1

Studieordning 2013

Studieordning: Lokal del

Læreruddannelsen – University College Lillebælt

2

Indhold 1. Læreruddannelsens lovgrundlag ............................................................................................ 4

2. Læreruddannelsen på University College Lillebælt................................................................. 4

Profiler .................................................................................................................................... 4

Værdigrundlag ........................................................................................................................ 5

3. Læreruddannelsens struktur og indhold ................................................................................. 5

Uddannelsens omfang og varighed ........................................................................................ 5

Uddannelsens elementer ........................................................................................................ 5

Modulisering ........................................................................................................................... 6

Fagmoduler ......................................................................................................................... 6

Fordybelsesmoduler ........................................................................................................... 6

Uddannelseselementernes opbygning og placering i uddannelsen ......................................... 7

Adgangsforudsætninger til undervisningsfag eller fordybelsesmoduler ..................................10

Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene ..........................................................10

Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver .............11

4) Praktik og praksis..................................................................................................................11

Praksistilknytning ...................................................................................................................11

Praktik ...................................................................................................................................12

5) Professionsbachelorprojektet. ...............................................................................................12

6) Studieaktiviteter ....................................................................................................................14

7) Evalueringsformer - portfolio. ................................................................................................17

8) Deltagelsespligt ....................................................................................................................18

9) Krav til godkendelse af praktikskoler, ....................................................................................18

10) Internationale aktiviteter ......................................................................................................19

Undervisningens indhold .......................................................................................................19

Studieophold .........................................................................................................................19

Udenlandske studerende .......................................................................................................19

11) Mulighed for talentforløb .....................................................................................................20

12) Mulighed for tværprofessionelle forløb. ...............................................................................20

13) Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser .......................................................................20

14) Merit....................................................................................................................................21

15) Meritlæreruddannelsen. ......................................................................................................21

16) Studievejledning .................................................................................................................23

3

17) Studiementor. .....................................................................................................................24

18) Andre bestemmelser ...........................................................................................................25

Medbestemmelse ..................................................................................................................25

Forskningsresultater og innovation ........................................................................................25

It og medier ...........................................................................................................................25

Lærings- og kommunikationsplatforme ..................................................................................25

Dispensation fra studieordningen ..........................................................................................25

19) Overgangsregler .................................................................................................................25

4

1. Læreruddannelsens lovgrundlag Studieordningens juridiske grundlag er · BEK nr. 231 af 8. marts 2013, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ”Uddannelsesbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=145748). · BEK nr. 636 af 30/06/2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125610 · BEK nr. 214 af 21/02/2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ”Adgangsbekendtgørelsen”, § 35, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=140786

2. Læreruddannelsen på University College Lillebælt Læreruddannelsen på University College Lillebælt, UCL, udbydes af Læreruddannelsen i Jelling og Læreruddannelsen på Fyn. I University College Lillebælt arbejdes med Strategi 2020 frem mod opnåelse af 6 strategiske mål for uddannelserne (se http://ucl.dk/om-os/generel-information/fortid-og-fremtid/strategi/). Disse mål og den formulerede strategi til at nå dem, har været med til at rammesætte denne lokale del af studieordningen

Profiler

De to udbudssteder har valgt at tilrettelægge uddannelsen med særlige profiler for at sikre en sammenhæng i de studerendes arbejde med uddannelsens forskellige fag, og for at kunne etablere en konkret kobling til lærerfagets praksis og til relevant forskning. Profilerne kommer blandt andet til udtryk i uddannelsesstedernes tilrettelæggelse af uddannelsen. For nærmere information henvises til beskrivelser af tilrettelæggelsen på de enkelte uddannelsessteder på stud.ucl.dk. Udbudsstederne samarbejder tæt om udbud af undervisningsfag, således at det vil være praktisk muligt for den studerende at vælge mellem alle bekendtgørelsesfastlagte undervisningsfag, (undtagen fransk). Dog vil der for nogle fags vedkommende være tale om, at undervisningen kun udbydes på én af afdelingerne, eller at undervisningen gennemføres som en blanding mellem undervisning med tilstedeværelse og it-støttet undervisning. Tilrettelæggelsen af uddannelsen ved UCL giver den enkelte studerende rig mulighed for bevidst at forme sin egen lærerprofessionelle profil. Det kan fx ske gennem velovervejede valg af undervisningsfag. En lærerprofil kan fx være: sproglæreren, naturfagslæreren, læreren med særlige kompetencer til undervisning i det praktisk - musiske område osv.

5

Personlige profiler kan endvidere formes gennem valg af fordybelsesmoduler, således af ovenstående profiler skærpes gennem særlige perspektiver, der knyttes til den studerendes arbejde med et eller flere undervisningsfag. Det kan fx støtte profiler i forhold til ungdomspædagogik, indskolingspædagogik, helhedsskolepædagogik, inklusion og specialpædagogik, lærermidler, innovation mm. Den studerende har endvidere gennem sine valg af undervisningsfag og fordybelsesmoduler mulighed for at forme sin egen profil i uddannelsen.

Værdigrundlag

Studie- og arbejdsmiljøet skal være præget af dialog og samarbejde og bygge på fælles værdier som åbenhed, hjælpsomhed, engagement, respekt, anerkendelse og ansvarlighed.

3. Læreruddannelsens struktur og indhold

Uddannelsens omfang og varighed

Læreruddannelsen varer 4 år svarende til 240 ECTS-point. En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ECTS-point. 10 ECTS-point svarer til 275 studenterarbejdstimer inkl. evaluering og prøve. Hvert modul bidrager med 30 timer til eksamen.

Uddannelsens elementer

Uddannelsen består af følgende elementer:

Modulisering

Læreruddannelsens elementer er opdelt i moduler. Alle modulers omfang er 10 modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål fra Uddannelsesbekendtgørelsen. I Læreruddannelsen ved UCL skelnes der mellem fagmoduler og fordybelsesmoduler.

Fagmoduler

Alle fag i læreruddannelsen består af to typer fagmoduler: nationale fagmoduler (ens i hele landet) og lokale fagmoduler. Fagmodulerne er beskrevet i Stenkelte fag. Af modulbeskrivelsen fremgår, om der er tale om et nationalt eller et lokalt modul.

Fordybelsesmoduler

Fordybelsesmoduler er moduler, som giver den studerende mulighed for at fordybe sig i et eller flere kompetencemål fra et eller flere fag den studerende har et selvstændigt ansvar for at arbejde uddybende med særligt udvalgkompetencemål fra de fag, som fordybelsesmodulet er knyttet til. Fordybelsesmodulerne løfter dermed to centrale formål i uddannelsen. For det første understøtter de den faglige læring i undervisningsfag eller LG. For det andet giver de den enkelte studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig plærerfaglig profil, jævnfør strategi 2020

Læreruddannelsens elementer er opdelt i moduler. Alle modulers omfang er 10 modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål fra

. I Læreruddannelsen ved UCL skelnes der mellem fagmoduler og

Alle fag i læreruddannelsen består af to typer fagmoduler: nationale fagmoduler (ens i hele landet) og lokale fagmoduler. Fagmodulerne er beskrevet i Studieordningens beskrivelse af de enkelte fag. Af modulbeskrivelsen fremgår, om der er tale om et nationalt eller et lokalt modul.

Fordybelsesmoduler er moduler, som giver den studerende mulighed for at fordybe sig i et eller kompetencemål fra et eller flere fag – i et særligt perspektiv. Der lægges stor vægt på, at

den studerende har et selvstændigt ansvar for at arbejde uddybende med særligt udvalgkompetencemål fra de fag, som fordybelsesmodulet er knyttet til.

esmodulerne løfter dermed to centrale formål i uddannelsen. For det første de den faglige læring i undervisningsfag eller LG. For det andet giver de den

enkelte studerende mulighed for at arbejde med udviklingen af en særlig professionel faglig profil, jævnfør strategi 2020-mål nr. 3 og 4

6

Læreruddannelsens elementer er opdelt i moduler. Alle modulers omfang er 10 ECTS -point. Et

. I Læreruddannelsen ved UCL skelnes der mellem fagmoduler og

Alle fag i læreruddannelsen består af to typer fagmoduler: nationale fagmoduler (ens i hele udieordningens beskrivelse af de

enkelte fag. Af modulbeskrivelsen fremgår, om der er tale om et nationalt eller et lokalt modul.

Fordybelsesmoduler er moduler, som giver den studerende mulighed for at fordybe sig i et eller i et særligt perspektiv. Der lægges stor vægt på, at

den studerende har et selvstændigt ansvar for at arbejde uddybende med særligt udvalgte

esmodulerne løfter dermed to centrale formål i uddannelsen. For det første de den faglige læring i undervisningsfag eller LG. For det andet giver de den

rofessionel

7

I Læreruddannelsen ved UCL udbydes flg. fire fordybelsesmoduler på begge uddannelsessteder hvert år:

○ Faglig læsning ○ Inklusion i et fagdidaktisk perspektiv ○ IT i et fagdidaktisk perspektiv

Derudover udbydes enkelte andre fordybelsesmoduler fast hvert år, men kun på det ene uddannelsessted. Det vil være muligt at følge fordybelsesmoduler ved det uddannelsessted, hvor den studerende ikke selv er indskrevet. Jelling:

○ Innovation ○ Ungdomspædagogik

Læreruddannelsen på Fyn ○ Læremiddeldesign og entreprenørskab ○ Interkulturelle møder i et internationalt perspektiv

Herudover kan udbuddet af fordybelsesmoduler variere fra år til år. Hvilke fordybelsesmoduler der udbydes i et studieår, offentliggøres for de studerende i studieåret, før modulerne udbydes. De udbudte fordybelsesmoduler er beskrevet på stud.ucl.dk

Adgangskrav til fordybelsesmoduler

Der kan være adgangskrav til fordybelsesmoduler. Dette fremgår af modulbeskrivelsen. Ved adgangskrav gælder reglerne i studieordningens afsnit om Adgangsforudsætninger til undervisningsfag.

Uddannelseselementernes opbygning og placering i uddannelsen

Uddannelsen indeholder flg. obligatoriske elementer: Lærernes grundfaglighed (LG) som består af to hovedområder:

● KLM/Almen dannelse, to fagmoduler ● Pædagogik og lærerfaglighed, fire fagmoduler

Praktik som består af tre praktikmoduler Professionsbachelorprojekt som består af to moduler.

● PBA-modul 1 ● PBA-modul 2

De obligatoriske elementer har fast placering på flg. studieår i den studerendes uddannelsesforløb:

8

Praktik I

10 ECTS-point

Praktik II

10 ECTS-point

Praktik III

10 ECTS-point

LG: KLM/Almen

dannelse

10 ECTS-point

LG: Pædagogik

og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

LG: Pædagogik

og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

LG: KLM/Almen

dannelse

10 ECTS-point

LG: Pædagogik

og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

LG: Pædagogik

og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

PBA1

3,3 ECTS-point

PBA1

3,3 ECTS-point

PBA1

3,3 ECTS-point

PBA2

10 ECTS-point

1. år

2. år

3. år

4. år

Uddannelsen indeholder flg. elementer med valgmuligheder:

Undervisningsfag Undervisningsfag består af tre fagmoduler som afvikles over et studieår. Dog består dansk og matematik af fire fagmoduler og afvikles over to studieår. Den studerende skal vælge tre eller fire undervisningsfag. Som norm skal det ene

undervisningsfag være dansk eller matematik. Alle undervisningsfag, undtagen fransk, udbydes på Læreruddannelsen, UCL Fordybelsesmoduler Antallet af fordybelsesmoduler i uddannelsen kan variere for den enkelte studerende, fordi det er afhængigt af, hvilken kombination af undervisningsfag den enkelte studerende vælger.

9

Praktik I

10 ECTS-point

Praktik II

10 ECTS-point

Praktik III

10 ECTS-point

LG: KLM/Almen

dannelse

10 ECTS-point

LG: Pædagogik og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

LG: Pædagogik og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

LG: KLM/Almen

dannelse

10 ECTS-point

LG: Pædagogik og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

LG: Pædagogik og

lærerfaglighed

10 ECTS-point

PBA1

3,3 ECTS-point

PBA1

3,3 ECTS-point

PBA1

3,3 ECTS-point

PBA2

10 ECTS-point

1. år

2. år

3. år

4. år

Kombinationsmuligheder for undervisningsfag og fordybelsesmoduler Når ECTS-pointene for den enkelte studerendes undervisningsfag og fordybelsesmoduler lægges sammen, skal resultatet være 130 ECTS-point. Alle fagmoduler og fordybelsesmoduler har et omfang på hver 10 ECTS-point. Den studerende vælger almindeligvis tre undervisningsfag, hvoraf det ene er dansk eller matematik, og gennemfører i tilknytning til hvert undervisningsfag mindst ét fordybelsesmodul.

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Undervisningsfaget dansk eller matematik

40 ECTS-point, 2-årigt

Fordybelsesmodul 10 ECTS-point

Fordybelsesmodul 10 ECTS-point

Fordybelsesmodul 10 ECTS-point

130 ECTS-point

Placering af valgfri undervisningsfag og

fordybelsesmoduler

10

Andre kombinationer er mulige, se nedenfor. Oversigten afspejler ikke, hvornår i studieforløbet fag og moduler skal placeres, udelukkende de mulige kombinationer. Placeringen vil afhænge af planlægningen det enkelte studieår.

Alternativ kombinationsmulighed 1 Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Fordybelsesmodul 10 ECTS-point

Fordybelsesmodul 10 ECTS-point

Fordybelsesmodul 10 ECTS-point

Fordybelsesmodul 10 ECTS-point

130 ECTS-point Alternativ kombinationsmulighed 2

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt

Undervisningsfag 30 ECTS-point, 1-

årigt Fordybelsesmodul

10 ECTS-point

130 ECTS-point Den studerende skal vælge sit første undervisningsfag i forbindelse med bekræftelse af sin studieplads. I løbet af studiet vælger den studerende fordybelsesmoduler og øvrige undervisningsfag. Den studerende vil blive tilbudt vejledning og orientering om fag og moduler i forbindelse med disse valg.

Adgangsforudsætninger til undervisningsfag eller fordybelsesmoduler

For at få adgang til at starte på et undervisningsfag eller nogle af fordybelsesmodulerne skal den studerende normalt opfylde de krav, som er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK. §16 stk. 1 og 2, samt bilag 6 (følg link til bilag 6)

Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene

Hvis den studerende ikke opfylder adgangskravene til et undervisningsfag, kan den studerende få adgang efter en individuel kompetencevurdering (IKV), hvis det skønnes, at den studerende kan dokumentere at have de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget, jf. BEK § 16, stk. 4. Den individuelle kompetencevurdering er en konkret og individuel vurdering af den studerendes kvalifikationer. Proceduren for ansøgning om individuel kompetencevurdering er beskrevet på hjemmesiden for Læreruddannelsen i UCL. Den enkelte studerende kan få adgang til at begynde studiet af et fag under den forudsætning, at der foreligger en konkret plan for faglig opkvalificering gennem gymnasial supplering. Tilladelse gives af uddannelseschefen.

11

Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende

prøver

Den studerende har adgang til de afsluttende prøver i uddannelsens fag eller fagenes hovedområder, når den studerende har gennemført det fastsatte antal moduler i faget. Bestemmelserne for hvert fag fremgår af skemaet

Almen Dannelse/KLM består af 1 modul. Pædagogik og lærerfaglighed består af 5

moduler, hvoraf 1 placeres på 1 årgang og er prøveforberedende til Almen

dannelse/KLM.”

Antal ECTS-point som giver adgang til afsluttende prøve i:

Lærerens

grundfaglighed

(LG)

Almen dannelse/KLM

20 ECTS

2 fagmoduler

Pædagogik og lærerfaglighed

40 ECTS

4 fagmoduler

Undervisningsfag

Dansk og matematik

40 ECTS

4 fagmoduler

Alle andre undervisningsfag

30 ECTS

3 fagmoduler

Praktik Praktik niveau I

10 ECTS

Praktik niveau II

10 ECTS

Praktik niveau III

10 ECTS

For beskrivelse af fagmodulerne, se Studieordningens beskrivelse af de enkelte fag

4) Praktik og praksis I formålet med læreruddannelsen står, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1 (BEK § 1). En forudsætning for at opnå dette mål er, at der i løbet af uddannelsen bliver skabt en tæt kontakt mellem folkeskolens praksis og de øvrige aktiviteter på læreruddannelsen. Dette sker dels gennem uddannelsens praktik og dels gennem en løbende praksistilknytning. Her henvises i øvrigt til strategimål nr. 5 i Strategi 2020. Praksistilknytning: er de aktiviteter der løbende gennemføres i fagene i samspil med skoler, museer og andre aftagere til professionen. Praktik: Er et længere, sammenhængende forløb i praksis. Praktikken er et fag på linje med uddannelsens øvrige fag og skal bedømmes gennem prøver.

Praksistilknytning

Praksistilknytningen har til formål at give konkret viden om lærerprofessionen og styrke de studerendes kompetencer i at anvende teorier og viden i forhold til pædagogisk handling i

12

praksis. Praksistilknytningen vil indgå i uddannelsens moduler. Hvilke typer af praksistilknytning, som vil indgå i de enkelte moduler, vil fremgå af modulbeskrivelserne og vil yderligere blive præciseret i modulplanerne. Overordnet vil der være tale om to indgangsvinkler til praksis. For det første vil praksis blive inddraget i aktiviteterne i de enkelte moduler gennem brug af f.eks. videooptagelser, elevmateriale eller læremidler fra en konkret praksis. For det andet kan det ske gennem iagttagelser og observation af praksis, konkrete afprøvninger og eksperimenter i praksis og gennem kortere eller længere udviklingsprojekter planlagt i samarbejde med lærere i skolen. Praksistilknytning kan derfor både ske i studieaktiviteter på læreruddannelsen og studieaktiviteter i en konkret praksis. Mulighederne for praksistilknytning vil være forskellige på de to uddannelsesafdelinger. Hvilke former for praksistilknytning den enkelte afdeling tilbyder, fremgår af beskrivelserne af praksistilknytning ved den enkelte afdeling på stud.ucl.dk.

Praktik

Praktikken spiller tæt sammen med uddannelsens øvrige fag. Praktikken skal således forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med Lærernes grundfaglighed (LG) og undervisningsfagene. Praktikken er ligeledes central i forbindelse med opbygningen af de kompetencer, der knytter sig til professionsbachelorprojektet. Den studerendes kontaktgruppe er i samarbejde med studiementoren omdrejningspunktet for at skabe sammenhæng mellem praktikken og fagenes studieaktiviteter. Praktikkens tre kompetencemål omfatter: Didaktik, Klasseledelse og Relationsarbejde. Det er disse kompetencemål som er omdrejningspunktet i både forberedelsen, gennemførelsen og efterbehandlingen af praktikken. De studerende indgår i en kontaktgruppe, på ca. 15 studerende. Gruppen tilknyttes en studiementor. Udover at skabe en løbende sammenhæng mellem fag og praktik er det også målet at kvalificere professionsbachelorprojektet (se studieordningens afsnit 17).

5) Professionsbachelorprojektet. Professionsbachelorprojektet er et selvstændigt fag i læreruddannelsen, som på en gang sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet har - sammen med praktikken - til formål at skabe kobling mellem teori og praksis i uddannelsen. Projektet grundlægges i den studerendes egen undren, undersøgelsesdesign, feltarbejde, produkt og analyse af lærerfaglige problemstillinger med vejledning af undervisere, praktiklærere eller andre relevante fagpersoner. Denne bredde indebærer, at den studerende kan vælge emner af tværprofessionel, tværfaglig og tværinstitutionel karakter i både individuelle og gruppeprojekter i ind- og udland. Endelig kan projektet tænkes ind som en del af et igangværende forsknings- eller udviklingsprojekt i relation til professionshøjskolens forskningsprogrammer eller kommunale, private eller regionale

udviklingsprojekter. Det centrale i professionsbachelorprojektet er således den studerendes undersøgelseskompetencer og kreative arbejde. Dette kommer til udtryk både gennem at undre sig over problemstillinger i tilknytning til lærerarbejdet, samt hvordan disse kan analyseres med henblik på at kunne igangsætte lignende undersøgelser både som professionel lærerStrategi 2020, og som studerende på en videregående uddannelse.Bachelorprojektet er et gennemgående forløb gennem uddannelsens fire år. Projektet er fordelt på to moduler. Det første modul sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer i at søge viden om, undersøge, analysere og vurdere den lærerfaglige opgave, mens det andet modul i højere grad retter sig mod

Professionsbachelorprojektet skal på denne baggrund ses i en progression, der leder frem til, atden studerende udarbejder et selvstændigt projekt, som tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Her skal der inddrages resultater fra konkrete forskningsudviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet.Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (BEK § 14). Projektet afsluttes på 4. årgang med en mundtlig eksamen på baggrund af en større opgave. Projektet skal udarbejdes:

• i et selvvalgt og af institutionen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling

• i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning

• med inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forskningsudviklingsprojekter i skole-, professionshøjskole

• under brug af videnskabelig forskningsmetode. Bachelorprojektet bliver i modul 1 organiseret med udgangspunkt i den studerendes kontaktgrupper og den studiementor, som er tilknyttet gruppen (se nærmere under Studieordningens afsnit 17: Studiementor).

udviklingsprojekter. Det centrale i professionsbachelorprojektet er således den studerendes tencer og kreative arbejde. Dette kommer til udtryk både gennem at undre

sig over problemstillinger i tilknytning til lærerarbejdet, samt hvordan disse kan analyseres med henblik på at kunne igangsætte lignende undersøgelser både som professionel lærer

og som studerende på en videregående uddannelse. Bachelorprojektet er et gennemgående forløb gennem uddannelsens fire år. Projektet er fordelt på to moduler. Det første modul sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer i at søge viden om, undersøge, analysere og vurdere den lærerfaglige opgave, mens det andet

sig mod det afsluttende bachelorprojekt.

Professionsbachelorprojektet skal på denne baggrund ses i en progression, der leder frem til, atden studerende udarbejder et selvstændigt projekt, som tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Her skal der inddrages resultater fra konkrete forskningsudviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (BEK § 14). Projektet afsluttes på 4. årgang med en mundtlig eksamen på baggrund af en større

onen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling

i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og/eller i tilknytning til et forskning- og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant

inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forsknings

, professionshøjskole- eller universitetsregi

er brug af videnskabelig forskningsmetode.

Bachelorprojektet bliver i modul 1 organiseret med udgangspunkt i den studerendes kontaktgrupper og den studiementor, som er tilknyttet gruppen (se nærmere under Studieordningens afsnit 17: Studiementor).

13

udviklingsprojekter. Det centrale i professionsbachelorprojektet er således den studerendes tencer og kreative arbejde. Dette kommer til udtryk både gennem at undre

sig over problemstillinger i tilknytning til lærerarbejdet, samt hvordan disse kan analyseres med henblik på at kunne igangsætte lignende undersøgelser både som professionel lærer, jævnfør

Bachelorprojektet er et gennemgående forløb gennem uddannelsens fire år. Projektet er fordelt på to moduler. Det første modul sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer i at søge viden om, undersøge, analysere og vurdere den lærerfaglige opgave, mens det andet

Professionsbachelorprojektet skal på denne baggrund ses i en progression, der leder frem til, at den studerende udarbejder et selvstændigt projekt, som tager udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling. Her skal der inddrages resultater fra konkrete forsknings- og

Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer (BEK § 14). Projektet afsluttes på 4. årgang med en mundtlig eksamen på baggrund af en større

onen godkendt emne, som vedrører en lærerfaglig problemstilling

i tilknytning til den studerendes undervisningsfag/lærernes grundfaglighed/praktikfaget og udviklingsprojekt, som er lærerfagligt relevant

inddragelse af en empirisk problemstilling relevant for folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer, og med udgangspunkt i refleksioner over konkrete forsknings- og

Bachelorprojektet bliver i modul 1 organiseret med udgangspunkt i den studerendes kontaktgrupper og den studiementor, som er tilknyttet gruppen (se nærmere under

14

6) Studieaktiviteter Den studerende har ansvaret for at tilegne sig den viden og de færdigheder bekendtgørelsens kompetencemål beskriver, gennem et selvstændigt og målrettet studium. Den studerendes arbejde med at tilegne sig disse kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende studieaktiviteter. Studieaktiviteter angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i henover studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. En stor del af studiet er tilrettelagt, så de studerende skal samarbejde om opgaveløsning eller i projektdeltagelse. Den følgende studieaktivitetsmodel er gældende for læreruddannelsen på landsplan. Formålet med modellen er at synliggøre, hvem der initierer og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. Underviseren konkretiserer forventningerne til de studerendes studieaktivitet samt læringsmålene for modulet i modulplanen. Dette giver mulighed for at den enkelte studerende selvstændigt kan studere i relation til målene..

Overordnet beskrives studieaktiviteter Kategori 1: Dækker den del af studiet som støttes afuddannelsens undervisere eller af særlige gæsteundervisere. Ofte vil formen være forelæsninger, undervisning på hold eller vejledning i grupper eller individuelt. Undervisningens tilrettelæggelse fremgår bl.a. af modulplaner for det enkelte modul. Kategori 2: Dækker de aktiviteter som bliver sat i gang af underviseren, men som bliver gennemført af de studerende. Disse aktiviteter tager ofte afsæt i aktiviteter i kategori 1og opgaver af faglige elementer som kan løses individuelt eller i grupper, længere projektforløb

• Debatarrangementer

• Egen opsamling på gruppearbejde

• Studievejledning

• Fælles timer

• Alle typer af undervisning, hvor der er

en underviser tilstede (fysisk eller virtuelt/netbaseret)

• Vejledning, øvelser, feedback, introduktioner mv.

• Praktikundervisning, vejledning i praktikken

• Eksamen, prøver

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 4

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af studerende

studieaktiviteter i forhold til de fire kategorier:

støttes af en undervisning, der er forberedt og planlagt af uddannelsens undervisere eller af særlige gæsteundervisere. Ofte vil formen være forelæsninger, undervisning på hold eller vejledning i grupper eller individuelt. Undervisningens

af modulplaner for det enkelte modul.

Dækker de aktiviteter som bliver sat i gang af underviseren, men som bliver gennemført af de studerende. Disse aktiviteter tager ofte afsæt i aktiviteter i kategori 1 og dækker f.eks. øvelser

af faglige elementer som kan løses individuelt eller i grupper, længere projektforløb

• Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen

• Selvstændige studieaktiviteter

• Studiegrupper

• Litteratursøgning

• Studiecafé

• Projekt og gruppearbejde, arbejde

med portfolio

• Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser

• Arbejde med e

• Praktik (observation, møder etc)

• Netbaseret introduktion til studieaktiviteter

• Studiebesøg, felt

• Evaluering af studie

Kategori 1

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af underviser

Kategori 2

Deltagelse af studerende

Initieret af underviser

Kategori 3

Deltagelse af studerende

Initieret af studerende

Kategori 4

Deltagelse af undervisere og

studerende

initieret af studerende

15

undervisning, der er forberedt og planlagt af uddannelsens undervisere eller af særlige gæsteundervisere. Ofte vil formen være forelæsninger, undervisning på hold eller vejledning i grupper eller individuelt. Undervisningens

Dækker de aktiviteter som bliver sat i gang af underviseren, men som bliver gennemført af de og dækker f.eks. øvelser

af faglige elementer som kan løses individuelt eller i grupper, længere projektforløb

Egen forberedelse til undervisning, praktik, og eksamen

Selvstændige studieaktiviteter

Studiegrupper

Litteratursøgning

Studiecafé

Projekt og gruppearbejde, arbejde

med portfolio

Forberedelse til undervisning, praktik og eksamen initieret af underviser

Arbejde med e-læringsopbjekter

Praktik (observation, møder etc)

Netbaseret introduktion til studieaktiviteter

Studiebesøg, felt- og studieture

Evaluering af studie-og undervisning

16

eller en praksistilknytningsaktivitet. Endelig er det løbende arbejde med arbejdsportfolio og udarbejdelse af en præsentationsportfolio til evaluering af udbyttet af modulet en vigtig aktivitet under denne kategori (se studieordningens afsnit 7). Kategori 3:

Omfatter selvstændig tilegnelse af fagligt stof og teorier, forberedelse af undervisning og forberedelse til eksamen. Dette kan ske individuelt eller i studiegrupper. Deltagelse i aktiviteter under kategori 2 og 3 stiller store krav til de studerendes kompetence til selvstændigt og i grupper at planlægge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere forløb og aktiviteter, således at aktiviteterne til stadighed er læringsfremmende og støtter tilegnelsen af konkrete kompetencemål.

Kategori 4: Dele af ovenstående – fx særlige værkstedsforløb eller egentlige præsentationer af projekter mm. - vil finde sted i forløb planlagt af de studerende selv, men med deltagelse af undervisere eller gæsteundervisere. Forløb af denne karakter støtter den studerendes tilegnelse af kompetencemål, bl.a. gennem samarbejde med fagligt kvalificerede undervisere eller gæsteundervisere, der kan give feedback integreret i selve aktiviteten, men naturligvis ikke på et forberedt grundlag. Der vil ligeledes indgå organiserede forløb, hvor grupper af studerende giver medstuderende feedback på projekter mm på grundlag af klare mål og aftalte kriterier. Studieaktiviteter knyttet an til de studerendes arbejde med portfolio og evaluering af modulet vil gennemføres inden for denne kategori. Der kan være mødepligt til nogle af aktiviteterne. Som angivet i afsnit 3 svarer et modul på 10 ECTS til et 275 arbejdstimer for den studerende. Læreruddannelsen er et fuldtidsstudium, hvor hvert studieår gennemføres med 60 ECTS og dermed med en præstation på 1650 timer fordelt på 44,4 uger Modulplaner Modulplanerne er det centrale omdrejningspunkt for ovenstående læringsfremmende aktiviteter. En modulplan skal indeholde:

• modulets læringsmål og deres relationer til fagets kompetencemål

• angivelse af den studerendes studieindsats og studieaktiviteter i forhold til studieaktivitetsmodellens fire kategorier.

• litteraturliste – herunder præcisering af, om den studerende som en del af modulets gennemførelse selv skal søge relevant litteratur

• beskrivelse af hvordan den studerendes udbytte af modulet evalueres, herunder hvordan den studerende skal kunne dokumentere og reflektere fagligt udbytte i egen portfolio

• aftale om hvordan portfolien anvendes i forbindelse med deltagelsespligt

• en plan med angivelse af tid, sted og indhold for alle aktiviteter, der knytter sig til modulets gennemførelse. Aktiviteter knyttet til studieaktivitetsmodellens kategori 1 og 4 lægges i en egentlig skemaplan. Aktiviteter knyttet til kategori 2 og 3 er i højere grad de studerendes ansvar, dog kan der integreret i skemaplanen angives tidspunkter, hvor dele af arbejdet skal foregå

17

Ved modulstart præsenteres de studerende for et udkast til en plan. Den drøftes som led i en forventningsafstemning på første møde mellem undervisere og studerende. Senest i begyndelsen af anden uge i modulet foreligger den endelige plan.

7) Evalueringsformer - portfolio. Evalueringen af den studerendes udbytte efter hvert modul foregår på Læreruddannelsen ved UCL gennem en portfolio, hvor obligatoriske studieprodukter er grundlag for feedback og godkendelse af gennemført modul. En portfolio er en samling af faglige produkter udarbejdet i forbindelse med arbejdet i uddannelsens fag. Der skelnes mellem en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio. Hvor arbejdsportfolien er det sted, hvor den studerende løbende lægger faglige produkter ind, er en præsentationsportfolio en samling af produkter fra arbejdsportfolien, som den studerende har valgt ud for at dokumentere en bestemt problemstilling f.eks. i forbindelse med deltagelsespligt, evalueringer, eksamen eller professionsbachelorprojektet. Præsentationsportfolien indgår løbende i studiet af modulerne. Dokumentation af deltagelse i studiet skal ske gennem præsentationsportfolien. Minimumskrav for at opfylde deltagelsespligten fremgår af modulbeskrivelse og modulplan. Arbejdsportfolien danner grundlag for arbejdet med den studerendes præsentationsportfolio. Præsentationsportfolien fungerer som dokumentation for, at den studerende har opfyldt modulets deltagelsespligt og dokumentation for opnåelse af modulets kompetencemål. Hvordan præsentationsportfolien indgår i evalueringen af det enkelte modul og kriterierne for godkendelse af modulet fremgår af den enkelte modulbeskrivelse og modulplan. Nærmere aftaler om indhold og krav vil blive indgået på det enkelte hold mellem undervisere og studerende. Her aftales også krav til præsentationsportfoliens form. Studiementorerne kan med udgangspunkt i de studerendes portfolier – både arbejds- og præsentationsportfolien - støtte de studerendes refleksion ved individuelle samtaler og samtaler i kontaktgruppen.

18

8) Deltagelsespligt ”Deltagelsespligt omfatter pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, der indgår som en del af

uddannelsen - eksempelvis deltage i gruppearbejder og fællesprojekter. Deltagelsespligt anses

ikke som identisk med mødepligt, idet deltagelsespligten også kan omfatte pligt til at deltage i

fjernundervisning og pligt til at aflevere opgaver og rapporter. Deltagelsespligt anses på denne

baggrund som et videre begreb end mødepligt”, jf. Forarbejderne til § 22 i LBK nr. 882 af

12/8/2011 lov om erhvervsakademiuddannelser.

Den studerende har pligt til at deltage aktivt i uddannelsen. Det fremgår af modulplanen for hvert modul, hvordan den studerende opfylder sin pligt til at deltage i uddannelsen i det enkelte fag. Det præciseres endvidere, om produkter, der knytter sig til deltagelsespligten skal udarbejdes individuelt eller i grupper. Præsentationsportfolien er et vigtigt redskab for den studerende til at dokumentere sin deltagelse i fagene og uddannelsen. Ved tvivl om opfyldelse af deltagelsespligt kan den studerende anvende sin portfolio som dokumentation. Professionsbachelorprojektet på 1., 2. og 3. årgang er også omfattet af deltagelsespligt. Holdets undervisere følger den studerendes deltagelse i undervisningen, jævnfør ovenstående, og meddeler studieadministrationen løbende for hvert modul hvilke studerende, der ikke har overholdt deltagelsespligten. Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fag og i praktikken. Studerende, der registreres med en manglende deltagelse, anmodes skriftligt om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Den studerende kan inddrage sin portfolio som dokumentation for deltagelse. Studiechefen eller person som er bemyndiget af denne afgør herefter, om en manglende deltagelse kan kompenseres ved supplerende studier, herunder også om den manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør studiechefen eller den bemyndigede person efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid trods flere advarsler ikke lever op til ovenstående, kan bortvises fra uddannelsen af studiechefen.

9) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner Under udarbejdelse

19

10) Internationale aktiviteter Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. Læreruddannelsen ved UCL styrker den internationale dimension ved, at studerende, ledelse, undervisere og teknisk/administrativt personale udvikler og opretholder et internationalt miljø, og at undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner bliver en integreret del af læreruddannelsens samlede kompetenceudvikling. Undervisere medvirker ved at undervise på partnerinstitutioner og deltage i internationale arbejdsgrupper og faglige konferencer. Læreruddannelsen samarbejder med et alsidigt udvalg af faste partnerinstitutioner gennem internationale programmer som f.eks. Comenius og NORDPLUS. Der er ved begge afdelinger et internationalt kontor, hvor nærmere oplysninger om mulighed for studieophold eller praktik i udlandet kan fås. Ligeledes arrangerer de internationale kontorer forskellige oplysningsarrangementer om mulighed for at studere dele af uddannelsen ved ophold i udlandet.

Undervisningens indhold

I uddannelsen arbejder man med internationale og interkulturelle emner i alle uddannelsens fag, (jf. BEK § 13, stk. 1, 2,) og det internationale element indgår i studieordningsbeskrivelserne for de enkelte moduler, herunder praktik. Undervisningen kvalificeres ved at bruge gæsteundervisere fra vores internationale netværk som en integreret del af rammeplanerne. Læreruddannelsen tilbyder studieforløb/kurser på engelsk med udenlandske gæsteundervisere, jævnfør Vejen mod Strategi 2020 punkt 5. Studieforløbene/kurserne lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence og er et tilbud til egne og udenlandske studerende. Studerende har mulighed for at indgå i internationale udviklingsprojekter.

Studieophold

Rammerne struktureres, så alle studerende får mulighed for et studieophold ved en udenlandsk læreruddannelsesinstitution, (jf. BEK § 37, stk. 2), og der arbejdes videre med at kvalificere undervisnings-/studieophold ved udenlandske partnerinstitutioner. Før studieopholdet bliver der indgået en aftale mellem den studerende og den udenlandske partnerskabsinstitution om studieopholdets indhold og dokumentationskrav. Ligeledes laves der en aftale om hvilke fagelementer/produkter opholdet giver merit for.

Udenlandske studerende

De udenlandske studerende bliver tilknyttet relevante eller særlige hold på læreruddannelsen. De udenlandske studerende bliver derudover tilbudt kurser på engelsk med udenlandske gæstelærere som undervisere. Disse kurser lægger speciel vægt på internationalisering, komparativ pædagogik og interkulturel kompetence.

20

11) Mulighed for talentforløb Under udarbejdelse

12) Mulighed for tværprofessionelle forløb. På studiets 2. år gennemføres der et tværprofessionelt modul (TPM) på tværs af UCL´s

professionsuddannelser.

Formålet med TPM er at kvalificere den studerendes evne til at studere og løse aktuelle

problemstillinger i praksisfeltet, der forudsætter og udfordrer det tværprofessionelle samarbejde.

I modulet lægges vægt på, at den studerende:

• Deltager med udgangspunkt i egen professionsidentitet

• Gennem studieaktivitet i modulet opnår kendskab til grænser og berøringsflader mellem egne og andre professioner

• Reflekterer over monofaglige perspektiver af det tværprofessionelle fokus i undervisningsemnet

• Kvalificerer og nytænker egen tværprofessionel indsats

Der er deltagelsespligt i forbindelse med TPM.

13) Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser Uddannelsesstedet udbyder en række kurser, som er frivillige for de studerende. Der skelnes mellem såkaldte “skal-kurser”, som er kurser, uddannelsesstedet skal tilbyde de studerende, og “kan-kurser”, som er kurser, uddannelsesstedet kan tilbyde. (BEK, kap. 2, § 5 - 7). Skal-kurser Uddannelsesstedet skal tilbyde flg. kurser:

● Færdselslære, inklusive førstehjælp ● Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ● Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ● Det praktisk-musiske fagområde ● Skrivning og retorik

Skal-kursernes kompetenceområder og mål er beskrevet i Uddannelsesbekendtgørelsen, bilag 5 samt i Studieordningens beskrivelse af fordybelsesmoduler og kurser. Beskrivelse af indhold og omfang af skal-kurserne, samt tidspunkt for afholdelse af kurserne findes på stud.ucl.dk for det enkelte uddannelsessted.

21

Der udstedes kursusbevis til studerende, som har deltaget aktivt i kurset Kan-kurser Kan-kurser sigter mod lærernes arbejdsområde. Eksempler på sådanne kurser er voksenpædagogisk kursus, svømmelæreruddannelse, korsang, sammenspil, filosofi og dramatik. Det enkelte uddannelsessted fastlægger regler om oprettelse, indhold og omfang af kan-kurserne. Beskrivelse af indhold og omfang af kan-kurserne, samt tidspunkt for afholdelse findes på stud.ucl.dk for det enkelte uddannelsessted.

14) Merit Ved dokumentation for kvalifikationer, som svarer til dele af læreruddannelsen, og som er erhvervet inden studiets start eller i forbindelse med internationale uddannelsesprogrammer under studiet, kan uddannelseschefen godkende, at en studerende fritages for tilsvarende dele af læreruddannelsen. Der kan godt gives merit for enkelte moduler eller dele af et fag, men den studerende må påregne, at eksamen i faget omfatter alle fagets kompetencemål. Ansøgning om merit skal ske så tidligt som muligt og inden det semester, hvor faget afsluttes.

15) Meritlæreruddannelsen. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens delefår merit for disse dele.

22

Eksempler på modeller

Model 1 Dansk/matematik -

modul 1

Dansk/matematik -

modul 2

Dansk/matematik

- modul 3

Dansk/matematik

- modul 4

40

ECTS

Undervisningsfag

2- modul 1

Undervisningsfag

2- modul 2

Undervisningsfag

2- modul 3

30

ECTS

LG- pædagogik og

lærerfaglighed-

modul 2

LG- pædagogik og

lærerfaglighed-

modul 3

LG- pædagogik

og lærerfaglighed-

modul 4

LG- pædagogik

og

lærerfaglighed-

modul 5

LG- pædagogik

og lærerfaglig-

hed- modul 6

50

ECTS

Praktik 10

ECTS

Fordybelsesmodul

1

Fordybelsesmodul

2

20

ECTS

i alt 150

ECTS

Model 2 Dansk -

modul 1

Dansk

- modul 2

Dansk-

modul 3

Dansk-

modul 4

40

ECTS

Matematik -modul

1

Matematik -

modul 2

Matematik -

modul 3

Matematik -

Modul 4

40

ECTS

LG- pædagogik og

lærerfaglighed-

modul 2

LG- pædagogik

og

lærerfaglighed-

modul 3

LG- pædagogik

og

lærerfaglighed-

modul 4

LG- pædagogik

og

lærerfaglighed-

modul 5

LG- pædagogik

og

lærerfaglighed-

modul 6

50

ECTS

Praktik 10

ECTS

Fordybelsesmodul

1

10

ECTS

i alt 150

ECTS

23

Model 3 Undervisningsfag

1- modul 1

Undervisningsfag

1- modul 2

Undervisningsfag

1- modul 3

30

ECTS

Undervisningsfag

2- modul 1

Undervisningsfag

2- modul 2

Undervisningsfag

2- modul 3

30

ECTS

Undervisningsfag

3- modul 1

Undervisningsfag

3- modul 2

Undervisningsfag

3- modul 3

30

ECTS

LG- pædagogik

og lærerfaglighed-

modul 2

LG- pædagogik

og lærerfaglighed-

modul 3

LG- pædagogik

og lærerfaglighed-

modul 4

LG- pædagogik

og

lærerfaglighed-

modul 5

LG- pædagogik

og

lærerfaglighed-

modul 6

50

ECTS

Praktik 10

ECTS

i alt 150

ECTS

Der kan gives merit for et fag eller for et eller flere moduler. I sidstnævnte tilfælde skal den studerende til den afsluttende prøve i faget.

16) Studievejledning Det er studievejledningens opgave at vejlede og rådgive studerende og derudover at varetage en række studieadministrative opgaver. I vejledningstilbuddet til den studerende indgår vejledning om

● valg af undervisningsfag ● faglig supplering for adgang til undervisningsfag ● sammensætning af undervisningsfag i relation til beskæftigelsen i folkeskolen ● muligheder for at få støtte til studiet økonomisk, psykologisk og studieteknisk ● meriteringsmuligheder, evt. orlov og skift af uddannelsesinstitution ● efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Studievejlederen

● giver tilbud om individuelle, personlige samtaler, der kan foregå telefonisk, ved fremmøde eller via mail

● tilrettelægger – evt. i samarbejde med ledelsen – internt og eksternt rettede informationsmøder, hvor der orienteres om læreruddannelsen samt videreuddannelses- og karrieremuligheder

● varetager brobygningsarrangementer ● holder kontakt til områdets Studievalg, Studentervejledning og Studenterrådgivning ● vedligeholder og udvikler informationsmaterialer vedrørende læreruddannelsen ● kan inddrages i forbindelse med den studerendes evt. problemer med at opfylde

deltagelses- og mødepligten (se Studieordningens afsnit 8) Kontakt til studievejledningen foregår ved henvendelse på studiekontoret eller direkte til en studievejleder på det enkelte uddannelsessted.

24

17) Studiementor. Hver enkelt studerende tilknyttes en kontaktgruppe og får tildelt en studiementor, som følger dem fra 1. til 3. årgang. Der er mødepligt til de aktiviteter, der planlægges i samarbejde mellem de studerende og studiementor. Formålet med en studiementor er at støtte de studerende i at skabe sammenhæng og overblik over studiets enkelte elementer i forhold til deres individuelle lærerfaglige udvikling. Kontaktgruppen og studiementor er centrale i forhold til at skabe kobling mellem teori og praksis i uddannelsen. Studiementor har således fire funktioner:

• at støtte de studerende i deres sociale og faglige integration på studiet,

• at støtte den studerende til at etablere faglig sammenhæng og kobling mellem teori og praksis,

• at organisere og støtte samarbejdet med praktikskolerne

• at styrke de studerendes kompetencer i forhold til professionsbachelorprojektet.

Indholdet i studiementorens funktion

• Studiesocial integration

• Studieteknik

• Professionelt samarbejde i teams

• Indblik i og udvikling af akademisk arbejdsmåde, knyttet til professionsbachelorprojektet (informationssøgning i samarbejde med biblioteket, undersøgelsesmetoder, behandling af indsamlet data og formidling/skriftlighed)

• Refleksion over og dokumentation af sammenhængen mellem uddannelsens elementer, herunder forholdet mellem teori og praksis

• Udarbejdelse af et professionsprojekt på hver årgang, som fungerer som pilotprojekter for professionsbachelorprojektet

Organisering En studiementor er tilknyttet ca. 15 studerende. Dette er de studerendes kontaktgruppe og mentor gennem de første tre år på studiet. Under hver kontaktgruppe dannes 3-4 studieteams. Samarbejdet mellem studerende og studiementor foregår som individuelle samtaler, vejledning i studieteams med studiementor, undervisning og øvelser på det samlede LG-hold ved de to tilknyttede studiementorer, samt som forelæsninger for dele af eller hele årgangen.

25

18) Andre bestemmelser

Medbestemmelse

Læreruddannelserne på UCL sikrer de studerendes medindflydelse på og medansvar for uddannelsens organisation, undervisningens indhold og tilrettelæggelse ved

● at de studerendes repræsentanter deltager i arbejdet i råd og udvalg, som det fremgår af det enkelte uddannelsessteds organisationsplan

● at indhold og studie- og arbejdsformer er til stadig drøftelse mellem underviser(e) og studerende

● at der anvendes evalueringsformer, der sikrer, at de studerende til stadighed får mulighed for at reflektere over og foretage justering af egen læring

Forskningsresultater og innovation

Der henvises til University College Lillebælts strategi for området, som er beskrevet i Strategi 2020 og Udviklingskontrakt for University College Lillebælt, se www.ucl.dk

It og medier

I læreruddannelsen på UCL styrker den studerende sine digitale kompetencer såvel til brug i studiet som rettet mod professionen. Derfor integreres it og medier funktionelt på et højt niveau i alle studie- og kommunikationsmæssige sammenhænge. It- og medieområdet udvikles og reflekteres løbende i de enkelte fag.

Lærings- og kommunikationsplatforme

Den studerende er ansvarlig for at tilegne sig færdigheder i at bruge stud.ucl.dk, Fronter og Outlook som lærings- og kommunikationsplatforme. Det indebærer, at den studerende

● holder sig orienteret om informationer fra uddannelsesstedet ● bruger materiale, der er distribueret via læringsplatformene ● anvender interne og eksterne databaser, som er relevante i studiet ● deltager i netbaseret kommunikation og virtuelle kollaborative og vidensskabende

læreprocesser på Fronter i de faglige rum, der er relevante

Dispensation fra studieordningen

Når ganske særlige grunde taler herfor, kan studierektor dispensere fra studieordningsregler, der alene er fastsat af institutionen.

19) Overgangsregler Studieordning 2011 træder i kraft pr. 1.08.2013 for studerende, der er påbegyndt uddannelsen 1.08.2013 eller senere. For studerende, som er påbegyndt uddannelsen før 1.08.2013, gælder følgende overgangsregler i Læreruddannelsen ved UCL (BEK. § 35)

1. Studerende der efter studieåret 2013

Matematik læser to moduler i faget ef2. Studerende, der efter studieåret 2013

moduler i engelsk efter LU13 og går til eksamen efter LU133. For studerende der efter studieåret 2013

et særligt forløb, der støtter den studerende i tilegnelse af fagets mål og gennemførelse af prøve efter LU07

4. Adgangskrav til Specialpædagogik og Dansk som andetsprog følger LU075. Adgangskrav til undervisningsfag efter LU13 får først virkning for

2014 6. Årgang 2010, 2011 og 2012 læser et tillægsmodul på 6 ECTS i tilknytning til valgte

undervisningsfag for at regulere det samlede ECTS til 240. Indhold: fagdidaktik, forefterbehandling af praktik og professionsprojekt

7. Der tilrettelægges et bachelorforløb for årgang 2011 og 2012, der tilgodeser kompetencemål i BA LU13

Studerende på overgangsordninger har ikke mulighed for at følge fordybelsesmoduler på LU13

Studerende der efter studieåret 2013-14 mangler aldersspecialisering i Dansk og Matematik læser to moduler i faget efter LU13 og går til eksamen efter LU13Studerende, der efter studieåret 2013-14 mangler at læse Engelsk 2. del læser tre moduler i engelsk efter LU13 og går til eksamen efter LU13 For studerende der efter studieåret 2013 – 14 mangler at læse Psykologi tilret særligt forløb, der støtter den studerende i tilegnelse af fagets mål og gennemførelse

Adgangskrav til Specialpædagogik og Dansk som andetsprog følger LU07Adgangskrav til undervisningsfag efter LU13 får først virkning for fag, der starter august

Årgang 2010, 2011 og 2012 læser et tillægsmodul på 6 ECTS i tilknytning til valgte undervisningsfag for at regulere det samlede ECTS til 240. Indhold: fagdidaktik, forefterbehandling af praktik og professionsprojekt

ilrettelægges et bachelorforløb for årgang 2011 og 2012, der tilgodeser kompetencemål i BA LU13 - se beskrivelsen på stud.ucl.dk

Studerende på overgangsordninger har ikke mulighed for at følge fordybelsesmoduler på LU13

26

14 mangler aldersspecialisering i Dansk og ter LU13 og går til eksamen efter LU13 14 mangler at læse Engelsk 2. del læser tre

14 mangler at læse Psykologi tilrettelægges et særligt forløb, der støtter den studerende i tilegnelse af fagets mål og gennemførelse

Adgangskrav til Specialpædagogik og Dansk som andetsprog følger LU07 fag, der starter august

Årgang 2010, 2011 og 2012 læser et tillægsmodul på 6 ECTS i tilknytning til valgte undervisningsfag for at regulere det samlede ECTS til 240. Indhold: fagdidaktik, for- og

ilrettelægges et bachelorforløb for årgang 2011 og 2012, der tilgodeser

Studerende på overgangsordninger har ikke mulighed for at følge fordybelsesmoduler på LU13