studieordning, august 2017 - eaaa - vi kombinerer teori og ...€¦ · koncept- og...

0

ERHVERVSAKADEMI AARHUS

STUDIEORDNING E-KONCEPTUDVIKLING

Fælles del

Studieordning, august 2017

Professionsbachelor i digital konceptudvikling

Bachelor’s Degree Programme in Digital Concept Development

1



Fælles del

Indhold – Fællesdel

1. Studieordningens fællesdel ................................................................................................ 3

Uddannelsens navn og dimittendernes titel .................................................... 3

Adgang til uddannelsen ..................................................................................... 3

Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere ................................................... 3

Uddannelsens formål ......................................................................................... 3

Studieordningens ikraftræden .......................................................................... 4

Overgangsordninger .......................................................................................... 4

2. Digital Konceptudvikling, kerneområder ................................................................... 4

Studieretninger ................................................................................................... 7

3. Digital konceptudvikling ...................................................................................................... 7

Uddannelsesforløb ............................................................................................. 7

4. Læringsmål ................................................................................................................................... 9

Første semester .................................................................................................. 9

Andet semester ................................................................................................ 14

Tredje semester ................................................................................................ 18

Bundne forudsætninger ................................................................................... 19

5. Eksamensordning ................................................................................................................... 20

Oversigt over prøver ........................................................................................ 20

1. semester – porteføljeprøve ......................................................................... 21

2. semester – porteføljeprøve ......................................................................... 22

3. semester ....................................................................................................... 23

6. Merit ................................................................................................................................................ 25

Merit for valgfrie uddannelseselementer ....................................................... 25

7. Dispensationsregler .............................................................................................................. 25

Indhold – Institutionsdel

8. Institutionsdelens rammer ............................................................................................... 26

Ikrafttrædelsesdato .......................................................................................... 26

Overgangsordninger ........................................................................................ 26

9. Valgfrie uddannelseselementer ..................................................................................... 26

10. Regler for gennemførelse af praktik .......................................................................... 26

11. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer .......................................................... 27

12. Krav om kendskab til fremmedsprog......................................................................... 27

13. Internationalisering ............................................................................................................... 27

Uddannelse i udlandet ..................................................................................... 27

Eksamination ved udlandsophold ................................................................... 28

Regler for afholdelse af eksamen i udlandet ................................................. 28

2



Fælles del

14. Prøver på uddannelsen........................................................................................................ 29

Porteføljeprøve, 1. semester ........................................................................... 29

Porteføljeprøve, 2. semester ........................................................................... 30

Praktikprøven ................................................................................................... 30

Krav til skriftlige opgaver og projekter .......................................................... 32

15. Anvendelse af hjælpemidler ............................................................................................ 32

16. Særlige prøvevilkår ................................................................................................................ 32

17. Fuldførelse af prøve .............................................................................................................. 32

Syge- og omprøver ........................................................................................... 33

18. Det anvendte sprog ved prøverne ................................................................................ 34

19. Eksamenssnyd herunder brug af egne og andres arbejder (plagiat) .. 34

Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen ................................... 34

Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven

...................................................................................................................... 35

Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering ................. 35

20. Andre regler for uddannelsen ......................................................................................... 37

Deltagelsespligt ................................................................................................ 37

Kriterier for vurdering af studieaktivitet ........................................................ 38

21. Klager over prøver og anke af afgørelser ................................................................ 39

Anke .................................................................................................................. 41

Klage over retlige forhold ................................................................................ 42

22. Dispensationsregler .............................................................................................................. 42

23. Godkendelse .............................................................................................................................. 42

3



Fælles del

1. Studieordningens fællesdel

Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling

Denne studieordning for digital konceptudvikling er udarbejdet efter retningslin-

jerne i Bekendtgørelse af Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser og Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professi-

onsbacheloruddannelser af 29/06/2009.

Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 1½ studenterårsværk. Et studen-

terårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1år. Et studenterårsværk svarer til 60

point i European Credit Transfer System (ECTS). Uddannelsen er således normeret til

i alt 90 ECTS.

Uddannelsens navn og dimittendernes titel

Uddannelsens navn er professionsbachelor i digital konceptudvikling.

Dimittender fra uddannelsen har ret til at anvende titlen Professionsbachelor i digi-

tal konceptudvikling (PBA digital konceptudvikling). Den engelske titel er Bachelor of

Digital Concept Development (BSc Digital Concept Development).

Adgang til uddannelsen

Professionsbacheloruddannelsen i digital konceptudvikling er en overbygningsud-

dannelse til multimediedesigneruddannelsen, datamatikeruddannelsen, uddannel-

sen til designteknolog og e-designeruddannelsen, der således alle giver direkte ad-

gang uddannelsen. Adgang er dog betinget af den enkelte institutions kapacitet.

Andre ansøgere kan få adgang ud fra en konkret realkompetencevurdering (f.eks.

markedsføringsøkonom, serviceøkonom m.fl.).

Faglige kriterier for udvælgelse af ansøgere

Kan den enkelte uddannelsesinstitution af kapacitetsmæssige årsager ikke optage

alle ansøgere på uddannelsen, sker udvælgelsen efter karaktergennemsnit fra ad-

gangsgivende eksamen samt en individuel vurdering af realkompetencer. Se nær-

mere beskrivelse af de enkelte institutioners optagelsesprocedure studieordningens

institutionsdel.

Uddannelsens formål

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i digital konceptudvikling er at

kvalificere den uddannede til selvstændig varetagelse af strategisk og forretnings-

orienteret konceptudvikling primært på digitale platforme i et globalt perspektiv.

Uddannelsen kvalificerer endvidere til arbejde inden for digital strategisk udvikling

4



Fælles del

af commerce-, design-, marketing-, og kommunikationskoncepter for interaktive di-

gitale løsninger i et globalt perspektiv.

Studieordningens ikraftræden

Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. august 2017, og fælles-

delen er fælles for følgende institutioner:

Overgangsordninger

Denne fælles del af studieordningen træder i kraft den. 1. august 2017 og har virk-

ning for alle studerende, som er og senere bliver indskrevet på uddannelsen og for

prøver, som påbegyndes den nævnte dato eller senere.

Den fælles del af studieordningen fra august 2015 ophæves med virkning fra d. 31.

juli 2017.

Dog skal prøver som er påbegyndt før d. 1. august 2017 afsluttes efter fællesdelen

af studieordningen fra 2015 senest d. 31. august 2018

2. Digital Konceptudvikling, kerneområder

Obligatoriske uddannelseselementer

Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområ-

der:

1) Koncept- og forretningsudvikling (20 ECTS)

2) Projektledelse (10 ECTS)

3) Redskabsfag (15 ECTS)

I alt 45 ECTS.

Indhold og læringsmål: Koncept- og forretningsudvikling (20 ECTS)

Indhold: Koncept- og forretningsudvikling, Kommunikation og Marketing

Mål: Den studerende skal arbejde med strategisk udvikling af digitale koncepter ud

fra værdiskabende forretningsmodeller. Endvidere skal den studerende analysere,

udvikle og realisere marketings- og kommunikationskoncepter med et strategisk af-

sæt. Den studerende skal lære at analysere, udvikle og realisere digitale koncepter

inden for kommunikation og marketing ud fra et strategisk samt operationelt afsæt.

Københavns Erhvervsakademi

www.kea.dk

Erhvervsakademi MidtVest

www.eamv.dk

Erhvervsakademiet Lillebælt

www.eal.dk

Erhvervsakademi Sjælland

www.easj.dk

Erhvervsakademi Aarhus

www.eaaa.dk

http://www.kea.dk/

http://www.eamv.dk/

http://www.eal.dk/

http://www.easj.dk/

http://www.eaaa.dk/

5



Fælles del

Viden

Den studerende har udviklingsbaseret viden om og kan forstå og reflektere over:

forretningsmodeller som ramme for værdiskabende konceptudvikling i inter-

kulturelt og internationalt perspektiv

discipliner inden for kommunikation og marketing i relation til at konceptud-

vikle, skabe indhold og værdi

discipliner der knytter sig til strategisk arbejde med digital kommunikation

og marketing

Færdighed

Den studerende kan anvende metoder og redskaber samt mestre de færdigheder,

der knytter sig til:

konceptudvikling af digitale løsninger for commerce, design, marketing og

kommunikation

markedsføring og kommunikation af online og offline løsninger

analyse og udvikling af konceptuelle løsninger i relation til kommunikation

og marketing

Den studerende kan vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt be-

grunde og vælge relevante løsningsmodeller i relation til:

branche- og kulturbestemte behov samt målformuleringer

Den studerende kan formidle:

digitale koncepter til relevante interessenter

Kompetence

Den studerende kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i rela-

tion til:

digitale marketing- og kommunikationsstrategier

strategisk udvikling, planlægning og gennemførelse af koncepter inden for

kommunikation og marketing i et værdiskabende perspektiv

Indhold og læringsmål: Projektledelse (10 ECTS)

Indhold: Projektledelse A, B

Mål: Den studerende skal i forbindelse med udvikling og implementering af digitale

koncepter lære at indgå i eller lede et projektteam; dette i relation til eksternt sam-

arbejde i forhold til rammesætning af projektet, internt samarbejde i forhold til

teamudvikling samt vurdering og valg af metoder og ressourcer.

Viden


projektledelse i relation til projektmetoder, ledelse og styring ved udvikling

og implementering af digitale koncepter

Færdighed



6



Fælles del

forhandling, budgettering, projektstyring, teamudvikling

vurdering af behov for specifikke kompetencer i tværfaglige grupper



strategiske valg ved projektledelse og konceptudvikling

etik og identitet som konceptudvikler i projektlederrollen


projektets rammer til interessenter i løbet af et projekts cyklus

Kompetence


tion til:

projekt- og teamudvikling

tilbudsgivning og budgettering

Indhold og læringsmål: Redskabsfag (15 ECTS)

Indhold: Videnskabsteori, Teknologi, Brugerundersøgelse og -metode

Mål: Den studerende skal kunne udføre formative og summative brugerundersøgel-

ser af user experience og af brugeroplevelse og -adfærd. Den studerende skal opnå

forståelse for videnskabsteoretiske retninger og særligt opnå viden om, hvordan vi-

den skabes samt forstå kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder i relation

til videnskabsteori og metodelære. Den studerende skal desuden selvstændigt

kunne reflektere over og forstå samspillet mellem menneske, samfund, digitale me-

dier og teknologisk udvikling med baggrund i relevante teorier, metoder og analy-

ser.

Viden


summative og formative brugerundersøgelser

videnskabsteoretiske retninger og metoder

teknologiske trends og deres betydning for digital konceptudvikling

Færdighed



anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber ved brugerundersøgel-

ser i relation til analyse af digitale koncepter

videnskabsteoretisk tilgang til praktiske problemstillinger

udvikling af digitale koncepter baseret på teknologi og værktøjer til fremme

af brugeroplevelsen



kvaliteten af brugerundersøgelsesmetoder

videnskabsteoretisk afsæt for projektdesign

relevante digitale trends ud fra et kreativt og strategisk afsæt

7



Fælles del


løsninger inden for brugerundersøgelser

videnskabsteoretiske kvalitetskriterier

relevante digitale trends

Kompetence


tion til:

udvikling eller optimering af digitale koncepter med afsæt i brugerundersø-

gelser

en videnskabsteoretisk kontekst

valg af relevante teknologier og værktøjer inden for digitale koncepter

Studieretninger

Digital Commerce

Studieretningen inden for Digital Commerce tilrettelægges inden for følgende kerne-

område:

Strategisk og digital koncept- og forretningsudvikling med fokus på com-

merce.

Beskrivelse af kerneområdet er at finde under

Digital Commerce, 15 ECTS, s. 16.

Digital Design

Studieretningen inden for Digital Design tilrettelægges inden for følgende kerneom-

råde:

Strategisk og digital koncept- og forretningsudvikling med fokus på design.

Beskrivelse af kerneområdet er at finde under Digital Design, 15 ECTS, s. 17.

3. Digital konceptudvikling

Uddannelsesforløb

Første semester

1. semesters formål er at introducere den studerende til flerfaglig digital konceptud-

vikling. Den studerende skal lære at udvikle værdiskabende digitale koncepter til

virksomheder og organisationer med fokus på slutbrugeren. Der er særligt fokus

på:

Konceptudvikling på tværs af platforme

Forståelse for og research af erhvervslivets og kundernes behov

Styring af digital konceptudvikling gennem projektledelse og projektteams

Videnskabeligt baseret udvikling og test af løsninger og koncepter

8



Fælles del

Fagene er:

Koncept- og forretningsudvikling, 10 ETCS

Projektledelse A, 5 ECTS

Brugerundersøgelser og metode, 5 ECTS

Videnskabsteori, 5 ECTS

Teknologiforståelse, 5 ECTS

Andet semester

2. semesters formål er at give mulighed for specialisering i digital konceptudvikling.

2. semester består dels af to studieretninger, som den studerende skal vælge imel-

lem (15 ECTS), dels af to obligatoriske moduler (15 ECTS). Semesteret sigter mod at

give professionel specialisering og fordybelse.

2. semesters obligatoriske moduler udgøres af:

Kommunikation og marketing, 10 ECTS

Projektledelse B, 5 ECTS

2. semesters studieretninger udgøres af:

Digital Design, 15 ECTS

Digital Commerce, 15 ECTS

Institutionen afgør, hvilken/hvilke af studieretningerne der udbydes. Dette vil ske

under hensyntagen til de studerendes interesser, en vurdering af aftagerbehov samt

institutionens konkrete kompetencefokus. I studieordningens institutionsdel præci-

seres, hvilken/hvilke studieretninger der udbydes af den enkelte institution.

Tredje semester

3. semesters formål er at specialisere den studerendes kompetencer i forhold til at

opbygge en erhvervsrelevant profil. Dette sker dels gennem virksomhedspraktik,

hvor den studerende deltager i et professionelt fagligt miljø og dels gennem det af-

sluttende bachelorprojekt, der kan tage udgangspunkt i virksomhedspraktikken.

Praktikperioden er placeret umiddelbart inden det afsluttende bachelorprojekt.

3. semesters moduler:

Praktikophold, 15 ECTS

Bachelorprojekt, 15 ECTS

9



Fælles del

Skematisk fremstilling af uddannelsesforløb

Første semester, obligatoriske elementer

Andet semester, obligatoriske elementer og specialisering

Tredje semester, obligatoriske elementer

1. semester: Introduktion til flerfaglig digital konceptudvikling

2. semester: Obligatoriske elementer: Flerfaglig digital konceptudvik-ling i relation til kommunika-tion og marketing Valgfri uddannelseselementer: Specialisering i digital koncept-udvikling

3. semester: Praktik og Bachelorprojekt

Koncept- og forretningsudvik-ling 10 ECTS

Kommunikation og Marketing 10 ECTS

Praktik 15 ECTS

Projektledelse A 5 ECTS

Projektledelse B 5 ECTS

Brugerundersøgelser og metode 5 ECTS

Studieretninger Den studerende vælger Digital Design eller Digital Commerce 15 ECTS

Bachelorprojekt 15 ECTS

Teknologiforståelse 5 ECTS

Videnskabsteori 5 ECTS

4. Læringsmål

Første semester

Koncept- og forretningsudvikling, 10 ECTS

Den studerende skal lære at udvikle digitale koncepter, der – med afsæt i en forret-

ningsforståelse – skaber værdi for afsender og modtager. Undervisningen skal foku-

sere på konceptuel forbedring eller nyudvikling af virksomheders og organisatio-

ners koncepter og løsninger i forhold til lokal og international digital commerce, di-

gitalt design, digital marketing og digital kommunikation.

Viden


forretningsmodeller som ramme for konceptudvikling

virksomheds- og ledelsestrends

værdiskabende koncepter i et interkulturelt og internationalt perspektiv

10



Fælles del

roller og jobfunktioner inden for commerce, design, marketing og kommuni-

kation på digitale platforme generelt

Færdighed



at arbejde med modeller for forretningsudvikling innovativt og strategisk

at fremstille et konceptuelt design med afsæt i værdiskabelse

konceptudvikling af digitale løsninger for commerce, design, marketing og

kommunikation

idéudviklingsmetoder i projektarbejde



forskellige branchers behov for digital konceptudvikling med afsæt i forstå-

else for bruger og marked


praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere

og brugere

Kompetence


tion til:

strategisk og forretningsorienteret digital konceptudvikling

Den studerende kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation

til:

udvikling af digitale koncepter

Projektledelse A, 5 ECTS

Den studerende skal lære at indgå i et projektteam i forhold til at udvikle og imple-

mentere koncepter og kommunikationsløsninger – herunder varetage projektleder-

rollen. Den studerende skal være i stand til at vurdere og vælge den bedst egnede

metode til omstændighederne.

Viden


udviklingsmetoders betydning for teamarbejde og projektet

projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi

salg og forhandling af digitale kommunikationsløsninger

Færdighed



projektledelse herunder teamudvikling

11



Fælles del

konflikthåndtering i relation til team og interessenter

indsamling og analyse af relevante interessenters krav til digitale koncepter



projektmæssige og konceptuelle valg over for relevante interessenter


praktiske problemstillinger og prioriteringer i forbindelse med udvikling, le-

derskab og styring af projekter til samarbejdspartnere og brugere

Kompetence


tion til:

teamudvikling som projektleder

konflikter i projektudviklingsteams og mellem interessenter


til:

digitale koncepter i forskellige kontekster

Brugerundersøgelse og metode, 5 ECTS

Den studerende skal opnå forståelse af brugerundersøgelse som begreb og dets an-

vendelse. Den studerende skal kunne udføre formative og summative brugerunder-

søgelser af oplevelse og adfærd, dvs. kunne udføre undersøgelser tidligt i udvik-

lingsprocessen samt af det færdige koncept. Den studerende skal kunne vurdere

formative og summative undersøgelser i forhold til forskellige metoders anvendelig-

hed, og hvordan ændringer i informationsarkitektur og design kan optimere bruger-

oplevelsen.

Viden


brugerundersøgelser/-tests af brugeroplevelse og brugeradfærd

informationsarkitektur og design i forhold til brugervenlighed

internationale og interkulturelle forholds indvirkning på brugeroplevelsen og

på undersøgelsesdesignet

Færdighed



anvendelse af videnskabelige metoder og redskaber til undersøgelse og ana-

lyse af digitale kommunikationsløsningers design, funktionalitet, brugerven-

lighed og informationsarkitektur



12



Fælles del

brugerundersøgelsesmetoders kvalitet og hensigtsmæssighed


løsninger inden for brugerundersøgelser til relevante interessenter

Kompetence


tion til:

brugerundersøgelser af digitale kommunikationsløsninger i forhold til vide-

reudvikling af disse


til:

relevante interessenter f.eks. designere, udviklere og informationsarkitekter

omkring opstilling og udførelse af brugerundersøgelser

Teknologiforståelse, 5 ECTS

Den studerende skal selvstændigt kunne reflektere over og forstå samspillet mellem

menneske, samfund, digitale medier og teknologisk udvikling med baggrund i rele-

vante teorier, metoder og analyser. Denne viden skal videre kunne anvendes strate-

gisk og kreativt til udvikling af tværfaglige digitale koncepter på tværs af medier og

platforme både lokalt og globalt. Endvidere skal den studerende have overordnet

indsigt i de vigtigste tendenser inden for teknologisk udvikling, metoder og teorier,

der har indflydelse på tværfaglig konceptudvikling.

Viden


samspillet mellem menneske, samfund, digitale medier og teknologi

relevante trends og tendenser inden for teknologisk udvikling, der har ind-

flydelse på tværfaglig digital konceptudvikling

fagligt specifikke tekniske kompetencer inden for digital konceptudvikling

Færdighed



at benytte værktøjer der fungerer som bindeled mellem teknologi og bruger-

oplevelser

den teknologiske udviklings indvirkning i forhold til brugersituationer

værktøjer med henblik på optimering af tværfagligt samarbejde mellem inte-

ressenter



relevante digitale trends


13



Fælles del

relevante digitale trends til interessenter

Kompetence


tion til:

valg af relevant teknologi i forskellige brugersituationer

arbejdet med prototyper


til:

brugen af relevante værktøjer i forhold til at optimere digitale brugeroplevel-

ser

Videnskabsteori, 5 ECTS

Den studerende skal opnå forståelse for videnskabsteoretiske retninger og viden

om, hvordan viden skabes. Dette opnås gennem forståelse for videnskabsteori og

metodelære samt gennem kendskab til grundlæggende videnskabelig metode og

evnen til at relatere kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder til videnskabs-

teori og metodelære.

Viden


videnskabsteoretiske paradigmer og metodelære i idéhistorisk sammenhæng

grundlaget for opstilling af forskningsspørgsmål

det videnskabsteoretiske grundlag for videnskabelige metoder

Færdighed



videnskabsteori og metodelære som baggrund for at forstå undersøgel-

ser/test af brugeroplevelse og krav

formulering af problem, forskningsspørgsmål, undersøgelsesdesign og hy-

potese

at udøve kildekritik



videnskabeligt afsæt for undersøgelses- og projektdesign


videnskabsteoretiske kvalitetskriterier

Kompetence


tion til:

en videnskabelig kontekst

14



Fælles del


til:

videnskabsteoretisk baseret kvalitetsarbejde

Andet semester

Kommunikation og marketing, 10 ECTS

Den studerende skal lære at analysere, udvikle og realisere marketingkoncepter for

virksomheder og organisationer, som kan tiltrække, konvertere og fastholde bru-

gere/kunder på den mest effektive måde. Den studerende skal lære at udvikle kom-

munikationsstrategisk funderede digitale koncepter for virksomheder og organisati-

oner på lokale og internationale markeder.

Viden


digitale marketing discipliner

værdien af marketing- og kommunikationskoncepters bidrag til virksomhe-

den eller organisationens branding, service, salg, gensalg og organisation,

på et nationalt og globalt marked

digitale genrer og kommunikationsformer på tværs af medier og platforme

digital dramaturgi og fortællerformer

basal juridisk forståelse inden for marketing, IP og persondata

Færdighed



markedsanalyser til beslutningsgrundlag for digitale indsatsområder

storytelling i samspil med både offline og online løsninger

skabelse af indhold til digitale marketing- og kommunikationsløsninger

brug af online-analyseværktøjer



eksponering, effekt og værdi i digitale koncepter

forskellige branchers og kulturers behov for digital kommunikation og mar-

keting


alternative løsninger over for kunder og samarbejdspartnere

Kompetence


tion til:

digitale marketing- og kommunikationsstrategier

at udvikle, planlægge og gennemføre digitale koncepter ud fra et værdiska-

bende perspektiv

15



Fælles del


til:

interessenter inden for de tekniske, kreative/designmæssige, kommunika-

tive og forretningsstrategiske områder

Projektledelse B, 5 ECTS

Den studerende skal lære at varetage komplekse projektlederopgaver. Den stude-

rende skal blive i stand til at vurdere og vælge metode i forhold til projektøkonomi.

Den studerende skal opnå at være en aktiv medspiller i forhandlingssituation og

have kompetencer til at arbejde med prioritering af ressourcer i forhold til at opnå

den bedst mulige kvalitet i projektarbejdet.

Viden


projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi

forskellige projektstyringsværktøjer

forandringsledelse

Færdighed



ressourcestyring i form af budgetter, tidsplaner mv.

komplekse forhandlinger med projektets interessenter i forbindelse med

projektforløbet

projektledelse på tværs af sektorer og brancher og håndtere skift mellem

projektstyringsværktøjer



etik, egen rolle og identitet som konceptudvikler i projektlederrollen


rammer og mål for projektet til dets interessenter

Kompetence


tion til:

at styre projekters ressourcer, herunder teammedlemmer, tid og økonomi


til:

at forhandle og udarbejde tilbud og budgetter samt inddrage interne og eks-

terne interessenter

16



Fælles del

Digital Commerce, 15 ECTS - studieretning

Den studerende vælger enten denne studieretning eller studieretningen Digital De-

sign (beskrevet nedenfor). Den studerende skal lære at konceptudvikle digitale com-

merce- og serviceplatforme og skabe eller videreudvikle relevante kommunikations-

kanaler. Der er fokus på helheden i konceptet gennem strategiske overvejelser, opti-

mering og administration af løsninger.

Viden


strategi- og konceptudvikling af shops og serviceløsninger

udviklingen på internationale markeder for digital commerce

teknologier af betydning for konceptudvikling af digital commerce

konceptudvikling i relation til lovgivning på nationalt og internationalt ni-

veau i forhold til marketing, databaser og personfølsomme oplysninger

Færdighed



trends inden for udvikling af digital commerce og service

at optimere en løsning og anbefale hvilke parametre, der er relevante for et

koncept eller webshop



virksomheders strategiske udviklingsmuligheder for digital commerce

front- og backend systemers samspil inden for digital commerce

teknologier i form af f.eks. CMS, betalingsformer og platforme

strategier i forhold til samspil mellem offline og online aktiviteter for en virk-

somhed


trends inden for udvikling af digital commerce og service

konceptuelle løsninger og valg over for interessenter

Kompetence


tion til:

strategi- og konceptudvikling af digitale commerce- og serviceløsninger

strategier for salg og mersalg i relation til måling af brugeradfærd og kon-

vertering


til:

projektgrupper med specialister og skabe overblik over en løsnings helhed

og dens betydning for salg og indtjening

17



Fælles del

Digital Design, 15 ECTS - studieretning

Den studerende vælger enten denne studieretning eller studieretningen Digital

Commerce (beskrevet ovenfor). Den studerende skal lære at udvikle strategisk fun-

derede designkoncepter til virksomheder og organisationer på lokale og internatio-

nale markeder.

Viden


udvikling af digitale services, der tager udgangspunkt i brugeres behov og

interesser

hvordan servicedesign anvendes inden for digital commerce, digital reklame

og andre former for digital kommunikation

brugerinddragende processer i udviklingen af digitale services

digitalt design, der kan understøtte international branding og anvendes til

brandingformål

interkulturelle forholds betydning for digital designudvikling

Færdighed



udvikling af digitale brugeroplevelser, herunder interaktions- og interfacede-

sign som bygger på såvel fysiske som grafiske brugergrænseflader under

hensyntagen til interkulturelle og internationale problemstillinger

udvikling af tværmediale løsninger



international branding og interkulturelle forhold


praksisnære designmæssige problemstillinger og løsninger til samarbejds-

partnere og brugere

Kompetence


tion til:

udvikling af servicedesign

udvikling af innovative designprocesser og iværksættelse af digitale services

og kommunikationsløsninger

valg af relevante værktøjer til konceptudviklingsprocesser


til:

designudvikling

strategi- og konceptudvikling af designløsninger

18



Fælles del

Tredje semester

Praktikophold, 15 ECTS

Den studerende skal lære normer og guidelines for at løse opgaver i et professionelt

fagligt miljø for en virksomhed eller organisation ved selv at deltage.

Viden


praktikvirksomhedens forretningsgrundlag

det professionelle miljø, jobfunktioner og interessenter i praktikvirksomhe-

den

Færdighed



udførelsen af relevante opgaver i praktikvirksomheden



egen deltagelse i opgaveløsning

løsninger på praktikstedet

professionen som digital konceptudvikler


praksisnære problemstillinger til praktikvirksomhedens samarbejdspartnere

og brugere

Kompetence


tion til:

praktikvirksomhedens nuværende arbejde med digital konceptudvikling

samt dens fremtidige kompetencebehov inden for digital konceptudvikling


til:

ansvar for opgaveløsning

Den studerende kan videreudvikle egen viden og færdigheder samt identificere egne

læringsbehov i tilknytning til:

mindst én profession i praktikvirksomheden

Med udgangspunkt i ovennævnte læringsmål, fastlægger den studerende, virksom-

heden og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab mål for den studerendes lærings-

udbytte.

19



Fælles del

Praktikken afsluttes med en prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøveform

og prøvens tilrettelæggelse er fastsat af den enkelte institution og er beskrevet i in-

stitutionsdelen af studieordningen.

Afsluttende bachelorprojekt, 15 ECTS

Den studerende skal gennem projektarbejde specialisere sig i et afgrænset område

inden for digital konceptudvikling med udgangspunkt i samarbejde med en virk-

somhed eller organisation.

Formulerings- og staveevne

Stave- og formuleringsevne indgår i bachelorprojektet. Bedømmelsen er udtryk for

en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen, idet

det faglige indhold skal vægtes tungest.

Studerende, der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan

søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedøm-

melsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelsen

senest 4 uger før prøvens afvikling.

Læringsmål for afsluttende bachelorprojekt

Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau

er opnået, jf. bilag 1 i bekendtgørelsen for digital konceptudvikleruddannelsen (BEK

nr. 814 af 02/07/2015):

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som

en digital konceptudvikler skal opnå i uddannelsen og skal dokumentere, at uddan-

nelsens læringsudbytte er opnået, jf. afsnittet ”Digital Konceptudvikling, kerneområ-

der”.

Bedømmelse

Individuel, ekstern eksamination med udgangspunkt i projektarbejde udarbejdet in-

dividuelt eller i en gruppe af normalt op til 3 studerende. Der gives en individuel ka-

rakter (7-skalaen) ud fra en helhedsvurdering af et digitalt koncept, en konceptuel

prototype eller et digitalt produkt, en rapport og en mundtlig del. Prøven kan først

finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er

bestået. For nærmere beskrivelse af prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. hen-

vises til studieordningens beskrivelse af uddannelsens eksaminer – herunder 3. se-

mesters afsluttende bachelorprojekt afsnit 5.4.

Bundne forudsætninger

Afleveringer kan være bundne forudsætninger

Den enkelte institution stiller krav om flere afleveringer i løbet af 1. og 2. semester,

der er bundne forudsætninger, som skal afleveres for, at den studerende kan ind-

skrives til 1. og 2. semesters porteføljeprøve. Det specificeres enten i institutionsde-

len eller i semesterplanen, hvilke afleveringer der er bundne forudsætninger.

20



Fælles del

Bundne forudsætninger er med til at påvise studieaktiviteten for den enkelte stude-

rende. Se studieordningens institutionsdel for studieaktivitet.

Skriftlig aflevering i Videnskabsteori 1. semester

Der er én obligatorisk, individuel skriftlig aflevering i forbindelse med faget Viden-

skabsteori på første semester. Afleveringen skal, med relation til andre bundne for-

udsætninger på semesteret, belyse videnskabsteoretiske paradigmer, metoder og

disses anvendelse i forhold til undersøgelsesmetoder.

Institutionen bestemmer, om afleveringen kan indgå i opgaveporteføljen.

Der afleveres 5 normalsider.

Afleveringen skal godkendes, for at den studerende kan indskrives til 1. semesters

porteføljeprøve.

Rammerne for aflevering fastsættes af den enkelte institution.

5. Eksamensordning

Formålet med eksamensordningen er at sikre uddannelsens kvalitet, og at beståede

uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de institu-

tioner, der udbyder uddannelsen.

For at sikre sammenhæng i undervisningen og mellem eksamen og undervisning

fastlægger den enkelte uddannelsesinstitution nærmere krav til eksamensprojekter

mv. Se mere herom i studieordningens institutionsdel.

Oversigt over prøver

Semester Prøve ECTS Intern/eks-

tern prøve

Eksamensform

er fastlagt af

1. sem. Portefølje 30 Ekstern Alle udbydere af

uddannelsen

2. sem. Portefølje 30 Ekstern Alle udbydere af

uddannelsen

3. sem.

Praktikprøve 15 Intern Alle udbydere af

uddannelsen

Bachelorprojekt (rapport

og digitalt produkt) 15

Ekstern

Alle udbydere af

uddannelsen

For at have bestået den samlede uddannelse skal den studerende minimum have

opnået beståelseskarakteren 02 i alle uddannelsens prøver.

21



Fælles del

Produktkrav til obligatoriske afleveringsopgaver fremgår af særskilte retningslinjer,

der er tilgængelige på den enkelte uddannelse.

Læringsmålene for uddannelseselementerne på 1. og 2. semester er identiske med

læringsmålene for 1. og 2. eksterne eksamen.

Alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret

indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold til gruppeproces-

sen indgå i bedømmelsen.

1. semester – porteføljeprøve

Der er én ekstern, individuel porteføljeprøve efter 1. semester. Prøven består af 3

dele:

Opgaveportefølje

Synopsis

Mundtlig individuel prøve

Opgaveportefølje

Opgaveporteføljen er en individuel, beskrivende præsentation af 3 udpegede eksa-

mensafleveringer fra 1. semester. Opgaveporteføljen skal præsentere afleveringerne

og redegøre for processen i forbindelse med udarbejdelsen – dvs. casepræsenta-

tion, problemstilling, løsning og faglige udfordringer tilknyttet opgaveløsningen.

Kravene til de tre afleveringer er:

at afleveringerne af institutionen skal være udpeget som potentielle eksa-

mensafleveringer, dvs. bundne forudsætninger fra 1. semesters forløb

afleveringerne kan være digitalt produkt, konceptuel strategi og/eller funkti-

onel prototype, rapport m.m.

Synopsis

Synopsis skal indeholde:

En specifikation af de faglige udfordringer og problemstillinger den stude-

rende ønsker at fokusere på i forhold til afleveringerne og i forhold til læ-

ringsmål for 1. semester

Diskussion og refleksion over valgt teori, metode og litteratur

En kort refleksion over den studerendes faglige udvikling på 1. semester, og

hvordan denne forholder sig til sine ønsker om videre faglig kompetenceud-

vikling

Max. 3 normalsider (1 normalside er 2.400 anslag inkl. mellemrum)


Udgangspunktet for den mundtlige del af eksamen er synopsis, som sammen med

opgaveporteføljen er vurderet af eksaminator og censor før eksamen.

Den mundtlige prøve varer 30 min og består af følgende elementer:

Kort oplæg fra den studerende: 5 min.

22



Fælles del

Eksamensdialog: 20 min.

Votering og afgivelse af resultat: 5 min.

Bedømmelse

Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der

indgår i prøven, dvs. opgaveporteføljen, synopsis og den mundtlige præstation.

Præstationen bedømmes ud fra 7-trinsskalaen i forhold til opfyldelse af formål og

læringsmål for 1. semester.

Omprøve

Omprøve afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Omprø-

ven tager udgangspunkt i den studerendes forbedring af egen portefølje og synop-

sis.

Sygeprøve

Sygeprøven afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester.

2. semester – porteføljeprøve

Der er én ekstern, individuel porteføljeprøve efter 2. semester. Prøven består af 3

dele:

Opgaveportefølje

Synopsis


Opgaveportefølje

Opgaveporteføljen er en individuel, beskrivende præsentation af 3 udpegede eksa-

mensafleveringer fra 2. semester. Opgaveporteføljen skal præsentere afleveringerne

og redegøre for processen i forbindelse med udarbejdelsen, dvs. casepræsentation,

problemstilling, løsning og faglige udfordringer tilknyttet opgaveløsningen.

Kravene til de tre afleveringer er:

at afleveringerne af institutionen skal være udpeget som potentielle eksa-

mensafleveringer, dvs. bundne forudsætninger fra 2. semesters forløb.

afleveringerne kan være digitalt produkt, konceptuel strategi og/eller funkti-

onel prototype, rapport m.m.

Synopsis

Synopsis skal indeholde:

En specifikation af de faglige udfordringer og problemstillinger, den stude-

rende ønsker at fokusere på i forhold til afleveringerne og i forhold til læ-

ringsmål for 2. semester

Diskussion og refleksion over valgt teori, metode og litteratur

23



Fælles del

En kort refleksion over den studerendes faglige udvikling på 2. semester, og

hvordan denne forholder sig til sine ønsker om videre faglig kompetenceud-

vikling

Max 3 normalsider (1 normalside er 2.400 anslag inkl. mellemrum)


Udgangspunktet for den mundtlige del af eksamen er synopsis, som sammen med

opgaveporteføljen, er vurderet af eksaminator og censor før eksamen.

Den mundtlige prøve varer 30 min og består af følgende elementer:

Kort oplæg fra den studerende: 5 min.



Bedømmelse

Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af de elementer, der

indgår i prøven. Dvs. opgaveporteføljen, synopsis og den mundtlige præstation.

Præstationen bedømmes ud fra 7-trinsskalaen i forhold til opfyldelse af formål og

læringsmål for 2. semester.

Omprøve

Omprøve afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Omprø-

ven tager udgangspunkt i den studerendes forbedring af egen portefølje og synop-

sis.

Sygeprøve

Sygeprøven afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester.

3. semester

Praktikprøve

Prøven er intern og evaluerer den studerendes individuelle læringsmål, der forud for

praktikforløbet er fastlagt af den studerende, virksomheden og vejlederen fra ud-

dannelsen.

Intern prøve

Den studerende evalueres i forhold til praktikforløbet ved udarbejdelse af en prak-

tikrapport.

Institutionen fastsætter nærmere retningslinjer for rapport, bilag og supplerende

materiale, jf. studieordningens institutionsdel.

Bedømmelse

Den enkelte institution sætter rammerne for praktikprøvens afholdelse. Prøven be-

dømmes efter 7-trinsskalaen.

24



Fælles del

Omprøve

Den studerende har som ved øvrige eksaminer ret til to omprøver.

Afsluttende bachelorprojekt

Prøve med udgangspunkt i projektarbejde udarbejdet individuelt eller i en gruppe af

normalt op til 3 studerende. Prøven i det afsluttende bachelorprojekt består af et di-

gitalt koncept, en konceptuel eller et digitalt produkt, en rapport samt en mundtlig

del. Prøven afholdes ved udgangen af 3. semester.

Den studerende skal specialisere sig inden for et relevant område af digital koncept-

udvikling, herunder skal den studerende tilegne sig og anvende ny teori uden for

uddannelsens læringsmål i specialiseringen.

Aflevering

Et digitalt koncept, der ligger inden for rammerne af uddannelsens overord-

nede læringsmål

En konceptuel prototype eller et digitalt produkt, som imødekommer (eller

løser) komplekse udfordringer knyttet til det digitale koncept

Rapport på max 30 normalsider plus max 15 normalsider pr. gruppemed-

lem, eksklusiv bilag

En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholds-

fortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri

Bilag er uden for bedømmelse

Eksamen

Individuel eksamination med udgangspunkt i det afleverede samt mundtligt oplæg:

Oplæg fra den studerende: 10 min.



Bedømmelse

Der gives en individuel karakter ud fra en helhedsvurdering af det afleverede, præ-

sentation og individuel eksamination.

Omprøve

Projektet kan enten tage udgangspunkt i samme problemstilling som det projektar-

bejde, der var grundlag for i den ordinære prøve eller en ny problemstilling.

Sygeprøve

Sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester.

Hvis institutionen vurderer, at den studerende har deltaget i et gruppeprojekt i til-

nærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som individuel prøve med ud-

gangspunkt i gruppens projektarbejde.

Hvis institutionen vurderer, at den studerende ikke har deltaget i et gruppeprojektet

i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som individuel projekteksa-

men.

25



Fælles del

6. Merit

Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf be-

stået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller

dele heraf i nærværende studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement

er bedømt efter 7-trinsskalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækviva-

lerer et helt fag i nærværende studieordning, overføres karakteren. I alle andre til-

fælde overføres bedømmelsen som ”bestået”.

Institutionen kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk

eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselemen-

ter, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannel-

seselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende

uddannelse. Bedømmelsen overføres som ”bestået”.

Den studerende har pligt til at oplyse om tidligere beståede uddannelseselementer,

som må antages at kunne give merit.

Merit for valgfrie uddannelseselementer

Beståede valgfrie uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelsesele-

menter ved andre uddannelsesinstitutioner, som udbyder denne uddannelse såvel

som andre uddannelser.

Forhåndsmerit

Den studerende kan ansøge om forhåndsmerit. Ved forhåndsgodkendelse af studie-

ophold i Danmark eller udlandet har den studerende pligt til efter endt studieophold

at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer.

Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at

institutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført,

hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen.

7. Dispensationsregler

Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv

har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Instituti-

onerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.

26


STUDIEORDNING DIGITAL KONCEPTUDVIKLING

Institutionsdel

Institutionsdel

8. Institutionsdelens rammer

Ikrafttrædelsesdato

Denne institutionsdel af studieordningen træder i kraft den 1.august 2017 og har

virkning for alle studerende, som bliver indskrevet på uddannelsen den nævnte dato

eller senere.

Overgangsordninger

Studerende der er optaget fra den 1. august 2017 gennemfører uddannelsen efter

nærværende studieordning. Denne studieordning ophæver tidligere versioner af stu-

dieordningen med virkning fra 1. august 2017. Dog skal prøver, der er påbegyndt

før den 1. august 2017, afsluttes efter den studieordning, de er påbegyndt, senest

den 31. august 2018.

9. Valgfrie uddannelseselementer

Der udbydes to valgfrie elementer på 2. semester, hvoraf den studerende vælger det

ene element:

Digital Commerce, 15 ECTS

Digital Design, 15 ECTS

Indhold og læringsmål er beskrevet i fællesdelens afsnit s. 16 og 17.

10. Regler for gennemførelse af praktik

I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og

en kontaktperson i virksomheden. På basis af de generelle læringsmål for praktik-

forløbet, se afsnit 4.3, fastlægger virksomheden og den studerende, i samarbejde

med praktikvejleder, de individuelle mål for den studerendes læringsudbytte af

praktikperioden. Disse mål er efterfølgende retningsgivende for virksomhedens til-

rettelæggelse af den studerendes arbejde.

Praktikperioden er minimum 10 uger og afsluttes med en prøve som beskrevet i af-

snit 14.

27



Institutionsdel

Virksomhedspraktikken er som udgangspunkt at sidestille med et almindeligt fuld-

tidsjob (37 timer/ugentligt) med de krav til indsats, engagement og fleksibilitet,

som den færdiguddannede må forventes at møde i sit første job.

11. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer

Undervisningen tager udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og kobler praksis og

teori. Der inddrages problemstillinger fra de forskellige typer af virksomheder inden

for relevante brancher for uddannelsen.

Undervisningen vil blive tilrettelagt varieret. Dette sker bl.a. gennem holdundervis-

ning, projektarbejder, tværfaglige cases, temaarbejder, gæsteforelæsninger og virk-

somhedsbesøg. Forelæsninger kan indgå i begrænset omfang. De forskellige indlæ-

ringsformer vil, ud over det faglige indhold, også udvikle den studerendes evne til

både at arbejde selvstændigt og at samarbejde med andre.

Undervisningen kan tilrettelægges, så fremmedsprog indgår i form af undervis-

ningsmateriale og i undervisningen.

12. Krav om kendskab til fremmedsprog

Uddannelsens undervisningsmateriale foreligger enten på dansk eller engelsk. Dele

af undervisningen vil foregå på engelsk. Der kræves ikke yderligere kendskab til

fremmedsprog, udover hvad adgangsbekendtgørelsen angiver.

13. Internationalisering

Uddannelse i udlandet

Uddannelsen er modulopbygget, hvilket betyder, at det er muligt for en studerende

at læse andet semester i udlandet, ligesom det er muligt for udenlandske stude-

rende at læse et semester på uddannelsen. Ligeledes vil praktikopholdet kunne fo-

regå i udlandet.

Den studerende kan efter uddannelsens godkendelse af en ansøgt forhåndsmerit

gennemføre hvert enkelt uddannelseselement i udlandet.

Ved forhåndsgodkendelse af studieophold i udlandet har den studerende pligt til ef-

ter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte

uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendel-

sen give samtykke til, at institutionen efter endt studieophold kan indhente de nød-

vendige oplysninger.

28



Institutionsdel

Ved godkendelse af forhåndsmerit anses uddannelseselementet for gennemført,

hvis det er bestået efter reglerne om uddannelsen.

Erhvervsakademiet har et bredt netværk af samarbejdspartnere i udlandet og er-

hvervsakademiets internationale kontor kan være behjælpelig med, at den stude-

rende tager en del af sin uddannelse i udlandet. Det internationale kontor kan kon-

taktes for yderligere information. Der skal dog gøres opmærksom på, at det kræver

et større arbejde af den enkelte studerende, såfremt udlandsophold ønskes. Det er

den enkelte studerende, der undersøger, hvilke fag der kan studeres i udlandet mv.

på det ønskede universitet. Internationalt kontor er behjælpelig med gode råd mv.

men går ikke ind i detailplanlægningen. Det skal den studerende selv sørge for.

Eksamination ved udlandsophold

Fagene

Den studerende skal tage sine eksamener på partnerinstitutionen i udlandet. Den

studerende fremsender dokumentation for bedømte fag senest to uger efter eksa-

mination.

Der skrives en læringsrapport til hvert fag, hvor der beskrives, hvilken læring der er

opnået i faget.

Rapportens omfang skal være passende til kursets point, dog mindst to normalsider

svarende til 2.400 anslag pr. side.

Alle fagenes opgaver og dertilhørende løsninger dokumenteres online i porteføljen.

Link til portefølje og dokumentation for bestået eksamen på partnerinstitutionen af-

leveres til hjemskolen senest fire uger efter endt eksamen i udlandet. Porteføljen,

inklusiv læringsrapporterne, vurderes som bestået/ikke-bestået.

Praktik

Som udgangspunkt udpeges en vejleder på Erhvervsakademiet og praktikrapporten

afleveres og eksamineres som beskrevet under praktikprøven, afsnit 14.

Bachelorprojekt

Som udgangspunkt udpeges en vejleder på Erhvervsakademiet, og rapporten afleve-

res og eksamineres som beskrevet under bachelorprøven, afsnit 14.

Regler for afholdelse af eksamen i udlandet

Den studerende skal tage sine eksamener på partnerinstitutionen i udlandet. Den

studerende skal ligeledes dokumentere al læring fra de fag, der tages på partnerin-

stitutionen online i en portefølje. Der skrives en læringsrapport til hvert fag, hvor

der beskrives, hvilken læring der er opnået i faget.

29



Institutionsdel

Rapportens omfang skal være passende til kursets point, dog mindst to normalsider

svarende til 2.400 anslag pr. side.

Alle fagenes opgaver og dertilhørende løsninger dokumenteres online i porteføljen.

Link til portefølje og dokumentation for bestået eksamen på partnerinstitutionen af-

leveres til hjemskolen senest fire uger efter endt eksamen i udlandet. Porteføljen,

inklusiv læringsrapporterne, vurderes som bestået/ikke-bestået.

Beskrivelse af regler for afholdelse af eksamen i udlandet henvises til ’værd at vide

om eksamen’. Her beskrives også omkostningsdelen for afholdelse af eksamen i ud-

landet.

14. Prøver på uddannelsen

Det er altid den studerendes ansvar at sikre sig internetadgang i eksamenssituatio-

nen, og at den studerendes pc er funktionsdygtig.

Semester Prøve ECTS Intern/eks-

tern prøve Bedømmelse

1. sem. Portefølje 30 Ekstern 7-trinsskala

2. sem. Portefølje 30 Ekstern 7-trinsskala

3. sem.

Praktikprøve 15 Intern 7-trinsskala

Bachelorprojekt (rap-

port og digitalt pro-

dukt)

15 Ekstern 7-trinsskala

1. semester: Skriftlig aflevering i Videnskabsteori (se afsnit 4.4).

Uddannelsens prøver efter 1. og 2. semester, samt det afsluttende bachelorprojekt

er beskrevet i afsnit 5.

Porteføljeprøve, 1. semester

Omfang: 30 ECTS

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterierne for prøven er læringsmålene for de obligatoriske uddannel-

seselementer på 1. semester.

Prøvens form og tilrettelæggelse

Se afsnit 5.2 i fællesdelen.

Oplysning om dato, tid og sted for prøverne findes på Studieupdate

http://www.eaaa.dk/studerende/vejledning-og-administration/eksamen/

http://www.eaaa.dk/studerende/vejledning-og-administration/eksamen/

30



Institutionsdel

Forudsætninger for at gå til prøven

Følgende forudsætninger gælder for at gå til den mundtlige del af prøven:

- Opgaveporteføljen (tre tværfaglige afleveringsopgaver, der omfatter lærings-

mål fra fagene Koncept- og forretningsudvikling, Teknologiforståelse, Pro-

jektledelse A, Brugerundersøgelser og metode samt Videnskabsteori) skal

opfylde formkrav samt være rettidigt afleveret (se Studieupdate) og skal

være godkendt

- Synopsis skal opfylde formkrav samt være rettidigt afleveret (se afsnit 5.2

for formalia samt Studieupdate for afleveringstidspunkt) og skal være god-

kendt.

Ikke opfyldelse af en eller flere forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan

deltage i prøven, og der er brugt et eksamensforsøg.

Porteføljeprøve, 2. semester

Omfang: 30 ECTS, heraf:

15 ECTS fra de obligatoriske uddannelseselementer på 2. semester og

15 ECTS fra den valgte studieretning


Bedømmelseskriterierne for prøven er læringsmålene for de obligatoriske uddannel-

seselementer på 2. semester samt læringsmålene for den valgte studieretning.


Se afsnit 5.3 i fællesdelen.

Forudsætninger for at gå til prøven

Følgende forudsætninger gælder for at gå til den mundtlige del af prøven:

- Opgaveporteføljen (tre tværfaglige afleveringsopgaver fra fagene Kommuni-

kation og marketing, Projektledelse B samt den valgte specialisering) skal

opfylde formkrav samt være rettidigt afleveret (se afsnit 5.3 for formalia og

Studieupdate for afleveringstidspunkt) og skal være godkendt

- Synopsis skal opfylde formkrav samt være rettidigt afleveret (se Studieup-

date) og skal være godkendt.

Ikke opfyldelse af en eller flere forudsætninger betyder, at den studerende ikke kan

deltage i prøven, og der er brugt et eksamensforsøg.

Praktikprøven

Praktikprøven er en intern prøve, og evaluerer den studerendes individuelle lærings-

mål der, forud for praktikforløbet, er fastsat af den studerende i samarbejde med

den tilknyttede virksomhed og Erhvervsakademiet. Praktikprøven er placeret ved af-

slutning af praktikperioden. Prøvens omfang er 15 ECTS.

31



Institutionsdel


Den studerende evalueres i forhold til praktikforløbet ved udarbejdelse af en prak-

tikrapport. Prøven er en individuel, skriftlig prøve med intern censur.

Formkrav til den skriftlige praktikrapport

Praktikrapporten skal indeholde:

Kort beskrivelse af praktikstedet/virksomheden

En beskrivelse af de opgaver, den studerende har arbejdet med og refleksion

over disse i relation til den studerendes individuelle læringsmål

Eksempler på resultater/delresultater af de løste opgaver

Refleksion over praktikopholdet og udbyttet

Rapportens omfang skal være 10–12 sider.

En normalside er 2.400 tegn inkl. mellemrum og fodnoter. Forside, indholdsforteg-

nelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri. Bilag er uden for bedømmelse.

Den studerende fører desuden under praktikforløbet en log, der afspejler den stude-

rendes oplevelser i praktikforløbet, herunder udarbejdede projekter. Hvilke værktø-

jer, den studerende anvender til at indsamle data (blog, video, notater), står den

studerende frit for at vælge. Loggen afleveres som appendix til praktikrapporten -

loggen indgår ikke i bedømmelsen.

Forudsætninger for prøven

Følgende forudsætninger gælder for at gå til prøven:

Praktikrapport udgør såvel bedømmelses- som eksaminations-/prøvegrund-

lag, skal opfylde formkravene, jf. ovenfor, og være afleveret rettidigt, jf. ek-

samensplanen, som findes på Studieupdate.

Ikke opfyldelse af formkravene til praktikrapporten eller manglende rettidig afleve-

ring af praktikrapport betyder, at den studerende ikke vil blive bedømt, og der er

brugt et prøveforsøg.


Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Den studerende modtager en karakter og

kan modtage en mundtlig tilbagemelding i forbindelse med efterfølgende vejled-

ning.

Bedømmelseskriterierne er de generelle læringsmål for praktikken samt den stude-

rendes individuelle læringsmål og refleksioner over læringsmålene.

Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af praktikrapporten (vægter 10

pct.). Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt

stave- og formuleringsevnen.

Fuldførelse af prøven

Se afsnit 17 vedrørende fuldførelse af prøven

Syge-/ omprøver

Den studerende har, som ved øvrige eksaminer, ret til to omprøver.

Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering:

32



Institutionsdel

Ved manglende refleksion i forhold til læringsmålene – i så fald gennemføres

en ny praktikprøve inden for ca. 2 uger, hvor de udpegede mangler i praktik-

rapporten er tilfredsstillende udbedret.

Manglende deltagelse i praktikforløbet – i så fald etableres et nyt praktikforløb.

Krav til skriftlige opgaver og projekter

I alle prøver mv. defineres en normalside som 2.400 tegn inkl. mellemrum og fod-

noter. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste samt bilag tæller ikke med heri.

Bilag er uden for bedømmelse.

Krav i forhold til omfang af skriftlige prøver og sammenhæng mellem antal delta-

gere i en gruppe og projektomfang fremgår under beskrivelsen af de enkelte prø-

ver.

15. Anvendelse af hjælpemidler

Der er fastsat følgende begrænsninger i brug af hjælpemidler ved prøver på uddan-

nelsen:

det er ikke tilladt at benytte online hjælpemidler til at modtage hjælp til be-

svarelser ved den mundtlige eksamination.

16. Særlige prøvevilkår

Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,

søge om særlige prøvevilkår. Ansøgningen skal indgives til uddannelsen senest fire

uger før, prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig

opståede helbredsmæssige problemer.

Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ord-

blinde- eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold

eller relevant specifik funktionsnedsættelse.

17. Fuldførelse af prøve

Generelt for prøverne på uddannelsen gælder nedenstående i forhold til, hvornår en

eksamen er fuldført, eller der er brugt et eksamensforsøg. Såfremt der er afvigelser,

vil det fremgå af den enkelte beskrivelse af prøven.

Ikke bestået eksamen

Såfremt et eksamensprojekt ikke har opnået karakteren 02 eller derover, er det ikke

bestået, og der er brugt et prøveforsøg.

33



Institutionsdel

Såfremt hele eksamensprojektet er udarbejdet af en studerende og ikke bestås, kan

den studerende vælge at arbejde videre på det eksisterende projekt eller udarbejde

et nyt projekt.

Er der tale om en studerende, der har deltaget i et gruppeprojekt, og som ikke op-

når karakteren 02 eller derover, kan den studerende skrive de afsnit om, som den

studerende har udarbejdet af det fælles projekt. Den studerende kan også vælge at

skrive et nyt projekt, hvor reglerne for individuelt udarbejdede projekter gælder.

Ikke afleveret projekt/skriftlig besvarelse

Såfremt den studerende ikke har afleveret sit eksamensprojekt eller skriftlige besva-

relse, er der brugt et prøveforsøg.

Den studerende kan vælge at arbejde videre på det eksisterende projekt eller udar-

bejde et nyt projekt.

Ikke deltaget i eksamen/eksamination

Såfremt den studerende har afleveret sit eksamensprojekt, men ikke har deltaget i

den mundtlige eksamination, er der brugt et prøveforsøg.

Der vil hurtigst muligt blive planlagt en ny mundtlig eksamination for den stude-

rende, hvor den studerende vil blive eksamineret i det allerede afleverede projekt.

Syge- og omprøver

De konkrete frister findes på Studieupdate.

Orientering om tid og sted for syge- og omprøver findes på Studieupdate; tidspunk-

tet kan være identisk med næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere

sig om, hvornår syge- og omprøve afholdes.

Sygeprøve

En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af doku-

menteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge

(syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste

eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksa-

menstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have mod-

taget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver

akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været

syg på den pågældende dag.

Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et

prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Krav til

34



Institutionsdel

udformning af lægeerklæring findes på hjemmesiden under ’Værd at vide om eksa-

men’.

Omprøve

Ved en ikke-bestået prøve eller et manglende fremmøde ved en prøve, er den stude-

rende automatisk tilmeldt omprøve, så længe der resterer prøveforsøg. Den stude-

rende er tilmeldt den førstkommende afholdelse af prøven; og omprøven afholdes

senest medio det følgende semester. Omprøven kan være identisk med næste ordi-

nære prøve.

Uddannelsen kan dispensere fra den fortsatte tilmelding, når det er begrundet i

usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap.

18. Det anvendte sprog ved prøverne

Prøverne aflægges på dansk. Efter aftale kan de desuden aflægges på svensk eller

norsk.

19. Eksamenssnyd herunder brug af egne og

andres arbejder (plagiat)

Projekter og øvrigt materiale i forbindelse med prøver skal udarbejdes af den stude-

rende selv.

Ved aflevering af skriftlige besvarelser såvel fysiske som elektroniske afleveringer

bekræfter eksaminanden, at opgaven/besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig

hjælp.

Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen

Snyd til prøver og eksamen behandles efter reglerne i bekendtgørelse om prøver i

erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Hvis en studerende snyder til en prøve, bliver den studerende bortvist fra prøven.

Hvis der snydes under skærpende omstændigheder, kan den studerende bortvises

fra uddannelsen i en kortere eller længere periode. Med bortvisningen for snyd un-

der skærpende omstændigheder følger en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan

medføre varig bortvisning fra uddannelsen.

Snyd er eksempelvis:

Uretmæssigt at modtage hjælp under prøven

Uretmæssigt at give hjælp til andre under prøven

At udgive andres arbejde for sit eget (plagiat – se www.stopplagiat.nu)

At anvende eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning

At anvende hjælpemidler, som ikke er tilladte til den pågældende prøve

http://www.stopplagiat.nu/

35



Institutionsdel

Bortvisning fra en prøve pga. snyd betyder, at karakteren bortfalder, samt at den

studerende har brugt et prøveforsøg.

Hvis en studerende udviser forstyrrende adfærd under en prøve, kan institutionen

bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen

først en advarsel.

Bortvisning kan også ske efter, at prøven er afholdt.

Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under

og efter prøven

Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand:

Uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp

Har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat)

Har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning

(plagiat)

indberettes det til uddannelsesledelsen.

Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder

plagiering

Udsættelse af prøven

Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som

udgør bedømmelsesgrundlaget ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af

uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte

prøvedato.

Indberetningens form og indhold

Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en

skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de ind-

berettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation

for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede

personer, skal dette oplyses.

Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvis-

ning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i

kildeteksten.

Inddragelse af eksaminanden - partshøring

Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt,

skriftligt eller som en kombination heraf.

36



Institutionsdel

Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere

belysning af sagsforholdet. Her er formålet at præsentere vedkommende for doku-

mentationen for formodningen af eksamenssnyd og at høre eksaminandens opfat-

telse. Eksaminanden har ret til at møde med en bisidder til dette møde.

Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af

eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerende om en skriftlig rede-

gørelse.

Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven

Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formod-

ningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for

bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven.

I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel.

Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere

eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagel-

ser kan medføre varig bortvisning.

En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfal-

der, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg.

Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven

ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven.

Lederen af uddannelsen kan, hvor der er tale om skærpende omstændigheder, be-

slutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere

periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan med-

føre varig bortvisning.

Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bort-

visningen gælder.

Klage

Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksa-

menssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed.

Klage over retlige spørgsmål (f.eks. inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksa-

mensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indbringes for Styrelsen for Vi-

deregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og

stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have

lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sen-

der klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videre-

gående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er to uger

fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens § 51.

37



Institutionsdel

20. Andre regler for uddannelsen

Deltagelsespligt

Det er et krav, at den studerende er studieaktiv og deltager aktivt i de stillede obli-

gatoriske projektarbejder og -opgaver. Da portefølje-eksamener er baseret på de ob-

ligatoriske opgaver, er aflevering heraf en forudsætning for at kunne deltage i 1. og

2. semesters eksamen. En obligatorisk opgave er en opgave, der skal afleveres og

godkendes. Den studerende har tre forsøg til at få opgaven godkendt, og fristen for

aflevering vil fremgå af formalia til den pågældende obligatoriske opgave.

For at uddannelsens læringsmål/-udbytte kan opnås og dertil hørende undervis-

ningsformer kan fungere, er der nedenfor præciseret hvilke studieelementer, hvor

der er deltagelsespligt i form af

aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter og

mødepligt i form af fysisk tilstedeværelse

DELTAGELSESPLIGTEN OMFATTER PÅ PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSEN I DIGITAL KON-

CEPTUDVIKLING:

Mødepligt ved eksterne foredrag samt virksomhedsbesøg. Såfremt den studerende er forhindret i

at møde op f. eks. pga. sygdom, skal den studerende meddele dette til studieadministrationen.

1. SEMESTER

Der udarbejdes tre skriftlige tværfaglige afleveringsopgaver, der omfat-ter læringsmål fra fagene: Koncept- og forretningsudvikling, Teknologi-forståelse Projektledelse A, Brugerundersøgelser og metode samt Vi-denskabsteori. Afleveringsopgaverne indgår i den samlede portfolio, der udgør grundlaget for eksamen på 1. semester.

2. SEMESTER

Digital design

Der udarbejdes tre skriftlige tværfaglige afleveringsopgaver, der omfat-ter læringsmål fra fagene: Kommunikation og marketing, Projektledelse B og Digital Design. Afleveringsopgaverne indgår i den samlede portfo-lio, der udgør grundlaget for eksamen på 2. semester.

2. SEMESTER

Digital com-

merce

Der udarbejdes tre skriftlige tværfaglige afleveringsopgaver, der omfat-ter læringsmål fra fagene: Kommunikation og marketing, Projektledelse B og Digital Commerce. Afleveringsopgaverne indgår i den samlede portfolio, der udgør grundlaget for eksamen på 2. semester.

En afvisning af den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten eksempelvis afvis-

ning af en skriftlig opgave, eller ikke overholdelse af formelle krav til opgaven, vil

blive noteret som en ikke opfyldelse af studieaktivitet.

Uddannelsen griber ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en stu-

derende ikke overholder sin deltagelsespligt.

Deltagelsespligt og eventuel mødepligt, der er forudsætningskrav for at deltage i

prøver, fremgår under beskrivelsen af den enkelte prøve. Såfremt et forudsætnings-

krav for deltagelse i prøve ikke opfyldes, tæller det som brug af et eksamensforsøg.

38



Institutionsdel

Uddannelsen griber ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en stu-

derende ikke overholder sin deltagelsespligt.

Kriterier for vurdering af studieaktivitet

Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive

i en sammenhængende periode på mindst et år.

Studieaktivitet defineres således, at den studerende inden for de sidste 12 kalender-

måneder:

Har deltaget i uddannelsens ordinære (el. syge-) prøver

Har bestået mindst en prøve

Har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som

en del af uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernun-

dervisning, mv. som det fremgår af studieordningen

Har afleveret, som det fremgår af studieordningen, de opgaver, rapporter,

(lærings)portfolier mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne

med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre

har ophavsret til

Er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen

Manglende opfyldelse af ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan

begrunde ophør af indskrivning.

Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel,

adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende

skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold.

Uddannelsen kan dispensere fra disse bestemmelser, hvis der foreligger usædvan-

lige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til lederen af uddannelsen.

Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt

herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. I

brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at ind-

sende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannel-

sen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation.

Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, udskrives ved-

kommende.

Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har an-

modningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af lederen af uddannelsen.

Den studerende kan klage til uddannelsesdirektøren over den trufne afgørelse se-

nest to uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Hvis

lederen fastholder afgørelsen, kan den studerende klage til Ministeriet for inden for

to uger efter modtagelse af afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål.

39



Institutionsdel

Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen

skal have deltaget i inden udgangen af 2. semester og bestået inden udgangen af 2.

semester, og hvor der i bekendtgørelsen for denne uddannelse er fastsat tidsfrister

for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne.

Studieaktivitet og SU

Hvis den studerende er begyndt på en ny videregående uddannelse den 1. juli 2016

eller senere og får SU, må den studerende højst være 6 måneder forsinket i uddan-

nelsen (svarende til 30 ECTS) i forhold til det antal SU-klip, den studerende har fået

til uddannelsen. Bliver den studerende forsinket mere end 6 måneder, vil SU’en blive

stoppet.

For studerende som er startet før 1. juli 2016, gælder de tidligere regler om, at den

studerende maksimalt må være 12 måneder forsinket, før SU’en bliver stoppet, fort-

sat.

Som uddannelsesinstitution kontrollerer vi løbende de studerendes studieaktivitet.

Læs mere om SU-reglerne på su.dk.

21. Klager over prøver og anke af afgørelser1

Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse

med klageprocedure og udarbejdelse af klage.

Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørel-

sen.

I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over:

Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt

Klager over retlige forhold.

De to former for klager behandles forskelligt.

Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen

En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af to

uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over:

Prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets

forhold til uddannelsens mål og krav

Prøveforløbet

Bedømmelsen

Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer

heraf samt praktiske eller kliniske prøver.

1. Se eksamensbekendtgørelsens kap. 10:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183396

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183396

40



Institutionsdel

Klagen sendes til kvalitetsafdelingen via klagesystemet på www.eaaa.dk.

Klagen forelægges straks de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor

ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag

for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter

normalt en frist på to uger for afgivelse af udtalelserne.

Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at

kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge.

Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse

og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen.

Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på:

Tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) – dog kun ved skriftlige prø-

ver

Tilbud om en ny prøve (omprøve)

At den studerende ikke får ikke medhold i klagen

Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger

lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skrift-

lige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke

kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedøm-

meres notater er personlige og ikke udleveres.

Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren infor-

meres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Den

studerende skal, inden for en frist af to uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere

tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke

accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke.

Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, dvs.: Opgaven,

besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærk-

ninger hertil samt institutionens afgørelser.

Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en

skriftlig begrundelse og bedømmelsen, som kan være en lavere karakter.

Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gæl-

der beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve har samme mangel, som den,

der klages over.

Klagen skal sendes til kvalitetsafdelingen via klagesystemet på eaaa.dk senest to

uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt.

Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter,

som er fristudløbsdagen.

http://www.eaaa.dk/

41



Institutionsdel

Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Anke

Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et

ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om

inhabilitet og tavshedspligt.

Anken sendes kvalitetsafdelingen via mailadressen [email protected].

Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen.

De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gæl-

der også ved anke.

Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en

eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen),

som begge udpeges af studielederen for uddannelsen.

Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for in-

stitutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke.

Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på:

Tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prø-

ver

Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere

At den studerende ikke får medhold i anken

Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren infor-

meres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den stu-

derende skal, indenfor en frist af to uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere til-

buddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept.

Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse

eller omprøve ikke.

Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt.

Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, dvs.: Opgaven,

besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærk-

ninger hertil samt institutionens afgørelser.

Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest to måneder – ved sommereksamen

tre måneder – efter at anken er indgivet.

Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen.

mailto:[email protected]

42



Institutionsdel

Klage over retlige forhold

Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse

med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse, kan indbringes for

Erhvervsakademi Aarhus inden for en frist af to uger fra den dag afgørelsen er med-

delt klageren.

Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reg-

lerne i eksamensbekendtgørelsen (f.eks. inhabilitet, høring, om eksamensbekendt-

gørelsen er fortolket korrekt mv.), kan indgives til institutionen, der afgiver en udta-

lelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på nor-

malt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kom-

mentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Instituti-

onen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen.

Fristen for indgivelse af klage til institutionen er to uger (14 kalenderdage) fra den

dag, afgørelsen er meddelt klageren.

22. Dispensationsregler

Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv

har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Instituti-

onerne samarbejder om en ensartet dispensationspraksis.

23. Godkendelse

Denne institutionsdel af studieordningen er vedtaget og godkendt af Erhvervsaka-

demi Aarhus januar 2017.

Niels Henrik Juul Hansen

uddannelseschef

studieordning, august 2017 - eaaa - vi kombinerer teori og ...€¦ · koncept- og...

Documents