiske lidelserMedicin (bi)virkningMentale kondition (udmattelsesgrænse)

TræningKlinikHjemmeIntensitet

EnergiErnæring

HvileLokalt / globalt

ArbejdeGøremålAnden træning

Vergenslidelserog

asthenopi

Asthenopia

Asthenopia /as·the·no·pia/ (as″thĕ-no´pe-ah) weakness or easy fatigue of the eye, with pain in the eyes, headache, dimness of vision, etc. asthenop´ic

Accommodative asthenopia; asthenopia due to strain of the ciliary muscle.

Muscular asthenopia; asthenopia due to weaknessof external ocular muscles.

Dorland's Medical Dictionary for Health Consumers. © 2007 by Saunders, an imprint of Elsevier, Inc. All rights reserved.

Torben Helstrup. 2013 30

Asthenopia (aesthenopia) or eye strain is an condition that manifests itself through nonspecific symptoms such as fatigue, pain in or around the eyes, blurred vision, headache and occasional double vision.

Symptoms often occur after reading, computer work, or other close activities that involve tedious visual tasks.

http://en.wikipedia.org/wiki/Asthenopia

Asthenopia (WHO ICD 10; H 53,1)


http://en.wikipedia.org/wiki/Asthenopia

Asthenopia, several types ---

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14627938

http://journals.lww.com/optvissci/Fulltext/2003/11000/Is_all_Asthenopia_the_Same_.8.aspx

CONCLUSIONSSymptom descriptors and locations were able to distinguish discomfort on the basis of causative condition, indicating at least two different afferent pathways for the symptoms of asthenopia. Results support two different symptom constellations herein labeled external symptom factor (ESF) and internal symptom factor (ISF). The ESF pattern comprises burning, irritation, tearing, and dryness located in the front and bottom of the eye. ESF is caused by holding the eyelid open, glare, up gaze, small font, and flickering. ESF seems highly related to dry-eye symptoms. The ISF pattern comprises ache, strain, and headache located behind the eyes. ISF is caused by the close viewing distance, lens flipper, and mixed astigmatism conditions and is likely related to accommodative and/or binocular vision stress.




http://journals.lww.com/optvissci/Fulltext/2003/11000/Is_all_Asthenopia_the_Same_.8.aspx

Tørt øje

Asthenopi

Ergonomi refraktion Binokularitet

AmetropiAstigmatismeAkkomodationPresbyopi

HeteroforiFusionACASuppression

ICHD 11.3.2 ICHD 11.3.3

IndretningSynsafstandBlikvinkelBelysning

Årsagssammenhænge


The International Classification ofHeadache Disorders, 2nd Edition. (ICHD-II).

IHS WHO Diagnosis

ICHD-II Code ICD-10NA Code

11.3.2 G 44.843 Headache attributed to refractive errors (H 52,0 – H 52,7)

11.3.3 G 44.843 Headache attributed to heterophoria or heterotropia (latent or manifest squint) (H 50,3 – H 50,5)


Headache attributed to refractive errors. Diagnostic criteria:

A. Recurrent mild headache, frontal and in the eyes themselves, fulfilling criteria C and D

B. Uncorrected or miscorrected refractive error (eg, hyperopia, astigmatism, presbyopia, wearing of incorrect glasses)

C. Headache and eye pain first develop in close temporal relation to the refractive error, are absent on awakening and aggravated by prolonged visual tasks at the distance or angle where vision is impaired

D. Headache and eye pain resolve within 7 days, and do not recur, after full correction of the refractive error

11.3.2


Headache attributed to heterophoria or heterotropia (latent or manifest squint). Diagnostic criteria:

A. Recurrent non-pulsatile mild-to-moderate frontal headache fulfilling criteria C and D

B. Heterophoria or heterotropia has been demonstrated, with at least one of the following:1. intermittent blurred vision or diplopia2. difficulty in adjusting focus from near to distant objects or vice versa

C. At least one of the following:1. headache develops or worsens during a visual task, especially one that is tiring2. headache is relieved or improved on closing one eye

D. Headache resolves within 7 days, and does not recur, after appropriate correction of vision.

11.3.3


World Health Organisation: ICD 2010

• Diseases of the eye and adnexa(H00-H59)

• H00-H06Disorders of eyelid, lacrimal system and orbit

• H10-H13Disorders of conjunctiva

• H15-H22Disorders of sclera, cornea, iris and ciliary body

• H25-H28Disorders of lens

• H30-H36Disorders of choroid and retina

• H40-H42Glaucoma

• H43-H45Disorders of vitreous body and globe

• H46-H48Disorders of optic nerve and visual pathways

• H49-H52Disorders of ocular muscles, binocular movement, accommodation and refraction

• H53-H54Visual disturbances and blindness

• H55-H59Other disorders of eye and adnexa

Lidelser som afhjælpes med optisk behandling – og/eller træningsterapi.

Medicin eller kirurgi har ingen eller begrænset virkning.

(Portvagt problematik)


http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/kh00.htm






http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/gh00.htm























































Ortho

Basic eso(378.41)

AF=NF @ ACA norm

(WHO H 50,3)Afst. + nær problem

Divergensinsufficiens

(378.85)AF>NF @ ACA lav

(WHO H 51,8)Afst. problem

Konvergens insufficiens

(378.83)NF>AF @ ACA lav

(WHO H 51.1)Nærproblem

Basic exo(378.42)

AF=NF @ ACA norm

(WHO H 50,3)Afst. + nær problem

Divergens Excess(378.85)

AF>NF @ ACA høj(WHO H 51,8)Afst. problem

Konvergens excess(378.84)

NF>AF @ ACA høj(WHO H 51.1)Nærproblem

Udvidet Duaneklassifikation

Eso

Exo

ICD 9 og 10koder


Øjenhovedpine

39

Hyppighed

• Hver 10. dansker har hovedpine mindst én gang om ugen, og omkring 200.000 har hovedpine hver eneste dag.

• I løbet af de seneste 20 år er antallet af danskere, der hyppigt lider af hovedpine, mere end fordoblet


Hovedpinelidelser

• Hovedpine er ikke blot en af de mest udbredte lidelser i Danmark. Det er også et betydeligt samfundsmæssigt problem.

• Hovedpine giver utroligt mange sygedage. Det koster samfundet rigtig mange penge, så der er god grund til at tage hovedpine seriøst, selv om det som regel ikke regnes for at være en alvorlig sygdom (lidelse).


Smerteprofiler

• I dansk Hovedpine Selskab er smerteprofiler og årsagssammenhænge listet for knap 900 forskellige udløsende lidelser.

• To af disse er egentlige øjenhovedpiner; en kategori for refraktive hovedpiner, og en kategori for samsynshovedpiner.


Synsbetinget hovedpine

• Hvor mange procent øjenhovedpinen udgør af den samlede masse er ukendt, men det er næppe nogen beskeden andel.

• Spændingshovedpine, og sikkert øjenspændingshovedpine, er nok blandt de mest almindelige typer.


Kompensationsbetinget hovedpine 11.3.2,5

• Subjektive symptomer (11.3.2 / 11.3.3).

• Ofte paradoksal kort læseafstand (har altid haft det), og progressivt kortere ved længere tids belastning, men undgår så vidt mulig krævende læseopgaver.

• Refraktion OK (både optiker og øjenlæge).



• Årsagen er meget kraftig anvendelse af akkommodationskonvergens – som kompensation for utilstrækkelig disparitetsvergens.

• Resultatet er en binokulær hysterisk reaktion i akkommodationsfunktionen (Smertefremkaldende: Mild - svær)



Objektivt

• Ofte påfaldende lille pupil ved nærcovertest samt konvergensnærpunktsmåling.

Subjektivt (stereopsis + visus normal)

• Exoforie kombineret med lavt ACA forhold.

• Positive fusionsevne markant reduceret (tydeligst ved 6 m test).

• Negative relative akkommodation beskeden (monokulær visus bedst fra ca. 1.25).



• Provokationstest (vectogramprincippet)

• Hos langt flertallet kan smerteoplevelsen provokeres ret hurtigt.

• Som regel mindre end 1 minut ved svag, men vedvarende belastning af den positive fusionsevne.

• Ofte medfører testen umiddelbar stærk træthedsfølelse og gabetrang - evt. kvalmefornemmelse.



Behandling

• Grundlæggende fusionstræning udenaktivering af akkommodationskonvergens (fx aperture-rule-trainer).

• Traditionel konvergenstræning indlejrer kompensation og forværrer konditionen (fx Kleener stav, Brock snor).



• Personer som har oplevet fiasko med traditionelle metoder, må ikke efterlades i den tro, at de har udtømt mulighederne for træningsbehandling af deres øjne.

• Superviseret og evidensbaseret træning, som bygger på nyere fysiologiske modeller bør tilbydes.


Expected Values for Accommodation and Vergence Testing*Measurement Mean S.D. Range Distance: Phoria 1X 2X 0-2X Base-in blur — — —Base-in break 7 3 5–9 Base-in recovery 4 2 3–5 Base-out blur 9 4 7−11 Base-out break 19 8 15−23 Base-out recovery 10 4 8−12 Near: Phoria 3X' 5X' 0−6X Base-in blur 13 4 11−15 Base-in break 21 4 19−23 Base-in recovery 13 5 10−16 Base-out blur 17 5 14−20 Base-out break 21 6 18−24 Base-out recovery 11 7 7−15 (PRA -2.25 1.0 -1.75 – -2.75) NRA +2.00 0.50 +1.75 − +2.25 Gradient AC/A 4/1 2 3−5 AA : 16 − (0.25 × age) ±2.00 ±1.00 50

Co

nse

nsu

sC

linic

alp

ract

ice

Gu

idel

ines

fra

Am

eric

an O

pto

met

ric

asso

ciat

ion

:ww

w.a

oa.

org

/do

cum

ents

/CP

G-1

8.p

d

http://www.aoa.org/documents/CPG-18.pd




Analyse skal minimum måle og fortolke

• Synsstyrke og evt. brillebehov (visus og refraktion)• Signalerkendelse i synshjernen (såkaldt stereopsis eller 3D-sans). Såfremt

i normalområde, skal de motoriske komponenter for klarhed (akkommodationsevne) og enkeltsyn (vergensfunktion) kortlægges i nedenstående detaljer:

• Hvileposition (Heterofori)• Kapacitet eller maksimum ydelse (fusionsområde)• Responskvalitet (Steady-state performance: Fiksationsdisparitet)• Udholdenhed (gentagen testning) + symptomprovokation• Smidighed og hastighed (Fleksibilitet; bu/bi og +/- vendeglas• Stabilitet af centralsyn under pres (intermitterende suppression)• Interaktion af fokus- og drejefunktionerne (ACA)• Refleksfunktion og automatik (anden samtidig aktivitet)

Biomekaniske synsenheder:Markører for sensorisk og motorisk normalitet


Øjne- nakke hovedpine

Stabilization of gaze: A relationship between ciliarymuscle contraction and trapezius muscle activity


”De store øjenmuskler”


Intens fiksationsbelastning medfører intens nakkespænding

Suboccipitale muskler


• Øjenbetinget nakkespændinger er dobbeltsidige• Led- og nervebetingede tilstande er ensidige

Smerteudstrækning og triggerpunkter


A - Suboccipital musclesB - Sternocleidomastoid muscleC - Trapezius muscleD - Spinalis muscles

Hovedstillingsfejl

Nakkesmerter Prismekorrektion og binokulær funktionstræning kan lindre årelange nakkesmerter og hovedpine


Synsproblemer ved skærmen. Artikel i Optikeren januar 2007. T. Helstrup

• Intern undersøgelse i en stor dansk finansiel virksomhed.

• I en forsøgsperiode, fik jeg 74 personer med samsynsfejl henvist af synskonsulenten (som behandles).

• Omkring hovedpine, som jo helt givet er multifaktoriel, er det påfaldende, at en ret stor gruppe (22 %) spontant anfører, at de nu oplever en væsentlig lindring eller ophør.

• Mange af deltagerne havde en årelang hovedpinehistorie med varierende lindrende behandlingsformer (fysioterapi, kiropraktik, massage, hovedpinepiller, samt tidligere øjentræning).


Links• Det internationale hovedpineselskab: Se kategorierne 11.3.2 og 11.3.3.

Efterfølgende hver kondition er anført henholdsvis H52 og H50,3 – H50,5. Koderne refererer til lidelser opført i WHO’ s lidelsesklassifikation og henviser til refraktionslidelser og heteroforilidelser.http://ihs-classification.org/en/02_klassifikation/03_teil2/11.03.03_cranial.html

• World Health Organisation (WHO) og ICD-10. Find kapitel VII som omhandler øjen- og synslidelser (H49 – H52). Klik på de blå links for uddybende beskrivelser.http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/

• American Optometric Association (AOA). Consensus Clinical Guidelines; Accommodative and vergence Dysfunctions. Her kan læses et forsøg på at beskrive “den laveste fællesnævner” for en velbegrundedet undersøgesle og håndtering at akkommodations- og vergensfunktionerne.http://www.aoa.org/documents/CPG-18.pdf

• Synsproblemer ved skærmenRapport fra det virkelige liv: Samsynsfejl, behandling og virkning.Torben Helstrup, optometrist FCOVDhttp://www.privatsyn.dk/wdownloads/pdf_filer/torben_cv/synsprobvskaerm.htm


http://ihs-classification.org/en/02_klassifikation/03_teil2/11.03.03_cranial.html




http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/

http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/

http://www.aoa.org/documents/CPG-18.pdf




http://www.privatsyn.dk/wdownloads/pdf_filer/torben_cv/synsprobvskaerm.htm

http://www.privatsyn.dk/wdownloads/pdf_filer/torben_cv/synsprobvskaerm.htm

Den naturvidenskabelige historiefortælling – og

t,x,y,z


Torben HelstrupNeurooptometrist FCOVD

SVT Group: Science in Vision Therapy

RumtidFakta: Rumtid.

I Einsteins relativitetsteori er tid og det tredimensionale rum slået sammen til en enkel firedimensional rumtid (4D)

Et punkt i rumtiden bliver benævnt en hændelse.

Enhver hændelse har 4 koordinater (t, x, y, z) –en for hver dimension.


Tid, højre-venstre, op-ned, nær-fjern dimensionerne

Rumtiden

I fysikkens verden kan alt omkring os beskrives på rumtidsskalaen > t,x,y,z

På jordens overflade er t- og z dimensionerne i praksis ens ”to alen ud af et stykke”

Al erkendelse af eget ståsted, og al tings indbyrdes relationer er baseret på rumtidsanalyse

Vores sanseapparat er udviklet og skabt til at tolke og agere i rumtiden


Den naturvidenskabelige historiefortælling – og

erkendelse af t,x,y,z

Torben HelstrupNeurooptometrist FCOVD

SVT Group: Science in Vision Therapy

67

”Vi ser med hjernen”


To strømmeHVOR og HVAD

De visuelle motorveje


Kredsløb

Sensoriske og motoriske systemer i samspil.

Input – output samtidigt

70

Kredsløb

Syn er input-output drevet.

Fiksationsfeltet udgør ”minds eye”.

Synbare biomekanik erSaccader, pursuits, vergens-og versionsbevægelser(COR, VOR)

Input

Output

Put - put


Sigtefunktion i bevægelse - og 3D

Visuel navigation (lærebog)

• Fiksation (trin 1)

• Følgebevægelse

• Springbevægelse

• Optokinetiske refleks

• Okulære-vestibulære refleks

Øjne: Skifte og fastholde fiksation

Krop: Hoved– og balancestabiliserende (undgå ufrivilligt fiksationstab)

Visuel navigation i 3D

• Bi-fiksation (trin 1) 95 %

• Vergenssystem

• Versionssystem


Versionssystem; x- og y akserne

Komponent Stimulus Funktion

Fiksation Stationær stimulusStabilisere stimulus i

Fovea (centralsyn)

Springbevægelser

(saccader)Stimulus i ryk Anbringe excentrisk stimulus i fovea

Følgebevægelser

(pursuits)

Stimulus

I bevægelse

Matche øjnenes bevægelser med stimulus - for at stabilisere foveasyn

Optokinetiske refleks

OKR / (COR)

Hoved eller omgivelser i bevægelse

Fastholde stabilt retinabillede ved vedvarende langsom hovedbevægelse

Vestibulære okulære refleks

(VOR)

Pludselige ændringer i hovedets position

Fastholde stabilt retinabillede ved pludselig hovedbevægelse 73Torben Helstrup. 2012

Vergenssystem; z-aksen

Komponent Stimulus Funktion

Disparitetsvergens (Fusion)Disparitet

(To ens)

Hurtige og adaptive indstillinger - mhb. på at

fastholde binokulær fiksation

Akkommodations-vergens Slør Aktivering af nærrefleks

Proximal vergens Nærhed? Bidrag til hurtig

aktivering

Tonisk vergensGrundlæggende neural

Innervation (midthjernen)Parallel stilling

(orthoforisering)


Interaktive sigtefunktioner

X, Y og Z akserne kan ikke adskilles

Trin 1 i synsprocessen: Fiksation med centralsyn > Centrum i opmærksomhedsfelt

Bi-fix. Smooth pursuit75Torben Helstrup. 2012

3-D fiksation: Vergens-versionssystemerne (Interaktivt parrede mekanikker)

• Fiksation: Visuelle ankerpunkt

• HVOR er det ?(perifere syn)

Global analyse(M system)

• HVAD er det ?(centrale syn)

Lokal analyse(P system)

X

Y

Z

• Beregning af kollisionskurs-og tid

• Tid – rum analyse for timing af bevægelser

Trin 1


Torben Helstrup. 2013

Versionsubsystem

Vergencesubsystem

Conjugatemovements

Disconjugatemovements

Fast eyemovements

Slow eyemovements

Vestibular

Proprioceptive

Vergence eyemovements

X,Y Z

Ocular motor systemIn 3D space

Hvad siger andre ?

Hjernens år 199778Torben Helstrup. 2012

Neurorehabilitering Hjerneforum 2009

• Indenfor de sidste 10 – 15 år har vores opfattelse af hjernens plasticitet imidlertid ændret sig radikalt. I stedet for at opfatte hjernen som en statisk struktur er det nu blevet helt åbenlyst, at den faktisk ændrer sig kontinuerligt, sekund for sekund, minut for minut, livet igennem (s. 104)

• Der er således al mulig grund til at til at forvente, at den nye viden om hjernens neuroplasticitet i løbet af de næste 5 – 10 år vil medføre betydelige ændringer i neurorehabiliteringen efter hjerneskade (s. 113)

Hjernen i bevægelse79Torben Helstrup. 2012

Neuroplasticitet Hjerneforum 2009

• Forskningen i neuroplasticitet viser, at alle niveauer i det menneskelige centralnervesystem er påvirkelig ved optræning og læring, og ikke mindst, at en sådan påvirkning er mulig hele livet

• For at træningen skal virke kræves, at der anvendes den nødvendige tid, at der undervises i viden om korrekt indsats og at der anvendes aktiv selvmedvirken, dvs. fuld opmærksomhed ved udførelse af træningen

• Ved kompenserende indsats er det centralt, at træning og kompensation nøje samstemmes idet kompensationen i sig selv ellers vil kunne skade mere end gavne -------

(s. 52) Hjernen i bevægelse80Torben Helstrup. 2012

Visuomotorisk indlæring Hjerneforum 2009

• Endelig er det påvist, at koblingen mellem rygmarven og den motoriske hjernebark styrkes for visuomotorisk indlæring. Der er altså rigelig dokumentation for, at plastiske og adaptive forandringer i rygmarven spiller en betydelig rolle ved motorisk indlæring. Rygmarvens plasticitet drives både af sensoriske input og motorisk output (s. 62)

• Lillehjernen kan i forbindelse med motorisk indlæring medvirke til at opdatere den interne model / det motoriske program ved at sammenligne den intenderede bevægelse med den udførte (s. 63)

Hjernen i bevægelse81Torben Helstrup. 2012

Synssansen dominerer

• Så alt i alt tyder megen forskning på, at den parietale hjernebark er uhyre vigtig for at genkende sine egne bevægelser som hørende til ’en selv -----

• Da synet spiller en enormt stor rolle for os, lader vi os snyde af synet, og undertrykker fuldstændigt de signaler hjernen modtager ---- (andre sanser) : (s. 118)

• --- Samtidig anvender vi også synet i meget høj grad til at kontrollere vores bevægelser med, også selv om det ikke behøver være bevidst. Vi har set eksempler på, at synet fuldstændigt kan gå ind og overtage den rolle som vores positionssans spiller. S.121

Hjernen i bevægelse

Hjerneforum 2009


Modificering af hjerneceller / adfærdChristian Gerlach

CNS / Hjernen

Funktionellesystemer

Moduler

Søjler/cellelag

Neuroner

Synapser

Molekyler

Neuropsykologi

Molekylær biologi

Neurofysiologi

Hu

man

iora

Med

icin


synstræning kea 230913

Health & Medicine