stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Dansk Kvæg

S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

Landbrugets Rådgivningscenter

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

0

5

10

15

20

14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02

Dato

Su

kker

, %

af

ts.

Foldafgræsning

Reg. storfold

Dansk Kvæg



Græssets indhold af vandopløseligt kulhydrat i fodringsforsøg fra IGER

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

03-mar

23-mar

12-apr

02-maj

22-maj

11-jun

01-jul

21-jul

10-aug30-aug

Va

nd

op

l. k

ulh

yd

rat,

g/k

g t

s.

Høj sukker

Kontrol

Miller et al., 2001Miller et al., 2001

Dansk Kvæg



Dansk Kvæg



Græssets foderværdi i IGER-forsøg over 3 år med høj sukkergræs

Laktationsstadie

Tidlig Midt Sen

Rajgræstype HS C HS C HS C

Procent af tørstof

Tørstof 20,2 16,7 21,8 18,9 21,3 19,8

Vandopl. kulhydrat 23,6 15,2 23,4 19,4 16,5 12,6

Råprotein 9,8 9,9 10,7 14,5 9,2 10,6

NDF 49,4 57,5 47,8 48,0 54,4 58,9

Fordøjelighed 75 72 X X 71 64

IGER information, 2002 & Miller et al., 2001HS: Høj sukkergræsC: Kontrol

Dansk Kvæg



Højere foderoptagelse og mælkeydelse med høj sukkergræs skyldes højere fordøjelighed

Laktationsstadie

Tidlig Midt Sen

Rajgræstype HS C HS C HS C

Græsoptagelse, kg tørstof 15,3a 13,1b 14,6 14,8 11,6 10,7

Mælkeydelse, kg 32,7 30,4 21,4 21,9 15,3a 12,6b

IGER information, 2002HS: Høj sukkergræsC: Kontrol

Dansk Kvæg



N-omsætning

Sukkergræs Kontrol

N-indtag, gram pr. dag 280 290

N i urin, gram (% af indtag) 71 (25) 100 (35)

N i gødning, gram (% af indtag) 110 (40) 121 (42)

N i mælk, gram (% af indtag) 83 (30) 68 (23)

Balance, gram pr. dag (%) 15 (5) 1 (-)

Dansk Kvæg



Fordøjelighed af næringsstofferSukkergræs Kontrol

Græsoptagelse, kg tørstof pr. dag

11,6 10,7

Total tørstofoptagelse,kg pr. dag

15,1 14,2

Fordøjelighedskoefficient:

Tørstof 0,71 0,64

Protein 0,61 0,58

NDF 0,70 0,63

ADF 0,68 0,60

Græs i senlaktation

Dansk Kvæg



Konklusion

Vi har rigeligt sukker om foråret

Sukkergræs hæver næppe sukkerniveauet signifikant om efteråret

Sukkergræs er sammenlignet med græs med lav NDF-fordøjelighed – det ønsker vi ikke

Sukkergræs har lavere N – det øger N-udnyttelsen

Øget N-CHO-synkronisering øger næppe N-udnyttelsen markant

Vi vil have cellevægge med høj fordøjelighed – ikke sukker i overflod

Dansk Kvæg



Afgræsning kontra staldfodring

Produktionsøkonomi Kvæg 2002 Ingen større økonomisk forskel i store

besætninger med de anvendte forudsætninger for Ydelse Sundhed Miljø og gødningsudnyttelse

Dansk Kvæg



Gennemsnitsydelse og ydelses-nedgang (b) 0-36 uger efter kælvning

Antal køer

Mælk Fedt Protein

Kg b Gram b Gram b

Afgræsning 275 20,6 1,48 792 50 666 37

Staldfodring 286 21,1 1,39 819 44 675 32

Kristensen et al., 1986

Dansk Kvæg



Afgræsning kontra staldfodring Køer på græs yder mindre mælk

131 kg 0-36 uger efter kælving Reduktionen fortsætter ved indbinding

Køer på græs har lavere fedtprocent og fedtydelse 6,8 kg smørfedt, 0,13 %-enheder

Køer på græs har lavere proteinydelse, men måske samme proteinprocent, hvis græsudbuddet er tilstrækkeligt 2,3 kg protein, måske uændret

Samme tilvækst

Dansk Kvæg



Afgræsning kontra staldfodring

Græsoptagelsen er større end ensilageoptagelsen

Større andel kraftfoder ved staldfodring

Ingen ydelsesforskel mellem frisk græs på stald og ensilage, men foderoptagelsen er større på græs

Dansk Kvæg



Konklusion

Forskel i ydelse mellem systemer stiger proportionalt med ydelsen

Nedgang i ydelsen ved afgræsning fortsætter ind i vinterperioden

5% i ydelsen i afgræsningsperioden passer sikkert

Fedtprocenten falder ved afgræsning

Proteinprocent ?

Dansk Kvæg



Behandling for sygdomAfgræsning Staldfodring

Smitsomme klovsygdomme

Klovbrandbylder

Balleforrådnelse

Betændelse i klovspalten

1

1

1

0,7*#

1,2

1,2

Ikke smitsomme klovsygdomme

Laminitis

Såleknusning

1

1

0,7*

1,1

Benproblemer

Tyk has

Ledbetændelse

1

1

1,3*

0,9Trinderup, 2001* P<0,05

# Der er 30% mindre risiko for klovbrandbylder for en ko på stald i forhold til en ko på græs

Dansk Kvæg



Behandlingshyppighed

Sygdom Afgræsning Staldfodring

Mastitis 0,372 0,371

Ketose 0,010 0,016#

Kælvningsfeber 0,048 0,041*

Fodringsbetingede sygdomme 0,034 0,046*

Lemmelidelser 0,072 0,063*

Fødselshjælp 0,011 0,009#

Tilbageholdt efterbyrd 0,065 0,076*

Reproduktion i øvrigt 0,021 0,034*

Trinderup, 2002* P<0,05# = tendens

Dansk Kvæg



Konklusion

Ingen større forskel i sundhed mellem systemer

Managementniveau afgørende for valg af system

Art af sygdomme afgør, hvad der er bedst

Dansk Kvæg



Beregning af tab af NAfgræsningstid, timer pr. døgn

16 9

Kg N afsat på marken fra køer, der græsser

9 FE pr. dag, med et udbytte på 7.500 FE pr. ha (kg pr. ha)

Reduceret N-udnyttelse (70%-25%) A (kg pr. ha)

211

95

119

54

Øget N i gylle ved 9 FE græs i 160 dage med 5 køer

pr. ha, hvor 9 FE øger med 14 kg N i urin pr. ko (kg pr. ha)

Udnyttelse, 70% B

Reelt tab ved afgræsning C= A-B (kg pr. ha)

23

16

79

44

31

23

Forfrugtsværdi af afgræsset rajgræs i forhold til

slæt efter 3 års liggetid (kg pr. ha)

Samme for kløvergræs uden N (kg pr. ha)

Samme for gødet kløvergræs (vovet ansat) D

Tab i alt ved afgræsning af kløvergræs C-D (kg pr. ha)

35

0

17

62-79

35

0

17

6-23

Dansk Kvæg



Mængden af N, som afsættes ved forskellig opholdstid på afgræsningsarealet

7.500 FE pr. ha /9 FE pr. ko pr. dag = 833 kofoderdage

833 foderdage pr. ha * 16,5 FEpr. ko *23 gram N pr. FE = 316 kg N pr. ha

Proportional afgræsningstid:13 timer = 54,5% af tiden = 173 kg N pr. ha

Afgræsningstid:16 timer = 66,7% af tiden = 211 kg N pr. ha

Afgræsningstid:9 timer = 37,5% af tiden = 119 kg N pr. ha

Dansk Kvæg



Dansk Kvæg



Konklusion

N-tab ved afgræsning kan begrænses af afgræsningstiden

Motionsfolde giver stort tab

God N-husholdning reducerer betydning af N-tab under afgræsning

stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Documents