strejf af lys over den sorte haveikarospress.dk/ikaros_press/udgivelser_files/strejf af... ·...
TRANSCRIPT
DEN KAUKASISKE KIRKE PÅ KORSVEJEN MELLEM ØST OG VEST
STREJF AF LYS OVER DEN SORTE HAVE
Bjørn A. Jørgensen
AUGUSTINUS FONDEN • KONSUL GEORGE JORCK OG HUSTRU EMMA JORCK’S FOND • DREYERS FOND • STATENS KUNSTFOND • OVERRETSSAGFØRER L. ZEUTHENS MINDELEGAT • GROSSERER L.F. FOGHTS FOND • BERGIAFONDEN
3
Ifølge Skabelsesberetningen strandede Noas Ark på det armenske bjerg Ararat. Det må have været et storslået skue fra Ararats tinder at spejde ud over Verdenshavet, da stormen aftog. Sagte, imens syndflodens vande veg bort, er Det Kaukasiske Plateau kommet til syne som landskabet af ‘en ny verden’. Langsomt, som små isbjerge, er toppen af de mange bjerge dukket frem, langsomt er de blevet bundet sammen til tætte bjergkæder og de frodige sletter på plateauet blevet blotlagte. Isen blev tilbage på de højeste tinder, da bjergenes stenmassiver under overfla-den blev blottet. Den smeltende is blev til strømmen i de mange floder, der strækker sig ned gennem højlandet til der, hvor havene fandt deres leje. Det er stadig et storslået skue, her evigheder efter, at begive sig på rejse over Det Kaukasiske Plateau. Gennem et landskab, der ikke er blevet mindre ‘sublimt’ af, at de mange kirker er indføjet i horisonten.
Som stjernerne på nattens klare himmel ligger de mange kirker, som en vifte, spredt ud over Det Kaukasiske Plateau og lyser op i deres landskab. Jeg kender ingen kirke, hvor lyset er så skæ-rende klart som i den kaukasiske. Hvor rummet er så enkelt og virkningsfuldt, fra gulvets klippegrund til kuplens himmel, gjort af samme materiale; plateauets sten. Efter årtusinder virker de kaukasiske kirker urørlige. De bærer tidens spor, fra karavaners mange rejsende, krigene, der fulgte med, og de mange jord-skælv, der har rystet plateauet.
Jeg har i bogen forsøgt at skitsere den enestående udvikling af rummet og den arkitektoniske tilstand i den kaukasiske kirke, som fandt sted gennem en periode på mindre end tusinde år. Som rummager er jeg fulgt i fodsporene på de bygmestre, der i Kaukasus’ store korsvej mellem Øst og Vest forenede forskellige kontinenters og kulturers viden og kunnen. Med omdrejnings-punkt i Nagorno-Karabakh, Den Sorte Have, efterlod de sig på kryds og tværs af plateauet en bygning, hvori rummet alene dannes af lys og mørke.
At tage et så bredt favntag om rummet, på tværs af tiden, kan virke dumdristigt. Hvor værkernes bygningsarkæologi er så kom-pliceret, og hvor jeg er afskåret fra de mange kilder på russisk eller armensk. Områdets komplicerede historie og de indviklede politiske forhold, der fortsat præger Kaukasus med stadig nye grænsedragninger, burde være tilstrækkelig til på forhånd at op-give. En farefuld vej med dybe huller, hvor man må træde varsomt og alligevel vide, at man til tider vil træde ved siden af eller, værre endnu, uforvarende træde andre over tæerne.Når jeg alligevel har gjort forsøget, skyldes det, at jeg fandt et rum, der for mig var ganske ukendt, helt enestående i sin arki-tektoniske tilstand, i et sublimt landskabs horisont, forskelligt fra alt andet, jeg kender. Jeg mødte gæstfriheden hos et folk, hvis historie spænder lige så vidt som landskabets kontraster mellem frodighed og goldhed. Hvis det lykkes at viderebringe blot en flig af det eventyr fra en ukendt verden, er mit mål nået.
En stor tak skal rettes til Artyom Grigoryan og Artur Vardanyan i Armeniens kulturministerium, der begge har vist stor imøde-kommenhed over for mig, trods min uvidenhed og undren. Jeg er Arà Zarian og de mange forskere bag ‘Documenti di architettura armena’ tak skyldig for gengivelserne af de mange opmålings-tegninger. Og en særlig tak skal rettes til de generøse fondsbidrag,der alene har muliggjort en dansksproget udgave.Mine gode venner ved Det Danske Akademi i Rom har utrætteligt hjulpet mig med kilder og oversættelser. Uden Jens Christian Grøndahls inspirerende opbakning og Gunver Skyttes hjælp til at samle de mange løse tråde og gøre manuskriptet sammenhæn-gende havde bogen aldrig set dagens lys. Per Kirkeby samlede til slut essensen af rejsen igennem Plateauets rum i forsatsen. Men ikke mindst er jeg taknemmelig over for de mange gæstfri beboere på Det Kaukasiske Plateau, der med stor hjælpsomhed viste vej til de ofte afsides beliggende kirker.
Fremtidige forskere vil uden tvivl kunne afdække nye og hidtil ukendte kulturhistoriske forbindelser i Kaukasus, sådan som det allerede er sket i studiet af Oldtidens handelsveje over Det Kaspiske Hav, Sortehavet og via de russiske floder. Sletten ved Ararats fod blev gennem århundrederne en natur-lig scene for den livlige handel og kulturudveksling langs Silke-vejen. Derfor virker det også oplagt, at vi netop her, hvor kulturerne mødes på godt og ondt, finder en bygningskunst, der har lånt fra alle verdenshjørner, samtidig med at den fastholder og insisterer på et folks kulturelle integritet.
Rocca di Papa, Rom 2009
FORORD
4
INDHOLD3 FORORD4 INDHOLD5 INDLEDNING
6 Vejen langs Krigen og Tartarflodens strøm
8 Horisonten – et sted imellem Himlen Havet og Jorden
9 Rummet – tid og lys10 Perspektivpunkter – arkitekturens gengivelse11 Linjens bevægelse imellem Europa og Kina
FØRSTE DEL – HISTORIEN DEt KAUKASISKE PLAtEAU
16 TIDENS HORISONT18 DET KAUKASISKE PLATEAU
Urkulturens stammer Urartu kongeriget Persisk Hellenistisk Romersk Den nye verden
23 ARMENIEN – DET FØRSTE KRISTNE LAND26 DEN KAUKASISKE KIRKE TAGER FORM
åndeligt og arkitektonisk Gudsbegrebet Astvatz Det sfæriske kuppelrum – Gembeth Kors- eller firkløverplanen Basilikaen Imod det åbne kuppelrum
30 DE PLASTISKE KLOSTERANLÆG den korsformede kuppel-kirke Strategisk beliggenhed Det sammenflydende klosteranlæg Den korsformede kuppel-kirke Relieffet introduceres Ani – byen med de 1001 kirker
32 GAVITH livets lys og dødens mørke Kilikien – vest Georgien – øst Armenien og Nagorno-Karabakh Gavith Den korsformede kuppel-kirke fortsættes Korenden på kanten Ribber i gavith Nye retninger Håndværk og stenarbejde Kirken og klippen
35 AFSLUTNINGEN AF DEN KAUKASISKE KIRKE Krigene og kirkerne Selvstændighed
38 Gæstebud på Gndevank
ANDEN DEL – ARKITEKTUREN DEN KAUKASISKE KIRKE
43 DEN KAUKASISKE KIRKE Iagttagelsen og tiden
44 DEN KAUKASISKE KIRKES RUM MODSAT DET BYZANTINSKE Liturgien og arkitekturen i den byzantinske kirke Rummet og arkitekturen i den kaukasiske kirke
45 STREJF AF LYS Lys Strejf
46 RUMMET OG KORSET Basilikaen Korset Skibet Skib eller Kors
47 RUMMET OG PLANEN I Strømning II Strømning III Strømning
49 KIRKERUMMETS ELEMENTER Stenens møde med Lyset Vinduet Gulvets flade Koret Avandatun – Kapellerne Korset Kuplen De tabte skatte
66 GAVITHS RUM Kvadratet Quadrillen og oculus Rummets elementer Det store gavith Lanterner og lys Gavith eller narthex
74 RUMMETS TILSTAND Bevægelsen Horisonten Intetheden
76 KIRKENS YDRE KROP Prismatisk bygningskrop Pereferien og planen Overfladen – facadens opdeling Bygningskroppens plastik
88 STENEN Et stof Materialet Tegnet
94 STEDET Bygningens placering
99 KLOSTRENES PLANER Æstetisk og strategisk forståelse af landskabet Den sammenflydende bygningsmasse Klosterets øvrige bygninger
118 Ararat tur retur
TREDJE DEL – VÆRKERNE KIRKER OG KLOStRE
121 Arkitektonisk værkanalyse
122 Gruppering DEN FØRSTE OG DEN BETYDENDE
– korsets indskrivning
124 EJMIATSIN Էջմիածին
130 ZVARTNOTS Զվարթնոց
BORGEN MED KAPELLET DER BLEV TIL KIRKE – Gregor og Masjtots
134 KHOR VIRAP Խոր վիրապ
136 AMARAS Ամարաս
DEN TIDLIGE FIRKLØVERKIRKE – afsættet for den kaukasiske kirke
138 TSRVIZ Ցրվիզի վանք
140 SARKIS Սարգիս
142 KARMRAVOR Կարմրավոր
144 KAMSARAKAN Թալին
BASILIKAEN – LANGKIRKEN MED ROTUNDEN
146 TSITSERNAVANK Ծիծերնավանք
150 ODZUN Օձուն
154 GAYANE Գայանե
157 SHOGHAKAT Շողակաթ
158 ARUCH Արուճ
162 TALIN Թալին
DET STORE SPÆND – KORSET MED STRÆBENICHER
164 MASTARA Մաստարա
168 HRIPSIME Հռիփսիմե
174 SISIAN Սիսիան
DE FØRSTE SKRIDT I UDV. AF DEN STORE KORSFORM
176 SEVANAVANK Սևանավանք
180 HAYRAVANK Հայրավանք
DE STØRRE ANLÆG MED FORSVARSANLÆG
184 AKHTALA Ախթալա
188 TATEV Տաթև
196 GNDEVANK Գնդեվանք
200 VOROTNAVANK Վորոտնավանք
DE AVANCEREDE ANLÆG UDVIKLES: 1. STADIUM
206 SANAHIN Սանահին
218 HAGHPAT Հաղպատ
DEN ENKELTSTÅENDE KIRKEKROP
236 AMBERD Ամբերդ
240 BJNI Բջնի
241 MAKRAVAN Մաքրավանք246 JUKHTAKVANK Ջուխտակ վանք
ANLÆGGET MED MERE AVANCEREDE KOMPOSITION
250 KECHARIS Կեչառիս
258 MARMASHEN Մարմաշեն
262 HARICHAVANK Հառիճավանք
268 MAKARAVANK Մակարավանք
276 TEGHER Տեղեր
280 HOVHANNAVANK Հովհաննավանք
284 SAGHMOSAVANK Սաղմոսավանք
290 GANDZASAR Գանձասար
DE MINDRE KIRKER MED LISENER OG ORNAMENTER
294 TSAKHATS KAR Ցախած Քար Վանք
298 G’TICHIVANK Գտչավանք
300 KECHARIS Կեչառիս
DE AVANCEREDE ANLÆG UDVIKLES: 2. STADIUM
302 GOSHAVANK Գոշավանք
312 HAGHARTSIN Հաղարծին
DE SIDSTE STORE ANLÆG – hvor rum og plastik opnår sit ypperste
320 NOR VARAGAVANK Նոր Վարագավանք
326 KARAPET Կարապետ
330 ARENI Արենի
332 NORAVANK Նորավանք
DE KOMPLEKSE OG MYTISKE I SAMSPIL MED BJERGET342 DADIVANK Դադիվանք
352 GEGHARD Գեղարդ
366 Kort – værker368 Indeks – værker372 Kort over det armenske hovedland374 Ordforklaring376 Bibliografi377 Illustrationer
I
II
III
6
VEJEN LANGS KRIGEN OG TARTARFLODENS STRØM
Det er flere timer og endnu flere sving, siden jeg satte den sidste af to damer af i vejkanten. Hun fik et lift med i den nu godt tilstøvede Niva for at komme til markedet med den frugt, som haven på denne årstid beriger alle i Kaukasus med.
Det er to uger, siden jeg begyndte rejsen. Jeg er uvidende om, at krigen nu raser for fuld styrke ned gennem Sydossetien, hvad der en-gang var Georgien, med retning mod tbilisi. tjetjenien, som jeg nu er på højde med, ligger med god vilje bare lidt længere mod øst på Store Kaukasus’ højderyg. Min telefon er sluk-ket, for hvis uheldet er ude, vil jeg gerne have, at batteriet er til mere end et enkelt forhastet opkald, selvom der næppe er noget tilgæn-geligt netværk her. For et par dage siden var jeg en halv time fra tbilisi, men nu er målet
Dadivank, som blev grundlagt i det 1. århund-rede – tid er en vanskelig dimension.
Ud over de mange sving har jeg de sidste mange timer undveget den uendelige række af huller, som optræder i langt større omfang end den sparsomt tilbageværende belægning. Støddæmperne afslører med aldrig fraværende præcision, når jeg ikke i sidste sekund får und-veget et af de rigtig dybe huller i vejen. Jeg har lige passeret en BMP, som ligger nedskredet og udbombet i svinget, hvor en hængebro, der ikke har været brugt længe, spænder en snæver passage over flodens kraftige strøm.
Attachéen ved Nagorno-Karabakhs udenrigs-ministerium rystede opgivende på hovedet, da jeg sagde, at jeg ikke havde nogen chauffør
og agtede at køre selv. Fra Indien ved jeg, hvor vanskeligt det er at hyre en chauffør til det her arbejde ad ukendte og ikke farbare veje. Det er svært at forstå, at en person som jeg kan bruge en hel dag på at gennemtegne og
fotografere en bygning og det så endda gerne, inden fanden selv kommer i tøjet endsige får sko på, bare for at fange den gryende dags nyskabende lys. Altså kører jeg helst selv.
Bjerge er lumske, det er svært at bereg-ne, hvordan skydækket gererer sig. I dag hænger en let dis. Jeg har fået forbud mod at fortsætte vest for Dadivank, hvor vejen kan være mineret – egentlig har attachéen, der måtte hidkalde resten af kontorets seks ansatte, været utrolig uklar om, hvor jeg må og ikke må færdes. Der findes ingen grænser her, men en ‘de facto-border’, der vel mere må være en linje, som ingen sider på nogen måder anerkender for at være repræsentativ for, hvor langt de kunne have været nået, hvis ikke våbenhvilen i 1994 var blevet indgået. I øvrigt må man kun færdes ad fast banet vej, som det hedder i militært sprogbrug. Alt andet er potentielt mineret og sandsynligvis
1 Vitruvius’ ‘De Architectura’ eller ‘Om arkitektur – ti bøger’ er i sig selv et mytisk værk i arkitekturhistorien. Vitruvius (80-15 f.Kr.) gjorde tjeneste i den romerske hær under Julius Caesar og var arkitekt og forfatter. Han nedskrev i sit hovedværk, de ‘ti bøger’, antikkens traditioner i det romerske byggeri.
På tærsklen til Renæssancen genopdages bøgernes tekst i 1414 i Venedig. Alberti præ-senterer dem gennem sin egne ti bøger ‘De Re Aedificatoria’ (1443-1452). Andrea Palladio illustrerer en samlet kommenteret udgivelse af bøgerne (1556). Men bedst kendt er teg-ningen fra da Vincis journal (1487) ‘the vitruvian man’ 3. Leonardo da Vincis tegning, som tager afsæt i Vitruvius’ kapitel om templernes symmetri (3. Bog, 1. kapitel), indskriver den menneskelige krop i vekselvirkningen mellem den perfekte cirkel og det perfekte kvadrat – en fortsat arkitektonisk udfordring.
Vitruvius’ ti bøger er det første og samtidig et basalt værk i den europæiske arkitekturtænk-ning. Bøgernes indhold bliver således en fælles referenceramme for de store italienske arkitekturteoretikere. Vitruvius’ lære udlægges ofte som, at arkitektens værker skal være smukke, nyttige og bestandige.
2 Nagorno-Karabakh, en græsfyldt bredning ved Tartarfloden på vejen til Dadivank
3 Leonardo da Vinci, menneske-kroppen indskrevet i cirklen og kvadratet
7
også selve vejen her lidt længere fremme. Jeg håber ikke at misse det korte øjeblik, hvor klostret fra vejen er inden for min synsvinkel; det er mit eneste pejlemærke. Byerne er her, som længere mod øst, enten afbrændte, udbombede eller for langt de flestes vedkom-mende bare fuldstændigt forladte. Krigen er her fjorten år efter det skrøbelige grundlag for våbenhvilen allestedsnærværende.
Normalt plejer jeg med fagter og en dårlig udtale at spørge om vej hos de altid hjælp-somme lokale beboere. Men det er timer, siden jeg tog afsked med damen, der til tak gav mig to ubeskrivelig velsmagende æbler fra Kaukasus’ frodige frugthave. Og nu, hvor vejen endnu en gang brat kaster sig ind mod klippen og med tartarflodens nedskæring i bjergmassivet slynges med rundt op i dens løb, åbnes der for en korridorstilling. En fuld-træffer har for ikke længe siden gjort det af med fire mand og en t72’er. Støddæmperen rækker ikke til, og mine tankers flugt fra vejens
huller til besætningens skæbne afsløres af en rysten i hele bilens karosseri. Jeg overvejer, om det nu også fortsat er fornuftigt at fortsæt-te. Med det udsyn til næste hjørnes begiven- heder føler man sig som en myre i en ægge-bakke i den her slugt, og samtidig fortrylles man af dens insisterende skønhed, der ikke skæmmes af dagens dis. Dadivank må have en sublim placering i sit landskabs horisont.
En hyrde, som fra sin hest styrer sin hjord læn-gere op ad flodens græsfyldte bredning, der på stedet her undtagelsesvis afløser klippen, afgør sagen. Han er det første menneske, jeg har set i en time, og jeg kan altså endnu træffe civilisationen i dette ingenmandsland og fort-sætte. Floden har spist mere end halvdelen af vejen her. Jeg retter på bakspejlet for at tilse muligheden af, at min tilbagegangsvej skulle kunne afskæres af flodens evige strøm. I spejlet fremtoner på den urgrønne skovklædte klippe samtidig den rosarøde komposition, der ud-gør: Dadivank.
Endnu en stor arkitektonisk oplevelse, en oplevelse af en række sublimt be-arbejdede rumlige tilstande, der er hele rejsen, den lange køretur og kolli-sionen med vejens mange huller værd. Stedets kvalitet fjerner enhver tvivl om at skulle begrunde den farefulde færd.
Det er foruroligende, at krigen, dens ødelæggelser og forfaldet ofte ligger så nær op ad det uvilkårlige i arkitektur-ens præmis. Jeg har med et bekymret smil erkendt, at vi som arkitekter altid har ydet det bedste i de sidste faser af en kulturepoke eller været med til at opbygge en ny på ruinerne af en iturevet. Samme smil følger med læsningen af Vitruvius’ ti bøger om arkitektur,1 hvor han afslutningsvis i den sidste bog, efter i de foregående at have beskrevet, hvordan man opfører og anlægger alt fra byer til deres bygninger, beskriver, hvordan man på ny smadrer det hele igen – ikke så fjernt fra denne vej i Kaukasus.
Dadivank er langtfra den første kirke, ej heller det første kloster eller tempel på min vej. Som ‘rummager’ er der så meget evigt at lære, så meget at erkende ved at være gæst. Det er ikke det religiøse tilbedende motiv, men den samlede rumlige tilstand, som kulminationen af tiders forståelse og arkitektoniske virkemidler, der er brugt i erfaring for at opnå et højere mål: at frembringe det åndelige i kulturen, jeg bevidst opsøger.
4 Nagorno-Karabakh, Shahumian. En udbombet T72’er-kampvogn i vejkanten på vejen til Dadivank
Nagorno-Karabakh, Shahumian. Flodens 5 nedskæring i bjergmassivet på vejen til Dadivank
8
Everything we build must be adjusted in relation to the ground, thus the horizon becomes an important aspect of architecture (...).The simplest form of architecture is to cultivate the surface of the earth, to make a platform. Then the horizon becomes the only direction one has, and the moment a dialogue between the earth and the horizon is established, one can start to consider it as a room.
Sverre Fehn
HORISONTENET STED IMELLEM HIMLEN HAVET OG JORDEN
Stedet er begyndelsen. Før arkitekturens rum er horisonten; den definerer den tilstand, som rummet etableres i. Det fysiske i den arkitektoniske tilstand er i yderste konsekvens sammenstillingen mellem stedet, dets horisont og rummet. Stedet og det fysiske i rummet vil normalt være i stilstand, imens horisonten fortsat indtager nye positioner, når krop-pens bevægelse tilføjes. Arkitektonisk er det ikke tilstræk-keligt at forstå horisonten som en fjerntliggende linje; den er derimod en flydende bevægelse, der i rummet bevæger sig 360° omkring kroppen.
Vejens bevægelse gennem landskabet kan i sin rumlige tilstand være langt mere kompleks end et afgrænset gade-forløb i byen. Kompleksiteten tilføres af horisonten, der er i fortsat ændring, som man bevæger sig frem langs vejens forløb. Skridt for skridt etableres en kæderække af rumlig-heder, en række vidt forskellige tilstande, der fortsat sætter sig spor i erindringen og i øjeblikket.
Byen har sin karakter, sit eget særkende, der gennem generationer er tildannet specifikt på dens sted. Den har sine lag af fortsat stigende kompleksitet. Byen har som en biotop sin egen identitet forskellig fra nabobyen og verdens øvrige byer. Den har sin egen profil, stedligt indskrevet i horisonten. Samlet i en betegnelse har den en iboende ånd: genius loci.Det enkelte rum, den enkelte arkitektoniske tilstand, om den er isoleret eller i bymæssig sammenhæng, står i et direkte forhold til genius loci. Derfor bliver forståelsen af stedet og horisonten så afgørende i perceptionen.
For mig er horisont altid afsæt for arkitekturen. Den stær-keste horisont, jeg kender, er imellem de tre elementer: Himlen, Havet og Jorden. Vandet i sin flydende tilstands-form (lq) er ikke blot placeret imellem de to yderpunkter, landets faste masse (s) og skyernes flygtige damp (g), men er reelt deres bindeled. Vi opfatter vandet som horisontalt,
men det er som det vertikale element, der gennem regnen og afdampningen binder Himmel og Jord sammen.Vandet er altid på vej, altid i bevægelse. Det former land-skabet fra isen, der smelter på bjergenes tinder og flyder gennem flodens strøm, til stenen nedbrudt ender som kystens sand. Vandets bevægelse er den store formgiver.
At forstå et sted er for mig at forstå vandets bevægelse, forstå, hvordan den har formet horisonten. At forstå en bygnings overflade er at forstå, hvordan regnen i én bevægelse omslutter dens krop.
9
The room is the beginning of architecture. It is the place of the mind. You in the room with its dimensions, its structure, its light respond to its character, its spiritual aura, recognizing that what ever the human proposes and makes becomes a life.Louis I. Kahn
Når du træder ind på gulvets flade og gennemstrømmes af tiden, som en erindring fra jordens indre, og i nuet mødes af lysets længde, er det, at rummet eksisterer, og kroppen defineres i et samspil mellem stedet og begivenheden.
Det er arkitekturens kerne at arbejde med det møde og søge dets rumlige tilstand. Det er en basis i alle vores byg-ninger, men det er også det møde, der adskiller dem ind-byrdes, og den måde, vi eksistentialistisk føler et direkte nærvær ved at gæste, bebo eller opholde os i dem. Vi får et forhold til dem – de bliver på deres egen vis levende for os.
Kulturens bygninger besidder især den evne, fordi de ofte er skabt i et fællesskab for, at vi sammen kan dele oplevelser i dem. Magtens bygninger repræsenterer fællesskabet i samfundet og søger at symbolisere magtens størrelse. Men det er de religiøse bygninger, uanset om det er en kirke eller et tempel, der er de ypperste af slagsen, fordi de repræsenterer vores fælles samhørighed, som er langt mere betydende end en magt, der er afmålt og altid labil set over tid. Samhørigheden i den religiøse bygning er ikke alene et møde imellem mennesker i nuet, men et favntag af de mange øjeblikke, der udspændes gennem et levet liv. En erindring om generationerne før og dem, der skal følge.
I den kaukasiske kirke findes en enestående og i arkitektur-historien helt unik forståelse af forholdet mellem tid og lys, som den moderne epoke kun meget sjældent kommer i nærheden af. Ud over arbejdet med disse to helt grundlæg-gende arkitektoniske dimensioner optræder den kaukasiske kirke i en sublim forståelse af sit landskabs horisont og danner materialiteten i sin plastiske masse af selvsamme stof, som dens horisont er skabt af.
Om du vil, knyttes i den kaukasiske kirke tiden og lyset sammen, ligesom stoffet og horisonten gør det i en samlet arkitektonisk tilstand.
RUMMET – TID OG LYS ET HVILKET SOM HELST STYKKE ARKITEKTUR LEVER AF DIMENSIONERNE TID OG LYS
12
linjenBYZANS
ROM
13
EJMIATSIN
KORT S. 367
KORT S. 18
KORT S. 372
16
u
ra
rt
ue
rn
es k
on
ge
rig
e
D
et in
doeu
ropæ
iske
folk
bre
der
sig
i Eur
opa
og A
sien
og b
egyn
der
at s
lå s
ig n
ed p
å de
t fro
dige
Kau
kasi
ske
Pla
teau
De
oprin
delig
e ‘h
ay-a
rmen
ske’
sta
mm
er b
egyn
der
at b
ebo
plat
eaue
t86
0 f.K
r. U
rart
u-ko
nger
iget
ved
Van
søen
næ
vnes
for
førs
te g
ang
i skr
ift h
os d
en s
tore
ass
yris
ke k
ong
Ash
urba
nipa
l 78
2 f .K
r. U
rart
u-ko
ngen
Arg
isht
i I o
pfør
er s
in n
ye h
oved
stad
Ere
boun
i (Ye
reva
n)
a
rm
en
ien b
liv
er e
t r
ige
521
f.Kr.
Arm
enie
n næ
vnes
for
førs
te g
ang
som
et r
ige,
i et
kile
skrif
t (æ
ldst
e sk
rifts
prog
) ho
s de
n pe
rsis
ke k
ong
Dar
ius
I33
1 f.K
r. A
lexa
nder
den
Sto
re (
356-
323
f.Kr.)
ang
riber
Per
sien
og
bese
jrer
Dar
ius
III. M
en A
rmen
ien
bliv
er a
ldrig
ero
bret
D
et b
etyd
er, a
t Arm
enie
n m
ere
elle
r m
indr
e ge
nvin
der
sin
selv
stæ
ndig
hed
og b
efrie
r si
g fra
Per
sien
322
f.Kr.
Det
førs
te a
rmen
ske
kong
erig
e gr
undl
ægg
es a
f Yer
vand
I21
5 f .K
r. E
fter
et å
rhun
dred
e m
iste
r A
rmen
ien
sin
uafh
æng
ighe
d til
sel
euki
dern
e, e
fterfø
lger
ne ti
l Ale
xand
ers
rige
a
rta
sh
ide
dy
na
st
iet,
ar
me
nie
ns f
ør
st
e k
on
ge
lig
e d
yn
as
ti (
190
f.Kr.-
12 f.
Kr.)
190
f.Kr.
Kon
g A
rtas
hes
I10
5 f.K
r. A
rmen
ien
tabe
r i k
rigen
e im
od P
ersi
en, o
g A
rtav
azd
II ov
ergi
ver
i bod
sin
søn
Tig
ran
til fj
ende
n
Tigr
an v
okse
r op
ved
det
per
sisk
e ho
f og
oplæ
res
i det
s st
atsa
dmin
istr
atio
n, s
kik
og b
rug
95 f .
Kr.
Den
hje
mve
ndte
Tig
ran
II (d
en S
tore
) ef
terfø
lger
sin
far
Kon
g A
rtav
azd
II på
tron
en
t
igr
an d
en s
to
re s
am
le
r d
et s
to
ra
rm
en
sk
e r
ige
70 f.
Kr.
Tigr
an d
en S
tore
s rig
e nå
r si
t høj
este
og
stræ
kker
sig
fra
Det
Kas
pisk
e H
av
i ø
st la
ngs
Sor
teha
vet t
il M
idde
lhav
et, s
e ko
rt (
s. 1
7)69
f.K
r. D
er u
dbry
der
krig
mel
lem
Rom
og
Arm
enie
n 67
f.K
r.
Pom
peju
s (1
06-4
8 f.K
r.) le
der
det r
omer
ske
feltt
og, o
g Ti
gran
kap
itule
rer
i 66,
men
fort
sætte
r so
m le
der
53 f.
Kr.
Mar
cus
Ant
oniu
s (8
3-30
f.K
r.) a
ngrib
er A
rmen
ien
I l
edto
g m
ed K
leop
atra
lokk
er h
an A
rtav
azd
III i
en fæ
lde
og m
yrde
r ha
m34
f.K
r. A
lexa
nder
, Mar
cus
Ant
oniu
s’ o
g K
leop
atra
s sø
n, in
dsæ
ttes
på d
en
ar
men
ske
tron
e og
reg
erer
land
et u
nder
bes
kytte
lse
af d
en r
omer
ske
hær
31 f.
Kr.
Art
ashe
s II,
søn
af d
en m
yrde
de K
ong
Art
avaz
d III
, kom
mer
til m
agte
n og
alli
erer
sig
med
den
per
sisk
e ko
nge
20 f.
Kr.
Den
rom
ersk
e ke
jser
Aug
ustu
s fje
rner
Art
ashe
s II
fra tr
onen
og
inds
ætte
r i s
tede
t han
s br
or T
igra
n III
12 f.
Kr.
Tigr
an IV
bliv
er k
onge
af A
rmen
ien
– de
n si
dste
kon
ge i
Art
ashi
dedy
nast
iet
2
f.Kr.
Cai
us C
aesa
r in
dsæ
tter
sin
sted
søn,
Ario
barz
ane,
som
kon
ge a
f Arm
enie
n17
D
en r
omer
ske
hærfø
rer
Ger
man
icus
(16
f.K
r .-19
e.K
r.) k
omm
er ti
l Arm
enie
n fo
r at
kro
ne A
rtas
hes
III
a
rs
ak
ide
dy
na
st
iet,
ar
me
nie
ns a
nd
et k
on
ge
lig
e d
yn
as
ti (
53-4
23)
62
Tird
at I
kron
es i
Rom
af k
ejse
r N
ero
(37-
68)
og u
dnæ
vnes
til k
onge
af A
rmen
ien
117
Kej
ser
Had
rian
(76-
138)
gar
ante
rer
Arm
enie
ns u
afhæ
ngig
hed
og e
rklæ
rer
det f
or R
oms
allie
rede
228
Sas
sani
dern
e, s
om h
ar o
vert
aget
mag
ten
i det
per
sisk
e rig
e, a
ngrib
er A
rmen
ien,
men
bliv
er s
lået
tilb
age
242
Sas
sani
dern
e un
ders
kriv
er e
n fre
dsaf
tale
med
Rom
og
konc
entr
erer
der
es s
tyrk
er im
od A
rmen
ien
K
ong
Kho
srov
I sn
igm
yrde
s af
sas
sani
dern
es h
åndl
ange
re25
2 K
hosr
ov I’
s sø
n, d
er b
lev
redd
et fr
a lik
vide
ringe
n af
kon
gefa
mili
en, v
ende
r hj
em s
om k
ong
Tird
at II
I30
1 Ti
rdat
III d
øbes
af G
rigor
Lus
avor
ich
(‘Lys
brin
gere
n’)
og g
år o
ver
til k
riste
ndom
men
a
rm
en
ien,
ve
rd
en
s f
ør
st
e k
ris
tn
e n
at
ion
301
Arm
enie
n bl
iver
ver
dens
førs
te k
ristn
e na
tion,
da
kong
Tird
at II
I erk
lære
r kr
iste
ndom
men
for
offic
iel s
tats
relig
ion
303
Opf
ørel
sen
af E
jmia
tsin
s ka
tedr
al, f
ærd
iggø
res
førs
t i 3
0533
0 Ti
rdat
III d
ør, o
g A
rmen
ien
ople
ver
en a
f sin
e va
nske
ligst
e pe
riode
r m
ed s
plitt
else
mel
lem
hof
fet o
g ki
rken
363
Byz
ans
unde
rskr
iver
en
trak
tat m
ed P
ersi
en o
g af
give
r st
ore
stra
tegi
ske
land
områ
der.
Her
efte
r an
grib
er p
erse
rne
Arm
enie
n36
9 K
ong
Pap
kro
nes
som
kon
ge a
f Arm
enie
n, le
der
land
et ti
l sej
r og
driv
er p
erse
rne
ud37
4 K
ong
Pap
bliv
er o
ffer
for
en b
yzan
tinsk
sam
men
svæ
rgel
se o
g bl
iver
myr
det
378
Vagh
arsh
ak k
rone
s so
m k
onge
, og
land
et d
eles
i to
: ét,
der
unde
rstø
ttes
af B
yzan
s, o
g ét
af p
erse
rne
386
Byz
ans
anne
kter
er d
en v
estli
ge d
el a
f det
arm
ensk
e ho
vedl
and
til d
et Ø
stro
mer
ske
Rig
e39
2 M
ed k
roni
ngen
af k
ong
Vra
msh
apou
h ge
nvin
der
Arm
enie
n si
n st
yrke
m
es
ro
p m
as
jto
ts u
dv
ikl
er d
et a
rm
en
sk
e a
lfa
be
t
405
På
ordr
e fra
kon
g V
ram
shap
ouh
og K
atog
hiko
s S
ahak
I
udvi
kler
Mes
rop
Mas
jtots
det
arm
ensk
e al
fabe
t (s.
17)
423
Kon
g A
rtas
hes
vind
er d
en a
rmen
ske
tron
e til
bage
fra
pers
erne
428
Arm
enie
n an
nekt
eres
på
ny a
f Per
sien
451
Arm
enie
rne
afvi
ser
Yezd
gerd
s ud
send
ing
og n
ægt
er a
t opg
ive
Kris
tend
omm
en,
hv
oref
ter
den
pers
iske
hæ
r in
vade
rer
land
et48
3 Ju
stin
ian
(not
e 29
) kr
ones
som
byz
antin
sk k
ejse
r
Han
s om
fatte
nde
bygg
epro
gram
dan
ner
grun
dlag
et fo
r de
n by
zant
insk
e ce
ntra
lpla
nski
rke
Fl
ere
højts
tåen
de e
mbe
dsm
ænd
, hæ
rføre
re o
g so
ldat
er i
det b
yzan
tinsk
e rig
e er
af a
rmen
sk h
erko
mst
48
9 P
erse
rnes
(sa
ssan
ider
nes)
kon
ge a
nerk
ende
r A
rmen
iens
ret
til s
elvs
tyre
og
relig
ions
frihe
d49
1 D
en k
auka
sisk
e ki
rke
fast
hold
er d
en m
onof
ysiti
ske
retn
ing
(n
ote
18)
og d
ista
ncer
er s
ig fr
a de
n ro
mer
ske
og b
yzan
tinsk
e ki
rke
632
Hel
e M
elle
møs
ten
ænd
res
efte
r fre
mko
mst
en a
f Isl
am
Kal
ifate
t (no
te 1
6) e
r ar
vtag
er ti
l pro
fete
n M
uham
med
(57
0-63
2)
639
Ara
bern
e på
begy
nder
der
es k
rig im
od A
rmen
ien,
men
bliv
er s
tand
set o
g sl
ået t
ilbag
e i 6
40 o
g på
ny
i 642
645
Ara
bern
e ud
pege
r de
res
egen
gen
eral
guve
rnør
ove
r A
rmen
ien,
og
land
et u
nder
lægg
es d
eres
sty
re fr
em ti
l 859
697
Arm
enie
rne
gør
oprø
r m
od d
et a
rabi
ske
styr
e i 6
97 o
g 77
4
b
ag
ra
tu
nid
yn
as
tie
t,
ar
me
nie
ns t
re
dje
ko
ng
ed
øm
me (8
62-1
045)
86
2 P
rins
Ash
ot B
agra
tuni
ane
rken
des
af k
alifa
tet o
g ke
jser
en i
Byz
ans
som
kon
ge a
f Arm
enie
n91
3 A
fshi
n (a
zerb
aidj
ans
emir)
ang
riber
Arm
enie
n. S
mba
t I o
verg
iver
sig
på
betin
gels
e af
, at g
arni
sone
n og
dens
fæst
ning
skå
nes.
Afs
hin
acce
pter
er, m
en b
ryde
r se
nere
sit
løfte
og
kast
er S
mba
t I i
fæng
sel o
g he
nret
ter
ham
918
Sm
bat I
’s s
øn, A
shot
II, t
ilbag
eero
brer
den
arm
ensk
e tr
one
og la
ndet
gen
vind
er s
in s
elvs
tænd
ighe
d95
2 A
shot
III b
liver
kon
ge. H
oved
stad
en fl
ytte
s fra
Dvi
n til
Ani
, ‘by
en m
ed d
e 10
01 k
irker
’, ve
d A
rax-
flode
ns b
red
1042
D
en b
yzan
tinsk
e ke
jser
ang
riber
Arm
enie
n fra
ves
t, im
ens
land
et fo
rsva
rer
sig
imod
tyrk
erne
i øs
t10
45
Byz
ans
inva
dere
r A
rmen
ien,
og
anne
kter
er d
et s
om ø
stro
mer
sk p
rovi
ns
1048
S
elju
k-ty
rker
e an
grib
er A
rmen
ien
og u
dsle
tter
Arz
ens
(Erz
urum
s) b
efol
knin
g10
54
Sel
juk-
tyrk
ere
angr
iber
igen
Arm
enie
n, m
en fæ
stni
nger
ne i
Ani
og
Man
azke
rt m
odst
år a
ngre
bet
1064
H
oved
stad
en A
ni fa
lder
, ‘by
en m
ed d
e 10
01 k
irker
’ udp
lynd
res
og jæ
vnes
for
stør
sted
elen
med
jord
en
1071
D
en b
yzan
tinsk
e hæ
r lid
er e
t knu
send
e ne
derla
g ve
d M
alaz
girt
, og
Lille
asie
n lig
ger
blot
lagt
for
den
tyrk
iske
inva
sion
d
en s
to
re u
dv
an
dr
ing t
il k
ilik
ien
1080
P
rins
Rub
en B
agra
tuni
gru
ndlæ
gger
et f
yrst
endø
mm
e i d
en b
jerg
rige
del a
f Kili
kien
(de
t nye
Arm
enie
n) v
ed M
idde
lhav
et10
95
De
førs
te k
orst
og (
1095
-129
1)
1158
B
yzan
s an
grib
er K
iliki
en o
g be
sætte
r de
ts s
lette
r
r
ub
en
ide
dy
na
st
iet,
ar
me
nie
ns f
jer
de k
on
ge
dø
mm
e (1
187-
1375
) 11
87
Leo
II (‘d
en S
trål
ende
’) ko
mm
er ti
l mag
ten.
Kili
kien
s ua
fhæ
ngig
hed
erkl
ære
s ve
d A
rmen
iens
fjer
de k
onge
døm
me
1305
Le
o IV
fors
øger
at r
ealis
ere
plan
en o
m a
t for
ene
den
kato
lske
og
de
n ar
men
ske
kirk
e, m
en m
øder
indæ
dt m
odst
and
hos
folk
et13
75
Den
egy
ptis
ke s
ulta
n an
grib
er K
iliki
en o
g fje
rner
den
sid
ste
kris
tne
højb
org
i Mid
delh
avsr
egio
nen
a
rm
en
ien f
or
va
nd
le
s t
il e
n s
ku
ep
la
ds f
or u
dp
lyn
dr
ing o
g k
rig
1400
Ti
mur
Kha
ns m
ongo
lske
hæ
r tr
ækk
er d
ød o
g ød
elæ
ggel
se m
ed s
ig g
enne
m M
elle
møs
ten
og A
nato
lien
1453
K
onst
antin
opel
fald
er, o
g sa
mm
en m
ed d
en o
phør
er d
et Ø
stro
mer
ske
Rig
e 15
85
Otto
man
- tyr
kern
e ko
ntro
llere
r K
auka
sus
med
hel
e A
rmen
ien,
Geo
rgie
n og
det
per
sisk
e A
zerb
aidj
an
I det
18.
årh
undr
ede
forv
andl
es A
rmen
ien
til e
n fo
rtsa
t krig
ssku
epla
ds m
elle
m P
ersi
en o
g de
t tyr
kisk
e rig
e
d
e f
em
fy
rs
te
dø
mm
er i
na
go
rn
o-k
ar
ab
ak
h g
en
vin
de
r d
er
es s
elv
st
æn
dig
he
d
1722
D
e fe
m a
rmen
ske
fyrs
tedø
mm
er i
Nag
orno
-Kar
abak
h ge
nvin
der
dere
s se
lvst
ænd
ighe
d17
30
Efte
r en
her
oisk
mod
stan
d, le
det a
f fol
kehe
lten
Dav
it B
eg, f
alde
r N
agor
no-K
arab
akh
til s
idst
i hæ
nder
ne p
å ty
rker
ne17
35
Den
per
sisk
e N
āder
Shā
h (1
698-
1747
) dr
iver
tyrk
erne
ud,
og
N
agor
no-K
arab
akh
genv
inde
r si
n tid
liger
e se
lvst
yref
orm
und
er d
et p
ersi
ske
rige
r
us
la
nd e
ks
pa
nd
er
er i
ka
uk
as
us
I d
et 1
8. å
rhun
dred
e ry
kker
Rus
land
ind
I Kau
kasu
s og
eks
pand
erer
sydo
ver
imod
Per
sien
og
vest
over
imod
det
Otto
man
-tyrk
iske
Rig
e17
99
Nap
oleo
n B
onap
arte
(17
69-1
821)
pla
nlæ
gger
bla
ndt a
ndre
at b
ruge
arm
enie
rne
i sin
krig
imod
tyrk
erne
18
01
Per
sern
e in
vade
rer
Geo
rgie
n, o
g K
atar
ina
IIs (
1729
-179
6) R
usla
nd s
ende
r en
hæ
r til
und
sætte
lse
P
erse
rne
bliv
er d
reve
t på
flugt
, og
Geo
rgie
n un
derlæ
gges
den
rus
sisk
e ke
jser
inde
1805
R
usse
rne
erob
rer
byen
Shu
shi n
æst
en u
den
mod
stan
d, m
en g
enne
m fo
rhan
dlin
ger
med
Kar
abak
hs k
hane
r
r
us
la
nd e
ro
br
er d
et ø
st
lig
e a
rm
en
ien
1827
D
en r
ussi
ske
hær,
anfø
rt a
f Pas
kiev
itch
(178
2-18
56),
ero
brer
Ejm
iats
in, o
g Ye
reva
n ov
ergi
ver
sig
sene
re
Bal
kans
folk
esla
g gø
r op
rør,
og d
et O
ttom
an-ty
rkis
ke R
ige
begy
nder
at g
å i o
pløs
ning
1828
D
en p
ersi
ske
shāh
und
ersk
river
Tur
kmen
chay
trak
tate
n
Imod
krig
sska
deer
stat
ning
tilb
agef
øres
pro
vins
erne
Yer
evan
og
Nak
hich
evan
til p
erse
rne
R
usse
rne
inte
rven
erer
i de
n gr
æsk
e ua
fhæ
ngig
heds
krig
og
går
i krig
imod
det
tyrk
iske
rig
e, s
om b
esej
res
f
or
fø
lg
el
se
n a
f a
rm
en
ier
ne i
de
t v
es
tl
ige a
rm
en
ien e
sk
al
er
er
1876
U
nder
opt
øjer
i by
en V
an b
liver
der
stu
kket
ild
på d
e ar
men
ske
kvar
tere
r18
77
Den
arm
ensk
e be
folk
ning
bliv
er u
nder
den
rus
sisk
-tyrk
iske
krig
atte
r ud
sat f
or e
n ræ
kke
fo
rfærd
elig
e og
um
enne
skel
ige
over
fald
fra
irreg
ulæ
re g
rupp
erin
ger
i den
tyrk
iske
hæ
r 18
78
Rus
land
bes
ejre
r de
t Otto
man
-tyrk
iske
rig
e, o
g de
r in
dgås
en
freds
afta
le.
R
usla
nd tr
ækk
er s
ine
trop
per
tilba
ge fr
a E
rzur
um ti
l gen
gæld
for
pr
ovin
sern
e K
ars,
Ard
ahan
, Bat
umi o
g B
ayaz
id. I
afta
len
gara
nter
es
si
kker
hede
n fo
r de
n ar
men
ske
befo
lkni
ng, o
g re
gerin
gen
af d
et
O
ttom
ansk
e rig
e fo
rplig
tes
til a
t im
plem
ente
re a
dmin
istr
ativ
t sel
vsty
re
1881
D
en n
ye r
ussi
ske
Zar
Ale
xand
er II
I (18
45-1
894)
påb
egyn
der
sin
ag
gres
sive
pol
itik
imod
ikke
-rus
sere
i rig
et o
g ko
nver
tere
r
alle
kris
tne
til d
en r
ussi
ske
orto
doks
e tr
o18
90
Den
Otto
man
-tyrk
iske
hæ
r tr
æng
er in
d i d
en a
rmen
ske
kirk
e
i Erz
urum
for
at r
ansa
ge fo
r ge
mte
våb
en
de a
rm
en
sk
e m
as
sa
kr
er (1
894-
1896
)18
94
Ove
r en
fjer
dede
l af d
e 12
.000
arm
enie
re i
Sas
sun
bl
iver
myr
det a
f tyr
kisk
e og
kur
disk
e so
ldat
er
r
us
lan
d a
nlæ
gg
er e
n a
gg
re
ss
iv l
inje
ov
er f
or ik
ke-r
us
se
re
1897
D
et n
ye a
utok
ratis
ke z
ar-s
tyre
impl
emen
tere
r si
n an
ti-ar
men
ske
polit
ik
i K
auka
sus
og lu
kker
300
arm
ensk
e sk
oler
, og
andr
e ar
men
ske
inst
itutio
ner
så
som
bib
liote
ker
(mat
enad
aran
) fo
rbyd
es o
g lu
kkes
,
imen
s ar
men
sksp
roge
de a
vise
r ko
nfis
kere
s 19
03
Rus
land
beo
rdre
r de
n ka
ukas
iske
(ar
men
ske)
kirk
es e
jend
omm
e
besl
agla
gt o
g ov
erdr
aget
til d
en r
ussi
ske
stat
skas
se19
05
Det
rus
sisk
e za
r-st
yre
begy
nder
likv
ider
ing
for
at b
ringe
den
arm
ensk
e
mod
stan
d til
oph
ør, A
rmen
iern
e se
r de
russ
iske
eks
prop
riatio
ner o
g lik
vide
ringe
r
som
et f
orsø
g på
at u
drad
ere
dere
s na
tiona
le id
entit
et, o
g de
sam
les
i par
tiet.
D
e be
gynd
er e
n væ
bnet
mod
stan
d, o
g ov
eral
t rej
ser
arm
enie
rne
sig
1907
Ve
d de
t fje
rde
part
ikon
vent
ble
v m
ålet
udv
idet
, og
man
kræ
vede
sel
vsty
re fo
r de
t ves
tlige
Arm
enie
n
inde
n fo
r ra
mm
erne
af d
et O
ttom
an-ty
rkis
ke R
ige
og s
elvs
tyre
for
det ø
stlig
e A
rmen
ien
inde
n fo
r et
feud
alt R
usla
nd19
08
Rus
sisk
e m
asse
anho
ldel
ser
og ti
lfang
etag
else
af m
ere
end
20.0
00 a
rmen
ske
natio
nalis
ter,
hvor
af h
oved
part
en v
ar in
telle
ktue
lle
d
en f
ør
st
e v
er
de
ns
kr
ig (1
914-
1918
)19
14
Arm
enie
rne
afvi
ser
en fo
resp
ørgs
el o
m a
t kæ
mpe
på
tyrk
isk
side
, hvi
s de
t kom
mer
til e
n kr
ig im
elle
m R
usla
nd o
g Ty
rkie
t,
med
sva
ret:
„arm
enie
rne
er fo
rplig
tede
til a
t kæ
mpe
for
dere
s re
spek
tive
land
e“. W
inst
on C
hurc
hill
erin
drer
sid
en h
en:
„t
he A
rmen
ians
pre
ferr
ed th
e w
ar, w
ith b
roth
er-k
illin
gs in
two
front
s,
to
the
sugg
estio
n of
the
Turk
s ab
out t
reas
on a
gain
st th
e R
ussi
ans“
(no
te 2
7)
d
et a
rm
en
sk
e f
ol
ke
dr
ab 1
915
1915
O
m a
ftene
n de
n 24
. apr
il be
gynd
te ty
rker
ne a
t arr
este
re o
g he
nret
te a
rmen
ske
offic
erer
og
sold
ater
, der
gjo
rde
tjene
ste
ve
d de
n ka
ukas
iske
fron
t. Fl
ere
tusi
nde
havd
e al
lere
de o
fret l
ivet
for
tyrk
erne
i ka
mpe
ne o
m B
asen
og
Sar
igha
mis
h.
A
f de
2.00
0.00
0 ci
vile
arm
enie
re, d
er b
oede
i Ty
rkie
t (de
t tid
liger
e ve
stlig
e A
rmen
ien)
, ble
v ov
er 1
.800
.000
ofre
for
den
etni
ske
udre
nsni
ng a
f den
opr
inde
lige
befo
lkni
ng. M
ere
end
1 m
illio
n m
iste
de li
vet,
og d
et ly
kked
es k
un fo
r
få h
undr
ede
tusi
nde
at fl
ygte
til D
et K
auka
sisk
e P
late
au e
ller
over
leve
i S
yrie
n og
det
tidl
iger
e M
esop
otam
ien
Ve
rden
ove
r m
inde
s ar
men
iere
i da
g de
man
ge o
fre fo
r de
t arm
ensk
e fo
lked
rab
den
24. a
pril
1916
P
å de
n an
den
side
af d
en k
auka
sisk
e fro
nt v
ar d
e ar
men
ske
sold
ater
på
den
ru
ssis
ke s
ide
afgø
rend
e, d
a de
n fre
mry
kken
de O
ttom
an-ty
rkis
ke h
ær
blev
sta
ndse
t og
nedk
æm
pet
D
erpå
indt
og d
en r
ussi
sk-k
auka
sisk
e hæ
r Va
n, E
rzur
um, T
rabi
zond
og
Erz
inca
n
d
en r
us
sis
ke r
ev
olu
tio
n
1917
E
fter
den
russ
iske
rev
olut
ion
begy
nder
sol
date
rne
at d
eser
tere
, og
Rus
land
træ
kker
sig
tilb
age
fra k
rigen
1918
B
rest
-Lito
vsk
trak
tate
n til
træ
des
af R
usla
nd. C
entr
alm
agte
rne
sikr
er ty
rkis
k
styr
e ov
er d
et v
estli
ge A
rmen
ien
og d
ele
af d
et ø
stlig
e m
ed K
ars
og A
rdah
an
d
en a
rm
en
sk
e r
ep
ub
lik
(191
8-19
20)
1918
E
fter
oplø
snin
gen
af d
en tr
ansk
auka
sisk
e re
gerin
g pr
okla
mer
es d
en a
rmen
ske
repu
blik
den
28.
maj
.
Den
tyrk
iske
reg
erin
g an
erke
nder
form
elt g
ræns
erne
1919
S
om e
t res
ulta
t af d
e al
liere
des
sejr
over
cen
tral
mag
tern
e un
derlæ
gges
pro
vins
erne
Ale
xand
rapo
l og
Kar
s ig
en A
rmen
ien
1920
D
e al
liere
de a
nerk
ende
r de
fact
o A
rmen
ien
som
en
selv
stæ
ndig
sta
t 19
20
Den
rød
e hæ
r er
obre
r B
aku
og e
fterfø
lgen
de A
zerb
aidj
an m
ed s
tøtte
fra
tyrk
iske
nat
iona
liste
r
Den
nye
sov
jetr
epub
lik h
ævd
er s
in r
et ti
l Nag
orno
-Kar
abak
h og
Zan
gezo
ur
s
ov
jet a
rm
en
ien
1920
Tr
ods
freds
afta
len
i Sèv
res
fort
sætte
r de
n ty
rkis
ke k
ampa
gne
imod
Arm
enie
n. U
d ov
er d
et v
estli
ge A
rmen
ien
anne
kter
er
Ty
rkie
t Kar
s og
Ard
ahan
i he
nhol
d til
Bre
st-L
itovs
k-tr
akta
ten
sam
t pro
vins
en Iğ
dır
med
Arm
enie
ns
na
tiona
lsym
bol A
rara
t, im
ens
prov
inse
n N
akhi
chev
an o
mda
nnes
til e
n ua
fhæ
ngig
isla
mis
k st
at19
21
Forh
olde
t mel
lem
Mos
kva
og A
nkar
a no
rmal
iser
es, o
g fo
rflyt
tels
en a
f den
tyrk
iske
græ
nse
frem
til
A
ras-
flode
n ac
cept
eres
, sam
tidig
med
at I
ğdırs
frug
tbar
e sl
ette
r og
Ara
rats
bje
rg o
fres
D
et ø
vers
te S
ovje
t bes
lutte
r, at
Nag
orno
-Kar
abak
h og
Nak
hich
evan
adm
inis
trat
ivt s
orte
rer
unde
r A
zerb
aidj
an
d
en a
nd
en v
er
de
ns
kr
ig (1
939-
1945
) 19
41
Den
22.
juni
ove
rskr
ider
Hitl
ers
trop
per
den
sovj
etis
ke g
ræns
e og
indl
eder
den
mili
tære
kon
front
atio
n19
45
Ude
nrig
smin
iste
r M
olot
ov u
nder
rette
r de
n ty
rkis
ke a
mba
ssad
ør i
Mos
kva
om, a
t pro
vins
erne
Kar
s og
Ard
ahan
kræ
ves
tilba
ge a
f Sov
jetu
nion
en. T
yrki
et g
ør d
og in
gen
terr
itoria
le in
drøm
mel
ser,
se
lvom
kra
vet g
enta
ges
på v
egne
af d
en a
rmen
ske
og d
en g
eorg
iske
rep
ublik
a
rm
en
ien m
ind
es 5
0-å
rs
da
ge
n f
or f
ol
ke
mo
rd
et
1965
Tu
sind
er a
f arm
enie
re d
emon
stre
rer
i Yer
evan
på
50-å
rsda
gen
for
de g
ruso
mm
e m
assa
krer
og
depo
rtat
ione
r19
87
EU
-par
lam
ente
t ane
rken
der
offic
ielt
det a
rmen
ske
folk
emor
d og
opf
ordr
er T
yrki
et ti
l at g
øre
det s
amm
e
k
rig
en o
m n
ag
or
no
-ka
ra
ba
kh
1988
K
arab
akh-
Arm
enie
r de
mon
stre
rer
i der
es h
oved
stad
Ste
pana
kert
til f
orde
l for
en
fore
ning
med
Arm
enie
n
Den
sov
jetis
ke k
ongr
es i
Kar
abak
h st
emm
er 1
10 m
od 1
7 fo
r en
ove
rførs
el ti
l Arm
enie
n, m
en M
oskv
a af
vise
r de
tte
Et a
ltøde
lægg
ende
jord
skæ
lv r
amm
er d
et n
ordl
ige
Arm
enie
n de
n 7.
dec
embe
r
og d
ræbe
r m
ere
end
25.0
00 o
g ef
terla
der
over
hun
dred
etus
inde
hje
mlø
se
1989
K
arab
akhs
nat
iona
lråd
erkl
ære
r de
n 23
. aug
ust l
øsriv
else
fra
Aze
rbai
djan
og
fusi
on m
ed A
rmen
ien
B
eslu
tnin
gen
føre
r til
inte
rne
etni
ske
konf
likte
r, de
r ud
vikl
er s
ig ti
l ful
dska
la k
rig m
elle
m A
zerb
aidj
an o
g A
rmen
ien
d
en a
nd
en s
elv
st
æn
dig
e a
rm
en
sk
e r
ep
ub
lik
19
91
Arm
enie
n er
klæ
rer
sin
selv
stæ
ndig
hed
den
21. s
epte
mbe
r. S
ovje
tuni
onen
opl
øses
i de
cem
ber
1992
I f
orår
et o
plev
er d
e ar
men
ske
styr
ker
i Kar
abak
h de
res
førs
te s
tørr
e fre
msk
ridt i
krig
en19
94
Det
lykk
es R
usla
nd a
t få
en v
åben
hvile
i st
and,
sta
dig
fung
eren
de (
2010
). N
agor
no-K
arab
akh
er i
dag
en
de
fact
o se
lvst
ænd
ig r
epub
lik m
ed n
ær
tilkn
ytni
ng ti
l Arm
enie
n, m
en d
e ju
re e
n de
l af A
zerb
aidj
an
2001
A
rmen
ien
fejre
r 17
00-å
ret f
or k
riste
ndom
men
s an
erke
ndel
se s
om s
tats
relig
ion
som
det
førs
te la
nd i
verd
en
TIDENS HORISONT I II III
Zorakarer6000- f.Kr.
Garni1. årh.
Ejmiatsin4. årh. (s. 124)
Khor virap7. årh. (s. 134)
Tsrviz5. årh. (s. 138)
Odzun6.-7. årh. (s. 150)
Gayane7. årh. (s. 154)
S. Shoghakat6.-7. årh. (s. 157)
Mastara7. årh. (s. 164)
Zvartnots7. årh. (s. 130)
Aruch7. årh. (s. 158)
Talin7. årh. (s. 162)
Hripsime7. årh. (s. 168)
Sisian7. årh. (s. 174)
Sevanavank9. årh. (s. 176)
860
782
521
331
322
215
190
105 95 70 69 67 53 34 31 20 12 2 17
62 117
228
242
252
301
301
303
330
363
369
374
378
386
392
405
423
428
451
483
489
491
632
639
645
697
862
913
918
952
1042
1045
1048
1054
1064
1071
1080
1095
11
58
1187
1305
1375
1400
14
53
1585
1722
17
3017
35
1799
1801
1805
1827
1828
18
7618
77
1878
18
81
1890
1894
1897
19
03
1905
1907
1908
1914
1915
19
16
1917
1918
1918
1919
1920
19
20
1920
1921
19
4119
45
1965
1987
1988
1989
1991
1992
1994
20
01
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.K
r.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
17
u
ra
rt
ue
rn
es k
on
ge
rig
e
D
et in
doeu
ropæ
iske
folk
bre
der
sig
i Eur
opa
og A
sien
og b
egyn
der
at s
lå s
ig n
ed p
å de
t fro
dige
Kau
kasi
ske
Pla
teau
De
oprin
delig
e ‘h
ay-a
rmen
ske’
sta
mm
er b
egyn
der
at b
ebo
plat
eaue
t86
0 f.K
r. U
rart
u-ko
nger
iget
ved
Van
søen
næ
vnes
for
førs
te g
ang
i skr
ift h
os d
en s
tore
ass
yris
ke k
ong
Ash
urba
nipa
l 78
2 f.K
r. U
rart
u-ko
ngen
Arg
isht
i I o
pfør
er s
in n
ye h
oved
stad
Ere
boun
i (Ye
reva
n)
a
rm
en
ien b
liv
er e
t r
ige
521
f.Kr.
Arm
enie
n næ
vnes
for
førs
te g
ang
som
et r
ige,
i et
kile
skrif
t (æ
ldst
e sk
rifts
prog
) ho
s de
n pe
rsis
ke k
ong
Dar
ius
I33
1 f.K
r. A
lexa
nder
den
Sto
re (
356-
323
f.Kr.)
ang
riber
Per
sien
og
bese
jrer
Dar
ius
III. M
en A
rmen
ien
bliv
er a
ldrig
ero
bret
D
et b
etyd
er, a
t Arm
enie
n m
ere
elle
r m
indr
e ge
nvin
der
sin
selv
stæ
ndig
hed
og b
efrie
r si
g fra
Per
sien
322
f.Kr.
Det
førs
te a
rmen
ske
kong
erig
e gr
undl
ægg
es a
f Yer
vand
I21
5 f.K
r. E
fter
et å
rhun
dred
e m
iste
r A
rmen
ien
sin
uafh
æng
ighe
d til
sel
euki
dern
e, e
fterfø
lger
ne ti
l Ale
xand
ers
rige
a
rta
sh
ide
dy
na
st
iet,
ar
me
nie
ns f
ør
st
e k
on
ge
lig
e d
yn
as
ti (
190
f.Kr.-
12 f.
Kr.)
190
f.Kr.
Kon
g A
rtas
hes
I10
5 f.K
r. A
rmen
ien
tabe
r i k
rigen
e im
od P
ersi
en, o
g A
rtav
azd
II ov
ergi
ver
i bod
sin
søn
Tig
ran
til fj
ende
n
Tigr
an v
okse
r op
ved
det
per
sisk
e ho
f og
oplæ
res
i det
s st
atsa
dmin
istr
atio
n, s
kik
og b
rug
95 f.
Kr.
Den
hje
mve
ndte
Tig
ran
II (d
en S
tore
) ef
terfø
lger
sin
far
Kon
g A
rtav
azd
II på
tron
en
t
igr
an d
en s
to
re s
am
le
r d
et s
to
ra
rm
en
sk
e r
ige
70 f.
Kr.
Tigr
an d
en S
tore
s rig
e nå
r si
t høj
este
og
stræ
kker
sig
fra
Det
Kas
pisk
e H
av
i ø
st la
ngs
Sor
teha
vet t
il M
idde
lhav
et, s
e ko
rt (
s. 1
7)69
f.K
r. D
er u
dbry
der
krig
mel
lem
Rom
og
Arm
enie
n 67
f.K
r.
Pom
peju
s (1
06-4
8 f.K
r.) le
der
det r
omer
ske
feltt
og, o
g Ti
gran
kap
itule
rer
i 66,
men
fort
sætte
r so
m le
der
53 f.
Kr.
Mar
cus
Ant
oniu
s (8
3-30
f.K
r.) a
ngrib
er A
rmen
ien
I l
edto
g m
ed K
leop
atra
lokk
er h
an A
rtav
azd
III i
en fæ
lde
og m
yrde
r ha
m34
f.K
r. A
lexa
nder
, Mar
cus
Ant
oniu
s’ o
g K
leop
atra
s sø
n, in
dsæ
ttes
på d
en
ar
men
ske
tron
e og
reg
erer
land
et u
nder
bes
kytte
lse
af d
en r
omer
ske
hær
31 f.
Kr.
Art
ashe
s II,
søn
af d
en m
yrde
de K
ong
Art
avaz
d III
, kom
mer
til m
agte
n og
alli
erer
sig
med
den
per
sisk
e ko
nge
20 f.
Kr.
Den
rom
ersk
e ke
jser
Aug
ustu
s fje
rner
Art
ashe
s II
fra tr
onen
og
inds
ætte
r i s
tede
t han
s br
or T
igra
n III
12 f.
Kr.
Tigr
an IV
bliv
er k
onge
af A
rmen
ien
– de
n si
dste
kon
ge i
Art
ashi
dedy
nast
iet
2
f.Kr.
Cai
us C
aesa
r in
dsæ
tter
sin
sted
søn,
Ario
barz
ane,
som
kon
ge a
f Arm
enie
n17
D
en r
omer
ske
hærfø
rer
Ger
man
icus
(16
f.K
r.-19
e.K
r.) k
omm
er ti
l Arm
enie
n fo
r at
kro
ne A
rtas
hes
III
a
rs
ak
ide
dy
na
st
iet,
ar
me
nie
ns a
nd
et k
on
ge
lig
e d
yn
as
ti (
53-4
23)
62
Tird
at I
kron
es i
Rom
af k
ejse
r N
ero
(37-
68)
og u
dnæ
vnes
til k
onge
af A
rmen
ien
117
Kej
ser
Had
rian
(76-
138)
gar
ante
rer
Arm
enie
ns u
afhæ
ngig
hed
og e
rklæ
rer
det f
or R
oms
allie
rede
228
Sas
sani
dern
e, s
om h
ar o
vert
aget
mag
ten
i det
per
sisk
e rig
e, a
ngrib
er A
rmen
ien,
men
bliv
er s
lået
tilb
age
242
Sas
sani
dern
e un
ders
kriv
er e
n fre
dsaf
tale
med
Rom
og
konc
entr
erer
der
es s
tyrk
er im
od A
rmen
ien
K
ong
Kho
srov
I sn
igm
yrde
s af
sas
sani
dern
es h
åndl
ange
re25
2 K
hosr
ov I’
s sø
n, d
er b
lev
redd
et fr
a lik
vide
ringe
n af
kon
gefa
mili
en, v
ende
r hj
em s
om k
ong
Tird
at II
I30
1 Ti
rdat
III d
øbes
af G
rigor
Lus
avor
ich
(‘Lys
brin
gere
n’)
og g
år o
ver
til k
riste
ndom
men
a
rm
en
ien,
ve
rd
en
s f
ør
st
e k
ris
tn
e n
at
ion
301
Arm
enie
n bl
iver
ver
dens
førs
te k
ristn
e na
tion,
da
kong
Tird
at II
I erk
lære
r kr
iste
ndom
men
for
offic
iel s
tats
relig
ion
303
Opf
ørel
sen
af E
jmia
tsin
s ka
tedr
al, f
ærd
iggø
res
førs
t i 3
0533
0 Ti
rdat
III d
ør, o
g A
rmen
ien
ople
ver
en a
f sin
e va
nske
ligst
e pe
riode
r m
ed s
plitt
else
mel
lem
hof
fet o
g ki
rken
363
Byz
ans
unde
rskr
iver
en
trak
tat m
ed P
ersi
en o
g af
give
r st
ore
stra
tegi
ske
land
områ
der.
Her
efte
r an
grib
er p
erse
rne
Arm
enie
n36
9 K
ong
Pap
kro
nes
som
kon
ge a
f Arm
enie
n, le
der
land
et ti
l sej
r og
driv
er p
erse
rne
ud37
4 K
ong
Pap
bliv
er o
ffer
for
en b
yzan
tinsk
sam
men
svæ
rgel
se o
g bl
iver
myr
det
378
Vagh
arsh
ak k
rone
s so
m k
onge
, og
land
et d
eles
i to
: ét,
der
unde
rstø
ttes
af B
yzan
s, o
g ét
af p
erse
rne
386
Byz
ans
anne
kter
er d
en v
estli
ge d
el a
f det
arm
ensk
e ho
vedl
and
til d
et Ø
stro
mer
ske
Rig
e39
2 M
ed k
roni
ngen
af k
ong
Vra
msh
apou
h ge
nvin
der
Arm
enie
n si
n st
yrke
m
es
ro
p m
as
jto
ts u
dv
ikl
er d
et a
rm
en
sk
e a
lfa
be
t
405
På
ordr
e fra
kon
g V
ram
shap
ouh
og K
atog
hiko
s S
ahak
I
udvi
kler
Mes
rop
Mas
jtots
det
arm
ensk
e al
fabe
t (s.
17)
423
Kon
g A
rtas
hes
vind
er d
en a
rmen
ske
tron
e til
bage
fra
pers
erne
428
Arm
enie
n an
nekt
eres
på
ny a
f Per
sien
451
Arm
enie
rne
afvi
ser
Yezd
gerd
s ud
send
ing
og n
ægt
er a
t opg
ive
Kris
tend
omm
en,
hv
oref
ter
den
pers
iske
hæ
r in
vade
rer
land
et48
3 Ju
stin
ian
(not
e 29
) kr
ones
som
byz
antin
sk k
ejse
r
Han
s om
fatte
nde
bygg
epro
gram
dan
ner
grun
dlag
et fo
r de
n by
zant
insk
e ce
ntra
lpla
nski
rke
Fl
ere
højts
tåen
de e
mbe
dsm
ænd
, hæ
rføre
re o
g so
ldat
er i
det b
yzan
tinsk
e rig
e er
af a
rmen
sk h
erko
mst
48
9 P
erse
rnes
(sa
ssan
ider
nes)
kon
ge a
nerk
ende
r A
rmen
iens
ret
til s
elvs
tyre
og
relig
ions
frihe
d49
1 D
en k
auka
sisk
e ki
rke
fast
hold
er d
en m
onof
ysiti
ske
retn
ing
(n
ote
18)
og d
ista
ncer
er s
ig fr
a de
n ro
mer
ske
og b
yzan
tinsk
e ki
rke
632
Hel
e M
elle
møs
ten
ænd
res
efte
r fre
mko
mst
en a
f Isl
am
Kal
ifate
t (no
te 1
6) e
r ar
vtag
er ti
l pro
fete
n M
uham
med
(57
0-63
2)
639
Ara
bern
e på
begy
nder
der
es k
rig im
od A
rmen
ien,
men
bliv
er s
tand
set o
g sl
ået t
ilbag
e i 6
40 o
g på
ny
i 642
645
Ara
bern
e ud
pege
r de
res
egen
gen
eral
guve
rnør
ove
r A
rmen
ien,
og
land
et u
nder
lægg
es d
eres
sty
re fr
em ti
l 859
697
Arm
enie
rne
gør
oprø
r m
od d
et a
rabi
ske
styr
e i 6
97 o
g 77
4
b
ag
ra
tu
nid
yn
as
tie
t,
ar
me
nie
ns t
re
dje
ko
ng
ed
øm
me (8
62-1
045)
86
2 P
rins
Ash
ot B
agra
tuni
ane
rken
des
af k
alifa
tet o
g ke
jser
en i
Byz
ans
som
kon
ge a
f Arm
enie
n91
3 A
fshi
n (a
zerb
aidj
ans
emir)
ang
riber
Arm
enie
n. S
mba
t I o
verg
iver
sig
på
betin
gels
e af
, at g
arni
sone
n og
dens
fæst
ning
skå
nes.
Afs
hin
acce
pter
er, m
en b
ryde
r se
nere
sit
løfte
og
kast
er S
mba
t I i
fæng
sel o
g he
nret
ter
ham
918
Sm
bat I
’s s
øn, A
shot
II, t
ilbag
eero
brer
den
arm
ensk
e tr
one
og la
ndet
gen
vind
er s
in s
elvs
tænd
ighe
d95
2 A
shot
III b
liver
kon
ge. H
oved
stad
en fl
ytte
s fra
Dvi
n til
Ani
, ‘by
en m
ed d
e 10
01 k
irker
’, ve
d A
rax-
flode
ns b
red
1042
D
en b
yzan
tinsk
e ke
jser
ang
riber
Arm
enie
n fra
ves
t, im
ens
land
et fo
rsva
rer
sig
imod
tyrk
erne
i øs
t10
45
Byz
ans
inva
dere
r A
rmen
ien,
og
anne
kter
er d
et s
om ø
stro
mer
sk p
rovi
ns
1048
S
elju
k-ty
rker
e an
grib
er A
rmen
ien
og u
dsle
tter
Arz
ens
(Erz
urum
s) b
efol
knin
g10
54
Sel
juk-
tyrk
ere
angr
iber
igen
Arm
enie
n, m
en fæ
stni
nger
ne i
Ani
og
Man
azke
rt m
odst
år a
ngre
bet
1064
H
oved
stad
en A
ni fa
lder
, ‘by
en m
ed d
e 10
01 k
irker
’ udp
lynd
res
og jæ
vnes
for
stør
sted
elen
med
jord
en
1071
D
en b
yzan
tinsk
e hæ
r lid
er e
t knu
send
e ne
derla
g ve
d M
alaz
girt
, og
Lille
asie
n lig
ger
blot
lagt
for
den
tyrk
iske
inva
sion
d
en s
to
re u
dv
an
dr
ing t
il k
ilik
ien
1080
P
rins
Rub
en B
agra
tuni
gru
ndlæ
gger
et f
yrst
endø
mm
e i d
en b
jerg
rige
del a
f Kili
kien
(de
t nye
Arm
enie
n) v
ed M
idde
lhav
et10
95
De
førs
te k
orst
og (
1095
-129
1)
1158
B
yzan
s an
grib
er K
iliki
en o
g be
sætte
r de
ts s
lette
r
r
ub
en
ide
dy
na
st
iet,
ar
me
nie
ns f
jer
de k
on
ge
dø
mm
e (1
187-
1375
) 11
87
Leo
II (‘d
en S
trål
ende
’) ko
mm
er ti
l mag
ten.
Kili
kien
s ua
fhæ
ngig
hed
erkl
ære
s ve
d A
rmen
iens
fjer
de k
onge
døm
me
1305
Le
o IV
fors
øger
at r
ealis
ere
plan
en o
m a
t for
ene
den
kato
lske
og
de
n ar
men
ske
kirk
e, m
en m
øder
indæ
dt m
odst
and
hos
folk
et13
75
Den
egy
ptis
ke s
ulta
n an
grib
er K
iliki
en o
g fje
rner
den
sid
ste
kris
tne
højb
org
i Mid
delh
avsr
egio
nen
a
rm
en
ien f
or
va
nd
le
s t
il e
n s
ku
ep
la
ds f
or u
dp
lyn
dr
ing o
g k
rig
1400
Ti
mur
Kha
ns m
ongo
lske
hæ
r tr
ækk
er d
ød o
g ød
elæ
ggel
se m
ed s
ig g
enne
m M
elle
møs
ten
og A
nato
lien
1453
K
onst
antin
opel
fald
er, o
g sa
mm
en m
ed d
en o
phør
er d
et Ø
stro
mer
ske
Rig
e 15
85
Otto
man
- tyr
kern
e ko
ntro
llere
r K
auka
sus
med
hel
e A
rmen
ien,
Geo
rgie
n og
det
per
sisk
e A
zerb
aidj
an
I det
18.
årh
undr
ede
forv
andl
es A
rmen
ien
til e
n fo
rtsa
t krig
ssku
epla
ds m
elle
m P
ersi
en o
g de
t tyr
kisk
e rig
e
d
e f
em
fy
rs
te
dø
mm
er i
na
go
rn
o-k
ar
ab
ak
h g
en
vin
de
r d
er
es s
elv
st
æn
dig
he
d
1722
D
e fe
m a
rmen
ske
fyrs
tedø
mm
er i
Nag
orno
-Kar
abak
h ge
nvin
der
dere
s se
lvst
ænd
ighe
d17
30
Efte
r en
her
oisk
mod
stan
d, le
det a
f fol
kehe
lten
Dav
it B
eg, f
alde
r N
agor
no-K
arab
akh
til s
idst
i hæ
nder
ne p
å ty
rker
ne17
35
Den
per
sisk
e N
āder
Shā
h (1
698-
1747
) dr
iver
tyrk
erne
ud,
og
N
agor
no-K
arab
akh
genv
inde
r si
n tid
liger
e se
lvst
yref
orm
und
er d
et p
ersi
ske
rige
r
us
la
nd e
ks
pa
nd
er
er i
ka
uk
as
us
I d
et 1
8. å
rhun
dred
e ry
kker
Rus
land
ind
I Kau
kasu
s og
eks
pand
erer
sydo
ver
imod
Per
sien
og
vest
over
imod
det
Otto
man
-tyrk
iske
Rig
e17
99
Nap
oleo
n B
onap
arte
(17
69-1
821)
pla
nlæ
gger
bla
ndt a
ndre
at b
ruge
arm
enie
rne
i sin
krig
imod
tyrk
erne
18
01
Per
sern
e in
vade
rer
Geo
rgie
n, o
g K
atar
ina
IIs (
1729
-179
6) R
usla
nd s
ende
r en
hæ
r til
und
sætte
lse
P
erse
rne
bliv
er d
reve
t på
flugt
, og
Geo
rgie
n un
derlæ
gges
den
rus
sisk
e ke
jser
inde
1805
R
usse
rne
erob
rer
byen
Shu
shi n
æst
en u
den
mod
stan
d, m
en g
enne
m fo
rhan
dlin
ger
med
Kar
abak
hs k
hane
r
r
us
la
nd e
ro
br
er d
et ø
st
lig
e a
rm
en
ien
1827
D
en r
ussi
ske
hær,
anfø
rt a
f Pas
kiev
itch
(178
2-18
56),
ero
brer
Ejm
iats
in, o
g Ye
reva
n ov
ergi
ver
sig
sene
re
Bal
kans
folk
esla
g gø
r op
rør,
og d
et O
ttom
an-ty
rkis
ke R
ige
begy
nder
at g
å i o
pløs
ning
1828
D
en p
ersi
ske
shāh
und
ersk
river
Tur
kmen
chay
trak
tate
n
Imod
krig
sska
deer
stat
ning
tilb
agef
øres
pro
vins
erne
Yer
evan
og
Nak
hich
evan
til p
erse
rne
R
usse
rne
inte
rven
erer
i de
n gr
æsk
e ua
fhæ
ngig
heds
krig
og
går
i krig
imod
det
tyrk
iske
rig
e, s
om b
esej
res
f
or
fø
lg
el
se
n a
f a
rm
en
ier
ne i
de
t v
es
tl
ige a
rm
en
ien e
sk
al
er
er
1876
U
nder
opt
øjer
i by
en V
an b
liver
der
stu
kket
ild
på d
e ar
men
ske
kvar
tere
r18
77
Den
arm
ensk
e be
folk
ning
bliv
er u
nder
den
rus
sisk
-tyrk
iske
krig
atte
r ud
sat f
or e
n ræ
kke
fo
rfærd
elig
e og
um
enne
skel
ige
over
fald
fra
irreg
ulæ
re g
rupp
erin
ger
i den
tyrk
iske
hæ
r 18
78
Rus
land
bes
ejre
r de
t Otto
man
-tyrk
iske
rig
e, o
g de
r in
dgås
en
freds
afta
le.
R
usla
nd tr
ækk
er s
ine
trop
per
tilba
ge fr
a E
rzur
um ti
l gen
gæld
for
pr
ovin
sern
e K
ars,
Ard
ahan
, Bat
umi o
g B
ayaz
id. I
afta
len
gara
nter
es
si
kker
hede
n fo
r de
n ar
men
ske
befo
lkni
ng, o
g re
gerin
gen
af d
et
O
ttom
ansk
e rig
e fo
rplig
tes
til a
t im
plem
ente
re a
dmin
istr
ativ
t sel
vsty
re
1881
D
en n
ye r
ussi
ske
Zar
Ale
xand
er II
I (18
45-1
894)
påb
egyn
der
sin
ag
gres
sive
pol
itik
imod
ikke
-rus
sere
i rig
et o
g ko
nver
tere
r
alle
kris
tne
til d
en r
ussi
ske
orto
doks
e tr
o18
90
Den
Otto
man
-tyrk
iske
hæ
r tr
æng
er in
d i d
en a
rmen
ske
kirk
e
i Erz
urum
for
at r
ansa
ge fo
r ge
mte
våb
en
de a
rm
en
sk
e m
as
sa
kr
er (1
894-
1896
)18
94
Ove
r en
fjer
dede
l af d
e 12
.000
arm
enie
re i
Sas
sun
bl
iver
myr
det a
f tyr
kisk
e og
kur
disk
e so
ldat
er
r
us
lan
d a
nlæ
gg
er e
n a
gg
re
ss
iv l
inje
ov
er f
or ik
ke-r
us
se
re
1897
D
et n
ye a
utok
ratis
ke z
ar-s
tyre
impl
emen
tere
r si
n an
ti-ar
men
ske
polit
ik
i K
auka
sus
og lu
kker
300
arm
ensk
e sk
oler
, og
andr
e ar
men
ske
inst
itutio
ner
så
som
bib
liote
ker
(mat
enad
aran
) fo
rbyd
es o
g lu
kkes
,
imen
s ar
men
sksp
roge
de a
vise
r ko
nfis
kere
s 19
03
Rus
land
beo
rdre
r de
n ka
ukas
iske
(ar
men
ske)
kirk
es e
jend
omm
e
besl
agla
gt o
g ov
erdr
aget
til d
en r
ussi
ske
stat
skas
se19
05
Det
rus
sisk
e za
r-st
yre
begy
nder
likv
ider
ing
for
at b
ringe
den
arm
ensk
e
mod
stan
d til
oph
ør, A
rmen
iern
e se
r de
russ
iske
eks
prop
riatio
ner o
g lik
vide
ringe
r
som
et f
orsø
g på
at u
drad
ere
dere
s na
tiona
le id
entit
et, o
g de
sam
les
i par
tiet.
D
e be
gynd
er e
n væ
bnet
mod
stan
d, o
g ov
eral
t rej
ser
arm
enie
rne
sig
1907
Ve
d de
t fje
rde
part
ikon
vent
ble
v m
ålet
udv
idet
, og
man
kræ
vede
sel
vsty
re fo
r de
t ves
tlige
Arm
enie
n
inde
n fo
r ra
mm
erne
af d
et O
ttom
an-ty
rkis
ke R
ige
og s
elvs
tyre
for
det ø
stlig
e A
rmen
ien
inde
n fo
r et
feud
alt R
usla
nd19
08
Rus
sisk
e m
asse
anho
ldel
ser
og ti
lfang
etag
else
af m
ere
end
20.0
00 a
rmen
ske
natio
nalis
ter,
hvor
af h
oved
part
en v
ar in
telle
ktue
lle
d
en f
ør
st
e v
er
de
ns
kr
ig (1
914-
1918
)19
14
Arm
enie
rne
afvi
ser
en fo
resp
ørgs
el o
m a
t kæ
mpe
på
tyrk
isk
side
, hvi
s de
t kom
mer
til e
n kr
ig im
elle
m R
usla
nd o
g Ty
rkie
t,
med
sva
ret:
„arm
enie
rne
er fo
rplig
tede
til a
t kæ
mpe
for
dere
s re
spek
tive
land
e“. W
inst
on C
hurc
hill
erin
drer
sid
en h
en:
„t
he A
rmen
ians
pre
ferr
ed th
e w
ar, w
ith b
roth
er-k
illin
gs in
two
front
s,
to
the
sugg
estio
n of
the
Turk
s ab
out t
reas
on a
gain
st th
e R
ussi
ans“
(no
te 2
7)
d
et a
rm
en
sk
e f
ol
ke
dr
ab 1
915
1915
O
m a
ftene
n de
n 24
. apr
il be
gynd
te ty
rker
ne a
t arr
este
re o
g he
nret
te a
rmen
ske
offic
erer
og
sold
ater
, der
gjo
rde
tjene
ste
ve
d de
n ka
ukas
iske
fron
t. Fl
ere
tusi
nde
havd
e al
lere
de o
fret l
ivet
for
tyrk
erne
i ka
mpe
ne o
m B
asen
og
Sar
igha
mis
h.
A
f de
2.00
0.00
0 ci
vile
arm
enie
re, d
er b
oede
i Ty
rkie
t (de
t tid
liger
e ve
stlig
e A
rmen
ien)
, ble
v ov
er 1
.800
.000
ofre
for
den
etni
ske
udre
nsni
ng a
f den
opr
inde
lige
befo
lkni
ng. M
ere
end
1 m
illio
n m
iste
de li
vet,
og d
et ly
kked
es k
un fo
r
få h
undr
ede
tusi
nde
at fl
ygte
til D
et K
auka
sisk
e P
late
au e
ller
over
leve
i S
yrie
n og
det
tidl
iger
e M
esop
otam
ien
Ve
rden
ove
r m
inde
s ar
men
iere
i da
g de
man
ge o
fre fo
r de
t arm
ensk
e fo
lked
rab
den
24. a
pril
1916
P
å de
n an
den
side
af d
en k
auka
sisk
e fro
nt v
ar d
e ar
men
ske
sold
ater
på
den
ru
ssis
ke s
ide
afgø
rend
e, d
a de
n fre
mry
kken
de O
ttom
an-ty
rkis
ke h
ær
blev
sta
ndse
t og
nedk
æm
pet
D
erpå
indt
og d
en r
ussi
sk-k
auka
sisk
e hæ
r Va
n, E
rzur
um, T
rabi
zond
og
Erz
inca
n
d
en r
us
sis
ke r
ev
olu
tio
n
1917
E
fter
den
russ
iske
rev
olut
ion
begy
nder
sol
date
rne
at d
eser
tere
, og
Rus
land
træ
kker
sig
tilb
age
fra k
rigen
1918
B
rest
-Lito
vsk
trak
tate
n til
træ
des
af R
usla
nd. C
entr
alm
agte
rne
sikr
er ty
rkis
k
styr
e ov
er d
et v
estli
ge A
rmen
ien
og d
ele
af d
et ø
stlig
e m
ed K
ars
og A
rdah
an
d
en a
rm
en
sk
e r
ep
ub
lik
(191
8-19
20)
1918
E
fter
oplø
snin
gen
af d
en tr
ansk
auka
sisk
e re
gerin
g pr
okla
mer
es d
en a
rmen
ske
repu
blik
den
28.
maj
.
Den
tyrk
iske
reg
erin
g an
erke
nder
form
elt g
ræns
erne
1919
S
om e
t res
ulta
t af d
e al
liere
des
sejr
over
cen
tral
mag
tern
e un
derlæ
gges
pro
vins
erne
Ale
xand
rapo
l og
Kar
s ig
en A
rmen
ien
1920
D
e al
liere
de a
nerk
ende
r de
fact
o A
rmen
ien
som
en
selv
stæ
ndig
sta
t 19
20
Den
rød
e hæ
r er
obre
r B
aku
og e
fterfø
lgen
de A
zerb
aidj
an m
ed s
tøtte
fra
tyrk
iske
nat
iona
liste
r
Den
nye
sov
jetr
epub
lik h
ævd
er s
in r
et ti
l Nag
orno
-Kar
abak
h og
Zan
gezo
ur
s
ov
jet a
rm
en
ien
1920
Tr
ods
freds
afta
len
i Sèv
res
fort
sætte
r de
n ty
rkis
ke k
ampa
gne
imod
Arm
enie
n. U
d ov
er d
et v
estli
ge A
rmen
ien
anne
kter
er
Ty
rkie
t Kar
s og
Ard
ahan
i he
nhol
d til
Bre
st-L
itovs
k-tr
akta
ten
sam
t pro
vins
en Iğ
dır
med
Arm
enie
ns
na
tiona
lsym
bol A
rara
t, im
ens
prov
inse
n N
akhi
chev
an o
mda
nnes
til e
n ua
fhæ
ngig
isla
mis
k st
at19
21
Forh
olde
t mel
lem
Mos
kva
og A
nkar
a no
rmal
iser
es, o
g fo
rflyt
tels
en a
f den
tyrk
iske
græ
nse
frem
til
A
ras-
flode
n ac
cept
eres
, sam
tidig
med
at I
ğdırs
frug
tbar
e sl
ette
r og
Ara
rats
bje
rg o
fres
D
et ø
vers
te S
ovje
t bes
lutte
r, at
Nag
orno
-Kar
abak
h og
Nak
hich
evan
adm
inis
trat
ivt s
orte
rer
unde
r A
zerb
aidj
an
d
en a
nd
en v
er
de
ns
kr
ig (1
939-
1945
) 19
41
Den
22.
juni
ove
rskr
ider
Hitl
ers
trop
per
den
sovj
etis
ke g
ræns
e og
indl
eder
den
mili
tære
kon
front
atio
n19
45
Ude
nrig
smin
iste
r M
olot
ov u
nder
rette
r de
n ty
rkis
ke a
mba
ssad
ør i
Mos
kva
om, a
t pro
vins
erne
Kar
s og
Ard
ahan
kræ
ves
tilba
ge a
f Sov
jetu
nion
en. T
yrki
et g
ør d
og in
gen
terr
itoria
le in
drøm
mel
ser,
se
lvom
kra
vet g
enta
ges
på v
egne
af d
en a
rmen
ske
og d
en g
eorg
iske
rep
ublik
a
rm
en
ien m
ind
es 5
0-å
rs
da
ge
n f
or f
ol
ke
mo
rd
et
1965
Tu
sind
er a
f arm
enie
re d
emon
stre
rer
i Yer
evan
på
50-å
rsda
gen
for
de g
ruso
mm
e m
assa
krer
og
depo
rtat
ione
r19
87
EU
-par
lam
ente
t ane
rken
der
offic
ielt
det a
rmen
ske
folk
emor
d og
opf
ordr
er T
yrki
et ti
l at g
øre
det s
amm
e
k
rig
en o
m n
ag
or
no
-ka
ra
ba
kh
1988
K
arab
akh-
Arm
enie
r de
mon
stre
rer
i der
es h
oved
stad
Ste
pana
kert
til f
orde
l for
en
fore
ning
med
Arm
enie
n
Den
sov
jetis
ke k
ongr
es i
Kar
abak
h st
emm
er 1
10 m
od 1
7 fo
r en
ove
rførs
el ti
l Arm
enie
n, m
en M
oskv
a af
vise
r de
tte
Et a
ltøde
lægg
ende
jord
skæ
lv r
amm
er d
et n
ordl
ige
Arm
enie
n de
n 7.
dec
embe
r
og d
ræbe
r m
ere
end
25.0
00 o
g ef
terla
der
over
hun
dred
etus
inde
hje
mlø
se
1989
K
arab
akhs
nat
iona
lråd
erkl
ære
r de
n 23
. aug
ust l
øsriv
else
fra
Aze
rbai
djan
og
fusi
on m
ed A
rmen
ien
B
eslu
tnin
gen
føre
r til
inte
rne
etni
ske
konf
likte
r, de
r ud
vikl
er s
ig ti
l ful
dska
la k
rig m
elle
m A
zerb
aidj
an o
g A
rmen
ien
d
en a
nd
en s
elv
st
æn
dig
e a
rm
en
sk
e r
ep
ub
lik
19
91
Arm
enie
n er
klæ
rer
sin
selv
stæ
ndig
hed
den
21. s
epte
mbe
r. S
ovje
tuni
onen
opl
øses
i de
cem
ber
1992
I f
orår
et o
plev
er d
e ar
men
ske
styr
ker
i Kar
abak
h de
res
førs
te s
tørr
e fre
msk
ridt i
krig
en19
94
Det
lykk
es R
usla
nd a
t få
en v
åben
hvile
i st
and,
sta
dig
fung
eren
de (
2010
). N
agor
no-K
arab
akh
er i
dag
en
de
fact
o se
lvst
ænd
ig r
epub
lik m
ed n
ær
tilkn
ytni
ng ti
l Arm
enie
n, m
en d
e ju
re e
n de
l af A
zerb
aidj
an
2001
A
rmen
ien
fejre
r 17
00-å
ret f
or k
riste
ndom
men
s an
erke
ndel
se s
om s
tats
relig
ion
som
det
førs
te la
nd i
verd
en
Hayravank9. årh. (s. 180)
Dadivank9. årh. (s. 342)
Tatev9. årh. (s. 188)
Sanahin10. årh. (s. 206)
Haghpat10. årh. (s. 218)
Marmashen10. årh. (s. 258)
Akhtala10. årh. (s. 184)
Harichavank13. årh. (s. 262)
Hovhannavank13. årh. (s. 280)
Saghmosavan13. årh. (s. 284)
Gandzasar13. årh. (s. 290)
Goshavank12. årh. (s. 302)
Haghartsin12. årh. (s. 312)
Geghard13. årh. (s. 352)
Noravank13. årh. (s. 332)
860
782
521
331
322
215
190
105 95 70 69 67 53 34 31 20 12 2 17
62 117
228
242
252
301
301
303
330
363
369
374
378
386
392
405
423
428
451
483
489
491
632
639
645
697
862
913
918
952
1042
1045
1048
1054
1064
1071
1080
1095
11
58
1187
1305
1375
1400
14
53
1585
1722
17
3017
35
1799
1801
1805
1827
1828
18
7618
77
1878
18
81
1890
1894
1897
19
03
1905
1907
1908
1914
1915
19
16
1917
1918
1918
1919
1920
19
20
1920
1921
19
4119
45
1965
1987
1988
1989
1991
1992
1994
20
01
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.K
r.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
f.Kr.
20
Garni
Af (guden) Khaldis nåde, har jeg, Argishti, søn af Menua, ladet denne mægti-ge fæstning opføre (782 f.Kr.), og jeg har udvalgt byen Erebouni (Yerevan) til at hævde suverænitet over landet Piainili og underlægge sig fjendtlige folk. Således taler Argishti: Landet lå øde hen, jeg har skabt mægtige bygvær-ker. Af (guden) Khaldis nåde, Argishti, søn af Menua, den mægtige konge over landet Piainili og herre over byen Toushpa.
PERSISK
Fra midten af det 6 årh. f.Kr. var det armenske hovedland under politisk og kulturel indflydelse af de achæmenisk-persiske konger.10 Det armenske Erebounidynasti blev det mest privilegerede persiske statholderskab og opnåede i perioden en høj grad af selvstændighed.
HELLENISTISK
Fra begyndelsen af det 3. årh. f.Kr. til omkring slutningen af det 3. årh. e.Kr. oplevede landet i seks århundreder en kulturel og politisk hellenistisk indflydelse. I to århundreder blev Armenien en betydelig repræsentant for den hellenistiske kultur i Nær- og Mellemøsten. Under tigran den Store11 blev Storarmenien regnet blandt den antikke verdens imperier.
12 Fønikerne var et kanaʿanæisk folkeslag, der levede i flere bystater rundt om Middelhavet, hovedsageligt i Levanten (det nuværende Libanon samt store dele af Syrien, Israel og Palæstina), samlet betegnet som Fønikien. De fønikere, som boede i det vestlige Middelhav (Kartago og Nord-afrika), blev af romerne kaldt punerne. Ordet puner stammer fra det latinske pūnicūs. Selv brugte de formentlig ordet Kenaʿani, kanaanitter. På hebraisk betyder ordet Kenaʿani også ‘købmand’.
I det første årtusinde f.Kr. var fønikerne betydningsfulde købmænd i hele Middelhavsregionen, som de koloniserede. Fønikerne menes at være kommet til regionen omkring 3000 f.Kr. Deres hovedbyer var Sidon, Tyre og Berot (Beirut).
Det fønikiske alfabet blev spredt ud over Middelhavet af de mange køb-mænd og handelsrejsende. Det menes at være kilde til det græske alfabet og dermed til alle de vestlige alfabeter. Det tidligst kendte eksempel er Ahiramepitafiet (gravinskriptionen for kong Ahiram) fra det 11. årh. f.Kr. i Byblos (37 km nord for Beirut).
13 „It would appear that the pre-Islamic Arabs had but the crudest notions of building, that their principal sanctuary before 608 was nothing more than four walls the height of a man enclosing the sacred well Zemzem, and that in the early days of Islam they brought nothing architectural to the conquered countries beyond what would serve their simple ritual require-ments. At this time nine-tenths of the population were nomads, for whom the finest architecture is the tent of camel’s-hair. It is clear, as Richmond (Moslem architecture, London 1926, red.) has expressed it, that their ar-chitectural resources, before they ‘started on their career of conquest, were barely enough to give the rudest expression to their needs’. In other words, Arabia constituted an almost perfect architectural vacuum, and the term ‘Arab’ should never be used to ‘designate’ the architecture of Islam. The first mosques in the great híras, or halfnomadic encampments of the conquest, such as Basra, Kūfa, and Fustat, were primitive in the extreme, and in Syria the first mosques were churches that had been converted or merely divided; in fact there is no reason for believing that any mosque was built as such in Syria until the time of al-Walid (705-15) or possibly ’Abd al-Malik (685-705).
(…) They (the Arabs, red.) then turned to Sasanian architects on the Meso-potanian front (e.g. at Kūfa) and to Syrian architects on the Syrian front“.
A SHORT ACCOUNT OF EARLY MUSLIM ARCHITECTURE,
af K.A.C. Creswell
M i d d e l h a v e t
11 Kotayk Marz, Garni. Hellenistisk tempel fra 1. årh. e.Kr. Ødelagt af jordskælv i 1679, udgravet i 1909 og rekonstrueret 1966
21
kort note 11
11 Tigran den Store (140-95 f.Kr.)
Da Kong Artavazd II i 105 f.Kr. taber den vedvarende krig mod det persiske rige, overgiver han, som det var skik, sin søn til modstanderen. Hans søn Tigran II vokser op ved det persiske hof, og da han i 95 f.Kr. efterfølger sin fader på tronen som Armeniens konge, er det med en dyb insigt i opbyg-ningen af den persiske stat. Tigran formår med krig og diplomati at gøre Armenien til et af de stærkeste imperier i antikken. Hans ‘Storarmenien’ strækker sig med sine vasalstater fra Det Kaspiske Hav til Middelhavets kyst.
Udbredelsen af den hellenistiske kultur i datidens Armenien var langt mere begrænset end den tilsvarende, der fandt sted i Syrien, Fønikien12 og Lilleasien/Anatolien. I dag er især teatrene i Artashat og tigranakert, fortet og det hedenske tempel i Garni fra det 1. årh. e.Kr. 11 vidnesbyrd om den hellenistiske indflydelse på Det Kaukasiske Plateau.
„The population of the country possesses a hardy millennial culture of its own and long established traditions in keeping with their way of life. For this reason, after the advent of Christi-anity, the influence of hellenistic tectonic ideas and principles over Armenian architecture lasted no longer than a century“.
AN OUTLINE OF THE HISTORY OF ARMENIAN ARCHITECTURE, af M.S. Hasratian
ROMERSK
Den armenske befolkning var, om den ville eller ej, nært tilknyttet Rom op gennem det 2.-3. årh. e.Kr. Men man fast-holdt trods alt sin tradition for stammer og fyrster frem for at adoptere den mere avancerede statsform, som Rom repræ-senterede med sit sociale system og brug af slaver.
Det ville være oplagt, som mange forfattere har gjort, at konkludere, at de påvirkninger, som de tre store kulturer (persisk, hellenistisk og romersk) over en tusindårig periode har udvirket på Det Kaukasiske Plateau, danner grundlaget for den kaukasiske kirke. Vi skal siden se, at elementer som
kuppelrummet, stylobatet og basilikaen kan være overført gennem disse store kulturer, men at deres indflydelse om noget har grundfæstet den indfødte trang til selvstændighed, der gennemsyrer folket på Det Kaukasiske Plateau og hele gestalten af den kaukasiske kirke.
I langt senere perioder integrerede de armenske bygmestre i større grad motiver lånt fra syrisk og i mindre grad fra den romerske og byzantinske arkitektur, som alle var underordnet de principper, der blev udviklet i den kristne kirke.
I den sammenhæng er det vigtigt, at da den tidlige islamiske arkitektur tager form under Umayyadedynastiet (661-750), henter også den med få undtagelser hoved- parten af sine arkitektoniske motiver netop i den syriske kirke.13 Motiver som med islams udbredelse over det persiske rige naturligt kommer frem til Kaukasus på lige fod med de allerede direkte genkendelige syriske.
S a r ma t e r
A r a b i e n
Pa r t h e r r i g e t
De t Sto
ra rmenske Rige unde r T i g ran I I
Ki l ik ien
L i l l e A r m e n i e n
D e t A r m e n s k e H o v e d l a n d
Ko l c h i s
A l b a n i e n
I b e r i n e
B a b y l o n i e n
Pon t o s
K a p p a d o k i e n
N a b a t e e r e
Judæa
Syr ienOsrhoene
Kommagene
Sophene
AdiabeneAtropatene
Media Tigranakert
D e t S o r t e H a v
M i d d e l h a v e t
Pe
r s i s k e B u g t
D e t A r a b i s k e H a v
De
t Rø
de
Ha
v
De
t Ka
sp
i sk
e H
av
A r a ls ø e n
Eufrat
Tigr is
Indus
Amu Darja
(Oxus)
Syr Dar ja
(Yaxartes)
Nilen
Donau
Volga
Med i e n Pa r t h e r r i g e t A r a c h o s i e nE l am S a g a r t i e r
H y r k a n i en
S o g d i a n a
Pa r t h e r r i g e t
Babylonien
Sardes
Syr ien
Gedrosia
Maka
Drangiana
Aria
Baktr ien
Æ gyp t en A r a b i e n
Ki l ik ien
Kappadokien
M
akedonien
thr
akien
Assyr ien
Persien
Sa r m a t e r
I nd i en
Armenien
10 Det achæmenisk-persiske rige 550-334 f.Kr.
Tigran den Stores rige 95-66 f.Kr.
De t K
a s pi s k e
Ha
vM
i dd
el h
av
et
D e t S o r t e H a v
VAN
Arax
KuraRioni
Halys
Eufrat
Tigr is
SEVAN
URMIA
Artashidernes Rigsvåben
RigsvåbenKyros den Store
26
På samme vis som ved kejser Konstantins kristning af Rom sker overgangen til kristendommen på Det Kaukasiske Plateau fra 301 med, at de hedenske templer omdannes eller nedbrydes for at blive genopført som kirker. Ud over eksistensen af den enkeltskibede kirke/kapel er det uklart, i hvor stort omfang den romerske basilikatype,20 som vi kender den fra Forum Romanum, er udbredt i Kaukasus på den tid.
GUDSBEGREBET ASTVATZ
I lighed med den romerske og den byzantinske kirke opfatter også den kaukasiske kirke kirkerummet som stedet for til-bedelse af Gud. Men ligheden ophører dermed, idet den kaukasiske kirke, som den syriske, tilslutter sig den mono-fysitiske lære, der til forskel fra ideen om den treenige guddom opfatter Gud som én, i overensstemmelse med Nikæakoncilet. Der bedes direkte til Gud, og han er i himlen. I den kaukasiske kirke navngives Gud som: ‘himmelhvælvet’ eller ‘himmeriget’ med ordet „Astvatz“.
Det almindelige beboelseshus i Kaukasus på den tid, det kaspiske hus,21 er alene belyst fra oven gennem ‘oculus’ (øje/loftsvindue),22 mens væggene, er ubrudte med undta-gelse af døråbningen. Århundreders bønner har derfor, længe inden kristendommens ankomst, naturligt været rettet op imod firma mentets lys: solen, som strømmer ind og opfylder rummet, eller månens skær.
DET SFÆRISKE KUPPELRUM – GEMBETH
Den kirke, der tager form, har sine rødder i en århundreder gammel tradition for fysisk i rummet at rette bønner op imod himmelhvælvet. Derfor bliver det lysspredende sfæriske element, der retter den tilbedendes blik opad imod ‘Astvatz’, også det centrale arkitektoniske motiv i det rum, der udvikles i den kaukasiske kirke.
I DEN KAUKASISKE KIRKE TAGER FORM – ÅNDELIGT OG ARKITEKTONISK
20 Begrebet basilika kommer fra græsk: „kongelig søjlehal“. Det kendes fra Grækenland og findes i den romerske by på Forum. Her er den i førkristen tid det offentlige rum for markedet, retssal, mødesal og andre offentlige handlinger. Begrebet knyttes i den oldkristne kirke til selve kirkerummet. De oldkristne basilikaer er langt mindre end de store antikke basilikaer, som i dag findes på Forum Romanum, hvor den ældst kendte er Basilica Porcia fra 184 f.Kr. (Kort: 1 Basilica Aemilia 179 f.Kr. Kort: 2 Basilica Julia 46 f.Kr. oprindelig dediceret til Julius Caesar og færdiggjort af Augustus. Kort: 3 Basilica Maxentia et Constantina 308-312, der er Forums største bygning.)
På Det Kaukasiske Plateau er det oplagt, at man adopterer basilikaens type som offentligt og siden religiøst rum. Men basilikaens skib får her ikke kleristoriets lysindfald og er dermed berøvet et af de stærkeste virkemidler i den oldkristne kirke. Skibets længde med de fritstående og udsatte søjler må også være sårbar i en egn, der så jævnligt berøres af jordskælv.
Foro Imperiale
Palatino
Campidoglio
Colosseo
1
2
3
14 Rom, basilikaerne på Forum Romanum set fra Capitolhøjen imod Colosseum
27
tempelmoskeMan insisterede på at betegne kuppelrummet ‘gembeth’. Et assyrisk ord, der gennem persisk optages i armensk længe inden landets kristning. Ordets anvendelse bevidner, at man i Armenien allerede havde den persisk-orientalske pseudo-kuppel (Hazarashen).
De tidligste kupler var sandsynligvis opført i træ for senere at blive erstattet af egentlige stenkonstruktioner. Kaukasus var dengang i langt større omfang dækket af skov, som det i dag er tilfældet i egnene omkring Dilijan i Nordarmenien og dele af Nagorno-Karabakh. Overgangen fra træ til sten er velkendt
Jerusalem: Klippemoskeen, tagfoden af trækuplens dobbeltskal efter K.A.C. Creswell
i andre kulturer, såsom den stormogulske på den anden side af Det Kaspiske Hav. Eller nærmere Kaukasus i den syriske kirkes bygninger, der danner grundlaget for den tidlige islamiske arkitektur (note 13), hvor kuppelkonstruktioner af træ også blev anvendt. Klippemoskeen i Jerusalem står som et af de tidligste og bedst bevarede eksempler, udført med en dobbelt kuppelskal af træ.
Det er arkitektonisk vigtigt at pointere, at den rumlige tilstand, der udvikles i den kaukasiske kirkes kuppel (gembeth), er væsensforskellig fra kuppelrummet i den byzantinske kirke og forholdet mellem kuplen over tvær- og hovedskibet i den romanske og senere gotiske kirke.
21 Det kaspiske hus betegner en bygningstradition, som kan spores på begge sider af Det Kaspiske Hav, på tværs af Elburz bjergkæde fra Armenien 16 til Afghanistan 17. Over midten af husets ofte kvadra-tiske rum er placeret et åbent oculus. I øst opbygges åbningen som en del af et ‘reciprocal-tag’, der videreudvikles i kinesisk og japansk arkitektur. I vest opbygges åbningen i den traditionelle Hazarashen (pseudokuppel) omkring fire søjler, der forbindes af en quadrille.
22 Oculus er det latinske ord for øje, som er et udbredt og særdeles virkningsfuldt arkitektonisk motiv i religiøse bygninger. Vi finder det stærkest i vestlig kultur i Pantheon i Rom, genopbygget af kejser Hadrian i 125 e.Kr. I Kaukasus genfinder vi oculus i alle gavith, hvor det er rummets hovedlyskilde. I det Kaspiske hus er oculus eneste lyskilde. Vindue stammer etymologisk fra gammelnordisk sprog og betyder ‘vind-
hul’2eller ‘vind-øje’, som aftræk for bålet, og ligger derved meget nært op ad det kaukasiske begreb. I begge kulturer har man søgt at lukke de ydre vægge mest muligt mod vejret og andres luner.
23 Stræbenicher optræder i en plantype, som er mellemskridtet mellem den regulære firkløverplan og den korsformede kuppel-kirke. Under kuplen i diagonalen af de to korsarme, hvor de to andre typer har indadgående hjørner, erstattes massen af rumhøje nicher. De (3/4) semicirkulære nicher åbnes ud til kirkerummet, som de forbinder med de fire avandatun. Uden adgang til avandatun bliver de enkelte apsider/korsarme arkitektonisk mere entydige. Men med stræbenicher bliver rummets periferi betydelig mere kompleks end i de øvrige typer. Det tidligste planeksempel er Avan fra det 7. årh., imens Hripsime, Sisian og Aghtamar er de bedst kendte.
15 Syunik Marz, Spandarian-reservoiret på vejen gennem Zangezur-bjergene
16 Vayots Dzor Marz, oprindelig Hazarashen- konstruktion i landsbyen Gnishik
17 Afganistan, Nuristan. ‘Reciprocal-tag’- konstruktion med oculus
eksteriørgesims
interiørgesims af træ
træ-inddækning
ribber i ydre kuppelskal
ribber i indre kuppelskal
rem for ydre kuppelskal
radiale tværremme fra indre kuppelskal beliggende under remmen for den ydre kuppelskal. bæring for indre og ydre gesims
66
Den arkitektoniske tilstand af kirkerummets opstigning i gembeth bliver med tilføjelsen af gavith i tredje strømning gjort betydelig mere virkningsfuld. Over en periode på et halvt århundrede fra slutningen af 1100-tallet anlægges de mange gavith i vestenden af de eksisterende korsformede kuppel-kirker.
Det ville være interessant at efterforske, hvad der skabte behovet for et så omfattende byggeri over en så kort årrække i en ellers langvarig udvikling af den kaukasiske kirke. Det er oplagt at konkludere, at der var behov for en udvidelse af det begrænsede rum i den korsformede kuppel-kirke, men karakteren og den rumlige udformning af gavith er så væsensforskellig fra selve kirkens, at det ikke kan være tilfældet. Ud over at tjene som gravkammer og indgå i selve begravelsesceremonien blev gavith brugt til
forsamlinger i både klerikal og sekulær sammenhæng og som undervisningssted for klosterets novicer. I dag bruges gavith til de mange lysborde, hvor man, i modsætning til inde i det enkelte avandatun, tænder sine sjælelys i et kollektivt rum.
Soden og de mange flammende lys i det ellers mørke rum sammen med oculus’ skarpe lys skaber en meget speciel stemning forinden det klare lys i kirken. I rummet bliver de sandfyldte lysborde 134 en stor kontrast til den faste sten, som var de kirkens sediment. Hvor bordenes sand dækkes af vandets spejl, opstår en samtale mellem oculus og det enkelte lys 133.
I kirker uden gavith placeres lysbordene i vestenden, om muligt i de vest-nicher, der i de senere kirker erstatter de vestlige avandatun. Før og gerne efter messen opholder menigheden sig mere uformelt i gavith, mens alle samles i kirkerummet under messen.
GAVITHS RUM
133 Haghartsin, gavith. Den hvide sten fremtryller sammen med refleksionen af de mange små lys i bordenes vandspejl en stemning af evighed
67 67
KVADRATET
Gavith udformes modsat den korsformede kuppel-kirke kvadra-tisk i grundplan og er, med undtagelse af det tidlige i Sanahin, typisk bredere end selve kirken. Det placeres ikke konsekvent i kirkens hovedakse, men forskydes gerne, især hvis der tilknyttes en tredje bygning. Med undtagelse af Hayravank er alle gavith anlagt parallelt med kirkens retning øst-vest. I mødet med kirkens vestgavl finder man ofte en portal 138-139, der peger i retning af den romanske periodes elaborerede portaler, mens adgangen til selve gavith normalt bearbejdes i mindre omfang 137.
I gaviths østende, lateralt for og i tilslutning til selve kirken, findes ofte et eller flere avandatun, som kan være i to etager 140. De ses aldrig i vestenden af gavith, hvilket i orientering understreger den liturgiske forskel mellem gavith og kirkens rum.
QUADRILLEN OG OCULUS
Hvor kirkens cirkulære kuppelrum (gembeth) bevidst var udtømt og fra neden belyst af tamburet, er oculus (erdtik) i midten af gavith åben op til himlen, som pseudokuplen var i det kaspiske hus. De fire hjørner, der i kirken trykkede imod korsets eller rummets midte, er i gavith erstattet af fire søjler, der bærer quadrillen. Udformningen af quadrillens buer minder om dem, der bar kirkens kuppel, mens buerne, der spænder til ydervæggene, er mindre fremtrædende 136. De fire søjler, hvis sider imod midten af rummet er belyst af oculus, bevirker, at periferien af gavith bliver diffus og henlagt i mørke, modsat af, hvad man oplever i kirkens rum. Fra quadrillens kvadrat mellem søjlerne bearbejdes den mere kegleformede kuppel i gavith til oculus med oktagrammet,36 undtaget i Sanahin, hvor gaviths kuppel er cirkulær i plan. I modsætning til i selve kirken anvendes her med få undtagelser altid squinchen i overgangen til oktagonens form. I overgang mellem quadrillen og ydervæggene ses i hjørnerne krydshvælv og tøndehvælv i de øvrige.
134 Harichavank, gavith. Uden de små lys virker bordenes sand som et ekko af tomhed i det store rum
Haghartsin, gavith. De små lys’ genspejling i bordenes vand går i dialog med oculus 135
74
RUMMETS TILSTAND
En bygning og dens rum må altid forstås sammen med landskabets horisont. Vi har, indtil nu, bevidst frataget den dimension i den kaukasiske kirke for at understrege, at det fysiske og især metafysiske rum i kirken er opstået og skal forstås som en søgen dybt inde fra bjerget imod himlens høje lys på plateauet.
I de efterfølgende afsnit vil vi se, hvordan det indre rum finder sit udtryk i eksteriøret, og hvordan den store forståelse af rummets indre på ingen måde mister styrke i sit ydre eller ved dets ind-placering i sit landskabs horisont.
BEVÆGELSEN
Med tilføjelsen af gavith er præciseringen af det lys, som hele den kaukasiske kirke er opbygget omkring, endnu tydeligere. tidligere trådte man direkte fra det klare dagslys ind i kirkerummet. Først efter, øjet havde tilpasset sig det store skift i lysmængden, trådte kirkerummet ud af sin skygge, og styrken i gembeth tonede langsomt frem.
Nu mødes man derimod i gavith af et omkalfatrende mørke, alene brudt af den kraftige lysstråle fra oculus, der strejfer gravens sten. Langsomt viger mørket, og rummet træder frem sammen med de mange sjælelys’ flammer, og bag lysstrålen skimtes intensiteten i kirkens lysfyldte rum. Langsomt, som man skrider gennem gavith, fornemmer man dets dybde og sporene af den regn, der herinde falder dybt i rummet, imens øjet tilpasses mørket. Inden man går de få skridt op og gennem portalen til den korsformede kuppel-kirke, fornemmer man den store luftighed, som omspænder dens rum, der nærmest forsvinder ind i himlen.
Stilheden mellem stenene fylder kirkerummet, og man har forladt mørket. Koret og korsarmene fornemmes egentlig ikke, men derimod trykket fra de fire hjørner, der fører én imod rummets midte. Med århundreders flygtighed løftes øjet sammen med tanken op imod den tømte himmel, imod gembeth og Astvatzatzin. tiden og stilheden forenes, og tilbage bliver kun lysets præcision over stenen i intetheden.
HORISONTEN
Sammenstillingen af gaviths khatchkar-sten og gembeths kuppel i deres forhold mellem lys og mørke skaber en sublim arkitektonisk tilstand, der i sig selv rummer hele forholdet imellem livet og døden.
De to rum kontraherer i hele deres bearbejdnings gestik hinanden og opnår i gensidighed én samlet styrke. Bevægelsen i gavith opfattes ‘horisontalt’, når man træder ind, fordi periferien ligger diffus i mørke, og rummet ikke finder en grænse. Kirkens korsform og det præcise scenografiske lysindfald accelererer bevægelsen og tanken ‘vertikalt’ imod himlen og gembeths kuppel, langt forbi alterbordet og koret. Det horisontale rum som døden og det vertikale som livet, i én evig forbindelse.
INTETHEDEN
Den eneste konstant rummene imellem bliver gulvets flade over plateauet. Kirkens rum er bevidst tømt for alt og kuplen løftet så højt så muligt, så den tilbedende i et vakuum af tomrum kan forestille sig sin guds storhed (Astvatzatzin).
Hvis gaviths søjler, som tegnes af oculus’ lys, er ‘Jordens søjler’, må de toetagers avandatun i den korsformede kuppel-kirke være ‘Himlens søjler’ under Astvatzatzins lysfyldte kuppelrum, gembeth.
75
173 Makaravank, St. Astvatzatzin. Den sarte sten flyder sammen med lyset og opløser sfæren omkring kuppelrummet gembeth
102 102
Matenadaran Den store vifte af klostre, der spredtes ud over Det Kaukasiske Plateau, udgjorde landets religiøse centre, men samtidig samledes videnskaben også inden for dets mure. Der foregik i klostrene afskrivning og oversættelse af klassiske værker til armensk på det alfabet, Mashhtots havde udviklet i 405. Mange værdifulde skrifter er med tiden blevet brændt, mens andre er bragt med frem til vores tid. I dag opbevares den imponerende bogsamling, der engang var spredt i de mange klostre, i Yerevans Matenadaran.
Sanahins Matenadaran (bibliotek) anlægges som en selvstændig bygning i slutningen af den anden strømning i 1063, mens de fleste anlægges i tredje strømning 257-258. Forinden og på mindre klostre har man opbevaret bøgerne i vægnicher.
Nedfældet i flere af Matenadarans gulve finder man store krukker 624. De siges at have været brugt til at opbevare vinen køligt. Men man kan ikke undlade at tænke, at der under de utallige udplyndringer af klostrene også har gemt sig en værdifuld bog eller en anden kostbarhed på deres bund.
258 Sanahin, matenadaran. Halvsøjlerne, der bærer kuplens buer, understreger rummets og væggens midte
257 Sanahin, matenadaran. Brønden samler oculus’ vand. I kuplens underdeling spores de to kvadrater i oktagrammet
103 103
GavithGavith tilføjes, med Sanahins som et af de tidligste eksempler, klostrenes korsformede kuppel-kirke i begyndelsen af den tredje strømning. Deres udformning og sammenhæng med kirken er beskrevet tidligere (s. 66).
I størrelse udlægges de i forhold til kirkens længdeakse (hovedkorsarm), som afsætter gaviths kvadrat eller længden i dets rektangel. De betjener i hovedreglen udelukkende i hovedkirken (Katoghike), mens de øvrige kirker, som de tidlige i første strømning, har direkte adgang fra det fri. Undtaget er Makaravank, Hovhannavank, Saghmosavank, Karapet, G’tichivank, (Geghard og Harichavank).
Sanahins søjlehal er blevet fortolket som gavith eller nakhagavith. Vi har tidligere (s. 71) set, at det ikke kan være tilfældet. Rummets udform-ning i såvel gavith som matenadaran er så egenartet og nært knyttet til begrebet af kirkens gembeth, at dets udformning, ligesom selve kirken, må tillægges en metafysisk karakter.
259 Sanahin, gavith. De fire søjler er trukket fri af væggen og tegner rummets midte under oculus
Sanahin, gavith. Kuppelrummet under oculus er cirkulært og ikke underdelt som matenadarans 260
120
TREDJE DEL – VÆRKERNE
307 Odzun, natur og kultur flyder sammen i det sønderknuste galleri, der omslutter kirkens krop – for enden af galleriet ses det ydre avandatun, der adskilles fra kirken af lanternen
121
TREDJE DEL – VÆRKERNEKIRKER OG KLOSTRE A R K I T E K T O N I S K V Æ R K A N A L Y S E
De tre strømninger signalerer det opbrud, der var i udviklingen af den kaukasiske kirke gennem den tusindårige periode, hvori dens arkitektoniske kerne blev skabt. En udvikling, der geografisk er koncentreret til Det Kaukasiske Plateau. Når man sammen- holder de mange værker, er der fornuft i at argumentere for en fortsat udvikling, afbrudt af krige, der strækker sig fra det fjerde århundrede og kulminerer i slutningen af det trettende århund-rede. De tre strømninger er sammenfaldende med den tidlige middelalderlige arkitektur i Europa, som spænder fra den ‘tid-lige kristne æra’ omkring kejser Konstantin (note 17) og den oldkristne kirke, Romerrigets kollaps, op gennem den romanske periode og karolingiske renæssance og frem til gotikkens be-gyndelse.
Ud over plateauet knyttes på kryds og tværs et fintmasket net af de mange kirker og klostre. Værkanalyserne er en collage over de mange arkitektoniske tråde, som binder de enkelte værker sammen.
Collagen var forudsætningen for, at vi i det foregående kapitelkunne udkrystallisere de enkelte arkitektoniske elementer. I ana-lysen afsøges den arkitektoniske tilstand ud fra en fænomeno-logisk tilgang til ‘stedet og horisonten’ og ‘stenen og rummet’, specifikt for det enkelte værk.
Ved at sammenholde trådene, som over store afstande linker de mange kirker og klostre sammen, opstår et klart arkitektonisk mønster i udviklingen. Værkanalyserne er grupperet omkring de enkelte skridt i den udvikling, der i hovedtræk følger værkernes kronologiske udvikling.
Myten og historiens begivenheder har gjort, at nogle anlæg træ-der frem for andre. Men generelt kan spores en klar typologisk og geometrisk udvikling med stigende indbyrdes kompleksitet og større forståelse af landskabet. Hvor den samtidige udvikling
i Europa gennemløber flere stilperioder, ses i den kaukasiske kirke en fortsat insisteren på enkeltheden og lysets præcisering, forståelse af horisonten og en fortsat indskrivning af korsformen.
Det er valgt alene at behandle eksisterende værker, som er beliggende i det nuværende Armenien og Nagorno-Karabakh. De internationale handelsveje over Det Kaukasiske Plateau, det tidligere armenske hovedland og udbredelsen af den kaukasiske kirke er gengivet på kortet s. 372.
I de enkelte værkanalyser er planer gengivet (1:400) med øst opad for at understrege korsformen. Der er set bort fra lokale af-vigelser i forhold til verdenshjørnerne. Det er tilstræbt at anvende en gennemgående nomenklatur, hvor G repræsenterer gavith, K hovedkirken (katoghike), K’ klosterets anden kirke/kapel og så fremdeles. De mange navne for de enkelte kirker er sammen med årstal og mæcener isoleret i den kronologiske værkliste (s. 368), og deres placering er gengivet på kortet s. 367. De geografiske koordinater (DD/DMS) er angivet i værklisten ud fra WGS84-datum.
Stedet og horisonten er afgørende for forståelsen af de enkelte værkers placering, som hænger nøje sammen med de plante-zoner, der lokalt underinddeler bjergene (se kort, note 28). Højdeplaceringer er afsat ud fra kortkoteringer med en min-dre usikkerhed, mens bjerge er gengivet efter opgivne højder. Ararats højslette ligger 1000 meter over havet, imens lavlandet øst for Nagorno-Karabakhs højland ligger 500 meter over havet.
De tidlige firkløverkirker kunne tidsmæssigt også placeres efter basilikatypen. Her er taget udgangspunkt i afsnittet ‘Rummet og Planen’ (s. 47) og den typologiske opstilling, som forsimpler Strzygowskis model. Amaras og Khor virap er medtaget for de historiske begivenheder, som er knyttet til dem, mere end for den rumlige kvalitet, der i dag er at aflæse på stedet.
307 Odzun, natur og kultur flyder sammen i det sønderknuste galleri, der omslutter kirkens krop – for enden af galleriet ses det ydre avandatun, der adskilles fra kirken af lanternen
130
Et fragment af en bygning, der i mere end et årtusinde har henligget på sletten som en urørlig ruin, må have en bredere reference og større betydning end bare at være en kirke. Det er langtfra tilstrækkeligt alene at eftersøge Zvartnots oprindelse lokalt på plateauet. trækker vi tidens horisont østenover, har 隋朝 Suidynastiet et halvt århundrede forinden forenet Kina. I hoved-staden 西安 Xi’an opføres samtidig med Zvartnots 大雁塔 ‘Da Yan’-pagoden (Store Vildgæs-pagoden, 64 m), der efterfølges af 小雁塔 ‘Xiao Yan’-pagoden (Lille Vildgæs-pagoden, 45 m), begge opført i hårdtbrændt tegl. Iblandt Østens pagoder er ligheden mellem Zvartnots rekonstruktion og 天坛 Himlens alter 75 slående. Selvom den er århundreder senere og opført af tømmer, indkapsler det essensen af årtusinders orientalsk tradition.
Vestenover må vi grave dybere i tidens horisont og forstå Zvartnots dobbelthed som et bygningsværk for kirken og samtidig som en politisk markering i en tid på Det Kaukasiske Plateau, hvor det armenske hovedland er under pres fra Byzans, imens den arabiske invasion tiltager i styrke.Ved Middelhavets østligste kyst i Levanten er ‘Den Gyldne Oktagon’ i Antiochia, som kejser Konstantin opførte i årene efter Nikæakoncilet (note 17) af stor betydning. Kirken, der blev viet til ‘harmonien, den guddommelige magt, som forener univers, kirke og kejserdømme’, lå i direkte tilknytning til det kejserlige palads.Sammenholder man ‘Den Gyldne Oktagon’ med begivenhederne i Nikæa og den kaukasiske kirkes valg af monofysitisme (note 18), ville det være nærliggende, at Katoghikos Nerses III, ‘den store bygger’, spejlede sit nye palads og kirke i Konstantins.
ZVARTNOTS Զվարթնոց
367 Zvartnots, set imod nord. Det genopførte plateau og genrejste søjler i kirkens center. Til venstre fundamenterne af Katoghikos Nerses III’s palads
131
Nede i det Hellige Land finder vi den mest direkte reference for Zvartnots: Konstantins martyrium over graven på Golgata, Anastasis-rotunden (anastasis: opstandelse).
„In the Holy Land, however, unattached martyria obviously would turn to Constantine’s Anastasis Rotunda as a natural prototype. Built of solid ashlar blocks and sheltering the sepulcher of Christ (...)“.
EARLY CHRISTIAN AND BYZANTINE ARCHITECTURE, af Richard Krautheimer
Der er tre århundreder mellem Zvartnots og Konstantins kirkebygninger. På Golgata er rummet i Anastasis-rotunden i dag kraftigt ombygget, og i Antiochia er der ikke længere spor af ‘Den Gyldne Oktagon’. Arkitektonisk har Nerses III skelet mere til den næste store kejser Justinians (note 29) utilnærmelige uover-trufne mesterværk, Hagia Sophia, et århundrede tidligere. Især er sammenfaldet mellem hjørneløsningerne og søjleplaceringerne i H. Sergios, Justinians prøvekirke forud for konceptionen af Hagia Sophia, og Zvartnots fire grundpiller iøjnefaldende.
Justinians kirkebygninger er byzantinsk arkitektur par excellence, mens bygninger af Konstantin, der krist-nede Rom, henter deres rødder dybt i antikkens romerske arkitektur, fortrinsvis iblandt de imperiale anlæg. I eksteriøret er der i rekonstruktionen af Zvartnots’ ydre form en slående lighed med de kejserlige grave, som Mausoleo di Augusto 373, der den dag i dag stadig ligger på Campo Marzio og deler sin nord-syd-akse med
rummet i Pantheon. I interiøret er Konstantins sam-tidige reference mere sandsynligt rummet i Minerva Medicas nymphæum, som nu henligger halvt i ruin. Den sidste reference fra den antikke imperiale arkitektur er endnu tidligere: i kejser ‘Hadrians Villa’ i tivoli. Rekonstruktionen af paladsets teatro Marittimo er ikke nødvendigvis en fleretagers bygning, men plan-løsningen og dens indskrivning af rummet i cirklen er afgjort en sublim arkitektonisk løsning, 371 – et rum, der har afsat sit spor.
STEDET OG HORISONTENNede på Ara-rats slette er Zvartnots som en satellit pla-ceret øst for Ejmiatsin på dens hoved-akse. På det sted, hvor et møde mellem kong tiridates III og Gregor ‘Lysbringeren’ skulle have
fundet sted, og hvor man også har fundet rester fra Urartuernes konger.
Zvartnots ligger med slettens vide horisont og flugter i sin nord-syd-akse
med Ararats tinder 367.
toramanians rekonstruktion
368 Søjlekapitæl præget af den armenske ørn. Oprindelig placeret på de fire hovedsøjler
138
TSRVIZ Ցրվիզի վանքSTEDET OG HORISONTENDen lille kirke tsrviz ligger smukt placeret ud til en mindre kløft mellem to mindre forbjerge, mens en større bjergkæde (1.840 m) med tætte skove dramatisk rejser sig øst for. Kirken ligger på en sydvendt græsklædt skråning (900 m), hvor byen i dag er vokset tæt omkring, mens der over den modsatte skråning rejser sig et skovklædt bjergmassiv.I frodigheden af sin æblehave omgivet af de mange gamle træer er kirken indbegrebet af, hvordan man tidligere har fundet den kaukasiske kirke, dengang hvor landet stadig var skovrigt.
STENEN OG RUMMETtsrviz repræsenterer med sin firkløverplan og korsform den tidlige og mest udbredte kirketype på Det Kaukasiske Plateau. Formentlig har typen været at finde i langt de fleste byer. I senere perioder er dens rum grundtype for de mange mindre kirker, der i klostrene opføres omkring de korsformede kuppel-kirker. til den nedre bygningskrop bruges den grove ubearbejdede sten, som også kendetegner mange af kirkerne omkring Sevan. I øverste skifte inden tagkanten kommer et regulært skifte af tilhuggede sten, der tager imod taget. tamburets rotunde er i dag også udført i tilhuggede sten. Inde i kirken opleves forskellen mellem den
388 Tsrviz ligger omgivet af sin frugthave på den let skrånende sydvendte side af en mindre kløft
139
nedre dels grove sten og den øvres fint bearbejdede stærkt i det sarte lys, der kommer ind ad de små vindues-spalter. Gulvets endnu grovere sten fuldender virkningen af rummets sammenstilling, hvor bema står tomt, og en khatchkar læner sig op ad rummets kors 391-392.
I tsrviz bemærker man især den meget elegante balance, der, på trods af kirkens anselige alder, er i proportionerin-gen af de enkelte lege-mer i bygningskroppen. Kirken er et elegant eksempel på den pris-matiske virkning af den samlede bygningskrop og den indre opstigning i gembeths kuppelrum.
Samspillet mellem krop-pens sarte okker sand-farve og det nylagte tags mere brunviolette sten er på alle måder vellykket for kirken i dens frugthave.
390 Tsrviz, inden kuppelrummet smelter pendativerne sammen med apsidernes kalot
391 Tsrviz, væggens grove sten understreges af den endnu grovere gulvflade
389 Tsrviz, mødet mellem de fire apsider sker enkelt i hjørnet, hvor de to buer afsætter en reces
Tsrviz, frisen over bema er som den eneste i rummet 392 bearbejdet, og tekststykker er ristet ind i kalotten
180 180
STEDET OG HORISONTENVinden kommer som skyerne ned fra de høje bjerge og ruller bølgerne hen over Sevan, som var det havet. Dengang søens vandspejl var naturligt, lå Hayravank på sin klippe, der tonede ud i bugten. På den anden side af søen lå inden masserne af Lille Kaukasus’ bjerge Artanish Lerr (2.450 m) på sin lille halvø og dannede pendant til bugten. I dag har det lave vandspejl skabt det store lavland syd for klosteret, og de enkeltstående bjerge overfor er blevet mindre tydelige, men vi må genkalde os en mere dramatisk horisont her.
STENEN OG RUMMETHer på klippeafsatsen udfolder Hayravank sine kronblade af et firkløver. Kirkens apsider er afrundede indvendig som udvendig, og der er indgange fra syd og øst. tamburet bæres af squinches som i første strømning. Siden er det lille avandatun tilføjet i det sydøstlige hjørne og senere endnu gavith. Den lille knippeknold på søens kant har gjort, at man und-tagelsesvis måtte dreje gavith ud af kirkens akse. I syd blev der plads til et regulært avandatun. I nord udnyttede man drejningen til i mødet mellem den oprindelige kirke og det nye gavith at skabe lysspalten i de toetagers avandatun.
Stedets klippe skaber præmissen for planens udformning. Additionen af det lille kapel og kirkens drejning ind i gaviths kvadrat virker overbevisende, når rummet opleves. Der op-står et interessant forhold i gavith mellem kirkens apside, som skaber et fælles alter i sammenstødet med de nordlige avandatun 490. Kirkens indre, hvis akse møder gaviths sydvestlige søjle, står med tiden af sin sten rent og lysfyldt. Gavith er sodet, og de facetterede søjler virker i mørket med intensiteten fra oculus som kirkens modstykke 172/489.
Den groft tilhuggede sten fin-der vi i den oprindelige kirke som i Sevanavank, mens det senere gavith bliver opført i en forarbejdet sten. Begge bygninger er gjort med en grov hånd, imens deres pro-portioner er nøje afstemte.Når vi ser på sammensmelt-ningen med landskabet og imellem de enkelte byg-ningskroppe, repræsenterer Hayravank på bedste vis den store plastiske forståelse i anden strømning.
HAYRAVANK Հայրավանք
486 Hayravank, oprindelig har kirken ligget på den yderste klippe imod søens spejl. Den oprindelig vandstand har placeret brinken i forgrunden
485 Hayravank, det oprindelige firkløver er indesluttet af gavith og det tilføjede avandatun. De mange møder af stenenes forskellige karakterer styrker afgjort den samlede plastiske virkning
s ii
s i
s iv
s iv
s iii
s iii
181
487 Hayravank, set nede fra søen har den plastiske bygningskrop samlet hele klippeknolden under sin kuppel
488 Hayravank er et mønstereksempel på additive bygningsvolumener, der styrkes af stenenes forskelligartethed
vest syd
øst nord
snit i
snit ii
snit iii
snit iv
200
STEDET OG HORISONTENKlosteret ligger lidt længere nede ad Vorotan-flodens strøm end Sisian. Men her snævrer bjergene (2.176 m) sig ind til en egentlig kløft omkring deres flod. Klosteret ligger højt hævet over byen og floden på et fremskud i kløften 546. Det ligger bag sit eget lille forbjerg og er ud til kløften befæstet med terrasseformede mure, hvor man i dag finder klosterets frugthaver.
Heroppefra har man en vid udsigt ned langs flodens strøm 546, imens man føler højden af de to omkring-liggende bjerge og deres bakkede landskab. I ankomsten fra vest dukker klosteret først frem bag vejens sidste sving, når man begiver sig rundt om dets forbjerg 549. Ligesom vejen fuldstændig er skjult fra selve klosteret.
VOROTNAVANK Վորոտնավանք
546 Vorotnavank, i skjul bag sit forbjerg ligger klosteret, hvor Vorotan-floden snævrer sammen, med en vid udsigt ned gennem dalen
201
548 Vorotnavank, det er samme høje gavlfelt, som præger firkløverplanen i hovedkirken som den enkeltskibede kirke nord for
547 Vorotnavank, under klosteret, ned ad den sydvendte bjergskråning, ligger de terrasserede frugthaver
549 Vorotnavank, i ankomsten rundt om det lille forbjerg bliver firkløverkirken point de vue
i konkurrence med bjerget overfor
218
Af de tidligere klosteranlæg er det kun Sevanavank og Gndevank, der interagerede med terrænet. De øvrige har foretrukket en placering på en plan flade nede på sletten eller oppe på et plateau. Sanahin lagde sig tæt op ad det sted, hvor skråningen tiltog, men med Haghpat grundlægges traditionen for at arbejde aktivt med terrænet, som kulminerer i sammensmeltningen mellem klippe og kirke på Geghard. Da man er færdig med Sanahins hovedkirke, påbegynder man Haghpat. Senere tilføjelser til anlæggene ses også først på Sanahin,
hvorefter de videreudvikles og perfektioneres på Haghpat. Ingen af de øvrige klostre i den kaukasiske kirke opnår en så stor symbiose mellem sit plastiske udlæg og interaktionen med stedets landskab og dets horisont som Haghpat. Hvor mange af de større klostre har en ældre kirke (Sanahin, Makaravank, Hovhannavank, Haghartsin og Noravank), anlægges hovedkirken på Haghpat som den første – dens placering er gjort med en stor mesters hånd.
HAGHPAT Հաղպատ
595 Haghpat, klokken venter på den første ringning, imens skyerne driver nede i Debet-flodens kløft. I forgrunden oculus af præstekammeret
219
STEDET OG HORISONTENHaghpat ligger på et større plateau øst for Sanahin, som udskæres af Debet-flodens kløft. Det ligger ikke, som Sanahin, trukket op til skråningen, men på midten af plateauets højeste krete (1.000 m). Herfra har der været god udsigt over det meste af plateauet og adgangsvejen op til klosteret nede fra kløften. Hvor de skovklædte bjergkamme let skygger for solen over på Sanahin, er Haghpat trukket fri af skråningen og har en bedre sol-orientering imod syd og vest. I dag er det svært at erkende den horisont, som Haghpat oprindelig er anlagt i. Den moderne bebyggelse har nådesløst omkranset klosteret og tillukket dets udsyn. Men imod vest har der heroppe fra været et stort udsyn over kløften nede omkring Alaverdi og over de andre plateauer frem til Sanahins 636. Mod øst i retning af Akhtalas fæstning har bjergene lukket udsynet mere til.Bygmesteren har valgt sit sted, hvor terrænet lokalt dannede et lille plateau, der skabte den høje fæstningsmur imod ankomstvejen fra syd. Hovedkirken er placeret, så en foldning i landskabet gentager terrænspringet og danner en øvre gård omkring tårnet og en nedre gård omkring gavith. tre niveauer: plateauet og kanten nede fra kløften, fæstningsmuren på kreten i ankomsten og de to gårdniveauer omkring foldningen inden for murene 596.
STENEN OG RUMMETHaghpat skærer sig ind i foldningen. Omkring hovedkirken K (nordøst) forløber gangen A-A’, der forbinder det underjordiske matenadaran M og danner side i det delvis underjordiske Zhamatun Z. I forlængelse af kirken ligger det store gavith G, der på begge sider flankeres af mindre kirker K’-K’’. I den øvre gård, hvorfra der er fri udsigt over fæstningsmuren, ligger klokketårnet T sammen med refektoriet R, der i nord slutter sig sammen med fæstningsmuren. Adskilt fra muren ligger det meget vigtige præstekammer P med udsigt over hele klosteranlægget.
G|Selvom oculus var højt og kuppelrummet rent på Sanahin, opdelte søjlerne gaviths rum og anslog en takt gennem søjlehallen. På Haghpat træder man i gavith ind i et overvældende rum, der svarer til størrelsen af søjlehallen. Det lille kvadrerede oculus sidder en anelse højere. Rummets størrelse og uafbrudte periferi er imponerende, alene afbrudt af de to vestlige søjler, der bærer ribberne, og regnbrønden under oculus. Størrelsen af rummet opleves stærkt oppe fra de udkragede trapper 606, som giver adgang til de dobbelte avandatun, der griber omkring kirken. Gulvet, der hæver sig op imod kirkens portal 604, er dækket af de mange khatchkar. I det store rum virker oculus’ størrelse beskeden. Man skal tænke sig, at der i begge de i dag tilmurede risalitter 603 har været en indgang med en søjle i midten som på Sanahin og Harutiun 568/793.1:800
G
K
K’K’’
Z
M
A
A’
T
E
N
P
R
268
Makaravank deler skæbne med naboklosteret Nor Varagavank, som ligger i den næste bjergkæde, 17 km længere imod øst på den modsatte side af Aghstev-floden. Begge er de ind-hyllet i tæt skov, som man tidligere også har fundet mange af de øvrige klostre. Mindre omtalte i deres samtids skrifter og for-uden det mytiske skær, der oftest omgærder de enkelte klostre. Begge klostre er den dag i dag kun gæstet af et fåtal, hvilket kan skyldes den fraværende myte og den uvejsomme søgen efter dem i skovene, men afgjort også de spændinger, som Nagorno-Karabakh, konflikten påførte egnen omkring Aghstev-reservoiret.Ikke desto mindre finder man i de to anlæg nogle af de smuk-keste eksempler på stenarbejder i den kaukasiske kirke og to af de mest udsøgte valg af stentyper. Samtidig med at klostrene opleves, sådan som langt hovedparten af dem engang lå, fjernt fra byer og i ly af deres skovdække.
STEDET OG HORISONTENMakaravank ligger højt hævet over Aghstev-floden. Klosteret er placeret på en vidtstrakt øst-vest-gående bjerghylde, der danner et plateau halvvejs inden, de første tinder (1.979 m) klumper sig sammen. tinderne, som fortættes ned imod Dilijan, hvor de hæver sig yderligere tusinde højdemeter til bjergmassivet i nordenden af Sevan, danner en skovklædt ryg for klosteret. Meget atypisk i den kaukasiske kirke afskærer bjergene her Makaravank fra en sydlig solorientering.
MAKARAVANK Մակարավանք
714 Makaravank hæver sin elegante krop i den frodige oase, som på forhøjningen omslutter klosteret
G
K’
K’’
K’s i
s ii
s iiis v
s iiis v
s vii
s iv
s ivs vi
vest
269
Men horisonten oppe fra bjerghylden har sikret et vidt udsyn ned over lavlandet langs med floden 19. Heroppe har Makaravank ligget på sin egen lille forhøjning (s. 99) inddækket af skovens træer med frodige agre omkring, i sikker og behørig afstand fra vejens færdsel. Dernede har karavanen måtte vælge sin vej på den lange rejse, hvor de inter-nationale handelsruter delte sig. Placeringen er meget lig Akhtalas, med et bredt udsyn til begivenhederne, imens man selv har været uset.
STENEN OG RUMMETI disponering er Makaravank meget lig Sanahin med to korsformede kuppel-kirker, hvor det store gavith G ligger aksialt af den gamle kirke K’. Korenden af den nye hovedkirke (Katoghike) K flugter med centrum af den gamle kirkes kuppel. De to kirker er indbyrdes adskilt af et toetagers avandatun 717. Bag hovedkirken findes et lille kapel og en mindre otte-kantet firkløverkirke K’’. Hele anlægget er placeret på en forhøjning, hvor klosterets forplads afskæres fra vejen af en mindre fæstningsmur med ryg i et par verdslige bygninger.
G|Efter at have passeret porten i fæstningsmuren trænger størrelsen af gavith sig på i ankomsten 715. Oculus er i dag tildækket i gavith, men lyset fylder rummet fra de store vinduesåbninger i periferien. Der opstår et raffineret samspil mellem lysindfaldet fra sakristiet, den gamle kirke, hovedkirken og vinduesskårene i gaviths vestgavl 717. Det stærke sydlys gennem hovedkirken binder dens gulv sammen med gulvfladen i gavith. De store søjler, fronten imod den gamle kirke og afslutningen af quadrillen fører tankerne længere op ad floden til Goshavanks lysfyldte gavith 802.
715 Makaravank, ankomsten til klosteret med gavith og St. Katoghike set fra porten i fæstningsmuren
syd øst nord
336 336
875 Noravank, gavith. Lyset vælder ned fra oculus og ind i rummet gennem kirken, mens de mange væger blafrer over vandets spejl
876 Noravank, gavith. Når bordenes lys udslukkes, ændrer rummet karakter
874 Noravank, gavith. Et muqarnaskvadrat omslutter oculus i midten af den hazarashen-lignende loftkonstruktion
g vest g snit ii
337 337
879 Noravank, gavith. Det søjleløse rum er med dets lysindfald et af de stærkeste i den kaukasiske kirke
878 Noravank, gavith. Imellem loftet og væggen er indlagt et mellemniveau, hvor khatchkar er indmuret og danner åbne og lukkede nicher
Noravank, gavith. Lyset kastes fra oculus ned over 880gulvets mange khatchkar, imens messen fortsætter
877 Noravank, gavith. Det direkte nærvær af oculus’ lys forstærkes af, at lyset fra de øvrige vindues-åbninger ledes uden om en khatchkar
346
A|Arkaden med de fem svære søjler danner indgangen til hovedkirken 903. Den danner i længde og bredde et parallelløb til den gamle kirke og dens forhal, som har adgange gennem arkaden. Der opstår et interessant samspil med den lille kirke udenfor og horisontens beskæring af det nedre anlæg mellem arkadens søjler. Forholdet mellem kirke og arkade er meget lig rumforløbet på Vorotnavank. Der er stor kontrast mellem arkadens grove stenarbejde og proportion og hovedkirkens forfinede volumen.
T|Arkaden orienteres sydligt, mens den fra ankomsten blokeres af klokketårnet. Dets volumen indskriver præcis størrelse af det tomrum, som etableres inden adgangen til den store kirke. En komposition, som minder om forholdet mellem gaviths resalit på Haghpat og hjørnet af zhamatun inden rundgangen. tårnet er simpelt med en asymmetrisk bueåbning. Over sadeltaget en simpel kvadratisk lanterne, opbygget som lanternen på Gandzasars gavith. Der er ikke avandatun som i de øvrige klokketårne, men mellem nicherne og de grove sten i østvæggen er indmuret to khatchkar 907, der i størrelse og ornamentering kan måle sig med de bedste i den kaukasiske kirke.
K’’’| Den lille kirke, der ligger selvstændigt uden for de fire akser, stikker som alt andet på Dadivank af fra det øvrige anlægs bygninger. I sit indre en korsformet kuppel-kirke med åbne vestnicher. Den er grov i sin base af rå sten, som indvendigt bliver mere fint bearbejdet under pudslaget. tamburet er atypisk opført i teglsten, mens hvælvet er en kombination af stentyper, som den sydlige kirke på G’tichivank. tagvinklingen
902 Dadivank, spalten mellem arkaden og den lille kirke
903 Dadivank, lyset strømmer ind mellem de svære søjler i arkaden, der fører frem til Katoghike
904 Dadivank, St. Astvatzatzin. Korrundingen former det kileformede hvælv i avandatun
347 347
af gavlfelterne og det koniske tambur med sildebensbånd og tegl-belagt kuppel trækker formmæssigt kirken i græsk eller senby-zantinsk retning, som tidsmæssigt svarer til perioden for dens op-førelse.
G’| I det nedre anlæg er det bedst bevarede rum den store sal, som minder om et regulært gavith i de øvrige klo-stre. Rummet, der er nedgravet i landska-bets foldning, er halvt underjordisk. Eneste lysindfald er fra det højtplacerede oculus 920. De høje, spinkle søjler, der her er cirkulære, har rummet, sammen med den grove stenbearbejdning, tilfælles med det egentlige gavith. Soden har afsat sine mørke spor over stenen 918, ligesom i matenadaran på Goshavank.
V|På vej op gennem lommen slår man i en bue ud langs med de vestlige bjergskråninger for at ankomme i niveau med den øvre gård og parallelt med klosterets akser. Drejningen af de øverste små bygninger af det nedre anlæg slører dets betydelige størrelse inden fæstningsmuren, som i dag er borte 899. Porten er trukket helt op til skråningen, hvor dens placering er indskrevet af anden og tredje akse.
Den østlige port på Haghpat styrer besku-erens retning ind i den øvre gård, så klokke-tårnet skjuler klosteran-lægget, og horisonten blottes. På Dadivank fokuserer porten i an-komsten den komplek-se tilstand omkring klokketårnet 896, mens den i afskeden fæstner den lokale forhøjning 897, der understreger aksialiteten.
905 Dadivank, typologisk er afstanden mellem den lille kirke og den korsformede kuppel-kirke enorm
906 Dadivank, St. Astvatzatzin. På de spinkle vægge er det svært at forestille sig en egentlig stenoverdækning af kirkerummet
Dadivank, de to khatchkar i klokketårnet 907
366
Karmravor
AmberdTegher
Aruch
Mastara
Sisian
Noravank
Areni
Gndevank
Tsitsernavank
Amaras
Gandzasar
Dadivank
Karapet
Khor virap
G’Tichivank
Tatev
Zorakarer
Vorotnavank
Tsakhats Kar
Jukhtakvank
Hayravank
Sevanavank
Goshavank
Haghartsin Nor Varagavank
Tsrviz
Makaravank
Akhtala
Haghpat
Marmashen
Harichavank
Talin
Saghmosavank
Hovhannavank
Zvartnots
Shoghakat
Ejmiatsin
Gayane
Hripsime
MakravanKecharis
Geghard
Garni
Bjni Sarkis
Sanahin
San Pietro – Rom Hagia Sofi a – Byzans
Odzun
Karmravor
Amberd
Tegher
MughniAruch
Mastara
Odzun
Sisian
NoravankAreni
Gndevank
TsitsernavankAmaras
Gandzasar
Dadivank
KarapetKhor virap
G’Tichivank
Tatev
ZorakarerAghudi
Vorotnavank
Tsakhats Kar
Jukhtakvank
Hayravank
Sevanavank
Goshavank
Haghartsin
Nor Varagavank
Tsrviz
Makaravank
Akhtala
HaghpatSanahin
HoromayriKobayr
Marmashen
Harichavank
Yereruyk
Ani
Tekor
Avan
Van
Aghtamar
Khdzkonk
Talin SaghmosavankHovhannavank
ZvartnotsEjmiatsin
Shoghakat Hripsime
Gayane
MakravanKecharis
BjniSarkis
GeghardHavuts Tar Garni
TYRKIET
IRAN
AZERBAIDJAN
GEORGIEN
Ejmiatsin – Kaukasus
367
kort armenien
Karmravor
AmberdTegher
Aruch
Mastara
Sisian
Noravank
Areni
Gndevank
Tsitsernavank
Amaras
Gandzasar
Dadivank
Karapet
Khor virap
G’Tichivank
Tatev
Zorakarer
Vorotnavank
Tsakhats Kar
Jukhtakvank
Hayravank
Sevanavank
Goshavank
Haghartsin Nor Varagavank
Tsrviz
Makaravank
Akhtala
Haghpat
Marmashen
Harichavank
Talin
Saghmosavank
Hovhannavank
Zvartnots
Shoghakat
Ejmiatsin
Gayane
Hripsime
MakravanKecharis
Geghard
Garni
Bjni Sarkis
Sanahin
San Pietro – Rom Hagia Sofi a – Byzans
Odzun
Karmravor
Amberd
Tegher
MughniAruch
Mastara
Odzun
Sisian
NoravankAreni
Gndevank
TsitsernavankAmaras
Gandzasar
Dadivank
KarapetKhor virap
G’Tichivank
Tatev
ZorakarerAghudi
Vorotnavank
Tsakhats Kar
Jukhtakvank
Hayravank
Sevanavank
Goshavank
Haghartsin
Nor Varagavank
Tsrviz
Makaravank
Akhtala
HaghpatSanahin
HoromayriKobayr
Marmashen
Harichavank
Yereruyk
Ani
Tekor
Avan
Van
Aghtamar
Khdzkonk
Talin SaghmosavankHovhannavank
ZvartnotsEjmiatsin
Shoghakat Hripsime
Gayane
MakravanKecharis
BjniSarkis
GeghardHavuts Tar Garni
TYRKIET
IRAN
AZERBAIDJAN
GEORGIEN
Ejmiatsin – Kaukasus
377
Alpago-Novello, Adriano m.fl.: HAGHBAT DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 1 │ Ares, Milano 1968
Alpago-Novello, Adriano og Ieni, Giulio m.fl.: AMAGHU NORAVANK DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 14 │ Ares, Milano 1985
Arutiunian, Varazdat: КАМЕННАЯ Λ ЕТОПИСЪ АРМЯНСКОГО НАРОДА │ Izd-vo „Sovetakan grokh“, Yerevan 1985
Arutiunian, Varazdat m.fl.: MAKARAVANK’ DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 22 │ Oemme edizioni, Venezia 1994
Arzumanian, Baghtasar: HAYKAKAN EKEGHETS’INER – ARMENIAN CHURCHES │ Holy See of Echmiadzin 1970
Azarian, Levon og Manoukian, Armen m.fl.: KHATCHKAR DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 2 │ Ares, Milano 1977
Comneno, Maria Adelaide Lala m.fl.: GHARABAGH DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 19 │ Oemme edizioni, Milano 1988
Creswell, K.A.C.: A SHORT ACCOUNT OF EARLY MUSLIM ARCHITECTURE │ Penguin Books Ltd, Harmondsworth Middelsex 1958
Cuneo, Paolo m.fl.: ANI DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 12 │ Ares, Milano 1984
Gandolfo, Francesco mfl.: PTGHNI/ARUDCH DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 16 │ Oemme edizioni, Milano 1986
Harouthiounian, Varaztad: MONUMENTS D’ARMENIE │ Association culturelle Vahan tékéyan, Beirut 1975
Hasratian, Mourad og Alpago-Novello, Adriano m.fl.: KETCHARIS DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 11 │ Ares, Milano 1982
Khalpakhchian, O.Kh. m.fl.: SANAHIN DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 3 │ Ares, Milano 1970
Khalpakhchian, O.Kh.: ARCHITECTURAL ENSEMBLES OF ARMENIA │ Iskusstvo (Искусство) Publishers, Moskva 1980
Krautheimer, Richard: EARLY CHRISTIAN AND BYZANTINE ARCHITECTURE │ the Yale University Press, Pelican History of Art 1965
Krautheimer, Richard: ROME: PROFILE OF A CITY, 312 – 1308 │ Princeton University Press, Woodstock Oxfordshire 1980
Krustrup, Mogens: KIRKER OG MOSKEER I LEVANTEN │ Munksgaards forlag, København 1963
Lesser, George: GOTHIC CATHEDRALS AND SACRED GEOMETRY │ tiranti, London 1957-1964
Manoukian, Armen og Vahramian, Herman m.fl.: G(H)EGHARD DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 6 │ Ares, Milano 1973
Mnats’akanyan, S.Kh. m.fl.: SEVAN DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 18 │ Oemme edizioni, Milano 1987
Nersessian, Sirarpie der: ARMENIA AND THE BYZANTINE EMPIRE │ Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts 1945
Nersessian, Sirarpie der m.fl.: AGHT’AMAR DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 8 │ Ares, Milano 1974
Strzygowski, Josef: DIE BAUKUNST DER ARMENIER UND EUROPA │ A. Schroll & Co., G.m.b.H., Wien 1918
tokarskij, Nikolaj M. m.fl.: AMBERD DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 5 │ Ares, Milano 1972
Ulubabyan, Bagrat m.fl.: GANDZASAR DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 17 │ Oemme edizioni, Milano 1987
Villari, Luigi: FIRE AND SWORD IN THE CAUCASUS │ t. F. Unwin, London 1906 │ Curzon Press, Richmond, United Kingdom 2002
Zarin, Armen og Vahramian, Herman m.fl.: GOSHAVANK DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 7 │ Ares, Milano 1974
Zarian, Armen og Arà m.fl.: VAGHARSHAPAT DOCUMENTI DI ARCHITETTURA ARMENA – 23 │ Oemme edizioni, Venezia 1998
ILLUSTRATIONER
FOTOGRAFIER – CREDITS
Smudsomslag ‘Vayots Dzor Marz. Kirkens plateau i Areni’ og ‘tavush Marz, Makaravank. Kuppelrummet i St. Astvatzatzin’
Forsats af Per Kirkeby ‘Fragments of light around the Black Garden’, 2011
Titelblad ‘tordenskyer over toscana, San Gimignano’ s.1
6 ‘Morgenrøde, Østersøen ved Falsters kyst’ s. 8
7 ‘Hayravank, tidens spor omslutter kroppen i rummet’ s. 9
8 ‘BAJ på Indian Institute of Management, Ahmedabad’. (Louis I. Kahn 1963) s. 10
9 ‘Aragatsotn Marz, lofty tableland’ s. 14-15
Tidens horisont ‘Lori Marz, Odzun. Aftenskumring over Debet-flodens kløft’ s. 16/17
Satellitfoto ‘the Caucasus-Caspian region’│kilde: Aqua MODIS 2004/274 - 09/30 at 09:55 UtC, NASA © s. 18
12 ‘mount_ararat.gif’│kilde: WWW/2009 s. 22
16 ‘timber domed roof constructed by the ancient hazarashen’│Kilde: www.buildingconservationservices.com © s. 27
17 Afganistan, Nuristan. ‘Reciprocal-roof’│kilde: Nuristani Buildings 1984, Lennart Edelberg © s. 27
30 ‘Goshavank, St. Gregor. Stumper af lys i korrundingen med ganzatunnicher’ s. 40-41
895 Dadivank, Areg Balayan 2009│kilde: Republic of Mountainous Karabakh government’s tourism department © s. 342
948 ‘Aragatsotn Marz, den kaukasiske kirke (Harichavank) placeret i scenen af et lofty tableland’ s. 364-365
Slutblad ‘Sevanavank, voksen er flydt ud og er som vulkanens lava stivnet i bordets sand’ s. 378-379
Alle øvrige billeder af forfatteren © Bjørn A. Jørgensen. For yderligere brug se: www.bajarch.dk/caucasus
KORT – CREDITS
Ved gengivelse af kort © Bjørn A. Jørgensen
Relief underlag fra Google maps (s. 12-13, 367, 372-373):
© 2010 Google – Kortdata © 2010 Europa technologies
TEGNINGER – CREDITS
Genoptrykt fra ‘Documenti di architettura armena’: s. 48, 79, 82, 99, 131, 135, 137, 147, 154, 155, 157, 160, 161, 165,
168, 169, 171, 174-178, 180, 181, 206, 208-210, 215, 219, 220, 224-226, 231, 234, 236, 238, 240, 250-253, 255, 257, 259, 260, 268-271, 274, 275, 281-283, 286, 287, 290, 299, 301, 303-305, 307, 308, 310,
312-315, 319, 331, 334, 336, 343, 353-355, 358
Genoptrykt fra ‘Architectural ensembles of Armenia’: s. 99
Genoptrykt fra ‘Die Baukunst der Armenier und Europa’: s. 47, 48, 144, 151, 163, 264
1010 Over bordets sand gentages øjeblikkets skrøbelighed i vandets spejl