studieguiden 2014 - files.portal.aau.dk

A A L B O R G U N I V E R S I T E T K Ø B E N H A V N

S T U D I E G U I D E N 2 0 1 4

A A U - C P H . D K

K O L O F O N

U D G I V E R

A A L B O R G U N I V E R S I T E T

K Ø B E N H A V N

R E D A K T I O N

M E T T E V I U M A S B J Ø R N

O P L A G

5 . 0 0 0 S T K

G R A F I S K P R O D U K T I O N O G T R Y K

N O V A G R A F A / S

F O T O

C O L O U R B O X ,

S V E I N H J A R T A S O N ,

M A R I E K R A U S E ,

H U N G T I E N V U

M F L .

S T U D I E G U I D E N E R P R O D U C E R E T

A F N O V A G R A F A / S ,

S O M E R M I L J Ø C E R T I F I C E R E T

E F T E R M I L J Ø L E D E L S E S -

S T A N D A R D E N I S O 1 4 . 0 0 1 .

D E S U D E N E R S T U D I E G U I D E N

P R O D U C E R E T M E D F Ø L G E N D E

M Æ R K N I N G S O R D N I N G E R :

I N D H O L D

Velkommen til Aalborg Universitet København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3Studieform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4Ét universitet - tre campusser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Uddannelsernes opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

BACHELORUDDANNELSERBy- Energi og Miljøplanlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Bæredygtigt Design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Humanistisk Informatik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10IT, Communication and New Media . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Landinspektørvidenskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Medialogy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Produktionsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Sustainable Biotechnology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15Teknoantropologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

KANDIDATUDDANNELSERBy, Bolig og Bosætning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Global Refugee Studies . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18Global Systems Design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19Human Centered Informatics (Informationsvidenskab) . . . . . . . . . . . . . 20Innovative Communication Technologies and Entrepeneurship . . . . . . 21Integrated Food Studies. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22IT, Læring og Organisatorisk Omstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23Kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Ledelse og Informatik i Byggeriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Lighting Design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Læring og Forandringsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Medialogy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Operations and Innovation Management - Global Management . . . . . . 29Operations and Innovation Management - Media Management. . . . . . . 30Service Systems Design . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31Socialt Arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Sound and Music Computing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Surveying Planning and Land Management - Geoinformatics / Land Management . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Sustainable Biotechnology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35Sustainable Cities . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Sustainable Design. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Techno-Anthropology. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38Tourism . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39SDC - Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Efter- og videreuddannelser / Master uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . 41

GENERELTUddannelser på Aalborg Universitet 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42Studie- og karrierevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43Studiemiljø og campuslivet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44Innovation og Entreprenørskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Uddannelsesstøtte SU/SPS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Sådan søger du om optagelse på en bacheloruddannelse. . . . . . . . . . . 48Sådan søger du om optagelse på en kandidatuddannelse . . . . . . . . . . . 50

V E L K O M M E N T I L A A L B O R G U N I V E R S I T E T

K Ø B E N H A V N - E T V A L G F O R L I V E T

Dit uddannelsesvalg er et af de helt store valg i

livet - og der er meget at tage stilling til. Først og

fremmest skal du vælge den uddannelse og det

fag, du brænder for, men faktorer som jobmu-

ligheder, studieform, studiemiljø og placering

er også vigtige at have med i overvejelserne.

Med en lang række spændende uddannelser,

tre campusser rundt om i Danmark og en unik

studieform tilbyder AAU et godt udgangspunkt

for at vælge rigtigt. Måske er det derfor, at vi, for

femte år i træk, er det universitet i Danmark, der

har størst fremgang i både søgning og optag.

Vælger du AAU, vælger du et universitet, hvor

den unikke læringsform Problem Baseret Læ-

ring (PBL) er kernen i undervisningen. Gruppe-

arbejde, problem-orientering og arbejde med

konkrete og aktuelle problematikker prioriteres

højt. Projektarbejdet suppleres med seminarer,

forelæsninger, kurser og laboratorieøvelser for

at sikre den optimale indlæring.

Med AAU vælger du et universitet, hvor studie-

miljøet også vægtes højt. I 2012 etablerede AAU

en helt ny campus i Københavns Sydhavn: AAU-

Cph. Med en placering centralt i København og

med en flot udsigt over Københavns havn har

vi skabt de bedste rammer for både læring og

sociale aktiviteter. Her er vægten lagt på et in-

novativt forsknings- og studiemiljø,

som bl.a. indeholder mulighed

for samarbejde med private

virksomheder, hvoraf fle-

re holder til direkte på

campus.

Vores placering i hovedstaden betyder også,

at der er stor fokus på det internationale miljø.

Halvdelen af vores uddannelser på AAU-Cph ud-

bydes fx på engelsk og knapt 20 procent af vo-

res studerende har en international baggrund.

Dermed har du som studerende på AAU-Cph

gode muligheder for at skabe dig et netværk

på tværs af sprog og nationaliteter. Vi opfordrer

også vores studerende til at tage et praktik- el-

ler udlandsophold som en del af uddannelsen,

og der er masser af spændende muligheder at

vælge imellem blandt de mere end 700 univer-

siteter, vi samarbejder med verden over.

Sidst men ikke mindst kan du på AAU-Cph væl-

ge mellem en bred vifte af uddannelser. Vi har 9

spændende og relevante bacheloruddannelser

og 23 kandidatuddannelser inden for humani-

ora, samfundsfag samt teknik- og naturviden-

skab.

Vi ved, at studievalget kan være svært at træf-

fe, men vi håber, at du med denne guide vil få

et godt indblik i det spændende

studiemiljø og de mange

relevante uddannelser,

vi udbyder på Aalborg

Universitet i Køben-

havn - og skulle du

stadig være i tvivl,

så opfordrer vi dig

til at besøge os d. 5

marts, hvor vi hol-

der Åbent Hus.

F I N N K J Æ R S D A M

R E K T O R

I N G E R A S K E H A V E

P R O R E K T O R


A A U - C P H . D K

4


A A U - C P H . D K

4

S T U D I E F O R M

E N S T U D I E F O R M M E D S U C C E S

- L Æ S O M D E M E S T C E N T R A L E B E G R E B E R I A A U ’ S P R O B L E M B A S E R E D E L Æ R I N G

AALBORGMODELLEN

Som du måske har set i medierne kan Aalborg Universitet (AAU) bryste

sig af at have den laveste studietid af alle danske universiteter. På AAU er

vi ikke i tvivl om, at det skyldes vores særlige studieform, der populært

ofte bare kaldes Aalborgmodellen. Det er en studieform, der baserer sig

på problemorienteret projektarbejde i et tæt samspil med det omgivende

samfund og erhvervsliv.

Men hvad vil det helt konkret sige at arbejde projekt- og problemorien-

teret?

FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING

Undervisningen på Aalborg Universitet er forskningsbaseret. Det betyder,

at underviserne/vejlederne løbende er tildelt forskningstid samtidig med,

at de underviser. På denne måde sikres det, at de studerende konstant får

tilført den absolut nyeste viden.

TEMA, PROBLEMFORMULERING OG PROJEKT

Et projekt er som regel et gruppearbejde om en større opgave, der lig-

ger inden for en bred temaramme, som er fastsat for hvert semester i

uddannelsen.

Det første led i projektarbejdet er at udarbejde en problemformulering,

hvor formålet er at indkredse et større problemkompleks, der oftest er

både kompliceret og vanskeligt at overskue.

FLERE UNDERVISNINGSFORMER

Sammen med din gruppe arbejder du dig via projektarbejdet frem til en

afdækning samt løsninger på det opstillede problem. For at sikre, at du

opnår optimal viden, inddrages andre undervisningsformer som fx kur-

ser, forelæsninger, seminarer, øvelser og laboratoriearbejder.

Ofte samarbejdes der med virksomheder, kommuner og organisationer

mv., og du opnår derved en forståelse af emnet, der går dybere, end hvad

du blot kan læse dig til.

KURSUS OG FORELÆSNING

Under et kursus gennemgår en underviser fx et emneområde, et fag, en

metode eller en problemkreds. Formen er typisk forelæsning på større

hold, men er det praktisk muligt, inddrages de studerende fx i form af

seminarer baseret på oplæg fra de studerende selv.

Formålet med kurserne er at skabe overblik og bredde i dine faglige kom-

petencer ud over det, du lærer i selve projektarbejdet.

PROJEKTRAPPORTEN

Resultaterne af projektarbejdet beskrives i en rapport, som danner

grundlaget for den senere bedømmelse eller eksamen. Alle projektgrup-

per har tilknyttet en vejleder, der hjælper grupperne i gang, diskuterer de

faglige problemstillinger, og som træder til, hvis projektarbejdet skulle

køre fast.

EVALUERING

Igennem hele studietiden evalueres kursusundervisningen, de skriftlige

projekter og opgavebesvarelserne løbende. Nogle kurser har direkte re-

levans for emnet i projektarbejdet og evalueres via projektet.

Andre kurser har et indhold, som skal sikre den brede, faglige viden. Her

vil der være individuelle skriftlige eller mundtlige prøver.

TILFREDSE AFTAGERE

Mange virksomheder og andre aftagere af AAU’s kandidater peger ofte

på det problemorienterede projektarbejde som en af universitetets helt

store styrkepositioner.

Flere nationale og internationale evalueringer har da også peget på den

projektorienterede studieform som noget nær optimal for læring.


A A U - C P H . D K

5


A A U - C P H . D K

5

Aalborg Universitet består af tre campusser i: Esbjerg, København og Aal-

borg. I alt er der ca. 22.000 studerende og 3500 ansatte tilknyttet Aalborg

Universitet på landsplan og universitetet udbyder over 150 forskellige

uddannelser.

Fælles for alle tre campusser er AAU´s mission inden for problembase-

ret læring, tværfaglighed og forskningsbaseret innovation - men der er

også lokale forskelle, når det kommer til studiemiljø og uddannelser. I

denne studieguide vil du blive præsenteret for de uddannelser, som udby-

des i København. Finder du ikke lige din drømmeuddannelse her, kan du

med fordel læse mere om alle AAU´s uddannelser og få mere viden om

studiemiljøet i Aalborg og Esbjerg i AAU´s fæl-

les studieguide. Du kan se alle AAU’s uddan-

nelser på studieguide.aau.dk eller bestille

den fælles AAU-studieguide for alle tre

campusser på: kortlink.dk/d6g4

Du kan også få et overblik over alle

AAU´s uddannelser på side 42.

É T U N I V E R S I T E T - T R E C A M P U S S E R


A A U - C P H . D K

6


A A U - C P H . D K

6


A A U - C P H . D K

7

På Aalborg Universitet København kan du i 2014 vælge mellem 9

bacheloruddannelser og 23 kandidatuddannelser. De fleste af vores

universitetsuddannelser er opbygget på samme måde, nemlig som

en 3-årig bacheloruddannelse, som du kan bygge en 2-årig kandi-

datuddannelse ovenpå.

Du kan søge job med både bachelor- og professionsbachelorud-

dannelser, som er kompetencegivende uddannelser. Men de fleste

vælger at fortsætte på en kandidatuddannelse, når de har afsluttet

deres bacheloruddannelse.

Som færdiguddannet kandidat har du mulighed for at fortsætte på

den 3-åriger forskeruddannelse til ph.d.


A A U - C P H . D K

7

U D DA N N E L S E R N E S O P BYG N I N G


A A U - C P H . D K

8

Vil du arbejde for en bæredygtig fremtid? Med udfordringer for

fremtidens byer, fx ghettoer eller klimaforandringer? Vil du bidrage

til at gøre virksomheder ansvarlige over for miljøet? Og har du ambi-

tioner om, at Danmark skal forsynes af 100 % vedvarende energi?

FIND LØSNINGEN

Virkeligheden kender ingen faggrænser. By-, Energi- og Miljøplanlæg-

ning kombinerer ingeniør- og samfundsvidenskab og giver en bred og

tværfaglig tilgang til jobbet som planlægger. Netop den tværfaglige - og

både teoretiske og kreative - tilgang til løsningerne betyder, at du lærer

at løse komplekse problemstillinger relateret til

byplanlægning, trafik, miljø og energi. Så

hvis du gerne vil gøre en forskel og

kan lide både at være teoretisk

og kreativ, så er uddannelsen

noget for dig.

UNDERVISNING OG

PROJEKT ARBEJDE

Som studerende på

By-, Energi- og Mil-

jøplanlægning skal

du finde løsninger

på fremtidens kli-

maudfordr inger,

designe miljørigtige

produkter og plan-

lægge bæredygtig

byudvikling. Du udfor-

sker fx, hvordan vi kan

begrænse klimapåvirkning

og miljøbelastning fra energi-

forbrug og produktion, eller hvor-

dan vi kan skabe nye byer og bolig-

områder. Løsningerne er mange, og du vil

opleve, at du ofte kan lave kombinationer på tværs

af traditionelle fagretninger. Uddannelsen berører fag inden for teknologi,

sociologi, jura, samfundsfag, arkitektur og biologi. Den tværfaglige tilgang

til planlægning inden for by-, energi- og miljøområdet giver en bred viden

og forståelse for andre professioner og komplekse problemstillinger ud

over de rent ingeniørtekniske.

På studiet skal du sammen med din gruppe skrive et projekt hvert seme-

ster. Projekterne kan blandt andet handle om:

• Hvordan tilpasser vi byerne til fremtidens klima?

• Hvordan håndteres affald i sydamerikanske byer, og hvad betyder den-

ne håndtering for miljøet?

• Hvordan skal byerne planlægges, så vi får mennesker til at være mere

fysisk aktive?

• Hvilke konsekvenser har nye store broer eller havvindmølleparker?

• Hvordan kan man gøre en gammel industrihavn til et nyt og spændende

sted at bo?

Du vil som studerende på bacheloruddannelsen blive en del af et inspire-

rende studiemiljø, hvor der er mange arrangementer på tværs af årgan-

gene. Du kan læse uddannelsen i både København og Aalborg.

HVAD KAN JEG EFTER BACHELORUDDANNELSEN?

Bacheloruddannelsen i By-, Energi- og Miljøplanlægning giver direkte ad-

gang til tre specialiseringer på civilingeniøruddannelsen i By-, Energi- og

Miljøplanlægning i Aalborg samt civilingeniøruddannelsen i Bæredygtig

byudvikling (Sustainable Cities) i København. Læs mere om dine mulig-

heder efter bacheloruddannelsen.

BA

CH

EL

OR

B Y- , E N E R G I - O G M I L J Ø -P L A N L Æ G N I N G

TYPE: Bacheloruddannelse (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? Se byenergimiljo.aau.dk / studieguide.aau.dk

PLANLÆGNING OG ANDEN INGENIØRVIDENSKAB / SAMFUNDSFAG / SOCIOLOGI OG JURA / KLIMAUDFORDRINGER

DERFOR VALGTE JEG UDDANNELSENFor mig var By-, Energi- og Miljøplan-

lægning en oplagt mulighed for at kombinere min interesse for samfundsfag og det mere tek-niske. Det tiltaler mig, at vi på studiet arbejder med konkrete problemer, hvor vi måske ikke bliver tekniske specialister indenfor ét felt, men derimod har fokus på at finde de rigtige og helhedsorienterede løsninger, der hjælper men-nesker i det daglige og samtidig sikrer vores natur- og ener-giressourcer i fremtiden.

M I E L E B E C K

S T U D E R E N D E P Å B Y- , E N E R G I - , O G M I L J Ø P L A N L Æ G N I N G


A A U - C P H . D K

9

Drømmer du om at udvikle bæredygtige løsninger til gavn for os alle?

Vil du designe fremtidens velfærdsteknologi, energirigtige produkter

og bæredygtige systemer? Så skal du læse Bæredygtigt Design.

BLIV KREATIV DESIGNINGENIØR MED

SOCIALT ANSVAR

Klimaudfordringer og et truet miljø betyder, at

både bæredygtighed og innovativ funktio-

nalitet skal tænkes ind i nye produkter og

systemer. På Bæredygtigt Design bliver

du ekspert i at skabe og implementere

bæredygtige produkter og systemer

i tæt samarbejde med virksomheder,

kommuner og frivillige organisatio-

ner. Du udvikler fx nødhjælpstelte, cy-

kelairbags eller robotstøvsugere. Du

kan også arbejde med genoptræning af

ældre, energirigtig mobilitet eller affalds-

systemer i byerne. Som studerende på Bæ-

redygtigt Design lærer du at fremstille, sam-

mentænke og visualisere ideer i takt med, at dine

analytiske kompetencer bliver skærpet.

UNDERVISNING OG PROJEKTARBEJDE

Med en bachelor i Bæredygtigt Design vil du få en stærk tværfaglig ud-

dannelse med mange kompetencer, som gør dig attraktiv i erhvervsli-

vet. Det faglige indhold spænder fra aktørorienteret design (viden om de

forskellige brugeres behov), konceptualisering og visualisering til mate-

rialer, mekanik og bæredygtighed. Du får også kompetencer inden for

projektledelse og produkt/service systemer samt udvikling af prototyper,

og du bliver skarp til de mere tekniske ingeniørfag som matematik, ener-

giomsætning og datahåndtering. På bacheloruddannelsen i Bæredygtigt

Design får du altså en ingeniøruddannelse, hvor kreativitet, teknisk viden

og social indsigt går hånd i hånd.

Hvert semester indeholder et tværfagligt udviklings- og designarbejde,

hvor du gennemfører et projekt sammen med din projektgruppe. Projek-

terne kan blandt andet omhandle spørgsmål som:

• Hvordan kan der i udviklingslande som fx Gambia etableres bedre lys-

forhold for børn og unge under lektielæsning?

• Hvordan tilrettelægger vi systemer, der sikrer hensigtsmæssige re-

tur-materialestrømme (genanvendelse af materialer) omkring en stor-

by?

• Hvordan udvikler vi nye hjælpemidler, der gør de ældre mere selvhjulp-

ne og skaber bedre arbejdsvilkår for plejepersonale?


Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorpro-

jekt i samarbejde med en virksomhed, kommune

eller frivillig organisation. Temaerne kan bl.a.

være velfærdsteknologi, bæredygtig om-

stilling, materialestrømme, transport og

energi.

Efter bacheloruddannelsen kan du væl-

ge at læse en 2-årig kandidatuddan-

nelse i Sustainable Design, hvor du får

mulighed for at udforske design og in-

novationsmuligheder i relation til orga-

nisation, økonomi og marked. Læs mere

om kandidatuddannelsen ”Sustainable

Design” her i guiden. Her kan du også læse

mere om, hvad du kan komme til at arbejde

med som færdiguddannet civilingeniør i Sus-

tainable Design.

BA

CH

EL

OR

B Æ R E D Y G T I G T D E S I G N

TYPE: Bacheloruddannelse (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected] DU VIDE MERE? Se sustainabledesign.aau.dk / studieguide.aau.dk

DESIGNPROCESSER OG VISUALISERING / RE-DESIGN FOR BÆREDYGTIGHED

CO-DESIGN OG BRUGERINDDRAGELSE / MODELLER, MEKANIK OG MATERIALER / STRATEGISK KONCEPTUDVIKLING

BÆREDYGTIGT DESIGN SKABER FREMTIDENS INGENIØRER

Bæredygtigt Design dækker et væsentligt be-hov for designingeniører, der kan bidrage til den fortsatte udvikling af bæredygtig velfærd. Fremti-dens ingeniører må være klædt på til at indgå i en tværfaglig virkelighed, der netop muliggør, at en bæredygtig omstilling kan realiseres. I Ernst & Young’s Cleantech Program arbejder vi sammen med arkitektfirmaer for at støtte designstrategier for bæredygtige bygninger. Det kræver en tværfaglig tilgang. Det er indlysende, at der i fremtiden vil være et behov for ingeniører med denne type af kompetencer.

N I L S T H O R S E N

S E N I O R M A N A G E R , E R N S T & Y O U N G


A A U - C P H . D K

10

Er du optaget af, hvordan man kan inspirere sine medmennesker til sam-

arbejde og udvikling eller af, hvordan man kommunikerer med borgere

og forbrugere i skrift, billede og tale? Interesserer du dig for, hvordan

nettet danner nye sociale fællesskaber? Kunne du tænke dig at udvik-

le spændende spilkoncepter eller it-systemer, eller vil du arbejde med

markedsføring, Human Ressource/HR eller anden form for virksom-

hedskommunikation? Så er det oplagt at læse Humanistisk Informatik.

På Humanistisk Informatik arbejder du med kommunikation, information,

medier og it. Du lærer bl.a. om, hvordan digitale teknologier bedst muligt

fremmer kommunikation og om de muligheder, som nye medier rummer

for menneskelig udveksling af mening, indhold og oplevelser.

EN UNIK UDDANNELSE

Humanistisk Informatik er den eneste uddannelse i Danmark, som gi-

ver dig en integreret forståelse af kommunikationsmæssige og infor-

mationsvidenskabelige problemstillinger forbundet med menneskelig

adfærd. Under uddannelsen arbejder du med alle former for kommuni-

kation og lærer om de mekanismer, som

gør tale, skrift og billede effektiv,

hensigtsmæssig og person-

ligt involverende.

FÆLLES OG FORSKELLIG

Bacheloruddannelsen i Humanistisk

Informatik er tilrettelagt, så alle

studerende introduceres til de

samme grundlæggende teori-

er, metoder og analytiske til-

gange. Det skaber en fælles

stærk platform at tale, tæn-

ke og arbejde ud fra. Men

samtidig rummer uddannel-

sen en lang række valgmu-

ligheder, som gør, at du kan

kvalificere dig inden for det felt,

som du brænder allermest for.

BA

CH

EL

OR

H U M A N I S T I S K I N F O R M A T I K

TYPE: Bacheloruddannelse (BA) - med bachelorspecialisering i Kommunikation, Informationsvidenskab LÆNGDE: 3 år / SPROG: Dansk / UDBYDES I: Aalborg og København

KONTAKT: [email protected] / VIL DU VIDE MERE? www.huminf.aau.dk / studieguide.aau.dk

B A C H E L O R S P E C I A L I S E R I N G E R

På 6. semester vælges én ud af to bachelorspecialiseringer.

K O M M U N I K A T I O N

Bachelorprojektet handler om kommunikationstilrettelæggelse og -processer i teori, analyse og praksis. Den studerende kan vælge at tone projektet i retning af medieformidlet kommunika-tion eller i retning af interpersonel kommunikation.I tilknytning til modulet undervises i:

• Organisationskommunikation og -kultur • Markedskommunikation, medier og offentlighed • Professionel personlig kommunikation • Pressearbejde, ophavsret og etik i organisationskommunikation

I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B

Bachelorprojektet handler om design af ikt-systemer i teori, analyse og praksis med særlig fokus på brugerinddragelse i de-signarbejdet. Fokus på bachelorprojektet er æstetiske, funktio-nelle og etiske problemstillinger vedrørende ikt i brug.

I tilknytning til modulet undervises i: • brugerinddragelse i design af ikt • udviklingsmetoder • design og æstetik

KOMMUNIKATIONSPRODUKTER / KOMMUNIKATIONSPROCESSER

KOMMUNIKATION OG STRATEGI / KOMMUNIKATION OG INDIVID / KOMMUNIKATIONSDESIGN


A A U - C P H . D K

11

Vil du gerne være ingeniør i it og kommunikationsteknologi og

samtidig kunne sætte din viden ind i en bredere samfundsmæssig

sammenhæng? Så er denne uddannelse noget for dig.

Med en bacheloruddannelse i It, communication and new media (ITCOM)

får du redskaberne til at finde på, opbygge og arbejde med de avancere-

de kommunikationsteknologier og applikationer, som er grundlaget for

fremtidens internet, mobiltelefoner og broadcast-(radio og tv) platforme.

UDDANNELSEN

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og pro-

blemorienteret projektarbejde i grupper. Projekterne skal indeholde både

en teknisk løsning på et konkret problem samt organisatoriske og økono-

miske overvejelser. Du får i forbindelse med projektarbejdet gode mulig-

heder for at samarbejde med virksomheder, hvor du arbejder på at finde

løsninger, der kan anvendes i praksis. Tidligere studerende har fx udviklet

alt fra e-shops og mobilbetaling til facebookbillede som password og mo-

biltelefonen som elektronisk bilnøgle.

Du får bl.a. undervisning i:

• Nye mobile netteknologier

• Udvikling af mobile applikationer

• Brugervenlige løsninger og tjenester

• Økonomi og markedsforståelse

• Brug af it og kommunikationsteknologi i virksomheder og organisationer

• Datasikkerhed

Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt.

DIN FREMTID

Som bachelor i ITCOM har du bl.a. adgang til kandidatud-

dannelsen i Innovativ kommunikationsteknik og en-

treprenørskab både i København og Aalborg.

Uddannelsens tværfaglige profil gør dig i

stand til at bygge bro mellem den teknisk

orienterede it-udvikling og de mere for-

retningsorienterede og kommunikative

brugerflader. Med bachelorgraden

kan du vælge at gå direkte ud på ar-

bejdsmarkedet, fx som it-medarbej-

der. Vælger du at tage kandidatgra-

den, bliver du civilingeniør med en

attraktiv, tværfaglig profil og solide

kompetencer inden for ikt. Med en

kandidatuddannelse i bagagen får du

jobmuligheder i større private virksom-

heder inden for tele-, it- og medieområdet,

udstyrsproducenter, infrastrukturselskaber,

indholdsleverandører, serviceudbydere, konsu-

lentvirksomheder, uddannelses- og forskningsinsti-

tutioner samt inden for offentlig administration.

BA

CH

EL

OR

I T, C O M M U N I C A T I O N A N D N E W M E D I A

TYPE: Bacheloruddannelse (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? it.aau.dk / studieguide.aau.dk

MOBILAPPLIKATIONER / INTERNET / BRUGERBEHOV / MARKED

U D D A N N E L S E N H E LT K O R T

• Brug og design; analyse af brugsmønstre, dialog med brugere mht. indretning og design af it-systemer, fx brugergrænse-flader, medieformidlet kommunikation, æstetik og formidling.

• Elektronik og systemer; analyse, design og konstruktion af analoge og digitale elektroniske kredsløb og systemer.

• Software og data; analyse, design og programmering af softwaresystemer samt teorier og algoritmer til analyse og behandling af data.

• Organisation og marked; virksomhedsdrift, -kommunikation, -forståelse og -etablering samt økonomi, ledelse, jura, innova-tion, markedsanalyse og marketing.

Jeg har altid haft en interesse for it og har altid haft en idé om at læse noget

om programmering. Jeg havde aldrig prøvet det før, men det har vist sig at være det helt rigtige. AAU var faktisk ikke mit førstevalg, men jeg er utrolig glad for, at jeg er endt her. Studieformen er lige efter mit hjerte, og jeg kunne ikke have designet det bedre selv. Jeg har altid vidst, at AAU var meget gruppeorienteret, hvilket er et element, jeg synes relate-rer fint til erhvervslivet.

T H O M A S J U E L A N D E R S E N

S T U D E R E N D E


A A U - C P H . D K

11


A A U - C P H . D K

12

Ingeniør/Geograf/Arkitekt/Jurist - i én og samme person. Brænder

du for at forme fremtidens byrum og naturområder, interesserer du

dig for naturbeskyttelse og ejendomsdannelse eller fascineres du af

flyfotos og kortlægning. Læs landinspektørvidenskab og

få en uddannelse, som gør dig attraktiv i erhvervslivet.

VÆR MED TIL AT PÅVIRKE DEN VERDEN, VI LEVER I

Landinspektøruddannelsen er for dig, der ønsker at stå stærkt med en

bred uddannelse inden for byplanlægning, matematik, teknologi og jura.

Som landinspektør er du med til at løse fremtidens udfordringer og pro-

blemer, når det gælder ejendomsret, kortlægning, retssikkerhed, natur,

miljø, byplanlægning, areal- og naturressourceforvaltning, opbygning og

drift af GIS (Geografiske Informationssystemer) og meget mere.

LANDINSPEKTØRVIDENSKAB ER MERE END BARE OPMÅLING

Landinspektører inddrages i næsten alle store som små fysiske foran-

dringer i Danmark – lige fra metrobyggerier til udbygning af nye boligom-

råder eller udvikling af naturprojekter i det åbne land. Derudover har lan-

dinspektørerne ekspertise i fremstilling af special-kort ved hjælp af den

nyeste it- og satellitbaserede teknologi samt design

og anvendelse af geografiske informations-

systemer, der indgår ved planlægning

og arealforvaltning. Uddannelsen til

landinspektør er altså både bred

og tværfaglig, men samtidig

også specialiseret.

UNDERVISNING OG

PROJEKTARBEJDE

Aalborg Universitet i Aal-

borg og København er de

eneste steder i landet, hvor

du kan studere til landinspek-

tør. Du bliver en del af et studie-

miljø med et godt sammenhold

på tværs af årgange og med mange

traditioner og sociale aktiviteter. Undervisningen indeholder lige dele te-

ori og praksis, og du kommer til at arbejde både inde og ude med mange

spændende projekter og opgaver. På bacheloruddannelsen får du under-

visning inden for tre grundlæggende fagområder:

• Fysisk planlægning og arealforvaltning lærer dig blandt andet at

planlægge og udvikle nye natur- og boligområder og at udvikle juridisk

holdbare planer.

• Opmåling og kortlægning, hvor du lærer, hvordan man opmåler og ud-

arbejder kort ved hjælp af både traditionelle teknikker og moderne sa-

tellitbaserede metoder. Du skal arbejde med indsamling af geografiske

data, som skal formidles ved hjælp af kort og 3D-modeller.

• Ejendomsdannelse og ejendomsret, der handler om de love, der regu-

lerer anvendelsen af fast ejendom. Du lærer fx at gennemføre udstyk-

ninger og rådgive andre i juridiske spørgsmål om fast ejendom.

Hvert semester skal du sammen med din gruppe skrive et projekt, som

knytter sig til semestrets tema. Som støtte til projektarbejdet får din pro-

jektgruppe tilknyttet en vejleder (underviser), der følger jeres projektar-

bejde og giver gode råd og faglig vejledning.


Efter bacheloruddannelsen i Landinspektørvidenskab kan du læse en

2-årig kandidatuddannelse, som er engelsksproget, hvor du specialise-

rer dig i enten:

• Surveying and Mapping (Opmåling og kortlægning) (Aalborg)

• Geoinformatics (Geoinformatik) (København)

• Land Management (Arealforvaltning og planlægning (Aalborg og Kø-

benhavn)

Læs mere om kandidatuddannelsen i denne guide og på studieguide.aau.

dk. Her kan du også læse mere om dine karrieremuligheder som landin-

spektør.

BA

CH

EL

OR

L A N D I N S P E K T Ø R V I D E N S K A B

TYPE: Bacheloruddannelse (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? blivlandinspektør.nu / studieguide.aau.dk

FYSISK PLANLÆGNING OG AREALFORVALTNING / OPMÅLING OG KORTLÆGNING

EJENDOMSDANNELSE OG EJENDOMSRET / TEKNOLOGI / INGENIØRVIDENSKAB / GEOGRAFI

DERFOR VALGTE JEG UDDANNELSENJeg valgte at blive landinspektør, da

det er en bred uddannelse med en lav ledighed. Uddannelsens blanding af fag indenfor arkitek-tur, ingeniørvidenskab og jura er rigtig spændende, og som landinspektør kan jeg blive den person, der skaber for-bindelse og forståelse mellem fagene i den virkelige verden.

N A N N A B I R K L A R S E N

L A N D I N S P E K T Ø R S T U D E R E N D E


A A U - C P H . D K

13

Er du interesseret i design og teknologierne bag film, lyd,

computerspil, digitale animationer og grafik? Vil du lære at udvikle

computerspil, computerskabte animationsfilm i 3D-miljøer og

interaktive medieprodukter? Så er Medialogy noget for dig.

På Medialogy kan du få viden om film-, animations- og musikteknologi

og lære, hvordan design og datalogi går hånd i hånd i medieproduktio-

ner. Du skal også lære, hvordan du anvender teknologiske fremskridt in-

den for ingeniørvidenskaben på design og produktion af fx computerspil,

computergenererede tegnefilm, 3D-verdener og digital kunst. Det er din

kreativitet, der starter processen; vi giver dig muligheden for at studere

samspillet mellem teknologisk videnskab og måder, den anvendes på.

UDDANNELSEN

Bacheloruddannelsen knytter film og medievidenskab, animation, lyd-

design, datalogi og psykologi sammen for at imødekomme det voksen-

de behov for at forstå nye anvendelsesområder og lave teknologi- og

programdesign, der taler til folks behov og smag. Lige fra computer-

spil med kameraer, der gør spillene mere interaktive, til overvågnings-

programmer, der kan slå alarm, hvis en bilist er ved at falde i søvn. Du får

indblik i at designe computere, så de kan fungere på vores betingelser, og

du vil komme til at beskæftige dig med brugen af mikroprocessorer og

sensorer, som findes i alt lige fra intelligent legetøj til børn til rehabili-

tering af patienter. Du skal også lære, hvordan din viden kan anvendes

i produktionen af digitale effekter som fx film, musik, kunst og design.

DIN FREMTID

Bachelorgraden i Medialogy er direkte

adgangsgivende til kandidatuddan-

nelsen af samme navn. Med en en

uddannelse i Medialogy vil du

have en stor fordel i job, som

kombinerer kreativitet med

noget teknisk, da du i lø-

bet af uddannelsen vil få

opbygget både kreative

og tekniske egenskaber.

Medialoger arbejder fx

med:

• Udvikling af computer-

programmer og -spil

• Animation

• Virtual realitysystemer

• Digitalt design

• Testudvikling

• Projektledelse og mediepro-

duktion, typisk i film- eller under-

holdningsindustrien og it-branchen

Se uddannelsens optagelseskrav på side 49.

BA

CH

EL

OR

M E D I A L O G Y

TYPE: Bacheloruddannelse (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: Aalborg, Esbjerg og København / KONTAKT: [email protected]


PROGRAMMERING / INTERACTION DESIGN / COMPUTER GRAPHICS / SOUND AND MUSIC


A A U - C P H . D K

13

Medialogy er en bred uddannelse og meget åben for forskellige tilgange.

Det giver mange forskellige synspunkter i pro-jektarbejdet og mange gode ideer. Jeg er glad for at arbejde sammen med andre, og derfor passer projektarbejdet i grupper rigtig godt til mig. Man får rigtig meget ud af det, og man lærer en masse om at fordele arbejdsopgaver, udnytte kompetencer og om at få et projekt, som handler om ”vores” og ikke ”mit”, til at fungere.

T I N E P I N H O LT T H O R S E N

S T U D E R E N D E

U D D A N N E L S E N H E LT K O R T

Brug og design; analyse af brugsmønstre, dialog med brugere mht. indretning og design af it-systemer, fx brugergrænseflader, medieformidlet kommunikation, æstetik og formidling.Elektronik og systemer; analyse, design og konstruktion af ana-loge og digitale elektroniske kredsløb og systemer.Software og data; analyse, design og programmering af soft-waresystemer samt teorier og algoritmer til analyse og behand-ling af data.Organisation og marked; virksomhedsdrift, -kommunikation, -forståelse og -etablering samt økonomi, ledelse, jura, innovati-on, markedsanalyse og marketing.


A A U - C P H . D K

14

Værdiskabelse i dansk industri er en kritisk forudsætning for vores

velfærdssamfund. På bacheloruddannelsen i Produktionsudvikling

(Manufacturing and Operations Engineering) på Aalborg Universitet i

København rustes du til at skabe fremtidens produktionssystemer.

Du får grundlæggende viden inden for tekniske vidensområder

såsom innovation, bæredygtig produktionsudvikling,

planlægning og teknik- og projektledelse. Du får

også viden om de nyeste IT-værktøjer til in-

novation og design som fx 3D print og ra-

pid prototyping. Du lærer om de nyeste

produktionskoncepter som fx lean,

agile, scrum og crowd sourcing, og

endelig får du viden om organise-

ring, projektledelse og medarbej-

dernes rolle i produktionsudvik-

lingen.

Du lærer at anvende de nyeste

værktøjer og metoder til inno-

vation og produktionsudvikling

gennem de seks semestre, som

uddannelsen dækker. Samtidig

lærer du at indgå selvstændigt i

fagligt og tværfagligt samarbejde

samt at håndtere grundlæggende

(tvær)fagligheder i krydsfeltet mellem

produkt, service og produktionsudvikling.

Fra 3. semester får du mulighed for at foku-

sere særligt på enten innovationsteknologi eller

på produktionskoncepter. Desuden får du i løbet af de

6 semestre mulighed for at fokusere på en specifik branche,

da uddannelsen bygges op om flere projektforløb i samme virksomhed.

På 1. semester er projekttemaet ”Fra klassisk til moderne produktion

og service”, og du har desuden kurser om materialer og mekaniske pro-

cesser, problembaseret læring, teknologi og samfund samt matematik.

På 2. semester beskæftiger du dig med produkt- og serviceudvikling i

projektet, og du har kurser i fx produktudvikling og produktservicedesign

samt matematik.

Produkter, processer og automatisering er projekttemaet på 3. seme-

ster. På dette semester kan du vælge fag inden for to spor: Innovati-

onsteknologi og Produktionskoncepter. Semestret har ét fælleskursus

-fremstillingsprocesser, automation og robotter - mens de to øvrige kur-

ser er målrettet de to spor: Innovationsteknologi, som beskæftiger sig

med nye materialer og processer og digital fremstillingsteknologi, og

produktionskonceptretningen, som beskæftiger sig med produktive og

sunde job og med digitale fremstillingsmodeller.

På 4. semester er projekttemaet intelligent produktions- og servicede-

sign. Semestret byder på ét fælles kursus omhandlende statistik, mens

de to øvrige kurser er målrettet de to spor: innovationsteknologi og

produktionskoncepter.

På 5. semester er der igen samling med fælles

kurser om produktions- og serviceøkonomi og

værdikæder. Du kommer til at arbejde med

projekttemaer inden for produktions- og

servicemanagement.

På 6. semester skriver du dit bache-

lorprojekt inden for temarammen

innovativ produktionsudvikling.

Derudover er der et obligatorisk

kursus i viden skabsteori, mens

du i det sidste kursus kan vælge

et af tre kurser: virksomheds-

systemer, intelligent produktion

eller fremstillings- og servicein-

formationssystemer.

DIN FREMTID

Med en bacheloruddannelse i Produk-

tionsudvikling har du bl.a. adgang til kan-

didatuddannelserne i Globalt Systemdesign,

Operations and innovation Management (Værdi-

kæder og Innovationsledelse), Virksomhedsteknologi,

Design af Mekaniske Systemer, Virksomhedssystemer samt

Produktion. Dermed er du på vej mod jobfunktioner inden for robottek-

nologi, produkt, service- eller produktionsudvikling hos fx en industri-

virksomhed, en IT-udviklingsvirksomhed, en medievirksomhed eller en

servicevirksomhed. En anden mulig jobtitel, som færdiguddannet kan-

didat, er rådgiver inden for innovations- eller produktionsudvikling, der

arbejder med de kreative udviklingsprocesser inden for skabelse af nye

forretningsområder med særlig fokus på produktionssiden.

BA

CH

EL

OR

P R O D U K T I O N S U D V I K L I N G

TYPE: Bachelor (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? studieguide.aau.dk / ses.aau.dk

PRODUKTIONSUDVIKLING / PRODUKTIONSPLANLÆGNING / INTEGRERET PRODUKTUDVIKLING / SERVICESYSTEMUDVIKLING

OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE, PRODUKTIONSSYSTEMER OG MARKEDSSKABELSE

(AFVENTER GODKENDELSE I MINISTERIET. KONTAKT STUDIEVEJLEDNINGEN)


A A U - C P H . D K

15

Vil du være med til at udvikle bioteknologiske løsninger til fremtidens

samfund? Interesserer du dig for bæredygtighed og grøn energi?

Og brænder du for at få indsigt i naturens grundlæggende kredsløb?

Bacheloruddannelsen i Sustainable Biotechnology tager

udgangspunkt i de nyeste grønne teknologier til udvikling

af fremtidens energiforsyning.

På uddannelsen opnår du færdigheder og kompetencer inden for moleky-

lærbiologi, bioteknologi, mikrobiologi, bioraffinaderier, bæredygtighed og

andre naturvidenskabelige forskningsområder. Gennem forelæsninger

og projektarbejde kommer du til at beskæftige dig med analyse og sam-

menligninger af forskellige biologiske produktionsmetoder til fremstilling

af blandt andet fødevarer, energi, biokemikalier og råvarer. Uddannelsen

foregår på engelsk i et internationalt stærkt forskningsmiljø, der forbere-

der dig til fremtidens udfordringer i en global sammenhæng.

I løbet af uddannelsens 1. semester får du overblik over biologisk pro-

duktion (fødevareproduktion, medicinalindustri, enzymer, ingredienser og

kemikalier), som den foregår i dag, og hvordan den kan frigøres fra fossile

ressourcer. For at kunne undersøge, beregne og udvikle bæredygtig bio-

teknologisk produktion følger du kurser i bl.a. Organisk kemi og Lineær

Algebra, og i projektarbejdet kan du fx beskæftige dig med bæredygtig

produktion af kemikalier fra plantebiomasse.

Vægten på 2. semester ligger på biokemi og cellebiologi ud fra et an-

vendelsesorienteret perspektiv. Sammen med biologisk produktion på 1.

semester får du her det biologiske fundament for ud-

dannelsen. På 2. semester har du bl.a. kurser

i Biokemi og Calculus.

Organismerne og deres processer

er i fokus på 3. semester. Bio-

brændstoffer er valgt som

produkt i projektet, som

kombinerer forståelsen

af organismerne og

deres diversitet og

processer.

På 4. semester

kommer du til at ar-

bejde med proces-

serne i bæredygtig

bioteknologi. Dine

biologiske færdighe-

der bliver endvidere

udbygget med genetik

og molekylærbiologi,

hvor vægten vil ligge på

modifikation af organismer

til bioteknologisk produktion.

På 5. semester designer du en

bæredygtig bioteknologisk virksom-

hed. Dette arbejde understøttes af kurser i

bioteknologisk procesteknik, matematisk modelle-

ring af bioteknologiske processer samt overordnet statistik.

På 6. semester skrives bachelorprojektet, som kan udføres i samarbejde

med en virksomhed eller som selvstændigt forskningsprojekt.

DIN FREMTID

Bacheloruddannelsen i Sustainable Biotechnology er især tilrettelagt for

dig, som ønsker at fortsætte på kandidatniveau med civilingeniøruddan-

nelsen i Sustainable Biotechnology eller en anden kandidatuddannelse

inden for bioteknologi.

Som færdiguddannet kandidat i Sustainable Biotechnology kan du få job i

virksomheder, som arbejder med avanceret screening, foder– og fødeva-

reproduktion, medicinalproduktion og rådgivning. Du har også mulighed

for at blive ansat i forskningsinstitutioner eller offentlige myndigheder.

S U S T A I N A B L E B I O T E C H N O L O G Y

TYPE: Bachelor (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]


INTENSIVT SELVSTÆNDIGT LABORATORIEARBEJDE / BRED GRUNDLÆGGENDE UDDANNELSE

UDVIKLING AF BÆREDYGTIGE BIOTEKNOLOGISKE LØSNINGER PÅ FREMTIDENS PROBLEMER

BA

CH

EL

OR

På studiet er lektorerne altid klar til at hjælpe med faglige problemer eller ud-

fordringer i gruppen, og hvis de ikke kan hjælpe, så sørger de for, at du bliver sendt videre til en anden, der kan. Det giver en virkelig god studieople-velse, at underviserne er så engagerede i mit arbejde på studiet. Jeg har bl.a. i praksis prøvet at fremstille bioethanol fra gær og halm og citronsyre fra svampe. Begge dele i håbet om at komme til at leve i en bæredygtig verden, der kører på grøn energi.

M A R T I N E H O L M B E R G O L E S E N

S T U D E R E N D E P Å S U S T A I N A B L E B I O T E C H N O L O G Y


A A U - C P H . D K

16

Kunne du tænke dig at arbejde med kommunikation mellem tekniske

eksperter og forskellige brugergrupper som fx borgere, politikere

og virksomheder? Og drømmer du om at kunne rådgive om ansvar-

lig brug og udvikling af ny teknologi? Teknoantropologi handler om

krydsfeltet mellem teknologi og menneske. Med en bache-

loruddannelse i Teknoantropologi får du viden om og

færdigheder inden for både den nyeste teknolo-

giske og naturvidenskabelige udvikling og de

menneskelige processer, som påvirker og

omgiver den teknologiske udvikling.

På uddannelsen bliver du fortrolig med den

nyeste teknologi og med antropologiske te-

orier og metoder. Du får viden om og forstå-

else for, hvordan mennesker handler, ople-

ver og skaber mening igennem teknologi, og

om de kulturelle og sociale processer, der er

med til at forme mennesket og teknologien. Du

vil eksempelvis kunne bruge denne viden til at

rådgive udviklere af mobiltelefoner om, på hvilke

måder teknologien anvendes. Teknoantropologi hand-

ler også om den ofte manglende kommunikation mellem tek-

niske fagfolk og fx ledelse, brugere og offentlige myndigheder. Du bliver

derfor også undervist i formidling, tværfaglig videnskabsfilosofi, interes-

sentanalyse og brugerdreven innovation, som gør dig i stand til at ”over-

sætte” teknologiske problemstillinger og løsningsforslag til ikke-fagfolk.

Derudover arbejder du aktivt med teknologietik, som sætter dig i stand til

at træffe ansvarlige beslutninger om teknologi.

1. semester handler om at kombinere humaniora/samfundsvidenskab

med natur-/teknisk videnskab. Projektarbejdet er tværfagligt og tager

udgangspunkt i relationerne mellem ’mennesket og teknologien’.

I projektet på 2. semester arbejder du med teknologisk innovation og

etik. Projektarbejdet understøttes af kurserne ’Teknologi og etik’ samt

’Teknologi på mikroplan’.

På 3. semester er der fokus på teknologi i antropologisk perspektiv. Pro-

jektarbejdet støttes af kurser i ’Antropologiske metoder’ og ’Analyse af

teknologiens aktører’

På 4. semester skriver du projekt om ’Brugerdreven innovation’ og følger

kurser i ’Teknologi i et makroperspektiv’ og ’Metoder til antropologidrevet

design’.

På 5. semester hedder projektet ’Deltagende observation i teknologi-

kulturer’, hvor du vil få kompetencer til at reflektere over metodiske og

etiske udfordringer i forbindelse med undersøgelse af teknologikulturer.

På 6. semester skal du arbejde med dit bachelorprojekt. Dette arbejde

vil gøre dig i stand til selvstændigt at håndtere en kompleks problemstil-

ling vedr. en ny teknologis kulturelle, institutionelle, organisatoriske eller

etiske dimension.

DIN FREMTID

Med en bacheloruddannelse i Teknoantropologi

kan du læse videre på kandidatuddannelsen i

Techno-Anthropology. Som færdiguddannet

teknoantropolog vil du være klædt på til at

arbejde på tværs af kulturer og landegræn-

ser. Du kan finde ansættelse i fx en HR- eller

PR-afdeling i både offentlige organisationer

og videnstunge private græsrodsorganisati-

oner. Du kan også få job i et ledelsessekre-

tariat som projektleder, analysemedarbejder,

lobbyist eller konsulent.

BA

CH

EL

OR

T E K N O A N T R O P O L O G I

TYPE: Bachelor (BSc) / LÆNGDE: 3 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? ses.aau.dk / studieguide.aau.dk

ANTROPOLOGISKE METODER / TVÆRFAGLIG KOMMUNIKATION

TEKNOLOGISK INNOVATION / TEKNOLOGIETIK / SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET

Da jeg første gang læste om Teknoan-tropologi, kunne jeg med det samme

mærke, at det var det rigtige studie for mig. Og det lyder måske lidt lyserødt, men sådan var det. Jeg var ikke hundrede procent samfundsfaglig el-ler naturvidenskabelig, men havde en interesse i begge boldgader. Derfor var teknoantropologis tværfaglighed et must for mig. Men det var ikke bare tværfagligheden, der appellerede til mig, det var også fornemmelsen af, at Teknoantropologi var et studie, der fulgte verdens teknologiske og menneskelige udvikling. Det var noget, jeg ønskede at være med til - at støtte vores verdens udvikling på den mest hensigtsmæssige måde. Jeg håber på, at jeg kan være med til at skabe vedvarende løsninger, der kan afhjælpe presset på miljøet.

S A R A H I B E N F A J E R B E R G

S T U D E R E N D E P Å T E K N O A N T R O P O L O G I


A A U - C P H . D K

17

Byliv, boligforhold og befolkningens bosætningsmønstre har vidt-

rækkende betydning for både samfundet som helhed og den enkelte.

Interesserer du dig for levekår, boligsociale forskelle, effekten af

ejendomsprisernes fluktuationer eller betydningen af regionale eller

bymæssige uligheder, så er kandidatuddannelsen i

By, Bolig og Bosætning noget for dig.

Boligmarkedet, boligforhold og den regionale bosætning er emner, der tit

optræder i medierne. Der er kommet større fokus på den regionale ud-

vikling og navnlig har kommunerne skærpet interessen for udviklingen

af bosætningsstrategier, brandingkampagner og boligpolitiske strategier.

På kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning får du en grundig ind-

føring i boligmarked, boligpolitik og boligforhold, bosætningsmønstre og

stedtilknytning samt de sociale og sociologiske konsekvenser heraf.

Endvidere vil du få en grundlæggende viden om boligforhold og -politik i

relation til byudviklingen, herunder byudviklingsstrategier.

Uddannelsen lægger stor vægt på at kombinere forskellige typer af data,

fx registerdata, surveydata og forskellige typer af kvalitative data med

geografiske informationssystemer (GIS) i forsøget på at udvikle analyse-

metoder, der tager højde for de store social-geografiske variationer, som

findes såvel i bymiljøet som i landdistrikterne.

Forudsætningen for at starte på kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bo-

sætning er, at du har en bacheloruddannelse i Sociologi, Statskundskab,

Politik & Administration eller en anden relevant bacheloruddannelse.

UDDANNELSENS INDHOLD

På 1. semester undervises der i sociodemografi, kvantitativ me-

tode, GIS, livsformer og klasser i storbyen samt i boligmarked

og boligpolitik. Hertil kommer et valgfag.

På 2. semester undervises i sociodemografi, kvalitativ metode,

rummets sociologi og stedets sociologi.

På 3. semester undervises i segregation, globalisering, hver-

dagsliv, forbrug, marginalisering og eksklusion. Der er indlagt

feltarbejde i dette semester.

På 4. semester skrives speciale.

UDLANDSOPHOLD, FAG OG PRAKTIK

Som led i kandidatuddannelsen By, Bolig og Bosætning, har du mulighed

for at tage et semester eller praktikophold i udlandet eller søge om et

praktikophold i en virksomhed i Danmark.

Aalborg Universitet, herunder Internationalt Kontor, har samarbejdsafta-

ler med alverdens universiteter. Et semester i udlandet kan være med til

at sætte et unikt præg - samt en international vinkel – på din uddannelse.

Samtidig kan et udlands- eller praktikophold være med til at styrke dit CV,

dine kommunikative og sproglige kompetencer samt klæde dig godt på til

at indtage arbejdsmarkedet.

JOBMULIGHEDER

Kandidatuddannelsen i By, Bolig og Bosætning vil især kvalificere dig

indenfor det by- og boligpolitiske felt. Sådanne opgaver vil typisk være

placeret i såvel offentlige og private virksomheder som i relevante mini-

sterier, i kommuners planafdelinger i forbindelse med deres tilsyn med

den almene sektor, i boligorganisationers stabsfunktioner samt i rådgi-

ver- og konsulentvirksomheder, hvor der er behov for kvalificeret analyse

og dokumentation.

B Y, B O L I G O G B O S Æ T N I N G

TYPE: Kandidatuddannelse (cand.soc) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected] / [email protected]

VIL DU VIDE MERE? bbb.samf.aau.dk

SOCIODEMOGRAFI / KVALITATIV- OG KVANTITATIV METODE / BOLIGFORHOLD,

BOLIGMARKED OG BOLIGPOLITIK / HVERDAGSLIV / SOCIAL DIFFERENTIERING I BYEN / LIVSSTIL

KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

18

KA

ND

IDA

T

Global Refugee Studies er en specialisering under Development and

International Relations og er et tværfagligt studium, der fokuserer på

flygtninge, udvikling og internationale relationer.

Kandidatuddannelsen har fokus på følgende temaer:

• Menneskerettigheder, internationale organisationer og retspraksis på

flygtningeområdet

• Diasporaer og transnationale identiteter

• Konsekvens af fordrivelse og sikkerhed, global governance

• Globalisering, etnicitet og social transformation

• Tvungen migration og intern fordrivelse af befolkningsgrupper

• Rehabilitering

• Mangel på udvikling som en årsag til og konsekvens af forskydning/

tvangsmigration

• Årsagerne til fattigdom og ulighed

• Statslige og ikke-statslige organisationers rolle - både på internationalt

og lokalt plan

• Køn, kvinder og børn

• Human Trafficking

• Kultur og identitet.

ET PRAKSISORIENTERET STUDIE

Global Refugee Studies klæder de studerende

på til en karriere inden for udvikling og huma-

nitær bistand. Gennem gæsteforelæsninger

og samarbejde med udviklingsorganisatio-

ner, som arbejder med flygtninge i Danmark

og udlandet, forankres den teoretiske vi-

den i reel praksis. Ydermere undervises de

studerende i ’Project Cycle Management’

og ’Logical Framework Analysis’ - begge

værktøjer som ofte anvendes i jobbet både i

den private og offentlig sektor.

PRAKTIK ELLER STUDIEOPHOLD I UDLANDET

På tredje semester, skal de studerende i praktik eller tilbringe et seme-

ster i udlandet. Målet er, at de studerende får mulighed for at fordybe sig

i studiets centrale problemstillinger. Nogle studerende afprøver og ud-

vikler deres kompetencer via praktik i humanitære hjælpeorganisationer,

på ambassader og i danske eller udenlandske NGO’er. Andre studerende

udvider deres horisonter gennem studieophold i udlandet eller på et af

de andre danske universiteter, hvor der er mulighed for specialiseringer

indenfor feltet.

KARRIEREMULIGHEDER

Kandidater fra Global Refugee Studies vil være i stand til at bestride jobs

i offentlige og private organisationer, der beskæftiger sig med interna-

tionale flygtninge- og migrationsspørgsmål. Kandidaten vil også have

kompetencer inden for politisk analyse og projektledelse, og være i stand

til at lede forsknings-, udviklings- og konsulentopgaver i tæt samarbejde

med forskellige aktører.

G L O B A L R E F U G E E S T U D I E S ( D E V E L O P M E N T A N D I N T E R N A T I O N A L R E L A T I O N S )

TYPE: Kandidat (cand.soc) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? www.studieguide.aau.dk/uddannelser/kandidat/53164/

FLYGTNINGE, MIGRATION, MENNESKERETTIGHEDER, UDVIKLING


A A U - C P H . D K

18


A A U - C P H . D K

19

KA

ND

IDA

T

Med den intensiverede globale konkurrence står virksomheder og

organisationer inden for industri, transport og service over for en

række udfordringer - hvordan sikrer man et godt produkt, tilfredse

kunder og medarbejdere og en bæredygtig økonomi?

På uddannelsen i Globalt Systemdesign får du kom-

petencer til at analysere, designe, optimere og

implementere forretningsprocesser inden for

netop disse områder.

En kandidatuddannelse i Globalt Systemde-

sign ruster dig til at:

• håndtere den kompleksitet, som virksom-

hederne møder i dag og i de kommende år

• analysere og modellere specifikke forret-

ningsprocesser

• analysere og modellere produkt-, service- og

produktionssystemer

• udvikle, simulere og vurdere forslag til forenk-

ling, standardisering og automatisering af arbejds-

gange og processer

På uddannelsens 1. semester kommer du til at arbejde med problemba-

seret læring og videnskabelig metode, udvikling og design af produkter

og services, design af produktions- og forretningssystemer, samt auto-

matiseringsteknologier og IT-applikationer.

På 2. semester kommer du blandt andet til at beskæftige dig med frem-

tidens digitale og intelligente produktions-og servicesystemer, analyse,

avanceret simulering og optimering af processer, formulering og im-

plementering af strategier, projektledelse og organisatorisk forandring,

samt økonomi.

På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et

virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde.

Du kan vælge mellem følgende muligheder:

• Virksomhedsophold i Danmark eller udlandet

• Studieophold på et andet universitet

• Langt afgangsprojekt (3.+ 4. semester)

• Teoretisk eller industrielt udviklingsarbejde.

På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. I specialet skal du løse et

industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her kan du beskæftige

dig med netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3

personer), og situationen minder meget om den, man har i industrien.

Dit afgangsprojekt har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videre-

udvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af

projektet på 3. semester.

UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD

På kandidatuddannelsens tredje semester har du mu-

lighed for at komme på et virksomhedsophold. Du

kan også vælge at tilbringe et semester på et af

de universiteter i udlandet, som AAU samar-

bejder med.

JOB OG KARRIERE

Som færdiguddannet kandidat i Globalt

Systemdesign kan du varetage kom-

plekse arbejdsopgaver inden for en lang

række forretningsmæssige og teknolo-

giske områder. Eksempler på stillings-

betegnelser, som du kan bestride med en

kandidatuddannelse i Globalt Systemdesign,

er produktionsdirektør, Lean Six Sigma konsu-

lent, IT-konsulent, logistikansvarlig og kvalitetschef.

G L O B A L S Y S T E M S D E S I G N

TYPE: Kandidat (cand.scient.techn.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]


ANALYSE OG MODELLERING AF SPECIFIKKE FORRETNINGSPROCESSER

ANALYSE OG MODELLERING AF PRODUKT-, SERVICE- OG PRODUKTIONSSYSTEMER

UDVIKLE, SIMULERE OG VURDERE FORSLAG TIL FORENKLING, STANDARDISERING OG

AUTOMATISERING AF ARBEJDSGANGE OG PROCESSER

Efter at have afsluttet min bachelorud-dannelse i Aalborg valgte jeg at stude-

re på kandidatuddannelsen i Global Systems Design for at få en bredere og mere solid forstå-else for de processer, der er involveret i at designe produkt- og serviceprocesser. Jeg tilegnede mig viden gennem forelæsninger med entusiastiske og seriøse undervise-re samt gennem projektskrivning i samarbejde med relevante virksomheder indenfor fagområdet.Jeg er meget glad for, at jeg valgte at studere Global Systems Design, fordi uddannelsen virkelig giver mig de rette færdighe-der, og lige så vigtigt, en selvtillid til at turde udfordre de må-der, som en virksomhed har opbygget forskellige processer på - både i produktions- og serviceafdelinger.

K E N N E T H K A L L E S Ø E

S T U D E R E N D E P Å G L O B A L S Y S T E M S D E S I G N


A A U - C P H . D K

20

KA

ND

IDA

T

Kandidatuddannelsen Human Centered Informatics (på dansk Infor-

mationsvidenskab) sætter fokus på samspillet mellem mennesker

og informations- og kommunikationsteknologi (ikt). Her lærer du om

processer i design, implementering og brug af ikt, som ofte foregår i

komplekse mellemmenneskelige organiseringer og kræver en

kombination af analytiske og designmæssige kompetencer.

Uddannelsen fokuserer derfor på både analyse af teknologiers brug og

betydning samt konstruktiv design af ikt og forandringsprocesser. På

uddannelsen får du således teorier, metoder og kompetencer inden for

ikt-design herunder brugersamarbejder og innovation, menneske-ma-

skine-interaktion herunder informationsarkitektur og interaktionsdesign,

ikt-datafangst og analyse, ikt og læring og analyser af brug af ikt.

Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab kobler analyse og design,

teori og praksis gennem det problembaserede projektarbejde, som typisk

foregår i samarbejde med virksomheder, offentlige organisationer eller

borgergrupper.

JOBMULIGHEDER

Kandidaterne har brede og nuancerede jobmuligheder og opnår bl.a. an-

sættelse som designere af digitale medier, analytikere, it-udviklere, pro-

jektledere, konsulenter og undervisere inden for computer-, software- og

multimediebranchen.

TYPE: Kandidat (cand.mag.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? www.huminf.aau.dk / studieguide.aau.dk

H U M A N C E N T E R E D I N F O R M A T I C S( I N F O R M A T I O N S V I D E N S K A B )

BRUGERPRAKSIS, BRUGERANALYSE OG FORUNDERSØGELSE

UDVIKLING OG DESIGN AF IKT / IKT-BASERET DATAFANGST OG ANALYSE

Jeg ville gerne have med it og menne-sker at gøre og ville gerne arbejde og

virke i en organisation gennem andre. Det, jeg synes er spændende, er at virke som formidler/brobygger i spændingsfeltet mellem bruger, og spe-cialister - være med til at omsætte brugernes behov og under-støtte deres arbejdspraksis gennem it-løsninger.

L A R S B Y R I A L S E N

K A N D I D A T I H U M A N C E N T E R E D I N F O R M A T I C S

B R U G E R P R A K S I S , B R U G E R A N A LY S E O G F O R U N D E R S Ø G E L S E

På dette modul arbejder vi med analyse af digital praksis, orga-nisatorisk praksis, kultur og læring relateret til ikt i brug. Du vil lære videnskabsteori, teori og metode til at analysere menne-skelig og organisatorisk praksis inden for specifikke domæner i arbejdslivet og hverdagslivet.

U D V I K L I N G O G D E S I G N A F I K T

På dette modul arbejder vi med design af ikt rettet mod en or-ganisatorisk eller anden professionel praksis. Du vil lære vi-denskabsteori, teori og metode til udarbejdelse af strategier og processer for systemudvikling, bruger-samarbejder, organisa-tionsforandring samt formalisering og produktdesign.

I K T - B A S E R E T D A T A F A N G S T O G A N A LY S E

På dette modul arbejder vi med metoder og teknikker som f.eks. loganalyse, eye tracking og sensor data til at indsamle viden om brugernes adfærd og interaktion med IKT-systemer. Du vil lære, hvordan denne type data kan bruges i design og støtte dataind-samling i bruger- og forundersøgelser. IKT-baseret datafangst giver mulighed for omfattende og detaljeret kortlæggelse af brugernes adfærd, og modulet vil også beskæftige sig med etiske overvejelser i anvendelsen af de forskellige metoder og teknikker.


A A U - C P H . D K

21

KA

ND

IDA

T

IKTE på Aalborg Universitet København (AAU-Cph) har fokus på frem-

tidens internet (konvergens, Internet of Things, cloud computing).

Uddannelsen binder økonomi, brugere og teknologi sammen, så dine

løsninger både har et markedsperspektiv, er brugervenlige og anven-

der state-of- the art teknologier.

Du kommer i dybden med teori og metoder inden for entreprenørskab og

udvikler ikt-baserede løsninger og services til private og professionelle

brugere. Tidligere studerende har fx udviklet en elektronisk førerhund til

blinde, synkroniseret indhold til smart TVs og iPads, og anvendt hjerne-

bølger som password. Du lærer bl.a. om:

• Mobil- og web-teknologier, fx Google Android, HTML5 og Semantic Web

• Udvikling af services til smartphones og andre medieplatforme

• Servicearkitekturer og -platforme, herunder cloud computing

• Sikkerhed, privacy og lovgivningsmæssige/etiske aspekter, herunder

digitale identiteter

• Grøn ikt, smart homes og sensornet.

UDDANNELSEN

På IKTE på AAU-Cph specialiserer du dig inden for emnet konvergerende

medieteknologier (se studieguide.aau.dk for IKTE uddannelsen i Aalborg).

Under uddannelsen fokuserer du på et af de tre spor:

• Service development

• Business development

• Secure services and technologies

I projekterne arbejder du både med tekniske løsninger på konkrete pro-

blemer og med organisatoriske og økonomiske problemstillinger, fx tek-

nologivalg og implementering. Mange projekter bliver gennemført i sam-

arbejde med virksomheder, fx YouSee, Jayway og DR.

Al undervisning foregår på engelsk i en international atmosfære.

KOM FORAN I KØEN

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse

til civilingeniør, får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet

efterlyser folk med internationale erfaringer særligt på ingeniørområdet,

og derfor sætter AAU fokus på netop udlandsophold. Vi vil gerne være

med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som fær-

diguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen,

kommer man foran i køen til de bedste jobs. Tidligere IKTE-studerende

har været på UPC (Barcelona), La Trobe Univ. og Deakin Univ. (Melbourne)

samt praktikophold hos Telecom Bretagne (Brest).

DIN FREMTID

Uddannelsens tværfaglige profil gør dig i stand til at bygge bro mellem

teknisk orienteret it-udvikling, gode brugeroplevelser og koncepter med

forretningspotentiale. Du får jobmuligheder i private virksomheder inden

for tele-, it- og medieområdet, udstyrsproducenter, infrastrukturselskaber,

indholdsleverandører, serviceudbydere, konsulentvirksomheder, uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner samt inden for offentlig administration.

SÅDAN BLIVER DU OPTAGET

Følgende bacheloruddannelser giver adgang til IKTE på AAU-Cph:

• It, Communication and New Media

• Datateknik og it

• Elektronik og datateknik

• Elektronik og elektroteknik

• Elektronik og it

• Internetteknologier og computersystemer

• Sundhedsteknologi

• It-ingeniør fra DTU eller IHK

TYPE: Kandidat (civilingeniør, cand.polyt) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København og Aalborg / KONTAKT: [email protected]


I N N O V A T I V E C O M M U N I C A T I O N S T E C H N O L O G I E S A N D E N T R E P R E N E U R S H I P

AVANCEREDE MOBIL- OG WEBTEKNOLOGIER / FORRETNINGSUDVIKLING / SERVICEARKITEKTURER

PRIVACY / BRUGERBEHOV OG MARKED

Efter min bacheloruddannelse var det Software Engineering på DTU, der lå

først for; det var trods alt det, som jeg havde lavet hele tiden. Men efter at have hørt om ICTE, besluttede jeg at søge ind på AAU-Cph, og jeg har ikke fortrudt det. Som bachelor havde jeg lært om soft-warekonstruktion, programmeringsparadigmer og designmøn-stre mv. Med ICTE blev jeg en rigtig ingeniør, og jeg fik et bredere perspektiv. Uddannelsen gav mig indsigt i forskellige teknologi-er, især web, mobil og broadcasting, og det vigtigste; teknologi-konvergens og innovation.

M O H A M M A D H O M A Y O O N F A Y E Z

C I L V I L I N G E N I Ø R I I C T E

Mohammad arbejder i dag hos Mediathand, en dansk virksom-hed, som specialiserer sig indenfor bl.a. cloudbaserede mobile platforme.


A A U - C P H . D K

22

KA

ND

IDA

T

Vil du fremme lokale og sunde fødevarer? Kan du se dig selv styrke

madkulturen? Vil du designe nye madoplevelser?

Så skal du læse Integrated Food Studies.

UDDANNELSE FRA JORD TIL BORD

Integrated Food Studies er en international kandidatuddannelse, der be-

skæftiger sig med udfordringer inden for bæredygtighed, sundhed, pro-

duktion og forbrug af fødevarer. Uddannelsen har en helhedsorienteret

tilgang, hvor der arbejdes med hele fødevarekæden - fra produktion og

forarbejdning til køkkener, måltider og forbrug. Uddannelsen er på en-

gelsk og henvender sig til både danske og internationale studerende

med en bacheloruddannelse i sundhed og ernæring, folkesundhed eller

fødevarevidenskab - også bacheloruddannede, der har været på arbejds-

markedet i nogle år og nu gerne vil videreuddanne sig. Alt efter faglige

kvalifikationer kan fx også kokke eller madsociologer optages. Så hvis du

interesserer dig for bæredygtighed, sunde fødevarer og nye madoplevel-

ser, så er uddannelsen noget for dig.


Undervisningen er tilrettelagt, så der på hvert

semester er tre kurser indenfor hvert af de

tre fagområder:

• Design

• Ernæringsvidenskab

• Fødevaresociologi

Kurserne på studiet vil give dig

indsigt i forskellige tilgange og

teoretiske og metodiske for-

ståelser indenfor de tre fag-

områder og dermed kvalificere

dig til at kunne arbejde med

forskellige typer af problemstil-

linger som færdiguddannet kan-

didat. På hvert semester skal du

udarbejde et projekt, hvor du arbej-

der integreret med de tre fagområder.

I projekterne vil du fx komme til at arbejde med maddannelse, ernæring

og bæredygtighed i madordninger i skoler og børnehaver, omstilling til

økologi samt design af madoplevelser og produktinnovation.

UDLAND OG PRAKTIK

Du kan tage et udlandsophold i forbindelse med uddannelsen. Et ophold

hvor du fx indhenter viden til dit speciale. På den måde opnår du en inter-

national indgangsvinkel til et fremtidigt job.

HVAD ER MINE KARRIEREMULIGHEDER?

Som uddannet kandidat i Integrated Food Studies har du en tværfaglig

tilgang, der kombinerer metoder fra sociologi, antropologi, ernæringsvi-

denskab og design. Uddannelsen giver dig derfor et stort udvalg af karrie-

remuligheder. Du kan fx starte egen virksomhed. Du kan også få en karri-

ere inden for det offentlige, hvor du kan arbejde med forandringsledelse,

fx i form af udvikling af nye måltidsløsninger til skolebørn eller ældre

borgere. Du kan også arbejde med produktudvikling, strategisk ledelse og

teknologiudvikling i fødevareindustrien, få job som kost- og ernærings-

konsulent eller varetage sundheds- og ernæringskampagner i offentligt

regi. Du kan også få ansvaret for events og aktiviteter i organisationer

eller styrelser.

TYPE: Kandidat (cand.scient.techn.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected] DU VIDE MERE? Se ifs.aau.dk / studieguide.aau.dk

I N T E G R A T E D F O O D S T U D I E S( I N T E G R E R E D E F Ø D E V A R E S T U D I E R )

DESIGN OG GASTRONOMI / FØDEVARESOCIOLOGI

FØDEVAREPOLITIK-UDVIKLING OG GOVERNANCE / FOLKESUNDHEDSERNÆRING

DERFOR VALGTE JEG UDDANNELSEN…Det var kombinationen af flere for-

skellige faglige retninger, der fik mig til at søge ind på Integrated Food Studies. Uddannelsen – specielt kurserne FOOD+DESIGN - har givet mig en helt ny indsigt i mad. Fx skulle vi på 2. semester til eksamen i udvikling af en pastatype, hvor vi startede helt fra begyndelsen med selve materialet, altså selve pastadejen, og endte med en rigtig pasta. Jeg var rigtig godt tilfreds med mit resultat, og synes det var en meget spændende proces at gå igennem. Efter uddannelsen vil jeg gerne undervise og skrive om mad. Jeg er ved så småt at starte mit eget firma, og jeg hå-ber på at kunne udbyde kurser og foredrag, udvikle opskrifter og skrive artikler for diverse. Jeg kan også sagtens se mig selv som projektmedarbejder hos Madkulturen, i Københavns Mad-hus eller lignende virksomheder.

M I A S K Ø T T M Ø B J E R G

S T U D E R E N D E P Å I N T E G R A T E D F O O D S T U D I E S


A A U - C P H . D K

23

KA

ND

IDA

T

Har du lyst til at arbejde med it-støttet læring, undervisning eller

kompetenceudvikling i virksomheder, organisationer og institutioner?

Så er It, læring og organisatorisk omstilling måske noget for dig.

Uddannelsen kan kombineres med flere forskellige bachelor- og profes-

sionsbachelorbaggrunde. Den er fleksibelt tilrettelagt som en virtuel ud-

dannelse med undervisningshold i Aalborg og København.

PROFIL OG FAGLIGT INDHOLD

Du får kendskab til teorier og metoder om it, læring og didaktisk design,

og du får teknikker til at udvikle læring, undervisning og samarbejde i or-

ganisationer ved hjælp af it. Uddannelsen udforsker og eksperimenterer

med de nyeste teknikker og teknologier til netbaseret kommunikation i

it-baserede læringsrum. Læring og omstilling er nøglebegreber, og ud-

dannelsens mål er at sætte dig i stand til at tage del i de it-integrerende

forandringsprocesser, som finder sted i organisations- og uddannelses-

sammenhænge. Du vil opnå kompetencer i at håndtere og støtte viden-

deling og læreprocesser i forbindelse med organisatorisk omstilling samt

hands-on-erfaring med forskellige former for it-støttede lærerprocesser.

MED PRAKSIS FOR ØJE

Uddannelsen er opbygget i moduler, der hver især indeholder et afrundet

fagligt område, som du arbejder med i en projektgruppe eller individuelt.

På dit specialesemester vælger du en problemstilling, som du fordyber

dig særligt i. Der er mulighed for at lægge et udlandsophold ind i uddan-

nelsesforløbet.

FLEKSIBEL TILRETTELÆGGELSE

Uddannelsen er praksisrettet og eksperimenterende med projektarbej-

de som et vigtigt element. Herigennem udvikler du faglige og metodiske

kompetencer samt formidlings- og samarbejdskompetencer. Uddannel-

sen er fleksibelt tilrettelagt. Der vil være dage bestående af work shops,

hvor du skal være fysisk til stede. Undervisningen er tilrettelagt, så du

får kendskab og indsigt i fagligheden, og der vil være gode muligheder

for dialog og sparring med underviserne på uddannelsen. Denne dialog

kan foregå i samme lokale, som du er i, eller over videokonference. Der

anvendes således både kommunikation i webbaserede seminarrum, vir-

tuelt interaktivt samarbejde samt ansigt til ansigt-seminarer, hvor tekno-

logien er i spil i praksis. Som studerende har du mulighed for at komme

med input til, hvilke læreprocesser og fagligt indhold, der er vigtigt at få i

spil i undervisningen og i projektarbejdet.

KOMPETENCEPROFIL OG JOBMULIGHEDER

Du opnår kompetencer inden for:

• Innovation

• Procesledelse og projektledelse

• It-støttet undervisning og vejledning

• Interkulturel kompetence

• It-produktions- og brugerkompetencer.

Du kvalificerer dig til jobfunktioner inden for it og læring samt inden for

organisatoriske omstillings- og læreprocesser. Mulige stillingsbetegnel-

ser kan være proceskonsulent, projektleder eller HR-medarbejder.

TYPE: Kandidatuddannelse (cand.it) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: Læses virtuelt / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? www.iloo.aau.dk /studieguide.aau.dk

I T, L Æ R I N G O G O R G A N I S A T O R I S K O M S T I L L I N G

IT OG LÆRING / IT-DIDAKTISK DESIGN / NETBASERET KOMMUNIKATION / KULTUR OG GLOBALISERING

INNOVATIONSPROCESSER / LEDELSE OG ORGANISATION / ORGANISATORISKE FORANDRINGSPROCESSER

Jeg søgte ind på uddannelsen med en baggrund som professionsbachelor

som pædagog. Uddannelsen kombinerer på en unik måde de mere bløde værdier indenfor det humanistiske med de spændende potentialer, som findes i informationsteknologierne. Selv arbejder jeg på at star-te op for mig selv som iværksætter.

M A X J E N S E N

2 7 Å R , K A N D I D A T 2 0 1 3

Jeg er bachelor i pædagogik og valgte uddannelsen på grund af en dyb inter-

esse for læring og kompetenceudvikling og på grund af den store udbredelse, som it har i det moderne liv. Jeg har opnået stærke evner til at analy-sere og forme it-støttede læreprocesser, netværk og udvikling. Uddannelsen kan bruges bredt i dansk erhvervsliv, og den har været med til at skaffe mig mit første job som alumnekoordinator.

S N O R R E R U B I N

3 1 Å R , K A N D I D A T 2 0 1 3


A A U - C P H . D K

24

KA

ND

IDA

T

Kandidatuddannelsen i Kommunikation fokuserer på kommunikation

i professionel kontekst. Det drejer sig både om den medieformidlede

og den mellemmenneskelige kommunikation, som den folder sig ud

mellem organisationer og deres ansatte, medlemmer, (for)brugere,

interessenter og borgere. I den eksternt rettede kommunikation er

medier, marked og offentlighed i fokus; med blandt andet afsæt i

målgruppe- og segmentanalyser arbejdes der her med tilrettelæg-

gelse af programvirksomhed, informationskampagner samt politisk

kommunikation og reklame. I den internt rettede kommunikation er

der fokus på ansigt til ansigt-kommunikation, dvs. roller, positio-

neringer og forhandlinger i samtale og dialog, fx i forbindelse med

virksomheds- og organisationsudvikling.

KOMMUNIKATION SOM PROFESSIONEL PRAKSIS

Kurset har fokus på at analysere, forstå og evaluere kommunikation i

professionelle kontekster. I undervisningen kombineres interpersonel-

le, medieteoretiske og organisationskommunikative fagligheder. Kurset

giver indsigt i aktuelle udviklinger og problemstillinger inden for kom-

munikationsfeltet samt baggrund for at diskutere og vurdere muligheder

for professionelle kommunikationsindsatser. I det problemorienterede

projektarbejde kan man fordybe sig inden for ekstern, intern og integre-

ret organisationskommunikation i lokale, nationale eller internationale

sammenhænge.

JOBMULIGHEDER

Kandidaterne har brede og nuancerede jobmuligheder og opnår bl.a. an-

sættelse som informations- og kommunikationsmedarbejdere, PR- og

marketingsmedarbejdere, undervisere, projektledere eller konsulenter

inden for organisations og personaleudvikling.

TYPE: Kandidat (cand.mag.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? www.huminf.aau.dk / studieguide.aau.dk

K O M M U N I K A T I O N

FORANDRING OG INTERVENTION GENNEM KOMMUNIKATION / MEDIEÆSTETIK

ORGANISATIONSKONSULTATION, -KOMMUNIKATION OG -UDVIKLING

FORANDRING OG INTERVENTION GENNEM KOMMUNIKATION

På kurset arbejdes der med at varetage og vurdere professio-nelle kommunikationsindsatser, hvor forandringsprocesser og intervention er i centrum. Kurset giver indsigt og kompetence i analytiske, strategiske, dialogiske og kreative processer i for-bindelse med forandring af og gennem kommunikation. I det problemorienterede projektarbejde kan man fordybe sig inden for ekstern, intern og integreret organisationskommunikation. Desuden lægges der vægt på at formidle resultaterne af projek-tarbejdet til ikke-fagfæller.

MEDIEÆSTETIK

Kurset giver grundlæggende viden om den nyere teoridannel-se inden for det æstetiske felt. Fokusset ligger på at behand-le æstetiske problemstillinger i mediemæssig sammenhæng (skrift, billeder, film og fortællinger, lyd, rum-tid, interaktive manifestationer), men også i fysisk rumlig forstand (by- og byg-ningsrum, arkitektoniske og virtuelle rumdannelser). Kurset giver grundig viden om og forståelse for mediernes æstetiske udtryk og indhold, samspillet mellem forskellige æstetiske res-sourcer og modaliteter (auditive, visuelle, verbale osv.) samt æstetikkens kommunikative effekter.

ORGANISATIONSKONSULTATION, -KOMMUNIKATION OG -UDVIKLING

Kurset præsenterer og diskuterer væsentlige teorier og para-digmer inden for organisations- og kommunikationsudvikling. Det har fokus på forskellige kommunikative konsulentmetoder, og hvad en kommunikationsfaglighed kan bidrage til i forhold til interne processer i organisationer. Det giver færdigheder og kompetencer til at analysere, diskutere og kritisk forholde sig til kommunikationsprocesser i organisationer og til at anvende de forskellige metoder til at skabe udvikling i organisationer.

Kommunikation er et vidt begreb, men igennem min kandidatuddannelse be-

gyndte jeg at specialisere mig, hvilket jeg var utrolig glad for. Desto længere du kommer på uddannelsen, desto mere kendskab får du til for-skerne (som er dine undervisere og projektvejledere). Det giver dig et rigtig godt udgangspunkt for dit speciale. Jeg har været glad for uddannelsen, og jeg kan varmt anbefale den til alle, der interesserer sig for kommunikation.

G I A J E N T H I R A N ( K A L L E ) V E L M U R U G A N


A A U - C P H . D K

25

KA

ND

IDA

T

Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder

du samtidigt for digitalt byggeri, så er kandidatuddannelsen Cand.

scient.techn. i Ledelse og Informatik i Byggeriet som skræddersyet til

dig. Uddannelsen uddanner dygtige ledere,

der kan udvikle, anvende og formid-

le teknisk baserede videns- og

arbejdsprocesser i byggepro-

jekter, byggevirksomheder og

-organisationer.

UDDANNELSESINDHOLD

– TRE FAGLIGE SPOR

Uddannelsen er modulopbyg-

get og tilrettelagt med sam-

menhæng mellem kursusmodu-

ler med tematiseret undervisning

og projektskrivning. Kursusmoduler-

ne er organiseret i tre faglige spor: 1. Le-

delse og organisation, 2. Informatik og 3. Byg-

geteknologi og regulering. Uddannelsen tager sit faglige udgangspunkt i

netværksorienterede tilgange, der sætter ledelsesopgaverne i byggeriet i

relation både til organisation, byggeteknologi og information.

FAGSPOR 1: LEDELSE OG ORGANISATION

Undervisningen i Ledelsessporet har relationerne mellem teknologi og

organisation som overordnet fokus. Derudover sættes fokus på ledelse af

og i projekter og på usikkerhed som grundlæggende betingelse for byg-

geprojekter. Ledelsessporet dækker også undervisning i videnskabsteori,

metode og professionsetik.

FAGSPOR 2: INFORMATIK

Undervisningen i Informatik belyser grundlæggende forhold vedr. byg-

geriets anvendelse af IKT, med særlig fokus på de præmisser som den

digitale udvikling sætter, herunder den pågående udvikling inden for ob-

jektforståelse, klassifikationer samt standardiseringsprocesser.

FAGSPOR 3: BYGGETEKNOLOGI OG REGULERING

Undervisningen på dette spor sætter fokus på ’styring’ og samspillet

mellem byggeriets projektorganisering, byggeprocessens teknologi og

statslige reguleringsinstrumenter. En række af de temaer, der har do-

mineret udviklingsdebatten i byggeriet de seneste 20 år gennemgås og

analyseres med fokus på relationerne mellem styring og teknologi. End-

videre indgår undervisning i innovation og udviklingsprocesser.

JOB OG KARRIERE

Som cand.scient.techn. i Ledelse og Informatik i Byggeriet bliver du i

stand til at koordinere, organisere og forbedre udvekslingen af informa-

tioner mellem byggeriets mange parter og faggrupper. Du får kompe-

tencer til selvstændigt at varetage ledelses-, koordinerings-, forsknings-,

analyse-, udviklings- og rådgivningsopgaver i byggeorganisationer og/

eller offentlige og private virksomheder.

Uddannelsen klæder dig på med forskningsbaseret viden om byggebran-

chens udfordringer og digitaliseringen af byggeriet, og du får kompeten-

cer til at omsætte denne viden til en professionel praksis i byggeprojekter

og byggeorganisationer. Drømmer du om at arbejde som forsker, har du

også mulighed for at søge en ph.d.-uddannelse indenfor dit område.

TYPE: Kandidat (cand.scient.techn.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]


L E D E L S E O G I N F O R M A T I K I B Y G G E R I E T

LEDELSE OG KOORDINERING AF BYGGEPROJEKTER

DYBDEGÅENDE FORSTÅELSE FOR INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI I BYGGERIET

TVÆRFAGLIG KOBLING AF ORGANISATION, BYGGETEKNOLOGI OG INFORMATIK

Jeg fik blod på tanden, da jeg begyndte at se fornuften i, at uddannelsen ar-

bejdede med byggeriet i hele dets kompleksitet. Vi ser på tværfaglige problemstillinger: på ar-bejdsprocesser i relation til informationsprocesser, og på regulering i forhold til motivation og interesser hos virk-somhederne.

Dette er ikke en fortsættelse af konstruktørskolen. Dette er noget andet, som bygger på vores konstruktørviden, men vi bry-der den ned og bygger den op igen på en anden og ny måde. Det kan være vanskeligt med IKT-faget, men min forståelse af digi-taliseringens rolle har løftet sig radikalt siden konstruktørsko-len.

D A N I E L M A I M A N N , U D D A N N E T B Y G N I N G S K O N S T R U K T Ø R

S T U D E R E N D E P Å L E D E L S E O G I N F O R M A T I K I B Y G G E R I E T


A A U - C P H . D K

26

KA

ND

IDA

T

Lysdesign er en ny, tværfaglig og international

kandidatuddannelse, som bygger på en særlig

dansk og nordisk tradition for lysopfattelse; en

tradition, hvor lysets og materialernes tekniske

egenskaber sættes i spil for at skabe velvære

og æstetik.

Der foregår i disse år en revolution inden for lystek-

nologien, herunder intelligent og interaktiv styring af

lys i rum. Desuden fylder nye lysteknologier og brug af

interaktive skærme mere og mere i både det private og

offentlige rum. Derfor er der nu, men også i fremtiden, stor

efterspørgsel på professionelle og højtuddannede folk, der

forstår sig på lysdesign og kan arbejde med eksisterende tekno-

logier, og som kan udvikle de nye og smartere løsninger.

Med Lysdesign får du en fremtidssikret uddannelse med en attraktiv

international profil.

UDDANNELSEN

Du kommer til at arbejde med både dagslys og kunstlys i krydsfeltet mel-

lem tre videnskabelige retninger: medieteknologi, ingeniørvidenskab og

arkitektur. Formålet er at uddanne kandidater med en akademisk teknisk

såvel som procesrelateret tilgang til og en særlig fornemmelse for at

designe med lys i det virtuelle og fysiske rum. På uddannelsen skal du

bl.a. arbejde med samspillet mellem lysets fysiske grundelementer, lys-

teknologier, digitale medier, kontekst, menneskelige faktorer og design-

metoder.

På 1. og 2. semester får du kurser inden for de tre bærende fagområder:

ingeniørvidenskab, arkitektur og medieteknologi. 3. semester giver dig

mulighed for specialisering gennem dit valg af kurser eller et praktikop-

hold (se nedenfor), og på 4. semester skal du lave dit speciale.

KOM FORAN I KØEN

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse, får

du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk med

internationale erfaringer, og derfor sætter AAU fokus på netop udlands-

ophold. Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast,

når du skal søge job som færdi-

guddannet, og undersøgelser

viser, at med et udlandsop-

hold i bagagen kommer

man foran i køen til de

bedste jobs.

DIN FREMTID

Når du er færdig

med din uddan-

nelse, er der rigtig

gode jobmuligheder.

Lysdesignbranchen

har gennem mange

år efterlyst en kandidat-

uddannelse på højt inter-

nationalt niveau. Det fremgår

bl.a. af den meget omfattende

undersøgelse af behovet for en lys-

uddannelse i Danmark foretaget af innovati-

onsnetværket Dansk Lys i 2010 – 2012, som bl.a. konkluderer: “… efter-

som behovet er stort allerede i dag, bør arbejdet med at tilrettelægge

uddannelserne ske hurtigt”. Som kandidat i Lysdesign vil du være med til

at dække det længe eksisterende behov for professionelle lysdesignere

tilknyttet rådgivende ingeniører, designere eller arkitekter, større byg-

herrer, medieproduktioner, eventfirmaer osv. Her skal lysdesignere med

såvel kunst- som dagslys og medieteknologier skabe belyste fysiske og

virtuelle miljøer i bygninger, by- og landskabsrum.


Følgende og lignende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatud-

dannelsen i Lysdesign:

• Arkitektur og design

• Bygningsingeniører

• Bæredygtigt design

• Design

• IT-kommunikation

• IT-ingeniører

• Medialogi

TYPE: Kandidatuddannelse (cand.scient.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]


L I G H T I N G D E S I G N ( LY S D E S I G N )

DESIGN OG INNOVATION / LYSTEKNOLOGI / LYS, RUM OG OPLEVELSE / INTERAKTIVT LYSDESIGN



A A U - C P H . D K

27

DRØMMER DU OM at arbejde kreativt og innovativt med undervisning,

uddannelse og organisationsudvikling? HAR DU MOD PÅ at udvikle

læreprocesser og undervisning i en uddannelsessammenhæng?

TÆNDER DU PÅ at være med i tilrettelæggelsen af organisatoriske

forandringer i en virksomhed? ER DU VILD MED tanken om at komme

til udlandet og gøre en forskel i en international organisation?

Hvis spørgsmålene gør dig nysgerrig, er Læring og Forandringspro-

cesser måske lige dig. Uddannelsen kan kombineres med rigtig mange

bachelor baggrunde. Alt foregår i et spændende tværfagligt miljø, hvor du

opnår din egen særlige kompetenceprofil.

PRAKSIS- OG ERHVERVSRETTET

Uddannelsen giver dig et solidt teoretisk og metodisk fundament inden

for det pædagogiske og læringsteoretiske felt. Du vil komme til at opleve

flere forskellige undervisningsformer og få erfaringer med eksperimen-

terende arbejdsformer og metoder. Undervisningen er forankret i aktuel

forskning, og der indgår projektarbejde på alle fire semestre.

Gennem samarbejde med virksomheder og institutioner skal du selv

være med til at designe læreprocesser og undervisningsforløb eller ar-

bejde med at tilrettelægge og evaluere organisatoriske forandringer. Dels

for at få et konkret indtryk af sådanne processer i praksis, dels for at du

kommer til at opleve forskellige roller, udfordringer og krav på egen krop.

INNOVATION OG KREATIVITET

Innovation og kreativitet er i fokus hele vejen igennem uddannelsen. Du

skal selv være med til at skabe innovative lære- og forandringsprocesser

i samarbejde med virksomheder i ind- eller udland. Der er fokus på for-

midlingsfærdigheder, fx gennem brug af forskellige undervisningsteknik-

ker. Du får styrket dine evner til at kommunikere om faglige spørgsmål til

forskellige målgrupper. Som led i arbejdet med skriftlig formidling skal

du fx skrive artikler til tidsskriftet REFLEXEN, der er tilgængeligt online:

www.reflexen.learning.aau.dk.

VALGFAG

På 8. semester starter undervisningen på valgfagene. Du toner din ud-

dannelsesprofil gennem dit valgfag, som derved får betydning for din

samlede uddannelse. Der er tre valgfag:

Pædagogik og pædagogisk innovation - for dig, som er særligt interes-

seret i at arbejde med uddannelse og undervisning.

Organisatorisk læring - for dig, der gerne vil gå i dybden med organisa-

tionsudvikling.

Uddannelse og kompetenceudvikling i internationale institutioner og

organisationer - for dig, der lægger særlig vægt på det interkulturelle

aspekt.

JOBMULIGHEDER

Som færdig kandidat vil du have et solidt teoretisk og metodisk funda-

ment inden for det pædagogiske og læringsteoretiske felt. Du vil have

en unik profil, der er tonet efter din bachelorbaggrund, dit valg-

fag samt projektemner. Du vil opnå kompetencer til at ar-

bejde med forandringsprocesser samt uddannelses- og

udviklingsprocesser. Solide kompetencer, som kan

anvendes i mange forskellige sammenhænge. Du

vil eksempelvis kunne få arbejde som underviser,

personaleudviklingsmedarbejder, uddannelses-

konsulent, projektleder, HR-konsulent mv.

ADGANGSKRAV

Du kan optages med en relevant akademisk bache-

loruddannelse, en professionsbacheloruddannelse

som lærer, pædagog, i ernæring og sundhed eller en

relevant diplomuddannelse. Andre baggrunde kan også give

adgang efter konkret vurdering.

TYPE: Kandidatuddannelse (cand.mag.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? forandring.aau.dk / [email protected]

L Æ R I N G O G F O R A N D R I N G S P R O C E S S E R

VIDEN OM LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER / LÆRINGSPORTFOLIO I TEORI OG PRAKSIS

LÆRING I MULTIKULTURELLE KONTEKSTER / LÆRING OG FORANDRING I PRAKSIS

Læring og Forandringsprocesser ru-ster de studerende til at forstå, arbej-

de med og håndtere den kompleksitet og foran-derlighed i samfundet, som har skabt et behov for, at vi som mennesker og medarbejdere er om-stillingsparate, kan tænke nyt, gøre nyt og ville nyt – altså være innovative.

P E R N I L L E V. K . A N D E R S E N

C A N D . M A G . I L Æ R I N G O G F O R A N D R I N G S P R O C E S S E R

KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

28

På kandidatuddannelsen i Medialogy er der rig mulighed for at gå

i dybden med et konkret emne såvel som for at bruge noget af det

mere avancerede udstyr i vores laboratorier. Her kan du afprøve og

videreudvikle de nyeste teknikker inden for animation, design, virtual

reality, interaktiv 3D-elementer og brugerevaluering.

UDDANNELSEN

Multicam-produktion, narrative teknologier inden for tv-serier og audio-

visuelle fortællinger til webproduktion er nogle af de temaer, som du vil

stifte bekendtskab med på uddannelsen. Du vil indgå i produktionshold

med dine medstuderende, hvor I bl.a. tester de forskellige måder

at anvende filmoptagelser på inden for hhv. fiktion og fakta.

Vi udbyder fire profiler, som giver dig mulighed for at gå

i dybden inden for et bestemt område, som du har

udviklet interesse for gennem bachelorstudiet:

• Games

• Interaction

• Computer graphics

• Medialogy

På 1. semester får du kurser inden for bl.a.

multimodal perception and kognition, hvor du

skal lære om, hvordan den menneskelige hjerne

fungerer, og hvordan hjerneaktivitet kan måles. Se-

mesterprojektet handler om sansning af medier, hvor

du bl.a. skal arbejde med perception og kognitive processer.

På 2. semester skal du have kurser i fx multimediaprogrammering, som

handler om softwareudvikling samt narrativer i digital kultur, hvor du læ-

rer at fortolke trends i den digitale kultur. Semesterprojektet omhandler

mediering af virkeligheden, hvor du skal arbejde med forholdet mellem

virkelige og kunstigt genererede stimuli.

Du skal på 3. semester have et kursus inden for forskning i Medialogy, og

semesterprojektet omhandler medieinnovation. Projektet skrives under

den specialisering, som du har valgt. Du kan også vælge at tage på ud-

landsophold eller i praktik på 3. semester (se nedenfor).

4. semester er dit specialesemester. Her udbydes ingen kurser, da hele

semestret er dedikeret til arbejdet med kandidatspecialet. Det skrives

enten alene eller sammen med andre medialogystuderende i en gruppe.

KOM FORAN I KØEN

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse,

får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk

med internationale erfaringer, og derfor sætter AAU fokus på netop ud-

landsophold. Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige bal-

last, når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at

med et udlandsophold i bagagen kommer man foran i køen til de bedste

jobs. Studerende på Medialogy har været i praktik i fx Nordisk Film og

Harvestworks Digital Media Arts Center eller taget et semester i udlandet

ved andre store universiteter.

DIN FREMTID

Med en Medialogyuddannelse vil du have en stor fordel

i job, som kombinerer kreativitet med noget teknisk,

da du i løbet af uddannelsen vil få opbygget både

kreative og tekniske egenskaber. Medialoger ar-

bejder fx med:

• Udvikling af computerprogrammer og -spil

• Animation

• Virtual realitysystemer

• Digitalt design

• Testudvikling

• Projektledelse og medieproduktion typisk i film-

eller underholdningsindustrien og it-branchen.

TYPE: Kandidat (cand.scient.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: Aalborg, Esbjerg og København / KONTAKT: [email protected]


M E D I A L O G Y

USER EXPERIENCE DESIGN / MULTIMODAL INTERACTION / VIRTUAL REALITY / INTERACTIVE SPACES

Jeg læser på kandidatuddannelsen i Medialogy. Jeg bestod min bachelor-

uddannelse i sommer og er nu i gang på kandi-datuddannelsen. Denne uddannelse giver mig et speciale indenfor en af Medialogy’s mange grene, og jeg har valgt Games. Her vil jeg sandsynligvis fokusere mine studier på Horror games, hvorfor vi spiller dem, og hvordan vi kan gøre dem bedre og mere uhyggelige osv.

D A N N Y L A N G H O F F N I E L S E N

S T U D E R E N D E I M E D I A L O G Y

KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

29

Drømmer du om at arbejde med innovative ledelsesformer

i et internationalt perspektiv?

Flere og flere virksomheder er globale. Der er derfor stigende efter-

spørgsel efter medarbejdere, der kan møde de udfordringer, som udsprin-

ger af globaliseringen, og som kan udvikle og implementere strategier

og innovative værdikæder i et internationalt perspektiv. Kandidatuddan-

nelsen i Operations and Innovation Management - Global Management

(på dansk: Værdikæder og Innovationsledelse med specialisering i Global

Ledelse) klæder dig på til at arbejde med strategi- og forandringsproces-

ser i globale værdikæder. I løbet af uddannelsen opnår du både teoretisk

viden og praktisk erfaring inden for bl.a. ledelse, og teknologisk og or-

ganisatorisk forandring. Du får også redskaber til at drive og innovere

forretningsrelaterede værdikæder i en global kontekst.

I løbet af uddannelsen vil du arbejde med forskellige temaer, bl.a.:

• Strategisk planlægning og ledelse

• Innovations- og teknologiledelse

• Planlægning og ledelse af teknologiske og organisatoriske forandringer

• Forandringsledelse

• Organisationsudvikling

• Udvikling af nye forretningsmodeller

Din undervisning består både af forelæsninger, gruppearbejde og pro-

blemorienteret projektarbejde. Dit projekt skriver du sammen med dine

medstuderende i mindre grupper, hvor I samarbejder med en virksomhed

eller organisation om en virkelighedsnær problemstilling. Uddannelsen

udbydes internationalt, og al undervisning og litteratur er derfor på en-

gelsk. Det betyder, at du kommer til at færdes i et internationalt studie-

miljø med studerende fra hele verden.


På 1. semester arbejder du med ledelse og udvikling af virksomheders

globale værdikæder. Baggrunden for dette fokus er den stigende globali-

sering af virksomhedens værdikæde, der eksempelvis medfører, at virk-

somhedens udviklingsaktiviteter ligger i Danmark, produktionen i Kina,

mens kunderne er på det globale marked. Du arbejder i undervisningen

og i semesterprojektet med håndtering af både konsekvenserne og ud-

fordringerne af globaliseringen for virksomhedernes globale forretnings-

systemer.

På 2. semester arbejder du med globaliseringens betydning for virksom-

hedens innovation og forretningsskabelse. Globaliseringen af virksomhe-

den omfatter ikke kun produktion, men også virksomhedens innovative

aktiviteter. Dette semester fokuserer på globalisering og innovation, og

dermed på, hvordan den globale virksomhed kan styrke sin innovations-

evne. På 3. semester har du mulighed for at tage på virksomhedsophold,

enten i en dansk eller udenlandsk virksomhed eller studere et semester

på et udenlandsk universitet. Her har du mulighed for at fordybe dig i

udvalgte faglige problemstillinger, der har din interesse. På 4. semester

skriver du dit speciale. Her har du mulighed for at specialisere dig inden

for netop det område, du interesserer dig for.

JOB OG KARRIERE

Med en kandidatuddannelse i Værdikæder og Innovationsledelse med

specialisering i Global Ledelse opnår du kompetencer til at kunne drive

en række ledelsesmæssige opgaver i et internationalt perspektiv, og din

faglige profil er attraktiv for mange typer af virksomheder. Derfor er job-

mulighederne alsidige, og du er ikke låst fast i en bestemt jobfunktion.

Titlerne, som kan komme til at stå på dit visitkort, er mange – fx Supply

Chain Analyst, projektleder, konsulent og Strategic Purchaser. Operations

and Innovation Management - Global Management udbydes som både en

civilingeniør (cand.polyt.)- og en cand.scient.techn. uddannelse. Uddan-

nelserne giver samme kernefaglighed, men adskiller sig fra hinanden

via fokus i projektarbejdet og via de studerendes uddannelsesmæssige

baggrund.

HVEM KAN ANSØGE?

Cand. polyt. i Operations and Innovation Management - Global Manage-

ment: En række bacheloruddannelser inden for det teknisk-naturvi-

denskabelige område er adgangsgivende til Cand.polyt. uddannelsen i

Værdikæder og Innovationsledelse med specialisering i Global Ledelse

- eksempelvis bacheloruddannelserne i Global Business Development og

Global Business Engineering.

Cand.scient.techn. i Operations and Innovation Management - Global

Management: En række professionsbacheloruddannelser er adgangsgi-

vende til Cand.scient.techn. uddannelsen i Værdikæder og Innovations-

ledelse med specialisering i Global Ledelse (fx bygningskonstruktør og

maskinmester). Ligeledes er en bred vifte af andre bacheloruddannelser

adgangsgivende. Disse omfatter visse bacheloruddannelser inden for de

humanistiske, teknisk-naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige

fagområder. Du kan læse mere om adgangskrav for kandidatuddannel-

ser på s. 50.

TYPE: Kandidat (cand.polyt./cand.scient.techn.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]


O P E R A T I O N S A N D I N N O V A T I O N M A N A G E M E N T

- G L O B A L M A N A G E M E N T GLOBALISERING / VÆRDIKÆDER / INNOVATION

KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

30

Vil du arbejde med strategiudvikling i medieindustrien?

Så skal du læse Operations and Innovation Management – Media

Management (Dansk titel: Værdikæder og Innovationsledelse med

specialisering i Medieledelse).

Medieverdenen undergår spændende foran-

dringer i disse år. Nye kreative medieteknologier

dukker op næsten hver eneste dag, og mediein-

dustrierne forvandler sig med uhørt hastighed.

I dag dækker medievirksomheder ofte over for-

skelligartede aktiviteter såsom computerspils-

udvikling, film, animation, nyhedsfeed, blogs og

webapplikationer. Det betyder, at filmskabere,

spilproducenter, journalister og teknologipro-

grammørerne skal arbejde sammen.

Gårsdagens medievirksomheder, med speciale i

én sektor, som f.eks. aviser, forsvinder, og bliver

afløst af nye medievirksomheder, der dækker

over en bred vifte af forskellige medier. Disse

forandringer har resulteret i nye og komplice-

rede ledelsesudfordringer for medievirksom-

heder og, om muligt, endnu mere komplicerede

udfordringer for regeringer og beslutningstagere. Virksomhederne har

brug for medarbejdere, som kan facilitere samarbejdet mellem program-

mørerne, markedsføringsspecialisterne og de kreative ansatte. Disse

medarbejdere skal skabe fælles forståelse for problemer, skabe produk-

ter med tværkulturelle teams, ligesom de skal koordinere på tværs af

teknologiske platforme. Kort sagt, de skal udvikle, lede og pleje globale

medievirksomheder.

Uddannelsen udbydes internationalt, og al undervisning og litteratur er

derfor på engelsk. Det betyder, at du kommer til at færdes i et internatio-

nalt studiemiljø med studerende fra hele verden.


1. semester består af et projekt og en række kurser. I projektet foku-

seres der på temaet medieledelse. Projektemnet er forbundet med de-

sign af forretningssystemer for medievirksomheder, og du kan f.eks.

arbejde med outsourcing af spilproduktionen til Kina eller med styring

af medieklynger. Semesteret byder på kurser i

Media Management, Managing Global Business

Systems and Value Chains og Researching Bu-

siness Systems.

På 2. semester skriver du projekt inden for me-

dia management-domænet med særligt fokus

på innovation og teknologistyring i medievirk-

somheder. Du kan f.eks. arbejde med styring af

teknologisk konvergens i mediekonglomerater.

Udover det byder dette semester på bl.a. kurser

i Media Management, strategi og organisation.

På 3. semester har du mulighed for at tage

på virksomhedsophold, enten i en dansk eller

udenlandsk virksomhed, eller studere et seme-

ster på et udenlandsk universitet.

På 4. semester skriver du dit speciale inden for

temarammen medieledelse. Specialet skrives

ofte i samarbejde med en medievirksomhed.

JOB OG KARRIERE

Som kandidat med specialisering i Media Management vil du være en

værdifuld aktør i skabelsen af fremtidens medielandskab. Du vil f.eks.

kunne finde arbejde i en global medievirksomhed eller i det politiske sy-

stem, hvor du eksempelvis vil kunne arbejde med udvikling af strategipla-

ner, koordinering af teknologiske udviklingsprojekter med udgangspunkt i

faktuelle data eller med implementering af organisatoriske forandringer.

HVEM KAN ANSØGE?

Studerende med en bachelorgrad inden for humaniora, ledelse, ingeni-

ørvidenskab, samfundsvidenskab eller lignende kan søge om optagelse.

TYPE: Kandidat (Cand.scient.techn.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]


O P E R A T I O N S A N D I N N O V A T I O N M A N A G E M E N T

- M E D I A M A N A G E M E N TMEDIELEDELSE / MEDIETEKNOLOGIER / INNOVATION


A A U - C P H . D K

30

KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

31

På Service systemdesign lærer du om planlægning og organisering

ift. mennesker, infrastruktur, kommunikation og medier, hvad en

tjenesteydelse består af og samspillet mellem udbyder og kunder

og kundernes oplevelse.

I den private sektor betragtes servicedesign i stigende grad som et vigtigt

konkurrenceparameter. Servicedesignkonsulenter er efterspurgte inden

for rejseindustrien, sundhedsplejen, informationstjeneste, bankservice

og finansielle tjenesteydelser samt detailtjenester. Også den offentlige

sektor har for nylig understreget betydningen af servicedesign, når der

skal skabes nye borgerserviceydelser, og kvaliteten af de eksisterende

offentlige tjenester skal øges. Servicedesignere efterspørges i stigende

grad af de offentlige myndigheder til at reorganisere sundhedsydelser,

turistservices, trafik- og parkeringstjenester og offentlig administration,

eksisterende tjenesteydelser og som en støtte til indførelse af nye tjene-

steydelser.

UDDANNELSEN

Med denne uddannelse får du kompetencer inden for:

Industrielt design

• Produkter, tjenesteydelser og miljøer, hvor back office og front office er

fysisk placeret

• Æstetik, følelser og kommunikation, især i relation til interaktion

• Brugerinddragelse og deltagelse i værdiskabelse

Informationsteknologi

• Interaktion mellem brugere og tjenesteudbydere

• Informations- og kommunikationsstøtte til tjenesteydelsen

Ingeniørvidenskab og ledelse

• Funktionel og organisatorisk struktur, der understøtter

servicen i såvel back office som front office

• Servicestrategi og forretningsudvikling

KOM FORAN I KØEN

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse,

får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk

med internationale erfaringer, og derfor sætter AAU fokus på netop ud-

landsophold. Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast,

når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at med

et udlandsophold i bagagen kommer man foran i køen til de bedste jobs.

DIN FREMTID

Servicedesignere er efterspurgte, og jobmulighederne talrige. I den pri-

vate sektor er der gode muligheder inden for bankverdenen, hoteller,

logistik og transport samt telekommunikation. Ligeledes ser man i ser-

vicesektoren og i det offentlige i stigende grad behovet for servicedesign

inden for fx sundhed, turisme, transport og offentlig administration.


Følgende bacheloruddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i

Service systemdesign:

• Arkitektur og design

• Medialogi

• Art and technology

• It, communication and new media

• Interaction Design (diplomingeniør)Fra Syddansk Universitet

TYPE: Kandidat (cand.scient.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]


S E R V I C E S Y S T E M S D E S I G N

BRUGEROPLEVELSE OG INVOLVERING / SERVICEYDELSER / SOCIAL INNOVATION / STRATEGI OG FORRETNING


A A U - C P H . D K

31

KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

32

Socialt Arbejde udbydes både i Aalborg og København.

Som den eneste af sin slags i Danmark forholder uddannelsen sig til

sociale problemer og socialt arbejde ud fra både et samfunds- og et

praksisperspektiv. Du vil opnå et videnskabsteoretisk og metodisk

grundlag til at varetage undersøgelses-, analyse-, evaluerings-,

konsulent-, ledelses-, undervisnings- og udviklingsopgaver

indenfor det sociale område.


På 1. semester skabes et fælles teoretisk og analytisk

grundlag indenfor områderne: ”Perspektiver på

socialt arbejde”, ”Teorier om socialt problemer”

og ”Socialpolitik”.

På 2. semester er omdrejningspunkterne

”Aktørperspektiver på socialt arbejde”,

socialt arbejdes organisatoriske og

retlige ramme samt avanceret vi-

denskabsteori og samfundsviden-

skabelig metode.

På 3. semester er der fokus på

”Socialt arbejde i tid og rum”, hvor

man kan vælge mellem tre specia-

liseringer, ligesom man kan fordybe

sig gennem et virksomhedsophold/

praktik og/eller et af uddannelsens

egne valgfag eller andre uddannelsers

og universiteters valgfag på kandidatni-

veau. Virksomhedsophold/praktik og valgfag

kan eventuelt foregå i udlandet.

På 4. semester udarbejdes et speciale indenfor det

sociale felt.

EKSEMPLER PÅ SPECIALETEMAER

• Tidens usynlige magt. Om tidsforståelsers betydning i det sociale ar-

bejde

• Pårørende – en skjult ressource? Empirisk undersøgelse af pårørendes

inddragelse i hjerneskaderamtes rehabilitering.

• Æresrelateret vold – en kvalitativ undersøgelse af forskellige styrings-

former indenfor socialt arbejde med æresrelateret vold

• Anerkendelse i arbejdet med stofmisbrugere

• Hverdagsliv for børn med sindslidende forældre

• Det psykiske arbejdsmiljø i familieafdelinger

• Når vi ikke taler sammen – et studie af det sociale inklusionsarbejde

med asylbørn i folkeskolen

• Mit liv som hjemløs.

ERHVERVSRELEVANTE KOMPETENCER

Uddannelsen giver socialfaglige kompetencer på dansk og internationalt

niveau, fx til at:

• Analysere og implementere komplekse sociale programmer i forskel-

lige strukturer

• Udvikle det sociale arbejde i den offentlige, den private

og den frivillige sektor

• Planlægge og udføre socialfaglig undervisning

• Evaluere og undersøge sociale program-

mer med fokus på brugerinddragelse og

kvalitetsudvikling i det sociale arbejde

• Videreuddanne sig til ph.d.

OPTAGELSESKRAV

Man skal have en relevant bache-

loruddannelse. Det kan eksempelvis

være bachelor i Politik & Administra-

tion, Forvaltning, Politologi, Antropo-

logi, Sociologi, Statskundskab, Økono-

mi eller Psykologi. Det kan eksempelvis

også være en professionsbachelorud-

dannelse som socialrådgiver, sygeplejerske,

pædagog, lærer, ergoterapeut, fysioterapeut

eller jordmoder.

Det er dog en forudsætning, at man på den relevante uddan-

nelse og eventuelt efter-/videreuddannelse har bestået 30 ECTS i social-

og samfundsfag samt 30 ECTS i videnskabsteori og samfundsvidenska-

belig metode.

På uddannelsens afdeling i København er der adgangsbegrænsning og

optages maksimalt 150 studerende. Se nærmere vedr. optagelseskrav

og –procedurer på hjemmesiden eller på dette link: kortlink.dk/d3by

TYPE: Kandidat (cand.soc.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Dansk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? www.socialkandidat.dk

S O C I A LT A R B E J D E

SOCIALT ARBEJDE / TEORIER OM SOCIALE PROBLEMER / SOCIALPOLITIK / ORGANISATION / RETLIG REGULERING

AVANCERET VIDENSKABSTEORI / SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

33

Med en kandidatuddannelse i Sound and Music Computing (Lyd og

Musikteknologi) bliver du en vigtig medspiller i det nye informations-

samfund. Gennem en kombination af praksis og teori i emner som

datamodellering, signalbehandling, mønstergenkendelse, lydteknik,

lydopfattelse, kognition og interaktive systemer får du en solid bag-

grund inden for et fag i vækst.

Danmark eksporterer årligt for over 2 mia. euro inden for lyd- og mu-

sikbranchen, fx høreapparater, multimedieproduktion, musikudstyr, kom-

munikationsteknologi, hi-fi-udstyr, spiludvikling og måleudstyr mm.

Som civilingeniør i lyd- og musikteknologi er du uddannet til at

løse opgaver, der både kræver dyb teknisk indsigt samt vi-

den om de kreative aspekter og brugerne. Netop den-

ne kombination gør uddannelsen unik i Danmark, og

kompetencer inden for både det tekniske og kreative

område er meget efterspurgte.

UDDANNELSEN

Sound and Music Computing består af i alt fire seme-

stre. På 1. semester bliver du introduceret til de grund-

læggende elementer i lyd- og musikteknologi. Du vil blive

undervist i lydbehandling, musikopfattelse og kognition samt

statistisk analyse og mønstergenkendelse. På 2. semester skal du vælge

mellem to emner: forskning i lydinteraktion eller hentning af musikinfor-

mation. Du får kurser i realtidsinteraktion og -performance samt analyse

af lyd- og musiksignaler. Du har også mulighed for at følge kurser på

andre kandidatuddannelser, som kan bidrage til din profil (fx medialogi,

produkt- og designpsykologi, akustik eller musik). På 3. semester har du

endnu flere muligheder – du kan vælge at tage et semester i udlandet, du

kan følge forskningskurser på universitetet, eller du kan tage i praktik.

4. semester er afsat til specialeskrivning, og der er derfor ingen kurser.

KOM FORAN I KØEN

Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse

til civilingeniør, får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet

efterlyser folk med internationale erfaringer særligt på ingeniørområdet,

og derfor sætter AAU fokus på netop udlandsophold. Vi vil gerne være

med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som fær-

diguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen

kommer man foran i køen til de bedste jobs.

DIN FREMTID

Danmark har en lang og stolt tradition inden for netop lyd- og musiktek-

nologi, og danske firmaer og deres produkter er kendte i hele verden. Du

vil kunne få job hos fx Bang & Olufsen, T-Rex Engineering, IO Interactive,

Carl Martin, Dicentia m.fl. Her vil du komme til at arbejde med opgaver

som udvikling og test af programmer og udstyr til behandling af lyd (især

i interaktive sammenhænge), produktion af lyd samt udvikling af nye for-

retningsmuligheder og -koncepter inden for musik og lyd.


For at læse til kandidat i Sound and Music Computing skal du

have en bacheloruddannelse inden for datalogi, medialogi,

elektronik, software eller produkt- og designpsykologi.

Ansøgere med en anden baggrund vil blive vurderet

individuelt af Studienævnet for Medieteknologi.

TYPE: Kandidat (civilingeniør, cand.polyt.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]


S O U N D A N D M U S I C C O M P U T I N G( LY D O G M U S I K T E K N O L O G I )

SONISK INTERAKTION / MULTIMEDIEPROGRAMMERING

PROCESSERING AF LYD- OG MUSIKSIGNALER / PERCEPTION


KA

ND

IDA

T


A A U - C P H . D K

34

KA

ND

IDA

T

Med en eksamen i Landinspektørvidenskab eller en anden relevant ba-

chelorgrad fx i Geografi eller lignende har du mulighed for at specialisere

dig inden for:

• Geoinformatics (Geoinformatik), som handler om geografisk informa-

tionsteknologi og geografiske informationssystemer (GIS). Her vil du

beskæftige dig med de nyeste teknologier til geografisk analyse, model-

lering og visualisering.

• Land Management (Arealforvaltning og planlægning), hvor du beskæfti-

ger dig med planlægning og regulering af arealanvende. Se i byerne og

det åbne land, beskyttelse af vores natur og miljø samt udvikling og om-

dannelse af såvel enkelte ejendomme som hele byområder.

Desuden kan du læse specialiseringen Surveying and Mapping (Opmåling

og Kortlægning) i Aalborg, hvor du arbejder med moderne positionerings-

og kortlægningsteknologi (se mere på studieguide.aau.dk)

UDLAND OG PRAKTIK

På uddannelsen har du mulighed for tage et virksomhedsophold i Dan-

mark eller i udlandet. Du kan også læse et semester på et udenlandsk

universitet fx i Canada, England eller Australien.


Landinspektører har mange karrieremuligheder i Danmark og i udlandet.

Uanset hvilken specialisering du vælger, kan du bruges i mange forskellige

brancher. Den brede profil er nok hemmeligheden bag, at landinspektører

igennem de seneste ti år har haft én af landets laveste ledighedsprocenter.

DU KAN FÅ JOB I

• Private ingeniør- og rådgivningsfirmaer med tekniske og rådgiv-

ningsmæssige opgaver fx COWI og Rambøll. Det kan være alt fra offs-

hore-opmåling hos Mærsk til ekspropriation, når der fx skal bygges

motorveje eller metro.

• Private landinspektørvirksomheder som klassisk praktiserende lan-

dinspektør eller landmåler. Her arbejdes der med ”matrikulært arbejde”,

opmåling, kortlægning og rådgivning. Du opnår beskikkelse som privat-

praktiserende landinspektør efter tre års ansættelse. Dette kræver, at

du har kombineret en bacheloreksamen i Landinspektørvidenskab med

kandidateksamen i Landinspektørvidenskab og dermed har erhvervet

titlen cand.geom.

• Offentlige forvaltninger og forsyningsvirksomheder, hvor landinspek-

tører typisk arbejder med byplanlægning eller areal- og naturressource-

forvaltning. Det kan være ved omdannelse af industri- og havneområder

til nye bydele, etablering af nationalparker, genopretning af natur eller

fx kystsikring.

TYPE: Kandidat (cand.geom./ cand.scient.techn.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: Aalborg, København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? blivlandinspektør.nu / studieguide.aau.dk

S U R V E Y I N G P L A N N I N G A N D L A N D M A N A G E M E N T - G E O I N F O R M A T I C S /

L A N D M A N A G E M E N T ( L A N D I N S P E K T Ø R V I D E N S K A B )

OPMÅLING / KORTLÆGNING / GEOINFORMATIK / AREALFORVALTNING


A A U - C P H . D K

34

N Y U D D A N N E D E D I R E K T E I J O BUd af de 50 kandidater fra landinspektørstudiet på AAU fra som-meren 2012, var de 42 i arbejde indenfor 8 måneder. De 22 er ansat i det private, mens 20 arbejder i det offentlige. Kilde: Landinspektøren 02, 2013

Første semester på kandidaten brugte jeg i Australien, hvor jeg fik øjnene op for spatial

data infrastructure. Tilbage i Danmark forsatte jeg i denne retning gennem specialiseringen i Geoinforma-tics. På den baggrund blev jeg tilbudt studiejob ved Geodata-styrelsen, her fik jeg indsigt i den offentlige sektors kompleksi-tet og dermed koblet teori til praksis. Første rigtige job blev i Geodatastyrelsens sekretariat som strateg. Jeg fik opgave med at få etableret en national hydrologisk højdemodel - det lykke-des. I dag bestrider jeg jobbet som ’Grunddata-ambassadør’ ved Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet. Min opgave er at promovere grunddataprogrammet så myndigheder og virk-somheder tager de forbedrede og frie grunddata i anvendelse, samt at identificere og udvikle nye grunddata-områder, gerne gennem offentlige og private samarbejder.Grunddata er den offentlige sektors masterdata management program og omfatter informationer om personer, virksom-heder, ejendomme, adresser, vand og klimatilpasning, veje og områder, digitale landkort og geografi. Med min baggrund som landinspektør har jeg tilpas indsigt i strategi, forretning og tek-nologi til at bygge bro til det politiske niveau – et spændende og udadvendt job, hvor jeg kun sjældent befinder mig på kontoret.

N I C O L A S L E M C K E H O R S T

G R U N D D A T A - A M B A S S A D Ø R , D I G I T A L I S E R I N G S S T Y R E L S E N ,

L A N D I N S P E K T Ø R V I D E N S K A B M E D S P E C I A L I S E R I N G

I G E O I N F O R M A T I C S


A A U - C P H . D K

35

KA

ND

IDA

T

Naturens ressourcer skal udnyttes på en

smart måde! Udvikling af grøn teknologi

er et højt prioriteret vækstområde og

er nødvendigt for at skabe et bæ-

redygtigt samfund. Civilingeniør-

uddannelsen i Sustainable Bio-

technology tager udgangspunkt

i de nyeste grønne teknologier

til udvikling af fremtidens

energiforsyning.

På uddannelsen i Sustainable

Biotechnology får du mulighed for

at fokusere på molekylærbiologisk

bioteknologi eller procesorienteret

bæredygtig bioteknologi. Du får et over-

blik over biologisk produktion som fx føde-

vareproduktion, medicinalindustri, enzymer,

ingredienser og kemikalier, som den foregår i dag.

Du får en indføring i begrebet bæredygtighed og bæredygtig

produktion, og du kommer til at arbejde med biokemi og cellebiologi ud

fra et anvendelsesorienteret perspektiv. Du afslutter uddannelsen med

at udarbejde et selvstændigt forskningsrelateret projekt i tilknytning til

enten en forskningsgruppe på universitetet, en offentlig myndighed eller

en privat bioteknologisk virksomhed.

Både bachelor- og kandidatuddannelsen foregår på engelsk i et inter-

nationalt stærkt forskningsmiljø, der forbereder dig til fremtidens ud-

fordringer i en global sammenhæng. Da engelsk er arbejdssproget i de

fleste større bioteknologiske virksomheder, og da al litteratur og lære-

bogsmateriale er på engelsk, får du ved anvendelse af engelsk i under-

visningen en stærk sproglig kompetence ved siden af den faglige kom-

petence.

Formålet med 1. semester er at etablere et bredt fælles biologisk grund-

lag for de forskellige bacheloruddannelser. Du følger bl.a. kurser i bære-

dygtighed og bioraffinaderier, og i projektarbejdet kan du fx arbejde med

biologisk produktion af brændstoffer og kemikalier.

På 2. semester får du udbygget dine kompetencer indenfor molekylær-

biologi, mikrobiologi og biokemi. Du følger bl.a. kurser i biologisk omsæt-

ning og modellering af bioprocesser, og i projektarbejdet kan du fx arbej-

de med brændstof og kemikalieproduktion.

På uddannelsens 3. semester integreres de biologiske, bioteknolo-

giske og procesteknologiske kompetencer i planlægningen

af et komplet bioraffinaderi.

Uddannelsens 4. semester er dediceret til speciale-

projektet, som er et individuelt forsknings- eller

udviklingsprojekt, som du kan udføre i samar-

bejde med universitetet og/eller en virksom-

hed. Ønsker du et længere speciale, kan du

starte første del af specialet med projektet

på 3. semester.

Aalborg Universitet København ligger om-

givet af de fleste større danske bioteknolo-

givirksomheder som Novozymes, Chr. Han-

sen, Novo Nordisk, Løvens Kemiske Fabrik

osv. Universitetet har forskningssamarbejder

med mange af disse virksomheder, og det vil

derfor være muligt at udføre, især specialet, i sam-

arbejde med en virksomhed.


På kandidatuddannelsen har du mulighed for at komme på et virksom-

hedsophold, hvor du kan styrke din faglighed ved at deltage i avancerede

og udviklingsprægede arbejdsopgaver indenfor udviklingen af bioenergi,

mikroorganismer med nye egenskaber, bio-baserede kemikalier eller

andre områder. Du kan også vælge at tilbringe et semester på et af de

universiteter verden over, som AAU samarbejder med. Eksempler på ud-

landsophold, som er foretaget af studerende på Sustainable Biotechno-

logy er University of Washington og University of Hawaii.

JOB OG KARRIERE

Som uddannet civilingeniør i Sustainable Biotechnology kommer du til

at udfylde en vigtig niche i vores samfund. En niche, som, grundet den

faldende tilgængelighed af olie og overgangen til en grøn økonomi, vil

blive udviklet kraftigt de kommende år. Som civilingeniør i Sustainable

Biotechnology kan du få job i virksomheder, som arbejder med avanceret

screening, foder– og fødevareproduktion, medicinalproduktion og rådgiv-

ning. Du har også mulighed for at blive ansat i forskningsinstitutioner

eller offentlige myndigheder.

TYPE: Kandidat (civilingeniør, cand.polyt.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? ses.aau.dk / studieguide.aau.dk

S U S T A I N A B L E B I O T E C H N O L O G Y

INTENSIVT, SELVSTÆNDIGT LABORATORIEARBEJDE / UDVIKLING AF AVANCEREDE BIOTEKNOLOGISKE LØSNINGER

BREDE BIOTEKNOLOGISKE KOMPETENCER


A A U - C P H . D K

36

KA

ND

IDA

T

Vil du påvirke og planlægge, hvordan vi tager højde for fx

klimaændringer og miljøproblemer i byerne? Vil du vide mere om,

hvordan en bys strukturer og systemer kan udvikles, så de bliver

mere bæredygtige? Så er uddannelsen i Bæredygtig

Byudvikling/Sustainable Cities noget for dig.

I fremtiden vil op til 80% af verdens befolkning bo i byerne. Det gør bære-

dygtig udvikling og planlægning af fremtidens byer til en af dette århund-

redes globale udfordringer - både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

Fremtidens planlæggere skal kunne tænke på tværs af sektorer såsom

energi, vand, affald og fysisk planlægning. De må kunne analysere kon-

sekvenser på de forskellige områder, ligesom de skal kunne inddrage

relevante interessenter som eksempelvis borgere, virksomheder og mil-

jøorganisationer. Som uddannet civilingeniør i Sustainable Cities vil du

være rustet til fremtiden.


På kandidatuddannelsen i Sustainable Cities beskæftiger du dig med

emner som energi, vand, ressourcer, affald, transport, politik, omdan-

nelse, grøn vækst og forskellige former for konsekvensvurderinger.

Som studerende lærer du at integrere løsninger i et økonomisk, socialt

og miljømæssigt perspektiv og dermed skabe rammerne for fremtidens

bæredygtige byer. Uddannelsen er opbygget dels af kurser med traditi-

onel undervisning, dels af semesterprojekter, hvor du for eksempel kan

arbejde med spørgsmål som:

• Hvordan kan forebyggelse af og tilpasning til klimaændringer foregå i

byerne?

• Hvordan sikrer vi flere bæredygtige transportformer i fremtidens byer?

• Hvordan kan private virksomheder bidrage til bæredygtig udvikling i

byerne?

Kurser og projekter suppleres ofte med gæsteforelæsninger og ekskur-

sioner, for eksempel til byudviklingsområderne Carlsberg og Nordhavn,

Kara/Novoren og Augustenborg i Malmø.

SAMARBEJDE MED VIRKELIGHEDEN

Semesterprojekterne udarbejdes typisk i samarbejde med myndigheder,

virksomheder og interesseorganisationer. Du arbejder derfor med vir-

kelige problemstillinger, som forbereder dig til din fremtidige karriere.

For eksempel arbejdede de studerende i foråret 2013 alle med Nordhavn

som case, hvor de blandt andet analyserede planerne for grønne tage,

udarbejdede scenarier for energiforsyningen og diskuterede omstilling

til bæredygtig transport.

UDLAND OG PRAKTIK

Uddannelsen er international, al undervisning og projektarbejde foregår

på engelsk, og der er et internationalt studiemiljø med en blanding af

danske studerende og studerende fra hele verden.

På tredje semester af kandidatuddannelsen i Sustainable Cities er der

mulighed for at tage på et praktikophold i en organisation eller virksom-

hed i Danmark eller udlandet. Der er også mulighed for at tage et ophold

på et andet universitet.


Som civilingeniør i Sustainable Cities har du mange forskellige karriere-

muligheder. Du kan fx få job i:

• Forsyningsvirksomheder og kommuner, hvor du kan være med til at

skabe vedvarende energisystemer i byerne

• Kommuner, virksomheder og konsulentvirksomheder, hvor du kan ar-

bejde med mobility management (fremme af bæredygtig transport og

mobilitet) i byområder

• Interesseorganisationer og forskningscentre, hvor du kan arbejde med

adfærdsændringer hos brugere og forbrugere relateret til bæredygtigt

byggeri.

TYPE: Kandidat (civilingeniør, cand.polyt) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? sustainablecities.aau.dk / studieguide.aau.dk

S U S T A I N A B L E C I T I E S( B Æ R E D Y G T I G B Y U D V I K L I N G )

PLANLÆGNING OG PLANLÆGGERROLLER / STRATEGISK PLANLÆGNING

BÆREDYGTIG OMSTILLING / ØKONOMISK, MILJØMÆSSIG OG SOCIAL KONSEKVENSVURDERING


A A U - C P H . D K

36

DERFOR VALGTE JEG UDDANNELSEN…Jeg har valgt at studere Sustainable

Cities på Aalborg Universitet, fordi jeg synes, det er interessant at få en dybere forståelse af byerne og deres systemer. Det kursus, jeg fandt mest spændende, var Policy, Planning and Governan-ce, som vi havde på 2. semester. På kurset blev vi undervist i forskellige teorier ift. planlægning, politik og institutioner, og i hvordan teorierne kan bruges i praksis. Kurset gav mig en viden, som jeg i høj grad kan bruge i min fremtidige karriere.

K E N N E T H H A N S E N

S T U D E R E N D E P Å S U S T A I N A B L E C I T I E S


A A U - C P H . D K

37

KA

ND

IDA

T

Drømmer du om at udvikle bæredygtige løsninger sammen med an-

dre til gavn for os alle? Vil du designe fremtidens velfærdsteknologi,

energirigtige produkter og bæredygtige systemer? Så skal du læse

kandidatuddannelsen i Sustainable Design (Bæredygtigt design).

Når du har gennemført bacheloruddannelsen i Sustainable Design, har

du adgang til den nye 2-årige kandidatuddannelse. På uddannelsen ud-

forsker du design og innovationsmuligheder i relation til organisation,

økonomi og marked. Du bliver ekspert i at skabe og implementere bæ-

redygtige produkter og systemer i tæt samarbejde med virksomheder,

kommuner og frivillige organisationer, ligesom du bliver i stand til at

vurdere, hvor og hvordan bæredygtighed bedst strategisk kan integreres.


Uddannelsen indbefatter blandt andet kurser med følgende emner:

• Exploration of design and innovation possibilities

• Market creation – business strategy and anthropology of markets

• Staging co-design to engage users and multiple actors

• Exploring sustainability challenges

• Sustainable consumption and practice theory

• Project finance – practical and reflective project management

• People centered design – collaboration methods and reflections

Uddannelsen er international og al undervisning og projektarbejde fore-

går på engelsk. Som studerende på Sustainable Design bliver du en del af

et inspirerende og pulserende studiemiljø i flotte og moderne omgivelser

på Aalborg Universitet, København.

UDLAND OG PRAKTIK

På 3. semester af kandidatuddannelsen har du rig mulighed for at ar-

bejde med design i en international kontekst. Du kan vælge at læse et

semester på et udenlandsk eller dansk universitet. Du har også mulighed

for at rejse ud og lave et internationalt designprojekt i samarbejde med

en lokal virksomhed, NGO eller offentlig myndighed.


Med et eksamenspapir fra Sustainable Design i hånden vil du være at-

traktiv til en lang række stillinger. Du vil være eftertragtet i Danmark

såvel som i udlandet på grund af din tværfaglige tilgang til bæredygtigt

design.

Som civilingeniør i Sustainable Design kan du få en karriere

som:

• Designingeniør, der udvikler bæredygtige pro-

dukter eller systemer i en offentlig eller

privat virksomhed.

• Proces- og innovationskonsulent, der

koordinerer og gennemfører udvik-

lingsprojekter. Du er fx ansvarlig

for integrering af metoder til bru-

gerinddragelse ved udvikling af

velfærdsteknologi, bæredygtige

systemer eller energirigtige pro-

dukter.

• Konsulent inden for offentlig sty-

ring og forvaltning af teknologi

• Rådgivende ingeniør i bæredygtige

processer og omstilling

• Udviklings- og omstillingskonsulent

• Selvstændig iværksætter

• Forsker, ph.d.

TYPE: Kandidat (civilingeniør, cand.polyt) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? sustainabledesign.aau.dk / studieguide.aau.dk

S U S T A I N A B L E D E S I G N( B Æ R E D Y G T I G T D E S I G N )

BÆREDYGTIGT FORBRUG / MARKEDSDANNELSE / DESIGN I ORGANISATIONER

BÆREDYGTIG OMSTILLING / KONCEPTDREVNE FORANDRINGSPROCESSER

EN SPÆNDENDE OG RELEVANT UDDANNELSE…

Videncenter for Innovation og Forskning er et center, hvor medarbejdere fra alle dele af sund-hedsvæsenet i Region Hovedstanden kan få viden og rådgivning om forskning og innovation. I videncenteret mener vi, at produkter og systemer rettet mod sundhedsvæsenet bør tage hensyn til de miljømæssige og brugerinvolverede udfordringer, vi står overfor. Vi ser uddannelsen i Sustainable Design som en spændende og relevant uddannelse, idet den udover at skabe ingeniører, der får en dybdegående indsigt i bæredygtige udvik-lingsprocesser, også bliver i stand til at samarbejde på tværs af forskellige fagområder. Hermed får de studerende en indsigt og viden i både de forskellige brugeres behov og de organisatoriske forandringsprocesser, som kan være nødvendige, før en imple-mentering af en løsning kan blive en succes.

S U S I E A N D E R S E N R U F F, E N H E D S C H E F,

V I D E N C E N T E R F O R I N N O V A T I O N O G F O R S K N I N G


A A U - C P H . D K

38

KA

ND

IDA

T

Kandidatuddannelsen i Teknoantropologi er for dig, der gerne vil

kombinere antropologiens metoder og teorier med udvikling af og

rådgivning om ny teknologi.

På uddannelsen får du overblik over de grupper, som teknologiske eksper-

ter samarbejder og kommunikerer med. Du kommer til at arbejde med

brugerdreven teknologisk innovation og med ansvarlig problemløsning af

teknologiske og sociale problemer. Du får mulighed for at anvende dine

teoretiske kompetencer i praksis i form af et længere ophold i eksem-

pelvis en højteknologisk virksomhed, konsulenthus, offentlig styrelse

el. lign. Under opholdet vil du observere samspillet mellem eksperterne

og virksomhedens øvrige personalegrupper, deres leverandører, kunder

osv. Du lærer at håndtere større mængder empirisk materiale, læse og

udarbejde etiske, antropologiske og tekniske analyser af relevante pro-

blemstillinger samt at videreformidle analyseresultaterne til forskellige

målgrupper. Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale af et halvt

års varighed.

På 1. semester skriver du projekt over temaet ’Ekspertkulturer og an-

svarlig teknologi’. Her undersøges og vurderes koblinger mellem en

konkret teknologi og de tekniske ekspertkulturer, der har medvirket til

at udvikle disse. Etiske overvejelser og virksomheders

samfundsansvar spiller en central rolle i projek-

tarbejdet.

Projektet på 2. semester behandler

koblingerne mellem antropologi-

ske/etnografiske undersøgelser og

produktudvikling. I projektarbej-

det kan du fx arbejde med bru-

gerdreven innovation. Gennem

projektet lærer du på den måde

bl.a. at kombinere en antropo-

logisk brugerundersøgelse med

produktudvikling.

3. semester byder på et længe-

re feltophold. Du kan for eksempel

have et ophold i en teknologiudviklende

virksomhed, hvor du observerer samspillet mellem eksperterne og

virksomhedens øvrige personalegrupper, deres leverandører, kunder

o.a. – evt. som observerende deltager, hvorved du selv bliver en del af

samspillet. Du kan også tage på feltophold i en offentlig organisation, et

konsulenthus, en international NGO eller lignende.

4. semester afslutter kandidatuddannelsen med et større videnskabeligt

arbejde (kandidatspecialet) af et halvt års varighed. Du kan vælge at ana-

lysere den empiri, du har indsamlet i forbindelse med feltarbejdet på 3.

semester. Du kan også vælge at arbejde med en helt ny problemstilling.


Uddannelsen er tilrettelagt med tæt kontakt til erhvervslivet i form af

casebaseret projektarbejde, feltarbejde, udenlandske gæstelærere samt

besøg i og fra virksomheder og organisationer. Udlandsophold eller op-

hold i en dansk virksomhed eller organisation er en integreret del af ud-

dannelsen. Teknoantropologi har bl.a. samarbejde med Innovation Lab,

Teknologirådet, Concord Danmark og Experimentarium.

JOB OG KARRIERE

Som færdiguddannet teknoantropolog kan du styre komplekse arbejds-,

udviklings- og forskningssituationer, ligesom du selvstændigt kan igang-

sætte og lede tværfagligt samarbejde. Du er derfor klædt på til ansættel-

se i en videnstung privat, græsrods- eller offentlig organisations HR, CSR,

marketing eller PR-afdeling, i et ledelsessekretariat, som projektleder,

lobbyist, konsulent, forsknings- eller analysemedarbejder. Du vil også

være rustet til at arbejde på tværs af kulturer og landegrænser – både

som ansat i en multinational virksomhed og som deltager i et udviklings-

projekt.

TYPE: Kandidat (cand.scient.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]


T E C H N O - A N T H R O P O L O G Y

ANTROPOLOGISKE METODER / TVÆRFAGLIG KOMMUNIKATION

TEKNOLOGISK INNOVATION / TEKNOLOGIETIK


A A U - C P H . D K

38

We believe that Techno-Anthropology can provide tech-nical insight, anthropological knowledge and ethical

and normative assessments of technology development and im-plementation in a project. We believe that this interdisciplinary approach to the interaction between humans and technology is ideal, in relation to the work towards a user-oriented and user-centered design solution, with a focus on implementation in the right context.

G O O D M O R N I N G T E C H N O L O G Y - S T R A T E G I C D E S I G N

A N D I N N O V A T I O N C O N S U LT A N C Y F I R M


A A U - C P H . D K

39

KA

ND

IDA

T

Kandidatuddannelsen i Tourism fokuserer på de lokale og globale ud-

fordringer, turismedestinationer står over for i disse år og på innovati-

ve løsninger af disse. Med en kandidatuddannelse i Tourism fra Aalborg

Universitet vil du kunne arbejde med turismeproblematikker inden for:

• Strategisk destinationsudvikling

• Forbrugeres oplevelser og efterspørgselsmønstre

• Innovativ produktudvikling og markedskommunikation

• Forandringsledelse i organisationer

• Kulturmøde og kulturel bæredygtighed

Denne engelsksprogede uddannelse udbydes såvel i Aalborg som i Kø-

benhavn. Både med hensyn til indhold og studerende er uddannelsen

international, idet du får mulighed for at fordybe dig i globale turismepro-

blematikker, arbejde sammen med studerende fra hele verden og tage

praktik- eller studieophold i udlandet.

UDDANNELSENS INDHOLD OG STRUKTUR

På de første to semestre afholdes kurser og projektskrivning inden for

uddannelsens faglige dimensioner listet ovenfor. Desuden afholdes et

innovationsforløb, hvor du sammen med dine medstuderende får en kon-

kret udfordring – et sted og et overordnet udviklingskoncept – og så har

I seks uger til at nå frem til et realistisk udviklingsforslag. Helårsturisme

i Skagen og gastronomisk turisme i Nordsjælland er eksempler på tid-

ligere innovationsprojekter. På uddannelsens 3. semester kan du tage i

praktik ved en dansk eller international turismeorganisation, hvor du kan

afprøve dine primært teoretiske kompetencer i praksis. Du kan også væl-

ge at studere videre inden for turisme på et andet universitet i Danmark

eller i udlandet. Uddannelsen afsluttes på 4. semester

med speciale, hvor du fx kan tage udgangspunkt i et samarbejde med

en turismeorganisation. Derved får specialet en konkret forankring i den

virkelighed, du efterfølgende skal ud at arbejde i.

PRAKTIKOPHOLD

På dit 9. semester skal du på et 3-5 måneders praktikophold i en turisme-

organisation i Danmark eller udlandet. Du arbejder her som en integreret

del af din praktikorganisation med strategiske og analytiske opgaver, som

er relevante for international turisme, fx turismepolitik, brandingpolitik el-

ler bæredygtig udvikling. Du kan også vælge at erstatte praktikopholdet med

turismestudier på kandidatniveau på et andet universitet, fx inden for turis-

meøkonomi eller service management. Eksempler på virksomheder og orga-

nisationer, hvor turismestuderende har været i praktik:

• UNESCO, Bangkok, Thailand

• Destination East Greenland

• Visit Denmark’s offices in the USA, Australia, Germany, Britain and Denmark

• Green Globe, Australia

• Greenheart Conservation Company, Canada

• Comwell Hotel, Copenhagen

• Givskud Zoo, Central Jutland

• Faarup Aquapark and Amusement Park, North Jutland.

ADGANGSKRAV OG JOBMULIGHEDER

Adgangskravet til kandidatuddannelsen i Tourism er en relevant huma-

nistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse samt minimum

B-niveau i engelsk. Uddannelsen retter sig mod job i turismebranchen og

offentlig erhvervsudvikling, men kandidaterne finder også job inden for

andre sektorer, hvor deres generelle kvalifikationer inden for forbrugs-

studier, erhvervsudvikling, markedsføring og organisation efterspørges.

TYPE: Kandidat (cand.mag.) / LÆNGDE: 2 år / SPROG: Engelsk UDBYDES I: Aalborg og København / KONTAKT: [email protected]

VIL DU VIDE MERE? tourism.aau.dk / studieguide.aau.dk

T O U R I S MCONSUMER STUDIES IN TOURISM / STRATEGIC LEADERSHIP OF TOURISM ORGANISATIONS

CULTURE AND CULTURAL ENCOUNTERS IN TOURISM / TOURISM EXPERIENCES AND MARKET COMMUNICATION

TOURISM POLICY AND DESTINATION DEVELOPMENT / CHANGE MANAGEMENT IN TOURISM ORGANISATIONS

I have worked for Visit Denmark for three years now. At first, I was a trainee for six months which was part of

my internship at the Tourism programme. The internship gave me the opportunity to show Visit Denmark, what I have learned about the tourism industry by studying Tourism at Aal-borg University. My analytical skills combined with general knowledge about the Danish tourism industry were a great ad-vantage for me in order to get a full time job at Visit Denmark.

M A R I A , V I S I T D E N M A R K ,

A N A LY T I C A L S K I L L S A N D G E N E R A L K N O W L E D G E

My Chinese internship during third se-mester completely changed my life

and allowed me to develop my professional network while studying; this consequently pre-pared me for my current job as a Guest Relation Manager in a chain of luxury five-star hotels in China.

E D Y T A R A C Z Y N S K A

G U E S T R E L A T I O N M A N A G E R , R E G A L P A L A C E H O T E L


A A U - C P H . D K

40

KA

ND

IDA

T

De danske universiteter giver i samarbejde med førende kinesiske uni-

versiteter, studerende en unik mulighed for at tage deres kandidatuddan-

nelse i Beijing, Kina. Uddannelserne organiseres under Sino-Danish Cen-

ter for Education and Research/SDC, som er en sammenslutning af alle

danske universiteter og videnskabsministeriet. Uddannelserne giver en

dobbelt kandidatgrad. Derved får man en attraktiv baggrund med både et

kinesisk og et dansk kandidatbevis.

DER UDBYDES FØLGENDE 7 KANDIDATUDDANNELSER

Innovation Management: Uddannelsen i Innovation Management giver

dig viden og kompetencer inden for innovation på samfunds- og virksom-

hedsniveau. Som kandidat vil du bl.a. være i stand til at planlægge- og

udføre udviklingsprojekter i både private- og offentlige organisationer.

Omics (NEW!): Kandidatuddannelsen i Omics er en unik uddan-

nelse, som ikke findes på det danske uddannelsesmarked i

dag. Omics omhandler forskning i den post-genome moleky-

lær biologi og giver de studerende dyb forståelse for sam-

menhænge i de valgte biologiske systemer og modeller.

Chemical and Biochemical Engineering (NEW!): Den

nye kandidatuddannelse i Chemical and Biochemi-

cal Engineering uddanner kandidater, der får stort

kendskab til Kina og en bred uddannelse inden for

kemisk og biokemisk teknologi med særligt fokus

på anvendelse af biomasse og affald som råmate-

riale (biomassebaserede brændsler).

Nanoscience (NEW!): Kandidatuddannelsen i nano-

science og teknologi er en tværfaglig, forsknings-

baseret uddannelse, der trækker på elementer fra

fysikkens, biologiens og kemiens verden, med fokus på

teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner. Gen-

nem uddannelsen vil kandidaten beskæftige sig med na-

novidenskabelige begreber og metoder og få grundlæggende

viden inden for virksomhedsinnovation og iværksætteri.

Neuroscience og Neuroimaging: Kandidatuddannelsen i Neuroscience

og Neuroimaging er den eneste af sin art i Danmark. Uddannelsen hand-

ler om strukturen og funktionen af nervesystemet samt de teknikker, der

bruges til at generere billeder af nervesystemet og dets funktion.

Public Management og Social Development: Målet med uddannelsen er

at skabe kandidater med stor viden inden for den mangfoldighed, der lig-

ger i velfærdspolitik på verdensplan. Hvordan opstår de, hvordan drives

de og udvikles, og hvilke kulturelle og politiske udfordringer findes der.

Water og Environment: Med en kandidatuddannelse i Water and Environ-

ment bliver du ekspert i de naturvidenskabelige, forvaltningsmæssige og

samfundsøkonomiske aspekter af bæredygtig brug af vand. Med din ind-

gående faglige viden er du kvalificeret til job inden for forskning, forvalt-

ning, konsulentvirksomhed og projektstyring.

TYPE: Kandidat / LÆNGDE: 2 år / UDBYDES I: KinaVIL DU VIDE MERE? www.sinodanishcenter.dk/education

K A N D I D A T U D D A N N E L S E R I K I N A - S I N O - D A N I S H C E N T E R ( S D C )


A A U - C P H . D K

40


A A U - C P H . D K

41

E F T E R - O G V I D E R E U D D A N N E L S E R /M A S T E R U D D A N N E L S E R

I K Ø B E N H A V N

Aalborg Universitet udbyder en række kompetencegivende

Efter- og Videreuddannelser på videregående niveau.

Uddannelserne er tilrettelagt på deltid, sådan at det er muligt at

følge en uddannelse sideløbende med et fuldtidsarbejde.

Efter- og Videreuddannelserne er betalingsuddannelser,

hvor deltagerne betaler et deltagergebyr.

Aalborg Universitet København udbyder følgende typer af efter- og

videreuddannelser:

• Master i Bygningsfysik

• Master i IKT og Læring (MIL)

• Master in Information and Communication Technologies (MICT)

• Master I Politivirksomhed

• Professionsrettet Musikanvendelse - Promusa

• Master i Udsatte Børn og Unge

• Master i Universelt Design og Tilgængelighed

• Master i Informationsforvaltning & Records Management

• Master i Bioteknologi

• Master i Organisatorisk Coaching og Læring

• Master i Pædagogisk Ledelse

• Master i Bæredygtig Omstilling

• Master i Vidensbaseret Socialt Arbejde

Uddannelserne starter i september eller februar. Ansøgningsske-

maer findes under den enkelte uddannelse. Find dem her:

www.evu.aau.dk. Her kan du også læse om de mange Efter- og

Videreuddannelser som udbydes i Aalborg.

Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse varetager den gene-

relle studievejledning og information om Efter- og Videreuddan-

nelserne samt administrationen af dem. Her kan du bl.a. få mere

information om ansøgningsfrister, optagelseskrav, priser mv.

KONTAKT

W W W . E V U . A A U . D K / T E L . 9 9 4 0 9 4 2 0 / E V U @ A A U . D K


A A U - C P H . D K

41


A A U - C P H . D K

42

AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN

AAU-CPH.DK

42

AALBORG

Akustik og audioteknologi

Anvendt filosofi

Arkitektur

Arkitektur og Design

Art & Technology (Oplevelsesteknologi)

Biologi

Bioteknologi

Byggeledelse

Byggeri og anlæg

Bygge- og anlægskonstruktion

By-, Energi- og Miljøplanlægning

Bygningers energidesign

Bygningsinformatik

Bæredygtig energiteknik

Culture, Communication & Globalization (CCG)

Dansk

Datahåndtering

Datalogi (it)

Design af mekaniske systemer

Development and International Relations

Eksportteknologi

Elektro-mekanisk systemdesign

Elektronik og it

Engelsk

Engelsk sprog og internationale studier

Energi

Energiteknik

Erhvervsjura

Erhvervsøkonomi

European Studies

Folkesundhedsvidenskab

Forretningsinnovation

Fysik

Geografi

Globale forretningssystemer

Historie

Humanistisk informatik

Idræt (Idrætsteknologi)

Indeklima og energi

Indlejrede softwaresystemer

Industrielt Design

Industri og produktion

Informatik

Informationsarkitektur

Informationsteknologi

Informationsvidenskab

Innovative kommunikationsteknologier og

entreprenørskab

Interaktionsdesign

Interaktive digitale medier

International virksomhedskommunikation,

engelsk, spansk og tysk

Internetteknologier og computersystemer

IT-ledelse

It, læring og organisatorisk omstilling

Jura

Kemi

Kemi og bioteknologi

Kemiteknologi

Klinisk Videnskab og Teknologi

Kommunikation

Kriminologi

Landinspektørvidenskab

Læring og Forandringsprocesser

Maskinintelligens

Maskin og produktion

Matematik

Matematik-teknologi

Matematik- økonomi

Materialeteknologi

Medialogy

Medicin

Medicin med Industriel Specialisering

Medicinsk bioteknologi

Miljøteknologi

Musik

Musikterapi

Nanobioteknologi

Nanomaterialer og nanofysik

Nanoteknologi

Netværk og distribuerede systemer

Offentlig innovation og digitalisering

Oplevelsesdesign

Organisatorisk læring

Politik & Administration

Produktion

Produkt- og designpsykologi

Psykologi

Regulering og automation

Revision

Robotteknologi

Samfundsfag

Samfundsøkonomi

Signalbehandling og beregning

Socialrådgiver

Sociologi

Software

Softwarekonstruktion

Spilprogrammør

Sundhedsteknologi

Spansk sprog og internationale studier

Teknoantropologi

Tourism

Trådløse kommunikationssystemer

Tysk

Urbant Design

Vand og miljø

Veje og trafik

Virksomhedssystemer

Virksomhedsteknologi

Vision, grafik og interaktive systemer

Værdikæder og innovationsledelse (Operations

and innovation management)

KØBENHAVN

By, Bolig og Bosætning


Bæredygtigt Design (Sustainable Design)

Global Refugee Studies

Global Systems Design

Humanistisk Informatik

Human Centered Informatics

(Informationsvidenskab)

Innovative Communication Technologies and

Entrepreneurship

Integrated Food Studies

It, Communication and New Media

It, læring og organisatorisk omstilling

Kommunikation

Landinspektørvidenskab (Geoinformatics and

Land Management)

Ledelse og informatik i byggeriet

Lighting Design

Læring og forandringsprocesser

Medialogy

Operations and Innovation Management

(Global- and Media Management)

Produktionsudvikling

Service Systems Design

Socialt Arbejde

Sound and Music Computing

Sustainable Biotechnology

Sustainable Cities

Teknoantropologi

Tourism

ESBJERG

Bygge- og anlægskonstruktion

Byggeri og industri

Bæredygtig Energiteknik (Offshore energisy-

stemer / Proces og forbrændingsteknik)

Elektronik og datateknik

Energi

Intelligente pålidelige systemer

Kemi og bioteknologi

Kemiteknik

Maskinkonstruktion (Maskindesign)

Medialogi

Olie- og gasteknologi

Sikkerhed og risikostyring

E R D U I T V I V L O M D I T

U D D A N N E L S E S V A L G ?

U D D A N N E L S E R P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T 2 0 1 4


A A U - C P H . D K

43

AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN

AAU-CPH.DK

43

S T U D I E - O G K A R R I E R E V E J L E D N I N G

P Å A A U - C P H

DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING I KØBENHAVN

Den centrale studievejledning i København kan vejlede om generelle regler og ret-

tigheder i forhold til valg af uddannelse, spørgsmål om optagelse, spørgsmål om

adgangskrav og ansøgningsprocedure.

T L F. 9 9 4 0 2 4 5 0 / S T U D I E V E J L E D N I N G @ C P H . A A U . D K

T R Æ F F E T I D E N K A N F I N D E S PÅ A A U - C P H . D K .

M A I L S B E S VA R E S L Ø B E N D E

KARRIERECENTRET I KØBENHAVN

Hos Karrierecentret kan du få karrierevejledning og -coaching om alt, hvad der ved-

rører din karriere – fra konkret ansøgning- og CV-tjek til mere abstrakte spørgsmål

som ’hvad kan jeg som nyuddannet?’. Karrierecentret afholder og arrangerer diverse

kurser og seminarer løbende over et studieår. Du kan læse mere om Karrierecentret

på karriere.aau.dk.

T L F. 9 9 4 0 3 7 5 1 / K A R R I E R E @ C P H . A A U . D K

INTERNATIONAL VEJLEDNING

Ønsker du i løbet af din studietid at læse et semester i udlandet eller komme i praktik

i udlandet under dit studie, kan du kontakte vores internationale vejledning for at

høre mere om mulighederne. Du kan også finde mere information på internationalt

kontors hjemmeside internationaltkontor.aau.dk/udlandsophold.

T L F. 9 9 4 0 3 7 7 5 / G O I N G A B R O A D @ C P H . A A U . D K

E R D U I T V I V L O M D I T

U D D A N N E L S E S V A L G ?


A A U - C P H . D K

44

S T U D I E M I L J Ø O G C A M P U S L I V E T

ÉN SAMLET CAMPUS

På AAU-Cph går vi meget op i at tilbyde de studerende et godt studie-

miljø. Derfor har vi samlet alle AAU-Cph´s aktiviteter i hovedstaden, på

et attrak tivt sted ved havnefronten i Sydhavnen. Her har vi både uddan-

nelser, forskning og virksomheder under samme tag. Samlet set rummer

campus ca. 3.300 studerende og mere end 500 forskere, ph.d.-studeren-

de og administrativt ansatte.

CENTRALT I KØBENHAVN

Med en placering i Københavns Sydhavn ligger vi ikke langt fra Køben-

havns centrum og dermed tæt ved Københavns mange kultur-, bolig- og

fritidstilbud. Det er nemt at komme hertil på cykel, og er du i bil, er her

gode parkeringsmuligheder. Du kan også tage offentlig transport - Syd-

havns St. ligger ti minutter fra campus og derudover er der en række

buslinjer, der stopper ganske tæt ved.

INTERNATIONALT MILJØ

Udsyn, kulturel forståelse og bedre sprogkundskaber - er blot nogle af

fordelene ved et godt internationalt studiemiljø. Over halvdelen af vo-

res uddannelser udbydes således på engelsk og knap 20 procent af de

studerende har en international baggrund, hvilket er med til at skabe et

spændende studiemiljø på campus. Som studerende på AAU-Cph kan du

skabe dig et netværk på tværs af sprog, nationaliteter og studieprogram-

mer, bl.a. ved at være ”buddy” (mentor) for en international studerende.

Derudover har du mulighed for at samarbejde med de internationale un-

dervisere, der er ansat på AAU-Cph.

Du har også mulighed for selv at tage et semester i udlandet som en del

af dit studium - fx som udvekslingsstudent på et af de mange hundrede

universiteter, som AAU aktivt samarbejder med verden over. Eller du kan

vælge at tage et praktikophold i en udenlandsk virksomhed. Derudover er

det muligt at mødes på tværs både fagligt og kulturelt i Kaffepletten, som

er et mere uformelt forum etableret af tidligere buddies, hvor der er fokus

på at mødes, snakke, hygge og spille spil sammen m.m.


A A U - C P H . D K

45


A A U - C P H . D K

45

BIBLIOTEK

På Aalborg Universitetsbibliotek har du nem adgang til at låne relevant

litteratur til dine studier. Afdelingen er bogløs, men du har adgang til

databaser, e-bøger og et bredt udbud af internationale akademiske tids-

krifter online via aub.aau.dk. Derudover har du selvfølgelig mulighed for

fjernlån fra universitetsbibliotekets hovedafdeling i Aalborg og fra alle

øvrige biblioteker i Danmark. Biblioteket har også undervisnings- og mø-

defaciliteter, en læsesal med udsigt over havnen og et loungehjørne hvor

du fx kan læse dagens aviser.

FACILITETERNE

De studerende på AAU-Cph har adgang til mødefaciliteter, veludstyrede

laboratorier og nyindrettede undervisningslokaler. Bygningerne er ind-

rettet sådan, at alle studerende får gode rammer for gruppearbejdet.

Rundt omkring på campus finder du desuden små oaser, hvor du kan mø-

des med dine studiekammerater under uformelle former. Hvis du har lyst

til at styrketræne, kan du bruge motionsrummet i kælderen i bygningen

på A.C. Meyers Vænge 15. Her finder du en bred vifte af maskiner samt

badefaciliteter og sauna til efter træningen. Derudover har vi også vores

egen boghandel og to kantiner, som byder på varm og kold buffet - samt

en dejlig udsigt over vandet og havnen.

STUDENTERSAMFUNDET PÅ AAU-CPH

Studentersamfundet på AAU-Cph - i daglig tale kaldet S-et CPH - er for

alle studerende på Aalborg Universitet og er en organisation som vare-

tager de studerendes interesser. Organisationens primære formål er at

medvirke til at skabe et spændende og inspirerende studiemiljø for alle

på Aalborg Universitet København. Studentersamfundet, der også har af-

delinger i Aalborg og Esbjerg, giver dig mulighed for at få indflydelse på

din uddannelse eller til at være med til at arrangere noget for dine med-

studerende. Studentersamfundet er mulighedernes organisation - har du

en god idé, giver de dig rammerne til at realisere den.

Adresse: A.C. Meyers Vænge 15, lokale 2.1.002 København SV., email:

[email protected], hjemmeside: studentersamfundet.aau-cph.dk

VIL DU VIDE MERE

Bliv en del af campusfællesskabet inden du starter. Besøg vores facebook

side: facebook.com/aaucph.dk - og tryk ”like”, hvis du løbende vil følge

med i hvad der rører sig af aktiviteter på campus. Du kan også besøge

vores hjemmeside aau-cph.dk - her kan du læse mere om studiemiljøet,

kommende arrangementer mv. på campus


A A U - C P H . D K

46

I N N O V A T I O N O G E N T R E P R E N Ø R S K A B P Å A A L B O R G U N I V E R S I T E T

K Ø B E N H A V N

På AAU-Cph ønsker vi at skabe sammenhæng mellem uddannelse, forsk-

ning og erhvervsliv, ligesom vi gerne vil stimulere og udvikle iværksætteri

og foretagsomhed hos de studerende med udgangspunkt i deres egen

faglighed. Derfor opmuntres alle studerende til at samarbejde med er-

hvervslivet gennem deres studietid. AAU Innovation er etableret for at

udvikle og understøtte disse samarbejdsrelationer bl.a. ved at skabe flere

spændende tiltag og aktiviteter, der kan være med til at udvikle dig som

studerende, støtte din idé og styrke din erhvervsprofil.

CO-LOCATION FOR CO-CREATION

– VIRKSOMHEDER BOR DIREKTE PÅ CAMPUS

På AAU-Cph kan vi tilbyde vores studerende en helt speciel og unik mulig-

hed for kontakt til erhvervslivet. På selve campussen har vi indlejret virk-

somheder og iværksættere efter princippet ”co-location for co-creation”.

Den daglige, tætte kontakt mellem de studerende og virksomhederne gør,

at der opstår helt nye potentialer for samarbejde, og som studerende er

der mulighed for at indgå i projekter, praktikforløb, studenterjobs mv. hos

disse virksomheder, som matcher AAU-Cph’s fagligheder og vil bidrage

til det værdiskabende samarbejde på campus.

STUDENTERINKUBATOR

(STUDENTERVÆKSTHUS)

Har du som studerende en idé, som du har lyst til at realisere eller vi-

dereudvikle, kan du gøre dette gennem AAU-Cph’s studenterinkubator.

Herigennem har du mulighed for at deltage i vores inkubatorprogram, få

adgang til vores omfattende netværk og rådgivningskompetencer samt

muligheden for at blive en del af et innovativt miljø, hvor du kan finde

ligesindede medstuderende at samarbejde med.

DANISH APP LAB

Hvis du har en idé til en ny app, som du ønsker at udvikle i et dynamisk

og inspirerende kontormiljø, kan du blive en del af Danish App Lab (DAL).

Her får du adgang til en fysisk kontorplads og faciliteter til app-udvikling,

bliver en del af et professionelt netværk og kan deltage i arrangementer

om idéudvikling, entreprenørskab og forretningsudvikling. Det er også i

DAL, at der kan skabes mulighed for samarbejde på tværs af uddannelser

og fagligheder, da app-udvikling ofte kræver, at mange forskellige faglig-

heder og kompetencer kommer i spil.

WORKSHOP FOR INNOVATION AND

ENTREPRENEURSHIP

(WOFIE)

WOFIE er AAU’s store, årlige fire-dages workshop om innovation og

entreprenørskab på tværs af studieretninger og AAU’s tre campusser.

WOFIE er et tilbud til alle kandidat- og ph.d.-studerende, der ønsker at

stifte bekendtskab med de processer, der vedrører forretningsudvikling

og værdiskabelse, og i løbet af de fire dage, som workshoppen varer,

udtænkes der koncepter, services og produkter og arbejdes fra idé til

forretningsmodel. Andre uddannelsesinstitutioner deltager også i denne

workshop, så tværfagligheden styrkes yderligere.

SOLUTION CAMP

Solution Camp er et AAU-workshopkoncept, hvor grupper af studerende i

løbet af en syv-timers proces udarbejder idékoncepter og løsningsforslag

til en virksomheds problemstilling i samarbejde med virksomheden selv.

Som deltager vil du blive en del af en kreativ og unik proces med fokus på

radikal innovation og desuden få mulighed for helt konkret at opleve lidt

af ”den virkelige verden”.

KICKSTART

Kickstart er et studenterdrevet iværksætternetværk på AAU og en god

platform for dig som studerende til at være med til at skabe og sætte

præg på det innovative miljø på dit studie. AAU samarbejder med Kick-

start i forhold til at bidrage med ressourcer til ønskede studenteraktivite-

ter, og gennem Kickstart har du således mulighed for at samle studeren-

de omkring et initiativ og få hjælp til finansiering.

DU KAN FINDE

YDERLIGERE INFORMATION OM

AAU INNOVATION CPH’S TILBUD PÅ

AAU-CPH.DK/INNOVATION OG HOLDE

DIG OPDATERET VED AT FØLGE OS PÅ

FACEBOOK.COM/AAUINNOVATIONCPH


A A U - C P H . D K

47

S U - K O N T O R E T

F R E D R I K B A J E R S V E J 5 , R U M 1 1 5

9 2 2 0 A A L B O R G Ø S T

T L F. 9 9 4 0 9 4 3 0

S U @ A A U . D K / S P S @ A A U . D K

W W W. S U K O N T O R . A A U . D K

E K S P E D I T I O N H V E R D A G E 1 2 - 1 5

SU

Så snart du er optaget på en uddannelse, kan du søge om SU. Du skal

søge digitalt via minSU, som du får adgang til på su.dk.

PÅ MINSU KAN DU:

• Søge om SU, studielån, fødselsklip, handicaptillæg, forsørgertillæg m.v.

• Ændre bopælsstatus, fx fra hjemmeboende til udeboende, ændre dit

sluttidspunkt, hvis du bliver forsinket, eller fravælge din SU.

• Hente oplysninger om dine egne SU-forhold.

På su.dk kan du læse om frister, om hvor meget du kan få i SU, om de

forskellige typer støtte, om hvor meget du må tjene uden at skulle betale

SU tilbage m.v.

SPS

Har du en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse/handicap eller er du

ordblind, er der støttemuligheder. Du kan fx søge om særlige borde og

stole, it-udstyr, studiestøttetimer og lydbøger.

U D D A N N E L S E S S T Ø T T E S U / S P S

SU-KONTORET PÅ AAU

Er du i tvivl, så kontakt SU-kontoret. Vi har kontor i Aalborg, men betjener

også vores studerende i København og Esbjerg telefonisk eller pr. mail.


A A U - C P H . D K

48

S Å D A N S Ø G E R D U O M O P T A G E L S E P Å E N

B A C H E L O R U D D A N N E L S E

For at søge om optagelse på en bacheloruddannelse skal du op-

fylde adgangskravene. Du skal have bestået en adgangsgivende

eksamen og have bestået bestemte fag på bestemte niveauer. Du

kan se hvilke krav, der gælder for den uddannelse du er interes-

seret i på side 49. Du skal søge optagelse gennem Den Koordi-

nerede tilmelding (KOT) via optagelse.dk. På optagelse.dk kan du

udfylde og sende din ansøgning til Aalborg Universitet.

HVORNÅR SKAL JEG SØGE?

Der er to frister for at søge om optagelse via KOT på Aalborg Uni-

versitet. Der er frist i kvote 2 den 15. marts 2014 kl. 12 og i kvote

1 den 5. juli 2014 kl. 12. Der er flere forhold, der afgør, hvornår du

skal søge optagelse:

KVOTE 2 - FRIST DEN 15. MARTS

Du skal søge i kvote 2, hvis du,

• søger om optagelse på en adgangsbegrænset uddannelse og

vil vurderes på mere end karaktergennemsnittet i din adgangs-

givende eksamen, fx relevant erhvervserfaring,

• har en udenlandsk adgangsgivende eksamen,

• har en International Baccalaureat (IB), Europæisk Baccalaureat

(EB), Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Option International de

Baccalaureat (OIB) eller dansk-tysk studentereksamen (DIAP),

• har en adgangseksamen til ingeniøruddannelserne (adgangs-

kursus),

• søger om optagelse på en diplomingeniøruddannelse på bag-

grund af en Maskinmester- eller skibsføreruddannelse,

eller

• søger om dispensation. Læs mere om dispensationsmulighe-

der på optagelse.aau.dk

Hvis du søger i kvote 2 senest d. 15. marts kl. 12 vil din ansøgning

altid blive behandlet i både kvote 1 og 2, hvis du er berettiget til det.

KVOTE 1 - FRIST DEN 5. JULI

Du skal søge i kvote 1, hvis du har bestået en af nedenstående

eksamener:

• Dansk, gymnasial eksamen: stx, hf, hhx, htx, eux samt gif.

• Færøsk studentereksamen, færøsk højere forberedelseseksa-

men, færøsk højere handelseksamen,

• Grønlands gymnasiale Uddannelse (GU-eksamen), den er-

hvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen fra

Grønland og den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere

teknisk eksamen fra Grønland,

• Eksamen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen.

I kvote 1 bliver din ansøgning alene vurderet på baggrund af ka-

raktergennemsnittet i din adgangsgivende eksamen.

SPECIFIKKE ADGANGSKRAV

Uanset om du søger en studieplads gennem kvote 1 eller 2, skal

du have bestået bestemte fag på bestemte niveauer inden den 5.

juli. På side 49, kan du kan se hvilke adgangskrav, du skal opfylde.

På optagelse.aau.dk kan du finde supplerende oplysninger om-

kring blandt andet dispensation, meritmuligheder og adgangs-

kvotienter. På adgangstjekker.aau.dk kan du hurtigt få overblik

over, om du opfylder adgangskravene til den uddannelse, du er

interesseret i.

Hvis du ikke opfylder de specifikke adgangskrav, må du supplere

i fagene til det krævede niveau, fx på Adgangskursus, VUC, eller

Gymnasialt SuppleringsKursus (GSK). Se mere på gsdanmark.dk

BETINGET OPTAGELSE

Selv om du inden 5. juli mangler et fagniveau, fx matematik på B-

eller A-niveau, kan du søge om og tildeles en studieplads på be-

tingelse af, at du består et sommerkursus i det pågældende fag

og senest ved studiestart opfylder alle adgangskrav. Du kan sag-

tens søge om en betinget optagelse til alle AAU’s uddannelser.

Vigtigt! Hvis du søger om betinget optagelse bliver din ansøgning

alene vurderet i kvote 1.

JEG OPFYLDER ALLE ADGANGSKRAVENE

– KOMMER JEG SÅ IND?

På langt de fleste af Aalborg Universitets uddannelser er der fri

adgang. Det betyder, at du bliver tilbudt optagelse, hvis du op-

fylder alle adgangskravene og du har søgt rettidigt. Enkelte ud-

dannelser er adgangsbegrænsede og det betyder, at du ikke kan

være sikker på at blive optaget, selvom du opfylder alle adgangs-

kravene. Til de adgangsbegrænsede uddannelser optages ansø-

gerne på baggrund af deres karaktergennemsnit i den adgangs-

givende eksamen, undtagen i kvote 2, hvor ansøgerne optages på

baggrund af en konkret vurdering af relevante aktiviteter. Du kan

se adgangskvotienten i kvote 1 fra 2013 under de enkelte uddan-

nelser på studieguide.aau.dk. Her kan du også se hvilke kriterier,

vi lægger vægt på i kvote 2 -vurderingen.

H A R D U S P Ø R G S M Å L T I L B E H A N D L I N G E N A F D I N A N S Ø G N I N G K A N D U K O N T A K T E :

S T U D I E K O N T O R E T A A L B O R G U N I V E R S I T E TF R E D R I K B A J E R S V E J 5 / 9 2 2 0 A A L B O R G Ø / T L F. 9 9 4 0 9 4 2 5 / S T U D I E K O N T O R @ A A U . D K / Å B E N T : M A N D A G - F R E D A G K L . 1 2 - 1 5


A A U - C P H . D K

48


A A U - C P H . D K

49

A D G A N G S K R A V B A C H E L O R U D D A N N E L S E

Grå = adgangsbegrænsetHvid = fri adgang for kvalificerede ansøgere

BACHELORUDDANNELSER

- AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN ADGANGSKRAV


Dansk A

Engelsk B

Matematik A

Fysik B

Kemi C eller Bioteknologi A

Bæredygtigt Design

Dansk A

Engelsk B

Matematik A

Fysik B


Humanistisk Informatik

Dansk A

Engelsk B

Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B

Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau hvis det er fortsættersprog

IT, Communication and New Media

(engelsksproget)

Engelsk B

Matematik A

Fysik B


Landinspektørvidenskab

Dansk A

Engelsk B

Matematik A

Medialogy

(engelsksproget)

Engelsk B

Matematik B

Produktionsudvikling Se uddannelsens adgangskrav på studieguide.aau.dk

Sustainable Biotechnology

(engelsksproget)

Engelsk B

Matematik A

Fysik B

Kemi B eller Bioteknologi A

Teknoantropologi

Dansk A

Engelsk B

Matematik B

Du kan læse mere om adgangskrav til bachelorudddannelserne i studieguiden.aau.dk

TJEK OM DU OPFYLDER

ALLE ADGANGSKRAVENE PÅ

WWW.ADGANGSTJEKKER.AAU.DK

H A R D U S P Ø R G S M Å L O M U D D A N N E L S E R , A D G A N G S K R A V, O P T A G E L S E S R E G L E R , A N S Ø G N I N G S P R O C E D U R E M . M . :

D E N C E N T R A L E S T U D I E V E J L E D N I N G A A L B O R G U N I V E R S I T E TF R E D R I K B A J E R S V E J 5 / 9 2 2 0 A A L B O R G Ø / T L F. 9 9 4 0 9 4 4 0 / S T U D I E V E J L E D N I N G @ A A U . D K / S T U D I E V E J L E D N I N G . A A U . D K

Å B E N T : M A N D A G - F R E D A G K L . 1 2 - 1 5 . D O G K L . 1 0 - 1 5 : 2 4 . F E B R U A R - 1 4 . M A R T S , 1 6 . J U N I - 4 . J U L I O G 3 0 . J U L I - 1 3 . A U G U S T 2 0 1 4 .


A A U - C P H . D K

49


A A U - C P H . D K

50

S Å D A N S Ø G E R D U O M O P T A G E L S E P Å E N

K A N D I D A T U D D A N N E L S E

ANSØGNINGSFRIST

Der er ansøgningsfrist den 1. april ved studiestart i september og

ansøgningsfrist d. 1. november ved studiestart i februar. Se mere

om hvornår de enkelte kandidatuddannelser på AAU-Cph har stu-

diestart i www.studieguide.aau.dk

SÅDAN SØGER DU

Læs vores vejledning om optagelse på en kandidatuddannelse på

www.optagelse.aau.dk/kandidat. Du skal ikke søge om optagelse

via KOT eller optagelse.dk

ADGANGSKRAV

Adgangskravet til en 2-årig kandidatuddannelse er en relevant be-

stået bacheloruddannelse. Du finder adgangskravene til de enkel-

te kandidatuddannelser under uddannelseslisten i Studieguiden:

www.studieguide.aau.dk/uddannelser/kandidat. Hvis din bachelor-

uddannelse ikke er nævnt under den specifikke kandidatuddannel-

se, så kan du godt ansøge alligevel. I de tilfælde foretager uddan-

nelsen en faglig vurdering af, hvorvidt du opfylder adgangskravene.

Bemærk, at nogle af vores kandidatuddannelser har adgangsbe-

grænsning. Det betyder, at du ikke kan være garanteret en studie-

plads, selvom du opfylder adgangskravene. På studieguide.aau.dk

kan du se om der er adgangskrav på den kandidatuddannelse du

søger.

UDDANNELSESTJEKKEREN

Brug uddannelsestjekkeren for at se dine kombinationsmuligheder

med AAU´s kandidatuddannelser: uddannelsestjekker.aau.dk

LÆS MERE OM OPTAGELSE

PÅ EN KANDIDATUDDANNELSE PÅ

WWW.OPTAGELSE.AAU.DK/

KANDIDAT


A A U - C P H . D K

50


A A U - C P H . D K

51

Å B E N T H U S 5 M A R T S 2 0 1 4 K L . 1 3 - 1 7

Mød de studerende, hør mere om uddannelsernes ind-

hold lær om studieformen og se campus. Både bachelor-

og kandidatuddannelser vil være repræsenterede.

Se hvilke uddannelser der deltager samt program på:

www.aabenthus.aau.dk

S T U D I E P R A K T I K 2 2 . - 2 4 . O K T O B E R

Prøv livet som universitetsstuderende i tre dage

- forelæsninger, projektarbejde og vejledning.

Se hvilke uddannelser du kan komme i

studiepraktik på her:

www.studiepraktik.aau.dk


A . C . M E Y E R S VÆ N G E 1 5 · 2 4 5 0 K Ø B E N H A V N S V · T E L E F O N : 9 9 4 0 2 5 0 0 · E - M A I L : C A M P U S A D M @ C P H . A A U . D K

S T U D I E V E J L E D N I N G E N : S T U D I E V E J L E D N I N G @ C P H . A A U . D K · T E L E F O N : 9 9 4 0 2 4 5 0

M E R E I N F O R M A T I O N : A A U - C P H . D K

studieguiden 2014 - files.portal.aau.dk

Documents