SUNDE BIERTest af brugsdronninger 2019

TEST AF BRUGSDRONNINGER 20192

DET LANGE SEJE TRÆK FOR SUNDE BIERI 2019 testede vi udrensningsevnen hos 252 potentielle avlsdronninger. Den årlige test er blevet foretaget siden 2000, og indtil i dag er knap 3.700 potentielle avlsdronninger blevet testet. Årets test viser, at danske avlsdronninger bliver bedre og bedre til at rense død yngel ud.

AF FLEMMING VEJSNÆS & OLE KILPINENDanmarks Biavlerforeningfv@biavl.dk / olek@biavl.dk

Biernes udrensningsevneHygiejnisk adfærd er defineret som biernes evne til at opdage og fjerne syg yngel fra bifamiliens yngelrum (Rothenbuhler, 1964). Hygiejnisk adfærd blev først beskrevet i 1930erne, hvor forskere forsøgte at klarlægge mekanismerne bag, at nogle bifamilier var resistente i forhold til ondartet bipest (beskrevet i Spivak og Gilliam, 1993). I 1980erne blev det beskrevet at hygiejnisk adfærd også var den primære meka-nisme for resistens over for kalkyngel (Gilliam et al., 1983). Senere undersøgelser, udført af Marla Spivak, viser, at der er en sammenhæng mellem biernes udrensningsevne og varroatolerance. Udrensningsevne og varroatolerance er en parameter der debatteres intenst. Toufailis et al. (2014) viser at bifamilier der udrenser over 95% har den laveste tilvækst af varroa i en forsøgsgruppe. Der er i dag belæg for, at avlsarbejdet skal fokusere på at fremavle dronninger med en genetik der sikrer god udrens-ning af død yngel. Udrensning af frysedræbt yngel er en anerkendt avlspa-rameter for honningbiers sygdomstolerance. Danmarks Biavlerforening har siden 1999, i samarbejde med danske dronningeavlere og foreninger, arbejdet på at systematisere brugen af denne avlsparameter.I 2019 blev der foretaget udrensningstest hos 14 dronnin-

geavlere. På trods af at en avler var nødt til at melde afbud, fik vi i årets test en fremgang på tre tilmeldte avlere. Det er positivt at se, at der dukker nye avlere op, som er med til at påtage sig ansvaret med at lave gode, sygdomstolerante og yderige dronninger til dansk biavl.Avlerne er listet i alfabetisk orden i tabel 1. Sygdomstole-rance er en meget vigtig - og måske lige frem den vigtigste - avlsparameter i dansk avlsarbejde.

UdrensningstestenUdrensningstesten er en simpel felttest, hvor der udskæres et rhombeformet stykke yngel med størrelsen 10x10 celler. Ynglen må ikke være for gammel (puppe, men ikke ældre end stadiet med rosa øjne). Dette stykke yngel frysedræbes (24 timer i en fryser), hvorefter det sættes tilbage i bifamilien. Indtil 2008 skulle yngelstykket sættes tilbage i den bifamilie det stammede fra, da man mente, at bifamilien ellers ville opfatte fremmed yngel som et „fremmedlegeme“. Forsøg har nu vist, at dette ikke er tilfældet. Siden 2008 har det været tilladt at hente yngelstykket fra en anden bifamilie. Dette er mere rationelt og samtidig giver det mulighed for, at det er samme type yngel der testes i alle bifamilierne. Efter 48 timer optælles hvor mange yngelceller der er renset fuldstændigt ud (se Marla Spivaks dokumentation i vidensbanken på www.biavl.dk/medlemmer). Der bruges herefter en karakterskala fra 1-5, hvor 5 er karakteren for 100% udrensning. For at få karakteren 5, må der ikke være den mindste pupperest tilbage i cellerne. Jo dårligere

TEST AF BRUGSDRONNINGER 2019 3

Tabel 1. Deltagende dronningeavlere i sygdoms-toleranceprojektet 2019.

Anders Peter Blæsild, Hørning 21 52 62 94Bo Knudsen, Stenløse 91 53 00 42Daniele Pedersen, Glumsø 53 25 25 74Gert G. Skovgaard, Vissenbjerg 21 76 96 43HF Honning, Aulum 27 46 94 55Honningpigen, Fjenneslev 40 31 01 25Ivan Nielsen, Hobro 30 12 75 32Jakob Germundsson, Skanderborg 30 70 74 15Knud Sørensen, Thisted 29 44 46 25Tonny Tychsen, Løgumkloster 40 93 71 23Peter Stougaard, Odder 20 82 12 61Svend Sejr, Brabrand 23 30 08 49Søren Perby, Gyrstinge **Willy Svendsen, Frederikshavn 21 75 52 12

** Avlsmateriale overtages af Denis Breel, 53 30 97 76

udrensning, desto lavere karakter. Vi anbefaler, at man kun bruger dronninger med karakteren 5 eller 4 i avlsarbejdet. Karakterer under 4 (mindre end 80% udrensning) bør udgå af avlsarbejdet. Avlen efter udrensningsevne er idag så nuanceret, at avlerne i steder for karakter arbejder med den procentvise udrensning. Testen 2019Det er vigtigt at vi på landsplan kan få så ensartede resultater som muligt, og derfor aftales årligt i hvilken uge testen skal foretages. Testen foregik i 2019 i uge 21, og den gensidige kontrol blev herefter udført den 22. maj. Det var en uge tidligere end i det foregående år. Danmarks Biavlerforening kontrollerer sammen med dron-ningeavlerne årets resultat. Kontrolforanstaltningen sikrer ensartede bedømmelser, men sikrer også at testen faktisk gennemføres. I 2019 blev 252 potentielle avlsdronninger testet. Det er en fremgang på næsten 70 dronninger i forhold til året før. Siden 2000 er der ialt blevet testet 3743 dronninger. Som det ses af figur 1, så er der tale om et langt og sejt træk, hvor vi år efter år opnår større eller mindre fremskridt. Men tendensen er tydelig. Afkommet af danske dronninger bliver bedre og bedre. Et af de sandsynlige sidegevinster er blandt andet at antallet af ondartet bipest tilfælde også er faldet markant siden 2000. Avlsmæssigt kan en sådan fremgang kun vedligeholdes ved en fokuseret og konstant avl på denne parameter.

Testen bruges i den videre avlResultaterne viser, at der inden for dansk dronningeavl gøres

et stort arbejde for at fremavle sygdomstolerante dronninger. De bedste dronninger fra sygdomstoleranceprojektet dan-ner udgangspunkt for den videre avl. Alle disse potentielle avlsdronninger er i løbet af foråret også blevet nosematestet.Dronninger med god sygdomstolerance og tolerance overfor nosema, kan nu gå videre i avlsarbejdet. Se mere om avls-arbejdet under „Test af brugsdronninger“.

Køb danske dronningerVi anbefaler at man ved indkøb af dronninger, køber dem hos dronningeavlere der har deltaget i sygdomstolerance-projektet, samt at man orienterer sig om resultaterne i „Test af Brugsdronninger“.

Figur 1. Andel af bifamilier der udrenser mere end 80% af død yngel.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Ande

l med

god

udr

ensn

ing

i %

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Ande

l med

god

udr

ensn

ing

i %

TEST AF BRUGSDRONNINGER 20194

DANMARKS BEDSTE DRONNINGER 2019„Test af brugsdronninger“ er en vigtig test for dig, der vil købe dronninger. Forbrugertesten gennemføres af dygtige testværter i Danmarks Biavlerforening. Ca. 80 % af de dronninger der udbydes til salg i Danmark, kommer fra dronningeavlere der deltager i vores test. Testen er din garanti for, at du indkøber gode kvalitetsdronninger. De dronningeavlere der deltager i testen, udviser gennemsigtighed i deres avlsarbejde. Vi anbefaler, at du køber dine dronninger hos dron-ningeavlere der deltager i testen.

Derfor skal du købe danskInternationale undersøgelser viser, at det er lokalt tilpassede dronninger der klarer sig bedst i de enkelte lande. Desuden kan vi se, at avlsmål og kvalitet i andre lande er meget forskellige fra dansk standard. Efter fund af den lille stadebille i Italien, fraråder vi at der indkøbes dronninger fra udlandet grundet risikoen for spredning af stadebillen til Danmark.

Årets testTesten 2019 (dronninger indvintret 2018) havde 13 dronningeavlere tilmeldt. Hver dronningeavler har tilsendt Danmarks Biavlerforening ti friparrede testdronninger, som er blevet fordelt til vores ti test-bigårdsværter. Disse værter er nogenlunde ligeligt fordelt geografisk.Værterne har sat dronningerne ind i ensartede bi-familier i juli 2018, og har i løbet af sæsonen 2019

bedømt bifamilierne for sværmtendens, temperament, tavlefasthed, udrensningsevne, honningudbytte, samt nosemaangreb. Der er i løbet af sæsonen generelt blevet holdt øje med andre sygdomstegn, såsom kal-kyngel, ondartet bipest, europæisk bipest, sækyngel og deform vingevirus. Desværre er der to testbigårdsværter som vi har været nødt til at trække ud af analysen. Den ene fordi der var for store tab, så det ikke gav mening at inkludere resultaterne af de få gennemførende dronninger, og den anden fordi der var problemer med notatføringen. Dette har naturligvis haft betydning for antallet af gennemførte dronninger. Selvom vores testværter er dygtige biavlere, sker det alligevel at der er bifamilier der går til. Antallet af gennemførte dronninger ses i tabel 2. Dronningernes identitet, og dermed også dronnin-geavlernes identitet, har under hele forløbet været anonyme for testbigårdsværterne. I løbet af sæsonen kan værterne få et besøg af en konsulent. Her er bl.a. forløbet og karaktergivningen blevet diskuteret med værten, så karaktergivningen bliver så ensartet som mulig. Karakterskalaen kan ses på www.biavl.dk/medlemmer/videnbank/artikler/dronningeavl/. Se også mere på www.stadekort.dk, hvor vi beskriver Danmarks Biavlerforenings elektroniske stadekort. Her er der mange gode forklaringer på karaktergivningen og hvordan man bedømmer en bifamilie.

TEST AF BRUGSDRONNINGER 2019 5

En gennemsnitlig sæsonSæsonen 2019 startede yderst tilfredsstillende. Vin-tertabet lå omkring 10%, så det var meget lavt. Bifami-lierne var generelt store og kom tidligt i gang. Senere gik det dog lidt i stå og sommeren vil ikke blive husket for det gode vejr. Maj var generelt kold og våd. Juni var ganske pæn, mens juli blev både koldere og vådere end normalt. Specielt hen mod slutningen af sæsonen var der langt mellem dagene med godt vejr. Mange steder var der perioder med manglende pollentræk, men det er ikke noget der burde påvirke resultaterne af denne test. Alt i alt vurderer vi sidste sæson som relativt middelmådig. Lyngsæsonen var bedre end i 2018, som var virkelig dårlig, men dårligere end 2017, som til gengæld var ekstremt god.Som vi efterhånden er vant til, så fik vi et langt og lunt efterår. Der burde derfor være gode muligheder for at indvintre bifamilierne godt, selvom den lange yngelperiode giver bekymring for varroasituationen.

Næsthøjeste honningudbytteI testen er honningudbyttet en vigtig faktor. Det er honningproduktionen som skal gøre biavlen rentabel, og derfor ønsker vi alle et højt honningudbytte. For nogle, f.eks. de mindre biavlere, kan der være andre faktorer som er vigtigere, såsom f.eks. fredelige bier og stor sværmtræghed.Honningudbytterne varierer traditionen tro mellem testbigårdene. Årets gennemsnitsudbytte for alle testbigårdene lå på 55,6 kg, hvilket er det næsthøjeste udnytte vi har målt siden 2003. Kun 2010 har ligget højere. Gennemsnittet for testbigårdene har for pe-rioden 2003-2019 været på 45,5 kg (figur 2), så 2019 gav 10 kg over gennemsnittet. Vores testbigårde ligger altid over landsgennemsnittet, så vi formoder at der generelt har været et rimeligt godt udbytte i 2019. Det er ganske overraskende når vi tænker tilbage på det generelle indtryk af sæsonen, men selvfølgelig har det varieret for forskellige områder af landet.

SværmtræghedSværmtræge bifamilier er vigtige i moderne biavl. For den store honningproducent er det afgørende ikke at skulle bruge tid på at lave sværmhindrende indgreb i løbet af sæsonen, og for bybiavleren er det vigtigt ikke at skulle hente en evt. sværm hos en „sur“ nabo. Bifami-lier i sværmtilstand har nedsat honningproduktion og bifamilien bliver svækket. Sværmtræge bifamilier gør

at antallet af tilsyn i bifamilien kan nedsættes markant i sæsonen.

Temperament og tavlefasthedMed hensyn til temperament og tavlefasthed, så ligger alle de testede bifamilier meget tæt op ad hinanden. Det er to egenskaber som er godt fremavlet hos de danske honningbier, hvilket er meget tilfredsstillende. Det gør det meget lettere at arbejde med bierne.

UdrensningsevnenUdrensningstesten bruger den såkaldte frysetest, som også bruges af danske dronningeavlere. Udrensningsev-nen er i moderne biavl en meget vigtig avlsparameter, som løbende skal vedligeholdes. Udrensningsevnen siger noget om hvor stor modstandsevne bierne har overfor forskellige sygdomme, hvilket også fremgår af artiklen på side 2.

SygdommeÅrets testbifamilier så i hele sæsonen meget sunde og raske ud. Sygdomme har derfor ikke haft nogen indflydelse på gennemførelsen af testen.

Samlet vurderingDet er svært at lave en samlet bedømmelse af alle dronningerne, og igen i år ligger dronningerne tæt, og det er de små marginaler, som gør forskellen. En dronning der ligger med vurderingen 100 svarer til en dronning der hverken ligger over eller under gen-nemsnittet i sine præstationer. I tabel 3 kan du nøje studere hvilke styrker og svagheder de enkelte dron-ningeavlers dronninger har haft i løbet af sæsonen.

Dansk avlsmateriale bruges ivrigt i andre lande. Her Estland.

TEST AF BRUGSDRONNINGER 20196

Resultaterne er opgjort ved at benytte relative værdier til bedømmelse af dronningerne. Relative vurderinger benyttes fordi en dronningeavler kan have et dronnin-getab i en bigård med et meget stort gennemsnitligt honningudbytte, som så skal sammenlignes med en

dronningeavler, der har et dronningetab i en bigård med et meget lille honningudbytte. Det vil ikke give mening at beregne det gennemsnitlige honningud-bytte for de to dronninger og blot sammenligne ud fra gennemsnittet i alle testbigårdene. Derfor er der

for alle karakterer beregnet en relativ værdi. Dog kan sværmtendens, tavlefasthed og temperament godt sammenlignes, da den anvendte karakterskala præcist definerer de enkelte karaktergivninger.Den relative værdi for hver dronning bliver beregnet i procent i forhold til bigårdens gennemsnit. 120 procent i honningudbytte, angiver at dronningen ligger 20 procent over bigårdens gennemsnit. På denne måde bereg-nes relative værdier for alle bigårde og det er dermed muligt at drage sammenligninger mellem bigårdene. Tab af dronninger vil få væsentlig mindre indflydelse i det samlede resultat.

Tabel 2. Deltagende dronningeavlere i testen 2019

Avler Antal gennemførte Birace Initialer Telefon Mobiltlf. dronningerAnders Peter Blæsild 6 Carnica AB 86572215 21526294Bo Knudsen 8 Buckfast BK 91530042Honningpigen 6 Buckfast BW 40310125Knud Sørensen 7 Gule KS 97922848 29444625HF Honning 7 Buckfast HF 27469455 Jakob Germundsson 7 Buckfast JG 30707415Ivan Nielsen 6 Buckfast IN 98557515 30127532Peter Stougaard 7 Buckfast ST 86551261 20821261Svend Sejr 7 Buckfast SS 23300849Søren Perby 8 Buckfast SP **Tonny Tychsen 8 Buckfast TT 40937123 Torben Nielsen 8 Gule TN 27315802Willy Svendsen 7 Gule WS 98486212 21755212

** Kontakt Denis Breel 53 30 97 76

Faktiske karakterer og målingerDer har blandt avlerne været et ønske om at offent-liggøre de faktiske karakterer, så der er mulighed for at gå lidt mere i detaljer med resultaterne (se tabel 4). Adfærdskaraktererne er fint sammenlignelige, da der anvendes den danske karakterskala, hvor biernes adfærd er beskrevet. Som det ses, ligger disse karakte-

rer meget tæt og det er ude i decimalerne forskellene kan ses. Vi har også angivet den gennemsnitlige hon-ninghøst. Disse data skal tolkes med forsigtighed. Der kan være ret stor forskel på testbigårdene og derfor foretrækker vi de relative bedømmelser, som skal udjævne forskellene. Det er specielt vigtigt når ikke alle dronninger gennemfører hele perioden i en bigård.

SÅDAN SAMMENLIGNER VI DRONNINGERNE

TEST AF BRUGSDRONNINGER 2019 7

RELEVANTE HJEMMESIDER Anders Peter Blæsild www.fredeligebier.dkHonningpigen www.honningpigen.dkJakob Germundsson www.queenbee.dkIvan Nielsen www.himmerlandske-bier.dk Peter Stougaard www.stougaard-biavl.dkTonny Tychsen www.ellumbiavl.dk

Fem års vurderingFem års vurderingen skal betragtes som deltagernes stabilitet over en 5-årig periode (se tabel 5). Vi vælger at samle resultater over flere år, da man rent avlsmæs-sigt kan have enkelte år med udfald, hvor tingene bare ikke flasker sig. Tabellen er delt i to: Øverst de der har deltaget i fem år og nederst de der har deltaget i færre år. Som det ses, ligger feltet meget tæt og det viser jo netop, at avlerne er meget synkroniseret i deres avlsmetoder og udvalg af dronninger.

Figur 3. Relative honningudbytter (dvs. at udbytterne er beregnet i forhold til de enkelte bigårdes gennemsnitsud-bytter). Lodrette streger er standardafvigelsen, som er et

mål for talmaterialets spredning. Korte streger antyder, at dronningerne inden for den bestemte linje er meget ensartede. Avlerinitialer se tabel 2.

20

40

60

80

100

120

140

180

160

0JG HF IN SPWS BW STABKS TT BK TNSS

Rela

tiv væ

rdi i

pro

cent

Figur 2. Gennemsnitlige honningudbytter hos danske testbigårdsværter siden 2003.

2003

2005

2006

2016

2007

2008

2017

2009

2010

2011

2015

2012

2018

2019

2014

2013

2004

10

20

30

40

50

60

70

0

Honn

ingu

dbyt

te

TEST AF BRUGSDRONNINGER 20198

Tabel 3. Årets resultat. Relative bedømmelser i procent

Avler Sværm- Tempe- Tavle- Udrens- Honning- Gennem- tendens rament fasthed ningsevne udbytte snitSS 110 106 102 109 122 110AB 94 96 96 113 127 105BW 97 103 104 106 115 105WS 108 102 100 95 114 104IN 99 105 105 103 102 103SP 110 102 103 120 76 102HF 104 97 98 105 99 101JG 89 99 99 103 111 100ST 108 102 102 101 82 99TT 104 98 104 93 90 98TN 110 101 100 91 86 98BK 79 103 101 80 100 93KS 85 87 88 88 95 89

Tabel 5. Gennemsnit af indeks for test af brugsdronninger 2014-2018

2015 2016 2017 2018 2019 Gennemsnit 2015-19

AB 102 100 111 101 105 104IN 99 105 104 101 103 102ST 104 108 96 104 99 102TT 103 96 103 104 98 101SS 102 103 91 97 110 101SP 89 101 103 107 102 100JG 103 98 93 105 100 100BW 102 99 101 91 105 100KS 91 97 108 96 89 96WS 98 94 88 97 104 96

HF 100 101 101TN 93 98 96BK 93 93

Tabel 4. Præcise karakterer i tilfældig orden.

Karaktergivning 1-5. Honning udbytte givet i kg. Sværm Tempe- Tavl- Udrens- Honnig tendens rament fasthed ning Nosema udbytteJG 4,0 4,5 4,4 4,3 5,0 57,1HF 4,7 4,5 4,4 4,1 4,4 56,5SS 4,9 4,9 4,6 4,8 5,0 66,1IN 4,3 4,8 4,7 4,2 5,0 51,4WS 4,9 4,8 4,5 3,9 5,0 65,5SP 4,9 4,7 4,6 4,6 5,0 42,5BW 4,2 4,8 4,7 4,2 5,0 64,8KS 3,9 4,0 3,9 3,7 5,0 54,8TT 4,6 4,5 4,7 3,9 4,9 52,0BK 3,5 4,8 4,5 3,4 5,0 57,0TN 4,9 4,7 4,5 3,9 4,9 48,4AB 4,2 4,5 4,3 4,4 5,0 71,9ST 4,7 4,7 4,6 4,0 5,0 44,5

TEST AF BRUGSDRONNINGER 2019 9

DET DIGITALE STADEKORTwww.stadekort.dk„hivelog – keep it simple“Gør din biavl mere interessantBiavlerens stadekortsprogram, et program lavet af biavlere til biavlere. Programmet hjælper dig, og gør din biavl mere overskuelig. Ved at bruge dette program, vil du altid have dine stadekort lige ved hånden. Du kan nemt og hurtig skabe et overblik, programmet hjælper dig med at have godt overblik over dine dron-ninger, hvordan de præsterer osv. Det sikrer en bedre kvalitet i din biavl, en bedre planlægning og opsamling af erfaringer. Programmet virker på Smartphones, tablets og compu-ter. Du kan bruge det offline i din bigård. Programmet er gratis at bruge. Prøv programmet af, registrer dig nu.

TEST AF BRUGSDRONNINGER 201910

Et nyt honningmeter har set dagens lys. Da det gamle honningmeter startede i 2008 var det nyskabende med elektroniske stadevægte placeret rundt omkring i Danmark, som man kunne se via internettet. De elektroniske CAPAZ vægte måler vægtændringer af bistader hver eller hver anden time. Samtidig måler de yngelrumstemperatur, luftfugtighed og temperatur, samt nedbør. På den måde opsamles der meget store mængder af information. Med det nye honningmeter er der et bedre og mere nuanceret oversigtskort, hvor vi dog har sikret, at man, for at undgå tyveri, ikke kan zoome helt ind på vægtens placering. Med det nye kort fås en meget bedre fornemmelse af i hvilket miljø vægten står. Desuden vil vægtens vært nu selv kunne flytte vægtens placering, når f.eks. bierne flyttes på lyng.

Det er nu også blevet muligt at se alle de informatio-ner som vægten indsamler i løbet af en dag. Dermed går der ikke længere data til spilde og man kan få en bedre fornemmelse af aktiviteten i bistadet. Det er også blevet muligt at præsentere målingerne så det er lettere at overskue.

En stor fordel er, at du nu kan linke direkte til den vægt som har din inte-resse. Du kan også linke til oversigtskortet og her vælge hvilke vægte du er mest interesseret i. Lav en genvej på din mobil-telefons webbrowser og hav altid honning-meteret for din lokale vægt ved hånden.

Vores håb er at de danske vægte i langt højere grad end tidligere bliver et godt redskab til at fortolke især honningtræk, trækstop og foderforbrug.

Norge, Sverige, Estland og Letland er også koblet på honningmeteret. Det er spændende at følge nektar-trækket i andre lande. Find honningmeteret på www.stadevægt.dk.

DET NYE HONNINGMETER

TEST AF BRUGSDRONNINGER 2019 11

VIL DU UDVIKLE DIN BIAVL, SÅ BLIV TESTBIGÅRDSVÆRT

Vi søger testbigårdsværterAt være testbigårdsvært (se side 4) er en af vores mest spændende aktiviteter. Vi har hvert år brug for ti testbigårdsværter. Mange af dem har været værter i mange år og gør et vigtigt stykke arbejde i forhold til at teste de brugsdronninger der sættes til salg. Hvert år skal vi bruge 1–2 nye værter. Måske er det dig. Du kan blive skrevet op på vores liste og så kontakter vi dig, når der er en vært der holder op.

At være testbigårdsvært kræver: Du har været biavler i en årrække og du har en veldrevet biavl.

Du skal kunne huse op til 14 dronninger i en bigård. Du skal kunne modtage disse dronninger i midten af juli.

Du skal kunne sætte disse dronninger ind i nye små-familier. Det vil sige at det kræver en del materiel.

Du skal anvende www.stadekort.dk

BLIV EN BEDRE BIAVLER – BLIV TESTVÆRTKunne du tænke dig at blive en del af vores spændende forsøgsarbejde i Danmarks Biavlerforening? Vi forsøger konstant af søge projekter, hvor vi involverer biavlerne aktivt i Danmarks Biavlerforenings forsøgs- arbejde. Det er spændende og udviklende for dig som biavler.

I løbet af sæsonen skal du: I april skal du udtage en nosemaprøve. I maj skal du lave en frysetest. I løbet af sæsonen skal du bedømme dine bifamilier mindst fem gange på karaktererne sværmtendens, temperament, tavlefasthed, samt lave en vurdering af årets honninghøst.

Fremover skal du også lave en midetællling (mere herom senere).

Det lyder måske voldsomt, men du vil få masser af vejledning.

Du skal drive din biavl som du plejer at gøre, men alle testbifamilierne skal behandles ens. Når sæsonen er ovre, vil vi udtrække dine bedøm-melser og lave en opgørelse. Herefter kan du efter din egen vurdering gøre med de testede dronninger som du ønsker. F.eks. lade dem køre en sæson mere.

Har ovenstående din interesse, så kontakt fv@biavl.dk. Vi tager en snak og herefter kan du blive skrevet op på vores testbigårdsværtsliste. Du vil blive kontaktet af os så snart en værtsplads bliver ledig.

Det er tid til den årlige vintertabsundersøgelse, hvor vi helt konkret kigger på årets vintertab. Under-søgelsen åbner den 1. maj.

Brug nedenstående til at holde dig orienteret om, hvad du skal lægge mærke til for at udfylde årets vintertabsundersøgelse bedst muligt. Vi er spændte på årets vintertab - i særdeleshed set i lyset af sidste års tørre sommer. Vi ønsker så stort et talmateriale som muligt, of derfor vi vil gerne opfordre dig til at give dit bidrag til vores viden om vintertab. Undersøgelsen er en del af den internationale COLOSS vintertabsundersøgelse, hvor vi i år regner med at der er 30 deltagende lande.

VINTERTABSUNDERSØGELSE FORÅRET 2020

Undersøgelsen, som lukker den 1. juni, kan fra den 1. maj findes på www.varroa.dk/tab

For at kunne få den bedst mulige vurdering af overvin-tringen, er det vigtigt, at vi får så mange besvarelser som muligt. Vi opfordrer dig derfor til at gå ind på www.varroa.dk/tab og bruge onlinespørgeskemaet.Du kan også gøre det via din mobiltelefon. Har du ikke internet, kan du indsende din besvarelse af ne-denstående spørgsmål til Danmarks Biavlerforening, Fulbyvej 15, 4180 Sorø.

ÅBNER 1. MAJ 2020Bemærk at internetudgaven af spørgeskemaet er mere omfangsrigt end nedenstående.

___________ Hvor mange produktionsfamilier indvintrede du inden vinteren 2019-2020?

Hvor mange af disse bifamilier mistede du fordi de:___________ var dronningeløse eller dronelæggere?___________ mistet pga. naturlig fare (storm, oversvømmelse, hærværk, tyveri osv.)?___________ var døde eller staderne var tomme?

Hvor mange af de døde bifamilier:___________ havde mange døde bier i eller foran stadet?___________ havde ingen eller kun få døde bier i eller foran det tomme bistade?___________ havde døde bier i cellerne eller ingen foder tilstede i bistadet?___________ havde døde arbejderbier i celler, mens der er foder tilstede i bistadet?___________ havde ingen af de ovenstående problemer eller ukendte symptomer?

___________ Hvor mange af de overvintrede bifamilier var svage, men havde dronninger i foråret 2020?

___________ Hvor mange produktionsfamilier havde du i foråret 2019?___________ Hvor mange produktionsfamilier havde du i foråret 2020?___________ Hvor mange af de indvintrede bifamilier havde en ny dronning i 2019?